Kvalitetsrapport 2011/2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011/2012 Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Rådhuset, Hvidovrevej Hvidovre Tlf: Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 1 af 56

2 Indholdsfortegnelse A: Indledning A.1 Præsentation af kvalitetsrapporten side 5 A.2 Præsentation af folkeskoler, specialklasser/gruppeordninger og 10. klasse side 6 A.3 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport side 7 B: Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau B.1 Evalueringsgrundlag side 10 B.2 Skolernes egen vurdering af SPU side 10 B.3 Vurdering af den specialpædagogiske bistand side 12 B.4 Vurdering af særlige elevgrupper side 12 B.5 Vurdering af skole-hjem-samarbejdet side 13 B.6 Fælles kommunale indsatser side 13 C: Skolernes resultater C.1 Kontraktmål 2011/2012 side 16 C.2 Skolernes særlige indsatsområder 2011/2012 side 27 C.3 Tilsyn side 27 D: Beskrivelse af pædagogiske processer D.1 Skole-hjem-samarbejde side 29 D.2 Inklusion i undervisningen side 29 D.3 Procesbeskrivelse i forbindelse med slutevaluering af vision og handleplan for Pædagogiske Læringscentre skolebibliotekerne side 32 E: Rammebetingelser E.1 Elevtal, klassetrin, spor og elever side 38 E.2 Nøgletal for almenklasser side 38 E.3 Antal elever i almindelig specialundervisning side 39 E.4 Antal elever i specialklasser og gruppeordninger side 39 E.5 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud side 39 E.6 Nøgletal for modtagehold side 39 E.7 Dansk som andetsprog side 40 E.8 Klager side 40 E.9 Undervisning af lærere med linjefag 2011/2012 side 40 E.10 Anvendelse af lærernes arbejdstid side 41 E.11 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning side 41 E.12 Overholdelse af minimumstimetallet side 43 Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 2 af 56

3 F: Resultater data F.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2011/2012 side 45 F.2 Karakterer i 10. klasse 2011/2012 side 45 F.3 Evaluering af elever i gruppeordninger og specialklasser side 46 F.4 Vurdering af sprog- og læsefærdigheder side 46 F.5 Elevfravær 2011/2012 side 50 F.6 Personalefravær side 51 F.7 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse side 51 F.8 Elevers frafald fra uddannelsesstederne side 52 G: Afrunding og konklusioner G.1 Afrunding side 54 G.2 Konklusioner side 54 Bilag Den lille ordbog side 55 Skolernes individuelle kvalitetsrapporter Efter denne fælles kvalitetsrapport følger de enkelte skolers egne rapporter. Skolerne er som følger: Avedøre Skole Dansborgskolen Enghøjskolen Engstrandskolen Frydenhøjskolen Gungehusskolen Holmegårdsskolen Langhøjskolen Præstemoseskolen Risbjergskolen Sønderkærskolen Springet Sporet Ungdomsskolen Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 3 af 56

4 A: Indledning Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 4 af 56

5 A: Indledning A.1 Præsentation af Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten er et tilbageblik på det seneste skoleår 2011/2012. Den består af en række vurderinger af skolernes arbejde foretaget af Børne- og Ungeforvaltningen og er samtidig Kommunalbestyrelsens tilsyn med skolerne i Hvidovre. Skoleåret 2011/2012 var på flere måder et turbulent år: En grundig proces endte med beslutningen om nedlæggelse af to folkeskoler, skolechefen fik nyt job og en ny kom til, tre skoleledere forlod efter mange gode år deres poster og byttede det erhvervsaktive liv ud med en pensionisttilværelse, nye skoleledere kom til - og flere medarbejdere, forældre og børn sluttede skoleåret af med at sige goddag til en ny skole. Denne kvalitetsrapport samler resultater, historier, beskrivelser og afrapporteringer på indsatser fra skoleåret 2011/2012. Det har været afgørende, at både skoleledere og forvaltning i tilblivelsen af denne rapport har kunnet se mulighederne for at bruge vurderingerne og de indsamlede resultater i en fælles proces. En proces, hvor det opleves meningsfuldt både at aflevere og modtage resultaterne af det seneste års indsats. Håbet er, at rapporten kan give viden om, resultater fra og billeder af nogle forskellige levende skoler, således at det bliver brugbart både i forhold til tilsynsforpligtelsen, for forvaltningens indsatser og for skolernes videre arbejde. Selve kvalitetsrapporten bliver til via et online-system, hvor skolerne kan skrive og se både egne og de øvrige skolers besvarelser. Selve skabelonen og indholdet har løbende været drøftet i arbejdsgruppen, og der er udarbejdet en omfattende vejledning i et forsøg på at sikre størst mulig grad af sammenlignelighed. De centralt fastsatte bestemmelser omkring kvalitetsrapporten stiller krav om, at skolernes indsatser vurderes på baggrund af 27 kvalitetsindikatorer (planlagte timer, afgangsprøveresultater, mv.). Samtlige indikatorer er at finde i denne samlede rapport, og et flertal er kommenteret til brug for tilsynet. Skoleafdelingen har udvalgt nogle få områder, som har haft en særlig interesse. I skoleåret 2011/2012 har følgende kriterier haft et særligt fokus, og de har derfor også været omdrejningspunkterne i resultatsamtalen ud fra et ønske om at sikre dialogen: Afgangsprøveresultater Læseprøveresultater Elevfravær Målopfyldelser ift. kontraktmål Arbejdet med inklusion Kriterierne for vurderingerne har været: Afgangsprøveresultaterne skal være højere end sidste år og være et skridt på vejen frem mod målet for Kvalitetsløft Læseresultater skal være forbedrede og leve op til landsgennemsnittet Elevfravær skal være mindst muligt Kontraktmål skal være nået: Der skal være dokumentation for resultater, høj grad af skriftlighed, og det skal have ført til udvikling af skolen SPU/LP skal være en indarbejdet arbejdsform på skolen, og det skal have ført til en forandring af skolen. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 5 af 56

6 De tre første kriterier er umiddelbart målbare og sammenlignelige, mens de sidste to beror på skøn. Derfor er disse vurderinger foretaget af forvaltningen på baggrund af beskrivelserne og den efterfølgende drøftelse med skolernes ledelse ved Resultatsamtalerne. I skoleåret 2011/2012 havde Hvidovre Kommune 11 folkeskoler, 1 ungdomsskole og 2 specialskoler, som er omfattet af tilsyn. Som noget nyt har vi i år udarbejdet en lille ordbog fordi det de foregående år har været efterspurgt, at forkortelserne blev forklaret. Du finder ordbogen allersidst i denne rapport. Under læsningen af denne rapport er det vigtigt at huske, at det er et tilbageblik på året, der gik. Der er resultater, som vi er stolte af - og der er resultater, som skal forbedres. Sådan vil det vedvarende være, når et samlet skolevæsen bevæger og udvikler sig. Skoleafdelingen i Børne- og Ungeforvaltningen ønsker alle god fornøjelse med læsningen af kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012. A.2 Præsentation af folkeskoler, specialklasser/gruppeordninger og 10. klasse Hvidovre Kommune har i skoleåret 2011/2012 haft 11 grundskoler oprettet under Lov om Folkeskolen. Tilbuddene er fuldt ud sammenlignelige og overholder alle rammerne for de kommunale timetal. Desuden er der 3 specialskoler og 30 specialklasser eller gruppeordninger. Grundskoler Folkeskoler oprettet som grundskoler er: Avedøre Skole, Dansborgskolen, Enghøjskolen, Engstrandskolen, Frydenhøjskolen, Gungehusskolen, Holmegårdsskolen, Langhøjskolen, Præstemoseskolen, Risbjergskolen og Sønderkærskolen. Specialskoler Der er 3 skoler/tilbud oprettet som skoler til børn i vanskeligheder - specialskoler: Springet er et heldagstilbud til børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen 6-13 år. Sporet er et heldagstilbud for børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder i alderen år. Ungdomsskolen / Heltidsundervisningen er et tilbud til børn med særlige behov i 8. og 9. klasse, der har haft afbrudte skoleforløb. Specialklasser og gruppeordninger Hvidovre Kommune har i alt 26 specialklasser og gruppeordninger. Der findes således enten specialklasser eller gruppeordninger på 9 af kommunens 11 folkeskoler, og den overvejende del af tilbuddene har egen afdelingsleder. Tilbuddene er primært til Hvidovre Kommunes egne elever. Nedenfor ses en liste over de tilbud, som Hvidovre Kommune har rådet over i skoleåret 2011/2012: Huset er en gruppeordning for børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Avedøre Skole. Springet er et heldagstilbud til børn med vedholdende følelsesmæssige, sociale og undervisningsmæssige vanskeligheder Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 6 af 56

7 i alderen 6-13 år. Læsetilbuddet er for børn med svære læse-/stavevanskeligheder på Engstrandskolen. Sideløbende findes stadig den sidste årgang (8.-9. klasse) af den tidligere Ordblindegruppe. K-klasserne er et heldagstilbud til børn med autismespektrum-forstyrrelser beliggende på Frydenhøjskolen (tilbud sammenligneligt med Gungehusskolen) VIP-klassen er et tilbud til de ældste børn med autismeforstyrrelser (9. klasse) beliggende på Frydenhøjskolen. E-klasserne er et heldagstilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser på Gungehusskolen (tilbud sammenligneligt med Frydenhøjskolen) Gruppe 26 og 27 er et tilbud til normaltbegavede børn med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger på Holmegårdsskolen. C-klasserne er et tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder på Præstemoseskolen ( klasse). Sprogtilbuddet er et tilbud til børn med sprog- og talevanskeligheder på Langhøjskolen. Modtagegrupper er korterevarende tilbud til elever uden dansk sprog. Mellemtrin på Dansborgskolen og udskoling på Gungehusskolen. Endeligt er der 10. klasse-tilbuddene, som er samlet på Engstrandskolen. Det er tilbud til børn og unge, som primært har behov for opkvalificering af kompetencer, der gør dem uddannelsesparate i forhold til en ungdomsuddannelse. A.3 Opfølgning på sidste års kvalitetsrapport En kvalitetsrapport er et fælles redskab, der samler alle afrapporteringer fra et helt skoleår i en rapport. Det betyder, at skolerne bliver anmodet om at besvare spørgsmål, samle resultater, foretage indberetninger og ikke mindst vurdere egne indsatser. Forvaltningen vurderer skolernes præstationer og resultater. Systematikken omkring tilblivelsen af kvalitetsrapporten ser således ud: Politiske udmeldinger fra SKU (skoleudvalget), der skal fungere som faglige pejlemærker (november/december måned) Udarbejdelse af mål på de enkelte skoler på baggrund af politiske udmeldinger og sidste års anbefalinger fra kvalitetsrapporten Politisk godkendelse i SKU af skolernes mål for det kommende skoleår (maj/juni måned) Kontraktmål starter og gennemføres (fra 1. august) Målopfyldelse af de gennemførte mål indgår i kvalitetsrapport (september måned) Resultatsamtale med udgangspunkt i kvalitetsrapporten, der munder ud i en række nye anbefalinger til skolen Anbefalingerne indgår i kvalitetsrapporten Politisk godkendelse af kvalitetsrapporten i SKU (november måned) Politisk godkendelse af kvalitetsrapporten i KB (december måned) Anbefalingerne indgår i de politiske udmeldinger fra SKU, der skal fungere som nye faglige pejlemærker. Opfølgningen på sidste års kvalitetsrapport er således en del af systematikken, men det er samtidig afsættet ind i det Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 7 af 56

8 kommende skoleår. Anbefalingerne givet til skolerne bliver til nye politiske udmeldinger, der bliver til nye mål, som bliver til nye anbefalinger, osv. På denne måde sikres både opfølgning og implementering af mål, indsatser og anbefalinger. I praksis betyder det, at skolerne udarbejder nye mål på baggrund af de anbefalinger, som forvaltningen har givet dem på baggrund af deres resultater - og samordner disse med de politiske ønsker, der måtte være til det kommende års indsatser. I 2011 var der ingen resultatsamtaler. Skolechefen fik nyt job, og da resultatsamtaler er en dialog mellem skolechef og skolernes ledelsesteam, gav det ingen mening at afholde disse samtaler. I maj 2012 tiltrådte den nye skolechef, og resultatsamtalerne er derfor gennemført helt efter planen i det tidlige efterår I et senere afsnit af kvalitetsrapporten ses både anerkendelser og anbefalinger givet til skolerne ved disse samtaler. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 8 af 56

9 B: Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 9 af 56

10 B: Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau B.1 Evalueringsgrundlag Alle kommunens skoler har fået til opgave at beskrive, hvad de lægger vægt på, når de skal vurdere det faglige og pædagogiske niveau. Beskrivelserne her er lige så mangfoldige og levende som skolernes øvrige besvarelser. På deres helt egen måde har de hver især forklaret hvordan og på hvilke områder, de arbejder med evalueringsresultater. Flertallet har beskrevet i hvilke fora evaluering foregår, og en del af skolerne beskriver deres profil, som også får en afsmittende virkning på vurderingen af både det faglige og det pædagogiske niveau. Vurderingen af det faglige niveau på skolerne er en naturlig del af arbejdet på skolerne. På de ældste klassetrin gives der karakterer og i den almindelige undervisning vurderes elevernes præstation løbende. Til brug for dette arbejde er Fælles Mål med trin- og slutmål det primære redskab. Vurderingerne er vigtige, og det er da også tydeligt at se, at alle skolerne på fornemste vis arbejder på at udvikle deres muligheder for vurdering af både det faglige og pædagogiske niveau. Skolernes styrkesider Det samlede skolevæsen i Hvidovre Kommune er mangfoldigt og fyldt med spændende initiativer. De afspejler sig i skolernes beskrivelser af deres styrkesider, som er både opløftende og spændende læsning. Nogle fremhæver det fælles kommunale fokus på lærernes professionalisering, andre deres afdelingsopdeling eller fokus på faglighed; flere fremhæver deres specialtilbud eller særlige kompetencer, mens andre fremhæver deres fysiske rammer og muligheder. Ord som trivsel, glade børn, gode faglige muligheder og kompetente voksne går igen. Skolerne i Hvidovre er forskellige i størrelse og elevsammensætning - og de har forskellige kulturer. Under afsnittet, der handler om resultatsamtalerne, ses de særlige områder, som hver skole har fået anerkendelse for. Vurdering af skolernes faglige og pædagogiske niveau Skolerne i Hvidovre har fået til opgave at beskrive og vurdere: det faglige niveau (vurderingen findes i skolens eget afsnit og under målopfyldelserne) det pædagogiske niveau (vurderingen findes i skolens eget afsnit og er her i fællesdelen alene samlet ind for arbejdet med SPU) den seneste undervisningsmiljøundersøgelse, dog kun hvis den er foretaget i skoleåret 2011/12. (vurderingen findes i skolens eget afsnit) B.2 Skolernes egen vurdering af SPU Skolerne er blevet bedt om at vurdere SPU-arbejdet på skolen. SPU står for: Systemanalyse af Pædagogiske Udfordringer, mens LP står for Læring og pædagogisk analyse. Arbejdet med de næsten ensartede modeller, som begge bruges i Hvidovre Kommune, handler om at tilvejebringe et fælles fundament for inklusion. Et fælles fundament, der henter sit opdrag i den systemiske tilgang og som fordrer, at man kan arbejde ud fra den tankegang, at et barn kan være i vanskeligheder, men at det aldrig er barnet, der er problemet. Tilgangen Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 10 af 56

11 sikrer handlemuligheder og åbner muligheder for, at de voksne omkring et barn kan tænke i nye baner og finde nye muligheder. Arbejdet med SPU/LP er et af de vigtigste tiltag til at sikre inklusion. Derfor er skolerne blevet anmodet om at beskrive og forklare, hvordan de arbejder med modellen. Det er uddybende forklaret under de enkelte skolers beskrivelser, men da det er en fælles kommunal indsats, er en kort oversigt samlet her: Avedøre Skole: SPU er fuldt implementeret i alle afdelinger. Tegnene på lærernes anvendelse af den systemiske tilgang fremgår af observation af teamenes problemløsningsadfærd og det sprog, der anvendes. To ledere deltager systematisk i mindst to SPU-møder om året. Dansborgskolen: Har LP-model, og dette arbejde er afrapporteret under målopfyldelsen Enghøjskolen: SPU er en model, som hele skolen arbejder efter. At se på en elev i vanskeligheder og ikke med vanskeligheder er helt naturligt for lærerne. Engstrandskolen: Arbejdet med SPU har øget skolens accept og forståelse af inklusion. Systematikken er ved at være indarbejdet. Frydenhøjskolen: Vanskeligt, men indsatsen er startet i udskolingen. Synet på børn er ved at ændre sig, men modellen opleves som tidskrævende. Gungehusskolen: SPU er en fælles indsats og et fælles udviklingsområde. Der tales det samme sprog, og lærerne er ved at ændre praksis. Ledelsen er i dialog med tovholdere. Holmegårdsskolen: Arbejdet med SPU har stor betydning for tilgangen til eleverne, og det har rykket forståelsen for, hvordan man ser den enkelte elev. SPU en har ændret måden, hvorpå man drøfter en elev og forståelsen af den enkelte elev. Langhøjskolen: Alle årgange på skolen arbejder med SPU. Den systemiske tilgang er implementeret i alle team på forskellige niveauer. Præstemoseskolen: Alle skal arbejde med SPU som arbejdsform. Den systemiske tilgang er implementeret i alle team på forskellige niveauer. Sproget og sprogbrugen omkring udfordringer i undervisningen og i forhold til børnene er forandret. Positivt at de beslutninger, som bliver truffet på SPU-møder, bliver ført ud i livet. SPU er ved at være en naturlig del af hverdagen. Risbjergskolen: Implementerer LP-modellen, og lærerne ændrer måde at analysere på. Der opstår et fælles ansvar i teamet, og samarbejdet bedres. Man kan se, at den systemiske tilgang ændrer opgaveløsningen. Sønderkærskolen: Al skolens personale arbejder med SPU i større eller mindre omfang. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 11 af 56

12 Ungdomsskolen: Arbejdet med SPU handler om konstant at kvalificere tilgangen til opløsning af pædagogiske udfordringer. Lærerne bliver i højere grad professionelle, og ledelsen deltager i mindst to årlige SPU-møder. B.3 Vurdering af den specialpædagogiske bistand Skolen udfordrer til stadighed sin holdning til grænser for inklusion. Dette er blandt andet kendetegnet ved støttecentrets indsats og opgaveløsning. Vurder på en skala fra 1-5 følgende udsagns gyldighed for jeres skole, hvor 5 er den højeste værdi og 1 den laveste Skolens værdigrundlag medtænkes i daglige undervisning Støtter lærerne i at udvikle tiltag således at al undervisning kan foregå i klassen Udvikler differentierede, forpligtende og udviklende fællesskaber i klassen Fokus på at støtte lærerne i at oplyse og medinddrage den enkelte elev i undervisningsmål og i evalueringen af disse 5. Lægger vægt på, at der afholdes børnesamtaler og lægger vægt på, at aktørperspektivet altid medinddrages, når der planlægges og tages beslutninger vedr. tiltag omkring barnet Støtter skolen i at inddrage forældrene i inklusionsopgaven Retter skolens opmærksomhed på inddragelse af andre aktører fritidshjem og klub og at bruge hinandens ressourcer og viden til at løse inklusionsopgaven Inddrager nærområdet i inklusionsopgaven Besvarelsen af dette skema udtrykker overordnet en tilnærmelsesvis ens fordeling af skolernes vurdering af de ovenstående 8 spørgsmål. Dette vidner om en flot indsats i forhold til tilegnelsen af den systemiske tilgang, velvidende at nogle skoler endnu ikke er nået så langt i forløbet. Skolerne er startet i forskellige tempi og har haft forskellige udfordringer undervejs. Skolernes beskrivelser og forklaringer til deres praksis i specialcentre/støttecentre viser en mangfoldighed i både tilgang og opgaveløsning. Spørgsmålene i spørgeskemaet har givet anledning til lokale drøftelser, hvilket er både lærerigt og frugtbart for det fremadrettede arbejde. Arbejdsgruppen omkring kvalitetsrapporten vil tage disse overvejelser med i det videre arbejde. Der er en klar udvikling at spore, hvis man sammenligner besvarelser fra det forrige skoleår med dette skoleårs. Det er tydeligt, at der er sket en bevægelse, og flertallet af skoler svarer i højere grad bekræftende. Det vil sige, at der er langt flere afkrydsninger i felterne 4 og 5 nu. Hvor der tidligere stod, at spørgeskemaet var svært at forstå eller at man ikke havde haft mulighed for at besvare spørgsmålene, ses nu reflekterede kommentarer og opfordringer til forbedringer. B.4 Vurdering af særlige elevgrupper Skoler med gruppeordninger, specialklasser og modtagegrupper har beskrevet deres indsats og arbejde med disse særlige elevgrupper. I skolernes beskrivelser af deres vurderinger af de særlige elevgrupper er der meget ærlige oplevelser at finde sammen med andre gode historier om elever, der er udfordrede, men klarer sig fint. Alle gruppeordninger og specialklasser er omfattet af Skoleafdelingens tilsyn. Tilsyn med gruppeordninger gennemføres ved hjælp af et koncept, som omfatter først et besøg og senere en uddybende samtale med ledelsen på skolen. Disse Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 12 af 56

13 tilsyn giver skolen den direkte tilbagemelding og mulighed for anerkendelse og anbefalinger. Den generelle oplevelse er, at elever i specialklasser og gruppeordninger klarer sig tilfredsstillende i forhold til skolens øvrige børn. B.5 Vurdering af skole-hjem-samarbejdet Skole-hjem-samarbejdet i Hvidovre Kommune ser generelt ud til at fungere tilfredsstillende. Flere af skolernes beskriver både muligheder og udfordringer, men det generelle billede er, at skolerne er tilfredse med samarbejdet. Dog er det en stor udfordring, at antallet af skole-hjem-samtaler er beskåret pga. besparelser. Flere af skolerne udtrykker bekymring omkring dette. Flere skoler inddrager skoleintra og fortæller, at det er et godt sted at kommunikere med forældre. Det er vanskeligt at sammenligne indsatser og arbejdet på dette felt, fordi beskrivelserne og vurderingerne er meget forskellige. Skolebestyrelserne spiller en afgørende rolle i samarbejdet, og flere af skolerne fremhæver deres bestyrelse som et aktiv og en konstruktiv samarbejdsflade. Den samlede vurdering af skole-hjem-samarbejdet er, at det fungerer tilfredsstillende og til glæde for mange i Hvidovre Kommune. B.6 Fælles kommunale indsatser Fælles kommunale indsatser løses på de enkelte skoler, og de udgør en væsentlig del af skolernes faglige og pædagogiske niveau. Derfor har det i en årrække været praksis, at fælles kommunale indsatser afrapporteres under hovedpunktet Skolernes faglige og pædagogiske niveau. I skoleåret 2011/2012 er Vision og handleplan for de Pædagogiske Læringscentre afsluttet ligesom indsatsområdet IWB og læsning er afsluttet. Slutevaluering af vision og handleplan for Pædagogiske Læringscentre skolebibliotekerne Et nyt navn og en styrket rolle Visionen Pædagogiske Læringscentre skolebibliotekerne beskriver et udviklingsforløb og en forandringsproces for kommunernes skolebiblioteker. Navneskiftet fra skolebibliotek til Pædagogisk Læringscenter (forkortet: PLC) igangsatte en proces, som havde til hensigt at skærpe de pædagogiske læringscentres rolle på skolerne i forhold til elever og lærere. Et helt centralt udviklingsområde i denne proces var et begyndende arbejde med skolebibliotekets rolle som didaktisk vejleder for elever og lærere i forhold til et endnu bredere udbud af fysiske og virtuelle læremidler. Målet var bedre rammer for pædagogisk vejledning Visionen foreslog, at medarbejdere fra PLC deltog i skolens forskellige pædagogiske udvalg, sådan at PLC-medarbejderne kunne bidrage med deres pædagogiske og didaktiske indsigt i forbindelse med skolens nye udviklingsmål. Tanken var, at PLC-medarbejderne kunne være på forkant med skolens udviklingstendenser, og dermed have mulighed for at målrette vejledningen af især deres kollegaer. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 13 af 56

14 IWB og læsning et succesrigt samarbejde Sidste år tog HvidovreBibliotekerne i tæt samarbejde med kommunens skoleafdeling initiativ til en proces, der havde til formål at udvikle nye redskaber til lærerne ude på skolerne. Udviklingsprojektet Faglig Læsning og IWB blev født og efter et år har det vist sig at have båret frugt. I dag er der gode erfaringer med IWB-tavlerne som et naturligt værktøj i undervisningen i forbindelse med faglig læsning på de tre involverede forsøgsskoler. Det er klasser fra udskolingen på Risbjergskolen, Dansborgskolen og Gungehusskolen, der har deltaget aktivt i projektet det forløbne skoleår. Dansborgskolen arbejdede med QR-tags som støttende og motiverende faktor i historieundervisningen. Gungehusskolen arbejdede med interaktive tavler i hjemkundskab. Og Risbjergskolen inddrog IWB og Active Expressions i geografiundervisningen på 7. klassetrin. Active Expressions fungerer som en slags mobiltelefon, der gør det muligt for eleverne at få og stille spørgsmål via IWB-tavlen. På hver skole har en læsevejleder, en repræsentant for det pædagogiske læringscenter og en pædagogisk IT-vejleder arbejdet sammen om at udvikle metoder og nye veje til faglig læsning, og samarbejdet mellem de forskellige vejledere har haft en positiv afsmittende effekt mellem de traditionelle måder at tænke henholdsvis teknisk og pædagogisk tilgang til faglig læsning ind i undervisningen. Eleverne udtrykker samtidig, at de har fået meget ud af projektet, når det gælder læsning og forståelse af multimodale tekster med alt hvad det indebærer af eksempelvis overskrifter, faktabokse, billedtekster og opskrifter. I eksempelvis projektet med IWB i hjemkundskab var erfaringen, at eleverne blev væsentligt mere selvstændige ved at arbejde interaktivt med opskrifterne inden de gik i gang med det praktiske. Det betød, at de i modsætning til tidligere næsten ikke spurgte hjemkundskabslæreren om hjælp, så det har altså en tydelig effekt, når de arbejder aktivt og struktureret med en forforståelse af processen. Samtidig peges der på, at IWB-tavlen fungerer som et naturligt samlingspunkt for klassen, og gør en forskel, når den understøtter samspillet mellem lærer og elever i præsentation og opgaveløsning i undervisningen. Nu skal erfaringerne bredes ud til kommunens øvrige undervisere og skoler for at inspirere og udvikle nye undervisningsforløb. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 14 af 56

15 C: Skolernes resultater Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 15 af 56

16 C: Skolernes resultater C.1 Kontraktmål 2011/2012 Kontraktmål er mål for de indholdsmæssige indsatser på en skole. Derfor kan kontraktmål også være midler til at opnå andre resultater, eksempelvis højere karakterer eller bedre trivsel. Her afrapporteres kontraktmål selvstændigt, fordi alle skoler er kontraktstyrede, og en del af den vedtagne procedure omkring kontraktstyring fordrer, at der foreligger en selvstændig vurdering og tilbagemelding på hvert eneste mål. Tilbagemeldingerne kaldes målopfyldelser, og i de følgende afsnit er skolernes målopfyldelser gengivet - ikke fuldstændigt, men i overskrifter af hensyn til det større overblik. Kontraktmål (faglige pejlemærker) for skoleåret 2011/2012 var de anbefalinger, som Skoleafdelingen valgte at give til skolerne. Skolerne har udarbejdet grundige målopfyldelser for hvert eneste af deres mål. Nærlæser man disse beskrivelser af resultater og beskrivelser ses en mangfoldighed af indsatser, der fortæller gode og dejlige historier om, hvad vi i Hvidovre tilbyder eleverne - og om hvad skolerne har opnået. Skolerne har typisk 3-5 mål, som er grundigt afrapporterede. Skoleafdelingen har vurderet disse mange målopfyldelser, og de har været udgangspunkt for drøftelserne i Resultatsamtalen mellem skolernes ledelse og skolechefen. På denne måde har resultaterne været efterset og drøftet fra flere vinkler og er vurderet på flere måder. Mål og målopfyldelser er et lokalt Hvidovre-anliggende, som indgår sammen med de kriterier, som både lov og bekendtgørelse foreskriver. Ved den første Kvalitetsrapport i 2007 blev det fastlagt, at den pædagogiske indsats vurderes på baggrund af skolernes målopfyldelser. Denne praksis er fulgt siden og ikke foreslået ændret. Derfor er både mål og målopfyldelse en vigtig del af Kvalitetsrapporten og grundlaget for vurderingen af den pædagogiske indsats. Det er samtidig årsagen til, at det vedholdende er understreget, at mål skal være nået, der skal være dokumentation for resultaterne, høj grad af skriftlighed og oplevelsen skal være, at indsatsen har ført til udvikling af skolens praksis. Vurderingen af målopfyldelserne er foretaget af Skoleafdelingen og beror på et skøn ud fra de opstillede kriterier. Vurderingen er drøftet med skolernes ledelser og efterfølgende korrigeret, hvis vurderingen har vist sig ikke tilstrækkelig eller misvisende. Skoleafdelingen har valgt at vurdere målopfyldelserne som henholdsvis: opfyldt - dvs. målet er nået og indfriet delvist opfyldt - dvs. målet er næsten nået ikke opfyldt - dvs. målet er ikke nået Generelt er Skoleafdelingen meget tilfreds med målopfyldelserne. Skolerne har haft mange andre opgaver end disse mål, der var fyldestgørende, da de blev formuleret, men da de skulle opfyldes var utidssvarede eller mindre relevante i forhold til aktuelle problemstillinger som skolenedlæggelse eller mulige nye fremtidige løsninger. I det følgende er skolernes mål oplistet og vurderet. Skolernes egne afrapporteringer og resultater, som har dannet baggrund for vurderingerne, kan læses i skolerapporterne. Det kan varmt anbefales at læse skolernes egne målopfyldelser og beskrivelser, hvor der er både varme, sjove, skæve og gode beskrivelser af børn og voksne, der sammen forandrer en skolehverdag, så det bliver en bedre skole.derfor skal det understreges, at den følgende liste over skolernes indsatser og resultater LANGT fra er dækkende. Oplistningen har alene til formål at styrke hukommelsen efter læsningen af skolernes Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 16 af 56

