Bilag A: Transskription af mødet med Mimi Larrson, projektleder for Byens Hegn, d

Transkript

1 Bilag A: Transskription af mødet med Mimi Larrson, projektleder for Byens Hegn, d Mimi: Jeg prøver lige, at give jer sådan en lidt rodet introduktion til hvad Byens Hegn er for noget og hvordan det er opstået. Og hvordan hænger det sammen med alt muligt, hvad har vi tænkt og blevet inspireret af. I får både nogle eksempler på hvad vi har tænkt, hvad vi rigtig gerne vil opnå og også nogle af de erfaringer vi allerede har gjort os og hvad der skulle være lidt anderledes. Byens Hegn opstod som idé for ca. 2 år siden eller sådan noget, tror jeg. Da begyndte man og snakke om, måske skulle man gøre noget ved de der hegn. Der sad en direktør herude der hed Peter Kyhl, som var kommunikations- og HR direktør og jeg hørte ham første gang snakke om Byens Hegn forrige sommer hvor Gang i København det er sådan noget under Københavns kommune de havde lavet sådan noget Event KBH. Det havde de lavet et par år i træk hvor de inviterer alle mulige til at komme. Der fortalte han om at jo skulle i gang med bygge cityring og de der hegn havde man tænkt; lad os bruge dem til noget og kalde det Byens Hegn. Men han ville rigtig gerne høre hvad de her folk der var mødt op, hvad de tænkte om det og forestillede sig det kunne blive til. Der var jeg heldig at være med og var én af dem, der kastede mig over Peter Kyhl da der var mulighed for at gå ud i nogle gruppe og snakke videre. Jeg kom til at lave et pilotprojekt sammen med nogen andre, der også var til Event KBH. Der fik vi lov at lave et pilotprojekt nede på Kongens Nytorv, hvor de på det tidspunkt havde sådan en midlertidig byggeplads. På baggrund af det gik jeg så ind bagefter, sammen med Metroselskabet, og lavede en beskrivelse på hvordan man kan gøre det her. Da vi lavede det pilotprojekt opdagede vi jo sådan hvad er det for nogle kontaktflader. Der er noget med at man skal snakke med dem inde på byggepladsen og så er det en byggeleder der sidder her ude på Metrovej. Så er der noget med kommunen, der har en mening om når man sætter lys op og når man er ude i byrummet og så er der altså hvordan er alt det der strikket sammen og i øvrigt hvordan vi skulle finansiere det her projekt og vi fik sponsoreret lidt lys og det ene og det andet. På baggrund af det udarbejdede jeg så en konceptbeskrivelse sammen med dem herude [i Metroselskabet red.] og bagefter blev stillingen som projektleder slået op og den søgte jeg, og fik. Det vil sige, jeg har været med til at udvikle det til det det er i dag. Men ideen er altså opstået før jeg startede i selskabet. Jeg startede i maj sidste år og det var så på grundlag af den projektbeskrivelse, som har været godkendt både i bestyrelsen her fra selskabet og i de to kommuner som er med inde over. Som er København og Frederiksberg kommune. Det er sådan en lang proces og grunden til at jeg fortæller jer det, det er at man kan godt få sådan en idé og synes den er skide god men det tager utrolig lang tid og meget benarbejde og udregninger på økonomi og organisation og hvad skal man have af ansatte og så videre, før man får lov at få det igennem sådan et apparat som det her. Her er det både selve selskabet, men fordi selskabet er politisk ejet, så er det jo faktisk også byrådene i de kommuner de er med som skal nikke til det. Derfor er der sådan en større proces der går i gang når man vil starte sådan noget her, fordi der er ingen der har gjort det her før i Danmark og det er sådan en grænseflade mellem en byggeplads og et byrum. Og der er rigtig mange interessenter inde over, rigtig mange der har rettigheder til alt muligt, rigtig mange regler man skal følge, trafiksikkerhed og alt muligt. Det vil I få at høre lidt om. Byens Hegn cool construction har vi kaldt det og grunden til at det også hedder cool construction, det er simpelthen fordi, det tagger vi alle vores billeder med når vi lægger dem på Twitter, for at gøre det internationalt søgbart. Det kan jeg sige fra da jeg sad og prøvede at finde information, eller inspiration til det her, der var det sindssygt svært at finde noget på nettet. Altså byggepladser og 1 af 20

2 construction og nice construction og alt muligt har jeg søgt på og der er andre end mig der har prøvet, men det er meget tydeligt at de billeder jeg har fundet, det er de samme som andre der har prøvet at finde noget om det her, har fundet. Det er sådan lidt svært hvad skal man søge på? Derfor valgte vi at vi i hvert fald altid tagger vores ting med cool construction fordi hvis vi så skal henvise til vores projekt, så vil man i hvert fald finde vores billeder. Fremover ikke? Som sagt det er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og det er det dels fordi vi er ejet af kommunerne og staten men det er det i allerhøjeste grad fordi at når vi lavet noget på et byggeplads hegn, så er vi per definition ude i byrummet. Det vil sige, selvom vi ejer byggepladshegnet og den grund så ejer vi ikke det der er to millimeter uden for det hegn det er byrummet. Derfor så kan man ikke bare sige, det er vores hegn. [Lyd utydelig et kort øjeblik]. Byens Hegn grunden til at man fra Metroselskabets side synes at det her er en rigtig god idé, det er der selvfølgelig mange grunde til men en af de vigtigste, det er at man i bygningen af cityringen har rigtig meget fokus på at være en god nabo. Da vi byggede de andre linjer her, der havde man ikke helt så meget fokus på det og der er stadig nogle uafsluttede sager tror jeg nok. Den sidste er ved at være helt på plads. Men man har rigtig meget fokus på det nu. Man ved godt at man er inde midt i byen og man tager alle de gode pladser væk fra byen og det er meget meget tæt på hvor folk bor osv. Derfor har man 4 personer ansat til at lave nabokommunikation og det er det eneste de laver. Så er der mig der sidder med Byens Hegn og der er en del assistenter, jeg har en hegnmester og Katrine [praktikant, red.], så vi er ret mange der arbejder kun med naboer. Det er simpelthen fordi at man skal have en god relation der. Udover det så har man også sagt, jamen ja vi er i et byrum og vi arbejder jo på en eller anden måde med byudvikling. Altså metroen indgår jo i det der hedder byudvikling. Og vi vil gerne være gode til det. Hvorfor ikke udnytte de her flader, hvorfor ikke sige jamen når vi har noget midlertidigt og der er så meget fokus på midlertidige byrum for tiden, jamen så lad os prøve at lege med der. Det er der hvor vi så taler om et laboratorium for midlertidige byrum. Sige; her kan vi prøve alt muligt af som max. kan være der fem år og vi siger så endnu mindre fordi vi er nede i gadeplan, tingene bliver ødelagt af vind og vejr og folk der ikke laver graffiti men bare laver sorte streger med en spray can og sådan noget ikke? Altså, så det er en ting der er rigtig meget udsat og derfor så for de fleste projekter på hegnet regner vi med en levetid på tre måneder til et år. Når vi så taler Nørrebro, så er det rigtig tit at det ikke engang får lov at være der tre måneder. Det kommer vi også ind på, jeg viser nogle eksempler senere på noget af det vi har. Den der show off, det er for at sige, også på sådan en større skala så tænkes det som en mulighed for at København og Danmark kan vise sige i forhold til at vi altså København lever af at være kreativ, der er sindssygt mange kreative erhverv, rigtig mange kreative mennesker, der bor her det er noget vi kan og det er noget vi allerede eksporterer på rigtig mange fronter. Hvorfor ikke også vise det frem? På de hegn som står på alle de centrale pladser i København. Det er så en udfordring at få det finansieret og få de rigtig dygtige til at være interesserede i det her, fordi der er så mange benspænd i det. Men det er målsætningen med det. At hegnene skal blive til en turistattraktion. Så man simpelthen, når man ser det første så vil man også se de andre. De må også meget gerne begynde at skrive om det i udenlandske medier. Hovedaktørerne ja vi har så lige fået ny visuel identitet og den her powerpoint er ikke rigtig tilpasset men vi har prøvet hurtig at få tilpasset nogenlunde, men I kan ikke se hvad der står nede i bunden. Og næsten heller ikke på de andre. Det, det handler om det er at Byens Hegn er jo sådan et sampsil mellem nogle meget forskellige aktører. I midten der har vi Metroselskabet og det er os. Det er os der sidder her og skal administrere det hele og få det til at køre. Så er der Frederiksberg Kommune. Så er der Københavns Kommune, dem 2 af 20

3 er vi hele tiden i dialog med omkring alle de forskellige ting, der skal ske. Så er der alle mulige interessenter som ikke er direkte inde og være med i projektet nødvendigvis, men de har alle mulige meninger. Det kan være naboer, det kan være foreninger, erhvervsforeninger, Nyhavn erhvervsforening f.eks. eller citycentre forening i indre by i København. Alle mulige. Det er en mand som Kevin Bendix. Det er ikke så mange enkeltpersoner vi refererer til, men Kevin Bendix, han er en af dem. Han har bl.a. Café Darling og han laver rigtig mange ting ude på Carlsberg grunden og han er tidligere TV-producer og han kommer i pressen sådan og har gang i totusinde ting og er virkelig dygtig til at få sat gang i ting. Han er jo også sådan en som hele tiden presser til os og siger det kan I gøre bedre, det kan I gøre bedre. Hvorfor kan I ikke få lov til det? Hvorfor skal det være sådan? Det der ødelægger byrummet, I skulle hellere gøre sådan. Så han er sådan en som er et kæmpe lokomotiv. På Vesterbro i det her tilfælde. Som vi er nødt til at have med i nuet og snakke sammen med og indgå i dialog med hvis ikke vi vil risikere at han bare står og råber ud i pressen og siger det er noget bras, det vi laver. Det er vi jo super glade for og den type mennesker og personer og interessenter, det er jo sådan nogen vi er ude og lede efter og arbejde sammen med, for at få det her op og stå. Nede i bunden, det er grundlaget for alt hvad vi laver på Byens Hegn, der står projektmagere, i mangel på et bedre ord. Det er alle dem, der rent faktisk har nogle projekter de gerne vil udføre på hegnet. Det er jo sådan at det vi har, det er et træplade hegn, der er mellem to en halv og fire meter højt. Det er en platform for hvad folk nu vil lave på det. Det er ikke mig og Katrine, der går ud og maler på det hegn. Det er heller ikke os der bestemmer at her synes vi så at Olafur Eliasson skulle komme og lave noget. Det kan vi godt bestemme, men det har vi ikke penge til. Måden det foregår på er at folk der har lyst til at lave noget på det her hegn, kommer og siger; jeg vil gerne lave noget på hegnet og så finder vi ud af om det kan lade sig gøre, og vi har også en pulje penge til det. Det kommer vi også mere ind på. Eksempler på hvem det kunne være der kommer og godt vil lave noget på Byens Hegn. Det kan være kunstnere, tegnere, arkitekter. Det er også foreninger, klubber, skoler typisk nogen som er naboer til hegnet. Det er igen det her med at være en god nabo. Fordi hvis man er en skole der ligger lige ved siden af et hegn og man godt vil lave et billedkunstforløb hvor man laver en udstilling ude på hegnet, så er vi selvfølgelig super interesserede i at give plads til det. Fordi det er dem der er nabo. Det er deres lokalområde. Det kan også være naboer, det kan godt være nogle virksomheder der har interesse i at hegnet lige ude for dem, ser fedt ud og derfor går de ind og støtter et projekt, der udsmykker det. Der er et eksempel inde på Gammel Strand, det er faktisk lige ved at blive sat op i dag. En fotoudsmykning derinde med historiske fotos fra Gammel Strand, med fiskerkoner og hvad ved jeg. Det er fotos fra Københavns Museums arkiv, men udstillingen er lavet af en fotograf. Hun hedder Irina og der er Krogs Fiskerestaurant så stillet op og så laver vi lige en fernisering på lørdag, hvor alle kan komme til den her fernisering og de har så skudt ind der. Vi har også støttet udstillingen, den har også fået fra støtte kommunen og nogle fonde og så videre. Men det er sådan et eksempel på at en lokal virksomhed går ind og bidrager. Kunstforeningen Gammel Strand laver en udsmykning nede i den anden ende af pladsen, som de helt og holdent har stået for at finansiere. Og sådan noget ser vi jo rigtig gerne. Så kan der være områdeløft ude omkring vi har Haraldsgade områdeløft, der simpelthen satser på hele pladsen omkring Skjolds Plads, et super fedt stort projekt, der kommer når vi får en byggeplads derude. Vi har også et samarbejde med områdeløft på Vesterbro det er helt nyt og skal køre de næste seks år. De har faktisk sat en million kroner af til Enghave Plads og Sønder Boulevard hegnene. Der går vi ind og sammen med dem og koordinerer hvad der så skal være på de her hegn. Lokaludvalgene i de forskellige områder, arbejder vi også sammen med om at lave workshops og så videre. 3 af 20

4 Hvad er det så konkret, der er på Byens Hegn? Det er blandt andet reklamer. Det her projekt, det skal være selvfinansieret, der er nemlig ikke sat penge af til det den gang man lagde budget for cityringen. Da havde man end fået den brilliante idé Byens Hegn. Derfor siger man: jamen min løn, Katrines løn, vores hegnsmesters løn, og alle de penge vi giver til projekter de penge skal jo komme et sted fra. Derfor så har vi fået lov til at sælge reklameplads på en del af hegnene. Ud over det så kommer der til at være noget borgerinformation. Det kan være noget hvor vi informerer om byggeriet, det kan også være lokaludvalgene der har bedt om at få noget plads hvor de kan informere om deres aktiviteter, det kan være kommunen. Der kører en kampagne faktisk en kampagne, sådan en giv et praj kampagne på et tidspunkt hvor man kan give et praj hvis der er fyldte skraldespande, eller et eller andet som kommunen burde tage sig af. Så det kan være den type ting vi bruger hegnet til. Og så er det kreative installationer som gerne skulle ende med at fylde mest. Når vi taler om reklamer som finansiering så er det sådan, at det er helt fastlagt allerede hvilke flader må vi bruge til reklamer. Her er det et eksempel nede fra Kongens Nytorv. Det er det sted hvor der kommer ultimativt mest reklame og det hænger blandt andet sammen med at det er der hvor vi kan tjene flest penge på det. Så er det klart, så vil vi hellere lave det der og så tjene en masse penge på det og så ikke skulle lave det så mange andre steder. Det, det viser det er en blå streg der viser der hvor Københavns Kommune har sagt ja til der må vi sælge reklameplads. Det er ikke sikkert det bliver det fulde, faktisk så allerede den her væg heromme, der laver vi ikke reklame fordi det er her man kommer nede fra Strøget og der vil vi gerne have at det allerede er noget kunst og noget information der er her. Men den her strækning rundt, kan stadig blive en reklamestrækning. Dette her kommer først i en anden byggefase, det her er de ved at bygge op dernede nu. Men det vil sige at det er helt fastlagt at der er nogle bestemte steder man må og princippet er altid at reklamer er ud til kørende trafik dels fordi det er der er penge at tjene, det er der der er flest som ser det, men også fordi vi vil ikke have det ind på sådan en plade som her, hvor der er udeservering og folk skal sidde og drikke cafe latte, og ser sidder man på cafeerne og kigger lige over på hegnet. Der kan vi ikke have reklamer for det er der er et byrum med gående og siddende mennesker, og det er her vi godt vil skabe noget fedt, så selvom reklamebureauerne faktisk rigtig gerne vil hænge herovre, så siger vi at det får de ikke lov til det vil vi ikke se. Så vi tænker meget på, hvor er det at vi kan give plads til byen og skabe noget i de rum som vi tager. Så har jeg taget nogle billeder med af hvad det er for nogle ting som vi har været inspirerede af, så det her er meget nogle eksempler på, hvad er det vi kunne finde, før vi selv gik i gang og hvor vi sagde det er noget a la det her vi godt kunne tænke os at lave. Og det her er sådan kunst og udsmykning, og den dernede med de der blyanter er en meget sjov måde at tage udgangspunkt i det der med at man skal lave et hegn og så laver man det sådan at det ligner noget andet, og ovenover jeg tror det er fra Tokyo hvor man så har kombineret med lys sådan at det også virker mere trygt. Det synes vi jo er nogle rigtig gode eksempler. Så er der meget tale om grønne hegn, nu har vi malet dem grønne, det er ikke lige det, men levende hegn med planter det er der rigtig mange der gerne vil have at vi laver, og det vil vi skide gerne lave, men det er rigtig rigtig svært at finde ud hvordan det kan laves uden at det koster rigtig meget og bliver rigtig miljø-ikke-venligt, fordi der skal bruges rigtig meget vand der skal køre frem og tilbage og op og ned ved de fleste ting. Men vi har faktisk indgået et samarbejde med LIFE på Frederiksberg som er Landbrugshøjskolen, og de laver blandt andet sådan noget med grønne vægge og vil gerne bruge noget tid på at forske i hvilke planter der egner sig og så videre, og der er også en elevkonkurrence derude i øjeblikket til at lave noget ude på Frederiksberg, så der skal nok komme noget af det her. Men det er sådan noget som tager noget tid. Men det er sådan noget der rigtig meget interesse omkring. 4 af 20

