Fakta om Korsør udvalget. RAPPORT Center for Vækst og Plan Februar 2015

Transkript

1 Fakta om Korsør 17.4-udvalget RAPPORT Center for Vækst og Plan Februar 2015

2 Fakta om Korsør Center for Vækst og Plan har sammenfattet en række statistiske oplysninger om Korsør og korsoranerne. Side 3 Side 8 Side 14 Hvem er korsoranerne? Demografiske oplysninger fra værktøjet, Conzoom Geokodet demografi Geokodede demografiske oplysninger fra Conzoom Historisk udvikling Udvikling af hhv. indbyggertal og antal beskæftigede Side 17 Pendling og bosætning 2013 Hovedkonklusioner fra analyser Data er retningsgivende men ikke udtømmende, da der blandt andet ifm. kommunesammenlægningen er sket en ændring af data-sammensætningen, der gør det vanskeligt at konkludere på data, der anvender tal fra både før og efter sammenlægningen i Den primære datakilde består af træk fra det demografiske værktøj, Conzoom og baseres på tal fra Conzoom samler data ind fra andre databaser, bl.a. Danmarks Statistik og BBR. Slagelse Kommune Center for Vækst og Plan Dahlsvej Korsør Tlf.: plan@slagelse.dk

3 HVEM ER KORSORANERNE? 03

4 Husstande Personer Personindkomst - gennemsnit Husstandsindkomst - gennemsnit Formue - gennemsnit Alder - gennemsnit 55 år Uddannelseslængde 11 år Alder - alle personer Indeks Procent DK/opland Under 11 år ,76% 14,20% Fra 12 til 16 år 4 6,59% 6,31% Fra 17 til 22 år -15 6,28% 7,39% Fra 23 til 29 år -28 5,82% 8,13% Fra 30 til 39 år ,56% 13,44% Fra 40 til 49 år -1 14,51% 14,59% Fra 50 til 59 år 8 13,87% 12,80% Fra 60 til 65 år 18 9,44% 7,97% Over 65 år 26 19,17% 15,17% Jo ældre, desto flere i forhold til resten af landet! Uddannelsesniveau Indeks Procent DK/opland Grundskole 46 30,20% 20,63% Almen gymnasial -29 3,63% 5,09% Erhvervsgymnasial -22 1,48% 1,91% Erhvervsfaglig 7 36,60% 34,35% Kort videregående -14 4,40% 5,10% Mellemlang videregående ,02% 16,70% Bachelor -57 0,90% 2,12% Lang videreg. og forskere -63 3,68% 9,92% Anden uddannelse 22 5,08% 4,18% Flere med erhvervsfaglig uddannelse - men færre med videregående KORSORANERNE /1 Kilde: Conzoom Tallene er et øjebliksbillede af en række demografiske faktorer, der beskriver indbyggerne i Korsør. Kolonnen til højre, med grå tal, er udtryk for landsgennemsnittet. Kolonnen, Indeks, viser, hvor mange procent tallene fra Korsør afviger, positiv eller negativt, i forhold til landsgennemsnittet. Ejerforhold Indeks Procent DK/opland Ejerboliger ,09% 63,55% Privat lejeboliger Færre ejerboliger -31 5,32% 7,68% Offentlige lejeboliger 66 34,65% 20,93% - men markant flere offentlige lejeboliger Andelsboliger -35 4,95% 7,66% Ukendt ,00% 0,17% Boligstørrelse Indeks Procent DK/opland Under 39 m² -58 1,43% 3,38% Fra 40 til 70 m² -1 19,14% 19,27% Fra 71 til 90 m² 86 35,89% 19,27% Fra 91 til 130 m² ,60% 27,78% Over 131 m² ,94% 30,29% Ukendt ,00% 0,00% Mindre udbud af større boliger 04

5 Formue - 6 grupper Indeks Procent DK/opland Under kr -16 8,41% 9,98% Fra til kr 31 19,72% 15,02% Fra til kr Flere med negativ formue end gennemsnittet 25 31,36% 25,11% Fra til kr - og markant færre med stor formue -5 23,63% 24,99% Fra til kr ,76% 14,94% Over kr -49 5,10% 9,96% Personindkomst - 5 grupper Indeks Procent DK/opland Under kr 17 23,28% 19,98% Fra til kr 32 26,35% 19,95% Fra til kr 7 21,37% 19,98% Fra til kr ,57% 20,01% Over kr ,42% 20,08% Færre med højere indkomster Beskæftigelse Indeks Procent DK/opland Selvstændige -39 2,27% 3,72% Topledere -44 0,99% 1,77% Lønmodtagere på højt niveau -43 5,86% 10,21% Lønmodtagere på mellemniveau -28 3,94% 5,44% Øvrige lønmodtagere 10 24,89% 22,73% Arbejdsledige 31 3,63% 2,76% Førtidspensionister 42 5,56% 3,92% Efterlønsmodtagere 21 2,46% 2,03% Under uddannelse -7 3,40% 3,67% Pensionister 31 19,89% 15,16% Børn -9 16,81% 18,50% Anden beskæftigelse 2 10,31% 10,09% Markant flere på overførselsindkomst end landsgennemsnittet KORSORANERNE /2 Bilejerskab Indeks Procent DK/opland Ingen bil 22 44,35% 36,29% En bil -7 44,68% 47,99% To eller flere biler ,97% 15,71% Vi har færre biler end gennemsnittet - selv om vi er en typisk pendlerby Husstandsindkomst - 5 grupper Indeks Procent DK/opland Under kr 23 24,63% 19,98% Fra til kr 30 25,89% 19,97% Følger mønsteret for personindkomst Fra til kr 5 20,91% 19,98% Fra til kr - altså færre med højere indkomst ,66% 19,99% Over kr ,92% 20,07% Alder - ældste person Indeks Procent DK/opland Under 23 år -32 2,16% 3,17% Fra 23 til 29 år -37 5,50% 8,72% Fra 30 til 39 år ,43% 14,66% Fra 40 til 49 år -4 18,02% 18,81% Fra 50 til 59 år 4 18,19% 17,47% Fra 60 til 65 år 10 11,16% 10,16% Over 65 år 20 32,54% 27,01% Flere husstande med ældre 05

6 Børn - antal Indeks Procent DK/opland Ingen børn 7 75,68% 70,48% Et barn -6 11,39% 12,15% To børn -23 9,72% 12,57% Tre eller flere børn -33 3,20% 4,80% Virkelig markant færre børn per husstand Civilstand Indeks Procent DK/opland Enlige / singler 12 57,82% 51,76% Par ,18% 48,24% Gennemsnitligt flere enlige Boligtype Indeks Procent DK/opland Stuehuse til landbrug ,01% 4,10% Enfamiliehuse ,42% 40,56% Række-/kædehuse 24 18,28% 14,78% Etageboliger 37 53,29% 38,92% Anden boligtype ,00% 1,64% Forholdsmæssigt flere mindre boliger Digitaliseringsfaktor Indeks Procent DK/opland 1. Har ikke PC og er utrygge ved online betaling 99 20,57% 10,35% 2. Bruger ikke PC så ofte og er utrygge ved online betaling 19 14,36% 12,08% 3. Bruger ikke PC så ofte og er utrygge ved online betaling Ikke så vilde med 5 14,53% 13,80% 4. Bruger ikke PC så ofte og er utrygge ved online betaling 85 27,70% 15,00% 5. Gennemsnitsdanskeren, dog utryg ved online betaling IT og e-handel 5 9,95% 9,46% 6. Gennemsnitsdanskeren, dog lidt færre med internetadgang ,00% 8,34% 7. Bruger PC og handler på nettet, men er lidt utryg ved online betaling 6 10,36% 9,78% 8. Bruger PC og er trygge ved online betaling -89 1,09% 10,33% 9. Bruger PC og er trygge ved online betaling -79 0,90% 4,37% 10. Bruger PC og er trygge ved online betaling -92 0,54% 6,49% KORSORANERNE /3 Mediefaktor Indeks Procent DK/opland 1: Største brugere af lokalmedier 11 13,44% 12,09% 2: Bruger lokalmedier 90 26,30% 13,83% 3: Bruger alle typer medier 16 13,05% 11,29% 4: Bruger alle typer medier 32 16,39% 12,46% 5: Bruger ikke lokalmedier, men andre public service-medier 24 12,27% 9,92% 6: Bruger ikke lokalmedier, men kommercielle medier -36 7,90% 12,36% 7: Bruger ikke lokalmedier, men andre public service-medier 52 10,36% 6,82% 8: Bruger ikke lokalmedier -99 0,05% 10,10% 9: Bruger ikke lokalmedier Trofaste over for lokale medier -96 0,24% 6,30% 10: Bruger ikke lokalmedier ,00% 4,82% Transportfaktor Indeks Procent DK/opland 1: Bilister 41 15,09% 10,67% 2: Bruger både kollektiv transport og bilen -47 6,58% 12,47% 3: Bruger mest cyklen, men også bil og kollektiv transport -27 8,62% 11,86% 4: Bruger kollektiv transport og nogle gange bil 37 10,34% 7,52% 5: Bruger kollektiv transport og cyklen og nogle gange bil -33 7,66% 11,42% 6: Bruger mest kollektiv transport, men cykler også. Ej bil 96 21,64% 11,06% 7: Bruger kollektiv transport og cyklen. Ej bil ,17% 9,94% 8: Bruger meget kollektiv transport og cykel. Ej bil -32 7,61% 11,18% Bilister kører bil men ikke så meget kollektiv trafik 06

7 KORSØR SKÆLSKØR SLAGELSE Husstande Personer Personindkomst Husstandsindk Formue Alder - gennemsnit 55 Uddannelseslængde 11 Off. lejeboliger (%) 34,65 St. boliger > 131 m2 (%) 18,94 Neg. formue > (%) 28,13 Arbejdsledige (%) 3,63 Pensionister (%) 19,89 Mest miljøinteress. (%) 1,73 Husstande Personer Personindkomst Husstandsindk Formue Alder - gennemsnit 56 Uddannelseslængde 11 Off. lejeboliger (%) 24,02 St. boliger > 131 m2 (%) 35,18 Neg. formue > (%) 25,05 Arbejdsledige (%) 3,07 Pensionister (%) 17,52 Mest miljøinteress. (%) 1,67 Husstande Personer Personindkomst Husstandsindk Formue Alder - gennemsnit 50 Uddannelseslængde 11 Off. lejeboliger (%) 27,14 St. boliger > 131 m2 (%) 27,72 Neg. formue > (%) 26,27 Arbejdsledige (%) 3,01 Pensionister (%) 15,82 Mest miljøinteress. (%) 0,88 NØGLETAL - SAMMENLIGNING 07

8 GEOKODET DEMOGRAFI 08

9 KORSØR PERSONINDKOMSTFAKTOR 09

10 KORSØR BOLIGTYPEFAKTOR 10

11 KORSØR BESKÆFTIGELSESFAKTOR 11

12 KORSØR BØRNEFAKTOR 12

13 KORSØR ALDERSFAKTOR 13

14 HISTORISK UDVIKLING 14

15 ANTAL INDBYGGERE, KORSØR BY KORSØR HISTORISK UDVIKLING /1 Folketal 1. januar efter byer og tid Korsør Danmarks Statistik,

16 ANTAL BESKÆFTIGEDE, Antal beskæftigede, Slagelse Kommune, i alt Heraf antal beskæftigede, daværende Korsør Kommune, i alt Under brobyggeriet 5 år efter broen 15 år efter broen KORSØR HISTORISK UDVIKLING /2 Kilde: Danmarks Statistik Diagrammet er udtryk for antallet af beskæftigede med bopæl i hhv. Slagelse (tidligere Slagelse, Hashøj, Skælskør) og daværende Korsør Kommune. Tallene for 1993 og 2003 er summen af beskæftigede i daværende Slagelse, Hashøj, Skælskør, og Korsør Kommune. Tallene for 2013 er for Korsørs vedkommende et estimat på baggrund af tendensen

17 PENDLING OG BOSÆTNING 17

18 Pendling og bosætning I 2013 gennemførte Slagelse Kommunes Center for Plan og Erhvervsudvikling to analyser som led i bl.a. arbejdet med kommunens bosætningsstrategi. Analysen er gennemført og sammenfattet i samarbejde med to forskellige konsulentvirksomheder. Den ene analyserer det tværkommunale pendlingsmønster, den anden er en til- og fraflytter-analyse. Det er vigtigt at bemærke, at analyserne baserer sig på tal for hele Slagelse Kommune. Der findes ikke aktuelle analyser, der kun handler om Korsør. Forskellene skønnes at være begrænsede, hvorfor tal og konklusioner bør kunne anvendes som pejlemærke - og med forbehold for lokale udsving i resultaterne. Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra de to analyser, der er vedhæftet som bilag i sit fulde omfang. Foto: Torben Villumsen 18

19 Til- og fraflytteranalyse - hovedkonklusioner Analysen dækker de til- og fraflyttere til/fra Slagelse Kommune i perioden 16. sep sep 2013, i alt 1795 flytninger. Statistikken er lavet på baggrund af alle disse flytninger. Ud af de 1795 er 400 blevet kontaktet for et interview om deres syn på og holdninger til Slagelse Kommune, herunder hvorfor de er flyttet hhv. til og fra, hvad deres opfattelse er af Slagelse kommune, image mm. Antallet af til- og fraflyttere fordeler sig ca. ligeligt på de 400 interviews. Tilflytterne er i høj grad mellem år (53%) og mellem år (28%) Fraflytterne er dog de samme aldersgrupper med år (62%) og år (27%). Alt i alt er der en meget lille overvægt af fraflyttere. Tilflyttere er hovedsagelig gift (23%) eller single (48%). Fralytterne er primært samlevende (39%) eller single (39%). At størstedelen af tilflytterne er singler, stiller krav til typen af boliger og prisleje på boliger som er tilgængelige i Slagelse Kommune. Foto: Evan Hemmingsen 57% af tilflytterne har en årlig husstandsindkomst på kr. 29% af tilflytterne har en årlig husstandsindkomst på under kr. 14% af tilflytterne har en årlig husstandsindkomst på mere end kr. 47% af fraflytterne har en årlig husstandsindkomst på kr. 28% af fraflytterne har en årlig husstandsindkomst på under kr. 25% af fraflytterne har en årlig husstandsindkomst på mere end kr. Kommunen har derfor en udfordring med at holde på borgere med meget høje indtægter. Hovedparten af tilflyttere er lønmodtagere, modtager SU, dagpenge eller folkepension (97%). 7% modtager kontanthjælp, førtidspension, efterløn eller er selvstændige. Fordelingen er den samme for fraflytterne. Slagelse Kommune er dermed blevet bedre til at tiltrække erhvervsaktive borgere med lønindtægt eller med uddannelsesbaggrund (SU og dagpenge) end tidligere analyser har vist. 19

20 Til- og fraflytteranalyse - hovedkonklusioner Uddannelsesniveauet blandt tilflytterne er: erhvervsuddannede, mellemlange videregående uddannelser og bachelorniveau (udgør i alt 64%) Fraflytterne er især erhvervsuddannede, har korte videregående og mellemlange videregående uddannelser (udgør i alt 58%). Blandt personer med en lang videregående uddannelse er der mere end dobbelt så mange fraflyttere (13%) som tilflyttere (6%). Det betyder, at kommunen skal gøre en indsats for at fastholde borgere med lange videregående uddannelser. 74% af tilflytterne har ingen børn, 71% af fraflytterne har ingen børn. 85% af tilflytterne og 74% af fraflytterne vil anbefale andre at bo i Slagelse Kommune. Kun 41% af tilflytterne har familie i kommunen. 57% af fraflytterne har familie i kommunen. Dette er også en ændring i forhold til tidligere analyser, hvor hovedparten af tilflytterne flyttede til kommunen pga. familie. I stedet er det arbejde og uddannelse som tiltrækker tilflytterne. Nærhed til indkøb, station, arbejdsplads, skov og shopping er det, både tilflyttere og fraflyttere mener, har stor eller meget stor betydning for deres valg af bopæl. 0 = mindst betydning 4 = størst betydning 20

21 Til- og fraflytteranalyse - interviewundersøgelsen 400 til- og fraflyttere er blevet interviewet. De har alle fået den samme række af spørgsmål. Ved nærmere gennemgang af deres besvarelser, tegner der sig et billede af, hvilke områder Slagelse Kommune bør arbejde med for at fastholde og tiltrække erhvervsaktive borgere. Nedenstående opsamling er listet efter antal svar: Hvad kendetegner Slagelse Kommune og hvad sætter både tilflyttere og fraflyttere pris på ved Slagelse Kommune? 1. Naturen, skov og strand især at den ligger tæt på hvor man bor nem adgang 2. Godt handelsliv shopping og mange butikker 3. Central placering motorvej togforbindelser 4. Mange uddannelsesmuligheder 5. Store gode events Trelleborg, FC Vestsjælland, Sct. Michaels Nat og Slagelse Festuge 6. Kommunen og især Slagelse by rummer et meget stort potentiale Hvad opleves som negativt ved Slagelse Kommune og hvad skal der arbejdes med for at tiltrække eller fastholde flere borgere? Foto: Evan Hemmingsen Store events, som her fra Korsør Open Air, nævner både til- og fraflyttere som noget, de sætter pris på 1. Der mangler arbejdspladser generelt, men især til højtuddannede 2. Dårligt image usynlighed anonymitet, kommunen og området er generelt ukendt 3. Ønske om mindre kriminalitet og ballade i nattelivet samt rydde op i ghettområder 4. Bedre byplanlægning skarpere adskillelse mellem industri og boligområder mere forskønnelse af bymidter bedre indtryk af indfaldsvejene 5. Mere byliv især i Slagelse by kommunen er død efter kl Mangler politisk mod til at være anderledes og tænke nyt uudnyttet potentiale 21

22 Pendleranalyse - hovedkonklusioner Slagelse Kommune har fået udarbejdet en pendleranalyse, hvor både indpendling og udpendling er blevet undersøgt. Analysen består dels af statistik på pendlerne, dels interviews med ind- og udpendlere fra en række arbejdspladser i kommunen. Niras har udarbejdet analysen og har ud fra de mange data opsamlet en række anbefalinger, som Slagelse Kommune med fordel kan arbejde med, hvis man vil tiltrække og fastholde både pendlere, men også borgere generelt. Vigtigste anbefalinger fra pendleranalysen: Indpendlerne vurderes til at være svære at tiltrække umiddelbart. Dette skyldes, at de er knyttet til det sted de bor pga. familie og netværk. Dog kan nye familier med fordel tiltrækkes, f.eks. singler og unge par, som endnu ikke er endeligt etableret. For at kunne tiltrække indpendlere, skal området / kommunen opleves som et sted, hvor hverdagen kan fungere mht. pendling, transport, nærhed til indkøb, osv. Forudsætningen for at fastholde udpendlerne er at hverdagen bliver ved med at fungere og her er optimale transportmuligheder og offentlige transportafgange vigtigt. Foto: Torben Villumsen Slagelse opleves som et centralt knudepunkt på Sjælland, dels for de omkringliggende byer og kommuner, men også i forhold til de store områder såsom Odense, Jylland og København. For at tiltrække nye borgere og en fastholdelse af udpendlerne er det vigtigt at vedblive at understøtte denne oplevelse af at ligge centralt. Kulturtilbud og store events skal være tilstede. Store trækplastre i form af events og kulturarrangementer er vigtige. Det har betydning både for fastholdelse og tiltrækning. Bylivet har stor betydning for hvor attraktivt et område opleves, herunder det arkitektoniske indtryk (om området opleves som hyggeligt, behageligt, har atmosfære, er moderne, nytænkende eller udfordrende alt sammen opleves som 22

23 Pendleranalyse - hovedkonklusioner positivt), mangfoldigheden i detailhandlen (specialbutikker, anderledes butikker, udbuddet af butikker hvis det bliver for ens og for mange butikskæder opleves byområdet som kedeligt og ligegyldigt) samt et rigt cafe- og restaurationsmiljø. Byliv og detailhandel er især i fokus i Slagelse by. Havnemiljøet i Korsør bør udnyttes langt mere, især når det gælder oplevelser, turisme og events. Nytænkning i naturoplevelser er efterspurgt hos både ind- og udpendlere. Naturen skal ikke kun være et udflugtsmål som passivt opleves. Man skal skabe mulighed for at kunne udforske naturen fra mange sider. F.eks. at sammenbinde større naturområder (skove, parker mm.) med cykelstier, vandrestier og lignende. Der bør være mindre oplevelser undervejs langs disse ruter f.eks. i form af naturlegepladser, shelters, adgang til vandsiden (f.eks. via flydemoler) og andre oplevelser. 23

24 Center for Vækst og Plan Dahlsvej Korsør Tlf.: plan@slagelse.dk