INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER FRIVILLIGRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER FRIVILLIGRÅDET"

Transkript

1 FRIVILLIGRÅDET INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER En landsdækkende undersøgelse af de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte

2 2 INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER En landsdækkende undersøgelse af de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte FRIVILLIGRÅDET Skrevet af: Kire Petrovski Design: Hofdamerne ApS Opsætning: Sofie Amalie Andersen Udgivet: 2012 ISBN: Frivilligrådet 2012 Udgivet af: Frivilligrådet Nytorv 19, 3. sal, 1450 København K Tlf:

3 3 FORORD Frivillige bidrager til skabelsen af velfærd inden for så forskelligartede velfærdsområder som ældrepleje, uddannelse og integration. Motiveret af en unik indsigt i egne miljøers ønsker og behov, tager også frivillige i de mange etniske minoritetsforeninger i Danmark aktiv del i den velfærdsindsats. Som denne rapport viser, har flere kommuner allerede til dels inddraget disse foreninger i den sociale indsats. Det er positivt, men jeg ser gerne, at vi bliver endnu bedre til at udnytte foreningernes særlige ekspertise, så de for eksempel i højere grad bliver inddraget i en samskabelsesproces med kommunerne. Ved at inddrage den frivillige sektor bliver kommunerne nemlig endnu bedre til at tænke i innovative baner også på integrationsområdet. For at foreningerne kan blive aktive medspillere i den proces, er det vigtigt, at de også kapacitetsopbygges til at opsamle viden og varetage sociale opgaver. Den kapacitetsopbygning bør gå hånd i hånd med, at foreningerne får adgang til de nødvendige økonomiske ressourcer. Derfor skal vi også se nærmere på de etniske minoritetsforeningers udfordringer med at søge økonomisk støtte og øge opmærksomheden herpå, som vi gør i denne rapport. Området er ikke nyt for Frivilligrådet, der i gennemførte projektet Frivilligt Socialt Arbejde i Mange Farver. Motivationen var da ligesom nu at understøtte den frivillige indsats både af og for etniske minoriteter. Arbejdet med undersøgelsen er udført af Frivilligrådets sekretariat, primært af Kire Petrovski med assistance fra Katrine Tonboe Jacobsen, Sanne Kok og Sofie Billekop. Vi vil gerne sige tak til de mange foreninger, der har deltaget i undersøgelsen, de kommuner og frivilligcentre, der har videreformidlet kontakten, og Asim Latif fra Frivillignet, der har bidraget med sin faglige indsigt. God læselyst! Vibe Klarup Voetmann Formand for Frivilligrådet

4 4 INDHOLD DE VIGTIGSTE RESULTATER INDLEDNING STØTTE TIL ETNISKE MINORITETSFORENINGER Aktuel oversigt over de etniske minoritetsforeningers ansøgning om støtte hos kommuner, stat og fonde. KARAKTERISTIKA 1: STØRRE OG ETABLEREDE FORENINGER STØTTES Sammenhængen mellem støtte og foreningernes formelle grundlæggelse, størrelse og alder. KARAKTERISTIKA 2: DEN SOCIALE INDSATS STØTTES Foreningernes sociale indsats, og hvordan den hænger sammen med opnåelsen af støtte. KARAKTERISTIKA 3: SAMARBEJDENDE FORENINGER STØTTES Foreningernes valg af samarbejdspartnere og samarbejdstyper, og hvordan det hænger sammen med at opnå økonomisk støtte. TILFREDSHED MED ANSØGNINGSPROCES MEN FORTSAT FALDGRUBER Særligt fokus på foreningernes tilfredshed med ansøgningsprocessen hos kommunen samt deres oplevelse af at få afslag. PERSPEKTIVER FOR VELFÆRDSUDVIKLING Samlede perspektiver til samarbejdet med de etniske minoritetsforeninger og deres adgang til støttemidler. METODE

5 5 DE VIGTIGSTE RESULTATER 63 % af alle de adspurgte etniske minoritetsforeninger har søgt støtte hos kommunen inden for de sidste fem år. 79 % af disse har fået støtten, sidste gang de søgte. Næsten halvdelen (45 %) af de foreninger, der ikke søger støtte fra kommunen, ved ikke, at muligheden findes. Der er stor tilfredshed med ansøgningsprocessen hos kommunen: 73 % mener, det var let at fremskaffe den påkrævede dokumentation, og 66 % mener, det var let at finde information om ansøgningsprocessen. Næsten halvdelen mener ikke at have fået en begrundelse for deres afslag, og mange foreninger føler ikke, at de får en tilfredsstillende opfølgning på afslaget. Kun 18 % har søgt støtte fra staten, og 27 % har søgt støtte fra fonde. Samtidig er det ofte de samme, der modtager støtte fra stat og fonde, som også modtager støtte fra kommunen. Foreningerne er oftest unge og små 54 % af foreningerne har ikke eksisteret i mere end ti år og 58 % har ikke mere end hundrede medlemmer. Samtidig er det de yngste og mindste foreninger, der har sværest ved at opnå støtte. Selvom 66 % af de etniske minoritetsforeninger primært betegner sig som kulturforeninger, udfører 85 % en eller flere former for sociale eller folkeoplysende opgaver. Der investeres mest i de etniske minoritetsforeninger, som påtager sig sociale opgaver: 35 % af de foreninger, der ikke udfører sociale opgaver, modtager støtte, mens det tal er oppe på 61 % for de foreninger, der udfører mindst en social opgave. Over 80 % af de etniske minoritetsforeninger har indgået i et længerevarende samarbejde med en eller flere andre foreninger, organisationer eller offentlige instanser. De samarbejdende foreninger modtager i højere grad økonomisk støtte: Bare 30 % af de foreninger, der ikke har angivet samarbejdspartnere, modtager støtte, mens den andel er på 63 % for dem, der har.

6 6 INDLEDNING Frivilligt arbejde er en særlig social indsats, der kommer både giver og modtager til gode. Derfor kan integrationsrelaterede problemstillinger fordelagtig bearbejdes gennem frivilligt arbejde både af og for etniske minoritetsborgere 1. Forskningen viser, at en stor del af de etniske minoritetsborgeres frivillige indsats foregår i de særlige etniske minoritetsforeninger. Disse foreninger tager ofte udgangspunkt i allerede eksisterende kulturelle fællesskaber, og i ønsket om at gå sammen om at bearbejde de sociale problemstillinger og tilfredsstille de sociale behov, der eksisterer i netop de etniske miljøer 2. At der foregår så stor en social indsats i disse foreninger har længe interesseret forskningsverdenen. Politolog og forsker Flemming Mikkelsen skriver: Indvandrerforeningerne tager sig af mange funktioner og opfylder et bredt behov blandt flygtninge og indvandrere; fra direkte politiske manifestationer til ungdomsproblemer, og hvad man har kaldt frivilligt socialt arbejde. Flemming Mikkelsen 3 En måde at støtte op om foreningernes sociale indsats på er gennem økonomisk støtte til betaling af lokaler, faciliteter, aktiviteter og andet, der understøtter foreningernes muligheder for at udføre sin frivillige indsats. En af de vigtigste støttemidler til det frivillige arbejde er 18-støtten, der i 2010 var på 148,4 millioner kroner. Men her er det bare 5 % af de initiativer, der har opnået støtte fra de samlede 18-midler, der har flygtninge og indvandrere som formål for deres aktiviteter, og kun 9 % af de samlede støttekroner er gået til området 4. Til de 5 % tæller desuden også initiativer, der er drevet af større danske organisationer såsom Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors eller Red Barnet. Forskningen på området viser, at de større organisationer i kraft af, at de oftere har mere omfattende ressourcer og professionel ekspertise, i højere grad kan opnå bevillingerne på integrationsområdet ikke bare fra 18 men også andre støttemidler og måske ligefrem udkonkurrere de etniske minoritetsforeninger i konkurrencen om støtten til integrationsarbejdet 5. I vores kontakt til den frivillige sektor og etniske minoritetsmiljøer er det blevet os bekendt, at det også opleves som en problematik, at etniske minoritetsforeninger i mindre grad søger og opnår økonomisk støtte. Ud fra disse overvejelser om foreningers frivillige indsats, ønsker Frivilligrådet at anerkende, at det er vigtigt at understøtte de etniske minoritetsforeninger i Danmark. Derfor har Frivilligrådet igangsat en landsdækkende undersøgelse af det frivillige arbejde i de etniske minoritetsforeninger og disse foreningers opnåelse af økonomisk støtte. OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Undersøgelsens hovedformål er at give et aktuelt overblik over de etniske minoritetsforeningers opnåelse af økonomisk støtte. Resultaterne heraf findes i rapportens første analyseafsnit, der gennemgår de etniske minoritetsforeningers opnåelse af støtte fra både kommune, stat og fonde. Derudover er formålet at udforske de forskellige karakteristika, der kan hænge sammen med, hvorvidt foreningerne opnår økonomisk støtte. De tre efterfølgende analyseafsnit analyserer derfor hvorvidt og hvordan først alder og medlemstal, derefter sociale opgaver og til sidst samarbejdspartnere hænger sammen med opnåelsen af økonomisk støtte. 1 Gunvor Christensen & Stine Rønn Christensen (2006:8-9): Etniske Minoriteter, Frivilligt Socialt Arbejde og Integration. SFI 2 Flemming Mikkelsen (2002:7-11): Indvandrere og civilsamfund. AMID 3 Flemming Mikkelsen (2002:10): Indvandrere og civilsamfund. AMID 4 Ankestyrelsen (2011:18): Frivilligt socialt arbejde Årsstatistik Flemming Mikkelsen (2003: ): Indvandreorganisationer i Norden. Nordisk Ministerråd

7 7 Undersøgelsen fokuserer særligt på ansøgningsprocessen hos kommunen, da vi antager, at foreningerne især søger her. I det sidste analyseafsnit findes der derfor en nærmere gennemgang af oplevelsen af ansøgningsprocessen hos kommunen. Vi runder rapporten af med konkrete perspektiver til arbejdet med de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte. Indsamlingen af data er først foregået gennem en landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af 169 etniske minoritetsforeninger, suppleret med seks telefoninterviews rettet mod særligt interessante foreninger. Rapporten er derfor som udgangspunkt statistisk, men samtidig suppleret med interviews med citater fra repræsentanter for etniske minoritetsforeninger, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. De seks foreninger optræder i anonymiseret form som: Ukrainsk Forening, Lettisk Forening, Kurdisk Forening, Tværetnisk Forening, Tyrkisk Forening i Jylland og Tyrkisk Forening på Sjælland. Der kan læses nærmere om de enkelte foreninger i rapportens metodeafsnit. Derudover er der gennemført et ekspertinterview med Asim Latif, der er mangfoldighedskonsulent i Frivillignet, en del af Dansk Flygtningehjælp, og arbejder med at kompetenceopbygge etniske minoritetsforeninger. Latif supplerer forskningsresultaterne med erfaringer fra det praktiske arbejde med etniske minoritetsforeninger. Undersøgelsens resultater er blevet fremlagt ved netværksmøder for kommunale frivilligkonsulenter arrangeret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde for Region Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. Input fra disse møder er også inkluderet i rapporten.

8 8 STØTTE TIL ETNISKE MINORITETS- FORENINGER HOVEDPUNKTER: 63 % af alle de adspurgte etniske minoritetsforeninger har søgt støtte hos kommunen inden for de sidste fem år. 79 % af disse har fået støtten, sidste gang de søgte. Næsten halvdelen (45 %) af de foreninger, der ikke søger støtte fra kommunen, ved ikke, at muligheden findes. Kun 18 % har søgt støtte fra staten, og 27 % har søgt støtte fra fonde. Samtidig er det ofte de samme, der modtager støtte fra stat og fonde, som også modtager støtte fra kommunen. Kun 29 % har alternative økonomiske kilder såsom donationer eller støtte fra paraplyorganisationer. Vi vil første give et overblik over de etniske minoritetsforeningernes ansøgning og opnåelse af støtte fra kommuner, stat og fonde. KOMMUNEN ER EN VIGTIG STØTTEKILDE 63 % af alle de adspurgte etniske minoritetsforeninger har i en femårsperiode fra 2007 til og med 2011 søgt støtte hos kommunen. Det tal udgøres af to grupper: De 13 %, der søgte men ikke fik støtten sidste gang de søgte, samt de 50 %, der søgte og fik støtten sidste gang de søgte. Figur 1: Ansøgning om støtte hos kommunen i perioden Hvis vi ser bort fra de foreninger, der ikke har søgt, og blot ser på fordelingen inden for gruppen af foreninger, der har søgt støtte hos kommunen, så kan vi beregne, at hele 79 % af de foreninger, der har søgt, også har fået støtten, sidste gang de søgte. DER SØGES FOLKEOPLYSNING OG 18 Den kommunale støtte uddeles især ud fra en række statslige midler såsom 18-, 79- og folkeoplysningsmidlerne, som kommunen administrerer. Her er især 18-midlerne og folkeoplysningsmidlerne vigtige for de etniske minoritetsforeninger: Figur 2: De ansøgte kommunale støtteformer Folkeoplysning 39 % Ikke søgt støtte 37 % Søgt og fået støtte 50 % 18 Andre puljer 79 3 % 12 % 35 % Søgt men ikke fået støtte 13 % I perioden , har I da søgt økonomisk støtte fra kommunen? (n=169) Ved ikke 26 % Ved du, om I i perioden har søgt en eller flere af følgende midler? (n=106)

9 9 Den største gruppe af foreningerne (39 %) har søgt folkeoplysningsmidlerne. Midlerne uddeles i overensstemmelse med folkeoplysningsloven først og fremmest til foreninger, der varetager uformel voksenundervisning og desuden falder foreningsidrætten samt ungdomsorganisationer også ind under folkeoplysningsbegrebet. Dernæst søger foreningerne 18-midlerne (35 %). Midlerne uddeles i overensstemmelse med servicelovens 18 til aktiviteter på det sociale område. Meget få af foreningerne søger 79-midlerne (3 %). 79-midlerne uddeles i overensstemmelse med servicelovens 79 til aktiverende og forebyggende formål, især for pensionister og ældre borgere. Derudover er der lidt over en fjerdedel af foreningerne (26 %), der ikke er klar over, hvilke midler de har søgt, mens lidt over en tiendedel (12 %) af foreningerne har søgt andre midler, hvilket for eksempel kan være kommunalt finansierede puljer. MANGE KENDER IKKE TIL STØTTEMIDLER Blandt de 37 % af de etniske minoritetsforeninger, der ikke har søgt støtte i femårsperioden , er det næsten halvdelen (45 %), der ikke har søgt, fordi de ikke ved, at muligheden overhoved findes. Figur 3: Årsagen til ikke at søge Vidste ikke, at man kunne søge støtte Har kun få finansielle omkostninger Opfylder ikke kravene til støtte Har ikke kompetencerne til at søge støtte Har andre kilder for økonomisk støtte 11 % 26 % 23 % 23 % Hvorfor har I ikke søgt økonomisk støtte fra kommunen? (n=62) 45 % tilstrækkeligt kendskab til dansk foreningskultur og danske samfundsforhold til at kende til mulighederne for at søge støtte. FÅ FÅR STØTTE FRA STAT OG FONDE Kommunen er ikke det eneste sted, etniske minoritetsforeninger kan søge støtte, men det er i høj grad det mest benyttede: Kun 18 % har søgt hos staten, mens 27 % har søgt om støtte hos fonde det tal er 63 % for kommunen. Figur 4: Ansøgning af støtte hos stat og fonde Søgt og fået støtte Søgt men ikke fået støtte Ikke søgt støtte Stat 8 % 10 % 82 % Fond 15 % 12 % 73 % Har I søgt økonomisk støtte fra staten for eksempel Social- og Integrationsministeriet eller Kulturministeriet? & Har I søgt økonomisk støtte fra en privat fond? (n=169) Derudover viser det sig, at det er de private fonde (27 %) frem for de statslige puljer (18 %), der modtager flest ansøgninger fra de etniske minoritetsforeninger men begge tal er altså forholdsvis små. Bare 8 % har fået støtte gennem statslige puljer (som for eksempel Social- og Integrationsministeriets satspuljemidler eller Kulturministeriets tips- og lottomidler), mens 15 % har fået støtte fra fonde. DE SAMME FÅR STØTTE FRA STAT ELLER FON- DE, SOM OGSÅ FÅR STØTTE FRA KOMMUNEN Det er ofte de samme foreninger, der har succes med at søge og opnå støtte fra både kommuner, stat og fonde. Det ses ved at sammenholde ansøgningstallene til stat og fonde med, hvorvidt foreningerne også har modtaget støtte fra kommunen: Figur 5: Ansøgning af støtte hos fonde efter kommunale støtteforhold Det tal er bemærkelsesværdigt og tyder på, at der fortsat kan være behov for at oplyse etniske minoritetsforeninger om mulighederne for at søge økonomisk støtte. I Frivilligrådets tidligere arbejde med etniske minoritetsforeninger gennem projekt Frivilligt Socialt Arbejde i Mange Farver 6, erfarede vi, at mange kan mangle Fået støtte fra kommunen Ikke fået støtte fra kommunen (n=169) Søgt og fået støtte fra fond Søgt men ikke fået støtte fra fond Ikke søgt støtte fra fond 17 % 15 % 68 % 13 % 9 % 78 % 6 Frivilligrådet (2009:4-8;40-41): Frivilligt socialt arbejde i mange farver Evalueringsrapport

10 10 Figur 5 viser, at blandt de foreninger, der har fået støtte fra kommunen, er det 32 %, der også har søgt om støtte hos fonde, mens det tal kun er 22 % for dem, der ikke har fået støtte fra kommunen. Figur 6: Ansøgning af støtte hos staten efter kommunale støtteforhold Fået støtte fra kommunen Ikke fået støtte fra kommunen (n=169) Søgt og fået støtte fra staten Søgt men ikke fået støtte fra staten Ikke søgt støtte fra staten 13 % 10 % 77 % 2 % 11 % 87 % Herudover oplyser lidt over en tiendedel af foreningerne (11 %), at de modtager penge gennem salg af varer og serviceydelser. I de kvalitative interviews bliver det dog klart, at det ikke nødvendigvis drejer sig om decideret salg, men først og fremmest drejer sig om at opkræve entré til foredrag, hvor pengene går direkte til foredragsholderen og ikke til foreningen. Derudover er der ganske få (4 %), der enten modtager penge gennem støtte fra deres paraplyorganisation eller via donationer fra udlandet. Samlet set er det altså få, der har alternative finansielle kilder, og disse kilder tegner sig for mindre beløb. Figur 6 viser ligeledes, at blandt de foreninger, der har fået støtte fra kommunen, er det 23 %, der også har søgt om støtte hos staten, mens det tal kun er 13 % for dem, der ikke har fået støtte fra kommunen. FÅ ALTERNATIVE FINANSIELLE KILDER Støttemidler er vigtige for de etniske minoritetsforeningers økonomi. Det understreges af, at 71 %, altså langt størstedelen af de etniske minoritetsforeninger, ikke har eksterne finansielle kilder ud over de offentlige og fondslige midler. Den største alternative finansielle kilde er donationer fra Danmark, og det er der blot 18 % af alle de adspurgte foreninger, der modtager: Figur 7: Andre finansielle kilder Donationer fra Danmark 18 % Salg af varer og serviceydelser Støtte fra paraplyorganisation Donationer fra udlandet 4 % 4 % 11 % Får I økonomisk støtte fra følgende? (n=169) I interviewet med både Tyrkisk Forening på Sjælland og Tyrkisk Forening i Jylland, fremhæver formændene, at disse donationer er fra små lokale tyrkiske forretningsdrivende især kiosker og pizzeriaer og disse donationer er generelt af mindre størrelse.

11 11 KARAKTERISTIKA 1: STØRRE OG ETABLEREDE FORENINGER STØTTES HOVEDPUNKTER: 96 % er organiseret som formelle foreninger med egne vedtægter, men for nogle kan det være formalia for at få støttekroner. Foreningerne er oftest unge og små 54 % af foreningerne har ikke eksisteret i mere end ti år og 58 % har ikke mere end hundrede medlemmer. Samtidig er det de yngste og mindste foreninger, der har sværest ved at opnå støtte. Her følger det første af tre analyseafsnit, hvor vi ser nærmere på sammenhængen mellem forskellige karakteristika ved foreningerne og opnåelsen af økonomisk støtte. Først ser vi på formel grundlæggelse, alder og medlemstal. UDEFRA SET FORMELT ORGANISEREDE Et vigtigt organisatorisk udgangspunkt for det frivillige arbejde i Danmark er foreningen. Det gælder også blandt etniske minoriteter, hvor hele 96 % af de adspurgte er organiserede som foreninger med egne nedskrevne vedtægter. Det er på trods af, at mange etniske grupper ikke kender foreningsopbygningen fra deres hjemland 7 8. At vedtægterne for nogle etniske minoritetsforeninger altså indføres på foranledning af krav fra støttemidler er eksempler på, hvordan adgangen til støttemidler kan være med til at påvirke grundlæggende organisatoriske forhold blandt de etniske minoritetsforeninger. DE SMÅ OG UNGE FORENINGER Etniske minoritetsforeninger er overvejende relativt unge og små foreninger: 54 % af foreningerne har ikke eksisteret i mere end ti år og 58 % har ikke mere end hundrede medlemmer. Figur 8: Grundlæggelsesår Men for etniske minoriteter findes der et klart økonomisk incitament for at vælge foreningsformen. Foreningsformen med nedskrevne vedtægter er nemlig ofte et krav for at modtage støttemidler. Det incitament underbygges af vores interviews, hvor Ukrainsk Forening indførte vedtægter, fordi det var et krav for den 18-støtte, de søgte. 30 % 24 % 15 % 14 % Mangfoldighedskonsulent, Asim Latif, fra Frivillignet udtaler: 8 % 5 % 4 % En overvejende del af de etniske minoritetsforeninger, som jeg har været i kontakt med bruger ikke disse vedtægter overhovedet. Men de har fået at vide af kommunen, at det er en god idé at have dem, og derfor har de skrevet dem. Asim Latif Hvornår blev foreningen grundlagt? (n=169) Før 1983 Figur 8 viser, at over halvdelen af foreningerne (54 %) er opstået efter Mens mere end fire femtedele af foreningerne (83 %) er opstået efter Det er 7 Flemming Mikkelsen (2003: ): Indvandreorganisationer i Norden. Nordisk Ministerråd 8 De formelle foreninger udgjorde også 95 % i (Hjære & Balslev 2001:20): Frivillighed balndt etniske minoritetsforninger. Center For Frivilligt Socialt Arbejde

12 12 altså kun under en femtedel (17 %), der har eksisteret før Samtidig ser vi, at foreningerne er overvejende små: Figur 9: Medlemstal 32 % Af figur 10 fremgår det altså, at antallet af støttede foreninger er højest for de foreninger, der har over 200 medlemmer (78 %), herefter foreninger med over 100 og op til 200 medlemmer (66 %), og til sidst de foreninger, der har 100 medlemmer eller mindre (45 %). Der synes altså at være et klart sammenfald mellem en forenings antal medlemmer, og om foreningen modtager økonomisk støtte. 26 % 12 % 12 % Også foreningens alder synes at hænge sammen med, om den modtager støttemidler, men det er dog mindre klart end ved medlemstal. Det ses på antallet af foreninger, der modtager støtte, fordelt på hvornår disse foreninger er grundlagt: 6 % 7 % 5 % Figur 11: Støtte efter grundlæggelsesår Fået støtte fra kommune, stat eller fond 50 eller under Over 300 Ikke fået støtte fra kommune, stat eller fond Efter % 47 % Hvor mange medlemmer er I? (n=169) % 33 % Figur 9 viser, at over halvdelen af foreningerne (58 %) maksimalt har 100 medlemmer, mens over to tredjedele (76 %) maksimalt har 200 medlemmer. Det er altså under en fjerdel, der har over 200 medlemmer (24 %). Samlet set har den typiske etniske minoritetsforening altså højst 100 medlemmer og har eksisteret i mindre end 10 år. DE SMÅ OG UNGE FORENINGER UDEN ØKONO- MISK STØTTE Samtidig er det netop de yngste og mindste foreninger, der har sværest ved at opnå økonomisk støtte. Det ser vi ved at undersøge antallet af foreninger, der modtager støtte, fordelt på størrelsen af disse foreninger: (n=169) Før % 48 % Figur 11 viser, at det er de ældste foreninger (52 %) og de yngste foreninger (53 %), der i ringest grad modtager økonomisk støtte, mens de foreninger, der er grundlagt mellem 1993 og 2002 og altså har eksisteret mellem ti og tyve år i højest grad opnår økonomisk støtte (67 %). Samlet set er det altså især de yngste og mindste foreninger, der i ringest grad modtager økonomisk støtte. Figur 10: Støtte efter medlemstal Fået støtte fra kommune, stat eller fond Ikke fået støtte fra kommune, stat eller fond % 22 % % 34 % % 55 % (n=169)

13 13 KARAKTERISTIKA 2: DEN SOCIALE INDSATS STØTTES HOVEDPUNKTER: Selvom 66 % af de etniske minoritetsforeninger primært betegner sig som kulturforeninger, udfø-rer 85 % en eller flere former for sociale eller folkeoplysende opgaver. Der investeres mest i de etniske minoritetsforeninger, som påtager sig sociale opgaver: 35 % af de foreninger, der ikke udfører sociale opgaver, modtager støtte, mens det tal er oppe på 61 % for de foreninger, der udfører mindst en social opgave. Vi vil nu gå videre til at se nærmere på den sociale indsats, der udøves i de etniske minoritetsforeninger, og hvordan den hænger sammen med at opnå støtte. FRIVILLIGE SOCIALE KULTURFORENINGER De etniske minoritetsforeninger er i vid udstrækning grundlagt som kulturforeninger, hvis primære opgave er at bevare og videreføre kulturen fra oprindelseslandet til de efterfølgende generationer. Således svarer hele 66 %, at deres hovedformål er kultur: Figur 12: Hovedformål Den fordeling er interessant, da 85 % samtidig svarer, at deres forening udfører én eller flere velfærdsopgaver sociale eller folkeoplysende opgaver som ikke normalt tænkes at høre hjemme i en kulturforening: Figur 13: Sociale opgaver Åbne debatmøder Idræt for børn Lektiehjælp 37 % 48 % 45 % Velgørenhed 5 % Politik 2 % Religion 6 % Idræt for voksne Social eller økonomisk rådgivning og oplysning Sprogtræning i dansk 30 % 33 % 37 % Hjælp til ældre 27 % Fritid 21 % Kultur 66 % Hjælp til særligt udsatte grupper Mentorordning 18 % 18 % Bisidder 11 % Har foreningen over længere tid aktivt beskæftiget sig med projekter, der målrettet arbejdede med én eller flere af følgende opgaver? (n=169) Hvis du kun skulle vælge ét af følgende, hvad er så jeres forenings hovedformål? (n=169) Figur 12 viser, at kultur følges op af 21 %, der har fritidsaktiviteter som hovedformål, religion tæller kun 7 %, politik 5 % og helt til sidst kommer velgørenhed på blot 2 %. Det fremgår af figur 13, at det er det folkeoplysende arbejde det vil sige idræt for børn og voksne samt debat der rangerer højest. 72 % af foreningerne udfører en eller flere af disse angivne opgaver. Mens 70 % udfører en eller flere af de angivne frivillige sociale opgaver det vil sige lektiehjælp, social eller økono-

14 14 misk rådgivning, sprogtræning i dansk, hjælp til ældre, hjælp til særligt udsatte grupper, mentorordninger eller bisidderordninger. DER INVESTERES I DEN SOCIALE INDSATS Foreningens udførelse af disse mangeartede folkeoplysende eller sociale opgaver hænger sammen med at få tildelt støtte. Blandt de foreninger, der angiver, at de ikke udfører nogen af de nævnte sociale eller folkeoplysende aktiviteter, er det nemlig kun 35 %, der har fået støtte fra enten kommune, stat eller fonde. Det tal er oppe på 61 % for dem, der udfører en eller flere af disse aktiviteter. For de etniske minoritetsforeninger er der altså et klart sammenfald mellem opnåelsen af støtte og varetagelsen af sociale opgaver. Vi ved fra Flemming Mikkelsens forskning og vores kontakt til de lokale kommuner, at der mange steder i landet er iværksat et opsøgende arbejde i relation til de etniske minoritetsforeninger, hvor man gennem støttemidler har forsøgt at ruste minoritetsforeninger til at supplere det frivillige sociale arbejde på integrationsområdet der investeres altså i de etniske minoritetsforeningers indsats på velfærds- og integrationsområdet, og det ser vi altså også på vores tal 10. DET KULTURELLE FÆLLESSKAB ER DRIVKRAF- TEN OG SÆREGENHEDEN I VELFÆRDSINDSAT- SEN At etniske minoritetsforeninger er kulturforeninger og samtidig udfører en lang række sociale opgaver er ikke nødvendigvis en modsætning. Vores interviews og den øvrige forskning på området viser nemlig, at det netop er med udgangspunkt i de stærke kulturelle fællesskaber, at disse foreninger arbejder mod at tilfredsstille en lang række andre behov. Det forklarer formanden for Lettisk Forening: Det kommer fra medlemmernes ønsker: Vi startede med at holde de højtider, som vi fejrer i Letland Så det startede vi med, vi startede med børnearrangementer for at videregive kulturen til vores børn, og så kom der et ønske om, at kvinderne ville mødes oftere og ville være sammen uden børn, så vi lavede kvindearrangementer. Og udflugter kom, fordi vi gerne ville være sammen en hel weekend. Og sport, det kom, fordi de unge kom til mig og spurgte, om vi kunne finde nogle lokaler til dem, hvor de kunne samles. Lettisk Forening At foreningerne påtager sig så mange forskelligartede opgaver i tillæg til det kulturelle arbejde er en klar særegenhed i forhold til en stor del af den danske frivillige sektor. Det gælder især de frivillige sociale foreninger, der ofte har én klar velfærdsopgave og målgruppe. Fra et traditionelt dansk foreningsperspektiv kan det forekomme at mudre formålet med foreningerne og deres frivillige arbejde, at de skal varetage så mange og forskelligartede arbejdsopgaver. Men der findes en klar værdi i, at det frivillige sociale arbejde varetages i netop de etniske minoritetsforeninger. De etniske minoritetsforeninger kan for eksempel være særlig gode til at målrette den frivillige sociale indsats mod netop de sociale problemer og kulturelle omstændigheder, som de ved, gør sig gældende i de pågældende etniske grupper. Det fortæller Asim Latif: Man skal passe på med at tro, at os i de store specialiserede danske organisationer, vi har alle de gode løsninger på de etniske minoriteters behov. Man skal nemlig ikke bare behandle målgruppen som nogen, der kun har problemer, de har også kompetencerne til at løse dem, og de har faktisk ofte selv en bedre indsigt i deres egne ønsker og behov. Asim Latif Derudover kan de etniske minoritetsforeninger også i kraft af de stærke kulturelle fællesskaber have en særlig indgang til for eksempel de ressourcesvage borgere, der ellers kan være svære for de danske frivillige sociale organisationer at komme i kontakt med: For eksempel hvis du vil nå ud til minoritetsældre og give dem et værdigt socialliv. I Frivillignet, der forsøger vi jo på det, og vi kan også godt nå nogle af dem, men 10 Flemming Mikkelsen (2003: ): Indvandreorganisationer i Norden. Nordisk Ministerråd

15 15 der er stadig mange vi ikke når. Den målgruppe kan være utrolig svær at nå, fordi vi jo ikke kan opnå samme tillid fra dem, og med ældre, der er der ingen andre grupper, der kan tage ved dem, som deres egne. Der er genkendelighed, der er ikke sproglige barriere, der er ikke mistænkeliggørelse fra nogen af siderne. Asim Latif Et eksempel på en kulturforening, der både vinkler den sociale indsats og sørger for at aktivere og assistere ressourcesvage borgere er Tyrkisk Forening i Jylland: Vi har også en café, som fungerer som sådan et dagligt mødested for ældre, hvor pensionister kommer Men derudover, så har vi så også et samarbejde med Rådgivningen for Udlændingelovgivning, hvor vi hjælper folk med alt muligt, deres problemer i dagligdagen, og hvis de har noget med myndighederne, nogle sager, som vi hjælper med Det er jo behovet der bestemmer, hvad folk har brug for af hjælp og støtte i dagligdagen Tyrkisk Forening i Jylland Tyrkisk Forening i Jylland, der primært er grundlagt for at tjene de kulturelle og religiøse behov hos medlemmerne, påtager sig altså også at behandle de sociale problemstillinger inden for den etniske gruppe, som de frivillige har en privilegeret adgang til at kende og nå, fordi både frivillige og brugere færdes i samme sociale miljø. Disse eksempler understreger, at de etniske minoritetsforeninger, ved at varetage oplysende og frivilligt socialt arbejde, kan have et yderligere potentiale for at skabe en særligt målrettet velfærdsindsats til etniske minoritetsgrupper.

INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER FRIVILLIGRÅDET

INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER FRIVILLIGRÅDET FRIVILLIGRÅDET INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER En landsdækkende undersøgelse af de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte 2 INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID

Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt

Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Hvordan styrkes dialogen med de etniske minoriteter og deres organisationer? - DUFs Partnerskabsprojekt Noman Malik, Minoritetskonsulent hos DUF 2. december 2008 Om mig selv Noman Malik, cand.merc.emf

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

Referat. Integrationsråd. Dannet den: Torsdag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 19:00-21:30.

Referat. Integrationsråd. Dannet den: Torsdag den Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 19:00-21:30. Referat Integrationsrådet Møde nr.: Integrationsråd Dannet den: Torsdag den 08-11-2012 Mødedato: Onsdag den 07-11-2012 Mødetidspunkt: 19:00-21:30 Mødested: Gråt mødelokale Amtstue Alle 71 Medlemmer Johnny

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 18-puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,

Læs mere

Integration via Foreningslivet

Integration via Foreningslivet Integration via Foreningslivet Flere flygtninge og indvandrere ind i foreningslivet i Hjørring Kommune. Integration via foreningslivet Hjørring Kommunes Integrationsråd og Folkeoplysningsudvalg inviterede

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune

Frivillighedspolitik. Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Frivillighedspolitik Politik for frivilligt, socialt arbejde i Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Frivillighedspolitik - vision 7 1 - Midler 9 2 - Samarbejde 11 3 - Tilskudsregler

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Nyt fra Frivilligcenteret Udsendt til medlemmer og øvrige interessenter af Frivilligcenteret

Nyt fra Frivilligcenteret Udsendt til medlemmer og øvrige interessenter af Frivilligcenteret NYHEDSBREV November 2015 4/2015 Nyt fra Frivilligcenteret Udsendt til medlemmer og øvrige interessenter af Frivilligcenteret Indholdsfortegnelse Nyt fra Frivilligcenteret... 2 65+.Hvad nu? inspirationsdagen

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

Anbefalinger til integrationsprogrammet

Anbefalinger til integrationsprogrammet Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Forslag til administrativ opdatering af Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Nuværende udgave, 2009: Ændringsforslag, 2015: Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik (Observationspunkt nr. 1),

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Kursuskalender. Årshjul

Kursuskalender. Årshjul Kursuskalender 2016-2017 Kursuskalenderen tilbyder foreninger og frivillige kurser/temamøder som kan gøre det lettere at være frivillig leder. Kurserne er sat ind i nedenstående årshjul. 9. Temamøde: pressemeddelelse

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige

GUIDE. Rekruttering af unge frivillige GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere