Indledning. Rundvisningen blev gennemført sammen med forstander og afdelingsleder. Seneste tilsyn blev gennemført den 6.februar 2008 og var uanmeldt.

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn ved Hald Ege, Videbechs Allé 11, 8800 Viborg Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel den 18. september 2008 Udført af tilsynsteamet: Trine Birkemose og Jan Tolstrup Formalia Dato Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Forstander Dorte Bang Afdelingsleder Lene Gamrath Jan Tolstrup Sørensen Tel Jan.Tolstrup@ps.rm.dk Side 1 Medarbejderrepræsentanter: To repræsentanter for medarbejderne var udpeget blandt MEDudvalgsrepræsentanterne. Medarbejdernes navne er kendt af tilsynsteamet, men nævnes ikke i rapporten. Beboerrepræsentanter: To repræsentanter for børnene var udpeget af ledelsen i samarbejde med Børnehusene. Et tredie barn ønskede selv at snakke med tilsynet, da han så at de to andre skulle snkke med tilsynet. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men nævnes ikke i rapporten. Pårørenderepræsentanter: En repræsentant for de pårørende var udpeget blandt forældrerådet efter opfordring fra forstander. Navnet er kendt af tilsynsteamet, men nævnes ikke i rapporten. Program: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Rundvisning Interview med ledelsen Frokost Interview med medarbejderne Interview med beboerne Interview med pårørende Ingen havde meldt sig til individuelle samtaler med tilsynsteamet.

2 Indledning Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget, og orientering herom var skriftligt videreformidlet til de pårørende, ligesom beboerne og medarbejdere var blevet orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet. Materialet var fyldestgørende og systematisk, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Behandlingsinstitutionen Hald Ege er et regionalt miljøterapeutisk døgntilbud til børn og unge med relationsforstyrrelser, som følge af massivt fysisk og psykisk omsorgssvigt. Behandlingsinstitutionen drives i henhold til Servicelovens 67 og er normeret med 15 pladser fordelt på de to afdelinger - Asgård og Midgård. Rundvisningen blev gennemført sammen med forstander og afdelingsleder. Seneste tilsyn blev gennemført den 6.februar 2008 og var uanmeldt. Resumé Målgruppen for Hald Ege er børn, som på indskrivningstidspunktet er mellem 5 og 9 år, og som udviser grundlæggende emotionelle og sociale vanskeligheder, som følge af omsorgssvigt. Børnene har behov for en længerevarende døgnbehandling, og bliver typisk på Hald Ege til omkring 14 år. Visitation og matchning til tilbuddet sker i et samarbejde med forældre og hjemkommune. Endvidere orienteres der på regionens fordelingsmøde og henvendelser som ikke matcher tilbudet fordeles der jf. regionens service mål. På baggrund af den kommunale handleplan, udredninger og tilbuddets egne observationer udarbejdes en behandlingsplan efter ca. tre måneder. Behandlingsplanen består af en række fokuspunkter, som er konkrete mål i forhold til den udvikling barnet forventes at kunne nå. Forældre og barn holdes orienterede og søges inddraget bl.a. gennem trekantsamtaler og familiemøder samt deltagelse i statusmøde med den kommunale sagsbehandler. Hald Ege arbejder ud fra en miljøterapeutisk grundstruktur, der definerer dagligdagens delstrukturer som tid, opgave, sted og miljøterapeutens rolle. Tilgangen indebærer, at dagligdagen er nøje beskrevet og struktureret for det enkelte barn, så der i princippet ikke foregår noget tilfældigt, forklarer ledelsen. Individuelle forhold og behov indgår i strukturen. Børnemødet er et centralt omdrejningspunkt i miljøterapien og har det formål, at børnene reflekterer over deres liv sammen med andre børn og medarbejderne. Der tages udgangspunkt i forhold, som optager barnet. Samarbejdet med forældre/pårørende er formaliseret i 14 dages samtaler med kontaktpædagog og i et forældreråd. Der afholdes flere årlige sammenkomster med pårørende, ligesom der ugentligt er forældrebesøg i tilbuddet. Ledelsen og forældrerådsrepræsentanten er enige om, at der er et godt samarbejde mellem tilbud og forældre. Forældrerepræsentanten oplever, at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af Side 2

3 behandlingsplan, mens vedkommende ikke oplever, at der er meget indhold i forældrerådets arbejde. Tilsynsteamet talte med tre indskrevne børn, som i det væsentlige udtalte tilfredshed med opholdet i tilbuddet. Specielt var de glade for de mange aktivitetsmuligheder og for deltagelse i ferieture. Vedrørende magtanvendelser har tilbuddet registreret et fald i antallet heraf fra 2007 til Medarbejderrepræsentanterne oplyser, at det forsøges at undgå magtanvendelser ved at være på forkant med barnets reaktioner. Medarbejderrepræsentanterne vurderer, at medarbejderne er bekendte med formalia omkring magtanvendelser, hvilket indebærer, at der indberettes på skema til ledelsen ved hver magtanvendelse. Medarbejdere og ledelse vurderer, at der er gode fysiske rammer for opgaveløsningen. Medarbejderrepræsentanterne oplyser, at den ansvarlige for dosering af medicin er barnets kontaktperson. Udlevering af medicin foretages af vagthavende medarbejder, som skriver ned på afkrydsningsskema ved hver udlevering af medicin. Ledelsen oplyser, at der er megen fokus på kostens betydning for børnenes trivsel og sundhed. Alle børn deltager i fysiske aktiviteter. Tilbuddet har 26 medarbejdere hovedsageligt pædagoger. Dertil kommer, psykolog, socialrådgiver, husmødre, hk-assistent, pedel og rengøringsassistenter. Medarbejderrepræsentanter og ledelse vurderer, at der i tilbuddet er et godt arbejdsmiljø, hvor det er muligt at tale om de forhold, der volder problemer. Der er udarbejdet APV i 2007 hvor der peges på, at der er en hård og truende tone mod medarbejderne fra visse børn. I tilbuddet pågår en diskussion om, hvilken linie der skal lægges i forhold til, hvad man som medarbejder skal og bør tåle med hensyn til truende tiltale. Tilsvarende vurderer medarbejderrepræsentanterne, at der er et hårdt miljø for børnene, som er hårde ved hinanden. Ledelse og medarbejderrepræsentanter vurderer, at LMU fungerer godt. Der arbejdes for tiden bl.a. med revision af politikker. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Forældreråd: Kan tilbuddet overveje hvorledes den formelle side af forældre/pårørendesamarbejdet udvikles og bibringes mere indhold og dialog? Hjemmeside: Kan tilbuddet udvikle og levendegøre informationsniveauet på hjemmeside? Fx gennem brug af visuelle effekter og indslag om konkrete og aktuelle begivenheder i tilbuddet? Arbejdsmiljø: Sprogets voldsomhed: Kan tilbuddet bevare og intensivere fokus på hvorledes visse børns voldsomme sprogbrug påvirker arbejdsmiljø og opholdsmiljø? med det formål at udvikle strategier for hvorledes tilbuddet finder balancepunktet for det man som ansat skal tåle. Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelse Målgruppe Tilbuddet modtager børn i alderen fra 5 til 9 år og opholdet varer typisk til børnene er 14 år. Børnene er ofte omsorgssvigtede og udviser grundlæggende sociale og emotionelle vanskeligheder, som medfører et mangeårigt behov for døgnbehandling. Som følge heraf har børnene endvidere indlæringsvanskeligheder, og døgntilbuddet samarbejder tæt med specialundervisningstilbud på samme matrikel, Mimers Brønd, som drives af Viborg Kommune. Ledelsen fortæller, at nye servicemål i regionen antagelig vil påvirke målgruppens sammensætning, bl.a. fordi tilbuddet inden for 7 dage skal kunne give et tilbud. Endvidere drøfter tilbuddet specialisering med Regionen. Tilbuddet har hidtil arbejdet miljøterapeutisk med normalt begavede børn, men der er i regionen tanker om, at tilbuddet i fremtiden skal kunne modtage børn med fx affektive lidelser, OCD eller ADHD, hvilket vil ændre på tilbuddets oprindelige målgruppe og dermed på det metodiske grundlag, mener ledelsen. Visitation/matchning Henvendelser om optagelse i tilbuddet kommer typisk fra kommunerne, som sender papirer direkte til Hald Ege. Herefter drøftes sagen på fordelingsmøde i regionen, og endeligt afgøres spørgsmålet om optagelse i tilbuddet, når forstander/afdelingsleder og psykolog eller socialrådgiver har vurderet sagen internt. Forinden er gennemført et forbesøg, hvor forældre og barn kommer på besøg i tilbuddet, og bliver orienteret om forholdene. I forbindelse med indskrivningen afholdes indskrivningsmøde med forældre og sagsbehandler, hvor det er aftalt, at forældrene tager ejerskab på anbringelsen ved fx at være dem, der fremviser værelse for barnet. Tilbuddet har erfaret, at denne procedure er meget befordrende for det fremtidige samarbejde med forældrene og medvirker til at nedbryde eventuel modstand mod anbringelsen. Medarbejderne holdes løbende orienterede på personalemøder om børn i visitation. I forbindelsen med indskrivning udpeges to kontaktpersoner på baggrund af en faglig vurdering af, hvem der er bedst til opgaven. Handleplan/opholdsplan I forbindelsen med indskrivning kræver tilbuddet af den kommunale myndighed, at en handleplan foreligger. Desuden arbejdes med et såkaldt hvorfor-brev, hvor forældre og kommunal sagsbehandler sammen skriver et brev til barnet og begrunder anbringelsen. På denne måde kan Hald Ege om fornødent fastholde kommunal sagsbehandler og forældre i ansvaret for anbringelsen. Ved anbringelsen udarbejdes der nogle få fokuspunkter ud fra det foreliggende materiale og viden fra samarbejdsmøde med forældrene. Den interne behandlingsplan i tilbuddet tager udgangspunkt i den kommunale handleplan samt anden udredning og den viden, der er fra de første 3. måneders anbringelse, og udarbejdes af psykolog og afdelingsleder i samarbejde. Der indhentes input fra medarbejdere til brug for behandlingsplan på de halvårlige behandlingskonferencer. Behandlingsplan med fokuspunkter foreligger efter ca. 3 måneders ophold. Side 4

5 Behandlingsplanen følges op på to årlige konferencer i tilbuddet, hvor psykolog er mødeleder og skolen, kontaktpersoner, og alle medarbejderne omkring barnet deltager. Konferencen rummer en evaluering af eksisterende behandlingsplan herunder en drøftelse af de enkelte medarbejdernes relation til barnet, hvilket har betydning for, hvorledes barnet møder medarbejderne og omvendt, og derfor vurderes hvem af medarbejderne, der bedst kan skabe kontakt til barnet. Konferencen munder ud i en justeret behandlingsplan, og selve oplægget til behandlingskonferencen udgør oplægget til det årlige statusmøde med deltagelse af kommune og forældre. Behandlingsplaner opbevares i mapper og Bosted System. Brugerinddragelse i behandlingsarbejdet Som optakt til behandlingskonference afholdes en trekantsamtale og kontaktpædagogen afholder en samtale med barnet. Enkelte børn kan udtrykke ønsker om ændrede mål/rettigheder fx at få mobiltelefon eller gå til købmand alene. For yderligere at inddrage forældre i processen afholdes en gang årligt (eller efter behov) et familiemøde med deltagelse af kontaktperson, afdelingsleder og socialrådgiver. Familiemøder er mere uformelle møder med forældre, og kan foregå i forældres hjem (undtagelsesvist), forklarer medarbejderrepræsentanterne. Børnene ved godt, at der afholdes statusmøder, forklarer medarbejderne. Kontaktperson og barn snakker om oplæg til behandlingskonference, og barnet forklares om indholdet og enkelte børn kan endog bidrage med forslag til behandlingskonferencen. Opfølgning på handlemål og delmål Medarbejderrepræsentanterne forklarer, at de holdes løbende orienterede om udarbejdelse af behandlingsplan. Medarbejderne oplever, at være med til at udforme og godkende plan gennem de drøftelser, der er i konferencen og på personalemøder, og forklarer at der arbejdes med små skridt og konkrete fokuspunkter, bl.a. fordi det tager lang tid/flere år at opbygge relation/skabe tillid mellem barn og voksen. Medarbejderne opfatter den kommunale handleplan som lidt højtflyvende eller langsigtet, som skal justeres til noget omsætteligt på kort sigt. Metodisk/pædagogisk tilgang Hald Ege arbejder ud fra en miljøterapeutisk metode og en miljøterapeutisk grundstruktur, der definerer dagligdagens delstrukturer som tid, opgave, sted og miljøterapeutens rolle. Tilgangen indebærer, at hele dagligdagen er beskrevet og struktureret for det enkelte barn, så der i princippet ikke foregår noget tilfældigt, forklarer ledelsen. Individuelle forhold og behov indgår i strukturen. Fritid er ikke bare fri men aktiviteter men planlagte efter individuelle aftaler med hvert barn. Fastheden i strukturen løsnes lidt efterhånden, som børnene udvikler sig. Relationen mellem medarbejdere og barn/forældre er bærende for den udvikling/de fokuspunkter, der er fastsat for det enkelte barn. Omsætning af pædagogik Der afholdes børnemøde hver uge. Børnemødet har det formål, at børnene reflekterer over deres liv sammen med andre børn og medarbejderne. Der tages udgangspunkt i problemer eller situationer i livet, som måske ikke fungerer godt - fx kan et barn fortælle om sin Side 5

6 medicinering eller situationer i hjemmet. Børnene oplever hjælp, støtte fra andre børn og de voksne. Ledelse og medarbejdere anser børnemødet for et meget vigtigt element i miljøterapien og dermed for relationen til medarbejderne. Det er et redskab, der giver børnene mulighed for at erkende/erfare, at der er andre måder at gøre tingene på, og mulighed for spejling og refleksion sammen med medarbejderne. Medarbejderne tilføjer, at børnemøderne har udviklet sig ved, at tilbuddet erfarede, at børnene udviklede sig i forskellige tempi, og at nogle børn begyndte at fortælle om private/personlige forhold. Derfor har tilbuddet nu opdelt børnene i forhold til deres parathed til at håndtere denne form for samtale. Børnemøder har altså over tid udviklet sig fra praktiske husmøder til behandlingsmøder. Der er stadig praktiske emner i børnemøderne. Som en del af behandlingsplanen er der hver dag aktiviteter/leg/spil, og børnenes ønsker og behov tilgodeses, hvis det kan rummes fagligt. Store børn kan have job hos fx købmand. Andre går til klubidræt i lokalområdet fx springgymnastik mens tilbuddet selv kan tilbyde bl.a. cross og mooncar, skaterbane, værksted med klatrevæg og kreative aktiviteter. Aktiviteterne anses for gode afsæt i relationsopbygningen til børnene. På enkelte ugedage deltager børnene i madlavning i madgruppe, og sidst på ugen er der weekendrefleksion, hvor der ses frem mod ugen der kommer og tilbage på den der gik. Beboeren/pårørende Børnene, som tilsynsteamet interviewede, udtalte i det væsentlige tilfredshed med deres ophold på Hald Ege. De fortæller, at de hver har to kontaktpersoner, som de er glade for, og som de kan snakke med og lave aftaler med om, hvad de skal forbedre, eller hvad de ønsker eller kan få lov til fx om det er ok at gå ind til byen. Et barn fortæller, som eksempel på et udviklingsmål, at skulle øve sig i ikke at bande. Kontaktperson er valgt af tilbuddet. Da børnene flyttede ind fik de en bog med oplysninger og billeder af kontaktpersoner. På afdelingen er det godt at være nogle gange er der lidt mobning. Det trælse er, at der mangler frihed, mener et af børnene. Børnene fortæller meget begejstrede om ferieture og de mange aktivitetsmuligheder Hald Ege tilbyder dem. To af børnene går i tidligere intern skole, mens et barn går i ekstern skole. Flere af børnene går i fritidsklub eller fritidsaktiviteter uden for tilbuddet. Børnene fortæller om børnemødet, at det er et forum, hvor de kan komme med forslag til fx ture, arrangementer eller ferie. Det er børnenes opfattelse, at deres forældre synes, at Hald Ege er et godt sted for dem at være. Den pårørende tilsynsteamet talte med udtrykte tilfredshed med tilbuddet, og udtrykker lettelse over at børnene har det godt med anbringelsen, og har fået det gradvist bedre med årene. Tilbuddet gør hvad det kan for at hjælpe børnene bl.a. hjælp til at justere deres adfærd. Side 6

7 Vedrørende behandlingsplanen oplever forældrerepræsentanten at blive hørt, og har god dialog med kontaktperson, og deltager i statusmøder, forældremøde og familiemøde og får statusbeskrivelser tilsendt. Hver onsdag er der forældrebesøg i tilbuddet. Repræsentanten fortæller, at der er et forældreråd, men der er ikke megen aktivitet bortset fra, at repræsentanterne møder op, når forstanderen indkalder. Repræsentanten vil gerne have lidt mere dialog med tilbuddet, men erkender at det også er forældrenes eget ansvar. Der er fællesspisninger og fester/arrangementer, og det er repræsentantens indtryk, at forældrene generelt er tilfredse og glade for tilbuddet. Ledelsen forklarer, at tilbuddet har udviklet forskellige måder, at samarbejde med forældre på. Tilbuddet forsøger at få et godt forhold og samarbejde med forældre gennem familiemøder, telefonaftaler og regelmæssige samtaler med forældre. Generelt har tilbuddet et godt forhold til forældrene, fortæller ledelsen - også til tidligere forældre som kommer og besøger tilbuddet f.eks. ved arrangementer med fællesspisning. Der afholdes to årlige forældredage, en høstfest samt ca. seks årlige forældrespisninger. Magtanvendelser og håndtering af klager Ledelsen oplyser, at antallet af magtanvendelser er faldet væsentlig fra 2007 til I 2007 havde tilbuddet ca. 60 magtanvendelser mod ca. 11 magtanvendelser hidtil i Af de 60 magtanvendelser i 2007 var ca. halvdelen foretaget overfor to børn. Det er især nyindskrevne børn, der foretages magtanvendelse overfor. Ofte fordi børnene skal prøver grænser af i starten, forklarer ledelsen. Magtanvendelse foretages, når det er nødvendigt at beskytte barnet mod at skade sig selv eller andre børn. Foreskrevne skemaer udarbejdes i forbindelse med magtanvendelser og indsendes månedligt til BUS i regionen. Tilbuddet har ikke udarbejdet en politik vedrørende magtanvendelser. Forstander tager op på p-møde, når der har været magtanvendelser, med henblik på at vurdere, om noget kan gøres anderledes. Tilbuddet har ikke modtaget klager, og forstander vurderer, at grunden hertil er, at problemer tages i opløbet, og at personalet er stabilt og kompetent. Den forælder tilsynsteamet talte med udtrykte tilfredshed med information om eventuelle magtanvendelser og tillid til, at tilbuddet gør det bedste for børnene. Også når det indebærer magtanvendelser. De børn tilsynsteamet talte med har ikke selv erfaret magtanvendelser indenfor de senere år. De har oplevet, at andre børn blev udsat for magtanvendelse (ført på værelset) fx hvis de ville smadre ting i afdelingen. Medarbejderrepræsentanterne forklarer, at magtanvendelser søges undgået ved at kende børnene godt og at være på forkant med deres reaktioner. Side 7

8 Medarbejderne understreger, at praksis er, at der kun reageres med magtanvendelse ved absolut nødvendige situationer. Medarbejderne oplyser, at de er bekendte med formalia omkring magtanvendelse. Dvs. der indberettes på skema til forstander/afdelingsleder ved magtanvendelse. Medarbejderne vurderer, at der er få magtanvendelser i tilbuddet, og at de drejer sig om fastholdelse, hvis der er optræk til vold mellem børn. Samarbejdsrelationer I behandlingsarbejdet samarbejder tilbuddet med konsulenter fra BUC, overlæge fra børnepsykiatrisk afdeling i Region Midtjylland. Der modtages ekstern konsultation fra psykolog, således at fx kontaktpersoner kan få en konsultation, hvis arbejdet/processen omkring et barn er gået i stå. I det daglige samarbejdes med skolen (Mimers Brønd) og andre skoler og specialklasser, som børnene går på. Samarbejdet med fx kontaktlærere, ligger i faste rammer. Samarbejdet med regionen har fundet et godt leje efter kommunalreformen, ligesom der er god kontakt til kommunen/myndigheden, vurderer ledelsen. Tilbuddet har en faglig samarbejdspartner på Sjælland - Elvergården. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Medarbejderrepræsentanterne vurderer, at de fysiske rammer i tilbuddet er gode. Dog nævnes at vagtværelse fungerer både som soverum og kontor, hvilket er problematisk da en del itteknik larmer i rummet. Der arbejdes på anden løsning. Tilsynsteamet har ingen bemærkninger til de fysiske rammer. Hygiejne Forældrerepræsentanten finder, at der er pænt og rent på værelserne. Børnene lærer at lægge tøj på plads, hvilket er godt. Medarbejderrepræsentanterne vurderer, at der gøres fint rent af de folk, der har opgaven. Børnene fortæller at de selv rydder op men personalet støvsuger hele tiden. Tilsynet fandt ligeledes tilbuddet i pæn og rengjort stand. Medicinadministration Medarbejderrepræsentanterne oplyser, at den ansvarlige for dosering af medicin er kontaktpersonen. Udlevering af medicin foretages af vagthavende medarbejder, som skriver ned på afkrydsningsskema ved hver udlevering af medicin. Tilbuddets psykolog har kontakten til apotek og tjekker afkrydsningsskemaer. Medarbejderne er ikke bekendte med at nogen har været på medicinkursus. Tilbuddet benytter ikke pn-medicin. Det er forældrerepræsentantens vurdering at medicinering fungerer godt. Fx får børnene medicin med hjem på weekend i doseringsæske. Side 8

9 Kost/motion Ledelsen forklarer, at kosten er vigtig i miljøterapien en grundsten i relationen. Derfor arbejdes med meget detaljerede kostbeskrivelser, så børnene får mad de kan lide og mad, der er sund. Der er ingen konflikter om mad. Den ansvarlige medarbejder for kost i tilbuddet er uddannet økonoma. I praksis har afdelingerne en husmor, som køber ind og laver eller forbereder maden. De interviewede børn mener, at de får god mad i tilbuddet. De forklarer, at de voksne bestemmer, hvad man skal have at spise. På fødselsdage bestemmer børnene menuen. Forældrerepræsentanten finder, at kosten er varieret og god fx er der altid hjemmebag. Ledelsen om motion: børnene er gennemgående i god form. Tilbuddet har mange sports og aktivitetsmuligheder internt i tilbuddet, og børnene vil gerne røre sig. Rygning, alkohol- og stofmisbrug Ingen bemærkninger. Medarbejdere og medarbejderforhold Der er ansat i alt ca. 26 medarbejder i tilbuddet. Fordelingen af kvindelige/mandlige medarbejdere er ca. 50/50. Den dominerende faggruppe er pædagoger. Hertil kommer en socialrådgiver, 2 husmødre, en psykolog, rengøringsassistent, en pedel og en HK-assistent på 30 timer. Ledelsen oplyser, at tilbuddet er i stand til at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, men det er blevet sværere, og der er færre ansøgere end tidligere. I forbindelse med rekruttering / ansættelsessamtaler gås tæt på, oplyser ledelsen. Ansøgere spørges fx om hvilke forhold de selv har været udsat for som barn. Medarbejderrepræsentanterne forklarer, at tilbuddet har svært ved at have personale, som selv har store problemer. Som ansat skal man være robust. Tilbuddet prøver at være meget fleksible i forhold til medarbejderes privatliv, således at fx fødselsdage, ferie m.m. kan tilgodeses i vagtplan. Tilbuddet har et lavt sygefravær, vurderer ledelsen. To medarbejdere har været langtidssygemeldte inden for de seneste år, begge er kommet tilbage i jobbet. Tilbuddet har haft en del medarbejdere på barsel, som dog kommer tilbage - evt. på nedsat tid. Medarbejderne bliver længe i arbejdet, tilføjer medarbejderrepræsentanterne. Faglig udvikling Der er udarbejdet et introduktionsprogram samt et teoretisk fase I forløb til nye medarbejdere og studerende. Den faglige udvikling er primært forankret i at alle faste medarbejdere har modtaget en toårig grunduddannelse i miljøterapi. Side 9

10 Tilbuddet arbejder med ekstern supervision ca. hver 2. måned. Supervisor er miljøterapeutisk orienteret, og supervisionen vedrører relationsindsatsen omkring de indskrevne børn - afdelingsvist. Der er ikke tale om personalesupervision enkelte medarbejdere modtager individuel supervision ad hoc. I forhold til opmærksomhedspunkt fra tilsynsrapport af 6. februar 2008 oplyser ledelsen, at tilbuddet nu gennemfører MUS-samtaler med alle medarbejdere. I MUS indgår kompetenceplaner for den enkelte medarbejder. Medarbejderrepræsentanterne fremhæver supervision og temadage, som medvirkende til at holde personalet skarpe i forhold til relationen til børnene. Arbejdsmiljø Ledelsen fortæller, at der i den ultimo 2007 gennemførte APV var en række problemstillinger, der har givet anledning til at drøfte et skred ikulturen omkring vold og trusler på Hald Ege. Fx om hvordan man taler med og til hinanden, og hvad man vil og bør finde sig i, specielt når børnene kalder medarbejderne grimme navne. Man er optaget af, at disse forhold på den ene side er en del af det faglige arbejde, men på den anden side er ubehagelige for såvel børn som medarbejdere, når tonen bliver for grov. Medarbejderrepræsentanterne nævner også, at APV viste udslag vedrørende vold og trusler fra børn, som har et meget aggressivt og uhøvisk sprog. Medarbejderne finder, at der i tilbuddet er et godt klima for at diskutere åbent med ledelsen om disse forhold, og for at ændre politikker eller praksisser for at forbedre arbejdsmiljøet. Medarbejderne finder, at miljøet er hårdt omkring børnene, fordi de er hårde ved hinanden, og derved kan udløse magtanvendelser. De mange krav til børnene i hverdagen er også en stressfaktor for dem. Om håndtering af medarbejdere som er påvirkede af magtanvendelse, finder medarbejderne, at kollegerne er gode til at støtte hinanden/afløse hinanden og få snakket om forløbet. Medarbejderrepræsentanterne vurderer generelt, at Hald Ege er en god arbejdsplads, og der er en god dialog med ledelsen omkring de relativt små arbejdsmiljøproblemer tilbuddet har. Samarbejde internt og eksternt Medarbejderrepræsentanterne og ledelsen finder, at LMU fungerer rigtigt godt. Der drøftes mange informationer og temaer. Fx løn og kompetenceforhold, revidering af politikker, fælles værdier og emner der kommer fra HMU. APV er gennemført af LMU og man ser frem til at gennemføre AKU. Økonomi Beboernes økonomi De interviewede børn fortæller, at lomme- og tøjpenge skrives ind på en seddel, og når pengene kommer ind underskriver børnene denne seddel. De kan få penge ved lommepengekassen til fx legetøj og kvitterer ved udbetaling. Side 10

11 Børnene er bevidste om, at lommepengebeløb afhænger af alder. Tilbuddets økonomi Ledelsen oplyser: I forbindelse med at den interne skole overgik til Viborg Kommune, blev der lavet en regnefejl i regionen, således at tilbuddet mangler ca kr. i forhold til tidligere. Tilbudets økonomi hænger dog sammen takket været overbelægning. Andre forhold Ingen bemærkninger. Side 11