BIDRAG TIL LEAP-MODEL

Transkript

1 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED, 2008 BIDRAG TIL LEAP-MODEL

2 KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED, 2008 BIDRAG TIL LEAP-MODEL Revision 1 Dato Udarbejdet af Martha Sørensen, Kirstine Underbjerg Kontrolleret af PTRH Godkendt af Martha Sørensen Beskrivelse Kortlægning af drivhusgasemissioner i 2008 i Helsingør Kommune som geografisk enhed. Kortlægningen danner basis for Kommunens LEAP-model (energi- og klimamodel) Ref Rambøll Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum T F

3 KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED FOR 2008 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Metode Beregningsmetoder Geografisk afgrænsning Dataindsamling 2 3. Kortlægning Befolkningstal Fjernvarmeproduktion Elforsyning Varmeforbrug Elforbrug Industrivirksomheder Transport Landbrug Affaldsdeponi og spildevand Resultater Referencer 23

4 KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED FOR 2008 BILAG Bilag 1 Befolkningstal Bilag 2 Kategorisering af branchekoder Bilag 3 Datagrundlag til kortlægning af Udledning fra transport Bilag 4 Dyrehold Bilag 5 Histogrammer Forsidebillede: Oversigtskort over Helsingør Kommune (Helsingør Kommune, 2010a)

5 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 1 1. INDLEDNING Helsingør Kommune har igangsat klimaarbejdet på flere fronter. I november 2009 vedtog byrådet Helsingør Kommunes klimaplan, der består dels af en klimapolitik og dels af en handlingsplan. Rambøll bistod med formuleringen af politik og handlingsplan. Baggrunden for klimapolitikken var bl.a. en kortlægning af Helsingør Kommunes CO 2 udledninger for kommunen som geografisk enhed og for kommunen som virksomhed for år 2007, som Rambøll udarbejdede i Her blev KL's CO 2 -beregner brugt. ( Rambøll, 2009). Nærværende opgørelse er mere detaljeret end den foregående, hvorfor der kan forekomme enkelte uoverensstemmende resultater i de to opgørelser. Nærværende rapport skal lede til en energi- og klimamodel for kommunen, der skal bidrage til at prioritere klimaindsatsen. Arbejdet indebærer dels nærværende klimakortlægning for kommunen som geografisk enhed og dels en scenarieanalyse, der dokumenteres i en særskilt rapport. (Rambøll, 2010a). Energi- og klimamodellen laves i software-værktøjet LEAP LEAP (The Long Range Energy Alternatives Planning System). LEAP er en effektiv platform til systematisk at opgøre drivhusgasser fra alle former for aktiviteter i samfundet. Værktøjet anvendes til at beregne udviklingen i emissionerne som resultat af udviklingstendenser i samfundet som helhed såvel som i den lokale og nationale energisektor. Rambøll har desuden udarbejdet en kortlægning af CO2-udledningen for Helsingør Kommune som virksomhed i 2008 og 2009, (Rambøll, 2010a). Da der er forskellige metoder til opgørelse af el- og varmeforbrug for hhv. kommunen som geografisk enhed og kommunen som virksomhed, forekommer der uoverensstemmende resultater mellem de to opgørelser. For den mest valide opgørelse af kommunen som virksomhed henvises til kortlægningen for kommunen som virksomhed. 2. METODE I dette afsnit beskrives metoden til kortlægning af CO 2 emissioner for Helsingør Kommune som geografisk enhed, herunder den overordnede beregningsmetode, betydningen af den geografiske afgrænsning og metoden for dataindsamling. Kortlægningen vedrører år Beregningsmetoder Kortlægningen inkluderer så vidt muligt de væsentligste drivhusgasser. I denne opgørelse medtages udover CO 2 også metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) som begge er kraftige drivhusgasser. Metan har et drivhusgaspotentiale som er 25 gange større en CO 2 og lattergas er 298 gange kraftigere (IPCC, 2007). I opgørelsen af Kommunen som virksomhed var kun CO 2 relevant, da de andre drivhusgasser stammer fra erhvervslivet og primært i landbruget.

6 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 2 Grundlæggende beregnes udledningen af drivhusgasser som en aktivitet gange med en emissionsfaktor. For visse aktiviteter anvendes der gennemsnitlige værdier for aktiviteten, hvilket også kaldes Tier 1 niveau 1, mens der for andre aktiviteter er lavet beregninger på enten Tier 2 eller Tier 3. Tier 1 niveau er valgt, når aktiviteten vurderes at være mindre væsentlig, eller hvor der ikke kan indsamles data til mere detaljerede beregninger. Tier 2 og tier 3 er valgt, når aktiviteten anses som væsentlig eller f.eks. afviger fra en gennemsnitsberegning. Den generelle beregningsmetode følger IPCC s metode til beregning af nationale CO 2 -opgørelser (IPCC, 2006). Der er udeladt opgørelse for opløsningsmidler, som på landsplan udgør mindre en 0,2 % samt arealanvendelse, som omhandler allerede etablerede vådområder, parker, skov mv. 2 Til opgørelse af emissionerne i Helsingør Kommune anvendes et værktøj til beregning af energiforbrug og tilhørende drivhusgasudledninger kaldet LEAP (Long-range Energy Alternatives Planning system). LEAP er et softwareprogram, der systematisk kan opgøre drivhusgasser fra alle aktiviteter i samfundet. Værktøjet er især velegnet til effektvurdering af en eller flere virkemidler, og det kan danne grundlag for scenarieanalyser over en fastlagt årrække. Scenarieanalysen for Helsingør Kommune rapporteres i en særskilt rapport. Til opgørelse af emissioner fra landbrug og affald anvendes Kommunernes Landsforenings og Klima- og Energiministeriets CO 2 -beregner for kommuner, der ligeledes generelt følger IPCC s beregningsmetode. 2.2 Geografisk afgrænsning Kortlægningen for Helsingør Kommune omfatter alle udledningerne inden for Helsingørs kommunegrænse. Den fysiske afgrænsning medfører, at udledninger fra produktion af varer og serviceydelser i Helsingør Kommune er inkluderet i opgørelsen, selvom disse varer og service ikke nødvendigvis forbruges i kommunen. Modsat medregnes energiforbruget til produktion af importerede varer og serviceydelser ikke. Eksempelvis medtages ikke den mængde madvarer, som borgerne fortærer i kommunen, hvis produktionen er sket udenfor kommunegrænserne. Dette betyder, at kortlægningen ikke afspejler det reelle CO 2 -aftryk (carbon footprint) fra kommunen, men at kortlægningen fokuserer på de aktiviteter, som sker indenfor kommunegrænsen. For elproduktion inkluderes udledninger fra el der importeres til (og dermed forbruges i) kommunen. Udledninger fra landbruget inkluderes ligeledes i kortlægningen. Fra landbruget er det hovedsageligt dyr og gylle samt gødningsanvendelse, som bidrager med udledningen af drivhusgasser. For alle sektorer er der ved konkrete opgørelser benyttet data fra 2008 med mindre andet er anført i de enkelte afsnit. 2.3 Dataindsamling Kortlægningen fokuserer på alle sektorer og kilder i kommunen, som bidrager til udledningen af drivhusgasser. Emissionskilderne er så vidt muligt opdelt på sektorer, hvilket dog ikke har været muligt for transport og affald. I nedenstående tabel ses den fordeling af emissionskilder på sektorer, der er brugt i kortlægningen. 1 Tier er et engelsk begreb, som ofte anvendes i sammenhæng med CO2-opgørelse. Tier kan bedst oversættes som lag, som er trinvis opstigende. Tier-niveauerne beskriver detaljeringsgraden og jo højere et niveau des mere detaljeret bliver databehovet og resultatet bliver formentlig mere eksakt for den givne situation. 2 Dette omhandler konvertering af landbrugsareal til vådområder, skov, parker, samt plantning af vejtræer mm. Disse aktiviteter er allerede iværksat og bør derfor ikke medregnes i CO2-kortlægningen. Fremtidige omlægninger kan dog medtages som et virkemiddel.

7 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 3 Tabel 1. Fordeling af emissionskilder på sektorer i Helsingør Kommune Sektorer Emissionskilder Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige institutioner Serviceerhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg) Landbrug/gartnerier Husholdninger Kommunen som virksomhed Øvrige offentlige institutioner Serviceerhverv Industri (inkl. byggeri og anlæg) Landbrug/gartnerier Industri Transport Rumopvarmning Elforbrug Procesenergi Transport Landbrug Affald og spildevand Ikke-energirelaterede udledninger Til opgørelsen er der anvendt data fra følgende kilder: Helsingør Kommune Energistyrelsen Danmarks Statistik Dong Energi BBR Forsyning Helsingør (Elforsyning og fjernvarme) Hornbæk fjernvarme Danmarks Miljøundersøgelser BaneDanmark DSBFirst Lokalbanen HH Ferries, Scandlines og Sundbusserne Rambøll, Afdeling for Trafikmodeller og Design

8 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 4 3. KORTLÆGNING 3.1 Befolkningstal Ifølge Helsingør Kommunes oplysninger var der I 2008 et befolkningstal på i Helsingør Kommune (Helsingør Kommune, 2010b). Dette svarer til 1,1 % af Danmarks befolkning, se bilag Fjernvarmeproduktion Der er to fjernvarmeselskaber i Helsingør Kommune Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme Forsyning Helsingør Forsyning Helsingør leverer fjernvarme til knap forbrugere primært i Helsingør by, Kvistgaard og Gurre Helsingør Fjernvarmes nuværende forsyningsområder er markeret med grønt nedenfor i Figur 1, mens placeringen af produktionsanlæg er markeret med rødt. Forsyning Helsingør er en ny organisation fra 2010, der udover varme skal varetage forsyning af el og vand. Desuden skal selskabet håndtere spildevand og affald. Selskabet er et aktieselskab ejet 100% af Helsingør kommune. Figur 1. De grønne områder er Helsingør Fjernvarmes forsyningsområde (Helsingør Fjernvarmeforsyning, 2010) Langt hovedparten af fjernvarmen kommer fra Helsingør kraftvarmeværk, der drives af Wattenfall. Desuden forsynes Helsingør fjernvarmenet med affaldsvarme fra Nordforbrændingen og fra en række mindre kedelanlæg, der anvender flis, bioolie og naturgas som brændsel. Varmeproduktionen fra Helsingør Fjernvarmeforsynings fliskedel prioriteres under hensyn til afsætning af affaldsvarmen fra Nordforbrændingen. En liste over produktionsanlæggene, der forsyner Forsyning Helsingør med fjernvarme kan ses i Tabel 2.

9 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 5 Tabel 2: Fjernvarmeproduktion til Forsyning Helsingør (Helsingør Fjernvarmeforsyning, 2009; I/S Nordforbrændning, 2008) Produktionsenhed Brændsel CO2-faktor Kg/GJ brændsel Andel af forsyning i 2008 Virkningsgrad Helsingør kraftvarmeværk Naturgas 57 64% 200% Nordforbrændingen Affald 32,5 10% 200% Kedelanlæg Flis 0 16% 98,3% Kedelanlæg Bioolie 0 7% 92,5% Kedelanlæg Naturgas 57 3% 96% Flis og bioolie regnes i dag for CO2-neutralt, mens affald tillægges en emissionsfaktor svarende til den fossile brændselsandel af affaldet. Dette er i overensstemmelse med Energistyrelsens beregningsforudsætninger. For kraftvarmebaseret fjernvarme (Helsingør Kraftvarmeværk og Nordforbrændingen) regnes der med en varmevirkningsgrad på 200%. Dermed deler el- og varmesiden kraftvarmefordelen. Det svarer til, at der afsættes en brændselsmængde til varmen, som i energi svarer til halvdelen af den varme, der produceres. Ifølge Steffen Agger fra Forsyning Helsingør er varmetabet i fjernvarmenettet for Forsyning Helsingør på %, afhængig af om det er en kold eller varm vinter. Der antages en middelværdi på 18% i nærværende kortlægning. Samlet set anvendes i 2008 en emissionsfaktor for fjernvarmeforbrug på 95,61 g/kwh inkl. ledningstab for Forsyning Helsingør Hornbæk fjernvarme Hornbæk fjernvarme leverer varme til forbrugere i Hornbæk, hvor forsyningsområdet kan ses på Figur 2. Hornbæk fjernvarme forsynes med varme fra Helsingør Kraftvarmeværk, der er drevet af Wattenfall. Helsingør kraftvarmeværk er et naturgasfyret anlæg, der producerer el og udnytter overskudsvarmen til fjernvarme. Kraftvarmeværket producerer varme til Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner og forsyner det østdanske net med elektricitet. Hornbæk fjernvarme anvender en biooliekedel (rapsolie), når der er driftsstop på kraftvarmeværket. Rapsolie betragtes som CO 2 -neutralt svarende til Energistyrelsens retningslinjer.

10 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 6 Figur 2. Hornbæk Fjernvarmes forsyningsområde (Hornbæk Fjernvarme, 2010) Tabel 3 nedenfor viser fordelingen mellem varmeproduktion fra Helsingør kraftvarmeværk og den lokale biooliekedel, der har en minimal andel af varmeproduktionen. Der er et samlet tab på 28% i Hornbæks fjernvarmenet Tabel 3. Varmeproduktion til Hornbæk fjernvarme Brændsel Varmeprod MWh/år Varmeprod., graddagek Virkningsgrad Oliekedel, backup Rapsolie % Helsingør Naturgas % kraftvarmeværk Total Samlet set anvendes i 2008 en emissionsfaktor for fjernvarmeforbrug på 145 g/kwh inkl. ledningstab for Hornbæk fjernvarme.

11 BIDRAG TIL LEAP-MODEL Elforsyning Produktion af VE-strøm i kommunen Energistyrelsen administrerer et stamdataregister for vindmøller, hvor der både er detaljeret information om hver opstillet mølle samt årlig vindmølleproduktion. Ifølge Energistyrelsens stamdataregister for vindkraftanlæg er der ikke opstillet funktionsduelige vindmøller i Helsingør Kommune. Det er tidligere sammen med Frederiksborg Amt undersøgt og vurderet, at der ikke findes egnede steder til store vindmøller (for lidt vind, beskyttede landskaber mm) (Helsingør Kommune, 2009) Private solcelleanlæg og små husstandsmøller registreres ikke centralt. For det samlede billede har elproduktionen fra solcelleanlæg og husstandsmøller normalt kun lille betydning, hvorfor der ses bort fra en evt. elproduktion fra sådanne anlæg. Samlet set er der altså kun en ubetydende produktion af vedvarende elproduktion i kommunen. Helsingør kraftvarmeværk betragtes som et centralt kraftvarmeværk, hvorfor elproduktionen på værket ikke medregnes i opgørelsen af kommunens energiproduktion. Nordforbrændingen ligger i Hørsholm kommune, hvorfor elproduktionen derfra ikke skal medtages i nærværende opgørelse El i Østdanmark Elbehovet i Helsingør Kommune dækkes af gennemsnitsel fra Østdanmark. Det danske elmarked er en integreret del af det nordiske marked, hvilket betyder, at der kan være store variationer fra år til år mht. hvor meget el der importeres og eksporteres. Hvis det har været et vådt år, er der billig vandkraft tilgængeligt fra Norge og Sverige, omvendt giver tørre år stor produktion på de store danske centrale værker. Samlet betyder det, at våde år giver en relativt lav CO 2 - emissionsfaktor, mens tørre år giver en høj faktor. Miljødeklarationen for el forbrugt i Danmark er korrigeres for nettoudveksling af el til og fra naboområderne. I 2009, hvor der er nettoimport af el, vil importeret elektricitet fra nabolandene være inkluderet i den danske miljødeklaration. Ved nettoeksport tillægges den eksporterede el miljøegenskaber svarende til gennemsnitsværdier for produktionen fra de centrale kraftværker. Deklarationen for el importeret fra Sverige, Norge og Tyskland baseres på gennemsnitsemissionerne fra elproduktionen i de pågældende lande. I 2008 var der nettoimport af el i Østdanmark fra Sverige. Med forudsætning om en varmevirkningsgrad på 200% på kraftvarmeværkerne oplyser Energinet.dk, at der udledes 482 g CO 2 -ækvivalent pr. produceret kwh i Østdanmark inklusiv tab i transmissionsnettet (Energinet.dk, 2009). Faktoren er reduceret kraftigt i 2008 fra 2007, hvilket primært skyldes en stigning af importeret el baseret på svensk vandkraft og en reduceret produktion på de danske kulkraftværker. Tabel 4 viser miljødeklarationen for hhv og 2008 for gennemsnitsel produceret i Østdanmark. I kortlægningen af Helsingør Kommune som virksomhed anføres udledningen både med den faktiske og med en fastholdt emissionsfaktor. Dette er i overenstemmelse med et ønske fra Danmarks Naturfredningsforening, der derved kan se den direkte effekt af Kommunens initiativer på udledningen. I Miljødeklarationen for el er der indregnet tab i transmissionsnettet, der ifølge Energinet.dk ligger på ca. 1-2 %. Dertil kommer tab i distributionsnettet, der varierer geografisk, hvor der kan være markant forskel mellem forsyning i by- og landområder. Det har ikke været muligt at indhente det specifikke distributionstab fra hhv. Dong Energy og Helsingør elforsyning, hvorfor der anvendes et gennemsnitstal på 5 %.

12 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 8 Tabel 4. Miljødeklaration for elektricitet leveret til distribution i Østdanmark 2008 (200-% metoden) Drivhusgasser 2007 g/kwh 2008 g/kwh Kuldioxid, CO Metan, CH 4 0,16 0,16 Lattergas, N 2 O 0,01 0,009 CO 2 -ækvivalent an distribution (ekskl. distributionstab) CO 2 -ækvivalent an Forbruger (inkl. distributionstab) Varmeforbrug I det følgende opgøres forbrug af fjernvarme, naturgas, olie og biomasse. Opgørelsen inkluderer brug af naturgas til procesenergi og ekskluderer elvarme, der medtages i afsnit Fjernvarmeforbrug Fjernvarme leveres i Helsingør Kommune af Forsyning Helsingør og af Hornbæk Fjernvarme. Hos Helsingør Fjernvarmeforsyning er de enkelte forbrugere kategoriseret i branchekoder. Disse er fordelt på de enkelte sektorer, hvor skillelinjen i nogle tilfælde kan være lidt uklar f.eks. mellem kommunale institutioner og offentlige institutioner. I bilag 2 ses hvordan de enkelte branchekoder er kategoriseret. I Tabel 5 ses fjernvarmeforbruget fordelt på sektorer i Helsingør Fjernvarmes forsyningsområde Tabel 5. Fjernvarmeforbrug i Helsingør Fjernvarmes forsyningsområde Sektorer Faktisk forbrug 2008 (1) MWh Forbrug, graddagek (2) MWh Husholdninger Kommunale inst Øvrige offentlige inst Handel og service Industri inkl. byggeri og anlæg Landbrug Total Note 1: Note 2: Forbrug forløber fra 1. april til 31. marts Graddagekorrigering; graddage for perioden: 2555, graddage normalår: 3012, graddageuafhængigt forbrug: 25%. I Kortlægningen for Helsingør Kommune som virksomhed er opgørelsen af fjernvarme for Helsingør Forsyning i Kommunens bygninger baseret på Kommunens forbrugernumre hos forsyningsselskabet. Der er en mindre uoverenstemmelse mellem de to opgørelser, idet det graddagekorrigerede forbrug ud fra forbrugsnumrene er på knap MWh. Kortlægningen ud fra forbrugernr. Betragtes som den mest nøjagtige opgørelse over kommunens forbrug. Idet Hornbæk Ffjernvarmes kunder ikke sektoropdeles, er det samlede fjernvarmeforbrug i Hornbæk inddelt i sektorer ud fra et skøn fra Ingrid Wagner fra Hornbæk Fjernvarme, hvilket kan ses i Tabel 6.

13 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 9 Tabel 6. Fjernvarmeforbrug i Hornbæk Fjernvarmes forsyningsområde Sektorer Vurderet fordeling % Faktisk forbrug 2008 MWh Forbrug, graddagek MWh Husholdninger Kommunale inst Øvrige offentlige inst Handel og service Industri inkl. byggeri og anlæg Landbrug Total Naturgas HNG leverer naturgas i Helsingør Kommune, der er kilden til oplysninger om naturgasforbruget i kommunen. Forbruget inkluderer forbrug til opvarmning, madlavning og industrielle processer. Først fra 2009 er HNG begyndt at dele deres forbrugere op efter branche. Det er antaget, at fordelingen mellem brancherne i 2008 svarer til fordelingen i Der er derfor anvendt samme fordelingsnøglen som i 2009 til at fordele det brancheopdelte forbrug. Varmekunder med et årligt forbrug mindre end 6000 m3 er antageligt husholdninger. Naturgasforbruget for kommunen som virksomhed er bestemt i tidligere kortlægning af kommunen som virksomhed. Gasforbruget er graddagekorrigeret efter HNG s metode, hvor forbrug til komfur og varmt brugsvand er indregnet i graddagene, svarende til et graddageuafhængigt forbrug på ca. 31 %. Dette er højere end for fjernvarmeforbrug, da gas også anvendes i madlavningen. Tabel 7 nedenfor viser naturgasforbruget i Helsingør kommune for de enkelte sektorer. Tabel 7. Naturgasforbrug i Helsingør Kommune for 2008 Sektorer Gasforbrug 2008, Gasforbrug 2008 MWh graddagekorrigeret MWh Husholdninger Kommunale inst Øvrige offentlige inst Handel og service Industri inkl. byggeri og anlæg Landbrug - - Total Individuel opvarmning Individuel opvarmning inkluderer olieforbrug og forbrug af biomasse som primær opvarmning i f.eks. pillefyr eller som sekundær opvarmning i brændeovne, der supplerer en primær opvarmningskilde som olie- eller naturgas. Olieforbrug Det har ikke været muligt at fremskaffe faktiske olieforbrug til rumopvarmning i Helsingør Kommune. Forbruget er derfor vurderet ud fra oplysninger i BBR registeret og nøgletal om energibehov til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser. Dette svarer til kortlægningen fra Idet BBR og nøgletal om varmeforbrug ikke giver oplysninger procesenergi, er forbruget af olie til procesenergi ikke er medtaget i opgørelsen. Oplysningerne i BBR-registret er ikke til hver en tid opdateret, hvilket betyder at et skift fra olie til fx biomasse ikke altid registreres. Dette er en væsentlig fejlkilde i opgørelsen af olieforbruget. Tabel 8 viser olieforbruget til rumopvarmning, hvor olieopvarmning til husholdninger ikke overraskende har den overvejende andel af forbruget.

14 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 10 Tabel 8. Forbrug af olie til rumopvarmning, baseret på BBR-oplysninger Sektorer Olieforbrug til rumopvarmning MWh Husholdninger Kommunale inst Øvrige offentlige inst. 108 Handel og service Industri inkl. byggeri og anlæg Landbrug Total Der anvendes en CO 2 -faktor på 74,7 kg/gj for olie til individuel opvarmning, hvilket stemmer overens med Energistyrelsens anbefalinger. Biomasse Biomasse bruges både til primær opvarmning som brændstof til biomassefyr og til sekundær opvarmning i brænde- og kakkelovne. Fyret forsynes med dels træpiller, flis og halm mens ovnene fyrer med træ. Forbruget af biomasse er baseret på oplysninger fra BBR-registret og nøgletal for energibehov i bygninger. Det er antaget at 30% af de olieopvarmede bygninger, der har biomasse som sekundær opvarmning, opvarmes vha. biomasse. Tilsvarende for naturgasopvarmede bygninger. Tabel 9 viser forbruget af biomasse til dels primær og dels sekundær opvarmning. Tabel 9. Forbrug af biomasse til rumopvarmning, baseret på BBR-oplysninger Primær opv. MWh Sekundær opv. MWh Total biomasse MWh Private husholdning Kommunens virksomhed Øvrige offentlig virksomhed Service og erhverv Industri Gartnerier og landbrug Total biomasse Varmeforbrug samlet Figur 3 og Figur 4 nedenfor viser hhv. energiforbrug og CO2-udledning fra rumopvarmning i 2008 for de forskellige sektorer i Helsingør Kommune. Der er et samlet slutenergiforbrug på 630 GWh og tilhørende udledning på ton CO2 knyttet til rumopvarmning i Det er tydeligt, at husholdningen står for den overvejende del af både energiforbrug og CO2- udledning. Figur 5 viser, at naturgasforbruget er skyld i over halvdelen af udledningen, mens udledning fra olie og fjernvarme bidrager stort set med lige meget. Elvarme er ikke inkluderet i denne opgørelse, men medtages under næste afsnit.

15 CO2-udledning [ton CO2/år] Energiforbrug [GWh] BIDRAG TIL LEAP-MODEL Biomasse Helsingør fjernvarme Hornbæk fjernvarme Naturgas Olie Figur 3. Energiforbrug til opvarmning fordelt på sektorer og opvarmningskilder for Olie Naturgas Hornbaek fjernvarme Helsingor Fjernvarme Figur 4. CO2-udledning til opvarmning fordelt på sektorer og opvarmningskilder for 2008

16 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 12 Fjernvarme Naturgas Olie 22% 19% 59% Figur 5. Fordeling af CO2-udledning på forsyningsform for Helsingør Kommune i Elforbrug Helsingør Kommune forsynes af el fra dels Dong Energy og Helsingør Elforsyning, hvorfra der er hentet forbrugsoplysninger for De to selskaber har opdelt forbruget i branchekoder, som her igen opdeles i de enkelte sektorer. Idet branchekoderne ikke entydigt henviser til de enkelte sektorer kan der være nogle usikkerheder ved kategoriseringen. F.eks. er opdelingen mellem kommunale og øvrige offentlige kunder forbundet med nogen usikkerhed. I bilag 2 ses kategoriseringen af branchekoderne, og forbrug på de enkelte branchekoder. Elforbruget, der inkluderer elforbrug til apparater, installationer, elvarme og procesenergi, for 2008 kan ses af Tabel 10. Den tilhørende CO2-udledning svarer til ca ton CO2. Tabel 10. Elforbrug til apparater, installationer, elvarme og procesenergi i Helsingør Kommune i 2008 Sektorer Elforbrug 2008 Dong Energy MWh Elforbrug 2008 Helsingør elforsyn. MWh Samlet elforbrug 2008 MWh Husholdninger Kommunale inst Øvrige offentlige inst Handel og service Industri inkl. byggeri og anlæg Landbrug Total Ifølge oplysninger i BBR-registret er der et forbrug til elvarme svarende til 18% af det samlede forbrug, hvor størstedelen anvendes i husholdningssektoren. Dette er dog sandsynligvis højt sat, idet BBR-registret ikke nødvendigvis er opdateret. Fx indberetter husholdninger ikke altid, hvis der er installeret ny opvarmningsform eller en supplerende opvarmningskilde. Det bemærkes at forbruget i kommunale virksomheder i den kortlægningen af kommunen som virksomhed er markant lavere (ca MWh). Det betyder at nærværende opgørelse af elforbruget for kommunen er næsten dobbelt så stort som den detaljerede kortlægning. Baggrunden for denne store forskel er, at der er anvendt to forskellige metoder for indsamlingen. I den detaljerede kortlægning er der indhentet oplysning baseret på CVR-nr, hvilket betyder, at udelukkende forbrug, der faktureres til kommunen medtages i opgørelsen. Kommunen skal altså være opmærksom på forskellene i to opgørelser. Forbruget baseret på CVR-nr betragtes som den mest

17 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 13 nøjagtige opgørelse for forbruget i kommunens virksomhed. Idet den samlede opgørelse er opgjort på branchekoder, har det dog ikke været muligt at anvende forbruget baseret på CVR-nr. I denne opgørelse er der anvendt samme metode som for kortlægning af kommunen som geografisk enhed for Industrivirksomheder Helsingør Kommune er ikke en kommune med stor grad af intensiv industri. Der er til gengæld mange små industrivirksomheder i kommunen. Forbruget i de små industrivirksomheder antages at være dækket af opgørelsen af gas- og elforbrug i de foregående afsnit. I opgørelsen af gas- og elforbruget er det ikke muligt at adskille forbrug til processer og forbrug til opvarmning og belysning mm. Forbrug til fjernvarme, naturgas og el i industrien er opgjort i de foregående afsnit. Ifølge Helsingør Kommune er der dog nogle større industrivirksomheder beliggende i kommunen, der er værd at lave en mere detaljeret kortlægning af. Der er indhentet grønne regnskaber 3 for følgende industrier med adresser beliggende i kommunen: - Coloplast - Trelleborg Sealing Solutions - ACCOAT 4 - Bavarian Nordic I Tabel 11 ses det samlede el- og gasforbrug for de udvalgte industrivirksomheder. Generelt anvender de udvalgte virksomheder el til procesformål og naturgas til opvarmningsformål. Der er ikke nogen af virksomhederne der anvender olie eller andre energikilder til deres produktion. På den baggrund antages derfor, at der ikke er et væsentligt forbrug af olie og andre energikilder i industrien. I tabellen ses desuden, at de større industrivirksomheder har en relativ stor andel af det samlede forbrug i dels industrien og dels i hele Helsingør. Tabel 11. Energiforbrug i 2008 i udvalgte industrivirksomheder Energikilde Udvalgte industrier Andel af Industri total Andel af Helsingør total MWh/år Elforbrug % 17% Naturgas % 15% Det vurderes, at der industrien i Helsingør Kommune ikke anvender opløsningsmidler, som bidrager væsentligt til drivhusgasudslippet. Desuden antages, at der ikke er virksomheder, der omfatter nedenstående processer, der afgiver drivhusgasser til omgivelserne: Cementproduktion Produktion af brændt kalk Produktion af glas, glasuld og mineraluld Våd røggasrensning på kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg Produktion af gul tegl Produktion af ekspanderede lerprodukter Metalindustri 3 Listevirksomheder har pligt til årligt at dokumentere energi- og miljøforhold i et grønt regnskab. Listevirksomheders produktionsudvidelse skal godkendes af kommunen. 4 Har kun oplyst indekseret elforbrug, hvorfor det ikke har været muligt at medregne denne i opgørelsen af de udvalgte industrivirksomheder

18 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 14 Andre virksomheder der bruger Carbonatholdige råvarer Hvis en nærmere kortlægning af industrien viser, at Helsingør kommuner har virksomheder, der omfatter ovenstående processer eller anvender opløsningsmidler, bør dette medtages i klimaopgørelsen. 3.7 Transport CO 2 -belastningen fra transport er stor i Danmark og andre industrialiserede lande. Der er derfor en udvikling i gang for at udnytte mere CO 2 -neutrale brændsler såsom bioethanol/-olie og el i transportsektoren. De forskellige virkemidler til at begrænse belastningen fra transportsektoren beskrives nærmere i rapporten om virkemidler og scenarieanalyser. Opgørelsen over CO 2 -udledning fra transport er opdelt på vej-, tog-, national fly- og skibstrafik, fiskeri og ikke-vejgående mobile kilder. Opgørelsen er lavet på basis datagrundlaget vist i bilag Vejtrafik Vejtrafikken er vurderet ud fra trafiktællinger på både større og mindre veje i kommunen. En stor del af denne trafik er gennemgående og forårsaget af personer, der ikke bor i kommunen. Dermed har kommunen og borgerne begrænset indflydelse på mængden af denne trafik. Den samlede vejtrafik i kommunen for personbiler, varebiler, lastbiler og busser er beregnet af Rambølls afdeling for trafikmodeller og design. Fordelingen af hhv. benzin- og dieselbiler er baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik om bestanden af personbiler i Cykeltransport er baseret på en antagelse om at hver indbygger i gennemsnit cykler 1 km pr. dag. Brændstofforbruget er for personbiler er beregnet på basis af brændstofeffektivitet som vist i Tabel 12. Det samlede vejtrafik er opgjort til i alt 341 mio. km, svarende til et brændstofforbrug på ca. 25,5 mio. liter. Trafikarbejdet er fordelt som vist i Tabel 12. Den samlede CO 2 -udledning fra vejtrafikken igennem Helsingør Kommune er dermed opgjort til godt ton. Tabel 12. Trafikarbejde 2008 for vejtrafikken i Helsingør Kommune Trafikarbejde Drivmiddel Kørsel [Mio. km] Effektivitet [km/liter] Brændstofforbrug [1000 liter] CO 2 - udledning [ton] Personbiler Benzin , Personbiler Diesel 44 18, Varebiler Diesel 23 8, Lastbiler Diesel 7 3, Busser Diesel 2 2, MC, knallerter Benzin 6 25, Cykel 22 0 I alt Togtrafik DSBFirst og Lokalbanen er de to operatører på banestrækningerne indenfor Helsingør Kommune. DSBFirst benytter Kystbanen fra Helsingør st. mod kommunegrænsen i syd til kørsel med eldrevne Øresundstog og IR4-tog. Kystbanestrækningen er ejet af BaneDanmark, Lokalbanen benytter hhv. LilleNordbanen mod Hillerød st. og Hornbækbanen mod Hornbæk st., der bortset fra en kort strækning ud af Helsingør er ejet af Lokalbanen. Lokalbanen benytter dieseldrevne tog på strækningen. Afstanden til kommunegrænsen på de enkelte banestrækninger er vist nedenfor i Tabel 13.

19 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 15 Tabel 13. Afstande til kommunegrænsen på banestrækningerne fra Helsingør st. Banestrækning Rute Afstand til kommunegrænsen [km] Kystbanen Helsingør st. syd 8,2 Lille Nord banen Helsingør st. Hillerød 10,4 Hornbækbanen Helsingør st. - Hornbæk 15,5 BaneDanmark har oplyst antallet af togtyper, der i 2008 benyttede Kystbanestrækningen, se Tabel 14. Tabel 14. Antal tog til og fra Helsingør st. på Kystbanestrækningen i 2008 Togtype Antal tog 2008 DSB Regionaltog DSB Øresundstog Andet DSB (fakultativt) Lokalbanen Andet I alt Togtrafikken på Kystbanen er beregnet på baggrund af DSBFirst s oplysninger om antal tog og togtyper på strækningen i 2008 samt antallet af pladser pr. tog. Trafikken af godstoge er beregnet ud fra den antagelse, at kategorien Andet oplyst af BaneDanmark repræsenterer antallet af godstog. Fordelingen indeholder en vis usikkerhed, idet BaneDanmarks oplysninger ikke har samme detaljeringsgrad som operatørernes, og derfor kan afvige fra disse. DSBFirst har oplyst, at eldrevne tog brugte 0,027 kwh pr siddeplads i Det fremgår af DSB s miljødeklaration, at energiforbruget til lokomotiver er 0,079 kwh pr belagt siddeplads (pladskm). Idet hovedparten af lokomotiverne kører med de ens togsæt, antages det, at lokomotiverne trækker samme antal passagerer. Med ca. 8,2 km fra Helsingør st. til kommunegrænsen i syd, bliver det samlede elektricitetsforbrug MWh, mens dieselforbruget bliver liter, som vist i Tabel 15. Med en emissionsfaktor på 0,507 kgco 2 /kwh og 2,65 kgco 2 /L er den samlede CO 2 -udledning fra togtrafikken på Kystbanen igennem Helsingør Kommune opgjort til ton. Tabel 15. Elforbrug og CO 2 -udledning i 2008 på Kystbanens strækning i Helsingør Kommune Togtype Kørsel i Helsingør Kommune [km] Elforbrug [MWh] Banestrækning Dieselforbrug [L] CO 2 - udledning [ton] Kystbanen DSB Øresundstog (ETS) Kystbanen DSB Regionaltog (IR4) 98 Kystbanen DSB Interregionaltog (IC3) 137 Kystbanen DSB lokomotiv (EA) 9 Kystbanen DSB lokomotiv (ME) 446 Kystbanen DSB passagertog (XTT) 28 Kystbanen Godstog* I alt

20 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 16 Lokalbanen har oplyst brændstofforbruget for 2008 på hhv. LilleNord og Hornbækbanen, som vist nedenfor i Tabel 16. Forbruget er allokeret til Helsingør kommune i forhold til den samlede banestrækning mellem Helsingør station og hhv. Gilleleje og Hillerød station. Den samlede CO 2 - udledning fra lokalbanens togtrafik igennem Helsingør Kommune er dermed opgjort til ton. Tabel 16: Brændstofforbrug og CO 2 -udledning i 2008 på Lokalbanens strækning i Helsingør Kommune Banestrækning Dieselforbrug [L] Kørsel i Helsingør Kommune [%] CO 2 -udledning [ton] Lille Nord banen Hornbækbanen I alt Det samlede brændstofforbrug fra togdrift indenfor på LilleNord og Hornbækbanen igennem Helsingør Kommune i 2008 er dermed opgjort til L diesel med en tilhørende CO 2 -udledning på ton Færgetrafik I Helsingør Kommune findes der både erhvervshavne og lystbådehavne. Det væsentligste bidrag af brændstofforbrug fra havne og skibstrafik er dog brændstofforbruget til færgetrafikken mellem Helsingør og Helsingborg, der i 2008 blev drevet af selskaberne HH Ferries, Scandlines og Sundbusserne. Færgetrafikken er medtaget i denne kortlægning, mens brændstofforbruget fra øvrige erhvervshavne og fritidshavnes skønnes mindre betydningsfuldt og er udeladt. Da færgerne sejler mellem to byer, fordeles brændstofforbruget ligeligt mellem de to byer, således at halvdelen af brændstofforbruget medtages i kortlægningen, mens den anden halvdel tilskrives Sverige. Det samlede brændstofforbrug til færgerne i 2008 er oplyst af de enkelte selskaber. Brændstofforbruget for Sundbusserne i 2007 er videreført til 2008, idet selskabet i 2010 er gået konkurs, og det ikke længere er muligt at indhente de nødvendige oplysninger. Sundbussernes brændstofforbrug i 2007 antages derfor at svare til forbruget i Tabel 17. Brændstofforbrug i 2008 på færgeoverfarten Helsingør-Helsingborg Færgeselskab Dieselforbrug CO 2 -udledning [ton] [L] HH Ferries Scandlines Sundbusserne I alt Helsingør Kommunes andel Det samlede brændstofforbrug fra færgetrafik i Helsingør Kommune i 2008 er dermed opgjort til L diesel med en tilhørende CO 2 -udledning på ton Flytrafik CO 2 -belastningen fra flytrafik beregnes ud fra et landsgennemsnit, ud fra den betragtning, at borgere i Helsingør Kommune flyver lige så meget som gennemsnitsdanskeren. Derfor tages der udgangspunkt i Danmarks emissions-opgørelse som DMU står bag (DMU, 2009a). DMU har opgjort at Danmark bidrager med godt ton CO 2 -ækvivalenter per år fra international og international flytrafik. Det svarer til ca. 520 kg pr. borger pr. år. Med en befolkning på i Helsingør Kommune svarer det derfor til en årlig udledning på ca ton CO 2 - ækvivalenter pr. år

21 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 17 Tabel 18. Nationale og internationale flyvninger for hele Danmark og for Helsingør Kommune Danmark Ton CO 2 -ækv/år Helsingør Ton CO 2 -ækv/år National flytrafik International flytrafik Flytrafik i alt Andre mobile kilder (materiel) CO 2 -udledningen fra andre ikke-vejgående mobilt materiel, som indeholder alt fra plæneklippere, til trucks og entreprenørmaskiner, beregnes på tier 1 niveau, dvs. ud fra befolkningens størrelse. Den samlede CO 2 -udledning fra andre ikke-vejgående mobile kilder i Helsingør Kommune i 2008 er opgjort til ton, som vist i Tabel 19. Tabel 19. Beregnet årlig udledning fra andre ikke vejgående mobile kilder i Helsingør Kommune Andre mobile kilder Dieselforbrug CO 2 -udledning [liter] [ton] Ikke vejgående kilder, heraf: Ikke vejgående have/hushold Ikke vejgående industri Ikke vejgående landbrug Ikke vejgående skovbrug Fiskeri I alt Kommunens egen transport Dette afsnit identificerer kommunens bidrag til vejtrafikken. Kommunen bidrag er en del af den samlede transportopgørelse, der er gennemgået i afsnit til afsnit Nedenstående værdier er altså en del af vejtrafikken og er opgjort på baggrund af kommunens udgifter til brændstof og til kørselsgodtgørelse. Kommunen udgifter til brændstof er fordelt på hhv. indkøb fra leverandører og indkøb via medarbejderes kontokort som registreres centralt. Kommunen har samlet indkøbt l benzin og l diesel. Kommunens udgifter til godtgjort kørsel er baseret Statens takster for befordringsgodtgørelse på 3,47kr i 2008, og er opgjort til i alt 1,7 mio. km fordelt som vist i Tabel 20. Helsingør kommunes samlede CO 2 -udledning fra egen transport i 2008 er således opgjort til ton, hvilket svarer til ca. 2,6 % af den samlede CO 2 -udledning fra vejtrafik. Tabel 20 viser fordelingen af egen transport og CO 2 -udledning i 2008 fordelt på kommunens forvaltninger. Tabel 20. Opgørelse over kommunens CO 2 -udledning fra transport i 2008 fordelt på de enkelte forvaltninger (Rambøll, 2010) Forvaltning Godtgjort kørsel [km] Indkøbt brændstof [L] CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Benzin Diesel Benzin Diesel Benzin Diesel Total Børn- og Unge Kultur- og Fritid Teknisk Forvaltning Beskæftigelse- og Erhverv Centralforvaltningen Social- og Sundhed Råd, nævn og kommissioner I alt

22 BIDRAG TIL LEAP-MODEL Sammenfatning trafik Den samlede CO 2 -udledning i 2008 fra transportsektoren i Helsingør Kommune er opgjort til knap ton. Figur 6 viser for fordelingen på vejtrafik, togtrafik, færgetrafik, flytrafik og andre ikke vejgående mobile kilder. Det ses, at vejtrafikken har langt den største andel af belastningen, svarende til 45% % ton 14% ton 23% ton 2% ton 15% Færgetrafik Togtrafik Andre mobile kilder Flytrafik Vejtrafik Figur 6. CO 2 -udledning i 2008 fra transportsektoren i Helsingør Kommune Idet vejtrafik har en markant andel af transportsektorens udledning, er det interessant at dykke lidt ned i detaljerne. Nedenfor viser fordelingen af persontransporten på de forskellige transportmidler, der anvendes i Helsingør Kommune. Figuren viser, at personbilerne har den overvejende belastningsandel % % % % 564 1% Lastbiler Varebiler Busser Mc, knallert Personbiler Figur 7. CO 2 -udledning i 2008 fra vejtrafik i Helsingør Kommune

23 BIDRAG TIL LEAP-MODEL Landbrug Landbruget bidrager til udledningen af drivhusgasser med en række forskellige aktiviteter. I dette afsnit beskrives kun emissioner relateret til dyrebestand og landbrugsjord. El- og varmeforbrug samt transportarbejde i landbruget er ikke medtaget her, da dette er inkluderet under de forrige afsnit. Beregningerne dækker således over metanudledninger, dels direkte fra dyr (tarmgas) og dels fra lagring og behandling af gylle. Desuden medtages lattergas fra lagring og behandling af gylle samt fra lattergasemission fra anvendelse af gødning. CO 2 kredsløb, ved eksempelvis fældning og plantning af ny skov, er ikke medregnet, da det antages at der på sigt optages og frigives ens mængder CO 2 i det naturlige CO 2 kredsløb Udledning fra dyr og gyllelagere Herunder er det beregnet hvor meget metan og lattergas, der hvert år udledes fra dyrebesætningen i Helsingør Kommune. Udledningen af metan stammer dels fra dyrenes fordøjelse og fra gødningslagrene. Fodertyper og lagringsforhold spiller derfor en afgørende rolle for metanemissionen. Udledning af lattergas stammer hovedsageligt fra gylle. Lattergas dannes under aerobe forhold, og det har derfor stor betydning, hvordan gyllen lagres. F.eks. har gylletanke et lille N 2 O-udslip i modsætning til fast husdyrgødning. Udledningen af metan og lattergas fra dyr og gyllelegere er beregnet i KL s CO 2 -beregner ud fra DMU s oplysninger om bestanden af dyr i kommunen i 2008 (DMU 2010), se bilag 4. Udledningen af metan fra husdyr og gødningslagere i Helsingør Kommune 2008 er opgjort til 94 ton, mens udledningen af lattergas fra gødningslagere er opgjort til 1,6 ton. Samlet svarer dette til en udledning af 2,6 ton CO 2, som vist i Tabel 21. Tabel 21: Udledning af drivhusgasser fra dyr og gyllelagere i Helsingør Kommune 2008 Methan Lattergas CO 2 -ækvivalenter [kg CH 4 ] [kg N 2 O] [ton CO 2 ] Dyr og gyllelagre i alt Udledning fra landbrugsarealer Afhængig af landbrugsarealets størrelse, afgrødetyper og andel af organisk dyrket areal udledes der lattergas. Udledning af lattergas fra landbrugsjorden er beregnet i KL s CO 2 -beregner ud fra oplysninger om kommunens landbrugsareal. I Helsingør Kommune dækker landbrugsarealet ca ha, hvoraf ca ha er i rotation og de resterende 778 ha er med vedvarende græs. Helsingør Kommune har altså et begrænset landbrug i kommunen. Udbringningen af kvælstof bidrager også til udledning af lattergas. Både kvælstof i udbragt husdyrgødning, handelsgødning og øvrig organisk gødning medvirker til en lattergasemission fra jorden. Den direkte emission af lattergas fra udbragt husdyrgødning er beregnet i KL s CO 2 - beregner ud fra DMU s oplysninger om bestanden af dyr i kommunen i 2008 (DMU 2010). Kvælstoftildeling til markerne i Helsingør Kommune er vurderet til at være på niveau med gennemsnittet for Danmark, dvs. 130 kg N pr. ha i rotation og 50 kg pr. ha for vedvarende græs. Udledningen af lattergas fra landbrugsarealer i Helsingør Kommune 2008 er opgjort til 10 ton, mens svarende til en udledning på 3,1 ton CO 2, som vist i Tabel 22. Tabel 22: Udledning af drivhusgasser fra landbrugsarealer i Helsingør Kommune 2008 Lattergas [kg N 2 O] CO 2 -ækvivalenter [ton CO 2 ] Kalkning 114 Handelsgødning Husdyrgødning Afgrøderester Atmosfærisk deposition af ammoniak

24 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 20 Udvaskning af N Baggrundsemission I alt Ammoniaknedfaldet sker ikke nødvendigvis i Helsingør Kommune, men den tilhørende udledning af lattergas tilskrives den kommune, som er kilden til ammoniakfordampningen Sammenfatning landbrug Den samlede CO 2 -udledning i 2008 fra landbrugssektoren i Helsingør Kommune er således opgjort til ton CO 2 -ækvivalenter som vist Tabel 23. Det bemærkes, at el- og varmeforbrug samt transportarbejde i landbruget er ikke medtaget her, da dette er inkluderet under de forrige afsnit. Tabellen viser, at især metan fra dyrehold og lattergas fra handelsgødning er væsentlige kilder til udledning fra landbrugssektoren. Tabel 23: Udledning fra landbrugssektoren i Helsingør Kommune 2008 Methan [kg CH 4 ] Lattergas [kg N 2 O] CO 2 -ækvivalenter [ton CO 2 ] Dyrehold Kalkning 114 Handelsgødning Husdyrgødning Afgrøderester Atmosfærisk deposition Udvaskning af N Baggrundsemission I alt Affaldsdeponi og spildevand Deponigas Affaldsdeponier bidrager med udledning af drivhusgasser, fordi der stadig produceres metan fra bionedbrydeligt affald modtaget i løbet af de sidste 50 år. Udledningen af metan er beregnet i KL s CO 2 -beregner ud fra befolkningstallet i Helsingør Kommune gennem de sidste 50 år. Befolkningstallet fra 1960 til 1970 er skønnet, mens befolkningstallet fra er baseret på Helsingør Kommunen opgørelser, se bilag 1. Dermed antages, at borgere i Helsingør Kommune har deponeret samme mængde organisk affald som landsgennemsnittet. Det estimeres, udledningen af methan fra affald deponeret af Helsingør Kommunes borgere er 584 ton i 2008, svarende til ton CO 2 -ækvivalenter Spildevand Drivhusgasudledningen fra spildevandsbehandling er ligeledes beregnet i KL s CO 2 -beregner ud fra kommunens befolkningstal. Udledningen af metan fra spildevandsbehandlingen i Helsingør Kommune er således 145 ton i 2008, svarende til ton CO 2 -ækvivalenter Sammenfatning affaldsdeponi og spildevand Den samlede CO 2 -udledning i 2008 fra affaldsdeponi og spildevand i Helsingør Kommune er opgjort til ton CO 2 -ækvivalenter som vist i Tabel 24. Tabel 24: Udledning af drivhusgasser fra affaldsdeponi og spildevand i 2008 Methan udledning [ton CH 4 ] CO 2 -ækvivalenter [ton CO 2 ] Affaldsdeponi Spildevandsbehandling I alt

25 BIDRAG TIL LEAP-MODEL RESULTATER I nærværende afsnit præsenteres den samlede CO 2 -udledning for Helsingør Kommune i Derved opsummeres udledningen fra varmeforbrug, elforbrug, transport og landbrug. Tabel 25 viser de samlede resultater for kortlægningen af CO2-udledningen fra Helsingør Kommune i Den samlede udledning af drivhusgasser er på ca ton CO2-ækvivalenter. Dette svarer til en gennemsnitlig udledning på godt 6,8 ton pr borger. Udledningen i Helsingør ligger således ca. 44 % under landsgennemsnittet, som er ca. 12,2 ton pr indbygger. Der er altså en relativt lille udledning i kommunen. Dette skyldes bl.a. at Helsingør kommune har meget begrænset industri, produktion og landbrug. En sammenligning med landsgennemsnittet skal under alle omstændigheder tages med forbehold, da fx udledningen fra vareproduktion allokeres til produktionsenhederne, selvom varen forbruges fx af borgene i Helsingør kommune. En fabrikstung kommune vil derfor relativt set have en stor udledning. Tabel 25: CO2-ækvivalenter på sektorer og kilder, i 1000 ton, for Helsingør Kommune i 2008 Sektorer Opvarmning 1000 ton CO2 Elforbrug 1000 ton CO2 Ikke energi 1000 ton CO2 Transport 1000 ton CO2 Sektorer total 1000 ton CO2 Husholdninger 73,13 65, ,22 Kommunen 12,42 14, ,91 Øv. offent 0,99 3, ,92 Service 9,38 33, ,32 Industri 10,10 24, ,12 Landbrug 1,94 1,03 5,86-8,83 Transport ,73 137,73 Affald ,20-18,20 Kilder total 107,96 142,48 24,06 137,73 412,24 På Figur 8 og Figur 9 nedenfor er emissionerne fordelt på hhv. sektorer og kilder. Det ses, at transportsektoren, der både optræder som kilde og som sektor, har en stor andel af den samlede udledning. Husholdningerne står for en lige så stor andel som transportsektoren, hvor det også ses at både opvarmning og elforbrug bidrager markant til udledningen. I bilag 5 kan ses histogrammer til de to figurer. Det bemærkes at udledningen fra landbruget er relativt begrænset i Helsingør.

26 BIDRAG TIL LEAP-MODEL 22 Affald 4% Transport 33% Husholdning er 34% Industri 8% Service 11% Landbrug 2% Kommunen 7% Øv. offent 1% Figur 8. Fordeling af drivhusgasser på sektorer i Helsingør Kommune i 2008 Transport 33% Opvarmning 26% Elforbrug 35% Ikke energi relateret 6% Figur 9. Fordeling af drivhusgasser på kilder i Helsingør Kommune i 2008

27 BIDRAG TIL LEAP-MODEL REFERENCER Danmarks statistik (2009): Bestand af personbiler Tilgængelig på DMU (2009a): Denmark s National Inventory Report Teknisk rapport nr Tilgængelig på s/application/zip/dnk_2009_nir_15apr.zip DMU (2010):Oplysninger og dyrehold i Helsingør Kommune 2010, modtaget i maj 2010 DSB (2010): Miljødeklaration. Tilgængelig på DSBFirst (2010): Korrespondance med DSBFirst maj 2010 Energinet.dk (2009): Miljørapport Tilgængelig på Energinet.dk Energistyrelsen (2008): Grunddata. Tillæg til Energistatistik Energistyrelsen (2009): Standardfaktorer for brændværdier og CO2-emissioner - indberetning af CO2-udledning for Helsingør Kommune (2009): Kommuneplan Vilhelm Jensen & Partnere, Espergærde Helsingør Kommune (2010a): Oversigtskort over Helsingør Kommune. Tilgængelig på Helsingør Kommune (2010b): Oplysninger om befolkningstal i Helsingør kommune modtaget i maj 2010 Helsingør Kraftvarmeværk: Datablad, Wattenfall Helsingør Fjernvarmeforsyning (2009): Projektforslag for fliskedel 2 på Central H. P. Christensens Vej. September 2009, Helsingør fjernvarmeforsyning Helsingør Fjernvarmeforsyning (2010): Helsingør Fjernvarmes forsyningsområde. Tilgængelig på Hornbæk Fjernvarme (2008/09): Årsrapport for Hornbæk fjernvarme 2008/09, Ernst & Young Hornbæk Fjernvarme (2010): Forsyningsområde. Tilgængelig på I/S Nordforbrænding (2008): Grønt regnskab Nordforbrænding Affaldsforbrændingsanlæg, 2008 IPCC (2007): IPCC Fourth Assessment Report: Climate Change 2007, Working Group I Report "The Physical Science Basis". Tilgængelig på Key2green (2009): Miljønøgletal transport. Tilgængelig på Lokalbanen (2010): Korrespondance med Lokalbanen maj 2010 Rambøll (2009): Klimaplan Helsingør, Kortlægning af drivhusgasser I Helsingør Juni 2009 Rambøll (2010a): Kortlægning af Helsingør Kommune som virksomhed, CO2-udledning for 2008 og Juli 2010