Transskribering af interview

Transkript

1 Transskribering af interview Informant A Informant B Informant C Informant D Informant E Studerende, som observere Socialrådgivere myndighedsråder, Børne og Forebyggelse. Får sagerne efter modtagelsen har vurderet om der skal udarbejdes børnefaglig undersøgelse. Der er ansat omkring 30 socialrådgivere i afdelingen. Hvor længe har I brugt ICS metoden? Informant B: Hvor længe har vi det? Hvornår blev det implementeret? Der grines Informant A: Vi skulle have haft spørgeguiden kørende. Informant B: Åhh, det er nogle år tilbage. 2 år siden tror jeg. Informant A: Ja. Informant B: Det går så stærkt, at det Informant A: Deeet.. Det er nok omkring 2 år. Informant B: 2,5 år. Tror jeg. Vi fik implementeret DUBU i november 2014, kan jeg huske. Informant A: Ja. Informant B: Oktober/november Og ICS Informant A: Det fik vi før. Informant B: Ja, og jeg tror der har vi haft det i et år måske. Informant A: Ja. 2,5 år. Hvor længe har I brugt Tragtmodellen? Informant A: Brugte vi ikke den Informant B: Det var i forbindelse med at vi egentlig fik implementeret ICS. Informant A: Jamen det var da ikke lang tid efter vi begyndte at bruge den vel? Informant B: Nej, det nej. Det var meget sådan hurtigt derefter. Informant A: Ja ja. Det er jo svært at sige, fordi den har jo også udviklet sig løbende, så det er lidt svært helt præcist at huske, men 1

2 Okay, vil du ikke prøve at fortælle lidt om det så? Du siger, at de har udviklet sig løbende? Informant B: Jeg ved ikke om du tænker på Karin Kildedal? Informant A: Jo jeg synes, da vi startede der var det lidt noget andet. Altså det er jo også det der med, hvornår begyndte vi at have den med på teammøde og bruge den? Det gjorde vi jo ikke helt til at starte med, gjorde vi? Vi havde den der hende der der kom fra Skanderborg Kommune, og skulle fortælle os om, hvordan de gjorde det? Og der mener jeg altså ikke, at vi helt havde implementeret det sådan helt ordentligt endnu. Informant B: Ej det er fandme svært at huske. Prøv at starte med at fortælle, oplever I at ICS og Tragtmodellen er fuldt ud implementeret nu? Informant A: Ja. Informant B: Ja. Vi bruger den [Tragtmodellen] til alle nye sager, hvor der er truffet afgørelse om børnefaglig undersøgelse. Og det er fordi, altså Vores Tragtmodel den er sådan lidt kombineret med Vi har jo haft et forløb med, forskningsprojekt med, eller Karin Kildedal har gang i et forskningsprojekt ift. hvordan vi udarbejder børnefaglige undersøgelser sammen med andre kommuner, så vi har egentlig noget fra Tragtmodellen og så noget vi har lært i det forløb vi har været i med Karin Kildedal ift. fordi jeg kan ikke huske Tragtmodellen ift. om der skal laves en tidslinie. Det tror jeg ikke der hører til i Tragtmodellen. Nu bliver jeg lige pludselig i tvivl faktisk. Informant A: Ja ja. Jeg er også lidt i tvivl om det. Men vil I ikke prøve at beskrive for mig, og gerne konkret, hvordan I startede med at bruge Tragtmodellen, og hvordan den har udviklet sig? Informant A: Jeg synes bare, at det var lidt anderledes, da vi startede. Jeg kan bare ikke rigtig ordentlig huske det, fordi det er så lang tid siden. Altså i hvert fald så ved jeg, at de bruger den i modtagelsen nu, ikke også? Informant B: Ja det er de begyndt med efter vi er. Informant A: Ja, og det gjorde de i hvert fald ikke til at starte med, så det kan man jo sige, det har i hvert fald udviklet sig. Der var det kun os der brugte den. Og så ved jeg ikke, har der været noget? Har der været noget der har været anderledes ift. Jeg kan ikke rigtig huske det. 2

3 Informant B: Nej altså. Man har forsøgt lidt ift. at der er jo trekanten, og så har man forsøgt lidt ift. at da du kom tilbage fra Vejle (Kommune), sagde du for eksempel at i Vejle, der flytter man - der rykker man også på højre side, eller forældresiden. Informant A: Ja. Informant B: At det ikke er alle 6 der er på. Nogen gange kan man godt prøve f.eks. at fjerne sikkerhedsaspektet, at det afdækker man ikke. Så det er på den måde, at man har forsøgt sådan lidt. Informant A: Ja hvis der er noget, som man er blevet opmærksom på. Informant B: Ja så ekskludere man nogle ting. Men ellers, gør vi det egentlig slavisk? Med at sagen bliver præsenteret ved en frontmedarbejder altså modtageteamet, som har fået underretningen, behandlet den, haft underretningssamtalen med forældre og børn og truffet afgørelse om, at der skal laves en børnefaglig undersøgelse, så kommer de og deltager i vores teammøder og præsentere sagen, og så ud fra det de fortæller, der prøver vi at beskrive risikofaktorer, og så kan de smutte og nogen gange kan de blive og så ud fra det der koger vi det sådan lidt ned til bekymringen... Informant A: Ja en tragt. Informant B: Ift. en bekymring skråstreg underen, og så laver vi problemformuleringen ud fra det. Informant A: Men jeg tror faktisk, er det forkert? At vi lavede ikke den der tidslinie, helt til at starte med. Jeg huske det som om, at vi lavede de der risikofaktorer, og så husker jeg det som om, at vi sad og snakkede om risikofaktorerne sammen ved bordet og så skrev man op, og så var det ikke nødvendigvis den der havde sagen der skrev det op, det gør vi jo nu. Informant B: Ja det har ændret sig. Ja det er rigtigt. Der har været en Informant A: Jeg mener, at vi snakkede længere tid ved bordet før vi rejste os op. Nu der er der en, hvert fald på vores team, der rejser sig op med det samme og begynder at skrive op, og bare hvad folk de har hørt. Informant B: Det er fordi vi sidder ikke i samme team. Vi havde sådan at der fra starten af, at det var fagkoordinatoren der egentlig skrev. Informant A: Ja. Der var en fagkoordinator der gjorde det fra staren af. Informant B: Nu har vi ændret det til, at det egentlig er den der får sagen der skal skrive. Informant D: Men det ændre jo ikke på, hvordan vi gør det. Det er jo bare ren og skær for at speede processen lidt op, for det ikke tager for lang tid. Informant B: Ja. Informant A: Ja. 3

4 Informant A: Ja altså både og, for egentlig så ligger vi meget mere ansvar over på den der så får sagen, og siger, at hvis det giver mening for den der har sagen og skrive det op (på tavlen) så skriver man det op, fordi ellers så bliver det hurtigt sådan en diskussionsklub, er det en risikofaktorer eller er det ikke en risikofaktorer, og hvordan med problemformuleringen skal det stå sådan eller skal det stå sådan, og ved at det så er den der har sagen der står deroppe (ved tavlen) og siger det giver mening for mig, at den (risikofaktorerne) er herpå fordi det og det. Jamen okay, det er også dig der har sagen, så gør vi det sådan. Informant D: Ja. Jeg tænker bare, at forskellen på det Informant A: Så på en eller anden måde, så bliver det alligevel lidt anderledes. Informant D: I hvert fald da jeg begyndte at arbejde her, der sad vi alle samme og lyttede og skrev ned på en blok papir. Informant C: Ja, sådan var det også da jeg startede her. Informant D: Og så efterfølgende gik den der så har sagen op og (skriver på tavlen). Informant B: Det har vi udviklet, men ja det er jo bare for at spare tid. Så det er sådan rent processuelt Alle informanter: Ja. Vil I prøve at beskrive, hvordan I bruger Tragtmodellen nu? Informant D: Altså vi har jo modtagerteam der kommer og præsentere sagen og fortæller hvad der er sket i forløbet. Det skriver vi ned som faktuelle ting, som der er sket, f.eks. Peter løb ind i Amalie og slog hende, det er en risikofaktor, som vi skriver ind under der. Så når vi har listet en masse af de risikofaktorer op, så koger vi det ned til bekymringer, som f.eks. kan være.. Informant A: Fars alkoholmisbrug for eks. Informant D: Ja fars alkoholmisbrug eller Peters udad-reagerende adfærd, som egentlig samler en masse af de risikofaktorer, som vi har beskrevet. Og når de (bekymringerne) så er dækket ind, så har vi så en række bekymringer, som ud fra dem, så forsøger vi at lave en eller flere problemformuleringer, som så dækker over det og de bekymringer, som vi har. Informant C: Som jo så er den, som vi skal besvare i den børnefaglige undersøgelse. Informant D: Og når vi så har lavet problemformuleringen, så har vi både skrevet op hvem vi skal have talt med i løbet af det her forløb, hvem er involveret, hvem er i netværket, og hvem er der. 4

5 Hvem kunne være relevant at inddrage i netværket under forløbet, og det kan være alt fra skoler, til naboer, til hvem der lige er nævnt ift. hvem vi ved kunne Informant C: Har betydning Informant D: Ja, hvem der har betydning for barnet. Og så ud fra det, så går vi så igennem trekanten, hvor vi fjerne de punkter, som ikke er relevant ift. problemformuleringen, og så kan det godt være at der måske står nogle risikofaktorer, som på en eller anden måde er kogt sammen til et eller andet andet, og så kan det være altså lige på det punkt der kan man godt være lidt i tvivl om skulle vi måske så lige skrue tiden tilbage på de, fordi det har vi så ikke lige fået hele vejen med, det er faktisk et punkt, som vi godt kunne undersøge. Det har jeg i hvert fald oplevet flere gange ved os, i vores team, at der (fund) så er noget, som ikke har fyldt nok, til at vi egentlig var bekymret for det. Informant C: Ja. Men det sker på samme møde? Informant D: Ja. Det sker på samme møde. Informant A: Ja det hele foregår på teammøde. Informant D: Ja. Der kan vi godt skrue tiden lidt tilbage skrue lidt tilbage, og kigge på det forfra igen, hvis der er noget vi lige mangler, men ellers så er det at vi tager nogle fokuspunkter væk fra alle tre sider (af trekanten) faktiske nu, ift. hvad der er relevant og så er det det, som vi undersøger på. Informant C: F.eks. hvis der ikke står, omkring barnets fritidsforhold og venskaber, hvis der ikke er noget beskrevet omkring det, så har vi ikke nogen grund til at antage at barnet har nogle udækkede behov ift. fritid, at så har de nok nogle venner, og så, vi prøver at fjerne det, for så netop at gøre det så, altså for netop at lave den der tragt, så man ikke får alt for mange fokusområder med, så den bliver bredere og bredere. Informant A: Det er jo også det loven siger. Informant C: Så kan man jo komme til at gøre den rigtig bred, hvis man kommer til at tage nogle af de der (fokusområder) med alligevel. Informant D: Men samtidig lukker det jo heller ikke af for dem (fokusområderne) i forløbet. Informant C: Nej. Informant D: At man sætter et punkt mere på. Informant A: Hvis man bliver opmærksom på noget, så undersøger man jo det. 5

6 Informant D: Fordi man har en formodning om, hvad det er, der vil blive drøftet, fordi det er de bekymringer, der er blevet udtryk under de underretninger eller underretningssamtaler, men når man så sidder til et dialogmøde, så kan det jo være at eks. så skolen, har en helt anden dagsorden, de har nogle andre bekymringer end vi har, og så kan det jo være at man udvider fokusområderne. Informant A: Men jeg bed lidt mærke i, at I sagde, at I ikke piller af ovre ved forældrekompetencerne. Informant C: Jo det gør vi. Informant A: Nå, okay. Informant C: Men det gjorde vi ikke engang. Informant A: Men i sidder ikke sammen? Informant B: Det gjorde vi i. Ja, men jeg synes egentlig at vi er gået lidt fra det igen i vores team. Men det er længe, længe siden, at vi har haft en ny sag. Informant A: Men på et tidspunkt, der gjorde vi det jo ikke. Der var det ligesom om at den der forældresamtale. Informant B: Ja i starten. Der rørte vi ikke ved den. Informant C: Ja, men egentlig der kan man jo faktisk godt fjerne nogen derfra. Informant A: Det gør vi i hver fald, men der var der i hvert fald diskussioner om på et tidspunkt, om vi piller af på den side eller ikke gør, men det gør vi nu. Hvad betyder det, når I siger, at I piller det af, sådan løbende? Informant A: Det er det der med, om vi tager et område (fokusområde) fra. Så det betyder, at I afgrænser? Informant A: Ja, fordi vi har barnets side, den siger lidt sig selv, den er ret nem, at afgrænse i, fordi vi har en risikofaktorer, som er rettet mod barnet, så har vi omgivelser og der kan også nogle gange være noget, f.eks. hvis der står økonomi og bolig, og vi overhovedet ikke har noget der indikerer, at der er noget problematisk ift. det, så tager vi den af. Så er der forældrenes side, den har vi tidligere haft svært ved at afgrænse, fordi vi hele tiden har, jamen det er jo vigtigt, at vide om de giver den grundlæggende omsorg, om de kan finde ud af at give barnet stimulering, og de her ting. Der gør vi det nu, at vi går ind og siger, at der er ikke noget der indikere, at de ikke stimulere barnet, aldersvarende, så den tager vi af, så får man sådan mere af (afgrænser). 6

7 Informant B: Og så har vi det jo egentlig visuelt på tavlen, vi har jo magneterne deroppe, og så fjerne vi dem. Informant A: Ja det er det vi sige, med at vi tager dem af. Det er fordi der er nogle magneter, som vi tager af. Informant B: Og så laver vi så tidslinien. Og tidslinien, den tror jeg egentlig ikke, nu bliver jeg lige pludselig i tvivl, fordi den har ikke noget med ICS at gøre. Den er implementeret i forbindelse med, at vi har fået Varde-modellen ift. at vi skal lave børnefaglig undersøgelse indenfor 2 mdr. for at gøre det sådan meget konkret, og få booket i kalender, hvornår er det vi skal skrive, og hvornår er det vi skal have møder, og hvem er det vi skal holde møder med, og hvornår. Så det er egentlig noget vi selv har tilføjet. Det gør vi også i forbindelse med Tragtning af sagen. Informant A: Jeg tror faktisk man på vores, og det tænker jeg også at I gør, men at vist det så er, at man ikke af en eller anden årsag ikke kan lave tidslinien, så sender man den til fagkoordinator bagefter, det gør de i hvert fald inde ved os. Tidslinien, er det hvad man gør hvornår - det samme som undersøgelsesplanen? Informant B: Ja det er de egentlige datoer vi plotter ind i undersøgelsesplanen, f.eks. så hvad har vi i dag? Informant D: d. 25. Informant B: d. 25 så siger vi, at vi har modtaget sagen d. 25. April, og så er slutdatoen d. 25. Juni. Og så skal vi have afsat nogle datoer til børnesamtale og dialogmøde, forældresamtale og skrivedage. Informant D: Og partshøring. Informant B: Ja. Så har vi alt det vi Informant D: Ideelt set så er meningen, at det skal vi gøre indenfor en to ugers periode, i det to måneders forløb, så forløbet er kort, og så kan partshøringen jo udskydes lidt ift. om de skal have tid til at kigge på det. Men det er typisk en børnesamtale, forældresamtale og et dialogmøde, skrivedag og så partshøring. Hvor godt lykkes det, at få de børnefaglige undersøgelser lavet indenfor 2 mdr.? Informant B: Vores børnefaglige undersøgelser altså vi får lavet mange flere end tidligere. Der grines. 7

8 Jeg kan godt have nogen der bliver overskredet, fordi der kommer alt muligt anden i vejen ellers overordnet, så lykkes det faktisk, fordi jeg tror, at man få afsat tiden til det i kalenderen, og få sendt ud samme dag, som når vi har holdt teammødet, så er det tanket, at vi skal gå tilbage og så få udfyldt undersøgelsesplanen, og egentlig alder helst, at man lige ringer til familien inden og sikre sig, at de kan de her datoer, og så sender vi den ud, og sender den ud til skolen, og hvem vi ellers vurdere er relevant at deltage i møderne. Informant A: Altså hvis man ser sådan overordnet på det, så kan jeg i hvert fald huske dengang jeg kom til Varde Kommune, der havde vi jo ikke ICS der, det blev først implementeret bagefter, men der havde vi mange børnefaglige undersøgelser der var overskredet, ikke også. Og der var. Altså vi havde mange (BFUer) der var overskrevet, og folk arbejde på højtryk, og de var jo overskredet de 4 mdr. og der tænker jeg, at i dag, der er det sådan noget, altså det er en hånd. At hvad jeg ved af, så har jeg så hørt, at så er den en håndfuld der har været overskredet, men for mig personligt, synes jeg, at det er stadigvæk svært at overholde, fordi hvis der så kommer noget akut, så kan det være rigtig svært at sige, at jeg har det her. Altså så skrider det hele. Eller når du så går op til familien og ringer ud (går op på kontoret og ringer ud til familien) og så kan de faktisk overhovedet ikke den uge, fordi de skal på ferie, og så skrider det hele jo. Så der er jo meget planlægning i det, og det skal virkelig overholdes, hvis det skal kunne lade sig gøre. Informant B: Der skal være struktur. Informant A: Meget strukturereret, og det ja.. Det er sjældent, at det er lykkedes for mig, præcis, som jeg har sendt den ud altså undersøgelsesplanen ud. Der er det nok sjældnere at det har lykkedes end at det ikke har lykkedes. Giver det mening? Informant B: Ja. Jeg tror, at jeg forstår det. Det er oftere at det ikke er end med den oprindelige tidslinie. Informant A: Ja. Det er oftere, at det ikke er endt med den tidslinie, som jeg har lavet. Informant D: Jamen jeg tænker, at samtidig så virker de 2 måneder også som virkelig kort tid, men det er jo også fra vi får den leveret her på teamet, så det er jo ikke fra underretningen, så i visse tilfælde så kan det jo også være at det, hov så har de 2 mdr. frist faktisk overskredet de 4 måneders frist, så har vi faktisk endnu kortere tid til at lave den. Så det vil sige, at den 2 måneders frist ikke tæller fra I modtager underretningen? Informant B: Nej nej, det er fra den dag vi modtaget sagen. 8

9 Informant A: Ja. Det er alligevel ikke irrelevant jo. Informant A: Nej, men de bestræber sig jo på at ekspedere sagen videre meget hurtigt til os. Vil I ikke prøve at beskrive en sag fra start til slut? I hvilke led i bruger Tragtmodellen og hvordan I bruger den? Informant B: Jamen, så bliver det sådan lidt mere overordnet. Når modtagerteamet modtager en underretning, så vurdere de på underretningen ift. hvad de skal foretage sig, og så bliver det som regel til en underretningssamtale med forældrene og børnene, og så tager de dem med på teammøde, ift. om der skal iværksættes en 11.3 ( 11), om sagen skal lukkes eller om der skal træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, og sådan som jeg har forstået det, inden de går ud og.. jeg kan ikke huske, om det er i forbindelse med, inden de går ud og har underretningssamtale eller efter de har holdt underretningssamtalen, der laver de også en form for Tragtmodel, hvor de kører sagen igennem Informant A: Men jeg er heller ikke klar over, hvad de har nået. Altså jeg tror at planen var nemlig, at man skulle lave det (Tragtmodellen) ud fra den indkomne underretning, og så skulle man lave den snæver for at kunne være mere konkret, når man skulle holder underretningssamtalen, og holde børnesamtalen, men om det er blevet effektueret, det ved jeg ikke helt. Der har været rigtig meget udskiftning, så der er stor sandsynlighed for, at det egentlig ikke helt kører slavisk, og det kommer jo egentlig af, altså da vi havde det forløb, og stadigvæk har med Karin Kildedal, da blev vi sådan meget opmærksom på at modtageteamet i forbindelse med de her underretningssamtaler laver en miniundersøgelse, altså de spurgte jo ind til alt, de spurgte ikke kun ind til det der stod i underretningen og afdækkede det, så det blev egentlig det, de prøvede sådan for at kører den helt ind ift. hvad det egentlig en underretning handler om, og hvad er der af udfordringer ift. det her. Men så træffer de jo så afgørelse om børnefaglig afgørelse, og så får vi så, så sender deres fagkoordinator en mail til os, så at du har fået sagen, og fagkoordinator eks. tager den med på jeres næstkommende teammøde, hvor den bliver tragtet, og så får en anden fagkoordinator, som er tilknyttet os, hun får også lige en orientering om, at vi har fået en sag, og så tager vi den med på teammøde, og så gør vi det informant D lige har forklaret ift. at de præsentere sagen, og så er det typisk den der har sagen, der skriver på tavlen, hvad hører hun af risikofaktorer, og resten bliver siddende på vores plads. Vi skriver ned og så kan vi så supplere til sidst, når vedkommende er 9

10 færdig med at præsentere sagen. Ja. Og så får vi det jo kogt ned til vores bekymring skråstreg underen og så laver vi problemformulering ud fra det, og det kan godt være, hvert fald på vores teammøde, der kan vi godt diskutere rigtig meget ift. hvordan ordlyden er, om vi kun skal lade den hedde, hvilken betydning har Peters adfærd for hans velfærd. Informant D: Det er meget det der med hvor overfladisk skal, hvor generelt skal problemformuleringen være, fordi hvis du kun læser problemformuleringen nogen gange, så kan du sige, at det kunne jo dække over det hele nærmest, men det er også derfor altså det vi ofte har diskuteret det er, skal problemformuleringen være generel eller skal vi virkelig sidde og gentage alt det vi har skrevet under bekymring, fordi vi kan skrive, hvilken betydning har Peters adfærd for hans velfærd for eksempel Så er man dækket ind. Men der mener vi jo at de ting, som vi har skrevet under bekymringer, så er der nogen der f.eks. har haft et forslag om, hvilken betydning har Peters udad-reagerende adfærd, herunder så lister man det hele op igen, det har jeg så været lidt imod, fordi det er jo en gentagelse af det hele, og vi plejer at tage et billede af tavlen, så vi har jo altid i mente, alt det vi har noteret ind inden, selvom vi ikke sidder og gennemgår det fuldt ud med familien, det er problemformuleringen vi præsentere dem for, så ved vi, og vi kan også forklare familien, hvad er det egentligt der ligger til grund for den her problemformulering, så det ikke bare bliver sådan dobbeltarbejde, hvor man så sidder og skriver nøjagtig det samme henne i problemformuleringen. Informant A: Men der er det der med, at vi jo ikke må sende dem, altså det der man kan sige, som man kan tale imod at gøre det så overordnet er, at du ikke må sende risikofaktorer og bekymringer, og det der, det må du ikke skrive ind i undersøgelsesplanen, så for familien er problemformuleringen stadigvæk mega bred. Jeg tror faktisk, at vores team har den lidt mere konkret, eller sådan lidt mere. Vi er begyndt at forsøge at lave. Eller vi har prøvet det en gang nu, at lave det sådan at vi skulle skrive hvilke udækkede behov barnet får, det er fordi at så den der røde tråd, når vi laver vores sammenfatning og analyse, så noget af det første der kommer er de udækkede behov som vi har fået øje på i undersøgelsen, der er ved barnet, og det er jo noget af det første der egentlig bliver svaret på, og mange gange så har vi snakket om, at det står jo ikke i vores problemformulering egentlig. Vi vil gerne have en lidt mere rød tråd, altså at problemformuleringen er lidt mere noget med, at så bliver der svaret, så jeg tror at vi har prøvet at lave den lidt mere anderledes det er noget nyt vi har prøvet. Hvordan kunne det lyde som? 10

11 Informant A: Så kan det være hvilke udækkede behov Nej nu skal jeg lige tænke mig om Det kan for eksempel, lad os nu sige at der er nogen konflikter mellem mor og far skilsmisseproblematik, den har vi haft en del af. Hvilke udækkede behov får Mads på baggrund af mors og fars høje konfliktniveau. Så ved man at, okay, vi ved fordi, det har vi allerede fra underretningen, at de har et højt konfliktniveau de har siddet og skændtes og rådgiveren i modtagelsen har også, fået fortalt dem bekymringen for deres konfliktniveau, så det er ikke sådan noget som vi behøver at sige, at det er ikke noget som vi har vurderet på, det er sådan faktuelt, det ved vi, det er noget af det der er høj bekymring for. Det der konfliktniveau. Og så ved vi også, at så får han højst sandsynligt nogle udækkede behov på baggrund af det, og hvad der det så? Så bliver det sådan meget konkret. Men jeg tror at vi har prøvet det en enkelt gang eller sådan noget eller to gange og lavet sådan Hvor de er meget konkrete? Informant A: Ja. Hvor det er det der med, at vi siger hvad er de udækkede behov, for ellers så er det nemlig, hvilket betydning har hans adfærd for hans velfærd. Informant C: Ja. Og det er nemlig det der med.. Informant A: Vi skriver nemlig tit det samme Og det er vel reelt ikke en egentlig tragtning er det det? Informant A: Det er der vi egentlig er uenige. Det kan få folk til Informant D: Vi prøver i hvert fald i vores team, at finde en balance i det. Vi synes, jeg synes i hvert fald, at det er for meget, hvis vi skal pensle det fuldstændigt ud. Informant C: Men vi prøver også at arbejde meget på at gøre dem (problemformuleringen) mere konkrete til selve de problematikker der jo er, men uden at pensle det ud i alt det vi lige har sagt ovre i bekymringer. Informant B: Altså hvis det var op til mig, vi har lige haft en. Så kunne vi have en problemformulering der lød, hvilken betydning har Mads ustabile fremmøde i skolen ift. hans uddannelsesparathed. Så hvis det var op til mig, så kunne vi, fordi det er jo egentlig det der reelt er bekymringen, fordi hvilken betydning har det ud over, at han ikke får det med. Det er jo det hele samlet under uddannelsesparathed og det er der vi kan blive sådan lidt uenige ift. hvordan vi skal. Laver i flere konkret udsagn alt efter om der er flere problematikker på forskellige fokusområder? 11

12 Informant B: Ja så kan vi godt have flere. Vi kan godt have. Jeg har oplevet at vi har haft op til tre for eksempel, problemformuleringer, bare ikke mere end tre. Informant A: Ja tre det tror jeg også, er max det vi har prøvet. Informant B: Så er det det, der er fokus, hvis der er noget konkret ift. barnets adfærd, noget konkret ift. forældrenes eller deres relation. Nogen gange kan vi også have en problemformulering der hedder, hvilken betydning har det for Jacob, at et eller andet men altså i forhold til, at det er hvordan relationerne indbyderes i familien er, fordi hvis det er det at vi sådan antager, at det er det, der gør at der er de udfordringer, så kan vi godt have en problemformulering der lyder, egentligt lidt a la det, vi siger ikke hvilke udækkede behov vil det medføre, men hvilken betydning har det for Jacob at relationerne er som de er i familien? I fortæller, at afgrænsningen som fører til problemformuleringen, at det er noget som I generelt er uenig om hvad tænker I er fordelen og ulemperne ved de forskellige modeller konkrete kontra brede? Informant A: Jeg tænker det meget sådan, at i virkeligheden, så er problemformuleringen og tragtningen til for at jeg som rådgiver nemmere kan gribe sagen an og undersøge på det der skal undersøges på, og at familien forstår, hvad det er der skal undersøges på. Og afgrænse det sådan at familien ikke tænker, at nu skal jeg fra jeg er blevet født til at jeg er blevet mor, det skal åbenbart også op og på spil, til nu at det er afgrænset, så det heller ikke er for omfattende for familien, og så kan det nogen gange for mig være sådan jamen så er det måske lidt lige meget, hvad problemformuleringen lyder, fordi er det i virkeligheden de områder, der er blevet taget ud, som er det der tit betyder noget for familien. Det er tit det de hæfter sig ved, den der problemformulering, den ryger egentlig hurtig ind og ud af det andet (gestikulerer øre), men når jeg så fortæller, hvad der er for nogle områder det er, som vi skal ind og undersøge, det er det de er interesseret i, fordi det er jo det der er relevant for dem. Hvad er det i spørger ind til, og hvem spørger i? Skal skolen være med i det her, og skal den og den være med i det, og skal børn-og ungepsykiatrien også være med. Det er det der er relevant for dem. Og så for mig er det relevant, at problemformuleringen kan svares på, hvis den er sådan alt for overordnet, så synes jeg, så sidder jeg at tænker, hvordan skal jeg egentlig svare på den, så der også er en rød tråd i det. Hvilken betydning har det for hans adfærd for hans velfærd, så bliver det sådan noget Informant B: Og især fordi vi har nogle forældre der kan have vidt forskellige egentlig, hvad er barnets velfærd. 12

13 Informant A: De ved jo slet ikke. Altså mange af dem ved jo slet ikke hvad velfærd er, de ved ikke engang ordentlig adfærd, jamen hvad mener du med adfærd. Altså det er jo vores sprog (socialrådgiverne) på en eller anden måde. Informant B: Hvornår har man opnået det velfærd, som vi egentlig altså deres standard den kan jo være anderledes ift. vores standard. Informant A: Ja ja. Informant D: Det er jo så ikke der, jeg er uenig for det der velfærd, den sidste del af en problemformulering. Den synes jeg faktisk er okay nok, fordi det er jo det vi arbejder ud fra ICS, det er jo centrum det kan man så sige, hvis vi skriver velfærd, så kan vi så sige, hvilken betydning har det mere specifikke generelt for barnet, for så lukker vi heller ikke muligheden af for at det kan påvirke barnet på mange forskellige måde, det er mere den første del jeg nu nogen gange tænker sådan lidt, hvad er det så vi gør ift. risikofaktorer og bekymringer, fordi hvis vi skal sidde og liste en masse risikofaktorer op, og så prøve at samle dem i eks. voldelig adfærd og i nogle mere generelle udtryk, og så vi alligevel går hen i problemformuleringen, når den så er tragtet, og så går hen og skriver, jamen hvilken betydning har det at Peter slog Mathias, at så bliver det jo alt for, så går vi jo tilbage igen, og så kan vi jo lige så godt lade være med at tragte. Informant A og B: Ja. Informant B: Men også hvis nu der er flere risikofaktorer ift. forældrenes adfærd overfor barnet, så kan vi jo sagtens kalde det forældrestil eller opdragelsesstil ift. hvilken betydning det har for barnet. Så der går vi ikke ind og pensler ud, at nu kan I ikke finde ud af at sætte grænser for ham, eller lige fik en lussing. Informant D: Grunden til, at jeg siger det, er netop at vi på vores teammøde, på et tidspunkt i et forsøg på at gøre det mere konkret, kom til at springe for langt tilbage, og det kom til at blive helt forkert, og faktisk lidt spild af arbejde. Informant A: Ja det er det nemlig. Er det svært at bruge Tragtmodellen? Informant B: Altså jeg synes, at den kan godt blive svær at bruge ift. problemformuleringen, man føler lige pludselig, at man skal være opfindsomme ift. hvordan skal den lyde (problemformuleringen), og hvordan får vi den i den, så vi har alle de risikofaktorer med, som har betydning, ikke også? Og der kan man godt føle sådan lidt at man skal være lidt kreativ. 13

14 Informant A: Og man må ikke være for vurderende, vi skal heller ikke have vurderet noget på forhånd. Informant B: Lyder vi fordømmende nu. Informant A: Ja. Og det er der, hvor man. Jeg har i hvert fald personligt nogen gange tænkt, åhh.. Det er jo lige meget, fordi det er ikke det, det handler om. Det er jo bare en sætning. Informant B: Nej fordi det giver jo altså.. for forældrene der bliver det jo meget, nu med Karin Kildedal jeg bliver ved med at vende tilbage til det, altså de bliver jo, der var jo en del forældre der blev interviewet, og de vidste faktisk ikke hvad var det egentlig, altså hvad gik den der børnefaglige undersøgelse ud på, og hvad var det der skulle afdække osv. Så jeg tænker faktisk, at hvis de får en problemformulering der er konkret nok, at så forstår de, at det er det, de (socialrådgiverne) skal finde ud af, sammen. Informant A: Hvis vi så også kan finde ud af at formulere den sådan så de ved, hvad det betyder, fordi det tænker jeg det er det der er vores udfordring. Informant B: Der skal ikke være for mange fagudtryk. Informant A: Vi vil gerne skrive det så vi også kan inddrage teori jo. For noget af det som vi også blev optaget af, er jo jamen hvis vi nu gjorde det her med at skrive, hvilke udækkede behov giver det Mads at forældrene har den her forældrestil? Så har vi egentlig ikke i det sagt at vi vil inddrage noget teori, så har vi bare sagt at vi lige skal undersøge, hvilke udækkede behov det (barnet) og så punktum. Så der skal vi på en eller anden måde også have, og hvilken betydning har det så for hans velfærd, så det bliver sådan en.. ja. Det er sådan vi vil have teorien med, men vi vil også have teorien med på en måde, sådan at borgeren også kan forstå det. Vi vil også, nogle af dem kigger jo, en problemformulering, hvad er det også? Det er jo ikke alle der overhovedet er uddannede, altså så en problemformulering der er jo noget, som man støder på, når man går højere op. Informant C: Det er vores fokusområder i børnefaglige undersøgelser. Men som informant B også sagde, så nogle af de udfordringer, som vi også nogle gange har, også det her med, nå men siger vi, jamen det er pga. det, altså. Informant D, A og B: Har vi allerede konkluderet. Informant C: Den sidder vi tit i synes jeg. Kan du prøve at give et eksempel Informant C: Jaa Det var jo lige det, jeg sad og tænkte på. Informant A: Det kunne godt være noget af det der forældre, hvis nu det var noget konflikt eller 14

15 Informant C: Ja for eksempel. Informant D: Hvilken betydning har det høje konfliktniveau for det kan jo være at det slet ikke har nogen betydning. Informant A: Ja det kan være, at det ikke er konflikten der har betydning for barnet, det kan være at barnet bliver mobbet. At det er noget helt andet. Informant C: Men at vi så kæder det sammen i den her problemformuleringen, og så har vi ligesom Informant A: Ja så har vi jo sagt, at det må være det der gør det. Informant C: Ja så vi ikke er så undersøgende. Informant B: Jeg tænker, at det bliver konkluderende, hvis vi så sige, hvilken betydning har forældrenes skilsmissekonflikter for Mads udad-reagerende adfærd, så har vi allerede konkluderet at det måske er pga. deres konflikter, at han reagere, som han reagere i skolen eller i uddannelsen. Informant A: Men jeg tænker, at det er så det vi undgår ved at skrive velfærd generelle velfærd, fordi så er det jo sådan. Det er igen noget hypotesemæssigt, det kan have den betydning for velfærden, men nu har vi så måske fundet ud af, at han også bliver mobbet i skolen, så det er måske det der gør, at han er udad-reagerende. Så det er netop noget af det i nævner, som der kan være en udfordring, når problemformuleringen bliver meget afgrænset og meget konkret? At det kan virke som om, at så har man næsten konkluderet på forhånd? Informant B: Ja man skal passe på. Informant A: Ja det og så formuleringen. Informant D: Det er sådan set bare formuleringen. For så hellere lave fordi nogle gange kan vi godt være opsat på, at ej det kan vi godt dække ind under en problemformulering, så gør vi nemlig, hvilken betydning har det for det, men hvor vi bare nogle gange er nødt til at sige, at jamen så deler vi dem op, fordi så undersøger vi hvilken betydning har det, og hvilken betydning har det, og så har vi ikke sagt noget om, at de to nødvendigvis hænger sammen. Informant C: Det er fordi, vi har jo de her bekymringer her jo måske fire styk, hvor vi har kogt det sammen til de her bekymringer, og så når vi laver problemformuleringen, så er det nemlig nogen gange det her med, at vi prøver at få alle de her fire i samme, og der kan det godt blive sådan lidt ja 15

16 Informant A: Nogen gange der har vi sådan tre punkter, hvor vi sådan, komma, komma, komma, hvilken betydning har det komma og det komma og det for den generelle velfærd. Det kan godt blive sådan en lang men så har vi jo det hele med Der grines. Informant B: Men jeg er i hvert fald tilhænger af, at den skal være konkret, fordi jeg tænker faktisk at en problemformulering er jo rent faktisk en hypotese, så den er rigtig svær. Det er det der gør den rigtig svær, ja.. Fordi jeg kan huske da vi ladede bachelor (afsluttende bachelor projekt), der var jo sådan meget. Hvilken betydning har X for Y, og altså det er jo hele tiden, ja i stedet for bare lige at have en mere (problemformulering) Kan I prøve at fortælle, hvad I mener, at der er formålet med Tragtmodellen? Informant A: Altså jeg tænker jo at formålet er, at du (socialrådgiveren) afgrænser dig, sådan at du ikke undersøger vidt og bredt. Sådan helt overordnet egentlig. Informant D: Det gælder både for familien og for rådgiveren egentlig, tænker jeg. Fordi både familien, tænker jeg, vi skal jo ikke undersøge alt fra de nærmest er født til nu, bare fordi vi igangsætter en børnefaglig undersøgelse, det vil også være mærkeligt at skulle sidde og undersøge på alt muligt, som intet har med bekymringen at gøre. Informant A: Men det har man jo gjort meget førhen. Informant B: Det gjorde vi ja. I det gamle skema, der spurgte vi ind til alt. Baggrund, historik ved forældrene, fritidsinteresser, alt vi skulle jo være sikker på, at vi havde afdækket det hele. Altså den børnefaglige undersøgelse kunne sagtens blive 20 sider, fordi vi lige skulle undersøge alt der var, og jeg tror, at det var der vi alder mest mistede forældrene undervejs, fordi de var slet ikke en del af processen, og følte sig ikke inddraget på samme måde, som de bliver nu. Informant A: Men formålet er vel også noget med at vi arbejder systemisk her og så at vi ikke arbejder psykodynamisk, og systemisk er mere ud fra tankegangen, at det er alle de her arenaer omkring barnet, som har indvirkning på barnet, og den aktuelle situation eller hvad heller det aktuelle, hvor det psykodynamiske jo er meget mere jamen, mor kan jo umuligt blive en god mor, fordi hun kan jo selv oplevet vold og alkohol, da hun var 9 år gammel, og så kan hun ikke være mor i dag. Ja og så står der vel egentlig også i lovgivningen, at den (BFUen), skal ikke være at det skal være så lidt indgribende, eller hvordan er det, at det er Informant E/Studerende: At den (BFUen) ikke må være mere omfattende end formålet tilsiger. Informant A og B: Ja, det var den rigtige ordlyd ja. 16

17 Informant A: Så jeg tænker, at det er jo det der. Så det stemmer overens med det, altså både med den metode eller hvad hedder det, metoden vi bruger, men også lovgivningsmæssigt. Altså jeg har i hvert fald læst nogle børnefaglige undersøgelser som har været måske fem år, seks år gamle, som virkelig, altså hvor man, man nævnte meget mere mor og fars navne end barnets navn. Det var sådan hele tiden, far har den her oplevelse, og han har det sådan og sådan, og mor har den her oplevelse og har det sådan og sådan.. og bla bla. Er der holdt børnesamtale. Nej det er der ikke, men far har det sådan og sådan og mor har det sådan og sådan, så det går ikke. Informant B: Ja altså i forbindelse med ICS, der er vi blevet meget meget bedre til, at holde fokus på barnets behov, barnets velfærd og hvad barnet giver udtryk for. Informant A: Lige præcis. Informant B: Og hvis der er en udfordring, så har det, jamen har det på nuværende tidspunkt. Udløser det er behov ved barnet, jamen hvis det ikke gør, så får det ikke så meget fokus mere på samme måde, som hvis det engang gjorde. Informant A: Ja og formålet er vel egentlig også noget med hvordan vi samarbejder med vores samarbejdspartnere, vores skoler og osv. fordi de har jo tit en masse oplevelser omkring forældrene, som de jo måske gerne vil give videre, men som egentlig måske egentlig ikke er relevant ift. det som vi skal have fokus på, som er barnet, fordi deres måske kan være, at mor er sådan og sådan og det, altså der kan være måske noget forudfattet eller andet ift. til dem, hvor vi har nemmere ved sådan at sige, at jamen når vi har dialogmøde, nu spørger jeg kun ind til barnet. Jeg spørger ikke ind til, jamen hvordan reagere mor på, når du siger nej, bliver hun sur, og gør hun sådan og sådan. Jeg spørger ind til, jamen hvordan reagere barnet så, når du gør sådan, og der bliver stillet krav og sådan, og det bliver også bedre for forældrene at sidde i. Fordi det er deres barn, det er ikke dem, der sådan bliver Hvad tænker I at Tragtmodellen bidrager med ift. jeres arbejde, hvis I tænker på ift. før I havde kendskab til den? Informant A: Altså det tager kortere tid, ikke også. Eller altså undersøgelserne bliver kortere, eller ikke så omfattende. Altså de er heller ikke så lange. Jeg synes, at undersøgelserne er ikke så mange sider. Så kan man jo sige Informant B: Ja og vores fokus er meget mere konkret, og det udløser jo selvfølgelig, at vi ikke får så store undersøgelser. 17

18 Informant A: Og det tager korte tid også, fordi vi ikke nødvendigvis skal ind og belyse alle områderne (fokusområderne) i undersøgelserne fordi at nogle undersøgelser kan selvfølgelig være mere omfattende end andre, og hvis det er mange børn tager det også længere tid, men ellers er der jo nogle undersøgelser, der nogen gange kan tage ret kort tid, altså det kan man jo godt nogen gange blive overrasket over, at man allerede hov jeg har faktisk allerede en vurdering på det her, fordi jeg skal egentlig ikke undersøge mere. Så på den måde. Informant B: Jeg tænker også kombineret med Varde-modellen, jamen så bliver den lavet, og det hjælper jo også at vi ikke har så mange fokusområder, som der skal undersøges. At det måske bliver nemmere at nå det på de 2 måneder eller 2 uger som det skal nås indenfor de 2 måneder, fordi det bliver så konkret, og fordi forældrene de føler sig meget mere inddraget og en del af processen, fordi det bliver meget mere procesorienteret frem for, at vi bare skal have indhentet en masse oplysninger, og det der med, at der bliver afholdt et dialogmøde i dag, frem for, at vi indhentede udtalelser fra de forskellige institutioner og relevante aktører. Hvordan forløber sådan et dialogmøde? Sådan typisk? Informant B: Typisk dialogmøde. Altså vi finder jo datoen som sagt i forbindelse med tidslinien, og så indkalder vi, altså jeg gør sådan, at jeg præsentere problemformuleringen, og så egentlig de fokuspunkter, som jeg skal afdække i forbindelse med børnefaglig undersøgelse, og så tager vi den sådan fra en ende af, for lige for ellers kan det godt blive sådan, så bliver der snakket om alt muligt, så det er jo, og det er jo egentlig også mig der skal skrive samtidig, så det er om at være virkelig sådan konkret og tydelig ift. at holde sig til at nu tager vi skoleforhold, så bagefter så tager vi familieforhold. Er det et netværksmøde, hvor forældrene også deltager eller hvordan? Informant B: Ja det kan man godt sige. Det er alle de relevante parter, som man har fundet frem til under tragtningen, som deltager. Ja forældrene skal altid være med, og den unge eller barnet alt efter hvor gammelt og hvis man vurderer ja, og så kunne det være en klasselærer en PPR psykolog, det kan være en SSPer, ergoterapeut altså alt efter Informant A: Netværket, jobcenteret Informant B: Alt hvad man tænker 18

19 Oplever i, at samarbejdespartnere, eks. skole, at de godt vil komme frem med bekymringerne på mødet? Informant D: De er efterhånden også vandt til at være De er jo vandt til at være med til de møder, så de ved udmærket godt, hvad de kommer for, hvad dagsordene er ift. Var det svært til at starte med? Informant D: Jeg har ikke lige været der, til at starte med. Informant C: Altså jeg har haft en oplevelse, hvor de kom lige efter dialogmødet og sagde, altså der kommer nok en underretning i næste uge. Hvor jeg tænkte nå Informant A: Hvorfor sagde I ikke det? Informant C: Ja hvorfor sagde I ikke det, vi har lige haft mødet, hvor mor også var her, ikke også? men det er altså også den eneste gang, hvor jeg har oplevet det. Informant A: Jeg tænker, at det er nogle typiske problemstillinger, der er svære for dem at tage. Mistanke om alkohol, mistanke om vold. Det er ligesom om, den kan de ikke, men de kan sagtens, at barnet har en udfordring, men med det samme, at det bliver Informant C: altså det er jo samarbejdet, som de er bange for. Informant A: Ja, altså hvordan skal de sige at der er et eller andet her, men det er jo det der, man kan sige, at det er det, der bliver nemmere, og på en eller anden måde, så får de, ddet der gør, at så får de alligevel sagt noget mere, end de vil gøre i udtalelsen, fordi at det er barnet som vi spørger ind til, så de turde også sige noget mere, fordi nå ja men det er barnet vi alle sammen snakker om barnet, vi snakker ikke om, prøv nu at se hvordan mor hun sidder og ser ud derover, for hun har jo også bare det grimmeste hår eller hvad det nu kan være et eller andet, som at det har man ikke lyst til at sige højt, så kan man sige, nå men barnet er heller ikke så soigneret, så kan det godt være at alle sidder og siger, nå jamen det kan vi også se, at mor heller ikke, nå jamen det er jo lige meget. I de tilfælde med vold og mistanke om seksuelle overgreb, forestiller jeg mig også kan være vanskeligt at tale om for skolerne, hvordan kommer det så frem typisk? Informant A: Altså jeg har prøvet en hvor de kom en halv time før dialogmødet, og så ville de lige fortælle mig noget, og så sagde jeg at jeg ville ikke have den oplysning. De nåede faktisk slet ikke, at sige, hvad det var fordi jeg så sagde at jeg ville ikke have den oplysning, den skulle de sige, når vi var inde til selve mødet, og det jeg tror ikke ordentligt, at de fik det sagt, det var sådan. Jeg blev ved med sådan at sige, er der mere, er der nogen der har noget mere og fortælle? Og så endte det egentlig med at familiekonsulenten hun begyndte at fortælle, så vi (Forvaltningen) vidste godt at det 19

20 var der, men jeg ville selvfølgelig gerne have haft skolen til at sige det, fordi en til der havde bemærket noget, havde jo bare været godt. Vi vidste så heldigvis at det var der i forvejen, men det virker jo ikke, men altså det er et fåtal, hvor det kommer til at ske. Informant B: Jeg har egentlig ikke oplevet det. Altså jeg har hørt fra andre kollegaer, at i forbindelse med tvangssager (anbringelser med tvang), der deltager skolen for eksempel til dialogmøde, men vil også indhente en udtalelse også, fordi nogle gange der kan de godt der har de oplevet, at de (skolerne) ikke har turde stå ved, når det så er kommet ned på skrift, at de så har skrevet det i en børnefaglig undersøgelse, så de der tungere sager, der helgardere vi os ved, at der bliver indhentet Informant A: Der gør vi det dobbelt. Jeg kan også godt indhente en udtalelse hvis altså jeg ikke synes, at jeg har nok, så hvis jeg synes, at dialogmødet måske af en eller anden årsag stak af. Det blev lige noget andet eller vi kom lige til at løse en masse ting i stedet for eller et eller andet, som gør, at jeg føler, at jamen vi har ikke jeg har ikke fået alle de her oplysninger, som jeg skal have, så kan jeg godt bede om en udtalelse alligevel, og sige at ja jeg har brug for nogle yderligere oplysninger, men fordi der kan være nogen sager hvor de simpelthen har ventet så meget på at få den her rådgiver på, og så holder vi dialogmødet, og de venter bare på at der skal ske noget, at der skal laves nogle aftaler og nogle løsninger, og så det bliver man jo nødt til at gå i. Det kan man jo ikke sige, nej men det er ikke nu, det er først om en måned ca. Det kan man jo ikke. Så på den måde, du spurgte til at starte med om ICS var 100 % implementeret, der tænker jeg, at på den måde der er der jo forskel på hvordan vi holder møderne, og der er jo forskel på, og der er vi forskellige ift. hvordan vi har implementeret det, fordi nu bruger tavlen og ICS trekanten og skriver der, og nogen skriver det stadigvæk på computer eller i hånden eller hvad de gør. Jeg holder dialogmøder ved at lave det på tavlen, så jeg skriver ikke på computeren. Informant B: Og det er vel også lidt hvad der fungere for den enkelte. Informant A: Ja, men jeg tror at intentionen var, at vi skulle gøre det på tavlen, fordi det skal helst være ensrettet. Informant B: eller statusmøder har jeg hørt, at de skulle gerne være ens, når vi holder statusmøder, så skulle de gerne være visuelle for forældrene, hvilke aftaler kan vi laver for at nå frem til, at de (de udækkede behov) kan blive dækket, så intentionen er i hvert fald fra ledelsens side, at vi alle bruger ICS, men det tager tid at få det implementeret, og det er også nemmere, hvis man har startet med det på dialogmødet, og så også altså hvis man allerede har gjort det på dialogmødet, så når du skal holde dit handleplansmøde, som ikke er så voldsomt lang tid efter, så at du allerede der igen 20

21 gør det på samme måde, der har du jo det der ligesom er beskrevet, og så får du lavet målene, og så får du allerede til opfølgningen, så giver det mening at fortsætte, fordi så har du jo haft det oppe på tavlen. Vi har skrevet målene op og Det er svære at få en ny sag, og det får vi jo også altså sager fra hinanden, og så er der nogen der stopper og dit og dat, og så skulle gribe den an derfra end at gøre det fra starten af, så jeg tænker det er det der bliver udfordringen, det er at skulle gribe den an i en sag, du ikke kender, som har kørt i lang tid, det er det der kan gøre at det også tager så lang tid, at få det implementeret. Informant D: Jeg tror altså også at mange afholder sig fra det, fordi det er mere tidskrævende. Der er mere arbejde i, at skulle holde sådan et møde, i stedet for at sidde og skrive ind. Informant A: Det kræver noget forberedelse. Informant D: Det kræver i hvert fald det dobbelte tid, tror jeg til sådan et møde, ift. hvad jeg holder. Fordi jeg bruger nemlig ikke den metode. Informant A: Altså for mig der korter det tid ned, fordi så bruger jeg meget kortere tid på at journalisere og lave handleplaner, fordi handleplanen er faktisk lavet på mødet, så jeg ved ikke om jeg vil kunne sige, at jeg bruger mere tid eller mindre tid i det hele. Informant C: Tager du så billede (af tavlen) og ligger på sagen? Informant A: Jamen så skriver jeg det jo alligevel, fordi det er jo det vi har fået at vide, at det skal vi alligevel. Vi skal lave vurdering. Så det jeg gør, det er når jeg så laver trekanten, så har jeg de der udækkede behov, så det jeg gør, det er så går jeg ind og skriver, at der de og de udækkede behov indenfor de og de områder, og så er det også dem, der skal laves mål indenfor, så det bliver sådan en Jeg skriver ikke alt det der, skolen fortæller at Peter er en meget sød dreng, og i mandags der sagde han sådan og sådan til en elev og fik for de siger jo mange ting, som faktisk ikke er relevante for vores status, men det er jo den måde, som de har lært hvordan skal vi lige give en status på, så på den måde bliver det meget sådan (der gestikuleres fast med hænderne), og så har jeg jo nemt ved at lave min vurdering. Der er fortsat udækkede behov indenfor de og de mål, vi skal have fokus på det og det mål. Så det bliver meget sådan Jeg får ikke så meget af det der fylde. Kan jeg få jer til, kort at skitsere Varde-modellen? I referere til den flere gange. Varde-modellen Det går egentlig ud på at det er faktisk den her proces med, at for det første den skal laves indenfor 2 mdr. og så at vi på teammøderne i forbindelse med tragtningen får lavet den her tidsplan ift. hvornår vi skal snakke med hvem. Og helst skulle den laves indenfor 2 uger også for at forældrene de kan være med i processen og egentlig os fordi at man har oplevet, at altså 21