SKOLEBESTYRELSEN TEMA OM LÆRING HVAD KAN ELEVERNE? dervisning kaldes det. Udbyttet af undervisningen

Transkript

1 SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 1/14 TEMA OM LÆRING FOTO: GEIR HAUKURSSON HVAD KAN ELEVERNE? I ÅR ER DET 200 ÅR SIDEN, KONG FREDERIK D. 6. UNDERSKREV LANDETS FØRSTE SKOLELOV Undervisningspligten blev indført for alle børn i Danmark, uanset om deres fædre var velhavende borgermænd i byerne eller fattige husmænd på landet. Med loven i 1814 blev det slået fast, hvordan skolegangen skulle foregå, skolerne indrettes, lærerne aflønnes, og hvad børnene skulle undervises i. Siden er loven blevet revideret mange gange. Men måske bliver den skolereform, der blev vedtaget lige før jul og træder i kraft, når skoleåret starter til august, den mest gennemgribende forandring, der er sket med skolen i 200 år. Selve fokus er ændret. Fra at handle om, hvad eleverne skal undervises i, skal lærerne arbejde ud fra tydeligere mål for, hvad eleverne skal kunne. Målstyret un- dervisning kaldes det. Udbyttet af undervisningen bliver centralt. ELEVTILPASSET UNDERVISNING Ifølge professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet, bliver der ikke tale om en kedeligere skole: Tværtimod får vi en mere elevtilpasset undervisning, der gerne skulle bidrage til, at alle elever motiveres, fordi alle ikke udsættes for det samme, siger han. Hvordan det skal foregå helt konkret, hersker der stadig en vis usikkerhed om. Men det faglige niveau skal hæves. Både de svage og de stærke elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. REFORMENS FØRSTE ÅR Selvom reformen først træder i kraft om et halvt år, er mange skoler allerede i gang med flere dansktimer, lektiecafeer, pædagoger i undervisningen, holddeling, daglig idræt og bevægelse osv. Her ser vi nærmere på læringen. De kommende numre af bladet vil handle om andre elementer af reformen til inspiration for jer, der skal være med til at gennemføre den i praksis.

2 I ÅR ER DET 200 ÅR SIDEN, KONG dervisning kaldes det. Udbyttet af undervisningen bliver centralt. kommende numre af bladet vil handle Her ser vi nærmere på læringen. De FREDERIK D. 6. UNDERSKREV LANDETS FØRSTE SKOLELOV om andre elementer af reformen til inspiration for jer, der skal være med til at ELEVTILPASSET UNDERVISNING Undervisningspligten blev indført for alle Ifølge professor Jens Rasmussen fra DPU, gennemføre den i praksis. børn i Danmark, uanset om deres fædre Aarhus Universitet, bliver der ikke tale var velhavende borgermænd i byerne om en kedeligere skole: eller fattige husmænd på landet. Med Tværtimod får vi en mere elevtilpasset undervisning, der gerne skulle bidra- loven i 1814 blev det slået fast, hvordan skolegangen skulle foregå, skolerne indrettes, lærerne aflønnes, og hvad børnene ikke udsættes for det samme, siger han. ge til, at alle elever motiveres, fordi alle skulle undervises i. Hvordan det skal foregå helt konkret, Siden er loven blevet revideret mange hersker der stadig en vis usikkerhed om. gange. Men det faglige niveau skal hæves. Både de svage og de stærke elever skal udfor- Men måske bliver den skolereform, der blev vedtaget lige før jul og træder i dres, så de bliver så dygtige, som de kan. kraft, når skoleåret starter til august, den mest gennemgribende forandring, der er REFORMENS FØRSTE ÅR sket med skolen i 200 år. Selvom reformen først træder i kraft om Selve fokus er ændret. Fra at handle et halvt år, er mange skoler allerede i om, hvad eleverne skal undervises i, skal gang med flere dansktimer, lektiecalærerne arbejde ud fra tydeligere mål for, feer, pædagoger i undervisningen, holdhvad eleverne skal kunne. Målstyret un- deling, daglig idræt og bevægelse osv. 2 SKOLEBESTYRELSEN 1/14 TEMA OM LÆRING SKOLEBESTYRELSEN udgives af Kommuneforlaget A/S Nummer 1 Februar årgang Udkommer 6 gange årligt ISSN I redaktionen: Annette Wiborg (Ansv.red.), journalist, wiborg@deadlinepress.dk Jan Nielsen skoleleder, Arden Skole, Mariagerfjord Kommune Per Udesen Centerchef for dagtilbud og skole, Furesø Kommune Sanne Thorn Jensen Skolebestyrelsesformand, Skovbrynet Skole i Gladsaxe Kommune EN MERE VARIERET DAG Redaktion: SKOLEBESTYRELSEN Kommuneforlaget A/S Weidekampsgade København S post@kommuneforlaget.dk Ekspedition og kundeservice Kommuneforlaget A/S Telefon post@kommuneforlaget.dk Artikler i SKOLEBESTYRELSEN kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretslovens bestemmel ser om citatretten. Hvis intet andet fremgår, er artiklerne skrevet af journalist Annette Wiborg. Tryk: InPrint A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S FOTO: GEIR HAUKURSSON SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 1/14 TEMA OM LÆRING HVAD KAN ELEVERNE? DET FAGLIGE NIVEAU SKAL HÆVES OG SKOLEDAGEN VÆRE LÆNGERE OG MERE VARIERET Der skal fokus på elevernes læring, så deres udbytte af undervisningen kommer mere i centrum. Det betyder, at lærerne skal til at arbejde ud fra tydeligere mål for, hvad eleverne skal kunne i de enkelte fag. Det faglige niveau skal hæves. Ikke kun de svage, også de stærke elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, som det hedder i aftalen. Den negative sociale arv skal modvirkes, så elevens sociale baggrund bliver mindre afgørende for de faglige resultater. Det skal bl.a. ske gennem nye og mere fleksible regler for holddannelse, der gør det muligt at dele eleverne op efter fagligt niveau. Fra august 2014 skal alle elever have 45 minutters daglig idræt og bevægelse, og fra 4. klasse skal de have flere dansk- og matematiktimer, end de har i dag. Samtidig bliver fremmedsprog en del af elevernes undervisning allerede fra 1. klasse, hvor de får engelsk, og fra 5. klasse, hvor de får undervisning i 2. fremmedsprog som fx fransk eller tysk. På sigt er det målet, at eleverne skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. TEST AF KOMPETENCER Om de når det mål, skal afgøres ud fra de nationale test, som bliver omlagt teknisk, så de kan bruges af lærerne til at vurdere, hvordan hver enkelt elev udvikler sine kompetencer inden for fagene. Men de skal også bruges af skolens ledelser, kommunerne og Undervisningsministeriet, som hvert år skal vurdere klassen, skolen, kommunen og landet som helhed. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges LÆNGERE SKOLEDAGE Aftalen om skolereformen indebærer en mere varieret undervisning og en markant længere skoledag: Motion og bevægelse skal på alle klassetrin indgå med ca. 45 minutter dagligt. Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år: 30 timer om ugen fra klasse, 33 timer fra klasse og 35 timer fra klasse: 45 minutters idræt og bevægelse for alle hver dag Engelsk fra 1. klasse med en lektion om ugen En lektion mere i dansk og matematik fra 4. klasse En lektion mere i natur/teknik i 2. og 4. klasse

3 TEMA OM LÆRING SKOLEBESTYRELSEN 1/14 3 FOTO: GEIR HAUKURSSON En lektion mere i idræt i 1. klasse En lektion mere i musik i 1. og 5. klasse En lektion mere i håndværk og design (tidl. sløjd) i 4. klasse Indførelse af 2. fremmedsprog med en lektion i 5. og to lektioner i 6. klasse (fx tysk ell. fransk) To lektioner med valgfag fra 7. klasse En lektion i geografi flyttes fra 8. til 7. klasse Bag reformen ligger nervøsiteten for et dalende fagligt niveau i folkeskolen. Det har de omdiskuterede Pisa-undersøgelser påvist gennem en årrække, senest i december, hvor Pisa 2012 viste, at danske skolebørn siden 2009 er blevet dårligere til matematik, og at der er færre elever, der er dygtige til matematik. Netop matematik og dansk er i fokus, når skolereformen træder i kraft. Men det vil under alle omstændigheder vare nogle år, før resultaterne slår igennem, fx i Pisaundersøgelserne, som gennemføres næste gang i Men, som professor Jens Rasmussen, DPU, siger, da vi taler med ham den dag, Pisa 2012 offentliggøres: Det vigtigste er, at eleverne får et så godt udbytte som muligt. At det også vil give sig udtryk i Pisa, er sekundært. Det er den enkelte elevs udbytte, som er min motivation for at arbejde med det her. Der skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis og mulighed for lektiehjælp. Fra aftalen om skolereformen, juni 2013 Om de løsningen, der ligger i skolereformen, er svaret på de faglige problemer i folkeskolen, er der stadig stor uenighed om. Det helt afgørende er, at det kommer til at få et meget klart læringsfokus og bidrager til de læringsmål, der er. Ellers får det næppe nogen betydning, siger den tidligere leder af Rejseholdet, forskningsleder Jørgen Søndergaard fra SFI, da en række forskere i december stiller spørgsmålstegn ved, om der nu også er videnskabeligt belæg for de tiltag, der sættes i gang med skolereformen. HANDLINGSPLANER For skolebestyrelserne er det bl.a. i udarbejdelse af principper, i tilsynet med skolens virksomhed og i arbejdet med DET VIGTIGSTE ER, AT ELEVERNE FÅR ET SÅ GODT UDBYTTE SOM MULIGT. AT DET OGSÅ VIL GIVE SIG UDTRYK I PISA ER SEKUNDÆRT kvalitetsrapporten, at de kan bidrage til at alle elever bliver så dygtige, de kan uanset social baggrund. Skole og Forældre opfordrer på deres hjemmeside skolebestyrelserne til at sikre sig, at elevernes faglige udvikling lever op til målet i alle fag: Det er vigtigt også at sætte høje mål for læringsresultaterne i de fag, som ikke er omfattet af de nationale test. Der findes test for en række andre fag, men her kan skolebestyrelsen også opfordre skolelederen og lærerkollegiet til at komme med forslag til målbare mål for disse fag. Hvis skolelederens årlige redegørelse viser, at skolen ikke lever op til målene, skal skolebestyrelsen bede skolens leder komme med forslag til handlingsplaner for, hvordan målene kan opfyldes, lyder det.

4 4 SKOLEBESTYRELSEN 1/14 TEMA OM LÆRING FOTO: GEIR HAUKURSSON ET NYT BLIK DET ER AFGØRENDE FOR LÆRINGEN OG TRIVSLEN, AT LÆRERNE HAR OPMÆRK- SOMHED PÅ DEN ENKELTE ELEV, SIGER DE PÅ TÅSINGESKOLEN En af de vigtigste pointer i den nye skolereform er, at eleverne skal blive så dygtige som overhovedet muligt, og vi tror på, at bevidste relationer mellem den voksne og det enkelte barn er en forudsætning for, at det trives og lærer. Sådan lyder det fra Kasper Føns, der er skoleleder for ca. 800 børn og 130 lærere og pædagoger på Tåsingeskolen. En skole, der består af tre afdelinger på Tåsinge i Svendborg Kommune. I efteråret sendte han alle 25 teams på et intensivt kursusforløb i relationskompetence. For hvis eleverne skal blive så dygtige, som de kan, kræver det, at deres lærere og pædagoger arbejder vidensbaseret, systematisk og resultatorienteret. Forskning viser, at det ikke er nok, at læreren er fagligt velfunderet. Det er afgørende for læringen og trivslen, at læreren kan etablere en god relation til den enkelte elev og lede klassen med anerkendelse og oprigtig interesse, siger Kasper Føns og udviklingsleder, SFO-leder Nikolaj Uhrenholdt, som vi møder på afdelingen nede ved Svendborgsundbroen, og som arbejder tæt sammen om at få ændret skolens læringskultur.

5 TEMA OM LÆRING SKOLEBESTYRELSEN 1/14 5 MÅL OG VÆRDIER Skolereformen stiller mange store og komplekse krav til skolens opgave, når det gælder børns læring og trivsel. For hvad er det, jeg som lærer eller pædagog skal lave, som jeg ikke plejer? Meget gør vi jo i forvejen! Det kræver en ændret tænkning, som vi har forsøgt at anskueliggøre i dét, vi kalder et mindpaper, hvor vi bogstavelig talt viser, hvilke redskaber og metoder, der kan åbne dørene for en ny måde at tænke læring på. Når vi arbejder med fx SP-analysen og klassetrivsel.dk, er det, fordi vi som skole skal blive langt bedre til aktørperspektivet, dvs. til at inddrage eleverne, så de kommer mere på banen i forhold til deres trivsel og læring og tager et medansvar for den, siger Nikolaj Uhrenholdt. Han viser et papir, der illustrerer de værdier, der knytter sig til de metoder, som skolen har valgt at anvende. Begreber som åbenhed, samarbejde, tolerance, energi, respekt, forskellighed, kreativitet mm. Et andet papir beskriver i otte kasser, hvad læreren eller pædagogen skal være bevidst om i forhold til at tage ansvar for elevernes læring og trivsel, og hvad målet er for opgaven. ENKELT OG OVERSKUELIGT Det kræver en systematisk og metodisk tilgang, hvis hele skolens samlede tænkning skal ændres: Enkelhed er magtpåliggende, når det drejer sig om forståelsen af de nye ting, regeringen beder os om. Hvis ikke det bliver enkelt og overskueligt, vil det bare give medarbejderne følelsen af, at der bliver lagt ovenpå hele tiden, og så brænder de ud, fastslår Kasper Føns. VI HAR SPURGT OS SELV, OM DER MÅSKE ER ELEVER, SOM ALDRIG OPLEVER AT HAVE EN PERSONLIG SAMTALE MED EN VOKSEN, DER TAGER ANSVAR FOR ELEVENS LÆRING, DAN- NELSE OG UDVIKLING Vi har ændret fokus fra fællesskab til individ. For det er den enkelte lærer og pædagog, der med teamet som støttestruktur skal forstå sin opgave og tage ansvar for elevernes læring og trivsel. Det er ikke længere nok at sige, at fællesskabet i klassen fungerer godt. Det er ikke forpligtende nok! For selvom 7.b fungerer godt, kan det være, at 3-4 elever mistrives. Dét blik har vi ikke nødvendigvis haft før. Fællesskabet består af enkeltindivider med hver deres trivsel, og relationskompetence handler om at have opmærksomhed på den enkelte elev. Nikolaj Uhrenholdt fortsætter: Vi har spurgt os selv, om der måske er elever, som aldrig oplever at have en personlig samtale med en voksen, der tager ansvar for elevens læring, dannelse og udvikling. Fx kan det ende med, at hver enkelt lærer og pædagog får en kontaktgruppe, som de får nær kontakt til, uanset fag. Vi ved det ikke, men vi tror på, at den personlige relation er vigtig. BEVIDSTE VALG Som Kasper Føns udtrykker det: Vi ved ikke, hvad vi ikke gør, men som vi skal til at gøre for at kunne levere resultaterne. Men hvis vi kan rykke fra gruppe til individ, bliver vi måske dygtigere til at se, hvor det ikke fungerer, så vi kan få det til at fungere. Der er tusindvis af måder, vi kunne kompetenceudvikle på, når det gælder læringsfeltet. Men vi har truffet nogle meget bevidste valg, bl.a. om at prioritere relationskompetence. Alle har gennemgået et kursusforløb på tre moduler og har i den mellemliggende tid arbejdet Tåsingeskolen i Svendborg Kommune er en helhedsskole fra klasse med en SFO-del og omfatter tre afdelinger på Tåsinge med ca. 800 elever, og ca. 130 lærere og pædagoger. med det i praksis. Det giver os en fælles sproglig reference i alle afdelingerne. For dét at være god til relationer er ikke noget, man nødvendigvis er født med: Vi tror på, at det er noget, man kan lære. Og selvom det nok er lærerne, der har mest på spil her, er det noget, vi alle gerne vil være mere kompetente til. Vi er overbeviste om, at det er en bevidsthed, som kan øge fagligheden og trivslen mellem elever, medarbejdere og forældre. SKOLEBESTYRELSEN TROR PÅ OS Med til at skabe en forståelse for den udvikling, skolen er i gang med, er en indbydende og professionel hjemmeside, tåsingeskolen.dk, som er udviklet med hjælp fra en lokal journalist. Siden byder bl.a. på små videointerviews med lærere, pædagoger, elever, forældre og skoleleder, og en halvtimes film om inklusion viser, hvordan klasserne arbejder med redskaber som CL, SP-analyse, ressourcecenter og klassetrivsel. Lige nu er vi ved at brede tænkningen ud til forældregruppen, bl.a. ved at beskrive vores tanker på vores hjemmeside. Det er noget, vi har arbejdet benhårdt på, forklarer Kasper Føns. Som leder af Tåsingeskolen er han meget bevidst om, at han har hovedansvaret for den kulturændring, der er forudsætningen for, at øvelsen skal lykkes: Det er ledelsens organisatoriske og strukturelle udfordring. Det letteste ville være at sige til læreren, at det finder du ud af, værsgo! Men vi skal ikke kunne alt med det samme. Dét, vi vælger i år 1, er ikke nødvendigvis dét, der eksisterer i år 2. Vi skal gøre os vore erfaringer. Det handler om at få skabt mening og mod til at sætte det i gang, ud fra en tro på, at enhver handling, der skaber en yderligere relation mellem voksen og barn, flytter os fra undervisnings- og hen mod læringsperspektivet, siger Kasper Føns og slutter: Heldigvis har vi en skolebestyrelse, der tror på vores vision, og som har tillid til, at vi handler ud fra begreber som ordentlighed og værdsættelse. De er en stor støtte og giver os utrolig meget luft.

6 6 SKOLEBESTYRELSEN 1/14 TEMA OM LÆRING NOGET AT STRÆBE EFTER VI SKAL HÆVE BARREN OG TRO PÅ, AT ELEVERNE KAN. SÅ LÆRER DE MERE, SI- GER DPU-PROFESSOR Hvad vil det sige, når reformen taler om, at elevernes læringsudbytte skal sættes i centrum? Vi har spurgt professor Jens Rasmussen, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Han er en af de tre forskere i den projektgruppe, der er i gang med at beskrive, hvordan læringsmål fremover skal styre undervisningen i alle fag. I 2003 blev der indført Fælles mål med nationale trin- og slutmål for undervisningen. Disse mål bliver nu revideret, forenklet og tydeliggjort. Målene beskriver ikke, hvad læreren skal gennemgå, men hvad eleverne til slut skal kunne. Det betyder, at læreren skal omstille sin undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter, han vil igangsætte, til hvad det er, eleverne skal lære af aktiviteterne, forklarer han. Hver gang, læreren skal i gang med et nyt undervisningsforløb, må han starte med en formativ evaluering, der kan synliggøre, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til målet. Den viden danner så grundlag for den videre undervisning. KAN I DEN LILLE TABEL? Vil det sige, at eleverne skal testes hele tiden? Nej, vi taler om forskellige metoder i form af små prøver eller simpel indsamling af data, der viser, hvor eleven står. Lad os fx sige, at målet er, at alle elever skal kunne den lille tabel til jul. Det betyder, at læreren jævnligt skal tjekke, hvordan det går. Kan de 5-tabellen? 7-tabelllen? Det behøver ikke at tage mere tid, for evalueringen er jo en del af undervisningen i klassen. Det må stille store krav til undervisningsdifferentiering? Ja, men det indebærer også, at læreren, ud over at sætte mål for næste forløb, har taget stilling til, hvordan han kan se, at eleven har nået målet. Læreren må synliggøre elevens læring, før han kan gå videre med sin planlægning af undervisningen. Her kommer undervisningsdifferentieringen ind. For mål kan nås ad mange veje, og dén forskellighed skal der faktisk være, selvom målet er det samme for alle. Tidligere var det et mål i sig selv, at man som lærer havde undervist i dit og dat, og så måtte man bare krydse fingre for, at eleverne havde lært det. Med den nye type læreplan starter man med dét, man tidligere sluttede med. Det, som man kan se, eleven har lært, bruger man som afsæt for planlægningen af den videre læring. OPTIMISTISKE MÅL Der kommer mere fokus på elevernes egne opfattelser af, hvad de kan, fortæller Jens Rasmussen. Det er vældig vigtigt, for eleverne vinder ved at tage hånd om deres egne LAD OS FX SIGE, AT MÅLET ER, AT ALLE ELE- VER SKAL KUNNE DEN LILLE TABEL TIL JUL. DET BETYDER, AT LÆREREN JÆVNLIGT SKAL TJEKKE, HVORDAN DET GÅR. KAN DE 5-TABELLEN? 7-TABELLEN? læreprocesser ved at være aktive i undervisningen og motiverede for at lære. Derfor er det vigtigt, at de får tilbagemeldinger, opmuntringer og måske venlige klap, hvis det er det, der skal til. Men det forudsætter, at læreren har udarbejdet et datamateriale, der bygger på evalueringer af elevens udbytte datastyret undervisning, som vi kalder det. Hvordan passer det med reformens tanker om en mere varieret undervisning? Jamen, det passer vældig godt, for hvis læreren opdager, at eleven ikke har nået målet, må han finde en anden metode. Mere af det samme gør jo sjældent nogen forskel. Derfor skal læreren variere undervisningen. Hvis en elev fx slås med at få fat i brøkregning, kommer undervisningsdifferentieringen ind i billedet. Så må læreren finde på noget andet og fx vælge en mere konkret virkelighedsnær tilgang som at tage ud i skolegården eller skoven og måle afstande. Tilsvarende skal de stærke elever måske undervises med metoder, der lægger op til en mere abstrakt tænkning. Så der er ikke tale om, at det bliver en mere kedelig undervisning. Tværtimod får vi en mere elevtilpasset undervisning, der gerne skulle bidrage til, at alle elever motiveres, fordi alle ikke udsættes for det samme. Men barren skal sættes over middel, så der er noget at stræbe efter, siger han og henviser til forskning, der viser, at læ-

7 TEMA OM LÆRING SKOLEBESTYRELSEN 1/14 7 KORT NYT VERDEN IFØLGE PISA reren skal sætte tydelige og udfordrende mål: Det bygger på ideen om, at alle elever kan lære. Og at vi skal være optimistiske i vores forestillinger om deres muligheder. Så lærer de nemlig mere! Det er ikke, fordi danske skolebørn ligger i bunden, når det gælder skolekundskaber. Men der er plads til forbedring, hvis den internationale OECD undersøgelse overhovedet skal tages alvorligt. PISA 2012 viser, at danske elever ligger på eller lidt over det internationale gennemsnit, når det gælder matematik, læsning og naturfag. I matematik ligger Danmark lige over gennemsnittet i OECD, i læsning ligger de stabilt på det internationale gennemsnit med en lille fremgang i resultaterne fra I naturfag har de fastholdt resultatet fra PISA 2006 og I alt danske årige elever fra 339 repræsentativt udvalgte skoler er blevet testet i læsning, matematik og naturfag. Pisa undersøgelserne gennemføres med tre års mellemrum. Der ligger en kort (14 s.) sammenfatning af Pisa 2012 ved Niels Egelund på NÅR LÆRING OPSTÅR FOTO: COLOURBOX En ny grundbog, der skal introducere bredt til skolens virke og give inspiration til planlægning af undervisningen og refleksion over praksis, er udkommet med en lang række forskere og praktikere som afsendere. Skolens praksis er skrevet med henblik på dem, der skal finde rundt i den komplekse virkelighed, som skolen repræsenterer i dag fra de studerende ved læreruddannelsen over lærerne, pædagogerne, skolelederne og skolens forskellige samarbejdspartnere. Bogen er inddelt i fire dele, der handler om hhv. pædagogik, undervisning og læring, skolens fag og deres særlige roller som en del af skolens samlede dannelsesopgave, skole-hjemsamarbejde, AKT og evaluering, den pædagogiske debat og skolens rolle i samfundet. En af bogens bidragydere, lektor René B. Christiansen, beskriver fx i et kapitel problemet med som lærer at finde frem til den rette måde at undervise på. Efter at have gennemgået didaktikkens hvad, hvorfor, for hvem, hvordan, hvorhenne, hvornår og i forhold til hvad, runder han af med følgende gode råd: Når du ser et billede for dit indre blik af en undervisningssituation, du vil betegne som god og givende, så skal du sikre dig, at de planer, du lægger for din undervisning, levner plads til, at sådanne situationer skal have mulighed for at kunne opstå. Brian Degn Mårtensson (red.) Skolens praksis tilgange til pædagogik, undervisning og læring, 290 s., Dafolo 2013.

8 8 SKOLEBESTYRELSEN 1/14 TEMA OM LÆRING SYNSPUNKT AF BØRGE KOCH, VIDENCENTERLEDER, DET NATIONALE VIDENCENTER KOSMOS, UC SYDDANMARK INSPIRATION PÅ TVÆRS Når vi i fremtiden skal arbejde langt mere tværfagligt imellem skolens fag for det bliver vi nødt til, for at eleverne i skolen oplever og forstår sammenhænge langt bedre er det også nødvendigt at have fagligt kvalificerede undervisere, der har et dybtgående kendskab til det enkelt fag, fagets identitet, fagets indholdsområder og muligheder i tværfaglige sammenhænge i samtlige skolens fag. Med den nye skolereform er det slut med holdningen om, at alt og alle kan undervise i fx. hjemkundskab og idræt, bare fordi man godt kan lide at lave mad, eller man selv engang har gået til håndbold i en forening. Der er ganske enkelt opsat krav om, at man i den nye skolereform skal have undervisningskompetence, der svarer til et linjefag i de fag, man underviser i. Den faglige fornyelse sker inden for de faglige miljøer, der inspirerer hinanden på tværs af institutioner og skoleformer. Ingen fag lever og fornyr sig i et lukket rum heller ikke hjemkundskab eller idræt i skolen! Derfor skal skolens fag til stadighed være opmærksomme på nye tendenser, der kan påvirke indhold, arbejdsformer og faglig selvforståelse andre steder i systemet. DROP KONSERVATISMEN! I aftaleteksten til den nye skolereform lægges der op til en præcisering og forenkling af fagenes fælles mål, så der udvikles en endnu større systematik og dynamik. Her bør nye tendenser og tværfaglige muligheder tænkes endnu mere ind. At styrke en skoles arbejde med mere og bedre sammenhæng mellem mad og bevægelse behøver ikke at koste millioner af kroner. Ofte drejer det sig om at udnytte de ressourcer, der måske allerede findes på skolen og beslutte sig for at udnytte disse på en anderledes måde. Ofte handler det om at vælge at prioritere området. Med den nye skolereform drejer det sig om at prioritere fagene hjemkundskab, idræt og faghæfte 21 i skolen for at opnå større og bedre sammenhæng mellem sundhed, kost og motion. DET OMGIVENDE SAMFUND Folkeskolereformen, som den kendes ud fra aftaleteksten, rummer en række positive tiltag, som styrker de praktisk/musiske fag, og som i højere grad giver mulig- OFTE DREJER DET SIG OM AT UDNYTTE DE RESSOURCER, DER MÅSKE ALLEREDE FIN- DES PÅ SKOLEN OG BESLUTTE SIG FOR AT UDNYTTE DISSE PÅ EN ANDERLEDES MÅDE hed for at inddrage f.eks. kunst, kultur og bevægelse, som en naturlig del af skoleelevernes hverdag. Skolerne gives bl.a. mulighed for at samarbejde med det omgivende lokale samfund (idræts-, kultur- og foreningslivet). I lokalsamfundet kan der være mange kompetencer og værdifulde ressourcer, som kan bidrage til at give eleverne en endnu mere indholdsrig, varieret og spændende skoledag. Her er det vigtigt at pointere, at det helt og aldeles er op til den enkelte skole at beslutte, om der skal samarbejdes med lokalsamfundet og, hvis det er tilfældet, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Landets to store idrætsorganisationer står allerede klar ved skolernes indgangsdøre, men hvem er det lige, der byder ind omkring mad og maddannelse generelt i skolen? Der mangler fortsat i Danmark viden om sammenhænge mellem indsatsområderne, så det er op til alle skolens parter at deltage i prioriteringen af netop dette område. Det trænger det virkelig til! NÆSTE NUMMER TEMA I NÆSTE NUMMER ER INDDRAGELSE AF ELEVER OG FORÆLDRE SKOLEBESTYRELSEN 2/14 UDKOMMER 1. APRIL