Beskatning af pension: Dansk Økonomisk Nationalrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskatning af pension: Dansk Økonomisk Nationalrapport"

Transkript

1 Dansk økonomisk rapport Beskatning af pension: Dansk Økonomisk Nationalrapport Michael Møller, Institut for Finansiering, Copenhagen Business School Claus Parum, Institut for Finansiering, Copenhagen Business School 1

2 1. Sikkerhed eller usikkerhed om bidrag og ydelser 1a Det danske pensionssystem er i hovedtræk beskrevet i tabel 1. Tabel 1. Det danske pensionssystem Formål Søjle I Offentlige ordninger Sikring af basal indkomst Søjle II Private kollektive opsparingsordninger Lovbaseredrede Overenskomstbase- Supplerende indkomst til sikring af rimelig dækningsgrad Søjle III Individuelle pensionsordninger Individuel tilpasning af dækningsgrad og ydelsesmønster Ordninger Folkepension mv. ATP og SP AMP* Individuelle forsikringer Finansiering Skattefinansieret Opsparingsbaseret Opsparingsbaseret Type Defined benefit Defined contribution Defined contribution * AMP: Overenskomstbaserede kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger Kilde: Det Danske Pensionssystem under forandring af Anders Grosen ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension og er en lovbestemt pensionsordning, der er obligatorisk for alle lønmodtagere. SP er en forkortelse for Særlig Pensionsordning og er beløbsmæssig ubetydelig. Systemet bygger på 3 søjler. Søjle 1 består i en pension folkepensionen -, som hverken forudsætter indbetaling eller beskæftigelse i de erhvervsaktive år. Man er berettiget til denne pension, blot man har boet i Danmark i et vist antal år. Pensionen består dels af en pension, som er indkomstuafhængig, dels en del, som er indkomstafhængig. Dvs. denne pension er defined benefit. Den finansieres over skatten. Udover folkepensionen er der i Danmark én anden defined benefit -pension af et vist omfang, nemlig i forbindelse med såkaldt tjenestemandsansættelse i det offentlige, herunder offentlige virksomheder. Ca personer er ansat på tjeneste- 2

3 mandsvilkår. Det er en faldende del af de ansatte i stat og kommuner, der er ansatte på disse vilkår. Endelig findes der et relativt beskedent antal ansatte, specielt i pengeinstitutterne, der er omfattet af gamle ordninger, hvor pensionen er en tilsagnsordning (defined benefit). Det er imidlertid undtagelsen og ikke reglen. De er beløbsmæssigt uinteressante og under afvikling. Hovedprincippet i det danske pensionssystem i forbindelse med lønarbejde er kontributionsprincippet. Den meget store rolle, som folkepensionen (som ikke er knyttet til ansættelse) spiller i det danske pensionssystem, gør imidlertid, at defined benefit-pensioner udgør størstedelen af de udbetalte pensioner og vil gøre det i en længere årrække fremover. Ifølge Velfærdskommissionens rapport Fremtidens velfærd vores valg udgjorde folkepensionen 2/3 af de samlede pensionsudbetalinger i Fremskrivninger på basis af pensionsindbetalinger og forventet regulering af folkepensionen viser, at selv om 30 år vil folkepensionen udgøre mere end halvdelen af den samlede pensionsudbetaling i Danmark. Alle danske folkepensionister får folkepensionens grundbeløb på ca kr. om året 1. Derudover er der et pensionisttillæg, der er afhængig af øvrig indkomst og civilstand. For enlige, hvis øvrige indkomst udover folkepensionen er under ca kr. om året, er pensionisttillægget ca kr. om året. En enlig folkepensionist, der aldrig har været på arbejdsmarkedet og ikke har anden indkomst, er altså berettiget til en pension på ca kr. om året, som finansieres over det løbende offentlige budget. Så mens defined benefit spiller en beskeden og faldende rolle for så vidt angår både arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, så gør folkepensionen, at også på meget langt sigt vil ca. halvdelen af de udbetalte pensioner komme fra en defined benefit-ordning. 1b Hele befolkningen har krav på folkepension og har derfor krav på en ganske væsentlig defined benefit pension. Alle lønmodtagere er obligatoriske medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension og har dermed en dog relativt beskeden - defined contribution- pension. 1 Den kan nedsættes/falde bort, hvis man har betydelige arbejdsindtægter som folkepensionist, men er uafhængig af anden indkomst. 3

4 90% af alle lønmodtagere bidrager derudover til en pensionsordning af typen defined contribution (typisk en arbejdsmarkedspension, aftalt mellem arbejdsmarkedets parter i forbindelse med kollektive overenskomster). Pensionskasser og livsforsikringsselskaber har, som det fremgår af ovenstående, næsten udelukkende ordninger af defined contribution -typen. Undtagelsen er nogle mindre pensionskasser under afvikling. Der er visse statistiske problemer med at beskrive aktivfordelingen i pensionssektoren. Godt og vel 10% af pensionsformuen ligger i banksektoren i form af pensionsopsparing uden tilknyttet forsikringselement. Her er tale om rene opsparingsordninger, hvor den enkelte opsparer selv kan bestemme, hvordan pengene skal investeres. Nogle har hele pensionsopsparingen stående i form af bankindskud, andre investerer udelukkende i aktier. For så vidt angår den del af pensionsformuen, der ligger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber, kan der f.eks. være problemer med, at en del af midlerne er investeret gennem investeringsforeninger, der så igen investerer i enten aktier, erhvervsobligationer eller udenlandske obligationer. Samtidig spiller finansielle instrumenter en stigende rolle. F.eks. forlænger danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber typisk obligationsporteføljens varighed ved hjælp af forskellige finansielle instrumenter. Tabel 2 giver dog et groft indtryk af aktivfordelingen. Tabel 2. Dansk pensionsformues fordeling på aktiver. Pensionsformuens placering i aktiver ultimo mia. DKK Livsforsikrings- Tværgående Firma Penge- I alt ekskl. I alt ekskl. selskaber pensions- pensions- institutter ATP SP LD pengeinst., Pengeinst., kasser kasser mia. DKK Procent Grunde og bygninger 10 18,4 2,6 5,4 0,8 37,2 2,3% Investering i dattervirksomheder 50,7 12,1 0,8 4 0,3 67,9 4,2% Kapitalandele (aktier) 95,6 52,9 5,5 53,6 22,1 229,7 14,4% Investerings- foreningsandele 51,9 89,3 3,1 21,8 45,6 3,1 214,8 13,4% Obligationer 527,3 136,3 25,5 179,1 0,6 29,3 898,1 56,1% Andre aktiver 74,4 30,1 1,7 43,3 0,3 2,4 152,2 9,5% Aktiver i alt 809,9 339,1 39,2 221,9 307,2 46, ,9 100% Kilde: Forsikring og Pension i Danmark Statistik Udgivet af Forsikringsoplysningen c Går man 35 år tilbage, svarede værdien af de samlede pensionsformuer til under 30% af bruttonationalproduktet, hvor de i dag svarer til omkring 130% af BNP. Der kan de 4

5 næste mange år forudses en fortsat vækst i pensionsformuerne, relativt til BNP, fordi det først er fra omkring 1990 erne, at det store flertal begyndte at indbetale væsentlige beløb til arbejdsmarkedspensionsordninger. Da stort set samtlige fundede pensionsordninger er af typen defined contribution, er det klart, at defined contribution-ordninger kommer til at spille en stadig mere væsentlig rolle i det danske pensionssystem. Men som nævnt tidligere vil folkepensionen i al overskuelig fremtid tegne sig for mindst 50% af de samlede pensionsudbetalinger. Bortset fra tjenestemænd (en mindre del af de offentlige ansatte) har der i Danmark ikke været tradition for arbejdsmarkedsordninger af typen defined benefit. Så udviklingen i retning af stigende defined contribution skyldes altså udelukkende, at der har været en vækst i obligatorisk pensionsopsparing i forbindelse med lønarbejde, hvilket mindsker betydningen af den offentligt finansierede folkepension. 1d Udviklingen på det danske arbejdspensionsmarked er fremkommet ved et samspil mellem offentlige initiativ/lovgivning på den ene side og kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter på den anden side. I begyndelsen af 1960 erne indførte staten ved lov Arbejdsmarkedet Tillægspension, som omfatter alle lønmodtagere, og hvis formue udgør ca. 17% af den samlede pensionsformue i Danmark. Der har så i Danmark været en langsigtet udvikling i retning af, at arbejdsmarkedets parter i stigende grad indgik kollektive overenskomster med obligatoriske pensionsbidrag. Endelig har offentligt pres nok i et vist omfang fået arbejdsmarkedets parter til at indgå overenskomster om pensionsopsparing, da alternativet muligvis har været indgreb. Der er næppe tvivl om, at der har været et ønske fra statens side om en øget pensionsopsparing i forbindelse med lønarbejde for at muliggøre en aflastning af de offentlige budgetter. En øget obligatorisk pensionsopsparing vil mindske statens udgifter til det indkomstafhængige folkepensionstillæg og til en række andre indkomstafhængige pensionistydelser, først og fremmest huslejetilskud. 2. Demografisk trend og tilbagetrækningsmønster 2a Der er ikke gode tal for det gennemsnitlige antal år, folk er heltidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er ca. 62 år (ikke kønsopdelt). Med det som udgangspunkt bliver den gennemsnitlige levetid som pensionist for mænd ca. 17,7 år og for kvinder ca. 20,8 år. Disse tal er dog på basis af de hidtidige dødelighedserfaringer, og levetiden må forventes at stige. 2b 5

6 Alle danske lønmodtagere foretager som tidligere nævnt obligatorisk pensionsindbetaling til ATP. For lønmodtagere får man derfor det bedste indtryk af beskæftigelsen som funktion af alderen ved at se på andel af befolkningen i hver aldersgruppe, der betaler ATP-bidrag. Figur 1 viser for 2000, hvordan sammenhængen er. Andelen af indbetalende vokser indtil omkring det 25. år, hvorefter sammenhængen flader ud og falder langsomt, hvorpå tilbagetrækningen så tager fart fra omkring det 58. år. Spørgsmålet om indtræden på arbejdsmarkedet vanskeliggøres af, at mange studerende har deltidsarbejde. Også deltidsarbejdende indbetaler til ATP og vil derfor optræde som værende indtrådt på arbejdsmarkedet. Men i nogle sammenhænge er det måske nok så relevant, hvornår folk begynder at have heltidsarbejde. Dertil kommer, at det i Danmark er normalt, at unge arbejder nogle måneder eller et år efter studentereksamen, hvorefter de tager på rejse eller begynder at studere heltids. Dvs. det er lidt problematisk at afgøre, hvornår folk indtræder på arbejdsmarkedet. Figur 1: Andel af befolkningen i forskellige aldersklasser, der betaler ATP-bidrag Kilde: ATP: Årsrapporten c Figur 2 viser statistik for og skøn over den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark ifølge et folketingssvar fra Finansministeriet januar Imidlertid er der siden da sket ændringer i dansk lovgivning på to områder, nemlig folkepensionsalder og efterlønsalder. Folkepensionsalder er den alder, hvor man kan få udbetalt folkepension, og efterlønsalder er en alder, der ligger nogle år før folkepensionsalderen, og hvor der er mulighed for at trække sig tilbage på relativt gunstige vilkår. Folkepensionsalderen hæves fra 65 år til 67 år, idet den hæves med et halvt år i 2024,2025, 2026 og Efterlønsalderen hæves fra 60 år til 62 år i perioden Dvs. det er grund til at formode, at det langsigtede skøn for tilbagetrækningsalderen efter år 2020 skal hæves. Omvendt gør indgrebet det vanskeligt at forestille sig, at der vil ske yderligere stramninger på området de kommende år. 6

7 Figur 2. Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder i Danmark Kilde: Folketingssvar fra Finansministeren januar d Folkepensionsalderen er i dag 65 år. I Danmark findes en såkaldt efterlønsordning, der giver indkomststøtte til folk, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i alderen år. Ordningen blev indført i en periode med høj arbejdsløshed for at opmuntre de årige til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ordningen er særdeles kompliceret, bl.a. med hensyn til modregningsregler i pension m.v.. Hovedbudskabet er dog nok, at der i Danmark er incitament til at trække sig tilbage, før man når de 65 år, og specielt for folk med lave pensioner. Hvis man bliver på arbejdsmarkedet efter at være fyldt 65 år (og derfor ikke får den folkepension, man ellers var berettiget til), vil man som belønning få en højere folkepension, den dag man går på pension. Men alt i alt er der nok tale om, at de danske ordninger begunstiger tilbagetrækning før opnåelse af den officielle pensionsalder på 65 år. Visse modregningsregler mht. anden pensionsordning gør, at det er specielt attraktivt at gå på pension som 62-årig, 2e Folk har først krav på folkepension, når de er fyldt 65 år 2. ATP kan først udbetales, når man er fyldt 65 år. Øvrige pensionsordninger kan typisk påbegyndes udbetalt, når man er fyldt 60 år. 3. Skatteforhold og life cycle 3a 2 Både for ATP og folkepension er reglerne ganske komplicerede, men det beskrevne er hovedreglerne. 7

8 I Danmark findes to former for pensionsopsparing: Pensionsopsparing, der udbetales over en længere periode (enten som en livsvarig ydelse eller minimum over 10 år). I det følgende bruges udtrykket løbende udbetaling om disse ordninger. Pensionsopsparing, der kan udbetales efter opnåelse af pensionsalderen som en sum (eller flere summer). Ofte vil en person bidrage til begge ordninger. Beløbsmæssigt går langt de største beløb til ordninger med løbende udbetalinger. Der gælder forskellige skatteregler for de to ordninger både ved indbetaling og udbetaling, og mulighederne for indbetaling på de to ordninger er forskellige. Derimod er reglerne for så vidt angår beskatning af afkastet af de i pensionsordningen opsparede beløb ens. Forståelse af det efterfølgende er lettere, hvis man kender de centrale danske skattesatser. Lønmodtagere betaler 8% skat af al lønindkomst (arbejdsmarkedsbidrag). Her gælder ingen fradrag. Af den resterende indkomst betales indkomstskat. Bortset fra, at indkomster under kr. er skattefri, er der 3 forskellige marginalskatter, som er vist i tabel 3. Satserne er for Tabel 3. Marginalskatter for lønindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag Indkomst Marginalskat Under kr. 38,8% kr. 44,8% Over kr. 59,7% Hovedprincipperne i dansk skattelovgivning er: Indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger er fritaget for indkomstskat. For folk med lave indkomster og mellemindkomster er skattebesparelsen 39-45% af det indbetalte beløb, for folk med højere indkomster er skattebesparelsen knap 60% af det indbetalte beløb, jf. tabel 3. Afkastet på pensionsformuer beskattes med 15% efter lagerprincippet, uanset indkomstarten. Dvs. at både renter, udbytter, lejeindtægter og prisændringer på ejendomme, realiserede og urealiserede gevinster og tab både på aktier og obligationer, alt beskattes med 15% 3. I tilfælde af samlet negativ indkomst i et givet år, kan underskuddet fremføres uendeligt til modregning i fremtidige skattepligtige overskud. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger beskattes som indkomst. 3 Der findes nogle indviklede overgangsregler vedrørende midler investeret før 1982, visse ejendomme købt under specielle regler osv., som alt i alt er af ret beskeden betydning og som udelades for at forsimple gennemgangen. 8

9 Disse principper gælder uanset om der er tale om en arbejdsgiverordning eller en privat ordning. Det skal dog i denne forbindelse fremhæves at opdelingen i arbejdsgiverordninger og private ordninger er lidt speciel i Danmark. Størstedelen af de danske lønmodtagere har en obligatorisk arbejdsgiverordning. Men derudover kan hver enkelt lønmodtager indgå en formel aftale med arbejdsgiveren om, at der skal ske yderligere indbetaling på en pensionsordning. Lønmodtageren kan f.eks. aftale, at halvdelen af lønnen skal indbetales til en pensionsordning i et pengeinstitut. Lønmodtageren kan vælge selv at forvalte midlerne, dvs. han kan bestemme hvilke aktier og obligationer, pengene skal investeres i. Aftalen kan ændres løbende, således at man det ene år indbetaler 0%, det næste år 80% af lønnen. Så længe der er tale om indbetaling til en ordning med løbende udbetalinger, er der intet loft over, hvor meget, der kan indbetales. Der er ikke krav om, at der er knyttet noget forsikringselement til ordningen. Denne ordning gør det i høj grad muligt for danskere at undgå skat på positiv kapitalindkomst, fordi det er relativt let at få midlerne ind under pensionsafkastbeskatning. Hertil kommer, at der er mulighed for at hæve af midler indbetalt i en sådan pengeinstitutordning, også før det fyldte 60. år, idet der så blot skal betales en engangsafgift på 60% af det hævede beløb. Men eftersom skatten ved normaludbetaling ofte vil være 59,7%, jf. tabel 3, er der tale om en meget beskeden strafafgift. Over 40 procent af den erhvervsaktive befolkning med heltidsarbejde betaler højeste marginalskat, 59,7%. For selvstændige er der ikke helt så gunstige regler på pensionsområdet. Her er der loft over, hvor stor en del af indkomsten, der kan indbetales på pensionsordning. Arbejdsgiver har ubegrænset ret til at fratrække indbetalinger til lønmodtagernes pensionsordninger som en driftsudgift. For så vidt angår ordninger med engangsudbetalinger (kapitalpension) er der maksimum over, hvor meget der hvert år kan indbetales med fradragsret. For 2006 er beløbet kr. Ved indbetaling på en kapitalpension er den maksimale skattebesparelse 44,8% af det indbetalte beløb. Det betyder, at for folk med mellemindkomster og derunder, indebærer systemet fuldt fradrag for indbetalinger. Men folk, der betaler højeste marginalskat (59,7%), skal betale 15% skat af de beløb, de indbetaler på en kapitalpension. I det store og hele skaber disse regler en rimelig symmetri for så vidt angår skat ved indbetaling og skat ved udbetaling. Asymmetrien mellem 44,8% skattebesparelse ved indbetaling og 40% skattebesparelse ved udbetaling er relativt beskeden i betragtning af, hvor længe pengene normalt står bundet 3. b Det danske skattesystem indebærer først og fremmest en betydelig begunstigelse af opsparing i form af pensionsformue i stedet for i form af fri formue. Det skyldes, at det er muligt at foretage pensionsopsparing i et pengeinstitut, uden at der til ordningen er knyttet et obligatorisk forsikringselement. 9

10 det er muligt gennem en formel aftal med arbejdsgiveren at indbetale 100% af lønnen på en pensionsordning. det er muligt at hæve af midlerne før pensionering mod en meget beskeden strafafgift (60% i stedet for 59,7%). der er en kraftig skatteasymmetri, idet det løbende afkast af pensionsmidler kun beskattes med 15% mod 28-59% for afkastet af fri midler. Det er lidt spøgefuldt sagt, at den høje danske skat på positiv kapitalindkomst mest af alt er en skat på dumhed. Skatteasymmetrier i forbindelse med pensionsopsparing kan komme to steder fra: Forskel i skattesats ved indbetaling og udbetaling Forskel i skat af løbende afkast For så vidt angår spekulation i forskel i skattesats ved indbetaling og udbetaling er det ret usikkert at spekulere heri. Som tidligere nævnt er ordninger med løbende udbetalinger langt de mest almindelige. Men spekulation heri kræver, at man kender sin skat ved udbetaling som pensionist. Det markedsføres ofte som en betydelig fidus at foretage frivillige pensionsindbetalinger, mens man er erhvervsaktiv og betaler en marginalskat på 59%, og så få pengene ud, når man er pensionist og derfor har en lavere indkomst, og dermed en marginalskat på 38% eller 44%. Problemet ved at spekulere heri er, at det er nødvendigt ikke alene at se på den formelle marginalskat, men den reelle marginalskat. Pensionister får i Danmark ofte en række indkomstafhængige ydelser. De to væsentligste er folkepensionstillæg og boligydelse for lejere. Det indkomstafhængige folkepensionisttillæg resulterer f.eks. for enlige med indkomster på op til ca kr. i, at en indkomstfremgang på 100 kr. fører til en nedsættelse af folkepensionstillægget på 30 kr. Så selv om den formelle marginalskat af pensionsindkomst måske kun er 38%, så er den effektive marginalskat omkring 56%. Det fremkommer på følgende måde: 100 kr. mere i pensionsindkomst fører kun til en indkomstfremgang før skat på 70 kr. som følge af at folkepensionstillægget nedtrappes med 30 kr. Disse 70 kr. beskattes så med 38%, dvs. der er 43,40 kr. tilbage efter skat. I betragtning af, at midler ofte indbetales en del år før opnåelse af pensionsalderen udbetalingen sker over minimum 10 år skattesatser og offentlige ydelser ændres en del over tid er der tale om en ret usikker spekulation. Der er næppe store muligheder for at spekulere i skatteasymmetrier mellem ind- og udbetaling, så længe vi betragter borgere, der bliver i Danmark i pensionsalderen. For så vidt angår emigranter til lande, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan der i visse tilfælde være en fordel ved frivillig pensionsindbetaling. 10

11 Det skal dog nævnes, at der er en vis mulighed for at spekulere i død. Hvis en person dør, før pensionsmidlerne er udbetalt, sker der engangsbeskatning af midlerne med 40%. For personer med høje indkomster, hvor indbetaling har medført skattebesparelse på 59%, er der en klar skattemæssig asymmetri. De danske regler muliggør, at man kan vente med at begynde at hæve af midlerne, til man er 75 år, hvorefter udbetaling skal ske over 10 år. For en 60-årig mandlig dansker er der ca. 33% sandsynlighed for, at han er død som 75-årig, og over 50% sandsynlighed for, at han er død som 80-årig. Så for danskere, der ønsker at efterlade penge til deres børn, er der en vis mulighed for at spekulere i den lave skat ved død. Den væsentligste skatteasymmetri ligger nok i den lave beskatning af det løbende afkast af pensionsformuer. Fordelen er størst for folk med positiv kapitalindkomst fra f.eks. obligationer eller bankindskud. Givet at de betaler højeste marginalskat ved både indbetaling og udbetaling, så bliver den løbende beskatning af afkastet af deres formue sænket væsentligt. Skatten falder fra 59% til 15%. Hvis der investeres i aktier, er fordelen noget mindre. Aktieafkast beskattes på fri hånd med enten 28% eller 43%, afhængig af beløbet. Ved pensionsopsparing er skatten kun 15%. Men fri midler beskattes efter realisationsprincippet, hvorimod pensionsformuer beskattes efter lagerprincippet. Ved meget lange holdingperioder og for aktier, der hovedsagelig giver afkast i form af kursgevinster, kan det være mere fordelagtigt at betale 43% skat ved realisation frem for 15% skat løbende. Et kort regneeksempel kan illustrere effekten. Betragt en investor, der investerer i aktier, der stiger med i gennemsnit 10% om året i 40 år og ikke udbetaler udbytte (en stigende andel af de danske børsnoterede selskaber betaler ikke udbytte, men udlodder i stedet ved at opkøbe egne aktier). Antag, at personen skal betale højeste marginalskat af aktiekursgevinster, 43%. Ved investering i privat regi vil en investering på 1 kr. vokse til 1,1 40 kr., hvilket efter skat bliver 1,1 40-0,43(1,1 40-1)= 26,2 kr. Ved investering i pensionsregi foretages et indskud i før-skat kr. på 1 kr./0,403. Denne formue vil vokse med 8,5% om året efter 15% skat af det løbende afkast, hvorefter hele beløbet beskattes med 59,7% ved udbetaling. Udtrykkes kan forkortes til 1, = 26,13 kr. Så med 40 års tidshorisont er det ligegyldigt, om der betales 15% skat af det løbende afkast, både realiseret og urealiseret, eller der betales 43% ved realisation. Der er også en beskeden arbitragemulighed for så vidt angår folk med negativ kapitalindkomst. I Danmark imputeres ikke en skattemæssig indkomst ved at bo i egen bolig, og ejerboligindehavere har derfor ofte en negativ kapitalindkomst (nettorenteudgifter). Negativ kapitalindkomst kan ikke modregnes i arbejdsindkomst, men man får en skattekredit på ca. 33% af den negative kapitalindkomst, uanset indkomstniveauet. 11

12 For en person, der forventer samme marginalskat ved indbetaling til pensionsordning og udbetaling af pensionsformue, indebærer skattereglerne således et beskedent incitament til lånefinansieret pensionsopsparing, fordi lånet giver en skattebesparelse på 33%, mens renteindtægterne i pensionsordningen kun beskattes med 15%. Ved det nuværende lave danske renteniveau spises fordelen dog stort set op af låneomkostningerne. Med en obligationsrente på 4% og en rentemarginal på 0,8% fås følgende: Afkast efter 15% skat af pensionsmidler: 4%(1-0,15)= 3,4% Lånerente efter 33% besparelse: 4,8%(1-0,33)= 3,2% Der er en gevinst, men der er uhyre beskeden. Og i beregningerne er ikke taget hensyn til, at en del af låneomkostningerne ikke er fradragsberettigede. Der er gode argumenter for at ændre reglerne, således at de to skattesatser, 15% og 33%, kommer nærmere hinanden, men der ligger ikke store gevinster i lånefinansieret skattearbitrage. På kapitalpensionsområdet er der mulighed for en maksimal asymmetri på knap 5 procentpoint, nemlig en maksimal skattebesparelse på 44,8% ved indbetaling og kun 40% skat ved udbetaling. Omvendt skal disse midler udbetales, senest når man fylder 70 år, hvor midler i ordningen med løbende udbetaling kan stå noget længere under pensionsbeskatning. Alt i alt er hovedkonklusionerne: For velstående personer med positiv kapitalindkomst er der et stærkt incitament til at indbetale på en ratepension, indtil personen ikke betaler højeste marginalskat. Det skyldes dels den lave beskatning af det løbende afkast, dels muligheden for kun 40% skat ved død Der er ikke nogen klar fordel ved at vælge kapitalpension frem for pensionsordning med løbende udbetaling. Der er næppe nogen fordel ved lånefinansieret pensionsopsparing 3c Skattesatserne for afkast af forskellige typer af investeringsaktiver, afhængigt af om der er tale om fri midler eller pensionsmidler, er vist i tabellen nedenfor. Tabel 4. Centrale danske skattesatser Indkomsttype Pensionsmidler Fri midler Aktier 15% 28/43% Obligationer/bankindskud (positiv kapitalindkomst) 15% 38-59% (afhængig af indkomst) Gæld (irrelevant) 33% 12

13 3d For lønmodtagere, som ønsker at foretage frivillig pensionsopsparing er der gode muligheder for at foretage denne i år med høj indkomst, da det som tidligere nævnt er muligt at variere indbetalingerne fra år til år, og da der ikke er noget loft over indbetalingerne, hverken som procent af indkomsten eller absolut set. For selvstændige er mulighederne mere begrænsede. 3e For lønmodtagere er der loft over indbetalinger til kapitalpensioner. Det er i høj grad historisk bestemt, fordi der tidligere var meget gunstige regler for denne type ordning, idet indbetaling tidligere gav samme skattebesparelse som indbetaling til ordning med løbende udbetalinger, mens skatten ved udbetaling var låst fast til 40%. Det gjorde ordningen populær blandt folk med høje indkomster. I dag er ordningen som nævnt ikke særlig gunstig og loftet ret betydningsløst. Der er stadig loft over den enkelte lønmodtagers pensionsindbetaling til ordninger, der ikke sker som en formel arbejdsgiverordning. Men det er mere af formel end reel interesse. En arbejdsgiver har intet imod at aftale med lønmodtager, at en del af det, lønmodtageren skulle have haft udbetalt som løn, i stedet indbetales af arbejdsgiveren på en pensionskonto i et pengeinstitut. Det er en ren papirtransaktion. For arbejdsgiveren er det kun et spørgsmål om at indbetale til én konto i stedet for en anden. 3f-g For så vidt angår obligatoriske pensionsordninger, aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, er hovedreglen, at der indbetales en fast procentdel af lønnen hvert år til pensionsordningen. Selv om lønmodtageren fortsætter med at arbejde udover den tidligste tilbagetrækningsalder (eller udover pensionsalderen) betales der pensionsbidrag. Der findes så mange forskellige ordninger på det danske arbejdsmarked, at det er vanskeligt at give et generelt svar mht. udbetalingsforholdene. I mange obligatoriske ordninger kan man i et vidt omfang vælge, hvorvidt hele pensionsindbetalingen skal gå til en ordning med livsvarig ydelse, eller en del skal gå til en ordning med engangsydelse (kapitalpension) eller med en løbende ydelse i en given årrække (minimum 10 år, maksimum 25 år). En ratepension kan tidligst påbegyndes udbetalt, når personen er 60 år, og skal som minimum udbetales over 10 år. Den skal senest påbegyndes udbetalt, når personen fylder 75 år, og skal så udbetales i løbet af 10 år. Med andre ord, nogle vil have fået udbetalt hele deres obligatoriske pension, når de er 70 år, andre vil endnu ikke have påbegyndt udbetalingen, når de er 70 år. Som hovedregel er der gode muligheder for at udskyde påbegyndelse af udbetaling af pension, og dermed få en højere pension. I Danmark er der den samme mulighed for så vidt angår folkepensionen, som ikke er en funded pensionsordning, men en pensi- 13

14 on man får i kraft af at have boet i Danmark. Folkepensionsalderen er i dag 65 år 4, men man kan udskyde udbetaling af den og til gengæld få en højere folkepension. Det samme gælder ATP, der er en obligatorisk ordning for alle lønmodtagere. Som altafgørende hovedregel kan udbetaling ikke påbegyndes før personen er fyldt 60 år. 3h Hvis pensionen udbetales over en årrække, hvad enten det er en livsvarig ydelse eller en ydelse over et bestemt antal år (10-25 år) beskattes udbetalingen som indkomst. Hvis der er tale om en kapitalpensionsordning (principielt lumpsum) beskattes udbetalingen med 40%. Der er mulighed for at få kapitalpensionsformuen udbetalt i flere portioner. Den kan faktisk principielt godt udbetales med en månedlig sum over 10 år, men skatten vil altid være 40%. Det skal bestemmes ved indbetaling til en pensionsordning, om pengene er til en lump-sum-ordning eller ej, som følge af at skattereglerne ved indbetaling er forskellig for ordninger med lump-sum udbetaling og løbende ordninger. Man kan efterfølgende vælge at ændre en ordning med lumpsum-udbetaling til en ordning med løbende udbetaling, men ikke omvendt. Det skyldes selvfølgelig, at fradragsreglerne ved indbetaling er hårdere for lump-sum-ordninger end ordninger med løbende udbetaling. Med hårdere menes, at med samme indbetaling vil skattebesparelsen altid være den samme eller mindre ved en lump-sum-ordning. 3i I Danmark findes der ordninger af enhver art, både for så vidt angår obligatoriske ordninger og frivillige ordninger. Generelt går tendensen i retning af, at lønmodtagere tilbydes stadig flere valgmuligheder mht. udformningen af pensionen, således at det obligatoriske element først og fremmest er pensionsindbetalingen. Der er f.eks. ofte mulighed for at vælge mellem ordninger med og uden ægtefællepension. Ordninger i pengeinstitutter er normalt uden noget forsikringselement. Eventuel eksisterende pensionsformue tilfalder arvingerne (eventuelt boet), efter en skat på 40%. I ordninger med et forsikringselement findes: Livsvarige ordninger, typisk med en børnepension tilknyttet, så børnene får en vis pension indtil de fylder år. Ordninger, der udbetales over en på forhånd fastlagt årrække, hvor arvingerne får udbetalt den resterende pensionsformue, hvis personen dør, før udløbet af den fastlagte periode. 4 Den vil blive hævet til 67 år over en årrække 14

15 Ordninger, der udbetales over en på forhånd fastlagt årrække, men hvor arvingerne ikke får udbetalt noget, hvis personen dør. Denne ordning vil ofte blive valgt af personer uden arvinger, da de herved får en højere pension. 5. Statsfinanser 5a-5e De danske statsfinanser er p.t. særdeles gode. Der er bl.a. som følge af gode konjunkturer og høje indtægter fra Nordsøolie årlige overskud på ca. 2% af BNP på statsfinanserne, og der prognosticeres med overskud de kommende år. Den danske stat opkræver ikke pensionsbidrag. Folkepensionen finansieres af løbende skatteindtægter, og det samme gælder for statstjenestemænd. Al anden pension ligger i privat regi. Indtægterne fra skat på afkast af pensionsporteføljer svinger meget fra år til år, som følge af lagerprincippet. Et groft skøn for det forventede provenu, set i forhold til BNP kan opnås på følgende måde: Pensionsformuen er ca. 1,3 x BNP. Det forventede afkast af porteføljen, givet sammensætningen på aktier og obligationer, er ca. 6%. Med en skattesats på 15% fås det forventede skatteprovenu som 1,3 x 0,06 x 0,15 = 1,17% af BNP. Folkepension, som udgør langt den væsentligste del af de offentlige pensioner, udgør godt 4,5% af BNP, med kraftig stigende tendens. Der findes som bekendt en lang række måder at opgøre statsgæld på. Man kan modregne aktiver, herunder aktier i selskaber, udlån osv. Men hvis ØMU-gæld anvendes som mål, så er den danske ØMU-gæld godt og vel 30% af BNP, og prognoserne viser et fortsat fald i de kommende år. Den Danske stat har af historiske årsager en vis portefølje i Den Sociale Pensionsfond. I publikationen Statens låntagning og gæld opgøres statsgælden ultimo 2005, korrigeret for finansielle aktiver, til ca. 27% af BNP, mens renteudgifterne udgør ca. 1,3% af BNP. Den danske stat har ikke nogen portefølje til stabiliseringsmæssige formål. 5f Et udvalg Velfærdskommisssionen har foretaget fremskrivninger af dansk økonomi ca. 50 år frem, hvor der er forsøgt taget hensyn til både produktivitetsfrem- 15

16 skridt, stigende levealder, pensionsbetalinger, skat af pensionsbetalinger osv., for at belyse om statsfinanserne er holdbare på langt sigt. Disse fremskrivninger viser, at mens statsfinanserne er særdeles gode på kort og mellemlangt sigt, vil der på års sigt komme problemer som følge af stadig flere pensionister. Denne stigning forstærkes af tendensen til stigende levealder, idet levealderen i Danmark i disse år stiger hurtigere end tidligere forventet. Dansk økonomi nyder p.t. godt af, at der ikke er så mange i de ældste aldersklasser, hvor hospitals-og plejehjemsudgifter er ret høje pr. person. Der er som følge af disse prognoser allerede taget skridt til at forøge pensionsalderen og forskellige andre tiltag, der skal styrke de offentlige finanser på længere sigt, jf. i øvrigt 2c. 7. Implikationer for kapitalmarkeder og finansiel stabilitet Det skal indledningsvis fremhæves, at de danske regler - som beskrevet under (3) - giver vid mulighed for, at private kan foretage opsparing, så den skattemæssigt kommer under pensionsbeskatningsregi. De danske regler muliggør, at den enkelte har et individuelt værdipapirdepot tilknyttet sin frivillige pensionsopsparing. Pensionsindbetalingerne aftales formelt med arbejdsgiveren, men det er personen selv, som bestemmer, hvorledes midlerne skal investeres. Han kan investere i individuelle obligationer og aktier efter sit eget valg, blot med den beskedne begrænsning, at han ikke må investere mere end 20% af pensionsformuen i ét aktieselskab. Der er selvfølgelig også mulighed for at investere pengene i puljer, som administreres af banken. Pointen er kun, at folk ikke er tvunget til at lade en pensionsformueforvalter styre investeringerne. 7a-b Pensionsinstitutter som omfatter både banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser er ganske store spillere på det danske kapitalmarked. Man kan dog let komme til at overvurdere, hvilken rolle de danske pensionsinstitutter spiller på det danske kapitalmarked, simpelt hen fordi det danske kapitalmarked er særdeles åbent. Danmark fører en fastkurspolitik overfor euroen, og den danske rente, både den korte og den lange, er bestemt af euroen. Danske pensionsinstitutter ejer en ganske pæn andel af de danske obligationer, men det har ingen betydning for rentedannelsen. På samme måde er betydningen for det danske aktiemarked nok ikke så stor, som man umiddelbart kunne tro. Danske pensionskasser investerer i stigende grad i udenlandske aktier for at opnå større porteføljespredning, og tilsvarende investerer udenlandske investorer i stigende grad i danske selskaber. For mindre selskaber spiller privat kapital stifteren og business angels en væsentlig rolle, ligesom der i øvrigt er en tendens til at udlændinge investerer i sådanne virksomheder, hvor der er tale om stærkt innovative virksomheder med et globalt potentiale. 16

17 Ultimo 2005 udgjorde markedsværdien af de samlede danske aktier på fondsbørsen DKK mia. 5. Livsforsikringsselskaberne, de tværgående pensionskasser, firmapensionskasserne, ATP SP, LD og AES besad samlet set for DKK mio. danske børsnoterede aktier i , jf. tabel 5, hvilket svarer til, at pensionskasserne besad omkring 11% af det danske aktiemarked ultimo Tabel 5. Pensionssektorens beholdning af danske børsnoterede aktier. Pensionskasser Børsnoterede kapitalandele, 2005 (DKK mio.) Livsforsikringsselskaber Tværgående pensionskasser Firmapensionskasser ATP, SP, LD og AES I alt Den cirkulerende obligationsmasse udgjorde ultimo 2004 DKK mio. 7, samtidig med at livsforsikringsselskaberne, de tværgående pensionskasser, firmapensionskasserne, ATP, SP og LD ultimo 2004 besad danske obligationer for ca. DKK 780 mia. 8 Det svarer til, at pensionskasserne ultimo 2004 besad omkring 28% af det danske obligationsmarked. 7c Der har i Danmark været betydelig diskussion af, om pensions- og livsforsikringsselskaber kan opfylde deres forpligtelser. Interessen knytter sig næsten udelukkende til spørgsmålet om, at en del pensionsudbydere har lovet pensionsopsparere en vis minimumsforrentning af deres penge. Det store problem er knyttet til opsparing, der er lovet en minimumsforrentning på 4,5%. Det er kombinationen af den faldende rente og skatten på pensionsafkast, der har skabt problemet. Med 15% afkastskat skal pensionsudbyderne have et afkast før skat på 4,5/0,85= 5,3% om året. Det er ikke helt let med dagens renteniveau. Ny opsparing bliver kun lovet 0-1,5% i rente. Der er i Danmark imidlertid en betydelig uklarhed om, hvad det egentlig er, at de forskellige pensionsudbydere har lovet opsparerne mht. forrentning. Det store problem er, om man har lovet en gennemsnitsforrentning på 4,5% eller om man har lovet en forrentning hvert år på 4,5%. Sagt med andre ord, kan pensionsudbydere, der i tidligere år har tilskrevet 10% rente, nu tilskrive under 4,5% rente i år? 5 Markedsværdien af de danske børsnoterede aktier er beregnet ved at summere markedsværdien af alle selskaberne på fondsbørsen ultimo Markedsværdierne er hentet fra fondsbørsens hjemmeside, 6 Pensionskassernes samlede beholdning af danske børsnoterede aktier inkluderer investeringsbeviser. Værdien af beholdningen er beregnet på baggrund af Hovedtal fra Finanstilsynet 2005, 7 Kilde: Statistisk Årbog 2005 (side 484). Det skal her nævnes, at der er tale om pålydende værdier, hvorfor tallet ikke er helt sammenligneligt med pensionskassernes obligationsbeholdning, som jo er opgjort i markedsværdier. Da obligationskurserne i gennemsnit næppe afviger væsentligt fra pari, ses der dog bort fra denne problemstilling. 8 Pensionskassernes samlede obligationsbeholdning udgjorde ultimo 2004 DKK 898,1 mia., jf. Forsikring og pension i Danmark statistik 2004 (side 62). Med det formål at korrigere for udenlandske obligationer er obligationsbeholdningen på DKK 898,1 mia. fratrukket 13,3%. De 13,3% er fundet som den andel af livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskassers obligationer, som i 2005 bestod af kreditobligationer og andre obligationer, da det antages at størstedelen af disse obligationer er udenlandske, mens resten er indenlandske. 17

18 Det kan virke underligt, at sådanne fortolkningsproblemer kan opstå, men man skal huske følgende: Aftalerne blev indgået, da renten var 10-20%, og spørgsmålet om en rente på under 4,5% var ret akademisk. Fortolkningen af løfterne afhænger ikke alene af, hvad der måtte stå i de oprindelige aftaler, men også af, hvad de enkelte pensionsudbydere siden hen måtte have skrevet til opsparerne og dermed stillet dem i udsigt. Dvs. man kan godt tænke sig den situation, at nogle pensionsselskaber kommer i vanskeligheder, mens andre ikke gør det. 7e Det danske finanstilsyn er særdeles opmærksom på pensionssektoren. Det skal fremhæves, at spørgsmålet om pensionssektorens solvens ikke kun er knyttet til spørgsmålet om sektorens reserver, men i nok så høj grad til, om institutterne foretager den nødvendige risikostyring. De længste danske obligationer har 30 års løbetid, og det er oven i købet realkreditobligationer, hvor låntager har en mulighed for at indfri obligationerne til kurs 100 ved rentefald. Disse obligationer har langt fra en varighed, der modsvarer forpligtelserne over for opsparerne. Et rentefald er til skade for et pensionsinstitut, uanset om der købes 30-årige obligationer for hele formuen. De danske pensionsinstitutter har derfor i stort omfang indgået rentedækningsaftaler, som mindsker/fjerner renterisikoen. Spørgsmålet om reservernes tilstrækkelighed må ses i lyset af Finanstilsynets løbende kontrol og muligheden for omlægning af porteføljer. Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn. Indsatsen prioriteres i forhold til de risici, der kan medføre, at den enkelte finansielle virksomhed skal have sin tilladelse inddraget 9. Investering i risikable aktiver (f.eks. aktier) afhænger af selskabets finansielle styrke. Finanstilsynet opererer med de såkaldte trafiklys. Et selskab er i grønt lys, hvis det selv efter et aktiefald på 30%, en renteændring på 1% i den retning, der er værst for selskabet, samt et fald i ejendomspriserne på 12%, har tilstrækkelige reserver 10. Groft sagt betyder det, at selv ved dette ganske voldsomme scenarie, hvor selskabet rammes hårdt i alle 3 aktivklasser, er selskabet basalt set OK. Et selskab er i gult lys, hvis det ikke er i grønt lys, men dog kan tåle aktiefald på 12% og en renteændring på 0,7% og et ejendomsprisfald på 8%. Et selskab er i rødt lys, hvis det ikke kan tåle aktiekursfald på 12%, en renteændring på 0,7% og et ejendomsprisfald på 8%. Formelt er det eneste resultat af at komme i rødt lys, at Finanstilsynet anmoder om hyppigere indberetning. Først når selskaber ikke kan leve op til lovgivningens solvenskrav, skrider Finanstilsynet ind, først med krav om en genopretningsplan, senere eventuelt med at selskabet sættes under administration. 9 Jf. Betænkningen: Større Valgfrihed i Pensionsopsparingen (2003), p 452ff. 10 Herved forstås, at man ud over hensættelserne til forpligtelserne har en tilstrækkelig reserve derudover. 18

