Almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi

Transkript

1 Amen fysioterapi og vederagsfri fysioterapi i Region Midtjyand Regionshuset VIBORG

2 Indhodsfortegnese 1. Indedning 2. Generet om praksissektoren 3. Generet om fysioterapiområdet 4. Faktuet om fysioterapeutområdet i Region Midtjyand (anta fysioterapeutpraksis, honorarudbetaing anta patienter, geografisk pacering mv.) 5. Samarbejdsudvaget (beføjeser, sammensætning mv) 6. Panægningsvikår (praksispan, oprettese og fytning af praksis, kontroforanstatninger, økonomistyring) 7. Kvaitetsarbejdet på fysioterapiområdet 8. Biag: 8.1. Forretningsorden 8.2. Praksispan 8.3. Overenskomstaftae

3 1. Indedning Dette notat er udarbejdet ti de poitiske medemmer af Samarbejdsudvaget for Fysioterapi med henbik på at give en kort introduktion ti området. Notatet indehoder en gennemgang af samarbejdsudvaget opgaver og beføjeser samt regerne for udvagets arbejde. Samarbejdet med fysioterapeuterne er regueret via Overenskomst om Fysioterapi og Overenskomst om Ridefysioterapi, som er indgået meem Regionernes Lønnings- og Takst Nævn og Danske Fysioterapeuter. I 2017 har der været forhandinger omkring en ny overenskomst for fysioterapi og ridefysioterapi. Forhandingerne har været sat i bero utimo 2017, men forventes at bive genoptaget i januar Generet om praksisområdet Iføge Sundhedsovens 57 har Regionsrådet ansvaret for at tivejebringe tibud om behanding hos praktiserende sundhedspersoner. Det vi i dagig tae kader praksisområdet, og som tidigere benævntes sygesikringsområdet. Praksisområdet omfatter ament praktiserende æger, praktiserende speciaæger, fysioterapeuter, tandæger, kiropraktorer, psykooger og fodterapeuter. Desuden henhører apoteksområdet og medicintiskud ti ægeordineret receptpigtig medicin ti praksissektoren. Behanding hos praktiserende æge og praktiserende speciaæge ydes vederagsfrit. På de øvrige områder yder Regionsrådet tiskud ti behandingen. Der er herudover en egenbetaing. Tiskuddets størrese varierer fra det ene område ti det andet. Der ydes eksempevis tiskud på ca. 25% ti behanding hos kiropraktor og 40% ti behanding hos praktiserende fysioterapeut. Der ydes desuden vederagsfri fysioterapi ti personer med særige handicaps. Finansiering heraf og ansvaret herfor igger hos kommunerne. Overenskomsterne Et særigt vikår ved praksisområdet er, at Regionsrådet stier sundhedstibuddene ti rådighed via overenskomster indgået meem de respektive yderorganisationer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). RLTN består af ni medemmer. De fem regioner indstier hvert ét medem, KL indstier to medemmer, mens Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet hver indstier ét medem.

