Forhandlingsprocessen, herunder orientering om en række forenklinger ved Hanne Kaiser og drøftelse af hvilke organisationer, der ønsker at forhandle

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Møde den: 8. februar 2015 kl Mødelokale (videolink ) Møde i LSU for Uddannelse Dagsorden Deltagere: Kristian Thorn, Helle Colding Seiersen, Anna Mette Morthorst, Anne Vedsted Hansen, Bjarke Parner, Christian K. Ramsing, Lisbeth Ramsgaard Carlsen, Lotte Skovborg, Per Lindblad Johansen, Tina K. Gerkens, Vibeke Jartoft, Zbigniew Sobkowicz, Hanne Kaiser (HR, referent) og Signe Osbahr 1. Godkendelse af dagsorden 2. Proces for lønforhandling Følgende drøftes: Tidsplan (overordnet og udkast til lokal medsendt, bilag 2a og 2b) Forhandlingsrammen udgør 0,6% af lønrammen fordelt med,2% til engangsvederlag og 0,4 % til varige lønforbedringer (bilag 2c) Orientering af medarbejdere (afdelingsmøder og mail fra KRTH) Afholdelse af lønafklarende samtaler Lønkriterier. Der medsendes kriterier fra 2015 (bilag 2d) Der medsendes forslag til kriterier for 2017 (bilag 2e), hvor ordlyden af kriterierne for funktionstillægget er ændret efter ønske fra LSU. Såfremt LSU ønsker det, vil disse kunne tages i anvendelse allerede i Forhandlingsprocessen, herunder orientering om en række forenklinger ved Hanne Kaiser og drøftelse af hvilke organisationer, der ønsker at forhandle sammen Udmelding af resultat Dato: 27. januar 2016 Side 1/2 3. Økonomi Orientering om AU Uddannelses budget for 2016 (bilag 3a) Status for besparelsesprocessen i (bilag 3b) 4. Evaluering af personalepolitikken Mail om høring og forslag til ny personalepolitik medsendes som bilag 4a og 4b. 5. Tilbagemelding fra kompetencearbejdsgruppen 6. Sammensætning og størrelse af LSU set i lyset af RSE s overflytning til AU Uddannelse Aarhus Universitet

2 AARHUS UNIVERSITET RSE overflyttes til AU Uddannelse pr. 1/ Der bør tages stilling til, hvordan de fremadrettet repræsenteres i AU Uddannelse LSU. Side 2/2 7. Psykisk APV Status for tilmelding til tema-møderne. 8. Eventuelt Medsendt til orientering: LSU s evaluering af Omnibus, samlet og indsendt af Helle Colding Seiersen (bilag 9a) Udviklingsmål for AU Uddannelse , som funktionscheferne vil tage initiativ til bliver drøftet og yderligere konkretiseret i alle funktionsområder (bilag 9b)

3 AARHUS UNIVERSITET Lønforhandling 2016 Side 1/1 Overordnet tidsramme for lønforhandling 2016 Indenfor nedenstående overordnede tidsramme tilrettelægges den lokale proces for lønforhandlingen. Tidspunkt November-december 2015 December januar 2016 Aktivitet Universitetsledelsen fastlægger lønforhandlingsbudget for lønforhandling 2016, som drøftes af HSU. Lokal tilrettelæggelse af lønforhandlingsprocessen (forberedelse i SU-systemet), herunder bl.a., - Drøftelse af lønforhandlingsbudget - Fastlæggelse af forberedelsesperioden - Fastlæggelse af forhandlingsperioden - Fastlæggelse af proces for tilbagemelding af forhandlingsresultat til medarbejderne februar 2016 Ansøgningsperiode Frist for ansøgning: 28. februar 2016 Februar 13. maj 2016 Forberedelses- og forhandlingsperiode Det afsættes lokalt god tid til forberedelsen. Når de forhandlende ledere og tillidsrepræsentanter er klar, går lønforhandlingerne i gang. Forhandlingsperioden kan således variere fra område til område. Alle forhandlinger ønskes afsluttet 13. maj 2016 Tilbagemelding af forhandlingsresultat til medarbejderne sker i overensstemmelse med den proces, som er fastlagt i SU-systemet. Udbetaling af aftalte lønforbedringer sker i umiddelbar forlængelse heraf. Efter lønforhandlingen er afsluttet Evaluering af lønforhandlingen, herunder drøftelse og evt. fastsættelse af kriterier for lønforhandling 2017.

4 Tidsplan for lønforhandlinger i AU Uddannelse /12 Lønkriterier for funktionstillæg drøftet på ledermøde 9/12 Materiale om lønforhandlingsprocessen modtaget fra HR 14/1 Lønforhandlinger drøftes på ledermøde, herunder proces og tidsplan, lønramme, orientering af medarbejdere om lønforhandlingen, afholdelse af lønafklarende samtaler, lønkriterier og brugen af specialkonsulent-titlen, fravalg af cigarkasser, og udmelding af resultat 1-12/2 HR udsender lønoversigter inkl. organisationstilhør til TR og VD 8/2 Lønforhandlinger drøftes på LSU AU Uddannelse, herunder lokal tidsplan, lønramme, lønkriterier, kommunikation til medarbejderne om lønforhandlingerne, lønafklarende samtaler, selve forhandlingsprocessen og proces for udmelding af resultat 9/2 Lønforhandlinger drøftes på LSU RSE, herunder lokal tidsplan, lønramme, lønkriterier, kommunikation til medarbejderne om lønforhandlingerne, lønafklarende samtaler, selve forhandlingsprocessen og proces for udmelding af resultat 9/2 Kristian Thorn rundsender mail til alle medarbejdere som opstart på lønforhandlinger. Mailen inkluderer information om kriterier, ansøgningsskema, ansøgningsfrist, lønafklarende samtaler og TR. 9-12/2 Orientering om lønforhandlinger på afdelingsmøder ved funktionscheferne 9-28/2 Der køres lønafklarende samtaler i enhederne 28/2 Sidste frist for ansøgning om lønforbedring 29/2 Funktionschefer sender først på dagen liste over modtagne ansøgninger til Signe Osbahr, der sikrer udveksling af navne med TR. 29/3 Forhandlinger påbegyndes 29/3-13/5 VD forhandler med organisationerne og selvforhandlerne. 13/5 Forhandlinger afsluttes Juni Resultatet meldes ud til medarbejderne

5 Lønforhandlingsbudget 2016 Forud for den årlige lønforhandling fastsætter universitetsledelsen et overordnet lønforhandlingsbudget. Lønforhandlingsbudgettet for lønforhandling 2016 (perioden 1. april marts 2016) er fastsat til 0,4 % til lønforbedringer og 0,2 % til engangsvederlag. Dekan og universitetsdirektøren kan beslutte, om institutter/administrationscentre og vicedirektørområder skal have et lønforhandlingsbudget, der er mindre end hhv. 0,4 % til lønforbedringer og 0,2 % til engangsvederlag. Kilde: HR s side om lønforhandlinger i medarbejderservice

6 Kriterier for tildeling af løntillæg i Uddannelse Der kan forhandles om følgende tillæg: Kvalifikationstillæg: Knytter sig til den enkeltes personlige kvalifikationer eller stillingen, herunder uddannelse, erfaringer og mere bløde kriterier som samarbejdsevne, omstillingsparathed m.m. Tillægget er pensionsgivende. Engangsvederlag: Gives for en særlig ydet indsats i en bestemt periode. Vederlaget er som udgangspunkt ikke-pensionsgivende. Funktionstillæg: Kan f.eks. være tillæg for særlige funktioner, der varetages i en bestemt periode. Tillægget er i udgangspunktet midlertidigt (så længe funktionen varetages). Tillægget er pensionsgivende. Kvalifikationstillæg og engangsvederlag Kvalitet og produktivitet i opgaveløsningen Medarbejderen løser drifts- og/eller udviklingsopgaver med høj kvalitet og målopfyldelse set i relation til AU s kernefunktioner og/eller vigtige milepæle for Uddannelse. Medarbejderen evner i særlig grad at maksimere sit bidrag inden for den tilrådeværende tid. Brugerorientering Medarbejderen udfører sit arbejde med høj grad af imødekommenhed og yder en optimal service, der er med til at få opgaverne til at lykkes og skaber værdi for slutbrugeren. Fleksibilitet og fornyelse i forhold til opgaver Medarbejderen er omstillingsparat i forhold til håndtering af nye opgaver og påtager sig gerne ekstra ansvar. Medarbejderen yder bidrag til hensigtsmæssige problemløsningsmodeller og udvikling af nye/bedre administrative rutiner. Samarbejde med kollegaer og eksterne interessenter Medarbejderen udviser en særlig evne til at samarbejde og dele viden med kollegaer i egen og andre administrative enheder og yder derigennem bidrag til etablering af sammenhængende løsninger for Aarhus Universitet. Medarbejderen leverer et selvstændigt bidrag til et godt samarbejde med eksterne interessenter af betydning for Aarhus Universitet f.eks. ministerier, øvrige danske universiteter, fonde og samarbejdspartnere. Medarbejderen har påtaget sig opgaver som superbruger ved indførelsen af nye systemer. Relevant kompetenceudvikling/faglige udvikling Medarbejderen har øget sine kompetencer væsentligt f.eks. via deltagelse i kurser, jobbytte, udvekslingsophold og opgaverotation. De nye kompetencer anvendes og har øget kvaliteten i arbejdet væsentligt og/eller har bevirket, at medarbejderen kan løse opgaver med større kompleksitet. Fastholdelse Medarbejderen har kvalifikationer / kompetencer, der er af særlig vigtighed for Uddannelse og Aarhus Universitet i øvrigt. Bidrag til godt arbejdsmiljø Medarbejderen bidrager i særlig grad til at skabe en arbejdsplads med trivsel og et godt arbejdsmiljø.

7 Funktionstillæg Ledelsesansvar Medarbejderen har personaleledelse, selvstændig beslutningskompetence og/eller budgetansvar af betydeligt omfang. Projektansvar Medarbejderen har selvstændigt ansvar for omfattende planlægnings/-koordinationsopgaver eller større omstillings- og udviklingsopgaver. Specialistfunktioner: Medarbejderen har særlig stor vide viden på et afgrænset område af betydning for Aarhus Universitet.

8 Kriterier for tildeling af løntillæg i Uddannelse Der kan forhandles om følgende tillæg: Kvalifikationstillæg: Knytter sig til den enkeltes personlige kvalifikationer eller stillingen, herunder uddannelse, erfaringer og mere bløde kriterier som samarbejdsevne, omstillingsparathed m.m. Tillægget er pensionsgivende. Engangsvederlag: Gives for en særlig ydet indsats i en bestemt periode. Vederlaget er som udgangspunkt ikke-pensionsgivende. Funktionstillæg: Kan f.eks. være tillæg for særlige funktioner, der varetages i en bestemt periode. Tillægget er i udgangspunktet midlertidigt (så længe funktionen varetages). Tillægget er pensionsgivende. Kvalifikationstillæg og engangsvederlag Kvalitet og produktivitet i opgaveløsningen Medarbejderen løser drifts- og/eller udviklingsopgaver med høj kvalitet og målopfyldelse set i relation til AU s kernefunktioner og/eller vigtige milepæle for Uddannelse. Medarbejderen evner i særlig grad at maksimere sit bidrag inden for den tilrådeværende tid. Brugerorientering Medarbejderen udfører sit arbejde med høj grad af imødekommenhed og yder en optimal service, der er med til at få opgaverne til at lykkes og skaber værdi for slutbrugeren. Fleksibilitet og fornyelse i forhold til opgaver Medarbejderen er omstillingsparat i forhold til håndtering af nye opgaver og påtager sig gerne ekstra ansvar. Medarbejderen yder bidrag til hensigtsmæssige problemløsningsmodeller og udvikling af nye/bedre administrative rutiner. Samarbejde med kollegaer og eksterne interessenter Medarbejderen udviser en særlig evne til at samarbejde og dele viden med kollegaer i egen og andre administrative enheder og yder derigennem bidrag til etablering af sammenhængende løsninger for Aarhus Universitet. Medarbejderen leverer et selvstændigt bidrag til et godt samarbejde med eksterne interessenter af betydning for Aarhus Universitet f.eks. ministerier, øvrige danske universiteter, fonde og samarbejdspartnere. Medarbejderen har påtaget sig opgaver som superbruger ved indførelsen af nye systemer. Relevant kompetenceudvikling/faglige udvikling Medarbejderen har øget sine kompetencer væsentligt f.eks. via deltagelse i kurser, jobbytte, udvekslingsophold og opgaverotation. De nye kompetencer anvendes og har øget kvaliteten i arbejdet væsentligt og/eller har bevirket, at medarbejderen kan løse opgaver med større kompleksitet. Fastholdelse Medarbejderen har kvalifikationer / kompetencer, der er af særlig vigtighed for Uddannelse og Aarhus Universitet i øvrigt. Bidrag til godt arbejdsmiljø Medarbejderen bidrager i særlig grad til at skabe en arbejdsplads med trivsel og et godt arbejdsmiljø.

9 Funktionstillæg Ledelsesansvar Medarbejderen har personaleledelse, selvstændig beslutningskompetence og/eller budgetansvar af betydeligt omfang. Koordineringsansvar Medarbejderen har selvstændigt ansvar for omfattende planlægnings/-koordinationsopgaver eksempelvis i kraft af varetagelsen af rollen som teamkoordinator.

10 Samlet budget for AU Uddannelse i 2016 Optagelse TAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (DTAP til optag) I alt Studiesystemer TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold IT-licenser (STADS, Syllabus, Blackboard) Konsulentydelser (STADS, Digital Eksamen, Black board) Særlige opgaver (Drift og udvikling af studiesystemer som STADS, Digital Eksamen, EDDI, LMS osv.) Særlige opgaver (Eksamenslokaler og afholdelse af eksamen) I alt Vejledning og Studieinformation TAP DTAP 0 Kompetencemidler Øvrig kontorhold IT-licenser (Chat) Særlige opgaver (studenterstudievejledere, studieguide.au.dk, åbent hus, oplæg på messer m.m.) I alt SU/SPS TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold SPS-midler til RSE (mhp. fuld afvikling i 2017) I alt Uddannelsesstrategisk Sekretariat TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (EVU, trykning af selvevalueringsrapport) I alt International Uddannelse TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (Int.rekruttering, Summer University, incoming/outgoing, møbler og vedligehold, IC Dorm) Boliggaranti Særlige driftstilskud (SDC, Studenterhus Aarhus, Dales Cafe) I alt International Rådgiver (LHN) TAP Kontorhold I alt

11 AUL Ledelse TAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold IT-licenser (Pure, Elsevier, antiplagiering) konsulenter (Pure, antiplagiering) Særlige opgaver (Kørselsordning, anden biblioteksdrift) I alt AUL Arts Aarhus TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (Bøger, seriepublikationer, indbinding, porto/fragt, licenser, print) I alt AUL Arts Emdrup TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (Bøger, seriepublikationer, indbinding, porto/fragt, kørselsordning, licenser, print) I alt AUL BSS TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (Bøger, seriepublikationer, kørselsordning licenser, print) I alt AUL HE TAP Særlige opgaver (Bøger, seriepublikationer) I alt AUL ST TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold Særlige opgaver (Bøger, seriepublikationer, indbinding, porto/fragt, print) I alt Sekretariat TAP DTAP Kompetencemidler Øvrig kontorhold (inkl. Fredrikshus og bil) Andet I alt Samlet budget for AU Uddannelse

12 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): LSU Notat Besparelser AU Library Baggrund: Som behandlet på LSU mødet i juni 2015 skal AU Library samlet spare 2% hvert år i perioden Universitetsledelsen aftalte i efteråret, at budgettet på ST og HE fastholdes i perioden, og at den samlede besparelse på hele AU Library fordeles på biblioteksservices rettet mod hhv. Arts og BSS. Per Lindblad Johansen Dato: 27. januar 2016 Side 1/2 For både AU Library Arts og -BSS kunne besparelserne for 2016 håndteres med hhv. frivillige afgange og ekstraordinære indtægter, samt reduktion af indkøb mm. I modsætning til det øvrige AU Uddannelse var det derfor ikke nødvendigt at lave en afskedigelsesrunde i Status siden sidst: Der er på både BSS og Arts igangsat processer, der skal fastlægge fakultetets ønsker til indkøb og services inden for det reducerede budget, som følge af 2% besparelserne og den ekstra besparelse fra ST/HE. Processerne er dog væsentligt forskellige. Arts: Fakultetsledelsen vil nedsætte en arbejdsgruppe med prodekan Niels Lehmann som formand, bestående af repræsentanter fra de faglige miljøer samt studerende, administrationschef Ole Jensen og bibliotekslederne Ditte Jessing og Maia Vonsbæk. Arbejdsgruppen får til opgave at komme med anbefalinger om områder, der skal skæres bort hhv. hvilke services fakultetet ønsker leveret. Arbejdsgruppen skal komme med en prioritering inden sommerferien, der så efterfølgende kommer i åben høring inden endelig fakultetsledelsesbeslutning ultimo året. Budgettet for 2017 er endvidere aftalt og kan håndteres uden afskedigelser. Det er biblioteket i Emdrup som bærer personalereduktionerne i såvel 2016 som i AU Uddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf.: 8715 Fax: stuf@au.dk medarbejdere.au.dk/administrati on/administration/auuddannelse/

13 AARHUS UNIVERSITET For biblioteket i Emdrup er der igangsat processer, der skal overføre opgaverne med fjernlån og indkøb/katalogisering til Statsbiblioteket. Arbejdsgrupperne, der skal gennemføre ændringerne har medarbejderrepræsentation. Statsbiblioteket forventes at overtage fjernlånet inden sommerferien i år, imens indkøb/katalogisering overtages ved årsskiftet 2016/17. De berørte medarbejdere i Emdrup tilbydes andre arbejdsopgaver på biblioteket. Side 2/2 BSS: Fakultetsledelsen har nedsat flere institutlederudvalg til analyse af forskellige administrative enheder. For biblioteksområdet består institutlederudvalget af Tine Sommer, Juridisk Institut (Formand); Anders Frederiksen, Forretningsudvikling og Teknologi, HIH; Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut; Jacob Eskildsen, Virksomhedsledelse; Thomas Pallesen, dekan; Anja Zimmerdahl, Chefrådgiver; Susanne Krag, Biblioteksleder (rådgiver og konsulentrolle). Gruppens fokusområder er: Det fysiske bibliotek samt Services for Studerende, Forskere og Ledelse. Institutlederudvalget forventes at levere indstilling til fakultetsledelsen inden sommer. Hvis fakultetsledelsen træffer beslutning om besparelser, der skal slå igennem fra 2017, vil det blive igangsat i løbet af 2016.

14 Fra: Til: Cc: Emne: Lizzi Edlich Niels Damgaard Hansen; Nikolaj Harbjerg; Steen Harrit Jakobsen; Peter Bruun Nielsen; Kristian Thorn; Niels Jørgen Rasmussen; Ole Jensen; John Westensee; Anne Lindholm Behnk; Svend Aage Mogensen; Birgit Svenningsen; Søren Michael Nicholson; Henrik Lindskov; Lone Degn; Mette Bøj Brodersen; Karsten Skov; Kirsten Jensen; Carsten Pahl Jensen; Susanna Holm Nielsen; Simon Bygdin; Aino Lea Winther-Pedersen; Thomas Sørensen; Helle Colding Seiersen; Lene Fransen; Anders Kragh Moestrup; Ole Hermansen; Anya Bjørn Vinstrup; Ivy Kirkelund; Marie Louise Bro Pold; Søren Dam; John Rothborg Mortensen Lene Hauschildt; Signe Osbahr; Karen Bjorholm Viberg; Bente Pedersen; Henriette Zinck-Bramsen; Maria Blach Nielsen; Mai Ammitsbøl Andersen; Pia Andersen; Karsten Jens Petersen; Signe Osbahr; Pia Andersen; Marianne Maria Larsen; Karen Bjorholm Viberg; Bettina Houlberg; Anne Bækby Johansen; Bente Pedersen; Maria Blach Nielsen; Anne Rasmussen; Ole Rahn; AU Universitetsdirektør; Sarah Hoffmann Høring i Enhedsadministrationen om udkast til revideret personalepolitik Dato: 8. januar :43:25 Vedhæftede filer: Høring af revideret personalepolitik.msg Til formænd og næstformænd for LSU erne og LAMU erne i Enhedsadministrationen Som varslet i december 2015 kommer her forslag til AU s reviderede personalepolitik i høring. Høringsmailen er vedhæftet. For så vidt angår Enhedsadministrationen er følgende proces besluttet: LSU erne og LAMU erne i Enhedsadministrationen inviteres til at afgive høringssvar. Høringsfristen for LAMU erne er den 29. januar Høringsfristen for LSU erne er den 11. februar Det er op til det enkelte administrationscenter/vicedirektørområde at beslutte, om man ønsker, at LSU og LAMU skal afgive hvert sit eller et samlet høringssvar (bemærk høringsfristerne ovenfor). Fsva. arbejdsmiljøorganisationen vil AAMU på deres møde den 8. februar 2016 drøfte de indkomne høringssvar og på baggrund heraf udarbejde ét samlet høringssvar for arbejdsmiljøorganisationen. Fsva. samarbejdsorganisationen vil en af ASU nedsat arbejdsgruppe bestående af Helle Colding Seiersen, Marie Louise Bro Pold, Heidbra Jonsdottír, Damian Goldberg og Anne Lindhold Behnk på baggrund af de indkomne høringssvar udarbejde ét samlet høringssvar for samarbejdsorganisationen. Høringssvarene sendes til lie@au.dk. Med venlig hilsen På vegne af formandskaberne for ASU og AAMU (Arnold Boon, Helle Colding Seiersen og Ole Rahn) Lizzi Edlich Udviklingskonsulent Tlf: Mobil: lie@au.dk Kontor: Frederiksborgvej Roskilde AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Team Udvikling Jens Baggesensvej Aarhus N Tlf.:

15 AU HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø bidrager til udviklingen af små og store enheders samarbejde, effektivitet og resultater på Aarhus Universitet. Team Udvikling arbejder herunder med ledelsesunderstøttende og organisationsudviklende tiltag og projekter. Læs mere om hvilke opgaver, vi løser her.

16 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling Delpolitik for bibeskæftigelse Delpolitik for orlov og jobmobilitet Delpolitik for uansøgt afsked Delpolitik for arbejdsmiljø Delpolitik for ligestilling og mangfoldighed Delpolitik for det rummelige arbejdsmarked 1

17 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Indledning Personalepolitikken udtrykker de grundlæggende principper for Aarhus Universitet som arbejdsplads. Personalepolitikkens formål er at skabe trivsel på arbejdspladsen og at give alle ansatte de bedst mulige betingelser for en fagligt kompetent og effektiv løsning af universitetets opgaver. Personalepolitikken består af 8 normer og 9 delpolitikker. Normerne udgør den overordnede ramme for det daglige arbejdsliv og konkretiseres i en række delpolitikker. Delpolitikkerne suppleres af uddybende personaleadministrative retningslinjer. Personalepolitikken gælder alle ansatte på Aarhus Universitet. Der kan udarbejdes lokale aftaler inden for rammerne af personalepolitikken. Efterlevelse og udvikling af personalepolitikken skal behandles i samarbejdsudvalgene og kan drøftes i universitets øvrige fora. Personalepolitikken er vedtaget af Hovedsamarbejdsudvalget og Hovedarbejdsmiljøudvalget (Indsæt dato). Normer for det daglige arbejdsliv Normerne for det daglige arbejdsliv på Aarhus Universitet er, at universitetet og alle ansatte: 1. Respekterer og understøtter ytringsfrihed og forskningsfrihed 2. Bidrager til et sammenhængende og samarbejdende universitet 3. Bidrager til at skabe åbenhed, tillid og rettidig kommunikation på alle niveauer 4. Udviser gensidig respekt og ordentlighed 5. Har god ledelse og gode kollegiale relationer i hverdagen 6. Værdsætter mangfoldighed blandt kolleger 7. Respekterer balancen mellem arbejds- og privatliv 8. Har mulighed for personlig og faglig udvikling 2

18 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Rekruttering og ansættelse Det er Aarhus Universitets mål: at rekruttere fagligt kompetente personer, som er professionelle og produktive og som kan indgå i et godt samarbejde med kolleger. Arbejdspladsprofil Det skal være synligt for ansøgere, at Aarhus Universitet er en arbejdsplads, der stiller høje krav til faglighed og professionalisme. Det er samtidig en arbejdsplads, der lægger vægt på fleksibilitet og samarbejdsevne og giver de ansatte gode udviklingsmuligheder. Universitetet ønsker at tiltrække og rekruttere en mangfoldig medarbejderskare. Aarhus Universitet anvender derfor stillingsopslag, som beskriver den enkelte stillings formelle, faglige og personlige kvalifikationskrav på en måde, som fremmer et bredt ansøgerfelt. Introduktion af nyansatte Aarhus Universitet lægger vægt på at give alle nyansatte en god start i det nye job, både når der rekrutteres internationalt, nationalt og internt. Det er et fælles ansvar at tage sig godt af nye kolleger, men der påhviler ledere et særligt ansvar for at informere enhver nyansat om stillingens indhold, mål og rammer og at give et generelt indblik i de formelle og uformelle regler, traditioner og rutiner, der præger universitetet. Kolleger skal bidrage til, at den nyansatte hurtigt bliver fortrolig med Aarhus Universitet som organisationen og bliver i stand til at fungere godt i stillingen. For alle nyansatte arrangeres der med jævne mellemrum en introduktion til universitetet som organisation og til det danske arbejdsmarked. 3

19 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Løn Det er Aarhus Universitets mål: at de ansattes løn afspejler deres funktion, ansvar, indsats og relevante kompetencer at lønforhandling på AU gennemføres som en fair og gennemskuelig proces. Anvendelse af lønmidlerne De ansatte aflønnes i henhold til de overenskomster og aftaler, der gælder på statens område. Det er Aarhus Universitets mål at tilbyde attraktive ansættelsesvilkår og at understøtte et godt arbejdsmiljø gennem en fair fordeling af lønmidlerne. Universitetet ønsker at fremme de ansattes motivation og trivsel ved bl.a. at skabe sammenhæng mellem den ansattes løn, funktion, ansvar og indsats. Der lægges vægt på ligebehandling, idet ansatte med sammenlignelige funktioner og kvalifikationer mv. som udgangspunkt skal kunne opnå samme lønniveau, uanset organisatorisk enhed og lønmidlernes kilde. Der kan anvendes lønmidler for at tiltrække og fastholde særligt kvalificerede ansatte. Lønforhandling Lønforhandling foregår normalt decentralt og én gang årligt. Der sker desuden lønforhandling ved ansættelse, eller hvis en ansats stillingsindhold ændres væsentligt. De forhandlende parter tilrettelægger i fællesskab den årlige lønforhandling, der baserer sig på en dialog mellem parterne. Efterfølgende giver parterne tydelige og konstruktive tilbagemeldinger vedr. forhandlingsresultatet, både generelt og til hver enkelt ansøger. 4

20 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Kompetence- og karriereudvikling Det er Aarhus Universitets mål: at alle ansatte løbende udvikler egne kompetencer med henblik på at kunne løse deres opgaver på universitetet at universitetet arbejder systematisk og målrettet med, at alle ansatte får mulighed for relevant kompetence- og karriereudvikling. Kompetenceudvikling på Aarhus Universitet Det er vigtigt, at alle ansatte har de nødvendige og relevante kompetencer til at løse universitetets aktuelle og fremtidige opgaver. Det er ledernes ansvar at sikre, at disse kompetencer er til stede, så universitetet og de enkelte enheder kan følge vedtagne strategier og indfri fastlagte mål. Kompetenceudvikling kan foregå på mange måder og med meget forskelligt indhold og perspektiv, såvel i tilknytning til hverdagens opgaver som gennem særligt tilrettelagte aktiviteter og kurser. Afklaring og planlægning af universitetets og de enkelte enheders strategi og indsats for kompetenceudvikling skal drøftes i dialog med de relevante samarbejdsudvalg. På den baggrund skal den nærmeste leder og den enkelte ansatte, typisk i en medarbejderudviklingssamtale (MUS), drøfte, hvilke individuelle kompetencer der kunne være behov for at udvikle. Karriereudvikling på Aarhus Universitet Systematisk og strategisk kompetenceudvikling er ligeledes væsentligt i forhold til de ansattes karriereudvikling. Udover den gensidige pligt mellem leder og medarbejder til at gennemføre årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS) er løbende udviklingsorienteret dialog med feedback og forventningsafstemning afgørende for drøftelse af kompetence- og karriereudvikling. 5

21 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Bibeskæftigelse De ansattes viden er en ressource for samfundet, ligesom den viden og de erfaringer, der opnås gennem en evt. bibeskæftigelse, kan være til nytte for Aarhus Universitet. Det er derfor Aarhus Universitets mål: at styrke de relationer og det samarbejde med det omgivende samfund, som etableres gennem de ansattes evt. bibeskæftigelse og at udnytte de erfaringer og kompetencer, de ansatte opnår gennem en bibeskæftigelse. Samtidig ønsker universitetet, at undgå, at der ved de ansattes evt. bibeskæftigelse opstår konkurrenceforvridning i forhold til andre virksomheder og organisationer at hindre, at evt. bibeskæftigelse strider mod universitetets interesser, eller at der opstår habilitetsproblemer eller konflikter mellem de ansatte og universitetet. Bibeskæftigelse For at sikre at den ansattes evt. bibeskæftigelse er forenelig med hovedbeskæftigelsen, skal dens art og omfang aftales med nærmeste leder. 6

22 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Orlov og jobmobilitet Det er Aarhus Universitets mål: at bevilge orlov til fastansatte, når der foreligger væsentlig faglig eller personlig begrundelse, forudsat at orloven ikke strider mod universitetets interesser. Det er ligeledes Aarhus Universitets mål: at øge de ansattes mobilitet internt på universitetet ved at benytte mulighederne for jobrotation og jobbytte. Orlov Aarhus Universitet ønsker at imødekomme og understøtte de ansattes mulighed for orlov, når der foreligger en væsentlig faglig eller personlig begrundelse, herunder fx hensyntagen til en ægtefælles eller samlevers udstationering. Universitetet anerkender, at det kan være et vigtigt led i den ansattes arbejdsliv, at der evt. gives orlov til brug for kompetenceudvikling. Aftale om orlov indgås mellem den ansatte og dennes nærmeste leder. Aftalen forudsætter en grundig afvejning af den ansattes og universitetets behov. Jobmobilitet på Aarhus Universitet Brug af jobrotation og jobbytte internt på Aarhus Universitet skaber større indsigt, forståelse og sammenhængskraft mellem universitetets enheder og funktioner, samtidig med at den bidrager til den enkelte ansattes kompetence- og karriereudvikling. Aftale om jobrotation eller jobbytte indgås mellem den ansatte og dennes nærmeste leder. Aftalen skal afstemmes i forhold til enhedens øvrige opgave- og ressourceplanlægning. 7

23 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Uansøgt afskedigelse Afskedigelse begrundet i strukturelle eller økonomiske forhold Gennem et ledelsesmæssigt fokus på langsigtet strategisk planlægning og løbende organisatoriske tilpasninger er det Aarhus Universitets mål: at give de ansatte tryghed i ansættelsen, så uansøgt afskedigelse, der er begrundet i strukturelle eller økonomiske forhold, undgås. Bliver sådanne afskedigelser alligevel aktuelle, søges de undgået ved at finde hensigtsmæssige afværgeforanstaltninger, herunder mulighed for omplacering inden for hele universitetet. Hvis afskedigelser ikke kan undgås, skal de gennemføres på et sagligt og gennemskueligt grundlag. Afskedigede ansatte tilbydes genplaceringsforløb og mulighed for relevant og rimelig kompetenceudvikling i opsigelsesperioden. Samarbejdsorganisationen og den relevante tillidsrepræsentant inddrages rettidigt i processen. Afskedigelse begrundet i den ansattes forhold Det er Aarhus Universitets mål: at handle ledelsesmæssigt ansvarligt, hvis en ansat fagligt eller adfærdsmæssigt ikke lever op til ansættelsens krav og forventninger. Det er lederens ansvar at påtale manglende opfyldelse af krav og forventninger, så den ansatte får mulighed for at ændre indsats og adfærd inden for en rimelig tidshorisont. Inden der derefter tages skridt til en påtænkt afskedigelse, skal lederen undersøge alternative løsninger. Hvis en afskedigelse ikke kan undgås, skal den gennemføres på et sagligt og gennemskueligt grundlag. Hvis den ansatte ønsker det, inddrages den relevante tillidsrepræsentant eller anden bisidder rettidigt i processen. 8

24 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Arbejdsmiljø Det er Aarhus Universitets mål: at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for alle ansatte at der i arbejdet med arbejdsmiljøet skal være fokus på tillid, trivsel, sundhed og sikkerhed at arbejdet med trivsel og et godt og sikkert arbejdsmiljø skal integreres som en del af dagligdagen på alle organisatoriske niveauer. Arbejdsmiljø på Aarhus Universitet Aarhus Universitet ønsker en åben dialog om det daglige arbejdsmiljø, herunder forhold vedrørende arbejdsbelastning, stress og trivsel. Det er universitetets mål at holde særligt fokus på overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer, så alle ansatte har mulighed for balance mellem arbejds- og privatliv. Aarhus Universitet ønsker at fremme den forebyggende indsats, bl.a. i relation til arbejdsskader, fravær og stress. Aarhus Universitet udviser ingen tolerance, når det gælder mobning, chikane, trusler og vold. Arbejdet med arbejdsmiljø I samarbejde med arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationen er det ledelsens ansvar at sikre og udvikle et godt arbejdsmiljø, og samtidig forventes alle ansatte at samarbejde og tage aktiv del i arbejdet med at skabe trivsel og sikre et godt arbejdsmiljø. Arbejdet med arbejdsmiljø skal foregå så tæt på de ansatte som muligt. Under hensyntagen til de ansattes trivsel og arbejdets forskelligheder skal der effektivt og konstruktivt tages hånd om de forskellige arbejdsmiljøbehov. Aarhus Universitet gennemfører de lovpligtige Arbejdspladsvurderinger (APV). Når resultaterne foreligger, anvendes de til systematisk og kontinuerligt at følge op på og skabe dialog om konkrete og prioriterede arbejdsmiljøindsatser. 9

25 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Ligestilling og mangfoldighed Det er Aarhus Universitets mål: at være en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, hvor alle ansatte uanset køn, alder, nationalitet, religion, seksuel orientering eller handicap har lige rettigheder og muligheder i deres arbejde og karriereudvikling. Aarhus Universitets arbejde med lige muligheder og rettigheder Aarhus Universitet ønsker en arbejdspladskultur, hvor alle ansatte kan udfolde og udvikle sig i deres arbejdsliv. Det er derfor universitetets mål at arbejde aktivt med at identificere strukturelle, kulturelle og sproglige barrierer, som kan hindre grupper af ansatte i at udfolde og udvikle deres fulde potentiale. Universitetet vil løbende holde fokus på sin indsats for at identificere og så vidt muligt fjerne de nævnte barrierer. Aarhus Universitet bestræber sig på, at alle centrale dokumenter og anden vigtig information er tilgængelige for alle på engelsk. 10

26 Revideret Bilag 4b Revideret personalepolitik til høing jan-feb 2016 Det rummelige arbejdsmarked Det er Aarhus Universitets mål: at ansatte, som har eller får nedsat deres arbejdsevne, har mulighed for fortsat at anvende deres kompetencer og deltage i arbejdslivet på universitetet. Fastholdelse Aarhus Universitet vil søge at sikre relevante ansættelser for de ansatte, der har risiko for at miste deres tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller nedsat arbejdsevne, dog under forudsætning af, at fortsat ansættelse er realistisk i forhold til arbejdsevnen og mulige arbejdsopgaver. Rekruttering Aarhus Universitet er åben overfor og villig til at påtage sig ansvaret for at ansætte og integrere personer på særlige vilkår. Ansættelser af denne karakter sker i tæt samarbejde med de offentlige myndigheder på området. 11

27 LSU-Evaluering af Omnibus fra AU Uddannelse Vi havde i forbindelse med evalueringen af Omnibus valgt at udsende 13 spørgsmål til vores LSUmedlemmer, og bedt disse om gerne at høre nogle kolleger også. Nedenstående findes svar på vore spørgsmål 14 personer har svaret 1) Læser du Omnibus? Hver gang næsten hver gang (næsten) aldrig ) Nærlæser du Omnibus? Nærlæser enkelte artikler og skimmer helheden 4 Skimmer 8 3) Hvor læser du Omnibus? På nettet og i frokostpausen 2 Papir 4 Papir i frokostpausen 1 På nettet 2 På nettet men nærlæser efterfølgende papirversionen 4) Tager du Omnibus med hjem? Ja Nej ) Hvilket stof interesserer dig mest i Omnibus? TAP-relateret, forskningsrelateret, studierelateret, anmeldelser, notitser eller? TAP-relateret 8 Studiepolitik Det hele 2 AU relateret 6) Hvad ville du ønsker der var mere stop om? Mærkedage, politik, anmeldelser, ledelsesnyt eller andet? 7) Opfatter du Omnibus som uafhængigt af ledelsen: Politik både internt og eksternt Ledelsesnyt ellers har jeg ikke savnet noget 3 Mærkedage 2 Notitser Mjah, oplever i hvertfald ikke samme kant som på KU Ja 6 Nej 2 Ved ikke 2 Ja, men jeg ser det ikke som noget positivt

28 Delvist Ja, men det kunne sagtens være mere undersøgende og kritisk 8) Udfylder Omnibus et tomrum efter Univers? Nej, det er ikke mit indtryk at behovet for en papiravis er stort Ved ikke 5 Måske, det har jeg ikke overvejet Nej, jeg følte ikke at der var et tomrum og kunne bedre lide univers Nej 2 Ja 3 9) Har du indtryk af, at dine kolleger læser Omnibus? Nej 5 Få gør 2 Nogle af dem 2 Ved ikke 1 Tjoh, måske Ja 10) Diskuterer i nogensinde noget der har stået i Omnibus? 11) Er Omnibus troværdig? 12) Er det en god ide at digitalisere Omnibus? Ja 2 Nej 8 Sjældent Af og til ja, af og til, som fx interviewet med uddannelsesministeren Ja, jeg har ikke grund til at tro andet Ja 5 Ja, bestemt Ved ikke 6 Ja, det er den eneste måde den kan overleve på Ja 7 Ja, fin ide. Jeg ville nok personligt få læst flere artikler i så fald Sikkert, det er den vej udviklingen går. For mig betyder det det dog at jeg holder op med at læse Omnibus, da det var et godt afbræk når man var væk fra computeren et øjeblik

29 Personligt får jeg den læst alligevel, men jeg tror at mange ikke gør og jeg tror, det ville betyde at noget af snakken omkring frokostbordet ville blive mindre Ved ikke 2 Ja, meget 13) Andre kommentarer Omnibus er ikke så præsent for mig, så jeg skimmer/læser den kun hvis jeg lige falder over den i frokoststuen. Jeg tænker jeg ville få læst/skimmet den mere, hvis den blev tilsendt pr mail som online version. Lidt ligesom Nyhedsbrev til administrationen Jef ved, at det var magtpåliggende for etableringen af Omnibus, at den blev uafhængig. For mig betyder det dog, at den er blevet mindre vedkommende og mindre samlende for AU Har meget skriftlig information dagligt læser meget fagligt mens andet bliver når jeg har tid

30 AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): AU Uddannelse Notat AU Uddannelses udviklingsmål for 2016/17 AU Uddannelse vil også i 2016/17 have fokus på varetagelse af sikker drift inden for uddannelsesadministration og rammerne af Aarhus University Library (AU Library). Solid understøttelse af AU s kerneaktiviteter i tæt partnerskab med de administrative centre og dialog med forskere og studerende er og bliver den primære opgave. Imidlertid sker der hele tiden forandringer, som fordrer, at AU Uddannelse bidrager til universitetets udvikling. Dato: 22. januar 2016 Side 1/4 I lyset af ovenstående har ledergruppen formuleret en række udviklingsmål for AU Uddannelse i 2016/17. Nedenfor følger målene opdelt i delområder, ligesom der indgår en række mål for den organisatoriske udvikling. Det er aftalt i ledergruppen for AU Uddannelse, at hver enhed har mulighed for at arbejde med en mere detaljeret udmøntning af målene. Udviklingsmålene vil blive udmøntet i dialog og samarbejde med det øvrige universitet. Optagelse og Studiesystemer Implementere anbefalingerne i den gennemførte budgetanalyse af Optagelse med henblik på at opnå rationaliseringsgevinster igennem bedre understøttede arbejdsgange. Konsolidere den udviklede løsning til gennemførelse af alternative optagelsesformer på uddannelsen i medicin og bidrage til en pilot af nye optagelsesformer på hvert af de øvrige fakulteter. Bidrage aktivt til udformningen af Aarhus Universitets digitaliseringsstrategi med særlig vægt på digitaliseringen af uddannelsesområdet. Succesfuldt gennemføre piloter af den digitale stedprøve, udrulle digital håndtering af den skriftlige hjemmeopgave til alle relevante eksamener, præsentere Universitetsledelsen for et samlet koncept for driftsfasen af digital eksamen og videreudvikle produktet inden for rammerne af den nationale samarbejdskonstruktion. Aarhus Universitet

31 AARHUS UNIVERSITET Færdiggøre den igangsatte foranalyse vedr. et nyt system til undervisnings- og eksamensplanlægning og gennemføre et udbud i 2016 i tæt dialog med de faglige miljøer og de administrative centre. Understøtte en grundlæggende evaluering af det nationale STADS-samarbejde med henblik på at opnå bedre governance og en mere optimal arbejdsdeling mellem UFM-IT og institutionerne. Understøtte overgangen fra implementering af LMS til anvendelsen af Educational IT med en organisering, der sikrer at de fælles formulerede visioner og politikker realiseres. Side 2/4 International Uddannelse Understøtte styrkelsen af den udgående studentermobilitet på AUudvekslingsaftaler ved udvikling af nye attraktive institutionelle partnerskaber og studiepladser samt ved målrettede kampagner og tiltag overfor AU-studerende at reducere deres reelle og oplevede transaktionsomkostninger. Være tovholder på implementering af DANS-INT, herunder oplæring af brugere af systemet i AU Uddannelse og de administrative centre med det formål at effektivisere og kvalitetsoptimere processer og datahåndtering. Indgå i dialog med og understøtte de faglige miljøer med henblik på at øge udbuddet af engelsksprogede kurser og uddannelser på alle niveauer for at sikre, at AU fortsat er en attraktiv partner og destination for internationale studerende. Bidrage til at øge antallet af kvalificerede full-degree studerende på AU, herunder navnlig betalingsstuderende ved fokuseret og målrettet international profilering og markedsføring. Indgå i dialog med fakulteterne om at opnå en væsentlig forøgelse af antallet af udbudte kurser ved AU Summer University i 2017 med henblik på at bidrage til studietidsreduktioner og øge antallet af internationale studerende på korte ophold på AU. Vejledning og Studiestøtte Implementere anbefalingerne i den gennemførte budgetanalyse af vejledningsområdet med henblik på at opnå rationaliseringsgevinster og forbedret service af studerende. Bidrage til en god overgang af Rådgivnings- og Støtteenheden fra Arts til AU Uddannelse med fokus på sikker drift og videreudvikling af samarbejdet med de lovpligtige SPS-funktioner. Forberede SU-området til indførelse af fremdriftsbetinget studieaktivitetskontrol, herunder i videst muligt omfang udvikle hensigtsmæssige procedurer for dialog med studerende om inaktivitet.

32 AARHUS UNIVERSITET Udvikle AU s rekruttering for 2017 med henblik på dels at sikre et godt match mellem uddannelse og individ, dels opnå større synlighed overfor de dygtigste studerende. Bidrage aktivt til at skabe et intranet til studerende med en samlet og personaliseret indgang til studieinformation og selvbetjening, jf. rapporten fra den etablerede AU s arbejdsgruppe. Side 3/4 Uddannelsesstrategisk sekretariat Understøtte fakulteternes arbejde med at nedbringe den gennemsnitlige studietid, herunder særligt etablere et solidt talgrundlag for monitorering af studietider. Frembringe en gennemarbejdet AU-model for fælles rammer for Studiefremdriftsreformen inden 1. juli Modellen skal etableres i tæt dialog med faglige og administrative aktører. Understøtte og bidrage til udvikling af nyt koncept for studiemiljøundersøgelser, samt iværksætte revideret beskæftigelsesundersøgelse. Færdiggøre AU s selvevalueringsrapport til institutionsakkreditering inden den 1. april 2016, etablere den nødvendige interne dokumentation, understøtte AU s forberedelsesproces og håndtere opgaver, som følger af akkrediteringspanelets besøg. Videreudvikle understøttelsen af EVU-området på AU med dels et egentligt koncept for samarbejde mellem AU og gymnasiesektoren med fokus på relevant information og entydige indgange, dels en understøttelse af udbud af aktiviteter under rammerne af indtægtsdækket virksomhed. AU Library Gennemføre standardisering og rationaliseringer vedr. indkøbspolitik, opstilling, magasinering, transport og fjernlån af bøger. Indgå i tæt dialog med de faglige miljøer om budgetreduktioner vedr. indkøb af elektroniske tidsskrifter. Udbyde undervisning, der giver deltagerne viden om god forskningsetik og medvirker til at forebygge eksamenssnyd og plagiering. AU Library skal fortsætte dialogen med fagmiljøerne om at integrere AU Librarys undervisning i studieordningerne. Etablere et bæredygtigt systemejerskab for plagieringskontrolsystemet UR- KUND. Afklare sammenhæng mellem studenterafhandlingsmodul i PURE, Search og Digital Eksamen. Fortsætte arbejdet med at etablere standarder og systematik omkring ledelsesinformation på forskningsområdet herunder inddrage relevante interessenter eks. AU Forskning og Eksterne Relationer.

33 AARHUS UNIVERSITET Understøtte en god implementering af Open Acces på Aarhus Universitet. Understøtte Uddannelsesudvalget i arbejdet med at etablere pejlemærker for godt studiemiljø. Videreudvikle Library.au.dk med en målretning mod brugersegmenterne, f.eks. ved samling af forsknings- og studenterservices samt udviklingen af fagsider. Relevant indhold skal kunne bruges på flere platforme, herunder BlackBoard. Side 4/4 Organisatoriske mål Foruden de indholdsmæssige mål, er det også vigtigt, at AU Uddannelse udvikler sig som funktionsområde og i samarbejde med andre aktører. Neden for er oplistet en række organisatoriske mål for Fastholde et tæt samarbejde med øvrige administrative enheder i fakultetsadministrationerne og fællesadministrationen med den etablerede store ledergruppe på uddannelsesområdet (LGU) og de faglige bånd som omdrejningspunkt. Styrke samarbejdet mellem enhederne i AU Uddannelse bl.a. gennem fælles projekter og opgavevaretagelse. Flere af de faglige udviklingsmål udgør eksempler på områder med gensidig afhængighed, hvor resultater skabes i et tværgående samarbejde. Fortsætte det nære partnerskab mellem AU og Statsbiblioteket i AU Library samt sikre en god interaktion mellem AU Library og de øvrige administrative enheder i fakultetsadministrationerne. Fastholde en solid økonomistyring på grundlag af de udmeldte rammer med anvendelse af løbende budgetopfølgninger og håndtering af eventuelle afvigelser. Skabe øget gennemsigtighed om muligheder for kompetenceudvikling blandt medarbejdere i AU Uddannelse i form af deltagelse i faglige arrangementer, kurser, følordninger m.fl. Der er nedsat en arbejdsgruppe under LSU til at arbejde med området. Anvende resultaterne fra den psykisk APV til at iværksætte konkrete tiltag, der bidrager til at videreudvikle arbejdet med trivsel i AU Uddannelse. Opfølgning Det er aftalt i ledergruppen for AU Uddannelse, at foreløbig status for målene vil blive drøftet i starten af hvert kvartal. I tilfælde af manglende fremdrift og målopfyldelse vil behov for en styrket indsats, alternative tilgange eller måljustering blive aftalt. Der vil ske en opdatering af udviklingsmålene ved overgangen til 2017.