VEDLIGEHOLDELSESOVERENSKOMST

Transkript

1 DM - FAGLIGT NYT T I L D M S T I L L I D S - O G S I K K E R H E D S R E P R Æ S E N T A N T E R M A R T S VEDLIGEHOLDELSESOVERENSKOMST DET ER IKKE HELT LET AT ANBEFALE DENNE OVERENSKOMST, MEN VI KAN IKKE KOMME LÆNGERE ØKONOMISK OG POLITISK. KRÆFTERNE SKAL BRUGES PÅ AT FORBEREDE NÆSTE OVERENSKOMST, MENER FORMANDEN AF ANNA DALSGAARD DM s formand, Ingrid Stage, har overstået endnu en periode med mange og lange overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Og selv om forhandlingerne denne gang har været flere og længere, er anstrengelserne ikke proportionale med resultaterne. Der er tale om noget nær en vedligeholdelsesoverenskomst, og så er der alligevel noget at glædes over. Formanden er fx glad for, at det lykkedes at slå angrebet på den kollektive aftaleret tilbage. Finansministeren og Personalestyrelsen har været højtprofilerede i medierne hele sidste efterår, hvor de har kørt på, at det kollektive og centrale er lidt gammeldags, og at medarbejderne i det offentlige selv vil forhandle deres løn. Det er de ikke kommet igennem med, siger Ingrid Stage og understreger, at der INDHOLD ikke engang er vedtaget forsøgsordninger, som man ellers ved tidligere overenskomster har været nødt til at betale med. Fx med plustid og forsøgsordninger om mere individualitet. Individuel løn kan være tillokkende for de stærke og mest efterspurgte medarbejdere, som mener, at de selv kan forhandle en bedre løn. Det er jeg ikke sikker på. Til gengæld er jeg sikker på, at det bliver svært for fx nyuddannede at få en ordentlig løn, hvis de skal forhandle individuelt. Især i en periode med høj ledighed blandt nyuddannede, siger hun. DM ønskede bedre procedurer for lokalforhandlingerne. Fx forhåndsaftaler, hvor krav og rammer lægges fast. Men selv om det havde høj prioritet hos DM, var det ikke muligt at komme igennem med det. Finansministeriets krav om individuel lønforhandling og vores krav om bedre procedurer udlignede hinanden, siger Ingrid Stage. 1 VEDLIGEHOLDELSESOVERENSKOMST 1-3 DE ENKELTE FORLIG 4-7 OVERENSKOMSTRESULTATET TIL AFSTEMNING 5 FORMANDENS KOMMENTAR 8 TR-ÅRSMØDE I DM OFFENTLIG 9 BONUS FOR FEJL 10 BRUG FOR UDENLANDSKE AKADEMIKERE 10 FAGLIG BREVKASSE 11 KURSER FOR TILLIDSVALGTE NYVALGTE TILLIDSVALGTE 14 DM Fagligt Nyt udsendes hver måned til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, suppleanter, kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer. Øvrige medlemmer kan få nyhedsbrevet gratis, hvis de ønsker det. Abonnement og arkiv: Redaktion: Gitte Grønnemose Butler (ansv.hav.), Anna Dalsgaard (redaktør), Helle Reedtz Funder Tilrettelæggelse: aparte DM - Dansk Magisterforening Nimbusparken Frederiksberg Telefon dm@dm.dk - ISSN HÅRDT ANGREB PÅ ARBEJDSTIDEN Ingrid Stage mener, at finansministeren har indledt et generelt angreb på fagforeningernes værn af arbejdstiden. På DM-området var specielt DM s medlemmer på professionshøjskolerne udset til at skulle levere mere arbejdstid, mens det for andre områder var lægerne og gymnasielærerne. Der var et voldsomt pres lige til det sidste også på professionshøjskolerne, siger Ingrid Stage, som får varme og glød i stemmen, når hun taler om arbejdstiden: Det er klokkeklart, at der er et voldsomt pres på medlemmerne, og de skal ikke presses yderligere. Det er svært for den enkelte at stå imod, hvis arbejdstiden ikke er reguleret i overenskomsten. Det holdt hårdt i forhandlingerne. Kravene om, at den enkeltes arbejdstid ikke skulle overenskomstreguleres samt individuel løn var med i både de overordnede forhandlinger på CFU-niveau og på AC-niveau. Det lykkedes at slå angrebet tilbage. Til gengæld var det svært at få noget igennem. Man kan sige, at vi ikke har solgt noget og heller ikke fået ret meget, siger hun. FORTSÆTTES SIDE 2

2 OK 11 FORTSAT Det er dog besluttet at lave en form for serviceeftersyn af arbejdstid og lønvilkår frem til næste overenskomst. Det betyder, at opgaven til næste overenskomst allerede begynder 1. april, og vi vil gerne være med til at give aftalerne et serviceeftersyn, og ad denne vej blandt andet være med til at bane vejen for bedre procedurer for lokalløn, siger Ingrid Stage. ARBEJDSTIDEN PÅ UNI ERNE UÆNDRET Ingrid Stage stod selv i spidsen for forhandlingerne på universitetsområdet, og selv om en løsning af arbejdstidsproblemerne på universiteterne var højt prioriteret, lykkedes det ikke at få et gennembrud. Jeg er meget ked af, at det ikke lykkedes at tage hul på arbejdstiden på universiteterne, selv om det ser ud som der er en erkendelse af, at det er et problem, siger hun. Det var med lige til det sidste. Men de ville ikke give os noget på universitetsområdet, når vi ikke kunne gå ind på at sælge arbejdstiden andre steder i det offentlige. Det blev koblet sammen, selv om det ikke har noget med hinanden at gøre. Det er urimeligt, at det faldt til jorden, og vi skal overveje, hvordan det ikke sker næste gang, siger formanden. Timelærernes ansættelsesforhold på universiteterne var også blandt de emner, DM ønskede at forhandle og heller ikke kom igennem med: Men det betyder ikke, at vi har opgivet, for vi kan tage deres forhold op igen i forhandlingerne om stillingsstrukturen. Hun mener, at når man ser samlet på universitetsområdet og kulturministeriet, er der alligevel forhandlet noget hjem for nogle grupper af medlemmer, som har et efterslæb, og det er glædeligt. Til gengæld er hun også ked af udsigten til reallønsfald for medlemmerne i staten, selv om det var forventeligt, men selvfølgelig ikke nogen ønskesituation for en fagforening. Jeg tror mange medlemmer i staten har taget det til efterretning. Vi begyndte forhandlingerne med en gæld, og det er svært at se ud over det. Samtidig glæder hun sig over, at de ansatte i kommuner og regioner er tættere på reallønnen, da sluttrinet her er hævet med lidt mere end kroner. MÆND FÅR IKKE MERE BARSEL Formanden ærgrer sig over, at DM ikke kom igennem med kravet om mere barsel til mænd, selv om det var et højtprioriteret krav. Et krav som udsprang fra DM, og som det lykkedes at skaffe opbakning til både blandt de øvrige AC-organisationer og i de store forhandlingsfællesskaber. Jeg er rigtig glad for den store opbakning fra de øvrige faglige organisationer og rigtig ked af, at finansministeren satte en fod i døren for kravet, selvom det var ganske billigt og ville være et godt signal. Det er både uforståeligt og utilfredsstillende, at finansministeren ikke valgte at gøre noget for ligestillingen i en periode, hvor det ikke var muligt at opnå generelle lønstigninger, siger hun. Dette krav var også inde i billedet helt til det sidste, men der var ikke noget at gøre. Det kedelige er, at det virkede som om kommunerne og regionerne ønskede det, men at Finansministeriet havde en form for veto her. Det ser ud som om finansministeren er 110 procent i mod alt, der bare lugter af mindre arbejdsudbud, og i denne sammenhæng er det brandærgerligt, siger Ingrid Stage, som også ærgrer sig lidt over, at overenskomsten ser mere seniorvenlig ud end ungdomsvenlig. Seniordagene er blevet permanente, og det er selvfølgelig godt. Men vi ville hellere have brugt pengene på feriepenge til nyuddannede. Men arbejdsgiverne mener åbenbart ikke, at nyuddannede behøver holde ferie. Jeg tror, at det igen hænger sammen med finansministerens syn på arbejdsudbuddet. Men de nyuddannede, som får arbejde i kommuner og regioner får heldigvis relativt hurtigt glæde af, at sluttrinet er forhøjet,, siger Ingrid Stage. HVORDAN SKAL OK EN FORMIDLES På spørgsmålet om, hvordan tillidsrepræsentanterne skal sælge den nye overenskomst til kollegerne, siger formanden, at det kommer an på, hvor man er tillidsrepræsentant. På statens område kan det være svært at sælge den. Man skal nok sige det, som det er, at det er en vedligeholdelsesoverenskomst, bort set fra nogle grupper, som har fået tillæg. Vi har groft sagt ikke givet noget og ikke fået noget. Men der ligger en hvis værdi i at slå et angreb tilbage, som vi gjorde det med angrebet på arbejdstiden og de kollektive lønforhandlinger, siger hun. Vi havde jo fået penge på forhånd, og det er sådan det fungerer. Derfor er overenskomsten også kun toårig, og jeg håber, det bliver udjævnet til om to år, så vi kan starte på en frisk. I kommuner og regioner, mener hun, resultat er bedre, end man kunne frygte. De generelle lønstigninger er højere end i staten, og vi har forhøjet sluttrinet med kroner, siger hun. Desuden skal vi lave en fælles vejledning med KL om rådighedstillæg. KL er enig i, at for få DM ere får tillæg i forhold til Djøf ere, så det er meget positivt. I regionerne er pensionsprocenten tillige sat op, og vi skal sammen med Danske Regioner kortlægge karrierevejene for ikke-lægelige akademikere på fx hospitaler. Karrierevejene skal være mere transparente, og det arbejde vil vi gerne indgå i. DERFOR ANBEFALER DM ET JA Et lille flertal i DM anbefaler, at medlemmerne stemmer ja til den to-årige overenskomst. Og selv om flertallet er snævert er det ikke udtryk for, at der var stor uenighed i hovedbestyrelsen. Der var en god diskussion. Og dem, der stemte nej gjorde det ikke, fordi de mente, man ville kunne opnå bedre forhold eller få en konflikt, siger Ingrid Stage. FORTSÆTTES SIDE 3 2

3 OK 11 FORTSAT De privatansatte og universitetslærerne stemte nej. De privatansatte, fordi de er bange for at resultatet skal smitte af på lønforhandlingerne i det private. Universitetslærerne stemte nej, fordi de er nødt til at gøre opmærksom på, at det ikke er godt nok på deres område. Jeg forstår godt, at det blev et snævert flertal, og jeg anbefaler heller ikke et ja med armene i vejret. Det er faktisk ikke helt let at anbefale denne overenskomst. Men hendes vurdering er, at det ikke er muligt at gå tilbage og få et bedre resultat. Flere store organisationer har ligeledes meldt ud, at man ikke vil kunne gøre det anderledes. Jeg vurderer også, at et nej heller ikke ville føre til en konflikt, og det tror jeg heller ikke medlemmerne ønsker. Jeg tror, vi har fået det bedst mulige resultat lige nu, og jeg betragter det også som et resultat at slå et angreb tilbage. Økonomisk og politisk kunne vi ikke være kommet længere, så det er bedre at bruge kræfterne på at forberede næste overenskomst, siger Ingrid Stage. Vi skal begynde med at forholde os til, at der kommer et endnu stærkere pres på aftaleretten. Derfor skal vi forberede os på, hvordan vi skal tackle det. Det kan vi blandt andet gøre via arbejdet med serviceeftersynet. Det skal vi bruge kræfterne på, slutter formanden. ORIENTERINGSMØDER OM OVERENSKOMSTRESULTATET 3 DM indbyder tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og suppleanter til orienteringsmøde om resultatet af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Formålet med møderne er at give et overblik over, hvad resultatet betyder for dig og dine kolleger. ALLE MØDER ER KLOKKEN AALBORG: TORSDAG 24. MARTS 2011 Hotel Hvide Hus, Vesterbro 2, 9000 Aalborg ODENSE: ONSDAG 30. MARTS 201 Grand Hotel i Odense, Jernbanegade 18, 5000 Odense C MØDERNE I KØBENHAVN OG ÅRHUS ER ALLEREDE AFHOLDT Læs mere om møderne på og tilmeld dig hos Vibeke Højlund i DM på vh@dm.dk. Husk at oplyse, hvilket møde du gerne vil deltage i.

4 OK 11 AF HELLE REEDTZ FUNDER DE ENKELTE FORLIG KOMMUNER Resultatet af forhandlingerne på det kommunale område betyder blandt andet et længere opsigelsesvarsel for tillidsrepræsentanter og en forhøjelse af sluttrinet på AC-skalaen med kroner årligt. Det kan også få betydning for offentligt administrativt ansatte DM ere, at parterne har forpligtet sig på at drøfte, hvilke stillinger der kan omfattes af rådighedstillæg. RESULTATER: LØN OG DEN SAMLEDE ØKONOMI I ALT Generelle lønstigninger 1,84 1,10 0,20 3,14 procent Skøn for udmøntning af reguleringsordningen - 1,23 0,10 0,64-0,49 procent Tilgodehavende fra reguleringsordningen - 0,61 0,61 0,00 0,00 procent Seniordage 0,00 0,08 0,00 0,08 procent I alt 0,00 1,89 0,84 2,73 procent 4 AC-forbedringer 0,00 0,30 0,00 0,30 procent Stigning i alt 0,00 2,19 0,84 3,03 procent Hertil kommer den lokale løndannelse, det vil sige tillægsforhandlingerne, som forventes at give 0,2 procent i både 2011 og Tallet for tillægsforhandlingerne er ikke en garanteret pulje, men et estimat. Kommunernes Landsforening har dog garanteret i overenskomsten, at der er midler til lokal løndannelse. Med udgangspunkt i estimatet vil det give en samlet økonomi på 3,43 procent. Andre resultater, der er værd at bemærke for kommunalt ansatte DM ere, er blandt andet: Lønnen på sluttrin 8 og lønnen for special- og chefkonsulenter stiger fra 1. januar 2012 med cirka kroner årligt. Arbejdsmiljørepræsentanter får nu ligesom tillidsrepræsentanter mulighed for at få funktionstillæg. Bachelorer bliver også omfattet af overenskomstens bestemmelser om rådighedstillæg. ANDRE RESULTATER Seniordage bliver permanente. Det betyder, at du får ret til: to seniordage om året, hvis du er fyldt 60 år tre, hvis du er fyldt 61 år fire, hvis du er fyldt 62 år. Retten til seniordage gælder også chefer. ATP-bidraget stiger med cirka 65 kroner om måneden: Bidraget går fra E-niveau til A-niveau og er dermed på niveau med privatansattes. DM skal sammen med Kommunernes Landsforening (KL) drøfte, i hvilke stillinger der skal ydes rådighedstillæg, og drøftelserne skal munde ud i en central fælles vejledning med KL. Vejledningen skal give klarere retningslinjer for tildeling af tillægget, og det kan åbne mulighed for rådighedstillæg til flere DM ere. Både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter får mere tryghed i ansættelsen, idet de bliver sikret et opsigelsesvarsel på mindst seks måneder, hvis de opsiges på grund af arbejdsmangel. Et par nye uddannelser bliver dækket af DM s overenskomst: Cand.soc. er med uddannelsesretning i miljø- og konfliktanalyse, miljøplanlægning, evaluering, sociologi og kulturanalyse, FORTSÆTTES SIDE 5

5 OK 11 FORTSAT europæiske studier, udvikling og internationale relationer, socialt arbejde, sundhedsfremme og sundhedsstrategier eller samfundsfag, når der er tale om gymnasielæreruddannelsen. Cand.musicae. er er dækket af DM s overenskomst, når de har en administrativ stilling. På ligestillingsområdet rummer forliget en række aftaler, som skal bidrage til det videre arbejde med ligestilling i kommunerne. Der skal blandt andet nedsættes en projektgruppe, som skal undersøge lønforskelle i den lokale løndannelse, og kommunerne skal arbejde systematisk med erfaringer fra Charter for flere kvinder i ledelse. Herudover skal den årlige udviklingssamtale afholdes, når barselsorloven er afsluttet, hvis orloven har forhindret samtalen tidligere. gengæld har udvalgene fået mulighed for at deltage i strategiske drøftelser om arbejdspladsen hver andet år. Der er enighed om at have fokus på kompetenceudvikling og faglig ajourføring for tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanternes arbejde skal i videst muligt omfang tilrettelægges sådan, at den faglige bredde tilgodeses, samtidig med at der er tid til TRarbejdet. Reguleringsordningen videreføres, og der er aftalt et nyt grundbeløb fra april Reguleringsordningen har til formål at sikre en ensartet lønudvikling på det private og det offentlige arbejdsmarked. Forliget dækker en række aftaler, der skal bidrage til en forenkling af organiseringen i SU og MED-udvalg. Nogle af udvalgenes obligatoriske arbejdsopgaver er taget ud af rammeaftalen. Til FORTSÆTTES SIDE 6 OVERENSKOMSTRESULTATET SKAL TIL AFSTEMNING 5 De offentlige overenskomstforhandlinger for perioden 1. april 2011 til 31. marts 2013 er foreløbig slut for DM s vedkommende. Et lille flertal i DM s hovedbestyrelse anbefaler et ja til resultatet, som sendes til urafstemning blandt DM s medlemmer. Alle stemmeberettigede medlemmer af DM får tilsendt et stemmekort og kan afgive deres stemme elektronisk mellem 18. marts og 1. april. Resultatet af afstemningen bliver offentliggjort i begyndelsen af april. Betydningen af et ja eller et nej fra DM s side til overenskomstresultatet afhænger af det samlede afstemningsresultat i AC. Det er AC, der samlet set afgør, om overenskomstresultatet bliver vedtaget.

6 OK 11 FORTSAT REGIONER Resultatet på det regionale område ligger tæt op ad resultatet på det kommunale område. Ligesom KL har RLTN, som forhandler for regionerne, anerkendt, at der er økonomi til lokalløn, selvom der ikke direkte er afsat puljer. LØN OG DEN SAMLEDE ØKONOMI I alt Generelle lønstigninger 1,82 1,07 0,21 3,10 procent Skøn for udmøntning af reguleringsordningen - 1,22 0,09 0,64-0,49 procent Tilgodehavende fra reguleringsordningen - 0,60 0,60 0,00 0,00 procent Værdien af seniordage som bortfalder 0,00 0,12 0,00 0,12 procent I alt 0,00 1,88 0,85 2,73 procent AC-forbedringer 0,00 0,30 0,00 0,30 procent Stigning i alt 0,00 2,18 0,85 3,03 procent Hertil kommer den lokale løndannelse, det vil sige tillægsforhandlingerne, som forventes at give 0,2 procent i både 2011 og Tallet for tillægsforhandlingerne er ikke en garanteret pulje, men et estimat. RLTN har dog garanteret i overenskomsten, at der er midler til lokal løndannelse, og det bliver skrevet ind i overenskomsten, hvordan det lokale økonomiske råderum påvirkes og opgøres. Med udgangspunkt i estimatet vil det give en samlet økonomi på 3,43 procent. Pensionsprocenten forhøjes fra 1. januar 2012 fra 17,5 til 17,66 procent. Lønnen på sluttrin 8 og lønnen for special- og chefkonsulenter stiger fra 1. januar 2012 med cirka kroner årligt. ATP-bidraget stiger med cirka 65 kroner om måneden: Bidraget går fra E-niveau til A-niveau og er dermed på niveau med privatansattes. Bachelorer bliver også omfattet af overenskomstens bestemmelser om rådighedstillæg. Den forsøgsordning med mulighed for individuelle forhandlinger for special- og chefkonsulenter, som var en del af overenskomstaftalen i 2008, fortsætter. ANDRE RESULTATER Et par nye uddannelser bliver dækket af DM s overenskomst: Cand.soc. er med uddannelsesretning i miljø- og konfliktanalyse, miljøplanlægning, evaluering, sociologi og kulturanalyse, europæiske studier, udvikling og internationale relationer, socialt arbejde, sundhedsfremme og sundhedsstrategier eller samfundsfag, når der er tale om gymnasielæreruddannelsen. Der er enighed om at have fokus på kompetenceudvikling og faglig ajourføring for tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanternes arbejde skal i videst muligt omfang tilrettelægges sådan, at den faglige bredde tilgodeses, samtidig med at der er tid til TRarbejdet. Forliget dækker en række aftaler, der skal bidrage til en forenkling af organiseringen i SU og MED-udvalg. Nogle af udvalgenes obligatoriske arbejdsopgaver er taget ud af rammeaftalen. Til gengæld har udvalgene fået mulighed for at deltage i strategiske drøftelser om arbejdspladsen hver andet år. 6 Arbejdsmiljørepræsentanter får ligesom tillidsrepræsentanter mulighed for at få funktionstillæg. Der skal indgås forhåndsaftaler om tillæggets størrelse i de enkelte regioner. Reguleringsordningen, som har til formål at sikre en ensartet lønudvikling på det private og det offentlige arbejdsmarked, videreføres, og der er aftalt et nyt grundbeløb fra april FORTSÆTTES SIDE 7

7 OK 11 FORTSAT STATEN Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikernes Centralorganisation (AC) udgjorde overfor Personalestyrelsen forhandlingsparterne på det statslige område. DM s formand Ingrid Stage sad med ved AC-forhandlingerne, der desværre ikke førte til de gennembrud i forbindelse med blandt andet arbejdstiden på universiteterne, som DM havde håbet på. Til gengæld kom Finansministeriet ikke igennem med deres krav om individualiserede lønforhandlinger og forhandlinger om arbejdstid. Det vil sige, at tillidsrepræsentantens rolle skulle minimeres. Resultatet betyder konkrete forbedringer for blandt andet Kulturministeriets område. LØN OG DEN SAMLEDE ØKONOMI I alt Generelle lønstigninger 1,48 1,67 3,15 procent Skøn for udmøntning af reguleringsordningen - 1,48 0,03-1,45 procent Samlet lønstigning 0,00 1,70 1,70 procent Hertil kommer den lokale løndannelse, det vil sige tillægsforhandlingerne, som forventes at give 0,9 procent i både 2011 og Tallet for tillægsforhandlingerne er dog ikke en garanteret pulje, men et estimat, som man altså forsigtigt kan lægge til den samlede lønstigning. Resultatet lander herved på en samlet økonomisk ramme på 3,5 procent. Ansatte inden for AC-området bliver rykket op på en højere ATPsats og bidraget stiger fra 2.462,40 kroner om året til 2.851,20 kroner om året. Forhandlingsparterne blev herudover enige om at drøfte stillingsstrukturen på universiteterne i overenskomstperioden. Andre punkter, der er værd at fremhæve for DM ere, er: MSK-tillægget udløber. Det er et tillæg for lektorer og seniorforskere ved universiteterne med særlige kvalifikationer. Provenuet herfra bruges blandt andet til: Justering af stillingsstrukturerne og tillæg for videnskabeligt personale ved Konservatorskolen, Det Informationsvidenskabelige Akademi og arkiver, biblioteker og museer under Kulturministeriet. Tillæg til seniorforskere og seniorrådgivere ved arkiver, biblioteker og museer under Kulturministeriet. Tillægget udgør cirka kroner årligt. Et årligt tillæg på cirka kroner til studielektorer ved universiteterne. Tjenestemænd har ret til et engangsbeløb, når de bliver pensioneret, efter at have optjent 37 års pensionsalder 1. januar 2019 eller senere. Engangsbeløbet udgør 15 procent af den pensionsgivende løn, og bliver beregnet på baggrund af lønsatsen på pensionstidspunktet. Optjeningen sker for hvert kvartals tjeneste, efter at tjenestemanden har optjent 37 års pensionsalder. Tjenestemænd, som er fyldt 60 år, kan omklassificeres individuelt efter de samme regler som tjenestemænd under 60 år. Karensperioden er dermed ikke længere en del af overenskomsten. Den betød, at man skulle bestride en stilling i to år, før man havde ret til at blive omklassificeret, hvis man var fyldt 60 år, da man skiftede stilling. ANDRE RESULTATER Et par nye uddannelser bliver dækket af DM s overenskomst: Cand.soc. er med uddannelsesretning i miljø- og konfliktanalyse, miljøplanlægning, evaluering, sociologi og kulturanalyse, europæiske studier, udvikling og internationale relationer, socialt arbejde, sundhedsfremme og sundhedsstrategier eller samfundsfag, når der er tale om gymnasielæreruddannelsen. Cand.musicae. er er dækket af DM s overenskomst, når de har en administrativ stilling. Det bliver muligt at indgå en frivillig fratrædelsesordning for alle uansat alder ved personalereduktioner. Ordningen giver medarbejderne mulighed for at få op til seks måneders løn eller op til fire års opskrivning af pensionsalderen. Retten til seniorbonus bortfalder og udløber med udgangen af Det skyldes, at den nuværende ordning fra OK 08 var midlertidig og finansieret af trepartsmidlerne. Der er aftalt et serviceeftersyn af de overenskomstmæssige og aftalemæssige rammer, som vedrører blandt andet: lønsystemets opbygning, rådighedsordningerne forhandlingsregler og procedurer, fravigelse af overenskomstens bestemmelser og stillinger på special- og chefkonsulentniveau. Reguleringsordningen videreføres, og der er aftalt et nyt grundbeløb fra april Reguleringsordningen har til formål at sikre en ensartet lønudvikling på det private og det offentlige arbejdsmarked. 7

8 FORMANDENS KOMMENTAR TO SKRIDT FREM OG TO TILBAGE OK-11 forhandlingerne er afsluttet. Og resultaterne er til at overse. På statens område får vi blandt andet udlignet en del af efterslæbet på Kulturministeriets område og for studielektorerne på universiteterne i form af en forhøjelse af det centrale tillæg. Der er også afsat midler til en ajourføring af stillingsstrukturen for undervisnings- og forskningsinstitutioner under Kulturministeriet. Til gengæld betyder resultatet også, at de statsansatte der kun får generelle lønstigninger kan se frem til et reallønsfald i overenskomstperioden. På det kommunale område får nyansatte bachelorer også ret til rådighedstillæg, og vi har aftalt et projekt med KL om præcisering af, hvilke stillinger, der kan omfattes af rådighedstillæg. Vi får også forbedret opsigelsesvarsel for tillidsrepræsentanter, en permanentliggørelse af seniordage og endelig en forhøjelse af sluttrinet på AC-skalaen. På det regionale område får vi ligeledes en forhøjelse af sluttrinet på AC-skalaen, ret til rådighedstillæg for bachelorer og en forhøjelse af pensionsprocenten. Der er desuden afsat midler til et projekt om mere attraktive karrieveje for akademikere. Med andre ord er resultatet ikke ligefrem strålende. Men det hører med til historien, at vi fik forhindret finansministerens planer om øgede individuelle lønforhandlinger og udmøntning af lønstigningerne lokalt. Vi fik også spoleret Personalestyrelsens planer om, at arbejdstiden ikke skulle overenskomstreguleres. Fx var DM s medlemmer på professionshøjskolerne udset til at skulle levere mere arbejdstid samtidig med en udtynding af aftaleretten. I det hele taget har vi fra start til slut fået tydelige ideologiske signaler om forringelser af aftaleretten og øget fokus på individualitet. Den kollektive aftaleret for lønforhandlinger og arbejdstid har været under angreb. Finansministeren har i hele perioden været på en slags korstog mod den danske model. Jeg opfatter det som en vigtig sejr at vi fik sat i hvert fald en foreløbig stopper for de planer, og jeg tror på, at vi har fået det bedste ud af en på forhånd svær situation. Derfor anbefaler jeg også et ja til overenskomsten. Også selv om det desværre ikke lykkedes at få vores såkaldt bløde krav forhandlet igennem. Øremærket barsel til mænd ville have klædt denne overenskomst. Og en regering der påstår at den prioriterer ligeløn, har altså et forklaringsproblem, når man så benhårdt har nægtet at forhandle denne del af vores oplæg. Bedre aftaler om arbejdstid for ansatte på universiteterne og mere tryghed i ansættelsen, særligt for timelærere, samt forbedrede procedureregler for lokale lønforhandlinger fik vi heller ikke igennem. Og det på trods af, at vi har fremlagt dokumentation for, at vores universitetsansatte medlemmer leverer et meget stort ubetalt merarbejde. Men på trods af, at det faktisk ikke var dyre krav, og Personalestyrelsen rent faktisk anerkendte problemet med manglende merarbejdsregler på universiteterne, ville de altså ikke være del af en løsning på området. Uddannelser i verdensklasse klinger lidt hult i den forbindelse. Derfor ved jeg allerede nu, hvad der skal prioriteres i det fremtidige arbejde. DM s mærkesager skal i fokus i forberedelsen af de næste forhandlinger, og forberedelserne starter allerede nu. Venlig hilsen 8

9 TR-ÅRSMØDE 2011 I DM OFFENTLIG NYE TR-VÆRKTØJER DEN ATTRAKTIVE AC-ARBEJDSPLADS RESULTAT AF OK-11 FOR OFFENTLIGT ADMINISTRATIVT ANSATTE TILLIDSREPRÆSENTANTER OG SUPPLEANTER APRIL 2011 PÅ HOTEL PRINDSEN, ALGADE 13, 4000 ROSKILDE PROGRAM DAG 1: TIRSDAG 12. APRIL Ankomst Check-in med kaffe, te og brød Årsmødet åbner Velkomst og program ved formand for DMO, Peter Grods Hansen Opsamling på dag 1 Præsentation af program for dag 2 Opsamling på dagen ved Peter Grods Hansen Pause Årsmøde-middag OK-11 Hvad blev resultatet, og hvad vil det betyde? Ved Peter Grods Hansen og Ingrid Stage Debat og input Frokost TR s muligheder for at skabe en attraktiv AC-arbejdsplads Indledning, herunder om fremskrivning af behov for ac-arbejdskraft samt om tillidsrepræsentanternes muligheder for at skabe en mere attraktiv AC-arbejdsplads via personalepolitikken Oplæg med udgangspunkt i undersøgelsen: En attraktiv akademisk arbejdsplads Debat i plenum PROGRAM DAG 2: ONSDAG 13. APRIL Kaffe, te og brød, herunder: Check-in for nye deltagere :45 Workshopper (Fire af nedenstående seks emner bliver afholdt ud fra forhåndstilkendegivelser) Tidsbegrænsede ansættelser Tillidsrepræsentantens rolle som bisidder v. sygefraværssamtaler Løntilskud Lønforhandlinger i en krisetid Inspiration til klubarbejdet Afskedigelser Pause Pause DMO s nye værktøjer og virtuelt TR-netværk Præsentation af DM s undersøgelse af TR s arbejdsmiljø Præsentation af nye værktøjer med baggrund i sidste årsmødes ønsker: º Afskedigelser º Inspiration til klubarbejdet Præsentation af DM s virtuelle netværk for DMO s tillidsrepræsentanter Input fra forsamlingen til yderligere værktøjer Opsamling på workshopper Præsentationer og debat Opsamling på TR-årsmøde Opsamling ved Peter Grods Hansen Frokost og afrejse LÆS MERE OM ARRANGEMENTET PÅ

10 BONUS FOR FEJL KØBENHAVNS KOMMUNE HAR INDFØRT TILLIDSBASERET LEDELSE. LEDERE SKAL TURDE HANDLE PÅ EGEN HÅND Sidst på året tropper lederne af kommunens kultur- og fritidsinstitutioner en ad gangen op på administrerende direktør Carsten Haurums kontor på Københavns Rådhus med et ganske særligt ærinde. De skal hver især redegøre for to fejl, de har begået i løbet af det forgangne år. Ikke for at undskylde dem, men for at få udbetalt deres fulde bonus. Det indgår nemlig i hver enkelt leders resultatlønskontrakt, at han eller hun er forpligtet til at begå mindst to fejl af strategisk og taktisk karakter om året. Desuden skal de på kvalificeret vis modsige direktionen, når lejlighed byder sig, skriver Væksthus for Ledelse. HANDLING OG FEJL HÆNGER SAMMEN Tofejlsreglen er selvfølgelig også en gimmick, men vi mener og tager den skam alvorligt. Den er et konkret udtryk for, at vi gerne vil vise fuld tillid til vores institutionsledere. De skal turde handle på egen hånd, og når man handler, begår man fejl. Så det er deres handlekraft og risikovillighed, vi belønner. Men det er klart, at det ikke skal være dumme eller banale fejl, og at de ikke får point for at begå den samme strategiske fejl to gange, siger Carsten Haurum til Væksthus for Ledelse. Initiativet er blot ét element i det paradigmeskifte inden for styring og ledelse, forvaltningen har gennemført over de sidste par år under overskriften tillidsbaseret ledelse. Den røde tråd i forandringerne er at give lederne mest muligt rum til at lede og udvikle deres institutioner, så flest mulige ressourcer bruges på at udvikle tilbud til borgerne lokalt frem for på administrativt arbejde. VÆK FRA NULFEJLSKULTUR Direktøren forklarer, at forvaltningen med det nye tillidsparadigme har søgt et alternativ til de to dominerende styringsmodeller i den offentlige sektor: Rettigheds- og markedsparadigmet. Begge fører efter hans vurdering til et overdrevent fokus på at måle og dokumentere alt, hvad man gør. Tillidsparadigmet er hverken fuldt udfoldet eller fejlfrit. Men det er vigtigt hele tiden at holde det op mod alternativet, den hierarkiske styring og nulfejlskulturen, som ved gud også har massive fejl og mangler. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at grundprincipperne i vores mindset er fremtidens løsen for den offentlige sektor, siger Carsten Haurum til Væksthus for ledelse. Læs hele artiklen Slip nu institutionerne fri på 10 BRUG FOR UDENLANDSKE AKADEMIKERE DM VIL I KONTAKT MED DE UDENLANDSKE AKADEMIKERE HER I LANDET, SÅ DE KAN FÅ VILKÅR, DER SVARER TIL DERES DANSKE KOLLEGER Danske virksomheder har fået øjnene op for at ansætte udenlandske akademikere i Danmark til lønninger langt under dansk niveau. Både arbejdsgivere, AC og forskere vurderer, at fænomenet er i vækst, skriver Berlingske. DM er af den holdning, at danske virksomheder har brug for udenlandske akademikere, fordi de bidrager med noget andet end danske højtuddannede. Udenlandske akademikere har af naturlige årsager en helt anden baggrund end danskere. De har en anden tilgang til innovation og til at indgå i et arbejdsfællesskab, som vi kan lære meget af, siger formand for DM, Ingrid Stage. Problemet er naturligvis lønningerne, som i mange tilfælde ligger langt under dansk niveau. Og det er naturligvis ikke i orden. For at komme det til livs kræver det, at vi alle, fagforeninger, ansatte og politikere, siger fra over for dette fænomen i vækst, siger Ingrid Stage og retter skytset mod den virkelige skurk, virksomhederne: De har et moralsk ansvar for at undgå, at denne tendens griber om sig, da det er dem, der henter den udenlandske arbejdskraft her til landet. DANSKE UNGE TABER DEN ULIGE KAMP Med den nuværende høje ledighed for nyuddannede in mente er hun bekymret for, at danske unge bliver taberne i den ulige konkurrence. Det er dybt beklageligt og uretfærdigt for unge danske akademikere og deres jobmuligheder, når de bliver begrænsede af lavtlønnede udlændinge, der påtager sig arbejde til en løn eller på vilkår langt under dansk niveau, siger Ingrid Stage. Hun frygter for den fremtidige udvikling, når der kommer mangel på arbejdskraft i Danmark. Vi står meget snart i en situation, hvor vi mangler højtuddannet arbejdskraft i Danmark, og alt tyder derfor på, at danske virksomheder i stigende grad vil benytte sig af udenlandsk arbejdskraft. Min frygt i den forbindelse er, at misbruget af udenlandske arbejdskraft desværre vil tage til, siger Ingrid Stage. DM vil nu gøre en yderligere indsats for at få kontakt til de udenlandske akademikere her i landet, så de kan blive organiseret og derigennem få vilkår, der svarer til deres danske kolleger. Fra