4 Det er i overenskomsterne aftat, hvike undersøgeses- og behandingsydeser praksis ska evere, og hviken honorering praksis ska have. Overenskomsterne indehoder endvidere aftaer om tiretteæggese af praksis - herunder praksisformer, kvaitetsudviking, kapacitetspanægning og vikår i øvrigt for udøvese af behanding indenfor det givne overenskomstområde. Det er i de enkete overenskomster bestemt, at der i hver region ska nedsættes et samarbejdsudvag indenfor overenskomstområdet. Samarbejdsudvagene vejeder og træffer besutninger med hensyn ti forståese og praktisering af overenskomstens enkete bestemmeser. Samarbejdsudvagene er paritetisk sammensat af poitikere udpeget af Regionsrådet og kommunerne i regionen og repræsentanter for den pågædende yderorganisation. Styringsmuigheder Endvidere er det et særigt vikår på praksisområdet at de sundhedsmæssige ydeser, som Regionsrådet har pigt ti at stie ti rådighed og finansiere, everes af behandere, der formet har status som sevstændigt erhvervsdrivende, og hvor vikårene i høj grad - som nævnt ovenfor er baseret på overenskomstmæssige aftaer. Regionens muigheder for styring, kontro og udviking er såedes bundet ti at ske indenfor de rammer, der er aftat i overenskomsterne, hviket sker gennem forhanding og samarbejde med de respektive yderorganisationer. Samarbejdsudvagene udgør de centrae organer for udøvese af samarbejde og styring af praksisområderne. Udvagene er paritetiske sammensat, og besutninger træffes ved enighed. Administrationen sørger for grundig sagsforberedese og vi detage ved samarbejdsudvagsmøderne. For de poitiske repræsentanter i samarbejdsudvagene er det vigtigt at være opmærksomme på i hviken udstrækning, der kan træffes bindende besutninger i samarbejdsudvaget og hvornår der må tages forbehod for godkendese i Regionsråd eer regionens Forretningsudvag. Økonomistyring Aktiviteten i praksissektoren er i ganske væsentig udstrækning efterspørgsesstyret, og borgerne kan frit henvende sig ti praktiserende æge, tandæge og kiropraktor. Behanding hos fysioterapeut, psykoog og fodterapeut kan ske efter henvisning fra egen æge. Konsutationer hos praktiserende speciaæge (undtagen øjenæger og ørenæse-hasæger), kræver en henvisning fra amen praksis. Side 4

5 De ovenfor beskrevne rammer for evering af sundhedsydeser i praksissektoren, kan være en udfordring i forbindese med økonomistyring på praksisområdet. I praksis kan det være vanskeigt med en stram økonomistyring og at gennemføre økonomibegrænsende titag, da dette ofte ska gennemføres via diaog og aftae med de respektive yderorganisationer. I de senere år er der indført centrae økonomiprotokoater for de enkete praksisområder. Det betyder, at de centrae parter har aftat, hvor store udgifterne ti hvert praksisområde må være. Hvis yderne inden for det enkete speciae samet for hee andet har fået udbetat mere i honorarer end aftat, vi honorarerne bive nedsat for de praksisområder, der er skyd i overskridesen, indti det for meget udbetate honorar er betat tibage ti regionen. Økonomien kan derudover ti en vis grad styres gennem fastæggese af udbuddet i form af antaet af behandere, der gives adgang ti at praktisere efter overenskomsten (tidees et ydernummer). De forskeige overenskomster indehoder varierende muighed for at regionen kan fastsætte antaet af behandere. Decideret reduktion i antaet af behandere er formet en muighed indenfor de feste områder, men i praksis er det meget vanskeigt og kan ikke gennemføres på kort sigt. Fra og med kommunareformens ikrafttræden 2007 har kommunerne været medfinansierede på praksisområdet. Kommunernes finansieringsbidrag varierer efter praksisområde og patientens ader. 3. Generet om fysioterapiområdet Fysioterapeutisk behanding og træning i praksissektoren foregår inden for rammerne af de tre overenskomster: Overenskomst for fysioterapi, Overenskomst for Vederagsfri Fysioterapi og Overenskomst for Ridefysioterapi. De nuværende overenskomster gæder fra januar 2015, og kan findes på Sundhed.dk. Myndighedsansvaret for amen fysioterapi (speciae 51) varetages af regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvaret for den vederagsfrie fysioterapi (speciae 62). Myndighedsansvaret for amen ridefysioterapi (speciae 57) varetages af regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvaret for den vederagsfrie ridefysioterapi (speciae 65). Indenfor amen og vederagsfri fysioterapi vi fysioterapeutens ydeser overordnet indehode en undersøgese, information og vejedning samt behanding og træning. Patienter får tiskud på 40 % af honoraret ved amindeig fysioterapi. Som handicappet Side 5

6 kan man også få tiskud ti amindeig ridefysioterapi efter nærmere bestemte reger. Tiskuddet udgør typisk meem 80 og 95 % af fysioterapeutens honorar afhængigt af ydesen. Patienterne kan frit væge bandt praktiserende fysioterapeuter med ydernummer. I forhod ti vederagsfri fysioterapi kan patienter endvidere væge et kommunat tibud i de kommuner, hvor dette er etaberet. De praktiserende fysioterapeuter og kommunae fysioterapeuter kan hente den reevante henvisning på det eektroniske henvisningshote (Refhost), hviket gør arbejdsgangen i forbindese med skift meem forskeige praktiserende fysioterapeuter mere smidig og patientvenig. Praktiserende fysioterapeuters kiniske arbejdsfet fordrer en bred vifte af kompetencer. Den praktiserende fysioterapeut er iføge overenskomsten først og fremmest generaist, men har samtidig muighed for at dyrke specifikke kompetenceområder. Inden for den enkete kinik kan der såedes udover generaistkompetencerne også opnås speciakompetencer indenfor de forskeige behandingsområder. Udgangspunktet for behanding vi atid rumme grundig undersøgese med opstiing af diagnose og vurdering af funktionsevneniveau. Information og vejedning omkring tistand, forøb og prognose samt vejedning i egenhåndtering af tistanden herunder forebyggesessamtaer og vejedning i forhod ti eksempevis genoptagese af erhvervsaktivitet. Behanding indenfor det muskuoskeetae område, eksempevis nakke-, ænderyg- og skudertistande, består oftest af manue behanding og træning herunder opstiing af øvesesprogrammer ti sevtræning eer træning i træningssa. Dette indebærer også genoptræning efter operation i ænderyg, skuder, hofte eer knæ. Behanding indenfor det vederagsfrie område består oftest af neuromuskuær bevægesesterapi med individue eer gruppemæssig træning herunder funktionstræning og ADL færdighedstræning af eksempevis apopeksipatienter, spastisk ammese, patienter med Parkinsons sygdom eer dissemineret scerose. Herudover kan praktiserende fysioterapeuter varetage en ang række områder som eksempevis ungefysioterapi ved respirationsideser, inkontinensbehanding, ymfødembehanding, afprøvning af proteser og orthoser, psykomotorisk fysioterapi hos patienter med psykiatriske tistande/funktionee ideser og paiativ fysioterapi. Side 6

7 I tiæg ti udredning og behanding spier praktiserende fysioterapeuter i samarbejde med kommunerne en roe i rehabiitering 1 af patienter med fadende funktionsniveau. Praktiserende fysioterapeuters roe er såedes ikke bot at føre patienten tibage ti et forhenværende funktionsniveau, men igeedes at understøtte patienten i at opnå den størst muige sevhjupenhed under de forudsætninger, der er ti stede og indgår såedes i det tværfagige arbejde omkring rehabiitering. Praktiserende fysioterapeuter spier desuden en væsentig roe i forhod ti sekundær og tertiær forebyggese. Det gæder i særig grad for fysioterapeuten, at denne har et dybdegående kendskab ti patientens funktionsniveau og derfor har gode forudsætninger for at identificere risikofaktorer, ændringer i patientens funktionsniveau som føge af forværringer i sygdom eer fremkomst af supperende idese. Derfor spier praktiserende fysioterapeuter også en vigtig roe i forbindese med tidig opsporing af sygdom og henvisning ti kommunae forebyggesestibud eer praktiserende æge. Ridefysioterapi Ridefysioterapi er en behandingsform, hvor fysioterapeuterne bruger hesten som fysioterapeutisk redskab. Hestens bevægesesmønster igner menneskers meget. Når en rytter sidder på hesten, overføres dennes bevægeser ti rytterens krop, som herved bevæges som ved menneskets naturige gang. Ridefysioterapi udføres efter ægehenvisning og foregår som hodtræning på rideskoer og ridekubber. Ridefysioterapi foregår på et hod med op ti fem ryttere. Fysioterapeuten foretager forud for behandingens start en reevant undersøgese og herudfra panægges behandingen. Foruden ridefysioterapeuten er der en handicapinstruktør samt hjæpere. Ti hver patient knytter sig én hest og én medhjæper, der trækker hesten. Herudover kan behanderteamet invovere bagsiddere (en person som sidder bag patienten og støtter denne), hvor man oftest anvender 2-3 i hver session. 1 Iføge Hvidbog for Rehabiitering dækker rehabiiteringsbegrebet over en mårettet og tidsbegrænset samarbejdsproces, som sigter på, at patienter, som har eer er i risiko for at få betydeige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eer sociae funktionsevne, opnår et sevstændigt og meningsfudt iv. Rehabiitering Side 7

8 Der sties krav ti rideskoen om handicapvenige forhod med handicaptoiet, rytterstue og ift. Derti kommer, at rideskoen ska stie heste ti rådighed, som af ridefysioterapeuten kendes egnede ti ridning med handicappede. Vederagsfri ridefysioterapi Mågruppen for vederagsfri ridefysioterapi er udeukkende patienter med funktionsnedsættese pga. svært fysisk handicap. Patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom kan såedes ikke henvises ti vederagsfri ridefysioterapi. Mågruppen for amen ridefysioterapi med regionat tiskud er iføge overenskomsten: a. Binde og svagtseende b. Personer med Downs Syndrom og autisme, hvis regionen træffer særskit besutning herom. c. Personer, som har funktionsnedsættese på grund af en af de føgende seks diagnoser: Rheumatoid arthritis, Muskesvind, Cystisk Fibrose, handicap efter Poio, amputationer og uykkestifæde, fysisk handicap som føge af medfødte eer arveige sygdomme, hvis regionen træffer særskit besutning herom. I Region Midtjyand kan patienter i mågruppe b få tiskud ti amen ridefysioterapi, hvis de bor i det tidigere Ringkøbing, Viborg eer Aarhus Amt. Patienter i mågruppe c kan få tiskud ti amen ridefysioterapi, hvis de bor i det tidigere Ringkøbing eer Aarhus Amt. En patient kan højst henvises ti 1 times ridefysioterapeutisk behanding om ugen, bortset fra 1. konsutationen eer statusundersøgese. Behandingen kan enten gives som 1 times samet behanding pr. uge eer som 2 gange ½ times behanding pr. uge. 4. Faktuet om fysioterapi i Region Midtjyand (anta fysioterapeutpraksis, honorarudbetaing, geografisk pacering mv.) Der er pr. 1. januar fysioterapeutpraksisser i Region Midtjyand samt 23 ridefysioterapeutpraksisser. De er fordet på tværs af regionen, som det fremgår af nedenstående kort og tabe: Side 8

9 Føgende tabe er en oversigt over antaet af fysioterapipraksisser samt tihørende kapacitet fordet på kommuner: Kommune Anta praksisser Samet kapacitet (aggregeret) Favrskov 5 8 Hedensted 4 8,5 Herning 8 22,5 Hostebro 5 14,5 Horsens 5 14 Ikast-Brande 4 9,5 Lemvig 4 6 Norddjurs 3 7,5 Odder 2 2,5 Randers 8 25,5 Ringkøbing-Skjern 7 12 Samsø 1 1,5 Sikeborg 9 16,5 Skanderborg 6 13 Skive 3 13 Struer 2 6,5 Syddjurs 5 11 Viborg 7 24 Aarhus 27 77,5 I at ,5 Side 9

10 Bruttohonorar, kr., faste priser (2017-PL) Bruttohonorar i kr, faste priser (2017-PL) Føgende tabe er en oversigt over udgifter for amen fysioterapi samt vederagsfri fysioterapi fra t.o.m Fysioterapi Vederagsfri fysioterapi Føgende tabe er en oversigt over udgifter for amen ridefysioterapi samt vederagsfri ridefysioterapi fra t.o.m , , , , , , , , , Ridefysioterapi 1.166,5 784, , , ,2 811, Vederagsfri ridefysioterapi 8.336, , , , , ,3 5. Samarbejdsudvaget (sammensætning, beføjeser mv.) Rammerne for Samarbejdsudvaget for Fysioterapi fastsættes i Overenskomsten for Amen Fysioterapi ( 42), Overenskomsten for Vederagsfri Fysioterapi ( 42) og Overenskomsten for Ridefysioterapi ( 22). Rammerne for samarbejdsudvagets virke er endvidere beskrevet i forretningsordenen, som er vedagt som biag. Side 10

11 Sammensætning Af overenskomsterne fremgår det, at Samarbejdsudvaget består af 8 medemmer: 2 medemmer udpeget af regionen, 2 medemmer udpeget af kommunerne og 4 medemmer udpeget af Danske Fysioterapeuter. Jf. overenskomsten ska udvaget hode møde mindst én gang årigt, og i øvrigt når mindst havdeen af medemmerne stier krav herom. I Region Midtjyand hodes der møder i samarbejdsudvaget fire gange årigt. Mødedatoerne fastsættes af samarbejdsudvaget for et år ad gangen. Opgaver Samarbejdsudvaget behander sager vedr. overenskomstens gennemførese i regionen og kommunerne samt vejeder mht. forståese af overenskomstens bestemmeser. Samarbejdsudvaget behander a) sager vedrørende praksispanægning, jf. 18, stk. 4, b) sager vedrørende nedsættesestiadese, jf. 19, c) sager vedrørende indskrænkning, jf. 21, d) sager vedrørende ændring af status, jf. 27, stk. 2, e) sager vedrørende titrædese, jf. 22, stk. 1-3, f) kagesager, jf , g) øvrige sager vedrørende overenskomstens forståese og gennemførese i regionen og kommunerne i regionen h) sager vedrørende fastsættese af højestegrænser, jf. 38. Udvaget kan kun træffe afgørese, såfremt der er enighed. I andre tifæde ska sagen foreægges andssamarbejdsudvaget. Sager af principie karakter ska af samarbejdsudvaget foreægges andssamarbejdsudvaget. Beføjeser Samarbejdsudvaget kan indgå 2, som vedrører aftaer, der går ud over overenskomstens rammer meem kommuner og/eer regioner og en eer fere fysioterapeuter i et afgrænset område vedrørende fysioterapi med offentigt tiskud, såfremt der er enighed herom meem overenskomstens parter. Side 11

12 6. Panægningsvikår (praksispan, oprettese og fytning af praksis, økonomistyring) Regionen og kommunerne i regionen udarbejder en fæes pan (Praksispan for Fysioterapi) for tiretteæggesen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Panen danner grundag for besutning om de overenskomstmæssige forhod vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Praksispanægningen foretages med henbik på i fornødent omfang at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i ae områder i regionen og udarbejdes i fornødent omfang under hensyntagen ti andre sociae og sundhedsmæssige foranstatninger, samt den regionae og kommunae økonomi. Oprettese og fytning af praksis Oprettese eer nynedsættese af en praksis anses som en udvidese af kapaciteten og ska derfor ske i henhod ti praksispanen. En ansøgning om tiadese ti nedsættese af ny praksis ska fremsendes og godkendes af samarbejdsudvaget. I praksispanen fremgår, at der for nuværende overordnet er tistrækkeig kapacitet, og at det derfor er afgørende, at der ikke sker en udvidese af kapaciteten. Indskrænkning af den fysioterapeutiske kapacitet kan igeedes ske i henhod ti praksispanen. Indskrænkning af antaet af praktiserende fysioterapeuter med virksomhed for regionen eer kommunerne kan ske ved en kinikindehavers naturige afgang. Fytning eer ændring af praksisadresse kan ske ved ansøgning ti regionen og kommunerne i regionen. Godkendese meddees, med mindre det er i strid med praksispanen. Økonomistyring Jf. praksispanen og de seneste opdaterede aktivitetsdata, igger udgiftsniveauet inden for fysioterapi over andsgennemsnittet. Der er derfor igangsat en række udgiftsdæmpende indsatser, som fremgår af praksispanen (se kapite 1, Resume af anbefainger). Et eksempe på økonomistyring er, at udgifts- og aktivitetsniveauet føges tæt, og at muigheder for at igangsætte udgiftsdæmpende indsatser drøftes i Side 12

13 samarbejdsudvaget ved behov, ige som udvikingen i brugen af hodtræning føges tæt. Der tistræbes en stram styring af kapaciteten i form af antaet af ydernumre. I forbindese med ansætteser af ekstra fysioterapeuter eer deing af eksisterende kapaciteter giver overenskomsten muighed for at ægge oft over omsætningen i de fysioterapeuter det vedrører. Den muighed tistræber regionen/kommuner at udnytte hvor det er muigt. 7. Kvaitetsarbejdet i fysioterapipraksis Når borgeren møder den praktiserende fysioterapeut, ska borgeren opeve samme høje kvaitet og effektivitet, som i det øvrige sundhedsvæsen. Det betyder, at ae fysioterapipraksisser i regionen ska have fokus på kvaitet i behandingen og kontinuerigt arbejde med æring og forbedring. Kvaitet i behandingen funderes på best practice og evidens. Det ska tistræbes, at dokumentation af behandingskvaiteten sker gennem kiniske data, som indberettes ti kiniske databaser. Databaseret kvaitetsarbejde er fundamentet for kvaitetsudviking i praksis og på særige områder i samarbejde med regionen og kommunerne. Praksiskonsuentordningen for fysioterapi Et vigtigt eement i kvaitetsarbejdet på fysioterapeutområdet er praksiskonsuentordningen (PKO-fys). Der er to praksiskonsuenter på området i Region Midtjyand, og eksemper på deres arbejde er: Undervisning af praktiserende æger og fysioterapeuter om den vederagsfri fysioterapi. 12 kommuner har taget imod undervisningen, som bandt andet har medført, at andeen af hodundervisning er steget. Medvirker i udarbejdesen af forøbsprogrammer og nationae kiniske retningsinjer. Faciitering af at fysioterapipraksis i Region Midtjyand har medvirket i piotafprøvning, monitorering og videreudviking af datafangst og brug af kvaitetsrapporter, samt medvirket i arbejdet med at udarbejde nationae indikatorsæt på udvagte områder. Kvaitetsudvaget Der har siden 2008 været nedsat et kvaitetsudvag på fysioterapeutområdet, nedsat af Samarbejdsudvaget. Udvaget består af to repræsentanter bandt fysioterapeuterne i Samarbejdsudvaget, to praksiskonsuenter samt to repræsentanter fra administrationen. Kvaitetsudvaget arbejder bandt andet med fastæggese af, Side 13

14 hvordan der i Region Midtjyand ska arbejdes med impementering af fagige retningsinjer og nye udvikingstitag. Arbejdet i udvaget har resuteret i, at der fortsat er fokus på ordningen med Udvidet Rygudredning, som er et tibud ti amen praksis om en hurtig vurdering af patienter med ave ænderygsmerter med henbik på at afgøre nødvendigheden af en henvisning ti sekundærsektoren. Databaseret kvaitetsudviking PKO-fys har i forbindese med kvaitetsudvikingsprojekter i fysioterapeutisk praksis været primus motor i opstiingen af en IT baseret standardiseret mode for kinisk udredning og dataindsaming kadet FysDB. Opstiede funktioner har i kvaitetsudvikingsprojekterne fungeret både som et nyttigt støtteredskab for fysioterapeuten i den dagig kiniske praksis samt givet muighed for dataindsaming på både kiniske, administrative og patientrapporteret kvaitetsparametre. Databasen er forankret i Region Midtjyand. Overordnet styring af projekter i databasen foregår som et samarbejde meem Koncern Kvaitet Region Midtjyand, Arbejdsmedicinsk Kinik Universitetskinik Herning og Neurocenter Hamme. I ae projekterne er indtænkt ICPC2-DK kodning med henbik på at kunne føge data på tværs af sektorerne. Føgende eksemper på projekter kan nævnes: Det Nationae Indikatorprojekt Lænderyg Fysioterapi udført af RKKP Vest med detagese af 11 kinikker fordet i hee andet Patientprofien hos Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark (2012). Registrering og indsaming af data gav muighed for at kortægge profien på patienter i fysioterapipraksis henvist underspeciae 51. (2800 patienter) Piotprojekt Monitoreringsprojekt Fysioterapipraksis har ti formå at piotteste impementering af en IT baseret standardiseret udrednings- og behandings-, og kommunikationsmode. (1000 patienter) 8. Biag: 9.1. Forretningsorden 9.2. Praksispan 9.3. Overenskomstaftae Side 14