Videreuddannelse hvorfor og hvordan?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videreuddannelse hvorfor og hvordan?"

Transkript

1 Videreuddannelse hvorfor og hvordan? En undersøgelse af potentielle installatørstuderendes overvejelser vedr. e-understøttet uddannelse ELYK Rapport 3 Udarbejdet af Janne Gleerup, Tine Jensen, Kevin Mogensen

2 Gleerup, Jensen, Mogensen 2010 Roskilde Udgivet af Erhvervsskolernes Forlag ISBN EAN Link til e-udgave:

3 Forord ELYK: E-Læring, Yderområder og Klyngedannelse Hermed præsenteres forskningsrapport nr. 3 i ELYK-projektet. Rapporten er den første af flere rapporter fra forskningsprogrammet FOU 4. Dette program skal udvikle nye e- læringskoncepter for praksisnær kompetenceudvikling, korte erhvervsrettede kurser og formaliseret efteruddannelse. Nærværende rapport belyser motiver og overvejelser for potentielle studerende vedr. beslutningsprocessen om opstart på uddannelsen til EL-installatør. ELYK er et treårigt projekt støttet af EU's strukturfondsmidler. Projektet skal forske i og udvikle nye former for E-læringsbaseret kompetenceudvikling på små og mellemstore virksomheder i udkantsområderne i region Sjælland og region Syddanmark. Projektpartnerne er University College Sjælland (projektleder), University College Syd, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Projektet afsluttes 1. marts Læs mere på Projektleder Karsten Gynther Forsknings og Udviklingsafdelingen University College Sjælland

4 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens baggrund, formål og indhold 5 2. Undersøgelsesrammen og analysens temaer 6 3. Resultater af interview Motivationsmønstret Variationer Kendskab til CELF s uddannelsestilbud Variationer Til eller fravalg af efteruddannelse? E-læringsdimensionerne i uddannelsen E-dimensioner og fleksibilitet E-dimensioner og læringsudbyttet E-dimensioner og det sociale aspekt Tidligere erfaringer med E-understøttet uddannelse Egne digitale mønstre Rammerne omkring studiet Biografiske forhold Geografi Økonomi Arbejdssituationen Konklusion Anbefalinger 15 Bilag A Spørgeguide 16

5 1. Undersøgelsens baggrund, formål og indhold Nærværende notat sammenfatter resultatet af en mindre telefoninterviewundersøgelse, hvor potentielle studerende på installatøruddannelsen er blevet interviewet om deres motiver og overvejelser, knyttet til beslutningsprocessen vedr. videreuddannelse. Baggrunden for undersøgelsen er, at CELF ønsker at øge rekrutteringen til installatøruddannelsen og i den forbindelse overvejer at justere på uddannelsens tilrettelæggelse. Indhøstet viden kan endvidere tages med i betragtning i forbindelse med udvikling af automationsteknologuddannelsen. CELF vurderer selv, at den helt centrale motivationskilde til videreuddannelse er opnåelse af autorisation, med henblik på opstart af egen virksomhed. Hertil kommer en vurdering om, at en omlægning til 100 % fjernundervisning vil svække betingelserne for kvalitetssikring af de studerende læreproces ligesom der kan være fare for at svage studerende ikke fastholdes. Fokus i undersøgelsen rettes efter aftale med CELF, mod følgende temaer; Respondenternes motivation for videreuddannelse og baggrund for at orientere sig mod CELF s tilbud Respondenternes indstilling til uddannelsens e-dimensioner, herunder tematiseret forhold til: Fleksibilitetsaspektet, balance mellem tilstedeværelses- og fjernundervisning, læringsudbytte, de sociale dimensioner. Respondenternes forudsætninger for gennemførelse af e-understøttet uddannelse, herunder tematiseret i forhold til: Tidligere erfaringer med e-understøttet uddannelse, vurderinger af egne forudsætninger for IT understøttet undervisning, egne mønstre for anvendelse af digitale medier i fritids- og arbejdsliv. Rammebetingelsers indflydelse på til- eller fravalg af videreuddannelse, herunder tematiseret i forhold til: Biografiske/familiemæssige forholds betydning Geografiske forholds betydning Økonomiske forholds betydning Beskæftigelsesmæssige/arbejdsmæssige forholds betydning - balance mellem arbejde og studieaktivitet, m.v. 1. Undersøgelsens baggrund, formål og indhold 5/17

6 2. Undersøgelsesrammen og analysens temaer Der er gennemført telefoninterview med 14 elektrikere, rekrutteret på baggrund af deres tidligere henvendelse til CELF angående videregående studier. Interview er gennemført på baggrund af en tematisk struktureret spørgeguide (jf. bilag 1, nederst i notatet). Alle interviews er gennemført af Tine Jensen, Kevin Mogensen og Janne Gleerup, og er gemt som lydfiler og varer fra 7 20 minutter. Respondenterne er anonymiserede i fremstillingen. Da antallet af respondenter er begrænset, er det ikke meningsfuldt at gøre undersøgelsens resultater kvantitativt op. Udsnittet har ingen statistisk repræsentativitet i videnskabelig forstand. Det ville ikke være muligt at opnå med en så lille skare af mulige respondenter, og derfor har undersøgelsens fokus været at afdække de grunde, som respondenterne har for at søge uddannelsen på CELF eller ej. Ud fra de foretagne interview er det muligt at identificere nogle gennemgående mønstre i respondenternes udsagn som går på tværs af deres forskelligheder i arbejdsmæssig, biografisk og interessemæssig henseende. I lyset heraf er undersøgelsens resultater fremstillet således, at der indenfor hvert af temaerne først præsenteres nogle fremherskende tendenser, hvorefter der angives nogle variationer. Herved er det ambitionen at få flest mulige informationer viderebragt til CELF. Notatet afsluttet med en opsamling af de vigtigste pointer samt et par anbefalinger som CELF kan tage med sig i videre diskussioner om uddannelsestilbuddets tilrettelæggelse. 2. Undersøgelsesrammen og analysens temaer 6/17

7 3. Resultater af interview I det følgende vil interviewresultaterne blive gennemgået ud fra de spørgsmål, som CELF har interesse for. 3.1 Motivationsmønstret Undersøgelsen bekræfter, at respondenterne ønsker efteruddannelse pga. autorisationen, dvs. for at åbne mulighed for at blive selvstændig. Det er dog langt fra den eneste begrundelse der angives. Også den faglige udvikling spiller en rolle i flere respondenters begrundelser. Det fremføres f.eks. at uddannelsen giver mulighed for opdatering i relation til ny teknologi, udvikling i lovkrav m.v. Endvidere fremhæves ofte ønsket om større variation i arbejdsopgaver, samt forfremmelsesmuligheder på arbejdspladsen. Kombinationen af ønsket om udvidede karrieremuligheder og faglig udvikling er således det gennemgående mønster i respondenternes overvejelser. Hertil kommer et mindre klart - men dog identificerbart mønster hvor motivation knytter sig til beskæftigelsesmæssige opbrud samt usikkerhed om fremtidige jobmuligheder pga. finanskrisen Variationer Enkelte respondenter henviser til muligheder for hhv. et mere vellønnet job/lederjobs, samt behovet for at få dokumenteret realkompetencer udviklet gennem arbejdserfaringer, f.eks. ifbm. jobskifteønsker. For en fremstod det som det naturlige skridt videre. En enkelt henviser til at det var arbejdsgiverens ønske at respondenten tog installatøruddannelsen. Fjernundervisningselementet blev her betragtet positivt af arbejdsgiveren som en mulighed for at fastholde og uddanne medarbejderen på en og samme tid. En enkelt af respondenterne valgte uddannelsen på CELF og blev færdig i sommeren En anden har gennemført uddannelsen på Fyn. 3.2 Kendskab til CELF s uddannelsestilbud Hvad angår spørgsmålet om, hvordan respondenterne fik kendskab til CELF, er det generelle mønster, at de har søgt viden på internettet. Informationssøgningen over nettet er foregået uproblematisk og respondenterne opfatter nettet som et naturligt sted at orientere sig. Det som generelt tiltrak respondenterne til uddannelsestilbuddet fra CELF var fjernundervisningselementerne. En mindre gruppe blev orienteret via arbejdspladsen/kollegaer Variationer Enkelte har taget lærlingeuddannelsen på Lolland Falster eller i Holbæk og kender derfor CELF i forvejen. Nogle fremhæver at studievejledningen på CELF har hjulpet dem med vigtige oplysninger om f.eks. SU forhold o.lign. En enkelt er i tvivl om, hvorvidt 3. Resultater af interview 7/17

8 han måske fik kendskab til uddannelsen på en fagmesse eller via en bod på Langelandsfestivalen. Dette kan give inspiration til overvejelser om, hvorvidt CELF skal tænke i sådanne baner for oplysning om uddannelsen. 3.3 Til eller fravalg af efteruddannelse? Kun en enkelt af respondenterne valgte at læse installatøruddannelsen på CELF og blev færdig i sommer. Når respondenterne forklarer, hvorfor de ikke valgte at videreuddanne sig, er de umiddelbare gennemgående begrundelser: økonomi, geografi og problemer med tilstedeværelseskrav ift. arbejde (uddybes nedenfor). Flere angiver ifbm. med refleksioner over fravalget af videreuddannelse, at de fortryder, at de ikke læste videre, dengang de var i gang. Det er vanskeligt at vende tilbage til studievilkårene, når man har etableret sig med hus og familie. Dette peger på, at der måske kan gøres en styrket indsats for at inspirere lærlinge til at overveje videre studier i umiddelbar forlængelse af svendeprøven. 3.4 E-læringsdimensionerne i uddannelsen Hvad angår fremherskende mønstre i respondenternes syn på e-dimensionerne i uddannelsen gælder det for det første, at stort set alle respondenter betragter e- dimensionerne som et afgørende positivt og attraktivt aspekt ved uddannelsens tilrettelæggelse, og mulighederne for fjernundervisning fremhæves gennemgående som årsag til, at videreuddannelse overhovedet blev overvejet. For det andet gælder det generelt at anvendelse af flere forskellige digitale løsninger ikke har afskrækkende betydning for respondenternes indstilling til uddannelsen. Det anføres typisk at anvendelse af digitale medier må forventes at være en del af moderne studievilkår. For det tredje er det imidlertid også et gennemgående mønster at respondenterne ikke oplever, at e-dimensionerne i tilstrækkelig grad afhjælper problemerne knyttet til tilstedeværelseskravet som er en central barriere for det helt store flertal. En af respondenterne har gennemført installatøruddannelsen og beskriver sine erfaringer med e-dimensionerne. Respondenten oplevede, at en del tekniske problemer stod i vejen for velfungerede e-læring. Han beskriver f.eks. hvordan integration af medstuderende tilkoblet klasserums-undervisningen via web cam ikke fungerede. Man kunne ikke høre hinanden, og den manglende kollektive dynamik gjorde, at situationen blev kunstig og opbrudt. Konsekvensen blev, at folk ophørte med at koble på pr distance og i stedet mødte fysisk op. Han har bemærket at beskrivelsen af uddannelsens e-dimensioner er blevet modificeret siden dengang han selv søgte ind, og han finder, at beskrivelsen matcher bedre med realiteterne nu. 3. Resultater af interview 8/17

9 3.4.1 E-dimensioner og fleksibilitet Respondenterne ser generelt e-dimensionerne som noget, der giver fleksibilitet, især i det omfang det aflaster fremmødekravet og begrænser tidsforbruget ift. transport, gruppemøder m.v. Hertil kommer, at man selv kan tilrettelægge hvornår og hvordan man vil studere, hvilket er en attraktiv fleksibilitet. Enkelte peger på, at der i arbejdet er tidslommer, hvor man udmærket og med ledelsens anerkendelse kan studere, hvis undervisningen er e-organiseret. Det gælder primært ansatte i større virksomheder. Andre fremhæver fleksibilitetens fordele ift. at studere i fritiden: Jeg ville arbejde efter fyraften og i weekenderne E-dimensioner og læringsudbyttet Det er gennemgående at respondenterne ikke umiddelbart vurderer, at læringsudbyttet forringes af, at undervisningen er delvist digitalt formidlet. Dog gælder det samtidig at respondenterne alligevel gør sig overvejelser herom og i den forbindelse fremhæver en række forhold. Flere udtrykker eksempelvis usikkerhed overfor en 100 % e-baseret fjernundervisningsmodel i relation til vilkår for kvalitetssikring af læreprocesserne. Som en respondent forklarer: lærerne kan miste fornemmelsen for, hvor meget de studerende egentlig har fattet. En anden argumenterer, at en uddannelsesstruktur hvor de studerende aldrig får hands on kan medføre, at bestemte sider af det man skal lære går tabt, uden at nogen opdager det. Bekymringen for at en 100 % e-løsning kan svække vilkårene for at vurdere de studerende standpunktet begrundes med henvisning til, at det er alvorlige sager der skal læres: Det skal ikke være muligt at komme for let til det. En anden bekymring går på, at en ren net-baseret uddannelse måske ikke blot kan føre til en devaluering af kvalitetsniveauet/kvalitetssikringen, men også skade uddannelsens omdømme. De fleste respondenter taler sig frem til, at en vis grad af fysisk fremmøde er kvalitetssikrende, idet kontakten til lærerne herved bliver fastholdt og får digital kommunikation til at fungere på baggrund af den sociale og fysiske undervisning. De samme overvejelser gælder etableringen af kontakten til medstuderende, som man eventuelt skal arbejde sammen med i grupper, formidlet gennem netkommunikation. Du kan få meget information på det [internet] men der er noget sparring mellem læreren og mellem at forstå det helt nøjagtig. Jeg tror, at det er meget med indenfor min branche, at det er lidt med at kaste nogle emner op en gang imellem og så forstå dem og snakke dem igennem. Det tror jeg, det ville jeg have det bedst med, tror jeg. End bare det at læse en tekst og så aflevere en opgave ud fra den tekst der, men hvor du får en dialog og du får en opgave ud af det. Jeg tror ikke, at man kan lave hele 3. Resultater af interview 9/17

10 uddannelsen til e-læring. En læsegruppe, eller at man mødes x antal dage om året i weekender for eksempel E-dimensioner og det sociale aspekt Gennemgående vurderer respondenterne, at det sociale fællesskab i studiemiljøet kan være godt for mange, men at det sociale aspekt ikke er afgørende for netop deres motivation for viderestudier eller viljestyrke til gennemførelse. Der argumenteres typisk ud fra, at de er voksne nu og derfor ikke har samme sociale behov som tidligere. Der er nok lidt, der glipper der, med klassekammerater og med det sociale samvær, men jeg tror ikke, jeg har noget problem med at undvære det. Lærerne kan jeg kontakte på , og i yderste nød kan man vel også ringe. Endvidere forklares det, at motivationen for at studere er mere gennemtænkt nu, end da respondenterne var unge Variationer I forlængelse af det gennemgående synspunkt om, at det sociale aspekt ikke har nævneværdig betydning, giver en række respondenter sig imidlertid til at reflektere over det sociales betydning i en vidtgående e-organiseret uddannelsesstruktur. Nogle anfører, at de sociale dimensioner ofte undervurderes og at det er vigtigt at have en god kontakt med undervisere, ligesom studiegrupper kan være udbytterige i læreprocessen. En forklarer, at han ville savne det sociale omkring opgaveløsningen i og med, at fjernundervisning kan gøre det mere vanskeligt, at få hjælp hvis man er fucked. Nogle henviser til, at kollegaer kan gøre det ud for erstatning af studiekammerater. En respondent forestiller sig at tilstedeværelseskravet vil holde ham fast på arbejdsindsatsen: Når man er der, bruger man AL sin tid på det, men når man kommer hjem er der måske andre ting man lige skal have gjort. Derfor kan det være svært at koncentrere sig måske. Bemærkningen falder i sammenhæng med overvejelser om fordele og ulemper ved tilstedeværelseskravet og skolehjemmet som tilbud. En respondent fremhæver, at en ren net-baseret løsning måske ville kræve lidt mere tid: Hvis det skulle være et fuldt fjernstudie, skulle man nok tage det over tre år i stedet for de to, det tager nu, fordi man ikke kunne arbejde sammen med andre. En respondent foreslår, at der i tillæg til netbaseret gruppekommunikation kan etableres geografisk organiserede studiegrupper, så der åbnes mulighed for andre former for fysisk kontakt undervejs i uddannelsesforløbet. 3. Resultater af interview 10/17

11 3.4.4 Tidligere erfaringer med E-understøttet uddannelse Respondenterne har forskellige erfaringer hvad angår e-understøttet uddannelse. De som har erfaringer beskriver overvejende disse i positive termer. Bortset herfra tegner der sig ikke entydige mønstre i relation til dette emne Variationer Blandt respondenter med e-læringserfaringer fremhæves særligt de interaktive dynamikker og mulighed for dialog med underviser og/eller medstuderende. De såkaldte trial and error metoder (hvor det indlærte testes løbende gennem opgaver), opfattes positivt. Omvendt udtrykkes kritik af tilbud som i realiteten: bare er som et PowerPoint slideshow lagt på nettet Disse ikke-interaktive metoder beskrives som kedelige og engagerer ikke. En af respondenterne havde positive erfaringer med Flex-undervisning fra et HF kursus i matematik, der benyttede sig af en platform/teknologi, der hedder FRONTER. Kurset var opbygget således at kursisterne kunne logge ind på en hjemmeside, og løse de læreropgaver, der ugentligt blev up-loaded her til. Det var et meget praktisk og fleksibelt koncept, og kursisterne havde samtidigt muligheden for at få hjælp en gang om ugen ved at møde op på kursusstedet Egne digitale mønstre Det er et gennemgående mønster at respondenterne i kraft af faget er fortrolige med digitale medier som dagligt anvendes i arbejdet. Ud over at nogle programmerer og arbejder med tekstbehandling, regneark, Photoshop o.l. i deres fritid, anvender alle internettet, nogle benytter Facebook og et mindre antal bruger Twitter o.lign. Adspurgt ser de fleste positivt på, at uddannelsen benytter sig af sociale medier, uanset om de selv er aktive brugere af dem. Hvis det understøtter uddannelsen, er de villige til at bruge de medier der nu vælges. Som en respondent siger: Det er jo altid godt at have sådan en vifte af muligheder som kan passe til forskellige mennesker. Variationer En af respondenterne fortæller at han ejer flere computere både stationære og bærbare der er sat op med forskellige styresystemer og brugerplatforme som fx Linux og Windows. Han leger lidt med programmering og synes at open source er dejlig dejlig gratis. 3. Resultater af interview 11/17

12 3.5 Rammerne omkring studiet Biografiske forhold Langt de fleste respondenter er relativt etablerede, flertallet i fast forhold, nogle med børn og hus. Dette har afgørende betydning for deres overvejelser knyttet til videre studier. Her er især tilstedeværelseskravet en barriere omend enkelte anfører at midlertidigt fravær kunne lade sig gøre, hvis det var nødvendigt. De fleste finder imidlertid længerevarende ophold på skolehjem, uforeneligt med familieforpligtelserne. En respondent bor i eget hus i Midtjylland og har på grund af individuelle forhold skiftet retning i arbejdslivet og kører nu taxa. Ellers er det generelle billede at respondenterne arbejder som elektrikere Geografi At uddannelsen ligger i Nykøbing beskrives af flere som et problem idet der er meget lang transporttid som er uforeneligt med familielivet, f.eks. if. at hente og bringe børn i institutioner indenfor åbningstiderne. Her hjælper e-dimensionerne ikke nok, da perioden med tilstedeværelseskrav giver for store vanskeligheder. Som en respondent bosiddende i Hillerød siger: Når man alligevel skal køre helt til Lolland Falster i 6 uger, kan jeg ligeså godt tage uddannelsen i Lyngby (hvor der er almindelig tilstedeværelsesundervisnng red.). Hvis man skal tage en uddannelse og det er fjernstudie og man har de ti uger, og hvis du arbejder i grupper og du så skal køre frem og tilbage til hinanden, så går det meste af tiden op i transport Økonomi Økonomi er en gennemgående og negativ faktor i alle respondenters overvejelserne om videre studier. Udsigten til at skifte fra en årsindkomst på kr. til SU er skræmmende og for fleres vedkommende helt umulig. Enkelte ser positivt på muligheden for at bo på skolehjem. Det gælder især de respondenter som ville forsøge at kombinere uddannelse og arbejde. Udsigten til kortere intervaller for skolehjemsophold ville øge interessen for at vælge skolehjemmet til. F.eks. hvis opholdene var afgrænsede til små forløb af 3-4 dages varighed. Et par respondenter angiver, at de kunne få deres arbejdsgiver til at betale, men ikke med et så omfattende tilstedeværelseskrav, som kræves aktuelt. Firmaet ville ikke betale for uddannelsen, da man skulle være for længe væk fra arbejdspladsen. De respondenter som tager udgangspunkt i at studere på SU, finder prisen på skolehjemmet alt for høj og opfatter det ikke som en reel mulighed. 3. Resultater af interview 12/17

13 En enkelt respondent har mere overordnede uddannelsespolitiske overvejelser om, at det ville være godt, hvis man i løbet af sit arbejdsliv kunne optjene dagpenge, som var øremærket til videreuddannelse, således at man var økonomisk sikret med minimum dagpengesats. Det ville være lettere at få til at hænge sammen med de økonomiske forpligtelser, der hører til et familieliv Arbejdssituationen Helt gennemgående er det svært for respondenterne at forene studier med arbejde. Arbejdspladsen kan kun i meget begrænset omfang leve med, at medarbejderen bliver længerevarende ufleksibel pga. studier. Enkelte, ansat i større virksomheder, oplever, at der er en personalepolitisk opbakning til at studere i arbejdstiden i afgrænsede tidslommer. Ansatte i mindre virksomheder identificerer især problematikken om fravær, hvorfor e-dimensionerne her fremhæves som tiltrækkende element fordi: Det er svært at overbevise sin arbejdsgiver om, at man skal så meget væk på skole. Hvis du skal have arbejde ved siden af, er det begrænset, hvor meget du kan være på stedet. Her stiller tilstedeværelseskravet sig i vejen for at vælge CELF. Enkelte har overvejelser om, at studie og arbejde kan integreres på deltidsbasis, men det er uklart for dem, hvordan en sådan struktur kan se ud. Ønske om ombrydning af tilstedeværelseskravet Stort set alle respondenter kunne ønske sig et uddannelsestilbud der kunne forenes med arbejde. En peger på at f.eks. HD/diplom studier kan læses ved siden af arbejdet, hvad der er stærkt motiverende. I forlængelse heraf vurderer flertallet, at det ville have stærk positiv betydning, hvis tilstedeværelseskravet blev omstruktureret til eksempelvis forlængede weekendseminarer eller andre former for tilrettelæggelse baseret på flere kortvarige forløb. Som en respondent klart siger: Så havde de helt sikkert fået en tilmelding fra mig. Det forekommer ikke, at familieforhold virker negativt ind ift. fravær fra hjemmet, hvis der er tale om kortere tilstedeværelsesforløb. Der er også forslag til en omprioritering af fremmødekravet, som måske kunne passes bedre ind i et arbejdsliv: Jeg kunne godt forestille mig, at arbejdsgiveren kunne have en interesse i, at man havde 2 uger ude og 4 uger hjemme, så man kunne arbejde hjemme med e-læring, hjemmeprojekter, og så kunne man komme ned og bo og arbejde på skolen intenst ikke kun 8 timer men 10, 12, 14 timer. Samlet set forekommer det således at indsatser rettet mod fleksibilisering af fremmødekravet kan øge rekrutteringen i målgruppen af elektrikere i arbejde. 3. Resultater af interview 13/17

14 4. Konklusion På baggrund af de foretagne interview konkluderes det, at: Respondenterne er overvejende veletablerede voksne mennesker, som ønsker videreuddannelse som en karrieremulighed, eller at få papir på det, man kan i forbindelse med aktuel eller kommende ledighed. Hertil kommer udsigten til mere fagligt udfordrende arbejdsopgaver samt mulighederne for at blive selvstændig. Respondenterne har overvejende fundet frem til CELF via internettet en enkelt mener som nævnt, at have set en stand på Langelandsfestival eller en messe. Nettet må således anses for at være den væsentligste markedsføringskanal p.t. Selvom de færreste af respondenterne vurderer, at en ren net-baseret løsning er realistisk ser alle respondenter grundlæggende meget positivt på e-dimensionerne i uddannelsens tilrettelæggelse. Alle føler sig fortrolige med digitale medier og ser fleksibilitetsgevinster heri. For langt de flestes vedkommende er fremmødekravet den mest afskrækkende faktor. Dels fordi det er vanskeligt foreneligt med et familieliv, men især fordi det er vanskeligt at kombinere uddannelse med arbejde. Hovedproblemet er her ikke mangel på tid som sådan, men snarere, at det kan være vanskeligt at overbevise en arbejdsgiver om, at man skal være så meget væk. Meget få arbejdsgivere er parat til at undvære deres medarbejdere i så lange perioder ad gangen, hvilket medfører, at man må opgive jobbet og gennemføre uddannelsen på SU. En sådan beslutning er vanskelig at træffe, når man har vænnet sig til en fast indkomst og tillige har familie. Derimod angiver respondenterne ikke af egen drift udgiften til skolehjem som den største forhindring i denne sammenhæng. Adspurgt om skolehjemsudgifterne er forenelige med en SU økonomi er svaret imidlertid nej. En omprioritering af uddannelsens e-læringsdel ift. fremmøde vil således ud fra undersøgelsen - sandsynligvis have gunstige effekter på rekrutteringen, idet de studerende med en større hjemmearbejdsdel kunne opnå den fleksibilitet, som de har behov for i deres arbejds- og familieliv. Behovet for at have klassekammerater er ikke stort hos respondenterne, men en vis form for faglig sparring, diskussion, gruppeopgaver og kontakt med læreren fremhæves som ønskelig. Dette kunne organiseres i form af intensive, forlængede weekender, kortere internater og studiegrupper, som organiseres ift. de studerendes geografiske bopæl f.eks. en vestsjællandsk eller københavnsk studiegruppe, som evt. kunne suppleres med kollegial sparring på arbejdspladsen. Endvidere anses mail eller telefonisk kontakt med læreren som en understøttende faktor. Flere udtrykker, at det er vanskeligt at overtale arbejdspladsen til at understøtte videreuddannelse. Et styrket samspil med arbejdsgiverne med sigte på at synliggøre gevinster ved videreuddannelse af medarbejderne kan måske være brobyggende for, at flere beskæftigede elektrikere kan videreuddanne sig. Et styrket samarbejde med arbejdsgiverne om fleksibel tilrettelæggelse af uddannelsen i lyset af deres betingelser og behov kan understøtte rekrutteringen. 4. Konklusion 14/17

15 5. Anbefalinger På baggrund af ovenstående konklusion anbefales det at: Overveje en styrket indsats for at inspirere lærlinge til at overveje videre studier i umiddelbar forlængelse af svendeprøven Overveje, hvordan internet kan udnyttes bedre i markedsføringen, samt overveje alternative informationskanaler for at oplyse om uddannelsen f.eks. festivaler o.lign. Overveje, hvordan et styrket samarbejde med arbejdsgiverne om fleksibel tilrettelæggelse af efteruddannelse kan fremme rekrutteringen af nye studerende på installatøruddannelsen. Overveje at udvikle videre på fjernundervisningsdelen i forhold til fremmødedelen, uden dog helt at opgive fremmøde. Set i lyset af de forskellige forslag respondenterne fremkommer med foreslås det at: Overveje muligheder for at omstrukturere uddannelsens tilstedevær til primært (forlængede) weekender med intensivt arbejde og/eller internatforløb organiseret i flere, kortere forløb. Overveje etablering af studiegrupper sammensat efter de studerendes geografiske bopæl til at kompensere afsavn i fysisk kontakt som en opprioritering af fjernundervisningselementet indebærer. Overveje, hvordan lærerkontakt kan understøttes i e-læringsperioder chatrum, telefontider etc. 5. Anbefalinger 15/17

16 5.1 Spørgeguide Tema Spørgsmål Supplerende Noter Hvorfor læse videre? Hvorfor vil du gerne læse videre? Hvorfor valgte du at henvende dig til CELF? Har du søgt ind? Nettet kollegaer venner? Jobmuligheder Faglighed Social Ja Nej Ikke endnu Hvorfra har du hørt om uddannelsen? Uddannelsestilbuddet i indhold Hvordan opleves tilbuddet fra CELF at matche eller ikke matche med dine behov? Fordele ulemper E-siden Hvordan har du det med at uddannelsen er delvist baseret på e-læring? Ift. Fleksibilitet? Fordele ulemper Har du tidligere prøvet undervisning med e- lærings elementer? Hvordan var det i givet fald? Godt dårligt Hvad tror du det har for betydning for dit læringsudbytte Betydning ift. det sociale? Er det vigtigt, at der er løbende og fysisk kontakt med medstuderende og undervisere Er det uproblematisk at køre det hele over nettet? Bruger du selv nettet meget i fritid eller arbejde Eller mobil? Andre medier? 16/17

17 Tema Spørgsmål Supplerende Noter Rammer for studiet Hvilken rolle spiller økonomi og boligforhold ift. At vælge uddannelsen til eller fra? Biografiske forhold, familie afstande bo på skolehjem Hvordan skal balancen mellem studier og arbejde være? Hvor meget arbejder de ved siden af? Intet Deltid Fuldtid 17/17

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Køre hviletids app en

Køre hviletids app en Køre hviletids app en Køre hviletids app en Et læringskoncept udviklet i samarbejde mellem & Ulla Gerner Wohlgemuth Anna Britt Krog University College Syddanmark Workshop 28.2.2012 12.45 13.45 Deltagere

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE + Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR MEDARBEJDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

ledelse istanceledelse

ledelse istanceledelse D istance- Helle Søndergaard ledelse istanceledelse D nu med kapitel om global distanceledelse Forlaget BIOS Helle Søndergaard Distanceledelse BIOS Distanceledelse 2010 Helle Søndergaard Produktion: BIOS/Vinge

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013

Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Gymnasielærernes efteruddannelse Spørgeskemaundersøgelse 2013 Indledning Fagligt og pædagogisk ajourførte lærere sikrer høj kvalitet i undervisningen. Og efteruddannelse giver lærerne nye tilgange til

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Markedsundersøgelse om brug af Power Point. Gennemført af Optimizers for Powerpointdesign i januar 2012

Markedsundersøgelse om brug af Power Point. Gennemført af Optimizers for Powerpointdesign i januar 2012 Markedsundersøgelse om brug af Power Point Gennemført af Optimizers for Powerpointdesign i januar 2012 Indhold Baggrund og metode Resultater Konklusion Anbefalinger Baggrund og metode Power Point Design

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere