Steffen Laustsen Summary:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Steffen Laustsen 1805781897. Summary:"

Transkript

1 Summary: This paper analyses how the institutions for handling citizen s complaints, interaction with the people, affect the legitimacy of the Chinese regime in the eyes of the people. This is done by examining how the institutions affect the public sphere. How the institutions affect the forming of a civil society and the interaction with the civil society. The result is compared to an ideal derived from the civil society theory - thus allowing the analysis to assess the effect on state legitimacy. By using the works of authors like Kevin O'Brien, Li Lianjiang and Ching Kwan Lee, who primarily use interviews in their research, the paper is able to get a close view of the protesters and their opinion of the regime. Furthermore the paper uses Kenneth Lieberthal s fragmentation theory along with Minxin Pei's concept predatory state to gain insights into the inner workings of the Chinese state. The general implementation problems and rent-seeking behavior described in the two authors work is then used to widen the perspectives of the interview research to a general view of the Chinese state. The paper analyses three different institutions for handling people complaints: the Xin Fang system (letters and visits offices), the All-China-Federation-of-Trade-Unions' arbitration committees and finally the justice system. The paper finds that the institutions do lead people into rightful resistance - a form of protest. The term was invented by Kevin O'Brien and Li Lianjiang. Doing so protects the regime from loss of legitimacy in the eyes of the people, since the rightful resistance blames local officials instead of the regime, while giving the people an increased sense of civic consciousness. Since the people see right as something bestowed open them from a benign state, not as a universal human right, the increased civic consciousness strengthen the legitimacy of the regime in the eyes of the people. However since the institutions are unable to handle the people s complaints in a satisfactory manner, the regime is faced with an increasing amount of protests. The regime also has problems getting input from society through the complaint institutions, which poses another problem for its legitimacy. 1/93

2 De kinesiske klageinstitutioners betydning for styrets legitimitet ord 2/93

3 Indholdsfortegnelse 0.1 Forkortelser og kinesiske udtryk Forkortelser: Kinesiske betegnelser Tidslinje Indledning Begrebsforklaring og afgrænsning Metode Opbygning Teori: Den offentlige Sfære Civilsamfundet Den Kinesiske stat og samfund Fragmentationsteorien Operationalisering Rightfull Resistance når de institutionelle adgange fejler? Udviklingen i Civil Unrest Righfull Resistance Letter and Visits Office Introduktion til Xin Fang-systemet Kollektive protester og protestledere Forhandling eller repressalier Politiet og dens syn på demonstrationer Resultatet of Rightfull Restistance Xin Fangs betydning for styrets legitimitet Arbejderne og den kinesiske arbejderorganisation ACFTU som interesseorganisation Danwei-systemet, Hukau og gruppeidentitet Labor arbitration Omkostningerne Institutionen og udfaldet Betydningen for statens legitimitet Retsvæsenet Den statslige kontrol med domstolene og advokaterne Borgernes adgang til retsvæsenet Udfaldet af retssager Retsvæsenets betydning for styrets legitimitet Konklusion Litteraturliste /93

4 0.1 Forkortelser og kinesiske udtryk 0.11 Forkortelser: ACFTU ALL CCP CNY KKP LAC PRC RMB All-China Federation of Trade Unions Administrative Litigation Law Chinas Communist Party se RMB Kinas Kommunistiske Parti Labor Arbitration Committees People s Republic of China renminbi kinesisk valuta målt i yaun. 1 Yuan 0.9 DKR, Også forkortet CNY 0.12 Kinesiske betegnelser Xin Fang Hukua Danwai Guanxi Xiagang - Letters and visits office - Hjemstavn - Arbejdsenhed - Forbindelser eller netværk. - (step down from post) En arbejder, der ikke arbejder, men stadigvæk officielt er ansat med nedsat eller ingen løn 4/93

5 0.2 Tidslinje Tidslinje: 1989 Himmelske Fredsplads 1989 Jorden er ejet af staten (fra Mao-tiden) land leases til bønderne bliver forlænget med 15 år eller mere Administrative Litigation Law (ALL) implemented 1991 State Council Regulation: Regulations Concerning Farmers' Burden (max 5% tax burden) (O'Brien 2004) 1992 Trade Union Law (work stoppages/slowdowns are deemed legal) 1994 Labor Law (right to collective bargain guarenteed) 1995 National Labor Law (passed 1994, see above) 1998 Land leases bliver forlænget ydereligere til 30 år eller mere Starten på øget undertrykkelse af farlige NGO'er 2000 Supreme Court s deputy chief justice privatiseringssager (af SoE's) er ikke labor conflicts de er en del af reformerne, så skal ikke behandles af retsvæsenet Tax for free-reformen 2004 September harmonious society begynder at blive omtalt 2004 Estimated 40 million villagers dispossesed by land grabs (Lee 2007b) Land seizes medfører omfattende rural unrest (afløser protester over taxes/ulovlige skatter) 2005 Centralt direktiv ændrer petition-systemet, så Xin-Fang presses til større lydhørhed (Cai 2008:97) 2006 Advokater der repræsenterer kollektive arbejdersager skal, iflg. Loven, samarbejde med de lokale myndigheder Labour law contracts and Employment promotion law indføres. 1 China Labour Bulletin (Sept. 2008) 2 China Labour Bulletin (Sept. 2008) 5/93

6 1.0 Indledning De kinesiske klageinstitutioners betydning for styrets legitimitet. Protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989 viste verden, at det kinesiske styre var villigt til at slå hårdt ned på protesterende. Siden er den kinesiske økonomi blomstret og er godt på vej mod at bliver verdens største økonomi 3. I det danske mediebillede har den kinesiske økonomi spillet en meget større rolle end det kinesiske civilsamfund. Civilsamfundet nævnes ofte kun i forbindelse med frigivelse af rapporter om overtrædelse af menneskerettigheder og henrettelser. Da jeg i 2010 begyndte at interessere mig for de interne kinesiske forhold, var jeg overrasket over den udvikling, der havde fundet sted siden begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads. Kineserne ikke bare protesterede, men tendensen var stigende. Da de officielle myndigheder hørte op med at frigive data om antallet af incidents of civil unrest efter 2005, var det sidste officielle tal årlige episoder med en kraftigt stigende tendens. Uofficielle kilder 4 der citerede senior party sources satte tallet til i Alene antallet af protester rejser flere spørgsmål: Hvor længe kan det kinesiske styre blive ved magten? Er protesterne et udtryk for, at kravet om demokratisering er kommet til Kina? Da jeg gravede dybere ned i forskningen, var der ikke bare en overraskende mangel på reelle krav om demokratisering, men protesterne på Den Himmelske Freds Plads lod også til at handle mere om krav til at få styr på den daværende inflation end et krav om demokratisering af samfundet. Sidstnævnte fremstår mere som vesterlandsk ønsketænkning. Det rejste så spørgsmålet; hvis kineserne ikke protesterer over styreformen, hvad får dem så på gaden? Svaret er ikke entydigt, men gnidninger mellem statens lokale afdelinger og borgerne lader til at være en af hovedårsagerne. Selv hvis striden oprindeligt var mellem arbejder og arbejdsgiver, lader det institutionaliserede kinesiske klagesystem til at lede borgerne ud i en protestadfærd. Hvis Kinas klagesystem medvirker til et mønster med borgere, der henvender sig til staten, for senere at organisere protester, pågrund af klagesystemet, har det kinesiske styre et fundamentalt problem. 3 Børsen (2011, 26. april) Ritzau, lokaliseret februar Hong Kong based political magazine (Cheng Ming) 6/93

7 Når kineserne protesterer organiseret, kan det undergrave styrets legitimitet. Styret har tidligere baseret sin legitimitet på den kommunistiske og maoistiske ideologi og dermed, at de repræsenterede masserne (Gilley 2009). Efter skiftet fra planøkonomi til markedsøkonomi er der imidlertid sket et paradigmeskift, så styret nu baserer dets legitimitet primært på vækst og stabilitet. De to er afhængige af hinanden idet vækst giver øget velstand og dermed tilfredshed hos de borgere, der nyder godt af væksten. Samtidigt medfører øget velstand, at borgerne har mere at miste, hvis de vælger at gå imod styret. Endvidere giver stabilitet et bedre investeringsklima, som ligeledes styrker væksten (Fewsmith 2004). Protester, der måske ikke er en direkte kritik af styret, men kun af den lokale administration, stiller indirekte spørgsmål til styrets evne til at lede landet. Hvis styret ikke kan kontrollere den lokale administration, hvad er så dets berettigelse? Dermed er protester et problem for styret. Når borgerne mobiliserer sig og protesterer, er det dels interessant, at de overhovedet tør. De lever i en autoritær stat, der har vist sig villig til at slå hårdt ned på systemkritikere og andre, der udfordrer styret. Protesterne er endvidere interessante, da de er indikatorer på udviklingen af et mere aktivt civilsamfund. Forholdet mellem staten og samfundet har ligeledes betydning for statens legitimitet. Staten har brug for input fra samfundet for at føre en policy, der er relevant for befolkningen. Omvendt har samfundet brug for adgange til staten for at gøre staten opmærksom på uhensigtsmæssigheder ved den førte policy. Endvidere kan det give staten legitimitet, hvis organisationer i civilsamfundet offentligt erklærer deres støtte til styret. Hvis statens input-institutioner, i dette speciale i form af klageinstitutionerne, arbejder på en sådan måde, at borgerne ikke ser andre muligheder end at protestere offentligt, influeres forholdet imellem stat og samfund. Protester i gaderne udstiller borgernes problemer med staten for resten af samfundet. Betyder åbningen for protester, at der bliver åbnet for en offentlig sfære, hvor borgerne kan diskutere staten, dens policy og måske endda kan tillade sig at kritisere staten? Protester kræver mobilisering. Hvis der skal stilles krav og ikke bare skabes civil urolighed, medfører klageinstitutionerne så, at der skabes et aktivt civilsamfund? For at undersøge disse spørgsmål, har jeg valgt at undersøge følgende problemstilling: 7/93

8 Hvordan påvirkes statens legitimitet af klageinstitutionernes samspil med borgerne? For at kunne besvare dette spørgsmål har jeg valgt to underspørgsmål: Hvordan påvirker de statslige klageinstitutioner den offentlige sfære? Hvilken betydning har de statslige klageinstitutioner for dannelsen af og samspillet med civilsamfundet? Målet er dermed at analysere, hvordan klageinstitutionerne påvirker civilsamfundet og den offentlige sfære samt hvilken betydning denne påvirkning har for civilsamfundets syn på staten og dennes legitimitet. I det følgende afsnit vil jeg kort redegøre for specialets kernebegreber for at skabe grundlage for forståelsen af analysens genstandsfelt og teoretiske baggrund før metoden uddybes. Model 1 8/93

9 1.1 Begrebsforklaring og afgrænsning Klageinstitutionerne Jeg har valgt at begrænse klageinstitutioner til Letters and Visits Offices 5, den kinesiske arbejderorganisation; All-China Federation of Trade Unions (ACFTU), og dennes mæglingsorgan (Labor Arbitration) samt det kinesiske retsvæsen. Dermed vil analysen ikke se på Village Committees, der har givet de kinesiske bønder en mulighed for indflydelse på lokalt niveau. Village Committees og især valgene til dem har givet anledning til protester, men da Village Committees ikke er en officiel klageinstitution, har jeg fravalgt dem. Letters and Visits Offices er en kinesisk institution, hvor borgerne kan kontakte administrationen enten via brev eller ved personlig kontakt for at udtrykke deres bekymring og klager over statslige organisationer. I forbindelse med de økonomiske reformer og dannelsen af den private sektor, er der også blevet åbnet for, at borgerne kan kontakte institutionen og bede den mægle mellem borgere og 5 Oversættes også til complaints and petitions system eller Xin Fang-systemet 9/93

10 virksomheder. Da den er åben for alle borgerne og da det i princippet er gratis at klage gennem Letters and Visist Offices, er det den primære klageadgang for de fleste kinesere. Dermed er den grundlæggende for at forstå kinesernes oplevelse af klagesystemet og vil derfor være her analysen indledes. All-China Federation of Trade Unions er den statsligt oprettede arbejderfagforening, der har monopol på at repræsentere arbejderne. Ethvert forsøg på at skabe en uafhængig fagforening ses som en trussel mod staten og bliver derfor hurtigt lukket. Dens labor arbitration er den institutionaliserede mægling mellem arbejdsgiver, arbejdstager og fagforeningen, når der opstår konflikter på arbejdspladsen. For mange kinesiske arbejdere vil denne mægling derfor være deres første klageinstans, hvis deres klage opfylder de adgangskrav, der stilles for at kunne klage gennem Labor Arbitration. Hvis arbejderen ikke har råd, ikke klager rettidigt eller klagen ikke er indbefattet af Labor Arbirations domæne, vil arbejderne oftest være henvist til de billigere og mere generelle Letters and Visits Offices. Da arbejderne har været involveret i et stigende antal protester de seneste 20 år er det vigtigt at undersøge deres specielle klageinstitution (Cai 2008). For at forstå labor arbitration er det endvidere nødvendigt at kende de interne bevæggrunde i moderorganisationen ACFTU. Den sidste klageinstitution, retsvæsenet, har større økonomiske adgangskrav end de to førnævnte. Da den kinesiske stat italesatte retsstaten og har opfordret borgerne til at bruge retsvæsenet, er det imidlertid i stigende grad en mulighed som kineserne gør brug af. Da retsvæsenet repræsenteree styrets bud på fremtidens klageinstitution, er det vigtigt at analysere, da det kan være en indikere, udviklingen i samspillet mellem stat og civilsamfund. Protester, demonstrationer og anden uro Når de officielle kinesiske myndigheder taler om incidents of social unrest, menes der alt fra voldelige protester med flere tusinde deltagere, til fredelige sit-ins, protestmarcher, blokeringer af offentlige veje og enkeltpersoner, der sultestrejker foran en offentlig bygning (Chen 2007). Når det sker i det offentlige rum, så andre kinesere kan observere adfærden, er der tale om et incident of social unrest. At selv små hændelser registreres, 6 viser hvor opmærksom staten er på potentielle uroligheder. Da staten holder de lokale embedsmænd ansvarlige for at begrænse antallet af episoder 6 Omend ikke offentligt gjort efter /93

11 i deres distrikt, medføre det, at de lokale embedsmænd er følsomme overfor protester. Dermed bliver protester et middel for borgerne til at lægge pres på staten. Når staten tæller incidents of social unrest inkluderer de også sager, der bunder i religiøse og etniske konflikter. Da denne analyses fokus er på de institutionelle forhold, har jeg fravalgt denne type konflikter. De afvises ofte af de statslige klageinstitutioner pga. en opfattelse af, at disse sager er politisk ømtålige. Denne afgrænsning betyder endvidere, at protester, der ikke tager udspring i en klage til en klageinstitution eller som en del af klageforløbet inkluderer en klageinstitution, ikke indgår i analysen. Dermed vil analysen heller ikke se på borgere, der kritiserer styret, da sådanne klager ikke bliver accepteret af de forskellige klageinstitutioner. Analysen vil imidlertid vise, at størstedelen af protesterne har grundlag i klagesager, der på den ene eller den anden måde bliver forbundet med de statslige klageinstitutioner. Statens legitimitet og civilsamfundet Statens legitimitet vil i denne analyse ses som folkelig opbakning. Dermed vil analysen undersøge, hvordan de forskellige klageinstitutioner - og borgernes vej gennem dem i forbindelse med et klageforløb - påvirker borgernes syn på staten, deres italesættelse af staten og hvor de retter deres klager. Staten legitimitet i borgernes øjne er på kort sigt vigtig for hvordan borgerne ser på staten og på langt sigt kan en underminering af statens legitimitet ifølge civilsamfundsteorien lægge grunden for et systemskifte (Béja 2009). Statens fokus på egen legitimitet betyder, at både direkte og indirekte angreb på denne vil kunne anspore staten til handling. Ved at vægte legitimitet højt muliggør staten, at civilsamfundet kan benytte legitimitetens vigtighed til at opnå politisk indflydelse. For at kunne vurdere borgernes syn på staten, vil analysen trække på udvalgte elementer af civilsamfundsteorien. Civilsamfundsteorien bidrager med et indblik i de fordele et velfungerende forhold imellem stat og samfund kan give begge partner. I denne sammenhæng primært hvordan civilsamfundet kan være med til at styrke statens legitimitet eller kan undergrave statens legitimitet ved at kritisere staten. Da de valgte klageinstitutioner repræsenterer den generelle adgang til staten, vil civilsamfundet i denne analyse begrænse sig til de borgere, der bruger klageinstitutionerne og deres netværk. Dermed vil analysen ikke undersøge de borgere, der har andre adgange til det politiske system. Det være sig via kontakter og netværk, institutionaliseret adgang via officielt anerkendte interesseorganisationer udover ACFTU, eller ved hjælp af økonomiske midler til at 11/93

12 betale sig til en favorabel behandling. En anden side af civilsamfundet er den offentlige sfære. Borgerne i Kina er underlagt censur og pålægger sig selv selvcensur, men når borgerne protesterer, gør de deres problemer med staten tydeligt for andre. Derfor kan det bidrage til en kritisk offentlig debat af dele af staten. Hvis der opstår rationel kritisk debat, der informerer og oplyser kineserne, som følge af denne protestadfærd, så bidrager klageinstitutionerne indirekte til dannelsen af en offentlig sfære. Denne debat kan skade statens legitimitet, hvis den udelukkende er kritisk overfor staten, men omvendt kan debatten styrke statens legitimitet, hvis staten er i stand til at få konstruktiv feedback fra borgerne, så den bedre kan føre en policy, der tager hensyn til borgernes præferencer. Teoretisk afgrænsning For at kunne analysere klageinstitutionernes påvirkning af borgernes vurdering af staten, har jeg valgt at anvende udvalgte dele af civilsamfundsteorien, for dermed at kunne beskrive de teoretiske fordele, der kunne være for statens legitimitet ved at udvikle et ideelt samarbejde mellem stat og samfund. Selvom forskellige demokratiseringsteorier tager afsæt i civilsamfundsteorien, har jeg valgt at udelade demokratiseringsteorier i analysen, da fokus ikke er på en demokratiserings proces. Da O'Briens rightfull resistance-begreb virker beskrivende for den protestadfærd, analysen omhandler, har jeg også valgt benytte den. Til analyse af den kinesiske stats interne struktur og implementeringsproblemer benyttes Liebertals fragmentationsteori. Derudover vil jeg bruge almindeligt brugte statskundskabsteorier, hvor de kan bidrage til at skabe indsigt og perspektiv. Det næste afsnit vil gennemgå metoden, brugen af kilder og brugen af teorien. 1.2 Metode Analysen af klageinstitutionernes indvirkning på de kinesiske civilsamfund og offentlige sfære udføres som en litteraturdiskussion. Datamaterialet er dermed sekundær litteratur. Ved at sammenligne forskernes resultater og inkludere fragmentationsteorien i analysen, vil det være muligt at finde frem til betydningen for den kinesiske stats legitimitet, civilsamfundet og den offentlige sfære. Dette afsnit beskriver de metodiske valg og hvordan teori og litteratur anvendes i analysen. 12/93

13 Analysen anvender kilder som Yongshun Cai, Kevin J. O Brien, Ching Kwanhar Lee og Li Lianjiang, der har benyttet sig af interviewundersøgelser. Derved er de i stand til at gå i dybden med aktørernes motiver og adfærd. Aktørerne er i denne sammenhæng de borgere, der har valgt at udfordre systemet via klageinstitutioner og/eller forskellige former for protester. Ved at bruge informationen fra de enkelte interviewundersøgelser kan analysen give et billede af de typiske problemstillinger, borgerne møder og dermed hvordan borgerne reagerer. Efter analysen kan man dermed vurdere borgernes indtryk af staten og betydningen for statens legitimitet i borgernes øjne. Interviewundersøgelser kan også give adgang til informationer, der ellers kan være svære at finde via f.eks. spørgeskemaundersøgelser. Da styret er meget opmærksomt på civilsamfundet og eventuelle trusler derfra, vil uofficielle netværk, protestadfærd og særligt organisering af protester være i myndighedernes søgelys. Dermed er de mere fortrolige oplysninger i interviewundersøgelserne vigtige for at afdække bevægelser i civilsamfundets adfærd. Brugen af Liebertals fragmentationsteori bidrager til at validere en generalisering af interviewundersøgelsernes konklusioner. Fragmentationsteorien beskriver generelle implementeringsproblemer i den kinesiske stat. Ved at beskrive klageinstitutionernes generelle incitamentsstruktur og opbygning samt sammenholde dem med de oplevelser interviewundersøgelser viser aktørerne har ved specifikke klageforløb, vil analysen sandsynliggøre, at samme klageinstitutioner på andre lokaliteter vil have samme incitament for at behandle borgerne på en lignende måde. Dermed vil analysen forsøge at generalisere på baggrund af specifikke sagsforløb og generelle forhold. For at uddybe fragmentationsmodellen har jeg valgt at bruge Minxin Peis predatory state-begreb. Sammen giver de mulighed for at analysere den kinesiske stats implementeringsproblemer der, som analysen vil vise, påvirker klageinstitutionernes virke og dermed borgernes oplevelse af klageforløbet og staten. Når analysen son udgangspunkt tager fat i klageinstitutioner, betyder det, at borgerne som oftest vil være kritiske overfor staten og statens legitimitet er derfor som udgangspunkt under angreb. Men som civilsamfundsteorien vil vise i næste kapitel, kan klager også bruges som input til staten og bidrage til at øge dennes legitimitet. Civilsamfundsteorien anvendes i analysen til at opstille en række parametre for et ideelt forhold imellem stat og samfund. Dermed kan det vurderes om klageinstitutionerne har udnyttet potentialet 13/93

14 for styrkelse af statens legitimitet eller har påvirket samarbejdet negativt. Civilsamfundsteorien vil også give analysen en model for et civilsamfund og en offentlig sfære, så analysen har en definition at sammenligne det kinesiske civilsamfund med, for dermed at kunne undersøge klageinstitutionernes medvirkning til skabelsen af et civilsamfund og en offentligt sfære i Kina. Brugen af litteratur, der har anvendt interviewundersøgelser, betyder en vis positiv bias i forhold til interviewpersonerne. F.eks. har Ching Kwan Lee som en del af hans undersøgelse arbejdet som fabriksarbejder, og har dermed oplevet mange af de trængsler, der er dagligdag for de kinesiske arbejdere. Hans undersøgelser har en tendens til at se situationen fra arbejderens side. På samme måde har Kevin O'Brien og Li Lianjiangs undersøgelse af protestledere blandt de kinesiske bønder en tendens til at beskrive bønders protestadfærd lettere beundrende. Deres fokus på protestledere har muligvis betydet, at de undervurderer, hvor ofte protester ikke får en protestleder, eller hvor ofte repressalier fra staten formår at stoppe en protest i dens tidlige stadie. Ikke desto mindre giver deres undersøgelser stadigvæk et billede af, hvordan borgerne opfatter staten før, under og efter et møde med en klageinstitution. På trods en af eventuel bias giver interviewundersøgelserne et indblik i hvordan statens legitimitet øges eller mindskes i borgernes øjne. I forbindelse med gennemlæsningen af de forskellige kilder, har jeg bemærket forskellen på nogle af de kilder, der er skrevet af forskere bosiddende i udlandet i forhold til forskere bosiddende i Kina eller som har vedvarende studier i Kina. Flere af de udenlandske kilder er mere kritiske overfor det kinesiske styre end forskere bosiddende i Kina, der har en tendens til at undgå direkte kritik af styret, og i stedet fokusere på anbefalinger til forbedringer. Det forekommer naturligt, at forskere der bor eller færdes i Kina, vælger at lægge en dæmper på deres kritik. Ved at sammenholde de to typer kilder fås både er detaljeret billede af de aktuelle forhold i Kina samt mere kritiske forskningsperspektiver. Brugen af en litteraturdiskussion i analysen giver nogle metodiske udfordringer. I analysen gives et generelt billede af situationen i Kina. Flere af kilderne bruger data fra specifikke provinser, men der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at undersøge geografiske forskelle udover overordnede forskelle imellem de mere velstående østlige kystprovinser i forhold til de fattigere vestlige provinser. Dermed lægges til grund, at klageinstitutionerne generelt fungerer efter samme incitamentsstruktur 14/93

15 på tværs af provinser. 1.3 Opbygning I dette afsnit gennemgås resten af specialets opbygning for at danne overblik over de forskellige afsnit og deres plads i den samlede analyse. Overordnet ser det ud som vist i tabellen nedenfor. 15/93

16 Tabel 1 Kapitel 1 Introduktion Kapitel 2 Teori Kapitle 3 Analysen af Letters and Visits offices (Xin Fang systemet) Kapitel 4 Analyse af ACFTU Kapitel 5 analyse af retsvæsnet Begrebs forklaring og afgrænsning Problem formuleringen Opbygningen metode Idealet: Offentligt sfære og Civilsamfundet beniegn state, predatory state fragmentationsteorien operationalisering Protest historie Rightfull resistance Xin fang Systemet politiets syn på demonstranter del konklusion ACFTU abitration commitees del konklusion Retsvæsen delkonklusion Kapitel 6 Konklusion vurdering af teorierne Konklusion Specialet er opdelt i seks kapitler. Det første har problematiseret de mange protester i Kina og deraf udledt en problemstilling. Dernæst blev specialets kernebegreber beskrevet for at give en generel ide om genstandsfeltet. Metodeafsnittet har beskrevet den generelle fremgangsmetode fra forskningsartikler baseret på interviewundersøgelser til en generel analyse af klageinstitutionerne i Kina. Kapitel 2 vil indledningsvist præsentere civilsamfundsteorien, herunder offentlig sfære begrebet, og udlede de dele, der er relevante for analysen. Målet er at skitsere de relevante dele af civilsamfundsteorien og tilpasse den de kinesiske forhold. Da civilsamfundsteorien er bred vil teoriafsnittet også finde frem til de essentielle dele, så udvalgte teorier og antagelser er præciseret til analysen. Civilsamfundsteorien skal bruges som målestok til at vurdere klageinstitutionernes effekt på civilsamfundet og den offentlige sfære og igennem dem effekten på styrets legitimitet. Dette gøres 16/93

17 ved at betragte civilsamfundets teoretiske fordele ved et konstruktivt samarbejde med staten og dermed opstille er kontinuum for et ideelt samspil, der kan sammenlignes med de forhold, der analyseres. Næste del af kapitel 2 vil beskrive de kinesiske forhold, der påvirker klageinstitutionerne og dermed har relevans for analysen. Herunder, hvordan centralledelsen præsenterer sig for befolkningen, hvad dens legitimitet baseres på og hvordan den ser på befolkningen. Dernæst præsenteres to synsvinkler på staten. Beniegn State og Predatory State. Herefter tilføjes fragmentationsteorien, Kenneth Lieberthals model for det kinesiske bureaukrati, der forklarer nogle af statens implementeringsproblemer. Derved er basen lagt for at kunne forstå de kinesiske klageinstitutioners incitamentsstruktur og virke. Når teorien er fremlagt vil det sidste afsnit i kapitel 2 indeholde operationaliseringen, hvor teorien anvendes til at gå fra den overordnede problemstilling til to arbejdsspørgsmål, der bruges til at besvare: Hvordan påvirkes statens legitimitet af klageinstitutionernes samspil med borgerne? De to arbejdsspørgsmål anvendes som grundlag i de efterfølgende tre analyser. I kapitel 3 analyseres Letters and Visits Offices og bøndernes vej til rightfull resistance. I kapitel 4 fokuseres på arbejderens vej til rightfull resistance. Først analyses arbejdernes fagforening ACFTU. Derefter analyseres arbejdernes vej fra klage igennem arbitration committees, til protest eller sagsøgning af arbejdsgiveren. Sagsøges arbejdsgiveren ender klagen i retsvæsenet, der behandles separat i det efterfølgende kapitel. I kapitel 5 analyseres retsvæsenet, der er kinesernes sidste officielle klageinstitution.. 17/93

18 Kapitel 6 samler analyserne af de forskellige institutioner og vurderer hvordan institutionerne samlet påvirker samspillet mellem stat og samfund. Derved besvares problemstillingen igennem tre analyser gennemført på grundlag af de to arbejdsspørgsmål, der udledes af teorierne. 2.0 Teori: Dette kapitel beskriver de to teorier, der anvendes i analysen. Først den offentlige sfære og derefter civilsamfundsteorien. Disse to teorier vil fungere som målestok for, hvorvidt klageinstitutionerne leverer den styrkelse af styrets legitimitet, som teorien beskriver, den er i stand til. Med andre ord bruges civilsamfundet til at beskrive et ideelt samarbejde. Det skal bemærkes, at idealet ikke skal forveksles med virkelighed. Selv i velfungerende demokratier med lang tradition for frit og aktivt civilsamfund, lever samspillet med stat og samfund ikke op til idealet. I stedet skal idealet betragtes som et kontinuum hvor et samspil på nogle områder fungerer godt og på andre områder mindre godt. Ved at bruge forskningsresultater og konklusioner fra andre forskere vil analysen estimere, hvor samspillet i Kina er på dette kontinuum. For at kunne generalisere fra enkelte undersøgelser til et mere generelt plan, vil analysen benytte sig af fragmentationsteorien sammenholdt med begreberne beniegn og predatory state. For at kunne forstå de to begreber vil den kinesiske stat og centralledelse kort blive beskrevet før beniegn og predatory state. Dernæst vil fragmentationsteorien blive beskrevet med baggrund i de foregående afsnit. Civilsamfundsteorien Civilsamfundsteorien er bred og dækker aspekter fra interne forhold, samspillet mellem stat og samfund til samspillet mellem samfund og markedet. En række demokratiseringsteorier tager også udgangspunkt i civilsamfundets rolle. Med en sådan mangfoldighed er det nødvendigt at fravælge de aspekter, der ikke er relevante for problemstillingen. Dette afsnit vil starte med at afgrænse den civile sfære fra markedet og staten. Derefter præsenteres udvalgte aspekter fra civilsamfundsteorier, for at opstille et kontinuum for et samarbejde mellem stat og samfundet. 18/93

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Demokrati med kinesiske karakteristika

Demokrati med kinesiske karakteristika 3 Peer Møller Christensen Demokrati med kinesiske karakteristika Den 17. partikongres Hvor de internationale pressebureauer og fremmødte journalister kun så en ringe folkelig interesse for den seneste

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013

Guide til awareness om informationssikkerhed. Marts 2013 Guide til awareness om informationssikkerhed Marts 2013 Udgivet marts 2013 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003

Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodebog for Radioaviser (1200 +1830) 1984-2003 Kodeenheden er et indslag Kodning sker på baggrund af oversigtsrapporter Hvis lottotal, nyhedsoversigter, vejret, etc., ikke har et nummer, skal det ikke

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET. Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne

KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET. Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET Manager PR & PA Martin Vith Ankerstjerne 1 Copyright 14-05-2014 Martin Vith Ankerstjerne Cand.polit og Master i Professionel Kommunikation 20 års erfaring indenfor politik og

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Vejledning til de tilsynsførende

Vejledning til de tilsynsførende Psychosocial Risk Assessments Vejledning til de tilsynsførende The Committee of Senior Labour Inspectors (SLIC) www.av.se/slic 2012 With support from the European Union Før tilsynet Der skal vælges arbejdspladser

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere