Tlf.:

Transkript

1 Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Anmeldt tilsyn på Koglen Udført den 19. april 2010 Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Side 1 Koglen Timlundvej 44 B 7270 Stakroge Målgruppe Afdelinger Driftscenter Tlf.: eva.hallgren@ps.rm.dk Forstander: Eva Hallgren Koglen er en sikret institution for kriminelle og kriminalitetstruede unge mellem 12 og 18 år med sociale problemer. De unge anbringes til pædagogisk/psykologisk observation, længerevarende behandling, varetægtssurrogat eller til afsoning og ungdomssanktion. De unge er anbragt på baggrund af en retslig afgørelse eller som følge af en afgørelse, de sociale kommunale myndigheder har truffet. Lov om Social Service 67, stk. 3 Lærkehuset, 5 pladser Afdelingsleder: Sikret afdeling Sanne Selvaratnam Granhuset, 5 pladser Afdelingsleder: Sikret afdeling Koglely, 5 pladser Afdelingsleder: Åben afdeling Center for Børn, Unge og Specialrådgivning cbus@ps.rm.dk Tingvej 15, 3. sal 8800 Viborg Tidligere tilsyn Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Anmeldt Uanmeldt Lærkehuset Koglely Granhuset

2 Aktuelt tilsyn Anmeldt tilsyn på Koglen, afdeling Lærkehuset den 19. april Grundlag for tilsynet Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, som desuden har søgt informationer i ESDH og på hjemmesiden. Tilsynsrapporterne er tilgængelige på tilbuddets hjemmeside. Seneste tilsyn var uanmeldt på Granhuset, og der var følgende opmærksomhedspunkter: Handleplaner: Det anbefales at overveje, hvordan den unge kan involveres i udarbejdelsen af de individuelle fokuspunkter, og hvordan de kan tydeliggøres for den unge. Medicinhåndtering: Der skal udarbejdes en instruks for medicinhåndtering, der opfylder kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler af den 30. juni Samarbejde og arbejdsmiljø: LMU bør udnyttes bedre, så kommunikationen mellem medarbejdere og ledelse styrkes, for eksempel bør medarbejderne udnytte deres pladser i udvalget gennem valg af en tillids- og en sikkerhedsrepræsentant. Der er ikke modtaget handleplan for opmærksomhedspunkterne. Fokusområder for tilsynet Individuelle planer Dokumentation Inddragelse Metodisk/pædagogisk tilgang Ungeinterview/vurdering Fysiske rammer Medicinhåndtering Arbejdsmiljø Internt samarbejde Deltagere I tilsynet : Sanne Selvaratnam, afdelingsleder Eva Hallgren, forstander : Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt SR er sikkerhedsrepræsentant. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten Brugere/beboere: Alle beboerne var orienterede og deltagerne havde tilmeldt sig på personalets forespørgsel. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. En medarbejder, SR 3 unge Pårørende: Alle pårørende var orienteret om tilsynet, men ingen havde tilmeldt sig. Program Tilsynet ankom kl og forlod tilbuddet igen kl Side 2

3 for tilsynet n forestod en rundvisning, og afslutningsvist var der en opsamling med ledelsen. Tilsynet er udført af Ellen Brunebjerg Tilsynskonsulent Trine K. Birkemose Tilsynskonsulent Tlf.: ellen.brunebjerg@stab.rm.dk Tlf.: trine.birkemose@stab.rm.dk Tilsynets samlede vurdering På Koglen/Lærkehuset er igangsat et arbejde med at udvikle et koncept for individuelle planer. De individuelle planer skal implementeres efter sommerferien og vil indeholde beskrivelse af de overordnede mål samt en tydelig dokumentation af de unges inddragelse. De overordnede mål skal omsættes af afdelingspersonalet til delmål og konkret pædagogisk indsats. Det er forventningen, at de individuelle planer vil bidrage til at medarbejderne hurtigere får et mere dybdegående og kvalificeret udgangspunkt for at yde en målrettet indsat. Der arbejdes løbende med at kvalificere de daglige dokumentationsrutiner således, at de medvirker til at skabe sammenhæng mellem fokuspunkter/individuel plan, den daglige indsats og udtalelsen, der udarbejdes på hver ung efter endt ophold. Den pædagogiske indsats ydes med baggrund i anerkendende og kognitive teorier og metoder med vægt på refleksion. Strukturen ses som en ramme for de øvrige pædagogiske tiltag. De unge inddrages gennem daglige evalueringer, de læser deres udtalelse og der holdes ugentlige ungemøder. De unge inddrages ikke aktuelt i udarbejdelse af deres fokuspunkter, og de har ikke kendskab til punkterne i alle tilfælde. Repræsentanterne for de unge medbragte et skrift, som de havde udarbejdet sammen med de øvrige unge. Der er nærmere beskrivelse af dette i rapporten. Overordnet set ønsker de unge at gøre Koglen til et godt sted at være for dem selv og andre unge. De er glade for skole og værkstedstilbuddene og har ønsker til mere behandling og flere aktiviteter. De beskriver tillige nogle af følgerne af at være på en sikret institutio, bl.a. at føle sig straffet og overvåget. Der er ikke ændringer i de fysiske rammer endnu, men køkkenet skal renoveres, og der skal opføres en mindre tilbygning i forbindelse med besøgsrummet. Der er ønsker om udskiftning af halgulvet, som giver skader. Vedr. medicinhåndtering, anbefaler tilsynet at ledelsen drøfter opsamling på fejl og utilsigtede hændelser på det kommende besøg af Medicinsupervision. Arbejdsmiljøorganisationen er omlagt med sikkerhedsgrupper på hver afdeling samt et fælles sikkerhedsudvalg integreret i LMU. Der skal aftales opgavefordeling og laves procedurer for sikkerhedsarbejdet. Det er forventningen at sikkerhedsgrupperne skal spille en større rolle i forbindelse med opsamling og læring efter fx vold og trusler. Side 3

4 Koglen er optaget af at udvikle værdisæt og beskrive den pædagogiske praksis, der modsvarer værdierne. Arbejdet har stået på over længere tid, og der resterer endnu den pædagogisk omsætning. Medarbejderne er udfordret af at finde balancen mellem at opretholde strukturen og udnytte rammerne, fx til at træffe individuelle beslutninger. Der arbejdes med samarbejde og kollegiale omgangsformer på Koglen på baggrund af et fælles ønske om en mere anerkendende og undersøgende tilgang til hinanden frem for fejlfinding og kritik. Tilsynet anbefaler: At ledelse og medarbejdere på Koglen er undersøgende på, hvilke muligheder/begrænsninger yderligere involvering af de unge i individuelle planer og fokuspunkter ville give? At ledelse og medarbejdere overvejer om værdiarbejdet, gennem beskrivelse af konkret pædagogisk praksis og handlinger, kan understøtte fælles fodslag og samtidig give plads til individualitet for de unge og i forhold til medarbejdernes kompetencer? Opmærksomhedspunkter Der er ikke fundet opmærksomhedspunker. Den generelle faglige indsats Individuel plan Som følge af Kvalitetsmodellen arbejdes med nyt koncept for handleplaner på Koglen. Det er en udfordring at udarbejde individuelle planer for de unge på Koglen; de kommer ofte lige fra gaden, der er ikke en kommunal handleplan, og der er krav om en udtalelse i løbet af kortere tid. Derfor arbejder socialrådgiveren på Koglen med at udvikle et koncept for individuelle planer i samarbejde med et internt udvalg. Der er en tidsplan for udvalgets arbejde, som bl.a. indbefatter at kontaktteamet på den første unge, der indskrives efter sommerferien, skal lave et pilotprojekt. Dette skal danne grundlag for erfaringsopsamling, tilrettelse af koncept mv., hvorefter det skal implementeres i hele institutionen. Den individuelle plan vil angive de overordnede mål med den unges ophold på Koglen, mens personalet skal omsætte målene i delmål og praktisk, pædagogisk indsats. Der er ligeledes nyt koncept for udtalelserne med inspirationskatalog frem for faste dialogbokse. Det er ledelsens ambition og forhåbning, at de individuelle planer vil bidrage til at medarbejderne relativt hurtigt får et mere dybdegående og kvalificeret udgangspunkt for at yde en mere målrettet indsats. Aktuelt arbejdes således, at når en ny ung kommer til Koglen er det hyppigst i surrogatvaretægt, og der er oplysning om sigtelse og politikreds. Hjemkommunen kontaktes med det samme ved tilsendelse af et standardbrev, hvoraf fremgår at kommunen efter Lov om Social Service skal fremsende en handleplan inden 7 dage. Tillige sendes et brev til den unges for- Side 4

5 Den generelle faglige indsats Individuel plan ældre. På Koglen indledes arbejdet med de unge med, at personalet opstiller nogle fokuspunkter på baggrund af egne iagttagelser, evt. kommunale 50 undersøgelser eller handleplan samt mundtlige oplysninger fra socialrådgiveren eller forældrene. Den unges ophold er struktureret omkring nogle faste daglige aktiviteter; skolegang, værksted, idræt mv. Det individuelle arbejde baseres på iagttagelserne af den enkelte unge, som danner grundlag for særlige fokuspunkter indenfor de muligheder rammerne for en sikret institution udgør. Skolen tester de unges faglige standpunkt og afdækker den unges individuelle læringsstil. På Koglen arbejdes med SIP Sikret (Sociale Indikator Projekt for sikrede insitutioner), som indebærer at den unge, i samarbejde med lærer fra skolen, pædagogerne og lærerne udfylder en rapport indenfor de første to uger. På baggrund af rapporten udarbejdes en graf, som angiver den unges kompetencer, fx socialt. Efter opholdet laves en ny rapport, hvorefter graferne kan sammenlignes og evalueres. Arbejdet med SIP-Sikret er implementeret og kører efter en fast plan. Når nye unge kommer på Koglen, Lærkehuset, fastsættes fokuspunkterne på baggrund af observationer samt den overleverede viden fra sagsakter, kommune eller forældre. Fokuspunkterne fastlægges på personalemøde af alle medarbejdere. Hver ung får tilknyttet to kontaktpersoner, som bl.a. er ansvarlige for udarbejdelse af udtalelser, men i det daglige har alle medarbejdere kontakt med de unge. De unge kan ikke sættes i bås, og medarbejderne er opmærksomme på at behandle alle unge individuelt. Den generelle faglige indsats Dokumentation Det er en udfordring at understøtte daglige dokumentationsrutiner som underbygger en sammenhængende indsats fra individuel tilgang og plan til opfølgning og udtalelse. n arbejder med flere initiativer i form af at afsætte tid til den daglige dokumentation, klar fordeling af opgaverne mellem faggrupperne, pædagog, lærer og ledelse, samt afvejning af nice to know og need to know, dvs. at de daglige journalnotater er målrettede og strukturerede. Der er altid en døgnvagt, som er ansvarlig for at der føres udførlige notater i Bosted System (elektronisk journalsystem). Notaterne kan også skrives af andre medarbejdere, fx læreren. Der følges op på de unges fokuspunkter på personalemøderne hver 14. dag, hvor der også er drøftelser af, hvilke unge der kræver særlig opmærksomhed efter fx besøg af forældre, eller hvilke unge der har fortjent særlig ros. Der er daglige overlap af en times varighed mellem døgnvagten og eftermiddagsholdet, hvor de unge ligele- Side 5

6 Den generelle faglige indsats Dokumentation des følges tæt. På Lærkehuset har de gennem længere tid haft en homogen ungegruppe, som fungerer godt sammen. Der er opmærksomhed på at beskrive positive og velfungerende forhold såvel som problematiske. Den generelle faglige indsats Brugerinddragelse På Koglen lægges vægt på at møde de unge med interesse og engagement for dem som individuelle personligheder. Sagen vedr. sigtelsen kører ved politi og domstol, og den unge drøfter det med forsvareren. De unge kan medvirke ved udarbejdelse af udtalelsen, fx ved at sidde sammen med socialrådgiveren, når udtalelsen skrives. De unge er interesserede i at være inddraget. De unge får altid udtalelsen til gennemlæsning, og deres kommentarer bliver ført til journal. Den unges kommentarer skrives direkte ind i den individuelle plan, når det nye koncept kommer i anvendelse. Ved indskrivning får de unge generel orientering om dagsprogrammerne, de daglige evalueringer, beboermødet hver fredag osv. Beboermødet har fast dagsorden, der tages referat, og der er mødepligt for de unge. Emner og punkter sat på af de unge medtages på det efterfølgende personalemøde, hvorefter de unge får en tilbagemelding. Hverdagene er strukturerede frem til kl. 14 med planlagte aktiviteter, skolegang, arbejde og værksted. Derefter har de unge stilletid. Aktiviteter for eftermiddag og aften aftales individuelt med de unge, som ligeledes støttes i at fastholde deres valg, dvs. der kan ikke vælges om. 3 dage om ugen er der styret fritid med faste aktiviteter, som ikke kan vælges fra. De unge er ikke inddraget i udarbejdelse af fokuspunkterne og de informeres ikke om de valgte fokuspunkter. Et fokuspunkt kan fx være at en ung skal have afsluttet sit ophold på en god måde. n frygter at inddragelse af de unge i fokuspunkterne vil begrænse indsatsen, bl.a. ved at udelukke indsatsområder. Der holdes ungemøder hver fredag. Møderne indeholder informationer, ønsker til indkøb og aktiviteter eller drøftelse af livet på afdelingen og forhold, der skal arbejdes med. De unge har ønsket at lørdagsrengøringen blev udført om fredagen, så de kunne holde lørdagene fri. Dette er ikke imødekommet fuldt ud, men rengøringen er omlagt således der er færre opgaver om lørdagen. Side 6

7 Den generelle faglige indsats Metodisk/pædagogisk tilgang På Koglen og dermed i Lærkehuset arbejdes overordnet på grundlag af anerkendende principper og kognitive metoder. De unge har ofte levet et kaotisk liv eller været ansvarlig for fx søskende. Den faste struktur på Koglen, hvor der er taget hånd om alt det praktiske, medvirker til at give de unge ro og rum til at reflektere og finde egne løsninger. Strukturen kan strammes eller løsnes efter vurdering af de unges formåen. Refleksion foregår på de unges værelse ud fra opgaver, som er tilpasset den enkelte unges muligheder. Opgaverne kan være skriftlige eller mundtlige. Der er to daglige evalueringer i fællesskabet, hvor de unge arbejder med at give hinanden feed back på en konstruktiv måde - at tale ordentligt til hinanden. Den anerkendende tilgang har god effekt i fællesskabet. De unge påvirker hinanden; de deltager fx i introduktion af nye unge og er rollemodeller for hinanden. Rent konkret kan de unge erfare, at de får flere friheder eller muligheder, når hverdagen kører fornuftigt. Nogle unge har brug for en mere individuel tilgang til evaluering, fx kan nogle unge faktisk ikke modtage positiv feed back og ros, eller de har så lavt selvværd, at de ikke tåler kritik Nogle medarbejdere har startet Hall of fame, som er et idræts- /bevægelsesprojekt, hvor de unge kan deltage i forskellige aktiviteter og fysiske test. Der måles med jævnlige mellemrum, og resultaterne offentliggøres i Hall of fame i form af opslag på en væg. De unge kan følge deres individuelle fremskridt. n finder at det er en god måde at være sammen med de unge på, hvor personalet og de unge er meget ligeværdige, og det ligger ligefor at rose og være anerkendende under en fodboldkamp. Skolen og værkstedet arbejder med at afdække de unges individuelle læringsstile, hvilket giver brugbare redskaber til arbejdet med de unge. n anerkender at Koglen er en beskyttet eller kunstig verden, som ikke kan overføres til det virkelige liv. Det er forhåbningen, at de unge kan tage læring og gode erfaringer med sig videre om den hensigtsmæssige menneskelige kontakt ; at de har lært at man kan være sammen med andre uden stoffer, slagsmål eller druk. Personalet optræder som vigtige rollemodeller for de unge i den proces. Ungeinterview/Brugervurdering De tre unge tilsynet talte med, havde forberedt interviewet og nedskrevet nogle ting, de gerne ville videregive på vegne af alle unge i Lærkehuset. De læste brevet op, og tilsynet stillede uddybende spørgsmål. De unge understreger at de ikke er utilfredse med al ting. De synes for- Side 7

8 middagene med skolegang og værksted/arbejde forløber godt. De får genopfrisket skolelærdom og får lært mere dansk og matematik fx De synes at værkstedsaktiviteterne kan være kedelige, men OK. Den nuværende gruppe af unge fungerer godt, de kan grine sammen og tager hånd om hinanden, og de vil gerne i fællesskab gøre en indsats for, at Koglen bliver et godt sted for unge at være. De unge oplever opholdet på Koglen som en straffende foranstaltning. De erkender at de har begået kriminalitet, og af den grund opholder sig der, men de kunne samtidig ønske sig yderligere behandling og støtte. De foreslår bl.a. Anger-Management kursus, da de gerne vil lære et bedre sprogbrug og at kunne håndtere vrede. De unge kender ikke deres fokuspunkter eller individuelle planer. De unge oplever at de skal spille efter reglerne på Koglen, da evalueringen/udtalelsen fra Koglen vil følge dem andre steder. De er nødt til at holde det svære inde i sig selv og gøre og sige det, som personalet gerne vil høre. De ved at de skal fremkomme med tingene på de daglige evalueringer, men de oplever at de ikke kan være ærlige, at det bliver lukket ned, fx hvis de har noget at sige til eller om hinanden. Humørbarometeret virker ikke efter hensigten, da personalet sætter smiley en som de synes, uanset de unges egen mening. Nogle unge har sendt skriftlige klager til ledelsen, men de har ikke fået svar. De har forventet svar fra regionen men ved ikke, hvad der er sket videre med klagerne. De unge oplever på andre måder at ting tager tid, at de fx skal have nye hovedpuder, som er bevilget, men ingen fra personalet har endnu haft tid til at købe dem. De unge fortæller om andre virkninger af at være på en sikret institution: Straf/isolation. De unge oplever værelsesophold som straf og isolation. De fortæller at de kan få værelsesophold som reaktion/straf på uønsket adfærd, fx ikke at ville deltage i idræt eller løb. En beboer har opholdt sig på sit værelse i to dage. Fra den første aften og til næste morgen havde han kun en madras på værelset, da personalet havde taget de øvrige ejendele, radio osv. De unge oplever at de indirekte bliver kollektivt straffet, hvis fx to unge skændes om poolbordet, eller hvis to taler sammen under en film. Personalet taler med de pågældende unge på værelset, og dermed er der planlagte aktiviteter, som ikke kan gennemføres. De unge synes at personalet må ordne det med de involverede, fx sætte sig imellem dem i sofaen eller trække dem til side og lade resten se filmen færdig eller fortsætte spillet. Fritid og aktiviteter. Det er svært at få tiden til at gå, når skole/arbejde og stilletime er slut hver dag. De unge mangler aktiviteter og har nogle ønsker, fx at de kan have flere forskellige spil til Playstation, hvor de pt. må have sportsspil og lignende men ikke kamp- eller skydespil. De kunne også tænke sig at Indergården ikke var aflåst, så de havde mere fri adgang til at være ude, hvor de fx kunne spille streetbasket. Side 8

9 TV på værelset: De unge har gentagne gange ved beboermøder ønsket at have TV på deres værelser, og det er drøftet på personalemøder. De unge mener at personalet frygter, de unge vil lukke sig inde på værelserne og isolere sig fra fællesskabet, hvis de har egne fjernsyn. De unge mener at fjernsyn på værelserne vil give dem et tiltrængt pusterum, og de har foreslået en prøveperiode og faste regler for, hvornår de må se fjernsyn. De unge har en fornemmelse af, at sagen er uddebatteret. Samvær/overvågning. De føler sig under konstant overvågning, og de kan fx ikke tale med de andre unge uden, at der er personale til stede. De fortæller at de gerne vil tale med de andre unge om fx familien, deres søskende eller andre private forhold, som de ikke kan tale med personalet om. Personalet afbryder samtalerne af frygt for, at de taler om kriminalitet. De unge synes at personalet blander sig for meget i deres tøjvalg og tøjstil og misforstår, hvilke signaler tøjet sender. De undrer sig også over at de ikke må låne ting til og af hinanden, fx cigaretter eller CD er. Overvågning af telefonsamtaler.: De unge ved at hvis de er underlagt kontrol fx under varetægt, kan de ikke føre telefonsamtaler. De fortæller at de derudover altid taler i telefon på kontoret med et personale til stede. Det er svært at tale med familien på den måde, og de kunne ønske sig at de kunne ringe fra deres værelse på en trådløs telefon. Det er i forvejen belastende at være anbragt langt væk fra familien uden de store muligheder for besøg. Kommentarer fra de unge i høringsfasen. De unge ved at problemet med telefonsamtaler skyldes, at der pt. ikke er andre muligheder for at ringe ud, og de er samtidig glade for, at der arbejdes på en løsning af problemet. De unge tilføjer at de finder deres udsagn noget forkortet i ovenstående notat, hvilket medvirker til at det har fået en mere negativ drejning end tilsigtet. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager n Klager Der forekommer klager fra de unge på Koglen i situationer, hvor de unge føler sig uretfærdigt eller nedværdigende behandlet. Klagesagerne undersøges af ledelsen, de involverede medarbejdere svarer skriftligt og CBUS orienteres. De unge gøres opmærksom på deres mulighed for at klage ved indflytningen. n er opmærksom på flere områder, der kan spille ind. De unge har generelt svært ved at aflæse sociale sammenhænge, dels på baggrund af sociale og følelsesmæssige belastninger eller fx pga. udviklingsforstyrrelser Side 9

10 som ADHD. Derfor er tydelighed i kommunikationen med de unge vigtig, at der ikke benyttes ironi eller sarkasme, at aftaler overholdes mv. n er tillige undersøgende i forhold til diskriminering. n gør sig ligeledes overvejelser vedr. de unges involvering i egne planer, fokuspunkter mv. og vil være mere opmærksom på formidlingen til de unge. De unge får ikke svar på klagerne, fx fordi de flytter i mellemtiden, men ledelsen vil overveje hvorledes dette kan håndteres, så de unge føler sig hørt. Magtanvendelser: I Lærkehuset forebygges magtanvendelser ved at medarbejderne er på forkant med situationen og tilbringer meget tid sammen med de unge. n oplever at der hurtigt opstår hvisken og snak, hvis personalet er på kontoret og ikke sammen med de unge. Personalet kender de enkelte unge godt og kan aflæse deres reaktioner, såfremt en episode er under opsejling. Yderligere udvikling af episoder forebygges ved at skifte lokale eller aktivitet eller evt. ved at den unge reflekterer på værelset. Det er vigtigt at de unger drager læring og arbejder med konsekvens af deres handlinger. De træner i at arbejde reflekterende med, hvordan de kan handle anderledes i situationerne, herunder fx lære egne kropslige signaler at kende. Ifølge medarbejderen er der planer for uddannelse af flere medarbejdere i Anger management, som vurderes at være en meget brugbar tilgang til at arbejde med de unges vrede. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet fik en rundvisning i Lærkehuset, som rummer 5 ungeværelser med eget bad på en gang, der kan aflåses til resten af huset. Derudover er der fælles opholds- og aktivitetsrum, personalefaciliteter mv. Der er planlagt en udskiftning af køkkenet, som er slidt og vanskeligt at gøre rent, samt en mindre tilbygning i tilknytning til besøgsrummet, således der bliver en separat indgang for besøgende samt toiletforhold. Tilsynet finder alle rum rene og ryddelige og rammerne søges udnyttet optimalt. Blandt fællesrummene er et værksted, hvor de unge kan arbejde med træ, sølvsmykker mv. Værkstedslederen arbejder på baggrund af de unges læringsstile. I motionsrummet lægges vægt på at have cykler, romaskiner og løbebånd tillige med styrketræningsredskaber. Undervisningslokalet er ommøbleret således der er individuelle arbejdspladser for de unge. Det medvirker til at styrke koncentrationen. De fysiske rammer er overordnet set velegnede til opgaven. Det kunne væ- Side 10

11 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer re rart med mere plads fx ude. Gulvet i idrætshallen er beton belagt med et tyndt lag vinyl, og det giver skader i fødder og akillessener. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Medicinadministration Koglen har samme medicininstruks i alle afdelinger, og afventer nyt besøg af Medicinsupervision til opfølgning på seneste besøg. Der håndteres begrænsede mængder medicin, og medicinen hældes op ved hver udlevering, dvs. der doseres ikke for en uge eller længere tid. Hver gang der udleveres medicin, noteres det i Bosted System. Tilsynet anbefaler at ledelsen drøfter opsamling på fejl og utilsigtede hændelser på det kommende besøg af Medicinsupervision. og medarbejderforhold Arbejdsmilø og medarbejdere Arbejdsmiljøarbejdet på Koglen er for nylig reorganiseret således, at der fremover er en sikkerhedsgruppe på hver afdeling bestående af en sikkerhedsrepræsentant og afdelingslederen samt et sikkerhedsudvalg for alle de tre grupper og forstanderen. Sikkerhedsudvalget er integreret i LMU. Der skal fortsat arbejdes med opgave- og ansvarsfordeling i den nye sikkerhedsorganisation. Der er lavet APV for nylig efter påbud fra Arbejdstilsynet. På det fysiske arbejdsmiljø peges på problemer med halgulvet, det nedslidte køkken samt trange omklædningsvilkår og garderobeplads. Derudover angiver medarbejderne manglende tid til den daglige dokumentation. Handleplanen er under udarbejdelse, og det er hensigten at tydeliggøre den for alle medarbejdere ved at hænge planen op, så alle kan følge med i opfølgningen. Vold og trusler registreres på interne skemaer og indberettes derefter til EASY. Indberetningerne til EASY medvirker til dokumentation af belastninger over tid. Afdelingslederen læser og følger op på alle indberetninger ved at kontakte medarbejderen, gennemgå forløbet samt tage stilling til yderligere opfølgning, fx psykologsamtaler. Opfølgning skal fremover ske afdelingsvist ved sikkerhedsgrupperne og efterfølgende koordineres i sikkerhedsudvalget. Opfølgningen på vold og trusler kan føre til ændrede procedurer eller udbygning af sikkerheden, fx udbygges det udvendige trådhegn for at fore- Side 11

12 og medarbejderforhold Arbejdsmilø bygge flugt. Vold og trusler forekommer sjældent, men der er episoder med magtanvendelse og truende adfærd. Sikkerhedsrepræsentanten er sammen med afdelingslederen ansvarlig for opfølgning og for at medarbejderne tilbydes den nødvendige hjælp. To medarbejdere er uddannede debriefere, og der er udarbejdet ambulancebreve mv. og medarbejderforhold Internt samarbejde Koglen har gennem et længere forløb arbejdet med udvikling af Værdiord og pædagogisk praksis. Arbejdet baserer sig på regionens værdier samt på Koglens teoretiske og metodiske udgangspunkt, bl.a. kognitiv tilgang, miljøterapi, ADL og adfærdsterapi. Processen har indbefattet fællesmøder for alle medarbejdere, og der resterer endnu omsætning af Værdiordene til pædagogisk praksis. Det er hensigten at Værdiord og pædagogisk praksis skal være levende i hele organisationen, men konkrete implementeringstiltag er endnu ikke besluttet. Værdiordene er Udvikling, Åbenhed, Anerkendelse, Loyalitet, Autencitet og Engagement/Vis begejstring. Værdierne giver hver især anledning til diskussioner. Åbenhed drøftes fordi der ikke kan være åbenhed i alle forhold, fx personalesager, og Anerkendelse med udgangspunkt i om det fx kan forveksles med ros. Afdelingslederen på Lærkehuset er optaget af, at medarbejderne arbejder under særlige omstændigheder med vægt på struktur og adfærdsregulering og udfører arbejdet under et vist pres og med stor grad af afhængighed af kollegers indsats. Presset kan komme til udtryk på særlige måder; medarbejderne kan udtrykke sig kantet i forhold til hinanden, og der kan opbygges frustrationer forhold som påvirker arbejdsmiljøet. Der kan være et skisma mellem på den ene side medarbejdernes professionelle tilgang og anvendelse af værdier i forhold til de unge og på den anden side det interne samarbejde. Afdelingslederen arbejder med udfordringerne på personalemøderne gennem oplæg og øvelser om anerkendelse mv. Det er målet at nå frem til en mere undersøgende og anerkendende tilgang til hinanden og samarbejdet. n beskriver i lighed med ledelsen processen vedr. Værdiord og pædagogisk praksis og lægger vægt på at prioritere implementering. Vedr. psykisk arbejdsmiljø og samarbejde mener medarbejderen, at der på Koglen/Lærkehuset er en gammel kultur, som er kendetegnet ved en tendens til brok og modstand mod forandringer. Der er fælles interesser blandt medarbejdere og ledelse for at forandre denne kultur. Side 12

13 og medarbejderforhold Internt samarbejde Den strukturerede hverdag, der skabes for de unge, bliver af nogle medarbejdere fortolket stramt, mens andre medarbejdere udnytter rammen, hvori strukturen indgår. Det kan give anledning til indbyrdes misforståelser og uenigheder. Der er overvejelser om evaluering efter hver vagt efter en fast skabelon som et middel til at afstemme tolkning af rammer og strukturer. Generelt mener medarbejderen at Koglen/Lærkehuset er en god arbejdsplads, hvor alle yder et god indsats, de kan være stolte af. Vedligeholdelse og udvikling af den gode arbejdsplads kræver medarbejdere, der bidrager aktivt. Side 13