5 Så har vi tænkt lidt, jamen hvad med nogle interaktive hegn, det er sjovt det der med at du ligesom kan interagere med hegnet, og der er vi stadig på de rigtig gode forslag der ude fra, men det er sådan noget som vi rigtig godt kunne tænke os at få aktiveret byrummet med de her hegn indenfor alle de begrænsninger vi har. Og det er sådan nogle eksempler, som I kan se er der ikke rigtig nogen af de her som er hegn fordi vi ikke rigtigt har kunnet finde nogle eksempler på det, men det er det som man måske kunne lave på nogle hegn. Byrumsmøbler selvfølgelig, skabe siddepladser op ad hegnet. Hernede er det et eksempel fra Primusarkitekterne som også har lavet nogle ting ude på Carlsberg-grunden. De har lavet sådan et stort koncept hvor man ligesom kunne, rundt om byggepladsen, lave sådan en bred bane på tre meter med nogle butikker i og hvor man kunne sætte sig ind i hegnet og kigge ind på pladsen. Skide gode og fede idéer desværre kan de ikke lade sig gøre fordi der er ikke 3 meter rundt om vores byggepladser. Altså de fleste steder ikke, kan man måske få 10 centimeter og ikke mere, og rigtig mange steder kan vi ingen gang på 10 centimeter. Altså der skal tages hensyn til utrolig mange ting, men ideen fejler ikke noget, og nogle få steder kunne man godt lave noget a la det. Der kommer alle mulige idéer op og vi er åbne for det hele. Der er nogle ting der ikke kan lade sig gøre af forskellige grunde, men det her er nogle af de ting vi har hørt folk sige når vi har holdt workshops og sådan noget, og som vi synes kunne være rigtig sjove. Men altså den er endeløs. Det vi arbejder indenfor det er især de her fire pinde. Hver gang der kommer en og siger, jeg kunne godt tænke mig at lave noget til jeres hegn, det kunne være super fedt, så skal vi forholde os til sikkerheden først og fremmest. Hegnet står der fordi at vi skal have en sikkerhedsbarriere sådan at man ikke kommer til skade når man er nærheden af vores byggeplads. Det vil sige at hegnene er ret høje for at inddæmme for støv og støj og sten der kan flyve op når man graver nogle store huller og så videre. De er ret tykke, faktisk er de fleste af dem faktisk så tykke her fordi de er støjisolerede, og så er det jo sådan noget med at der er 30 meter dybe huller inde på den anden side i visse perioder, så der er en grund til at der er de hegn, det er for folks sikkerhed og man kan sige at man kan lave alt muligt andet i byen uden at skulle have så store hegn, men der laver man heller ikke 30 meter dybe huller i rigtig lang tid, så det er derfor at det hegn står der og man skal jo hele tiden være sikker på at det vi laver uden på hegnet så ikke ødelægger hegnets funktion som sikkerhedsbarriere, og det betyder blandt andet at det må ikke ødelægge hegnet ved at det er for tungt eller man laver nogle kæmpe store huller i det, eller man må heller ikke gøre sådan at man kan kravle hen over hegnet fordi så kunne det jo ligesom være lige meget om man byggede det hvis man sætter sådan en rebstige op uden på ikke. Også sådan noget med hvad nu hvis det er skarpt det du sætter på og folk de kan komme til skade når de står op ad hegnet det må de heller ikke kunne og du kan heller ikke sætte spejle op på hegnet for så reflekterer det lys og bilerne bliver forvirrede over hvor de skal køre hen og sådan noget. Alt sådan noget må vi sidde og tage stilling til hver gang der kommer nogen med et projekt og forholde os til, er det her nu sikkert! Det samme med afstandene, jeg skrev både gule og grønne zoner. Det handler om at vi har nogen zoner hvor vi maksimalt kan gå 3 centimeter ud og det er typisk hvis vi har kørende trafik lige ved siden af hegnet, når der ikke er noget fortov eller noget som helst, også de steder hvor der kun er fortov, så er det også tit at vi ikke må går mere ud end 3 centimeter og det er jo simpelthen fordi at man har vurderet at der skal være plads til at trafikken kommer fordi og vi er helt derude hvor at hvor vi har taget alt det plads der kan tages. Andre steder har vi lavet sådan en aftale med kommunerne om at vi må godt tage 10 centimeter ud i byrummet hvis det ikke er en af de her røde zoner, uden at spørge kommunen. Altså i virkeligheden skulle man jo spørge kommunen hver gang det stak lidt ud, men vi har fået sådan en buffer på 10 centimeter og det er meget rart for så skal vi ikke spørge hele tiden, så det er det vi 5 af 20

6 kalder for gule zoner og så er det de grønne zoner hvor at der er mulighed for at inddrage noget byrum, man skal stadig spørge kommunen men der er mere at gøre af. Så er der nogle indholdskrav og det kommer vi mere ind på om lidt men det handler om at det er det offentlige rum og når vi tale om de kreative dele af hegnet så må det ikke være kommercielt det får I mere forklaret. Sidste punkt er næsten den vigtigste og det handler om at det skal være på lokalområdets præmisser, det vil sige, når vi giver lov til et projekt så er det altafgørende spørgsmål, vil det her af de fleste naboer og brugere af det her sted, blive oplevet som en positiv ting, eller vil det blive oplevet som en negativ ting. Det kan godt være at der er nogle ting som kunstnerne vil lave som de selv synes er super fede men dem der bor lige over for de synes egentlig ikke det er super fedt at se på blod og drab eller hvad ved jeg hvad det kunne være, lige uden for deres soveværelsesvindue hver dag, så det er hele tiden noget med at tænke på, jamen egner det her sig til det sted man har forestillet sig det skal være, eller skulle det måske hellere være på et andet sted eller kan vi slet ikke tillade det fordi at det egentlig bare siger at alle metroens naboer er nogle røvhuller nå ja det var måske ikke noget der gjorde det federe at være nabo til metroen, så det vil vi så ikke give lov til udover, at det så selvfølgelig heller ikke gjorde det federe at være Metroselskabet hvis det stod sådan. Indholdet der jeg tror det her er taget direkte fra vores betingelser. Det må selvfølgelig ikke være imod dansk lovgivning, det er nøjagtig det samme som der gælder for reklamer i det offentlige rum og andre ting der laves i det offentlige rum. Det må ikke være imod lovgivningen eller politivedtægter. Det må ikke være anstødeligt. Det er porno, sex, vold og den slags. Det må heller ikke opfordre til vold eller til hærværk eller skabe utryghed eller virke nedgørende overfor personer eller grupper under henvisning til religion, race, køn og seksualitet med videre. Det er også sådan en generel ting der ligger i alle sådan nogle reklamer og ting i det offentlige rum, at det må ikke være noget der siger negersvin er ikke velkomne eller et eller andet ubehageligt. Indholdet må ikke fremstå som officiel borgerinformation, den er interessant, men det handler jo om at man må ikke efterligne trafikinformation og skrive et eller andet sjovt sådan at folk tror at nu får de nogle oplysninger fra Metroen eller Movia eller DSB, og så er det det slet ikke. Det må heller ikke fremstå som om det er information om byggeriet, og så er det noget fake information så man må ikke efterligne de der måder som der kommunikeres på fra officiel side, fordi vi skal ikke ud og forvirre folk mere end højest nødvendigt. Indholdet skal selvfølgelig være egnet til at kunne vises til mindreårige for sådan nogle er også ude i det offentlige rum. Indholdet skal generelt være målrettet mod et bredt publikum og det er sådan en der tager højde for at sige jamen hvis nu der er en skoleklasse der har en eller anden total indforstået joke og derfor laver de noget der er pissesjovt for den skoleklasse at se på hver dag men alle andre de forstår det ikke og får intet ud af det og det er slet ikke, tydeligvis ikke henvendt til andre end en meget lille gruppe. Så synes jeg måske ikke at det egner sig så super meget til at være ude i det offentlige rum på vores hegn, det vil sige vi har ikke endnu måttet sige nej til noget af den grund vel men man kunne sagtens forestille sig det. Altså det kunne jo også være sådan noget med at en der fylder tredive så vil hans venner gerne skrive tillykke Anders med de tredive år eller sådan noget, altså nå ja ingen skade sket men vi vil hellere give plads til et kunstværk eller noget i stedet for. Endeligt, der skal udvises respekt og hensyn overfor naboer til Byens Hegn det er en af de grundlæggende principper. Det her det var det med rammerne og det her det er sådan et eksempel vi har prøvet at lave og sige jamen hvordan kunne man bruge de der zoner hvis vi sagde at den røde zone det var et sted hvor ingen ting måtte stikke ud og den gule der var det at det måtte stikke 10 centimeter ud uden at 6 af 20

7 spørge om lov og den grønne måtte man måske tage noget byrum i brug. Vi har simpelthen droppet og bruge de her farvekodninger, dels kan vi simpelthen ikke forudse hvor der gælder hvad så vi kan i hvert fald ikke lave farvekodningerne før hegnene står der, for virkeligheden ser altid lidt anderledes ud end man troede men også fordi at det simpelthen er nødvendigt at folk især hvis de vil lave noget der stikker en lille smule ud skal de altså have været ude og se hvad det er for et sted, man kan ikke planlægge sådan noget fra et skrivebord ud fra en lille tegning og man kan sige vi kan ikke se andet end hvad alle andre kan se fra de her tegninger og det er at jamen der er en park den vej, der er en sti her med træer herude og der en cykelsti, altså det kan alle andre også se på en tegning så i virkeligheden så er det vigtigt at folk de selv tager ud og kigger når de vil lave noget der er lidt avanceret eller at de ihvert fald selv forholder sig til det kort der ligger inde på vores hjemmeside og siger nå så giver det nok mening der fordi vi kan se det er simpelthen så projektspecifikt hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre at det der med at på forhånd opdele det i zoner det er i virkeligheden alt for begrænsende fordi så kan vi se jamen altså herovre har vi jo opdaget at der er jo masser af plads man ville sagtens kunne lave siddemøbeler og sådan noget altså og så har vi begrænset det ved at sige at der måtte kun være 10 centimeter jeg skal love jer for at folk de tager det bogstaveligt når de først står på et ansøgningsskema eller på hejmmesiden så er det sådan lidt, så er det som om at det er mejslet i granit og derfor har vi ikke villet ud med det for det begrænser i virkeligheden folk mere end det behøvede så det ekstra arbejde slap vi for og det her er så lidt uinteressant nu at kigge på. Jeg nævnte før at tingene ikke må være kommercielle når de er på den kreative del af hegnet og det vil sige man kan ikke lave noget som så i virkeligheden er en reklame men man kan godt få sponsoreret for eksempel maling til det man gerne vil lave så må man gerne vise Flüggers logo hvis det var dem som sponsorerede thi de har været med til at betale for festen her og så har vi selv sådan sat en begrænsning på for at sige et eller andet logoer på så højest være 50 centimeter høje, det er stadig ret stort og derudover siger vi så at de må kun vises en gang i forbindelse med projektet så man ikke laver den der så står der bare Flügger 10 gange derhen af og så blev det alligevel en Flügger reklame men det er for at undgå at hvis nu Coca Cola går ud og hyrer en kunstner til at skrive Coca Cola på en meget kunstfærdig måde at så kan de så sige at så var det så en udsmykning og ikke en reklame altså den går ikke, så skal man få kunstneren til at lave det derude hvor der er reklameplads og hvor man betaler for at få det på det må man selvfølgelig gerne. Så vi går meget op i at det der er i byrummet og inde på den kreative del at det skal vi kunne forsvare, det er ikke en reklame, men man må godt vise hvem der har bidraget her, og det kan jo også være en nabobutik, vi har kunstforeningen, Gammel Strand som laver en udsmykning nede ved Gammel Strand de har deres eget logo på og de har Vesterkopis logo på for det er Vesterkopi der har betalt for trykket og så har det været et spørgsmål om hvor store de der logoer er ikke men der står ikke bare Vesterkopi og sådan det er, en udsmykning og så er sponsorlogoet på. Når vi får et projektforslag ind, vi har jo sådan et ansøgerskema på vores hjemmeside det er lige opdateret for en uge siden så vi får lagt nye op, så hvis I har kigget på det tidligere så kig på det igen. Det vi gør det er med det der ansøgningsskema der er at så kigger vi helt grundlæggende på kan det her lade sig gøre, er det sikkert, kræver det nogle særlige tilladelser vi skal ind og snakke med kommunen om eller nogle andre om og gennemføre det her så kigger på jamen hvilket hegn passer det godt på det kan være at folk selv har ønsket et bestemt sted så kigger vi på om det kan lade sig gøre ellers så prøver vi at pege på et andet sted og se på hvornår passer det ind tidsmæssigt, hvornår er hegnet der, har vi planlagt noget andet på den placering i den periode eller hvad og så 7 af 20

8 kigger vi på om de søger støtte fra os og er vi det så noget vi kan give helt eller delvist. Så alle ansøgninger der kommer ind de ryger igennem sådan et tjek her. Ja og så skal jeg jo lige huske og sige at det er, altså det som mig og Kathrine og Lene som også er medarbejder på projektet, det vil typisk være os som gennemgår alle ansøgningerne sammen og så kan det være at vi spørger hegnsmesteren i forhold til det praktisk ting, hvordan vurderer vi om det her kan lade sig gøre og nogle gange skal vi også ned og snakke med byggelederen eller en eller anden i forhold til om det her vil være farligt og vurdere at det kan være for tungt eller et eller andet så hvis vi er tvivl så skal vi rundt og finde ud af nogle svar rundt omkring og så har vi styregruppemøder cirka en gang om måneden nogle gange går der lidt længere tid og der lægger vi alle sammen op med at indstillet alle projekterne til at de enten får støtte eller ikke får støtte og hvorvidt at de overhovedet kan godkendes eller ej i forhold til sikkerheden og sådan noget og så tager styregruppen stilling til det og nogle gange så siger de nå ja det er de fuldstændig enige i, det er fint og andre gange så siger de det der må I lige forklare lidt mere om og så overruler de os indimellem. Så det er styregruppen og det er forskellige, det er nogle chefer her i Metroselskabet der sidder i den styregruppe og beslutter hvem der får nogle penge. Vi har vores hjemmeside hvor man kan finde løbende information. Nu får vi nyt design om en uge på hele Metros hjemmeside, håber at det ikke crasher, og så kommer vores også til at ligge lidt et andet sted. Ud over det så bruger vi flickr og facebook. Vi bruger flickr fordi det er internationalt og der er rigtig mange der bruger det omkring når de skal se er der noget med noget så er det et rigtig godt sted at søge men også fordi at de billeder der ligge på flickr automatisk vises inde på vores hjemmeside, det vil sige så skal vi kun lægge dem op en gang. Og så bruger vi facebook hvilket metroselskabet jo ellers ikke gør og det er lidt særligt at vi har fået lov til det i forhold til det her projekt og det er simpelthen fordi at vi skal nå ud til en meget specifik målgruppe i form af de kreative, vi kommunikerer selvfølgelig også med naboer og pressen og hvad ved jeg, men i forhold til at få nogle folk til at byde ind med nogle gode projekter der skal vi ud og kommunikere med de kreative og der har vi fået lov til at bruge facebook fordi at det bare er et rigtig rigtig godt medie til det, nu får vi også en mail-liste man kan melde sig på sådan at man målrettet få de der informationer hvis man meget gerne vil have dem og vi går op i at det ikke skal være sådan at der kommer en masse informationer på facebook som der ikke er på vores hjemmeside. Så man får ikke mere af vide, men man får jo de der updates og sådan noget hvis man har liket og er venner og hvordan det nu er. Men altså man skal kunne finde de samme informationer på vores hjemmeside fordi at alle jo ikke bruger facebook selvom man kunne tro det, I kan høre hvor meget jeg tilsyneladende bruger det, jeg er på facebook også selv, men bruger det ikke særlig meget og det er der altså andre gamle mennesker der heller ikke gør. Her er der lige, det her det er faktisk et billede taget i dag mens de er ved at sætte den her nye fotoudstilling med historiske fotos op nede på Gammel Strand, det til højre det er et eksempel på et af billederne som er med på udstillingen, hernede det er den ene af de udsmykninger som Kunstforeningen Gammel Strand laver det er Kathrine Raben der står bag produktionen i forbindelse med at de har en udstilling med Kathrine Raben og den her udsmykning den bliver så dækket til af det som kommer op, men det har været sådan en fuglefoderstation så har kunstneren Links lavet sådan et værk der med en stor fugl. Nu er det her Gammel Strand det er sådan et sted hvor vi tænker at det ligger rigtig tæt på naboerne der er trafik, kørende trafik her det vil sige vi kan ikke have noget der stikker ud her overhovedet. Der er meget fashionabelt, det er Krogs Fiskerestaurant, det er Louis Poulsen, det er Kunstforeningen Gammel Strand, det er naboer der har 8 af 20

9 boet der en menneskealder og der er rigtig mange turister i det område. Sådan nogle ting tænker vi på når vi får ansøgninger ind og kigger på jamen er det et godt sted og placere den her, et eksempel på noget vi ikke har tilladt hernede det er et projekt som så også røg af mange andre grunde men hvor at man ville lave noget med teenagepiger der skulle lære at lave noget kunstagtigt og de skulle lave noget kollage og noget på et stykke hegn og det kunne man godt tænke sig at lave nede på Gammel Strand i øvrigt ikke nogen der havde nogen tilknytning til området og der må vi sige det synes vi ikke egner sig så super godt her, hvis nu det havde været nogen der boede lige ved siden af Nørrebroparken og de ville lave det der så fint, der kan der godt gives plads til den type ting, men lige her egner det sig måske ikke super meget. Det her det er fra Frederiksberg og der skal det jo også gerne være pænt. Frederiksberg kan godt lide at der er pænt og ordentligt og de gør rigtig meget ud af deres byrum i øvrigt er pænt og ordentligt, det tænker vi selvfølgelig også på. Derovre der er det meget stort, jeg tror den er 45 meter lang lavet af en arkitekt som hedder Johan Anke og det er faktisk lige overfor den eksisterende Frederiksberg Station hvor der er en café der har udeserveringsområde lige foran og der har vi så tænkt meget i det der med at lave et stort sammenhængende værk som kunne skabe noget sammenhæng i det der byrum fordi det er sådan et sted hvor at der er udeservering og cykelsti midt i det hele og opgang fra metro det er totalt kaotisk derude. Så der har vi meget gerne villet lave noget der kunne samle det og lave det lækkert og flot og lyst derude fordi at det også tager en hel masse lys med det hegn der er ikke. Det her det er fra Aksel Møllers Plads som er ude ved Godthåbsvej, og ligger lige ved siden af noget der hedder Metronomen som er blevet et musikhus nu, det er en gadekunstner der hedder Miss Take og en graffitikunstner der hedder Bates som har lavet det her værk det er 15 meter eller sådan noget sikkert i den retning. Det er rigtig stort i hvert fald men har de været vi super glade for og få derude. Det her det er inde bagved det hus der er et mærkeligt hjørne man kan komme ind i og det er resultatet af en elevkonkurrence vi lavede oppe på Medie- og Journalisthøjskolen. De lavede forslag til tre cases vi havde givet dem og det her det er et af dem. Et af dem som så blev realiseret og det kan godt være at I ikke lige kan se det men det er et slags solur som når solen falder ned her så står der tid til her og så flytter det sig i løbet af dagen og sidst på dagen er det så karaoke. Det her det er fra Nørrebroparken de tre af dem. Hernede er det sidste nye og det er også Medie- og Journalisthøjskolen der har lavet det. Det er sådan nogle fuglehuse der er udformede som forskellige bygninger fra Nørrebro, så igen den er sådan meget lokal og holder sig meget til det lokale miljø. Udfordringen var faktisk at her er der vindueshuller hvor man kan kigge ind til byggepladsen og dem ville vi gerne have iscenesat på en måde som var børnevenlig og som passede godt til området og det har de så taget med på den der måde med de stærke farver det har faktisk beklædt hele hegnet med sådan noget kunstgræs så det bliver rigtig rigtig rart at stå op af det sjove er at det falder helt ind i farven men det er sådan helt lækkert at mærke, der kommer så til at være en platform derude sådan at man kan komme lidt op, så de små børn også kan kigge ind, men det fungerer super fedt fordi alle børnene de står og kigger ind og så står alle forældrene og siger ej det er Rust og det er ja så står de og kigger på de der fuglehuse, det er meget hyggeligt. Ovenover der er sådan et graffitiværk som er 35 meter langt graffitiværk fordi vi tænkte ej men de skal have noget graffiti derude og så lader de det nok være og respekt i miljøet og sådan noget og det holdt bare overhovedet ikke altså det fik en uge så var det blevet ødelagt så gik vi ud og reparerede det og så fik det en uge mere og så blev det ødelagt igen, nu er det fuldstændig smadret derude, og det er ikke sådan noget med at der kommer nogle og laver et fedt Peace ovenpå, de kommer med sådan en sort 'ttttthhhhh' hen over for at ødelægge det, meget meget tydeligt. Og det er noget af det vi har lært derude det er at de har sådan et æstetisk politi rendende derude som ikke kan lide ting der er meget pæne, i hvert fald de kan heller ikke lide meget pæne stencils og de kan 9 af 20

10 åbenbart heller ikke lide old-school graffiti fordi det skal bare ødelægges og det skal gå hurtigt hvorimod at børneprojekter lader de være, fuglehusene derude, er stadig ikke blevet hærget, det er meget, når der har stået en derude og malet med en pensel ude på så rør de næsten heller ikke, så der er meget det er meget interessant at se at nogen former for æstetik kan ligesom overleve bedre end andre. Det har så også noget at gøre med hvor på hegnet at det er fordi lige der hvor det går det graffitiværk er der kan I se der går en sti forbi og det er der hvor man både kommer på cykel og rigtig mange kommer nede fra parken forbi den vej og det er helt tydeligt altså jeg ved ikke om der er en eller anden på 14 år der går frem og tilbage til skole hver dag eller sådan noget som bare synes at så skal han ødelægge alt der er på den strækning, det er helt tydeligt at den side af hegnet er meget mere udsat end den anden side af hegnet hvor der ellers er træer man kunne stå og gemme sig inde under og sådan noget. Vi ved ikke helt hvordan det hænger sammen men det er meget sjovt at følge med i. Det heroppe, det er et eksempel på et børneprojekt som er lavet i samarbejde med en kunstner fordi at noget af udfordringen ved at lave børneprojekter det er hvordan bliver de interessante relevante for andre end børnene og deres forældre. Alle vil jo gerne se deres pode på 4, 5, 7, 14 år stå med en pensel og lave et eller andet og sige ej hvor er det flot, men hvorfor er det lige at naboerne skal belemres med det! kan man sige og derfor er vi rigtig glade for projekter som ligesom tænker en form ind i det og siger hvordan kan vi lave noget så det også får et samlet udtryk som er spændende for andre og kigge på. Og det her det er sådan et projekt der hedder Drøm Din By i 3012 eller sådan noget hvor at alle børnene så har lavet en lille fremtidsvision inde i hver deres sky som er skåret ud og så er skyerne så hængt op så der er sådan en samlet form på det og det næste her det er Stine Hvids værk ude fra Nuuks Plads som hun har lavet på en plade som hun har skruet op, og nu er det blevet stjålet. Men hun har lovet os at hun kommer og laver et nyt og større direkte på så de ikke så nemt kan stjæle det. Hvor meget tid har vi okay så vi har lidt over en halv time, godt jeg er også lige ved at være igennem. Træernes træ det er et projekt der har brugt, det her oppe det er sådan nogle skiver af træ som er blevet fældet ude i Nørrebroparken og det var sådan noget vi ville rigtig gerne bruge de der træer vi fældede til et eller andet og der var der så en arkitekt som lavede det her projekt. Vi var igennem mange idéer for hvad vi kunne bruge det til. Det ville være helt oplagt at lave møbler der kunne være udenom parken bortset fra lindetræ det er sådan noget blødt noget der forgår vildt hurtigt og hvis man lave noget der er over 50 centimeter højt så skal der være faldunderlag og jeg ved ikke hvad man skal gå ind i af alle mulige bestemmelser, men vi brugte noget af det her. Det andet derovre det er et projekt som er lavet i samarbejde med Byhavenetværket som har været ude og plante planter sammen med Sankt Stefans fritidscenter som ligger lige ved siden af det er sådan børn fra børnehave og op til ungdomsklub eller sådan noget. Hvor alle børnene var med til at plante i efteråret og så skal de så gro op her til foråret og blive til sådan en blomstervæg op af. Det her det var det første vi lavede langs med den cykelsti og gangsti som kører fra parken og ud til Hillerødgade, meget meget fint lavet stencil figurer megt store størrelse, det skal jeg hilse og sige at smagsdommerne derude de synes IKKE det var fedt, faktisk så ufedt at de smadrede det adskillige gange og skrevet: Fuck jeres grimme lortestencils, bare så vi ikke var i tvivl om hvorfor det hele tiden blev ødelagt. Men altså det fik den levetid det skulle have og så nu er der en masse andre værker derude og ja det sidste der det er også et værk der er lavet derude på Det her det er Medie- og Journalisthøjskolens tredje, tredje vinderforslag. Det er et banner til Rådhuspladsen hvor de har lavet en wall of fame for duer, og det synes vi var meget fedt fordi det 10 af 20

11 netop igen var stedsspecifikt og var sjovt og der er så flere end lige dem vi ser der. Forhåbentligt så kommer det op derinde i løbet af nogle uger. Ja det var faktisk det sidste jeg ville vise jer, jeg har taget, jeg vidste ikke om jeg skulle tage den med, men den her: Fra irritation til attraktion, det er sådan en folder som hedder, Nestemong har lavet for Københavns Kommune for nogle år siden, men den har været en af de ting vi også har brugt som inspiration, og der er en del af de tanker i og omkring det der med at vende den trælse situation til noget positivt, så altså det her er ikke som sådan vores arbejdsgrundlag men det har været en af de ting vi har ladet os inspirere af, for en af de få ting som er på skrift, så derfor så har jeg taget det med til jer og Kathrine kan også sende jer PDF en hvis i vil have det, det kan godt være at jeg har skrevet den ned. Ja jeg vil ikke sige mere før I spørger mig. Sarah: Hvordan kan det være at det var hemmeligt det der koncept, at det ikke var offentligt? Mimi: Jamen der er ikke lavet en som ligesom egner sig til offentlig brug og vi har lige igen siddet og snakket om om vi skal lave noget materiale som kan gives. Altså det handler om at det eneste vi har det er sådan noget som er til intern behandling og politiske behandling og altså der er en masse tanker i det som vi så har valgt ikke at realisere og noget er blevet gjort på en anden måde og sådan noget, derfor er der ikke et samlet dokument som vi sådan kan dele ud på den måde. Sarah: Bare hvis der var det så ville det være godt. Mimi: Jaja nej, men det altså og hvis jeg gav jeg hvad vi havde så ville der være 27 ting der ville være ændret i det og derfor vil vi ikke have det ud heller fordi så er der, så går der gang i alle misforståelserne og jamen det her det har i jo lovet og sådan noget, nej det var fra arbejdsdokumenter altså det kan man ikke, der bliver vi nødt til og være meget professionelle som organisation og ligesom sige jamen vi skal styre hvad der kommer ud og man kan ikke styre det må den måde og så ligesom sige det her det er kun et arbejdsdokument, altså det dur ikke i den verden vi har, når det først er kommet ud så bruger folk det, og fair nok altså, men vi har ikke nej, der er ikke materiale der egner sig. Sarah: Jeg tænker bare netop det der med at det er borgernes hegn og sådan noget med at sådan meget, det er meget begrænset hvad der er af information om det med mindre man selv er opsøgende og søger og sådan noget. Der er nogle få steder på hegnet hvor der står noget Mimi: Ja og jeg vil sige at der mangler information ude på hegnet, det tager jeg fuldstændig på min kappe. Det er absolut ikke fordi at der ikke skal være det. Det skulle der være det skulle der også gerne have været nu, det er et ressourcespørgsmål, det er noget med, vi kan ikke følge med. Altså vi kan ikke følge med arbejdsmæssigt i forhold til det, og så leder vi også stadig efter den gode løsning fordi altså vi har, der hænger et banner ude på Nørrebroparkens hegn, det er det eneste vi har der sådan rigtig informerer om det. Sarah: Der stod også noget der var malet på et tror jeg også, det var bare ret fedt altså, eller også var det ude på Frederiksberg, bare sådan helt kort om. Mimi: Jeg tror ikke at der har været noget malet på, men det er faktisk tanken at vi får malet tekst direkte på hegnet det er noget vi sidder og arbejder på nu og Kathrine sidder faktisk lige nu og 11 af 20

12 skriver noget tekst som kommer ud i første omgang i sådan nogle vitrineskabe som kommer ud på hegnene og siden er det også tanken at vi kører det op i større skala så. Men man kan sige vi har valgt at bruge energien på at få de store fede projekter op frem for at bruge energien på at fortælle om os selv, det er også sådan en afregning, fordi du er ikke den første der har sagt jamen hvor får man noget af vide om det her, så det er noget vi vil gerne vil komme ordentligt i gang med men vi løber lidt om kap med os selv fordi vores hegn først begynder at komme op nu, og vi har en hel masse mennesker der godt vil nå og lave en masse projekter, altså vi har projekter liggende der bare venter på hegnene, som har fået bevilget støtte de har fået lov, vi skal bare have hegnet klar og på den måde er der utrolig meget arbejde hele tiden med at snakke med folk og projekter så jeg vil sige så der er ret mange der har fundet ud af at det her eksisterer og det har jo også været i dagspressen så det ikke. Sarah: Ja men det er bare ret fedt altså tænker jeg altså. Mimi: Ja men det skal op, det er absolut et kritikpunkt at der ikke er kommet noget tydeligt op. Sofie: Ja nu beskæftiger vi os jo med det æstetiske og sanselige i det her projekt så det kunne være interessant for os at høre om der er nogle æstetiske eller filosofiske teorier som ligger til grund for det eller om det bare er en spontan idé som er opstået eller hvordan det hvad er tanken bag det hele? Mimi: Tanken bag handler om at skabe gode byrum, altså det er den helt grundlæggende så siger man altså vi har taget en masse byrum, vi har taget pladser hvor folk opholder sig og de lever deres liv til dagligt, vi vil prøve at give noget af den plads tilbage igen, vi kan ikke give den fysiske plads tilbage, men jo det kan vi godt men det bliver først om 6-7 år ikke, men vi kan give noget plads tilbage på den måde at al den plads rundt om hegnet de så ikke bliver sådan et dødssted hvor man der bare lugter lidt af tis og der er nogle gamle plakater og sådan noget, men det faktisk bliver et sted hvor man har lyst til at opholde sig, af den plads ikke også går tabt kan man sige. Det handler jo om at sige at hvis det byrum der er rundt om byggepladsen det er rart og det opleves levende og det i øvrigt reflekterer det stykke by det befinder sig i jamen så vil det også kunne fungere i byggeperioden som et rum hvor man bevæger sig og hvor man opholder sig og der er det dels noget med at skabe tryghed, rigtig meget med at skabe tryghed, Enghave Plads for eksempel der får man jo sådan man skal gå rundt om sådan en plads inde imellem bygningerne og pladsen og der er rigtig mange børn der går der hver dag, så det handler meget om at det skal opleves rart og gå der og det tror vi på at man dels kan gøre ved at vi laver vinduer ind til byggepladsen, kan følge med i hvad der foregår, men det tager lidt lang tid at få de vinduer lavet men de kommer. Og det kan vi også gøre ved at netop er nogle oplevelser på det hegn og der er nogle fortællinger på det hegn, både noget visuelt og også noget hvor du får noget information om hvad det er der foregår eller nogle andre ting i øvrigt i området. Sofie: Og så resten overlader I så til projektmagerne om, deres idé om hvad der er et godt byrum? Mimi: Ja, det kan du sige fordi I har jo ikke sådan et stab af folk siddende herude som arbejder med at lave midlertidige byrumsprojekter, vi har selvfølgelig nogle arkitekter siddende der arbejder med at lave for pladser og så videre men primært arbejder de med at lave stationer og den slags. Så vi er jo ude i et nyt felt og derfor mener vi der er en masse af mennesker derude omkring der ved meget mere om det her end os og som kan komme på nogle meget bedre idéer end os så det er ikke tanken nu er det Metroselskabet der skal komme og vise hele verden hvordan man laver et fedt midlertidigt 12 af 20

13 byrum, nej Metroselskabet er gode til at bygge en metro og det er det man gør, men der er en hel masse andre der kan noget og det er derfor så prøver vi også og lade være med at være kurator og sige mmm det her er meget mere fedt, men mere at prøve at kigge meget på det praktiske, altså kan det lade sig gøre, er det sikkert og så kan man altså ikke undgå kuttere lidt fordi når to vil have den samme plads så skal der jo tages stilling til hvad synes vi så er den bedste idé eller hvad skal komme først eller og det der med der er også nogle ting som vi siger, altså med vores kendskab til det område, altså vi kender jo naboerne for de ringer altså herind og de skriver til os vi har nabomøder med dem og sådan og vi ved jo hvem det er der bor derude så det er klart så forholder vi os også til er det så et godt sted at lave lige det projekt eller skulle det netop være et andet sted. Og der er det noget med bydelenes egen æstetik, deres egen identitet du kan sige nu, Nørrebro vi kommer aldrig nogen sinde til at vinde kampen imod hærværksgraffiti på Nørrebro, ALDRIG og hvis man skulle være i tvivl så kan man bare kigge på alle bygningerne på Nørrebro altså de er jo fuldstændig overmalede alle sammen hele tiden også dem der får det renset ned en gang om ugen, selvom vi prøver at vi så laver nye projekter og siger det her det holder bedre end det her så derfor laver vi det jamen vi kommer aldrig til at vinde den og det får en indflydelse på hvad er det for nogle projekter vi kan tage der ud, hvorimod at nogle andre dele af byen der kan vi sige der vil vi godt lave noget der er lidt mere pænt og stramt altså når vi laver det her projekt på Frederiksberg af ham arkitekten som er meget pænt og firkantet og sådan noget, jamen det er ikke tilfældigt at vi vælger det sted, det passer godt ind i den æstetik de i øvrigt har i byrummet og så er det sådan et lidt multifunktionelt byrum lige der så det er også godt at det er noget at mange de ligesom kan, og når, en sidste ting, et sted vi har gjort lidt det modsatte er Nordbanegade langs med Nørrebroparken, det er jo der hvor der er sådan en allé som man ligesom kan gå ned af på en sti, det er sådan et meget hyggeligt skovagtigt sted, der går rigtig mange børn for der er rigtig mange børneinstitutioner men der går også masser af andre mennesker. Og der kan vi arbejde med at man har sådan nogle små oplevelser ind imellem træerne, det kan være meget forskellige ting, og det kan være meget forskellige æstetik det skal ikke være sådan en stor designeragtig ting, det kan være mere sådan noget hyggeligt skovtroldeagtigt noget eller altså det er en hel anden æstetik man kan arbejde med der. Uvæsentlige spørgsmål fra en anden tilstedeværende Mimi: det er bestemt en målsætning, vi taler om at vi på sigt skal være sådan en best practise for byggepladser i byer så ja vi vil meget gerne ringet op fra hele verden om et år eller sådan noget, må de godt begynde og ringe og sige hvordan har i gjort det Pige 1: Men hvad er den største udfordring, det er jo ikke projekterne der mangler. Mimi: Nej det er det ikke man kan sige den største udfordring lige nu det er vi ikke ved hvad for en virkelighed vi opererer i, at vi prøver på at planlægge projekter for noget som ikke er bygget endnu så vi prøver på at planlægge projekter på noget nede ved Enghave Plads og så opdager vi i forgårs at det hegn det bygger de så lige på en lidt anden måde end vi troede at de gjorde og det går så lige ud over et kæmpe stort værk der skal være der nede hvad dælen gør vi så. Så noget det er en kæmpe stor udfordring lige i øjeblikket. Pige 1: Så der er noget intern kommunikation som måske er lidt 13 af 20

14 Mimi: Jo men det hænger jo sammen med at du kan sige det her det er jo et kæmpe stort bygningsprojekt og der skal være 21 byggepladser og det er jo ikke metroselskabet der bygger, det er CMT som er Copenhagen Metro Team som metroselskabet er bygherrer og fører tilsyn men vi har en kontrakt med CMT og det er dem som udfører arbejdet også længe de holder sig indenfor den kontrakt så er tingene som de skal være og der kan man sige jamen når de har fået et areal stillet til rådighed og de siger I må lave et hegn rundt i den her rrrrhuuuut, så finder de ud af et eller andet sted der er det smart at lave et hak ind fordi der skal stå en el transformer. Pige 1: Og det over-ruler selvfølgelig jer Mimi: Ja og det er jo, det kunne vi bare ikke vide fordi de kunne HELLER ikke vide det før hvor den skulle stå fordi det skal jo snakke med DONG og så skal de godkende deres trafikplan for hvor kan lastbilerne køre ind og hvor kan de så køre ud og nårh nej det var der vi havde et 30 meter dybt hul så det kan ikke gå den vej og så skal politiet og kommunen godkende den nye trafikplan og så videre, altså så det er ret komplekst og man kan sige det er derfor at vi løber om kap med os selv fordi vi prøver på at starte det her op før at vi konkret ved hvordan det her hegn faktisk ser ud på en byggeplads men det er jo fordi at at vi altså jeg har en målsætning om at jeg gerne vil have noget op på de hegn så hurtigt som overhovedet muligt efter at de står der og for at kunne gøre det så bliver vi nødt til at planlægge nogle projekter på dem selvom de ikke er der endnu, det er den største udfordring vi har nu, det vil sige at få det der puslespil til at gå op, ja. Alexander: Jeg tænker på de her rammer som der er, alle de her hensyn, kommer det ikke ud og bliver begrænsende, var det noget I havde i mente den gang I sådan først fik idéen til det her Byens Hegn eller noget der senere hen er kommet frem, og jeg mener har været begrænsende i forhold til jeres forudindtagede idéer om hvordan det her hegn skulle være. Mimi: Altså jeg ved ikke med den gamle direktør om han havde tænkt så meget over det men det er jo en af grundene til at man lavede pilotprojekt før man overhovedet færdigformulerede hvad det var, netop for at se hvad er det der sker, og altså jeg har aldrig været i tvivl om at det ville være en kæmpe udfordring, jeg har lavet sådan nogle projekter før så det, det vidste jeg godt, jeg tror det har overrasket nogen hvor kompliceret det er, men nej vi ved det godt og der er ting i sådan et byggeprojekt som er meget mere kompliceret så altså. Alexander: Det er bare det med, jeg tænkte på navnet Byens Hegn indleder ligesom til at det er alle der kan være med ikke, og så lige pludselig så bliver det meget mere styret meget mere organisatorisk og der er sådan flere ting der spiller ind, alle kan ikke bare gå ud, umiddelbart så virker det som om at alle kunne da egentlig på en eller anden måde gå ind og male på det der hegn, og det ville da være rigtig fedt. Men så skal der være alle de der hensyn, det må ikke være provokerende, det må ikke være altså sådan så Mimi: Og det I skal vide der det er vi er jo et selskab, hvis det nu bare var mig der havde fået en god idé så kunne jeg godt sige nå men I må alle sammen godt komme hen og male på mit hus, jeg råber ud i verden og siger BYENS HUS du kan bare komme og male på det ikke, fint nok, no problem! Men når man er et selskab uanset om man er offentligt ejet eller ej, hvis jeg siger til dig, vil du ikke komme og male på mit hegn og du så skvatter og brækker benet så er det måske mit ansvar altså der er det meget ansvarspådragende at bede folk om at gøre ting for sig uanset om man betaler dem for det eller ej, og jeg vil sige særligt når man er et offentligt ejet selskab så er man 14 af 20

15 altså nødt til lige at have sig for øje at tingene, man skal sikre sig at det foregår på en sikker måde på en ordentlig måde fordi at du må ikke udsætte alle mulige folk for farer, der ligger rigtig meget sådan noget i det, mange af vores hegn de ligger jo op til meget stærkt trafikerede veje, tænk hvis vi sagde alle kan bare gå ud og male og så stiller de sig op midt ude i trafikken og maler og bliver kørt ned det ville være forfærdeligt, så altså der er meget i det og pludselig så er man inde i sådan en kæmpe bureaukratisk maskine, men man kan sige det er også derfor at vi går ud og samarbejder med skoler og institutioner og områdeløft og sådan noget fordi de kan lave nogle rammer og de kan invitere til at folk kan være med på sådan en mere fri måde også hvis de ikke kan finde ud af at udfylde sådan et ansøgningsskema, så der er folk som er ude og lave sådan nogle ting som, hvor de ikke overhovedet behøver at tænke over alt det her, for det er der nogen som har tænkt på for dem og har taget ansvaret og har lavet de rammer der gør at det er sikkert og godt og sådan noget. Og så har vi altså også de frivillige der bare går ud og maler vores hegn uden at spørge om lov først, og hvis det er flot og det ikke er et sted hvor der skulle have været noget andet jamen så lader vi det være, men vi kan ikke give lov til det, for vi kan ikke tage ansvar for noget vi ikke ved hvad er. Det er problemet ikke Pige 2: Det er ikke så meget til byens hegn specifikt, men mere til omkring midlertidigheden i det, om du har nogle kriterier for hvad et succesfulde midlertidighed det er Mimi: Altså hvis jeg skal sige altså fra Metroselskabets side der er et succesfuldt midlertidigt byrum et der fungerer gnidningsfrit, hvor folk kan leve det liv de i øvrigt ville leve på pladsen og på stedet i så stor udstrækning som muligt, altså vi bilder os jo ikke ind at der kan blive plads til en skøjtebane ned på Kongens Nytorv, da vi har taget hele pladsen, men kunne der så være at der var noget andet man kunne gå derhen og opleve til vinter når man ellers ville tage derned og skøjte så ville det være super godt ikke, man kan sige det midlertidige byrum er jo anderledes end det permanente byrum fordi på den måde det skal være noget som, dels kan du ikke lægge den samme form for investering i det fordi det kan ikke være der de næste 60 år eller bare et år, så du kan ikke lave nogle lige så store måske forkromede løsninger, og det skal stadigvæk især i de midlertidige byrum som vi taler om der skal du tænke rigtig meget på at trafikflow og sådan noget stadig skal fungere, så derfor der er et projekt på vores hegn altså et succeskriterium for det er jo, eller jeg vil hellere sige, altså et kriterium for om vi giver lov til det eller ej det er jo meget sådan noget med jamen kan det byliv som er på det sted fungere samtidigt med det her, bidrager det måske endda til at bylivet bliver bedre på det sted altså for eksempel kan man sige Nørrebroparken den del af hegnet der vender ned imod parken, det er en kæmpe udfordring hvordan får vi gjort det til en god del af parken så det ikke bliver et sted som folk undgår fordi ad det er bare grimt og lugter af tis men så folk de får lyst til at opholde sig dernede også og det ikke bliver sådan en dødszone i parken, men at det måske endda bliver sådan en oplevelseszone, altså et sted hvor man siger, ej vi skal lige ned til hegnet. Det er absolut et kvalitetskriterium for det gode midlertidige projekt, det er et som folk de har lyst til at tjekke ud og som de har lyst til interagere med til dagligt, jeg ved ikke om det svarede på Alexander: I forhold til reklamerne, du sagde det der med at beliggenheden, men har I også nogle andre kriterier for dem kan det være alle reklamer eller er der en selektion der? Mimi: Det er ikke os som sidder og sælger reklamepladserne, det bliver lagt ud til et mediebureau. 15 af 20

16 Alexander: Okay så det kan være 10 meter lange Punkt1 reklamer og sådan noget som egentlig ikke rigtigt har nogen æstetisk værdi Mimi: Ja det kan det godt, altså det vigtige er her at vi tjener nogle penge som vi kan give til de andre projekter, og det er kvaliteten i det, for selvom jeg måske gerne ville sætte en masse kriterier på og sige, jeg ved ikke i hvert fald ikke 10 meter Punkt1 reklamer, der, der, der, men så sætter det nogle begrænsninger og så får man meget svært ved at tjene penge som man skal bruge til at køre resten af projektet med ikke så det kommer ud men altså der er de almindelige begrænsninger der er på, og så er der ud over det har vi sagt at vi ikke vil have politiske reklamer, og det er simpelthen fordi at vi gerne vil undgå at et parti ligesom sætter sig på det og gør det til, så var det vores projekt ikke, og hvad var det mere og så er der nogle bestemte placeringer hvor at de faktisk skal godkendes af Københavns Kommune i forhold til trafiksikkerhed fordi det er nogen steder lige hvor trafikken skal dreje og sådan noget, hvor at store bryster i en bh måske vil forstyrre trafikken eller nogle andre. Maria: Ja jamen nu har vi set den her film med Jan Gehl, ham arkitekten som udtaler noget med at for at det skal være rart at der er sådan mange små altså for eksempel kan folk bedst lide mange små gader med lave huse og vinduer og ja og sådan mange farver og sådan noget, er det også noget at I har overvejet altså nu har I de her få vinduer, men at man måske skulle lave flere og det ville gøre det tryggere, og at man skal skulle have lavet mere kunst frem for blot sådan et her og Mimi: Målsætningen er at der er kunst alle steder, men kunstnere de har jo også nogle meninger om hvor de gerne vil lave deres ting og derfor så er der nogen meter på hegnet er er sværere at afsætte end andre, og så er det rigtig rigtig svært for os at, for eksempel ud til Rantzausgade der har vi en fotoudstilling der blev smadret efter 36 timer eller sådan noget og vi har ikke gjort noget ved det og der er bare mere og mere graffiti, det er altså fordi vi kan ikke komme ud og arbejde derude, man skal spærre hele trafikken af og busruter og sådan noget og vi har nogle få placeringer hvor det simpelthen er så svært for dem at komme ud at vi det er vi ved at finde ud af hvad fanden, hvad gør vi de steder ikke, det er også sådan en udfordring vi står med det er den der hvordan kommer vi ud og arbejder på de steder hvor der er så lidt byggerum at vi ikke kan komme til ikke, jeg vil sige i forhold til vinduer prøver vi at lave relativt mange, men det er faktisk ret begrænset hvor det giver mening at lave vinduer fordi når det der står inde på den anden side er sådan er sådan en stor cylinder med et eller andet halløj i eller det er en container eller sådan noget så er det jo ikke fedt at have et vindue, og vi laver heller ikke vinduer ud til hvor der ikke er fortov eller stier på anden måde gående hen til fordi når folk så løber ud i trafikken bliver de kørt ned igen og det gør bare at der er sådan virkelig mange pladser hvor vi bare sidder og river os selv i håret og siger vi vil have nogle vinduer, men det giver ingen mening at have vinduer fordi man kan ikke se noget nogen steder eller også står det ude i trafikken ikke, så jo vi vil gerne lave mange vinduer men vinduer koster også penge så der er også noget med det, vi kan ikke lave ubegrænsede vinduer fordi så bliver det et meget meget dyrt hegn. Men vi laver faktisk vinduer alle de steder vi kan komme til det. Sarah: Hvad med alle de der kunstværker, hvorfor altså, er det fordi der ikke er penge til det at de ikke fylder så meget og ikke går mere rundt om sådan 16 af 20

17 Mimi: Det skal du spørge kunstnerne om, det er fordi de fleste kunstnere de er cirka lige så høje som mig og hvis de skal højere op end det så skal de have finansieret at de skal have et rullestillads eller lift eller et eller andet og det er der ikke så mange af dem der har tænkt på endnu. Sofie: De må ikke stå på nogen stige? Mimi: Jo det må de godt der er sådan man skal følge arbejdsmiljølovgivningen selvfølgelig altså, men der må du også godt stå og male på en stige, men det er jo en af grundene til at vi er begyndt og fokusere den støtte vi giver mere til de meget store værker for vi vil også gerne se nogen som rent faktisk passer i formatet, vores nye ansøgningsskema der har vi også meget mere om motivationen for værket og hvordan passer det ind i lokalområdet og vi prøver at få folk til at udnytte hele falden mere men vi går ikke ind og styr og siger du må kun lave noget hvis du laver det 4 meter højt, det gør vi ikke, så det er meget op til hvad er det folk kommer med, og det vil vi også se noget udvikling på det er helt sikkert. Uvæsentligt spørgsmål og svar Maria: Så de ting der er der det er meningen at de skal være der indtil de bliver ødelagt eller det er meningen de skal skiftes ud. Mimi: De får en minimumsperiode, hvor vi siger at vi regner med at det kan holde så langt så vi piller det ikke ned i hvert fald før den periode er gået og det er der jeg siger at det er er et halvt år, så kan man sige hvis der kommer nogen med et endnu bedre projekt eller noget de super gener vil lave på den placering så har folk jo ligesom set på det der et halvt år, så har vi lov til at tage det ned, men hvis det kan holde længere, og der er jo masser af hegn derude så lader vi det da sidde, så der bliver nødt til at være noget elastik i det for vi ved ikke hvad der sker når vi laver noget, nogen ting de bliver ødelagt sådan her og andre ting de får lov at være, så der regner vi altså meget med midlertidighed, man bliver nødt til at reagere på det der så sker ikke. Zenia: Jeg tænker også at du nu snakker om Nørrebroparkens hegn hvor der er mange der kommer og laver graffiti, også har noget at gøre med at det er det her område det er i. Jeg synes også jeg har hørt rigtig mange snakke om at de ikke ved noget om det, mange tror at de bare må komme og lave graffiti eller at det så er en skoleklasse der måske har været med til at lave fuglehusene i sløjd eller et eller andet ikke så jeg tænker også at det budskabsmæssigt måske ikke er så meget formuleret at det er noget hyret eller noget styret der er på de her hegne. Mimi: Men det er jo heller ikke styret og det er heller ikke hyret, og det er faktisk og ja men det det er du rammer lige ned i vores kommunikationsproblem kan man sige, fordi man kan sige på den ene side går vi ud og inviterer folk til at komme og lave noget, og på den anden side vil vi ikke bestemme hvad det er de skal lave. Vi stiller hegnene til rådighed og tjekker om tingene kan lade sig gøre, så giver vi så også noget støtte til nogen af tingene og det er der hvor den bliver mudret og forvirret, jamen er vi så ude og hyre nogen eller hvad men det er vi ikke for så skulle vi have mange flere penge hvis vi som sådan skulle, men du kan sige at Nørrebroparken, den er særligt svær fordi vi har jo faktisk ladet hele den flade ned mod parken har vi ladet stå uden at gøre noget ved det, lidt for at se hvad der skete og også fordi at vinterhalvåret er der ikke nogen som bruger parken, mange mennesker går fordi den men de ligger ikke og soler sig i øvrigt vidste vi at kommunen skulle bygge boldbaner lige der nede så de ville lave en byggeplads lige udenfor hegnet så vidste vi ikke 17 af 20

18 hvor tæt det var på og så tænkte vi aargh den kan være vi skal bruge krudtet et andet sted, så det har faktisk været sådan lidt et forsøg på at se hvad sker der, kommer der så nogen og laver noget fedt der eller hvad, når de kan gå amok ikke. Zenia: Også jeres tanker i at så laver I det i Haraldsgade, det er jo også et lidt ramt kvarter på en måde der kunne også godt komme nogle udfordringer der eller sådan. Der snakker du om at det var meget områdebestemt og lige den der plads skulle I gøre noget ved. Mimi: Øh det er områdeløft der faktisk har lavet det samlede koncept for hele den plads og arbejdstitlen er i hvert fald er pitstop til naturen, de vil lave sådan et skovtema deroppe fordi der meget bliver sådan noget med at man skal gå ind imellem sådan nogle smalle steder. (Zenia: Jeg bor der man går langt op af væggen) Ja det gør man man går nemlig tæt på og der havde vi da vi havde kickoff-arrangement for hele byens hegn sidste sommer i juni der holdt vi det oppe i Osholmhuset og der kom faktisk, det var sådan noget brainstorm i forskellige grupper og sådan noget, der var en gruppe der kom op med det her tema for den plads, at det skulle være sådan et skovtema, og det har områdeløft deroppe så valgt at tage til sig og realisere så det bliver sådan noget med halve birkestammer der er skruet fast til hegnet og forskellige ting deroppe, der skal også være noget lys kunst installation jeg tror det bliver rigtig fint. Pige 1: Ja vi skulle lige høre sådan nogle reaktioner eller klager fra borgere er det noget I har lidt under? Mimi: Jeg tror ikke vi har fået nogen negative reaktioner på det, endnu. Vi får rigtig mange positive reaktioner af folk der synes at det er super fedt at vi overhovedet laver noget og vi har også haft en, jeg kan ikke huske og det var på facebook eller hvor det var som, næ det var et læserbrev der skældte ud på de der, det der hærværksgraffiti på Nørrebroparken, om det forhelvede ikke snart kan lade det være i fred fordi det var så fedt og sådan noget, og det er jo bare dejligt og se at der er nogen som ligesom er rigtig glade for det ikke, og vi hører også fra nogen af institutionerne når vi har fået vinduer i, ej det er rigtig godt for nu kan de gå derned med børnene og kigge ind og kan I i øvrigt ikke lige lave sådan et katalog over alle maskinerne på pladsen fordi vi kan kun se gravkoer vi ved ikke hvad de hedder ikke, så jo vi får rigtig mange positive reaktioner på de ting vi laver på hegnet eller ikke vi laver men som folk laver på hegnene, og det afføder hele tiden større og større forventninger og nye idéer og mere man gerne vil have ikke, hvilket jo også er super positivt fordi, folk tager det til sig og tænker videre og siger nå kunne I så ikke også og det kunne være fedt og hvad med en udsigtsplatform og alt muligt ikke, så jo, folk er absolut optaget af det og vil også meget gerne altså det er alt fra nogen der skriver kan I ikke lige få Olafur Eliason til at finde på et fedt værk til Østersøgade, hvor jeg bliver nødt til at skrive at vi skulle nok have været lidt mere klare i mælet for vi kan altså ikke har ikke lige 3 millioner til at bede ham om at lave et værk og det er sådan lidt baseret på at folk kommer med noget de gerne vil lave eller får skaffet nogle penge til det, i hvert fald at få defineret hvad det er og så kan vi hjælpe ikke. Og så til lokal børnehave der godt vil lave et forløb hvor de laver et eller andet halløj der skal op og professionelle kunstnere der selv finder halvdelen af finansieringen og får halvdelen af os så det er meget blandet. Pige 1: Det er også det der med lokal eller lokalområdernes præmisser du snakkede om, hvordan foregår det sådan i praksis altså ligesom hvordan er det når I har et projekt så tager I den lige med de vigtigste lokale aktører og så videre? 18 af 20

19 Mimi: Nej vi går ikke sådan ud og siger vil I have det vil I have det og det vil vi slet ikke kunne. Altså alle steder er der jo folk der har forskellige meninger så det kan vi ikke men man kan sige at heldigvis så er det jo sådan at tingene er midlertidige så hvis de ikke kan lide det så kommer der noget andet på et andet tidspunkt og alle kan også byde ind med noget så man har mulighed for at påvirke det hvis man godt vil påvirke det i sit nærmiljø ikke. Pige 1: Så det er lige så meget for at fortælle dem at de er velkomne med deres meninger? Mimi: Ja, men det vi gør i praksis det er at vi ud fra de erfaringer vi har for området som, vi har jo nabokontaktpersoner som er i kontakt med naboerne derude, ud fra det vi selv, vi bor jo selv i byen og er her i byen. Vi har en dialog med lokaludvalgene vi har en dialog med erhvervsforeninger og så videre, hvis vi, det er jo klart hvis der kommer nogle meget tydelige meldinger på sådan noget a la det her, jamen så prøver vi selvfølgelig og gå i den retning og der kan man sige at vi får meget tydelige meldinger på indre by, jamen det skal være turistegnet for eksempel så kører vi både på dansk og engelsk, beder kunstnerne om når der er information om projektet at det både er på dansk og på engelsk, så altså det er også noget med sådan, der er lidt common sense i det og så kan man sige det er måske ikke helt tilfældigt at har valgt at ansætte mig fordi jeg har erfaring med byrummet og har lavet det i de sidste 5 år og sådan noget, så altså de ved at jeg altså ligesom har tænkt nogle af de her tanker før, det er jo ikke fordi at jeg er et orakel, men man kunne jo også have ansat en eller anden anden profil, men man har godt vist at man har brug for nogen der har været ud og prøve at lave ting i byrummet før. Uvæsentlige spørgsmål og svar Alexander: Hvad er visionerne, altså fremtidsvisionerne så for Byens Hegn, hvor skal det hen af, hvordan skal det se ud om 4 år, 3 år? Mimi: Ja om 3 år eller 4 år der håber jeg at de er begyndt at pille det ned igen. Jamen der skal det se sådan ud at folk når de komme til København så har de læst i en eller andet turistblad eller læser om det i flybladet eller sådan noget der siger vær ikke ked af at Københavns pladser bliver byggepladser fordi det er bare så og så fedt og så er der selvfølgelig nogle flagskibsprojekter rundt omkring som er egnede til den internationale presse, men man vil kunne tage rundt på sådan en tur fra plads til plads, jeg håber også at vi får mulighed for at lave vores eget lille bykort med nogle byvandringer rundt om de forskellige hegn. Alexander: Det skal være fulde hegn hele vejen rundt? Mimi: Det kan det nok ikke helt men vi skal der op af i hvert fald de pladser der sådan ligger meget centralt altså sådan noget Enghave Plads, Rådhuspladsen, Kongens Nytorv, de der hvor man er meget hvor man virkelig har taget et stykke plads fra folk, men der er nogen steder der er det faktisk så tæt på naboerne at det kun er naboerne der har adgang til hegnet og der er nogen steder hvor, der går jo også meget plads til sådan noget indkørsel-udkørsel og byggepladsskilte der skal være der og sådan noget ikke så det, men vi vil gerne have fyldt alle de meter ud som der nu er og forhåbentlig opstår der så så meget respekt for de ting der er på hegnene at vi ikke oplever at de bliver ødelagt så meget. Men målsætningen er helt klart at det her bliver noget man snakker om ude i verden. Maria: Så er det jo mere, så er det jo mere en turistattraktion end det er 19 af 20

20 Mimi: Det er sådan mere for at sige hvad er, hvis vi sigter efter stjernerne ikke, så vil vi gerne der op men det skal jo både være fordi at det er i indre by og det er en turistattraktioner ikke men det skal jo mindst lige så meget eller faktisk endnu mere være fordi at man siger wow det er måden at håndtere byggepladser på når man er ude i så tæt bebyggede områder ikke, det her det måden vi kan være så tæt til stede i et bymiljø på på en fed måde ikke, altså det er jo der hvor vi virkelig skal være best-practise er jo ikke og lave bedre turistattraktioner end Christiania altså det kan vi jo ikke, vi bliver heller ikke det nye Tivoli og det skal vi heller ikke være men vi skal være så fede byggepladser at det vil andre fandeme også lave, og nu er jeg nødt til at løbe for 5 minutter siden. Tak tak tak! 20 af 20