BUDGETMANUAL FOR IVÆRKSÆTTERE

Transkript

1 BUDGETMANUAL FOR IVÆRKSÆTTERE Indledning Den herskende opfattelse om budgettering er, at det er vanskeligt. Denne opfattelse afholder mange fra at budgettere, selvo budgettet måske er det væsentlige beslutningsgrundlag i forbindelse med start af egen virksomhed og bestemt ikke vanskeli Budgettet er kun en regnemodel, som hjælper iværksætteren med at systematisere alle de forudsætninger, som der kan sæt kroner på og konsekvensberegne de angivne forudsætninger. Budgettet viser om den forretning, som iværksætteren har tænkt at starte, giver overskud (Driftsbudget) hvor mange penge skal der til for at starte (Etableringsbudget) er der penge nok på et hvert tidspunkt til at gennemføre drift og omsætningsforøgelse (Likviditetsbudgettet) hvordan udvikler kapitalforholdende i virksomheden herunder egenkapitalens bevægelse (Statusbudgettet). Når disse 4 budgetter er udarbejdet, har iværksætteren et godt billede over, hvorledes virksomheden udvikler sig ud fra forudsætningerne. Banker og andre långivere vil som regel forlange at se budgetter som et led i behandlingen af lånesagen. Hvis budgetterne ud fra realistiske forudsætninger viser, at forretningen ikke kan blive lønsom, behøver man ikke at prøve a starte virksomhed og dermed tabe penge. Man kan forsøge at ændre konceptet og dermed forudsætningerne, og med de nye forudsætninger undersøge om budgetterne giver positivt resultat og en sandsynlighed for, at virksomheden bliver levedygtig På denne måde anvendes budgetterne som simuleringsværktøj. Selvom budgettet viser positive resultater, vil virksomheden kun være levedygtig, hvis forudsætningerne holder, også under drift. Det er derfor vigtig at få fastlagt forudsætningerne så nøjagtig til virkeligheden som muligt. Endvidere skal iværksætter under driften løbende kontrollere, at virksomhedens drift udvikler sig, som forudsat i budgettet. Hvis dette ikke er tilfælde, v det som regel være nødvendig med justeringer. Dette regneark er ment som en hjælp til iværksætteren til at gøre budgettering nemmere og mindre mystisk. I det følgende bliver budgetlæggeren guidet gennem forudsætningerne med tilhørende forklaringer. Når forudsætningerne er fastlagt og indtastet, klarer programmet resten. Dette budget er baseret på de driftsmæssige normer, og ikke de skattemæssige regler. Specielt vedrørende beregning af afskrivninger er det forskel på de driftsmæssige og skattemæssige. Budgetmodellen Budgetmodellen er opbygget af 7 regneark (faneblade) med hvert sit faneblad (se nederst på denne side): INDLEDNING, som er denne side FORUDSÆTN, hvor alle forudsætningerne bliver indtastet. På denne side bliver iværksætteren guidet gennem processen. Dette er den eneste side, hvor der skal og kan tastes i. DRIFT-BDG, som viser driftsresultatet baseret på oplysningerne under FORUDSÆTN LIKV-BDG, som viser likviditetsudviklingen baseret på oplysningerne under FORUDSÆTN ETABL-BDG, som viser startomkostningerne baseret på oplysningerne under FORUDSÆTN STATUS-BDG, som viser hvorledes kapitalforholdende (værdierne) udvikler baseret på oplysningerne under FORUDSÆTN FORKLARING, de enkelte elementer i budgettet bliver forklaret på denne side. Brugeren kommer rundt i de forskellige regneark ved at klikke på fanebladet.

2 om igt. ttes at e g. r ren vil

3 DRIFTSBUDGET Café Solskin beløb i kr Bdg.år Omsætning note Vareforbrug note Dækningsbidrag I Lønomkostninger note Huslejeomkostninger mv. note Salgs- og markedsføringsomk. note Kørsel-, rejse- og opholdsomk. note Regnskab, revisor, rådgivning note Telefon, porto, kontorart. mv. note Abonnementer, forsikringer, kontingenter note Div. småanskaffelser note Etableringsomk. der ikke aktiveres etabl.bdg. Omkostninger Resultat før renter, afskrivn. og skat Renter note 11 Driftsmæssige afskrivninger note 12 Driftsresultat før skat

4 Budgetforudsætninger I dette regneark skal du taste alle budgetforudsætningerne for etablering og drift af din virksomhed. Regnearket er opbygget således, at de data, som er næmmest at få fat i, begynder du med at indtaste. Det er omkostningerne til etablering og derefter omkostningerne til drift. Dernæst skal du fastlægge din omsætning, som er et skøn baseret på et mere eller mindre løst grundlag. Til sidst skal du indtaste nogle oplysninger, der vedrører likviditetsbudgettet. Alle beløbende angives uden moms medmindre din virksomhed udfører momsfrie ydelser. I sidstnævnte tilfælde får du ikke refunderet momsen, og dine omkostninger skal derfor angives med moms. Ved at markere cellen, som har et rødt mærke øverst i højre hjørne, vil et pop-up vindue femkomme med supplerende oplysninger Indtast kun i de lyseblå felter. Disse felter beregnes automatisk. STAMDATA Dato for denne budgetudarbejdelse (Datoformat=dd-mm-åååå) Virksomhedens navn Café Solskin Startdato Momspligtig ydelse , ja Dato for første salgsdag - den 1. i en måned (Datoformat=dd-mm-åååå) Selskabsform: ApS eller A/S? ja ETABLERINGSOMKOSTNINGER & INVESTERINGER Beløbene angives uden moms. Anlægsinvesteringer (> kr.) IT udstyr Inventar Lokaleindretning Produktionsudstyr Maling og pensler Beløb Afskrivningsp eriode i år Eventuelle kommentarer Forbrugsmaterial og rådgivningsydelser: Brochuremateriale Hjemmeside Advokat og revisor Mindre lokaleindretninger Brevpapir, visitkort Vareprøver Diverse småanskaffelser Beløb kr Eventuelle kommentarer Andre etableringsomkostninger: Beløb Eventuelle kommentarer Depositum Goodwill/Afståelse Varelager ingen moms kr Etableringsomkostninger i alt heraf omk. til anlæg, indretning mv. heraf omk. forbrugsmatr. og rådg. heraf andre etabl.omk. kr kr Beløbet overføres til statusbudgettet og afskrives - ref. note 12. Beløbet udgiftsføres i driftsbudgettet Beløbet overføres til statusbudgettet. Genstand Afskrivn.periode i år Investeringsbudget: Anlægsinvesteringer (> kr ) i årets løb aktiveres

5 DRIFTSOMKOSTNINGER (Kapacitetsomkostninger) Virksomhedens daglige drift medfører en række indtægter og udgifter. Disse skal angives i de følgende skemaer, der er tilrettet til de forskellige indtægt- og udgiftsarter. Noterne henviser til Driftsbudgettet. note 1: Medarbejdernes stillingsbetegnelse, månedsløn og antal medarbejdere indtastes i skemaet Beløb, som ejerne hæver som løn, angives her Til lønskema for ejer(e) af personlig virksomhed Lønomkostninger Stillingsbetegn. kok tjener chauffør manager Månedsløn: kr kr kr kr Lønomk. i alt Sociale omk.% 50% 50% 50% 50% ,5 1,5 0,75 1 kr ,75 1,75 0,75 1 kr ,75 1 kr ,75 1 kr ,75 1 kr ,5 1,5 0,5 0,75 kr ,5 1,5 0,5 0,75 kr ,5 0,5 kr ,5 0,5 kr ,5 0,5 kr ,5 1,5 0,5 1 kr ,5 1,5 0,5 1 kr note 2: Husleje-, varme-, el-, fællesomk. mv. Husleje Varme, el, vand Fællesomk. Rep. og vedl. Omk i alt kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr kr kr kr 500 kr note 3: Salgs- og markedsføringsomkostninger Annoncering Brochurer Messer Andet Omk i alt kr kr kr kr kr kr kr kr 500 kr kr 500 kr 500 kr kr 500 kr 500 kr kr 500 kr 500 kr kr kr 500 kr kr kr 500 kr kr 500 kr 500 kr kr 500 kr 500 kr kr kr 500 kr kr kr 500 kr note 4: Kørsel, rejse- og opholdsomkostninger Kørsel Rejseomk. Opholdsomk. Andet Omk i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr 2.000

6 note 5: Regnskab, revisor, rådgivning Bogføringsass. Revisor Advokat Andet Omk i alt kr kr note 6: Telefon, porto, kontorartikler mv. Telefon Porto Kontorart. Andet Omk i alt kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr kr 800 kr 50 kr 200 kr note 7: Abonnementer, forsikringer, kontingenter Abonn. Forsikring Kontingent Andet Omk i alt kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr kr 400 kr kr kr note 8: Diverse småanskaffelser under kr Køb af større ting budgetteres som investering - jf. Etableringsomkostninger Investeringsbudget Omk i alt kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr kr 500 kr 500

7 DRIFTSINDTÆGTER OG STYKOMKOSTNINGER I dette afsnit fastlægges virksomhedens driftsindtægter, som kommer fra et salg (omsætning) af produkter og/eller ydelser. Fra omsætningen trækkes omkostningerne ved købet/fremstilling af produktet/ydelsen. Denne difference kaldes dækningsbidrag også kaldet bruttoavance eller bruttofortjeneste. I de følgende skemaer beregnes produktet/ydelsens anskaffelsespris, produktet/ydelsens salgspris samt den samlede omsætning. Dette gøres efter 2 metoder, nemlig kalkulationsmetoden og Omsætningsmetoden. De 2 metoder kan bruges hver for sig eller i en kombination. Kalkulationsmetoden I kalkulationsmetoden fastlægger/beregner virksomheden anskaffelsespris/enhed og salgspris/enhed af hvert produkt/ydelse samt forventet salg pr. måned af de enkelte produkter/ydelser. Produkt kalkulation uden moms Materialeforbrug Underleverandører Speditions- og fragtomkostninger Transport til kunde Beregning af produktet/ydelsens anskaffelsespris pr. enhed Betegnelse mad vin øl kaffe kage Enhed kr 25,00 kr 8,00 kr 5,00 kr 3,00 kr 3,00 Stykomkostning pr. enhed kr 25,00 kr 8,00 kr 5,00 kr 3,00 kr 3,00 Salgspris uden moms Fastlæggelse af produktet/ydelsens salgspris pr. enhed Betegnelse mad vin øl kaffe kage Enhed Salgspris pr. enhed kr 100,00 kr 35,00 kr 30,00 kr 20,00 kr 20 Afssætning Afsætning (salget) af antal enheder for de enkelte produktet/ydelse i de enkelt måneder. Forventet afsætning af enheder for hver produkt/ydelse Betegnelse mad vin øl kaffe kage Omsætningsmetoden Omsætningsmetoden er baseret på, at virksomheden skønner et forventet salg for de enkelte måneder i budgetåret for de enkelte produkter/ydelser. Desuden skal den enkelte produkter/ydelsers anskaffelsespris i procent af produktet/ydelsens salgspris beregnes og angives. Betegnelse Matr. og Underlev. forbrug i % af oms. Omsætningen i kr. for den enkelte produkt/ydelse i de enkelte måneder uden moms Forventet omsætning for hver produkt/ydelse

8 note 9: Omsætningen beregnes på grundlag af de oplysninger, som er opgivet i de ovenstående skemaer vedrørende anskaffelsesomkostninger, salgspriser, antal solgte enheder m.v. Omsætningen Omsætn./ mnd kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr note 10: Omsætningen beregnes på grundlag af de oplysninger, som er opgivet i de ovenstående skemaer vedrørende anskaffelsesomkostninger, salgspriser, antal solgte enheder m.v. Vareforbrug (Stykomkostninger) Varekøb/ mnd kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr 900 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr 900 kr kr kr kr kr kr 900 kr kr kr kr kr kr 900 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr LAGER, VAREKREDITORER OG DEBITORER Hvis lager minus næste måneds salg kommer under min. størrelse indikeres et salg op til maks. lager Minste lagerstørrelse - ingen lager - angiv 0 Største lagerstørrelse - ingen lager - angiv 0 Varelager - maks./min. Beløbet svarer til anskaffelsespris. Beløb i kr. = antal mndr. salg kr ,1 kr ,3 Kredittider Kredittiden skal være fra 0 (ingen kredit) til maks. 6 mndr. Varekreditorer - antal måneders kredit på varekøb Debitorer - antal måneders kredit, som gives til kunder Antal mnd. 1 AFSKRIVNINGER note 12: Afskrivning opdelt i de enkelte måneder Etablering - årlig afskrivning Etablering - mndl. afskrivning

9 FINANSIELLE FORHOLD Selskabskapital Egenkapital Tilbage Udfyldes ikke note 11: Renten tilskrive 4 gange årlig, første gang 3 måneder efter start. Anlægslån Anlægslånets størrelse Etabl. omk. kr Rentesats p.a. Afdragets størrelse pr. gang/4 gange årlig Renter og afdrag af anlægslånet Primo beløb Afdrag Ultimo beløb Periodens rente Renten tilskrives månedsvis Kassekreditens størrelse Rentesats Kassekredit p.a. Forslag: kr Renten tilskrives månedsvis Indlån Likviditesoverskud efter at kassekredit er 0 indsættes på en bankkonto til en rente på Andet: Moms Momsen er Momsen afregnes i måned feb, maj, aug og feb. 25%

10 STATUSBUDGET Café Solskin STATUS ultimo: AKTIVER Ref. Depositum Afståelse Anlæg Anlægsaktiver i alt Varebeholdning Debitorer Kasse/Bankindstående Moms - til gode Omsætningsaktiver AKTIVER I ALT PASSIVER Egenkapital primo Hævet privat Periodens resultat Egenkapital ultimo Bankgæld: Anlægslån Kassekredit maks Varekreditorer Moms - skyldig Gæld PASSIVER I ALT

11 LIKVIDITETSBUDGET Café Solskin Driftsresultat før afskrivninger Hævet privat Debitorer ændringer Kreditorer ændringer Varelager ændringer Moms ændringer Driftens likviditet Anlæg ændringer Depositum ændringer Afståelse ændringer Anlæggets likviditet Eget indskud/ansvarlig kapital Anlægslån og afdrag Egen finansiering og anlægslån Periodens likvidetesoverskud (+)/-underskud (-) Kasse/Bankindstående Kassekredit maks

12 ETABLERINGSBUDGET Café Solskin for Anlægsinvesteringer: Beløb Eventuelle kommentarer IT udstyr Inventar Lokaleindretning Produktionsudstyr Maling og pensler Anlægsinvesteringer: I alt Forbrugsmaterial og rådgivningsydelser: Beløb Eventuelle kommentarer Brochuremateriale Hjemmeside Advokat og revisor kr Mindre lokaleindretninger Brevpapir, visitkort Vareprøver Diverse småanskaffelser Forbrugsmaterial og rådgivningsydelser: I alt Andre etableringsomkostninger: Beløb Eventuelle kommentarer Depositum kr Goodwill/Afståelse Varelager Andre etableringsomkostninger: I alt kr Etableringsomkostninger, der aktiveres i Statusbdg. kr Etableringsomkostninger, der udgiftsføres i rresultatsbdg. Etableringsomkostninger i alt kr

13 er Kommentarer til etableringsbudgettet Beløbene angives uden moms. I det følgende skal du indtatse alle de omkostninger, som er nødvendige for, at virksomheden kan starte sine aktiviteter. Omkostningerne er opdelt i 3 grupper. Anlægsinvesteringer større end kr.: I denne gruppe indgår udgifter til anskaffelser af udstyr, maskiner, bygninger, lokaleindretninger, inventar m.v., som forventes at have en levetid længere end det første driftsår. Endvidere skal anskaffelsen have en vis værdi som i dette budget er sat til kr Ud over udgiften til anskaffelsen skal levetiden angives. Udgifterne til disse anskaffelser bliver betragtet som en investering og bliver overført som et aktiv i statusbudgettet og ikke udgiftsført som driftsudgift i etableringsåret. Anskaffelserne afskrives med lige store beløb over deres levetid. Afskrivningsbeløbet bliver udgiftsført månedsvis i driftsbudgettet. Forbrugsmaterial og rådgivningsydelser: Som regel har virksomheden mange omkostninger til materialer til markedsføring, brevpapir, vareprøver, hjemmeside, rådgivning mv. Disse omkostninger bliver betragtet som driftsomkostninger og skal ikke aktiveres og afskrives. Derimod bliver de overført til driftsbudgettet. Software uanset omkostningen bliver betragtet som en driftsomkostning. Andre etableringsomkostninger: Depositum er et lån til udlejer, som virksomheden får tilbage ved fraflytning, dog minus eventuelle omkostninger til istandsættelse. Beløbet overføres til statusbudgettet som et aktiv Goodwill/afståelse er noget virksomheden køber for at få et bedre udgangspunkt for sin forretning. Hvis virksomheden udvikler sig positivt, kan goodwill sælges ofte for en højere pris. Goodwill overføres til Statusbudgettet som et aktiv. Der er forskellige afskrivningsmuligheder for goodwill. Dette bliver først aktuelt, når virksomheden aflægger årsregnskab - konf. med revisor. Der budgetteres ikke med afskrivninger på Goodwill/afståelse i denne model. Det er ofte nødvendigt med et startvarelager, således at der er "varer på hyllerne", når kunderne henvender sig. Startlagerets størrelse er afhængig af forventet salg, leveringstider og likviditet. Værdien af lageret bliver overført til statusbudgettet som et aktiv. Værdien nedskrives i takt med salget og forøges ved varekøb. Investeringsbudget: Anlægsinvesteringer (> kr ) i årets løb Hvis virksomheden har planlagt køb af anlæg - f.eks. PC -, indretninger, køb af produktionsudstyr mv. i årets løb, og som har en værdi over kr , skal dette angives i dette skema med det aktuelle beløb på det planlagte tidspunkt. Investeringen overføres til statusbudgettet og afskrives. Afskrivningerne overføres til driftsbudgettet. Køb af ting i løbet af året under kr udgiftsføres i Driftsbudgettet - jf. de følgende punkter under driftsomkostninger. Kommentarer til driftsbudgettet Note 1 Lønomkostninger Her angives virksomhedens lønomkostninger til ansatte. Omkostningen består af den løn, som virksomheden udbetaler til den ansatte før skattetræk plus en række arbejdsgiverbidrag til det offentlige, forsikringer og feriepengeforpligtelser: Arbejdsmarkedets tillægspension Finanseringsbidrag til ATP (ATP) kr. 162,60 /mnd./fuldtidsansat kr. 151,25 /kvartal/fuldtidsansat Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) kr. 492,50 /kvartal/fuldtidsansat, dog ikke den 1. ansatte Arbejdsmarkedets Erhvervssygesikring (AES) kr ,00 ca./år/ansat (kontor og handel) Denne forsikring opkræves af det offentlige (Arbejdsskade-styrelsen). Præmiens størrelse afhænger meget af branchen. Satserne fremgår af Arbejdsskadeforsikring kr ,00 ca./år/ansat (kontor og handel) Tegnes hos de private forsikringsselskaber. Præmiens størrelse afhænger meget af branche. Spørg dit forsikringsselskab. Ovennævnte beløb er 2007 priser. Dette giver følgende procenttilæg til lønomostningen: Baseret på en fuldtidsanst med tillæg soc.omk. kr /mnd giver ovennævnte et % tillæg på 2,7% 2,7% Hvis virksomheden har ekstraomk. i forbindelse med ansattes sygdom 5,0% 7,7% Hvis virksomheden ikke udbetaller løn i ferien (f.eks.sæson ansatte) 12,5% 20,2% Løn til ejer(ne): Hvis virksomheden er et selskab (ApS el. A/S), er virksomheden en selvstændig juridisk enhed, som ansætter sit personale. Dette gælder også hvis anpartshaverne/aktionærerne arbejder i selskabet f.eks. som adm. direktør. Der skal udarbejdes en ansættelsesaftale med selskabet. Omkostningen skal budgetteres i skemaet under Note 1. Omkostningen indgår som en post i driftsbudgettet. I virksomheder, som er personligt ejet (herunder I/S), hæver ejer(ne) deres "løn" fra virksomheden. Hvis det er overskud, der hæves, skal der betales skat af dette beløb som enhver anden lønindkomst. Dog skal virksomheden ikke tilbageholde skat, men ejer(ne) afregner selv med Skat. "Lønomkostningen" behandles budgetmæssigt som et likviditetstræk under Egenkapitalen i Status. Beløbene, som ejer(ne) trækker ud af den personlig ejet virksomhed, angives i skemat under finansielle forhold. Udbetaling til ejer(e)

14 Note 2 Huslejeomkostninger I dette skema budgetteres alle løbende omkostninger i forbindelse med virksomhedens leje af lokaler (kontor, lager mv.). Hvis lejeomkostningerne ikke er kendte på budgettidspunktet, kan du lave et skøn baseret på den årlige husleje pr. m2 i det område, hvor du gerne vil have din virksomhedsadresse. Den lokale ejendomsmægler kan oplyse lejeniveauet i området. Huslejeomkostningen pr. måned fremkommer som den årlige husleje gange med antallet af m2, som virksomheden har behov for, divideret med 12. Hertil tillægges et skønnet forbrug til varme, el, rengøring, renovation og andre fællesomkostninger. Løbende vedligeholdelse, som lejer står for, skal ligeledes budgetteres her. Hvis virksomheden ejer erhverslokalerne, budgetteres omkostninger til ejendomsskatter, dækningsafgift m.v. renteomkostninger til ejendomslån budgetteres under lån - jf. note 11. Hvis virksomheden bor "til leje" i ejers bolig, og skal bære en forholdsvis andel af boligomkostningerne, skal disse omkostninger ligeledes budgetteres i dette skema. Note 3 Salgs- og markedsføringsomkostninger Alle omkostninger i forbindelse med salg og markedsføring af produkter/ydelser angives her. Omkostninger til rejser og kørsel ifb. med kundebesøg budgetteres i næste skema - jf. note 4. Omkostninger til vareprøver salgsarrangementer, kundemiddager mv. budgetteres også i dette skema under Andet. Omkostninger til rådgivning og salg (eksport) budgetteres også under Andet. Note 4 Kørsel, rejse- og opholdsomkostninger Omkostninger til rejser og ophold i forbindelse med besøg til kunder og leverandører angives i dette skema. Andre rejser i forbindelse med vidensindsamling og inspiration, som er strengt nødvendig for at sikre indtjeningen, budgetteres ligeledes her. Kørsel for virksomheden i egen bil kan budgetteres med kr. 3,35 pr. kørt km (2007 sats). Kørsel mellem hjem og virksomhedens adresse dækkes ikke af virksomheden. Note 5 Regnskab, revisor, rådgiver Omkostninger til rådgivere budgetteres her. Det er primært ifb. med bogføring og regnskab. Desuden kan advokatassistance komme på tale ifb. huslejekontrakter, salgs- og leveringsbetingelser, licensaftaler mv. Rådgivning til it, ledelse, godkendelser mv. angives under Andet. Note 6 Telefon, porto, kontorartikler mv. Alle omkostninger vedr. virksomhedens kommunikation (fasttelefon, mobil, internetforbindelse, fax) angives her. Desuden omkostninger til forsendelser, dog ikke forsendelser til kunder eller forsendelser fra leverandører. Disse omkostninger budgetteres som en del af produktomkostningerne - jf. Produktkalkulation. Omkostninger til printerpapir, konvolutter, printerpatroner, faxpapir, pen m.v. budgetteres her. Note 7 Abonnementer, forsikringer, kontingenter Omkostninger til avis- og tidsskriftabonn., Falck abonn. og andre serviceaftaler (vagtselskab, it) budgetteres her. Omkostninger til forsikringer, hvor en erhvervsforsikring anbefales som minimum. Spørg forsikringsselskabet. Kontingenter til f.eks. brancheforeninger budgetteres her. A-kassekontingent og sygedagpengeforsikring for virksomhedens ejer er en privat sag og skal ikke budgetteres som omkostning for virksomheden. Note 8 Diverse småanskaffelser under kr Alle forventede køb af ting under kr budgetteres her. Det kan være tale om inventar, it udstyr, udstillingsmateriale mv. Køb af større ting over budgetteres som investering - jf. Kommentarer til driftsindtægter og stykomkostninger Beregning af produktet/ydelsens anskaffelsespris pr. enhed I denne tabel beregnes anskaffelsesprisen, også kaldet stykomkostning, for de produkter/ydelser, som virksomheden sælger videre (virksomhedens forretningsgrundlag). Anskaffelsesprisen beregnes for hvert produkt/ydelse, og der kan beregnes op til 5 produkter og eller ydelser. Hvis virksomheden har flere end 5 produkter/ydelser, skal produkterne/ydelserne grupperes til 5 grupper ud fra ca. samme anskaffelseromkostning, salgspris og salgsvolumen. Enheden, som produktet/ydelsen skal angives i, skal svare til de enheder, som virksomheden sælger sine produkter/ydelser i. Det kan være stk., vægtenhed, metermål, timer, sæt, behandlinger, kurser mv. Anskaffelsesomkostningerne skal være alle direkte omkostninger, som virksomheden skal afholde for at kune levere produktet/ydelsen til kunden: Købsomkostninger fra leverandøren, speditionsomkostninger, told, emballage, underleverandørarbejde mv. Virksomheder, der selv fremstiller produkt/ydelse, skal medregne alt materialeforbrug men ikke arbejdsløn. Denne skal medregnes under note 1: Lønomkomkostninger. En række erhverv, som rådgivning og behandlinger har ingen udgifter til anskaffelse af produkter/ydelser til videresalg, og tabellen skal derfor ikke udfyldes. Hvis virksomhedens produkter/ydelser ikke er momspligtige, vil købsmomsen være en omkostning og skal medregnes i produktet/ydelsens

15 anskaffelsespris.

16 Fastlæggelse af produktet/ydelsens salgspris pr. enhed I denne tabel skal virksomheden angive, hvad kunden skal betale for produktet/ydelsen efter rabatter og uden moms. Det er ofte svært at fastlægge salgsprisen. Som udgangspunkt skal virksomheden tage alt det for varen, som markedet kan bære. Hvis salgsprisen bliver for høj, vil salget være minimalt. Hvis prisen er for lav, vil salget blive stort, men indtjeningen lav. Konkurrenternes priser på de samme produkter/ydelser vil være en rettesnor. Virksomheden skal selvfølgelig sikre sig, at salgsprisen er større en anskaffelsesprisen, og på længere sigt, skal salgsprisen være så høj, at dækningsbidraget (= salgspris minus anskaffelsespris) er tilstrækkeligt til at dække de faste udgifter (kapacitetsomkostninger), som er løn, husleje, markedsføringsomkostninger mv. Forventet afsætning af enheder for hvert produkt/ydelse I denne tabel skal virksomheden for den enkelte måned budgettere, hvor mange enheder af det enkelte produkt, som virksomheden forventer at sælge. Herefter bergner denne budgetmodel omsætningen i kr. og det tilhørende produkt/ydelse-forbrug i kr. Forventet omsætning for hver produkt/ydelse Nogle virksomheder vil have nemmere med at budgettere et salg i kr.pr. måned for hver produkt/ydelse gruppe. I denne tabel angives produkt/ydelsesgruppen, og for hver produkt/ydelsesgruppe angives, hvor mange procent udgør produkt/ydelsesgruppen anskkaffelsesomkostning af salgsprisen. Eks.: Salgspris for produkt A = kr. 350 Anskaffelsespris for produkt B= kr. 75 Procentsats 75x100%/350 = 21% For hver måned angives omsætningen i kr. pr produkt/ydelse gruppe. Varelager - maks./min. For at kunne levere varen med det samme til kunden, er det ofte nødvendigt at have et varelager. Hvor stort varelageret skal være, afhænger en række faktorer: Omsætningshastigheden, leveringstid fra leverandøren, virksomhedens likviditet, rabatter, leveringsomkostninger m.v. I budgettet skal du angive i kr., hvor langt ned lageret skal komme ved salg, før virksomheden køber igen. Desuden skal du angive, hvor stort lageret maksimalt skal være. Hvis lageret minus månedens og næste måneds vareforbrug kommer under det angivne minimumslager,vil det give et indkøb til lager. Indkøbet størrelse svarer til det angivne maks-lager minus primolager tillagt månedens vareforbrug. Kreditperioder I dette skema skal du angive, hvor lang tid i måneder virksomhedens kunder (debitorer) har til at betale for varen efter levering. Desuden skal det angives, hvor lang tid kredittid i måneder virksomheden kan opnå hos leverandørerne (kreditorer). Kredittiden angives i hele måneder, dog maks 6 måneder. Note 12 Afskrivning opdelt i de enkelte måneder I skemaet er afskrivningsbeløbet beregnet ud fra de investeringer, som virksomheden har budgetteret med ved etablering, samt de investeringer, som virksomheden har tænkt at gøre i løbet af budgetåret - jf. afsnittet vedr. etableringsbudgettet. Afskrivningsperioden har virksomheden selv angivet under etableringsbudgettet. Afskrivningsperioden i måneder divideres op i investeringsbeløbet. Således beregnes det månedlige afskrivningsbeløb. Det er her tale om de driftsmæsige afskrivninger, som ikke har noget med de skattemæssige afskrivninger at gøre. Det er valgt at anvende de driftsmæssige afskrivninger for at vise det reele billede af driftsresulatet. Kommentarer til finansielle forhold Egenkapital I denne tabel angives den egenkapital, som indskyddes af ejerne i virksomheden. Hele eller en del af egenkapitalen kan også bestå af anlæg (f.eks. pc), varelager mv. og indgår med en værdi svarende til det, som genstanden (anlæg, varelager) kan indbringe ved salg til anden side. Tilsvarende skal genstandens værdi medtages i etableringsbudgettet. Ved selskaber (Aps eller A/S) skal anparts- alle aktiekapitalen indgå. Løn, som ejer(ne) hæver Dette skema skal kun udfyldes for personlige virksomheder (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber). For selskaber (ApS og A/S), som er en selvstændig juridisk enhed, skal lønomkostninger til anpartshaverne/aktionerene, der arbejder i selskabet, angives i skemaet under note 1: Lønomkostninger. Husk, at der skal indgå en ansættelsesaftale mellem selskabet og de ansatte, også, når den ansatte er anpartshaver/aktionær.

17 Anlægslån Omkostningerne til større anlægsanskaffelser, depositum og goodwill/afståelse - jf. Etableringsbudgettet - finansieres ofte af et anlægslån, som typsisk afdrages over 5 år med kvartalsvis indbetalinger med lige store beløb. Det svarer til 60 afdrag - eksempel: et anlægslån på kr afdrages med kr kr./kvartal kr./60 kvartaler. Budgetmodellen beregner at forslag til anlægslånetes størrelse baseret på etableringsbudgettet og budgetterede anægsinvesteringer i årets løb - jf. skema for Anlægslån. Renten aftales med banken eller andel lånegiver. Renten er afhængig af udlånsmarkedet, lånetagerens sikkerhedsstillelse, projektets usikkerhed m.v. og vil i dag (oktober 2007) ligge typisk mellem 6% og 12 % p.a. hos de seriøse pengeinstitutter. Kassekredit Ved virksomhedsdrift opstår det som regel et misforhold mellem udgifter og indtægter. Varene skal købes og betales inden disse sælges til kunden og kunden betaler. Derfor kan det komme store svingninger i virksomhedens likvide beholdning. For at dække den periodiske likviditesmangel, er det fornuftig at oprette en kassekredit. En kassekredit har den fordel, at man kun betaler renter af det beløb, som er trukket. Budgetmodellen beregner et forslag til kassekredit baseret på virksomhedens likviditetsbehov, som fremgår af Likviditetsbudgettet. Beregningen fremgår af skemaet for Kassekredit Renten for en kassekredit i et pengeinstitut ligger i dag (oktober 2007) typisk mellem 7 % og 14 % p.a. Indlån I lighed med likviditetsunderskud i forbindelse med store udbetalinger før indbetalingerne vil en normal drift også give likviditetsoverskud, som kan indsættes på en indlånskonto i banken. Renten for indlån uden binding er i dag (oktober 2007) ikke specielt stor. Typisk vil den ligge mellem 0 og 2 % p.a. Note 11 Renter Virksomhedens renteudgifter og - indtægter har selvfølgelig indflydelse på driftsresultatet. Rentebeløbet, som bliver angivet i driftsbudgettet, er renteindtægter minus renteudgifter. Renteindtægter fra indlån bliver beregnet månedsvis på basis af indlånets størrelse, renteudgiften på anlægslån, bliver beregnet kvartalsvis på basis af anlægslånets aktuelle størrelse og kassekredittens renteudgift bliver beregnet månedsvis på basis af den foregående måneds træk på kreditten. Moms Nystartede virksomheder med en forventet omsætning under 20 mio.kr. første år afregner moms den 10. i månederne februar, maj, august og november.