CS-Fonde Corporate Governance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CS-Fonde 2014 06-22. Corporate Governance"

Transkript

1 CS-Fonde Corporate Governance i CS-Fonde 1

2 Forord... 3 Risikostyrings- og kontrolnotat... 4 Fondens vedtægter, bestyrelse, herunder særlig sagkundskab, samt fuldmagtsforhold... 4 Fondenes forretningsmodel... 6 Overordnet investeringsfilosofi... 8 Der er reelt tre gode forhold ved en passiv politik: Fondene, afdelingerne og fondenes særlige situation Pensionsfonden: Investeringsretningslinjer Kontrol af fondschef m.h.t. værdipapirhandel for privat regning Information til bestyrelsen Hvad kan kritiseres og hvad er forsvaret? Store og små problemer Pengeflow:

3 Forord Bestyrelsen i CS-Fonde vil fortløbende fastlægge Corporate Governance for Fonden. Dette dokument beskriver bestyrelsens beslutninger, retningslinjer og overvejelser. Formålet hermed er at tilvejebringe en sammenhængende fremstilling, som kan bruges ved fremtidige diskussioner, og som kan gøre det lettere for nye bestyrelsesmedlemmer at få et overblik. Bestyrelsen gennemførte en grundig drøftelse på seminar i 2009 med udgangspunkt i oplæg og revisionsnotater fra Forsvarsministeriets Interne Revision, ekstern revisor ved PricewaterhouseCoopers, fondens investeringsrådgiver Professor Michael Møller og fondens direktion, der på forskellige niveauer har forholdt sig til, hvorledes der opnås/fastholdes en god og sikker administration af midlerne, der er overdraget CS-Fonde, og i den hensigt at påpege mulige risici for fejl, dårligt virke, uheld, snyd, bedrag m.v. Resultatet er beslutninger og bagvedliggende overvejelser omkring virksomhedens tilrettelæggelse. Med dette initiativ forpligtigede bestyrelsen sig til fremover løbende at forholde sig til Corporate Governance for fonden, hvilket bl.a. gennemføres ved, at dette notat gennemgås, drøftes og evt. justeres som et fast punkt på fremtidige bestyrelsesseminarer. Bestyrelsen har senest drøftet corporate goverance på bestyrelsesseminar i maj Formålet var blandt andet at indhente inspiration fra Finanstilsynets notat: Vejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Resultatet er denne opdaterede udgave af Corporate Governance for CS Fonde. Claus Uttrup formand 3

4 Risikostyrings- og kontrolnotat CS Fondes bestyrelse har, med inddragelse af fondschefen og fondenes tilknyttede rådgivere, gennem årene haft stadige drøftelser vedrørende corporate governance, risikostyring og kontrol, specielt i forbindelse med fondens formue. Det er væsentligt for fondens bestyrelse, at den har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges for at sikre medlemmernes formue bedst muligt, herunder sikre mod tab som følge af f.eks.: Uhensigtsmæssige investeringsretningslinjer Uhensigtsmæssige investeringer indenfor investeringsretningslinjerne, f.eks. som følge af udygtighed eller uhensigtsmæssige incitamenter Decideret svindel Formålet med dette notat er at samle i ét notat dels de retningslinjer, der er gældende p.t., dels de overvejelser, der ligger bag bestyrelsens beslutninger. Notatet er i sagens natur ikke fuldstændigt udtømmende. Notatet skal løbende justeres, når det er hensigtsmæssigt. Notatet vil dog blive behandlet og godkendt ca. hvert andet år, i forbindelse med fondens afholdelse af seminar eller efter behov. Fondens vedtægter, bestyrelse, herunder særlig sagkundskab, samt fuldmagtsforhold Grundlaget for fondenes virke er beskrevet i vedtægter som vedtaget på repræsentantskabsmøde, samt godkendt af Forsvarsministeriet og Skat. Bestyrelsen har 6 medlemmer - 4 vælges af repræsentantskabet og 2 udpeges af Forsvarsministeriet, heraf formanden. Det vil derfor ikke altid gælde, at der i bestyrelsen er én eller flere personer med særlig indsigt inden for investering. Fondens bestyrelse har overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at ændre vedtægterne, således at der i bestyrelsen altid er mindst én, der repræsenterer særlig sagkundskab. Bestyrelsen har valgt en alternativ strategi med to led. Led 1 er ansættelsen af en ekstern deltidskonsulent (p.t. professor Michael Møller, Institut for Finansiering, CBS), som er ansat direkte af bestyrelsen, og 4

5 som deltager i bestyrelsesmøder med taleret. Konsulenten bistår derudover fondschefen som sparringspartner, skriver notater, artikler til medlemsblade osv. Men konsulenten rapporterer direkte til bestyrelsen. Hvis han er uenig i dispositionerne, som bestemmes og udføres af fondschefen, skal han rapportere det til bestyrelsen. Fonden har overvejet risikoen for, at fondschef og ekstern konsulent bliver for indspiste, og om det ville være hensigtsmæssigt, at den eksterne konsulent udelukkende deltog i bestyrelsesmøder og ikke derudover udførte arbejde for fonden, men er nået til det resultat, at fordelene ved at konsulenten har tæt kontakt til fonden opvejer ulemperne. Led 2 er, at det i forbindelse med seminaret maj 2014 blev vedtaget, at man ville søge at få ændret vedtægter i CS således, at bestyrelsen i CS Fonde får mandat til at vælge og aflønne et eksternt bestyrelsesmedlem, når og hvis fonden får behov herfor. Tanken er til enhver tid at give bestyrelsen mulighed for at kunne inkludere nødvendig faglig ekspertise. Uddannelse af bestyrelse: Fondens bestyrelse har derudover valgt, at der med ca. to års mellemrum skal afholdes et flerdages seminar for bestyrelsen. De planlægges bl.a. ud fra udskiftninger i bestyrelsen. Det søges tilsikret, at nye bestyrelsesmedlemmer på den måde får tilført relevant viden til varetagelse af deres bestyrelseserhverv. Vedtægter m.v.: Fonden har valgt ikke at have aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer og heller ikke maksimale valgperioder. Fuldmagter: Der er meddelt fondschefen fuldmagt til at investere i overensstemmelse med de af bestyrelsen fastsatte investeringsretningslinjer. Fondschefen har tillige bemyndigelse til at træffe dispositioner vedrørende den daglige drift/administration. Der skal til enhver tid foreligge en skriftlig fuldmagt til fondschefen. 5

6 Fondenes forretningsmodel Fondenes overordnede forretningsområde er bestemt gennem aftaler mellem arbejdsgiver-og lønmodtagerorganisationer. Fonden kan således ikke søge at modtage indskud fra andre. Forretningsmodellen er derfor først og fremmest et spørgsmål om, hvilke produkter fondene skal tilbyde medlemmerne. Fondens forretningsmodel kan udtrykkes meget simpelt: 1. Ekstremt simple produkter, således at stordriftsfordelene er udtømt allerede ved fondenes nuværende størrelse. Der er ingen livsvarige pensioner og ingen rentegarantier. 2. Få og simple valgmuligheder, hvilket mindsker risiko for problemer med edb-systemer og fejl af enhver art (herunder fejlplacering af medlemmer), ligesom det mindsker problemer ved medarbejderskift osv. 3. Passiv investeringsstrategi, hvilket mindsker behov for kontrol, performanceevaluering osv. 4. Hovedvægt på likvide værdipapirer med veldefineret markedsværdi. Hvor pensions-og forsikringsselskaber i gennemsnit har omkring 7% i alternative investeringer, jf. rapport fra Finanstilsynet Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser: Alternative investeringer, har CS Fonde 0% i alternative investeringer. Det bemærkes, at alternative investeringer omfatter private equity, alternativ kredit (direkte udlån), infrastruktur, jordbrug og hedgefonde, mens fast ejendom ikke opfattes som alternative investeringer. CS Fonde har ca 3% af formuen i faste ejendomme. Andelen af likvide 6

7 aktiver må betragtes som meget høj i sammenligning med sektoren i øvrigt. Det skal fremhæves, at fonden af omkostningsmæssige hensyn har valgt at være ret tilbageholdende med at omvurdere ejendommene løbende. Finanstilsynet lægger generelt betydelig vægt på, at der er modeller til løbende værdifastsættelse af illikvide aktiver. CS Fonde har valgt som hovedregel kun at få foretaget en let vurdering af ejendommene én gang om året, kombineret med en større vurdering af ejendomsporteføljen hvert 5. år, dog med opmærksomhed på, at det kan være hensigtsmæssigt med hyppigere vurderinger, hvis der sker meget store ændringer på ejendomsmarkedet. Dette valg afspejler to forhold. For det første er andelen af illikvide aktiver som nævnt meget beskeden, dvs. betydningen for det totale resultat er beskeden. For det andet har fonden ikke de egenkapitalproblemer, som gør nøjagtig opgørelse af formuen meget vigtig for pensionskasser og livsforsikringsselskaber med rentegarantier osv. Bestyrelse har senest ved seminaret maj 2014 diskuteret produktudbuddet. Historisk har fondene valgt at give medlemmerne meget få valgmuligheder, med anbefaling om at vælge investeringsafdelingen (her ses bort fra bonusfonden). Fonden har overvejet forskellige muligheder, herunder at: Skifte til et livscyklusprodukt som standardprodukt, således at specielt aktieandelen varierede over livet. Indføre øgede valgmuligheder af forskellig art, lige fra at der kunne vælges mellem flere puljer til at medlemmerne frit kunne 7

8 vælge mellem, hvordan formuen skulle fordeles mellem specialiserede puljer (aktiepulje, obligationspulje osv.) Bestyrelsen er enig om, at der ikke er et klart svar på hvad den optimale strategi er, og har derfor bestemt sig til at bruge yderlige tid på at diskutere spørgsmålet på et bestyrelsesmøde indenfor det kommende år, på basis af oplæg fra administrationen, samt til at bestyrelsen skal søge at indsamle information om medlemmernes præferencer. Opfattelsen er indtil videre, at efterspørgslen efter øgede valgmuligheder er begrænset, og at skift fra den nuværende ordning til et livscyklusprodukt risikerer at bringe forvirring og usikkerhed blandt medlemmerne. En eventuel ændring skal således overvejes nøje, selv om bestyrelsen ud fra en rent teoretisk betragtning er af den opfattelse, af et livscyklusprodukt har mange gode egenskaber. Overordnet investeringsfilosofi Fondens overordnede investeringsfilosofi, som præger hele fondens set-up, er, at der skal føres en meget passiv porteføljepolitik ( Køb og behold ). Der er tre overordnede begrundelser for denne politik: Ydmyghed: Fondens bestyrelse mener ikke, at den kan finde en fondschef, der kan finde porteføljemanagere, der kan tjene penge på en aktiv investeringsstrategi, specielt ikke på de internationale markeder. Udgangspunktet er derfor en meget lav omsætningshastighed for porteføljen. Bestyrelsens kvalifikationer og forretningsmodel: Det fremgår af Finanstilsynets skemaer mht. evaluering af bestyrelsen (jf. ovennævnte notat fra Finanstilsynet), at en sådan evaluering skal tage udgangspunkt i den pågældende finansielle virksomheds forretningsmodel. Jo mere avanceret forretningsmodel, desto større krav stilles til bestyrelsen. Da bestyrelsen ikke er selvsupplerende, har man opfattet det som hensigtsmæssigt med en enkel forretningsmodel, da det minimerer sandsynligheden for, at bestyrelsen ikke har de nødvendige kvalifikationer. Men herudover er det generelt bestyrelsens indstilling, at enkelthed er godt i sig selv. 8

9 Risiko og kontrol: Bestyrelsens opfattelse er, at risiko for overdreven spekulation, rogue traders, direkte svindel eller tab som følge af simpel dumhed, mindskes kraftigt ved en passiv politik, med vægt på enkelhed og overskuelighed. Af samme årsag søges anvendelse af finansielle instrumenter, der kan mindske overskueligheden, holdt på et minimum. Overdreven spekulation: Nogle porteføljemanagere har påtaget sig større risici end optimalt for kunden, enten som følge af uhensigtsmæssige incitamentskontrakter eller som følge af frygt for at blive fyret som følge af dårlige resultater. Porteføljemanagere ansat til aktiv porteføljemanagement har en frygt for at blive fyret, hvis de ikke slår markedet, og undergennemsnitlige resultater leder derfor let til at vedkommende påtager sig stadig større risici i håb om at komme ovenpå. Eller de kan blot have et ønske om at opnå stjernery og derfor løber de store risici i håb om at komme i spidsen. Rogue traders: Nogle porteføljemanagere overtræder enten formelt eller reelt de grænser, der er lagt for, hvad de må foretage sig, jf. i øvrigt ovenfor. Det vil sige, at fastlæggelse af investeringsrammer må følges op med kontrol af, om disse overholdes. Jo mere, der handles, og jo mere komplicerede instrumenter, der anvendes, desto vanskeligere er det at kontrollere, om retningslinjerne overtrædes. Ved brug af futures kan positionerne blive ganske komplicerede. Det vil ikke være nok at kontrollere én gang i kvartalet, om retningslinjerne overholdes, da porteføljemanager så vil kunne rense bøgerne op til kontroltidspunkterne. Selv store organisationer med omfattende kontroller har haft vanskeligheder på dette område. Direkte svindel: En porteføljemanager kan svindle ved at få returkommission, ved at købe illikvide aktier privat og derefter købe større poster på fondens vegne osv. Dumhed: En dum porteføljemanager kan, med den bedste vilje af verden, påføre fonden tab, selv om han gør sit bedste og handler inden for de givne retningslinjer. 9

10 Hvis man fører en aktiv politik, vil det selv med et betydeligt kontrolapparat være vanskeligt at minimere disse risici. Der er reelt tre gode forhold ved en passiv politik: 1. Den mindsker muligheden for, at de ovennævnte problemer opstår. Porteføljemanageren med et passivt mandat er ikke fristet til at spekulere, han kan dårligt svindle, da der handles meget lidt osv. 2. Den tiltrækker ikke de mennesketyper, der tiltrækkes af den aktive politik. Svindlere søger hen, hvor der er mulighed for at svindle, spekulanter hvor der er stor mulighed for at spekulere osv. Med andre ord, der opstår en anden virksomhedskultur end i organisationer med aktiv politik. 3. Den passive politik minimerer behovet for at bruge store ressourcer på sammenlignende afkastmåling. Med en aktiv porteføljemanagement er det logisk at bruge ressourcer på at sammenligne porteføljemanagerne med forskellige indeks, kontrollere for risiko, omkostninger osv., alt sammen ganske omkostningskrævende aktiviteter, som i sig selv kræver betydelig ekspertise, og så i øvrigt øger kravene til fondschef og i sidste omfang bestyrelse. Fonden har valgt gennem en passiv politik at holde risikoen for rogue raders, svindel osv., nede på et minimum, og har i sammenhæng hermed valgt ikke at bruge store ressourcer på stadig og omfattende kontrol. Denne politik hænger også sammen med fondens størrelse. Fondene, afdelingerne og fondenes særlige situation CS Fonde adskiller sig på en række områder fra pensionskasser og lignende. Faktisk er der ikke nogen oplagte aktører, som CS Fonde kan benchmarke sig over for. CS Fonde giver ikke et pensionstilsagn, dvs. CS Fonde har ikke noget problem med at holde sine løfter, for der afgives ikke løfter. Det gør, at fonden ikke har brug for den komplicerede risikostyring i almindelighed og renterisikostyring i særdeleshed, som pensionskasser har. Fondene kan f.eks. ikke blive tvunget til at omlægge fra aktier til obligationer som følge af rødt lys eller lignende. 10

11 Hertil kommer, at CS Fonde omfatter flere fonde (Pensionsfonden og Bonusfonden) og flere afdelinger inden for Pensionsfonden (Almen afdeling, Kort afdeling og Opsparingsafdelingen), og at specielt Almen afdeling har en medlemsgruppe med ret forskellige forhold. Bonusfonden er ret uproblematisk, fordi der investeres i korte sikre realkredit- og statsobligationer. Her er der, så længe investeringsretningslinjerne overholdes, ret begrænsede muligheder for dumheder. Såfremt kontantbeholdningen overstiger et maksimalt beløb fastsat i bestyrelsens investeringsletningslinjer sker der en spredning på flere pengeinstitutter. Pensionsfonden: Opsparingsafdelingen, hvor midlerne investeres kontant, er udsat for to typer af risici: (1) Fonden får ikke den maksimalt opnåelige rente, og (2) fonden investerer midlerne i et pengeinstitut, der går konkurs. Fonden har valgt har valgt at reducere risikoen for tab gennem: Valg af primære bankforbindelse ud fra en vurderet risikoprofil, Reducere kontantbeholdningen ved, at lade Kontantafdelingen udlåne midler til Almen afdeling. Vedr. sidste, så udlånes til en rente svarende til den, som CS Fondes bankforbindelse forrenter CS Fondes kontantindestående med. Herved påføres Almen afdeling formelt en beskeden gearing, men reelt holdes den nede gennem den samlede porteføljepolitik, idet der i valg af varighed for obligationsbeholdningen tages hensyn til, at en del af pengene er lånt fra opsparingsafdelingen. Denne fremgangsmåde er valgt under hensyn til, at opsparingsafdelingen er lille i forhold til Almen afdeling og vil blive taget op til overvejelse, såfremt forholdet skulle ændre sig væsentligt. Kort afdeling er lige så uproblematisk som Bonusafdelingen. Der investeres primært i danske realkreditobligationer med ret kort løbetid, men midlerne kan også stå kontant, såfremt renteforholdene måtte tilsige det (det er sket i forbindelse med likviditetskrisen i den finansielle sektor ). P.t. siger investeringsretningslinjerne, at den vægtede varighed af porteføljen maksimalt 11

12 må være 1,5 år, hvilket ikke giver stort spillerum for eventuelle dumheder, specielt ikke, når der føres en passiv porteføljepolitik. Almen afdeling er den afdeling, hvor det i praksis er væsentligst at være opmærksom både på risiko, og på faren for fejl, svindel etc. I Almen afdeling fastlægger vedtægterne, at maksimalt 50 % af aktiverne må være investeret i aktier, fast ejendom o.l. risikable aktiver. Medlemmerne af almen afdeling er meget forskellige, også mere forskellige end medlemmerne i den typiske pensionskasse. For en væsentlig og stadig stigende del af medlemmernes vedkommende udgør deres midler i Almen Afdeling kun overbygningen på deres pensionsordning; de har herudover en tjenestemandspension. Da tjenestemandspensionen er fuldstændig uden investeringsrisiko, kan de tåle så meget desto mere procentvis risiko for så vidt angår den del af pensionsformuen, der står i Almen afdeling. Der kan for disse medlemmers vedkommende argumenteres for, at formuen skal investeres med stor vægt på forventet afkast (først og fremmest aktier) og med mindre vægt på risiko, dvs. maksimal tilladt aktieandel. En ikke uvæsentlig del af formuen tilhører dog ældre medlemmer, som kun har optjent et mindre antal tjenestemandsår, således at pensionsformuen i Almen Afdeling udgør størstedelen af deres pensionsformue. Omvendt gælder for disse medlemmer, at de har nået pensionsalderen og frit kan flytte pensionsformuen fra CS Fonde, samt samlet eller delvist til andre afdelinger med mindre risiko. Det mindsker behovet for at tage særlige hensyn til denne gruppes risikopræferencer. Endelig er der en mindre gruppe, der ikke har en tjenestemandspension, således at hele deres pensionsformue står i CS Fonde. Da disse kun har muligheden for valg mellem kortfristet afdeling, opsparingsafdelingen og almen afdeling, vil varetagelse af deres interesse isoleret set tale for Almen afdeling, der ikke påtager sig alt for stor risiko. Ellers står de over for valget mellem en meget forsigtig afdeling på den ene side(kortfristet afdeling eller opsparingsafdelingen) og en afdeling, der har meget høj risiko. Det vil disse 12

13 medlemmer i teorien kunne undgå, hvis de selv løbende og aktivt foranstalter formuen fordelt på afdelingerne, men det gør de færreste. Overfor CS Fonde står så standard pensionsordninger, hvor medlemmerne typisk har hele deres pensionsformue (bortset fra ATP og folkepension) i én ordning. Det forhold, at CS Fonde ikke har livsvarige pensioner og, at medlemmerne kan træde ud af ordningen med store engangsudbetalinger gør, at det er væsentligt for CS Fonde, at formuens størrelse på ethvert tidspunkt er opgjort til realistiske markedsværdier. Hvis nogle tungt omsættelige aktiver er optaget til værdier over markedsværdien (i praksis kun et muligt problem i Almen afdeling), vil der opstå risiko for et run på Almen afdeling, hvor mange vil ønske at udtræde og få deres andel af formuen udbetalt på basis af de urealistisk høje værdier, således at taberne sidder tilbage med de overvurderede aktiver. CS Fonde har, jf. i øvrigt omtalen heraf tidligere, valgt at minimere denne risiko for et run dels ved kun at have meget få illikvide aktiver, dels ved at have mulighed for at foretage omvurdering af ejendommenes værdi i løbet af året, såfremt udviklingen gør det sandsynligt, at vurderingen fra årsomvurderingen er urealistisk. Fonden har benyttet sig af denne mulighed en enkelt gang. Som følge af den lave andel af ejendomme anses risikoen for et sådant run dog for beskeden. Det forhold, at CS Fonde således adskiller sig en del fra øvrige pensionsordninger gør, at det ikke giver meget mening for CS Fonde at søge at gøre som de øvrige på formueallokeringsområdet, dvs. lægge aktivallokeringen tæt på gennemsnittet af de øvrige. Af samme årsag giver det ikke så meget mening at søge at foretage omfattende benchmarking på afkastområdet med peer-gruppen. CS Fonde bruger derfor væsentligt mindre ressourcer på sådanne sammenligninger end pensionskasser i øvrigt gør. Investeringsretningslinjer Fondens vedtægter lægger et loft på 50 % på investeringer i risikable aktiver. Derudover fastlægger fondens bestyrelse løbende overordnede investeringsretningslinjer for at styre risikoen. For så vidt angår aktieområdet er der minimums- og maksimumsgrænser på den samlede aktieportefølje (p.t

14 45 % i Almen Afdeling), men der er ikke lagt grænser ind for delposter (amerikanske aktier, europæiske aktier, danske aktier osv.). Det er endvidere bestemt, at investering i aktier, der ikke er noteret på den danske fondsbørs, som altafgørende hovedregel foretages gennem en low cost global investeringsforening, administreret af Danske Bank, så vidt muligt i samarbejde med andre institutionelle investorer). Disse retningslinjer er valgt relativt brede, og der er lagt mindre bånd på administrationens handlefrihed end så mange andre steder. Investeringsretningslinjerne behandles på hvert ordinært bestyrelsesmøde og resultatet heraf fremgår af referaterne. Her beskrives kort baggrunden for valget af retningslinjer, herunder hvorfor der ikke er valgt mere specificerede retningslinjer. Bonusfonden: Fonden investerer fortrinsvis i danske obligationer med relativt lav pålydende rente af skattehensyn, og har derudover bankindskud. Løbetiden er relativt kort (varighed for porteføljen p.t. max. 3,5 år) da medlemmerne i gennemsnit har pengene stående i bonusfonden i relativt korte perioder. Som følge heraf investeres hverken i aktier eller pantebreve. Almen afdeling: Det relativt brede spænd for minimal og maksimal aktieandel er fastlagt, ikke for at give fondschefen vide muligheder for at handle, men for at mindske behovet for, at der skal handles alt for tit som følge af kursændringer. Jo snævrere grænser, desto oftere skal der handles, fordi aktier stiger eller falder i kurs i forhold til obligationer. Når der ikke er fastlagt grænser for andel af europæiske aktier, amerikanske aktier osv. er det fordi Danske Bank tilstræber at holde en global portefølje svarende til markedsporteføljen. Kursforskydninger mellem enkeltmarkeder vil så uundgåeligt føre til, at der sker en forskydning i de relative andele. Der er på samme måde ikke formelle grænser for, hvor stor andelen af danske aktier må være i forhold til andelen af udenlandske aktier. For en ordens skyld bemærkes, at der fremad sigtes mod, at danske aktier udgør under halvdelen af den samlede aktieportefølje, men det er ikke 14

15 formuleret som et absolut krav. Til gengæld indgår tal om aktivfordelingen på bestyrelsens fact sheeet på hvert møde, jf. herom senere. Den samme begrundelse ligger bag de meget brede grænser for obligationsporteføljens varighed, p.t. 2,5 5,5 år. De er ikke valgt for at give fondschefen brede rammer til store rentespekulationer. De er valgt for at muliggøre en passiv køb og behold politik. Varigheden på danske obligationer, korrigeret for konverteringsrisiko, svinger ofte ganske meget med renten, dvs. snævre varighedsintervaller vil kræve hyppige omlægninger af porteføljen. Kontrol af fondschef m.h.t. værdipapirhandel for privat regning Fonden har ikke pålagt formelle grænser for, hvad fondschef må foretage sig privat på investeringsområdet. Det forventes, at han opfører sig fornuftigt og hæderligt, d.v.s. ikke hyppige handler i værdipapirer, ikke køber illikvide papirer umiddelbart før fonden køber osv., men der er ikke fastlagt specifikke regler. Det er aftalt med fondschefen, at han forelægger opgørelse over private transaktioner i værdipapirdepoter ultimo året overfor det af Pensionsfonden valgte revisionsfirma. Information til bestyrelsen Der er valgt en investeringspolitik, hvor behovet for information kan holdes nede, dvs. bestyrelsen kan få overblik ved hjælp af relativt få nøgletal. Den passive politik og den beskedne brug af finansielle instrumenter gør det muligt ved hjælp af relativt få nøgletal at se, om der er advarselstegn. For så vidt angår Almen Afdeling er det valgt, at bestyrelsen fremadrettet til hvert møde skal have et fact sheet med følgende oplysninger: Formuens procentvise fordeling på danske largecap-aktier, midcap-aktier og smallcap-aktier, udenlandske aktier, danske realkredit- og statsobligationer, øvrige obligationer, ejendomme og kontanter. 15

16 De tre største placeringer i enkelte selskaber, og deres andel af fondens samlede formue. Totale køb og totale salg af aktier siden sidst (indikator for handelsaktivitet) Totale køb og totale salg af obligationer siden sidst (indikator for handelsaktivitet) Obligationsporteføljens (både obligationer og kontanter, og korrigeret for lån fra opsparingsafdelingen) varighed. Begrundelserne er følgende: En stor vægt af small cap-aktier kan indikere, at der kan være problemer med værdifastsættelsen af porteføljen, da small-capaktiers kurser er lettere at manipulere. Fordelen på danske og udenlandske aktier er så væsentlig, at den skal fremgå selvstændigt, og det samme er fordelingen på aktier totalt (risiko) og på ejendomme og øvrige aktiver (problemer med omsættelighed og værdiansættelse). Omsætningstal er væsentlige for at se, om der føres en passiv politik. En stor omsætning kan også skyldes mange udtrædelser, store kurssving eller lignende, og derfor er der ikke lagt grænser på omsætningen, men bestyrelsen holder øje med den. Varighedsoplysningerne er medtaget for, at bestyrelsen kan kontrollere, at grænserne i investeringsretningslinjerne er overholdt. Hvad kan kritiseres og hvad er forsvaret? Fonden overvægter kraftigt danske aktier i sin aktieportefølje. Knap halvdelen af aktieformuen er investeret i danske aktier, hvor danske aktier kun udgør måske 0,3% af værdien af verdens samlede børsnoterede aktier. Det giver en mindre risikospredning, end der ifølge standard teori kan opnås ved at holde markedsporteføljen. Det kan kritiseres, at der ikke er lagt et eksplicit loft ind på, hvor stor en del af formuen, der må investeres i danske aktier. Fondens bestyrelse er dog af den opfattelse, at selv om selskaber som Novo formelt er danske, er deres prisfastsættelse international, således at der ikke mistes så 16

17 meget risikospredning ved den valgte investeringspolitik. Erfaringerne er, at ved store aktiekursændringer følges markederne af, i betydeligt omfang. Hertil kommer, at dels er danske aktier lidt billigere at eje/administrere end udenlandske aktier, dels foretrækker fonden at kende selskaberne. Den mener at kunne gøre det marginalt bedre ved investering i danske aktier end udenlandske, f.eks. ved udnyttelse af mindre uligevægte i markedet (kurser på A- og B-aktier ikke i ligevægt og lignende). Fonden tror således ikke på fuldstændigt effektive kapitalmarkeder. Den tror på næsten effektive markeder, på at der kun sjældent skal handles, og at muligheden for at tjene penge på handler forudsætter, at fonden selv har ekspertise på området og kan bedømme, om der er en midlertidig markedsuligevægt. Fondens bestyrelse har valgt en formel overgrænse på 2,5 % for, hvor stor en del af investeringsafdelingens samlede formue, der kan investeres i ét enkelt selskab (p.t. A.P. Møller). Denne grænse er relativt høj og kan kritiseres. Den er imidlertid en logisk følge af overvægten i danske aktier. Med % af porteføljen i danske aktier er det logisk, at APM vejer relativt tungt. Fordeling på enkeltmarkeder: Fonden har ikke formelle retningslinjer mht. hvor stor en del af formuen, der må være investeret på ét enkelt marked. Mange pensionskasser har eksplicitte intervaller for, hvor meget der må investeres i givne delmarkeder (f.eks. USA, Europa, Fjernøsten). Det er ret irrelevant for fonden for så vidt angår udenlandske delmarkeder, da den primært har udenlandske aktier i en gros investeringsforening, som administreres af Danske Bank og styres som en global portefølje. Maksimal ejerandel i enkeltselskaber: Nogle investorer har ejerandelsbegrænsninger på, hvor stor en andel de vil eje i enkeltselskaber, både noterede og unoterede. Fonden er så lille, at man har anset sådanne grænser som overflødige. Formålet med sådanne grænser kan bl.a. være at mindske muligheder for kursmanipulation. Fonden har diskuteret spørgsmålet og konkluderet, at sådanne grænser ikke er vejen frem, fordi der altid er omgåelsesmuligheder (man kan f.eks. manipulere kurser i selv store selskaber som TDC og Københavns Lufthavne med meget beskedne ejerandele, fordi der cirkulerer så få aktier). 17

18 Fordeling af obligationer på udstedere. Den altafgørende del af CS-fondes obligationer er danske realkreditobligationer. Realkreditinstitutter kan gå fallit. Det kan tale for, at fonden pålægges en vis risikospredning på udstedere. Når Fonden alligevel ikke har følt det nødvendigt formelt at have en sådan risikospredning, skyldes det følgende: Konkursrisikoen anses for at være meget beskeden, dels pga. institutternes pantsikkerhed og pga. at låntagerne ikke kun hefter med pantet, men også hefter personligt, i modsætning til situationen på USA s boligmarked, dels pga. af, at staten ved en truende konkurs vil finde det nødvendigt med et indgreb, jf. situationen på bankmarkedet. Givet, at en konkurs indtraf, ville investorernes procentvise tab være beskedent. Det ville ikke være en konkurs, hvor obligationsejernes penge var tabt helt eller halvt. Realkreditinstitutter kan i modsætning til de fleste andre virksomheder afvikles stille og roligt uden at konkursen i sig selv udløser store afviklingstab. Man ophører med nyudlån, modtager renter og afdrag og sidst men ikke mindst en masse ekstraordinære indfrielser i forbindelse med ejendomshandler. Forretningen kan drives med få ansatte, og der indtjenes en rentemarginal på udlånene. Fonden har i praksis en betydelig risikospredning på institutter. Nøglepersoners død og rejse: Fonden har pga. sin størrelse ikke personer, der umiddelbart kan tage over, hvis fondschefen skulle dø/rejse. Det skyldes dels fondens beskedne størrelse, dels at der med den valgte investeringspolitik og de regler, der gælder for fonden, kun er beskedent behov herfor. Fonden kan uden større problemer ligge passivt uden, at der foretages investeringsbeslutninger. Store og små problemer Det skal afslutningsvis bemærkes, at der lægges afgørende vægt på at undgå store problemer, der kan påføre fondens medlemmer mærkbare tab, hvad enten 18

19 der er tale om direkte tyveri, meget store omkostninger til porteføljemanagement og administration, eller tab som følge af uhensigtsmæssige investeringer. Det er først og fremmest katastrofer som mr. Madoff, der stjal investorernes penge, der skal undgås. Det betyder ikke at bestyrelsen ikke er opmærksom på og overvejer, om der er mulighed for underslæb i det små (returkommission fra lejere mod at få aftalte lavere huslejer, delvis dækning af privatforbrug på fondens regning eller lignende). Men hovedvægten har været at have en fondsadministration, der er billig og hvor de store risici minimeres, og hvor bestyrelsen bevarer overblikket. Pengeflow: Køb og salg af værdipapirer sker via konto og depot, sker ved betaling mod levering eller levering mod betaling i lukket clearingssystem. Betalinger til og fra fonden sker via netbank konti. Udbetalinger til medlemmer sker til deres NEM-konto, hvis ikke medlemmet ønsker at det sker til anden konto. Ved udbetaling til anden konto end NEM-konto ringes kontrol til pågældendes pengeinstitut. I.f.m. etablering af bestyrelsens første udgave af dette dokument i 2009 er indhentet bidrag fra Forsvarets Interne Revision, Fondenes eksterne revisorer og Fondenes investeringsrådgiver. Fondens bestyrelse ligger vægt på, at der også i fremtiden indhentes professionelle bidrag til af facilitetere drøftelserne af Corporate Governance for CS Fonde, ligesom der er åbenhed omkring det både i forhold til fondenes medlemmer og revisorer m.fl. 19

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

NR. 4 oktober 2014 23. årgang

NR. 4 oktober 2014 23. årgang NR. 4 oktober 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Forstå din Investeringsordning

Forstå din Investeringsordning Alm Brand Bank Forstå din Investeringsordning - En praktisk guide 1 Alm. Brand Investeringsordning Indhold I denne pdf finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om Alm. Brand Investeringsordning 3

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Individuel Formuepleje

Individuel Formuepleje Investering Individuel Formuepleje Individuel Formuepleje 1 Individuel Formuepleje En Individuel Formuepleje aftale henvender sig primært til den formuende investor, der ønsker en individuel investeringsstrategi.

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted

VEDTÆGTER. for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND. Navn og hjemsted Bonusfonden VEDTÆGTER for HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENINGS BONUSFOND 1 Navn og hjemsted Fondens navn er Hærens Konstabel- og Korporalforenings Bonusfond, som har hjemsted i København. Fonden er en

Læs mere

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015

HEDGEFORENINGEN HP HEDGE DANSKE OBLIGATIONER ULTIMO JULI 2015 ULTIMO JULI 2015 Foreningens formål Foreningens formål er fra offentligheden at modtage midler, som under iagttagelse af et princip om absolut afkast anbringes i danske stats og realkreditobligationer,

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

NR. 3 juli 2014 23. årgang

NR. 3 juli 2014 23. årgang NR. 3 juli 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013

RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

NR. 3 juli 2013 22. årgang

NR. 3 juli 2013 22. årgang NR. 3 juli 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Gode råd om stiftelse og driften af en forening

Gode råd om stiftelse og driften af en forening Gode råd om stiftelse og driften af en forening Velkommen til Foreningshåndbogen Du sidder med Arbejdernes Landsbanks Foreningshåndbog - Gode råd om stiftelse og drift af en forening, der er en guide til

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

NR. 2 april 2014 23. årgang

NR. 2 april 2014 23. årgang NR. 2 april 2014 23. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

NR. 4 oktober 2013 22. årgang

NR. 4 oktober 2013 22. årgang NR. 4 oktober 2013 22. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Finn Bæk Karlsson

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E

P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E P O R T E F Ø L J E M A N A G E M E N T A F T A L E mellem FormueFyn Fondsmæglerselskab A/S (herefter FormueFyn) og (herefter Kunden ) (FormueFyn og kunden benævnes Parterne ) FormueFyn Fondsmæglerselskab

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3

PORTEFØLJEPLEJE. Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. HAR DU TID OG LYST TIL INVESTERING? 2 HVORDAN? 2 DU KAN SAGTENS FØLGE MED 3 PORTEFØLJEPLEJE Lad eksperterne klare dine investeringer for dig. 114/9 3.04.2014 Har du tid og lyst til investering? Porteføljepleje giver dig flere fordele: Det kræver tid og indsigt i værdipapirmarkederne

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter kvalitet og sikkerhed StockRate

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Aflønningsrapport 2014 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark koncernen 2014 Realkredit Danmark koncernens aflønningspolitik og praksis afspejler koncernens målsætning om en ordentlig governanceproces

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest. Halvårsrapport 2007

Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest. Halvårsrapport 2007 Investeringsinstitutforeningen Fionia Invest Halvårsrapport 2007 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning - generel................................ 3 Anvendt regnskabspraksis..................................

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013 Realkredit Danmarks aflønningsprincipper afspejler god selskabsledelse og målsætningen om at skabe vedvarende og langsigtet værdi for aktionæren. Aflønningsprincipperne

Læs mere

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba Vedtægter for Tryg i Danmark smba CVR-nr. 10430410 Navn og hjemsted 1 1.1 Selskabets navn er Tryg i Danmark smba. Selskabet udøver også virksomhed under binavnet TrygFonden smba. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 28. marts 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 28. marts 2014 27. marts 2014. Nr. 283. Bekendtgørelse om lønpolitik og oplysningsforpligtelser om aflønning i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Læs mere

MP Valg 2015. Valg til MP Pensions bestyrelse

MP Valg 2015. Valg til MP Pensions bestyrelse MP Valg 2015 Valg til MP Pensions bestyrelse 2 MP Valg 2015 Valg til MP Pensions bestyrelse Fem af i alt ti bestyrelsesmedlemmer skal vælges af og blandt MP Pensions medlemmer. Dette er en information

Læs mere

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter:

Bestyrelsen genfremsætter følgende forslag til ændringer af foreningens vedtægter: Frederiksberg, den 26. marts 2012 Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på foreningens adresse Falkoner Allé 53, 3., 2000 Frederiksberg,

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Fuldstændige forslag til vedtægtsændringer fremsat af bestyrelsen: Jyske Banks ekstraordinære generalforsamling, den 26. februar

Fuldstændige forslag til vedtægtsændringer fremsat af bestyrelsen: Jyske Banks ekstraordinære generalforsamling, den 26. februar Fuldstændige forslag til vedtægtsændringer fremsat af bestyrelsen: Jyske Banks ekstraordinære generalforsamling, den 26. februar Nugældende Med de foreslåede ændringer Vedtægter for Jyske Bank A/S 4 -

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Investeringsforeningen SmallCap Danmark

V E D T Æ G T E R. for. Investeringsforeningen SmallCap Danmark V E D T Æ G T E R for Investeringsforeningen SmallCap Danmark 17. marts 2015 Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Investeringsforeningen SmallCap Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns

Læs mere

Investering i Andelskassen

Investering i Andelskassen Investering Investering i Andelskassen Investeringsrådgivning 1 Investeringsrådgivning Funktionerne på fondsområdet er samlet ét sted Andelskassen har samlet alle funktioner, der er relateret til fondsområdet,

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select

Vedtægter for. Investeringsforeningen Danske Invest Select Vedtægter for Investeringsforeningen Danske Invest Select 4. juni 2013 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Navn og hjemsted... 4 Formål... 4 Medlemmer... 4 Afdelinger... 5 Aktier:... 5 AlmenBolig

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

Tilmeldingsfristen til generalforsamlingen er mandag, den 19. marts 2012, kl. 16.00.

Tilmeldingsfristen til generalforsamlingen er mandag, den 19. marts 2012, kl. 16.00. Frederiksberg, den 7. marts 2012 Kære Investor Investeringsforeningen Fundamental Invest indkalder herved til ordinær generalforsamling, der afholdes hos CorpNordic Denmark A/S, Harbour House, Sundkrogsgade

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere