Energiklagenævnets ÅRSRAPPORT 2014

Transkript

1 Energiklagenævnets ÅRSRAPPORT 2014

2 Årsrapport 2014 for Energiklagenævnet Frederiksborggade København K CVR EAN nummer: København 19. marts

3 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab Beretning Præsentation af Energiklagenævnet Energiklagenævnets omfang Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer Målrapportering Målrapportering 1. del: Oversigt over årets resultatopfyldelse Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger KPI B1 sagsbehandlingstider for alle sager Resultatkrav A1 sagsbehandlingstider for formandssager Resultatkrav A2 verserende sager ved årets udgang KPI B2 - Prognosepræcision Redegørelse for reservation Forventninger til det kommende år Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Resultatdisponering Balancen Egenkapitalforklaring Likviditet og låneramme Opfølgning på lønsumsloftet Bevillingsregnskabet Bilag Noter til resultatopgørelse og balance Noter til resultatopgørelsen Noter til balancen Klimaregnskab Beretning

4 Regnskab Analyse og rapportering Klimapåvirkning fra virksomheden Klimapåvirkning ved tjenesterejser Energiklagenævnets samlede klimapåvirkning Regnskabsdata Regnskabspraksis

5 1. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Energiklagenævnet, CVR , er ansvarlig for: Energiklagenævnet (Driftsbev.), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutioner, der er omfattet af årsrapporten. 4

6 2. Beretning 2.1. Præsentation af Energiklagenævnet Energiklagenævnet er et uafhængigt og sagkyndigt klagenævn inden for energiområdet. Nævnets uafhængighed skal sikre retssikkerhed for de involverede parter i sagerne. Nævnets sagkundskab inden for jura, økonomi og teknik på energiområdet skal sikre korrekte afgørelser. Nævnet er oprettet ved lov i og er en virksomhed under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område. Energiklagenævnet består af en nævnsformand og en næstformand samt en række sagkyndige nævnsmedlemmer, der udnævnes af klima-, energi- og bygningsministeren. Nævnets medlemmer har et alsidigt kendskab til energimæssige forhold og har juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab. Energiklagenævnet er øverste administrative rekursmyndighed og træffer endelig afgørelse i sager, hvor der er klaget over afgørelser truffet af klima-, energi- og bygningsministeren, Energistyrelsen, Energitilsynet, Energinet.dk eller kommunerne efter den energiretlige lovgivning. Energiklagenævnet behandler klagesager inden for 19 lovområder, der dækker den væsentligste del af den energiretlige lovgivning. De fleste sager angår varmeforsyning og elforsyning. Nævnets afgørelser kan inden for rammerne i lovgivningen indbringes af sagens parter for domstolene til prøvelse. Brugerne af nævnet er borgere, virksomheder, interesseorganisationer, andre foreninger, centrale energimyndigheder og kommunerne, der er lokale varmeplansmyndigheder. Energiklagenævnet formidler sin afgørelsespraksis på nævnets hjemmeside til interesserede brugere og myndigheder. Betjeningen og administrationen af Energiklagenævnet varetages af et sekretariat, der ledes af en sekretariatschef. Energiklagenævnets mission er: - at træffe endelige administrative afgørelser på energiområdet. Energiklagenævnets vision er: - at træffe korrekte afgørelser og levere god sagsbehandling på et højt fagligt niveau, der er formidlet i et forståeligt skriftligt sprog. Nævnet ønsker inden for et rimeligt ressourceforbrug at kunne indfri brugernes og samfundets forventninger om korte sagsbehandlingstider. Disse målsætninger vil sammen med nævnets uafhængige stilling skabe tillid hos brugerne af nævnet samt føre til accept hos sagens parter af nævnets afgørelser. Yderligere oplysninger om Energiklagenævnet kan findes på nævnets hjemmeside: Energiklagenævnets bevillinger er optaget på finansloven under Energiklagenævnet (Driftsbevilling). 1 Lov nr. 405 af 14. juni

7 2.2. Energiklagenævnets omfang Nedenstående tabel giver et samlet overblik over Energiklagenævnets samlede økonomiske aktiviteter. Tabel 1. Energiklagenævnets samlede aktivitet (Bruttobevillinger) Mio. kr. Drift Administrerede ordninger mv. Anlæg I alt Bevilling Regnskab Udgifter 5,9 5,7 Indtægter - -0,2 Udgifter - - Indtægter - - Udgifter - - Indtægter - - Udgifter 5,9 5,7 Indtægter - -0, Årets faglige resultater Energiklagenævnet har i 2014 haft en produktivitet med klagesagsbehandlingen, der var større end antallet af nye klagesager, der kom til i årets løb. Primo 2014 havde Energiklagenævnet 216 verserende klagesager. I årets løb modtog Energiklagenævnet yderligere 214 klagesager. Energiklagenævnet afsluttede dog i løbet af året 344 klagesager, således at beholdningen af klagesager ultimo året var bragt ned til 86 klagesager. Dette har dog samtidig afspejlet sig i sagsbehandlingstiderne, der i 2014 blev højere end i Det skyldes, at nævnet i 2014 afgjorde en række ældre sager fra året før. Energiklagenævnet havde i resultatkontrakten for 2014 fastsat nærmere målsætninger for nævnets sagsbehandlingstider for klagesagerne. Energiklagenævnets målopfyldelse af resultatkontrakten er nærmere omtalt nedenfor, afsnit 2.6. Energiklagenævnets opgave med at føre retssager, hvor en sagspart har indbragt nævnets afgørelse i en klagesag for domstolene til prøvelse, har i 2014 medført to ny retssager. Ved årets begyndelse verserede der fire retssager. Der blev i årets løb afsagt dom i tre retssager, som Energiklagenævnet vandt i alle tre tilfælde. Modparten i den ene retssag har dog anket dommen, således at denne retssag fortsat verserer. Ultimo 2014 verserede der fire retssager. Energiklagenævnet har offentliggjort alle afgørelser i klagesager og domme afsagt af retten i 2014 på nævnets hjemmeside: 6

8 2.4. Årets økonomiske resultat Nedenstående tabel redegør for Energiklagenævnets økonomiske hoved- og nøgletal. Som følge af afrunding kan summen af tallene i nedenstående og efterfølgende tabeller afvige fra totalen. Tabel 2. Energiklagenævnets økonomiske hoved- og nøgletal ( Energiklagenævnet) Note Mio. kr Resultatopgørelse --- mio. kr. --- Ordinære driftsindtægter -5,2-4,7-5,9 - Heraf indtægtsført bevilling -5,2-4,7-5,9 - Heraf eksterne indtægter Heraf øvrige indtægter Ordinære driftsomkostninger 5,2 5,6 5,5 - Heraf løn 3,3 3,7 3,2 - Heraf afskrivninger 0,1 0,1 0,0 - Heraf øvrige omkostninger 1,8 1,8 2,3 Resultat af ordinære drift 0,0 0,9-0,4 Andre driftsindtægter -0,1-0,2-0,2 Andre driftsomkostninger 0,1 0,1 0,2 Resultat før finansielle poster -0,0 0,8-0,4 Årets resultat -0,0 0,8-0,4 Balance Anlægsaktiver 0,1 0,0 0,1 Omsætningsaktiver 0,3 0,3 0,3 Egenkapital 3,1 2,2 2,7 Langfristet gæld 0,1 0,0 0,1 Kortfristet gæld 0,9 0,6 1,0 Låneramme 0,3 0,3 0,3 Træk på låneramme 0,1 0,0 0,1 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme (pct.) 42,1 0,0 23,0 Negativ udsvingsrate 41,1 29,3 34,8 Overskudsgrad 0,2-17,7 6,9 Bevillingsandel (pct.) 100,0 100,0 100,0 Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris (t.kr.) 5,0 588,4 5,8 569,6 4,8 559,9 Lønomkostningsandel 0,6 0,8 0,5 Lønsumsloft (mio. kr.) 3,3 4,5 4,0 Lønforbrug under lønsumsloft (mio. kr.) 3,3 3,7 3,2 Kilde: SKS Årets resultat og overskudsgrad: Energiklagenævnets overskudsgrad steg betydeligt fra 2013 til Det skyldes, at nævnet kommer ud af 2014 med et overskud på 0,4 mio. kr. Negativ udsvingsrate: Den negative udsvingsrate viser, hvor langt virksomhedens overførte overskud er fra den negative udsvingsgrænse (startkapitalen på kr.). Energiklagenævnet har nu en negativ 7

9 udsvingsrate på 34,8. Energiklagenævnets overførte overskud er med andre ord 34,8 gange så stort som startkapitalen. Udnyttelsesgrad af låneramme: Stigningen i udnyttelsesgraden fra 2013 til 2014 skyldes ibrugtagning af en ny hjemmeside. I 2015 forventes lånerammen udnyttet fuldt ud til et nyt ESDH-system. Antal årsværk og årsværkspris: Faldet i antal årsværk fra 2013 til 2014 skyldes en medarbejders barselsorlov, og at en stilling blev ledig sidst på året. Faldet i årsværksprisen skyldes ændringer i personalesammensætningen. Der er i 2014 sket ansættelse af mindre erfarne medarbejdere, som har en lavere lønomkostning end tidligere medarbejdere. Nøgletallet årsværkspris angår medarbejderne, der er ansat i Energiklagenævnets sekretariat. Årsværksprisen afviger derfor fra tallet opgjort i SKS, der medtager omkostninger til særskilt vederlag til Energiklagenævnets medlemmer. Om baggrunden for korrektionen henvises til afsnit Noter til resultatopgørelsen. Lønomkostningsandel: Faldet i lønomkostningsandelen fra 2013 til 2014 skyldes overvejende, at de ordinære driftsindtægter er steget med ca. 25 pct. mens lønomkostningerne omvendt er faldet en smule Opgaver og ressourcer Nedenstående tabel sammenfatter Energiklagenævnets ressourceforbrug på nævnets aktiviteter/opgaver. Tabel 3. Sammenfatning af økonomi for Energiklagenævnets opgaver Mio. kr. Hovedopgave Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Klagesagsbehandling, 5,9 0,2 5,7-0,4 herunder retssager Årets resultat 5,9 0,2 5,7-0,4 Tabellen viser, at Energiklagenævnet samlet set har et overskud på 0,4 mio. kr Målrapportering Dette afsnit indeholder en overordnet afrapportering af Energiklagenævnets resultatkontrakt for og en uddybende analyse af udvalgte resultatkrav. Energiklagenævnets resultatkontrakt for 2014 omfattede fire institutionsspecifikke resultatkrav (A1 A4), to Key Performance Indicators (B1 B2) og fem koncernfælles resultatkrav (C1 C5). 2 Resultatkontrakten er offentliggjort på Energiklagenævnets hjemmeside: 8

10 De fastsatte mål angår emner, hvor Energiklagenævnet ønsker særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det drejer sig om sagsbehandlingstider, en kvalitativ målsætning om, at nævnets afgørelser ikke indbringes for domstolene eller Folketingets Ombudsmand (ankeprocent), en målsætning om at dele og formidle viden og praksis, der indvindes ved klagesagsbehandlingen (formidling af afgørelsespraksis) samt en række mål, der er fælles for institutionerne på ministerområdet (koncernfælles mål) Målrapportering 1. del: Oversigt over årets resultatopfyldelse Energiklagenævnets samlede målopfyldelse af resultatkontrakten viser, at ni mål er opfyldt, et mål er delvist opfyldt og et mål er ikke opfyldt. Dette svarer til en målopfyldelse på 87 procent 3, hvilket Energiklagenævnet anser som tilfredsstillende. Tabel 4. Målrapportering opfølgning på resultatkontrakt 2014 Institutionsspecifikke resultatkrav Målopfyldelse A1 Sagsbehandlingstid Formandssager Ved udgangen af 2014 overstiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke 6 måneder i sager, hvor nævnsformanden træffer afgørelse på nævnets vegne. Ikke opfyldt 0 % ud af 10,9 % Opnået resultat: 7,5 måneder. A2 Sagsbehandlingstid Verserende sager A3 Ankeprocent A4 Vidensdeling Ved udgangen af 2014 må højest 5 procent af de verserende (uafsluttede) klagesager have en sagsbehandlingstid på mere end 7 måneder. Opnået resultat: 4,7 procent. Antallet af retssager og sager ved Folketingets Ombudsmand, der påbegyndes i år 2014, må ikke overstige 10 pct. af antallet af nævnets afgjorte sager i år Opnået resultat: 0,9 pct. Alle Energiklagenævnets afgørelser i klagesager samt domme afsagt i 2014 offentliggøres på nævnets hjemmeside, dog i visse tilfælde i anonymiseret form. Opnået resultat: Alle afgørelser og domme er offentliggjort. Opfyldt 5,4 % ud af 5,4 % Opfyldt 5,4 % ud af 5,4 % Opfyldt 2,2 % ud af 2,2 % 3 Det skal bemærkes, at i resultatkontrakten 2014 summer vægtningen ikke til 100. Den udestående vægtning på 8 point er fordelt på de eksisterende mål ud fra deres indbyrdes vægtning. 9

11 Key Performance Indicators (KPI) B1 Sagsbehandlingstid Alle sager Ved udgangen af 2014 overstiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ikke 7 måneder. Opnået resultat: 6,3 måneder. Opfyldt 54,3 % ud af 54,3 % B2 Prognosepræcision KPI en består af fire delmål: a) Prognosen for årets resultat ved grundbudgettet afviger mindre end 20 pct. fra årets resultat. Opnået resultat: Afvigelse: 6,9 pct. (opfyldt) b) Prognosen for årets resultat ved udgiftsopfølgning 1 afviger mindre end 15 pct. fra årets resultat. Opnået resultat: Afvigelse: 6,8 pct. (opfyldt) c) Prognosen for årets resultat ved udgiftsopfølgning 2 afviger mindre end 10 pct. fra årets resultat. Opnået resultat: Afvigelse: 7,5 pct. (opfyldt) d) Prognosen for årets resultat ved udgiftsopfølgning 3 afviger mindre end 5 pct. fra årets resultat. Opnået resultat: Afvigelse: 6,0 pct. (ikke opfyldt) Delvist opfyldt 6,5 % ud af 8,7 % Koncernfælles resultatkrav C1 Kvalitet i departementssager C2 Hvert kvartal skal mindst 90 pct. af de ved stikprøve udvalgte sager vurderes som tilfredsstillende. Opnået resultat: 1. kvartal 2014: Opfyldt kvartal 2014: Ingen sager. Risikomatrice og strategier til mitigering af risici skal fremsendes til departementet inden for to nærmere frister. Opfyldt 2,2 % ud af 2,2 % Opfyldt 3,3 % ud af 3,3 % 10

12 Risikostyring C3 Væsentlige revisionsbemærknin ger C4 Energibesparelser Opnået resultat: Materialet er fremsendt til tiden. Opfølgning på væsentlige bemærkninger fra Rigsrevisionen. Udvalgte væsentlige bemærkninger må ikke gentages. Opnået resultat: Rigsrevisionen har ikke haft væsentlige bemærkninger. Resultatkravet består af to delkrav: a) Energiklagenævnet skal senest den 25. marts 2014 opdatere sin energiprognose, indsende den til Energistyrelsen og indberette el-, varme- og vandforbrug til databasen Energibesparelser i staten. b) Energiklagenævnet skal udarbejde en opgørelse over igangsatte og kommende foranstaltninger, som anskueliggør, at nævnet vil overholde det gældende cirkulæres energisparemål. Opfyldt 3,3 % ud af 3,3 % Opfyldt 2,2 % ud af 2,2 % C5 Koncern itsamarbejde Opnået resultat: Begge delkrav er udført. Resultatkravet består af to delkrav: a) Inden 30. juni 2014 skal der foreligge en itstrategi for koncernen. b) Inden 30. november 2014 skal der foreligge en informationssikkerhedsstrategi for koncernen Opfyldt 2,2 % ud af 2,2 % Opnået resultat: Begge delkrav er udført. I alt 87 % ud af 100 % Målrapportering 2. del: Uddybende analyser og vurderinger I dette afsnit foretages en uddybende analyse og vurdering af de KPI er og resultatkrav, som vurderes at være særligt interessante. Energiklagenævnet har navnlig fokus på sagsbehandlingstiderne, som har særlig interesse for brugerne af nævnet. Energiklagenævnets hovedaktivitet er klagesagsbehandling. Energiklagenævnet ønsker at træffe rigtige afgørelser på en hurtig og effektiv måde. Hensynet til en hurtig sagsbehandling og afgørelse af sagerne skal dog afvejes mod hensynet til korrekte afgørelser og parternes retssikkerhed ved sagsprocessen. F.eks. lovgivningens krav om partshøring, parternes mulighed for at få udsat sagens afgørelse med henblik på at 11

13 komme med en udtalelse til sagen og reglerne om aktindsigt. Under sagens gang i nævnet skal der være rimelig mulighed for, at sagens parter kan komme til orde. En gennemsnitlig klagesag, som skal realitetsbehandles af Energiklagenævnet, vil normalt derfor ikke kunne afgøres på under 6 måneder. Energiklagenævnet behandler dog altid den enkelte sag så hurtigt, som det er muligt inden for nævnets samlede ressourcemæssige ramme. Sagsbehandlingstiden i den enkelte sag afhænger af mange forhold. Det kan være sagens kompleksitet, antallet af parter, antallet af nødvendige sagsoplysningsskridt som for eksempel partshøring i sagen. Sagsbehandlingstiden for den enkelte sag kan derfor afvige fra målsætningen om de maksimale gennemsnitlige sagsbehandlingstider. Hertil kommer, at nævnets klagesager kan være komplicerede og omhandle store økonomiske værdier og/eller indeholde principielle problemstillinger inden for energiområdet. Det kræver alt i alt en grundig forberedelse af sagerne KPI B1 sagsbehandlingstider for alle sager Målet for denne KPI er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer klagesager ikke bør overstige 7 måneder. Dette mål svarer til den traditionelle opgørelse af sagsbehandlingstiderne. Energiklagenævnet har opfyldt dette resultatkrav med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6,3 måneder for alle afgjorte sager. Denne sagsbehandlingstid svarer nogenlunde til niveauet for sagsbehandlingstiderne i de seneste fem år. Tabellen nedenfor illustrerer udviklingen i sagsbehandlingstiderne i perioden Tabel 5. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for årene År Sagsbehandlingstider (måneder) , , , , ,3 Den relativt lavere sagsbehandlingstid i 2013 skyldes beskaffenheden af dette års klagesager, hvor størstedelen af sagerne var ukomplicerede. Det fremgår af årsrapport 2013, at Energiklagenævnet for 2014 forventede en del vanskelige klagesager, der vurderedes at være ressourcekrævende. Dette har også været tilfældet i 2014, hvilket har medvirket til, at sagsbehandlingstiden er blevet højere end i 2013, men dog fortsat er lidt hurtigere end i 2012 og de to forudgående år. Det er Energiklagenævnets vurdering, at målopfyldelsen er tilfredsstillende Resultatkrav A1 sagsbehandlingstider for formandssager Resultatkravet er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for denne type klagesager ikke bør overstige 6,0 måneder. Energiklagenævnet har fastsat et i forhold til KPI B1 (sagsbehandlingstiderne for alle sager) mere ambitiøst mål for sagsbehandlingstiderne for klagesager, hvor nævnsformanden på egen hånd træffer afgørelse på vegne af nævnet. Det drejer sig f.eks. om klagesager, hvor Energiklagenævnet har en fast praksis, samt 12

14 sager, hvor nævnsformanden kan afvise at realitetsbehandle klager, f.eks. hvis sagen ikke er omfattet af nævnets kompetence, klagen er indgivet for sent eller klagen er indgivet af en person, som ikke er klageberettiget. Sager, hvor nævnsformanden kan træffe afgørelse på egen hånd, kaldes populært for formandssager. Disse sager er kendetegnet ved, at sagerne i gennemsnit kræver færre sagsoplysningsskridt. Sagerne kan dog godt være juridisk komplicerede. Alt andet lige bør de fleste af disse sager kunne afgøres hurtigere end nævnets øvrige sager, der skal afgøres på et nævnsmøde. Energiklagenævnet har ikke kunnet opfylde dette resultatkrav i 2014, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 7,5 måneder. Baggrunden herfor er blandt andet, at Energiklagenævnet i 2014 har behandlet en del vanskelige og ressourcekrævende sager, der har skullet afgøres af Energiklagenævnet som sådant og ikke af nævnets formand alene. Der har derfor været færre ressourcer til at forberede og behandle formandssager i Energiklagenævnets sekretariat sammenholdt med, at der har været et stort antal formandssager, svarende til ca. halvdelen af de sager, som Energiklagenævnet samlet set har afgjort i Årsagen til de mange formandssager er navnlig, at Energiklagenævnet har modtaget mange klager fra borgere over Energinet.dk s afgørelser om årsbaseret nettoafregning af elektricitet produceret på mindre solcelleanlæg, samt klager fra borgere i to større komplekser af sager om tilslutningspligt til fjernvarme i to kommuner. Udviklingen i sagsbehandlingstiderne af formandssager er over de seneste 5 år ikke entydig men ret svingende. Opfyldelsen for 2014 svarer således f.eks. stort set til opfyldelsen i Tabellen nedenfor illustrerer udviklingen i sagsbehandlingstiderne i perioden Tabel 6. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for formandssager i årene År Sagsbehandlingstider i måneder ,0 (realitetsbehandling) / 2,4 (afvisning af klage) , , , ,5 Det er Energiklagenævnets vurdering, at målopfyldelsen ikke er tilfredsstillende Resultatkrav A2 verserende sager ved årets udgang Resultatkravet er, at højest 5 pct. af de verserende (uafsluttede) klagesager må have en sagsbehandlingstid på mere end 7 måneder. Hvor den traditionelle opgørelse af sagsbehandlingstider angår gennemsnitlige sagsbehandlingstider, så har dette resultatkrav fokus på, at den enkelte sag ikke får en urimelig lang sagsbehandlingstid. 4 I 2010 blev der skelnet mellem sager, hvor nævnsformanden traf realitetsafgørelse, og sager hvor nævnsformanden traf afgørelse om at afvise en klage fra realitetsbehandling, f.eks. fristafslag ved for sen klage. 13

15 Energiklagenævnet har opfyldt dette resultatkrav. Ved årsskiftet 2014/2015 verserede 4 klagesager, der havde en sagsbehandlingstid på mere end 7 måneder. Dette svarer til 4,7 pct. af klagesagerne, der verserede ved årsskiftet. Disse 4 sager forventes afsluttet i 1. kvartal Det er Energiklagenævnets vurdering, at målopfyldelsen er tilfredsstillende KPI B2 - Prognosepræcision Målet for denne KPI er at understøtte en god økonomistyring. Energiklagenævnets budgettering skal være periodiseret og afspejle realistiske forventninger til de fremadrettede omkostninger. Der er fastsat fire delmål: et for hvert kvartal. Prognosen for årets resultat forud for hvert kvartal må kun afvige fra årets resultat inden for en nærmere procentsats. Energiklagenævnet har opfyldt kravene til prognosepræcision for 1.- til 3. kvartal 2014 men ikke for 4. kvartal Kravet til prognosepræcisionen ved udgiftsopfølgning 3 og dermed 4. kvartal 2014 var, at prognosen for årets resultat måtte afvige op til 5 pct. fra årets resultat. Energiklagenævnet opnåede kun en prognosepræcision på 6,0 pct., dvs. 1 pct. for meget. Årsagen til den manglende opfyldelse af kravet til prognosepræcision ved udgiftsopfølgning 3 er, at Energiklagenævnet fik en indtægt på 0,1 mio. kr. fra en retssag, som nævnet vandt, så sent på året, at budgettet ikke da kunne korrigeres. Det bemærkes, at Energiklagenævnet ikke har budgetteret med indtægter fra retssager, jf. grundbudgetnotatet for virksomheden. Energiklagenævnet har normalt ikke væsentlige udfordringer med økonomistyringen af nævnets virksomhed med klagesagsbehandling. Derimod er det generelt vanskeligt for nævnet at økonomistyre den del af nævnets virksomhed, der angår retssagsførelse, hvor nævnets afgørelser er indbragt for domstolene til prøvelse. Udfaldet af retssagerne kan påvirke Energiklagenævnets økonomi i både positiv og negativ retning afhængigt af, om Energiklagenævnet vinder eller taber retssagerne. 5 Samlet set har Energiklagenævnet opfyldt ¾-dele af KPI B2. Det er Energiklagenævnets vurdering, at målopfyldelsen dermed overvejende, men ikke fuldt ud, er tilfredsstillende Redegørelse for reservation Energiklagenævnet har ikke reserveret bevilling ultimo Forventninger til det kommende år 5 Der henvises til afsnit Noter til balancen, Note 4 Eventualaktiver og forpligtelser. 14

16 Energiklagenævnet forventer en tilgang af nye klagesager og retssager svarende til niveauet for Energiklagenævnet er dog uden indflydelse på antallet af indkomne sager og sagernes beskaffenhed. Energiklagenævnet har fokus på at holde sagsbehandlingstiderne nede på et rimeligt niveau. Energiklagenævnet forventer i 2015 at kunne fastholde det generelle niveau for sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingstiderne for formandssager forventes dog at blive lavere end i Energiklagenævnets sekretariat og Energiklagenævnets formand vil aftale nærmere målsætninger for nævnets sagsbehandlingstider i Energiklagenævnet vil i 2015 fortsætte med at bidrage til opfyldelse af en række koncernfælles mål for institutionerne på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område. Det drejer sig om opgaver, der adskiller sig fra nævnets hovedopgave med klagesagsbehandling. Det drejer sig i 2015 blandt andet om den fælles statslige målsætning om at højne informationssikkerheden. 15

17 3. Regnskab 3.1. Anvendt regnskabspraksis Energiklagenævnets regnskab er omkostningsbaseret og aflagt i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning Resultatopgørelse mv Resultatopgørelse Energiklagenævnets resultatopgørelse, jf. nedenstående tabel, redegør for årets bevægelser på de enkelte kategorier samt årets resultat. Tabel 7. Resultatopgørelse Note Mio. kr Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -4,7-5,9-6,0 Reserveret af indeværende års bevillinger Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Indtægtsført bevilling i alt -4,7-5,9-6,0 Salg af vare og tjenesteydelser - - Tilskud til egen drift - - Gebyrer - - Ordinære driftsindtægter i alt -4,7-5,9-6,0 Ordinære driftsomkostninger Ændring i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 0,4 0,4 0,4 Andre forbrugsomkostninger - - Forbrugsomkostninger i alt 0,4 0,4 0,4 Personaleomkostninger 1 Lønninger 3,4 3,0 3,5 Pension 0,5 0,4 0,5 Lønrefusion -0,1-0,2 - Andre personaleomkostninger Personaleomkostninger i alt 3,7 3,2 4,0 Andre ordinære driftsomkostninger 1,4 2,0 1,5 Af- og nedskrivninger 0,1 0,0 0,1 Ordinære driftsomkostninger i alt 5,6 5,5 6,0 6 Finanslov

18 Resultat af ordinær drift 0,9-0,4 0,0 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -0,2-0,2-0,0 Andre driftsomkostninger 0,1 0,2 0,0 Resultat før finansielle poster 0,9-0,4 0,0 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,0-0,0-0,0 Finansielle omkostninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære poster 0,0-0,4 0,0 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat 0,8-0,4 0,0 Kilde: SKS Energiklagenævnet kom ud af året 2014 med et overskud på 0,4 mio. kr., hvilket primært skyldes et mindre forbrug sidst på året til retssager end budgetteret. Energiklagenævnets ordinære driftsindtægter består af en indtægtsført bevilling på 5,9 mio. kr. Energiklagenævnets ordinære driftsomkostninger på 5,5 mio. kr. består af forbrugsomkostninger på 0,4 mio. kr., personaleomkostninger på 3,2 mio. kr. og andre ordinære driftsomkostninger på 2,0 mio. kr. Energiklagenævnet har haft andre driftsindtægter på -0,2 mio. kr., der består af tilkendte sagsomkostninger i retssager. Energiklagenævnets omkostninger til personale faldt fra 2013 til 2014, og i samme periode steg andre ordinære driftsomkostninger. Det skyldes, at der i 2014 er afholdt længerevarende barselsorlov hos personalet, der har nødvendiggjort indkøb af eksterne ydelser som erstatning for denne arbejdskraft Resultatdisponering Nedenstående tabel angiver Energiklagenævnets resultatdisponering. Tabel 8. Resultatdisponering Note Mio. kr Disponeret til bortfald - Disponeret udbytte til statskassen - Disponeret til overført overskud 0,4 Kilde: SKS Energiklagenævnet har et overskud på 0,4 mio. kr., der disponeres til overført overskud. 17

19 3.3. Balancen Nedenstående tabeller beskriver Energiklagenævnets aktiver og passiver pr. 31. december Tabel 9. Balancen Note Aktiver i mio. kr Note Passiver i mio. kr Anlægsaktiver Egenkapital 2 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 0,1 0,1 Færdiggjorte - - Opskrivninger - - udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, - 0,1 Reserveret egenkapital - - patenter mv. Udviklingsprojekter under - - Bortfald af årets resultat - - opførelse Immaterielle anlægsaktiver i - 0,1 Overført overskud 2,2 2,6 alt Egenkapital i alt 2,3 2,7 3 Materielle anlægsaktiver Grunde, arealer og bygninger - - Hensatte forpligtelser 0,1 0,0 Infrastruktur - - Transportmateriel - - Langfristede gældsposter Produktionsanlæg og - - FF4 Langfristet gæld - 0,1 maskiner Inventar og It-udstyr - - Igangværende arbejder for - - Donationer - - egen regning Materielle anlægsaktiver i alt - - Prioritets gæld - - Anden langfristet gæld - - Finansielle anlægsaktiver Statsforskrivning 0,1 0,1 Langfristet gæld i alt - 0,1 Finansielle anlægsaktiver i alt 0,1 0,1 Anlægsaktiver i alt 0,1 0,1 Kortfristede gældsposter Omsætningsaktiver Leverandører af varer og 0,1 0,5 tjenesteydelser Varebeholdninger - - Anden kortfristet gæld 0,1 0,2 Tilgodehavender 0,3 0,3 Skyldige feriepenge 0,4 0,4 Værdipapirer - - Igangværende arbejder for - - fremmed regning Likvide beholdninger Reserveret bevilling - - FF5 Uforrentet konto 0,6 0,4 Periodeafgrænsningsposter - - FF7 Finansieringskonto 1,9 3,0 Kortfristet gæld i alt 0,6 1,0 Andre likvider - - Likvide beholdninger i alt 2,5 3,3 Omsætningsaktiver i alt 2,8 3,6 Gæld i alt 0,6 1,1 Aktiver i alt 2,9 3,7 Passiver i alt 2,9 3,7 Kilde: SKS Energiklagenævnets balance er steget med 0,8 mio. kr. fra 2013 til

20 Aktiverne består af anlægsaktiver på 0,1 mio. kr. og omsætningsaktiver på 3,6 mio. kr. Anlægsaktiverne består af finansielle anlægsaktiver på 0,1 mio. kr. og immaterielle anlægsaktiver på 0,1 mio. kr. Som følge af afrunding afviger summen fra totalen. De immaterielle anlægsaktiver angår anskaffelse af en ny teknisk platform for nævnets hjemmeside. Omsætningsaktiverne består af tilgodehavender på 0,3 mio. kr. og likvide beholdninger på 3,3 mio. kr. Energiklagenævnet har en passivmasse på 3,7 mio. kr. Passiverne består af en egenkapital på 2,7 mio. kr. og en gæld på 1,1 mio. kr. Som følge af afrunding afviger summen fra totalen. Gælden består overvejende i kortfristet gæld på 1,0 mio. kr Egenkapitalforklaring Nedenstående tabel redegør for ændringerne i Energiklagenævnets egenkapital. Tabel 10. Egenkapitalforklaring Note Mio. kr Egenkapital primo 3,0 2,3 Startkapital primo 0,1 0,1 + Ændringer i startkapital - - Startkapital ultimo 0,1 0,1 Opskrivninger primo Ændringer i opskrivninger - - Opskrivninger ultimo - - Reserveret egenkapital Ændringer i reserveret egenkapital - - Reserveret egenkapital ultimo - - Overført overskud 2,2 2,2 + Primoreguleringer/flytning mellem bogføringskredse -0,1 - + Regulering af det overførte overskud Overført fra årets resultat -0,8 0,4 - Bortfald af årets resultat Udbytte til staten - - Overført overskud ultimo 2,2 2,6 Egenkapital ultimo 2,3 2,7 Kilde: SKS Energiklagenævnet har en egenkapital ultimo 2014 på 2,7 mio. kr. Egenkapitalen er sammensat af en startkapital på 0,1 mio. kr. og et overført overskud på 2,6 mio. kr. 19