midlertidig nedsat lejen med yderligere 500 kr. pr. måned. Denne kendelse havde udlejer heller ikke opfyldt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "midlertidig nedsat lejen med yderligere 500 kr. pr. måned. Denne kendelse havde udlejer heller ikke opfyldt."

Transkript

1 LEJER I Danmark NR Forår 2009 LANDSBLAD FOR DANMARKS LEJERFORENINGER ISSN Tre klip og et hug Den første udlejer blev i 2008 dømt for ikke at have efterlevet tre huslejenævnskendelser. I 1 år må han betale en fremmed administrator for at administrere sine ejendomme. Den 28. februar 2008 blev en fynsk udlejer, Steffen Møller Munch dømt ved byretten i Odense for overtrædelse af 113 a i lejeloven. Som konsekvens af dommen må han ikke administrere udlejningsejendomme i en periode af 1 år fra dommens afsigelse. Baggrunden for sagen var, at Munch i tre tilfælde ikke havde efterkommet kendelser fra Odense Huslejenævn vedrørende den samme lejlighed. Der er tale om en lejlighed i et småhus. I den ene kendelse fra den 11. august 2005 havde nævnet nedsat lejen fra kr. årligt til kr årligt. Lejen blev altså nedsat fra 670 kr pr kvadratmeter årligt til 577 kr pr kvadratmeter årligt. Udlejer undlod at nedsætte lejen og tilbagebetale for meget opkrævet husleje til lejeren. Vedligeholdelse I en anden kendelse fra samme dag havde nævnet pålagt udlejer at udføre forskellige vedligeholdelsesarbejder inden for en frist af 1 måned. Det havde han ikke gjort. Som følge heraf havde lejer indbragt sagen for Grundejernes Investeringsfond, som havde udført arbejdet på hans regning. I mellemtiden den 15 december havde Huslejenævnet i Odense for 3 gang behandlet denne ejendom. Som følge af den manglende udførelse af vedligeholdelsesarbejderne havde man midlertidig nedsat lejen med yderligere 500 kr. pr. måned. Denne kendelse havde udlejer heller ikke opfyldt. Strafferetssag I modsætning til almindelige boligretssager, som hører under civilretten, så blev denne sag ført som en straffesag af anklagemyndighe- fortsættes på side 2... Boligregulerings- lovens 5 Skimmelgyser i Køge Omfattende forsøg med akutcentre for sindslidende Serviceloven eller Byfornyelsesloven eller Byggeloven eller..? Returneres ved varig adresseændring Side 3 Side 4 Side 5 Side 6-7 S kattereformen Hvordan er det nu det er? Klip fra brevkassen S amsøskandalen Kursusprogram 2009 Afsender: Danmarks Lejerforeninger Sankt Peders Stræde 2, 1. sal 4000 Roskilde Side 8-9 Side Side Side 14

2 2 «Lejer i Danmark Forår 2009 Lejer i Danmark Nr. 56 Forår 2009 Udgivet af Danmarks Lejerforeninger. Oplag: Ca Tryk: OTM, Postboks 209; 7430 Ikast. Redaktion: Jakob Lindberg (ansvh.), Bodil Kjærum og Henrik Stougaard. Danmarks Lejerforeninger: Telefon: ; Fax: Hjemmeside: Elektronisk postadresse: Postadresse: Sankt Peders Stræde 2, 1., 4000 Roskilde Daglig Ledelse: Bodil Kjærum (Roskilde), Landsformand. S. P. Laursen (Randers), Næstformand. Søren Ramsing (Sydfyn), Kasserer. Sekretariat: Organisatorisk Sekretær: Jakob Lindberg (Køge) Landssekretær: Henrik Stougaard (Roskilde) Assisterende sekretær: Leif Truelsen (Haderslev) Kontingent: Det lokale medlemskontingent mv. fastsættes lokalt. Lokalforeningernes årskontingent til Danmarks Lejerforeninger udgør i 2009: 76 kr. pr. husstand. KORT OM DANMARKS LEJERFORENINGER Danmarks Lejerforeninger blev stiftet i Stiftelsen skete på baggrund af en række lejerforeningers ønske om en landsdækkende organisation, som er uafhængig af partipolitiske interesser. Indmeldelse i Danmarks Lejerforeninger sker altid gennem en lokalforening: Den nærmeste lejerforening, der er tilsluttet Danmarks Lejerforeninger. Danmarks Lejerforeninger betragter det som een af sine opgaver, at sikre de bedst mulige betingelser for det frivillige ulønnede arbejde i lokalforeningerne. Aktiviteterne omfatter derfor blandt andet: Gratis kurser, udgivelse af bladet Lejer i Danmark og udsendelse af informationspjecer om lejernes rettigheder. Skulle man ønske yderligere informationer, eksempelvis Danmarks Lejerforeningers Love eller Princip & Arbejdsprogram, kan disse findes på dk/dl, men man er også velkommen til at kontakte os. ABONNEMENT PÅ LEJER I DANMARK Dette blad Lejer i Danmark, eller lokaludgaver heraf sendes gratis til medlemmer af Danmarks Lejerforeninger, samt til en række relevante institutioner, organisationer og personer. Hvis man ikke er blandt disse, og ønsker at modtage bladet uden samtidig at blive medlem af Danmarks Lejerforeninger; kan man tegne abonnement på bladet ved henvendelse til hovedkontoret. Prisen for et helt år er 120 kr. Redaktionen af dette blad er afsluttet 1. marts 2009 De fire næste numre er planlagt at udkomme således: Sommer 2009, deadline: 15. maj Efterår 2009, deadline: 15. august Vinter 2009/2010, deadline: 15. november 2009 Forår 2010, deadline: 15. februar Danmarks Lejerforeninger på Bornholm Vores lokalforening i Køge optager medlemmer på Bornholm. Sagsbehandlingen sker gennem foreningens kontaktperson på øen, Else Witting Tre klip og et hug Else Witting er kendt af mange på Bornholm som en utrættelig græsrod. Foruden at virke som lejerrådgiver er hun med i Telefonstjernen, som holder kontakt med isolerede pensionister på øen. Else Witting træffes hver mandag 17:30-19:00 på telefon Køge Lejerforening, Nørre Boulevard 33, 4600 Køge. E-post: fra forsiden den. Dette skyldes den særlige karakter af Lejelovens 113 a, stk. 4. Her træder staten ind som straffende myndighed med det formål at sikre, at nævnskendelser bliver overholdt. Med vedtagelsen af denne bestemmelse i 2005 blev der indført en klippekortordning. Hvis en udlejer inden for 2 år ikke har efterlevet tre eller flere huslejenævnskendelser, kan Huslejenævnet indgive politianmeldelse. Anklagemyndigheden skal derefter rejse tiltale. Straffen er frakendelse af retten til at administrere ejendomme i en periode på mindst 1 år og højst 5 år. På samme måde kan der rejses tiltale, hvis Grundejernes Investeringsfond inden for en periode på 10 år mindst 3 gange har udført tvangsvedligeholdelse i een af udlejerens ejendomme. Præventiv effekt Det har været diskuteret, om denne lov har nogen virkning - herunder om den virker afskrækkende på udlejere, således at de i højere grad efterlever huslejenævnenes kendelser. Dette er for tidligt at afgøre, da loven kun har været i kraft i 3½ år. Dommen fra Odense er så vidt vides den første, hvor en udlejer er blevet dømt efter disse nye bestemmelser i lejelovens 113 a. Steffen Møller Munch er den første, der kommer i den offentlige gabestok og får en plet på sin strafattest. Foruden udlejningsvirksomhed driver han en campingplads i ved Knarreborg Mølle i Oure på Sydfyn. Kilder: 1) Udskrift af dombogen for Retten i Odense SS /2006 2) Lejerforening Fyns hjemmeside:

3 Forår 2009 Fjern hindring for energiarbejder En af de mest skadelige fejltagelser i dansk boligpolitik er Boligreguleringslovens 5, stk. 2. Bestemmelsen giver en udlejer ret til at fravige de almindelige lejefastsættelsesregler. En udlejer får ret til en højere leje, hvis han blot har brugt et beløb af en vis størrelse på at forbedre lejligheden. (Se uddybende forklaring andetsteds her på siden.) Der stilles ikke krav til kvaliteten eller arten af forbedringer. Hvis udlejer blot kan påvise, at han har brugt beløbet, må han forhøje lejen til et skønsmæssigt fastsat lejeniveau, det såkaldte "lejedes værdi". Lejer i Danmark «3 Hvad er en 5-2 modernisering? En sådan modernisering giver udlejer mulighed for en ekstra profit. I regulerede kommuner er der to måder at fastsætte huslejen på. Paragrafferne henviser til Boligreguleringsloven. 5, stk. 1 Efter den normale regel i 5, stk. 1 skal lejen fastsættes omkostningsbestemt. Den skal udregnes efter lovens regler på baggrund af dokumenterede udgifter. Det kan f.eks. se således ud: - Budgetleje: 350 kr/m 2 årligt - Tillæg for forbedringer: 350 kr/m 2 årligt - I alt 700 kr/m 2 årligt Hvis lejligheden er 80 m 2 bliver den samlede leje i dette tilfælde kr. årligt eller kr. pr. måned. Forbedringstillægget svarer til, at udlejer har forbedret den for ved en ydelsesprocent på 9 5, stk. 2 Hvis det beløb der er forbedret for overstiger eller kr. pr m 2 skal lejen ikke beregnes, men kan fastsættes efter et skøn over det lejedes værdi. Som regel ligger det beløb boligretterne godkender over den omkostningsbestemte leje. Hvis en udlejer f.eks. tager kr. for lejligheden ovenfor, svarer det til en kvadratmeterleje på 900 kr. pr kvadratmeter årligt. Han får derved en merfortjeneste på (200 * 80) = kr. om året. Rigtigt mange lejemål er gennem de seneste 10 år blevet pålagt genudlejnings-lejeforhøjelser på denne måde. Som følge af mangelen på leje-boliger i f.eks. København, er lejeniveauet for sådanne lejemål i en del tilfælde kommet op over 1000 kr/m 2 om året. Ofte er forbedringerne valgt ud fra, hvad der koster mest og ikke efter, hvad der gavner mest. Man ser mange forbedringer på køkken og bad, men meget få energibesparelser. Danmark har forpligtet sig til at reducere CO 2 - udslippet. Derfor er det nødvendigt, at også den private udlejningssektor bidrager med energibesparende bygningsforbedringer. Situationen er imidlertid, at der ikke er "plads" til at finansiere disse energi-arbejder ved hjælp af forbedringsforhøjelser. Lejen i 5.2-lejemålene er allerede i dag så høj, at man ikke kan forhøje yderligere, uden at lejerne stemmer med fødderne. Udlejerne har derfor ikke nogen (økonomisk) motivation for at gennemføre energibesparerende arbejder på ejendommene. Ejendommene vil derfor blive mindre og mindre tidssvarende i takt med at energipriserne stiger, grundet grønne skattereformer m.v.. Uden udlejers medvirken har lejerne stort set ingen muligheder for at nedsætte energiforbruget. Lejerne må blot betale de forhøjede energipriser. Det første der bør gøres er, at man sætter 5, stk. 2 ud af kraft. Helst permanent, men i hvert fald indtil Folketinget har vedtaget en energipolitik for det private udlejningsbyggeri. Det bør forhindres, at endnu flere boliger tabes på gulvet på grund af uigennemtænkte moderniseringer. Hvis man vil beholde denne paragraf, så bør den i det mindste ændres, således at der kun kan lejes ud efter 5.2-reglen såfremt både den enkelte lejlighed og hele ejendommen er i god energimæssig stand. Bodil Kjærum Landsformand Boligreguleringsloven 5 Stk. 1. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen ikke fastsættes til et beløb, som overstiger det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter, jf. 8, og afkastningen af ejendommens værdi, jf. 9. For lejemål, som er forbedret, kan der til lejen efter 1. pkt. lægges en beregnet forbedringsforhøjelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved lejeaftalens indgåelse må lejen for lejemål, som er gennemgribende forbedret, ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi efter 47, stk. 2, i lov om leje, jf. dog stk. 3 og 73, stk. 3, i lov om leje. Ved lejemål, som er forbedret gennemgribende, forstås lejemål, hvor forbedringer efter principperne i 58 i lov om leje væsentligt har forøget det lejedes værdi, og hvor forbedringsudgiften enten overstiger kr. pr. m² [i 2009: kr. pr. m²] eller et samlet beløb på kr. [i 2009: kr.] Forbedringerne skal være gennemført inden for en periode på 2 år og må ikke være omfattet af lov om sanering, lov om byfornyelse, lov om byfornyelse og udvikling af byer og boligforbedring, lov om byfornyelse eller lov om privat byfornyelse. Beløbene i 2. pkt. er fastsat i 2000-niveau og reguleres én gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettopris-indeks i en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbene afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Ved genudlejning er det de beløb, som var gældende ved forbedringernes gennemførelse, der finder anvendelse.

4 4 «Lejer i Danmark Forår 2009 Skimmelgyser i Køge Lejer vandt første halvleg af en domstols-gyser om et lejemål i Køge, der var ramt af skimmelsvamp. Retten bestemte, at Køge Boligselskab ikke kunne sætte lejeren ud af lejemålet, selv om lejeren havde nægtet at betale husleje i den periode, hvor lejemålet var under istandsættelse. Striden i denne del af retssagen stod om, hvorvidt udlejer havde været berettiget til at ophæve lejemålet, fordi lejeren ikke havde betalt leje for september på et tidspunkt, hvor udlejer havde istandsat lejligheden, men inden kommunen havde godkendt istandsættelsesarbejdet. Dommeren fandt ikke, at lejeren skulle betale husleje i den periode, hvor istandsættelsen fandt sted. Dermed skulle lejeren heller ikke betale for september Udlejer ikke hæve lejemålet og sætte lejeren ud. Dommeren lagde vægt på at Køge Kommune først godkendte istandsættelsen i januar ca. 1½ år efter at den havde fundet sted. Dette skyldtes, at udlejer først i december 2007 sendte den dokumentation for udbedringen, som kommunens tekniske forvaltning havde krævet. Forhistorien En familie i Køge havde været hjemløs et stykke tid, da de til 1. april 2006 fik tildelt en lejlighed i Køge Boligselskabs afdeling på Kløvervej. Det skete efter anvisning fra Køge Kommune. Lejeren begyndte med glade forventninger at sætte lejligheden i stand lykkelig over endelig at have fået noget at bo i. Ganske vist var der en grim lugt i lejligheden, som efter boligselskabets udsagn skyldtes, at den tidligere lejer havde været storryger. Denne oplysning viste sig senere at være i strid med sandheden. Læs herom andetsteds her på opslaget. Lejeren rev det gamle tapet ned og malede væggene, men lugten forsvandt ikke. Da han kom til de faste skabe, viste det sig, at der var nogle rådne plader inde i skabet. Lejerne fjernede dem, men konstaterede så, at væggen bag skabet var helt sort. Boligselskabet satte nogle nye plader op, men lugten fortsatte. Lejeren fjernede flere plader og konstaterede, at væggen fortsat var sort. Han klagede nu til Køge Kommune, som besigtigede lejemålet og konstaterede at der lugtede grimt. Pålæg Efter nogen tid skrev kommunen til udlejer og gav pålæg om, at skaderne skulle udbedres. Der blev i første omgang bestilt en undersøgelse fra et firma, Østergaard Bygge- og Indeklimateknik. Af undersøgelsen fremgik det, at grunden til skimmelsvampen skyldtes, at der for mange år siden var opsat gipsplader på indersiden af ydervæggen som isolering. Firmaet anbefalede, at der skulle ske en afrensning af væggene efter en bestemt metode. I stedet for de gamle plader skulle der opsættes nogle bestemte Microtherm indeklimaplader, der er uden organisk materiale og velegnede på steder, hvor der er fare for fugtangreb. Den 15. juli 2006 gik et byggefirma i gang med at udbedre skaderne. Lejerne var ikke blevet informeret i forvejen, men da de opdagede at arbejdet var gået i gang protesterede de over for udlejer over, at de nye vægge blev sat op før fugelaget på ydervæggen var tørt. Men arbejdet fortsatte. Nægtede at betale leje I starten af august skrev udlejer til Køge Lejerforening, som repræsenterede lejeren, at renoveringen var fuldført. Lejeren nægtede stadig at betale husleje, fordi han mente, at renoveringen var forkert udført. Dette skyldtes blandt andet, at der blev anvendt nogle andre plader, end dem, som firmaet Østergaard, havde anbefalet. Lejemålet var heller ikke blevet rengjort efter istandsættelsen, hvilket er meget vigtigt i enhver skimmelsvampsag. Lejernes advokat krævede at lejemålet blev undersøgt af Statens byggeforskningsinstitut (SBI). Det nægtede udlejer. Ophævelse Da lejer heller ikke ville betale leje for september ophævede udlejer lejeaftalen og krævede, at familien skulle flytte. Familien nægtede. Men da lejemålet stadig var skimmelramt ville de heller ikke flytte ind. Nu gik der 1 år før der igen skete noget. Det var uklart om boligselskabet havde underrettet kommunen om, at de betragtede lejemålet som værende i orden, men i hvert fald havde kommunen ikke godkendt at lejemålet var indflytningsklart. En medarbejder fra kommunens tekniske forvaltning havde besigtiget lejemålet den 13 september 2007 og pålagt udlejer at fremsende dokumentation for, at den måde arbejdet var udført på, var i overensstemmelse med handlingsplanen i firmaet Østergårds rapport. Denne dokumentation fremkom først den 21 december Den 22. januar 2008 skrev kommunen, at man anså skimmelsvampen for fjernet og afsluttede i første omgang sagen. Herefter begyndte lejerne igen at betale husleje. De gjorde det efter anbefaling fra deres advokat, selv om de stadig mener, at lejligheden er skimmelramt. De er endnu ikke flyttet ind, men har måttet bo hos familie og venner. Retssagen Der verserer nu en omfattende retssag, som blandt andet skal afklare, om lejemålet er forsvarligt istandsat og om udlejer skal give lejer et forholdsmæssigt afslag i lejen, fordi lejemålet er ubeboeligt. Som en påstand i denne sag havde udlejer krævet, at lejemålet skulle ophæves på grund af manglende betaling af husleje for september Det er denne del af sagen, som blev afgjort ved en særlig kendelse den 19. november Den faldt ud til lejernes fordel på den måde at boligretten bestemte, at der ikke var grundlag for ophævelse af lejemålet. Godt nok tabte Køge Boligselskab formelt sagen, men økonomisk er det Køge Kommune, der må bøde for resultatet. Det skyldes, at det var Køge Kommune, der havde anvist boligen til familien og dermed også var ansvarlig for betalingen af lejen. Til den 2. del af sagen har boligorganisationens advokat fremsat krav om betaling af leje fra oktober 2006 til januar 2008 på i alt kr. Denne del af sagen vil blive afgjort af Boligretten i maj måned i år. Dommen er afsagt af Retten i Roskilde i en kendelse af 19. november BS 11A- 67/2007. Advokat for lejeren var Keld Parsberg.

5 Forår 2009 Nødløgn fra almen udlejer og Lone Nestved Da sagen startede forklarede udlejeren - Køge Boligselskab - i et brev til kommunen at lugtgenerne i lejligheden skyldtes, at de tidligere beboere havde været storrygere. Det pågældende ægtepar var på det tidspunkt afgået ved døden. Da striden blev trappet op, blev denne "oplysning" refereret i Dagbladet Køge. De tidligere lejeres voksne børn tog 100% afstand fra påstanden. De tog kontakt til Køge Boligselskab og kritiserede dem for beskyldningerne, som de opfattede som en tilsvining af deres nu afdøde forældre. Nu prøvede Køge Boligselskab at dække over den første løgn ved at fremsætte en ny. De sagde til børnene, at man aldrig havde påstået sådan noget, og at den pågældende påstand om, at de tidligere lejere var storrygere, måtte være noget NN [den nye lejer] havde fundet på. Indrømmelse Da Dagbladet konfronterede udlejer med, at påstanden om de tidligere lejere rygning forelå som skriftlig dokumentation, så ændrede man pludselig forklaring. Nu blev afvisningen om, at man aldrig at have påstået sådan noget lavet om til: Vi regnede jo ikke med at et fortroligt dokument [brevet med udlejers påstand] mellem boligselskabet og kommunen ville komme frem til offentligheden. I brevet påstod Køge Boligselskab også, at de tidligere lejere aldrig havde klaget over problemer med fugt-lugt i lejligheden. Det har de voksne børn også tilbagevist. De har tværtimod offentligt forklaret, at deres forældre havde klaget i flere år over disse problemer, uden at boligselskabet havde gjort noget overhovedet. Kommentar: Troværdighed Vi er vant til useriøse brugtvognsforhandlere, telefonsælgere, typehusfabrikanter, bankrådgivere og så videre. Vi ved, at de lyver værre, end Lejer i Danmark «5 Sandheden er som bekendt krigens første offer, og det gælder også i en "krig" som den om lejemålet på Kløvervej i Køge. Omfattende forsøg med akutcentre for sindslidende en hest kan rende. Det er nu en gang deres måde at tjene penge på. Til gengæld må de finde sig i at blive "ristet" i Kontant og andre forbrugerprogrammer. Men at en beboerstyret boligorganisation tager den slags midler i brug, burde være utænkeligt. En almen boligorganisation burde være hævet over plattenslageri af den art. Trist, når det viser sig ikke at være tilfældet. Velfærdsministeriet igangsætter nu forsøg i 7 kommuner. Forsøgende skal skabe flere tilbud til sindslidende. Der er sat 133,6 millioner kroner af over fire år. Pressemeddelelse En sindslidende har brug for hjælp her og nu, når problemerne tårner sig op. Og hurtig hjælp virker oven i købet forebyggende. Derfor indbyder velfærdsminister Karen Jespersen syv kommuner til et samarbejde. Der kan være tilfælde, hvor en sindslidende er for dårlig til at opholde sig i sit eget hjem, men ikke dårlig nok til at blive indlagt. Her kan et sted, hvor man kan Det vil koste 1,8 milliarder Hvis de 133,6 mio. kr. er et realistisk bud på behovet for akuttilbud i de syv forsøgskommuner, så vil der være behov for kr på landsbasis udregnet på basis af folketallet i forsøgkommunerne henvende sig lige fra gaden, være den rigtige løsning på kort sigt. Det skal naturligvis kombineres med, at man også hjælper den sindslidende på længere sigt, siger velfærdsminister Karen Jespersen. Døgnåbent tilbud Et socialt akuttilbud skal være: Let tilgængeligt. - Man møder selv op og skal ikke visiteres. Den sindslidende kan komme alle ugens dage hele døgnet rundt. Relativt kortvarigt. Man kan være anonym. Den, der selv henvender sig, bliver ikke sluppet, uden der er taget stilling til, hvad der skal ske bagefter. Forsøg i syv kommuner Servicestyrelsen har kortlagt kommunernes tilbud. Der er allerede en lang række, der har akuthjælp. Velfærdsministeriet indbyder syv kommuner blandt andet fordi, de ikke har et akuttilbud: Det drejer sig om Herlev og Rødovre kommuner (samarbejdsprojekt), Holbæk Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Baggrund Esbjerg Kommune, Hedensted Kommune og Hjørring Kommune. De kommuner, der siger ja, laver konkrete planer i foråret. Til juni indgår de en aftale med Velfærdsministeriet. Samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten har sat 133,6 millioner kroner af til projektet over fire år. Velfærdsministeriet ved specialkonsulent Bjørn Westh I 1980-erne begyndte man på den såkaldte distriktspsykatri som model for behandling af sindslidende i stedet for at behandle dem på store institutioner. Distrikspsykiatrien har været stærkt omdiskuteret. Blandt andet blev den kritiseret for at være en sparemetode i stedet for en behandlingsform. En forudsætning for distrikspsykiatrien er at der kan ske en integration af de sindslidende i almindeligt boligbyggeri. Denne opgave er i langt de fleste tilfælde blevet overladt til de almene boligorganisationer - som ikke har været gearet til at løse opgaven. Det har i mange tilfælde ført til tragiske dødsfald. I 2001 blev en lejer i Hastrup på Sjælland stukket ihjel med en kniv af sin sindslidende nabo. En såkaldt integration af de sindslidende i boligbyggeriet uden at der foregår en reel behandling er ødelæggende både for den sindslidende og det boligområde, hvor vedkommende er placeret. Det er i denne sammenhæng, man skal se Velfærdsministeriets nye initiativ, der er omtalt her på siden.

6 6 «Lejer i Danmark Forår 2009 Hvilken lov gælder: Serviceloven eller Byfornyelsesloven eller Byggeloven eller..? Forvirringen er total. En afgørelse fra Ankestyrelsen og Statsforvaltningen Sjællad har skabt tvivl om hvilke love, en kommune skal overholde. Den 27. juni sidste år kom den længe ventede "Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum" (Vejledning 47). Her gennemgår Velværdsministeriets i detaljer hele lovgrundlaget for kommunernes arbejde med skimmelsvampsager. Man gennemgår de relevante bestemmelser i Byfornyelsesloven, Byggeloven, Almenboligloven, Almenlejeloven, Lejeloven og Lov om offentlige veje. Herudfra gives kommunerne præcise anvisninger på, hvordan de skal gribe en skimmelsvampsag an. Herunder er der oplysninger om kommunernes pligter med hensyn til genhusning - både midlertidig genhusning og permanent genhusning. I vejledningen står intet om Serviceloven (eller Lov om social service). Ministeriets embedsmænd har formentlig ikke fundet det relevant, fordi Servicelovens bestemmelser om f.eks. genhusning svarer til indholdet i Byfornyelsesloven 61 og 63. Selvvalgt tunnelsyn Da Statsforvaltningen Sjælland får sagen om Kløvervej i Køge ind på sit bord, vælger man udelukkende at behandle sagen ud fra Serviceloven. (Se omtalen af sagen andetsteds på dette opslag). Dermed undgår man at tage stilling til det afgørende aspekt i sagen - nemlig om kommunen på rette måde har sikret sig at den pågældende bollig efter renoveringen var renset for skimmelsvamp. Hvad siger Velfærdsministeriet? Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger. Der findes bestemmelser om dette i lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om almene boliger og byggeloven. Da Køge Lejerforening påberåber sig Vejledning nr. 47, skriver man nok så flot, at denne vejledning kun er "vejledende" og at man derfor ikke vil tage hensyn til den. Ankestyrelsen godkender Statsforvaltningens afgørelse. Hvad gør Velfærdsministeriet nu? Hermed er lejerne banket tilbage til start. Hvad kan vi bruge Velfærdsministeriets vejledning nr. 47 til, hvis en kommune kan tillade sig at sidde vejledeningen og de bagvedliggende love overhørig.? Hvad kan lejerne bruge ministeriets fine pjecer til, hvis de alligevel ikke gælder? Vi afventer ministerens svar og stiller en hel side til rådighed i næste nummer af dette blad. Hvad siger Serviceloven? 80. Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse. Hvad siger Byfornyelsesloven? Midlertidig genhusning 63. Når en udlejningsbolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne lov, men på ny kan være beboelig inden for højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden bolig. Det samme gælder, hvis en andelsbolig eller en bolig, som bebos af ejeren selv, skal fraflyttes som følge af afhjælpning af kondemnable forhold. Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I særlige tilfælde, og hvis husstanden er indforstået hermed, kan den midlertidige genhusning forlænges indtil højst 12 måneder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Den midlertidige erstatningsbolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis husstanden er indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende. Tilsynsbestemmelserne indebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen skal reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmel svamp. Pjecen "Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig. Information til dig, der bor i en almen bolig." Tilsvarende pjece findes for lejere, der bor i privat bolig. Stk. 3. Husstanden betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den midlertidige erstatningsbolig. Er lejen i den midlertidige erstatningsbolig lavere end lejen i den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen differencen.

7 Forår 2009 Kommunen brød Serviceloven: Lejer nægtet genhusning Lejer i Danmark «7 Statsforvaltningen fandt, at lejeren ulovligt var blevet nægtet genhusning. Det får dog ingen konsekvenser for kommunen - og lejeren er stadig boligløs. Da lejeren på Kløvervej ikke kunne flytte ind i sin lejlighed på grund af skimmelsvamp, søgte han midlertidig genhusning for sig og sin familie. På trods af, at kommunens egen tekniker havde erklæret lejligheden for ubeboelig, så ville kommunen ikke hjælpe ham. Det var selveste bormesteren, Maria Stærke, som afviste hans anmodning på et møde om sagen Køge Lejerforening trådte ind i sagen og pressede på for at den pågældende lejer skulle behandles efter loven og normal praksis i den slags sager. Kommunen turde nu pludselig ikke gentage deres afslag skriftligt. Man trak i stedet sagen i langdrag og undlod at svare Køge Lejerforening. Så begyndte Køge Lejerforening at kritisere selve kommunens sagsbehandling som blandt andet havde medført, at der absolut intet var sket i sagen igennem mange måneder. Nu undskyldte kommunen sig pludselig med, at der havde været rod i EDBsystemdet, såldes at en vigtig mail i sagen ikke var blevet modtaget. Undskyldningen var ynkelig og i strid med sandheden, idet lejerforeningen har bevis på, at mailen var modtaget. Lokal TV Først da TV-Køge og Dagbladet Køge tog sagen op, kom der skred i tingene. Nu kom der pludselig en afgørelse fra Kommunen om, at man anså lejligheden for at være renset for skimmelsvamp. Køge Lejerforening reagerede herpå ved at anke afgørelsen. Efter reglen skal kommunen så enten ændre afgørelsen - eller sende sagen til Ankestyrelsen. Man gjorde ingen af delene. Igen trak man sagen i langdrag i håb om, at Køge Lejerforening ville blive trætte af at klage. Det skete ikke. I stedet skrev Køge Lejerforening selv til Statsforvaltningen. De afviste at behandle den med henvisning til, at den ikke var indbragt af Køge Kommune. Så klagede lejerforeningen til Folketingets ombudsmand. Statsforvaltningen underkendte delvis kommunen Så fik kommunen endelig sendt sagen videre. Statsforvaltningen startede sin behandling med at forveksle to personer, hvilket yderligere forsinkede sagsbehandlingen. Efter 3 måneder kom svaret fra Statsforvaltningen: De vurderede, at kommunen ikke havde haft ret til at nægte lejeren midlertidig genhusning for perioden frem til det tidspunkt, hvor kommunen godkendte lejligheden efter renoveringen. Derimod havde kommunen ret til at nægte genhusning for perioden derefter. Denne afgørelse har Køge Lejerforening anket til Ankestyrelsen Sidste nyt Lige før redaktionens afslutning kom, der svar fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen afviser at behandle klagen over Statsforvaltningens afgørelse. Som begrundelse anfører man, at Ankestyrelsen kun skal behandle klager af principiel karakter. Dette kan undre. Man skriver, at Statsforvaltningen udelukkende har afgjort sagen efter Servicelovens 80 men ikke efter Byfornyelsesloven, hvilket Ankestyrelsen har accepteret. Skulle det ikke være et principielt spørgsmål, om en kommune kan tillade sig at se helt bort fra sine forpligtelser i henhold til Byfornyelsesloven. Dette spørgsmål behandles andetsteds i bladet. Køge Lejerforening vil klage over Ankestyrelsens afgørelse til Folketingets Ombudsmand. Var det tak for sidst? Køge Lejerforening har samtidig indbragt en klage for Folketingets Ombudsmand over Køge Kommunes sagsbehandling. Meget tyder på, at den pågældende lejer har været offer for politisk diskriminering. Tidligere har den pågældende kritiseret Køge Kommune, blandt andet på kommunens egen hjemmeside for dens mangelfulde tilsyn med det almene byggeri. Det kan være den omstændighed, der har gjort, at man har behandlet den pågældende borger så dårligt.

8 8 «Lejer i Danmark Forår 2009 Skattereformen gavner de rige I denne artikel ser vi på, hvilken virkning Skattekommisionens forslag får for lejerne. Konklusionen er, at (de få) rige lejere vinder. Folkepensionist-lejerne får derimod kun en beskeden gevinst. Alle der har fulgt med i det seneste 10 års økonomiske udvikling ved, at balancen mellem lejerne og ejerne i det danske samfund er forrykket voldsomt til ejernes fordel. Ejerne har haft stor fordel af de samfundsskabte værdistigninger på fast ejendom og af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten. De har kunnet udnytte de gode tider til en forbrugsfest uden sidestykke i dansk historie. Omvendt har store grupper blandt lejerne betalt prisen i form af lejestigninger. På det private lejemarked er flere og flere lejligheder reelt overgået til en form for markedsleje (de såkaldte 5.2-lejemål). Lejerne i den almene sektor har betalt prisen i form af regeringens særskat på Landsbyggefonden et tyveri, der ganske vist ikke på kort sigt fører til lejeforhøjelser, men på langt sigt forhindrer at titusinder af almene lejere får hjælp af Landsbyggefonden. Kampagnen Men grådighed kender ingen grænser. Siden sidste valg har der i medierne kørt en voldsom kampagne for at få indført flere skattelettelser til de rige. Kampagnen har været bakket op af de fleste politikere i højre side af folketingssalen med undtagelse af Dansk Folkeparti og den er blevet ivrigt sekunderet af kommentatorer og spindoktorer og de såkaldte økonomiske eksperter, der får deres løn af bankerne og de store virksomheder. Hovedbudskabet har været, at topskatten skulle afskaffes og den økonomiske ulighed forøges. Den officielle begrundelse har været, at det var nødvendigt, hvis man skulle have folk til at arbejde mere. Men mon ikke kommentatorerne, spindoktorerne og eksperterne har skelet til den gevinst de selv ville få ud Ejere har i gennemsnit større relativ gevinst af den samlede reform end lejerne. For lejere er den gennemsnitlige forbedring af rådighedsbeløbet på 1,9%, hvor den for ejere er 2,1% (Citat fra skattekommissionens betænkning side 151) af en sådan reform? De betaler jo alle topskat. Skattekommissionen Regeringen nedsatte en skattekommission til at komme med forslag til reformen. I lyset af mediekampagnen og det massive pres fra højre side i Folketinget kunne man have frygtet det værste. Skattekommissionen har da også opfyldt ønsket om et forslag, der lemper topskatten. Den er dog ikke blevet afskaffet, men satsen er sat ned. Samtidig er indtægtsgrænsen for, hvornår man skal betale den, blevet sat op. Det må dog siges til kommissionens ros, at man har forsøgt at afbalancere de riges gevinster ved også at medtage en række forslag, der kommer almindelige lønmodtagere og folkepensionister til gode. Broget billede Det har ikke været en del af kommissionens opgave at ændre på balancen mellem lejere og ejere. Derfor er billedet også blevet meget broget, hvad balancen angår. Som man kan se af de eksempler, som Skattekommissionen har offentliggjort (se boks), så er de det de velhavende lejere, der vil blive reformens store vindere. En enlig lønmodtager, som bor til leje og har en indkomst på kr. om året vil få kr. mere til sig selv om året. Hvis den samme person bor i ejerbolig, vil hans gevinst kun være kr. Nu er det temmelig få lønmodtagere i tusind kroners-klassen, som bor til Hvad betyder reformen for forskellige lejere? Samlet indkomst leje. Det er mere typisk at en lejer tjener kr. I så tilfælde bliver den årlige gevinst ved skattereformen kr. En enlig folkepensionist (uden arbejdsmarkedspension), der bor til leje vil få en gevinst på kr. De få rige lejere fylder ikke meget i statistikken. Det gør Skattelettelse pr år Lønmodtager, enlig 1) Lønmodtager ægtepar 2) Pensionist enlig 3) Pensionist ægtepar 3) Forudsætninger for eksemplerne 1) Familien har et ligningsmæssigt fradrag på kr. Familien har 1 barn i børnehave.( Dette har betydning fordi grænserne for friplads sættes op) 2) Familien har et ligningsmæssigt fradrag på omtrent kr. Familien har 2 børn. Det antages, at begge voksne har samme løn. 3) I eksemplerne har folkepensionisterne kun deres folkepension inkl. normale tillæg. Forudsætninger for eksemplerne derimod de mange rige ejere. Ser vi på lejerne og ejerne i gennemsnit, så får lejerne forøget deres rådighedsbeløb med 1,9% mens ejerne får deres forøget med 2,1%. Den økonomisk ulighed bliver dermed forstærket. I alle eksempler regnes der med, at husstanden har 1 bil. (Dette har betydning fordi energiafgifterne stiger). Husstanden har 1 barn i børnehave. (Dette har betydning fordi grænserne for friplads sættes op) Lønmodtageren med indkomst på kr antages at have et ligningsmæssigt fradrag på kr Lønmodtageren med indkomst på kr antages at have et ligningsmæssigt fradrag på kr Ejeren med indkomst på kr antages at have en restgæld på 1,1 mio. kr og betaler kr i renter om året Ejeren med indkomst på kr antages at have en restgæld på 1,7 mio. kr og betaler kr i renter om året

9 Forår 2009 Lejer i Danmark «9 Grøn skattereform og lejerne På Danmarks Lejerforeningers hovedbestyrelsesmøde den 7. februar blev vedtaget følgende udtalelse i anledning af skattekommissionens betænkning uden at sætte deres helbred forældede. Det kan være æl- energi. Hovedbestyrelsen Skattekommissionen har som én af sine målsætninger, at reformen skal bidrage til at alle borgere i landet sparer på energiressourcerne. Som middel hertil foreslår man blandt andet en forhøjelse af CO2afgifterne, som vil bevirke en forøget pris på brændsel. Danmarks Lejerforeninger er positiv over for målsætningen. Vi finder det også rigtigt, at der indføres kompensation for familiernes nødvendige basisforbrug i form af forhøjelsen af bundfradraget og den såkaldt grønne check. Der er dog flere alvorlige problemer forbundet med lejernes betaling af de forøgede afgifter: 1) Manglende isolering Mange lejere har ingen mulighed for at spare på varmen, på spil. Det kan skyldes, at de bor i ældre ejendomme, der er dårligt isolerede og/eller opvarmet med fyringsolie, som i dag er den dyreste opvarmningsform. I mange af disse ejendomme ønsker udlejeren ikke at gennemføre energibesparende foranstaltninger, og lejerne kan ikke gennemtvinge det. Når prisen på brændsel stiger, må lejeren bare betale. Nogle lejere forsøger sig med at sænke rumtemperaturen, andre sætter indvendig isolering op i deres lejligheder. Begge dele må frarådes, fordi det risikerer at føre til, at lejligheden angribes af skimmelsvamp. 2) Forældede varmemålere I mange ejendomme fordeles varmeudgifterne efter varmemålere der er teknologisk dre fordampningsmålere, som kun er beregnet til højtemperaturdrift, men som stadig anvendes, selv om ejendommen er overgået til lavtemperaturdrift. Mange lejere kommer derfor til at betale høje varmeregninger, der overstiger deres reelle forbrug. Hvis brændselspriserne stiger som følge af skattereformen, vil flere lejere blive ramt. 3) Beskatning af biobrændsler Det er uforståeligt, at skattekommissionen foreslår afgifter på biobrændsler. Biobrændsler som f.eks. træpiller er CO2-neutrale og billigere at fyre med end olie og gas. Det burde tværtimod være en målsætning med skatteomlægningen at få flere til at overgå til træpiller eller anden form for vedvarende Handlingsplan Skattereformen må kombineres med en national handlingsplan, der sikrer lejerne mod uforholdsmæssige stigninger i varmeudgifterne. I den forbindelse vil vi anbefale, dels momsfritagelse af energiarbejder i lejeboligbebyggelser, og dels de tre konkrete forslag som Lejernes LO og Danmarks Lejerforeninger den 13. januar 2009 i fællesskab har fremsat over for velfærdsministeren. Lejerbevægelsens forslag til energiforbedringer 1. Huslejenævnet gives kompetence til, efter anmodning fra en beboerrepræsentation, at kunne pålægge udlejer at gennemføre et projekt med energiforbedrende arbejder, såfremt lejerne har anvist den fornødne finansiering mv. af projektet. 2. Huslejenævnet gives kompetence til, efter anmodning fra en beboerrepræsentation, at kunne pålægge udlejer at gennemføre et forarbejde til et projekt med energiforbedrende arbejder. Projektet kan finansieres af ejendommen vedligeholdelseskonto. 3. Boligreguleringsloven ændres, således at der ikke kan gennemføres udlejning efter boligreguleringslovens 5.2 førend ejendommen er i vel energimæssig stand. Forslagene vil afgørende forbedre lejernes mulighed for at få gennemført energibesparende arbejder i de enkelte privatejede udlejningsejendomme. Det er i en uafhængig videnskabelig undersøgelse påvist, at det typisk er lejerne, der opfordrer udlejerne til at forbedre ejendommene. Desværre kan udlejeren nedlægge veto, uanset lejerne tilbyder at betale for de energiforbedrende arbejder. Derfor er der behov for at styrke lejernes initiativret. Samtidigt er det lejerorganisationernes erfaring, at udlejer hellere vil bruge ejendommens overskud til spekulationsmoderniseringer, end til energiforbedringer. Det er jo lejer, der betaler varmeregningen, og som lever med kolde vægge og utætte vinduer. Samfundsøkonomisk set er den private udlejningssektor desværre den boligsektor i Danmark, hvor der er den dårligste klimaskærm. Forslagene er fremsat over for Velfærdsministeren og Folketingets Boligudvalg den 13. januar 2009 af Danmarks Lejerforeninger og Lejernes Landsorganisation i fællesskab.

10 10 «Lejer i Danmark Forår hvordan er det nu, det er? Klip fra brevkassen på Nabogener og fraflytning?jeg har boet i min nuværende lejlighed de sidste knap 4 år og har været glad for det. Jeg er nu i den uheldige situation at jeg for 4 måneder siden fik en ny nabo, som jeg føler mig meget generet af, ja ligefrem truet af. Han banker og sparker ofte hårdt på min dør og væg, spytter efter mig og min søn, råber truende og nedsættende ord efter os og jeg er efterhånden bange for at være i lejligheden, da jeg ikke ved hvad hans næste træk er. Han har helt bestemt de forkerte venner og jeg har valgt ikke at lægge mig ud med ham, men i stedet at fraflytte lejligheden. Har jeg nogle rettigheder i forhold til ikke at skulle betale husleje i den 3 måneders periode jeg har opsigelse og evt. også i forhold til istandsættelsen. Jeg ville jo ikke have været fraflyttet lejligheden, hvis det ikke var for min nabo. Med venlig hilsen Iben Kan lejer pålægges at finde sin efterfølger?jeg skal fremleje min lejlighed i en bestemt periode grundet praktik i udlandet. Jeg ønsker at vide, om det er muligt at indsætte en klausul i kontrakten om, at det er lejers opgave at finde en ny lejer, hvis lejer skulle vælge at flytte før tid. Grunden er at jeg vil være langt væk og ikke selv vil kunne gøre noget. Hvad er reglerne herom? Med venlig hilsen, Anna!Det er en urimelig situation du beskriver, og det er vigtigt at du håndterer opsigelse og fraflytning korrekt, for at undgå unødige yderligere problemer. OM du kan gøre krav på ekstra kort opsigelsesfrist afhænger af om du har klaget over naboen til udlejer. Har du det kan det nemlig være en mulighed at ophæve lejemålet (læs opslag herom: ). - Dette er omtrent så langt som vi kan svare, ud fra dine oplysninger. Vi gør dog også opmærksom på opslaget om fraflytningsafregning: For at besvare dine spørgsmål herudover må man have flere oplysninger, og mulighed for at læse relevante papirer og spørge ind til situationen, En sådan udredning og sagsbistand kan du få hos en lokal lejerforening, gennem indmeldelse, men vi kan altså ikke påtage os at gå yderligere ind i det på brevkassevilkår. Vi henviser dig med andre ord til at søge assistance i en lokal lejerforening.!det er måske nok teoretisk muligt med en sådan bestemmelse, men det er en (for dig) ekstremt risikabel konstruktion, som jeg på det skarpeste vil fraråde. Hvis der er tale om en leje-lejlighed, vil jeg anbefale at du opsøger videre assistance i en lokal lejerforening - Din udlejer vil næppe acceptere fremleje med en sådan bestemmelse. Læs om fremleje af leje-lejligheder andetsteds på dette opslag. Med venlig hilsen Henrik Stougaard Med venlig hilsen Henrik Stougaard Lejerforeningerne under Danmarks Lejerforeninger Find dem på internettet:

11 Forår 2009 Lejer i Danmark «11... hvordan er det nu, det er? Klip fra brevkassen på Aflevering af lejlighed i dødsbo?som bobestyrer for min mors bo, skal jeg aflevere hendes 2½-værelses lejlighed tilbage, nu her sidst i Januar. Har modtaget brev fra udlejer, at det forventes at koste (med forbehold) at sætte lejligheden i stand. Jeg har ikke den oprindelige huslejekontrakt fra omkr hvor hun flyttede ind i lejligheden. Der var i sin tid aftalt, at udlejer stod for indvendig vedligeholdelse. Ejendommen, er for ca år siden omdannet til Andelsbolig, men min mor valgte at bevare lejemålet fremfor at købe andelen. For 4 års siden blev badeværelser og køkkenafløb renoveret. Hun blev ikke spurgt hvad det kostede eller hvordan det skulle finansieres, hverken om det skulle komme fra indvendig vedligeholdelse eller andet. Har så et par spørgsmål - Kan udlejer ifm. Fraflytning/Aflevering kræve et variabelt beløb til total-istandsættelse på eller mere? - Bør jeg køre en Lejeretssag på dette? - Kan jeg købe andelen ved at bede om Tvangstilbud? På forhånd tak - Bekymret Bo-bestyrer!Du spørger: Kan udlejer ifm. Fraflytning/Aflevering kræve et variabelt beløb til total-istandsættelse på kr. eller mere? Svar: HVIS det er korrekt, at udlejer reelt har pligten til indvendig vedligeholdelse, så er det en helt ekstremt stor og urealistisk udgift. Læs mere på Danmarks Lejerforeningers hjemmeside i opslaget om fraflytningsafregning: rettigheder/000000ce.htm Du spørger videre: Bør jeg køre en Lejeretssag på dette? Svar: Man starter nu med at køre sag i huslejenævnet. Dette er næsten gratis, sammenlignet med retssags-omkostninger, og ret ofte får lejer klækkelige nedslag i fraflytningsregningerne gennem huslejenævnssager. Mit råd er, at du/i - under alle omstændigheder - bør køre huslejenævnssag om denne fraflytningsregning, og jeg vil endvidere anbefale at det sker med bistand fra en lokal lejerforening Du spørger afslutningsvis: Kan jeg købe andelen ved at bede om tvangstilbud? Svar: Det kommer an på andelsboligforeningens vedtægter, og situationen i øvrigt. På dette delspørgsmål kan man reelt ikke svare ud fra de foreliggende oplysninger. Jeg anbefaler at du/i drøfter det med en lokal lejerforening. Med venlig hilsen Henrik Stougaard Fremleje Af Henrik Stougaard Generelle regler om fremleje: Udlejer skal skriftligt have at vide, hvem man fremlejer til og på hvilke vilkår. Man skal sende udlejeren et brev herom inden fremleje-perioden begynder. Der kan ikke kræves fremlejeafgift eller anden ekstra betaling. Udlejer vil kunne modsætte sig fremleje, hvis der bliver flere beboere i lejligheden end antal værelser. Fremleje er som nævnt en lovfæstet rettighed for lejeren, som gælder uanset lejekontraktens ordlyd; HVIS vel at mærke BÅDE ovenstående generelle regler OG betingelserne nedenfor er opfyldt. I så fald skal man altså ikke spørge udlejer om lov. Det er der imidlertid mange udlejere der tror, så fremleje giver ofte anledning til lejerforenings-sager. Fremleje af enkelte værelser Lejeren af enhver beboelseslejlighed med mere end ét værelse har ret til at fremleje op til halvdelen af lejlighedens værelser. Det bedste for alle parter er, at der skrives en værelses-fremleje-kontrakt, som udlejer får kopi af. Brug den nyeste standardblanket, som er udarbejdet af staten til også at dække værelseslejemål. Blanketten kan købes hos de fleste boghandlere. Eller hentes her Danmarks Lejerforeningers websted: (Klik på redskaber i menubjælken og vælg Privat boligudlejning.) Det med fremleje må man selv indføje, først og fremmest i paragraffen om særlige bestemmelser. Betingelser ved fremleje af hele lejligheden Bor man i en lejlighed, der udelukkende er udlejet til beboelse, og er der mindst 13 beboelseslejligheder i ejendommen, har man ret til at fremleje hele lejligheden i op til 2 år. Det er en betingelse, at lejerens fravær er midlertidigt og begrundet i sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidigt arbejde andetsteds eller lignende. I ganske specielle tilfælde vil udlejer kunne modsætte sig fremleje af hele lejligheden, selvom disse betingelser er overholdt: Kontakt den lokale lejerforening, hvis der er optræk til problemer. Det kan kraftigt anbefales at skrive en fremlejekontrakt: Brug den nyeste autoriserede kontraktblanket og giv udlejer en kopi. Se foregående afsnit. Huslejens niveau ved fremleje For en LEJE-bolig, der bliver fremlejet, gælder, at primær-lejeren ikke må tage højere leje af fremlejeren, end hun/han selv betaler til ejendommens ejer. Med hensyn til en andels- eller ejerlejlighed, som bolig-ejeren udlejer til anden beboer, så er der slet ikke tale om fremleje i lejelovens forstand, men derimod om privat udlejning efter reglerne om småhuse / det lejedes værdi. Det betyder, at den lovlige husleje for en udlejet andels- eller ejerlejlighed meget ofte er enten højere eller lavere, end det som primær-beboeren selv betaler i samlet husleje. Hvad der er et rimeligt lejeniveau for sådanne udlejede andels- og ejerlejligheder afgøres i første omgang af det lokale huslejenævn, men man får som lejer nemmest afklaret det korrekte lejeniveau ved at henvende sig til en lokal lejerforening. Særregler For private lejemål i uregulerede kommuner gælder alt i dette emne. Småhusene er som udgangspunkt ikke omfattet af retten til fremleje af hele lejligheden. *) OBS: Fremleje bliver ofte forvekslet med tidsbegrænsning, men det er to forskellige ting: Tidsbegrænsning er et lejemål for hvilket der i lejekontrakten er fastsat et klart sluttidspunkt. Fremleje er der KUN tale om når en "lejer nr. 1" videre-udlejer til en "lejer nr. 2". Forvirringen opstår fordi fremlejemål altid er tidsbegrænsede.

12 12 «Lejer i Danmark Forår 2009 Samsø Kommune vil tvangsopløse ældreboligselskab Kommunens forsøg på magtmisbrug fortsætter. Nu vil kommunen af al magt søge at forhindre, at beboerne lægger sag an mod kommunen for at få placeret ansvaret for de ulovlige forhold. Ingen af de overordnede myndigheder vil gribe ind over for kommunen I 2007 besluttede Samsø Kommunalbestyrelse, at Samsø Ældreboligselskab skulle sættes under administration. Baggrunden var at man havde mistet flertallet i ældreboligselskabets bestyrelse. Bestyrelsen havde nu flertal af beboere og pårørende, og dette flertal ønskede ikke at sælge 6 ældreboliger i Nordby, som kommunen ikke mere ønskede at benytte. Derfor mente man, at man var nødt til at sætte bestyrelsen ud af spillet. Dette gjorde man ved at udnytte en bestemmelse i Almenboligloven, som giver en kommune magt til at sætte en bestyrelse under administration i helt ekstraordinære tilfælde, hvor der er fare for boligselskabets fortsatte drift. En sådan situation forelå slet ikke, men for Samsø Kommune gjaldt det bare om at få sat de besværlige beboere ud af spillet uden smålig hensyntagen til lov og ret. Boligkontoret Danmark Samsø Ældreboligselskabs administrator på det tidspunkt var Domea. Domea var lige så trætte af de aktive beboere som Samsø Kommune, så Domea så frem til at slippe af med bestyrelsen, så man kunne nøjes med at forhandle med Samsøs borgmester og embedsmænd om hvad der skulle ske med boligselskabet. Domea troede, at kommunen ville udpege dem som midlertidig administrator. Det gjorde kommunen dog ikke. Man indsatte i stedet Boligkontoret Danmark som administrator. Dette har senere fået Domea til at kræve kr. af kommunen som erstatning for mistede indtægter. Se artikel andetsteds på opslaget. Lydigt redskab Boligkontoret Danmark har nu fungeret som lydigt redskab for kommunen i mere end 1 år. Det er lykkedes Boligkontoret at få solgt de 6 ældreboliger i Nordby. Men alle de andre problemer er det ikke lykkedes dem at løse. Manglerne ved byggeriet findes stadig. Kendelserne fra Beboerklagenævnet er ikke blevet opfyldt. Sidst men ikke mindst har man været ude af stand til at få stablet en ny ledelse af ældreboligselskabet på benene, som vil underordne sig borgmesterens ønsker. Beboerne i Brundby Skole (afdeling 2) med Rolf Nielsen i spidsen føler sig stadig snydt. De har åbent erklæret, at de vil kontakte en advokat for at få gjort kommunen ansvarlig for de tab, som ældreboligselskabet har lidt som følge af kommunens misbrug. Tvangsopløsning Denne trussel fra beboerne frygter man så meget, at man nu forsøger at tvangsopløse og dermed ødelægge Samsø Ældreboligselskab. Ganske vist har en kommunen ingen lovhjemmel til at gennemføre en sådan tvangsopløsning. Men man forsøger alligevel. I første omgang har man - ulovligt - forlænget den midlertidige administrators periode frem til 31. marts 2009 Tiden skal blandt andet bruges til at gennemføre en urafstemning blandt beboerne i afdeling 1 og 3. Beboerne i de to afdelinger er plejekrævende ældre mennesker, der ikke har overskud til at deltage i beboerdemokratiet. Derfor har det ikke været muligt at få valgt beboerrepræsentanter til repræsentantskab og bestyrelse fra disse afdelinger. Da de pårørende af lovgivningsmæssige grunde ikke kan indtræde i bestyrelsesarbejdet har Samsø Ældreboligselskab et organisatorisk problem. Det ønsker kommunen at løse ved at udskille afdeling 1 og 3 i et særligt selskab. Afdeling 2 vil dermed blive isoleret. Problemet for kommunen er, at der overhovedet ikke er nogen lovhjemmel for at enkelte afdelinger kan skille sig ud fra et boligselskab på denne måde. Men Kommunen og Boligkontoret fortsætter uanfægtet med deres ulovlige forehavende. Man har registreret at både Statsforvaltningen Midtjylland og Velfærdsministeriet helst ikke vil røre ved hvepsereden på Samsø. Denne konfliktskyhed udnytter man til at lave sin helt egen retstilstand på øen. Undergravning Borgmesteren Carsten Bruuns aversion mod de aktive beboere i Brundby Skole er nu blevet så stor, at han aktivt forsøger at undergrave afdelingens økonomi. På et kommunalbestyrelsesmøde har han berettet, at der var udlejningsvanskeligheder i afdelingen og at økonomien var truet. Oplysningen er i følge Rolf Beboernes talsmand, Rolf Nielsen Nielsen forkert. Men den skal selvfølgelig medvirke til at demoralisere de utilfredse beboere - i første omgang de beboere i afdeling 1 og 3, som frygter at komme til at betale for eventuelle tab i afdeling 2. Det vil formentlig få flere til at stemme for en løsrivelse fra Samsø Ældreboligselskab. Men misinformationen er også farlig, idet den kan blive selvopfyldende. Hvis de potentielle lejere tror, der er udlejningsvanskeligheder, vil de undlade at flytte ind, hvorved der kan opstå reelle udlejningsvanskeligheder. Domea stævner Samsø Kommune Den tidligere forretningsfører for Samsø Ældreboligselskab slæber nu kommunen i retten, fordi kommunalbestyrelsen har ophævet Samsø Ældreboligselskabs kontrakt med Domea om administration af boligorganisationen. Den 5. september 2007 modtog administrationsselskabet Domea et uventet og ubehageligt brev fra Samsø Kommunes Kommunaldirektør, Robert V. Rasmussen. Samsø Kommune meddelte, at Samsø Ældreboligselskab var blevet sat under administration, og at administrationen var blevet overdraget til Boligkontoret Danmark. Hidtil havde Domea stået for administrationen af den lille boligorganisation på øen. Ingen forudgående kontakt Domea reagerede på ophævelsen af administrationsaftalen med et brev til Samsø Kommune den 21 september. I brevet udtrykker man sin undren over ophævelsen, idet man har "udført administrationen efter gældende regler". Domeas direktør, Jørn Ravn undrer sig særligt over at kommunen på intet tidspunkt har taget kontakt til Domea for at drøfte spørgsmålet. Han gør opmærksom på, at der er tale om en misligholdelse af kontrakten om administration mellem Samsø Ældreboligselskab og Domea, hvor der er et opsigelsesvarsel på 2 år. Domea har derfor et tilgodehavende på kr., svarende til to års administrationsbidrag. Brevet slutter med, at man håber der kan laves en aftale med kommunen om betaling af Domeas tilgodenhavende. Ingen reaktion Men Samsø Kommune reagerer ikke. Til sidst har Domea intet andet valg end at overlade sagen til deres advokat, som den 28. januar kræver betaling af kr. senest en uge derefter. Samsø Kommune skal også betale sagsomkostninger på kr. Domeas advokat, Anne Troelsen fra Lett Advokatfirma udtaler til Lejer i Danmark, at der ikke er kommet svar eller penge fra Samsø Kommune. Hun vil nu på Domeas vegne anlægge sag ved byretten. Kommentar Sagen er symptomatisk for den komplette mangel på professionalisme, der præger Samsø Kommune. Ikke alene sætter man ulovligt boligorganisationen under administration. Man begrunder heller ikke sine handlinger og vil ikke besvare henvendelser i sagen. Det er forståeligt, at Domea nu kræver erstatning. Ikke på grund af beløbet, som trods alt er af begrænset betydning for et så stort firma som Domea. Men først og fremmest fordi, det er et ubehageligt prestigetab, at blive fyret på "gråt papir" af en kommune. De almene forretningsførerselskaber er en snæver branche, hvor det betyder meget, hvilket ry man har. En ubegrundet fyring vil derfor altid kunne tolkes, som om man har gjort noget galt. Et sådant ry vil Domea nødigt have siddende på sig. Det vil være interessant at få en forklaring over for en dommer om de virkelige årsager til Samsø Kommunes ophævelse af kontrakten med Domea.

13 Forår 2009 Lejer i Danmark «13 Karen Jespersen under pres i Folketingets Boligudvalg Samsøskandalen er blevet til en rigtig møgsag for velfærdsministeren. Folketingets boligudvalg stiller nu spørgsmål til ministeren, der direkte gør hende ansvarlig for de ulovlige forhold på øen Fra begge sider skydes der nu på velfærdsminister Karen Jespersen i Samsø-sagen. Samsø Kommune er utilfreds med, at Statsforvaltningen Midtjylland har underkendt kommunen i en sag om manglende høring af beboerne, da man besluttede at forlænge den midlertidige forretningsfører, Boligkontoret Danmarks virksomhedsperiode. Denne sag er blevet anket til Velfærdsministeriet. Beboerne i afdeling 2, Brundby Skole er utilfredse med, at kommunens lovstridige handlinger ikke bliver stoppet af ministeriet. I januar måned søgte afdelingsbestyrelsen for anden gang foretræde for Folketingets Boligudvalg og noget kunne tyde på, at deres synspunkter har vundet gehør. Skarpt spørgsmål I hvert fald har udvalget den 2. februar stillet en række spørgsmål, der i deres tone og formulering er usædvanligt skarpe. Tag for eksempel det første spørgsmål: "Velfærdsministeren bedes redegøre for, hvorfor statsforvaltningen eller ministeriet ikke har sikret, at de af statsforvaltningen af 20. august 2008 konstaterede lovstridige forhold omkring Samsø Ældreboligselskab er bragt til ophør. Ministeren bedes redegøre for om hun vil sikre at love, regler samt selskabets vedtægter overholdes i Samsø Ældreboligselskab. Ministeren bedes desuden forholde sig til, at de lovstridige forhold i januar 2009 stadig er fastholdt uden at statsforvaltningen eller ministeriet vil foretage sig noget." Her gør man direkte Karen Jespersen ansvarlig for de lovstridige forhold. Ingen minister kan holde til at blive beskyldt for at bryde loven. Det kan blive en alvorlig sag for ministeren - lige så alvorligt for hende, som Tamilsagen blev for tidligere justitsminister Ninn-Hansen i Hidtil har ministeren forsøgt at svare henholdende - hun har forsøgt at feje problemerne ind under gulvtæppet. Det virker ikke. Samsø Kommunalbestyrelses overtrædelser af lov og ret er så massive, at selv det største gulvtæppe i Velfærdsministeriet ikke kan dække over dem. Vi bringer de øvrige spørgsmål ukommenteret herunder: Om beboerklagenævnet "Velfærdsministeren bedes redegøre for, hvorfor afsagte kendelser fra et lovpligtigt beboerklagenævn fra maj 2007 ikke er efterlevet i Samsø Ældreboligselskab. Ministeren bedes oplyse, om tilsynsmyndighederne har varetaget deres opgaver med tilstrækkelig omhu og hurtighed for at få kendelserne fra det lovpligtige nævn efterlevet." Om betaling for den lovstridige administration "Velfærdsministeren bedes oplyse, om hun kan acceptere, at Samsø Ældreboligselskab skal betale for de beslutninger som den i strid med loven udpegede midlertidige administrator, Boligkontoret Danmark har udført. Skal beboerne betale for den lovstridige administration som Samsø kommune har udøvet i strid med loven?" Om regnskabsindsigt "De demokratisk valgte i Samsø Ældreboligselskab har i årevis krævet adgang til selskabets regnskabsbilag efter at have konstateret regnskabsmæssige problemer samt politianmeldt bedrageri i administrationsselskabet Domea. Vil ministeren sikre, at de demokratiske valgte får adgang til selskabets regnskabsbilag i fuldt omfang hurtigst muligt?" Om overholdelse af byggereglementet "Finder velfærdsministeren, at Samsø kommune, statsforvaltningen og ministeriet har varetaget Samsø Ældreboligselskabs interesser korrekt med henblik på at få opfyldt byggereglementet med brandsikkerhed og korrekt isolering i det fra 2002 ibrugtagne byggeri, og finder ministeren, at en kritisk gennemgang af sagsforløbet bør iværksættes med henblik på at belyse myndighedernes eventuelle svigt i sagen?" Lovløse tilstande på Samsø - belyst ved artikler i dette blad Om kommunal profit på grundsalg "Finder ministeren det acceptabelt, at Samsø kommune ignorerer statsamtet Århus s afgørelse om, at kommunens fortjeneste på 7% af byggesummen er i strid med lovens intentioner? Når statsamtet har afgjort at det vil være en omgåelse af lovens intentioner, kan ministeren så tillade, at kommunen optager lån som lejerne skal betale, på de fulde 14% af byggesummen og tager de 7% i kontant profit til kommunekassen? Kan ministeren acceptere at markedsprisen stiger med nøjagtig 7% på få dage som Samsø kommune havde fået, at vide var en omgåelse af lovens intentioner af en forvaltningsmyndighed?" Svarfrist Ministeren har fået svarfrist til 16/2. Det skal blive spændende at se, om hun vil tage alvorligt fat om problemerne eller hun vil fortsætte gulvtæppemetoden. Ministerens svar forelå ikke ved redaktionens slutning. Hvorfor efterkommes beboerklagenævnets påbud ikke? - Nr. 55. Vinter 2008/2009. Artiklen omhandler en række kendelser fra 2007, som gav Samsø Ældreboligselskab påbud om at udbedre en mangler i bebyggelsen. Kommunen forhindrede at disse kendelser blev efterlevet, da de satte Samsø Ældreboligselskab under administration og gav den midlertidige forretningsfører, Boligkontoret Danmark, besked på at sylte sagerne. I artiklen refereres de spørgsmål Folketingets boligudvalg stillede om dette til Velværdsminister Karen Jespersen, og de svar hun gav. Manglerne er stadig ikke blevet udbedret. Milliardfidus - Nr. 54. Efterår 2008 Artiklen omhandler hvordan Samsø Kommune viste vejen for andre kommuner, da den scorede 1,3 mio. kr på at købe en grund og straks sælge den videre til et alment ældreboligselskab. Siden har andre jyske kommuner gentaget Samsøs fidus. Dermed kan kommunerne tjene milliarder på at det almene nybyggeri. Kommunalt magtmisbrug - Nr. 53. Sommer 2008 Artiklen beskriver hvordan Samsø Kommune satte Samsø Ældreboligselskab under administration for at gennemtvinge salg af ældreboliger, som man ikke ønskede at benytte. En drøm med mange mangler - Nr. 53. Sommer 2008 Artiklens emne er, hvordan beboerne gennem 7 år har kæmpet mod entreprenør, administrator og kommunen for at få rettet fejl ved byggeriet.

14 14 «Lejer i Danmark Forår 2009 Danmarks Lejerforeningers KURSUSPROGRAM 2009 DLs tilbud om kurser i 2009 fremgår af programmet på denne side Kurser i lejelovgivning, alment byggeri DL afholder to kurser som henvender sig til sagsbehandlere, beboerklagenævns-medlemmer, lægdommere, afdelingsbestyrelses-medlemmer, lejerforenings-sagsbehandlere og andre med interesse for alment byggeri. Det første kursus er et grundkursus og det andet er mere vidergående. Hovedformålet er at bidrage til et forbedret kendskab til lejers reelle rettigheder. Oplægsholder: Jakob Lindberg - organisatorisk sekretær i DL. Der bliver tale om éndagskurser i Odense. Grundkursus: dato: 21. marts Emner: * Hvordan adskiller alment byggeri fra privat udlejningsbyggeri? * Lejemålets stand ved indflytning. * Vedligeholdelse i boperioden. * Skimmelsvamp-sager. * Istandsættelse ved fraflytning. * Husordenssager ved beboerklagenævn og ved boligret. Tilmelding til DL senest d. 6. marts. Videregående-kursus: 26. september 2009 Emner: Uddybes i kursuspjece. Tilmelding til DL senest d. 27. august. LLO-medlemmer har fået tilbud om via LLO at tilmelde sig disse to kurser. Kurser i lejelovgivning, privat udlejning LLO afholder to kurser som henvender sig til sagsbehandlere, beboerrepræsentanter, huslejenævnsmedlemmer, lægdommere og andre med interesse for privat udlejningsbyggeri. Det første kursus er et intro-kursus og det andet er mere vidergående. Hovedformålet er at bidrage til et forbedret kendskab til lejers reelle rettigheder. Der bliver tale om éndagskurser i Odense. Intro-kursus: 25. april 2009 Emner: Lejers rettigheder bredt, ekskl. lejefastsættelse. Oplægsholder: Jesper Larsen fra LLOs sekretariat. Tilmelding til DL senest d. 26. marts Videregående kursus: 19. sept Emner: Lejefastsættelse og lejeforhøjelser, bredt. Oplægsholder: Jesper Larsen fra LLOs sekretariat, og Jørgen D. Jensen, Næstformand i LLO. Tilmelding til DL senest d. 20. august DL-medlemmer tilbydes at tilmelde sig disse to kurser. DL-medlemmer skal imidlertid tilmelde sig via lokal lejerforening og DLs sekretariat, for at gebyrer mv. kan blive betalt over DLs kursusordninger. Nævnskonference: huslejenævn og beboerklagenævn. Målgruppe: Medlemmer af huslejenævn, beboerklagenævn. Øvede sagsbehandlere og lægdommere ved boligretten, som ønsker at opdatere deres viden om lejelovgivningen kan også deltage. Oplægsholder: Hans Henrik Edlund - formand for huslejenævnet og beboerklagenævnet i Århus. Der bliver tale om én kursusdag i Odense. Kursus-dato: 16. maj Tilmelding: Det er LLO der står for konferencen, men tilmelding skal ske til DL senest d. 16. april2009. DL vil så foretage fælles tilmelding og betaling. Lejerets-konference Målgruppe: Øvede sagsbehandlere, lægdommere og nævnsmedlemmer. Lejerets-konference med professor i lejeret Halfdan Krag Jespersen, der bl.a. gennemgår nyere domme. Der er tale om én kursusdag i Odense. Kursusdato: 24. oktober Tilmelding: Det er LLO der står for konferencen, men tilmelding skal ske til DL senest d DL vil så foretage fælles tilmelding og betaling. Åbne kursustilbud De faste kurser fra vores tidligere kursusplaner tillbydes desuden åbent. Det handler om Lejeret 1: Kontraktforhold; Lejeret 2: Opsigelser, Varme og Vandregnskaber; Lejeret 3: Fraflytningsafregn. & Vedligeholdelse; Lejeret 4: Simple leje- og depositumforhøjelser; Lejeret 5: Omkostningsbestemt Lejeforhøjelse; Lejeret 6: Forbedrings-Lejeforhøjelser; Beboerrepræsentation; samt Sagsbehandler-kurser. Disse kurser kan aftales, på den måde, at en eller flere lejerforeninger samler mindst 5 kursister der ønsker et af de anførte kurser, samt aftaler kursusdag og -sted med Danmarks Lejerforeningers hovedkontor. Hvis tiden og rammerne tillader det, vil det pågældende kursus derefter ofte blive tilbudt bredt overfor DLs medlemsforeninger. Priser Standardpris på 450- kr. pr. kursusdag, inclusive fuld forplejning, men exclusive egne transportomkostninger. Dog for medlemmer af Danmarks Lejerforeninger: Gratis og transportrefusion efter DLs gældende regler. Annoncering Sker i år ved udsendelse af kursusfoldere i mailform. De enkelte lejerforeninger opfordres til at udprinte og udsende til de af deres lokale lejerforeningstillidsfolk, der ikke har . Ret til ændringer... forbeholdes, og der er mulighed for udvidelser med yderligere kursusemner eller tema-seminarer. Spørgsmål og forslag vedrørende Danmarks Lejerforeningers kurser er meget velkomne på tlf Om tilmelding På grund af kursusstedernes frister overfor os er vi nødt til at betinge os ret lange tilmeldingsfrister. Fristen fremgår under omtalen af det enkelte arrangement. Tilmelding kan forsøges senere, men så er der risiko for, at kurset er enten overtegnet eller er aflyst pga. for få rettidige tilmeldinger. Tilmelding skal ske via din lokale DLlejerforening.

15 Forår 2009 Hvorfor blev ejerboligpriserne pustet op? Lejer i Danmark «15 Baggrunden for finanskrisen er den såkaldte boligboble (se artiklen på bagsiden). I følge professor Jakob Brøchner Madsen skyldes boligboblen en kombination af flere forhold. Tilbageblik - For det første det økonomiske opsving, som giver folk flere penge mellem hænderne og får dem til at tro mere på fremtiden. - For det andet de forbedrede lånemuligheder, som kan ses af de mange fordelagtige lån, som bankerne kappes om at tilbyde kunderne (f.eks. flexlån og afdragsfrie lån). Når folk kan låne uden at skulle betale høje afdrag og renter er de i stand til at give mere for en ejerbolig. - For det tredje skylde prisstigningerne irrationel exuberance et udtryk, som kan oversættes med urealistisk tro på overflod: Boligkøberne bilder sig selv ind, at den gunstige udvikling vil fortsætte med stigende indkomster og stigende boligpriser. Boligkøberne ved ikke eller foretrækker at glemme at orgiet slutter på et eller andet tidspunkt. En undersøgelse viser for eksempel, at boligkøbere i USA forventer, at priserne på fast ejendom stiger med 13,8% årligt over de næste 10 år. Det tror de på trods af, at erfaringerne viser, at man højst kan regne med en stigning på få procent om året. Den samme undersøgelse viser, at 46% af huskøberne opfattede deres ejendom som en investering. Kun 9% forbandt deres huskøb med en stor økonomisk risiko. Uddrag af artikel i Lejer i Danmark nr. 40, marts 2005 af Jakob Lindberg, skrevet på baggrund af en artikel i Huset nr Jakob Brøchner Andersen om mediernes behandling af boligboblen: Kun få har vist interesse i de kritiske og bekymrede vinkler. Alle elskede historien om, hvor fantastisk det gik: Politikerne, fordi det gav penge i statskassen. Økonomerne, fordi det var sjovt. Ejendomsmæglere og banker, fordi de tjente styrtende. Og journalister - fordi de boede i de huse, der blev mere og mere værd Kilde: Simon Andersen: "Uha, hvor går det godt", Journalisten 15. oktober Læs også i samme nummer: Jakob Elkjær: "Friværdijournalistikkens fallit" Artiklerne kan læses på : Finanskrisens årsager Forfatteren tækker linjen fra vedtagelsen af de hjemlige bankpakker til forholdene i kapitalismens fædreland, USA Af S. P. Laursen Tilsyneladende tog krisen sit udgangspunkt i USA kapitalismens fædreland hvor princippet om grundejeres og pengeinstitutters ret til frit at belåne den faste ejendom, uden begrænsninger fra statsmagtens side, alene med den begrænsning, der kan eller burde have ligget i finansinstitutternes vurdering af låntagernes realistiske mulighed for at forrente og tilbagebetale den enorme lånemasse! Krisen er i sit væsen en overproduktionskrise, som beskrevet af Marx og Engels: Jagten på stadig større profit har medført, at stadig større mængder af kapital er blevet samlet i virksomheder og ikke mindst i fast ejendom. Til sidst har det så vist sig, at disse opsamlede kapitaler har nået en sådan størrelse, at det er blevet umuligt at få disse store mængder kapital forrentet og amortiseret. I teorien ville dette medføre en storstilet destruktion af de for store kapitaler i form af fallitter og konkurser med alle de risici for arbejdsløshed og nød og deraf flydende social og politisk uro, en sådan situation ville udvikle. Bankpakker Det er baggrunden for de to såkaldte bankpakker, som er næsten enigt Folketing (uden Enhedslistens stemmer) har vedtaget at yde kriseramte banker og sparekasser. Som er eksempel på, hvad man forventer at skulle bruge skatteborgernes penge til, kan nævnes den lokale bank i Fjerritslev (tidl. Fjerritslev Bank), der har så store lån ude at svømme, at det overstiger årsomsætningen i hele Randers Kommune. Disse forhold har foreløbigt betydet, ar den borgelige regering har gået meget stille med dørene, hvad skattestoppet angår. Man ser her endnu en bekræftelse af den gamle regel, at borgelige partier intet har imod store skatter, når provenuet blot går i de velhavendes lommer! USA er teknisk bankerot Som foran nævnt startede krisen i USA, hvor man dels engagerer sig i krigene i Irak og Afghanistan, dels gennemførte store skattelettelser for de mest velhavende. Dette kunne kun lade sig gøre ved at øge statsgælden til hidtil uhørte højder. Broderparten af statsgældsbeviserne er blevet opkøbt af Kina. Økonomiske eksperter har betegnet USA s aktuelle stilling som teknisk set bankerot. Det er kun den amerikanske dollars rolle som en international reservevaluta, der har forhindret en synlig statsbankerot. Det er bemærkelsesværdigt, at både Hussains Irak og ayatollaernes Iran har bebudet, at man ikke mere ville modtage US Dollars som betaling for den eksporterede olie, men i stedet ville kræve betaling i EURO. Mon ikke det er her, man skal søge årsagen til den nu forhenværende præsident Bush s politik overfor disse to lande snarere end Hussains manglende respekt for demokratiske principper og iranernes uranberigelse. S.P.Laursen er formand for Randers Lejerforening og næstformand i Danmarks Lejerforeninger

16 16 «Lejer i Danmark Forår 2009 Lejeboligmarkedet skal aldrig liberaliseres Tusinder af boligejere vil i de kommende år blive kastet ud i svære tab. I mange tilfælde vil de blive tale om en egentlig ruin. De har købt deres ejerlejlighed eller parcelhus for dyrt i tillid til at priserne på ejerboliger ville blive ved med at stige. De må nu stille sig op i køen til de almene boligselskaber og håbe på, at der kan blive plads til dem i lavstatusbebyggelserne i storbyernes forstæder. Taberne kan sende en tak til de liberalistiske politikere fra Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Borgerligt Centrum og De radikale som trofast mod deres overbevisning har liberaliseret banklovgivningen og dermed muliggjort pyramidespillet om danskerne boliger. Og de kan takke Dansk Folkeparti for at have lagt stemmer til, selv om partiet absolut ikke er liberalistisk. Taberne kan også takke redaktørerne på Berlingske Tidende, Børsen og andre borgerlige medier, der har gjort alt for at bilde offentligheden ind at prisstigningerne på boliger ville fortsætte i uendelighed. Endelig kan de sende en tak til bankernes og erhvervslivets cheføkonomer, der altid har været klar med "analyser", der viste hvor sund den danske økonomi var. Sortseeren Nogle få uafhængige økonomer advarede allerede tidligt mod, at den danske boligboble ville briste. Een af dem var professor Jakob Brøchner Madsen, som tidligere var ansat på Københavns Universitet, men i dag arbejder i Australien. Helt tilbage i 2003 begyndte han at advare offentligheden om, at boligprisstigningerne var uholdbare på langt sigt. Han blev voldsomt upopulær blandt de liberalistiske journalister, der stemplede ham som en slags sortseer og samfundsfjende. Berlingske Tidende satte f.eks. i 2007 gang i en massiv mistænkeliggørelse og latterliggørelse af Brøchner-Madsen blandt andet med en artikel, der påviste, hvor mange gange han havde taget fejl. I dag må alle erkende, at han havde ret. Her i bladet refererede vi hans teorier grundigt i en artikel fra marts 2005 med titlen, "Hvornår slutter orgiet?" Vi bringer et uddrag af denne artikel andetsteds i bladet. Hvad med lejerne? Lejerne har aldrig fået del i den forbrugsfest for lånet penge, som boligejerne har væltet sig rundt i de sidste 10 år. Mon ikke mange af os har været en anelse misundelige? I dag kan vi takke guderne for, at vi undgår den nedværdigende sociale deroute, som kommer til at ramme mange ejere. Når man ikke er steget højt, kan man heller ikke falde dybt. Vi kan glæde os over at liberaliseringens vinde er gået uden om lejeboligsektoren. Liberalisterne har altid talt hånligt om boligregulering og lovgivning om alment byggeri. Man har kaldt det "planøkonomi", "stalinisme", "levn fra 2. verdenskrig" og meget andet. Heldigvis har Anders Fogs frygt for at miste stemmer blandt lejerne afholdt ham fra at pille ved boligreguleringsloven. Samtidig har flere og flere kommuner indført Boligreguleringsloven - et klart tilbageslag for liberalisterne og en fordel for lejerne. Alment byggeri Lovgivningen for det almene byggeri har været stort set uforandret siden midten af 90-erne, og selv om direktørerne for de almene boligorganisationer har talt om "frisættelse af sektoren" og "deregulering", så må de i dag indse, at de kom for sent. Finanskrisen har gjort deres slagord til parodier. Som om nogen i dag tør give en direktør friere hænder til at gamble med lejernes formuer. Tiden råber på mere regulering og ikke på mindre. Lejeboligmarkedet skal aldrig liberaliseres. Nye medlemmer Skriv til os! Vi opfordrer alle vore medlemmer til at hjælpe med at styrke. Lejerforeningen. Vis eller giv bladet til interesserede, flere blade kan rekvireres. Blan ketten herunder kan bruges til indmeldelse. Jeg indmelder mig hermed i Lejerforeningen: Navn: Adresse: Postnummer og by: Indsendes i kuvert til Danmarks Lejerforeninger Sankt Peders Stræde 2, 1. sal; 4000 Roskilde. Vi modtager meget gerne indlæg fra læserne. - Debatindlæg, artikler, digte, m. m. m... Hvis man har mulighed for det, vil vi være taknemmelige for, at man også sender sit indlæg på diskette eller CD; med oplysning om PC-formatet; eller som e-post. (Adresserne ses på side 2).

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP

VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP VEJLEDNING TIL EJERE AF PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME VEDRØRENDE FUGT OG SKIMMELSVAMP August 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 1. Tegn på skimmelsvamp... 4 2. Lovgrundlag... 5 2.1. Lejeloven... 5

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Modernisering af lejeloven

Modernisering af lejeloven - 1 Modernisering af lejeloven Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En række af Folketingets partier indgik den 11. juni 2014 et forlig om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Forliget

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Kickoff-seminar DEL II Paradoksproblemet med huslejefastsættelse og energiforbedringer i lejeboliger v/ advokat Timmy Lund, Ejendomsforeningen Danmark Onsdag den 1. juni 2011,

Læs mere

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard

BoligPortal.dk. Netværksarrangement 9/9 2014. Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2. Advokat Henrik Roslev Østergaard BoligPortal.dk Netværksarrangement 9/9 2014 Huslejefastsættelse efter boligreguleringslovens 5, stk. 1 og stk. 2 Advokat Henrik Roslev Østergaard Ret&Råd Scheibel I/S Slide nr. 1 Tidsplan Før pausen Generelle

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST ALLÉHUSENE. Fordele og ulemper ved at blive andelshaver J.nr. 137773-fordele og ulemper HQ/CBD 11. april 2014 ALLÉHUSENE Fordele og ulemper ved at blive andelshaver På beboermødet den 23. april 2014 vil arbejdsgruppen nærmere redegøre for vort arbejde indtil

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Foredrag. den 24. november 2014

Foredrag. den 24. november 2014 Foredrag den 24. november 2014 Jakob Juul-Sandberg Lektor, ph.d., Syddansk Universitet jju@sam.sdu.dk Lidt statistik mm. www.domstol.dk antal boligretssager 2013: i DK 2.103 (+ småsager) Odense 81; Svendborg

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010 Sag 9/2009 (2. afdeling) E-Bolig A/S (advokat John Bjerre Andersen) mod Knud Erik Mathiasen (advokat Lars Helms, beskikket) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 Ny lejelov Folketinget har vedtaget en række ændringer i lejelovene, som træder i kraft den 1. juli 2015. Reglerne var tænkt

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1.

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1. Typeformular A, 8. udgave Lejemåls nr. LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI

ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI ER DER FUGT OG SKIMMELSVAMP I DIN LEJEBOLIG? INFORMATION TIL DIG, DER BOR I PRIVAT UDLEJNINGSBYGGERI FUGT OG SKIMMELSVAMP UD AF DIN BOLIG DET ER VIGTIGT, AT DU LEVER I EN SUND BOLIG Der må ikke være fugt

Læs mere

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri

Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i. privat udlejningsbyggeri Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i privat udlejningsbyggeri Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt

Læs mere

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder til dig, der gerne vil have styr på, hvilke rettigheder og forpligtelser,

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen.

LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. 1 LLO kommentarer til SR regeringens oplæg til forenkling og modernisering af lejelovgivningen. TOX/JL 24/4 2014 Den 24. marts 2014 offentliggjorde minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen,

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads.

Alle værelserne har endvidere en indbygget hems af varierende størrelse, der af nogen bruges til arbejdsplads og andre til soveplads. ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 DK-8000 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014 Advokat Erik

Læs mere

Advokat Marie-Louise Pind. Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011. Lejeret og skimmelsvamp. Omkostninger i skimmelsager

Advokat Marie-Louise Pind. Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011. Lejeret og skimmelsvamp. Omkostninger i skimmelsager Advokat Marie-Louise Pind Primære forretningsområder Gåhjemmøde Ejendomsforeningen Danmark den 28. februar 2011 Lejeret og skimmelsvamp Skimmelsvampesager Lejeret Køb og salg af fast ejendom Mangelsager

Læs mere

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand:

Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S. Sagsøgers påstand: Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 13. april 2012 i sag nr. BS 32C-3810/2011: K/S af 1. august 2010 mod Mercedes-Benz Cph A/S Sagsøgers påstand: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der er kontraktmæssig

Læs mere

Lejekontrakt Typeformular B 1998

Lejekontrakt Typeformular B 1998 Lejekontrakt Typeformular B 1998 Autoriseret af Bolig- og Byministeriet den 1. juli 1998 i henhold til 6 i lov om leje af almene boliger som typeformular B 6. udgave, til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder,

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal tilbagebetale en del af det modtagne vederlag for udlejning. 1 København, den 19. november 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Boligkontoret Dybdahl/Riis ApS Stolbergsvej 26 2970 Hørsholm Nævnet har modtaget klagen den 8. maj 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? Hvordan fremlejer du din bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? DAB, August 1998 Fremleje af din bolig Fremleje af hele boligen Fremleje betyder

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre Udkast Lejeaftale mellem Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre (I det følgende udlejer ) og Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej 1 2650 Hvidovre (I det følgende lejer ) vedrørende Sprøjtehuset,

Læs mere

BOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN

BOLIGLEJERET LEJELOVGIVNINGEN Indsæt billede: et billede skal du skifte til placeringen: PowerPointBilleder (L:), hvor alle Bech-Bruun billederne er gemt og Skift billede: Du skifter til et andet billede, ved at slette det eksisterende

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 2 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan I henvende jer til jeres kontaktperson hos

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen

Nyheder indenfor boliglejelovgivningen Ejendomsforeningen Danmark Nyheder indenfor boliglejelovgivningen 17. september 2013 Juridisk konsulent Niklas B. Kejlskov, Ejendomsforeningen Danmark Ny lovgivning (1) Afskaffelse af løbedage i boliglejemål

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne?

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 80 Offentligt Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? EJENDOMSFORENINGEN DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Hvilke ændringer

Læs mere

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig. Bytte Bolig Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.dk SIDE 1 af 6 sider Bytte bolig - hvordan er reglerne? Hvorfor

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt NOTAT Dato: 10. februar 2015 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2014-10564 Sagsbeh.: NHO/MPK/LAG/PSH/CDH Dok id: 575005 Svar på henvendelse

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø

Klager. København, den 23. december 2009 KENDELSE. ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø 1 København, den 23. december 2009 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Østerbro A/S Nordre Frihavnsgade 77 2100 København Ø Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke gennemførte det

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Sådan lejer du lovligt din bolig ud

Sådan lejer du lovligt din bolig ud Sådan lejer du lovligt din bolig ud Skal du studere eller arbejde et andet sted, flytte sammen med din kæreste eller har du en tredje grund til at flytte fra din bolig, er der en række ting, du skal tage

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Særskilt opkrævning af vandbidrag forbudt...

Særskilt opkrævning af vandbidrag forbudt... LEJER I Danmark NR. 58 - Efterår 2009 LANDSBLAD FOR DANMARKS LEJERFORENINGER ISSN 1395-9751 Særskilt opkrævning af vandbidrag forbudt...... medmindre der er vandmålere i lejemålet. Det afgjorde Højesteret

Læs mere

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget.

Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene på de spørgsmål, der er blevet stillet til lovforslaget. Boligudvalget (2. samling) L 173 - Svar på Spørgsmål 45 Offentligt TALEPUNKTER Lukket samråd om Århusmodellen Bilag 1 Spørgsmål A: Ministeren bedes redegøre for lovforslagets indhold samt uddybe svarene

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008. Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme...

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008. Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme... NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ERHVERVSEJENDOMME Er lejer forpligtet til at betale husleje i istandsættelsesperioden?... 1 Offentlig vurdering af erhvervsejendomme... 4 Er lejer forpligtet til at betale

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Energisparepakken Ejendomsforeningen Fyn 24. november 2014 Energisparepakken - Lovens indhold Forhåndsgodkendelser af lejeforhøjelser ved forbedringer Forhøjelse af lejers råderetsbeløb

Læs mere

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en

Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Er der Fugt og skimmelsvamp i din lejebolig? Information til dig, der bor i en Almen bolig Fugt og skimmelsvamp ud af din bolig Det er vigtigt, at du lever i en sund bolig Der må ikke være fugt og skimmelsvamp

Læs mere

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7

GENHUSNING. Information om genhusning af beboere i afdeling 7 GENHUSNING Information om genhusning af beboere i afdeling 7 BoligKorsør marts 2013 INDHOLD Genhusningspjecen...1 Hvad betyder genhusning?...3 Muligheder for genhusning...5 Udgifter i forbindelse med flytningen...10

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0063 UL/bib. København, den 10. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Sct. Bendtsgade 6 4100 Ringsted

Klager. J.nr. 2012-0063 UL/bib. København, den 10. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Sct. Bendtsgade 6 4100 Ringsted 1 København, den 10. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Sct. Bendtsgade 6 4100 Ringsted Nævnet har modtaget klagen den 2. april 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 8. juni 2009 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler Lisa Bentsen v/ advokat Martin Steen Andersen Trianglen 4660 Store Heddinge Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har vurderet

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Ændring af byfornyelsesloven

Ændring af byfornyelsesloven By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 16 Offentligt Ændring af byfornyelsesloven (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by) Fremsat 23. oktober 2014 Ikrafttræden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

fraflytning privat udlejningsbyggeri

fraflytning privat udlejningsbyggeri fraflytning privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når du vil flytte... 4 Aflevering af lejligheden... 4 Nyistandsat... 5 Som beset... 5 Indvendig vedligeholdelseskonto... 6 Når du siger lejligheden

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

Dansk Selskab for Boligret. 26. februar 2013. v/advokat Anne Louise Husen

Dansk Selskab for Boligret. 26. februar 2013. v/advokat Anne Louise Husen Dansk Selskab for Boligret 26. februar 2013 v/advokat Anne Louise Husen 1 Annullation U 2002.1109 Ø: Uopsigelighed (tidsbegrænsning) til 1. maj 2006 L opsiger 24. november 2000, flytter 24. marts 2001

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Tornegården Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 29. januar 2014 I sag 202-2012 KK mod Ejendomsmægler PP og Ejendomsmæglervirksomheden AA afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 3. december 2012 har KK indbragt ejendomsmægler PP og ejendomsmæglervirksomheden

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 82 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 8. oktober 2014 Kontor: Boliglov Sagsnr.: 2014-1615 Sagsbeh.: PML/NIH Dok id: 466043 Høringsnotat vedrørende Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg

Klagerne. København, den 1. juni 2010 KENDELSE. ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg 1 København, den 1. juni 2010 KENDELSE Klagerne ctr. EDC Mæglerne Fanø ApS v/advokat Poul Merrild Dokken 10 6700 Esbjerg Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har ydet mangelfuld rådgivning af klagerne

Læs mere

Beboerklagenævn. for hvem og til hvad?

Beboerklagenævn. for hvem og til hvad? Beboerklagenævn for hvem og til hvad? Indhold Forord... side 4 Beboerklagenævn i. alle kommuner... side 5 Beboerklagenævnets. sammensætning... side 6 Hvordan arbejder. beboerklagenævnet?... side 8 Beboerklagenævnet

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen TEKNIK & MILJØ Team Administration Dato: 13-07-2014 Sagsnr.: 14/24150 Kontaktperson: Birgith M. Hansen Dir. tlf.: 7996 6203 E-mail: teknik@vejen.dk Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej

Læs mere

Nævnet Lejens størrelse har lagt til grund, at ejendommen BEGRUNDELSE: pr. 1. januar 1995 omfattede fær-

Nævnet Lejens størrelse har lagt til grund, at ejendommen BEGRUNDELSE: pr. 1. januar 1995 omfattede fær- Udsendt Møde Protokoludskrift Huslejenævnet i den 5. den marts 23. 2015 lejerforening, mod Låsbybanke Emne 6, 1. værelse februar 8, 6000 2015 Udlejer, Lejer, Nicolai Larsen, Sankt Hedvigs Låsbybanke Vej

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark Ejendomsforeningen Danmark Lægdommerkonference Boliglejeret udvalgte emner Torsdag den 12. juni 2014 Advokat Anne Louise Husen, Husen Advokater Udvalgte emner: 1. Blanketter regler og nye Højesteretsdomme

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2011-0075 li. København, den 11. april 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 11. april 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Rune Klarskov Amagerbrogade 196 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. april 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere