EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3"

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3 RULLENDE SKOLESTART I NORDDJURS KOMMUNE FORSØGSPROJEKTERNE PÅ AUNING SKOLE OG ØRUM SKOLE

2 INDHOLD RESULTATERNE KORT 1 INDLEDNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 3 FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN 5 LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIVER 6 RESULTATER ELEVER 8 RESULTATER FORÆLDRE 14 RESULTATER MEDARBEJDERE 17 SAMARBEJDSPARTNERE 20 SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING 22 EFTERSKRIFT 25 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Mette Møller LAYOUT: Thorsten Iversen INTERVIEWS, RESUMÉER OG TEKST: Thorsten Iversen, Theis Réthoré Laursen, Maiken Rønde Olesen, Ditte Chor GRAFISK FREMSTILLING: Theis Réthoré Laursen og Thorsten Iversen VERSION Evalueringsrapporten er produceret for Norddjurs Kommune af Mette Møller Erhvervspsykologi, key2see, Aarhus.

3 RESULTATERNE KORT I denne rapport vil evalueringen af projekterne omkring rullende skolestart, aldersintegreret, og kompetencebaseret undervisning (herefter RULL) blive gennemgået. I Ørum og Auning har man igennem det sidste henholsvist halvandet og 1 år kørt hver sit forsøgsprojekt med rullende skolestart. De to områder har besæftiget sig med projektet under forskellige forudsætninger og i forskellig tid, og er i dag også forskellige steder i hver deres proces. Dette skal der tages højde for når man læser denne rapport. Målet med rapporten er, at fortælle noget generelt om rullende skolestart ud fra erfaringer i de to på nogle måder forskellige områder. Der vil løbende sammenlignes, findes ligheder og forskelle. Begge områder er stadig i proces, og udvikler og innoverer løbende på projektet. Innovationsprojekter som dette fortjener en stor respekt, og alle involverede parter har arbejdet hårdt for de resultater, der allerede er opnået. Innovation kræver dog også prøvehandlinger. Nogle af disse lykkes i første forsøg, og ved nogle skal der justeres løbende. Dette har begge organisationer erfaret, og disse vil løbende i rapporten beskrives. I dette kapitel vil hovedfundene kort blive opridset. Resultaterne, som bliver præsenteret, er fundet ved en kombination af fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser og observationer over en periode på to måneder. Det har i denne periode ikke været muligt at lave kontrolgruppeundersøgelser på skoler, der ikke har haft et lignende projekt, ej hellere at udvikle en test af og at teste børnenes faglige evner. Der foreligger heller ingen undersøgelser, der tegner et billede af, hvordan det har set ud inden projektets start. Denne evalueringsrapport er dermed en temperaturmåling, der har til hensigt at besvare spørgsmålet Hvilke erfaringer, som kan tjene til belysning af projekter omkring rullende skolestart, har man gjort sig med projekterne i Ørum og Auning indtil nu? Dette er gjort ved at undersøge fem grupper: Skolernes ledelser, skolernes medarbejdere, skolernes elever, skolernes samarbejdspartnere, og elevernes forældre. FAGLIG UDVIKLING Forældre, medarbejdere og ledere er enige med hinanden i, at RULL skaber gode rammer for elevens faglige udvikling, og derudover en øget fokus på denne. TRIVSEL OG INKLUSION Det ser ud til, at måden at organisere RULL på, påvirker elevens trivsel og inklusion mere, end den påvirker den faglige udvikling hvor der er gode rammer for elevens faglige udvikling på begge skoler, oplever medarbejderne på Auning Skole problemer med organiseringen af eleverne på de forskellige hold. KONSEKVENSER FOR SAMARBEJDSPARTER Forsøgsprojekterne har påvirket skolernes samarbejdsparter, men dialogen omkring dette ser ud til at have været god, og de forskellige systemer virker til at have tilpasset sig projekterne. Kommunalbestyrelsens klausul om budgetneutralitet har dog voldt pladsanvisningen problemer, og kostet flere mandetimer end det kunne ønskes. side 1 af 26

4 ORGANISATORISKE INDSIGTER I organiseringen af RULL skal der sørges for, at det enkelte barn ikke skifter rammer for mange gange i løbet af ugen. Er det muligt, kan der derfor som man ser det på Ørum Skole laves klynger, som undervisningen foregår indenfor. Ved for mange skift af rammer i hverdagen, kan det både for medarbejdere og elever have en negativ effekt: Medarbejderen møder rigtig mange børn i løbet af en arbejdsuge, og eleven har ikke nogen gennemgående persone tilknyttet. Auning Skole har forsøgt at tilgodese denne udfordring ved at organisere elevernes skoledag i hjemme - ude - hjemme, så eleverne starter og slutter hver skoledag på deres hjemmehold. hvor der bydes på kaffe og uformel samtale om projektet. I Ørum afholdes fyraftensmøder med samme indhold. Skoleledelserne oplever, at rullende skolestart på mange måder foregriber skolereformen, og ruster organisationerne til denne, således undervises der i Auning i engelsk fra 1. klasse. Men derudover gøres der stadig nye opdagelser og justeringer, og begge organisationer forsøger at få så meget læring ud af disse opdagelser og erfaringer som muligt. Informationsniveauet skal i forbindelse med en forandringsproces som RULLvære høj. Forældre og medarbejdere skal involveres i beslutningsprocesser, og det skal gøres klart, at forandringsprocesser kræver justeringer undervejs begge skoler arbejder med begrebet prøvehandlinger. Med rullende, aldersintegreret og kompetencebaseret undervisning skal skolens medarbejder på mange måder møde eleverne på en ny måde ny i forhold til, hvordan medarbejderen selv er blevet undervist, men også ny i forhold til hvordan man laver skole andre steder. Meget undervisningsmateriale er endnu ikke tilpasset denne måde at lave skole, og også den øgede fokus på elevens faglige udvikling kalder på elektroniske, fleksible journalsystemer. Set ud fra et forældreperspektiv, kalder den anderledes skoledag på løbende og grundig information og indsigt. Det har de to skoler løst på forskellig vis: I Auning indbydes forældrene til SpørgeHjørnet, side 2 af 26

5 INDLEDNING OG PROJEKTBESKRIVELSE Klokken er Den før så tomme trappe er nu fyldt med 70 skolebørn. Skulle man gå op i mellem dem ville det være umuligt. Der til sidder de for tæt. Der er så stille at læreren for enden af trappen ubesværet kan tale. Hun hilser godmorgen og siger at dagen som altid starter i sang. Eleverne synger med. Morgenen starter langsomt på Ørum. Langsomt, men godt. Det hele er roligt og rart at være i, både for elever og medarbejdere. Hvis man ikke vidste det, ville man have svært ved at kunne se forskel på børnene på trappen. Man kan selvfølgelig se en forskel i højden og størrelsen, men at alle elever mellem 0-2. klasse er samlet her, er umuligt for det utrænede øje at se. Eleverne sidder viklet ind i hinanden på kryds og tværs af alder. ØRUM SKOLE MOTIVATION I Distrikt Ørum ønskede man at skabe en skolekultur, der var til stede allerede, når de nye elever startede i skole. Man håbede at få rolige og trygge rammer for de nye elever. Man ønskede, at børn kunne komme i skole i deres eget tempo. Og man ønskede, at se det enkelte barn i skolen. Samtidig havde man gode erfaringer med flere lærere i klassen på en gang, og da årgangene på Ørum skole blev mindre, måtte man tænke nye veje for at beholde flere lærere i klassen på en gang. Derfor begyndte man at undersøge rullende skolestart og muligheden for dette. I foråret 2012 begyndte man med de aldersintegrerede hold. I dag har man en klassekultur og en skoledag, man ikke har haft før. Vejen derhen har dog haft et par bump. ØRUM SKOLE FORLØB Ved start havde Ørum Skole indtag af nye elever en gang hver anden måned og en opbygning med tre grundklasser som dernæst gik ud på 3 niveauinddelte hold, som var forskellige alt efter fag. Man fandt ud af, at der var problemer. Eleverne oplevede alt for mange skift i forbindelse med de forskellige hold, og man nåede knap at få eleverne ind i skolen, før der kom nye. Man skulle så at sige bremse op, hver gang man havde skiftet gear. Samtidig havde lærerne en fornemmelse af, at de ikke så eleverne. Det var nødvendigt at lave modellen for rullende skolestart om. Ørum Skole har nu kun optag til skolen en gang hver tredje måned. De tre hold er erstattet af to grundklasser, der i løbet af timerne deler sig op i to niveauinddelte hold. Undervisningen er indrettet, så alle får noget ud af den, men samtidig at der er højt til loftet for de rigtigt dygtige. AUNING SKOLE MOTIVATION OG FORLØB Aunings skoleudviklingsprojekt RULL, udspringer af en visionsproces, som skolen indledte for snart 3 år siden. Visionen handlede bl.a. om at ville være Djurslands højest præsterende skole i For at nå dette mål, blev skolens plejer analyseret: Hvorfor gør vi som vi gør?, og Kan vi gøre det endnu bedre? blev de grundlæggende spørgsmål i denne proces. I denne proces fandt man ud af, at man i indskolingen i højere grad ønskede at se det enkelte barns udviklingspotentiale. Man ville give tid til at det enkelte barn kunne udvikle sig i det tempo de havde brug for erfaringer med holddeling fra før projektet blev aktualiseret. Auning Skole ville være børneparate, forudsætningen for barnets skolestart var ikke længere at barnet skulle være skoleparat. Samtidig var der et ønske fra skolen og Område Auning om et tættere og mere formaliseret samarbejde. Område Auning og Auning Skole konstituerede et partnerskab om Børns sproglige side 3 af 26

6 udvikling, dette medførte et fælles ønske om at starte på Rullende Skolestart. Rullende skolestart har medført, at eleverne starter direkte i skole og ikke med den traditionelle 4 måneders Tidlig SFO, der jo medfører en ekstra overgang for eleverne. Auning Skoles ambition var at honorere børnenes forestilling om, at man kommer i skole for at lære noget, derfor skulle eleverne undervises fra Dag 1. Vi bruger ikke så lang tid på at lære dem at binde snørebånd længere. Der har i denne sætning ligget meget læring for Auning Skole, fordi man har skullet arbejde med en forældregruppe, der ikke var helt så klare til dette projekt, som man havde forventet. Man har lært at information har været meget nødvendigt. Man har skulle svare på enormt mange spørgsmål fra den trediedel af forældregruppen, for hvis børn denne skoleform var helt ny. Auning Skole stod i den situation, at skolens ledelse og medarbejdere var klar til at starte et skoleudviklingsprojekt, men omstillingen var svær for denne første forældregruppe, hvis børn havde gennemført almindelig 0. klasse og herefter skulle indgå i de nye aldersblandede Hjemmehold. Betydningen af information og inddragelse af forældrene var åbenbar. Dette har været en gavnlig læring for Auning. På Auning Skole er dagen opbygget, så eleverne møder ind på deres aldersblandede Hjemmehold. Dette er holdet, hvor dagen både startes og sluttes. Dernæst går eleverne ud på forskellige udehold, alt efter på hvilket niveau de befinder sig på i det givne fag. Undervisningen i dansk og matematik foregår på kompetencebaserede udehold. Sådan forløber hver dag, eleverne starter Hjemme, herefter går de i dansk og matematik UD, her undervises de på kompetencebaserede hold. Sidste time hver dag, går eleverne hjem på hjemmeholdet igen. Her afsluttes skoledagen. Den enkelte elevs faglige forudsætninger og ressourcer er i fokus. På Hjemmeholdet arbejdes der med eleverne sociale kompetencer, deres trivsel. Auning Skole forsøger at forberede den nye folkeskoleskolereform ved at holde øje med den enkelte elevs læring og trivsel, ved at undervise i engelsk fra 1. klasse, og ved at have tilbud om lektiehjælp to gange om ugen. side 4 af 26

7 FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN I starten af august 2013 indledte forvaltningen, Distrikt Ørum, Auning Skole og Område Auning et formelt samarbejde med ekstern bistand fra Mette Møller erhvervspsykologi, key2see Aarhus, omkring evalueringen af forsøgsprojekterne med rullende skolestart, der havde kørt på de respektive skoler i hhv. 1,5 og 1 år. Det blev her aftalt, at en evalueringsrapport skulle fremlægges for børne- og ungdomsudvalget d Udarbejdelsen af evalueringen er forestået af Mette Møller erhvervspsykologi med stor hjælp fra både forvaltningen, skolerne og daginstitutionerne. Undersøgelsen som ligger til grund for rapporten er en kombination af tre undersøgelsesværktøjer: FOKUSGRUPPEMØDER Der er siden evalueringens start i august løbende blevet holdt møder med relevante fokusgrupper. Eksempler på disse er følgegrupperne til de to projekter, medarbejdere, administrativt personale og ledere. Disse møder er ført til referat, og har formen af kvalitative (gruppe)- interviews, oplæg fra evalueringsteamet, oplæg fra mødedeltagerne og gruppediskussioner. Disse data er i evalueringsprocessen blevet analyseret og kodet, og danner grundlag for de enkelte afsnit, og endog udgangspunkt for de forskellige spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER Ud fra fokusgruppemøder 27.8, 29.8 og 3.9 udfærdigede evalueringsteamet tre spørgeskemaer: (a) et skema til eleverne, (b) et skema til medarbejderne, og (b) et skema til forældrene. Resultaterne herfra er blevet sammenholdt med anden information fra organisationerne, og er sammen med relevante fokusgrupper blevet evalueret. Resultaterne af undersøgelserne gennemgås i senere afsnit, og sammenlignes slutteligt på tværs i forhold til nøglebegreberne faglig udvikling, trivsel og inklusion. ANALYSER AF TESTRESULTATER Udover de data, som blev indsamlet som beskrevet ovenfor, har det også været ønsket, at evaluere på læse- og skrivetest af eleverne i videst muligt omfang. Det har grundet den korte tid for evalueringen ikke været muligt at udfærdige egne test i forhold til elevernes færdigheder, og udgangspunktet for analyseafsnittet bliver derfor de testresultater, som de to skoler selv har afviklet og overleveret til evalueringsteamet. Disse testresultater berøres kort, og sammenholdes med de andre indsamlede data. SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING Evalueringsrapportens form vil i højere grad være redegørende, end handleanvisende. Da meget af arbejdet er af kvalitativ (frem for kvantitativ) karakter, vil det dog være uundgåeligt, at indtryk, holdninger og overvejelser vil blive udtrykt igennem rapporten. Det vil dog forsøges skildret så tydeligt som muligt, hvem de forskellige holdninger tilhører. Sammenfatningen vil, på baggrund af ovenstående, være en opsamling på overordnede tendenser og retninger i de to projekter. side 5 af 26

8 LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIVER Af Lotte Larsen, viceskoleleder for Ørum Skole og Susanne Damsgaard-Larsen, viceskoleleder for Auning Skole, på vegne af skole- og områdeledelserne Et af målene for udviklingsprojektet i Auning var, at der ønskedes et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem skolerne og børnehaverne omkring det enkelte barns skolestart. Endvidere var målet et samarbejde mellem børnehaverne og skolen om barnets sproglige udvikling. I Ørum blev der formuleret et mål om at skabe en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte skolebarn og at skabe en glidende overgang fra børnehave til skole. Der har såvel i Ørum som i Auning udviklet sig et tæt og formaliseret samarbejde omkring det enkelte barns overgang til skolen. Det er ligeledes lykkedes at få forældrenes direkte deltagelse i afgørelsen omkring timingen for barnets skolestart en deltagelse og et samarbejde mellem børnehave, forældre og skole, som evalueringerne viser fungerer. SAMARBEJDET MELLEM SKOLERNE OG BØRNEHAVERNE UDVIKLER SIG FORTSAT I Ørum er de ældste børn flyttet fra Åparken til skolen, og har således en stor del af deres sidste tid i børnehaven på skolen. Fjellerup børnehave har besøgsdage op til skolestart, hvor de deltager i en del af undervisningen. I Auning har der udviklet sig et samarbejde omkring børnene, hvor børnene fra de tre børnehaver har besøgsdage på skolen, og her deltager børnene og pædagogerne fra børnehaverne i skolens undervisning. Der er ligeledes planlagt besøg af skolen med elever i børnehaverne med henblik på aktionslæring omkring dialogisk læsning. Endvidere har såvel Ørum som Auning skole ønsket at benytte udviklingsprojektet til at udvikle undervisningen og organiseringen af undervisning med klar fokus på elevernes læring. Der undervises på begge skoler på aldersblandede hold, der undervises på kompetencebaserede hold i dansk og matematik. På Auning skole undervises der endvidere i engelsk fra 1. klasse. Forældreevalueringerne viser, at vi på mange områder er på rette vej, forældrene på begge skoler oplever, at deres børn bliver fagligt dygtige. PRØVEHANDLINGER I både Ørum og Auning har det været vigtigt at understrege både overfor medarbejdere og overfor forældre at vi med etableringen af Rullende Skolestart gik i gang med en prøvehandling. Vi havde forberedt os godt og vidste, hvad vi ville; men det var nyt land, vi skulle betræde, og vi kunne ikke garantere, at der ikke skete fejl eller at projektet skulle justeres undervejs. I forhold til forældrene betød det, at vi måtte bede dem vise tillid til gengæld lovede vi dem åbenhed og et højt informationsniveau. Dette praktiserede Ørum ved ugebreve og fyraftensmøder, Auning ved ugeplaner og SpørgeHjørnet (åbent hus, hvor forældrene kan komme og drikke kaffe og drøfte udviklingsprojektet). I Ørum var projektet i krise på medarbejdersiden i vinteren 12/ 13. Konse- side 6 af 26

9 kvensen blev en omorganisering af RULL, der forenklede graden af holddeling, således at eleverne fast inddeltes i to grupper af ca. 40 elever. I Auning står vi aktuelt med en udfordring på medarbejdersiden, som evalueringen viser. Vi har aftalt en intern proces, der kan forstærke de positive sider ved projektet og hæmme de svære sider. Det handler også om den udstrakte grad af holddeling med en børnegruppe på 180 elever, der giver problemer med at få en kompliceret logistik til at gå op. På lederniveau i børnehaverne og i skolerne har vi opsamlet en stor del erfaringer, mange af de prøvehandlinger, vi har prøvet er beskrevet og evalueret internt. Der er således trådt en del stier for de skoler og børnehaver, der kunne være interesseret i at følge efter. Dem ønsker vi hermed også at indbyde til samarbejde om gode overgange mellem børnehaver og skoler og om udvikling af en skole med fokus på eleverne læring og trivsel. Såvel i Ørum som i Auning fordrer ændringerne en høj grad af forældreinvolvering. Det er vores indtryk, at den gennemgående åbenhed og italesættelse af prøvehandlinger bidrager til forældrenes forståelse for nødvendigheden af ændringer. LEDELSESMÆSSIGE REFLEKSIONER At udbygge et godt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne har krævet meget samarbejde og mødevirksomhed såvel internt i børnehaverne som på skolerne. At forandre skolernes indskolingsafdelinger har ligeledes krævet stor medarbejderindsats og megen omhu. Der er blevet arbejdet igennem med stor entusiasme! Forældrene har i tillid til skolerne ladet deres børn deltage i disse udviklingsprojekter, ladet deres børn starte i en skoleform, som de stort set ikke selv har kunnet genkende fra egen skolegang. Forældrenes engagement har været uvurderligt. side 7 af 26

10 RESULTATER ELEVER Evalueringen i børnehøjde er foregået med to værktøjer som udgangspunkt, og vil også blive gennemgået efter denne struktur: (a) i september gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse, der havde som mål at indfange elevernes sociale og faglige trivsel på skolen, og i bredere grad inklusion, og (b) testresultater fra de to skoler vil kort blive gennemgået. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Norddjurs Kommune indsatsområde omkring inklusion er i denne del af evalueringen inddraget med specielt fokus på de tre kerneord: tilstedeværelse, deltagelse og læring. Disse tre ord tydeliggør, hvad der er på spil for et barn i trivsel. Spørgeskemaerne satte sig for at undersøge, om elever i RULL oplevede, deltagelse og tilstedeværelse i deres hverdag i skolen. Læring udmåles gennem de indkomne testresultater på læse- og matematikfærdigheder (her kun for Auning Skole). figur 1 Overordnet set trives eleverne i RULL (figur 2). De føler sig tilstede og deltagende, eksemplificeret ved at kun 1% føler de ikke har en god ven på skolen. Denne ene procent, der ikke føler de har en ven, er elever, der lige er startet i skole. Det kan derfor formodes, at RULL skaber gode rammer for venskaber til de elever, der endnu ikke har en ven (figur 1). figur 2 Figur 2 fortæller det gennemgående billede af fordelingen af elevernes humør. Tendensen er glade elever, både generelt, i timerne og om morgenen. Denne observation blev også gjort på besøgsdagene. En kort kommentar bør knyttes til spørgemetoden og eleverne. Børn er først og fremmest meget umiddelbare omkring deres emotionelle tilstande, et kryds kan derfor ændre sig meget i løbet af en dag. På dette punkt håbede vi at opdage en tendens i spørgeskemaet, hvilket betyder, at hvis den overvejende del var glade, så er det tendensen på skolen. Det er sådan vi har valgt at tolke disse resultater. Dernæst kan det være en opmærksomhed, hvor dygtige eleverene er til at genkende følelsesmæssige tilstande. Kan der være nogle tilstande, der er lettere at genkende? Her tænkes specielt på det at kede sig (se figur 5). Samtidig ser det ud til, at eleverne er trygge i RULL. Eleverne føler sig gode til at finde rundt og føler, at de har et overblik over skolen. Netop dette aspekt er vigtigt, fordi børns adfærd kan sige meget om deres trivsel. Børn der trives føler sig gode til ting, og de føler, at de har et overblik og et overskud. Figur 3 viser side 8 af 26

11 elever, der gennem deres adfærd giver udtryk for en tryghed i skolen. Eleverne kan have en oplevelse af at de ikke ved, hvor de skal lede efter en voksen. Eleverne har muligvis ikke nogen specifikke kriterier for, hvordan en voksen kan se ud/genkendes (man vil i Auning fremover forsøge sig med refleksveste til de voksne der har tilsynet i frikvarterene). Eleverne har sjældent brug for en voksen, fordi de er i stand til at løse konflikten selv eller med hjælp fra andre. figur 3 Et opmærksomhedspunkt i forbindelse med det at kunne finde rundt var også tilgængeligheden af voksne. Hvis eleverne havde brug for hjælp, var de så i stand til at finde en voksen. Sidste mulige årsag kan støttes op hos Ørums personale som i forbindelse med RULL oplever langt færre konflikter på skolen, hvilket har betydet, at der er langt mindre brug for de voksnes hjælp. Slutteligt knyttes der er en kort kommentar til den oplevede kedsomhed hos eleverne (se figur 5). figur 5 figur 4 Figur 4 viser at nogle elever, til trods for, at de er i stand til at finde rundt kan have svært ved at finde en voksen. 16% giver udtryk for, at det kan være svært at finde en voksne, når de har brug for hjælp. Dette kan der være flere årsager til: 12% af eleverne giver udtryk for, at de keder sig over middel (dvs. har svaret 3 eller 4 på en skala fra 1-4 omkring graden af kedsomhed), hvilket ligner de tal man fandt i KRAI-rapporten 1. Her var der både i forsøgsskolerne og i de almindelige skoler cirka de 10% af eleverne, der 1 KRAI-projektet er et lignende projekt med rullende indskoling i Aarhus Kommune side 9 af 26

12 oplevede at de kedede sig. De tal vi har fundet er derfor ikke alarmerende. Et andet perspektiv som specielt lærerene var interesseret i at få afdækket var i hvor høj grad kedsomheden var stigende alt efter hvor lang tid man havde gået i skole. Man ønskede at undersøge om niveauet i undervisningen også udfordrede de ældste. Vi har ikke fundet en tendens til, at de ældre elever skulle kede sig i højere grad en de yngre, hvilket er et tegn på at alle eleverne føler sig fagligt udfordret i hele RULL. TESTRESULTATER Da det på grund af den korte tidsramme for evalueringen ikke har været muligt at indsamle egne data, har vi været nødsaget til at indsamle testresultater, som de to skoler har gennemført i andre sammenhænge. Når disse gennemgås skal det holdes for øje, at man over en så kort forsøgsperiode (under halvandet år) ikke kan give andet end et øjebliksbillede af, hvordan det står til på de to skoler. Resultaterne kan ikke generaliseres, og har ikke styrke som en statistisk tendens. Testresultaterne er dog for begge skoler vigtige, og er et stort opmærksomhedspunkt når skolerne løbende arbejder med udviklingen af projektet. I forhold til læsetest, præsenteres for Ørum Skole testresultaterne af OS64, OS120 og SL60, sammenlignet med landsgennemsnittet og kommunalgennemsnittet hvor muligt. For Auning Skole præsenteres 0. klasses sprogforståelsestest for årene I forhold til matematiktest, har det kun været muligt at komme i besiddelse af Auning Skoles MAT1-test fra start juni Resultaterne gennemgås kort nedenfor. side 10 af 26

13 LÆSETEST Læsetestene giver ikke noget fuldstændig entydigt billede af, om eleverne med projektet er blevet fagligt dygtigere: Auning viser gode resultater for 0. klasse (testet i august 2013). Ørum viser derimod tilbagegang til tidligere niveau for deres læsetest (testet i maj, lige efter lockout). Ledere og medarbejdere virker ikke bekymrede for resultaterne. Spørgeskemabesvarelserne fortæller os, at der er enighed hos både medarbejdere og forældre om, at rullende skolestart skaber gode forudsætninger for elevens faglige udvikling. AUNING Til testresultaterne for både Auning Skole og Ørum Skole gælder det, at forudsætningen for testningen grundet henholdsvis lockout og en lang sommerferie ikke har været optimal. Alligevel viser testresultaterne fra Auning både i forhold til sprog og matematik nogle rigtig flotte præstationer. For Auning gælder det, at der for både 12 og 13 er en klar fremgang i forhold til de foregående år. Der er i 13 endnu ikke testet for elevernes ordforråd, men de to andre parametre ligner resultaterne fra 12. Auning Skole har jævnfør Norddjurs Kommunes handleplan for læsning testet deres elever ca. 8 måneder efter skolestart. Til dette skal det bemærkes, at testene grundet lockouten og sommerferien er gennemført efter kun 6 måneders undervisning i Det medfører, at den sammenhængende kontinuitet i undervisningen ikke har kunnet tilgodeses. Prøveresultaterne fra testen for 0. klasse indgår typisk i samarbejdet med forældrene, og derudover indgår elevernes resultater i en læsekonference mhp. at opfange elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Når man sammenligner resultaterne for de sidste fire år, lægger man mærke til den tydelige fremgang over årene. Særligt resultaterne for 2013 gør indtryk, den korte undervisning taget i betragtning. Auning Skole ser sig hermed bekræftet i en betydelig målsætning med RULL: At eleverne skal blive så dygtige som de kan fagligt, og i konsekvens heraf holddelingen, så undervisningen foregår på så homogene hold som muligt. Undervisningen tager dermed i højere grad end før sit udgangspunkt i den enkelte elevs zone for nærmeste udvikling, og dette øjebliksbillede kunne tyde på, at det virker. side 11 af 26

14 ØRUM Nedenfor er også Ørum Skoles testresultater for 0. klasse. Det skal nævnes, at deres test også indeholder en del om "forlyd og rimdel", som ikke er indeholdt i Aunings test. Denne må derfor stå for sig selv, og kan ikke analyseres yderligere. To faktorer kan have haft indvirkning i forhold til testresultaterne i Ørum: Den organisatoriske omstrukturering som foregik i foråret 2013 kan have betydet, at eleverne ikke har haft rammerne for at tilegne sig læsefærdighederne som eleverne i årene før dem havde. Umiddelbart inden testningen, fandt lockouten sted, og en nedgang i testresultater kan forventes af mindre skoleaktivitet i tiden op til testningen. Projektet har, som tidligere nævnt, ikke haft en tilstrækkelig varighed til, at man kan se testresultaterne som andet end øjebliksbilleder i en forsøgsperiode, hvor både forsøgsinterne og -eksterne faktorer har spillet ind. Vi ser på figurerne nedenfor, at Ørum skoles læseresultater for 1. og 2. klasse i maj 2013 ikke er på niveau med de to foregående år, men ligner resultaterne fra 08/ 09, og ligger under landsgennemsnittet i De mindre overbevisende testresultater for 1. og 2. klasse i 13 på Ørum skole skal derfor tages med et gran salt.når det er sagt, er der ingen tvivl om, at skolerne tager testresultaterne til efterretning, og er meget opmærksomme på disse i forhold til den fremtidige udvikling. MATEMATIKTEST Der foreligger ikke testresultater for Ørum Skole. Dog ses overnfor MAT-1 testen for 1. klasserne i Auning Skole. Eleverne på Auning Skole er blevet undervist på tre matematik-hold. Prøven er en, som skolen ikke har anvendt før, og skolens matematikvejleder var i tvivl om, hvorvidt prøven var for svær, da den tester tre områder indenfor matematik, som der ikke nødvendigvis er undervist lige grundigt i, idet de tre områder tænkes ind i et toårigt undervisningsforløb. Vi ser dog alligevel, at eleverne klarer sig rigtig godt. side 12 af 26

15 MAT-1-testen for Auning Skoles 1. klasse. viser, at kun 14 af de 53 elever ligger under scoren C4, som er den gennemsnitlige score 39 elever scorer dermed på eller over gennemsnittet. side 13 af 26

16 RESULTATER FORÆLDRE I spørgeskemaundersøgelsen til forældrene, blev alle involverede forældre givet det samme spørgeskema. I analysen har man taget højde for, på den ene side, at respondenterne er forældre til elever i to forskellige skoler med forskellige tendenser. Derudover er det blevet undersøgt, hvorvidt resultaterne er anderledes, alt efter hvor lang tid en elev har været en del af projektet. skulle der være forskelligheder, er disse nævnt nedenfor. Spørgeskemaet som forældrene har besvaret, kan emnemæssigt inddeles i tre områder: Et område der har rammerne i RULL som fokus, et der har fokus på overgangen fra børnehave til skole, og et der har forældrenes opbakning under lup. Disse tre områder vil i det følgende gennemgås. RAMMERNE I RULL For at undersøge rammerne i RULL blev der spurgt ind til, i hvor høj grad RULL skabte rammer for den faglige udvikling, børnetrivsel og elevens særlige behov. Figur 1 viser, hvordan forældrene bedømmer dette. figur 1 Begge forældregrupper er enige om at RULL skaber gode rammer for elevens faglige udvikling. De visioner som både Ørum og Auning havde på dette punkt ser ud til være opfyldt. Ørum Skoles forældregruppe tilkendegiver samtidigt, at der er gode rammer for børnetrivsel og elevens særlige behov. I forhold til rammerne for børnetrivsel og særlige behov, er enigheden dog ikke helt så stor. Flertallet af forældrene i Auning mener stadig, at rammerne er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, men omkring 30% mener ikke at dette er tilfældet. En mulig forklaring på dette kunne være den historiske udvikling på de to skoler: Som tidligere nævnt, ændrede Ørum Skole i foråret deres rammemodel for RULL, fordi de netop ikke syntes, at modellen skabte rammer for at se det enkelte barn. Man oplevede, at den enkelte elev i løbet af ugen havde rigtig mange skift i forhold til både lærere og klassekammerater, og at dette både var svært for den enkelte elev, men også de medarbejdere som skulle få en føling for eleverne. En tilsvarende ændring som på Ørum Skole har endnu ikke fundet sted på Auning Skole, og måske er det et indtryk af mange skift for deres børn, der gør, at nogle forældre tvivler på, at børnetrivslen og de særlige behov eleven måtte have bliver håndteret optimalt. En anden forklaring af andelen af utilfredse forældre kunne være, at forældregruppen til de ældre børn i RULL på Auning Skole har oplevet mange justeringer og skift i forbindelse med udviklingen af modellen på Auning Skole. Disse forældre kan have taget denne frustration med sig videre til i dag, og kan side 14 af 26

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Stensnæsskolen. Juli 2015. Skoleåret 2015-16. Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre Stensnæsskolen Skoleåret 2015-16 Juli 2015 Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7 I dette nummer: Skoleåret 2015-16 1 Rullende indskoling 2 Personale 2 Møde-/bustider 3 1. skoledag 4 Hjemmeside mm. 4 Kontaktlærerordning

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere