1. Bedrifter, driftsform og størrelse Holdings by size and by type of farming

Transkript

1 10 1. Bedrifter, driftsform og størrelse Holdings by size and by type of farming A. Antal bedrifter Bedriften I dette afsnit er vist antallet af landbrugs- og gartneribedrifter, således som det er opgjort på grundlag af landbrugs- og gartneritællingen den 23.juni Den anvendte tællingsenhed er bedriften, der består af det areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, som bedriftens indehaver betragter som hørende til samme brug. En bedrift kan således bestå af en eller flere selvstændigt vurderede ejendomme og/eller en eller flere dele af selvstændigt vurderede ejendomme. Tilforpagtede og tillejede arealer medregnes under bedriften, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer ikke betragtes som hørende til bedriften. Den geografiske placering af bedriften foretages på grundlag af oplysninger om, hvilken kommune bedriften er beliggende i. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune, bestemmes bedriftens beliggenhed som den kommune, hvor stuehuset er placeret. Ved ubebyggede bedrifter fastsættes beliggenheden som den kommune, hvori størstedelen af arealet er beliggende. Landbrugstællingerne Til og med 1976 omfattede landbrugstællingen samtlige bedrifter med et landbrugsmæssigt dyrket areal på 0,5 ha eller over. For landbrugsbedrifter under 0,5 ha er husdyrholdet dog blevet optalt og medtaget under husdyrbestanden. Bedrifter, som hovedsagelig havde erhvervsmæssigt gartneri, frugtavl eller planteskolevirksomhed, var ikke omfattet af landbrugstællingen. Disse bedrifters arealanvendelse, maskiner og arbejdskraft mv. blev belyst gennem den samtidige gartneritælling. Fra 1977 blev gartnerivirksomheder og bedrifter med mindst 0,5 ha medtaget i den årlige landbrugstælling. For årene omfattede landbrugs- og gartneritællingen samtlige bedrifter med mindst 0,5 ha landbrugsprodukter (herunder gartneriafgrøder) samt de bedrifter med mindre end 0,5 ha dyrket areal, hvor bedriftens produktion af landbrugsprodukter værdimæssigt var mindst af samme omfang som produktionen fra 0,5 ha med byg. Ved vurderingen af produktionsomfanget er der taget udgangspunkt i produkternes gennemsnitlige dækningsbidrag, defineret som produktionsværdien med fradrag af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til de enkelte produkter. Virkningen af ændringen i tællingens omfang i 1977 er nærmere belyst i Stat. Medd. 1978:10. Tællingsomfang Fra 1983 har Danmarks Statistik forhøjet den nedre grænse for medtagelse af en bedrift ved landbrugs- og gartneritællingen. Tællingen omfatter herefter bedrifter med mindst 5 ha i dyrket areal (herunder gartneriafgrøder) samt bedrifter med mindre end 5 ha, hvis bedriftens samlede standarddækningsbidrag (SDB) mindst er på ERE i 1980-priser. (ERE = Europæisk Regningsenhed). Standarddækningsbidraget er opgjort på grundlag af gennemsnitsdækningsbidrag pr. hektar eller pr. dyr. Indtil 1984 har de benyttede standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforhold i en 3-årsperiode omkring 1973 og tærskelværdien har været ERE. Fra 1985 er referenceåret for standarddækningsbidragene ændret til Især som følge af prisudviklingen er tærskelværdien samtidig øget til ERE. Definition og beregning af standarddækningsbidrag er beskrevet i afsnit 1 B. Fra er tærskelværdien sat til ERE i 1990-priser, og fra 2000 i 1995-priser. Indtil 1983 indhentede Danmarks Statistik ved den årlige landbrugs- og gartneritælling oplysninger fra samtlige bedrifter (over den nedre grænse). Fra 1984 blev tællingens omfang ændret. Herefter var det kun hvert 2. år (i ulige år), at der blev gennem-

2 11 ført en totaltælling. I de mellemliggende år blev der kun indhentet oplysninger fra ca. en fjerdedel af bedrifterne. Samtlige landbrugs- og gartneritællinger i perioden har været afholdt som stikprøvetællinger, hvor gennemgående pct. af alle landbrugs- og gartneribedrifter har medvirket. I 1999 blev landbrugs- og gartneritællingen imidlertid for første gang siden 1989 afholdt som en totaltælling med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark. Fra og med 2000 gennemføres tællingerne atter som stikprøvetællinger. Stikprøvemetode Stikprøvetællingen i 2006 omfatter ca bedrifter. Populationen er de bedrifter, der fandtes ved den totale landbrugs- og gartneritælling i 1999, opdateret med stikprøvetællingerne i Denne stikprøve er blevet suppleret med ca tællingsenheder omfattende alle bortforpagtede ejendomme med ejerskifte siden sidste tælling, hvis ejendommen ikke umiddelbart på grundlag af ejers personnummer kan henføres til en i landbrugsstatistikregistret eksisterende bedrift med samme ejer, samt nyoprettede landbrugsejendomme (oplyst via de kommunale ejendomsregistre). Med henblik på at ajourføre landbrugsstatistikregistret, er tællingen herudover suppleret med en stikprøve på ca små bedrifter. Ved landbrugs- og gartneritællingen indsamles mange, forskelligartede oplysninger om den enkelte bedrift. Det er derfor næppe muligt at bestemme en stikprøvesammensætning, som kan forventes at give det bedst mulige skøn over hver enkelt tællingsoplysning isoleret set. For de fleste afgrøder og husdyr gælder, at størrelsen af de pågældende tællingsvariable varierer med bedriftens størrelse, type og beliggenhed. Derfor har Danmarks Statistik ved udvælgelsen af stikprøven opdelt bedrifterne i ca grupper efter type (hoveddriftsform), størrelse (standarddækningsbidrag) og beliggenhed (amt). Herefter er der ved tilfældig udtrækning udvalgt et antal bedrifter inden for hver gruppe. Det antal bedrifter, som er udvalgt i en gruppe, er blevet bestemt således, at den forventede statistiske sikkerhed på skønnet over bedrifternes samlede standarddækningsbidrag bliver størst mulig. Standarddækningsbidraget er valgt som optimeringsvariabel, fordi der, som følge af definitionen af standarddækningsbidraget som et økonomisk størrelsesmål, må antages at være en nær sammenhæng mellem størrelsen af de vigtige tællingsoplysninger og det samlede standarddækningsbidrag. Som følge af udvælgelsesmetoden indeholder stikprøven forholdsvis mange af de største og af de mest specialiserede bedrifter. De indberettede oplysninger fra de udvalgte bedrifter er opregnet til totalniveau ved inden for hver bedriftsgruppe at multiplicere bedriftsoplysningerne med den reciprokke udvalgsandel. Statistik usikkerhed Som et mål for den statistiske usikkerhed ved stikprøveopgørelsen har Danmarks Statistik beregnet den relative spredning på skønnene over hovedresultaterne, jf. tabel 1.1, 8.1 og tabel Den relative spredning angiver spredningen på skønnet i pct. af skønnet. Med 95 pct. sikkerhed vil den sande værdi ligge inden for visse grænser. Disse grænser kan beregnes som skønnet +/ spredningen på skønnet multipliceret med 1,96. Det bemærkes, at den statistiske usikkerhed på skønnene øges med

3 12 stigende detaljeringsgrad. For amtsoplysninger må der regnes med en usikkerhed, som er 3-5 gange større end usikkerheden på landsniveau. Ved stikprøvetællinger udarbejder Danmarks Statistik ikke tabeller på kommuner, men en kommunal opgørelse af antal bedrifter, afgrøder og husdyr ud fra totaltællingen i 1999 er offentliggjort i Landbrug 1999, afsnit 15, side opgørelsen er revideret Statistikbanken Danmarks Statistik har revideret 2005-opgørelsen i forhold til tidligere offentliggørelser. Opregningsgrundlaget er blevet revideret ud fra en sammenligning med Direktoratet for FødevareErhvervs register over ansøgninger om enkeltbetaling opgørelsen er blevet underkastet samme referenceramme forud for offentliggørelsen. I under emnegruppen Landbrug, statistikområdet Bedrifter er indlagt tidsserier, der relaterer til dette afsnit. Tabel 1.1. Bedrifter og samlet dyrket areal fordelt efter bedriftsstørrelse Holdings and total agricultural area by size of area Bedrifter 24. juni juni 2006 Spredning 2006 Standard deviation 2006 Samlet dyrket areal 24. juni juni 2006 Spredning 2006 Standard deviation 2006 antal bedrifter pct. ha pct. I alt Total , ,4 Uden dyrket areal ,2. 0,1-4,9 ha , ,2 5,0-9,9 ha , ,5 10,0-14,9 ha , ,2 15,0-19,9 ha , ,7 20,0-29,9 ha , ,2 30,0-39,9 ha , ,9 40,0-49,9 ha , ,3 50,0-59,9 ha , ,8 60,0-74,9 ha , ,4 75,0-99,9 ha , ,6 100,0-149,9 ha , ,9 150,0-199,9 ha , ,2 200,0-299,9 ha , ,9 300,0 ha og over , ,0 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

4 13 Tabel 1.2. Bedrifter fordelt efter størrelse, amt og heltid/deltid 23. juni 2006 Holdings by size of area and county 23 June 2006 Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of holding 30,0-49,9 ha antal bedrifter 50,0-99,9 ha 100,0 ha og over I alt Total Dyrket areal Agricultural area Hele landet Denmark Hovedstadsregionen Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Deltidsbedrifter Heltidsbedrifter ha Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. 1 Bedrifter, som har en samlet beregnet arbejdstid på mindst timer arten og mængden af afgrøder og husdyr taget i betragtning regnes som heltidsbrug, mens øvrige bedrifter er deltidsbrug. Tabel 1.3. Bedrifter fordelt efter arealstørrelse Holdings by size of area Bedriftens dyrkede areal Agricultural area of holding I alt Total Under 5,0 ha 5,0-9,9 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og over antal bedrifter Anm.: Fra 1985 dækker tællingen bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

5 14 Tabel 1.4. Bedrifter fordelt på amter Holdings by counties antal bedrifter Hele landet Denmark Københavns Amt... Frederiksborg Amt... Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Opgørelsen omfatter fra og med 1982 bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. 1 Tællingerne i årene 1970, 1982, 1989 og 1999 er totaltællinger. Tabel 1.5. Bedrifter fordelt efter ejerform og størrelse 2006 Holdings by type of ownership size of area Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og over I alt Total antal bedrifter Alle bedrifter All holdings Personligt ejet bedrift Personally owned holding Selskab eller I/S Company or partnership Kombination af personligt ejet bedrift og selskab/is Combination of personally owned 277 holding and company/partnership Offentlig institution Government institution Anm.: Tællingen dækker bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

6 15 B. Klassificering af bedrifterne efter driftsform og økonomisk størrelse Med det formål at klassificere de mange ret forskelligartede landbrugs- og gartneribedrifter inden for Den Europæiske Union efter bedrifternes driftsform og økonomiske størrelse på en sådan måde, at der kan foretages grupperinger af forholdsvis ensartede bedrifter, er der inden for EU ved Kommissionsbeslutning af 7. juni 1985 opstillet et system til klassificering af landbrugs- og gartneribedrifterne inden for Unionen. Det pågældende system er udformet således, at det kan anvendes såvel på oplysninger indhentet ved de årlige landbrugs- og gartneritællinger, som på oplysninger indhentet i forbindelse med Fødevareøkonomisk Instituts årlige regnskabsstatistik. Ved klassificeringen af bedrifterne foretages en fastlæggelse af bedrifternes driftsform og økonomiske størrelse på grundlag af bedrifternes standarddækningsbidrag. Ved en bedrifts driftsform forstås her bedriftens produktionssystem karakteriseret ved de forskellige driftsgrenes forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag. Beregning af standarddækningsbidrag Grundlaget for klassificeringen af en bedrift er en opgørelse af bedriftens samlede standarddækningsbidrag og dets fordeling på de forskellige aktiviteter. Standarddækningsbidraget for en aktivitet defineres som forskellen mellem standardproduktionsværdien og standardstørrelsen af de variable omkostninger, der direkte kan henføres til aktiviteten. Standarddækningsbidraget, forkortet SDB, er fastlagt pr. hektar dyrket areal for de vegetabilske aktiviteter og pr. husdyr for de animalske aktiviteter. I tabel 1.5 er vist de anvendte standarddækningsbidrag. Standarddækningsbidragene er beregnet af Fødevareøkonomisk Institut. De er beregnet for de grupperinger af afgrøder og husdyr, som anvendes ved de harmoniserede EU-undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur. Standarddækningsbidragene er beregnet som gennemsnit af standarddækningsbidragene for 3 driftsår, centreret omkring referenceåret. Herved undgås, at standarddækningsbidragene bliver påvirket af et enkelt års eventuelle unormale produktions- og prisforhold. For visse afgrøder er der foretaget særskilt opgørelse af standarddækningsbidraget for Øerne og Jylland, fordi der er væsentlig forskel mellem dækningsbidragene for de to landsdele. De anførte standarddækningsbidrag i tabel 1.6 er omregnet til europæiske regningsenheder, ERE. Ved omregningen er anvendt gennemsnitskursen i perioden. Indtil 1984 har de til klassificeringen anvendte standarddækningsbidrag afspejlet produktions- og prisforholdene i referenceåret Fra 1985 benyttes ajourførte standarddækningsbidrag, som har 1980 som referenceår. Fra er 1990 benyttet som referenceår, og fra og med 2000, Vegetabilske produkter Animalske produkter For de vegetabilske produkter udtrykker standarddækningsbidraget den gennemsnitlige årlige salgsværdi ab bedrift af høstudbyttet pr. hektar (minus høst- og lagersvind) med fradrag af de direkte variable omkostninger såsom udsæd, gødning, plantebeskyttelsesmidler og emballage. Derimod er omkostninger til naturgødning og grøngødskning ikke fratrukket. For de animalske produkter er standarddækningsbidraget beregnet som forskellen mellem produktionsværdi og direkte variable omkostninger. Dækningsbidraget er beregnet pr. årsdyr under forudsætning af konstant besætningsstørrelse. I produktionsværdien indgår dels værdien af salgsprodukter såsom mælk, æg og slagtedyr, dels en skønnet værdi for de dyr, der normalt i løbet af et år overgår til en anden aktivitetsgruppe. For køer er der i produktionsværdien medregnet værdien af nyfødte kalve. Tilsvarende er der i søernes produktionsværdi medtaget værdien af fravænnede grise, således at der normalt ikke beregnes særskilt dækningsbidrag for pattegrise og smågrise under 20 kg. Hvor der ikke er søer på bedriften, er der dog beregnet særskilt

7 16 dækningsbidrag for smågrise under 20 kg. I de direkte variable omkostninger er medtaget foderudgifter bortset fra udgifter til grovfoder, hvad enten foderet er indkøbt eller produceret på bedriften, samt diverse specielle udgifter vedrørende husdyrhold såsom udgifter til dyrlæge, medicin, insemination og kontrolforeninger. Endvidere er der i de direkte variable omkostninger indregnet omkostninger til genanskaffelse af de dyr, som grundet slagtning eller overgang til anden aktivitetsgruppe forlader aktiviteten. Da grovfoderarealernes standarddækningsbidrag kun med stor usikkerhed kan opgøres på grundlag af landbrugstællingens oplysninger om arealanvendelsen, og da heste-, kvæg- eller fåreavl og grovfoderproduktion normalt er sammenhørende aktiviteter med ligevægt mellem produktion og forbrug af grovfoder på hver bedrift, er der som hovedregel ikke beregnet særskilt standarddækningsbidrag for grovfoderafgrøderne, men værdien af grovfoderet er medtaget under husdyrenes dækningsbidrag. For bedrifter hvor den skønnede grovfoderproduktion væsentligt overstiger det skønnede grovfoderbehov er der dog beregnet særskilt standarddækningsbidrag for grovfoderarealerne, idet der her antages at foreligge et salg ud af bedriften af grovfoder. Tilsvarende er der for bedrifter, hvor det skønnede grovfoderbehov væsentligt overstiger den skønnede grovfoderproduktion anvendt særskilt lavere standarddækningsbidrag for de grovfoderædende husdyr. Det således beregnede standarddækningsbidrag for en bedrift svarer ikke nødvendigvis til bedriftens faktiske dækningsbidrag. Dels fordi standarddækningsbidragene er opgjort på grundlag af prisforholdene i referenceåret, og dels fordi produktions- og omkostningsforholdene på en given bedrift kan afvige mere eller mindre fra de gennemsnitsforhold, der ligger til grund for de anvendte standarddækningsbidrag pr. hektar eller stk. husdyr. Anvendelsen af standdarddækningsbidrag til statistiske opgørelser vil dog uanset disse forbehold kunne give et brugbart billede af bedriftsstrukturen. Inddeling efter driftsform Inddelingen af bedrifterne efter driftsformer er primært baseret på følgende 5 produktionsretningers forholdsmæssige andel af bedriftens samlede standarddækningsbidrag, SDB: 1. Agerbrug, der omfatter korn, bælgsæd, kartofler, sukkerroer, frø, konservesærter samt overskudsproduktion af foderrodfrugter og græs og grønfoder i omdriften. 2. Gartneri, der omfatter grøntsager (inkl. jordbær), blomster og prydplanter såvel på friland som under glas, samt champignon. 3. Permanente beplantninger, der omfatter frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter samt vin. 4. Grovfoderædende husdyr, der omfatter kvæg, heste og får samt evt. overskudsproduktion fra græsarealer uden for omdriften. 5. Svin/fjerkræ, der omfatter svin, høns, kalkuner, ænder og gæs. Alt efter detaljeringsgraden skelnes mellem hoveddriftsformer og særlige driftsformer. Hoveddriftsformer er betegnet med en 2-cifret kode. Særlige driftsformer betegnes med en 3-cifret kode. For visse særlige driftsformer er der yderligere foretaget en underopdeling, der er betegnet med en 4-cifret kode. En definition af driftsformerne er vist i tabel 1.8, hvor der for fuldstændighedens skyld også er medtaget visse typer af bedrifter, som ikke forekommer i Danmark, fx vinbrug.

8 17 Tabel 1.6. Standarddækningsbidrag pr. hektar eller husdyr. Referenceår = 1995 Standard gross margins per hectare or per head 1995 Aktivitet Activity Øerne The islands ERE pr. hektar EUA per hectare Jylland Jutland Hvede Rug Byg Havre, triticale og blandsæd Bælgsæd Kartofler Sukkerroer Foderroer Industrifrø Frø til udsæd Græs og grønfoder i omdriften Græsarealer uden for omdriften Ærter til konserves Frilandsgrøntsager i øvrigt (inkl. jordbær) Blomster og prydplanter på friland Frugt og bær (ekskl. jordbær) Planteskolearealer på friland Andre arealer i omdriften Væksthusgrøntsager Væksthusblomster Planteskolekulturer under glas Champignon, bedareal ERE pr. husdyr EUA per head Heste Kalve under 1 år Tyre og stude, 1-2 år Tyre og stude over 2 år Kvier, 1-2 år Kvier over 2 år Malkekøer Ammekøer Får Svin under 20 kg Søer (inkl. sopolte over 50 kg til avl) Andre svin Slagtekyllinger... 1,69 1,69 Høner (inkl. Kyllinger til tillæg)... 3,56 3,56 Kalkuner, ænder og gæs... 10,93 10,93 Tabel 1.7. Standarddækningsbidrag for grovfoderædende husdyr på bedrifter uden grovfoderarealer. Referenceår = 1995 Standard gross margins for grazing livestock applied for holdings without fodder area 1995 ERE pr. husdyr EUA per head Aktivitet Activity Heste Kalve Tyre og stude, 1-2 år Kvier, 1-2 år Tyre og stude over 2 år Kvier over 2 år... 8 Malkekøer Ammekøer Får... 0 Kilde: EU-Kommissionen. Anm. Omregningskurs 1 ERE = 7,94 dkr. Kilde: EU-Kommissionen.

9 18 Tabel 1.8. Definition af driftsformer Definition of types of farming Driftsform Karakteristika: 1. Agerbrug...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug Korn...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra korn Agerbrug i øvrigt...øvrige bedrifter under 1. Agerbrug Rodfrugter...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra rodfrugter Korn og rodfrugter...mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra korn og mere end 1/3 kommer fra rodfrugter Agerbrug, forskelligt...øvrige bedrifter under 1.2 Agerbrug i øvrigt. 2. Gartneri 2.1. Gartneri...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra blomster og grøntsager (herunder jordbær) og champignon Grøntsager, friland...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grøntsager på friland (herunder jordbær) Grøntsager, under glas...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra væksthusgrøntsager Grøntsager, friland/under glas...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grøntsager, men hverken frilandsgrøntsager eller væksthusgrøntsager udgør alene mere end 2/3 af bedriftens SDB Blomster, friland...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frilandsblomster Blomster, under glas...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra væksthusblomster Blomster, friland/under glas...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra blomster, men hverken frilandsblomster eller væksthusblomster udgør alene mere end 2/3 af bedriftens SDB Gartneri, forskelligt...øvrige bedrifter under 2.1 Gartneri Frilandsgrøntsager og -blomster...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra blomster og grøntsager (inkl. jordbær) på friland, men hverken frilandsblomster eller frilandsgrøntsager udgør alene mere end 2/3 af bedriftens SDB Grøntsager/blomster under glas...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra væksthusblomster og -grøntsager, men hverken væksthusblomster eller -grøntsager udgør alene mere end 2/3 af bedriftens SDB Champignon...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra champignon Gartneri, blandet...øvrige bedrifter under Gartneri, forskelligt. 3. Permanente beplantninger...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt og bær (ekskl. jordbær), planteskoleprodukter og vin Vin...Forekommer ikke i Danmark Frugt og bær samt planteskoleprodukter...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt, bær (ekskl. jordbær) samt planteskoleprodukter Frugt og bær...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt og bær (ekskl. jordbær) Citrusfrugter...Forekommer ikke i Danmark Oliven...Forekommer ikke i Danmark Frugt og bær samt planteskoleprodukter, forskelligt...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra frugt og bær samt planteskoleprodukter, men hverken frugt og bær eller planteskoleprodukter udgør alene mere end 2/3 af bedriftens SDB Planteskoleprodukter...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra planteskoleprodukter Frugt og bær samt planteskoleprodukter, blandet...øvrige bedrifter under

10 19 Tabel 1.8. (fortsat) Definition af driftsformer Definition of types of farming (continued) Driftsform Karakteristika: 4. Grovfoderædende husdyr...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr Malkekvæg...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra malkekvæg, dvs. malkekøer + kalve under 1 år + kvier over 1 år, og SDB fra malkekøer udgør mere end 2/3 af SDB fra malkekvæg Specialiseret malkekohold...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra malkekøer Malkekvæghold i øvrigt...øvrige bedrifter under Kvæg, opdræt/fedning...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg, og SDB fra malkekøer udgør ikke over 1/10 af bedriftens SDB Kvæg, opdræt/fedning, amning...bedrifter under 4.2 Kvæg, opdræt/fedning, hvor SDB fra ammekøer udgør over 1/3 af bedriftens SDB Kvæg, opdræt/fedning i øvrigt...bedrifter under 4.2 Kvæg, opdræt/fedning, hvor SDB fra ammekøer ikke udgør over 1/3 af bedriftens SDB Kvæg, blandet...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg; SDB fra malkekøer udgør mere end 1/10 af bedriftens SDB og ekskl. bedrifter under 4.1 Malkekvæg Malkekohold med opdræt/fedning...bedrifter under 4.3 Kvæg, blandet, hvor SDB fra malkekøer udgør mere end 1/4 af bedriftens SDB Kvæg, opdræt/fedning med malkekohold...bedrifter under 4.3 Kvæg, blandet, hvor SDB fra malkekøer ikke udgør mere end 1/4 af bedriftens SDB Grovfoderædende husdyr i øvrigt...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr, og SDB fra kvæg udgør ikke mere end 2/3 af bedriftens SDB Får...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra får Kvæg og får...mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra kvæg, og mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra får Grovfoderædende husdyr, forskelligt...øvrige bedrifter under 4.4 Kvæg, får, heste i øvrigt. 5. Svin/fjerkræ...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin og fjerkræ Svin...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin Søer og smågrise...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra søer (inkl. pattegrise og smågrise under 20 kg) Slagtesvin...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra slagtesvin over 20 kg samt fra smågrise under 20 kg (hvor der ikke er søer) Svin i øvrigt...mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra svin, ekskl. bedrifter under og Fjerkræ...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra fjerkræ Høner...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra høner (herunder kyllinger til tillæg) Slagtefjerkræ...Mere end 2/3 af bedriftens SDB kommer fra slagtekyllinger, ænder, gæs og kalkuner Fjerkræ i øvrigt...øvrige bedrifter under Svin og fjerkræ...svin og fjerkræ udgør tilsammen mindst 2/3 af SDB, men begge produktionsretninger udgør hver for sig under 2/3 af SDB. 1 Kategorien 5.3 er kun angivet her for fuldstændighedens skyld. Antallet af bedrifter er så beskedent, at kategorien i stedet er medtaget under 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt.

11 20 Tabel 1.8. (fortsat) Definition af driftsformer Definition of types of farming (continued) Driftsform Karakteristika: 6. Blandet planteavl... Omfatter bedrifter, hvor 2 af de 3 produktionsretninger agerbrug, gartneri og permanente beplantninger hver udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB, samt bedrifter, hvor en af de 3 produktionsretninger vedr. planteavl udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB, og ingen anden produktionsretning udgør mere end 1/3. Gruppen omfatter tillige blandede gartnerier, hvor hverken gartneri eller permanente beplantninger hver for sig udgør mere end 2/3 af SDB, men hvor disse to produktionsretninger tilsammen udgør mere end 1/2 af SDB Blandede gartnerier... Mere end 1/2 af bedriftens SDB kommer fra gartneriprodukter og permanente beplantninger Blandet planteavl i øvrigt... Øvrige bedrifter under Agerbrug og gartneri... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra gartneri Agerbrug og vin... Forekommer ikke i Danmark Agerbrug og permanente beplantninger... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra permanente beplantninger Hovedsagelig agerbrug... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og ingen af de øvrige produktionsretninger udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB Hovedsagelig gartneri... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra enten gartneri eller permanente beplantninger, og ingen anden produktionsretning udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB. 7. Blandet husdyrhold... Omfatter bedrifter, hvor begge produktionsretninger vedr. husdyr hver udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB, samt bedrifter, hvor enten svin/fjerkræ eller grovfoderædende husdyr som eneste produktionsretning udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB Hovedsagelig grovfoderædende husdyr... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra grovfoderædende husdyr, og ingen af de øvrige produktionsretninger udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB Hovedsagelig malkekvæg... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra malkekvæg, dvs. malkekøer + kalve under 1 år + kvier på 1 år og over Hovedsagelig grovfoderædende husdyr i øvrigt... Øvrige bedrifter under Blandet husdyrhold i øvrigt... Øvrige bedrifter under 7. Blandet husdyrhold Svin/fjerkræ og malkekvæg... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra svin/fjerkræ, og mere end 1/3 kommer fra malkekvæg Svin/fjerkræ og grovfoderædende husdyr... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra svin/fjerkræ, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr. Ekskl. bedrifter under driftsform Hovedsagelig svin/fjerkræ... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra svin/fjerkræ, og ingen anden produktionsretning udgør mere end 1/3 af bedriftens SDB. 8. Planteavl og husdyrhold... Omfatter andre end de under 1-7 anførte bedrifter Agerbrug og grovfoderædende husdyr... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr Agerbrug med malkekvæg... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra malkekvæg Malkekvæg med agerbrug... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra malkekvæg Agerbrug med grovfoderædende husdyr... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr. SDB fra agerbrug er større end SDB fra grovfoderædende husdyr ekskl. bedrifter med driftsform og Grovfoderædende husdyr med agerbrug... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra grovfoderædende husdyr. SDB fra agerbrug er ikke større end SDB fra grovfoderædende husdyr. Ekskl. bedrifter med driftsform og Planteavl og husdyrhold i øvrigt... Alle driftsformer der ikke er nævnt ovenfor Agerbrug og svin/fjerkræ... Mere end 1/3 af bedriftens SDB kommer fra agerbrug, og mere end 1/3 kommer fra svin/fjerkræ Planteavl og husdyravl, forskelligt... Øvrige bedrifter under Kategorien 7.2 indeholder også kategorien 5.3 Svin og fjerkræ.

12 21 Tabel 1.9. Bedrifter, areal og standarddækningsbidrag fordelt efter hoveddriftsform 23. juni 2006 Holdings, area and standard gross margin by type of farming 23 June 2006 Antal bedrifter Number of holdings Dyrket areal Agricultural area Standarddækningsbidrag Standard gross margin antal bedrifter ha ERE Alle driftstyper All types of farming 1.1 Korn Cereals 1.2 Agerbrug i øvrigt Field crops, others 2.1 Gartneri Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter Fruit and nursery products 4.1 Malkekvæg Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt Grazing livestock, other 5.1 Svin Pigs 5.2 Fjerkræ Poultry 6.1 Blandede gartnerier Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt Mixed cropping, other 7.1 Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt Mixed livestock, other 8.1 Agerbrug og grovfoderædende husdyr Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt Crops and livestock, other pct. Alle driftstyper ,0 100,0 100,0 All types of farming 1.1 Korn... 33,5 23,1 11,4 Cereals 1.2 Agerbrug i øvrigt... 19,8 21,9 12,8 Field crops, others 2.1 Gartneri... 1,6 0,4 5,6 Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter... 1,0 0,3 1,2 Fruit and nursery products 4.1 Malkekvæg... 10,3 18,0 21,2 Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning... 1,4 0,4 0,2 Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet... 0,1 0,1 0,1 Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt... 6,8 2,1 0,7 Grazing livestock, other 5.1 Svin... 5,1 9,7 23,2 Pigs 5.2 Fjerkræ... 0,2 0,1 0,4 Poultry 6.1 Blandede gartnerier... 0,7 0,5 0,7 Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt... 1,5 1,9 1,5 Mixed cropping, other 7.1 Hovedsagelig grovfoderædende husdyr 0,4 0,8 0,9 Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt... 0,8 1,6 2,4 Mixed livestock, other 8.1 Agerbrug og grovfoderædende husdyr. 10,6 6,2 3,7 Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt... 6,2 12,9 14,0 Crops and livestock, other Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion.

13 22 Tabel Husdyr fordelt efter hoveddriftsform 23. juni 2006 Livestock by type of farming 23 June 2006 Kvæg Cattle Svin Pigs Fjerkræ Poultry Alle driftstyper All types of farming 1.1 Korn Cereals 1.2 Agerbrug i øvrigt Field crops, others 2.1 Gartneri Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter Fruit and nursery products 4.1 Malkekvæg Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt Grazing livestock, other 5.1 Svin Pigs 5.2 Fjerkræ Poultry 6.1 Blandede gartnerier Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt Mixed cropping, other 7.1 Hovedsagelig grovfoderædende husdyr Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt Mixed livestock, other 8.1 Agerbrug og grovfoderædende husdyr Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt Crops and livestock, other pct. Alle driftstyper ,0 100,0 100,0 All types of farming 1.1 Korn... 4,3 0,3 5,8 Cereals 1.2 Agerbrug i øvrigt... 5,2 1,6 6,2 Field crops, others 2.1 Gartneri... 0,1 0,0 0,1 Horticulture 3.2 Frugt, bær og planteskoleprodukter... 0,0-0,0 Fruit and nursery products 4.1 Malkekvæg... 67,3 0,4 0,4 Cattle, dairying 4.2 Kvæg opdræt/fedning... 3,1 0,0 0,0 Cattle, rearing/fattening 4.3 Kvæg blandet... 0,4 0,0 - Cattle, mixed 4.4 Grovfoderædende husdyr i øvrigt... 1,7 0,0 0,1 Grazing livestock, other 5.1 Svin... 0,3 60,9 0,7 Pigs 5.2 Fjerkræ... 0,0 0,0 42,2 Poultry 6.1 Blandede gartnerier... 0,0 0,0 0,7 Mixed horticulture 6.2 Blandet planteavl i øvrigt... 0,8 1,2 3,4 Mixed cropping, other 7.1 Hovedsagelig grovfoderædende husdyr 1,9 0,6 0,6 Partially dominant grazing livestock 7.2 Blandet husdyrhold i øvrigt... 0,8 5,2 7,7 Mixed livestock, other 8.1 Agerbrug og grovfoderædende husdyr. 13,3 0,3 1,1 Field crops and grazing livestock 8.2 Planteavl og husdyrhold i øvrigt... 0,8 29,3 31,2 Crops and livestock, other Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. stk.

14 23 Tabel Bedrifter fordelt efter standarddækningsbidrag Holdings by size of standard gross margin Bedrifter Holdings Procentsvis fordeling Percentage distribution Standarddækningsbidrag Standard gross margin Procentvis fordeling Percentage distribution ERE EUA antal bedrifter pct ERE pct. I alt ,0 100, ,0 100,0 < ,7 5, ,2 0,2 4-< ,6 9, ,5 0,5 6-< ,0 6, ,6 0,5 8-< ,8 5, ,6 0,5 10-< ,7 5, ,6 0,6 12-< ,1 3, ,6 0,5 14-< ,8 3, ,7 0,5 16-< ,1 5, ,3 1,1 20-< ,3 5, ,4 1,4 25-< ,3 3, ,4 1,2 30-< ,5 3, ,3 1,2 35-< ,8 2, ,2 1,0 40-< ,2 3, ,2 1,7 50-< ,3 3, ,1 1,9 60-< ,6 2, ,9 1,7 70-< ,1 2, ,8 1,7 80-< ,7 1, ,7 1,6 90-< ,7 1, ,8 1,6 100-< ,5 3, ,5 3,9 125-< ,7 2, ,4 4,2 150-< ,7 4, ,6 8,4 200-< ,9 3, ,0 9,0 250-< ,5 2, ,9 8,0 300-< ,8 3, ,3 12,0 400-< ,4 1, ,1 7,6 >= ,6 3, ,7 27,3 Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. Tabel Bedrifter fordelt på driftsformer (typologi 1 ) og amter 23. juni 2006 Holdings by type of farming (typology) and counties 23 June 2006 Agerbrug Field crops Gartneri Horticulture Frugt og bær mv. Fruit and berries etc Kvæg mv. Cattle etc Svin Pigs Fjerkræ Poultry Blandet planteavl Mixed crop production Blandet husdyr hold Mixed livestock Planteavl og husdyrhold Crop production and livestock Alle driftsformer All types of farming antal bedrifter Hele landet Denmark Hovedstadsregionen Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Opgørelsen omfatter bedrifter på mindst 5 ha eller mindst en tilsvarende produktion. 1 For definition af driftsformerne jf. tabel 1.7. Tallene er angivet på typologiens 1-cifrede niveau. Svin og Fjerkræ dog på det 2-cifrede niveau.

15 24 C. Små bedrifter Ved landbrugs- og gartneritællingerne medtager Danmarks Statistik i de statistiske tabeller kun bedrifter med mindst 5,0 ha i dyrket areal eller mindst et standarddækningsbidrag på under ERE som beskrevet i afsnit A. Bedrifter, som er under denne tærskel kan godt modtage og udfylde et skema, men disse små bedrifter bliver holdt udenfor ved opregningen af tal til offentliggørelse. I 2006 gennemførte Danmarks Statistik i samarbejde med Eurostat, EU s statistiske kontor, en analyse af små bedrifter i Danmark, dels med udgangpunkt i ansøgninger om enkeltbetaling 2005 og dels ud fra oplysninger om små bedrifter, som deltog i landbrugs- og gartneritællingen I det følgende vises et lille udvalg af de tabeller, som analysen omfattede. Tabel Antal små bedrifter 2005 fordelt efter arealstørrelse Number of small farms 2005 by size of area Antal bedrifter Number of farms Relativ fordeling af bedrifter Relative distribution of farms Dyrket areal Agricultural area Relativ fordeling af areal Relative distribution of area antal pct. antal pct. I alt , ,0 0,0-0,9 ha , ,3 1,0-1,9 ha , ,9 2,0-2,9 ha , ,8 3,0-3,9 ha , ,2 4,0-4,9 ha , ,7 Tabel Husdyr på små bedrifter 2005 Livestock on small farms 2005 Antal husdyr på små bedrifter Number of livestock at small farms Antal små bedrifter med husdyr Number of small farms with livestock I procent af alle små bedrifter In percent of all small farms Heste i alt ,0 Horses Kvæg i alt ,6 Cattle Tyrekalve ,6 Bull calves Tyre ,5 Bulls Kviekalve ,0 Heifer calves Kvier ,1 Heifers Køer ,4 Cows Svin i alt ,0 Pigs Heraf søer ,0 of which sows Får i alt ,4 Sheep Moderfår ,3 Breeding ewes Andre får ,0 Other sheep Geder i alt ,4 Goats Modergeder ,8 Breeding ewes Andre geder ,1 Other goats Fjerkræ i alt ,0 Poultry antal pct

16 25 Tabel Arealanvendelse på små bedrifter 2005 Land use on small farms 2005 Hektar med afgrøden på små bedrifter Hectares with the crop at small farms I procent af samlet areal på små bedrifter In percent of total area at small farms Små bedrifter med afgrøden Small farms with the crop I procent af alle små bedrifter In percent of all small farms ha pct antal pct Dyrket areal i alt , ,0 Total agricultural area Korn i alt , ,9 Cereals, total Hvede , ,6 Wheat Rug ,4 73 0,4 Rye Byg , ,8 Barley Havre , ,7 Oats Andet korn , ,6 Other cereals Bælgsæd ,3 58 0,3 Pulses Rodfrugter i alt , ,2 Root crops, total Kartofler , ,9 Potatoes Sukkerroer ,1 26 0,1 Sugar beets Foderroer ,0 34 0,2 Fodder beets Industrifrø ,3 59 0,3 Seeds for industrial use Frø til udsæd ,4 89 0,5 Seeds for sowing Græs og grønfoder i omdriften , ,9 Fodder in rotation Græs uden for omdriften , ,9 Permanent grass Gartneri , ,8 Horticulture Braklægning , ,5 Set aside Andre afgrøder , ,6 Other crops