Ledelse. på skoler og uddannelsesinstitutioner. 06 Reformer og ledelse. 24 Hvordan det at hjælpe andre hjælper en selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse. på skoler og uddannelsesinstitutioner. 06 Reformer og ledelse. 24 Hvordan det at hjælpe andre hjælper en selv"

Transkript

1 Ledelse på skoler og uddannelsesinstitutioner Ledelse på skoler og uddannelsesinstitutioner 06 Reformer og ledelse Hvordan ser hverdagen ud for en skoleleder i 2010? Hvad gør ledere for at dygtiggøre sig? Hvilke nye krav og udfordringer byder fremtiden på? Dette magasin stiller skarpt på ledelse på skoler og uddannelsesinstitutioner. Læs blandt andet artikler fra forskere i ledelse fra ind- og udland, og mød ledere fra forskellige dele af den danske uddannelsesverden. Ledelse 24 Hvordan det at hjælpe andre hjælper en selv 30 Fremtidens skoleledere skal lede med stort L

2

3 16 Mød Laust Joen Jakobsen, rektor på Professionshøjskolen UCC 6 Reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen. Analyse af lektor, ph.d. Dorthe Pedersen, CBS Indhold Ledelse i fokus Leder af undervisningsminister Tina Nedergaard 4 Reformer og ledelse Mød en leder: Laust Joen Jakobsen Ledelse er en profession Fra en lang karriere i det private erhvervsliv ved Anne- Marie Sannerum, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger. Som uddannelsesdirektør er hun garant for at levere produktet Følg rektor Thomas Jørgensen på nogle af hans mange arbejdsopgaver Mød en leder: Thomas Jørgensen 22 Hvordan det at hjælpe andre hjælper en selv Andrew Hargreaves, professor, Lynch School of Education, Boston College, m.fl. forklarer, hvordan rektorer og deres skoler kan og bør arbejde sammen med andre skoler 24 Mød en leder: Vibeke Nielsen 28 Fremtidens skoleledere skal lede med stort L Fremtiden kalder på nye ledertyper, og det kan blandt andet blive startskuddet til en mere karriereorienteret skolekultur 30 Mød en leder: Jens Jacobsen 34 Fra lærer til skoleleder At rekruttere nye ledere handler om at gøre professionen attraktiv, spotte ledertalenterne og støtte dem. Carsten Søndergaard gik den udfordrende og direkte vej fra at være lærer til at blive skoleleder 36 Hvad er god ledelse? Ni ledere giver deres bud 40 Valget af lederen er det vigtigste Bestyrelsens vigtigste opgave er at vælge den rigtige daglige ledelse og sørge for, at der udøves ledelse. Det mener koncernchef i Tryg Stine Bosse 42

4 Leder Ledelse på skoler og uddannelsesinstitutioner Ledelse i fokus Ingen virksomheder har succes uden gode ledere. Det samme gælder skoler og uddannelsesinstitutioner. Ledelsen påvirker, hvor godt en skole og en uddannelsesinstitution fungerer både socialt og fagligt. Det er senest blevet understreget i rapporten fra Skolens rejsehold. Vi har mange dygtige ledere i uddannelsessystemet. Ledere, der hver dag gør en forskel, og som er med til at sikre, at vores skoler og uddannelsesinstitutioner bliver bedre. Ledere, der ser muligheder frem for begrænsninger, sætter ambitiøse mål og følger op på undervisningen med feedback til lærerne. Det er ledere, som skaber rammer for trivsel og lavt fravær hos lærere og elever, har styr på skolernes økonomi, orienterer sig mod skolens interessenter, har fokus på udvikling af talenter, arbejder med at udvikle ledelse og de mange andre vigtige opgaver. Men mange gode ledere er på vej væk. De kommende fem år går for eksempel mere end ledere i folkeskolen på pension, og det er en stor udfordring for skolerne at skulle rekruttere og uddanne de næste generationer af ledere. Vi skal tage hånd om de medarbejdere, der overvejer en karriere som leder, så de får de nødvendige ledelseskompetencer og bevarer lysten til at lede. Det er fremtidens ledere, som skal bidrage til at løfte vores uddannelser. Vi skal også sikre, at alle ledere lever op til de ambitioner, vi har for uddannelsessystemet. Dårlig ledelse kan skyldes, at rammerne for at udøve ledelse ikke er gode nok. At ledernes rum for at lede er begrænset af overenskomster, regler og andet bureaukrati, og at vi fortsat ikke er gode nok til at tænke ledelse som en holdsport, hvor ledere med forskellige kompetencer komplementerer hinanden. Men i mange tilfælde er årsagen måske også, at lederne er blevet ledere i en tid, hvor det var nok at være en fagligt dygtig og engageret underviser for at blive leder. For de ledere er det tit lettere at administrere og lade forandringer ske efter diktat fra andre i stedet for at påtage sig et ledelsesmæssigt ansvar og have fokus på, hvordan de som ledere kan inspirere til udvikling. I forhold til den gruppe af ledere er det ikke nok at stille ledelsesudviklingstilbud til rådighed. Lederne skal både have mod til at vise, at de kan blive dygtigere, og de skal være bevidste om behovet for det. Og vi skal måske tage mere kontante midler i brug som krav til ledernes ledelsesfaglige kompetencer, ledelsesevalueringer og ledelsesudviklingssamtaler. Det kræver, at bestyrelserne både de selvejende institutioners bestyrelser og kommunalbestyrelserne stiller klare krav til lederne og bakker op om dem. Tak til de mange, der på forskellig vis har bidraget til dette magasin om ledelse, som forhåbentlig kan inspirere til en fortsat udvikling af ledelse på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Redaktion: Jon Jespersen, Thomas Bech Hansen og Karen Ormstrup Søndergaard, Undervisningsministeriet Forfattere: Dorthe Pedersen, Andrew Hargreaves, Dennis Shirley, Alma Harris, Alan Boyle, Thomas Bech Hansen, Ingeborg Ellern Nielsen, Thomas Gadsbølle Larsen, Karen Ormstrup Søndergaard og Kitt Andersen Fotografer: Lars Skaaning, Lea Meilandt Mathiesen, Ulrik Jantzen / Das Büro, Michael Vienø / Das Büro og Betina Fleron Hede Oversættelse: Charlotte Armstrong (Hargreaves m.fl., side 24) Korrektur: Tine Munch Schumann, Karen Ormstrup Søndergaard og Thomas Bech Hansen Forside: Thomas Jørgensen, rektor på Borupgaard Gymnasium Foto: Lea Meilandt Mathiesen Grafisk tilrettelægger: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Trykt med vegetabilske trykfarver på ubestrøget, miljøcertificeret papir Printed in Denmark udgave, 1. oplag, oktober 2010: stk. ISBN: ISBN: (www) Udgivet af Undervisningsministeriet, 2010 Bestil: NBC Ekspedition Telefon , fax eller Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Undervisningsminister Tina Nedergaard September Ledelse Kontakt redaktionen: Kommunikationssekretariatet i Undervisningsministeriet, telefon eller

5 Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE -i fremtidens folkeskole GOD SKOLELEDELSE - EN NØDVENDIGHED Kommuner kan nu sende ledertalenter på et sammenhængende talentudviklingsforløb i skoleledelse. Undervisningsministeriet, KL, Danmarks Lærerforening, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen er gået sammen om forløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole med det fælles mål at styrke indsatsen med at spotte og udvikle ledertalenterne til fremtidens folkeskole. HOVEDELEMENTERNE I FORLØBET ER: Seminar for kommunernes koordinatorer, hvor forløbets elementer og formål drøftes. Afklaring i kommunen af kriterier for udvælgelse af ledertalenter og mentorer. Mentorseminar, hvor mentorerne klædes på til opgaven. Afklaring og kompetenceudviklingsforløb for ledertalenterne: Fælles modul med fokus på pædagogisk ledelse og personligt lederskab. Mentorsamtaler. Tre coachsamtaler med professionel coach. Netværksmøder i 5-6 personers netværk. VIL DU VIDE MERE? Ved spørgsmål til projektet, kontakt: Karriereudviklingsaftale i forlængelse af forløbet. LÆS OM PROJEKTET PÅ: Jon Jespersen / Undervisningsministeriet Telefon Stine Hinge / KL Telefon

6 Af Dorthe Pedersen, lektor, ph.d., Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS Foto: Ulrik Jantzen / Das Büro Reformer & ledelse De almene gymnasier er de seneste år blevet udsat for omfattende reformer. Og reformer stiller helt nye krav til skolerne, lærerne og ikke mindst ledelsen. 6 Ledelse

7 Ledelse 7

8 Strategisk, faglig og pædagogisk le delse i gymnasieskolen er på få år blevet en påtrængende udfordring, der udspiller sig i forlængelse af omfattende aktuelle reformer og på baggrund af en institutionel historie præget af stor kontinuitet. Også internationalt har diskussionen om ledelse af uddannelsesinstitutioner de seneste 20 år været præget af forandringer, hvis rationale på mange måder har brudt med de fagprofessionelles egen organisering og værdier. En stabil, fagbureaukratisk organisering er blevet udfordret af et nyt styringsregime, der stiller helt nye krav om (selv)styring på skolerne, intern teamorganisering og nye lærerroller med fokus på selvledelse og helhedsansvar. Det gælder i udpræget grad det almene gymnasium, som i modsætning til erhvervsskolerne stort set har været uberørt af omfattende moderniseringstiltag i de seneste 25 år. De fleste andre offentlige velfærdsinstitutioner har undergået omfattende ændringer, både strukturelt og styrings og ledelsesmæssigt. Reformpres i gymnasierne Med to næsten samtidige reformer er de almene gymnasier de seneste år blevet udsat for et omfattende reformpres. Det gælder for det første strukturreformen, som fra januar 2007 gjorde de almene gymnasier til selvejende skoler styret af statslige taxametre og med en ny, intern ledelsesstruktur i form af egen professionel bestyrelse. Og for det andet gælder det gymnasiereformen fra 2005, der på hele ung domsuddannelsesområdet må anses for en både omfattende og kompliceret reform og indholdsmæssigt nok den mest vidtgående i ungdomsuddannelsernes historie. Indførelsen af flerfaglige studieretninger og et grundforløb med nye, flerfaglige elementer lægger op til et hidtil uset samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Samtidig indføres studieplaner, der fokuserer på studiekompetencer og målstyring frem for indholdsstyring. Og der stilles krav om indførelse af lærerteam for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse (Undervisningsministeriet 2008a). Reformerne foregår ikke blot ved ny lovgivning, centrale bekendtgørelser og vejledninger. Den fordrer derimod en række oversættelsesprocesser og en tematisering af alle disse forhold via en hidtil uset ledelsesindsats på skoleniveau. Reformer medfører dobbelttydig styring Strukturreformen og gymnasiereformen indebærer tilsammen en lang række styringstiltag og mange lag af styringsdokumenter, der dels er produceret centralt politisk og administrativt (love, bekendtgørelser, vejledninger, taxametre, regnskabsregulativer, ministerielle planer og politikker), dels produceret lokalt på skolerne (værdier, budget, ressourceregnskaber, studieplaner, studierapporter, kompetencekataloger, evalueringsplaner, kvalitetssystemer mv.). Der er dermed blevet tale om en styringsmæssig dobbelthed. De to reformer trækker i lighed med en række parallelle reformer af den danske velfærdsstat på en såkaldt neoliberal styringsfornuft. Det vil sige den særlige moderne form for styring af styring (Foucault 2000, Dean 2006/1999), hvor central styring kobles med selvevaluering og selvstyring på en måde, så de enkelte aktørers frivillige involvering er en forudsætning for, at styring lykkes. Neoliberal styring betyder altså, at der styres på andres frihed til at styre sig selv. Den politiske styring bliver derfor dobbelttydig. Ser vi på de styringstiltag, der iværksættes eller fremmes med gymnasiereformen og parallelle reformer, tyder det således på, at reregulering og selvstyring følges ad som de to afgørende styringsstrategier. På den ene side er der en række centrale krav og regulering af for eksempel uddannelses- og bygningstaxameter, uddannelsestid, flerfaglige forløb, studieplaner, kompetencemål, evaluerings- og udprøvningsformer osv. På den anden side kræver de fleste tiltag udvikling af lokalt formulerede politikker, profiler, studieretninger og beskrivelser af studieprogression mv., hvilket kræver en høj grad af autonomi til selv at indholdsbestemme, tilrettelægge og organisere uddannelsesforløb, evaluering og opfølgning. 8 Ledelse

9 Hvad der tidligere lå fast gennem centrale fagbekendtgørelser og prøvebestemmelser og kunne administreres og planlægges lokalt ud fra logikken fag lærer undervisning eksamen, er nu blevet et spørgsmål om fagligt samspil team læringsformer kompetencer. Dorthe Pedersen Frem for at udskifte et regelsystem med et andet eller at afbureaukratisere er der snarere tale om flere nye lag af styring, som øger den interne differentiering og kompleksitet i den offentlige sektor (Pedersen, 2008). Set i det perspektiv kan både struktur- og gymnasiereformen ses som en form for kontekststyring, hvorigennem der sker en formning af rammer, forventninger, gensidige forpligtelser, evaluering og måling, samtidig med at styringen søger at forlænge eller overskride sig selv ved at forvente opbygning af organisatorisk og ledelsesmæssig kapacitet i den lokale, bæredygtige organisation (skole). Den selvejende institution, i dette tilfælde gymnasieskolen, pålægges friheden til at beskrive sig selv på nye måder og udvikle ny praksis, samtidig med at den forpligtes til evaluering og refleksiv selvkontrol. Skoleledelse handler om oversættelse og meningsskabelse Sammenlignet med den tidligere hierarkiske eller fagbureaukratiske styring er der her tale om en ny postbureaukratisk styring og organisering, som indebærer en radikal form for frihed til offentlige organisationer og ledelser. Den lokale organisation afkræves eller forventes at udvikle en strategi for prioritering af egne mål og midler samt egen udvikling og fremtid. Administration, regelstyring, faste rutiner og planer er ikke længere nok. Som det har været påpeget i andre studier af skoleledelse under decentraliserende reformtiltag, er det et spørgsmål om, hvorvidt de hierarkiske skoler er modne til at agere i den påtvungne autonomi (Granstrøm 1996:180). Nogle skoler har valgt at tage den øgede kompleksitet på sig gennem en høj grad af involvering og udvikling af en omfattende ledelses-, team- og mødestruktur for på den måde at mægtiggøre både ledelse, administration og lærer til at påtage sig den nye autonomi og det øgede ansvar. På andre skoler har ledelsen i højere grad forsøgt at aflaste kompleksiteten for lærere (og elever) gennem lokale manualer, kompas og minilex, kombineret med centrale, administrative planløsninger og præcise uddelegeringsmekanismer, hvilket så at sige doserer og delvist skærmer lærer og team mod en måske alt for overvældende kompleksitet. Kompleksiteten og friheden til at tage et udvidet ansvar for økonomisk prioritering, sammenhængende uddannelsesforløb, flerfagligt samspil, kvalitet og opnåede kompetencer på sig oversættes og distribueres altså forskelligt internt fra skole til skole. I det følgende vil jeg præsentere tre af de reformpres, som struktur- og gymnasiereformen synes at iværksætte, hvilke mulige oversættelser de åbner for, og dernæst hvilke kimære organiseringsprincipper og ledelsesformer det har været muligt at identificere ud fra skolernes foreløbige oversættelser, lokale meningsdannelsesprocesser og selvbeskrivelser. Datagrundlaget er såvel kvantitative data fra 67 gymnasieskoler via en minisurvey, herunder indsendte notater om skolernes planlægning og ledelsespraksis, samt kvalitative data fra to landsdækkende planlægningskonferencer i form af præsentationer og referater af temadrøftelser om henholdsvis faglig planlægning, teamorganisering og ledelse 1. Hvordan bliver de aktuelle reformer oversat? Skal vi forstå spændet mellem ydre reformpres og -forventninger og lokale oversættelser og håndteringsstrategier af gymnasiets organisering og ledelse, må vi se på, hvilken forventningshorisont reformerne overordnet formulerer. 1 Data er indsamlet i sommeren For en uddybning af datagrundlag se: Pedersen, D. & Ryberg, M., 2009: Faglig planlægning, organisering og ledelse efter gymnasiereformen, rapport for Undervisningsministeriets Monsterudvalg. Undersøgelsen følges i skrivende stund op med nogle dybere casestudier, hvori udvalgte skolers oversættelsesprocesser og udfoldede praksisstrategier om teamorganisering og strategisk faglig ledelse følges og iagttages på tættere hold over en periode på cirka et år. I dette kapitel trækkes dog kun på oversigtsdata fra analysen. Se også: organiseringogledelse Ledelse 9

10 Med to næsten samtidige reformer er de almene gymnasier de seneste år blevet udsat for et omfattende reformpres. Dorthe Pedersen I udgangspunktet har strukturreformen sat spørgsmålstegn ved såvel den tidligere økonomiske rammestyring via amterne som den kollegiale ledelse ved at indføre taxameterstyring og statsligt selveje med egen beslutningsdygtig bestyrelse. På samme måde har gymnasiereformen sat spørgsmålstegn ved tidligere opfattelser af gymnasieskolens indhold, planlægnings-, organiserings- og ledelsesformer. I stedet formulerer reformen forestillinger om den ny faglighed, en tværfaglig nytænkning af almendannelsen, flerfaglige forløb, teamorganisering og nye evalueringsformer. På grund af reformernes neoliberale styringsfornuft at styre på skolernes autonomi og frihed til selv at fortolke og udvikle egne praksisformer må vi spørge åbent til de mulige pres og forventninger, som reformerne retter mod skolerne. Der er godt nok sat en ny horisont og nogle nye rammer for, hvordan vi skal udvikle de gymnasiale ungdomsuddannelser, men der er samtidig åbnet for en række konstitutive kampe om, hvordan man lokalt vil definere og genopfinde det almene gymnasium. Ledelsesvirkeligheden må altså søges i spændet mellem reformernes fortid og fremtid; i det øjebliksbillede af lokale ledelsesopfattelser, organiseringsprincipper og praksisstrategier, som kan indfanges på skolerne. Oversættelse af meningen med gymnasiet og dets ydelse Et afgørende reformpres er et øget selvbeskrivelsespres i forhold til gymnasiets ydelse, der i udgangspunktet omdefineres via gymnasiereformens nytænkning af almendannelsen og kravet om styrket faglighed via grundforløb, flerfaglige forløb, studieretninger (profilering), fagpakker samt øget krav til beskrivelse af undervisningsformer, progression, studiekompetence mv. Der er ingen tvivl om, at vi her har fat i reformens kerne og grundspørgsmål at gymnasieskolen skal formå at beskrive over for sig selv og sin omverden, hvilken viden den formidler og forløser i sin undervisning. Dernæst skal den beskrive de kompetencer, som må forventes at komme ud af det. Set i et oversættelsesperspektiv handler det om, at skolerne pålægges et nyt krav om selvbeskrivelse og selvrefleksion af deres faglige og pædagogiske profil samt egne mål og resultater. Hvad der tidligere lå fast gennem centrale fagbekendtgørelser og prøvebestemmelser og kunne administreres og planlægges lokalt ud fra logikken fag lærer undervisning eksamen, er nu blevet et spørgsmål om fagligt samspil team læringsformer kompetencer. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt og hvordan skolerne tager det nye ansvar på sig og formulerer hver deres version af grundforløb, almen studieforberedelse, studieretninger, fagpakker, studieplaner, kompetencemål osv. Ud fra et foreløbigt datagrundlag kan der konstateres store forskelle på, hvor langt man er nået i graden af selvbeskrivelse, dens indhold og form på de enkelte skoler. Målstyringen indebæ dorthe pedersen Dorthe Pedersen er lektor og ph.d. ved Center for Skoleledelse, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Hendes primære forskningsområder er: Politik og reformer Offentlig ledelse Ledelse af uddannelsesinstitutioner Arbejdsmarkedsrelationer og kollektive forhandlinger HRM-politikker. Dorthe Pedersen er desuden studievejleder på MPA-uddannelsen og vicedekan for CBS PUBLIC, underviser på en række CBS-programmer, fungerer som ekstern lektor ved andre universiteter og som foredragsholder for en række organisationer og virksomheder. 10 Ledelse

11 rer overordnet, at skolen skal kunne beskrive for eksempel kompetencer i forlængelse af en studieplan, hvilket skaber en række nye temaer for den faglige og pædagogiske ledelse, som typisk bredes ud til og foregår i et komplekst samspil mellem ledelse, team og individuelle lærere. Ledelse ud over det enkelte fag og den enkelte lærer bliver afgørende, for eksempel i form af dybere overvejelser om sammenhængen mellem forskellige studieforberedende, faglige og flerfaglige undervisningsforløb og studieprogression. Selvbeskrivelsespresset handler altså om, hvor meget og hvordan man kan udvide/ belaste den lokale planlægning og kommunikation og samtidig fremstå som handlingsduelig i forhold til reformens imperativer. Generelt forventes det, at der kan skabes interne anknytningspunkter om faglig og pædagogisk ledelse, og at der herved udfoldes et potentiale for flerfagligt samspil, profilering og forskellige former for studieprogression. Genbeskrivelsen handler med andre ord om at overskride tidligere (fag)- fagligheder og skabe ny overfaglighed, flerfaglighed og studieprogression. Potentialet ligger i skabe synergi mellem fag og udvikle studieretninger og flerfaglige forløb, hvilket alt sammen kræver nyudvikling af studieplaner og en beskrivelse af de kompetencer, som forløbene forventes at kunne realisere. Oversættelse af meningen med dokumentation og evaluering Det andet reformpres er det dokumentationspres, som følger af, at evalueringsbegrebet omdefineres eller fordobles med gymnasiereformen, idet de enkelte skoler gøres ansvarlige for selv at udforme og iværksætte omfattende og ofte komplicerede evalueringsprocedurer af kvalitet, kompetencer og resultater på både elev-, undervisnings- og skoleniveau. Selvevalueringsprocedurer og kvalitetsstyringssystemer kombineres med generelle målinger som for eksempel studentereksamenskvotienter og gennemførelsesprocenter, der direkte påvirker skolens budget via taxameter styringen eller efterfølgende følges op af politiske initiativer. Fordoblingen af evalueringsbegrebet består i, at der lægges op til flere konkurrerende evalueringsregimer om, hvad der skal anses for relevant viden om skolen, dens ydelser og resultater. Lærernes og elevernes erfaringsbaserede viden om undervisningen suppleres af forventninger om nye evalueringer og viden, der kan dokumenteres skriftligt, og hvis effekter kan påvises numerisk. Kontekstafhængig eller specifik viden udfordres således af krav om ideelt set kontekstuafhængig eller generalisérbar viden, der kan anvendes komparativt og instrumentelt (Hjort, 2008). I et oversættelsesperspektiv er dokumentationskravet i udpræget grad udtryk for styring af selvstyring i forhold til den vidensskabelse, (selv)evalueringskultur og resultatorientering, som forventes udfoldet på skoleniveau. Det understreges med al tydelighed i bekendtgørelsen om kvalitetsudvikling og resultatvurdering, der ikke fastlægger en bestemt metodik for selvevaluering og kvalitetsudvikling. I stedet opstilles nogle generelle krav om, at institutionerne skal kunne dokumentere deres kvalitetssystem over for Undervisningsministeriet, ligesom den metodik og det beskrivelsesniveau, som den enkelte skole vælger at arbejde med, skal leve op til nogle generelle hensyn: På den ene side skal systemet være sikret en solid forankring i skolens kultur, værdier og historie og dermed være praktisk anvendeligt i hverdagen ( ) På den anden side må systemet være beskrevet så uddybende, at kommende elever og kursister, arbejdsgivere og forældre samt andre eksterne interessenter kan danne sig et retvisende billede af skolen og dens kerneydelser og dermed sammenligne med tilsvarende skoler. 2 I reguleringen er der indbygget en vigtig dobbelttydighed. Skolerne har autonomi til at fastlægge deres eget evaluerings- og kvalitetsstyringssystem, men på en sådan måde, at der skabes mulighed for ekstern kommunikation og sammenligninger på tværs af skoler, hvilket igen åbner for efterfølgende politiske og økonomiske styringsinitiativer og hermed for, hvordan dokumentationen sidenhen kan anvendes. Dokumentationspresset lægger op til et nyt, internt styringshierarki mellem studieplaner, evalue ringsplaner og kvalitetsstyringssystem, som igen skaber nye koblingsmuligheder mellem undervisning og ledelse. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang dette pres imødegås, afvises eller forskydes i skolernes lokale oversættelsesprocesser. Generelt forventes det, at skolerne udvikler et kvalitetsstyringssystem og en resultatevaluering, der kan anvendes til ekstern dokumentation såvel som intern læring og faglige og ledelsesmæssige forbedringer. Igen forventes en ledelse, der gennem evaluering og selvrefleksion skaber viden med potentiale for forbedringer. Kvalitetskoncept, læringsformer og metodeudvikling skal skolerne selv udvikle, så både lokale hensyn, intern læring og eksterne dokumentationskrav bliver imødekommet. Potentialet for interne forbedringer såvel som ekstern dokumentation og benchmarking skal realiseres gennem en ny og omfattende organisatorisk opmærksomhed og strategisk selvrepræsentation via forskellige evalueringsformer på relevante temaer, resultater og målekriterier mv. Oversættelse af meningen med at samarbejde i team Det tredje reformpres handler om pres for øget samarbejde og er begrundet i reformens krav om teamorganisering i forhold til klasser, studieretninger, flerfagligt samspil, undervisningsplanlægning, administration, elevkommunikation, pædagogisk udvikling mv. Med reformen stilles der en række nye forventninger til lærerrollen, som overordnet peger væk fra den klassiske privatpraktiserende lærer med fokus på faget. I stedet peges der i retning 2 Undervisningsministeriet, 2006a: Vejledning til bekendtgørelse nr. 23 af om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser. Ledelse 11

12 af teamlæreren med ansvar for hele uddannelsesforløb og elevers læring og kompetenceudvikling. Lærerne forventes med reformen i højere grad at indgå i tværgående team, der skal arbejde ud fra fælles kompetencemål, udviklet på tværs af fag og ved hjælp af nye læringsformer og metoder. Reformen iværksætter herved et omfattende pres i retning af en intern omorganisering, øget samarbejde og nye former for arbejdstilrettelæggelse. Set i et oversættelsesperspektiv er der tale om et tilbud til lærerne om helt nye former for autonomi og organisatorisk ansvar. Hvor den privatpraktiserende lærer primært var ansvarlig for sit eget fag, fagplanlægning, undervisning og udprøvning ud fra fagbekendtgørelse og karakterbekendtgørelse, gøres teamlæreren til sparringspartner og holdspiller. Den nye type lærer får ansvar for både overfaglighed og flerfaglighed, studieplaner og kompetencemål, blandt andet ved at indgå i et fornuftigt teamsamarbejde med sine kolleger og her påtage sig opgaver, lige fra tværgående undervisningsplanlægning, elevkommunikation og pædagogisk udvikling til evaluering, kvalitetssikring og administration mv. Lærerens suverænitet og professionsidentitet udfordres af et organisatorisk og ledelsesmæssigt rationale, hvori det er roller som sparringspartner, medleder, spillende træner m.m., der kommunikeres frem. Igen er der tale om en ledelse på potentialer, forstået som skabelse af en ny eller udvidet organisations- og helhedsforståelse blandt kollegerne, der både skaber større offentlighed (åbner døren til klasselokalet), tværfaglig involvering og et nyt organisatorisk ansvar. Potentialet ligger i udfoldelsen af den enkelte lærers dispositioner, engagement og udvikling, som får større konsekvenser for organisationen og målet om et bedre og mere sammenhængende uddannelsesforløb. Paradoksalt nok får det ofte lærerne til at føle, at deres indflydelse på undervisningen er under pres. De undersøgte skoler peger da også på, at det i praksis opleves som en stor omstilling at udvide lærerens ansvar for fag til også at rumme den samlede uddannelse og progressionen. Tilbud om nye opgaver og projekter, som lærerne skal knytte an til i team samarbejdet, opleves i mange tilfælde som overvældende og i værste fald direkte irrelevante i forhold til lærernes opfattelse af, hvordan faglig og pædagogisk planlægning og udvikling bør organiseres. Fra fagbureaukrati mod ledelse på potentialer De tre reformpres indebærer tilsammen et pres for mere ledelse i gymnasieskolen. De markante reformkrav til skolernes selvbeskrivelse og målstyring, evaluering og kvalitetsudvikling, teamorganisering og nye lærerroller betyder, at stort set alle forhold omkring gymnasiets ydelse, planlægning og organisering tematiseres som ledelse. Med de aktuelle reformer forventes både et strategisk, fagligt og pædagogisk lederskab, som kan udfolde og realisere visionerne i reformen og samtidig skabe fælles beslutningspræmisser mellem ledelse, team og lærere i den daglige iværksættelse heraf. Ledelseskravet kan tolkes som værende både strukturelt, konceptuelt og processuelt. Fagbureaukratiets kombination af kollegakultur og regelstyring, bureaukrati og inspektion/opsyn afløses tendentielt af et strategisk og tværgående pædagogisk lederskab med fokus på mål, resultat og kvalitet, team, supervisions- og netværksledelse, hvilket stiller helt nye krav til en flerhed af lederroller (herunder nye lærerroller), helt nye ledelsestemaer og processer og i det hele taget omfanget af ledelsesressourcer på skolerne. Det lokale ledelsesrum på skolerne skabes primært gennem selvskabelse eller selvkonstitution og dermed også en fortsat konstitutionskamp om selve rummet (Pedersen, 2004). Det vil sige, at de lokale oversættelsesprocesser handler om: hvilke enheder der skabes ledelse om: skolen, uddannelsen, faggruppen, teamet, projektet etc. ledelsesgrundlag: værdier, mål, planinformation, fortolkninger af regler og standarder, evalueringer, indsatsområder mv. udviklingen og karakteren af de lokale ledelsesrelationer og -roller. Ud over de formelle ledelsespositioner som for eksempel bestyrelse, rektor, vice rektor og uddannelsesleders formelle beføjelser, handler det nye strategiske, faglige og pædagogiske lederskab i høj grad om, hvordan der lokalt kan skabes professionel ledelsesautoritet og magt til at udvikle strategi og mål, evaluere og skabe viden, udvikle (fler)fagligt samspil, teamsamarbejde og projekter, som bliver kollektivt bindende for henholdsvis ledelse, team og individuelle lærere. Ud fra skolernes kvalitative selvbeskrivelser fremgår det tydeligt, at der på de enkelte gymnasier arbejdes med at udvikle lokale ledelsesformer på det strukturelle plan med nye lederpositioner, mødefora og kommunikationsplatforme. Men det gælder også på det processuelle plan, der handler om at skabe nye samarbejdsrelationer og roller i form af større med- og selvledelse i team og hos individuelle lærere. Tre arketypiske ledelsesformer Skolens overordnede strategier og planer, mødevirksomhed og dialogprocesser samt den enkelte lærers engagement udpeges som vigtige elementer i den lokale ledelse og koordination. Forenklet kan man sige, at der tegner sig tre arketypiske ledelsesformer og organiseringsprincipper, når det gælder den måde, hvorpå gymnasierne har grebet reformerne og oversættelserne af disse an: 1. Den planlæggende, kollegiale ledelse 2. Den dialogbaserede ledelse 3. Den formaliserede, strategiske ledelse. Den planlæggende, kollegiale ledelse Den første model kan betegnes som den planlæggende, kollegiale ledelse. Fokus er her på central og formaliseret styring fra den administrative ledelse via tidlig planlægning, detailstyring og klare krav til team og lærere om studieplaner og undervisningsplanlægning. Det kræver stor skriftlighed i form af for eksempel årsplan, fælles studieplaner, studiebog, minilex samt præcise manualer og funktionsbeskrivelser. Skolen opfattes her fortsat som et kollegium, og man viderefører i en vis udstrækning det traditionelle gymnasiums struktur, hvor pædagogisk råd og den individuelle lærer spiller en hovedrolle. Den formelle ledelses rolle bliver at oversætte reformens krav 12 Ledelse

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole

Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med visioner for fremtidens folkeskole søges! Hjælp med at spotte Danmarks

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium

Stillings- og personprofil. Rektor. Sct. Knuds Gymnasium Stillings- og personprofil Rektor Sct. Knuds Gymnasium November 2012 Opdragsgiver Sct. Knuds Gymnasium Adresse Læssøegade 154 5230 Odense M Telefon: 63 11 56 60 www.sctknud-gym.dk Stilling Refererer til

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelse i paradoksernes paradis

Ledelse i paradoksernes paradis Ledelse i paradoksernes paradis Dorthe Pedersen Ledernes Dag 2008 Workshop1.6. Hvad vil jeg tale om? Styringspolitik i aktuelle reformer Konsekvenser for ledelse Scenarier for styring og ledelse Hvad skal

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune

VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Kursuskatalog 2012/13

Kursuskatalog 2012/13 Kursuskatalog 2012/13 Ledelse - organisation - samarbejde Gymnasieskolernes Lederforening Indhold Kursus for nye rektorer og vicerektorer... 4 Lyst til ledelse... 5 Realisering af strategien kursus for

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere