Teknologi og beskæftigelse

Transkript

1 Når en virksomhed udvikler sin teknologi, er det for det meste arbejdskraftbesparende for et givet produktionsniveau. Den nye teknologi skaber ofte lavere produktionsomkostninger og en forbedret kvalitet af produktet, hvilket er med til at bevare og øge efterspørgselen efter produktet således, at også beskæftigelsen stiger. Formålet med denne artikel er at undersøge, om de virksomheder der udvikler deres teknologi, identificeret ved at de samarbejder med det offentlige innovationssystem, har en signifikant højere beskæftigelse end de virksomheder, der ikke bruger det offentlige innovationssystem. Dette viser sig at være tilfældet, og analysen synes at vise, at virksomheder der udvikler deres teknologi ikke skaber teknologisk arbejdsløshed men teknologisk beskæftigelse. Torsten Sløk 1 International Monetary Fund Introduktion Indførelse af ny teknologi i produktionen har for et givet produktionsniveau ofte en arbejdskraftbesparende effekt, og man kunne derfor umiddelbart slutte, at ny teknologi skaber (teknologisk) arbejdsløshed. Men dette er af to grunde kun en partiel betragtning. For det første fordi ny teknologi ofte er med til at reducere omkostningerne ved at producere, og for det andet fordi ny teknologi ofte forbedrer et produkts kvalitet og design. Disse to elementer er med til at øge efterspørgselen efter virksomhedens produkt, og med øget efterspørgsel kommer også øget beskæftigelse. Der eksisterer med andre ord to modsatrettede effekter, og man ville forvente, at de positive beskæftigelseseffekter dominerer den arbejdskraftbesparende effekt således, at man med indførelsen af ny teknologi kan forvente ikke teknologisk arbejdsløshed men teknologisk beskæftigelse. I denne artikel analyseres det, om virksomheder der samarbejder med det offentlige innovationssystem om at udvikle deres teknologi har en signifikant højere beskæftigelse, end virksomheder der ikke bruger det offentlige innovationssystem. I den industrielle verden er det afgørende for virksomheders overlevelse og succes, at de vedvarende opdaterer deres produktionsprocesser, og anvender moderne teknologi til at opfinde og designe nye produkter. Sker dette ikke, risikerer de at blive overhalet af udenlandske eller indenlandske konkurrenter. I Danmark forsøger den offentlige sektor at hjælpe og understøtte virksomhedernes evne til at udvikle og anvende ny teknologi. Formålet er først og fremmest at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige overfor udenlandske virksomheder. Et andet og mere overordnet formål er at øge beskæftigelsen og aktiviteten i økonomien som helhed. Den største offentlige institution der yder teknologisk service til de private virksomheder er de Godkendte Teknologiske Servicecentre (GTS). Disse teknologiske servicecentre hjælper virksomheder med mange forskellige aspekter i produktionsprocessen og det generelle formål er at hjælpe virk- 15

2 somheder med at implementere ny teknologi, der kan føre til nye produkter og mere effektive produktionsprocesser. Staten finansierer pct. at omsætningen i GTS erne, mens den resterende del er finansieret gennem salg på markedsvilkår af ydelser til private virksomheder. De teknologiske servicecentre skal hjælpe virksomheder med at innovere og producere mere effektivt og gerne mere miljøvenligt, men spørgsmålet er, om der er nogen effekt af disse institutioner. I Erhvervsministeriet er der igangsat et større arbejde med at analysere de økonomiske effekter af de erhvervspolitiske instrumenter. 2 Analysearbejdet af effekterne af den offentlige innovationspolitik består i første omgang af to analyser. For det første skal det analyseres hvad effekten er på samlet beskæftigelse og produktivitet i de brancher der anvender den offentlige service. Dvs. hvis de offentlige udgifter til innovationsservice stiger, hvad er så effekten på beskæftigelse og produktivitet i de brancher der anvender ydelserne? 3 For det andet skal det analyseres, om f.eks. beskæftigelsen er højere i de virksomheder der anvender GTS end i de virksomheder, som ikke anvender GTS. Det er dette andet spørgsmål der behandles i denne artikel. Det offentlige innovationssystem i Danmark I Danmark er der en lang tradition for, at det offentlige spiller en aktiv rolle i forbindelse med teknologisk rådgivning af private virksomheder. GTS-netværket består af 14 forskellige centre: Dansk Teknologisk Institut, Bioteknologisk Institut, Dansk Hydraulisk Institut, Dansk Toksikologi Center, DIFTA, DELTA, FORCE Instituttet, Skibsteknisk Laboratorium, VKI Vandkvalitetsinstituttet, Dansk Brandteknisk Institut, Dansk Design Center, Dansk Standard, DMF og dk-teknik. Disse centres hovedopgaver falder i fire kategorier; 1) forskning og udvikling, 2) rådgivning og uddannelse, 3) standardisering og certificering og 4) prøvning og kontrol. Centrenes samlede omsætning var i 1997 ca. 1,6 mia. kr. og de havde i alt ca ansatte. Den overordnede ide med GTS er, at virksomhederne kan købe rådgivning og viden i disse centre om forskellige teknologiske og produktionsrelaterede forhold, som de kan anvende i deres produktion. Dermed opbygges i centrene ekspertise indenfor de forskellige områder de beskæftiger sig med, og denne akkumulerede ekspertise og viden kan efterfølgende finde anvendelse i de virksomheder i økonomien, der står med en lignende teknologisk udfordring (f.eks. i helt andre brancher). Dermed bliver en del af den teknologiske viden ikke et privat men tværtimod et offentligt anliggende, som private virksomheder lettere kan få del i. Det er et klart formål med GTS erne, at de skal øge produktiviteten og på lidt længere sigt også beskæftigelsen i de virksomheder der anvender deres serviceydelser. Spørgsmålet er blot, om dette er tilfældet. Med udgangspunkt i diskussionen om hvorvidt der eksisterer teknologisk arbejdsløshed eller teknologisk beskæftigelse skal det i det følgende undersøges, om beskæftigelsen er højere i virksomheder der anvender GTS. Økonometrisk analyse Beskæftigelsen på virksomhedsniveau må forventes af afhænge af en række karakteristika; nettoomsætningen, egenkapital, dækningsbidrag, primært resultat, anlægsaktiver, om man udvikler produkter og hvor hård konkurrencen er. Disse variable er sammen med en dummy for om man bruger GTS eller ej introduceret som forklarende variable i en relation der skal forklare beskæftigelsen i de analyserede virksomheder. Dermed kan man få et indtryk af, hvorvidt forskellige økonomiske faktorer hænger signifikant sammen med beskæftigelsen, samt fortegnene på de forskellige koefficienter. Endvidere kan det også undersøges, om beskæftigelsen er signifikant højere i de virksomheder der anvender GTS, end i dem som ikke anvender GTS. Datasættet består af 279 danske virksomheder. Et repræsentativt udsnit af danske produktionsvirksomheder er i forbindelse med det såkaldte DISKOprojekt 4 i 1996 blevet stillet en række forskellige spørgsmål om hvorvidt de samarbejder med andre når de innoverer. Bl.a. har de svaret på, om de anvender GTS eller ej, samt om de har udviklet nye produkter eller ej. Virksomhedernes SE-nummer fra DISKO-databasen er efterfølgende blevet sammenholdt med oplysninger (også fra 1996) fra Købmandsstandens database om den enkelte adspurgte virksomheds antal ansatte, nettoomsætning, egenkapital, dækningsbidrag, anlægsaktiver, samt primært resultat. De 279 virksomheder i datasættet er de virksomheder som der var alle observationer for i både DISKO-databasen og i Købmandsstandens database. 5 16

3 Tabel 1. Beskæftigelsesligninger. Venstre-side variabel: Antal ansatte Højre-side variabel Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 Model 7 Model 8 Model 9 Model 10 Konstant 9,90 85,87 85,57 57,31 89,48 77,12 70,05 61,57 61,22 205,20 (1,06) (4,52) (4,51) (2,90) (4,77) (4,65) (4,33) (3,63) (4,25) (1,71) Netto-omsætning 0, , , , , , , , , (2,60) (2,29) (1,97) (0,77) (2,36) (3,09) (2,28) (2,30) (2,08) Egenkapital 0, , ,00012 (2,20) (0,11) (0,67) Dækningsbidrag 0, , ,00127 (6,64) (1,71) (2,34) Primært resultat -0, , ,00259 (7,25) (1,92) (6,25) Anlægsaktiver -0, , , (2,81) (1,33) (1,30) Dummy for om man har ud- 0,26 31,52 228,08 viklet nye produkter (1=ja) (0.03) (1,49) (0,71) Konkurrence- 19,54 18,90 345,34 variabel (3,10) (1,90) (4,75) Dummy for om man ,10 55,44 38,91 59,52 52,84 39,69 53,05 161,06 430,76 har anvendt GTS (1,36) (2,12) (2,19) (1,90) (2,35) (2,04) (1,50) (2,05) (2,81) (4,14) Estimationsmetode OLS OLS OLS OLS OLS OLS OLS OLS IV* WLS R 2 0,74 0,43 0,43 0,52 0,47 0,46 0,43 0,43 0,38 0,99 F-test (sign.ssh.) 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Variabel der vejes med: Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Nettoomsætning 2 Alle estimationer med White heteroskedastisk konsistente standardafvigelser og kovarians. * Instrumenter anvendt ved IV estimation: Alle de øvrige variable i Model 1. Resultater Model 1 i tabel 1 viser den fulde estimation med alle variable inkluderet. Nettoomsætningen bliver signifikant med et positivt fortegn, hvilket illustrer den forventede sammenhæng, at størrelsen på en virksomheds nettoomsætning hænger positivt sammen med dens beskæftigelse. Hvis nettoomsætningen stiger, vil beskæftigelsen også stige. Tilsvarende findes der i model 1 også en signifikant positiv sammenhæng mellem egenkapitalen og antallet af beskæftigede. Når egenkapitalen stiger, vil beskæftigelsen også stige. Også koefficienten til dækningsbidraget er signifikant og positiv. Hvis dækningsbidraget stiger, så vil beskæftigelsen stige. Dette kan fortolkes som et tegn på, at når en virksomhed oplever gode tider i form af et øget dækningsbidrag, vil den samtidig også udvide antallet af ansatte. 17

4 Variablen for det primære resultat er også signifikant, men med et negativt fortegn. Dvs. når det primære resultat forbedres så falder antallet af ansatte, hvilket umiddelbart kan synes modsat af hvad man skulle forvente. En fortolkning kan være, at små virksomheder har et relativt stort overskud men få ansatte, mens store virksomheder har et relativt mindre overskud, men mange ansatte. I forlængelse heraf kan det også bemærkes, at større virksomheder ofte har større muligheder for at designe deres regnskab, som de ønsker det, og dermed i en vis udstrækning sløre de faktiske forhold. Endelig bliver variablen for anlægsaktiver også signifikant med et negativt fortegn, hvilket kunne antyde, at desto større kapitalapparat en virksomhed har desto relativt mindre er dens beskæftigelse. I model 1 indgår også en dummy-variabel, for om man har udviklet nye produkter eller ej. Denne variabel bliver insignifikant, hvilket betyder, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af ansatte, samt om man udvikler nye produkter eller ej. Konkurrence-variablen er defineret med værdierne - 2, 1, 0, 1, og 2 alt efter om virksomheden har oplevet meget mildnet, noget mildnet, uændret, noget skærpet eller meget skærpet konkurrence. Denne variabel bliver signifikant med et positivt fortegn hvilket viser, at når virksomheden har oplevet, at konkurrencen er skærpet, så har den samtidig øget beskæftigelsen. Dette kan måske fortolkes som et tegn på at virksomheder går konkurrencen i møde ved at udvide i stedet for at trække sig tilbage. Endelig viser det sig i denne model med samtlige variable, at dummy en for om man har anvendt GTS eller ej har et positivt fortegn, men ikke er signifikant på et 5% signifikansniveau. Forklaringen på dette synes at være, at GTS-anvendelse også afspejles i mange af de øvrige variable som f.eks. produktudvikling, dækningsbidrag og primært resultat. Derfor er dummyen for GTS-anvendelse samt nettoomsætningen introduceret sammen med de øvrige variable hver for sig i model 2-8 og her bliver GTS-variablen signifikant med et positivt fortegn i stort set alle estimationer. Der synes altså at være tegn på, at når man bruger GTS, er beskæftigelsen højere, end når man ikke bruger GTS. Dette resultat kan skyldes dels at de der anvender GTS allerede har en relativt større beskæftigelse dels at dem der anvender GTS får en større beskæftigelse fordi de anvender GTS. Det er ikke til at adskille disse to effekter fra hinanden, og man kan derfor ikke sige noget om kausaliteten går fra GTS-anvendelse til høj beskæftigelse eller fra høj beskæftigelse til GTS-anvendelse. For yderligere at undersøge følsomheden af dette resultat, er der i model 9 med instrumentvariabelestimation estimeret en relation, hvor beskæftigelsen er forklaret af netto-omsætning samt af GTS-dummy en. Instrumenter er de øvrige variable på højresiden der er anvendt i model 1. Endelig er der i model 10 også estimeret en samlet relation med weighted least squares, hvor alle variabler indgår, og hvor der er vægtet med den kvadrerede nettoomsætning. Model 9 og 10 giver begge et positivt og signifikant fortegn til GTS-dummy en hvilket samlet set bekræfter konklusionen, at selv når man tager højde for forskelle i nettoomsætning, egenkapital, dækningsbidrag, osv. så har de virksomheder, der anvender GTS en signifikant større beskæftigelse end de virksomheder der ikke anvender GTS. Som et supplement til model 1-10 kan det også undersøges, om der eksisterer interaktionseffekter mellem GTS-anvendelse og nettoomsætningen i samme relation. Er det således, at beskæftigelsen reagerer forskelligt overfor ændringer i nettoomsætningen afhængigt af, om man anvender GTS eller ej? Dette er undersøgt i tabel 2 hvor beskæftigelsen er forklaret af en konstant, nettoomsætningen, dum- Tabel 2. Beskæftigelsesligning. Venstre-side variabel: Antal ansatte Højre-side variabel Model 11 Konstant 32,50 (3,49) Dummy for om man har anvendt GTS eller ej (1=ja) (4,59) Netto-omsætning 0, (7,01) (Netto-omsætning * GTS-dummy) 0, (3,68) Estimationsmetode OLS R 2 0,57 F-test (sign.ssh.) 0,00 18

5 my en for GTS anvendelse samt en interaktionsvariabel mellem GTS dummy en og nettoomsætningen. Dummy en bliver fortsat signifikant med det positive fortegn. Ligeledes bliver også variablen for nettoomsætningen fortsat signifikant med et positivt fortegn. Interaktionsvariablen kommer også klart signifikant ind med et negativt fortegn hvilket viser, at koefficienten til nettoomsætningen er signifikant forskellig for dem der anvender GTS og dem der ikke anvender GTS. Fortolkningen er, at ved ændringer i nettoomsætningen er effekten på beskæftigelsen mindre for GTS-brugerne end for ikke-brugerne. Dette kan ses som et tegn på, at GTS-brugerne er mindre følsomme overfor udsving i produktionen. Bentzen og Smith (1999) analyserer også effekterne af offentlig støtte til forskning og udvikling i Danmark. I deres økonometriske analyser finder de også overvejende støtte for hypotesen om at øgede offentlige udgifter til forskning og udvikling vil øge udbuddet af privat forskning og udvikling og i sidste ende også den private sektors produktion. Bosworth, Greenhalgh og Longland (1998) estimerer på data for UK også beskæftigelsesrelationer med data for de enkelte virksomheders udgifter til forskning og udvikling. Denne teknologivariabel introduceres som ovenfor i beskæftigelsesrelationer, og de finder også en signifikant positiv sammenhæng fra forsknings og udviklingsaktiviteter til beskæftigelsen i de analyserede virksomheder. Deres konklusion er, at beskæftigelse skabes primært af virksomheder der er teknologisk aktive. Der synes dermed at være overensstemmelse mellem resultaterne for UK og de her fundne resultater for Danmark. Konklusion Når en virksomhed tager ny teknologi i anvendelse, vil det ofte være arbejdskraftbesparende, og dermed vil den nye teknologi være årsag til såkaldt teknologisk arbejdsløshed. Men den nye teknologi vil samtidig reducere produktionsomkostningerne samt forbedre produktets kvalitet og dermed bidrage til en stigning i efterspørgselen efter produktet og dermed også en stigning i antallet af ansatte. Det er i denne artikel blevet analyseret hvad der bestemmer antallet af beskæftigede i en stikprøve på 279 danske virksomheder. Beskæftigelsen blev signifikant påvirket af en række økonomiske variable og endvidere var der en tendens til, at dummy en for om man anvender GTS eller ej blev signifikant med et positivt fortegn. Dvs. de virksomheder der er aktive i deres teknologiske udvikling, i den forstand at de samarbejder med GTS, har en højere beskæftigelse. Sammenfattende kan det konkluderes, at ved indførelse af ny teknologi er teknologisk arbejdsløshed kun den ene side af historien. Analysen i denne artikel synes at antyde, at den anden del af historien, der består af lavere omkostninger og forbedret produktkvalitet, er dominerende og dermed, at der er tegn på, at der ikke eksisterer teknologisk arbejdsløshed men tværtimod teknologisk beskæftigelse. Noter 1. Denne artikel blev udarbejdet mens forfatteren arbejdede i Erhvervsøkonomisk Center i Erhvervsministeriet og de synspunkter der udtrykkes er forfatterens egne og svarer ikke nødvendigvis til Erhvervsministeriets eller IMFs. Tak til Lars Peter Frederiksen, Svend Erik Hougaard Jensen, Martin Junge, Morten Lau, Tobias Nybo Rasmussen, Anders Sørensen, Søren Tang Sørensen og Peter Torstensen for kommentarer. Tak til DISKO-projektet ved Ålborg Universitet fordi de har stillet data til rådighed. 2. Et væsentligt element i dette analysearbejde er opbygningen og vedligeholdelsen af MobiDK, en anvendt generel ligevægtsmodel. 3. Dette spørgsmål er behandlet i Sløk (1998) 4. DISKO står for»danske InnovationsSystem i Komparativ belysning«og er et projekt udført på Ålborg Universitet. 5. For en del af DISKO-databasens virksomheder eksisterede der desværre ikke observationer for alle variable i Købmandsstandens database og de måtte derfor udgå. Litteratur Bentzen, J, og Smith, V. (1999),»The Impact of Government R&D some empirical evidence«, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i Århus, Working Paper Series no Bosworth, D., Greenhalgh C., og Longland, M. (1998),»Technological Activity and Employment in a Panel of UK Firms«, Upubliceret papir fra konference»innovation and Productivity«i Urbino, Italien, juni 1998 Sløk, T. (1998),»Economic Effects of Innovation Policy in Denmark«, Erhvervsministeriet, Working Paper no. 4/98. 19