Steffen Laustsen Summary:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steffen Laustsen 1805781897. Summary:"

Transkript

1 Summary: This paper analyses how the institutions for handling citizen s complaints, interaction with the people, affect the legitimacy of the Chinese regime in the eyes of the people. This is done by examining how the institutions affect the public sphere. How the institutions affect the forming of a civil society and the interaction with the civil society. The result is compared to an ideal derived from the civil society theory - thus allowing the analysis to assess the effect on state legitimacy. By using the works of authors like Kevin O'Brien, Li Lianjiang and Ching Kwan Lee, who primarily use interviews in their research, the paper is able to get a close view of the protesters and their opinion of the regime. Furthermore the paper uses Kenneth Lieberthal s fragmentation theory along with Minxin Pei's concept predatory state to gain insights into the inner workings of the Chinese state. The general implementation problems and rent-seeking behavior described in the two authors work is then used to widen the perspectives of the interview research to a general view of the Chinese state. The paper analyses three different institutions for handling people complaints: the Xin Fang system (letters and visits offices), the All-China-Federation-of-Trade-Unions' arbitration committees and finally the justice system. The paper finds that the institutions do lead people into rightful resistance - a form of protest. The term was invented by Kevin O'Brien and Li Lianjiang. Doing so protects the regime from loss of legitimacy in the eyes of the people, since the rightful resistance blames local officials instead of the regime, while giving the people an increased sense of civic consciousness. Since the people see right as something bestowed open them from a benign state, not as a universal human right, the increased civic consciousness strengthen the legitimacy of the regime in the eyes of the people. However since the institutions are unable to handle the people s complaints in a satisfactory manner, the regime is faced with an increasing amount of protests. The regime also has problems getting input from society through the complaint institutions, which poses another problem for its legitimacy. 1/93

2 De kinesiske klageinstitutioners betydning for styrets legitimitet ord 2/93

3 Indholdsfortegnelse 0.1 Forkortelser og kinesiske udtryk Forkortelser: Kinesiske betegnelser Tidslinje Indledning Begrebsforklaring og afgrænsning Metode Opbygning Teori: Den offentlige Sfære Civilsamfundet Den Kinesiske stat og samfund Fragmentationsteorien Operationalisering Rightfull Resistance når de institutionelle adgange fejler? Udviklingen i Civil Unrest Righfull Resistance Letter and Visits Office Introduktion til Xin Fang-systemet Kollektive protester og protestledere Forhandling eller repressalier Politiet og dens syn på demonstrationer Resultatet of Rightfull Restistance Xin Fangs betydning for styrets legitimitet Arbejderne og den kinesiske arbejderorganisation ACFTU som interesseorganisation Danwei-systemet, Hukau og gruppeidentitet Labor arbitration Omkostningerne Institutionen og udfaldet Betydningen for statens legitimitet Retsvæsenet Den statslige kontrol med domstolene og advokaterne Borgernes adgang til retsvæsenet Udfaldet af retssager Retsvæsenets betydning for styrets legitimitet Konklusion Litteraturliste /93

4 0.1 Forkortelser og kinesiske udtryk 0.11 Forkortelser: ACFTU ALL CCP CNY KKP LAC PRC RMB All-China Federation of Trade Unions Administrative Litigation Law Chinas Communist Party se RMB Kinas Kommunistiske Parti Labor Arbitration Committees People s Republic of China renminbi kinesisk valuta målt i yaun. 1 Yuan 0.9 DKR, Også forkortet CNY 0.12 Kinesiske betegnelser Xin Fang Hukua Danwai Guanxi Xiagang - Letters and visits office - Hjemstavn - Arbejdsenhed - Forbindelser eller netværk. - (step down from post) En arbejder, der ikke arbejder, men stadigvæk officielt er ansat med nedsat eller ingen løn 4/93

5 0.2 Tidslinje Tidslinje: 1989 Himmelske Fredsplads 1989 Jorden er ejet af staten (fra Mao-tiden) land leases til bønderne bliver forlænget med 15 år eller mere Administrative Litigation Law (ALL) implemented 1991 State Council Regulation: Regulations Concerning Farmers' Burden (max 5% tax burden) (O'Brien 2004) 1992 Trade Union Law (work stoppages/slowdowns are deemed legal) 1994 Labor Law (right to collective bargain guarenteed) 1995 National Labor Law (passed 1994, see above) 1998 Land leases bliver forlænget ydereligere til 30 år eller mere Starten på øget undertrykkelse af farlige NGO'er 2000 Supreme Court s deputy chief justice privatiseringssager (af SoE's) er ikke labor conflicts de er en del af reformerne, så skal ikke behandles af retsvæsenet Tax for free-reformen 2004 September harmonious society begynder at blive omtalt 2004 Estimated 40 million villagers dispossesed by land grabs (Lee 2007b) Land seizes medfører omfattende rural unrest (afløser protester over taxes/ulovlige skatter) 2005 Centralt direktiv ændrer petition-systemet, så Xin-Fang presses til større lydhørhed (Cai 2008:97) 2006 Advokater der repræsenterer kollektive arbejdersager skal, iflg. Loven, samarbejde med de lokale myndigheder Labour law contracts and Employment promotion law indføres. 1 China Labour Bulletin (Sept. 2008) 2 China Labour Bulletin (Sept. 2008) 5/93

6 1.0 Indledning De kinesiske klageinstitutioners betydning for styrets legitimitet. Protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 viste verden, at det kinesiske styre var villigt til at slå hårdt ned på protesterende. Siden er den kinesiske økonomi blomstret og er godt på vej mod at bliver verdens største økonomi 3. I det danske mediebillede har den kinesiske økonomi spillet en meget større rolle end det kinesiske civilsamfund. Civilsamfundet nævnes ofte kun i forbindelse med frigivelse af rapporter om overtrædelse af menneskerettigheder og henrettelser. Da jeg i 2010 begyndte at interessere mig for de interne kinesiske forhold, var jeg overrasket over den udvikling, der havde fundet sted siden begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads. Kineserne ikke bare protesterede, men tendensen var stigende. Da de officielle myndigheder hørte op med at frigive data om antallet af incidents of civil unrest efter 2005, var det sidste officielle tal årlige episoder med en kraftigt stigende tendens. Uofficielle kilder 4 der citerede senior party sources satte tallet til i Alene antallet af protester rejser flere spørgsmål: Hvor længe kan det kinesiske styre blive ved magten? Er protesterne et udtryk for, at kravet om demokratisering er kommet til Kina? Da jeg gravede dybere ned i forskningen, var der ikke bare en overraskende mangel på reelle krav om demokratisering, men protesterne på Den Himmelske Freds Plads lod også til at handle mere om krav til at få styr på den daværende inflation end et krav om demokratisering af samfundet. Sidstnævnte fremstår mere som vesterlandsk ønsketænkning. Det rejste så spørgsmålet; hvis kineserne ikke protesterer over styreformen, hvad får dem så på gaden? Svaret er ikke entydigt, men gnidninger mellem statens lokale afdelinger og borgerne lader til at være en af hovedårsagerne. Selv hvis striden oprindeligt var mellem arbejder og arbejdsgiver, lader det institutionaliserede kinesiske klagesystem til at lede borgerne ud i en protestadfærd. Hvis Kinas klagesystem medvirker til et mønster med borgere, der henvender sig til staten, for senere at organisere protester, pågrund af klagesystemet, har det kinesiske styre et fundamentalt problem. 3 Børsen (2011, 26. april) Ritzau, lokaliseret februar Hong Kong based political magazine (Cheng Ming) 6/93

7 Når kineserne protesterer organiseret, kan det undergrave styrets legitimitet. Styret har tidligere baseret sin legitimitet på den kommunistiske og maoistiske ideologi og dermed, at de repræsenterede masserne (Gilley 2009). Efter skiftet fra planøkonomi til markedsøkonomi er der imidlertid sket et paradigmeskift, så styret nu baserer dets legitimitet primært på vækst og stabilitet. De to er afhængige af hinanden idet vækst giver øget velstand og dermed tilfredshed hos de borgere, der nyder godt af væksten. Samtidigt medfører øget velstand, at borgerne har mere at miste, hvis de vælger at gå imod styret. Endvidere giver stabilitet et bedre investeringsklima, som ligeledes styrker væksten (Fewsmith 2004). Protester, der måske ikke er en direkte kritik af styret, men kun af den lokale administration, stiller indirekte spørgsmål til styrets evne til at lede landet. Hvis styret ikke kan kontrollere den lokale administration, hvad er så dets berettigelse? Dermed er protester et problem for styret. Når borgerne mobiliserer sig og protesterer, er det dels interessant, at de overhovedet tør. De lever i en autoritær stat, der har vist sig villig til at slå hårdt ned på systemkritikere og andre, der udfordrer styret. Protesterne er endvidere interessante, da de er indikatorer på udviklingen af et mere aktivt civilsamfund. Forholdet mellem staten og samfundet har ligeledes betydning for statens legitimitet. Staten har brug for input fra samfundet for at føre en policy, der er relevant for befolkningen. Omvendt har samfundet brug for adgange til staten for at gøre staten opmærksom på uhensigtsmæssigheder ved den førte policy. Endvidere kan det give staten legitimitet, hvis organisationer i civilsamfundet offentligt erklærer deres støtte til styret. Hvis statens input-institutioner, i dette speciale i form af klageinstitutionerne, arbejder på en sådan måde, at borgerne ikke ser andre muligheder end at protestere offentligt, influeres forholdet imellem stat og samfund. Protester i gaderne udstiller borgernes problemer med staten for resten af samfundet. Betyder åbningen for protester, at der bliver åbnet for en offentlig sfære, hvor borgerne kan diskutere staten, dens policy og måske endda kan tillade sig at kritisere staten? Protester kræver mobilisering. Hvis der skal stilles krav og ikke bare skabes civil urolighed, medfører klageinstitutionerne så, at der skabes et aktivt civilsamfund? For at undersøge disse spørgsmål, har jeg valgt at undersøge følgende problemstilling: 7/93

8 Hvordan påvirkes statens legitimitet af klageinstitutionernes samspil med borgerne? For at kunne besvare dette spørgsmål har jeg valgt to underspørgsmål: Hvordan påvirker de statslige klageinstitutioner den offentlige sfære? Hvilken betydning har de statslige klageinstitutioner for dannelsen af og samspillet med civilsamfundet? Målet er dermed at analysere, hvordan klageinstitutionerne påvirker civilsamfundet og den offentlige sfære samt hvilken betydning denne påvirkning har for civilsamfundets syn på staten og dennes legitimitet. I det følgende afsnit vil jeg kort redegøre for specialets kernebegreber for at skabe grundlage for forståelsen af analysens genstandsfelt og teoretiske baggrund før metoden uddybes. Model 1 8/93

9 1.1 Begrebsforklaring og afgrænsning Klageinstitutionerne Jeg har valgt at begrænse klageinstitutioner til Letters and Visits Offices 5, den kinesiske arbejderorganisation; All-China Federation of Trade Unions (ACFTU), og dennes mæglingsorgan (Labor Arbitration) samt det kinesiske retsvæsen. Dermed vil analysen ikke se på Village Committees, der har givet de kinesiske bønder en mulighed for indflydelse på lokalt niveau. Village Committees og især valgene til dem har givet anledning til protester, men da Village Committees ikke er en officiel klageinstitution, har jeg fravalgt dem. Letters and Visits Offices er en kinesisk institution, hvor borgerne kan kontakte administrationen enten via brev eller ved personlig kontakt for at udtrykke deres bekymring og klager over statslige organisationer. I forbindelse med de økonomiske reformer og dannelsen af den private sektor, er der også blevet åbnet for, at borgerne kan kontakte institutionen og bede den mægle mellem borgere og 5 Oversættes også til complaints and petitions system eller Xin Fang-systemet 9/93

10 virksomheder. Da den er åben for alle borgerne og da det i princippet er gratis at klage gennem Letters and Visist Offices, er det den primære klageadgang for de fleste kinesere. Dermed er den grundlæggende for at forstå kinesernes oplevelse af klagesystemet og vil derfor være her analysen indledes. All-China Federation of Trade Unions er den statsligt oprettede arbejderfagforening, der har monopol på at repræsentere arbejderne. Ethvert forsøg på at skabe en uafhængig fagforening ses som en trussel mod staten og bliver derfor hurtigt lukket. Dens labor arbitration er den institutionaliserede mægling mellem arbejdsgiver, arbejdstager og fagforeningen, når der opstår konflikter på arbejdspladsen. For mange kinesiske arbejdere vil denne mægling derfor være deres første klageinstans, hvis deres klage opfylder de adgangskrav, der stilles for at kunne klage gennem Labor Arbitration. Hvis arbejderen ikke har råd, ikke klager rettidigt eller klagen ikke er indbefattet af Labor Arbirations domæne, vil arbejderne oftest være henvist til de billigere og mere generelle Letters and Visits Offices. Da arbejderne har været involveret i et stigende antal protester de seneste 20 år er det vigtigt at undersøge deres specielle klageinstitution (Cai 2008). For at forstå labor arbitration er det endvidere nødvendigt at kende de interne bevæggrunde i moderorganisationen ACFTU. Den sidste klageinstitution, retsvæsenet, har større økonomiske adgangskrav end de to førnævnte. Da den kinesiske stat italesatte retsstaten og har opfordret borgerne til at bruge retsvæsenet, er det imidlertid i stigende grad en mulighed som kineserne gør brug af. Da retsvæsenet repræsenteree styrets bud på fremtidens klageinstitution, er det vigtigt at analysere, da det kan være en indikere, udviklingen i samspillet mellem stat og civilsamfund. Protester, demonstrationer og anden uro Når de officielle kinesiske myndigheder taler om incidents of social unrest, menes der alt fra voldelige protester med flere tusinde deltagere, til fredelige sit-ins, protestmarcher, blokeringer af offentlige veje og enkeltpersoner, der sultestrejker foran en offentlig bygning (Chen 2007). Når det sker i det offentlige rum, så andre kinesere kan observere adfærden, er der tale om et incident of social unrest. At selv små hændelser registreres, 6 viser hvor opmærksom staten er på potentielle uroligheder. Da staten holder de lokale embedsmænd ansvarlige for at begrænse antallet af episoder 6 Omend ikke offentligt gjort efter /93

11 i deres distrikt, medføre det, at de lokale embedsmænd er følsomme overfor protester. Dermed bliver protester et middel for borgerne til at lægge pres på staten. Når staten tæller incidents of social unrest inkluderer de også sager, der bunder i religiøse og etniske konflikter. Da denne analyses fokus er på de institutionelle forhold, har jeg fravalgt denne type konflikter. De afvises ofte af de statslige klageinstitutioner pga. en opfattelse af, at disse sager er politisk ømtålige. Denne afgrænsning betyder endvidere, at protester, der ikke tager udspring i en klage til en klageinstitution eller som en del af klageforløbet inkluderer en klageinstitution, ikke indgår i analysen. Dermed vil analysen heller ikke se på borgere, der kritiserer styret, da sådanne klager ikke bliver accepteret af de forskellige klageinstitutioner. Analysen vil imidlertid vise, at størstedelen af protesterne har grundlag i klagesager, der på den ene eller den anden måde bliver forbundet med de statslige klageinstitutioner. Statens legitimitet og civilsamfundet Statens legitimitet vil i denne analyse ses som folkelig opbakning. Dermed vil analysen undersøge, hvordan de forskellige klageinstitutioner - og borgernes vej gennem dem i forbindelse med et klageforløb - påvirker borgernes syn på staten, deres italesættelse af staten og hvor de retter deres klager. Staten legitimitet i borgernes øjne er på kort sigt vigtig for hvordan borgerne ser på staten og på langt sigt kan en underminering af statens legitimitet ifølge civilsamfundsteorien lægge grunden for et systemskifte (Béja 2009). Statens fokus på egen legitimitet betyder, at både direkte og indirekte angreb på denne vil kunne anspore staten til handling. Ved at vægte legitimitet højt muliggør staten, at civilsamfundet kan benytte legitimitetens vigtighed til at opnå politisk indflydelse. For at kunne vurdere borgernes syn på staten, vil analysen trække på udvalgte elementer af civilsamfundsteorien. Civilsamfundsteorien bidrager med et indblik i de fordele et velfungerende forhold imellem stat og samfund kan give begge partner. I denne sammenhæng primært hvordan civilsamfundet kan være med til at styrke statens legitimitet eller kan undergrave statens legitimitet ved at kritisere staten. Da de valgte klageinstitutioner repræsenterer den generelle adgang til staten, vil civilsamfundet i denne analyse begrænse sig til de borgere, der bruger klageinstitutionerne og deres netværk. Dermed vil analysen ikke undersøge de borgere, der har andre adgange til det politiske system. Det være sig via kontakter og netværk, institutionaliseret adgang via officielt anerkendte interesseorganisationer udover ACFTU, eller ved hjælp af økonomiske midler til at 11/93

12 betale sig til en favorabel behandling. En anden side af civilsamfundet er den offentlige sfære. Borgerne i Kina er underlagt censur og pålægger sig selv selvcensur, men når borgerne protesterer, gør de deres problemer med staten tydeligt for andre. Derfor kan det bidrage til en kritisk offentlig debat af dele af staten. Hvis der opstår rationel kritisk debat, der informerer og oplyser kineserne, som følge af denne protestadfærd, så bidrager klageinstitutionerne indirekte til dannelsen af en offentlig sfære. Denne debat kan skade statens legitimitet, hvis den udelukkende er kritisk overfor staten, men omvendt kan debatten styrke statens legitimitet, hvis staten er i stand til at få konstruktiv feedback fra borgerne, så den bedre kan føre en policy, der tager hensyn til borgernes præferencer. Teoretisk afgrænsning For at kunne analysere klageinstitutionernes påvirkning af borgernes vurdering af staten, har jeg valgt at anvende udvalgte dele af civilsamfundsteorien, for dermed at kunne beskrive de teoretiske fordele, der kunne være for statens legitimitet ved at udvikle et ideelt samarbejde mellem stat og samfund. Selvom forskellige demokratiseringsteorier tager afsæt i civilsamfundsteorien, har jeg valgt at udelade demokratiseringsteorier i analysen, da fokus ikke er på en demokratiserings proces. Da O'Briens rightfull resistance-begreb virker beskrivende for den protestadfærd, analysen omhandler, har jeg også valgt benytte den. Til analyse af den kinesiske stats interne struktur og implementeringsproblemer benyttes Liebertals fragmentationsteori. Derudover vil jeg bruge almindeligt brugte statskundskabsteorier, hvor de kan bidrage til at skabe indsigt og perspektiv. Det næste afsnit vil gennemgå metoden, brugen af kilder og brugen af teorien. 1.2 Metode Analysen af klageinstitutionernes indvirkning på de kinesiske civilsamfund og offentlige sfære udføres som en litteraturdiskussion. Datamaterialet er dermed sekundær litteratur. Ved at sammenligne forskernes resultater og inkludere fragmentationsteorien i analysen, vil det være muligt at finde frem til betydningen for den kinesiske stats legitimitet, civilsamfundet og den offentlige sfære. Dette afsnit beskriver de metodiske valg og hvordan teori og litteratur anvendes i analysen. 12/93

13 Analysen anvender kilder som Yongshun Cai, Kevin J. O Brien, Ching Kwanhar Lee og Li Lianjiang, der har benyttet sig af interviewundersøgelser. Derved er de i stand til at gå i dybden med aktørernes motiver og adfærd. Aktørerne er i denne sammenhæng de borgere, der har valgt at udfordre systemet via klageinstitutioner og/eller forskellige former for protester. Ved at bruge informationen fra de enkelte interviewundersøgelser kan analysen give et billede af de typiske problemstillinger, borgerne møder og dermed hvordan borgerne reagerer. Efter analysen kan man dermed vurdere borgernes indtryk af staten og betydningen for statens legitimitet i borgernes øjne. Interviewundersøgelser kan også give adgang til informationer, der ellers kan være svære at finde via f.eks. spørgeskemaundersøgelser. Da styret er meget opmærksomt på civilsamfundet og eventuelle trusler derfra, vil uofficielle netværk, protestadfærd og særligt organisering af protester være i myndighedernes søgelys. Dermed er de mere fortrolige oplysninger i interviewundersøgelserne vigtige for at afdække bevægelser i civilsamfundets adfærd. Brugen af Liebertals fragmentationsteori bidrager til at validere en generalisering af interviewundersøgelsernes konklusioner. Fragmentationsteorien beskriver generelle implementeringsproblemer i den kinesiske stat. Ved at beskrive klageinstitutionernes generelle incitamentsstruktur og opbygning samt sammenholde dem med de oplevelser interviewundersøgelser viser aktørerne har ved specifikke klageforløb, vil analysen sandsynliggøre, at samme klageinstitutioner på andre lokaliteter vil have samme incitament for at behandle borgerne på en lignende måde. Dermed vil analysen forsøge at generalisere på baggrund af specifikke sagsforløb og generelle forhold. For at uddybe fragmentationsmodellen har jeg valgt at bruge Minxin Peis predatory state-begreb. Sammen giver de mulighed for at analysere den kinesiske stats implementeringsproblemer der, som analysen vil vise, påvirker klageinstitutionernes virke og dermed borgernes oplevelse af klageforløbet og staten. Når analysen son udgangspunkt tager fat i klageinstitutioner, betyder det, at borgerne som oftest vil være kritiske overfor staten og statens legitimitet er derfor som udgangspunkt under angreb. Men som civilsamfundsteorien vil vise i næste kapitel, kan klager også bruges som input til staten og bidrage til at øge dennes legitimitet. Civilsamfundsteorien anvendes i analysen til at opstille en række parametre for et ideelt forhold imellem stat og samfund. Dermed kan det vurderes om klageinstitutionerne har udnyttet potentialet 13/93

14 for styrkelse af statens legitimitet eller har påvirket samarbejdet negativt. Civilsamfundsteorien vil også give analysen en model for et civilsamfund og en offentlig sfære, så analysen har en definition at sammenligne det kinesiske civilsamfund med, for dermed at kunne undersøge klageinstitutionernes medvirkning til skabelsen af et civilsamfund og en offentligt sfære i Kina. Brugen af litteratur, der har anvendt interviewundersøgelser, betyder en vis positiv bias i forhold til interviewpersonerne. F.eks. har Ching Kwan Lee som en del af hans undersøgelse arbejdet som fabriksarbejder, og har dermed oplevet mange af de trængsler, der er dagligdag for de kinesiske arbejdere. Hans undersøgelser har en tendens til at se situationen fra arbejderens side. På samme måde har Kevin O'Brien og Li Lianjiangs undersøgelse af protestledere blandt de kinesiske bønder en tendens til at beskrive bønders protestadfærd lettere beundrende. Deres fokus på protestledere har muligvis betydet, at de undervurderer, hvor ofte protester ikke får en protestleder, eller hvor ofte repressalier fra staten formår at stoppe en protest i dens tidlige stadie. Ikke desto mindre giver deres undersøgelser stadigvæk et billede af, hvordan borgerne opfatter staten før, under og efter et møde med en klageinstitution. På trods en af eventuel bias giver interviewundersøgelserne et indblik i hvordan statens legitimitet øges eller mindskes i borgernes øjne. I forbindelse med gennemlæsningen af de forskellige kilder, har jeg bemærket forskellen på nogle af de kilder, der er skrevet af forskere bosiddende i udlandet i forhold til forskere bosiddende i Kina eller som har vedvarende studier i Kina. Flere af de udenlandske kilder er mere kritiske overfor det kinesiske styre end forskere bosiddende i Kina, der har en tendens til at undgå direkte kritik af styret, og i stedet fokusere på anbefalinger til forbedringer. Det forekommer naturligt, at forskere der bor eller færdes i Kina, vælger at lægge en dæmper på deres kritik. Ved at sammenholde de to typer kilder fås både er detaljeret billede af de aktuelle forhold i Kina samt mere kritiske forskningsperspektiver. Brugen af en litteraturdiskussion i analysen giver nogle metodiske udfordringer. I analysen gives et generelt billede af situationen i Kina. Flere af kilderne bruger data fra specifikke provinser, men der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at undersøge geografiske forskelle udover overordnede forskelle imellem de mere velstående østlige kystprovinser i forhold til de fattigere vestlige provinser. Dermed lægges til grund, at klageinstitutionerne generelt fungerer efter samme incitamentsstruktur 14/93

15 på tværs af provinser. 1.3 Opbygning I dette afsnit gennemgås resten af specialets opbygning for at danne overblik over de forskellige afsnit og deres plads i den samlede analyse. Overordnet ser det ud som vist i tabellen nedenfor. 15/93

16 Tabel 1 Kapitel 1 Introduktion Kapitel 2 Teori Kapitle 3 Analysen af Letters and Visits offices (Xin Fang systemet) Kapitel 4 Analyse af ACFTU Kapitel 5 analyse af retsvæsnet Begrebs forklaring og afgrænsning Problem formuleringen Opbygningen metode Idealet: Offentligt sfære og Civilsamfundet beniegn state, predatory state fragmentationsteorien operationalisering Protest historie Rightfull resistance Xin fang Systemet politiets syn på demonstranter del konklusion ACFTU abitration commitees del konklusion Retsvæsen delkonklusion Kapitel 6 Konklusion vurdering af teorierne Konklusion Specialet er opdelt i seks kapitler. Det første har problematiseret de mange protester i Kina og deraf udledt en problemstilling. Dernæst blev specialets kernebegreber beskrevet for at give en generel ide om genstandsfeltet. Metodeafsnittet har beskrevet den generelle fremgangsmetode fra forskningsartikler baseret på interviewundersøgelser til en generel analyse af klageinstitutionerne i Kina. Kapitel 2 vil indledningsvist præsentere civilsamfundsteorien, herunder offentlig sfære begrebet, og udlede de dele, der er relevante for analysen. Målet er at skitsere de relevante dele af civilsamfundsteorien og tilpasse den de kinesiske forhold. Da civilsamfundsteorien er bred vil teoriafsnittet også finde frem til de essentielle dele, så udvalgte teorier og antagelser er præciseret til analysen. Civilsamfundsteorien skal bruges som målestok til at vurdere klageinstitutionernes effekt på civilsamfundet og den offentlige sfære og igennem dem effekten på styrets legitimitet. Dette gøres 16/93

17 ved at betragte civilsamfundets teoretiske fordele ved et konstruktivt samarbejde med staten og dermed opstille er kontinuum for et ideelt samspil, der kan sammenlignes med de forhold, der analyseres. Næste del af kapitel 2 vil beskrive de kinesiske forhold, der påvirker klageinstitutionerne og dermed har relevans for analysen. Herunder, hvordan centralledelsen præsenterer sig for befolkningen, hvad dens legitimitet baseres på og hvordan den ser på befolkningen. Dernæst præsenteres to synsvinkler på staten. Beniegn State og Predatory State. Herefter tilføjes fragmentationsteorien, Kenneth Lieberthals model for det kinesiske bureaukrati, der forklarer nogle af statens implementeringsproblemer. Derved er basen lagt for at kunne forstå de kinesiske klageinstitutioners incitamentsstruktur og virke. Når teorien er fremlagt vil det sidste afsnit i kapitel 2 indeholde operationaliseringen, hvor teorien anvendes til at gå fra den overordnede problemstilling til to arbejdsspørgsmål, der bruges til at besvare: Hvordan påvirkes statens legitimitet af klageinstitutionernes samspil med borgerne? De to arbejdsspørgsmål anvendes som grundlag i de efterfølgende tre analyser. I kapitel 3 analyseres Letters and Visits Offices og bøndernes vej til rightfull resistance. I kapitel 4 fokuseres på arbejderens vej til rightfull resistance. Først analyses arbejdernes fagforening ACFTU. Derefter analyseres arbejdernes vej fra klage igennem arbitration committees, til protest eller sagsøgning af arbejdsgiveren. Sagsøges arbejdsgiveren ender klagen i retsvæsenet, der behandles separat i det efterfølgende kapitel. I kapitel 5 analyseres retsvæsenet, der er kinesernes sidste officielle klageinstitution.. 17/93

18 Kapitel 6 samler analyserne af de forskellige institutioner og vurderer hvordan institutionerne samlet påvirker samspillet mellem stat og samfund. Derved besvares problemstillingen igennem tre analyser gennemført på grundlag af de to arbejdsspørgsmål, der udledes af teorierne. 2.0 Teori: Dette kapitel beskriver de to teorier, der anvendes i analysen. Først den offentlige sfære og derefter civilsamfundsteorien. Disse to teorier vil fungere som målestok for, hvorvidt klageinstitutionerne leverer den styrkelse af styrets legitimitet, som teorien beskriver, den er i stand til. Med andre ord bruges civilsamfundet til at beskrive et ideelt samarbejde. Det skal bemærkes, at idealet ikke skal forveksles med virkelighed. Selv i velfungerende demokratier med lang tradition for frit og aktivt civilsamfund, lever samspillet med stat og samfund ikke op til idealet. I stedet skal idealet betragtes som et kontinuum hvor et samspil på nogle områder fungerer godt og på andre områder mindre godt. Ved at bruge forskningsresultater og konklusioner fra andre forskere vil analysen estimere, hvor samspillet i Kina er på dette kontinuum. For at kunne generalisere fra enkelte undersøgelser til et mere generelt plan, vil analysen benytte sig af fragmentationsteorien sammenholdt med begreberne beniegn og predatory state. For at kunne forstå de to begreber vil den kinesiske stat og centralledelse kort blive beskrevet før beniegn og predatory state. Dernæst vil fragmentationsteorien blive beskrevet med baggrund i de foregående afsnit. Civilsamfundsteorien Civilsamfundsteorien er bred og dækker aspekter fra interne forhold, samspillet mellem stat og samfund til samspillet mellem samfund og markedet. En række demokratiseringsteorier tager også udgangspunkt i civilsamfundets rolle. Med en sådan mangfoldighed er det nødvendigt at fravælge de aspekter, der ikke er relevante for problemstillingen. Dette afsnit vil starte med at afgrænse den civile sfære fra markedet og staten. Derefter præsenteres udvalgte aspekter fra civilsamfundsteorier, for at opstille et kontinuum for et samarbejde mellem stat og samfundet. 18/93

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik

DEN GODE BORGERINDDRAGELSE. Nana & Salik DEN GODE BORGERINDDRAGELSE Nana & Salik BORGERINDDRAGELSE DEFINITION Public participation is not just providing information to the public. There is interaction between the organization making de decision

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere