Rehabilitering hos borgere med kræft Bilagssamling til rapport fra KOSAK projektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rehabilitering hos borgere med kræft Bilagssamling til rapport fra KOSAK projektet"

Transkript

1 Rehabilitering hos borgere med kræft Bilagssamling til rapport fra KOSAK projektet Et projekt og udviklingssamarbejde om rehabilitering ved kræft hos borgere i den erhvervsaktive alder i Herning, Randers, Skive og Viborg Kommuner i samarbejde med MarselisborgCentret

2 Rehabilitering hos borgere med kræft Et projekt og udviklingssamarbejde om rehabilitering ved kræft hos borgere i den erhvervsaktive alder i Herning Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune i samarbejde med MarselisborgCentret Bilagssamling til rapport fra KOSAK projektet Udgiver: MarselisborgCentret 2009 Hovedforfatter: Bjarne Rose Hjortbak, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Korrektur og opsætning: Inger Hornbech, MarselisborgCentret, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Forsidefoto: Forsidebilledet af en mark med solsikker symboliserer glæde og livsmod hos mennesket også når der er tale om kræft. Solsikken har form som solen, gror og rummer liv samt følger solen og dermed lysets retning. Rehabilitering ved kræft kan sammenlignes med en bevægelse mod sundhed, styrke og livskraft. Copyright: MarselisborgCentret. Gengivelse af mindre uddrag med tydelig kildeangivelse er tilladt. Rekvirering: Publikationen kan, sammen med hovedrapporten og en sammenfatning fra projektet, downloads på MarselisborgCentrets hjemmeside, eller rekvireres hos: MarselisborgCentret P.P. Ørumsgade 11 Byg Århus C Tlf Fax Mail: Randers Kommune 2

3 Bilagsoversigt 1. Søgeprofil for litteratursøgning 2. Medlemmer af projektorganisationen 3. Oversigt over inkluderede hospitalsafdelinger 4. Vejledning til forløbskoordinatorerne 5. Arbejdsfastholdelsesprogram 6. Pjecer - information af borgere om projektet - information af professionelle (hospitaler og kommuner) om projektet - information af borgere om projektetik 7. Registrerede kræftformer hos inkluderede borgere 8. Basisskema 9. Interviewskema borgere 10. Interviewskema kontaktpersoner på hospitaler 3

4 Søgestrategi for søgning af litteratur BILAG 1: Kræft, egenomsorg og tidlig indsats Søgeprotokol Afgrænsninger af søgningen Denne søgning afgrænser sig til at omhandle de ti hyppigste kræftformer for henholdsvis mænd og kvinder (i alt 16 kræftformer). I denne sammenhæng er kræft set i forhold til egenomsorg, empowerment, patientuddannelse, patientoplevelse osv. I de databaser, hvor der forekommer rigtig meget litteratur indenfor dette område, er der yderlig søgt i forhold til tidlig indsats og afgrænset på publikationstyper (Clinical Trial, MetaAnalysis, Practice Guideline, Randomized Controlled Trial, Review, Multicenter Study). I alle databaser, hvor det er muligt, er søgningen afgrænset i forhold til alder, således at det kun er litteratur omhandlende de 18 65årige, der indgår i søgningen. Derudover er søgningen afgrænset til at omfatte år 2000 til år Søgestrategi Der er søgt i følgende databaser: PubMed, EMBASE, PsychINFO, Cinahl, cochrane, SvedMed+, bibliotek.dk, sociological Abstract og AMED. Søgningerne er en kombination af Thesaurusstyret søgning og fritekstsøgning. Graden af Thesaurusstyring afhænger af, hvilke database der er søgt i. Nogle databaser har mange emneord inden for dette område, mens andre ingen har. Hvorledes søgningen er forløbet i de specifikke databaser er ikke medtaget her, men kan rekvireres på MarselisborgCentret.. Ud over denne systematiske litteratursøgning er der inkluderet en lang række øvrige kilder ud fra en vurdering af relevans i forhold til de belyste erfaringer og resultater. 4

5 Medlemmer af projektorganisationen BILAG 2: Styregruppen Styregruppens medlemmer har været: Interessent Herning Kommune Randers Kommune Skive Kommune Viborg Kommune Region Midtjylland Kræftens Bekæmpelse Marselisborg Beskæftigelse, Kompetence & Viden MarselisborgCentret Ad hoc tilknyttet Repræsentant Vivi Altenburg, Afdelingsleder Bo Skovgaard, Sundhedschef senere afløst af Lene Jensen Eva Henriksen, Sundhedschef Poul Nyrup, Leder af dagpengeafdelingen Jette Lorenzen, Sekretariatsleder og souschef, Beskæftigelsesforvaltningen Eva Sejersdal Knudsen, Afd. Chef, Regionalt Sundhedssamarbejde Inger Johnsen, Konsulent, Rehabiliteringscenter Dallund Anne Tværsted, Udviklingschef (i perioden ind til ) Vivi Rolskov Jensen, Udviklingschef (fra ) Claus Vinther Nielsen (formand), Socialoverlæge, ph.d., afdelingsleder Bjarne Rose Hjortbak, Projekt og udviklingskonsulent Claus Løvschall, Konsulent, Center for Folkesundhed De ovennævnte medlemmer er de styregruppemedlemmer, der var medlem af styregruppen i afprøvnings og evalueringsfasen. På enkelte af posterne har der været udskiftninger blandt medlemmerne tidligere i projektforløbet. Styregruppen har haft ansvar for beslutninger af væsentlig karakter for projektets gennemførelse inden for projektets formål og den givne bevilling. Styregruppen har endvidere bidraget til det tværgående samarbejde i projektet og er ansvarlig for formidlingen af projektets resultater på fagligt og politisk niveau. Styregruppen har holdt møder ca. 4 gange om året i projektperioden. Projektledelsen Ledelsen af projektet har været varetaget af: Projektledelse Bjarne Rose Hjortbak Sygeplejerske og cand. scient. soc. projekt og udviklingskonsulent, MarselisborgCentret, Århus Claus Vinther Nielsen Socialoverlæge, ph.d. og afdelingsleder, MarselisborgCentret, Århus Opgave Projektlederen har varetager den overordnede udvikling af de tre indsatsområder, koordinering af projektet og evaluering med udarbejder rapport og konklusion. Formand for styregruppen. Overordnet ansvarlig for MarselisborgCentrets projektvirksomhed. I perioden har udviklingschef, antropolog Vivi Rolskov Jensen, Marselisborg Beskæftigelse, Kompetence & Viden i Århus været en del af projektledelsen, men er udtrådt heraf i forbindelse med ophævelsen af samarbejdsaftalen i starten af

6 Projektmedarbejdere Undervejs i projektet har en lang række projektmedarbejdere været involveret i udvikling og evaluering af erfaringerne fra projektet. Medarbejder på projektet Opgave / deltaget i Cand. Scient. Sand. Claus Løvschall, Center for Folkesundhed Kontorchef, MPH Kirsten Vinther Jensen, Center for Folkesundhed Antropolog, mag. art., ph.d. Inger Wittrup, Center for Folkesundhed Cand. Oecon. Lise Viskum Hansen, Center for Folkesundhed fratrådt projektet afløst af Datamanager, MPH Jacob Hjorth Antropolog, mag. art. Pia Løvschal Nielsen, Marselisborgcentret Sygeplejerske, MPH Susanne Hyldgaard, Marselisborgcentret Sygeplejerske, MPH Hanne Melchiorsen, Marselisborgcentret Udvikling af de tre indsatsområder og evalueringsdesign Kvalitative interviews Kvalitative interviews Databehandling Analyse af kvalitative data Rehabilitering Rapportskrivning Rapportskrivning (organisation) Sekretær Inger Hornbech, MarselisborgCentret Sekretær for styregruppen Kommunikationskonsulent, cand. mag. Søren Sander Rasmussen, Center for Folkesundhed Cand. Scient. Soc., Dokumentalist Lotte Groth Jensen, Center for Folkesundhed Sekretæropgaver i projektet Kommunikationsopgaver Pressekontakter Litteratursøgning Bibliotekar Ricard Aksel Vestergaard, MarselisborgCentret Biblioteksopgaver / litteratursøgning Her udover har mange diskussioner og kommentarer til projektets forløb og udformningen af rapporten fra gode kollegaer på MarselisborgCentret og projektets samarbejdspartnere bidraget positivt til projektets resultater og denne rapports udformning. Den tværkommunale projektgruppe Denne gruppe har fungeret som gruppe for erfaringsudveksling, koordinering og løbende planlægning samt styring af projektet i forhold til aftalte rammer og de deltagende aktører. Gruppen har bidraget til den faglige udvikling af projektets indhold og den enkelte koordinators kompetencer. Gruppen har endvidere været ansvarlig for sikring af et højt informationsniveau og ekstern formidling samt for den endelige afrapportering af projektets resultater. Den tværkommunale projektgruppes medlemmer har været: Interessent Repræsentant Herning Kommune Grethe Sørensen, Forløbskoordinator Randers Kommune Vibeke Dahl, Forløbskoordinator Skive Kommune Annie L. Larsen, Forløbskoordinator Viborg Kommune Lise Østermark, Forløbskoordinator (til ) Aase Bach Nielsen, Forløbskoordinator (fra ) Marselisborg C f. B V & K Vivi Rolskov Jensen, Udviklingschef Kræftens Bekæmpelse Bibi Kastens, Socialrådgiver Center for Folkesundhed Claus Løvschall, Projektmedarbejder 6

7 Den tværkommunale projektgruppe har haft møde ca. 1 gang om måneden, i perioder afgrænset til deltagelse af koordinatorgruppen og projektlederen. Lokale ressourcegrupper Der har i projektet været nedsat lokale ressourcegrupper, hvis opgave har været at sikre den kommunale forankring og fremdrift af projektet samt ydet støtte til den tværkommunale projektgruppe med kommunal opbakning, dialog og faglig sparring. Kommune Repræsentant Herning Kommune Bente Hjort, Ulla Nordskov og Anette Feldborg fra Jobcenter Herning Karen Jepsen, lægekonsulent, Herning Merete Pilgaard, Kræftens Bekæmpelse Peter Borup Sørensen, regionskonsulent, Kræftens Bekæmpelse Johannah Ildsvad Jensen, lokalformand, Kræftens Bekæmpelse Grethe Sørensen, forløbskoordinator, Herning Kommune Bjarne Rose Hjortbak, projekt og udviklingskonsulent, MarselisborgCentret Kommune Repræsentant Skive Kommune Gurli Lauersen, træningsområdet i Skive Kommune Aase Poulsen, sagsbehandler, Jobcenter Skive Anna Marie Hansen, lokalformand, Kræftens Bekæmpelse Inge Kirkeby, konsulent, Kræftens Bekæmpelse Annie Lyngholm Larsen, forløbskoordinator, Skive Kommune Bjarne Rose Hjortbak, projekt og udviklingskonsulent, MarselisborgCentret Kommune Repræsentant Randers Kommune Helge Hertz, leder af sygedagpengeafdelingen., Jobcenter Randers Finn Sørensen, virksomhedskonsulent, Jobcenter Randers Marianne Balsby, centerleder, Områdecenter Lindevænget, Randers Kirsten Andersen, afdelingssygeplejerske, Regionshospital Randers Ole Dallris, bestyrelsesmedlem, Kræftens Bekæmpelse Bibi Kastens, konsulent, Kræftens Bekæmpelse Elin Kristensen, konsulent, Kræftens Bekæmpelse Vibeke Dahl, forløbskoordinator, Randers Kommune Bjarne Rose Hjortbak, projekt og udviklingskonsulent, MarselisborgCentret Kommune Repræsentant Viborg Kommune Jette Lorentzen, sekretariatschef, Beskæftigelsesforvaltningen, Viborg Kommune Anne Marie Agerskov, driftsleder Klosterhaven Sygeplejerske Jonna Flarup, Medicinsk Dagafsnit M22, Regionshospital Viborg Niels Tylstrup, jobcenterchef, Jobcenter Viborg Inge Kirkeby, Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter Kirsten Scriver, socialrådgiver, Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscenter Birgit Andersen, bestyrelsesmedlem, Kræftens Bekæmpelse Elin Kristensen, Regionskonsulent, Kræftens Bekæmpelse Erik Lambertsen, lægekonsulent, Viborg Kommune Anne Lemcke, udviklingskonsulent, Beskæftigelsesforvaltningen, Viborg Kommune Aase Bach Nielsen, forløbskoordinator, Viborg Kommune Bjarne Rose Hjortbak, projekt og udviklingskonsulent, MarselisborgCentret 7

8 På møder i ressourcegrupperne har der ad hoc været deltagelse fra Claus Løvschall, Center for Folkesundhed, Vivi Rolskov Jensen, Marselisborg Center for Beskæftigelse, Viden og Kompetence samt Vibeke Dahl, forløbskoordinator, Randers Kommune. Vedrørende sammensætningen i grupperne har der været flere udskiftninger, der ikke beskrives her. Ressourcegrupperne har mødets 3 4 gange om året i projektperioden. 8

9 Samarbejdsrelationer i KOSAK-projektet Kommuner / Hospitaler / Hospitalsafdelinger BILAG 3: Nedenfor beskrives inkluderede hospitaler og hospitalsafdelinger / afsnit i KOSAK-projektet. Organiseret i.f.t. de fire projektkommuner. Afdelingerne / afsnittene er inkluderet i projektet efter inklusionskriterier beskrevet i projektstyringsdokument og vejledning. Herning Kommune Viborg Kommune Skive Kommune Randers Kommune Hospitalsafdelinger Regionshospital Herning Hospitalsafdelinger Regionshospital Viborg Hospitalsafdelinger Regionshospital Skive Hospitalsafdelinger Regionshospital Randers Medicinsk dagafsnit B 1 Medicinsk afsnit B Kirurgisk afsnit A 1 og A 2 og amb. Kirurgisk afd. H Onkologisk afsnit og ambulatorium Afdelinger i Holstebro - kirurgisk afsnit K1 + amb. (bryst-kræft og mave-tarmkræft) - medicinsk afsnit M 2 og amb. (lungekræft) Onkologisk / hæmatologisk afsnit M 13-1 Medicinsk dagafsnit M 22 Medicinsk ambulatorium Organkirurgisk afd. K 05 Organkirurgisk dagafsnit Organkirurgisk ambulatorium Medicinsk dagafsnit M 2114 Medicinsk sengeafdeling M 2151 Medicinsk ambulatorium M 2311 Skive kommunes borgere behandles på Regionshospital Viborg, der består af afdelinger i Viborg, Skive og Kjellerup. Lungeklinikken, Daghospitalet Organkirurgisk afdeling A 6 B6 og C 6 Organkirurgisk ambulatorium Øre-næse-halsambulatoriet Onkologisk afdeling D Århus Sygehus (Landsdelsfunktion, bl.a. for de fire kommuners borgere) Hæmatologisk Afdeling Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Tage-Hansensgade 2 Vedr. onkologiske pt. fra Viborg, Skive og Randers diagnosticeres og behandles nogle af disse på Århus Sygehus, fx på Plastikkirurgisk ambulatorium Z og Onkologisk ambulatorium D. For nogle patienter vil der være tale om diagnostisering på hospital uden for kommunen, fx lunge- og brystkræftpatienter fra Herning Kommune, der diagnosticeres på hospitalsenheden i Holstebro. 9

10 Vejledning til forløbskoordinatorerne BILAG 4: PROJEKT KOSAK VEJLEDNING - KOMMUNAL KOORDINATORFUNKTION Et samarbejdsprojekt mellem Herning, Randers, Skive og Viborg kommuner samt MarselisborgCentret, Center for folkesundhed og Marselisborg Beskæftigelse, Kompetence & Viden om udvikling af indsatsen overfor kræftramte borgere i den erhvervsaktive alder. Udviklingsfunktionen, MarselisborgCentret Marselisborg - Beskæftigelse, Kompetence & Viden Center for Folkesundhed, Region Midtjylland 10

11 Baggrund Sammenhængende patientforløb er et centralt tema i forbindelse med udarbejdelsen af de nye sundhedsaftaler mellem region og kommuner. I den generelle aftale for Region Midtjylland står der således: Formålet med at indgå sundhedsaftaler er at sikre, at borgere og patienter modtager en indsats, der bygger på et samarbejde mellem de involverede myndigheder. Indsatsen skal være sammenhængende og af høj kvalitet uanset karakter og antallet af kontakter. 1 Den nye sundhedslov betyder, at indsatsen overfor borgere med et rehabiliteringsbehov samles i kommunerne, og at kommunerne får et medansvar for den patientrettede forebyggelse. Der er tale om nye opgave- og indsatsområder, hvorfor der er behov for at udvikle og afprøve metoder og indsatser, bl.a. i kræftrehabiliteringen. Når gruppen af kræftpatienter er udvalgt som målgruppe for dette projekt, har det baggrund i anbefalinger, bl.a. i Kræftplan II fra Sundhedsstyrelsen samt en række øvrige anbefalinger, især fra Kræftens Bekæmpelse. Herning Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune har et samlet befolkningsgrundlag på cirka borgere, og de udgør omkring 25 procent af befolkningen i Region Midtjylland. De fire kommuner står over for en række nye udfordringer og opgaver på sundhedsområdet herunder udviklingen af rehabiliteringsindsatsen over for borgere, der rammes af kræft. De fire kommuner har et fælles ønske om at udvikle og afprøve metoder og indsatser, der sigter mod en tidlig og forebyggende indsats, der aktivt inddrager borgernes egne ressourcer, som skaber sammenhæng, koordination og ressourceoptimalt samarbejde mellem alle aktørerne, og som inddrager arbejdspladsfastholdelsesperspektivet for borgere i den erhvervsaktive alder. Rammebeskrivelse Den overordnede model for forløbskoordinering og rehabiliteringsindsatsen (-pakker) i projekt KOSAK er vist i fig. 1. Det er nævnt i projektbeskrivelsen til projekt KOSAK 2, at koordinatorfunktionen skal bidrage til at skabe sammenhæng og koordination på tværs af de kommunale serviceområder og sikre samarbejde og koordination med henholdsvis sygehus, praktiserende læge og borger omkring den enkelte borgers behandlingsog rehabiliteringsforløb. Koordinatorfunktionen bliver endvidere omdrejningspunktet for, sammen med borgeren, at identificere behov for rehabilitering og formidle kontakt hertil. Det vil i mange situationer også være forløbskoordinatoren, der følger op på udviklingen i borgerens behov for rehabilitering. Løbende evaluering (basisoplysninger, føre logbog o.a.) Løbende tilpasning (henvisningsform, samarbejdsrelationer, tilbud) Forløbs- Henvisning Basisdel (samtaler, koordination, opfølgning) Afslutning/Opfølgning koordinering Samlet evaluering Indhold forløb tema (eksempler) Fysisk træning Samtaler Jobfastholdelse Figur 1. Overordnet model for forløbskoordinering i projekt KOSAK. Denne vejledning er udviklet som et redskab for forløbskoordinatorerne til at varetage funktionen som forløbskoordinator i KOSAK-projektet over for de borgere, der ønsker at modtage tilbud om at indgå i det ovenfor skitserede tilbud om rehabiliteringsforløb

12 Vejledningen er udviklet i tæt samarbejde mellem projektledelse, kommuner og forløbskoordinatorer i projekt KOSAK 3, samt via interviews/fokusgruppeinterviews med repræsentanter for de praktiserende læger, sygehus/kræftafdeling, Kræftens Bekæmpelse, borgere og kommuner med henblik på at indhente fag-professionelles/borgernes anbefalinger til den forebyggende indsats indhold, opgaver og arbejdsfordeling. Vejledningen ændres løbende efter anbefalinger fra Den tværkommunale projektgruppe i forhold til de erfaringer, der indhentes i kommunerne undervejs i afprøvningsfasen. I forbindelse med henvisning og indledning af forløbskoordinering bør borgerens funktionsevne beskrives mhp. udarbejdelse af en rehabiliteringsplan, koordinering og evaluering. For at skabe ensartede rammer er det besluttet, at borgerens funktionsevne beskrives via en fælles begrebsramme kaldet International Classification of Functionality, eller International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF). Begrundelsen for valget af ICF er, at denne begrebsramme anskuer funktionsevne i et bredt og dynamisk perspektiv. Gennem anvendelsen ICF er det hensigten at flytte fokus fra borgerens sygdom og helbredelse til også at omfatte andre dele af tilværelsen, som har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv, i fællesskab med andre og i samfundet, og hermed sigte mod en helhedsorienteret beskrivelse af behov for / tilbud om rehabilitering. Formålet med anvendelsen af ICF er dermed, at tilbyde en overordnet begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande. 4 I figur 2 på næste side er hovedelementerne i ICF illustreret. Helbredstilstand Krop Aktivitet Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Figur 2. Overordnet model for ICF som referenceramme i projektet. Diagrammet viser, at en persons funktionsevne inden for en komponent, er bestemt af et komplekst og dynamisk samspil mellem kroppens funktioner og anatomi, aktiviteter og deltagelse, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. Formål med projektet Med afsæt i projektansøgningens overordnede formål tager dette projekt om kommunalt samarbejde om kræftrehabilitering sigte på:

13 Gennem en tidlig indsats og koordinering at styrke borgere med en kræftsygdom til en bedre egenomsorg, og således give borgeren mulighed for i videst muligt omfang at opretholde sit hverdagsliv og for visse grupper bevare arbejdsevnen, så udstødelse fra arbejdsmarkedet undgås. At afprøve en ny funktion for en kommunal forankret koordinatorfunktion, som består i at kommunen indtager en ny og koordinerende rolle i det tidlige sygdomsforløb, i samarbejde med den henviste borger og sygehusafdelingen samt andre relevante samarbejdspartnere, fx den praktiserende læge. At belyse, hvorvidt konceptet/indsatsen kan accepteres af de involverede interessenter og muligheder for at implementere konceptet i praksis i forlængelse af projektforløbet. Dette gøres via interview/spørgeskema til interessenter, herunder borgeren for blandt andet at belyse samarbejdsrelationer og kommunikationsforhold. At belyse om den valgte organisering af indsatsen er hensigtsmæssig samt hvilke barrierer, der evt. optræder i forløbet. Der er således tale om et projekt, der ud fra en systematisk tilrettelæggelse og evaluering af erfaringerne med projektets indsatsområder tager sigte på udvikling af praksis her i forhold til rehabilitering af nydiagnosticerede, erhvervsaktive borgere med kræft. Målgruppe og hospitalsenheder De borgere (patienter), der inkluderes i projektet er følgende: Borgere / patienter Være bosiddende i Herning Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune eller Viborg Kommune Være henvist fra et regionshospital i Herning Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune eller Viborg Kommune Borgere i den erhvervsaktive alder (18-64 år) - med eller uden arbejde Nydiagnosticeret for en kræftsygdom Får stillet / formidlet diagnosen på en udvalgt hospitalsafdeling Uafhængigt af, om patienten kommer i behandling på en af de udvalgte hospitalsafdelinger Alle kræftformer på de inkluderede hospitalsafdelinger De afdelinger, der inkluderes i projektforløbet, er inkluderet ud fra følgende kriterier: Hospitaler: Afdelinger / afsnit Hospitaler billigende i/har optageområde for borgere i Herning Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune Specialiserede afdelinger for kræftlidelser (onkologisk afdeling) sengeafdeling og/eller ambulatorium Medicinske og kirurgiske afdelinger med diagnostik af kræftsygdomme min. 10 pt. pr. år i flow 5 mellem kommune og hospital Alle kræftformer på de inkluderede hospitalsafdelinger Der søges inkluderet 10 borgere (patienter) fra hver af de fire kommuner inden for de første 4 uger af afprøvningsfasen ( ). Herefter inkluderes patienter fortløbende i afprøvningsperioden til Efter tal fra Datamanagementenheden, Center for Folkesundhed i samarbejde med Udviklingsfunktionen, MarselisborgCentret og beskriver flow mellem kommuner og kræftramte borgeres 1. kontakt til sygehusvæsenet febr. dec. i 2005 (aldersgruppen år) 13

14 Der henvises til bilag 1 for en mere konkret beskrivelse af de involverede hospitalsafdelinger. Baggrund for vejledning Opbygningen og den organisatoriske indretning af koordinatorfunktionen er forskellig i kommunerne, ligesom de personer der er tilknyttet funktionen, har forskellig baggrund. Vejledningen benyttes som ramme for den indsats, der ydes overfor den kræftramte borger, hvor den konkrete udfoldelse af funktionen tilpasses den enkelte koordinator og de lokale forhold. Vejledningen skal således muliggøre en nogenlunde ensartet og ensrettet rehabiliteringsforløb af borgere med kræft. Dette bedrer mulighederne for at evaluere projektet og vurdere de faktorer, der påvirker effekten af indsatsen. I figur 1 (side 4) vises den overordnede model for koordinationsforløbet samt delelementer i forløbet. I afsnit 5-8 gives en detaljeret beskrivelse af forløbsindhold samt den ledsagende koordination. Vejledningen understøttes af en række bilag, der rummer redskaber til brug for gennemførelsen af koordinatorfunktionen, herunder registrering af data til brug for den efterfølgende evaluering af projektet resultater. Det kan i forbindelse med en evaluering være svært at adskille forløbskoordinering og rehabiliteringspakken fra hinanden, da indsatserne i høj grad er integrerede i hinanden, og givne effekter kan være vanskelige at tilskrive den ene eller anden indsats. Der er udarbejdet særskilt dokument til brug for planlægning og gennemførelse af evaluering af projektet. Formål med vejledningen er: At koordinatorerne kender rammerne, og har de nødvendige redskaber for koordinering i det tidlige rehabiliteringsforløb for den kræftramte borger. At kunne sikre et ensartet basisprogram i de deltagende kommuner, således at borgere i de fire kommuner modtager samme ydelse med forløbskoordinering og de lokale kerneydelser, som dette inkluderer. Gennem en vis standardisering af forløbene via en vejledning, forbedrer det mulighederne for at evaluere og vurdere formålene med projektet. Koordinatorfunktionens basisdel Koordinatorfunktionens basisdel beskriver det indhold, samt den vejledning og information der som et minimum bør være indeholdt i et rehabiliteringsforløb i kommunen. Af hensyn til evalueringen af projektets resultater er det vigtigt, at de overordnede rammer for koordinering og basisdel er ensartet i alle kommunerne. Det er desuden væsentligt, at der i rammen indgår en opgavefordeling som følges af koordinatorfunktionen, således at fastholdelse, vejledning og koordination ikke tabes. Indholdet af rehabiliteringspakkerne vil derimod være forskelligt i de 4 kommuner. Minimumskravene kan dog ikke hindre borgeren i på ethvert tidspunkt at anmode om at udgå af projektet, hvormed forløbet afsluttes og borgerens data, hvis dette ønskes, slettes. Årsagen til afslutning af forløb skal dokumenteres af koordinator. Forløbskoordineringen tager udgangspunkt i en aftalt samarbejdsmodel mellem de involverede hospitaler /afdelinger og de 4 projektkommuner - beskrevet i bilag 2. Forløbskoordinatorens ansvar og opgaver er beskrevet i bilag 3. Basisdel I figur 3 nedenfor er en oversigt over forløbet i basisdelen af forløbskoordineringen beskrevet. 14

15 Basisdel (samtaler, koordination, opfølgning) Uge 1. Ved henvisning 1 : indenfor 1 uge rettes kontakt til borger mhp. første samtale. Uge 2. Indenfor 2 uger: første samtale med borger. Henvisning til/ samtale med sygedagpengevejleder Uge 3. Indenfor 3 uger: udarbejdet handlingsplan Uge 6. 6-ugers opfølgning omkring iværksatte aktiviteter og fremtidige behov evt. nye aktiviteter og revision af handlingsplan Uge 12 og frem 3 og 6 måneders opfølgning 1) Henvisning kan også være som henvendelse fra borgeren selv eller fra hospitalsafdeling Figur 3. Oversigt over basisdelen (jf. figur 1) samt anbefalede minimumskrav til koordination Fokus i dette projekt er for det første borgeren og dennes behov for rehabilitering, for det andet en tidlig indsats. Derfor skal forløbskoordineringen altid tage hensyn til borgerens individuelle ønsker og situation samtidigt med, at den tidlige indsats fastholdes. Det vil kunne betyde at der kan være behov for afvigelser i.f.t. ovenstående. Eventuelle afvigelser dokumenteres af forløbskoordinator i logbogen. Uddybning af basisdelen Forløbskoordinering og tilbud om rehabilitering finder sted efter følgende rammer: Uge Opgaver og indhold 1 Etablering af kontakt: Kommunen modtager henvisning på borger fra hospitalsafdelingen, jfr. samarbejdsmodellen bilag 2. Borgeren vælger evt. selv at henvende sig til koordinator. Ved henvisning fra hospitalsafdeling oplyser afdelingen om navn og telefonnummer samt accept fra borgeren om, at blive ringet op af koordinator. Denne første kontakt kan føre frem til - aftale om tidspunkt for indledende samtale - afslag om tilbud om støtte til koordinering / rehabiliteringsydelser fra kommunen. Sted for den første kontakt/samtale kan være individuelt tilrettelagt ift. borgeren og lokale aftaler (fx hospitalet, kommunen, borgerens hjem). Koordinator opretter borgeren i database og udfylder basisskema på borgeren (bilag 4). Kommunen dokumenterer i egne systemer efter kommunens gældende praksis. Ved behov for yderligere oplysninger fra hospitalsafdelingen kontakter koordinator hospitalet (samtykkeerklæring fra borgeren skal foreligge bilag 5). 2 Første samtale med borgeren: Forløbskoordinatoren beskriver sin rolle i borgerens rehabiliteringsforløb således, at borgeren ved, hvad denne kan forvente af koordinator og rehabiliteringsmuligheder. Der følges evt. op på basisskema med dokumentation af manglende eller yderligere relevante oplysninger. Beskrivelse af borgerens funktionsniveau og handleplan (individniveau) indledes (bilag 6). Logbog (overordnet niveau) føres af koordinator løbende (bilag 7). Alle væsentlige, over- 15

16 ordnede beslutninger anføres i logbogen. Organisatoriske overvejelser og eventuelle barrierer beskrives ligeledes i logbogen, således at dette kan benyttes i en senere evaluering. Tilbuddet om rehabilitering vurderes og justeres løbende i.f.t. borgerens individuelle behov og vanskeligheder i hverdagslivet. Der udformes notat til orientering for borgerens praktiserende læge (bilag 8). Dette følges op ved afslutning af forløb. Kopi af notat sendes til relevante hospitalsafdelinger primært afdelingen der står for opfølgning af behandlingen, hvilket fremmer sammenhængen i forløbet. 2 Jobfastholdelse: Forløbskoordinator orienterer/henviser evt. borgeren til sygedagpengevejleder m.h.p. samtale om job og gennemførelse af jobfastholdelsesprogram. 3 Handleplan: Forløbskoordinator færdiggør handleplanen (jf. bilag 6) sammen med borgeren og aftaler med tværfaglige/tværsektorielle samarbejdspartnere. Det anbefales, at føre skemaet til registrering af funktionsevne, handleplan o.a. i overensstemmelse med de retningslinier der er beskrevet under bilag 6. Kopi af handleplan udleveres til borgeren, hvis denne har ønske herom. Det er væsentligt, at anledning til iværksatte aftaler/aktiviteter/ handlinger kan følges igennem skemaet og at alt er dateret. Forløbet bør i høj grad være styret af borgerens behov og tilrettes fleksibelt og individuelt. 6, 12 og > Løbende opfølgning: Forløbskoordinator følger op på handleplan, samtaler, aftaler og aktiviteter i.f.t. borgerens rehabiliteringsforløb og tilstand. Ud over disse elementer vil basisdelen indeholde håndtering af opgaver relateret til evaluering af projektet, fx information af borgeren om spørgeskema og interview. Der henvises til særskilt dokument vedr. evaluering af projektet. Rehabiliteringspakken Rehabiliteringspakkens [begrebet rehabiliteringspakken blev senere omdefineret til rehabiliteringsindsatser] indsatsområder/temaer er i nærværende vejledning tænkt som delelementer der kan afprøves i forløbet altså de rehabiliteringspakker, der kan tilbydes udover basispakken. Indsatsområderne/temaerne er vejledende og beskriver nogle af de forhold, der gør sig gældende for indsatsen. Der foreligger således ikke en valideret og udtømmende beskrivelse af indsatsområderne/temaerne, men beskrivelsen er tænkt som en hjælp til at komme i gang med de for borgeren væsentlige aktiviteter. Beskrivelsen af rehabiliteringspakkens indsatsområder / temaer er opbygget efter hovedelementerne i ICF-referencerammen. Under hvert indsatsområde / tema anføres idéer, forslag og evt. en beskrivelse i forhold til de enkelte indsatser. Litteraturen og de interview, som er afviklet forud for afprøvningsfasen, danner baggrund for de enkelte indsatstyper. Der henvises primært til Kræftpatientens verden 6 som er publiceret af Kræftens Bekæmpelse, Kræftplan II fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet 7 og Rehabilitering af kræftpatienter udgivet af Amtsrådsforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i april Under hvert enkelt tema anføres desuden eksempler på tilbud der er gældende/aktuelle i én eller flere projektkommuner offentlige som private. Samme tilbud kan være anført under flere temaer. Detaljeret beskrivelse af tilbuddene for hver kommune er anført i bilag 9 - I-IV Kræftpatientens Verden, Grønvold et al., Kræftens Bekæmpelse,

17 Rehabiliteringsindsatsen tager således afsæt i den enkelte kommunens nuværende aktiviteter. Undervejs i projektforløbet eller i forlængelse at projektet kan der evt. opstå grundlag for at etablere relevante nye aktiviteter eller opbygning af kontakter til relevante institutioner. I tabel nedenfor er vist temaer, som forløbskoordinatoren kan tage op med borgerne. Temaerne tager bl.a. udgangspunkt i førnævnte referencer, og inkluderer elementer fra de somatiske, psykologiske, sociale, erhvervsmæssige og materielle niveauer 9. Temaerne er beskrevet efter ICF som referenceramme. Tabel 1.1. Kroppens funktioner og anatomi Beskrivelse af tema / indsatsområde Tilbud i kommunerne (eksempler) Helbred / sygdom: Borger med nydiagnosticeret kræftsygdom Tema 1: Sygdomsforståelse - om sygdommen, behandlingsmuligheder, bivirkninger og senfølger af sygdom / behandling Opfølgningssamtale på hospitalet / egen læge Samtale-/selvhjælpsgruppe Kræftens Bekæmpelse Funktionsevne Kroppens funktioner og anatomi Tema 2: Symptomer og bivirkninger af sygdommen og behandlingen - fx træthed, forringet seksualliv, vægttab, kvalme, diarre, inkontinens, forstoppelse, smerter, nedsat hukommelse/koncentration, påvirkede sanser Tema 3: Kostrådgivning med henblik på sundhedsfremme, forebyggelse af vægttab og betydning for behandlingen Tema 4: Psykisk(mental) funktion, herunder støtte og hjælp til mestring fx af følelser af tab, ændret kropsidentitet, seksualitet, tab af kontrol Opfølgningssamtale på hospitalet / egen læge Motion / fysisk træning Henvisning til ergoterapeut eller fysioterapeut Hjemmesygepleje Kurser i sminkning /look-goodfeel-better Samtale-/selvhjælpsgruppe Kræftens Bekæmpelse Hospital / egen læge Diætist Selvhjælpsgruppe Henvisning til psykolog Hjemmesygepleje Samtale med præst Oplyse om praktiserende psykolog Tema 5: Vurdering og valg af behandling - forståelse for hvad der sker, hvilke aktiviteter der kan iværksættes samt strategier til at mestre situationen Hospital / egen læge Kræftens Bekæmpelse I Rehabilitering for kræftpatienter er der fra side 25 ff. beskrevet diagnosespecifik rehabiliteringsindsats 10 - især i forhold til det somatiske eller kropslige niveau. Oversigterne giver et godt indblik i de behov, borgerne indenfor forskellige kræftdiagnoser måtte have

18 Tabel 1.2 Aktivitet og deltagelse Beskrivelse af tema / indsatsområde Tilbud i kommunerne (eksempler) Funktionsevne Aktivitet og deltagelse Tema 6: Fysisk aktivitet, muskelafspænding o.l. Tema 7: Aktiv / deltagelse i eget sygdomsforløb, herunder anerkendelse, forståelse og ligeværdig kommunikation Motions- og træningstilbud - fx svømning, gymnastik Henvisning til fysioterapeut Motion på recept Temaaftner - evt. for særlige grupper / aldersgrupper Patientundervisning - for indlagte / ambulante pt. Tabel 1.3 Omgivelsesfaktorer og personlige faktorer Beskrivelse af tema / indsatsområde Tilbud i kommunerne (eksempler) Tema 8: Kontakt til hospitalet - fx vedr. behandling, kontrol, ventetid, kontaktperson Samtaler / opfølgning på hospitalet Tema 9: Kontakt til egen læge Samtaler / opfølgning hos egen læge Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer Tema 10: Information og støtte fra patient foreninger, fx - Kræftens Bekæmpelse - specifikke patientforeninger Tema 11: Arbejdsfastholdelse Lokale grupper / kontaktpersoner Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Pension Kontanthjælp Samtale om at komme tilbage til jobbet Virksomhedsbesøg Personlig assistance og mentor Arbejdsredskaber Tema 12: Støttemuligheder og sociale rettigheder Bevilling af rehabiliteringsophold Pension Enkeltydelser Rådgivning og vejledning Tema 13: Støtte til personlige og praktiske opgaver i hjemmet samt hjælpemidler Hjemmehjælp Hjemmesygepleje Hjælpemidler 18

19 Beskrivelse af tema / indsatsområde Tema 14: Støtte til forebyggende foranstaltninger, fx rygestop Tilbud i kommunerne (eksempler) Rygestopkursus Patientskoler Kontekstuelle faktorer Omgivelsesfaktorer (fortsat) Tema 15: Fastholdelse af job - herunder samspil / kommunikation / rummelighed på arbejdspladsen Tema 16: Patientforeninger og rådgivning Tema 17: Rigtig brug af medicin - vejledning / rådgivning /støtte Tema 18: Brug af alternativ behandling - fx brug af alternativ behandling / vejledning / støtte / information Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Pension Kontanthjælp Samtale om at komme tilbage til jobbet Virksomhedsbesøg Kommunale sundhedscentre (bred vifte af tilbud / aktiviteter) Private foreninger for forskellige grupper af kræftsyge - fx PRO- PA, COPA, Kræftens Bekæmpelse Telefonrådgivning (patientforeninger) Hospital / egen læge Hjemmesygepleje Vejledning på apotek Støtte / råd / vejledning Kræftens Bekæmpelse - Buen Personlige faktorer Tema 19: Økonomiske forhold og muligheder for hjælp Tema 20: Om at komme tilbage til hverdagen - fx behov for psykisk støtte og ny rolle med sygdom Tema 21: Familien, evt. børn og venner - fx netværkets reaktion / håndtering af situationen og støtte hertil Sygemelding (hel / delvis) Kommunal sagsbehandler Borgerens pengeinstitut Fagforening / pensionskasse Borgerens forsikringsselskab Samtalegrupper Patientforeninger Samtalegrupper for pårørende Samtalegrupper for børn med en syg forælder Sorggrupper Tabel 1. Oversigt over temaer, som borgeren kan have vanskeligheder inden for, og eksempler på tilbud og henvisningsmuligheder. Oversigten er ikke udtømmende og vil blive opdateret ved ændringer eller tilføjelser. For alle temaer gælder det, at borgeren kan bringe disse temaer op ved henvendelse til/samtale med forløbskoordinatoren. Koordinator vil også kunne være aktivt opsøgende ift. afdækning af behov for rehabilitering, hvor dette skønnes relevant ift. borgerens mestringsevne. Det er herefter den enkelte koordinators opgave at sikre borgeren tilbud om rehabiliteringsindsats, tilpasset den enkelte borgers ønsker. Dette sker overvejende ved henvisning til andre, tværfaglige/tværsektorielle samarbejdspartnere. Der henvises i øvrigt til overordnet funktionsbeskrivelse for forløbskoordinator (bilag 3). 19

20 Jobfastholdelse Det tredje element i KOSAK-projektet er en tidlig indsats i forhold til jobfastholdelse og derigennem begrænsning af borgerens sygefravær ved kræftsygdom. Udgangspunktet er også her borgerens aktuelle helbredstilstand og mestring af situationen. Dette element varetages i projektet af den enkelte kommune, bistået af Marselisborg Beskæftigelse, Kompetence & Viden. Der udarbejdes forløbsbeskrivelse (program), der beskriver tilrettelægning og gennemførelse af et jobfastholdelsesprogram i den enkelte kommune ud fra gældende praksis, dog med en tidligere indsats som fokus. Jobfastholdelsesprogrammet koordineres i tæt samarbejde med kommunernes forløbskoordinatorer, lige som evalueringen af resultaterne, herunder datafangst, koordineres i forhold til projektets øvrige indsatsområder. Afslutning og opfølgning Hos borgere med behov for længerevarende rehabiliteringstilbud og opfølgning herpå, bør der i god tid før afslutning af det kommunale koordinationsforløb etableres opfølgning i primærsektoren, primært hos egen læge. Én måned før afslutning af projektets afprøvningsfase afsluttes borgeren i projektet. Opfølgende rehabiliteringssamtaler aftales med borgeren, og de relevante samarbejdspartnere kontaktes med henblik på fortsættelse og opfølgning på borgerens rehabilitering. Ved afslutning af borgerens rehabiliteringsforløb aftales et tidspunkt med borgeren for en opfølgende kontakt (evt. senest 1 måned efter afslutning), og der følges op på indgåede aftaler og på eventuelle nytilkomne behov, hvor en kommunal sagsbehandler vil kunne bidrage med kontakter, information og lignende. Bilagsoversigt De redskaber og andre materialer, som forløbskoordinator benytter i dette projekt er følgende: 1. Involverede hospitalsafdelinger 2. Samarbejdsmodel - Hospital/Kommune 3. Forløbskoordinatorens ansvar og opgaver 4. Basisskema vedr. borgeren 5. Samtykkeerklæring 6. Handleplan 7. Logbog 8. Statusnotat til egen læge 9. Oversigt over kommunale rehabiliteringstilbud 9.1: Herning Kommune 9.2: Skive Kommune 9.3: Randers Kommune 9.4 Viborg Kommune Der er endvidere udarbejdet følgende informationsmaterialer, som benyttes i projektet: Informationsfolder - borgeren: Informationsfolder - professionelle på hospitalsafdelinger og i kommuner 20

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: maj 2009 Jobcenter: Hedensted Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Rita Kristensen, tlf. 7975 5403, rita.kristensen@hedensted.dk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Holstebro Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Elsebeth Dam Simonsen, eds@holstebro.dk, tlf. 96113841

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Silkeborg Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Susanne Thorstensen, 89 70 57 76, sht@silkeborg.dk

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere