1.1 Forbrugerstyrelsen præsentation Forbrugerstyrelsen er én af i alt ni styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Transkript

1

2 1. Beretning I årsrapporten redegøres for de økonomiske og faglige resultater, som Forbrugerstyrelsen har opnået i perioden januar til december Årsrapporten afdækker primært de resultater, som er aftalt i Resultatkontrakt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriets departement og Forbrugerstyrelsen. Resultatkontrakten dækker de væsentligste strategiske og eksternt rettede aktiviteter, som Forbrugerstyrelsen har varetaget i afrapporteringsperioden. Afrapporteringen sker i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning fra december Forbrugerstyrelsen præsentation Forbrugerstyrelsen er én af i alt ni styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet. De øvrige styrelser er Danmarks Statistik, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Konkurrencestyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen Vision, mission og opgaver Gode forbrugerforhold er en af forudsætningerne for vækst og velfungerende markeder. Samtidig kan bevidste og aktivt handlende forbrugere medvirke til at skærpe konkurrencen mellem virksomhederne og motivere dem til løbende at udvikle deres produkter og ydelser. Forbrugerstyrelsens vision er: Danske forbrugerforhold skal være blandt de bedste i Europa. Visionen er det pejlemærke, der gælder for styrelsens opgaver og aktiviteter. Forbrugerstyrelsens vision om, at danske forbrugerforhold skal være blandt de bedste i Europa, kræver, at forbrugerpolitikken løbende udvikles, at markederne er gennemsigtige, at forbrugerne har tillid til de erhvervsdrivende, at de har frihed til at vælge, at de rette regler er gældende, og at de håndhæves i det daglige. Forbrugerstyrelsen er en central aktør i det arbejde. Gode forbrugerforhold skabes i det direkte møde mellem forbrugere og virksomheder, men mødet finder sted inden for rammer, som Forbrugerstyrelsen aktivt er med til at definere. Forbrugerstyrelsens mission er: Vi skaber gode rammer for samspillet mellem forbrugere og virksomheder

3 Gode rammer for samspillet mellem forbrugere og virksomheder skal således sikre, at danske forbrugerforhold bliver blandt de bedste i Europa. Forbrugerstyrelsen skal igennem håndhævelse af lovgivning, udvikling af ny forbrugerpolitik og regulering, klagesagsbehandling, markedsovervågning og analyser, formidling og kommunikation samt rådgivning arbejde for, at visionen og missionen realiseres Forbrugerstyrelsens hovedkonto Årsrapporten omfatter hovedkonto på finansloven, som Forbrugerstyrelsen (CVR-nummer ) er ansvarlig for. Desuden administrerer styrelsen hovedkonti (forskellige indtægter under Forbrugerstyrelsen) og (tilskud til Dansk Varefakta Nævn). 1.2 Årets faglige resultater Forbrugerstyrelsen Resultatkontrakt 2009 dækker den del af styrelsens eksternt rettede aktiviteter og ydelser, som er aftalt med departementet i kontraktperioden. Forbrugerstyrelsen udarbejder derudover hvert år en række interne aftaler om yderligere aktiviteter og ydelser, som forankres i interne kontrakter. De interne kontrakter indeholder både målene fra resultatkontrakten og en række øvrige mål for opgaver, som er i fokus for det relevante år. Styrelsens interne kontrakter for 2009 indeholdt i alt 50 aktiviteter. Da størstedelen af de aftalte aktiviteter er blevet opfyldt, og da strategisk vigtige mål er blevet opnået, vurderes 2009-resultatet at være tilfredsstillende. Af de aktiviteter og opgaver, der ligger udover resultatkontrakten, har styrelsen i 2009 haft særlig fokus på udvikling af information til forbrugere. Det gælder både i forhold til den generelle forbrugerinformation via forbrug.dk og i forhold til den korrespondance, der foregår mellem Forbrugerstyrelsen og de parter, der får en klage behandlet i Forbrugerklagenævnet. I forhold til den generelle forbrugerinformation har Forbrugerstyrelsen i 2009 taget en ny og forbedret forbrugerportal i brug. Den offentlige forbrugerportal forbrug.dk er borgerens indgang til information og viden om forbrug af varer og tjenesteydelser. Portalen har blandt andet fået ny informationsarkitektur og design. Informations- og formidlingsprincipperne for det nye forbrug.dk giver brugeren mulighed for at finde tips og råd om forbrug og test af varer og tjenesteydelser, ligesom man via klagerådgiveren får mulighed for at se, om der er muligt at klage over en vare eller 3

4 tjenesteydelse. Portalen giver desuden mange indgange til samme indhold, så den offentlige forbrugerinformation bliver let søgbar. For så vidt angår den korrespondance, der foregår mellem Forbrugerstyrelsen og de parter, der får en klage behandlet i Forbrugerklagenævnet, har styrelsen i 2009 iværksat et sprogprojekt, der blandt andet har medført nye og forenklede sproglige retningslinjer for kommunikationen. Desuden er styrelsens standardbreve blevet ændret, så disse de i højere grad er tilpasset modtagergruppen. Projektet blev endeligt afsluttet i februar Det forventes, at forbrugere og erhvervsdrivende vil opleve, at kommunikationen er blevet mere moderne og forenklet og dermed samtidig bevirke, at sagsbehandlingen optimeres yderligere. 1.3 Årets økonomiske resultat Af tabel 1 fremgår Forbrugerstyrelsens resultatopgørelse, balance og obligatoriske nøgletal for Regnskabet omfatter alle aktiviteter under hovedkonto , herunder indtægtsdækket virksomhed. Forbrugerstyrelsens resultat for 2009 viser et underskud på 0,48 mio. kr. Forbrugerstyrelsen har haft indtægter for i alt 80,24 mio. kr., heraf 79,96 mio. kr. som indtægtsført bevilling. De ordinære driftsomkostninger har udgjort 80,33 mio. kr., mens andre driftsposter og finansielle poster har udgjort 0,38 mio. kr. Forbrugerstyrelsen har i driftsbudgettet for 2009 budgetteret med et samlet resultat på ca. -0,90 mio. kr. På den baggrund vurderes resultatet på -0,48 mio. kr. som tilfredsstillende. For så vidt angår nøgletal vedrørende udnyttelse af låneramme skal det bemærkes, at styrelsen via TB09 er tilført låneramme på 4,0 mio. kr. for at sikre, at to større udviklingsprojekter kunne gennemføres. Denne tilførsel har været planlagt siden Tilførslen af låneramme betyder, at udnyttelsesgraden falder til 72,72 pct. Da styrelsen er tilført låneramme, kan der ikke sammenlignes direkte over tid. Forbrugerstyrelsens negative udsvingsrate (i ,66) er forholdsvis stabil over tid, men dog i 2009 svagt faldende, hvilket er udtryk, at Forbrugerstyrelsen har trukket på overført overskud. Overskudsgraden er i forhold til 2008 negativ (i ,60) som konsekvens af, at Forbrugerstyrelsen har opnået et negativt driftsresultat. Bevillingsandelen for Forbrugerstyrelsen er i alle årene tæt på 100 pct. Dette er et udtryk for, at styrelsens indtægter primært hidrører fra bevillinger. I 2009 er bevillingsandelen 99,65 pct. 4

5 Årsværksprisen for 2009 er 0,50 mio. kr., hvilket stort set afspejler prisniveauet for årsværk i de foregående år. Lønomkostningsandelen for 2009 er 0,64 pct. Denne har ligeledes ligget forholdsvis konstant over perioden. Tabel 1: Virksomhedens hoved- og nøgletal Hovedtal Resultatopgørelse - mio. kr Ordinære driftsindtægter -72,97-73,98-80,24 -Heraf indtægtsført bevilling -70,98-72,92-79,96 -Heraf eksterne indtægter -1,99-1,06-0,28 -Heraf øvrige indtægter 0,00 0,00 0,00 Ordinære driftsomkostninger 77,91 73,61 80,33 -Heraf løn 50,05 47,02 51,00 -Heraf afskrivninger 1,58 2,02 3,07 -Heraf øvrige omkostninger 26,28 24,57 26,26 Resultat af ordinære drift 4,94-0,37 0,09 Resultat før finansielle poster 4,92-0,43 0,20 Årets resultat 4,87-0,27 0,48 Balance - mio. kr. - Anlægsaktiver 8,92 7,76 11,42 Omsætningsaktiver 27,74 18,76 17,51 Egenkapital 7,81 8,08 7,61 Langfristet gæld 6,91 6,65 8,78 Kortfristet gæld 19,64 11,21 12,31 Lånerammen 8,10 8,10 12,10 Træk på lånerammen 6,91 6,55 8,78 Finansielle nøgletal - pct. - Udnyttelsesgrad af lånerammen 85,31 80,87 72,72 Negativ udsvingsrate 4,46 4,67 4,66 Overskudsgrad -6,68 0,36-0,60 Bevillingsandel 97,28 98,57 99,65 Personaleoplysninger - ÅV/mio. kr. - Antal årsværk 98,50 102,90 103,40 Årsværkspris 0,50 0,46 0,50 Lønomkostningsandel 0,69 0,64 0,64 Lønsumsloft 45,20 47,00 51,30 Lønforbrug 48,90 46,80 50,60 5

6 1.4 Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Af tabel 2 fremgår en sammenfatning af Forbrugerstyrelsens opgaveområder og deres økonomi. Det ses af tabel 2, at der for opgaveområdet Forbrugerpolitik har været større omkostninger end indtægtsført bevilling. Dette kan henføres til det forhold, at der i 2009 har været gennemført større lovgivningsmæssige aktiviteter i forbindelse med ændring af rejsegarantifondsloven, to ændringer af lov om forbrugerklager, ligesom udarbejdelsen af regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan har udgjort en større opgave end forventet. Lovgivningsarbejdet i 2009, som hører under Forbrugerpolitik, har videre betydet, at der inden for opgaveområdet Forbrugerbeskyttelse har været et mindre forbrug i forhold til indtægtsført bevilling. Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for styrelsens opgaver (mio. kr.) Produkt/ ydelse Indtægtsført bevilling Andel af årets overskud Øvrige indtægter Omkostninger Forbrugerinformation 8,3 8,7-0,4 Forbrugerbeskyttelse 32,5 0,1 30,8 1,8 Forbrugerpolitik 10,1 12,8-2,7 Generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner 29,1 0,3 28,6 0,8 I alt 80,0 0,4 80,9-0,5 Den indtægtsførte bevilling er fordelt manuelt Redegørelse for reservation Som det fremgår af tabel 3, har der primo 2009 været reservationer for i alt 2,1 mio. kr. Heraf er 1,7 mio. kr. indtægtsført i 2009, da opgaverne, hvortil der har været foretaget reservation, er gennemført. 6

7 Tabel 3: Reservation, hovedkonto (mio. kr.) Reserverevatiovation Reser- Reser- Forbrug Opgave i året år primo ultimo Nyt forbrug.dk ,6 0,6 0,0 Forventet slut EPOS ,1 0,1 0,0 Forbedrede klageveje ,0 1,0 0,0 Før-/nu priser ,4 0, Nyt forbrug.dk , Forbedrede klageveje , QXL-retssag , Koncernprojekter , Total 2,1 1,7 2,1 Reservation vedrørende før-/nu-priser er den eneste reservation, der videreføres, da aktiviteten forventes gennemført i For 2009 er der foretaget nye reservationer for i alt 1,7 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. er reserveret lønsum i forbindelse med koncernprojekter. Samlet er der ultimo 2009 dermed reservationer for 2,1 mio. kr. Alle opgaver, hvortil der er foretaget reservation, forventes gennemført i For så vidt angår reservationen vedrørende projekt Forbedrede Klageveje er denne indtægtsført i 2009, da styrelsen den 1. december 2009 har taget den IT-løsning i brug, som reservationen har vedrørt, jf. minsag.forbrug.dk. Reservationen vedrørte udarbejdelse af business case, kravspecifikation, design, oplæring mv. 1.5 Administrerede udgifter og indtægter Tabel 4: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter (mio. kr.) Art Hovedkonti Bevillingstyper Bevilling Regnskab Forskellige indtægter under Forbrugerstyrelsen Tilskud til Dansk Varefakta Nævn Driftsbevilling Anden bevilling Udgifter 1,3 Indtægter 5,2 3, Udgifter 0,7 0,7 Indtægter De regnskabsførte indtægter under på 3,1 mio. kr. dækker blandt andet over gebyrer opkrævet hos erhvervsdrivende, der taber en sag i Forbrugerklagenævnet. 7

8 Hvis den erhvervsdrivende ikke betaler gebyret, oversendes sagen til inkasso hos SKAT. Samtidig afskrives og udgiftsføres beløbet under Udgiften på 1,3 mio. kr. under modsvarer udgifterne til tab på debitorer i forbindelse med oversendelse af krav til inkasso, jf. ovenfor. Den tilsvarende udgift i 2008 udgjorde ca. 0,5 mio. kr. Der foreligger altså en stigning på 0,8 mio.kr. i forhold til Stigningen skal henføres til, at ØSC, der forestår oversendelse til inkasso, var i en opbygningsfase i 2008, hvilket medførte, at der ikke skete kontinuerlig oversendelse til inkasso i Dette efterslæb er indhentet i 2009, hvilket har medført en højere samlet udgift grundet stigning i afskrivninger på grund af flere oversendelser til SKAT i Forventninger til det kommende år Regeringen har i januar 2010 offentliggjort den forbrugerpolitiske handlingsplan Ansvarlig forbrugerpolitik. Handlingsplanen skal bidrage til at sikre endnu bedre forbrugerforhold i Danmark. For Forbrugerstyrelsen indebærer handlingsplanen, at der skal igangsættes en række helt nye initiativer i Initiativerne omfatter: Bedre klagemuligheder Mulighed for at klage over flere produkter Nemt og enkelt at klage Gruppesøgsmål på konkurrenceområdet Bedre rammer for grønt forbrug Rådgivning døgnet rundet. Implementeringen af disse nye initiativer vil i 2010 have høj prioritet. Derudover vil Forbrugerstyrelsen i 2010 have særlig fokus på at effektivisere driften, således at styrelsen løbende kan håndtere de bevillingsmæssige rammer. Der vil i 2010 dels være opfølgning på allerede igangsatte effektiviseringsinitiativer, dels vil nye blive igangsat. 8

9 2. Målrapportering 2.1 Skematisk oversigt I styrelsens resultatkontrakt for 2009 indgår i alt 10 resultatmål med 23 underliggende resultatkrav. Af tabel 5 fremgår årets resultatopfyldelse. I opgørelsen er der set bort fra tre resultatkrav, da disse ikke har kunnet opfyldes på grund af eksterne forhold. På den baggrund indgår 20 resultatkrav i opgørelsen. 17 af 20 resultatkrav er blevet opfyldt i kontraktperioden svarende til en resultatopfyldelse på 85 pct. Område / Resultatmål Forbrugerinformation Tabel 5: Årets resultatopfyldelse Resultatkrav Opnåede resultater Budget (kr.) Timer og øvrig drift Regnskab (kr.) Timer og øvrig drift Grad af målopfyldelse Regnskab Årsværk 1. Forbedret gennemsigtighed i klagesagsbehandlingen - "Track and Trace" 2. Web Aktuel og relevant forbrugerinformation via brugerinddragelse % , % ,2 Forbrugerpolitik 3. Markedsovervågning - Forbrugerredegørelse, analyser og test % ,6 4. Forbrugerpolitisk handlingsplan * 5. Evaluering af markedsføringsloven ** Forbrugerbeskyttelse 6. Sagsbehandling i Forbruger Europa 7. Sagsbehandling i Forbrugerklagenævnet 8. Mere effektivt klagenævnssystem og mulig ny rejsegarantiordning (2) N/A N/A ,9 (3) % , % , % , % ,6 Koncernfælles mål 1. Administrative lettelser 1 0 0% ,1 2. Virk.dk 1 0 0% ,0 Total Alle områder/resultatmål % * Da Forbrugerstyrelsen ikke har haft mulighed for at påvirke udfaldet af målet, er det aftalt med departementet, at målet ikke indgår i opgørelsen. ** Da Forbrugerstyrelsen ikke har haft mulighed for at påvirke udfaldet af det ene af de i alt tre resultatkrav, er det aftalt med departementet, at det udelukkende er de resterende to resultatmål, som indgår i opgørelsen. 9

10 2.2 Uddybende analyser og vurderinger I dette afsnit uddybes dels de resultatmål, som på grund af deres strategiske betydning er blevet udvalgt til uddybende bemærkninger, dels de resultatmål som ikke har kunnet opfyldes i kontraktperioden Opfyldte resultater Mål 1. Forbedret gennemsigtighed i klagesagsbehandling - Track and Trace Forbrugerstyrelsen har i 2009 udviklet og igangsat en ny digital løsning til at håndtere forbrugerklager i Forbrugerklagenævnet. Løsningen ruster dels forbrugerne til bedre at vurdere, om der i en konkret sag er grundlag for at klage, dels letter den både forbrugernes og virksomhedernes kontakt med Forbrugerklagenævnet fra indgivelse af klage til afgørelse. Forbrugere og virksomheder har med løsningen mulighed for automatisk at oprette en sag i styrelsen, følge den digitalt samt afgive og modtage bemærkninger/svar digitalt. Sagsbehandlingen er med den nye løsning fuldt ud ITunderstøttet, hvilket også giver mulighed for at realisere en række interne effektiviseringsgevinster i Forbrugerstyrelsen. Baggrunden for projektet har været Aktstykke 161 af 2. juni Løsningen har været i drift fra 1. december 2009, og Forbrugerstyrelsen kan konstatere, at ca. 80 pct. af alle nye sager til Forbrugerklagenævnet kommer via den nye løsning. I den business case, der har været udarbejdet for projektet, har det blandt andet været et succeskriterium, at mindst 80 pct. af klagerne kommer via den nye løsning. Forbrugerstyrelsen forventer på den baggrund, at dette succeskriterium vil blive indfriet. Der har i projektet været en budgetoverskridelse. Budgettet blev fastlagt på et tidspunkt, hvor Forbrugerstyrelsen ikke havde haft mulighed for at være i dialog med eksterne leverandører. Det blev således fastlagt på baggrund af egne, interne vurderinger. I lyset af projektets størrelse og kompleksitet med mange integrationer mellem forskellige systemer er det styrelsens overordnede vurdering, at budgetoverskridelsen er acceptabel. I 2010 har Forbrugerstyrelsen fokus på at videreudvikle klageportalen, så forbrugerens klage automatisk bliver ledt frem til rette klagested - uanset om klagen hører hjemme i det offentlige Forbrugerklagenævn, eller et af de 18 godkendte, private klage- og ankenævn. 10

11 Mål 7. Sagsbehandling i Forbrugerklagenævnet Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for sekretariatsbetjening af Forbrugerklagenævnet, som er et uvildigt klagenævn. Nævnet behandler årligt ca klager fra forbrugere over varer eller tjenesteydelser fra erhvervsdrivende. For at mindske generne for både forbrugere og erhvervsdrivene er det Forbrugerstyrelsens mål at sikre, at der leveres hurtig og effektiv sagsbehandling, uden at dette går ud over kvaliteten. Det er afgørende, at både forbrugere og erhvervsdrivende er tilfredse med den service, som de får. I Resultatkontrakt 2009 har styrelsen haft følgende resultatkrav: Forbrugerklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager afgjort i perioden oktober 2008 til oktober 2009 må ikke overstige 7 måneder Ved udgangen af 2009 udgør antallet af sager over 12 måneder maksimalt 50 sager. Resultatkravene er indfriet, og indsatsen omkring sagsbehandlingen har bevirket, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden har været ca. 6 måneder, mens der var 31 sager over 12 måneder ved udgangen af Budgettet for 2009 er overskreddet grundet merforbrug af timer. Merforbruget dækker over, at der i forhold til Resultatkontrakt 2009-budgettet efterfølgende er blevet tilført ekstra bufferbemanding for at sikre, at årets produktion ikke blev påvirket af medarbejderafgang. Bufferbemandingen er blevet fastholdt igennem dele af Mål 8. Effektivt klagenævnssystem og mulig ny rejsegarantiordning 1) Effektivt klagenævnssystem Med lov om forbrugerklager blev der indført en bred hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om offentliggørelse af information og statistik af forskellige forhold inden for forbrugerklageområdet blandt andet med det formål at øge efterlevelsen af klagenævnsafgørelser. Evalueringen af lov om forbrugerklager viste imidlertid, at der var behov for at iværksætte nye initiativer, da en række afgørelser stadig ikke efterleves af de erhvervsdrivende. I resultatkontrakten har Forbrugerstyrelsen skullet bidrage til at sikre forbrugeren og erhvervsdrivende et mere effektivt klagenævnssystem ved at udabejde lovforslag til fremsættelse i første halvdel af

12 Der er udarbejdet to lovforslag, som vedrører de sager, hvor den erhvervsdrivende ikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelse: Det ene lovforslag blev fremsat i marts (Lov nr. 517 af 12. juni 2009) og indebærer, at klagenævnsafgørelser under visse betingelser kan tvangsfuldbyrdes over for den erhvervsdrivende. Det andet lovforslag blev fremsat i november (Lov nr. 73 af 26. januar 2010) og indebærer, at Forbrugerstyrelsen kan dække en forbrugers udgifter i forbindelse med en eventuel efterfølgende retssag på grundlag af en klagenævnsafgørelse eller et forlig indgået i forbindelse med en sådan klagesagsbehandling. 2) Udvidelse af Rejsegarantiordningen Rejsesektoren har i de senere år gennemgået væsentlige ændringer, og forbrugernes rejsemønstre har ændret sig. Konsekvensen af ændringerne i forbrugernes adfærd på rejsemarkedet har været, at et stigende antal ferierejser ikke har været dækket af Rejsegarantifonden. Kunder, der har købt flytransport og billeje i udlandet separat, har således ikke fået dækket eventuelle tab i tilfælde af konkurs. Med henblik på at skabe en mere effektiv rejsegarantiordning skulle styrelsen udarbejde et lovforslag vedrørende en udvidet konkursbeskyttelse af rejsende, der kunne fremsættes i første halvdel af Folketinget vedtog den 29. maj 2009 en ændring af rejsegarantifondsloven. Ændringen medførte, at udbydere af flytransport og billeje i udlandet fra den 1. januar 2010 skal tilbyde kunder, der køber flybilletter eller billeje i udlandet til privat brug, mulighed for at vælge dækning hos Rejsegarantifonden. Det er frivilligt om kunderne vælger dækningen. Ændringen medførte, at udbydere af flytransport og billeje i udlandet skal registreres i og stille garanti til Rejsegarantifonden. For så vidt angår styrelsens lovarbejde i 2009 bemærkes det, at der har været tale om en budgetoverskridelse. Overskridelsen skyldes, at arbejdet med et mere effektivt klagenævnssystem samt udvidelsen af rejsegarantiordningen i alt har resulteret i fire lovforslag, ligesom vedtagelsen af ændring af Rejsegarantifondsloven har bevirket et højere timeforbrug, da regeringen, som opfølgning herpå, har nedsat en arbejdsgruppe om konkursdækning af indkvartering mv., som Forbrugerstyrelsen er formand for Ikke-opfyldte resultater Der er tale om fem resultatmål, som ikke er opfyldt i kontraktperioden. To af disse (med tre underliggende resultatkrav) har ikke kunnet opfyldes på grund af eksterne forhold. Forbrugerstyrelsen har derfor ikke haft mulighed for at påvirke udfaldet. 12

13 Mål 3. Markedsovervågning Forbrugerredegørelse, analyser mv. Gode forbrugerforhold giver forbrugerne mulighed for at handle bevidst og aktivt. Forbrugerne skal derfor have adgang til overskuelig information samt kunne have tillid til varer, ydelser og til virksomhederne bag produkterne. Derudover skal forbrugerne have gode klageforhold, hvis noget går galt. Forbrugerstyrelsens resultatmål vedrørende markedsovervågning er delvist opfyldt i kontraktperioden. Der er foretaget 13 markedsundersøgelser, hvor resultatkravet var 16 aktuelle markedsundersøgelser. 2 Antallet af undersøgelser afspejler dels en udsættelse af en planlagt offentliggørelse af undersøgelsen om praktiserende læger fra december til januar for at sikre større gennemslagskraft, dels har styrelsen fravalgt at afholde to virksomhedsdialogmøder på grund af utilstrækkelig statistisk baggrundsmateriale fra styrelsens telefoniske hotline og Forbrugerklagenævnet. Selvom antallet af markedsundersøgelser har været lavere end budgetteret, har styrelsen haft et merforbrug af ressourcer (timer). Det højere timeforbrug skyldes flere forhold. Blandt andet er der brugt flere ressourcer på at sikre, at det er de rigtige emner, der udtages til markedsundersøgelser. Derudover har nogle af undersøgelser været mere komplekse og dermed mere ressourcekrævende. Mål 4. Forbrugerpolitisk handlingsplan Danske forbrugere skal have ordentlige forhold. Det er vigtig, for gode og sikre forbrugerforhold bidrager til at skabe velfærd og tryghed for den enkelte. Men det er også vigtigt, fordi ordentlige forbrugerforhold gør det nemmere for forbrugerne at vælge konkurrencedygtige varer og serviceydelser. I resultatkontrakt 2009 har Forbrugerstyrelsen haft følgende resultatkrav i relation til regeringens forbrugerpolitiske handlingsplan: Handlingsplanen foreligger senest 1. oktober 2009 På baggrund af den Forbrugerpolitiske handlingsplan skal Forbrugerstyrelsen i 2009 igangsætte mindst 3 initiativer. 2 De 13 markedsundersøgelser er: 1) Undersøgelse af vejhjælp, 2) Pristjek af returbilletter, 3) Delebiler, 4) Rejseforsikringer, 5) Digitale modtagerbokse, 6) Test af elektronik, 7) Undersøgelse af betalings-tv, 8) Netbooks, 9) Rådgivning i forbindelse med køb af forbrugerelektronik (Forbrugerredegørelse 2009), 10) Forbrugerforholdsindeks 2009, 11) Virksomhedsdialogmøde med Telekæden, 12) Virksomhedsdialogmøde med Elbodan, 13) Virksomhedsdialogmøde med Zepto. 13

14 På grund af eksterne forhold, som styrelsen ikke har haft mulighed for at påvirke, har det ikke været muligt at opfylde tidspunktet for offentliggørelsen. Den forbrugerpolitiske handlingsplan Ansvarlig forbrugerpolitik blev offentliggjort den 26. januar Offentliggørelsen af handlingsplanen blev udskudt, da finansieringen af nogle initiativer i handlingsplanen blev koblet til globaliseringsforhandlingerne. Da handlingsplanen først blev offentliggjort i januar 2010, har det ikke været muligt at igangsætte de tre initiativer på baggrund af den forbrugerpolitiske handlingsplan i Initiativerne vil imidlertid blive igangsat i 2010 og indebærer blandt andet følgende: Bedre klagemuligheder Rådgivning døgnet rundt Bedre rammer for grønt forbrug. I forhold til budgettet for handlingsplanen har der været tale om en overskridelse af timeforbruget. Overskridelsen skyldes, at opgaverne har været mere omfangsrige og tidskrævende end forudset ved budgetteringen, blandt andet på grund af aktiviteter som fulgte af koblingen til globaliseringsforhandlingerne. Mål 5. Evaluering af Markedsføringsloven Som led i den politiske aftale vedrørende lov om markedsføring, lov nr af 21. december 2005, blev det i december 2005 besluttet, at der skulle foretages en evaluering af udvalgte bestemmelser i markedsføringsloven. Forbrugerstyrelsen har i resultatkontraktsammenhæng haft følgende resultatkrav: Evalueringsrapport er oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg inden udgangen af juni 2009 Evalueringen skulle indeholde en vurdering af følgende bestemmelser: 8 om markedsføring rettet mod børn og unge, 9 om salgsfremmende foranstaltninger, 10 om rabatkuponer og - mærker, 11 om lodtrækning og præmiekonkurrencer og 13 om prisoplysninger. Endvidere skulle evalueringen indeholde en vurdering af problemstillingen om annoncehajer I tilknytning til evalueringen har styrelsen endvidere skulle udarbejde en indstilling til ministeren vedrørende evt. nye initiativer mv., som evalueringen måtte give anledning til. På baggrund af en dom fra EF-domstolen i 2009, som fastslår, at nationale generelle forbud mod salgsfremmende foranstaltninger 14

15 er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis, har økonomi- og erhvervsministeren besluttet at udskyde oversendelsen af evalueringen af markedsføringsloven til Erhvervsudvalget, indtil der er større klarhed over dommens konsekvenser for markedsføringsloven. Folketingets Erhvervsudvalg er den 19. juni 2009 orienteret herom. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal sikre, at loven er i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser om urimelig handelspraksis. Arbejdsgruppen undersøger derfor dommens konsekvenser for dansk ret, ligesom der er iværksat drøftelser med Kommissionen. Mål 9. Administrative lettelser Danmark skal have den mest effektive erhvervsregulering i EU. Derfor har regeringen en målsætning om, at danske virksomheders administrative byrder skal være blandt de laveste i EU. Byrderne skal reduceres med op til 25 pct. i 2010 i forhold til Styrelsens arbejde med at reducere de administrative byrder på forbrugerområdet har i 2009 primært været fokuseret omkring afklaring og analyse af mulige lettelser. I 2009 har Forbrugerstyrelsen foreslået ophævelsen af ni gældende faktureringsbekendtgørelser samt indførelse af én generel faktureringsbestemmelse i Markedsføringsloven, der kan afløse de gældende bekendtgørelser. Der er fremsat lovforslag i Folketinget 24. februar De forventede administrative lettelser af forslaget vurderes at udgøre op til 255 mio. kr. Det øvrige arbejde med administrative lettelser på forbrugerområdet har været samlet i Økonomi- og Erhvervsministeriets koncernprojekt Nem og klar forbrugerregulering. Her er foretaget en forenklingsanalyse af Forbrugerstyrelsens regulering. På den baggrund er der udarbejdet et katalog med otte ideer til, hvordan det kan gøres lettere for virksomheder at forstå og efterleve reglerne på forbrugerområdet, mindske tvivl og irritationsbyrder, samtidig med at hensynet til forbrugeren bevares. Der skal i 2010 tages stilling til, hvilke idéer der skal arbejdes videre med. På den baggrund forventes visse lettelseseffekter for virksomhederne. Omfanget vil afhænge af, hvilke af ideerne der gennemføres. 15

16 Mål 10. Virk.dk Danmark ligger internationalt set i front, når det gælder effektivitet og kvalitet i erhvervsreguleringen. Denne position skal fortsat udbygges ved at modernisere reguleringen. En væsentlig faktor for gennemførelsen af bedre regulering er regeringens e2012- målsætning om, at al relevant kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt i Forbrugerstyrelsen har skullet bidraget til denne målsætning ved at sikre, at 10 pct. af virksomhedernes indberetninger til Forbrugerstyrelsen foretages digitalt via virk.dk. Selvom målet ikke er blevet opfyldt i kontraktperioden, har Forbrugerstyrelsen haft betydeligt fokus på at sikre digital kommunikation mellem virksomheder og Forbrugerstyrelsen. Frem for at promovere den eksisterende blanketløsning på virk.dk har styrelsen i 2009 udarbejdet en helt ny digital løsning, der vil øge antallet af digitale indberetninger fra virksomhederne til styrelsen betydeligt. Med den nye løsning, som gik i luften 1. december 2009, har virksomhederne opnået en række fordele, når de er involveret i en sags behandling i Forbrugerklagenævnet. Der åbnes nu mulighed for, at al kommunikation i forbindelse med sagsbehandlingen kan understøttes digitalt. Fra december 2009 har virksomhederne således haft mulighed for at foretage elektroniske indberetninger til Forbrugerstyrelsen fra både virk.dk og forbrug.dk. 16

17 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Ved aflæggelse af regnskab for 2009 er der anvendt samme regnskabsprincipper som i Forbrugerstyrelsens årsrapport for Der tages udgangspunkt i de seneste regnskabsprincipper og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt i Vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 18. december Regnskabsaflæggelsen omfatter de hovedkonti, som styrelsen har haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for i Til brug for udarbejdelsen af det finansielle regnskab for 2009 har styrelsen anvendt følgende datakilder: Navision, SLS og styrelsens tidsregistreringssystem mtid. 3.2 Resultatopgørelse Regnskabet vedrører alle aktiviteter under hovedkonto , herunder indtægtsdækket virksomhed. Forbrugerstyrelsens omkostningsbaserede resultat i 2009 udviser et underskud på ca. 0,48 mio. kr. inkl. indtægtsdækket virksomhed, jf. tabel 6. Forbrugerstyrelsens ordinære bevilling udgjorde 75,00 mio. kr. på FL 09. På TB 09 er der sket en række reguleringer, der netto betyder en merbevilling på 5,00 mio. kr. Den indtægtsførte bevilling udgør herefter 80,00 mio. kr. Det samlede resultat vurderes som tilfredsstillende. Tabel 6. Resultatopgørelse (mio. kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -73,10-80,00-78,80 Reserveret af indeværende års bevillinger 1,52 1,74 0,70 Anvendt af tidligere års bevilling -1,34-1,71-1,85 Indtægtsført bevilling i alt -72,92-79,97-79,95 Salg af varer og tjenesteydelser -0,42-0,28-0,25 Tilskud til egen drift -0,64 Øvrige driftsindtægter Ordinære driftsindtægter i alt -73,98-80,25-80,20 Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre 0,39 0,71 0,02 Forbrugsomkostninger 17

18 Husleje 5,81 6,06 6,40 Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 5,81 6,06 6,42 Personaleomkostninger Lønninger 44,85 47,97 48,00 Pension 6,20 7,02 7,00 Lønrefusion -2,88-4,24-4,30 Andre personaleomkostninger -1,16 0,25 Personaleomkostninger i alt 47,01 51,00 50,70 Andre ordinære driftsomkostninger 18,38 19,50 19,62 Afskrivninger 2,02 3,07 3,10 Ordinære driftsomkostninger i alt 73,61 80,34 79,86 Resultat af ordinær drift -0,37 0,09-0,34 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -0,06-0,09 Andre driftsomkostninger 0,00 0,20 Resultat før finansielle poster -0,43 0,20-0,34 Finansielle poster Finansielle indtægter -0,20-0,07-0,07 Finansielle omkostninger 0,36 0,35 0,41 Resultat før ekstraordinære poster -0,27 0,48 0,00 Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat -0,27 0,48 0,00 Tabel 7. Resultatdisponering (mio. kr.) Omflytninger, disponeringsområder 0 Bortfald 0 Resultat til videreførelse -0,48 Forbrugerstyrelsen underskud i 2009 formindsker styrelsens overførte overskud fra tidligere år til 6,09 mio. kr. 3.3 Balancen Forbrugerstyrelsens balance viser styrelsens aktiver og forpligtelser pr. 31.december 2009, jf. tabel 8. Der er udarbejdet 3 noter til balancen, som følger i bilaget. 18

19 1 Tabel 8: Balancen (mio. kr.) Aktiver Passiver Anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 4,49 8,23 Startkapital 1,41 1,41 Erhvervede koncessioner, patenter m.v. 0,01 0,23 Reserveret egenkapital 0,11 0,11 Udviklingsprojekter under opførelse 0,37 Overført overskud 6,56 6,09 Immaterielle anlægsaktiver i alt 4,87 8,46 2 Materielle anlægsaktiver Egenkapital i alt 8,08 7,61 Grunde, arealer og bygninger 0,29 0,21 3 Hensættelser 0,58 0,23 Infrastruktur Produktionsanlæg og maskiner Transportmateriel Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 1,19 1,34 Prioritetsgæld Igangværende arbejder for egen regning FF4 langfrister gæld 6,41 5,87 Materielle anlægsaktiver i alt 1,48 1,55 FF6 Bygge- og IT-kredit 0,24 2,91 Finansielle anlægsaktiver Statsgæld Statsforskrivning 1,41 1,41 Langfristet gæld i alt 6,65 8,78 Øvrige finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt 1,41 1,41 Anlægsaktiver i alt 7,76 11,42 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 1,51 0,80 Tilgodehavender 1,62 1,12 Værdipapirer 0,11 0,11 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenesteydelser 1,86 2,06 Likvide beholdninger Anden kortfristet gæld 2,12 1,82 FF5 Uforrentet konto 10,43 8,40 Skyldige feriepenge 5,12 6,29 FF7 Finansieringskonto 4,89 6,25 Igangværende arbejder for fremmed regning Andre likvider 0,20 0,83 Reserveret bevilling 2,11 2,14 Likvide beholdninger i alt 15,52 15,48 Kortfristet gæld i alt 11,21 12,31 Omsætningsaktiver i alt 18,76 17,51 Gæld i alt 18,44 21,32 Aktiver i alt 26,52 28,93 Passiver i alt 26,52 28,93 Differencen mellem anlægsaktiver i alt (11,42 mio. kr.) og den langfristede gæld på 8,78 mio. kr. skyldes periodisering, idet likviditetsflytningerne tilgang/afgang og afskrivninger fra fjerde kvartal 2009 først er bogført på FF4 og FF6 primo Forbrugerstyrelsens varebeholdning dækker over styrelsens pjecevirksomhed, der er under afvikling. Forbrugerstyrelsen har nedskrevet værdien af styrelsens varebeholdning med 0,70 mio. kr. på basis af en vurdering af varelagerets aktuelle værdi. 19

20 3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 9: Egenkapitalforklaring (mio. kr.) Egenkapital primo ,1 Startkapital primo ,4 Ændring i startkapital Startkapital ultimo 1,4 Opskrivninger primo Ændring i opskrivninger Opskrivninger Reserveret egenkapital primo 0,1 Ændring i reserveret egenkapital Reserveret egenkapital ultimo 0,1 Overført overskud primo 6,6 Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse Regulering af det overførte overskud -0,5 Overført fra årets resultat Bortfald overskud ultimo Overført overskud ultimo 6,1 Egenkapital ultimo ,6 Ændringen i styrelsens egenkapital skyldes udelukkende regulering som følge af årets underskud. 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på låneramme Lånerammen udviser en udnyttelsesgrad på 72,7 pct. på grund af to store udviklingsprojekter Nyt forbrug.dk og Forbedrede klageveje. Der er tilført 4,0 mio. kr. fra Danmarks Statistiks låneramme i 2009 i regi TB09. Yderligere er lånerammen for FL2010 udvidet til 17,3 mio. kr. Forbrugerstyrelsen har allerede i forbindelse med tiltrædelsen af Aktstykke 161. af 2. juni 2008 orienteret om, at det ville være nødvendigt at justere Forbrugerstyrelsens låneramme for at sikre gennemførelsen af projektet. Der er dermed tale om en forventet tilførsel af yderligere låneramme. Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen 2009 Sum af saldo på FF4 og FF6 pr. 31. december 2009 i mio. kr. 8,8 Låneramme på FL09 i mio. kr. (FL09 + TB09) 12,1 Udnyttelsesgrad i pct. 72,7 20

21 3.5.2 Opfølgning på øvrige likviditetsregler Forbrugerstyrelsen har ikke på noget tidspunkt i løbet af året overskredet disponeringsreglerne for styrelsens likviditets- og finansieringskonti. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Forbrugerstyrelsens lønsumsloft har for 2009 i alt været 51,3 mio. kr., heraf omfatter 48,0 mio. kr. lønsumsloftet på finanslov for De resterende 3,3 mio. kr. vedrører dels TB09 (3,2 mio. kr.) blandt andet som konsekvens af ny lovgivning, dels nettoreservation på 0,1 mio. kr. For 2008 har Forbrugerstyrelsen haft lønreservation for 0,4 mio. kr., mens der for 2009 har været lønreservation for 0,3 mio. kr. Forbruget omfattet af lønsumsloftet har i 2009 i alt været 50,6 mio. kr. Det betyder, at Forbrugerstyrelsen for 2009 har haft et mindreforbrug på i alt 0,7 mio. kr. Da Forbrugerstyrelsen allerede har en opsparing på 0,2 mio. kr., er Forbrugerstyrelsens akkumulerede lønsumsopsparing pr. ultimo 2009 på i alt 0,9 mio. kr. Det skal bemærkes, at regnskabet udviser et samlet lønsumsforbrug på 51,0 mio. kr. Heraf vedrører 0,1 mio. kr. national udsending til EU Kommissionen, og 0,3 mio. kr. vedrører indtægtsdækket virksomhed. Dette forbrug er ikke omfattet af lønsumsloftet, hvorfor der er korrigeret herfor. Det betyder, at det lønforbrug, der er omfattet af lønsumsloftet, i 2009 har udgjort 50,6 mio. kr. Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft (mio. kr.) Hovedkonto Lønsumsloft 09 51,3 Heraf lønsum FL09 48,0 Heraf lønsum TB09 3,2 Heraf lønsum reservationer 0,1 Lønforbrug under lønsumsloft 09 50,6 Difference 0,7 Akk. opsparing ult ,2 Akk. opsparing ult ,9 21

22 3.7 Bevillingsregnskabet Tabel 12: Bevillingsregnskab, hovedkonto (mio. kr.) Regnskab 2008 Budget 2009 Regnskab 2009 Budget 2010 Difference Nettoudgiftsbevilling 73,1 75,0 80,0 5,0 78,8 Nettoforbrug af reservation -0,2 1,7 0,0-1,7 1,2 Indtægter 1,3 0,5 0,3-0,2 0,2 Udgifter -73,9-77,2-80,8-3,6-80,2 Årets resultat 0,3 0,0-0,5-0,5 0,0 Forbrugerstyrelsens omkostningsbaserede resultat for 2009 viser et samlet underskud på 0,5 mio. kr. De samlede udgifter udgør 80,8 mio. kr., mens indtægterne udgør 0,3 mio. kr. Dette giver et samlet forbrug (netto) på 80,5 mio. kr. Styrelsens nettoudgiftsbevilling på FL09 er på 80,0 mio. kr. efter korrektion på TB09 på 5,0 mio. kr. Samlet er underskuddet på 0,5 mio. kr., jf. resultatopgørelsen. 22

23 4. Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Forbrugerstyrelsen (CVR-nummer ) er ansvarlig for: Forbrugerstyrelsen, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Desuden administrerer styrelsen hovedkonti (forskellige indtægter under Forbrugerstyrelsen) og (tilskud til Dansk Varefakta Nævn). Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillinger og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af den institution, der er omfattet af rapporten. 23

24 5. Bilag til årsrapporten 5.1 Noter til resultatopgørelse og balance Noter til balancen Note 1: Immaterielle anlægsaktiviver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, licenser m.v. Kostpris 9,68 0,13 9,81 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang 5,90 0,30 6,20 Afgang Kostpris pr ,58 0,43 16,01 Akkumulerede afskrivninger 6,20 0,18 6,38 Akkumulerede nedskrivninger 1,15 0,02 1,17 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,35 0,20 7,55 Regnskabsmæssig værdi pr ,23 0,23 8,46 Årets afskrivninger 1,49 0,08 1,57 Årets nedskrivninger 0,67 0,67 Årets af- og nedskrivninger 2,16 0,08 2,25 Afskrivningsperiode/år I alt Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar ,37 Tilgang 4,81 Nedskrivninger 0,00 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 5,18 Kostpris pr ,00 For så vidt angår tilgangen under færdiggjorte udviklingsprojekter er der tale om henholdsvis et nyt forbrug.dk og IT-projektet Forbedrede klageveje. Årets nedskrivning på 0,67 mio. kr. dækker over etableringen af den ny IT-løsning Forbedrede klageveje, som har erstattet en tidligere løsning. Denne er derfor nedskrevet. 24

25 Note 2: Materielle anlægsaktiver (mio. kr.) Grunde, arealer og bygninger Inventar og ITudstyr I alt Kostpris 0,99 6,84 7,83 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse Tilgang 0,90 0,90 Afgang Kostpris pr ,99 7,75 8,74 Akkumulerede afskrivninger 0,54 6,41 6,95 Akkumulerede nedskrivninger 0,23 0,23 Akkumulerede af- og nedskrivninger ,77 6,41 7,18 Regnskabsmæssig værdi pr ,22 1,34 1,56 Årets afskrivninger 0,08 0,75 0,83 Årets nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger 0,08 0,75 0,83 Afskrivningsperiode/år Igangværende arbejder for egen regning Primo saldo pr. 1. januar ,00 Tilgang 0,00 Nedskrivninger 0,00 Overført til færdige materielle anlægsaktiver 0,00 Kostpris pr ,00 Tilgangen på 0,90 mio. kr. til inventar og IT-udstyr dækker over indkøb af nye multifunktionsmaskiner. Note 3: Hensatte forpligtelser (mio. kr.) Hensættelser Beløb Kommunikationsmåling 0,1 Åremålsforpligtelse 0,1 I alt 0,2 25

26 Hensættelserne dækker dels over kontrakt vedrørende kommunikationsmåling, dels åremålsforpligtelser til direktør og kontorchef. 5.2 Indtægtssækket virksomhed Tabel 13: Oversigt over akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed (1.000 kr.) Produktundersøgelser m.m Informationsteknisk bistand m.m Årlig ændring i under-/overskud indenfor informationsteknisk bistand m.m. I alt Den primære aktivitet under den indtægtsdækkede virksomhed er sekretariatsbetjening af to private klagenævn. Styrelsen forestår sagsbehandlingen af nævnets klagesager og har løbende udgifter hertil. Betaling for behandling af sagerne afregnes med de to brancheforeninger, når sagerne er afgjort ved nævnet. Det har som konsekvens, at der er forskydning i afholdelse af udgifter og opkrævning af indtægter. Som konsekvens af denne forskydning mellem afholdelse af udgifter og opkrævning af indtægter, er der et underskud i 2009 på ca. 0,2 mio.kr. Underskuddet fremgår af tabel 13 som et fald i det akkumulerede resultat fra 2008 til 2009 under informationsteknisk bistand m.m. 5.3 Gebyrfinansieret virksomhed Tabel 14: Resultatopgørelse for gebyrer vedr. lov om visse betalingsmidler (1.000 kr.) I alt Betalingsmiddellovgebyr Gebyrindtægterne vedr. betalingsmiddelloven modsvarer udgifterne til administration af lov om visse betalingsmidler med tillæg af momsforbrug. Gebyret bliver opkrævet hvert år i 3. kvartal på basis af budgettet for opkrævningsåret og endelig opgørelse af forbruget det forudgående år. Gebyret fastsættes forholdsmæssigt efter kortudsteders omsætning, dog med et mindstegebyr på kr. Resultatopgørelsen for gebyrer i 2009 dækker perioden 1. januar 2009 til 31. oktober Pr. 1. november 2009 er betalingsmiddelloven ophævet og erstattet af Lov om betalingstjenester. Om- 26

27 kostningerne ved Forbrugerombudsmandens administration af den nye lov vil i medfør af lovens 100 blive pålagt udbydere af betalingsinstrumenter med virkning fra 1. november