Videreuddannelse hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videreuddannelse hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Videreuddannelse hvorfor og hvordan? En undersøgelse af potentielle installatørstuderendes overvejelser vedr. e-understøttet uddannelse ELYK Rapport 3 Udarbejdet af Janne Gleerup, Tine Jensen, Kevin Mogensen

2 Gleerup, Jensen, Mogensen 2010 Roskilde Udgivet af Erhvervsskolernes Forlag ISBN EAN Link til e-udgave:

3 Forord ELYK: E-Læring, Yderområder og Klyngedannelse Hermed præsenteres forskningsrapport nr. 3 i ELYK-projektet. Rapporten er den første af flere rapporter fra forskningsprogrammet FOU 4. Dette program skal udvikle nye e- læringskoncepter for praksisnær kompetenceudvikling, korte erhvervsrettede kurser og formaliseret efteruddannelse. Nærværende rapport belyser motiver og overvejelser for potentielle studerende vedr. beslutningsprocessen om opstart på uddannelsen til EL-installatør. ELYK er et treårigt projekt støttet af EU's strukturfondsmidler. Projektet skal forske i og udvikle nye former for E-læringsbaseret kompetenceudvikling på små og mellemstore virksomheder i udkantsområderne i region Sjælland og region Syddanmark. Projektpartnerne er University College Sjælland (projektleder), University College Syd, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Projektet afsluttes 1. marts Læs mere på Projektleder Karsten Gynther Forsknings og Udviklingsafdelingen University College Sjælland

4 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens baggrund, formål og indhold 5 2. Undersøgelsesrammen og analysens temaer 6 3. Resultater af interview Motivationsmønstret Variationer Kendskab til CELF s uddannelsestilbud Variationer Til eller fravalg af efteruddannelse? E-læringsdimensionerne i uddannelsen E-dimensioner og fleksibilitet E-dimensioner og læringsudbyttet E-dimensioner og det sociale aspekt Tidligere erfaringer med E-understøttet uddannelse Egne digitale mønstre Rammerne omkring studiet Biografiske forhold Geografi Økonomi Arbejdssituationen Konklusion Anbefalinger 15 Bilag A Spørgeguide 16

5 1. Undersøgelsens baggrund, formål og indhold Nærværende notat sammenfatter resultatet af en mindre telefoninterviewundersøgelse, hvor potentielle studerende på installatøruddannelsen er blevet interviewet om deres motiver og overvejelser, knyttet til beslutningsprocessen vedr. videreuddannelse. Baggrunden for undersøgelsen er, at CELF ønsker at øge rekrutteringen til installatøruddannelsen og i den forbindelse overvejer at justere på uddannelsens tilrettelæggelse. Indhøstet viden kan endvidere tages med i betragtning i forbindelse med udvikling af automationsteknologuddannelsen. CELF vurderer selv, at den helt centrale motivationskilde til videreuddannelse er opnåelse af autorisation, med henblik på opstart af egen virksomhed. Hertil kommer en vurdering om, at en omlægning til 100 % fjernundervisning vil svække betingelserne for kvalitetssikring af de studerende læreproces ligesom der kan være fare for at svage studerende ikke fastholdes. Fokus i undersøgelsen rettes efter aftale med CELF, mod følgende temaer; Respondenternes motivation for videreuddannelse og baggrund for at orientere sig mod CELF s tilbud Respondenternes indstilling til uddannelsens e-dimensioner, herunder tematiseret forhold til: Fleksibilitetsaspektet, balance mellem tilstedeværelses- og fjernundervisning, læringsudbytte, de sociale dimensioner. Respondenternes forudsætninger for gennemførelse af e-understøttet uddannelse, herunder tematiseret i forhold til: Tidligere erfaringer med e-understøttet uddannelse, vurderinger af egne forudsætninger for IT understøttet undervisning, egne mønstre for anvendelse af digitale medier i fritids- og arbejdsliv. Rammebetingelsers indflydelse på til- eller fravalg af videreuddannelse, herunder tematiseret i forhold til: Biografiske/familiemæssige forholds betydning Geografiske forholds betydning Økonomiske forholds betydning Beskæftigelsesmæssige/arbejdsmæssige forholds betydning - balance mellem arbejde og studieaktivitet, m.v. 1. Undersøgelsens baggrund, formål og indhold 5/17

6 2. Undersøgelsesrammen og analysens temaer Der er gennemført telefoninterview med 14 elektrikere, rekrutteret på baggrund af deres tidligere henvendelse til CELF angående videregående studier. Interview er gennemført på baggrund af en tematisk struktureret spørgeguide (jf. bilag 1, nederst i notatet). Alle interviews er gennemført af Tine Jensen, Kevin Mogensen og Janne Gleerup, og er gemt som lydfiler og varer fra 7 20 minutter. Respondenterne er anonymiserede i fremstillingen. Da antallet af respondenter er begrænset, er det ikke meningsfuldt at gøre undersøgelsens resultater kvantitativt op. Udsnittet har ingen statistisk repræsentativitet i videnskabelig forstand. Det ville ikke være muligt at opnå med en så lille skare af mulige respondenter, og derfor har undersøgelsens fokus været at afdække de grunde, som respondenterne har for at søge uddannelsen på CELF eller ej. Ud fra de foretagne interview er det muligt at identificere nogle gennemgående mønstre i respondenternes udsagn som går på tværs af deres forskelligheder i arbejdsmæssig, biografisk og interessemæssig henseende. I lyset heraf er undersøgelsens resultater fremstillet således, at der indenfor hvert af temaerne først præsenteres nogle fremherskende tendenser, hvorefter der angives nogle variationer. Herved er det ambitionen at få flest mulige informationer viderebragt til CELF. Notatet afsluttet med en opsamling af de vigtigste pointer samt et par anbefalinger som CELF kan tage med sig i videre diskussioner om uddannelsestilbuddets tilrettelæggelse. 2. Undersøgelsesrammen og analysens temaer 6/17

7 3. Resultater af interview I det følgende vil interviewresultaterne blive gennemgået ud fra de spørgsmål, som CELF har interesse for. 3.1 Motivationsmønstret Undersøgelsen bekræfter, at respondenterne ønsker efteruddannelse pga. autorisationen, dvs. for at åbne mulighed for at blive selvstændig. Det er dog langt fra den eneste begrundelse der angives. Også den faglige udvikling spiller en rolle i flere respondenters begrundelser. Det fremføres f.eks. at uddannelsen giver mulighed for opdatering i relation til ny teknologi, udvikling i lovkrav m.v. Endvidere fremhæves ofte ønsket om større variation i arbejdsopgaver, samt forfremmelsesmuligheder på arbejdspladsen. Kombinationen af ønsket om udvidede karrieremuligheder og faglig udvikling er således det gennemgående mønster i respondenternes overvejelser. Hertil kommer et mindre klart - men dog identificerbart mønster hvor motivation knytter sig til beskæftigelsesmæssige opbrud samt usikkerhed om fremtidige jobmuligheder pga. finanskrisen Variationer Enkelte respondenter henviser til muligheder for hhv. et mere vellønnet job/lederjobs, samt behovet for at få dokumenteret realkompetencer udviklet gennem arbejdserfaringer, f.eks. ifbm. jobskifteønsker. For en fremstod det som det naturlige skridt videre. En enkelt henviser til at det var arbejdsgiverens ønske at respondenten tog installatøruddannelsen. Fjernundervisningselementet blev her betragtet positivt af arbejdsgiveren som en mulighed for at fastholde og uddanne medarbejderen på en og samme tid. En enkelt af respondenterne valgte uddannelsen på CELF og blev færdig i sommeren En anden har gennemført uddannelsen på Fyn. 3.2 Kendskab til CELF s uddannelsestilbud Hvad angår spørgsmålet om, hvordan respondenterne fik kendskab til CELF, er det generelle mønster, at de har søgt viden på internettet. Informationssøgningen over nettet er foregået uproblematisk og respondenterne opfatter nettet som et naturligt sted at orientere sig. Det som generelt tiltrak respondenterne til uddannelsestilbuddet fra CELF var fjernundervisningselementerne. En mindre gruppe blev orienteret via arbejdspladsen/kollegaer Variationer Enkelte har taget lærlingeuddannelsen på Lolland Falster eller i Holbæk og kender derfor CELF i forvejen. Nogle fremhæver at studievejledningen på CELF har hjulpet dem med vigtige oplysninger om f.eks. SU forhold o.lign. En enkelt er i tvivl om, hvorvidt 3. Resultater af interview 7/17

8 han måske fik kendskab til uddannelsen på en fagmesse eller via en bod på Langelandsfestivalen. Dette kan give inspiration til overvejelser om, hvorvidt CELF skal tænke i sådanne baner for oplysning om uddannelsen. 3.3 Til eller fravalg af efteruddannelse? Kun en enkelt af respondenterne valgte at læse installatøruddannelsen på CELF og blev færdig i sommer. Når respondenterne forklarer, hvorfor de ikke valgte at videreuddanne sig, er de umiddelbare gennemgående begrundelser: økonomi, geografi og problemer med tilstedeværelseskrav ift. arbejde (uddybes nedenfor). Flere angiver ifbm. med refleksioner over fravalget af videreuddannelse, at de fortryder, at de ikke læste videre, dengang de var i gang. Det er vanskeligt at vende tilbage til studievilkårene, når man har etableret sig med hus og familie. Dette peger på, at der måske kan gøres en styrket indsats for at inspirere lærlinge til at overveje videre studier i umiddelbar forlængelse af svendeprøven. 3.4 E-læringsdimensionerne i uddannelsen Hvad angår fremherskende mønstre i respondenternes syn på e-dimensionerne i uddannelsen gælder det for det første, at stort set alle respondenter betragter e- dimensionerne som et afgørende positivt og attraktivt aspekt ved uddannelsens tilrettelæggelse, og mulighederne for fjernundervisning fremhæves gennemgående som årsag til, at videreuddannelse overhovedet blev overvejet. For det andet gælder det generelt at anvendelse af flere forskellige digitale løsninger ikke har afskrækkende betydning for respondenternes indstilling til uddannelsen. Det anføres typisk at anvendelse af digitale medier må forventes at være en del af moderne studievilkår. For det tredje er det imidlertid også et gennemgående mønster at respondenterne ikke oplever, at e-dimensionerne i tilstrækkelig grad afhjælper problemerne knyttet til tilstedeværelseskravet som er en central barriere for det helt store flertal. En af respondenterne har gennemført installatøruddannelsen og beskriver sine erfaringer med e-dimensionerne. Respondenten oplevede, at en del tekniske problemer stod i vejen for velfungerede e-læring. Han beskriver f.eks. hvordan integration af medstuderende tilkoblet klasserums-undervisningen via web cam ikke fungerede. Man kunne ikke høre hinanden, og den manglende kollektive dynamik gjorde, at situationen blev kunstig og opbrudt. Konsekvensen blev, at folk ophørte med at koble på pr distance og i stedet mødte fysisk op. Han har bemærket at beskrivelsen af uddannelsens e-dimensioner er blevet modificeret siden dengang han selv søgte ind, og han finder, at beskrivelsen matcher bedre med realiteterne nu. 3. Resultater af interview 8/17

9 3.4.1 E-dimensioner og fleksibilitet Respondenterne ser generelt e-dimensionerne som noget, der giver fleksibilitet, især i det omfang det aflaster fremmødekravet og begrænser tidsforbruget ift. transport, gruppemøder m.v. Hertil kommer, at man selv kan tilrettelægge hvornår og hvordan man vil studere, hvilket er en attraktiv fleksibilitet. Enkelte peger på, at der i arbejdet er tidslommer, hvor man udmærket og med ledelsens anerkendelse kan studere, hvis undervisningen er e-organiseret. Det gælder primært ansatte i større virksomheder. Andre fremhæver fleksibilitetens fordele ift. at studere i fritiden: Jeg ville arbejde efter fyraften og i weekenderne E-dimensioner og læringsudbyttet Det er gennemgående at respondenterne ikke umiddelbart vurderer, at læringsudbyttet forringes af, at undervisningen er delvist digitalt formidlet. Dog gælder det samtidig at respondenterne alligevel gør sig overvejelser herom og i den forbindelse fremhæver en række forhold. Flere udtrykker eksempelvis usikkerhed overfor en 100 % e-baseret fjernundervisningsmodel i relation til vilkår for kvalitetssikring af læreprocesserne. Som en respondent forklarer: lærerne kan miste fornemmelsen for, hvor meget de studerende egentlig har fattet. En anden argumenterer, at en uddannelsesstruktur hvor de studerende aldrig får hands on kan medføre, at bestemte sider af det man skal lære går tabt, uden at nogen opdager det. Bekymringen for at en 100 % e-løsning kan svække vilkårene for at vurdere de studerende standpunktet begrundes med henvisning til, at det er alvorlige sager der skal læres: Det skal ikke være muligt at komme for let til det. En anden bekymring går på, at en ren net-baseret uddannelse måske ikke blot kan føre til en devaluering af kvalitetsniveauet/kvalitetssikringen, men også skade uddannelsens omdømme. De fleste respondenter taler sig frem til, at en vis grad af fysisk fremmøde er kvalitetssikrende, idet kontakten til lærerne herved bliver fastholdt og får digital kommunikation til at fungere på baggrund af den sociale og fysiske undervisning. De samme overvejelser gælder etableringen af kontakten til medstuderende, som man eventuelt skal arbejde sammen med i grupper, formidlet gennem netkommunikation. Du kan få meget information på det [internet] men der er noget sparring mellem læreren og mellem at forstå det helt nøjagtig. Jeg tror, at det er meget med indenfor min branche, at det er lidt med at kaste nogle emner op en gang imellem og så forstå dem og snakke dem igennem. Det tror jeg, det ville jeg have det bedst med, tror jeg. End bare det at læse en tekst og så aflevere en opgave ud fra den tekst der, men hvor du får en dialog og du får en opgave ud af det. Jeg tror ikke, at man kan lave hele 3. Resultater af interview 9/17

10 uddannelsen til e-læring. En læsegruppe, eller at man mødes x antal dage om året i weekender for eksempel E-dimensioner og det sociale aspekt Gennemgående vurderer respondenterne, at det sociale fællesskab i studiemiljøet kan være godt for mange, men at det sociale aspekt ikke er afgørende for netop deres motivation for viderestudier eller viljestyrke til gennemførelse. Der argumenteres typisk ud fra, at de er voksne nu og derfor ikke har samme sociale behov som tidligere. Der er nok lidt, der glipper der, med klassekammerater og med det sociale samvær, men jeg tror ikke, jeg har noget problem med at undvære det. Lærerne kan jeg kontakte på , og i yderste nød kan man vel også ringe. Endvidere forklares det, at motivationen for at studere er mere gennemtænkt nu, end da respondenterne var unge Variationer I forlængelse af det gennemgående synspunkt om, at det sociale aspekt ikke har nævneværdig betydning, giver en række respondenter sig imidlertid til at reflektere over det sociales betydning i en vidtgående e-organiseret uddannelsesstruktur. Nogle anfører, at de sociale dimensioner ofte undervurderes og at det er vigtigt at have en god kontakt med undervisere, ligesom studiegrupper kan være udbytterige i læreprocessen. En forklarer, at han ville savne det sociale omkring opgaveløsningen i og med, at fjernundervisning kan gøre det mere vanskeligt, at få hjælp hvis man er fucked. Nogle henviser til, at kollegaer kan gøre det ud for erstatning af studiekammerater. En respondent forestiller sig at tilstedeværelseskravet vil holde ham fast på arbejdsindsatsen: Når man er der, bruger man AL sin tid på det, men når man kommer hjem er der måske andre ting man lige skal have gjort. Derfor kan det være svært at koncentrere sig måske. Bemærkningen falder i sammenhæng med overvejelser om fordele og ulemper ved tilstedeværelseskravet og skolehjemmet som tilbud. En respondent fremhæver, at en ren net-baseret løsning måske ville kræve lidt mere tid: Hvis det skulle være et fuldt fjernstudie, skulle man nok tage det over tre år i stedet for de to, det tager nu, fordi man ikke kunne arbejde sammen med andre. En respondent foreslår, at der i tillæg til netbaseret gruppekommunikation kan etableres geografisk organiserede studiegrupper, så der åbnes mulighed for andre former for fysisk kontakt undervejs i uddannelsesforløbet. 3. Resultater af interview 10/17

11 3.4.4 Tidligere erfaringer med E-understøttet uddannelse Respondenterne har forskellige erfaringer hvad angår e-understøttet uddannelse. De som har erfaringer beskriver overvejende disse i positive termer. Bortset herfra tegner der sig ikke entydige mønstre i relation til dette emne Variationer Blandt respondenter med e-læringserfaringer fremhæves særligt de interaktive dynamikker og mulighed for dialog med underviser og/eller medstuderende. De såkaldte trial and error metoder (hvor det indlærte testes løbende gennem opgaver), opfattes positivt. Omvendt udtrykkes kritik af tilbud som i realiteten: bare er som et PowerPoint slideshow lagt på nettet Disse ikke-interaktive metoder beskrives som kedelige og engagerer ikke. En af respondenterne havde positive erfaringer med Flex-undervisning fra et HF kursus i matematik, der benyttede sig af en platform/teknologi, der hedder FRONTER. Kurset var opbygget således at kursisterne kunne logge ind på en hjemmeside, og løse de læreropgaver, der ugentligt blev up-loaded her til. Det var et meget praktisk og fleksibelt koncept, og kursisterne havde samtidigt muligheden for at få hjælp en gang om ugen ved at møde op på kursusstedet Egne digitale mønstre Det er et gennemgående mønster at respondenterne i kraft af faget er fortrolige med digitale medier som dagligt anvendes i arbejdet. Ud over at nogle programmerer og arbejder med tekstbehandling, regneark, Photoshop o.l. i deres fritid, anvender alle internettet, nogle benytter Facebook og et mindre antal bruger Twitter o.lign. Adspurgt ser de fleste positivt på, at uddannelsen benytter sig af sociale medier, uanset om de selv er aktive brugere af dem. Hvis det understøtter uddannelsen, er de villige til at bruge de medier der nu vælges. Som en respondent siger: Det er jo altid godt at have sådan en vifte af muligheder som kan passe til forskellige mennesker. Variationer En af respondenterne fortæller at han ejer flere computere både stationære og bærbare der er sat op med forskellige styresystemer og brugerplatforme som fx Linux og Windows. Han leger lidt med programmering og synes at open source er dejlig dejlig gratis. 3. Resultater af interview 11/17

12 3.5 Rammerne omkring studiet Biografiske forhold Langt de fleste respondenter er relativt etablerede, flertallet i fast forhold, nogle med børn og hus. Dette har afgørende betydning for deres overvejelser knyttet til videre studier. Her er især tilstedeværelseskravet en barriere omend enkelte anfører at midlertidigt fravær kunne lade sig gøre, hvis det var nødvendigt. De fleste finder imidlertid længerevarende ophold på skolehjem, uforeneligt med familieforpligtelserne. En respondent bor i eget hus i Midtjylland og har på grund af individuelle forhold skiftet retning i arbejdslivet og kører nu taxa. Ellers er det generelle billede at respondenterne arbejder som elektrikere Geografi At uddannelsen ligger i Nykøbing beskrives af flere som et problem idet der er meget lang transporttid som er uforeneligt med familielivet, f.eks. if. at hente og bringe børn i institutioner indenfor åbningstiderne. Her hjælper e-dimensionerne ikke nok, da perioden med tilstedeværelseskrav giver for store vanskeligheder. Som en respondent bosiddende i Hillerød siger: Når man alligevel skal køre helt til Lolland Falster i 6 uger, kan jeg ligeså godt tage uddannelsen i Lyngby (hvor der er almindelig tilstedeværelsesundervisnng red.). Hvis man skal tage en uddannelse og det er fjernstudie og man har de ti uger, og hvis du arbejder i grupper og du så skal køre frem og tilbage til hinanden, så går det meste af tiden op i transport Økonomi Økonomi er en gennemgående og negativ faktor i alle respondenters overvejelserne om videre studier. Udsigten til at skifte fra en årsindkomst på kr. til SU er skræmmende og for fleres vedkommende helt umulig. Enkelte ser positivt på muligheden for at bo på skolehjem. Det gælder især de respondenter som ville forsøge at kombinere uddannelse og arbejde. Udsigten til kortere intervaller for skolehjemsophold ville øge interessen for at vælge skolehjemmet til. F.eks. hvis opholdene var afgrænsede til små forløb af 3-4 dages varighed. Et par respondenter angiver, at de kunne få deres arbejdsgiver til at betale, men ikke med et så omfattende tilstedeværelseskrav, som kræves aktuelt. Firmaet ville ikke betale for uddannelsen, da man skulle være for længe væk fra arbejdspladsen. De respondenter som tager udgangspunkt i at studere på SU, finder prisen på skolehjemmet alt for høj og opfatter det ikke som en reel mulighed. 3. Resultater af interview 12/17

13 En enkelt respondent har mere overordnede uddannelsespolitiske overvejelser om, at det ville være godt, hvis man i løbet af sit arbejdsliv kunne optjene dagpenge, som var øremærket til videreuddannelse, således at man var økonomisk sikret med minimum dagpengesats. Det ville være lettere at få til at hænge sammen med de økonomiske forpligtelser, der hører til et familieliv Arbejdssituationen Helt gennemgående er det svært for respondenterne at forene studier med arbejde. Arbejdspladsen kan kun i meget begrænset omfang leve med, at medarbejderen bliver længerevarende ufleksibel pga. studier. Enkelte, ansat i større virksomheder, oplever, at der er en personalepolitisk opbakning til at studere i arbejdstiden i afgrænsede tidslommer. Ansatte i mindre virksomheder identificerer især problematikken om fravær, hvorfor e-dimensionerne her fremhæves som tiltrækkende element fordi: Det er svært at overbevise sin arbejdsgiver om, at man skal så meget væk på skole. Hvis du skal have arbejde ved siden af, er det begrænset, hvor meget du kan være på stedet. Her stiller tilstedeværelseskravet sig i vejen for at vælge CELF. Enkelte har overvejelser om, at studie og arbejde kan integreres på deltidsbasis, men det er uklart for dem, hvordan en sådan struktur kan se ud. Ønske om ombrydning af tilstedeværelseskravet Stort set alle respondenter kunne ønske sig et uddannelsestilbud der kunne forenes med arbejde. En peger på at f.eks. HD/diplom studier kan læses ved siden af arbejdet, hvad der er stærkt motiverende. I forlængelse heraf vurderer flertallet, at det ville have stærk positiv betydning, hvis tilstedeværelseskravet blev omstruktureret til eksempelvis forlængede weekendseminarer eller andre former for tilrettelæggelse baseret på flere kortvarige forløb. Som en respondent klart siger: Så havde de helt sikkert fået en tilmelding fra mig. Det forekommer ikke, at familieforhold virker negativt ind ift. fravær fra hjemmet, hvis der er tale om kortere tilstedeværelsesforløb. Der er også forslag til en omprioritering af fremmødekravet, som måske kunne passes bedre ind i et arbejdsliv: Jeg kunne godt forestille mig, at arbejdsgiveren kunne have en interesse i, at man havde 2 uger ude og 4 uger hjemme, så man kunne arbejde hjemme med e-læring, hjemmeprojekter, og så kunne man komme ned og bo og arbejde på skolen intenst ikke kun 8 timer men 10, 12, 14 timer. Samlet set forekommer det således at indsatser rettet mod fleksibilisering af fremmødekravet kan øge rekrutteringen i målgruppen af elektrikere i arbejde. 3. Resultater af interview 13/17

14 4. Konklusion På baggrund af de foretagne interview konkluderes det, at: Respondenterne er overvejende veletablerede voksne mennesker, som ønsker videreuddannelse som en karrieremulighed, eller at få papir på det, man kan i forbindelse med aktuel eller kommende ledighed. Hertil kommer udsigten til mere fagligt udfordrende arbejdsopgaver samt mulighederne for at blive selvstændig. Respondenterne har overvejende fundet frem til CELF via internettet en enkelt mener som nævnt, at have set en stand på Langelandsfestival eller en messe. Nettet må således anses for at være den væsentligste markedsføringskanal p.t. Selvom de færreste af respondenterne vurderer, at en ren net-baseret løsning er realistisk ser alle respondenter grundlæggende meget positivt på e-dimensionerne i uddannelsens tilrettelæggelse. Alle føler sig fortrolige med digitale medier og ser fleksibilitetsgevinster heri. For langt de flestes vedkommende er fremmødekravet den mest afskrækkende faktor. Dels fordi det er vanskeligt foreneligt med et familieliv, men især fordi det er vanskeligt at kombinere uddannelse med arbejde. Hovedproblemet er her ikke mangel på tid som sådan, men snarere, at det kan være vanskeligt at overbevise en arbejdsgiver om, at man skal være så meget væk. Meget få arbejdsgivere er parat til at undvære deres medarbejdere i så lange perioder ad gangen, hvilket medfører, at man må opgive jobbet og gennemføre uddannelsen på SU. En sådan beslutning er vanskelig at træffe, når man har vænnet sig til en fast indkomst og tillige har familie. Derimod angiver respondenterne ikke af egen drift udgiften til skolehjem som den største forhindring i denne sammenhæng. Adspurgt om skolehjemsudgifterne er forenelige med en SU økonomi er svaret imidlertid nej. En omprioritering af uddannelsens e-læringsdel ift. fremmøde vil således ud fra undersøgelsen - sandsynligvis have gunstige effekter på rekrutteringen, idet de studerende med en større hjemmearbejdsdel kunne opnå den fleksibilitet, som de har behov for i deres arbejds- og familieliv. Behovet for at have klassekammerater er ikke stort hos respondenterne, men en vis form for faglig sparring, diskussion, gruppeopgaver og kontakt med læreren fremhæves som ønskelig. Dette kunne organiseres i form af intensive, forlængede weekender, kortere internater og studiegrupper, som organiseres ift. de studerendes geografiske bopæl f.eks. en vestsjællandsk eller københavnsk studiegruppe, som evt. kunne suppleres med kollegial sparring på arbejdspladsen. Endvidere anses mail eller telefonisk kontakt med læreren som en understøttende faktor. Flere udtrykker, at det er vanskeligt at overtale arbejdspladsen til at understøtte videreuddannelse. Et styrket samspil med arbejdsgiverne med sigte på at synliggøre gevinster ved videreuddannelse af medarbejderne kan måske være brobyggende for, at flere beskæftigede elektrikere kan videreuddanne sig. Et styrket samarbejde med arbejdsgiverne om fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen i lyset af deres betingelser og behov kan understøtte rekrutteringen. 4. Konklusion 14/17

15 5. Anbefalinger På baggrund af ovenstående konklusion anbefales det at: Overveje en styrket indsats for at inspirere lærlinge til at overveje videre studier i umiddelbar forlængelse af svendeprøven Overveje, hvordan internet kan udnyttes bedre i markedsføringen, samt overveje alternative informationskanaler for at oplyse om uddannelsen f.eks. festivaler o.lign. Overveje, hvordan et styrket samarbejde med arbejdsgiverne om fleksibel tilrettelæggelse af efteruddannelse kan fremme rekrutteringen af nye studerende på installatøruddannelsen. Overveje at udvikle videre på fjernundervisningsdelen i forhold til fremmødedelen, uden dog helt at opgive fremmøde. Set i lyset af de forskellige forslag respondenterne fremkommer med foreslås det at: Overveje muligheder for at omstrukturere uddannelsens tilstedevær til primært (forlængede) weekender med intensivt arbejde og/eller internatforløb organiseret i flere, kortere forløb. Overveje etablering af studiegrupper sammensat efter de studerendes geografiske bopæl til at kompensere afsavn i fysisk kontakt som en opprioritering af fjernundervisningselementet indebærer. Overveje, hvordan lærerkontakt kan understøttes i e-læringsperioder chatrum, telefontider etc. 5. Anbefalinger 15/17

16 5.1 Spørgeguide Tema Spørgsmål Supplerende Noter Hvorfor læse videre? Hvorfor vil du gerne læse videre? Hvorfor valgte du at henvende dig til CELF? Har du søgt ind? Nettet kollegaer venner? Jobmuligheder Faglighed Social Ja Nej Ikke endnu Hvorfra har du hørt om uddannelsen? Uddannelsestilbuddet i indhold Hvordan opleves tilbuddet fra CELF at matche eller ikke matche med dine behov? Fordele ulemper E-siden Hvordan har du det med at uddannelsen er delvist baseret på e-læring? Ift. Fleksibilitet? Fordele ulemper Har du tidligere prøvet undervisning med e- lærings elementer? Hvordan var det i givet fald? Godt dårligt Hvad tror du det har for betydning for dit læringsudbytte Betydning ift. det sociale? Er det vigtigt, at der er løbende og fysisk kontakt med medstuderende og undervisere Er det uproblematisk at køre det hele over nettet? Bruger du selv nettet meget i fritid eller arbejde Eller mobil? Andre medier? 16/17

17 Tema Spørgsmål Supplerende Noter Rammer for studiet Hvilken rolle spiller økonomi og boligforhold ift. At vælge uddannelsen til eller fra? Biografiske forhold, familie afstande bo på skolehjem Hvordan skal balancen mellem studier og arbejde være? Hvor meget arbejder de ved siden af? Intet Deltid Fuldtid 17/17

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

ucsyd.dk DEN DIGITALE LÆRERUDDANNELSE Fleksibel læreruddannelse. Online.

ucsyd.dk DEN DIGITALE LÆRERUDDANNELSE Fleksibel læreruddannelse. Online. DEN DIGITALE LÆRERUDDANNELSE Fleksibel læreruddannelse. Online. Den delvis digitale læreruddannelse i Tønder er for dig, der ønsker at forene fritid, familieliv og uddannelse. ucsyd.dk Fjernstudie. Tæt

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011) VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE LÆRINGSCENTER HOLBÆK DANSK FOLKEOPLYSNINGS SAMRÅDS MEDLEMSKONFERENCE 12. OKTOBER 2016 Læringscenter Holbæk Danmarks mindste, største campus Du ved ikke hvad det er Vi skal øge udbuddet af uddannelser Vi

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark

Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark Beskæftigelsessituationen på SOSU-området i Syddanmark - Resultater og erfaringer December 2007 - 2 - Beskæftigelsesregion Syddanmark har iværksat en analyse af beskæftigelsessituationen på SO- SU 1 -området

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation.

Generelt er der stor og positiv interesse for at Erhvervsakademi Sjælland udbyder en akademiuddannelse i EL installation. DOKUMENTATION TIL ANSØGNING OM PRÆKVALIFICERING AF AKADEMIUDDANNELSE I EL-INSTALLATION Erhvervsakademi Sjælland udbyder i dag erhvervsakademiuddannelsen til EL installatør på Campus Nykøbing Falster. Der

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Drømmepanelet 2. udgave

Drømmepanelet 2. udgave Drømmepanelet 2. udgave Totale resultater METODE Data er indsamlet i maj 2015 via et online spørgeskema. ne er rekrutteret via Userneeds panel og i alt har 400 unge gennemført undersøgelsen. Datagrundlaget

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Karrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset

Karrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Karrierevejledningen på IVA Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Forklaring på de forskellige tilgange til kompasset Forside: For jer, der enten ikke ved, hvad I vil, eller jer, der er

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Aftale mellem Norddjurs Kommune og DJURS Wind Power

Aftale mellem Norddjurs Kommune og DJURS Wind Power Aftale mellem Norddjurs Kommune og DJURS Wind Power Statusnotat pr. 15. september 2016 Resumé Aftalen omfatter levering af erhvervsudviklingsopgaver inden for energi og miljø til Norddjurs Kommune. I forbindelse

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse

EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen en attraktiv uddannelse EUX-elektrikeruddannelsen er en forholdsvis ny uddannelse, der havde sit første optag i august 2011. Dansk El-Forbund og TEKNIQ har med en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Undersøgelsen Voksnes valg af FVU

Undersøgelsen Voksnes valg af FVU Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 40 Offentligt Oktober 2009. Undersøgelsen Voksnes valg af FVU Sammenfatning af resultaterne af FVU-undersøgelsen Om undersøgelsen Lederforeningen for VUC

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8

Læs mere