Årsberetning. og regnskab 2002

Transkript

1 Årsberetning og regnskab 2002 KØBENHAVNS AMT

2 Indhold Forord Amtsrådet Amtet generelt Amtets udvalg Sygehusudvalget Sundheds- og forebyggelsesudvalget Socialudvalget Psykiatriudvalget Udvalget for undervisning, kultur og internationalt Samarbejde Udvalget for teknik og miljø Økonomiudvalget Anlægsvirksomhed Miljømæssige tiltag Bilag Revisionspåtegning Regnskabsprincipper Resultatopgørelse Noter til resultatopgørelsen Balance Noter til balancen Pengestrømsanalyse Regnskab 2002 på rammer Personaleoversigt Institutionsoversigt Omslag Nøgletal Totalregnskabsoversigt 2002 Hovedoversigt

3 Forord Årsberetning 2002 redegør for de resultater, der er opnået i amtet i det forgangne år. År 2002 var det første år i det nye Amtsråds valgperiode. Det har budt på mange udfordringer. Også en del mindre behagelige, bl.a. nødvendige prioriteringer i forbindelse med budgetlægningen for Økonomien er stram for alle amter, og vi har også i Københavns amt måtte foretage egentlige besparelser på enkelte områder i 2003 for at skabe plads til udvikling. Rammerne er snævre og stort set alle steder vil man være nødt til at sætte velfærdsudviklingen ned i et andet tempo, end det vi har set de sidste år. I forbindelse med konstitueringen af det nye amtsråd, blev der etableret en række nye politiske udvalg. De nye udvalg afspejler en øget fokus på en samtænkning af behandlingspsykiatri og socialpsykiatri, hvor der skabes en større sammenhæng og helhed i tilbuddene til psykisk syge borgere i amtet. Og den øgede vægt som en forebyggende og sundhedsfremmende indsats har i sundhedspolitikken. Endvidere er det internationale samarbejde og samarbejdet mellem erhverv og forskning blevet opprioriteret. De mange ambitiøse planer som Amtsrådet har vedtaget for udviklingen i amtet, er videreført i Ønsket om mere velfærd og kvalitet til borgerne i amtet er fastholdt, men vi må konstatere at udviklingen på en række områder, gør det stadigt sværere, at opretholde et højt serviceniveau, som vi gerne ville og tempoet på gennemførelse af planerne må sættes ned. Der har i de seneste år været særligt fokus på kræftområdet med en betydelig ekstraindsats. Behandlingskapaciteten til både stråleterapi og kemoterapi er blevet udviddet i Det sociale område har især været præget af en omfattende finansieringsreform, der har ændret fordelingen af udgifter mellem kommuner og amter på områderne for socialfinansiering og døgnpleje samt invalidebiler. Administrativt har reformen været en stor opgave at implementere for kommuner og amter, og det er end- nu for tidligt at vurdere om reformen opfylder sit formål om at bremse væksten på socialområdet. De økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen skønnes at koste amtet yderligere netto 100 mio. kr. om året. Igen i 2002 var etableringen af studiecentre et vigtigt fokusområde på gymnasie- og HF-området. Af amtets 12 skoler mangler nu kun 4 at etablere studiecentre, hvortil der allerede er fundet finansiering. Formålet med studiecentrene er, at der åbnes for fleksible undervisningsformer. I fremtidens gymnasium vil traditionel klasseundervisning ikke længere være enerådende. Med udsigten til en stadig større andel af ældre i befolkningen, stiger plejebehovet også. Amtet har derfor stadig en stor udfordring i at tiltrække unge til socialog sundhedsuddannelserne. I 2002 blev der iværksat en række initiativer, der skal fremme rekrutteringen og mindske frafaldet på uddannelserne. Københavns Amts indsats mod jordforurening omfattede undersøgelse og oprensning af de forurenede grunde i en miljøprioriteret rækkefølge med baggrund i en risikovurdering. Beskyttelsen af grundvandet er prioriteret højt, således at der er grundvand af god kvalitet og dermed tilstrækkeligt med rent drikkevand til amtets borgere både nu og i fremtiden. På trafikområdet blev der arbejdet videre med Amtsrådets trafikpolitiske initiativer og amtets debatoplæg om trafik. Målet er at få skabt en fælles plan for en helhedsorienteret trafikplanlægning i hovedstadsregionen. Når man taler om trafik drejer det sig imidlertid ikke kun om planlægning, men også om at trafikken kan afvikles smidigt og sikkert, og amtet arbejdede også i 2002 målrettet for at forbedre fremkommelighed og trafiksikkerhed på amtets veje. Dette og meget mere fremgår af årsberetning og regnskab. Med venlig hilsen Vibeke Storm Rasmussen 3

4 Amtetsrådet2002 Amtsrådet Vibeke Storm Rasmussen (A) Vagn Majland (A) Frank Schor Jørgensen (A) Leif Flemming Jensen (A) Preben Andersen (A) Leif Nielsen (A) Joel Bigler (A) Peter Valenius (A) Erling Eiberg (A) Asger Løvskjold (A) Hanne Andersen (A) Tanveer Sharif (A) Anne-Marie Malmos (B) Lars Abel (C) Nina Berrig (C) Lene Kaspersen (C) Laurids Christensen (C) Thomas Rostrup (C) Allan Schneidermann (F) Kirsten Fangel (F) Aase Steffensen (O) Henrik Thorup (O) Bent Larsen (V) Birgit Tystrup (V) Poul Brix (V) Kurt Bork Christensen (V) 4 John Petersen (V) Dorthe la Cour (V) Ebbe Salling (V) Jens Brunsgaard (V) Pia Boisen (Ø)

5 Amtetgenerelt Amtet generelt Årets økonomiske resultat beskriver overordnet amtets totalregnskab og likviditetsudvikling i Københavns Amtsråd konstituerede sig efter amtsrådsvalget den 20. november 2001 med en ændret udvalgsstruktur. Fra 2002 er der 8 udvalg mod tidligere 5 udvalg. Budgettet for 2002 blev vedtaget udfra den i efteråret 2001 gældende struktur. I foråret 2002 blev budgettet opdelt på de nye politiske udvalgsområder. Den nye udvalgsstruktur har betydet, at der i 2002 er flyttet opgaver internt i amtet, hvilket fremgår af regnskabets forskellige oversigter. Desuden er forvaltningsstrukturen blevet ændret. Totalregnskabsoversigt 2002 Mio. kr. Budget Budget på Korrigeret Endeligt 2002 nye udvalg budget 2002 regnskab 2002 Afvigelse DRIFTSVIRKSOMHED: Sygehusudvalget 4.949,0-518, , ,7 12,9 Sundheds- og forebyggelsesudvalget 0, , , ,8 24,5 Socialudvalget 2.650, ,6 906,8 928,2-21,4 Psykiatriudvalget 0,0 693,5 716,8 711,7 5,2 Udvalget for undervisning, kultur og internationalt samarbejde 1.111,7-47, , ,5 28,0 Udvalget for teknik og miljø 130,2 0,0 140,0 126,2 13,7 Økonomiudvalget 772,5-0,8 739,1 675,9 63,2 Driftsvirksomhed i alt 9.613,7 0, , ,9 126,2 ANLÆGSVIRKSOMHED: Sygehusudvalget 250,0 0,0 154,2 146,4 7,8 Sundheds- og forebyggelsesudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Socialudvalget 59,9-53,0 0,3 0,3 0,0 Psykiatriudvalget 0,0 53,0 53,4 43,7 9,7 Udvalget for undervisning, kultur og internationalt samarbejde 119,2 0,0 101,6 89,9 11,7 Udvalget for teknik og miljø 33,7 0,0 35,3 33,5 1,8 Økonomiudvalget 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlægsvirksomhed i alt 465,8 0,0 344,7 313,7 31,0 Drift og anlæg i alt ,5 0, , ,6 157,2 FINANSFORSKYDNINGER: Renter 22,2 0,0 8,7 6,5 2,1 Afdrag på lån 764,1 0,0 782,1 781,8 0,3 Finansforskydninger 10,0 0,0 290,0 148,7 141,4 Finansieringsbehov i alt ,7 0, , ,6 301,0 FINANSIERING: Kasseforbrug -146,2 0,0-448,9-149,1-299,7 Lån -787,8 0,0-848,7-848,7 0,0 Bidrag vedr. HUR 442,6 0,0 442,6 442,6 0,0 Bloktilskud/ udligning 1.004,5 0,0 701,0 695,6 5,4 Momsudligning 799,7 0,0 799,7 799,7 0,0 Indkomstskat inkl. majafregning ,0 0, , ,3 11,1 Ejendomsværdiskat -552,0 0,0-567,8-552,0-15,8 Ejendomsskat ,6 0, , ,3-2,0 Til finansiering i alt ,8 0, , ,6-301,0 Amtet generelt 5 Kassebeholdning ultimo året 316,4 300,2 598,5 298,3

6 6 Årets økonomiske resultat 2002 sluttede med at de samlede udgifter blev 67,4 mio. kr. større end de samlede indtægter. Tages der hensyn til lånoptagelse og afdrag på lån, bliver det samlede resultat et merforbrug på 0,5 mio. kr. for Resultatet opgøres således: Mio. kr. Indtægter: Indkomstskatter og ejendomsværdiskat ,3 Ejendomsskatter 1.050,3 Indtægter i alt ,6 Udgifter: Driftsudgifter, netto ,9 Anlægsudgifter, netto 313,7 Renter netto 6,5 Bidrag til HUR 442,6 Generelle tilskud 695,6 Momsudligning 799,7 Udgifter i alt ,0 Indtægter - udgifter -67,4 Låneoptagelse (+) 848,7 Afdrag på lån (-) -781,8 Årets resultat -0,5 Set i forhold til det oprindelige drifts- og anlægsbudget 2002 er der meddelt nettotillægsbevillinger på 436,4 mio. kr. Som umiddelbart fordeler sig med en samlet merudgift til driften på 557,4 mio. kr. og en mindreudgift på anlæg på 121 mio. kr. Den reelle nettotillægsbevilling på driften er dog langt mindre, idet der skal korrigeres for varslede driftsoverførsler som først afholdes i regnskabsåret 2003 og områder hvor amtet har modtaget bloktilskudskompensation af staten for merudgifterne afholdt i Når der tages højde herfor ændres den reelle tillægsbevilling på drift og anlæg til 177 mio. kr. fordelt med 298 mio. kr. på driften og en mindreudgift på anlæg på 121 mio. kr. Mio. kr. Drift Anlæg I alt Sygehusudvalget 94,3-31,1 63,2 Sundheds- og forbyggelsesudvalget 14,3 0 14,3 Socialudvalget 167,2-4,5 162,7 Psykiatriudvalget 9,9-66,4-56,5 Udvalget for undervisning, kultur og internationalt samarbejde 12,4-17,6-5,2 Udvalget for teknik og miljø 2,4 1,6 4,0 Økonomiudvalget -2,4-3 -5,4 I alt 298, ,1 Driftstillægsbevillinger Inden for sygehusudvalget er der meddelt reelle tillægsbevillinger på godt 94 mio. kr., som vedrører patientforsikring og udlevering af medicin til særlige patientgrupper samt høreapparater med i alt 35 mio. kr. Herudover er der givet tillægsbevillinger til udgifter afholdt på fremmede sygehuse med 26 mio. kr. Den resterende bevilling er blandt andet givet til merudgifter til vikarer på sygehusene. Der er endvidere meddelt udgiftsbevilling til den statslige meraktivitet og en tilsvarende indtægtsbevilling vedrørende amtets andel af den statslige 1,5 mia. kr. s pulje. På sundheds- og forebyggelsesområdet dækker tillægsbevillingen på 14 mio. kr. over en merbevilling til medicinudgifterne på knap 10 mio. kr. og en merbevilling til meraktivitetsprojekter på 18 mio. kr. Dette modsvares af mindreudgifter på det øvrige sygesikringsområde på 14 mio. kr. På socialudvalgsområdet er der netto meddelt tillægsbevillinger på 167 mio. kr. Ved udarbejdelsen af budget 2002 var der budgetteret med, at amtet i 2002 ville afholde en udgift på 174 mio. kr. på medfinansieringsområdet. På området inkl. kommunal revalidering og invalidebiler er der i alt meddelt tillægsbevillinger på 115 mio. kr. Herudover er der givet en tillægsbevilling til efterregulering for 2001 på knap 26 mio. kr. vedrørende aktiviteter omfattet af den tidligere socialfinansiering. De resterende tillægsbevillinger dækker over merudgifter til projekter for børn - og unge, handicaptransport samt færre indtægter som følge af udviklingsplanen for voksne udviklingshæmmede. Herudover har hjemtagning af borgere til Københavns kommune givet en større benyttelse af pladserne til egne borgere.

7 Inden for psykiatriudvalget er der reelt meddelt tillægsbevillinger på knap 10 mio. kr., som vedrører medfinansiering af det kommunale område. Udvalget for undervisning, kultur og internationalt samarbejde udgør merbevillingen godt 12 mio. kr. som især dækker over merudgifter til gymansieuddannelser grundet flere klasser end budgetteret. Herudover er der givet tillægsbevilling til voksenundervisning bl.a. mindreindtægter vedr. færre henviste ledige kursister og merudgifter til lærerløn i forbindelse med afviklingen af overkapaciteten. Udvalget for teknik og miljø og økonomiudvalgets områder er der tale om bevillingsmæssige ændringer, som samlet går i nul. På anlægsområdet er der foretaget tidsforskydninger i investeringstakten fra 2002 til 2003 og følgende år. Regnskabets elementer Amtet har opkrævet skatter på ,6 mio. kr., heraf indkomstskat på ,3 mio. kr., 552 mio. kr. i ejendomsværdiskat og 1.050,3 mio. kr. i ejendomsskat. Amtet har i 2002 haft samlede drifts- og anlægsudgifter på ,6 mio. kr. Heraf blev ,9 mio. kr. anvendt til drift, mens 313,7 mio. kr. blev anvendt til anlæg. Amtet har givet et tilskud til HUR på 442,6 mio. kr. især til kollektiv trafik. Derudover har amtet betalt 695,6 mio. kr. til generelle tilskud og til momsudligningsordningen er der betalt 799,7 mio. kr. Der blev i 2002 optaget nye lån på i alt 848,7 mio. kr., og der blev afdraget lån med 781,8 mio. kr. Dette betyder at amtets gæld netto steg med 66,9 mio. kr. Den langfristet gæld er dog steget med 78 mio. kr. til mio. kr. Forskellen skyldes urealiseret stigning på lån optaget i udenlandsk valuta. Kommentarer i forhold til budgetforudsætninger Regnskab 2002 viser på drift og anlæg et mindreforbrug på 157,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på ,8 mio. kr., som er årets oprindelige budget reguleret for +/- tillægsbevillinger, der er godkendt af amtsrådet i årets løb. Resultatet skal ses i forhold til, at der ikke, som tidligere år, er foretaget overførsler til Varslede overførsler og genbevillinger til 2003 udgør 138 mio. kr. Herudover forventes der efterbetalinger til Hovedstadens Sygehusfællesskab på ca. 12 mio. kr. Der er herefter et reelt mindreforbrug på 7,2 mio. kr. Regnskab 2002 viser på de finansielle konti i forhold til korrigeret budget (inkl. tillægsbevillinger) følgende ændringer: Mio. kr. i løbende priser.: Ændring +/- * Renter 2,1 Tilskud/udligning og momsudligning netto 5,4 Afdrag/optagelse af lån netto 0,3 Finansforskydninger 141,4 Tilskud/udligning og momsudligning netto 5,4 Skatter -6,7 Finansielle konti i alt 142,5 Mindreforbrug drift og anlæg 157,2 Mindre at skulle finansiere 299,7 Renter Amtets renteudgifter udgør i 2002 netto 6,6 mio. kr., hvilket er en mindreudgift i forhold til det korrigerede budget på 2,1 mio. kr. Forbedringen skyldes hovedsageligt et øget renteafkast på amtets obligationsanbringelser. Afdrag på lån/lånoptagelse Både afdrag og nye lån svarer til det korrigerede budget. Amtets langfristede gæld udgør 2.590,7 mio. kr. ultimo 2002 eller 78,3 mio. kr. mere end året før, hvoraf 66,9 mio. kr. skyldes nettolånoptagelse og 11,4 mio. kr. kursreguleringer på udenlandske lån. Der er afdraget 781,8 mio. kr. på amtets lån og optaget lån for 848,7 mio. kr., svarende til en nettolånoptagelse på 66,9 mio. kr. eller 43,2 mio. kr. mere end i det oprindelige budget. Indenrigsministeriet har givet dispensation til at udnytte ledig låneramme i 2002, hvorfor der er optaget et særligt lån på 41,2 mio. kr. Forskydninger i likvide aktiver Kassebeholdningen udgjorde ved årets afslutning 598,5 mio. kr. mod 747,6 mio. kr. i Der var i det korrigerede budget forudsat et kasseforbrug på 448,9 mio. kr. på grund af 13 afregninger vedrøren- Amtet generelt 7

8 de A-skat og finansieringsomlægningen på det sociale grundtakstområde. Regnskabet udviste et kasseforbrug på 149,1 mio. kr. eller 299,8 mio. kr. mindre end forudsat. Det mindre kasseforbrug skyldes tidsforskydninger af såvel drifts- som anlægsaktiviteter til 2003 på i alt 138 mio. kr. samt betalingsforskydninger mellem årene på ca. 160 mio. kr., hvoraf manglende betalinger på det sociale område udgør den langt overvejende del. Finansforskydninger Der er en forbedring på 141,3 mio. kr., som især skyldes de ovennævnte manglende betalinger på socialområdet til kommunerne m.v. og betalingsforskydninger mellem årene. Hovedstadens udviklingsråd (HUR) Driftstilskuddet til HUR indgår i finansieringsudgifterne i amtets budget. Tilskuddet til HUR var for 2002 på 442,6 mio. kr. Tilskud og udligning Amtet modtager statstilskud efter amtets andel af beskatningsgrundlaget for hele landet. Udligningssystemet kan opdeles i to dele: En udligning af forskelle i beskatningsgrundlag (borgernes samlede skattepligtige indkomster) og en udligning af forskelle i udgiftsbehov (gennemsnitlige beregnede udgifter pr. indbygger). Udligningen i beskatningsgrundlaget er den del af udligningssystemet, der medfører den største omfordeling. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der god overensstemmelse mellem regnskabet og det korrigerede budget. Forskellen på 5,4 mio. kr. skyldes, at bloktilskuddet vedrørende det sociale grundtakstområde blev større end forudsat. mio. kr. i løbende priser Opr. Budget Korr. Budget Regnskab Bloktilskud og udligning* 1.004,5 701,0 695,6 Udligning af moms 799,7 799,7 799,7 I alt 1.804, , ,3 *) Bloktilskud indeholder midtvejsregulering på -124,6 mio. kr. Nettoudgiften til udligning og tilskud på 695,6 mio. kr. fordeler sig således: mio. kr. Statstilskud ,8 Udligning af beskatningsgrundlag 2.168,3 Udligning af udgiftsbehov -157,3 Midtvejsregulering, bloktilskud -124,6 Bløderpatienter -2,1 AIDS-udligning -0,9 Tilskud og udligning i alt 695,6 Skatter Skatteområdet har netto givet en mindreindtægt på 6,7 mio. kr. sammenlignet med det korrigerede budget. Der har vedrørende indkomstskat og dødsbobeskatning været henholdsvis 6,4 mio. kr. i mindreindtægter og 17,5 mio. kr. i merindtægter, mens der samlet vedrørende ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom, har været mindreindtægter på i alt 17,8 mio. kr. 8

9 Amtetsudvalg

10 AmtetsudvalgSygehusudvalget Sygehusudvalget Sygehusudvalget varetager opgaver vedrørende amtets tre sygehuse: Amtssygehuset i Gentofte, Amtssygehuset i Glostrup og Amtssygehuset i Herlev samt driftsaftalen vedrørende Amager Hospital. Psykiatrien der tidligere lå inden for sygehusudvalgets område er overført til det nye Psykiatriudvalg Sygehusudvalgets driftsresultat 2002 Mio.kr. Regnskab Oprindeligt Budget Tillægs- Bevilling Regnskab Regnskab budget fordelt på bevilling i alt -opr. budget -bev. i alt (1) (2) nye udvalg (3) (4=2+3) (5=1-2) (6=1-4) Fællesudgifter/indtægter -57,6 94,0-3,5-74,9 19,1-151,6-76,7 Amtssygehuset i Gentofte 1.363, ,9-111,5-69, ,9-29,4 39,6 Amtssygehuset i Glostrup 1.479, ,0-262,9-228, ,2-231,9-3,1 Amtssygehuset i Herlev 1.550, ,6-105,3 45, ,7 68,5 23,4 Centralindkøb 13,6 13,1 0,6 13,7 0,5-0,1 Centralapoteket 2,0 4,3-1,9 2,4-2,3-0,4 Amager Hospital 229,0 252,0-35,5-27,4 224,6-23,0 4,4 I alt 4.579, ,9-518,7-356, ,6-369,2-12,9 Varslede driftsoverførsler: Fællesudgifter/indtægter 22,5 Amtssygehuset i Glostrup 6,6 Amtssygehuset i Herlev 3,5 I alt 32,6 Årets resultat Sygehusudvalget har haft et samlet mindreforbrug på ca. 13 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2002 på 4.592,6 mio. kr. Tages der højde for varslede overførsler til år 2003, ændres regnskabsresultatet til en overskridelse på ca. 20 mio. kr. Samtidig forventer amtet i år 2003 at modtage ca. 13 mio. kr. i forbindelse med den gennemførte statslige meraktivitetsordning for Forudsættes amtet at modtage de resterende 13 mio. kr., svarende til at amtet modtager den fulde andel af meraktivitetspuljen, nedsættes underskuddet fra 20 mio. kr. til 7 mio. kr. vælge hvilket sygehus de vil behandles på (fremmede sygehuse) er steget. Denne stigning indgår i meraktiviteten for Aktivitet - målopfyldelse 2002 og aktivitetsstigning Der har generelt været aktivitetsstigninger på alle amtets tre sygehuse. Meraktiviteten har dog medført overskridelser af de økonomiske rammer. 10 Amtssygehusenes merforbrug har i høj grad baggrund i sygehusenes øgede aktivitet i Samtidig har der i 2002 været en øget samhandel med andre amter, ligesom amtets borgeres mulighed for selv at

11 Afsluttede patienter (CPR-nr) Regnskab Korrigeret Endeligt Regnskab budget 2002 regnskab 2002 i % af budget Amtssygehuset i Gentofte Medicinsk blok Kirurgisk blok Gentofte i alt Ekskl. afd. Y Amtssygehuset i Glostrup Medicinsk blok Kirurgisk blok Glostrup i alt Amtssygehuset i Herlev Medicinsk blok* Kirurgisk blok Herlev i alt Alle 3 amtssygehuse Medicinsk blok Kirurgisk blok Alle 3 sygehuse i alt *På Amtssygehuset i Herlev er medicinsk afdeling E pr. 1/ blevet splittet op på fire afdelinger, hvorfor der er kunstige afslutninger, der forhøjer aktivitetstallet for afsluttede patienter. I ovenstående skema er regnskabet fordelt på henholdsvis medicinsk blok og kirurgisk blok. I det korrigerede budget er meraktivitetsprojekterne i forbindelse med den statslige meraktivitetspulje medregnet. Derfor viser kolonnen med regnskab 2002 i % af budget, om der har været meraktivitet udover disse meraktivitetsprojekter. Meraktivitet målt efter afsluttede operationer er steget mest på det medicinske område. Hvis Lungemedicinsk afdeling Y på Amtssygehuset i Gentofte, hvor der er påbegyndt registrering af alle patienter i lungeklinikken i løbet af 2002, udelades, er der en stigning vedrørende afsluttede patienter på 1% på sygehuset. Øre- næse- hals afdelingen blev flyttet fra Amtssygehuset i Glostrup til Amtssygehuset i Gentofte fra sidste halvår af Dette er forklaringen på, at afsluttede patienter for den kirurgiske blok på Amtssygehuset i Glostrup i 2002 ligger under regnskab Opererede patienter Regnskab Korrigeret Endeligt Regnskab budget 2002 regnskab 2002 i % af budget Amtssygehuset i Gentofte Gentofte i alt ekskl. Afd. D,E,R Amtssygehuset i Glostrup Glostrup i alt Ekskl. Afd. Z Amtssygehuset i Herlev Herlev i alt Alle 3 sygehuse i alt Sygehusudvalget 11

12 Meraktiviteten på sygehusene er bl.a. sket ved operationer For opererede patienter har der været en meraktivitet på ca. 1% i forhold til budget Hvis afd. D, E og R udelades i opgørelsen af opererede patienter for Amtssygehuset i Gentofte, har sygehuset stort set haft målopfyldelse. For kirurgisk afd. D skyldes mindreaktiviteten en overbudgettering i budget 2002 på 400 patienter. Afd. E har i 2002 haft mangel på operationskapacitet og har derfor opereret færre patienter end forventet. Mindreaktiviteten på afd. R skyldes, at afdelingen i år 2002 har haft færre patienter fra Frederiksborg Amt end forventet. Desuden har en manglende anæstesikapacitet betydet aflysninger af operationer mv. Underopfyldelsen af budget 2002 for Amtssygehuset i Glostrup skyldes tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling Z, som har haft en vakant tandlægestilling ud af 3 stillinger i alt. Hvis der ses bort fra afd. Z, har Glostrup haft målopfyldelse. Aktiviteten på Amager Hospital kan ikke umiddelbart sammenlignes med amtets andre sygehuse, da hospitalet følger Hovedstadens Sygehusfællesskab s (H:S) principper. Regnskabstallene for Amager Hospital viser budgetoverholdelse, idet der er en meraktivitet i antallet af udskrivninger og en mindreaktivitet på sengedage. Meraktiviteten i antallet af udskrivninger kan primært henføres til medicinsk center. Mindreaktiviteten med hensyn til sengedage skyldes en reduktion i liggetiden. For deldøgn og ambulante besøg er der (tildels af registreringsmæssige årsager) sket en forskydning fra deldøgn til ambulante besøg, men sammenlagt er der tale om en mindreaktivitet. Amtets borgeres sygehusforbrug i Nedenstående tabel giver en oversigt over amtets borgeres samlede forbrug (egne og fremmede sygehuse). Amtets borgeres brug i 2002 uanset behandlingssted Udskrivninger Ambulante besøg Regn- Korr. Regn- Regnskab Regn- Korr. Regn- Regnskab skab budget skab 2002 i % skab budget skab 2002 i % af budget af budget 12 Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Glostrup Amtssygehuset i Herlev Københavns Amts sygehuse i alt -egne borgere

13 Ventelister Primo 2002 Ultimo 2002 Ændring 2002 Budget Faktisk Budget Faktisk Budget Faktisk Amtssygehuset i Gentofte Amtssygehuset i Glostrup Amtssygehuset i Herlev Alle 3 sygehuse i alt Det samlede forbrug for amtets borgere - hvad enten det er på egne eller fremmede sygehuse - ligger 3 % over budgettet med hensyn til udskrivninger og 8 % over budgettet med hensyn til ambulante besøg. Der er tale om et merforbrug på alle sygehusene bortset fra udskrivninger for Amtssygehuset i Gentofte, men størst merforbrug på Amtssygehuset i Herlev. Udviklingen i ventelister I ovenstående tabel er sygehusenes ventelister primo og ultimo 2002 gengivet. Den samlede venteliste faldt med 357 i 2002 mod et forudsat fald på Amtssygehusene i Gentofte og Herlev har nedbragt ventelisterne med henholdsvis 608 og 155 patienter, mens Amtssygehuset i Glostrup har forøget ventelisten med 406 patienter. I løbet af 2002 har der været en øget fokus på sygehusenes ventelister. Der har været igangsat 50 meraktivitetsprojekter på amtssygehusene for at få nedbragt ventelisterne. Projekterne har været fordelt over et bredt spektrum af specialer. Projekterne har været til elektiv behandling og primært på kirurgiske afdelinger. F.eks. er ca. en tredjedel af projekterne gået til det ortopædkirurgiske område. Det er imidlertid ikke nemt at nedbringe ventelister, da der som regel sker en ændring i efterspørgselssiden, når udbudssiden ændres. Når kapaciteten på sygehusene øges, så flere patienter kan behandles, sker der erfaringsmæssigt en stigning i henvisningerne. Dette har også været tilfældet for Københavns amt. Der har været en øget behandlingsaktivitet i amtet, og alligevel er den samlede venteliste for de tre amtssygehuset næsten uændret. Servicemål Servicemålene for Københavns amt: Besked fra henvisning: Fra det tidspunkt, hvor henvisning af en ikke-akut patient modtages på sygehuset, og indtil der afsendes besked til patienten om mødetid og -sted, må der maksimalt gå 8 kalenderdage. Ventetid til forundersøgelse: Patienter, som skal forundersøges, skal som hovedregel have tilbud om at kunne påbegynde forundersøgelse senest 28 kalenderdage efter henvisningen er modtaget. Maksimal ventetid på 14 dage: For 13 udvalgte patientgrupper er der som hovedregel en maksimal ventetid på 14 dage fra henvisning til forundersøgelse, herunder indgår patienter med visse livs- og helbredstruende sygdomme. Forundersøgelse til påbegyndt behandling: Patienter, som forundersøges, skal som hovedregel have tilbud om at kunne påbegynde behandling senest 90 kalenderdage efter beslutning om behandling. Henvisning til påbegyndt behandling, hvis ej forundersøgt: Patienter, som ikke forundersøges, skal som hovedregel have tilbud om at kunne påbegynde behandling senest 90 kalenderdage efter henvisningen er modtaget. Ventetid i skadestue: Ved henvendelse på en skadestue bør undersøgelse/behandling være iværksat af enten en læge eller en sygeplejerske inden én time. Sygehusudvalget 13

14 Epikrisebrev: Udskrivningsbreve (epikrisebreve) for patienter, der har været indlagt, skal sendes til de praktiserende læger så hurtigt som muligt, dog senest 3 kalenderdage efter udskrivning. Samlet ventetid: Der følges indtil videre op på, om ikke-akutte patienter, hvad enten de forundersøges eller ej, påbegynder behandling senest 120 kalenderdage efter modtaget henvisning. Passiv ventetid indgår ikke. Patienter, med en maksimal ventetid på 14 dage, holdes udenfor opfølgningen. Der foretages en regelmæssig elektronisk opfølgning på målopfyldelsen på de enkelte servicemål. Målopfyldelsen i 4. kvartal 2002 fremgår af nedenstående tabel. Der er målopfyldelse vedr. henvisning til påbegyndt behandling, hvis ej forundersøgt og samlet ventetid. Med hensyn til ventetid i skadestue har amtssygehusene i Gentofte og Glostrup fuld opfyldelse, mens Amtssygehuset i Herlev ligger under målopfyldelse. Med hensyn til udsendelse af epikrisebreve, hvor målopfyldelsen i 4. kvartal 2002 i gennemsnit ligger mellem 62 og 71%, er der sket væsentlige forbedringer i løbet af året, især på Amtssygehuset i Gentofte. Den statslige meraktivitetsordning i 2002 Staten afsatte i 2002 i alt 1,5 mia. kr. til at øge aktiviteten i sundhedssektoren. For Københavns amt betød det, at amtet havde mulighed for få tildelt en samlet bevilling på 169 mio. kr., hvis amtet overholdt nogle minimumskrav til forøget aktivitet. Amtet modtog i år ,2 mio. kr. Formelt er der således regnskabsforklaret godt 52 mio. kr. Når aktiviteten for 2002 endeligt bliver gjort op omkring 1. april 2003, er det Københavns amts forventning at få udbetalt den sidste del af amtets samlede bevilling på 169 mio. kr. For at øge aktiviteten i 2002 i Københavns amt, besluttede Amtsrådet at iværksætte meraktivitetsprojekter på amtssygehusene og i speciallægepraksis for amtets borgere. I løbet af 2002 er der igangsat meraktivitetsprojekter for i alt 75 mio. kr. på amtssygehusene og i speciallægepraksis, som har bidraget med indtægter på ca. 93 mio. kr. På amtssygehusene blev der iværksat i alt 50 meraktivitetsprojekter i 2002 med en samlet bevilling på 62 mio. kr., som i alt har givet ca ekstra behandlinger af Københavns amtsborgere. Meraktivitetsprojekterne blev planlagt til udførelse på ledige tidspunkter af døgnet og ofte blev aktiviteten udført på lørdage. I nogle tilfælde blev der ansat ekstra personale til at udføre meraktiviteten, og i andre tilfælde indvilgede personalet i at tage overarbejde for at gennemføre meraktiviteten. Projekterne blev næsten udelukkende igangsat på kirurgiske afdelinger, mens en mindre del af projekterne foregik på undersøgelsesafdelinger og medicinske afdelinger. Det ortopædkirurgiske speciale fik som det største speciale tildelt Opfølgning på servicemål 4. kvartal 2002 Servicemål Amtssygehuset Amtssygehuset Amtssygehuset i Gentofte i Glostrup i Herlev 14 Besked fra henvisning 8 dage 86% 84% 87% Ventetid til forundersøgelse 28 dage 53% 53% 60% Maksimal ventetid på 14 dage 14 dage 78% 67% 74% Forundersøgelse til påbegyndt behandling 90 dage 72% 82% 85% Henvisning til påbegyndt behandling, hvis ej forundersøgt 90 dage 91% 92% 90% Ventetid i skadestue 60 min. 99% 97% 81% Epikrisebrev 3 dage 62% 64% 71% Samlet ventetid 120 dage 89% 86% 88%

15 i alt 18,5 mio. kr. ud af den samlede bevilling til amtssygehusene på 62 mio. kr. I speciallægepraksis blev der udført meraktivitet til en omkostning på i alt 13 mio. kr. Langt størstedelen af behandlingerne var operationer for grå stær, hvortil der i alt blev givet behandlinger til Københavns amtsborgere. Samlet blev der i speciallægepraksis i alt givet behandlinger som meraktivitet i Nogle af Københavns amtsborgere bliver behandlet på andre amters sygehuse, hvorefter regningen for behandlingen bliver sendt til Københavns amt. Det var ventet, at der ville blive flere omkostninger til udenamtsbehandlinger i 2002 som følge af meraktivitet over hele landet. Disse behandlinger forventes at bidrage med godt 68 mio. kr. I alt har Københavns amt igangsat meraktivitet til ekstra behandling af ca amtsborgere indenfor amtets sygehusvæsen og i speciallægepraksis. 16 mio. kr. i forhold til år Det skal bemærkes, at sygehusenes øgede indtægter i 2002 i et vist omfang har genereret øgede udgifter på sygehusenes egen drift. Generelt er aktivitetsniveauet på sygehusområdet steget i 2002, dels som følge af den statslige meraktivitetsordning, hvilket har en effekt til en forøgelse af udgifter og indtægter ved køb og salg af pladser, dels som følge af indførelsen af udvidet frit sygehusvalg pr. 1. juli Samarbejdet med Rigshospitalet har resulteret i, at amtets udgifter til lands- og landsdelsydelser på Rigshospitalet de sidste par år har været stabile. En af årsagerne til forbrug på fremmede sygehuse er lange ventetider/ventelister for visse behandlinger på amtets egne sygehuse. Der er foretaget en afdækning af sygehusenes ventelister til en række behandlinger, hvor der er for lange ventetider, og som kan have en effekt på udenamtsforbruget med henblik på bl.a. at sætte ind på disse områder. Fremmede sygehuse Mange af amtets borgere benytter sig af det frie sygehusvalg og de mange muligheder dette giver. Der har således været patientvandringer mellem Københavns amt og de øvrige amter samt H:S. Amtets borgere brugte 875,3 mio. kr. (udgifter) på andre sygehuse, og borgere uden for amtet brugte på Københavns amts sygehuse for 566,2 mio. kr. (indtægter). I forhold til det forventede har der været merudgifter på 52,2 mio. kr. til øvrige amters/h:s sygehuse, men også en øget tilgang af patienter fra andre amters/h:s, svarende til merindtægter på 20,5 mio. kr. Dette betyder for Københavns amt et nettomerforbrug på 31,7 mio. kr. Merforbruget på 52,2 mio. kr. fordeler sig med et merforbrug på 7 mio. kr. vedrørende Rigshospitalet, 30,6 mio. kr. vedrørende øvrige H:S sygehuse, 16,8 mio. kr. vedrørende andre amtslige sygehuse, 0,4 mio. kr. vedrørende andet samt et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. til selvejende/private sygehuse. I 2002 er sygehusenes faktiske udgifter til fremmede sygehuse steget med ca. 88 mio. kr. i forhold til år Tilsvarende har sygehusene øget deres indtægter fra øvrige amter med ca. 72 mio. kr. i perioden. Samlet er der i 2002 tale om nettomerforbrug på ca. Kræftområdet Der har i de seneste år været særligt fokus på kræftområdet med en betydelig ekstraindsats. Behandlingskapaciteten til både stråleterapi og kemoterapi er blevet udviddet. Pr. 1. september 2001 trådte bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme i kraft. Det betyder, at alle patienter med kræft (dog undtaget ikke livstruende hudkræft) som hovedregel skal have tilbud om forundersøgelse senest 2 uger efter sygehuset har modtaget henvisning, at patienten skal tilbydes operation senest to uger efter at have givet samtykke, samt at efterbehandling skal være påbegyndt senest 4 uger efter, at patienten har givet samtykke hertil. Københavns amt overholder behandlingsgarantien. I budget 2002 bevilgede Amtsrådet i alt ca. 37 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen på kræftområdet. Der er bevilget ca. 3 mio. kr. til udvidet åbningstid i stråleterapien og ca. 24 mio. kr. til udvidelse af eksisterende kapacitet til behandling med kemoterapi og indførelse af nye behandlinger. En midlertidig bevilling på ca. 8 mio. kr. fra år 2001 er gjort varig. Her- Sygehusudvalget 15

16 udover har Amtsrådet bevilget 1 mio. kr. til rådgivning af patienter med kræftknuder og ca. 1 mio. kr. til, at patienter fra Københavns amt kan tilbydes ophold på Kræftens Bekæmpelses Rehabiliterings- Center Dallund. Kræftplan for Københavns amt blev vedtaget i december 2000 og påbegyndt gennemført i år Der er som led heri nedsat en kræftfølgegruppe, der overvåger og følger implementeringen af planen. Kræftfølgegruppen har nedsat to arbejdsgrupper, der har kortlagt og udarbejdet anbefalinger til den fremtidige indsats for henholdsvis kræftpatienter med behov for en palliativ indsats og kræftpatienter med behov for rehabilitering. Ældreområdet Amtsrådet vedtog i december 2000 en langsigtet ældreplan med anbefalinger for amtets politik for udredning, behandling og pleje af ældre patienter - specielt geriatriske patienter. Der blev oprettet geriatriske teams på alle sygehusene i 2001, som udreder og behandler ældre patienter med et ofte meget komplekst og sammensat sygdomsbillede. I budget 2002 blev der afsat midler til en yderligere udvidelse af de geriatriske teams, så de har fået både en intern og ekstern funktion. Den eksterne funktion betyder, at udredning og behandling af de ældre patienter kan påbegyndes i patientens eget hjem. I 2002 blev der også afsat budget til et eksternt professorat indenfor geriatri, som betyder, at den forskningsmæssige indsats kan styrkes. Herudover er der på sygehusene oprettet særlige senge til de geriatriske patienter og daghospitalsfunktioner, således at patienterne kan følges og genoptrænes efter udskrivelsen. De iværksatte initiativer er et meget væsentligt skridt mod et styrket og bedre behandlingstilbud for de ældre geriatriske patienter. genoptræningsindsatsen. Desværre har der endnu ikke kunnet opnås enighed om en aftale. Demens er et andet meget væsentligt sygdomsområde. De demente patienter gennemlever som oftest et flerårigt og fremadskridende sygdomsforløb, og derfor har den demente, samt eventuelle pårørende, behov for hjælp og støtte både fra sygehusvæsenet og primærsektoren. I 2002 er der, for at sikre en styrket og tværsektoriel indsats på området, iværksat en kortlægning af de nuværende tilbud, og udarbejde konkrete forslag til de fremtidige tilbud på demensområdet. 16 I 2001 trådte en ny lov om genoptræningsplaner i kraft. Loven har til hensigt, at give den enkelte patient et mere sammenhængende genoptræningsforløb. Det fremgår af loven at genoptræningsindsatsen kan ske i samarbejde mellem amter og kommuner. Der har derfor været forhandlinger mellem Amtet og kommunerne om etablering af et samarbejde om

17 Ældre patient udskrives. Vikarer I de seneste år har udgifterne til eksterne vikarbureauer været stigende. I 2002 anvendte amtets sygehuse ca. 127 mio. kr., primært sygeplejerskevikarer, svarende til en stigning på ca. 51 mio. kr. eller ca. 67 % i forhold til Stigningen skyldes særligt rekrutteringsproblemer af fast personale til visse sygehusafdelinger og til dels gennemførte ekstraordinære meraktivitetsprojekter. Det vurderes, at der med indgåelse af aftalerne er skabt grundlag for, at amtssygehusene kan rekvirere vikarer til priser, der ligger ca. 10 % under de priser, som sygehusene i 2002 betalte til de samme vikarbureauer. Der arbejdes videre med at nedbringe anvendelsen af vikarbureauer. I lyset af stigende udgifter de seneste år til eksterne vikarbureauer blev der i år 2001 udarbejdet en rapport vedrørende brug af vikarer for plejegrupper. Det blev i rapporten bl.a. konkluderet, at det vil være såvel kvalitativt som økonomisk fornuftigt at indgå et tættere samarbejde med færre sygeplejevikarbureauer om levering af eksterne vikarer til sygehusene. Der besluttedes på den baggrund at gennemføre et udbud på området i Sygehusudvalget Med virkning fra 1. januar 2003 er der indgået aftaler med to vikarbureauer om levering af sygeplejevikarer til amtssygehusene. 17

18 AmtetsudvalgSundheds- og forebyggelsesudvalget Sundheds- og forebyggelsesudvalget Sundheds- og forebyggelsesudvalget er et nyt og selvstændigt udvalg. Udvalgets område består af områder fra det tidligere Social- og sundhedsudvalg og varetager opgaver vedrørende sygesikring, sundhed, medicin, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed samt forebyggelsesaktiviteter. Sundheds- og forebyggelsesudvalgets driftsresultat 2002 Mio.kr. Regnskab Oprindeligt Budget Tillægs- Bevilling Regnskab Regnskab budget fordelt på bevilling i alt -opr. budget -bev. i alt (1) (2) nye udvalg (3) (4=2+3) (5=1-2) (6=1-4) Sundhedsområdet 1.929,6 0, , , , ,6-23,8 Forebyggelse 7,2 0,0 7,2 7,9 7,9 7,2-0,8 I alt 1.936,7 0, , , , ,8-24,5 18 Årets resultat Sundheds- og forebyggelsesudvalget har i 2002 haft et mindreforbrug på 24,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 1.961,3 mio.kr. Der er overført 23,9 mio. kr. til 2003, hvorefter det reelle mindreforbrug udgør 0,6 mio. kr. For almen lægehjælp er der et mindreforbrug på 7,8 mio. kr. Heraf vedrører 3,9 mio.kr. restbeløb til Kvalitetsudviklingsudvalget, som er genbevilget i Medicinudgifterne var 687 mio. kr. i Det svarer til et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget, men et merforbrug på 123,5 mio.kr. i forhold til det oprindelige budget. I henhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen kompenseres Københavns amt for medicinudgifterne ud over det budgetterede i Udgifter i forbindelse med udmøntning af den statslige pulje til meraktivitetsprojekter har et mindreforbrug på 5,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der er i det korrigerede budget 2002 afsat 18,3 mio. kr. til meraktiviteter, heraf 13,9 mio. kr. til øjenlægeområdet. Forbruget er 13,3 mio. kr. i 2002, heraf 12,6 mio. kr. til øjenlægeområdet. Medicinområdet I 2002 var de samlede udgifter til medicintilskud 687 mio. kr. Der har været en kraftig vækst i sygesikringens udgifter til medicintilskud i de senere år. Den samlede vækst var for 2002 på ca. 15% i forhold til år 2001, svarende til udviklingen på landsplan. Stigningen i udgiften til medicin har flere årsager: Et stigende mængdeforbrug som både er forårsaget af flere ældre i befolkningen og flere behandlingsmuligheder med nye præparater, nye og dyrere lægemidler og tilskudssystemet der giver højere tilskud til patienter med stort medicinbehov m.m. Analyser viser, at stigningen i mængdeforbruget kan forklare omkring 1/3 af udgiftsstigningen. Forklaringen for de resterende 2/3 skal derfor søges i andre af de nævnte faktorer. På baggrund af de stigende medicinudgifter er der udarbejdet en handlingsplan for at fremme rationel lægemiddelordination i amtet. KAERVEN (Københavns Amts Enhed for rationel Lægemiddelanvendelse) har til opgave, at arbejde for at fremme rationel lægemiddelordination. Dette mål søges opnået ved at udsende informationsmateriale og ordinationsstatistikker til de praktiserende læger, at udvikle metoder og redskaber der kan lette lægernes arbejde med kvalitetsudvikling og implementering af rationel ordinationsadfærd og ved at gennemføre relevan-

19 KAERVEN har udarbejdet en handlingsplan for at fremme rationel lægemiddelordination i Københavns Amt. te projekter af høj kvalitet. Handlingsplanen for KAERVEN er vedtaget af Sundheds- og forebyggelsesudvalget i november De konkrete aktiviteter er allerede iværksat i 2002 og videreføres og udbygges i Meraktivitetsprojekter Der har i 2002 i lighed med sygehusområdet været planlagt meraktivitetsprojekter indenfor speciallægeområdet. Patienterne henvises fra sygehusenes ventelister til behandling i speciallægepraksis. Opgørelsen for 2002 viser, at den samlede målopfyldelse for alle specialer har været visitationer ud af et måltal på 4.325, svarende til 64%. Men der er store variationer inden for de enkelte specialer. Inden for øjenlægeområdet har måltallet været grå stær operationer i Der er en målopfyldelse på 100%. De ekstra operationer har betydet en halvering af ventetiden til operation på øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev fra ca. 12 måneder primo 2002 til 5-6 måneder ved udgangen af året. Erfaringerne fra 2002 viser, at der specielt inden for øjenlægeområdet har været et behov for omvisitering af patienter til speciallæge, og at det har haft en virkning på ventetiden til operation af grå stær. Inden for kirurgien har der kun været 3 henvisninger ud af et måltal på 900. Der er sket en forskydning, så patienterne er blevet henvist direkte til speciallæge. Det har haft en gunstig virkning på sygehusenes ventelister. På det kirurgiske område er der således ikke det samme behov for omvisitering som på øjenlægeområdet. Karkirurgi har ikke visiteret patienter selv om målet har været 80. Det skyldes, at lægerne har afventet oprettelse af en venedatabase. Sundheds- og forebyggelsesudvalget 19

20 I forbindelse med projektet lej en læge stiller lægerne i Københavns amt sig til rådighed som oplægs- eller foredragsholder om sundhedsfremme eller sygdomsforebyggelse. De øvrige meraktivitetsprojekter har været inden for specialerne ortopædkirurgi, øre-næse-halsspecialet, plastickirurgi og intern medicin. Måltallet for alle disse specialer har været 995. Der har været vistiteret 250, svarende til 25%. For disse specialer har ordningen rent praktisk kun haft mulighed for at virke i 4 måneder. 20 Speciallægeområdet Udviklingen i aktiviteten inden for speciallægeområdet i 2002 viser, at der har en været en stigning i antal behandlede patienter og antal ydelser på det samlede speciallægeområde excl. de omtalte meraktiviteter set i forhold til Det gælder også for de specialer, hvor der ud over den normale aktivitet samtidig er igangsat meraktivitetsprojekter. Der er således tale om en stigning i den normale aktivitet samtidig med, at der er etableret meraktivitetsprojekter. Området fik den 1. april 2002 ny overenskomst. Der er tale om en sammenlægning af 3 tidligere overenskomster vedrørende øjenlægehjælp, ørelægehjælp samt anden speciallægehjælp. Med aftalen er der etableret en større decentralisering af kompetence til amterne. Det skal medvirke til via de lokale samarbejdsudvalg at understøtte en bedre sammenhæng mellem sygehus- og praksissektoren, udvikling af kvalitet, samt sikring af rekruttering og fastholdelse. Fysioterapi På fysioterapiområdet er der som et led i overenskomsten fra aftalt et økonomiprotokollat. Honorarerne er som følge heraf nedsat pr Sundheds- og forebyggelsesudvalget har i 2002 besluttet, at der oprettes praksiskonsulentordning i Københavns amt. Det skal sikre højere grad af samarbejde og koordination mellem de forskellige behandlingsinstanser, samt et ønske om at fremme kvalitetsudviklingen. Øvrige sygesikringsudgifter Inden for området øvrige sygesikringsudgifter er der indgået ny overenskomst pr for fodterapi. Efter den nye overenskomst har der været en stigning på 50% i antallet af fodterapeuter og dermed udgifterne til fodterapi. Der har været konflikt på området i perioden Betalingen har i perioden foregået via kontanttilskud til kommunerne. Ydelseshonorarerne for psykologhjælp er forøget efter ny overenskomst pr Tandplejetilbud Som led i finanslovsaftalen på sundhedsområdet for 2001, blev der afsat midler til finansiering af et fagligt og økonomisk forbedret tandplejetilbud, til særligt ramte patientgrupper. Amtsrådet har i 2002 besluttet, at der tilføres sygesikringen 4,5 mio. kr. til dækning af disse udgifter. Opgaven flyttes fra 2003 til Amtssygehuset i Glostrup. Sundhedsudgifter Sundhedsudgifter omfatter udgifter til profylaktiske svangerskabsundersøgelser, børneundersøgelser, vaccinationer, samt epidemiske og veneriske sygdomme. Der har været et forbrug på 29,5 mio. kr., der svarer til budgettet Forskningscenter for forebyggelse og sundhed Forskningscenterets opgave er blandt andet at stille faciliteter til rådighed for et forskningsmiljø, som

21 delvist finansieres udefra ved fondsmidler. Forskningscenterets opgaver består hovedsageligt af grundforskning, forebyggelse og sundhedstjeneste. Amtets andel af den samlede bevilling var i 2002 på 5,7 mio. kr. Forebyggelse Forebyggelse dækker områderne AIDS-oplysning og forebyggelsesaktiviteter fra det tidligere Forebyggelsesråd. Forebyggelsesområdet beskæftiger sig med den generelle, tværgående forebyggelsesindsats og har til opgave at forebygge sygdom og ulykker samt fremme sundheden for amtets borgere. Det sker via livsstilsorienterede kampagner og projekter, samt gennem samarbejde med kommuner, foreninger og organisationer. Der er oprettet en pulje til forebyggelsesprojekter. Puljen har i 2002 været anvendt til en rygestopkampagne. Af andre projekter kan nævnes lej en læge, hvor lægerne stiller sig til rådighed som oplægs- eller foredragsholdere om sundhedsfremme eller sygdomsforebyggelse. Desuden har der været en fyrværkerikampagne og en alkoholkampagne i uge 40. Sundheds- og forebyggelsesudvalget I samarbejde med Lokalforsvarsregion København er der iværksat en fyrværkerikampagne. 21

22 AmtetsudvalgSocialudvalget Socialudvalget Socialudvalget er et nyt og selvstændigt udvalg. Udvalget varetager institutionsdriften af institutioner for børn og unge, institutioner for voksne handicappede samt specialrådgivning. En anden hovedopgave er bl.a. den nye finansieringsreform, der trådte i kraft 1. januar Reformen betød blandt andet en ændring i fordelingen af udgifterne mellem amter og kommuner på områderne for socialfinansiering og døgnpleje samt invalidebiler. Socialudvalgets driftsresultat 2002 Mio.kr. Regnskab Oprindeligt Budget Tillægs- Bevilling Regnskab Regnskab budget fordelt på bevilling i alt -opr. budget -bev. i alt (1) (2) nye udvalg (3) (4=2+3) (5=1-2) (6=1-4) Sundhedsområdet* ,1 Socialfinansiering 12,0 0,0 0,0 11,5 11,5 12,0 0,5 Døgnpleje 17,9 0,0-226,9 14,2 14,2 17,9 3,7 Amtslig medfinansiering af kommunale tilbud 236,8 173,7-20,6 59,2 232,9 63,1 3,9 Bo- og dagtilbud for børn og unge 190,8 92,0 17,3 85,2 177,2 98,8 13,6 Bo- og dagtilbud for voksne 444,3 294,9 87,8 145,8 440,6 149,4 3,7 Specialrådgivning 17,9 16,3 0,5 16,8 1,6 1,1 Revalidering 8,5 0,0 8,9 13,6 13,6 8,5-5,1 I alt 928,2 576, ,6 330,0 906,8 351,4 21,4 22 Årets resultat De samlede nettodriftsudgifter i regnskab 2002 udgør i alt ca. 928,2 mio. kr. I forhold til Socialudvalgets korrigerede budget har der været en samlet overskridelse på 21,4 mio. kr. Heraf kan 16,2 mio. kr. henføres til merudgifter som følge af den nye finansieringsreform. Derudover er der overført 5,4 mio. kr. til 2003, hvorefter det Medfinansiering af kommunale tilbud 26% Driftsresultatet fordelt på hovedområder Bo- og dagtilbud for børn og unge 21% Socialfinansiering 1% Specialrådgivning m.v. 2% Revalidering 1% Bo- og dagtilbud for voksne 47% reelle merforbrug udgør 26,8 mio. kr. Udgifterne til den amtslige medfinansiering er registreret under institutionsområderne. Sundhedsområdet er overflyttet til Sygehusudvalget i forbindelse med den nye udvalgsstruktur der trådte i kraft den 1. januar Finansieringsreform Den 1. januar 2002 trådte finansieringsreformen på det sociale område i kraft. Reformen havde blandt andet til hensigt at stoppe den vækst, der har kendetegnet de sociale udgifter på landsplan i de seneste 10 år. Reformen ændrede finansieringen mellem amt og kommune fra delt finansiering, hvor amtet og kommunen hver finansierede 50 procent af udgifterne, til grundtakstfinansiering, som indebærer, at kommunen finansierer en grundtakst, mens amtet finansierer udgifter, der ligger over grundtaksten.