Foreløbige resultater af AC s analyse af Andre Aktører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foreløbige resultater af AC s analyse af Andre Aktører"

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. januar 2009 JM/db Sagsnr Foreløbige resultater af AC s analyse af Andre Aktører AC har i samarbejde med de akademiske a-kasser gennemført en række målinger af kvaliteten af Andre Aktørers indsats for at få ledige akademikere i job. Der er nu lavet en foreløbig rapport på baggrund af kørsler fra de tre største a- kasser(aak, IAK og MA) (vedlagt). Den endelige rapport, som forventes at være færdig i marts måned vil også indeholde data fra CA og AJKS. Konklusionerne i den foreløbige rapport peger på, at det nuværende LVU-udbud har vist sin berettigelse med høj andel af akademikerjob og høj jobtilfredshed. Den viser dog også, at effekterne kan blive, bedre og antallet af negative oplevelser bør reduceres betragteligt. I den videre proces vil AC inddrage vurderinger og synspunkter fra alle interessenter på området herunder især Beskæftigelsessystemet, Andre Aktører samt a- kasserne. Konkret er det aftalt med Beskæftigelsesregion Hovedstaden, som også er ansvarlig for opfølgning på LVU-udbudet, at vi i fællesskab afholder en konference i foråret for alle interessenter på området, hvor vi præsenterer resultaterne af vores kvalitative undersøgelse sammen med beskæftigelsessystemets mere kvantitative effektmål m.v.. Resultaterne af denne konference vil indgå som input til AC s drøftelser med Beskæftigelsesministeriet om justeringerne af rammerne for næste generation af LVUudbudet. Indstilling: Til drøftelse i Bestyrelsen med henblik på synspunkter, som skal indgå i den videre proces.

2 Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere Dette udkast indeholder kun kørsler fra AAK, IAK og MA Undersøgelse udarbejdet af Akademikernes Centralorganisation i samarbejde med de fem akademiske a-kasser (AAK, IAK, MA, CA og AJKS) Januar 2009

3 Indholdsfortegnelse TVÆRGÅENDE SAMMENFATNING INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL DE ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESEFFEKT HVILKE JOB FÅR AKADEMIKERE EFTER ENDT FORLØB HOS ANDEN AKTØR? OMFANG AF JOB SOM KRÆVER AKADEMISKE KOMPETENCER ØVRIGE KARAKTERISTIKA JOBTILFREDSHED HVAD ER AKADEMIKERES FORVENTNINGER TIL ANDEN AKTØR? KRAV TIL KOMMENDE JOB FORVENTNINGER TIL SERVICENIVEAU HOS ANDEN AKTØR HVILKEN SERVICE TILBYDER ANDEN AKTØR? MØDEFREKVENS HOS ANDEN AKTØR ELEMENTER I KONTAKTFORLØBET DE ANDRE AKTØRERS VEJLEDNINGS- OG OPKVALIFICERINGSFORLØB Hvem afholder kurserne? Kursustyper I hvilket omfang afvises de lediges forslag om kurser? ANDEN AKTØR OG LØNTILSKUDSJOB IRRELEVANTE ASPEKTER VED FORLØBET HOS ANDEN AKTØR GØR ANDEN AKTØR EN FORSKEL? METODE UDVÆLGELSESPROCEDURE INDSAMLINGSPROCEDURE SVARPROCENT

4 Tværgående sammenfatning Akademikernes Centralorganisation præsenterer i denne rapport en række målinger af kvaliteten i de andre aktørers indsats under LVU-udbudet, som er gennemført i samarbejde med de akademiske a-kasser. Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle akademikere, der i perioden har opnået en ledighed på mere end 7 måneder, og dermed er overgået til anden aktør. Der er indsamlet svar fra 658 respondenter, hvilket giver en svarprocent på 49. Der er med andre ord tale om en repræsentativ og præcis afdækning af populationen. Rapporten tegner et billede af en særskilt beskæftigelsesindsats for akademikere, som både er præget af positive og negative oplevelser af de andre aktørers indsats; oplevelser som hver især er tæt sammenvævet med og farvet af - personens egen ledighedshistorik og de generelle lovmæssige krav, som vil være rammevilkår også hvis indsatsen skulle være foretaget af jobcenteret eller a-kasserne. For at dæmme op for de subjektive oplevelser, som præger den almene debat om LVUudbudet, behandler rapporten først og fremmest de andre aktørers indsats ud fra en række objektive kriterier; herunder om de ledige akademikere finder akademikerjob i forbindelse med et forløb hos anden aktør, og om hvad de andre aktørers opkvalificeringsindsats konkret består i. Rapporten åbner således den sorte boks i forhold til de detaljemangler, som er i Arbejdsmarkedsstyrelsens og beskæftigelsesregionernes løbende monitorering af jobeffekter og redskabsanvendelse og tegner derfor et mere komplet billede af, hvad der kommer ud af indsatsen. Nærværende rapport er tænkt som et supplement til den eksisterende dokumentation, der allerede findes i beskæftigelsessystemet. I tillæg til de objektive målinger angives også en række målinger, der beskriver de ledige akademikeres oplevelse af de andre aktørers merværdi. Dette er nødvendigt for at kunne holde fakta om den konkrete indsats op imod de lediges perciperede effekt. Hvis fx jobeffekterne under LVU-udbudet er bedre end dets rygte, og der kun samler sig opmærksomhed om de negative oplevelser, falder den samlede bedømmelse skævt ud. I det følgende sammenfattes rapportens hovedkonklusioner: Langt de fleste finder akademikerjob. Systematisk og omfangsrigt pres ud i ufaglærte job synes langt fra at være tilfældet. Bemærkelsesværdig høj jobtilfredshed. Arbejdsmarkedsstyrelsens målinger viser, at ca. 50 pct. af de ledige akademikere finder job indenfor de 12 måneder, de er udlagt til anden aktør. En diskussion af, om disse effekter er imponerende eller under målet, kan nemt ende med at handle om, om glasset er halvfyldt eller halvtomt. Det er derfor mindst ligeså relevant at afdække, hvilken type job som de ledige akademikere finder. Nærværende undersøgelsen viser imidlertid, at hele 87 pct. af de ledige, der finder ordinær beskæftigelse, får et akademisk job. Det er relativt højt, da tidligere analyser viser, at ca. 95 pct. af en hel akademikerårgang finder et akademisk job under konjunkturer med gode jobmuligheder og 91 pct. får akademiske job i tider med lavkonjunktur. I det perspektiv, er 87 pct. ganske pænt, da der er tale om akade- 1

