Trykfejlsliste - alle fejl Asymptotisk teori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trykfejlsliste - alle fejl Asymptotisk teori"

Transkript

1 9. januar 2005 Stat 2A / EH Trykfejlsliste - alle fejl Asymptotisk teori Denne liste indeholder alle de regulære fejl, slåfejl og stavefejl der er fundet i 2A-noterne indtil nu. 9 1 Forkert: x C x ro alle x X. x C x for alle x X Forkert: Hvis vi tænker på en k m-matrix som en lineær afbilning, er der tale om en afbildning R m R m. Hvis vi tænker på en k m-matrix som en lineær afbilning, er der tale om en afbildning R m R k Forkert: vil de modificere tilvækster fra 2.1) opfylde at vil de modificerede tilvækster fra 2.1) opfylde at 1

2 28 9 Forkert: Dfx, y) u, v) = fx, v) + fy, u) for alle x, u X, y, v Y. Dfx, y) u, v) = fx, v) + fu, y) for alle x, u X, y, v Y. Opdaget af: Alexander Sokol Forkert: Hvis X har et indre produkt, er er en naturlig måde at identificere X med X selv. Hvis X har et indre produkt, er der en naturlig måde at identificere X med X selv Forkert: Konventionelt oversættes sådanne lineære afbildninger ind i rum af lineære afbildninger automatisk til bilienære afbildninger. Konventionelt oversættes sådanne lineære afbildninger ind i rum af lineære afbildninger automatisk til bilineære afbildninger. Opdaget af: Esben Meulengracht Flachs 35 3 Forkert: Dg f)x) = Dg)fx)) Dfx). Dg f)x) = Dg fx) ) Dfx). 2

3 41 7 Forkert: g t) = D 2 gt) 1, 1) = D 2 f γt) ) ) Dγt) 1, Dγ 1 g t) = D 2 gt) 1, 1) = D 2 f γt) ) ) Dγt) 1, Dγt) Forkert: kan disse begrebet formuleres i termer af A s egenværdier: kan disse begreber formuleres i termer af A s egenværdier: Forkert: Taylors formel med udviklingspunkt x 0 givet at for x U \ {x 0 } vil Taylors formel med udviklingspunkt x 0 giver at for x U \ {x 0 } vil 42 3 Forkert: Der finde et ɛ > 0 sådan at det for alle symmetriske bilinearformer G : X X R gælder at Der findes et ɛ > 0 sådan at det for alle symmetriske bilinearformer G : X X R gælder at 43 3 Forkert: Idet {x x = 1} er enkompakt mængde Idet {x x = 1} er en kompakt mængde 3

4 50 10 Forkert: altås ψ = ψθ ). altså ψ = ψθ ) Forkert: I denne sammenhæng er ψ blot et forstyrrende formalistisk lag oven på det egenelige problem. I denne sammenhæng er ψ blot et forstyrrende formalistisk lag oven på det egentlige problem. Opdaget af: Alexander Sokol Forkert: hvor første komponenten er et reel tal, hvor første komponenten er et reelt tal, 52 2 Forkert: så længde vi ikke forsøger at drage inferens om θ. så længe vi ikke forsøger at drage inferens om θ Forkert: n l y1,...,y n θ) = log f θ y i ),. i=1 n l y1,...,y n θ) = log f θ y i ), i=1 4

5 55 5 Forkert: I en abstrakt forstand bestemmer parametrene hvordan processen bevæger sig i disse store tidsintervaller, man ikke på nogen eksplicit måde I en abstrakt forstand bestemmer parametrene hvordan processen bevæger sig i disse store tidsintervaller, men ikke på nogen eksplicit måde Forkert: L y1,...,y n θ) = h θ y 1,..., y n z 1,..., z k ) g θ z 1,..., z k ) dz 1,..., z k ) L y1,...,y n θ) = h θ y 1,..., y n z 1,..., z k ) g θ z 1,..., z k ) dz 1,..., z k ), 57 6 Forkert: ɛ n+1 = ρ ɛ n + W n+1 for n = 1, 2,... ɛ n+1 = ρ ɛ n + W n+1 for n = 1, 2,..., 5

6 57 13 Forkert: h n y 1,..., y n, θ) = x A n θ 2 h n y 1,..., y n, θ) = x A n θ 2, Forkert: h n y 1,..., y n, θ) = n d y i a ij θ j i=1 j=1 h n y 1,..., y n, θ) = n d y i a ij θ j, i=1 j= Forkert: Dh n x, ψ) LinR d, R d ) for alle x, ψ. Dh n x, ψ) LinR d, R) for alle x, ψ. 6

7 58 3 Forkert: Dh n X n, ψ) og D 2 h n X n, ψ) Dh n X n, ψ) og D 2 h n X n, ψ), 58 2 Forkert: der bedst betragtes om stokastisk valgte afbildninger Ψ LinR d, R d ) der bedst betragtes om stokastisk valgte afbildninger Ψ LinR d, R) 60 9 Forkert: LMx) = {ψ ψ er et lokalt minimum for h n x, ψ)},. LMx) = {ψ ψ er et lokalt minimum for h n x, ψ)} Forkert: Den fundamentale ide i vores behandling af M- estimatorer er studere kombinanterne h n gennem en n-afhængig reparametrisering. Den fundamentale ide i vores behandling af M- estimatorer er at studere kombinanterne h n gennem en n-afhængig reparametrisering. 7

8 61 4 Forkert: A n ψ = n ψ for alle ψ R d. A n ψ = n ψ for alle ψ R d, 63 1 Forkert: Nuvel, det konvergerer sådan set ikke. Nuvel, denne størrelse konvergerer sådan set ikke Forkert: Her faldet det naturligt at bruge store tals lov, Her falder det naturligt at bruge store tals lov, 63 3 Forkert: er har vi udnyttet at i alle rimelige modeller er E θ l y 1 θ ) = 0, mens V θ l y 1 θ ) = i 1 θ ). er har vi udnyttet at i alle rimelige modeller er E θ l Y 1 θ ) = 0, mens V θ l Y 1 θ ) = i 1 θ ) Forkert: De reskalerede kombinant i ξ = 0 vil givetvis divergere for n. Den reskalerede kombinant i ξ = 0 vil givetvis divergere for n. 8

9 64 8 Forkert: ˆθ n = θ + ˆξ n θ Z n n i1 θ ), ˆθ n = θ + ˆξ n θ Z n n i1 θ ) Forkert: Beingelsen for asymptotisk ækvivalens ser en smule asymmetrisk ud Betingelsen for asymptotisk ækvivalens ser en smule asymmetrisk ud 75 9 Forkert: mem man overbeviser sig let om at hvis y n ) n N er en Y-følger, men man overbeviser sig let om at hvis y n ) n N er en Y-følge, Forkert: gx, t) = fy + tu), z. gx, t) = fx, y + tu), z. 9

10 77 3 Forkert: D 2 hn X n, 0) P F for n. D 2 hn X n, 0) P F for n, Forkert: P θ F n F > ɛ) 0 for n. P θ F n F > ɛ) 0 for n, Forkert: Hvad der til gengæld ikke må variere med θ er reskaleringsskemaet A n ) n N.... etc etc. Hele denne paragraf er ulykkeligvis det rene vrøvl. Reskaleringsskemaet må gerne variere med θ. I kapitel 10 er der adskillige eksempler med variabelt reskaleringsskema. Faktisk er det vanskeligt at komme i tanke om situationer, hvor man kan bruge et ikke-variabelt skema, medmindre dette skema er n-skalering. Betragtningen om at Regularitetsbetingelse B bliver svær at få opfyldt med variabelt reskaleringsskema står dog til troende - som det utvivlsomt fremgår af de knopskydende komplikationer i afsnit

11 78 4 Forkert: Store tals lov sikrer at denne størrelse under P konvergerer i sandsynlighed mod i 1 θ ), Store tals lov sikrer at denne størrelse under P θ konvergerer i sandsynlighed mod i 1 θ ), 80 4 Forkert: D 2 hn X n, 0) ξ 1, ξ 2 ) = D 2 hn X n, 0) C n ξ 1, C n ξ 2 ) D 2 hn X n, 0) ξ 1, ξ 2 ) = D 2 hn X n, 0) C n ξ 1, C n ξ 2 ) Forkert: + F C n C n C ξ 1 ξ 2 + F C C n C ξ 1 ξ 2 + F C n C n C ξ 1 ξ 2 + F C C n C ξ 1 ξ Forkert: For hvert fast ψ er D 2 hn X n, ψ) målelig ifølge lemma 6.5. For hvert fast ξ er D 2 hn X n, ξ) målelig ifølge lemma

12 82 7 Forkert: sup D 2 hn X n, ξ) D 2 hn X n, 0) P 0 for n. ξ: ξ <c sup D 2 hn X n, ξ) D 2 hn X n, 0) P 0 for n, ξ: ξ <c Forkert: hvor θ er de det er den samme parameter der indgår i konstruktionen af h n. hvor θ er den samme parameter der indgår i konstruktionen af h n Forkert: sup D 2 hn X n, ξ) D 2 hn X n, 0) ξ: ξ <c sup D 2 hn X n, ξ) D 2 hn X n, 0) ξ: ξ <c 82 3 Forkert: erfor se vi at hvis A-skemaet opfylder Regularitetsbetingelse B, erfor ser vi at hvis A-skemaet opfylder Regularitetsbetingelse B, 12

13 85 14 Forkert: F ξ 1, ξ 2 ) = ξ 1 T Σ σ 2 for alle ξ 1, ξ 2 R d. F ξ 1, ξ 2 ) = ξ 1 T Σ ξ 2 for alle ξ 1, ξ 2 R d Forkert: er en overtællelig foreningsmænde af målelige mængder, er en overtællelig foreningsmængde af målelige mængder, 90 4 Forkert: G F < δ Gξ, ξ) λ ξ 2 for alle ξ. G F < δ Gξ, ξ) λ ξ 2 for alle ξ, 90 3 Forkert: Valget af c garanterer således at alle disse prikprodukter er negative, Valget af c garanterer således at alle disse prikprodukter er positive, 13

14 92 1 Forkert: Det er klart at hvis h n x, ξ) har et lokalt minimum i ξ, så har h n x, ψ) et lokalt minimum i ψ + A n 1 ξ. Det er klart at hvis ξ h n x, ξ) har et lokalt minimum i ξ 0, så har ψ h n x, ψ) et lokalt minimum i ψ + A n 1 ξ Forkert: LM n X n ) { ψ Ψ A n ψ ψ < c }. LM n X n ) { ψ Ψ A n ψ ψ ) < c } Forkert: For alle θ vil den lokale M-estimator ˆψ n være veldfineret med sandsynlighed gående mod 1, For alle θ vil den lokale M-estimator ˆψ n være veldefineret med sandsynlighed gående mod 1, 93 8 Forkert: og sådan at h n X, ξ) havde et entydigt minimum i B0, c) og sådan at h n X n, ξ) havde et entydigt minimum i B0, c) Forkert: er ˆψ n således veldefinret. er ˆψ n således veldefineret. 14

15 93 1 Forkert: P θ A n ˆψ ) n ψ < c > 1 ɛ P θ A n ˆψ ) n ψ ) < c > 1 ɛ, 94 6 Forkert: A n ˆψ n ψ ) + Q 1 h n X n, 0) P 0 for n, A n ˆψ n ψ ) + Q 1 h n X n, 0) P 0 for n, 94 3 Forkert: får for ethvert ξ at får vi for ethvert ξ at 95 1 Forkert: for et passende mellempunkt η indeholde i B0, c). for et passende mellempunkt η indeholdt i B0, c). 15

16 95 2 Forkert: til at forbinde den førsteafledede af gradienten af h n med den andenafledede af h n. til at forbinde den førsteafledede af gradienten af h n med den andenafledede af h n Forkert: h n X n, 0), ξ + F ˆξ n, ξ) sup D 2 hn X n, ξ) F ξ: ξ <c ) c ξ h n X n, 0), ξ + F ˆξ n, ξ) sup D 2 hn X n, ξ) F ξ: ξ <c ) c ξ 95 5 Forkert: sup D 2 hn X n, ξ) D 2 hn X n, 0) + D 2 hn X n, 0) F ξ: ξ <c ) c ξ. sup D 2 hn X n, ξ) D 2 hn X n, 0) + D 2 hn X n, 0) F ξ: ξ <c ) c ξ. 16

17 99 9 Forkert: hvis Ψ 0 restriktion til en omegn af ethvert punkt er en implicit givet glat hypotese. hvis Ψ 0 s restriktion til en omegn af ethvert punkt er en implicit givet glat hypotese Forkert: π γβ) = β, 0) for alle β U 0. π γβ) = β, 0) for alle β U Forkert: så er så er hypotesen lokalt på formen så er hypotesen lokalt på formen 101 tegning Forkert: U 0 U 17

18 102 6 Forkert: ψθ) = γ ψ 0 θ) for alleθ Θ 0. ψθ) = γ ψ 0 θ) for alle θ Θ Forkert: q n ζ) = A n γβ + B n 1 ζ) ψ ) for ζ q n ζ) = A n γβ + B n 1 ζ) ψ ) for alle ζ Forkert: Som sædvanlig må B-skemaet ikke variere med β, mens den lineære afbildning H gerne mål. Både B-skemaet og den lineære afbildning H må gerne variere med β. 18

19 104 9 Forkert: D g n X n, 0) β = D h n X n, 0) Dq n 0) ζ = D h n X n, 0)A n Dγβ )B n 1 ζ D g n X n, 0) β = D h n X n, 0) Dq n 0) ζ = D h n X n, 0)A n Dγβ )B n 1 ζ Forkert: D 2 g n ζ) ζ 1, ζ 2 ) = D 2 hn Xn, q n ζ) ) ) Dq n ζ) ζ 1, Dq n ζ) ζ 2 D 2 g n X n, ζ) ζ 1, ζ 2 ) = D 2 hn Xn, q n ζ) ) ) Dq n ζ) ζ 1, Dq n ζ) ζ Forkert: Ved at kombinere... etc. etc Ulykkeligvis forsøger dette bevis sig med en ulovlig brug af Taylors formel. Hvis hypotesen er 1-dimensional, så findes et mellempunkt η med den ønskede egenskab. Men hvis hypotesen er flerdimensional, så er man nødt til at prikke på en fast vektor før man kan fremtrylle η. Essentielt skal man have fat i formlen p fremfor Det kan sagtens lade sig gøre, men forfatteren har ikke indset nødvendigheden heraf. Iøvrigt er der et par regulære trykfejl i beviset: der mangler en faktor 1 på restleddet i linie 4 og 5, og et 2 par index-n er hoppet op og står som potenser i linie 8 og 9. 19

20 107 1 Forkert: følger resultat ved at kombinere lemma 8.6, lemma 7.6 og Regularitetsbetingelse C. følger resultat ved at kombinere lemma 8.10, lemma 7.6 og Regularitetsbetingelse C Forkert: I praktiske sammenhænge bruges størrelsen i??) ofte som teststørrelse for hypotesen. Man taler om at man udfører et Wald test. Det er en lidt løsagtig formulering, der er brugt her. Et rigtigt Wald test er noget man kan regne ud i praksis. Størrelsen i 8.8) kan kun regnes ud hvis man kender den sande parameter, for man har behov for at indsætte det rigtige F. Når man i den virkelige verden laver et Wald test, så bruger man det F der hører til den estimerede parameter ˆβ n. Om man så kan opretholde en asymptotisk χ 2 -fordeling, afhænger af hvor kraftigt F varierer med den sande parameter - og det er iøvrigt meget vanskeligt at få til at gå op overhovedet, hvis reskaleringsskemaerne varierer med den sande parameter Forkert: D n D W for n. D n D W for n, Forkert: De involverede de lokale M-estimatorer, De involverede lokale M-estimatorer, 20

21 114 3 Forkert: l n Y 1,..., Y n, ξ) l n Y 1,..., Y n, 0) l ny 1,..., Y n, ξ) l ny 1,..., Y n, 0) Forkert: sup l n Y 1,..., Y n, ξ) l n Y 1,..., Y n, 0) ξ: ξ <c P 0 for n. sup l n Y 1,..., Y n, ξ) l n Y 1,..., Y n, 0) ξ: ξ <c P 0 for n Forkert: θ n = 1 n θ n = 1 n n Y I, i=1 n Y i, i= Forkert: fordi likelihoodligningen kun eh én løsning. fordi likelihoodligningen kun én løsning. 21

22 120 2 Forkert: Vi vil nu arbejde os frem mod en genrel karakterisering af hvornår iidṁodeller er regulære nok til at teorien finder anvendelse. Vi vil nu arbejde os frem mod en generel karakterisering af hvornår iid. modeller er regulære nok til at teorien finder anvendelse Forkert: gx, θ) dx 1 P )θ) < for alle θ Θ, gx, θ) dx 1 P )x) < for alle θ Θ, Forkert: µθ) = gx, θ) dx 1 P )θ) for θ Θ. µθ) = gx, θ) dx 1 P )x) for θ Θ. 22

23 121 3 Forkert: at udfaldsfunktionen θ 1 n n i=1 gx i, θ) konvergerer punktvist mod µθ) med sandsynligehed 1. at udfaldsfunktionen θ 1 n n i=1 gx i, θ) konvergerer punktvist mod µθ) med sandsynlighed Forkert: P θ : 1 n P θ : 1 n ) n gx i, θ) µθ) = 1,. i=1 ) n gx i, θ) µθ) = 1. i= Forkert: De inderste funktioenr, hvor der kun indgår et enkelt θ, De inderste funktioner, hvor der kun indgår et enkelt θ, Forkert: og den lokale majorisering i en omegn af θ sikrer at denne konvergens er majoriseret af et integreabelt h, ig hvert fald når n er stor nok. og den lokale majorisering i en omegn af θ sikrer at denne konvergens er majoriseret af et integreabelt h, i hvert fald når n er stor nok. 23

24 123 1 Forkert: For θ K finde et j = 1,..., M så θ Bθ j, κ j ). For θ K findes et j = 1,..., M så θ Bθ j, κ j ) Forkert: Dφθ) v = Dφx, θ) v dµx) for alle θ Θ v R d. Dφθ) v = Dfx, θ) v dµx) for alle θ Θ, v R d Forkert: Eftersom højre side af 9.4 er lineær i v, Eftersom højre side af 9.4) er lineær i v, Forkert: v φθ + v) φθ) Dφx, θ) v dµx) v φθ + v) φθ) Dfx, θ) v dµx) 24

25 129 4 Forkert: 1 n D2 l n Y 1,..., Y n, θ ) = 1 n n log f θ Y i ) i=1 P i θ ) for n, 1 n D2 l n Y 1,..., Y n, θ ) = 1 n n log f θ Y i ) i=1 P i 1 θ ) for n, Forkert: fordi den integrable majorisering af D 2 log f θ Y i ) sikrer at θ i θ) er kontinuert. fordi den integrable majorisering af D 2 log f θ Y i ) sikrer at θ i 1 θ) er kontinuert Forkert: Vi vil i dette kapitel diskutere eksempler på mere kompliceret modeller, Vi vil i dette kapitel diskutere eksempler på mere komplicerede modeller, 25

26 136 2 Forkert: 1 l n θ ) = 1 n i=1 f i θ ) Y i f i θ ) ) a n σ 2 n i=1 f. i θ ) 2 1 l a nθ ) = 1 n i=1 f i θ ) Y i f i θ ) ) n σ 2 n i=1 f. i θ ) Forkert: sup a nθ θ ) <c n i=1 f i θ)2 f i θ ) 2 n i=1 fi θ) f i θ ) ) f i n i=1 f + θ) i θ ) 2 n i=1 f 0 i θ ) 2 n i=1 sup f i θ)2 f i θ ) 2 n i=1 fi θ) f i θ ) ) f i θ) n i=1 f + i θ ) 2 n i=1 f 0. i θ ) 2 a nθ θ ) <c Forkert: Dermed giver Cauchy-Schwars ulighed Dermed giver Cauchy-Schwarz ulighed 26

27 Forkert: n i=1 f i θ ) 2 ) 1/2 nb 2 ) 1/2 n i=1 f i θ ) 2 θ θ n b 2 n i=1 f i θ ) 2 θ θ ) 2,. n i=1 f iθ ) 2 ) 1/2 nb 2 ) 1/2 n i=1 f i θ ) 2 θ θ n b 2 n i=1 f i θ ) 2 θ θ ) Forkert: n sup i=1 fi θ) f i θ ) ) f i θ) n i=1 f a n n b i θ ) 2 a nθ θ <c a n 2 c + 1 n b 2 a n 2 a 2 n c 2 a n 2 0, n sup i=1 fi θ) f i θ ) ) f i θ) n i=1 f a n n b i θ ) 2 a nθ θ ) <c a n 2 c + 1 n b 2 a n 2 a 2 n c 2 a n 2 0, Forkert: sup a nθ θ <c sup a nθ θ ) <c n i=1 f iθ) 2 f iθ ) 2 n i=1 f 0, i θ ) 2 n i=1 f iθ) 2 f iθ ) 2 n i=1 f 0, i θ ) 2 27

28 141 9 Forkert: for denne normering vill medføre at for denne normering ville medføre at Forkert: l n α.β) = n i=1 Yi i Y i ) e α+β i i e α+β i ). l n α.β) = n i=1 Yi i Y i ) e α+β i i e α+β i ), Fejl på opgaveark: 1 Forkert: Find kompakte mænger K 1, K 2, 4 4 Find kompakte mængder K 1, K 2, Opdaget af: Alexander Sokol 2 Forkert: Antag at hvis der findes θ 1, θ 2 0 så 2 1 Antag at der findes θ 1, θ 2 0 så Opdaget af: Esben Meulengracht Flachs 28

29 3 Forkert: Lad X 1, X 2,... være uafhængige, identisk fordelte reelle 2 7 stokastiske variable med andet moment. Lad X 1, X 2,... være uafhængige, identisk fordelte reelle stokastiske variable med andet moment. Antag at E X n = 0 og at V X n > 0 for alle n. 29

Asymptotisk testteori

Asymptotisk testteori Kapitel 8 Asymptotisk testteori Vi vil nu beskæftige os med den asymptotiske teori for estimation under pæne hypoteser og for test af disse hypoteser. Vi skal især undersøge det forhold at hvis den fulde

Læs mere

Klassisk Taylors formel

Klassisk Taylors formel p. 1/17 Klassisk Taylors formel Sætning Lad f : (a, b) R være n gange differentiabel. For x 0, x (a, b) findes et ξ mellem x 0 og x der opfylder at f(x) = f(x 0 )+ f (x 0 ) 1! (x x 0 )+...+ f(n 1) (x 0

Læs mere

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension Kapitel 3 Taylors formel 3.1 Klassiske sætninger i en dimension Sætning 3.1 (Rolles sætning) Lad f : [a, b] R være kontinuert, og antag at f er differentiabel i det åbne interval (a, b). Hvis f (a) = f

Læs mere

Lokal estimationsteori

Lokal estimationsteori Kapitel 5 Lokal estimationsteori 5.1 Konsistens Vores første delmål er at sikre at regularitetsbetingelserne medfører at den reskalerede konkordanskombinant med meget stor sandsynlighed har en positivt

Læs mere

Områdeestimator. X x. P θ. ν θ. Θ C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ). . p.1/30

Områdeestimator. X x. P θ. ν θ. Θ C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ). . p.1/30 Områdeestimator X (Ω, F) (X, E) x 01 01 P θ ν θ θ Θ 0000 1111 000000 111111 0000 1111 0000 1111 C(x) En områdeestimator er en afbildning C : X P(Θ).. p.1/30 Konfidensområde En områdestimator C : X P(Θ)

Læs mere

Estimation. Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En estimator af θ er en afbildning t : X Θ. En konkret værdi t(x) kaldes et estimat.

Estimation. Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En estimator af θ er en afbildning t : X Θ. En konkret værdi t(x) kaldes et estimat. Estimation Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En estimator af θ er en afbildning t : X Θ. En konkret værdi t(x) kaldes et estimat. En estimator er en gætteregel.. p.1/22 Estimation X acements

Læs mere

5.3 Konvergens i sandsynlighed Konvergens i sandsynlighed 55. Hvis vi regner den karakteristiske funktion for X, v ud i argumentet 1, fås

5.3 Konvergens i sandsynlighed Konvergens i sandsynlighed 55. Hvis vi regner den karakteristiske funktion for X, v ud i argumentet 1, fås 5.3. Konvergens i sandsynlighed 55 BEVIS: Lad φ 1, φ 2,... og φ være de karakteristiske funktioner for X 1, X 2,... og X. Hvis vi regner den karakteristiske funktion for X, v ud i argumentet 1, fås φ X,v

Læs mere

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. Eksamen i Statistik 1TS Teoretisk statistik Den skriftlige prøve Sommer 2005 3 timer - alle hjælpemidler tilladt Det er tilladt at skrive

Læs mere

Trykfejlsliste - alle fejl Introduktion til Matematisk Statistik 2. udgave

Trykfejlsliste - alle fejl Introduktion til Matematisk Statistik 2. udgave 3. februar 2012 Stat 1TS / EH Trykfejlsliste - alle fejl Introduktion til Matematisk Statistik 2. udgave Denne liste indeholder alle de regulære fejl, slåfejl og stavefejl der er fundet i 2. udgave af

Læs mere

Regularitetsbetingelserne

Regularitetsbetingelserne Kapitel 4 Regularitetsbetingelserne Vi vender nu tilbage til det asymptotiske scenarie fra kapitel 1. Vi har stokastiske variable X n med værdier i (X n,e n ) - oftest er X n en sammenbundtning af flere

Læs mere

standard normalfordelingen på R 2.

standard normalfordelingen på R 2. Standard normalfordelingen på R 2 Lad f (x, y) = 1 x 2 +y 2 2π e 2. Vi har så f (x, y) = 1 2π e x2 2 1 2π e y2 2, og ved Tonelli f dm 2 = 1. Ved µ(a) = A f dm 2 defineres et sandsynlighedsmål på R 2 målet

Læs mere

Den lineære normale model

Den lineære normale model Den lineære normale model Ingredienser: V : N-dimensionalt vektorrum. X : Ω V : stokastisk variabel. L : ægte underrum af V, dimension k., : fundamentalt indre produkt på V. Vi laver en hel familie af

Læs mere

ANALYSE 1. Uge 7, 4. juni juni, 2007

ANALYSE 1. Uge 7, 4. juni juni, 2007 ANALYSE 1 Uge 7, 4. juni - 10. juni, 2007 Forelæsninger Mandag 4. juni Formålet med denne dags forelæsninger er at etablere en overgang til emnet metriske rum, hvis hovedformål er at udvide begreber som

Læs mere

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger Kalkulus - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger Mads Friis 8. januar 05 Indhold Grundlæggende uligheder Grænseovergange 3 3 Kontinuitet 9 4 Følger 0 5 Perspektivering 4 Grundlæggende uligheder Sætning

Læs mere

8 Regulære flader i R 3

8 Regulære flader i R 3 8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således

Læs mere

Overheads til forelæsninger, mandag 5. uge På E har vi en mængde af mulige sandsynlighedsfordelinger for X, (P θ ) θ Θ.

Overheads til forelæsninger, mandag 5. uge På E har vi en mængde af mulige sandsynlighedsfordelinger for X, (P θ ) θ Θ. Statistiske modeller (Definitioner) Statistik og Sandsynlighedsregning 2 IH kapitel 0 og En observation er en vektor af tal x (x,..., x n ) E, der repræsenterer udfaldet af et (eller flere) eksperimenter.

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))

GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r)) GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3

Læs mere

Det asymptotiske scenarie

Det asymptotiske scenarie Kapitel 5 Det asymptotiske scenarie Den simpleste asymptotiske situation opstår hvis man har uafhængige, identisk fordelte variable Y 1,..., Y n med værdier i et målbart rum (Y, K). Man forestiller sig

Læs mere

Partielle afledede og retningsafledede

Partielle afledede og retningsafledede Partielle afledede og retningsafledede 1 Partielle afledede, definitioner og notationer Bertragt en funktion af to reelle variable f : D R, hvor D R 2 er et åbent område Med benyttelse af tilvækstfunktionen

Læs mere

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).)

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) Statistisk hypotese Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) En statistisk hypotese er en delmængde P 0 P.. p.1/23 Statistisk hypotese PSfrag replacements

Læs mere

Sandsynlighed og Statistik

Sandsynlighed og Statistik 36 Sandsynlighed og Statistik 6.1 Indledning Denne note beskriver de statistiske begreber og formler som man med rimelig sandsynlighed kan komme ud for i eksperimentelle øvelser. Alt er yderst korfattet,

Læs mere

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).)

Statistisk hypotese. Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) Statistisk hypotese Lad P være en statistisk model på (X, E). (P er altså en familie af sandsynlighedsmål på (X, E).) En statistisk hypotese er en delmængde P 0 P.. p.1/26 PSfrag replacements Statistisk

Læs mere

Differentation i vektorrum

Differentation i vektorrum Kapitel 3 Differentation i vektorrum LadXogYvære normerede vektorrum. Vi vil gå ud fra at de er endeligdimensionale, skønt meget af hvad vi siger giver god mening også i uendeligdimensionale rum. Lad U

Læs mere

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4 NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4 Sættet består af 3 opgaver med ialt 15 delopgaver. Besvarelsen vil blive forkastet, medmindre der er gjort et

Læs mere

Den lineære normale model

Den lineære normale model Den lineære normale model Ingredienser: V : N-dimensionalt vektorrum. X : Ω V : stokastisk variabel. L : ægte underrum af V, dimension k., : fundamentalt indre produkt på V. Vi laver en hel familie af

Læs mere

Differentialregning i R k

Differentialregning i R k Differentialregning i R k Lad U R k være åben, og lad h : U R m være differentiabel. Den afledte i et punkt x U er Dh(x) = h 1 (x) x 1 h 2 (x) x 1. h m (x) x 1 h 1 (x) x 2... h 2 (x) x 2.... h m (x) x

Læs mere

Antag at. 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel i y = f(x), . p.1/18

Antag at. 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel i y = f(x), . p.1/18 Differentialregning i R k Kæderegel Lad U R k være åben, og lad h : U R m være differentiabel Antag at Den afledte i et punkt x U er Dh(x) = 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel

Læs mere

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. Eksamen i Statistik 1TS Teoretisk statistik Den skriftlige prøve Sommer 2002 3 timer - alle hjælpemidler tilladt Det er tilladt at skrive

Læs mere

Om første og anden fundamentalform

Om første og anden fundamentalform Geometri, foråret 2005 Jørgen Larsen 9. marts 2005 Om første og anden fundamentalform 1 Tangentrummet; første fundamentalform Vi betragter en flade S parametriseret med σ. Lad P = σu 0, v 0 være et punkt

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at GEOMETRI-TØ, UGE 3 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave 1. Lad γ : (α, β) R 2 være en regulær kurve i planen.

Læs mere

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori Eksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt

Læs mere

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x

Læs mere

Estimation og konfidensintervaller

Estimation og konfidensintervaller Statistik og Sandsynlighedsregning STAT kapitel 4.4 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Estimation og konfidensintervaller Antag X Bin(n,

Læs mere

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar

Læs mere

Wigner s semi-cirkel lov

Wigner s semi-cirkel lov Wigner s semi-cirkel lov 12. december 2009 Eulers Venner Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet Diagonalisering af selvadjungeret matrix Lad H være en n n matrix med komplekse

Læs mere

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Reeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori Reeksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål. Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt.

Læs mere

af om en given kombination af binomialkoefficienter svarer til en stor eller en lille sandsynlighed.

af om en given kombination af binomialkoefficienter svarer til en stor eller en lille sandsynlighed. Kapitel 22 Svag konvergens I første halvdel af 1700-tallet var stort set al sandsynlighedsregning af kombinatorisk natur. Hovedværker fra perioden er Abraham de Moivres The octrine of Chances; or, a Method

Læs mere

Fejlstrata. Vi forestiller os at V har. 1) Et underrum L. 2) Et indre produkt, 3) En ortogonal dekomposition V = W W m

Fejlstrata. Vi forestiller os at V har. 1) Et underrum L. 2) Et indre produkt, 3) En ortogonal dekomposition V = W W m Fejlstrata Vi forestiller os at V har 1) Et underrum L 2) Et indre produkt, 3) En ortogonal dekomposition V = W 1 +... + W m Underrummene W i kaldes fejlstrata. Typisk eksempel på en fejlstratumdekomposition:

Læs mere

Gult Foredrag Om Net

Gult Foredrag Om Net Gult Foredrag Om Net University of Aarhus Århus 8 th March, 2010 Introduktion I: Fra Metriske til Topologiske Rum Et metrisk rum er en mængde udstyret med en afstandsfunktion. Afstandsfunktionen bruges

Læs mere

Kombinant. En kombinant er en afbildning. hvor (Y, K) er endnu et målbart rum. Typisk taler vi om reelle kombinanter, hvor Y = R.

Kombinant. En kombinant er en afbildning. hvor (Y, K) er endnu et målbart rum. Typisk taler vi om reelle kombinanter, hvor Y = R. Kombinant Lad (ν θ ) θ Θ være en statistisk model på (X, E). En kombinant er en afbildning hvor (Y, K) er endnu et målbart rum. R : X Θ Y Typisk taler vi om reelle kombinanter, hvor Y = R. Som regel forsøger

Læs mere

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013

Heisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013 Heisenbergs usikkerhedsrelationer Nils Byrial Andersen Institut for Matematik Matematiklærerdag 013 1 / 17 Abstrakt Heisenbergs usikkerhedsrelationer udtrykker at man ikke på samme tid både kan bestemme

Læs mere

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET.

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. Eksamen i Statistik 1TS Teoretisk statistik Den skriftlige prøve Sommer 2003 3 timer - alle hjælpemidler tilladt Det er tilladt at skrive

Læs mere

Modelselektion Permeabilitet Permeabilitet Permeabilitet

Modelselektion Permeabilitet Permeabilitet Permeabilitet Modelselektion Permeabilitet Vi vil ud fra et eksempel diskutere de uhyggelige effekter af test-baseret modelselektion. Hvor lang tid er vand om at trænge igennem nyfremstillede byggeplader. Dag Dag Dag

Læs mere

I dag. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) Eksempel: kobbertråd

I dag. Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik (SaSt) Eksempel: kobbertråd I dag Statistisk analyse af en enkelt stikprøve med kendt varians Sandsynlighedsregning og Statistik SaSt) Helle Sørensen Først lidt om de sidste uger af SaSt. Derefter statistisk analyse af en enkelt

Læs mere

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede

Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede Agenda Sandsynlighedsregning. Regneregler (kap. 3-4) Fordelinger og genkendelse af fordelinger (kap. 3-5) Simultane, marginale og betingede fordelinger (kap. 4) Middelværdi og varians (kap. 3-4) Fordelingsresultater

Læs mere

ANALYSE 1, 2014, Uge 5

ANALYSE 1, 2014, Uge 5 ANALYSE, 204, Uge 5 Afleveringsfrist for Prøve 2 er Tirsdag den 20/5 kl 0:5. Forelæsninger Tirsdag Vi går videre med Afsnit 4 om uniform konvergens af Fourierrækker, hvor hovedsætningen er Sætning 4.3.

Læs mere

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ

Normalfordelingen. Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: 1 2πσ Normalfordelingen Det centrale er gentagne målinger/observationer (en stikprøve), der kan beskrives ved den normale fordeling: f(x) = ( ) 1 exp (x µ)2 2πσ 2 σ 2 Frekvensen af observationer i intervallet

Læs mere

Endeligdimensionale vektorrum

Endeligdimensionale vektorrum Endeligdimensionale vektorrum I det følgende betegner X, Y og Z endeligdimensionale vektorrum Gerne udstyret med en norm, evt et indre produkt Eksempel: En skævt beliggende plan i rummet, X = {v R 3 v,

Læs mere

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål

Momenter som deskriptive størrelser. Hvad vi mangler fra onsdag. Momenter for sandsynlighedsmål Hvad vi mangler fra onsdag Momenter som deskriptive størrelser Sandsynlighedsmål er komplicerede objekter de tildeler numeriske værdier til alle hændelser i en σ-algebra. Vi har behov for simplere, deskriptive

Læs mere

Hvad vi mangler fra onsdag. Vi starter med at gennemgå slides fra onsdag.

Hvad vi mangler fra onsdag. Vi starter med at gennemgå slides fra onsdag. Hvad vi mangler fra onsdag Vi starter med at gennemgå slides 34-38 fra onsdag. Slide 1/17 Niels Richard Hansen MI forelæsninger 6. December, 2013 Momenter som deskriptive størrelser Sandsynlighedsmål er

Læs mere

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20.

Fortolkning. Foldning af sandsynlighedsmål. Foldning af tætheder. Foldning af Γ-fordelinger Eksempel: Hvis X og Y er uafhængige og. Sætning (EH 20. Foldning af sandsnlighedsmål Lad µ og ν være to sandsnlighedsmål på (R, B). Fortolkning Lad φ : R R være φ(, ) = + for (, ) R. Lad X og Y være to reelle stokastiske variable defineret på (Ω, F, P). Definition

Læs mere

2. Fourierrækker i en variabel

2. Fourierrækker i en variabel .1. Fourierrækker i en variabel I Kapitel II 7 blev der indført, dels funktionsrummene L p (X, µ) (mere udførligt skrevet L p (X, E, µ)), dels rummene L p (X, µ), der fås af L p (X, µ) ved at funktioner

Læs mere

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre

hvor a og b er konstanter. Ved middelværdidannelse fås videre Uge 3 Teoretisk Statistik. marts 004. Korrelation og uafhængighed, repetition. Eksempel fra sidste gang (uge ) 3. Middelværdivektor, kovarians- og korrelationsmatrix 4. Summer af stokastiske variable 5.Den

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag    susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 STAT kapitel 4.4 Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 7. undervisningsuge, mandag 1 Estimation og konfidensintervaller

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingens venner og bekendte Helle Sørensen Uge 9, onsdag SaSt2 (Uge 9, onsdag) Normalfordelingens venner 1 / 20 Program Resultaterne fra denne uge skal bruges

Læs mere

Konvergens i L 1 -forstand. Definition af L 1 -seminorm. Topologi i pseudometrisk rum. Seminorm til norm

Konvergens i L 1 -forstand. Definition af L 1 -seminorm. Topologi i pseudometrisk rum. Seminorm til norm Definition af L 1 -seminorm Konvergens i L 1 -forstand Lad (X, E, µ) være et målrum. Husk at L(µ) er et reelt vektorrum. Vi definerer f 1 = f dµ for f L Definition En følge af funktioner f 1, f 2, L siges

Læs mere

Statistisk model. Definition: En statistisk model består af et repræsentationsrum (X, E) og en familie P af sandsynlighedsmål

Statistisk model. Definition: En statistisk model består af et repræsentationsrum (X, E) og en familie P af sandsynlighedsmål Statistisk model Definition: En statistisk model består af et repræsentationsrum (X, E) og en familie P af sandsynlighedsmål på (X, E). Modellen er parametriseret hvis der findes en parametermængde Θ og

Læs mere

Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk

Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.

Læs mere

Om hypoteseprøvning (1)

Om hypoteseprøvning (1) E6 efterår 1999 Notat 16 Jørgen Larsen 11. november 1999 Om hypoteseprøvning 1) Det grundlæggende problem kan generelt formuleres sådan: Man har en statistisk model parametriseret med en parameter θ Ω;

Læs mere

Endeligdimensionale vektorrum

Endeligdimensionale vektorrum Endeligdimensionale vektorrum I det følgende betegner X, Y og Z endeligdimensionale vektorrum Gerne udstyret med en norm, evt et indre produkt Eksempel: En skævt beliggende plan i rummet, X = {v R 3 v,

Læs mere

Første konstruktion af Cantor mængden

Første konstruktion af Cantor mængden DYNAMIK PÅ CANTOR MÆNGDEN KLAUS THOMSEN Første konstruktion af Cantor mængden For de fleste der har hørt on Cantor-mængden, er den blevet defineret på flg måde: I = 0 I = I = 0 0 OSV Cantor mængden C er

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder Heteroskedasticitet 11. april 007 KM: F18 1 Oversigt: Heteroskedasticitet OLS estimation under heteroskedasticitet (W.8.1-): Konsekvenser af heteroskedasticitet for OLS Gyldige test

Læs mere

Elementær sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning Elementær sandsynlighedsregning Sandsynlighedsbegrebet Et udfaldsrum S er mængden af alle de mulige udfald af et eksperiment. En hændelse A er en delmængde af udfaldsrummet S. Den hændelse, der ikke indeholder

Læs mere

Lineære normale modeller (1) udkast. 1 Flerdimensionale stokastiske variable

Lineære normale modeller (1) udkast. 1 Flerdimensionale stokastiske variable E6 efterår 999 Notat 8 Jørgen Larsen 22. november 999 Lineære normale modeller ) udkast Ved hjælp af lineær algebra kan man formulere og analysere de såkaldte lineære normale modeller meget overskueligt

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program Dagens program Estimation: Kapitel 9.7-9.10 Estimationsmetoder kap 9.10 Momentestimation Maximum likelihood estimation Test Hypoteser kap. 10.1 Testprocedure kap 10.2 Teststørrelsen Testsandsynlighed 1

Læs mere

EKSAMEN Flerdimensional Analyse Sommer sider

EKSAMEN Flerdimensional Analyse Sommer sider EKSAMEN Flerdimensional Analyse Sommer 2008 5 sider Formaliteter Eksamen er en 24-timers eksamen, der udleveres mandag den 23/6-2008 klokken 0.00 og afleveres tirsdag den 24/6-2008 inden klokken 0.00.

Læs mere

Matematik F2 Opgavesæt 2

Matematik F2 Opgavesæt 2 Opgaver uge 2 I denne uge kigger vi nærmere på Cauchy-Riemann betingelserne, potensrækker, konvergenskriterier og flertydige funktioner. Vi skal også se på integration langs en ve i den komplekse plan.

Læs mere

1 Beviser for fornyelsessætningen

1 Beviser for fornyelsessætningen Hvordan beviser man fornyelsessætningen? 1 1 Beviser for fornyelsessætningen I dette notat skal vi diskutere, hvorman man kan bevise fornyelsessætningen. Vi vil starte med at se på tilfældet, hvor ventetidsfordelingen

Læs mere

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004

Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 2004 1 Uge 10 Teoretisk Statistik 1. marts 004 1. u-fordelingen. Normalfordelingen 3. Middelværdi og varians 4. Mere normalfordelingsteori 5. Grafisk kontrol af normalfordelingsantagelse 6. Eksempler 7. Oversigt

Læs mere

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning. Eksempler. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål Program Statistik og Sandsynlighedsregning Sandsynlighedstætheder og kontinuerte fordelinger på R Varians og middelværdi Normalfordelingen Susanne Ditlevsen Uge 48, tirsdag Tætheder og fordelingsfunktioner

Læs mere

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8 Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 8 Morten Grud Rasmussen 18. oktober 216 1 Fourierrækker 1.1 Periodiske funktioner Definition 1.1 (Periodiske funktioner). En periodisk funktion f er

Læs mere

n=1 er veldefineret for alle følger for hvilke højresiden er endelig. F.eks. tilhører følgen

n=1 er veldefineret for alle følger for hvilke højresiden er endelig. F.eks. tilhører følgen 2 Hilbert rum 2. Eksempler på Hilbert rum Vi skal nu først forsøge at begrunde, at de indre produkt rum af funktioner eller følger, som blev indført i Kapitel, ikke er omfattende nok til vores formål.

Læs mere

Ekstremum for funktion af flere variable

Ekstremum for funktion af flere variable Ekstremum for funktion af flere variable Preben Alsholm 28. april 2008 1 Ekstremum for funktion af flere variable 1.1 Hessematricen I Hessematricen I Et stationært punkt for en funktion af flere variable

Læs mere

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber.

Tema. Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Tema Dagens tema: Indfør centrale statistiske begreber. Model og modelkontrol Estimation af parametre. Fordeling. Hypotese og test. Teststørrelse. konfidensintervaller Vi tager udgangspunkt i Ex. 3.1 i

Læs mere

Statistiske principper

Statistiske principper Statistiske principper 1) Likelihood princippet - Maximum likelihood estimater - Likelihood ratio tests - Deviance 2) Modelbegrebet - Modelkontrol 3) Sufficient datareduktion 4) Likelihood inferens i praksis

Læs mere

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w

z + w z + w z w = z 2 w z w = z w z 2 = z z = a 2 + b 2 z w Komplekse tal Hvis z = a + ib og w = c + id gælder z + w = (a + c) + i(b + d) z w = (a c) + i(b d) z w = (ac bd) + i(ad bc) z w = a+ib c+id = ac+bd + i bc ad, w 0 c +d c +d z a b = i a +b a +b Konjugation

Læs mere

Module 4: Ensidig variansanalyse

Module 4: Ensidig variansanalyse Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2

Læs mere

Modul 12: Regression og korrelation

Modul 12: Regression og korrelation Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 12: Regression og korrelation 12.1 Sammenligning af to regressionslinier........................ 1 12.1.1 Test for ens hældning............................

Læs mere

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra Module : Lineære modeller og lineær algebra. Lineære normale modeller og lineær algebra......2 Lineær algebra...................... 6.2. Vektorer i R n................... 6.2.2 Regneregler for vektorrum...........

Læs mere

Funktionsrum. Kapitel 1. 1.1 Funktionsrummet L = L(X, E, µ)

Funktionsrum. Kapitel 1. 1.1 Funktionsrummet L = L(X, E, µ) Kapitel Funktionsrum. Funktionsrummet L = L(X, E, µ) For et vilkårligt målrum (X,E,µ) er mængdenl=l(x,e,µ) afµ-integrable funktioner f :X R et reelt vektorrum ifølge Theorem 7.3 i [EH]. Hvis vi indfører

Læs mere

Poul Thyregod, introslide.tex Specialkursus vid.stat. foraar Lad θ = θ(β) R k for β B R m med m k

Poul Thyregod, introslide.tex Specialkursus vid.stat. foraar Lad θ = θ(β) R k for β B R m med m k Dagens program: Likelihoodfunktion, begreber : Mandag den 4. februar Den generelle lineære model score-funktion: første afledede af log-likelihood har middelværdien nul observeret information: anden afledede

Læs mere

Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18

Program. 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18 Program 1. Repetition 2. Fordeling af empirisk middelværdi og varians, t-fordeling, begreber vedr. estimation. 1/18 Fordeling af X Stikprøve X 1,X 2,...,X n stokastisk X stokastisk. Ex (normalfordelt stikprøve)

Læs mere

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013 Punktmængdetopologi Mikkel Stouby Petersen 1. marts 2013 I kurset Matematisk Analyse 1 er et metrisk rum et af de mest grundlæggende begreber. Et metrisk rum (X, d) er en mængde X sammen med en metrik

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser

Uge 43 I Teoretisk Statistik, 21. oktober Forudsigelser Uge 43 I Teoretisk Statistik,. oktober 3 Simpel lineær regressionsanalyse Forudsigelser Fortolkning af regressionsmodellen Ekstreme observationer Transformationer Sammenligning af to regressionslinier

Læs mere

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup) Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske

Læs mere

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014

Vinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014 Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

For nemheds skyld: m = 2, dvs. interesseret i fordeling af X 1 og X 2. Nemt at generalisere til vilkårligt m.

For nemheds skyld: m = 2, dvs. interesseret i fordeling af X 1 og X 2. Nemt at generalisere til vilkårligt m. 1 Uge 11 Teoretisk Statistik 8. marts 2004 Kapitel 3: Fordeling af en stokastisk variabel, X Kapitel 4: Fordeling af flere stokastiske variable, X 1,,X m (på en gang). NB: X 1,,X m kan være gentagne observationer

Læs mere

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse

Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220 Danmarks Tekniske Universitet 2800

Læs mere

Differentation i vektorrum

Differentation i vektorrum Kapitel 2 Differentation i vektorrum LadXogYvære normerede vektorrum. Vi vil gå ud fra at de er endeligdimensionale, skønt meget af hvad vi siger giver god mening også i uendeligdimensionale rum. Lad U

Læs mere

6.1 Reelle Indre Produkter

6.1 Reelle Indre Produkter SEKTION 6.1 REELLE INDRE PRODUKTER 6.1 Reelle Indre Produkter Definition 6.1.1 Et indre produkt på et reelt vektorrum V er en funktion, : V V R således at, for alle x, y V, I x, x 0 med lighed x = 0, II

Læs mere

Hilbert rum. Chapter 3. 3.1 Indre produkt rum

Hilbert rum. Chapter 3. 3.1 Indre produkt rum Chapter 3 Hilbert rum 3.1 Indre produkt rum I det følgende skal vi gøre brug af komplekse såvel som reelle vektorrum. Idet L betegner enten R eller C minder vi om, at et vektorrum over L er en mængde E

Læs mere

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1

Økonometri 1. Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober Økonometri 1: F8 1 Økonometri 1 Inferens i den lineære regressionsmodel 2. oktober 2006 Økonometri 1: F8 1 Dagens program Opsamling om asymptotiske egenskaber: Asymptotisk normalitet Asymptotisk efficiens Test af flere lineære

Læs mere

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013 Københavns Universitet Prøve ved Det naturvidenskabelige Fakultet juni 23 Besvarelse, Eksamen Analyse, 23 Opgave Lad, for n N, funktionen f n : [, ) R være givet ved NB. Trykfejl. Burde være x. f n (x)

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

Økonometri: Lektion 6 Emne: Heteroskedasticitet

Økonometri: Lektion 6 Emne: Heteroskedasticitet Økonometri: Lektion 6 Emne: Heteroskedasticitet 1 / 32 Konsekvenser af Heteroskedasticitet Antag her (og i resten) at MLR.1 til MLR.4 er opfyldt. Antag MLR.5 ikke er opfyldt, dvs. vi har heteroskedastiske

Læs mere

Indhold. Litteratur 11

Indhold. Litteratur 11 Indhold Forord ii 00-sættet 1 Opgave 1....................................... 1 Spørgsmål (a).................................. 1 Spørgsmål (b).................................. 1 Spørgsmål (c)..................................

Læs mere

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse Københavns Universitet Prøve ved Det naturvidenskabelige Fakultet juni 2011 1 Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse Lad Opgave 1 (50%) M = {T R 2 T er en åben trekant} og lad A : M R være arealfunktionen, dvs.

Læs mere

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Lineære transformationer, middelværdi og varians Helle Sørensen Uge 8, onsdag SaSt2 (Uge 8, onsdag) Lineære transf. og middelværdi 1 / 15 Program I formiddag: Fordeling

Læs mere

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03 IMFUFA Carsten Lunde Petersen Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 0 Hvor ikke andet er angivet er henvisninger til W.R.Wade An Introduction to analysis. Opgave a) Idet udtrykket e x2 cos

Læs mere