Landbrugsstatistik Agricultural Statistics 1993

Transkript

1 Landbrugsstatistik 1993 Agricultural Statistics 1993

2 . Landbrugsstatistik 1993 Udgivet of Danmarks Statistik Oktober At-gang ISBN ISSN Pris: 227,00 kr. inkl. 25% moms Oplag: 1150 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn Signatur-» Gentagelse forklaring - Nul, gttl0jj Symbols» Repetition - Nil 0 Mindre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 } Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelobige eller ansláede tal - Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke swsonkorrigeret sk. Swsonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen. } 0 Less than half the final digit shown 0,0 Not applicable.. Available information not conclusive Data not available * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggorelse af denne Statistik publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter 1994 gaeldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges of formálet.

3 Forord I fortsættelse af tidligere árspublikationer med tal om dansk landbrug udsendes hermed»landbrugsstatistik 1993«, der bringer resultaterne of de statistiske undersegelser, som Danmarks Statistik for abet 1993 har foretaget vedrerende landbrug mv. I afsnit 9, der belyser anvendelsen of det dyrkede areal, er der i denne udgave of arspublikationen medtaget tabeller, der belyser braklægning med okonomisk tilskud fordelt geografisk og efter arealstorrelse. Hovedresultaterne fra væksthustællingen 1993, der er afholdt i samarbejde med Dansk Erhvervsgartnerforening, er ligeledes bragt i dette afsnit of heftet. Heftet er udarbejdet i kontoret for landbrugsstatistik. Det redaktionelle arbejde er varetaget af kontorfuldmægtig Kirsten Spieker. Danmarks Statistik, oktober 1994 Hans E. Zeuthen Kristian Hjulsager Preface This publication is the latest edition in the series of annual publications containing Danish agricultural statistics, this time with the results of the statistical surveys carried out by Danmarks Statistik for the year Chapter 9 of the present annual publication outlines the use of arable area by type of crops, and includes tables showing fallow land receiving financial grants, by region and size of area. The chapter also contains the main results of the greenhouse census 1993 conducted in collaboration with Dansk Erhvervsgartnerforening (Danish market gardeners' association). The publication was prepared by Danmarks Statistik's division for agricultural statistics and edited by Ms. Kirsten Spieker. Danmarks Statistik, October 1994 Hans E. Zeuthen Kristian Hjulsager

4 Landbrug Indhold 1. Antal bedrifter, driftsform og storrelse 10 1.A. Antal bedrifter 10 1.B. side Klassificering af bedrifterne efter driftsform og ekonomisk sterrelse Forpagtnings- og bestyrerforhold 35 2.A. Forpagtninger 35 2.B. Bestyrerforhold Arbejdskraft 37 3.A. Brugers alder 37 3.B. Medhjælp Lonforhold 40 Lenforhold 40 S. Investeringer, afskrivninger og renteudgifter mv A. Bruttoinvesteringer 45 5.B. Prisindeks for investeringsgoder 52 5.C. Afskrivninger 53 5.D. Nettoinvesteringer 55 5.E. Renteudgifter og gæld Maskiner og aniæg 59 Maskiner og anlæg Rástofanvendelse 69 7.A. Bekæmpelsesmidler 69 7.B. Handelsgedninger 70 7.C. Foderstoffer Det samlede jordtilliggende Det samlede jordtilliggende 9. Det dyrkede areal Det dyrkede areal Vegetabilske produkter A. Hostudbyttet B. Korn og kornprodukter C. Kapitelstakster D. Fro til udsæd og industrifre E. Sukkerroer og sukker F. Kartofler og kartoffelmel G. Grensager H. Frugt og br I. Blomster, planter og leg J. Andre vegetabilske produkter K. Eksportværdi of visse vegetabilske landbrugsprodukter 154

5 I I. Husdyrhold A. Samlet husdyrbestand B. Kvæg C. Svin D. Fjerkræ E. Far F. Pelsdyr G. Bestningskombinationer Animalske produkter A. Naturmælk B. Mejeriprodukter C. Æg D. Ked i alt E. Kvæg samt okse- og kalveked F. Svin og svineked G. Fjerkræked H. Hesteked I. Fare- og lammeked Fodevareforbrug 243 Fedevareforbrug Den samlede landbrugsproduktion A. Landbrugets bruttofaktorindkomst B. Mængdeindeks og prisindeks C. Prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst Regnskabsresultater for danske landbrug 270 Regnskabsresultater for danske landbrug Landbrugsstatistik pi amter 274 Landbrugsstatistik pa amter 274 Skovbrug 1. Skovtælling Hugst Bruttofaktorindkomst i skovbruget 285 Bilag 1. Landbrugs- og gartneritælling 4. juni Væksthustælling Tidligere publikationer om landbrugsstatistik mv. 300 Danmarks 1. Danmarks Statistik informerer 301 Statistik 2. Danmarks Statistiks publikationer 302 side

6 Agriculture Contents page 1. Farms by size and by type of farming 10 1.A. Number of farms 10 1.B. Classification of farms by type of farming and by economic size Tenancies and manager -operated farms 35 2.A. Tenancies 35 2.B. Manager -operated farms Manpower 37 3.A. Age of farmers 37 3.B. Labour force Wage structure 40 Wage structure Capital formation, depreciation and interest payments etc A. Gross capital formation 45 5.B. Price indices for investment goods 52 5.C. Depreciations 53 5.D. Net capital formation 55 5.E. Interest payments and liabilities Machines on farms 59 Machines on farms Raw material consumption 69 7.A. Pesticides products 69 7.B. Commercial fertilizers 70 7.C. Feeding stuffs Total area of farms 96 Total area of farms Agricultural area 98 Agricultural area Crop products A. Crop production B. Cereals and cereal products C. Prices of barley and wheat at farm gate used in regulation of farm rent D. Seeds for sowing and manufacturing E. Sugar beets and sugar F. Potatoes and potato flour G. Vegetables H. Fruit and berries I. Flowers, plants and bulbs J. Other crop products K. Export values of some agricultural products 154

7 page II. Livestock A. Livestock, total B. Cattle C. Pigs D. Poultry E. Sheep F. Furred animals G. Combinations of different types of livestock Livestock products A. Natural milk B. Dairy products C. Eggs D. Meat, total E. Cattle and beef and veal F. Pigs and pig meat G. Poultry meat H. Horse meat I. Mutton and lamb Human consumption of food 243 Human consumption of food Total agricultural production A. Gross factor income of agriculture B. Quantity indices and price indices C. Price indices for gross factor income of agriculture S. Agricultural accounts 270 Agricultural accounts Agricultural statistics for counties 274 Agricultural statistics for counties 274 Forestry 1. Forestry census Felling Gross factor income for forestry 285 Annex 1. Agricultural and horticultural census 4 June Greenhouse census Earlier publications on agricultural statistics etc. 300 Danmarks 1. Information about Danmarks Statistik 301 Statistik 2. Publications issued by Danmarks Statistik 302

8

9 Landbrug

10 10 I. Antal bedrifter, driftsform og storrelse Farms by size and by type of farming Bedriften Landbrugstaellingerne A. Antal bedrifter I dette afsnit er vist antallet af landbrugs- og gartneribedrifter, sáledes som det er opgjort pá grundlag af landbrugs- og gartneritællingen den 4. juni Den anvendte tællingsenhed er bedriften, der udgßres af det areal med tilherende bygninger, maskiner og husdyr, som af bedriftens indehaver betragtes som herende til samme brug. En bedrift kan suedes bestá af én eller fiere selvstændigt vurderede ejendomme og/eller én eller fiere dele af selvstændigt vurderede ejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer medregnes under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer ikke betragtes som herende til bedriften. Den geografiske placering af bedriften foretages pá grundlag af oplysninger om, hvilken kommune bedriften er beliggende i. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune, bestemmes bedriftens beliggenhed som den kommune, hvori stuehuset er placeret. Ved ubebyggede bedrifter fastsættes beliggenheden som den kommune, hvori storstedelen af arealet er beliggende. Til og med 1976 omfattede landbrugstællingen samtlige bedrifter med et landbrugsmæssigt dyrket areal pá 0,5 ha eller derover. For landbrugsbedrifter under 0,5 ha -»jordlese«bedrifter - er husdyrholdet dog blevet optait og medtaget under husdyrbestanden. Bedrifter, som hovedsagelig havde erhvervsmæssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed, var ikke omfattet of landbrugstællingen. Disse bedrifters arealanvendelse, maskiner og arbejdskraft mv. blev belyst gennem den samtidige gartneritlling. Fra 1977 medtoges gartnerivirksomheder og»jordlese«bedrifter i den Adige landbrugstælling. For árene omfattede land - brugs- og gartneritællingen samtlige bedrifter med mindst 0,5 ha landbrugsprodukter (herunder gartneriafgrr der) samt de bedrifter med mindre end 0,5 ha dyrket areal, hvor bedriftens produktion of landbrugsprodukter var mindst of samme omfang som produktionen fra 0,5 ha med byg. Ved vurderingen af produktionsomfanget er der taget udgangspunkt i produkternes gennemsnitlige dækningsbidrag, defineret som produktionsvrdien med fradrag of de variable omkostninger, der direkte kan henferes til de enkelte produkter. Virkningen of ændringen i tællingens omfang i 1977 er nrmere belyst i Stat. Medd. 1978:10.

11 11 Tallingsomfang Udvægelse af stikproven Fra og med 1983 har man forhejet den nedre grinse for medtagelse of en bedrift ved landbrugs- og gartneritællingen. Tællingen omfatter herefter bedrifter med mindst 5 ha i dyrket areal (herunder gartneriafgrader) samt bedrifter med mindre end 5 ha, hvis bedriftens samlede standarddkningsbidrag mindst er pá ERE. (ERE = Europisk Regningsenhed (ECU)). Standarddækningsbidraget er opgjort pá grundlag af gennemsnitsdækningsbidrag pr. hektar eller pr. dyr. Indtil 1984 har de benyttede standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforhold i en 3- ársperiode miffing 1973 og tærskelværdien har vret ERE. Fra 1985 er referenceáret for standarddækningsbidragene ændret til Isar som folge af prisudviklingen er tærskelværdien samtidig eget til ERE. Definition og beregning of standarddakningsbidrag er beskrevet i afsnit 1 B. Forhojelsen of den nedre grinse betyder, at ca stria bedrifter svarende til ca. 9 pct. of samtlige landbrugs- og gartneribedrifter ikke lngere er omfattet of tællingen. Disse bedrifters landbrugsproduktion udgor dog under ya pct. of den samlede landbrugsproduktion. Hidtil har man ved den árlige landbrugs- og gartneritælling indhentet oplysninger fra samtlige bedrifter (over den nedre grinse). Fra 1984 blev tællingens omfang ændret. Herefter er der kun hvert 2. ár (i ulige ár) foretaget en totaltmlling. I de mellemliggende ár er kun indhentet oplysninger fra ca. en fjerdedel of bedrifterne. I forbindelse med budgetbesparelser er det besluttet, at de árlige strukturtælllinger, der som navnt siden 1984 skiftevis har været afholdt som udsnitstælling og totaltmlling, fra og med 1990 kun afholdes som stikprovetml finger. Felgelig er undersegelsen of landbrugsbedrifternes struktur den sidst afholdte totaltmlling. Stikpr,avetælllingen i 1993 omfatter ca bedrifter. Populationen er de bedrifter, der fandtes ved den totale landbrugs- og gartneritælling i 1989, opdateret med stikprravetællingerne i 1990, 1991 og Denne stikprove er blevet suppleret med ca tællingsenheder omfattende alle bortforpagtede ejendomme med ejerskift siden sidste tailing, hvis ejendommen ikke umiddelbart pá grundlag af ejers personnummer kan henfores til en i landbrugsstatistikregistret eksisterende bedrift med samme ejer samt nyoprettede landbrugsejendomme (oplyst via de kommunale ejendomsregistre). Med henblik pá at ajourfere landbrugsstatistikregistret, er tællingen herudover suppleret med en stikprove pá ca smá bedrifter. Ved landbrugs- og gartneritællingen indsamles mange, forskelligartede oplysninger om den enkelte bedrift. Det er derfor nappe muligt at bestemme en stikprevesammensætning, som kan forventes at give det bedst mulige skin over hver enkelt tællingsoplysning.

12 12 For de fleste afgroder og husdyr gælder, at storrelsen af de págældende tællingsvariabler varierer med bedriftens sterrelse, type og beliggenhed. Derfor har man ved udvælgelsen af stikproven opdelt bedrifterne i ca grupper efter type (hoveddriftsform), storrelse (standarddekningsbidrag) og beliggenhed (amt). Herefter har man ved tilfældig udtrækning udvalgt et antal bedrifter inden for hver gruppe. Det antal bedrifter, som er udvalgt i en gruppe, er blevet bestemt sáledes, at den forventede statistiske sikkerhed pá skonnet over bedrifternes samlede standarddækningsbidrag bliver stars[ muligt. Standarddækningsbidraget er valgt som optimeringsvariabel, fordi der som folge af definitionen of standarddækningsbidraget som et ekonomisk sterrelsesmál ma antages at were en nr sammenhæng mellem storrelsen of de vigtige tællingsoplysninger og det samlede standarddækningsbidrag. Som folge of udvlgelsesmetoden indeholder stikproven forholdsvis mange of de sterste og af de mest specialiserede bedrifter. De indberettede oplysninger fra de udvalgte stikprevebedrifter er opregnet til totalniveau ved inden for hver bedriftsgruppe at multiplicere bedriftsoplysningerne med den reciprokke udvalgsprocent. Statistisk usikkerhed Som et mal for den statistiske usikkerhed ved stikprgveopg, relsen har man beregnet den relative spredning pá skonnene over hovedresultaterne, jf. tabel 1.1., tabel 6.1, tabel 9.1 og tabel Den relative spredning angiver spredningen pá skonnet i pct. of skonnet. Med 95 pct. sikkerhed vil den sande verdi ligge inden for visse grænser. Disse grænser kan beregnes som spredningen pá skonnet multipliceret med 1,96. Det bemærkes, at den statistiske usikkerhed pá skonnene,ages med stigende detaljeringsgrad. For amtsoplysninger ma der regnes med en usikkerhed, som er 3-5 gange sterne end usikkerheden pá lands - niveau. Tabel viser antal bedrifter fordelt efter storrelse og amt. Som folge of at tællingen i 1993 er en stikprevetælling, er der ikke foretaget tabelleringer pá kommuneniveau. En kommunevis opgorelse of antal bedrifter ved tællingen i 1989 er offentliggjort i Landbrugsstatistik 1989, afsnit 16, side 277.

13 13 Tabel 1.1. Antal bedrifter og samlet dyrket areal fordelt efter bedriftsstorrelse Number of farms and total agricultural area by size of area Antal bedrifter Number of tamis Samlet dyrket areal Agricultural area 29 mal 1992 (stikpreve) Sample survey 4 'uni 1993 (stikpreve) Sample survey Relativ spredning ph 1993skan Standard deviation 29 mal 1992 (stikpreve) Sample survey 4 lum 1993 (stikpreve) Sample survey Relativ spredning ph 1993 sken Standard deviation antal bedrifter pct ha pct Bedriftens dyrkede areal' Agricultural area of farm Uden dyrket areal 0,1-4,9 ha 5,0-9,9 ha 10,0-14,9 ha 15,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover ,2 5,9 1,8 2,1 2,1 1,4 1,0 0,8 0, ,4 1,8 2,1 2,1 1,4 1,0 0,7 0,7 I alt Total , ,2 ' Vaeksthusareal er ikke medregnet ved opgerelsen af bedriftens dyrkede areal Tabel 1.2. Antal bedrifter fordelt efter storrelsen af bedriftens samlede dyrkede areal Number of farms by size of area Bedriftens dyrkede areal' Agricultural area of farm I alt Total Under 5,0 ha 5,0-9,9 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover anta) bedrifter Anm Fordelingen af gartneribedrifterne efter st0rrelse er for Aret 1971 skennet ph grundlag of fordelingen og 1972 ' Væksthusareal er ikke medregnet ved opgerelsen of bedriftens dyrkede areal 2 Fra 1983 omfatter tællingen bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, der mindst svarer hertil tallene er opglort after den nye afgraensning Ttl og med 1982 var den nedre grænse 0,5 ha, eller en tilsvarende produktion

14 14 Tabel 1.3. Antal bedrifter fordelt efter storrelse og amt 4. juni 1993 Number of farms by size of area and counties 4 June 1993 Bedrrttens dyrkede areall Agricultural area of farm Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover I alt Total Samlet dyrket areal Total agrio area antat bedrifter ha Hovedstadsregionen Vestslaellands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sonderlyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Rmgkebmg Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Hovedstadsregionen 9,6 5,2 4,4 3,7 3,3 4,4 5,2 4,3 Vestslaellands Amt 10,9 8,3 7,5 6,4 6,0 7,2 7,8 7,2 Storstrems Amt 5,8 5,6 7,0 6,5 7,9 10,9 6,8 8,8 Bornholms Amt 1,7 1,2 1,2 1,9 1,2 0,9 1,4 1,2 Fyns Amt 12,4 9,9 9,3 7,8 7,5 8,8 9,4 8,6 Senderyyllands Amt 4,4 5,8 6,3 9,5 13,5 13,1 8,1 10,3 Ribe Amt 4,2 6,9 7,6 8,5 8,6 5,7 7,0 7,2 Velle Amt 7,0 7,9 8,1 7,2 6,5 7,4 7,3 6,9 Ringkobmg Amt 6,2 9,7 11,8 12,6 12,6 10,1 10,5 11,2 Arhus Amt 13,2 12,0 11,2 10,0 8,8 9,5 11,0 10,0 Viborg Amt 11,9 12,5 12,3 11,9 9,7 6,0 11,4 9,6 Nordlyllands Amt 12,9 15,0 13,2 14,0 14,5 16,2 14,1 14,6 Hele landet Denmark 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Pct Hovedstadsregionen 34,0 23,1 13,8 13,9 10,3 4,9 100,0 Vestslaellands Amt 25,8 24,5 15,6 16,2 12,6 5,3 100,0 Storstrems Amt 16,0 19,3 17,0 19,0 19,2 9,4 100,0 Bornholms Amt 22,4 19,6 14,1 26,4 14,0 3,6 100,0 Fyns Amt 24,5 24,4 16,2 16,3 13,1 5,4 100,0 Sonderlyllands Amt 10,2 16,7 12,8 23,3 27,4 9,5 100,0 Ribe Amt 11,0 22,6 17,8 23,9 20,0 4,7 100,0 Vejle Amt 17,6 24,7 18,0 19,3 14,5 5,9 100,0 Rmgkebmg Amt 10,9 21,4 18,6 23,7 19,8 5,6 100,0 Arhus Amt 22,2 25,1 16,7 17,9 13,1 5,1 100,0 Viborg Amt 19,3 25,3 17,8 20,6 14,0 3,1 100,0 Nordlyllands Amt 16,9 24,5 15,4 19,6 16,9 6,7 100,0 Hele landet Denmark 18,6 23,1 16,4 19,7 16,4 5,8 100,0 1 Vaeksthusareal er ikke medregnet ved opgerelsen of bednftens dyrkede areal Pct

15 15 Tabel 1.4. Antal bedrifter fordelt pa amter Number of farms by counties Kebenhavns Amt Frederiksberg Amt Roskilde Amt Vestslaellands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Rube Amt Velle Amt Rmgkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark antal bedrifter Jf note 2 tabe) 1 2

16 16 B. Klassificering af bedrifterne efter driftsform og okonomisk storrelse Med det formal at klassificere de mange ret forskelligartede land - brugs- og gartneribedrifter inden for Den Europæiske Union efter bedrifternes driftsform og okonomiske storrelse pá en sádan made, at der kan foretages grupperinger af forholdsvis ensartede bedrifter, er der inden for EU ved Kommissionsbeslutning of 7. apri11978 opstillet et system til klassificering of landbrugs- og gartneribedrifterne inden for Unionen. Det págældende system er udformet sáledes, at det kan anvendes savel pa oplysninger indhentet ved de árlige landbrugs- og gartneritællinger som pa oplysningerne indhentet i forbindelse med Statens Jordbrugsmkonomiske Instituts árlige regnskabsstatistik. Ved klassificeringen af bedrifterne foretages en fastlæggelse af bedrifternes driftsform og okonomiske storrelse pá grundlag af bedrifternes standarddækningsbidrag. Ved en bedrifts driftsform forstas her bedriftens produktionssystem karakteriseret ved de forskellige driftsgrenes forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag. Beregning af standarddsekningsbidrag, SDB Grundlaget for klassificeringen of en bedrift er en opgorelse of bedriftens samlede standarddækningsbidrag og dets fordeling pá de forskellige aktiviteter. Standarddekningsbidraget for en aktivitet defineres som forskellen mellem standardproduktionsværdien og standardstorrelsen of de variable omkostninger, der direkte kan henfores til aktiviteten. Standarddækningsbidraget, forkortet SDB, er fastlagt pr. hektar dyrket areal for de vegetabilske aktiviteter og pr. husdyr for de animalske aktiviteter. I tabe11.5 er vist de anvendte standarddækningsbidrag. Standarddækningsbidragene er beregnet of Statens Jordbrugsokonomiske Institut. De er beregnet for de grupperinger of afgreder og husdyr, som anvendes ved de harmoniserede EU- undersogelser of landbrugsbedrifternes struktur. Standarddækningsbidragene er beregnet som gennemsnit of standarddækningsbidragene for 3 driftsar, centreret omkring referenceáret. Herved undgas, at standarddækningsbidragene bliver pávirket of et enkelt Ars eventuelle unormale produktions- og prisforhold. For visse afgreder er der foretaget særskilt opgorelse af standarddækningsbidraget for (erne og Jylland, fordi der er væsentlig forskel mellem dækningsbidragene for de to landsdele. De anferte standarddækningsbidrag i tabe11.5 er omregnet til europæiske regningsenheder, ERE. Ved omregningen er anvendt gennemsnitskursen i perioden.

17 17 Indtil 1984 har de til klassificeringen anvendte standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforholdene i referenceáret Fra 1985 benyttes ajourferte standarddækningsbidrag, som har 1980 som referenceár. Vegetabilske produkter Animalske produkter For de vegetabilske produkter udtrykker standarddkningsbidraget den gennemsnitlige Adige salgsværdi ab bedrift af h,astudbyttet pr. hektar (minus host- og lagersvind) med fradrag af de direkte variable omkostninger sásom udsæd, gedning, plantebeskyttelsesmidler og emballage. Derimod er omkostninger til naturgedning og grengradskning ikke fratrukket. For de animalske produkter er standarddkningsbidraget beregnet som forskellen mellem produktionsværdi og direkte variable omkostninger. Dkningsbidraget er beregnet pr. ársdyr under forudsætning of konstant bestningsstorrelse. I produktionsvrdien indgár deis vrdien of salgsprodukter sásom mmlk, æg og slagtedyr, deis en skonnet vrdi for de dyr, der normalt i habet af et ár overgár til en anden aktivitetsgruppe. For hoer er der i produktionsvrdien medregnet vrdien of nyfedte kalve. Tilsvarende er der i soernes produktionsværdi medtaget vrdien of fravænnede grise, sáledes at der normalt ikke beregnes srskilt dækningsbidrag for pattegrise og smágrise under 20 kg. Hvor der ikke er seer pá bedriften, er der dog beregnet srskilt dækningsbidrag for smágrise under 20 kg. I de direkte variable omkostninger er medtaget foderudgifter bortset fra udgifter til grovfoder, hvad enten foderet er indkobt eller produceret pá bedriften, samt diverse specielle udgifter vedrerende husdyrhold sásom udgifter til dyrlæge, medicin, insemination og kontrolforeninger. Endvidere er der i de direkte variable omkostninger indregnet omkostninger til genanskaffelse of de dyr, som grundet slagtning eller overgang til anden aktivitetsgruppe forlader aktiviteten. Da grovfoderarealernes standarddækningsbidrag kun med stor usikkerhed kan opgores pa grundlag af landbrugstællingens oplysninger om arealanvendelsen, og da heste-, kvg- eller fâreavl og grovfoderproduktion normalt er sammenhorende aktiviteter med ligevægt mellem produktion og forbrug af grovfoder pá hver bedrift, har man som hovedregel ikke beregnet srskilt standarddækningsbidrag for grovfoderafgrederne, men medtaget vrdien af grovfoderet under husdyrenes dækningsbidrag. Pá bedrifter, hvor den ud fra arealanvendelsen skennede grovfoderproduktion er mere end dobbelt sá stor som det ud fra husdyrbestanden skonnede grovfoderforbrug, antages der at foreligge et grovfoderoverskud, som sælges ud af bedriften. For denne overskydende grovfoderproduktion beregnes særskilt standarddækningsbidrag med anvendelse af de koefficienter pr. hektar, der er anfrart i tabe11.5, idet det forudsttes, at de overskydende foderafgroder afsættes i denne rkkefralge: Foderrodfrugter, gras og grenfoder i omdriften og gras uden for omdriften.

18 18 Hvor det skonnede grovfoderforbrug er mere end 70 pct. storre end den skonnede grovfoderproduktion, antages der at foreligge et grovfoderunderskud med lavere standarddkningsbidrag for de grovfoderædende husdyr til felge. Ved beregningen af husdyrenes standarddækningsbidrag er der folgelig for den del of husdyrene, som ikke kan dækkes af bedriftens egen grovfoderproduktion, anvendt de dkningsbidrag der er anfert i tabel 1.6, der vedrorer bedrifter uden grovfoderproduktion. Det saledes beregnede standarddækningsbidrag for en bedrift vil ikke nodvendigvis svare til bedriftens faktiske dækningsbidrag. Deis fordi standarddækningsbidragene er opgjort pa grundlag of prisforholdene i referencearet, og dels fordi produktions- og omkostningsforholdene pá en given bedrift kan afvige mere eller mindre fra de gennemsnitsforhold, der Egger til grand for de anvendte standarddækningsbidrag pr. hektar eller stk. husdyr. Anvendelsen of SDB til statistiske opgorelser vil dog uanset çlisse forbehold kunne give et brugbart billede of bedriftsstrukturen. Inddeling efter driftsform Inddelingen of bedrifterne efter driftsformer er primært baseret pá felgende 5 produktionsretningers forholdsmæssige andel of bedriftens samlede standarddkningsbidrag, SDB: 1. Agerbrug, der omfatter korn, bælgsæd, kartofler, sukkerroer, fro, konservesærter samt overskudsproduktion of foderrodfrugter og græs og gronfoder i omdriften. 2. Gartneri, der omfatter gronsager (inkl. jordbær), blomster og prydplanter savel pa friland som under glas, samt champignon. 3. Permanente beplantninger, der omfatter frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter samt vin. 4. Grovfodercedende husdyr, der omfatter kvæg, heste og far samt evt. overskudsproduktion fra græsarealer uden for omdriften. 5. Svin /fjerkræ, der omfatter svin, hens, kalkuner, ænder og gæs. Alt efter detaljeringsgraden skelnes mellem»hoveddriftsformer«og»særlige driftsformer«. Hoveddriftsformer er betegnet med en 2 -cifret kode. Særlige driftsformer betegnes med en 3 -cifret kode. For visse særlige driftsformer er der yderligere foretaget en underopdeling, der er betegnet med en 4 -cifret kode. En definition of driftsformerne er vist i tabe11.7, hvor der for fuldstændighedens skyld ogsa er medtaget typer of bedrifter, som ikke forekommer i Danmark, f.eks. vinbrug.

19 19 Tabel 1.5. Standarddaekningsbidrag pr. hektar eller stk. husdyr. Referenceár = 1980 Standard gross margins per hectare or per head 1980 Advt l Activity - - Herne Jylland The Islands Jutland ERE pr hektar ECU per nectar Tabel 1.6. Standarddaekningsbidrag for grovfoderædende husdyr pa bedrifter uden grovfoderarealer. Referenceár = 1980 Standard gross margins for grazing livestock applied for farms without fodder area 1980 Aktrvdet Activity ERE pr stk husdyr ECU per head Hvede Rug Byg Havre og blandsæd Baelgsaed Kartofler Sukkerroer Foderrodfrugter Industrrfre Fro til udsaed Graes og gronfoder i omdnften Graesarealer uden for omdriften Ærter til konserves Frilandsgrensager i evrigt (inkl tordboer) Blomster og prydplanter pa Mind Frugt og boer (ekskl tordbær) Planteskolea realer pa Inland Andre arealer i omdriften Væksthusgrensager Væksthusblomster Planteskolekulturer under glas Champignon, bedareal ERE pr stk husdyr - ECU per head Neste Kalve Tyre og stude, 1-2 Al' Kvier, 1-2 Ar Tyre og stude over 2 ár Kvier over 2 Ar Malkekeer Ammekeer Far Kilde Jf tabel Neste Kalve under 1 M. Tyre og stude, 1-2 Ar Tyre og stude over 2 Ar Kvier, 1-2 Ar Kvier over 2 Ar Malkekeer Ammekeer Far Svwn under 20 kg Seer (inkl sopolte over 50 kg til avl) Andre svin Slagtekyllinger Honer (inkl kyllinger til tdlaeg) Kalkuner, wader og goes ,51 0,51 2,07 2,07 1,27 1,27 Anm Omregningskurs 1 ERE = 7,65 dkr Kilde EU-Kommissionens beslutning 84/260/EHF

20 20 Tabel 1.7. Drrftsform Definition of driftsformer Definition of types of farming Kara ktenstika Agerbrug Korn Agerbrug i eerie Rodfrugter Korn og rodfrugter Agerbrug, forskelligt Mere end 2/3 af bednftens SDB kommer fra agerbrug Mere end 213 af bednftens SDB kommer fra korn Ovrige bednfter under»1 Agerbrug«Mere end 2/3 of bednftens SDB kommer fra rodfrugter Mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra korn og mere end 1/3 kommer fra rodfrugter Ovrige bedrifter under»1 2 Agerbrug i 0vr'gt «. 2. Gartneri 21 Gartner' 211 Grensager, friland 212 Gronsager, under glas 213 Gronsager, friland /under glas 214 Blomster, friland Blomster, under glas 216 Blomster, friland /under glas Gartner', forskelligt Frilandsgronsager og -blomster Grensager /blomster under glas Champignon Gartner', blandet 3. Permanente beplantninger 3.1 Vin 32 Frugt og bær samt planteskoleprodukter Frugt og bær Citrusfrugter 3.23 Oliven 324 Frugt og bær samt planteskoleprodukter, forskelligt 3241 Planteskoleprodukter 3242 Frugt og bær samt planteskoleprodukter, blandet Mere end 2/a of bedrftens SDB kommer fra blomster og gronsager (herunder lordbær) og champignon Mere end 2/a of bednftens SDB kommer fra gronsager pá inland (herunder lordbær) Mere end 2/a of bednftens SDB kommer fra væksthusgrensager Mere end 2/3 of bednftens SDB kommer fra gronsager, men hverken frilandsgronsager eller væksthusgrensager udgor alene mere end 2/3 of bednftens SDB Mere end 2/a of bedriftens SDB kommer fra frilandsblomster Mere end 2/a of bednftens SDB kommer fra væksthusblomster. Mere end 2/3 of bednftens SDB kommer fra blomster, men hverken frilandsblomster eller væksthusblomster udder alene mere end 2/3 of bednftens SDB Ovnge bednfter under»21 Gartner'«Mere end ya of bedrftens SDB kommer fra blomster og grensager (inkl lordbær) pá friland, men hverken frilandsblomster eller fnlandsgronsager udgor alene mere end 2/a of bedrftens SDB Mere end 2/a of bednftens SDB kommer fra væksthusblomster og -gronsager, men hverken væksthusblomster eller -gronsager udg0r alene mere end 2/a of bednftens SDB Mere end 2/a of bednftens SDB kommer fra champignon Ovnge bednfter under»217 Gartner', forskelligt«mere end 2/3 of bednftens SDB kommer fra frugt og bær (ekskl. lordbær), planteskoleprodukter og vin Forekommer ikke i Danmark. Mere end 2/3 af bednftens SDB kommer fra frugt, bær (ekskl. lordbær) samt planteskoleprodukter Mere end 2/a of bednftens SDB kommer fra frugt og bær (ekskl lordbær) Forekommer ikke i Danmark Forekommer ikke i Danmark Mere end 2/3 of bednftens SDB kommer fra frugt og bær samt planteskoleprodukter, men hverken frugt og bær eller planteskoleprodukter udgor alene mere end 2/a of bednftens SDB Mere end ya of bedrftens SDB kommer fra planteskoleprodukter Ovnge bednfter under»324«

21 21 Tabel 1.7. (fortsat) Drdtsform Definition af driftsformer Definition of types of farming (continued) Karaktenstika 4. Grovfoderædende husdyr 4.1 Malkekvæg Specialiseret malkekohold Malkekvæghold i ovngt Kvæg, opdrætlfedning Kvæg, opdræt/fedmng, among Kvæg, opdræt/fedmng i evngt 4.3 Kvæg, blandet Malkekohold med opdræt/fedmng Kvæg, opdrætlfedning med malkekohold 4.4 Grovfoderædende husdyr i evrigt Fár Kvæg og fár Grovfoderædende husdyr, forskelligt Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr. Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra malkekvæg, dvs malkekeer + kalve under 1 9r + kvier over 1 ár, og SDB fra malkekeer udder mere end 2/3 of SDB fra malkekvæg. Mere end of bedriftens SDB kommer fra malkekeer. 0vnge bednfter under»4.1«. Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg, og SDB fra malkekeer udgor ikke over 1ho of bedriftens SDB. Bednfter under»4 2 Kvæg, opdræt /fednmg«, hvor SDB fra ammekeer udgor over 1/3 of bedriftens SDB. Bedrifter under»4.2 Kvæg, opdræt/fedmng«, hvor SDB fra ammekeer ikke udgor over 1/3 af bedriftens SDB. Mere end 7/3 of bedriftens SDB kommer fra kvæg; SDB fra malkekeer udgor mere end 550 of bedriftens SDB, og ekskl. bedrifter under»4 1 Malkekvæg«. Bedrifter under»4.3 Kvæg, blandet «, hvor SDB fra malkekeer udgor mere end 1/4 af bedriftens SDB Bedrifter under»4 3 Kvæg, blandet«, hvor SDB fra malkekeer ikke udgor mere end 1/4 of bedriftens SDB Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra grovloderadende husdyr, og SDB fra kvæg udgor ikke mere end 2/3 of bedriftens SDB. Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra fár Mere end 1/3 of bedriftens SDB kommer fra kvæg, og mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra fár. f vnge bednfter under»4.4 Kvæg, fár, heste i ovngt« Svin /fjerkræ Svin Seer og smágnse Slagtesvin Svm i evrigt Svm/flerkræ i evngt Honer Slagteflerkræ Svm/flerkræ Swn/flerkræ, forskelligt Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra svm og flerkræ Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra svin. Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra seer (inkl. pattegrise og smágnse under 20 kg) Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra slagtesvin over 20 kg samt fra smágnse under 20 kg (hvor der ikke er seer) Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra svm, ekskl bedrifter under»5.1.1«og»5.1.2 «. Mere end 2 of bedriftens SDB kommer fra svm og flerkræ, men SDB fra svm udgor ikke over 2/3 of bedriftens SDB. Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra honer (herunder kyllinger td tdlæg). Mere end 2/3 of bedriftens SDB kommer fra slagtekyllmger, sender, goes og kalkuner. Mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra svm, og mere end 1/3 kommer fra flerkræ. 0vnge bednfter under»5 2«.

22 22 Tabel 1.7. (fortsat) Drdtsform Definition af driftsformer Definition of types of farming (continued) Karakteristika 6. Blandet planteavl Gartner' og permanente beplantninger Blandet planteavl i evrigt Agerbrug og gartnen Agerbrug og vin Agerbrug og permanente beplantninger Hovedsagelig agerbrug 625 Hovedsagelig gartneri 7. Blandet husdyrhold 71 Hovedsagelig grovfoderaedende husdyr Hovedsagelig malkekvæg i Hovedsagelig grovfoderaedende husdyr svrigt 72 Blandet husdyrhold i evrigt 721 Svinlflerkræ og malkekvæg Svinlflerkræ og grovfoderaedende husdyr Hovedsagelig svin/flerkrae Omfatter bednfter, hvor 2 of de 3 produktionsretninger agerbrug, gartnen og permanente beplantninger hver udger mere end 1/s of bednftens SDB, samt bedrifter, hvor en of de 3 produktionsretninger vedr planteavl udder mere end 1/3 of bednftens SDB, og ingen anden produktionsretning udger mere end 1/3 Mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra gartnenprodukter, og mere end 1/3 kommer fra permanente beplantninger Ovrige bednfter under»6«mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra gartnen Forekommer ikke i Danmark Mere end Vaal bednftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra permanente beplantninger Mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra agerbrug, og ingen af de evnge produktionsretninger udder mere end 1/3 af bednftens SDB. Mere end 1/3 af bednftens SDB kommer fra enten gartnen eller permanente beplantninger, og ingen anden produktionsretning udger mere end 1/3 of bedriftens SDB Omfatter bednfter, hvor begge produktionsretninger vedr. husdyr hver udder mere end 1/3 of bedriftens SDB, samt bednfter, hvor enten svm /flerkra; eller grovfoderaedende husdyr som ene- ste produktionsretning udder mere end 1F3 of bednftens SDB. Mere end 1/3 af bednftens SDB kommer fra grovfoderaedende husdyr, og ingen af de evrige produktionsretninger udgar mere end 1/3 of bedriftens SDB Mere end 1!3 af bednftens SDB kommer fra malkekvæg, dvs malkekoer + kalve under 1 ár + kvier pá 1 ár og derover Ovrige bednfter under»71«ovrige bednfter under»7 Blandet husdyrhold«. Mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra svinlflerkræ, og mere end 1/3 kommer fra malkekvaeg, SDB fra malkekeer udgar mere end 2/3 of SDB fra malkekvæg Mere end 1/3 of bednftens SDB kommer fra svmlflerkrae, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderaedende husdyr Ekskl bednfter under driftsform»7.2.1«mere end 1F3 of bednftens SDB kommer fra svm /flerkr, og ingen anden produktionsretning udger mere end 1 of bednftens SDB.

23 23 Tabes 1.7. (fortsat) Dnftsform Definition af driftsformer Definition of types of farming (continued) Karakteristika 8. Planteavl og husdyrhold Omfatter andre end de under»1 «-»7«anferte bednfter 8.1 Agerbrug og grovfoderædende husdyr Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr Agerbrug med malkekvæg Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra malkekvæg, SDB fra malkekeer vigor mindst 2/3 of SDB fra malkekvæg; SDB fra agerbrug er starre end SDB fra malkekvæg Malkekvæg med agerbrug Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra malkekvæg; SDB fra malkekeer andrager mindst 2/3 af SDB fra malkekvæg; SDB fra agerbrug er ikke starre end SDB fra malkekvæg Agerbrug med grovfoderædende husdyr Mere end 1/3 of bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr SDB fra agerbrug er starre end SDB fra grovfoderædende husdyr ekskl bednfter med dnftsform»8 1 1«og»8.1.2 « Grovfoderædende husdyr med agerbrug Mere end Y3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr. SDB fra agerbrug er ikke starre end SDB fra grovfoderædende husdyr Ekskl bedrifter med dnftsform»8 1 1«og»8 1.2«8.2 Planteavl og husdyrhold i evrigt Alle driftsformer der ikke er nævnt ovenfor Agerbrug og svmlf)erkræ Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1 3 kommer fra svm /flerkræ Planteavl og husdyravl, forskelligt Ovnge bednfter under»8 2«

24 24 Tabel 1.8. Typekode Driftsformer Typecode Type of farming Antal bedrifter fordelt efter hoveddriftsform og standarddækningsbidrag 4. juni 1993 Number of farms by type of farming and size of standard gross margin 4 June 1993 Standarddmkningsbidrag i 1000 ERE Standard gross margin in 1000 EUA Under 8,0 8,0-15,9 16,0-39,9 antal bedrifter 1 1 Korn Agerbrug evrigt Gartner' Frugt og bar samt planteskoleprodukter Malkekvæg Kvæg opdrætlfedning Kvæg blandet Grovfodermdende husdyr evrigt Svin I I I 5 2 Swnlflerkræ evrigt Gartneri og permanente beplantninger Blandet planteavl evrigt Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Blandet husdyrhold evrigt Agerbrug og grovfoderædende husdyr Planteavl og husdyrhold i evrigt I I aft alt i 11 Korn 49,6 37,6 11,9 12 Agerbrug evrigt 18,3 29,0 27,5 21 Gartneri 0,8 1,9 1,9 i i i i 3 2 Frugt og beer samt planteskoleprodukter 0,8 1,3 1,1 41 Malkekvæg 1,0 4,0 23,3 4 2 Kvmg opdrætlfedning 4,4 0,5 0,1 43 Kvægblandet 0,1 0,5 0,6 4 4 Grovfoderædende husdyr evrigt 6,4 0,4 0,2 51 Svin 0,6 1,1 3,4 5 2 Svinlflerkræ i evrigt 0,1 0,0 0,3 61 Gartneri og permanente beplantninger 0,1 0,0 0,1 6 2 Blandet planteavl evrigt 3,5 5,0 3,2 7 1 Hovedsagelig grovfoderædende husdyr 0,5 1,4 3,0 7 2 Blandet husdyrhold evngt 0,5 0,7 0,7 81 Agerbrug og grovfoderædende husdyr 10,5 6,9 8,1 8 2 Planteavl og husdyrhold evrigt 2,9 9,7 14,7 I aft 100,0 100,0 100,0 Pct

25 I 25 40,0 og derover alt Total 1993 I alt Total 1992 Standarddmkningsbidrag Standard gross margin Typekode Type code Driftsformer Type of farming antal bednfter 1000 ERE Cereals Field crops, other Horticulture Fruit and nursery products Cattle, dairying Cattle, rearing/fattening Cattle, mixed Grazing livestock, other Pigs Pigs and poultry, other Horticulture and permanent crops Mixed cropping, other Partially dominant grazing livestock Mixed livestock, other Field crops and grazing livestock Crops and livestock, other Total Total 1992 pct 2,4 23,9 26,3 7,8 11,8 11 Cereals 18,2 22,8 19,9 21,8 18,8 1.2 Field crops, other 3,1 2,0 2,0 3,5 3,8 21 Horticulture 0,8 1,0 1,0 1,1 1,1 3 2 Fruit and nursery products 25,0 14,3 14,3 18,6 18,2 41 Cattle, dairying 0,0 1,3 1,0 0,2 0,2 4 2 Cattle, rearmglfattenmg 0,5 0,4 0,5 0,5 0,6 4 3 Cattle, mixed 0,1 1,8 1,9 0,2 0,2 4 4 Grazing livestock, other 11,6 4,5 4,1 11,1 9,3 51 Pigs 0,5 0,2 0,3 0,5 0,6 5 2 Pigs and poultry, other 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 61 Horticulture and permanent crops 2,0 3,3 3,3 2,6 2,7 6 2 Mixed cropping, other 3,8 2,3 2,5 3,0 3,3 71 Partially dominant grazing livestock 2,2 1,0 0,9 1,9 1,5 7 2 Mixed livestock, other 10,6 9,2 9,8 9,1 9,9 81 Field crops and grazing livestock 19,3 12,0 12,2 18,1 18,0 8 2 Crops and livestock, other 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total

26 i 26 Tabel 1.9. Antal bedrifter, areal og husdyr fordelt efter hoveddriftsformer 4. juni 1993 Number of farms, agricultural area and livestock, by principal type of farming 4 June 1993 Hoveddrdtsform Principal type of farming Korn 11 Agerbrug evrigt 12 Gartner! 21 Frugt og bar samt planteskoleprodukter 32 antal bedrifter Antal bedrifter Korn Bælgsaed td modenhed Sukkerroer til fabrik Foderrodfrugter Kartofler Industrifro Fro til udsaed Gras- og gronfoder i omdriften Graesarealer uden for omdriften Konservesaerter Grensager, blomster og prydplanter pa inland Frugt og boer Planteskoleprodukter Vaeksthusarealer Malkekoer Ammekeer Andet kvoeg Far Seer (inkl sopolte til avl) Slagtesvin (50 kg og over) Honer (inkl kyllinger til tdloeg) Slagtekyllinger /Ender, goes og kalkuner ha stk

27 i 27 Hoveddriftsform Principal type of fanning Malkekvæg 41 Kvæg opdrætl fedning 42 Kvæg blandet 43 Grovfoder- Mende husdyr evrngt 44 antal rift r Number of farms ha Cereals Pulses Sugar beets for sugar production Root crops for feed Potatoes Seeds for industrial use Seeds for sowing Grass- and green fodder in rotation Permanent grassland out of rotation Peas for canning Vegetables, flowers and ornamental plants m the open Fruit Nursery products Areas under glass stk Dairy cows Cows kept for suckling Other cattle Sheep Sows (mcl pigs for breeding) Pigs for slaughtering (50 kg or more) Hens (incl chickens for breeding) Chickens for slaughtering Ducks, geese and turkeys

28 i 28 Tabel 1.9. (fortsat) Antal bedrifter, areal og husdyr fordelt efter hoveddriftsformer 4. juni 1993 Number of farms, agricultural area and livestock, by principal type of farming (continued) 4 June 1993 Svin 51 Hoveddriftsform Principal type of farming i Sviniflerkre Gartner! og ovrigt permanente beplantninger antal bedrifter Blandet planteavl ovngt 62 Antal bednfter i Korn Belgsed til modenhed Sukkerroer til fabrik Foderrodfrugter Kartofler Industrifre Fro til udsed Gras- og grenfoder omdnften Gresareaier uden for omdnften Konserveserter Grensager, blomster og prydplanter pa Inland Frugt og ber Planteskoleprodukter Veksthusarealer ha Mafkekeer Ammekeer Andet kveg Far Seer (inks sopolte til avl) Slagtesvin (50 kg og over) Honer pnkl kyllinger til blleg) Slagtekyllinger /Ender, ges og kalkuner stk

29 I 29 Hoveddnftsform Principal type of farming alt Total Hovedsalig grovfoderædende husdyr 71 Blandet husdyrhold evrigt 72 Agerbrug og grovfoderædende husdyr 81 Planteavl og husdyrhold i evrigt 82 antal bedrifter Number of farms ha Cereals Pulses Sugar beets for sugar production Root crops for feed Potatoes Seeds for industrial use Seeds for sowing Grass- and green fodder in rotation Permanent grassland out of rotation Peas for canning Vegetables, flowers and ornamental plants in the open Fruit Nursery products Areas under glass stk Dairy cows Cows kept for suckling Other cattle Sheep Sows (incl pigs for breeding) Pigs for slaughtering (50 kg or more) Hens (incl chickens for breeding) Chickens for slaughtering Ducks, geese and turkeys

30 I 30 Tabel 1.1 O. Antat bedrifter, areal og husdyr fordelt efter hoveddriftsformer 4. juni 1993 Farms, agricultural area and livestock, by principal type of farming 4 June 1993 Hoveddriftsform Principal type of farming Korn 11 Agerbrug evrigt 12 Gartneri 21 Frugt og bar samt planteskoleprodukter 32 Pct Antal bedrifter 23,9 22,8 2,0 1,0 i Korn 20,5 30,5 0,2 0,1 Bælgsed td modenhed 4,3 45,8 0,2 0,1 Sukkerroer td fabnk 4,0 68,2 0,2 0,1 Foderrodfrugter 0,9 2,5 0,0 0,0 Kartofler 0,6 64,2 0,5 0,0 Industrifra 7,5 49,9 0,1 0,1 Fro td udsed 2,8 69,5 0,2 0,0 Gras- og grenfoder omdriften 3,1 11,7 0,0 0,0 Grasarealer uden for omdriften 8,2 16,6 0,3 0,2 Konserveserter 2,8 75,7 0,3 0,0 Gronsager, blomster og prydplanter pá inland 0,2 10,1 46,0 0,5 Frugt og bar 0,7 10,3 4,4 51,6 Planteskoleprodukter 0,1 1,7 1,3 89,6 Veksthusarealer 0,4 0,4 93,6 3,1 Malkekeer 0,1 0,8 0,0 0,0 Ammekeer 11,7 25,2 0,1 0,1 Andet kveg 2,4 6,3 0,0 0,0 Fár 11,3 26,3 0,7 0,6 Seer (inkl sonde hl avl) 0,6 3,5 0,0 0,0 Slagteswn (50 kg og over) 1,0 8,4 0,0 0,0 Honer (inkl kyllinger til tdleg) 1,7 10,9 0,1 0,0 Slagtekyllmger 0,3 5,4 0,0 0,0 /Ender, gels og kalkuner 0,4 10,2 0,0 0,0

31 31 Hoveddnftsform Principal type of terming Malkekvæg 41 Kvaeg opdrwt/ fedning 42 Swag blandet 43 Grovfoderædende husdyr i evrigt 44 Pct 14,3 1,3 0,4 1,8 Number of farms 9,0 0,1 0,3 0,1 Cereals 6,6 0,0 0,2 0,0 Pulses 2,1 0,0 0,0 0,0 Sugar beets for sugar production 62,1 0,2 1,5 0,1 Root crops for feed 2,8 0,0 0,1 0,0 Potatoes 2,4 0,0 0,1 0,0 Seeds for industrial use 0,8 0,0 0,0 0,0 Seeds for sowing 52,0 1,4 1,3 0,6 Grass- and green fodder in rotation 28,0 3,3 0,8 7,5 Permanent grassland out of rotation 1,4 0,0 0,0 0,0 Peas for canning 0,4 0,0 0,0 0,0 Vegetables, flowers and ornamental plants in the open 0,5 0,0 0,0 0,0 Fruit 0,1 0,0 0,0 0,0 Nursery products 0,0 0,0 0,0 0,4 Areas under glass 68,2 0,0 1,3 0,1 Dairy cows 2,6 11,0 1,0 1,2 Cows kept for suckling 52,8 2,0 1,8 0,3 Other cattle 7,8 1,2 0,5 17,4 Sheep 0,6 0,0 0,0 0,0 Sows (mcl pigs for breeding) 1,2 0,0 0,1 0,0 Pigs for slaughtering (50 kg or more) 0,5 0,0 0,0 0,1 Hens (mcl chickens for breeding) 0,0 0,0 0,0 0,0 Chickens for slaughtering 0,2 0,0 0,0 0,1 Ducks, geese and turkeys

32 i 32 Tabel 1.1 O. (fortsat) Antal bedrifter, areal og husdyr fordelt efter hoveddriftsformer 4. juni 1993 Farms, agricultural area and livestock, by principal type of farming (continued) 4 June 1993 Svin 51 Hoveddriftsform Principal type of farming Svinlflerkrae i evrigt Gartner! og permanente beplantninger Blandet planteavl evngt 62 Pct Antal bedrifter 4,5 0,2 0,1 3,3 i Korn 5,8 0,2 0,0 3,0 Bælgsæd til modenhed 6,0 0,2 0,0 2,7 Sukkerroer til fabrik 1,3 0,0 0,0 2,8 Foderrodfrugter 0,1 0,0 0,0 1,4 Kartofler 1,6 0,1 0,0 4,3 Industrifro 7,7 0,2 0,0 2,2 Fro til udsaed 2,2 0,2 0,0 3,5 Gram, og gronfoder omdnften 0,9 0,1 0,0 1,9 Graesarealer uden for omdnften 1,8 0,1 0,0 3,7 Konservesaerter 2,8 0,1 0,0 0,8 Grensager, blomster og prydplanter pa Inland 0,3 0,0 0,9 32,3 Frugt og boer 0,6 0,0 2,8 17,2 Planteskoleprodukter 0,2 0,0 0,6 3,6 Vaeksthusarealer 0,0 0,0 0,4 1,1 Malkekeer 0,0 0,0 0,0 0,5 Ammekeer 2,0 0,2 0,0 9,6 Andet kvaeg 0,3 0,0 0,0 2,7 Far 2,3 0,1 0,1 3,5 Seer (inkl sopolte til avl) 47,2 0,2 0,0 1,3 Slagtesvin (50 kg og over) 29,8 0,3 0,0 2,8 Honer (inkl kyllinger til tilla:g) 0,2 62,4 0,0 1,4 Slagtekyllinger 0,6 32,1 0,0 2,5 'Ender, goes og kalkuner 0,2 23,7 0,0 2,2

33 i i I 33 Hoveddrdtsform Principal type of farming alt Total Hovedsalig grovfoderaedende husdyr Blandet husdyrhold evrigt Agerbrug og grovfoderaedende husdyr Planteavl og husdyrhold evrigt pct 2,3 1,0 9,2 12,0 100,0 Number of farms 2,2 1,1 9,0 18,0 100,0 Cereals 1,7 1,2 11,4 19,5 100,0 Pulses 0,4 0,2 7,8 12,8 100,0 Sugar beets for sugar production 8,9 2,4 19,0 0,8 100,0 Root crops for feed 0,7 0,4 11,5 13,1 100,0 Potatoes 0,7 1,0 6,2 22,0 100,0 Seeds for industrial use 0,4 0,4 4,2 15,7 100,0 Seeds for sowing 5,1 1,8 17,5 2,5 100,0 Grass- and green fodder in rotation 4,0 2,2 17,9 5,4 100,0 Permanent grassland out of rotation 0,1 0,2 4,1 11,7 100,0 Peas for canning 0,4 2,0 0,3 6,6 100,0 Vegetables, flowers and ornamental plants in the open 0,4 2,0 0,4 9,2 100,0 Fruit 0,2 0,0 0,0 2,7 100,0 Nursery products 0,1 0,0 0,0 0,4 100,0 Areas under glass 7,4 1,9 19,4 0,2 100,0 Dairy cows 1,8 3,4 23,1 7,1 100,0 Cows kept for suckling 6,4 2,1 20,8 1,9 100,0 Other cattle 1,4 2,1 18,5 6,2 100,0 Sheep 1,4 4,6 0,7 39,9 100,0 Sows (incl pigs for breeding) 4,1 4,6 1,8 45,9 100,0 Pigs for slaughtering (50 kg or more) 0,5 1,4 0,9 19,9 100,0 Hens (mcl chickens for breeding) 1,3 4,0 3,5 50,2 100,0 Chickens for slaughtering 0,2 24,5 0,3 38,0 100,0 Ducks, geese and turkeys

34 34 Tabel 1.1 I. Standarddmkningsbidragets sterrelse 1000 ERE Standard gross margin 1000 EUA < 3 3-< 4 4-< 5 5 -< 6 3-< 6 6 -< 7 7 -< 8 6-< 8 8-< 9 9 -< < <12 8- < < <14 14-< < <16 16-< <18 18-< <20 16-< < <30 20-<30 30-<40 40-<60 60-< <100 < 100 < 60 Antal bedrifter fordelt efter standarddaekningsbidrag Number of farms by size of standard gross margin Antal bedrifter - - Number of farms antal bedrifter pct Procentvis fordeling Percentage distribution Standarddmkningsbidrag Standard gross margin Procentvis fordeling Percentage distribution ERE pct ,6 5, ,3 0, ,2 5, ,5 0, ,6 4, ,6 0, ,6 4, ,8 0, ,4 13, ,9 1, ,2 3, ,6 0, ,1 3, ,7 0, ,3 7, ,3 1, ,0 3, ,8 0, ,8 2, ,8 0, ,5 2, ,8 0, ,4 2, ,8 0, ,7 11, ,2 3, ,2 2, ,8 0, ,1 2, ,9 0, ,0 1, ,9 0, ,7 1, ,8 0, ,0 7, ,4 3, ,7 1, ,8 0, ,7 1, ,9 0, ,4 1, ,8 0, ,5 1, ,9 0, ,3 6, ,4 3, ,9 6, ,6 4, ,7 5, ,7 4, ,6 11, ,3 8, ,5 9, ,0 9, ,3 12, ,1 17, ,6 6, ,7 13, ,3 3, ,9 8, ,4 6, ,5 29, ,3 16, ,1 51,6 I alt Total ,0 100, ,0 100,0

35 I I Forpagtnings- og bestyrerforhold Tenancies and manager- operated farms Det tilforpagtede areal A. Forpagtninger Ved landbrugs- og gartnerita:llingerne indhenter Danmarks Statistik oplysninger om storrelsen of bedriftens tilforpagtede areal. Ved tabelleringer of det forpagtede areal, jf. tabel 2.1 og 2.2, har man som hovedregel antaget, at det tilforpagtede areal fuldt ud indgár i bedriftens dyrkede areal. I de tilfælde, hvor tilforpagtningen er stfrre end bedriftens samlede dyrkede areal, er det tilforpagtede areal sat lig det samlede dyrkede areal. Pá grundlag of det sáledes opgjorte forpagtede areal, har man i tabel 2.2 fordelt bedrifterne efter det tilforpagtede areals procentvise andel of det samlede dyrkede areal. Statistisk Det bemærkes, at oplysningerne for 1993 er baseret pá en stikusikkerhed prevetælling, omfattende ca. en tredjedel af bedrifterne, jf. afsnit 1, hvorfor der má regnes med nogen statistisk usikkerhed pá opgorelserne. Tabel 2.1. Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm Antal bedrifter med tilforpagtet areal fordelt after bedriftsstorrelse Number of farms having tenant area by size of farm - pct ai samthge bedrifter Tilforpagtet areal As per cent of all farms Tenant area Antal bedrifter med tdforpagtning - Farms having tenant area antal pct of samlet dyrket areal As per cent of total agnculrural area of farm bedrifter pct ha Pct Under 10 ha ,7 9, ,9 5,3 10,0-19,9 ha ,7 22, ,0 9,2 20,0-29,9 ha ,2 33, ,0 11,5 30,0-49,9 ha ,9 49, ,2 16,5 50,0-99,9 ha ,3 68, ,7 23,8 100,0 ha og derover ,6 79, ,8 31,8 I alt Total ,3 38, ,5 21,1 Anm Jordlese bedrifter mdg9r ikke i opgerelsen

36 I I I 36 Tabel 2.2. Antal bedrifter med tilforpagtet areal fordelt p$ amter Number of farms having tenant area by counties Antal bedrifter med tilforpagtning - - Farms having tenant area antal bedrifter pct pct of samthge bedrifter As per cent of all farms Tilforpagtet areal Tenant area pct of samlet dyrket areal As per cent of total agncultura) area of farm ha pct Hovedstadsregionen ,9 32, ,8 29,1 Vestsjmllands Amt ,8 33, ,5 21,8 Storstrems Amt ,8 38, ,0 20,6 Bornholms Amt ,1 41, ,0 17,3 Fyns Amt ,1 41, ,4 23,4 Sanderlyllands Amt ,3 48, ,1 22,3 Ribe Amt ,4 42, ,8 20,5 Velle Amt ,1 38, ,1 19,9 Rmgkobing Amt ,1 36, ,2 19,9 Arhus Amt ,0 37, ,7 20,9 Viborg Amt ,9 33, ,3 17,4 Nordlyllands Amt ,7 37, ,0 21,4 Hele landet Denmark , ,3 38, ,5 21,1 Anm Jf tabel 2 1 B. Bestyrerforhold Ved landbrugs- og gartneritællingen i 1993 er der indhentet oplysninger om bedrifter med bestyrer, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3. Antal bedrifter, som drives ved bestyrer, fordelt efter bedriftsstorrelse Number of manager- operated farms by size of area Antal bedrifter som drives ved bestyrer Number of farms operated by a manager pct of samthge bedrifter In per cent of all farms antal bedrifter pd Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm Under 10 ha ,8 0,7 10,0-19,9 ha ,5 0,7 20,0-29,9 ha ,7 0,5 30,0-49,9 ha ,6 0,8 50,0-99,9 ha ,0 1,8 100,0 ha og derover ,9 7,8 I alt Total ,3 1,3 Herat 0erne The islands ,7 1,7 Jylland Jutland ,1 1,1

37 37 3. Arbejdskraft Manpower Ved den árlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Sta - tistik oplysninger om bedrifternes arbejdskraft. Ved disse tællinger indsamles normalt oplysninger om brugers alder, om antal faste medhjælpere fordelt pá Icon og alder og om antal midlertidige medhjlpere. Aldersfordeling Tabel 3.1. A. Brugers alder Ved den árlige landbrugs- og gartneritælling indhenter Danmarks Statistik oplysninger om fedselsdato, máned og ár for bedriftens bruger (ejer/forpagter). PA grundlag heraf har man beregnet brugernes aldersfordeling pá tællingsdagen. Det bemrkes, at oplysningerne for 1993 er baseret pá en stikprevetælling, omfattende ca. en tredjedel af bedrifterne, jf. afsnit 1, hvorfor der ma regnes med nogen statistisk usikkerhed pá opg,arelserne. Antal bedrifter fordelt efter brugers alder Number of farms by farmer's age antal bedrifter Under 30 fir Under 30 years Ar years Ar years Ar years Ar years Ar years Ar years Ar years Ar years 70 ár og derover years and over Uoplyst No age recorded I alt Total Pct Under 30 Ar 5,2 5,4 4,7 4,6 4,4 Under 30 years Ar 7,2 7,1 7,6 7,7 7, years fir 8,4 8,6 8,8 9,0 9, years Ar 10,7 10,4 10,4 10,0 10, years Ar 11,8 12,1 12,3 12,5 12, years fir 12,4 12,4 12,2 12,1 12, years Ar 12,9 12,7 12,7 12,8 12, years Ar 12,3 12,6 11,8 11,2 11, years Ar 9,2 9,0 9,4 9,3 9, years 70 Ar og derover 9,9 9,7 10,1 10,8 10,6 70 years and over I aft 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total Gennemsmtsalder Average age Anm Procentfordelingen omfatter kun de bedrifter, for Male der er givet oplysning om brugers alder

38 I I 38 Tabel 3.2. Svinebessetninger fordelt after brugers alder Number of farms with pigs by farmer's age Bedrifter med svin Farms with pigs pct of samthge In per cent of total Antal svin Number of pigs Svin pr bedrift Pigs per pig farm Under 30 Ar ,6 36, ,2 497, är ,8 33, ,6 634, Ar ,6 32, ,0 607, Ar ,7 40, ,9 453, Ar ,6 42, ,0 207,0 70 fir og derover ,9 28, ,4 112,8 Uoplyst ,5 24, , ,0 I alt Total ,8 36, ,7 430,7 Tabel 3.3. Kobesaetninger fordelt efter brugers alder Number of farms with cows by farmer's age Bedrifter med keer Farms with cows pct of samthge In per cent of total Antal keer Number of cows Keer pr bedrift Cows per cow farm Under 30 Ar ,7 39, ,8 33, Ar ,2 41, ,3 35, Ar ,0 44, ,0 32, Ar ,1 46, ,6 28, Ar ,0 39, ,6 18,1 70 Ar og derover ,1 24, ,7 13,3 Uoplyst ,7 27, ,9 46,2 I alt Total ,5 40, ,7 27,8

39 39 MedhJælp omfattet af taellingen Statistisk usikkerhed Tabel 3.4. B. Medhjælp Ved landbrugs- og gartneritællingen indhentes oplysninger om det antal faste og midlertidige medhjlpere, som pá tællingsdagen er beskæftiget pá bedriften. Medhjlpere, som midlertidigt er fraværende, fx p$ grund af sygdom eller ferie, er medregnet. Medhjælpere, som udelukkende er beskæftiget ved skovbrug, pelsdyravl eller maskinstationsdrift, er ikke medregnet. Bestyrere medregnes ikke under medhjælp. Antal bedrifter, som drives ved bestyrer, er vist i afsnit 2. Det bemaerkes, at oplysningerne for 1993 er baseret pá en stikprßve omfattende ca. en tredjedel af bedrifterne, jf. afsnit 1, hvorfor der ma regnes med nogen statistisk usikkerhed pa opgerelserne. Antal bedrifter med fast medhjælp og antal medhjælpere fordelt efter storrelse 4. funs 1993 Number of farms and number of permanent workers by size 4 June 1993 Bednitens dyrkede areal Agricultural area of farm I Under 10,0-19,9 20,0-29,9 30,0-49,9 50,0-99,9 100 ha alt I alt 10,0 ha ha ha ha ha og dero Total Total antal bednfter Bedrdter med fast medhjælp Farms employing permanent workers I pct of samtlige In per cent of total antal medhjælpere Antal faste medhjælpere Number of permanent workers Herat Of whom. Bern og slaegtmngel Family and relatives Fast, fremmed medhjælp Permanent hired employees Anm Ved tmllmgen i 1993 var der desuden midlertidige 1 Bern, der Or i skole, er ikke medregnet medhjælpere Tabel 3.5. Antal bedrifter og antal faste medhjælpere fordelt efter antal faste medhjælpere pá bedriften Number of farms and number of permanent workers, by number of permanent workers on the farm Pct Antal bednfter Number of farms Antal taste medhjælpere Number of permanent workers medhjælpere workers 1 medhjælper worker 2 medhjælpere workers 3 medhjælpere workers 4 medhjælpere og derover workers and over lait Total

40 40 4. Lonforhold Wage structure Lonstruktur Som led i et EU- undersogelsesprogram har Danmarks Statistik fra 1974 til 1980 arligt foretaget en stikproveundersogelse af lonstrukturen i landbrug og gartneri. Undersogelserne har vret gennemfort med oktober som referencemaned. I 1974 var dog april referencemaneden. Fra 1982 til 1988 gennemfortes undersogelsen hvert andet Ar og fra 1991 hvert tredje Ar. Undersogelsens omfang Stikproven Statistisk usikkerhed Undersegelsen i Danmark omfatter alene de fuldtidsbeskftigede faste, fremmede medhjlpere, dvs. medhjlpere, som normalt arbejder mindst 30 timer (til 1986 mindst 40 timer) om ugen. Elever, handicap - pede og andre personer, der grundet specielle forhold modtager en usædvanlig lay (eller hoj) Ion, er dog ikke medtaget. Ved undersogelserne indhentes der oplysninger om Ion, alder, beskftigelsens art, antal Ars praktik inden for landbrug eller gartneri, omfanget of naturalydelser, pengelonnen i oktober og antal arbejdstimer i oktober. Pengelonnen opgores som bannen for fradrag of kildeskat og medhjælperens eget bidrag til ATP og AUD samt eksklusiv evt. bonus og sygedagpenge. Antallet of arbejdstimer opgores eksklusiv sygetimer, men inklusiv eventuelle overtimer. For andre end timelonnede opgores antallet of arbejdstimer som det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. maned med tillæg of eventuel overtid i oktober. Lonstrukturundersogelsen i oktober 1991 gennemfortes ved en udsnitstælling omfattende medhjlperne pa ca af de ca bedrifter, som ved den totale landbrugs- og gartneritælling i 1989 havde angivet at have fast, fremmed medhjlp. Ca. 160 bedrifter besvarede ikke tællingsskemaet eller besvarede skemaet sa mangelfuldt, at oplysningerne ikke kunne anvendes. Blandt de ca accepterede besvarelser var der ca bedrifter, som ikke havde heltidsbeskæftigede medhjlpere i oktober De ovrige ca bedrifter havde i oktober 1991 i alt faste, fremmede, fuldtidsbeskæftigede medhjlpere. Tabel viser lonstrukturen for fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder. Ved vurdering af lonudviklingen ber der tages hensyn til, at gennemsnitstallene for især mindre grupper af lonmodtagere kan pavirkes af forskydninger i gruppens sammenstning. Det skai bemærkes, at tallene for antal beskftigede i tabel 4.1 er opregnet til totalniveau. Som folge af at tllingen er baseret pa et udsnit af bedrifterne er disse tal behftet med en vis statistisk usikkerhed, hvilket tilsiger at især tallene for de enkelte beskæftigelseskategorier bor iagttages med forsigtighed. Især skai bemrkes, at mandlige medarbejdere med mindre end 3 ars praktik er faldet med 49 pct. fra

41 til Deane udvikling er nappe reel, men skal ses i sammenhang med at mange elever tidligere er havnet i denne gruppe, uagtet at de burde have vret holdt helt uden for tæliingen. Antallet af medhjælpere i alt bliver saledes ogsa pavirket, og faldet pá 14 pct. fra 1988 til 1991 er givetvis i overkanten af den reelle udvikling. Lonindeks Til belysning of lenudvi dingen har man derfor i tabel 4.3 beregnet indeks for kennen for forskellige grupper af personer. Ved beregningen af lenindekset har man anvendt fordelingen af medhjælperne efter lion, arbejdets art, omfanget af naturalydelser og antal Ars praktik i oktober 1980 som vægtgrundlag. I tabel 4.4 er vist udviklingen i den overenskomstmæssige timelen.

42 I 42 Tabel 4.1. Antal fuldtidsbeskaeftigede medhjaelpere i oktober 1988 og 1991 Number of permanent hired workers employed on a full -time basis in October 1988 and 1991 Naturalydelser Benefits in kind alt Total Fri kost og logi Free accommodation and meals Frit logi Free accommodation Fri kost Free meals Uden tri kost og logi Without free accommodation and meals Arbeldets art Nature of work antal personer Medhlelpere med mindst 3 Ars praktik Workers having at least 3 years practice Mend Male Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming Husdyrhold Stock -breeding Gartner' Horticulture alt Total Kvinder Female Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming Husdyrhold Stock -breeding Gartneri Horticulture I alt Total Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming Husdyrhold Stock -breeding Gartneri Horticulture I aft Total Medhlelpere med madre end 3 ars praktik Workers having less than 3 years practice Mend Male Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming Husdyrhold Stock -breeding Gartneri Horticulture I alt Tota/ Kvinder Female Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming Husdyrhold Stock -breeding Gartneri Horticulture I alt Total Alsidigt landbrug General agnculture and mixed farming Husdyrhold Stock- breeding Gartneri Horticulture I aft Total Medhjeipere i alt

43 43 Tabel 4.2. Den gennemsnitlige timelier' for fuldtidsbeskæftigede medhjælpere i oktober 1988 og 1991 Average hourly wages of permanent hired workers in October 1988 and 1991 Naturalydelser Benefits in kind Arbeldets art Nature of work Fri kost og loge Free accommodation and meals Frit loge Free accommodation Fri kost Free meals Uden fri kost og loge Without free accommodation and meals Medhlalpere med minds! 3 tors praktik Workers having at least 3 years practice Maid Male Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming 57,85 68,55 73,02 83,02 61,27 72,69 72,12 82,99 Husdyrhold Stock -breeding 63,92 76,29 73,69 85,10 65,67 82,00 77,37 89,25 Gartneri Horticulture 51,32 61,07 82,71 95,38-81,12 89,81 I alt Total 59,97 71,45 73,58 84,10 62,19 75,65 76,00 86,38 kr /time Kvinder Female Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming 53,82 64,95 50,96 69,55 49,61 69,86 75,60 Husdyrhold Stock -breeding 56,02 71,11 57,94 70,84 69,65 74,49 71,39 79,39 Gartner] Horticulture ,71 82,03 I alt Total 54,86 68,44 57,12 70,72 61,66 71,15 73,31 81,65 I alt Total Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming 57,71 68,46 72,82 82,75 61,11 72,69 72,05 82,84 Husdyrhold Stock -breeding 63,49 75,96 72,60 84,17 66,04 81,20 76,85 88,42 Gartner] Horticulture 51,32 61,07 82,71 95,38 78,28 86,33 I alt Total 59,76 71,33 73,08 83,60 62,17 75,47 75,48 85,31 Medhjelpere med mindre end 3 ars praktik Workers having less than 3 years practice Mend Male Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming 43,09 59,78 61,49 76,66 43,76 60,63 58,29 75,18 Husdyrhold Stock -breeding 50,42 63,47 65, ,89 74,67 67,71 78,45 Gartner] Horticulture 69,62 78,46 71,20 80,17 I aft Total 44,52 60,86 63,37 76,59 46,63 64,92 64,42 77,86 Kvinder Female Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming 34,92 47,58 37,68 54,62 73,68 Husdyrhold Stock -breeding 39,01 56,41 41,67 66,06 35,99 68,31 55,58 74,26 Gartneri Horticulture 45, ,77 77,25 I alt Total 37,48 51,63 41,79 68,38 38,70 63,74 66,77 76,94 I aft Total Alsidigt landbrug General agriculture and mixed farming 42,54 58,92 61,49 76,66 43,38 60,63 57,98 75,06 Husdyrhold Stock -breeding 47,31 62,55 62,60 75,19 54,45 73,12 64,03 77,67 Gartneri Horticulture 45,88 69,62 78,46 69,82 78,41 I aft Total 43,68 60,04 61,78 76,00 45,97 64,79 65,30 77,47

44 44 Tabel 4.3. Lonindeks for faste, fremmede medhjaelpere Wage index numbers for male permanent hired workers Oktober 1986 Oktober 1988 Oktober = 100 Etter ken By sex Mend 159,7 187,0 222,2 Male Kvinder 159,3 186,9 222,7 Female Etter antat Ars praktik By years practice Mindst 3 Ars praktik 156,1 185,2 217,7 At least 3 years Mindre end 3 árs praktik 168,5 191,3 213,2 Less than 3 years Etter arbetdsfelt By nature of work carried out Alsidigt landbrug 161,3 187,4 245,1 General agriculture and mixed farming Husdyrhold 163,9 190,7 228,3 Stock -breeding Gartner! 152,6 183,0 227,6 Horticulture Etter omtang of naturalydelser By benefits in kind Fri kost og logi 171,5 193,8 204,3 Free accommodation and meals Frit logi 151,7 183,0 245,1 Free accommodation Fri kost 182,6 199,2 210,9 Free meals Uden fri kost og logi 153,9 183,4 255,7 Without free accommodation or meals I alt 159,6 187,0 210,1 Total Anm Som vægtgrundlag ved beregningen of lenindeksene er anvendt fordelingen of medhjælperne efter ken, anta) ars praktik, arbejdets art og omfanget of naturalydelser i oktober 1980 Tabel 4.4. Den overenskomstmaessige timelon for arbejdere I landbruget Hourly wages in agriculture according to collective agreements Fast antagne arbejdere Lesarbejdere med mindst med mindst 1 ars praktisk erfaring 1 árs praktisk og vederlagsfri tienesteboligl erfaring1 Permanent hired Non - permanent skilled skilled workers having at least workers having 1 years practice at least receiving free accommodation 1 years practice 1 aprd ,54 26,16 1 apnl ,87 30,90 1 apn ,14 33,17 1 apri ,87 36,15 1 and ,21 39,50 1 april ,93 42,75 1 april ,44 47,51 1 apri ,37 51,96 1 apnl ,47 55,58 1 aprd ,52 56,69 1 apn ,31 57,53 1 april ,36 63,65 1 april ,47 66,76 1 apn ,47 69,76 1 apnl ,61 70,90 1 april ,80 75,09 1 april ,20 77,42 1 aprd ,75 78,97 1 apnl ,30 80,52 1 Indtd 1986 medregnedes kun arbejdere med mindst 11/2 ars praktik kr

45 5. Investeringer, afskrivninger og renteudgifter mv. Capital formation, depreciation and interest payments etc. 45 Faste bruttoinvesteringer Stikprove og opregning Populationsafgrmnsning A. Bruttoinvesteringer Bruttoinvesteringerne er opgjort pa grundlag af edb- uddrag af regnskabsoplysninger fra landbo- og husmandsforeningernes okonomikonsulenter. Opgorelsen omfatter ca kalenderársregnskaber. Investeringer i bestninger og lagre er ikke inkluderet i denne del af opgorelsen. Opregningen of den benyttede stikprove bygger pá en opdeling af bedrifterne efter brugers alder, hoveddriftsform og produktionsomfang (mált ved standarddækningsbidrag). Ved grupperingen er sáledes taget hensyn til bedrifternes specialisering pá driftsgrene og forskellene i produktionsomfang. Angáende definition of hoveddriftsform og standarddækningsbidrag, se afsnit 1 B. Pá grundlag af oplysninger for de enkelte bedrifter om investeringsudgifter til hver enkelt specificeret investeringsart beregnes den gennemsnitlige udgift pr. bedrift for hver of disse inden for grupper of ensartede bedrifter (strata). Regnskabsmaterialet har indtil regnskabsáret 1989 kunnet opregnes til at repræsentere det samlede landbrug. Men med besparelse af statstilskud til anvendelse of regnskabskonsulenter har mange, især mindre brugere, men ogsá en del i de ældste og yngste alders - grupper, valgt at aflevere regnskab pá anden vis. Opregningsproceduren er uændret i forhold til tidligere Ar idet, der opregnes i forhold til 210 strata sáledes, at antallet of bedrifter med regnskabsoplysninger i de enkelte strata anses for repræsentative for det enkelte strata. 10 strata var ikke repræsenteret med regnskabsoplysninger, for disse strata er der ikke opregnet, men de samlede investeringer skonnes at udgore mindre end 35 mio. kr. i de ikke repræsenterede strata. Den ringere repræsentativitet i regnskabsmaterialet betyder at detaljeringsgraden i offentliggorelsen fra 1990 er blevet mindre end tidligere. Strata, for hvilke der opregnes investeringer, er fordelt efter brugers alder, bedriftstype og bedriftens samlede dækningsbidrag. Antallet of bedrifter fra landbrugs- og gartneritællingen, der indgár i opregningsgrundlaget for 1992 udgor ca , deis fordi gartneribedrifter mv. er udskilt of opregningsgrundlaget, og dels fordi

46 46 bedrifter pa under 5 ha dyrket areal eller et tilsvarende produktionsomfang fra og med 1983 ikke langere indgar i landbrugs- og gartneritællingen (jf. afsnit 1 A). Opgerelsen inkluderer forpagtede bedrifter, idet det ved opregningen forudsattes, at de gennemsnitlige investeringsbelob for disse bedrifter er af samme sterrelse som for de evrige bedrifter. Investeringer i landbrugets stuehuse er i henhold til EU's definitioner investeringer i boligbyggeri, hvorfor disse investeringer ikke medregnes ved Danmarks Statistiks investeringsopgerelser for landbruget. Vardien af brugerfamiliens ulonnede arbejdsindsats til forbedring af kapitalapparatet har ikke kunnet opgores, og er derfor ikke medtaget. Investeringerne er opgjort ekskl. moms og uanset finansieringsform. Samlede bruttoinvesteringer En oversigt over samtlige bruttoinvesteringer herunder lager- og besatningsforskydninger og andringer i bestanden of avls- og trækdyr er givet i tabel 5.5. Opgorelsen of investeringerne i avis- og trækdyr og i lager- og besatningsforskydninger bygger ikke pa regnskabsoplysninger. Lagerforskydningerne opgores pa grundlag of Danmarks Statistiks opgerelser of lagre of korn hos landmand sammenholdt med de gennemsnitlige salgspriser ab landmand. De mangdemassige forskydninger opgores for fret under ét, og de tilknyttede vaerdiberegninger er foretaget ved at benytte gennemsnitlige salgspriser for hele fret. Tilsvarende opgores besatningsforskydninger henholdsvis andringer i bestanden af avls- og trækdyr pa grundlag af tallinger of husdyrbestanden. Mangdeandringerne for husdyrbestanden vardisattes ved hjalp of gennemsnitlige salgspriser, idet der sondres mellem avis- og trækdyr samt slagtedyr. Investeringer i faste priser Til belysning af bevagelserne i de investerede mangder bringes i samme tabel en opgorelse af investeringerne malt i faste priser ( priser) for kalenderarene Ved omregningen af investeringsbelebene fra lobende til faste priser er for nybygningernes vedkommende anvendt Danmarks Statistiks investeringsprisindeks for avlsbygninger, og for nyanskaffelser af maskiner mv. er benyttet det tilsvarende indeks for inventaranskaffelser, maskiner mv. For grundforbedrings- og landvindingarbejder er prisudviklingen beregnet ved et prisindeks for grundforbedringer. Alle 3 prisindeks er komponenter i det af Danmarks Statistik udarbejdede investeringsprisindeks for landbruget jf. afsnit 5 B. Omregningen fra lebende til faste priser er behaftet med nogen usikkerhed bl.a. som felge al andringer i bygnings- og maskintyper. De bruttoinvesteringer, der skyldes forskydninger i landbrugets lagre og besatninger, har varet of meget varierende storrelse i de enkelte Ar. De samlede bruttoinvesteringer inld. lager- og besatningsforskydninger har derfor vist stone svingninger end de faste bruttoinvesteringer.

47 I 47 Opgerelsen omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri mv. Gartneriets investeringer beregnes pá basis af Statens Jordbrugssakonomiske Instituts gartneriregnskabsstatistik De samlede investeringer i gartneriaktiver belob sig til 331 mio. h. i Tabel 5.1. Udviklingen i bruttoinvesteringerf i $rets priser Gross fixed capital formation mio kr Kostalde Svinestalde Andet Avlsbygninger mv. i alt Inventar i alt Heraf mejetmrskere Heraf traktorer Grundforbedringer og landvinding I alt Cowhouses Pighouses Other Farm buildings, total Equipment, total Of which combine harvesters Of which tractors Soil improvement and land reclamation Total indeks 1985 = 100 Kostalde Svinestalde Andet 165,6 203,1 63,6 76,2 124,3 126,7 186,9 232,4 121,3 Cowhouses Pighouses Other Avlsbygninger mv. i alt Inventar i alt Heraf ineletærskere Heraf traktorer Grundforbedringer og landvinding Ian 107,6 117,7 157,0 78,4 96,8 96,8 62,7 66,8 55,7 71,4 65,1 74,6 89,7 85,6 101,4 111,2 131,0 168,8 Farm buildings, total 85,7 82,0 Equipment, total Of which combine harvesters Of which tractors 73,0 80,2 Sal improvement and land reclamation 96,5 103,1 Total 1 Inkl investering i grundforbedring og landvinding, If tabel samt 5 6, men ekskl lager- og besætmngsforskydninger samt avlsog trmkdyr, If tabel 5 5 Tabel 5.2. Bruttoinvesteringert fordelt efter investeringsart og brugers alder 1992 Gross fixed capital formation by type of asset and farmer's age 1992 Brugers alder Farmer's age alt Total Avlsbygninger i alt Inventar ialt Grundforbedringer og landvinding Investeringer i alt i landbruget 1992 Investeringer i alt i landbruget 1991 Under Ar Ar 50 Ar og 40 Ar derover mio kr Farm buildings, total Equipment, total Soil improvement and land reclamation Gross fixed capital formation 1992 Gross fixed capital formation Jf tabel 5 1, note 1

48 48 Tabel 5.3. Bruttoinvesteringerf fordelt efter investeringsart og hoveddriftsform 1992 Gross fixed capital formation by principal type of farming 1992 Hoveddriftsformer2 Principal type of farming Korn 11 Agerbrug Kvægbrug i evngt mv 12og Avlsbygnmger i alt Inventari alt Grundforbednnger og landvmdmg i i Investeringer i alt i landbruget Investeringer alt landbruget mio kr gennemsnitlig beleb pr bedrift 1000 kr Avlsbygninger i alt Inventar i alt Grundforbedringer og landvindung i i Investeringer i alt i landbruget Investeringer alt landbruget if tabel 5 1, note 1 2 Definition If tabel 1 7 Tabel 5.4. Bruttoinvesteringerf fordelt efter hoveddriftsform og standarddækningsbidrag 1992 Gross fixed capital formation by principal type of farming and by size of standard gross margin 1992 Hoveddriftsformer2 Principal type of farming Korn 11 i Agerbrug Kvmgbrug evrigt mv 12og Standarddmkningsbidragets sterrelse 1000 ERE 0 -< < < ? Investeringer alt ilandbruget 1992 Investeringer i alt i landbruget 1991 mio kr gennemsnrlig beleb pr bedrift kr 0-< < < z i i Investeringer i alt i landbruget Investeringer alt landbruget Jf tabel 5 1, note 1 2 Definition if tabel 1 7

49 I I 49 Hoveddriftsformer2 Principal type of farming alt Total Svmehold 0vrige mv driftsformer 51og82 52,71,72,81 mio kr Farm buildings, total Equipment, total Soil improvement and land reclamation Gross fixed capital formation Gross fixed capital formation 1991 gennemsnitlig beleb pr bedrift 1000 kr Average amount per farm (1 000 kr) Farm buildings, total Equipment, total Soil improvement and land reclamation Gross fixed capital formation Gross fixed capital formation 1991 Hoveddriftsformer2 Principal type of farming alt Total Svinehold 0vrige mv dnftsformer 51og82 52,71,72,81 mio kr Standard gross margin 1000 ECU < < < ? Gross fixed capital formation Gross fixed capital formation 1991 gennemsnitlig beleb pr bedrift topo kr < < < >_60 Average amount per farm (1000 kr) Gross fixed capital formation Gross fixed capital formation 1991

50 50 Tabel S.S. Samlede bruttoinvesteringeri Gross capital formation Bruttoinvestennger i Ards gnaw Avlsbygninger Inventar herunder meletærskere og traktorer Grundforbedrings- og landvindingsarbelder Avlsdyr og trækdyr Faste bruttomvestennger i alt mio kr Foregelse af Besaetninger (ekskl avlsdyr mv) Lagre I alt Bruttomvestennger i alt Bruttoinvesteringer i priser Avlsbygninger Inventar herunder meletærskere og traktorer Grundforbedrings- og landvindmgsarbelder Avlsdyr og trækdyr Faste bruttoinvesteringer i alt Foregelse af Besmtninger (ekskl avlsdyr mv) Lagre I alt Bruttomvestennger i alt Inkl lager- og bestningsforskydninger samt avis- og trækdyr, if teksten

51 indeks 1985 = 100 Amounts in current prices 107,6 117,7 157,0 131,0 168,8 Farm buildings 78,4 96,8 96,8 85,8 82,1 Machinery and equipment 65,1 74,6 89,7 73,0 80,2 Soil improvement and land reclamation Breeding stock and draught animals 83,4 102,3 117,2 96,9 103,9 Gross fixed capital formation Increase in Livestock (excl breeding stock etc) Stocks Total 97,8 122,3 126,5 100,0 92,2 Gross capital formation, total Amounts in 1985 prices 92,3 96,6 122,8 98,4 123,7 Farm buildings 69,9 82,5 78,6 67,8 63,9 Machinery and equipment 53,2 57,9 62,7 46,8 49,2 Soil improvement and land reclamation Breeding stock and draught animals 72,7 86,0 94,5 74,9 78,0 Gross fixed capital formation Increase in Livestock (excl breeding stock etc ) Stocks Total 87,5 106,2 102,0 75,7 60,8 Gross capital formation, total Tabel 5.6. Bruttoinvesteringeri fordelt efter brugers alder 1992 Gross fixed capital formation by farmer's age 1992 i i i i Antal bedrifter investeret beleb Gennemsnitlig Gennemsnitlig landbrugstmllingen i alt investeret beleb investeret beleb 29 mat aldersklassen aldersklassen aldersklassen Number of farms Amount, total Average amount Average amount 29 May 1992 per age group per age group per age group antal bedrifter mio kr 1000 kr 1000 kr Under 40 9r ár ßr r og derover I alt Under 40 years years years years and over 71 Total 1 Jf tabel 5 1, note 1 2 Ekskl gartneri og bedrifter med under 5 ha dyrket areal, if teksten

52 52 Afgrænsning Vægtgrundlag B. Prisindeks for investeringsgoder Investeringsprisindekset for landbruget er etableret pá EU's foranledning og folger derfor sá vidt muligt de af EU fastlagte definitioner og retningslinier. I overensstemmelse hermed betragtes udgifter til reparation og vedligeholdelse af produktionsmidler samt investeringer i stuehuse ikke som investeringer i landbruget og indgár derfor ikke i indekset. Ifolge EU's afgrnsning omfatter landbrugssektoren udover egentlig landbrug tillige gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Da der ikke foreligger et tilstrækkeligt materiale til at belyse investeringerne uden for det egentlige landbrug, omfatter de i tabel 5.7 anforte indeks alene landbruget i snver forstand. Vgtgrundlaget for indekset er investeringsudgifternes relative fordeling pá investeringsart i basisperioden kalenderaret Indeksbasis et kalenderáret Indeksene er beregnet som Laspeyreindeks og sammenvejningen af enkeltindeksene til samlede indeks er foretaget pá grundlag af de enkelte indeks beregnet med en decimal. Tabel 5.7. Prisindeks for investeringsgoder Price indices for investment goods Vgtfordeling verdier pct 1985 = 100 Investeringsgoder i alt 100, Investment goods, total Inventar 74, Equipment Jordbearbejdningsmateriel 7, Mach and plant for cultivation Hestmaskiner 12, Mach and plant for harvesting Traktorer 25, Tractors Andre transportmidler 6, Other transport equipment Installationer 22, Installations Avlsbygninger og Farm buildings and grundforbednnger 25, soil improvement Avlsbygninger 22, Farm buildings Grundforbedringer 2, Soil improvement

53 53 Beregningsprincipper Typer af investeringsgoder C. Afskrivninger Danmarks Statistik har i samarbejde med De Danske Landboforeninger og Statens Jordbrugsskonomiske Institut fastlagt principperne for beregning af afskrivninger pa landbrugets kapitalapparat. Principperne er yderligere fastsat saledes, at de er i overensstemmelse med de af EU-landene aftalte retningslinier for opgorelser til EU's statistiske kontor. Beregningerne dkker kun landbrugssektoren i snæver forstand, da der endnu ikke foreligger de nodvendige oplysninger om investeringerne i gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl, som er en forudsætning for afskrivningsberegningerne. Afskrivningerne beregnes efter den lineære model, dvs. en fast andel af kapitalapparatet afskrives hvert Ar. Prisniveauet for afskrivningerne er genanskaffelsespriser. Afskrivningerne er derfor udtryk for det Arlige investeringsbehov opgjort i lebende priser, der kan sikre opretholdelse of en uændret kapacitet i kapitalapparatet. Ved den lineære afskrivningsmetode sker der en fuldstændig afskrivning af det enkelte Ars investeringer i lobet af den antagne gennemsnitlige levetid for de forskellige investeringsgoder. Der arbejdes i denne opgorelse med 2 forskellige typer af investeringsgoder nemlig 1 inventar og 2 avlsbygninger. Principielt benyttes samme model til beregning of afskrivningerne for de 2 forskellige typer af investeringsgoder, forskellen ligger alene i afskrivningsperiodens længde. Den benyttede model ser saledes ud: A, = 1 ( A i_1 x n - P,_ n \ 2 \ P1_(n+1) Ii -(n+1) + tn x 1) P,_n / 2 P' + P1_1 2 l' - hvor: A; = afskrivningerne i Aret»i«for hver af de 2 typer kapitalgoder. n = afskrivningsperioden angivet i Ar. Ii = værdien af de foretagne investeringer i Ar»i«. P; = prisniveauet for kapitalgenstande i Ar»i«for henholdsvis 1 inventar og 2 avlsbygninger. / Inventar Afskrivningsperioden er her fastsat til 12 Ar. Afskrivningerne beregnes pa grundlag of Danmarks Statistiks offentliggjorte tal for landbrugets investeringer i inventar, samt prisindeks for landbrugets inventarinvesteringer (jf. afsnit 5 B). For Arene for 1970 benyttes Statens Jordbrugsokonomiske Instituts indeks for»inventarvrdierne pa en bondegard «.

54 54 Avlsbygninger Afskrivningsperioden er 50 An Grundlaget for beregningerne er Danmarks Statistiks opgorelser af vaerdien af investeringer i avlsbygninger. Pá grund af den lange gennemsnitlige okonomiske levetid for avlsbygninger har det været nodvendigt at sammenkæde en række forskellige prisindeks for at kunne gennemfore afskrivningsberegningerne til genanskaffelsespriser. Der er saledes udover Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for avlsbygninger, der kun gár tilbage ti11970, benyttet en række forskellige byggeomkostningsindeks. Tabel 5.8. AfskrivningerI Depreciations Afskrivninger pá Depreciations of I alt Total Inventar Equipment Avlsbygninger Farm buildings mio kr Anm Afskrivningerne omfatter kun den snævre landbrugssektor, dvs 1 Afskrivninger afviger fra tidligere offentliggmrelser, pá grund af landbrug ekskl gartneri, pelsdyravi, lagt og biavl hovedrevision

55 D. Nettoinvesteringer PA grundlag af de i afsnit 5 A omtalte faste bruttoinvesteringer ekskl. avis- og traekdyr og de i afsnit 5 C omtalte afskrivninger fremkommer de i tabel 5.9 opgivne tal for nettoinvesteringerne ved at trække samherende par af bruttoinvesteringer og afskrivninger fra hinanden. For grundforbedringer fastsættes afskrivningerne til 0, hvilket er i overensstemmelse med internationale statistiske rekommandationer. Nettoinvesteringer og bruttoinvesteringer bliver hermed identiske for grundforbedringer. 55 Tabel 5.9. Nettoinvesteringer Net capital formation I Avlsbygninger Inventar Grundfor- alt Farm buildings Equipment bedringer Total Soil improvement Bruttoinvestennger Gross capital formation Afskrivninger Depresales. Nettolovestermger Net capital formation Bruttolovestermger Gross capital formation Afskrivninger Deprecations Nettorovestermger Net capital formation Nettoinvestermger Net capital formation Bruttolovestermger' Gross capital formation Afskrivninger Deprecations Nettoinvestennger Net capital formation mio kr Anal Opgerelsen omfatter kun den snævre landbrugssektor, dvs 1 Omfatter taste bruttoinvesteringer ekskl avis- og trækdyr, ji tekekskl gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl sten Materiale og opdeling E. Renteudgifter og geld Oplysninger om landbrugets renteudgifter og gold er beregnet pá grundlag af edb-uddrag af regnskabsoplysninger fra landbo- og husmandsforeningernes ekonomikonsulenter. Primaermaterialet omfatter ca kalenderársregnskaber. Gælden er opgjort ultimo Aret. Opregningen of den benyttede stikprove bygger pá en opdeling of bedrifterne efter brugers alder, hoveddriftsform og areal. Angáende definition of hoveddriftsform, se afsnit 1 B.

56 56 Renteudgifterne omfatter renter af brugers samlede geld og omfatter derfor ogsá renter af privat gæld. Renteudgifterne opgeres som: 1 forfaldne renter + 2 kurstab pá finanslán > 3 kursgevinst pá finanslán. Opgorelse af paid Opregningsproceduren Gælden er opgjort til kontantværdi. Gældsposternes opdeling i fast og les gæld er foretaget sáledes, at fast geld omfatter prioritetslán, kassekredit og kontraktgæld i maskiner, medens les gæld omfatter foderstofgeld, skyldige reparationsregninger mv. Finanslán er kun inkluderet i»geld i alt«. I tabel 5.11 er renteudgifter og geld fordelt efter bedrifternes hoveddriftsform. I tabel 5.12 er renteudgifter og gæld fordelt efter dyrket areal. Tabel 5.13 viser landbrugets renteudgifter og geld fordelt efter brugers alder. Regnskabsmaterialet har indtil regnskabsáret 1989 kunnet opregnes til at repræsentere det samlede landbrug. Men med besparelse af statstilskud til anvendelse af regnskabskonsulenter har mange, især mindre brugere, men ogsá en del i de ldste og yngste aldersgrupper, valgt at aflevere regnskab pá anden vis. Opregningsproceduren er uændret i forhold til tidligere ár idet, der opregnes i forhold til 180 strata sáledes, at antallet af bedrifter med regnskabsoplysninger i de enkelte strata anses for representative for det samlede strata. 2 strata var ikke repræsenteret med regnskabsoplysninger, for disse strata er der ikke opregnet, men den samlede gæld skennes at udgere mindre end 80 mio. kr. og renteudgifterne mindre end 20 mio. kr. Den ringere repræsentativitet i regnskabsmaterialet betyder at detaljeringsgraden i offentliggerelsen fra 1990 er blevet mindre end tidligere. Strata, for hvilke der opregnes renter og geld, er fordelt efter brugers alder, bedriftstype og bedriftens samlede areal. Antallet of bedrifter fra landbrugs- og gartneritllingen, der indgár i opregningsgrundlaget for 1992, udger ca , deis fordi gartneribedrifterne er udskilt of opregningsgrundlaget og dels fordi bedrifter pá under 5 ha dyrket areal eller et tilsvarende produktionsomfang fra og med 1983 ikke længere indgár i landbrugstællingen (jf. afsnit 1 A). Opgerelsen omfatter kun landbrugssektoren i snever forstand, dvs. ekskl. gartneri mv.

57 i 57 Tabel Renteudgifter og gaeld Interest payments and liabilities mio kr Renteudgifter Interest payments Fast geld Secured liabilities Les geld Other liabilities Geld i alt' Total liabilities gennemsmtligt belab pr bedrdt i 1000 kr - Renteudgifter Interest payments Fast geld Secured liabilities Las geld Other liabilities Geld i aft Total liabilities indeks 1985 = 100 Renteudgifter 112,5 115,2 114,3 120,2 119,7 Interest payments Fast geld 115,9 115,0 106,8 109,6 109,0 Secured liabilities Les geld 91,4 96,1 157,2 214,5 216,5 Other liabilities Geld i alt' 114,3 113,3 112,1 120,4 119,5 Total liabilities indeks 1985 = 100 gennemsnit pr Bear, Renteudgifter 124,1 130,6 133,3 143,5 148,1 Interest payments Fast geld 127,2 130,3 124,1 130,8 134,9 Secured liabilities Las geld 100,0 108,3 182,6 255,0 267,0 Other liabilities Geld i aft' 125,6 128,5 130,3 143,6 147,9 Total liabilities 1 FinanslAn (udlandslan) er kun inkluderet i»geld i alt«tabel Renteudgifter og geld fordelt efter hoveddriftsform 1992 Interest payments and liabilities by principal type of farming 1992 Korn 11 Hoveddrdtsformerl Principal type of farming Agerbrug evrigt 12og62 Kvmgbrug my Swnehold my iifvrige driftsformer 5 2, 51og82 71,72,81 lait Total 1992 Ialt Total 1991 mio kr i Renteudgifter Interest payments Fast geld Secured liabilities Los geld Other liabilities Geld alt Total liabilities antal bedrifter Antal bedrifter 29 mal Number of farms gennemsnithg beta pr bedrdt 1000 kr Average amount per farm (1(X10 kr ) Renteudgifter Interest payments Fast geld Secured liabilities Les geld Other liabilities Geld i alt Total liabilities 1 Definition If tabel Jf tabel 510, note 1 3 Ekskl gartneri og bedrifter med under 5 ha dyrket areal, If teksten

58 I I 58 Tabel Renteudgifter og geld fordelt efter bedrifternes dyrkede areal 1992 Interest payments and liabilities by size of area of farm 1992 Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm alt Total Under 20,0 ha ,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og dero mio kr i Renteudgifter Interest payments Geld alt Total liabilities antal bedrifter Antal bedrifter 29 mal Number of farms gennemsnitlig beleb pr bedrift i kr Average amount per farm (1000 kr) Renteudgifter Interest payments Geld i alt Total liabilities 1 Jf tabel 5 11, note 3 Tabel Renteudgifter og geld fordelt efter brugers alder 1992 Interest payments and liabilities by farmer's age 1992 Brugers alder Farmer's age alt Total Under 40 hr ár ár 60 árog derover mio kr i Renteudgifter Interest payments Fast geld Secured liabilities Les geld Other liabilities Geld alt' Total liabilities Gennemsnitlig rente pct i procent 10,0 9,9 9,8 9,5 9,9 Average rate of interest antal bedrifter Antal bedrifter 29 mal Number of farms ha Gennemsnitlig landbrugsareal pr bedrift 27,0 46,8 42,1 23,5 39,1 Average area per farm gennemsnitlig beleb pr bedrift i kr Average amount per farm (1000 kr ) i Renteudgifter Interest payments Fast geld Secured liabilities Les geld Other liabilities Geld alt Total liabilities 1 Jf tabel 5 10, note 1 2 Jf tabel 5 11, note 3

59 59 6. Maskiner og anlaeg Machines on farms Ved landbrugstællingen 4. juni 1993 har Danmarks Statistik indhentet oplysninger om maskinbestanden pá landbrugsbedrifter, jf. tabel 6.1, der viser maskinbestanden og anlæggene samt den relative spredning pá disse oplysninger. Oplysninger for de forskellige maskiner er givet i tabel Tabellerne indeholder oplysninger om husdyrbrugenes opbevaringsforhold for naturgedning. Tabellerne viser antal bedrifter med vandingsanlæg og areal, der kan vandes fordelt pá amter og bedriftsstorrelse. Tabel 6.1. Maskinbestand og antal bedrifter med maskiner Machines and number of farms with machines 4 juni 1993 (stikpreve) Sample survey antal maskiner Relativ spredning p sken Standard deviation pet Antal maskiner Number of machines Traktorer ,3 Tractors Meletærskere, uden halmsmtter ,2 Combine harvesters without strawchoppers Meletærskere, med halmsmtter ,0 Combine harvesters with strawchoppers Mejetarskere i alt ,7 Combine harvesters, total antal bedrifter pct Antal bedrifter med Number of farms with Traktorer ,3 Tractors Meletærskere, uden halmsmtter ,1 Combine harvesters without strawchoppers Meletærskere, med halmsmtter ,0 Combine harvesters with strawchoppers Meletærskere i alt ,7 Combine harvesters, total Halmfynngsanlæg ,1 Straw burners Sprinkleranlmg ,1 Irrigation system, sprinklers Vandingsmaskiner ,8 Irrigation system, machines Andre markvandingsanlæg ,2 Other irrigation systems Markvandingsanlæg i alt ,3 Irrigation systems, total Anm En bed rift, der eler en andel of en maskine, medregnes i tabellen som maskmbetlent, hvis ejerandelen overstiger 25 pct

60 60 Tabel 6.2. Maskinbestand og antal bedrifter fordelt pá amter og maskintype 4. juni 1993 Machines and number of farms, by counties and machine types 4 June 1993 Hovedstads regionen Vestslællands Amt anta) maskiner Storstrams Amt Antal maskiner Traktorer Meletærskere antal bedrifter Antal bednfter med Traktorer Meletærskere Halmfynngsanlaeg Sprinkleranlæg Vandingsmaskiner Andre markvandingsanlæg Markvandmgsanlæg i alt Ribe Velle Ringkobing Amt Amt Amt antal maskiner Antal maskiner Traktorer Meletærskere antal bedrifter Antal bednfter med Traktorer Meletærskere Halmfyrmgsanlaeg Sprinkleranlæg Vandingsmaskiner Andre markvandingsanlæg Markvandingsanlaeg i alt Anm Jf anm til tabel 6 1

61 61 Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt antal maskmer Number of machines Tractors Combine harvesters antal bednfter Number of farms with Tractors Combine harvesters Straw burners Irrigation system, sprinklers Irrigation system, machines Other irrigation systems Irrigation systems, total Arhus Amt Viborg Amt Nordiyllands Amt Hele landet Denmark antal maskmer Number of machines Tractors Combine harvesters antal bedrifter Number of farms with Tractors Combine harvesters Straw burners Irrigation system, sprinklers Irrigation system, machines Other irrigation systems Irrigation systems, total

62 62 Tabel 6.3. Maskinbestand og antal bedrifter fordelt efter bedriftsstorrelse og maskintype 4. juni 1993 Machines and number of farms, by size of farm and machine types 4 June 1993 Under 10 ha antal maskiner 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha Antal maskmer Traktorer Meletærskere uden halmsnitter Meletærskere med halmsnitter Meletærskere i alt antal bedrifter Antal bednfter med Traktorer Meletærskere uden halmsnitter Meletærskere med halmsnitter Meletærskere i alt Halmfyrmgsanlæg Sprinkleraniæg Vandingsmaskiner Andre markvandingsanlæg Markvandmgsanlæg i alt Anm Jf anm til tabel 6 1

63 I 63 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover alt Total antal maskin r Number of machines Tractors Combine harvesters without strawchoppers Combine harvesters with strawchoppers Combine harvesters, total antal bedrifter Number of farms with Tractors Combine harvesters without strawchoppers Combine harvesters with strawchoppers Combine harvesters, total Straw burners Irrigation system, sprinklers Irrigation system, machines Other irrigation systems Irrigation systems, total

64 64 Tabel 6.4. Antal husdyrbrug med moddingplads, ajlebeholder eller gyllebeholder fordelt pi amter 4. juni 1993 Number of livestock farms with dunghill, liquid manure tank or slurry silos, by counties 4 June 1993 Hovedstads regionen Vestslællands Amt antal husdyrbrug Storstrems Amt Under 31 dyreenheder Meddmgplads Allebeholder Gyllebeholder Anden opbevaring Uden anlaeg I alt dyreenheder og derover Meddmgplads Ajlebeholder Gyllebeholder Anden opbevaring Uden anlæg I alt Samlet antal husdyrbrug Meddmgplads Allebeholder Gyllebeholder Anden opbevaring Uden anlaeg I aft Ribe Vella Ringkebing Amt Amt Amt antal husdyrbrug Under 31 dyreenheder Meddmgplads Allebeholder Gyllebeholder Anden opbevaring Uden anlaeg I alt dyreenheder og derover Meddmgplads Ajlebeholder Gyllebeholder Anden opbevaring Uden anlæg I aft Samlet antal husdyrbrug Meddmgplads Ajlebeholder Gyllebeholder Anden opbevaring Uden anlaeg I alt

65 65 Bornholms Amt Fyns Amt *Ands Amt anta) husdyrbrug Under 31 units of livestock Dunghill Liquid manure tank Slurry silos Other storage facilities Without plant Total 31 units of livestock and over Dunghill Liquid manure tank Slurry silos Other storage facilities Without plant Total Total number of livestock farms Dunghill Liquid manure tank Slurry silos Other storage facilities Without plant Total Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark anta) husdyrbrug Under 31 units of livestock Dunghill Liquid manure tank Slurry silos Other storage facilities Without plant Total 31 units of livestock and over Dunghill Liquid manure tank Slurry silos Other storage facilities Without plant Total Total number of livestock farms Dunghill Liquid manure tank Slurry silos Other storage facilities Without plant Total

66 66 Tabel 6.5. Antal husdyrbrug med opbevaringsfaciliteter til husdyrgodning fordelt efter máneders lagerkapacitet 4. juni 1993 Number of livestock farms with facilities to keep manure by month of storage capacity 4 June 1993 Dyreenheder Units of livestock Antal husdyrbrug Under 31 dyreenheder Antal malkekeer Antal svin Máneders lagerkapacitet Med gyllebeholder 1-2 máneder 3-5 máneder 6-8 máneder Over 9 máneder I alt 1993 I alt Med moddmgplads med fast bund 1-2 máneder 3-5 máneder 6-8 máneder Over 9 máneder I alt 1993 I alt Med allebeholder 1-2 máneder 3-5 máneder 6-8 máneder Over 9 máneder I alt 1993 I alt Med anden opbevanng 1-2 máneder 3-5 máneder 6-8 máneder Over 9 máneder I alt 1993 I alt

67 67 Dyreenheder Units of livestock 31 dyreenheder og derover I alt Total Antal husdyrbrug Antal malkekeer Antal svin Antal husdyrbrug Antal malkekeer Antal svin Storage capacity With slurry silos months months months Over 9 months Total Total 1992 With dunghill months months months Over 9 months Total Total 1992 With liquid manure tank months months months Over 9 months Total Total 1992 With other storage facilities months months months Over 9 months Total Total 1992

68 68 Tabel 6.6 Bedrifter med kunstvandingsanlaeg fordelt pa amter 4. juni 1993 Farms with irrigation systems by counties 4 June 1993 i Sprinkler- Vandings- Andre Kunst- I pct Areal der I pct of anlag maskine vandings- sanding of alle kan vandes samlet Sprinklers Irrigation- anlag alt bedrifter Irrigable areal machine Other Irrigation As per cent area As per cent irrigation systems, of all of total systems total farms area antal bedrifter Pct ha pct Hovedstadsregionen , ,9 Vestslwllands Amt , ,7 Storstroms Amt , ,8 Bornholms Amt , ,6 Fyns Amt , ,1 Senderlyllands Amt , ,5 Ribe Amt , ,4 Vette Amt , ,4 Rmgkebing Amt , ,1 Arhus Amt , ,2 Viborg Amt , ,5 Nordlyllands Amt , ,2 Hele landet Denmark , ,6 Tabel 6.7 Bedrifter med kunstvandingsanlaeg fordelt efter arealstorrelse 4. juni 1993 Farms with irrigation systems by size of area 4 June 1993 I I i Sprinkler- Vandings- Andre Kunst- pct Areal der pct of anlag maskine vandings- sanding of alle kan vandes samlet Sprinklers kngation- anlag alt bedrifter Irrigable areal machine Other Irrigation As per cent area As per cent irrigation systems, of all of total systems total farms area antal bedrifter pct ha pct Under 10 ha , ,0 10,0-19,9 ha , ,4 20,0-29,9 ha , ,5 30,0-49,9 ha , ,9 50,0-99,9 ha , ,8 100,0 ha og derover , ,4 1 alt Total , ,6

69 69 7. Rástofanvendelse Raw material consumption Forbrug af bekæmpelsesmidter A. Bekaempelsesmidler I nærværende afsnit er givet oplysninger om forbruget af bekmpelsesmidler i kalenderarene Opgorelsen er foretaget af Miljestyrelsen pá grundlag of indberetninger fra fabrikanter og importorer of bekæmpelsesmidler, i 1992 omfattende 142 virksomheder. Ved redaktionens slutning har det ikke vret muligt at fá tal fra Miljestyrelsens Bekæmpelsesmiddelkontor. I tabel 7.1 gives en oversigt over forbruget af bekmpelsesmidler for kalenderárene , og i tabel 7.2 er vist forbruget af virksomme stoffer i bekmpelsesmidlerne. Opggrelserne angiver mngden af bekæmpelsesmidler, der er solgt gennem ovennævnte virksomheder i de enkelte ar, og der er saledes ikke taget hensyn til lagerforskydninger hos mellemhandlere og forbrugere, ligesom sal - get of bekæmpelsesmidler til forbrug i private haver mv. ikke kan udskilles. Da de ovennævnte forhold normalt er af mindre vsentlig betydning, vil tallene med tilnrmelse angive jordbrugets forbrug af bekæmpelsesmidler. Af tabel 7.3 fremgar udgiften til bekmpelsesmidler. Denne udgift til bekmpelsesmidler indgar i udgiften til ra- og hjælpestoffer mv. i opgorelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor 1993 ikke er a'jour med endelige tal, jf. afsnit 14. Tabel 7.1. Forbrug af bekæmpelsesmidler Consumption of pesticides products by use ' tons i8eka:mpelsesmidler mod ukrudt mod svampe mod insekter mod utel hos husdyr mod rotter, mus, mosegnse og muldvarpe Vmkstregulerende miler Jorddesinfektionsmidler Bekaempelsesmidder i alt Pesticides products against weeds against fungi against insects against vermin on dourest anim against rats, mice, water voles and moles Growth regulation products Soil disinfection products Pesticides products, total Klee Miqestyrelsens Bekæmpelsesmiddelkontor

70 70 Tabel 7.2. Forbrug af virksomme stoffer i bekaempelsesmidler Consumption of active substances in pesticides products by use * Bekæmpelsesmidler mod ukrudt mod svampe mod insekter mod utel hos husdyr mod rotter, mus, mosegrise og muldvarpe Vwkstregulerende midler Jorddesinfektionsmidler Bekaempelsesmidler i alt tons Pesticides products against weeds against fungi against insects against vermin on domest anim against rats, mice, water voles and moles Growth regulation products Soil disinfection products Pesticides products, total Kilde Millestyrelsens Bekæmpelsesmiddelkontor Tabel 7.3. Udgift til bek empelsesmidler Expenses on pesticides products by use * mio kr Bekampelsesmidler mod ukrudt mod svampe mod insekter mod utel hos husdyr mod rotter, mus, mosegrise og muldvarpe Vwkstregulerende midler Jorddesinfektionsmidler Bekmmpelsesmidler i alt 852,7 714,4 726,1 628,1 408,2 459,5 448,9 411,5 148,0 175,3 149,9 142,5 20,8 23,1 18,0 18,8 10,1 10,0 9,4 7,6 28,9 64,3 25,3 23,7 1,7 1,8 1,4 1, , , ,0 1233,5.. Pesticides products against weeds against fungi against insects against vermin on domest anim against rats, mice, water voles and moles Growth regulation products Soil disinfection products Pesticides products, total Kilde Miilestyrelsens Bekæmpelsesmiddelkontor B. Handelsgtsdninger I nærværende afsnit om godningsstoffer er givet oplysninger om gedningsforbruget, godningspriser og værdiberegninger for gradningsstoffer. Forsyning med handelsgodning I tabel 7.4 er vist gadningsforretningernes salg af de enkelte godningsarter angivet sável i produktvægt som i indhold af rene nringsstoffer. I tabel 7.5 er givet en oversigt over den samlede forsyning med handelsgedning og forbruget af handelsgedning pr. ha. De i tabellen anfarte tal angiver indholdet af rene nringsstoffer i de anvendte mngder gedning, dvs. godningsstoffernes indhold af henholdsvis kvlstof (N), fosfor (P) og kalium (K).

71 71 Kilde Oplysningerne om forsyning med handelsgodning var baseret pá opgorelser, udarbejdet of Kemira Danmark A/S og Dansk Landbrugs Grovvareselskab. Fra og med driftsár 1989/90 foretages opgorelsen of Plantedirektoratet, pá samme grundlag. Disse opgorelser angiver den mangde handelsgodning, der er solgt gennem alle danske importorer og producenter i de enkelte driftsár (1. juli-30. juni), og der er sáledes ikke taget hensyn til lagerforskydninger hos mellemhandlere og forbrugere, ligesom salget of handelsgodning til forbrug i private haver mv. ikke kan udskilles. Da disse forhold normalt er of underordnet betydning, angiver tallene med god tilnærmelse jordbrugets forbrug of handelsgodning, hvoraf langt den overvejende del anvendes i landbruget. Godningspriser Til betydning of udviklingen i priserne pá handelsgodning er i tabel 7.6 givet en oversigt over de gennemsnitlige priser for de vigtigste handelsgodninger. Priserne er beregnet pá grundlag of priscirkulærer, der ved hver sasons begyndelse udsendes of Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Kemira Danmark A/S. De angivne priser er de of godningsfirmaerne fastsatte salgspriser til lokalafdelinger og forhandlere. Da der ikke foreligger detaljerede oplysninger om salgets fordeling, er gennemsnitspriserne for kvartaler beregnet som simple gennemsnit; men ved beregningen of kalenderársgennemsnittene er der dog taget hensyn til salgets ansláede fordeling pá efterárs- og forárssason. Inklusive fragt etc. Verdiberegninger Priserne til forbruger er noget hojere end de i tabel 7.6 anforte priser, idet man for at komme til forbrugerprisen ma forhoje de anforte priser med udgifterne til fragt, korsel og eventuelle andre omkostninger. I tabel 7.7 er foretaget en opgorelse over udgifter til kob af handelsgodning i kalenderárene Ved beregning af udgiften er taget hensyn til forskelle i kr bets fordeling pá forárs- og efterárssason, der males som producenters og importorers salg til indlandet i de 2 perioder. Forbruget sattes lig det ovenfor anforte salg, hvorved der ses bort fra lagerandringer i landbruget. De priser, der anvendes i ovennavnte tabel, er turbojet med 10 pct. i forhold til de priser, der er angivet i tabel 7.6, for derved at komme narmere prisen i forbrugsleddet. Godningsudgiften i landbruget er fastsat efter et skensmæssigt fradrag pá 1 pct., som modsvarer forbruget i private haver. Landbrugets udgift til godning indgár under udgifter til rá- og hjælpestoffer ved opgorelse af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 14.

72 72 Tabel 7.4. Forsyning med enkelte handelsgodninger omregnet til rene næringsstoffer 1992/93 Supply of commercial fertilizers and the supply converted to pure nutrients 1992/93 Produkt vægt Product weight lndhold of rene næringsstoffer Contents of pure nutrients N P K mio kg EnkeRgedmnger Straight fertilizers Kalk- og borkalksalpeter 15,5%N 25,0 3,9 - Calcium and Boron calcium nitrate Svolvsur ammoniak 21,0%N 6,3 1,3 Ammonium sulphate Kalkammonsalpeter og andet salpeter 475,9 128,1 - Calcium ammonium nitrate and other nitrate types Flydende ammoniak 82,2 %N 46,6 38,3 - Liquid ammonia Urea 46,0 %N 18,4 8,5 Urea Andre kvælstofgedninger 10,3 2,7 - Other nitrogen fertilizers Superfosfat 7,8 %P 1,3 0,1 Superphosphate Triple superfosfat 19,8 %P 5,0 1,0 - Triple superphosphate Kalwmchlorid 49,0 %K 30,2 14,9 Potash Kaliumsulfat 41,5 %K 0,2 0,1 Potassium sulphate Kaliumsulfat med Mg 25/18 %K 10,0 2,5 Potassium sulphate with Mg PK-gednmger PK fertilizers med Mg og Cu, inkl ,7-0,1 0, with Mg and Cu, Intl og med Mg 4,8-0,2 1, and with Mg med Mg og Cu 59,6-2,4 12, with Mg and Cu med Mg og Cu 14,0-1,0 2, with Mg and Cu med Mg og Cu, inkl with Mg and Cu, mcl med Mg 1,6-0,1 0,3 with Mg ,8-0,3 0, Andre typer Other types NPK-, NP- og NK-gedmnger NPK -, NP- and NK fertilizers N>24,5% 218,4 54,6 5,6 15,1 N>24,5% 24,5%> N> 19,5% 236,2 50,6 7,3 22,7 24,5 %> N> 19,5% 19,5%> N> 14,5% 25,5 4,1 0,9 2,5 19,5 %> N> 14,5% 14,5%> N> 9,5% 16,3 1,8 0,7 3,1 14,5 %> N> 9,5% 9,5%> N 21,1 1,5 2,1 4,5 9,5 %> N med Mg, Cu og B 20,2 2,7 0,7 3, with Mg, Cu and B med Mg, Cu og B 14,9 3,4 0,4 1, with Mg, Cu and B NP (Diammonfosfat) 13,3 2,3 2,6 - NP (Diammonphosphate) 13vrige NP typer 86,3 23,6 2,6 - Other NP types NK typer 27,3 5,5-3,6 NK types I alt 1992/ ,2 332,9 28,1 90,9 Total I alt 1991/ ,1 369,5 33,2 111,8 Total

73 i 73 Tabel 7.5. Den samlede handeisgodningsforsyning. Indhold af rene næringsstoffer Supply of commercial fertilizers Contents of pure nutrients Forsyning i alt Supply, total Forbrug pr hal Consumption per ha stol Nitrogen (N) Fosfor Phosphorus (P) Kalium Potassium (K) Kvmistof Nitrogen (N) Fosfor Phosphorus (P) Kalium Potassium (K) mio kg kg pr ha 1960/61 124,1 50,3 143, /71 289,3 55,3 150, /81 374,1 48,4 118, /82 376,0 45,9 113, /83 391,4 49,5 122, /84 411,5 51,8 130, /85 398,1 48,6 124, /86 382,1 46,1 121, /87 381,3 46,8 127, /88 367,0 41,7 118, /89 377,0 40,2 122, /90 400,4 41,4 129, /91 394,9 38,7 124, /92 369,5 33,2 111, /93 332,9 28,1 90, Forsyning er omregnet td forbrug pr ha, dette er en tdnærmelse til forbruget ilordbruget Der er ikke taget hensyn td lagerforskydmnger hos mellemhandlere og forbruger, ligesom salget til brug skove, private haver mv ikke kan udskilles Tabel 7.6. Priser pa de vigtigste handelsgodninger Prices of the most important commercial fertilizers Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Kemira Danmark NS's priser Prices of D L G (Danish Co-operative Farm Supply) and Kemira Danmark Superíosíat Superphosphate Kaligedning Potash Kalksalpeter Calcium nitrate Kalkammonsalpeter Calcium ammonium nitrate PK NPK NPK kr pr 100 kg 1 kvarta ,78 138,98 98,13 123,98 104,40 171,30 167,40 2 kvartal ,95 141,13 101,18 128,05 107,90 176,10 172,20 3 kvartal ,57 126,33 84,89 107,25 94,98 144,75 146,10 4 kvartal ,57 130,39 83,71 109,23 99,65 149,35 150,70 1 kvartal ,76 133,38 83,60 112,11 102,63 153,03 154,33 2 kvartal ,38 137,38 86,50 114,33 106,10 157,60 158,90 3 kvartal ,23 122,48 78,28 104,65 93,00 142,06 143,36 4 kvartal ,68 126,38 81,22 107,95 96,63 145,31 146,61 1 kvartal ,85 132,23 85,58 113,65 102,07 152,17 153,47 2 kvarta ,35 135,18 87,75 116,50 104,75 155,60 156,90 3 kvartal ,68 122,71 81,46 95,30 94,90 138,65 140,93 4 kvartal ,15 127,28 84,16 97,54 97,08 135,48 137,23 Kalenderáret ,45 135,37 95,05 120,68 102,62 165,71 163,38 Kalenderáret ,32 131,00 83,46 111,14 100,55 151,83 153,13 Kalenderáret ,43 130,22 85,51 109,48 100,44 148,84 150,35 Anm Ved beregningen af kalenderársgennemsnittene er der taget 1 Med Mg og Cu hensyn til salgets ansláede fordeling pá efterárs- og forárssæson 2 Med Mg, Cu, B og S

74 74 Tabel 7.7. Udgift til ksb of handelsgodning Purchases of commercial fertilizers Forbrug of handelsgedning Consumption of fertilizers in 1991 Mmngde Quantity Gnsnti pris Average price Værdi Value mio kg kr 1100 kg ma kr Enkeltgadninger Salpetergadningerl 22,1 105,94 23,4 Flydende ammoniak 76,0 185,90 141,3 Andre kvælstofgadninger2 542,7 134,15 728,0 Fosforgadnmger3 9,8 168,50 16,5 Kaliumgadninger4 49,9 155,24 77,5 Blandmgsgednmger PK-gadmnger 131,7 122,97 162,0 NPK-gadninger 688,2 177, ,7 Andre blandingsgadninger5 103,9 173,16 179,9 Udgift i alt 1 624,3 157, ,3 - forbrug i private haver (1 pct) 25,5....., Udgift i landbruget 2 525,8 1 Kalksalpeter og borkalksalpeter 2 Svovlsur ammoniak, kalkammonsalpeter, natriumkalkammonsalpeter og urea 3 Superfosfat og triple- superfosfat 4 Kaligedning og svovlsurt kali 5 Nitrophoska, Hoechst, NP- og NK- gadninger

75 75 i kalenderáret calendar years * Mmngde Quantity Gnsntl pris Average price Vmrdi Value Mmngde Quantity Gnsntl pns Average price Vmrdi Value mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr Straight fertilizers 24,6 93,49 23,0 25,0 95,68 23,9 Nitrate 69,3 167,20 115,9 46,6 170,50 79,5 Liquid ammonia 541,4 123,72 669,8 510,9 121,64 621,5 Other nitrogenous fertilizers 8,3 153,45 12,8 6,3 153,07 9,6 Phosphatic fertilizers 46,3 148,02 68,5 40,4 145,18 58,7 Potassic fertilizers Compound fertilizers 106,1 116,52 123,7 86,5 115,83 100,2 PK fertilizers 601,6 162,45 977,3 552,6 162,13 895,9 NPK fertilizers 106,5 173,31 184,6 126,9 178,04 225,9 Other compound fertilizers 1 504,1 144, , ,2 144, ,2 Total purchases 21,8 20,2 Consumption outside agriculture 2 153, ,0 Total purchases by agriculture

76 76 C. Foderstoffer Foderforbrug I tabel 7.8 er givet en oversigt over udviklingen i landbrugets og samlet foderforbrug opgjort i foderenheder (1 foderenhed = foderværdien af udgift til foder 1 kg byg) i arene 1960/61 og 1982/ /93. I tabel 7.9 er for Arene 1990/ /93 givet en specificeret oversigt over landbrugets foderforbrug opgjort i mngder og i foderenheder. Endvidere er beregnet indholdet af fordojeligt ráprotein i det anvendte foder. Foderbalance Forbruget till foder of de enkelte fodermidler opgores principielt efter opstilling of folgende balance: Hostudbytte eller produktion svind hos producent + import + lagerbeholdning ved periodens begyndelse = til rádighed i alt + udsæd eksport + industriforbrug a forbrug til konsum o forbrug til andre formál + lagerbeholdning ved periodens slutning = forbrug till foder Ved beregningen for de enkelte fodermidler indgár de i balancen opstillede storrelser i den udstrækning, der foreligger statistiske opgorelser. Beregningen of forbruget til foder er for korn og kornprodukter vist i tabel 10.5 og i tabel 10.13, for bælgsæd i tabel 10.28, for kartofler i tabel og for oliekager, kodbenmel, fiskemel mv. i tabel Forbruget til foder of rodfrugt er beregnet ud fra det i tabel 10.1 anforte hostudbytte of rodfrugt. For rod er svindet skonsmæssigt fastsat til 10 pct. of hostudbyttet. Hostudbyttet of roetop, opfodret frisk, anvendes direkte i foderforbrugsberegningen, medens der for roetopensilage foretages et fradrag pá 25 pct. of hostudbyttet. Foderforbruget of halm er ansat ud fra landbrugernes angivelser i forbindelse med opgorelse of kornhosten, jf. teksttabel i afsnit 10 A. Forbruget til foder of græsmarkafgroder beregnes pá grundlag of det gennemsnitlige hostudbytte pr. ha, som det er indberettet fra Landbo- og Husmandsforeningernes lokale planteavlskonsulenter. Ved omregningen fra hostudbytte til foderforbrug, sker der en reduktion, idet der tages hensyn til at fodermængden er noget mindre end hostmængden, fordi der deis sker en omdannelse of lucerne til lucernemel og gronpiller, dels er et vist opbevaringssvind.

77 77 Afgraensning af foderforbrug Driftsársopgorelser Foderværdi Det safeties beregnede foderforbrug omfatter det samlede forbrug til foder of de fodermidler, der anvendes i den animalske landbrugsproduktion. Den del of de i beregningen medtagne foderstoffer, der anvendes til dyr uden for landbruget, kan ikke udskilles, men dette forbrug er af ganske underordnet betydning. Forbruget of fisk og fiskeaffald mv. til mink og forbruget of sukker til bier er ikke medregnet i det samlede foderforbrug i tabel 7.8, 7.9 og 7.10, hvorimod udgiften til disse foderstoffer er medtaget i tabel Foderforbruget opgores for flertallet af fodermidler for driftsáret gáende fra 1/7-30/6, der er dog enkelte undtagelser fra dette. Forbruget af fodermidlerne beregnes residualt, som den til rádighed verende mengde foder minus forbruget af disse fodermidler til alle andre formal. Ved disse beregninger ma der tages hensyn til de perioder, for hvilke der foreligger oplysninger om forbruget til ovrige formal samt til de tidspunkter, p$ hvilke der foreligger lageropgsrelser. For korn og kornprodukter anvendes fra og med driftsáret 1986/87 perioden 1/7-30/6. Lagerforskydningerne opgores pá grundlag af lageropgv relser i juli. For belgsed, oliekager, k, dbenmel, fiskemel mv. og andre foderstoffer anvendes perioden 1/7-30/6. Foderforbruget af gresmarkafgroderne er beregnet som et simpelt gennemsnit af udbyttet af gresmarkafgroderne i de to kalenderár, hvori driftsáret falder. For rodfrugter (herunder kartofler), roetop og halm anvendes som forbrug et ars host, hvilket vil sige, at der i fodringsáret 1992/93 anvendes forbruget of hasten i Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdninger of disse fodermidler, men almindeligvis vil hostudbyttet i et ár stort set vere brugt inden neste Ars host, sels om der kan forekomme overfersel of lagerbeholdninger of grovfoder. For melk og valle til foder anvendes perioden 1/7-30/6. Foderverdien af det anvendte foder beregnes pá grundlag af de omregningsfaktorer, som er anfsrt i» Hándbog for driftsplanlegning«, udgivet af Landbrugets Rádgivningscenter. I tabel 7.10 er foretaget en opgerelse af foderforbrugets fordeling p$ dansk og importeret foder. Under importeret foder indgár ogsá forbruget af fodermidler produceret pá grundlag af importerede r$stoffer, hvilket frarst og fremmest vil sige produktionen af oliekager pá grundlag af importeret oliefre. I tabel 7.11 er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks verdiberegninger for foderstoffer.

78 78 Udgift til foderstoffer Udgiften til foderstoffer er beregnet pá grundlag af det faktiske keb of henholdsvis enkeltfoderstoffer og blandingsfoderstoffer og de of land - mændene faktisk betalte priser for de leverede produkter. Det faktiske keb af enkeltfoderstoffer er beregnet pa basis of en specialundersegelse foretaget of Danmarks Statistik vedrerende indholdssammensætningen of foderblandinger (resultaterne of denn undersogelse er vist i tabel 7.14), idet man for hver enkelt foderstof ud fra den til rádighed værende totale mængde residualt har beregnet hvor store mængder, der er solgt som enkeltfoderstof. De of landmændene faktisk betalte priser for de enkelte arter of foderbiandinger og enkeltfoderstoffer er meddelt of foderstofforretningerne som gennemsnitlige halvarspriser, hvorefter værdiberegningerne for specificerede produkter er foretaget pa halvar og derefter sammenlagt til henholdsvis driftsar og kalenderar. Udgiften til returmælk til foder omfatter tilbagekobet of skummetmælk, kærnemælk og valle. Fisk og fiskeaffald mv. er anfert særskilt, medens andet foder til pelsdyr indgar under de pagældende foderstoffer, fx korn og fiskeensilage. Mængde- og prisindeks for foderstoffer er meddelt i afsnit 14. Oliekager, kedbenmel og fiskemel mv. Prisudvikling Foderblandingers indhold I tabel 7.12 er for driftsárene 1990/ /93 og for kalenderarene givet samlede oversigter over produktion, import, eksport, lagerbeholdninger og forbrug til foder af oliekager, kedbenmel, fiskemel og fiskeensilage. Af det samlede forbrug til foder er foretaget en opdeling i anvendelse som enkeltfoderstof og som blandingsfoderstof. Beregningen af forbruget som blandingsfoderstof er foretaget ud fra en specialundersegelse vedrorende indholdssammensætningen af foderblandinger (det samlede resultat af dense undersegelse er vist i tabel 7.14), hvorefter forbruget som enkeltfoderstof er beregnet residualt. Prisudviklingen for de vigtigste foderstoffer er vist i tabel Priserne er beregnet som et gennemsnit af de priser, som Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) og A/S Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK) har meddelt til Danmarks Statistik som værende de gennemsnitligt fakturerede priser ved salg til landmand. Priserne er for samtlige produkter beregnet for varer leveret pa Orden. De i tabellen anforte priser er identiske med de priser, der er anvendt ved værdiberegningerne i tabel I tabel 7.14 er vist resultaterne af beregninger, som Danmarks Statistik har foretaget vedrerende foderblandingernes indhold af»rene«enkeltfoderstoffer. Beregningerne er foretaget pa grundlag af oplysninger fra producenter, hvis produktion omfatter cirka 2/3 af den samlede produktion af foderblandinger.

79 79 Foderblandinger Foderforbrug fordelt pá husdyrarter Husdyrbestand Foderbehov Fodertildeling I tabel 7.15 er givet en oversigt over produktion af foderblandinger for driftsárene 1990/ /93 og kalenderárene Tabellen viser den samlede produktion af foderblandinger, dvs. sável produktionen i korn- og foderstofhandelsvirksomheder som produktionen i egentlige industrivirksomheder. De anforte tal angiver nettoproduktionen af foderblandinger, idet virksomhedernes indkeb af tilskudsblandinger, der indgár i bruttoproduktionen, er fratrukket. Opgerelsen omfatter kun torfoderblandinger. Foderblandinger i anden form, sásom opfodringsfærdige vide foderblandinger til pelsdyr, er saledes ikke medregnet. Danmarks Statistik har i forbindelse med en serviceopgave for Land - brugsministeriet beregnet fordelingen af foderforbruget til de forskellige husdyrarter, se tabel Pá grundlag af landbrugs- og gartneritællingerne i juni og andre tællinger spredt over áret er fundet frem til den husdyrbestand, der gennemsnitligt har stáet i besætningerne âret igennem. Til stambestningen i denn husdyrbestand er beregnet vedligeholdelsesbehov efter gængse normer. Foderbehovet til Sects produktion af ked og flask, mlk og æg er ligeledes beregnet efter gængse normer. Foderforbruget er opgjort udfra de til rádighed værende mængder foder defineret som hestopgerelser + import _ eksport _ svind og anvendelse til andre formal samt + / _ lagerforskydninger. Disse mængder danner grundlag for den videre fordeling pá husdyrarter, idet der ved denne fordeling tages hensyn til de i praksis benyttede foderplaner. Tildelingen er foretaget siiledes, at det beregnede behov til vedligeholdelse og produktion m$it i foderenheder og fordejeligt ráprotein er dækket ligeligt de forskellige husdyrarter imellem. Fodertildelingen má pá fiere omráder bero pá et slum og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

80 alt' 80 Tabel 7.8. Udvikling i foderforbrug Consumption of feeding stuffs Kraftfoder Fodder concentrates i Korn Kid, Ohekager Lucernemel, Andre Kadbenmei Mall( og Kraftfoder Cereals fodermel Oil-cakes gresmel og vegetabilske og fiskemei melke- i alt mv grespiller foderstoffer mv produkter Fodder Bran, fodder Lucerne meal, Meat -and- Milk and concenmeal, etc grass meal, Other vega- bone meal, milk traces, and table feeding fish meal, products total grass pill stuffs, total etc mio FE 1960/ / / / / / / / / / /93* /61 29,0 0,9 7,8 0,4 0,8 4,4 43,3 1982/83 37,6 0,6 17,9 0,2 3,3 1,4 1,8 62,8 1983/84 38,8 0,5 17,7 0,1 4,0 1,6 2,0 64,7 1984/85 39,5 0,5 16,0 0,1 2,5 1,5 1,8 61,9 1985/86 38,6 0,4 18,0 0,2 3,6 1,7 1,6 64,1 1986/87 36,8 0,5 19,4 0,2 4,7 1,8 1,4 64,8 1987/88 35,5 0,5 20,6 0,4 5,8 2,0 1,3 66,1 1988/89 35,1 0,5 19,1 0,4 4,5 1,9 1,1 62,6 1989/90 36,6 0,6 18,9 0,7 4,1 1,9 1,1 63,9 1990/91 36,5 0,7 19,7 0,6 4,0 1,9 1,0 64,4 1991/92 35,7 1,1 21,4 0,8 4,2 2,0 1,0 66,2 1992/93* 37,1 1,0 18,6 0,8 4,4 1,7 0,9 64,5 1 Omfatter belgsed, mask, berme, foderger, melasse, tapiokamel, 2 Omfatter alle gras og grenfoderprodukter, hvad enten de er opatruskvas mv fodret frisk, ensileret eller ferret Kt

81 81 i Grovfoder Foderforbrug Coarse fodder patt Total Rodfrugter Roetop Gran og Halm Grovfoder consumption of Roots Beet tops grenfoder Straw alt feeding stuffs Grass and Coarse greenfodder fodder, total mio FE / / / / / / / / / / / /93* Pct 21,1 3,2 26,4 6,0 56,7 100,0 1960/61 9,6 2,1 23,4 2,1 37,2 100,0 1982/83 8,4 1,7 23,2 2,0 35,3 100,0 1983/84 10,8 2,0 23,1 2,2 38,1 100,0 1984/85 10,1 1,8 22,0 2,0 35,9 100,0 1985/86 10,5 1,9 20,8 2,0 35,2 100,0 1986/87 8,3 1,4 22,3 1,9 33,9 100,0 1987/88 10,2 1,7 23,6 1,9 37,4 100,0 1988/89 10,0 1,5 22,3 2,3 36,1 100,0 1989/90 9,6 1,3 22,7 2,0 35,6 100,0 1990/91 8,9 1,0 20,6 3,3 33,8 100,0 1991/92 12,2 0,8 19,6 2,9 35,5 100,0 1992/93*

82 82 Tabel 7.9. Specifikation of foderforbruget Specification of agricultural consumption of feeding stuffs Fodermmngde Quantity of feeding stuffs Fodervmrdi Feed value 1990/ / /93* 1990/ /92 mio kg mio FE Hvede Rug Byg Havre inkl blandsed Map my Korn taft Bælgsaed i alt Hvedeklid Andre kornprodukter tul foder Kornprodukter til (oder i alt Bomuldsfrekager, -mel og -skrá Solsikkekager, -mel og -skrá Soyakager, -mel og -skrá Andre kager, mel og skrá Okekager, -mel og -skrá i alt Lucernemel, gresmel og grespoler i alt Mask, berme, foderger og melasse Tapiokamel, citruskvas mv Andre vegatabilske foderstoffer 1 alt Ked- og benmel mv Fiskemel og fiskeensilage Kedbenmel og fiskemel mv. i alt Sedmmlk Skummet- og kernemmlk Skummetmmlkspulver Valle Melk og melkepulver samt valle i alt Kraitfoderforbrug i alt Kartofler Fabriksroeaffald og pulp Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder Rodfrugter (rod) i alt Frisk roetop Roetopensilage Roetop i alt Gras- og grenfoder i alt' Halm i alt Grovfoderforbrug i alt Foderforbrug i alt ' Inkl afgresning, gresensdage, ho og efterslmt (Beregnet gronvegt), men ekskl lucernemel, gresmel og grespiller

83 83 Indhold of fordeleligt ráprotein Contents of digestible crude protein ' mio Wheat Rye Barley kg Oats incl mixed grains Maize etc Cereals, total Pulses, total Wheat bran Other cereal products for feeding Cereal products for feeding, total Cotton seed -cakes and -meal Sunflower -cakes and -meal Soya -cakes and -meal Other cakes and meal Oil -cakes and -meal, total Lucerne meal, grass meal and grass pill, total Mash, draff, yeast and molasses Tapioca meal, citrus meal, etc Other vegetable feeding stuffs, total Meat- and -bone meal, etc Fish meal and fish silage Meat -and -bone meal, fish meal, etc., total Whole milk Skimmed milk, buttermilk Skim milk powder Whey Milk, milk powder and whey, total Consumption of fodder concentrates, total Potatoes Beet residue and pulp Fodder sugar beets and other roots for fodder Roots, total Fresh beet tops Beet top silage Beet tops, total Grass and greenfodder, total Straw, total Consumption of coarse fodder, total Consumption of feeding stuffs, total

84 84 Tabel Foderforbrugets fordeling pá dansk og importeret foder Consumption of Danish and imported feeding stuffs Fodervmrdi Feed value 1990/ / /93* Dansk Danish Importeret Imported Dansk Danish Importeret Imported Dansk Danish Importeret Imported mio FE i Korn og bæigsaed Kid, fodermel mv Oliekager Lucernemel, græsmel og grmspiller Andre vegetabilske foderstoffer Kedbenmel og fiskemel mv MmIk og mælkepulver mv alt Kraftfoder i alt Grovfoder i alt Foderforbrug i alt i Korn og bælgsæd 98,5 1,5 98,4 1,6 91,0 9,0 Kid, fodermel mv 64,6 35,4 46,9 53,1 49,7 50,3 Oliekager 7,1 92,9 7,4 92,6 11,1 88,9 Lucernemel, graesmel og graespiller 100,0 0,0 100,0 0,0 100,0 0,0 Andre vegetabilske foderstoffer 6,3 93,7 2,7 97,3 3,2 96,8 Kedbenmel og fiskemel mv 89,8 10,2 80,2 19,8 78,3 21,7 Mælk og maelkepulver mv alt 93,4 6,6 90,8 9,2 91,9 8,1 Kraftfoder i alt 66,0 34,0 63,2 36,8 62,6 37,4 Grovfoder i alt 98,4 1,6 97,5 2,5 88,4 11,6 Foderforbrug i alt 77,6 22,4 74,8 25,2 71,8 28,2 Oct

85 85 Indhold al fordeleligt ráprotein Contents of digestible crude protein 1990/ / /93* Dansk Danish Importeret Imported Dansk Danish Importeret Imported Dansk Danish Importeret Imported mio kg, Cereals and pulses Bran, fodder meal, etc Oil -cakes Lucerne meal, grass meal and grass pill Other vegetable feeding stuffs Meat- and -bone meal, fish meal, etc Milk and milk powder, etc total Fodder concentrates, total Coarse fodder, total Consumption of feeding stuffs, total r 98,5 1,5 98,3 1,7 91,2 8,8 Cereals and pulses 60,0 40,0 41,2 58,8 44,4 55,6 Bran, fodder meal, etc 6,2 93,8 6,5 93,5 10,8 89,2 Oil -cakes 100,0 0,0 100,0 0,0 100,0 0,0 Lucerne meal, grass meal and grass pill 7,7 92,3 3,7 96,3 10,5 89,5 Other vegetable feeding stuffs 89,6 10,4 78,7 21,3 79,7 20,3 Meat- and -bone meal, fish meal, etc 88,2 11,8 83,3 16,7 92,9 7,1 Milk and milk powder, etc, total 43,6 56,4 40,8 59,2 44,7 55,3 Fodder concentrates, total 98,7 1,3 97,9 2,1 94,0 6,0 Coarse fodder, total 56,7 43,3 52,9 47,1 56,6 43,4 Consumption of feeding stuffs, total

86 86 Tabel Samlet oversigt over va:rdiberegningen for foderstoffer Summary of the calculation of the value of feeding stuffs ' Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value mio kg kr I100 kg mio kr mio kg kr I100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr i Korn alti 620,5 140,87 874,1 945,5 138, ,0 Hvedeklid ,6-143,60 991,7 - til foder Andre kornprodukter Oliekager, -mel og okra i alt 124,3 154,01 191,4 89,7 149,81 134,4 167,7 148,14 248,4 Fiskemel og fiskeensilage 15,9 176,29 28,0 15,8 168,13 26,6 14,0 175,93 24,7 Fisk og fiskeaffald mv 334,5 156,00 521,8 296,4 160,92 477,0 229,6 150,70 346,0 Returmelk tal foder 1 274,9 13,32 169, ,7 9,68 124, ,3 6,38 84,0 Skummetmelkspulver2 2,9 946,58 27,5 11,1 930,06 103,2 17,0 1093,67 185,9 Andre mdkebte enkeltfoderstoffer 494,3 29,97 148,1 695,2 38,25 265,9 683,9 39,74 271,8 heraf melasse 145,7 74,10 108,0 307,4 74,99 230,5 296,0 78,61 232,7 heraf pulp, mask, berme 347,6 9,96 34,6 386,8 7,73 29,9 386,9 8,65 33,5 Enkeltfoderstoffer i alt 1960, , ,6 A-foderblandinger til kveg 751,0 147, ,5 893,0 142, , ,8 144, ,5 Andre oliekagefoderblandinger til kveg 819,9 153, ,7 749,7 147, ,2 671,0 153, ,5 Tilskudsblandinger til slagtesvin 510,9 182,99 934,9 506,9 180,61 915,5 477,4 184,56 881,1 Tilskudsblandinger til seer 138,2 204,34 282,4 141,2 201,42 284,4 135,7 203,17 275,7 Brugsferdige blandinger til slagtesvin 1 252,6 160, , ,6 158, , ,9 155, ,5 Brugsferdige blandinger til seer 409,7 160,31 656,8 478,5 159,31 762,3 516,5 158,08 816,5 Foderblandinger til pattegrise 487,3 227, ,6 544,0 224, ,3 585,6 220, ,8 Hensefoderblandinger, fuldfoderblandinger 191,2 167,78 320,8 191,4 168,34 322,2 184,8 161,74 298,9 Hensefoderbla n dinger, andre blandinger 24,7 220,24 54,4 22,6 223,01 50,4 29,8 235,23 70,1 Levekyllmgefoderblandinger 38,5 176,10 67,8 37,0 181,35 67,1 39,1 180,31 70,5 Slagtekyllingefoderblandinger 271,0 176,83 479,2 290,3 178,26 517,5 292,6 179,08 524,0 Diverse flerkrefoderblandmger 39,8 195,98 78,0 78,2 169,31 132,4 75,7 169,48 128,3 Mineralstofblandinger 49,4 254,00 125,4 47,1 265,00 124,8 42,6 253,00 107,8 Diverse (tal heste, far, pelsdyr, duer, kaniner mv) 74,1 187,00 138,7 82,0 185,00 151,7 73,3 184,00 134,9 Blandingsfoderstoffer i alta 5 058,3 170, , ,5 166, , ,8 166, ,1 Foderstoffer i alt , , ,7 1 Specifikation af verdiberegning for korn, if Label Specifikation af verdiberegning, if anmerkning til tabe) Priser ph blandingsfoderstoffer afledes af verdi og mengde

87 / / /93* Mangde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value Mangde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value Mangde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value mio kg kr 1100 kg mio kr ma kg kr /100 kg mio kr mio kg kr 1100 kg mio kr 813,8 139, ,1 694,3 137,51 954,7 716,5 140, ,3 Cereals, total 9,9 133,86 13,3 36,9 151,80 56, Wheat bran - Other cereal prod f feeding 174,0 158,86 276,4 58,7 153,12 89,9 78,4 146,00 114,5 Oil -cakes and meal, total 16,6 179,70 29,8 15,8 168,03 26,5 15,1 171,02 25,9 Fish meal and fish silage 322,7 162,16 523,3 319,8 157,63 504,1 269,3 161,06 433,7 Fish and fish waste, etc 1 308,3 13,93 182,2 1252,2 11,04 138,2 1282,4 6,52 83,6 Milk returned for feeding - 5,9 898,74 53,0 11,9 1029,73 122,5 Slum milk powder Other purchased straight 555,1 37,36 207,4 578,4 35,27 204,0 630,3 35,58 224,3 feeding stuffs 210,2 78,47 164,9 229,2 73,14 167,6 242,5 77,89 188,9 of which molasses 343,9 10,76 37,0 348,2 8,87 30,9 386,8 7,73 29,9 of which pulp and dregs 2 371, , ,8 Straight feeding stuffs, total 708,4 154, , , , ,1 143, ,5 A- compounds for cattle Other oil -cake compounds 846,4 164, ,4 792,8 149, ,4 710,4 148, ,2 for cattle Compounds additives for pigs 504,5 188,31 950,0 515,3 182,20 938,9 475,1 178,68 848,9 for slaughter 134,4 208,78 280,6 140,5 203,42 285,8 138,4 198,77 275,1 Compound additives for sows Compounds, complete, for pigs 1 146,1 161, ,7 1409,2 158, ,7 1830,4 159, ,8 for slaughter 360,4 161,38 581,6 450,0 159,13 716,1 500,1 161,63 808,3 Compounds, complete, for sows 466,9 228, ,7 515,5 224, ,8 567,1 226, ,6 Compound for sucking pigs 186,3 164,41 306,3 191,4 171,47 328,2 194,7 164,97 321,2 For chickens, complete feeds 29,0 217,24 63,0 23,0 220,00 50,6 21,2 236,32 50,1 For chickens, other feeds For young chickens not for 37,2 179,30 66,7 37,2 179,30 66,7 39,6 190,66 75,5 slaughter For young chickens for 257,9 171,11 441,3 280,8 180,59 507,1 292,9 179,75 526,5 slaughter Miscellaneous compound 45,2 197,12 89,1 52,6 178,33 93,8 78,0 170,00 132,6 poultry feeds 51,3 251,00 128,7 48,0 263,00 126,2 43,1 264,00 113,8 Compound mineral substances 80,5 188,00 151,3 77,7 186,00 144,5 79,2 186,00 147,3 Miscellaneous (for horses, fur -bearing animals, doves, rabbits, etc ) 4 854,5 174, , ,9 168, , ,3 167, ,4 Compound feeds, total , , ,2 Feeding stuffs, total

88 i riodens 88 Tabel Produktion og forbrug of oliekager mv. til foder Production and consumption of oil- cakes, etc for feeding Pro- Import Lagre er Eksport Lagre Forbrug til foder duktion Imports ved pe- Exports ved pe- Fodder consumption her 1 riodens landed begyn- slutning Som Som I alt Dome- delse Stocks enkelt- blan- Total slic Stocks at at end foderstof dings - produc- beginning of period Straight foderstof lion of penal feeding Coinstuffs pounds mio kg Dnftsir (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) Ohekager, -mel og -skrá Bomuldsfre- Oil-cakes and -meal Cotton seed /91 298,6 0,1 0,0 298,5 298,5 1990/ /92 379,9 1,9 0,0 378,0 378,0 1991/ /93' - 350,1 0,1 0,0 350,0 350,0 1992/93* Solsikkefre- Sunflower- 1990/91-166,9 0,0 0,0 166,9 166,9 1990/ ,6 0,0 0,0 205,6 205,6 1991/ /93' - 202,6 0,0 0,0 202,6 202,6 1992/93' Kokos- Coconut- 1990/91-134,5 0,5 0,0 134,0 134, /92-121,9 2,5 0,0 119,4 119,4 1991/ /93* - 151,1 0,5 0,0 150,6 150,6 1992/93* Soya benne- Soya bean /91 1,5 1290,9 0,4 174,0 1118,0 1292, ,9 1,2 58,7 1224,0 1282,7 1991/ /93' ,9 1,5 78,4 1260,0 1338,4 1992/93* Horfre- Linseed- 1990/91-9,2 0,0 0,0 9,2 9,2 1990/ /92-10,5 0,0 0,0 10,5 10,5 1991/ /93* - 9,1 0,0 0,0 9,1 9,1 1992/93* Raps- Rape /91 178,6 138,4 0,0 0,0 317,0 317,0 1990/ /92 205,1 260,0 0,6 0,0 464,5 464,5 1991/ /93* 188,0 211,4 0,5 0,0 398,9 398,9 1992/93* Andre- Other /91 10,3 46,0 10,4 0,0 45,9 45,9 1990/ /92 3,9 39,9 3,4 0,0 40,4 40,4 1991/ /93* 8,3 66,5 9,0 0,0 65,8 65,8 1992/93* Oliekager, -mel og -skrâ Oil -cakes and -meal, alt total 1990/91 190, ,5 11,4 174, , ,5 1990/ /92 209, ,7 9,6 58, , ,1 1991/ /93* 196, ,7 11,6 78, , ,4 1992/93* Kodbenmel Meat -and-bone meal 1990/91 156,9 0,0 60,5 0,0 96,4 96,4 1990/ ,7 1,2 61,0 0,0 119,9 119,9 1991/ /93' 187,1 1,3 61,0 0,0 127,4 127,4 1992/93* Fiskemel og fiskeensilage Fish meal and silage 1990/91 288,8 18,9 70,3 196,8 58,4 16,6 106,2 122,8 1990/ /92 371,9 38,8 58,4 249,7 101,8 15,8 101,8 117,6 1991/ /93* 323,7 38,8 101,8 268,2 81,5 14,6 100,0 114,6 1992/93*

89 Hodens 89 Tabel (fortsat) Produktion og forbrug af oliekager mv. tie foder Production and consumption of oil- cakes, etc for feeding I Pro- Import Lagre Eksport Lagre Forbrug tie foder duktion Imports ved pe- Exports ved pe- Fodder consumption her 1 riodens landete begin- slutnmg Som Som alt Dome- delse Stocks enkelt- blan- Total she Stocks at at end foderstof dings - produc- beginning dewed Straight foderstof fron of penod feeding Coinstuffs pounds mio kg Kalenderár Calendar year Ohekager, -mel og -skrá Oil-cakes and -meal Bomuldsfre- Cotton seed ,8 0,0 0,0 323,8 323, ,3 2,0 0,0 404,3 404, * 1993* Sunflower- Solsikkefre ,4-0,0 190,4 190, ,8-0,0 217,8 217, ' 1993* Coconut- Kokos ,3 2,3 0,0 139,0 139, ,6 0,6 0,0 131,0 131, * Soyabenne- Soya bean ,8 0,5 124, , , ,0 2,3 89,7 1232,0 1321, * 1993* Herfre- Linseed ,5 0,0 0,0 9,5 9, ,2 0,0 0,0 10,2 10, * 1993* Rape - Raps ,7 219,5 0,5 0,0 404,7 404, ,7 251,8 0,5 0,0 443,0 443, ' 1993* Other- Andre ,1 46,4 6,2 0,0 48,3 48, ,3 59,9 6,3 0,0 60,9 60, * 1993* Oil-cakes and -meal, Oliekager, -mel og -skrá total i alt , ,7 9,5 124, , , , ,6 11,7 89, , , * 1993* Kedbenmel Meat -and-bone meal ,2 0,1 63,6 0,0 122,7 122, ,0 1,3 56,7 0,0 125,6 125, * 1993* Fiskemel og fiskeensilage Fish meal and silage ,8 11,2 39,2 246,9 11,0 15,9 98,4 114, ,6 44,4 11,0 268,8 53,2 15,5 88,5 104, * 1993* 1 Inkl den produktion, der er produceret af importeret obefre

90 90 Tabel Priser pa foderstoffer Prices of feeding stuffs Foderbyg Soyaskrb Kvmgfoder- Kvmgfoder- Fuldfoder- Tilskuds- Fuldfoder- Fuldfoder- Feed barley Soya meal blending blending blending foder- blending blending lava med halt til slagte- blending til seer til slagteprotein- protein- svin til slagte- Compounds, kylhnger indhold indhold Compounds, svm complete Compounds, Oil -cake ()drake complete, Compound for sows complete, compounds compounds for pigs additives for chickens for cattle, for cattle, for slaughter for pigs for slaughter low protein high protein for slaughter content content 1992 Januar 133,25 154,62 143,06 147,77 155,64 182,25 155,65 181,59 Februar 131,70 157,20 142,46 146,98 156,78 182,98 157,28 181,92 Marts 142,93 153,86 143,30 147,77 157,25 182,78 158,12 180,34 April 143,53 153,33 142,87 148,51 158,10 183,28 158,82 171,38 Mai 142,45 152,34 140,29 147,28 159,08 181,33 160,15 180,98 Juni 143,63 147,86 140,03 148,36 159,76 180,44 161,60 179,38 Juli 140,64 148,78 144,33 148,42 160,67 180,95 163,36 182,77 August 133,38 147,06 140,48 147,43 158,85 180,54 159,30 171,83 September 134,35 146,52 140,91 146,68 157,00 179,12 158,17 173,68 Oktober 137,52 144,35 141,45 147,57 157,35 178,17 159,25 177,52 November 139,42 144,92 141,92 148,12 158,00 177,91 159,49 177,54 December 138,47 146,85 143,68 147,46 158,87 177,61 160,38 180,28 kr pr 100 kg 1993 Januar 140,72 147,45 145,51 148,87 158,51 178,02 161,63 183,03 Februar 143,09 146,79 147,14 148,76 159,63 178,75 162,09 182,55 Marts 144,11 147,13 145,12 148,85 161,46 178,03 162,97 182,20 April 145,34 145,92 144,90 149,86 161,85 178,04 163,66 181,84 Mai 144,30 143,21 143,10 151,44 162,66 178,30 164,36 182,20 Juni 144,05 143,02 143,24 153,94 162,80 178,24 164,30 182,12 Juli 132,35 143,47 143,29 153,63 161,03 180,16 163,09 175,78 August 107,83 148,38 145,27 156,25 153,99 187,77 156,25 177,51 September 107,83 151,90 147,41 160,02 148,10 192,27 149,51 176,20 Oktober 111,79 151,44 144,52 157,59 147,42 191,48 149,26 175,80 November 113,60 154,38 142,83 155,38 146,91 193,88 149,22 173,36 December 114,27 154,60 142,65 155,55 147,38 194,45 151,13 176,53 DrdtsBret 1992/93 140,45 146,00 143,50 148,96 159,84 178,68 161,63 179,75 Kalenderbret ,46 149,81 142,08 147,69 158,14 180,61 159,31 178,26 Kalenderbret ,12 148,14 144,59 153,13 155,91 184,56 158,08 179,08 Anm Foderstofforretningernes gennemsndsfakturerede priser ved salg lai landmand, if teksten afsnd 7 C

91 91 Tabel Foderblandingernes beregnede indholdssammenssetning Estimated contents of compound feeds 1990/ / / ' mio kg Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats Mais Maize Korn i alt Cereals, total Khd, fodermel my Bran, fodder meal, etc Okekager, -mel og -skrd Oil -cakes and -meal Bomuldsfre Cotton seed - Solsikke Sunflower. Soya Soya - Raps Rape - Andre Other - Oliekager, -mel og -skr9 i alt Oil-cakes and -meal, total Grenmel Greenmeal Sukkerroeaffald Sugar beet waste Melasse Molasses Ked- og benmel Meat -and -bone meal Fiskemel Fish meal Skummetmmlkspulver Skim milk powder Tapiokamel, guarmel Tapioca meal, guar meal og citruskvas and citrus meal Mmeralstoffer og vita miner Minerals and vitamins Andre foderstoffer Other feeding stuffs I alt Total

92 92 Tabel Produktion of foderblandinger Production of compound feeds Dnftsbr Crop year ( ) 1990/ / /93 Kvægfoderblandinger A-foderblandinger, græsningsfoderblandinger, foderblandinger med korn td kalve og andre foderblandinger med lavt proteinindhold til kreaturer Heraf blandinger td kalve Andre oliekage-foderblandinger (med hefere proteinindhold) Heraf blandinger td kalve Svmetoderblandinger Tdskudsblandinger til slagtesvan Tilskudsblandinger td seer Brugsfærdige blandmger til sieges.) Brugsfærdige blandinger til seer Foderblandmger til pattegrise mio kg Fferkra:foderblandinger Hensefoderblandinger, Hensefoderblandinger, andre blandmger Levekyllingefoderblandinger Slagtekyllmgefoderblandmger Diverse fierkræfoderblandinger (td ænder, kalkuner mv ) Andre foderblandinger Mmeralstofblandmger Diverse (til heste, fâr, pelsdyr (terfoder), duer, kaniner mv) I alt

93 93 Kalenderar Calendar year mio kg Compound cattle feeds A- compounds, grass fodder with cereals for calves and other compounds with low protein content for cattle Of which for calves Other oil -cake compounds (with higher protein content) Of which for calves Compound pig feeds Compound additives for pigs for slaughter Compound additives for sows Compounds, complete, for pigs for slaughter Compounds, complete, for sows Compound feeds for sucking pigs Compound poultry feeds For chickens, complete feeds For chickens, other feeds For young chickens not for slaughter For young chickens for slaughter Miscellaneous compound poultry feeds (for ducks, turkeys, etc ) Other compound feeds Compound mineral substances Miscellaneous (for horses, fur -bearing animals (dry fodder), doves, rabbits, etc.) Total

94 94 Tabel Foderforbrugets fordeling pá husdyrarter i driftsáret 1992/93 Comsumption of feeding stuffs by species of livestock in crop year 1992/93 Keer og kvier der har kmlvet Cows and heifers having calved Opdræt of kvmg Breeding cattle Svin Pigs Produkt- Foder- Fordele- Produkt- Fader- Fordele- Produkt- Foder- Fordo*. vmgt enheder hgt vmgt enheder hgt vmgt enheder hgt Product Feed ráprotein Product Feed ráprotein Product Feed ráprotein weight units Digestible weight units Digestible weight units Digestible crude crude crude protein protein protein ma kg ma FE make mio kg mio FE mio kg ma kg mio FE ma kg Kraftfoder I alt 1412,7 247,1 662,5 108, , ,4 Hvede og rug 152,5 151,7 10,8 2,0 2,0 0, , ,6 154,4 Byg, havre, blandsed, mals, mv 410,8 402,9 32,8 3,5 3,4 0, , ,7 205,1 Belgsed, khd og andre kornprodukter 78,6 71,9 10,9 6,3 5,7 0,8 157,3 135,2 20,8 Soyaskrá og -kager 93,7 107,7 37,5 72,1 82,9 28, , ,0 429,1 Bomuldsfreskrá og -kager 246,2 230,1 76,3 98,4 92,0 30, Solsikkeskrá og -kager 66,9 50,6 19,4 0,8 0,6 0,2 - - Rapsskrá og -kager 72,9 84,8 19,5 24,8 24,0 7,7 243,3 223,2 77,8 Kokoskager 57,5 60,1 9,2 9,5 9,8 1, Herfre -, palmeog andre oliekager 40,5 42,0 5,5 6,7 7,0 1,0 - - Lucernemel, plume! og grespiller 44,3 26,1 4,4 3,0 1,8 0,3 11,3 6,7 1,1 Andre vegetabilske produkter 271,8 184,8 20,9 48,1 34,7 2,2 292,2 177,9 27,0 Red- og benmel, fiskemel og -ensilage ,2 229,1 111,5 Melk og melkeprodukter mv ,8 398,7 34,6 969, ,4 88,5 Grovfoder I alt 2 139,9 259,2 1542,9 186,0 117,2 9,5 Kartofler ,9 18,7 0,5 Fabriksroeaffald og pulp 1 984,7 198,5 19,8 941,3 94,1 9,4 63,7 6,4 0,6 Foderroer 1725,3 233,1 17,3 1524,9 206,1 15,2 443,5 59,9 4,4 Roetop 547,9 54,8 11,0 512,7 51,3 10, Korn og mais til ensilage 1 258,0 262,0 32,8 122,5 25,5 3,2 - - He, gras og grenfoder 7 021, ,9 145, , ,7 134,1 197,2 32,2 3,9 Halm 1078,3 239,6 32,3 459,8 102,2 13, i Fader aft 1992/ ,6 506, ,4 294, , ,9 Foderi alt 1991/ ,7 579, ,0 258, ,6 968,4

95 95 Flerkrm Andre dyr Samthge husdyr Poultry Other animals Livestock, total Produkt- Foder- Forded Produkt- Fader- Fordeje- Produkt- Fader- Fordelewept enheder lagt valet enheder hgt vmgt enheder hgt Product Feed raprotem Product Feed raprotem Product Feed raprotem weight units Digestible weight units Digestible weight units Digestible crude crude crude protein protein protein mio kg mio FE mio kg mio kg mio FE mio kg mio kg mio FE mio kg 646,6 85,6 45,0 14, ,5 1570,4 Fodder concentrates, total 153,8 156,9 13, , ,2 179,1 Wheat and rye 36,1 34,5 2,8 20,9 18,8 1, , ,3 242,7 Barley, oats, mixed grains, maize and other cereals Pulses, bran and other 17,4 17,7 2, ,6 230,4 35,4 cereal products 81,6 93,8 32,6 4,3 5,0 1, ,5 1522,4 529,7 Soya, crushed and -cakes ,6 322,1 106,8 Cotton seed, crushed and -cakes ,7 51,3 19,6 Sunflower, crushed and -cakes 113,1 181,9 19, ,1 513,9 124,3 Rape, crushed and -cakes ,1 69,9 10,7 Coconut -cakes ,2 49,0 6,5 Linseed -, palmand other oil -cakes Lucerne meal, grass meal 5,1 3,0 0, ,7 37,5 6,4 and grass pill 133,5 132,6 1, ,5 530,0 51,6 Other crop products Meat -and-bone meal, fish 25,3 26,1 12,1 15,0 20,0 10,5 243,5 275,3 134,1 meal, fish silage ,0 1,2 0, , ,3 123,4 Milk and milk products cl 91,1 11, ,1 466,0 Coarse fodder, total ,9 18,7 0,5 Potatoes ,7 299,0 29,9 Beet residue and pulp ,7 499,1 36,9 Fodder beets ,6 106,1 21,2 Beet tops ,5 287,6 36,1 Cereals and maize silage ,2 89,7 11, , ,5 295,1 Hay, grass, and greenfodder - - 6,2 1,4 0,2 1544,3 343,2 46,3 Straw 646,6 85,6 136,1 25, , ,5 Fodder, total ,4 106,5 150,6 27, ,3 1940,5 Fodder, total 1991/92

96 I alt Det samlede jordtilliggende Total area of farms Det samlede areal Ved landbrugs- og gartneritællingen den 4. juni 1993 blev der indhentet oplysninger om bedriftens samlede areal og dets fordeling pa landbrugsareal (herunder areal med gartneriprodukter) og andet areal. Bedriftens samlede jordtilliggende blev opgjort som arealet af de af brugerens egne ejendomme, der indgár i bedriften, med tillg af eventuelle tilforpagtede eller lejede arealer og med fradrag af eventuelle bortforpagtede eller udlejede arealer. Bedriftens jordtilliggende omfatter saledes save' det dyrkede areal som det ikke dyrkede areal, herunder skov, bebygget areal, gardsplads, have, hegn, markveje, mergel- og grusgrave samt al ubenyttet jord. Det bemrkes, at 1993-oplysningerne er baseret pa en stikprßvetælling omfattende ca. en tredjedel af bedrifterne, hvorfor der ma regnes med nogen statistisk usikkerhed pa opglnrelserne, jf. afsnit 1. Tabel 8.1. jordtilliggende fordelt efter storrelsen af bedriftens dyrkede areal 4. juni 1993 Total area of farms by size of agricultural area of farms 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover 1993 Total I alt 1992 Total ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area Warm Dyrket areal Agricultural area Andet areal inkl skov Other area mcl woodland Samlet jordtilliggende Total area Dyrket areal Agricultural area 81,9 89,9 91,8 92,4 93,0 83,4 89,4 91,4 Andet areal inkl skov Other area it-sc! woodland 18,1 10,1 8,2 7,6 7,0 16,6 10,6 8,6 Samlet jordtilliggende Total area 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 pct

97 97 Tabel 8.2. Samlet jordtilliggende fordelt p$ amter Total area of farms by counties Samlet dyrket areal Agricultural area of farms Andet areal inkl skov Other area mcl woodland Samlet jordtilliggende Total area of farms Dyrket areal i pct of jordtilliggende Agricultural area of farms in per cent of total area Hovedstadsregionen ,9 83,4 Vestsjaallands Amt ,1 88,4 Storstrems Amt ,3 89,0 Bornholms Amt ,0 87,7 Fyns Amt ,7 90,8 Sanderlyllands Amt ,8 93,9 Ribe Amt ,2 92,1 Velle Amt ,9 88,5 Rmgkebing Amt ,4 90,3 Arhus Amt ,0 88,3 Viborg Amt ,2 91,0 Nordjyllands Amt ,6 86,8 Hele landet Denmark ,4 89,4 ha - Pct

98 98 9. Det dyrkede areal Agricultural area Frilandsareal Som nærmere omtalt i afsnit 1, omfatter landbrugs- og gartnerritællingen i 1993 en stikpreve pá ca. en tredjedel of samtlige bedrifter. I tabel 9.1 er vist den relative spredning pá de opregnede talstorrelser for det dyrkede areal. Bedrifter med mindre end 5 ha dyrket areal og et standarddækningsbidrag pá under ERE, indgár fra 1983 ikke i tællingen. I arene omfattede landbrugs- og gartneritællingen alle bedrifter med mindst 0,5 ha dyrket areal samt bedrifter under denne arealgrænse, hvis bedriftens produktion mindst svarede til produktionen fra 0,5 ha med byg. Arealer Fordeliñgen of arealer med fro til udsæd tabel 9.5 foretages med med fro udgangspunkt i Plantedirektoratets árlige opgorelse over arealer god - kendt til fro til udsæd. Det samlede areal med fro til udsæd fastsættes i landbrugs- og gartneritællingen. Opgorelsen af de mindste arealer er behæftet med nogen usikkerhed. Den relative spredning pá det samlede areal lá i 1993 pá 1,3 pct. Brakla:gning med tilskud Ved landbrugs- og gartneritællingen 1993 er der særskilt blevet spurgt om braklagte arealer med okonomisk tilskud. Resultaterne er vist i tabellerne Det skai bemærkes, at disse arealer ogsá indgár under arealanvendelse, og betragtes som en del af det samlede landbrugsareal, bortset fra det meget lille areal, der er braldagt til tilplantning med skov. Afgrodefordelingen, som den fx er vist i tabel 9.1 indeholder altsá de braklagte arealer. Afgrodekategorien QÍvrige arealer (herunder helbrak) indeholder sáledes hovedsageligt braklagte arealer med spildkorn, men der vil dog ogsá være arealer, der ikke er knyttet til braklægningsordningerne. Det samme gor sig gældende for arealet med raps, der bade indeholder raps til non-food med braklaegningstilskud og raps uden tilskud. Det er dermed ikke muligt under arealanvendelse eksakt at identificere de braldagte arealer med okonomisk tilskud. Opgorelsen over de braldagte arealer med tilskud som vist i tabel er sáledes en særskilt opgorelse, der har til formal at vise hvor stort det samlede braklagte areal er og hvor mange bedrifter, der har deltaget i braklægningsordningerne - og hvordan disse forhold fordeler sig pá amter og bedriftsstorrelse. Denne opgorelse má altsá ikke blandes sammen med arealanvendelsen, der alene viser fordelingen af afgroder pá det samlede landbrugsareal, uanset om arealerne er med tilskud eller ej.

99 99 Voksthustailing For 1993 blev der gennemfert væksthustælling i samarbejde mellem Dansk Erhvervsgartnerforening og Danmarks Statistik. Tællingen var skemabaseret og omfattede bedrifter pá mindst m2. Ved tællingen blev indhentet oplysninger om produktion og arealanvendelse samt oplysninger om arealer med recirkuleret vand, vandforbrug, energiforbrug og energikilder, samt anvendelse af bekæmpelsesmidler. Brændværdierne af de enkelte energiarter er oplyst af Energistyrelsen. Tællingens hovedresultater fremgár af tabellerne Danmarks Statistik foretog til og med 1987 árlige vksthustællinger. Den Adige opprelse blev af ressourcemæssige ársager indstillet. I 1991 blev der gennemfort en tilsvarende væksthustælling, om end tællingen kun omfattede bedrifter pá mindst m2, hvor grænsen i 1987 og ved tidligere tællinger var 500 m2. Hovedresultaterne ses i tabellerne og i henholdsvis Landbrugsstatistik 1987 og Landbrugsstatistik Frugttrae- Der henvises til Danmarks Statistiks publikationer, Landbrugsstatistik plantagetolling 1987, tabel og Landbrugsstatistik 1992, tabel

100 100 Tabel 9.1. Det dyrkede areals anvendelse Land use Arealanvendelse Land use Bednfter med afgreden Number of farms 4 Juni 1993 (stikpreve) Sample survey Relativ spredning pá 1993 skein Standard deviation 4 Juni 1993 (stikpreve) Sample survey Relativ spredning pá 1993 skein Standard deviation ha pct antal bedrifter Pct Vinterhvede , ,6 Winter wheat Várhvede , ,5 Spring wheat Rug , ,5 Rye Vinterbyg , ,9 Winter barley Várbyg , ,5 Spring barley Havre , ,1 Oats Blandsæd og andet korn til modenhed , ,5 Mixed grains etc Korn i alt , ,3 Cereals, total Markaerter og anden bælgsaed til modenhed ' , ,1 Pulses, total Læggekartofler under kontrol , ,5 Seed Potatoes Kartofler til melproduktion , ,6 Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler , ,5 Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabrik , ,6 Sugar beets for sugar production Fodersukkerroer , ,9 Fodder sugar beets Kálroer og anden rodfrugt til foder 853 9, ,8 Swedes and other roots for fodder Rodfrugter i alt , ,8 Roots crops, total Vinterraps , ,1 Winter rape Várraps , ,6 Spring rape Olieher og spmdher , ,0 Spinning- and oil flax Sennep, valmue og kommen , ,1 Mustard, poppy and caraway Industnfre i alt , ,0 Seeds for industrial use, total Fre td udsaed i alt , ,7 Seeds for sowing, total i Lucerne , ,8 Lucerne Mals td opfodring , ,8 Maize for green fodder Korn til ensilenng (helsmd) , ,3 Cereals for green fodder Bælgsæd, fodermarvkál og Pulses, fodder cabbage and andet grenfoder , ,2 other green fodder Grms- og klevermark omdnften , ,7 Grass and clover field in rotation Gras og grenfoder Grass and green fodder i omdriften i alt , ,7 in rotation, total Fnlandsgrensager , ,4 Vegetables grown in the open Herat erter til konserves , ,5 of which peas for canning Blomsterleg og frilandsblomster til afskæring , ,2 Bulbs and flowers for cutting Æbler , ,1 Apples Parer , ,9 Pears Jordbær , ,0 Strawberries Kvsebær , ,4 Cherries Solbr , ,1 Black current Andre frugt- og bander , ,4 Other fruit and berries Planteskoleareal , ,1 Nursery area Gartneriprodukter i alt , ,5 Horticultural production, total Ovnge arealer (herunder helbrak) , ,9 Other crops (including fallow) Gresarealer uden for omdriften , ,8 Permanent grassland out of rotation Samlet dyrket areal , ,3 Utilized agricultural area Væksthusareal 579 1, ,1 Greenhouse area 1 Vange, værdifulde og lidet værdifulde, udlagte og ikke udlagte græsarealer (marskjorder, eng, strandmarker o I ) uden for omdriften

101 101 Tabel 9.2. Det dyrkede areals anvendelse Land use i i i i Korn alt Bælgsmd Rodfrugt Industri Fro td Grans og Gartner- Ovrige Grins- Samlet Cereals, total alt alt fro i alt udsind grenfoder produkter arealer arealer dyrket Pulses, Root Seeds for i alt i omdrdten i alt (herunder uden for areal total crops, industrial Seeds for alt Hord - helbrak) omdrdten Utilized total use, total sowing, Grass cultural Other Permanent agricultural total and green products, crops grassland, area fodder in total (including etc out rotation fallow) of rotation ha ,7 0,3 18,3 0,6 1,9 20,6 0,3 0,2 11,1 100, ,1 0,8 9,8 0,7 1,8 17,0 0,5 0,1 10,2 100, ,5 0,2 8,3 3,5 1,6 14,2 0,9 0,1 8,7 100, ,2 0,3 8,4 5,4 1,5 13,8 0,9 0,1 8,4 100, ,7 0,8 8,2 5,8 1,6 14,1 0,9 0,6 8,3 100, ,4 2,0 8,3 6,8 1,7 13,6 1,1 0,1 8,0 100, ,5 4,5 8,0 7,8 1,6 12,6 1,1 0,1 7,8 100, ,0 5,1 7,8 8,2 1,6 12,5 1,1 0,1 7,6 100, ,5 7,3 7,5 9,3 2,1 11,8 0,9 0,1 7,5 100, ,9 5,3 7,6 7,3 2,1 11,9 1,0 0,1 7,8 100, ,3 4,4 7,5 8,4 2,5 11,8 1,0 0,2 7,9 100, ,2 4,1 7,5 9,8 1,8 11,7 1,0 0,1 7,8 100, ,3 3,6 7,3 10,1 1,8 12,1 1,0 0,2 7,6 100, ,5 4,3 7,3 6,6 1,9 12,8 1,0 0,1 7,5 100, ,5 4,4 6,7 6,0 2,1 14,4 1,0 5,7 7,2 100,0 pct Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartneritaellmgen bedrdter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som midst soarer herb! Til og med 1982 var den nedre grannse 0,5 ha, if teksten td afsnit 1 A 1 Ekskl arealer pa gartnenbednfter

102 102 Tabel 9.3. Det dyrkede areals anvendelse 4. juni 1993 fordelt pa amter Land use by counties 4 June 1993 Hovedstadsregionen Vestslællands Amt Storstroms Amt Bornholms Amt ha Hvede Rug Vinterbyg Várbyg Havre og blandsed Korn i aft Baelgsaed i alt Rodfrugter!aft Fro taft Gras og gronfoder i omdriften i alt Gartnenprodukter i alt fvnge arealer (herunder helbrak) Grasarealer uden for omdnftenl Samlet dyrket areal Ringkabing Amt Arhus Amt Viborg Amt Hvede Rug Vinterbyg Várbyg Havre og blandsad ha Korn i aft Belgsad i alt Rodfrugter i alt Frei alt Gres og gronfoder 1 omdriften i alt Gartnenprodukter i alt vrige arealer (herunder helbrak) Grasarealer uden for omdnftenl Samlet dyrket areal Vange, vardifulde og Wet vardifulde, udlagte og ikke udlagte grasarealer (marsklorder, eng, strandmarker o I ) uden for om driften

103 103 Fyns Amt Sanderryllands Amt Ribe Amt Velle Amt ha Wheat Rye Winter barley Spring barley Oats and mixed grains Cereals, total Pulses, total Root crops, total Seeds, total Grass and green fodder in rotation, total Horticultural products, total Other crops (including fallow) Permanent grassland out of rotation Utilized agricultural area Nordlyllands Amt Hele landet 1993 Denmark 1993 Areal Area Bedri ter Farms ha anta) bedrifter Wheat Rye Winter barley Spring barley Oats and mixed grains Cereals, total Pulses, total Root crops, total Seeds, total Grass and green fodder in rotation, total Horticultural products, total Other crops (including fallow) Permanent grassland out of rotation Utilized agricultural area

104 alt alt alt alt 104 Tabel 9.4. Antal bedrifter og dyrket areal fordelt efter arealets anvendelse og bedriftsstorrelse 4. juni 1993 Number of farms and land use by size of farm 4 June 1993 Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha antal bedrdter 20,0-29,9 ha Hvede Rug Vinterbyg Várbyg Havre og blandsed Korn 1 alt Markeiter og anden belgsed til modenhed Kartofler Sukkerroer til fabrik Foderroer Rodfrugter i alt Industrifre i Fro bl udsed i aft Gras og grenfoder i omdriften i alt Gartneriprodukter i vnge arealer (herunder helbrak) Graesarealer uden for omdriften' Samlet dyrkert areal Hvede Rug Vinterbyg Várbyg Havre og blandsæd Komi aft Markerter og anden belgsaed til modenhed Kartofler Sukkerroer til fabrik Foderroer Rodfrugter i Industrdre i alt Fro til Woad i Gras og grenfoder i omdriften i alt Gartnenprodukter!aft tbvnge arealer (herunder helbrak) Gresarealer uden for omdriften Samlet dyrket areal ha 1 Jf note 1 tabel 9 3

105 105 Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og dero lalt 1993 anta) bednfter Wheat Rye Winter barley Spring barley Oats Cereals (grain), total Pulses, total Potatoes Sugar beets for sugar production Fodder beets Root crops, total Seeds for industrial use, total Seeds for sowing, total Grass and green fodder in rotation, total Horticultural production, total Other crops (including fallow) Permanent grassland out of rotation Utilized agricultural area ha Wheat Rye Winter barley Spring barley Oats and mixed grains Cereals (grain), total Pulses, total Potatoes Sugar beets for sugar production Fodder beets Root crops, total Seeds for industrial use, total Seeds for sowing, total Grass and green fodder in rotation, total Horticultural production, total Other crops (including fallow) Permanent grassland out of rotation Utilized agricultural area

106 106 Tabel 9.5. Areal med fro til udsaed Seed area on farms Rodfrugter i alt Root crops, total ha Radklever, halvsildig Red clover, semi late Hvidklaver White clover Humlesneglebmlg Black medic Alsikeklaver Alsike clover Andre græsmarksbælgplanter Other pulses Græsmarksbælgplanter i alt Pulses, total Alm ralgraes Perennial rye grass Italiensk ralgrms Italian rye grass Hybrid raigres Hybrid rye grass Timothé Timothy Hundegræs Cock's foot grass Engsvingel Meadow fescue Red svmgel Red fescue Stivbladet swngel Stiff- leaved fescue Alm rapgrms Common meadow grass Engrapgrms Smooth meadow grass Andet grass Other grass Graesfre i alt Grass, total Andre planter til ire i alt Other seeds for sowing, total Fro til udsaed i aft Seeds for sowing, total Anm Arealer med fre til udsaed af rodfrugter, græsmarksbælgplanter og gresfra indhentes fra Plantedirektoratets opgarelse, der m9 anses for at vere total Arealer med fre til gronsager, blomster og andre planter beregnes som en procentdel at arealer med relevante kul- turer Det samlede areal med fra til udsed i dense tabe) skai ikke nadvendigvis vere identisk med samme areal i tabe) 9 1 Forskellen skai bl a vurderes i torn old til den relative spredning pa de And arealer og den nedre afgrensning i landbrugs- og gartneritællingen Tabel 9.6. Areal med gartneriprodukter pi friland fordelt p$ landsdele 4. funi 1993 Area with horticultural products in the open by part of the country 4 June 1993 Areal i de enkelte hovedlandsdeie Area by part of the country Hale landet Denmark Slælland og Lolland - Falster Fyn og Bornholm Jylland Areal Area Relativ spredning Standard deviation Bedrifterl Farms ha pct anta) bedrifter Æbler ,2 472 Apples Parer ,7 328 Pears Jordbmr ,0 678 Strawberries Solbaer ,4 357 Black current Kirsebaar ,8 392 Cherries Andre frugt- og.ratter ,3 391 Other kinds of fruit and berries Frugt og bar i alt , Fruit and berries, total Fnlands gronsager aft , Vegetables grown in the open, total Herat after til konserves ,6 607 Of which Peas for canning Blomster cg -leg i alt ,5 182 Flowers and -bulbs, total Planteskoleprodukter ,2 540 Nursery products Gartneriprodukter i alt , Horticultural products, total Anm De smi arealer med gartneriprodukter er vanskelige at opgare 1 En bednft kan optrede fiere gange, sáfremt der er fiere typer af praecist med en stikpravetelling produkter Arealerne i de enkelte et' landsdele er opgjort med starre usikkerhed end de samlede arealer for hele landet, men angrver dog strukturen

107 i i 107 Tabel 9.7. Antal bedrifter med korn fordelt efter storrelsen af arealet med korn Number of farms with cereals, by size of area with cereals Antal bednfter med korn Number of farms Antal bednfter med korn i pct Number of farms with cereals, per cent Areal med korn Area with cereals Areal med korn i pct Area with cereals, per cent - - Areal med korn Area with cereals antal bedrifter pct ha pct 0,1-4,9 ha ,8 8, ,2 1,3 5,0-9,9 ha ,8 22, ,6 7,3 10,0-14,9 ha ,9 18, ,7 10,5 15,0-19,9 ha ,5 14, ,0 11,8 20,0-29,9 ha ,7 16, ,0 18,7 30,0-49,9 ha ,6 12, ,7 21,1 50,0 ha og derover ,7 7, ,8 29,4 I alt Total ,0 100, ,0 100,0 Tabel 9.8. Areal med foderroer Area with fodder beets Antal bedrifter med foderroer fordelt efter storrelsen af arealet med foderroer Number of farms with fodder beets, by size of area with fodder beets Antat bedrifter med foderroer Number of farms with fodder beets - - antal bednfter pct Antal bedrifter med foderroer i pct Number of farms with fodder beets, per cent Areal med foderroer Area with fodder beets Areal med foderroer i pct Area with fodder beets, per cent ha pct 0,1-4,9 ha ,7 58, ,0 29,5 5,0-9,9 ha ,7 33, ,5 47,9 10,0-14,9 ha ,9 6, ,8 16,3 15,0-19,9 ha ,2 1, ,1 4,0 20,0-29,9 ha ,4 0, ,0 1,9 30,0-49,9 ha ,1 0, ,6 0,5 50,0 ha og derover I alt Total ,0 100, ,0 100,0 Tabel 9.9. Areal med grms og grenfoder omdriften Area with grass and green fodder in rotation 0,1-4,9 ha 5,0-9,9 ha 10,0-14,9 ha 15,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover I alt Total Antal bedrifter med gras og gronfoder i omdriften fordelt efter storrelsen af arealet med gras og gronfoder i omdriften Number of farms with grass and green fodder in rotation, by size of area with grass and green fodder in rotation Antal bedrifter med grms og grenfoder Antal bedrifter med med grms og grenfoder Areal med grms og granfoder Areal med grms og grenfoder omdriften omdnften pct i omdrrften omdriften pct Number of farms with Number of farms with Area with Area with - grass and green grass and green grass and green grass and green - fodder in rotation fodder in rotation, per cent fodder In rotation fodder in rotation, per cent antal bednfter pd ha pct ,6 35, ,4 7, ,7 24, ,6 14, ,1 13, ,2 13, ,5 8, ,6 12, ,5 9, ,4 20, ,2 6, ,0 20, ,4 2, ,8 12, ,0 100, ,0 100,0

108 I 108 Tabel 9.1 O. Areal med gras uden for omdriften Area with permanent grassland out of rotation 0,1-4,9 ha 5,0-9,9 ha 10,0-14,9 ha 15,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover I alt Total Antal bedrifter med gras uden for omdriften fordelt efter storrelsen of arealet med gras uden for omdriften Number of farms with permanent grassland out of rotation, by size of area with permanent grassland out of rotation Antal bedrifter med grms uden for omdriften Number of farms with Antal bednfter med grms uden for omdriften pct Number of farms with Areal med gras uden for omdriften Area with permanent grassland Areal med gras uden for omdriften pct Area with permanent grassland - permanent grassland permanent grassland - out of rotation out of rotation, per cent out of rotation out of rotation, per cent antal bedrifter pct ha pct ,2 58, ,4 21, ,8 24, ,9 26, ,0 9, ,4 17, ,8 3, ,6 10, ,5 2, ,7 10, ,2 1, ,0 6, ,5 0, ,0 7, ,0 100, ,0 100,0 Tabel Bedrifter med braklagte arealer med okonomisk tilskud fordelt pá amter 4. juni 1993 Farms with subsidized fallow land by counties 4 June 1993 i i Brak omdrift Herat med Permanent Brak med Brak alt Fallow land in grms brak skov Fallow land rotation Of which Permanent Wooded total with grass fallow land fallow land pct af alle bedrifter As per cent of all farms antal bedrifter Hovedstadsregionen ,1 Vestslallands Amt ,2 Storstrems Amt ,5 Bornholms Amt ,8 Fyns Amt ,2 Senderlyllands Amt ,6 Ribe Amt ,2 Vejle Amt ,3 Ringkebing Amt ,1 Arhus Amt ,8 Viborg Amt ,5 Nordlyllands Amt ,1 Hele landet Denmark ,9 Pct

109 I 109 Tabel Braklagte arealer med konomisk tilskud fordelt p$ amter 4. juni 1993 Subsidized fallow land by counties 4 June 1993 i I Brak i omdrift Heraf med Permanent Brak med Brak alt pct of Fallow land in græs brak skov Fallow land samlet areal rotation Of which Permanent Wooded total As per cent of with grass fallow land fallow land total area ha pct Hovedstadsregionen ,2 Vestslaellands Amt ,5 Storstrems Amt ,5 Bornholms Amt ,5 Fyns Amt ,8 Sanderlyllands Amt ,3 Rabe Amt ,1 Vella Amt ,0 Ringkebmg Amt ,7 Arhus Amt ,0 Viborg Amt ,0 Nordlyllands Amt ,7 Hele landet Denmark ,0 Tabel Bedrifter med braklagte arealer med konomisk tilskud fordelt efter arealstrrelse 4. juni 1993 Farms with subsidized fallow land by size of area 4 June 1993 i Brak i omdrift Heraf med Permanent Brak med Brak alt Fallow land in græs brak skov Fallow land rotation Of which Permanent Wooded total with grass fallow land fallow land antal bednfter pct of alle bedrifter As per cent of all farms pct Under 10,0 ha ,5 10,0-19,9 ha ,4 20,0-29,9 ha ,9 30,0-49,9 ha ,7 50,0-99,9 ha ,0 100,0 ha og derover ,7 I alt Total ,9 Tabel Braklagte arealer med konomisk tilskud fordelt efter arealstrrelse 4. juni 1993 Subsidized fallow land by size of area 4 June 1993 i i I Brak omdrift Heraf med Permanent Brak med Brak alt pct at Fallow land in græs brak skov Fallow land samlet areal rotation Of which Permanent Wooded total As per cent of with grass fallow land fallow land total area ha pct Under 10,0 ha ,7 10,0-19,9 ha ,5 20,0-29,9 ha ,1 30,0-49,9 ha ,1 50,0-99,9 ha ,3 100,0 ha og derover ,2 I alt Total ,0

110 110 Tabel 9.1 S. Vaeksthusarealets anvendelse fordelt pá amter 1993 The use of greenhouse area by counties 1993 Fordehng pa Area by Koben- Frede- Roskilde Vest- Stan Born- Fyns Sender - havns riksborg Amt slællands strums helms Amt lyllands Amt Amt Amt Amt Amt Amt m2 Spisebge produkter i alt Tomater Agurker Salat Andre spiselige produkter Snitblomster og smtgrent i alt Roser Andre snitblomster og sndgrent Grenne potteplanter i alt Blomstrende potteplanter i alt Udplantningsplanter mv Planteskolekulturer Anden anvendelse Ubenyttet og uoplyst areal Væksthusareal i alt Anm Tælhngen omfatter kun bedrifter med et vaeksthusareal pá mindst 1000 m2 1 Vmksthusarealet i alt i denne tabel er stems end bedrifternes samiede areal, da dele of arealet anvendes fiere gange i labet of driftsáret td samme aller forskellige kulturer, og sáledes kan indgá fiere gange i opgorelsen 2 Bedrifterne mdgár i opgorelsen i relation tilde enkelte kulturer Den enkelte bedrift kan sáledes optraede fiere gange i fordelingen efter kultur Tabellen viser sáledes antallet of bedrifter, der i labet of Bret har dyrket den enkelte kultur

111 111 amter counties Hele landet Denmark Ribe Amt Vejle Amt Ringkiting Amt Arhus Amt Viborg Amt Nord- &lands Amt laps Total Bedrifter2 Farms m2 anta) bednfter Edible products, total Tomatoes Cucumbers Lettuce Other Flowers for cutting and bouquet foliage, total Roses Other Potted green plants, total Potted flowering plants, total Bedding plants, etc Nursery products Other utilizations Unused and not stated area Greenhouse area, total Tabel Væksthusbedrifter og -areal fordelt efter væksthusenes alder 31. december 1993 Number and area of farms with greenhouses, by age of greenhouses 31 December 1993 Antal bedrdterl Number of farms antal bedrifter Areal Area m2 Under 10 fir Under 10 years r years 20 ilea derover years and over I alti Total Anm Jf tabel Den enkelte beer& er kun medtalt An gang og da placeret, hvor den har sit starste vmksthusareal 2 2 bedrifter med uoplyst alder dmkker et areal pa m2

112 112 Tabel Vaeksthussektorens samlede energiforbru g fordelt efter den enkelte bedrifts totale energiforbrug og bedriftens vaeksthusareal 1993 Total energy consumption in greenhouses by size- groups of energy consumption and greenhouse area 1993 Giga -joule' giga Joule Vaeksthusareal Greenhouse area m m m m m m m m m m m m m m2 og derover 3 11 I alt Total Anm Jf tabel Direkte energundhold, der udtrykker det faktiske energundhold i de respektive energiarter Det udregnes vha deres brændværdier og opgives i enheden joule (giga- pule =l milliard joule) Tabel Vaeksthusbedrifter fordelt pa hovedenergikildei og vaeksthusareal 31. december 1993 Number of greenhouse farms by category of energy and greenhouse area 31 December 1993 Antal bedrifter Number of farms I aft Total Fuelohe Fuel al Gasohe Gas. Naturgas Natural gas Kul og koks Coal and coke Flernvarme District heating Brande my Wodd, etc antal bedrifter Væksthusareal Greenhouse area m m m m m m m m m2 og derover I aft Total Anm Jf tabel Energikdiien daekker mindst 70 pct af det samlede energiforbrug p4 bedruften

113 113 Giga -joule' Over I alt Total giga pule Tabel Væksthusbedrifternes forbrug of brændsel fordelt pá energikilde 1993 Energy consumption in greenhouse farms, by type of energy used 1993 Brandselsmangde Fuel quantity Fuelohe Fuel oil Gasolie Gas oil Naturgas Natural gas Kul og koks Coal and coke Fjernvarme District heating Brande my Wodd, etc tons m m3 tons m3 tons Kobenhavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjallands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt bing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Denmark Anm Jf tabel 915

114 114 Tabel Va:ksthusbedrifter og -areal fordelt efter anvendelse of bekaempelsesmidler 1993 Number and area of greenhouse farms by consumption of pesticides 1993 Antal bednfter Number of farms Areal Area Biologisk alene Biological only Kemisk alene Chemical only Kombineret Cornbind 0vrige Other I alts Total Biologisk alene Biological only Kemisk alene Chemical only Kombineret Cornbred 0vrige Other I alt Total antal bednfter m2 Kebenhavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt VestslaeIlands Amt Storstrems Amt l Bornholms Amt f Fyns Amt Sonden, ands Amt Ribe Amt Velle Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Anm Jf tabel Summerne stemmer ikke med totalen, da nogle bedrifter bruger flere metoder Tabel Va:ksthusbedrifter og -areal med rulleborde, mobile borde og faste borde 31. december 1993 Number and area of greenhouse farms with moving tables, mobile tables and stationary tables 31 December 1993 Antal bednfter Number of farms Areal Area Med ruileborde Moving tables Med faste borde Stationary tables Med mobile borde Mobile tables I alt Total Med ruileborde Moving tables Med faste borde Stationary tables Med mobile borde Mobile tables I alt Total antal bednfter m2 Kebenhavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt VestsjmIlands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Velle Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Anm Jf tabel 9 15

115 115 Tabel Vaeksthussektorens vandforbrug fordelt efter bedriftens dyrkede vaeksthusareal og hovedkulturl 1993 Water consumption by greenhouse area in use and main product 1993 Grensager Snitblomster Potteplanter Vegetables og smtgrent Potted plants Flowers for cutting and bouquet foliage Andre kulturer mv Other products, etc Salat Tomater Agurker Andre Roser Andre Grenne Blom- Udplant- Plante - Andre Lettuce Tomatoes Cucum- gran- Roses snrtbbm- Green strende rungs- skole- vmkstbers sager ster og Flowering planter produkter hus- Other Went mv Nursery kulturer vege- Other Bedding products Other tables flowers for plants, products cutting and etc bouquet foliage 1000 m3 Dyrket vaeksthusareal Cultivate greenhouse area Under m m m m m m m m m m2 og derover Vandforbrug i alt Water consumption, total Vandforbrug pr m2 Water consumption per m2 0,6 1,0 0,8 0,7 1,0 m3 0,7 0,7 0,7 0,7 1,0 0,6 Anm Jf tabel915 1 Den enkelte bedrift er kun medtaget en gang, og er da placeret hvor den har sit sterste dyrkede areal Tabel Vaeksthusbedrifter og -areal med recirkulering of vandingsvand fordelt efter areal 1993 Number and area of greenhouse farms with water recycling by greenhouse area 1993 Areal med recirkuleret vand Area with recycling water Areal uden recirkuleret vand Area without recycling water Samlet areal Total area Antal bedrifter med recirkuleret vandingsvand Number of farms with water recycling 1000 m2 antal bedrifter Vaeksthusareal Greenhouse area Under m m m m m m m m m m2 og derover I ah Total Anm Jf tabel915

116 Vegetabilske produkter Crop products Indledning og afgraensning Nærværende afsnit om vegetabilske produkter omfatter principielt samtlige vegetabilske produkter, herunder ogsá gronsager, frugt og bær samt blomster, planter og log. Den maengdemaessige vegetabilske produktion opgores ved at kombinere oplysninger om arealer med de págældende afgroder med gennemsnitlige hostudbytter pr. hektar for de samme afgroder. Landbrugs- og gartneritællingen claimer grundlag for arealoplysningerne. I perioden blev landbrugs- og gartneritællingen hvert andet 2r (de lige ár) gennemfort som stikprovetælling, omfattende ca. en fjerdedel af bedrifterne. I 2r med stikprovetælling kan kun gives summariske oplysninger om gronsager, frugt, bær og fro. Derfor er oplysningerne om disse produktgrupper behæftet med en vis usikkerhed sammenlignet med tidligere ár i samme periode. Fra og med 1991 er landbrugs- og gartnerita;llingen udelukkende gennemfort som stikprovetælling. Fra og med 1988 offentliggores ikke længere detaljerede oplysninger om hostudbyttet af gronsager, frugt og bmr og planteskoleprodukter, jf. afsnit 10 G, H og I. I afsnit A er givet en række oversigter vedrorende hostudbyttet. Den del af hostudbyttet, der udelukkende eller sa godt som udelukkende anvendes til foder - dette gælder foderroer, roetop, græsmarkafgroder og halm - er ikke behandlet yderligere her i afsnit 10; men i afsnit 7 om foderstoffer er der givet en redegorelse for de anvendte svindprocenter mv. De ovrige vegetabilske produkter er behandlet detaljeret i afsnit 10 B, D, E og F. Afgrænsningen af landbrugs- og gartneritællingens omfang er ændret fra 1983, hvilket bl.a. har medfort en nedgang i det optalte landbrugsareal i forhold til tidligere 2r, jf. teksten afsnit 1 A. De i nærværende afsnit 10 anforte hostudbytter for er dog beregnet sáledes, at de er sammenlignelige med udbyttetallene fra tidligere Ar. Dette indebaerer, at arealtallene, der Egger til grund for de totale hostudbytteberegninger, er foroget med de forholdsvis smá arealer, der ligger pá bedrifter under 5 ha, eller med en landbrugsproduktion, der mindst svarer hertil. De meddelte oplysninger for vegetabilske produkter omfatter driftsar, men for nogle af produkterne er endvidere givet tal for kalenderár. Et driftsár omfatter for korn og kornprodukter perioden 1/7-30/6, for gronsager, frugt og bær mv. 1/6-31/5 og for de ovrige produkter 1/7-30/6. For driftsáret 1986/87 var periodeafgrænsningen for korn og kornprodukter 1/8-31/7. Opgorelsen for kalenderár er for nogle af produkterne ufuldsta:ndig, idet de foreliggende opgorelser over lagerbeholdningerne ved ársskiftet er ufuldstændige. Ud over de i dette afsnit meddelte oplysninger om vegetabilske produkter er der i afsnit 14 meddelt ma:ngde- og prisindeks for hovedgrupper af vegetabilske salgsprodukter samt givet en samlet oversigt over salgsværdien for vegetabilske produkter.

117 117 A. Hostudbyttet Oplysninger om hostudbyttet i nærværende afsnit omfatter alle dyrkede afgroder herunder ogsâ oplysninger om avlen af gronsager og frugt. Det anforte hostudbytte omfatter for alle produkter sâvel avlen pa landbrugsejendomme som avlen pa gartneriejendomme, idet der fra og med landbrugs- og gartneritællingen 1977 ikke længere skelnes mellem landbrugsejendomme og gartneriejendomme, jf. teksten afsnit 1 A. De benyttede omregningsnormer ved omregning af afgroderne fra vgt til foderenheder er anfort i anm. til tabel Kornafgroder Halmudbyttet Hasten af kornafgroder er opgjort pà grundlag af de ved landbrugs- og gartneritællingerne optalte arealer med de pâgældende afgroder og indberetninger om udbyttet af de enkelte afgroder, indhentet i september fra et repræsentativt udsnit pa ca landbrugsbedrifter. Det gennemsnitlige hostudbytte pr. ha af korn er fra og med 1988 beregnet med en fast vandprocent pâ 16. Beregningen er foretaget pâ grundlag af oplysninger om den faktiske vandprocent i gennemsnitsudbyttet for de enkelte kornarter, som det er indhentet fra de nævnte landbrugsbedrifter. Formâlet med beregningen i fast vandprocent er at gore det muligt at omregne til andre vandprocenter, hvorved der deis kan foretages en mere præcis sammenligning af hostudbyttet over tid og med andre landes gennemsnitsudbytter, hvor vandprocenten typisk er lavere end 16, deis kan foretages en sammeniægning of det samlede hostudbytte i forskellige lande. Kornafgrodernes halmudbytte er beregnet pâ grundlag of kerneudbyttet, idet der for hvede, rug, vinterbyg, vârbyg og havre er regnet med, at halmudbyttet for 1993 udgor henholdsvis 60, 89, 58, 63 og 58 pct. af kerneudbyttet for de nævnte kornarter. De anferte procenter er fastlagt efter aftale med Landskontoret for Planteavl og er delvis baseret pâ forsogsresultater. Beregningen er behæftet med betydelig usikkerhed. Pá nær opgorelsen of forbruget af halm til foder, er statistikken om halmens anvendelse fremkommet pâ grundlag af oplysninger fra det udsnit pâ ca landbrugsbedrifter, som ogsâ danner grundlaget for beregningen af de gennemsnitlige udbytter of korn.

118 118 Forbruget of halm til foder er ansat ud fra et ifolge gængse fodernormer ansláet behov til den samlede husdyrbestand. Halmudbytte og halmanvendelse 1990/ / / /94 mio kg i Halmudbytte alt Halm, som ikke er blærget Foderiorbrug Anvendt til industri, halmfyring eller eksport Rest (streelse, dækning of roekuler, svind mv) Rodfrugt- og Hostudbyttet af bide rodfrugt- og græsmarkafgroder er fra og med 1982 graesmark- beregnet pa grundlag af indberetninger fra landbo- og husmandsforafgroder eningernes planteavlskonsulenter om gennemsnitsudbyttet pr. ha for de enkelte arter af rodfrugter, gras og gronfoder inden for hver af konsulenternes lokale omráder. For roetoppen oplyser planteavlskonsulenterne andelen of roearealer, fra hvilke toppen er henholdsvis ensileret, opfodret i frisk tilstand eller nedplojet. Pá dette grundlag sammenholdt med landbrugs- og gartneritællingens arealoplysninger og hostudbyttet pr. ha beregnes hostudbyttet of roetoppen. Udbyttet of gras og gronfoder omfatter den mngde, der er bjærget enten ved afgræsning eller ved indhostning i form of gras, ho eller ensilage mv. For italiensk rajgræs udlagt som efterafgrode i kornarealer beregnes udbyttet pá basis of skonnede udbyttetal pr. ha fra landskonsulenterne i planteavl, og de optalte arealer; for 1991 er der regnet med et udbytte pá FE pr. ha, for 1992 med FE pr. ha, og for 1993 med FE pr. ha. Udbyttet of efterslæt efter korn og fro er beregnet under den forudstning, at gras- og klovermarkerne i omdriften har en 2 -ârig rotation. Som afgræsnings- eller sltareal er derfor regnet med halvdelen of gras- og klovermarkarealet i omdriften plus hele arealet med græsmarkblgplanter til fro, udbyttet er for 1993 ansat til 600 FE pr. ha. Endelig antages at ca. halvdelen of helsdsarealet er med efterslæt, udbyttet for 1993 er ansat til FE pr. ha.

119 119 industrifro og fro til udsæd Gronsager, frugt og boer Udbyttet of industri fro og fro til udsd er opgjort pá basis of de i landbrugs- og gartneritællingen meddelte arealer og oplysninger fra Plantedirektoratet om gennemsnitsudbytte pr. ha, bortset fra gennemsnitsudbytterne for raps, der er indhentet ved samme udsnitstælling pá ca landbrugsbedrifter, som ogsá opger gennemsnitsudbytte of korn. Vedrerende beregningerne af hestudbyttet af gronsager, frugt og bær bemærkes, at disse indskrænker sig til de i tabe110.3 givne oplysninger, da landbrugs- og gartneritællingen fra 1990 er gennemfort som stikprßvetælling, og da der ikke længere gennemferes opgrarelser af gennemsnitsudbytte for frugt, bær og grensager.

120 120 Tabel Hostudbytte i maengder Quantity and yield of crops tons hkg pr ha Vinterhvede ,9 62,3 70,2 Winter wheat Várhvede ,0 37,2 50,5 Spring wheat Rug ,1 35,0 45,3 Rye Vinterbyg ,9 49,6 56,3 Winter barley Várbyg ,6 30,0 44,3 Spring barley Havre og blandsaed ,5 29,7 44,7 Oats and mixed grains Korn (kerne) i alt ,8 43,7 56,8 Cereals (grain), total Halm, der er *root ,4 39,0 61,6 Straw, total Baelgsaed i alt' ,1 25,8 37,6 Pulses, total Laeggekartofler under kontrol Seed potatoes Kartofler til melproduktion Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabrik Beets for sugar production Fodersukkerroer og anden Fodder sugar beets and other roots rodfrugt til foder for fodder Rodfrugter (rod) i alt Root crops (root), total Roetop, der er blaerget Root crops (top), total i Lucerne Lucerne Map til ensilering Maize for green fodder Korn td ensilering Cereals for green fodder Bælgsaed,fodermarvkálog Pulses, fodder cabbage and other andet grenfoder green fodder Gras. og klevermark Grass- and clover field in omdriften rotation Græsarealer uden for Permanent grassland out of omdriften rotation Italiensk ralgraes som efterafgrede Italian rye grass Anden efterslaet efter korn og fro Other aftermath Gras, grenfoder og efterslaet i alt Grass, greenfodder and aftermath Vinterraps ,3 27,9 26,7 Winter rape Wraps ,1 14,6 18,7 Spring rape Raps i alt ,9 23,8 25,4 Rape, total 1 Toilet er behæftet med nogen usikkerhed, da der kun foreligger oplysmng om det gennemsmthge udbytte for bælgsaed i alt mod tidligere for henholdsvis kogeærter og anden bælgsaed

121 121 Tabel Hostudbytte i foderenheder Quantity and yield of crops, in»feed units« FE 100 FE pr ha - Vinterhvede ,9 62,3 70,2 Winter wheat Várhvede ,0 37,2 50,5 Spring wheat Rug ,1 35,0 45,3 Rye Vinterbyg ,9 49,6 56,3 Winter barley Várbyg ,6 30,0 44,3 Spring barley Havre og blandsæd ,4 24,9 37,5 Oats and mixed grains Korn (kerne) alt ,7 43,6 56,6 Cereals (grain), total Halm, der er bfargetl ,4 8,8 15,2 Straw, total Balgsaed i alti ,1 25,8 37,6 Pulses, total Laeggekartartofler under kontrol ,6 53,5 64,8 Seed potatoes Kartofler td melproduktion ,3 89,0 106,2 Potatoes for flour manufacturing Spisekartofler ,5 66,8 71,0 Potatoes for human consumption Sukkerroer til fabnk ,8 106,0 130,2 Beets for sugar production Fodersukkerroer og anden Fodder sugar beets and other roots rodfrugt til foder ,2 105,0 126,1 for fodder Rodfrugter (rod) i alt ,2 97,8 118,3 Root crops (root), total Roetop, der er bjarget ,9 17,0 18,8 Root crops (top), total i Lucerne ,0 66,5 77,5 Lucerne Mais td ensilering ,5 82,4 75,1 Maize for green fodder Korn td ensilering ,1 42,5 58,8 Cereals for green fodder BmIgsmd, fodermarvkál og Pulses, fodder cabbage and other andet grenfoder ,6 43,3 52,0 green fodder Gres- og klevermark omdnften ,9 55,7 66,8 Grass- and clover field in rotation Graesarealer uden for Permanent grassland out of omdriften ,0 33,1 37,8 rotation Itahensk rafgraes som efterafgrede ,0 15,0 14,0 Italian rye grass Anden efterslaet efter korn og fro ,3 10,9 9,2 Other aftermath Gras, grenfoder og efterslaet i aft 3 3I Grass, greenfodder and aftermath Vinterraps ,9 17,3 16,6 Winter rape Várraps ,7 9,1 11,6 Spring rape Raps i aft ,1 14,8 15,7 Rape, total Hestudbytte i alt Total crop production Anm 1 foderenhed (FE) = fodervaordien af 1 kg byg Omregningen fra kg til foderenheder er for kornafgrederne foretaget efter felgende normer 1 foderenhed = 1 kg hvede = 1 kg rug = 1 kg byg = 1,2 kg havre = 1,1 kg Mend., for belgsed er for kogeærter og anden belgsed regnet 1 FE = 1 kg For rodfrugternes vedkommende er omregningen baseret pá tael, idet 1 foderenhed er = 1 kg terstof af kartofler og 1,1 kg terstof af roer og guleredder For halm er der regnet 5 kg hvede- og rughalm og 4 kg byg -, havre- og bland- smdshalm til en foderenhed Der er foretaget fradrag for halm, som ikke er blaerget Hasten af roetop, grins og grenfoder er beregnet direkte i fodervaordi og ensileringssvmd er ikke fradraget Heraf blev i mio foderenheder, i mio foderenheder og i mio foderenheder brugt til foder 2 Toilet er behaeftet med nogen usikkerhed, da der kun foreligger oplysmng om det gennemsndlige udbytte for belgsed i alt mod tidligere for henholdsws kogeærter og anden belgsed

122 Tabel Hestudbytte Crop production tons Vinterhvede Várhvede Rug Vinterbyg Várbyg Havre Bland. Korn (kerne) i alt Halm (bjmrget) i alt Bælgsad Kartofler Sukkerroer tul fabrik Foderroer Rodfrugter (rod) i alt } v v Roetopl Gres, grenfoder og efterslæt Industrifna Fro til udsad 1012 Blad- og stængelgrensager3 Rod- og knoldgrensager4 Agurker, osier, græskar og meloners Tomater Ærter og bonner6 Champignon Æbler Parer Blommer og kirsebær Jordbar Anm Afgransnungen af landbrugs- og gartnerutallmgens omfang er andret fra 1983, hvulket bl a har medfert en nedgang i det optalte landbrugsareal i forhold til tudligere Ir, If teksten afsnit 1 A De i naervaarende afsnit 10 anferte hestudbytter er dog beregnet slledes, at de er sammenlignelige med udbyttetallene fra tudligere Ir, If teksten tul afsnittet 1 Ensileret eller opfodret frisk, grenvagt 2 Spudskll, hvudkll, rodkll, gronkál, rosenkll og blomkál ekskl redkál, grenkál og rosenkil ekskl grenkll 3 Porrer, salat og kunakál 1 ekskl hovedsalat pa Miami Fra 1990 kun salat i vaksthuse 4 Knoldselleru, redbeder, gulerodder og spiselog og folgende Ir ogsl peberfrugter, fra 1982 ekskl aster og græskar, fra 1990 kun agurker 6 Fra 1982 ekskl Bonner 7 Toilet er behaftet med nogen usikkerhed, da der kun forelugger oplysnung om det gennemsnitkge udbytte for balgsad u alt mod tudlugere for henholdsvus kogearter og anden bælgsad 8 Beregnung of udbytte af anden efterslat er revuderet for Irene 1989 og 1990 slledes, at der er medregnet slat efter korn tul helsaed 9 Tallene vedrorer kun oplysnunger om raps

123 tons Winter wheat Spring wheat Rye Winter barley Spring barley 805 } Oats grams Cereals (grain), total Straw, total ' v Pulses Potatoes Beets for sugar production Fodder roots Root crops (roots), total Tops of beets Grass, greenfodder and aftermath Seeds for industrial use Seeds for sowing Cabbage Leafy and stem vegetables Root and tuberous vegetables Cucumbers, pumpkins, melons Tomatoes Peas and beans Mushrooms Apples Pears Plums and cherries Strawberries

124 124 Tabel H.studbyttet fordelt pá amter 1993 Quantity and yield of crops by counties 1993 Hovedstadsregionen Vestslællands Amt tons Storstrems Amt Vinterhvede Vàrhvede Rug Vinterbyg Vàrbyg Havre og Islands Korn (kerne) i alt Halm, der er Marge Markorter Kartofler Sukkerroer til fabrik Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder Gran, grenfoder og efterslat Vinterraps Vàrraps Raps! aft hkg pr ha Vinterhvede 64,1 71,6 82,4 Vàrhvede 41,2 44,1 60,0 Rug 45,8 48,6 50,7 Vinterbyg 53,9 60,4 63,9 Vàrbyg 39,3 44,1 54,8 Havre og blandsad 36,3 41,5 46,6 Korn (kerne) i alt 54,5 60,3 70,3 Halm, der er bjarget 72,5 64,8 62,2 Markorter 32,4 36,7 40,8 Kartofler Sukkerroer til fabrik Fodersukkerroer og anden rodfrugt td foder Vinterraps 31,0 29,6 32,5 Vàrraps 13,5 18,7 20,0 Raps i alt 29,8 28,7 31,2

125 125 Bornholms Fyns Sanderlyllands Rube Amt Amt Amt Amt tons Winter wheat Spring wheat Rye Winter barley Spring barley Oats and mixed grains Cereals (grain), total Straw, total Field peas Potatoes Beets for sugar production Fodder sugar beets and other roots for fodder Grass, greenfodder and aftermath Winter rape Spring rape Rape, total hkg pr ha 72,7 78,4 69,6 59,1 Winter wheat 50,2 60,0 53,3 37,0 Spring wheat 50,0 55,8 47,3 42,6 Rye 62,7 58,8 56,1 49,4 Winter barley 45,8 52,9 47,1 42,6 Spring barley 72,0 46,8 52,7 38,9 Oats and mixed grains 65,7 66,0 57,7 46,8 Cereals (gran), total 62,3 86,5 79,7 46,9 Straw, total 41,5 38,6 39,0 37,2 Field peas Potatoes Beets for sugar production Fodder sugar beets and other roots for fodder 31,7 29,3 26,4 16,5 Winter rape 32,0 23,3 19,6 19,1 Spring rape 31,7 28,9 25,6 17,5 Rape, total

126 126 Tabel Hostudbyttet fordelt pá amter 1993 (fortsat) Quantity and yield of crops by counties 1993 (continued) Velle Amt tons Ringkebing Amt Arhus Amt Vmterhvede Várhvede Rug Vinterbyg Várbyg Havre og blandsmd Korn (kerne) i alt Halm, der er bfarget Markmrter Kartofler Sukkerroer bl fabrik Fodersukkerroer og anden rodfrugt tul foder Gras, grenfoder og efterslat Vinterraps Várraps Raps 1 alt hkg pr ha Vinterhvede 71,1 59,4 69,2 Várhvede 50,0 49,0 39,3 Rug 44,4 35,9 45,2 Vinterbyg 56,0 51,0 57,5 Várbyg 46,1 40,5 42,2 Havre cg blandsmd 47,9 40,9 48,9 Korn (kerne) i alt 57,5 46,3 58,3 Halm, der er blarget 64,3 43,5 66,7 Markmrter 38,9 36,5 38,3 Kartofler Sukkerroer tul fabrik Fodersukkerroer og anden rodfrugt tul foder Vinterraps 25,9 17,2 28,6 Várraps 16,2 18,8 18,3 Raps i alt 24,7 17,8 27,3

127 127 Viborg Amt tons Nordlyllands Amt Hele landet 1993 Denmark Winter wheat Spring wheat Rye Winter barley Spring barley Oats and mixed grains Cereals (grain), total Straw, total Field peas Potatoes Beets for sugar production Fodder sugar beets and other roots for fodder Grass, greenfodder and aftermath Winter rape Spring rape Rape, total hkg pr ha 69,2 61,3 70,2 Winter wheat 48,0 59,5 50,5 Spring wheat 35,6 45,9 45,3 Rye 59,0 47,2 56,3 Winter barley 41,8 39,2 44,3 Spring barley 33,3 42,6 44,7 Oats and mixed grains 52,5 49,8 56,8 Cereals (grain), total 54,1 54,7 61,6 Straw, total 36,0 38,3 37,6 Field peas Potatoes Beets for sugar production Fodder sugar beets and other roots for fodder 26,2 22,5 27,6 Winter rape 18,4 18,5 18,7 Spring rape 24,7 21,5 25,4 Rape, total

128 128 Anvendelse af korn B. Korn og kornprodukter Tabel 10.5 angiver for seneste 3 driftsár anvendelsen af korn opdelt pá dansk og udenlandsk, medens tabel 10.6 giver en oversigt over anvendelsen af den samlede kornmængde, der har været til rádighed de seneste 12 driftsár. I tabel 10.7 opgores den samlede omsætning af dansk korn i Danmark i seneste 3 driftsár og seneste 3 kalenderár. Tabe110.8 viser en samlet kornbalance (dansk og udenlandsk) for de enkelte kornarter for de sidste tre kalenderár. Lager af korn Hestudbyttets strarrelse opgores af Danmarks Statistik, jf. afsnit 10 A. Svindet er skonsmæssigt ansat til 3 pct. De anforte lagerbeholdninger omfatter samtlige lagre af uformalet korn og opgores særskilt for beholdninger hos landmænd og for beholdninger hos importorer, moiler og forhandlere. Denne specifikation af lagerbeholdningerne er givet i tabe De nævnte lagerbeholdninger opgores fra 1987 pr. 1/1 og 1/7 mod tidligere pr. 1/1 og 1/8. Den foretagne ændring er sket efter opfordring fra kornhandelen og i overensstemmelse med EUforordning. Beholdningerne af korn hos landbrugere optaltes den 1. august 1987 og hos importorer, moiler og handlende den 1. juli Landbrugernes beholdninger er efterfolgende korrigeret sá de svarer bedst muligt til opgorelse pr. 1/ Eventuelle beholdninger af korn af ny host er ikke medregnet. Lagerbeholdningerne af korn hos landmnd pr. 1/1 blev opgjort af Danmarks Statistik ved separate tællinger pá grundlag af et udsnit pá ca bedrifter. Disse tællinger er ophort med opgrarelsen pr. 1/ De forelobige lagerbeholdninger pr. 1/1 beregnes nu residualt via kornbalancerne, Foderforbrug idet foderforbruget af korn nu beregnes direkte, hvor det tidligere var denne post, der beregnedes residualt. Den endelige lagerbeholdning pr. 1/1 beregnes ligeledes ved hjælp af kornbalancer, hvor foderforbruget pá kalenderár beregnes som et simpelt gennemsnit af de 2 omkringliggende driftsárs foderforbrug. Lagerbeholdningerne pr. 1/1 er korrigeret tilbage ti11986 efter ovennævnte beregningsprincip. Lagerbeholdninger pr. 1/7 hos landmænd opgores ved en stikprove pá 400 bedrifter. Beholdningerne hos importorer, moiler og forhandlere opgores ved en totaltælling. Under lagre hos handlende er medregnet danske interventionslagre for EU-regning. Omsætning af korn Ved den nævnte totaltælling hos importrarer, moiler og forhandlere indhentes endvidere oplysninger om omstningen af korn mellem landmnd og handlende, disse oplysninger er meddelt i tabel Under»Indgáet i alt = indvejet«er medregnet alt korn, der er indgáet til kornhandlerne direkte fra landmænd, hvad enten dette korn er kobt fra landmænd, oplagret for landmnds regning eller leveret tilbage til landmænd efter barring og rensning for landmndenes regning. I tabellen»kobt og afregnet«adores det korn, der i nvnte periode er kobt fra landmænd, hvad enten afregningen er foretaget kontant eller i form af ombytning med foderblandinger.

129 129 Kobt korn anfores sáledes her, uanset at det senere i perioden er solgt tilbage til landmænd. Kornpriser Medansvarsafgift Verdiberegninger Kornprodukter tii foder Mel og gryn til konsum Til belysning af priserne for korn er i tabe anfort de gennemsnitsfakturerede priser, som er fastsat af Dansk Landbrugs Grovvareselskab og Korn- og Foderstof Kompagniet ved kob af korn fra landmand. Medansvarsafgiften pá korn er ikke fratrukket. Frem til 1992/93 havde den samlede kornhost i EU, i henhold til davrende markedsordninger for korn, direkte indflydelse pá hvilken pris landmændene kunne opná ved salg af korn. Ordningen sikrede til og med 1992 /931andmændene en vis minimumspris, der reduceredes, hvis den samlede kornhost i EU oversteg visse tærskelvrdier. Minimumsprisen for korn er fra og med 1993 erstattet af et arealtilskud, der gives til producenter af korn, raps, markært o.l. Medansvarsafgiften udgjorde fra 1. juli ,60 kr. pr. 100 kg, fra 1. juli ,71 h. pr. 100 kg, fra 1. juli ,22 kr. pr. 100 kg, fra 1. januar ,29 kr. pr. 100 kg, fra 1. juli ,66 kr. pr. 100 kg, fra 1. juli ,78 h. pr. 100 kg, fra 1. juli ,57 kr. pr. 100 kg. Fra 1. juli 1992 er medansvarsafgiften ophvet. I tabe og er givet en oversigt over de af Danmarks Statistik foretagne beregninger over landbrugets indtægt ved salg af korn og over landbrugets udgift til indkob af korn. Salgsværdien for korn omfatter vrdien ab producent af det samlede bruttosalg af korn, herunder ogsá den del, der sælges til forhandlere og som senere inden for perioden kobes tilbage og anvendes som pro - duktionsmiddel i landbruget. Det i tabel anforte kob of korn til foder omfatter ikke den del of kornet som Itches som en del of indholdet i færdige foderblandinger. Anvendelsen of korn i færdige foderblandinger fremgár of tabel Prisgrundlaget ved værdiberegningerne for korn er foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser ved handel direkte med land - mænd. Medansvarsafgiften er her fratrukket i de anvendte priser, jf. afsnittet om kornpriser. Priserne er fra og med driftsáret 1986/87 meddelt som gennemsnitspriser for perioderne 1/7-31/12 og 1/1-30/6, hvorefter værdiberegningerne er foretaget for disse perioder og sum - meret tii henholdsvis driftsár (1/7-30/6) og kalenderár. Driftsársopgorelserne for 1986/87 omfatter perioderne 1/8-31/12 og 1/1-31/7. I tabel er givet en oversigt over produktion, import, eksport og forbrug af kornprodukter til foder. Vedrorende landbrugets udgift til kob af kornprodukter til foder henvises til afsnit 7 C. I tabel er givet en oversigt over produktion, import, eksport og forbrug til konsum af mel og gryn. Værdien of produktionen af mel og gryn indgár ikke i Danmarks Statistiks opgorelse af landbrugets produktionsvrdi, men i denne opgorelse indgár vrdien ab producent of det ved produktionen of mel og gryn anvendte korn.

130 130 Tabel Anvendelsen af korn fordelt pa dansk og importeret korn The utilization of Danish and imported cereals Dansk korn Danish cereals Impor- Imported I Hest Lagre Udsa:dt Eksport For- Industn- Lagre An. Import Lagre Forved Used as Exports maling forbrug ved vendt Imports ved maling svind perso- domestic tit mel uavrugt perso- tut perm- tit mel Crops dens seed og gryn For dens lode dens og gryn less begyn- grain o I other slutnung Used for begyn- o waste delse Grind- manu- Stocks feeding delse Grind- Stocks at ing into facto- at end of Stocks at ing into beginning flour and ring period beginning flour and of period groats of period groats etc etc mio kg Drt(LsAr (1/7-30/6) Hvede 1990/ / /93* Rug 1990/ / /93* Byg 1990/ / /93* Havre inkl blandsmd 1990/ / /93* Mars mv 1990/ / /93* Korn i aft 1990/ / /93* Udsæd af blandsaed er alene henregnet tul havre

131 131 teret korn cereals Korn i alt Cereals, total i i I Industri- Lagre An- Hest Import Lagre Udsaed Eksport For- Industri- Lagre An- Marburg ved vendt - imports ved Used as Exports mating forbrug ved vendt evngt peno- til svmd perm- dome- td mel magi peno- td For dens fader Crops dens sec og gryn For dens fader other slut - Used less begyn- seed o other slut- Used manu- wig for waste delse grain Grinding manu- rung for facer Stocks feeding Stocks into flour facto- Stocks feeding nng at end at be- and groats ring at end of gin of etc of Penrod pend period mio kg Crop year ( ) Wheat / / /93* Rye / / /93* Barley / / /93* Oats mcl mixed grains / / /93* Maize etc / / /93* Cereals, total / / /93*

132 i i alt 132 Tabel Kornbalancer for dansk og importeret korn i alt Cereal balances for Danish and imported cereals, total I Hest Hest Import Eksport Udsmd Formaling Industri- Lager- Anvendt - svind Imports Exports Seed td mel og forbrug forskyd- td foder Crops, Crops less grain gryn my evrigt ping Used for total waste Grinding Other Stock feeding into flour manu- changes and groats factunng Drdtsir (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) 1981/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / / /93* /93* 1 Drdts&ret omfatter perioden 1/8-31/7 mio kg Tabel Indenlandsk omssetning of dansk korn Domestic turnover of Danish cereals Hvede Rug Byg Havre inkl Korn Wheat Rye Barley blandsmd i alt Oats Total and mixed grains mio kg Wight i alt = indvejet Total received = weighed in Drifts,* (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) 1990/ / / / /93 Kalenderár Calendar year Kebt og afregnet Purchased and settled Drifts* (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) 1990/ / / / / /93 Kalenderár Calendar year

133 133 Tabel Anvendelsen af korn fordelt efter kornsorter The utilization of cereals by species of grain Hest Import Lagre Udsædl Eksport forma- Industri. Lagre Anvendt - wind Imports ved Used Exports ling forbrug ved td Crops pen- as do- til mel oping peso- fader less dens mastic og gryn For dens Used waste been- seed o I other slutning for delse grain Grinding manu - Stocks feeding Stocks into flout facto- at end at begin and groats ring of pend of pend etc mio kg Kalenderâr Calendar year Hvede ' ' Rug ' ' Byg Barley ' ' Havre inkl blandsmd Oats incl mixed grains * ' Mals mv Wheat Rye Maize etc ' ' Korn i alt Cereals, total ' ' 1 Udsaed af blandsaed er aleve henregnet til havre - -

134 134 Tabel Lagerbeholdninger of korn Stocks of cereals Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre' Oats Mals my Maize etc Korn i alt Total me kg Januar Lagre hos landbrugere Farmers' stocks 1 Januar ,6 17, ,1 61, ,6 1 January januar ,8 0, ,0 51, ,7 1 January januar 1994' 2 057,7 17,1 862,3 59, ,5 1 January 1994* Lagre hos handlende2 Merchants' stocks 1 januar ,2 679, ,8 39,1 2, ,6 1 January januar ,4 153, ,2 25,6 3, ,3 1 January januar 1994' 1 248,3 201,7 795,4 53,1 1, ,0 1 January 1994* Lagre i alt Stocks, total 1 januar ,9 696, ,7 100,9 2, ,3 1 January januar ,2 153, ,2 76,8 3, ,0 1 January januar 1994* 3 306,0 218, ,7 112,4 1, ,5 1 January 1994' Juli Lagre hos landbrugere Farmers' stocks 1 juli ,4 2,3 284,1 3,2-396,0 1 July juli ,8 1,0 364,1 4,2-471,1 1 July Juli ,1 0,5 103,5 4,8-174,9 1 July 1993 Lagre hos handlende2 Merchants' stocks 1 Juli ,0 459,8 343,8 14,5 4, ,6 1 July Juli ,4 428,8 549,9 15,5 2, ,4 1 July juli ,6 53,4 310,9 8,9 2, ,4 1 July 1993 Lagre i alt Stocks, total 1 juli ,4 462,1 627,9 17,7 4, ,6 1 July Juli ,2 429,8 914,0 19,7 2, ,5 1 July Juli ,7 53,9 414,4 13,7 2, ,3 1 July 1993 i Ink' blandsæd 2 Ink' danske interventionslagre for EU- regning

135 135 Tabel Foderstofforretningernes gennemsnitsfakturerede priser for korn ved kob fra landmand Feeding stuff companies' average prices for cereals bought from the farmer Hvede Wheat Rug Rye Byg Barley Havre Oats kr pr 100 kg 1991 Januar 140,22 131,92 128,41 129,46 Februar 132,96 130,00 130,25 119,65 Marts 132,19 128,00 132,21 134,61 April 137,59 131,38 133,59 129,38 Mal 145,27 130,90 136,43 133,51 Juni 149,96 145,38 144,38 140,28 Juli 146,91 140,22 135,45 134,22 August 127,64 110,83 121,15 125,66 September 125,24 120,98 123,15 121,76 Oktober 129,00 123,82 126,98 122,48 November 133,76 126,80 128,55 127,91 December 137,70 136,35 128,89 132, Januar 137,45 133,72 132,34 133,95 Februar 138,50 126,83 134,18 136,79 Marts 138,91 137,81 130,34 144,09 April 137,68 127,63 131,08 140,46 Mai 137,77 127,89 131,89 138,45 Juni 139,65 151,09 132,76 134,36 Juli 138,90 127,74 128,68 134,78 August 129,08 121,73 125,80 132,93 September 128,61 125,61 126,69 140,70 Oktober 127,52 124,60 127,69 151,95 November 130,51 124,23 127,64 144,32 December 132,19 122,31 130,91 147, Januar 134,85 130,06 132,68 160,54 Februar 136,32 127,30 132,02 165,64 Marts 133,10 131,02 132,46 155,61 April 133,78 131,73 133,42 149,20 Mal 133,47 134,97 131,26 156,31 Juni 132,29 128,00 129,15 157,94 Juli 133,15 125,75 99,02 134,51 August 93,00 86,03 94,10 107,86 September 93,97 88,52 97,86 111,37 Oktober 98,52 97,17 101,50 112,46 November 98,27 99,13 105,08 116,30 December 101,10 100,84 108,82 129,10 Driftsiret 1991/92 (1/730/6) 135,85 130,33 129,73 132,71 Drdts2ret 1992/93 (1/7-30/6) 132,55 127,44 129,87 149,77 Kalenderiret ,54 129,72 130,79 129,28 Kalenderáret ,73 129,27 130,00 140,01 Kalender8ret ,49 115,04 116,45 138,07 Anm Medansvarsafgiften p2 korn (der blev mdfert 1 Juli 1986) er ikke kr pr 100 kg, fra 1 Juli ,57 kr pr 100 kg Fra 1 lull 1992 er fratrukket i det angine materiale Afgdten udger fra 1 lull ,78 medansvarsafgiften ophaevet

136 136 Tabel Landbrugets salg af korn Agricultural sales of cereals ' Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value Mængde Quantity Gnsntl pris Average price Verdi Value mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr Salg at sàsed Hvede 84,0 145,00 121,8 94,4 143,00 135,0 100,3 110,00 110,4 Rug 12,9 145,00 18,7 14,3 145,00 20,7 12,7 114,00 14,5 Byg 151,6 147,00 222,9 147,5 147,00 216,8 114,9 121,00 139,1 Havre 4,0 155,00 6,2 5,0 160,00 8,0 4,6 126,00 5,7 I alt 252,5 146,36 369,6 261,2 145,69 380,6 232,5 115,97 269,6 Salg at korn evrigt Hvede 2 651,0 128, , ,8 131, , ,0 110, ,6 Rug 332,1 119,91 398,2 259,2 124,60 323,0 315,7 102,24 322,8 Byg 2 975,0 121, , ,5 126, , ,6 108, ,1 Havre inkl blandsed 71,3 120,68 86,0 46,7 138,44 64,7 78,2 123,48 96,6 I alt 6 029,4 124, , ,2 129, , ,5 109, ,1 Samlet salg of korn Hvede 2 735,0 128, , ,2 131, , ,3 110, ,0 Rug 345,0 120,85 416,9 273,5 125,66 343,7 328,4 102,69 337,2 Byg 3 126,6 123, , ,0 128, , ,5 109, ,2 Havre inkl blandsædl 75,3 122,51 92,2 51,7 140,52 72,7 82,8 123,62 102,4 I alt 6 281,9 125, , ,4 129, , ,0 109, ,8 1 if note 1 tabe) 10 8 Tabel Landbrugets keb af korn Agricultural purchases of cereals * Mængde Gnsntl Verdi Mængde Gnsntl Verdi Mængde Gnsntl Verdi Quantity pris Value Quantity pris Value Quantity pris Value Average Average Average price price price mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr Keb of sásed Hvede 84,0 250,00 210,0 94,4 250,00 236,0 100,3 245,00 245,8 Rug 12,9 245,00 31,6 14,3 245,00 35,0 12,7 255,00 32,3 Byg 151,6 290,00 439,6 147,5 300,00 442,5 114,9 340,00 390,8 Havre 4,0 260,00 10,4 5,0 315,00 15,8 4,6 335,00 15,3 Rug- I alt 252,5 273,92 691,6 261,2 279,21 729,3 232,5 294,27 684,2 Koh at korn til foder Hvede Byg 592,6 140,03 829,8 945,5 138, ,0 690,6 143,60 991,7 Havre inkl blandsedl 14,9 175,21 26, Mals my I alt 607,5 140,89 855,9 945,5 138, ,0 690,6 143,60 991,7 1 Jf note 1 tabel 10 8

137 / / /93 Mmngde Quantity Gnsntl pris Average price Vmrdi Value Mmngde Quantity Gnsntl pris Average price Vmrdi Value Mmngde Quantity Gnsntl pris Average price Vmrdi Value mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg no kr Sales of seeds for sowing 86,3 144,00 124,3 84,0 144,00 121,0 94,4 143,00 135,0 Wheat 17,6 142,00 25,0 12,9 142,00 18,3 14,3 145,00 20,7 Rye 146,0 148,00 216,1 151,6 148,00 224,4 147,5 147,00 216,8 Barley 3,9 148,00 5,8 4,0 148,00 5,9 5,0 160,00 8,0 Oats 253,8 146,22 371,1 252,5 146,36 369,6 261,2 145,69 380,6 Total Sales of cereals, other 2 897,8 123, , ,9 127, , ,4 131, ,5 Wheat 431,0 115,69 498,6 313,4 119,57 374,7 260,1 125,01 325,2 Rye 2 950,5 119, , ,5 121, , ,2 129, ,3 Barley 69,7 116,79 81,4 72,3 121,95 88,2 42,1 145,62 61,3 Oats incl mixed grains 6 349,0 120, , ,1 123, , ,8 130, ,3 Total Total sales of cereals 2 984,1 123, , ,9 127, , ,8 132, ,5 Wheat 448,6 116,72 523,6 326,3 120,46 393,1 274,4 126,05 345,9 Rye 3 096,5 120, , ,1 122, , ,7 130, ,1 Barley 73,6 118,45 87,2 76,3 123,31 94,1 47,1 147,14 69,3 Oats Intl mixed grains 6 602,8 121, ,1 6133,6 124, , ,0 131, ,8 Total 1990/ / /93 Mmngde Gnsntl Vmrdi Mmngde Gnsntl Vmrdi Mmngde Gnsntl Vmrdi Quantity pre Value Quantity pris Value Quantity pris Value Average Average Average price price price mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr Purch of seeds for sowing 84,0 250,00 210,0 94,4 250,00 236,0 100,3 245,00 245,8 Wheat 12,9 245,00 31,6 14,3 245,00 35,0 12,7 255,00 32,3 Rye 151,6 290,00 439,6 147,5 300,00 442,5 114,9 340,00 390,8 Barley 4,0 260,00 10,4 5,0 315,00 15,8 4,6 335,00 15,3 Oats 252,5 273,92 691,6 261,2 279,21 729,3 232,5 294,27 684,2 Total Purch of feeding grain Wheat Rye 805,7 139, ,4 686,1 137,00 940,0 716,5 140, ,3 Barley 8,1 169,68 13,7 8,2 178,98 14, Oats Incl mixed grains Maize etc 813,8 139, ,1 694,3 137,51 954,7 716,5 140, ,3 Total

138 138 Tabel Produktion og forbrug of kornprodukter tie foder Production and consumption of cereal products for feeding Produktion Production Import Imports Lagre ved periodens begyndelse Stocks at begin of pend Eksport Exports Lagre ved peradens slutning Stocks at end of period Som enkeltfoderstof Straight feeding stuffs Forbrug tie foder Used for feeding Som I alt blan- Total dings - foderstof Compounds mio kg Driftsár (1/7-30/6) Crop year (1/7-30/6) Hvedeklid til foder Wheat bran for feeding 1990/91 84,6 36,3 3,7 68,2 2,5 9,9 44,0 53,9 1990/ /92 78,4 74,8 2,5 46,6 5,2 36,9 67,0 103,9 1991/ /93 79,1 75,0 5,2 47,0 3,4 0,0 108,9 108,9 1992/93 Andre kornprodukter til fodere Other cereals for feeding 1990/91 52,9 9,7 6,3 2,4 10,8-55,7 55,7 1990/ /92 48,9 17,0 10,8 2,4 11,0-63,3 63,3 1991/ /93 52,6 17,2 11,0 2,2 11,5-67,0 67, Kornprodukter tie fader i alt 1990/91 137,5 46,0 10,0 70,6 13,3 9,9 99,7 109,6 1990/ /92 127,2 91,8 13,3 49,0 16,1 36,9 130,3 167,2 1991/ /93 131,7 92,2 16,1 49,2 14,9 0,0 175,9 175,9 1992/93 Kalenderár Cereal products for feeding, total Calendar year Hvedeklid til foder Wheat bran for feeding ,8 54,6 2,9 90,3 3,7-44,2 44, ,5 104,5 3,7 68,6 3,3-112,8 112, ' 81,1 3,3 3,4-121,0 121,0 1993' Andre kornprodukter tie fodere ,5 9,9 8,9 2,8 10,5-59,0 59, ,8 18,0 14,2 3,1 24,1-53,4 53, * 50,3 24,1 13,7-60,7 60,7 1993' Kornprodukter tie foder i alt ,3 64,5 11,8 93,1 14,2-103,2 103, ,3 122,5 17,9 71,7 27,4-166,2 166, ' 131,4 27,4 17,2-181,7 181,7 1993' 1 Omfatter fodermel og fodergryn af byg, havre og hvede samt rugklid, frarensning, maltspirer mv Other cereals for feeding Cereal products for feeding, total

139 . I 139 Tabel Anvendelse of mel og gryn til konsum The utilization of cereal flours and groats for human consumption Produkton of mel og gryn Produc- Iron of flours and groats Import of mel og gryn Imports of flours and groats Som mel og gryn Flours and groats as such I I alt bagen- Total produkter' In bakery products Eksport of metro gryn Exports of flours and groats Som mel og Flours and groats as such mio kg Lager- Forbrug for- tilskyd- konsum I I alt ninger Human bagen- Total Changes con, produk- in stocks sumpbon ter' In bakery products Driftaár ( ) Hvedemel2 1990/ / /93 Rugmel2 1990/ / /93 Havregryn3 1990/ / /93 288,2 5,5 11,6 17,1 272,8 18,4 12,2 30,6 269,3 95,0 0,2 4,7 4,9 81,3 1,7 3,1 4,8 79,6 9,1 10,2 12, Crop year (1/7-30/6) Wheat flour 3,1 39,0 42,1 3,5 259,6 1990/91 4,1 46,8 50,9-0,4 252,8 1991/ /93 Rye flour 0,2 0,7 0,9 0,1 98,8 1990/91 0,2 0,4 0,6-0,6 86,3 1991/ /93 1,5-1,5 7,5 1,5-1,5 8,7 Oat meal 1990/ / /93 Andet mel og gryn mv / / /93 41,8 31,9 35,2 30,3-30,3 27,1-27,1 28,4-28,4 30,3-30,3 Other flours and groats 43,6 1990/91 28,8 1991/ /93 Mel oggryniaft 1990/ / ,1 35,9 16,4 52,3 396,3 47,2 15,3 62,5 396,2 33,3 39,8 73,1 3,6 409,7 36,1 47,1 83,2-1,0 376,6 Flours and groats, total 1990/ / /93 Kalenderár Hvedemel * 1993 Rugmel ' 1993 Havregryn ' ,2 7,3 11,5 18,8 270,8 30,7 13,1 43,8 88,0 1,3 3,8 5,1 81,8 1,5 2,9 4,4 9,7 9,7 - - Calendar year Wheat flour 3,2 46,3 49,5 2,5 249, ,0 49,6 53,6-2,4 263,5 1992' 1993 Rye flour 0,2 0,3 0,5-0,1 92, ,1 0,9 1,0-0,7 85,8 1992' ,5-1,5 8,2 1,6-1,6 8,1 Oat meal ' 1993 Andet mel og gryn mv ' ,5 27,8 32,0 33,2-27,8 29,6-29,6-33,2 31,4-31,4 Other flours and groats 34, ,8 1992' 1993 Mel og gryn i aft ' ,4 36,4 15,3 51,7 394,2 65,4 16,1 81,5 34,5 46,6 81,1 2,3 384,7 37,1 50,5 87,6-3,0 391,2 Flours and groats, total * 1993 ' Ved beregning of importen og eksporten of hvedemel og rugmel i bagenprodukter er der regnet rued, at hvedemelsprodukter codeholder 50 pct hvedemel og at rugmelsprodukter indeholder 50 pct rugmel 2 Produktionen of sigtebrodsmel er fordelt ph produktionen of hvedemel og rugmel 3 Omfatter kun havregryn til konsum 4 Omfatter mel og gryn of byg, mars og ris, dog bortset fra maltmel og marsgrits, der anvendes i bryggenerne

140 140 Definition og anvendelse Kob af korn C. Kapitelstakster Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige priser landmændene har opnáet ved salg of byg og hvede. Kapitelstaksten anvendes ved regulering af lejen ved tilforpagtning of landbrugsjord for mange tusinde landbrugsejendomme. Medansvarsafgiften er fratrukket i de opgivne kapitelstakster i tabel Kapitelstaksterne er beregnet pá grundlag af indberetninger fra 105 kornhandlere, der har givet oplysninger om kebet af tons byg og tons hvede direkte fra landmænd of árets host indtil 31/12. Pá indberetningsskemaerne har kornhandlerne givet oplysninger om de kebte mængder byg og hvede og om det samlede beleb, der er betalt til landmændene for disse mængder. Oplysningerne om de kobte mængder korn omfatter kun kebet af korn direkte fra landmænd i ren handel. Dette vil sige, at de mængder korn, der er kobt pá ombytningsbasis med foderblandinger o.l., ikke er medtaget. De kobte mængder er inkl. kob af maltbyg, men ekskl. kob af sásæd. De kobte mængder korn er angivet som tort og renset korn. Ved tort korn forstás korn med maksimalt 16 pct. vandindhold. De kornhandlende oplyser et afregningsbelob for det kobte korn, som deis modsvarer de mængder og kvaliteter, der er anfort ovenfor, deis tager hensyn til at kornet er leveret frit ab gárd. Kapitelstaksten beregnes i henhold til lov nr. 592 af 12. december 1984 og opgores pá 8 kapitelstakstomráder.

141 141 Tabel Kapitelstakster for byg og hvede Farm gate prices of barley and wheat kr pr 100 kg Byg 123,48 126,64 131,88 99,72 Barley Hvede 119,26 122,60 127,52 96,36 Wheat indeks 1985 = 100 Byg Barley Hvede Wheat Tabel Kapitelstakster for byg og hvede fordelt pá regioner Farm gate prices of barley and wheat by districts Byg Bailey Hvede Wheat Kapitelstakstomráder Districts. Kabenhavns, Frederiksborg, Roskilde, Vestsla;llands og Stor- kr pr 100 kg strems Amter (bortset fra de lolland -falsterske kommuner) 134,48 97,79 128,18 96,68 De lolland- falsterske Kommuner 144,62 105,52 127,22 94,88 Bornholms Amt 123,30 92,01 126,97 92,58 Fyns Amt 125,76 97,41 125,33 95,18 Sanderlyllands Amt 127,14 98,03 126,76 96,44 Velte og Arhus Amter 129,91 99,82 127,22 97,46 Ribe og Ringkebing Amter 132,32 101,02 130,16 99,37 Viborg og Nordlyllands Amter 129,93 99,86 129,04 96,49 Hele landet Denmark 131,88 99,72 127,52 96,36

142 142 D. Frs til udsaed og industrifrs Fro til udsæd De beregnede totale hostudbytter for de enkelte froarter er angivet i tabel I tabel er givet en samlet oversigt over Danmarks Statistiks opgarelse af frohesten salgsvrdi ab landmand og af landbrugets udgift til indkab af fro til udsæd. I tabel er givet en oversigt over produktion, import og eksport af de vigtigste arter fro til udsæd. Som produktion er anvendt det af Danmarks Statistik beregnede hastudbytte. De i tabel anforte avlerpriser er meddelt af Dansk Frohandlerforening. I de anforte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til torring og rensning. De anforte værdier omfatter, foruden de i tabel anforte froarter, en skonsmæssigt beregnet værdi af en række froarter, der kun dyrkes i mindre udstrækning. De i tabel anforte vrdier indgár i Danmarks Statistiks opgorelse af produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten. Ved disse beregninger betragtes hele frosalget som salg ud af landbruget, og hele froindkobet betragtes som indkobt fra andre erhverv, jf. afsnit 14. Mngde- og prisindeks for kob og salg af fro til udsæd er meddelt i afsnit 14. EU- statte Til en række Mover- og græsfroarter er der udbetalt EU- statte direkte til avlerne af særligt kontrolleret fro. De udbetalte belob er inkluderet i de i tabel anforte gennemsnitlige priser ab avler og vrdier ab avler samt de i tabe anforte vrdier for frohesten. Den udbetalte EU- statte har udgjort folgende belob: Hasten kr Hasten 1991 Hasten 1992 Hundegræs Engsvmgel Alm morass Italiensk ratgræs Hybrid ratgræs Timothé Engrapgræs Red svingel Halvsildig radklaver Hvidkiaver Humiesneglebælg Alm rapgræs Stivbladet svingel Olieher Andet markfra aft

143 143 Industrifrs I tabe er givet en oversigt over produktion, import og eksport of de vigtigste arter industrifre, der dyrkes her i landet. Som produktion er anvendt det of Danmarks Statistik beregnede bostudbytte. De beregnede totale hestudbytter for de enkelte froarter (bortset fra raps) er baseret pá specificerede arealopgfarelser fra Plantedirektoratet. De i tabellen anforte avlerpriser er meddelt of Dansk Fr, handlerforening. I de anferte priser er der foretaget fradrag for omkostninger til tarring og rensning. De anforte værdier indgár i Danmarks Statistiks beregning of landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 14. Mngde- og prisindeks for salg of industrifre er meddelt i afsnit 14. Tabel Udbytte af industrifre og fro til udsaed Production of seeds for manufacturing and of seeds for sowing Vmterraps Winter rape V9rraps Spring rape Sennep Mustard Ohehor Oil flax Valmue Poppy Kommen Caraway Rodfrugter i alt 59 Root crops, total tons Radklever, halvsildig Red clover, semi late Hwdklover White clover HumiesneglebmIg Black medic Alm raigræs Perennial rye grass Italiensk raigræs Italian rye grass Hybrid raigræs Hybrid rye grass Timothé Timothy Hundegrms Cock's food grass Engsvingel Meadow fescue Red svingel Red fescue Stivbladet svingel Stiff- leaved fescue Alm rapgrms Common meadow grass Engrapgræs Smooth meadow grass Andet grmsfre Seeds of other grass crops Anm Produktionen af industrifre bortset fra raps fordeles efter Plantedirektoratets opgerelse Produktionen af fre til udsmd indhentes fra Plantedirektoratets opgerelse

144 144 Tabel Vaerdi af host og indenlandsk forbrug af fro til udsaed Values of crops and of domestic purchases of seeds for sowing 1990/ / /93 Frehestens verdi Values of seed crops Grasfre 307,8 349,2 306,4 Seeds of grass crops Grasmarksbmlgplantefre 19,4 17,6 24,1 Seeds of leguminous grass crops Rodfrugtfre 1,0 0,0 0,0 Seeds of root crops Andet free 17,5 19,3 17,7 Seeds of other crops Fro td udsad i alta 345,7 386,1 348,2 Seeds for sowing, total mio kr India!) af fro td udsad Purchase of seeds for sowing Gresfre 80,0 65,7 85,9 Seeds of grass crops Grasmarksbmlgplantefre 22,0 27,4 30,3 Seeds of leguminous grass crops Rodfrugtfre 112,7 118,6 105,2 Seeds of root crops Andet fro' 1,9 2,1 1,9 Seeds of other crops Fro til udsad i alt 216,6 213,8 223,3 Seeds for sowing, total Anm De samlede verdier for fro til udsæd omfatter foruden de i tabel anforte fraarter en rmkke andre fraarter, herunder verdier for de fraarter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om hastudbyttet 1 Skensmessigt beregnede tal 2 Inkl EU- stette, If teksten afsnit 10 D Tabel Produktion, import og eksport af fro til udsaed Production, imports and exports of seeds for sowing Produktion Import Eksport Production Imports Exports Mmngde Quantity Gnsntl pris ab avler Avows ex farm Verdi ab avler Value ex farm tons ore/kg 1000 kr tons i Rodfrugter alt Root crops, total 1990/ / / / / /93 Radklever Red clover / / / /93 Hvidklever White clover 1990/ / / / / /93 Hybrid raigræs Hybrid rye grass 1990/ / / / / /93 Alm raigræs Perennial rye grass 1990/ / / / /93 Itahensk raigræs Italian rye grass 1990/ / / / / /93 1Inkl EU- stette, if teksten afsnit 10 D

145 145 Tabel (fortsat) Produktion, import og eksport of fro til udsæd Production, imports and exports of seeds for sowing (continued) Produktion Import Eksport Production Imports Exports Mmngde Gnsntl pris Verdi Quantity ab avler ab avler Av price Value ex farm ex farm tons woke 1000 kr - tons Timothé 1990/ / / Timothy 1990/ / /93 Hundegrms Cock's foot grass 1990/ / / / / /93 Engsvingel Meadow fescue 1990/ / / / / /93 Red svingel Red fescue 1990/ / / / / /93 Stivbladet svingel Stiff- leaved fescue 1990/ / / / / /93 Alm rapgrms Common meadow grass 1990/ / / / / /93 Engrapgrms Smooth meadow grass 1990/ / / / / /93 'Ink! EU-stotte, If teksten afsnit 10 D

146 146 Tabel Produktion, import og eksport samt salgsvfferdi for industrifro Production, imports, exports and sales of seeds for manufacturing Produktion Import Eksport Production Imports Exports Mmngde Quantity Gnsntl pris ab avler Av price ex farm Verdi ab avler Value ex farm tons arelkg 1000 kr tons Raps Rape 1990/ / / / / /93 Sennep Mustard 1990/ / / / / /93 Oliehor Oil flax 1990/ / / / / /93 Valmue Poppy 1990/ / / / / /93 Kommen Caraway 1990/ / / / / /93 Industnfre i alt Seeds for manufact., total 1990/ / / / / /93 1 Ink/ EU- statte, If teksten afsnit 10 D

147 147 E. Sukkerroer og sukker Markeds- Ifelge EU's markedsordning for sukker er sukkerfabrikkerne for - ordning for pligtet til at betale avlerne af sukkerroer bestemte minimumspriser, sukkerroer der er afledt af interventionspriserne for sukker og fabrikkernes produktionsomkostninger. De garanterede priser gælder for en vis kvote A- henholdsvis B -roer. Prisgarantien er hejest p$ A- roerne. Produktion herudover omfattes ikke af nogen prisgaranti. bard'. rdi- Ud over den fastsatte garanterede pris for sukkerroer kan der indtil ca. 1 ár efter kampagnens afslutning ydes en efterbetaling til avlerne, som bl.a. skyldes, at sukkerfabrikkerne har kunnet afstte et rest - lager af sukker til en hr jere pris. Ud over den ovenfor nævnte pris, der gælder for sukkerroer med et sukkerindhold pá 16,0 pct., betales et sukkerindholdstillæg for de roer, der har et hr Jere sukkerindhold end 16,0 pct.; omvendt gives et fradrag i prisen for roer med et sukkerindhold pá under 16,0 pct. I tabe er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse beregninger af vrdien af landbrugets salg af sukkerroer of hasten i Arene 1991/ /94. Den i tabellen anferte værdi for 1993/94 er fore - lebig, grundet manglende oplysninger om efterbetaling, import og eksport. Vrdiberegningen er ab producent, idet den anvendte pris er ekskl. fragttillæg. Yderligere fratrækkes eventuelle absorptionsafgifter, idet sukkerordningen skal være selvfinansierende, og disse afgifter opkrves for at finansiere tidligere Ars underskud. Vrdien ab avler af sukkerroer anvendt til eksport er beregnet ved at reducere fob- værdierne for eksporten med 20 pct. til dkning af transportomkostninger mv. De beregnede vrdier indgár i opgerelsen of landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 14. I afsnit 14 er endvidere meddelt mængde- og prisindeks for landbrugets salg af sukkerroer. Produktion og anvendelse af sukker I tabel er givet en oversigt over produktion og anvendelse af sukker. Tallene for sukker er anfert i enheden»hvidt sukker «. I tabellen er opstillet en balance for sukker i alt og endvidere er tallene for importen og eksporten af sukker i alt opdelt pá roe- og rersukker som sádan, samt sukker anvendt i industriprodukter og andet sukker til konsum. Sukkerindholdet i importerede og eksporterede industriprodukter til konsum er fra og med 1988 beregnet pa et vsentlig mere detaljeret niveau, hvorfor de tidligere angivne omregningsfaktorer ikke anvendes for oplysninger efter Omregningsfaktorer fra for 1988 findes i tidligere udgaver af»landbrugsstatistikken «.

148 148 Tabel Verdi of landbrugets salg of sukkerroer til fabrik Value of agricultural sales of sugar beets to sugar factories, etc 1991/ / /94* Maengde Gnsntl Verdi Mmngde Gnsntl Verdi Maengde Gnsntl Verdi Quantity pris Value Quantity pris Value Quantity pris Value Average Average Average price price price mio kg kr /100 kg ma kr mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr Salg til Sales to Sukkerfabrikation Sugar production 3 027,2 35, ,0 Eksport Exports Salg i alt Sa/es, total 3 027,2 35, , ,7 36, , ,2 32, , ,7 36, , ,2 32, ,3 Tabel Produktion og forbrug of sukker Production and consumption of sugar Driftsbr Crop year 1990/ /92 Kalenderar Calendar year 1992/ mio kg Produktion 543,5 467,7 Import Roe- og rorsukker 1,6 15,9 Sukker lmdustrlprodukter til konsum 40,5 44,7 Import i alt 42,1 60,6 Eksport i Roe- og rersukker 247,9 248,5 Sukker industriprodukter til konsum 88,1 97,2 410,8 485,1 410,6 498,5 Production Imports 16,2 16,6 Beet sugar and cane sugar 44,3 44,5 Sugar in manufactured foods.. 60,5 61,1.. Imports, total Exports 251,8 213,8 Beet sugar and cane sugar 93,3 99,7 Sugar in manufactured foods Eksport i alt 336,0 345, ,1 313,5 Exports, total i Svind og anden anvendelsel 6,4 5,7 Lagerforskydninger 40,0-28,2 Forbrug til konsum i alte 203,2 205,1 Anm Alle mængder er angivet enheden hvidt sukker 5,1 5,9 5,1 6,0 Waste and sugar used for other purpose - 36,6-5,7-54,3 43,8 Changes in stocks.. 200,3 207,4.. Human consumption, total 1 Herunder sukker anvendt som Poder til bier 2 Dvs bide forbrug of sukker som sedan og forbrug of sukker i industriprodukter til konsum

149 149 Produktion og forbrug Noteringer og priser Verdiberegninger Kartoffelmel F. Kartofler og kartoffelmel Landbrugets kartoffelhest og dens anvendelse er belyst i tabe110.23, hvor der endvidere er givet en oversigt over importen og forbruget af kartofler til konsum. Tallene omfatter perioden 1/7-30/6. Vedrerende fordelingen af landbrugets hest pa amter samt gennemsnitsudbytter pr. ha henvises til afsnit A. Svindet er skensmæssigt fastsat til 10 procent af hestudbyttet. Forbruget af læggekartofler beregnes pa grundlag af de udlagte arealer, idet der regnes med kg læggekartofler pr. ha. Forbruget til konsum, der omfatter forbruget af landbrugets kartoffelhest + forbruget af importerede kartofler, er beregnet pa grundlag af et delvis skensmæssigt fastsat forbrug pr. indbygger. Forbruget af kartofler avlet i private haver er ikke medregnet i de anferte forbrugstal. Forbruget til foder beregnes som residual. Prisudviklingen for spisekartofler er belyst i tabel De sjællandske Landboforeninger og De jydske Landboforeninger ansatte indtil november 1993 ugentlige noteringer for spisekartofler. Disse noteringer, der angav niveauet for de of producenterne opnaede priser er midlertidig suspenderet. Fra Gasa Odense modtages manedlige salgsopgerelser for kartofler for 2. og 3. kvartal. For maj maned omsættes sa sma mængder at prisen ikke indgar i værdiberegningen. I værdiberegningen for konsumkartofler benyttes en sammenvejning af priserne fra de 3 salgsomrader. I tabel er givet en oversigt over Danmarks Statistiks opgerelse of værdien of landbrugets salg af kartofler. De beregnede værdier for landbrugets indtægt ved salg af kartofler indgar i opgerelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst, jf. afsnit 14. I afsnit 14 er endvidere meddelt mængde- og prisindeks for landbrugets salg af kartofler. I tabel er givet en oversigt over produktion og forbrug af kartoffelmel. Det i tabellen anferte forbrug ligger ud over det i tabel anferte forbrug af kartofler til konsum. Værdien af produktionen af kartoffelmel indgar ikke i Danmarks Statistiks opgerelse af landbrugets bruttofaktorindkomst. I denne opgerelse indgar alene værdien ab producent af de til produktion af kartoffelmel anvendte kartofler.

150 150 Tabel Produktion og anvendelse af kartofler Production and utilization of potatoes 1990/ / Landbrugets kartoffelhest Crops in agriculture Landbrugets hest - svind Crops less waste Import af kartofler Imports of potatoes mio kg Anvendelse Utilization Eksport Exports tao dotter Seed potatoes Kartoffelmelsfabrikation Potato flour manufacturing Anden fremstdhngswrksomhed Other manufacturing Forbrug til konsum Human consumption Forbrug til foder Consumption for feeding Tabel Noterlinger for spisekartofler Quotations for potatoes for human consumption Gasa Odense og landboforeningernes noteringer for spisekartofler Gasa Odense and quotations of farmers' associations, potatoes Gasa Slælland Jylland Odense Zealand Jutland kr pr 100 kg 1993 Januar 100,50 80,25 Februar 99,25 80,75 Marts 97,61 82,87 April 141,68 Susp Susp Mai 174,52 Susp Susp Juni 172,96 Susp Susp Juli 69,00 Susp Susp August 58,88 Susp Susp September 56,12 Susp Susp Oktober 70,50 62,25 November Susp Susp December Susp Susp 1 kvarte ,09 133,02 2 kvarta ,03 Susp Susp 3 kvartal ,21 Susp Susp 4 kvarta ,11 82,91 1 kvartal ,05 81,37 2 kvartal ,31 Susp Susp 3 kvartal ,96 Susp Susp 4 kvartal1993 Susp Susp Driftsáret 1990/91 93,50 90,89 Driftsiret 1991/92 163,14 125,89 Driftsáret 1992/93 101,58 82,11 Kalenderáret ,59 106,35 Kalenderáret ,10 110,48 Kalenderáret 1993 Susp Susp

151 151 Tabel Vsferdien af landbrugets salg af kartofler Value of agricultural sales of potatoes 1990/ /93 Mængde Quan- My Gnsntl pris Average price Verdi Velue Mangle Quantoy Gnsntl pris Average price Verdi Value Mængde Quan- Lily Gnsntl pris Average price Verdi Value mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr mio kg kr /100 kg mio kr Driftsár ( ) Salg til Sales to Konsum Human consumption 219,9 91,15 200,4 209,2 155,37 325,0 113,07 Kartoffelmelsfabnkation Potato flour manufactunng 756,1 46,99 355,3 731,7 60,90 445,6 971,8 45,95 446,5 Anden fremstdlmgsvirksomhed Other manufacturing 28,9 75,23 21,8 25,8 79,03 20,8 21,0 62,83 13,2 Eksport Exports 58,4 161,76 94,5 52,8 170,39 89,9 Sale i alt Sales, total 1063,2 63,19 671,9 1019,4 86,45 881,3 Tabel Produktion og forbrug af kartoffelmel Production and consumption of potato flour Driftsár Crop year Kalenderár Calendar year 1990/ mio kg Produktions 115,9 134,7 150,0 136,8 133,1 172,2 Production Import 1,1 1,2 0,1 4,1 Imports Eksport 84,5 86,8 93,6 96,4 Exports Indenlandsk anvendelse i alt 32,5 49,1 43,3 40,8 Domistic use, total Herat forbrug til konsum 4,4 4,5 4,5 4,5 Of which human consumption s Angiver kartoffelmelsfabnkkernes salg G. Gronsager Detaljerede oplysninger for gronsager foreligger ikke for 1993 jf. tekst i indledning til afsnit 10. I afsnit 14 er angivet mængde- og prisindeks for hovedgrupper af vegetabilske salgsprodukter samt en oversigt over salgsværdien of vegetabilske produkter. For tidligere Ar findes opgr relser for de vigtigste produkter i Land - brugsstatistik 1987, afsnit 10 F. Fremover vil der kun foreligge oplysninger om produktionen og forbruget af grensager med fiere Ars mellemrum, da árlig indsamling of oplysningerne om ht studbytte of disse produkter er indstillet fra 1988.

152 152 H. Frugt og ber Detaljerede oplysninger for frugt og bær foreligger ikke for 1993 jf. tekst i indledning til afsnit 10. I afsnit 14 er angivet mngde- og prisindeks for hovedgrupper af vegetabilske salgsprodukter samt en oversigt over salgsværdien af vegetabilske produkter. For tidligere ár findes opgorelser for de vigtigste produkter i Land - brugsstatistik 1987, afsnit 10 G. Fremover vil der ikke foreligge oplysninger om produktionen og forbruget of frugt og bær, da indsamlingen of oplysningerne om hostudbyttet of disse produkter er indstillet fra Produktion Verdier Mengde- og prisindeks I. Blomster, planter og leg En opgorelse over produktion of blomster og potteplanter kan ikke foretages pá grundlag of de foreliggende oplysninger om disse pro - dukter. Et indtryk af udviklingen i produktionen af disse produkter kan dog for af de beregnede mngdeindeks, der er anfort i tabel Produktionen of planteskoleprodukter er siden 1983/84 opgjort pá grundlag af en planteskoletlling, der blev afholdt hvert andet ár. Senest gennemforte telling vedrorte produktionen i driftsáret 1987/88. I forbindelse med tællingen for 1987/88 revideredes beregningerne for planteskoleprodukter vedrorende driftsáret 1986/87. En samlet oversigt over salgsværdien ud af erhvervet for blomster og potteplanter er givet i tabel Salgsværdien for blomster og potteplanter er beregnet med udgangspunkt i et skon over det samlede salg pá gronttorve af disse produkter. Salgsværdien of planteskoleprodukter skonnes for fore - lobige tal ud fra omstning of lignende produkter. Endelig opgorelse af produktionsværdi, mngde- og prisindeks for gartneri- og planteskoleprodukter beregnes pá grundlag of regnskabmateriale fra Gartneriets afstningudvalg. I afsnit 14 B er meddelt mngde- og prisindeks for blomster, potteplanter og planteskoleprodukter.

153 153 Ba:lgsæd, gramsog grontfoderproduktion samt halm J. Andre vegetabilske produkter I tabel er givet en oversigt over landbrugets salg of andre vegetabilske produkter, der omfatter bælgsæd, grs- og grenfoderprodukter samt halm. Salgsmængden of lucernemel, græsmel og -piller omfatter kun den del of den samlede produktion, der sælges til endeligt forbrug uden for landbruget (eksport). Salgsværdien er beregnet netto, dvs. efter fradrag of omkostninger til host, tarring og pelletering. I tabel er givet en oversigt over hestudbyttet - svind, import, eksport og forbrug til udsæd, konsum, lagerforskydninger og foder for de enkelte bælgsædarter i árene 1990/ /93. Svindet er skensmæssigt fastsat til 5 pct. of hestudbyttet. Der skennes over forbrug til konsum samt lagerforskydning fra og med driftâret 1989/90. Tabes Salgsværdien for andre vegetabilske produkter Sales values of other crop products 1990/ / /93* Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Værdi Value Mængde Quantity Vmrdi Value mio kg ma kr ma kg mio kr mio kg mio kr Bælgsæd Pulses Kogeærter 494,9 906,7 367,8 701,0 260,7 551,4 Split peas Anden bælgsæd 4,7 7,8 3,7 6,4 2,5 4,8 Other pulses I alt 499,6 914,5 371,5 707,4 263,2 556,2 Total Gras- og grenfoder produkter Grass and green fodder products Lucerne meal, grass meal and Lucernemel, græsmel og -puller 203,9 122,3 162,4 87,7 114,3 54,9 grass pellets He 6,8 4,1 4,2 2,3 10,4 7,4 Hay I alt 126,4 90,0 62,3 Total fvrige produkter Remaining other products Halm 899,7 359,2 1142,5 469,5 1146,5 493,9 Straw Foderroer my 0,5 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Fodder beets, etc I aft 359,3 469,5 493,9 Total Andre vegetabilske produkter i alt 1400,2 1266, ,4 Other crop products, total

154 154 Tabel Produktion og forbrug af baelgsaed Production and consumption of pulses Hest- Import Eksport Forbrug Forbrug Lager- Forbrug udbytte Imports Exports td 0 mewl til konsum forskyd- til foder - svrnd Used Human naps Used Crops for seed consume- Changes for less tion in stocks feeding waste mio kg Kogeærter Split peas ,5 3,3 316,7 19,5 4,0 11,8 165,8 1990/ ,2 5,0 186,6 23,5 4,0 19,4 162,7 1991/ /93* 285,7 5,0 126,5 23,9 3,5-19,0 155,8 1992/93* Hestebenner,fodermrter, Broad beans, peas for feeding o.a. bælgsaed and other pulses 1990/91 8,1 1,8 4,7 0,2-0,0 5,0 1990/ /92 5,4 6,2 3,7 0,2-0,0 7,7 1991/ /93* 1,9 4,3 2,5 0, ,1 3,6 1992/93* K. Eksportvaerdi af visse vegetabilske landbrugsprodukter I tabel gives oplysninger om eksportværdien for nogle vigtige landbrugsprodukter. Eksportvrdierne er fakturavrdier (fob), hvilket indebærer, at den eksportstette, der er udbetalt som folge af Danmarks medlemsskab af EU, ikke indgár i tallene. Tabes Eksportvaerdi for visse landbrugsprodukter Export values of some agricultural products ' Vegetabilske produkter Crop products Korn i alt 3 045, ,8... Cereals, total Hvede 1 346,7 926,1 Wheat mio kr Rug 25,9 305,2 Rye Byg 1 668, ,5 Barley Havre 4,9 4,0 Oats Frets udsod 475,3 530,4 Seeds for sowing Fretd mdustribrug 720,0 253,9 Seeds for manufacturing Kartofler' 105,7 72,5 Potatoes Bmlgsmd 564,2 306,9 Pulses Potteplanter 2192,6 2124,8 Potted plants Vegetabilske produkter i alt 7103, ,3 Crop products, total 1 Eksportvaerdi for konsum- og Iæggekartofler...

155 Husdyrhold Livestock Husdyrbestand og besætninger ved sommertællinger A. Samlet husdyrbestand I de efterfßlgende tabeller er vist resultater fra sommertællingen den 4. juni 1993 og i en vis udstrækning resultater og opgmrelser fra andre tællinger, som er beskrevet i de págældende afsnit. Tabeller om husdyr findes desuden i afsnit 1 B om klassifikation af bedrifterne og i afsnit 3 A fordelt efter brugeralder. Sommertaellingen i 1993 var en stikprraveta:lling. Usikkerhederne pâ denne tatting er nærmere beskrevet i afsnit 1 A. I tabel 11.1 er usikkerhederne for de enkelte husdyrgrupper vist. Fra 1983 blev bundgrænsen ændret som beskrevet i afsnit 1 A.

156 156 Tabel Besaetninger og husdyrbestand Livestock farms and livestock Besætnmger Livestock farms 4 Juni Relativ 1993 spredning (stikpreve) pá 1993 Sample sken survey Standard deviation Husdyrbestand Livestock 4 juni Relativ 1993 spredning (stikpreve) pa 1993 Sample sken survey Standard deviation antal pct stk pct beswtninger Reste t alt , ,6 Horses, total Tyre- og studekalve under lh ár , ,0 Bull -calves and steer -calves, under 1/2 year Tyre- og studekalve, 1/2-1 ár , ,1 Bull -calves and steer- calves, 1/2-1 year Tyre og stude, 1-2 ár , ,7 Bulls and bullocks, 1-2 years Tyre og stude, 2 ár og derover , ,3 Bulls and bullocks, 2 years and over Kviekalve under lk ár , ,6 Heifer- calves, under lh year Kviekalve, 1/2-1 ár , ,6 Heifer- calves, 1/2-1 year Kvier, 1-2 ár , ,5 Heifers, 1-2 years Herat dragtige , ,6 Of which in calf Kvier, 2 Ar og derover , ,0 Heifers, 2 years and over Heraf drægtige , ,0 Of which in calf Keer og kvier, som har kælvet , ,4 Cows and heifers having calved Heraf malkekeer , ,4 Of which dairy cows Heraf ammekeer , ,9 Of which cows kept for suckling )(avian , ,4 Cattle, total Avlsorner , ,8 Boars for service Ferste gang drægtige seer , ,1 Sows to farrow for the first time Andre drægtige seer , ,7 Other,sows to farrow Diegwende seer , ,7 Sows with litters Goldseer , ,4 Barren sows Seer t alt , ,6 Sows, total Udsætterseer og orner til slagtning , ,0 Sows and boars taken out for slaughter Sopolte (over 50 kg) til avl , ,0 Pigs (over 50 kg) for breeding Smâgrise under 20 kg , ,6 Piglets Sul, kg , ,5 Pigs, kg Slagtesvin, 50 kg og derover , ,7 Pigs for fattening, 50 kg and over Svin i alt , ,4 Pigs, total Fir t alt , ,3 Sheep, total Herat moderfir , ,4 Of which, breeding ewes Haner, lh ár og derover , ,9 Cocks, 6 months and over Honer, lh ár og derover , ,5 Hens, 6 months and over Kyllinger til tillæg , ,9 Chickens for breeding Slagtekyllinger 985 6, ,4 Chickens for slaughtering Hens t alt , ,8 Fowls, total Kalkuner , ,4 Turkeys /Ender 841 7, ,1 Ducks Gas 675 8, ,4 Geese

157 157 Tabel Antal bessetninger ved sommertællingerne Number of livestock farms at June -July censuses i i Heste Kvmg Keer Svin Seers F9r Hens Kalkuner Ender Gms Horses alt Cows alt Sows Sheep Fowls Turkeys Ducks Geese Cattle, Pigs, total total Antal besotninger Number of livestock farms Indeks 1970 = 100 Index Gnsntl. besaetningsstr. stk pr besmtning Average number of livestock ,9 27,5 11,9 69,5 10,5 14,4 259,0 968,7 105,9 59, ,1 48,3 21,8 147,1 22,3 13,3 516,6 1559,5 335,8 56, ,1 55,4 24,7 179,4 25,4 14,1 698,6 1882,1 513,7 90, ,4 56,1 24,4 189,1 27,5 13,9 717,9 1533,9 419,6 55, ,3 56,6 24,4 205,5 29,9 15,9 802,6 1974,0 514,3 52, ,3 56,8 24,8 223,9 32,4 18,5 837, ,9 499,3 74, ,5 57,8 25,2 245,9 35,2 18,8 970,3 1575,9 460,6 63, ,6 58,3 25,3 268,6 37,9 20,6 1007,6 1315,1 347,3 65, ,8 59,8 25,9 294,5 41,5 24,3 1173,8 1537,1 484,4 47, ,0 61,5 26,3 317,6 44,3 25,3 1126,0 1163,8 420,0 44, ,9 62,6 26,7 345,2 48,6 30,0 1200,8 1595,4 427,8 30, ,1 63,1 26,7 381,7 55,0 31,2 1635,2 1134,6 656,1 33, ,0 65,1 27,8 430,7 58,4 30, , ,1 533,6 43,0 Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartneritaellingen 1 Indtil 1977 er kun oplyst besætninger pa bedrifter med 0,5 ha og bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugspro- derover duktion, som mindst svarer hertil, If teksten ti afsnit 1 A Ill og med 1982 var den nedre grænse 0,5 ha stk

158 158 Tabel Besaetninger fordelt efter bedriftsstorrelse 4. juni 1993 Livestock farms by size of farms 4 June 1993 Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha Heste i alt stk Tyre- og studekalve under lfz Ar Tyre- og studekalve, 1/2-1 Ar Tyre og stude, 1-2 er Tyre og stude, 2 Ar og derover Kviekalve under lh Ar Kviekalve, 1/2-1 Ar Kvier, 1-2 Ar Kvier, 2 Ar og derover Keer og kvier, som har kalvet Heraf malkek0er Heraf ammekeer Kvaeg i alt Avlsorner Ferste gang drægtige seer Andre dragtige seer Diegivende seer Goldseer Seer i alt Udsatterseer og orner til slagtning Sopolte (over 50 kg) til avl Smegrise under 20 kg Svin, kg Slagtesvm, 50 kg og derover Svin t alt Per 1 alt Hens i alt Kalkuner /Ender Gas

159 159 Bedriftens dyrkede areal Agncultural area of term 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover I alt Total stk Horses, total Cattle, total Bull -calves and steer -calves, under 1/2 year Bull -calves and steer- calves, 1/2-1 year Bulls and bullocks, 1-2 years Bulls and bullocks, 2 years and over Heifer- calves, under 1 year Heifer -calves, 1/2-1 year Heifers, 1-2 years Heifers, 2 years and over Cows and heifers having calved Of which dairy cows Of which cows kept for suckling Boars for service Sows to farrow for the first time Other sows to farrow Sows with litters Barren sows Sows, total Sows and boars taken out for slaughter Pigs (over 50 kg) for breeding Piglets Pigs, kg Pigs for fattening, 50 kg and over Pigs, total Sheep, total Fowls, total Turkeys Ducks Geese

160 160 Tabel Husdyrbestanden ved sommertaellingerne Livestock at June -July censuses Reste Tyre- og studekalve under 1/2 ár Tyre- og studekalve, 1/2-1 ár Tyre og stude, 1-2 ár Tyre og stude, tarot derover Kviekalve under 1/2 Ir Kviekalve, 1/2-1 ár Kvier, 1-2 Ir Kvier, 2 Ir og derover Keen og kvier, som har!taint Heraf malkekoer Heraf ammekeer Kva g i alt ) 1) l qg 1 1) 560 1) 1r r { ` f l f 1000 stk Avlsorner Ferste gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer Seer i alt Udsætterseer og orner til slagtning Sopolte (over 50 kg) til avl Smágrise under 20 kg Svin, kg Slagtesvin, kg Slagtesvin, 80 kg og derover Svin t at Fan alt 44 Herat moderfár 22 Haner, 1/2 Ir og derover 75 Honer, 1 Ir og derover Kyllinger til tillæg Slagtekyllinger Hens i alt Kalkuner 75 /Ender 510 Gas } Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartneritællmgen bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertd, If teksten til afsmt 1 A Til og med 1982 var den nedre grnse 0,5 ha Kalve i alt 1 127

161 stk Horses Bull -calves and steer- calves, under 1, year Bull -calves and steer -calves, 1/2-1 year Bulls and bullocks, 1-2 years Bulls and bullocks, 2 years and over Heifer- calves, under 1h year Heifer -calves, 1/2-1 year Heifers, 1-2 years Heifers, 2 years and over Cows and heifers having calved Of which dairy cows Of which cows kept for suckling Cattle, total Boars for service Sows to farrow for the first time Other sows to farrow Sows with litters Barren sows Sows, total Sows and boars taken out for slaughter Pigs (over 50 kg) for breeding Piglets Pigs, kg Pigs, total Pigs for fattening, kg Pigs for fattening, 80 kg and over Sheep, total Of which, breeding ewes Cocks, 6 months and over Hens, 6 months and over Chickens for breeding Chickens for slaughtering Fowls, total Turkeys Ducks Geese

162 162 Tabel 1 1. S. Husdyrbestanden fordelt efter bedriftsstorrelse 4. juni 1993 Livestock by size of farm 4 June 1993 Bedrittens dyrkede areal Agricultural area of farm Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha stk Rester alt Tyre- og studekalve under 1/2 ár Tyre- og studekalve, 1/2-1 ár Tyre og stude, 1-2 Ar Tyre og stude, 2 ár og derover Kviekalve under 1/2 ár Kviekalve, 1/2-1 ár Kvier, 1-2 ár Heraf drægtige Kvier, 2 ár og derover Heraf drægtige Keer og kvier, som har kælvet Heraf malkekeer Heraf ammekeer Kvaeg i alt Avlsorner Ferste gang dralgtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer Seer i alt Udsaltterseer og orner til slagtning Sopolte (over 50 kg) til avl Smágrise under 20 kg Svin, kg Slagtesvin, 50 kg og derover Svin 1 alt Fir i alt Hens i alt Kalkuner Ender Gas

163 163 Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover I alt Total stk Horses, total Bull -calves and steer -calves, under 1 year Bull -calves and steer -calves, 1.1 year Bulls and bullocks, 1-2 years Bulls and bullocks, 2 years and over Heifer- calves, undergo year Heifer- calves, 1/2-1 year Heifers, 1-2 years Of which in calf Heifers, 2 years and over Of which in calf Cows and heifers having calved Of which dairy cows Of which cows kept for suckling Cattle, total Boars for service Sows to farrow for the first time Other sows to farrow Sows with litters Barren sows Sows, total Sows and boars taken out for slaughter Pigs (over 50 kg) for breeding Piglets Pigs, kg Pigs for fattening, 50 kg and over Pigs, total Sheep, total Fowls, total Turkeys Ducks Geese

164 164 Tabel Husdyrbestanden fordelt pá amter 4. junk 1993 Livestock by counties 4 June 1993 Hovedstadsregionen Vestslaellands Amt stk Storstrems Amt Heste i alt Tyre- og studekalve under lh ár Tyre- og studekalve, 1/2-1 Ar Tyre og stude, 1-2 Ar Tyre og stude, 2 ár og derover Kviekalve under 1r2 ár Kviekalve, 1h-1 ár Kvier, 1-2 ár Heraf drægtige Kvier, 2 ár og derover Herat drægtige Keer og kvier, som har kalvet Heraf malkekeer Heraf ammekeer lama 1 alt Avlsorner Ferste gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer Seer i alt Udsaetterseer og orner til slagtmng Sopolte (over 50 kg) til avl Smágnse under 20 kg Svin, kg Slagtesvin, 50 kg og derover Svin i alt Fár i alt Heraf moderfár Haner, lh ár og derover Honer, 1/2 ár og derover Kyllinger td tillæg Slagtekyllinger Hens i alt Kalkuner Ender Gas

165 165 Bornholms Amt Fyns Amt 0erne i alt The Islands, total stk Horses, total Bull -calves and steer -calves, under ih year Bull -calves and steer -calves, 1h -1 year Bulls and bullocks, 1-2 years Bulls and bullocks, 2 years and over Heifer- calves, under lh year Heifer- calves, 1/2-1 year Heifers, 1-2 years Of which in calf Heifers, 2 years and over Of which in calf Cows and heifers having calved Of which dairy cows Of which cows kept for suckling Cattle, total Boars for service Sows to farrow for the first time Other sows to farrow Sows with litters Barren sows Sows, total Sows and boars taken out for slaughter Pigs (over 50 kg) for breeding Piglets Pigs, kg Pigs for fattening, 50 kg and over Pigs, total Sheep, total Of which, breeding ewes Cocks, 6 months and over Hens, 6 months and over Chickens for breeding Chickens for slaughtering Fowls, total Turkeys Ducks Geese

166 166 Tabel Husdyrbestanden fordelt pá amter 4. junk 1993 (fortsat) Livestock by counties 4 June 1993 (continued) Sonderlyllands Amt Rube Amt Velle Amt Rmgkobing Amt Arhus Amt Hest alt stk Tyre - og studekalve under 1/2 ár Tyre - og studekalve, 1/2-1 ár Tyre og stude, 1-2 it Tyre og stude, 2 ár og derover Kviekalve under lrz ár Kviekalve, 1/2-1 ár Kvier, 1-2 ár Herat drægtige Kvier, 2 ár og derover Herat drægtige Keer og kvier, som har kælvet Herat malkekeer Herat ammekoer Kvæg i alt Avlsorner Forste gang drægtige seer Andre drægtige seer Diegivende seer Goldseer Seer i alt Udsmtterseer og orner til slagtning Sopolte (over 50 kg) tul avl Smágrise under 20 kg Svin, kg States., 50 kg og derover Svin i alt Fir i alt Heraf moderfár Honer, 1/2 ár og derover Honer, lh ár og derover Kylhnger tul tillaeg Slagtekyllinger lion! alt Kalkuner /Ender Gees

167 167 Viborg Amt Nordlyllands Amt Jylland i alt Jutland, total Hele landet Denmark stk Horses, total Bull -calves and steer -calves, under 1/2 year Bull -calves and steer- calves, 1/2-1 year Bulls and bullocks, 1-2 years Bulls and bullocks, 2 years and over Heifer- calves, under 1/2 year Heifer- calves, 1/2-1 year Heifers, 1-2 years Of which in calf Heifers, 2 years and over Of which in calf Cows and heifers having calved Of which dairy cows Of which cows kept for suckling Cattle, total Boars for service Sows to farrow for the first time Other sows to farrow Sows with litters Barren sows Sows, total Sows and boars taken out for slaughter Pigs (over 50 kg) for breeding Piglets Pigs, kg Pigs for fattening, 50 kg and over Pigs, total Sheep, total Of which, breeding ewes Cocks, 6 months and over Hens, 6 months and over Chickens for breeding Chickens for slaughtering Fowls, total Turkeys Ducks Geese

168 168 Kvaegtaellinger B. Kvaeg Kvg tælles foruden ved sommertællingerne ogsá ved en stikprovetælling i december. Tællingerne af kvg er flles EU-tllinger og foretages efter falles regler. I Danmark blev tæ1lingen i 1992 foretaget pá en stikpreve pá ca bedrifter. I 1993 anvendtes en stikprove pá ca bedrifter efter opdatering af stikprovegrundlaget. For kvægtællingerne er udvælgelsesgrundlaget kvgbestanden ved sommertllingerne. Resultaterne af decembertællingerne er sammen med resultaterne af sommertllingerne vist i tabel I tabellerne er kvgbestanden ved sommertællingen den 4. juni 1993 fordelt sável geografisk som efter bedrifts- og besætningsstorrelse. Tabel Kvaegbestanden ved sommertællingerne og decembertaellingerne 1992 og 1993 Cattle, May, June and December 1992 and mai decem- 4 juni ber stk 31 december 1993 Tyre - og studekalve under / 3r Tyre- og studekalve, 1/2-1 2r Tyre og stude, 1-2 2r Tyre og stude, 2 2r og derover Kviekalve under 1f2 ár Kviekalve, 1/2-1 ár Kvier, 1-2 ár Heraf drægtige Kvier, 2 9r og derover Heraf drægtige Keer og kvier, som har kælvet Heraf malkekeer Herat ammekeer Bull -calves and steer- calves, under z year Bull -calves and steer -calves, 1/2-1 year Bulls and bullocks, 1-2 years Bulls and bullocks, 2 years and over Heifer -calves, under 1/2 year Heifer -calves, 1/2-1 year Heifers, 1-2 years Of which in calf Heifers, 2 years and over Of which in calf Cows and heifers having calved Of which dairy cows Of which cows kept for suckling Kneel alt Cattle, total

169 I 169 Tabel Kvaeg fordelt efter amt og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Cattle by county and by size of cattle herd 4 June kvmg 1-19 kvmg Besmtningssterrelse Size of herd kvmg kvæg 100 kvmg og derover alt med kvmg Total with cattle Pct med kvmg Per cent with cattle stk Antat bedrifter Number of farms Hovedstadsregionen ,0 Vestslællands Amt ,7 Storstrems Amt ,1 Bornholms Amt ,2 Fyns Amt ,0 Senderlyllands Amt ,5 Ribe Amt ,4 Velle Amt ,4 Ringkebing Amt ,8 Arhus Amt ,3 Viborg Amt ,5 Nordlyllands Amt ,1 Hele landet ,7 Denmark Hele landet ,6 Antal kvag stk Number of cattle Hovedstadsregionen Vestslællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Velle Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Hele landet Antal kvag i procent pct Number of cattle in per cent Hovedstadsregionen 14,0 19,3 22,7 44,0 100,0 Vestslællands Amt 8,1 16,2 29,7 46,0 100,0 Storstrems Amt 7,4 17,9 23,6 51,1 100,0 Bornholms Amt 5,6 21,0 18,8 54,6 100,0 Fyns Amt 4,5 12,2 30,2 53,1 100,0 Senderlyllands Amt 2,3 6,8 21,3 69,6 100,0 Ribe Amt 2,6 9,6 23,2 64,6 100,0 Velle Amt 5,5 13,9 25,6 55,0 100,0 Ringkebing Amt 2,6 9,3 22,7 65,4 100,0 Arhus Amt 6,6 13,7 29,5 50,2 100,0 Viborg Amt 4,4 11,2 27,6 56,8 100,0 Nordlyllands Amt 4,2 10,0 22,9 62,9 100,0 Hele landet ,2 10,9 24,7 60,2 100,0 Denmark Hele landet ,1 11,5 27,0 57,4 100,0

170 170 Tabel Koer fordelt efter amt og bessetningsstorrelse 4. juni 1993 Cows by county and by size of herd 4 June keer 1-14 keer Besmtningssterrelse Size of herd keer keer 50 keer og derover I alt med keer Total with cows Pct med keer Per cent with cows Antal bedrifter Number of farms Hovedstadsregionen ,4 Vestslaellands Amt ,4 Storstrems Amt ,1 Bornholms Amt ,1 Fyns Amt ,2 Senderlyllands Amt ,7 Ribe Amt ,2 Velie Amt ,5 Ringkebing Amt ,5 Arhus Amt ,4 Viborg Amt ,2 Nordlyllands Amt ,5 Hele landet ,9 Denmark Hele landet ,5 Antal keer stk Number of cows Hovedstadsregionen Vestslaellands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sanderlyllands Amt Ribe Amt Velie Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Hele landet stk Antal keer i procent pct Number of cows in per cent Hovedstadsregionen 23,2 19,7 22,1 35,0 100,0 Vestslaellands Amt 14,6 15,8 26,9 42,7 100,0 Storstrems Amt 13,5 16,9 22,8 46,8 100,0 Bornholms Amt 15,8 17,9 11,9 54,4 100,0 Fyns Amt 8,0 16,6 27,0 48,4 100,0 Senderlyllands Amt 5,4 12,0 27,1 55,5 100,0 Ribe Amt 5,8 13,6 27,7 52,9 100,0 Velie Amt 11,6 14,9 29,7 43,8 100,0 Ringkebing Amt 7,0 13,2 29,5 50,3 100,0 Arhus Amt 12,9 17,8 32,5 36,8 100,0 Viborg Amt 9,4 18,7 30,8 41,1 100,0 Nordlyllands Amt 8,4 14,6 27,1 49,9 100,0 Hele landet ,8 15,1 28,3 47,8 100,0 Denmark Hele landet ,1 15,6 31,3 44,0 100,0

171 171 Tabel Malkekoer fordelt efter amt og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Dairy cows by county and by size of herd 4 June malkekeer I Besmtnmgssterrelse alt med Pct med Size of herd malkekeer malkekeer Total with Per cent with malkekeer dairy cows dairy cows malkekeer malkekeer malkekeer og derover Antal bedrifter Number of farms Hovedstadsregionen ,5 Vestslallands Amt ,4 Storstrems Amt ,6 Bornholms Amt ,5 Fyns Amt ,9 Sender Amt ,4 Ribe Amt ,8 Velle Amt ,4 Rmgkebing Amt ,9 Arhus Amt ,7 Viborg Amt ,7 Nordlyllands Amt ,3 Hele landet ,3 Denmark Hele landet ,2 stk Antal malkekeer stk Number of cattle Hovedstadsregionen Vestslallands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Velle Amt Rmgkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Fiele landet Denmark Hele landet Antal malkekeer i proud pct Number of cattle in per cent Hovedstadsregionen 5,5 17,8 29,3 47,4 100,0 Vestslallands Amt 4,0 12,6 32,1 51,3 100,0 Storstrems Amt 4,4 16,4 25,8 53,4 100,0 Bornholms Amt 7,5 17,6 13,5 61,4 100,0 Fyns Amt 3,3 15,3 29,3 52,1 100,0 Senderlyllands Amt 1,5 10,0 29,4 59,1 100,0 Ribe Amt 1,6 9,5 30,7 58,2 100,0 Velle Amt 2,3 13,2 33,3 51,2 100,0 Rmgkebmg Amt 2,3 10,9 33,0 53,8 100,0 Arhus Amt 3,0 17,0 37,1 42,9 100,0 Viborg Amt 3,4 15,6 34,9 46,1 100,0 Nordlyllands Amt 2,5 12,3 30,2 55,0 100,0 Fiele landet ,6 12,7 31,6 53,1 100,0 Denmark Hele landet ,6 14,0 34,3 48,1 100,0

172 172 Tabel I. Kvæg fordelt efter besætningsstorrelse 4. juni 1993 Cattle by size of herd 4 June 1993 Antal Number Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct Per cent accumulated Bedrifter Farms Kvmg Cattle Bedrifter Farms Kvmg Cattle Bedrifter Farms Kvæg Cattle 1-4 kvæg ,6 0,4 8,6 0,4 5-9» ,7 1,0 18,3 1, » ,2 2,9 31,5 4, » ,7 3,6 41,2 7, » ,5 3,4 47,7 11, » ,5 7,8 58,2 19, » ,9 7,1 65,1 26, » ,3 13,6 75,4 39, » ,3 14,2 83,7 54, » ,1 12,7 89,8 66, » ,0 15,8 95,8 82, » ,3 7,7 98,1 90,2 250 kvæg og derover ,9 9,8 100,0 100,0 I alt Total ,0 100,0 I alt Total Tabel Kvæg fordelt efter bedrifts- og besætningsstorrelse 4. juni 1993 Cattle by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 7892 Dens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover lalt Total 1993 lait Total 1992 Antal bedrifter Number of farms 0 kvmg » » » kvmg og derover I alt med kvæg Total with cattle I alt med kvmg stk Pct. med kvæg 1993 Per cent with cattle Pct med kvmg ,7 43,4 49,3 56,2 54,4 46,6 Antat kvæg Number of cattle 1-19 kvæg » » kvæg og derover I alt Total I alt Total Antal kvæg i procent Number of cattle in per cent 1-19 kvmg 48,6 19,7 6,3 1,7 0,7 4,2 4, » 37,1 46,2 25,7 8,4 2,3 10,9 11, » 11,6 31,6 51,9 38,2 10,5 24,7 27,0 100 kvæg og derover 2,7 2,5 16,1 51,7 86,5 60,2 57,4 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 stk pct

173 l l 173 Tabel Kiser fordelt efter bedrifts- og besætningsstorrelse 4. juni 1993 Cows by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha Bedrdtens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover alt Total 1993 alt Total 1992 Antal bedrifter Number of farms 0 keer » » » keer og derover I alt med keer Total with cows I alt med keer Pct. med keer ,2 35,7 43,4 52,6 50,5 40,9 Per cent with cows Pct med keer ,6 36,4 43,6 52,4 51,2 41,5 stk Antal keer stk Number of cows 1-14 keer » » keer og derover I alt Total I alt Total Antal keer i procent pd Number of cows in per cent 1-14 keer 81,2 42,4 15,7 4,5 1,8 8,8 9, » 12,0 39,3 40,3 18,4 4,1 15,1 15, » 6,8 17,1 35,7 47,1 18,8 28,3 31,3 50 keer og derover - 1,2 8,3 30,0 75,3 47,8 44,0 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

174 I I 174 Tabel Malkekoer fordelt efter besastningsstorrelse 4. juni 1993 Dairy cows by size of herd 4 June 1993 Antal Number Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct Per cent accumulated Bedrifter Farms Malkekoer Dairy cows Bedrifter Farms Malkekoer Dairy cows Bedsitter Farms Malkekoer Dairy cows 1-4 malkekeer ,6 0,4 6,6 0,4 5-9» ,0 0,7 10,6 1, » ,0 1,5 15,6 2, » ,6 2,8 22,2 5, » ,9 4,4 30,1 9, » ,1 5,5 38,2 15, » ,2 14,7 55,4 30, » ,3 16,8 70,7 46, » ,2 30,1 90,9 76, » ,9 12,4 96,8 89,3 100 malkekeer og derover ,2 10,7 100,0 100,0 I alt Total ,0 100,0 I alt Total Tabel Malkekoer fordelt efter bedrifts- og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Dairy cows by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,029,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover alt Total 1993 alt Total 1992 stk Antal bedrnfter Number of farms 0 malkekeer » » » malkekeer og derover I aft med malkekeer Total with dairy cows I alt med malkekeer Pct med malkekeer ,1 13,9 24,4 38,4 38,5 24,3 Per cent with dairy cows Pd med malkekeer ,7 16,8 27,5 38,8 39,1 26,2 Antal malkekeer stk Number of dairy cows 1-14 malkekeer » » malkekeer og derover I alt Total I aft Total Antal malkekeer i procent Number of dairy cows in per cent 1-14 malkekeer 59,9 22,3 5,2 pct 1,1 0,2 2,6 3, » 22,6 50,4 39,9 15,5 2,1 12,7 14, » 17,5 25,2 44,7 51,1 19,4 31,6 34,3 50 malkekeer og derover - 2,1 10,2 32,3 78,3 53,1 48,1 I aft Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

175 175 Tabes Ammekoer fordelt efter bedrifts- og besætningsstorrelse 4. Juni 1993 Cows kept for suckling by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha Bednftens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,0-29,9 ha 30,049,9 ha 50,0 ha og derover lalt Total 1993 lait Total 1992 stk Antal bedrifter Number of farms 0 ammekeer s » » ammekeer og derover I alt med ammekeer Total with cows kept for suckling I alt med ammekeer Pct. med ammekeer 1993 Per cent with cows kept for suckling Pct med ammekeer ,3 21,5 19,0 18,0 17,5 18,3 Antal ammekeer - stk - Number of cows kept for suckling 1-14 ammekeer » » ammekeer og derover I alt Total I alt Total Antal ammekeer i precept Number of cows kept for suckling in per cent 1-14 ammekeer 93,3 72,5 55,8 41,4 23,7 49,1 50, » 5,4 23,0 40,6 43,9 27,5 30,2 27, » 1,3 4,5 2,6 11,2 19,3 10,1 14,9 50 ammekeer og derover - - 1,0 3,5 29,5 10,6 7,2 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 pct

176 176 Svinetaellinger C. Svin Svinetllinger holdes seks gange árligt. Foruden sommertællingen holdes fern stikprevetallinger omkring den forste i mánederne august, oktober, december, februar og april. Tllingerne i april, august og december er falles EU-tallinger og foretages efter falles regler. Fra apriltallingen 1974 til og med oktobertallingen 1980 omfattede stikpreven ca bedrifter, derefter ca bedrifter indtil augusttallingen Da sommertællingen 1992 var en stikprovetælling, anvendtes sommertallingen 1989 som grundlag for svinetallingerne fra august 1991 til august Stikpr,averne i denne toárs periode for,egedes gradvist fra ca bedrifter til ca bedrifter. Fra augusttallingen 1993 har stikpneverne varet pá ca bedrifter baseret pá opdaterede sommertællingsregistre. Resultaterne af de seneste syv stikprevetallinger er vist i tabel I tabellerne er svinebestanden ved sommertallingen den 4. juni 1993 fordelt sável geografisk som efter bedrifts- og besatningssterrelse. Tabel Svinebestanden ved stikprevetaellingerne 29. januar april 1994 Pigs 29 January April jan 2 april 30 Juli 1 okt 3 dec 28 jan 8 april 1000 stk Avlsorner Boars for service Ferste gang drægtige seer Sows to farrow for the first time Andre drægtige seer Other sows to farrow Diegivende seer Sows with litters Goldseer Barren sows Seer i alt Sows, total Udsætterseer og orner Sows and boars taken out til slagtning for slaughter Sopolte (over 50 kg) til avl Pigs (over 50 kg) for breeding Smágnse under 20 kg Piglets Svin, kg Pigs, kg Slagtesvin, 50 kg og derover Pigs for fattening, 50 kg and over Svm i aft Pigs, total

177 I 177 Tabel Svin fordelt efter amt og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Pigs by county and by size of herd 4 June sein 1-49 svin Besmtningssterrelse Size of herd svin svin 500 svm og derover alt med svin Total with pigs Pct med svin Per cent with pigs stk Antal bedrifter Number of farms Hovedstadsregionen ,8 Vestslaellands Amt ,2 Storstrems Amt ,1 Bornholms Amt ,9 Fyns Amt ,9 Senderlyllands Amt ,5 Ribe Amt ,5 Vejle Amt ,7 Rmgkebing Amt ,7 Arhus Amt ,6 Viborg Amt ,3 Nordlyllands Amt ,7 Hele landet ,4 Denmark Hele landet ,8 Antal svin stk Number of pigs Hovedstadsregionen Vestsjntlands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Rmgkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Denmark Hele landet Antal sein i present pct Number of pigs in per cent Hovedstadsregionen 2,6 9,7 17,7 70,0 100,0 Vestsjntlands Amt 1,7 8,0 20,5 69,8 100,0 Storstrems Amt 1,4 7,1 21,5 70,0 100,0 Bornholms Amt 0,9 7,9 18,6 72,6 100,0 Fyns Amt 0,9 6,1 15,9 77,1 100,0 Senderlyllands Amt 0,7 4,1 9,9 85,3 100,0 Ribe Amt 2,4 7,4 13,3 76,9 100,0 Vejle Amt 1,1 7,1 12,8 79,0 100,0 Rmgkebing Amt 0,8 5,6 12,7 80,9 100,0 Arhus Amt 1,3 7,4 14,0 77,3 100,0 Viborg Amt 1,7 10,0 16,9 71,4 100,0 Nordlyllands Amt 1,6 6,7 14,7 77,0 100,0 Hele landet ,3 7,0 14,8 76,9 100,0 Denmark Hele landet ,5 8,1 17,4 73,0 100,0

178 I 178 Tabel Sayer fordelt efter amt og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Sows by county and by size of herd 4 June seer 1-4 seer Besætningssterrelse Size of herd 5-19 seer seer 50 seer og derover alt med seer Total with sows Pct med seer Per cent with sows Antal bednfter Number of farms Hovedstadsregionen ,7 Vestslællands Amt ,3 Storstrems Amt ,1 Bornholms Amt ,2 Fyns Amt ,1 Senderlyllands Amt ,6 Ribe Amt ,7 Velle Amt ,4 Ringkebing Amt ,9 Arhus Amt ,2 Viborg Amt ,9 Nordlyllands Amt ,5 Hele landet ,1 Denmark Hele landet ,4 stk Antal seer stk Number of sows Hovedstadsregionen Vestslællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Vejie Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Hele landet Antal seer i procent pct Number of sows in per cent Hovedstadsregionen 2,4 8,4 10,9 78,3 100,0 Vestslællands Amt 1,4 6,5 12,0 80,1 100,0 Storstrems Amt 1,0 5,5 13,0 80,5 100,0 Bornholms Amt 0,6 6,1 11,4 81,9 100,0 Fyns Amt 0,5 4,2 8,0 87,3 100,0 Senderlyllands Amt 0,6 2,5 4,0 92,9 100,0 Ribe Amt 1,2 4,6 8,8 85,4 100,0 VejIe Amt 0,9 4,3 6,4 88,4 100,0 Ringkebing Amt 0,5 3,3 6,7 89,5 100,0 Arhus Amt 0,9 5,1 8,7 85,3 100,0 Viborg Amt 1,0 6,6 11,4 81,0 100,0 Nordjyllands Amt 1,0 5,4 8,3 85,3 100,0 Hele landet ,9 4,8 8,5 85,8 100,0 Denmark Hele landet ,9 5,1 10,3 83,7 100,0

179 I 179 Tabel SlagtesvinI fordelt efter amt og besætningsstorrelse 4. juni 1993 Pigs for slaughtering by county and by size of herd 4 June slagtesvin 1-9 slagtesvin Besa:tnmgssterrelse Size of herd slagtesvin slagtesvin 200 slagtesvin o dero alt med slagtesvin Total with pigs for slaughtering Pct med slagtesvin Per cent with pigs for slaughtering stk Antal bedrifter Number of farms Hovedstadsregionen ,2 Vestslællands Amt ,2 Storstrems Amt ,3 Bornholms Amt ,9 Fyns Amt ,0 Senderlyllands Amt ,6 Ribe Amt ,8 Velte Amt ,4 Rmgkebing Amt ,6 Arhus Amt ,4 Viborg Amt ,4 Nordlyllands Amt ,4 Hete landet ,1 Denmark Hele landet ,2 Antal slagtesvinl stk Number of pigs for slaughtering Hovedstadsregionen Vestslællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Velte Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark Hele landet Antal slagtesvin i procent pct Number of pigs for slaughtering in per cent Hovedstadsregionen 0,9 6,9 21,1 71,1 100,0 Vestslællands Amt 0,5 5,2 23,2 71,1 100,0 Storstrems Amt 0,3 3,2 27,0 69,5 100,0 Bornholms Amt 0,3 4,8 26,5 68,4 100,0 Fyns Amt 0,3 4,0 16,5 79,2 100,0 Senderlyllands Amt 0,3 1,9 12,3 85,5 100,0 Ribe Amt 0,5 5,8 20,2 73,5 100,0 Velte Amt 0,3 4,4 22,1 73,2 100,0 Ringkebing Amt 0,2 4,0 17,0 78,8 100,0 Arhus Amt 0,5 5,1 22,6 71,8 100,0 Viborg Amt 0,5 6,8 26,5 66,2 100,0 Nordlyllands Amt 0,6 5,2 20,3 73,9 100,0 Hele landet ,4 4,7 20,4 74,5 100,0 Denmark Hele landet ,5 5,4 25,0 69,1 100,0 1 Svin pa 50 kg og derover

180 I 180 Tabel Svin fordelt efter besætningsstorrelse 4. juni 1993 Pigs by size of herd 4 June 1993 Antal Number Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct Per cent accumulated Bedrifter Farms Svin Pigs Bedritter Farms Svin Pigs Bedrifter Farms Svin Pigs 1-9 svin ,1 0,1 7,1 0, » ,8 0,5 18,9 0, » ,1 0,7 27,0 1, » ,4 1,1 34,4 2, » ,7 1,1 40,1 3, » ,7 2,5 48,8 6, » ,7 2,3 54,5 8, » ,3 4,8 62,8 13, » ,3 5,0 69,1 18, » ,9 5,0 74,0 23, » ,1 9,7 81,1 32, » ,6 12,8 87,7 45, svin og derover ,3 54,4 100,0 100,0 alt Total ,0 100,0 I alt Total Tabel Svin fordelt efter bedrifts- og besætningsstorrelse 4. juni 1993 Pigs by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover alt Total 1993 l alt Total 1992 Antal bedrifter Number of farms 0 svin » » » svin cg derover I alt med svin Total with pigs I alt med svin Pd. med svin ,4 34,2 40,2 42,0 43,5 36,4 Per cent with pigs Pct med svin ,5 33,8 41,1 42,3 44,1 36,8 stk Antal svm stk Number of pigs 1-49 svin » » svin og derover I alt Total I alt Total Antal svin i procent Number of pigs in per cent 1-49 svin 6,5 6,8 2,3 0,9 0,2 1,3 1, » 17,3 28,4 15,6 7,0 1,9 7,0 8, » 13,5 33,3 27,3 20,6 7,9 14,8 17,4 500 svin og derover 62,7 31,5 54,8 71,5 90,0 76,9 73,0 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 pct

181 181 Tabel Seer fordelt efter besætningsstorrelse 4. juni 1993 Sows by size of herd 4 June 1993 Antal Number Procentfordeling Per cent distribution Akkumulerede pct Per cent accumulated Bednfter Farms Seer Sows Bednfter Farms Seer Sows Bednfter Farms Seer Sows 1 so ,9 0,1 6,9 0,1 2 seer ,8 0,2 13,7 0,3 3-4» ,7 0,5 22,4 0,8 5-9» ,6 1,7 37,0 2, » ,4 3,2 50,4 5, » ,2 3,0 57,6 8, » ,8 2,8 62,4 11, » ,6 2,7 66,0 14, » ,6 9,1 74,6 23, » ,6 8,3 80,2 31,6 100 seer og derover ,8 68,4 100,0 100,0 I aft Total ,0 100,0 I alt Total Tabel Seer fordelt efter bedrifts- og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Sows by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover I alt Total 1993 l alt Total 1992 stk Antal bedrifter Number of farms 0 seer » » » seer og derover I aft med seer Total with sows I alt med seer Pct. med seer ,1 24,5 28,5 26,8 25,7 24,1 Per cent with sows Pct med seer ,6 24,0 27,8 27,5 26,8 24,4 Antal seer Number of sows 1-4 seer » » seer og derover I aft Total I alt Total Antal seer i procent Number of sows in per cent 1-4 seer 4,6 4,2 1,5 0,5 0,1 0,9 0,9 5-19» 14,1 21,7 9,7 4,0 0,9 4,8 5, » 9,7 26,3 16,3 11,0 3,1 8,5 10,3 50 seer og derover 71,6 47,8 72,5 84,5 95,9 85,8 83,7 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 stk pct

182 I l 182 Tabel SlagtesvinI fordelt efter bedrifts- og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Pigs for slaughtering by size of farm and by size of herd 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0 ha og derover aft Total 1993 alt Total 1992 Antal bednfter Number of farms 0 slagtesvin » » » slagtesvin og derover I alt med slagtesvin Total with pigs for slaughtering I alt med slagtesvin Pct. med slagtesvin ,2 24,0 30,6 34,8 38,0 28,1 Per cent with pigs for slaughtering Pct med slagtesvin ,0 22,7 31,2 33,5 36,9 27,2 stk Antal slagtesvinl Number of pigs for slaughtering 1-9 slagtesvin » » slagtesvin og derover I alt Total I alt Total stk Antal slagtesvin i procent Number of pigs for slaughtering in per cent 1-9 slagtesvin 2,4 2,2 0,9 0,4 0,1 0,4 0, » 16,0 20,0 11,6 5,0 1,1 4,7 5, » 22,2 46,8 42,5 30,3 10,4 20,4 25,0 200 slagtesvin og derover 59,4 31,0 45,0 64,3 88,4 74,5 69,1 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 i Svin pa 50 kg og derover pct

183 183 D. F jerkrae Tabel Honer fordelt pi landsdele og besaetningsstorrelse 4. juni 1993 Hens by region and by size of flock 4 June 1993 I erne The Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark 1993 Hele landet Denmark 1992 stk Antal bedrdter Number of farms 0 honer » » » honer og derover I alt med honer Total with hens )alt med honer Pct med honer ,3 12,8 13,9 Per cent with hens Pct med honer ,4 13,4 14,3 Antal honer - - stk Number of hens 1-99 honer » » honer og derover I alt Total I alt Total Antal honer l vacant Number of hens in per cent 1-99 honer 6,1 3,6 4,2 4, » 5,4 0,8 2,0 2, » 23,6 13,3 16,0 17, honer og derover 64,9 82,3 77,8 74,9 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 pct

184 184 Tabel Slagtekyllinger fordelt pi landsdele og besætningsstorrelse 4. juni 1993 Chickens for slaughtering by region and by size of flock 4 June erne The Islands Jylland Jutland Hele landet Denmark 1993 Hele landet Denmark 1992 stk Antal bednfter Number of farms 0 slagtekyllinger » » slagtekyllinger og derover I alt med slagtekyllinger Total with chickens for slaughtenng I alt med slagtekyllinger Pct. med slagtekyllinger ,7 1,2 1,3 Per cent with chickens for slaughtering Pct med slagtekyllinger ,7 1,1 1,3 Antal slagtekyllinger stk Number of chickens for slaughtenng slagtekyllinger » slagtekyllinger og derover I alt Total I alt Total Antal slagtekyllinger r procent Number of chickens for slaughtering in per cent slagtekyllinger 0,5 0,1 0,2 0, » 3,3 5,3 4,9 6, slagtekyllinger og derover 96,2 94,6 94,9 93,5 I alt Total 100,0 100,0 100,0 100,0 pct

185 185 E. Fir Tabel Fir fordelt efter besaetningsstorrelse Sheep by size of flock Antal bedrifter Number of farms Antal fir Number of sheep far stk 1-9» » » far og derover I alt med fir Total with sheep Pct med far 7,9 8,1 7,8 6,9 Per cent with sheep stk Tabel Moderfir fordelt efter besaetningsstorrelse Breeding ewes by size of flock Antal bedrifter Number of farms Antal moderfár Number of breeding ewes stk stk 0 moderfir n » » moderfir og derover I alt med moderfir Total with breeding ewes Pct med moderfár 7,6 7,8 7,6 6,7 Per cent with breeding ewes Tabel Beregnet antal fir i december Estimated number of sheep in December stk Fari alt Sheep, total Heraf moderfár Of which breeding ewes

186 186 Besætninger og bestand F. Pelsdyr Oplysningerne om antal pelsdyrfarme og antal avlstæver anfrart i dette afsnit er fra Dansk Pelsdyravlerforenings árlige beretninger. Opgorelserne heri er foretaget pá grundlag af pelsdyrbestanden hos medlemmer af foreningen. Produktion, priser og Tardier Arets produktion af skind svarer til antal indleverede skind til Danske Pels Auktioner. De anvendte priser ved vrdiberegningerne og beregning af besætningsforskydningernes værdi, er de gennemsnitlige auktionspriser (»hammerslagspriser«) _ farmernes salgsafgift. Bestningsforskydningernes værdi beregnes for hver enkelt type, hvorom der er oplyst save! antal som pris. De anferte priser i tabel skindsalget, er de opnáede auktionspriser. Tabel Mink Minks stk Antal mmkfarme Number of farms with minks avlstæver breeding females » »» » » s » »» Over avlstæver More than breeding females Iait Total Antal avlstæver Number of breeding females Scanblack Scanblack Pastel Pastel Pearl Pearl Silverblue Silverblue Salir Sapphire Heide White Violet Violet Scanglow/ -brown Scanglow/ -brown Andre typer Others I alt Total Antal avlstæver i procent pct Number of breeding females in per cent Scanblack 34,9 25,9 23,9 Scanblack Pastel 10,8 7,0 6,4 Pastel Pearl 4,4 3,1 2,9 Pearl Silverblue 0,6 0,4 0,3 Silverblue Safer 0,7 0,7 0,5 Sapphire Heide 1,6 1,3 1,4 White Violet 0,7 0,5 0,4 Violet Scanglow/ -brown 44,2 59,9 62,9 Scanglow/ -brown Andre typer 2,1 1,2 1,3 Others I alt 100,0 100,0 100,0 Total

187 187 Tabel Rave Foxes Antal raevefarme Number of farms with foxes Antal avlstaever Number of breeding females Biárive Blue foxes Selvrave Silver foxes stk Tabel Andre pelsdyr Other furred animals Antal fane Number of farms Finnraccoon Finnraccoon líder Fitch Antal avlstiver Number of breeding females Finnraccoon Finnraccoon Ilder Fitch stk Tabel Antal Number Skindsalget Sales of pelts - - Gnsntl pris Heteste pr skind pris Average Highest price price 1990/ / /93 Antal Number Gnsntl pris pr skind Average pace Papen pris Highest Price Antal Number stk kr stk kr stk Gnsntl pris pr skind Average price kr Heteste pris Highest price Mink Minks Scanblack Scanbrown Scanglow Pastel Pearl Silverblue Hyde Rave Foxes Blárive Rede rive Shadow /hvide rave Selvrave

188 188 Tabel Salgsva:rdi for pelsdyr i alt Value of sales, furred animals total skind Arets produktion Mink Rave Andre pelsdyr Production of the year Minks Foxes Other furred animals Gennemsnitspris Mink Rive Andre pelsdyr 103,50 271,00 189,76 kr /skind 98,50 265,00 101,25 191,00 483,00 123,00 Average price Minks Foxes Other furred animals Verdi of skind Mink Rave Andre pelsdyr Eksport of avlsdyr 1 028,0 19,0 9,8 1,0 mio kr 1 043, ,6 16,5 29,0 5,1 4,3 1,3 Value of pelts Minks Foxes Other furred animals Exports of breeding animals Salgsvmrdi i alt 1057,7 1066,4 1484,9 Value of sales, total Besetningsforskydningemes verdi 31,1-75,3 34,5 Value of changes in livestock Tabel Besætningsforskydningernes verdi for mink Value of changes in livestock of minks Antal Number Verdi Value Antat Number Verdi Value Antal Number Verdi Value Type 1000 stk 1000 kr 1000 stk 1000 kr 1000 stk 1000 kr Scanblack Scanblack Pastel Pastel Pearl Pearl Silverblue Silverblue Safir Sapphire Vole White Violet Violet Scanglow/ -brown Scanglow/ -brown Andre typer Others I alt Total Type

189 189 Specialiseringsgrad 1 kvaeg- og svinehold Tabel G. Besætningskombinationer I tabel er vist bedrifternes driftsform set i relation til de to vigtigste husdyrgrene kva:g og svin. Specialiseringsgrad i kvæg- og svinehold Degree of specialization in cattle- and pig farming Bade kvæg og svin Both cattle and pigs Kvæg, men ikke svin Cattle, but not pigs Svin, men ikke kvæg Pigs, but not cattle Hverken kvæg eller svin Neither cattle nor pigs Pct Procentfordeling of bedrifter Percentage distribution of farms ,5 5,0 10,7 9, ,5 13,5 19,7 16, ,3 18,1 23,5 25, ,6 20,9 22,3 28, ,7 22,5 22,6 25, ,8 24,7 21,5 27, ,1 24,0 21,7 28, ,5 24,5 21,9 29, ,6 25,2 21,7 31, ,3 25,8 20,5 33, ,7 27,0 19,7 34, ,2 27,7 19,5 34, ,3 28,7 19,4 34, ,4 29,2 19,4 34, ,6 29,0 19,8 34,6 Procentfordeling af kvaegbestand Pct Percentage distribution of cattle ,3 5, ,1 24, ,7 44, ,9 52, ,9 54, ,8 58, ,9 58, ,7 60, ,3 63, ,5 65, ,8 68, ,2 68, ,5 70, ,7 70, ,3 71,7 Procentfordeling af svinebestand Pct Percentage distribution of pigs ,8 16, ,3 40, ,2 61, ,4 66, ,7 67, ,0 69, ,4 70, ,8 72, ,1 74, ,9 75, ,6 75, ,7 75, ,8 75, ,0 75, ,2 75,8 Anm Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartneritællingen bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugspro- duktion, som mindst svarer herb!,!f teksten td afsnit 1 A Til og med 1982 var den nedre grinse 0,5 ha

190 Animalske produkter Livestock products Generelt Dette afsnit om animalske landbrugsprodukter er inddelt i ni underafsnit, nemlig A: Naturmælk (mælk hos landmænd), B: Mejeriprodukter, C: Æg, D: Kod i alt, E: Kvæg samt okse- og kalvekod, F: Svin og svinekod, G: Fjerkrækod, H: Hestekod og I: Fare- og lammekod. I disse afsnit er givet detaljerede oplysninger om produktionen af de enkelte animalske produkter og produktionens anvendelse, herunder eksporten og forbruget til konsum. Endvidere er opstillet prisserier for de vigtigste animalske produkter, og der er givet en redegorelse for Danmarks Statistiks beregning af værdien af salget af animalske produkter samt for beregningen af bestningsforskydningernes værdi. Samtlige ordninger, der medforer indgreb i produktion og omsætning af de enkelte produkter, og som derfor er af betydning for forstaelsen og anvendelsen af statistikken, er omtalt i ovennævnte afsnit om de enkelte produkter. Dette gælder bade nationale ordninger og EU-ordninger, og specielt er der redegjort for de ordninger, der enten indeholder regler om ydelse af produkttilskud eller om opkrævning af produktafgifter, og som derved indvirker pa producentpriserne for de enkelte produkter. Samlede opgorelser vedrorende animalske produkter er givet i afsnit 13 og 14. I afsnit 13 er givet en oversigt over det samlede forbrug til konsum og forbruget pr. indbygger for de vigtigste animalske produkter. I afsnit 14 er mængde- og prisudviklingen belyst ved hjælp af indeks, og der er foretaget en samlet opgerelse af værdierne for animalske produkter ab producent. Endvidere er de ordninger vedrorende animalske produkter, der ikke kan henfores til de enkelte produkter, omtalt i afsnit 14 A (punkt II). I det folgende er der givet nogle generelle oplysninger om udarbejdelsen af statistikken vedrorende animalske produkter. Produktion Produktionen af animalske produkter er opgjort pa grundlag af oplysninger, der er indsamlet fra en lang række forskellige kilder, jf. redegorelserne i afsnittene om de enkelte produkter.

191 191 Udenrigshandel Lagerbeholdninger Forbrug Priser Eksporten og importen of animalske produkter er uddraget af den officielle udenrigshandelsstatistik fra Danmarks Statistik, hvortil hen - vises vedrsrende mere detaljerede oplysninger. Pga. omlægning of registreringen of udenrigshandelen, er det p.t. ikke muligt at give alle oplysninger om forbruget for Lagerbeholdningerne foreligger ikke fuldstændigt oplyst, hvorfor de ved forbrugsberegningen anvendte lagerforskydninger i en vis udstrækning er suppleret med en skonsmæssigt beregnet forskydning i de ikke oplyste lagre. Forbruget til konsum er i den udstrækning oplysninger foreligger beregnet som produktion + import _ eksport _ lagerforskydninger a forbrug til andre formal. Ved beregningen korrigeres ikke for husholdningssvind og udlændinges lob of varer, der medtages som rejsegods. Prisudvildingen er belyst ved hjælp af prisgennemsnit for en lang række producentpriser og en gros priser. Priserne er i videst muligt omfang beregnet som»mængdevejede«gennemsnit, hvorved forstás gennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgár med en vgt, der svarer til den omsætning, der har fundet sted til de págældende priser. I mangel af oplysninger om de omsatte mængder er der beregnet»tidsvejede«gennemsnit, hvorved forstás prisgennemsnit, hvori de enkelte noteringer eller priser indgár med en vægt, der svarer til længden af de perioder, i hvilke de har været gældende.

192 192 Generelt Produktion af maelk og dens indhold af fedt og protein A. Naturmaelk I de folgende tabeller er der for naturmælk (ubehandlet mælk hos landmnd) givet oplysninger om den samlede mælkeproduktion, gennemsnitsydelsen pr. malkeko, indholdet af mælkefedt og protein samt naturmælkens anvendelse til salg og til eget forbrug (til foder og til konsum). I tabellerne er der endvidere givet oplysninger om den tilbagekebte mængde returmælk (skummetmælk og krnemælk) til foder. I forbindelse med salgsopgarelsen for naturmælk er oplyst de fastsatte noteringer, den opnáede gennemsnitspris ab producent og den samlede salgsværdi. For tilbagekebet af returmælk til foder er ligeledes oplyst gennemsnitlige priser samt værdier. Endvidere er der redegjort for de vigtigste ordninger mv., der har været gældende for naturmælken og for den tilbagekebte returmælk, herunder mælkekvotering, medansvarsafgift, stette til mindre mlkeproducenter og stette til tilbagekebt returmælk til foder. Af indholdet i nrvrende hftes evrige afsnit skai isr nævnes afsnit 12 B om mejeriprodukter, hvori der bl.a. redegrares for natur - mælkens anvendelse pá mejerierne samt til afsnit 14 B, hvori der er givet mængde- og prisindeks for naturmælk. De anferte driftsár omfatter perioden 1/7-30/6. I tabel 12.3 er anfert tal for den indvejede mælkemngde, fedtprocenten og proteinprocenten, der er meddelt af Mejerikontoret. Producentforbruget til konsum (der bade omfatter producenternes forbrug af egen produktion til konsum og salget direkte til forbrugere) og til foder (der kun omfatter malket mælk, dvs. ekskl. mælk diet af kalve), er efter samrad med Mejerikontoret fastsat af Danmarks Statistik. I tabel 12.3 er givet mánedstal og kvartalstal for 1992 og 1993, medens tabel 12.2 belyser udviklingen i perioden Beregning af maelkeydelse Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko er beregnet af Danmarks Statistik pá grundlag af den samlede mælkeproduktion og en beregnet gennemsnitlig malkekobestand. Beregningen er vist i efterfolgende oversigt, og i tabel 12.2 er givet en oversigt over udviklingen i mælkeydelsen pr. ko i Arene

193 193 Beregning af gnsntl. malkekobestand og gnsntl. ma:lkeydelse Antal malkekeer ved kvægtællingerne og de anvendte antal i de enkelte kvartaler Gnsntl antal malkekeer Samlet mælkeprodukton Gnsntl mælkeydelse pr malkeko 1000 stk mio kg kg pr ko Ian kvt apr kvt Juli kvt okt kvt Hele 2ret Kalenderàr Juli kvt okt kvt Ian kvt apr kvt Hele 2ret Driftsär (1/7-30/6) 1990/ / / Tabellen indeholder de anvendte tællingsresultater og det gennemsnitlige antal malkekoer i de enkelte kvartaler, samt det beregnede gennemsnitlige antal malkekeer i de enkelte An Ved beregningen af den gennemsnitlige malkekobestand anvendes resultaterne af samtlige kvægtællinger i den betragtede periode, idet antallet af malkekeer ved sommertællingerne anvendes direkte i 2. og 3. kvartal, og antallet ved decembertællingerne anvendes direkte i 4. kvartal, medens gennemsnittet af antallet ved de to tællinger anvendes som gnsntl. malkekobestand i 1. kvartal. Denne specielle beregning for 1. kvartal anvendes fra 1985 og skyldes gennemf.relsen af mælkekvoteringsordningerne, idet bestræbelserne pá at overholde kvoterne medforer en betydelig usikkerhed pá antallet af malkekeer i kvoteringsperiodens sidste del, og denn usikkerhed kan forst sages elimineret ved anvendelse af den efterfelgende kvgtælling. Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko beregnes herefter ved at dividere den samlede mælkeproduktion for henholdsvis kalenderâr og driftsár med det gennemsnitlige antat malkekeer i de tilsvarende perioder. Sammenligning af ydelsestal De of Danmarks Statistik beregnede ydelsestal, der er opgjort pá grundlag of den samlede malkekobestand og den samlede mælkeproduktion, skai ifelge sagens natur fra árr til ár udgere en nogenlunde fast procentdel of de ydelsestal, der er beregnet of Kontrolforeningerne pá grundlag of den periodiske ydelseskontrol for ca. 3/4 of den samlede malkekobestand. Dette spergsmál er belyst i efterfelgende oversigt, hvor Danmarks Statistiks gennemsnitsydelse er beregnet for kontrolforeningsár (okto-

194 194 berar), idet den samlede mælkeproduktion i oktoberáret er divideret med den gennemsnitlige malkekobestand i oktoberarets fire kvartaler. For de seneste 4 kontrolár har forholdet været felgende: Oktober- Kontrol- Danmarks Statistiks Danmarks Statistics bret foreningernes beregnede tali procent af gnsntl ydelse gnsntl ydelse Kontroltoreningstallene kg maelk pr ko pct 1989/ ,2 1990/ ,3 1991/ ,4 1992/ ,1 Beregningsmetoden af mælkeydelsen pr. malkeko er ifelge sagens natur behæftet med en vis usikkerhed specielt efter mælkekvoteringsordningernes gennemferelse, idet disse har medfort periodiske svingninger i antallet of malkekeer og deres ydelse, som ikke kan forudses pá grundlag af de forudgáende tællinger. Endvidere má det antages, at en del af producenterne under ordningerne har anvendt en noget sterre mængde mælk end normalt i egen bedrift i slutningen af kvoteringsperioderne. Maelkekvoternes indhold og beregninger Med henblik pa at stabilisere og regulere markedet for mejeriprodukter inden for EU er der med virkning fra apriláret 1984/85 gennemfort arlige mælkekvoteringsordninger. I hovedtræk Or disse ordninger ud pá, at der for hvert medlemsland fastsættes en produktionsmængde (garantimængden), for hvilken der garanteres en rentabel salgspris, medens der for de mængder, der produceres ud over denne basismængde, opkræves en afgift of en sedan storrelse, at denne produktion bliver urentabel. Garantimngderne er fastsat med udgangspunkt i den samlede indvejede mælkemængde i EU i 1981 med tilla-g af 1 pct., men fordelingen pá de enkelte landes producenter sker pa grundlag of landets samlede indvejning i 1983, der reduceres til det nvnte niveau ( pct.). For det ferste kvotear /85 - blev landekvoten dog forhejet med 1 pct. for at lette tilpasningen til kvotesystemet. I ovrigt fastsættes kvoterne til de enkelte producenter en smule lavere end den samlede landekvote betinger, hovedsagelig of sikkerhedsmæssige grunde, sáledes at producenterne kan være 100 pct. sikre pa, at de tildelte kvoter holder. De enkelte lande kan vælge mellem to kvoteringstyper, nemlig individuelle producentkvoter og mejerikvoter. Danmark har i hele perioden anvendt mejerikvoteringssystemet og har endvidere udvidet dette system gennem et ved frivillig tilslutning af samtlige mejerier dannet

195 195 mælkeopkobsselskab,»de danske Mejeriers Mælkeudvalg«, der opkober producenternes samlede salgsproduktion of melk og sælger denne til mejerierne, hvorved der opnas, at samtlige mælkeproducenter indgar i en flles pulje, saledes at den tildelte landekvote kan udnyttes optimalt. Med virkning fra 1 / er i kvoteordningen indarbejdet en fedtreguleringsordning, der virker pa den made, at hvis fedtprocenten i den indvejede melk i det aktuelle kvotear overstiger fedtprocenten i en fastsat basisperiode, sa skai den indvejede melkemengde forages med en bestemt procent for en given stigning i fedtprocenten. Ved kvotearets afslutning opgores den samlede»producerede«mælkemængde som den indvejede mængde plus eventuelle mængder hidrorende fra fedtprocentkorrektionen og det er dehne mængde, der sættes i relation til den tildelte kvote ved afgorelsen af, om der skai betales superafgift. I hele perioden er gennemfort ophorsordninger, hvorefter de mælkeproducenter, der i en ansogning om ophorspræmie forpligter sig til at ophore med at producere melk fra en bestemt dato, far udbetalt et præmiebelob i en arrække for den tildelte men ikke producerede kvote. I Danmark er det udbetalte præmiebe1ob mindre end den of EU ydede ophorspræmie, idet forskellen anvendes til opkeb of suppleringsmælk (kvoter) til de sakaldt»særlige tilfælde«, dvs. producenter med særlige problemer samt til oprettelse of nye malkekobesætninger (generations - skifte- problemet). Fra 1987/88 er gennemfort tvungne midlertidige suspensionsordninger, der gar ud pa, at en del of de tildelte kvoter er blevet suspenderet, mod at producenterne har feet en okonomisk kompensation, der har udgjort henimod 1/3 of den suspenderede mælks salgsværdi. I arene 1990/ /94 har de anvendte procenter og mengder samt de udbetalte kompensationsbeleb været folgende for de gennemforte suspensions - ordninger: Procent Mio kg Ore/kg Mio kr 1990/91 4, ,91 166,7 1991/92 4, ,86 138,1 1992/93 4, ,00 0,0 1993/94 4, ,00 0,0 Den opkrævede afgift beregnes som den indvejede mælkemængde (efter korrektion ifolge fedtreguleringsordningen) _ den tildelte kvote multipliceret med retningsprisen i kvotearet. Beregningsmaden er vist i tabel Opkrævningen of afgiften sker efter fastsættelse of et afgiftsfrit overskridelsesniveau, der er beregnet pa en sedan made, at opkrævningen of afgiften of de mængder, der overstiger dette niveau er tilstrækkelig til opkrævning of den samlede afgift. De sma overskridelser

196 196 er saledes normalt afgiftsfri for samtlige producenter, hvilket bl.a. skyldes, at der ved fordelingen af landekvoten pa de enkelte pro - ducenter blev fastsat en lidt mindre kvote end den samlede landekvote betingede. Handel med kvoter eller salg of ikke udnyttede kvoter er ikke tilladt i Danmark. Mælkepriser ab producent Den gennemsnitlige mælkepris ab producent for al mælk solgt ud af landbruget, herunder mælk til produktion af konsummælkprodukter, er givet i nedenstaende tabel. Naturmælk ab producent. Mánedlige gennemsnitlige priser Milk med 4,20 pct fedt og 340 pct protein Milk med faktisk fedtprocent og proteinprocent are pr kg Januar Februar Marts April Mal Juni Juli August September Oktober November December Hele Aret Year Anm Kvartalstal er givet i tabel 12 4 Prisen er beregnet bade for mælk med fast fedtprocent (4,20 pct.) og proteinprocent (3,40 pct.) og for mælk med den faktiske (varierende) fedtprocent og proteinprocent. Da der ikke foreligger direkte opgerelser of den gennemsnitligt opnaede mælkepris ab landmand, er denne beregnet of Danmarks Statistik. Arsprisen beregnes med stette bl.a. i den of Mejerikontoret arligt udarbejdede statistik over mejeriernes driftsresultater. De manedlige priser beregnes pa grundlag of á conto priser til producenten og et skein over den forventede efterbetaling. I de beregnede priser ab producent indgar alle udbetalte tillg, herunder efterbetaling og sæsontill g (der er udjævnet pa arsbasis) samt producenternes udbytte of suspensions - ordningerne i henhold til mælkekvoteringsordningerne (jf. teksten i det foranstaende afsnit), medens kvalitetsfradrag o.l. samt de of pro - ducenterne betalte afgifter (produktionsafgift, medansvarsafgift o.l.) er fratrukket, herunder ogsa de beleb, der tilbageholdes pa mejerierne til

197 197 Salgsvaerdi konsolidering mv. De anferte priser for mælk med faktisk fedtprocent og proteinprocent er endvidere korrigeret for opkrævningen of eventuelle superafgifter efter udjvning pá ársbasis. I tabe112.5 er vist beregningen of salgsværdi for mælk ab landmand i de for malk seneste ár, og i tabel 12.2 er vist udviklingen i perioden Den samlede salgsværdi for mælk ud of landbruget er lig den samlede salgsmængde (dvs. den pá mejerierne indvejede mælkemængde plus producenternes forbrug til konsum) multipliceret med den gennemsnitlige salgspris ab producent, der er lig med den tidligere definerede salgspris for mælk med faktisk fedtprocent og faktisk proteinprocent. Loven om opkrævning of en medansvarsafgift of al melk, der leyeres til mejerier o.l., trádte i kraft 16. september Afgiften har udgjort felgende belob pr. kg mælk siden 1/1 1989: 1/1 89-8/1 89 4,87 ere pr. kg 9/1 89-2/4 89 4,92 ore pr. kg 3/ /4 89 4,86 ore pr. kg 1/ / ,71 ere pr. kg 15/ /3 93 3,61 ere pr. kg 1/4 93 ophert Den samlede opkrævede afgift har udgjort felgende beleb siden 1989: ,7 mio. kr ,5 mio. kr ,3 mio. kr ,0 mio. kr ,6 mio. kr. Ved beregningen af udgiften til tilbagekebt skummetmælk og kerne - mælk til foder er der korrigeret for landbrugets udbytte al den fra EU's landbrugsfond (FEOGA) ydede stette til hjemtaget returmælk til foder. I nedenstáende oversigt er vist de fastsatte tilskudsbeleb pr. kg i perioden 1/ / : 1/ /4 89 1/5 89-4/6 89 5/ / ,68 47,15 43,49 14/5 90-7/ ,40 8/ / ,72 15/ / ,01 22/ / ,32 17/ / ,64 1/ / ,10 17/ / ,87

198 198 Tabel Melkekvoteringer Milk quota schemes Enhed 1988/ / / / / /94 i Bruttolandekvote Indvelet mælkemængde 1983 mio kg Reduktionsprocentl pct Samlet landekvote (bruttomaengde) mio kg ,6 7,5 7,5 7,5 7,5 7, Korrektioner. Omlaegning af kvote9r Ophorsordninger2 Suspensionsordninger3 Kvoteudvidelse Samlet landekvote efter korrektioner mio kg mio kg mio kg mio kg mio kg Afgiftsberegmng: Indvelet mælkemængde (efter fedtkorrektioner4) Kvoteoverskridelserb Afgift pr kg Beregnet afgift (sákaldt superafgift)6 mio kg mio kg ere /kg mio kr ,7 89,4 93,5 42,3 3,0 29,3 Anm Alle de enkelte starrelser i tabel 121 er behandlet mere udfarligt i teksten I de folgende noter er kun anfort de anvendte begrebers hovedbetydning ' Fastsmttes ved de árlige landbrugsforhandlinger enden for EU 2 Tallene angiver kun den kvotemmngde, der skal afleveres til EU 3 Ordningerne er tvungne og formindsker kvoterne I perioden er der betalt en vis kompensation 4 En fedtprocent halere end en fastsat basisfedtprocent omsættes td mængder, som tillægges den indvelede mælkemængde 6 Overskridelser beregnes som indvejet naturmaelk efter fedtkorrektion - tildelt kvote 6 Superafgiften beregnes som kvoteoverskridelse multipliceret med retningsprisen tillagt 15 pct Tabel Naturmaelk. Produktion, priser og Tardier Natural milk Production, prices and sales values Mmlkeproduktionen Whole milk production Gnsntl meal - keydelse Gnsntl fedtprocent i and valet maelk Sales- Gnsntl Salgsvmrdi milk - sold, price value total ex farm ex farm Samlet salgsvmrdi ud of landbruget Total sales value out of agriculture Udgift til tilbagekabt retur- i Indvelet Producentforbrug Samlet pr maelk Pk Used at producers mmlke- malkeko Average fat mmngder pris ab ab land- tel foder4 melerier produktion Average content of alt' landmand2 mand2,3 Repur- Delivered Til konsum Til foder Total yield per delivered Quantities Average Sales chased to dairies For human For whole milk dairy milk for consumpt feeding production cow feed mio kg kg pr ko pd mio kg ere pr kg , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , mio kr Anm Ved naturmaelk forstás ubehandlet maelk hos landmanden ' Omfatter den indvelede mælkemængde p8 melerier og producenternes forbrug til konsum 2 De anfarte tal angiver de opnâede priser og verdier efter fradrag af medansvarsafgiften (fra 16/9 1977), medens statten tel mindre mælkeproducenter(i melenbrene 1982/ /86), samt produ- centernes udbytte af suspensionsordningerne (fra april 1987) er inkluderet 3 Eventuelle superafgifter opkrævet i henhold tal mmlkekvoteringsordningerne er fratrukket 4 Omfatter skummetmmlk, kmrnemælk og valle Fra 1973 er EUtilskuddet tal fodermælk fratrukket

199 i 199 Tabel Naturmælk. Mánedlig produktion, fedtprocent og proteinprocent Natural milk Monthly production, fat content and protein content Indvelet pi meaner Delivered to dairies Forbrug hos producenterl Used at producers Samlet mmlkeproduktion Milk production, total Gnsntl fedtprocent indvejet mmlk Av fat content of Gnsntl proteinprocent indvejet mmlk Av protein content Til konsum Til foder delivered milk of delivered milk For human For feed consumpt mio kg pct Januar 362,9 368,2 6,2 10,5 379,6 384,9 4,43 4,44 3,40 3,40 Februar 338,8 339,8 6,3 10,4 355,5 356,5 4,40 4,45 3,34 3,36 Marts 366,7 389,2 6,2 10,4 383,3 405,8 4,43 4,45 3,36 3,37 April 375,6 384,8 6,2 10,4 392,2 401,4 4,41 4,43 3,32 3,35 Mal 399,6 413,7 6,3 10,4 416,3 430,4 4,34 4,32 3,30 3,33 Juni 380,7 386,0 6,3 10,4 397,4 402,7 4,18 4,27 3,25 3,35 Juli 382,5 387,7 6,2 10,5 399,2 404,4 4,13 4,28 3,24 3,33 August 377,6 379,3 6,3 10,4 394,3 396,0 4,21 4,27 3,28 3,37 September 360,0 357,5 6,2 10,4 376,6 374,1 4,32 4,36 3,40 3,46 Oktober 362,5 355,4 6,2 10,4 379,1 372,0 4,38 4,46 3,48 3,52 November 339,8 339,5 6,3 10,4 356,5 356,2 4,50 4,55 3,49 3,51 December 358,0 359,2 6,3 10,4 374,7 375,9 4,47 4,52 3,42 3,47 1 kvartal 1068,4 1097,2 18,7 31,3 1118,4 1147,2 4,42 4,45 3,37 3,38 2 kvartal 1155,9 1184,5 18,8 31, , ,5 4,31 4,34 3,29 3,34 3 kvartal 1120,1 1124,5 18,7 31,3 1170,1 1174,5 4,22 4,30 3,31 3,39 4 kvartal 1060,3 1054,1 18,8 31,2 1110,3 1104,1 4,45 4,51 3,46 3,50 Hele áret Year 4 404, ,4 75,0 125, , ,4 4,35 4,40 3,36 3,40 De anferte tal er anvendt bade i 1992 og 1993 Tabel Naturma:lk og fodermælk. Priser og salgsværdier Natural milk and milk for feed Prices and values Samlet salgsvmrdi ud of landbruget Total sales value out of agriculture Udgift til tilbagekebt returmaelk til foder Expense on returned skimmed milk, buttermilk and whey for feed i i i Salgs- Gnsntl pris ab landmand2 Salgsvmrdi Skummetmmlk og kærnemmlk Valle Udgift til mmngder Average price ex farmer ab Skimmed milk and buttermilk Whey returaft' landmand2 mmlk Quantities Maelk med Mmlk med Sales Mangier Udgift Udgift Udgift alt sold, 4,20% felt fakhsk fedt- value til foder alt (- EU -td- Expense (- EUtotal og 3,40% og protein- ex farm Quantities Expense, skud3) tilskud) protein procent for feed total Expense, Expense, Whole milk, Whole milk, (- EU total (- EU fat content actual fat subsidy) subsidy) %, and and - protein protein content content 340% mio kg ere pr kg mio kr mio kg mio kr 1 kvartal , ,6 6,6 15,8 7,3 15,2 22,5 2 kvartal , ,8 5,6 10,1 6,2 15,6 21,8 3 kvartal , ,0 4,9 10,4 5,4 15,2 20,6 4 kvartal , ,4 4,7 9,8 5,2 17,1 22,3 1 kvartal , ,1 4,3 8,6 4,7 15,9 20,6 2 kvarta , ,9 4,6 9,4 5,1 16,1 21,2 3. kvartal , ,4 4,3 8,2 4,7 17,0 21,7 4 kvartal , ,3 4,1 5,6 4,5 17,1 21,6 1990/ , ,8 94,3 157,0 97,3 84,9 182,2 1991/ , ,9 38,4 71,5 41,5 78,6 120,1 1992/ , ,5 18,5 38,2 20,4 64,3 84, , ,5 68,5 120,5 73,3 96,5 169, , ,8 21,8 46,1 24,1 63,1 87, , ,7 17,3 31,9 19,0 66,1 85,1 ' Omfatter den mdvelede mælkemængde pá meaner og producenternes forbrug td konsum 2 De anferte tal angiver de opnáede priser og værdier efter fradrag af medansvarsafgiften og inkl producenternes udbytte af suspen- sensor. ngerne i henhold til mælkekvoteringerne Salgsvserdien er endvidere korrigeret særskilt for eventuelle supe raig,tler i henhold td mælkekvoternngsordmngerne 3 Omfatter bade normalt tilskud og forhelet tilskud

200 200 Generelt Naturmaelk, skummetmaelk, kaernemaelk og valle Konsummaelkprodukter og Bode B. Mejeriprodukter I de felgende tabeller vedrerende mejeriprodukter er givet oplysninger om den indvejede mælkemængde og dennes anvendelse samt om produktion, forbrug og priser for alle vigtige mejeriprodukter, og herunder er belyst eksporten og importen af disse produkter. Specielle og mindre betydningsfulde produkter er ikke behandlet srskilt, men disse indgár i de mere omfattende produktgrupper, hvor de naturligt hewer hjemme. Oplysningerne om mælkens anvendelse og om produktionen og det indenlandske salg af mejeriprodukter er indsamlet af Mejerikontoret, der modtager opgerelser fra de enkelte virksomheder. I nærværende publikation er der endvidere givet oplysning om mejeriprodukter i afsnit 13 (forbrug pr. indbygger). De anferte driftsár omfatter perioden 1/7-30/6. I tabel 12.5 er givet en oversigt over anvendelsen af den samlede mlkeproduktion, herunder specielt for den pá mejerierne indvejede mælkemængdes anvendelse til primære produktionsformál, hvorved der foruden de primære produkter (konsummælkprodukter og flede, smer, ost og mælkekonserves) fremkommer restprodukterne skummetmælk, kærnemælk og valle. I tabel 12.6 er anfert produktionen af ovennvnte restprodukter, samt anvendelsen af disse mngder pá mejerivirksomheder (ved fremstillingen af konsummælk, ost, mælkekonserves og andre produkter) og hos producenterne (til foder). I tabellen er endvidere anfert produktionen af kasein og kaseinater (der fremstilles med stette til den anvendte skummetmlk) og produktionen af vallepulver o.l. I tabel 12.8 er anfert forbruget af konsummælk og i tabel 12.9 er tilsvarende anfert forbruget af flede og creme fraiche. De nærmere regler for fremstillingen af konsummælkprodukter og definitionen af de enkelte produkter er fastsat i Landbrugsministeriets bekendtgerelse nr. 32 af 15. januar 1988 (der trádte i kraft 15. februar 1988). I henhold til bekendtgerelserne er det tilladt at fremstille en lang rkke forskellige konsummælkprodukter, der varierer bl.a. med hensyn til fremstillingsproces, fedtindhold og tilsætninger (frugt, saft, kakao mv.). De i tabel 12.8 og 12.9 anferte produkter má sáledes opfattes som produktgrupper omfattende enkeltprodukter, der er ensartede pá de væsentligste punkter. Forbruget af konsummælkprodukter og flede til konsum er beregnet som produktion+ import _ eksport + eventuelle lagerforskydninger (af langtidsholdbare produkter).

201 201 I tabel 12.7 er for perioden givet en oversigt over udviklingen i forbruget of nogle hovedgrupper of konsummælkprodukter (ekskl. fade). Smsr I tabe er anfert den manedlige produktion i 1992 og I tabel er opstillet en smorbalance, der bl.a. omfatter produktion, import, eksport, interventionslagre, lagerforskydninger samt forbrug til konsum. Forbruget til konsum omfatter salg af smor til forbrug som sádan og salg til bagerier, men ekskl. salg til egentlige industrivirksomheder, herunder bade industribagerier, iscremefabrikker og andre virksomheder, der ved fremstillingen of industriprodukter anvender smor, inkl. sma mængder stegesmer. De i henhold til EU's landbrugsordninger fastsatte interventionspriser for surer har udgjort felgende beleb siden 1/1 1990: 1/ / ere pr. kg 1/ / ore pr. kg 13/ / ere pr. kg 11 / / ore pr. kg 1/ / ere pr. kg 11/ / ere pr. kg 17/ / ,ore pr. kg En historisk oversigt over udviklingen i produktion, eksport og forbrug i perioden er vist i tabel Ost I tabel er anfert den manedlige produktion af ost i 1992 og I tabel er vist balancen for ost, der omfatter produktion, import, eksport (med specielle undergrupper), lagerforskydninger og forbrug til konsum. Vedrorende de ndringer, der er foretaget med virkning fra 1/ ved opgerelsen of salgsvægten of den indberettede mængde ost og ved opgerelsen of importen og eksporten of smelteost, der indgar ved opstilling of balancerne for ost, henvises til»landbrugsstatistik 1980«, side 205, hvor der er givet en udfarlig redegerelse for disse ændringer. Ved opgorelsen of osteeksporten er der korrigeret for den mængde saltlage, der er inkluderet i de officielle handelstal for Feta -ost.

202 202 I tabel er osteproduktionen opdelt pá sorter og for 1993 er endvidere foretaget en opdeling pá typer (fedtprocent i torstoffet). En historisk oversigt over udviklingen i produktion, eksport og forbrug af ost er vist i tabel Maelkekonserves Melkekonserves er opdelt i tre hovedgrupper, nemlig»fedtholdigt melkepulver«(der omfatter melkepulver og flodepulver),»skummetmelkspulver«og»anden melkekonserves«(der indtil 1982 omfattede kondenseret melk og flede samt steriliseret flede og melk i hermetisk lukkede metaldáser, medens tallene fra 1983 kun omfatter steriliseret flode samt smá mengder steriliseret melk). I tabe er vist den mánedlige produktion af inelkekonserves i 1992 og 1993, og af tabellen fremgár det, at»anden melkekonserves«kun omfatter steriliserede produkter. I tabel er vist udviklingen i produktionen af inelkekonserves i perioden I tabel er opstillet en balance for skummetmelkspulver, der bl.a. omfatter produktion, import, eksport, interventionslagre, lagerforskydninger i alt, forbrug af skummetmelkspulver til fremstilling af skummetmelk (til foder) og forbrug af skummetmelkspulver som sádan til foder. I balancerne indgár smá mengder fedtholdigt melkepulver, der anvendes til foder. De i henhold til EU's landbrugsordninger fastsatte interventionspriser for skummetmelkspulver har udgjort felgende belob siden 1/1 1990: 1/ / rare pr. kg 1/ / ore pr. kg 13/ / rare pr. kg 11 / / ore pr. kg 1/ / ore pr. kg 11/ / ore pr. kg 17/ / ore pr. kg

203 203 Tabel Naturmaelk. Produktion og anvendelse Natural milk Production and utilization Indvelet Meleriernes primaire anvendelse af indvelet mailkl Anvendt hos Samlet mailke- The dairies' primary use of delivered milk producenter mailkemaingde Used at producers produktion pi melerier Til smer- Til kon- Td kon- Til oste- Til mailke- Til Lagerfor- Milk i alt produktion sumflode2 summailk- produktion konserves specielle skydninger Til konsum Til foder production, Milk For For produkter3 For For milk formal4 my samt For hu- For total delivered butter cream for For cheese powder For svinds men con- feeding to dares production human whole milk production and other special Stock sump - consump- products preserved purposes changes Son Son for milk etc and humans waste mio kg 1 kvartal ,4 388,5 94,4 75,8 395,3 125,7 6,7-18,0 18,7 31, ,4 2 kvartal ,9 417,3 98,9 78,6 402,0 169,8 11,7-22,4 18,8 31, ,9 3 kvartal ,1 374,3 98,2 81,6 405,5 182,4 10,6-32,5 18,7 31, ,1 4 kvartal ,3 314,5 105,1 74,5 426,0 160,0 6,1-25,8 18,8 31, ,3 1 kvartal ,2 382,4 77,5 76,2 408,1 163,2 7,5-17,7 18,7 31, ,2 2 kvartal ,5 411,2 89,3 78,5 424,1 190,2 12,2-21,0 18,8 31, ,5 3 kvartal ,5 352,2 87,7 79,6 469,5 166,4 7,2-38,1 18,7 31, ,5 4 kvartal ,1 304,1 93,5 74,9 465,0 168,5 4,7-56,6 18,8 31, ,1 1990/ , ,2 398,7 317, ,4 609,8 23,8-57,4 75,0 125, ,8 1991/ ,7 1534,5 392,8 314,1 1592,7 612,5 32,4-77,3 75,0 125,0 4601,7 1992/ , ,4 370,1 310, ,7 695,8 36,4-97,0 75,0 125, , ,0 1533,0 398,5 320,1 1564,8 652,4 26,3-55,1 75,0 125,0 4640, ,7 1494,6 396,6 310,4 1628,8 637,9 35,1-98,7 75,0 125,0 4604, , ,9 348,0 309, ,7 688,3 31,6-133,4 75,0 125, ,4 1 Ved den primaire anvendelse af mailk fremkommer foruden de 4 Til iscremefabrikker, chokoladefabnkker o I og til specielle pronaivnte primaire produkter de maingder skummetmailk, kairne- dukter mailk og valle, der er anfert tabel De anferte tal omfatter nettoproduktion eller nettoforbrug af frosset 2 Herunder creme fraiche flede (omregnet td mailk) og beholdningsforskydninger i igang- 3 Herunder de anvendte maingder til eksporterede konsummailkpro- vairende produktioner samt svind dukter Tabel Skummetmaelk, kaernemaelk og valle. Produktion og anvendelse Skimmed milk, buttermilk and whey Production and utilization Skummetmailk og kairn k Skimmed milk and buttermilk Valle Whey Vallepulver my Kasein og kasemater Casein I I I Produktion Anvendt pa Anvendt hos Produk- Forbrug Anvendt Whey and pa melerierl melener producenter til Poder tion pa pa hos powder casein - Production Utilization Used at producers meten- meten- produ- etc ates at dairies at dairies for feeding virksom- virk- center ti heder somheder Poder Samlet Samlet alt2 Herat alt Herat alt Herat Produc- Utilization Used at produk- produk- Total kærne- Total lame- Total kærne- Son at dairy producers Lion tion mailk mailk mailk at dairy industries for feed Produc- Produc- Of which buttermilk Of which buttermilk Of which buttermilk mio kg industries 1 kvartal ,9 31,2 409,3 24,6 6,6 6,6 437,2 133,0 304,2 6,3 4,4 2 kvartal ,7 32,7 437,1 27,6 5,6 5,1 464,0 151,1 312,9 7,5 3,8 3 kvartal ,4 28,7 392,5 24,0 4,9 4,7 444,6 140,7 303,9 6,5 4,4 4 kvartal ,2 25,5 343,5 20,8 4,7 4,7 453,9 111,0 342,9 5,6 3,1 1 kvartal ,4 30,9 366,1 26,6 4,3 4,3 444,7 126,6 318,1 5,8 3,3 2 kvartal ,0 32,5 388,4 28,1 4,6 4,4 467,5 145,5 322,0 6,2 4,0 3 kvartal ,5 27,5 316,2 23,4 4,3 4,1 491,3 151,1 340,2 6,7 3,7 4 kvartal ,9 24,9 250,7 20,9 4,2 4,0 471,7 129,9 341,8 6,0 2,4 1990/ ,4 122,0 1666,1 51,3 94,3 70,7 1740,2 526,2 1214,0 21,6 14,5 1991/ ,1 116,9 1623,7 87,5 38,4 29,4 1780,5 566,7 1213,8 24,6 15,5 1992/ ,0 117,6 1490,5 99,5 18,5 18,1 1810,7 523,8 1286,9 24,1 14, ,8 111,4 1604,3 62,7 68,5 48,7 1745,0 538,6 1206,4 21,7 15, ,2 118,1 1582,4 97,0 21,8 21,1 1799,7 535,8 1263,9 25,9 15, ,8 115, ,4 99,0 17,4 16, ,2 553, ,1 24,7 13,4 1 Omfatter de maingder skummetmailk og kaern k, der frem- 2 Inkl skummetmaelkfremstilletafskummetmailkspulver(0,1mio kg kommer ved produktion af smer og flede my i 1991, 0,0 mio kg i 1992 og 1,5 mio kg i 1993) tion, total Iron, total

204 I 204 Tabel Konsummælk o.l. Forbrug til konsum Whole milk products etc Human consumption Sedmmlk Whole milk Letmælk Partly skimmed milk Skummetmmlk Skimmed milk Kærnemmlk Buttermilk Syrnede mælkeprodukter Acidified milk products Kakaommlk my Chocomilk etc Flede Creme Creme fraiche Creme fraiche alt Total mio kg Tabel Konsummælkprodukter o.1. (ekskl. (lode). Forbrug til konsum Whole milk products (excl cream) Human consumption Natur - mmlk (ubehandlet mmlk)1 Natural milk Sedmmlk min 3,5% fedt Whole milk, fat content min 3 5% Letmælk 1,5-1,8% fedt Partly skimmed milk, fat % Skummetmælk Skimmed milk Kærnemmlk Butter - milk Ymer og tearer/ Ymer and Junket Yoghurt (alle typer)2 Yoghurt (all types) Andre syrnede produkter3 Other acidified products Kakaommlk og -skm mmlk Chocomilk and -skimmilk Konsum - mmlk o I i alt Human consume hon, total mio kg 1 kvartal ,7 37,5 75,3 16,3 6,7 8,8 11,2 0,3 8,9 2 kvartal ,8 36,3 69,7 15,0 11,9 10,4 11,8 3,7 7,3 3 kvartal ,7 38,0 72,9 14,9 8,6 9,8 11,8 1,9 8,4 4 kvartal ,8 38,5 74,2 15,0 6,0 8,3 10,1 0,3 8,4 1 kvartal ,7 36,3 73,9 15,5 6,0 8,6 11,4 0,3 9,6 2 kvartal ,8 34,7 68,3 14,1 10,3 10,0 11,0 3,3 7,9 3 kvartal ,7 36,7 70,1 14,0 6,9 9,0 11,1 0,9 8,3 4 kvartal ,8 38,0 72,2 14,4 5,7 7,6 9,5 0,2 7,9 1990/91 75,0 152,9 290,6 64,4 32,8 35,7 42,2 4,4 26,7 1991/92 75,0 151,0 290,4 62,1 35,9 37,5 44,9 6,7 30,7 1992/93 75,0 147,5 289,3 59,5 30,9 36,7 44,3 5,8 34, ,0 151,4 290,6 63,5 33,1 36,5 44,3 4,9 28, ,0 150,2 292,1 61,2 33,3 37,2 44,9 6,2 33, ,0 145,7 284,5 58,0 28,9 35,2 43,0 4,7 33,7 183,7 184,9 184,8 179,6 180,3 178,4 175,7 174,3 724,7 734,2 723,1 727,6 733,1 708,7 i Forbrug hos producenter til konsum 2 Yoghurt naturel, yoghurt med Trugt eller saft og yoghurtmælk 3 Omfatter citronmaalk o 1

205 205 Tabel Flode mv. Forbrug til konsum Cream etc Human consumption I i Piskeflede Flede 18% Flede II 13% Flede Ill o I Flede alt Creme fraîche Creme fraîche Creme frasche 38% Fat content Fat content 9-13%1 Cream total 38% 18% i alt Fat content 38% 18% 13% Fat content 9-13% Creme frasche 38% Creme frasche 18% Creme frasche, total ,7-8,1 0,8 38,6 0,5 8,5 9, ,4-8,2 0,9 39,4 0,5 8,7 9, ,4-7,0 1,3 42,7 0,4 9,0 9,4 1. kvartal ,1-1,9 0,2 9,2 0,1 1,9 2,0 2 kvartal ,5-2,2 0,2 9,8 0,1 2,7 2,8 3 kvartal ,0-2,1 0,3 9,4 0,1 2,2 2,3 4. kvartal ,8-2,0 0,2 11,0 0,2 1,9 2,1 1 kvartal ,2-1,7 0,3 9,2 0,1 1,9 2,0 2 kvartal ,3-1,8 0,4 12,5 0,1 2,7 2,8 3 kvartal ,7-1,8 0,3 9,8 0,1 2,3 2,4 4 kvartal ,2-1,7 0,3 11,2 0,1 2,1 2,2 1 Ink' steriliseret flede ma kg Tabel Smor, ost og masikekonserves. Produktion, eksport og forbrug Butter, cheese, milk powder and other preserved milk. Production, exports and human consumption Smer Butter Ost Cheese Mmlkekonserves Milk powder and other preserved milk Produktion Eksport Forbrug Produktion Eksport Forbrug Produktion Production (inkl til (indberettet (inkl til Production smorolie) konsum mmngde smelte- konsum4 Exports Human ost)1 ost)2, 3 Human Fedtholdigt Skummet- Anden I alt (mcl consume Production Exports consume mælke- maelks- mmlke- Total butter oil) bon (reported (incl bon pulver pulver konserves5 quantity of processed Milk powder Skim milk Other cheese) cheese) containing powder pres milk fat ,7 118,3 49,6 113,4 74,6 40,5 26,4 3,7 33,9 64, ,3 115,8 47,8 114,2 73,5 42,3 25,9 17,0 34,9 77, ,2 87,2 44,6 111,0 66,2 46,3 38,1 18,9 24,8 81, ,7 98,4 39,8 152,2 99,4 48,7 46,0 69,0 14,9 129, ,3 72,2 43,0 221,0 167,0 55,4 86,3 36,1 15,1 137, ,1 80,9 39,3 251,4 203,7 56,6 77,5 56,0 10,3 143, ,4 66,2 40,3 295,1 243,4 62,7 99,2 15,9 6,3 121, ,7 59,4 36,8 255,5 202,0 58,1 94,5 25,2 8,2 127, ,0 66,3 37,0 254,0 198,0 64,1 94,2 30,9 8,7 133, ,2 69,9 36,7 272,3 212,6 64,4 96,7 18,2 12,2 127, ,8 59,7 35,4 259,6 195,8 65,0 96,7 7,4 12,8 116, ,3 55,2 32,5 276,7 216,1 72,9 102,3 12,5 8,7 123, ,3 50,6 29,8 295,0 220,7 75,4 87,3 40,7 10,2 138, ,5 49,0 20,8 286,7 231,4 79,2 108,5 16,9 13,3 138, ,2 48,0 15,5 291,4 216,5 79,9 103,5 13,0 11,0 127, ,4 13,4 323,3 103,4 20,1 13,1 136,6 mio kg 1 Indtil 1978 frisk ost, fra 1979 salgsvaegt Indtil 1978 er salgsvaeg- 3 Jf note 2 til tabel ten lig med frisk ost -3 pct Fra 1979 indberettes salgsvaegten of 4 Jt note 3 td tabel ost 5 Fra 1983 produceres kun steriliserede produkter (naesten ude- 2 Indtil 1978 indgâr smelteost efter omregning til fast ost Om- lukkende steriliseret ílode, If note 2 til tabel 12 11) regningsfaktor 100 kg smelteost = 75 kg fast ost Fra 1979 foretages ingen omregning of smelteost, der indgàr i opgorelsen med produktvaegten

206 alt alle i 206 Tabel Senor, ost og maelkekonserves Butter, cheese, milk powder and other preserved milk products Surer Ost Fedtholdigt Skummetmmlks- Steriliseret Butter Cheese mmlkepulverl pulver tirade my 2 Milk powder Skim milk Sterilized containing fat powder cream etc mio kg Januar 5,9 5,4 25,9 26,4 7,2 8,0 1,6 2,5 1,6 Februar 5,3 4,9 22,9 22,6 6,7 7,5 1,1 1,3 0,8 Marts 5,9 6,3 24,0 25,5 7,8 8,7 0,6 2,6 1,0 April 6,2 6,2 23,6 23,9 8,0 8,9 2,1 2,4 0,5 Mal 6,2 6,3 24,8 25,9 9,7 10,5 1,7 2,3 0,9 Juni 5,2 4,6 22,9 26,3 9,5 9,9 1,4 1,7 0,8 Juli 5,6 5,3 21,4 27,4 10,8 8,6 0,7 2,3 0,4 August 4,9 4,1 23,0 29,3 9,1 8,3 0,7 1,3 1,5 September 4,4 4,3 24,5 28,8 8,9 8,1 0,6 0,7 1,2 Oktober 4,0 4,1 26,4 30,1 8,9 8,1 0,6 1,1 0,9 November 3,8 3,5 26,0 29,4 8,2 8,1 0,8 0,7 0,8 December 4,7 4,4 26,0 27,7 8,7 8,7 1,1 1,2 0,6 1 kvartal 17,1 16,5 72,8 74,5 21,7 24,2 3,3 6,5 3,4 2 kvartal 17,6 17,2 71,3 76,0 27,2 29,3 5,2 6,3 2,2 3 kvartal 14,9 13,7 68,9 85,6 28,8 24,9 2,0 4,3 3,1 4 kvartal 12,6 12,0 78,4 87,2 25,8 24,9 2,5 3,0 2,3 Hele áret Year 62,2 59,4 291,4 323,3 103,5 103,4 13,0 20,1 11,0 1,0 0,9 1,0 0,8 0,9 1,1 0,6 1,1 1,3 1,5 1,4 1,3 2,9 2,8 3,0 4,3 13,1 1 Melke- og fledepulver 2 Til eksport Inkl smá mengder steriliseret melk Tabel Skummetmaelkspulver. Produktion, import, eksport, lagre og forbrug til foder Skim milk powder Production, imports, exports, stocks and use for feed i i i Produkti- Import Eksport Interventionslagre Lagerforon alt alt Intervention stocks skydninger Produc- Imports, Exports, alt' Lion, total total Lagre, Interven- Salg fra Lagre, Stock total primo tionskob interven- ultimo changes, Initial Purchase tionslagre Final total stocks Sales stocks mio kg Anvendt til fremstilling of skummetmelk til foder Used for production of skimmed milk Anvendt til foder Used for feed Driftsár Crop year 1988/89 11,1 4,0 0, ,2 0,2 13,5 1989/90 28,1 5,5 17, ,1 0,5 16,2-1990/91 26,9 6,0 25, ,7 0,2 9,0 1991/92 15,7 8,6 8, ,4 0,1 16,9-1992/93 17, Kalenderár Calendar year ,5 4,0 0, ,3 0,4 14, ,7 6,0 32, ,5 0,3 13, ,9 7,7 12, ,8 0,1 12, ,0 9,1 7, ,0 0,0 16, , Anm Opgerelsen er behaftet med nogen usikkerhed, hvilket hoved- lindustrien, men dette forbrug ml dog antages at vere at mindre sagelig skyldes ufuldstandige oplysninger om lagerbeholdningerne, betydning og dette galder specielt de private lagre Endvidere foreligger ingen 1 Inkl forskydninger i kendte private lagre oplysninger om a nvendelsen af skummetmmlkspulver i levnedsmidde-

207 i 207 Tabel Smor. Produktion, import, eksport, lagre og forbrug Butter. Production, imports, exports, stocks and human consumption i Produktion Import of Eksport of (inkl smer- smer og smer og olie) alt smerohe smerohe Production Imports of Exports of (mcl butter butter and butter and oil), total butter oil butter oil Lagre, primo Initial stocks Interventionslagre Luger.. Salg til Forbrug Intervention stocks skydninger industri td alt' my 2 konsum3 Interven- Salg fra Lagre, Stock Sales for Human tionskeb interven- ultimo changes, industrial consump- Purchase tronslagre Final total use, etc fion Sales stocks no kg 1 kvartal ,1 2,4 11,6 4,9-1,3 3,6 0,6 3,5 3,8 2 kvartai ,6 3,5 13,1 3,6-0,3 3,3-0,4 4,5 3,9 3 kvartal ,8 4,8 11,8 3,3-1,2 2,1-1,9 5,9 3,9 4 kvartai ,6 2,8 11,6 2,1-0,0 2,1-2,6 2,5 3,9 1 kvartal ,5 2,1-0,1 2,0 0,4 0,2 3,1 2 kvartal ,2 2,0-1,3 0,7 0,5 0,1 3,4 3 kvartal ,7 0,7-0,4 0,3-0,6 0,1 3,4 4 kvartal ,0 0,3-0,0 0,3-0,8 0,1 3,5 1990/91 81,4 12,7 51,4 0,0 4,9 0,0 4,9-2,3 19,3 25,7 1991/92 66,3 18,7 46,2 4,9-1,6 3,3 0,6 20,9 17,3 1992/93 61,1-3,6 8,7 14, ,5 19,1 49,0 4,4 0,5 0,0 4,9-1,3 21,1 20, ,2 13,4 48,0 4,9-2,8 2,1-4,3 16,4 15, ,4-0,5 0,5 13,4 1 Ink' forskydmng i private lagre 2 Omfatter industnbagener og iscremefabrikker samt andre industrivirksomheder, der anvender smer ved fremstdlingen of mdustriprodukter 3 Omfatter salg of smer til forbrug som sedan samt salg td bagener, men ekskl salg td egentlige industrnnrksomheder, If note 2 Tabel Ost. Produktion, import, eksport og forbrug Cheese Production, imports, exports and human consumption i Produktion Import of Eksport Lager- Forbrug of ost ost alt Exports forskyd- til ( sales- Imports ninger konsum3 i va:gt) of cheese, Hard, fast Feta -ost Skimmel- Smelteost Frisk ost Ost alt Stock Human Production total og halt'- (korrige- ost Processed og Cheese, changes consumpof cheese fast ostl ret)2 Mould cheese anden ost total Don (sales Hard and Feta cheese Fresh weight) semi -hard cheese and other cheese (corrected) cheese 1 kvarta ,8 4,4 18,1 25,1 4,2 1,8 8,9 58,1 0,1 19,0 2 kvartal ,3 4,3 16,9 8,9 3,7 2,2 8,8 40,4 14,9 20,3 3 kvartal ,9 4,7 19,9 27,4 4,1 2,5 9,7 63,6-16,3 26,4 4 kvartal ,4 5,5 18,6 18,1 4,7 2,9 10,1 54,4 15,3 14,2 1 kvartal ,5 2 kvartal ,0 3 kvartal ,6 4 kvartai ,2 1990/91 286,2 18,8 76,2 89,8 15,0 10,3 24,4 215,7 10,6 78,7 1991/92 289,0 18,7 73,7 101,0 16,0 9,6 30,4 230,6-2,2 79,3 1992/93 297, ,7 19,5 77,4 102,4 15,4 10,9 25,3 231,4-4,4 79, ,4 18,9 73,4 79,5 16,6 9,4 37,5 216,5 13,9 79, ,3 mio kg 1 Ekskl Feta -ost 2 De anferte tal er korrigeret for den mængde a rc lege, inkluderet i de officielle handelstal for Feta -ost der er 3 Da en direkte opgerelse af osteforbruget ikke kan foretages er de anferte forbrugstal beregnet som residual ved opstdlmg af felgende balance Produktion + import - eksport - lagerforskydninger

208 208 Tabel Osteproduktionen fordelt pá sorter og typer Cheese production by sorts and by types Fordeling pa sorter Distribution by sorts Fordeling pa typer (fedt i terstof) 1993 Distribution by types (fat content in dry matter) pct og 45 pct 40 pct 30 pct 20 pct og derover 45 per cent 40 per cent 30 per cent derunder 50 per cent 20 per cent and over and under mio kg Hard ost Hard cheese Dansk Block Cheese 2,3 2,5 1,6 Dansk Kefalotiri 4,8 5,3 5,6 Andre harde oste 2,5 3,1 3,1 I aft Total 9,6 10,9 10,3 Fast ost Solid cheese Same 11,0 11,3 11,4 Marla 2,8 2,6 2,6 Danbo 39,6 41,2 42,7 Elbo 2,8 2,6 2,8 Svenbo 0,8 0,8 0,6 Andre fast modnede oste 15,3 16,1 10,8 I aft Total 72,3 74,6 70, ,6-1,0 4, , ,3-2,8 1,0 4,6 0,3 1,6-9,0-1,3 1,1-2, ,0 9,5 2, ,7-0,1-0, ,1 4,9 1,6 1,1 0,1 3,1 48,1 4,3 11,9 3,5 Halvfast ost Semi -hard cheese Havarti 19,5 19,5 19,3 Esrom 8,7 10,1 11,1 Dansk Fontina 7,0 8,1 7,4 Dansk Mozzarella 9,8 10,8 12,3 Dansk Feta 98,2 91,1 112,1 Andre halvfaste oste 0,9 0,2 0,7 I aft Total 144,1 139,8 162,9 Frisk ost Fresh cheese Fledeost 23,6 23,4 26,7 Spisekvarg 1,1 1,6 2,2 Andre friske oste 2,1 2,0 1,9 I alt Total 26,8 27,0 30,8 Skimmeloste Mould cheese Danablue 11,5 12,5 12,6 Andre skimmeloste 13,1 14,2 15,1 I aft Total 24,6 26,7 27,7 Diverse andre oste Other cheese 9,3 12,4 20,7 Osteproduktionen i alt 286,7 291,4 323,3 Cheese production, total 10,8 8,3-0, , ,1 7, ,6 11,6 0,1-1,5 3,3 107, ,5 0, ,4 31,1 119,1 0,3-26, , , ,1-1,8 26,7 1,5 0,1-2,5 12, ,4 2,6-0,1 25,0 2, ,1 12,4 7,0 0,9 0,4 82,4 91,3 129,0 12,9 7,7

209 209 Generelt C. IEg I de folgende tabeller vedrerende æg er givet oplysninger om den mængdemæssige omsætning af aeg, herunder produktion, import, eksport og forbrug af æg. Endvidere er givet de vigtigste oplysninger om ægproduktvirksomhedernes forarbejdning of hele æg til ægprodukter og disses omsætning. Priserne for aeg er belyst ved pro - ducentnoteringer og samlede salgspriser ab producent samt ved en gros noteringer. Værdiberegningerne omfatter salgsværdier ab pro - ducent af henseæg til konsum samt værdien ab producent af eksporten of rugeæg of hens og æg of andet fjerkræ end hens. De anferte driftsár omfatter perioden 1/7-30/6. En historisk oversigt for æg er givet i tabel 12.16, der for árene belyser udviklingen deis i de hovedposter, der indgár i balancen for æg, og dels i salgsmængder, salgspriser og salgsværdier for æg, herunder salgsværdien for salget of andre mg end konsumæg. Efter Danmarks tilslutning til EU har landbrugsordningerne fra 1. februar 1973 medfert udbetalinger fra landbrugsfonden (FEOGA) til ægsektoren i form af restitutioner og udligningsbeleb, medens der ikke inden for EU har været gennemfert specielle stetteforanstaltninger eller afgiftsordninger for æg. Reglerne for produktion, forhandling, indfersel og udfersel af æg og ægprodukter blev ved Danmarks indtræden i EU ændret ved lov nr. 580 af 13. december 1972 (jf. Landbrugsministeriets bekendtgerelse nr. 201 of 4. april 1973 med senere ændringer). Til afholdelse of udgifterne ved Statskontrollens virksomhed med kontrol af ovennævnte regler opkræver Veterinærdirektoratet et beleb, der ultimo 1993 udgjorde 1,52 ore pr. kg aeg, og for pro - duktvirksomhederne opkræves 2,82 ere pr. kg ægmasse. Til Fjerkræafgiftsfonden betales endvidere over ægpakkerierne en produktionsafgift pá 2,0 ere pr. kg æg. Endelig skal bemærkes, at ægproducenter, der forpligter sig til at overholde de i Kommissionsforordning 1943/85 anferte regler for opdrætsmetoder kan opná en hejere pris for henholdsvis skrabeæg og for æg fra fritgáende hens. I nærværende publikation er der endvidere givet oplysninger om æg i afsnit 13 (forbruget af æg pr. indbygger) og i afsnit 14 (salgsværdier ab producent samt mængde- og prisindeks for aeg). Maengde- Den samlede produktion af aeg omfatter salget of konsumæg til opgerelser autoriserede ægpakkerier (der opgeres pá grundlag of mánedlige og balancer indberetninger fra Veterinærdirektoratet) samt producenternes for - brug of egne æg til konsum og til salg direkte til forbrugere. Endvidere indgár produktionen of rugeæg af hens.

210 210 I tabe er givet manedlige tal for produktionen af æg med opdeling pa de ovennævnte undergrupper. Importen og eksporten af æg (der bade omfatter hele æg og ægprodukter) er belyst pa grundlag af de opgorelser, der er foretaget i den officielle handelsstatistik. Forbruget af æg til konsum omfatter salget pa hjemmemarkedet af den markedsfr rte produktion og af importen plus producenternes forbrug af egne æg til konsum og til salg direkte til forbrugere. I forbruget til konsum indgar ægprodukter (medregnet som hele æg). Oplysninger om salget pá hjemmemarkedet af æg (bade hele æg og ægprodukter) er modtaget fra Veterinærdirektoratet. I tabel er opstillet en mngdebalance for konsumæg, der indeholder oplysninger om produktion, import, eksport og forbrug til konsum. Til produktionen af de ægprodukter, der er anfort i tabellens tredje kolonne, anvendes bade danske æg solgt til pakkerierne og importerede æg. I balancen er foruden tallene for konsumæg i alt (der omfatter hele æg i skai plus ægprodukter omregnet til hele g) givet særskilte oplysninger om hele æg i skai, saledes at tallene for ægprodukter (omr.) kan beregnes, jf. afsnittet om gproduktvirksomhederne. Ved omregningen fra gprodukter til hele æg i skai er anvendt folgende faktorer, der er fastsat af EU- Kommisionens Direktiv 79/608/ EOF af 7. juni 1979: Æg uden skai, flydende eller frosne 1,16 Æggeblommer, flydende eller frosne 1,16 Æg uden skai, terrede 4,52 Æggeblommer, torrede 2,46 Faktoren for koagulerede æg (langæg), der ikke er nævnt i direktivet, er af Danmarks Statistik fastsat til faktoren 1,16 (samme faktor som æg uden skai, flydende eller frosne). Priser og værdier Manedlige producentpriser og en gros priser for æg er vist i tabe De anforte priser gælder for hvide æg produceret of lions i bure eller pa net. Den anforte DANÆG- notering for æg ab producent er en gennemsnitspris pr. kg for de forskellige normale ægstorrelser, og prisen varierer saledes ikke med æggenes sterrelse. Ved afregningen med producenterne betales i visse tilfælde kvantumstillæg og produktionsaftaletillæg, ligesom der foretages fradrag for mangler ved de leverede æg, og normalt opnar producenterne ved beets slutning en efterbetaling. Fra 20/ indforte DANÆG et differentieret afregningssystem for æg ab producent, hvorefter der foruden den ovenfor omtalte gennemsnitlige ægnotering faststtes en basisnotering plus forskellige tillæg, saledes at der betales en hejere pris for de mest solgte ægtyper og -sterrelser.

211 211 Den anforte en gros pris er DANÆGs en gros pris ab pakkerier for mg af klasse A, storrelsesgruppe 3-4, dvs. æg i vægtintervallet g. Salgsværdien for æg ab producent er beregnet i tabel 12.18, hvor der foruden salgsmængden af æg er anfert den af DANÆG fastsatte gennemsnitlige notering og den af producenterne faktisk opnáede salgspris. Salgsværdien for konsumæg ud af landbruget er lig med den solgte mængde plus producentforbruget multipliceret med den konstaterede pris ab producent, der er lig noteringen korrigeret med tillaeg og fradrag og inkl. efterbetaling. I tabellen er endvidere anfort salgsværdien for andre æg end konsumæg, dvs. eksporten af rugeæg af lions og æg af andet fjerkræ end hens. IEgprodukter I tabel er givet en oversigt over ægproduktvirksomhedernes tilvirkning og hjemmemarkedssalg af ægprodukter med opdeling p$ de enkelte typer of produkter. De anforte mængder er produktvægten af de págældende produkter. Pá grundlag of de i balancen for konsumæg i tabel anferte tal for produktion, import, eksport og forbrug til konsum af henholdsvis»hele æg i skai«og»æg i alt (inkl. ægprodukter omr. til hele æg)««kan opstilles en tilsvarende balance for ægprodukter omregnet til hele æg. Det skai dog understreges, at balancerne er behæftet med en vis usikkerhed, der deis skyldes ufuldstændige oplysninger om den detaljerede sammensætning af mngderne i de i balancen anferte poster og deis nodvendigheden af at anvende de af EU fastsatte faktorer, der muligvis ikke er tilstrækkelig detaljerede til anvendelse ved omregningen of de aktuelle grupper af ægprodukter til hele æg pá grund af disse gruppers varierende sammensætning fra ár til ár.

212 212 Tabel IEg. Produktion, forbrug, priser og verdier Eggs Production, human consumption, prices and values Produktion' Import Eksport Forbrug (inkl (inkl mg- (inkl mg- til rugemg2) produkter) produkter) konsum Production Imports Exports Human (end hatching (mcl egg (incl egg consumpeggs) products) products) hon Salgsvmrdi ab producent for konsumeng Salgsvmrdi Sales value ex producer of eggs ab producent for human consumption for andre mg5 Sales value ex Mmngde4 Gnsntl pris Salgsvmrdi producer of Quantity Average price Sales value other eggs mio kg ere pr kg mio kr ,2 0,0 87,0 47,3 134, ,9 1, ,0 2,0 25,8 59,0 84, ,9 1, ,8 1,7 23,7 54,4 79, ,8 0, ,1 2,6 13,2 57,8 69, ,0 4, ,2 2,5 2,6 69,1 70, ,2 3, ,7 4,1 3,4 70,5 72, ,7 3, ,6 5,2 8,1 71,7 76, ,1 3, ,6 3,7 5,7 72,3 74, ,3 6, ,1 4,5 4,5 73,9 74, ,9 3, ,7 6,7 4,7 75,2 73, ,2 4, ,3 5,4 6,2 74,0 74, ,0 6, ,5 11,6 4,7 76,8 69, ,0 5, ,4 8,0 6,2 73,9 72, ,4 3, ,0 6,3 8,3 72,6 74, ,8 4, ,4 8,9 11,5 71,5 74, ,3 4, ,0 8,8 11,2 73,2 75, ,5 3, ,2 10,6 11,5 77,9 78, ,1 3, ,1 77, ,3 ' Inkl producentforbrug til konsum og salg direkte til forbrugere (20 mio kg i 1960 og 16 mio kg fra 1965) 2 4 mio kg i 1960 og 6 mio kg fra 1965 til 1984 Fra 1985 beregnet p9 grundlag af ilagte rugemg 3 Omregnet til hele mg 4 Samlet produktion ekskl rugemg 5 Andre mg omfatter eksporten of rugemg of hens og mg of andet flerkræ end hens

213 r i I 213 Tabel Konsumseg. Produktion, import, eksport og forbrug til konsum Eggs for consumption Production, imports, exports and human consumption Produktion Production Import Imports Eksport Exports Forbrug td konsum Lagerforskydninger, Human consumption svind my 5 Stock changes, waste etc Hele mg i skai Ægpro- Eggs in shell dukter (omr td SaIg td Samlet hele æg2) mgpakke- produk- Egg proner Lion' ducts Sales to Peso- (cony to egg pac- tion, eggs in king total shell) stations Hele art I alt i skai (inkl mg- Eggs in produkter, shell omr ) Total (mcl egg products, cony) Hele mg skal Eggs in shell alt (inkl mgprodukter, an. omr) Total (mcl egg products, cony) I i alt )alt Hele mg skal (inkl mg- (inkl mg- Eggs in produkter, produkter, shell omr 4) omr) Total Total (mcl egg (mcl egg products, products, cony) cony) mio kg 1 kvartal ,4 19,4 3,4 2,4 2,8 1,1 2,7 17,2 19,4 0,1 2 kvartal ,6 19,6 3,3 2,1 2,4 1,7 3,1 17,2 19,1-0,2 3 kvartal ,0 20,0 3,4 2,3 3,0 1,6 3,2 17,8 19,9-0,1 4 kvartal ,9 19,9 3,3 2,2 2,4 1,0 2,6 17,0 19,4 0,3 1 kvartal ,2 19,2 3,1 2 kvartal ,2 18,2 3,0 3 kvartal ,6 21,6 3,6 4 kvartal ,9 18,9 3,7 1990/91 59,0 75,0 11,0 6,6 8,8 8,0 12,6 63,4 71,1 0,1 1991/92 61,3 77,3 12,5 8,4 10,0 5,1 10,8 68,4 76,2 0,3 1992/93 61,2 77,3 12, ,7 75,7 11,4 7,1 8,8 5,9 11,2 65,7 73,2 0, ,9 78,9 13,5 9,0 10,6 5,4 11,5 69,3 77,9 0, ,8 77,8 13,4 Mm Opgerelsen omfatter bade hele weg ogmgprodukter(omregnet til hele mg) Rugemg radgar ikke i tallene 1 Omfatter salg til mgpakkerner samt forbrug hos producenter af egen produktion til konsum og til salg direkte til forbrugere, i alt skensmmssigt ansat til 16 mio kg arligt 2 Beregnet pa grundlag af de tabel anferte tal for mgproduktvirksomhedernes tdvirknmg af mgprodukter Ved beregningen er anvendt de teksten anferte omregningsfaktorer 3 Omfatter salget pa hjemmemarkedet plus forbruget hos producen - terne til konsum og direkte salg Of note 1) 4 Beregnet pa grundlag af de tabel anferte tal for aegproduktvirksomhedernes salg af mgprodukter pa hjemmemarkedet Ved omregningen er anvendt de teksten anferte omregmngs- faktorer 5 Beregnet pa grundlag af produktion, import, eksport og forbrug til konsum

214 214 Tabel Mg. Mængder, priser og værdier Eggs Quantities, prices and values i i Salg tif mg- Forbrug Salg alt Salgspris Salgsvmrdi Salgsvmrdi Produktion Priser pakkerier hos produ- Sales, total Sales price alt andre mg of rugemg Prices Sales to egg centers Sales value, Sales value Production of packing Human con- total other eggs eggs for hat- DANEGs Engrospris, stations sumption at ching notering ab klasse producers producent A3-4, g Quotations Wholesale ex producer price, class A3-4, g mio kg ere pr kg mio kr mio kg ore pr kg ,7 16,0 75, ,5 3,1 8, ,9 16,0 78, ,1 3,3 9, ,8 16,0 77, ,3 9, Januar 5,0 1,3 6, ,7 0, Februar 4,6 1,3 5, ,6 0, Marts 5,5 1,4 6, ,5 0, April 5,2 1,3 6, ,3 0, Mal 5,4 1,3 6, ,2 0, Juni 3,6 1,4 5, ,3 1, Juli 5,5 1,3 6, ,1 0, August 7,3 1,3 8, ,4 0, September 4,8 1,4 6, ,8 0, Oktober 4,4 1,3 5, ,7 0, November 5,3 1,3 6, ,5 0, December 5,1 1,4 6, ,1 0, s Omfatter producenternes eget forbrug til konsum og salget direkte td forbrugere Tabel ágproduktvirksomheder. Tilvirkning og hjemmemarkedssalg. Produktv2egt Egg product factories Manufacturing and home market sales Product weight Tilvvkning al mgprodukter Manufacturing of egg products Hlemmemarkedssalg of mgprodukter Home market sales of egg products Koagu- Flydendelfrosne Terrede Koagu- Flydendelfrosne Terrede lerede produkter produkter lerede produkter produkter produk- Liquid/frozen Dried produk- Liquid/frozen Dried ter products products ter products products Coagu- Coagulated Helmg Egge- Helmg Egge- fated Helmg /Egge- Helmg /Eggeproducts uden skal blomme uden skal blomme products uden skal blomme uden skal blomme Whole eggs Egg Whole eggs Egg Whole eggs Egg Whole eggs Egg without shell yolk without shell yolk without shell yolk without shell yolk 1 kvarta kvartal kvartal kvartal kvartal kvarta kvarta kvartal / / / Anm De anferte tal hidrorer fra Veterinmrdirektoratets opgerelser, der er baseret pá indberetninger fra de enkelte mgproduktvirksomheder tons

215 215 Produktion D. Kod i alt Danmarks Statistiks opgorelser vedrerende kod hviler for slagtningernes vedkommende pa Veterinærdirektoratets opgorelse over det samlede antal slagtninger pa slagterier og slagtehuse, medens eksporten af levende slagtedyr opgores i den officielle udenrigshandelsstatistik og slagtningerne hos producenterne fastsættes skonsmæssigt. Vedrorende opgorelsen for fjerkræ henvises til pagældende afsnit side 236. I tabe er givet en samlet oversigt over antallet of slagtninger pa slagterier og slagtehuse og over eksporten of levende dyr. Produktionen of kod beregnes pa grundlag af antallet af slagtede dyr og gennemsnitlige slagtevægte for de enkelte kategorier of dyr. Den samlede produktion af kod er vist i tabel og omfatter kod fra godkendte slagtninger samt produktionen af spiselige biprodukter. For fjerkr opgores produktionen i grydeklar vægt. I tabe! er endvidere vist produktionen af spiseligt fedt, der ikke er indeholdt i kodproduktionen. Forbrug Forbruget af kod samt spiselige biprodukter er vist i tabe! Forbruget til konsum opgores som den produktion pa slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskefode - slagtet eksport _ lagerforskydninger + import + slagtninger hos producenter. Den slagtede eksport og lagrene of kod er omregnet til anvendt kod, saledes at alle de anforte tal er i enheden slagtevægt. Det anforte forbrug of spiseligt fedt er inkl. forbruget til margarine - produktionen. Vildtkod og kaninkod er ikke indeholdt i opgorelserne over produktion og produktionsværdi af kod, produktionen af vildtkod svarer ca. til forbruget i tabe Produktionen og forbruget of kaninkod er her i landet of meget ringe betydning. Salgsværdi ab landmand Besætningsforskydningernes vserdi For eksporten of levende dyr anvendes eksportværdierne (fob) minus omkostninger ved dyrenes salg og transport. For slagtningerne her i landet opgores værdien pa grundlag af de pro - ducerede mængder og de gennemsnitlige opnaede producentpriser. Endvidere medregnes beleb fra eventuelle ordninger med udbetaling direkte til producenten pa grundlag of produktionen. I modsætning til tidligere medregnes ammekopræmie og moderfars præmie ikke fra 1990 og fremefter. PA grundlag of Danmarks Statistiks opgorelser of husdyrbestanden beregnes forskydningerne i antallet. Antallet omregnes i den enhed for hvilken den anvendte pris er fastsat, og værdien beregnes ved anvendelse of gennemsnitlige priser for den periode, hvori bestningsforskydningerne beregnes.

216 216 Tabel Eksport af levende dyr Exports of live animals Kvmg Svin Heste og fel FAr og lam Flerkræ Cattle Pigs Horses and foals Sheep and lambs Poultry Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Til slagtning For slaughter Til avl For breeding Td slagtning For slaughter Til avl For breeding Daggammelt Day-old Andet Other poultry 1000 stk Tabel Slagtninger af dyr pa slagterier og slagtehuse Slaughterings of animals at slaughterhouses Kvaeg Cattle Svin Pigs Heste og fel Horses and foals Far og lam Sheep and lambs Flerkræ Poultry Godkendte Accepted Kasserede Discarded Godkendte Accepted Kasserede Discarded 1000 stk

217 217 Tabel Slagtninger og eksport af levende slagtedyr og avlsdyr Slaughterings and exports of live animals for slaughter and breeding Kvmgl Svinl Heste og fal Fir og lam Flerkrm' Cattle Pigs Horses and foals Sheep and lambs Poultry 1000 stk Ink! producentslagtninger Tabel Samlet produktion af kod mv. Total production of meat, etc Okse- og 'calve- Svinekod Flerkrm- Heste- Fare- Samlet produktion Produkkod my mv ked3 kod og at kod my tan of Beef and veal, Pig meat, Poultry Horse lamme- Total production of spiseligt etc etc meat meat kod meat and edible offals twit i alts Mutton Production I alt Herat I alt Heraf and I alt Heraf of edible Total spiselige Total spiselige lamb Total spiselige fats, bipro- bipro- bipro- total dukterl dukter2 dukter4 Of which Of which Of which edible edible edible offals offals offals 1 kvarta ,9 4,9 353,4 14,4 41,3 0,2 0,3 457,0 19,3 14,2 2 kvartal ,4 4,6 329,8 13,4 38,6 0,2 0,3 428,2 18,0 13,4 3 kvarta ,6 4,1 370,4 15,1 39,6 0,2 1,0 463,8 19,2 14,6 4 kvartal ,5 5,0 388,5 15,8 40,1 0,3 1,0 492,3 20,8 15,5 1 kvartal ,6 4,4 378,6 15,4 44,0 0,2 0,3 478,8 19,8 14,9 2 kvartal ,0 4,0 349,8 14,3 43,4 0,2 0,3 445,7 18,3 13,9 3 kvartal ,9 4,3 430,9 17,6 44,6 0,3 0,9 531,6 21,9 16,8 4 kvartal ,5 4,7 432,8 17,6 40,9 0,2 0,9 533,2 22,3 17,0 1990/91 226,4 17,8 1287,0 52,5 136,9 0,9 1,8 1653,1 70,3 51,9 1991/92 234,9 18,6 1369,0 55,8 152,9 0,9 2,3 1760,0 74,4 55, ,7 17,5 1487,2 60,6 167,2 1,0 2,6 1880,7 78,1 59, ,8 18,3 1326,0 54,1 142,1 0,9 2,2 1702,0 72,4 53, ,3 18,6 1442,0 58,8 159,6 0,9 2,5 1841,4 77,4 57, ,0 17,3 1592,1 64,9 172,9 1,0 2,4 1989,4 82,2 62,6 mio kg 1 Spiselige biprodukter omfatter for kvæg lever, hlerte, tunge, mellemgulv, hovedked, hale, net og brisler Se evrigt teksten side Spiselige biprodukter omfatter for svin lever, hlerte, nyrer, tunge og mellemgulv 3 Grydeklar vægt 4 Spiselige biprodukter i alt omfatter kun spiselige biprodukter of kvæg og svin, idet spiselige biprodukter ikke udskilles for flerkrae, og for heste og far anvendes disse produkter ikke i stere udstraekning fil menneskefode 5 Omfatter spiselig fedt of kvæg og svin

218 aft 218 Tabel Samlet produktion af kod mv. Total production of meat, etc i I I Heraf I Okse- og halve- Svineked Flerkrm- Heste- Fare- Samlet produktion Produkked my my ked3 ked og of ked my Lion of Beef and veal, Pig meat, Poultry Horse lamme- Total production of spisehgt etc etc meat meat kod meat and edible offals fedt Mutton Production alt Herat alt and alt Heraf of edible Total spiselige Total spiselige lamb Total spiselige fats, bipro- bipro- bipro- total dukterl dukter2 dukter4 Of which Of which Of which edible offals edible offals edible offals mio kg ,3 15,7 648,6 28,0 56,0 17,4 1,2 975,5 43,7 46, ,7 16,7 802,5 34,5 66,2 4,3 1,4 1118,1 51,2 55, ,9 16,2 766,2 33,0 79,0 1,5 2,0 1084,6 49,2 52, ,9 15,8 771,5 31,5 90,0 1,6 0,7 1121,7 47,3 40, ,8 16,0 1020,0 41,6 96,6 3,7 0,5 1382,6 57,6 52, ,6 15,7 1095,5 44,6 112,0 1,2 0,6 1464,9 60,3 44, ,1 16,1 1082,9 44,1 110,8 1,1 0,8 1458,7 60,2 43, ,1 15,4 1132,0 46,2 114,7 1,0 0,8 1500,6 61,6 45, ,4 20,9 1195,1 48,6 115,4 0,9 0,9 1576,7 69,5 49, ,9 20,1 1198,5 48,9 113,0 0,9 1,1 1568,4 69,0 49, ,9 18,6 1217,6 49,5 117,3 1,0 1,4 1573,2 68,1 49, ,2 17,4 1214,2 49,4 129,8 1,0 1,6 1568,8 66,9 49, ,1 17,2 1259,8 51,4 133,3 1,0 1,6 1614,9 68,6 50, ,8 18,3 1326,0 54,1 142,1 0,9 2,2 1702,0 72,4 53, ,3 18,6 1442,0 58,8 159,6 0,9 2,5 1841,4 77,4 57, ,0 17,3 1592,1 64,9 172,9 1,0 2,4 1989,4 82,2 62,6 Anm Grundet mndret opgerelsesmetode er produktion og forbrug af okse- og kalveked, samt spiselige biprodukter heraf - fra ikke fuldt sammenlignelig med foregbende at- Noter JI tabel Tabel Samlet forbrug af kod mv. til konsum Total human consumption of meat, etc i i Produktion Slagtet Slagtet Lager- Slagtnin- Forbrug af ked my til konsum of kedl eksport import forskyd- ger hos Human consumption of meat, etc alt alt ranger produ- I Production Exports Imports Changes center Okse- og Svineked Flerkrm- alt3 Heraf of meat of meat of meat in stocks Slaugh- kalveked my ked2 Total spisehge etc, total etc, total tenngs my Pig meat, Poultry (Ind horse biproat Beef and etc meat meat, dukter4 producers veal, etc mutton, Of which lamb) edible offals 1 kvarta ,8 329,8 19,8 4,9 5,1 33,2 85,7 17,4 138,2 9,6 2 kvartal ,5 308,4 19,7 5,0 5,1 27,6 85,9 15,9 130,9 9,3 3 kvartal ,5 339,3 16,7-1,3 5,0 28,5 87,9 17,6 135,3 10,8 4 kvartal ,3 337,8 21,5 16,9 8,3 30,8 102,9 19,4 154,3 11,2 1 kvarta ,4 21,2 5,1 2 kvartal ,3 2,8 5,1 3 kvartal ,1-0,9 5,0 4 kvartal ,2-7,8 8,3 1990/ ,1 1146,8 74,6 34,1 23,5 108,2 363,2 63,1 540,4 41,4 1991/ , ,8 76,8-4,0 23,5 118,4 360,8 65,7 551,0 38,6 1992/ ,5 39,6 23, , ,2 76,2-0,5 23,5 112,7 359,7 63,9 542,2 38, ,0 1315,2 77,8 25,4 23,5 120,1 362,4 70,3 558,7 41, ,0 15,2 23,5 mio kg Anm Da forbrug til konsum beregnes residualt, vil en usikkerhed pa de tal, der endgar i beregningen kunne medfere, at forbruget i de enkelte kvartaler vil vmre behmftet med usikkerhed 1 Det vil sage de samlede slagtmnger pa slagterier og slagtehuse her i landet - kasserede dyr 2 Grydeklar vmgt 3 Foruden de i tabellen anferte tal indgar forbruget af hestekod og of fare- og lammeked, medens forbruget of kaninkod og af vddtked ikke er medtaget i tallene 4 Jf note 1, 2 og 4 til tabel 12 23

219 219 Tabel Forbrug af kod mv. tit konsum Human consumption of meat, etc Okse- og Svmeked Fierkr:- Hesteked Fire- og Vildt- Samlet Spiselige Spiselige Spisekgt kalveked Pig meat Iced' Horse lammekad kod load- biprodukter biprodukter fedt4 Beef and Poultry meat Mutton Game forbrug of kvmg2 at svin3 Edible veal meat and lamb Total Edible of- Edible of- fats fats of fats of cattle pigs mio kg ,5 162,9 14,8 5,5 1,3 2,5 260,5 5,0 17, ,2 151,7 18,5 1,7 1,6 2,5 253,2 8,1 22,2 32, ,4 145,4 25,1 0,7 2,5 2,5 273,6 10,6 22,8 41, ,1 195,3 39,2 1,3 1,9 2,8 319,6 12,3 21,0 30, ,3 278,2 41,9 2,3 2,0 2,6 400,3 11,8 31,0 37, ,0 261,7 51,3 1,0 2,2 2,8 377,0 10,0 25,0 23, ,5 270,7 51,6 1,0 2,7 2,6 396,1 10,0 23,4 21, ,7 290,0 55,7 0,9 2,9 2,9 425,1 10,0 25,8 20, ,6 325,3 59,6 0,8 3,2 3,0 477,5 14,6 27,9 11, ,1 340,4 60,4 0,8 3,8 2,8 489,3 14,0 29,6 18, ,1 337,6 60,2 1,0 4,1 3,4 493,4 12,0 30,2 30, ,4 331,3 60,3 1,0 4,4 3,4 498,8 13,3 31,2 38, ,8 329,8 59,6 1,0 4,9 3,4 495,5 13,4 31,1 42, ,5 334,0 63,9 0,8 5,1 3,4 506,7 13,2 25,6 54, ,3 334,2 70,3 0,8 5,1 3,5 521,2 12,8 28,2 66, Anm Jf anm til tabel Jf note 2 til tabel r Grydeklar vmgt 4 Jf note 5 tit tabel Jf note 1 til tabel Tabel Produktionsværdi for kod (inkl. eksport af levende dyr) Value of production of meat (incl exports of live animals) Produktionsvmrdi ab landmand Production values ex farm I Kvmg, Svin Fierkræ Heste Fare - og alt okse og og svmeked og fier- og hesteked lamme- Total kalveked Pigs krmked Horses ked Cattle and Poultry and Mutton and beef pig and poultry horse and and meat meat meat lamb veal 1 kvartal kvartal , , , ,0 279,5 275,1 18,1 18,7 4,4 4, , ,7 3 kvartal , ,0 309,5 17,6 14, ,1 4 kvartal ,7 4019,7 280,4 19,1 14,2 5477,1 1 kvartal 1041,1 3537,3 296,1 18,6 5,0 4898,1 2 kvartal 970,1 3201,3 299,0 18,9 4,9 4494,2 3 kvartal , ,7 301,3 13,9 12, ,0 4 kvartal , ,9 275,2 14,0 12, ,1 1990/ , ,1 952,2 81,8 29, ,9 1991/ , , ,4 80,8 35, ,0 1992/ , , ,9 74,2 38, , , ,4 990,4 82,0 35, , , , ,5 73,6 38, , , , ,6 65,4 34, ,4 mio kr

220 220 Tabel Produktionsvaerdi for kod (inkl. eksport af levende dyr) Value of production of meat (incl exports of live animals) Produktionsvmrdi ab landmand Production values ex farm I asap okse Svm og Flerkrm og Neste og Fare - og alt og kalveked svineked flerkrmked hesteked lammeked Total Cattle and beef Pigs and Poultry and Horses and Mutton and and veal pig meat poultry meat horse meat lamb , ,0 196,0 61,0 4, , , ,4 232,8 25,7 6, , , ,0 278,8 11,9 8, , , ,7 438,1 21,5 8, , , ,8 659,5 82,5 6, , , ,0 899,4 72,6 12, , , ,2 982,8 66,1 14, , , ,2 982,8 61,5 17, , , ,0 905,2 61,6 19, , , ,8 818,5 61,0 26, , , ,6 843,5 69,6 37, , , ,7 994,9 96,7 43, , , ,4 965,7 88,2 27, , , ,4 990,4 82,0 35, , , , ,5 73,6 38, , , , ,6 65,4 34, ,4 mio kr Produktion E. Kvaeg samt okse- og kalvekod Produktionen af okse- og kalvekod omfatter godkendte slagtninger pa slagterier og slagtehuse, eksporten af levende slagtedyr samt slagtninger hos producenterne. Det samlede antal slagtninger pa slagterier og slagtehuse opgores of Veterinærdirektoratet. Ved ugentlige indberetninger fra slagterierne til Kedbranchens Fllesrad omfattende ca. 95 pct. of de godkendte slagtninger, far Danmarks Statistik oplysninger om save' antal som slagtevgt fordelt pa de i tabel anforte grupper of dyr. Grupperingen of slagtedyrene og definitionen af slagtevægten blev ændret pr , for at kunne opfylde et EU radsdirektiv af 15. maj 1973 vedrerende kvg (73/132/E0F). Definitionen of henholdsvis voksne kreaturer og kalve er fastlagt i Kommissionens beslutning af 24.juli 1973 (73/262). Ved kalve forstas dyr under 220 kg levende vægt, der ikke har blivende tnder. Dyr over 220 kg levende vgt og dyr under 220 kg levende vægt, der har fældet tnder - regnes for voksne kreaturer. For slagtevægten er forskellen fra tidligere, at nyrer og nyrefedt efter henregnes til slagtekroppen, mod tidligere til hen - holdsvis spiselige biprodukter og spiseligt fedt. Produktionen af spiselige biprodukter - hvortil henregnes lever, hjerte, tunge, mellemguiv, hovedked, hale, net og brisler - beregnes som en procent of den indberettede slagtevgt, der er eksklusive spiselige biprodukter. For voksne kreaturer anvendes 8,6 pct., for kalve 8,9 pct.

221 221 For eksporten af levende kvæg til slagtning beregnes kmdproduktionen pá grundlag af dyrenes levende vægt og en - fra slagterislagtningerne - beregnet slagteprocent for de págældende kategorier dyr. Produktionen af spiselige biprodukter beregnes som for slagtninger pa slagterierne. Slagtningerne hos producenterne er af Danmarks Statistik ansat til fedekalve à 100 kg slagtet vægt og spædekalve à 20 kg slagtet vægt. I tabel er disse mængder inkluderet i totaltallene. Forbrug Priser Salgsvaerdi ab landmand Besaetningsforskydnlngernes vaerdi Forbruget af okse- og kalvekod samt of spiselige biprodukter af kvæg er vist i tabel Forbruget opgeres som den produktion pa slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskefede _ slagtet eksport _ lagerforskydninger + slagtninger hos producenter + import. Den i tabellen anferte slagtede eksport er omregnet til anvendt rávare, idet der regnes med, at der til 100 kg kr dkonserves anvendes 125 kg ked. Eksporten of udbenet ked er omregnet til ked med ben ved anvendelse of faktoren 130. Den faktiske eksport angivet i produktvægt er vist i tabel med en yderligere specificering, ligesom værdien af denne er anfsrt. Udviklingen i gennemsnitspriser for slagtekvæg til producenten ses i tabel I tabe ses udviklingen i noteringen for slagte- og levekvæg. For eksporten of levende kvæg anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi til dækning of omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. er trukket 20 pct. for avlsdyr og 7,5 pct. for slagtedyr. For slagtningerne her i landet beregnes værdien srskilt for hver enkelt kategori dyr ved anvendelse of priser til producenterne og en sammenvejning of disse priser i forhold fil dyrenes klassificering. Endvidere er de belob medregnet, som er udbetalt direkte til producenterne p$ grundlag of produktionen. Udover den direkte afregning er der normalt ydet en efterbetaling. For regnskabs$rene der slutter i efteráret har efterbetalingen været folgende: ere pr. kg ere pr. kg ere pr. kg ere pr. kg ore pr. kg Bestanden opgeres ved sommertællingen og ved tællingen i december. Forskydningen i antallet omregnes til levende vægt og ved anvendelse af de af Kr dbranchens Fællesrád og Randers levekvægsmarked fastsatte noteringer beregnes værdien. Værdien opgeres for hvert halvár ved anvendelse af gennemsnitlige halvárspriser, og værdien for hele aret som summen af vrdierne i de to halvâr.

222 222 Tabel Kvaeg, slagtninger og eksport of levende dyr Cattle, slaughterings and exports of live animals I alts I Eksport of Slagtninger pa sheerer levende slagtedyr Slaughtenngs at slaughterhouses Total Exports of live cattle Voksent kvæg Kalve Voksent Kalve alt for slaughter Fullgrown cattle Calves kvæg Calves Total Full - Voksent Kalve Tyre Ung- Stude Kvier Keer Fede- Spade- grown kvæg Calves Bulls tyre Steers Heifers Cows kalve kalve Full- Young Fat Sucking grown bulls calves calves 1000 stk ,2 0,2 19,8 538,2 8,6 119,1 390,9 21,5 13,2 1096,8 54,9 1151, ,0 0,5 23,1 547,1 9,0 113,1 385,0 17,8 15,1 1094,3 53,4 1147, ,7 0,2 29,2 511,2 4,4 99,9 375,8 11,6 13,4 1035,2 45,2 1080, ,2 0,0 26,3 530,3 4,5 109,7 412,3 10,6 12,5 1097,3 43,1 1140, ,5 0,0 25,6 506,1 5,3 100,0 408,2 8,4 10,4 1051,7 38,8 1090, ,6 0,0 26,2 487,5 5,0 103,2 397,0 8,3 10,0 1023,5 38,3 1061, ,3 0,0 29,6 488,0 4,7 85,1 373,9 8,2 11,1 983,6 39,3 1022, ,9 0,0 32,9 483,7 4,5 87,0 406,1 5,8 13,1 1016,1 38,9 1055, ,3 0,0 29,5 476,0 4,5 100,7 438,5 6,2 15,4 1050,5 41,6 1092, ,1 0,2 36,2 452,9 4,9 105,1 392,3 6,7 13,7 992,5 40,6 1033, ,8 0,2 78,0 390,7 5,0 98,0 398,3 8,1 15,1 971,8 43,4 1015, ,7 0,2 88,2 354,3 4,3 91,8 383,7 5,7 13,9 923,0 39,8 962, ,3 1,4 87,5 326,4 4,6 74,9 357,8 4,5 11,7 853,5 37,6 891, ,8 0,9 107,3 294,5 4,3 55,6 325,7 2,6 6,7 788,2 30,2 818, ,9 0,0 129,6 283,5 4,4 43,8 300,1 2,4 4,3 762,2 26,7 788, ,2 0,0 107,8 304,1 4,3 50,5 343,3 2,4 3,8 810,0 26,3 836, ,3 1,2 114,9 313,4 4,8 66,6 330,6 2,8 4,3 833,6 28,2 861, ,3 285,0 4,6 66,2 307,2 2,7 4,9 775,5 28,7 804,2 i Inkl slagtninger hos producenter Tabel Kvaeg. Gnsntl. slagtet vaegt Cattle Average slaught weight Eksport of Slagtninger ph slagterier levende slagtedyr Slaughtenngs at slaughterhouses Exports of live cattle Voksent kvæg Kalve for slaughter Fullgrown cattle Calves Voksent kvag Fullgrown Kalve Calves Tyre Bulls Ungtyre Young bulls Stude Steers Kvier Heifers Keer Cows Fedekalve Fat calves Spade - kalve Sucking calves kg/stk ,7 51,3 314,1 192,7 282,2 212,7 255,4 97,3 13, ,7 83,8 313,9 194,1 281,1 216,6 255,0 97,6 13, ,9 59,3 313,1 201,4 289,0 223,8 260,7 95,5 12, ,4 87,0 311,1 203,3 296,6 226,9 260,2 96,1 13, ,3 47,6 313,6 206,8 291,1 224,6 257,5 96,8 13, ,9 46,4 312,6 209,3 291,9 221,1 253,1 96,4 13, ,0 133,3 311,9 212,0 299,8 219,3 255,9 97,9 13, ,6 78,2 313,1 211,5 291,3 222,4 256,6 91,7 13, ,3 52,4 310,5 207,1 298,6 220,4 253,7 88,9 13, ,8 107,8 301,9 221,1 318,0 225,8 263,0 88,0 13, ,6 118,0 302,3 221,4 320,8 231,2 268,0 89,1 13, ,9 82,8 301,3 222,8 326,8 237,0 271,3 90,4 13, ,6 27,8 301,9 222,7 322,3 235,4 270,5 90,9 13, ,0 25,3 301,7 224,9 329,7 246,3 274,2 92,2 13, ,2 87,0 303,6 227,4 338,8 254,5 279,3 88,8 13, ,9 30,8 303,9 226,4 332,7 248,6 278,4 88,5 13, ,9 68,0 293,7 221,0 315,4 233,8 267,0 87,4 13, ,4 221,4 314,9 237,1 267,7 86,6 13,8 Anm Grundet andret indberetningsmetode er gennemsmtsvagten - fra ikke fuldt sammenlignelig med foreg9ende ár

223 Tabel Kvæg. Produktion of okse- og kalvekod inkl. spiselige biprodukter Cattle. Production of beef and veal Intl edible offals I at' I Eksport of Slagtninger pá slagteder levende slagtedyr Slaughtenngs at slaughterhouses Total Exports of live cattle Voksent kvæg Kalve Voksent Kalve alt Heraf for slaughter Fullgrown cattle Calves kva3g Calves Total spisehge Full- bipro- Voksent Kalve Tyre Ung- Stude Kvier Keer Fede- Spade- grown dukter2 kvæg Calves Bulls tyre Steers Heifers Cows kalve kalve Of which Full- Young Fat Sucking edible grown bulls calves calves offals ,8 0,0 6,6 110,4 2,6 27,0 106,2 2,3 0,2 258,6 3,7 262,3 16, ,5 0,1 7,7 113,1 2,7 26,1 104,5 1,9 0,2 258,6 3,4 262,0 16, ,3 0,0 9,8 109,7 1,4 23,8 104,2 1,2 0,2 253,2 2,6 255,8 15, ,5 0,0 8,6 114,8 1,5 26,6 114,2 1,2 0,1 270,2 2,5 272,7 16, ,0 0,0 8,5 111,5 1,7 23,9 111,9 0,9 0,2 259,5 2,3 261,8 16, ,3 0,0 8,7 108,7 1,5 24,3 107,0 0,9 0,1 251,5 2,2 253,7 15, ,7 0,0 9,8 110,2 1,5 19,9 101,9 0,8 0,2 244,0 2,2 246,2 15, ,5 0,0 11,1 108,8 1,4 20,7 111,0 0,7 0,2 253,5 2,1 255,6 15, ,3 0,0 9,8 107,4 1,6 23,6 118,4 0,6 0,2 261,1 2,0 263,1 16, ,3 0,0 12,0 103,7 1,6 25,1 107,3 0,7 0,2 250,0 2,1 252,1 15, ,4 0,0 25,4 93,1 1,8 24,6 116,9 0,7 0,3 262,2 2,2 264,4 20, ,1 0,0 28,7 84,9 1,5 23,6 114,1 0,7 0,1 252,9 2,0 254,9 20, ,4 0,1 28,5 78,1 1,8 19,1 106,1 0,5 0,1 234,0 1,9 235,9 18, ,2 0,0 34,9 71,3 1,6 14,9 97,9 0,3 0,1 220,7 1,6 222,2 17, ,2 0,0 42,4 69,3 1,6 12,1 91,9 0,2 0,1 217,6 1,5 219,1 17, ,0 0,0 35,3 74,1 1,5 13,6 104,7 0,2 0,1 229,3 1,5 230,8 18, ,6 0,1 37,7 76,5 1,7 17,6 100,6 0,3 0,1 234,7 1,6 236,3 18, ,3 69,7 1,7 17,7 93,7 0,3 0,1 219,4 1,6 221,0 17,4 Anm Jf anm td label Vedrerende definitionen of spisehge biprodukter, If teksten side 1 Inkl producentslagtninger 220 mio kg 223

224 - 224 Tabel Slagtninger of kvaeg samt produktion of okse- og kalvekod Slaughterings of cattle and production of beef and veal I alt' I Eksport Slagtninger pa slagterier of levende Slaughtenngs at slaughterhouses Total slagtedyr Exports Voksent kvag Kalve Voksent Kalve alt of live cattle Fullgrown cattle Calves kvag Calves Total for slaughter Full Tyre Ung- Stude Kvier Keer Fede- Spade- grown Voksent Kalve Bulls lyre Steers Heifers Cows kalve kalve kvag Calves Young Fat Sucking Full- bulls calves calves grown 1000 stk Antal Number 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal , ,2 Gnsntl. slagtet vaegt Average slaught weight 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal , ,9 23,8 36,1 28,3 22,0 70,0 68,3 76,5 70,2 0,7 0,5 0,9 2,5 18,0 79,9 16,7 59,6 13,9 75,0 17,5 92,7 110,3 285,0 4,6 66,2 307,2 2,7 4,9 775,5 28,7 804,2 1,2 114,9 313,4 4,8 66,6 330,6 2,8 4,3 833,6 28,2 861,8 0,0 107,8 304,1 4,3 50,5 343,3 2,4 3,8 810,0 26,3 836,5 lese 0,7 0,8 0,5 0,8 1,4 0,9 1,2 295,6 221,9 305,3 238,2 272,5 85,5 13,8 292,6 222,9 304,1 238,1 270,5 87,6 13,8 296,7 220,9 316,4 234,8 262,5 86,5 13,8 298,2 220,0 319,6 236,8 266,0 86,9 13,8. 295,4 221,4 314,9 237,1 267,7 86,6 13,8 68,0 293,7 221,0 315,4 233,8 267,0 87,4 13,8 30,8 303,9 226,4 332,7 248,6 278,4 88,5 13,8 1,4 194,7 181,2 194,7 204,9 8,2 6,6 6,7 7,2 202,9 187,9 201,4 212,0 Produktion of okseog kalveked Prod of beef and veal 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal , ,0 mio kg 7,3 16,0 0,2 4,5 22,7 0,1 0,0 50,8 0,4 51,2 10,9 15,6 0,2 4,1 16,8 0,1 0,0 47,6 0,4 48,0 8,7 17,4 0,3 3,4 20,5 0,0 0,0 50,2 0,3 50,6 6,8 15,9 0,8 4,3 25,6 0,1 0,0 53,4 0,4 53,8.. 33,7 64,8 1,5 16,3 85,5 0,2 0,1 202,1 1,5 203,6 0,1 34,9 71,1 1,6 16,2 91,8 0,2 0,1 216,2 1,5 217,7 0,0 32,8 68,8 1,4 12,5 95,6 0,2 0,1 211,2 1,4 212,6 Produktion of spiseltge biprodukter Prod of edible offals 1 kvartal 2 kvartal 3 kvartal 4 kvartal , ,0.. min kg 0,6 1,2 0,0 0,4 2,2 0,0 0,0 4,4 0,0 4,4 0,9 1,2 0,0 0,4 1,6 0,0 0,0 4,0 0,0 4,0 0,7 1,3 0,0 0,3 2,0 0,0 0,0 4,3 0,0 4,3 0,5 1,2 0,1 0,4 2,5 0,0 0,0 4,6 0,0 4,7 2,6 4,9 0,1 1,4 8,2 0,0 0,0 17,3 0,1 17,4 0,0 2,7 5,4 0,1 1,4 8,8 0,0 0,0 18,5 0,1 18,6 0,0 2,6 5,2 0,1 1,1 9,2 0,0 0,0 18,2 0,1 18,3 Produktion of okseog kalveked ink!. spiselige biprodukter Prod of beef and veal mcl edible offals , ,0.. mio kg 36,3 69,7 1,7 17,7 93,7 0,3 0,1 219,4 1,6 221,0 0,1 37,7 76,5 1,7 17,6 100,6 0,3 0,1 234,7 1,6 236,3 0,0 35,3 74,1 1,5 13,6 104,7 0,2 0,1 229,3 1,5 230,8 ' Ink' producentslagtninger

225 alt 225 Tabel Forbrug af okse- og kalvekod samt spiselige biprodukter af kvæg Consumption of beef and veal and edible offals of cattle I Produktion of Slagtet eksport SI import Lager- Slagt- Forbrug ti konsum okse - og kalvekedi (omr til anvendt ked) (omr til an- forskyd- pinger hos (omr til anvendt ked) Production of Exports of beef and veal vendi ked) ranger produ- Human consumption beef and veal (converted to meat used) Imports of Changes center (converted to meat beef and veal in stocks Slough- used) teas at Okse- og Spiselige bi- Okse- og Spiselige bi- Okse- cg Okse- og producers Okse- og Spisel ge bi- alt kalveked produkter2 kalveked produkter2 kalveked kalveked kalveked produkter2 Total Beef Edible Beef Edible Beef Beef Beef Edible and veal offals and veal offals and veal and veal and veal offals 1 kvartal ,5 4,9 44,2 1,5 13,9-3,2 0,3 29,7 3,5 33,2 2 kvartal ,4 4,6 38,8 1,3 13,3 4,8 0,3 24,2 3,3 27,6 3 kvartal ,1 4,1 32,4 1,7 11,3 1,3 0,3 26,0 2,5 28,5 4 kvartal ,0 4,9 39,8 1,6 13,4 3,3 0,3 27,4 3,4 30,8 mio kg 1 kvartal ,7 4,4-3,2 0,3 2. kvartal ,7 4,0 2,1 0,3 3 kvartal ,3 4,3-9,5 0,3 4 kvartal ,5 4,6-8,5 0,3 1990/91 207,3 17,8 132,3 4,7 48,1 29,2 1,2 94,9 13,3 108,2 1991/92 215,0 18,4 155,2 5,2 53,2 9,0 1,2 104,9 13,4 118,4 1992/93 203,5 17,4 3,5 1, ,3 18,1 142,5 5,0 51,8 22,2 1,2 99,5 13,2 112, ,0 18,5 155,1 6,1 51,9 6,2 1,2 107,3 12,8 120, ,2 17,3-19,1 1,2 Anm Da forbrug td konsum beregnes residualt, vil en usikkerhed pi de tal, der mdg8r i beregningen, kunne medfere, at forbruget i de enkelte kvartaler vil vare behmftet med usikkerhed i Det vil sige de samlede slagtninger ph slagterier og slagtehuse her i landet - kasserede dyr 2 Vedrerende definitionen af spiselige biprodukter, If teksten side 220 Tabel Specifikation af den i tabel anforte eksport Specification of the exports mentioned in table i I 1 I Okse- og kalveked Okse- og kalveked konserves og tdberedte varer I alt Beef and veal Beef and veal as preserved and prepared goods omregnet til anvendt Fersk Frosset Saltet, alt Omreg- Beef Palser Andre Omreg- ked eller Frozen terret Total net til Luncheon o varer Total net til Total kelet eller anvendt meat Sausages rode- anvendt converted Fresh raget ked holdende ked to meat or Salted, Convert okse - og Convert used chilled dried to content kalveked to content or of meat Other of meat smoked as such goods as such Eksportmengde 1990/91 75,1 24,1 0,0 99,2 110,8 0,6 14,5 2,2 17,3 21,7 132,3 1991/92 72,2 42,3 0,0 114,5 130,1 0,4 16,0 3,6 20,0 24,9 155, mio kg ,1 32,5 0,0 104,7 118,8 0,5 15,7 2,8 19,0 23,8 142, ,5 41,5 0,0 118,0 133,3 0,4 15,5 3,8 19,7 21,8 155, Eksportvaerdi mio kr 1993

226 226 Tabel Gennemsnitspriser for slagtekvaeg Average prices for cattle for slaughter Voksent kvwg Fedekalve I aft Fullgrown cattle Fat calves Total Tyre Bulls Ungtyre Young bulls Stude Steers Kvier Heifers Keer Cows Tyrekalve Bullcalves Mire. kalve Heifercalves are pr kg Januar Februar Marts April Mal Juni Juli August September Oktober November December Tabel Noteringer for slagte- og levekvaeg Quotations for cattle for slaughter and cattle for breeding Slagtekvaegi Cattle for slaughter Levekvwg2 Cattle for breeding Tyre, prima Bulls, prima Ungtyre, extra Young bulls, extra Stude, prima Steers, prima Kvier, prima Heifers, prima Keer med kalvetwnder Very young cows, puma Unge 'icier Young cows Fedekalve, 1 klasse Fat calves, 1st class Kmlvekeer brogede, Kælvekvier rede, prima prima Cows in Heifers in calf, calf, prima prima - are pr kg levende vægt - kr pr stk Januar Februar Marts April Mal Juni Juli August September Oktober November December i Kodbranchens Fællesráds notering 2 Alborg levekvægmarkeds notenng

227 227 Tabel SalgsvacrdI for kvaeg Sales value of cattle Voksent kvaeg Cattle Eksport af levende dyr Exports of live animals til avl 51,4 59,2 66,9 for breeding til slagtning 6,3 1,4 20,3 for slaughter Slagtninger Slaughtermgs Tyre 919,5 725,1 749,9 696,9 Bulls Ungtyre 1 511, , , ,4 Young bulls Stude 32,8 29,1 31,9 29,5 Steers Kvier 238,9 229,4 305,7 309,4 Heifers Keer 1644,1 1573,7 1553,2 1462,8 Cows Kasserede slagtedyr 3,7 3,3 3,1 2,8 Discarded animals Handyrprmmie 111,8 112,4 117,0 172,4 Special premium for male cattle mio kr I alt 4 519, , , ,8 Total Kalve Calves Slagtninger Slaughterings Fedekalve 3,5 3,0 3,4 3,1 Fat calves Spædekalve 0,7 0,6 0,6 0,6 Sucking calves Kasserede slagtedyr 0,0 0,0 0,0 0,0 Discarded animals Slagtninger hos producenter 18,5 16,4 15,7 14,9 Slaughterings at farms I aft 22,7 20,0 19,7 18,6 Total Kveg i aft 4 542, , , ,4 Cattle, total Ammekoprmmie 20,8 28,0 35,0 55,1 Suckler cow premium 1989/ / Voksent kvaeg Cattle Eksport of levende dyr Exports of live animals til avl 72,8 42,9 59,6 for breeding til slagtning 4,5 3,8 10,6 for slaughter Slagtninger Slaughtermgs Tyre 905,0 822,9 739,5 696,7 Bulls Ungtyre 1 575, , , ,2 Young bulls Stude 34,7 31,3 28,4 33,8 Steers Kvier 291,6 202,8 266,9 311,9 Heifers Keer 1945,3 1549,3 1569,8 1456,6 Cows Kasserede slagtedyr 4,0 3,5 3,1 2,9 Discarded animals Handyrprmmie 105,9 115,2 114,4 143,2 Special premium for male cattle mio kr I aft 4 939, , ,3 4128,9 Total Kalve Calves Slagtninger Slaughtenngs Fedekalve 4,0 2,9 3,3 3,4 Fat calves Spædekalve 0,8 0,6 0,8 0,6 Sucking calves Kasserede slagtedyr 0,0 0,0 0,0 0,0 Discarded animals Slagtninger hos producenter 19,7 17,0 16,0 15,3 Slaughterings at farms I aft 24,5 20,5 20,1 19,3 Total Kvaeg i alt 4 964, , , ,2 Cattle, total Ammekoprmmie 9,4 30,6 29,5 46,9 Suckler cow premium

228 228 Tabel Besaetningsforskydningernes verdi for kvaeg Value of changes in livestock of cattle stk mio kr 1000 stk mio kr 1000 stk mio kr Tyre- og studekalve Bull- calves and steer -calves, under 1/2ár 5 6,3 1 1, ,5 under l year Tyre - og studekalve, Bull -calves and steer -calves, 1/2-1 ár 12 42,6 2 1, ,4 1/2-1 year Tyre og stude, 1-2 ár , ,9 0 0,6 Bulls and bullocks, 1-2 years Tyre og stude, 2 ár og derover 0-0, ,2 0 0,2 Bulls and bullocks, 2 years and over ár Kviekalve under lh 2 2, ,9 2 2,0 Heifer- calves, under lh year Kviekalve, 1/2-1 ár 0-1, , ,3 Heifer -calves, 1/2-1 year Kvier, 1-2 ár ,9 1 2, ,7 Heifers, 1-2 years Kvier, 2 ár og derover ,6 0-2,2 2 15,9 Heifers, 2 years and over Keer , ,6 1 9,6 Cows Kvaeg i alt , , ,6 Cattle, total 1990/ / / stk mio kr 1000 stk mio kr stk mio kr Tyre- og studekalve under lh ár 2 2, , ,3 Tyre- og studekalve, 1/2-1 ár -4-15, , ,1 Bull- calves and steer -calves, under 1/2 year Bull -calves and steer -calves, 1/2-1 year Tyre og stude, 1-2 ár ,5 2 11,9 4 22,6 Bulls and bullocks, 1-2 years Tyre og stude, 2 ár og derover 0-0,2 2 13,4 0-0,2 Bulls and bullocks, 2 years and over Kviekalve under lh ár 1 1, , ,0 Heifer- calves, under lh year Kviekalve, 1/2-1 ár 1 2, , ,1 Heifer -calves, 1/2-1 year Kvier, 1-2 ár -8-43, ,5 0 0,9 Heifers, 1-2 years Kvier, 2 ár og derover - 1-2,5 0-1,5 0 3,5 Heifers, 2 years and over Keer 3 26, , ,3 Cows Kvaeg i alt , ,2 5 94,6 Cattle, total

229 229 Produktion Forbrug Priser F. Svin og svineked Produktion af svineked omfatter godkendte slagtninger pá slagterier og slagtehuse, eksporten af levende slagtedyr samt slagtningerne hos producenterne. Det samlede antal slagtninger pä slagterier og slagtehuse er indberettet af Veterinærdirektoratet fordelt pá de i tabel anforte kategorier svin. Fra Danske Slagterier meddeles de gennemsnitlige afregningsvgte. Afregningsvgten, der angiver vægten af den varme slagtekrop, omregnes til kold slagtevægt, der udgor 98,2 pct. af afregningsvægten. Ved anvendelse of den gennemsnitlige slagtevægt og antallet of svin beregnes produktionen af svineked eksklusive spiselige biprodukter. Produktionen of spiselige biprodukter - hvortil henregnes lever, hjerte, nyrer, tunge og mellemguiv - beregnes som 4,25 pct. of den slagtede vgt, der er eksklusive spiselige biprodukter. For eksporten of levende svin til slagtning beregnes kodproduktionen pá grundlag of dyrenes levende vgt og en gennemsnitlig udnyttelsesprocent pa 79 pct., hvilket er inklusive spiselige biprodukter. Produktionen fra slagtningerne hos producenter fremgár af tabel De anforte tal er beregnet skonsmæssigt af Danmarks Statistik og omfatter kun hjemmeslagtningerne, idet de slagtninger til eget forbrug, som producenterne lader foretage pá slagterierne, indgár i Veterinærdirektoratets opgerelse over slagtninger. Forbruget af svineked samt af spiselige biprodukter af svin, der er vist i tabel 12.43, er opgjort som den produktion pá slagterier og slagtehuse, der er godkendt til menneskefede _ slagtet eksport _ lagerforskydninger + slagtninger hos producenter + import. Den i tabellen anforte eksport er omregnet til anvendt rávare, idet der er udarbejdet en omregningsfaktor for hver enkelt af de eksporterede varer. Den faktiske eksport angivet i produktvægt er vist i tabel med en yderligere specificering, ligesom vrdien af denne er anfert. Udviklingen i producentpriserne for slagtesvin er i tabel vist ved Danske Slagteriers landsnotering, der er fastsat ugentligt. Landsnoteringen fastsættes pr. kg varm slagtet vægt (afregningsvægt). Afregningssystemet for slagtesvin omfattede indtil 7. okt noteringsgrupper i vægtintervallet 50-99,9 kg. Fra 7. okt afregnes efter en basisnotering i vægtintervallet 50-ca. 77 kg (ca. 75 pct.

230 230 of slagtesvinene), over dette vægtinterval foretages vægtfradrag. For alle svin med sygdomsbemrkninger foretages fradrag. Fra samme dato er den gennemsnitlige kodprocentbetaling - ca. 40 ore pr. kg - nulstillet og belebet overfert til noteringen. Samtidig er den direkte udbetaling til landmanden foroget med 30 ore pr. kg (ogsá overfort til noteringen) mod tilsvarende reduktion i efterbetalingen. Stigningen i den gennemsnitlige pris og notering I ved omlægningen den 7. okt. 1991, indebærer ingen ændring i den samlede afregning. Udover noteringen ydes sædvanligvis en efterbetaling. Den gennemsnitlige efterbetaling har for de regnskabsár, der slutter i de her angivne perioder, været folgende: Efteráret 1987 Efteráret 1988 Efteráret 1989 Efteráret 1990 Efteráret 1991 Efteráret 1992 Efteráret ore pr. kg 58 ore pr. kg 78 ore pr. kg 67 ore pr. kg 96 ore pr. kg 53 ore pr. kg 58 ore pr. kg Til yderligere belysning af udviklingen i producentpriserne for svin er endvidere i tabel anfort gennemsnit of noteringer for henholdsvis seer, avlssvin og smágrise. Prisrelationen er beregnet pá grundlag of basisnoteringen for svin. - Fra 7. oktober 1991 er fratrukket 70 ore pr. kg jf. omlægning af afregninssystemet - og noteringen for foderbyg ved salg til landmænd. Salgsvaerdi ab landmand Besaetningsforskydningernes vaerdi For eksporten of levende svin anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi trækkes 15 pct. til dækning af omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. For slagtningerne her i landet beregnes værdien særskilt for de i tabel anferte grupper of dyr. Værdien of slagtesvin og seer beregnes ved anvendelse of Danske Slagteriers beregnede gennemsnitlige afregningspriser til producenterne med tillg af efterbetaling. Der er korrigeret for de ved afregningen foretagne fradrag. Endvidere er de brink medregnet, som er udbetalt direkte til producenterne pá grundlag of produktionen. Svinebestanden opgores seks gange árligt og bestningsforskydningerne beregnes for de mellemliggende perioder. Værdien beregnes særskilt for de ved svinetællingen anvendte grupper of dyr.

231 231 De anvendte priser for avlsdyrene er avlsdyrsalgenes vejledende noteringer. For svin kg anvendes den vejledende landsnotering, medens slagtesvin fra 50 kg og derover omregnes til afregningsvægt og Danske Slagteriers landsnotering anvendes. Slagteseer og -orner omregnes til afregningsvægt og Danske Slagteriers notering for seer > 149,9 kg anvendes. De gennemsnitlige priser for perioderne anvendes og vrdien for hele Aret opgfares derefter som summen af forskydningernes vrdi i de enkelte perioder. Tabel Svin. Slagtninger, levende eksport og kodproduktion Pigs. Slaughterings, exports of live pigs and meat production I I Eksport Slagtninger pá alt' Produktion of svineked inkl al levende slagterier og slagtehuse Total spiselige biprodukter sain Slaughtenngs at Production of pig meat mcl edible offals til slagtning slaughterhouses Exports Eksport Slagtninger Slagtninger alt Heraf of live Seer og Slagte- Polte of levende pa slagterier hos pro- Total spiselige pigs for orner svin Small svin Slaugh- ducenter2 biproslaughter Sows and Bacon pigs pigs for Exports tenngs at Slaugh- dukter3 boars and slaughter of live slaughter tenngs at Of which fat pigs pigs houses producers edible offals 1000 stk mio kg ,0 218, ,2 67, ,2 28,6 599,2 20,8 648,6 28, ,0 298, ,2 40, ,5 29,5 755,8 17,2 802,5 34, ,3 347, ,4 34, ,0 21,8 727,2 17,2 766,2 33, ,0 431, ,8 17, ,5 11,0 743,3 17,2 771,5 31, ,6 488, ,4 29, ,7 13,3 989,5 17,2 1020,0 41, ,4 450, ,9 28, ,0 13, ,8 17, ,6 42, ,0 446, ,4 29, ,8 6,6 1009,9 17, ,7 42, ,5 492, ,6 46, ,0 8, ,7 17, ,5 44, ,5 447, ,7 35, ,9 4, ,1 17, ,9 44, ,9 470, ,8 47, ,5 2, ,1 17, ,0 46, ,4 498, ,8 30, ,0 2, ,4 17, ,1 48, ,8 540, ,6 31, ,8 0, ,4 17, ,5 48, ,1 521, ,6 34, ,4 0, ,9 17, ,6 49, ,2 485, ,7 18, ,6 1, ,6 17, ,2 49, ,8 494, ,6 26, ,2 1, ,4 17, ,8 51, ,4 516, ,2 15, ,4 7, ,4 17, ,0 54, ,3 500, ,0 15, ,4 14,0 1410,8 17,2 1442,0 58, , ,9 14, , ,4 17, ,1 64,9 1 Inkl slagtninger hos producenter 2 Slagteriernes slagtninger for producenter er med under slagtninger pá slagterier 3 Definitionen of spiselige biprodukter, If teksten side 229

232 232 Tabel Svin. Slagtninger og eksport af levende dyr Pigs Slaughterings and exports of live pigs I Eksport of levende Svin Slagtninger pá slagtedyr Slagtnin alt Exports of live pigs Slaughtenngs at slaughterhouses ger hos Total produ- Avlsdyr Slagtedyr Polte Seer Orner Slagtesvin For Kasserede center For For Small pigs Sows Boars Bacon pigs producent Discarded Slaughtebreeding Slaughter For rings at producers producers 1000 stk ,6 229,4 15,8 386,9 130, ,7 50,6 109,2 220, , ,9 206,3 15,5 370,7 129, ,3 42,7 112,6 220, , ,1 418,4 124, ,3 41,7 126,9 220, , Januar 1,5 36,3 10,9 1580,0 2,3 9,5 15,5 1663,9 Februar 1,2 32,9 9, ,8 2,8 9,1 14, ,5 Marts 1,3 36,6 10,5 1607,4 3,8 12,1 15,5 1695,1 April 0,7 26,4 7,2 1060,8 1,9 6,2 15,0 1126,1 Mal 0,5 22,7 7,0 1020,9 2,8 5,5 15,0 1166,0 Juni 1,1 40,6 12,8 1826,5 4,4 13,7 15,0 1964,2 Juli 1,2 38,5 11,2 1718,5 2,9 10,5 15,0 1823,1 August 1,3 38,9 11,4 1789,5 3,2 10,9 15,0 1890,3 September 1,4 35,7 10,5 1654,8 3,0 13,6 15,0 1757,5 Oktober 1,3 37,0 11,1 1731,1 3,5 11,6 22,0 1827,8 November 1,1 39,2 11,7 1852,5 5,8 11,6 25,0 1957,1 December 1,5 33,6 10,0 1638,5 5,2 12,6 38,0 1755,9 Tabel Svin. Produktion af svinekod Pigs Production of pig meat I Eksport Slagtninger p2 slagterier Slagtninger alt Herat spiselige of levende slagtedyr Slaughterings at slaughterhouses hos producenter Total biprodukter Of which Exports of live Polte Seer og orner Slagtesvin For producent Slaughterings edible offals pigs for slaughter Small pigs Sows and boars Bacon pigs For producer at producers ,4 0,7 76,2 1220,2 4,4 17,2 1326,0 54, ,0 0,7 73,3 1333,1 3,7 17,2 1442,0 58, ,6 80,5 1465,6 3,6 17,2 1592,1 64,9 mio kg 1993 Januar 0,1 7,0 121,2 0,2 1,3 130,4 5,3 Februar 0,1 6,3 108,6 0,2 1,1 117,0 4,8 Marts 0,1 6,9 121,9 0,3 1,3 131,2 5,3 April 0,0 5,0 80,8 0,2 1,1 87,9 3,6 Mal 0,0 4,4 86,8 0,3 1,1 100,8 4,1 Juni 0,0 8,0 147,1 0,4 1,1 161,1 6,6 Juli 0,1 7,4 133,4 0,3 1,1 144,5 5,9 August 0,1 7,5 137,8 0,3 1,1 148,5 6,1 September 0,1 6,9 127,5 0,3 1,1 137,9 5,6 Oktober 0,1 7,1 134,0 0,3 1,7 144,1 5,9 November 0,1 7,5 141,7 0,5 2,0 152,7 6,2 December 0,1 6,4 124,6 0,4 3,0 136,0 5,5

233 233 Tabel Svin. Gennemsnitsvaegte Pigs. Average weights Eksport of levende sein Exports of live pigs Slagtninger pá slagterier Slaughtenngs at slaughterhouses Avlsdyr For breeding Slagtedyr For slaughter Pone Small pigs Seer Sows Orner Boars svin Bacon pigs For producent For producer kg levende vagt kg slagtet vagt ,4 40,6 44,8 159,7 96,8 73,3 84, ,7 86,2 44,8 159,4 95,8 74,6 83, ,9 158,5 99,2 75,7 85, Januar 43,7 159,3 98,3 74,9 85,5 Februar 44,6 158,9 98,3 74,4 84,8 Marts 45,4 158,0 97,9 74,1 84,2 April 45,1 158,2 96,9 74,4 85,1 Mal 44,1 159,8 103,4 83,1 90,8 Juni 44,8 159,3 103,4 78,7 88,6 Juli 45,1 158,6 101,9 75,8 84,4 August 44,7 158,1 99,4 75,2 84,6 September 45, ,7 75,3 85,5 Oktober 44,9 158,0 100,5 75,6 86,5 November 45,6 157,7 97,3 74,7 85,1 December 45,4 158,1 95,9 74,3 82,8 Tabel Forbrug til konsum af svinekod samt spiselige biprodukter af svin Human consumption of pig meat and edible offals of pigs Produktion Slagtet eksport Lager- Slagtninger Forbrug td konsum of ked1 (omr til anvendt forskyd- hos producenter (omr til anvendt svineked) Production svmeked) finger Slaughtenngs Human consumption of meat Exports of pig meat Changes at producers (converted to pig meat used) (converted to in stocks Svine- Spiselige pig meat used) Saine- Spiselige Svine- Spiselige I alt ked bipro- Svine- ked bipro- ked bipro- Total Pig dukter2 Svine- Spiselige ked Pig dukter2 Pig dukter2 meat Edible ked3 bipro- Pig meat Edible meat Edible offals Pig dukter2 meat Oafs offals meat Edible offals 1 kvarta ,6 14,1 247,6 8,5 11,0 3,5 0,1 79,6 6,1 85,7 2 kvartal ,5 13,2 238,1 7,8-1,4 3,3 0,2 79,9 6,0 85,9 3 kvarta ,9 14,7 277,4 6,8-4,7 3,3 0,1 79,6 8,3 87,9 4 kvarta ,3 15,4 263,8 8,3 13,3 6,4 0,3 95,1 7,8 102,9 ma kg 1 kvarta ,7 15,2 26,1 3,5 0,1 2 kvarta ,6 13,6 0,4 3,3 0,2 3 kvarta ,2 17,2 8,4 3,3 0,1 4 kvartal ,7 17,2 3,9 6,4 0,3 1990/ ,1 51,6 906,2 25,7 3,0 16,5 0,7 335,1 28,1 363,2 1991/ ,8 54,6 990,0 31,8-12,8 16,5 0,7 335,7 25,1 360,8 1992/ ,5 59,0 35,1 16,5 0, ,3 53,1 966,8 29,6-25,5 16,5 0,7 334,0 25,6 359, ,2 57,5 1027,0 31,4 18,1 16,5 0,7 334,2 28,2 362, ,2 63,2 38,9 16,5 0,7 i i i i Anm Da forbrug til konsum beregnes residualt, vil en usikkerhed pá 2 Vedrerende definitionen af spusehge biprodukter, If teksten side de tal, der mdgár beregningen kunne medfere, at forbruget de 229 enkelte kvartaler vil vere behaftet med usikkerhed 3 Den samlede mangde smelted, der er anvendt ved fremstillingen Det vil sage de samlede slagtninger landet - kasserede dyr 1 pá slagterier og slagtehuse her al de eksporterede produkter, er specificeret tabel 12 44

234 Tabel Specifikation of den i tabel anforte eksport Specification of the exports mentioned in table Eksport Exports Vwrdi Value ma kg mio kr Fersk, kelet eller frosset Fresh, chilled or frozen Svin, hele /halve 0,9 1,9 12,7 25,5 Pigs, whole /half Seer, hele /halve 15,8 16,3 193,3 215,3 Sows, whole /half Skinke 170,9 209, , ,2 Ham Forende, bov 97,7 118, , ,7 Fore -end, shoulder Kam, nakke 141,2 142, , ,5 Loin, collar Brystflæsk 5,5 6,7 94,0 116,6 Belly Andre udskaermger 71,3 80, , ,6 Other cuts Merbrad 15,7 16,8 881,5 957,0 Tenderloin Spaek og svrer 33,9 43,5 92,5 134,3 Fat and rind Andet 25,8 26,9 248,7 212,1 Other I aft 578,8 663, , ,8.. Total Omregnet til anvendt ked 613,4 703,4 Converted to meat used Saltet, terret eller reget Cured, dried or smoked Svin, halve 25,1 18,9 402,9 319,6 Pork sides Midterstykker 40,3 25,9 701,9 487,5 Middles Skinke 31,6 27,7 741,8 629,9 Ham Forende, bov 0,0 0,1 0,8 1,1 Fore -end, shoulder Kam 29,1 41,3 849, ,3 Loin, collar Brystflæsk 2,9 2,4 49,4 41,0 Belly Andet 8,0 8,6 231,1 198,8 Other I alt 137,0 124, , ,2 Total Omregnet til anvendt ked 149,4 136,1 Converted to meat used Kon serves, poker og tilberedte varer Canned food, sausages and prepared food i Skmke 48,9 42,5 1510,9 1217,7 Ham Bov 30,6 27,5 686,7 616,3 Shoulder Kam, nakke 0,9 2,3 31,1 80,0 Loin, collar Brystflæsk skiver 1,3 0,5 33,0 14,7 Bacon, sliced Fmrdigretter 0,0 0,0 0,3 0,5 Prepared meals Falser 39,2 38,8 524,6 510,1 Sausages Luncheon meat 36,8 31,5 470,7 422,2 Luncheon meat Chopped ham og pork 13,2 11,7 220,4 195,3 Chopped ham and pork Andet 17,8 18,8 391,4 414,0 Other I alt 188,8 173, , ,9 Total Omregnet til anvendt ked 204,0 187,4 Converted to meat used I alt 904,6 962, , ,9 Total Omregnet til anvendt ked 966, ,0 Converted to meat used Biprodukter 29,6 31,4 271,4 260,7 Edible offals...,......

235 235 Tabel Noteringer for slagtesvin, suer, avlssvin og smágrise. Prisrelation Quotations for porkers, sows, breeders and piglets Price ratio Slagtesvin Slagteseer Sopolte Gylte Smágrise Prisrelation Bacon pigs Sows Pigs for Gilts Piglets Price ratio for slaughter breeding Vejet Danske slagteriers landsnotering Vejledende landsnotering Svmeked/ gennem- Quotation fixed by the Union National recomm quotation foderbyg snitkg of Danish Slaughterhouses Pigmeat/ pris barley Average Basisnotering Over 149,9 kg LY- krydsninger Nylebne 20 kg price Basisquotation 22 uger Gilts ere pr kg slagtet vægt kr pr stk , , , Januar ,58 Februar ,48 Marts ,47 April ,54 Mal ,03 Juni ,57 Juli ,23 August ,98 September ,95 Oktober ,55 November ,35 December ,47 1 Herb' kommer eventuelt efterbetaling 0vrige tillaeg og fradrag er medtaget Tabel Salgsyserdi for svin Sales value of pigs Eksport of levende dyr Exports of live animals Avlsdyr 7,3 15,6 16,2 For breeding Slagtedyr 11,1 101,2 158,5 For slaughter Slagtninger p9 slagterier Slaughtenngs at slaughterhouses Polte 9,4 5,6 5,6 3,8 Small pigs Seer og orner 656,9 675,4 696,6 500,9 Sows and boars Slagtesvin , , , ,1 Bacon pigs Slagtninger for producenter 51,7 45,7 38,2 28,7 Slaughtenngs for producers Kasserede slagtedyr 10,4 10,9 11,6 10,0 Discarded animals Slagtninger hos producenter 182,8 181,5 179,2 136,7 Slaughtenngs at farms mio kr I alt , , , ,3 Total 1989/ / / /93 mio kr Eksport af levende dyr Exports of live animals Avlsdyr 9,7 6,7 24,2 For breeding Slagtedyr 15,8 42,0 129,5 For slaughter Slagtninger pa slagterier Slaughtenngs at slaughterhouses Polte 10,4 5,3 5,9 4,5 Small pigs Seer og orner 729,0 647,5 713,8 568,1 Sows and boars Slagtesvin , , , ,8 Bacon pigs Slagtninger for producenter 58,5 46,2 44,1 33,4 Slaughtenngs for producers Kasserede slagtedyr 11,5 10,3 12,0 9,9 Discarded animals Slagtninger hos producenter 214,7 174,3 193,9 152,5 Slaughtenngs at farms I alt , , , ,3 Total

236 236 Tabel Besætningsforskydningernes ',mardi for svin Value of changes in livestock of pigs stk mio kr 1000 stk mio kr 1000 stk mio kr Avlsorner 1 2,1 1 1,9 2 3,5 Boars for service Ferste gang dregtige seer 7 9, , ,9 Sows to farrow for the first time Andre dregtige seer 20 41, , ,9 Other sows to farrow Diegivende seer' 4 4,7 5 13,9 3 6,4 Sows with litters' Goldseer 1 1, ,5 0 0,3 Barren sows Udsætterseer og orner 0 0,1 0-0,1 0 0,2 Sows and boars Sopolte over 50 kg 4 6, , ,5 Pigs over 50 kg Smágnse under 20 kg 160 1) 133 ') 192 1) Piglets Svin kg , , ,8 Pigs, kg Slagtesvin 50 kg og derover , , ,4 Pigs for fattn, 50 kg and over Svin i alt , , ,1 Pigs, total 1990/ / / stk mio kr 1000 stk mio kr 1000 stk mio kr Avlsorner 1 1,9 1 2,3 1 1,6 Boars for service Ferste gang dregtige seer 0-6, , ,3 Sows to farrow for the first time Andre dregtige seer 22 42, , ,5 Other sows to farrow Diegivende seer' 3 6,1 9 20,5 6 7,9 Sows with litters' Goldseer - 1-1,3 1 2,9 4 4,4 Barren sows Udsetterseer og orner 0 0,5 0-0,3 5 5,4 Sows and boars Sopolte over 50 kg 7 9, ,9 2 5,4 Pigs over 50 kg Smágnse under 20 kg 56 ') 196 1) 200 1) Piglets, Svin kg 93 30, , ,7 Pigs, kg Slagtesvin 50 kg og derover , , ,6 Pigs for fattn 50 kg and over Svin i alt , , ,2 Pigs, total 1 I verdien for diegivende seer er inkluderet verdien of pattegrise hos seerne Produktion G. Fjerkrækod Mængderne af fjerkrækad opgares i grydeklar vgt, der er analog til slagtevægten af de ovrige husdyrarter. I nedenstaende tabel er vist antal slagtninger pá fjerkræslagterierne opdelt pá de forskellige fjerkræarter. Disse oplysninger samt den i tabel anferte produktion af fjerkrækad pá slagterierne er meddelt Danmarks Statistik af Dansk Slagtefjerkræ, der foretager produktionsopgarelsen pa grundlag af indberetninger fra de enkelte slagterier. Slagtningerne hos producenterne er af Danmarks Statistik ansat til 5,1 mio. kg árligt og omfatter save' producenternes eget forbrug som salg direkte til forbruger. Forbrug Forbruget i tabel beregnes som fjerkræslagteriernes salg pa hjemmemarkedet + producentslagtninger + import. Dansk Slagtefjerkræ opgar fjerkræslagteriernes salg pá hjemmemarkedet, eksport og lagerforskydninger.

237 237 Danmarks Statistiks opgerelse over eksport og import af slagtet fjerkræ fordelt pá land af hons og kyllinger, ænder, ges og kalkuner samt slagteaffald mv. er vist i tabe De anforte mengder er de faktisk eksporterede mængder i produktvgt, medens den i tabe anforte eksport af fjerkrækod er i grydeklar vgt. Slagtninger af fjerkræ pá slagterier Kylhnger Hens /Ender Gs Kalkuner 1000 stk 1 kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal / / / Priser Udviklingen i producentpriserne er i nedenstáende tabel vist ved Andels-Fjerkræslagteriernes landsnotering, der faststtes ugentligt. Noteringen er inkl. generelle tillæg, men ekskl. sesontillæg. Noteringer for kyllinger 1 kvt 2 kvt 3 kvt 4 kvt Hele áret eire pr kg levende vgt Salgsvaerdi ab landmand For eksporten of levende fjerkræ anvendes eksportværdien (fob), idet der fra define verdi trækkes 15 pct. til omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. For slagtningerne her i landet beregnes verdien særskilt for de i tabel anferte grupper of fjerkræ pá baggrund of Andels-Fjerkreslagteriernes priser til producenten (noteringer + alle Mtn) og en sammenveining i forhold til klassificeringen. Disse priser er pr. kg levende vgt, men omregnes til at glde for den grydeklare vgt, hvori produktionen er opgjort.

238 I alt 238 Besatningsforskydningernes vaerdi Bestanden opgeres ved sommertællingerne. Forskydningen i antallet omregnes til grydeklar vægt og værdierne beregnes herefter ved anvendelse af priser for slagtefjerkræ ab producent. Da bestanden kun opgeres ved sommertællingerne, kan bestningsforskydningerne ikke beregnes for kalenderáret. Tabel Produktion og forbrug af fjerkraekod Production and consumption of poultry meat I Produktion Samlet Eksport Import Lagertor- Forbrug Production produk- Exports Imports skydnin- til konlord ger sum Slagtninger pá slagterier Eksport at Produc- Changes Human Slaughterings at poultry dressing stations levende hon, total in stocks con - slagtedyr sumption Kyllinger Hens /Ender Goes Kalkuner Exports of Chickens Hens Ducks Geese Turkeys Total live animals for slaughter mio kg 1 kvartal ,9 0,9 0,3 0,0 1,1 39,3 0,7 41,3 27,9 1,7-3,0 17,4 2 kvartal ,9 0,8 1,7 0,0 1,1 36,4 0,9 38,6 22,3 2,1 1,5 15,9 3 kvartal ,6 0,9 1,5 0,0 1,6 36,6 1,7 39,6 20,9 2,7 2,1 17,6 4 kvartal ,1 0,8 1,1 0,0 1,5 37,7 1,2 40,1 24,1 4,9 0,4 19,4 1 kvartal ,3 1,2 0,5 0,0 1,9 41,9 44,0-1,7 2 kvartal ,5 0,7 1,3 0,0 2,4 40,9 43,4 0,3 3 kvartal ,1 0,9 1,6 0,1 2,7 41,3 44,6 0,1 4 kvartal ,8 0,8 1,1 0,0 2,4 38,1 40,9-3,2 1990/91 117,2 3,3 5,0 0,1 3,4 128,8 2,9 136,9 77,7 8,8 1,9 63,1 1991/92 131,4 3,5 5,0 0,0 5,0 144,9 2,9 152,9 93,3 8,7-0,3 65,7 1992/93 141,6 3,6 4,5 0,1 7,4 157,1 167,2 1, ,0 3,5 4,9 0,0 4,4 133,8 3,2 142,1 81,0 8,9 2,8 63, ,6 3,4 4,6 0,1 5,4 150,1 4,5 159,6 95,2 11,4 1,1 70, ,7 3,6 4,4 0,1 9,4 162,2 172,9-4,5 1 Inklusive slagtninger hos producenterne Tabel Eksport og import af fjerkraekod mv. Exports and imports of poultry meat Eksport Exports Import Imports Hens og kyllinger 63,3 78,3 2,3 2,7 Hens and chickens /Ender 1,0 0,8 1,7 2,6 Ducks Goes 0,0 0,0 0,0 0,0 Geese Kalkuner 1,1 0,8 2,9 4,3 Turkeys Slagteaffald mv 11,6 12,5 2,7 2,8 Offals etc mio kg I alt 77,0 92,4... 9,7 12,3.. Total Voerdi 872,9 1028,9 200,0 243,4 Value mio kr

239 239 Tabel Salgsværdi for fjerkræ Sales value of poultry mio kr Eksport af levende flerkræ Exports of live poultry Daggammelt 19,3 21,7 46,4 Day -old Andet fjerkræ 7,8 17,6 32,6 Other poultry Slagtninger pá slagterier Slaught at poultry dressing stations Kyllinger 819,3 818,8 933,4 951,3 Chickens Hens 13,3 14,2 13,0 11,6 Hens Ender 51,1 50,5 47,8 45,8 Ducks Gas 1,7 0,7 1,4 2,0 Geese Kalkuner 24,9 39,5 43,0 82,6 Turkeys I alt 910,4 923, , ,3 Total Slagtninger hos producenter 28,3 27,5 27,0 24,7 Slaughterings at farms Fjerkræ i alt 965,7 990, , ,6 Poultry, total 1989/ / / mio kr I Eksport af levende fjerkræ Exports of live poultry Daggammelt 19,9 19,7 20,9 Day -old Andet fjerkræ 5,5 14,5 21,4 Other poultry Slagtninger pá slagterier Slaught at poultry dressing stations Kyllinger 840,1 791,5 894,4 956,1 Chickens Hens 11,7 13,4 13,5 12,9 Hens Ender 57,3 52,9 51,9 46,0 Ducks Gas 3,5 1,3 0,7 1,8 Geese Kalkuner 30,9 31,5 42,5 62,9 Turkeys alt 943,5 890,5 1003, ,7 Total Slagtninger hos producenter 27,7 27,5 27,1 26,2 Slaughterings at farms Fjerkrae i alt 996,6 952,2 1072, ,9 Poultry, total Tabel Besætningsforskydningernes vaerdi for fjerkræ Value of changes in livestock of poultry 1990/ / /93 Antal Number Verdi Value Antal Number Verdi Value Antal Number Verdi Value 1000 stk mio kr 1000 stk mio kr 1000 stk mio kr Hens, lh ár og derover ,5 20 0, ,5 Hens, 6 months and over Kyllinger til tillag , , ,1 Chickens for breeding Slagtekyllinger 217 1, , ,3 Chickens for slaughter Hens og kyllinger i alt , , ,7 Hens and chickens, total Ender , , ,3 Ducks Gas , ,3 4 0,4 Geese Kalkuner 176 6, , ,9 Turkeys Flerkræ i alt , , ,8 Poultry, total

240 240 Produktion Forbrug Salgsvaerdi ab landmand Besaetningsforskydningernes vaerdi Tabel H. Hestekod Den samlede produktion af hestekod omfatter godkendte slagtninger her i landet og eksport of levende heste til slagtning. Produktionen af kod fra slagtningerne her i landet opgores pa grundlag af det samlede antal slagtede heste og fel og en ansat gennemsnitlig slagtevgt for heste og fol under et pa 300 kg pr. dyr. For eksporten af levende heste til slagtning beregnes kedproduktionen pa grundlag af dyrenes levende vgt og en slagteprocent pa 48. Forbruget af hesteked til konsum beregnes som produktion - kasserede dyr _ levende og slagtet eksport + import. Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdninger. For eksporten af levende dyr anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denne værdi trkkes 15 pct. til omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. Værdien af slagtningerne her i landet beregnes pa grundlag af en ansat gennemsnitlig levendevægt pi 625 kg pr. dyr og K, dbranchens Fællesrads noteringer for slagteheste til hjemmemarkedet. Da bestanden af heste kun opgores ved sommertællingerne beregnes bestanden ved irsskiftet pi grundlag af sommertællingen og til- og afgang af dyr i den mellemliggende periode. Værdien af forskydningen beregnes pi samme made som salgsværdien af slagtningerne. Neste og fol Horses and foals stk Slagtning og eksport af levende dyr Slaughterings and exports of live animals Eksport af avls- og brugsdyr 4,3 5,2 Exports for breeding Eksport af slagtedyr 0,1 0,1 Exports for slaughter Slagtninger 2,8 3,0 3,3 Slaughterings I alt 7,2 8,3 7,6 Total Produktion og anvendelse mio kg Production and use Produktion of iced heraf eksport af levende 0,9 0,9 1,0 Meat production of which exports of slagtedyr 0,0 0,0 live animals for slaughter Import of ked 0,0 0,0 Imports of meat Forbrug til konsum 0,8 0,8 Human consumption Salgsvaerdi ab landmand mio kr Sales value ex farm Eksport af avls- og brugsdyr 70,2 63,5 Exports for breeding Eksport af slagtedyr 0,8 0,1 Exports for slaughter Slagtninger 11,0 10,0 11,2 Slaughterings Salgsvaerdi i alt 82,0 73,6 65,4 Value of sales, total Besa:tmngsforskydmngernes verdi -19,9-19,2-24,7 Value of changes in livestock

241 241 Produktion I. Fire- og lammekod Produktionen of fare- og lammekod beregnes pa grundlag af det samlede antal slagtninger af far og lam og en fra slagteri til Kedbranchens Fællesrád indberettet gnsntl. slagtevægt pr. dyr. Far og lam Antal slagtninger Gennemsnitsvægt Fir Lam Spædlam I alt Far Lam Spaedlam 1000 stk kg pr stk 1 kvartal ,5 10,7 1,0 13,2 34,5 18,8 14,0 2 kvarta ,1 9,8 1,6 13,5 33,4 20,0 15,2 3 kvarta ,4 24,6 0,0 28,9 32,6 19,8 4 kvarta ,4 31,1 0,0 37,5 31,1 18, ,3 76,1 2,7 93,1 32,2 19,2 15, ,2 72,0 2,6 89,8 31,0 18,9 14,4 Forbrug Salgsverdi ab landmand Besaetningsforskydningernes verdi Forbruget af fare- og lammeked til konsum opgeres som produktion + kasserede dyr _ eksport + import. Der foreligger ikke oplysninger om lagerbeholdninger. For eksporten of levende dyr anvendes eksportværdien (fob), idet der fra denme værdi trækkes 15 pct. til omkostningerne ved dyrenes salg og transport mv. Vrdien of slagtningerne her i landet beregnes pá grundlag of slagtevgten og en fra slagterier til Kedbranchens Fællesrád indberettet gnsntl. kg -pris. Vrdien of uldsalget er fastsat skensmæssìgt. Da bestanden af far kun opgeres ved sommertællingerne beregnes bestanden ved arsskiftet pa grundlag af sommertllingen og afgangen af dyr i den mellemliggende periode. Værdien af forskydningerne beregnes pa grundlag af ndringen i antallet og den gnsntl. pris pr. dyr, som opnaet ved salg til slagtning.

242 242 Tabel Fir og lam Sheep and lambs Slagtning og eksport af levende dyr stk Slaughtenngs and exports of live animals Eksport af avls- og brugsdyr 0,1 0,3 Exports for breeding Eksport af slagtedyr 22,4 29,8 Exports for slaughter Slagtninger 84,9 89,8 93,1 Slaughterings I alt 107,4 119,7 113,5 Total Produktion og anvendelse mio kg Production and use Produktion of ked heraf eksport of levende 2,2 2,5 2,4 Meat production of which exports of slagtedyr 0,4 0,6 live animals for slaughter Eksport of ked 0,3 0,3 Exports of meat Import of ked 3,5 3,6 Imports of meat Forbrug til konsum 5,1 5,1 Human consumption Salgsverdi ab landmand mio kr Sales value ex farm Eksport of avls- og brugsdyr 0,1 0,5 Exports for breeding Eksport of slagtedyr 7,5 10,0 Exports for slaughter Slagtninger 27,9 27,8 28,6 Slaughtenngs Salgsverdi af uld 4,0 5,0 5,0 Value of wool sold Salgsverdi i alt 39,5 43,3 39,7 Value of sales, total Moderfárspremie 21,6 20,0 17,5 Ewe premium Besetnmgsforskydnmgernes verdi 3,6-6,2-4,5 Value of changes in livestock

243 Fodevareforbrug Human consumption of food Forbrug af vigtige næringsmidler I tabel 13.1 er anfort det samlede indenlandske forbrug af en række vigtige næringsmidler. Det anferte forbrug er ikke korrigeret for husholdningssvind og udlændinges keb af varer, der medtages som rejsegods. Forbruget til konsum er i den udstrækning oplysninger foreligger beregnet som produktion + import + eksport _ lagerforskydninger + forbrug til andre formal. Produktionen er opgjort pa grundlag af oplysninger, der er indsamlet fra en lang række forskellige kilder, jf. redegorelserne i afsnittene om de enkelte produkter (spec. afsnit 7, afsnit 10 og afsnit 12). Eksporten og importen er uddraget af den officielle handelsstatistik suppleret med oplysninger fra Danmarks Statistiks kontor for udenrigshandelsstatistik. Lagerbeholdningerne foreligger ikke fuldstændigt oplyst, hvorfor de ved forbrugsberegningen anvendte lagerforskydninger er suppleret med en skonsma:ssigt fastsat forskydning i de ikke oplyste lagre.

244 244 Tabel Forbrug til konsum af nogle vigtige næringsmidler Human consumption of some important foodstuffs Forbrug i alt Human consumption, total Forbrug pr indbygger Human consumption per inhabitant ' * 1993 mio kg kg pr mdb Mmlk og flede Milk and cream Sedmælk og letmaelkl 517,0 517,3 100,3 100,1 Whole milk Skummet- og kaernemmlk 96,6 94,5 18,7 18,3 Skim- and buttermilk Ymer, tykmmlk og yoghurt 80,8 82,1 15,7 15,9 Junket and yoghurt Andre konsummmlkprodukter2 33,2 39,2 6,4 7,6 Other milk products Flede (inkl creme fraiche)3 47,6 48,6 9,2 9,4 Cream (Intl creme fraiche) Fedtstoffer Fats Smer 20,8 15,5 4,0 3,0 Butter Margarine 70,3 70,8 13,6 13,7 Margarine Spiseligt okse- og svinefedt4 45,1 66,2 8,8 12,8 Edible tallow and lard Ost 79,2 79,9 15,4 15,5 Cheese Æg 73,2 77,9 14,2 15,1 Eggs Ked Okse- og kalveked 99,5 107,3 19,3 20,8 Beef and veal Spiselige biprod of kvæg 13,2 12,8 2,6 2,5 Edible offals of cattle Svineked 334,0 334,2 64,8 64,6 Pig meat Spiselige biprod of svun 25,6 28,2 5,0 5,5 Edible offals of pigs Flerkrmked 63,9 70,3 12,4 13,6 Poultry meat Hesteked 0,8 0,8 0,2 0,2 Horse meat Fare- og lammekod 5,1 5,1 1,0 1,0 Mutton and lamb Vildtked 3,4 3,5 0,7 0,7 Game meat Mel og gryn mv. Flour and groats, etc. Hvedemel 249,0 263,5 48,3 51,0 Wheat flour Durumhvede fx Durum wheat e g pastaprodukter 18,5 18,7 3,4 3,5 paste products Rugmel 92,7 85,8 18,0 16,6 Rye flour Havregryn 8,2 8,1 1,6 1,6 Oat -meal Risengryn og -mel 16,3 16,1 3,2 3,1 Rice and rice flour Kartoffelmel my 4,5 4,5 0,9 0,9 Potato flour etc Andet mel og gryn my 5 18,4 17,6 3,6 3,4 Other flour and groats, etc Sukker6 200,3 207,4 38,9 40,1 Sugar Kartofler7 Potatoes (ekskl prlvatavl) 293,3 294,2 56,9 56,9 (commercially grown) Meat Omfatter salget af sedmaelk og letmælk til konsum og forbruget af sedmaelk hos producenter til konsum 2 Omfatter forskelllge syrnede produkter (bl a cltronmælk o I ) samt kakaomælk og kakaoskummetmaelk 3 Forbruget af flede my til konsum som sadan 4 Ekskl forbruget til margarineproduktion 5 Omfatter mel og gryn af byg, mals og ris 6 Omfatter kun produceret sukker, dvs ekskl sukkerindholdet u naturlige nærungsmldler 7 Forbruget er korrigeret fra og med 1989 pa grundlag af senest afholdte forbrugsundersegelse 1987

245 Den samlede landbrugsproduktion Total agricultural production Produktion Yard' Mangde Pris I nærværende afsnit er givet en oversigt over udviklingen i den samlede landbrugsproduktion, der er belyst ved landbrugets bruttofaktorindkomst og ved mængde- og prisindeks for henholdsvis landbrugets salgsprodukter og for landbrugets indkob of rá- og hjælpestoffer. I afsnit 14 A er vist beregningen af landbrugets bruttofaktorindkomst, herunder værdien af landbrugets salgsprodukter, værdien af lager- og besætningsforskydninger hos producenter, landbrugets udgift til indkebte rá- og hjælpestoffer samt generelle driftstilskud (subsidier) og skatter pá produktionsapparatet. I afsnit 14 B er mængde- og prisudviklingen for landbrugets salgsprodukter og indkebte rá- og hjælpestoffer belyst ved hjælp af henholdsvis mængdeindeks og prisindeks. I 1987 blev basisáret for indeksberegningerne i overensstemmelse med EU's definitioner ændret fra 1980 íi En detaljeret redegerelse for denne ændring er givet i»landbrugsstatistik 1987«. I afsnit 14 C er beregnet et prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst til belysning af prisforholdenes betydning for bruttofaktorindkomstens udvikling. I,avrigt er opgerelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst og beregningen af mængde- og prisindeks med hensyn til definitioner og beregningsmetoder overensstemmende med opgerelsen af de værdier og indeks, der er offentliggjort i de foregáende Ars»Landbrugsstatistik«. A. Landbrugets bruttofaktorindkomst I tabel 14.1 er vist opgorelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst for driftsárene 1990/ /93 og for kalenderárene Definitioner Opgerelsen er baseret pá et sat of definitioner og beregningsmáder, der harmonerer med de af EU- landene aftalte retningslinier for opgorelser til EU's statistiske kontor. Af disse retningslinier skai specielt fremdrages folgende: 1. Bruttofaktorindkomsten opgeres for den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 2. Salgsværdierne for de anforte produkter angiver vrdien ab producent af det samlede salg, herunder den del, der sælges til mellemhandlere, og som senere inden for perioden kr bes tilbage og

246 246 anvendes som produktionsmidler i erhvervet, og svarende hertil indgár udgiften til tilbagekobte produktionsmidler i den samlede udgift til rá- og hjælpestoffer. 3. Udgifter til reparation og vedligeholdelse af produktionsapparatet samt udgifter til hándredskaber og lignende betragtes som lobende produktionsudgifter og medregnes derfor under udgifter til rá- og hjælpestoffer. 4. Endvidere skai understreges, at den beregnede bruttofaktorindkomst i tabel 14.1 (jf. punkt G) opgores med tillæg af generelle tilskud til landbrugserhvervet (dog ekskl. investeringstilskud) og med fradrag af skatter og afgifter pá landbrugets produktionsapparat, hovedsagelig landbrugets ejendomsskatter og arbejdsmarkedsbidrag (fra 1/ til 31/3 1992). Bruttofaktor- Bruttofaktorindkomsten er hermed lig med: Den samlede salgsværdi + indkomsten værdien af lager- og bestningsforskydninger hos producenter - udgiften til rá- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser + generelle driftstilskud - skatter pá produktionsapparatet. Bruttofaktorindkomsten angiver det belob, der er til rádighed til aflonning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lonninger til fremmed medhjælp og vederlag for landbrugerens arbejdsindsats mv. Vedrorende afskrivninger, se afsnit 5 C. Redegorelsen for beregningen af bruttofaktorindkomsten er delt i to hovedafsnit. I afsnit I er redegjort for beregningen af bruttofaktorindkomsten for tillæg of ovennævnte generelle tilskud og for fradrag of ejendomsskatter mv. I afsnit II er givet en samlet redegorelse for de ordninger, der enten medforer generelle driftstilskud (subsidier) til landbruget eller som medforer opkrævning af ejendomsskatter og indirekte afgifter, og som skai tillægges henholdsvis fratrækkes ved opgorelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst. Endvidere er i afsnit II givet en redegorelse for investeringstilskud og andre engangstilskud til landbruget. Disse belob skai ikke medtages ved opgorelsen af bruttofaktorindkomsten. Generelle bemaerkninger Afsnit I Danmarks Statistiks opgorelse af landbrugets bruttofaktorindkomst for tillæg af generelle driftstilskud og for fradrag af ejendomsskatter og indirekte afgifter er visti tabe114.1 (jf. punkt D). De anforte tal er lig den samlede salgsværdi + værdien af lager- og bestningsforskydninger hos landmænd _ landbrugets udgift til indkobte rá- og hjælpestoffer og til tjenesteydelser fra andre erhverv.

247 247 Det skai understreges, at den i tabel 14.1 foretagne opgorelse er inklusive producenternes udbytte af de ordninger og stotteforanstaltninger, der medferer udbetalinger pá grundlag af de enkelte produkter, og tilsvarende er de af producenterne betalte produktafgifter i henhold til gældende afgiftsordninger fratrukket i værdierne for de enkelte produkter. FEOGA Beregningen af de enkelte poster Salgsprodukter Vegetabilske salgsprodukter Animalske salgsprodukter Dette gælder forst og fremmest landbrugets udbytte af produktstotten fra EU's landbrugsfond, se tabe114.2 (FEOGA), der indgár i værdierne for de enkelte produkter, ligesom de af landbruget betalte afgiftsbelab til EU udgor hovedparten af de samlede produktafgifter. Vedrr rende de ordninger, der udgor grundlaget for de págældende belob ma henvises til»de Europaeiske Fællesskabers Tidende«samt til de vejledninger til ordningerne, der udsendes af Landbrugsministeriet og EF- direktoratet. En samlet opgorelse af producenternes udbytte af ovennævnte ordninger kan ikke foretages, deis fordi en væsentlig del af bade den ydede statte og af de opkrævede afgiftsbeieb indregnes i de af producenterne opnáede salgspriser, og dels fordi en del af udbyttet og af afgiftsbelebet er indirekte tilskud eller afgifter, fx i form of indgreb i markedssituationen ved intervention. I det folgende er der givet en summarisk redegerelse for den anvendte fremgangsmáde ved opgrarelsen. Vedrrarende mere detaljerede oplysninger om de anvendte kilder, beregningsmáder mv. skal henvises til redegorelserne i afsnittene om de enkelte salgsprodukter og de enkelte rá- og hjælpestoffer i nærværende publikation, specielt afsnit 7,10 og 12. Værdien af salgsprodukterne omfatter det samlede salg af de enkelte produkter, herunder salget til mellemhandlere og lignende, og producenternes forbrug af egen produktion til konsum. Værdierne beregnes pá grundlag af de solgte mængder og de af producenterne opnáede gennemsnitlige salgspriser. Salgsværdien for korn omfatter det samlede salg i de anforte perioder, herunder salg til mellemhandlere. De anferte tal angiver de opnáede salgsvaerdier efter fradrag af medansvarsafgiften for korn, der er opkrævet fra 1/ / Salgsværdien for de ravrige vegetabilske produkter omfatter salget af de anferte perioders produktion. Andre vegetabilske produkter omfatter hovedsagelig halm, men derudover indgár foderroer mv. Salgsværdien for ked og levende dyr omfatter for de enkelte husdyrarter bide de dyr, der slagtes her i landet, og værdien ab producent for de eksporterede levende slagtedyr. Desuden medregnes salgsværdien for avis- og brugsdyr ab producent for de dyr, der eksporteres, medens salget mellem landmænd ikke medregnes, sels om dette salg

248 248 foregár via mellemhandlere (fx smágrisesalget). I vrdien for kvg medregnes handyrprmien. Salgsværdien for naturmælk omfatter vrdien af den samlede indvejede mælkemængde pá mejerivirksomheder samt forbruget hos producenter til konsum og salget direkte til forbrugere. De calorie tal angiver de opnáede salgsværdier efter fradrag af medansvarsafgifter og eventuelle opkrævede superafgifter i henhold til mælkekvoteringsordningerne samt generelle produktionsafgifter og lignende, medens de i henhold til suspensionsordningerne udbetalte belob til producenterne er inkluderet i tallene. Salgsværdien for æg til konsum omfatter salget af honseæg til konsum, herunder producenternes forbrug til konsum og salget af konsumæg direkte til forbrugere. Andet Lager- og besætningsforskydninger hos producenter Andre animalske produkter omfatter salget of honning, uld, slagtekaniner samt eksporten of rugeg of hens og æg of andet fjerkræ end hens. Værdien of lager- og bestningsforskydninger hos producenter opgores pá grundlag of en særskilt beregning for hver af de perioder, for hvilke der kan foretages en mængdemæssig opgorelse of forskydningen. Ved værdiberegningen anvendes gennemsnitlige salgspriser i perioden, og værdien for hele fret opgores som summen of forskydningernes vrdi i de enkelte perioder. For korn er forskydningerne for henholdsvis driftsár og kalenderár opgjort for hver of de nævnte perioder under ét og ved værdiberegningen anvendes de gennemsnitlige salgspriser for hele perioden. Fra og med opgorelsen for kalenderáret 1985 er beregningsmetoden ndret i forhold til tidligere offentliggorelser. De nye beregningsprincipper er beskrevet i afsnit 10 B, hvortil der henvises. Begrundelsen for den foretagne ændring er, at lageropgorelserne pr. 1/1 hos landmænd ábenbart forekom unejagtige, samtidig med at lagrene hos landmænd pr. 1/7 sá rimelige ud. For de evrige vegetabilske salgsprodukter (herunder gartneriprodukter) og for grovfoder foretages ingen opgorelse of lagerforskydningerne. For svin er forskydningerne opgjort pá grundlag of forskydningerne i perioderne mellem de seks árlige tællinger. For kvæg er forskydningerne opgjort pá grundlag of halvárlige tællinger. For heste, far og pelsdyr beregnes kun Adige forskydninger, men disse beregninger foretages bade pá driftsár og pa kalenderár. For fjerkræ foretages kun beregning of forskydninger pá driftsár.

249 249 Udgifter til ráog hjælpestoffer mv. Foderstoffer Udgifterne til rá- og hjlpestoffer mv. omfatter det samlede kob af de ved produktionen anvendte rá- og hjlpestoffer, herunder kobet fra mellemhandlere og lignende, samt udgifterne til reparation og vedligeholdelse af produktionsapparatet og forskellige udgifter til tjenesteydelser fra andre erhverv. Sáfremt der foreligger mængde- og prisoplysninger for de anvendte ráog hjlpestoffer, er udgifterne beregnet pá grundlag af det samlede kob og de gennemsnitligt betalte priser for de enkelte rá- og hjælpestoffer, medens der ved beregningen af de ovrige udgiftsposter er anvendt oplysninger fra foreliggende regnskabsopgorelser samt oplysninger fra forskellige specielle opgorelser. I udgiften til s$sd og til korn til foder medregnes kob fra mellemhandlere. Udgiften til foderstoffer er beregnet pá grundlag of det faktiske kob af henholdsvis enkeltfoderstoffer og blandingsfoderstoffer og de of land - mændene faktisk betalte priser for de leverede produkter. Udgiften til returmælk til foder omfatter tilbagekobet af skummetmælk, kærnemælk og valle. Udgiften til andre indkobte foderstoffer omfatter bl.a. kobet af melasse, fodergær, pulp, mask og bærme samt forskellige importerede vegetabilske foderstoffer (fx tapiokamel og citruskvas mv.) og sukker til fodring af bier. Gsdnings- Udgiften til godningsstoffer beregnes som værdien af det samlede stoffer godningsforbrug her i landet med et skonsmæssigt beregnet fradrag pá 1 procent til dækning af forbruget uden for landbrug og gartneri. Bekæmpelsesmidler Energi Udgiften til bekmpelsesmidler er beregnet pá grundlag af oplysninger fra Miljostyrelsen. Udgiften til energi omfatter det samlede erhvervsmæssige forbrug af elektricitet og brændstoffer i landbrug og gartneri, herunder forbruget af energi til den erhvervsmæssige anvendelse af privatbil. Maskinstationernes forbrug af brændstoffer ved arbejde i landbrug og gartneri er medregnet. Reparation og Udgiften til reparation og vedligeholdelse omfatter avlsbygninger, pro - vedligeholdelse duktionsanlæg, maskiner og redskaber (herunder kob of hándredskaber) samt reparation og vedligeholdelse of grundforbedring og landvinding. For landbruget beregnes udgiften pá grundlag of regnskabsoplysninger, der er indsamlet of okonomikonsulenterne. For gartneriet er udgiften til reparation og vedligeholdelse ekskl. anlmgsgartneri, der ikke indgár i opgorelsen.

250 250 Tjenesteydelser Andre udgifter til rá- og hjælpestoffer og tjenesteydelser omfatter udgifter til vækstmedier, potter og plast til brug ved planteavl i landbrug og gartneri samt udgifter til tjenesteydelser som fx veterinære ydelser, kontrolforeningsydelser, forsikringsydelser, bankomkostninger, foreningskontingenter samt salgsafgifter og fragt mv. Generelle driftstilskud, skatter og afgifter samt investeringstilskud mv. EU's markedsordninger for landbrugsprodukter Generelle driftstilskud Afsnit 11 Landbrugets bruttofaktorindkomst opgeres, som anfert i indledningen, efter tilg af generelle driftstilskud (jf. det felgende afsnit om generelle driftstilskud og tabe114.3) og efter fradrag af skatter og afgifter pá produktionsapparatet (jf. det felgende afsnit om skatter og afgifter og tabel 14.4). De ordninger, der er medtaget i opgorelsen, er karakteristiske derved, at de indeholder bestemmelser om betalinger til - henholdsvis fra - erhvervsmæssige producenter af landbrugsvarer inden for branchen»landbrug«. Dette betyder, at tilskud til eller skatter fra virksomheder, der udforer forarbejdninger af landbrugsvarer, der foretages efter at varerne har forladt landbrugsbedriften, ikke medregnes, fx tilskud til slagterimoderniseringer eller tilskud til fremme af afsætning af landbrugsprodukter. Investeringstilskud og andre engangstilskud indgár ikke i bruttofaktorindkomstopgorelsen, men en redegerelse for disse ordninger er givet i det felgende afsnit om investeringstilskud og andre engangstilskud og i tabel 14.5 er anfort de págældende beleb. EU-direktoratet udbetaler jf. tabel 14.2 stettebeleb til forskellige markedsreguleringer og strukturprojekter. Disse stettebeleb udbetales i henhold til EU-landbrugsordninger. Produktionsvrdien i landbrugets bruttofaktorindkomst opgores ab landmand. Derfor er vrdien af disse ordninger inkluderet i produktionsvrdien af de enkelte produkter, sáfremt stettebelebene er produkttilknyttede. Undtaget fra ovenstáende hovedregel er kompenserende udbetalinger for reformafgreder, (korn, oliefre og proteinafgreder) braklægningsstotte, og præmier til ammekoer og moderfár. Disse udbetalinger figurerer jf. principper og generelle regler for udarbejdelse af BFI-opgerelser, under kategorien generelle driftstilskud (European System of Integrated Economic Accounts (ESA)). For sá vidt angár præmier til ammekeer og moderfár er dette en omlægning af hidtidig opgorelsespraksis, idet disse præmier hidtil har indgáet i de págældende produktionsværdier. Fra og med 1990 er præmier til ammekoer og moderfár fraregnet salgsværdien og indgár modsvarende i generelle driftstilskud. Ifelge de generelle regler for hvilke subsidier (tilskud), der skal henfores til bruttofaktorindkomsten, medtages lebende overforsler fra staten eller EU, der har til formál at pávirke priser og /eller gore

251 251 det muligt for produktionsfaktorerne at opná en rimelig aflr nning. Det karakteristiske ved de tilskud, der medregnes er, at der deis er tale om driftstilskud i modsætning til engangstilskud, deis om tilskud, der som hovedregel udbetales direkte til landbrugeren. Visse rentetilskudsordninger inkluderes dog under de her opgjorte tilskud, seiv om beleben ikke udbetales direkte til landbrugeren. Begrundelsen for dette er, at det er almindeligt at udbetale rentetilskud til landbrugere via de institutioner, der har ydet dem lán. De driftstilskud, der er inkluderet i bruttofaktorindkomsten, fremgár af tabe Beleben er uddraget af statsregnskab, finanslov og tillagsbevillingslov og dækker sáledes kalenderár. Driftstilskuddene er fordelt pá driftsár ud fra den periode, de typisk vedrerer. Skatter og afgifter Investeringstil - skud og andre engangstilskud De skatter og afgifter, der er tilknyttet produktionsapparatet, er vist i tabel Beregningerne vedrorende ejendomsskatterne er sket ved deis at benytte oplysninger fra Statens Jordbrugsokonomiske Institut om den gennemsnitlige ejendomsbeskatning pr. bedrift, deis ved at inddrage oplysninger om afgiftspligtige grundvrdier for landbruget sammenholdt med grundskyldpromiller i primær- og amtskommuner. Vgtafgiften mv. pa landbrugets motorkoretejer er beregnet, sá den kun vedrerer den andel af afgiften, der modsvares af den erhvervsmæssige anvendelse af motorkoretejerne. Fra 1. januar 1988 indgár landbrugssektorens arbejdsmarkedsbidrag i de medtagne skatter og afgifter pa produktionsmidlerne. Fra 1. januar 1989 gælder en moderation for virksomheder med mindre end 3 fuldtidsbeskæftigede. Arbejdsmarkedsbidraget blev ophævet pr. 31. marts Andre indirekte afgifter omfatter blandt andet stærkstromsafgift og afgifter til Statens Plantetilsyn. Skatter og afgifter er fordelt pa driftsar ud fra den periode, de typisk vedrerer. Tabe114.5 viser de forskellige engangstilskud som ikke er driftstilskud. Der er i modsætning til driftstilskud ikke tale om lobende overfrarsler, jf. definitionen af driftstilskud i afsnittet om generelle driftstilskud.

252 252 Tabel Landbrugets bruttofaktorindkomst Gross factor income of agriculture Driftsir Crop year 1990/ / /93 mio kr A. Verdi of landbrugets salgsprodukter i alt I. Vegetabilske produkter i alt Korn' alt Hvede Rug Byg Havre (inkl blandsmd) Bælgsaed til modenhed Fro til udsa:d Industrifre Sukkerroer Kartofler Vmksthusgronsager Frilandsgrensager Champignon Frugt og haws Blomster, afskbrne Potteplanter Planteskoleprodukter Gras. og grenfoderprodukter Andre vegetabilske produkter Il. Animalske produkter i aft Naturmælk Æg til konsum Ked og levende dyr i alt Kvaeg Svin Flerkræ Heste Fbr Pelsdyr Vildt Andre animalske produkter B. Forskydninger hos producenter i alt I. Lagerforskydninger for korn i aft Hvede Rug Byg Havre (inkl blandsaed) II. Besatningsforskydninger i alt Kvmg Svin Flerkræ Haste FAr Pelsdyr

253 253 Kalenderar Calendar year * mio kr A. Value of agricultural sales, total I. Crop products, total Cereals, total Wheat Rye Barley Oats (mcl mixed grains) Pulses, ripened Seeds for sowing Seeds for manufacturing Sugar beets Potatoes Vegetables grown under glass Vegetables grown in the open Mushrooms Fruit and berries Flowers, cut Potted plants Nursery products Grass and greenfodder products Other crop products II. Livestock products, total Natural milk Eggs for human consumption Meat and live animals, total Cattle Pigs Poultry Horses Sheep Furred animals Game Other livestock products B. Changes in stocks at producers, total I. Changes in grain stocks, total Wheat Rye Barley Oats (mcl mixed grains) II. Changes in livestock, total Cattle Pigs 3 Poultry Horses Sheep Furred animals

254 alt alt 254 Tabel (fortsat) Landbrugets bruttofaktorindkomst Gross factor income of agriculture (continued) C. Udgifter tul mdkebte rh- og hfaelpestoffer mv. i Driftshr Crop year 1990/ / /93 mio kr I. Udsed i alt Fro til udsed Sbsed i II. Foderstoffer i alt Enkeltfoderstoffer alt Korn til (oder Fodermel, kid og lignende Oliekager my Fisk, fiskeensilage Returmaelk til (oder Skummetmelkspulver Andre indkebte foderstoffer i i 2 Blandingsfoderstoffer alt Kvaegfoderbla nd nger Svinefoderblandmger Flerkrefoderblandinger Andre foderblandinger III. Gedmngsstoffer i alt Enkeltgedningsstoffer Blandingsgedningsstoffer IV. Bekaempelsesmidler i alt V. Energi (el og bra:ndstoffer) i alt VI. Reparation og vedligeholdelse i VII. Andre rá- og himlpestoffer VIII. Tfenesteydelser fra andre erhvery D. Bruttofaktornndkomst for tillaeg al generelle driftstilskud og fradrag af skatter ph produktionsapparatet (A + B =C) E. Generelle driftstilskud (subsidier) F. Skatter pá produktionsapparatetó G. Bruttofaktormdkomst (D+E+F) Anm I verd erne for de enkelte produkter er medregnet landbrugets udbytte af den udbetalte produktstette i henhold til EU's landbrugsordninger, og tilsvarende er de opkrevede produktafgifter i henhold til disse ordninger fratrukket Opgerelsen af det seneste driftsbrs- og kalenderârsbruttofaktorindkomst er afsluttet mal 1994 Da der ved redaktionens afslutning kommer nye tal til 0vrige afsnit vd enkelte poster denne tabel afvige fra de verdier der er angivet i bogens afsnit 7, 10, 11 og 12 1 Medansvarsafgiften for korn er fratrukket i de anferte tal fra 1/ EU- statten til mindre kornproducenter er inkluderet under subsidier 2 Æbler, lordber og anden trugt og ber 3 Samtlige produktafgifter (herunder medansvarsafgifter, eventuelle superafgifter i henhold til melkekvotenngsordningerne og produktionsafgifter mv) er fratrukket i de Wage tal, medens de i henhold til suspensionsordningerne udbetalte belob til produce, terne erinkluderetitallene 4 Ink! handyrpremie 5 En specifikation af de samlede generelle driftstilskud er grvet i tabel Hovedsagelig elendomsskatter, og fra 1/ arbeldsmarkedsbidrag, If specifikationen i tabel 144

255 255 Kalenderâr Calendar yew ' mio kr C. Expenses of raw and auxiliary materials, total I. Seeds, total Seeds for sowing Seed grain II. Feeding stuffs, total Straight feeding stuffs, total Cereals for feeding Fodder meal, bran etc Oil -cakes etc Fish and fish silage Skim milk, buttermilk and whey Skim milk powder Other feeding stuffs purchased Compound feeds, total Compound feeds for cattle Compound feeds for pigs Compound feeds for poultry Other compound feeds III. Fertilizers, total Straight fertilizers Compound fertilizers IV. Pesticides, total V. Energy (electricity and fuel), total VI. Repairs and maintenance, total VII. Other raw and auxiliary materials VIII. Services from other industries D. Gross factor income before addition of general subsidies and subtraction of taxes linked to means of production (A +B -C) E. General subsidies F. Taxes linked to means of production G. Gross factor income (D +E -F)

256 256 Tabel EU's markedsordninger for landbrugsprodukter EU market schemes for agricultural products mio kr Eksportstotte Export subsidies Eksportrestitution Export refunds Monetaere udligningsbeleb Monetary equalization ammounts Stette hi lagerhold Subsidies for stocks Stette i producentled Heraf Subsidies for producers of which Markfra Field seeds Premie for opher /omstilling Premium for discontinuation of farm /change of production Midlertidig suspension of mmikekvote Temporary suspension of milk quota Braklaegningsstette Compensation for compulsory set -aside Tilskud til reformafgreder Compensatory payments for arable crops Stette i forarbefdnmgsled Heraf Subsidies for processing of which Kasein og kaseinater Casein and casemates Kunstterret grenfoder Dehydrated greenfodder Oliefre Oilseed Ærter og twiner til foder Peas and beans for feeding Stivelse Starch Intervention Intervention Smer Butter Okseked Beef Korn Cereals Stette til forbrugerpnser Heraf Subsidies for consumer prices of which Smer Butter Skolemaelk Milk distributed at schools I aft garantisektion Guarantee section, total Udviklingssektion Heraf Development section, total of which Stette tal forbedring af struktur og effektivitet Subsidies for improvements Stette til strukturprolekter Subsidies for projects on structure Andre' Others Samlede FEOGA-udbetalinger Subsidies from the European Agncultureal Guidance and Guarantee Fund Anm Værdien af EU's markedsordninger mdgár i produktionsværdierne eller under subsidier, der er anfert i tabs,.. og 14 3 Formálet med markedsordningerne er blandt andet at sikre en mwmumspris for landbrugsprodukter 1 Omfatter felgende Tilskud tal yngre jordbrugere Tilskud til fremme af regnskabsfering Efteruddannelse anden for jordbrugserhverv Kilde EF- direktoratet, finanslov

257 257 Tabel Generelle driftstilskud til landbrugssektoren General subsidies ' i Moderniseringsstgtte (lov nr , kap 1) (198 af 1986) Statsgaranti for lin og rentetilskud til visse landmænd (lov nr med aendr nger, If lov nr ) Rentesaneringsydelse (lov nr ) Tilskud til fremme af regnskabsfering (lov nr ) Finansieringsreform (lovbek nr ) (lov nr 841 og ) Ydelsestilskud til yngre jordbrugere (lov nr ) med senere aandringer Refmansiering af realkreditlán (lov nr ) Statsgaranti for hesttabslán (lov nr ) Indkomsttette til landbrugere (lov nr ) Stette tul lordbrugsdrift migef0lsomme omráder (lov nr andr nr ) Stette til mindre kornproducenter (lov nr ) Tdskud til braklaegning (lov nr og lov nr ) Stette til braklaegning (5-brig periode) (lov nr og lov nr ) Stette til arealer med korn Stette td arealer med bæigsæd Stette fil produktion af oliefre (Rádsforordning nr ) Stette td produktion af oliehmr Praemier til ammekeer Praem er til moderfár I alt Anm Belebene er uddraget af statsregnskab, f nanslov, EF-direktoratet og tillaegsbevillmgslov mio kr Tabel Skatter og afgifter i landbrugssektoren Taxes linked to production * Ejendomsskatter Vaegtafgifter Arbeldsmarkedsbidrag ' Andre indirekte afgifter I alt Pr indfertes et fradrag for virksomheder med mindre end 3 2 Da!oven blev ophmvet pr , blev arbeldsmarkedsbidraget for fuldtidsbeskæftigede 2 halvár 1991 godskrevet landbrugsv rksomhederne mio kr Tabel Investeringstilskud og andre engangstilskud Capital transfers * Tilskud til drmning og sanding (lov nr ) Tdskud til Iæplantning (lov nr og lov nr ) Modermser ngsstette (lov nr , kap la, 2 og 4 og lov nr ) Indfr else af garantier og overtagelse af fordringer for lin og rentestette' Tdskud til okolog sk jordbrug (lov nr ) Mdleforbedrende nvestennger (lov nr ) Andre tilskudsordninger mv I alt mio kr Anm Udbetalinger felge lov om negativ indkomstskat er ikke inkluderet ovenstáende opgarelse 1 Omfatter folgende ordmnger Statsgaranti for lán og rentetilskud tul visse landmaend (lov nr ) Statsgaranti for hesttabslán med rentet Iskud tul landmænd (lov nr ) Indlesn ng af dr ftslánsgarant er forb ndelse med ref nans er ngsordn ng for landbruget (lov nr ) 2 Omfatter felgende ordn nger T Iskud tul gennemferelse af lordfordel nger (lov nr ) T Iskud tul bekaempelse af sm tsomme sygdomme hos husdyrene

258 258 B. Mængdeindeks og prisindeks I tabel er givet en oversigt over mængde- og prisudviklingen i driftsárene 1990/ /93 og i kalenderárene for henholdsvis landbrugets salgsprodukter (tabel 14.6 og 14.7) og for landbrugets indkob af rá- og hjælpestoffer (tabel 14.8 og 14.9). Harmoniseret til EU Ved Danmarks Statistiks beregninger af mngdeindeks og prisindeks tilstræbes en harmonisering med de indeksberegninger, der foretages til EU's statistiske kontor. Dette indebærer bl.a., at indeksene beregnes som Laspeyres-indeks, og at der skiftes vægtbasisár og sammenligningsár hvert femte ár, samt at de anvendte vægte ved sammenvejningen af enkeltìndeksene tìl samlede indeks skal være værdier opgjort efter de vedtagne EU-definitioner og -metoder, jf. afsnit 14 A. I nærværende opgorelse er samtlige af de i tabel anforte indeks beregnet med 1985 som vægtbasisár og sammenligningsár. I tabellerne er til belysning af de enkelte produkters betydning ved sammenvejningen af enkeltindeksene til samlede indeks anfort den procentvise fordeling af det anvendte vægtgrundlag i basisáret. Báde for beregningen af mngdeindeks og prisindeks gælder det, at selve beregningerne foretages mere detaljeret end det fremgár af tabellerne , idet de Oeste af de anforte indeks er beregnet ved sammenvejning af særskilt beregnede indeks for undergrupper af de anforte produkter. Indeks for landbrugets salgsprodukter Ved landbrugets salgsprodukter forstás det samlede salg af produkter fra den udvidede landbrugssektor, sáledes som denne er defineret i afsnit 14 A»Landbrugets bruttofaktorindkomst«, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. De mængder, der anvendes ved mængdeindeksberegningen, omfatter bruttosalget af de enkelte produkter, herunder producenternes forbrug af egen produktion til konsum og salget til mellemhandlere o.l. Derimod medregnes ikke den del af de producerede mængder, der anvendes som produktionsmidler pá de ejendomme, hvor de er produceret, eller som oplagres pá disse ejendomme. De beregnede prisindeks er baseret p$ udviklingen i et reprsentativt udvalg af priser for de enkelte produkter. Indeks for landbrugets indkob af rá- og h jaelpestoffer Ved landbrugets indkob af rá- og hjælpestoffer forstás det samlede indkob af rá- og hjælpestoffer til den udvidede landbrugssektor, sáledes som denne er defineret i afsnit 14 A»Landbrugets bruttofaktorindkomst«, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl.

259 259 Maengdeindeks Prisindeks De mængder, der anvendes ved mængdeindeksberegningen, omfatter bruttokobet af rá- og hjælpestoffer, herunder tilbagekr bet fra mellemhandlere o.l. Specielt for reparation og vedligeholdelse samt for restgruppen of rá- og hjælpestoffer og for tjenesteydelser er mængdeindeksberegningen fore - taget ved deflatering of udgifterne i Sects priser med det prisindeks for rá- og hjælpestoffer, der daekker den tilsvarende gruppe of varer og tjenesteydelser. Resultatet ved anvendelse of derme fremgangsmáde giver kun et tilnærmet udtryk for den mængdemæssige udvikling. De anferte prisindeks er beregnet pá grundlag af udviklingen i et repræsentativt udvalg af priser for de enkelte produkter. Prisindekset for andre rá- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhverv er fremkommet ved en sammenvejning af prisindeks for energi, bekæmpelsesmidler, andre rá- og hjmlpestoffer, veterinære ydelser og evrige tjenesteydelser fra andre erhverv. Prisindekset, der repræsenterer ovrige tjenesteydelser, hidrorer fra reguleringspristallets poster for transport, telefon og porto mv.

260 alt 260 Tabel Mængdeindeks for landbrugets salgsprodukter Quantity induces for agricultural sales Vaegte ( værdier) Driftshr Crop year 1990/ / /93 pct 1985 = 100 Salgsprodukter i alt 100,0 109,5 109,4 106,2 I. Vegetabdske produkter 1 alt 31,3 124,2 116,1 96,4 1 Korn alt 14,4 127,5 118,4 93,9 Hvede 4,5 187,4 169,7 173,3 Rug 1,3 91,9 66,8 56,2 Byg 8,3 101,7 99,5 57,3 Havre (inkl bland.) 0,3 67,3 69,8 43,3 2 BæIgsæd til modenhed 2,0 111,8 83,1 58,9 3 Fro til udsmd 0,7 128,6 127,5 109,1 4 Industrifro 3,7 144,8 132,2 73,9 5 Sukkerroer 2,1 105,3 86,5 78,1 6 Kartofler 0,9 134,4 135,8 163,8 7 Væksthusgronsager 0,5 96,2 92,2 84,1 8 Frdandsgronsager 0,8 97,1 95,0 116,7 9 Champignon 0,2 104,1 77,6 83,3 10 Frugt og heel 0,5 85,4 102,0 91,8 11 Blomster, afskàrne 0,5 81,7 73,1 64,4 12 Potteplanter 3,4 134,6 136,2 138,2 13 Planteskoleprodukter 0,8 93,3 99,6 99,8 14 Gras- og gronfoderprodukter 0,2 146,5 115,5 88,4 15 Andre vegetabilske produkter 0,6 115,9 148,6 149,1 II. Ammalske produkter 1 68,7 102,7 106,3 110,7 1 Naturmalk 22,4 91,4 90,0 91,2 2 Æg til konsum 1,1 102,5 105,6 105,6 i 3 Kod og levende dyr alt 41,8 107,2 113,8 120,3 Kvaeg 11,0 87,6 90,9 86,7 Svin 28,8 113,9 121,2 131,4 Flerkra 1,8 119,3 133,2 145,4 Haste 0,1 FAr 0,1 222,0 277,8 311,3 4 Pelsdyr 3,2 123,5 123,0 123,3 5 Vildt 0,1 114,6 111,2 107,3 6 Andre animalske produkter 0,1 102,7 106,3 110,7 Anm Opgmrelsen af det seneste driftsars- og kalenderbrsbruttofaktorindkomst er afsluttet mal 1994 Da der ved redaktionens afslutning kommer nye tal til ovrige afsnit vil enkelte poster denne tabes afvige fra de vmrdier der er angivet i bogens afsnit 7, 10, 11 og 12 1 Æbler, lordbær og anden frugt

261 261 Vægte ( værdier) Kalenderár Calendar year ' Oct 1985 = ,0 109,3 109,0 106,4 111,5 Sales, total 31,3 125,7 117,6 98,9 107,8 I. Crop products, total 14,4 127,6 121,2 98,0 111,6 1 Cereals, total 4,5 184,4 171,7 169,7 211,9 Wheat 1,3 90,2 70,7 56,1 67,3 Rye 8,3 103,7 102,7 66,5 64,0 Barley 0,3 70,7 68,9 47,5 75,8 Oats (mcl mixed grains) 2,0 111,8 83,1 58,9 76,7 2 Pulses, ripened 0,7 128,6 127,5 109,1 122,6 3 Seeds for sowing 3,7 144,8 132,2 73,9 78,5 4 Seeds for manufacturing 2,1 105,3 86,5 78,1 99,8 5 Sugar beets 0,9 137,0 150,5 176,3 163,1 6 Potatoes 0,5 121,3 106,9 117,4 109,1 7 Vegetables grown under glass 0,8 106,4 91,9 102,2 98,8 8 Vegetables grown in the open 0,2 102,2 98,1 101,6 104,6 9 Mushrooms 0,5 87,7 72,9 75,2 87,4 10 Fruit and berries 0,5 78,0 75,0 75,3 69,0 11 Flowers, cut 3,4 140,9 136,1 137,0 135,5 12 Potted plants 0,8 96,7 96,1 105,2 103,1 13 Nursery products 0,2 146,5 115,5 88,4 81,1 14 Grass and greenfodder products 0,6 115,9 148,6 149,1 149,1 15 Other crop products 68,7 101,8 105,1 109,8 113,1 II. Livestock products, total 22,4 92,8 90,8 90,1 91,2 1 Natural milk 1,1 101,6 103,4 107,7 106,3 2 Eggs for human consumption 41,8 104,9 111,4 118,8 126,5 3 Meat and live animals, total 11,0 85,1 89,2 91,8 85,2 Cattle 28,8 111,5 119,0 127,7 140,7 Pigs 1,8 116,2 123,5 138,9 150,2 Poultry 0,1 130,1 120,3 139,8 123,0 Horses 0,1 199,9 273,9 304,5 292,9 Sheep 3,2 123,5 123,0 130,9 94,3 4 Furred animals 0,1 114,6 111,2 120,5 107,3 5 Game 0,1 101,8 105,1 109,8 113,1 6 Other livestock products

262 262 Tabel Prisindeks for landbrugets salgsprodukter Price indices for agricultural sales Vaegte (1985- voerdier) Drdtsár Crop year / /93 pct 1985 = 100 Salgsprodukter i alt 100,0 90,1 92,1 85,0 I. Vegetabilske produkter i alt 31,3 89,8 91,3 87,3 1 Korn alt 14,4 82,8 84,5 89,1 Hvede 4,5 80,7 83,3 86,3 Rug 1,3 83,5 86,3 90,0 Byg 8,3 83,6 84,6 89,8 Havre (inkl Wands.) 0,3 88,8 92,7 109,5 2 Bælgsaed til modenhed 2,0 75,0 78,0 86,6 3 Fre td udsæd 0,7 72,2 77,3 82,2 4 Industrifre 3,7 91,1 74,5 39,3 5 Sukkerroer 2,1 96,7 111,9 116,9 6 Kartofler 0,9 110,9 144,2 111,5 7 Vaeksthusgrensager 0,5 107,1 107,3 93,4 8 Frilandsgrensager 0,8 105,7 132,9 109,6 9 Champignon 0,2 94,3 103,9 97,0 10 Frugt og boer' 0,5 140,3 158,4 100,4 11 Blomster, afskárne 0,5 111,7 107,1 107,3 12 Potteplanter 3,4 99,5 96,6 94,2 13 Planteskoleprodukter 0,8 101,7 97,9 95,8 14 Gras- og grenfoderprodukter 0,2 94,5 85,2 76,2 15 Andre vegetabdske produkter 0,6 94,9 90,8 94,6 11. Ammalske produkter i alt 68,7 90,3 92,4 83,9 1 Naturmælk 22,4 111,0 111,4 108,5 2 Æg til konsum 1,1 85,6 79,5 87,5 3 Ked og levende dyr i ah 41,8 81,3 86,1 73,2 Kvæg 11,0 86,3 83,3 82,2 Svin 28,8 79,6 87,6 69,4 Flerkræ 1,8 79,4 80,1 79,4 Heste 0,1 Far 0,1 75,9 76,1 74,2 4 Pelsdyr 3,2 63,8 47,6 50,4 5 Vildt 0,1 83,4 79,5 80,4 6 Andre animalske produkter 0,1 90,2 92,6 83,9 Anm Jf tabel Jf note 1 tabel 14 6

263 263 Vmgte ( vmrdier) Kalenderâr Calendar year ' pct 1985 = ,0 92,7 90,4 89,5 80,0 Sales, total 31,3 90,0 91,4 88,0 76,5 I. Crop products, total 14,4 83,4 84,9 88,0 74,6 1 Cereals, total 4,5 80,8 83,8 85,7 72,0 Wheat 1,3 83,8 86,4 89,9 73,4 Rye 8,3 84,5 85,0 88,4 75,7 Barley 0,3 89,7 91,6 105,0 92,4 Oats (mcl mixed grains) 2,0 75,0 78,0 86,6 48,5 2 Pulses, ripened 0,7 72,2 77,3 82,2 80,5 3 Seeds for sowing 3,7 91,1 74,5 39,3 39,1 4 Seeds for manufacturing 2,1 96,7 111,9 116,9 103,2 5 Sugar beets 0,9 115,4 121,7 124,9 88,2 6 Potatoes 0,5 100,8 113,5 94,3 89,7 7 Vegetables grown under glass 0,8 105,3 120,1 119,4 117,4 8 Vegetables grown in the open 0,2 92,5 96,7 98,6 86,4 9 Mushrooms 0,5 124,5 167,5 123,4 103,9 10 Fruit and berries 0,5 109,0 109,7 106,6 110,0 11 Flowers, cut 3,4 97,4 101,1 95,5 92,8 12 Potted plants 0,8 119,7 102,2 96,9 94,9 13 Nursery products 0,2 94,5 85,2 76,2 79,3 14 Grass and greenfodder products 0,6 94,9 90,8 94,6 92,5 15 Other crop products 68,7 93,8 89,9 90,2 81,6 II. Livestock products, total 22,4 112,3 111,3 110,7 106,8 1 Natural milk 1,1 88,8 83,4 82,0 91,5 2 Eggs for human consumption 41,8 86,4 81,9 82,9 67,8 3 Meat and live animals, total 11,0 93,2 83,7 83,0 81,7 Cattle 28,8 84,0 81,4 83,1 61,8 Pigs 1,8 83,4 79,5 80,4 77,2 Poultry 0,1 89,0 90,3 87,7 86,4 Horses 0,1 84,8 75,6 75,0 71,2 Sheep 3,2 63,8 47,6 44,4 82,0 4 Furred animals 0,1 83,4 79,5 80,4 77,2 5 Game 0,1 93,8 89,9 90,2 81,6 6 Other livestock products

264 264 Tabel Mængdeindeks for landbrugets indkob of ra- og hi selpestoffer Quantity indices for agricultural purchases of raw and auxiliary materials Vegte (1985- wader) Driftsár Crop year 1990/ / /93 Oct 1985 = 100 RA- og hlelpestoffer i alt 100,0 98,6 100,2 104,2 I. Udsed i alt 3,1 96,4 98,2 90,5 1 Fro til udsed 0,7 90,8 86,8 90,0 2 Korn til sâsed 2,4 98,0 101,5 90,7 II Foderstoffer alt 49,0 97,4 101,9 111,2 1 Enkeltfoderstoffer 15,5 64,9 56,6 55,3 Korn til foder 9,1 51,3 43,7 45,1 Fodermel, klid o 0,1 71,2 265,5 0,0 Oliekager my 0,8 166,3 56,1 75,0 Fisk, fiskeensilage 2,7 97,8 96,8 81,9 Returmelk til foder 1,7 29,4 21,3 19,1 Skummetmelkspulver 0,2-84,3 170,0 Andre indkebte foderstoffer 0,9 96,4 103,4 108,4 2 Blandingsfoderstoffer 33,5 112,4 122,8 137,0 Kvegfoderblandinger 12,1 90,7 92,0 100,2 Svinefoderblandmger 15,8 131,3 151,0 172,9 Flerkrefoderblandmger 4,4 106,6 112,4 120,4 Andre foderblandinger 1,2 103,1 98,2 94,8 III. Gedningsstoffer i alt 12,4 93,7 87,7 81,4 1 Enkeltgedninger 3,1 136,1 140,8 121,8 2 Blandmgsgedninger 9,3 79,5 70,0 67,9 IV. Reparation og vedligeholdelse i alt 12,6 98,9 91,4 89,1 V. Andre ra- og hjelpestoffer samt tlenesteydelser fra andre erhverv i alt 22,9 104,1 108,6 111,8 Anm Jf tabel146

265 265 Vwgte ( værdier) Kalenderàr Calendar year pet 1985 = ,0 99,8 98,4 103,7 102,0 Raw and auxiliary materials, total 3,1 97,3 96,4 98,2 90,5 I. Seeds, total 0,7 93,1 90,8 86,8 90,0 1 Seeds for sowing 2,4 98,5 98,0 101,5 90,7 2 Seed grain 49,0 97,4 97,4 110,5 111,8 II. Feeding stuffs, total 15,5 72,1 55,2 67,1 54,3 1 Straight feeding stuffs, total 9,1 57,6 38,3 59,5 43,7 Cereals for feeding 0,1 87, Fodder meal, bran etc 0,8 215,3 118,8 85,8 88,0 Oil -cakes etc 2,7 98,4 99,0 90,0 70,1 Fish and fish silage 1,7 32,7 25,6 19,6 19,4 Skim milk, buttermilk and whey 0,2 32,9 184,3 158,6 214,3 Skim milk powder 0,9 96,7 72,0 132,5 117,2 Other feeding stuffs purchased 33,5 109,1 116,9 130,6 138,4 2 Compound feeds, total 12,1 90,7 91,5 95,1 97,9 Compound feeds for cattle 15,8 125,5 140,1 163,2 178,1 Compound feeds for pigs 4,4 101,2 108,6 119,1 119,6 Compound feeds for poultry 1,2 107,0 96,8 100,4 90,2 Other compound feeds 12,4 96,6 91,2 86,2 81,4 III. Fertilizers, total 3,1 136,4 141,5 137,3 121,8 1 Straight fertilizers 9,3 83,3 74,4 69,1 67,9 2 Compound fertilizers 12,6 97,7 94,0 89,4 86,7 IV. Repairs and maintenance, total 22,9 108,3 107,1 107,3 102,2 V. Other raw and auxiliary materials and services from other industries, total

266 266 Tabel Prisindeks for landbrugets indkob of rá- og hjlaelpestoffer Price indices for agricultural purchases of raw and auxiliary materials Vegte ( verdier) Driftsàr Crop year 1990/ / /93 pct 1985 = 100 Re- og himlpestoffer i alt 100,0 97,1 96,2 96,9 I. Udsed i alt 3,1 115,2 118,6 128,9 1 Fro til udsed 0,7 137,9 141,4 150,0 2 Korn til sásaed 2,4 108,6 111,9 122,7 Il. Foderstoffer i alt 49,0 85,2 82,7 83,0 1 Enkeltfoderstoffer 15,5 93,0 91,7 92,9 Korn til (oder 9,1 89,1 87,5 89,7 Fodermel, kid o 0,1 69,2 78,4 79,6 Oiekager my 0,8 76,8 74,0 70,5 Fisk, fiskeensilage 2,7 78,0 75,6 77,2 Returmaelk tit (oder 1,7 147,3 155,0 149,7 Skummetmelkspulver 0,2 134,2 109,6 125,5 Andre indkobte Foderstoffer 0,9 83,2 76,4 80,0 2 Blandmgsfoderstoffer 33,5 81,6 78,5 78,4 Kvegfoderblandmger 12,1 82,1 75,1 75,0 Svinefoderblandinger 15,8 82,5 80,8 80,7 Fierkraefoderblandmger 4,4 75,8 77,8 77,2 Andre foderblandmger 1,2 84,7 86,0 86,2 Ill. Gedningsstoffer i alt 12,4 77,5 71,0 70,0 1 Enkeltgodmnger 3,1 72,7 67,2 67,5 2 Blandingsgodninger 9,3 79,1 72,2 70,8 IV. Reparation og vedligeholdelse i alt 12,6 128,3 136,9 140,9 V. Andre riá og hpelpestoffer samt tlenesteydelser fra andre erhverv i alt 22,9 113,5 113,5 112,8 Anm Jf tabel 14 6

267 267 Vale (1985- vwrdier) Kalenderâr Calendar year pct 1985 = ,0 97,2 97,0 96,2 97,6 Raw and auxiliary materials, total 3,1 107,3 115,2 118,6 128,9 I. Seeds, total 0,7 134,8 137,9 141,4 150,0 1 Seeds for sowing 2,4 99,3 108,6 111,9 122,7 2 Seed grain 49,0 89,2 83,8 82,6 83,3 II. Feeding stuffs, total 15,5 93,8 92,9 92,5 93,5 1 Straight feeding stuffs, total 9,1 88,1 89,3 88,4 91,7 Cereals for feeding 0,1 71,5 72,3 70,6 64,3 Fodder meal, bran etc 0,8 82,9 74,4 72,4 71,6 Oil -cakes etc 2,7 84,3 75,5 77,1 72,8 Fish and fish silage 1,7 140,5 155,0 155,0 149,7 Skim milk, buttermilk and whey 0,2 159,6 115,4 113,4 133,3 Skim milk powder 0,9 89,8 78,7 77,4 82,0 Other feeding stuffs purchased 33,5 87,1 79,5 78,0 78,5 2 Compound feeds, total 12,1 89,2 77,4 74,4 76,6 Compound feeds for cattle 15,8 87,0 81,4 80,5 80,2 Compound feeds for pigs 4,4 81,6 77,2 76,7 76,2 Compound feeds for poultry 1,2 88,1 84,9 86,1 84,0 Other compound feeds 12,4 73,4 76,8 70,3 69,8 III. Fertilizers, total 3,1 66,6 72,9 66,6 66,4 1 Straight fertilizers 9,3 75,6 78,1 71,5 70,9 2 Compound fertilizers 12,6 125,8 132,5 139,2 143,0 IV. Repairs and maintenance, total 22,9 110,3 114,4 112,6 114,0 V. Other raw and auxiliary materials and services from other industries, total

268 268 C. Prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst I tabel er vist resultatet af en beregning af prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst i kalenderárene og i driftsárene 1980/ /93. Formálet med beregningen er at belyse prisforholdenes betydning for bruttofaktorindkomstens udvikling i de nvnte ár, og derfor er foruden selve indeksene vist den procentvise forskydning fra ár til ár. Vægtbasisár 1980 og 1985 Fast vægt Bruttofaktorindkomstindeksene er beregnet som Laspeyres-indeks pa grundlag af de samlede indeks for salgsprodukter i alt og for rá- og hjlpestoffer i alt, der er beregnet med henholdsvis 1980 og 1985 som vægtbasisár og sammenligningsár. Ved beregningen er der sáledes ikke taget hensyn til ndringer fra Ar til ár i lager- og besætningsforskydninger hos producenter. Indeks med 1980 som basisár er anvendt i kalenderárene og i driftsárene 1980/ /86, medens indeks med 1985 som basisár er anvendt i kalenderárene og i driftsárene 1985/ /93, sâledes at der i 1985/86 bade er anfrart indeks med 1980 som basisár og med 1985 som basisár. De nævnte indeks med 1980 som basisár findes i»landbrugsstatistik 1986«afsnit 14 B, tabel , og indeks med 1985 som basisár findes i nærværende hfte, afsnit 14 B, tabel Vedrorende indeks med det tidligere anvendte basisár 1975 = 100 henvises til»landbrugsstatistik 1986«, afsnit 14 C. Som faste vægte er for salgsprodukterne anvendt den samlede salgsvrdi korrigeret for lager- og besætningsforskydninger hos producenter, hvilket er fig med mio. kr. i 1980 og mio. kr. i 1985, og for rá- og hjlpestoffer er anvendt den samlede udgift til rá- og hjlpestoffer samt tjenesteydelser, hvilket er Fig med mio. kr. i 1980 og mio. kr. i Den anvendte bruttofaktorindkomst er sáledes mio. kr. i 1980 og mio. kr. i 1985, hvilket vil sige, at generelle driftstilskud og skatter pa produktionsapparatet ikke indgár i de anvendte vægte. De anferte værdier findes beregnet henholdsvis i»landbrugsstatistik 1987 og i 1988«i afsnit 14 A.

269 1 aft 269 Tabel Prisindeks for landbrugets bruttofaktorindkomst beregnet med faste vægte Price indices for gross factor income of agriculture calculated by using fixed weights i i Prisindeks for Prisindeks for Prisindeks for Arhg procentvis for - salgsprodukter r2- og hfaelpe- bruttofaktor- skydning bruttofaktorstoner aft indkomst indkomstindeksene Price indices for Price indices for Price indices for Yearly change in per cent sales products, raw and auxiliary gross factor income of the gross factor total materials, total of agriculture income indices 1980 = 100,0 Pct Kalenderâr Calendar year ,0 100,0 100, ,9 117,3 105,0 5, ,6 130,7 116,8 11, ,0 138,8 121,1 3, ,4 147,0 120,6-0, ,2 141,3 118,3-1, = 100, ,7 94,6 101,1 1, ,0 91,0 95,2-5, ,8 95,7 91,7-3, ,9 99,4 100,4 9, ,7 97,2 87,8-12, ,4 97,0 83,2-5, ,5 96,2 82,2-1,2 1993' 80,0 97,6 60,9-26, = 100,0 Drift* (1/7-3016) Crop year (1/7-30/6) 1980/81 102,9 109,8 94,1-1981/82 119,2 125,5 111,2 18,2 1982/83 125,6 133,5 115,4 3,8 1983/84 136,1 147,8 121,2 5,0 1984/85 134,4 143,2 123,2 1,7 1985/86 129,2 139,7 115,8-6, = 100, /86 98,4 97,8 99,1-1986/87 96,1 91,5 101,1 2,1 1987/88 93,6 92,3 95,0-6,0 1988/89 96,0 98,7 93,1-2,1 1989/90 99,3 98,9 99,7 7,2 1990/91 90,1 97,1 82,5-17,3 1991/92 92,1 96,2 87,6 6,3 1992/93' 85,0 96,9 72,2-17,6

270 Regnskabsresultater for danske landbrug Agricultural accounts Statusoplysninger Bruttoudbytte Driftsomkostninger I tabel 15.1 er vist en status for landbrugsbedrifter ved slutningen af regnskabsáret 1992/93.»Andre erhvervs kontantværdi«omfatter bl.a. bortforpagtede aktiver, skove og selvstændigt vurderede beboelseshuse, der ikke tjener til bolig for brugerfamilien.»andre fordringer«refererer udelukkende til private tilgodehavender. Gælden er opgjort til kursværdi, hvilket bl.a. indebærer, at finanslán medregnes til aktuel valutakurs pá statustidspunktet.»statslán«dækker bl.a. etableringslán til yngre jordbrugere og jordkebslán samt lán efter statshusmandsloven eller widre jordlove. Realkreditinstitutlán omfatter ud over lán pá almindelige markedsvilkár ogsá henstandslán og grundforbedringslan. Statsgaranterede pengeinstitutlán bestir hovedsagelig af gældssaneringslán.»anden gæld«dækker restancer vedrerende renter, moms og ejendomsskatter samt forfaldne ydelser pá lán. Endelig bemærkes, at i»landbrugsaktiver«indgár værdien af tilforpagtet ejendom. Derfor har man ogsá under passiverne i posten»forpagtningsværdi«anfert værdien af tilforpagtet ejendom. I tabel 15.2 er vist landbrugsbedrifternes regnskabsresultat for driftsbeet 1992/93. Opgerelsen er foretaget af Staten Jordbrugsekonomiske Institut pá grundlag af regnskaber fra ca repræsentativt udvalgte landbrug med et dyrket areal pá 5,0 hektar eller derover. Under bruttoudbytte er medtaget indtægter fremkommet ved direkte salg af bedriftens produkter samt ved ydelser fra landbruget til andre bedrifter eller erhvervsgrupper, herunder arbejde med og udleje af driftsmidler. Desuden er medtaget ændringer i værdien (bortset fra konjunkturændringer) af besætning og lagerbeholdninger fra árets begyndelse til árets slutning samt eventuelle naturalier til husstanden, medhjælp og aftægt. Salgsindtægterne er fradraget udgifter forbundet med salget, herunder fx udgifter til terring og rensning af korn og fra. Endvidere er indkeb af husdyr trukket fra ved beregning af bruttoudbyttet fra de respektive kategorier af husdyr. Udleje af driftsmidler omfatter arbejde for andre med bedriftens maskiner samt udleje af maskiner og driftsbygninger. Under diverse andre indtægter indgár husleje i form af naturalien og lejeindtægter i ovrigt fra beboelsesbygninger, der ikke er selvstændigt vurderede. Under driftsomkostninger er medtaget de med bruttoudbyttets frembringelse forbundne omkostninger, herunder afskrivninger.

271 271 Tabel Landbrugsbedrifternes aktiver og passiver ved slutningen of regnskabsflret 1992/93 Assets and liabilities of farms at the end of the financial year 1992/93 Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of farm Samtlige brugssterrelser Alle farms 5,0-9,9 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover 1992/ / kr pr bedrift Aktiver: Assets: Landbrugsaktiver 578,1 834,7 1358,1 2106, , , ,7 1999,0 Agricultural assets Brugerbolig 331,6 323,6 346,2 380,0 410,3 512,7 366,4 361,2 Dwelling Andre erhvery 52,8 79,3 45,2 76,8 174,5 763,6 124,2 123,9 Other enterprises Personbil my 48,9 43,7 47,4 54,2 70,5 106,2 55,5 55,2 Private cars, etc Verdipapirer 56,4 69,4 75,4 110,7 135,2 750,6 127,4 140,7 Securities Bank og sparekasse 103,0 114,2 125,3 124,5 125,3 262,2 126,8 131,8 Deposits with banks Varefordringer 25,7 30,8 38,2 43,7 73,5 233,4 52,9 52,6 Trade debtors Andre fordrmger 11,9 15,6 13,7 16,5 25,7 97,2 21,3 19,8 Other debtors Kassebeholdnmg 10,9 14,5 10,7 13,7 14,5 18,7 13,4 12,0 Cash in hand IaR 1219,3 1525, , , , , , ,2 Total i Passiver: Liabilities: Stetslan 7,4 10,0 19,4 30,5 49,1 41,1 24,0 25,3 Government loan Grenne obligationslau - 1,7 11,8 59,6 126,4 244,1 50,7 47,3 Green bond loans Jordbrugs- og indekslan 25,4 15,6 52,2 105,2 161,0 410,2 90,0 78,6 Index loan Realkreditinstitut i evngt 366,4 424,3 605,7 930, , ,4 951,6 901,6 Other credit institute loan Finanslan 5,0 2,1 6,1 8,6 39,0 425,9 35,2 49,0 Foreign currency loan Pengemstitut, statsgaranterede Ian 2,2 0,8 2,6 6,6 9,5 9,8 4,6 6,6 Bank, government guaranted loan Pengeinstitut i evrigt 108,6 91,6 153,2 201,7 375,5 894,5 222,6 209,5 Other bank loans Kapitaliseret aftegt 0,2 1,9 1,5 1,7 6,4 29,5 3,9 4,2 Capitalized pension Privat pantebrevsgeld 8,4 12,3 16,5 12,6 36,1 72,3 19,9 20,7 Private mortgage debt Privat geld evrigt 15,5 11,4 12,5 28,7 33,4 142,4 27,2 21,1 Other private loans Varegeld 31,3 26,2 53,8 100,1 185,3 362,9 93,9 93,2 Trade debt Anden geld 7,7 9,8 26,0 39,5 73,2 182,7 39,2 40,0 Other debts Forpagtnmgsverdi 4,6 22,4 57,3 87,5 234,9 908,0 126,2 126,5 Value of tenancy Egenkapital 636,6 895,7 1041,6 1313, , , ,6 1272,6 Net capital I alt 1219,3 1525, , , , , , ,2 Total Anm Tallene for 1992/93 er baseret pé regnskabsresuttater fra ca 2000 bedrifter Kdde Statens Jordbrugsekonomiske Institut, serie A nr 77

272 272 Tabel Regnskabsresultater for danske landbrug 1992/93 Accounts of Danish farms 1992/93 Bednftens dyrkede areal Agricultural area of farm 5,0-9,9 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha kr pr bedrift Bruttoudbytte Korn Bælgsmd Fre Kartofler Sukkerroer til fabrik Andre planteprodukter Tilskud planteproduktion Fra planteavlen i alt Mmlk Andet udbytte al kvæg Tilskud kvmgproduktion Salg at smâgrise Andet udbytte of svin Flerkrm Andre husdyr Tilskud andre husdyr Fra husdyrholdet i alt Udlele af driftsmidler Diverse andre indtmgter Fra andre kdder i alt Generelle driftstilskud Bruttoudbyttet!aft Dnftsomkostmnger Word Kunstgedning Kemikalier Kraftfoder Grovfoder Energi Vedligeholdelse lib- og hla:lpestoffer i alt i Maskinstation og maskinlele Omkostning vedr planteavl Omkostning vedr husdyrhold Forsikringer Landbrugets andel personbil Diverse, andre tlenesteydelser Tlenesteydelser i alt Afsknvninger Lelet arbeldskraft Elendomsskatter Arbeldsmarkedsbidrag Dnitsomkostmnger i aft Dnftsoverskud (bruttoudbytte _ driftsomkostnmger) Anm Jf tabel 151 Kilde Statens Jordbrugsekonomiske Institut, serie A nr 77

273 273 Bedrittens dyrkede areal Agricultural area of farm 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover kr pr bedritt Samthge brugssterrelser All farms 1992/ /92 Gross output Cereals Pulses Seeds Potatoes Sugar beets for sugar Other crops Subsidy plant production From crops, total Milk Other income from cattle Subsidy cattle Sales of piglets Other income from pigs Poultry Other livestock Subsidy other livestock From livestock, total Letting out production resources Miscellaneous From other sources, total General subsidies Gross output, total Costs Seed sown Fertilizers Chemicals Concentr fodder Coarse fodder Energy Maintenance Raw and auxiliary mat., total Machinery renting, etc Crop production costs Livestock prod costs Insurance Business share of private car Miscellaneous Services, total Depreciations Hired manpower Real estate taxes Speciel tax on VAT turnover Expenditure, total Gross profit (Gross output - costs)

274 I Landbrugsstatistik pá amter Agricultural statistics for counties Regionale fordelinger I afsnit 16 præsenteres en sammenfatning af de vigtigste tællingsresulater fordelt pá amter, ud fra landbrugs- og gartneritællingen 4. juni Hensigten er at give lseren et hurtigt overblik over den regionale statistik i henseende til bedriftsstruktur, arealanvendelse og husdyrbestand. Det skal bemærkes, at de samme informationer findes andre steder i denne publikation. Indti11989 offentliggjordes hvert andet ár landbrugsstatistik pá kommuner, nemlig for de ulige ár, hvor der blev afholdt en totaltælling over samtlige landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark. Fra og med 1990 har alle tællinger været afholdt som stikprevetællinger, som nævnt i afsnit 1. En stikprervetælling tillader ikke en statistisk pálidelig fordeling af tællingsresultaterne pá kommunalt niveau. Fordelingen pa amter udgrar sáledes det mest detaljerede niveau for hvilket, der kan dannes regionale fordelinger ud fra landbrugs- og gartneritælligen. Tabel Antal bedrifter fordelt efter arealstorrelse og amter 4. juni 1993 Number of farms by size of area and counties 4 June 1993 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,049,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover alt Total antal bedrifter Hovedstadsregionen Vestslællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sonderlyllands Amt Ribe Amt Velle Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark

275 alt 275 Tabel Arealanvendelse fordelt pá amter 4. juni 1993 Land use by counties 4 June 1993 i Samlet Korn Rodfrugt Græs mv Fre Gartneri Græs Bælgsmd Helbrak Vmksthus areal Cereals Roots omdr Seeds Hort,- udenf Pulses mv Green Total area crops Grass etc culture omdr Fallow etc house in rotation Permanent grass areas Hovedstadsregionen Vestslaellands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sender yllands Amt Ribe Amt Velle Amt Ringkeb,ng Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark ha Tabel Antal husdyr fordelt pá amter 4. juni 1993 Number of livestock by counties 4 June 1993 i i Keer Kvaeg Seer Svin alt Fár Heste Flerkrm Cows Cattle, total Sows Pigs, total Sheep Horses Poultry stk Hovedstadsregionen Vestsleellands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Ribe Amt Vella Amt Rmgkeb,ng Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordlyllands Amt Hele landet Denmark

276

277 Skovbrug

278 278 I. Skovtaelling 1990 Forestry census 1990 Skovtalling Med Ars mellemrum har Danmarks Statistik indhentet oplysninger om 1990 det samlede skov- og plantageareal i Danmark, herunder fordeling pa de forskellige trarter, oplysning om ejerforhold og om trernes alder og bonitet m.m. bl.a. til belysning af skovenes andel of det samlede areal, til benyttelse ved udarbejdelse of hugstprognoser og ved opgerelse af den Adige hugststatistik. For 1990 blev der saledes foretaget en tælling of skove pa landbrugs- og gartneriejendomme samt of alle selvstndigt vurderede skove (alle skove over 50 ha samt skove i evrigt uden tilknytning til landbrug eller gartneri). Der blev indhentet oplysning om det skovbevoksede areal, der omfatter de egentlige skovbevoksninger, som for eller senere producerer tr eller andre træprodukter, samt om hjælpearealer til skovdrift, dvs. arealer som ikke i sig seiv er produktive, fx skovveje, brandblter mv. eller permanent ubevoksede omrider i skoven sasom klipper, mindre seer, hedearealer m.m. Der henvises til Danmarks Statistiks publikation Skove og plantager 1990, hvor resultaterne af skovtællingen fremstâr. 2. Hugst Felling Hugst i PA grundlag of en tælling omfattende samtlige skove med et skovareal pa kalenderiret 50 ha og derover samt et udsnit of skove under 50 ha, har Danmarks 1992 Statistik beregnet den samlede hugst i kalenderiret Hugsten er for samtlige hugsteffekter omregnet til m3 fastmasse. Produktionen of pyntegrent pa skovejendomme er opgjort til hen - holdsvis 3,9 mio. stk. juletræer og tons klippegrent i Produktionen of pyntegrent pa landbrugsbedrifter uden hugst foreligger ikke opgjort.

279 279 Tabel 2.1. Hugsten i skove og plantager Felling in forests Skove under Skov- og Naturstyrelsenl Andre skove og plantager Alle skove National Forest Service Other forests All forests I Bog Eg Andet Nâle- I alt Beg Eg Andet Ntle- alt Beg Eg Andet Nile- I alt Beech Oak levtrm trio Total Beech Oak levtrm trio Total Beech Oak levtrm trio Total Other Coni- Other Coni- Other Conk broad- fer broad- fer broad- fer leaved leaved leaved 1000 m3 Gavntri Timber Brinde Fuel wood I alt Total i Ink! Sore Akademis Skovdistnkt 2 Ink! skovflis

280 alt alt 280 Tabel 2.3. Hugsten i skove og plantager 1992 fordelt efter amter Felling in forests 1992 by counties Hovedstadsregionen Vestslallands Amt Storstroms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderlyllands Amt Rite Amt 100 m3 Beg i i Finér- og savvarkskavler Industrikavler Andet gavntra Gavntra alt Brandei alt Skovflis alt lait Eg Finér- og savvarkskavler Industrikavler Andet gavntra Gavntra alt Brande alt Skovflis alt I alt Andet Ievtra Fink- og savvarkskavler Industrikavler Andet gavntra Gavntra alt Brande lall Skovflis I alt Warm Temmer, bánd, spar Lager, stager, stakitter Industntra Andet gavntra Gavntra i i Brande alt Skovflis alt I alt Lev- og nàletra i alt

281 281 Verb Amt Ringkebing Amt Arhus Amt Viborg Amt Nordguards Amt Hele landet Denmark 100 m Veneer- and sawnwood logs Industrial logs Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total Total Veneer- and sawnwood logs Industrial logs Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total Total Other broadleaf Veneer- and sawnwood logs Industrial logs Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total Total Beech Oak Conifer Timber, rafters Laths, poles, stakes Industrial wood Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total Total Broadleaf and conifer, total 1992

282 282 Tabel 2.2. Hugsten i skove og plantager 1992 fordelt efter skovens storrelse Felling in forests 1992 by size of forest Under 50 ha I Berne Jylland Hele landet alt Total ha Under 50- Under ha og 50 ha 250 ha 50 ha 250 ha der. over 250 ha og derover 250 ha og der - over 100 m3 Bag Finér- og sayvarkskavler Industrikavler Andetgavntra Gavntræ i alt Brande i alt Skovflis i alt Beech Veneer- and sawn - wood logs Industrial logs Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total I alt Total Eg Finér- og sayvarkskavler Industnkavler Andetgavntra Banda! alt Brande i alt Skovflis i alt Oak Veneer- and sawn - wood logs Industrial logs Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total I alt Total Andet levtra Finér- og sayvarkskavler Industnkavler Andet gavntra Gavntræ i alt Brande i alt Skovflis i alt Other broadleaf Veneer- and sawn - wood logs Industrial logs Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total I alt Total Náletra Tommer, bind, spar Lagter, stager, stakitter Industntra Andet gavntra Gavntræ i alt Brande i alt Skovflis i alt Conifer Timber, rafters Laths, poles, stakes Industrial wood Other timber Total timber Fuel wood, total Wooden chips, total I aft Total Low og náletra i aft Broadleaf and conifer, total 1992 Lev- og náletra i alt Broadleaf and conifer, total 1991

283 283 Tabel 2.4. Hugsten af bogetral: og nâletrae, fordelt pá effekttyperl og skovstorrelse 1992 Felling of beech and conifer, by type of product and size of forest 1992 Beg I 0erne Jylland Hele landet alt Total ha 250 ha og derover ha 250 ha cg derover ha 250 ha og derover Fmérkaevler Veneer logs Begekaevler, kl A Beech logs, class A Begekavler, kl B Beech logs, class B Begekævler, kl C, D Beech logs, class C, D Industrikaevler Industrial logs Cellulosetræ Cellulose wood Andet gavntrae Other timber 100 m3 I alt Total Náletra Conifer Uafkortet temmer, kl A Full -length stems, class A Uafkortet temmer, kl B Full -length stems, class B Uafkortet temmer, kl C, D Full -length stems, class C, D Master, skrælletrae, pdoterings- og bundgarnspaele Masts, shavings, poles for piling and fishing stakes Afkortet tamer, braeddeklodse Sawlogs, shortlogs for boards Korttemmer Sawlogs bulk delivery Cellulosetra Cellulose wood Spánpladetræ Chip board Emballagetræ Box board I alt Total 1 Fordelingen pá de enkelte effekter af begetræ og náletrae er foretaget pá grundlag af oplysninger om salget I 1992 af de enkelte effekttyper Beech

284 284 Tabel 2.5. Priser ved fast vej for visse gavntraeeffekter af bog og eg Prices at all- weather road of some timber products of beech and oak Effekter of beg Products of beech Egekmvler (midtdiameter cm) Oak logs (30-39 cm middle diameter) KI B cm Class B cm Svellekævler Logs for sleepers Junckerkmvler.Juncker.logs KI B Class B KI C Class C KI D Class D kr pr m3 kr pr tons kr pr m Tabel 2.6. Priser ved fast vej for visse traeeffekter af náletrae Prices at all- weather road of some products of conifer Uafkortet temmer, kl B Full -length stems Spánpladetraa Chip board cm cm cm midtdiameter midtdiameter midtdiameter cm cm cm middle diameter middle diameter middle diameter kr pr m

285 Bruttofaktorindkomst i skovbruget Gross factor income for forestry Bruttofaktorindkomst PA grundlag af oplysninger om gets hugst i mængder, og eksportmængderne af juletræer og pyntegrfnt med et delvis simnel tillæg for det hjemlige forbrug af sidstnvnte produkter, opgeres den fysiske produktion i skovbruget, efter tillxg af produktionen af forstplanter fra planteskolerne. Verdien af den produktion findes ved at kombinere prisoplysninger fra Dansk Skovforening med den nævnte fysiske produktion. De vejledende gennemsnitspriser for flisproduktionen er med - delt af Skov- og Naturstyrelsen. Udgiften til rá- og hjælpestoffer udledes pá grundlag af en analyse af regnskaber fra skovbruget. Bruttofaktorindkomsten udgor forskellen mellem verdien af produktionen og udgiften til rá- og hjlpestoffer. Tabel 3.1. Skovbrugets bruttofaktorindkomst Gross factor income for forestry kr i Begetræ Beech Fgetræ Oak Andet levtræ Other broadleaf Náletræ Conifer Brande Fuel wood Skovfhsl Wooden chips Juletraer Christmas tree Pyntegr0nt Ornamental branches of conifer Forstplanter Forest plants Produktionsværdi i alt Value of forestry sales, total R- og hjælpestoffer alt Raw and auxiliary materials, total Bruttofaktonndkomst i alt Gross factor income, total 1 Verdien er beregnet ud fra en gennemsnithg fugtighedsprocent pá 40 2 Skennede tal

286

287 Bilag