stofmisbrug og fysisk aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "stofmisbrug og fysisk aktivitet"

Transkript

1 syddansk universitet institut for idræt og biomekanik stofmisbrug og fysisk aktivitet Pernille Vibe Rasmussen og Kirsten Kaya Roessler 2008:1

2

3 Stofmisbrug og fysisk aktivitet Evaluering af Krop og læring - Mere styr på eget liv Pernille Vibe Rasmussen Kirsten Kaya Roessler Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

4 Stofmisbrug og fysisk aktivitet Evaluering af Krop og læring - Mere styr på eget liv Udarbejdet af: Pernille Vibe Rasmussen og Kirsten Kaya Roessler Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Evalueringen er finansieret af Socialministeriet og gennemført i samarbejde med Misbrugscenteret i Vestsjællands Amt og Gerlev Idrætshøjskole. Rapporten er udgivet med støtte fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Udgivet 2008 ISBN Serie: Movements, 2008:1 Serieudgiver: Institut for Idræt og Biomekanik Forsidefoto: Scanpix/Masterfile Forsidelayout: Anne Charlotte Mouret Opsætning: Lone Bolwig Tryk: Print & Sign, Odense

5 Indholdsfortegnelse 0. Resumé Introduktion og evalueringens formål Projektet Krop og læring Mere styr på eget liv Projektets formål Projektets målgruppe Kursusforløbet Den idrætslige og kropslige tilgangsvinkel Den pædagogiske og arbejdsrelaterede tilgangsvinkel Metode Datagrundlag Problemer og usikkerheder ved de anvendte metoder Deltagernes profil Deltagernes profil ved start på kurset (på baggrund af ASI) Deltagernes profil og fortællinger på baggrund af interviews Kursisternes tidligere erfaringer med fysisk aktivitet Kursisternes oplevelse af idrætsforløbet Energiniveau Kondital og styrke Kropsfornemmelse Selvtillid Fysisk aktivitet efter kurset Kick Livskvalitet, nye håb eller drømme Stofindtag Sociale relationer Projektmedarbejdernes oplevelser Struktur og rammer Kursisterne Opfølgning Langtidseffekten af Krop og læring Mere styr på eget liv Status på stofindtag, fysisk aktivitet og jobsituation Betydningen af fysisk aktivitet i hverdagen Sociale relationer Fremtidsplaner nye håb/drømme... 49

6 6.5. Arbejde/uddannelse Stof- og alkoholindtag Afslutning Sammenfatning Perspektivering Referencer Bilag... 59

7 Resumé 0. Resumé I 2005 påbegyndte Vestsjællands Amts Misbrugscenter i Samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole udviklingsprojektet Krop og læring - Mere styr på eget liv. Projektet henvender sig til voksne stof- og alkoholmisbrugere, som har et ønske om at komme ud af deres misbrug. Projektet fokuserer på fysisk aktivitet og læring som en del af behandlingen mod et stof- og alkoholfrit liv. På kurset stifter kursisterne bekendtskab med en række idrætsgrene heriblandt spinning og styrketræning. På den teoretiske del af kurset fokuseres der på at give kursisterne nogle værktøjer, så de i højere grad kan mestre livet. Evalueringen af projektet undersøger om Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig effekt på misbrugerne, imens de deltager i kurset. Derudover er det undersøgt, om kurset har en langtidseffekt på kursisterne. Evalueringen bygger på 38 misbrugere, som i perioden fra april 2005 til december 2006 har benyttet sig af projektet. I 2007 er der udarbejdet en langtidsopfølgning på 23 tidligere deltagere. Der er evalueret fem hold, og den gennemsnitlige gennemførelsesprocent er på 52 %. I forhold til kønsfordeling så deltager 23 mænd og 15 kvinder. En stor del af kursisterne er mellem 30 og 40 år, og kursisterne er forholdsvis lavt uddannede. 58 % har tidligere været i behandling for deres misbrug. 51 % tager ved kursusstart mere end et stof om dagen, og 56 % angiver, at de indenfor de sidste 30 dage før kursusstart har oplevet problemer med narkotika. En stor del (63 %) angiver, at de var deprimerede ved kursusstart. Der er større individuelle forskelle på kursisternes tidligere erfaringer med motion og fysisk aktivitet. Men kursisterne på alle hold udtaler sig positivt om idrætsdelen. De beskriver et øget energiniveau, bedre kondition, større styrke, større kropsfornemmelse og en øget selvtillid undervejs på kurset. De opfølgende interviews viser dog, at kursisterne efter kurset kun i mindre grad fortsætter med en fysisk aktiv livsstil. Manglende træningsnetværk, tid og økonomi angives som hyppigste grunde til fravalget. Hovedparten af de tidligere kursister har fået nye håb eller drømme efter deltagelse på kurset, og flere er i gang med at realisere dem. Mange er kommet på arbejdsmarkedet eller er påbegyndt en uddannelse. Kurset har endvidere haft en positiv effekt i forhold til sociale relationer. De tidligere kursister er blevet mere åbne og indgår nu i større grad i sociale sammenhænge. Ud af de 23 kursister fra langtidsopfølgningen, fortæller 11, at de er helt stoffrie (hvilket er 8 mere end ved kursusstart). Når trangen opstår, tænker de nu i højere grad på konsekvenserne ved et indtag. Misbruget har ikke længere en så dominerende rolle, og det samme er gældende i forhold til trangen. Der er 8, der er under nedtrapning, udtrapning 5

8 Resumé eller har nedsat deres misbrug. Ud af de 23 har 5 ikke oplevet ændringer i forhold til deres misbrug. Krop og læring Mere styr på eget liv har en positiv effekt på kursisterne, også mellem 10 og 24 måneder efter kursusforløbet er afsluttet. Flere har nedsat deres indtag samt fået et andet syn på det at være misbruger. 6

9 Introduktion og evalueringens formål 1. Introduktion og evalueringens formål Fysisk aktivitet har stor betydning for menneskeligt velvære. Fysisk inaktivitet er relateret til en øget risiko for udvikling af livsstilssygdomme, som for eksempel hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, fedme og forhøjet blodtryk. For at behandle og forebygge har adskillige undersøgelser vist, den gavnlige effekt fysisk aktivitet har i forhold til disse livsstilssygdomme (Klarlund & Saltin 2003). Der er mindre viden om betydningen af fysisk aktivitet som behandling for misbrug (Breivik og Kvikstad 1990). I Danmark findes omkring personer, som regnes for alkoholmisbrugere. Deres forbrug skaber både fysiske, psykiske eller sociale problemer, som er knyttet til deres misbrug (Pedersen 2005). I forhold til stofmisbrugere har Sundhedsstyrelsen skønnet, at antallet af stofmisbrugere i 2005 var , hvoraf godt alene var hashmisbrugere. Denne opgørelse omfatter kun de personer, som har et mere vedvarende forbrug af stoffer som medfører fysiske, psykiske og sociale skader. I 2005 blev der på landsplan indskrevet i behandling (Sundhedsstyrelsen 2006). I det følgende skal et projekt som bruger fysisk aktivitet som led i behandlingen evalueres. Projektet Krop og læring Mere styr på eget liv blev etableret frem til april 2005, hvor Misbrugscenteret i Slagelse i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole tog imod de første visiterede misbrugere. I april 2005 blev der indgået aftale med Syddansk Universitet (SDU) om en forskningsbaseret evaluering, der afsluttes december Evalueringen af Krop og læring Mere styr på eget liv er varetaget af forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen og lektor Kirsten Kaya Roessler, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Evalueringen bygger på 38 misbrugere, som i perioden fra april 2005 til december 2006 har benyttet sig af projektet. I 2007 er der udarbejdet en langtidsopfølgning på 23 tidligere deltagere. I evalueringen indgår der således deltagere, der er blevet fulgt, mens de gik på kurset, og igen 10 mdr. - 2 år efter de har afsluttet projektet. Evalueringen dokumenterer, om projektet Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig effekt på misbrugerne, mens de deltager i kurset samt vurderer, om der opnås en længerevarende ændring af deltagernes livsstil. Desuden undersøges, hvilke faktorer der har betydning for, om deltagerne fortsætter med den nye livsstil efter endt forløb. Derudover belyses projektmedarbejdernes erfaringer og oplevelser. Formålet med evalueringen er at undersøge om: Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig effekt på misbrugerne, mens de deltager i kurset. Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig langtidseffekt efter kursets afslutning. 7

10 Projektet Krop og læring - Mere styr på eget liv 2. Projektet Krop og læring Mere styr på eget liv 2.1. Projektets formål I 2005 påbegyndte Vestsjællands Amts Misbrugscenter i samarbejde med Gerlev Idrætshøjskole udviklingsprojektet Krop og læring - Mere styr på eget liv. Projektet er finansieret med støtte fra Socialministeriet 1. Ifølge projektledelsen var baggrunden for dette tiltag, at der i tidligere behandlingstilbud til stofmisbrugere sjældent havde været fokus på den kropslige indlæringsdimension. Det blev antaget, at der kunne opnås et mere effektivt behandlingsforløb ved at tilrettelægge et behandlingsprojekt, som satte fokus på en reflekteret inddragelse af kroppen i behandlingsprocessen. Det er projektets mål: 1) At dokumentere, hvorvidt idræt og fysisk aktivitet kan ændre målgruppens kropsbillede og give selvtillid, bl.a. gennem større selvværd, personlig udvikling og oplevelse af succes. 2) At dokumentere, hvilke aktivitetstyper, hvilken intensitet og pædagogisk tilgang, der har bedst mulig effekt. 3) At undersøge, hvordan misbrugscenterets parallelle støtteordning kan inddrage en større kropslig og sundhedsmæssig bevidsthed og vurdere resultatet heraf. 4) At dokumentere misbrugernes erfaringer og udvikle metoder, der skal fremme den enkeltes mulighed for øget self efficacy, dvs. øge troen på, at det kan lade sig gøre at gennemføre det, som de har sat sig for Projektets målgruppe Projektet henvender sig til voksne stof- og alkoholmisbrugere i Vestsjællands Amt. En forudsætning for at blive kursist er ifølge projektbrochuren et udtalt ønske om at ville arbejde med at skabe udvikling og forandring på et eller flere livsområder. Det kan være ønsket om at få styr på sit misbrug, få struktur på hverdagen, at komme på arbejdsmarkedet, i gang med en uddannelse eller få en sundere livsstil. Det er ikke et krav, at kursisterne skal have et ønske om at blive stoffrie for at kunne deltage. Men det antages, at de fleste kursister relativt hurtigt får en erkendelse af, at deres misbrug er en af flere forhindringer i at nå deres mål. Ifølge projektbeskrivelsen er der tale om misbrugere, som er kendetegnet ved, at de oplever deres liv som fastlåst, har prøvet forskellige behandlingstilbud og mangler en 1 Projektbeskrivelsen kan fås gennem henvendelse til Misbrugscenteret i Slagelse Kommune. 8

11 Projektet Krop og læring - Mere styr på eget liv afklaring på egne mål, værdier eller sociale præferencer. I den endelige visitation til kurset bliver der lagt vægt på, at misbrugerne har nogle grundlæggende ressourcer, som vurderes til, at kunne udvikles yderligere gennem kursusforløbet. Samtidig vurderes misbrugerne med henblik på, at kunne indgå i de rammer og det indhold, der tilbydes i kursusforløbet. Desuden spørges der ind til, om de har mod og lyst til at gøre fysisk aktivitet til en del af deres hverdag Kursusforløbet Projektets oprindelige plan var, at der over en treårig periode skulle afholdes fire kurser af en varighed på mindst seks måneder. Hold 0 (11 april oktober 2005) og hold 1 (24 oktober april 2006) havde begge en varighed på seks måneder. Hold 1 blev dog nedlagt fra den 23/2 2006, idet der kun var få deltagere, der mødte op. Men der blev fortsat tilbudt sport og ressourceprofil i den resterende periode. Derefter blev strukturen ændret, så de følgende kurser var af to måneders varighed med mulighed for at fortsætte på de efterfølgende moduler. Grunden til denne ændring skyldes primært, at det efter gennemførelsen af hold 0 og 1 blev konstateret, at der var for stort et frafald. Dette bevirkede, at især idrætsdelen var vanskelig at gennemføre tilfredsstillende. Følgende ses modulbeskrivelserne for henholdsvis hold 2, 3, og 4, som er at finde i en brochure udarbejdet af projektmedarbejderne. Der er ikke i samme omfang udarbejdet en beskrivelse af indholdet på hold 0 og 1. Hold 2. Sund livsstil Det grønne modul: 1. maj juni Temaet for Sund livsstil er: Hvad er sundhed? Hvornår er man sund? Hvad skal der til for, at få en sund livsstil? Der er fokus på udvikling af den enkelte kursists livsstil og kursisternes motivation for at leve og handle sundt. Her undervises og trænes med udgangspunkt i den enkelte kursist. Idrætten vil bestå af svømning, indendørs cykling og anden kredsløbstræning. Videre undervises der i sund ernæring. Hold 3. Find vej i dit liv Det lilla modul: 31. juli 29. sept På forløbet Find vej i dit liv får kursisten redskaber til at arbejde med personlig forandring og udvikling. Der er fokus på afklaring af personlige værdier, ønsker og mål. På hvilke livsområder ønskes forandring? Hvor stor er forandringen? Hvad kræver det? Kursisten arbejder i idræt med at opfinde og afprøve spil ud fra spillehjulet, hvor kommunikation, samarbejde og fællesskab er nøgleord. Hold 4. Vejen frem Det gule modul. 9. okt dec På modulet Vejen frem informeres kursisten om forskellige muligheder indenfor uddannelse og arbejde, herunder beskæftigelseslovens muligheder. Den enkelte kursist arbejder med at beskrive sine kompetencer til brug i ressourceprofilen. Modulet afsluttes med, at 9

12 Projektet Krop og læring - Mere styr på eget liv kursisten udarbejder forslag til handleplan/udviklingsplan. Hver kursist får udarbejdet et fysisk træningsprogram på dette modul Den idrætslige og kropslige tilgangsvinkel Idrætten og den fysiske aktivitet er et vigtigt element i kursusforløbet ikke mindst som et sundhedsfremmende redskab, idet der lægges vægt på at forbedre den enkelte kursists fysiske helbred. Ligeledes og mindst lige så væsentligt er det ifølge projektbeskrivelsen hensigten, at idrætten og den fysiske aktivitet kan bidrage til at ændre kursisternes kropsbillede og være med til at give dem et større selvværd. Det er målet, at kursisterne skal opleve succes via idrætten og den fysiske aktivitet og derved opbygge en større selvtillid. Idrætten kan endvidere være gavnlig i forhold til sociale sammenhænge, idet idrætten er et godt redskab til at lære at forhandle, samarbejde og løse konflikter. Ifølge projektbeskrivelsen skal der i holdaktiviteterne løses forskellige opgaver, hvor der er fokus på samarbejde, tillid, konflikter, autoriteter osv. Idrætten og den fysiske aktivitet kan også være grænseoverskridende for mange af kursisterne, og den kan muligvis være med til at rykke på nogle af kursisternes grænser. I projektbeskrivelsen tillægges idrætten og den fysiske aktivitet således en stor betydning for, at kursisterne efter endt forløb opnår en bedre og mere velfungerende hverdag. I tilsvarende projekter, hvor idræt og fysisk aktivitet er et vigtigt element, har det ofte været aktiviteter som gang og løb, der har været omdrejningspunktet 2. Argumenterne for denne tilgang har først og fremmest været de fysiske og konditionsmæssige indvirkninger på den almene sundhed. Men der har samtidig været henvisning til de psykologiske fordele, som består i, at en god kondition virker antidepressivt og angstdæmpende. Der skrives videre i projektbeskrivelsen, at der i Krop og læring Mere styr på eget liv er et behov for at afprøve, hvorledes andre aktivitetsformer i samspil med gang og løb kan bidrage til psykiske og sociale kompetencer Den pædagogiske og arbejdsrelaterede tilgangsvinkel Den teoretiske del af kurset omfatter en individuel og grupperelateret behandling, hvori der indgår aspekter af terapeutisk og undervisningsmæssig karakter. Ifølge projektmedarbejderne er målet med den teoretiske undervisning at give kursisterne nogle værktøjer, så de i højere grad kan mestre livet på godt og ondt. I undervisningen skal kursisterne erhverve nogle kompetencer, så de i højere grad end tidligere kan mestre livet. En af 2 Der henvises i projektbeskrivelsen til Per Grønlykke. Han har dokumenteret, at længerevarende løbetræning har en positiv effekt på neurotiske patienter både fysiologisk og psykisk. Løb forbedrer det fysiske helbred, udseendet og kropsoplevelsen samtidig med, at der sker en forøgelse af selvtillid, og disse oplevelser kan så overføres til andre områder af livet (Grønlykke 1985). Også lægen Henning Sell har brugt løbetræning som behandling til stof og/eller alkoholmisbrugere (Sell 1988). 10

13 Projektet Krop og læring - Mere styr på eget liv de kompetencer, der vægtes højt, er kommunikation, da det er centralt for de fleste af kursisterne at blive bedre til at kommunikere med omverdenen. Videre er der fokus på identitet, idet der fokuseres på at se på kursisten som et helt menneske og ikke kun som en misbruger. Generelt fokuseres der meget på positiv tænkning, og der arbejdes mod at se muligheder for det fremtidige liv frem for at se på begrænsninger. I den forbindelse informeres kursisterne om muligheder indenfor uddannelse og arbejdsmarkedet. På teoridelen forsøger projektmedarbejderne således at give kursisterne nogle redskaber, så de kan arbejde med deres personlige forandring. De prøver at få kursisterne til at blive mere bevidste om, at deres misbrug hindrer dem i at opnå succes. Og at der er et mere tilfredsstillende liv udenfor misbrugsverdenen. 11

14 Metode 3. Metode Krop og læring Mere styr på eget liv er et interventionsprojekt. Det har forskningsmæssigt både fordele og ulemper. Fordelen er, at man kan følge en gruppe over en længere periode og løbende kan tage stilling til aspekter af undersøgelsen. Evalueringen er på denne måde også en procesevaluering. Ulempen er, at der ikke er en kontrolgruppe at sammenligne resultaterne med. Derved kan vi ikke med sikkerhed vide, om registrerede ændringer i misbrugernes liv skyldes deltagelsen i kurset. Til belysning af de spørgsmål, som skal besvares i evalueringen, er der indsamlet data og informationer fra forskellige kilder. Efter en kort gennemgang af metoderne redegøres for problemer og usikkerheder ved de anvendte metoder Datagrundlag I forhold til gennemførelsesprocenten fuldførte 50 % på hold 0. På hold 1 var der tolv kursister fra start. Dette hold blev dog nedlagt, men der blev fortsat arbejdet med ressourceprofil og sport med de sidste fire deltagere. Gennemførelsesprocenten er her 33 %. På hold 2 fuldførte 57 % forløbet, på hold 3 fuldførte 50 %, og på hold 4 som er det sidste hold, der indgår i evalueringen fuldførte 70 % (se figur 1). Gennemførelsesprocenten samlet på de fem hold var på 52 %. Figur 1. Gennemførelsesprocent % Hold 0 Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 12

15 Metode Evalueringen bygger på forskellige sæt af data: En gennemførelse af Europa ASI - Addiction Severity Index og analyse af misbrugernes profil. Fysiologiske undersøgelser af kondition og styrke. Kvalitative fokusinterviews der undersøger kursisternes oplevelser af forløbet (gennemført i perioden maj 2005 december 2006). Kvalitative fokusinterviews der undersøger projektmedarbejdernes oplevelser af forløbet (gennemført i perioden maj 2005 juli 2006 ). Kvalitative fokusinterviews samt telefoninterviews, der undersøger om Krop og læring Mere styr på eget liv har en gavnlig langtidseffekt (gennemført oktober-november 2007). Dagsobservation. Data fra spørgeskema I løbet af den tid, hvor deltagerne har fulgt kurset, har alle deltagere udfyldt spørgeskemaet ASI (Addiction Severity Index), som analyserer misbrugernes profil både på det fysiske, psykiske og sociale plan. Spørgeskemaet har høj validitet og er meget anvendt på misbrugsområdet. Kursisterne på hold 0 og 1 har fået foretaget en ASI undersøgelse ved start, midtvejs og til sidst i forløbet. Derimod er der kun foretaget en ASI undersøgelse ved start og slut ved de øvrige hold, hvor længden af forløbet blev reduceret 3. Det er projektmedarbejderne, der har foretaget ASI på kursisterne. Centerleder Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet har været behjælpelig med analysen af resultaterne. Data fra de fysiologiske tests På hold 0 og 1 blev der gennemført fysiologiske test ved start, midtvejs og til sidst i kursusforløbet. På de øvrige hold blev der foretaget en starttest og en sluttest. Ved hold 0 og 1 blev der foretaget en 2-punkts test udført på Monark cykelergometer, hvorimod der på hold 2, 3 og 4 blev foretaget steptest (www.steptest.dk/). Til undersøgelse af kursisternes muskelstyrke er der foretaget den samme max. styrketest for alle hold. På hold 0 og 1 ved start, midtvejs og til slut, de øvrige hold har fået foretaget en start og en slutundersøgelse. Det er den idrætsansvarlige projektmedarbejder, der har gennemført de fysiologiske test. Data fra den kvalitative undersøgelse Undersøgelsens hovedvægt ligger dog på det kvalitative område. Til forskel fra andre undersøgelser af tilsvarende programmer giver evalueringen af Krop og læring Mere styr på eget liv mulighed for at kombinere kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, dvs. man kan både skabe et samlet kvantitativt overblik og gå i dybden med udvalgte aspekter. 3 Enkelte af de deltagere der er fortsat i et nyt modul har ikke fået foretaget en ASI ved start i det nye modul. 13

16 Metode Kvalitative interviews er kendetegnede ved, at intervieweren forsøger gennem den interviewede at opnå øget viden om, og forståelse af fænomener i individets livsverden ved at få den interviewede til detaljeret at beskrive, hvordan vedkommende føler og handler i forhold til de undersøgte fænomener (Kvale 1997). I denne undersøgelse skelnes der mellem de kvalitative interviews med misbrugerne og interviewene med projektmedarbejderne. Mens deltagerinterviews især handler om deltagernes subjektive oplevelser, tager interviewene af fagpersonerne udgangspunkt i deres professionelle syn som behandlere. Der er foretaget 8 kvalitative fokusinterviews undervejs på kurset. De er primært foretaget ved afslutningen på kurset. Men på hold 0 og 1 blev der også gennemført interviews ved starten på forløbet. Der er udført fokusinterviews med mellem to til seks deltagere, især fordi det er muligt at se, hvordan deltagerne interagerer med hinanden. Der er i alt interviewet 24 deltagere. Det skal nævnes, at flere har deltaget på flere hold og har derfor deltaget i flere interviews. Videre er der foretaget tre fokusinterviews med projektmedarbejderne. Der er yderligere foretaget en dagsobservation, hvor dagligdagen i huset i misbrugscenteret blev observeret (bl.a. morgenmad, undervisning, frokost, idræt/spinning). I efteråret 2007 er de afsluttende og opfølgende fokusinterviews gennemført. Der er udført 3 fokusinterviews med deltagere fra hold 0-4. Ved de tre fokusinterviews deltog i alt 10 tidligere kursister. Derudover er der udført 8 telefoninterviews. De havde alle til formål at undersøge, om Krop og læring Mere styr på eget liv har en længerevarende effekt på de tidligere kursister. Udover data fra de 18 tidligere deltagere har projektmedarbejderne formidlet informationer og opfølgninger på 5 tidligere kursister. Derved indgår der i alt data fra 23 kursister i den opfølgende del. Interviewenes emner Den første interviewrunde handler hovedsagelig om deltagernes egne forståelser og erfaringer med kurset, tidligere forsøg på at ændre deres liv og forventninger til forløbet. Anden interviewrunde handler om oplevelsen af de ændrede motionsvaner og om betydning af forløbet. Ved hold 2, 3 og 4 var der kun interviews ved afslutningen af forløbet grundet omstruktureringen til 2 måneders moduler. Derfor blev der både spurgt ind til forventninger og om betydningen af forløbet ved dette interview. Det opfølgende interview efter 10 måneder - to år efter forløbet vender tilbage til emner fra de første interviews, men prøver især at belyse deltagernes videre liv efter projektet. Ved at foretage flere interviews med hver informant vindes indblik i deres oplevelse af forløbet og dette giver mulighed for en langtidsundersøgelse. Ligeledes bliver det på denne måde muligt at vende tilbage og klargøre eller uddybe emner, der er blevet berørt i tidligere interviews. Interviewene er semistrukturerede og baseret på en interviewguide med en række overordnede emner (se interviewguides i bilag). 14

17 Metode Udvælgelse af interviewpersonerne Deltagernes medvirken i interviewene var baseret på frivillighed. Der var dog et ønske om at interviewe så mange som muligt i langtidsopfølgningen. Derfor blev både fokusog telefoninterviews brugt i denne sammenhæng. De indsamlede data er primærdata, da alle interviews og observationer er blevet personligt udført. Fokusinterviewene foregik på misbrugscenteret. Videnskabsteoretisk baggrund Interviewenes hovedformål var at undersøge forholdet mellem individ og intervention. Overordnet arbejdes der i denne del af evalueringen efter hermeneutiske forskningsprincipper med vægten på en eksistentiel tilgang. Mennesket står i centrum af undersøgelsen med dets muligheder for at vælge eller fravælge en bestemt adfærd Problemer og usikkerheder ved de anvendte metoder Frafald Undersøgelsens målgruppe er ikke nem at udforske. Der er både frafald under projektperioden, og også opfølgningen var kompliceret, da deltagerne af mange grunde var svære at spore. Undersøgelsens kvalitet afhænger i høj grad af, hvor mange af de 38 deltagerne, der er begyndt i projektet, det er lykkedes at få data og oplysninger fra. Af de 38 deltagere, der er startet i projektet, har 52 % gennemført projektet. I opfølgningen er det lykkedes at få fat i kursister, som droppede ud af projektet. Der er således informationer fra 23 deltagere med i opfølgningsdelen (61 %). Pålidelighed En afgørende forudsætning for undersøgelsens gyldighed er, at de indhentede data er pålidelige. Der er en usikkerhed ved målingen af konditallet. Dels pga. metoden, som er behæftet med en vis usikkerhed, dels fordi mange deltagere har vanskeligt ved at gennemføre testen. Der er forsøgt at tage højde for dette ved skift fra cykeltest til steptest. De kvalitative data er mindre udsatte for pålidelighedsproblemer. Konklusion Evalueringen af Krop og læring Mere styr på eget liv anvender både kliniske parametre (f.eks. kondital), informationer fra spørgeskemaer (ASI) og kvalitative interviews. Derved dækker undersøgelsen over et bredt metodisk spektrum, som kan kobles sammen. Et bredt spektrum af metoder kan dog ikke forhindre, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om undersøgelsen måler realiteten tilfredsstillende. Her kan nævnes usikkerhed omkring målemetoder (f.eks. om deltagerne er helt frie i deres måde at svare på), kursisternes frafald gennem forløbet eller en manglende vilje til at besvare opfølgende spørgsmål. På 15

18 Metode trods af disse kritiske bemærkninger og metodiske overvejelser må evalueringens resultater betegnes som pålidelige. 16

19 Deltagernes profil 4. Deltagernes profil 4.1. Deltagernes profil ved start på kurset (på baggrund af ASI) Deltagernes profil ved kursusstart beskrives via ASI skemaer udfyldt ved starten af kursusforløbet. Her er medtaget data fra alle indskrevet på hold 0 4. Disse er medtaget for at give et mere præcist billede af de kursister, der har været indskrevet på kurset. 38 deltagere har fået udført den første ASI, heraf er 23 mænd og 15 er kvinder. En stor del af kursisterne har svaret, at de kommer fra en form for forberedende behandling. Størstedelen har svaret, at de er henvist fra et misbrugscenter. Videre svarer en del, at de er blevet henvist via selvmøder, og enkelte angiver, at det er sket via socialforvaltningen. De fleste kursister har en selvstændig bolig, men en del (15 %) bor hos familie eller venner. Deres alder er ikke registreret, men ud fra interviewene og data fra konditest fremgår det, at de fleste er mellem 30 og 40 år. I forhold til civilstand svarer 64 % af kursisterne, at de er enlige, mens 31 % svarer, at de har en samlever, 5 % ikke har oplyst deres samlivssituation. Det er en noget lavere andel, der har en samlever end i den generelle danske befolkning som helhed. Hvis der sammenlignes med deltagerne i Motion og Kost på Recept i Københavns Kommune ses det, at halvdelen af deltagerne her bor sammen med en ægtefælle/partner (Roessler & Ibsen 2006). 10 % svarer, at de har en partner hjemme, som også er misbruger af rusmidler. Det lader dog til, at ikke alle har svaret korrekt på dette spørgsmål, og procentsatsen er sandsynligvis noget større. I forhold til kursisternes uddannelse har de fleste afsluttet en 9. klasse. Herefter er der en del, der har fået en erhvervsfaglig uddannelse, der er derimod ingen, der har afsluttet en lang videregående uddannelse. Hele 50 % har ikke oplyst om deres højeste afsluttede efteruddannelse hvilket formodentlig skyldes, at de ikke har en. Det må konstateres, at kursisterne er forholdsvis lavt uddannede, når der sammenlignes med den generelle danske befolkning. Kursisterne blev spurgt, om de tidligere havde været i behandling for deres misbrug. Til dette svarer 58 % ja, 37 % svarer nej, og de resterende 5 % svarer ikke på spørgsmålet. Som det fremgår af tallene, er det en stor andel, der tidligere har været i behandling for deres misbrug. I forhold til misbrugets varighed svarer 20 %, at de har haft deres misbrug >1<3 år, 14% svarer >=3<6 år, 17 % svarer >=6<10 år, 17 % svarer >=10<16 år, 20 % svarer >=16<21 år, 9 % svarer >=21<26 år, og endelig er der 3 %, der har haft sit misbrug >=26. år I forhold til lønindkomst svarer kun 5 % ved indskrivningen, at de har haft lønindkomst de sidste 30 dage. Deres hovedindtægtskilde er for 85 % af kursisternes vedkommende kontanthjælp, 5 % er på SU, 5 % får førtidspension/pension, 2,5 % er i aktivering/ får tilskud med løn, og 2,5 % har ikke oplyst deres hovedindtægtskilde. 17

20 Deltagernes profil 8 % af kursisterne venter ved indskrivningen på at få en dom eller på at afsone straf. Videre svarer 18 % ja til, at de inden for de sidste 30 dage har været involveret i illegale aktiviteter for at skaffe penge. 8 % af disse har været involveret i illegale aktiviteter alle 30 dage. 18 % af kursisterne angiver, at de har et alkoholmisbrug ved indskrivningen. Der er dog store variationer på, hvor mange dage de har et misbrug. I forhold til stofindtag har 13 % indenfor de sidste 30 dage før indskrivningen indtaget heroin, 21 % har indtaget metadon/laam. 23 % har indtaget andre opiater, 23 % har indtaget piller/medicin, 10 % har indtaget kokain, og 13 % har indtaget amfetaminer/ecstasy. Videre har 51 % af kursisterne indtaget Cannabis, 2,5 % har indtaget Hallucinogener, og 15 % har svaret, at de har indtaget andre stoffer (se figur 2). Figur 2. Stofindtag % Heroin Metadon/LAAM Andre opiater Piller/medicin Kokain Amfetaminer/Ecstasy Cannabis Hallucinogener 2,5 Andre stoffer 51 % af kursisterne har indtaget mere end et stof om dagen, og 56 % angiver, at de indenfor de sidste 30 dage har oplevet problemer med narkotika. Med problemer menes der en stærk trang til stoffer, abstinenser, forstyrrelser som følge af forgiftninger, ønske om at stoppe, men uden evne/vilje til at gennemføre dette. Kursisterne bruger i gennemsnit 607 kr. om måneden på stoffer, men der er store variationer. Der er mange, der ingen penge bruger, da de får indtaget udleveret, og der er flere, der bruger flere tusinde om måneden. Det højest angivne beløb er 5000 kr. I forhold til misbrugere generelt kan det ifølge Mads Uffe Petersen konstateres, at kursisterne bruger færre penge på stoffer, end man kunne forvente. Deltagerne skulle videre angive, hvor bekymret eller besværet de havde været de sidste 18

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Kort fortalt om Projekt Krop & LæringL

Kort fortalt om Projekt Krop & LæringL KROP & LÆRINGL - et udviklingsprojekt Mere styr på dit liv Et kursus om: sund livsstil, empowerment, kompetenceudvikling og brud med afhængighed Evalueringskonference den 21. februar 2008 Kort fortalt

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

MERE STYR PÅ DIT LIV Evaluering af udviklingsprojektet»krop og læring«december 2007

MERE STYR PÅ DIT LIV Evaluering af udviklingsprojektet»krop og læring«december 2007 MERE STYR PÅ DIT LIV Evaluering af udviklingsprojektet»krop og læring«december 2007 Udviklingsprojekt om sund livsstil og brud med afhængighed 3-årigt projekt støttet af midler fra Socialministeriet Gennemført

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt

Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt Gardinfabrikken i bevægelse et sundhedspsykologisk projekt Projektleder Kaya Roessler Syddansk Universitet kroessler@health.sdu.dk Projektmedarbejder Thomas Gjelstrup Bredahl, Birgitte Bredahl, SDU Finn

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud

for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud for psykisk syge i Københavns kommune. Evalueringsrapport for Fremtidsfabrikken - Idrætshusets ungetilbud Skrevet af Trine Sandahl Als, koordinator for Fremtidsfabrikken; Idrætshusets Ungetilbud & Irene

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig

Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Bilag 1. Foreløbige resultater i Kronikerprojektet På vej til et sundere dig Køn Kvinder: 63 % Mænd:37% Alder: Ældste: 79 år Yngste: 36 år Gennemsnit: 65 år Fordeling på Diagnoser: Hjertekarsygdom 7 pct.;

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten

Ansøgningsskema Mælkebøtten Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?

Kvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt? Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus Ansøgningsskema 1 Projektets titel Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse 2 Højskolen Navn: Idrætshøjskolen Århus 4 Baggrund fyldig beskrivelse påkrævet Idrætshøjskolen

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke?

Behandling af. set fra brugerperspektiv. gør ikke? Behandling af dobbeltdiagnoser set fra brugerperspektiv - hvad motiverer og hvad gør ikke? Kort om dobbeltdiagnoser 41 65.5% af langtids stofmisbrugere har mindst én psykisk forstyrrelse (NCS, 1996) 50.9%

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Den Motiverende Rygskole

Den Motiverende Rygskole Den Motiverende Rygskole Skemaer og test Nr. 1 FORVENTNINGSSKEMA Navn: Dato: Mine forventninger til dette kursus er: Jeg ønsker/har brug for mere viden om: Jeg ønsker at blive bedre til: Jeg ønsker at

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL Detaljeret Mål: Målet med Viljensvej.coms ungdomskursus er, at 1. forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos den enkelte deltager, 2. give den enkelte deltager en bedre fysik, 3. give den enkelte deltager

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge

Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere