Undersøgelse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som en parameter i indeksmodellen.

Transkript

1 . Undersøgelse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som en parameter i indeksmodellen. Initiativ 2 i aftalen En styrket Arbejdsmiljøindsats - Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Juni 206

2 Indholdsfortegnelse. Kapitel : Resume af rapporten side 2 Kapitel 2: Rapportens baggrund og formål side 9. Kapitel 3: Kort beskrivelse af indeksmodellen side 2. Kapitel 4: Databeskrivelse side 4. Kapitel 5: Hypoteser for analysen side 24. Kapitel 6: Analyse af anerkendte arbejdsulykker side 28. Kapitel 7: Analyse af erhvervssygdomme anmeldt i side 37. Kapitel 8: Analyse af de enkelte diagnoser side 45. Kapitel 9: Analyse af p-numre med flere anmeldelser side 60. Kapitel 0: Test af nye parametre side 63. Kapitel : Konklusioner på de samlede analyser side 74. Kapitel 2: Tekniske forudsætninger for, at data mht. anmeldte erhvervssygdomme og anerkendte arbejdsulykker kan anvendes i indeksmodellen side 80.

3 Kapitel : Resume af rapporten. Rapportens kommissorium og rammer. Rapporten er et delbidrag til initiativ 2 i aftale mellem regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket Arbejdsmiljøindsats - Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Formålet beskrevet i kapitel 2. Kommissoriet er at undersøge, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som en parameter i Arbejdstilsynet indeksmodel. Arbejdstilsynet har i opgavebeskrivelsen af 8. maj 205, som blev drøftet i Arbejdsmiljørådet, beskrevet opgaven som følger: Analysearbejdet skal undersøge, om anmeldte/anerkendte arbejdsskadesager kan styrke indeksmodellen ved at forudsige hvilke virksomheder, der bør have et tilsyn og få afgørelser. Der skal indgå tests af, om nye parametre baseret på erhvervssygdomme eller anerkendte arbejdsulykker vil udtage andre virksomheder end det eksisterende indeks, samt om de oftere får afgørelser end sammenlignelige virksomheder. Det blev oplyst til Arbejdsmiljørådet, at anmeldte arbejdsulykker ikke ville blive inddraget i analysen, fordi, indeksmodel allerede nu anvender anmeldte arbejdsulykker som parameter, både på virksomhedsplan og på brancheplan. Det fremgår af beskrivelsen af indeksmodelen i kapitel 3 i nærværende rapport. En del af rammen er, at der sideløbende foregår en analyse, der undersøger de aktuelle parametre i indeksmodellen (initativ ), som færdiggøres i 2. halvår af Dagrundlag og metode. Kapitel 4 beskriver de grundlæggende datasæt, der indgår i analyserne. Der indgår hhv anmeldte arbejdsulykker (heraf anerkendte sager) og erhvervssygdomssager, i begge tilfælde anmeldte fra 202 til 205. Kapitlet beskriver videre, hvordan datamængden reduceres for at sikre at data er nogenlunde aktuelle, pga. manglende oplysninger om virksomheders p-numre osv. Når analyserne skal indledes har vi derfor p-enheder med mindst en anerkendt arbejdsulykke, og p-enheder med mindst en anmeldt erhvervssygdom. Det fremgår videre af figur dataflow i projektet (sidst i nærværende kapitel), at disse antal deles i to til de videre analyser. Flertallet af virksomhederne, ca. 66 pct., har haft risikobaseret tilsyn mellem 202 og 205. Disse p-enheder med mindst en anerkendt arbejdsulykke, og/eller mindst en anmeldt erhvervssygdom indgår i analysen af, om der er en højere sandsynlighed for at få afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer, hvis virksomheden har anmeldte eller anerkendte arbejdsskader. Det betegnes som samkøring i dataflow figuren. Grunddata for denne analyse er de p-enheder, der har haft mindst et risikobaseret tilsyn i (hvor et RT kan bestå af mere end et besøg). Denne population af virksomheder med RT er beskrevet i kapitel 4.2. De virksomheder med mindst en anerkendt arbejdsulykke, og/eller mindst en anmeldt erhvervssygdom, men som ikke har haft risikobaseret tilsyn, indgår i samkøring 2 i dataflow figuren. De er samkørt med datafiler, der beskriver dels de virksomheder, der er udtaget til risikobaseret tilsyn i 206, og dels virksomheder, som kan få RT i 207. Denne samkøring skal bruges til at vurdere, hvor mange virksomheder, der kan blive udtaget til risikobaseret tilsyn, hvis man indfører en parameter i indeksmodellen, der giver points til virksomheder med anerkendt arbejdsulykker, og/eller anmeldte erhvervssygdomme. Hvis 2

4 virksomhederne har haft risikobaseret tilsyn i , og ikke optræder i de to test-udtag for 206 og 207, så er det fordi de ikke har fået materielle afgørelser, og derfor er fredede på nuværende tidspunkt. Kapitel 5 opstiller de hypoteser, som ligger til grund for analyserne i de følgende kapitler, samt de foreløbige data og resultater, der har dannet baggrund for hypoteserne. Her beskrives også, hvordan delanalyserne eventuelt kan forventes at understøtte (eller modsige) hinanden. Analysen i kapitel 6, 7, 8 og 9 anvender den samme metode og datagrundlag. Her indgår alle p-enheder med risikobaseret tilsyn i perioden, og ved samkøringen er der tilføjet oplysninger om deres eventuelle anerkendte arbejdsulykker, anmeldte erhvervssygdomme, herunder anerkendelse, mengrader, sygdomsgruppe osv. Det overordnede mål med hele initiativ 2 er at styrke indeksmodellens evne til at udpege de virksomheder, der har et dårligt arbejdsmiljø. I analysen anvendes afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer som mål for dette. Datasættet indeholder en detaljeret opdeling af arbejdsmiljøproblemerne på ulykkesrisici, muskel-skeletbelastning, psykiske belastninger, kemiske belastninger osv. Analysen gennemføres som en multivariat, logistisk regression, hvor resultatvariablen er den procentandel af p-enheder, der har fået mindst en materiel afgørelse. Der analyseres i kapitel 6-9 under en metodisk forsimpling, hvor vi sammenligner virksomheder med materielle afgørelser over 4 år med anmeldelser til ASK over 4 år. Der er dermed ikke forsøgt at simulere en præcis årsagssammenhæng, hvor en variabel (anmeldelsen) reelt kan forårsage resultatvariablen, og analysemodellen er ikke robust overfor udviklinger over tid i anmelde- og anerkendelsesmønstre. Der er målt samvarians mellem to forskellige mål for dårligt arbejdsmiljø. Forsimplingen er primært valgt for at sikre et større datasæt, især mht. erhvervssygdommene, plus at den giver en enkel opdeling af den bagudskuende analyse i kapitel 6-9 overfor den fremadrettede prognose i kapitel 0..3 Resultater vedrørende anerkendte arbejdsulykker. I kapitel 6 er hovedspørgsmålet, om virksomheder med mindst en anerkendt arbejdsulykke har større sandsynlighed for at få min. et materielt påbud ved RT, sammenlignet med en referencegruppe med RT, men uden anerkendte arbejdsulykker. Resultatet af analysen i kapitel 6 er, at anerkendte arbejdsulykker har en stærk, signifikant sammenhæng til afgørelser om ulykkesrisici. Der ses en overhyppighed af materielle afgørelser på 50 pct. blandt virksomheder med anerkendte arbejdsulykker, sammenlignet med virksomheder uden anerkendte arbejdsulykker. Anerkendte arbejdsulykker er også en god prædiktor for materielle afgørelser, med en overhyppighed på 50 pct. (usikkerhedsmargin 40 pct. til 54 pct.) blandt virksomheder med anerkendte arbejdsulykker fra , sammenlignet med virksomheder uden anerkendte arbejdsulykker. Det understøtter styrken af anerkendte arbejdsulykker som parameter, at ulykkesrisici udgør en stor andel af de materielle afgørelser på det risikobaserede tilsyn. For at fungere godt i den samlede indeksmodel, er det også et vurderingskriterium, at effekter på materielle afgørelser samlet set eller på ulykkesrisici ikke opnås på bekostning af afgørelser om psykiske og muskel-skelet belastninger. Virksomheder med anerkendte arbejdsulykker har også en overhyppighed af MSB-afgørelser på 50 pct., og effekten mht. afgørelser om psykisk arbejdsmiljø er op til 40 pct. med ingen effekt som minimum. Arbejdsulykker med tilkendt menerstatning er også forbundet med en overhyppighed, men da sidstnævnte giver samme overhyppighed som de anerkendte arbejdsulykker, og lidt større usikkerhedsmarginer, er der ikke noget vundet i præcision ved at benytte ulykker med varigt men i definitionen på en ny parameter. Den effekt, der kan tilskrives de anerkendte arbejdsulykker, er i kapitel 6 beregnet til, at ca. 00 virksomheder har fået en materiel afgørelse, og heraf har ca. 560 fået en afgørelse om ulykkesrisici, og 3

5 begge tal beregnet ud over det niveau, der ses i virksomheder uden anerkendte arbejdsulykker. Begge tal er beregnet over hele perioden , og det svarer til en beregnet effekt på ca. 7 pct. af de materielle afgørelser, og ca. 7 pct. af ulykkesafgørelserne i denne periode. Konklusionen på delanalysen er, at der er en stærk overhyppighed af materielle afgørelser knyttet til anerkendte arbejdsulykker, samt at antallet af anerkendte ulykker er stort nok, til der kan forventes et volumen af yderligere afgørelser hvis den anvendes som grundlag for en ny parameter. Ulykker med tilkendt menerstatning viser også en stærk overhyppighed af materielle afgørelser, men da antallet er mindre, kan de kun give et begrænset volumen af afgørelser..4. Resultater vedrørende erhvervssygdomme. Hovedspørgsmålet i kapitel 7 og 8 er, om virksomheder med mindst en anmeldt erhvervssygdom har større sandsynlighed for at få et påbud om materielle arbejdsmiljøproblemer ved RT, sammenlignet med en referencegruppe med RT, men uden anmeldte erhvervssygdomme. Analysespørgsmålet gentages i kapitel 8 for de hyppigste erhvervssygdomme, dvs. muskelskeletsygdomme, psykiske sygdomme, luftvejssygdomme, hudsygdomme samt restgruppen af øvrige sygdomme. Anmeldte erhvervssygdomme har efter analysen i kapitel 7 en rimelig stærk, signifikant sammenhæng til materielle afgørelser på det risikobaserede tilsyn. Resultatet er en overhyppighed af materielle afgørelser på 30 pct. (usikkerhedsmargin 24 pct. til 37 pct.) blandt virksomheder med erhvervssygdomme anmeldt , sammenlignet med virksomheder uden anmeldte erhvervssygdomme. Den overhyppighed, der kan tilskrives anmeldte erhvervssygdomme, svarer til, at ca. 770 virksomheder har fået en materiel afgørelse ud over det niveau, der ses i referencen, dvs. virksomheder uden anmeldte erhvervssygdomme. Den beregnede effekten svarer til ca. 5 pct. af de materielle afgørelser i vort datagrundlag. Anerkendte erhvervssygdomme har en rimelig stærk, signifikant sammenhæng til materielle afgørelser på det risikobaserede tilsyn. Der ses en overhyppighed af materielle afgørelser på 37 pct. (usikkerhedsmargin 27 pct. til 48 pct.) blandt virksomheder med anerkendte erhvervssygdomme fra , sammenlignet med virksomheder uden anerkendte erhvervssygdomme. Anerkendte erhvervssygdomme er muligvis en lidt skarpere prædiktor, men da usikkerhedsmarginer (konfidensintervaller) overlapper intervallerne fra alle anmeldte sygdomme, kan man ikke sige det med sikkerhed. Anmeldte erhvervssygdomme er en mere sammensat gruppe end de anerkendte arbejdsulykker, og derfor er det afgørende for fortolkningerne af resultaterne, at den samlede effekt også er konsistent med de effekter, som man kan dokumentere for de vigtigste sygdomsgrupper hver for sig. Herunder er det vigtigt, at der ikke kun er en kvantitativ sammenhæng mellem sygdomsgruppen og de arbejdsmiljøemner, som skal forklares ud fra sygdomsgrupperne. Der skal også være en indholdsmæssig sammnehæng. Anmeldte og anerkendte muskel-skeletsygdomme er efter analysen gode prædiktorer for afgørelser, især for afgørelser om muskel-skelet belastninger (58 pct. hhv. 87 pct. overhyppighed), men også for materielle afgørelser samlet set (29 pct. hhv. 49 pct. overhyppighed), og for afgørelser om ulykkesrisici (29 pct. hhv. 4 pct. overhyppighed. Den effekt, der kan tilskrives anmeldte muskel-skelet sygdomme, svarer til ca. 400 materielle afgørelser, hvor af ca. 200 er afgørelser om muskel-skelet belastning i perioden. Anmeldte og anerkendte psykiske sygdomme er efter analysen meget gode prædiktorer for afgørelser, meget stærkt for afgørelser om psykiske arbejdsmiljørisici (260 pct. hhv. 356 pct. overhyppighed), men også 4

6 for materielle afgørelser samlet set (33 pct. hhv. 60 pct. overhyppighed). Den effekt, der kan tilskrives anmeldte psykiske sygdomme, svarer til ca. 00 afgørelser over perioden. Analysen af luftvejssygdomme viser en signifikant overhyppighed (54 pct.) af materielle afgørelser blandt virksomheder med anmeldte luftvejssygdomme, men en svagere sammenhæng mellem anmeldte luftvejssygdomme og afgørelser om luftvejsbelastninger (33 pct., usikkerhedsmargin fra 4 pct. til 76 pct. overhyppighed). Luftvejssygdomme prædikterer afgørelser om indeklima med en stærk effekt (40 pct. overhyppighed), og ulykkesrisici med en stærk effekt (47 pct. overhyppighed). Det var forventet ud fra arbejdsmiljøemnet, at den statistiske sammenhæng ville være stærkest til afgørelser om luftvejsbelastninger. Anerkendte luftvejssygdomme er en svagere prediktor for de fleste afgørelsesemner end de anmeldte. Analysen af hudsygdomme viser en lille, men signifikant overhyppighed på 7 pct. (konfidensinterval 8 pct til 26 pct.) af materielle afgørelser blandt virksomheder med anmeldte hudsygdomme, sammenlignet med gruppen uden anmeldte hudsygdomme. Dette er ikke overraskende, når man sammenligner med de afgørelsesemner, der optræder hyppigst. Arbejdstilsynet havde forventet, at hudsygdomme ville have en stærk sammenhæng med afgørelser om kemiske risici, men her er der kun 4 pct. overhyppighed, og et konfidensinterval på pct. til 29 pct., dvs. tæt på at resultatet ikke er signifikant. Analysen af øvrige sygdomme (der indeholder bl. a. øresygdomme, kræftsygdomme, sygdomme i nervesystemet) viser en relativt stærk sammenhæng til materielle afgørelser generelt (overhyppighed 39 pct.), til afgørelser om kemiske belastninger (29 pct. overhyppighed) og til muskel-skeletafgørelser (56 pct. overhyppighed). Sidstnævnte kunne principielt skyldes, at karpal-tunnel syndrom er kategoriseret som nervesygdom arbejdstilsynet giver dog meget få afgørelser om ensidige belastning mv.. Samtidig er der en stærk sammenhæng til afgørelser om ulykkesrisici (36 pct. overhyppighed), hvilket ikke umiddelbart kan forklares. Analyserne i kapitel 8 fortolkes samlet set sådan, at anmeldte muskel-skeletsygdomme og psykiske sygdomme giver resultater, der afspejler forventede sammenhænge og som kan forklares. Disse understøtter klart, at de samlede anmeldte erhvervssygdomme er et godt udgangspunkt for en ny parameter. Analyserne for hudsygdomme, luftvejssygdomme og øvrige sygdomme viser både nogle forventede sammenhænge, og visse paradoksale resultater i form af sammenhænge mellem en anmeldt sygdom og overhyppigheder af afgørelser om arbejdsulykker, hvor der ikke umiddelbart kan foreslås en mulig årsagssammenhæng ud fra Arbejdstilsynet afgørelsesmønster. De udgør dog en mindre andel af de anmeldte erhvervssygdomme, vurderes ikke at rejse tvivl om, at der grundlæggende er en sammenhæng mellem summen af anmeldte erhvervssygdomme og sandsynligheden for materielle afgørelser. Der er justeret for branchefaktoren dvs. at resultater ikke kan forklares med, at både anmeldelsen og afgørelser om arbejdsulykker ofte forekommer i f. eks. industribrancherne og derfor må man lede efter eventuelle andre forklaringer virksomhedsniveau. Det kunne se ud som om at der nogle variable på virksomhedsniveau, der er stærkere end de variable der kunne kvantificeres i modellen. Hvis dette er tilfældet, vil de estimerede effekter af at virksomheden har en anmeldt erhvervssygdom eventuelt være overvurderet..5 Resultater for en kombineret parameter. Der er i projektet gennemført en række forsøg på at teste den hypotese, at en ophobning af anmeldelser er en endnu stærkere prædiktor for afgørelser, end de variable, mht. anerkendte arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme, som er præsenteret ovenfor. Den mest overbevisende formulering af dette er blevet til en analyse i kapitel 9 af, om virksomheder med mindst to anmeldte erhvervssygdomme og mindst to anerkendte arbejdsulykker har større sandsynlighed for at få materielle afgørelser. 5

7 Analysen viser, at gruppen virksomheder med mindst 2 anerkendte arbejdsulykker plus mindst 2 anmeldte erhvervssygdomme har en meget stor overhyppighed (50 pct.) af materielle afgørelser, sammenlignet med en referencegruppe uden erhvervssygdomme eller anerkendte arbejdsulykker. Den er også signifikant bedre end andre kombinationer med -2 af hver sagstype. Der sker et spring i overhyppighed, når virksomeden når op på 2+2 sager. Springet er principielt et godt udgangspunkt for at definere en parameter til indeksmodellen, og et bedre udgangspunkt end effekten af en ekstra anmeldelse..6 Test af mulige nye parametre i indeksmodellen. I kapitel 0 gennemføres en test af tre mulige parametre, der til testen er blevet tildelt 5 indekspoints: Anerkendte arbejdsulykker Anmeldte erhvervssygdomme En kombineret parameter Valget af disse (fremfor f. eks. anerkendte erhvervssygdomme og ulykker med men) er begrundet i, at det forventes at de vil give et større antal virksomheder der udtages med den nye parameter, samt at de fleste analyser viste, at de snævrere afgrænsninger af populationerne ikke gav markant stærkere sammenhæng mellem arbejdsskadesagen og materielle afgørelser ved det risikobaserede tilsyn. Testen er gennemført både overfor RT-udtaget til 206 (indeksudtaget) og et teoretisk 207-udtag, hvor der er taget højde for, at et antal virksomheder, der fik RT i 202, ikke kan udtages i 206 pga. fredningsreglen, men at de kan udtages i løbet af 207. Her skal alene omtales resultaterne for 207- testen, da de vurderes som mest relevante på langt sigt. Alle resultater i 206-testen ligger på et lavere niveau. De anvendte populationer af virksomheder, der kan få RT, består dels af det faktiske 206-udtag, dels af de virksomheder, der ligger umiddelbart under det antal indekspoints, som er grænsen for at blive udtaget. De anvendte populationer med anerkendte arbejdsulykker, anmeldte erhvervssygdomme eller kombinationer af disse er afgrænset til de 3 foregående anmeldeår, samt ulykkesår eller seneste påvirkningsår de seneste 3 år, for at de kan vurderes som aktuelle. Analysen viser, at ca. 900 virksomheder i den udvidede RT-population 207 har mindst en anerkendt arbejdsulykke. Det er dog kun 344 virksomheder, der vil blive udtaget på grund af den nye parameter. Flertallet af de virksomheder med anerkendte arbejdsulykker, der kan få RT i 207, vil også blive udtaget med den aktuelle indeksmodel. Effekten af en ny ulykkesparameter svarer til ca. 2 pct. af indeksudtaget. Analysen viser, at ca virksomheder i den udvidede RT-population 207 har mindst en anmeldt erhvervssygdom. Det er dog kun 705 virksomheder, der vil blive udtaget på grund af den nye parameter. Flertallet af de virksomheder med anerkendte arbejdsulykker, der kan få RT i 207, vil også blive udtaget med den aktuelle indeksmodel. Effekten af en ny parameter baseret på anmeldt erhvervssygdom svarer dermed til ca. 4 pct. af indeksudtaget. 370 virksomheder i det teoretiske 207-udtag har en kombination af 2 erhvervssygdomme og 2 anerkendte arbejdsulykker. Det er dog kun 56 af disse, der ligger under den pointgrænse, der med den aktuelle indeksmodel vil betyde udtagelse til RT. Effekten på indeksudtaget af en kombineret parameter på det pointniveau, der er testet er dermed meget beskeden. Fokuserer man på de virksomheder, der trækkes ind i indeksudtaget som nye på grund af parametrene, så er branchefordelingen meget anderledes end fordelingen af anerkendte arbejdsulykker og anmeldte 6

8 erhvervssygdomme. En stor andel af de nye virksomheder ligger i butikker og kontorer, mens f. eks. industrivirksomheder og sociale institutioner kun udgør en mindre del af de virksomheder, der kommer ud som nye. Resultaterne er logiske ud fra indeksmodellens mekanik, eftersom effekten er knyttet til pointværdier, der ligger på mellemniveau i forhold til indeksmodellens point, og som bringer virksomhederne op over den nedre pointgrænse. De virksomheder og brancher, der normalt er mest fokus på i arbejdsmiljøet, vil enten blive udtaget allerede med den aktuelle model, fordi de har et højt pointtal i forvejen eller de vil være fredede efter et tidligere RT..7. Anbefalinger. Resultaterne af analyserne må betegnes som lovende, i kraft af, at der er ganske stærke sammenhænge mellem på den ene side anerkendte arbejdsulykker hhv. anmeldte erhvervssygdomme og på den anden side sandsynligheden for at en virksomhed får materielle afgørelser. De dokumenterede sammenhænge ser ud til at fungere for alle tre prioriterede arbejdsmiljøproblemer. De testede parametre har forskellige egenskaber. Den kombinerede parameter giver en meget høj sandsynlighed for at føre til afgørelser, mens anerkendte arbejdsulykker hhv. anmeldte erhvervssygdomme giver et betydeligt antal udtagne virksomheder. Det ville derfor være logisk, hvis man etablerede en parameter med pointværdier i 2 niveauer, en høj værdi for kombinationen 2+2, og en moderat værdi for mindst anerkendt ulykke og/eller anmeldt erhvervssygdom. I testen af nye parametre overfor indeksudtaget er udgangspunktet de points, der tildeles aktuelt, dvs. den aktuelle indeksmodel, hvor der i testen er lagt points oveni for de nye parametre. Resultaterne især den konklusion at de fleste virksomheder med anerkendte arbejdsulykker hhv. anmeldte erhvervssygdomme vil blive udtaget også med den aktuelle indeksmodel er helt bestemt af, at den aktuelle model er udgangspunktet. Den konkrete udforming af en ny parameter og den vægt, den skal have i den samlede indeksmodel kan først afgøres, når resultaterne kan vurderes i sammenhæng med de resultater, der kommer fra initiativ ( undersøgelse af metoden til at udvælge virksomheder til tilsyn ). Først på det tidspunkt kan man præcist vurdere, hvor stor vægt en ny parameter bør have, for at den skal få den effekt der ønskes..8 Arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen for initiativ 2, delprojekt (indeksmodellen) har bestået af: Susanne Bruun, ASK; Hans Martin Rasmussen, ASK; Jesper Møller Nielsen, NFA; Kathrine Carlsen, AT; Birgit Bülow, AT; Ulla Binger, AT; Per Lunde Jensen, AT (projektleder). Arbejdsgruppen har afholdt 5 møder mellem maj 205 og. juni 206. NFA dog kun har deltaget på det forberedende møde maj 205 samt på mødet d.. juni 206. Arbejdstilsynet har drøftet projektet med en arbejdsgruppe under Arbejdsmiljørådet på møder d. 26. august 205 samt 5. april

9 8

10 Kapitel 2: Rapportens baggrund og formål. 2. Kommissorium for initiativ 2, del (nye parametre i indeksmodellen). I aftale mellem regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket Arbejdsmiljøindsats - Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø omhandler initiativ 2 Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn. Under initiativet står der følgende: Aftaleparterne er enige om, at anmeldelser af erhvervssygdomme efter en konkret vurdering som noget nyt kan indgå i grundlaget for udvælgelse af virksomheder til det risikobaserede tilsyn. Det forventes, at der vil blive besøgt flere virksomheder med baggrund i en anmeldt erhvervssygdom. Denne del af initiativet iværksættes fra den. januar 206. Aftaleparterne er desuden enige om, at det skal undersøges, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som en parameter i indeksmodellen, og hvordan oplysninger om arbejdsbelastninger fra anmeldelsen og fra arbejdsskadesager kan indgå i forberedelsen af tilsynsbesøg. Undersøgelsen gennemføres som et analysearbejde i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø. Analysearbejdet igangsættes den. juli 205 og afsluttes medio 206. Opgavebeskrivelsen for undersøgelsen skal forelægges Arbejdsmiljørådet forud for igangsættelse af analysen, ligesom resultatet af analysen skal drøftes med Arbejdsmiljørådet, når analysen forligger. Den første delopgave som er nævnt (erhvervssygdomme kan efter konkret vurdering føre til udtagelse til RT), er iværksat af Arbejdstilsynet den. januar 206. Nærværende delrapport omhandler alene delopgaven mht. indeksmodellen. Undersøgelserne mht. forberedelse af tilsynsbesøgene behandles i et andet delprojekt. Det fremgår af opgavebeskrivelsen til Arbejdsmiljørådet, dateret 8. maj 205, at : Analysearbejdet skal undersøge, om anmeldte/anerkendte arbejdsskadesager kan styrke indeksmodellen ved at forudsige hvilke virksomheder, der bør have et tilsyn og få afgørelser. Der skal indgå tests af, om nye parametre baseret på erhvervssygdomme eller anerkendte arbejdsulykker vil udtage andre virksomheder end det eksisterende indeks, samt om de oftere får afgørelser end sammenlignelige virksomheder. Analysearbejdet vil indebære tre hovedfaser, før man kan udarbejde et konkret forslag: Der skal foretages en afgrænsning af de anmeldte/anerkendte arbejdsskader ift. om de er relevante for de virksomheder (p-enheder), der kan få tilsyn. Der skal gennemføres en teknisk analyse af, hvordan data kan overføres fra ASK s datasystem (fremover.) til Arbejdstilsynet. Der skal gennemføres tests af, hvordan forskellige måder at indarbejde disse data i indeksmodellen kan forventes at påvirke udtaget af virksomheder. 9

11 Analysearbejdet vil vurdere de praktiske muligheder for at indarbejde data om anmeldte erhvervssygdomme som virksomhedsparameter eller som en brancheparameter. Indeksmodellen har både parametre, der bygger på data om den enkelte virksomhed, og parametre, der beskriver risici på brancheniveau (beskrevet i kapitel 3). Arbejdsgruppen har prioriteret at analysere data med sigte på deres anvendelighed til at risikovurdere den enkelte virksomhed. Det er ønskværdigt, at modellen i størst muligt udstrækning kan graduere efter den risici, der findes i den enkelte virksomhed, men data for den enkelte virksomhed er også den del af indeksmodellen, der stiller de højeste krav til kvalitet og præcision af data. Analysen omfatter anmeldte erhvervssygdomme, anerkendte erhvervssygdomme samt anerkendte arbejdsulykker, herunder anerkendte ulykke med afgjort mengrad. Årsagen til, at analysen på anmeldte arbejdsulykker fra ASK-datasættet er fravalgt er, at den aktuelle indeksmodel allerede nu anvender anmeldte arbejdsulykker som parameter, både på virksomhedsplan og på brancheplan, hvilket fremgår af notatet til Arbejdsmiljørådet. Virksomhedsparameteren er evalueret i en AT-intern analyse, hvor den viste sig at være en god parameter, og den blev derfor justeret med virkning fra 205, sådan at den fik større vægt. 2.2 Analysens koordinering med øvrige initiativer. Initiativ 2 indeholder foruden nærværende analyser en del 2, undersøgelse af, hvordan oplysninger arbejdsbelastninger fra anmeldelsen og arbejdsskadesager kan indgå i forberedelsen af tilsynsbesøg. De 2 delopgaver i initiativ 2 har en fælles forudsætning, der skal tilvejebringes for at kunne komme til at fungere i praksis, nemlig at der skabes en juridisk ramme, der sikrer, at data fra i dag ASK, fremover Erhvervssygdomssikringen, kan overføres til Arbejdstilsynet. De juridiske problemstillinger behandles mere dybtgående i delrapport for del 2 ( hvordan oplysninger om arbejdsbelastninger kan indgå i forberedelsen af tilsynsbesøg ). I øvrigt hænger opgaverne ikke tæt sammen, idet delopgaven mht. anvendelse af oplysninger fra arbejdsskadesager vedrører den tilsynsførendes forberedelse af tilsynet, mens nærværende delopgave vedrører selve udtaget til tilsyn via indeksmodellen. I det omfang, den anden del af initiativ peger på, at konkrete oplysninger kunne udløse et tilsynsbesøg (dvs. ændre de kriterier, der fungerer i dag mht. at gennemgå anmeldedata for at udvælge virksomheder til tilsyn), vil det ikke være hensigtsmæssigt at gøre sådanne manuelle rutiner til en del af indeksmodellen. Aktuelt kan erhvervssygdomme blive undersøgt enten ved et detailtilsyn eller, hvis det er muligt, ved at virksomheden udtages manuelt til et risikobaseret tilsyn. I begge tilfælde vil et tilsynsbesøg blive foretaget hurtigere, end hvis virksomheden skal vente i køen efter indeksmodellens principper. Initiativ består af en analyse, der undersøger de aktuelle parametre i indeksmodellen, med henblik på, om de kan optimeres og sikre større træfsikkerhed mht. at udpege virksomheder med arbejdsmiljøproblemer. Det generelle formål er dermed helt parallelt med opgaven i initiativ 2, analysemetoderne er også de samme, og i begge initiativer anvendes resultater fra det risikobaserede tilsyn som grundlag for analysen. Initiativ afrapporteres dog senere end initiativ 2. Da ændringer i indeksmodellens helhed kan påvirke, hvordan parametre med udgangspunkt i erhvervssygdomme eller anerkendte arbejdsulykker virker, er det nødvendigt at afvente resultaterne af 0

12 initiativ, før man kan vurdere, hvordan eventuelle nye forslag fra initiativ 2 vil påvirke helheden i indeksmodellen. Derfor vil nærværende rapport og analyse kun vurdere, om de testede parametre er gode, dvs. om de udpeger en statistisk sikker overhyppighed af virksomheder med arbejdsmiljøproblemer, sammenlignet med en referencegruppe. Spørgsmål om eventuelle nye parametre er bedre end eksisterende parametre, kan først analyseres på et tidspunkt, hvor vi kender resultaterne af initiativ. Problemstillingen om sammenligning er særlig relevant ift. parametre med udgangspunkt i anerkendte arbejdsulykker, som bør sammenlignes med den eksisterende parameter alvorlige arbejdsulykker, som er baseret på en anden kilde (anmeldelser til arbejdstilsynet).

13 Kapitel 3: Kort beskrivelse af indeksmodellen. Arbejdstilsynets indeksmodel har til formål at prioritere de virksomheder til det risikobaserede tilsyn, som ud fra en række forskellige parametre må forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. Det risikobaserede tilsyn er et generelt tilsyn, hvor de væsentlige materielle arbejdsmiljøproblemer i branchen samt krav til egenindsatsen (APV mv.) gennemgås. Der skal være et særligt fokus på de tre prioriterede områder: ergonomisk arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø og ulykkesrisici. Fra 206 vil ca. 75% af de virksomheder, der får et risikobaseret tilsyn, være udtaget ved hjælp af indeksmodellen, Risikobasering af Arbejdstilsynets tilsyn bygger på et indeks, der indeholder både parametre på virksomhedsniveau og parametre på brancheniveau. Indekset fungerer alene som et prioriteringsværktøj på et givet tidspunkt. Alle danske virksomheder med ansatte skal tildeles en individuel indeksscore. En høj indeksscore betyder, at virksomheden skal i puljen af højt prioriterede virksomheder, som alle besøges i det pågældende år. Virksomheder der ikke prioriteres det pågældende år kan udtages til tilsyn i en stikprøve. Formålet mht. at dække arbejdsmiljøet bredt understøttes i indeksmodellen ved at alle væsentlige arbejdsmiljøproblememner indgår i brancheparametrene (se tabel nedenfor). Tabel : Parametre i indeksmodellen Parameter Maksimalscore for hver enkelt parameter Individuelle virksomhedsparametre Materiel afgørelse (50 points), vejledning om psykisk 50 arbejdsmiljø (50 points), påbud om virksomhedens egenindsats (2 points) på seneste besøg Virksomhedens størrelse (4-6-8 points) 8 Anmeldte ulykker på virksomheden 5 Tid siden sidste besøg 3 Nystartede virksomheder 3 I alt individuelle virksomhedsparametre 69 Brancheparametre Ergonomisk arbejdsmiljø (afgørelser) (0-2-4 points) 4 Ergonomisk arbejdsmiljø (NFA-data) 2 Psykisk arbejdsmiljø (afgørelser) 4 Psykisk arbejdsmiljø (NFA-data) 2 Arbejdsulykker (afgørelser) 4 Arbejdsulykker (ulykkesdata) 2 Støj (afgørelser) 2 Støj (NFA-data) Kemiske og biologiske belastninger (afgørelser) 2 Indeklima (afgørelser) 2 Vibrationer (NFA-data) Hudbelastninger (NFA-data) I alt brancheparametre 27 En mere detaljeret redegørelse for de enkelte parametre findes i bilag 3.. Fokus på de 3 prioriterede arbejdsmiljøområder understøttes ved at disse tildeles et højere antal points. Det er desuden tilstræbt, at hvis Arbejdstilsynet har konkrete og aktuelle oplysninger om den enkelte virksomheds arbejdsmiljø, så får dette stor vægt. Afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer (incl. 2

14 påbud om psykisk arbejdsmiljø) samt vejledninger om psykisk arbejdsmiljø har fået pointværdien 50 med den hensigt, at de alle automatisk vil blive udtaget til et nyt risikobaseret tilsyn 2 til 24 måneder efter afgørelsen. De virksomheder, der har fået gennemgået hele sit arbejdsmiljø på et risikobaseret tilsyn, og som ikke har fået konstateret arbejdsmiljøproblemer, kan ikke udtages til et nyt risikobaseret tilsyn i de næste 5 år ( fredning ), med mindre de får afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer på andre tilsyn. Konsekvensen af pointsystemet kan kort skitseres med udgangspunkt i udtaget til 206 (beskrevet i bilag 4.5). Der udvælges virksomheder til tilsyn med indeksmodellen. Af disse bliver ca udvalgt på baggrund af afgørelser om materielle arbejdsmiljøproblemer (samt vejledning om psykisk arbejdsmiljø). De resterende ca virksomheder udtaget på baggrund af deres branchepoints plus øvrige individuelle indekspoints. Det højeste antal indekspoints i denne gruppe er på 39 points. I 206 udtages virksomheder, der har mindst 22 points. I 204 blev virksomheder udtaget, hvis de havde mindst 25 points. De varierende undergrænser for, hvor mange indekspoints der skal til for at blive udtaget til risikobaseret tilsyn et givet år betyder, at der branche- og størrelsesfordelinger varierer fra år til år. Derfor er det nødvendigt at bruge alle årene for at få en nogenlunde dækkende beskrivelse af det risikobaserede tilsyn i alle branchegrupper. I 206 er ca virksomheder fredede, fordi de på det seneste RT ikke har fået materielle afgørelser. De udtages derfor ikke, uanset om deres indekspoints i øvrigt ville bringe dem over de 22 points. Hvis deres seneste RT lå i 202, vil de kunne udtages i 207. Princippet om fredning i en periode betyder, at man ikke på ethvert tidspunkt kan udtage virksomheden til RT som følge af en ny begivenhed f. eks. en ny alvorlig arbejdsulykke eller hvis man etablerede en ny parameter baseret på erhvervssygdomme. Hvis man ikke havde dette frednings -princip, ville et stort antal virksomheder blive udtaget hvert eneste år, fordi de har mere end 5 ansatte (4 points) og ligger i branchegrupper med over 2 points, eller fordi de har over 35 ansatte (=8 points) og ligger på et mellemniveau omkring 6 branchepoints. Det skal understreges, at indeksmodellen ikke er den eneste måde, som Arbejdstilsynet prioriterer sine tilsyn på. Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet kvoteres, og et antal udvælges til enten risikobaseret tilsyn eller detailtilsyn Der eksisterer også en procedure, hvorefter hvor anmeldte erhvervssygdomme skal gennemgås. Virksomheden kan enten få et detailtilsyn, eller erhvervssygdommen kan blive inddraget, hvis virksomheden skal have et risikobaseret tilsyn. Fra 206 kan virksomheder med anmeldte erhvervssygdomme udvælges til et risikobaseret tilsyn efter en konkret vurdering af at der forventes at være en risiko i det såkaldte manuelle udtag. Tilsynet vil som hovedregel gennemføres meget hurtigt (disse virksomheder varsles ikke en måned for tilsynet). 3

15 Kapitel 4: Databeskrivelse. Analyserne i rapporten er baseret på 3 sæt basisdata:. Et samlet datasæt leveret af ASK med erhvervssygdomme og arbejdsulykker anmeldt i perioden Datasættet er baseret på ASK s sagsbehandlingssystem. Datasættet er renset for anmeldelser udenfor arbejdsmiljølovens område, f. eks. søfart, luftfart mv. 2. Et datasæt med p-numre med gennemførte risikobaserede tilsyn , inklusive oplysninger om afgørelser om de vigtigste arbejdsmiljøproblememner. Leveret af Arbejdstilsynet februar 206, hvilket betyder, at afgørelser, der først er afsendt ½-2 måneder efter et tilsyn i december 205 er inkluderet. 3. Et datasæt med p-numre og deres indekspoint, Leveret af Arbejdstilsynet marts 206, der beskriver udtaget til risikobaseret tilsyn 206. Alle datasæt er overført til Danmarks Statistiks forskerservice, og CPR-numre, CVR-numre og P- enhedsnumre er anonymiseret. Alle statistiske analyser er gennemført og taludtræk er gennemført via opkobling til Danmarks Statistik. 4.. Arbejdsulykker anmeldt I datasættet indgår de anmeldte arbejdsulykker, som behandles af ASK, cirka anmeldelser om året. Der foreligger ikke data for de anmeldte arbejdsulykker, som forsikringsselskaberne ikke videresender til ASK, fordi det fx vurderes, at ulykken ikke vil kunne give ret til erstatning ud over betaling af udgifter til behandling efter arbejdsskadesikringsloven. Tabel 4.A: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen bruttoantal og analysepopulation. Population Antal sager Årsager til eksklusion Anmeldte ulykker uden p-nummer Ulykker med tilknyttet p-nummer sager med ulykkesår før 20 Skadesår 20 eller senere Der er i perioden anmeldt arbejdsulykker, der behandles i Arbejdsskadestyrelsen, heraf har et tilknyttet p-nummer af de sager, der er anmeldt fra 202 og fremefter, vedrører ulykker, der er sket før 20. Dermed har man sager, der kan anvendes som grundlag for analysen. Det fremgår af kommissoriet, at der skal analyseres på anerkendte arbejdsulykker, som et udtryk for alvorligheden. Af tabel 4B fremgår det antal sager fra perioden, der kan anerkendes som arbejdsulykke efter arbejdsskadeforsikringsloven, samt det antal sager, der vurderes at føre til varigt men. Praksis for anerkendelse er blevet mere restriktiv efter en Højesteretsdom fra november 203 og to principafgørelser fra Ankestyrelsen fra 204, hvor personskadebegrebet blev skærpet. Før 204 kunne arbejdsulykker anerkendes som arbejdsskader, uanset at følgerne var forbigående og ikke krævede behandling. Efter 204 kan arbejdsulykker uden varige følger kun anerkendes som arbejdsskader, hvis følgerne har krævet behandling for at forsvinde. Gener, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil ikke kunne sidestilles med en personskade i arbejdsskadelovgivningens forstand, og vil følgelig ikke kunne anerkendes. 4

16 Det understreges, at definitionen af anerkendte ulykker ikke er identisk med det ulykkesbegreb, der fremgår af arbejdsmiljøloven, eller til det alvorlighedsbegreb, som Arbejdstilsynet f. eks. anvender i sin statistik. Arbejdstilsynets forebyggelsessigte og arbejdsgivers pligt til at forebygge arbejdsulykker er væsentligt bredere end den type sager, der kan anerkendes. Det er med et vist forbehold sandsynligt, at anerkendelsesniveauet for arbejdsulykker fremadrettet vil blive på niveau med de sager, der blev afgjort i 204 og 205 (det vil sige omkring procent). Hvis arbejdsulykken har medført blivende gener, kan der gives godtgørelse, såfremt der er et varigt mén på mindst 5 procent. Betingelserne for méngodtgørelse har ikke ændret sig i perioden. Vort analysedatasæt er derfor ikke helt ideelt til at forudsige konsekvenser, men alternativet var at etablere et meget mindre datasæt, der ville give mindre statistisk sikkerhed til analysen af, om der er en sammenhæng mellem anerkendte arbejdsulykker (evt. med men) og afgørelser på det risikobaserede tilsyn. Tabel 4.B: Sager, personer og p-numre med arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Antal Anmeldte i og seneste skadesår 20 med p-nummer Personer P-numre med mindst en anmeldt ulykke Anerkendte sager Personer P-numre med min. anmeldt sag Anerkendte sager med mén Personer P-numre med min. sag med mengrad Anerkendte sager med mere end tre ugers fravær Personer P-numre min. anerkendt sag Til analyserne defineres 2 populationer af p-enheder med arbejdsulykker : dels anerkendte arbejdsulykker (20.00 p-enheder) og dels sager med menerstatning (2.083 p-enheder). Disse fordeles videre til forskellige analyser, afhængigt af, om de har haft risikobaseret tilsyn eller ikke. Det fremgår af kapitel 2, at det ikke er en del af opgaven at analysere på de arbejdsulykker, der er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Dette er begrundet i, at arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet allerede indgår i indeksmodellen. Alle arbejdsulykker med mindst en fraværsdag er anmeldepligtig ift. Arbejdstilsynet. Antallet er derfor væsentligt større, end det antal, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen gennem forsikringsselskaberne. Det er dog kun alvorlige arbejdsulykker eller p-enheder med mindst 2 ulykker over 3 år, der tildeles points i indeksmodellen (se kapitel 3). I tabel 4C nedenfor er virksomheder med anmeldte arbejdsulykker fordelt på overordnede branchegrupper. Disse er en tillempet udgave af Arbejdstilsynet 36-gruppeinddeling. Nedenstående inddeling svarer til den inddeling, der tidligere har været anvendt til kvantitative analyser af det risikobaserede tilsyn. Der er sammenlagt branchegrupper fra 36-grupperingen for at få passende store antal RT-besøg, under hensyntagen til, at sammenlagte grupper skal have nogenlunde samme niveau mht. afgørelsesprocenter. 5

17 Tabel 4.C: P-enheder med anmeldte og anerkendte arbejdsulykker , fordelt på overordnede branchegrupper samt om de har fået risikobaseret tilsyn. Branchegruppe Anmeldt Antal (pct) Anerkendt Antal (pct) Modtaget RT Antal (pct) Bygge/anlæg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restauration og hotel Godstransport Dag og døgninst. Læger mv Skoler Andet Ukendt 4.36 (3) (8).68 (5) () (2).446 (5).02 (3).342 (4) (6) 524 (2) (7) (3) 83 (0) (4).357 (7).079 (5) (3) (2) 88 (4) 584 (3) 930 (5) 3.36 (6) 28 ().566 (8) (2) 5 (0) 2880 (70) 47 (63) 082 (64) 2783 (78) 623 (44) 805 (56) 692 (67) 8 (60) 379 (77) 383 (73) 994 (87) 2346 (60) - I alt (pct. af anmeldte ulykker) (00) (65) (67) Der er ingen væsentlige forskelle mellem branchefordelingerne af p-enheder med anmeldte arbejdsulykker overfor p-enheder med anerkendte arbejdsulykker. Det fremgår af tabel 4C, at 67 pct. (20.66) af p-numre med anmeldte arbejdsulykker også har fået et risikobaseret tilsyn i perioden. Tabellens fordeling på branchegrupper vil afvige fra en fordeling af ulykkerne på brancher, fordi en p-enhed kun tæller én i tabel 4C, uanset antallet af arbejdsulykker. I bilagstabel 4.8 vises mere detaljeret branchefordeling af de anerkendte arbejdsulykker. Der vises også en opdeling i en population, der har haft risikobaseret tilsyn (ca ), til brug for analysen i kapitel 6, samt en population uden RT (ca ), der skal anvendes til at teste, hvor stor en ændring der kan forventes hvis man indfører en ny parameter med dette grundlag (kapitel 0) Erhvervssygdomme anmeldt Det fremgår af kommissoriet, at der skal analyseres på anmeldte og anerkendte erhvervssygdomme. Anmeldelserne er som udgangspunkt identiske med de anmeldelser, som indgår i det fælles anmeldesystem (EASY). Arbejdstilsynet modtager og offentliggør i årsstatistikken. I de videre sagstrin i ASK kan der dog ske en omdefinering af visse sager fra erhvervssygdom til arbejdsulykke, sådan at antallet kan ændres marginalt. Hovedkilden til datasættet nedenfor er baseret på ASKs sagsbehandlingssystem. Oplysningen om påvirkningsperiode, der indgår i afgrænsning af populationen, er dog fremkommet ved at samkøre et datasæt fra sagsbehandlingsdata med de oprindelige anmeldelser fra EASY. For at få anerkendt en sygdom som arbejdsskade, skal der være dokumentation for en direkte årsagssammenhæng mellem den arbejdsmiljømæssige påvirkning og den konstaterede sygdom hos den pågældende person. Anmeldte erhvervssygdomme kan anerkendes, hvis forudsætningerne om relevant påvirkning er til stede, i et tilstrækkeligt antal år samt at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem de skadelige påvirkninger og sygdommen. Det betyder, at der for visse sygdomme er et krav om, at 6

18 påvirkningen skal have varet i adskillige år for at en anmeldt erhvervssygdom kan anerkendes som arbejdsrelateret. Arbejdstilsynets forebyggelsessigte og arbejdsgivers pligt til at forebygge belastninger i arbejdet er væsentligt bredere, end de dokumentationskrav, der kræves for at en anmeldte erhvervssygdom anerkendes som en arbejdsskade. Set i et forebyggelses perspektiv er det relevant at forebygge den skadelige påvirkning i arbejdet, selvom den ikke har samme belastningsniveau, som kræves for en anerkendelse. Forebyggelsesforpligtelsen går på at forhindre, at sygdommen opstår. Der er i perioden anmeldt nye sager til ASK, men kun har tilknyttet et p-nummer. Af disse er der et yderligere bortfald på sager anmeldt 202-5, hvor påvirkningsperioden ligger før 20. Inkluderet i disse sager er sager, hvor påvirkningsperioden ikke kendes, men, hvor det antages at påvirkningsperioden er op til anmeldetidspunktet. Der kan være sager mellem, som ikke er helt aktuelle, men da de alle er anmeldt i perioden og er anmeldt fra et aktivt p-nummer inkluderes de i analyser med henblik på, at styrke datagrundlaget for de statistiske analyser. Endelig ekskluderes.23 sager, som ikke har en diagnose, hverken ved anmeldelse eller senere i forbindelse med sagens afslutning. Bilag 4. beskriver den sagsbehandlingsprocedure i ASK, der ligger bag de anvendte data. Bilag beskriver tidslinier for ASK s sagsbehandling af hhv. erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Tabel 4.D: Anmeldte erhvervssygdomme bruttoantal og analysepopulation. Population Antal sager Frasorterede Antal sager delpopulationer Anmeldte sager, Anmeldte sager med p Mangler p-nummer nummer Påvirkningsår til 20 og frem Påvirkningsår til før Med diagnosekode Manglende diagnose.23 Indgår i analysen Ekskluderet i alt Datasættet er renset for sager vedrørende arbejde udenfor arbejdsmiljølovens område, f. eks. i søfart, i luftfarten og egentligt militært arbejde. Med udgangspunkt i de sager kan der identificeres produktionsenheder, der har tilknyttet mindst en anmeldt erhvervssygdom. Ca. 30 pct. af de sager, der er anmeldt i perioden, kan ikke bruges i analysen, enten fordi de ikke kan henføres til et p-nummer eller fordi påvirkningen er uaktuel og uden diagnose. Det konkrete, overførte datasæt har dog også et betydeligt antal sager uden anført påvirkningsperiode. Det er valgt at inkludere disse i analysepopulationen, for at sikre et tilstrækkeligt stort datagrundlag. Resultatet af dette er nogenlunde konsistent med de påvirkningsperioder, der fremgår af Arbejdstilsynets statistik over erhvervssygdomme. Der er i bilag 4.5 foretaget en analyse af kilderne til de manglende data samt en beskrivelse af proceduren mht. manglende påvirkningsperioder. Til analysen ekskluderes sager med mere end et p-nummer tilknyttet, eller sager hvor der kun er CVR-nummer af disse sager, har et første påvirkningsår, men ikke angivet seneste påvirkningsår i databasen. Hvis påvirkningsåret til er ukendt får sagen et påvirkningsår til svarende til året for anmeldelse. 7

19 Tabel 4.E: Sager, P-numre med sager anmeldt , seneste påvirkningsår 20 og frem; fordelt på sygdomsgrupper og anerkendelse. Hele popula tionen MSB Psykisk arbejds miljø Luftvej ssygdo mme Hudsygdo mme Øvrige Anmeldte sager med seneste påvirkningsår Personer P-numre med min. anmeldt sag Anerkendte sager Anerkendelses-procent (sager) 5,72 8,04 3,36 2,65 53,25 24,48 Antal P-numre med anerkendte sager Anerkendelses-procent (p-numre) 2,58 0,48 3,20 7,43 36,7 25,7 Anerkendte sager med mén Antal P-numre med anerkendte sager og mén Tabel 4E viser, at vor population består af virksomheder, der i et simpelt gennemsnit har 2 anmeldte sager hver. Det ses også, at antallet af p-numre med anerkendte sager er beskedent (553). Summen af alle anerkendte sager er domineret af hudlidelser (60 pct. af alle). De politisk prioriterede områder muskelskelet belastninger plus psykisk arbejdsmiljø betyder meget lidt, når man ser på anerkendte sager. En parameter baseret på anerkendte erhvervssygdomme vil derfor næppe trække RT-udtaget i retning af de virksomheder, som har størst forebyggelsespotentiale mht. disse typer af belastninger. Tabel 4.F: P-numre med anmeldte sager, seneste påvirkningsår 20 og frem; fordelt på overordnede branchegrupper. Hele popula tionen MSB Psykisk arbejds miljø Luftvej slidels er Hudlid elser Bygge/anlæg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restaurant og hotel Godstransport Dag og døgnist. Læger mv Skoler Andet / ukendt Antal P-numre med anmeldte sager Rest 3 Rækken summerer ikke op af datatekniske årsager 8

20 De beskrivende tabeller ovenfor kan først vurderes, når man ser dem i forhold til de virksomheder, der har fået risikobaseret tilsyn. Det bemærkes, at 6% af p-numre med anmeldelser ligger i branchegrupperne kontor. Selvom der er mange ansatte i disse brancher, er antal og sygdomsgrupper i tabel 4.F ikke umiddelbart forståelig i relation til generelle data om, hvilke påvirkninger man finder her. Arbejdstilsynet har erfaring fra EASYanmeldelserne, der viser at et stort antal anmeldelser fra starten bliver fejlplaceret på p-enheder i kontorer. Analysepopulationen med udgangspunkt i ASK s sagsbehandlingssystem bør efter den beskrivelse af sagsbehandlingen, der fremgår af bilag 4., være renset for disse fejl. I bilag 4.4 er spørgsmålet analyseret ved at sammenligne branchekoder indenfor kontor med de stillingsbetegnelser, der ligger i anmeldelserne. Sammenligningen viser, at der er en betydelig andel af anmeldelserne indenfor branchen generel offentlig administration, hvor jobbeskrivelsen er undervisning, plejearbejde og andre jobs, der mest sandsynligt foregår et andet sted end den kontor -enhed, som anmeldelsen er knyttet til via p-nummeret. Der er også et eksempel på, at fejl optræder på et enkelt p- enhedsnummer. Det ligger udenfor dette projekts rammer at kvalitetssikre data mht. dette problem. Hvis det er et udbredt problem, vil det tendentielt udtage flere kontorvirksomheder, hvor der i virkeligheden ikke kan findes de belastninger, som data indikerer, og det vil være ineffektivt for tilsynet. 4.2 Risikobaserede tilsyn. Grunddata består af risikobaserede tilsyn, defineret eksklusive de forløb, der afsluttes som forsøgt besøgt uden at virksomheden har fået et nyt rigtigt besøg. Til brug for den generelle analyse af, om virksomheder med anmeldt og anerkendte erhvervssygdomme hhv. arbejdsulykker har en højere risiko for at få afgørelser ved risikobaseret tilsyn, vil hver p-enhed tælle én gang, uanset om den er blevet udtaget til risikobaseret tilsyn i flere år. Datasættet indeholder desuden oplysning om afgørelser indenfor 5 specifikke problemområder (MSB, ulykkesrisici, psykisk arbejdsmiljø, luftvejsbelastninger, støjbelastninger, ikke gengivet nedenfor), som der skal analyseres specifikt på. Afgørelser indeholder påbud, strakspåbud, forbud samt afgørelser om psykisk arbejdsmiljø (der nu er udgået og erstattet af alm. påbud), inklusive de påbud, der tillige har medført krav om anvendelse af en autoriseret rådgiver. 9