5 mikere, som minimum har gået 7 måneder ledig, og dermed alt andet lige må opleve større udfordringer ved at få fodfæste på det akademiske arbejdsmarked. Dertil kommer, at hele 91 pct. af akademikerne, som har fundet ordinær beskæftigelse efter forløbet hos de andre aktører, enten er tilfredse eller meget tilfredse med de job, de finder. Betragtes en 50 pct.-jobeffekt derfor som relativ lav, kan det hænge sammen med, at de andre aktører faktisk gør en indsats for, at de ledige akademikere kommer på den rette hylde til glæde for både samfundet og den enkelte. De andre aktører tilbyder ikke reel opkvalificering. Skal de andre aktører opnå bedre resultater, må de tilbyde faglig kompetenceudvikling og/eller omskoling til den mindre gruppe akademikere, der har rustne kompetence.r De andre aktører tilbyder ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikker ofte opkvalificering (28 pct. af alle aktiveringstilbud i tredje kvartal 2008 er fx angivet som opkvalificering). Denne rapport viser, at en tredjedel af de ledige akademikere får tilbudt minimum ét kursus i forbindelse med deres forløb hos anden aktør. De indsamlede data dokumenterer imidlertid også, at det i langt de fleste tilfælde er tale om et jobsøgningskursus holdt hos anden aktør selv. Dvs. der reelt er tale om vejledningskurser, selvom de figurer i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistik som opkvalificering. Det er derimod meget få 7 pct. af dem som har været på kursus - der har været på et fagligt kursus på akademisk niveau. Omregnet betyder det, at kun 2,5 pct. af de ledige akademikere, som kommer i et forløb hos anden aktør, får et fagligt kursus på akademisk niveau. Selvom det kun er lille del af de ledige akademikere, hvis kompetencer er for uopdaterede til ikke at kunne indtræde direkte på det akademiske arbejdsmarked, så er 2,5 pct. ifølge AC s vurdering meget lav, og stemmer vanskeligt overens med de opkvalificeringsbehov, som er blandt enkelte ledige akademikere. Der er med andre ord indikationer på, at de andre aktørers betalingsmodel afskærmer for en intelligent håndholdt indsats, som kan få de sidste ledige akademikere hurtigst muligt ud på det akademiske arbejdsmarked. Mange ledige bedømmer de andre aktørers indsats som ringe. Irrelevant og manglende evne til at bringe akademikere tættere på arbejdsmarkedet er det prædikat, som en betydelig del af de ledige sætter på de andre aktører. 48 pct. vurderer, at der er dele af andre aktørers indsats, som er irrelevant heraf er der mange, der mener, at hele forløbet hos anden aktør er spild af tid. Mange fremfører endvidere, at: anden aktør ikke har kendskab til det akademiske arbejdsmarked anden aktør er så profitorienteret, at der ikke tages højde for den lediges fremtidsønsket anden aktør forsøger at presse til løntilskudsjob og omvejsaktivering 2

6 Blandt de ledige, der nu er kommet i beskæftigelse, vurderer endvidere kun 21 pct., at anden aktør har været medvirkende til, at de fik jobbet. Som udgangspunkt er det ikke vigtigt, hvem som tilskrives æren, men der tændes dog nogle advarselslamper. I bedste fald har anden aktørs indsats været usynlig men dog virkningsfuld både i form af hjælp-til-selvhjælp og som motivationsskabende foranstaltning; i så fald står anden aktør overfor en opgave, hvor de skal blive bedre til at sandsynliggøre, at de har gjort en forskel. I værste fald er effekten af anden aktør ikke større end skitseret af respondenterne selv. Sandheden ligger nok et sted imellem. En del af forklaringen på den lave kreditering af anden aktørs indsats er dog også, at så snart jobbet er i hus fortoner erindringen sig om en måske lidt trist tid som ledig, og i den proces kan erkendelsen af anden aktørs indsats også blive glemt. For de personer, som endnu ikke er kommet i job, vurderes betydningen af anden aktørs indsats i hvert fald en smule højere. De kritiske ledige ønsker imidlertid ikke, at indsatsen flyttes til jobcentrene. Anden aktør og a-kasserne vurderes til at yde den bedste service. Den relativt lave andel, som oplever, at de andre aktører gør en forskel, sætter selvfølgelig spørgsmålstegn ved, om akademikerindsatsen er bedst varetaget via udlicitering. En tredjedel vurderer, at a-kassen yder den bedste service med henblik på at finde det rette job, mens en anden tredjedel mener, at anden aktør leverer den bedste service. Den sidste tredjedel er i tvivl. Kun 2-3 pct. oplever, at jobcentret yder den bedste service, så der er absolut ikke et ønske om, at indsatsen skal overflyttes til jobcentrene. En styrket rolle til a-kasserne vurderes mere positivt som et muligt alternativ. Et stort flertal fremhæver trods alt, at de andre aktører har nogle klare styrker, når de holdes op imod jobcentre og a-kasser. Men feltet af andre aktører er for broget; mange har fået dårlige oplevelser af anden aktørs indsats. Behov for at få frasorteret de brodne kar. En gennemgang af de mange hundrede tekstbesvarelser, hvor respondenterne udpeger styrker og svagheder ved de andre aktører i forhold til jobcentre og a-kasser giver et mere nuanceret billede af de andre aktørers indsats. Et stort flertal fremhæver en række positive karaktertræk ved LVU-udbudet: Det giver en forløsende frizone for den ledige, hvor det ikke kun handler om kontrol. De andre aktører tager den enkelte persons jobønsker alvorligt og arbejder målrettet mod hurtigst muligt i job. De andre aktører tilbyder kontinuitet i indsatsen; man mødes med den samme konsulent, og der er tid til at mødes ofte. Det skaber et godt flow i jobsøgningsprocessen med mulighed for sparring jævnligt. De andre aktører er gode til coaching og kompetenceafklaring. Denne store forekomst af både gode og dårlige oplevelser indikerer, at der skal ske en væsentlig styrkelse af den næstkommende udbudsproces, hvor der skal sikres, at samtlige andre aktører har grundig viden om det akademiske arbejdsmarked og har en seriøs tilgang til anvendelse af redskabsviften. 3

7 Konklusion: LVU-udbudet har vist sin berettigelse med høj andel af akademikerjob og høj jobtilfredshed. Men effekterne kan blive endnu bedre, og der er for mange negative oplevelser. Denne rapport har demonstreret, at kvaliteten i de andre aktørers indsats reelt er langt bedre, end det ofte er indtrykket blandt mange interessenter, der følger LVUudbudet. Det etablerede sortsyn skyldes formentlig mange negative anekdoter om stedmoderlig service, som har overskygget en stor tavs gruppe, som har fået et godt job med udfordrende indhold og høj jobtilfredshed. Rapporten tegner dog på ingen måde et glansbillede af de andre aktørers indsats. Der er stadig et væsentligt forbedringspotentiale; der skal ske en væsentlig reduktion i de alt for mange dårlige oplevelser; ikke mindst via øget investering i den mindre gruppe, som mangler opkvalificering eller skal omskoles. Samtidig skal jobcentrene blive bedre til at bruge de andre aktører, som har stort kendskab til det akademiske arbejdsmarked og afslutte samarbejdet med de andre aktører, som åbenbart har oversolgt deres ekspertise til at håndtere beskæftigelsesindsats for akademikere. 4

8 1 Indledning Akademikernes Centralorganisation præsenterer i denne rapport en række kvalitetsmålinger af andre aktørers indsats. Målingerne er foretaget via en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført af de akademiske a-kasser (AAK, MA, og IAK). 1.1 Baggrund I maj 2007 overtog andre aktører indsatsen for alle ledige akademikere efter hhv. 4 og 7 måneders ledighed; det såkaldte LVU-udbud. De andre aktører har til opgave at sikre, at de ledige akademikere finder hurtigste vej til job. De andre aktører er udvalgt af de fire beskæftigelsesregioner som de bedst kvalificerede til prisen. Aflønningen af de andre aktører foregår efter en betalingsmodel, hvor 75 pct. af betalingen tilbageholdes til den ledige er kommet i arbejde (½ bonus ifm. løntilskudsjob). Denne betalingsmodel er valgt for at skabe et kraftigt incitament hos de andre aktører til hurtigst muligt at få de ledige i job. De andre aktører skal desuden opfylde krav om, at de ledige aktiveres 40 pct. af tiden, de er visiteret til anden aktør. 40 pct.-kravet bunder i et ønske om, at de andre aktører skal give et aktivt tilbud til alle de ledige med henblik på at imødegå incitament til parkering af ledige med lang udsigt til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I det første år 1½ år af LVU-udbudet har der været en del debat om kvaliteten i de andre aktørers indsats. Bekymringerne har bl.a. gået på, om de andre aktører er optaget af, om jobbet bliver med et akademisk indhold, og om indsatsen sker ud fra et match mellem de kompetencer, som den enkelte akademiker har, og de opgaver virksomheden skal have løst. Desuden har der været drøftet om, at de andre aktører ikke har incitament nok til at give det rigtige aktiveringstilbud, hvis anden aktør vurderer tilbudet til at være for dyrt og for tidskrævende, jf. at fx alle uddannelsesudgifter skal afholdes af anden aktør selv. AC har et klart mål for den arbejdsmarkedspolitiske indsats: Akademikere skal så vidt muligt ansættes i akademikerjobs. Det er bedst for samfundet og for den enkelte akademiker. Hvis de bekymringer, som nævnes ovenfor, er en del af den virkelighed, som ledige akademikere møder i andre aktør-systemet, er det således vigtigt at få det dokumenteret, så indsatsen kan blive justeret fremadrettet. Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne måler de andre aktørers beskæftigelseseffekter, men disse målinger indfanger ikke kvaliteten i beskæftigelsen. AC har derfor i samarbejde med de akademiske a-kasser iværksat disse kvalitetsmålinger som et supplement til Arbejdsmarkedsstyrelsens evaluering og løbende monitorering. Nærværende undersøgelse er således et vigtigt bidrag til et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til anbefalinger om den fremtidige indretning af beskæftigelsesindsatsen for akademikere. 1.2 Formål Undersøgelsens formål er at sikre mere kvalificeret viden om de andre aktørers matchningsstrategi, herunder at undersøge: 5

9 I hvilket omfang ledige, som er udliciteret til anden aktør, finder akademikerjob? Hvilken service tilbydes de ledige hos anden aktør, herunder omfanget af reelle opkvalificeringstilbud? Hvilke forventninger og behov har de ledige i forhold til anden aktør? I hvilket omfang opleves det, at anden aktør gør en forskel? Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ledige akademikere, som alle har 7 måneders ledighed eller derover bag sig, og således i en periode har været udlagt til anden aktør. Der indgår både besvarelser fra ledige, som efterfølgende er kommet i job og ledige, som stadig er i forløb hos anden aktør. Undersøgelsen er ikke tilrettelagt som en tilfredshedsundersøgelse. For det første findes denne type målinger allerede jf. tekstboks 1.1 og 1.2 sidst i kapitlet. For det andet er der stadig et uafklaret forhold mellem de lediges grad af tilfredshed og så effekten af indsatsen; bl.a. fordi den lediges egen indsats nemt væves ind i den indsats, som de andre aktører tilbyder, og det derfor er vanskeligt for den ledige at adskille de to parametre. Desuden har de ledige svært ved at skelne, hvad der er utilfredshed/tilfredshed med loven, og hvad der utilfredshed/tilfredshed med anden aktørs indsats. Nærværende undersøgelse er i stedet primært orienteret mod at afdække en række objektive elementer omkring den service, som tilbydes hos anden aktør, og den type af job, som de ledige efterfølgende får. 1.3 De andre aktørers beskæftigelseseffekt Der forelægger en vis mængde dokumentation af de andre aktørers adfærd. Dels en række effektmålinger, dels en evaluering og en løbende brugerundersøgelse. Denne dokumentation er beskrevet nedenfor. Fælles for den dokumentation er dog, at den ikke belyser de emner, som tages op i denne rapport, herunder omfanget af akademikerjob og substantielle uddannelsestilbud. Dokumentationen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser dog en udbredt tilfredshed med de andre aktører under LVU-udbud både blandt jobcentre og de ledige akademikere. Frem til sommeren 2008 har AMS ikke foretaget konkret effektmonitorering af de andre aktører. Jobcentrene har således ikke kunnet styre deres visitering efter de andre aktører, som har haft bedst effekter. Fra sommeren 2008 har effekttal imidlertid været tilgængelig på jobindsats.dk, og fra december 2008 har man også kunnet skelne mellem de andre aktører, som opnår gode effekter i forhold til hhv. ordinær beskæftigelse og løntilskud. Som det fremgår af figuren nedenfor er ca. halvdelen af de ledige i ordinær job eller løntilskud 12 måneder efter start hos anden aktør. Jobeffekten stiger relativt jævnt over forløbet. Denne lineære udvikling er måske ikke helt forventelig. Man kunne fx have en tese om, at stigningen i jobeffekten fladede ud efter, at de ledige har været i forløbet i en længere periode hos anden aktør, da anden aktør så kunne have udtømt alle muligheder. Dette er ikke tilfælde. Der sker også et markant spring i jobeffekten mellem den 9. og 12. måned, hvilket kan forklares ud fra, at det er sidste udkald for den anden aktør til at få bonus, inden den ledige skal revisiteres. Den anden aktør har altså økonomisk incitament til at gøre en ekstra indsats i den sidste del af visiteringsperioden. Det skal bemærkes, at 50 pct.-jobeffekten er opnået under en højkonjunktur. 6

10 Figur 1.1: Udviklingen i jobeffekt over tid (udbetaling af bonusandele) for hhv. ledige lagt ud i 3. og 4. kvartal % 3. kvt kvt % 48% 40% 36% 38% 30% 20% 21% 24% 10% 5% 5% 0% 4 mdr. efter forløbets start 6 mdr. efter forløbets start 9 mdr. efter forløbets start 12 mdr. efter forløbets start Kilde: Jobindsats.dk En opsplitning i bonusandele udbetalt for hhv. ordinær beskæftigelse og løntilskudspladser viser, at 95 pct. af de udløste bonuser sker for ordinære job. Antallet af løntilskudsjob (som ikke udvikler sig til ordinære job) udgør således kun en lille del i effektopgørelserne. Om 50 pct. er godt eller under mål er svært at vurdere, da der ikke er en sammenlignelig kontrolgruppe i andet regi. Det er dog interessant at se på variationen i effekten på tværs de andre aktører. I de to næste figurer nedenfor er der angivet effekten for 7 andre aktører (y-aksen til højre). Samtidig er der markeret med søjler, hvor mange personer de andre aktører hver især har fået henvist (y-aksen til venstre). I den første figur, som omfatter de ledige med udsat arbejdsmarkedssituation, og derfor overgår til anden aktør allerede efter 4 måneders ledighed, kan det ses, at der er stor variation i, hvor mange personer hver anden aktør får visiteret. Dette hænger sammen med jobcentrenes tendens til at vælge de billigste, trods at der for denne målgruppe er en sammenhæng mellem pris og effekt jf. tekstboks om evalueringen nedenfor. Samtidig kan det ses, at der ikke er stor forskel i jobeffekten 12 måneder efter, at de ledige startede hos anden aktør. Jobeffekterne svinger således kun mellem 43 pct. og 51 pct. 7

11 Figur 1.2: Bonusandele efter 12 måneder og antal visiterede fordelt på andre aktører. Landsplan. Alle ledige med udsat arbejdsmarkedssituation visiteret i 3. kvartal Antal visiterede ledige Bonusandele efter 12 mdr. 60% % 51% 51% 45% 49% 47% 50% 43% % % % % 0 Aktører i alt Ramsdal A/S Job Vision A/S JobDK A/S Hartmanns A/S Alecto-NetCom ApS Institut for Karriereudvikling 0% Kilde: Jobindsats.dk Den næste figur angiver jobeffekter og visitationstal for alle øvrige LVU ere, dvs. dem som overgår til anden aktør efter 7. måneders ledighed. Her fremgår det, at der er endnu dårligere konsistens mellem højeste effekter og antal visiterede. Fx får IKU væsentlig flere visiterede end Ramsdal, trods Ramsdal har lidt bedre effekttal for denne målgruppe. Tallene viser, at der er et væsentligt behov for at få sat fokus på de andre aktørers effekter ude på jobcentrene, så de fremover kan visitere mere målrettet til de andre aktører, som har de bedste effekter (kvantitativt og kvalitativt). Det vil i sig selv kunne give et løft i det samlede performance i LVU-udbudet. 8

12 Figur 1.3: Bonusandele efter 12 måneder og antal visiterede fordelt på andre aktører. Landsplan. Alle øvrige LVU ere visiteret i 3. kvartal % Antal visiterede ledige Bonusandele efter 12 mdr. 70% 70% % % 53% 51% 48% 44% 50% 40% % % % 0 Aktører i alt Ramsdal A/S Job Vision A/S JobDK A/S Jersing A/S Institut for Karriereudvikling 0% Kilde: Jobindsats.dk I de næste to tekstbokse sammenfattes den øvrige tilgængelige dokumentation fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Boks 1.1: AMS evalueringen af LVU-udbudet Deloitte har for Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet en evaluering på baggrund af dataindsamling i forsommeren Væsentligste konklusioner er: At LVU udbudet har fungeret tilfredsstillende og har bidraget til at få ledige hurtigere i job. At priserne hos anden aktør er faldet markant pga. skærpet konkurrence. At jobcentrene visiterer til de billigste på markedet (ca. 75 pct. af alle ledige akademikere bliver henvist til andre aktører, hvis priser er mindre 90 pct. af gennemsnitspriserne). At der er en sammenhæng mellem pris og effekt fsva. akademikere, som har en særlig udsat arbejdsmarkedssituation (ca. 60 pct. af de udlagte akademikere), mens der ikke er entydig sammenhæng mellem pris og effekt for gruppen af stærke ledige akademikere. Det er problematisk, at der ikke visiteres efter effekt frem for pris for de målgrupper, hvor der er en positiv sammenhæng mellem pris og effekt. At løntilskud er det redskab i viften, som helt klart prioriteres højst af anden aktør. At det for tidligt at konkludere entydigt på effekten af anden aktørs indsats, da offentliggørelse af bonusandele først blev tilgængelig på jobindsats.dk efter evalueringens fokusperiode. At den eksisterende betalingsmodel giver en stærk incitamentsstruktur, som leder anden aktør til at tilstræbe en effektiv indsats. 9

13 At der er en svag negativ statistisk sammenhæng mellem bonusandele og deltagertilfredshed, hvilket kan skyldes, at de ledige ikke tilskriver deres beskæftigelsessituation forløbet hos anden aktør, eller at de ledige, der har opnået beskæftigelse, har været udsat for et ekstra tæt kontakt- og opfølgningsforløb, som de kan have fundet ubehageligt. At der ikke kan fremlægges dokumentation på creaming eller parkering. At kravet om 40 pct. aktivering ikke er et hensigtsmæssigt instrument til at begrænse creaming-incitament, da det har nogle bieffekter i form af incitament til omvejs-aktivering. Evalueringen konkluderer endvidere, at jobcentrene ikke har oplevet et fald i kvaliteten i anden aktørs indsats. Evaluator har dog ikke i spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcentrene defineret, hvad der forstås ved kvalitet, hvilket betyder, at hver enkelt respondent helt subjektivt har forholdt sig til begrebet. Konsekvensen af den manglende operationalisering af kvalitet er, at evaluators konklusion ikke er valid, da man ikke har målt det samme hos respondenterne. Boks 1.2: AMS brugerundersøgelse Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemfører også hvert år en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af de andre aktører under LVU-udbudet (undersøgelsen er gennemført blandt ledige, der var i forløb hos andre aktører i løbet af september 2008). Stigende og høj tilfredshed med samlet forløb hos andre aktører. Andel af tilfredse eller meget tilfredse er steget fra 60 pct. i 2007 til 75 pct. i 2008 (1.181 pers. begge år). Størst tilfredshed fandtes hos JobVision A/S med 82 pct. (274 pers.). Den laveste andel af tilfredse fandtes hos Institut for Karriereudvikling 64 pct. (244 pers.), efterfulgt af Integro 65 pct. (kun 37 pers.) samt JOBDK 67 pct. (120 pers.). Tilfredsheden med jobplanens aktiveringstilbud lå samlet på 71 pct. (722 pers.) Størst tilfredshed var hos Institut for Karriereudvikling samt Integro begge med 75 pct. tilfredse (159 pers.) Den markant laveste tilfredshed fandtes hos JOBDK 51 pct. (72 pers). Lidt over halvdelen (52 pct.) mener, at forløbet hos aktøren har styrket deres muligheder for at komme i job (1.179 pers). Størst tilfredshed fandtes hos JobVision A/S med 60 pct. (273 pers.), samt Ramsdal A/S med 58 pct. (238). Igen har JOBDK den laveste andel af tilfredse med 42 pct. (120 pers.) Kilde: 10

14 2 Hvilke job får akademikere efter endt forløb hos Anden Aktør? Ca. 50 pct. finder altså job efter maksimalt 12 måneder hos anden aktør. Men hvad er det for en type jobs, akademikerne finder? Bliver de presset ud i det først ledige ufaglærte job trods stærke akademiske kvalifikationer, eller foregår der et reelt match i forhold til de lediges kvalifikationer? Dette kapitel omhandler hvilke typer jobs, de ledige akademikere får, hvis de har deltaget i et forløb hos anden aktør. Kapitlet måler bl.a. jobindholdet ud fra følgende parametre: Omfang af job som kræver akademiske kompetencer Sektor og branche Virksomhedsstørrelse Fuld- og deltid Kapitlet analyserer ikke på, i hvilket omfang anden aktør har været medvirkende til, at de ledige fik netop disse job (her henvises til kapitel 5). Kapitlet koncentrerer sig i stedet om at få belyst det kvalitative indhold i de job, som de ledige akademikere finder, uanset om de andre aktører spiller en lille eller stor rolle. Kapitlet udgør således et vigtigt supplement til de kvantitative jobeffekter, som findes på jobindsats.dk. 2.1 Omfang af job som kræver akademiske kompetencer Undersøgelsen giver et overblik med hensyn til, hvor mange som finder job inden for følgende tre jobkategorier: (i) Job, som forudsætter akademiske kompetencer (enten specifikke eller generelle). (ii) Job, som potentielt kan udvikle sig til akademiske job, men som indholdsmæssigt ikke eller kun delvist fordrer akademiske kompetencer, når den højtuddannede får jobbet. Her kan det i nogle tilfælde være kandidatens egen opgave at udvikle jobbet hen imod et mere akademisk indhold. (iii) Job, som klart er afgrænset til at skulle varetages af andre faggrupper med kortere uddannelse; fx butiksassistenter, regnskabsassistenter, receptionister, taxachauffører, postbude, rengøringsassistenter, sekretærfunktioner osv. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan vi opgøre, hvor stor en andel, af de ledige, der opnår ordinær beskæftigelse efter forløb hos anden aktør, som får et akademisk job (kategori I ovenfor). Som det fremgår af tabellen nedenfor, får hele 87 pct. af de ledige et akademisk job. Det er relativt højt, da tidligere analyser viser, at ca. 95 pct. af en hel akademikerårgang finder et akademisk job under konjunkturer med gode jobmuligheder og 91 pct. får akademiske job i tider med lavkonjunktur. 1 I det perspektiv, er 87 pct. ganske pænt, da der er tale om akademikere, som minimum har gået 7 måneder ledig, og dermed alt andet lige må opleve større udfordringer ved at få fodfæste på det akademiske arbejdsmarked. 1 AC og Rambøll Management: Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse, januar

15 Det hører med til billedet, at den høje andel af akademikerjob blandt ledige, som har været hos anden aktør, kan være hjulpet af de gode konjunkturer. Det skal yderligere bemærkes, at det er den samme tendens, som tegner sig blandt personer, som er i et løntilskudsjob. Også her er der kun ca. 13 pct. af løntilskudsjobbene, som ikke har et akademisk indhold. 2 Tabel 2.1: Hvilke kvalifikationer kræver dit job? Kvalifikationer som ligger i direkte forlængelse af mit speciale 8 pct. Kvalifikationer fra netop min uddannelse 48 pct. Hovedsageligt generelle akademiske kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 30 pct. Ingen kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 13 pct. I alt 99 pct. N 343 Vi kan endvidere opgøre, hvor mange af de job, som pt. ikke kræver kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse, der har potentialet til at udvikle sig til akademikerjob. Som det fremgår af tabel 2.2, så kan knap halvdelen af de fundne ikke-akademiske job helt sikkert ikke udvikle sig til akademikerjob. Kun 15 pct. angiver, at der er et åbenlyst potentiale til at udvikle jobbet i retning af en akademisk stilling, mens yderligere 37 pct. angiver, at der måske er en mulighed for, at det på sigt bliver en akademikerstilling. Tabel 2.2: Har jobbet mulighed for at udvikle sig til et job, som kræver akademiske kvalifikationer? Ja 15 pct. Nej 48 pct. Måske 37 pct. I alt 100 pct. N 46 Fra respondenternes angivelse af stillingsbetegnelse ved vi, at det typisk drejer sig om følgende stillinger. 2 Der er ikke medtaget tabeller med data for personer i løntilskudsjob. Disse kan dog rekvireres hos AC. 12

16 Boks: Eksempler på respondenternes stillingsbetegnelser Ikke-akademiske job, som ikke kan udvikles til akademiske job PA for en sælger (administrativ medarbejder) Butiksassistent Diakon Folkeskolelærer Handikapmedhjælper Lagerassistent Livredder Maskinarbejder Museumsassistent Pædagogmedhjælper Receptionist Taxachauffør Ikke-akademiske job, som måske med tiden kan udvikles til et akademisk job Bogholder Beskæftigelsesmedarbejder (sagsbehandler) Administrator Kontormedarbejder Kundeservicekonsulent Mediekonsulent Researcher i rekrutteringsfirma Systemkonsulent Af spørgeskemaundersøgelse fremgår det yderligere, at ca. to-tredjedele af de ikke-akademiske job finder akademikerne i den private sektor. Ser vi lidt nærmere på baggrundskarakteristika blandt de personer, som får et ikkeakademisk job, står det klart, at der ikke er de helt store kønsforskelle. Hvor 15 pct. af mændene finder et ikke-akademisk job, er den tilsvarende andel 12 pct. for kvinder. Der kan dog observeres en stigning i andelen, som får et ikke-akademikerjob, jo højere alder (jf. figur nedenfor). Mens kun 12 pct. af personer under 40 år finder et ikke-akademisk job, finder 18 pct. blandt personer over 50 år et ikke-akademisk job. Figur 2.1: Andel, som får et job, som ikke kræver kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse. Fordelt på alder. 20% 18% 16% 16% 18% 14% 12% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Under 40 år (N=226) år (N=63) Over 50 år (N=50) 13

17 Ser man på uddannelsesbaggrund er der ikke særlige uddannelsesgrupper, som springer i øjnene. Der er således personer som opnår ikke-akademiske job blandt både samfundsvidenskab, humaniora, teknisk videnskab, sundhedsvidenskab osv. Der er med andre ord ikke i denne undersøgelse indikationer på, at eksempelvis humaniora er overrepræsenteret blandt de personer, som finder ikke-akademiske job. Det skal dog bemærkes, at der er tale om få personer indenfor hver uddannelseskategori, hvilket vanskeliggør håndfaste konklusioner. Lige så store forbehold skal der tages, når tidligere joberfaringer undersøges. Det lille antal personer med ikke-akademiske job giver ikke mulighed for robuste baggrundsanalyser, men det er alligevel interessant at løfte et par sten. Fx er det relevant at undersøge tidligere joberfaring, da akademikere sagtens kan have bevæget sig langt væk fra de type job, som det formelle eksamensbevis gav mulighed for tidligere i karrieren. I tabellen nedenfor kan det således ses, at 28 pct. af de personer, der har fundet et ikke-akademisk job efter forløb hos anden aktør, også havde et ikke-akademisk job, før de blev ledige. Altså en vis fastholdelseseffekt, som er forventelig jf., at de akademiske kompetencer kan være rustne og måske endda ikke har været i anvendelse i en længere årrække. Det er dog også værd at bemærke, at 54 pct. af de personer, som finder ikkeakademisk job, havde erhvervserfaring i en akademisk stilling fra det seneste job. I de tilfælde har de andre aktører altså ikke kunne bidrage til at fastholde personerne i akademikerjob muligvis pga. manglende fokus på omskolingspotentiale jf. kapitel 4. Tabel 2.3: Tidligere joberfaring (ekskl. job under studietiden): Andel som finder et ikke-akademisk job Mit sidste job krævede hovedsageligt kvalifikationer fra netop min uddannelse 28 pct. Mit sidste job krævede hovedsageligt generelle akademiske kvalifikationer 26 pct. Mit sidste job krævede ingen kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 28 pct. Er dimittend 17 pct. I alt 99 pct. N 46 Men går mobiliteten også den anden vej? Finder personer, som senest havde et ikke-akademikerjob, nogle gange job med akademikerindhold efter forløb hos anden aktør? I tabellen nedenfor, kan vi se, at det er tilfældet. 68 pct. af de personer, der senest havde et ikke-akademisk job, har fundet et akademisk job efter forløbet hos anden aktør. De andre aktører formår altså godt hjulpet af konjunkturerne og de ledige akademikere selv at skabe en vis mobilitet til job længere oppe på kvalifikationsrangstigen. 14

18 Tabel 2.4: Tidligere joberfaring: Hvilket job finder personer, som senest har haft et ikke-akademisk job? Mit nye job kræver hovedsageligt kvalifikationer fra netop min uddannelse 51 pct. Mit nye job kræver hovedsageligt generelle akademiske kvalifikationer 17 pct. Mit nye job kræver ingen kvalifikationer fra en lang videregående uddannelse 32 pct. I alt 100 pct. N 41 Grundet det lave antal personer, som finder et ikke-akademisk job, er det også svært at spotte en valid variation på tværs af de andre aktører jf. figuren nedenfor. IKU - som har fået flest visiteret - har laveste andel af personer, som finder ikkeakademiske job (10 pct.), mens Ramsdal og Alecto Netcom ligger i den tunge ende med hhv. 22 pct. og 20 pct.; dog med væsentlig færre personer visiteret. Genkaldes effektoversigterne fra kapitel 1, er det interessant at bemærke, at fx Ramsdal markerede sig som en af de andre aktører med højeste effekttal. Denne måling af jobtype viser så, at Ramsdal samtidig er den anden aktør, som har flest der finder et ikke-akademisk job. Dette rejser en tese om, at nogle af de andre aktører, der har de bedste effekter, kan have presset nogle akademikere ud i ikkeakademiske job, selvom de kunne bestride et akademisk job. Figur 2.2: Andel som finder et ikke-akademisk job. Fordelt på andre aktører (udvalgt i forhold til flest respondenter, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen) 25% 22% 20% 20% 15% 15% 13% 10% 10% 5% 0% IKU (N=106) Jobdk (N=76) JobVision (N=56) Ramsdal (N=51) Alecto Netcom (N=10) 15

19 2.2 Øvrige karakteristika Nedenfor oplistes nogle af de øvrige karakteristika for de job, som de ledige akademikere får, hvis de har deltaget i et forløb hos anden aktør. Som i de øvrige dele af dette kapitel indgår der kun personer, som har opnået ordinær beskæftigelse, i tabellerne; dvs. løntilskudsstillinger er bortsorteret. I forbindelse med de andre aktørers betalingsmodel betragtes ordinær beskæftigelse som beskæftigelse af en varighed på minimum 20 timer ugentligt. 3 Dermed belønnes andre aktører også for at formidle personer til deltidsbeskæftigelse (med mindst 20 timer/uge). I tabel 2.3 kan det ses, at det store flertal af ledige akademikere (89 pct.) får et fuldtidsarbejde. Der er ikke lavet opgørelser for hele akademikerstanden, som kan bruges som sammenligningsgrundlag, men en undersøgelsen blandt 6 humanistårgange viser, at 87 pct. af dem, som stadig arbejder i første job, har en fuldtidsstilling. 4 Humanistundersøgelsen viser også, at starter du i et deltidsjob, er der stor sandsynlighed for, at du konverterer det til et fuldstidsjob i forbindelse med jobskifte. Der er således indikationer på, at de ledige akademikere, der har været forbi anden aktør, har samme tendens til at få fuldtidsstillinger som øvrige akademikere. Af tabellen fremgår det også, at der ikke er forskel på mænd og kvinder. Tabel 2.5: Er det et fuldtids- eller deltidsarbejde? Mand Kvinde Total Fuldtidsarbejde 90 pct. 88 pct. 89 pct. Deltidsarbejde (under 30 timer) 10 pct. 12 pct. 11 pct. I alt 100 pct. 100 pct. 100 pct. N Af tabel 2.6 fremgår det, at langt størstedelen (96 pct.) bliver lønmodtagere, mens 5 pct. dog samtidig driver selvstændig virksomhed. Kun 4 pct. bliver fuldtids selvstændig. Ifølge AC s medlemsopgørelse er ca. 6 pct. af den samlede akademikerbestand selvstændige. 5 Dvs. at andelen af de ledige akademikere, som bliver selvstændige flugter godt med den generelle tendens blandt alle akademikere. Der er således ikke indikationer på, at de andre aktører enten over-opfordrer de ledige til at blive selvstændige, eller at de underprioriterer selvstændig virksomhed som mulig karrierevej. 3 Arbejdsmarkedsstyrelsen: En fælles resultatafhængig betalingsmodel når AF inddrager andre aktører. 4 Humanistundersøgelsen Udarbejdet af 6 danske universiteter og Capacent Epinion 5 16

20 Tabel 2.6: Er du selvstændig eller lønmodtager? Mand Kvinde Total Lønmodtager 92 pct. 91 pct. 91 pct. Selvstændig 6 pct. 2 pct. 4 pct. Begge dele 3 pct. 7 pct. 5 pct. I alt 101 pct. 100 pct. 100 pct. N Gennem det seneste år, er der på det akademiske arbejdsmarked sket en udvikling mod flere og flere tidsbegrænsede eller løse ansættelser. De tidsbegrænsede stillinger benyttes særligt af dimittender og ledige som indgang til beskæftigelse, og fungerer ofte som et godt springbræt til en fast stilling på samme arbejdsplads eller til en fast stilling i lignende job på en anden virksomhed. Udbudet af tidsbegrænsede stillinger hænger dog også sammen med konjunkturerne. Under lavkonjunkturer og i den spæde start til opgangstider er arbejdsgiverne forsigtige med at tage nye medarbejdere ind, og bruger derfor særligt tidsbegrænsede stillinger i den type situationer. I højkonjunkturer med mangel på højtuddannet arbejdskraft og virksomheder i kraftig vækst, ses ofte den modsatte tendens; nemlig at tilbyde fastansættelse fra starten. Af tabel 2.7 fremgår det, at ca. to-tredjedele af de ledige akademikere får en fuldtidsstilling i forbindelse med at de træder ud af ledighed. Det er ganske flot, taget i betragtning, at to-tredjedele af en hel årgang af akademikere, som kommer ud under tilsvarende konjunkturer, også får en fuldtidsstilling som første job. 6 Der er således ikke indicier for, at ledige akademikere, som har været på forløb hos anden aktør, får fat på hverken færre eller flere fuldtidsstillinger end den øvrige akademikerbestand. Tabel 2.7: Er det en fast eller tidsbegrænset stilling? (Selvstændige er frasorteret er kun stillet til lønmodtagere) Fast stilling 61 pct. Anden tidsbegrænset stilling (fx projektstilling, vikariat o.lign.) 39 pct. I alt 100 pct. N 331 Af tabellen nedenfor fremgår det, at mange af de tidsbegrænsede stillinger bruges til at få fodfæste i den enkelte virksomhed. Det kan med andre ord åbne døre at være villig til at tage en midlertidig ansættelse. Således vurderer knap halvdelen af personer i projektstillinger, vikariater og lign., at der er store eller meget store chancer for, at jobbet udvikler sig til en permanent ansættelse. En tredjedel af respondenter er derimod ret sikre på, at den midlertidige stilling ikke kan føre til en fastansættelse. 6 AC og Rambøll Management: Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse, januar

Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere

Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere Undersøgelse udarbejdet af Akademikernes Centralorganisation i samarbejde med de fem akademiske a-kasser (AAK, IAK, MA, CA og AJKS)

Læs mere

Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere

Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere Kvaliteten i Andre Aktørers beskæftigelsesindsats for ledige akademikere Undersøgelse udarbejdet af Akademikernes Centralorganisation i samarbejde med de fem akademiske a-kasser (AAK, IAK, MA, CA og AJKS)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om AF s inddragelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET

TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET TEMADRØFTELSE OM AKADEMIKERINDSATSEN DISPOSITION FOR PRÆSENTATIONEN 1. Udfordringer for akademikerne 2. Den nuværende akademikerindsats

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig

Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 2, 4. sep. 2008 Andre aktører har fået bonus for hver tredje ledig, side 1 Jobindsats.dk har gjort det lettere at arbejde med tal, side 3 Nyt på

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København

2012 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 2011. Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København 212 Evaluering af samarbejdet lem 3F, FOA, Metal og havns Kommune i 211 Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige i København Forord Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning (BIF)

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Evaluering af brugen af anden aktør under Service- og LVUudbuddene.

Evaluering af brugen af anden aktør under Service- og LVUudbuddene. Evaluering af brugen af anden aktør under Service- og LVUudbuddene. Delrapport 1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Endelig rapport December 2008 Copyright Deloitte Business Consulting A/S, All rights reserved Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Indsatsen hos Andre Aktører i Østdanmark - 1. kvartal 2008

Indsatsen hos Andre Aktører i Østdanmark - 1. kvartal 2008 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Indsatsen hos Andre Aktører i Østdanmark - 1. kvartal 2008 2. juli 2008 1. Indledning I dette notat gennemgås resultaterne af indsatsen i Østdanmark hos Andre

Læs mere

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.

Denne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året. Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats

Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats NOTAT 17. juli 2013 Mål 4. Måling af samarbejdsgraden med virksomhederne og survey af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes indsats J.nr. 2013-0005802 2. og 4. kt./kba, Rgr Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Strategi for forsikrede ledige.

Strategi for forsikrede ledige. Strategi for forsikrede ledige. Baggrund 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Som følge heraf, men også som følge af at der i 2016 træder en reform af refusionssystemet

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Koncept for håndtering af flaskehalslisten

Koncept for håndtering af flaskehalslisten Koncept for håndtering af flaskehalslisten Beskæftigelsesregion Midtjylland August 2006 Koncept for håndtering af flaskehalsbevillingen Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 1 2. FLASKEHALSBEVILLINGEN...

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag Beskæftigelsessystemet er genstand for debat, hvad enten der er lavkonjunktur og høj ledighed

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Gentofte Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato 20. april 2010 Mødetidspunkt klokken 16.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Mødet hævet kl.: xx.xx Til stede Fraværende Hans Toft (Gentofte Kommune)

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Notat Pkt. 3 Emne Til Indsatsen for ledige LVU ere i Beskæftigelsesudvalget Den 10. november 2011 Aarhus Kommune Baggrund Som udgangspunkt skal ledige med en længerevarende videregående uddannelse henvises

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere