EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3"

Transkript

1 EVALUERINGSRAPPORT VERSION 3 RULLENDE SKOLESTART I NORDDJURS KOMMUNE FORSØGSPROJEKTERNE PÅ AUNING SKOLE OG ØRUM SKOLE

2 INDHOLD RESULTATERNE KORT 1 INDLEDNING OG PROJEKTBESKRIVELSE 3 FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN 5 LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIVER 6 RESULTATER ELEVER 8 RESULTATER FORÆLDRE 14 RESULTATER MEDARBEJDERE 17 SAMARBEJDSPARTNERE 20 SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING 22 EFTERSKRIFT 25 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Mette Møller LAYOUT: Thorsten Iversen INTERVIEWS, RESUMÉER OG TEKST: Thorsten Iversen, Theis Réthoré Laursen, Maiken Rønde Olesen, Ditte Chor GRAFISK FREMSTILLING: Theis Réthoré Laursen og Thorsten Iversen VERSION Evalueringsrapporten er produceret for Norddjurs Kommune af Mette Møller Erhvervspsykologi, key2see, Aarhus.

3 RESULTATERNE KORT I denne rapport vil evalueringen af projekterne omkring rullende skolestart, aldersintegreret, og kompetencebaseret undervisning (herefter RULL) blive gennemgået. I Ørum og Auning har man igennem det sidste henholsvist halvandet og 1 år kørt hver sit forsøgsprojekt med rullende skolestart. De to områder har besæftiget sig med projektet under forskellige forudsætninger og i forskellig tid, og er i dag også forskellige steder i hver deres proces. Dette skal der tages højde for når man læser denne rapport. Målet med rapporten er, at fortælle noget generelt om rullende skolestart ud fra erfaringer i de to på nogle måder forskellige områder. Der vil løbende sammenlignes, findes ligheder og forskelle. Begge områder er stadig i proces, og udvikler og innoverer løbende på projektet. Innovationsprojekter som dette fortjener en stor respekt, og alle involverede parter har arbejdet hårdt for de resultater, der allerede er opnået. Innovation kræver dog også prøvehandlinger. Nogle af disse lykkes i første forsøg, og ved nogle skal der justeres løbende. Dette har begge organisationer erfaret, og disse vil løbende i rapporten beskrives. I dette kapitel vil hovedfundene kort blive opridset. Resultaterne, som bliver præsenteret, er fundet ved en kombination af fokusgruppeinterviews, spørgeskemaundersøgelser og observationer over en periode på to måneder. Det har i denne periode ikke været muligt at lave kontrolgruppeundersøgelser på skoler, der ikke har haft et lignende projekt, ej hellere at udvikle en test af og at teste børnenes faglige evner. Der foreligger heller ingen undersøgelser, der tegner et billede af, hvordan det har set ud inden projektets start. Denne evalueringsrapport er dermed en temperaturmåling, der har til hensigt at besvare spørgsmålet Hvilke erfaringer, som kan tjene til belysning af projekter omkring rullende skolestart, har man gjort sig med projekterne i Ørum og Auning indtil nu? Dette er gjort ved at undersøge fem grupper: Skolernes ledelser, skolernes medarbejdere, skolernes elever, skolernes samarbejdspartnere, og elevernes forældre. FAGLIG UDVIKLING Forældre, medarbejdere og ledere er enige med hinanden i, at RULL skaber gode rammer for elevens faglige udvikling, og derudover en øget fokus på denne. TRIVSEL OG INKLUSION Det ser ud til, at måden at organisere RULL på, påvirker elevens trivsel og inklusion mere, end den påvirker den faglige udvikling hvor der er gode rammer for elevens faglige udvikling på begge skoler, oplever medarbejderne på Auning Skole problemer med organiseringen af eleverne på de forskellige hold. KONSEKVENSER FOR SAMARBEJDSPARTER Forsøgsprojekterne har påvirket skolernes samarbejdsparter, men dialogen omkring dette ser ud til at have været god, og de forskellige systemer virker til at have tilpasset sig projekterne. Kommunalbestyrelsens klausul om budgetneutralitet har dog voldt pladsanvisningen problemer, og kostet flere mandetimer end det kunne ønskes. side 1 af 26

4 ORGANISATORISKE INDSIGTER I organiseringen af RULL skal der sørges for, at det enkelte barn ikke skifter rammer for mange gange i løbet af ugen. Er det muligt, kan der derfor som man ser det på Ørum Skole laves klynger, som undervisningen foregår indenfor. Ved for mange skift af rammer i hverdagen, kan det både for medarbejdere og elever have en negativ effekt: Medarbejderen møder rigtig mange børn i løbet af en arbejdsuge, og eleven har ikke nogen gennemgående persone tilknyttet. Auning Skole har forsøgt at tilgodese denne udfordring ved at organisere elevernes skoledag i hjemme - ude - hjemme, så eleverne starter og slutter hver skoledag på deres hjemmehold. hvor der bydes på kaffe og uformel samtale om projektet. I Ørum afholdes fyraftensmøder med samme indhold. Skoleledelserne oplever, at rullende skolestart på mange måder foregriber skolereformen, og ruster organisationerne til denne, således undervises der i Auning i engelsk fra 1. klasse. Men derudover gøres der stadig nye opdagelser og justeringer, og begge organisationer forsøger at få så meget læring ud af disse opdagelser og erfaringer som muligt. Informationsniveauet skal i forbindelse med en forandringsproces som RULLvære høj. Forældre og medarbejdere skal involveres i beslutningsprocesser, og det skal gøres klart, at forandringsprocesser kræver justeringer undervejs begge skoler arbejder med begrebet prøvehandlinger. Med rullende, aldersintegreret og kompetencebaseret undervisning skal skolens medarbejder på mange måder møde eleverne på en ny måde ny i forhold til, hvordan medarbejderen selv er blevet undervist, men også ny i forhold til hvordan man laver skole andre steder. Meget undervisningsmateriale er endnu ikke tilpasset denne måde at lave skole, og også den øgede fokus på elevens faglige udvikling kalder på elektroniske, fleksible journalsystemer. Set ud fra et forældreperspektiv, kalder den anderledes skoledag på løbende og grundig information og indsigt. Det har de to skoler løst på forskellig vis: I Auning indbydes forældrene til SpørgeHjørnet, side 2 af 26

5 INDLEDNING OG PROJEKTBESKRIVELSE Klokken er Den før så tomme trappe er nu fyldt med 70 skolebørn. Skulle man gå op i mellem dem ville det være umuligt. Der til sidder de for tæt. Der er så stille at læreren for enden af trappen ubesværet kan tale. Hun hilser godmorgen og siger at dagen som altid starter i sang. Eleverne synger med. Morgenen starter langsomt på Ørum. Langsomt, men godt. Det hele er roligt og rart at være i, både for elever og medarbejdere. Hvis man ikke vidste det, ville man have svært ved at kunne se forskel på børnene på trappen. Man kan selvfølgelig se en forskel i højden og størrelsen, men at alle elever mellem 0-2. klasse er samlet her, er umuligt for det utrænede øje at se. Eleverne sidder viklet ind i hinanden på kryds og tværs af alder. ØRUM SKOLE MOTIVATION I Distrikt Ørum ønskede man at skabe en skolekultur, der var til stede allerede, når de nye elever startede i skole. Man håbede at få rolige og trygge rammer for de nye elever. Man ønskede, at børn kunne komme i skole i deres eget tempo. Og man ønskede, at se det enkelte barn i skolen. Samtidig havde man gode erfaringer med flere lærere i klassen på en gang, og da årgangene på Ørum skole blev mindre, måtte man tænke nye veje for at beholde flere lærere i klassen på en gang. Derfor begyndte man at undersøge rullende skolestart og muligheden for dette. I foråret 2012 begyndte man med de aldersintegrerede hold. I dag har man en klassekultur og en skoledag, man ikke har haft før. Vejen derhen har dog haft et par bump. ØRUM SKOLE FORLØB Ved start havde Ørum Skole indtag af nye elever en gang hver anden måned og en opbygning med tre grundklasser som dernæst gik ud på 3 niveauinddelte hold, som var forskellige alt efter fag. Man fandt ud af, at der var problemer. Eleverne oplevede alt for mange skift i forbindelse med de forskellige hold, og man nåede knap at få eleverne ind i skolen, før der kom nye. Man skulle så at sige bremse op, hver gang man havde skiftet gear. Samtidig havde lærerne en fornemmelse af, at de ikke så eleverne. Det var nødvendigt at lave modellen for rullende skolestart om. Ørum Skole har nu kun optag til skolen en gang hver tredje måned. De tre hold er erstattet af to grundklasser, der i løbet af timerne deler sig op i to niveauinddelte hold. Undervisningen er indrettet, så alle får noget ud af den, men samtidig at der er højt til loftet for de rigtigt dygtige. AUNING SKOLE MOTIVATION OG FORLØB Aunings skoleudviklingsprojekt RULL, udspringer af en visionsproces, som skolen indledte for snart 3 år siden. Visionen handlede bl.a. om at ville være Djurslands højest præsterende skole i For at nå dette mål, blev skolens plejer analyseret: Hvorfor gør vi som vi gør?, og Kan vi gøre det endnu bedre? blev de grundlæggende spørgsmål i denne proces. I denne proces fandt man ud af, at man i indskolingen i højere grad ønskede at se det enkelte barns udviklingspotentiale. Man ville give tid til at det enkelte barn kunne udvikle sig i det tempo de havde brug for erfaringer med holddeling fra før projektet blev aktualiseret. Auning Skole ville være børneparate, forudsætningen for barnets skolestart var ikke længere at barnet skulle være skoleparat. Samtidig var der et ønske fra skolen og Område Auning om et tættere og mere formaliseret samarbejde. Område Auning og Auning Skole konstituerede et partnerskab om Børns sproglige side 3 af 26

6 udvikling, dette medførte et fælles ønske om at starte på Rullende Skolestart. Rullende skolestart har medført, at eleverne starter direkte i skole og ikke med den traditionelle 4 måneders Tidlig SFO, der jo medfører en ekstra overgang for eleverne. Auning Skoles ambition var at honorere børnenes forestilling om, at man kommer i skole for at lære noget, derfor skulle eleverne undervises fra Dag 1. Vi bruger ikke så lang tid på at lære dem at binde snørebånd længere. Der har i denne sætning ligget meget læring for Auning Skole, fordi man har skullet arbejde med en forældregruppe, der ikke var helt så klare til dette projekt, som man havde forventet. Man har lært at information har været meget nødvendigt. Man har skulle svare på enormt mange spørgsmål fra den trediedel af forældregruppen, for hvis børn denne skoleform var helt ny. Auning Skole stod i den situation, at skolens ledelse og medarbejdere var klar til at starte et skoleudviklingsprojekt, men omstillingen var svær for denne første forældregruppe, hvis børn havde gennemført almindelig 0. klasse og herefter skulle indgå i de nye aldersblandede Hjemmehold. Betydningen af information og inddragelse af forældrene var åbenbar. Dette har været en gavnlig læring for Auning. På Auning Skole er dagen opbygget, så eleverne møder ind på deres aldersblandede Hjemmehold. Dette er holdet, hvor dagen både startes og sluttes. Dernæst går eleverne ud på forskellige udehold, alt efter på hvilket niveau de befinder sig på i det givne fag. Undervisningen i dansk og matematik foregår på kompetencebaserede udehold. Sådan forløber hver dag, eleverne starter Hjemme, herefter går de i dansk og matematik UD, her undervises de på kompetencebaserede hold. Sidste time hver dag, går eleverne hjem på hjemmeholdet igen. Her afsluttes skoledagen. Den enkelte elevs faglige forudsætninger og ressourcer er i fokus. På Hjemmeholdet arbejdes der med eleverne sociale kompetencer, deres trivsel. Auning Skole forsøger at forberede den nye folkeskoleskolereform ved at holde øje med den enkelte elevs læring og trivsel, ved at undervise i engelsk fra 1. klasse, og ved at have tilbud om lektiehjælp to gange om ugen. side 4 af 26

7 FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN I starten af august 2013 indledte forvaltningen, Distrikt Ørum, Auning Skole og Område Auning et formelt samarbejde med ekstern bistand fra Mette Møller erhvervspsykologi, key2see Aarhus, omkring evalueringen af forsøgsprojekterne med rullende skolestart, der havde kørt på de respektive skoler i hhv. 1,5 og 1 år. Det blev her aftalt, at en evalueringsrapport skulle fremlægges for børne- og ungdomsudvalget d Udarbejdelsen af evalueringen er forestået af Mette Møller erhvervspsykologi med stor hjælp fra både forvaltningen, skolerne og daginstitutionerne. Undersøgelsen som ligger til grund for rapporten er en kombination af tre undersøgelsesværktøjer: FOKUSGRUPPEMØDER Der er siden evalueringens start i august løbende blevet holdt møder med relevante fokusgrupper. Eksempler på disse er følgegrupperne til de to projekter, medarbejdere, administrativt personale og ledere. Disse møder er ført til referat, og har formen af kvalitative (gruppe)- interviews, oplæg fra evalueringsteamet, oplæg fra mødedeltagerne og gruppediskussioner. Disse data er i evalueringsprocessen blevet analyseret og kodet, og danner grundlag for de enkelte afsnit, og endog udgangspunkt for de forskellige spørgeskemaundersøgelser, der blev gennemført. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER Ud fra fokusgruppemøder 27.8, 29.8 og 3.9 udfærdigede evalueringsteamet tre spørgeskemaer: (a) et skema til eleverne, (b) et skema til medarbejderne, og (b) et skema til forældrene. Resultaterne herfra er blevet sammenholdt med anden information fra organisationerne, og er sammen med relevante fokusgrupper blevet evalueret. Resultaterne af undersøgelserne gennemgås i senere afsnit, og sammenlignes slutteligt på tværs i forhold til nøglebegreberne faglig udvikling, trivsel og inklusion. ANALYSER AF TESTRESULTATER Udover de data, som blev indsamlet som beskrevet ovenfor, har det også været ønsket, at evaluere på læse- og skrivetest af eleverne i videst muligt omfang. Det har grundet den korte tid for evalueringen ikke været muligt at udfærdige egne test i forhold til elevernes færdigheder, og udgangspunktet for analyseafsnittet bliver derfor de testresultater, som de to skoler selv har afviklet og overleveret til evalueringsteamet. Disse testresultater berøres kort, og sammenholdes med de andre indsamlede data. SAMMENFATNING OG SAMMENLIGNING Evalueringsrapportens form vil i højere grad være redegørende, end handleanvisende. Da meget af arbejdet er af kvalitativ (frem for kvantitativ) karakter, vil det dog være uundgåeligt, at indtryk, holdninger og overvejelser vil blive udtrykt igennem rapporten. Det vil dog forsøges skildret så tydeligt som muligt, hvem de forskellige holdninger tilhører. Sammenfatningen vil, på baggrund af ovenstående, være en opsamling på overordnede tendenser og retninger i de to projekter. side 5 af 26

8 LEDELSESMÆSSIGE PERSPEKTIVER Af Lotte Larsen, viceskoleleder for Ørum Skole og Susanne Damsgaard-Larsen, viceskoleleder for Auning Skole, på vegne af skole- og områdeledelserne Et af målene for udviklingsprojektet i Auning var, at der ønskedes et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem skolerne og børnehaverne omkring det enkelte barns skolestart. Endvidere var målet et samarbejde mellem børnehaverne og skolen om barnets sproglige udvikling. I Ørum blev der formuleret et mål om at skabe en skolestart, hvor der er mere tid og fokus på det enkelte skolebarn og at skabe en glidende overgang fra børnehave til skole. Der har såvel i Ørum som i Auning udviklet sig et tæt og formaliseret samarbejde omkring det enkelte barns overgang til skolen. Det er ligeledes lykkedes at få forældrenes direkte deltagelse i afgørelsen omkring timingen for barnets skolestart en deltagelse og et samarbejde mellem børnehave, forældre og skole, som evalueringerne viser fungerer. SAMARBEJDET MELLEM SKOLERNE OG BØRNEHAVERNE UDVIKLER SIG FORTSAT I Ørum er de ældste børn flyttet fra Åparken til skolen, og har således en stor del af deres sidste tid i børnehaven på skolen. Fjellerup børnehave har besøgsdage op til skolestart, hvor de deltager i en del af undervisningen. I Auning har der udviklet sig et samarbejde omkring børnene, hvor børnene fra de tre børnehaver har besøgsdage på skolen, og her deltager børnene og pædagogerne fra børnehaverne i skolens undervisning. Der er ligeledes planlagt besøg af skolen med elever i børnehaverne med henblik på aktionslæring omkring dialogisk læsning. Endvidere har såvel Ørum som Auning skole ønsket at benytte udviklingsprojektet til at udvikle undervisningen og organiseringen af undervisning med klar fokus på elevernes læring. Der undervises på begge skoler på aldersblandede hold, der undervises på kompetencebaserede hold i dansk og matematik. På Auning skole undervises der endvidere i engelsk fra 1. klasse. Forældreevalueringerne viser, at vi på mange områder er på rette vej, forældrene på begge skoler oplever, at deres børn bliver fagligt dygtige. PRØVEHANDLINGER I både Ørum og Auning har det været vigtigt at understrege både overfor medarbejdere og overfor forældre at vi med etableringen af Rullende Skolestart gik i gang med en prøvehandling. Vi havde forberedt os godt og vidste, hvad vi ville; men det var nyt land, vi skulle betræde, og vi kunne ikke garantere, at der ikke skete fejl eller at projektet skulle justeres undervejs. I forhold til forældrene betød det, at vi måtte bede dem vise tillid til gengæld lovede vi dem åbenhed og et højt informationsniveau. Dette praktiserede Ørum ved ugebreve og fyraftensmøder, Auning ved ugeplaner og SpørgeHjørnet (åbent hus, hvor forældrene kan komme og drikke kaffe og drøfte udviklingsprojektet). I Ørum var projektet i krise på medarbejdersiden i vinteren 12/ 13. Konse- side 6 af 26

9 kvensen blev en omorganisering af RULL, der forenklede graden af holddeling, således at eleverne fast inddeltes i to grupper af ca. 40 elever. I Auning står vi aktuelt med en udfordring på medarbejdersiden, som evalueringen viser. Vi har aftalt en intern proces, der kan forstærke de positive sider ved projektet og hæmme de svære sider. Det handler også om den udstrakte grad af holddeling med en børnegruppe på 180 elever, der giver problemer med at få en kompliceret logistik til at gå op. På lederniveau i børnehaverne og i skolerne har vi opsamlet en stor del erfaringer, mange af de prøvehandlinger, vi har prøvet er beskrevet og evalueret internt. Der er således trådt en del stier for de skoler og børnehaver, der kunne være interesseret i at følge efter. Dem ønsker vi hermed også at indbyde til samarbejde om gode overgange mellem børnehaver og skoler og om udvikling af en skole med fokus på eleverne læring og trivsel. Såvel i Ørum som i Auning fordrer ændringerne en høj grad af forældreinvolvering. Det er vores indtryk, at den gennemgående åbenhed og italesættelse af prøvehandlinger bidrager til forældrenes forståelse for nødvendigheden af ændringer. LEDELSESMÆSSIGE REFLEKSIONER At udbygge et godt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne har krævet meget samarbejde og mødevirksomhed såvel internt i børnehaverne som på skolerne. At forandre skolernes indskolingsafdelinger har ligeledes krævet stor medarbejderindsats og megen omhu. Der er blevet arbejdet igennem med stor entusiasme! Forældrene har i tillid til skolerne ladet deres børn deltage i disse udviklingsprojekter, ladet deres børn starte i en skoleform, som de stort set ikke selv har kunnet genkende fra egen skolegang. Forældrenes engagement har været uvurderligt. side 7 af 26

10 RESULTATER ELEVER Evalueringen i børnehøjde er foregået med to værktøjer som udgangspunkt, og vil også blive gennemgået efter denne struktur: (a) i september gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse, der havde som mål at indfange elevernes sociale og faglige trivsel på skolen, og i bredere grad inklusion, og (b) testresultater fra de to skoler vil kort blive gennemgået. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Norddjurs Kommune indsatsområde omkring inklusion er i denne del af evalueringen inddraget med specielt fokus på de tre kerneord: tilstedeværelse, deltagelse og læring. Disse tre ord tydeliggør, hvad der er på spil for et barn i trivsel. Spørgeskemaerne satte sig for at undersøge, om elever i RULL oplevede, deltagelse og tilstedeværelse i deres hverdag i skolen. Læring udmåles gennem de indkomne testresultater på læse- og matematikfærdigheder (her kun for Auning Skole). figur 1 Overordnet set trives eleverne i RULL (figur 2). De føler sig tilstede og deltagende, eksemplificeret ved at kun 1% føler de ikke har en god ven på skolen. Denne ene procent, der ikke føler de har en ven, er elever, der lige er startet i skole. Det kan derfor formodes, at RULL skaber gode rammer for venskaber til de elever, der endnu ikke har en ven (figur 1). figur 2 Figur 2 fortæller det gennemgående billede af fordelingen af elevernes humør. Tendensen er glade elever, både generelt, i timerne og om morgenen. Denne observation blev også gjort på besøgsdagene. En kort kommentar bør knyttes til spørgemetoden og eleverne. Børn er først og fremmest meget umiddelbare omkring deres emotionelle tilstande, et kryds kan derfor ændre sig meget i løbet af en dag. På dette punkt håbede vi at opdage en tendens i spørgeskemaet, hvilket betyder, at hvis den overvejende del var glade, så er det tendensen på skolen. Det er sådan vi har valgt at tolke disse resultater. Dernæst kan det være en opmærksomhed, hvor dygtige eleverene er til at genkende følelsesmæssige tilstande. Kan der være nogle tilstande, der er lettere at genkende? Her tænkes specielt på det at kede sig (se figur 5). Samtidig ser det ud til, at eleverne er trygge i RULL. Eleverne føler sig gode til at finde rundt og føler, at de har et overblik over skolen. Netop dette aspekt er vigtigt, fordi børns adfærd kan sige meget om deres trivsel. Børn der trives føler sig gode til ting, og de føler, at de har et overblik og et overskud. Figur 3 viser side 8 af 26

11 elever, der gennem deres adfærd giver udtryk for en tryghed i skolen. Eleverne kan have en oplevelse af at de ikke ved, hvor de skal lede efter en voksen. Eleverne har muligvis ikke nogen specifikke kriterier for, hvordan en voksen kan se ud/genkendes (man vil i Auning fremover forsøge sig med refleksveste til de voksne der har tilsynet i frikvarterene). Eleverne har sjældent brug for en voksen, fordi de er i stand til at løse konflikten selv eller med hjælp fra andre. figur 3 Et opmærksomhedspunkt i forbindelse med det at kunne finde rundt var også tilgængeligheden af voksne. Hvis eleverne havde brug for hjælp, var de så i stand til at finde en voksen. Sidste mulige årsag kan støttes op hos Ørums personale som i forbindelse med RULL oplever langt færre konflikter på skolen, hvilket har betydet, at der er langt mindre brug for de voksnes hjælp. Slutteligt knyttes der er en kort kommentar til den oplevede kedsomhed hos eleverne (se figur 5). figur 5 figur 4 Figur 4 viser at nogle elever, til trods for, at de er i stand til at finde rundt kan have svært ved at finde en voksen. 16% giver udtryk for, at det kan være svært at finde en voksne, når de har brug for hjælp. Dette kan der være flere årsager til: 12% af eleverne giver udtryk for, at de keder sig over middel (dvs. har svaret 3 eller 4 på en skala fra 1-4 omkring graden af kedsomhed), hvilket ligner de tal man fandt i KRAI-rapporten 1. Her var der både i forsøgsskolerne og i de almindelige skoler cirka de 10% af eleverne, der 1 KRAI-projektet er et lignende projekt med rullende indskoling i Aarhus Kommune side 9 af 26

12 oplevede at de kedede sig. De tal vi har fundet er derfor ikke alarmerende. Et andet perspektiv som specielt lærerene var interesseret i at få afdækket var i hvor høj grad kedsomheden var stigende alt efter hvor lang tid man havde gået i skole. Man ønskede at undersøge om niveauet i undervisningen også udfordrede de ældste. Vi har ikke fundet en tendens til, at de ældre elever skulle kede sig i højere grad en de yngre, hvilket er et tegn på at alle eleverne føler sig fagligt udfordret i hele RULL. TESTRESULTATER Da det på grund af den korte tidsramme for evalueringen ikke har været muligt at indsamle egne data, har vi været nødsaget til at indsamle testresultater, som de to skoler har gennemført i andre sammenhænge. Når disse gennemgås skal det holdes for øje, at man over en så kort forsøgsperiode (under halvandet år) ikke kan give andet end et øjebliksbillede af, hvordan det står til på de to skoler. Resultaterne kan ikke generaliseres, og har ikke styrke som en statistisk tendens. Testresultaterne er dog for begge skoler vigtige, og er et stort opmærksomhedspunkt når skolerne løbende arbejder med udviklingen af projektet. I forhold til læsetest, præsenteres for Ørum Skole testresultaterne af OS64, OS120 og SL60, sammenlignet med landsgennemsnittet og kommunalgennemsnittet hvor muligt. For Auning Skole præsenteres 0. klasses sprogforståelsestest for årene I forhold til matematiktest, har det kun været muligt at komme i besiddelse af Auning Skoles MAT1-test fra start juni Resultaterne gennemgås kort nedenfor. side 10 af 26

13 LÆSETEST Læsetestene giver ikke noget fuldstændig entydigt billede af, om eleverne med projektet er blevet fagligt dygtigere: Auning viser gode resultater for 0. klasse (testet i august 2013). Ørum viser derimod tilbagegang til tidligere niveau for deres læsetest (testet i maj, lige efter lockout). Ledere og medarbejdere virker ikke bekymrede for resultaterne. Spørgeskemabesvarelserne fortæller os, at der er enighed hos både medarbejdere og forældre om, at rullende skolestart skaber gode forudsætninger for elevens faglige udvikling. AUNING Til testresultaterne for både Auning Skole og Ørum Skole gælder det, at forudsætningen for testningen grundet henholdsvis lockout og en lang sommerferie ikke har været optimal. Alligevel viser testresultaterne fra Auning både i forhold til sprog og matematik nogle rigtig flotte præstationer. For Auning gælder det, at der for både 12 og 13 er en klar fremgang i forhold til de foregående år. Der er i 13 endnu ikke testet for elevernes ordforråd, men de to andre parametre ligner resultaterne fra 12. Auning Skole har jævnfør Norddjurs Kommunes handleplan for læsning testet deres elever ca. 8 måneder efter skolestart. Til dette skal det bemærkes, at testene grundet lockouten og sommerferien er gennemført efter kun 6 måneders undervisning i Det medfører, at den sammenhængende kontinuitet i undervisningen ikke har kunnet tilgodeses. Prøveresultaterne fra testen for 0. klasse indgår typisk i samarbejdet med forældrene, og derudover indgår elevernes resultater i en læsekonference mhp. at opfange elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Når man sammenligner resultaterne for de sidste fire år, lægger man mærke til den tydelige fremgang over årene. Særligt resultaterne for 2013 gør indtryk, den korte undervisning taget i betragtning. Auning Skole ser sig hermed bekræftet i en betydelig målsætning med RULL: At eleverne skal blive så dygtige som de kan fagligt, og i konsekvens heraf holddelingen, så undervisningen foregår på så homogene hold som muligt. Undervisningen tager dermed i højere grad end før sit udgangspunkt i den enkelte elevs zone for nærmeste udvikling, og dette øjebliksbillede kunne tyde på, at det virker. side 11 af 26

14 ØRUM Nedenfor er også Ørum Skoles testresultater for 0. klasse. Det skal nævnes, at deres test også indeholder en del om "forlyd og rimdel", som ikke er indeholdt i Aunings test. Denne må derfor stå for sig selv, og kan ikke analyseres yderligere. To faktorer kan have haft indvirkning i forhold til testresultaterne i Ørum: Den organisatoriske omstrukturering som foregik i foråret 2013 kan have betydet, at eleverne ikke har haft rammerne for at tilegne sig læsefærdighederne som eleverne i årene før dem havde. Umiddelbart inden testningen, fandt lockouten sted, og en nedgang i testresultater kan forventes af mindre skoleaktivitet i tiden op til testningen. Projektet har, som tidligere nævnt, ikke haft en tilstrækkelig varighed til, at man kan se testresultaterne som andet end øjebliksbilleder i en forsøgsperiode, hvor både forsøgsinterne og -eksterne faktorer har spillet ind. Vi ser på figurerne nedenfor, at Ørum skoles læseresultater for 1. og 2. klasse i maj 2013 ikke er på niveau med de to foregående år, men ligner resultaterne fra 08/ 09, og ligger under landsgennemsnittet i De mindre overbevisende testresultater for 1. og 2. klasse i 13 på Ørum skole skal derfor tages med et gran salt.når det er sagt, er der ingen tvivl om, at skolerne tager testresultaterne til efterretning, og er meget opmærksomme på disse i forhold til den fremtidige udvikling. MATEMATIKTEST Der foreligger ikke testresultater for Ørum Skole. Dog ses overnfor MAT-1 testen for 1. klasserne i Auning Skole. Eleverne på Auning Skole er blevet undervist på tre matematik-hold. Prøven er en, som skolen ikke har anvendt før, og skolens matematikvejleder var i tvivl om, hvorvidt prøven var for svær, da den tester tre områder indenfor matematik, som der ikke nødvendigvis er undervist lige grundigt i, idet de tre områder tænkes ind i et toårigt undervisningsforløb. Vi ser dog alligevel, at eleverne klarer sig rigtig godt. side 12 af 26

15 MAT-1-testen for Auning Skoles 1. klasse. viser, at kun 14 af de 53 elever ligger under scoren C4, som er den gennemsnitlige score 39 elever scorer dermed på eller over gennemsnittet. side 13 af 26

16 RESULTATER FORÆLDRE I spørgeskemaundersøgelsen til forældrene, blev alle involverede forældre givet det samme spørgeskema. I analysen har man taget højde for, på den ene side, at respondenterne er forældre til elever i to forskellige skoler med forskellige tendenser. Derudover er det blevet undersøgt, hvorvidt resultaterne er anderledes, alt efter hvor lang tid en elev har været en del af projektet. skulle der være forskelligheder, er disse nævnt nedenfor. Spørgeskemaet som forældrene har besvaret, kan emnemæssigt inddeles i tre områder: Et område der har rammerne i RULL som fokus, et der har fokus på overgangen fra børnehave til skole, og et der har forældrenes opbakning under lup. Disse tre områder vil i det følgende gennemgås. RAMMERNE I RULL For at undersøge rammerne i RULL blev der spurgt ind til, i hvor høj grad RULL skabte rammer for den faglige udvikling, børnetrivsel og elevens særlige behov. Figur 1 viser, hvordan forældrene bedømmer dette. figur 1 Begge forældregrupper er enige om at RULL skaber gode rammer for elevens faglige udvikling. De visioner som både Ørum og Auning havde på dette punkt ser ud til være opfyldt. Ørum Skoles forældregruppe tilkendegiver samtidigt, at der er gode rammer for børnetrivsel og elevens særlige behov. I forhold til rammerne for børnetrivsel og særlige behov, er enigheden dog ikke helt så stor. Flertallet af forældrene i Auning mener stadig, at rammerne er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, men omkring 30% mener ikke at dette er tilfældet. En mulig forklaring på dette kunne være den historiske udvikling på de to skoler: Som tidligere nævnt, ændrede Ørum Skole i foråret deres rammemodel for RULL, fordi de netop ikke syntes, at modellen skabte rammer for at se det enkelte barn. Man oplevede, at den enkelte elev i løbet af ugen havde rigtig mange skift i forhold til både lærere og klassekammerater, og at dette både var svært for den enkelte elev, men også de medarbejdere som skulle få en føling for eleverne. En tilsvarende ændring som på Ørum Skole har endnu ikke fundet sted på Auning Skole, og måske er det et indtryk af mange skift for deres børn, der gør, at nogle forældre tvivler på, at børnetrivslen og de særlige behov eleven måtte have bliver håndteret optimalt. En anden forklaring af andelen af utilfredse forældre kunne være, at forældregruppen til de ældre børn i RULL på Auning Skole har oplevet mange justeringer og skift i forbindelse med udviklingen af modellen på Auning Skole. Disse forældre kan have taget denne frustration med sig videre til i dag, og kan side 14 af 26

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Forbered dit barn Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO Vi ønsker Glade, trygge børn der har selvtillid, og som er selvstændige

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING KRAI, skoleåret 2016-17 En ny skolestart i Nim Skole og Børnehus, udarbejdet april 2016 KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING Øget faglighed, øget trivsel og større sammenhæng i

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30.

Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2: Opsamling af fokusgruppeinterviews i forbindelse med evaluering af sommerlukning i uge 29 og 30. Med henblik på at

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo

Tidlig opsporing og indsats Overgangen mellem børnehave og skole/sfo Breve til kommende forældre Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter Formål: At byde nye forældre velkommen og fortælle om indskrivningen Ansvarlige: Skolens kontor Førskolearbejdet i børnehaven Førskolearbejdet

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007

Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007 Tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene på Nærum Skole Marts 2007 De forældrevalgte i skolebestyrelsen besluttede at gennemføre en tilfredsundersøgelsen blandt skolens forældre, for dermed at få forældrenes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter Plan for overgange Evaluering 2012 Baggrund for evalueringen Af Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole fremgår det, at udvalget vedrørende

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere