Bilag til rapport om undersøgelse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som parametre i indeksmodellen.

Transkript

1 . Bilag til rapport om undersøgelse af, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som parametre i indeksmodellen. Bilag til rapport om initiativ 2, del Analyse og Data

2 Bilag 3..Det risikobaserede tilsyn med indeksmodel og stikprøve resume. N O T A T Det risikobaserede tilsyn med indeksmodel og stikprøve - resumé 5. juni 206 J.nr Kontor for Metoder og virkemidler Indledning Dette notat beskriver overordnet indeksmodellen bag det risikobaserede tilsyn og stikprøven, som den fremstår pr.. januar 206 som følge af aftalen om En styrket arbejdsmiljøindsats mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. En mere uddybende beskrivelse findes i baggrundsnotat om det risikobaserede tilsyn med indeksmodel og stikprøve. Risikobaseret tilsyn Arbejdstilsynets tilsynsindsats skal målrettes virksomheder, der forventes at have størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. Risikobaseringen af tilsynet betyder, at Arbejdstilsynet oftere vil besøge de virksomheder, der forventes at have problemer i arbejdsmiljøet. Derudover vil der blive gennemført tilsyn, der baserer sig på en stikprøve, så ingen virksomheder kan føle sig fredet. Der vil være tale om en vægtet stikprøve, der fx skal sikre, at virksomheder med mange ansatte samlet set vægtes relativt højt. En mindre del af stikprøven vil bestå af virksomheder, der udtages manuelt på baggrund af andre hensyn. Indeksmodellen Til brug for risikobaseringen af tilsynet har Arbejdstilsynet udviklet en indeksmodel. Indeksmodellen indeholder parametre, som tilsammen skal identificere de virksomheder, der forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. For hver af de nævnte parametre tildeles virksomhederne nogle point. De virksomheder, der samlet set tildeles den højeste pointscore i et givent år, prioriteres til tilsyn. Det er ikke muligt at forudsige, præcis hvor mange point en virksomhed skal have for at blive prioriteret til tilsyn i et givent år. Det vil variere fra år til år. Indeksmodellens parametre er: 2

3 Individuelle parametre: Materielle afgørelser Virksomheder med problemer i det materielle arbejdsmiljø, fx afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, risiko for ulykker eller tunge løft, skal oftere have besøg fra Arbejdstilsynet. Materielle afgørelser givet på alle slags tilsyn vægter derfor meget højt i indeksmodellen og vil medføre et nyt tilsyn Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø vægter lige så højt som materielle afgørelser i modellen, da der er behov for et særligt fokus på eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Vejledninger om psykisk arbejdsmiljø givet på alle slags tilsyn udløser nyt besøg. Afgørelser vedr. virksomhedernes egenindsats Virksomheder, der har fået afgørelser om egenindsatsen, fx manglende APV, givet på alle slags tilsyn skal have større sandsynlighed for at blive prioriteret til tilsyn, end de virksomheder der ikke har fået afgørelser om egenindsatsen. Afgørelser om egenindsatsen vægtes dog ikke så højt i modellen som materielle afgørelser og vejledninger om psykisk arbejdsmiljø. Virksomhedsstørrelse Arbejdstilsynet finder oftere materielle arbejdsmiljøproblemer i store virksomheder end i små virksomheder. Derfor skal store virksomheder have større sandsynlighed for at blive prioriteret til tilsyn og derfor tildeles flere point end mindre virksomheder. Anmeldte arbejdsulykker Anmeldte arbejdsulykker kan være et tegn på, at der har været konkrete problemer i den enkelte virksomheds arbejdsmiljø. Hvis en virksomhed har enten én alvorlig ulykker eller flere arbejdsulykker i en tre-årig periode, øges sandsynligheden for, at den bliver prioriteret til tilsyn. Nystartede virksomheder Nye virksomheder vil præcist lige som andre virksomheder kunne blive udtaget til tilsyn ud fra indeksmodellen, hvis de har tilstrækkeligt højt pointscore. Nye virksomheder tildeles desuden 3 points ved mere end 2 år siden etablering, da det vil være hensigtsmæssigt at øge sandsynligheden for tilsynsbesøg på virksomheder, som aldrig har været besøgt. Nystartede virksomheder modtager også en startpakke fra Arbejdstilsynet, som giver viden og værktøjer til at påbegynde arbejdsmiljøarbejdet. Tid siden seneste tilsyn Arbejdsmiljøet i virksomheder udvikler sig over tid. Jo længere tid det er siden, at Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden, desto flere point tildeles virksomheden. Hermed øges sandsynligheden for tilsyn over tid. Brancheparametre: Risikoen for, at en virksomhed har problemer i arbejdsmiljøet, er større i nogle brancher end i andre. Virksomheder tildeles derfor også points i indeksmodellen på baggrund af deres branchetilhørsforhold. Arbejdstilsynets viden om arbejdsmiljøforholdene i brancherne stammer dels fra Arbejdstilsynets erfaringer fra egne afgørelser (fx påbud), dels fra anmeldte arbejdsulykker og undersøgelser fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der beskriver, hvad de ansatte oplever at være udsat for i arbejdet i forskellige brancher, eller hvilke symptomer de oplever. 3

4 Branchepointene er udledt af risikoen for arbejdsmiljøproblemer indenfor følgende arbejdsmiljøproblememner: Muskel- og skeletbelastninger Psykisk arbejdsmiljø Anmeldte arbejdsulykker Støj Kemiske og biologiske belastninger Indeklima Vibrationer Hudbelastninger Virksomhederne tildeles point afhængigt af, om de er i en branche med forholdsvis mange eller forholdsvis få problemer inden for ovenstående områder. For hvert af de brancherettede parametre tildeles samme antal point til alle virksomheder i branchegruppen. Indeksmodellen er dynamisk Indeksmodellens parametre kan løbende justeres med henblik på at sikre, at der hele tiden udføres tilsyn med de virksomheder, der forventes at have størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. I praksis betyder det, at der kan opstå behov for at justere, hvor meget de enkelte parametre vægter i modellen. Det betyder også, at der kan vise sig behov for, at nogle parametre fjernes fra modellen, mens andre tilføjes, hvis de vurderes at kunne bidrage med relevant information. Udtag af virksomheder over tid Hvert år udtages de virksomheder, der har de højeste indekspoint. Nogle af disse virksomheder vil få afgørelser og vil derfor også få høje point næste år og blive udtaget igen. Dem der ikke får afgørelser vil blive fredet og dermed ikke udtaget igen året efter. På den måde vil indeksmodellen år for år nå frem til virksomheder med stadig lavere pointgivning. I det første år med risikobaseret tilsyn i 202 var det virksomheder med 29 point og derover, der blev udtaget til risikobaseret tilsyn via indeksmodellen. I 203 var pointgrænsen 26 point og i 204 var den 23 point. Når fredningsperioden er slut for de virksomheder, der blev fredet i 202, kan de igen optræde med høje pointtal og det kan påvirke pointgrænsen. Stikprøven Blandt de virksomheder, der ikke er højt prioriteret til tilsyn i indeksmodellen i et givent år, udtages en stikprøve til tilsyn. Der vil være tale om en vægtet stikprøve, der fx skal sikre, at virksomheder med mange ansatte samlet set vægtes relativt højt. En mindre del af stikprøven vil bestå af virksomheder, der udtages manuelt på baggrund af andre hensyn, så Arbejdstilsynet fx kan reagere hurtigt på ny viden om aktuelle arbejdsmiljøproblemer. 4

5 Bilag 4.: Procedure ved oprettelse af erhvervssygdomssag i Arbejdsskadestyrelsen herunder registrering af arbejdsgiver og branche I Arbejdsskadestyrelsens navneregister er alle eksisterende arbejdsgivere registreret med P-numre. Registreringerne er oprettet på baggrund af CVR-registreret og ændringer opdateres dagligt. Hvis P- nummeret ophører, forbliver det i registret med en registrering om at det er udgået. Modtagelse/oprettelse af sagen sker i 3 faser, som sammenlagt tager højst 3-4 dage: Modtagelse af anmeldelse via ESS (herunder med eventuel oprettelse af R-kode til navneregisteret) Journalisering (indhentelse af brancheoplysninger) oprettelse af sag med enkelte oplysninger fra ESS. Endelig sagsoprettelse/klargøring i sagsbehandlingssystemet. Når anmeldelser kommer ind via ESS, oprettes på baggrund af oplysninger om arbejdsgiver en kode. Denne kode består enten af et R efterfulgt af det 0 cifrede P-nummer, uregistrerede arbejdsgivere og Grønlandske arbejdsgivere får en fiktiv D-kode (andre), og arbejdsgivere uden et kendt P-nummer får koden C efterfulgt af 0-cifret CVR-kode. Disse koder gemmes i Arbejdsskadestyrelsens navneregister. Ved journalisering af anmeldelsen oprettes sagen automatisk i SJ-P (Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingssystem), og udvalgte oplysninger hentes over fra ESS-anmeldelsen (cpr.nr, diagnose o.l.). Forside fra ESS indbilageres automatisk på sagen som bilag, og der indhentes branchekodeoplysninger fra ATP med tilskadekomnes fulde erhvervshistorik, som indbilageres som bilag 2. Branchekodeoplysningerne indeholder oplysninger om arbejdsgivere samt hvilken branche tilskadekomne har arbejdet indenfor. Disse oplysninger er opdelt på måneder. Sagen videresendes til Sagsoprettelsesenheden. I Sagsoprettelsesenheden påføres en arbejdsgiver og en branche. Arbejdsgiveren findes via brancheoplysningerne ved hjælp af SE-nummer. Til hvert SE-nummer er knyttet en række R-koder i navneregistret. Hvis der kun er én R-kode, påføres den på sagen. Hvis der er flere R-koder knyttet til SEnummeret findes et præcist P-nummer i SKATs register og den tilsvarende R-kode findes i navneregistret og påføres sagen. Hvis det er muligt at finde frem til én arbejdsgiver skal denne påføres sagen uanset om den er udgået eller ej. I ASK s navne register er en variabel, hvor det fremgår om arbejdsgiver er udgået og det er så ikke længere muligt at skrive breve til denne. Hvis der er tvivl om hvilken arbejdsgiver, der skal påføres sagen, påføres i stedet koden V (flere arbejdsgivere) og det påhviler den efterfølgende sagsbehandling at afklare hvilken arbejdsgiver (R-kode) der skal registreres på sagen. Ofte sker dette ved den førstkommende besvarelse af spørgeskema. Oplysningen om arbejdsgiver (R-koden) er et af udgangspunkterne for Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Branchen er som udgangspunkt knyttet til arbejdsgiverkoden (via CVR-registreret). Ellers påføres branchen manuelt på sagen ved hjælp af branchekodeoplysningerne fra ATP. Denne arbejdsgiverkode og denne branchekode forbliver på sagen, med mindre den ændres manuelt i løbet af sagsbehandlingen af sagen. Hvis det undervejs afklares, at der er tale om påvirkninger fra flere arbejdsgivere påføres sagen et V. Hvis det undervejs afklares, at der er tale om en anden arbejdsgiver end den der blev påført sagen ved sagens oprettelse, ændres dette manuelt. Det samme gælder den påførte branchekode. Hvis der ikke har været et relevant arbejdsgiverforhold, hvor en påvirkning er sket, påføres koden V3 ingen arbejdsgiver. 5

6 Forud for en anerkendelse skal den sikringspligtige arbejdsgiver høres med beskrivelse af hvilken relevante arbejdsmæssige påvirkninger der vil blive lagt til grund for sagens afgørelse. Arbejdsgivernes eventuelle bemærkninger indgår i sagens afgørelse. Arbejdsgiveren meddeles afgørelsens udfald for så vidt angår anerkendelsesspørgsmålet i særskilt brev. Arbejdsgiverne er herefter part i sagen for så vidt angår spørgsmålet om anerkendelse, og har en parts almindelige adgang til at påklage afgørelsen, såfremt man er uenige med afgørelsens udfald, (for eksempel såfremt man ikke vil vedkende sig arbejdsgiverforholdet). AES har som forsikringsselskab klageadgang til spørgsmålet om hvilken sikringspligtig arbejdsgiver, der er påført sagen, herunder om der er gennemført korrekt parthøring forud for afgørelsen. Arbejdsmarkedet erhvervssygdomssikring (AES) har hjemmel til at ændre ved den branchekode, som er påført sagen ved sagens afgørelse, hvilket almindeligvis meddeles Arbejdsskadestyrelsens ved brev (som herefter retter dette på sagen). Dette sker sjældent. I perioden fra 20 til 205 er der oprettet cirka erhvervssygdomssager. Af disse har cirka 77,0 procent fået tilknyttet et P-nummer (R-kode). For de anerkendte sager har 72,0 procent et P-nummer (Rkode) knyttet på sagen. Blandt de anerkendte sager er der flere der har fået registreret flere eller ingen arbejdsgivere. Arbejdsgivereregistreringer i Erhvervssygdomssager (20-205) Andre CVR Flere/ingen Mangler P-numre Samlet Alle sager Antal Procent 0,9 % 0,2 % 2,2 % 0,8 % 76,9 % 00,0 % Anerkendte sager Antal Procent,2 % 0,6 % 26, % 0, % 72,0 % 00,0 % 6

7 Bilag 4.2 Tidsline en erhvervssygdom fra mistanke til afslutning En sygdom konstateres og en mistanke om sammenhæng mellem sygdom og arbejde opstår Anmeldelse (Opretdat) Div. spørgeskema om den arbejdsmæssige belastning (-2 måneder efter sagens oprettelse) Arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring (3-6 måneder efter sagens oprettelse) (regdat) Evt. yderligere speciallægeerklæring (fx psykiatrisk erklæring med henblik på diagnose) (4-0 måneder efter sagens oprettelse) (regdat) Arbejdsgiverhøring/ partshøring (6-2 måneder efter sagens oprettelse) Afvisning/ anerkendelse med eller uden varigt mén (8-2 måneder efter sagens oprettelse) (anerkdat/ evt. afgdatf/ afgdate) Oplysning af varigt mén/tab af erhvervsevne (speciallægee rklæring, journaler, attester, lønoplysning er, kommunale oplysninger) (regdat) Afgørelse med anerkendelse og varigt mén (0-6 måneder efter sagens oprettelse) (anerkdat/ afgdatf/ afgdate) Afgørelse med tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne (20-30 måneder efter sagens oprettelse) (EET_afgdat) 7

8 Bilag 4.3 Tidsline en arbejdsulykke fra skade til genbehandling Skadedato (skadedat) Anmeldels e til forsikringsselskabet - ca. 3-4 måneder efter ulykken Anmeldelse til ASK - ca. 8-9 måneder efter ulykken (opretdat) Div. spørge skema Lægelige oplysninge r - journaler, attester eller speciallæg e-erklæring (evt. regdat) Afvisning/ anerkendel se med formidling af 'simpelt' - ca. ½ år efter anmeldelsen (anerkdat/ afgdatf/ev t. afgdate) Oplysning af varigt mén (spørge skema, journaler, attester eller erklæringer) (evt. regdat) Anderkend -else med godtgørels e for varigt mén - ca. år efter anmeldelse (anerkdat/ afgdatf/ evt. afgdate) Oplysning af erhvervsev ne (spørgeske -ma, oplysninger fra arbejdsgiver, skat, kommune) Erstatning for tab af erhvervene - ca. 2 år efter anmeldelsen (EET_afgda t/afgdate) Evt. revision eller genoptagel se af et eller flere spørgsmål (anerkende lse, varigt mén eller tab af erhvervsevne) 8

9 Bilag 4.4 : Analyse af jobkategorier overfor p-enhedens branchekode. Arbejdstilsynet har erfaring for, at der i datasættet med erhvervssygdomme, der er baseret direkte på EASY-anmeldelsen, findes et stort antal anmeldelser, der ikke er placeret korrekt på det p-enheds nummer, hvor arbejdet og påvirkningerne er foregået. Dette viser sig i statistikker ved at der i visse branchegrupper findes et antal anmeldelser, hvor den sygdomsramtes jobkategori ikke svarer til den branchekode (db07 niveau), som p-nummeret har. F.eks. jobkategorier som folkeskolelærere, institutionspersonale mv. placeret på enheder i branchegruppen kontor. Jobkategorierne påføres anmeldelsen ved at den læge, der anmelder, vælger en beskrivende titel fra en liste. De koder, der ses i nedenstående tabeller, påføres efterfølgende ved at ASK oversætter de beskrivende titler til den bedst dækkende discokode. Med adgang til data på enkelte p-numre ses det i EASY-datasættet, at samme blanding af jobkategorier er anmeldt på en enkelt p-enhed, som f. eks. kan være et rådhus. Det ses også, at større private virksomheder har samlet deres anmeldelser på et p-nummer. Problemet skyldes derfor ikke kun, at p-numre har fået en forkert branchekode, hvilket også sker. I nærværende rapporten anvendes et datasæt fra Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling. Det forventes, at nogle af ovennævnte fejlplaceringer bliver rettet i ASK s sagsbehandling, jf. forklaringen i bilag 4.. I dette notat gennemføres en undersøgelse af, om ovennævnte fejlplaceringer optræder i det anvendte datasæt, og dermed er sluppet igennem sagsbehandlingen. Som test er anvendt branchekoden Generelle offentlige tjenester (84..00), fordi der findes en række jobkategorier i det offentlige, som utvetydigt bør placeres i andre brancher. Desuden gives et eksempel, hvor der er udtrukket en virksomhed (anonymiseret p-nummer). Nedenstående tabel 4.4.A er udarbejdet som illustration af, at problemet findes i datasættet, samt af at det ikke er et marginalt problem. Det påstås ikke, at man kan foretage en præcis beregning af anmeldelser, der er placeret på en forkert p-enhed. Vi har ikke mulighed for at teste, om hele p-enheden har fået en administrativ branchekode, selvom arbejdet er undervisning eller pleje af personer. På individ-niveau kan der også findes en række administrative funktioner, f. eks. uddannelsesrådgivning eller visitation til institutioner, hvor de ansatte er lærere eller plejeuddannede, men hvor arbejdet foregår med udgangspunkt i en administrativ enhed. I tabellen er de største jobkategorier, der antyder problemet, markeret med grå/blå. Plejearbejde på institution, omsorgsarbejde i private hjem, undervisning af børn mv. i folkeskoler, udgør tilsammen 589 anmeldelser ud af 5266 anmeldelser, eller 30 pct. Alle disse grupper har flere anmeldelser henført til p- numre i generelle offentlige tjenester end f. eks.administrativt kontorarbejde, rådgivning af ledelse, socialrådgiverarbejde, der utvetydigt er offentlige administrative jobs. 9

10 Bilagstabel 4.4.A. Anmeldte sager fordelt på udvalgte jobtyper i branchen generelle offentlige tjenester. Jobtyper i gruppen Generelle offentlige tjenester Antal sager Mangler discokode Plejearbejde på institutioner Omsorgsarbejde i private hjem Undervisning af børn og unge Undervisning i folkeskole o.l Rengøring og køkkenmedhjælp i virksomheder, kontorer og beboelsesområder, på 275 hospitaler o.l., af fab Socialrådgivningsarbejde Børnepasning i private hjem Sygeplejearbejde Administrativt kontorarbejde Undervisning og omsorg for børn under skolepligtig alder Specialfunktioner i øvrigt, herunder rådgivning af ledelsen Sekretærarbejde og alment kontorarbejde Undervisning og omsorg for handicappede Kontorarbejde i øvrigt Ledelse af salget i engros- og detailhandelsvirksomhed Tilberedning af måltider Arbejde med fysioterapi, arbejdspladsers udformning og korrekte arbejdsbevægelser Anlægs- og asfaltvejarbejde, medhjælp ved brolæggerarbejde, kabelarbejde, montage 37 af luftledninger,. 23 Arbejde i forbindelse med design og overordnet planlægning og drift af edb-systemer, 3 herunder analys. 92 Landbrugs- og gartnerimedhjælperarbejde, frugtplukkerarbejde Tandklinikassistentarbejde og tandplejerarbejde Læge, dog ikke læger, der hovedsageligt beskæftiger sig med administrativt arbejde Sekretærarbejde, indtastningsarbejde Servicearbejde i øvrigt Undervisning af fysisk eller mentalt handicappede børn eller voksne Transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer Omsorgsarbejde for private i øvrigt Ledelse omfattende virksomheden som helhed Jordemoderarbejde og ledende sygeplejearbejde Overvågnings- og redningsarbejde i øvrigt. 0 Andre (03 forskellige grupper) 274 0

11 Det efterfølgende tabel er et eksempel på, hvilke jobkategorier, der har anmeldte sager i en enkelt virksomhed (anonymiseret p-nummer) fra datagrundlaget. Her alene beskrevet de jobkategorier, der har mere end 5 anmeldelser fra virksomheden (p-enheden). Det ses at flere af de jobkategorier, der er hyppige i den samlede branchetabel ovenfor, også kan genfindes som jobs knyttet til anmeldelser fra en enkelt, administrativ enhed. Det må derfor konkluderes, at billedet i tabel 4.4.A ikke alene skyldes, at mange institutioner, skoler mv. er fejloprettet i branchen generelle offentlige tjenester. Bilagstabel 4.4.B.: Fordelingen af jobkategorier på p-nummer med branchekode 8400 (Generelle offentlige tjenester) og 220 anmeldelser i ASK Jobkategori Sygeplejerskearbejde Sundhedsarbejde ikke klassificeret andetsteds Pædagogisk arbejde Specialpædagogisk arbejde Socialrådgivningsarbejde Social- og sundhedsarbejde i private hjem (inkl. plejehjem) Andet omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet Andet rednings- og overvågningsarbejde (ekskl. ambulancebehandlere)

12 Bilag 4.5 : Manglende datavariable om erhvervssygdomme. Den population, som kan indgå i analyserne af erhvervssygdomme består af sager, hvilket svarer til 69 pct. af de sager, der er anmeldt til ASK i årene De sager som ekskluderes pga. manglende p-numre eller ukendt diagnose fordeler sig, som det fremgår af nedenstående tabel. Bilagstabel 4.5.A: Kilder til bortsortering af sager. Antal sager Manglende p-nummer Manglende diagnose.23 Der er flere forklaringer på, hvorfor der mangler p-enhedsnumre i sager. En af forklaringerne er, at hvis der er flere arbejdsgivere i påvirkningsperioden, anføres der ikke en arbejdsgiver og dermed heller ikke et p- enheds nummer på sagen. En anden grund er, at der i sager der afvises efter indhentelse af ganske få oplysninger, ikke i lige så høj grad bruges ressourcer på at finde en arbejdsgiver og p-enhed (hvis der ikke i forbindelse med oprettelsen er blevet tilknyttet en arbejdsgiver). Desuden er der i enkelte sager udenlandske arbejdsgivere, som heller ikke registreres med et p-enheds nummer. Manglende diagnose er i de tilfælde, hvor der hverken er en anmeldediagnose eller en slutdiagnose. Det drejer sig hovedsageligt om henlagte sager (hvor sagen er henlagt, fordi skadelidte ikke ønsker sagen behandlet). Tabel 4.5.C viser, at sager med manglende oplysninger om p-numre ikke adskiller sig fra sager med p-numre fsv. anmeldeår. De manglende p-numre ses især i byggevirksomheder samt gruppen andre brancher, personer over 67 år, andre diagnoser samt sager, der henlægges. Det stemmer godt overens med de ovennævnte grunde til, at der ikke er angivet en arbejdsgiver. Fx er mange høresager, som ligger i diagnosegruppen andre som oftest sager med skader opstået efter en langvarig påvirkningsperiode og i forbindelse med flere ansættelsesforhold. At der er flere uden p-enheds numre for personer over 67 år stemmer godt overens med, at gamle høresager også ofte først anmeldes i forbindelse med den aldersrelaterede hørenedsættelse. Det må derfor antages, at det i nogen udstrækning vil være arbejdsmiljøforhold, som ikke længere er aktuelle for tilsynet med virksomheder, og det svækker derfor næppe analysen i større grad, at det har været nødvendigt at bortsortere disse sager. Udover manglende p-numre har en del erhvervssygdomsager manglende oplysninger om påvirkningsperioden. Det drejer sig om sager, der er oprettet uafhængigt af det elektroniske anmeldesystem (ESS), hvor oplysninger om påvirkningsperioden stammer fra. Bilagstabel 4.5.B: Antal sager med mangler i oplysninger om påvirkningsperiode. Antal sager med mangler i oplysninger om påvirkningsperiode Manglende påvirkningsperiode Mangler både p-nummer og påvirkningsperiode 2

13 I dette projekt er det valgt at inkludere disse sager, selvom det øger risikoen for at analyserne kommer til at medtage sager, som ikke længere er aktuelle. Alternativet havde været, at ekskludere disse sager, hvorved (2 pct. af alle anmeldelser) yderligere sager ikke ville komme med i analyserne. I analysen er vi interesseret i at vide, om påvirkninger er aktuelle. Derfor er det kun det seneste påvirkningstidspunkt, der er afgørende for, om sagen er relevant. Inklusionen er sket efter følgende regler. Hvis der ikke er angivet en påvirkningsperiode til, men der er angivet en påvirkningsperiode fra er det antaget, at manglende påvirkning til skyldes, at påvirkningen stadig pågår. Der er derfor indsat året for anmeldelse i feltet til. Hvis hverken fra eller til er udfyldt er de ligeledes medtaget, da det også her antages, at påvirkningen stadig pågår. 3

14 Bilagstabel 4.5.C : manglende data om p-numre fordelt på år, brancher og ASKs kendelser. Anmelde år Branche Bygge/anlæg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restauration og hotel Godstransport Dag og døgninst. Læger mv Skoler Andre Manglende p-numre Antal (kolonnepct) (24) 5.48 (26) (25) (25) (8) 497 (3) 50 (3) 3.0 (9) (6) 345 (2) 36 (2) 408 (3) 337 (2) 07 () 74 () (30) Med p-numre Antal (kolonnepct) (25) 6.35 (25) 6.80 (25) (24) (8) (5) (4).59 (8).590 (8).048 (2).67 (3).836 (3) (2).096 (2) (5) (20) Missing 3.72 (9) 925 (2) Kendelse Erhvervsevnetab erstat (3) Erhvervsevnetab nulafg..782 (9) Anerkendt under beh. 44 (0) Henlagt () Afvist.295 (57) Andre (0) Alder < 67 år 4.74 (74) >=67 år (26) Køn Kvinder (3) Mænd (69) Diagnose Psyk.774 (9) MSB (23) Luftvejslidelser.508 (8) Hud (2) Andet (45) Mangler 58 (3) I alt () (4) 397 () (4) (7) (9) (97).958 (3) (57) (43) 8.99 (29) (39) (3) (5) (2).276 (2) 4

15 Bilag 4.6 Beskrivelse af datasæt til brug for beregninger af, om nye parametre fører til ændret udtag til risikobaseret tilsyn. Konsekvenserne af, at indføre en parameter baseret på erhvervssygdomme eller på anerkendte arbejdsulykker, skal vurderes i forhold til et RT-udtag med den aktuelle indeksmodel (dvs. uden hensyntagen til stikprøven hhv. udtag efter en konkret mistanke ift. den enkelte virksomhed). I 206 udtages ca virksomheder til risikobaseret tilsyn med brug af indeksmodellen. Indeksudtagets andel af året RT er på ca. 75%, efter forligsaftalen fra 205. Samtidig er Arbejdstilsynet gået over til et løbende udtag, der betyder, at der løbende justeres i bruttoudtaget, når virksomhedernes indekspoints ændrer sig, f. eks. med ændrede beskæftigelsestal eller en ny, alvorlig ulykke. I nærværende beregning må der dog tages udgangspunkt i en konkret beregning på et givet tidspunkt, uden hensyntagen til, at nogle virksomheder lukker i årets løb og at indekspoints justeres op og ned. Der er heller ikke taget konkret højde for de virksomheder, der i årets løb får flere points, fordi de får flere ansatte. Beregningen tager udgangspunkt i en prognose fra februar 206. På dette tidspunkt var grænsen for udtagelse på 22 indekspoints, og det havde virksomheder. I bruttoprognosen tages højde for, at en del virksomheder besvarer varsling med, at de ikke har ansatte, og derefter vil blive supplereret med nye virksomheder. Analysedatasættet er suppleret med ca virksomheder, der har mellem 8 og 2 points. De virksomheder er beskrevet i bilagstabel 4.6.A, hvor de er fordelt efter indekspoints. I 206 er 5750 virksomheder udtaget med indekspoints over 50, dvs. som følge af materielle påbud er udtaget med mellem 22 points og 39 points, der er kombination af branche-points og individuelle points ud fra beskæftigelse, anmeldte alvorlige arbejdsulykker eller fordi de er nye virksomheder (jfv. Kapitel 3.). Gruppen med 8-2 points i tabellen består af de virksomheder, som kunne blive udtaget i 206, hvis der havde været en ny indeksparameter med 5 points. Analysen i kapitel 0 skal se på, om denne gruppe har anmeldte erhvervssygdomme eller anderkendte arbejdsulykker, og om de derfor vil fortrænge nogle af de virksomheder, der efter 206-prognosen vil få RT, som modellen fungerer i dag. Bilagstabel 4.6B viser et forsøg på at simulere et 207-udtag. Fordi indekspoint løbende justeres over året, og fordi man ikke kan forudsige, hvor mange der vil blive udtaget pga. påbud, så er det opgivet at udarbejde en helt realistisk prognose. I stedet prøver vi med det teoretiske 207 udtag at illustrere betydningen af, at en stort antal virksomheder har været fredet siden 202, fordi de dengang fik RT uden påbud og heller ikke har fået materielle påbud siden. Beregningspopulationen består derfor ag samme virksomheder som i tabel A, men tillagt ca med mindst 8 indekspoints, der kan få et nyt RT i løbet af 207. Det fremgår af tabel B at der er ca virksomheder med over 24 points, hvilket betyder, at der vil blive udtaget et mindre antal med 23 points. Hvis der tilføjes en ny parameter med 5 points, vil grænsen for udtag ligge på mindst 24 points, evt points, afhængigt af, hvor mange af de virksomheder med 9-23 p., der får points for en anmeldt erhvervssygdom eller en anerkendt arbejdsulykke. 5

16 Tabel 4.6.A: RT-udtag 206 suppleret med virksomheder med 8-2 indekspoints. branchegruppe 8-2p 22-39p Over 50p sum 0 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler 0 33 Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet 0 Hovedtotal

17 Tabel 4.6.B: Simulation af et RT-udtag 207, suppleret med virksomheder med 8-2 indekspoints og incl. virksomheder der har været fredede siden 202. Rækkenavne 8-23p 24-39p Over 50 p Hovedtotal 0 Anlægsarbejde Opførelse og nedrivning af byggeri Færdiggørelse af byggeri Butikker Engros Elektronik Energi og råstoffer Installation og reparation af maskiner og udstyr Kemi og medicin Metal og maskiner Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Træ og møbler Film, presse og bøger IT og telekommunikation Kontor Landbrug, skovbrug og fiskeri Slagterier Nærings- og nydelsesmidler Politi, beredskab og fængsler Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Vand, kloak og affald Frisører og anden personlig pleje Hotel og camping Kultur og sport Rengøring Restauranter og barer Transport af gods Transport af passagerer Daginstitutioner Døgninstitutioner og hjemmepleje Hospitaler Læger, tandlæger og dyrlæger Undervisning Universiteter og forskning Uoplyst og andet 0 Hovedtotal

18 Bilag 4.7 Sammenhæng mellem anmeldte erhvervssygdomme og risikobaseret tilsyn. Det fremgår af figuren dataflow i rapportens indledning, at data om anmeldte erhvervssygdomme hhv. anerkendte arbejdsulykker indgår i 2 forskellige typer analyser, alt efter om de har haft risikobaseret tilsyn eller ikke. Nedenstående tabel viser en fordeling af p-numre med anmeldte erhvervssygdomme fordelt på, om de har haft risikobaseret tilsyn eller ikke. Bilagstabel 4.7: Virksomheder med anmeldt erhvervssygdom med og uden RT i perioden Risikobaseret tilsyn Branchegrupper Nej (antal (pct.)) Ja (antal (pct.)) I alt (antal) 0 Anlægsarbejde 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 03 Færdiggørelse af byggeri 04 Butikker 05 Engros 06 Elektronik 07 Energi og råstoffer 08 Installation og reparation af maskine 09 Kemi og medicin 0 Metal og maskiner Plast, glas og beton 2 Tekstil og papir 3 Transportmidler 4 Træ og møbler 5 Film, presse og bøger 6 IT og telekommunikation 7 Kontor 8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 Slagterier 20 Nærings- og nydelsesmidler 2 Politi, beredskab og fængsler 22 Religiøse institutioner og begravelse 23 Vand, kloak og affald 24 Frisører og anden personlig pleje 25 Hotel og camping 26 Kultur og sport 27 Rengøring 28 Restauranter og barer 29 Transport af gods 30 Transport af passagerer 3 Daginstitutioner 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 33 Hospitaler 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 35 Undervisning 36 Universiteter og forskning 37 Uoplyst og andet 67 (36) 355 (33) 337 (34) 796 (44) 52 (43) 69 (3) 63 (58) 54 (44) 50 (42) 72 (9) 94 (27) 3 (27) 3 (28) 39 (20) 92 (53) 35 (65).80 (54) 283 (44) 98 (50) 84 (20) 95 (32) 5 (25) 75 (56) 369 (65) 33 (6) 93 (26) 254 (45) 323 (40) 277 (48) 33 (48) 46 (26) 469 (26) 57 (32) 78 (24) 76 (2) 70 (37) 28 (77) 2 (64) 78 (67) 653 (66).08 (56) 69 (57) 52 (69) 46 (42) 69 (56) 70 (58) 755 (8) 25 (73) 84 (73) 295 (72) 52 (80) 80 (47) 72 (35).532 (46) 367 (56) 99 (50) 334 (80) 20 (68) 56 (75) 59 (44) 97 (35) 72 (84) 269 (74) 306 (55) 485 (60) 296 (52) 44 (52).20 (74).335 (74) 23 (68) 554 (76).346 (88) 20 (63) 66 (23) I alt 8.54 (37) (63)

19 Bilag 4.8 Fordelingen af virksomheder med anerkendte arbejdsulykker i ASK P-enheder uden P-enheder I alt RT med RT 0 Anlægsarbejde 73 (28) 84 (72) Opførelse og nedrivning af byggeri 422 (28).03 (72) Færdiggørelse af byggeri 250 (25) 762 (75) Butikker 47 (35) 877 (65) Engros 368 (34) 70 (66) Elektronik 28 (23) 94 (77) Energi og råstoffer 53 (54) 46 (46) Installation og reparation af maskine 44 (28) (72) Kemi og medicin 27 (36) 49 (64) 76 0 Metal og maskiner 99 () 776 (89) 875 Plast, glas og beton 68 (2) 249 (79) 37 2 Tekstil og papir 7 (2) 65 (79) 82 3 Transportmidler 67 (9) 286 (8) Træ og møbler 30 (7) 46 (83) 76 5 Film, presse og bøger 46 (48) 50 (52) 96 6 IT og telekommunikation 7 (66) 37 (34) 08 7 Kontor.060 (5).07 (49) Landbrug, skovbrug og fiskeri 328 (37) 553 (63) 88 9 Slagterier 34 (27) 93 (73) Nærings- og nydelsesmidler 3 (2) 234 (88) Politi, beredskab og fængsler 32 (33) 274 (67) Religiøse institutioner og begravelse 46 (27) 24 (73) Vand, kloak og affald 94 (48) 03 (52) Frisører og anden personlig pleje 2 (55) 7 (45) Hotel og camping 22 (6) 7 (84) Kultur og sport 60 (33) 330 (67) Rengøring 49 (34) 29 (66) Restauranter og barer 39 (3) 309 (69) Transport af gods 354 (38) 588 (62) Transport af passagerer 57 (44) 96 (56) Daginstitutioner 309 (22).098 (78) Døgninstitutioner og hjemmepleje 36 (2).392 (79) Hospitaler 23 (9) 00 (8) Læger, tandlæger og dyrlæger 69 (25) 20 (75) Undervisning 75 ().396 (89) Universiteter og forskning 32 (24) 00 (76) Uoplyst branche 87 (94) 6 (6) 93 Total 5.97 (30) (70)

20 BILAG 6.: Anmeldte ulykker fordelt på branche og størrelsesgrupper Branche Byg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restaurant og hotel Gods Dag og døgn Læger mv. Skoler Andre 4 (23) (2) 8 (2) (3) 2 (2) 3 (5) 9 (0) 3 (6) 53 (23) 5 (8) 6 (36) 68 (30) 47 (77) 63 (98) 30 (79) 74 (87) 89 (88) 54 (95) 82 (90) 6 (84) 76 (77) 54 (92) 29 (64) 60 (70).07 (20) 364 (7) 224 (7) 6 (3) 360 (5) 529 (4) 86 (7) 204 (9) 465 (6) 204 (5) 77 (3) 523 () (80) (93) (93) (87) (95) 3.37 (86) (93) 878 (8) (84) (95) 495 (87) (89).299 (5) 697 (20) 466 (27) () 470 (7) 2 (34) 285 (5) 356 (5).753 (34) 2 (5) 568 (36) 878 (29).255 (49) 2.70 (80).250 (73).945 (65) (83) 4 (66).662 (85) 345 (49) (66) 693 (85) 994 (64) 2.2 (7) 407 (85) 243 (46) 250 (59) 744 (7) 383 (45) 5 (62) 88 (39) 7 (79).28 (7) 48 (5).027 (67) 469 (54) 70 (5) 289 (54) 74 (4) 308 (29) 47 (55) 3 (38) 290 (6) 45 (2) 458 (29) 46 (49) 496 (33) 406 (46) 90 (96) 65 (83) 30 (83) 386 (9) 399 (74) 9 (75) 24 (65) 76 (93) 382 (9) 7 (87) 307 (79) 42 (8) 4 (4) 34 (7) 27 (7) 38 (9) 37 (26) 3 (25) 3 (35) 6 (7) 39 (9) (3) 8 (2) 97 (9) 20

21 Bilagstabel 6.2 Fordelingen af afgørelser ved RT på virksomheder med og uden anmeldte og anerkendte arbejdsulykker Afgørelse Ja Nej Materiel afgørelse Ja Nej Formel afgørelse Ja Nej Afgørelse vedr. støj Ja Nej Afgørelse vedr. MSB Ja Nej Afgørelse vedr. psyk Ja Nej Afgørelse vedr. kemi Ja Nej Afgørelse vedr. indeklima Ja Nej Anmeldt* Anerkendt* * Ja N (pct.) Nej N (pct.) Ja N (pct.) Nej N (pct.) Ja N (pct.) Nej N (pct.) (37) (63) (27) 5.64 (73) 4.2 (20) (80) 575 (3) (97).552 (8) 9.09 (92) 66 (3) (97).68 (8) (92) 706 (3) (97) Afgørelse vedr. ulykker Ja Nej (4) (86) (3) (69) (6) (84) 4.93 (23) (77) 550 () (99) (4) (96) 598 () (99) (5) 6.04 (95) 9 () (99) (38) (62) (28) 0.03 (72) (20).228 (80) 446 (3) (97).4 (8) (92) 502 (4) 3.59 (96).266 (9) (9) 53 (4) (96) (32) (68).586 (6) (84) (23) (77) 679 () (99) (4) (96) 757 () (99) (5) (95).04 (2) (98) (39) (6) (30) (70).783 (2) (79) 30 (4) (96) 759 (9) (9) 350 (4) (96) 853 (0) (90) 34 (4) (96) (8) (92) (6).884 (84) (8) (92).446 (7) 7.9 (83) *For samtlige afgørelsestyper er der signifikant forskel (p<.000) på om afgørelsen er givet til en virksomhed med og uden anmeldte og anerkendte arbejdsulykker (32) (68) (7) (83) 7.34 (23) (77) 85 () (99) (4) (96) 909 () (99) (5) (95).276 (2) (98) (8) (92) 2

22 Bilagstabel 6.3 : SAS output af regressionsanalyse af anerkendte arbejdsulykker som forklarende variabel ift. materielle afgørelser ved risikobaseret tilsyn. Anerkendt Ja Nej Branche Byg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restaurant og hotel Gods Dag og døgn Læger mv. Skoler Andre Størrelsesgruppe 0-9 ansatte 0-34 ansatte ansatte over 00 ansatte År for første RT Ujusteret OR (95% CL) 2,0 (,93-2,0) Materiel Afgørelse Justeret OR (95% CL),47 (,40-,54) - 0,76 (0,70-0,83) 0,94 (0,86-,02) 2,39 (2,23-2,56) 0,48 (0,44-0,53),78 (,63-,95) 2,2 (,95-2,30) 0,66 (0,58-0,76) 0,62 (0,57-0,67) 0,42 (0,37-0,47) 0,99 (0,90-,09) 0,99 (0,9-,06) - 0,40 (0,33-0,48) 0,32 (0,29-0,35) 0,49 (0,45-0,53) 0,69 (0,63-0,75) -,06 (,0-,),24 (,07-,8) 0,99 (0,94-,05) Ujusteret OR (95% CL) 2,2 (2,0-2,24) Ulykkes afgørelse Justeret OR (95% CL),52 (,43-,62) -,25 (,2-,39),55 (,38-,74) 3,56 (3,24-3,90) 0,38 (0,33-0,44) 3,92 (3,52-4,36),43 (,26-,6) 0,96 (0,80-,4) 0,29 (0,26-0,34) 0,7 (0,3-0,22) 0,68 (0,59-0,79) 0,97 (0,87-,09) - 0,40 (0,30-0,50) 0,35 (0,3-0,39) 0,57 (0,50-0,63) 0,77 (0,68-0,87) - 0,97 (0,9-,03) 0,99 (0,92-,06) 0,85 (0,79-0,9) 22

23 Bilagstabel 6.4: SAS output af regressionsanalyse af arbejdsulykker med mengrad som forklarende variabel ift. materielle afgørelser ved risikobaseret tilsyn. Ja Nej Branche Byg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restaurant og hotel Gods Dag og døgn Læger mv. Skoler Andre Størrelsesgruppe 0-9 ansatte År for første RT Ujusteret OR (95% CL) 2,06 (,96-2,7) Materiel Afgørelse Justeret OR (95% CL),49 (,4-,58) - 0,78 (0,7-0,84) 0,94 (0,86-,02) 2,42 (2,25-2,59) 0,48 (0,44-0,52),80 (,65-,97) 2, (,95-2,29) 0,67 (0,59-0,77) 0,63 (0,58-0,68) 0,42 (0,37-0,47),0 (0,92-,) 0,99 (0,92-,07) - 0,38 (0,32-0,46) 0,3 (0,28-0,34) 0,48 (0,43-0,52) 0,69 (0,63-0,76) -,06 (,0-,),2 (,07-,8) 0,99 (0,94-,04) Ujusteret OR (95% CL) 2,7 (2,04-2,3) Ulykkes afgørelse Justeret OR (95% CL),52 (,42-,64) -,27 (,4-,42),55 (,38-,74) 3,6 (3,29-3,96) 0,38 (0,33-0,43) 3,97 (3,56-4,42),42 (,26-,60) 0,97 (0,82-,6) 0,30 (0,26-0,34) 0,7 (0,2-0,22) 0,70 (0,6-0,8) 0,98 (0,88-,09) - 0,37 (0,28-0,48) 0,33 (0,29-0,37) 0,55 (0,49-0,62) 0,77 (0,68-0,87) - 0,97 (0,9-,03) 0,99 (0,92-,06) 0,85 (0,79-0,9) 23

24 Bilagstabel 6.5: Effekten af en anerkendt arbejdsulykke med mén på sandsynligheden for en materiel afgørelse i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser. Gensidigt justeret dvs. branche er justeret for virksomhedsstørrelse og omvendt. Branche alle Ja Nej Byg Ikke anerkendt med mén Butik Ikke anerkendt med mén Engros Ikke anerkendt med mén Industri Ikke anerkendt med mén Kontor Ikke anerkendt med mén Landbrug Ikke anerkendt med mén Restaurant og hotel Ikke anerkendt med mén Godstransport Ikke anerkendt med mén Dag og døgn Ikke anerkendt med mén Læger mv. Ikke anerkendt med mén Skoler Ikke anerkendt med mén Andre Ikke anerkendt med mén Materiel Afgørelse Justeret OR (95% CL),49 (,4-,58),49 (,27-,75),46 (,7-,8),56 (,23-,97),54 (,35-,76) 2,29 (,86-2,82),38 (,06-,79),02 (0,76-,38),50 (,-2,04),3 (,23-,53),60 (0,87-2,94),48 (,24-,77),25 (,06-,47) 0 ansatte 2,68 (,64-4,39) 24

25 Ikke anerkendt med mén -9 ansatte Ikke anerkendt med mén 0- ansatte Ikke anerkendt med mén 3 ansatte Ikke anerkendt med mén 4 ansatte Ikke anerkendt med mén Materiel Afgørelse,69 (,49-,9),42 (,29-,55),27 (,4-,4),65 (,40-,95) Af tabel 6.G fremgår det, at sammenhængen mellem at have en anerkendt arbejdsulykke med mén og få en materiel afgørelse ved et risikobaseret tilsyn varierer mellem brancherne. Brancherne byg, butik, engros, industri, skoler og dag og døgn har alle en signifikant forøget sandsynlighed på ca. 50 pct. for at få et materielt påbud, hvis de også har en anerkendt arbejdsulykke sammenlignet med virksomheder uden anerkendte arbejdsulykker med mén. På den anden side er brancherne landbrug, restauranter, læger og gods, hvor sammenhængen mellem anerkendt med mén og materielt påbud er meget svag eller ikke eksisterende. Til trods for få sager (N=742 se tabel 6.B i kapitel 6) er sammenhængen mellem anerkendelse og påbud meget stærk indenfor kontorområdet, idet en anerkendt arbejdsulykke med mén mere end fordobler sandsynligheden for at virksomheden også har fået et materielt påbud (OR=2,29; 95% CL:,86-2,82). En mere grundig analyse af forskelle på brancheniveau bør gennemføres for hver enkelt branchegruppe på 36-gruppe niveau. Dette er principielt interessant, men det er vurderet, at det vil give et stort antal resultater, der er svære at vurdere pga. meget brede konfidensintervaller, og dermed være lidet sandsynligt, at det vil kunne omsættes til konkrete forslag til parametre. Derfor er analysen afsluttet her. 25

26 Bilagstabel 7.2 Sandsynligheden for påbud med og uden hhv. anmeldt og anerkendt ESS, stratificeret på virksomhedsstørrelse og branchegrupper. Alle størrelsesgrupper Bygge/anlæg Butik Engros Industri Kontor Landbrug Restaurant og hotel Godstransport Dag og døgninst. Læger mv. Skoler Andre Anmeldt ESS,30 (,24-,37),3 (0,97-,33),40 (,9-,65),75 (,44-2,4),24 (,0-,39),78 (,48-2,4) 0,97 (0,76-,24) 0,9 (0,76-,0),59 (,3-2,22),20 (,05-,37),60 (,8-2,5),5 (,29-,77),23 (,07-,4) Justeret OR* (95% CL) Materiel Afgørelse Anerkendt ESS,37 (,27-,48),2 (0,97-,53),54 (,4-2,07) 2,35 (,62-3,39),28 (,0-,49) 2,46 (,78-3,40),3 (0,72-,76) 0,88 (0,64-,20),45 (0,74-2,87),6 (0,94-,43),6 (0,59-2,30),5 (0,80-,64),80 (,45-2,24) 0 ansatte -9 ansatte 2,56 (,69-3,86),27 (,5-,40),99 (0,93-4,22),43 (,2-,xx) 26

27 0-34 ansatte ansatte 00+ ansatte,23 (,5-,33),28 (,6-,42) Justeret OR* (95% CL) Materiel Afgørelse,33 (,6-,52),2 (0,97-,30) 2,7 (,38-2,3),78 (,48-2,3) *Branche er justeret for virksomhedsstørrelse og virksomhedsstørrelse er justeret for branche 27

28 Bilagstabel 8.. Odds ratio for MSB afgørelse ved RT blandt virksomheder med anmeldte hhv.anerkendte erhvervssygdomme, fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. MSB OR for materiel afgørelse Anmeldt muskel-skelet sygdom Anerkendt muskelskelet sygdom Overordnet OR, 58 (,44-,74),87 (,5-2,30) Branche Byg 0,89 (0,58-,38),5 (0,58-2,3) Butik,6 (,20-2,6) 2,4 (0,95-6,2) Engros,59 (,05-2,42) 2,59 (,2-5,99) Industri,6 (,32-,95),50 (,0-2,06) Kontor 2,25 (,56-3,25) 2,35 (0,82-6,74) Landbrug,4 (0,44-2,98) - Restaurant og hotel,80 (,27-2,56),67 (0,9-4,4) Godstransport 2,38 (,27-4,45) 3,7 (,33-0,3) Dag og døgn,42 (,07-,89),53 (0,64-3,68) Læger mv 0,98 (0,46-2,0) 0,99 (0,24-4,7) Skoler,93 (,28-2,9) - Øvrige,28 (0,99-,65) 2,60 (,5-4,46) Virksomhedsstørrelse 0 / ukendt ansatte 2,9 (,73-4,9),82 (0,34-9,8) -9 ansatte,26 (,0-,46),33 (0,83-2,2) 0-34 ansatte,2 (,0-,33),54 (,8-2,0) ansatte,23 (,09-,37),23 (0,93-,62) 00+ ansatte,47 (,24-,75),60 (,9-2,7) - Kan ikke estimeres pga. for få observationer Indenfor engros, godstransport og kontor er sammenhængen mellem en anerkendt muskel-skelet sygdom og et påbud vedr. muskel-skelet sygdomme meget stærk. Pga. få sager er usikkerheden stor specielt ved anerkendte sager. For anmeldte sager er konfidensintervallerne smallere og dermed mere sikre end for anerkendte sager, til gengæld er sammenhængen lidt svagere, men stadig signifikant forhøjet. 28

29 Bilagstabel 8.2.: OR for afgørelse vedr. psykisk arbejdsmiljø ved risikobaseret tilsyn blandt virksomheder med hhv. anmeldt og anerkendt psykisk sygdom PSYK OR for materiel afgørelse stratificeret på branche Anmeldte psykisk sygdom Anerkendte psykisk sygdom Overordnet Odds Ratio 2,63 (2,28-3,04) 3,56 (2,44-5,8) Byg,80 (0,59-5,48) - Butik,07 (0,56-2,0) - Engros 2,9 (0,94-8,98) - Industri 2,93 (,5-7,45) - Kontor 4,08 (2,54-6,55),87 (0,5-6,8) Landbrug - - Restaurant og hotel - - Godstransport 5,78 (2,04-6,3) - Dag og døgn,97 (,54-2,5) 3,43 (,95-6,0) Læger mv - - Skoler 2,46 (,8-3,36),34 (0,40-4,44) Øvrige 4,38 (2,97-6,47) 6,63 (3,2-4,) 0 / ukendt ansatte 2,58 (,49-4,49) 3,00 (0,68-3,4) -9 ansatte,36 (,-,66) 2,47 (0,69-8,82) 0-34 ansatte,22 (,09-,37),5 (0,69-3,28) ansatte,29 (,5-,45),0 (0,67-,82) 00+ ansatte,45 (,23-,7),83 (,3-2,96) - Kan ikke estimeres pga. for få observationer For hovedparten af brancher er der så få anerkendte psykiske sygdomme der ikke kan estimeres en sammenhæng mellem afgørelser på RT og anerkendte psykiske sygdomme. Dette gælder dog ikke for brancherne dag og døgn og øvrige, hvor der er en meget stærk sammenhæng mellem afgørelse vedr. psykisk arbejdsmiljø og en anerkendt psykisk sygdom i Arbejdsskadestyrelsen. Af tabel 8.2. fremgår det også, at sandsynligheden for at få en afgørelse vedr. psykisk arbejdsmiljø på RT er signifikant forøget på virksomheder, der har en anmeldt psykisk sygdom. Dette gælder hovedsageligt indenfor kontor, godstransport og skoler. 29

30 Tabel 8..3: OR for afgørelse vedr. indeklima ved risikobaseret tilsyn blandt virksomheder med hhv. anmeldt og anerkendt luftvejssygdom LUFT OR for afgørelse vedr. indeklima Anmeldt luftvejssygdom Anerkendt luftvejssygdom Overordnet Odds Ratio 2,40 (,83-3,3),94 (,08-3,49) Byg,98 (0,24-6,4) - Butik 2,7 (4,54-35,7) 5,42 (0,59-49,9) Engros,85 (0,24-4,5) - Industri,04 (0,44-2,47),6 (0,49-5,32) Kontor 2,42 (,09-5,39) - Landbrug - - Restaurant og hotel - - Godstransport 3,78 (0,67-2,5) 4,70 (0,4-54,3) Dag og døgn 2,69 (,22-5,94) 3,26 (0,40-26,5) Læger mv - - Skoler 2,28 (,32-3,94) 3,08 (0,78-2,) Andre,9 (,23-3,25),43 (0,46-4,46) 0 / ukendt ansatte 4,08 (0,40-42,) - -9 ansatte 4,54 (,83-,3) 2,84 (0,38-20,8) 0-34 ansatte,90 (0,88-4,09),50 (0,20-,) ansatte,80 (,07-3,04),76 (0,30-5,44) 00+ ansatte 2,04 (,38-3,03),76 (0,82-3,79) Set på branche niveau er der ingen signifikante forskelle på risikoen for afgørelser vedr. indeklima på virksomheder med og uden anerkendte luftvejssygdomme. Til trods for et meget bredt konfidensinterval og meget få sager er der en stærk sammenhæng mellem en anmeldt luftvejssygdom og påbud vedr. indeklima indenfor kontorområdet og på skoler. 30

31 Bilagstabel 8.4.: OR for afgørelse vedr. indeklima ved risikobaseret tilsyn blandt virksomheder med hhv. anmeldt og anerkendt hudsygdom HUD OR*for afgørelse vedr. kemi stratificeret på branche Anmeldt Anerkendt hudsygdom hudsygdom,4 (,0-,29),2 (,04-,4) Byg,9 (0,75-,9),43 (0,80-2,54) Butik,55 (,00-2,4),47 (0,84-2,57) Engros,46 (0,65-3,3),06 (0,25-4,52) Industri,0 (0,82-,24),03 (0,80-,33) Kontor,5 (0,75-3,03) 0,50 (0,2-2,0) Landbrug 0,43 (0,4-,37) 0,64 (0,5-2,66) Restaurant og hotel 0,97 (0,70-,35) 0,95 (0,6-,48) Godstransport,30 (0,35-4,82),49 (0,7-2,8) Dag og døgn 0,96 (0,6-,49),5 (0,7-,88) Læger mv 0,75 (0,27-2,0) 0,74 (0,7-3,6) Skoler,34 (0,89-2,02),57 (0,92-2,68) Øvrige 2,00 (,44-2,78) 2,39 (,64-3,49) 0 / ukendt ansatte,48 (0,59-3,7), (0,29-4,8) -9 ansatte,0 (0,90-,34),22 (0,94-,59) 0-34 ansatte,24 (,09-,42),24 (,04-,49) ansatte,00 (0,86-,6) 0,90 (0,74-,09) 00+ ansatte,37 (,5-,63),45 (,8-,78) *Branche er justeret for virksomhedsstørrelse og virksomhedsstørrelse er justeret for branche 3

32 BilagsTabel 8.5.: OR for afgørelse vedr. øvrig sygdomme ved risikobaseret tilsyn blandt virksomheder med hhv. anmeldt og anerkendt øvrig sygdom ØVRIGE DIAGNOSER OR for materiel afgørelse stratificeret på branche Andre anmeldelser Andre anerkendte Overordnet odds ratio,39 (,26-,52),68 (,43-,98) Byg,03 (0,79-,34),3 (0,76-,70) Butik,64 (,-2,4) 2,57 (,20-5,50) Engros,45 (0,96-2,7) 2,07 (,06-4,06) Industri,26 (,05-,50),35 (,04-,75) Kontor,72 (,22-2,43) 2,57 (,20-5,47) Landbrug,04 (0,63-,72),09 (0,35-3,44) Restaurant og hotel,34 (0,7-2,5) 6,22 (0,64-60,3) Godstransport,73 (0,99-3,05) 2,22 (0,66-7,44) Dag og døgn,23 (0,89-,69),52 (0,62-3,69) Læger mv,69 (0,66-4,32) - Skoler,73 (,24-2,4) 3,83 (0,89-6,5) Andre,48 (,7-,87) 2,06 (,37-3,09) 0 / ukendt ansatte,85 (0,80-4,25),63 (0,47-5,62) -9 ansatte,27 (0,98-,65),94 (,24-3,04) 0-34 ansatte,8 (0,99-,40),30 (0,95-,77) ansatte,34 (,3-,59),38 (,00-,89) 00+ ansatte,60 (,32-,94) 2,0 (,46-2,76) Ser man alene på anmeldte sager, er der en signifikant forøget sandsynlighed for, at der er materielle problemer på virksomheder indenfor butikker, kontor og skoler, hvilket passer godt overens med, at en del af de materielle påbud udgøres af msb-påbud. 32