INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER FRIVILLIGRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER FRIVILLIGRÅDET"

Transkript

1 FRIVILLIGRÅDET INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER En landsdækkende undersøgelse af de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte

2 2 INVESTERINGER I ETNISKE MINORITETSFORENINGER En landsdækkende undersøgelse af de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte FRIVILLIGRÅDET Skrevet af: Kire Petrovski Design: Hofdamerne ApS Opsætning: Sofie Amalie Andersen Udgivet: 2012 ISBN: Frivilligrådet 2012 Udgivet af: Frivilligrådet Nytorv 19, 3. sal, 1450 København K Tlf:

3 3 FORORD Frivillige bidrager til skabelsen af velfærd inden for så forskelligartede velfærdsområder som ældrepleje, uddannelse og integration. Motiveret af en unik indsigt i egne miljøers ønsker og behov, tager også frivillige i de mange etniske minoritetsforeninger i Danmark aktiv del i den velfærdsindsats. Som denne rapport viser, har flere kommuner allerede til dels inddraget disse foreninger i den sociale indsats. Det er positivt, men jeg ser gerne, at vi bliver endnu bedre til at udnytte foreningernes særlige ekspertise, så de for eksempel i højere grad bliver inddraget i en samskabelsesproces med kommunerne. Ved at inddrage den frivillige sektor bliver kommunerne nemlig endnu bedre til at tænke i innovative baner også på integrationsområdet. For at foreningerne kan blive aktive medspillere i den proces, er det vigtigt, at de også kapacitetsopbygges til at opsamle viden og varetage sociale opgaver. Den kapacitetsopbygning bør gå hånd i hånd med, at foreningerne får adgang til de nødvendige økonomiske ressourcer. Derfor skal vi også se nærmere på de etniske minoritetsforeningers udfordringer med at søge økonomisk støtte og øge opmærksomheden herpå, som vi gør i denne rapport. Området er ikke nyt for Frivilligrådet, der i gennemførte projektet Frivilligt Socialt Arbejde i Mange Farver. Motivationen var da ligesom nu at understøtte den frivillige indsats både af og for etniske minoriteter. Arbejdet med undersøgelsen er udført af Frivilligrådets sekretariat, primært af Kire Petrovski med assistance fra Katrine Tonboe Jacobsen, Sanne Kok og Sofie Billekop. Vi vil gerne sige tak til de mange foreninger, der har deltaget i undersøgelsen, de kommuner og frivilligcentre, der har videreformidlet kontakten, og Asim Latif fra Frivillignet, der har bidraget med sin faglige indsigt. God læselyst! Vibe Klarup Voetmann Formand for Frivilligrådet

4 4 INDHOLD DE VIGTIGSTE RESULTATER INDLEDNING STØTTE TIL ETNISKE MINORITETSFORENINGER Aktuel oversigt over de etniske minoritetsforeningers ansøgning om støtte hos kommuner, stat og fonde. KARAKTERISTIKA 1: STØRRE OG ETABLEREDE FORENINGER STØTTES Sammenhængen mellem støtte og foreningernes formelle grundlæggelse, størrelse og alder. KARAKTERISTIKA 2: DEN SOCIALE INDSATS STØTTES Foreningernes sociale indsats, og hvordan den hænger sammen med opnåelsen af støtte. KARAKTERISTIKA 3: SAMARBEJDENDE FORENINGER STØTTES Foreningernes valg af samarbejdspartnere og samarbejdstyper, og hvordan det hænger sammen med at opnå økonomisk støtte. TILFREDSHED MED ANSØGNINGSPROCES MEN FORTSAT FALDGRUBER Særligt fokus på foreningernes tilfredshed med ansøgningsprocessen hos kommunen samt deres oplevelse af at få afslag. PERSPEKTIVER FOR VELFÆRDSUDVIKLING Samlede perspektiver til samarbejdet med de etniske minoritetsforeninger og deres adgang til støttemidler. METODE

5 5 DE VIGTIGSTE RESULTATER 63 % af alle de adspurgte etniske minoritetsforeninger har søgt støtte hos kommunen inden for de sidste fem år. 79 % af disse har fået støtten, sidste gang de søgte. Næsten halvdelen (45 %) af de foreninger, der ikke søger støtte fra kommunen, ved ikke, at muligheden findes. Der er stor tilfredshed med ansøgningsprocessen hos kommunen: 73 % mener, det var let at fremskaffe den påkrævede dokumentation, og 66 % mener, det var let at finde information om ansøgningsprocessen. Næsten halvdelen mener ikke at have fået en begrundelse for deres afslag, og mange foreninger føler ikke, at de får en tilfredsstillende opfølgning på afslaget. Kun 18 % har søgt støtte fra staten, og 27 % har søgt støtte fra fonde. Samtidig er det ofte de samme, der modtager støtte fra stat og fonde, som også modtager støtte fra kommunen. Foreningerne er oftest unge og små 54 % af foreningerne har ikke eksisteret i mere end ti år og 58 % har ikke mere end hundrede medlemmer. Samtidig er det de yngste og mindste foreninger, der har sværest ved at opnå støtte. Selvom 66 % af de etniske minoritetsforeninger primært betegner sig som kulturforeninger, udfører 85 % en eller flere former for sociale eller folkeoplysende opgaver. Der investeres mest i de etniske minoritetsforeninger, som påtager sig sociale opgaver: 35 % af de foreninger, der ikke udfører sociale opgaver, modtager støtte, mens det tal er oppe på 61 % for de foreninger, der udfører mindst en social opgave. Over 80 % af de etniske minoritetsforeninger har indgået i et længerevarende samarbejde med en eller flere andre foreninger, organisationer eller offentlige instanser. De samarbejdende foreninger modtager i højere grad økonomisk støtte: Bare 30 % af de foreninger, der ikke har angivet samarbejdspartnere, modtager støtte, mens den andel er på 63 % for dem, der har.

6 6 INDLEDNING Frivilligt arbejde er en særlig social indsats, der kommer både giver og modtager til gode. Derfor kan integrationsrelaterede problemstillinger fordelagtig bearbejdes gennem frivilligt arbejde både af og for etniske minoritetsborgere 1. Forskningen viser, at en stor del af de etniske minoritetsborgeres frivillige indsats foregår i de særlige etniske minoritetsforeninger. Disse foreninger tager ofte udgangspunkt i allerede eksisterende kulturelle fællesskaber, og i ønsket om at gå sammen om at bearbejde de sociale problemstillinger og tilfredsstille de sociale behov, der eksisterer i netop de etniske miljøer 2. At der foregår så stor en social indsats i disse foreninger har længe interesseret forskningsverdenen. Politolog og forsker Flemming Mikkelsen skriver: Indvandrerforeningerne tager sig af mange funktioner og opfylder et bredt behov blandt flygtninge og indvandrere; fra direkte politiske manifestationer til ungdomsproblemer, og hvad man har kaldt frivilligt socialt arbejde. Flemming Mikkelsen 3 En måde at støtte op om foreningernes sociale indsats på er gennem økonomisk støtte til betaling af lokaler, faciliteter, aktiviteter og andet, der understøtter foreningernes muligheder for at udføre sin frivillige indsats. En af de vigtigste støttemidler til det frivillige arbejde er 18-støtten, der i 2010 var på 148,4 millioner kroner. Men her er det bare 5 % af de initiativer, der har opnået støtte fra de samlede 18-midler, der har flygtninge og indvandrere som formål for deres aktiviteter, og kun 9 % af de samlede støttekroner er gået til området 4. Til de 5 % tæller desuden også initiativer, der er drevet af større danske organisationer såsom Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors eller Red Barnet. Forskningen på området viser, at de større organisationer i kraft af, at de oftere har mere omfattende ressourcer og professionel ekspertise, i højere grad kan opnå bevillingerne på integrationsområdet ikke bare fra 18 men også andre støttemidler og måske ligefrem udkonkurrere de etniske minoritetsforeninger i konkurrencen om støtten til integrationsarbejdet 5. I vores kontakt til den frivillige sektor og etniske minoritetsmiljøer er det blevet os bekendt, at det også opleves som en problematik, at etniske minoritetsforeninger i mindre grad søger og opnår økonomisk støtte. Ud fra disse overvejelser om foreningers frivillige indsats, ønsker Frivilligrådet at anerkende, at det er vigtigt at understøtte de etniske minoritetsforeninger i Danmark. Derfor har Frivilligrådet igangsat en landsdækkende undersøgelse af det frivillige arbejde i de etniske minoritetsforeninger og disse foreningers opnåelse af økonomisk støtte. OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Undersøgelsens hovedformål er at give et aktuelt overblik over de etniske minoritetsforeningers opnåelse af økonomisk støtte. Resultaterne heraf findes i rapportens første analyseafsnit, der gennemgår de etniske minoritetsforeningers opnåelse af støtte fra både kommune, stat og fonde. Derudover er formålet at udforske de forskellige karakteristika, der kan hænge sammen med, hvorvidt foreningerne opnår økonomisk støtte. De tre efterfølgende analyseafsnit analyserer derfor hvorvidt og hvordan først alder og medlemstal, derefter sociale opgaver og til sidst samarbejdspartnere hænger sammen med opnåelsen af økonomisk støtte. 1 Gunvor Christensen & Stine Rønn Christensen (2006:8-9): Etniske Minoriteter, Frivilligt Socialt Arbejde og Integration. SFI 2 Flemming Mikkelsen (2002:7-11): Indvandrere og civilsamfund. AMID 3 Flemming Mikkelsen (2002:10): Indvandrere og civilsamfund. AMID 4 Ankestyrelsen (2011:18): Frivilligt socialt arbejde Årsstatistik Flemming Mikkelsen (2003: ): Indvandreorganisationer i Norden. Nordisk Ministerråd

7 7 Undersøgelsen fokuserer særligt på ansøgningsprocessen hos kommunen, da vi antager, at foreningerne især søger her. I det sidste analyseafsnit findes der derfor en nærmere gennemgang af oplevelsen af ansøgningsprocessen hos kommunen. Vi runder rapporten af med konkrete perspektiver til arbejdet med de etniske minoritetsforeninger og deres ansøgning om økonomisk støtte. Indsamlingen af data er først foregået gennem en landsdækkende internetbaseret spørgeskemaundersøgelse af 169 etniske minoritetsforeninger, suppleret med seks telefoninterviews rettet mod særligt interessante foreninger. Rapporten er derfor som udgangspunkt statistisk, men samtidig suppleret med interviews med citater fra repræsentanter for etniske minoritetsforeninger, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. De seks foreninger optræder i anonymiseret form som: Ukrainsk Forening, Lettisk Forening, Kurdisk Forening, Tværetnisk Forening, Tyrkisk Forening i Jylland og Tyrkisk Forening på Sjælland. Der kan læses nærmere om de enkelte foreninger i rapportens metodeafsnit. Derudover er der gennemført et ekspertinterview med Asim Latif, der er mangfoldighedskonsulent i Frivillignet, en del af Dansk Flygtningehjælp, og arbejder med at kompetenceopbygge etniske minoritetsforeninger. Latif supplerer forskningsresultaterne med erfaringer fra det praktiske arbejde med etniske minoritetsforeninger. Undersøgelsens resultater er blevet fremlagt ved netværksmøder for kommunale frivilligkonsulenter arrangeret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde for Region Hovedstaden, Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. Input fra disse møder er også inkluderet i rapporten.

8 8 STØTTE TIL ETNISKE MINORITETS- FORENINGER HOVEDPUNKTER: 63 % af alle de adspurgte etniske minoritetsforeninger har søgt støtte hos kommunen inden for de sidste fem år. 79 % af disse har fået støtten, sidste gang de søgte. Næsten halvdelen (45 %) af de foreninger, der ikke søger støtte fra kommunen, ved ikke, at muligheden findes. Kun 18 % har søgt støtte fra staten, og 27 % har søgt støtte fra fonde. Samtidig er det ofte de samme, der modtager støtte fra stat og fonde, som også modtager støtte fra kommunen. Kun 29 % har alternative økonomiske kilder såsom donationer eller støtte fra paraplyorganisationer. Vi vil første give et overblik over de etniske minoritetsforeningernes ansøgning og opnåelse af støtte fra kommuner, stat og fonde. KOMMUNEN ER EN VIGTIG STØTTEKILDE 63 % af alle de adspurgte etniske minoritetsforeninger har i en femårsperiode fra 2007 til og med 2011 søgt støtte hos kommunen. Det tal udgøres af to grupper: De 13 %, der søgte men ikke fik støtten sidste gang de søgte, samt de 50 %, der søgte og fik støtten sidste gang de søgte. Figur 1: Ansøgning om støtte hos kommunen i perioden Hvis vi ser bort fra de foreninger, der ikke har søgt, og blot ser på fordelingen inden for gruppen af foreninger, der har søgt støtte hos kommunen, så kan vi beregne, at hele 79 % af de foreninger, der har søgt, også har fået støtten, sidste gang de søgte. DER SØGES FOLKEOPLYSNING OG 18 Den kommunale støtte uddeles især ud fra en række statslige midler såsom 18-, 79- og folkeoplysningsmidlerne, som kommunen administrerer. Her er især 18-midlerne og folkeoplysningsmidlerne vigtige for de etniske minoritetsforeninger: Figur 2: De ansøgte kommunale støtteformer Folkeoplysning 39 % Ikke søgt støtte 37 % Søgt og fået støtte 50 % 18 Andre puljer 79 3 % 12 % 35 % Søgt men ikke fået støtte 13 % I perioden , har I da søgt økonomisk støtte fra kommunen? (n=169) Ved ikke 26 % Ved du, om I i perioden har søgt en eller flere af følgende midler? (n=106)

9 9 Den største gruppe af foreningerne (39 %) har søgt folkeoplysningsmidlerne. Midlerne uddeles i overensstemmelse med folkeoplysningsloven først og fremmest til foreninger, der varetager uformel voksenundervisning og desuden falder foreningsidrætten samt ungdomsorganisationer også ind under folkeoplysningsbegrebet. Dernæst søger foreningerne 18-midlerne (35 %). Midlerne uddeles i overensstemmelse med servicelovens 18 til aktiviteter på det sociale område. Meget få af foreningerne søger 79-midlerne (3 %). 79-midlerne uddeles i overensstemmelse med servicelovens 79 til aktiverende og forebyggende formål, især for pensionister og ældre borgere. Derudover er der lidt over en fjerdedel af foreningerne (26 %), der ikke er klar over, hvilke midler de har søgt, mens lidt over en tiendedel (12 %) af foreningerne har søgt andre midler, hvilket for eksempel kan være kommunalt finansierede puljer. MANGE KENDER IKKE TIL STØTTEMIDLER Blandt de 37 % af de etniske minoritetsforeninger, der ikke har søgt støtte i femårsperioden , er det næsten halvdelen (45 %), der ikke har søgt, fordi de ikke ved, at muligheden overhoved findes. Figur 3: Årsagen til ikke at søge Vidste ikke, at man kunne søge støtte Har kun få finansielle omkostninger Opfylder ikke kravene til støtte Har ikke kompetencerne til at søge støtte Har andre kilder for økonomisk støtte 11 % 26 % 23 % 23 % Hvorfor har I ikke søgt økonomisk støtte fra kommunen? (n=62) 45 % tilstrækkeligt kendskab til dansk foreningskultur og danske samfundsforhold til at kende til mulighederne for at søge støtte. FÅ FÅR STØTTE FRA STAT OG FONDE Kommunen er ikke det eneste sted, etniske minoritetsforeninger kan søge støtte, men det er i høj grad det mest benyttede: Kun 18 % har søgt hos staten, mens 27 % har søgt om støtte hos fonde det tal er 63 % for kommunen. Figur 4: Ansøgning af støtte hos stat og fonde Søgt og fået støtte Søgt men ikke fået støtte Ikke søgt støtte Stat 8 % 10 % 82 % Fond 15 % 12 % 73 % Har I søgt økonomisk støtte fra staten for eksempel Social- og Integrationsministeriet eller Kulturministeriet? & Har I søgt økonomisk støtte fra en privat fond? (n=169) Derudover viser det sig, at det er de private fonde (27 %) frem for de statslige puljer (18 %), der modtager flest ansøgninger fra de etniske minoritetsforeninger men begge tal er altså forholdsvis små. Bare 8 % har fået støtte gennem statslige puljer (som for eksempel Social- og Integrationsministeriets satspuljemidler eller Kulturministeriets tips- og lottomidler), mens 15 % har fået støtte fra fonde. DE SAMME FÅR STØTTE FRA STAT ELLER FON- DE, SOM OGSÅ FÅR STØTTE FRA KOMMUNEN Det er ofte de samme foreninger, der har succes med at søge og opnå støtte fra både kommuner, stat og fonde. Det ses ved at sammenholde ansøgningstallene til stat og fonde med, hvorvidt foreningerne også har modtaget støtte fra kommunen: Figur 5: Ansøgning af støtte hos fonde efter kommunale støtteforhold Det tal er bemærkelsesværdigt og tyder på, at der fortsat kan være behov for at oplyse etniske minoritetsforeninger om mulighederne for at søge økonomisk støtte. I Frivilligrådets tidligere arbejde med etniske minoritetsforeninger gennem projekt Frivilligt Socialt Arbejde i Mange Farver 6, erfarede vi, at mange kan mangle Fået støtte fra kommunen Ikke fået støtte fra kommunen (n=169) Søgt og fået støtte fra fond Søgt men ikke fået støtte fra fond Ikke søgt støtte fra fond 17 % 15 % 68 % 13 % 9 % 78 % 6 Frivilligrådet (2009:4-8;40-41): Frivilligt socialt arbejde i mange farver Evalueringsrapport

10 10 Figur 5 viser, at blandt de foreninger, der har fået støtte fra kommunen, er det 32 %, der også har søgt om støtte hos fonde, mens det tal kun er 22 % for dem, der ikke har fået støtte fra kommunen. Figur 6: Ansøgning af støtte hos staten efter kommunale støtteforhold Fået støtte fra kommunen Ikke fået støtte fra kommunen (n=169) Søgt og fået støtte fra staten Søgt men ikke fået støtte fra staten Ikke søgt støtte fra staten 13 % 10 % 77 % 2 % 11 % 87 % Herudover oplyser lidt over en tiendedel af foreningerne (11 %), at de modtager penge gennem salg af varer og serviceydelser. I de kvalitative interviews bliver det dog klart, at det ikke nødvendigvis drejer sig om decideret salg, men først og fremmest drejer sig om at opkræve entré til foredrag, hvor pengene går direkte til foredragsholderen og ikke til foreningen. Derudover er der ganske få (4 %), der enten modtager penge gennem støtte fra deres paraplyorganisation eller via donationer fra udlandet. Samlet set er det altså få, der har alternative finansielle kilder, og disse kilder tegner sig for mindre beløb. Figur 6 viser ligeledes, at blandt de foreninger, der har fået støtte fra kommunen, er det 23 %, der også har søgt om støtte hos staten, mens det tal kun er 13 % for dem, der ikke har fået støtte fra kommunen. FÅ ALTERNATIVE FINANSIELLE KILDER Støttemidler er vigtige for de etniske minoritetsforeningers økonomi. Det understreges af, at 71 %, altså langt størstedelen af de etniske minoritetsforeninger, ikke har eksterne finansielle kilder ud over de offentlige og fondslige midler. Den største alternative finansielle kilde er donationer fra Danmark, og det er der blot 18 % af alle de adspurgte foreninger, der modtager: Figur 7: Andre finansielle kilder Donationer fra Danmark 18 % Salg af varer og serviceydelser Støtte fra paraplyorganisation Donationer fra udlandet 4 % 4 % 11 % Får I økonomisk støtte fra følgende? (n=169) I interviewet med både Tyrkisk Forening på Sjælland og Tyrkisk Forening i Jylland, fremhæver formændene, at disse donationer er fra små lokale tyrkiske forretningsdrivende især kiosker og pizzeriaer og disse donationer er generelt af mindre størrelse.

11 11 KARAKTERISTIKA 1: STØRRE OG ETABLEREDE FORENINGER STØTTES HOVEDPUNKTER: 96 % er organiseret som formelle foreninger med egne vedtægter, men for nogle kan det være formalia for at få støttekroner. Foreningerne er oftest unge og små 54 % af foreningerne har ikke eksisteret i mere end ti år og 58 % har ikke mere end hundrede medlemmer. Samtidig er det de yngste og mindste foreninger, der har sværest ved at opnå støtte. Her følger det første af tre analyseafsnit, hvor vi ser nærmere på sammenhængen mellem forskellige karakteristika ved foreningerne og opnåelsen af økonomisk støtte. Først ser vi på formel grundlæggelse, alder og medlemstal. UDEFRA SET FORMELT ORGANISEREDE Et vigtigt organisatorisk udgangspunkt for det frivillige arbejde i Danmark er foreningen. Det gælder også blandt etniske minoriteter, hvor hele 96 % af de adspurgte er organiserede som foreninger med egne nedskrevne vedtægter. Det er på trods af, at mange etniske grupper ikke kender foreningsopbygningen fra deres hjemland 7 8. At vedtægterne for nogle etniske minoritetsforeninger altså indføres på foranledning af krav fra støttemidler er eksempler på, hvordan adgangen til støttemidler kan være med til at påvirke grundlæggende organisatoriske forhold blandt de etniske minoritetsforeninger. DE SMÅ OG UNGE FORENINGER Etniske minoritetsforeninger er overvejende relativt unge og små foreninger: 54 % af foreningerne har ikke eksisteret i mere end ti år og 58 % har ikke mere end hundrede medlemmer. Figur 8: Grundlæggelsesår Men for etniske minoriteter findes der et klart økonomisk incitament for at vælge foreningsformen. Foreningsformen med nedskrevne vedtægter er nemlig ofte et krav for at modtage støttemidler. Det incitament underbygges af vores interviews, hvor Ukrainsk Forening indførte vedtægter, fordi det var et krav for den 18-støtte, de søgte. 30 % 24 % 15 % 14 % Mangfoldighedskonsulent, Asim Latif, fra Frivillignet udtaler: 8 % 5 % 4 % En overvejende del af de etniske minoritetsforeninger, som jeg har været i kontakt med bruger ikke disse vedtægter overhovedet. Men de har fået at vide af kommunen, at det er en god idé at have dem, og derfor har de skrevet dem. Asim Latif Hvornår blev foreningen grundlagt? (n=169) Før 1983 Figur 8 viser, at over halvdelen af foreningerne (54 %) er opstået efter Mens mere end fire femtedele af foreningerne (83 %) er opstået efter Det er 7 Flemming Mikkelsen (2003: ): Indvandreorganisationer i Norden. Nordisk Ministerråd 8 De formelle foreninger udgjorde også 95 % i (Hjære & Balslev 2001:20): Frivillighed balndt etniske minoritetsforninger. Center For Frivilligt Socialt Arbejde

12 12 altså kun under en femtedel (17 %), der har eksisteret før Samtidig ser vi, at foreningerne er overvejende små: Figur 9: Medlemstal 32 % Af figur 10 fremgår det altså, at antallet af støttede foreninger er højest for de foreninger, der har over 200 medlemmer (78 %), herefter foreninger med over 100 og op til 200 medlemmer (66 %), og til sidst de foreninger, der har 100 medlemmer eller mindre (45 %). Der synes altså at være et klart sammenfald mellem en forenings antal medlemmer, og om foreningen modtager økonomisk støtte. 26 % 12 % 12 % Også foreningens alder synes at hænge sammen med, om den modtager støttemidler, men det er dog mindre klart end ved medlemstal. Det ses på antallet af foreninger, der modtager støtte, fordelt på hvornår disse foreninger er grundlagt: 6 % 7 % 5 % Figur 11: Støtte efter grundlæggelsesår Fået støtte fra kommune, stat eller fond 50 eller under Over 300 Ikke fået støtte fra kommune, stat eller fond Efter % 47 % Hvor mange medlemmer er I? (n=169) % 33 % Figur 9 viser, at over halvdelen af foreningerne (58 %) maksimalt har 100 medlemmer, mens over to tredjedele (76 %) maksimalt har 200 medlemmer. Det er altså under en fjerdel, der har over 200 medlemmer (24 %). Samlet set har den typiske etniske minoritetsforening altså højst 100 medlemmer og har eksisteret i mindre end 10 år. DE SMÅ OG UNGE FORENINGER UDEN ØKONO- MISK STØTTE Samtidig er det netop de yngste og mindste foreninger, der har sværest ved at opnå økonomisk støtte. Det ser vi ved at undersøge antallet af foreninger, der modtager støtte, fordelt på størrelsen af disse foreninger: (n=169) Før % 48 % Figur 11 viser, at det er de ældste foreninger (52 %) og de yngste foreninger (53 %), der i ringest grad modtager økonomisk støtte, mens de foreninger, der er grundlagt mellem 1993 og 2002 og altså har eksisteret mellem ti og tyve år i højest grad opnår økonomisk støtte (67 %). Samlet set er det altså især de yngste og mindste foreninger, der i ringest grad modtager økonomisk støtte. Figur 10: Støtte efter medlemstal Fået støtte fra kommune, stat eller fond Ikke fået støtte fra kommune, stat eller fond % 22 % % 34 % % 55 % (n=169)

13 13 KARAKTERISTIKA 2: DEN SOCIALE INDSATS STØTTES HOVEDPUNKTER: Selvom 66 % af de etniske minoritetsforeninger primært betegner sig som kulturforeninger, udfø-rer 85 % en eller flere former for sociale eller folkeoplysende opgaver. Der investeres mest i de etniske minoritetsforeninger, som påtager sig sociale opgaver: 35 % af de foreninger, der ikke udfører sociale opgaver, modtager støtte, mens det tal er oppe på 61 % for de foreninger, der udfører mindst en social opgave. Vi vil nu gå videre til at se nærmere på den sociale indsats, der udøves i de etniske minoritetsforeninger, og hvordan den hænger sammen med at opnå støtte. FRIVILLIGE SOCIALE KULTURFORENINGER De etniske minoritetsforeninger er i vid udstrækning grundlagt som kulturforeninger, hvis primære opgave er at bevare og videreføre kulturen fra oprindelseslandet til de efterfølgende generationer. Således svarer hele 66 %, at deres hovedformål er kultur: Figur 12: Hovedformål Den fordeling er interessant, da 85 % samtidig svarer, at deres forening udfører én eller flere velfærdsopgaver sociale eller folkeoplysende opgaver som ikke normalt tænkes at høre hjemme i en kulturforening: Figur 13: Sociale opgaver Åbne debatmøder Idræt for børn Lektiehjælp 37 % 48 % 45 % Velgørenhed 5 % Politik 2 % Religion 6 % Idræt for voksne Social eller økonomisk rådgivning og oplysning Sprogtræning i dansk 30 % 33 % 37 % Hjælp til ældre 27 % Fritid 21 % Kultur 66 % Hjælp til særligt udsatte grupper Mentorordning 18 % 18 % Bisidder 11 % Har foreningen over længere tid aktivt beskæftiget sig med projekter, der målrettet arbejdede med én eller flere af følgende opgaver? (n=169) Hvis du kun skulle vælge ét af følgende, hvad er så jeres forenings hovedformål? (n=169) Figur 12 viser, at kultur følges op af 21 %, der har fritidsaktiviteter som hovedformål, religion tæller kun 7 %, politik 5 % og helt til sidst kommer velgørenhed på blot 2 %. Det fremgår af figur 13, at det er det folkeoplysende arbejde det vil sige idræt for børn og voksne samt debat der rangerer højest. 72 % af foreningerne udfører en eller flere af disse angivne opgaver. Mens 70 % udfører en eller flere af de angivne frivillige sociale opgaver det vil sige lektiehjælp, social eller økono-

14 14 misk rådgivning, sprogtræning i dansk, hjælp til ældre, hjælp til særligt udsatte grupper, mentorordninger eller bisidderordninger. DER INVESTERES I DEN SOCIALE INDSATS Foreningens udførelse af disse mangeartede folkeoplysende eller sociale opgaver hænger sammen med at få tildelt støtte. Blandt de foreninger, der angiver, at de ikke udfører nogen af de nævnte sociale eller folkeoplysende aktiviteter, er det nemlig kun 35 %, der har fået støtte fra enten kommune, stat eller fonde. Det tal er oppe på 61 % for dem, der udfører en eller flere af disse aktiviteter. For de etniske minoritetsforeninger er der altså et klart sammenfald mellem opnåelsen af støtte og varetagelsen af sociale opgaver. Vi ved fra Flemming Mikkelsens forskning og vores kontakt til de lokale kommuner, at der mange steder i landet er iværksat et opsøgende arbejde i relation til de etniske minoritetsforeninger, hvor man gennem støttemidler har forsøgt at ruste minoritetsforeninger til at supplere det frivillige sociale arbejde på integrationsområdet der investeres altså i de etniske minoritetsforeningers indsats på velfærds- og integrationsområdet, og det ser vi altså også på vores tal 10. DET KULTURELLE FÆLLESSKAB ER DRIVKRAF- TEN OG SÆREGENHEDEN I VELFÆRDSINDSAT- SEN At etniske minoritetsforeninger er kulturforeninger og samtidig udfører en lang række sociale opgaver er ikke nødvendigvis en modsætning. Vores interviews og den øvrige forskning på området viser nemlig, at det netop er med udgangspunkt i de stærke kulturelle fællesskaber, at disse foreninger arbejder mod at tilfredsstille en lang række andre behov. Det forklarer formanden for Lettisk Forening: Det kommer fra medlemmernes ønsker: Vi startede med at holde de højtider, som vi fejrer i Letland Så det startede vi med, vi startede med børnearrangementer for at videregive kulturen til vores børn, og så kom der et ønske om, at kvinderne ville mødes oftere og ville være sammen uden børn, så vi lavede kvindearrangementer. Og udflugter kom, fordi vi gerne ville være sammen en hel weekend. Og sport, det kom, fordi de unge kom til mig og spurgte, om vi kunne finde nogle lokaler til dem, hvor de kunne samles. Lettisk Forening At foreningerne påtager sig så mange forskelligartede opgaver i tillæg til det kulturelle arbejde er en klar særegenhed i forhold til en stor del af den danske frivillige sektor. Det gælder især de frivillige sociale foreninger, der ofte har én klar velfærdsopgave og målgruppe. Fra et traditionelt dansk foreningsperspektiv kan det forekomme at mudre formålet med foreningerne og deres frivillige arbejde, at de skal varetage så mange og forskelligartede arbejdsopgaver. Men der findes en klar værdi i, at det frivillige sociale arbejde varetages i netop de etniske minoritetsforeninger. De etniske minoritetsforeninger kan for eksempel være særlig gode til at målrette den frivillige sociale indsats mod netop de sociale problemer og kulturelle omstændigheder, som de ved, gør sig gældende i de pågældende etniske grupper. Det fortæller Asim Latif: Man skal passe på med at tro, at os i de store specialiserede danske organisationer, vi har alle de gode løsninger på de etniske minoriteters behov. Man skal nemlig ikke bare behandle målgruppen som nogen, der kun har problemer, de har også kompetencerne til at løse dem, og de har faktisk ofte selv en bedre indsigt i deres egne ønsker og behov. Asim Latif Derudover kan de etniske minoritetsforeninger også i kraft af de stærke kulturelle fællesskaber have en særlig indgang til for eksempel de ressourcesvage borgere, der ellers kan være svære for de danske frivillige sociale organisationer at komme i kontakt med: For eksempel hvis du vil nå ud til minoritetsældre og give dem et værdigt socialliv. I Frivillignet, der forsøger vi jo på det, og vi kan også godt nå nogle af dem, men 10 Flemming Mikkelsen (2003: ): Indvandreorganisationer i Norden. Nordisk Ministerråd

15 15 der er stadig mange vi ikke når. Den målgruppe kan være utrolig svær at nå, fordi vi jo ikke kan opnå samme tillid fra dem, og med ældre, der er der ingen andre grupper, der kan tage ved dem, som deres egne. Der er genkendelighed, der er ikke sproglige barriere, der er ikke mistænkeliggørelse fra nogen af siderne. Asim Latif Et eksempel på en kulturforening, der både vinkler den sociale indsats og sørger for at aktivere og assistere ressourcesvage borgere er Tyrkisk Forening i Jylland: Vi har også en café, som fungerer som sådan et dagligt mødested for ældre, hvor pensionister kommer Men derudover, så har vi så også et samarbejde med Rådgivningen for Udlændingelovgivning, hvor vi hjælper folk med alt muligt, deres problemer i dagligdagen, og hvis de har noget med myndighederne, nogle sager, som vi hjælper med Det er jo behovet der bestemmer, hvad folk har brug for af hjælp og støtte i dagligdagen Tyrkisk Forening i Jylland Tyrkisk Forening i Jylland, der primært er grundlagt for at tjene de kulturelle og religiøse behov hos medlemmerne, påtager sig altså også at behandle de sociale problemstillinger inden for den etniske gruppe, som de frivillige har en privilegeret adgang til at kende og nå, fordi både frivillige og brugere færdes i samme sociale miljø. Disse eksempler understreger, at de etniske minoritetsforeninger, ved at varetage oplysende og frivilligt socialt arbejde, kan have et yderligere potentiale for at skabe en særligt målrettet velfærdsindsats til etniske minoritetsgrupper.

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse

Velkommen til afslutningsseminar. Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Velkommen til afslutningsseminar for projektet Etniske minoriteters civile engagement og foreningsdannelse Præsentation Hvem er vi i dag og hvor er vi fra? Projektdeltager Forskellige organisationer Ansatte

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune

Notat. Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter. Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Notat Emne: Økonomiudvalgsmøde d. 9/12-2013 Til: Orientering vedr. inddragelse af etniske minoriteter Den 2. december 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Inddragelse af etniske minoriteter i de

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk

Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde. 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Etniske gruppers deltagelse i det frivillige sociale arbejde 8. Maj 2008 www.frivilligcenteraarhus.dk Disposition Integration via deltagelse i foreningslivet 3 synsvinkler på etniske foreninger Definitionen

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18

Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 Ansøgning om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 Randers Kommune c/o Frivilligværket, Stemannsgade 9 C, 8900 Randers C Tlf. 2916 1921 frivilligvaerket@frivilligvaerket.dk

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

BROEN Vordingborg. Beretning 2014:

BROEN Vordingborg. Beretning 2014: BROEN Vordingborg Beretning 2014: BROEN Vordingborg har vist sin berettigelse efter nu at have eksisteret i to år. Der er et stort behov for at hjælpe børn og unge i udsatte familier. Vi får rigtig mange

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé.

- Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. Notat Til Socialudvalget Side 1 af 6 - Redegørelse med svar på supplerende spørgsmål til etablering af uderum/terrasse ved Kirkens Korshær i Nørre Allé. I dette notat redegøres for sagsforløbet, som udspringer

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF PULJEN FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIDEREFØRELSE AF DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE

MIDTVEJSEVALUERING AF PULJEN FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIDEREFØRELSE AF DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE Oxford Research A/S, Februar 2013 MIDTVEJSEVALUERING AF PULJEN FORPLIGTENDE SAMARBEJDE OM VIDEREFØRELSE AF DET FRIVILLIGE INTEGRATIONSARBEJDE Udarbejdet af Oxford Research A/S for Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes?

Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? Hvordan skal Byrådets midler under væksttemaet ildsjæle udmøntes? ILDSJÆLE- LOKOMOTIVET VÆKSTKUL PROJEKT PROJEKT Oplæg til debat- og høringsmøde den 15. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund.. 1 2.

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Seminar Als Research

Seminar Als Research Seminar Als Research 2012 1 Als Research Gør dig selv og dine medarbejdere klogere Als Research har siden 2004 arbejdet med opkvalificering af medarbejdere og med evalueringsrådgivnings- og kortlægningsopgaver

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER Frivilligrådet Juni 2011 Copyright Frivilligrådet 2011 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk

Læs mere

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde 0 Slutevaluering af puljen Forpligtende samarbejde om videreførelse af det frivillige integrationsarbejde

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde.

Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde. Evaluering af projekt efter forandringsteorien beskrevet i bogen: VIDEN & VIRKNING en håndbog om dokumentation af frivilligt socialt arbejde. af ekstern konsulent, journalist og cand. mag. i kultur og

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551

Samlet for Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalget 266 551 551 551 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2014 2015 2016 2017 A C BL V Erhvervs- og Beskæftigelsessudvalgets

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere