Referat af det forberedende budgetsamrådsmøde i Haderslev Domprovsti tirsdag, den 22. marts 2011 kl Vojens sognegård

Transkript

1 Referat af det forberedende budgetsamrådsmøde i Haderslev Domprovsti tirsdag, den 22. marts 2011 kl Vojens sognegård Der var til mødet følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Budgetproceduren for 2012 Årets tidsplan Hvordan var det nu med 2011 udviklingen på mellemregningskontoen Den aktuelle status på 5 % midlerne Stiftsbidraget i 2012 samt stiftets fastsatte udlåns- (4 %) og indlånsrente (3 % á conto) Provstiudvalgskassen Provstiudvalgets generelle oplæg i øvrigt: a. De økonomiske forventninger til 2012 b. Kirkegårdstaksterne og de øgede indtægter for kirkekasserne c. Driftsrammen og anlægsrammen uændret også i 2012 d. 5 % puljen søges reetableret e. Forslag til udviklingsfond Skal der ny fordelingsnøgle til? Justering af driftsbeløbet til kirkekasser i vanskeligheder Fastlæggelse af driftsbeløbet for Prioriteringsplanen og de forventede igangsættelser i Erfaringer med de nye overenskomster og lokale lønforhandlinger 5. Det nye bogføringssystem og fastlæggelse af åbningsbalancen 6. Kassererfunktionens fremtid 7. Provstesyn Provstidag med fokus på gudstjenesten tirsdag den 15. november 2011 kl Eventuelt Ad pkt. 1 Velkomst Formanden for provstiudvalget Helge C. Jacobsen bød velkommen til mødet og præsenterede i den forbindelse den nye provstisekretær. Side 1

2 Ad pkt. 2 Budgetproceduren 2012 Årets tidsplan Kim Eriksen gennemgik tidsfrister for indberetning af årsregnskab og budgetter. På spørgsmål fra Kim Eriksen kunne det konstateres, at der fra menighedsrådenes side ikke var tvivl med hensyn til indberetning af regnskab. Kim Eriksen oplyste, at åbningsbalancen for 2011 skal fremsendes til revisor og provstiudvalget senest den 1. april sammen med regnskabet for Provstiudvalget vil dog først godkende åbningsbalancen for 2011 endeligt, når revisor har set på den. Senest den 15. juni fremsender menighedsrådene budget 2012 såvel elektronisk som på papir. I den forbindelse anmoder provstiudvalget om at få tilsendt mindst 2 eksemplarer forsynet med menighedsrådets underskrifter. Der var ingen spørgsmål fra salen til gennemgangen. Hvordan var det nu med 2011 udviklingen på mellemregningskontoen og provstiudvalgskassen Kim Eriksen gennemgik budgettet for de kirkelige kasser i Haderslev Domprovsti 2011 og konsekvenserne for mellemregningskontoen. Han oplyste bl.a., at vi i udgangspunktet fortsat skylder kommunen kr. i efterregulering. Man skal forvente, at provstiudvalgskassens budget hæves fra til kr. i Forhøjelsen skyldes primært, at provstiudvalget har vedtaget, at Kirsten Münster fremover bliver frikøbt med 20 %, og at der ud over denne stigende lønudgift skal budgetteres med udgifter til nye tiltag i Skole-Kirke-samarbejdet. Der har netop været generalprøve på Jesus på Slottet i dag. Endelig at der som bekendt frem til år 2020 skal budgetteres med kr. vedr. Bevtoft til Tirslund. Kim Eriksen oplyste videre, at udskrivningsprocenten for stiftsbidraget 2012 er på 0,38 %, set i forhold til at man kan udskrive op til 1 %. Han kommenterede udviklingen i udskrivningsgrundlaget for medlemmer af folkekirken og omtalte statsgarantien, som betyder, at der ikke vil være nogen overraskelser de næste år svarende til den store efterregulering, der som bekendt kom i 2008, og hvor vi som sagt fortsat skylder kr. På nuværende tidspunkt vides ikke, om udskrivningsgrundlaget i 2012 vil give et provenu, der er uændret eller et par mio. mere eller mindre. Der var ingen spørgsmål til gennemgangen. Den aktuelle status på 5 % midlerne Helge C. Jacobsen gennemgik listen. Side 2

3 Der er en aktuel restsaldo på kr.; men tilgangen af 5 % midler i 2011 er på O kr. Hvis det antages, at provenuet for eksempel vil vokse med 1,8 mio. kr., hvoraf de kr. skal tilbagebetales til kommunen, vil der måske skulle ske en reduktion af ligningsmidlerne til kirkekasserne, såfremt man fortsat ønsker en 5 % pulje. Der var ingen spørgsmål til gennemgangen. Stiftsbidraget i 2012 samt stiftets fastsatte udlåns- (4 %) og indlånsrente (3 % aconto) Kim Eriksen oplyste, at stiftsbidraget for 2012 er forhøjet fra til kr., og at stiftet har fastsat udlånsrenten til 4 % og indlånsrenten til 3 % á conto. Så må vi bare håbe, den fælles kapitalforvaltning gør det godt. Provstiudvalgets generelle oplæg i øvrigt a. De økonomiske forventninger til 2012 Helge C. Jacobsen gennemgik de økonomiske forventninger til Udskrivningsgrundlaget må formodes at være stagnerende. En forhøjelse af kirkeskatteprocenten vurderes ikke at være en reel mulighed. b. Kirkegårdstaksterne og de øgede indtægter for kirkekasserne De fælles kirkegårdstakster vil give større indtægter for kirkekasserne. Provstiudvalgets oplæg er, at de enkelte menighedsråd beholder disse indtægter i 2011 og I begyndelsen af 2013 skal der udarbejdes en analyse, som kan vise, om der evt. er opstået en skæv fordeling af midlerne i kirkekasserne. I givet fald ville man skulle se på en evt. ændring i ligningsmidlerne til de enkelte menighedsråd. c. Driftsrammen og anlægsrammen uændret også i 2012 Helge C. Jacobsen oplyser, at oplægget fra provstiudvalget er, at drifts- og anlægsrammen skal forblive uændret i 2012 i forhold til de forrige år. d. 5 % puljen søges retableret. Provstiudvalget håber at kunne reetablere 5 % puljen. e. Forslag til udviklingsfond Helge C. Jacobsen oplyser, at provstiudvalget håber at kunne oprette en speciel udviklingspulje, som Rasmus Hejsel vil fortælle mere om senere. Skal der ny fordelingsnøgle til? Oplægget fra provstiudvalget er som nævnt, at fordelingsnøglen er uændret i 2012 i forhold til de forrige år, og at der udarbejdes en analyse i begyndelsen af Side 3

4 Analysen i 2013, hvor indtægten fra de nye kirkegårdstakster er indarbejdet i kirkekasserne, har til formål at vise, om fordelingsnøglen er rimelig, så det ene menighedsråd ikke føler sig forfordelt i forhold til et andet. Bent K. Andersen, Vedsted oplyser, at han har fået tilkendegivelser om, at regninger med de nye kirkegårdstakster er blevet voldsomme set i forhold til tidligere. Især personer, som i mellemtiden er blevet pensionister, holder nu gravstederne selv eller vælger helt at lukke dem ned. Så han er enig i, at et realistisk grundlag for, om der tjenes penge på grundlag af de nye kirkegårdstakster, først vil være til stede i 2013, og havde det stået til ham, ville han have foreslået, ændring af taksterne i 2 etaper. Hanne Hovmøller, Hammelev oplyser, at hun som provstiudvalgsmedlem er enig i, at der udarbejdes en analyse i 2013, som skal belyse, om fordelingsnøglen er rimelig. Som medlem af menighedsrådet gør hun dog opmærksom på, at der for Hammelevs vedkommende vil blive søgt om ændringer af ligningsbeløbet allerede for Der er problemer med at få organiststillingen til at række til etablering af bl.a. børnekor. Derfor vil der komme en ansøgning fra Hammelev menighedsråd om udvidelse af organiststillingen. Helge C. Jacobsen kommenterer hertil, at der er en mulighed for en justering af driftsbeløbet til kirkekasser i vanskeligheder (selvom Hammelev som sådan ikke er i vanskeligheder). Bent K. Andersen, Vedsted kommenterer, at det godt nok strammer til at skulle lave budgetter ud fra den samme driftsramme som i Men han erkender, at kommunernes stramninger jo også rammer kirkekasserne. Det vil dog gå ud over de mere spændende kirkelige ting, som ikke vil kunne realiseres. Helge C. Jacobsen kommenterer, at man ikke kommer uden om at lave store anstrengelser i forhold til at rationalisere, prioritere og skabe nye arbejdsformer. Helge C. Jacobsens eget private synspunkt er, at denne stagnering nok ikke ændrer sig de næste 5-7 år, og han tror ikke på fremskrivninger af betydning. Herudover var der ikke kommentarer til punktet. Justering af driftsbeløbet til kirkekasser i vanskeligheder Kirsten Grauholm, Starup: I Starup har vi haft en langtidssyg medarbejder. Det har desværre betydet, at vi får underskud på driften. Endvidere kommer der en udvidelse af kirkegården på 25 %, hvilket vurderes at betyde øgede driftsudgifter på ca kr. årligt. Kim Eriksen svarer, at der er 5 % midler til rådighed til at hjælpe, når der opstår økonomiske vanskeligheder på grund af en syg medarbejder. Kristel Kristensen, Øsby: Side 4

5 Der har ikke i år været muligt at henlægge tilstrækkelige midler til kalkning af kirken. Derfor vil der komme en anmodning om forøgelse af driftsrammen for at sikre en forsvarlig kalkning af kirken. Niels Møller Jessen, Bevtoft: Han oplyser, at varmeforbruget i kirken er steget fra kr. i 2006 til i 2010 i forbindelse med, at isoleringen er blevet fjernet over kirkeloftet. Så der vil være behov for en forøgelse af driftsrammen, og det skal afklares, om det var en fejl at fjerne isoleringen og i givet fald, om der skal isoleres i kirken igen. En varmekonsulent har været konsulteret, og der er sat varmestyring på anlægget, men lige meget hjælper det. Knud Erik Hansen, Sommersted: Han oplyser, at man i menighedsrådet er glad for rådgivningen fra provstiudvalget, men at det også kan medføre øgede udgifter. I forbindelse med renoveringen af Sommersted præstegård blev det af provstiudvalget pålagt menighedsrådet at hyre en arkitekt. Niels Fredskilde, Skydstrup: Han oplyser, at man i Skydstrup også har haft besøg af varmekonsulenten. Et antal timer før gudstjenesten begynder, sættes der fuld skrald på varmen, og ca. kl slukker man igen. Det er luften inde i rummet, der skal varmes op de tykke mure kan man godt glemme. Sidste år investerede man i et lille apparatur, som løbende registrerer temperaturen i rummet, og på eksempelvis Sydenergis hjemmeside kan man se forbruget time for time og pr. dag. Helge C. Jacobsen kommenterede hertil, at kontinuerlig opvarmning jo også er skadelig for kulturgenstandene i kirken. Rasmus Hejsel forslag til udviklingspulje: Vi har to fællesnævnere: Rammerne og indholdet. Vi har stagnerende indtægter og stigende udgifter, hvilket på sigt betyder, at indholdet tømmes, fordi man bruger de få penge, man har til rammerne. Se bare på udviklingen med operahuset i København. Så derfor er det så vigtigt, at vi får skabt gang i udviklingsarbejdet, især når det ikke går så godt. Ideen med en sådan udviklingspulje er, at man ikke hver gang, man får en god idé, får et nej. Helge C. Jacobsen mener også, det er en god idé med sådanne ekstra midler til nytænkning. Men hvad hvis der kommer faldende indtægter, er man så indstillet på at gå ned i ligningsmidler for at få en sådan pulje? Side 5

6 Niels Fredskilde, Skydstrup: Bør man ikke kunne godtgøre, at forøgede driftsudgifter som følge af nye tiltag vil kunne rummes inden for det almindelige driftsbudget? Kim Eriksen svarer, at sogne der har forandret sig faktisk også har fået tilført forøgede driftsmidler, fordi der er blevet sat noget i værk. Så både ja og nej det kan være en booster for at komme i gang. Bent K. Andersen, Vedsted: Ideen og tanken positiv. Men skal provstiudvalget så være smagsdommere for, hvad man kan få tilskud til, og hvad man ikke kan få tilskud til? Det er negativt, synes han. Det blev besluttet at diskutere emnet ved kaffebordet. Fastlæggelse af driftsbeløbet for 2012 Konklusionen blev, at driftsrammerne forbliver uændret i Der var en fælles tilkendegivelse om, at det bør have første prioritet at finde midler til sikring af 5 % puljen. Ad pkt. 3. Prioriteringsplanen og de forventede igangsættelser i 2012 Prioriteringslisten forelå til mødet. Kim Eriksen gennemgik anlægsbudgettet og alle de lån, der er oprettet og vil blive oprettet. I 2009 beløb afdrag og renter sig til kr. I 2010 beløb afdrag og renter sig til kr. I 2011 beløber afdrag og renter sig til kr. I 2012 er der foreløbig budgetteret med udgifter til afdrag og renter på kr. Det giver en yderligere ramme i 2012 på lidt over 1 mio. kr. Belastningen af anlægsrammen falder med ca. 3 mio. kr. hen mod Der er 6-7 steder i provstiet hvor der endnu mangler tidssvarende menighedslokaler. Er fremtiden derfor, at de meget store lån afdrages over 15 år i stedet som nu over 10 år for at skabe mere kapital til anlægsbudgettet? En 15 års ramme vil betyde mindre afdrag, men rentebyrden bliver naturligvis større. Hvad skal prioriteres, når vi kun har lidt over 1 mio. kr. at gøre godt med? En løsning i Skrydstrup og Vilstrup har førsteprioritet, når præstegårdene her påtænkes solgt. Side 6

7 Helge C. Jacobsen kommenterer, at 15 år binder provstiudvalg og menighedsråd ret meget. Pengene vil i for høj grad blive brugt til rentebetaling. Så er der nogle menighedsråd, der har mulighed for selvfinansiering, så fremmer det selvfølgelig sagen. Mulighed for lokal medfinansiering bør overvejes nøje hver eneste gang. Helge C. Jacobsen vurderede overordnet, at der vil være mulighed for at gennemføre ét projekt til 10 mio. kr. i løbet af få år og yderligere et projekt til 5 mio. kr. om 3-5 år men herefter er der ikke indenfor samme ramme plads til yderligere store projekter. Niels Fredskilde, Skydstrup: Han mener, at afdrag over 15 år er en dårlig idé. Det vil kun betyde, at man får en ganske kort årrække til udvidelse af aktiviteter. Med hensyn til selvfinansiering skal det belyses, hvad en ombygning af præstegården i Skydstrup kontra et nybyggeri vil koste. Formentlig vil det være billigst at sælge den eksisterende og så bygge nyt. Der forefindes også nogle grusgrave. Men da byggeriet er gået i stå, kan det ikke siges, hvornår der kommer indtægter herfra. Kurt Levinsen, Vojens: Han gjorde gældende, at der er ønskede projekter, der endnu ikke står på prioriteringslisten. Bent K. Andersen, Vedsted: Han foreslår at udskyde beslutningen om ændring af afdragsperioden til en grundig økonomisk analyse er foretaget. Kim Eriksen kommenterede slutteligt, at 5 års ekstra afdragstid vil kunne løse nogle problemer, hvorfor han opfordrede til at tænke i alternative løsninger. Eksempelvis er graverfaciliteterne i Øsby og Hoptrup meget dårligere end andre steder, og i konfirmandstuen i Øsby må man overhovedet ikke opholde sig. Så spørgsmålet er, om problemet med 15 års afdragstid set i det lys er så stort et problem? Herefter gik man over til at opdatere prioriteringsplanen ved bemærkninger fra de enkelte menighedsråd: Niels Møller Jessen, Bevtoft: Intet yderligere. Man har aktuelt spurgt stiftet om, i hvilket omfang man er bundet af den kontrakt med arkitekten, som det tidligere menighedsråd havde indgået vedrørende projektet for nyt tag på kirken og restaurering af kirken. Bjerning: Ikke noget. Side 7

8 Ingrid Vilslev, Domsognet: Via selvfinansiering har Domsognet købt den gl. brandstation, som skal huse det store korarbejde og indeholde kontorer til organisterne. Tegltaget på domkirken er meget utæt. Så der er behov for et nyt tegltag på domkirken. Pris løseligt ca. 3 mio. kr. + moms. Der er flere steder nogle mindre pæne vægflader i kirken. Især vestmuren bag orgelet skal gerne istandsættes og kalkes. Orgelet trænger til at blive renset. Ved ikke prisen. Randi Johansen, Fjelstrup: Præstegården istandsættes med nye værelser mv. på 1. sal. Der vil være en betydelig selvfinansiering en skov i Vojens forventes solgt for ca. 1. mio. kr. og vil kunne finansiere halvdelen af renoveringen. Prisen for et nyt varmeanlæg til kirken er usikker. Sune Christensen, Fole: Der vurderes at være selvfinansiering til det, vi er i gang med. Men det er usikkert, om der herefter vil være yderligere midler tilbage til selvfinansiering af sognehusprojektet. Noget af projektet vedrørende belægning på kirkegården er stillet i bero, da der er problemer med, om belægningen kan tåle belastningen fra en bil, der skal kunne køre til kapellet. Hvis et køb af krogrunden bliver uaktuelt, vil der være alternative løsninger. Erik Petersen, Gl. Haderslev Tegltaget på præstegården er ved at smuldre og holdes under observation. De bærende konstruktioner i kirkens tårn er undersøgt og skader udbedret det er sket via selvfinansiering. Tårnet skal kalkes. Der er i øjeblikket et forsøg i gang med at undersøge bæreevnen og holdbarheden af forskellige kalktyper kalkningen vil formodentlig kunne ske via selvfinansiering. Halk-Grarup Ikke noget. Sagen blytag sakristi på Halk kirke kan slettes fra prioriteringslisten. Der vil, når sognepræstestillingen blive vakant med udgangen af året, blive opslået en stilling på 60 % i fællespastorat med Øsby. Det ønskes, at præsten bor i præstegården, da man ikke ønsker den solgt. Derfor skal der være midler til en mindre istandsættelse. Helga Blomgreen, Hammelev: Side 8

9 Renovering af præstegården Kirkekassen finansierer kr. De resterende skal lånes. Sagen er sendt til bygningskonsulenten til evt. kommentar og behandles på provstiudvalgsmødet den 28. april Med hensyn til varmeanlæg bestræber man sig på selvfinansiering, såfremt løsningen er gas. Hvis det skal være elvarme, er det en anden sag. Hoptrup: Ikke andet. Jens Chr. Fredensborg, Højrup: Færdig med varmeanlæg. Renovering af kirkens vinduer er ikke afsluttet. Birte Stark, Jegerup: Der er store varmeudgifter. Derfor vil man bruge omkring kr. til isolering af taget på kirken. Kim Eriksen kommenterer, at såfremt nogle ligger inde med gode erfaringer med hensyn til varme, som f.eks. i Skrydstrup, vil der være stort behov for vidensdeling på dette område. Ulla Toft, Maustrup: Forpagtergården er solgt. Provenuet vil blive anvendt til tag og fag på længe. Menighedsrådet skal drøfte sagen med arkitekt i den kommende uge. Forventningen er nu, at pengene fra salget kan række, så der er selvfinansiering. Knud Isaksen, Moltrup: Han spørger, hvornår der kommer årstal på igen mht. varmeanlægget. Det vil nok blive dyrt, fordi gulvet skal brækkes op. I øjeblikket koster det kr. om året at opvarme kirken. Digerne afventer, indtil der er penge. Belægning på kirkegården sker via selvfinansiering herunder midler fra en arv. Arne Rudbeck, Nustrup Der er behov for et nyt tag på konfirmandstuen i Det beløber sig til kr. Tine Oehlenschlæger, Oksenvad: Både præstegården og forpagtergården er sat til salg. Forpagtergården er udlejet p.t. i 2 år. Der vil være åbent hus i maj i præstegården. Niels Fredskilde, Skydstrup: Side 9

10 Man påtænker via en indbudt arkitektkonkurrence at få lavet et skitseprojekt for et sognehus og vil derfor vide mere i løbet af nogle måneder. Fortæller om arkitektkonkurrence til inspiration, hvor 3 arkitekter giver tilsagn om indgå i en konkurrence om et skitseprojekt, hvor de vilkår menighedsrådet vil vægte er markeret med forskellige procenter. Knud Erik Hansen, Sommersted: Blytag på tårn. Sagen skal blive stående på listen. Kirsten Grauholm,Starup: Tag på sideskibe og kor skal blive på listen. Det kan ikke lappes uendeligt. Nyt orgel måske i form af en ombygning af det eksisterende orgel. Bent K Andersen, Vedsted: Byggeriet af præstegården har en tid stået stille pga. vinter. Menighedsrådet ønsker et projekt for et sognehus på kirkegården på pladsen, hvor det eksisterende kapel og graverhus ligger. En forsigtig føler siger 6 mio. kr. Pernille Reschat, Vilstrup Hun gør opmærksom på, at man ikke længere går efter den store restaurering af kirken, men man arbejder på et projekt for et nyt varmeanlæg. Præstegården ønsker man solgt, så noget selvfinansiering vil der være til ny sognegård og varmeanlæg. Ingelise Vilsen, Vojens Hun gør opmærksom på, at menighedsrådet havde fået afslag på at beholde et forudbetalt beløb til låneafdrag til andet formål. Med hensyn til kirkerestaureringen er der dårlige forhold for folk med kørestol, så der skal foretages en ændring af bænke. Men gulvet er hævet på grund af varme i gulvet, så det er kompliceret at ændre på. Der skal males mv. Foreløbigt beløb til disse arbejder i kirken er sat til 1 mio. kr. Peter Andersen Rosendahl, Vonsbæk: I gang med renovering af orgelet. Udgiften skal nok holde sig indenfor den bevilgede låneramme. Kristel Kristensen, Øsby: Ikke andre ting, end dem der er på listen. Helge C. Jacobsen, Åstrup: Side 10

11 Ikke noget. Kommentarer til udviklingspuljen: Ingelise Vilsen, Vojens: Hvor mange procent af ligningsmidlerne? Ingrid Vilslev, Domsognet: Er det anderledes end at søge en hvilken som helst anden fond - (en fond giver traditionelt aldrig noget til lønmidler)? Helga Blomgreen, Hammelev: God gavn af 5 % midler. Tror ikke vi kan undvære at lægge nogle penge i puljen. Knud Erik Hansen, Sommersted: Ideen er for god til, at den skal falde på gulvet. Kirsten Grauholm, Starup: Meget tyndt grundlag for at skulle tage af vore egne ligningsmidler. Forslaget skal gennemarbejdes bedre. Der er ikke brug for at samle penge i centrale fonde. Helge C. Jacobsen: Projektet er stadigvæk på idé stadiet. Der skal tænkes videre, og der er ikke besluttet noget endnu. Eventuel fremlæggelse af et forslag på septembermødet. Hanne Hovmøller, Hammelev: Der skal ikke spares så meget, at der ikke er luft til at tænke nye tanker, så der bør prioriteres 5 % midler og et mindre beløb til en udviklingsfond. Knud Isaksen, Moltrup: Ideen er god. Men man skal passe på, at aktiviteterne ikke kommer til at foregå i de store sogne alene. Bent Andersen, Vedsted: Har samme betænkelighed som Knud Isaksen. Arne Rudbeck, Nustrup: Et beløb på kr. til en puljefond til brug for ca. 30 kirker er efter hans mening ikke særlig meningsfyldt. Ingrid Vilslev, Domsognet: Når Domsognet ind imellem har store arrangementer, vil der som regel være søgt fondsmidler, så der ligger et stort arbejde bagved. Men hun opfordrer til at gå ud at søge fondene om midler til arrangementer. Konklusion: Helge C. Jacobsen sammenfattede drøftelserne derhen, at der trods de fremførte forbehold er tilslutning til, at der arbejdes videre med ideen om en ny udviklingspulje, så der foreligger et egentligt grundlag at tage stilling ud fra på mødet i august. Ad pkt. 4 Erfaringer med de nye overenskomster og lokale lønforhandlinger Helga Blomgreen, Hammelev: Lønforhøjelser er sket indenfor driftsrammen. Men der er brugt rigtig meget tid på at få lavet den rigtige organistoverenskomst i Hammelev. Konsulentfunktionen fra stiftet er god. Knud Isaksen, Moltrup: Kontaktpersonen i stiftet Lisbet S. Olsen har gjort det rigtig godt. Helge C. Jacobsen, Åstrup: Det er gået smertefrit i Åstrup. Side 11

12 Der er således stor ros til konsulentordningen i stiftet. Ad pkt. 5 Det nye bogføringssystem og fastlæggelse af åbningsbalancen Se tidligere drøftelse. Ad pkt. 6 Kassererfunktionens fremtid Kim Eriksen oplyser, at der i forbindelse med det nye bogføringssystem er kommet meget nyt, der har været afholdt forskellige kurser, og at der er åbnet op for at provstiudvalget siger ja til brug af revisor, hvis menighedsrådet selv betaler. Kim Eriksen spørger om der er behov for at samle kassererne til erfaringsudveksling og netværksuddannelse. Margit Krag, Jegerup: Der har været en del frustrationer. Jørgen Hytting, Vested: Jeg vil ikke sige, at jeg er frustreret, men der er brugt mange timer på alt for lidt, og vi er blevet overdænget med informationer. Et initiativ fra provstiudvalget til et netværk mellem kasserere er godt. Susanne Elefsen, kordegn i Domsognet: Der er et kordegnekursus, som også andre med fordel kan deltage i, fordi man får mange gode og brugbare informationer. Thyra Bohsen, Halk-Grarup: Kirkeministeriet har været for sent ude, og der har været fejl i formlerne. Et kasserermøde på et strategisk tidspunkt vil være en god ide. Bent Villadsen, Vonsbæk: Synes det går rigtig godt nu. Den automatiske overførsel fra FLØS er en lettelse. Og som det var blevet sagt på et kursus: I forbindelse med at man skal lave åbningsbalancen, har man chancen for at få gjort rent bord. Bent K. Andersen, Vedsted: Kirkeministeriet har vidst det her i minimum et år, så man kunne for lang tid siden have taget fat i det. Margit Krag, Jegerup: En hotline-funktion? Kim Eriksen: I Kolding provsti er mange menighedsråd gået sammen om en fælles kassererfunktion. Det vil være en god ide, at man i god tid, inden man skal have en ny kasserer, finder ud af, hvad man vil, og oplyser andre menighedsråd og provstiet derom, så vi i fællesskab kan være på forkant med udviklingen. Han mener ikke, at løsningen er at gå ud i byen hver især og købe sig til ydelserne. Men løsningen skal komme fra menighedsrådene selv. Konklusion: Kim Eriksen konkluderer at der er en positiv stemning for at gå videre med at arrangere et kasserermøde. Ad pkt. 7 Provstesyn 2011 Side 12

13 Kim Eriksen gennemgår listen og oplyser, at der kommer et brev ud til menighedsrådene. Ad pkt. 8 Provstidag med fokus på gudstjenesten tirsdag, d. 15. november 2011 kl I forbindelse med stiftsrådets vision om fokus på gudstjenesten arrangeres der en provstidag den 15. november 2011 fra kl i Vojens sognehus. Kim Eriksen opfordrer til, at alle ansatte, præster og menighedsråd bliver gjort bekendt med datoen og deltager i dette spændende 4-timers arrangement. Ad pkt. 9 Eventuelt Bent K. Andersen, Vedsted gjorde opmærksom på de nye bestemmelser om, at der kan holdes provstesyn hvert 4. år. Kim Eriksen svarer, at der holdes fast i, at der holdes provstesyn hvert 3. år. Knud Isaksen, Moltrup: Nu da Moltrup-Bjerning præstegårdskasse er lagt ind under hovedkirkens kirkekasse spørger han, om der ikke med fordel kan arbejdes hen imod at oprette et pastoratsråd, som skal være fælles om kassen? Peter Jakobsen, Halk-Grarup fortæller i den forbindelse, at man i Halk-Grarup har lagt de to menighedsråd sammen med lige antal medlemmer fra det store og det lille sogn, og at processen har været meget positiv. Bent K. Andersen, Vedsted har et spørgsmål til omlægning af konfirmandundervisningen. Det er vigtigt, at menighedsrådet får informationen i god tid, så omlægningen kan diskuteres, inden den bliver gennemført. Kim Eriksen svarer, at det er et meget vanskeligt problem. Præsterne er heller ikke enige om, hvad der er rigtigt eller forkert i denne sammenhæng. Men udviklingen og de kommunale politikere sætter en ny skoledagsorden, og derfor kommer ændringen. Så der vil komme både møder og drøftelser. Helge C. Jacobsen afrunder og siger tak for et godt møde. For referatet Kim Eriksen / Lone N. Hein Side 13