Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad
|
|
- Bent Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 7. januar 2015 SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 1
2 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 Baggrund for forsøgsordningen... 3 Evalueringens formål og metode Kontakt Hovedkonklusioner og anbefalinger... 6 Anbefalinger Profil af deltagerne i forsøgsordningen... 8 Deltagernes funktionsevne Tilfredshed med forsøgsordningen Overordnet tilfredshed Kulinarisk kvalitet Serviceniveau Frihed og fleksibilitet Opbevaring og tilberedning af maden Livskvalitet og tryghed SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 2
3 1. Indledning og baggrund Københavns Kommune har i perioden 1. september til 30. november 2014 afprøvet en forsøgsordning med mad, der er pakket under særlige forhold, kaldet Modificeret Atmosfære Pakning (MAP). Den særlige pakning gør, at maden kan holde sig længere end mad pakket på traditionel vis. I alt 29 borgere har deltaget i pilotprojektet med MAP-pakket mad. Alle 29 deltagere er visiteret til madservice med udbringning og repræsenterer aldersgruppen 41 år til 94 år. Der er således tale om borgere, der er visiteret til madordningen af både Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Socialforvaltningen (SOF). Denne rapport beskriver resultaterne af evalueringen af forsøgsordningen. Evalueringen er gennemført i perioden november til december 2014, dvs. data er indhentet i den afsluttende fase af forsøgsordningen, og data er behandlet umiddelbart efter afslutning af afprøvningen. Baggrund for forsøgsordningen Hjemmeboende borgere, der er visiteret til madservice med udbringning, modtager i dag kølemad, der er opvarmet i bilen under transporten. Denne metode betyder, at der skal leveres alle dage, borgeren har behov for mad. Borgeren vælger selv, om maden skal leveres kold eller opvarmet og på hvilket tidspunkt af dagen, maden skal leveres. I dag får langt de fleste af de visiterede borgere maden leveret varm, mens en mindre del får maden leveret kold. MAP-pakket mad opnår gennem sin særlige indpakning en forlænget holdbarhed på op til 18 dage, som gør det muligt at reducere antallet af udbringninger. Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at forsøgsafprøvningen med MAP-pakket mad skal gælde levering to gange ugentligt. Desuden er der opnået en økonomisk transportbesparelse, hvoraf borgerne har fået fem kroner rabat for hvert hovedmåltid i forsøgsperioden. Deltagelse i pilotprojektet forudsætter, at borger har kapacitet til opbevaring og opvarmning af maden samt er tilstrækkelig funktionsdygtig til selv at varetage opgaven med opvarmning. Borgere kan i dag vælge mellem enten Københavns Kommunes eget tilbud om madlevering ved navn Københavns Madservice Ala Carte (KMS) eller en af kommunens to private leverandører, henholdsvis Din Private Kok eller Det Danske Madhus KRAM. Kommunens kommunale leverandør producerer traditionel kølemad pakket på traditionel vis. Maden leveres senest 72 timer efter, den er produceret. Begge private leverandører MAP-pakker allerede deres mad forud for forsøgsordningen, men maden leveres dog på daglig basis. Det Danske Madhus KRAM MAP-pakker al deres mad, mens Din Private Kok kun MAP-pakker den varme mad men ikke smørrebrød leveret til borgere i Københavns Kommune. Det blev besluttet at rekruttere borgere til forsøgsperioden, der i forvejen fik leveret mad fra én af de to private leverandører, da de i forvejen har udstyr til at foretage MAP-pakning af maden. Indledningsvis blev der forsøgt rekrutteret borgere både blandt de, der i forvejen fik leveret varm mad, og blandt de, der fik leveret kold mad. Det viste sig dog, at det kun var muligt at rekruttere blandt borgere, der i forvejen fik maden leveret kold. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 3
4 Teknisk set bør der derfor ikke opleves nogen kulinarisk forskel på hovedmåltider leveret under forsøgsordningen og i perioden forud for forsøgsordningen. Størstedelen af deltagerne i forsøgsordningen modtager dog kun deres hovedmåltid ( det varme måltid ) gennem madudbringningen, mens nogle borgere modtager biretter (forret eller dessert). En enkelt borger modtager desuden smørrebrød. 1 Forsøgsordningen er udført i et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Det danske Madhus KRAM og Din Private Kok. Det er tænkt som et supplement til den daglige udbringning af varme måltider såfremt ordningen gøres permanent. 1. december 2015 gik deltagerne i forsøgsordningen således tilbage til deres oprindelige aftale om levering, imens der afventes beslutning om, hvorvidt ordningen skal tilbydes permanent. Evalueringens formål og metode Det overordnede formål med evalueringen af forsøgsordningen med levering af MAP-pakket mad er at opsamle erfaringer og belyse potentielle muligheder og udfordringer ved eventuel permanent implementering af levering af MAP-pakket mad to gange ugentligt. Evalueringen har særligt fokus på borgerens perspektiv, herunder borgerens oplevelse af: Kulinarisk kvalitet Frihed og fleksibilitet i forbindelse med det mindre antal ugentlige leveringer Livskvalitet og tryghed i forbindelse med tabet af den daglige kontakt med chaufføren, der leverer maden Borgers opbevaring og tilberedning af maden. Evalueringen indeholder en række vurderinger og anbefalinger, der kan danne grundlag for beslutninger vedrørende en eventuel permanent implementering af madordningen. I alt 24 af de 29 deltagere i forsøgsordningen har deltaget i evalueringen. De 24 respondenter i evalueringen fordeler sig på 15 borgere fra Din private Kok og 9 borgere fra KRAM madservice. Evalueringen baserer sig på følgende data: Telefonisk Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 24 (af i alt 29) borgere i forsøgsordningen. Otte personlige dybdeinterviews udført i borgers eget hjem. Datatræk fra SUF s og SOF s borgerjournaler vedrørende de deltagende borgeres funktionsevnevurdering. Oplysninger fra de to leverandører vedrørende den mad, som de deltagende borgere modtager. Det bemærkes, at forsøgsordningen og dermed evalueringen hviler på et relativt begrænset datagrundlag, idet kun 29 personer har deltaget i forsøget med MAP-pakket mad (og her af 24 personer i evalueringen). Den begrænsede deltagermængde påvirker muligheden for at analysere og konkludere - særligt på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen. Især er det vanskeligt at uddrage konklusioner om sammenhænge mellem deltagernes baggrundsvariable (eksempelvis funktionsniveau) og deltagernes vurdering af den MAP-pakkede mad. Dertil er datagrundlaget for lille. 1 Pågældende borgers madleverandør er Din private kok. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 4
5 Det bemærkes samtidig, at en del af de interviewede borgere fremstod hukommelsessvækkede, hvilket påvirker deres evne til at huske og eksempelvis sammenligne oplevelsen af madordning i forsøgsperioden med madordningen inden forsøgsperioden. Evalueringens konklusioner skal derfor tolkes med varsomhed. Afslutningsvis skal rettes en tak til de personer, som har bidraget til evalueringen først og fremmest de borgere, som tog sig tid til at deltage i interviews. Tak for det! 2.1. Kontakt Evalueringen er gennemført af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Kvalitet og Sammenhæng, afdelingen for Data og Analyse. Kontakt: Chefkonsulent Lene Christensen (ac2q@suf.kk.dk) Chefkonsulent Claus Bo Hansen (cf71@suf.kk.dk) SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 5
6 2. Hovedkonklusioner og anbefalinger Evalueringen af forsøgsordningen med MAP-pakket mad viser, at borgerne generelt har været tilfredse med forsøgsordningen. De deltagende borgeres generelle tilfredshed alt i alt med madordningen i forsøgsperioden er således højere end deres oprindelige tilfredshed. Næsten tre fjerdedele svarer meget tilfreds eller tilfreds med madordningen i forsøgsordningen. Omvendt ses, at lige godt halvdelen af deltagerne (som kan huske den tidligere madordning) svarer tilfreds eller meget tilfreds, når de spørges til deres gamle madordning. Også madens kulinariske kvalitet vurderes positivt af størstedelen af deltagerne. Det gælder blandt andet i forhold til smag, duft, konsistens og råvarer, hvor størstedelen af deltagerne er tilfredse. Dog peger flere brugere i evalueringens kvalitative interview på, at der er rum for forbedring. Især peges på grøntsagerne som et område, hvor kvaliteten kan optimeres både i forhold til mængde, smag, variation og konsistens. Evalueringen viser, at det især er den øgede frihed og fleksibilitet, som borgerne oplever, fordi maden kun leveres to gange ugentligt (mod tidligere dagligt), som skaber tilfredshed med forsøgsordningen uanset borgernes aktivitetsniveau. Flere brugere peger således på, at det er en stor gevinst for dem, at de ikke behøver at tilrettelægge deres dagligdag efter madleveringen. Flere borgere fortæller, at de har bedre muligheder for at tage til aktiviteter uden for hjemmet grundet de sjældnere leveringer. Dermed har de færre leveringer potentielt den gevinst, at borgerne kan få mere aktive hverdage. Samtidig viser evalueringen, at borgerne samstemmende vurderer, at de sjældnere leveringer ikke er ensbetydende med lavere livskvalitet eller lavere tryghed. Således pointerer borgerne selv, at disse værdier afhænger af andre faktorer end daglig madlevering. Den sjældnere madlevering betyder dog samtidig, at det får meget negative konsekvenser for borgeren, hvis madleveringen ikke gennemføres planmæssigt simpelthen fordi borgerne så ikke får noget mad. Sjælden madlevering fordrer således stor sikkerhed i leveringen. Afslutningsvis viser evalueringen, at ikke alle borgere opbevarer og behandler den MAP-pakkede mad korrekt og efter forskrift og, at madens holdbarhed som konsekvens potentielt forringes. To deltageres køleskabe havde således for høj temperatur; flere deltagere åbnede pakkerne og fyldte andet mad ind i pakkerne flere dage, før pakkerne skulle spises; nogle deltagere fryser maden ned; og flere deltagere gemmer rester fra pakkerne. Anbefalinger På baggrund af ovenstående vurderinger og evalueringen i øvrigt anbefales følgende tiltag til udvikling og forbedring af modellen med levering af MAP-pakket mad til både SOF og SUF borgere to gange ugentligt: Tilberedningsmetoder af grøntsager, der opbevares flere dage i borgerens køleskab bør revurderes, og der bør overvejes større variation og mængde af grøntsager. Grøntsagerne er klart deltagernes største anke i relation til madens kulinariske kvalitet i forsøgsperioden. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 6
7 I og med maden kun leveres to gange ugentligt, er brugerne meget afhængige af, at maden leveres og at den leveres til tiden. Leveringssystemerne bør derfor være 100 procent fejlfrie, idet borgerne ellers risikerer at stå uden hovedmåltid i flere dage. Levering af MAP-pakket mad to gange ugentligt fordrer en endog meget stor og udførlig information og instruktion til borgerne vedrørende korrekt behandling og opbevaring af det MAPpakkede mad. I forsøgsordningen opbevarede og tilberedte flere borgere maden i strid med forskrifterne. Det må påregnes, at en informationsindsats ikke alene kan sikre, at borgerne omgås maden korrekt, og det bør derfor overvejes også at etablere kontrolprocedurer for borgernes (samt pårørende og hjælperes) opbevaring og tilberedning af maden. Forsøgsordningen og dermed evalueringen hviler på et relativt begrænset antal deltagere. Derfor anbefales det desuden, at ordningen evalueres igen, såfremt den permanentgøres. Det vil give en større sikkerhed for, at evalueringens konklusioner er retvisende og dækkende. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 7
8 3. Profil af deltagerne i forsøgsordningen Som nævnt deltog i alt 29 borgere i forsøgsordningen. 5 af de 29 borgere er fra SOF og altså under 65 år, mens de resterende er SUF borgere. De deltagende borgere får forskellige former for kost: Tabel 3.1. Får du leveret andre måltider end hovedmåltidet fra madudbringning? Antal Procent Normal kost 15 52% Ældrekost 8 28% Kost til småtspisende 3 10% Hjertevenlig kost 3 10% I alt % Heraf har i alt 24 af deltagerne besvaret spørgeskemaundersøgelsen, og otte borgere har endvidere deltaget i et personligt dybdeinterview. Spørgeskemaundersøgelsens besvarelser fordeler sig på 15 kvinder og 9 mænd i alderen 41 til 94 år. Størstedelen af borgerne ejer en mikroovn, som de benytter til at opvarme deres mad. Tabel 3.2. Får du leveret andre måltider end hovedmåltidet fra madudbringning? Antal Procent Ja 1 4% Nej 22 92% Ved ikke 1 4% I alt % Hovedparten af de adspurgte borgere får udelukkende leveret hovedmåltidet fra madudbringning. Alternativet er også at få leveret forret eller dessert. En enkelt af de adspurgte borgere får leveret andre måltider end hovedmåltidet fra madudbringningen (se tabel 3.2.). Godt to tredjedele modtager alle deres hovedmåltider fra madudbringningen. Den sidste tredjedel står selv for deres yderligere måltider gennem egne indkøb. Deltagernes funktionsevne Fire ud af fem borgere i forsøgsordningen kommer på gaden mindst én gang om ugen. De resterende kommer kun på gaden månedligt eller aldrig (se tabel 3.3.). Tabel 3.3. Hvor ofte kommer du på gaden? Antal Procent Dagligt eller næsten dagligt % Én til to gange om ugen 4 17 % Én til to gange om måneden 3 13 % Sjældnere end månedligt 0 0 % Aldrig 2 8 % Ved ikke 0 0 % SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 8
9 I alt % I tillæg til borgerens egen vurdering af, hvor ofte de kommer på gaden er tillige gennemført funktionsevne-vurderinger af borgerne. Alle tre funktionsevnevurderinger fremgår af tabel 3.4. Dels om borgernes evne til at færdes udendørs (F1), som vurderes på en skala fra 0 til 4, hvor 0 er det bedste. Af fordelingen nedenfor ses det, at 65 procent af de adspurgte vurderes til enten 0, 1 eller 2, hvilket svarer til, at borgeren kategoriseres som aktiv part. Dette stemmer godt overens med ovenstående resultat til spørgsmålet, Hvor ofte kommer du på gaden? Dels om borgernes evne til at lave mad (F2), som ligeledes vurderes på en skala på 0 til 4, hvor 0 er det bedste. Af fordelingen nedenfor ses det, at 60 procent af de adspurgte vurderes til enten 0, 1 eller 2, hvilket svarer til, at borgeren kategoriseres som aktiv part. Dels om borgerens evne til selv at spise (F3), hvor alle de adspurgte borgere vurderes at have en evne til selv at spise på enten 0, 1 eller 2. Tabel 3.4. Funktionsevnevurderinger (F1, F2, F3) Funktionsvurdering af evnen til at færdes udendørs (F1) Antal 0 (Bedst) 4 20% % % % 4 (Dårligst) 2 10% I alt % Funktionsvurdering af evnen til at lave mad (F2) 0 (Bedst) 1 5% % % % 4 (Dårligst) 1 5% I alt % Funktionsvurdering af evnen til at spise (F3) 0 (Bedst) 16 80% % 2 1 5% 3 0 0% 4 (Dårligst) 0 0% I alt % Det vil sige, at hovedparten af de borgere, der har deltaget i forsøgsperioden, er aktive og har en relativt god funktionsevne. Pct. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 9
10 4. Tilfredshed med forsøgsordningen Overordnet tilfredshed Evalueringens spørgeskemaundersøgelse viser, at deltagerne er mere tilfredse med maden i forsøgsordningen end med deres tidligere madordning. Næsten tre fjerdedele svarer meget tilfreds eller tilfreds med madordningen i forsøgsordningen. Omvendt ses, at lige godt halvdelen af deltagerne (som kan huske den tidligere madordning) svarer tilfreds eller meget tilfreds, når de spørges til deres gamle madordning. Tabel 4.1. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med? Maden FØR forsøgsordningen Madordningen i forsøgsperioden (n=24) Meget tilfreds 22% 8 % Tilfreds 52% 33 % Hverken tilfreds eller utilfreds 13% 8 % Utilfreds 13% 17 % Meget utilfreds 0% 8 % Ved ikke 0% 25 % I alt 100% 100% Deltagerne er også direkte blevet bedt om at sammenligne de to madordninger, og også her viser det sig, at tilfredsheden med maden i forsøgsordningen er større end tilfredsheden med deltagernes gamle madordning. Tabel 4.2. Hvis du alt i alt sammenligner den gamle madordning med madordningen i forsøgsperioden - Hvad synes du så er bedst? Antal Procent Den gamle madordning 3 13% Madordningen i forsøgsperioden 11 46% Jeg oplever ikke den store forskel 6 25% Ved ikke 4 17% I alt % Næsten halvdelen af deltagerne, 46 % svarer, at de foretrækker madordningen i forsøgsperioden over den tidligere madordning, mens 25 % svarer, at de ikke oplever den store forskel. Sidstnævnte er for så vidt forventeligt, idet begge leverandører forud for pilotprojektet allerede MAP-pakkede deres mad. I forbindelse med sammenligningen mellem madordningerne før og under pilotprojektet bør det igen fremhæves, at andelen af borgere, der svarede ved ikke til spørgsmålet er relativt høj. Målgruppens hukommelse bør derfor inkluderes i vurderingen af resultaterne. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 10
11 Kulinarisk kvalitet Nedenstående tabel supplerer den overordnede positive vurdering af madordningen i forsøgsperioden og viser en generel tilfredshed med ordningens kulinariske kvalitet. Tabel 4.3. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Antal svar i alt MADENS SMAG? 13 % 63 % 8 % 8 % 4 % 4 % 24 MADENS DUFT? 8 % 42 % 21 % 13 % 0 % 17 % 24 MADENS KONSISTENS? 4 % 71 % 13 % 4 % 0 % 8 % 24 DE RÅVARER MADEN ER TILBEREDT AF? 0 % 58 % 8 % 8 % 0 % 25 % 24 Tabel 4.3. viser således, at flertallet af deltagerne i forsøgsordningen også vurderer smag, duft, konsistens og råvarer overvejende positivt. Det er således et klart mindretal af deltagerne, som er utilfredse med smag, duft, konsistens og råvarer. Også de kvalitative interview viser en generel tilfredshed med forsøgsordningen. Dog peger de kvalitative interviews med deltagerne også på en række forhold, hvor madkvaliteten bliver vurderet som mindre tilfredsstillende. Det primære kritikpunkt i forhold til madkvalitet går på madens, og især grøntsagernes og kartoflernes friskhed samt mængden af grøntsager. Selvom borgerne således ikke betvivler den tekniske holdbarhed af det MAP-pakkede mad, synes den generelle vurdering at være, at man godt kan fornemme på maden, at den ikke er frisklavet. En borger udtrykte således, at: Det eneste, der er blevet kedeligere er de grøntsager, der skal ligge i flere dage. De er blevet slatne og kedelige. En anden borger udtrykte en lignende kritik: Der er altså igen noget med de udkogte grøntsager. Der er alt for få grøntsager. Jeg synes ligesom, jeg kan smage på det hele, at det handler om nogle forkogte kartofler. Og de forkogte kartofler smager mildest talt ikke særlig godt. En række borgere beskriver desuden maden som gummiagtig, afduftet og kedelig, ligesom kommentarer om, at maden ikke smager af noget, blev gentaget af flere borgere. I forbindelse med dette vurderes det, at borgernes kritikpunkter især kan kædes sammen med den sensoriske oplevelse af måltidet, hvor den kolde levering samt indpakning giver oplevelsen af præ- og storproduceret mad. Uanset madens tekniske kvalitet og holdbarhed, fører dette til en forringelse af en mere generel spiseoplevelse, der rækker ud over blot smagsfaktorer. En borger, der i øvrigt ellers var udmærket tilfreds med den mad, hun modtager gennem madleveringen, udtrykte: SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 11
12 Jeg kan da godt forstå de ældre damer, der har været vant til at lave mad selv i mange år, og som så nu er på et eller andet plejehjem, hvor de mangler duften af maden og få lov til at pille kartoflerne selv - at de mangler det. Ovenstående henviser til en bestemt form for erfaring med mad og madlavning i den specifikke målgruppe. Dette bør medregnes i borgernes vurdering af madens kvalitet, der er koblet sammen med en bredere vurdering af spiseoplevelsen. Serviceniveau I vurdering af den direkte kontakt med leveringspersonale og chauffører udtrykker langt størstedelen af de interviewede borgere (i de kvalitative interview) generel tilfredshed med serviceniveauet, og at de har behagelig kontakt med leveringspersonalet. Nogle borgere har haft mulighed for at lave specielle aftaler med chaufførerne om, at de leverede maden ved naboen, såfremt borgerne ikke var hjemme. En enkelt borger havde givet nøgle til chaufføren og havde aftale med denne om, at hun låser sig ind og stiller maden i køleskabet, hvis borgeren ikke er hjemme på leveringstidspunktet. En række borgere fortæller dog, at de i perioder har haft store problemer med forsinkede, forkerte eller helt udeblevne leveringer. De logistiske aspekter af servicefunktionen, der varetages af de private leverandører kom til udtryk i kommentarer som nedenstående: Bare de vil komme med det. De har svigtet nogle gange ( ) Og så siger de, at de ringer til chaufføren og så ringer de tilbage til mig så jeg får besked. Men så kom de alligevel ikke skønt det blev lovet de skulle komme der ved firetiden. Det er sket et par gange, men det er jo ikke hver gang. Men nu f.eks. i går og sidste uge, der var der også to middage, der skulle være kommet som ikke kom. En anden borgers søster, der var bisidder under det pågældende kvalitative interview og stod for den primære kontakt til sin søsters leverandør, kunne berette om lignende oplevelser: Der var faktisk dage, hvor du slet ikke fik mad, hvor du ikke havde mere tilbage i køleskabet. Det var der jeg ringede og sagde nu går det ikke. Eller også så fik jeg en opringning tilbage om, at nu ville de komme kl. 14:00, og det gjorde de så heller ikke. Der var store problemer jeg var vred! Rigtig vred. Der var nogle dage, hvor der var stævne, og de ikke kunne komme frem det er ok. Og så kom de med fire portioner i stedet for seks portioner der var nogle ting, der slet ikke fungerede. Flere borgere berettede i de kvalitative interviews om situationer som ovenstående, hvilket i nogle tilfælde kompliceredes yderligere af, at det ikke var alle borgere, der havde ressourcer eller kræfter til at gøre leverandørerne opmærksomme på fejlene og derfor stod uden måltider. Det bemærkes, at der i alle tilfælde, hvor borgerne kunne berette om udeblevne eller fejlleveringer, var tale om det Det Danske Madhus KRAM som leverandør. Frihed og fleksibilitet Omtrent halvdelen af borgerne udtrykker i de kvalitative interview, at de valgte at deltage i pilotprojektet med MAP-pakket mad, fordi de ønskede større frihed med færre ugentlige leveringer. Netop SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 12
13 frihed og fleksibilitet er også den fremherskende begrundelse i spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne om deltagernes bevæggrunde for deltagelse i forsøgsordningen ses i nedenstående tabel 4.4. Tabel 4.4. Hvad er grunden til, at du valgte at deltage i forsøget med levering af mad 2 gange ugentligt? (Flere kryds tilladt) Antal svar Procent Jeg oplever større frihed, når maden ikke leveres så ofte 13 54% Jeg sparer penge 3 13% Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt 5 21% Jeg kunne ikke lide den mad, jeg fik før 4 17% Jeg ved det ikke 3 13% Andet, beskriv 10 42% Ved ikke 1 4% I alt % Svarmuligheden andet, hvor borgerne havde mulighed for at beskrive anden motivation for deltagelse, er relativt høj med 42 procent. Mest udbredte begrundelser handler om, at borgerne følte, at de i den tidligere ordning fik for meget eller for lidt mad; at borgeren ønskede mere fleksibilitet; eller at borgeren deltog fordi kommunen bad om det. I nogle borgeres tilfælde har der således ikke nødvendigvis været de store selvstændige overvejelser i spil i forbindelse med valg om at deltage i pilotprojektet. Den generelle motivationsfaktor for deltagelse afspejles dog i, at over halvdelen svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med, at maden kun leveres to gange om ugen se tabel 4.5. neden for. Tabel 4.5. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med, at maden leveres to dage om ugen? Antal Procent Meget tilfreds 4 17% Tilfreds 13 54% Hverken tilfreds eller utilfreds 0 0% Utilfreds 1 4% Meget utilfreds 1 4% Ved ikke 5 21% I alt % Som tidligere beskrevet kommer borgerne, der deltog i pilotprojektet relativt meget ud og udtrykte således også stor tilfredshed med den mindre hyppige levering. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at den primære motivationsfaktor for deltagelse i pilotprojektet var, at borgerne oplever større frihed, når maden ikke leveres så ofte. Som nedenstående udsagn fra en af de deltagende borgere beskriver, handler denne gruppe af borgeres tilfredshed med pilotprojektet i høj grad om den fleksibilitet de færre leveringer giver dem - både i forhold til måltider og spisetidspunkt og i deres hverdag i øvrigt. I begyndelsen var det varmt, når det kom. Det var al for tidligt. Så prøvede jeg al mulig med at pakke det ind i tæpper - men altså, så fik jeg lavet det her, da jeg fandt ud af, SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 13
14 at jeg kunne få det koldt og så selv varme det. Det er udmærket. Jeg tænkte ikke over det dengang, der tænkte jeg bare arh altså, så havde jeg siddet til et eller andet foredrag og tænkt gud, du skal gå midt i det hele, for nu skal du hjem. Der var ikke andet at gøre, du skal hjem for de kommer med maden. Borgeren beskriver her både, hvordan hun inden forsøgsordningen med levering af mad to gange ugentligt forsøgte sig med forskellige taktikker til at tilpasse madleveringen hendes hverdag og ønske om selvbestemmelse i forhold til måltider, planlægning og tid. Kommentaren beskriver desuden, hvordan de færre ugentlige leveringer bidrager til en mere åben og potentielt mere aktiv hverdag. Ved en generelt relativt aktiv gruppe af deltagere er det ikke nødvendigvis overraskende, at muligheden for en mere fleksibel hverdag modtages positivt. Interviews med borgere, der udtrykte, at de ikke kom meget ud, afslørede dog, at selv i disse tilfælde oplevedes de færre ugentlige leveringer positivt på trods af, at borgerens hverdag og et lavt aktivitetsniveau ikke nødvendigvis stillede de store krav til fleksibilitet. Det tyder på, at borgerne - trods et lavt aktivitetsniveau - stadig har et ønske om at opretholde medbestemmelse og autonomi over visse aspekter af egen hverdag og bolig. For de her adspurgte borgere synes ordningen med levering af mad to gange ugentligt at bidrage til sådan frihed og autonomi. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 14
15 5. Opbevaring og tilberedning af maden Forvaltningen havde inden forsøgets start nogle overvejelser omkring korrekt opbevaring og håndtering af maden. Der blev således truffet aftale med de to private leverandører om en vejledning til borgerne til korrekt opbevaring af maden samt levering af termometre, så borgerne selv kunne registrere temperaturen i køleskabet. Evalueringen viser, at de deltagende borgere generelt er tilfredse med selv at skulle stå for opvarmningen af deres mad samt med, at maden skal opbevares i køleskab i op til fire dage. Tabel 5.1. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med At du selv eller din hjælper skal opvarme maden? At maden skal opbevares i køleskab i op til 4 dage? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Antal svar i alt 17 % 67 % 12% 4 % 0 % 0 % 24 8 % 67 % 17 % 4 % 0 % 4 % 24 Tabel 5.1. viser, at størstedelen af deltagerne er tilfredse med både, at de selv (eller hjælper) skal opvarme maden og, at denne skal opbevares op til fire dage i køleskab. Evalueringen viser dog, at der er en række aspekter i forbindelse med tilberedning og opbevaring, som det er vigtigt at være opmærksom på i en eventuel fremtidig anvendelse af MAP-pakket mad. Evalueringen peger således på et behov for en grundig instruktion af borgerne i forhold til opbevaring af uåbnede pakker, åbning af pakkerne og opbevaring af rester fra åbnede pakker. I forbindelse med gennemførelsen af alle otte kvalitative interviews blev de respektive borgeres køleskabstemperaturer målt. Her målte to køleskabe temperaturer på over 10 C henholdsvis 12,4 C og 15,4 C og borgerne blev her gjort opmærksom på at sænke temperaturen på deres køleskabe. Flere borgere oplyste endvidere, at de fryser deres mad ned for derefter at tø det op og varme det i mikroovnen, når de ønsker måltidet. Hvor en enkelt borger ikke synes at være helt klar over de tekniske principper bag den MAP-pakkede mad, synes det at være en fælles betragtning blandt borgerne, at maden fremstår mere frisk efter nedfrysning ved modtagelse og efterfølgende optøning umiddelbart inden indtagelse. Én udtrykte således: Der gør jeg så sommetider det, at det jeg skal bruge sidst, hvis det er noget, der er fryseegnet kan jeg godt finde på at stikke mandagsmaden i fryseren indtil søndag aften. Fordi så bilder jeg mig ind, at så er det ikke lige så hengemt. En lignende taktik blev benyttet af en anden borger, der som en konsekvens af utilfredshed med kartoflernes kvalitet får hjælp til at bytte disse ud med andre emner, som f.eks. ris, som hun selv køber ind. Den pågældende borger får enten hjemmehjælper eller familiemedlemmer til at udskifte kartoflerne i flere af hendes måltider med ris, hvilket resulterer i, at de MAP-pakkede portioner alle åbnes for derefter at stå i køleskabet nogle dage indtil det pågældende måltid indtages. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 15
16 Flere borgere udtrykte desuden, at de selv supplerer maden med tilbehør, som de synes mangler til visse af retterne. Som konsekvens ender nogle borgere, der i forvejen er småtspisende, med at levne mad, som de gemmer til senere. Dette er i øvrigt bredt karakteriserende for målgruppen, der nødigt smider mad ud. Som en borger forklarer: Jeg køber selv lidt efterret eller dessert af en eller anden art. Altså, alt efter årstiden, jordbær eller koldskål eller sådan noget lignende. Og det er der altså plads til. Så levner jeg én kartoffel for at få plads til jordbærrene bagefter. Altså til mig er det rimeligt som det er nu for jeg smider ikke noget ud. Og hvis det er, at der er en halv frikadelle i overskud så har jeg til et stykke rugbrød. Ovenstående eksempler tyder altså på, at der ikke kan stilles garanti for, at borgerne nødvendigvis opbevarer og behandler den MAP-pakkede mad efter forskrifterne, hvilket potentielt kan resultere i en øget risiko for, at madkvaliteten og holdbarheden forringes. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 16
17 6. Livskvalitet og tryghed Som nævnt udtrykte de adspurgte borgere, at de alle har positiv kontakt med leveringspersonalet. Flere udtrykte desuden, at de sætter pris på, når det er den samme chauffør, der leverer maden samt, at de kan lave specielle aftaler med chaufføren angående levering af maden, hvis dette er nødvendigt. Ingen borgere, hverken af de meget eller mindre aktive, giver udtryk for, at de mangler eller savner den daglige kontakt til chaufførerne. Skønt borgerne altså ikke overraskende sætter pris på en behagelig omgangstone med chaufførerne, opfattes disse ikke som et element i hverdagen, der som sådan bidrager signifikant til borgernes tryghed eller livskvalitet. En mindre aktiv borger beskrev chaufførerne som venlige, men ikke som nogen han havde kontakt med på et højere plan. En anden mere aktiv borger havde samme holdning og udtrykte, at en tæt relation til eller daglig kontakt med chaufførerne ikke var noget hun som sådan følte behov for. Det samme synes at komme til udtryk i nedenstående kommentar fra en anden borger, der ligeledes karakteriserer sit forhold til chaufførerne: Det gør ikke noget, at de ikke snakker til mig. Bare de er venlige, når de kommer. At de ikke er sure eller sådan noget. Den ene, der kom meget før i tiden - det første når han kom op ad trappen der - sagde han god dag, eller sådan noget, vær så god og kan du have en god dag og så er han gået. Det er udmærket. Borgerne udtrykker således, at de ikke oplever afsavn eller en mindre grad af tryghed eller livskvalitet som et resultat af de færre leveringer. Så længe interaktionen med chaufførerne i øvrigt er behagelig og høflig synes i stedet netop den frihed og fleksibilitet, som de færre leveringer betyder, at bidrage mere til borgerens generelle livskvalitet end en daglig kontakt til chaufførerne måtte gøre. Som tidligere berørt er det altså nærmere en styrkelse af borgerens selvbestemmelse og autonomi i egen hverdag, der i dette tilfælde er af betydning for borgerens livskvalitet. Tryghed i øvrigt findes i højere grad hos borgerens personlige netværk og kontakt til øvrigt plejepersonale. SUF : Evaluering af forsøgsordning med MAP-pakket mad 17
Herning Kommune. Notat i forbindelse med EVALUERING AF MAD TIL HJEMMEBOENDE PENSIONISTER
g INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Herning Kommune Evaluering af mad til hjemmeboende Herning Kommune Notat i forbindelse med EVALUERING AF MAD TIL HJEMMEBOENDE PENSIONISTER December 2016 WWW.BDO.DK INDLEVELSE
Læs mereGodkendelse af evaluering af kølemad
Punkt 3. Godkendelse af evaluering af kølemad Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At evaluering af pilotprojekt på kølemad tages til orientering og At tilbuddet om
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune
Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3
Læs mereHver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen
Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen ANALYSE AF KOMMUNERNES KVALITETSSTANDARDER FOR MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE ÆLDRE VISER, AT DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE. I 37 af landets kommuner
Læs mereAnalyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017
Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem Beboertilfredshed 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND 3 METODE..4 RESULTATER FRA INTERVIEWS.5 OPSUMMERING 11 BILAG.13 Kolofon: Bent Sørensen og Mikkel Lerche, Kvalitets-
Læs mereSFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.
Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Norddjurs Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Madservice Kronjylland Indhold Telefonkontakt... 2 Madservice Kronjyllands hjemmeside... 3 Afbestille og bestille maden... 3 Chaufføren... 4 Ta selv
Læs mereDet Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019
Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Indledning I foråret 2019 foretog Svendborg Kommune en kundeundersøgelse med fokus på borgernes opfattelse af maden fra Det Gode Madhus ud fra følgende punkter: 1.
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE HJEMMEPLEJE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt Københavns Kommunes hjemmeplejemodtagere
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereBilag. Undersøgelse af tilfredsheden med maden fra de to private leverandører til de hjemmeboende borgere
Bilag Velfærdssekretariatet Sagsnr. 267028 Brevid. 2157184 Ref. LHJ Dir. tlf. 46 31 40 08 lenehj@roskilde.dk Undersøgelse af tilfredsheden med maden fra de to private leverandører til de hjemmeboende borgere
Læs mereKvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport Bilag 2 (Det Danske Madhus)
Kvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport Bilag 2 (Det Danske Madhus) FREDERICIA KOMMUNE 2012 2 Kvalitetsopfølgning på leverancerne af mad til borgere i eget hjem Fredericia
Læs mereKvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport
Kvalitetsopfølgning Madleverancer til borgere i eget hjem 2. rapport FREDERICIA KOMMUNE 2012 2 Kvalitetsopfølgning på leverancerne af mad til borgere i eget hjem Fredericia Kommune Indledning Vi har gennemført
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN
BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje
Læs mereFormål med undersøgelsen
CKSK 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år Svarfordelinger på alle spørgsmål Brugerundersøgelsen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereDeViKa. Velkommen til. Find ud af:
Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen
Læs mereAarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012
Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET
2010 BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN I ADOPTIONSNÆVNET OG SEKRETARIATET Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 Felt og fremgangsmåde 3 2. Basisoplysninger om respondenterne 3 3. Kontakten til Adoptionsnævnets
Læs mereBrugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN
Læs mereIndhold. Hjemmepleje, SUF Total
Hjemmepleje, SUF Total Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder Svarfordelinger på alle
Læs mereMENINGER OM MAD OG MÅLTIDER
MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER -EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF ÆLDRES MÅLTIDER, SOCIALE RAMMER, FUNKTIONSEVNE OG LIVSKVALITET DEBATTEN ER HED! Mad til ældre behøver ikke smage godt. Uartigt. Uanstændigt.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2015
Brugertilfredshedsundersøgelse 215 Tilfredsheden med madservice fra MAD til hver DAG blandt plejecenterbeboere samt hjemmeboende pensionister i Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød Maj 215 Undersøgelsen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE MTO og APE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt brugere har haft ophold
Læs mereSpørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne
Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PÅRØRENDEUNDERSØGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt pårørende
Læs mereUNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN
UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7
Læs mereMadservice for hjemmeboende
Madservice for hjemmeboende Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Behov for mad og drikke. Hvad er formålet med ydelsen? At sikre, at mulighed for indtagelse af mad og drikke er til stede.
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2017
Tilfredshedsundersøgelse 217 Tilfredsheden med maden leveret af MAD til hver DAG, blandt hjemmeboende pensionister samt beboere på plejecentre i Albertslund, Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød
Læs mereKvalitetsstandard for madservice 2018/19
Kvalitetsstandard for madservice 2018/19 Indhold 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 2. Hvad står der i serviceloven, og hvem kan tildeles madservice?... 2 3. Hvordan tildeles madservice?... 3 4. Hvad
Læs mereVordingborg Madservice
Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste
Læs mereBreelteparkens madservice
Velkommen til Breelteparkens madservice Hørsholm Kommune Breelteparkens madservice Breelteparken 1 2970 Hørsholm Telefon 45 16 09 75 Tak Kære Borger Fordi du har valgt Breelteparkens madservice som madleverandør.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Slottet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBrugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune
Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Sølund KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Møllehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Skjulhøjgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Ørestad Plejecenter KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kastanjehusene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bryggergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bomiparken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bispebjerghjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Egebo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Dr. Ingrids Hjem KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Hjortespring KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereKvalitetsstandard for madservice
Kvalitetsstandard for madservice 2014 Indhold 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 2. Hvad står der i serviceloven, og hvem kan tildeles madservice?... 2 3. Hvordan tildeles madservice?... 3 4. Hvad er
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Pilehuset KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereReferat. Ældre- og Omsorgsudvalget_ Mødedato: 14. januar Mødetidspunkt: 19:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende:
Referat Mødetidspunkt: 19:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 3. Samlet redegørelse om tilsyn 2018 på madservice-, indkøbs-
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rundskuedagen. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rundskuedagen KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Solgavehjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Solgavehjemmet KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bonderupgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Bonderupgård KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Nybodergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Nybodergården KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Verdishave. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Verdishave KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kildevæld Sogn. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Kildevæld Sogn KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Rosenborgcentret. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG Rosenborgcentret KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereTilfredshed blandt beboere i plejebolig
Tilfredshed blandt beboere i plejebolig Rapport Region Lyngby-Taarbæk Hovedstaden Kommune Marts 2018 29/6/16 Kapacitetsudredning 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2 Metode 3 2. HOVEDKONKLUSIONER 4
Læs mereTilfredshedsundersøgelse - Hjemmeboende Nordfyns Kommune NOVEMBER 2014
Tilfredshedsundersøgelse - Hjemmeboende Nordfyns Kommune NOVEMBER 2014 Indhold Indledning... 2 Om undersøgelsen... 2 Demografiske oplysninger... 3 Undersøgelsens samlede resultater... 5 Generel tilfredshed
Læs mereEvaluering af klippekortsordningen
Evaluering af klippekortsordningen 2017 Center for Social og Sundhed Ballerup Kommune 2017 Indhold Resumé...3 Baggrund...3 Klippekortsordningen i Ballerup Kommune...3 Om evalueringen...3 Analyse...4 Brug
Læs mereNår viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice
Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Marie Nygaard
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Innovation og Digitalisering NOTAT Bilag 1. Resultater fra evalueringen af Projekt 'Faste hjælpere' Til Sundheds- og Omsorgsudvalget 29.
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Kærbo KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Kærbo 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere på Sundheds-
Læs mereUNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. Langgadehus KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG Langgadehus 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt beboere
Læs mereHospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro
Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4
Læs mereTilfredshedsundersøgelse - Hjemmeboende Frederikssund Kommune DECEMBER 2015
Tilfredshedsundersøgelse - Hjemmeboende Frederikssund Kommune DECEMBER 2015 Indhold Indledning...2 Om undersøgelsen...2 Demografiske oplysninger...3 Undersøgelsens samlede resultater...6 Generel tilfredshed
Læs mereGladsaxe Kommune. Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november respondenter
Miljøsamarbejdet Telefonundersøgelse foretaget 26. oktober 5. november 2009 33 respondenter Om undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført planmæssigt og fuldt tilfredsstillende i perioden 26. oktober
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje
Læs mereKvalitetsstandard for madservice
Kvalitetsstandard for madservice 2016 Indhold 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 2 2. Hvad står der i serviceloven, og hvem kan tildeles madservice?... 2 3. Hvordan tildeles madservice?... 3 4. Hvad er
Læs mereSpørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Læs mereTil Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2011 med hjemmeplejen og træning i Roskilde Kommune
Tilfredshedsundersøgelse 2011 med hjemmeplejen og træning i Roskilde Kommune Tilfredshedsundersøgelsen foretages i samarbejde med firmaet DIOS Consulting Baggrundsspørgsmål Hvad er din alder? Under 67
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere der benytter
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSEN 2012 HJEMMEPLEJEN
BRUGERUNDERSØGELSEN 2012 HJEMMEPLEJEN SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Resumé... 3 1 Indledning... 9 1.1 Sådan læses rapporten... 9 1.2 Sådan forstås rapportens statistiske
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE FOREBYGGELSE 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en kvantitativ brugerundersøgelse blandt borgere,
Læs mereFor Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013
Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Appendiks 1 Spørgeskemaundersøgelse Tilbud om fleksibel aflastning til pårørende til personer med demens, som bor i egen bolig 2018 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse 3 Hovedkonklusioner
Læs mereOpsamling af undersøgelse om forhold for ældre i Østerbro Borgerpanel
Opsamling af undersøgelse om forhold for ældre i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemaundersøgelse om forholdene for ældre på Østerbro har været sendt ud i Østerbro Borgerpanel fra den 19.-26. september 2017.
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015
Læs mereIndhold. Udredning og Rehabilitering, SUF Total
Udredning og Rehabilitering, SUF Total 2018 Indhold Formål med undersøgelsen Antal besvarelser Dataindsamlingsmetode Profil af målgruppen Læsevejledning Sammenligning med tidligere år og andre enheder
Læs mereTil Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget Orienteringsnotat vedr. madservice til hjemmeboende Sundheds- og Omsorgsudvalget har budgettet
Læs mere