EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3 RULLENDE SKOLESTART I NORDDJURS KOMMUNE FORSØGSPROJEKTERNE PÅ AUNING SKOLE OG ØRUM SKOLE

2 INDHOLD RESULTATERNE KORT 1 INDLEDNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 3 FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN 5 LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIVER 6 RESULTATER ELEVER 8 RESULTATER FORÆLDRE 14 RESULTATER MEDARBEJDERE 17 SAMARBEJDSPARTNERE 20 SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING 22 EFTERSKRIFT 25 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Mette Møller LAYOUT: Thorsten Iversen INTERVIEWS, RESUMÉER OG TEKST: Thorsten Iversen, Theis Réthoré Laursen, Maiken Rønde Olesen, Ditte Chor GRAFISK FREMSTILLING: Theis Réthoré Laursen og Thorsten Iversen VERSION Evalueringsrapporten er produceret for Norddjurs Kommune af Mette Møller Erhvervspsykologi, key2see, Aarhus.

3 RESULTATERNE KORT I denne rapport vil evalueringen af projekterne omkring rullende skolestart, aldersintegreret, og kompetencebaseret undervisning (herefter RULL) blive gennemgået. I Ørum og Auning har man igennem det sidste henholsvist halvandet og 1 år kørt hver sit forsøgsprojekt med rullende skolestart. De to områder har besæftiget sig med projektet under forskellige forudsætninger og i forskellig tid, og er i dag også forskellige steder i hver deres proces. Dette skal der tages højde for når man læser denne rapport. Målet med rapporten er, at fortælle noget generelt om rullende skolestart ud fra erfaringer i de to på nogle måder forskellige områder. Der vil løbende sammenlignes, findes ligheder og forskelle. Begge områder er stadig i proces, og udvikler og innoverer løbende på projektet. Innovationsprojekter som dette fortjener en stor respekt, og alle involverede parter har arbejdet hårdt for de resultater, der allerede er opnået. Innovation kræver dog også prøvehandlinger. Nogle af disse lykkes i første forsøg, og ved nogle skal der justeres løbende. Dette har begge organisationer erfaret, og disse vil løbende i rapporten beskrives. I dette kapitel vil hovedfundene kort blive opridset. Resultaterne, som bliver præsenteret, er fundet ved en kombination af fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser og observationer over en periode på to måneder. Det har i denne periode ikke været muligt at lave kontrolgruppeundersøgelser på skoler, der ikke har haft et lignende projekt, ej hellere at udvikle en test af og at teste børnenes faglige evner. Der foreligger heller ingen undersøgelser, der tegner et billede af, hvordan det har set ud inden projektets start. Denne evalueringsrapport er dermed en temperaturmåling, der har til hensigt at besvare spørgsmålet Hvilke erfaringer, som kan tjene til belysning af projekter omkring rullende skolestart, har man gjort sig med projekterne i Ørum og Auning indtil nu? Dette er gjort ved at undersøge fem grupper: Skolernes ledelser, skolernes medarbejdere, skolernes elever, skolernes samarbejdspartnere, og elevernes forældre. FAGLIG UDVIKLING Forældre, medarbejdere og ledere er enige med hinanden i, at RULL skaber gode rammer for elevens faglige udvikling, og derudover en øget fokus på denne. TRIVSEL OG INKLUSION Det ser ud til, at måden at organisere RULL på, påvirker elevens trivsel og inklusion mere, end den påvirker den faglige udvikling hvor der er gode rammer for elevens faglige udvikling på begge skoler, oplever medarbejderne på Auning Skole problemer med organiseringen af eleverne på de forskellige hold. KONSEKVENSER FOR SAMARBEJDSPARTER Forsøgsprojekterne har påvirket skolernes samarbejdsparter, men dialogen omkring dette ser ud til at have været god, og de forskellige systemer virker til at have tilpasset sig projekterne. Kommunalbestyrelsens klausul om budgetneutralitet har dog voldt pladsanvisningen problemer, og kostet flere mandetimer end det kunne ønskes. side 1 af 26

4 ORGANISATORISKE INDSIGTER I organiseringen af RULL skal der sørges for, at det enkelte barn ikke skifter rammer for mange gange i løbet af ugen. Er det muligt, kan der derfor som man ser det på Ørum Skole laves klynger, som undervisningen foregår indenfor. Ved for mange skift af rammer i hverdagen, kan det både for medarbejdere og elever have en negativ effekt: Medarbejderen møder rigtig mange børn i løbet af en arbejdsuge, og eleven har ikke nogen gennemgående persone tilknyttet. Auning Skole har forsøgt at tilgodese denne udfordring ved at organisere elevernes skoledag i hjemme - ude - hjemme, så eleverne starter og slutter hver skoledag på deres hjemmehold. hvor der bydes på kaffe og uformel samtale om projektet. I Ørum afholdes fyraftensmøder med samme indhold. Skoleledelserne oplever, at rullende skolestart på mange måder foregriber skolereformen, og ruster organisationerne til denne, således undervises der i Auning i engelsk fra 1. klasse. Men derudover gøres der stadig nye opdagelser og justeringer, og begge organisationer forsøger at få så meget læring ud af disse opdagelser og erfaringer som muligt. Informationsniveauet skal i forbindelse med en forandringsproces som RULLvære høj. Forældre og medarbejdere skal involveres i beslutningsprocesser, og det skal gøres klart, at forandringsprocesser kræver justeringer undervejs begge skoler arbejder med begrebet prøvehandlinger. Med rullende, aldersintegreret og kompetencebaseret undervisning skal skolens medarbejder på mange måder møde eleverne på en ny måde ny i forhold til, hvordan medarbejderen selv er blevet undervist, men også ny i forhold til hvordan man laver skole andre steder. Meget undervisningsmateriale er endnu ikke tilpasset denne måde at lave skole, og også den øgede fokus på elevens faglige udvikling kalder på elektroniske, fleksible journalsystemer. Set ud fra et forældreperspektiv, kalder den anderledes skoledag på løbende og grundig information og indsigt. Det har de to skoler løst på forskellig vis: I Auning indbydes forældrene til SpørgeHjørnet, side 2 af 26

5 INDLEDNING OG PROJEKTBESKRIVELSE Klokken er Den før så tomme trappe er nu fyldt med 70 skolebørn. Skulle man gå op i mellem dem ville det være umuligt. Der til sidder de for tæt. Der er så stille at læreren for enden af trappen ubesværet kan tale. Hun hilser godmorgen og siger at dagen som altid starter i sang. Eleverne synger med. Morgenen starter langsomt på Ørum. Langsomt, men godt. Det hele er roligt og rart at være i, både for elever og medarbejdere. Hvis man ikke vidste det, ville man have svært ved at kunne se forskel på børnene på trappen. Man kan selvfølgelig se en forskel i højden og størrelsen, men at alle elever mellem 0-2. klasse er samlet her, er umuligt for det utrænede øje at se. Eleverne sidder viklet ind i hinanden på kryds og tværs af alder. ØRUM SKOLE MOTIVATION I Distrikt Ørum ønskede man at skabe en skolekultur, der var til stede allerede, når de nye elever startede i skole. Man håbede at få rolige og trygge rammer for de nye elever. Man ønskede, at børn kunne komme i skole i deres eget tempo. Og man ønskede, at se det enkelte barn i skolen. Samtidig havde man gode erfaringer med flere lærere i klassen på en gang, og da årgangene på Ørum skole blev mindre, måtte man tænke nye veje for at beholde flere lærere i klassen på en gang. Derfor begyndte man at undersøge rullende skolestart og muligheden for dette. I foråret 2012 begyndte man med de aldersintegrerede hold. I dag har man en klassekultur og en skoledag, man ikke har haft før. Vejen derhen har dog haft et par bump. ØRUM SKOLE FORLØB Ved start havde Ørum Skole indtag af nye elever en gang hver anden måned og en opbygning med tre grundklasser som dernæst gik ud på 3 niveauinddelte hold, som var forskellige alt efter fag. Man fandt ud af, at der var problemer. Eleverne oplevede alt for mange skift i forbindelse med de forskellige hold, og man nåede knap at få eleverne ind i skolen, før der kom nye. Man skulle så at sige bremse op, hver gang man havde skiftet gear. Samtidig havde lærerne en fornemmelse af, at de ikke så eleverne. Det var nødvendigt at lave modellen for rullende skolestart om. Ørum Skole har nu kun optag til skolen en gang hver tredje måned. De tre hold er erstattet af to grundklasser, der i løbet af timerne deler sig op i to niveauinddelte hold. Undervisningen er indrettet, så alle får noget ud af den, men samtidig at der er højt til loftet for de rigtigt dygtige. AUNING SKOLE MOTIVATION OG FORLØB Aunings skoleudviklingsprojekt RULL, udspringer af en visionsproces, som skolen indledte for snart 3 år siden. Visionen handlede bl.a. om at ville være Djurslands højest præsterende skole i For at nå dette mål, blev skolens plejer analyseret: Hvorfor gør vi som vi gør?, og Kan vi gøre det endnu bedre? blev de grundlæggende spørgsmål i denne proces. I denne proces fandt man ud af, at man i indskolingen i højere grad ønskede at se det enkelte barns udviklingspotentiale. Man ville give tid til at det enkelte barn kunne udvikle sig i det tempo de havde brug for erfaringer med holddeling fra før projektet blev aktualiseret. Auning Skole ville være børneparate, forudsætningen for barnets skolestart var ikke længere at barnet skulle være skoleparat. Samtidig var der et ønske fra skolen og Område Auning om et tættere og mere formaliseret samarbejde. Område Auning og Auning Skole konstituerede et partnerskab om Børns sproglige side 3 af 26

6 udvikling, dette medførte et fælles ønske om at starte på Rullende Skolestart. Rullende skolestart har medført, at eleverne starter direkte i skole og ikke med den traditionelle 4 måneders Tidlig SFO, der jo medfører en ekstra overgang for eleverne. Auning Skoles ambition var at honorere børnenes forestilling om, at man kommer i skole for at lære noget, derfor skulle eleverne undervises fra Dag 1. Vi bruger ikke så lang tid på at lære dem at binde snørebånd længere. Der har i denne sætning ligget meget læring for Auning Skole, fordi man har skullet arbejde med en forældregruppe, der ikke var helt så klare til dette projekt, som man havde forventet. Man har lært at information har været meget nødvendigt. Man har skulle svare på enormt mange spørgsmål fra den trediedel af forældregruppen, for hvis børn denne skoleform var helt ny. Auning Skole stod i den situation, at skolens ledelse og medarbejdere var klar til at starte et skoleudviklingsprojekt, men omstillingen var svær for denne første forældregruppe, hvis børn havde gennemført almindelig 0. klasse og herefter skulle indgå i de nye aldersblandede Hjemmehold. Betydningen af information og inddragelse af forældrene var åbenbar. Dette har været en gavnlig læring for Auning. På Auning Skole er dagen opbygget, så eleverne møder ind på deres aldersblandede Hjemmehold. Dette er holdet, hvor dagen både startes og sluttes. Dernæst går eleverne ud på forskellige udehold, alt efter på hvilket niveau de befinder sig på i det givne fag. Undervisningen i dansk og matematik foregår på kompetencebaserede udehold. Sådan forløber hver dag, eleverne starter Hjemme, herefter går de i dansk og matematik UD, her undervises de på kompetencebaserede hold. Sidste time hver dag, går eleverne hjem på hjemmeholdet igen. Her afsluttes skoledagen. Den enkelte elevs faglige forudsætninger og ressourcer er i fokus. På Hjemmeholdet arbejdes der med eleverne sociale kompetencer, deres trivsel. Auning Skole forsøger at forberede den nye folkeskoleskolereform ved at holde øje med den enkelte elevs læring og trivsel, ved at undervise i engelsk fra 1. klasse, og ved at have tilbud om lektiehjælp to gange om ugen. side 4 af 26

7 FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN I starten af august 2013 indledte forvaltningen, Distrikt Ørum, Auning Skole og Område Auning et formelt samarbejde med ekstern bistand fra Mette Møller erhvervspsykologi, key2see Aarhus, omkring evalueringen af forsøgsprojekterne med rullende skolestart, der havde kørt på de respektive skoler i hhv. 1,5 og 1 år. Det blev her aftalt, at en evalueringsrapport skulle fremlægges for børne- og ungdomsudvalget d Udarbejdelsen af evalueringen er forestået af Mette Møller erhvervspsykologi med stor hjælp fra både forvaltningen, skolerne og daginstitutionerne. Undersøgelsen som ligger til grund for rapporten er en kombination af tre undersøgelsesværktøjer: FOKUSGRUPPEMØDER Der er siden evalueringens start i august løbende blevet holdt møder med relevante fokusgrupper. Eksempler på disse er følgegrupperne til de to projekter, medarbejdere, administrativt personale og ledere. Disse møder er ført til referat, og har formen af kvalitative (gruppe)- interviews, oplæg fra evalueringsteamet, oplæg fra mødedeltagerne og gruppediskussioner. Disse data er i evalueringsprocessen blevet analyseret og kodet, og danner grundlag for de enkelte afsnit, og endog udgangspunkt for de forskellige spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER Ud fra fokusgruppemøder 27.8, 29.8 og 3.9 udfærdigede evalueringsteamet tre spørgeskemaer: (a) et skema til eleverne, (b) et skema til medarbejderne, og (b) et skema til forældrene. Resultaterne herfra er blevet sammenholdt med anden information fra organisationerne, og er sammen med relevante fokusgrupper blevet evalueret. Resultaterne af undersøgelserne gennemgås i senere afsnit, og sammenlignes slutteligt på tværs i forhold til nøglebegreberne faglig udvikling, trivsel og inklusion. ANALYSER AF TESTRESULTATER Udover de data, som blev indsamlet som beskrevet ovenfor, har det også været ønsket, at evaluere på læse- og skrivetest af eleverne i videst muligt omfang. Det har grundet den korte tid for evalueringen ikke været muligt at udfærdige egne test i forhold til elevernes færdigheder, og udgangspunktet for analyseafsnittet bliver derfor de testresultater, som de to skoler selv har afviklet og overleveret til evalueringsteamet. Disse testresultater berøres kort, og sammenholdes med de andre indsamlede data. SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING Evalueringsrapportens form vil i højere grad være redegørende, end handleanvisende. Da meget af arbejdet er af kvalitativ (frem for kvantitativ) karakter, vil det dog være uundgåeligt, at indtryk, holdninger og overvejelser vil blive udtrykt igennem rapporten. Det vil dog forsøges skildret så tydeligt som muligt, hvem de forskellige holdninger tilhører. Sammenfatningen vil, på baggrund af ovenstående, være en opsamling på overordnede tendenser og retninger i de to projekter. side 5 af 26

8 LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIVER Af Lotte Larsen, viceskoleleder for Ørum Skole og Susanne Damsgaard-Larsen, viceskoleleder for Auning Skole, på vegne af skole- og områdeledelserne Et af målene for udviklingsprojektet i Auning var, at der ønskedes et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem skolerne og børnehaverne omkring det enkelte barns skolestart. Endvidere var målet et samarbejde mellem børnehaverne og skolen om barnets sproglige udvikling. I Ørum blev der formuleret et mål om at skabe en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte skolebarn og at skabe en glidende overgang fra børnehave til skole. Der har såvel i Ørum som i Auning udviklet sig et tæt og formaliseret samarbejde omkring det enkelte barns overgang til skolen. Det er ligeledes lykkedes at få forældrenes direkte deltagelse i afgørelsen omkring timingen for barnets skolestart en deltagelse og et samarbejde mellem børnehave, forældre og skole, som evalueringerne viser fungerer. SAMARBEJDET MELLEM SKOLERNE OG BØRNEHAVERNE UDVIKLER SIG FORTSAT I Ørum er de ældste børn flyttet fra Åparken til skolen, og har således en stor del af deres sidste tid i børnehaven på skolen. Fjellerup børnehave har besøgsdage op til skolestart, hvor de deltager i en del af undervisningen. I Auning har der udviklet sig et samarbejde omkring børnene, hvor børnene fra de tre børnehaver har besøgsdage på skolen, og her deltager børnene og pædagogerne fra børnehaverne i skolens undervisning. Der er ligeledes planlagt besøg af skolen med elever i børnehaverne med henblik på aktionslæring omkring dialogisk læsning. Endvidere har såvel Ørum som Auning skole ønsket at benytte udviklingsprojektet til at udvikle undervisningen og organiseringen af undervisning med klar fokus på elevernes læring. Der undervises på begge skoler på aldersblandede hold, der undervises på kompetencebaserede hold i dansk og matematik. På Auning skole undervises der endvidere i engelsk fra 1. klasse. Forældreevalueringerne viser, at vi på mange områder er på rette vej, forældrene på begge skoler oplever, at deres børn bliver fagligt dygtige. PRØVEHANDLINGER I både Ørum og Auning har det været vigtigt at understrege både overfor medarbejdere og overfor forældre at vi med etableringen af Rullende Skolestart gik i gang med en prøvehandling. Vi havde forberedt os godt og vidste, hvad vi ville; men det var nyt land, vi skulle betræde, og vi kunne ikke garantere, at der ikke skete fejl eller at projektet skulle justeres undervejs. I forhold til forældrene betød det, at vi måtte bede dem vise tillid til gengæld lovede vi dem åbenhed og et højt informationsniveau. Dette praktiserede Ørum ved ugebreve og fyraftensmøder, Auning ved ugeplaner og SpørgeHjørnet (åbent hus, hvor forældrene kan komme og drikke kaffe og drøfte udviklingsprojektet). I Ørum var projektet i krise på medarbejdersiden i vinteren 12/ 13. Konse- side 6 af 26

9 kvensen blev en omorganisering af RULL, der forenklede graden af holddeling, således at eleverne fast inddeltes i to grupper af ca. 40 elever. I Auning står vi aktuelt med en udfordring på medarbejdersiden, som evalueringen viser. Vi har aftalt en intern proces, der kan forstærke de positive sider ved projektet og hæmme de svære sider. Det handler også om den udstrakte grad af holddeling med en børnegruppe på 180 elever, der giver problemer med at få en kompliceret logistik til at gå op. På lederniveau i børnehaverne og i skolerne har vi opsamlet en stor del erfaringer, mange af de prøvehandlinger, vi har prøvet er beskrevet og evalueret internt. Der er således trådt en del stier for de skoler og børnehaver, der kunne være interesseret i at følge efter. Dem ønsker vi hermed også at indbyde til samarbejde om gode overgange mellem børnehaver og skoler og om udvikling af en skole med fokus på eleverne læring og trivsel. Såvel i Ørum som i Auning fordrer ændringerne en høj grad af forældreinvolvering. Det er vores indtryk, at den gennemgående åbenhed og italesættelse af prøvehandlinger bidrager til forældrenes forståelse for nødvendigheden af ændringer. LEDELSESMÆSSIGE REFLEKSIONER At udbygge et godt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne har krævet meget samarbejde og mødevirksomhed såvel internt i børnehaverne som på skolerne. At forandre skolernes indskolingsafdelinger har ligeledes krævet stor medarbejderindsats og megen omhu. Der er blevet arbejdet igennem med stor entusiasme! Forældrene har i tillid til skolerne ladet deres børn deltage i disse udviklingsprojekter, ladet deres børn starte i en skoleform, som de stort set ikke selv har kunnet genkende fra egen skolegang. Forældrenes engagement har været uvurderligt. side 7 af 26

10 RESULTATER ELEVER Evalueringen i børnehøjde er foregået med to værktøjer som udgangspunkt, og vil også blive gennemgået efter denne struktur: (a) i september gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse, der havde som mål at indfange elevernes sociale og faglige trivsel på skolen, og i bredere grad inklusion, og (b) testresultater fra de to skoler vil kort blive gennemgået. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Norddjurs Kommune indsatsområde omkring inklusion er i denne del af evalueringen inddraget med specielt fokus på de tre kerneord: tilstedeværelse, deltagelse og læring. Disse tre ord tydeliggør, hvad der er på spil for et barn i trivsel. Spørgeskemaerne satte sig for at undersøge, om elever i RULL oplevede, deltagelse og tilstedeværelse i deres hverdag i skolen. Læring udmåles gennem de indkomne testresultater på læse- og matematikfærdigheder (her kun for Auning Skole). figur 1 Overordnet set trives eleverne i RULL (figur 2). De føler sig tilstede og deltagende, eksemplificeret ved at kun 1% føler de ikke har en god ven på skolen. Denne ene procent, der ikke føler de har en ven, er elever, der lige er startet i skole. Det kan derfor formodes, at RULL skaber gode rammer for venskaber til de elever, der endnu ikke har en ven (figur 1). figur 2 Figur 2 fortæller det gennemgående billede af fordelingen af elevernes humør. Tendensen er glade elever, både generelt, i timerne og om morgenen. Denne observation blev også gjort på besøgsdagene. En kort kommentar bør knyttes til spørgemetoden og eleverne. Børn er først og fremmest meget umiddelbare omkring deres emotionelle tilstande, et kryds kan derfor ændre sig meget i løbet af en dag. På dette punkt håbede vi at opdage en tendens i spørgeskemaet, hvilket betyder, at hvis den overvejende del var glade, så er det tendensen på skolen. Det er sådan vi har valgt at tolke disse resultater. Dernæst kan det være en opmærksomhed, hvor dygtige eleverene er til at genkende følelsesmæssige tilstande. Kan der være nogle tilstande, der er lettere at genkende? Her tænkes specielt på det at kede sig (se figur 5). Samtidig ser det ud til, at eleverne er trygge i RULL. Eleverne føler sig gode til at finde rundt og føler, at de har et overblik over skolen. Netop dette aspekt er vigtigt, fordi børns adfærd kan sige meget om deres trivsel. Børn der trives føler sig gode til ting, og de føler, at de har et overblik og et overskud. Figur 3 viser side 8 af 26

11 elever, der gennem deres adfærd giver udtryk for en tryghed i skolen. Eleverne kan have en oplevelse af at de ikke ved, hvor de skal lede efter en voksen. Eleverne har muligvis ikke nogen specifikke kriterier for, hvordan en voksen kan se ud/genkendes (man vil i Auning fremover forsøge sig med refleksveste til de voksne der har tilsynet i frikvarterene). Eleverne har sjældent brug for en voksen, fordi de er i stand til at løse konflikten selv eller med hjælp fra andre. figur 3 Et opmærksomhedspunkt i forbindelse med det at kunne finde rundt var også tilgængeligheden af voksne. Hvis eleverne havde brug for hjælp, var de så i stand til at finde en voksen. Sidste mulige årsag kan støttes op hos Ørums personale som i forbindelse med RULL oplever langt færre konflikter på skolen, hvilket har betydet, at der er langt mindre brug for de voksnes hjælp. Slutteligt knyttes der er en kort kommentar til den oplevede kedsomhed hos eleverne (se figur 5). figur 5 figur 4 Figur 4 viser at nogle elever, til trods for, at de er i stand til at finde rundt kan have svært ved at finde en voksen. 16% giver udtryk for, at det kan være svært at finde en voksne, når de har brug for hjælp. Dette kan der være flere årsager til: 12% af eleverne giver udtryk for, at de keder sig over middel (dvs. har svaret 3 eller 4 på en skala fra 1-4 omkring graden af kedsomhed), hvilket ligner de tal man fandt i KRAI-rapporten 1. Her var der både i forsøgsskolerne og i de almindelige skoler cirka de 10% af eleverne, der 1 KRAI-projektet er et lignende projekt med rullende indskoling i Aarhus Kommune side 9 af 26

12 oplevede at de kedede sig. De tal vi har fundet er derfor ikke alarmerende. Et andet perspektiv som specielt lærerene var interesseret i at få afdækket var i hvor høj grad kedsomheden var stigende alt efter hvor lang tid man havde gået i skole. Man ønskede at undersøge om niveauet i undervisningen også udfordrede de ældste. Vi har ikke fundet en tendens til, at de ældre elever skulle kede sig i højere grad en de yngre, hvilket er et tegn på at alle eleverne føler sig fagligt udfordret i hele RULL. TESTRESULTATER Da det på grund af den korte tidsramme for evalueringen ikke har været muligt at indsamle egne data, har vi været nødsaget til at indsamle testresultater, som de to skoler har gennemført i andre sammenhænge. Når disse gennemgås skal det holdes for øje, at man over en så kort forsøgsperiode (under halvandet år) ikke kan give andet end et øjebliksbillede af, hvordan det står til på de to skoler. Resultaterne kan ikke generaliseres, og har ikke styrke som en statistisk tendens. Testresultaterne er dog for begge skoler vigtige, og er et stort opmærksomhedspunkt når skolerne løbende arbejder med udviklingen af projektet. I forhold til læsetest, præsenteres for Ørum Skole testresultaterne af OS64, OS120 og SL60, sammenlignet med landsgennemsnittet og kommunalgennemsnittet hvor muligt. For Auning Skole præsenteres 0. klasses sprogforståelsestest for årene I forhold til matematiktest, har det kun været muligt at komme i besiddelse af Auning Skoles MAT1-test fra start juni Resultaterne gennemgås kort nedenfor. side 10 af 26

13 LÆSETEST Læsetestene giver ikke noget fuldstændig entydigt billede af, om eleverne med projektet er blevet fagligt dygtigere: Auning viser gode resultater for 0. klasse (testet i august 2013). Ørum viser derimod tilbagegang til tidligere niveau for deres læsetest (testet i maj, lige efter lockout). Ledere og medarbejdere virker ikke bekymrede for resultaterne. Spørgeskemabesvarelserne fortæller os, at der er enighed hos både medarbejdere og forældre om, at rullende skolestart skaber gode forudsætninger for elevens faglige udvikling. AUNING Til testresultaterne for både Auning Skole og Ørum Skole gælder det, at forudsætningen for testningen grundet henholdsvis lockout og en lang sommerferie ikke har været optimal. Alligevel viser testresultaterne fra Auning både i forhold til sprog og matematik nogle rigtig flotte præstationer. For Auning gælder det, at der for både 12 og 13 er en klar fremgang i forhold til de foregående år. Der er i 13 endnu ikke testet for elevernes ordforråd, men de to andre parametre ligner resultaterne fra 12. Auning Skole har jævnfør Norddjurs Kommunes handleplan for læsning testet deres elever ca. 8 måneder efter skolestart. Til dette skal det bemærkes, at testene grundet lockouten og sommerferien er gennemført efter kun 6 måneders undervisning i Det medfører, at den sammenhængende kontinuitet i undervisningen ikke har kunnet tilgodeses. Prøveresultaterne fra testen for 0. klasse indgår typisk i samarbejdet med forældrene, og derudover indgår elevernes resultater i en læsekonference mhp. at opfange elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Når man sammenligner resultaterne for de sidste fire år, lægger man mærke til den tydelige fremgang over årene. Særligt resultaterne for 2013 gør indtryk, den korte undervisning taget i betragtning. Auning Skole ser sig hermed bekræftet i en betydelig målsætning med RULL: At eleverne skal blive så dygtige som de kan fagligt, og i konsekvens heraf holddelingen, så undervisningen foregår på så homogene hold som muligt. Undervisningen tager dermed i højere grad end før sit udgangspunkt i den enkelte elevs zone for nærmeste udvikling, og dette øjebliksbillede kunne tyde på, at det virker. side 11 af 26

14 ØRUM Nedenfor er også Ørum Skoles testresultater for 0. klasse. Det skal nævnes, at deres test også indeholder en del om "forlyd og rimdel", som ikke er indeholdt i Aunings test. Denne må derfor stå for sig selv, og kan ikke analyseres yderligere. To faktorer kan have haft indvirkning i forhold til testresultaterne i Ørum: Den organisatoriske omstrukturering som foregik i foråret 2013 kan have betydet, at eleverne ikke har haft rammerne for at tilegne sig læsefærdighederne som eleverne i årene før dem havde. Umiddelbart inden testningen, fandt lockouten sted, og en nedgang i testresultater kan forventes af mindre skoleaktivitet i tiden op til testningen. Projektet har, som tidligere nævnt, ikke haft en tilstrækkelig varighed til, at man kan se testresultaterne som andet end øjebliksbilleder i en forsøgsperiode, hvor både forsøgsinterne og -eksterne faktorer har spillet ind. Vi ser på figurerne nedenfor, at Ørum skoles læseresultater for 1. og 2. klasse i maj 2013 ikke er på niveau med de to foregående år, men ligner resultaterne fra 08/ 09, og ligger under landsgennemsnittet i De mindre overbevisende testresultater for 1. og 2. klasse i 13 på Ørum skole skal derfor tages med et gran salt.når det er sagt, er der ingen tvivl om, at skolerne tager testresultaterne til efterretning, og er meget opmærksomme på disse i forhold til den fremtidige udvikling. MATEMATIKTEST Der foreligger ikke testresultater for Ørum Skole. Dog ses overnfor MAT-1 testen for 1. klasserne i Auning Skole. Eleverne på Auning Skole er blevet undervist på tre matematik-hold. Prøven er en, som skolen ikke har anvendt før, og skolens matematikvejleder var i tvivl om, hvorvidt prøven var for svær, da den tester tre områder indenfor matematik, som der ikke nødvendigvis er undervist lige grundigt i, idet de tre områder tænkes ind i et toårigt undervisningsforløb. Vi ser dog alligevel, at eleverne klarer sig rigtig godt. side 12 af 26

15 MAT-1-testen for Auning Skoles 1. klasse. viser, at kun 14 af de 53 elever ligger under scoren C4, som er den gennemsnitlige score 39 elever scorer dermed på eller over gennemsnittet. side 13 af 26

16 RESULTATER FORÆLDRE I spørgeskemaundersøgelsen til forældrene, blev alle involverede forældre givet det samme spørgeskema. I analysen har man taget højde for, på den ene side, at respondenterne er forældre til elever i to forskellige skoler med forskellige tendenser. Derudover er det blevet undersøgt, hvorvidt resultaterne er anderledes, alt efter hvor lang tid en elev har været en del af projektet. skulle der være forskelligheder, er disse nævnt nedenfor. Spørgeskemaet som forældrene har besvaret, kan emnemæssigt inddeles i tre områder: Et område der har rammerne i RULL som fokus, et der har fokus på overgangen fra børnehave til skole, og et der har forældrenes opbakning under lup. Disse tre områder vil i det følgende gennemgås. RAMMERNE I RULL For at undersøge rammerne i RULL blev der spurgt ind til, i hvor høj grad RULL skabte rammer for den faglige udvikling, børnetrivsel og elevens særlige behov. Figur 1 viser, hvordan forældrene bedømmer dette. figur 1 Begge forældregrupper er enige om at RULL skaber gode rammer for elevens faglige udvikling. De visioner som både Ørum og Auning havde på dette punkt ser ud til være opfyldt. Ørum Skoles forældregruppe tilkendegiver samtidigt, at der er gode rammer for børnetrivsel og elevens særlige behov. I forhold til rammerne for børnetrivsel og særlige behov, er enigheden dog ikke helt så stor. Flertallet af forældrene i Auning mener stadig, at rammerne er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, men omkring 30% mener ikke at dette er tilfældet. En mulig forklaring på dette kunne være den historiske udvikling på de to skoler: Som tidligere nævnt, ændrede Ørum Skole i foråret deres rammemodel for RULL, fordi de netop ikke syntes, at modellen skabte rammer for at se det enkelte barn. Man oplevede, at den enkelte elev i løbet af ugen havde rigtig mange skift i forhold til både lærere og klassekammerater, og at dette både var svært for den enkelte elev, men også de medarbejdere som skulle få en føling for eleverne. En tilsvarende ændring som på Ørum Skole har endnu ikke fundet sted på Auning Skole, og måske er det et indtryk af mange skift for deres børn, der gør, at nogle forældre tvivler på, at børnetrivslen og de særlige behov eleven måtte have bliver håndteret optimalt. En anden forklaring af andelen af utilfredse forældre kunne være, at forældregruppen til de ældre børn i RULL på Auning Skole har oplevet mange justeringer og skift i forbindelse med udviklingen af modellen på Auning Skole. Disse forældre kan have taget denne frustration med sig videre til i dag, og kan side 14 af 26