Frit valg og ny budgetmodel. Daginstitutions- og klubområdet

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Bilag 1 Børne- og kulturforvaltningen Central- og skatteforvaltningen Primo 2006 Frit valg og ny budgetmodel Daginstitutions- og klubområdet Primo 2006

2 Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Birgitte Husballe (formand), Økonomidirektør, Central- og Skatteforvaltningen Margit Gleerup, Daginstitutionschef, Børne- og Kulturforvaltningen Jeanet Olsen, institutionsleder Lundegården Susanne Snedker, institutionsleder Sommerfuglen Morten Helsted Johansen, Central- og Skatteforvaltningen Ditte Iversen, Center for udvikling og dokumentation, Børne- og Kulturforvaltningen Lene Hoffmeyer, Center for økonomi og planlægning, Børne- og Kulturforvaltningen Thomas Gjedde, Center for økonomi og planlægning, Børne- og Kulturforvaltningen Michael Moos, Center for økonomi og planlægning, Børne- og Kulturforvaltningen 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING, OPDRAG OG SAMMENFATNING 4 SAMMENFATNING OG ANBEFALING 4 FRIT DAGINSTITUTIONS- OG KLUBVALG I GLADSAXE 7 OPSKRIVNINGSREGLER TIL DAGINSTITUTIONER/DAGPLEJE OG KLUB 7 OPSKRIVNING 7 FRIT VALG OG PLADSGARANTI PÅ SMÅBØRNSOMRÅDET 7 AKTIVITETSBASERET BUDGETMODEL 9 DEFINITION 9 BEVILLINGSELEMENTER 9 FASTSÆTTELSE AF TAXAMETRE OG ØVRIGE BEVILLINGSELEMENTER 10 DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 11 KLUBOMRÅDET 14 ÅRLIG PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING 16 OPGØRELSE AF BEVILLINGSUDLØSENDE BØRNETAL 16 AFREGNING MED ANDRE KOMMUNER 16 OMFORDELINGER OG OVERGANGSORDNING 18 OMFORDELING 18 BEVILLINGSUDSVING OG SÅRBARHED 18 OVERGANGSORDNING 18 BUDGETPROCES OG BEVILLINGSREGULERING 19 NUVÆRENDE PROCEDURE FOR FORSLAG TIL NY PROCEDURE FOR TIDSLINIE FOR BUDGET 2007 I DEN NY MODEL 21 BILAG 22 BILAG 1: OVERSIGT OVER FYSISK KAPACITET PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET. 22 BILAG 2: FORKLARINGER TIL KORREKTIONER 24 BILAG 3: FORDELING OG OMFORDELING PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 27 BILAG 4: FORDELING OG OMFORDELING PÅ KLUBOMRÅDET 28 BILAG 5: OVERGANGSORDNING OG UDLIGNING FOR DAGINSTITUTIONER 29 BILAG 6: OVERGANGSORDNING OG UDLIGNING FOR KLUBBER 30 3

4 Indledning, opdrag og sammenfatning Med budget 2005, budgetnote 8, er det besluttet, at der i lyset af den nye lov om frit valg på daginstitutionsområdet udarbejdes et forslag til, hvordan frit valg kan udmøntes i Gladsaxe Kommune, uden at det fører til øgede driftsudgifter. I den forbindelse vurderes opskrivningsreglerne. Det fremgår af kommunestrategi , at borgerne skal have høj grad af valgfrihed mellem forskellige tilbud på samme ydelse, gældende for blandt andet dagtilbudsområdet. For at øge de reelle muligheder for at vælge, fremgår det af samme kommunestrategi, at den fysiske kapacitet opretholdes, når børnetallet falder. Normeringer og driftsbudgetter tilpasses børnetallet. Analysen har følgende formål: Sikre frit valg af institution- og klubplads inden for rammerne af den fysiske kapacitet. Sikre tilpasning af budgetter i forhold til det faktiske antal indmeldte børn. Fleksibilitet i anvendelsen af pladser, overensstemmende med borgeres institutionsvalg. Udarbejde budgetmodel som indebærer denne fleksibilitet og sikrer institutionernes drift. Vurdere om andre faktorer, herunder sociale eller sproglige kriterier samt institutionsstørrelser skal indtænkes. Revidere prognosemodel så den omhandler alle børn. Dvs. både egne børn og børn fra andre kommuner, der bliver passet i Gladsaxe Kommunes institutioner, samt børn fra Gladsaxe der passes i andre kommuners institutioner. Vurdere opskrivningsregler for daginstitution og klub. Herunder prioritering af søskende, nærhed m.v. Til udarbejdelse af rapporten nedsattes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Central- og Skatteforvaltningen, Børne- og Kulturforvaltningen, herunder to daginstitutionsledere. Rapporten beskriver således et forslag til ny budgetmodel, samt hvordan den kan indføres, hvordan budget- og bevillingsprocessen tilrettelægges, hvordan administrationen foregår og hvordan taxametersystem og optælling af børn håndteres systemteknisk. Herunder beskrives samtidig opskrivningsregler og prioriteringer. Dagtilbudsområdet består af tre forskellige typer af institutionsområder; daginstitutioner, klubber og dagpleje. Denne rapport beskriver nye budgetmodeller for daginstitutioner og klubber (ekskl. specialgrupper), mens dagplejeområdet ikke indgår. Specialgruppebørn finansieres ved afregning med Visitationskontoret i henhold til gældende regler. Sammenfatning og anbefaling Frit valg Der gælder et frit valg af institution og klub indenfor og henover kommunegrænsen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der foretages en forenkling og ændring i opskrivningen med henblik på at sikre, at det frie valg kun begrænses af den fysiske kapacitet på den enkelte institution. I tilfælde hvor antallet af børn, der ønsker en given institution overstiger kapaciteten, har søskende til allerede indskrevne børn forrang og i forhold til institutioner med udvidet åbningstid 4

5 gælder desuden, at børn af forældre, der kan dokumentere et faktisk behov har forrang for børn af forældre, der ikke kan dokumentere et sådan behov. Endvidere gælder det, at der ved pladstildelingen kan tages hensyn til særlige pædagogiske/sociale behov samt børnesammensætningen på den enkelte institution. Ny budgetmodel Arbejdsgruppen anbefaler, at der i budget 2007 indføres en aktivitetsbaseret budgetmodel, der understøtter det frie valg ved at tilføre og reducere ressourcer i takt med ændringer i børnetallet. Budgetterne fastsættes i forhold til det faktiske antal passede børn. Børnetallet opgøres som en årsaktivitet, der beregnes som gennemsnittet af det optalte antal børn i løbet af budgetåret. Modellen består i, at byrådet årligt fastsætter et taxameter pr. enhed samt fastsætter en samlet bevilling til løsning af institutions- og klubopgaven. Herefter beregner forvaltningen i hovedtræk de enkelte institutioners/klubbers bevillinger ved at gange taxametrene med antallet af indskrevne børn. På daginstitutionsområdet opgøres børnene i forskellige taxametergrupper afhængigt af, om de er 0-2 år, 3-6 år; og herunder om de er indskrevet i ½-dags institution eller ¾-dags institution. På klubområdet gælder det tilsvarende, at børnene/de unge opgøres i forskellige taxametre afhængigt af om de er indskrevet i fritidsklub eller ungdomsklub. Da budgetmodellen forudsættes budgetneutral, er taxametrene beregnet på baggrund af den eksisterende ramme. For at sikre en vis budgetsikkerhed i forhold til afholdelse af en række faste udgifter, gives en væsentlig del af bevillingen til institutionerne og klubberne (hhv. 23 og 30 %), som et fast og individuelt grundtilskud til afholdelse af mindre variable løn- og driftsudgifter til ledelse, energiforbrug, forsikringer m.v., ligesom der i grundtilskuddet er indeholdt midler til sikring af, at institutionerne kan holde åbent på ydertidspunkter, at de kan aflønne køkkenmedarbejder, teamleder m.v. Endelig indeholder grundtilskuddet særlige tildelinger til de institutioner der varetager særlige opgaver - herunder minilandbrug - eller har særlige udgifter herunder til rengøring der ikke udføres af den kommunale rengøring. På daginstitutionsområdet etableres samtidig en tosprogspulje til kompensation for en særlig sproglig og kulturel opgave i institutioner med mange tosprogede børn. På klubområdet etableres en social pulje, der skal give klubber med en betydelig andel af børn/unge med socialt udsat baggrund mulighed for at gøre en ekstra indsats for sine brugere. Endelig vil en del ressourcer fortsat blive fordelt konkret. Det drejer sig om konkret bevilgede støttepædagogressourcer, vikardækning for fravær grundet barsel og langtidssygdom, tilskud og refusioner vedrørende det rummelige arbejdsmarked, dagpengerefusioner, øvrige indtægter m.v. Den ny budgetmodel indebærer en vis omfordeling af ressourcer. De nye budgetprincipper vil således medføre omfordelinger fra institutioner/klubber, der i dag har en lav pladsudnyttelse (få børn i forhold til det normerede) til institutioner/klubber med en høj pladsudnyttelse (mange børn i forhold til det normerede). Årsagen til omfordelingen er altså, at der i den ny model fastsættes bevillinger på baggrund af faktiske børnetal og ikke som tidligere; de normerede børnetal. Samtidig indebærer modellen en implementering af den tidligere besluttede overgang til ensartede gennemsnitslønninger. En del af de tilsyneladende omfordelinger ved modellens indførelse vedrører således en overførsel fra institutioner/klubber med høje gennemsnitslønnin- 5

6 ger til institutioner/klubber med lave gennemsnitslønninger. Denne omfordeling er vedtaget allerede med aftalen om selvforvaltning. For at sikre en hensigtsmæssig overgang foreslås modellen indført med en overgangsordning på 3 år. 6

7 Frit daginstitutions- og klubvalg i Gladsaxe I sammenhæng med indførelsen af den nye budgetmodel, der bl.a. har til formål at understøtte forældrenes muligheder for frit valg, er arbejdsgruppen også blevet bedt om at gennemgå opskrivningsreglerne. I den forbindelse er det fundet hensigtsmæssigt at foretage visse ændringer; bl.a. i form af at ændre på rækkefølgen af pladstildeling til den enkelte institution. Som hovedregel tilbydes ledig plads til det barn, der har højest anciennitet. Tidligere kunne et barn overspringe ventelisten, hvis det stod uden plads. Forslaget til de nye opskrivningsregler er beskrevet nedenfor. Opskrivningsregler til daginstitutioner/dagpleje og klub I forbindelse med projekt Frit valg og ny budgetmodel skal kommunens opskrivningsregler ændres, så de både tager udgangspunkt i servicelovens 12, kommunestrategiens målsætninger, og den ny budgetmodel. I loven er det et grundlæggende princip, at alle børn, der har ophold i en kommune skal have lige mulighed for at blive optaget i de offentlige dagtilbud: Opskrivningsreglerne omfatter opskrivning til Gladsaxe Kommunes institutioner/dagpleje og klubber. Pladsanvisningen sørger centralt for tilmelding af børn, der ønskes optaget i daginstitution eller dagpleje. Opskrivning i klub foregår i den konkrete klub. Opskrivning Opskrivning til vuggestue/dagpleje og integreret daginstitution kan ske, når barnet er født. I ansøgningen kan forældrene fremsætte ønsker om optagelse i konkrete institutioner/dagpleje i prioriteret rækkefølge. Frit valg og pladsgaranti på småbørnsområdet Forældre kan frit vælge mellem kommunens daginstitutioner, hvis der kapacitetsmæssigt er plads. Pladsgarantien indebærer, at alle børn, der har været skrevet op 3 måneder før ønsket starttidspunkt, og er mindst 5½ måned gammel, tilbydes en plads i daginstitution eller dagpleje. Hvis den tilbudte plads ikke er en af de ønskede, tilbydes plads så tæt på bopæl som muligt. Pladsgarantien anses for opfyldt, når én af de 2 institutionstyper, daginstitution eller dagpleje er tilbudt. Garanti for at børn kan få plads i netop den daginstitution, forældrene måtte ønske, er ikke en del af pladsgarantien. Modtages det anviste tilbud ikke, forbliver barnet med uændret anciennitet på venteliste. Barnet vil få tilbudt en anden plads senest efter 3 måneder. Når man har fået en plads, bliver man slettet af ventelisten, med mindre man ikke har fået den plads, man ønsker. I så tilfælde kan man bevare sin anciennitet og stå til overflytning til ønske -institutionen. Opskrivning og prioritering af ansøgninger om børns optagelse i institution/dagpleje Alle får tilbudt plads til den ønskede behovsdato, under hensyn til pladsgarantireglerne. Fordeling af plads til den enkelte institution foretages som hovedregel ud fra forældrenes ønsker og anciennitet. Følgende kriterier kan fravige hovedreglen om pladsønsker og anciennitet. 7

8 barnet har søskende i samme institution/dagpleje forældrene kan dokumentere behov for institutionsplads med udvidet åbningstid at barnet har et særligt pædagogisk/socialt behov børnesammensætning Frit valg mellem kommunerne Der er frit valg over kommunegrænsen, for institutioner/dagpleje og klubber. Borgere fra andre kommuner kan skrives op til plads i Gladsaxe på samme vilkår som egne borgere. I forhold til udenbys borgere kan ventelisten lukkes helt eller delvis for 3 mdr. af gangen, hvis behovet hos egne borgere ikke kan opfyldes. Når ventelisten er lukket kræves folkeregisteradresse i Gladsaxe, for at blive skrevet op. Det er muligt at blive skrevet op 3 måneder før tilflytning under forudsætning af, at passende dokumentation i form af lejekontrakt eller slutseddel kan fremvises. Opskrivning til plads i klub Der er pladsgaranti i fritidsklubber fra 4. klassetrin til 6. klassetrin og i ungdomsklubberne fra 7. klassetrin til 17 år. Der er frit valg af klub, hvis der er plads. Der er pladsgaranti til den klub, der hører til barnets skole. De unge udmeldes automatisk af ungdomsklubben ved udgangen af den sæson (31.05.) hvor de fylder 18 år. Det er således et hovedprincip, at det frie valg af institution og klub skal imødekommes, og almindeligvis kun kan fraviges med henvisning til den fysiske plads i institutionen eller klubben, samt de ovenfor nævnte undtagelser. Institutionernes årskapacitet er opgjort i bilag 1. Årskapaciteten er det antal enheder en given institution har plads til som gennemsnit i løbet af et år. Klubbernes årskapacitet er lavet i forhold til antallet af fritidsklubmedlemmer, da denne gruppe udgør en større del end ungdomsklubmedlemmerne, og da de benytter klubbernes lokaler på forskellige tidspunkter. Den enkelte klubs årskapacitet er opgjort på baggrund af dens areal samt den gennemsnitlige fremmødeprocent. 8

9 Aktivitetsbaseret budgetmodel Definition En aktivitetsbaseret budgetmodel er en ressourcefordelingsmodel, der tilfører henholdsvis reducerer ressourcer i takt med, at aktiviteten øges eller mindskes. På klub- og daginstitutionsområdet foreslås aktivitet opgjort i antal børn dvs. i enheder - i forskellige pladstilbud (0-2 årige, 3-6 årige samt fritids- og ungdomsklub). Den foreslåede aktivitetsbaserede budgetmodel består dels af børnetalsafhængige taxameterbevillinger dels af ikke børnetalsafhængige bevillingselementer i form af et fast og individuelt grundtilskud pr. institution. Hertil kommer konkrete tildelinger og kompensationer samt en særlig tosprogspulje på daginstitutionsområdet og en social pulje på klubområdet. De sidstnævnte tildeles de institutioner, der forestår pasning af en betydelig andel tosprogede børn henholdsvis en betydelig andel børn, der kommer fra socialt udsatte hjem. Det bevillingsudløsende børnetal foreslås at være det faktisk passede børnetal. Da der forekommer en del variation henover året i antallet af passede børn er det nødvendigt at foretage en hyppig optælling af børnene med henblik på at fastsætte den bedst mulige overensstemmelse mellem ressourcebelastning (udgift) og ressourcetilførsel (indtægt). Det er dog uhensigtsmæssigt at foretage hyppige budgetkorrektioner. Samme institution kan fx have en stigning i antallet af børn den ene måned og et fald i den næste. På denne baggrund foreslås det at definere et bevillingsudløsende børnetal som en årsaktivitet. En årsaktivitet defineres som det gennemsnitlige antal passede børn i løbet af året. På denne måde kender både forvaltning og institution aktivitetsniveau og det forventede budgetniveau måned for måned, og budgettilpasningen kan forberedes. Det giver et rimeligt planlægningsgrundlag. Modellen indebærer, at såvel den samlede budgetramme som den enkelte institutions bevillingsramme reguleres efter det faktisk opgjorte børnetal ganget med de kendte taxametre. Det sker rent administrativt efter en fast procedure mellem Central- og Skatteforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen. Det sker én gang årligt. Bevillingselementer Det foreslås, at basere tildelingen af ressourcer til daginstitutioner og klubber efter i alt 8 typer af bevillingselementer; 4 typer af taxametre, 1 grundtilskud pr. institution, en række tildelinger fra øvrige puljer og konkrete tilskud til løsning af særlige opgaver samt for daginstitutionerne; et tosprogstilskud, og for klubberne en social puljebevilling. Modellen foreslås indført med en overgangsordning på 3 år (jf. afsnit om omfordeling og overgangsordning). De enkelte bevillingselementer grupperes og beskrives nærmere nedenfor. 9

10 Børnetalsafhængige bevillingselementer Med den aktivitetsbaserede budgetmodel fordeles hovedparten af ressourcerne efter børnetal (godt 77 pct.). Byrådet fastsætter årligt taxametrene samt en samlet økonomisk ramme for området. Herefter beregner administrationen budgetrammen til området under et, såvel som den enkelte institutions bevillingsramme ved at gange taxametrene med tilhørende børnetal. Mere præcist foreslås børnene grupperet i 6 grupper i alt: Børn på 0-2 år Børn på 3-6 år o Særlig gruppering for børn i 1/2 dagsinstitution o Særlig gruppering for i 3/4-dagsinstitution Børn/unge i fritidsklub (4. 6. klassetrin) Børn/unge i ungdomsklub (7. klassetrin -17 år) Der er knyttet et taxameter til hver gruppe, hvorfor der indføres 6 forskellige børnetaxametre, der niveaumæssigt svarer til den tidligere normeringsdel. Det vil fx sige, at forholdet mellem taxametret for 0-2 årige og taxametret for 3-6 årige er 1:2. 1 barn på 3-6 år udgør altså 1 enhed, mens et barn på 0-2 år udgør 2 enheder. Der fastsættes specifikke taxametre for de særlige ½-dags og ¾ dagstilbud. Disse taxametre udgør henholdsvis 60 og 80 pct. af det ordinære børnehavetaxameter. På klubområdet er forholdet det, at ungdomsklub-taxametret er 72 pct. af fritidsklub-taxametret. Taxametrene skal give dækning for pasningsrelaterede og variable udgifter til aflønning af pædagogisk beskæftiget personale, kurser, annoncering, legetøj, udflugter samt andet til brug for aktiviteter til børnene. Ikke børnetalsafhængige bevillingselementer For at sikre en vis budgetsikkerhed i forhold til afholdelse af en række faste udgifter, gives en væsentlig bevilling som et fast grundtilskud (ca. 22 pct.) til afholdelse af mindre variable løn- og driftsudgifter til ledelsestid, rengøring, køkken, energiforbrug, bygningsforsikringer samt en række andre tildelinger som dækning af ydertidspunkter m.m. (jf. bilag 2 for nærmere beskrivelse af de enkelte faktorer). Endelig vil en del ressourcer fortsat blive fordelt konkret. Det drejer sig om konkret bevilgede støttepædagogressourcer, vikardækning for fravær grundet i barsel og langtidssygdom, tilskud og refusioner vedrørende det rummelige arbejdsmarked, dagpengerefusioner, AKUT indtægter m.v. og udgifter til uforudsete hændelser. Endelig opereres der på daginstitutionsområdet med et tosprogstilskud, der tildeles de institutioner, der forestår pasning af en betydelig andel tosprogede børn. Herved tilgodeses institutioner med en børnesammensætning, der må forventes at have større behov for sproglig og kulturel støtte end gennemsnitsinstitutionen i kommunen. Tilsvarende etableres der på klubområdet en social puljetildeling, der skal give klubber med en betydelig andel af børn/unge med socialt udsat baggrund mulighed for at gøre en ekstra indsats for sine brugere. Fastsættelse af taxametre og øvrige bevillingselementer Den ny budgetmodel indføres under forudsætning om udgiftsneutralitet. Det indebærer, at det er den eksisterende budgetramme, der er udgangspunktet for modellens indførelse, hvilket samtidig betyder, at den første taxameterberegning skal tage udgangspunkt i den eksisterende bevillingsramme og det faktiske antal passede børn. 10

11 Fremover vedtages taxametrene på det årlige budget. Taxametrene vil således være politisk fastsatte og niveauet pr. enhed ligger herefter fast. I det følgende beskrives beløbsrammer for bevillingselementerne, deres fastsættelse og det udgiftsområde, de forudsættes at dække. Indledningsvis skal det pointeres at uanset opdeling i bevillingselementer, er den samlede tildeling til daginstitutionsområdet og den samlede tildeling pr. institution at betragte som en blokbevilling - eller en pose penge om man vil. Det betyder, at den disponerende enhed selv beslutter anvendelsen af sine midler under ét. Det forudsættes naturligvis, at den enkelte institution løser sine opgaver i henhold til gældende regler i form af love og byrådets mål og beslutninger. Daginstitutionsområdet Tabel 1 nedenfor viser de eksisterende bevillinger til daginstitutionsområdet fordelt på grupper af udgifter. Kolonnen GRUPPERING til højre beskriver, hvordan de eksisterende bevillingsgrupper henføres til henholdsvis; Børnetaxametre (BØTAX) samt grundtilskud (GT). Det bemærkes, at tosprogspuljen på daginstitutionsområdet på i alt 1,5 mio. kr. finansieres af bevillingsrammen til daginstitutionsområdet ud af BØTAX. Det svarer til ca. 0,6 procent af bevillingsrammen. Tabel 1: Gruppering af bevillingselementer, 2005-prisniveau. GRUPPERING BUDGETTAL BEVILLINGSELEMENT LØNNINGER M.V BØTAX ARBEJDSSKADEFORSIKRING GT LEDERLØN GT EJENDOMSUDGIFTER GT INSTITUTIONENS RAMMEBELØB BØTAX KURSUSUDGIFTER BØTAX OPVARMNING GT EL- OG GASFORBRUG GT REGNSKABSFØRER M.V GT FORSIKRINGER (EXCL. EJD.) GT ANNONCER BØTAX REVISIONSHONORARER GT K1 - TID TIL AT LUKKE BØTAX K2 - ADMINISTRATIVT ARBEJDE BØTAX K3 - SAMARBEJDE MED DAGPLEJE GT K5 - DÆKNING AF YDERTIDSPUNKTER GT K6 - TILLÆG TIL 3/4 DAGS BØRNEHAVER GT K7 - TILLÆG TIL 1 GRUPPES INSTITUTIONER GT K12-6 LUKKEDAGE BØTAX KORR DEMOGRAFI GT KORR KØKKEN BØTAX KORR OL GT KORR BYGNINGER GT KORR RENGØRING GT KORR UDFLYTTERBØRNEHAVE GT KORR TEAMINSTITUTION GT KORR MINILANDBRUG GT KORR ADM. TID GT KORR TOSPROGSPULJE GT KORR TILLIDSREP GT I ALT

12 Børnetaxametre Taxametrene giver dækning for pasningsrelaterede og variable udgifter til aflønning af pædagogisk beskæftiget personale, kurser, annoncering, legetøj, udflugter samt andet til brug for aktiviteter til børnene. Institutionsområdets bevillinger fastsættes i et givet budgetår på baggrund af prognose for antallet af børn, og ved årets udgang foretages en regulering af hver enkelt institutions budget i forhold til den faktiske årsaktivitet, institutionen har haft i det forgangne år. Den faktiske årsaktivitet opgøres som gennemsnittet af indskrevne børn pr. den første hverdag i måneden samt pr. den 16. i måneden over en 12 måneders periode. Dvs. der opereres med et gennemsnit af i alt 24 tælledage. Det er ledelsens opgave og ansvar at sikre overensstemmelse mellem aktiviteter og budget. Således også at styre sit forbrug efter de dynamiske budgetkonsekvenser af ændringer i børnetallet henover året. Til hjælp herfor udmelder forvaltningen løbende de registrerede børnetal pr. institution, og hver institution tilbydes et regneark, hvori de løbende børnetal kan indtastes og de budgetmæssige konsekvenser på årsplan beregnes. Tabel 2 viser bevillingsrammens fordeling på henholdsvis grundtilskud og taxameter samt de resulterende taxametre. Tabel 2: Bevillingens fordeling og taxameterfastsættelse, 2005-prisniveau. Bevillingsramme i alt Taxameterramme relativt (i pct.) 77 Grundtilskud relativt (i pct.) 23 Antal enheder 1/1 dags Antal enheder 3/4 dags 78 Antal enheder 1/2 dags 18 Taxametre: Enhedstakst vuggestue børnehave /4 dags børnehave (0,8) /2 dags børnehave (0,6) Grundtilskud Grundtilskuddet skal dække mindre variable løn- og driftsudgifter til ledelsestid, rengøring, energiforbrug, bygningsforsikringer samt en række tildelinger som fx dækning af åbningstidens ydertidspunkter m.m. (jf. bilag 2 for nærmere beskrivelse). Tilskuddet fastsættes individuelt pr. institution ud fra det kendte 2005-niveau. Herefter sker der ikke nogen ny budgettering af disse udover almindelig pris- og lønfremskrivning. Dog skal energiforbruget undersøges nærmere mhp eventuelt at korrigere det nuværende bevillingsniveau. Tosprogspulje Der etableres en pulje til kompensation for en særlig sproglig og kulturel opgave i institutioner med tosprogede børn. Disse institutioner har en særlig pædagogisk opgave i at udvikle en pædagogik, der støtter børnenes dansktilegnelse og deres generelle udvikling i en opvækst med flere sprog og kulturer. En særlig pædagogisk opgave, der skal tænkes ind i insti- 12

13 tutionens øvrige pædagogiske arbejde. Da den for nyligt gennemførte tosprogsundersøgelse Tosprogede børn i Gladsaxe Kommunes daginstitutioner 1. september 2005 samtidig dokumenterer en betydelig koncentration af tosprogede på et mindre antal af institutionerne, kompenseres disse institutioner særligt. Den ressourcemæssige belastning på den enkelte institution til løsning af disse opgaver afhænger af hvor mange tosprogede børn, der går i institutionen. På den baggrund foreslås det, at der reserveres en pulje på i alt 1,5 mio. kr. i 2005 niveau, svarende til ca. 0,6 pct. af områdets samlede bevilling. Puljestørrelsen er fast og vil udelukkende blive fremskrevet med den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning 1 gang årligt. Fordelingen vil ske efter vurdering af institutionernes tosprogsandel og institutionens størrelse. På baggrund af 2005 undersøgelsen foreslås puljen fordelt forholdsmæssigt blandt de 13 institutioner, der har en tosprogsandel på mere end 20 pct. Da det har betydning hvor stor tosprogsandelen i den enkelte institution er, opereres der med to grupperinger. Institutionerne inddeles således i to grupper; en gruppe for institutioner med en tosprogsandel fra % (gruppering 1), og en gruppe for institutioner med en tosprogsandel fra % (gruppering 2). Grupperingen betyder, at gruppering 2 tæller det dobbelte af gruppering 1 ved fordeling af puljen. Fordelingen sker herefter på den måde, at andelens størrelse indgår med 50 pct. og institutionens størrelse indgår med 50 pct. Fordelingen og fordelingskriterierne gennemgås hvert andet år i forlængelse af gennemførelsen af de tilbagevendende tosprogsundersøgelser. Tabel 3 viser gruppering af institutionerne og den resulterende fordeling. Tabel 3: Fordeling af tosprogspuljen, 2005-prisniveau. Institution Gruppering Total Kærnehuset Kastaniely Myretuen Taxvej Junibakken Holmegård Hyldegården Bakken Garhøj Poplen Lundegården Mosen Pileparken Pulje total

14 Klubområdet Tabel 4 nedenfor viser de eksisterende bevillinger til klubområdet fordelt på grupper af udgifter. Kolonnen GRUPPERING til højre beskriver, hvordan de eksisterende bevillingsgrupper henføres til henholdsvis; Børnetaxametre (BØTAX) samt grundtilskud (GT). Det bemærkes, at den sociale pulje på i alt kr. finansieres af bevillingsrammen ud af BØTAX. Det svarer til ca. 2 procent af bevillingsrammen. Tabel 4: Gruppering af bevillingselementer, 2005-prisniveau. GRUPPERING BUDGETTAL BEVILLINGSELEMENT LØNNINGER M.V BØTAX ARBEJDSSKADE GT LEDERLØN GT EJENDOMSUDGIFTER GT OPVARMNING GT EL- OG GASFORBRUG GT INSTITUTIONENS RAMMEBELØB BØTAX KURSUSUDGIFTER BØTAX ANNONCER BØTAX FORSIKRINGER (EXCL. EJD.) GT K1 - TID TIL AT LUKKE BØTAX K2 - ADMINISTRATIVT ARBEJDE BØTAX K3 - TID TIL UDFLUGTER GT K4 - SPECIELLE AKTIVITETER GT K10 - WEEKENDFODRING GT K12-6 LUKKEDAGE BØTAX KORR TEAMINSTITUTION GT KORR RENGØRING GT KORR CAFE VÆREBRO GT SOCIAL PULJE GT I alt Børnetaxametre Taxametrene giver dækning for pasningsrelaterede og variable udgifter til aflønning af pædagogisk beskæftiget personale, kurser, annoncering, udflugter samt andet til brug for aktiviteter til børnene. Klubområdets bevillinger fastsættes i et givet budgetår på baggrund af prognose for antallet af børn, og ved årets udgang foretages en regulering af hver enkelt institutions budget i forhold til den faktiske årsaktivitet, institutionen har haft i det forgangne år. Den faktiske årsaktivitet opgøres foreløbigt som gennemsnittet af indskrevne børn pr. den første hverdag i måneden samt pr. den 15. i måneden over en 12 måneders periode. Tabel 5 viser bevillingsrammens fordeling på henholdsvis grundtilskud og taxameter samt de resulterende taxametre. 14

15 Tabel 5: Bevillingens fordeling og taxameterfastsættelse, 2005-prisniveau. Bevillingsramme i alt Taxameterramme relativt (i pct.) 70 Grundtilskud relativt (i pct.) 30 Antal enheder -Fritidsklub Antal enheder - Ungdomsklub Taxametre: FRITAX (1) UNGTAX (0,72) Grundtilskud Grundtilskuddet skal dække mindre variable løn- og driftsudgifter til ledelsestid, rengøring, energiforbrug, bygningsforsikringer samt en række andre tildelinger som dækning af ydertidspunkter m.m. (jf. bilag 2 for nærmere beskrivelse af de enkelte faktorer). Tilskuddet fastsættes individuelt pr. klub ud fra det kendte 2005-niveau. Herefter sker der ikke nogen ny budgettering af disse udover almindelig pris- og lønfremskrivning. Dog skal energiforbruget undersøges nærmere mhp. eventuelt at korrigere det nuværende bevillingsniveau. Social pulje Der etableres en pulje til kompensation for en særlig social opgave i klubber med en betydelig andel af børn/unge med en socialt udsat baggrund. Herved gives disse klubber mulighed for at yde en særlig indsats for sine brugere. Fordelingen tager afsæt i undersøgelser af sociale forskelle mellem de forskellige klubbers områder (potentielle indskrivningsgrundlag). Fordelingsparametrene svarer til dem, der anvendes ved fordeling af den sociale pulje på skoleområdet. På skoleområdet fordeles den social pulje efter en objektiv fordelingsmodel, der beregner et socialt indeks for hvor social udsatte forskellige skoledistrikter er. Der indgår 3 kriterier med hver 1/3. Det drejer sig om andelen af børn af enlige forsørgere, andel arbejdsløse samt andel indvandrere og efterkommere fra 3. verdens lande. På baggrund af denne statistiske opgørelse fordeles skolemidlerne til i alt 4 distrikter. På klubområdet suppleres den statistiske undersøgelse med en faglig vurdering. Dette er fundet hensigtsmæssigt ikke mindst som følge af, at børn/unge er væsentlig mere mobile i deres valg af klub end i valg af skole. Den faglige sondering peger på, at netop de 3 klubber, der modtager børn/unge fra de 3 skoledistrikter, som den statistiske undersøgelse udpegede som de mest socialt udsatte, er de klubber, der har det største behov for at kunne yde en ekstra social indsats. Puljen fastsættes til at være kr. i Det svarer til ca. 2 pct. af klubbernes samlede bevillingsramme. Puljen fordeles ligeligt mellem de 3 klubber; Høje Gladsaxe, Torvegården og Klub Værebro. Hver klub modtager således godt kr. 15

16 Årlig pris- og lønfremskrivning Taxametrene fremskrives årligt med en samlet fremskrivningsfaktor. Faktoren fastsættes som det vægtede gennemsnit af de artsbestemte fremskrivningsprocenter, der gælder for de bevillingselementer, der indgår i taxametrene. De artsbestemte fremskrivningsprocenter fastsættes årligt af planlægningsafdelingen på baggrund af KL s anbefalinger. Det sker i forbindelse med udsendelse af budgetcirkulæret. Det vil mere konkret sige, at da løn udgør ca. 90 pct. af de bevillingsdele, der indgår i taxametrene, vil fremskrivningsprocenten for løn indgå i den samlede faktor med 90 pct. Fremskrivningen af taxametrene sker i praksis i regneark efter fast formel, der vægter de forskellige fremskrivninger. Hertil kommer eventuelle forhøjelser for forrige års forhandlingspuljemidler og andre mulige generelle kompensationer og forhøjelser. Grundtilskuddet fremskrives i praksis af planlægningsafdelingen med de artsbestemte fremskrivningsprocenter. Opgørelse af bevillingsudløsende børnetal Det bevillingsudløsende børnetal er som sagt foreslået som en årsaktivitet. En årsaktivitet defineres som det gennemsnitlige antal passede børn i løbet af året. Konkret opgøres årsaktiviteten som gennemsnittet af indskrevne børn pr. den første hverdag i måneden samt pr. den 16. i måneden over en 12 måneders periode. Ved årets udgang kan aktiviteten således opgøres som et gennemsnit af årets 24 tælledatoer, og området under et såvel som den enkelte institution kan budgettilpasses. Der stilles derfor systemkrav om levering af elektronisk opgørelse af antal indskrevne børn pr. institution med henblik på i december måned at kunne beregne en gennemsnitlig institutionsbelastning (årsaktivitet). Dette krav kan opfyldes med det eksisterende institutionssystem. På sigt er det hensigten at rekvirere et nyere system, der automatisk kan fastsætte årsaktiviteten som den præcise belastning i løbet af hele året. Forvaltningen udmelder løbende de registrerede børnetal pr. institution, og hver institution tilbydes et regneark, hvori de løbende børnetal kan indtastes og de budgetmæssige konsekvenser på årsplan beregnes. Afregning med andre kommuner Den ny budgetmodel skal tage højde for ikke bare det samlede børnetal, der passes i kommunens daginstitutioner og klubber, men også de af kommunens børn, der passes i andre kommuners institutioner og klubber samt andre kommuners børn, der passes i Gladsaxe. Det er nødvendigt at tage særskilt højde for det, man kan kalde netto vandringen henover kommunegrænsen. Det er det, fordi der i medfør af det fri valg henover kommunegrænsen kan forekomme situationer, hvor indvandringen ikke er lig udvandringen. Dette har været situationen i de senere år, hvor der har været en stigning i antallet af Gladsaxe børn, der passes i andre kommuner. Gladsaxe Kommune bliver faktureret for disse pladser af andre kommuner svarende til pasningskommunens gennemsnitsudgift, hvilket er ca. det dobbelte af det kommuneinterne budgettaxameter pr. enhed. Udviklingen har følgelig medført en merudgift. 16

17 Nedenfor beskrives arbejdsgruppens løsningsmodel til håndtering heraf. Indledningsvis skal det pointeres, at det i pladsanvisningsopgaven altid er en bestræbelse at bringe balance i forholdet mellem det antal Gladsaxe børn, der passes i andre kommuner, og det antal børn fra andre kommuner, der tilbydes plads i kommunen. Det vil med ord sige, at en frigjort/uudnyttet plads i kommunen som følge af valgt pasning i anden kommune altid søges udnyttet af ansøgere fra andre kommuner. For det første skal der sker en udbygning af den eksisterende demografimodel til også at omfatte netto aktiviteten af børn, der henholdsvis er Gladsaxe børn, der passes i andre kommuner og børn fra andre kommuner der passes i Gladsaxe. Det kan gøres ved at fremskrive vandringstendensen i antallet af nettoenheder gennem de sidste 2 år. År 2007 er år 0 for den ny model med inddragelse af netto aktiviteten henover kommunegrænsen i den samlede demografimodel. Inddragelsen af området forudsættes udgiftsneutral, hvorfor til/fra kontoen bringes i balance svarende til år 2006 med de budgetomplaceringer, der er foretaget i dette år, og herefter er udgiftsstigninger/-reduktioner direkte omfattet af den samlede regulering af området. For det andet fastsættes et difference -taxameter for henholdsvis børn i klub og daginstitution. Taxametret dækker differencen mellem det kommuneinterne afregningstaxameter ( BØ- TAX pr. enhed) og gennemsnittet af afregningstaxametrene med andre kommuner. Af hensyn til enkelheden beregnes kun 1 gennemsnits differencetaxameter for henholdsvis klub- og daginstitutionspladser. Taxametret fastsættes som gennemsnittet af taxametrene til andre kommuner og taxametret der opkræves fra andre kommuner. Herefter fratrækkes det kommuneinterne taxameter pr. enhed. Taxametret fremskrives herefter årligt med samme faktor som de øvrige taxametre. Efter 2 år undersøges områdets udgifter med henblik på en evt. justering af taxametret, hvis taxameterforholdet mellem andre kommuner og Gladsaxe Kommune ændrer sig væsentligt. For det tredje nybudgetteres der årligt for nettopladserne. Dvs. nettoenhederne indregnes i demografikorrektionen i udvalgets budgetbidrag iht. planlægningsafdelingens prognose, og der sker en efterregulering for faktisk aktivitet ved årets udgang. Sker der væsentlige forskydninger i forhold til det budgetterede nettoresultat i afregningen med andre kommuner må denne del af modellen underkastes særskilt behandling. Det indebære, at hvis forskellen mellem det antal Gladsaxe børn, der passes udenfor kommunen og det antal børn fra andre kommuner, der passes i Gladsaxe kommune forhøjes med 10 enheder udover den nettovirkning, der er budget til i år 2006, er der tale om en særlig situation, der må give anledning til justering af modellen for at kompensere for dette problem. Det kan fx ske ved tilførsel fra andre konti eller ved særskilt taxameternedsættelse. 17

18 Omfordelinger og overgangsordning Omfordeling Den ny budgetmodel indebærer en omfordeling af ressourcer. De nye budgetprincipper medfører omfordelinger fra institutioner/klubber, der i dag har en lav pladsudnyttelse (få børn i forhold til det normerede) til institutioner/klubber med en høj pladsudnyttelse (mange børn i forhold til det normerede). Årsagen til omfordelingen er således, at der i den ny model fastsættes bevillinger på baggrund af faktiske børnetal og ikke som tidligere; de normerede børnetal. Samtidig indebærer modellen en implementering af den tidligere besluttede overgang til ensartede gennemsnitslønninger. En del af de tilsyneladende omfordelinger ved modellens indførelse vedrører således en overførsel fra institutioner/klubber med høje gennemsnitslønninger til institutioner/klubber med lave gennemsnitslønninger. Denne omfordeling er vedtaget allerede med aftalen om selvforvaltning. Bilag 3 viser fordeling og omfordeling på daginstitutionsområdet. Bilag 4 viser fordeling og omfordeling på klubområdet. Bevillingsudsving og sårbarhed Arbejdsgruppen har foretaget følsomhedsanalyser til afdækning af, hvilken økonomisk konsekvens nedgang i børnetal vil have for den enkelte institution. Analysen viser, at alle institutioner kan tåle en betydelig nedgang i børnetal i forhold til det normerede børnetal. Det viser sig endvidere, at de små institutioner er dem der kan tåle den forholdsmæssigt største nedgang i antallet af børn. Det hænger sammen med, at disse kan finansiere en forholdsmæssig stor andel af sine udgifter via deres grundtilskud som fastsat i modellen. Det sidste indebærer samtidig, at de små institutioner har en høj enhedsomkostning i forhold til de større institutioner. Fx vil de mindste daginstitutioner have en enhedsomkostning, der er ca. 37 pct. højere end de store institutioner. Overgangsordning Den ny model foreslås indført med en midlertidig overgangsbevilling til hver institution med henblik på at indfase omfordelinger ved overgangen til ny budgetmodel over 3 år. Denne bevilling er positiv for institutioner, der mister ressourcer på overgangen til den ny model og negativ for institutioner, der vinder ressourcer på overgangen. 1. år mistes henholdsvis vindes således 1/4 af den samlede ændring, 2. år 2/4, 3. år 3/4 og først i 4. år, dvs. i år 2010 slår modellens ressourcemæssige ændringer fuldt igennem. På den måde er indfasningen tænkt på samme måde som den tidligere bestemte indførelse af samme gennemsnitsløn på alle institutioner, så lønsummerne afspejler den kommunegennemsnitlige uddannelsessammensætning for det pædagogiske personale; 65% uddannede og 35% uuddannede. Derfor erstatter den her beskrevne overgangsordning den tidligere bestemte model. Bilag 5 viser overgangsordningens udligningsbevilling for daginstitutioner (0-6 årige). Bilag 6 viser overgangsordningens udligningsbevilling for klubber. 18

19 Budgetproces og bevillingsregulering Nuværende procedure for 2006 Fastsættelsen af områdets budget for 2006 er startet i foråret 2005, når budgetcirkulæret godkendes i Økonomiudvalget. I budgetcirkulæret er budgetoverslaget for 2006 fremskrevet til det forventede pris- og lønniveau. Endvidere korrigeres områdets ramme i budgetcirkulæret for evt. tekniske korrektioner, som følge af ny lovgivning, uundgåelige og ikke forudsete udgiftsstigninger samt byrådsbeslutninger. I løbet af april og maj måned er der udarbejdet nye prognoser for antallet af enheder i forskellige tilbud på baggrund af en ny befolkningsprognose. Disse prognoser indgår i arbejdet med udvalgets budgetbidrag, som bliver politisk behandlet i juni. Budgettet for 2006 bygger derfor på en prognose for året Dvs. at børnetallene er foreløbige. Hvis prognoserne viser et fald i antallet af børn, og dermed en mindreudgift i forhold til rammen i budgetcirkulæret, så reduceres rammen. Hvis prognosen derimod viser en stigning, ændres områdets ramme ikke automatisk. Den beregnede demografiske merudgift specificeres særskilt i udvalgets budgetbidrag. I august fremlægger borgmesteren et budgetoplæg, som tager udgangspunkt i udvalgenes budgetbidrag og ønsker. Ved vedtagelsen af budgettet ligger den overordnede ramme for området dermed fast. Denne ramme fordeles efterfølgende til dels centrale konti og dels til de enkelte institutioner. Hvis det i løbet af 2006 viser sig, at antallet af børn ændrer sig i forhold til prognosen, sker der ikke automatisk nogen op- eller nedskrivning af budgettet. Forslag til ny procedure for 2007 Indførelsen af en aktivitetsbestemt budgetmodel medfører, at der skal ske visse ændringer i budgetproceduren. Fastsættelsen af budgettet for området vil stadigvæk starte med budgetcirkulæret. I budgetcirkulæret pris- og lønfremskrives de politisk fastsatte taxametre til 2007 niveau. I forbindelse med arbejdet med udvalgets budgetbidrag beregnes de demografiske mer- eller mindreudgifter ved at gange prognosens antal børn med taxametrene. Arbejdsgruppen foreslår i den forbindelse to ændringer. For det første bør Børne- og Undervisningsudvalget have en automatisk adgang til at få udvidet rammen, hvis der forventes flere børn i de nye prognoser. Dvs. at den forventede demografiske udvikling i de nye prognoser indregnes uafhængigt af, at der forventes mer- eller mindredemografi. Dette er en naturlig følge af, at taxametrene er politisk fastsatte, og dette princip er fra år 2006 også indført for skoleområdet i forbindelse med områdes overgang til en principiel tilsvarende aktivitetsbaseret budgetmodel. Alternativt skal taxametrene pr. enhed som udgangspunkt nedsættes for at tilpasses rammen. 19

20 For det andet foreslår arbejdsgruppen, at daginstitutions- og klubområdets budgetramme fremover reguleres i forhold til det faktisk passede antal børn i det forgangne år. Dvs. at der ved udgangen af budgetår 2007 sker en faktisk opgørelse af den såkaldte årsaktivitet - gennemsnit af antal passede børn og på denne baggrund fastsættes en faktisk udgiftsramme. Hvis der er en forskel mellem det vedtagne budget, og det budget som beregnes på baggrund af faktisk årsaktivitet, forelægges der en sag herom politisk. 20

21 Tidslinie for budget 2007 i den ny model Figur 2: Budgetkredsløbet tidslinie for budget 2007: Juli Budgetcirkulære og artsopdelt PL udmeldes fra PLA. Nye taxameterer beregnes ved at fremskrive sidste års taxameter. Børneprognose for 2007 udarbejdes (CSF). Ramme for 2007 (inkl. Demografi) fastsættes ud fra fremskrivning af taxameterer mv., tekniske korrektioner samt ny prognose for aktiviteten. Budget 1. behandles Institutioner orienteres om budget Budget 2. behandles og budget med taxameterer vedtages Budgetkorrektion: Området og institutioner modtager budgetkorrektion ift. årsaktiviteten i år BKF afleverer forslag til budgetbidrag til BUU indeholdende fordeling pba nye taxameterer, fremskrevne grundtilskud m.v. samt ny prognose. BUU budgetbidrag afleveres til PLA. Børnetælling: Børnetal pr. institution og i alt mhp. at opgøre årsaktiviteten for 2007 påbegyndes. 21

22 Bilag Bilag 1: Oversigt over fysisk kapacitet på dagtilbudsområdet. DAGINSTITUTIONER INSTITUTION Passede enheder i 2005 Fysisk kapacitet i 2005 Alsikemarken Bagsværd Bakkely Bakken Birkehaven Blomsterhave Bytoften Børnehuset Christianebo Egeparken Elledalen Elverdammen Garhøj Gladsax Skovbørnehave Gnisten Gyngehaven Holmegård Hyldegården Høje Søborg Højmarksvej Junibakken Kastaniely Kildebo Kildevænget Kiplingsgård Kløvergården Kongshvile Kærnehuset Larven Lauggården Lillebo Lundegården Lynggården Marielyst Midgård Mosehaven Mosen Myretuen Mælkevejen Møllehuset Mørkhøjvej Månehuset Novo Nybrogård Nøddehegnet Pilebo Pileparken Poplen Saxen Skoleparken Sneglehuset Solvognen Sommerfuglen Stationspark Stengårdspark Stenhøj Stjernen Taxhøj Taxvej Tjele Alle Torveparken Trinbrættet Troldehøj Tusindfryd Ved Fortet Vibevænget Vævergården Østerlund I alt Bemærk: Specialgruppepladser indgår ikke i opgørelsen

23 KLUBBER INSTITUTION Klubbens areal (m2) Indmeldte enheder i fritidsklub, 2005 Fysisk kapacitet 2005 Bagsværd Fort Egegården Grønnegården Høje Gladsaxe Kilden Klub Klub Oktobervej Pinjevej Piraten Søborg Torvegården Værebro Park I alt

24 Bilag 2: Forklaringer til korrektioner DAGINSTITUTIONER FOR 0-6 ÅRIGE Vedtaget budget 2005 (VB 2005) VB 2005 i den ny budgetmodel består af institutionens nettobudget 2005, korrektioner for budgetomplaceringer der skulle have været indarbejdet i budget 2005, samt korrektioner for midlertidig merindskrivning. I de institutioner hvor der er specialgrupper, er indtægtsforventningen blevet udlignet, og budgettet til specialgrupperne er trukket ud. Korrektioner i forhold til børnetaxameteret Børnetaxameteret i ¾ dags institutionerne er 80 % af børnetaxameteret for en fuldtidsenhed. Børnetaxameteret i ½ dags institutionen er 60 % af børnetaxameteret for en fuldtidsenhed. Korrektioner i beregninger K1: (BØTAX) Tid til at lukke institutionen. K2: (BØTAX) Grundtid til administrativt arbejde. K3: (GT) Forløbsmæssig sammenhæng med dagplejen. K5: (GT) Personalenormering på ydertidspunkter hvor der er lavt børnefremmøde, samt korrektion til de institutioner der har udvidet åbningstid. K6: (GT) Tillæg til ¾ dags børnehaver pga. høj udnyttelsesgrad i hele åbningstiden. K7: (GT) Tillæg til børnehaver med 1 gruppe, for at opretholde minimumnormeringen. K12: (BØTAX) Fradrag svarende til 6 lukkedage om året. KORR DEMOGRAFI: (BØTAX) Korrektion i budgettet for den tilførte demografi i KORR KØKKEN: (GT) Korrektion i forhold til de institutioner med 0-2 årige, der har en køkkenmedarbejder. KORR OL: (BØTAX) Korrektionen er for overlapningstid og kompenserer institutionerne med et antal timer, for at muliggøre en rolig rytme ved personaleskifte til videregivelse af informationer mv. KORR BYGNINGER: (GT) 24

25 Korrektionsfaktoren justerer institutionernes GT for individuelle bygningsmæssige forhold. KORR RENGØRING: (GT) Korrektionsfaktoren tilpasser de institutioners budget, der ikke får gjort rent af GKR KORR UDFLYTTERBØRN: (BØTAX) Korrektionen er for rammebeløb til 35 skovbørnehavebørn. Lønbudgettet ligger på Gnisten, Højmarksvej og Midgård, med henholdsvis 14, 7 og 14 enheder. KORR TEAMINSTITUTION: (GT) De institutioner der er teamlederinstitutioner får to timers vikardækning om ugen. KORR MINILANDBRUG: (GT) Korrektionsfaktoren tager højde for udgiften minilandbrug. KORR ADM. TID: (GT) Korrektionsfaktoren tager højde for, at Lundegårdens og Hyldegårdens timer til administration overstiger 37 timer. De andre institutioners administrative tid, dækkes indenfor lederlønnen. KORR TILLIDSREP: (GT) Korrektionsfaktoren tager højde for, at aflønning til tillidsrepræsentanten for henholdsvis BUPL og PMF aflønnes på institutionerne. KLUBBER VB 2005 VB 2005 i den ny budgetmodel består af institutionens nettobudget 2005, korrektioner for budgetomplaceringer 2005 og korrektioner for midlertidig merindskrivning. I de institutioner hvor der er specialgrupper, er budgettet hertil trukket ud. Korrektioner i forhold til børnetaxameteret Taxameteret for et ungdomsklubbarn udgør 72 % af taxameteret for et fritidsklubbarn Korrektioner i beregninger K1: (BØTAX) Tid til at lukke institutionen. K2: (BØTAX) Grundtid til administrativt arbejde. K3 (GT) Tid til udflugter og andre aktiviteter. K4 (GT) Grønnegården, 30 timer til rideaktivitet. Høje Gladsaxe, 20 timer til en medarbejder i Projekt Værested i Gladsaxe Kommune. Klub 144, 37 timer pga. medarbejder i Natur- og Sejlklubben. K10 (GT) Tillæg for weekendfodring. 25

26 K12 (BØTAX) Fradrag svarende til 6 lukkedage om året. KORR TEAMINSTITUTION: (GT) De institutioner der er teamlederinstitutioner får to timers vikardækning om ugen. KORR RENGØRING: (GT) Korrektionsfaktoren tilpasser de institutioners budget, der ikke får gjort rent af GKR KORR CAFE VÆREBRO: (GT) Korrektionen tager højde for, at 20 timer af Klub Værebros lønbudget er til medarbejdere i Cafe Værebro. 26

27 Bilag 3: Fordeling og omfordeling på daginstitutionsområdet ENHED Tidligere model Normering VB 2005 stal Passede enheder Ny budgetmodel Grundtilsk Taxbevilling ud Forskel Samlet bevilling Kr Relativ i % BAGSVÆRD BØRNEHAVE, TAXV ,78 GARHØJ ,01 GLADSAXE SKOVBØRNEHAVE ,24 MARIELYST BØRNEHAVE, ,21 SKOLEPARKENS HALVDAGSBØR ,61 SNEGLEHUSET ,26 TAXVEJ ,08 TUSINDFRYD ,13 LILLEBO ,84 BØRNEHAVEN KIPLINGSGÅRD ,54 ELLEDALEN ,04 MØRKHØJ FRI ,26 STENHØJ ,38 TROLDEHØJ ,64 VIBEVÆNGETS BØRNEHAVE ,27 BYTOFTEN ,70 BØRNEHUSET ,08 KASTANIELY ,72 ALSIKEMARKEN ,85 BAKKELY ,47 GYNGEHAVEN ,07 JUNIBAKKEN ,30 KONGSHVILE ,31 KÆRNEHUSET ,98 MOSEHAVEN ,72 PILEBO ,78 STATIONSPARKEN ,35 TAXHØJ ,73 VED FORTET ,49 NYBROGÅRD KOLLEGIET ,79 POPLEN ,88 LARVEN ,73 MYRETUEN ,51 HØJMARKSVEJ ,36 BIRKEHAVEN ,77 BLOMSTERHAVEN ,45 CHRISTIANEBO ,91 EGEPARKEN ,30 GNISTEN ,65 KLØVERGÅRDEN ,38 LYNGGÅRDEN ,06 MIDGÅRD ,56 MOSEN ,08 MÆLKEVEJEN ,26 MØLLEHUSET ,30 MÅNEHUSET ,12 NØDDEHEGNET ,83 SOLVOGNEN ,29 STJERNEN ,88 TORVEPARKEN ,06 TRINBRÆTTET ,82 ØSTERLUND ,64 HØJE SØBORG ,35 BAKKEN ,20 SAXEN ,61 ELVERDAMMEN ,06 HOLMEGÅRD ,12 STENGÅRDSPARKEN ,22 TJELE ALLE ,06 VÆVERGÅRDEN ,53 LAUGGÅRDS ALLE ,22 SOMMERFUGLEN ,54 KILDEBO ,42 KILDEVÆNGET ,52 NOVO ,36 PILEPARKEN ,00 HYLDEGÅRDEN ,81 LUNDEGÅRDEN ,