Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010
|
|
- Alma Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010
2 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande og husstandsindkomster Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab Indvandring og medlemskab af folkekirken Side 2
3 Befolkningssammensætning Befolkningsudviklingen i Sognet antal indbyggere De karakteristiske træk for befolkningsudviklingen i X-købing Sogn fra 1996 til 2008 er følgende: Antallet af børn 0-10 er faldet over hele perioden, mens antallet af børn er rimeligt stabilt. Der har været et fald blandt de unge fra 15-19, men det ser ud til at have stabiliseret sig. Det er karakteristisk for mange sogne på landet og i forstadsområder, at der er få unge voksne. Det gælder også for X-købing; i perioden 1996 til 2008 er der sket et kraftigt fald i antallet af unge voksne (20-35 ) i sognet. Ser man på de midaldrende er der også tale om et entydigt fald. Således er der blevet markant færre indbyggere imellem 35 og 54. Særligt stor er tilbagegangen af indbyggere på 45 til 49. Blandt de ige er der både tale om fremgang og tilbagegang, men for de over 60-ige bliver billedet igen tydeligt. Samtlige aldersgrupper over 60 er blevet entydigt større siden 1996, dog med undtagelse af de ige. Sognets indbyggertal er i hele perioden fra 1996 til 2008 faldet fra indbyggere til 6.514, altså en tilbagegang på 979 indbyggere eller 15,0 % af den nuværende befolkning. Faldet er altså primært sket blandt de unge voksne og de midaldrende, og mindre blandt børnene og de ældre. Samlet set er der altså tale om et sogn som dels er blevet mindre, dels er blevet ældre. (Tabel 1) Side 3
4 Befolkningsprofil i sognet sammenholdt med profilen på landsplan 2008 X-Købing Danmark 10,0 9,3 9,0 8,0 7,2 8,1 8,3 8,2 7,0 6,0 5,0 5,9 5,2 5,8 5,7 6,3 5,9 6,7 5,6 5,4 4,0 3,0 3,1 3,1 2,0 1,0 0, > Sammenligningen med landsgennemsnittet viser, at de relativt største aldersgrupper i X-købing Sogn udgøres af indbyggere over 45. Især er der et stort overskud af ige og af indbyggere over 75. X-købing Sogn har, som mange andre sogne uden for byerne, et markant underskud af unge voksne, dvs. de ige. I den yngste del af befolkningen fra 0 til 19 ligger X-købing Sogn under landsgennemsnittet. Sognets aldersprofil er præget af, at de ældre midaldrende, altså dem man med et populært udtryk kalder det grå guld, fylder meget. Der er ligeledes en meget stor andel af ældre i sognet. Under alle omstændigheder må man konkludere, at sognets nuværende aldersprofil i forhold til landsgennemsnittet er meget moden. Der er relativt færre i alle grupper under 45, relativt flere i alle grupper derover. (Tabel 1) Side 4
5 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i Sognet sammenstillet med bevægelserne på landsplan 2008 X-Købing Danmark 25,0 20,0 19,1 procentandel af alle indbyggere 15,0 10,0 8,3 11,5 15,1 5,0 1,1 1,2 0,9 1 1,2 0,6 0,4 0,7 0,6 0,1 0,0 Fødte Døde Flyttehyppighed i alt Flyttehyppighed under 30 Indvandrede Udvandrede Netto tilgang I X-købing Sogn flytter ligt 8,3 % af den samlede befolkning ind og ud af sognet. På landsplan er tallet noget højere, nemlig 11,5 %. Statistisk set udskiftes befolkningen på lige godt 12. Det er en relativt stabil befolkning sammenlignet med storbysogne med mange unge, hvor der er sogne, hvor i nogle tilfælde befolkningen statistisk set udskiftes på 3. Over halvdelen (52,5 %) af alle til- og fraflyttere er unge under 30. I sognet er flyttefrekvensen blandt unge under 30 på 15,1 %, altså også under gennemsnittet på landsplan, hvor den er på 19,1 %. Fødselsraten er i X-købing sogn på 1,1, hvilket er lidt lavere end på landsplan, ligesom dødsraten også er lidt lavere end på landsplan. Samlet set er befolkningen vokset med 0,1 %, hvilket er noget mindre end på landsplan. (Tabel 2) Side 5
6 Pendlingen til og fra Sognet Antal Personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor personer eller 85,7 % af sognets natbefolkning, dvs. den del af sognet indbyggere som er i beskæftigelse og over 15, pendler ud af sognet hver dag for at arbejde et andet sted. Samtidig pendler der også nogle ind i sognet for at arbejde. Der er dog meget færre end dem, der pendler ud, nemlig kun personer eller 31,6 % af natbefolkningen. Sognets befolkning er altså væsentligt mindre i dagtimerne end i aften(natte)timerne. Beskæftigelsen i X-købing Sogn er faldet fra 2004 til 2008, både hvad ang natbefolkningen og dagbefolkningen. Det betyder, at færre af de bosiddende er i beskæftigelse, og at der er færre arbejdspladser i sognet. Indpendlingen er faldet med 194 personer, mens udpendlingen er faldet med 349 personer, og der er kommet 252 færre arbejdspladser. X-købing Sogn er et sogn, hvor man mere bor, end man arbejder. En del af faldet i beskæftigede skyldes formentlig vækst i antallet af pensionister. Der er simpelthen flere, der af naturlige sager er uden for arbejdsmarkedet. Ovenstående skal tages med det lille forbehold, at tallene er pr Finanskrisen har påvirket beskæftigelsen i mange sogne i nedadgående retning. (Tabel 7) Side 6
7 Arbejdsstyrkens fordeling Personer Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsservice Handel, hotel og restauration Nat befolkning Dag befolkning Industri Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Offentlige og personlige tjenester Transport, post og tele Der er ikke den store forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). For både natbefolkningen og dagbefolkningen er arbejde i branchen offentlige og personlige tjenester langt den største gruppe, og den næstfølgende er handel, hotel og restauration. Den tredjestørste gruppe er for natbefolkningens vedkommen industri, mens det for dagbefolkningens er bygge og anlæg. Ydermere er der også en større del af natbefolkningen, der arbejder indenfor finansiering, og forretningsservice. I de fleste sogne er offentlige og private tjenester den største gruppe for natbefolkningens vedkommende. Det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 7
8 Børnetallet Børnegangenes størrelse i Sognet og Danmark 2008 X-Købing Danmark 8,0 7,0 6,0 Procentandel af børn 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper på landsplan, er der i X-købing Sogn en overvægt af børn på 1-4, 6, 11 og 13. Til gengæld er der et underskud af børn på 0, 5, 7-10, 12 og 14-15, sammenstillet med tallene for hele landet. Den begrænsede størrelse af de absolutte tal betyder, at små udsving kan give relativt store variationer i søjlerne (havde der således været fire 0-ige mere i X-købing Sogn, havde sognet ligget på landsgennemsnittet). Det generelle billede viser dog, at der er et lille overskud af de mindre børn, mens der et lille underskud af de større børn. (Tabel 3) Side 8
9 Til- eller fraflytning blandt børn og unge i Sognet Børnetallet 2004 Børnetallet Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan børnetallet har ændret sig i forhold til, hvad man umiddelbart kunne forvente ud fra opgørelsen fire tidligere (2004). Antallet af børn i 2004 er fremskrevet fire, dvs. at de børn, der i 2004 var 0, er opgivet i den første lyse grå kolonne - de fireige. Ved siden af denne søjle st en med sort markeret kolonne, der angiver, hvor mange fireige, der rent faktisk boede i sognet i Diagrammet viser, at der samlet set er en nettotilbagegang fra 947 børn & unge (0-11 i 2004) til 853 børn & unge i alderen 4-15 i Der er altså flyttet flere børn fra sognet, end der er flyttet til sognet. Nettotilbagegangen findes i samtlige gange. Årsager til nettofraflytningen blandt børn kan ofte skyldes, at sognet ikke betragtes som attraktivt for børnefamilier i forhold til institutioner, skoler fritidsmuligheder o.l., eller at boligmassen ikke passer til den gennemsnitlige børnefamilies behov. (Tabel 3) Side 9
10 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Sognet 2008 opgjort i procent Husstandstyper i Danmark 2008 opgjort i procent Øvrige husstande 4,2 Enlige (-49) u børn 6,8 Øvrige husstande 6,3 Enlige (-49) u børn 15,7 Par med børn 25,0 Enlige (+50) u børn 27,1 Par med børn 22,0 Enlige (+50) u børn 23,0 Par (+50) uden børn 28,9 Enlige med børn 3,7 Par (-49) uden børn 4,4 Par (+50) uden børn 20,9 Par (-49) uden børn 6,4 Enlige med børn 5,8 Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller X-købing Sogn, hvad ang husstandstyper, sig noget fra landsgennemsnittet. Den største husstandstype i sognet er par over 49 uden børn, som udgør i alt 28,9 % af husstandstyperne i sognet, imod 20,9 % på landplan. Det er mere end hver fjerde husstand i sognet. I denne gruppe finder man ofte en høj andel af par, hvor børnene er flyttet hjemmefra, altså tidligere børnefamilier. Den næststørste husstandstype er enlige over 49 uden børn, som udgør 27,1 % af husstandene i sognet. Den tredjestørste husstandstype i sognet er par med børn, som udgør præcis en fjerdedel af alle husstande i sognet. De sidste fire husstandstyper (par under 49 uden børn, enlige under 49 uden børn, enlige med børn og øvrige husstande) ligger alle under landsgennemsnittet. Særligt er det værd at bemærke at der er få af de to unge grupper; enlige og par under 49, gruppen af unge enlige fylder mindre end halvdelen af, hvad den fylder på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn, der har to slags overvægt. Overvægt af børnefamilier og overvægt af ældre, både ældre par og ældre enlige. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i X-købing Sogn er 2,2 personer, hvilket er præcis det samme som på landsplan. (Tabel 4). Side 10
11 Husstandsindkomster i Sognet 2008 opgjort i procent Husstandsindkomster i Danmark 2008 Høj indkomst 21,7 Lav indkomst 14,4 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Lav mellemindkomst 19,0 Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Høj mellemindkomst 24,4 Mellemindkomst 20,5 Mellemindkomst 20% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i 5 lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor til højre. Sammenligninger man fordelingen i X-købing Sogn i de tilsvarende intervaller, ses det, at det mest markante træk er, at der er lidt flere husstande i gruppen høj mellemindkomst, nemlig 24,4 %. Der er også flere i høj indkomst (21,7 %) og i mellemindkomst (20,5 %). I de to laveste grupper er der derfor færre end landsgennemsnittet. Men som helhed ligger X-købing Sogn en smule over landgennemsnittet. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en lidt højere andel af husstande bestående af par (hvilket som regel betyder to indtægter) i X-købing Sogn, vil husstandsindkomsterne således også forventeligt være lidt højere end gennemsnittet. Derfor er sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele sognet) på kr. også højere end den tilsvarende i Danmark, som er på kr. (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2008-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 11
12 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i Sognet og i Danmark 2008 X-Købing Danmark 70,0 61,7 Procentandel af befolkningen over 15 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 2,9 9,4 13,7 34,6 1,2 31,8 1,1 30,3 5,0 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Som det ses af diagrammet ovenfor, har X-købing Sogn en arbejdsstyrke der er lidt mindre end gennemsnittet, nemlig 61,7 %. En del af forklaringen ligger i at der er væsentligt flere pensionister end på landsplan i sognet. De udgør den overvejende del af dem, der er permanent udenfor arbejdsmarkedet. Yderligere viser diagrammet, at der i X-købing Sogn er mange i kategorien lønmodtagere på mellemste niveau, imens der er lidt færre lønmodtagere på laveste niveau og selvstændige + medhjælpende ægtefælle end på landsplan. (Tabel 5) Side 12
13 Højeste fuldførte uddannelser i Sognet og i Danmark 2008 X-Købing Danmark 40,0 35,0 35,6 Procentandel af befolkningen over 15 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 30,6 4,8 4,3 15,4 5,6 0,0 Grundskole Gymnasial uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Da Danmarks Statistik har ændret beregningsmåden kan man ikke umiddelbart sammenligne uddannelsesniveauet med tidligere. Der er en markant overvægt i X-købing Sogn af personer, der har erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelser, som højeste fuldførte uddannelse, og andelen af indbyggere med en kort videregående uddannelse ligger på niveau med landsgennemsnittet. Til gengæld er der markant færre med en grundskoleeksamen og med en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse og lidt færre med end lang videregående uddannelse end på landsplan. Samlet set er der altså tale om et sogn med et vist præg af erhvervsfaglige uddannelser (måske et touch af håndværker?), og med mange med mellemlange uddannelser, f.eks. skolelærere, sygeplejersker og lignende. (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: kørelærer, handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående uddannelse: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, revisor, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående uddannelse: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående uddannelse: Alle kandidat- og mastergrader, læge, tandlæge, brygmester, ingeniør, præst, psykolog. Side 13
14 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Sognet sammenstillet med Danmark X-Købing Danmark procentandel af hele befolkningen aldersgrupper > Sammenligner man andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger X-købing Sogn højt i alle aldersgrupper. På landsplan var medlemsprocenten i ,9 %, imens den i X-købing Sogn var på 90,5 %. Medlemsprocenten ligger for X-købing Sogn således over landsplanet. Det ses af diagrammet, at medlemsprocenten blandt børn og unge er betydelig højere end på landsplan. Det hører i X-købing Sogn stadig til skik og brug at blive døbt og konfirmeret. Der ses i diagrammet to små bølgedale, den ene blandt de ige (de unge voksne), den anden svagere - blandt de ige. Det er ikke en speciel X-købing-variation, men kendes fra mange sogne og kan også anes i landstallene. Det skønnes at være eftervirkningerne fra ene efter 1968 og ungdomsoprøret med stor afstand til folkekirken. Bølgedalen blandt de unge voksne er et nyt fænomen, der ikke umiddelbart kan gives en entydig forklaring på, men som absolut er værd at lægge mærke til. Sognets samlede andel af medlemmer er kun faldet fra 91,7 % i 1996, altså et fald på 1,2 procentpoint over en periode på 12 fra 1996 til Dette er meget mindre en de ca. 0,5 procentpoint, som man som en god tommelfingerregel regner med at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. (Tabel 1). Side 14
15 Udviklingen i medlemskabet af Folkekirken i Sogn Linær tendenslinje for Procentandel af befolkningen, der er medlemmer > I grove træk stiger procentandelen af folkekirkemedlemmer normalt med alderen. Hvis man ser på tendensen i X-købing Sogn for alle aldersgrupper i 2008, er dette ligeledes tilfældet. Det ses af den røde tendenslinje. Men inden for de enkelte og aldersgrupper er der betydelige udsving. Især for de ige er medlemsandelen faldet markant, men også de ige er faldet fra 2004 til 2008 og ligger lavere end gangene før og efter. De ige er de gange, der bortset fra de alleryngste, har den laveste medlemsandel af folkekirken overhovedet. Mht. de 0-4-iges lave medlemsandel, har det stor indflydelse, at dåbsalderen generelt er stigende, hvilket betyder at børnene er gennemsnitligt er ældre før de registreres som medlemmer af folkekirken. Derfor er det naturligt, at tallet for de 0-4-ige er lavere end for de lidt større børn. I X-købing Sogn var medlemsandelen blandt de 0-4-ige på sit højeste i 2004, imens tallet for 2008 stadig er højere end for 1996 og Tendensen med kraftigt fald i medlemskabet hos de unge voksne, er desværre ikke en særlig X-købing variant, men kan genfindes i en lang række sogne både i by og på land. (Tabel 1) Side 15
16 Indvandring og medlemskab af folkekirken Andel af udlændinge i Sognet % 90% 80% 70% I n d b y g g e r 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark som helhed var der i ,1 % indvandrere og 2,3 % efterkommere. I X-købing Sogn var 3,4 % af befolkningen indvandrere og 0,8 % var efterkommere af indvandrere i Der er således færre indvandrere og efterkommere af indvandrere i X-købing Sogn end i Danmark som helhed. De absolutte tal i hver aldersgruppe er ret små. Det betyder, at selv små udsving kan give statistiske bevægelser, hvorfor alle vurderinger må tages med forbehold. Sognets indvandrere findes mest koncentreret i aldersgrupperne 20-29, og størstedelen af sognets indvandrere og efterkommere af indvandrere er under 40. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 16
17 Folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst X-Købing Danmark procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst aldersgrupper Diagrammet viser hvor mange af X-købing Sogns indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i Diagrammet viser, at medlemskab af folkekirken er mere normalt blandt indvandrere og efterkommer i X- købing end blandt den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark. Særligt ligger medlemsandelen blandt de yngste indbyggere (0-9 ), højere end den tilsvarende på landsplan. Man bør dog huske, at det samlede antal indvandrere og efterkommere er meget lavt (275 personer). Det betyder, at der er få personer i hver aldersgruppe, og at der derfor ikke skal ret mange enkeltpersoner til, før det påvirker statistikken tydeligt. (Tabel 1) Side 17
Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013
Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs merePastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013
Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille
Læs mereSogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013
Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.
Læs mereSognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.
X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,
Læs mereSogneprofil Lystrup Sogn 2013
Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar
Læs mereDistriktsprofil Distrikt A 2014
Distriktsprofil Distrikt A 214 Profil af Distrikt A - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt A - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereDistriktsprofil Distrikt B 2014
Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereSogneprofil X-strup Sogn 2014
Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:
Læs mereSogneprofil Nørrelands Sogn 2013
Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereSogneprofil Sydhavn Sogn 2014
Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereDistriktsprofil Distrikt C 2014
Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereSogneprofil Avedøre Sogn 2015
Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereProvstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013
Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj
Læs mereSogneprofil Vor Frue Sogn 2016
Sogneprofil Vor Frue Sogn 216 Profil af Vor Frue Sogn Juni 216 Vor Frue Sogn Skt. Knuds Domprovsti Fyens Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni
Læs mereProvstiprofil Slagelse Provsti 2013
Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen
Læs mereSogneprofil X-strup Sogn 2017
Sogneprofil X-strup Sogn 217 Profil af X-strup Sogn Maj 217 X-strup Sogn Skads Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 217 Kildemateriale:
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereProvstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013
Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereProvstiprofil Tryggevælde Provsti 2013
Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts
Læs mereProvstiprofil Kolding Provsti 2014
Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen
Læs mereProvstiprofil Aabenraa Provsti 2014
Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereSogneprofil for et sogn i Danmark 2010
Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke
Læs mereKøge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014
Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale
Læs mereX-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014
X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale
Læs mereBefolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09
Læs mereBefolkning og folkekirke Næstved Provsti
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223
Læs mereProvstiprofil Næstved Provsti 2011
Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:
Læs mereProvstiprofil Aarhus Nordre Provsti 2015
Provstiprofil Aarhus Nordre Provsti 215 Profil af Aarhus Nordre Provsti Maj 215 Aarhus Nordre Provsti Aarhus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereProvstiprofil X-strup Provsti 2016
Provstiprofil X-strup Provsti 216 Profil af X-strup Provsti April 216 X-strup Provsti Aalborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 216 Provstiprofilen
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereBefolkning og folkekirke Lihme Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09
Læs mereDele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.
X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:
Læs mereKolding Provsti. Provstiet i tal. Lørdag d. 27. oktober 2018
Kolding Provsti Provstiet i tal Lørdag d. 27. oktober 218 Statistikken og hvad den kan bruges til Registerbaseret data kvantitativ analyse Hjælp til at træffe oplyste til- og fravalg for det kirkelige
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereProvstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 2018
Provstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 218 Profil af sognene i Høje Taastrup Kommune Marts 218 Sognene i Høje Taastrup Kommune Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:
Læs mereSogneanalyse af et sogn i Danmark
Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereArbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune
Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereKristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015
Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereSupplerende diagrammer mv.
Supplerende diagrammer mv. Aalborg Stift 215 Supplerende diagrammer mv. Oktober 215 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre provsti Brønderslev
Læs mereBørn og folkekirkemedlemskab
Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereVÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Flere og flere borgere flytter til Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : oplever en pæn vækst i antallet af nye virksomheder. En af de helt nye virksomheder
Læs mereKås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010
Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereProvstiprofil Kolding Provsti 2018
Provstiprofil Kolding Provsti 218 Profil af Kolding Provsti Februar 218 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, februar 218
Læs mereArbejdsmarkedet i Ringsted kommune
Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,
Læs mereStatistik til kommunal planlægning. 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen
Statistik til kommunal planlægning 1.a Nøgletal på kommuner og nøgletal på boligområder v/heidi Lucas Rasmussen og Anita Saaby Rasmussen DST s standardprodukter: Brugerbetalte hyldevarer Opstår når flere
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten
Læs mereFlere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.
2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2018 har et godt erhvervsklima og er vokset med 1.399 nye virksomheder det seneste år Læs side 29 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2018 INDLEDNING Så er det
Læs mereUdviklingsstatistik 2010
Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereUdviklingen i da bstallene siden 1990
Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereDemografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!
Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereSogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015
Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager
Læs merede mindre byer i varde k o mmune
de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og
Læs mereSogneanalyse X-strup Sogn 2017
Sogneanalyse X-strup Sogn 2017 Analyse af X-strup Sogn Marts 2017 X-strup Sogn Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Esbjerg August 2006 Særlige kendetegn Efterspørgslen efter arbejdskraft: Jobcenterområde Esbjerg er det største af de fire jobcentre i det nuværende Ribe
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mereBAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1
VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2017 Befolkningsudviklingen hos Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2017 INDLEDNING Så er det
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereBefolkningsbevægelser indenfor Grønland
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mere