Opsummering af DIGITAL PÅ LANDET, Mørke den. 24. april DIGITAL PÅ LANDET. anvendelse af digitale værktøjer i områdefornyelserne

Transkript

1 DIGITAL PÅ LANDET anvendelse af digitale værktøjer i områdefornyelserne Opsummering på seminar #1 24. april

2 Formål med Seminar #1 Netværket Digital på landet drives af Dansk Byplanlaboratorium og Kuben Management for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen med afholdelse af i alt fem seminarer løbet af i 2017 og Formålet er at debattere, udvikle og afprøve de digitale muligheder i områdefornyelserne, så nytænkning og samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og kommune styrkes. Formålet med første seminar var at: Sætte fokus på potentialerne i brugen af digitale medier og værktøjer til formidling, dialog og inddragelse af borgere. Udveksle erfaringer om, hvordan digitale værktøjer bliver benyttet i kommunerne, herunder fordele og ulemper. Efter seminar #1 Vi har oprettet en LinkedIn-gruppe til viden- og erfaringsudveksling. Den hedder af indlysende grunde Digital på landet, og der skulle gerne være sendt invitationer ud til jer alle. Ellers må I lige selv gå ind og tilmelde jer gruppen. Her er der plads til, at vi kan dele konkrete problemstillinger og spørgsmål med hinanden. Der vil også blive delt præsentationer, viden m.m. fra Dansk Byplanlab og Kuben Management og alle kan byde ind med viden og inspiration. 2. seminar den 23. oktober med ekspertindlæg og introduktion til konkrete værktøjer. Hvem vil være vært? Deltagere i netværket Thomas Buhl Langeland thob@langelandkommune.dk Therese Agerkilde Viborg thra@viborg.dk Benny Christensen Viborg bc6@viborg.dk Mikkel Kjeldsen Viborg mikkk@viborg.dk Anna Holmgaard Svendborg anna.holmgaard@svendborg.dk Caroline Albrechtsen Tønder cla1@toender.dk Maybrith Johannsen Tønder mayj2@toender.dk Philippine Schollain Vordingborg ropb@vordingborg.dk Thomas Eglin Vordingborg theg@vordingborg.dk Alette Skov Hansen Syddjurs alsh@syddjurs.dk Bo Kristensen Syddjurs bokr@syddjurs.dk Anna Brandt Østerby Kuben Management anbo@kubenman.dk Martin Kristensen Dansk Byplanlab mk@byplanlab.dk Michael Nørgaard Dansk Byplanlab mn@byplanlab.dk August Schwensen Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen aus@tbst.dk 2

3 Præsentation af områdefornyelserne og deres aktuelle erfaringer og problemstillinger Deltager Gode erfaringer Udfordringer Thomas Buhl Langeland QR-koder til at fange børnefamilier på stiforbindelser. Man har ansat en kommunikationskonsulent. Opstartsfase. Stadig uklart, hvad potentialet for brugen af digitale værktøjer rummer. Therese Rie Banggard Agerkilde, Benny Christensen og Mikkel Kjeldsen Viborg n har gjort borgere til afsendere. Det er ikke kommunen, der er afsender, men lokale ildsjæle. n har et godt facebooksystem, men landdistrikterne er mindre synlige i den online kommunikation. Man er lidt påpasselig ift. borgeres kommentarer på Facebook. Anna Holmgaard Svendborg Man etablerede egen hjemme- og facebookside. Meget små forventninger, og så er der succes. Når Facebook bliver anvendt som nice to have-redskab kan det fungere godt. Det handler om, hvordan man spørger og svarer, og hvor hurtigt. Svært at rekruttere til borgermøder via Facebook. Troværdigheden kan være udfordret på Facebook. Caroline Lindholm og Maybrith Johannsen Tønder I Løgumkloster ligger der en kommunikationsvirksomhed, som man hyrede i inddragelsen med evaluering. 100 procent fokus, Facebook, Instagram, konkurrencer for skolebørn. Her fik man familierne med. Optagelse og streaming nede fra hallen. Relativt mange var inde og se med på Facebook. Man kan ikke kun benytte sig af digitale værktøjer. Alt skal stadig i lokalavisen og på opslagstavlen nede i brugsen. Det er svært at sikre, at kommunikationsindsatsens styrke vedholdes efter forløbet med kommunikationsvirksomheden. Rose Philippine Schollain og Thomas Eglin Vordingborg Man har en formidlende hjemmeside på områdefornyelser. Lige fra mødetidspunkter til endelige planer. Et digitalt værktøj koblet på den fysiske platform. Der er et hul mellem det formidlende og det inkluderende samarbejde. Det er svært at gå fra information gennem digitale værktøjer til samskabelse. Hvis vi vil ud på Facebook, skal vi så bruge vores private netværk? Er der et etisk problem? Alette Skov Hansen og Bo Kristensen Syddjurs Desociale medier er eminente til invitationer til møder eller arbejdsdage. n er forholdsvis digital. Man har som borger mulighed for at gå ind og følge med. Alt er online; Referater osv. Det er store forskelle på, hvor man er henne i processerne. Skal der informeres, legitimeres eller skabes? Her mangler der konkrete værktøjer. 3

4 Opsummering af dagens drøftelser På første seminar blev der delt erfaringer med brug af digitale værktøjer og diskuteret forskellige problemstillinger, som opstår i arbejdet. I det følgende opsummeres nogle af de væsentligste pointer: 1. Mix kommunikationen. Kommunikation på de digitale platforme kan ikke stå alene. Den analoge tilstedeværelse er også vigtig. Facebook, Instagram, hjemmesider m.m. skal ses som et supplement til de analoge kommunikationsformer og fysiske møder. 2. Fortæl dine gode historier og fortæl dem flere gange. Studier viser, at vi skal høre budskaber flere gange, før de har bundfældet sig. På samme måde skal de gode historier også altid fortælles flere gange på forskellige platforme. Her er det vigtigt at have for øje, at modtageren kan være forskellig, afhængigt af den platform man bruger, og at indhold og budskab derfor må vinkles forskelligt. De gode historier er vigtige at få frem. De gode historier kan både være hverdagshistorier, såvel som de mere nyhedsprægede. 3. Kommunikér modtagerorienteret og i en uformel tone. Den uformelle tone er vigtig på de digitale platforme. Indhold og budskaber skal være enkle, lette og hurtige at forstå. Det er også en god ide, at dem, der formidler budskaber og indhold, er nogle, som modtagerne kan identificere sig med. Således kan man sikre sig, at deres interesse vækkes. Er det børnefamilierne, man forsøger at trække til et arrangement eller til en arbejdsgruppe, kan det eksempelvis være en mor, der fortæller om sit eget engagement i en arbejdsgruppe og opfordrer andre til at tage del. 4. Mange af de nye digitale værktøjer er sociale. Derfor er det vigtigt, at man forholder sig til de kommentarer og den interaktion, der finder sted på de platforme man bruger. Man må ikke være bange for brugernes kommentarer og diskussionerne, der kan opstå online. Fakta, ærlighed og imødekommenhed er de bedste redskaber til at imødekomme diskussionslystne og potentielt utilfredse røster med. 5. Fremhæv de gode historier. Det kan nogen gange være en udfordring at få de gode historier frem, hvis der blandt borgerne er en utilfredshed med andre sager i kommunen, eller der eksempelvis har været nogle dårlige sager, der har fyldt meget. I områdefornyelsen i Svendborg har man haft held med at lave et selvstændigt brand, som har adskilt sig fra kommunen i øvrigt. Det har givet dem mulighed for at kommunikere mere selvstændigt og navigere uden om de utilfredsheder, der har været med andre sager i kommunen. Deres anbefaling er, at man ikke skal være bange for at fortælle og fremhæve de gode historier og ignorere andre dårlige sager. 6. Digital kommunikation og tilstedeværelse kræver tid og faglighed. Det kræver ressourcer at skulle omstille sig til brugen af sociale medier og digitale værktøjer. Det er ikke venstrehåndsarbejde, der bare kan klares. Det er vigtigt at anerkende fagligheden. Her er det oplagt også at prioritere ressourcer til kommunikationsfolk, så man kan inddrage og bruge personer, der ved noget om det. Derfor er det også oplagt at trække på den 4

5 faglighed og erfaring, der ligger i kommunens centrale kommunikationsenhed og sparre med dem om brugen af digitale værktøjer i områdefornyelsen. Foruden disse pointer, der kom frem på seminaret, tegnede der sig også et tydeligt billede af nogle af de udfordringer, som de nye digitale værktøjer bringer med sig i områdefornyelsernes arbejde, og som der skal arbejdes videre med på de kommende seminarer. 1. Rettigheder og lovgivning. Der blev luftet flere bekymringer og usikkerheder ift., hvad man må og ikke må på de sociale medier. Hvor går grænsen ift. privatlivet? Hvad kan man som kommune tillade sig at ligge op på Facebook? Må man offentliggøre billeder på sociale medier uden børn og forældres samtykke, etc.? Der er behov for at få mere viden om dette og svar på denne slags spørgsmål, så vi ved, hvad er tilladt og ikke tilladt og dermed som embedsmænd bliver mere trygge i brugen af de digitale værktøjer. 2. Demokrati og legitimitet. Der blev talt meget om legitimitet og organisering af borgerinddragelse via netværksgrupper, følgegrupper m.m., og om hvordan man kan bruge digitale værktøjer til både at informere bredt, kommunikere målrettet og rekruttere borgere til inddragelsesprocesser. De digitale værktøjer giver nye muligheder for at brede information og viden ud og dermed få flere borgere i spil, men det skaber også usikkerheder om, hvornår man har hørt alle, hvornår man skal lytte og handle på baggrund af enkelte borgeres input på de sociale medier. De digitale platforme giver flere borgere lejlighed til at komme med uforpligtende bemærkninger til nye indsatser og tiltag uden at de nødvendigvis har engageret sig i forarbejdet til det. Det udfordrer arbejdsprocesserne og processernes legitimitet. De digitale værktøjer udfordrer de traditionelle inddragelsesforløb og arbejdsprocesser i områdefornyelserne, der har beroet på demokratiske idealer. Demokratiet får nye præmisser og muligheder, og det er der brug for at arbejde videre med. 3. Mediestrategi og værktøjskassen. Der efterspørges konkrete redskaber til arbejdet med digitale værktøjer i forbindelse med områdefornyelsernes borgerinddragelse. Der eksisterer en overordnet og generel tvivl om, hvad de sociale medier kan, og i hvilke situationer, man skal benytte sig af dem. Vi oplever en forskel i, om det er i de tidlige eller sene faser af områdefornyelsen, og om det handler om rekruttering eller mobilisering af borgere, information og videndeling eller dialog. Vi skal i det videre arbejde med projektet have fokus på konkrete værktøjer og de digitale trends, der tegner billedet af vores digitale fremtid og målgruppeadfærd: a. Hvornår bruger man digitale værktøjer såsom Facebook, Instagram osv.? b. Hvordan skal man bruge dem, når man skal informere, involvere m.m.? c. Hvordan kan man sikre, at de bidrager til at skabe legitimitet i områdefornyelsesarbejdet? d. Hvad kendetegner målgruppernes adfærd, og hvordan når vi nye målgrupper, såsom børn og unge bedre? 5

6 Oplæg om digitale medier og målgrupper v. Anna Holmgren: Liv i min by. Se også vedhæftede power point. Hovedpointer: Afsæt tid og brug kompetenceudvikling. Kommunikation er også en faglighed. Tænk som målgruppen. Hvad ville du gøre, tænke, tro? Lyt, spørg, justér til målgruppen. Det digitale kan ikke stå alene, og det analoge kan ikke stå alene. Det er fundamentet for al kommunikation. Vi skal ikke være bange for diskussionerne på Facebook. Fakta er der ingen, der kan bestride. Digital udfordring #1: Medier og målgrupper I fik til opgave at etablere en arbejdsgruppe med borgere, der skulle meningsudveksle og diskutere ønsker og løsninger til et nyt områdefornyelsesprojekt. Hovedkonklusioner: Hvem plejer at deltage? Lokale råd Sportsforeninger Forhenværende politikere Ildsjæle Disse rekrutteres primært med mail og telefonopkald. Hvem ville I ønske kom? Studerende og skolesøgende / unge. Børnefamilier Brokkehovederne, der aldrig deltager, men er gode til at brokke sig. Dem med de gode ideer, som ikke har tid til at deltage. Politikere Disse kan måske rekrutteres ved hjælp af digitale medier. Måske kan de digitale medier få dem med de gode idéer, men ingen tid med på projektet. Der savnes mere viden om, hvordan det lige præcis kan lade sig gøre gennem digitale medier. 6

7 Oplæg om Digitale værktøjer organisering og samarbejde v. Alette Skov Hansen: Se også vedhæftede power point. Hovedpointer: I Mørke er der succes, eftersom byen har sin egen facebookgruppe og en Byens husgruppe. Det er en succes med events såsom Genbyg og arbejdsdage. Der mangler en kobling mellem kommunens afdelinger i forbindelse med digitale værktøjer. De digitale værktøjers effektivitet i forhold til rekrutteringen af arbejdsgrupperne er et centralt problem. Der skal stadig være en modtager, der vil modtage. Det ændrer Facebook ikke på. Digital udfordring #2: Organisering og samarbejde I fik til opgave at pege på de største udfordringer og potentialer ift. organisering og samarbejde ved hjælp af digitale værktøjer. Derefter blev i bedt om at give anbefalinger til områdefornyelserne ift. at fremme deres brug af digitale værktøjer: Udfordringer: Forskellige digitale (eller analoge) platforme på tværs af demografi og interesser. Er modtageren, man vil fange, overhovedet på de sociale medier? Unge har virtuelle platforme, der ikke er stedsbunde. Hvordan kobler man disse til den fysiske lokalitet? Der er ikke tradition for at styre digitale værktøjer i det kommunernes forvaltning. Driftsmæssige problemer. Hvilken afdeling skal styre de digitale platforme? Sammenblanding af det private og det offentlige. Mulighederne synes uendelige med de digitale værktøjer. Vi ved bare ikke hvordan. Tidskrævende. Legitimitet som offentlige kommunikationsorgan. At man kan nå mange, er ikke nødvendigvis en fordel. Det skal sorteres. Potentialer: Tilgængelighed. Vi kan nå ud til mange flere. Deltagerne skal ikke møde ét bestemt tidspunkt. Der er potentiale for borgermøder, der foregår i forskellige tider og rum. Hurtige surveys på Facebook. Demokratiske potentialer: o Inddragelse af en mere repræsentativ del af befolkningen. o Borgere så tæt som muligt på den demokratiske proces. o Hele byen kan blive engageret i områdefornyelsen. o Legitimitet. Tidsbesparende, når det første er blevet implementeret. Den fælles og generelle viden kan hæves på sociale medier. 7

8 Anbefalinger: Intern koordination af brugen af digitale værktøjer. F.eks. konkrete forpligtelser til kommunikation i yderområderne. Værn om kommunikationsmedarbejdernes kompetencer. Brug dem til det, de er gode til. Anerkend professionalismen. Tydeliggør målene for brugen af digitale værktøjer. Brug de sociale medier til, hvad og hvem de hver især er gode til. Det handler om afsendermodtager-forholdet. Der er forskellige behov til forskellige projekter. 8

9 Oplæg om konkret tilrettelæggelse og brug af digitale værktøjer v. Bo Kristensen: Smart Syddjurs. Se også vedhæftede power point. Hovedpointer: Smart Syddjurs er en strategi for bedre udnyttelse af digitale værktøjer i en landkommune. Projektet har haft svært ved at inddrage borgere i forbindelse med deres ønsker til at være smarte i fremtiden. Man ville sikre, at alle potentielle interessenter blev hørt og man har tilbudt mulighed for aktiv deltagelse i strategiformuleringen. Herunder borgere, lokalsamfund og erhvervsliv, men borgerne havde ikke nogen ønsker. Vi skal måske tænke over, hvem der har ønsket om digitaliseringen af borgerinddragelsen. Det ikke nødvendigvis borgerne. Smart Syddjurs er blevet bevilget af kampagnen På forkant, der skal styrke tilpasning, omstilling og udvikling i områderne uden for de større byer. Der skal nok udvikles en digital adfærd blandt borgerne inden borgerinddragelse for alvor kan blive digital. n må i første omgang gå i forreste række og gøre en af velfærdsområder smart. 9