17 egne bidrag - og tjener som et kortfattet overblik til brug for vurderingen. I afsnittene nedenfor er skolernes mål afrapporterede. Skolerne har typisk 2-3 mål, og afrapporteringen sker således, at det skal være muligt at sammenligne målopfyldelserne. Avedøre Skole: Inklusion - implementering af Sigtepunkter Kompetencecenter 1. Inklusion, hvor målet var at konsolidere lærernes viden og metoder gennem klassemøder og arbejdet med SPU. Skolens vurdering viser, at to klassemøder var for meget, men at både lærere og elever profiterer af den positive effekt på konfliktmiljøet og klassemiljøet generelt. Antallet af elever på kontoret er reduceret. Der vil stadig være behov for, at indsatsen fortsættes. Målet er opfyldt. 2. Kompetencecenter, hvor målet er at opbygge en fælles faglighed og et kollegialt fællesskab med fokus på lærernes udførelse - herunder vejlederrollen. Tilgangen skal basere sig på systemisk tilgang. Afrapporteringen viser, at der er udarbejdet en vision for kompetencecenteret, og at der er aktiveret store synergier i samarbejdet mellem skolens interne konsulenter. Indsatsen fortsættes. Målet er opfyldt. Avedøre Skole (Enghøjskolen) har fået anerkendelse for: Meget flotte læseprøveresultater i 1.klasse Præcise målbeskrivelser og få målbare mål Kompetencecenteret den velfungerende proces omkring tilblivelsen Husets meget flotte og seriøse arbejde Skolen har fået følgende anbefalinger: Der skal fokuseres på at opnå bedre faglige resultater især på mellemtrin og udskoling Fokus på opbygning af en fælles kultur et fælles vi Sikring af den fælles ledelsesopgave på den nye Avedøre Skole Videndeling af Husets gode erfaringer Dansborgskolen: Inklusion - implementering af Sigtepunker Kompetencecenter Målrettet anvendelse af nationale test 1. Inklusion, hvor målet var, at lærere og pædagoger udvikler kompetence i kortlægning og analyse af læringsmiljøet ved hjælp af LP- modellen. Målingen viser, at den systemiske tilgang er ved at blive et fælles anliggende, og at kortlægningen har givet fælles fokuspunkter. Indsatsen fortsættes efter planen. Målet er opfyldt. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 17 af 56

18 2. Kompetencecenter, hvor målet er at opbygge et læringscenter, som koordinerer vejledning, videndeling og sparring med henblik på at styrke elevernes faglige og alsidige udvikling. Målingen viser, at det har været nødvendigt at retænke organiseringen på skolen, og der er udarbejdet en vision for Kompetencecenteret. Indsatsen fortsættes. Målet er opfyldt. 3. Målrettet anvendelse af de nationale test, hvor målet var at kunne målrette resultaterne mod den enkelte elevs behov og læring. Målingen viser, at ledelsens systematiske opfølgning og teamenes arbejde har båret frugt, og at resultaterne giver en god baggrund for et målrettet arbejde med læring. Målet er opfyldt Dansborgskolen har fået anerkendelse for: Implementeringen af LP på hele skolen Stor grad af tydelighed omkring strategi for skolens udvikling Ny klassedannelse og variation i udskolingen, der har til formål at sikre fastholdelsen af elever Skolen har fået følgende anbefalinger: Forsat styrke det fælles sprog og den fælles forståelse af Inklusion i arbejdet med LP Forsætte udviklingen af et Kompetencecenter Fokus på faglige resultater (læseresultater, nationale test, afgangsprøveresultater) Enghøjskolen: Turbodansk Ekskursionsforløb Turbomatematik 1. Turbodansk til klasse, hvor målet var at opkvalificere alle elevers kompetencer i læsning og skrivning i 18 lektioner. Målingen viser, at i 4. klasse er læseniveauet status quo; i 5. og 6. klasse er andelen af ikke-læsere faldet, men andelen af usikre læsere steget; i 7.og 8. klasse er tendensen den samme med færre ikke-læsere og flere usikre læsere. Det kræver en vedholdende og stadig indsats at opnå bedre resultater. En turbulent periode tilskrives de manglende resultater. Målet er delvist opfyldt. 2. Ekskursionsforløb, hvor målet var at sikre eleverne kendskab til omverdenen og til dens muligheder. Målingen viser, at et stort flertal af eleverne giver udtryk for, at de har fået udbytte af turene. Lærerne har samme oplevelse. Målet er opfyldt. 3. Turbomatematik, hvor målet var at give alle klasser mere matematik for at styrke elevernes matematikfærdigheder. Målingen viser, at alle klasser har gennemgået forløbet, og at det har haft en stor effekt på elevernes udbytte. Det har ikke været muligt at gennemføre lærerkonferencerne på grund af skolelukningen. Målet er delvist opfyldt. Engstrandskolen: Faglig læsning på mellemtrinnet Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 18 af 56

19 Lyst til læring i udskolingen Inklusion - konflikthåndtering 1. Motivation og lyst til faglig læsning på mellemtrinnet, hvor målet var at højne elevernes resultater. Målingen viser, at man overordnet kan se, at flere elever bliver interesserede i læsning. Målingen viser også, at eleverne kun marginalt er blevet mere interesserede, men antagelsen er, at det kræver en længerevarende indsats, hvis det skal ses på elevernes resultater. Indsatsen fortsættes derfor. Målet er delvist opfyldt 2. Lyst til læring i udskolingen, hvor målet var, at lyst til læring og tro på egen indsats virker. Målingen viser, at der på nuværende tidspunkt er for få elever på skolen til at valgfagslinierne kan fortsætte. Det bliver dermed alt for dyrt. Heldigvis har vi haft mange elever i vores lektiecafé, og det har været til stor glæde for rigtig mange af vores elever også de dygtige. Resten af energien blev brugt til at modtage eleverne fra Enghøjskolen. Målet er delvist opfyldt 3. Inklusion - styrke evnen til konflikthåndtering, hvor målet var, at eleverne skulle lære konflikthåndtering og at opbygge en elevmæglingskultur på skolen. Målingen viser, at projektet lykkedes og mundede ud i en konflikt-dvd, der blev vist på SKOK- mødet. Indsatsen fortsættes. Målet er opfyldt. Engstrandskolen har fået anerkendelse for: Den flotte og veltilrettelagte sammenfletningsproces Den reflekterede tilgang til Kompetencecenteret Skolens kompetencer til at arbejde med børn i vanskeligheder Skolen har fået følgende anbefalinger: Fortsætte den gode proces omkring sammenfletning og dannelse af en ny fælles kultur Fokus på faglighed især matematik skal fremadrettet have et særligt løft Fortsættelse af indsatsen frem mod et kompetencecenter Styrke balancen mellem at være god til inklusion og det at kunne fastholde et fagligt fokus Frydenhøjskolen: Krav og forventninger til elever i udskolingen Frivillig naturfagsundervisning Sigtepunkterne som fælles værdigrundlag Læseindsats på mellemtrinnet 1. Krav og forventninger til elever i udskolingen, hvor målet var at højne elevernes resultater gennem et fokus på krav, forventninger og tydelige normer. Målingen viser, at det har været svært at fastholde fokus, og at flere af tiltagene ikke er gennemført, men at flere nye ideer og tiltag er på vej. Elevernes tilfredshed er steget, men der er ingen synlig effekt i forhold til elevernes resultater. Målet er delvist opfyldt. 2. Frivillig naturfagsundervisning, hvor målet var at give de særligt interesserede elever mulighed for fordybe sig og udvikle kompetencer i fysik/kemi. Målingen viser, at der i gennemsnit har været 10 elever, der har brugt tilbuddet. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 19 af 56

20 Eleverne har givet udtryk for stor glæde. Endeligt viser evalueringen, at det skal være en lærer, der forstår at motivere eleverne til at komme fra klokken Målet er opfyldt. 3. Implementering af Sigtepunkterne, hvor målet var at afholde en møderække med det formål at gøre det til skolens grundlag. Målingen viser, at kun det indledende møde blev afholdt, og at skolestrukturen overhalede arbejdet og kun få møder blev afholdt. Derfor bliver indsatsen genoptaget i det kommende skoleår. Målet er ikke opfyldt. 4. Læseindsats på mellemtrinnet, hvor målet var at opnå bedre resultater ved at inddrage bevægelse i læsning. Målingen viser, at det endnu ikke helt er lykkedes at hæve resultaterne, men indsatsen fortsættes fordi antagelsen er, at det over tid vil virke. Målet er delvist opfyldt. Frydenhøjskolen har fået anerkendelse for: Flot fusionsproces Rammer for lærerens trivsel og lave sygefravær Styret igennem en svær byggeproces Skolen har fået følgende anbefalinger: Fortsætte den gode sammenfletning af to skoler Skolen arbejder med at få tilrettelagt en proces så alle lærer og pædagoger arbejder med SPU som redskab i hverdagen Implementering af kompetencecenteret Sikre at folkeskolelovens krav til fagrækker og klassetrin bliver overholdt Sætte fokus på procedure og prioriteringer for opfølgning af opgaver og projekter Arbejde på udslusning af K-klasseelever Gungehusskolen: Dansk som andetsprog i alle klasser Implementering af CD-Ord Faglig læsning Grønt flag 1. Dansk som andetsprog i alle klasser, hvor målet var at give medarbejdergruppen øgede kompetencer for at højne inklusion. Målingen viser, at lærerne oplevede undervisningen for teoretisk, men at de praktiske forløb var hjælpsomme. Målingen viser samtidig, at lærerne oplevede, at alle elever kan profitere af struktur og læringsstile. Målet er delvist opfyldt. 2. Implementering af CD-Ord, hvor målet var CD-Ord skulle implementeres og medtænkes som et naturligt hjælpeværktøj i al undervisning. Målingen viser, at rigtig mange anvender programmet som en naturlig del af hverdagen, men at udviklingen går så stærkt, at eleverne i fremtiden vil kunne betjene sig af andre hjælpemidler. Målet er opfyldt. 3. Styrkelse af faglig læsning, hvor målet var at eleverne i udskolingen fik styrket deres faglige læsning gennem Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 20 af 56

21 interaktive midler. Målingen viser, at elever og lærere har fået stort udbytte af indsatsen. (der foreligger en særlig evaluering af dette forløb) Målet er opfyldt. 4. Grønt flag, hvor målet var at udarbejde en plan for miljøundervisningen. Målingen viser, at planen er udarbejdet og at skolen håber at kunne få Grønt Flag. Målet er opfyldt. Gungehusskolen (Sønderkærskolen) har fået anerkendelse for: Flotte afgangsprøveresultater Det seriøse og gode arbejde med sammenlægningsprocessen Personalets indsatser, engagement og konstruktive tilgang til de mange udfordringer. Skolen har fået følgende anbefalinger: Fortsætte den gode indsats omkring sammenlægningen Tilrettelægge en fælles proces for SPU, der sikrer at alle lærere mestrer modellen og dermed kan gøre tænkningen og arbejdsformen til en del af hverdagen Fastlægge en proces omkring Kompetencecenteret Holmegårdsskolen: Grønt flag - nedbringe affald Læsning Pædagogisk Læringscenter / Kompetencecenter 1. Nedbringe skolens affald, hvor målet er at nedbringe papiraffald med 10%. Målingen viser, at skolen har sparet 12 %, og samtidig håber skolen at få Grønt Flag. Eleverne har udviklet en flaskeautomat og der er indført affaldssortering. Målet er opfyldt. 2. Læsning, hvor målene handler om at styrke elevernes generelle læseudvikling og at give dem gode læsevaner. Målingen viser, at det er lykkedes at styrke læseudviklingen, og at give eleverne gode læsevaner. Målet er opfyldt 3. En afdelingsopdelt skole, hvor målet var at opnå en afdelingsopdelt udskoling og afklare hvordan resten af skolen skal opdeles. Målingen viser, at det på baggrund af indsatserne er muligt at opdele skolen i tre. Indsatsen fortsættes. Målet er opfyldt. 4. Det pædagogiske Læringscenter skal være samlingspunkt for alle funktioner vedrørende it og medier. Målingen viser, at det er lykkedes at blive samlingspunkt, og at hærværk er betydeligt mindsket. Målet er opfyldt. Holmegårdsskolen har fået anerkendelse for: Den systematiske og systemiske tilgang, der gennemsyrer skolens arbejde Meget, meget flotte læseresultater Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 21 af 56

22 Det meget flotte og grundige arbejde i gr.26/27 Skolen har fået følgende anbefalinger: Videreudvikle afdelingsopdelingen i retning af et tættere samarbejde på årgangene Fortsætte og fastholde indsatsen omkring klasseledelse Fastholde og udvikle det gode samarbejde i ledelsesteamet Langhøjskolen: Inklusion - implementering af SPU Faglig læsning IWB-tavler 1. Inklusion - implementering af SPU som en fælles arbejdsmetode for alle spor og årgangsteam, hvor målet er at opnå fælles sprog, et fælles børnesyn og at styrke fællesskabet. Målet er to-årigt, men midtvejsmålingen viser, at modellen er ved at være implementeret, men at der stadig er et stykke vej inden det er en indarbejdet praksis. Målet er delvist opfyldt - som planlagt. 2. Faglig læsning, hvor målet var at øge elevernes kundskaber og kompetencer indenfor læsning. Målingen viser, at elevernes kompetencer bliver bedre, men at det ikke er lykkedes at ændre elevsamtaleark, og da kravene til faglig læsning ikke har været tydeliggjort, så er dette mål ikke nået. Målet er ikke opfyldt. 3. Anvendelse af IWB-tavler, hvor målet var at sikre en faglig anvendelse af de nyopsatte tavler. Målingen viser, at den tilrettelagte indsats med kurser fra firmaet ikke lykkedes, men at skolens egne spydspidser overtog og fik på den måde uddannet og hjulpet skolens lærere. Målet er opfyldt. Langhøjskolen har fået anerkendelse for: At trods et turbulent år har alle ydet en meget flot indsats De meget flotte afgangsprøveresultater En stor imødekommenhed overfor forandringer og forsøg Skolen har fået følgende anbefalinger: Forsat fokus på SPU indsatsen, så det bliver en del af et fælles grundlag Fokus på faglig læsning i en indsats på en fælles definition og måder at dele fælles viden Udarbejde en plan for tilblivelsen af et Kompetencecenter Præstemoseskolen: Teamets eget område Den internationale dimension Læsning Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 22 af 56

23 1. Teamets eget indsatsområde, hvor målene har handlet om IWB-tavler i indskolingen; kost, motion og velvære; samarbejde i indskolingshuset; elevplaner; virtuel organisering; skoletube. Målingen viser, at IWB-indsatsen ikke er lykkedes; kost, motion og velvære har givet eleverne en bedre forståelse og en bedre kondition - og dermed en bedre koncentrationsevne; samarbejdet er blevet langt bedre i indskolingshuset; e-planer er blevet et bedre og mere brugbart redskab; virtuel organisering har ikke nået de ønskede 90%, men mange har lært at bruge det; skoletube er delvist etableret. Målet er delvist opfyldt. 2. Den internationale dimension, hvor målet har handlet om at få alle klasser til at arbejde efter den lokale handleplan. Målingen viser, at alle elever deltog i en fælles temadag, men at ikke alle var lige godt forberedt. En fælles featureuge blev en stor succes, og det er lykkedes at følge handleplanen. Målet er opfyldt. 3. Læsning, hvor målet var at styrke læseindsatsen og læselysten for alle elever. Målingen viser, at kun 6. og 7.klasse holdt læseuge; der foreligger en folder til forældre; fælles inspiration til læsning på et lærermøde; andre arrangementer blev meldt ud for sent, så ingen deltog; men eleverne svarer at de har fået større forståelse for faglig læsning, men også at de er mere motiverede for at læse hjemme i fritiden. Indsatsen fortsættes ved at fokusere på elevernes hukommelsestræning. Læsebånd var for hele skolen. Målet er opfyldt. Præstemoseskolen har fået anerkendelse for: Det solide arbejde omkring børn i vanskeligheder Store fælles indsatser, der samler skolen, eksempelvis featureugen Et stort engagement i den samlede personalegruppe Stor grad af trivsel blandt lærere og elever Skolen har fået følgende anbefalinger: Fokus på udskolingen nye læringsstile, SPU, variation med henblik på endnu bedre resultater Timer til læseindsats og støtte generelt skal efterses mhp en bedre balance mellem central og decentral tilrettelæggelse og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne At tilrettelægge en proces omkring tilblivelsen af et Kompetencecenter Risbjergskolen Inklusion - implementering af LP Udeskole 1. Inklusion, hvor målet var, at lærere og pædagoger udvikler kompetence i kortlægning og analyse af læringsmiljøet ved hjælp af LP- modellen. Målingen viser, at de enkelte klasser har udfordringer, men at skolen som helhed ikke har særlige udfordringer. LP- modellen er blevet rigtig godt modtaget. Indsatsen fortsættes efter planen. Målet er opfyldt. 2. Udeskole, hvor målet var, at eleverne i børnehaveklassen undervises i andre rammer end klasselokalet. Målingen viser, at det til fulde er lykkedes at få eleverne ud, skabe nye aktiviteter, bedre samarbejde og at undervisningen er helt forandret. Indsatsen fortsættes. Målet er opfyldt. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 23 af 56

24 Risbjergskolen har fået anerkendelse for: Arbejdet med LP og den gode interne proces Skole/hjem samarbejdet Den særlige indsats omkring modtagelse af elever Det tværfaglige netværk Udviklingen af et innovativt vækstlag Skolen har fået følgende anbefalinger: Opfølgning på trivselsundersøgelsen Fortsat fokus på matematik med henblik på at opnå bedre resultater Fokus på en fælles forståelse af inklusion Procesplan og milepæle for dannelsen af et Kompetencecenter Sønderkærskolen Inklusion - indskolingen Inklusion af Da2 på mellemtrinnet Inklusion - implementering af SPU i udskolingen 1. Inklusion - i indskolingen var målet at udvikle klassemødet og skabe et fælles værdigrundlag. Målingen viser, at klassemøderne i indskolingen er blevet en indarbejdet praksis, hvor lærerne oplever, at eleverne er blevet bedre, mens eleverne svarer, at de er blevet dårligere. Divergensen forklares som udslag af en urolig periode, hvor elever er flyttet, og de har påvirket de tilbageværende. Målet er delvist opfyldt. 2. Styrke inklusion af Dansk2-elever på mellemtrinnet, hvor målet var at højne det faglige niveau. Målingen viser, at det ikke er lykkedes systematisk at måle resultaterne på grund af lærerskift og skolelukning. Oplevelsen er dog, at konkret arbejde med læsestrategier højner det faglige niveau. Målet er ikke opfyldt. 3. Inklusion - introduktion til SPU i udskolingen, hvor målet var at implementere model og tilgang. Målingen viser, at flere lærere kan se ideen i modellen og er glade for samarbejdet med konsulenterne. Årets udfordringer omkring skolelukninger har forstyrret arbejdet. Indsatsen fortsættes næste år. Målet er delvist opfyldt. Sporet: Sporet har endnu ikke afleveret målopfyldelser i BUF s regi, men har deltaget i resultatsamtalen på lige fod med alle andre skoler. Sporet har fået anerkendelse for: At tage godt vare på relationsarbejde og det sociale med eleverne At være gode til at håndtere og mindske konflikter Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 24 af 56

25 Hele tiden at være refleksive overfor egen praksis og være optaget af at udvikle sig yderligere. En særlig udfordring, når man er et mindre sted Trods svære odds at fastholde fokus på det faglige indhold i skolegangen og på de udfordringer, der knytter sig til undervisningen. Skolen har fået følgende anbefalinger: At gå konstruktivt og udviklende ind i det nye samarbejde med Springet og Ungdomsskolen At fastholde fokus og praksis på overholdelse af minimumstimetal og fagrækken At fastholde fokus på at videreudvikle undervisningen i de traditionelle fag, herunder organisering, metoder, arbejdsformer, anvendelse af it, m.m. Springet Profilering af Springet Sociale mål Fagligt mål til alle børn 1. Profilering af Springet, hvor målet var at blive kendt i kommunen, så det blev kendt, at Springet også kan tilbyde sparring til almindelige klasser og lærere, der er kørt fast. Målingen viser, at der er udarbejdet en folder, men hjemmesiden kommer senere. Det er ikke helt lykkedes at blive brugt eller kendt som ønsket, men indsatsen bliver fortsat på nye måder - og Springet forventer at have en central rolle i de fremtidige kommunale tilbud. Målet er delvist opfyldt. 2. Sociale mål, hvor målet var, at børnene fik styrket deres sociale kompetencer ved, at tilbageslusningen er lykkedes, og at de formår at have relationer, som de kan bygge på. Målingen viser, at det er lykkedes at tilbagesluse fire elever vellykket. Udfordringen er begrænsede ressourcer, der vanskeliggør arbejdet fremadrettet. Målet er opfyldt. 3. Fagligt mål, hvor målet var at sikre alle børn en målbar faglig udvikling. Målingen viser, at det i nogen grad er lykkedes at hjælpe elever til bedre faglige resultater, men også at nogle elever har for store vanskeligheder psykisk eller socialt til at de formår at øge de faglige resultater. Indsatsen fortsættes derfor. Målet er delvist opfyldt. Springet har fået anerkendelse for: Et vedholdende arbejde på at rette de her børn op og at yde et kæmpe bidrag til, at de kan sluses godt ud til egen skole Prioritering af efteruddannelse af lærerne Arbejdet med et fælles sprog ift. systemisk anerkendende tilgang Åbenhed overfor de nye planer og tiltag Skolen har fået følgende anbefalinger: Minimumstimetal og fagrækken skal overholdes. Sikre godt samarbejde ind i det kommende nye projekt med Springet og Sporet. Fortsat fokus på dokumentation af resultater og metoders effekt. Fortsat fokus på arbejde med undervisningsdifferentiering. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 25 af 56

26 Ungdomsskolen (heltidstilbuddet) Optimal læring samt personlig og social udvikling Effekt af organiseringsformer Outdoor Learning Kursusforløb for ikke-uddannelsesparate unge år Særligt tilrettelagt uddannelsesforløb for de ældste tosprogede elever 1. Skolen sikrer optimal læring samt personlig og social udvikling, hvorfor målet handler om at kvalificere de unges sociale kompetencer, så de kan begå sig i forskellige kontekster. Målet er samtidig at systematisere og dokumentere læreprocessen. Indsatsen er 2-årig. Midtvejsmålingen viser, at det er vigtigt, at eleverne ved, hvad de skal lære og hvorfor. Samtidig viser anerkendende adfærdsretvisning gode resultater for de unge. Indsatsen fortsættes som planlagt. Målet er opfyldt. 2. Undersøge effekten af forskellige organiseringsformer, hvor målet var at øge den tid de unge kan koncentere sig og dermed højne elevernes præstationer. Målingen viser, at begge dele er lykkedes. Eleverne er blevet bedre til at koncentrere sig og har opnået bedre resultater. Samtidig er indsatsen udviklet og fortsættes i det kommende år. Målet er opfyldt. 3. Outdoor Learning, hvor målet var at skabe bedre betingelser for læring, højere grad af selvtillid og bedre faglige resultater i forhold til naturfag. Målet er 2-årigt, men Midtvejsmålingen viser, at det er lykkedes at skabe bedre betingelser for læring, og det er i særdeleshed lykkedes at højne elevernes faglige resultater. Indsatsen fortsættes som planlagt. Målet er opfyldt. 4. Kursusforløb for Ikke-uddannelsesparate unge årige, hvor målet var at gennemføre et eller flere undervisningsforløb. Målingen viser, at det kun i mindre grad lykkedes at gennemføre disse kursusforløb. Tilmeldingerne var der ikke, men kursusforløb i fag er gennemført på 6 kurser. Målet er delvist opfyldt. 5. Særligt tilrettelagt tilbud til de ældste tosprogede elever, hvor målet var at tilbyde eleverne en introduktion til dansk ungdomskultur og møde andre unge. Målingen viser, at der er gennemført en række udflugter, og at en mentorordning har fungeret rigtig godt. Forældrene har udtrykt tilfredshed. Målet er opfyldt. Ungdomsskolen har fået anerkendelse for: Gode faglige resultater trods vanskeligt udgangspunkt. God etablering af personalets bevidsthed om og arbejde med inklusion og SPU. God videreudvikling af ledelsesarbejdet. God evne til at samarbejde med flere instanser herunder gode, skæve løsninger, kombinationer og mange samarbejdspartnere. Ungdomsskolen har fået følgende anbefalinger: At afklare og sikre overholdelse af folkeskolens bestemmelser heltidsundervisningen. Fagrække, timetal, afgangsprøver, osv. At afklare, hvordan Ungdomsskolen på én gang kan styrke den indre sammenhængskraft (én enhed) - og samtidig kan Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 26 af 56

27 lade de enkelte afdelinger udbygge samarbejdet med fremtidens nære samarbejdspartnere. Overveje flere måder at erfaringsudveksle med almenområdets lærere og ledere C.2 Skolernes særlige indsatsområder 2011/2012 Skolerne har alle haft en række indsatser ved siden af deres godkendte kontraktmål. Der er altid spændende at følge de indsatser, som skolerne vægter og haft lyst og mulighed for selv at udvikle ved siden af de aftalte indsatser. Det er et område, som Skoleafdelingen følger med interesse, idet det giver nogle nye vinkler på skolernes virke. Det kan varmt anbefales at læse skolernes beskrivelser af disse indsatser. C.3 Tilsyn Kommunalbestyrelsen har fra januar 2011 besluttet at føre tilsyn på det specialiserede område en gang om året. Det er Skoleafdelingen, der fører tilsyn. Tilsynene tager afsæt i tilbuddenes arbejdsgrundlag, og der føres tilsyn med både undervisnings- og fritidsdelen. Tilsynet har til formål at kontrollere, men også at kvalificere og udvikle tilbuddene. Tilsynet munder ud i en samlet rapport med nogle anbefalinger, der alene indgår i skolernes resultatsamtale. Tilsyn er i skoleåret 2011/2012 gennemført på: Springet, Hvidborg, Ungdomsskolens heltidstilbud, Sporet, K-klasserne, E-klasserne, Huset, Gr , C-klasserne og i Læsetilbuddet. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 27 af 56

28 D: Beskrivelse af pædagogiske processer Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 28 af 56

29 D: Beskrivelse af pædagogiske processer Bekendtgørelsen, som sætter rammer for Kvalitetsrapportens indhold, siger, at de pædagogiske processer skal beskrives. Derfor har alle skoler indgående beskrevet deres forskellige processer. I denne fællesdel er der lagt særligt vægt på at opliste skolernes arbejde med inklusion. På denne måde er det muligt at sammenligne skolernes arbejde, og dermed er et fælles fundament for det videre arbejde med Kvalitetsløft tilvejebragt. D.1 Skole-hjem-samarbejde Skole-hjem-samarbejde er et særdeles levende og spændende, men samtidig komplekst område at skulle beskrive. Skolernes forskellige praksis og de mange involverede er kun nogle af de mest iøjnefaldende komponenter i den komplekse størrelse kaldet skole-hjem-samarbejde. Under dette punkt er henholdsvis skolebestyrelsen og skolens ledelse blevet bedt om at besvare en række spørgsmål, som handler om skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2011/2012; samarbejde mellem skolens ledelse og bestyrelsen om eksempelvis skolens udviklingsplaner; kommunikation mellem skole og hjem via skoleintra; storytelling/gode eksempler, mv. De mange fine beskrivelser vidner om, at både forældre og professionelle tager dette arbejde særdeles alvorligt. Der er nogle flotte billeder af de unikke samarbejdsmåder, der anvendes på skolerne, og nogle lærerige eksempler på, hvad der har optaget parterne. Som eksempel kan nævnes savnet af skole-hjem-samtaler, der er blevet nedskåret som følge af en ny aftale om lærernes arbejdstid i dette skoleår. Forvaltningen har valgt ikke at sammenskrive de mange beskrivelser fordi det vil være helt urimeligt overfor det seriøse arbejde, der foregår på skolerne. Der henvises i stedet til de udførlige afsnit i skolernes egne rapporter, og det kan anbefales at læse disse. Det er en ny spørgeguide, der er udviklet, fordi oplevelsen efter den seneste Kvalitetsrapport var, at beskrivelserne i mindre grad var læsevenlige og meget let blev gentagelser af et indhold, der allerede var beskrevet andre steder i Kvalitetsrapporten. Forhåbningen er, at de nye besvarelser er lettere at dele viden ud fra. Forvaltningen er meget glad for de udførlige besvarelser, der vidner om et seriøst og konstruktivt samarbejde. D.2 Inklusion i undervisningen Inklusion er en vedvarende udfordring, som kan understøttes og løses fra flere forskellige vinkler og på mange måder. Her er intentionen, at forvaltningen gerne har villet spørge interesseret og undersøgende ind til, i hvilken grad lærerne anvender overvejelser, der kan være hjælpsomme i forhold til opgaveløsningen. Arbejdsgruppen omkring Kvalitetsrapporten har derfor udviklet et sæt af spørgsmål, som lærerne kan besvare - og et sæt af ideer samlet i en idebank, som ledere og lærere kan bruge, når de skal se efter tegn eller beviser på, at de bevæger sig i den rigtige retning. Materialet er tænkt som en hjælpende hånd, og intentionen er derfor at anerkende skolernes arbejde og de skridt, de allerede har taget - og at være hjælpsomme i det videre arbejde. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 29 af 56

30 Skemaet, som lærerne kan besvare, stiller disse spørgsmål: I hvor høj grad er du opmærksom på, at hver eneste elev skal lære noget i din undervisning? I hvor høj grad bygger din undervisning på, at eleverne har forskellig viden og erfaring? I hvor høj grad tager din undervisning højde for, at eleverne har forskellige måder at lære på? Bruger du i din undervisning særlige metoder og tilgange, som hjælper til at styrke inklusion og læring? I hvor høj grad anvender du hjælpemidler til enkelte elever i forbindelse med din undervisning? Opmuntrer du eleverne til at hjælpe hinanden? Har du indrettet dit undervisningslokale og fysiske undervisningsmiljø, herunder børnenes placering, på en måde, der fremmer læring for alle elever? Planlægger du din undervisning med det mål, at eleverne oplever det som meningsfuldt at lære? Forklarer du som lærer målet med den enkelte lektion og/eller en række lektioner med fælles overordnede mål? Inddrager du eleverne i planlægningen og evalueringen af din undervisning? I hvor høj grad forklarer du i din undervisning vanskelige ord, begreber og fagudtryk? Når I er flere voksne med i undervisningen, bidrager du da til en klar rollefordeling, så I udnytter jeres kompetencer til at fremme alle elevers læring og deltagelse? Skemaet består af afkrydsningsspørgsmål, der besvares med kryds i felter: (altid / i høj grad / i nogen grad / i ringe grad / slet ikke) Og ved en kort tekst, der besvarer spørgsmålet: Er der tegn? Hvordan ved du det? Hvordan kan du se det? Skolerne har besvaret eller opgjort spørgsmålene lidt forskelligt, men her er det kortfattet oplistet. Skolernes besvarelser kan læses i skolernes egne rapporter. Avedøre Skole: Der er øje for den enkelte elev og dennes kompetencer. Det bestræbes i høj grad, at alle får størst muligt udbytte af undervisningen. Dette ses blandt andet i tilrettelæggelse af undervisningen, hvor både det fysiske og det psykiske miljø indrettes derefter. Elevernes spørgelyst motiveres, de lærer at gøre brug af hinandens viden, og lærerne lærer af eleverne. Der gøres brug af metoder som CL (Cooperative Learning) og hjælpemidler som CD-Ord. Der øves på at medinddrage eleverne i forbindelse med undervisningsplanlægningen. Dansborgskolen: Der ses en tydelig, positiv udvikling i forhold til dette års besvarelse. Undervisningen forsøges tilrettelagt efter elevernes forskellige niveau, eleverne opmuntres til at sparre med hinanden, og motiveres til læring i form af ros. Medier inddrages i undervisningen, varierende aktivitetsformer og værksteder benyttes. CL, evalueringsbøger og tilrettelæggelse af særlige arbejdsaftaler samt elevernes egne stemmer anvendes i undervisningssituationen. De fysiske rammer begrænser. Enghøjskolen: Der arbejdes i meget høj grad med at opnå et godt undervisningsudbytte for den enkelte elev. Mange lærere anvender metoder og tilgange, der styrker inklusion og læring. Eleverne opmuntres til at bruge hinanden og opmuntres til læring. Rammerne for undervisningen tydeliggøres, og der sættes god tid af til forklaring af forløb. I mindre grad inddrages eleverne i planlægning af undervisningen. Engstrandskolen: Den overordnede tendens viser, at der i høj grad arbejdes på at være inkluderende. De udfyldte skemaer udtrykker lærerens egen vurdering af praksis, og er desuden blevet drøftet i fællesskab i pædagogiske udvalg Frydenhøjskolen: Størstedelen af lærerne arbejder ud fra den grundtanke, at hver enkelt elev har sine egne kompetencer og Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 30 af 56

31 forudsætninger for læring. Der anvendes metoder som CL, varierende undervisning, tanken om mange intelligenser og visualisering. Der sættes klare forventninger til eleverne om undervisningens mål, god struktur. Eleverne inddrages i nogen grad i forbindelse med planlægning. Besvarelserne viser en svagere tendens til større fokus på inklusion i undervisningen hos lærerne end hidtil. Gungehusskolen: Undervisning for lærings skyld. Næsten alle lærere bygger deres undervisning op efter den viden, de har om den enkelte elev og dennes læringstilegnelse. Lige nu fylder forforståelse i fagene og faglig læsning meget blandt lærerne. Fysisk få muligheder for variation i undervisningen. Værktøjer imødekommes og anvendes, eksempelvis CL, afsæt i SPUtankegangen og tæt samarbejde mellem kollegerne. Holmegårdsskolen: Lærerne er i høj grad opmærksomme på den enkelte elevs udbytte af undervisningen og medtænker elevens kompetencer i planlægning af undervisningen. Det forsøges i nogen og høj grad at differentiere undervisningen, blandt andet ved hjælp af CL og holddeling. Eleverne opmuntres i højeste grad til at hjælpe hinanden og bruge hinandens viden. Langhøjskolen: Den enkelte elev, dennes kompetencer og forudsætninger medtænkes i undervisningen og planlægning af samme. Besvarelserne viser en tydelig gennemgående brug af CL og andre metoder/læringsstile inden for de enkelte områder. Eleverne motiveres i høj grad til læring og opdrages til at sparre med hinanden. De fysiske lokaler medtænkes i nogenlunde grad i forbindelse med fremme af læring. Præstemoseskolen: Inklusion er blevet et tiltagende betydeligt begreb i lærerens bevidsthed, og skolen bevæger/har bevæget sig i en positiv retning. Eleverne er i fokus, den enkelte medtænkes i undervisningsplanlægning, og der opmuntres i høj grad til læring og motiveres til sparring med sidemanden. Metoder og forskellige læringsstile anvendes direkte i undervisningen og lærerne har fået stort udbytte af deltagelse i projekter og kursusudbud. Risbjergsskolen: Hver eneste elev skal lære noget i undervisningen, og hver eneste elev kan spæde til med noget i undervisningen! Der arbejdes i høj grad med at inkludere alle eleverne, og de forskellige kompetencer haves for øje. Lærerne anvender differentierede opgaver og fysisk rotation så vidt det er muligt samt løbende evaluering og CL. Dette år har fokus været på faglig læsning, hvilket tydeligt har båret frugt, da lærerne er bevidste om vigtigheden af dette felt. Sønderkærskolen: Inklusionstanken og SPU-modellen gennemløber undervisningsmiljøet på Sønderkærskolen. Der udvises stor opmærksomhed over for den enkelte elev, og både lærere og elever har fokus på, hvad der kan gøres for at styrke undervisningsmiljøet. Metoder som eksempelvis CL er godt indarbejdet, og der gøres brug af forskellige læringsstile. Eleverne lærer at gøre brug af hinanden, og det fysiske miljø indrettes bedst muligt ud fra deres forudsætninger. Sporet: Lærerne har i meget høj grad øje for den enkelte elev, som der altid tages højde for i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb. Sporet rummer elever med særlig modstand på læring og kræver derfor ekstra opmærksomhed og fokus, en plan B er altid nødvendig. I den udstrækning eleverne kan undervises sammen, bliver dette tilrettelagt. Ungdomsskolen: Der undervises altid ud fra meget tydelige og klare rammer, og den enkelte elev medtænkes i høj grad i forhold til undervisningsplanlægningen. Metoder og tilgange anvendes altid som en hjælp til styrkelse af inklusion og læring. Det fysiske læringsmiljø er fleksibelt, og indretningen er udtænkt efter den enkelte elevs behov. Arbejdsfordelingen er tydelig, når der indgår 2 lærere i undervisningen. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 31 af 56

32 D.3 Procesbeskrivelse i forbindelse med slutevaluering af vision og handleplan for Pædagogiske Læringscentre skolebibliotekerne I løbet af skoleåret 2011/2012 blev der afholdt møder i fagrækken for Pædagogiske Læringscentre med forskellige forløb. Forløbene havde til formål at afklare, hvilke områder i den nuværende vision, det er vigtigt at tage udgangspunkt i i forhold til formuleringen af den nye vision, samt hvilke områder, der har behov for retænkning. Et fremtidsværksted satte rammerne for en gruppedrøftelse i forhold til hvilke forhold, der ville være med til at skabe en god vejledersituation for medarbejderne på det pædagogiske læringscenter i forhold til elever, lærere og ledere samt samarbejdspartnere til medarbejderne på HvidovreBibliotekerne. Herudover drøftede PLC-medarbejderne en karakteristik af PLC i forhold til begreberne: PLC som lærested, værksted og værested. En spørgeskemaundersøgelse tog udgangspunkt i, at PLC-team på de respektive skoler blev bedt om at vurdere i hvilken grad deres PLC levede op til den nuværende visions syv målsætninger. Som udgangspunkt var tilbagemeldingerne meget afhængige af, hvilken skole besvarelsen kom fra. Besvarelserne bar naturligt præg af, at et PLC på en skole er et produkt af en lokal skolekultur. Derfor giver undersøgelsen ikke entydige svar. Dog kan man sammenfatte følgende tendenser i forhold til undersøgelsesdeltagernes oplevelser: At PLC erne har haft en rolle i forhold til de strategiske pædagogiske målsætninger på skolerne At PLC erne i høj grad har formidlet undervisningsideer til lærerne i forhold til deres undervisning At PLC erne i mindre omfang har deltaget i temamøder omkring lærernes tilrettelæggelse af undervisningen At PLC erne i mindre grad har samarbejdet med folkebibliotekerne Fokusgruppeinterview juni 2012 blev foretaget på baggrund af et ønske om en tættere dialog omkring bevæggrundene for skolernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. Skolerne inviterede udviklingskonsulenten på området og udviklingschefen i Skoleafdelingen til en nærmere drøftelse på baggrund af en sammenfatning af spørgeskemaets resultater. Ved møderne deltog medarbejderne fra skolens PLC samt skolens ledelse. Formål Formålet med at besøge samtlige pædagogiske læringscentre var: at afdække lokale forskelle på måder at drive pædagogiske læringscentre lokalt at afsøge nye muligheder for fremtidige måder at bruge og drive Informationssamlingen at give input til fremtidige fælles samarbejdsfora Input fra de enkelte skoler I det følgende er input fra de enkelte skoler sammenskrevet og gengivet. Det er ikke ordrette gengivelser eller referater af samtalerne med skolernes pædagogiske læringscentre, men det er stikord og hovedlinjer samlet efter samtalerne med repræsentanterne fra læringscentrene og repræsentanter fra de lokale ledelser. Avedøre Skole: Udtrykker glæde over at kvalitet skal løftes og drøftes, og det er vigtigt, at der er årlige samtaler mellem skoleledelse, PLCleder og konsulenten på området. Igangsætter og understøtter udvikling? Ja, selvfølgelig. PLC er nærmest en del af ledelsen, men der er stor grad af selvforvaltning i forhold til økonomi og åbningstid. Stor gensidig tillid. PLC er en del af kerneydelsen. Men det må aldrig blive en standard, der retter sig mod fælles kommunalt minimum, der skal være et lokalt råderum for skolen. Kompetenceudvikling: Det nye kompetencecenter er forankret i PLC. Det er stedet, hvor læring er i centrum. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 32 af 56

33 Inspiration og nye materialer: Der er to basale områder, som PLC skal varetage, nemlig 1. Læremidler (digitale, bøger og analoge) og 2. Oplevelse og lyst (PLC som et oplevelsessted og et værested) Vejledning: Vores rolle er udfarende generalister, men det kræver en legitimitet, hvor ledelsen har banet vejen for vores vejledning. Det er en del af kulturen at kunne hente og bruge vejledning. Forslag: Alle afleverer deres årsplan på PLC inden den gives til ledelsen. På den måde får PLC en offensiv rolle også i forhold til elevplaner og andre områder Informationssamlingen: Luk den, og del i stedet indkøbsbøger ud, der kan bruges af alle skoler. Fint med en inspirationskasse Kultur og HvidovreBibliotekerne: Det er uklart, hvad vi skal og hvad de skal? Det bliver vist aldrig et ligeværdigt samarbejde, men vi vil gerne samarbejde. Tilbud fra Bibliotekerne skal komme i bedre tid fordi vi har brug for at kunne booke og søge i august/september måned til hele det kommende skoleår. Og hvis vi bliver bedre til at have noget at samarbejde om, skal det nok lykkes. Kvalitetsløft: Vi dækker alle tre områder, og vi er en del af dem alle. Husk at faglighed handler både om elever og om lærere. Dansborgskolen: Igangsætter og understøtter udvikling? Ja, men ikke i så høj grad. Vi vil gerne være pædagogiske læringsvejledere, men det er en proces, der tager tid. Vi ved, at vi er en del af tanken omkring støttecenter, læringscenter, kompetencecenter. Kompetenceudvikling: PLC skal lede processen omkring faglig læsning på skolen. PLC skal stå i spidsen for den systematik, der sikrer testopfølgning og PLC skal være tæt på ledelsen, så udviklingen kan sikres. PLC skal inspirere og stå i spidsen for systematikken. Inspiration og nye materialer: Det er naturligvis en del af ydelsen, men langt fra den eneste. PLC skal kunne tilbyde nogle bestemte ydelser, og LP er et bud på en systematik, som man kan tale ud fra. Vi skal være vejledere i den didaktiske proces. Vejledning: Det er nyt for os at være vejledere at være konsulenter. Det er vigtigt, at skolens øvrige ressourcepersoner tænkes med (læsevejledere, it, osv.). Rolledefinitionen skal være tydelig. Der er ved at ske et paradigmeskifte, hvor vi forlader det privatpraktiserende og går imod det fælles. Vi skal kunne anvende resultater, når de foreligger vide, hvad der virker. Det skal være et krav og en forventning til alle, at de skal kunne åbne op og få faglig sparring. Informationssamlingen: Bruger vi ikke. Men vi kan ikke undvære Fællessamlingen, og den må gerne være mere opdateret og indeholde flere forskellige midler. Kan man ikke bruge pengene til Fællessamlingen i stedet? Kultur og HvidovreBibliotekerne: Vi har brug for ny viden, og informationen er vigtig. Ny viden er ofte digital, så vi skal bruge Bibliotekerne til at finde på noget nyt, men det nye skal ud på skolerne. Ide: Vi har en klassisk bogudlånsrolle, og vi tager os af medieområdet. Måske har vi en koordinationsrolle på sigt? Vi skal ikke længere stemple, ikke længere vide alt om alle bøger, og vi skal hjælpe elever og lærere til større grad af selvhjulpenhed, så vi får mere tid til sparring og vejledning. Lige nu er PLC kun een ting (udlån af bøger), men kerneydelsen er at formidle viden, og det må vi kunne gøre på flere forskellige måder. Vi skal være både et mobilt og et fysisk sted. Gungehusskolen: Igangsætter og understøtter udvikling: Udvikling foregår på PLC i samarbejde med ledelsen. Vi skal komme med ideer, vi skal være en hjælp til elever, der har vanskeligheder; og vi skal have tilbud om genrelæsning. Rolle- og inspirationsmodel, der har tilbud til alle også drenge. Vi skal kunne agere i et samspil. Kompetenceudvikling: Bibliotekarerne tilrettelægger kurser for lærere. PLC vil gerne kunne optimere lærernes undervisning og være et brugbart tilbud, men det handler om at være visionær og udadvendt. At fastholde at biblioteket er et fysisk sted, kan være hjælpsomt. Inspiration og nye materialer: Det er en del af vores kerneydelse. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 33 af 56

34 Vejledning: Knasten er lærertidsaftalen, der begrænser tid. Vi vil gerne kunne tilbyde lektiehjælp, men skal biblioteket være et værested? Kultur og HvidovreBibliotekerne: Vi vil gerne samarbejde. Ide: Genoplive På samme hammel, så der er et mere tydeligt samarbejde med HvidovreBibliotekerne. Kvalitetsløft: Faglighed og inklusion går hånd i hånd. Holmegårdsskolen: Igangsætter og understøtter udvikling: Det er en stor hjælp, at it-vejlederne bor på PLC, og læsevejlederne bliver meget snart en del af PLC. På sigt vil vi meget gerne, at der er tættere samarbejde mellem PLC, it og de enkelte team. Det er på vej, og vi ønsker en ordning á la Mediepatruljen Kompetenceudvikling: Der er vi ikke så langt endnu, men vi vil meget gerne være en del af lærernes planlægning. På sigt skal vi kunne tilbyde kvalificeret vejledning og vi vil gerne kunne tilbyde sparring Inspiration og nye materialer: Vi ville ønske, at der var mere tid til at sætte sig ind i nye materialer og nye metoder Vejledning: Vi vil gerne kunne være didaktiske vejledere på sigt; At kunne nå faglærerne på flere måder; Og i forhold til eleverne kunne vi overføre Mediepatruljeideen, så det kunne brede sig til flere områder. Vi er ydmyge overfor rollen som sparringspartnere Informationssamlingen: Vi bruger den ikke i den nuværende form. Enten skal vi holde møder på Hovedbiblioteket i materialesamlingen eller også skal vi have den ud på skolerne. Kultur og HvidovreBibliotekerne: Det prøver vi at være. Vi har eksempelvis et meget fint samarbejde med kirken. Hovedbiblioteket har mange tilbud, og vi har gjort indsatsen til en del af næste års Kontraktmål. Vi vil gerne udvide vores horisont, men samtidig holde fokus på læremidler. Der er en balancegang mellem oplevelse og læring. Ide: Oplevelse overfor læring vi har fokus på dannelse. Den nye vision skal tage afsæt i kerneydelsen omkring læremidlerne. Kvalitetsløft: Vi går på alle tre ben. Det er vigtigt at vægte faglighed og inklusion, for så bliver det til forældretilfredshed (faglighed+ inklusion = forældretilfredshed) Langhøjskolen: Igangsætter og understøtter udvikling? Det gør vi. Det opsøgende arbejde er vigtigt. Det er vigtigt, at it og medier er en integreret del af arbejdet Kompetenceudvikling: Målrettet team. Vi vil gerne være en solid samarbejdspartner og de læringsmæssige vejledere Vejledning: Vi har fokus på eleverne, og det er vigtigt, at der også er fri åbningstid. Vi vil gerne være både et læringssted og et værested, og måske også et værksted, men vægtningen er vigtig. Vi er primært et værested! og det er vigtigt, at værestedet også bliver en del af den nye vision. Vi har også fokus på læremidler, men vi er ikke didaktikere i alle fag. Informationssamlingen. Den er gledet ud og er blevet væk. Det ville være lettere, hvis materialerne fandtes på nettet. Kultur og HvidovreBibliotekerne: Vi vil gerne samarbejde, og vi havde et fint samarbejde med Frihedens Bibliotek, der nu er lukket. Det er nødvendigt, at børn lærer Hovedbiblioteket at kende. Ide: Det ville være rart, hvis nye materialer kunne gå på omgang mellem skolerne ideen om at have ét eksemplar til hver skole (af det, der står på Fællessamlingen) er rigtig god. Kvalitetsløft: Vi er først og fremmest i den faglige kasse. Måske kan vi bidrage til inklusion og indirekte kan vi hjælpe til med at understøtte forældretilfredsheden. Risbjergskolen: Biblioteket arbejder rigtig godt sammen med it. Tilsammen er vi PLC. Vi arbejder parallelt. Igangsætter og understøtter udvikling? Ja, vi har lavet planer for traditioner på skolen - en medieplan og handleplan. Vi har et meget fint samarbejde med læsevejlederne, men måske savner vi en afklaring af, hvem der gør hvad. Vi vil gerne være mere opsøgende og skabe noget i fællesskab. Kompetenceudvikling: Det gør vi ikke så meget. Det kunne sikkert være hjælpsomt i fremtiden, men så skal det Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 34 af 56

35 integreres med de digitale medier. Inspiration og nye materialer: Lærerne kommer, når de har brug for det ikke, når der er åbent. Vejledning: Vi ved, at vi skal være opsøgende. Det er en del af visionen. Vi skal også ud. Men hvad er det, vi skal gøre sammen? Hvad kan vi bruge hinanden til? Vi ved noget om læremidler (læringsvejledere), og vi ved godt, at vi i højere grad skal kunne vejlede voksne (undervisningsdifferentiering + inklusion) måske kan det blive et mål i fremtiden? Informationssamlingen: Den skal lukkes eller boostes. Måske er det bedst, hvis vi får det ud Men Fællessamlingen er vigtig at beholde. Kultur og HvidovreBibliotekerne: Det samarbejde kan sagtens blive bedre. Samarbejdet skal sættes i rammer, så skolerne kan bruge tilbuddene. Hvad med at invitere lærere ind til både planlægning og arrangementer? De nye tilbud skal være klar i maj måned, hvis vi skal kunne bruge dem i det nye skoleår. Og det skal være klart, hvad der er ressourcetilbud og hvad der er undervisningstilbud. Men ved vi, hvad HvidovreBibliotekerne vil? Måske skal vi tænke sammen. Der skal være en kontaktperson på HvidovreBibliotekerne til hver skole, så HvidovreBibliotekerne kan komme ud på skolerne. Og så skal der være et mål. Ide: Visionen er, at PLC skal blive et team mere tilstedeværelsestid. Og målet er at blive oplevet som et team. Vi skal have mere kursusvirksomhed, være mere opsøgende, og være sparringspartnere på årsplaner, emner, mv. Faghæfte 48: Det er vores vision for fremtiden, men tidligere var vi på meget forskellige skolerne imellem. Vi har en stor opgave i at finde sammen og få et mere fælles skolevæsen på PLC-området. Vi har forskellige ressourcer til rådighed på skolerne. Men vi skal have god tid til at udvikle os tidsperspektivet skal være længere. Kvalitetsløft: Alle tre indsatser hører til i PLC s regi. Sønderkærskolen: Igangsætter og understøtter udvikling: Det at være opsøgende er vigtigt. Vi har en struktur omkring tilbagemelding til teamet omkring årsplanen. Kompetenceudvikling: Det gør vi ikke så meget lige nu. Det kræver, at man afsætter tid til lærerne. Forslaget kan være et klippekort, som kan følges op ved MUS-samtaler. Det kræver uddannelse af PLC-medarbejdere en faglig uddannelse. Inspiration og nye materialer: Formidling skal ud via Intra; PLC skal være forpligtet til at annoncere og fortælle både til lærere og elever Vejledning: Der skal skelnes mellem lærere og elever. Når der er skåret i åbningstiden, så er det et svært valg mellem at vejlede elever / vejlede klasser / rydde op på biblioteket / indsatser til eksempelvis mellemtrinslærere. Der skal være plads til det sjove og til pædagogiske forløb. Det er vigtigt, at der er et råderum til den enkelte skole. Informationssamlingen: Vi vil gerne, at informationssamlingen kommer ud på skolerne de kroner, det koster, kan bruges meget bedre. Alternativt kunne man bruge pengene til besøg på Hovedbiblioteket, så alle klasser kunne komme der. Kultur og HvidovreBibliotekerne: Samarbejdet med HvidovreBibliotekerne skal forbedres. Et forslag kunne være at arrangere fællesture ud af huset, hvor begge parter deltager Ide: Studieture for PLC-folk skal genoplives. Faghæfte 48: It-medie-didaktikere er en målsætning, og det er en central opgave for PLC-teamet ja, men det vil kræve efteruddannelse. En ide kan være, at undervisningsforløb kan lægges ud, så flere kan glæde af det. Kvalitetsløft: Vi er primært i feltet faglighed, men vi kan måske også tage os af inklusion via hjælp til undervisningsdifferentiering. Konklusion Konkluderende kan man sige, at PLC erne er etablerede og har haft en rolle i forbindelse med skolernes overordnede pædagogiske mål samt i forbindelse med især pædagogisk idéudveksling med lærerne. Den faglige vejledning til lærerne er højnet. Der er et ønske om at få omlagt Informationssamlingen, således at den kommer til at fungere igen. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 35 af 56

36 I forhold til en kommende vision skal det afdækkes, hvorvidt PLC ernes vejledningspotentiale kan udfoldes mere, eksempelvis i forhold til pædagogisk og didaktisk vejledning af de enkelte lærerteam, samt hvordan samarbejdet med folkebibliotekerne kan styrkes. I første omgang er teamet omkring planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af de kvartalsvise fagrækkemøder for PLC pr. den sammensat af repræsentanter for Børne- og Ungeforvaltningen og HvidovreBibliotekerne. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 36 af 56

37 E: Rammebetingelser Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 37 af 56

38 E: Rammebetingelser Rammebetingelser handler om faktaoplysninger, eksempelvis antal elever, nøgletal og linjefagsdækning. I de følgende mange sider er disse faktaoplysninger opgjort og indsamlet. Forvaltningen har tilføjet bemærkninger der, hvor det har været betimeligt at forklare eller uddybe tallene. Samtlige oplysninger er afstemt ved resultatsamtalen af både skolechef og skolernes ledelser. E.1 Elevtal, klassetrin, spor og elever Status d. 5. september 2011 Antal elever Antal spor 10. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Bh. kl Samlede elever og spor på almenområdet klasser Specialklasser, gruppeordninger og modtagerklasser Samlede antal elever og spor på skolen inkl. specialklasser, gruppeordninger og modtagerklasser klasser E.2 Nøgletal for almenklasser Personaleressourcer anvendt på specialpædagogisk bistand ( 20.1 elever) i gennemsnit pr. skole Ressourcer anvendt på undervisning i dansk som andet sprog i gennemsnit pr.skole Gennemsnitlig udgift pr. elev for udgifter til undervisningsmidler (bøger, materialer, IWB-tavler osv.) Gennemsnitlig driftsudgift pr. elev Antal elever i gennemsnit pr. computer Antal elever der modtager undervisning i eller er omfattet af ressourcer afsat til dansk som andetsprog Antal elever i gennemsnit pr. fuldtidslærerstilling inkl. bh.klasseledere Antal elever i gennemsnit pr. fuldtidslærerstilling ekskl. bh.klasseledere Antal elever i gennemsnit pr. normalklasse Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse kr kr kr kr. 3,02 elever 430 elever 11,11 elever 11,40 elever 20,94 elever 6,97 elever Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 38 af 56

39 E.3 Antal elever i almindelig specialundervisning Det vil være sidste gang, vi ser denne oplistning, idet loven om specialundervisning fra 1. maj 2012 er ændret. Nu er der kun to former for undervisning: Almenundervisning, som er al den undervisning, der foregår i en skole, og specialundervisning, som barnet skal visiteres til og som altid vil være mindst 12 ugentlige lektioner (9 timer). Fremadrettet vil det således ikke give mening at spørge til hvilke forskellige tilbud, der gives til elever. I den nedenstående opgørelse skal der tages hensyn til, at skolerne har meget forskellige størrelser. Samtidig har nogle skoler opgjort det samlede antal, der har modtaget støtte, mens andre har opdelt indberetningen i enkeltelever og hele klasser, der har modtaget støtte. Avedøre Skole: 112 elever Dansborgskolen: 92 elever Enghøjskolen: 26 elever og 5 klasser Engstrandskolen: 53 elever Frydenhøjskolen: 94 elever Gungehusskolen: 50 elever Holmegårdsskolen: 77 elever Langhøjskolen: 82 elever Præstemoseskolen: 83 elever Risbjergskolen: 84 elever Sønderkærskolen: 32 elever og flere klasser E.4 Antal elever i specialklasser og gruppeordninger Antal enkeltintegrerede elever, i alt Antal elever i gennemsnit pr. gruppeordning/specialklasse Antal elever, der har modtaget undervisning i en specialklasse, gruppeordning, specialskole eller heltidsundervisning. 37 elever 6,97 elever 205 elever E.5 Henviste børn til specialpædagogiske tilbud Antal elever i specialklasser, gruppeordninger - i anden kommune Antal elever i Regionernes undervisningstilbud Antal elever i dagbehandlingstilbud og anbringelser 34 elever i hele eller dele af året 3 elever i hele eller dele af året 91 elever: 15 elever i dagbehandlingstilbud, 76 anbragte elever i hele eller dele af året E.6 Nøgletal for modtagehold Kommunens tilbud til ny-ankomne børn er samlet på Dansborgskolen og Gungehusskolen Antal elever pr. klasse på modtageholdet Gennemsnitlig lønudgift pr. elev i modtagehold Antal elever pr. lærer - gennemsnitstal for året 6 elever kr. 6 elever Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 39 af 56

40 E.7 Dansk som andetsprog Antal lærere i sprogcentret, i gennemsnit på skolerne Antal elever, der undervises i dansk som andetsprog efter almen skoletid Antal elever, der undervises i dansk som andetsprog Andel af tosprogede elever i % af skolernes samlede elevtal Antal tosprogede elever i gennemsnit på skolerne Antal tosprogede elever i alt på Hvidovre Kommunes skoler 3,45 lærere 24 elever i alt 430 elever i alt 17,36 % tosprogede elever 90,27 elever 993 elever ialt E.8 Klager Antal klager til Kommunalbestyrelsen Antal klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Ingen klager Ingen klager E.9 Undervisning af lærere med linjefag Kun linjefag - ikke tilsvarende kompetencer Fag Hvidovre 2011/2012 Hvidovre 2010/2011 Landsgennemsnit 2009/2010 Hovedstaden 2009/2010 Dansk 83,93% 77,42% 71% 80% Engelsk 83,44% 78,03% 78% 78% Kristendomskundskab 38,61% 34,70% 22% 23% Historie 60,39% 53,62% 44% 46% Samfundsfag 72,66% 55,51% 47% 56% Idræt 70,44% 70,95% 72% 72% Musik 83,55% 72,35% 78% 69% Billedkunst 60,20% 56,29% 59% 57% Håndarbejde 86,13% 85,30% 69% 72% Sløjd 79,55% 81,82% 81% 83% Hjemkundskab 60,68% 70,27% 65% 60% Matematik 81,84% 80,33% 78% 69% Natur/teknik 62,21% 46,09% 30% 58% Geografi 69,57% 81,39% 53% 58% Biologi 83,51% 78,40% 59% 68% Fysik/kemi 91,58% 89,34% 82% 87% Tysk - tilbudsfag 92,42% 83,34% 83% 84% Dansk som andetsprog 78,71% 59,96% - - Fransk 87,88% (6 skoler) 87,50% 81% 72% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 40 af 56

41 Kommentarer til linjefagsdækning Det er nu tredje gang kvalitetsrapporten spørger til linjefagsdækningen. Linjefagsdækning skiller det professionelle miljø, idet nogle mener at lærere kan opnå kompetencer svarende til linjefag på andre måder end ved at bestå eksamen i linjefag, mens andre mener, at en eksamen viser, at man har opnået en kompetence, der kan måles op mod tilsvarende lærere med samme type bevis. Forvaltningen har fastholdt ønsket om at opgøre linjefag ud fra en grundholdning om, at der ønskes størst mulig grad af sammenlignelighed, og at dokumenterede kompetencer i denne kontekst vægtes. Derfor er det særdeles glædeligt at linjefagsdækning - den procentandel, der opgøres - er steget. I næsten samtlige fag er andelen steget. Antagelsen er, at det skyldes en mindre udskiftning i lærerbestanden, men også at skolerne bevidst prioriterer at have veluddannede lærere til at løfte den professionelle opgave. Når skolerne alligevel forklarer, skyldes det, at det overordnede mål er 100 % linjefagsdækning. E.10 Anvendelse af lærernes arbejdstid I det nedenstående skema ses opgørelsen over anvendelsen af lærernes arbejdstid. Sammenlignes disse tal med det foregående skoleår, så ses det, at antallet af gennemførte undervisningstimer er næsten identisk. Der er planlagt lidt færre undervisningstimer, hvilket skyldes, at klasser er slået sammen, og at der således er færre klasser, der skal modtage undervisning. Gennemførte undervisningstimer i alt på skolerne Planlagte undervisningstimer i alt på skolerne Ressourcer, der anvendes til efteruddannelse og kompetenceudvikling gennemsnit pr. skole Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Antal fuldtidslærerstillinger på skolen inkl. bh.klasseledere i gennemsnit pr. skole Antal fuldtidslærerstillinger på skolen ekskl. bh.klasseledere i gennemsnit pr. skole timer timer kroner Se skolernes opgørelse 45,79 stillinger 43,80 stillinger E.11 Planlagt, gennemført og aflyst undervisning I november 2011 har Uni-C gennemført en analyse af hvor mange timer i folkeskolen, der gennemføres og aflyses. Det er en årlig undersøgelse, der er udarbejdet for anden gang. Undersøgelsen indeholder oplysninger for november måned. Nedenfor har vi valgt at bringe resultaterne fra undersøgelsen i en form, hvor Hvidovre Kommune sammenlignes med landsgennemsnittet. Undersøgelsen er bygget op om en række spørgsmål, der gentages hvert år. Skoleafdelingen har valgt kun at vise konklusionerne fra undersøgelsen opgjort under hvert spørgsmål. Spørgsmål 1 Har Skolebestyrelsen fastlagt principper for skolens håndtering af timer, der ikke kan læses som planlagt? Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2011 Hvidovre 2011 Ja 58,4 % 59,5 % 72,7 % Nej 41,6 % 40,5 % 27,3 % I alt 100 % 100 % 100 % Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 41 af 56

42 Spørgsmål 2 Antallet af planlagte lektioner? Ifølge Uni-C s opgørelse blev 88,5% af timerne gennemført som planlagt, mens 10,4% blev læst som vikartimer. 0,4 % af timerne blev aflyst uden vikar. De resterende timer (0,7%) havde eleverne selvstændig undervisning. Der skal gøres opmærksom på, at undersøgelsen dækker en tilfældig valgt måned i efteråret Spørgsmål 3 Årsager til, at timer måtte aflyses i perioden? Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2011 Hvidovre 2011 a) Lærernes sygdom, barns første sygedag, mv. 69 % 70,2 % 68,2 % b) Lærernes deltagelse i arrangementer (lejrskoler) 7 % 4,9 % 10,1 % c) Lærernes efteruddannelse 12 % 14,9 % 11,4 % d) Lærernes ferie og afspadsering 7 % 4,5 % 4,5 % e) Vakante stillinger 1 % 0,5 % 0,0 % f) Andet 4 % 5,0 % 5,8 % I alt 100 % 100 % 100 % Spørgsmål 4 Ikke angivet for Hvidovre Kommune Spørgsmål 5 Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund. Dette spørgsmål omhandler vikarerne i børnehaveklasserne. Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2011 Hvidovre 2011 Læreruddannelse 20,0 % 23,7 % 18,3 % Gymnasial uddannelse 14 % 25,1 % 41,7 % Erhvervsfaglig uddannelse 7 % 3,6 % 0,0 % Anden videregående uddannelse 3,0 % 1,9 % 0,0 % Pædagogstuderende 1,0 % 0,7 % 0,0 % Lærerstuderende 7,0 % 5,0 % 8,3 % Videregående uddannelse 3,0 % 1,4 % 16,7 % Pædagoguddannelse 37,0 % 33,5 % 15,0 % Andet 8,0 % 5,0 % 0,0 % I alt 100 % 100 % 100 % Spørgsmålet er delt i 2 og omhandler vikarernes uddannelsesbaggrund. Dette spørgsmål omhandler vikarerne i klasserne Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2011 Hvidovre 2011 Læreruddannelse 44,0 % 47,9 % 22,6 % Gymnasial uddannelse 18,0 % 26,5 % 48,7 % Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 42 af 56

43 Erhvervsfaglig uddannelse 8 % 3,2 % 0,9 % Anden videregående uddannelse 4,0 % 3,0 % 3,9 % Pædagogstuderende 0,0 % 0,2 % 0,0 % Lærerstuderende 12,0 % 7,7 % 16,1 % Videregående uddannelse 5,0 % 3,0 % 5,9 % Pædagoguddannelse 5,0 % 5,0 % 1,9 % Andet 4,0 % 3,4 % 0,0 % I alt 100 % 100 % 100 % Spørgsmål 6 De væsentligste årsager til, at timer måtte aflyses. Det skal bemærkes, at procenterne ikke går op i 100 %, da der kunne sættes flere krydser i besvarelsen af spørgsmålet. Landsgennemsnit 2004 Landsgennemsnit 2010 Hvidovre Ingen kvalificerede vikarer 75 % 57,2 % 90,0 % Manglende fleksibilitet i lærernes centrale arbejdstidsaftale 23,0 % 4,7 % 0,0 % Manglende fleksibilitet i lærernes lokale arbejdstidsaftale 12,0 % 4,5 % 0,0 % Ikke penge på vikarbudgettet 33,0 % 41,1 % 20,0 % Ikke tid til at finde en vikar 20,0 % 13,2 % 20,0 % Andet 22,0 % 28,5 % 20,0 % E.12 Overholdelse af minimumstimetallet Ministeriet for Børn og Undervisning fører tilsyn med og får årligt indberetninger direkte fra skolerne om overholdelse af minimumstimetallet. Alle kommuner har modtaget en generel orientering af , hvor ministeren for Børn og Undervisning pointerer, at specialundervisningen i specialklasser, specialskoler og i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder som udgangspunkt skal følge de samme regler om minimumstimetal, som gælder for den almindelige undervisning. Forvaltningen har gennemgået Uni-C s tal for skoleåret 2011/2012 og kan konstatere, at vi generelt i Hvidovre ligger på eller over minimumstimetallet for de enkelte fag. Vi har imidlertid konstateret et problem omkring faget Kristendomskundskab på 6. klassetrin. Her ser ud til, at vi mangler 1 lektion. Det skyldes en fejl i Styrelsesvedtægten, og ingen skoler kan således lastes for denne mangel, da de har rettet sig efter vejledningen. Forvaltningen vil omgående rette denne fejl. Med hensyn til minimumstalskravet i specialundervisningen er forvaltningen via tilsyn og ved resultatsamtalen i gang med at sikre, at hvert enkelt specialtilbud overholder minimumstimetallet. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 43 af 56

44 F: Resultater data Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 44 af 56

45 F: Resultater - data F.1 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2011/ klasse Piger Drenge Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,74 5,87 5,52 Engelsk - Mundtlig 6,83 7,09 6,48 Matematik - Matematisk problemløsning 5,40 5,06 5,13 Matematik - Matematiske færdigheder 6,02 5,70 6,30 Dansk - Mundtlig 7,06 7,94 6,11 Dansk - Orden 5,78 6,23 5,32 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,31 7,07 5,42 Dansk - Retstavning 6,26 6,82 5,58 Dansk - Læsning 6,18 6,69 5,61 Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver 2010/ klasse Piger Drenge Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,85 6,19 5,51 Engelsk - Mundtlig 6,97 7,44 6,52 Matematik - Matematisk problemløsning 5,42 5,62 5,19 Matematik - Matematiske færdigheder 5,87 5,68 5,88 Dansk - Mundtlig 7,05 7,88 6,34 Dansk - Orden 6,06 6,73 5,51 Dansk - Skriftlig fremstilling 6,35 7,39 5,56 Dansk - Retstavning 5,71 6,13 5,25 Dansk - Læsning 5,63 6,14 5,15 F.2 Karakterer i 10. klasse 2011/2012 FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 6,11 6,35 5,43 Engelsk - Mundtlig 5,42 5,39 5,48 Engelsk - Skriftlig 5,17 5,00 5,40 Matematik - Mundtlig 4,81 4,56 5,16 Matematik - Skriftlig 4,11 4,16 4,04 Dansk - Mundtlig 6,42 6,13 6,84 Dansk - Skriftlig 4,66 4,12 5,45 Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 45 af 56

46 Karakterer i 10. klasse 2010/2011 FSA FS10 Drenge (FS10) Piger (FS10) Fysik/kemi - Praktisk mundtlig 5,00 5,13 4,69 Engelsk - Mundtlig 6,04 6,04 6,00 Engelsk - Skriftlig 5,40 5,65 5,08 Matematik - Mundtlig 4,20 4,23 4,15 Matematik - Skriftlig 2,36 2,58 2,04 Dansk - Mundtlig 7,05 5,98 8,38 Dansk - Skriftlig 4,21 3,85 4,67 Vurdering af de opnåede karakterer Forvaltningen arbejder som udgangspunkt ud fra den målsætning, hvor målet er at størstedelen af eleverne i Hvidovre skal have opnået karakteren 7. Det var målet for elevernes indsats i skoleåret 2011/2012. Beskrivelsen af karakteren 7 (jfr. UVM (ministeriet for børn og undervisning)) er Den gode præstation. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål med nogle mindre væsentlige mangler. Ser man ned over de opnåede karakterer, forestår der stadig en opgave. Det er naturligvis også derfor, at der er peget på præcise karaktermål i det nye Kvalitetsløft. Der skal ændringer til, hvilket også er årsagen til, at Kvalitetsløft indeholder flere forskellige indsatser, der på forskellig vis hjælper og understøtter en faglig indsats. Ser man på de aktuelle karakterer er der stadig stor forskel på, hvordan piger og drenge præsterer og dermed forskelle i de resultater, de opnår ved prøverne. Flere af skolerne peger på, at de er i gang med indsatser, der skal følges op af indsatserne i Kvalitetsløft. F.3 Evaluering af elever i gruppeordninger og specialklasser Elever til folkeskolens afsluttende prøver, antal 8 Elever der har fået en anden form for evaluering, antal 16 I skoleåret 2011/2012 ses en lille stigning i antallet af elever, der har været til andre former for evaluering end de traditionelle prøver. Det er en helt forventelig stigning, som skal ses i sammenhæng med, at vi i Hvidovre Kommune beholder flere af egne elever i egne lokale ordninger som specialklasser, gruppeordninger, m.m. Som udgangspunkt skal alle elever til prøve, men elever i gruppeordninger og specialklasser kan i nogen tilfælde profitere af andre former for evaluering. Alle elever, der enten fritages eller modtager andre former for evaluering, er tilknyttet specialklasser eller gruppeordninger. Det er evalueringsudtalelser eller særligt tilrettelagte prøver for disse elever, der udgør grundlaget for den anden form for evaluering. F.4 Vurdering af sprog- og læsefærdigheder Sprogvurderingen i Hvidovre har fokus på de sproglige færdigheder, der har dokumenteret betydning for den senere Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 46 af 56

47 udvikling af læsefærdigheder: Ordforråd Bogstavkendskab Fonem opmærksomhed Vokaler Sikre Usikre Manglende fonem opmærksomhed Børnehaveklasse vokaler 50,9% 21,9% 27,2% Find billedet Sikre Usikre Manglende fonem opmærksomhed Børnehaveklasse Find billedet 70,2% 22,6% 7,2% Store bogstaver Sikre Usikre Manglende fonem opmærksomhed Børnehaveklasse Store bogstaver 71,0% 21,4% 7,6% Gruppen af børn, der er sikre i genkendelsen af store bogstaver og vokaler, har en flot fremgang i forhold til sidste skoleår, nemlig fra 71 % til 79 %. Samtidig er kendskabet til vokalerne steget fra 51 % til 63 %. Ordforrådsscreeningen viser, at der er lidt flere elever i dette skoleår, der ikke har et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne gå i gang med læseprocessen. Det kræver en betydelig mængde læsning at udvikle et ordforråd ud over de 5000 mest almindelige ord. Børn i de tidlige skoleår læser for at lære at læse, mens de senere hen læser for at lære. Arbejdet med at knække den alfabetiske kode stiller ikke så store krav til ordforrådet, og normalt satses der derfor ikke så meget på at udvikle dette i de første skoleår. Det er omkring 4. klasse, hvor eleverne skal til at tilegne sig viden, at mange lærere opdager, at en del elever har et meget begrænset ordforråd og dermed ikke kan tilegne sig tekster. Det er derfor vigtigt at arbejde kontinuerligt med ordforråd både i institutionerne og i skolestarten. Dette er en opgave, de uddannede sprogpædagoger har taget på sig både at arbejde med fonologisk opmærksomhed og at udvikle børnenes ordforråd. Da der er uddannet yderligere 90 pædagoger forventes det at kunne ses på resultaterne af sprogscreeningen i de kommende år. Ligeledes er det vigtigt, at sprogpædagogerne i institutionerne har fokus på børnenes fonem opmærksomhed. Når nogle børn har svært ved at blive opmærksomme på enkelt sproglyde i ord, kan det skyldes flere ting. En mulighed er, at ordene simpelt hen lyder mindre klart og tydeligt for nogle børns indre øre, og at de derfor er mindre tilgængelige for analyse. I stedet for helikopter med fire stavelser, opfattes det som helikopter med tre stavelser. Tilsvarende kan nogle børn have det sidste -e med i billede, mens andre ikke kunne få fat i noget mere distinkt end beled. Carsten Elbro har i en af sine undersøgelser vist, at børn, som senere fik læsevanskeligheder benyttede mindre distinkte former. Så her ligger der et vigtigt fokusområde for pædagoger og sprogpædagoger. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 47 af 56

48 Kommentarer til læseresultaterne i skoleåret 2011/ klasses læseprøve-resultater af læsetests. OS 64, 1. klasse sikre læsere usikre læsere ikke læsere Landsgennemsnit 2010, 1. klasse 77,4% 12,1% 10,5% Hvidovre gennemsnit , 1. klasse 81,6% 12,6% 5,8% 1. klasserne læser stadig bedre og bedre. Årgangen ligger igen over landsgennemsnittet fra Og der er kun halvt så mange ikke læsere som landsgennemsnittet. Men spredningen i kommunen er stor: Fra tre klasser med 100 % sikre læsere til en klasse med kun en tredjedel sikre læsere og dermed to tredjedele, der i maj måned er usikre eller slet ikke er kommet i gang med læseprocessen i 1. klasse. For at hjælpe disse elever med at få hul på læsningen har alle skoler for nogle år tilbage fået uddannet læseløftslærere, som skal tage vare på disse elever. Det er vigtigt, at disse lærere er opmærksomme på at give svage elever den rette indsats, således at eleverne knækker koden senest i første del af 2. klasse. Erfaringerne siger, at 70 % af de elever, der ikke kommer i gang med læsningen på dette tidspunkt, vil have læsevanskeligheder gennem hele deres skoletid. 3. klasses læseprøve-resultater af læsetest. SL 60, 3. klasse sikre læsere usikre læsere Landsgennemsnit 2010, 3. klasse 83,1% 10,9% 6% Hvidovre gennemsnit, 3. klasse 78,5% 14,2% 7,3% ikke læsere 3. klassernes gennemsnit på SL 60-læseprøven er for så vidt angår de sikre læsere faldet lidt tilbage i forhold til 2010/2011. Vi ligger lidt under landsgennemsnittet fra Spredningen er igen stor: Fra klasser med 100% sikre læsere til klasser med godt 50% sikre læsere. Ifølge en undersøgelse fra Center for Børnelitteratur stagnerer danske børns selvvalgte fritidslæsning allerede fra 3. klasse. Det er noget overraskende i et land med både dygtige og velskrivende børnebogsforfattere og velforsynede skole- og børnebiblioteker. I lande som Sverige, Norge og England stagnerer den selvvalgte fritidslæsning til sammenligning først nogle år senere. Af samme undersøgelse fremgår det, at hele 25 % af eleverne i 3. klasse ikke frivilligt vælger at læse i fritiden. Undersøgelsen viser også, at allerede fra 4. klasse løjer den veltilrettelagte læseindsats af fra både børnenes, lærernes og forældrenes side. Det giver eleverne lidt over et år til at lystlæse, øge læsehastigheden, indleve sig i bøgerne og reflektere over den dybere mening, inden læsningen fader ud igen. Der ligger her en stor opgave i at fastholde lystlæsningen videre op på mellemtrinnet. 5. klasses læseprøve - resultater af læsetests Læs 5, Malmbanen sikre læsere usikre læsere ikke læsere Malmbanen / Landsgennemsnit 2000, 5. klasse 43% 44% 13% Malmbanen / Hvidovre gennemsnit, 5. klasse 30,5% 54,9% 14,6% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 48 af 56

49 Læs 5, Uroksen Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere Uroksen / Landsgennemsnit 2000, 5. klasse 60% 37% 3% Uroksen / Hvidovre gennemsnit, 5. klasse 48,8% 46,4% 4,8% Som det ses af 5. klasses læseprøver skal ikke kun lystlæsningen, men også den faglige læsning styrkes på mellemtrinnet. 5. klasserne læser en historisk funderet beretning og en fiktiv beretning fra Stenalderen. I den første læseprøve, Malmbanen, er Hvidovre Kommunes 5. klassers gennemsnit stadig væsentligt under landsgennemsnittet fra 2000 for de sikre læsere med godt 30 % mod landsgennemsnittets 43 %. Og i den fiktive beretning Uroksen med knapt 50 % sikre læsere mod landsgennemsnittets 60 %. Spredningen på denne årgang er enorm. Ved Malmbanen fra klasser med 55 % sikre læsere til klasser med kun 8 % sikre læsere. Og ved læseprøven Uroksen fra en klasse med 95 % sikre læsere til en klasse med 8 % sikre læsere. Vi ved, at læsning er et stort problem for de fleste unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, og jvf. Niels Egelund at 15% af de danske 15-årige elever ligger i den laveste kategori (8) i PISA-undersøgelserne. Skolerne skal derfor fortsat sikre eleverne bedre læsekompetencer og en bedre hjælp til læsesvage i grundskolen. Der ses også på 5. klassetrinnet en stor gruppe elever, der ikke kan bruge deres læsning til at tilegne sig viden. Disse elever og læsesvage elever fra øvrige årgange skal have tilbudt supplerende undervisning i læsning. For at kunne tilrettelægge den rette pædagogiske indsats til disse elever, vil der i skoleåret 2012/2013 blive uddannet testlærere på skolerne, der vil kunne udføre individuelle læsetest med de svage læsere. De vil derefter kunne rådgive og vejlede lærere, speciallærere, elev og forældre i forhold til at hjælpe elevens læseudvikling på gled. For elever med massive læsevanskeligheder vil der blive lavet et forsøg med inkluderende læsegrupper, hvor elever og lærere får hjælp til at undgå udskillelse til Engstrandskolens Læsecenter. Den fortsatte fokus på faglig læsning understøttes af kommunens kontraktmål med staten, hvor der er målsat for 7. og 8. klasserne i skoleårene 2012/2013. For læsevejlederne udpeges hvert år et specielt område der bliver arbejdet med i møderækken for disse. I år er det (ud over de pædagogiske tiltag på baggrund af de nationale test), at læsevejlederne på hver skole udarbejder en implementeringsstrategi for skolens fokus på faglig læsning. 7. klasses læseprøve, resultater af læsetests TL 2, Robin Hood Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere Robin Hood / Landsgennemsnit 2000, 7. klasse 3% 69% 28% Robin Hood / Hvidovre gennemsnit, 7. klasse 1,7% 72% 26,3% TL 2, Råolie Sikre læsere Usikre læsere Ikke læsere Råolie / Landsgennemsnit 2000, 7. klasse 32% 63% 5% Råolie / Hvidovre gennemsnit, 7. klasse 23,1% 66,5% 10,4% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 49 af 56

50 7. klasses læseprøver er en læseprøve med en svær faglig tekst og en tekst med et uddrag fra en ældre skønlitterær roman. Ved den første læseprøve Råolie ligger Hvidovres gennemsnit under landsgennemsnittet fra 2000 for de sikre læsere med 23 % mod landsgennemsnittets 32 %. Vi har flere usikre læsere nemlig godt 66 % mod 63 % på landsgennemsnittet. Ved den ældre roman Robin Hood læser Hvidovres 7. klasses-elever med 2/3-del af landsgennemsnittet for sikre læsere. Der er flere usikre læsere, nemlig 72 % mod landsgennemsnittets 69%, og færre ikke læsere med 26% mod landsgennemsnittets 28%. PISA-rapporten om de 15-åriges læsefærdigheder i de nordiske lande gennem 20 år viser, at Finland har ligget i top siden år 2000, men de finske elever er ligesom de svenske gået tilbage med deres læsefærdigheder fra år 2006 til De danske elever klarer sig stadig dårligere end de finske, men ligger nu stort set på linje med de svenske elever. De danske elever holder niveauet trods en generel faldende læselyst blandt de 15- årige. Det er positivt. Rapporten ser også forskelle i læsefærdigheder mellem drenge og piger, hvor pigerne i alle landene klarer sig bedre. Der er stadig mange svage læsere blandt elever med anden etnisk baggrund. Hvor litteratur tidligere var en af de vigtigste måder til at få ny viden, så er bogen nu kun et medie blandt mange. Ønsket om en nation af boglæsere er ikke bare et fromt ønske for dansklærere. Litteratur er med til at udvikle vores sprog, kultur og identitet. Det er bare ikke særligt hot at læse skønlitteratur. Hvor film, computerspil og internet lægger op til social interaktion, så er bogen ofte en ensom oplevelse. Derfor skal vi også arbejde med den multimodale læsning, læsning af tekst, lyd og billeder. Dette vil være temaet for dette års emne i Læseuge 5. Godt på vej Den første læseundersøgelse i 1994 Den grimme ælling og svanerne blotlagde, at danske elevers læsefærdigheder lå langt fra de lande, vi normalt sammenligner os med. I hele den storstilede læseindsats, der siden er skyllet ind over folkeskolen, er der blevet fokuseret på at blive bedre til at lære børn at læse og på at få kvalificeret begynderundervisningen i læsning. Hvor det tidligere bekymrede skolerne, hvis eleverne ikke læste i 4. klasse, så er læseundervisningen i indskolingen siden da blevet optimeret. Samtidig er forældrene blevet mere opmærksomme og engagerede. Det har hjulpet. De fleste elever læser nu, før de begynder i 2. klasse. Det har taget en årrække at nå dertil. Efterfølgende er fokus lagt på den faglige læsning på mellemtrin og i udskolingen. Der vil formentlig gå en del år, før resultaterne vil kunne ses i samme omfang som i begynderlæsningen. Men vi skal ikke give op vi skal fortsætte vores fokus i kommunen. F.5 Elevfravær 2011/2012 Kun Engstrandskolen har 10. klasse 1. skolehalvår 2. skolehalvår klasse, 1. skolehalvår klasse, 2. skolehalvår 2012 Sygdom dage dage 452 dage 264 dage Lovligt dage dage 252 dage 510 dage Ulovligt dage dage 807 dage 753 dage Øvrigt fravær 150 dage 154 dage - - I alt dage dage dage dage Samlet fravær i % 6,2% 6,9% 11,55% 10,06% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 50 af 56

51 Kommentarer til elevfravær Elevfravær opgøres på en ny måde, og fremadrettet er det en del af kommunens Kvalitetsløft, hvor målet bliver at sikre ensartede opgørelser. Måderne at opgøre fravær på skolerne er endnu ikke helt ensartede, men vejledningen til dette punkt er skærpet, så det er tilstræbt at gøre opgørelserne så ensartede som muligt. Nogle skoler fortæller, at det især er det ulovlige fravær, det er lykkedes at nedbringe. Disse tal omhandler grundskolens klasse. Sammenligner vi med landsgennemsnittet i 2011/2012 på 6,6 % ligger vi under i 1. halvår og lidt over i 2. halvår. I 10. klasse er det desværre ikke lykkedes at nedbringe fraværet - og uanset målemetoder og opgørelser, så er fraværet her steget. Dette er en del af Partnerskabsaftalen mellem Hvidovre Kommune og Integrationsministeriet, og evalueringen af denne indsats vil forelægge i foråret F.6 Personalefravær 2011/2012 Antal medarbejdere på skolerne 689 Fraværsdage, sygdom, barsel, barn syg 7.692,04 Samlet fravær i % 4,65% Heraf sygefravær i % 4,10% Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Kommentarer til personalefravær 11 dage Hvidovre Kommune er i foråret 2012 overgået til en ny måde at opgøre personalefravær. Derfor er der udarbejdet nogle administrative kommentarer, der knytter sig til måden at opgøre og læse tallene - det er eksempelvis understreget, at administrativt personale og vikarer ikke indgår i fraværsstatistikken, da en Kvalitetsrapport omhandler det pædagogiske fastansatte personale. Sygefraværet er generelt lavt i Hvidovre Kommune, og det gælder også sygefraværet på skoleområdet. Selvom det er vanskeligt at sammenligne tallene med tidligere måders opgørelser, ser det ud som om, at fraværet er steget en anelse. Antagelsen er, at det har været et turbulent år, og det kan muligvis forklare den lille stigning i fraværet. Det bliver spændende at se, når det næste år bliver muligt at sammenligne to hele skoleår ud fra ensartede opgørelser. F.7 Elevernes valg efter 9. og 10. klasse 9. klasse 10. klasse Andet 3,96% 5,97% Arbejde 0% 0% VUC 0% 0% Produktionsskole 0,22% 0% STU 0,18% 0% HTX 4,74% 2,24% HHX 4,87% 12,69% HF 0% 11,19% Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 51 af 56

52 STX 30,34% 26,87% EGU 0,23% 0% Erhvervsuddannelse 5,90% 41,04% Efterskole 9,16% 0% 10. klasse 40,40% - Bemærkninger til elevernes uddannelsesvalg efter 9. og 10.klasse Generelt er billedet, at en meget stor andel af eleverne i Hvidovre vælger uddannelse frem for eksempelvis udlandsophold (opgjort som andet) efter 9. klasse. Andelen af elever, der vælger 10. klasse er steget fra 34 til 40 % (fra ), og eleverne fordeler sig ud over flere gymnasiale uddannelser (STX, HTX, HHX), men det samlede tal er uændret. Ser man på 10. klasses elever, så er den samlede gymnasiefrekvens uændret, men flere søger HHX (handelsgymnaisiet) og HTX (teknisk gymnasium) end det generelle STX (almen student gymnasium). Erhvervsuddannelsesfrekvensen er faldet. Mange unge i Hvidovre vælger ungdomsuddannelse, hvilket er glædeligt. Målet er 95 % i ungdomsuddannelse. Der er vi ikke endnu, men vi er på vej. F.8 Elevers frafald fra uddannelsesstederne Antal unge med afsluttet grundskole, sommer Antal unge Antal unge med frafald efter 3 måneder 17 elever 2,9% Antal unge med frafald efter 6 måneder 44 elever 7,6% I procent Antal unge med frafald indtil elever 13,4% Opfølgning på elevers frafald Den overordnede målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I Hvidovre er det ca. 85 %, der gennemfører en ungdomsuddannelse. En vedvarende og stadig indsats skal sikre, at vi også når dette mål. Der er fokus på frafald (drop-outs) fordi det altid er bekymrende, når elever vælger at stoppe deres uddannesesforløb. Det kan nemlig være et udtryk for, at den unge ikke længere ønsker eller magter at være i uddannelse. Manglende uddannelse kan føre til marginalisering i samfundet. Der kan være mange forklaringer til frafald, men UU-center Syd fortæller, at netop fordi manglende uddannelse har så fatale konsekvenser, så er frafald (drop-outs) noget, de har meget fokus på. Reglerne omkring unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er strammet (eksempelvis har årige undervisningspligt), og fokus på de unges fastholdelse i uddannelse har været og er stadig et stort emne for både UUcenter Syd og Engstrandskolen, der rummer alle kommunens 10. klasses elever. Forebyggende indsatser i grundskolen (brobygning, særlige praktikforløb, m.m.) sammen med støtteinitiativer til unge i uddannelse (eksempelvis mentorordninger) er blot nogle af de indsatser, der gøres for at sikre, at så mange som muligt får en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 52 af 56

53 G: Afrunding og konklusioner Kvalitetsrapport for Hvidovre Kommune Side 53 af 56