19 I praksis vil selskaber ændre på aktivsammensætningen afhængig af trafiklysets farve. Af Finanstilsynets publikation Markedsudvikling 2005 for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (2006) fremgår, at det gennemsnitlige selskab har en solvensdækning på ca. 2,5 x lovens minimumskrav, og at ingen selskaber var i rødt lys. Alt i alt synes der ikke grund til stor frygt for større problemer i den danske pensionssektor. 7f Som følge af, at danske pensionsinstitutter som altafgørende hovedregel beskattes efter lagerprincippet af alt afkast (bortset fra nogle ejendomme, købt for en del år siden, der er fritaget for beskatning), er der i dag fuldstændig proportionalitet mellem før-skat-afkast og efter-skat-afkast. Det gør performanceevaluering simplere. 7g Overordnet set er alle danske pensionstilsagn fundede, og der eksisterer således næppe problemer med, at virksomheder kan blive truede. Der kan muligvis tænkes enkelte undtagelser i forbindelse med privatiserede selskaber, der stadig har mange ansat på tjenestemandslignende vilkår. Tjenestemandspensioner bestemmes af de ansattes anciennitet, men dertil kommer at hvis medarbejdere bliver fyret, har de krav på 3 års løn og livsvarig pension efter de 3 år. Det er populært sagt ekstremt dyrt at afskedige tjenestemænd. Problemet er dog nok mere teoretisk end reelt. 7h Staten har ikke udstedt garantier for pensionskassers og livsforsikringsselskabers forpligtelser. Det kan dog diskuteres, om der er et politisk løfte om hjælp i tilfælde af krise. Der har været en debat herom som følge af, at pensionsafkastbeskatningen på 15% gør det sværere for selskaberne at give de lovede afkast til opsparerne. 7i Som det fremgår af gennemgangen under 7e, er der i Danmark meget fokus på risikoen i pensionssektoren, med udarbejdelse af årlige rapporter om sundhedstilstand, overdækning, trafiklys m.v. Litteraturliste ATP: 2002; Arbejdsmarkedets Tillægspension Årsrapport 2001 ; 19

20 Beskæftigelsesministeriet: 2006; Faktaark Tilbagetrækning Regler og initiativer: Hvordan er det nu, og hvordan bliver det ; Dokumenter/Temaer/Velfaerdsreform/Faktaark/Tilbagetraekning_foer_og_nu.pdf Danmarks Statistik: 2005; Statistisk årbog 2005 ; Finansministeriet: 2006; Svar på spørgsmål S 2167 og Svar på spørgsmål S 2169 ; Finansrådet: 2006; Pensionsopsparing ; Finanssektorens Pensionskasse: 2006; Skatteregler ; Finanstilsynet: 2006; Hovedtal fra Finanstilsynet 2005 ; Forsikringsoplysningen: 2005; Forsikring og pension i Danmark Statistik 2004 ; Forsikringsoplysningen: 2006; Sociale ydelser hvem, hvad & hvornår ; Forlaget Forsikring Grosen, Anders: 2006; Det Danske Pensionssystem under forandring ; publiceret i bogen Den finansielle sektor udvikling og perspektiver af Christensen, Michael og Grosen, Anders; Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Socialministeriet: 2006; Folkepension ; Velfærdskommissionen: 2005; Fremtidens velfærd vores valg ; Økonomi og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet: 2003; Større valgfrihed i pensionsopsparingen ; 20

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Tvang og frihed i pensionssystemer

Tvang og frihed i pensionssystemer Tvang og frihed NFT i pensionssystemer 3/2004 Tvang og frihed i pensionssystemer af Michael Møller og Niels Chr. Nielsen Michael Møller Styrken ved det danske pensionssystem er, at det er et obligatorisk,

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1

Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Jesper Jespersen Roskilde Universitet e-mail: jesperj@ruc.dk 11. april 2011 Hul i statskassen Arbejdsmarkedspension, efterløn og anden pensionsopsparing principper og et par eksempler. 1 Sammenfatning

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

INFORMATION OM OMTEGNING

INFORMATION OM OMTEGNING INFORMATION OM OMTEGNING FORDELE VED NY ORDNING Din pensionsopsparing bliver forøget med en omtegningsbonus. ULEMPER VED NY ORDNING Pensionen vil med års mellemrum blive sat ned i den nye ordning, hvis

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? SEB Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på aldersopsparingen

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD

Baggrund PENSION AF KLAUS KRØIGAARD PENSION AF KLAUS KRØIGAARD Baggrund MP Pension, tidligere Magistrenes Pensionskasse, har 54.000 medlemmer, alle med en akademisk uddannelse inden for de fagområder, der dækkes af magistre herunder gymnasielærere

Læs mere

Nye regler kræver eftersyn af din pension

Nye regler kræver eftersyn af din pension Nye regler kræver eftersyn af din pension Lige nu sker der sker der store ændringer i pensionernes vilkår, og det gør det til en særlig god idé at sende pensionen til eftersyn. Fra 1. januar træder ydermere

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pension. MEST ud af din. sider. Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få MEST ud af din pension 12 sider Sådan scorer du 100.000 kr. mere i pension Penge og pension INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab?

Status på kapitalpension/aldersforsikring. Hvad gør dit pensionsselskab? Status på kapitalpension/aldersforsikring Hvad gør dit pensionsselskab? Nordea Liv & Pension Spørgsmål Kan jeg betale skatten i 2014 på min kapitalpension på 37,3 procent? Kan jeg fortsat indbetale på

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere