Statistisk tiársoversigt 1983

Transkript

1 Danmarks Statstk Statstsk társoversgt árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 983 Of

2 I Sgnaturforklarng» Gentagelse - Nul l 0 } Mndre end /2 af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnnger forelgger kke * Anferes ved forelobge eller ansláede tal For uskker tl at kunne angves eller dskretonshensyn Databrud Prs kr 44,00 nkl 22% moms Udkommet august 983 Trykt Aarhuus Stftsbogtrykkere Statstsk társoversgt, árgangene 958, , og 972 er udsolgt ISBN ISSN AUS 983 DAMMARKS STATISTIK

3 undervsnngen Forord Formalet med társoversgten er dobbelt; des at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ársopgorelser for den senest afsluttede tars- perode, des at lette anvendelsen af statstske oplysnnger Társoversgten er denne forbndelse sogt opbygget pá en sadan made, at den danner ndgang tl Danmarks Statstks ovrge publkatoner Statstsk társoversgt udkommer arlgt august I folgende afsnt er der foretaget ændrnger tabellerne forhold tl forrge udgave af társoversgten: Befolknngen: Afsnttet er udvdet med en tabel over husstande, fordelt efter husstandssammensætnng Socal skrng: Afsnttet erstatter afsnttet 'Socale forhold' de tdlgere udgaver Det ndeholder en ny tabel med oplysnnger om forældrebetalng tl nsttutoner for born og unge, samt en ny tabel over dagpenge ved sygdom og fodsel, udbetalt af kommunerne Arbejdsmarkedet: 'Erhvervsfordelngen', som de tdlgere udgaver var et selvstændgt afsnt, ndgár ár afsnttet 'Arbejdsmarkedet' Dette er derudover udvdet med en tabel over personer berort af ledghed, fordelt efter ledghedsgrad Lon, forbrug og prser: Tabellen over udgfter og opsparng er beskáret forhold tl tdlgere udgaver lndkomst og formue: Afsnttet er suppleret med en tabel over gennemsntlge ndkomster og fradrag fordelt pá ndkomstntervaller Landbrug: Tabellen over nvesternger landbruget er revderet Samfærdsel: Afsnttet ndeholder en ny tabel over opsejlet bruttofragt Penge og kredt: Oplysnngerne om effektv oblgatonsrente er blevet udvdet, lgesom der er sket en udvdelse af tabellen over sekundær pengeforsynng Offentlge fnanser: Afsnttet er suppleret med en tabel over de samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne Den ekonomsk-poltske kalender brnges ár for stkordsregstret Redaktonen af társoversgten er varetaget af lektor, cand polt Mette Koefoed Bjornsen, fuldmægtg, mag scent soc Bolette M Chrstensen og fuldmægtg, fl kand Brthe Fsker Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet af de kontorer Danmarks Statstk, hvorunder vedkommende sagsomráde henhorer Danmarks Statstk august 983 N V Skak -Nelsen Krstan Hjulsager

4 Statstsk társoversgt 983 Indhold BEFOLKNINGEN sde 5 Befolknngen kommunerne pr januar Befolknngens bevægelser BOLIGFORHOLD sde 9 Bolgopgerelsen UNDERVISNING sde 2 KULTUR sde 24 Dansk Kultur- statstk SOCIAL SIKRING sde 25 RETSVÆSEN sde 3 Krmnalstatstk ARBEJDSMARKEDET sde 34 Arbejdslesheden LON, FORBRUG OG PRISER sde 43 INDKOMST OG FORMUE sde 52 Indkomster og formuer ERHVERVSSTRUKTUREN sde 56 LANDBRUG sde 58 Landbrugsstatstk FISKERI sde 64 INDUSTRI sde 66 Industrstaststk ENERGI sde 7 BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED sde 73 OMSÆTNING AF FAST EJENDOM sde 77 Ejendomssalg SAMFÆRDSEL sde 8 Fmrdselsuheld Danmarks skbe og skbsfart UDENRIGSHANDEL sde 86 Danmarks varendfersel og -udfersel Kvartalsstatstk over udenrgshandelen Mânedsstatstk over udenrgshandelen BETALINGSBALANCEN sde 90 KAPITALBALANCEN sde 92 DEN INTERNATIONALE LIKVIDITET sde 94 PENGE OG KREDIT sde 95 OFFENTLIGE FINANSER sde 0 Skatter og afgfter NATIONALREGNSKABET sde GRÖNLAND sde 24 Folke- og bolgtællngen FÆROERNE sde 29 Folke- og bolgtællngen INTERNATIONAL OVERSIGT sde 35 ORDFORKLARINGER sde 52 Alfabetsk regster sde 52 Natonalregnskabet sde 59 Offentlge fnanser sde 6 OKONOMISK- POLITISK KALENDER sde 66 STIKORDSREGISTER sde 72 Supplerende opgerelser (ndes ovennævnte publkatoner samt Statstsk Arbog Társoversgtens alsnt kan ajourferes gennem de 4 emnegrupper Statstske Efterretnnger, Statstsk mánedsoversgt og Statstkservce Ira Danmarks Statstk

5

6 Befolknngen Aldersfordelngen pr pr januar Hele befolknngen Mend Kvnder ár Drenge Pger r Drenge Pger ár Drenge Pger r Mend Kvnder Sr Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder Sr Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder Sr Mend Kvnder Sr Mend Kvnder árog derover Mend Kvnder

7 Aldersfordelngen Procentvs fordelng pr januar Befolknngen Hele befolknngen 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Mend 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Kvnder 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 0-4 r 7,3 7,2 7, 7,2 7,0 6,7 6,5 6,3 6,0 5,7 5,6 Drenge 7,5 7,4 7,4 7,4 7,2 6,9 6,7 6,5 6,2 6,0 5,8 Pger 7,0 7,0 6,9 6,9 6,7 6,5 6,3 6, 5,8 5,5 5,4 5-9 t 8,3 8, 7,8 7,5 7,3 7,2 7, 7, 7, 6,9 6,7 Drenge 8,5 8,4 8, 7,8 7,5 7,4 7,4 7,3 7,4 7,2 6,9 Pger 8,0 7,8 7,6 7,3 7,0 6,9 6,8 6,8 6,9 6,7 6,4 0-4 ár 7,4 7,5 7,7 7,8 8, 8, 8,0 7,7 7,5 7,3 7, Drenge 7,7 7,8 7,9 8, 8,4 8,4 8,3 8,0 7,8 7,5 7,4 Pger 7,2 7,3 7,5 7,6 7,8 7,8 7,7 7,5 7,2 7,0 6,9 5-9 t 7,4 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,4 7,6 7,8 8,0 8, Mend 7,7 7,7 7,6 7,6 7,5 7,6 7,7 7,9 8, 8,4 8,5 Kvnder 7,2 7, 7, 7,0 7,0 7, 7,2 7,4 7,5 7,7 7, ár 7,7 7,6 7,5 7,4 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 7,3 Mend 7,9 7,8 7,7 7,6 7,6 7,6 7,6 7,5 7,5 7,5 7,6 Kvnder 7,4 7,3 7,2 7, 7, 7, 7,0 7,0 7,0 7,0 7, Sr 8,5 8,5 8,3 8, 7,7 7,5 7,4 7,3 7,3 7,3 7,3 Mend 8,9 8,9 8,7 8,4 8,0 7,8 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 Kvnder 8,2 8,2 8,0 7,8 7,5 7,2 7, 7, 7,0 7,0 7, k 6,5 6,8 7,2 7,6 8, 8,3 8,3 8,2 8,0 7,6 7,4 Mend 6,7 7,0 7,4 7,9 8,4 8,6 8,7 8,5 8,2 7,9 7,7 Kvnder 6,3 6,6 7,0 7,3 7,8 8,0 8,0 7,9 7,7 7,4 7, k 5,7 5,8 5,9 6,0 6, 6,4 6,6 7, 7,5 8,0 8,2 Mend 5,8 5,9 6,0 6, 6,3 6,5 6,9 7,3 7,8 8,3 8,5 Kvnder 5,7 5,7 5,8 5,9 6,0 6,2 6,4 6,8 7,2 7,6 7, k 5,6 5,5 5,5 5,5 5,5 5,6 5,7 5,8 5,9 6,0 6,3 Mend 5,6 5,5 5,5 5,5 5,6 5,7 5,8 5,9 6,0 6,2 6,5 Kvnder 5,5 5,5 5,4 5,4 5,4 5,5 5,6 5,6 5,7 5,9 6, k 5,8 5,7 5,6 5,5 5,4 5,4 5,3 5,3 5,3 5,4 5,5 Mend 5,8 5,7 5,6 5,5 5,4 5,4 5,3 5,3 5,4 5,4 5,5 Kvnder 5,9 5,7 5,6 5,5 5,4 5,4 5,3 5,3 5,3 5,3 5, k 6,0 6,0 6,0 5,8 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,2 Mend 5,9 5,9 5,9 5,8 5,6 5,5 5,5 5,3 5,3 5,2 5,2 Kvnder 6,0 6,0 6,0 5,9 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5, k 5,6 5,5 5,4 5,5 5,6 5,6 5,6 5,7 5,5 5,4 5,3 Mend 5,5 5,4 5,4 5,5 5,5 5,6 5,5 5,6 5,4 5,3 5,2 Kvnder 5,7 5,6 5,5 5,6 5,7 5,7 5,7 5,7 5,6 5,5 5, t 5,4 5,4 5,4 5,3 5,2 5, 5, 5,0 5, 5,2 5,2 Mend 5,3 5,2 5,2 5, 5, 5,0 4,9 4,9 5,0 5, 5, Kvnder 5,6 5,6 5,5 5,4 5,4 5,3 5,2 5, 5,3 5,4 5, k 4,5 4,6 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 4,7 4,7 4,6 Mend 4,2 4,3 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,5 4,4 4,4 4,3 Kvnder 4,8 4,9 5,0 5, 5, 5, 5, 5, 5,0 5,0 4, Sr 3,6 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,9 3,9 4,0 4, 4, Mend 3, 3, 3,2 3,3 3,3 3,3 3,4 3,5 3,5 3,6 3,7 Kvnder 4,0 4,0 4, 4, 4,2 4,2 4,3 4,4 4,5 4,5 4, k 2,5 2,5 2,6 2,6 2,6 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 3,0 Mend 2, 2, 2, 2, 2,2 2,2 2,2 2,3 2,3 2,3 2,4 Kvnder 2,9 3,0 3,0 3, 3, 3,2 3,3 3,3 3,4 3,5 3, t,4,5,5,5,6,7,7,7,8,8,8 Mend,,2,2,2,2,3,3,3,3,3,3 Kvnder,7,7,8,9,9 2,0 2, 2, 2,2 2,3 2, k 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 Mend 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 Kvnder 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9,0,0,0,, k 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 Mend 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kvnder 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 95 k og derover 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, Mend 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kvnder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0, 0, 0, 0, 0, 7

8

9 Fordelng efter ægteskabelg stllng og ken pr lanuar Hele befolknngen Mend Kvnder Ugfte Mnd Kvnder Gfte og separerede Mnd Kvnder Frasklte Mnd Kvnder Enkestand Mend Kvnder Befolknngen Procentvs fordelng ,0 00, ,0 00, ,0 00, ,4 44, ,7 47, , 40, ,2 43, ,5 44, ,8 43, ,3 5, ,8 4, ,9 5, , 6, ,0 3, ,2 0, Enker, enkemaend og frasklte Gfte og separerede Ugfte Pct , -,, n :sss, :-T^ - _:' : ::::%'j;' t ;::',: - 00 pct r 'ü_: Mnd = Lk LT-E rog derover ;, ` Pct pct Kvnder ärog derover Den relatve cvlstandsfordelng p 5 -rs aldersklasser 973 og l 0 CI' '= Imr

10 fæilesskab, Befolknngen Paprlose samlvsforhold 977 Personer alt Ugfte Frasklte Enkestand 6500 Anm Omnbusundersogelserne, der foretages of Danmarks Statstk og Socalforsknngsnsttuttet er grundlag for udarbejdelsen of opgorelser vedrorende papr- «lose samlvsforhold Kalenderàrsopgorelsen er baseret pá en sammenvejnng al omnbusundersogelser henholdsvs maj, oktober og januar det eterfelgende Ar For 977 dog kun oplysnnger fra oktoberundersogelsen Famler fordelt efter famletype pr januar 980 Famler alt Famler uden born Enlge heraf kvnder mnd Ægtepar Famler med born Enlge heraf kvnder mænd /Egtepar Paprlost samlevende) 5824 Omfatter kun paprlost samlevende med fællesborn under 26 fr samt eventuelle særborn Tallet er undervurderet Se eventuelt Statstske Meddelelser 982: I, Befolknngens bevægelser 980 Husstande fordelt efter husstandssammensætnng 980 Husstande alt Husstande med famlle alt Enlge uden born heraf kvnder mnd Ægtepar uden born Enlge med born heraf kvnder mænd Ægtepar med born Paprlost samlevende med born' 4 38 Husstande med 2 eller fere famler alt enlge voksne of forskellgt ken heraf uden born med born enlge voksne af samme ken heraf uden born 3 30 med born vrge husstande Omfatter kun paprlost samlevende med fællesborn under 26 gar samt eventuelle srborn Tallet er undervurderet Se eventuelt Statstske Meddelelser 982: I, Befolknngens bevægelser 980 Husstande fordelt efter antal personer pr januar 980 Husstande alt person personer personer personer personer personer og derover Procentvs fordelng ,0 00, ,9 68, , 50, ,0 26, , 24, ,8 8, , 3, ,2 6, ,4 5, ,8 0, ,2 24, ,6,5 Procentvs fordelng ,0 00, ,9 84, ,2 30, ,6 8, ,6 2, ,6 20, ,6 5, ,9 4, ,7 0, ,8 27, ,7, , 5, ,4 8, ,3 6, ,, ,7, ,5, ,2 0, ,0 5, Procentvs fordelng ,0 00, , 30, ,2 3, ,8 5, , 5, ,7 5, ,,8 0

11 Befolknngen Befolknngsudvklngen Levendefedte * Drenge * Pger ' Dede * Mænd * Kvnder * Herat dude under Ar * Drenge Pger Fedselsoverskud =3 270 =2 758* Nettondvandrng = = 845 =05 Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvækst =5 5 =2 863* Pr 000 ndbyggere Levendefedte 5,2 5, 4,3 4, 4,2 2,9 2,2 2,2,6,2 0,4 0,3* Dade 9,8 0, 0, 0,2 0, 0,6 9,9 0,4 0,7 0,9,0 0,8* Fedselsoverskud 5,3 5,0 4,3 3,9 4,2 2,2 2,2,8 0,9 0,3 ±0,6 =0,5' Antal Fedselsoverskud Bode Levendefedte Nettondvandrng 8 Befolknngsudvklngen 97-8 Fodte Procentvs fordelng Fedte alt ,0 00,0 Levendefodte ,0 00,0 DodfOdte ,0 00,0 I ægteskab ,7 64,2 Levendefodte ,7 64,3 Dedfodte ,3 58,0 Uden for ægteskab ,3 35,8 Levendefodte ,3 35,7 Dodfodte ,7 42,0 Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt ' Heraf ægtefælles barn Born fodt udlandet Born fodt Danmark ANM Fra og med 979 anvendes barnets statsborgerskab Inkl uoplyst statsborgerskab

12 Befolknngen Aldersbetngede Levendefodte pr 000 kvnder forskellge aldersgrupper (5-49 Sr) fertltetskvotenter Moderens alder 5-9 Ar 29,0 28, 26,0 25,5 26,8 23, 22, 20,3 8, 6,8 4, ,9 39,2 3,2 33,3 36,6 2, 5,2 3,4 07,6 0,7 92, ,8 4,7 36,7 33,7 37,0 26,0 20,6 25, 20,8 7,9, , 68,6 64,5 62,8 6,8 57,8 54,8 55,8 55, 54,6 52, ,2 23,8 20,9 20,2 8, 8,0 6,4 6,6 6, 5,7 4, ,4 4,2 3,9 3,7 3,3 3,2 2,8 2,4 2,5 2,4 2, ,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0, 0, 0, 0, 0, 0,2 Generel fertltetskvotentl Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Antal levendefedte pr 000 kvnder 5-49 Ar 2 65, , , , , , , , , , , Aldersbetngede fertltetskvotenter r r r r 5-9 r r Fertltetskvotenter (gnstl antal levendefodte pr 000 kvnder hver af 5-rs aldersklasserne 5-44 r) c 97-8 Aldersbetngede legale abortkvotenter r r r r r r Legale aborter pr 000 kvnder forskellge aldersgrupper (5-49 r) Aldersbetngede legale Legale aborter pr 000 kvnder forskellge aldersgrupper (5-49 r abortkvotenter Kvndens alder 5-9 Ar 9,9 25,0 26,0 25,5 24,3 22,5 22, 20, ,9 32,5 3,7 30,4 29,0 29,3 29,4 30, ,5 32,0 30, 28,0 25, 24,8 25,0 24, ,9 30,8 28,2 26,5 23,0 2,9 22,2 2, ,0 24,3 22,2 2,4 9,0 8, 7,8 6, ,2,5, 9,8 9,4 9, 8,9 8, ,0,0,0,0,0,0,0, Generel abortkvotent' 2,2 23,7 22,7 2,6 9,7 9, 9,0 8,4 Samlet abortkvotent Antal legale aborter pr 000 kvnder 5-49 Ar

13 Befolknngen Antal dode efter dodsársag alt I Mend Kvnder Hjertesygdomme Mend Kvnder Ondartede svulster Mend Kvnder Karsygdomme hjernen Mend Kvnder Lungebetendelse og Influenza Mend Kvnder Bronchts og Astma Mend Kvnder Ulykkestlfelde Mend Kvnder Selvmord Mend Kvnder Alle ovrge dods$rsager Mend Kvnder Uoplyst dodsarsagl Mend Kvnder Procentvs fordelng ,0 00,0 00,0 00,0 36,4 36,6 32, 32,6 22,4 23,8 24,8 25,3 9,2 7,8 2, 0,8 2,2 3, 2,6 4, 3,5 4,2,6 2,4 5,8 4,4 4,3 3,4 2,9 3,2 2, 2, 7,6 6,3 20,4 9, - 0,6-0,2 Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet Antal dode pr 000 personer hver aldersklasse Mend 0 ár Ar og derover Kvnder 0 AO ár og derover Pr 000 levendetodte ,9,,,3,,7 0,9,4,8,9 5,45 4,50 2,74 2,56,82 2,0 0,43 9,79 0,44 9,33 0,8 0,66 0,68 0,64 0,68 0,7 0,52 0,52 0,60 0,56 0,59 0,5 0,52 0,4 0,48 0,36 0,34 0,30 0,35 0,27 0,78 0,73 0,70 0,67 0,64 0,66 0,6 0,63 0,64 0,57,00 0,98,06,08,8,,2,4,25,32,53,60,6,49,44,44,46,39,56,69 3,90 3,99 3,98 4,23 3,79 3,99 3,84 3,89 3,76 3,85 0,43 0,44 0,5 0,54 0,4,04 0,42 0,42,5 0,89 27,0 27,93 27,29 26,84 26,35 27,4 25,85 27,2 26,54 27,52 62, 65,00 64,5 65,96 63,35 65,67 62,9 63,85 64,85 65,97 43,93 38,6 4,02 43,72 37,55 48,33 29,65 36,95 43,55 4,05 303,82 284,38 300,9 306,54 300,74 30,70 293,20 283,27 309,89 33,9 8,8 9, 9,0 9,2 9, 9,7 8,9 9,4 9,6 9,9,45 9,78 0,4 8,7 8,82 8,8 6,82 7,73 7,02 7,52 0,52 0,62 0,45 0,4 0,44 0,42 0,5 0,38 0,5 0,4 0,36 0,30 0,32 0,22 0,40 0,24 0,23 0,26 0,20 0,6 0,35 0,3 0,36 0,28 0,27 0,29 0,26 0,29 0,28 0,3 0,50 0,46 0,47 0,40 0,42 0,45 0,45 0,49 0,47 0,49,03,0,04 0,88 0,92 0,92 0,92 0,84 0,93,04 3,05 2,89 3,0 2,69 2,8 2,94 2,65 2,65 2,6 2,90 6,32 6,33 5,97 6,48 6,29 6,56 6, 6,26 6,32 6,52 4,33 5,6 4,23 3,84 3,89 4,55 3,44 3,8 3,95 4,6 39,9 40,83 39,03 39,98 37,86 39,52 35,8 36,38 36,68 36,04,08 2,87 09,85 09,6 03,96 08,78 96,86 00,72 00,89 0,60 26,47 260,38 263,23 263,92 250,32 277,56 243,66 248,06 256,00 264, ,0 8,78 0,53 0,36 0,56,29,67 3,88 0,80 27,40 65,54 43,38 304,38 0,0 6,97 0,4 0,26 0,28 0,49 0,94 2,78 6,58 4, 35,66 0,00 255,98 3

14 Befolknngen Mddellevetder 970/7 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/78 978/79 979/80 980/8 Maend 0 Sr 70,7 70,7 70,8 70,8 7, 7, 7,2 7,5 7,3 7,2 7, 5-67,2 67, 67,0 67,0 67,2 67, 67,2 67,5 67,2 67,0 67,0 0-62,4 62,3 62,2 62,2 62,3 62,3 62,4 62,6 62,3 62, 62, 5-57,5 57,4 57,3 57,3 57,4 57,4 57,5 57,7 57,4 57,2 57, ,8 52,7 52,6 52,6 52,7 52,6 52,7 52,9 52,7 52,5 52, ,0 47,9 47,9 47,9 48,0 47,9 48,0 48,2 48,0 47,8 47, ,3 43,2 43, 43, 43,2 43,2 43,3 43,5 43,3 43, 43, ,5 38,4 38,3 38,3 38,5 38,4 38,5 38,7 38,5 38,3 38, ,8 33,8 33,7 33,7 33,8 33,7 33,8 34,0 33,8 33,7 33, ,3 29,2 29,2 29,2 29,3 29,2 29,3 29,5 29,3 29,2 29, 50-25,0 24,9 24,8 24,8 24,9 24,9 25,0 25,2 25,0 24,8 24, ,9 20,8 20,8 20,8 20,9 20,8 20,9 2, 20,9 20,7 20,7 60-7, 7,0 7,0 7,0 7, 7, 7,2 7,3 7, 7,0 7,0 65-3,7 3,7 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,9 3,7 3,7 3,6 70-0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,8,0 0,8 0,7 0,7 75-8,3 8,4 8,3 8,3 8,3 8,2 8,4 8,5 8,3 8,2 8,2 80-6, 6,2 6,3 6,2 6,2 6,2 6,3 6,5 6,3 6,2 6,2 85-4,4 4,5 4,6 4,5 4,5 4,5 4,5 4,7 4,6 4,6 4,6 90-3, 3,2 3,3 3,2 3,2 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 3,2 Kvnder 0 Sr 75,9 76, 76,3 76,6 76,8 76,8 77, 77,5 77,4 77,3 77,2 5-72, 72,2 72,3 72,5 72,7 72,6 72,9 73,2 73, 73,0 72,9 0-67,2 67,3 67,4 67,6 67,8 67,7 67,9 68,3 68,2 68,0 68,0 5-62,3 62,4 62,5 62,7 62,9 62,8 63,0 63,4 63,2 63, 63, 20-57,4 57,5 57,6 57,8 58,0 57,9 58, 58,5 58,4 58,2 58, ,5 52,6 52,7 52,9 53, 53,0 53,2 53,6 53,5 53,3 53, ,7 47,7 47,8 48,0 48,2 48, 48,3 48,7 48,6 48,5 48, ,9 42,9 43,0 43,2 43,4 43,3 43,5 43,9 43,8 43,6 43, , 38,2 38,3 38,5 38,6 38,5 38,8 39, 39,0 38,9 38, ,5 33,6 33,7 33,8 34,0 33,9 34, 34,5 34,4 34,3 34, , 29, 29,2 29,4 29,5 29,5 29,7 30,0 29,9 29,8 29, ,8 24,9 24,9 25, 25,2 25,2 25,4 25,7 25,6 25,6 25, ,6 20,7 20,8 20,9 2, 2, 2,3 2,6 2,5 2,4 2,5 65-6,7 6,8 6,8 7,0 7,2 7, 7,3 7,6 7,6 7,6 7,6 70-3, 3,2 3,2 3,3 3,5 3,5 3,7 3,9 3,9 3,9 3,9 75-9,9 9,9 0,0 0,0 0,2 0,2 0,4 0,6 0,6 0,6 0,6 80-7,2 7,2 7,3 7,3 7,5 7,4 7,6 7,8 7,7 7,7 7,7 85-5, 5, 5,2 5,2 5,3 5,2 5,3 5,5 5,5 5,5 5,5 90-3,6 3,6 3,6 3,6 3,7 3,6 3,6 3,8 3,8 3,7 3,7 Anm Beregnet p3 grundlag at dedelghedserfarngerne totrsperoder Ar J Mænd Kvnder o _ a 7,_ l: <! ; s: at: r El-um Alder Mddellevetder for mænd og kvnder opdelt p alder

15 =8 Befolknngen Procentvs Antal personer, der er flyttet fordelng mellem kommuner Mend alt ,0 00,0 Under 5 Ar ,7 6,9 5-9 ár ,6 5, ,4 4, ,9 3, ,3 24, ,4 5, ,2 9, ,8 6, ,4 3, ,6 2, ,0, ,5, ,2, ,9,0 70 Ar og derover ,, Kvnder alt ,0 00,0 Under 5 fr ,6 7,3 5-9 Ar ,6 5, , 4, ,9 9, ,7 26, ,9 2, ,9 7, ,4 4, ,3 2, ,0 2, ,7, ,4, ,2, ,8, 70 3r og derover ,5,8 Amtskommunale ndenlandske nettotlflytnnger Hovedstadsregonen =6 638 =0 497 =3 837 =3 272 =6 806 =6 596 = = Kobenhavn og Frederksberg 882 = = 934 = 956 =3 452 =0 772 =6 958 =4 350 = Kebenhavns amtskommune = 295 =2 390 = 75 = 92 =2 637 =3 470 =3 843 =4 985 =3 76 =2 480 Frederksborg amtskommune =292 Rosklde amtskommune Oerne evrgt Vestsjællands amtskommune Storstrems amtskommune Bornholms amtskommune = = =50 66 Fyns amtskommune Jylland = 56 Senderjyllands amtskommune = = =607 Rbe amtskommune Vejle amtskommune = =32 Rngkobng amtskommune =9 =369 Arhus amtskommune = Vborg amtskommune Nordjyllands amtskommune =470 5

16 hele Befolknngen Ind- og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken Indvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Udvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Nettondvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Ekskl vandrnger mellem Danmark og Gronland =6 605 = = 845 =87 =68 33 =0 355 = = 263 =3 453 =4 37 = =6 303 = =660 = 866 = =253 0 =4 052 = =603 = 587 = = = Antal ndvandrede fordelt efter fraflytnngsland MEND Fra Færoerne og Gronland alt Færoerne Gronland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Pakstan Oceanen Australen Uoplyst KVINDER Fra Færoerne og Gronland alt Færoerne Gronland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Pakstan Oceanen Australen Uoplyst Ekskl vandrnger tl Danmark fra Gronland 2 UK og Irland er peroden, og Grækenland pr Januar 98, medregnet under EF- lande 6

17 Befolknngen Antal ndvandrede Indvandrede vvoa-óáo x Nettondvandrng Udvandrede Antal udvandrede Indvandrede og udvandrede 97-8 Antal udvandrede fordelt efter tlflytnngsland MEND Tl Færeerne og Gronland alt Færoerne Gronland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EF-lande2 Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Pakstan Oceanen Australen Uoplyst KVINDER Tl Færeerne og Gronland alt Færoerne Gronland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EF-lande2 Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Pakstan Oceanen Australen Uoplyst Ekskl vandrnger fra Danmark tl Gronland 2 UK og Irland er hele peroden, og Grækenland pr januar medregnet under EF- lande 7

18 Befolknngen Velser og sklsmsser Velser Sklsmsser Velser pr 000 kke gfte mend over 7 ár Sklsmsser pr 000 gfte mend ,3 54,9 52,7 55,2 5,2 49,0 49,3 42,8 39,8 36,7 34,0 0,8 9,7 0,2 0,7 0,6 0,5 0,8 0,6 0,7,2 2, Sklsmsser pr 000 bestende ægteskaber Velser pr 000 kke gfte mand ,/ = N Velser pr 000 kke gfte mand over 7 t 97-8 Sklsmsser pr 000 bestende ægteskaber 97-8 Antal vede pr 000 kke gfte Meend I alt 59,3 54,9 52,7 55,2 5,2 49,0 49,3 42,8 39,8 36,7 34,0 Kvnder I alt 44,8 4,7 40,2 42,2 39, 37,5 37,7 32,9 3, 28,7 26,7 Mend 8-9 Ar 8,7 8,2 6,0 5,4 4,4 4,6 6,2 4,3 3,8 3, 2,3 Kvnder 5-9 Ar 28, 25,4 23,0 2,9 8,9 6,9 6,3 2,5 0,9 8,9 7, Mend ár 04,3 90,9 79,9 77,9 68,5 62, 59,9 48,3 42,6 36,8 3,9 Kvnder 88,8 66,0 50, 49,6 33,7 23, 8,8 98,7 89,3 79, 68,4 - Mend Sr 40,4 28,8 22,6 30,4 22,8 5,2 3,6 96,4 90,6 80,8 73,0 Kvnder - 43,5 34,0 37,8 48,3 36,6 29,6 26,2,9 06,8 95,0 89,3 Mend är 79, 79,0 83,7 92,0 89,5 86,4 86,7 79,3 72,0 67,6 62,7 Kvnder - 77,5 76,3 90,9 96,8 89,5 85,6 90,4 79,2 74, 72,2 66,6 Mend ár 5,0 5,4 55,2 62,0 58,9 60,2 6,9 56,7 54,7 52,3 49,5 Kvnder - 43,8 44,8 55,0 62,4 57,8 58,6 59,7 57,2 54,2 49, 47,5 Mend Ar 34,2 32, 33,6 38,5 37,4 36,8 38,4 36,3 34,5 33,2 34,3 Kvnder - 24,0 24,3 26,0 28, 29,0 30,0 32, 29,5 28,3 28,8 28,8 Mend Ar 8,4 8,8 8,2 9,4 8,5 9,9 2,5 8,8 7,5 8,0 7,9 Kvnder - 6,8 7,0 6,9 8,0 7,4 7,9 8, 8,5 7,9 7,5 7,9 Mend ár 6,2 6,0 6, 5,5 6,0 6,8 7,0 6,5 6,3 5,8 6,4 Kvnder -,4,2,2,0,4,4,9,4,7,6 2,0 Mend 70 ár og derover,7,9,6,7,9 2,0,8 2,0,8 2,0 2, Kvnder - 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,4 8

19 kollegebolger Bolger Procentvs fordelt efter fordelng bolgens art Bolger alt ,0 00,0 Bolger Stuehuse ,8 7,5 Parcelhuse , 4,3 Række-, kæde- og dobbelthuse ,2 8,0 Flerfamlehuse ,8 4, Kolleger ,, Andre bolger ,9 0,9 Bolgens art uoplyst , 0,0 ANM Samtlge bolger med undtagelse at sommerhuse og bolger fælleshusholdnnger Husstande Procentvs fordelt efter fordelng bolgens art Husstande alt ,0 00,0 Husstande Stuehuse ,8 7,6 Parcelhuse ,5 42,4 Rkke-, kæde- og dobbelthuse ,4 8, Flerfamlehuse ,7 40,3 Kolleger ,9,0 Andre bolger ,6 0,6 Bolgens art uoplyst , 0,0 ANM Husstande egentlge bolger Bolger Procentvs fordelt efter fordelng anta) værelser I Bolger alt ,0 00,0 Enkeltværelser o ,7 2,4 Bolger med eget kokken eller kogenstallaton og værelse 229 3, ,5 2 værelser ,3 7,3 3 værelser ,3 23, 4 værelser ,5 26,6 5 værelser ,3 4,5 6 eller flere værelser , 2,3 Uoplyst antal værelser ,3 0, Incl kollegebolger Bolgforhold Husstande Procentvs fordelt efter fordelng antal værelser bolgen Husstande alt ,0 00,0 Enkeltværelse o l l ,9,6 Bolger med eget kekken eller kogenstallaton og 3,4 værelse ,2 2 værelser ,9 7,0 3 værelser ,4 23,3 4 værelser ,2 27,2 5 værelser ,7 4,9 6 eller fere værelser ,4 2,5 Uoplyst antal værelser ,3 0, Incl husstande 9

20 Bolgforhold Bolger fordelt efter nstallatonsforhold Bolger Med eget kokken eget vandskyllet tolet eget bad fjernvarme eller centralvarme Husstande fordelt efter nstallatonsforhold Husstande alt Med eget kokken eget vandskyllet tolet eget bad fjernvarme eller centralvarme Husstande og beboere fordelt efter ejer- lejerforhold Husstande alt Husstande ejerbolger lejerbolger med uoplyst ejer- lejerforhold Beboere alt Beboere ejerbolger lejerbolger med uoplyst ejer- lejerforhold Excl husstande og beboere kollegebolger Procentvs fordelng ,0 00, ,8 96, ,2 94, ,6 84, ,7 87,6 Procentvs fordelng ,0 00, ,3 96, ,0 85, ,3 9,9 Procentvs fordelng ,0 00, , 54, ,6 43, ,3, ,0 00, ,5 63, ,4 35, ,,2 Antal tusnder Antal tusnder Kolleger mv Flerfamlehuse MS Ejerbolger Række- kæde- og dobbethuse Parcelhuse Lejerbolger o Bolger fordelt efter bolgens art Stuehuse Husstande fordelt efter ejer- lejerforhold Uoplyst ejer- lejerforhold 20

21 uddannelsesârets Elevbestanden Antal elever pr oktober Undervsnng Uddannelsessogende I alt Folkeskolen Bernehaveklassert klassel klasse/ real klasse/2 real klasse/3 real Specalklasserl Realkurser, grundskolekurser Efterskoler, ungdomskostskoler Gymnaseskoler g g g Hf-kurser Studenterkurser Adgangskursus tl teknka I alt folke- og gymnaseskolen mv Bsrnehave- og frtdspædagogsemnarer Socalpa=,dagogske semnarer Andre pædagogske skoler Handelsskoler Lærlngeuddannelser Erhvervsfaglge grunduddannelser Eksamensuddannelser Teknske skoler Lærlngeuddannelser Erhvervsfaglge grunduddannelser Eksamensuddannelser Landbrugs-, gartner- og skovskoler Husholdnngsskoler konomaskoler Sofartsskoler Skpper-2 og navgatonsskoler Masknst- og masknmesterskoler Sygehjælper- og plejerskoler Sygeplejerskeskoler Beskæftgelsesvejlederskoler Hosptalslaborantskoler Apoteksassstentskolen Andre sundhedsskoler I alt erhvervsskoler Unversteter og unverstetscentre Lærersemnarer Husholdnngssemnarer Danmarks La=rerhojskole Muskkonservatorer Blledkunstskoler Teaterskoler Journalsthejskolen Bbloteksskoler Konservatorskoler Handelshejskoler Socale hejskoler Teknka Danmarks Ingenerakadem Danmarks teknske Hejskole Arktektskoler Landbohojskolen Sygeplejerskehajskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Danmarks farmaceutske hojskole Tandlægehejskoler Offcersskoler I alt vdereg2aende uddannelsesnsttutoner I alt hejskoler ANM Af sammenlgnelghedsgrunde er alle uddannelser ved 2 Antal elever lob 4 Fra 976 medregnes skovteknkere erhvevsskoler henfort tl de tlsvarende nsttutons- 3 Fra 973 medregnes elever for ferste og efter sdste 5 Fra 972 nkl tandplejere, fra 974 nkl klnkassstenter og grupper, fx er alle teknske uddannelser henfort tl skoleophold fra 979 tllge klnske tandteknkere teknske skoler Pr september 2

22 uddannelsesarets Undervsnng Elevbestanden fordelt pá ken Antal elever pr oktober Mænd Kvnder Uddannelsessegende alt Folkeskolen ' 40597' ' 40369' 39942' ' ' * 38888' ' "380892* Bornehaveklasserl 24950' 28245' 3024' 3025' 3948' 33378' 23833' 26685' 2949* 2972' 30779' 32379' -7 klassel 2820' ' ' ' ' ' 26804' 26405' ' 25649' 2485" * 8 klasse/ real klasse/2 real klasse/3 real Specalklassert Realkurser, grundskolekurser Efterskoler, ungdomskostsk Gymnaseskoler g g g Hf-kurser Studenterkurser Adgangskursus tl teknka I alt folke- og gymnasesk Bernehave- og frtdspædsem Socalpædagogske semnarer Andre pædagogske skoler Handelsskoler Lærlngeuddannelser Erhvervsfaglge grundudd Eksamensuddannelser Teknske skoler Lærlngeuddannelser Erhvervsfaglge grundudd Eksamensuddannelser Landbr, gartner- og skovsk Husholdnngsskoler konomaskoler Sefartsskoler Skpper-2 og navgatonsskoler Masknst- og masknmestersk Sygehjælper- og plejerskoler Sygeplejerskeskoler Beskæftgelsesvejlederskoler Hosptalslaborantskoler Apoteksassstentskolen Andre sundhedsskoler I alt erhvervsskoler Unversteter og unvcentre Lærersemnarer Husholdnngssemnarer Danmarks Lærerhejskole Muskkonservatorer Blledkunstskoler Teaterskoler Journalsthojskolen Bbloteksskoler Konservatorskoler Handelshejskoler Socale hojskoler Teknka Danmarks Ingenorakadem Danmarks teknske Hejskole Arktektskoler Landbohejskolen Sygeplejerskehojskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Danmarks farm hojskole Tandlægehejskoler Offcersskoler I alt vderegáende uddannelsesnsttutoner I alt hejskoler ANM At sammenlgnelghedsgrunde er alle uddannelser ved erhvervsskoler henfert tl de tlsvarende nsttutonsgrupper, fx er alle teknske uddannelser henfert tl teknske skoler 22 Pr september 2 Antal elever lob 3 Fra 976 medregnes skovteknkere 4 Fra 979 medregnes klnske tandteknkere

23 Undervsnng ml wwwwwww :, : Elevbestanden 97, 976 og 98 HHHHIlH9 } 9WPRIM : : 98-8 HF-kurser -3 G Efterskoler, ungdomskostskoler 0 kl/3 real 9 kl /2 real kl / real -7 kl Bernehaveklasser Peroden oktober -30 September Antal udskrvnnger og eksamner 970/7 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 97fí/77 977/78 978/79 979/80 980/8 Udskrvnnger alt Folkeskolen klasse / real klasse Heraf med prover real Heraf med prover klasse Heraf med prover real Heraf med realeksamen Realkurser, grundskolekurser Heraf med realeksamen/prever Gymnaseskoler g g g Heraf med studentereksamen Hf-kurser Heraf med hf-eksamen Studenterkurser Heraf med studentereksamen

24 Kultur Fnansár ( aprl-3marts) Kalenderk Folkebbloteker (nkl skolebbloteker) 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/ Antal admnstratve bbloteksenheder Bogbestand, angvet tusnder Antal bnd udlant, angvet tusnder Faglge og vdenskabelge bbloteker Antal bbloteker Bogbestand, angvet tusnder Antal bnd udlant, angvet tusnder Rado og fjernsyn Lcenser pr 3 marts, tusnder: Radolcenser alene Radolcenser alt Fjernsynslcenser alt Heraf med farvetllaeg Udsendelsestmer: Rado ' Fjernsyn ' Heraffarver Teater (sæson) Det kgl Teater Antal forestllnger Solgte blletter, angvet tusnder Den storkobenhavnske landsdelsscene Antal forestllnger Solgte blletter, angvet tusnder Landsdelsscenerne provnsen Antal forestllnger Solgte blletter, angvet tusnder Udkomne boger (nkl smátryk) Skonltteratur Fagltteratur Dagspressen Dagblade, antal pr januar Sondagsavser, antal pr januar 2 2 Hverdage, oplag angvet tusnder Sondage, oplag angvet tusnder Magasnpressen Oplagskontrollerede magasner Oplag angvet tusnder Bografer Antal faste bografsale 4 kvartal Faste sddepladser angvet tusnder Antal forestllnger angvet tusnder Solgte blletter angvet tusnder Benyttelsesgrad (pct) 22,4 2,0 2,0 2,0 9,7 8,4 9, 9,2 7,8 9,3 7,8 Flm Premerer pá danske flm Premerer pá udenlandske flm Museer mv Antal besegende tusnder: Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer Kulturhstorske specalmuseer Kunstmuseer Naturhstorske museer Zoologske haver mv Folkekrken Dobte pr 000 fodte Krkelgt vede pr 000 vede Krkeskatteplgtge pr 000 skatteplgtge aprl -3 december Nettooplag halvär 3 P$ grund of ekstraordna=re torhold er nogle blades netto - oplag kun beregnet for en del of peroden 4 Opgerelsesmáden ændret fra

25 Socal skrng Personale beskæftget den socale sektor fordelt pá omrader Samlet personale' Modrehjælp og revalderngscentre' Socal- og sundhedsforvaltnngen ' Tlskudsberettget dagpleje Dagnsttutoner for born og unge Særlge dagnst for born og unge Klubber for born og unge mv Insttutoner for stofmsbrugere Dognnsttutoner for born og unge Dognnst for voksne med handcap Særlge plejehjem Plejehjem og daghjem Dagcentre Beskyttede boljger Kollektvbolger Kommunalt omsorgsarb udenfor nst Hjemmehjælp SmAborns- og skolesundhedsplejes Hjemmesygepleje Revalderngsnsttutoner Forsorgshjem HjæIpemddelcentraler Andssvageforsorgen vrge særforsorg ANM Personalet er opfert som fuldtdsbeskæftgede, omreg- 4 Inkl personale overfort fra Andssvage- og særforsorgen pr Modrehjælp og revalderngscentre overgk pr aprl 976 net pa grundlag of antal arbejdstmer En fuldtdsbeskæft- tl socal- og sundhedsforvaltnngen januar 980 get er assa tl 40 tmer pr uge 2 Inkl dagplejeassstenter Dagplejemodre er entrant som hel- 5 Ekskl skolelæger tdsbeskæftgede med 40 tmer pr uge 6 Andssvage- og særforsorgen blev pr januar 980 overfed 3 Overfort fra Andssvage- og særforsorgen pr januar 980 tl amtskommunerne Personale fordelt pä uddannelse Samlet personale' Admnstratv uddannelse m v Sygeplejersker Anden plejeuddannelse Socalpedagoger og lærere Anden uddannelse Ingen uddannelse Langtdsledge Personale fordelt p6 funktoner Samlet personale' Admnstraton Beskæftgelse og pleje Kokken, rengorng m v Langtdsledge ekskl personale beskæftget Andssvage- og særforsorgen samt ved særlge plejehjem 2 Inkl akademsk uddannede og socalradgvere 3 Sygehjælpere, fyso- og ergoterapeuter o lgn 4 HAndværkeruddannede, hjemmehjælperudd m v 5 Inkl personer med uoplyst uddannelse Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende leger Antal ndbyggere pr ament praktserende lege Leger med specallægeprakss' Tandlæger med egen prakss Jordemodre Sundhedsplejersker Her kke medregnet sygehuslger, som tllge har specal- 2 PA grund of mndret metode for opgorelsen kan tal for Arene Iægeprakss for kke sammenlgnes med tal for 976 og frem 25

26 I alt antal Socal skrng Sygehusene Somatske sygehuse Antal nsttutoner 26 Antal normerede sengepladser 30 6 Antal ndbyggere pr sengeplads 64 Antal leger' 3 95 Antal sygeplejersker' vrgt sygehuspersonale' Psykatrske specalsygehuse m v Antal nsttutoner 3 Antal sengepladser 0 83 Antal ndbyggere pr sengeplads 458 Antal leger' 329 Antal sygeplejersker' 935 0vrgt sygehuspersonale' Opgjort heltdsbeskæftgede, dvs 2 deltdsbeskæftgede er omregnet tl heltdsbeskættget 3 marts 3 december Insttutoner for born og unge' 972 Antal pladser dagnsttutoner: Vuggestuer Prvat dagpleje Bornehaver Frtdshjem Aldersntegrerede nsttutoner 302 Dagnsttutoner alt Antal ndskrevne dagnsttutoner pr 00 págældende alder 0-2 Ar 3-6 ár 7-4 ár 0-4 Ar,0 Dognnsttutoner for born og unge opgjort pr 3 marts of Socalstyrelsen Ovrge Ar opgjort of Danmarks Statstk Tællngsdatoer: 972 d 26 januar; 973 d 3 oktober; 975 d 9 marts; 976 d 7 aprl; 977 d 2 Januar; 978 d Januar; 979 d 7 januar; 980 d 6 Januar; 98 d 4 januar 982 d 3 januar ,0 7,7 9,0 2,3 24,7 29,3 34,3 37,5 39,5 30,9 34,6 36, 37,5 40,5 45,3 49,8 53,0 54,8 4,4 5,0 4,7 4,5 4,8 6,0 6,9 7,8 8,7 3,8 4,9 5,3 6, 7,6 20,3 22,7 24,5 25, Antal ndskrevne 3 Incl skolefrtdshjem 4 Incl nsttutoner overfort fra den tdlgere Andssvage- og særforsorg Forældrebetalng, mánedlg takst for heldagsplads kr: Kommunal dagpleje Vuggestuer Bornehaver Frtdshjem Plejehjem Antal pladser Antal ndskrevne pr 00 alderen 75 ár og derover , ,7 7,5 8,0 7,9 7,2 6,9 6,4 6, 5,8 Særforsorgl Patenter pá særforsorgsnsttutoner2 Heraf ándssvage Samlet udgft tl serforsorg fnansáret, mlloner kr Eksklusve udgfter og pladser tl sndssyge ,2 77,5 362,4 587,9 70,0 798,0 808,03 2 Ved fnansarets udgang 3 Opregnet efter fnansáret /4-3/

27 I de Dagpenge ved sygdom og fodsel udbetalt af kommunernet Fnansár ( aprl- 3marts) 972/73 973/74 974/75 975/76 Socal skrng Kalenderár Udgfter tl dagpenge mlloner kr Dagpenge ved sygdom alt Mnd Kvnder Dagpenge ved fodsel Dagpengeuger2 alt Oblgatorske ordnnger for erhvervsaktve Dagpengeuger ved sygdom alt forste 5 uger alt Mænd Kvnder Efter 5 ugers fravær alt Mænd Kvnder Oblgatorske ordnnger for erhvervsaktve Dagpengeuger ved fedsel Frvllg skrng Dagpengeuger ved sygdom alt Mænd Kvnder I henhold tl lov nr 262 af 7 Jun 972 med senere wndrnger AEndrnger, der har pavrket udgfterne og antallet af dagpengeuger, er Isar, at der árene blev gvet refuson tl arbejdsgverne for dagpenge 4-5 uge af fravrsperoden og at der fra 98 ydes dagpenge 4 uger fer forventet fodsel fl erhvervsaktve kvnder 2 Dagpengeuger er uger med udbetalng dagpengesager Ved samme fravær kan der være mere end én sag, og antallet of dagpengeuger er derfor stone end antallet at fraværsuger med dagpenge Dagpengene er 90 pct of hdtdg ndtægt, men kan alt kke overstge et maksmum Maksmumbelobet fastsættes af Skrngsstyrelsen og bleu ndtl 980 reguleret 2 gange Arlgt efter den gennemsntlge tmelon hfndværk og ndustr Fra 980 én gang Arlgt efter regulerngsprstallet for jul det foregáende Sr 3 Inklusve ved adopton og fra 98 ved gravdtet Famleydelser Fnansár ( aprl -3 marts) 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 Kalenderár Normalbdrag Antal udbetalte normalbdrag tl born Udbetalte belob mll kroner 265,2 297,2 333,4 395, 460,5 55,8 629,6 678,3 763,5 84,6 904,88 Inddrvelsesprocentl Bernetlskud2 Antal born berettget tl: Angvet tusnder Almndelgt bornetlskud Forhojet bornetlskud Særlgt bornetlskud Antal enlge forsorgere med: Ekstra bernetlskude Udgfter fnansáret: Angvet mlloner kroner Almndelgt bornetlskud Forhojet bornetlskud Særlgt bornetlskud Ekstra bornetlskud Ungdomsydelse7 Antal modtagere angvet tusnder Udgfter fnansáret mll kroner Indbetalnger fra bdragsplgtge procent af Arets udbetalnger 2 Tlskuddene vedrorer ndtl 974/75 januar kvartal, 975/76 aprl kvartal og fra 977 oktober kvartal Fra apr 977 blev bornetlskuddene (bortset fra særlgt bornetlskud) gjort ndkomstafhængge Dette medforer redukton eller bortfald of et antal tlskud, saledes at de angvne antal berettgede er stone end antallet of udbetalte tlskud 3 Born 0-7 Ar of gfte forsorgere, fra oktober 973 tllge born of kke -gfte, samlevende forsorgere Fra lull 975 born 0-5 Ar 4 Born 0-7 Ar of kke -gfte forsorgere, fra Oktober 973 kun born af enlge forsorgere Fra jul 975 born 0-5 Ar 5 Born 0-7 Ar of enker og og enkemnd samt at nvalde- og folkepensonster Tlskuddet ydes udover almndelgt eller forhojet bernetlskud 6 Antal enlge forsorgere med born berettget tl forhojet bornetlskud 7 Tl 6-7 árge kan Ira jul 975 efter skon udbetales ungdomsydelse 8 Budgettal 27

28 henhold Socal skrng Kontant hjælp henhold tl forsorgs- Fnansár ( aprl -3 marts) loven mv 970/7 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 Antal hovedpersoner Udgft, mll kroner 327, 49,4 607, 48, 766,9 74,0 Almndelg hjæip Antal hovedpersoner Udgft, mll kroner 206,6 33,7 329,3 298,3 545,8 774,8 Overgangs- og uddannelseshjælp mv tl enlge forsorgere Antal hovedpersoner Udgft, mll kroner 2,5 24,4 3, 35,9 47,4 65,2 Indkaldte værneplgtge Antal hovedpersoner Udgft, mll kroner 39,7 49,3 46,7 44,0 56,7 58,9 Anden udvdet hjælp3 Antal hovedpersoner Udgft, mll kroner 60,2 9,3 87,7 0,6 4,3 27,5 Kontngenthjælp Antal hovedpersoner Udgft, mll kroner 8, 2,7 2,3,3 2,7 3,6 Personer med forsorgshjælp mv pct af befolknngen (5-66 6r) Hver hovedperson ndgér kun én gang tallet, sels om der er modtaget fere former for hjæip 2 Ægtepar er fat som én hovedperson 3 Tallene nkluderer hjælp tl enker efter enkepensonslovens 5 og underholdshjælp tl personer under revalderng 4 Omfatter kun kontngenthjælp tl arbejdsleshedskasse Antallet er kke medregnet det samlede antal at modtagere 5 Ved beregnngen af de forsorgsunderstottede som procent af hele befolknngen alderen 5-66 Ar, er gfte, der fk hjæip, regnet som 2 personer I oplysnngerne om anfallet af forsorgsunderstottede hovedpersoner er ægtefæller der - mod regnet som hovedperson Kontanthjælp henhold tl bstandslovenl Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 2 75, , , , ,6 Udgft, mll kroner (netto) , , , , ,2 Forbgáende hjæip Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 487,3 762,6 867, 2 394,4 3 52,9 Hjælp tl uddannelse mv Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 287,2 333,7 380,4 455,6 52,5 Varg hjæip Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 76,0 95,5 7,7 43,4 72,3 Hjælp tl udgfter ved henstllnger eller pálæg ved ophold eget hjem Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 2,3 93,9 278,6 379,8 372,0 Dæknng of merudgfter ved forsorgelse af born med fysske el psykske ldelser Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 80,4 98,5 4,9 35,8,7 Ovrge ydelsers Antal famler Udgft, mll kroner (brutto) 32,0 20,7 238,2 239,9 266,2 Famler med kontanthjælp pct af alle landets famler Ydelser tt bstandslovens kap 9 - samt 58, stk 3 ( 977 ogsé 68) 2 Omfatter samlevende ægtefælle, alle andre voksne samt personer under 8 Ar, hvs de enten har ndgéet ægteskab, sev har eller venter barn, er forsorgerlose /forældrelose eller har egen bopæl 3 Tallet er mndre end summen af underkategorerne, da samme famlle kan have modtaget fere former for bstand 4 Ink! tlbagebetalnger lobet of Aret of ydet forbgéende hjæip, hjæip tl uddannelse og hjæip tl motorkoretoj 5 Omfatter hjælp tl flygtnnge mv, hjælp tl at undga barns anbrngelse uden for hjemmet, hjælp tl anskaffelse af arbejdsmaskner, hjælp tl flytnng, hjæip tl dæknng af merudgfter tl forsorgelse af voksne eget hjem, hjælp fl motorkoretoj og fra / 978 hjælp tl sygebehandlng mv 28

29 Socal skrng Persontallene refererer tl fnanskets slutnng, belobene vedrorer hele fnans$ret Folke -, nvalde- og enkepenson 972/73 973/74 974/75 975/ Samtlge pensonster Samtlge pensonster pct af befolknngen (5-66 5r) Udgfter tl socale pensoner mlloner kroner Pensonster med folkepenson' Mænd Kvnder ' Folkepensonster (67 Ar og derover) med penson pct af befolknngen (67 Ar og derover) Udgfter tl folkepenson, mlloner kroner Invaldepensonster alt Mænd Kvnder Invaldepensonster med hojeste penson Mænd Kvnder Invaldepensonster med mellemste penson Mænd Kvnder Invaldepensonster med laveste penson Mænd Kvnder Invaldepensonster pct af befolknngen (5-66 Ar) Udgfter tjl nvaldepenson, mlloner kroner Enkepensonster Enkepensonster pct of enker (45-6 Ar) Udgfter tl enkepenson, mlloner kroner Tallene for 974 og fremover kan kke umddelbart sammen- 2 Inklusve pensonster pa plejehjem og enkelte pensonster lgnes med tallene for de tdlgere Sr Fra januar 974 med 4e slovens mndstebeleb perodens begynbortfaldt den særlge adgang tl folkepenson for delse $rge kvnder gft med folke- eller nvaldepensonster stedet ydes hustrutlleg tl den pensonerede egtefaelle Procent Kontantydelser Naturalydelser Kr pr ndbygger Q - Kontantydelser Naturalydelser / 73/ 74/ 75/ Socale ydelser procent af bruttonatonalproduktet 972/ / 74/ 75/ Socale ydelser kr pr ndbygger 972/73-8 faste prser 972/73 =00 29

30 alt 977 Socal skrng Udgfter tl socale ydelser Angvet mlloner kr Fnansár ( aprl-3 marts) 972/73 973/74 974/75 975/76 Kalenderár Procentvs fordelng 972/73 98 Udgfter tl socale ydelser alt ,0 00,0 Kontantydelser ,4 6,5 Naturalydelser ,6 38,5 Udgfter forbndelse med Sygdom ,5 24,7 Kontantydelser ,8 6,0 Naturalydelser ,7 8,7 Invaldtet og handcap ,0 8,0 Kontantydelser ,7 6,2 Naturalydelser ,3,8 Arbejdsulykker ,5 0,6 Kontantydelser ,4 0,5 Naturalydelser , 0, Alderdom ,9 34,3 Kontantydelser , 25, Naturalydelser ,8 9,2 Efterladte ,9 0,5 Kontantydelser ,9 0,5 Naturalydelser Famler ,6 0,7 Kontantydelser , 3,9 Naturalydelser ,5 6,8 Beskæftgelse , 5,9 Kontantydelser ,8 5,7 Naturalydelser ,3 0,2 Bolg ,8,5 Kontantydelser ,0 Naturalydelser ,8,5 Andre ydelser ,7 3,8 Kontantydelser ,6 3,6 Naturalydelser , 0,2 Fnanserng Indgaet alt ,0 00,0 Statene ,0 52,6 Kommuner og amtskommuner ,6 3, Arbejdsgvere , 9,5 Skrede ,4 2, Rentendtægter _ renteudgfter ,9 4,7 Indgaet - udgfter tl ydelser alt Heraf admnstraton Udgfter tl socale ydelser alt pct af bruttonatonalproduktet 20,4 20,8 23,4 25,2 24,4 24,8 25,5 26,7 27,8 29, Kontantydelser,4,7 3, 4,7 4, 4,9 5,3 6, 7,0 7,9 Naturalydelser 9,0 9, 0,3 0,5 0,3 9,9 0,2 0,6 0,8,2 Udgfter tl socale ydelser alt kr pr ndbygger Herat kontantydelser Udgfter tl socale ydelser alt kr pr ndbygger alderen Ar Udgfter tl socale ydelser faste prser 972/73 = 00 Socale ydelser alt Kontantydelser Naturalydelser Udgfter tl socale ydelser faste prser 972/73 = 00 Kr pr ndbygger Heraf kontantydelser ANM Se ordforklarng,udgfter tl socale ydelser s xxx Regnskabsáret blev ændret tl kalender9ret for kommuner og amtskommuner og 979 for staten En del af udgfterne 976 og 978 ndgâr derfor med opregnede tal fra regnskaber for 9 mâneder 2 Statens, kommunernes og amtskommunernes udgfter tl pensonerng og andre udgfter for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng af socale ydelser 3 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de evrge drftsudgfter Udgfter tl den socale forvaltnng kommuner og amtskommuner er forst oplyst for alle fra

31 80482 Retsvæsen Anmeldte og opklarede straffelovsovertrædelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Indeks for 972 = 00 anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertrædelser Relatve tal pct of anmeldte Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Antal afgorelser for straffelovs- Angvet pr hver aldersgruppe overtrædelser Mend (5 ár og derover) Ar » » » » » » » » » Ar » » » ár og derover Kvnder (5 3r og derover) ár » » » " » » » » ár » » » Ar og derover

32 stedet Retsvæsen Antal afgorelser Afgjorte staffs cvscvcrtrætleser Afgerelser for overtredelse of straffeloven alt Herat: Bodert Mend Kvnder Tltalefrafald Mend Kvnder 748 Betngede frhedsstraffe Hefte Mend 29 Kvnder 0 Fengsel Mend 280 Kvnder 85 Strafudmálngen udsat Mend 523 Kvnder 35 Ubetngede frhedsstraffe Hefte Mend 094 Kvnder 3 Fengsel Mend 3 50 Kvnder 85 Andrea Mend 638 Kvnder Frhedsstraffe, bet og ubet, alt Mend Sedelghedsforbrydelser 325 Voldsforbrydelser 878 Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser 235 Kvnder Sedelghedsforbrydelser 2 Voldsforbrydelser 9 Ejendomsforbrydelser 535 Andre forbrydelser Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode Tallene omfatter 2 Domfldelser, hvor straffen er des betnget, des ubetn- 3 Omfatter varetægt for straf, mltære bedevedtagelser og bodedomme get, er placeret under ubetngede domfldelser afgorelser, ungdomsfængsel, særfængsel, arbejdshus, forvarng, skkerhedsforvarng og skkerhedsforanstaltnnger evrgt Ungdomsfængsel, særfængsel, arbejdshus og skkerhedstorvarng blev afskaffet 973 Antal personer Statsfangslert Indsatteáretsleb Fængsel Hafte Andre former for frhedsstraf Belegnng ved árets udgang Fængsel Hafte Andre former for frhedsstraf Statstkken omfatter kke ndsatte arresthuse 2 Omfatter ndtl 973 dv former for særforanstaltnnger fa særfængsel, ungdomsfængsel oa, men fra 974 udelukkende forvarng 32

33 Afgerelser pr ndbyggere Mend wrama wrwartan rem IIIP IELIMUMMI PI I _,ZE, 5-9 r r,', : r r r Afgerelser pr ndbyggere t og derover alt r 00 Retsvæsen Mend K nd er r og derover Afgerelser for straffelovsovertredelser fordelt p alder Mend Relatve tal Afgerelser for straffelovsovertredelser fordelt p ken Relatve tal Den borgerlge retspleje Borgerlge sager heraf afsluttet efter domsforhandlng Fogedsager heraf beg ærnger om udlæg afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger Tnglysnngsforretnnger heraf pante- og skadeslosbreve fast ejendom Skftesager heraf sluttede konkursboer hævede konkursbegærnger sluttede tvangsakkorder dedsboer

34 procent procent alderen arbejdsstyrken ar- Arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken og dens sammensaetnng ved beskeftgelses- og Aprl Nov Nov Okt Okt Okt Maj Aprl Aprl Maj Ma arbejdsstyrkeundersogelserne Befolknngen 5-74 ár Mend Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mend Kvnder I arbejdsstyrken Mænd Kvnder Erhvervsfrekvens, 67, 67, 67,3 67,7 67,8 68,7 67,9 68,7 69,5 70,4 70,7 Mend 82,2 80,8 80,5 80,5 80,3 80,9 8,2 8,2 8,3 80,0 78,9 Kvnder 52,2 53,5 54,2 55,2 55,4 56,7 54,9 56,4 57,8 60,9 62,5 Arbejdslose Mend Kvnder Beskæftgede Mend Kvnder Beskæftgelsesfrekvensz 66,3 66,4 66,7 65,3 64,5 65,8 63,6 63,7 63,7 66,2 63,4 Mend 8, 80,0 80,0 77,6 76,6 77,8 76,4 76,3 75,8 76,6 7,0 Kvnder 5,7 53, 53,6 53, 52,6 54,0 5,0 5,2 5,8 55,8 55,8 Deltdsbeskaeftgede Mend Kvnder Beskæftgede beregnet pá fuldtdsbass Mend Kvnder ANM Opgerelserne fra aprl 97 tl oktober 976 er baseret pá beskæftgelsesundersogelserne, hvormod opgerelserne fra maj 976 tl maj 98 er baseret pg arbejdsstyrkeundersmgelserne Som felge af lorskellge defntoner og forskellg metode de to undersogelser er det kke umddelbart mulgt at sammenlgne resultaterne fra de to undersogelser Erhvervsfrekvensen angver antal personer af den samlede befolknng 5-74 r 2 Beskæftgelsesfrekvensen angver antal beskæftgede bejdsstyrken af den samlede befolknng alderen 5-74 Ar 3 Ved omregnngen er forudsat, at deltdsbeskæftgede gen - nemsntlg har hale normal arbejdstd 4 Inkl gangs- sogende Erhvervsfrekvens pct Q - Mænd Kvnder r Antal personer arbejdsstyrken procent af den samlede befolknng alderen 5-74 r ved beskeftgelsesundersegelsen 97 og arbejdsstyrkeundersegelserne 976 og 98 Beska:ftgelsesfrekvens pct - Mend Kvnder AIN Antal beskæftgede arbejdsstyrken procent af den samlede befolknng alderen 5-74 r ved beskeftgelsesundersegelsen 97 og arbejdsstyrkeundersegelserne 976 og 98 34

35 Arbejdsmarkedet Personer arbejdsstyrken fordelt p erhverv ved beskæftgelses- og Aprl Nov Nov Okt Okt Okt Maj Aprl Aprl Maj Maj arbejdsstyrkeundersogelserne Arbejdsstyrken 5-74 gar Landbrug, fsker mv Egentlg landbrug Fsker Ovrge landbrugserhverv Fremstllngsvrksomhed mv Bygge- og anlaegsvrksomhed Handel og omsaetnng Engroshandel Detalhandel Pengensttut, forskrng mv Transportvrksomhed Jernbane, sporveje, rutebltrafk Vognmænd, budtjeneste Skbsfart, losnng, lastnng Telefon -, post- og telegrafvasen Anden transportvrksomhed Admnstraton, lberale erhverv mv Offentlg admnstraton, polt, mltar Undervsnng, bblotek, krke mv Sundhedsvæsen, socale nsttutoner Andre lberale erhverv Forskellg servcevrksomhed Forlystelser, hotel, restauraton mv Anden servcevrksomhed Uoplyst erhverv, ndkaldte gangs -sagende Procentvs fordelng Aprl Nov Nov Okt Okt Okt Maj Aprl Aprl Maj Maj Arbejdsstyrken 5-74 är 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Landbrug, fsker mv 0,7 9,7 9,5 9,2 9,3 8,8 7,7 7,3 7,2 6,9 6,7 Egentlg landbrug 8,5 7,6 7,5 7,2 7,3 7,0 5,8 5,5 5,2 4,9 5,0 Fsker 0,5 0,4 0,5 0,4 0,5 0,4 0,5 0,4 0,5 0,5 0,4 Ovrge landbrugserhverv,7,7,5,6,5,4,4,4,6,5,3 Fremstllngsvrksomhed mv 28, 27,0 26,6 26, 25,5 25,2 26,7 26,5 26,3 25,8 23,9 Bygge- og anlægsvrksomhed 8,8 8,5 8,3 8, 8, 8,2 8,6 8,3 8,5 8,2 7,9 Handel og omsætnng 5,9 5,5 5,7 5,3 5,4 5,6 5, 5,2 4,8 4,4 4,3 Engroshandel 5,0 4,9 5, 5,0 5,0 5,2 4,6 4,7 4,9 4,4 4,5 Detalhandel 7,9 7,6 7,6 7,2 7,2 7,2 7,4 7,3 7, 7, 6,5 Pengensttut, forskrng mv 3,0 3,0 3,0 3, 3,2 3,2 3, 3,3 2,8 2,8 3,4 Transportvrksomhed 6,6 6,6 6,8 6,9 6,5 6,7 6,6 6,7 6,8 6,6 6,4 Jernbane, sporveje, rutebltrafk,0,0,0,,0,0 0,9,0,0 0,8,0 Vognmænd, budtjeneste,8,8,9,8,6,6,7,8 2,0 2,0,6 Skbsfart, losnng, lastnng,,0,,,,,,2,0 0,8 0,9 Telefon -, post- og telegrafvasen,8,8,8,9,8,9,8,8,8 2,0 2,0 Anden transportvrksomhed 0,9,0,0,0,0,,,0,0,0,0 Admnstraton, lberale erhverv mv 22,0 25, 25,9 27, 27,8 28,3 26,2 26,8 27, 28,6 3,2 Offentlg admnstraton, polt, mltar 4,6 5,0 5, 5,2 5,4 5,3 4,8 4,8 4,7 5,0 5,3 Undervsnng, bblotek, krke mv 5,8 6,7 6,9 7,2 7,3 7,5 6,9 6,9 6,8 7,2 7,8 Sundhedsvæsen, socale nsttutoner 9, 0,7,,8 2,2 2,6 2,0 2,5 3,0 3,7 5,2 Andre lberale erhverv 2,5 2,7 2,8 2,9 2,9 2,9 2,5 2,6 2,6 2,7 2,9 Forskellg servcevrksomhed 6,4 5,9 5,6 5,4 5,6 5,6 6,0 5,8 6,2 6,2 6, Forlystelser, hotel, restauraton mv 3,0 2,7 2,7 2,6 2,8 2,7 3, 3,0 3,4 3,5 3,5 Anden servcevrksomhed 3,4 3,2 2,9 2,8 2,8 2,9 3,0 2,7 2,8 2,7 2,6 Uoplyst erhverv, ndkaldte,5,7,6,9,8,7,3,9 2,0 2,4,5 gangs -sagende,7,5, 0,9,9 ANM Se anmærknngen sde 34 Herunder offentlge varker og kloakvasen 35

36 Arbejdsmarkedet Befolknngens fordelng efter arbejdsstllng og ken ved beskæftgelses- og Aprl Nov Nov Okt Okt Okt Maj Aprl Aprl Maj Maj arbejdsstyrkeundersogelserne Samlet folketal alderen 5-74 ár I arbejdsstyrken 5-74 ár Selvstændge Funktonærer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Medhjælpende hustruer gangs-sogende WEND KVINDER Heraf gfte kvnder Uden for arbejdsstyrken 5-74 ár Husmodre uden erhvervsmæssgt arbejde Skoleelever, studerende Pensonster, understottede ol Samlet folketal alderen 5-74 ár 00,0 Procentvs fordelng Aprl Nov Nov Okt Okt Okt Maj Aprl Aprl Maj Maj ,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 I arbejdsstyrken 5-74 är 67, 67, 67,3 67,7 67,8 68,7 67,9 68,7 69,5 70,4 70,7 Selvstændge 9,7 9,0 9,0 8,8 8,8 8,7 8,5 8,0 8,2 8,2 7,7 Funktonærer 24,9 26,9 27,4 28,3 28,7 29,9 27,2 27,9 28, 29,0 30,8 FagIrte arbejdere 8,6 8,2 7,9 7,8 7,8 7,8 8,0 7,8 7,8 7,7 7,7 Ikke fagirte arbejdere 20,5 20,0 9,9 9,9 9,5 9,4 20,9 22, 22,6 22,8 2,5 MedhjæIpende hustruer 3,5 3,0 3, 2,9 3,0 2,9 2,2,9,9 2,0,8 gangs-sogende,2,0 0,8 0,6,3 MÆND 40,8 40,2 40,0 40,0 39,9 40,2 40,3 40,3 40,4 39,8 39,3 KVINDER 26,3 26,9 27,3 27,7 27,9 28,5 27,6 28,4 29, 30,6 3,4 Heraf gfte kvnder 7,2 7,7 8,0 8,2 8,4 8,7 7,7 8, 8,2 9, 9,3 Uden for arbejdsstyrken 5-74 ár 32,9 32,9 32,7 32,3 32,2 3,3 32, 3,3 30,5 29,6 29,3 Husmodre uden erhvervsmæssgt arbejde 5,5 4,7 4,2 3,8 3,5 2,8,7 0,8 0,0 8,6 6,6 Skoleelever, studerende 6,8 7,2 7,5 7,5 7,7 7,7 6,4 6,4 6,7 6,5 6,8 Pensonster, understottede ol 0,6,0,,0,0 0,7 4,0 4, 3,8 4,5 5,9 ANM Se anmærknngen sde 34 Pct 80 Pct o :,ßáw waooemblt Landbrug fsker mv Bygge- og anlægsvrksomhed, fremstllngsvrksomhed Handel, transport admnstraton, servcefag Uoplyst erhverv, gangs -sagende `,,,,,,77: Selvstændge Funktonarer Arbejdere og gangs sagende Medhjælpende hustruer Husmedre Skoleelever, studerende Pensonster Befolknngen arbejdsstyrken fordelt p erhverv ved beskæftgelsesundersogelsen 97 og arbejdsstyrkeundersegelserne 976 og 98 Befolknngen og uden for arbejdsstyrken ved beskaeftgelsesundersogelsen 97 og arbejdsstyrkeundersogelserne 976 og 98 36

37 Arbejdsmarkedets organsatoner Landsorgansatonen Danmark Mend Kvnder Specalarbejderforbundet Handels- og Kontorfunktonerernes Forbund Danmark Mend Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Kvndelgt Arbejderforbund Andre forbund under LO Mend Kvnder Danmark Starre fagforbund uden for LO Mend Kvnder Hovedorgansatoner for tjenestemend og funktonærerz Fællesrádet for danske Tjenestemands- og Funktonerorgansatoner Statstjenestemendenes Centralorgansaton I Fellesrepresentatonen for danske Arbejdsleder- og teknske Funktonerforennger Akademkernes centralorgansaton' Uden for hovedorgansatonerne for tjenestemaend og funktonærer4 Beskeftgede arbejdere hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng Mend Kvnder Lerlnge og ungarbejdere Antal medlemmer ' Omfatter Bryggerarbejdernes Forbund, Dansk Musker Forbund, MæIkendustrarbejdernes Forbund, Somaendenes Forbund Danmark, Dansk So- Restauratonsforenng (ndtl 982, hvor forbundet blev medlem of LO; forbundet havde medlemmer), Centralorgansatonen for Telefonstanden Danmark, Chauffarernes Forbund (ndtl 979) samt fra 980 Dansk Artstforbund, Krstelg Fagforenng, Prosa, Skorstensfejersvendenes Forbund samt Urmager - og Optker -Forbundet, der pr Januar 980 alt havde 7789 medlemmer Arbejdsmarkedet Excl Akademkernes Centralorgansaton 3 Omfatter kun medlemmer, der er lonmodtagere Fra 978 ndg ar Ingenar- Sammenslutnngen Fra 982 er Den am danske Imgeforenng med 8465 medlemmer nkluderet antallet of medlemmer uden for hovedorgansatonerne 4 Omfatter Danmarks Aktve Handelsresende, Dansk Jour - nalstforbund, Forenngen of Arbejdsledere Danmark, For - enngen of Danske Cvlekonomer, Ingenor- Sammenslutnngen (ndtl 978), Teknsk Landsforbund samt fra 979 Centralforenngen for Stampersonel (hvoraf ca 8000 samtdg er medlemmer af LO), Forenngen for Funktonerer SAS og Krstelg Funktonaerforenng, der pr januar 979 alt havde 8474 medlemmer Fra 982 ncl Den alm danske laegeforenng med 8465 medlemmer Arbejdsstandsnnger Arbejdsstandsnnger med over 00 table arbejdsdage Bermrte ansatte Tabte arbejdsdage, tusnder 2,8 390,2 84,2 00, 20,3 229,7 28,8 73,0 86,7 65,6 92,7 37

38 kalendermáneden tabelafsnttet Arbejdsmarkedet Angvet tusnder Regstrerede ledge I alt 32,8 2,3 2,8 50,5 25,6 33,2 63,6 90,7 6,8 83,8 243,0 262,8 Januar 6,0 35,2 46,9 56,3 48,4 88,0 88,7 28,6 28,8 87,9 278, 309,9 Februar 63,9 3,6 33,8 36,9 34, 53,4 78,7 25,0 23,5 88,4 266,2 292, Marts 48,8 25,9 26,9 30,3 3,5 39,0 68,2 24,2 97,9 80,6 257,9 282,7 Aprl 36,5 32,2 33,2 28,2 37,3 3,2 6,2 99,8 73,7 7,7 245,4 268,9 Maj 30,9 4,8 8,4 27,2 25,3 6,6 52,0 78,9 52,6 56,0 228,0 250,4 Jun 9,0 0,7 2,3 30,9,3 07,4 43,5 68,2 40,6 53,2 25,5 230,9 Jul 20, 3,2,7 3,5 96,8 09,7 46,4 67,7 37,4 56,0 99,7 223,5 August 7,9,4 3,5 40,4 3,4 9, 54,9 75,3 46,7 73,9 29,0 239,5 September 6,5,0,3 52,5 20,7 7,7 58,5 76,7 39, 8,9 229,4 249,5 Oktober 8,0 2,8 2,9 73,8 27,9 32,0 60,3 80,8 4,3 200, 245,0 259,6 November 2,9 9,4 5,6 87,0 30,2 36,5 7,9 90,7 47, 220,5 259,6 266,3 December 4,6 40,4 26,3 06,9 34,4 5, 80,2 98,9 57,9 237,8 273,7 277,8 Mænd 6,5 36, 85,5 8,4 90,6 99, 77, 94,0 33,5 4,3 Januar 38,7 44,3 09,7 30, 8, 26,0 22,5 96,0 59,6 79, Februar 28,0 28, 98,6 03,7 2,9 24,9 22,3 03, 54,8 69,7 Marts 2,7 2,9 94,6 9,9 02,3 25,6 0,3 97,0 50,9 62,3 Aprl 26,9 8,7 97,2 83,3 92,5 09, 87,5 87,8 37,8 48,4 Maj 3,0 7,0 86,3 69,4 83, 89,6 69,5 74,4 23,2 34,5 Jun 8, 20,5 74,6 6,9 75,7 82,0 59,6 72,7 5,3 2,5 Jul 8,4 23,4 65,4 62,5 77,8 8,8 58,5 74,7 06,6 7,0 August 9,5 29,0 75,0 68,3 80,6 85, 63,0 85,3 4,6 24,0 September 7,2 36,7 77,2 65, 8,2 84,7 57, 89,0 8, 26, Oktober 8, 52,7 82, 75,7 80, 85,2 57,2 0,4 29,4 3,2 November 9,9 6, 82,9 77,2 87,9 93, 62,8 6, 40,2 35,4 December 9,4 76,5 86,6 89,5 96,2 00,4 74,4 3,6 53, 45,5 Kvnder 5,3 4,5 40, 5,8 72,9 9,6 84,7 89,8 09,4 2,5 Januar 8,2 2,0 38,7 57,9 70,6 92,7 96,3 9,8 8,5 30,8 Februar 5,8 8,8 35,6 49,7 65,8 90,0 9,2 85,2,4 22,4 Marts 5,2 8,4 36,9 47, 65,9 88,6 87,6 83,5 07,0 20,4 Aprl 6,3 9,5 40, 47,9 68,8 90,7 86,0 83,8 07,6 20,6 Maj 5,4 0, 38,9 47,2 68,9 89,3 83, 8,6 04,8 5,9 Jun 4,2 0,4 36,7 45,5 67,8 86,2 80,9 80,5 00, 09,4 Jul 3,3 8, 3,5 47, 68,6 85,9 78,9 8,4 93, 06,5 August 4,0,4 38,4 50,8 74,3 90,2 83,8 88,6 04,3 5,5 September 4, 5,8 43,5 52,6 77,3 92,0 82,0 92,9,3 23,3 Oktober 4,8 2, 45,8 56,3 80,2 95,6 84, 98,7 5,6 28,4 November 5,7 25,9 47,3 59,3 84,0 97,7 84,3 04,4 9,4 30,9 December 6,9 30,5 47,8 6,6 84,0 98,5 83,5 06,2 20,5 32,4 ANM Tabelafsnttet omfatter heltdsforskrede arbejdsleshedskassemedlemmer samt kke -forskrede regstrerede ledge og vedrerer kalenderperoden ANM Tabelafsnttet omfatter hel- og deltdsforskrede arbejdsleshedskassemedlemmer samt kke -forskrede regstrerede ledge For arene er som deltdsforskrede ledge medregnet arbejdssegende deltdsforskrede, des egentlge ledghedsopgerelser for denne forskrngskategor ferst forelgger fra januar 977 Etter omlaegnng of arbejdsleshedsstatstkken pr januar 979 er mánedsperoden statstkken sammenfaldende med arbejdsloshedskassernes mánedsafregnngsperode for dagpenge, der slutter med næstsdste sendag I er opgerelserne foretaget overensstemmelse med de saledes forskudte máneds- og Srsperoder, det dog uge kke er medregnet januar- og ársopgorelsen for 979 Antal personer berort af ledghed fordelt efter ledghedsgrad I alt 0,00-0,00 0,0-0,200 0,20-0,300 0,30-0,400 0,40-0,500 0,50-0,600 0,60-0,700 0,70-0,800 0,80-0,900 0,90 -,000 Gennemsntlg ledghedsgrad I alt Mænd Kvnder Angvet tusnder ,8 60,9 680, 72,8 99,2 200,2 76, 83,9 97,8 00,3 02,4 96,2 72,8 73,2 76,8 84,3 5,9 57,2 65,5 74,4 38,7 45,9 58,3 66,4 28,9 32,0 44,8 49,5 24,0 26,7 39,8 43,2 8,4 2,0 33,2 36,3 4,5 7,2 32,4 3,7 28,6 37,2 50,8 55, ,282 0,30 0,357 0,364 0,234 0,269 0,342 0,347 0,345 0,344 0,377 0,386 38

39 Arbejdsmarkedet Regstrerede ledge procent of den samlede arbejdsstyrke I alt,4 0,9 0,9 2, 5, 5,3 6,4 7,3 6, 7,0 9,2 0,0 Januar 2,5,5,9 2,3 6,0 7,6 7,5 8,5 8,3 7,2 0,6,7 Februar 2,6,3,4,5 5,4 6,2 7, 8,3 8, 7,2 0,, Marts 2,0,,,2 5,3 5,6 6,6 8,3 7,5 6,9 9,8 0,7 Aprl,5,3,4,2 5,5 5,3 6,4 7,7 6,6 6,5 9,3 0,2 Maj,3 0,6 0,8, 5,0 4,7 6,0 6,9 5,8 5,9 8,7 9,5 Jun 0,8 0,4 0,5,3 4,5 4,3 5,7 6,5 5,3 5,8 8,2 8,7 Jul 0,8 0,5 0,5,3 3,9 4,4 5,8 6,5 5,2 5,9 7,6 8,5 August 0,7 0,5 0,6,6 4,6 4,8 6, 6,8 5,5 6,6 8,3 9, September 0,7 0,5 0,5 2, 4,9 4,7 6,3 6,9 5,3 6,9 8,7 9,4 Oktober 0,7 0,5 0,5 3,0 5,2 5,2 6,2 6,8 5,4 7,6 9,3 9,8 November 0,9 0,8 0,6 3,5 5,2 5,4 6,7 7,2 5,6 8,4 9,9 0, December,7,7, 4,3 5,4 6,0 7,0 7,5 6,0 9, 0,4 0,5 Wend, 2,5 5,8 5,5 6, 6,6 5, 6,4 9,0 9,4 Januar 2,7 3,0 7,5 8,9 8,0 8,5 8, 6,5 0,8,9 Februar,9,9 6,7 7, 7,6 8,4 8, 7,0 0,5,3 Marts,5,5 6,5 6,3 6,9 8,4 7,3 6,6 0,2 0,8 Aprl,8,3 6,6 5,7 6,2 7,3 5,8 5,9 9,3 9,9 Maj 0,9,2 5,9 4,7 5,6 6,0 4,6 5,0 8,3 9,0 Jun 0,6,4 5, 4,2 5, 5,5 4,0 4,9 7,8 8, Jul 0,6,6 4,5 4,3 5,3 5,5 3,9 5, 7,2 7,8 August 0,7 2,0 5, 4,7 5,4 5,7 4,2 5,8 7,8 8,3 September 0,5 2,5 5,3 4,5 5,5 5,7 3,8 6,0 8,0 8,4 Oktober 0,6 3,6 5,6 5, 5,4 5,7 3,9 6,9 8,8 8,7 November 0,7 4,2 5,7 5,2 5,9 6,2 4,2 7,9 9,5 9,0 December,3 5,2 5,9 6,0 6,5 6,7 5,0 8,9 0,4 9,7 Kvnder 0,5,5 3,9 5,0 6,9 8,3 7,4 7,8 9,5 0,6 Januar 0,8,2 3,8 5,7 6,7 8,5 8,5 8,0 0,3,5 Februar 0,6 0,9 3,5 4,9 6,3 8,3 8,0 7,4 9,7 0,7 Marts 0,5 0,8 3,6 4,6 6,3 8, 7,7 7,3 9,3 0,6 Aprl 0,6,0 3,9 4,7 6,5 8,3 7,5 7,3 9,4 0,6 Maj 0,6,0 3,8 4,6 6,6 8,2 7,3 7, 9, 0,2 Jun 0,4,0 3,6 4,4 6,4 7,9 7, 7,0 8,7 9,6 Jul 0,3 0,8 3, 4,6 6,5 7,9 6,9 7, 8, 9,3 August 0,4, 3,8 5,0 7, 8,3 7,4 7,7 9, 0, September 0,4,6 4,3 5, 7,4 8,5 7,2 8, 9,7 0,8 Oktober 0,5 2, 4,5 5,4 7,4 8,4 7,3 8,6 0,,3 November 0,6 2,5 4,6 5,6 7,7 8,6 7,3 9, 0,4,5 December 0,7 3,0 4,7 5,9 7,7 8,6 7,3 9,2 0,5,6 ANM Se anm tl foregâende tabel Antal tusnder Procent S hall4 / lrmw / J / N/ 3 Forskrede ledge 2 procent af antal forskrede Regstrerede ledge procent af arbejdsstyrken Antal regstrerede ledge Antal forskrede ledge Antal regstrerede ledge, antal forskrede ledge og ledghedsprocenter

40 Arbejdsmarkedet Antal ledge de enkelte storre Angvet tusnder arbejdsloshedskasser Samtlge kasser 29,9 20, 44,5 03,7 07, 3,8 54,5 42, 57,4 209,8 22,2 Akademkere 0,5,,3,6,3,5,9 2,0 Arbejdsledere og værkstedsfunktonærer 0,5 0,4 0,5,4,7,9 2,3,6,5 2,2 2,4 Beklædnngs- og tekstlarbejdere 0,8 0,9 3,0 5,3 4,3 6,4 7,4 5,6 5,6 6,4 5,5 Bogbnder- og paprvarearbejdere 0, 0, 0,4,2 0,9,,2 0,9,0,4, Bogtrykfaget 0,3 0,2 0,3,0 0,9 0,8 0,8 0,5 0,6 0,8, Bryggerarbejdere 0, 0, 0,3 0,6 0,6 0,8,0 0,9 0,8 0,9 0,8 Danmarks aktve handelsrejsende 0, 0, 0, 0,2 0,3 0,4 0,5 0,4 0,5 0,9 0,9 Danske nærngsdrvende 0,2 0,5 0,6 0,7,2 Danske teknkere 0,2 0,3 0,6,5,7,6,7,7,9 2,8 3, De kvndelge arbejdere,2 0,9 3,0 8,3 9,4 2,5 5,0 5,2 5,0 8,2 8,9 Den forebyggende borneforsorg 0,0 0,0 0, 0,6,8 2,6 3,0 3,7 4,2 5,3 5,4 El-faget 0, 0, 0,4,2,0,2,3,0,3 2,6 2,8 Frmafunktonærer 0,6 0,7 0,9,,0,3,3 Funktonærer 0,2 0,2 0,3 0,5 0,8 0,9,,,3,8 2, Funktonærer og tjenestemænd 0, 0, 0,2 0,9,8 2,9 4,4 4,8 5,0 6,2 7,5 Handels- og kontorfunktonærer 2,8 2,2 3,5 9, 2, 6,5 2,2 23, 22, 28,0 3,3 Hotel- og restauratonspersonale 0, 0,0 0, 0,2 0,4 0,8,2,6,6,8,9 Huslge arbejdere 0, 0, 0,2 0,4 0,9,5 2,0 4,3 4,8 5,8 6,8 Ingenorer 0,4,3,3,0 0,9 0,6 0,6 0,8,2 Kommunalarbejdere,7 2, 3,4 4, 5,3 6,5 Krstlge 0,0 0,0 0, 0,2 0,4 0,4 0,6 0,6 0,8,2,7 Magstre 0,3 0,6,,5,2,4,7,9 Malersvende 0,8 0,6,0,7,3,5,7,3,6 2, 2,0 Metalarbejdere,7 0,9 2, 7,7 8,4 9,4 9,5 6,0 7,2,8 2,2 Murerfaget,4 0,9 2, 3,,9 2,2 2,3 2,4 3,3 4,6 4,2 Nærngs- og nydelsesmddelarb 0,7 0,4, 3,2 3,4 4,0 4,2 2,9 2,9 3,9 4,5 Selvstændge erhvervsdrvende,2 2,0 2,8 3,7 4,7 Snedker- og temrerfaget, 0,6 2,5 4,7 2,2 3,3 3,7 3,2 5,0 7,3 7, Specalarbejdere 4,3 8,7 7,8 38,8 37,7 42,6 47,6 38,7 45,2 63,4 64,4 Stampersonellet 0,0 0, 0,3 0,4 0,2 0,4 0,6 0,6 Trændustrarbejdere 0,3 0,,0 2,7,7,9 2,2,2,9 2,8 2,8 Ledghedsprocenten for de enkelte storre arbejdsloshedskasser Samtlge kasser 3,6 2,4 5,2, 0,0,4 2,4 9,2 9,9 2,3 2,4 Akademkere 7,5 9,6 9,8 0,7 7,4 7,9 8,6 8,4 Arbejdsledere og værkstedsfunktonærer,9,5,8 4,3 5,0 5,2 5,8 3,5 3,2 4,3 4,5 Beklædnngs- og tekstlarbejdere 2,8 3,0, 9, 4,6 2,6 25, 7,6 9, 22, 9,3 Bogbnder- og paprvarearbejdere,3 0,7 4,3 3, 0,5 2,2 3,5 9,8,2 6,5 3,3 Bogtrykfaget 2,9,3 2,6 8,6 7,6 7,3 7, 4,7 5,4 7,7,3 Bryggerarbejdere,0 0,6 2,9 6,5 6,9 8,8 0,2 9,0 9,3,0 9,3 Danmarks aktve handelsrejsende 2,4 2,0 2, 3,2 3,7 4,3 5,2 3,5 3,8 5,9 6,0 Danske nærngsdrvende 3,9 5,8 5,0 5,2 4,6 Danske teknkere 2,6 2,8 5, 0, 0,3 9,2 9,0 7,7 8,3,7 2,8 De kvndelge arbejdere 2,9 2,2 6,9 8, 8, 22,2 25,2 6,8 6,6 20, 20,5 Den forebyggende borneforsorg 0,3 0,7 3,0 7,2 2,4 3,9 3,7 9,7 0,2,2,9 El-faget,0 0,5 2,5 7,3 5,6 6,6 7,2 5,2 6,6 2,7 3,6 Frmafunktonærer 5,3 5,7 7,0 6,9 5,0 5,7 5,7 Funktonærer,8 2,0 2,6 4,7 6,6 6,9 8,3 6,6 6,7 7,9 8, Funktonærer og tjenestemænd,0 0,8,8 3,6 6,6 7,7 9,7 6,4 5,6 6, 6,4 Handels- og kontorfunktonærer 2,5 2,0 3,2 7,4 8,4 0,5 2,5 9,0 8,5 0,2, Hotel- og restauratonspersonale 3,3 2,4 4,4 0,9 5, 23,6 27,6 24,9 22,5 24,4 25,4 Huslge arbejdere 0,6 0,6,2 2,7 4,8 7, 8,3 8,0 8,6 9,7 0,9 Ingenorer 3,3 6,5 6,0 4,3 3,9 2,3 2,6 3,4 4, Kommunalarbejdere 2,7 3,2 3,6 4,0 4,8 5,6 Krstelge 3,2 4,0 5,4 7,2 8,5 8, 8,6 7,8 8,0 9,5 9,3 Magstre 4,3 8,5 2,5 6,2,3,3,8 2,2 Malersvende 6,7 4,9 8,2 4,0 0,6 2,3 3,9, 4,6 8,3 7,8 Metalarbejdere,9,0 2,3 8,0 8,2 9,0 9, 5,7 6,9,0,2 Murerfaget 9,5 6,2 4,5 2,7 3,2 5,3 6,4 6,2 24,0 32,8 3,2 Nærngs- og nydelsesmddelarb 2,2,3 3,6 0,4 0,9 2,3 2,9 8,3 8,6,0 2,4 Selvstændge erhvervsdrvende 5,0 4,7 4,8 5,2 6, Snedker- og temrerfaget 3,3,7 7, 3,3 6,2 8,9 0,2 8,8 4,2 20,8 20, Specalarbejdere 5,4 3,3 6,8 4,4 3,2 4,4 5,7 2,3 5,3 2,2 2,4 Stampersonellet 0,6,9 3,5 3,7 2,0 3,2 4,2 3,9 Trændustrarbejdere,6 0,8 6, 7,3 0,5 2, 3,4 7,7 2,3 8,2 8,7 ANM Tabellen vedrerer for Arene heltdsforskrede arbejdsleshedskassemedlemmer, fra 979 savel heltdssom deltdsforskrede medlemmer Opgerelsen fra 979 er desuden baseret pa medlemsledghedsoplysnnger for de medlemmer, der var forskrede ved Arets slutnng, dvs eksklusve ledghedsoplysnnger mv for medlemmer udtr adt af forskrngen lebet af Aret 40

41 Arbejdsmarkedet Ledghedsprocenten nden for aldersgrupper (heltdsforskrede) Januar I alt 7,0 3,8 3,8 3,4 2,7 2,5 4, 4,2 0,8 5,7 6,7 Under 20 Art 6, 2,6 3,7 6,3 5,2 4,7 5,8 6,3 5,7 23,8 20, Ar 5,9 3,4 3,9 6,2 5,7 5,5 8,4 8,7 6,2 24,3 24, Ar 5,4 2,9 3, 2,2,,0 3,2 4,0, 6,7 7, Ar 6,7 3,4 3,3,9 0,9 0,,,8 8,6 2,9 3, Ar 9,5 5,0 4,4 3,5 3, 3,3 3,7 4,5 0,4 4,8 5, Ar 2,3 7,4 6, 6,5 8,2 9,2 20,4 2,8 6,6 7,7 4,6 65 Ar og derover 4,5,0 9,4 9,6 20,9 24, 25,5 20,7 7,5 4,9,2 Mend 7,9 4,2 3,8 3,8 2,6 2,3 3,3 3,3 9, 5,5 7,0 Under 20 Art 8,3 3,0 4,0 7,7 6,5 5,6 5,7 5,0 3,4 23,6 2, Ar 6,9 3,7 4,0 7,4 5,4 4,9 6,8 7,2 3,6 24,6 25, Ar 6,0 3, 3, 2,5 0,7 0,4,9 3, 9,5 7,2 8, Ar 7,5 3,8 3,3 2,2 0,8 0,0 0,6,4 7,6 3, 3, Ar 0,5 5,4 4,5 4, 3,2 3,5 3,4 4,2 9,5 5,0 6, Ar 2,7 7,6 5,9 6,9 8,2 9,3 20, 2,4 6,2 7,9 5, 65 Ar og derover 4,9,2 9,5 20,0 2,4 24,5 26,0 2,2 7,4 4,8,2 Kvnder 3,9 2,5 3,5,9 3,2 3, 6,0 5,9 3,9 6, 6, Under 20 Art 3,5 2, 3,3 4,3 3,3 3,4 6,0 7,8 8,4 24,0 9, Ar 4,0 2,7 3,8 4,0 6,3 6,4 20,6 20,5 9, 23,9 23, Ar 2,9,9 3,0 0,8 2,3 2,6 6,0 5,8 3,9 6, 6, Ar 3,7 2, 3,2 0,8, 0,3 2, 2,7,0 2,5 2, Ar 4,8 3, 3,8 0,9 2,6 2,8 4,8 5, 2,8 4,4 4, Ar 8,7 6,4 7,4 4,0 8, 8,8 2,8 4,6 8,3 7, 3,4 65 Ar og derover 8,7 9,0 8,4 5, 5,5 20, 2,4 6,9 8,3 5,3,5 Jul I alt 2,4,9 4,0 9,3 0,2 0,8 7,8 8,4 0,7 0,3 Under 20 Art,3, 2,8 7,9 9,3 8,3 0,4 2,6 2,6, Ar 3,3 2,9 5,2 2,7 3,7 3,9,3 3,5 5,8 4, Ar,9,6 3,8 9,5 0,5,3 8,3 9,4,5, Ar,8,4 3,2 6,8 7,4 7,7 5,8 6,2 8,2 7, Ar 2,4,7 3,6 8,2 8,9 9,4 7, 7,4 9,9 9, Ar 4,0 2,8 4,9,6 3,0 5,5 5,5 4,7 9,6 0, 65 Ar og derover 7,4 5,8 8,7 9,0 2,5 24,4 8,9 4,5 8,4 8,6 Mend 2,4,9 3,8 8, 9,0 9,0 5,7 6,9 0, 9,7 Under 20 Art,5,2 2,8 7,7 9,2 7,5 7,3 0,4 2,3, Ar 3,6 3,5 5,3,0,8 0,8 7,6,2 5,3 4, Ar,8,5 3,6 7,9 8,8 8,9 6, 8,0, 0, Ar,7,4 3, 6,0 6,7 6,6 4,4 5,3 7,9 7, Ar 2,4,6 3,4 7,4 8, 8,2 5,7 6,3 9,4 9, Ar 3,6 2,5 4,6 0,6 2,0 3,7 4,8 4,3 9,4 0,0 65 Ar og derover 7,3 5,6 8,5 8,7 20,9 23,7 8,9 4,3 8,3 8,5 Kvnder 2,3,7 4,4 3,0 3, 4,9,8,2,8,3 Under 20 Art,0 0,9 2,8 8,3 9,4 9,3 3,8 5,3 3,0, Ar 2,6,7 4,9 5,7 6,3 8,4 5,7 6,0 6,3 5, Ar 2,,7 4,4 4,4 4,5 6,6 2,3,7 2,2 2, Ar,8,3 3,9 9,8 9,2 0,6 8,9 8, 8,9 8, Ar 2,6,9 4,4,7,6 3,,0 0,0,2, Ar 6,6 5,0 7,2 8,2 8,0 23,7 8,3 6,2 0,3 0,4 65 Ar og derover 8,8 8,,2 22,0 27,6 29,9 9,3 5,7 8,7 9, ANM Ledghedsprocenterne er fra januar 979 p$vrket of den pr januar 979 gennemforte efterlonsordnng for arbejdsloshedskassemedlemmer pá Ar Aldersgrænsen for medlemskab of en arbejdsloshedskasse er fra august 975 nedsat fra 8 tl 7 Ar og fra jul 977 fra 7 tl 6 Ar 4

42 Arbejdsmarkedet Antal ledge nden for amtskommuner Angvet tusnder (arbejdsloshedsforskrede) Hele landet 29,9 20, 44,5 03,7 07, 3,8 54,5 42, 57,4 209,8 22,2 Kobenhavns amtskommune mv 8,2 6,0,0 29, 36, 44,6 53,0 30,0 29,0 37,0 39,3 Frederksborg amtskommune 0,6 0,5,3 3, 3,4 4, 4,8 6,2 6,4 8,9 9,8 Rosklde amtskommune 0,5 0,3,0 2,5 2,5 2,9 3, 3,6 4, 5,8 6,2 VestsjæIlands amtskommune,7, 2,9 6,0 6,0 6,9 7,6 8,2 9,2 3, 3,9 Storstroms amtskommune,8, 2,5 5,4 5,3 6,4 7,2 7,4 8,4,2 2, Bornholms amtskommune 0,4 0,2 0,4 0,7 0,7 0,8,,3,4,7,8 Fyns amtskommune 2,5,5 4,3 0, 0, 2,3 4,3 5, 6,9 22, 23, Sonderjyllands amtskommune, 0,5,3 3,4 3,3 3,7 4,7 5,5 6,5 0,2,4 Rbe amtskommune,2 0,7,4 3,3 3,3 4, 5, 6,2 7,4 9,5 9,6 Vejle amtskommune,6 0,9 3,2 8,2 7,0 7,9 8,9 9, 0,9 5,3 5,9 Rngkobng amtskommune,2 0,8 2,2 4,7 3,7 5,0 6,3 6,7 8,6,7,6 Arhus amtskommune 2,7,8 4,5 0,8 9,7 2,8 5,0 7,7 9,5 25,6 27,3 Vborg amtskommune,5,0 2, 4,2 3,5 4,6 5,5 6,4 8,0 0,8 0,9 Nordjyllands amtskommune 4,9 3,7 6,4 2,2 2,5 5,7 7,9 8,5 20,8 26,7 28,0 Ledghedsprocenten nden for amtskommuner (arbejdsloshedsforskrede) Hele landet 3,6 2,4 5,2, 0,0,4 2,4 9,2 9,9 2,3 2,4 Kobenhavns amtskommune mv 3,0 2, 3,8 8,6 8,8 9,9 0,4 7,8 7,6 9,2 9,5 Frederksborg amtskommune 2,,5 4,5 9,6 9,6 0,3,3 6,6 6,7 8,4 8,8 Rosklde amtskommune 2,4,7 5,6 2,5 0,2 0,9,0 5,9 6,4 8,4 8,4 VestsjæIlands amtskommune 4,4 2,8 7,2 4,3 2,9 3,7 4,5 9,9 0,8 4,3 4,5 Storstroms amtskommune 4,3 2,7 6,0 2,5,2 3,0 4,0 9,4 0,5 3,0 3,6 Bornholms amtskommune 5, 3,6 5,2 0,2 8,3 9,8 3,2 9,8 0,5,6,9 Fyns amtskommune 3,4 2,0 5,8 2,9,8 3,6 5,3 0,7,7 4,3 4,4 Sonderjyllands amtskommune 3,0,6 3,7 9,3 8,2 8,8 0,8 8,0 9,0 2,8 3,7 Rbe amtskommune 4, 2,3 4,8 0,7 9,6,3 3,4 0,3,8 3,8 3,2 Vejle amtskommune 3,,8 5,9 4,6,4 2,2 3,3 9, 0,5 3,7 3,7 Rngkobng amtskommune 3,5 2,2 5,9 0,9 7,3 9,2 0,8 9,3,3 3,9 3, Arhus amtskommune 3,3 2, 5,2,7 9,5,8 3,4 0,2 0,8 3, 3,3 Vborg amtskommune 5, 3,4 7,3 3,3 9,8,8 3,7 0,2 2,2 4,9 4,4 Nordjyllands amtskommune 6,4 4,9 8,3 5,0 3,8 6,4 7,7 2,6 3,7 6,2 6,2 ANM Ledgheden nden for amtskommuner refererer ndtl 979 tl belggenheden of den arbejdsleshedskasseafdelng, som arbejdsloshedskassemedlemmet tlherer, fra 979 tl medlemmets bopl Se evrgt anmærknng pa forega- ende sde Antal tusnder Ledghedsgrad Antal tusnder , , ,8 0,7 Antal berort af ledghed , , ,4 Gennemsntlg 80 ledghedsgrad ,- 0,3 0,2 Antal regstre- 60 rede ledge , o Antal regstrerede ledge samt antal personer berort af ledghed og dsses gennemsntlge ledghedsgrad ,00-0,0-0,20-0,30-0,40-0,50-0,60-0,70-0,80-0,00 0,200 0,300 0,400 0,500 0,600 0,700 0,800 0,900 Antal personer bereft af ledghed fordelt efter ledghedsgrad 979 og 982 0,90-,000

43 beskæftgel- Arbejderlon ndustr og hándværk mv Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Antal arbejdstmer alt omfattet af statstkken angvet mlloner Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Akkordtmer angvet pct Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Tmefortjeneste (nkltllæg bortset fra overtdstllæg og sygedagpenge) angvet kr Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Arlg stgnng tmefortjeneste angvet pct Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere ,3 93, 9,0 86,6 4,2 45,4 36,5 9,8 53,6 54,8 5,5 44,0 287, 293,3 279,0 250,4 72,5 63, 65,9 50,4 262,0 254, 246,9 206,4 78,7 76,4 73,8 58,7 53,2 493,6 486,6 45,5 40,9 39,8 38,3 36,8 35,9 35,7 34,5 33,8 40,5 40,4 38,9 36,8 38,3 37,8 36,6 35,3 24,5 27,99 33,8 39,09 20,92 24,0 28,76 34,7 7,3 20,64 25,33 30,54 2,54 24,85 29,74 35,44, 4,2 8,5 7,8,7 5,2 9,3 8,8 4,0 20,5 22,7 20,6,6 5,4 9,7 9, ,5 22,9 46,2 256,6 53,6 22,7 63, 429,4 34,8 32,9 36,8 34,2 43,47 38,3 34,46 39,50,2,6 2,8,5 Lon, forbrug og prser ,7 86,7 86,5 82,6 78,2 77,7 23,5 23,7 24,3 6,2 05,7 04,9 50,3 5, 53, 5,9 5,4 52,0 260,5 26,5 264,0 250,8 235,3 234,6 5,4 50,0 48,4 43,5 32,2 34,2 2,2 208,3 206,0 94,6 74,8 74,4 66,2 66,4 70,6 70, 68,4 70, 428,8 424,7 425,0 408,2 375,4 378,7 34,2 33,4 33,5 32,7 33,4 33,3 32,2 32, 3,5 30,8 3,0 30,9 35, 33,7 32,8 3,9 32,4 3,3 33,3 32,8 32,4 3,7 32, 3,8 47,52 52,5 58,60 65,33 70,77 78,24 42,04 46,34 5,64 57,45 62,87 69,52 38,25 42,05 46,87 5,99 56,69 62,22 43,39 47,85 53,28 59,28 64,52 7,26 9,3 0,5,6,5 8,3 0,6 0,3 0,2,4,3 9,4 0,6,0 9,9,5 0,9 9,0 9,8 9,8 0,3,3,3 8,8 0,4 ANM De anforte tmefortjenester er opgjort som summarske sens tordelng pf grupper med forskellgt lennveau, fx Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk gennemsnt, dvs at de pfvrkes af ændrnger fordelngen pa faggrupper og pa arbejdere hovedstaden og provnsen Kr pr tme Faglærte arbejdere Samtlge arbejdere Ikke-faglarte mend Kr pr tme Faglærte arbejdere Samtlge arbejdere Ikke-faglærte mend Ikke-faglarte kvnder Ikke-faglærte kvnder Lenudvklngen for arbejdere ndustr og hndværk Absolut mlestok Lenudvklngen for arbejdere ndustr og hndvark Logartmsk mlestok 43

44 98 Lon, forbrug og prser Funktorla:rIon fremstllngs-, bygge- og anlægsvrksomhed, handel og servce Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Mandlge funktonærer Kvndelge funktonærer Samtlge funktonærer ,3 73,7 76,6 73,8 76,0 78,8 79,0 80,8 82, 83,9 6,2 24, 24,4 24,3 22,5 22, 22,6 22,7 24,0 25,0 25,3 69,8 92,4 98, 00,9 96,3 98, 0,4 0,7 04,8 07, 09, 230,9 Lon pr mned angvet kr Mandlge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl Kvndelge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl Artg stgnng manedslon2 angvet pct Mandlge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl Kvndelge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan 0vre kvartl ANM Samtlge vrksomheder omfattet of landsoverenskomsten mellem Dansk Arbejdsgverforenng og Handels- og Kontorfunktonærernes Forbund samt vrksomheder med over 0 funktonærer ndg8r tællngen Fra og med 982 suppleret med frmaer nden for handel og servce med 20 eller fere beskæftgede lenmodtagere Lonoplysnnger for deltdsansatte, lærlnge og elever samt medhjælpere under 8 Ar er kke medregnet ,4 6,0 20,0 2,7 0,4 0,0 9,4,3 9,7,4, 0,2 5, 9,9 2,2 8,8 8,2 9,3,0 9,8,4,8 9,7 4,9 9,3 2,0 7,8 7,5 8,5 0,9 9,6,4,2 9,0 7,7 2,4 3,0 2,0 2,8 9,8,3 9,7 2, 5, 9,8 7,2 20,6 3,2 2,6, 0,8 2, 0,0 2, 4,5 0, 6,5 20,9 4,4 2,2 0,6,0 2, 0,4,8 4, 0,5 7,5 20,9 3,3 2,3 0,9 0,,6 9,6,6 3,6 0,5 6,3 2,0 2,9 0,2 9, 9,4,0 9,4,9 3,0 0,3 5,6 9,8 2,3 8,4 8,3 8,5 0,8 9,5,4 2, Som lenbegreb er anvendt manedslon tllagt en tolvtedel of udbetalt tanteme, gratale, bonus, provson seneste regnskabsar eller de seneste 2 maneder forud for tællngen Den særlge feregodtgorelse er sden 973 ndregnet lge - som funktonærens eget bdrag tt ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er ndregnet Fra og med 977 ndhentes oplysnnger for september mod tdlgere oktober 2 De procentvse lonstgnnger er 982 beregnet pa grundlag af lonoplysnnger for ca funktonærer fra de frmaer, der har afgvet lonoplysnnger bade og 982 Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk Fra og med 982 Statstkservce "Lon- og ndkomststatstk, Pont r / / / / / // // / / r : '! /, / // / / /, ' // // // // / s '' / ' ' r / / / / / / / ' d 82 Ikke-faglaerte kvnder Ikke-faglaerte mænd Fagla:rte arbejdere Forbrugerprsndeks Tmelon for arbejdere, ndeks 97-82, og forbrugerprsndeks (97 = 00) 44

45 Lon, forbrug og prser Pont , I / Kvndelge funktonærer Mandlge funktonærer í J / J J'J,, J J J Forbrugerprsndeks Mnedslen for mandlge og kvndelge funktonærer (medanlon), ndeks 97-82, og forbrugerndeks (97 = 00) Pont , -', J " r' '' '' ', : ' Statsansatte kvnder Forbrugerprsndeks Statsansatte mood Gennemsntlg rslen for statsansatte, ndeks 97-8, og forbrugerprsndeks 97-8 (97 = 00) 45

46 Lon, forbrug og prser Gennemsntlg samlet árslen Angvet 000 kr for statsansatte Mend Tjenestemend mv alt 48,9 56,0 6, 67,4 80,7 93, 0,4 07,7 4,6 23,5 34,0 46,6 heraf - 9 lenramme 36,2 4,6 45,7 50,9 60,8 7, 78, 84,3 90,9 98,5 08, 7,6 0-5 r, 44,2 50,6 55,6 6,5 73,4 86,0 93,5 00,0 06,6 4,8 26,3 39, 6-40 r, 68,4 77,8 84,0 9,6 08,7 25, 33,0 39,9 46,8 54,3 65,8 8,6 Overenskomstansatte alt 5,8 56,0 63,8 7,2 84,2 95,9 04,8 03,0 0,3 8, 28,6 4,3 heraf akademkere 84,4 88,8 98,5 05,0 9,6 36,4 44,9 52,2 60,9 69,4 84,7 99,5 funktonærer ovrgt 49,9 55,4 62,9 68,6 8, 89,6 98,4 9,6 97,8 03,2 3,4 24,8 arbejdere 37,8 42,0 46,6 52,6 63,0 72,4 80, 86, 93,5 03,8 4,0 26,6 Mænd alt 48,6 55,0 60,7 67, 79,9 9,3 99,3 05,9 2,9 2,3 32,0 44,6 Kvnder Tjenestemend mv alt 39,8 46, 50, 55,5 67,5 77,3 85,4 92,0 98,6 07,3 6,2 27,8 heraf - 9 lonramme 3,2 35,8 39,2 43,6 52,6 6,5 68,2 75,0 82,0 88,7 97, 07,0 0-5 rr 39,0 43,9 48,4 54,4 65,0 75,9 84,3 90, 97,0 03,5 3,9 25, 6-40» 56,0 65,0 69,8 75,7 90,8 03,8 3,9 20,4 26, 29,0 45,7 60,4 Overenskomstansatte alt 36,3 4,2 46,2 52,3 63,0 74,3 82,5 88,8 96,5 03,9 0,5 20,0 heraf akademkere 75,9 80,8 89,0 95,4 09,4 24,8 34,6 42,7 49,2 56,8 70,3 84,6 funktonærer ovrgt, 36, 40,7 44,8 50,0 60,3 70,4 77,8 83,3 89,6 97,0 03,9 3,0 arbejdere 24,4 28,2 34,0 40,3 48,9 59,8 65,7 73,0 8,4 88,9 99,9 0,4 Kvnder alt 37,2 42,5 47, 52,7 63,9 74,7 82,5 90,0 97,2 04,9 2,8 23, Mænd og kvnder alt 46, 52, 57,6 63,7 76, 87,5 95,6 02,5 09,6 7,9 28, 39,9 Árlg stgnng árslen angvet pct 970/7 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/78 978/79 979/80 980/8 Mend Tjenestemend mv alt 4,5 9, 0,3 9,7 5,4 8,9 6,2 6,4 7,8 8,5 9,4 heraf - 9 lenramme 4,9 9,9,4 9,4 6,9 9,8 7,9 7,8 8,4 9,7 8,8 0-5 r 4,5 9,9 0,6 9,3 7,2 8,7 7,0 6,6 7,7 0,0 0, 6-40 rr 3,7 8,0 9,0 8,7 5, 6,3 5,2 4,9 5, 7,5 9,5 Overenskomstansatte alt 8, 3,9,6 8,3 3,9 9,3 -,8 7, 7, 8,9 9,9 heraf akademkere 5,2 0,9 6,6 3,9 4,0 6,2 5,0 5,7 5,3 9,0 8,0 funktonærer ovrgt,0 3,5 9, 8,2 0,5 9,8-6,9 6,8 5,5 9,9 0,0 arbejdere,,0 2,9 9,8 4,9 0,6 7,5 8,6,0 9,8,0 Mend alt 3,2 0,4 0,5 9, 4,3 8,8 6,6 6,6 7,4 8,8 9,5 Kvnder Tjenestemaend mv I alt 5,8 8,7 0,8 2,6 4,5 0,5 7,7 7,2 8,8 8,3 0,0 heraf - 9 lenramme 4,7 9,5,2 20,6 6,9 0,9 0,0 9,3 8,2 9,5 0,2 0-5» 2,6 0,3 2,4 9,5 6,8, 6,9 7,7 6,7 0,0 9,8 6-40» 6, 7,4 8,5 9,9 4,3 9,7 5,7 4,7 2,3 2,9 0, Overenskomstansatte alt 3,5 2, 3,2 20,5 7,9,0 7,6 8,8 7,7 6,4 8,6 heraf akademkere 6,5 0, 7,2 4,7 4, 7,9 6,0 4,6 5, 8,6 8,4 funktonærer ovrgt 2,7 0,,6 20,6 6,7 0,5 7, 7,6 8,3 7, 8,8 arbejdere 5,6 20,6 8,5 2,3 22,3 9,9,,5 9,2 2,4 0,5 Kvnder alt 4,2 0,8,9 2,3 6,9 0,4 9, 8,0 7,9 7,5 9, Mænd og kvnder alt 3,0 0,6 0,6 9,5 5,0 9,3 7,2 6,9 7,6 8,7 9,2 ANM Lenstatstkken for statsansatte er baseret pa oplysnn- ANM Den samlede árslen omfatter ethvert beleb, der forbn- Fra 977 ndgár ansatte under Centralforenngen for stamger for et udsnt 39 ca 20% of de ansatte, der har vret delse med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs den personel gruppen of overenskomstansatte funktonærer beskftget samme stllng et hell ár ansattes grundlen, dverse tllæg, godtgorelse for afholdte ovrgt<, udgfter, dog bortset fra rejsegodtgorelse og lgnende Eget bdrag tl pensonsordnng ndgár sáledes ogsá 46

47 slagtekroppen Lon, forbrug og prser Forbrug af anmalske produkter, Angvet mlloner kg mel, gryn og sukker * Konsummaelk og flode mv Sadmmlk og Ietmælk 53,3 53,9 58,6 524,3 535,2 539,4 558,4 563,2 566,8 575,7 584,6 Skummet- og kærnemælk 4, 28,3 06,6 7,0 4,5 4,3 4,6 09, 2,4 3,6 6,3 Ymer og yoghurt 47,6 52, 58,4 65,6 67,9 72,5 77,4 78,4 78,7 76,8 79,5 Andre konsummælkprodukter2 6,7 9,8 24,9 29,2 40,9 43,0 45,6 48, 44;2 4,5 42,7 Flede (nkl creme frache) 32,3 30,8 32,6 32,6 32,9 33,2 35,0 36,3 37,3 37,6 38,7 Fedtstoffer Smer 42,6 40,5 4,6 39,8 39, 4,0 42,3 43,9 43,0 40, 40,2 Margarne 9,0 92,4 86,6 87, 88,0 88,6 85,0 85,0 86, 87,9 94,8 Okse- og svnefedt3 4 35,0 32,4 25,7 20,3 20,2 23,0 23,9 26,8 27,3 3,0 3,2 Ost 53,2 46,6 50,4 48,7 45,5 48,5 48,2 52,5 55,4 55,7 55, Æg 53,5 53,8 55,4 57,8 59,3 60,4 62,9 66,9 69, 70,5 70,2 Ked Okse- og kalveked4 90,7 83,2 85,0 9,4 93,8 9, 97,3 86,9 8,8 74,9 60,6 Svnekad 92,3 92,5 97,5 26,3 22,4 232,8 256,3 269, 309,2 28,4 274,8 Fjerkrækad 27, 33,9 36,3 39,2 4,8 4,9 43,3 44,6 4,9 43,8 48,8 Hesteked 0,8 0,8 0,7,3 2,3 2,3 2,6 2,6 2,3,9,2 Fare- og lammekad,8,7,4,9 2,2 2,4 2,8 3, 2,0 2,6 2,4 Fsk 04,4 95,9 03, 90, 02,5 0,4 0,2 9,6 27,4 28, Mel og gryn mv Hvedemel 204,7 95,5 202,2 205, 207,6 207,5 22,7 2,0 20,7 29, 26,7 Rugmel 3,4 00,7 02,9 03,0 94, 96,4 98,6 95, 99,5 03,3 03,5 Havregryn 3,5 3,9 2,8 3,4 2,6 2,4 2,8 2,7 2,4,6 0,9 Mel og gryn evrìgt5 26,4 33,6 28,8 25,8 34,4 28,3 3,8 25,8 30,4 29,0 29, Sukker 239,5 242,2 242,0 245,0 268,7 238,4 23,3 226, 25,6 25,7 220,6 Herunder forbruget hos producenter 2 Omfatter forskellge syrnede produkter og kakaomælk mv 3 Ekskl forbrug tl margarneprodukton 4 Fra '/, 974 medregnes nyrefedt under okse- og kalveked 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, mas og rs Angvet tusnde lter Forbrug af drkke- og tobaksvarer Udenlandsk sprtus Indenlandsk sprtus Udenlandsk vn Bordvn Hedvn ll Dansk vn Bordvn l ( } Hedvn J ll Angvet mlloner lter Afgftsplgtgt el 56,3 552,8 584,9 58, 607,6 68,8 607, 62,8 630, 637,7 640,9 Skattefrt al 54,2 5,4 44,4 49,3 49,8 47,2 48,4 43, 38,2 37,6 38, Mneralvande 225,4 243, 242,0 229,8 242,2 255,0 247,2 293,2 276,5 266, 249,7 Angvet mlloner stykker Cgaretter Cgarer og cgarllos Angvet tons Regtobak

48 Lon, forbrug og prser Famlernes besddelse af varge forbrugsgodert Kolefaclteter alt Dybfryserfaclteter alt ANM Opgorelserne er foretaget ved opregnng af resultaterne fra de at Danmarks Statstk og Socalforsknngsnsttuttet oktober gennemferte omnbusundersegelser, hvor et repræsentatvt udsnt p8 ca 5000 personer er ntervewet Angvet tusnder Procentvs fordelng Antal famler Heraf famler med: Personbl Vaskemaskne Opvaskemaskne Fjernsyn (S /H eller farve) Farvefjernsyn Vdeo 2 5 Koleskab Dybfryser Kombneret kole- fryseskab Alle oplysnnger er fra oktober maned Da der er tale om udsntsundersogelser, vl resultaterne være behæftet med en vs uskkerhed, som med 95 procents skkerhed kan opgeres tl at være af storrelsesordenen ± 2 procent for de tabellen meddelte tal Yderlgere oplysnnger om omnbusundersegelserne fndes Statstske Efterretnnger 975, nr Omnbusundersogelsernes amlebegreb er defneret som personer, der bor samme lejlghed eller hus, og som er famlle med hnanden (herunder samlevende par), det der hojst kan være et ægtepar ( samlevende par) famlen Udgfter og opsparng Lonmodtagere Antal husstande stkproven Antal personer pr husstand 3, 2,9 2,8 Gnsntl bruttondkomst pr husstand kr Gnsntl forbrug pr husstand kr Udgftsandel Procentvs fordelng af dsponbel ndkomst, resp samlet forbrug Bolg 9, 2,5 6,9 Brndsel og belysnng 3,6 3,9 4, Fede- og drkkevarer 22,8 2,8 7,8 Tobaksvarer 4,6 3,3 2,6 Fodtej,5,3 0,9 Beklædnng, garn mv 6,9 5,6 4,6 Vask,6 0,9 0,6 Mobler, servce, husholdnngsredskaber mv 5,4 6,2 6,3 Personlg pleje, læge, medcn ol 3,7 2,6 2,2 Boger, rado, tv, fere mv,6 4, 4,2 Transport (bortset fra fere) 2, 2,5 6,0 Heraf med egne motorkoretojer 0,6 0,7 4,7 Andre udgfter 9,2 9,0 8,4 Forbrug alt 92, 93,7 94,6 Opsparng 7,9 6,3 5,4 Dsponbel ndkomst 00,0 00,0 00,0 Personlge skatter mv 20,7 38,7 40,3 Bruttondkomst 20,7 38,7 40,3 Udgfter tl fode- og drkkevarer Angvet kr Gennemsntlg udgft tl fede- og drkkevarer

49 Lon, forbrug og prser Pct ,4 25, 20,4 Nserngs- og nydelsesmdler ,7 6,4 2,0 Bolg nkl el og varme ,0 5,4 '_ 39 o9_ Bekladnng vask mm Varge forbrugsgoder 40 35,6 4; Fere og frtd ,6 0,7 4,7 Eget motorkeretrj ,4 3,4,9 Andre udgfter 5 0 7,9 6, Opsparng Anvendelsen af Ienmodtagernes dsponble ndkomst 966, 97 og 976 Forbrugerprsndekset, 975 = 00 Fedevarer Drkkevarer Tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester Medcn, laegeudgfter mv Transport Telefon og porto Frtdsudstyr, underholdnng Andre varer og tjenester Varer og tjenester, ekskl husleje Varer Tjenester Forbrugerprsndeks, salt Vægtfordelng procent Vægtfordelng procent Jan 00 23, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 9,0 08,6 20,6 32,9 82,7 46,3 65,7 86,5 205, , , , , ,4 79,2 9,2 00,0 00,0 09,0 2, 33,3 00,0 46, 64, 83,3 20,9 49

50 9,83 Lon, forbrug og prser Regulerngsprstallet Fodevarer Drkkevarer Tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg Bolgudstyr, husholdnngstjenester Medcn, Igeudgfter mv Transport Telefon og porto Frtdsudstyr, underholdnng Andre varer og tjenester Varer og tjenesteydelser ekskl bolg 80,66 29,4 32,2 Varer og tjenesteydelser nkl bolg 00,00 32,2 35,4 ANM Indtl januar 980 ndgk braendselsstoffer, drv- og smeremdler tl motorkoretojer samt takster for varme- og energforsynng regulerngsprstallet og er ndeholdt de anforte ndeks For januar 980 er regulerngsprstallet korrgeret for prsstgnngen for dsse varer efter januar 979 Efter januar 980 er de nævnte varer udeladt Vægtfor- Vægtfordelng delng procent Januar 975 = 00 procent Januar 980 = Jan Jul Jan Jul Jan Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan 20,84 05,3 08,7 6,7 24, 28,9 32,8 2,55 03,4 08,6 5,5 22,4 25,2 32,7 0,86 02,8 06,7,0 7,5 2,0 30,2 6,98 0,4 02,5 07,5 08,4 3,6 4,5 29,7 03,8 06,6,5 5,2 22, 26,0,42 0,24 05,3 09,2 6,8 22,7 28,9 32,8,7 03,7 08,6 9,7 26,5 33,6 39,4 03,9 05,7 3,6 8,3 26,2 32,4 02,5 08,4 09,8 3,7 24,3 28,3 0,09 05,2 09, 5,2 20,8 28,0 34,0 6,3 06,5,9 7,5 23,9 29,9 35,6 38,4 42,2 70,83 04,6 08,0 5, 20,8 26,8 3,4 4,6 45,5 00,00 04,4 07,6 4,0 9, 25,4 29,8 Nettoprsndeks gennemsnt november januar 975 = Nettoprsndeks, alt 75, 82,0 ANM Se ordforklarngen Nettoprsndeks ,3 04,2 3,2 22,9 32, 42, 57,4 75, 93,3 Pct / / t' II o /, \ I I _L I ' / \ I //\\ \` / l \ _ Rvareprsndeks Nettoprsndeks Engrosprsndeks /73 73/74 74/75 75/76 76/77 77/78 78/79 79/80 80/8 8/82 Procentvs rlg andrng engrosprsndeks, rvareprsndeks (975 = 00) og nettoprsndeks (Regulerngsprstal jan 975 = 00)

51 Lon, forbrug og prser Vægtfordelng promlle 975 = 00 Engros- og ravareprsndekset Engrosprsndeks alt 000, Fordelt efter anvendelse Produktonsmdler 599, Ravarer tl landbrug 55, Ravarer tl evrge erhverv 299, Brændselsstoffer og smereoler 04, Maskner og værktej, varetransportmdler 40, Forbrugsvarer 400, Anmalske fedevarer ekskl fsk 52, Fsk og fskeprodukter 22, Vegetablske fedevarer 37, Nydelsesmdler 39, Andre forbrugsvarer 48, Fordelt efter oprndelse: Danske varer alt 629, Produktonsmdler 308, R$varer tl landbrug 37, Ravarer tl evrge erhverv 67, Brændselsstoffer og smereoler 30, Maskner og værktej; varetransportmdler 73, Forbrugsvarer 32, Anmalske fedevarer, ekskl fsk 5, Fsk og fskeprodukter 8, Vegetablske fedevarer 30, Nydelsesmdler 28, Andre forbrugsvarer 92, Importvarer alt 370, Heraf uforarbejdede ravarer alt= Ravareprsndeks 42, Produktonsmdler 290, Ravarer tl landbrug 7, Heraf uforarbejdede 4, Ravarer tl evrge erhverv 32, Herat uforarbejdede 48, Brændselsstoffer og smereoler 74, Maskner og værktej; varetransportmdler 66, Forbrugsvarer 79, Anmalske fedevarer ekskl fsk 0, Fsk og fskeprodukter 4, Vegetablske fedevarer 7, Nydelsesmdler 0, Heraf uforarbejdede 5, Andre forbrugsvarer 56, ANM Fra januar 982 beregnes og præsenteres ravareprsndekset som et egentlgt delndeks af engrosprsndekset, se Statstske Efterretnnger 982, nr A 9 Hovedgrupper, som ndgar ravareprsndekset, er kursverede For arene er der foretaget omregnng af 968 =00 ndeks ved hjælp af tdlgere offentlggjorte omregnngsfaktorer pr januar 98 5

52 Indkomst og formue Procentvs Gennemsntlge ndkomster Belob kr fordelng ogfradrag Bruttondkomst Len ( Offentlg penson Arbejdsloshedsu 79 /efterlon Anden A- ndkomst Oversk /undersk selvst vrksomh, Rentendtægt Anden bruttondkomst Lgnngsmæssge fradrag Renteudgfter Andre lgnngsmæssge fradrag, Skatteplgtg ndkomst Personskatl Indkomst efter skate Indkomst og formueskat 2 Bruttondkomst mnus personskat Bruttondkomstens fordelng Antal ansættelser for ndkomst$ret pá ndkomstntervaller Samtlge ansættelser Negatv ndkomst kr } " kr og derover Gennemsntlge lgnngsmæssge Fradrag % af fradrag fordelt pá Belob kr bruttondkomst bruttondkomstntervaller Bruttondkomst 0 og negatv ndkomst og kr I } kr og derover Gennemsntlg skatteplgtg Skatteplgtg ndkomst ndkomst fordelt p Belob kr % af bruttondkomst bruttondkomstntervaller Bruttolndkomst 0 og negatv ndkomst og kr kr og derover ANM For Arene 976 og 977 er ndkomst som medhjælpende ægtefælle medregnet mandens bruttondkomst 52 J 93 88

53 Gennemsntlg personskat' fordelt pá Belob kr bruttondkomstntervaller Bruttondkomst 0 og negatv ndkomst og kr kr og derover Indkomst- og formueskat Gennemsntlg ndkomst efter skat' fordelt pá Beleb kr bruttonkomstntervaller Bruttondkomst 0 og negatv ndkomst og kr kr og derover Bruttondkomst mnus ndkomst- og formueskat Indkomst og formue Personskat % af bruttondkomst Indkomst efter skat % af bruttondkomst } JJ Indkomst fordelt pá decfgrupper af skatteplgtge personer Alle skattepl personer (efter stgende ndkomst) tendedel 2» 3» 4» 5» 6» 7» 8» 9» 0» Maksmal udjaevnngsgrad' Procent af samlet skatteplgtg ndkomstmasse ndkomstáret 972 Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret =0,2 =0,2 =0,2 ±0,2 ±0,4 =0,4 +0,5 +0,5 0,0 0,0 0,3 0,,2,0,3 0,9,5,0,5,5 2,6 2,7 3,5 4,5 3,6 4,5 3,8 4,8 3,8 5,3 4,9 7,6 4,8 9,3 4,9 9,4 5,0 9,8 5, 0,4 6,8 4,4 6,4 5,7 6,8 6,2 6,8 6,6 6,9 7,3 9,3 23,7 9,2 24,9 9,5 25,7 9,4 26,0 9,6 26,9 2, 35,8 2,0 36,9 2,2 37,9 2,2 38,2 2,3 39,2 4,7 50,5 4,6 5,5 4,8 52,7 4,7 52,9 4,6 53,8 7,9 68,4 7,7 69,2 7,7 70,4 7,6 70,5 7,5 7,3 3,6 00,0 30,8 00,0 29,6 00,0 29,5 00,0 28,7 00,0 36,4 35,2 34,5 34, 33,3 Alle skattepl personer (efter stgende ndkomst) tendedel 2» 3» 4» 5» 6» 7» 8» 9» 0» Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret Andel de enkelte tendedele kumuleret 0,0 0,0 0,0 0,0 =0,5 =0,5 =0,8 +0,8 +,3 +,3,7,7,7,7,2 0,7,2 0,4,2 +0, 4,0 5,7 4,2 5,9 4, 4,8 4,2 4,6 4, 4,0 5,3,0 5,5,4 5,5 0,3 5,6 0,2 5,6 9,6 7,3 8,3 7,6 9,0 7,7 8,0 7,8 8,0 7,8 7,4 0,0 28,3 0, 29, 0, 28, 0,2 28,2 0,2 27,6 2,5 40,8 2,4 4,5 2,5 40,6 2,5 40,7 2,6 40,2 4,7 55,5 4,6 56, 4,7 55,3 4,8 55,5 4,8 55,0 7,4 72,9 7,2 73,3 7,5 72,8 7,5 73,0 7,6 73,6 27, 00,0 26,7 00,0 27,2 00,0 27,0 00,0 27,4 00,0 Maksmal udjaevnngsgrad' 32,0 3,2 Se ANM sde 52 Maksmal udjaevnngsgrad er den procentdel at den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra personer med ndkomster over gennemsnttet te personer med ndkomster under gennemsnttet for at f$ en hell lge ndkomstfordelng 32,0 32,0 32,6 53

54 ,, Indkomst og formue Procent af samlet skatteplgtg ndkomstmasse ndkomst$ret Indkomst fordelt pa declgrupper af skatteplgtge personer Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Samtlge selvstaendge enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte (efter stgende ndkomst) tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedel 0,4 =0, =2,9 =3,0 0,6 0,6 0, =5,4 =0,0 =5,4 2 >> 3,0 3,4 3,2 2,8 2,2 2,,7, 0,6 0,3 3 4,2 4,7 4,6 4,4 3,9 4, 3,5 3,7 3,4 2,9 4» 5,3 5,7 5,8 5,7 5,0 5,3 5, 5,5 5,5 5,3 5 >> 6,4 6,8 7,0 6,9 6,7 7,4 7,0 7,3 7,5 7,4 6 >> 7,7 8, 8,5 8,3 8,2 8,5 8,3 9, 9,4 9,6 7 " 9,2 9,6 0,2 0, 9,7, 0,5,2,7 2, 8,4,9 2,5 2,0 2,3 3,3 2,8 3,7 4,6 5,0 9 >> 5,3 5,9 6,2 6,4 5,7 7, 6,8 7,8 8,9 9,5 0» 37, 34,0 34,9 36,4 35,7 30,5 34,4 36,0 38,4 43,3 Maksmal udjævnngsgradl 33,8 3,9 34,0 35,2 33,9 32,2 34,5 38,7 43,6 49,9 Procent af samlet skatteplgtg ndkomstmasse ndkomstáret Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Andel de Samtlge lonmodtagere enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte enkelte (efter stgende ndkomst) tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedele tendedel 2,2 2 >> 4,5 3» 6,3 4» 7,7 5» 8,8 6» 9,8 7» 0,9 8» 2,2 9» 4,2 0» 23,4 Maksmal udjævnngsgradl Se sde 53 20,7 2,6 3,2 2,7 2,8 2,8 3, 3,2 2,9 3, 4,7 5,2 4,7 4,7 4,8 5, 5,3 5,2 5,4 6,3 6,7 6,2 6,2 6,4 6,6 6,7 6,7 6,8 7,7 7,9 7,7 7,7 7,9 7,9 8,0 8,0 8,0 8,8 8,8 8,9 9,0 9, 9, 9,0 9, 9,0 9,8 9,8 9,9 0,0 0, 0, 0,0 0, 0,0 0,8 0,7,0,,,,0,,0 2,,9 2,2 2,3 2,3 2,3 2, 2,2 2,2 4,0 3,7 4, 4, 4, 4,0 3,9 4,0 3,9 23,2 22, 22,7 22, 2,5 20,9 20,9 20,7 20,6 20, 8,5 20, 9,7 9,2 8,4 7,9 8, 7,7 Procent af ndkomstmassen : % ' fge ' /I!!!!!!!!0I IIMINWA % It,II IIIIMIN!ZI, E,, r Indkomstfordelngen 98 / 00 Procent af skatteplgtge ndkomstansa:ttelser Procent af samlet formuemasse o // / / / / / / / / / / / / Formuefordelngen Procent af formueansa:ttelsen 54

55 Indkomst og formue Formueansaettelsernes fordelng p$ formuentervaller Samtlge ansmttelserl 0 og negatv formue kr /2 mll mll mll - 5 mll kr og derover Antal ansmttelser ultmo ndkomstáret Da ægtefaellers formueskat alene palgnes manden, foretages kun formueansættelser for mænd og ugfte kvnder Forskellen antallet af ndkomstsansa=ttelser og formueansættelser svarer derfor tl antallet of ndkomstansmttelser for gfte kvnder ' For ndkomstaret 979 ndfertes erklærngsordnngen, hvorefter skatteplgtge personer kunne undlade at ndgve selyangvelse, safremt de kke havde andre ndkomster end A- ndkomster, kke havde andre lgnngsmaessge fradrag end det taste lenmodtagerfradrag, og safremt formuen kke oversteg kr Oplysnnger om ndkomster for dsse Procentvs fordelng ,0 00,0 3,5 9,3 3,7 60,0 8,0 2, 6,6 9,3 9,7 4,8 7,2 0,9 5,, 0,4 0,3 0, personer ndgar va oplysn ngssedlerne lgnngssystemet og dermed statstkgrundlaget Dermod modtager myndghederne ngen oplysnnger om formuer for dsse skatteplgtge personer, der statstkgrundlaget ndgar med en formueansættelse pa 0 kr Som felge heraf kan formueansa=ttelser under kr kke fordeles pá mndre ntervaller, lgesom den samlede formuemasse kun kendes for belobsntervaller, der lgger over kr Formue fordelt p$ declgrupper af skatteplgtge personer Skatteplgtge personer (efter stgende formue) - Formuesum procent af samlet formuemasse Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper Andel de enkelte grupper 5 tendedel I n Samlet antal formueansættelser angvet tusnder Samlet formuemasse angvet mllarder kr 63,5 205,7 25,3 2, 434,2 437,2 455,5 434,9 428,2 Gennemsntlg formue pr hovedperson angvet kr er kun postve belob medregnet, ndgar dowel postve som negatve belob er alle formuer pa under kr sat lg 0 55

56 Erhvervsstrukturen Procentvs Antal momsregstrerede fordelng vrksomheder trets lob Fordelt p erhvervshovedgrupper I alt ,0 00,0 Landbrug, fsker m v ,0 36,2 Rástofudvndng , 0, Fremstllngsvrksomhed ,3 9,3 Energ- og vandforsynng ,0 0,9 Bygge- og anlægsvrksomhed ,6 9,7 Engroshandel ,8 7,0 Detalhandel ,9 3, Restauratons- og hotelvrksomhed ,4 3,5 Transportvrksomhed m m ,9 4,2 Tjenesteydelser m m ,0 6,0 Fordelt efter ejerform I alt ,0 00,0 Enkeltmandsfrma , 77,6 Interessentskab, Kommandtselskab ,0 6,2 Anpartsselskab ,0 Akteselskab ,3 4,5 Andelsforenng ,8 0,9 Anden ejer ,8 3,8 Fordelt efter storrelsen of den samlede omsa:tnng I alt ,0 00, kr ,0 2, kr ,4 5, kr ,2 30,4 0,5-2,4 mll kr ,9 2,7 2,5-9,9 mll kr ,0 5, 0 mll kr og derover ,7 2,0 Ikke drft hele tret ,8 2,9 ANM Vedr statstkkens dmknng mv se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder, sde 56 Antal tusnder r - Éa 970 [7, r ïl d 0 Landbrug, Fremstl- Bygge- og Engros- Detal- 0vrge fsker mv lngsvrk- anlægsvrk- handel handel erhverv somhed mv somhed Antal momsregstrerede vrksomheder fordelt p erhvervshovedgrupper 970 og

57 De momsregstrerede Angvet mlloner kr vrksomheders omsaetnng Samlet aftgftsangvet omsaetnng Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng Afgftsfr eksport m v Samlet afgftsangvet omsætnng Procentvs fordelng I alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng 88,4 87,7 87,2 85,7 83,5 84,4 84,5 Afgftsfr eksport m v,6 2,3 2,8 4,3 6,5 5,6 5,5 Samlet afgftsangvet omsaetnng fordelt p5 erhvervshovedgrupper Procentvs fordelng I alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Landbrug, fsker m v 6, 6, 6,0 6,5 6,3 6,7 6,0 RAstofudvndng 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Fremstllngsvrksomhed 29,4 29,2 29,2 28,4 28,9 27,5 27, Energ- og vandforsynng,8,9,9,6 2,2 2,8 2,4 Bygge- og anla=gsvrksomhed 8,0 8,4 8, 7,7 7, 6,9 6,9 Engroshandel 30,6 30,5 30,6 30,3 30,5 29,7 3,2 Detalhandel 5,7 5,4 5, 5,3 4,4 5,3 5,3 Restauratons- og hotelvrksomhed,5,5,4,3,3,4,3 Transportvrksomhed m m 2,8 2,8 3,3 4,6 5,0 4,8 4,9 Tjenesteydelser m m 4,0 4, 4,3 4,2 4,2 4,8 4,8 Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt efter vrksomhedernes ejerform Procentvs fordelng I alt 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 Enkeltmandsfrma 34,3 32,8 30,9 29,0 26,9 26,7 25,6 Interessentskab, kommandtselskab 6,4 6,2 6,0 5,7 5,9 5,9 5,7 Anpartsselskab 0,3,4 2,6 Akteselskab 43,0 44,7 46,7 48,6 50,3 49,0 49,5 Andelsforenng 2,6 2,3,8,6,3,4 0,9 Anden ejer 3,7 4,0 4,6 5, 5,3 5,6 5,7 ANM Vedr statstkkens daeknng m v se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder, sde 56 Erhvervsstrukturen ,0 00,0 00,0 00,0 84, 84, 83,3 8,5 5,9 5,9 6,7 8,5 00,0 00,0 00,0 00,0 6, 6,4 5,9 6,0 0, 0, 0, 0, 26,9 26,7 26,4 26,6 2, 2,2 2,3 2,7 6,8 6,8 6,6 6, 3, 3,0 3,8 3,9 5,5 5,0 4, 3,8,4,4,4,3 5, 5,2 5,5 5,5 4,9 5,2 5,9 6,0 00,0 00,0 00,0 00,0 24,6 23,7 22,3 2,2 5,5 5,4 5,6 5,8 4,7 6,3 7,3 7,8 48,0 46,5 46,3 45,6,4,7,4 2,7 5,8 6,4 7, 6,9 Pct Enkeltmandsfrma Kommandtselskab, Interessentskab Anpartsselskab, Akteselskab Andelsforenng Anden ejer De momsregstrerede vrksomheders omsætnng procentvs fordelt p ejerform

58 Landbrug Dyrketareal Angvet tusnde hektar Samlet dyrket areal Landbrugsprodukter Gartnerprodukter ANM For arene omfatter tallene alene del dyrkede areal pá egentlge landbrugsejendomme, medens tallene fra 977 omfatter det samlede dyrkede areal pa savel landbrugsejendomme som gartnerejendomme Det samlede dyrkede areal pa gartnerejendomme udgjorde ha, heraf 5000 ha med gartnerprodukter Antal bedrfter' fordelt efter det dyrkede areals storrelse Samtlge bedrfter 0,0-4,9 ha 5,0-9,9-0,0-9,9-20,0-29,9-30,0-49,9-50,0-99,9-00,0 ha og derover Antal bedrfter Procentvs fordelng Samtlge bedrfter 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 00,0 0,0-4,9 ha 5,5 5,5 5,3 4,8 4,4 4,0 3,7 3,6 3,2 2,8 2,7 5,0-9,9-9,3 9, 8,9 8,7 8,4 8, 7,9 7,6 7,2 6,9 6,5 0,0-9,9-28,5 28,0 27,8 27,3 27,0 26,9 26,7 26, 25,8 25,3 25,0 20,0-29,9-6,9 6,8 7, 7,2 7,4 7,5 7,4 7,4 7,5 7,5 7,3 30,0-49,9-3,3 3,7 3,9 4,4 4,8 5,2 5,6 6,0 6,4 6,9 7,3 50,0-99,9-5,3 5,6 5,7 6,2 6,5 6,8 7, 7,6 8, 8,6 9, 00,0 ha og derover,2,3,3,4,5,5,6,7,8 2,0 2, Omfatter landbrugs- og gartnerbedrfter med mndst 0,5 ha dyrket areal samt bedrfter med mndre end 0,5 ha dyrket areal, hvs bedrftens produkton mndst svarer tl produktonen pa 0,5 ha med byg Tusnde bedrfter := "MI 5 0 Mee _` r7:777-0,0-4,9 5,0-9,9 0,0-9,9 20,0-29,9 30,0-49,9 50,0-99,0 00,0- Bed rftssterrelser hektar Antal landbrugsbedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse 972 og

59 I alt Landbrugets arbejdskraft Antal bedrfter fordeltefter brugers alder Landbrug Procentvs fordelng * Brugers alder: Under 40 fr ,3 8, fr ,2 48, fr ,7 22,9 70 grog derover ,8 0,0 Uoplyst ,0 00,0 Antal faste Antal medhjælpere medhjælpere Bern og sægtnngel Fast fremmed medhjælp ' Bern, der Or skole er kke medtaget ANM For arene omfatter tallene alene landbrugsbedrfter med mndst 0,5 ha, medens tallene fra 977 omfatter landbrugs- og gartnerbedrfter Investernger Angvet Mete prser mlloner kr pr regnskabsfr 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/78 978/79 979/80 980/8 98/82' Nynvesternger Avlsbygnnger Heraf Svnestalde Kostalde Inventar Heraf Mejetærskere Traktorer Grundforbedrngs- og landvndngsarbejder Avls- og trækdyr2 =5 09 =3 =506 =238 =46 Faste bruttonvesternger Heraf Afskrvnnger4 (beregnede) ' Faste nettonvesternger =775 = 840 Lagerforskydnnger =45 =355 =335 =365 = Besætnngsforskydnnger = =39 =52 Lager- og besætnngsforskydnnger alt =82 = = =99 Bruttonvesternger alt Tallene er kke umddelbart sammenlgnelge med tdlgere 4 Se ordforklarng om atskrvnnger under Ar natonalregnskabet 2 De negatve tal fremkommer de Sr, hvor 5 Lagerforskydnngernes værd er mndret som felge at nyt avlsdyrbestanden reduceres beregnngsprncp 3 Ekskl grundforbedrnger, avlsdyr og trækdyr 59

60 Landbrug Mllarder kr Inventar Faste bruttonvesternger (ekskl grundforbedrnger og avlsdyr) r'' Avlsbygnnger 0 97/72 72/73 73/74 74/75 75/76 76/77 77/78 78/79 79/80 80/8 8/82 Udvklngen Iandbrugets faste bruttonvesternger 97/72-8/82 (regnskabsret) Husdyrbesætnnger og husdyrbestand Antal bedrfter med: Hestebesætnnger Hornkvægbesætnnger Kobesætnnger Svnebesætnnger Honsebesætnnger Antal husdyr: Angvet tusnder Haste Hornkvæg alt , Keer Svn alt Seer 04, Fär Hens alt Slagtekyllnger Incl udsætterseer = seer, der kke længere ska anvendes tl avl Gennemsntlgt antal dyr pr besætnng: Kvægbesætnnger Svnebesætnnger

61 Forbrug af udvalgte rá- og hjælpestoffer Foderforbrug Angvet mlloner foderenheder pr drfts$( ( jul - 30 jun) 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/78 978/79 979/80 980/8 98/82* Samlet foderforbrug Kraftfoder alt (nkl malk og valle) Grovfoder alt Rodfrugter Kartofler Roer Frsk roetop og roetopenslage Gras- og grenfoder Halm Landbrug Godnngsforbrug Angvet mll kg pr drftsár ( jul -30 jun) (ndhold af rene narngsstoffer) 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/78 978/79 979/80 980/8 98/82 Samlet godnngsforbrug Kvalstof 447,6 47,7 500,9 45, 486,3 495,4 526,8 547,3 566,8 55,8 556,7 Fosfor 06,9 2,4 4,6 5,2 20,6 23,2 28,2 30,4 30,4 22, 9,8 Kalum 302,8 33, 36,7 307,8 307,5 302, 320,5 335, 342,7 32,2 39,0 Handelsgednng Kvalstof 308,3 329,4 365, 300,4 339, 349,5 373,7 379,9 393,9 374, 376,0 Fosfor 58, 62,6 67,8 49,8 56,2 58,7 6,4 59,2 58, 48,4 46,0 Kalum 58,4 68,9 79,0 32,4 42,2 39, 47,0 43,3 4,7 8, 3,3 Naturgednng Kvalstof 39,3 42,3 35,8 50,7 47,2 45,9 53, 67,4 72,9 77,7 80,7 Fosfor 48,8 49,8 46,8 65,4 64,4 64,5 66,8 7,2 72,3 73,7 73,8 Kalum 44,4 44,2 37,7 75,4 65,3 63,0 73,5 9,8 20,0 203, 205,7 ANM Fra og med drftsáret 974/75 er beregnngsmetoden for naturgednng korrgeret forhold tl tdlgere offentlggorelser, det mneralstofkoncentratonerne for de enkelte foderemner, der ndgár beregnngerne, er andret Vegetablsk produkton Angvet tusnde hektar Dyrket areal Samlet dyrket areal Korn alt Hvede Rug Byg Havre Blandsad Bælgsa:d Rodfrugter Heraf kartofler sukkerroer tl fabrk Græs-og gronfoder Fro tl udsæd og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgroder og helbrak ANM For Arene omfatter tallene alene det dyrkede areal pa egentlge landbrugsejendomme, medens tallene fra 977 omfatter det samlede dyrkede areal pa save! landbrugsejendomme som gartnerejendomme Det samlede dyrkede areal pá gartnerejendomme udgjorde ha, heraf 5000 ha med gartnerprodukter 6

62 Landbrug Hostudbyttet Samlet udbytte Korn Bælgsæd Halm, Rodfrugter GraS mv Ber fradrag of halm base p$ marken Angvet mlloner foderenheder ( foderenhed = foderværden af kg byg) Procentvs fordelng ' ,0 00, , 53, ,2 0, ,7 5, ,8 5, ,2 26, Kornhorsten Samlet udbytte Hvede Rug Byg Havre Blandsæd Angvet tusnde tons Procentvs fordelng ,0 00, ,4 5, ,2 3, ,8 79, ,0 2, ,6 0,2 Anvendelse af korn (dansk og mporteret) alt Hest _ svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl râdghed Udsæd Eksport Formalet tl mel, gryn olgn Industrforbrug ovrgt Lager ved perodens slutnng Anvendt tl foder Angvet tusnde tons pr drftsar ( august -3 jul) 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/78 978/79 979/80 980/8 98/ Den anmalske produkton og dens anvendelse' Samlet maelkeprodukton Indvejet mælkemængdez Smorprodukton Heraf eksport - forbrug pa hjemmemarkedet Osteprodukton Heraf eksport - forbrug pa hjemmemarkedet Ægprodukton (nkl rugeg) Heraf eksport - forbrug p$ hjemmemarkedet Produkton af okse- og kalveked3 Heraf eksport - forbrug pa hjemmemarkedet Produkton af svneked3 Heraf eksport - forbrug pa hjemmemarkedet Produkton af fjerkrækod4 Heraf eksport - forbrug pa hjemmemarkedet I tallene for produkton og forbrug ndgar producenternes forbrug af egne produkter Tallene for forbrug er kke reduceret for husholdnngssvnd og udlændnges kob af varer, der medtages som rejsegods Tallene for eksporten er nkl salget tl Færeerne og Gronland Angvet mlloner kg ' ,9 46,4 37,4 38,7 39,3 3,0 40,3 30,5 3,3 08,5 20,6 87,4 00,0 02,2 98,4 92,0 89,9 88,6 83,0 72,2 7,4 75,0 42,6 40,5 4,6 39,8 39, 4,0 42,3 43,9 43,0 40, 40,2 30,6 27,4 49,7 52,2 56,9 77,3 82,5 88,8 22,0 242,6 245,2 73,8 82,8 93,0 99,4 4,5 23,9 30,8 43,4 67,0 86,7 98,0 53,2 46,6 50,4 48,7 45,5 48,5 48,2 52,5 55,4 55,7 55, 73,6 73,0 73,2 75, 70,8 68,2 70,8 76,5 76,2 78,7 82,6 3, 5,6,4 3,2 7,8 4,7 4,4 5,9 2,6 3,4 7,3 53,5 53,8 55,4 57,8 59,3 60,4 62,9 66,9 69, 70,5 70,2 9,2 204,7 26,0 259,2 263,8 263,4 257,4 274,3 263,3 255,0 247,4 98,7 20,9 37,4 65,7 42,2 74, 96,6 202,7 8,5 82, 82, 90,7 83,2 85,0 9,4 93,8 9, 97,3 86,9 8,8 74,9 60,6 86,7 832, 790,5 776,2 759, 785,5 854,9 946, 026,3 048,8 039,5 65,8 63, 588,6 567,4 523,5 549,5 583,7 660,5 707,0 76,5 76,5 92,3 92,5 97,5 26,3 22,4 232,8 256,3 269, 309,2 28,4 274,8 85,3 90, 95, 90,0 97, 02,6 98,4 00, 96,6 03,9 0,4 55,8 53,0 58,5 56,9 53,0 6,3 54,5 55,9 54,7 59, 6,0 27, 33,9 36,3 39,2 4,8 4,9 43,3 44,6 4,9 43,8 48,8 2 Forskellen mellem samlet mikeprodukton og ndvejet mælkemængde er producenternes forbrug tl konsum og tl foder 3 Inkl spselge bprodukter 4 Tallene for fjerkrækod er angvet grydeklar vgt 62

63 +326 Angvet gets prser mlloner kr Landbrugets bruttofaktorndkomst Værd af Iandbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter Korn Grensager, frugt, blomster, planter ol Andre vegetablske produkter Anmalske produkter Naturmlk Æg tl konsum Slagtedyr og ked Andre anmalske produkter Lager- og besætnngsforskydnnger hos producenter =576 Lagerforskydnnger (korn) Besætnngsforskydnnger Udgft tl ndkobte rá- og hjælpestoffer mv Udsd (sasæd og fro) Foderstoffer Godnngsstoffer Energ (el og brændstoffer) Reparaton og vedlgeholdelse Andre rá- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhverv Bruttofaktorndkomst for tllæg af generelle drftstlskud og fradrag of skatter p produktonen Generelle drftstlskud (subsder) Skatterpá produktonens Bruttofaktorndkomste Landbrug * ANM Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor, der omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl En detaljeret redegorelse for beregnngen of de enkelte værder er gvet Landbrugsstatstk 98 (Statstske Meddelelser 982: 5), afsnt 4, og publkatonen Landbrug 983:9,, (Statstske Efterretnnger) ANM 2 I værderne for de enkelte produkter er ndtl 3/, 973 medregnet alle natonale produkttlskud, og fra '/y 973 ndgâr landbrugets udbytte of produktstetten fra EF's landbrugsfond (FEOGA) værderne for de enkelte produkter ANM 3 De anforte tal er kke sammenlgnelge hele peroden for en række of de anforte poster som folge of en ændret beregnngsmáde perodens lob for nogle of de anforte produkter BeregnngsmAden er ændret fra 978, jf anm 3 2 BeregnngsmAden er ændret fra 975, jf anm 3 3 BeregnngsmAden er ændret fra 980, jf anm 3 4 De anforte tal for generelle subsder, der er ekskl nvesterngstlskud 0, er uddraget of de Adge statsregnskaber 5 Hovedsagelg ejendomsskatter 6 Bruttofaktorndkomsten er lg den samlede salgsværd + vrden af lager- og besætnngsforskydnnger - udgften tl ndkobte rá- og hjælpestoffer mv + generelle drftstlskud - skatter pá produktonen Vægte Vægte Indeks for landbrugets salgs- (975- (980 - produkter og for ndkobte værder) 975 = 00 værder) 980 = 00 rá- og hjælpestoffer mv pct * pct * Mængdendeks Landbrugets salgsprodukter 00, ,0 00 Vegetablske produkter 26, ,8 00 Heraf korn 3, ,0 00 Anmalske produkter 73, ,2 00 Heraf naturmælk 24, , slagtedyr og kod 45, ,6 00 Indkobte rá- og hjælpestoffer mv 00, ,0 00 Heraf foderstoffer 48, , gednngsstoffer 4, , reparaton og vedlgeholdelse, , Prsndeks Landbrugets salgsprodukter 00, ,0 00 Vegetablske produkter 26, ,8 00 Heraf korn 3, ,0 00 Anmalske produkter 73, ,2 00 Heraf naturmlk 24, , slagtedyr og ked 45, ,6 00 Indkebte rá- og hjælpestoffer mv 00, ,0 00 Heraf foderstoffer 48, , gednngsstoffer 4, , reparaton og vedlgeholdelse, , ANM Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf Landbrugsstatstk 98,, (Statstske Meddelelser 982: 5), afsnt 4, og publkatonen "Landbrug 983:9 (Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegorelse for beregnngen al de anforte ndeks 63

64 283 Fsker Antal fskere Procentvs fordelng Erhvervsfskere' Lejlghedsfskere ,0 74,0 25,0 26,0 Antal fartejer Fartejer med motor Under 5 BRT 5-24,9 BRT 25-49,9 BRT 50-99,9 BRT 00 BRT og derover Fartejer uden motor2 Pramme og robâde Fartojer tl fsketransport Vmrd of fartejerne Fartejer med motor Under 5 BRT 5-24,9 BRT 25-49,9 BRT 50-99,9 BRT 00 BRT og derover Fartejer uden motor2 Pramme og robsde Fartejer tl fsketransport Angvet tusnde kr Mndst 60 pct at ndta=gten fra fsker 3 PA grund al omlægnng of fskermnsterets statstk forelg- 2 I Aret 97 fartej over 5 BRT (værd 6000 kr), 972 fartej ger der kke oplysnnger for dsse Ar over 5 BRT (værd 0000 kr), fartejer over 5 BRT Fangst Fangstens mmngdel Angvet mlloner kg Klde: Fskermnsteret Samlet udbytte Sld, brslng og makrel Torsk Fladfsk Al Andre saltvandsfskearter Industr- og foderfsk Hummer og rejer Damerred Fangstens værd' Angvet mlloner kr Samlet udbytte Sld, brslng og makrel Torsk Fladfsk Al Andre saltvandsfskearter Industr- og foderfsk Hummer og rejer Damorred Saltvandsfsker (ekskl esters, blamuslng og sestjerne) samt produkton of damerred Saltvandsfskeret omfatter fangster landet of danske fskere danske og udenlandske havne Klde: Fskermnsteret 64

65 den Mængde fordelt efter fangststederl Angvet mlloner kg Fsker Samlet udbytte Nordsoen Skagerrak Kattegat Oresund Bæltfarvandet Osterseen Lmfjorden Rngkobng og Nssum fjorde Værd fordelt efter fangststederl Angvet mlloner kr Samlet udbytte Nordsoen Skagerrak Kattegat Oresund Bæltfarvandet Osterseen Lmfjorden Rngkobng og Nssum fjorde Saltvandsfsker (ekskl esters, bl9amuslng, sestjerne og 2 Inkl udbyttet engelske kanal samt fjernere farvande Klde: Fskermnsteret damerred) Mll kg Mll kr Fangstmængde mlloner kg Fangstværd mlloner kr `- _ - -_ r a -,: ;OWN - Alk Am& z ! Fangstens mængde og værd

66 Industr Antal vrksomheder ndustren Industrvrksomheder og -frmaer med mndst 6 beskæftgede Hele ndustren, Rástofudvndng2 Nrngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tre- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustra Ekskl mejerer 2 Ekskl oleudvndng 3 Branche 39 ISIC 68 Nomenklaturen, (fremstllng at guld- og solvvarer, legetmj, kontorartkler og musknstrumenter mv) Procentvs fordelng ,0 00, ,3, ,9 0, ,0, ,2 0, , 2, ,0 9, ,3 6, ,2, ,5 33, ,5 2,2 Antal vrksomheder ndustren fordelt efter beskæftgelsens sterrelse Hele ndustren' 6-9 personer ,» 50-99» 00-99» » 500 og derover Antal ansatte ndustrvrksomheder og -frmaer med mndst 6 beskæftgede Antalarbejdere Hele ndustren' RAstofudvndng2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tre- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr MEND KVINDER Antal funktonærer Hele ndustren' Rástofudvndng2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tr- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr MEND KVINDER Ekskl mejerer 2 Ekskl oleudvndng Procentvs fordelng ,0 00, ,5 20, ,9 30, , 26, ,6, ,2 5, ,3 3, ,4,3 Procentvs fordelng * ,0 306,7 273,8 277,9 275,9 273,9 277,7 268,4 25,3 248,5 00,0 00,0,4,2, 0,9,0,,,0 0,8 0,8 0,4 0,3 57,9 55,9 5,3 5,3 5,2 5,8 52,7 5,6 5,8 49,5 8,0 20,6 35,8 30,6 28, 29,5 27,6 25,4 24,7 22,8 2,6 22,6,2 8,6 2,3 8,8 6,4 8,0 7,7 7,6 8,0 6,9 5,9 7,0 6,6 6,3 26,5 25,7 23,0 22,8 22,4 22,5 22,5 2,9 20,0 20,0 8,3 8,0 23,7 22,6 20,2 2, 2, 2,2 2,7 20,8 9,6 9,9 7,4 7,8 22,3 9,9 7,2 8,2 8,5 8,6 8,5 6,4 3,7 2, 7,0 5,5 6,8 7, 6,4 6,6 6,6 6,2 6,2 5,8 5,0 4,5 2, 2,0 20,2 20, 05,7 05,0 05,5 05,4 08, 06,9 98,8 98, 37,4 39,3 5, 4,8 4,4 4,5 4,3 4, 4,2 4,3 4, 4,0,6,6 225,5 29,9 99,5 200,0 98,9 98,3 99,2 92,8 8, 80, 70,2 72, 95,5 86,8 74,3 77,9 77,0 75,6 78,5 75,6 70,2 68,4 29,8 27,9 05,9 07,4 02,3 00,4 03,0 03,4 04,7 06,4 04,8 03,8 00,0 00,0 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 5,8 6, 5,3 5,3 5,4 5,3 5,4 5,4 5,6 5, 4,9 4,9 8,4 7,7 6,9 6,8 7,0 6,6 6,3 5,9 5,6 6,0 7,9 5,4 4,4 4,4 4,0 4, 4,4 4,4 4,6 4,5 4,4 4,2 4,2 4,2 3,0 2,8 2,2,9 2,0 2,3 2,6 2,6 2,3,9 2,3,7 3,7 4,3 4,2 4,0 4,3 4,5 4,9 5,2 4,9 5,3 2,9 4,2 5,7 5,9 5,5 5,4 5,5 5,5 5,6 5,5 5, 4,7 5,4 4,9,6,7,7,7,7,7,6,7,6,5,5,5 4, 42,3 40,4 39,4 40,8 4,2 4,7 43,5 43,2 43, 38,8 4,2,8,9,8,5,6,6,7,8,8,7,7,7 74,2 75,4 72,3 70,8 72,4 72,5 72,8 73,5 72,2 7,4 70, 68,9 3,7 32,0 30,0 29,6 30,6 30,9 3,9 32,9 32,6 32,4 29,9 3, 66

67 Industr Procentvs UdfOrte arbejdstmer Angvet mlloner fordelng af ndustrens arbejdere * Hele ndustren 540,2 526,5 455, 464,0 456,6 448,0 453,7 44,3 408,0 43,4 00,0 00,0 Rástofudvndng2 2,8 2,5 2,,8,9,9,9,7,4,5 0,5 0,4 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 99, 96,3 86,3 86,0 84,9 84, 85,2 84,2 83,4 8,6 8,4 20,4 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 56,8 48,2 43,5 45,9 4,4 37,7 37,0 34, 32,3 34,0 0,5 7,9 Trae- og mobelndustr 37,2 33,0 27,4 3,0 29,9 29,2 30, 27,9 26,0 28, 6,9 6,4 Papr- og grafsk ndustr 45,6 45, 38,7 38,2 36,5 37,3 37,9 36,4 3,6 33,5 8,4 7,8 Kemsk ndustr mm 40,7 39,6 33,8 35,4 35,5 35, 35,5 34,6 32,2 33,4 7,5 7,9 Sten-, ler- og glasndustr 38,7 35,9 29, 3,2 3,5 3,3 30,7 27,6 22,2 20,0 7,2 5,4 Jern- og metalværker og stoberer,3 2,3 0,9, 0,9 0,2 0, 9,6 8,3 7,5 2, 2,0 Jern- og metalndustr 99,7 205,7 76,3 76,2 77,3 74,8 78,7 78,5 64, 67,5 37,0 40,2 Anden ndustr 8,3 7,9 7,0 7,2 6,8 6,4 6,6 6,7 6,5 6,3,5,6 Ekskl mejerer 2 Ekskl oleudvndng Beskæftgelsesndeks for Gennemsntlg antal arbejdstmer 975 = 00 ndustrens arbejdere * Hele ndustren ,8 Rástofudvndng ,8 Nærngs- og nydelsesmddelndustr ,5 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr ,2 Trae- og mobelndustr ,9 Papr- og grafsk ndustr ,4 Kemsk ndustr mm ,9 Sten-, ler- og glasndustr ,9 Jern- og metalværker og steberer ,3 Jern- og metalndustr ,9 Anden ndustr ,9 Ekskl mejerer 2 Ekskl oleudvndng Lonomkostnnger pr arbejdstme for Angvet kr ndustrens arbejdere Hele ndustren, 20,8 23,94 29,3 34,70 39, 43,3 Rástofudvndng2 9,64 23,50 27,72 32,98 36,33 4,02 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 20,93 25,60 30,94 37,7 4,75 46,47 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 6,7 9,7 23,86 27,86 32,05 36,27 Tra- og mebelndustr 8,27 2,39 25,73 29,87 34,20 37,95 Papr- og grafsk ndustr 22,93 26,93 33,32 40,5 47,07 5,83 Kemsk ndustr m m 9,74 23,6 28,27 33,52 38,0 42,32 Sten-, ler- og glasndustr 2,9 25,69 29,68 35,6 39,80 44,25 Jern- og metalværker og steberer 2,0 25,9 3,29 37,29 4,6 45,3 Jern- og metalndustr 20,37 23,97 29,22 34,80 38,93 42,2 Anden ndustr 8,25 2,20 26,9 3,8 35,46 39,3 ANM Mens afsnttet «Len ndustr og hândværk mv" er baseret paa materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstpaende opgerelse basere pa Danmarks Statstks Adge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og -frmaer Ekskl mejerer 2 Ekskl oleudvndng med 6 beskæftgede og derover De anforte lenomkostnnger pr arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, dyrtdstllæg mv samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng Lenomkostnngerne pr arbejds ,55 45,38 5,7 39,88 4,88 58,5 47,4 48,44 49,49 46,06 43, * 52,96 58,9 64,52 70,88 50,42 55,46 60,98 65,04 56,60 62,2 68,9 74,7 44,24 48,68 53,20 58,49 45,97 5,59 56,27 6,35 66,38 74,98 80,82 88,89 52,58 58,44 64,45 7,46 53,50 58,82 65,9 7,96 55,50 60,25 64,87 70,56 5,40 57,46 63,2 69,56 48,58 54,0 58,77 65,5 tme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antat faktsk udforte arbejdstmer Lonomkostnngerne pr arbejdstme er opgjort summarsk, dvs at de pâvrkes af ændrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens storrelse og sammensætnng Værden af lagre ved udgangen Angvet mlloner kr af de enkelte r Frmaer med mndst 20 beskæftgede Egne produkter, ravarer, ndkebte halvfabrkata mv, emballage, brændsel samt handelsvarer RAstofudvndng og ndustr alt Rastofudvndngl Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tre- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og steberer Jern- og metalndustr Anden ndustr Ekskl oleudvndng

68 frmaer Industr Investernger, Investernger frmaer med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren Rástofudvndnga Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, bekldnngs- og læderndustr Træ- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr Hele ndustren 975- prser 2 Angvet mlloner kr , , ,4 26,0 5,2 24,2 735,6 760,6 47,0 77,0 223,0 238,4 7,6 278,9 87, 82,3 243,4 349,8 488,0 538, 652,9 35,8 398,3 355,9 57,2 32,0 349, 670,7 02,3 255,6 29,6 28,9 26, , ,7 4 8,4 9,7 0,5 260,0 634,0 2,8 40,0 084,7 26, ,9,0 364,0 34,4 220,8 34,5 898,0 327,3 60,4 64,8 38, , ,0 5 39,6 235,3 98,4 302,3 87,8 465, 26,2 345,9 40, ,0 5 30,5 67,2 4,4 84, 423,0 847,6 444,6 54,9 374,7 43, ,8 6 3, 8,3 84,9 78,2 338,9 042,4 577,9 43,5 47,5 50, ,2 6 24, 735,7 204,4 249,4 37,0 396,2 668,9 92,6 848, 70, ,7 4,5 740,6 94,6 86, 45, 058,3 797,9 27, 723,7 66, Procentvs fordelng ,0 00,0 0,9 0,2 25,5 27,4 6, 3, 5,9 2,9 6,3 7, 6,9 6,6 2,2 2,5 2,0 2,0 23,2 27,,0, Investernger frmaer med mndst 6 beskæftgede4 Fast ejendom Maskner og værktojs Eksternt transportmaterel Andet6 Tallene omfatter de udgfter, der debteres anlaegskont med fradrag of de ndtægter, der er opnáet ved salg of fast ejendom og brugt materel 2 Ekskl mejerer 3 Ekskl oleudvndng Investernger med mndst 6 beskæftgede er beregnet p9 grundlag af de optalte nvesternger vrksomheder, som er medtaget nvesterngsstatstkken og dsse vrksomheders andel af den samlede beskæftgelse vrksomheder med mndst 6 beskæftgede Herunder andel materel 6 Herunder veje, jernbanespor, havne mv 00,0 00,0 32,3 27,9 60,6 65,6 5,7 5,2,4,3 Mlloner kr Ponts Arets prser prser 20 Pro duk on snd eks Bes kæf ge Ises nde Its Investernger rstofudvndng og ndustr (frmaer med mndst 20 beskæftgede) Arets prser og 975 -prser Industrens samlede omsætnng Frmaer med mndst 6 beskæftgede Hele ndustren, Rástofudvndng2 Nærngs- og nydelsesmddelndustrt Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Træ- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalvarendustr Anden ndustr Fra 977 nkl mejerer 2 Ekskl oleudvndng 68 Produktonsndeks og beskaeftgelsesndeks (975 = 00) Angvet mlloner kr Procentvs fordelng ,0 00, ,3 0, , 38, ,2 5, ,8 3, ,9 6, ,5 5, ,4 3, ,0, ,7 24, ,,

69 975 = 00 Produktonsndeks for ndustren Frmaer med mndst 6 beskæftgede Hele ndustren' Rástofudvndng Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Træ- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr' Anden ndustr ANM Indekset er faktsk et mængdendeks for ndustrens omstnng af egne varer og tjenester Forudsat at lagerforskydnngerne fra Ar ti Ar er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeksberegnngen er fra 974 sket pa grundlag af den mánedlge omsmtnngsstatstk Produkton Frmaer med mndst 20 beskæftgede Ekskl skbsvæ fter mm 2 Ekskl oleudvndng 3 Ekskl mejerer Angvet mlloner kr Industr Procentvs fordelng RAstofudvndng og ndustr alt ,0 00,0 Rástofudvndng ,3 0,2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr ,7 36,0 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr ,4 4,6 Træ- og mobelndustr ,2 3,4 Papr- og grafsk ndustr , 6,0 Kemsk ndustr mm ,2 7,7 Sten-, ler- og glasndustr ,6 3,7 Jern- og metalværker og stoberer ,2,9 Jern- og metalndustr ,2 25,3 Anden ndustr ,0,2 ANM Produkton mv beregnes som summen af salget at de producerede varer og ydelser, korrgeret for bevægelser lagerbeholdnnger af frdgvarer og produkter arbejde og salget af handelsvarer Forbrug Frmaer med mndst 20 beskæftgede RAstofudvndng og ndustr alt Rástofudvndngl Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Trae- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr ANM Forbrug beregnes som kebet at ravarer, halvfabrkata, hjlpestoffer, emballage, kraft og brændsel, lonarbejde samt handelsvarer korrgeret for bevgelser lagerbeholdnnger af dsse ravarer mv ' Ekskl oleudvndng Værdtlvækst Frmaer med mndst 20 beskæftgede ' Fra og med 977 er mejerer medtaget regnskabsstatstkken 2 Ekskl oleudvndng a Herunder guld- og solvvarer, berstevarer, musknstrumenter, sportsrekvstter og legetej Procentvs Angvet mlloner kr fordelng ,0 00, ,2 0, ,5 43, ,0 4, ,7 2, , 4, ,8 20, ,7 2, ,3, ,0 20, ,7 0,8 Angvet mlloner kr Procentvs fordelng RAstofudvndng og ndustr alt ,0 00,0 Rástofudvndngl ,5 0,4 Nærngs- og nydelsesmddelndustr ,7 24,9 Tekstl-, bekldnngs- og læderndustr ,0 5,5 Trae- og mobelndustr ,7 4, Papr- og grafsk ndustr ,7 8,7 Kemsk ndustr mm ,5 4, Sten-, ler- og glasndustr ,0 5,5 Jern- og metalværker og stoberer ,0,8 Jern- og metalndustr ,4 33,4 Anden ndustr ,4,8 ANM Værdtlvæksten er her opgjort som forskellen mellem produktonsværd og forbrug Ekskl oleudvndng 69

70 værdtlvækst de Industr Angvet mlloner kr Procentvs fordelng Lonudgft Frmaer med mndst 20 beskæftgede Rástofudvndng og ndustr alt ,0 00,0 Rástofudvndng' ,4 0,3 Nærngs- og nydelsesmddelndustr , 2,6 Tekstl-, bekldnngs- og læderndustr ,6 5,6 Træ- og mobelndustr ,7 4, Papr- og grafsk ndustr ,5 0,2 Kemsk ndustr mm ,5 0,5 Sten-, ler- og glasndustr ,9 5,2 Jern- og metalværker og stoberer ,,9 Jern- og metalndustr ,8 39,3 Anden ndustr ,4,4 ' Ekskl oleudvndng Resultat for skat Resultat for skat pct af omsætnngen Frmaer med mndst 20 beskæftgede 973' 974' ' Rástofudvndng og ndustr alt 5,4 3,6 2,9 4,8 4,2 4, 3,6 2,9 3,6 Rstofudvndng' 8,5,8 3,4 0,4 0,3,9 0,9 4,6 2,4 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 4,3 2,5 3,4 3,8 4, 3,7 3,8 3,6 4,2 Tekstl-, beklædnngs- og Iderndustr 4,6 2,0 2,3 5, 2,3 2,2 2,7 2,7 4,9 Træ- og mobelndustr 6,3 3,3,9 4,3 2,3 2,,7 0,0 0,8 Papr- og grafsk ndustr 4,6 3,7 2,7 4, 4,4 3,9 2,9 2,0 3,5 Kemsk ndustr mm 5,7 5,4 3,4 4,9 3,8 4,2 4,5 4,3 5,3 Sten-, ler- og glasndustr 8,0 4,7 5, 6,5 6,2 6,6 6,0 3,7 0,8 Jern- og metalværker og stoberer 7,9 6, =4,3 =2,7 =6,6 =4,9 =7,8 =5,2 =4,7 Jern- og metalndustr 5,8 3,8 2,9 6,2 5,6 5,3 3,7 2,0 2,5 Anden ndustr 5,4 7,8 7,6 8,6 4,5 5,8 8,2 0,3 3,4 ANM Pga forskellen enkelte brancher kan de vste pct'er for resultat for skat pct af omsætnngen kun benyttes tl sammenlgnng mellem arene og kke tl sammenlgnng mellem brancherne Ekskl mejerer 2 Ekskl oleudvndng Afkastnngsgrad Afkastnngsgrad Frmaer med mndst 20 beskaeftgede Rástofudvndng og ndustr alt 8,7 8,5 8,4 8,6 9,4 Rstofudvndng',9, 7, 4, =0,2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 9,2 8,6 8,5 9,3 0,8 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 7,8 8,3,0 0,9 4,5 Trae- og mobelndustr 8,9 8,5 7,9 9,4 9,2 Papr- og grafsk ndustr 3,4 6,4 6,9 5,4, Kemsk ndustr mm 8,9 9,2 0,2 0,6 2,9 Sten-, ler- og glasndustr 8,3 9,7 9,6 7,2 6,7 Jern- og metalværker og stoberer,7 0,7 =0, 0,5,7 Jern- og metalndustr 9,9 8,8 7,8 8, 8,2 Andel ndustr,3 2,3 7,3 9,3 22,5 ANM Afkastnngsgraden er defneret som resultat for skat Ekskl oleudvndng med tllæg af renteudgfter og ekstraordnre poster mált pct af de samlede aktver De vste tal vedrorer kun NS og ApS Egenkaptalens forrentnng Soldtet Egenkaptalens forrentnng samt soldtet 977 A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede Rástofudvndng og ndustr alt 4,5 4,0 2,7,4 3,7 37,9 37,8 35,2 34,3 33,9 Rástofudvndng' 7,2 4,6 6,4 =3,7 =3,4 55,4 58,0 60,9 4,5 38,2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 6,4 5,8 4,9 5,9 9,0 37,6 37,9 37,4 37,7 37,0 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 8,9 7,9 2,3 2,9 25,2 33,4 34,5 29,4 27,8 30,7 Trae- og mebelndustr,7 9,8 8,8 0,3 5,2 26,8 27,3 26,8 24,4 23,4 Papr- og grafsk ndustr 4,8 3,6 4,3 9,6 7,6 38,7 37,4 34, 33,9 32, Kemsk ndustr m m 3,0 4,2 5,8 5,2 9,8 39,9 40, 36,8 36,8 36,2 Sten-, ler- og glasndustr,4 2,5,6 7,3 2,3 53,8 54,7 52,8 49,9 46,6 Jern- og metalværker og stoberer =20, =7,7 =47,6 4,9 =25,7 27,9 24,9 7,7 3,8 9,9 Jern- og metalndustr 8,4 6,4 2,6 9,9 9, 36,5 36, 33, 3,7 3,2 Anden ndustr 4,5 8,7 29,4 35,6 42,3 46,6 44,7 43,8 45,4 47, ANM Egenkaptalens forrentnng er lg resultat for skat pct of egenkaptalen Soldtet er lg egenkaptalen pct of de samlede aktver Ekskl oleudvndng 70

71 alts de tlknytnng Fnansár ( aprl -3 marts) Kalenderár Elforsynng 97/72 972/73 973/74 974/75 975/ Anvendt tl produkton: Kul 000 t Ole 000 t Nettoprodukton mll kwh Nettomport mll kwh =2 444 = = Elenerg tl radghed mll kwh Elsalg2 mll kwh Bolger3 mll kwh Landbrug mv3 mll kwh Industr34 mll kwh Andre erhvery samt admnstraton mv3 mll kwh Energ Bygasforsynng Anvendt tl produkton Kul 000t Letbenzn (LVN) 000 t Raffnadergas m m 000 t Gasprodukton 5 mll m3 Gasproduktonens varmendhold ma KJ Gassalg gennem malere, mll m3 Kogegas mll m3 Gas tl rumopvarmnng mll m3 Andet mll m Omfatter offentlge vrker samt prvate, hovedsagelgt n- 3 Fordelng pa erhvervsgrupper felge Danske Elværkers dustrejede vrker Forenng Her ndgär vsse skonsmæssge beregnnger 2 Omfatter kun offentlge vrker Dfferencen fra Elenerg tl 4 Se desuden note rädghed" skyldes desuden transmssonstab 5 Mængde ved 5 C /760m mm Den tyskejede del af Enstedvwrket er medregnet 980 og 98 Angvet 000 t Energforbruget (brutto) Stenkul m v Koks, cnders og koksgrus Brunkul m v Brænde m v Halm tl fyrng Petroleum Jetbrndstof Motorbenzn Anden benzn og ole Gas- og deselole Fuelole Flaskegas f Raffnadergas ANM Bruttoenergforbruget defneres som den mængde ANM Ved beregnng of det teoretske energndhold Stenkul 000 tons = 27,2 GJ energvarer, der er tl radghed for konverterngen e -, gas- forskellge brændselsarter benyttes energenheden Joule Motorbenzn 000 tons = 43,5 GJ og fjernvarmeværkerne Hertl kommer nettomporten of (J) For de vgtgste oleprodukter anvendes nedennævnte Gas- og deselole 000 tons = 42,7 GJ elektrctet, der fremgar af ovenstaende tabel omregnngsfaktorer Fuelole 000 tons = 40,4 GJ GJ = Gga Joule = 09 Joule Mlloner Gga Joule '- -` `, ` ` /- ` ' ' - _ I ` ` ` Bruttoenergforbruget for stenkul, fuelole, gas- og deselole og benzn Stenkul Gas- og deselole Fuelole Motorbenzn ANM Noter tl sde 72 Opgerelsen er foretaget tl natonalregnskabet og folger dettes erhvervsgrupperng (sde 9) I fordelngen pa erhverv og husholdnnger ndgar vsse skonsmæssge beregnnger 2 Ved natonalregnskabets opgorelse af energforbruget er el, gas og fjernvarme omregnet tl prmer energ (kul, ole osv) Energforbruget tl konverterngen el-, gas- og fjernvarmeværker er saledes fordelt pä aftagerne af den konverterede energ og nulstllet erhvervsgruppen el-, gas- og varmeforsynng m v Da bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, ndgar raffnaderernes forbrug af räole kke opgorelsen Omregnngen tl ggajoules er nu baseret pa de brændværder, der anvendes af Energstyrelsen Dette medfarer, at alle mængdetal er ændret fra Tärsoversgten 982, lgesom omregnngsfaktorerne afvger fra dem, der anvendes Danmarks Statstks lebende energstatstk 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfter (ekskl moms) tl de faktsk ndkobte energarter I betebene ndgar handels- og transportavancer samt eventuelle kke ref underede energafgfter De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgerelsen al bruttoenergforbruget, det energudgften tl konverterng el-, gas- og fjernvarmeværker samt oleraffnaderer kke ndgär tabellen 7

72 Energ Beregnet bruttoenergforbrug 000 gga joule Procentvs fordelng erhverv og husholdnnger, Bruttoenergforbrug2 alt ,0 00,0 Erhvervene alt , 58,7 Landbrug m v alt ,8 5,9 Landbrug og gartner m v ,6 5,0 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug , 0,9 Rástofudvndng ,3 0,3 Fremstllngsvrksomhed alt ,6 22,8 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,9 6,4 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,0 0,9 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,3,4 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,5,4 Fremstllng af kemske produkter mv , 3, Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,0 4,7 Jern- og metalværker og stoberer ,5,5 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,3 3, Guld- og solvvarefremstllng, legetoj m v , 0,2 El-, gas- og varmeforsynng m v ,2 0,2 Bygge- og anlægsvrksomhed ,3,7 Markedsmæssge tjenester ,5 9,7 Engros- og detalhandel ,8 5,4 Hoteler og restauranter ,, Transportvrksomhed ,6 8,7 Postvæsen og telekommunkaton ,5 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 0,8 Bolgbenyttelse ,2 0,2 Forretnngsservce ,6,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,4 0,2 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,5,3 Ikke-markedsmæssge tjenester ,5 8, Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,5 8, Husholdnngerne alt ,9 4,3 Procentvs Beregnet energudgft Mll kr (ekskl moms) fordelng erhverv og husholdnnger, Energudgft3 alt ,0 00,0 Erhvervene alt , 48,3 Landbrug m v alt ,8 6, Landbrug og gartner m v ,9 5,2 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,8 0,9 Rástofudvndng ,2 0,2 Fremstllngsvrksomhed alt ,6 2,7 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,0 3,7 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,6 0,5 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,6 0,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,8 0,7 Fremstllng af kemske produkter mv ,0 2, Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,5 2, Jern- og metalværker og stoberer ,7 0,8 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,3 2, Guld- og selvvarefremstllng, legetoj m v , 0,0 El-, gas- og varmeforsynng m v ,2 0, Bygge- og anlægsvrksomhed ,6 2, Markedsmæssge tjenester ,5 9,6 Engros- og detalhandel ,3 5, Hoteller og restauranter ,8 0,8 Transportvrksomhed ,7 9,6 Postvæsen og telekommunkaton ,5 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,4 0,6 Bolgbenyttelse , 0,2 Forretnngsservce ,5 0,8 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,3 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,3 0,2 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,5,3 Ikke-markedsmæssge tjenester ,2 7,4 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,2 7,4 Husholdnngerne alt ,9 5,7 ANM Noter fl tabellerne se sde 7 72

73 Prvate bygge- og anlægsvrksomheder fordelt efter beskæftgelsens storrelse I alt -2 personer 3-4 personer 5-9 personer 0-9 personer personer 50 og derover ANM Fordelngen af prvate bygge- og anlægsvrksomheder efter beskæftgelsens storrelse er maj 977 og 980 baseret pa samtlge beskæftgede (ncl funktonærer mv) Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvrksomhed Antal vrksomheder Bygge- og anlægsvrksomhed Procentvs fordelng ,0 00, ,9 48, ,0 20, ,3 9, ,7 7, ,8 3, ,4, Antal Fordelt pá brancher (fag) Entreprenerer Murermestre Tomrermest og bygnngssnedk Malermestre VVS-nstallatorer EL-nstallat0rer Offentlge vrksomheder Fordelt efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng Anlægsarbejde Anden vrksomhed Ikke pá arbejde pga fere, sygdom, darlgt vejr og lgn ANM Arstallene fremkommer som et gennemsnt af de kvartalsvse tællnger, der opger beskæftgelsen p9 en bestemt dag medo kvartalet Der er ca 5000 beskæftgede arbej- Beskæftgede funktonærer mv ved prvat Antal bygge- og anlægsvrksomhed I alt Ikke medarbejdende mestre' Medhjælpende hustruer Funktonærer Andre ansatte ANM Beskæftgelsestallet for funktonærer mv er for 974 fra maj-tællngen og for 975 fra november-tællngen For arene 976, 977 og 978 er tallet et gennemsntstal pa grundlag af de halvarlge tællnger maj og november For 979 og Iremefter er tallet et gennemsntstal p9 grundlag af de kvartalsvse tællnger Der er ca 600 beskæftgede funktonærer mv bygge- og anlægsfag, der kke ndgar de kvartalsvse tællnger Mestre (tl og med 98 ogsa et vst omfang ndehavere anpartsselskaber) med overvejende admnstratve funktoner 2 Formænd, plads- og lagerpersonale, chaufforer, reparatorer mv Fordelngen for maj 97 og 974 er baseret p9 beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre (ekskl funktonærer mv) dere og medarbejdende mestre bygge- og anlægsfag, som kke ndgar de kvartalsvse tællnger Tusnder Procentvs fordelng I alt ,0 00, ,3 20, ,0 4, ,3 2, ,4 7, ,0 2, , 0, ,0 3, ,3 24, ,8 38, ,5 20, ,5 7, ,8 9,0 Procentvs fordelng ,0 00,0 90,9 8, ,6 3, ,7 67, ,8, 20 Nybygger- og tlbygnng 0 -;M: ,,,, "::: 40 :::: rrrr : n ffn Reparaton - _ og vedlgeholdelse, ombygnng 30 Anlægsarbejde ---: 20 T 0 o _ :; _ `,- : :: : «:; ::'': '': '::: : Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvrksomhed Anden vrksomhed Ikke p arbejde 73

74 Bygge- og anlægsvrksomhed Samletbygger Angvet tusnde m2 etageareal * Fuldfort Beboelsesbygnnger, Enfamlehuse Flerfamlehuse Erhvervsbygnnger Ikke-erhvervsbygnngers Sommerhuse Pábegyndt Beboelsesbygnnger' Enfamlehuse Flerfamlehuse Erhvervsbygnnger Ikke-erhvervsbygnnger Sommerhuse Under opforelse pr Beboelsesbygnngerl Enfamlehuse Flerfamlehuse Erhvervsbygnnger Ikke-erhvervsbygnnger Sommerhuse Fuldfort bygger Hele landet Kobenhavn mv Hovedstadsregonen ovrgt Sjælland ovr, Bornholm og Lolland -Falster Fyn Jylland Procentvs fordelng * 00,0 00,0 66,0 4,5 52,0 34,5 4,0 6,9 22,4 42,,6 4,2 2,3 00,0 00,0 7, 42,2 60, 35,5 0,9 6,7 20, 46,0 8,9 9,8 2, 00,0 00,0 63,6 34,4 46,8 28,0 6,8 6,4 9,8 46, 6,6 7,2 2,3 00,0 00,0 7,6 0,3 2,7,3 9,3 2,3 7,6 8,9 52,8 57, ANM Fra 980 er byggestatstkken udarbejdet pá grundlag af 3 Herunder kolleger 5 Herunder skoler, sygehuse, mltære bygnnger mv BBR (Bygnngs- og bolgregsteret) Ved sammenlgnng med 4 Herunder offentlgt bygger of erhvervsmssg karakter (el-, 6 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns amtskombyggestatstkken for tdlgere Ar ska bemærkes, at der er sket gas- og vandværker, remser mv) mune vsse defntonsmæssge ndrnger Vedrorende dsse henv- 7 Rosklde og Frederksborg amtskommuner ses tl Statstske Efterretnnger 98, nr B26 Bygnnger med over halvdelen af etagearealet udnyttet tl beboelse 2 Herunder række -, kde- og dobbelthuse samt tofamlehuse Etageareal tusnde m =m Fuldfort bygger (ekskl sommerhuse) ' - bygnnger Flerfamlehuse Enfamlehuse Erhvervs- Ikkeerhvervsbygnnger Beboelsesbygnnger

75 , Bolgbygger Antal bolger Fuldfort bygger, hele landet Kobenhavn mv Hovedstadsregonen ovrgt SjæIland ovr, Bornholm og Lolland -Falster Fyn Jylland Pábegyndt bygger, hele landet Kobenhavn mv Hovedstadsregonen ovrgt SjæIland evr, Bornholm og Lolland -Falster Fyn Jylland Bygger under opferelse pr 32, hele landet Kobenhavn mv Hovedstadsregonen evrgt SjæIland ovr, Bornholm og Lolland -Falster Fyn Jylland ANM Se anmærknnger sde 74 Bygge- og anlægsvrksomhed ' Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns amtskom- 2 Rosklde og Frederksborg amtskommuner mune Procentvs fordelng ' 00,0 00,0 8, 2,6 3,7 7,4 9,6 2,9 8,8 9,6 49,8 47,5 00,0 00,0 6,8 8,5 6,2 3,8 0,3 4,6 8,3 2,6 48,4 50,4 00,0 00,0 2,6,4 22,0 6,8 9,6 6,2 6,9 0,5 39,9 45,0 Fuldfort bolgbygger hele landet Fordelng pá værelser værelse med kogenstallaton eller adgang tl falles kokken værelse og kokken værelser og kokken værelser og kokken værelser og kokken eller flere værelser og kokken Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehuse Række-, kæde- og dobbelthuse Tofamlehuse Flerfamlehuse (etagehuse) Kolleger Erhvervsbygnnger, nsttutoner Fremkommet ved ombygnng eller sammenlaegnng af bestaende bolger Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer Bolgforennger Stat og kommune ANM Se anmærknnger sde ,0 00,0 5,2 3,3 0,,2 36,5 33,6 57,8 7,6 8,3 45,4 0,2, 28,0 27,9 4,2 0,8,0 3,2 0,5 4,0 73,5 46,7 24,4 48,7 2, 4,5 Antal huse Sommerhusbygger Fuldfort bygger, hele landet SjæIland Bornholm Lolland -Falster Fyn Jylland ANM Se anmærknnger sde 74 Procentvs fordelng * * ,0 00, ,6 43, ,9, , 6, ,5 3, ,9 45,4 75

76 Bygge- og anlægsvrksomhed Byggeomkostnngsndeks for et januar 968 = 00 enfamlehus (ekskl moms) Sam let ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslon Byggeomkostnngsndeks for en montagebygget etageejendom januar 968 = 00 (ekskl moms) Sam let ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslon Ponts ====== III J,' Arbejdslen Samlet ndeks Materaler Ponts J f Arbejdslen Samlet ndeks Materaler ! / / / / / / / // / / / Byggeomkostnngsndeks for et enfamlehus (/ -68 =00) Byggeomkostnngsndeks for en montagebygget ejendom (/ -68 =00) Entreprseregulerngsndeks januar 968 = 00 for anlægsarbejder (ekskl moms) Jordarbejder mv Asfaltarbejder Betonkonstruktoner Jernkonstruktoner Overskud ved prmær drft pct af omsætnngen Overskud ved prmer drft Frmaer med mndst 20 beskæftgede Bygge- og anlaeg alt 3,2 2,8 2,9 E ntreprenorer,7 2,2 2,8 Murermestre 3,6 3,6 3,3 Termer -og snedkermestre 4,6 2,,9 Malermestre 6,5 5,9 5,0 VVS- nstallaterer 5,6 3,7 2,5 El- nstallaterer 6,3 5,2 4, 2,6 2,0,7 2,4,5,6 2,3 2,4 2,0 2,7 2, 2, 4,6 5,3 4,5 3, 2,5 0,3 3,4 3,5 2, ,,2,4 0,8,0 0,7 2,3,2,6,5,3,6 3,6 4,5 3,2 +, 0,6 2,2 2,7 2,4 3,4 76

77 25 0 Omsætnng af fast ejendom Procentvs Samlet omsætnng af fast Antal salg fordelng ejendom' Samtlge ejendomme Bebyggede landbrugsejendomme Enfamlehuse Andre ejendomme Ubebyggede landbrugsarealer Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m Kobesum Angvet mlloner kr Samtlge ejendomme Bebyggede landbrugsejendomme Enfamlehuse Andre ejendomme Ubebyggede landbrugsarealer Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m ANM Ved kobesum og ejendomsværd forstäs de prorterede værder Omfatter ejendomme der er solgt alm fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg 2 Under 2 kr pr m2, ovrge arealer er defneret som grunde Kobesum' pct of ejendomsværd for landbrugsejendomme Alm fr handel Ejendomsværd 969 = 00 62,5 22,52-5 ha = 00 25,72 67,4 84,9 26,3 265,22 Hele = 00 23,2 55,0 58,6 59,5 40,42 landet - 98 = 00 03,32 96, = 00 95,04 Ejendomsværd 969 = 00 62, 205, ha = 00 23,92 62, 84,8 25,5 262,82 Hele = 00 2,62 53,7 56, 48,5 29,62 landet - 98 = 00 00,52 92, = 00 94,74 Ejendomsværd 969 = 00 52,9 89, ha = 00 5,92 47,9 64,7 97,8 229,82 Hele = 00 0,82 39,3 4,9-26, 03,92 landet - 98 = 00 87,32 79, = 00 9,34 Indeks 0-00ha 97 = ANM Se anmærknng tl foregáende tabel 3 halvar 982 For jord og bygnnger 4 2 halvar Beregnede tal jf de fra Statsskattedrektoratet meddelte stgnnger vurderngsnveauet for dentske ejendomme Kobesum pct af ejendomsværd for enfamlehuse Alm fr handel Ejendomsværd 969 = 00 42,3 68,7' Hele = 00 5,8 35,8 45,0 62,0 98,7 landet = 00 2,6 29,6 4,9 45,0 3,6' - 98 = 00 96, 87, = 00 90,63 Indeks 97 = ANM Se anmærknng tl overste label 2 halvar 982 Beregnede tal jf de fra Statsskattedrektoratet meddelte 3 2 halvar 982 stgnnger vurderngsnveauet for dentske ejendomme Kobesum pct af ejendomsværd for sommerhuse Alm fr handel Ejendomsværd 969 = 00 55,2 84,52 Hele = 00 22,22 5, 56,6 76, 26,02 landet = 00,92 35,5 5,6 50,9 33,82-98 = 00 94,22 90, = 00 93,03 Indeks 97 = ANM Se anmærknng tl everste label Ekskl losore 2 Beregnede tal jf de fra Statsskattedrektoretet meddelte stgnnger vurderngsnveauet for dentske ejendomme 2 halvár halv$r

78 Omsætnng af fast ejendom Ponts // / r /,, -- ** r r ' / r / // / / /''''\ N / N N / N ' / \ / // \` / / Enfamlehus e / hele landet // / // //---\\ N Grunde under 2000 m2 hele landet Sommerhuse hele landet Landbrugsejendomme, 0-00 ha hele landet Indeks for kobesum pct af ejendomsværd for landbrugsejendomme 0-00 ha, sommerhuse og enfamlehuse, hele landet Indeks for kobesum pr m2 for grunde under m2, hele landet (97 = 00) Kobesummens procentvse fordelng Alm fr handel Bebyggede landbrugsejendomme Angvet mlloner kr Kobesum Procentvs fordelng Kontant udbetalng 33,3 35,2 29,6 28,8 3,0 30,2 26,4 28,9 27,2 24,8 27,2 Kontantlan 9,6,7 9,5 22,9 35,4 3,4 34, 38,0 38, 37,5 40,7 Overtagne prorteter } { 30,9 30,2 32, 28,7 Pantebrev tl sælgeren 2,8 20,7 2,0 4,3 5,8 4,3 4,9 3,2 4,4,4 7,6 Andet vederlagl 9,5 2,7 5,3 6,9 5, 8,0 8,0 7,4 6,5 2,2 3,6 Enfamlehuse Angvet mlloner kr Kobesum Procentvs fordelng Kontant udbetalng 9,4 8,9 6,3 3,9 4,0 3,4,7 2,,6 3,9 5,8 Kontantlan 8,0 7,4 22,5 25,4 46,2 45,9 44,3 52,2 5,5 47,5 49,8 Overtagne prorteter } { 3,2 33,3 32,2 28,0 Pantebrev tl sælgeren 26,7 25,8 29,3 24,3 25,8 30,0 29,4 3,3 29,5 2,4 0,5 Andet vederlagl 7,7 9,4 0, 9,6 8,7 9, 9, 7,4 8,2 0,0 20,3 ANM Se anmærknng tl sde 77 Andet vederlag omfatter væsentlgst kebers forplgtelse tl at optage ejerskftelan, evt udstede supplerende sælgerpantebrev 78

79 Omsætnng af fast ejendom Pct r Andet vederlag Pantebrev tl sælgeren Overtagne prorteter (herunder kontantln som er udsklt fra 979, jf tabellen) 0 Kontant udbetalng Kebesummens procentvse fordelng Bebyggede landbrugsejendomme Kobesummens procentvse fordelng Enfamlehuse Salg af bebyggede landbrugsejendomme Alm fr handel Antal salg Procentvs fordelng 972'982 Samtlge ejendomme ha ha ha ha og derover Kobesum Kr pr ha for jord og bygnnger Samtlge ejendomme ha ha ha ha og derover Standardgennemsnt for samtlge ejendommel Indeks 0-00 ha 97 = ANM Se anma:rknng tl sde 77 Beregnngsgrundlaget er fordelngen af landbrugsarealet efter sterrelse og omrader for sag alm fr handel 97 2 Omfatter en storre ejendom p9 henved 7000 ha Salg of enfamlehuse Alm fr handel Hele landet Hovedstadsregonen 0erne ovrgt Jylland Antal salg Procentvs fordelng Kobesum Hele landet Hovedstadsregonen 0erne ovrgt Jylland Indeks - Kr pr enfamlehus 97 = 00 ANM Se anmærknng tl sde 77 Kr pr enfamlehus

80 Statstdende Omsætnng of fast ejendom Salg of sommerhuse Antal salg Alm fr handel Antal salg, alt Samlet kebesum, mll kr 769, 823,5 783,0 4,4 528,8 873,4 244, 275,4 560,5 44,8 454,5 2 2 Gnstl kobesum, kr Antal salg med oplysnng om ejendomsvaerd Indeks for gnstl kobesum 97 = Salg of grunde under 2000 m2 Antal salg Procentvs fordelng Alm fr handel Hele landet Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kobesum Kr pr m2 Hele landet 34,2 45,86 55,35 67,86 76,29 86,28 97,28 2,99 7,89 09,23 97,5 Hovedstadsregonen 62,68 82,0 03,4 24,77 29,45 49,70 75,32 20,30 233,3 205,59 8,6 0erne evrgt 27,02 39,57 49, 59,57 69,29 77,02 9,65 99,29 8,0 03,75 87,29 Jylland 26,78 39,29 46,55 58,03 65,29 72,45 8,5 93,58 94,3 9,04 85,53 Indeks: Hele landet 97 = ANM Se anmærknng tl sde 77 Afholdte og kundgjorte tvangs- Antal aktoner over fast ejendom Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom alt, heraf: Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Ubebyggede grunde Andre ejendomme Hovedstadsregonen erne ovrgt Jylland Der er kke foretaget opgorelser over de kundgjorte tvangsauktoner fer

81 Skt's, art Skbsbestanden (Danmark nkl Færeerne og Grenland) Samfærdsel Procentvs fordelng Skbe alt ,0 00,0 Passagerskbe ,3 3,0 Torlastskbe ,5 26,9 Tankskbe ,5 3,0 Færger ,0 3,4 Fskerfartejer ,0 53,4 Andre skbe ,7 0,3 Tonnage Angvet tusnde bruttoregstertons Skbe alt ,0 00,0 Passagerskbe ,9 2,3 Torlastskbe ,2 40,8 Tankskbe , 48,6 Færger , 3,8 Fskerfartejer ,2 3, Andre skbe ,5,4 Tonnagens alder Procentvs fordelng of samlet tonnage Under 5 âr 44, 43,4 47,0 50,5 55,4 59,3 54,6 49,5 44, 3,3 24,2 5-4 ár 45, 46, 43,6 40,8 35,9 33, 37,6 43,3 48,8 6,8 67,7 5 är og derover 0,8 0,5 9,4 8,7 8,7 7,6 7,8 7,2 7, 6,9 8, Opsejlet bruttofragt Angvet mll kr I alt 2 52, ,2 3 73, , , , , ,6 7 47, , Lnefart alt 684, ,9 2 52, 2 228,2 3 72, 3 98, 4 093,8 4 87, , ,3 Trampfart alt 837,2 939,3 92,7 080, 385,7 638,3 580, , ,5 2 96,8 Med tankskbe 293,0 400, 393,5 25,6 352,9 522,4 502,7 46,3 405,4 472,0 Med torlastskbe 544,2 539,2 799,2 864,5 032,8 5,9 078, 233,4 26, 444,8 Mellem fremmede lande 2 20,3 2 7, , , , , 5 229,5 6 46, , 9 732,9 Tl Danmark fra udlandet 60,3 3,0 44,9 33,6 43,4 23,9 64,2 70,3 57,9 240,6 Fra Danmark tl udlandet 5,2 24,7 74,6 72,7 74,0 20,4 280,9 250,5 350,9 366,6 Procentvs fordelng Luftfart I Flybestanden (pr ) Antal pladser alt Antal fly alt Under 0 pladser pladser pladser og derover Lufttrafk pa danske lufthavnel Starter og landnger Rutetrafk Chartertrafk Anden trafk Angvet tusnder Passagerer2 alt ,0 00,0 Rutetrafk ,4 84, Chartertrafk ,3 4,0 Anden trafk ,3,9 Tl og fra ndlandet ,8 32, Tl og fra udlandet ,2 67,9 Angvet tons Gods3 (fragt og post) alt Tl og fra ndlandet Tl og fra udlandet For gmlder tallene kun Kobenhavns lufthavn 2 Ink' transt 3 Ekskl transt 8

82 Samfærdsel Mlloner passagerer Passagerer alt 0 Med rutefly Med charterfly o Anden trafk Antal passagerer p danske lufthavne Jernbaner Rejser S-banen 70,4 70,3 72, DSBs baner og overfarter evrgt 40,7 39,4 36,9 Prvate baner 6, 6,0 6,2 Angvet mlloner 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/ ,0 l 37,4 J 84,7 86,0 89,2 38,22 6,5 3,2 34,7 6,2 6,7 7,63 8,2 8,9 0,7,5 Personklometer Angvet mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv Angvet tusnde tons DSBs baner og overfarter Prvate baner Tl udlandet 922,2 794,5 834,6 Fra udlandet 960, , , ,6 69,6 592,0 543,0 395,0' 2 055,9 827,0 934,0 694,0 37,0 596,0 629,0 664,0 57,0 435,0 424,0 Ton -km for rejsegods og gods mv4 Angvet mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner ANM Fer 978 gælder tallene fnansáret aprl - 3 marts Aprl -december Ekskl trafk Hovedstadsomrfdet 3 Kalenderaret Ekskl motorkoretojstrafk pa overfarterne Koretojer Angvet tusnder Keretejsbestanden pr Bler Personbler Busser Varebler ( kg totalvægt) Lastbler (over 3000 kg totalvægt) Motorcykler Knallerter Traktorer (nkl landbrugstraktorer) Plhængs- og sættevogne Campngvogne Beregnet, jvf Statstske Efterretnnger 982, nr A Procentvs fordelng ,0 00, ,5 84, ,4 0, ,0 9, , 4,

83 Motorkeretejer pr 000 ndbyggere pr Bler 28,0 290,9 292,2 30,8 33,9 322,5 328,5 330,7 32,9 35,9 33,2 Personbler 240,2 246,9 248,6 255,7 263,5 269,7 275,4 277,9 27,2 267,0 265,5 Busser,,,2,2,2,3,3,4,5,5,5 Vare- og lastbler 39,7 42,9 42,4 44,9 49,2 5,5 5,8 5,4 49,2 47,4 46,2 Motorcykler 7,4 7,2 7, 7,2 7,2 7, 6,8 6,7 6,7 6,9 7,2 Knallerter 88,4 89,4 9,7 90,7 86, 66,8 54,0 49,8 29,9 27,6 33,4 Samfærdsel Procentvs Antal regstrerede fordelng nye keretejer Bler ,0 00,0 Personbler ,4 82,4 Busser ,4 0,6 Varebler (ndtl 3500 kg totalvægt) ,,8 Lastbler (3500 kg totalvægt og derover) , 5,2 Motorcykler PZahængs- og sættevogne Campngvogne Angvet tusnder Bltrafk Bltrafk tl udlandet Herat: Bler befordret over Oresund Bler va Gedser og Redby Bler va Frederkshavn og Hrtshals Bler passeret landegrænsen Bustrafk tl udlandet Lastbltrafk tl udlandet Gods befordret med lastb) tl Angvet tusnde tons og fra udlandet Tl udlandet (eksport) Fra udlandet (mport) Indenlandsk bltrafk Angvet tusnder Bler befordret over Storebælt Bler befordret pá overfarterne mellem SjæIland og Jylland Bler over ny Lllebæltsbro Bler over Storstremsbroen Totalvægt kg 2 Totalvægt 300 kg og derover 3 Ekskl Tuborg Havn Procentvs Transportm5de Angvet tusnde tons fordelng udenrgshandelen * * Indfort altl ,0 00,0 Med skb , 82,3 Med bane ,9 4,5 Med bl ,9 2,9 ( I 3 Anden transportmâde } 0, 0,3 Udfert alt' ,0 00,0 Med skb ,0 50,2 Med bane ,2 6, Med bl ,8 4,8 Med Anden transportmâde2 } 9 l } 0,0 {,9 Generalhandel 2 Herunder post og uoplyst transportmade 83

84 Samfærdsel Færdselsuheld Antal færdselsuheld med personskade Antal personskader Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng af personskaderne efter benyttet færdselselement Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Andet Inkl traktorer og markredskaber Tusnde personer 2 0 \ \ \ \ \ \ \ \ I /N\ 3 N 8 \/, \\ _//^\\ \ \ \ _ ^\ y N N, - -- _ =, _` --,, _ Antal personskader ved færdselsuheld N N N \ N N \ ---_, Ferere og passagerer personbler Cyklster Knallertkorere Fodgangere Motorcyklster Ferere og passagerer busser, vare- og Iastbler 84

85 Tursme Antal overnatnnger pá hoteler, moteller, kroer og Angvet tusnder pensonater Antal overnatnnger alt 7 347,8 7 84, ,6 7 44, , ,2 8 44,7 8 38,0 8 94, , ,0 Heraf overnattende personer fra: Danmark 3 542,5 3 46,8 3 27,2 3 45, , , , , , ,3 3 93,9 Udlandet 3 805, ,9 3 56, , ,3 4 76, , , 4 349, 4 477, , Kapactetsudnyttelse, Angvet pct senge r r r, væreser Antal overnatnnger Angvet tusnder pá campngpladser Antal overnatnnger alt 8 32,0 9 39,8 8 85, ,9 065,5 0 85, , , , ,2 707, Heraf overnattende personer fra: Danmark 5 22, , ,7 6 44, , , ,8 6 22, , , ,8 Udlandet 2 99, , , , , , , ,3 3 56, ,0 4 49,3 Rejsevalutandtægter Angvet mlloner kr fordelt efter montsort I alt Nordske lande Fnland Island Norge Sverge EF -lande Belgen -Luxembourg' Forbundsrep Tyskland Frankrg Grækenlandz 3 7 Holland Irland Italen UK Andre lande Schwez Spanen strg Canada USA Ovrge lande Rejsevalutaudgfter fordelt efter montsort I alt Nordske lande Fnland Island Norge Sverge EF -lande Belgen -Luxembourgs Forbundsrep Tyskland Frankrg Grækenlandz Holland Irland Italen UK Andre lande Schwez Spanen strg Canada USA vrge lande ANM Rejsevalutandtægter og -udgfter blver rubrceret under det land, hvlket den pagaeldende montsort er den natonale valuta, og kke under det land, hvor den rejsende er hjemmeherende Dette har saerlg betydnng for US -S, DM og Str, som betydelgt omfang ogsa blver anvendt of udenlandske rejsende, der kke er hjemmehorende USA, Vesttyskland eller Schwez, respektve af danske rejsende andre end dsse lande KILDE: Danmarks Natonalbank Samfærdsel Herunder blletafregnng over banernes europwske clearngsnsttuton Belgen 2 Graekenland er for / -98 nkluderet under ovrge lande 3 Under ovrge lande

86 EFTA Andre Udenrgshandel Importen fordelt pá Angvet mlloner kr oprndelseslande Import alt2 EF lande Frankrg Belgen- Luxembourg Nederlandene Forbundsrepublkken Tyskland Italen UK3 Irlanda Grækenland4 EFTA lande UK Island Norge Sverge Fnland Schwez 0strg Portugal Andre lande Sovjetunonen Tyske DemRep(0sttyskland) Polen Tjekkoslovaket Ungarn Ovrge Europa USA Canada Ovrge Nordamerka (nkl Gran - land), Syd- og Mellemamerkal Japan Ovrge Asen Afrka Australen og Oceanen I Danmarks ndforsel fra og udforsel tl Færoerne og Grenland er tl og med 973 kke medregnet udenrgshandelen 2 Fra / 979 er opgorelsesmaden for udenrgshandelen aendret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet I tabellen er tallene for 978 omregnet tl specalhandel Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er -2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet Procentvs fordelng * " ,0 00, ,5 48, ,5 4, ,0 2, ,4 7, ,8 20, ,8 3, , , , ,0 22,9 2, ,2 0, ,7 3, ,0, ,9 4, ,5, ,6, ,8 0, ,5 28, ,8, ,4, ,0 0, ,5 0, ,3 0, ,8, , 7, ,6 0, ,7 3, , 3, ,2 5, ,7 2, ,3 0,2 3 I arene tl og med 972 er UK ndeholdt lande og Irland Andre lande 4 I arene tl og med 980 er Graekenland ndeholdt lande Ovrge lande 8, pct Forb rep Tyskland 8,8 pct Ovrge lande 9,8 pct Forb rep Tyskland 20,5 pct Asen 8,3 pct USA 7, pct Andre markeder 54,2 pct Oprndelge og nye EF -lande 45,8 pct Andre EF -lande 4,7 pct Asen 8,8 pct Andre markeder 5, pct EF -lande 48,9 pct Andre EF -lande 7,6 pct Sverge 6,0 pct Importen 972 fordelt p lande Procentvs fordelng Importen 982* fordelt p lande Procentvs fordelng 86

87 972 Eksporten fordelt pa Angvet mlloner kr bestemmelseslande Eksport alt I EF lande Frankrg Belgen- Luxembourg Nederlandene Forbundsrepublkken Tyskland Italen UK Irland Gra=kenland5 EFTA lande UK 5885 Island Norge Sverge Fnland Schwez strg Portugal Andre lande Sovjetunonen Tyske DemRep(0sttyskland) Polen Tjekkoslovaket Ungarn Ovrge Europa USA Canada Ovrge Nordamerka (nkl Gran - land), Syd- og Mellemamerkal I Japan Ovrge Asen Afrka Australen og Oceanen Uoplyst land Danmarks ndfersel fra og udfersel tl Faeroerne og Grmland er tl og med 973 kke medregnet udenrgshandelen 2 Fra / 979 er opgorelsesm eden for udenrgshandelen ændret fra generalhandelsprncppet tl specal handelsprncppet I tabellen er tallene for 978 omregnet tl specalhandel Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er -2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet - 3 Udforselsvwrden ndkluderer kke den eksportstotte fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales af landbrugsmnsterets EF- drektorat 4 er UK ndeholdt EFTA lande og Irland Andre lande 5 Irene tl og med 980 er Grækenland ndeholdt Andre lande Udenrgshandel Procentvs fordelng * * ,0 00, ,6 48, ,8 5, ,3, ,5 3, ,3 7, ,7 5, , , , ,2 23,5 9, ,6 0, , 6, ,7 0, ,3 2, ,8 2, ,6 0, ,6 0, ,2 27, ,6 0, ,6 0,? ,0 0, ,4 0, ,4 0, ,4 2, ,9 5, ,0 0, ,8 3, ,9, ,6 8, ,9 3, ,7 0, ,0 0,0 Ovrge lande 22,4 pct Forb rep Tyskland 2,3 pct Ovrge lande 8, pct Forb rep Tyskland 7,4 pct c Andre EF -lande 0,6 pct Asen 4,5 pct Andre markeder 57,6 pct USA 7,9 pct Oprndelge og nye EF -lande 42,4 pct UK 9,5 pct Asen 0 pct USA 5,9 pct Andre markeder 5,4 pct EF-lande 48,6 ct Andre EF -lande 7, pct Sverge 5,7 pct Norge 7, pct Sverge 0,9 pct Norge 6,5 pct UK 4, pct Eksporten 972 fordelt p lande Procentvs fordelng Eksporten 982* fordelt p lande Procentvs fordelng 87

88 Udenrgshandel Procentvs Angvet mlloner kr fordelng Importen fordelt pá varegrupper ' ' Import alt ,0 00,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt ,3 5, Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed alt ,0 6,9 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv alt ,0 35,4 Papr, pap og varer deraf , 2,8 Tekstlfbre, tekstlgarn, tekstlstoffer ,3 2,8 Kemske materaler og produkter , 7,2 Metaller og metalvarer ,6 6,5 0vrge rávarer og halvfabrkata ,0 8,6 Dele og tlbeher , 6,6 Motorer tl transportmdler ,8 0,9 Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk Strom alt ,7 22, Kul, koks, brketter ,6 3,6 Rä jordole ,2 6,6 Lette og mddelsvære oler (motorbenzn mv) ,2 3,2 Gasoler og brændselsoler ,3 7,5 Andre brændselsstoffer, smerestoffer,elektrsk Strom ,4,2 Maskner og andet kaptaludstyr alt ,7 8,5 Transportmdler alt ,7 4, Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt ,3 6,5 Nærngsmdler, drkkevarer og tobak ,5 5,0 Andre kke-varge forbrugsvarer ,3 2,4 Fodtej og beklædnng ,0 3,2 Andre halvvarge forbrugsvarer ,6 3,0 Varge forbrugsvarer (undt personautomobler) ,9 2,9 Varer kke andetsteds medtaget ,3,4 Procentvs Angvet mlloner kr fordelng Eksporten fordelt pá varegrupper ' * Eksport alt, 2a ,0 00,0 Anmalske landbrugsprodukter ,9 6, Levende hornkvæg, okse- og kalveked ,6 2,7 Levende svn og svneked ,2 7,4 Smer ,4,4 Ost ,0 2,7 Andre anm landbrugsprodukter ,7,9 Vegetablske landbrugsprodukter ,7 3,5 Ked- og mælkekonserves ,7 4,7 Andre ndustrprodukter ,7 68,0 Drkkevarer ,5 0,8 Brændsels- og smereoler undt ráole ,6 2, Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer ,6 0,6 Kemkaler ,5 8,4 Trae- og korkvarer, undt mebler ,0,4 Tekstl og beklædnng ,5 4,7 Varer af kke-metallske mneraler ,6,6 Jern- og metalvarer ,9 4,8 Maskner og nstrumenter ,6 2,7 Skbe, nye, 250 BRT og derover ,2,2 Skbe, brugte, 250 BRT og derover ,2 0,6 Andre transportmdler ,5 2,7 Mebler ,4 3, 0vrge ndustrprodukter ,6 4,3 Fsk, krebsdyr og bloddyr ,4 4,0 Andre varer (herunder rf pelssknd) ,6 3,7 Merndforsel Danmarks ndforsel fra og udforsel tl Færeerne og Grenland er tl og med 973 kke medregnet udenrgshandelen 88 2 Fra / 979 er opgerelsesm5den for udenrgshandelen ændret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet I tabellen er tallene for 978 omregnet tl specalhandel Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er -2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet 3 Udforselsværden nkluderer kke den eksportstette fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales af landbrugsmnsterets EF- drektorat 4 For BRT

89 Udenrgshandel 975 = 00 Kvantumndeks * Hele mporten Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore- og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Kod- og mælkekonserves Industrprodukter (undt ked- og mælkekonserves, skbe mv) Fsk, krebsdyr og bloddyr RA pelssknd Enhedsværdndeks' = 00 Hele mporten Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brndselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore- og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked- og mælkekonserves Industrprodukter (undt ked- og mælkekonserves, skbe mv) Fsk, krebsdyr og bleddyr RA pelssknd Bytteforholdet' = 00 Enhedsværdndeks for eksporten I Enhedsværdndeks for mporten Bytteforholdet Vægten of mport og eksport23 Angvet tusnde tons Importen Eksporten Danmarks ndforsel fra og udforsel tl Færeerne og Gronland er tl og med 973 kke medregnet udenrgshandelen 2 Fra / 979 er opgerelsesmetoden for udenrgshandelen ændret f a generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet Overgangen Ira generalhandel tl specalhandel ma antages kke at pfvrke kvantumndekset og enhedsværdndekset nævneværdgt, det ndeksene for 979 er beregnet med bass specalhandelstal for 978, og derefter sammenkædet med de tdlgere fr Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er -2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet 3 Skbe over 250 BRT, fly, bore- og produktonsplatforme samt Fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel, F6 pro - jektet) er kke medtaget beregnngerne 4 De udforselsvrder, der ndgfr ndeksberegnngerne, nkluderer kke den eksportstotte Ira Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales of landbrugsmnsterets EFdrektorat 89

90 nternatonale Betalngsbalancen Bruttoudgfter og -ndtægter Lebende poster Varehandel, fob Sotransport Danske skbe Udenlandske skbe Ovrge lebende poster Rejser 0vrge varer, tjenester og ndkomst De europæske Fællesskaber Renter, udbytter mv Ensdge overforsler Angvet mlloner kr Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Nettondtægter eller nettoudgfter (=) ved ændrng 4 Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Kaptalposter Prvate vrksomheder mv Drekte nvesternger Danske nvesternger udlandet Udenlandske nvesternger Danmark Andre langfrstede mellemværender Kortfrstede mellemværender Offentlge nsttutoner mv Statens langvnng mv tl u-landel Langfrstet lántagnng Staten Kommunerne Elværker og telefonselskaber Andre langfrstede mellemværender Kortfrstede mellemværender Monetære nsttutoner2 Natonalbankens mellemværender med udlandet Forretnngsbankers mellemværender med udlandet Fejl og mangler3 = = = = =74 =67 = =5 32 =279 7 =3 29 =679 =52 =58 = 66 = 374 = =03 38 =4 003 = = = =24 =2 528 =98 =647 =27 =439 = 7 =645 =337 = =255 =286 = = = = = =55 = = = = =4 66 = =72 Nettondtægter Lobende poster Varehandel, fob Sotransport 0vrge lobende poster Kaptalposter samt fejl og mangler Prvate vrksomheder mv samt fejl og mangler Offentlge nsttutoner mv Monetære nsttutoner Drekte lángvnng samt ndskud teorgansatoner stat- Angvet mlloner kr = = = Fra og med 973 nklusve starre sparekassers mellemværender med udlandet 3 Fejl og mangler opstar pa grund of unojagtgheder det statstske materale = = Transaktoner med udlandet, der medferer formndskelse of aktver eller foregelse of passver, regstreres som ndtmgter under betalngsbalancens kaptalposter Modsvarende regstreres transaktoner, der bevrker en foregelse of aktverne eller en formndskelse of passverne, som udgfter under kaptalposterne 90

91 Betalngsbalancen ' 982* Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter lndtægter Nettondtægter eller nettoudgfter (=) ved ændrng 4 Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver Aktver Passver = = = = = = = = = = = = = = = = 030 =23 = = = = = = = = = = 556 = = =372 =494 =670 =90 = =39 = = =42 =55 97 =20 25 = = = = = = = = = = = = = =759 = = * 982* =3 052 =2 06 =8 345 =6 065 =3 400 =2 500 =8735 =7 443 =6 240 =2 945 =5 920 = 790 =6 835 = =2 395 =4 85 =9 585 = =82 = =5 82 =

92 Kaptalbalancen Angvet mlloner kr pr Aktver Passver Aktver Passver 974 Aktver Passver 975 Aktver Passver Tlgodehavender og gæld alt Prvate vrksomheder mv Drekte nvesternger Danske nvesternger udlandet Udenlandske nvesternger Danmark Andre langfrstede mellemværender Kortfrstede mellemværender Offentlge nsttutoner mv Statens lángvnng mv tl udvklngslandel Langfrstet Iántagnng Staten Kommunerne Elværker og telefonselskaber Andre langfrstede mellemværender Kortfrstede mellemværender Monetære nsttutoner Natonalbankens mellemværender med udlandet Forretnngsbankers mellemværender med udlandet Drekte lángvnng samt ndskud nternatonale statteor- 2 Fra og med 973 nklusve starre sparekassers gansatoner mellemværender med udlandet Nettogæld (passver - aktver) alt Prvate vrksomheder mv Offentlge nsttutoner mv Monetære nsttutoner Angvet mlloner kr pr =5 968 = =7 45 =6 090 Mllarder kr Mllarder kr Import af varer (cf) Sotransport og ovrge lebende poster (netto) Eksport af varer (fob) Import : Eksport wei -a*in 4 6 Varehandel, fob (netto) 0 8 Lebende underskud * Handelsbalancen * * 82* Betalngsbalancens lebende poster (nettobelob) 92

93 52 Kaptalbalancen 976 Aktver Passver 977 Aktver Passver 978 Aktver Passver 979 Aktver Passver 980 Aktver Passver Angvet mldr kr pr 32 98* 982* Aktver Passver Aktver Passver /2 232/ / /2 83/ / Angvet mldr kr pr ' 982' / =6 57 =2 573 =6 982 = = ±P8/2 =25 Mllarder kr Monetære nsttutoners nettoaktver Offentlge nsttutoners nettopassver Prvate vrksomheders nettopassver Samlet nettogald Kaptalbalancen * (nettobelob) 93

94 opgerelsen Den Internatonale lkvdtet Danmarks nternatonale lkvdtet ved áretsudgang Angvet mlloner kr Offcel lkvdtet Natonalbankens guldbeholdnng Særlge trmknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Natonalbankens bruttofordrnger pá udlandet Reservestllng IMF Offcel lkvdtet, brutto Natonalbankens forplgtelser over for udlandet Offcel lkvdtet, netto Forretnngsbanker og sterre sparekasser2 Valutaaktver Valutapassver Nettoaktver Internatonal lkvdtet, netto Se ordforklarng tl Natonalbankens Balance sde 56 2 I ndgár de uden for de egentlge valutaposter opferte mellemvrender med valutaudlndnge, og tallene stemmer derfor kke med de pâ sde 95 anforte valutatal, der kun vedrerer de egentlge valutaposter ph bankregnskaberne Mllarder kr 30 I 25,, Internatonal lkvdtet, netto Offcel lkvdtet, netto / 5 - o,, Forretnngsbanker og de sterre sparekasser, nettoaktver, Danmarks nternatonale lkvdtet ved frets udgang

95 bankstatstkken de Danmarks Natonalbanks balance ved rets udgang Penge og kredt Angvet mlloner kr Aktver: Tlsammen Guldbeholdnngl Særlge træknngsrettgheder (SDR) Den nternatonale Valutafond Europske valutaenheder (ECU) Fordrnger pá udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond Udlán Statens lobende konto Oblgatoner og akter Statens garant for montomlobet Andre aktver Passver: Tlsammen Seddelomlob Montomlob Tldelte særlge træknngsrettgheder (SDR) Forplgtelser over for udlandet Den nternatonale Valutafond Indlán Kassebndng Indlánsbevser Statens konsolderngskonto Statens lebende konto Andre passver Se ordforklarng tl Natonalbankens balance sde 56 Forretnngsbankernes balance ved árets udgang Angvet mlloner kr Aktver alt Kassebeholdnng Indenlandske banker og sparekasser Tlgodehavender udlandet Indlánsbevser Indenlandske oblgatoner og akter Kassekredtter Kontokurant Indenlandske veksler Panteoblgatoner Andre udlán Andre aktver Passver alt Aktekaptal og reserver Indenlandske banker og sparekasser Gæld tl udlandet Indlán pá folo og kontokurant Indlán pá bankbog mv pá anfordrng Indlán pá bankbog mv pa td Andre passver Samlede ndlân Samlede udlán Som folge of aendrnger er tallene fra og med 975 kke fuldtud sammenlgnelge med tallene for de foregáende Sr 2 Ultmo december 3 Lgesom foregáende Sr nkl hecks pa Natonalbanken 4 Se note sde 94 samt folokonto og deponerngskonto Natonalbanken 95

96 t I I sparekassestatstkken Penge og kredt Sparekassernes balance pr 3 marts' Angvet mlloner kr Aktver alt Kassebeholdnng Indenlandske banker og sparekasser Indenlandske akter, andelsbevser og oblgatoner Udlan Kassekredtter Andre aktver Passver alt Indbetalt garantkaptal Reservefonds ol fonds Indenlandske banker og sparekasser Indan pa check- og folokonto Indan pa almndelge sparekassevlkár Indan pa opsgelse Andre passver Samlede ndlán Samlede udlán Fra og med 975 ved árets udgang Mllarder kr Som folge af ændrnger er tallene fra og med 975 kke fuldtud sammenlgnelge med tallene for de foregáende Ar Tallene for omfatter kun sparekasser med en arbejdende kaptal (dvs egenkaptal Forretnngsbanker Indln plus ansvarlg ndskudskaptal plus ndlán) pá 0 mll kr og derover, og for mll kr og derover, medens tallene for 975 omfatter samtlge sparekasser 3 Ultmo december l I r I Udln _ ',' r I : l A r r! r Sparekasser Indln Udln ' T Indln og udln banker og sparekasser

97 Prmar pengeforsynng ved arets udgang Angvet mlloner kr Seddel- og montomleb Indskud pa Postgro Indestaende pa folo- og deponerngskont Natonalbanken Ubelante ndlansbevser Forretnngsbankers og starre sparekassers fordrnger pa udlandet (netto) Prmer pengeforsynng alt Fra og med 974 kun kontondest9ende fra banker og 2 Ekskl færoske og grenlandske banker og sparekasser sparekasser Penge og kredt ±742 = 497 ± Sekundar pengeforsynng Angvet mlloner kr ved arets udgang Borgernes seddel- og mentbeholdnng Borgernes ndskud pa Postgro Indan pa anfordrng forretnngsbanker og starre sparekasser Sekundær pengeforsynng snævrere forstand Indan pa opsgelse banker og starre sparekasser Statsgældsbevser udenfor pengensttutsektoren Sekundar pengeforsynng vdere forstand (pengemangden) Efter tdlgere defnton: mll kr (se ordforklarng tl Pengeforsynng, prmar og sekundr) Mllarder kr l' - Statsgældsbevser udenfor pengensttutsektoren Indln p kont med opsgelse pengensttutterne _ Indskud p3 postgro og ndln p check og anfordrngskont pengensttutterne o Borgernes seddel- og mentbeholdnng Den sekundaere pengeforsynng vdere forstand ved frets udgang 97

98 Penge og kredt Natonalbankens dskonto samt hovedbankernes og de storre sparekassers Procent pr Sr rentesatserl ved àrets udgang Natonalbankens dskonto / Natonalbankens udlánsrente 7/2à8 9/2 à 8à8/20/2à 9/2 à 0 8/2à9 /2 /2à2/2à20/2à Hovedbankernes udlànsrente 7/2 à 9/29/2 à /2 5,52 4,82 2,52 6,2 7,22 8,32 7,62 Hovedbankernes ndlànsrente: Folo /4 2/4 Kontokurant 3/4 23/4 Bankbog med check 3/4 23/4 2,6 2,2,3 2,,, 0,7 Bankbog uden check 4 6 6,3 5,3 4,2 6, 5,6 5,5 4,6 3 màneders opsgelse 6 8 9,83 8,93 7,93 0,73 0,73 0,63 9,83 Sparekassersndlánsrente: Sparekassebog med check 2/4 3/4 2,7 2,4,7 2,3,2, 0,8 Sparekassebog uden check 4 6 6,3 5,4 4,3 6,0 5,5 5,5 4,5 3 màneders opsgelse 6 8 0,03 9,3 7,93,3,03,03 9,93 Rentemargnalen Bankerne: Gennemsntlg udlànsrente nkl lobende provson,0,54 5,22 3,82 4,74 5,86 4,96 5,40 8,79 7,68 Gennemsntlg ndlànsrente 5,30 5,90 8,7 7,45 8,48 9,73 8,95 9,6,9,65 Rentemargnal nkl lobende provson 5,7 5,64 6,5 6,37 6,26 6,3 6,0 6,24 6,88 6,03 Sparekasserne: Gennemsntlg udlánsrente 9,34 9,56 3,05 2,68 3,62 4,45 4,23 4,9 8,2 7,20 Gennemsntlg ndlánsrente 5,72 5,95 9,4 7,07 8,03 8,82 8,34 8,68,59 0,6 Rentemargnal 3,62 3,6 3,9 5,6 5,59 5,63 5,89 6,23 6,62 6,59 Fra februar 973 ophvedes pengensttutternes renteaftale vedrorende ndlan pä anfordrng og opsgelse Indbnssatserne for 973 ma derfor tages med forbehod, og gene - relt gældende satser for 974 og 975 kan kke oplyses Tlsvarende gælder for udlansrentesatserne Undersogelser foretaget af Natonalbanken Cyder pa, at den typske udlânsrente nklusve provson ultmo 974 androg godt 5 pct pa og ultmo 975 godt 2 pct pa Fra Januar 976 etableredes en ny mbnedlg opgorelse of pengensttutternes ud- og ndlänsrentesatser Satserne for stammer fra denne opgorelse og er vejede gennemsntssatser for samtlge banker henholdsvs sparekasser med en balance pa 50 mll kr eller derover For 982 samtlge banker henholdsvs sparekasser med en balance pä 00 mll kr eller derover 2 Rente og lobende provson pä udlän med adgang Cl varabel udnyttelse 3 Gennemsnt of satser pä ndlan med fra Cl 2 mäneders opsgelse Effektv oblgatonsrente pn procent pr 5r ved ârets udgang Danske statslán Abne serer enhedsprortetsoblgatoner Abne serer almndelg realkredt Abne serer særlg realkredt 972 S 207, 4 pct 0,44 S 2007, 5 pct,02 Lange2 2 pct, gnstl Lange2 0 pct, gnslt Lange2 7 pct, gnstl 0 -árge 2 pct, gnslt 0 -árge 0 pct, gnstl 0 -àrge 7 pct, gnstl Lange2 0 pct, gnstl 2,50 Lange2 7 pct, gnstl,05 0 -árge 0 pct, gnstl,95 0 -àrge 7 pct, gnstl 0,83 Lange2 0 pct, gnstl Lange2 7 pct, gnstl Angvet som den helarlge effektve rente ,29 4,52 3,44 4,78 6,46 3,0 4,88 2,97 5,0 7,22 4,24 3,74 4,64 3,77 5,52 5,50 5,73 5,40 4,3 3,85 2,39,4 6,22 5,98 6,52 4,7 7,38 7,6 7,65 5,98 2,59 4,85 5,9 4,50 6,43 7,67,53 4,42 5,72 4,03 5,78 7,4 2 Oblgatoner med en lobetd pä 20 Ar og derover ,59 8,04 8,56 20,3 9,0 6,40 8,3 9,72 20,02 8,40 8,47 8,27 9,4 9,69 8,22 8,08 9,3 9,28 8,37 9,00 9,66 6,77 7,3 8,20 8,72 8,50 2,04 9,76 8,34 8,04 9,47 9,07 20,07 9,34 20,6 8,89 9,52 8,59 9,9 9,48 7,82 6,63 7,60 7,8 Gennemsntlg oblgatonsrente (procent pr ár) ved àrets udgang Total Statsoblgatoner Alm realkredtoblgatoner Sær realkredtoblgatoner ,24 3,85 4,50 2,66 5,57 6,77 9,6,42 3,29 9,89 5,08 6,73,42 3,73 5,00 3,66 5,67 6,72,45 4,34 5,30 3,9 5,78 6, ,39 7,36 8,60 9,45 9,38 6,46 7,33 8,35 9,33 9,77 7,80 7,62 9,8 9,85 l 9,9 7,9 7,70 9,26 9,78 J 98

99 almndelg /P\tI Procent pr r I I ' r A / rr / r / / / --,,A /, Y _ y0 / : í / --_ / `, % &WM W,' r r -^!/r- ` ' Eff oblgatonsrente for am realkredt (for 98 og 982 enhedsprortets - oblgatoner),7 pct, lange Bankernes gnstl udlnsrente, nkl provson Bankernes gnstl ndlnsrente, nkl provson Natonalbankens dskonto Penge og kredt Renteudvklngen ved frets udgang Indeks for aktekurser 97 gnstl = 00 ved rets udgang Akter alt Bankakter Rederakter Industrakter Handelsselskabsakter Transportselskabsakter Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner Angvet mlloner kr og akter (bogfort værd) Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser Crkulerende borsnoterede paprer (pálydende verd) Angvet mlloner kr ved rets udgang Oblgatoner tlsammen Almndelg realkredt' Særlg realkredt' Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner evrgt Akter tlsammen Industrakter Bankakter Handelsselskabsakter Rederakter Transportselskabsakter Fra og med apr) 98 er lân realkredt erstattet af enhedslan og særlg 2 Tallene omfatter alene Aktemarked I (tdl Hovedborsen) 99

100 Penge og kredt Mllarder kr Oblgatoner tlsammen Realkredt Indenlandske statsoblgatoner _t Bersnoterede oblgatoner ovrgt Crkulerende bersnoterede paper (plydende verd) ved frets udgang Borsomsætnngen Oblgatoner Sterste daglge omsætnng Mndste daglge omstnng Samlet árlg omsætnng mll kr Akter Sterste daglge omsætnng 000 kr Mndste daglge omsætnng Samlet árlg omsætnng Tnglysnng af pantebreve Angvet mlloner kr fast ejendom Procentvs fordelng Tnglysnng alt Realkredtnsttutter Sparekasser Banker Forskrngsselskaber peno og pensonskasser Stat og kommuner Ejerpantebreve Sælgerpantebreve Bolgselskabernes mv I Andre Incl Grundejernes Investerngsfond og Fnanserngsnsttuttet for hoteler ,0 00, ,2 50, ,5 0, ,6 0, ,3 0, ,6 3, ,3 3, ,8 9,4 Landsbyggefond ( 338 2, l } 2,7 { 0,6 Bestanden af akte- og anpartsselskaber Prmo 5ret Akteselskaber: Antal Kaptal (mll kr) Anpartsselskaber Antal Kaptal (mll kr) Tegnet ndskudskaptal 00

101 ovrgt Offentlge fnanser Angvet mlloner kr Procentvs Realokonomsk fordelng Fnansár' Kalenderár Den samlede offentlge sektor 973/74 974/75 975/ ' 98' fordelng 982' 973/74 982* Drftsudgfter ,3 93,0 Konsum alt ,4 45,9 Lonnnger og arbejdsgverbdrag ,0 32,4 Forbrug af realkaptal ,3,3 Forbrug af rá- og hjælpestoffer ,7 5,5 Salg af varer og tjenester ,6 3,3 Indkomstoverforsler alt ,9 47, Renter mv ,0 9,7 Subsder ,3 5,2 Tl offentlge vrksomheder ,3,3 Tl prvate vrksomheder ,0 3,9 Andre ndkomstoverforsler ,6 32,2 Tl husholdnnger ,2 29,2 Tl prvate nsttutoner ,2 0,3 Tl Færoerne , 0, Tl Grenland ,4 0,4 Tl EF's nsttutoner ,5,2 Tl udland ovrgt ,2,0 Kaptaludgfter ,7 7,0 Kaptalakkumulaton alt ,5 4,6 Faste bruttonvesternger ,4 4,4 Nynvesternger ,4 4,3 Kob af bygnnger, netto = = ,0 0, Lagerforogelse , 0,3 Kob af jord og rettgheder, netto =9 444 = = ,0 0, Kaptaloverforsler alt ,2 2,4 Tl egne vrksomheder ,5,5 Tl andre vrksomheder ,2 0,6 Tl husholdnnger , 0, Tl prvate nsttutoner ,0 0,0 Tl Færoerne ,0 0,0 Tl Gronland ,4 0,2 Tl EF's nsttutoner Tl udland ,0 0,0 Drfts- og kaptaludgfter tlsammen ,0 00,0 Drftsndtægter ,2 98,9 Bruttorestndkomst ,2,5 Overskud af offentlge vrksomheder mv ,7,2 Indkomstoverforsler alt ,3 96,2 Formuendtægter alt ,9 6,5 Renter, udbytter mv ,9 6,4 Indtægter af jord og rettgheder mv ,0 0, Skatter og afgfter alt ,2 84,8 Indrekte skatter ,9 33,8 Drekte skatter ,9 48,3 Oblgatorske gebyrer og boder ,2 0,3 Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger ,2 2,4 Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger , 0, Imputerede bdrag tl skrngsordnnger ,8 2, Andre ndkomstoverforsler alt ,3 2,7 Fra andre ndenlandske sektorer ,4 0,6 Fra EF's nsttutoner ,9 2, Fra udland ovrgt ,0 0,0 Kaptalndtægter ,8, Kaptalskatter ,3 0,4 Andre kaptaloverforsler ,5 0,7 Fra andre ndenlandske sektorer ,5 0,6 Fra EF's nsttutoner , Fra udland ovrgt ,0 0,0 Drfts- og kaptalndtægter tlsammen ,0 00,0 Drftsoverskud = bruttoopsparng =3 030 = Fordelt pá: Den statslge sektor = =536 =2 57 =5 493 =9 759 = =37 08 Heraf folkekrken De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den prmærkommunale sektor Drfts- og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto =2 749 =64 = 622 = 2 =5 852 =2 52 = =43 00 Fordelt pá: Den statslge sektor =4 608 = 236 =4 968 = = =45 39 Heraf folkekrken =9 =3 = De socale kasse og fonde Den amtskommunale sektor = =445 =827 = 84 =830 Den prmærkommunale sektor = = 08 =2 02 =52 = 757 =2 208 ANM Vedrorende de forskellge poster, se Ordforklarnger aprl tl 3 marts Offentlge fnanser, sde

102 Offentlge fnanser Fordelng af den samlede offentlge sektors ndtægter og udgfter p delsektorerne Drfts- og kaptalndtægter alt Angvet mlloner kr Fnansar' 973/74 974/75 975/76 Kalenderar * 98' Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den prmærkommunale sektor Drfts- og kaptaludgfter alt Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den prmærkommunale sektor Indtægter form af overfersler fra andre offentlge delsektorer Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den prmærkommunale sektor Procentvs fordelng 982*973/74 982' Egne ndtægter Den statslge sektor ,4 65,7 De socale kasser og fonde ,6 3,9 Den amtskommunale sektor ,6 7,5 Den prmærkommunale sektor ,4 22,9 Den offentlge sektor alt ' 00,0 00,0 Udgfter opgjort som byrde Den statslge sektor ,5 7,7 De socale kasser og fonde = ,6,5 Den amtskommunale sektor ,7 6,6 Den prmærkommunale sektor ,2 20,2 Den offentlge sektor alt ,0 00,0 Udgfter form af overforsler tl andre offentlge delsektorer Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den prmærkommunale sektor Dsponble ndtægter Den statslge sektor ,3 23,9 De socale kasser og fonde ,3 2,8 Den amtskommunale sektor ,8 2,7 Den prmærkommunale sektor ,6 50,6 Den offentlge sektor alt ,0 00,0 Udgfter opgjort som opgave Den statslge sektor ,6 36, De socale kasser og fonde ,3 9,0 Den amtskommunale sektor ,3, Den prmærkommunale sektor ,8 43,8 Den offentlge sektor alt ,0 00,0 ANM Vedrmrende de forskellge ndtægts- og udgftsbegreber, se Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6-65 t aprl tl 3 marts 02

103 Offentlge fnanser Mllarder kr Den prmaerkommunale sektor Opgave Den amtskommunale sektor 20 De socale kasser og fonde Den statslge sektor Den statslge sektor Byrde De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den samlede offentlge sektors udgfter opgjort som opgave-/byrdefordelng Den prmmrkommunale sektor /74 74/75 75/

104 Offentlge fnanser Statens fnanselle Angvet ì mlloner kr Fnansár ( aprl-3 marts) Kalenderár transaktoner 97/72 972/73 973/74 974/75 975/76 976/77 977/ * 98* 982' 9832 Den statslge sektors drftsog kaptaloverskud = nettofordrngserhvervelse =4608 = =999 =5032 =30437 =4539 =Nyudlan, netto Nyudlan Afdrag pa udlan Den statslge sektors drfts-, kaptal- og udiánsoverskud =5594 = =0673 =6538 =32439 =47956 Korrektoner mht klassfkatons- og perodserngsforskelle = = Korrektoner mht afgrænsnngsforskelle =03 2 =89 =23 =7 =36 26 =4 Statens drfts-, anlegs- og udlánsoverskud =9205 =5479 =5864 =064 = =32874 =49092 =67703 =Den socale Pensonsfonds oblgatonskob =Overforset tl ATP =Andre kaptaludgfter, netto 754 = =7434 Nettokasseoverskud = _ Nettofnanserngsbehov =2979 =2568 =9628 =598 =7687 =7478 = = Afdrag pa udenlandsk statsgld _Afdrag pa ndenlandsk statsoblgatonsgld mv lndlesnng af statsgældsbevser Bruttokasseoverskud = - bruttofnanserngsbehov = = =767 =24344 =36783 =49076 = _2035 Afvklet ved: Udenlandsk lantagnng, brutto Indenlandsk lantagnng, brutto Udmontnng af skllement Træk pa postgroen = = Træk pa Natonalbanken - = Fnanserng alt 293 = Fnanslov Fra og med 983 ndgaar fordelte emssonskurstab under drftsudgfterne paa fnansloven Angvet mlloner kr Statens geld Samlet statsgæld pr 3 marts =6 249 = Indenlandsk geld alt = =0 539 = Bankgeld mv 203 =5 355 = =5 855 =9 485 =7 686 =2 383 =0 7 =2 626 =5 235 Oblgatonsgeld Udenlandsk geld alts Ekskl geld tl Den nternatonale Valutafond 2 Pr 3 december Amts- og prmer - Angvet mlloner kr kommunernes geld Samlet kommunegæld pr 3 marts' Indenlandsk geld alt Staten Banker og sparekasser Realkredt- og oblgatonslan Forskrngsselskaber og pensonskasser Andre lángvere Udenlandsk geld alt Inkl byggelán og kassekredtter 2 Pr 3 december 3 Inks Hovedstadsrâdet 04

105 Funktonel fordelng Den samlede off sektors udgfter Angvet mlloner kr Fnans5r ( aprl-3 marts) 973/74 974/75 975/76 Kalenderar Offentlge fnanser * 98" 982*** Procentvs fordelng 73/74 982' Generelle offentlge tjenester ,3 8,8 Generel admnstraton ,9 3,5 Forholdet tl Færeerne og Gronland samt udlandet , 3,4 Færeerne og Gronland ,2 0,9 Egentlg udenrgstjeneste mv ,6 0,5 EF ,5,2 Udvklngsbstand ,8 0,8 Rets- og poltvæsen ,3,9 Forsvar ,0 4,3 Mltært forsvar ,7 4, Cvlforsvar ,3 0,2 Uddannelse og forsknng ,7 3,5 Admnstraton ,2 0,2 Folkeskole o lgn ,3 6,3 Gymnasum o lgn ,3 2,6 Vderegâende uddannelse ,6 2,3 Voksen- og efteruddannelse ,0, Hjælpetjenester ,3 0,2 Forsknng ,0 0,8 Sundhedsvæsen ,2 9,6 Admnstraton , 0, Hosptaler mv ,3 7,4 Indvduel sundhedstjeneste ,8 2, Socale foranstatnnger ,0 36,8 Admnstraton ,0,2 Skrngsydelser ,2 26,8 Sygedagpenge ,8,5 Pensoner ,4 9,9 Generelle ordnnger for ældre, enker mv ,3 8, Tjenestemandspenson ol ,,8 Ulykkesforskrng ,0 0,0 Invaldeforskrng ,2 3,2 Arbejdsloshedsforskrng ,0 8,5 Tlskud tl born ,6,8 Moderskabsydelser ,4 0,4 Andre kontante ydelser ,8,5 Velfærdsforanstaltnnger ,8 8,8 Forsorg for handcappede ,6,0 Forsorg for ældre , 4,7 Forsorg for born ,8 3,0 Anden forsorg ,3 0, Bolgforhold mv , 2,6 Bolgforhold ,4,8 Samfundsplanlægnng ,7 0,2 Santære tjenester ,0 0,6 Arealbeskyttelse ,0 0,0 Rekreatve og kulturelle tjenester mv , 2,7 Rekreatve tjenester ,9 0,9 Kulturelle tjenester ,2, Folkekrken mv ,0 0,7 Interesseforennger ,0 0,0 Andre tjenester ,0 0,0 Erhvervsekonomske foranstaltnnger ,5 0,9 Erhvervslvet som helhed ,9 2,4 Landbrug mv, fsker ,7 2,6 Fremstllngsvrksomhed mv , 0,7 El, gas, vend og varme ,4 0,3 Veje ,9 2,2 Vandveje og havne , 0, Transport ovrgt , 2,4 Handel og servce mv ,3 0,2 Andre formal , 0,8 Udgfter forbndelse med offentlg läntagnng ,8 9,4 Afskrvnnger ,3,3 Andre udgfter an ,0 0, I alt ,0 00,0 UdIægnngen of smrforsorgen 980 tl kommunerne har resulteret en ændret fordelng mellem udgfterne tl forsorg for handcappede p8 den ene sde og udgfterne tl andre funktoner feks uddannelse og sundhedsvæsen pa den anden sde Forelebg fordelng ved hjaelp af detaljeret opgjorte Forelebg fordelng ved hjæip af summarsk opgjorte regnskabstal regnskabstal for statens samt de socale kassers og " Forelobg fordelng ved hjæip af summarsk opgjorte fondes vedkommende og prs- og lonstgnngsjusterede regnskabstal budgettal for kommunernes vedkommende "' 05

106 Offentlge fnanser Funktonel fordelng De enkelte delsektorers udgf ter Den statslge sektor I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formal De socale kasser og fonde I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formal Den amtskommunale sektor I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formal Den prmmrkommunale sektor I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formal Den samlede offentlge sektor I alt ANM: Opgave- /byrdebegrebet er gennemgáet Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Angvet mlloner kr Fnansár ( aprl - 3 marts) 970/97 97/ / / / /976 Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde = = = = = = =

107 Kalenderár Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Procentvs fordelng 970/ Opgave Byrde Opgave Byrde Offentlge fnanser ,3 70,3 33,8 70,8 6,4 6,4 6,5 6,5 5,8 5,8 4,0 4,0 7,3 0,0 5,8 5,8,8 4,9 0,7 0,8 4,0 27,5 2,6 28,5 0,5, 0,9,3,6,8,,3 8,8 0,4 6,7 8,4, 2,4 5,5 4, ,3 3,2 6,7 +, ,7 2,2-2,6,0 6,7 0,6 - - =600 - =4 3 - = , = = = =6 77 8,3 2,2,2 7,2 0, 0, 0,3 0,3 0,0 0, ,2 0,5,0,3 5,8 3,9 7,4 7,4 0,3 0,2 0,8 0,4 0, 0, 0, 0, 0,0 0,0 0, 0,,4 0,6,2,2 0,4 +3,2 0,3 3, = = , 24,3 48,3 23,0 2,3 2,3 2,3 2,3 0, 0,0 0,0 0,0 8,8 5,8 7,4 7, 2,3,6 2,3 2,3 25,3 3,6 27,2 7,8 2,4,8 2,,6,6,4 2,0,7 3,7 2,9 3, 3,0 2,6 4,9,9 2, ,0 00,0 00,0 00,0 07

108 Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne Angvet mll kr Fïnansarl 973/74 974/75 975/76 Socale overfersler Tjenestemandspensoner Generelle pensoner Folkepenson Enkepenson Invaldepenson ATP mv Efterlen Arbejdsleshedsdagpenge Kontantydelser flg bstandsloven mvz Syge- og barselsdagpenge mv Bornetlskud og ungdomsydelser mv Bolgskrng og bolgydelse vrge socale overforsler Kalenderar Procentvs fordelng / ,4 96, ,9 6, ,6 36, ,3 26, ,2 0, , 9, ,6 0, , ,0 22, ,7 7, , 6, ,6 5, ,6 2, ,3,8 Andre overfersler Uddannelsesstotte Indekstllæg Negatv ndkomstskat for landmænd Ovrge overfersler ,6 4, ,3 2, ,0 0,3 925, ,3 0,2 Overforsler alt Herat: Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den prmrkommunale sektor Den aprl tl den 3 marts 2 For /4 976 vsentlgst kontantydelser flg Lov om offentlg forsorg t 00,0 00, ,7 8, ,5 29, ,5 0, ,3 60,7 Mll kr ' o '' '- / :, Generelle pensoner Arbejdsloshedsdagpenge, efterlen og kontantydelser 5 0 Sygedagpenge, bernetlskud og bolgskrng mv, ATP samt socale overfersler evrgt 5 o 972/73 73/74 74/75 75/ Tjenestemandspensoner Andre ndkomstoverfersler Samlede ndkomstoverfersler tl husholdnng ( lebende prser)

109 Offentlge fnanser Procentvs Angvet mlloner kr Fordelng Skatter og afgfter * * Fordelt efter art: Indkomstskatter ,5 55,5 Personlge ndkomstskatter ,3 52,9 Statslg ndkomstskatl) ,6 9,8 Krkeskat ,7 0,7 Amtskommunal ndkomstskat ,4 6,7 Prmærkommunal ndkomstskat , 9,9 Semandsskat ,3 0,3 Særlg ndkomstskat ,7 0,3 Andre personlge ndkomstskatter ,5 5,2 Selskabsskat ,2 2,6 Kaptalvndngsskatter2) ,0 0,0 Bader og oblgatorske gebyrer3) ,3 0,3 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger ,0 2,9 Medlemsbdrag ,9,5 Arbejdsgverbdrag ,,4 Skat af formue, ejendom og besddelse , 4,8 Formueskat ,4 0,3 Afgft af ary og gave ,4 0,4 Vægtafgfter ,6,4 Ejendomsskatter ,7 2,7 Afgfter af varer og tjenester ,9 36,3 Moms ,2 22,4 Told og mportafgfter mv ,8 0,6 Afgfter af specelle varer ,5,8 Regstrerngsafgft af motorkoretojer ,6 2, Benznafgft ,5,9 Andre energafgfter4) ,5 Tobaksafgfter ,6 2,6 Afgfter of el, vn og sprtus ,4 2,2 Andre afgfter of specelle varer ,4,5 Afgfter of specelle transaktoner ,2,0 Stempelafgfter ,2,0 Andre afgfter of specelle transaktoner ,0 0,0 Afgfter of specelle tjenester ,0 0,4 Omsætnngsafgft of spl ved væddelob og tpnng ,0 0,0 Afgft of motorkoretejs- og lystfartejsforskrng ,2 Andre afgfter of specelle tjenester ,0 0,2 Dverse afgfter of varer og tjenesters) ,2 0, Andre produktonsskatter6) ,2 0,2 I alt ,0 00,0 Fordelt pá natonalregnskabsgrupper: Indrekte skatter ,4 39,7 Vareskatter ,9 36,3 Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter ,5 3,4 Drekte skatter ,9 56,7 Kaptalskatter ,4 0,4 Boder og oblgatorske gebyrer3) ,3 0,3 Oblgatorske bdrag tjl socale ordnnger ,0 2,9 I alt ,0 00,0 Fordelt efter modtagende delsektor: Den statslge sektor ,2 67,6 De socale kasser og fonde ,8 2,2 Den amtskommunale sektor ,6 7,9 Den prmrkommunale sektor ,4 22,3 I alt ,0 00,0 ANM Vedrerende perodserngen of skatterne og afgfterne samt den mere generelle defnton of de anvendte grupper se Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6-65 ) Herunder folkepensons-, pensonsfonds- og dagpengefondsbdrag 2) Omfatter frgorelses- og afstaelsesafgft 3) De oblgatorske gebyrer denne gruppe er kun sadanne, der p$hvler husholdnngerne Oblgatorske gebyrer fra vrksomhederne er anfort under andre produktonsskatter 4) Omfatter afgft af ole, el og gas 5) Omfatter ophævede afgfter og toldrapporter mv 6) Her ndgar afgfter, som p$hvler produktonen generelt, dvs som kke kan henferes fl de enkelte varer eller tjenester mv Se ovrgt note 3 09

110 --7 I Offentlge fnanser Skattetrykket Fordelng p5 natonalregnskabsgrupper Skatter og afgfter alt Indrekte skatter Drekte skatter Kaptalskatter Boder og oblgatorske gebyrer Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Angvet procent af bruttonatonalproduktet ,0 42,5 44,3 4,4 4,7 7,4 6,8 5,9 5,5 6,2 23,6 24,5 27,6 25, 24,6 0,2 0,2 0, 0,2 0,2 0, 0,2 0, 0, 0,,7 0,8 0,6 0,5 0,6 markedsprser * 42,0 43,5 45,3 45,4 45,2 44,3 7, 8,2 9,2 8,6 8,3 7,6 24,0 24,4 25, 25,7 25,6 25, 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,6 0,6 0,7 0,8,0,3 Indrekte skatter Kaptalskatter, boder og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Drekte skatter Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amts- og prmmrkommunale sektor Procent 00 r Procent L * * 0 Skatter og afgfter *, Skatter og afgfter *, procentvs fordelng p natonalregnskabsgrupper procentvs fordelng efter modtagende delsektor Procent 50 I I I 45 Skatter og afgfter alt Drekte skatter 20 Indrekte skatter r * Andre skatter Skattetrykket *, angvet som skatterne procent af bruttonatonalproduktet markedsprser Fordelng p natonalregnskabsgrupper 0

111 Forsynngsbalance Konto for varer og tjenester Natonalregnskabet Arets prser mlloner kr * 98* 982* Produktonsværd bassprser Import af varer Import af tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang af varer og tjenester alt Rá- og hjælpestoffer Endelg anvendelse af varer og tjenester Eksport af varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser = = = prser mlloner kr * 98* 982* Produktonsværd bassprser Import af varer Import af tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang af varer og tjenester alt RA- og hjælpestoffer Endelg anvendelse af varer og tjenester Eksport af varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = 689 = prser Artg stgnng procent * 98* 982* Produktonsværd bassprser 4,9 4,3 =0,9 =2,4 6,9 2,2 2,7 4,4 =0,2 =0,7 2,2 Import af varer, 4,8 =3,5 +5,3 7,2 +,2 0,3 5,3 +8,2 =3,0 2, Import af tjenester =0,4 7,3 =4, 4,7 5,7,2 2,7 5,2 =6,0 7,2 9,2 Varetlknyttede ndrekte skatter, netto 5,5 3,9 =0,4 6, 2,0 0,0 =0, =2,5 =7,3 =5,6 4,5 Tlgang af varer og tjenester alt 4,4 5,8 +2,8 +2,3 8,7,8 2,2 4,2 +,8 +, 2,5 RA- og hjælpestoffer 4,3 4,9 =2,5 =3,0 8,2,8 3,4 4,3 =0,5 =2,5,4 Endelg anvendelse of varer og tjenester 4,4 6,4 +,4 =,8 9,0,8,5 4, +2,6 +0,3 3, Eksport af varer 6, 8,0 6,3 +,2 2,6 5,0 3,3 9,4 6,9 4,7 2,0 Eksport af tjenester 4,5 6,6 =,5 =3,4 9,8 4,3 =2,0 4,3 =4,4 2,8 2, Indenlandsk endelg anvendelse 4,0 6, +3,0 +,8 0,4 0,9,3 2,9 +4,7 +2,5 3,5 Prvat konsum,6 5,7 =2,5 3,6 7,9 2,0,0,4 =3,6 =,2 2,6 Kollektvt konsum 5,7 4,0 3,5 2,0 4,5 2,4 6,2 5,9 4,5 3,0 3,3 Faste bruttonvesternger 8,6 4,3 =9,0 =2,2 7,4 =2,3,4 =0,2 =3,2 =5,6 3,7 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 59-6

112 I Natonalregnskabet Mllarder kr Tlgang Import 800 Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Produktonsva;rd bassprser o R- og hja:ipestoffer Prvat konsum Anvendelse Kollektvt konsum Samlede bruttonvesternger Eksport Tlgang og anvendelse af varer og tjenester

113 Natonalprodukt Produktonskonto Arets prser mlloner kr Produktonsvaard bassprser Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet Râ- og hjæipestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug af realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser prser mlloner kr Produktonsvaerd bassprser Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet RA- og hjæipestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug af realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser Natonalregnskabet * 98* 982' ' 98* 982' Faktorndkomst og restndkomst Konto for ndkomstdannelsen Bruttonatonalprodukt markedsprser Subsder Indrekte skatter Bruttofaktorndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug af realkaptal Nettorestndkomst Bruttonatonalprodukt markedsprser Indrekte skatter, netto Bruttofaktorndkomst Arets prser mlloner kr * 98* 982* prser mlloner kr ' 98* 982* Dsponbel natonalndkomst Konto for ndkomstfordelngen Arets prser mlloner kr Bruttorestndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Indrekte skatter Renter og udbytter fra udlandet I alt bruttondtægter Subsder Renter og udbytter tl udlandet Bruttonatonalndkomst markedsprser Lebende overforsler fra EF Andre lobende overforsler fra udlandet Lobende overforsler tl EF Andre lobende overforsler tl udlandet Dsponbel bruttonatonalndkomst Forbrug af realkaptal Dsponbel nettonatonalndkomst Inkl alle lobende udbetalnger fra FEOGA * 98' 982* = =75 =

114 Natonalregnskabet Opsparng Indkomstanvendelseskonto Arets prser mlloner kr * 98* 982* Dsponbel bruttonatonalndkomst Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttoopsparng Forbrug af realkaptal Nettoopsparng Fordrngserhvervelse Kaptalkonto Arets prser mlloner kr * 98* 982* Bruttoopsparng Kaptaloverforsler fra udlandet I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = 509 = 082 _ 00 Kaptaloverforsler tl udlandet Fordrngserhvervelse, netto =797 =3 238 =6 383 =3 642 =2 646 = =6 958 =4 250 =3 464 =2 534 Transaktoner med udlandet Konto for lobende transaktoner Arets prser mlloner kr * 98* 982* Import of varer Import of tjenester ekskl turstudgfter Turstudgfter m v Lonnnger og arbejdsgverbdrag tl udlandet Renter og udbytter tl udlandet Indrekte skatter medfor of EF- ordnnger Andre lobende overforsler tl EF Andre lobende overforsler tl udlandet I alt lobende udgfter Eksport af varer Eksport af tjenester ekskl turstndtægter Turstndtægter m v Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Renter og udbytter fra udlandet Subsder medfor af EF- ordnnger Andre lobende overforsler fra EF Andre lobende overforsler fra udlandet =75 93 I alt lobende ndtægter Overskud pá de lobende poster =53 =2 930 =6 030 =3 268 =2 36 = 85 =8 530 =6 330 =3 768 =2 784 = Kaptalkonto Arets prser mlloner kr * 98* 982* Overskud pà de lobende poster =53 =2 930 =6 030 =3 268 = =8 530 = = Kaptaloverforsler tl udlandet Kaptaloverforsler fra udlandet Fordrngserhvervelse, netto =797 = =3 642 =2 646 = 474 =8 984 =6 958 =4 250 =3 464 =

115 Natonalregnskabet Offentlge sektor Værdtlvækst Arets prser mlloner kr Produktonskonto ' 98' 982* Produktonsværd bassprser Ra- og hjæipestoffer Bruttoværdtlvækst bassprser Forbrug af realkaptal Nettoværdtlvækst bassprser Faktorndkomst og restndkomst Arets prser mlloner kr Konto for ndkomstdannelsen * 98' 982* Bruttoværdtlvækst bassprser Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Bruttofaktorndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug af realkaptal Nettorestndkomst Dsponbel ndkomst Arets prser mlloner kr Konto for ndkomstfordelngen ' 98* 982* Bruttorestndkomst Renter og udbytter Indrekte skatter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Internatonalt samarbejde Andre lobende overfersler I alt bruttondtægter Renter og udbytter Subsder Socale overfersler Internatonalt samarbejde Andre lebende overfersler I alt bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug af realkaptal Dsponbel nettondkomst Opsparng Arets prser mlloner kr Indkomstanvendelseskontol ' 98* 982* Dsponbel bruttondkomst Kollektvt konsum Bruttoopsparng _ = Forbrug af realkaptal Nettoopsparng =20 = Fordrngserhvervelse Arets prser mlloner kr Kaptalkontor * 98' 982* Bruttoopsparng =3 030 = Kaptalskatter Andre kaptaloverforsler I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler = Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = Keb af jord og rettgheder, netto =20 = =0 =54 =406 =357 =495 =253 =299 =273 Investerngstlskud Andre kaptaloverforsler Fordrngserhvervelse, netto =2 926 =64 = 622 = 4 =5 852 =2 52 = =43 00 Arets prser mlloner kr Afstemnngskonto * 98* 982' Indrekte skatter, netto = Renter og udbytter, netto = = =28 =233 Internatonalt samarbejde, netto = _ 78 =36 Dsponbel bruttondkomst = Kollektvt konsum =04 =232 = Bruttoopsparng Fordrngserhvervelse, netto = Konsolderet, dvs at de transaktoner, der tnder sled mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt 5

116 - Natonalregnskabet Prvate sektor Værdtlvækst Arets prser mlloner kr Produktonskonto * 98' 982* Produktonsværd bassprser RA- og hjælpestoffer Bruttoværdtlvækst bassprser Forbrug af realkaptal Nettoværdtlvækst bassprser Faktorndkomst og restndkomst Arets prser mlloner kr Konto for ndkomstdannelsen * 98' 982* Bruttoværdtlvækst bassprser Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Ikke varetlknyttede subsder Imputerede fnanselle tjenester Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug af realkaptal Nettorestndkomst Dsponbel ndkomst Arets prser mlloner kr Konto for ndkomstfordelngen * 98' 982* Bruttorestndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag Renter og udbytter Socale overforsler Andre lobende overforsler I alt bruttondtægter Renter og udbytter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Andre lobende overforsler I alt bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug af realkaptal Dsponbel nettondkomst Opsparng Arets prser mlloner kr ndkomstanvendelseskonto * 98' 982' Dsponbel bruttondkomst Prvat konsum Bruttoopsparng Forbrug af realkaptal Nettoopsparng Fordrngserhvervelse Arets prser mlloner kr Kaptalkonto' * 98' 982* Bruttoopsparng Investerngstlskud Andre kaptaloverforsler I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = = 509 = 082 = 080 Keb of jord og rettgheder, netto = Kaptalskatter Andre kaptaloverforsler Fordrngserhvervelse, netto =6 808 =2 745 = = Konsolderet, dvs at de transaktoner, der fnder sled mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt 6

117 Natonalregnskabet Arets prser mlloner kr Natonalndkomstbegreber * 98' 982* Bruttofaktorndkomst Indrekte skatter og told Subsder Bruttonatonalprodukt markedsprser Lonnnger fra udlandet (netto) Renter og udbytter fra udlandet (netto) =793 =876 = 348 = 735 =2 036 =3 47 =4 70 =6 684 =9 47 =2 944 =7 68 Bruttonatonalndkomst markedsprser Lebende overforsler mv fra EF (netto) Andre lebende overforsler mv fra udlandet (netto) =677 =83 =857 = 026 = 08 = 335 = 473 =3 42 =2 685 =3 890 =4 672 Dsponbel bruttonatonalndkomst markedsprser 0g Prvat og kollektvt konsum Bruttoopsparng Forbrug af realkaptal Nettoopsparng Arets prser mlloner kr Den funktonelle fordelng ' 98* 982* Samlet bruttofaktorndkomst Lonnnger Restndkomst, netto Forbrug af realkaptal Procentvs fordelng Samlet bruttofaktorndkomst Lonnnger Restndkomst, netto Forbrug af realkaptal Angvet procent Artg stgnng bruttofaktorndkomsten * 98* 982* Arets prser 5,2 5,7 3,8,2 5,6 0, 0,3 0,3 8,4,2 4, prser 5,4 3,8 0,7 =2,0 5,8 2,6 2,0 4,5 0,3 0,8 3,0 Prsndeks 9,2,5 3,0 3,5 9,2 7,3 8,2 5,5 8, 0,4 0,9 7

118 Natonalregnskabet Mllarder kr Tertare erhverv (tjenesteydende erhverv) o Sekundare erhverv (ndustr, h$ndværk, offentlge varker samt bygge- og anlagsvrksomhed) Prmare erhverv (Iandbrug mv) Bruttofaktorndkomsten fordelt p$ erhverv Arets prser Mllarder kr n Arets prser Faste prser (975 -prser) r r BO 8 Bruttofaktorndkomsten

119 5578 Natonalregnskabet Procentvs Produktonsværden bassprser Arets prser mlloner kr fordelng de enkelte erhverv * 98'982' * Produktonsværden alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,9 6,7 Landbrug og gartner mv ,3 6, Skovbrug , 0,2 Fsker og dambrug ,5 0,4 R5stofudvndng , 0,5 Fremstllngsvrksomhed alt , 3,0 Nrngs- og nydelsesmddelfremstllng ,7,3 Tekstl-, bekldnngs- og læderfremstllng ,3,7 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,5,3 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,6 2,6 Fremstllng af kemske produkter mv ,2 4,5 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,7,0 Jern- og metalværker og steberer ,6 0,4 Fremstllng af jern- og metalprodukter , 7,8 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,4 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,4 2,4 Bygge- og anlægsvrksomhed ,9 6,5 Markedsmæssge tjenester , 34,8 Engros- og detalhandel ,9 9,6 Hoteler og restauranter ,7,5 Transportvrksomhed ,2 6,9 Postvsen og telekommunkaton ,,0 Fnansel vrksomhed og forskrng ,4 2,4 Bolgbenyttelse ,2 6, Forretnngsservce ,6 3,5 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,0 0,9 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,6 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,4 2,3 Ikke-markedsmæssge tjenester ,5 8, Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,4 0,4 Offentlge tjenester , 7,7 Procentvs 975-prser mlloner kr fordelng * 98'982' ' Produktonsværdenalt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,5 6,8 Landbrug og gartner mv ,0 6,2 Skovbrug , 0,2 Fsker og dambrug ,4 0,4 Rästofudvndng , 0,3 Fremstllngsvrksomhed alt ,8 3,7 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,7 2,0 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,,8 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,6,4 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,7 2,7 Fremstllng af kemske produkter mv ,2 3,9 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,7 0,9 Jern- og metalværker og stoberer ,6 0,4 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,8 8,2 Guld- og solvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,7,9 Bygge- og anlægsvrksomhed , 6,5 Markedsmæssge tjenester , 34,8 Engros- og detalhandel ,3 0,5 Hoteler og restauranter ,6,5 Transportvrksomhed ,7 6,6 Postvæsen og telekommunkaton ,0,2 Fnansel vrksomhed og forskrng ,4 2,4 Bolgbenyttelse ,8 5,5 Forretnngsservce ,4 3,3 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,0,0 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,5 0,6 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,4 2,2 Ikke-markedsmæssge tjenester ,7 8,0 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,4 0,4 Offentlge tjenester ,3 7,6 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskabet sde

120 de 2833 Natonalregnskabet Procentvs Bruttofaktorndkomsten "frets prser mlloner kr fordelng enkelte erhverv * 98 *982* * Bruttofaktorndkomsten alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,7 6,4 Landbrug og gartner mv ,9 5,5 Skovbrug ,2 0,4 Fsker og dambrug ,6 0,5 Rástofudvndng , 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt ,7 8,7 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,5 4,3 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderfremstllng ,7,2 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,2 0,9 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,3 2,2 Fremstllng af kemske produkter mv ,0 2, Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,6 0,9 Jern- og metalværker og steberer ,4 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,7 6,5 Guld- og selvvarefremstllng, legetej mv ,3 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,6 2,0 Bygge- og anlægsvrksomhed ,2 5,3 Markedsmæssge tjenester ,5 45,4 Engros- og detalhandel ,5 3,9 Hoteler og restauranter ,2,2 Transportvrksomhed ,9 6,7 Postvæsen og telekommunkaton ,5,3 Fnansel vrksomhed og forskrng ,5 3,3 Bolgbenyttelse ,3 9,3 Forretnngsservce ,3 4,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,7,5 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,8 0,9 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,8 2,7 Ikke-markedsmæssge tjenester ,2 24,7 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,6 0,7 Offentlge tjenester ,6 24,0 Imputerede fnanselle tjenester =384 = =767 =7895 =898 =9868 =986 =048 = ,0 +3,2 Procentvs 975-prser mlloner kr fordelng ' 98'982' * Bruttofaktorndkomsten alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,8 6,4 Landbrug og gartner mv , 5,6 Skovbrug ,2 0,4 Fsker og dambrug ,5 0,4 Rástofudvndng , 0,2 Fremstllngsvrksomhed alt , 9,9 Nrngs- og nydelsesmddelfremstllng ,3 4,8 Tekstl-, bekldnngs- og læderfremstllng ,5,4 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,3, Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,3 2,0 Fremstllng af kemske produkter mv ,9 2,4 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,5 0,8 Jern- og metalværker og steberer ,3 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,6 6,8 Guld- og selvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,4 EI-,gas- og varmeforsynng mv ,5,9 Bygge- og anlægsvrksomhed ,0 5, Markedsmæssge tjenester ,9 45,4 Engros- og detalhandel ,4 5,2 Hoteler og restauranter ,2, Transportvrksomhed ,9 7,0 Postvæsen og telekommunkaton ,2,7 Fnansel vrksomhed og forskrng ,7 3,2 Bolgbenyttelse ,0 8, Forretnngsservce ,2 4,2 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,6,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,8 0,9 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,9 2,4 Ikke-markedsmæssge tjenester ,7 24,2 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,7 0,6 Offentlge tjenester ,0 23,6 Imputerede fnanselle tjenester =5755 =6662 =6703 =6627 =667 =6668 =7022 =7043 =6432 = , 3, ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskabet sde

121 485 Natonalregnskabet Procentvs Arets prser mlloner kr fordelng Lonnnger de enkelte erhverv * 98 *982* * Lennnger alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,7,5 Landbrug og gartner mv ,3,0 Skovbrug ,2 0,3 Fsker og dambrug ,2 0,2 Rástofudvndng , 0, Fremstllngsvrksomhed alt ,8 2,5 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,9 4,3 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,2,3 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,4, Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,9 2,7 Fremstllng af kemske produkter mv , 2, Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,7,0 Jern- og metalværker og steberer ,5 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,7 8,3 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,4 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,8 0,9 Bygge- og anlægsvrksomhed ,7 6,2 Markedsmæssge tjenester ,6 32,4 Engros- og detalhandel ,2,4 Hoteler og restauranter ,5,2 Transportvrksomhed ,0 5,6 Postvæsen og telekommunkaton ,5,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,7 4,7 Bolgbenyttelse ,5 0,6 Forretnngsservce , 3,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,6 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,8 0,8 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,7 2,3 Ikke-markedsmaessge tjenester ,3 37,4 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0, Offentlge tjenester ,3 36,3 Procentvs Arets prser mlloner kr fordelng Bruttorestndkomst de enkelte erhverv * 98'982' * Bruttorestndkomst alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,8 4,8 Landbrug og gartner mv ,6 3,3 Skovbrug ,0 0,5 Fsker og dambrug ,2,0 Rástofudvndng ,,8 Fremstllngsvrksomhed alt ,0 3,9 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,7 4,4 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,0,0 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,9 0,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,2,3 Fremstllng af kemske produkter mv ,8 2, Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,5 0,7 Jern- og metalværker og steberer =9 = ,2 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,4 3,2 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,3 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,9 3,9 Bygge- og anlægsvrksomhed , 3,6 Markedsmæssge tjenester ,4 68,3 Engros- og detalhandel ,5 8,3 Hoteler og restauranter ,8,3 Transportvrksomhed ,4 8,7 Postvæsen og telekommunkaton ,4 0,8 Fnansel vrksomhed og forskrng , 0,9 Bolgbenyttelse ,5 24,4 Forretnngsservce ,7 6,3 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 3, Forlystelser, kulturelle aktvteter ,7, Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,9 3,4 Ikke-markedsmæssge tjenester ,6 2,6 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0, Offentlge tjenester ,6 2,5 Imputerede fnanselle tjenester : 384 =4979 = =767 =7895 =898 = = ,9 +8,9 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskabet sde

122 Natonalregnskabet Procentvs Angvet hundreder fordelng Antal beskæftgede de enkelte erhverv ' 98'982' * Antal beskæftgede alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,2 7,9 Landbrug og gartner mv ,5 7,3 Skovbrug ,2 0,3 Fsker og dambrug ,5 0,3 Rástofudvndng , 0, Fremstllngsvrksomhed alt ,9 9,5 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,5 3,7 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,9,6 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,8,3 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,3 2, Fremstllng af kemske produkter mv ,8,7 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,4 0,9 Jern- og metalværker og stoberer ,4 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,3 7,4 Guld- og s0lvvarefremstllng, legetoj mv ,5 0,5 El-, gas- og varmeforsynng mv ,6 0,6 Bygge- og anlægsvrksomhed ,0 6,3 Markedsmæssge tjenester ,5 33,5 Engros- og detalhandel ,0,4 Hoteler og restauranter ,,8 Transportvrksomhed ,2 5,0 Postvæsen og telekommunkaton ,6,9 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 3,7 Bolgbenyttelse ,4 0,4 Forretnngsservce , 4,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,0,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,7 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,9 3,3 Ikke-markedsmæssge tjenester ,7 32, Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,5,3 Offentlge tjenester ,2 30,8 Procentvs Angvet hundreder fordelng Antal lonmodtagere de enkelte erhverv * 98'982' * Antal lonmodtagere alt ,0 00,0 Landbrug mv alt ,8 2,3 Landbrug og gartner mv ,4,8 Skovbrug ,2 0,3 Fsker og dambrug ,2 0,2 Rástofudvndng , 0, Fremstllngsvrksomhed alt ,3 2,3 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng , 4, Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,2,7 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,9,4 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,7 2,2 Fremstllng af kemske produkter mv ,,9 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,7,0 Jern- og metalværker og stoberer ,4 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,6 8,2 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,6 0,5 El-, gas- og varmeforsynng mv ,7 0,7 Bygge- og anlægsvrksomhed ,0 5,8 Markedsmæssge tjenester ,5 32, Engros- og detalhandel ,8 0,3 Hoteler og restauranter ,,7 Transportvrksomhed ,3 5,0 Postvæsen og telekommunkaton ,0 2,3 Fnansel vrksomhed og forskrng ,2 4,3 Bolgbenyttelse ,4 0,5 Forretnngsservce ,0 3,7 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,6 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,7 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,5 2,8 Ikke-markedsmæssge tjenester ,6 37,7 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,9,5 Offentlge tjenester ,7 36,2 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskabet sde

123 Natonalregnskabet Procentvs Arets prser mlloner kr fordelng Det prvate konsum * 98'982' * Prvat konsum alt Forennger, organsatoner mv Husholdnngernes konsum alt Turstndtægter mv Turstudgfter mv Husholdnngernes konsum pá dansk omráde Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej Bolgbenyttelse Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester prser mlloner kr Prvat konsum alt Forennger, organsatoner mv Husholdnngernes konsum alt Turstndtægter mv Turstudgfter mv Husholdnngernes konsum pá dansk omráde Fodevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej Bolgbenyttelse Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter mv , Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester Procentvs Arets prser mlloner kr fordelng Investernger ' 98 "982* * Faste bruttonvesternger alt Bolgbygger Bygger, ekskl bolgbygger Anlæg Transportmdler Maskner og nventar Stambesætnnger =39 = =9 =260 =205 = Lagerforogelse =509 = Bruttonvesternger alt Forbrug af realkaptal Nettonvesternger alt prser mlloner kr Faste bruttonvesternger alt Bolgbygger Bygger, ekskl bolgbygger Anlæg Transportmdler Maskner og nventar Stambesætnnger = =48 =96 =28 = 0 0 Lagerforogelse Bruttonvesternger alt Forbrug af realkaptal Nettonvesternger alt ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskabet sde

124 Gronland Folketal Procentvs fordelng Hele befolknngen Nordgronland Vestgronland 0stgrenland Uden for kommunalnddelng Fordelng efter alder og ken: 0-6 Ar Drenge Pger 7-4 Ar Drenge Pger 5-9 ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder 65 Ar og derover Mend Kvnder ,0 00, ,3, ,7 89, ,4 6, ,6 2, , 2, ,3 6, ,8 6, ,4 3, ,9 7, ,5 6, ,7 2, ,8 6, ,9 6, , 57, ,3 32, ,8 24, ,7 3, ,2, ,5 2, Fordelng efter ken og egteskabelg stllng: Mend Ugfte Gfte og separerede Frasklte Enkemend Kvnder Ugfte Gfte og separerede Frasklte Enker ANM Tallene for 970 er pr 3 december, mens tallene fra og med 976 er pr januar ,5 54, , 37, ,8 4, ,7 2, ,9, ,5 45, ,8 29, , 3, ,4, ,2 2,3 Fordelng efter fedested og bopæl Procentvs fordelng Hele befolknngen Fedt Grenland Fodt uden for Grenland Byer Fodt Gronland Fedt uden for Grenland Bygder Fedt Gronland Fodt uden for Gronland Vejrstatoner mv Fedt Gronland Fodt uden for Gronland ANM Tallene for 970 er pr 3 december, mens tallene fra og med 976 er pr januar ,0 00, ,6 82, ,4 7, ,3 77, ,6 63, ,7 4, ,3 9, ,7 8, ,6 0, ,4 3, ,3 0, , 3,0 24

125 I gteskab Gronland Velser, fodte, dede og fodselsoverskud Velser Fodte Levendefedte Uden for ægteskab Dedfedte I ægteskab Uden for ægteskab Dede Mænd Kvnder Heraf dede under Ar Fodselsoverskud Pr 000 ndbyggere Levendefedte 2,8 9,6 9,2 7,5 7,5 7,3 8,6 7,7 8,2 20,5 20,6 Dede 6, 5,9 6,9 6,7 6,3 7,0 7,2 6,4 8, 7,6 7,5 Fodselsoverskud 5,6 3,7 2,3 0,8,2 0,3,4,3 0,0 2,8 3, ANM Oplysnngerne gælder den samlede befolknng Grenland s Aldersbetngede Levendefodte pr 000 kvnder forskellge aldersgrupper (5-49 ár) fertltetskvotenter Moderens alder 5-9 Ar 04, 03,5 79,3 67,4 69,7 69,2 63,5 59,7 62,2 67,0 70, , 66,6 68,9 5,7 57,6 44,2 52,5 26,3 28,7 28, 34, ,8 33,3 40,3 3,9 25,7 9,4 27,3 32,5 25,8 48,4 35, ,3 88,6 87,2 72,9 70,4 65,9 76,0 67, 67,8 83,5 79, ,6 42,3 45,5 43,4 30,7 34,8 34,4 39, 35,3 37,3 34, ,4 7, 3,3 5,0,6,6 0,7 0,0,9 5,2 8, ,3 3,8 2,4, 3,0,0,0 - -,0 - Generel fertltetskvotentl 02,7 92,5 88,8 79,2 77,2 73,8 77, 7,7 72,3 80,2 79,3 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal ANM De aldersbetngede fertltetskvotenter, der tl og med 980 er opgjort som samlede gennemsnt for hver femarsaldersklasse under ét, er fra og med 98 beregnet som smple gennemsnt af kvotenterne vedrorende de enkelte Atars-aldersklasser af kvnder de frugtbare aldre, hvorved man elmnerer vrknngerne af forskydnnger fra Ar tl Ar kvndernes aldersfordelng nden for de enkelte femarsaldersntervaller En beregnng af fertltetsmalene 98 pa grundlag af de to fremgangsmader vser dog kun beskedne forskelle mellem resultaterne Antal levendefedte pr 000 kvnder 5-49 Ar, De ' Mand Grenland fe te ßvrge b - ol nn E C: :::::::: ü':vw; ::::: -: :: : : _vr Al er 80 -r 6 rover ZS CI" L 63-2=: MI 45SIMI : 50 SW 40 Mr E Kvnder : ' -- : 5 9 _ :;: E t 0r4 In -- Pct Pct Befolknngens aldersfordelng Gronland januar

126 Gronland Bolger fordelt efter Procentvs fordelng Bolger fordelt efter Procentvs fordelng bolgens art ejer-forhold Bolger alt ,0 00,0 Bolger alt ,0 00,0 Bolger Bolger benyttet af ejer ,4 36, Frtlggende enkelthuse ,2 44,6 benyttet af lejer ,5 6,2 Dobbelthuse ,9 8,9 uoplyst 322 0, 2,7 Frefamlehuse ,,7 Række- og kædehuse ,5 7,7 Beboere alt ,0 00,0 Beboere ejerbolger ,2 46,0 lejerbolger ,7 52, Etagehuse ,2 30,8 Andre ejendomme ,0 6, Bolgens art uoplyst 26 0, 0,2 uoplyst ,,9 Bolger fordelt efter antal værelser Bolger fordelt efter anta) beboere Bolger alt ,0 00,0 Bolger alt ,0 00,0 værelse ,5 8,5 beboer , 20,5 2 værelser ,7 25,6 2 beboere ,3 4,5 3 værelser ,5 23,5 3 beboere ,5 4,7 4 værelser , 9,7 4 beboere ,4 5,7 5 eller fere værelser ,7 7,0 5 beboere ,3,2 Uoplyst antal værelser ,5 5,7 6 beboere ,2 8, 7 beboere ,4 5,8 Bolger fordelt efter nstallatonsforhold Bolger alt ,0 00,0 Med eget kekken ,6 80,7 eget vandskyllet tolet ,4 39,0 eget bad ,9 5,9 centralvarme ,8 64,2 8 beboere ,7 4, 9 eller fere beboere , 5,4 Procentvs fordelng Fordelng efter erhverv mv Fordelng efter erhverv mv Hele befolknngen Hele befolknngen 00,0 00,0 00,0 De erhvervene beskæftgede De erhvervene beskæftgede 33,4 39,2 43, Mend Mend 25,7 27,7 28,7 Kvnder Kvnder 7,7,5 4,4 Fordelng efter erhverv: Fordelng efter erhverv: Fsker, fangst, fâreavl mv Fsker, fangst, fâreavl mv 27,5 9,2 5, Mnedrft ol Mnedrft ol 2,3 0,8,5 Fremstllngsvrksomhed Fremstllngsvrksomhed,7 4,3 4,9 Bygge- og anlægsvrksomhed Bygge- og anlægsvrksomhed,7 5, 4,5 Handel Handel,6,3 0, Transport Transport 0,0 0,2 8,6 Admnstraton, lberale erhvery og Admnstraton, lberale erhverv og servcevrksomhed servcevrksomhed 25,2 29, 35,3 0vrge befolknng vrge befolknng 66,6 60,8 56,9 Mænd Mænd 25,7 24,8 25,4 Kvnder Kvnder 40,9 36,0 3,5 Fordelng efter arbejdsstllng: Fordelng efter arbejdsstllng: Selvstændge Selvstændge 22,6 7,0 3,0 Partsfskere Partsfskere2 5,7 5,6 4,5 Funktonærer, tjenestemænd mv Funktonærer, tjenestemænd mv 28,2 28,8 32,8 Arbejdere Arbejdere 43,5 48,6 49,7 ANM Tallene for 965 og 970 er pr 3 december, tallene for 976 er pr 26 oktober mens Ekskl Sendre Stromfjord og Kulusuk 2 Aflonnes med andel of udbyttet, men ejer kke andel of bád I 26

127 tusnde det de tons tons alt 27 tmefortjenesten Gronland Prser Jan Jul Jan Jul Jan Januar 975 = 00 Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Forbrugerprsndeks Januar 97= 00 Januar 975 = 00 Regulerngsprstal ANM Forbrugerprstallet vser udvklngen forbrugerprserne for en gronlandsk lenmodtagerhusstand Regulerngsprstallet er det lenregulerende prstal De prser, der anvendes ved beregnngen er forbrugerprser ekskl ndforselsafgfter Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Lonnnger Angvet ore pr tme GAS/SIK overenskomstlonnnger Tmefortjeneste alt ekskl overtd, oktober kvartal Ikke -faglærte mend Ikke-faglærte kvnder Faglærte: Tomrere Smede- og masknarbejdere ANM Lonnngerne refererer tl det prvate arbejdsmarked Statstkken er fra Den Gronlandske Arbejdsgverforenng for handværk og ndustr GAS/SIK betegner Den gronlandske Arbejdssammenslut - nng Faldet skyldes mndre akkordbetalng Produkton af de vgtgste varer Omfatter torsk, refer, hellefsk, rodfsk, havkat, fjordtorsk og 3 Fra 972 tl 979 ansláede tal fra Mnsteret for Gronland andre fskearter vestgronlandske havomrade Fra 980 kommer oplysnngerne drekte fra Gronland fangedes ca 50 tons ostgronlandske farvande (SAVA) 2 Heraf 24 tons ndhandlet of selskabet SANA, 4 Hertl ska tllægges sælsknd ndhandlet tl prvate vrksom 979, 25 heder Dette androg tons 70 sælsknd 980, 24 tons 98 og 29 tons Fanget mængde helfsk angvet tons Heraf fanget of gran - landske fartojer Helfsk solgt tl vdere produkton land angvet SæIsknd angvet stykker Rvesknd Bjornesknd rr Uld angvet Fár og lam tl slagtnng angvet stykker Levende dyr3 rr Lamme- og fáresknd r Afskbnng of kryolt ang tusnde tons Tdlgere ndhandledes flest sknd tl Den kongelge granlandske Handel, nu ndhandles overvejende tl Gronlandsgarveret Julanehàb 27

128 66 00 Gronland Eksporten og mporten fordelt pá varegrupper Angvet tusnde kr Eksport alt Nærngsmdler, levende dyr Drkkevarer og tobak Ikke spselge rastoffer (undt brændsel) Mneralske brændsels- og smorestoffer ol Anmalske og vegetablske oler, fedtstoffer og voks Kemkaler og kemske produkter Bearbejdede varer, hovedsagelg halvfabrkata Maskner og transportmdler Bearbejdede varer kke andetsteds nævnt Dverse varer og transaktoner kke andetsteds nævnt Procentvs fordelng ,0 00, ,7 60, ,4 0, ,8 32, - 5-0, ,0 0, , ,0 0, ,0 6, , 0, ,0 Import alt Nærngsmdler, levende dyr Drkkevarer og tobak Ikke spselge rastoffer (undt brændsel) Mneralske brændsels- og smorestoffer ol Anmalske og vegetablske oler, fedtstoffer og voks Kemkaler og kemske produkter Bearbejdede varer, hovedsagelg halvfabrkata Maskner og transportmdler Bearbejdede varer kke andetsteds nævnt Dverse varer og transaktoner kke andetsteds nvnt ,0 00, ,7 2, ,7 5, ,5 2, ,4 9, , 0, ,7 3, ,9 5, ,3 26, ,3 3, ,4,5 Mll kr Import af varer (cf) Eksport af varer (fob) Grenlands udenrgsomsætnng

129 {{ / Folketal Procentvs fordelng Hele befolknngen ,0 00,0 Fordelng efter alder og ken: 0-6 ár ,7 2, Drenge , 6,3 Pger ,6 5,8 7-4 ár , 5,2 Drenge , 7,8 Pger ,0 7,4 5-9 ár ,5 9,6 Mend , 5,0 Kvnder ,4 4, ár ,2 52,5 Mend ,9 28,0 Kvnder ,3 24,5 65 Ar og derover ,5 0,6 Mend ,0 5, Kvnder ,5 5,5 FærOerne Fordelng efter ken og ægteskabelg stllng: Mend ,3 52,2 Ugfte ,0 Gfte og separerede ,7 Frasklte , Enkemænd ,5 Kvnder ,7 47,8 Ugfte ,8 Gfte og separerede ,7 Frasklte ,2 Enker ,0 Anm Tallene for 966, 970 og 977 er folketllngstal, mens 982 er beregnede tal Inkl uopl ægteskabelg stllng E E / : : tl: Mænd :Ï: r: 888d 9 Call gqgg 70 ' MZIENINk, I ::: E ; :: :::: ; ; 60, tv::'r : SINESIBEIMll SO { I v:: ::}:: ::::: : E ;;: ::::::: ::: :: ::, 4549 :::}: : :::;;{: { : v} :: Mh:::! KMY' L W:!J t L4M:! :40 :::::::;*"?;::::::::::::::;: E ::: :: : : '9, Kvnder :9::: 0 : 35 39; }:::::- :%:::::::::'::::::::: : ; 30 34::::::: : :::::::::::::::: :25 29 ;:;:} : J Ì ::,:: '::;: ;:'r"r;,' ::t :' :' : ; ::: tsst'' jj : }{: ::{t{: - :::::}:}:::::::::::: :::::::: :Ï: at 59 Pct Pct Befolknngens procentvse aldersfordelng p$ Færoerne aprl 976 og januar 982 : ::::}::::::j I

130 I I FærOerne Velser, fodte, dede ogfodselsoverskud Velser Fodte Levendefodte ægteskab Uden for ægteskab Dodfodte ægteskab Uden for ægteskab ()ode Mænd Kvnder Herat dede under Fodselsoverskud Pr 000 ndbyggere Levendefodte Node Fodselsoverskud Ar , 20,5 20,5 9,9 9, 8,3 8, 7,5 8,4 7, 7,2 8,0 6,9 7,7 7,6 6,9 7,0 6,5 7, 6,2 7, 6,7 2,2 3,6 2,8 2,3 2,3,2,7 0,3 2, 9,9 0,5 Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder 5-9 Ar Generel fertltetskvotentl Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal ANM De aldersbetngede fertltetskvotenter, der tl og med 980 er opgjort som samlede gennemsnt for hver femérs-aldersklasse under et, er fra og med 98 beregnet som smple gennemsnt af kvotenterne vedro- Levendefodte pr 000 kvnder forskellge aldersgrupper (5-49 ár) ,0 70,5 72,0 74,4 66,7 65,4 62,5 48,7 60, 54,8 54,4 99,7 99,4 26,7 79,9 68,8 62,9 58,0 49, 50,3 55,9 45,8 74,6 80,2 66,0 84,2 76,9 53,5 5,6 6,4 55,5 44,6 46,2 06,7 9,2, 00,5 03,5 00,0 92,9 9,6 0,9 84,2 9,3 58,0 66,2 56,0 47,2 46,5 50,6 59,4 6,0 55,4 43,8 48,2 29,0 5,6 9,3 23,9 6,9 4, 2,3 7,6 4,9 9,3 7,5,9-2,8 2,9,0,0 - -, ,8 97,4 97,9 94,0 90,3 85,8 84,7 8,7 85, 78,3 77, rende de enkelte étérs-aldersklasser af kvnder de rugtbare aldre, hvorved man elmnerer vrknngerne af forskydnnger fra Ar tl Ar kvndernes aldersfordelng nden for de enkelte femars-aldersntervaller En bereg- nng of fertltetsmélene 98 pa grundlag af de to fremgangsméder vser dog kun beskedne forskelle mellem resultaterne Antal levendefedte pr 000 kvnder 5-49 Ar Bolger fordelt efter Procentvs fordelng Bolger fordelt efter Procentvs fordelng bolgens art ejer-lejer forhold Bolger alt ,0 00,0 Bolger alt ,0 00,0 Bolger Bolger benyttet af ejer ,7 84,5 Enfamlehuse ,9 84,5 benyttet af lejer ,3 5, Tofamlehuse ,2 9,2 uoplyst 45 0,4 Trefamlehuse 63 60,7,4 Beboere alt ,0 00,0 Flerfamlehuse ,3 2,4 Beboere ejerlejlgheder , 88, Erhvervsejendomme ,9 2,2 lejerbolger ,9,6 Bolgens art uoplyst ,3 uoplyst 44 0,3 Bolger fordelt efter antal værelser Bolger fordelt efter anta) beboere Bolger alt ,0 00,0 Bolger alt ,0 00,0 værelse ,4 2,2 beboer ,4 2,9 2 værelser ,6 2,9 2 beboere ,2 8, 3 værelser ,7 5,3 3 beboere , 6,7 4 værelser ,4,5 4 beboere ,7 8,9 5 værelser ,8 24, 5 beboere ,0 5,7 6 værelser ,4 27,0 6 beboere ,5 9,5 7 værelser ,2 4,2 7 eller fere beboere , 8,2 8 eller fere værelser ,8 2,4 Uoplyst antal værelser ,7 0,4 Bolger fordelt efter nstallatonsforhold Bolger alt ,0 00,0 Med eget kokken ,7 97,5 eget vandskyllet tolet ,0 95,0 eget bad ,9 84,3 centralvarme ,7 92,0 30

131 Fordelng efter erhverv mv Fordelng efter erhverv mv FærOerne Procentvs fordelng Hele befolknngen Hele befolknngen 00,0 00,0 00,0 De erhvervene beskæftgede De erhvervene beskæftgede 37,8 38,2 4,9 Mænd Mænd 3,3 30,3 30,5 Kvnder Kvnder 6,5 7,9,4 Fordelng efter erhverv: Fordelng efter erhverv: Landbrug og gartner Landbrug og gartner 3, 2,4,6 Fsker mv Fsker mv 24,9 2,7 7,2 Industr og hfndværk Industr og hándværk 22,3 2,7 2,9 Bygge- og anlægsvrksomhed Bygge- og anlægsvrksomhed 0,7 0,0, Handel og omsætnng Handel og omsætnng 0,3 2,3 2,7 Transport Transport,5,, Admnstraton og lberale erhverv Admnstraton og lberale erhvery 0,2 2,3 7,7 Servcevrksomhed Servcevrksomhed 3,0 3, 3,5 Uoplyst erhverv Uoplyst erhvery 4,0 5,4 3,2 Formue, rente, understottelse Formue, rente, understottelse 7,3 8,0 8,7 0vrge befolknng vrge befolknng 54,9 53,8 49,4 Mænd Mænd 7,4 8,0 7,5 Kvnder Kvnder 37,5 35,8 3,9 Fordelng efter arbejdsstllng: Fordelng efter arbejdsstllng: Selvstændge Selvstendge 3,0 3,7,9 Partsfskere, fskere una Partsfskere, fskere una 6,,3 6,8 Funktonærer Funktonærer 24,8 29,7 33,7 Arbejdere Arbejdere 56, 55,3 47,6 Jul 939 = 00 Jul 975 = 00 Jan 980 = 00 Prser Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Detalprstallet ,4 08,3 09,3 2,9 7, 2,2 23,9 32, 44,80,5 6,2 25,4 32,0 38,3 45,9 Froernes fsker Fskefartojer over 5 BRT Dæksfartojer 5-20 BRT Trawlere over 20 BRT Lneskbe over 20 BRT Andre over 20 BRT Angvet tusnde tons Fangst alt 207, 207,8 246,4 246,7 285, 340,8 30, 38, 26,8 27,9 245,0 Konsumfsk 59,9 5,0 87,4 43,4 54,6 203,2 92,3 69,3 56,3 55, 38,7 Torsk, kuller og storsej 80,6 70,9 68,0 6,7 74,9 80,2 88,7 87,7 78,2 89,3 94,6 Hellefsk,4 2,9,5 0,6 0,8 0,9 2,6 0,8 0,4 0,0 0,0 Sld 66,5 60,7 77,8 38,7 37,8 9,4 20,6,4 0,8 0,9 0,0 Makrel 3,6 7,6,8 27,3 25,2 68,9 47,2 46,3 35,4 29,5 8,7 Anden fsk 7,8 8,9 28,3 5, 5,9 33,8 33,2 33, 4,5 35,4 35,4 Industrfsk 47,2 56,8 59,0 03,3 30,5 37,6 7,8 48,8 05,5 6,8 06,3 Bruttofaktorndkomsten for Angvet mlloner kr fskeret 25,4 228,0 269,9 309,7 293,8 427,5 559,5 49,9 463, 579,0 Klde: Indberetnnger fra færoske myndgheder 3

132 FærOerne Eksporten og mporten fordelt p5 varegrupper Eksport alt Nrngsmdler, levende dyr Drkkevarer og tobak Ikke spselge rástoffer (undt brndsel) Mneralske brændsels- og sm0restoffer ol Anmalske og vegetablske oller, fedtstoffer og voks Kemkaler og kemske produkter Bearbejdede varer, hovedsagelg halvfabrkata Maskner og transportmdler Bearbejdede varer kke andetsteds nvnt Dverse varer og transaktoner kke andetsteds nævnt Import alt Nrngsmdler, levende dyr Drkkevarer og tobak Ikke spselge rástoffer (undt brndsel) Mneralske brndsels- og smorestoffer ol Anmalske og vegetablske oler, fedtstoffer og voks Kemkaler og kemske produkter Bearbejdede varer, hovedsagelg halvfabrkata Maskner og transportmdler Bearbejdede varer kke andetsteds nævnt Dverse varer og transaktoner kke andetsteds nævnt Procentvs Angvet tusnde kr fordelng * * ,0 00, , 94, j 2,2 3, ,8 0, ,2 0, ,, j 0,6 0, ,0 00, ,0 2, ,5, ,0 2, ,3 24, ,5 0, ,0 4, , 8, ,2 23, ,9, ,5, Mll kr Import af varer (cf) Eksport af varer (fob) o Færoernes udenrgsomsa:tnng

133 bankstatstkken FærOerne Betalngsbalancen Angvet mlloner kr Lobende poster Eksport (fob): Fsk og fskeprodukter 308,0 422,5 46,5 444,9 607,9 84,4 747,3 692,8 95,0 073,0 223,0 Skbe 0,0 45,5 2, 6, 20,7 43,7 23,5 59,8 86,0 05,0 5,0 Andre varer 4, 3,4 3,3 3,0 2,8 3,9 4,0 5, 6,0 8,0 8,0 I alt eksport 322, 47,4 485,9 464,0 63,4 862,0 774,8 757,7 007,0 86,0 246,0 Import (cf): Skbe 22,3 36,6 06,5 54,5 58,5 96, 00,4 80,4 42,0 23,0 32,0 Andre varer 303,4 375,7 522, 497,2 63,5 84,8 886,2 002,5 206,0 403,0 639,0 I alt mport 325,7 42,3 628,6 65,7 790,0 90,9 986,6 082,9 248,0 526,0 67,0 Handelsbalance =3,6 59, =42,7 =87,7 =58,6 =48,9 =2,8 =325,2 =24,0 =340,0 =425,0 Varer og tjenesteydelser evrgt, netto =60,8 =77,8 =98,5 =0,9 =86,4 =57,7 =67, =36,3 =78,0 =80,0 =64,0 Saldo pa vare -og tjenestebalance =64,4 =8,7 =24,2 =289,6 =245,0 =206,6 =378,9 =46,5 =49,0 =520,0 =589,0 Renter, udbytter, gaver, netto =8,2 =5,6 =3,6 =7,4 =33,0 =45,0 =54,5 =77,0 =8,0 =92,0 =6,0 Den danske stat 06,3 24,6 52,2 83,8 223,9 263,2 295,0 383,3 433,0 482,0 56,0 Saldo pa lobende poster 33,7 90,3 =02,6 =3,2 =54,,6 =38,4 _ 55,2 =67,0 30,0 44,0 Fejl og udeladelser 3,8 =0,5 =5, 5,3 =5,3 =3,8 =7,9 =22,8 =6,0 3,0 =2,0 I alt 37,5 89,8-7, ,9 +59,4 7,8 =56,3 =78,0 =73,0 =27,0 =56,0 Kaptalbevægelser Nettoforogelse of passver: Landskassen =3,9 =2,5 27,2 20,4 4,9 0,9 2,2 44,8 27,0 06,0 9,0 Kommuner og elværk 5,2 23,0 28,0 4,3 64,2 22,3 2,8 3,2 52,0 55,0 04,0 Banker og sparekasser =28,6 =5,6 50,5 =23,2 =6,0 =0,9 =80,2 =36,0 =20,0 =87,0 52,0 Realkredtnsttuttet 4,6 =0,9,6 6,5 =4,2 22,3 2,4 24,4 3,0 35,0 44,0 Investerngsfonden for Færoerne ,0 4, Seddelomlobet =5,5 =6,7 =,3 =2,5 _99 =2,4 =,5 =7,2 =3,0 =7,0 =6,0 Prvate vrksomheder o I: Eksportselskaberne, netto 2,8 =2,0 =7,6 8,2 =7, =52,9 2,9 =9,0 =76,0 =9,0 =23,0 Andre vrksomheder og personer =2, =29, 9,3 57,2 35,5 2,9 9,7 88,6 0,0 44,0 =24,0 I alt =37,5 =89,8 7,7 07,9 59,4 =7,8 56,3 78,0 73,0 27,0 56,0 ANM Danmark og Gronland regnes som udland Færoske bankers balance Angvet mlloner kr ved arets udgang Aktver alt Kassebeholdnng Indenlandske og udenlandske banker og sparekasser mv Fremmed ment og veksler pa udlandet Oblgatoner og akter mv Udlan Forskellge debtorer Garanter Faste ejendomme, nventar og boksanlæg g Kuponer, bars- og stempelmærker og tlgodehavende renter Andre aktver Passver alt Aktekaptal Lovmæssg reservefond og andre reserver Indan Indenlandske og udenlandske banker og sparekasser mv Garanter Acceptkonto og forskellge kredtorer Udbyttekonto forudbetalt og skyldg rente og dskonto Andre passver Som felge af mndrnger er tallene fra og med 975 kke fuldtud sammenlgnelge med tallene for de foregaende Ar 33

134 sparekassestatstkken Færoerne Færoske sparekassers balance Angvet mlloner kr pr 3 marts Aktver alt Kassebeholdnng Indan banker og sparekasser mv Oblgatoner og akter mv Udlân Faste ejendomme og nventar Andre aktver Passver alt Indan Indan fra banker og sparekasser mv } Andre passver Indbetalt garantkaptal Reserver mv Som felge af mndrnger er tallene fra og med 976 kke fuldtud sammenlgnelge med tallene for de foregaende $r Radghedsbel+abet og Arets prser mlloner kr dets anvendelse Bruttofaktorndkomst 590,6 674,2 755,5 886,0 089,8 200,5 50,6 97, ,4 2 24, ,8 + Indrekte afgfter 64,2 78,2 89,7 04,4 23,3 39,7 67,3 20,2 222,7 264,8 323,2 - Prstlskud 7,8 6,5 5,9 5,0 3,8 33,5 33,9 3, 69,2 9,2 75,4 Bruttonatonalprodukt markedsprser 637,0 735,9 829,3 975,4 99,3 306,7 635, ,9 2 93, , ,6 + Import af varer og tjenester 309,5 384,6 426,0 534,9 786,3 804,0 979, 227,5 326,4 50,4 743,2 - Eksport af varer og tjenester 276,0 308,4 358,4 506,7 506,5 495,9 704,4 989,3 900,0 998,5 29,3 Varer og tjenester tl radghed 670,5 82, 896,9 003,6 479, 64,8 909, , 2 620,3 2 87, ,5 Kollektvt konsum 7,4 80,4 0,3 7,3 36,0 75,4 206,8 237,9 3,8 336,9 46,0 Prvat konsum 425,2 476,0 533,2 572,3 837,2 909,5 093, 293,9 369,7 667,7 94,6 Samlede bruttonvesternger 73,9 255,7 262,4 34,0 505,9 529,9 609,8 794,3 938,8 867,2 944,9 Dsponbel bruttondkomst Arets prser mlloner kr og bruttoopsparng Bruttonatonalprodukt markedsprser 637,0 735,9 829,3 975,4 99,3 306,7 635, ,9 2 93, , ,6 Renter mv fra udlandet (netto) -3,2-4,2 -,2-6,6 9,9 6,4-8,6 _7,2-24,9-46,3-69,4 Indkomstoverforsel fra staten 85,9 93, 06,3 24,6 52,2 83,8 223,9 263,2 295,0 380,2 433,3 Dsponbel bruttondkomst 79,7 824,8 934,4 093,4 36,4 506,9 850, , , ,8 3 42,5 Prvat og kollektvt konsum 496,6 556,4 634,5 689,6 973,2 084,9 299,9 53,8 68, , ,7 Bruttoopsparng 223, 268,4 299,9 403,8 388,2 422,0 550,4 802, 782,5 689,2 784,8 Inkl ndtægter fra sommnd pa fremmede skbe Arets prser mlloner kr Bruttonvesternger Samlede bruttonvesternger 73,9 255,7 262,4 34,0 505,9 529,9 609,8 794,3 938,8 867,2 944,9 Lagerforogelser 3,5 7,7 =0,4 4,3 27,5 =9,4 3,0,6 2,9 =34,2 =8, Faste nvesternger 70,4 238,0 262,8 299,7 478,4 539,3 596,8 792,7 925,9 90,4 953,0 Vedlgeholdelse 40,7 45,6 50,9 56,3 78,2 79,7 96,8 8,5 33,6 49,2 54,8 Nynvesternger 29,7 92,4 2,9 243,4 400,2 459,6 500,0 674,2 792,3 752,2 798,2 Offentlge nvesternger 63,0 8,9 0,2 8,7 72,5 62,7 74,3 25,2 25,8 268,2 307,3 Prvate nvesternger 66,7 0,5 0,7 24,7 227,7 296,9 325,7 459,0 576,5 484,0 490,9 Bolgbygger 23,0 28,0 29,6 40,0 55,6 68,0 76,0 0,0 40,0 27,2 35,0 Skbe 2, 47,6 33,7 20,3 98,7 73,9 9,7 73,2 200,8 0,8 00,4 Andre erhvervsnvesternger 22,6 34,9 38,4 64,4 73,4 55,0 58,0 75,8 235,7 246,0 255,5 Bruttofaktorndkomsten Arets prser mlloner kr de enkelte erhvery Bruttofaktorndkomsten alt 590,6 674,2 755,5 886,0 089,8 200,5 50,6 97, ,4 2 24, ,8 Landbrug 6,3 6,7 5,9 7, 2,8 24,3 27,3 29,4 40,0 36,7 44,6 Fuglefangst og pelsdyrhold 0,3 0,4 0,4 0,4 0,7,0,3,6,5,6,4 Fsker 98,7 25,4 228,0 269,9 309,7 293,8 427,5 559,4 49,9 463, 579,6 Grnde- og hvalfangst 0,4 0,6 0,3 0,5 0,6 0,9 0,8,9,9 9,0 4,7 Kulmner 0,2 0, 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,4 0,9 Handværk og ndustr 80,3 92,3 06,7 32,7 65, 202,4 248,2 292,2 35,7 367,4 409,9 Bygge- og anlægsvrksomhed 60,6 77,4 89, 04,0 6,7 08,6 8,5 9,4 229,5 23,4 268,3 EI- vrker,9 2,7 3, 2,9 3,2 6,9 23,3 30,3 34,0 37,3 40,2 Handel mv 56,7 68,6 77,6 90,9 06,8 3,5 69,6 27,0 234,5 256,5 307,8 Pengensttutter 3, 40,2 47,8 50,7 65,9 74,3 77, 6,0 40,7 70,9 202,8 Skbsfart,7 4,0 20, 28, 35,9 35,9 5,0 62,8 66,4 78,0 86,2 Anden transport 9,9 20,9 22,4 24,3 32,0 35,0 40,2 53,3 64,0 67, 73,0 Post, telegraf, telefon,8 3,5 6,4 8,4 23,4 29,8 33,4 40,0 47,9 56,8 69,5 Bolgbenyttelse 25,0 26,5 29,0 30,5 33,3 35,2 37,0 40,4 44,2 47,8 5,6 Lberale erhvery 6, 6,4 7,0 7,8 6,6 20,3 2,6 25,7 30,2 38,7 5,0 Husgernng 6,7 7,0 7,5 7,6 8,8 9,3 0,0 0,4,0 2,9 4,9 Offentlge lennnger 52,9 6,5 74,0 90,0 39, 8,0 24,5 245,8 286,8 338,7 44,4 ANM Udgfter tl reparaton og vedlgeholdelse behandles som en del of faste nvesternger og bruttofaktorndkomst 34

135 I Mlloner personer Folketal' Danmark 5,0 5,0 5,0 5, 5, 5, Fnland 4,6 4,6 4,7 4,7 4,7 4,7 Island 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Norge 3,9 3,9 4,0 4,0 4,0 4,0 Sverge 8, 8, 8, 8,2 8,2 8,2 Vesttyskland2 6,3 6,7 62,0 62,0 6,8 6,5 England 55,6 55,8 55,9 55,9 55,9 55,9 Italen 54,0 54,4 54,9 55,4 55,8 56,2 Frankrg 5,2 5,7 52, 52,5 52,8 52,9 Holland 3,2 3,3 3,4 3,5 3,7 3,8 Belgen 9,7 9,7 9,7 9,8 9,8 9,8 0strg 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 Schwez 6,2 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 Irland 3,0 3,0 3, 3, 3,2 3,2 USA 206,2 209,9 2,9 23,9 26,0 28,0 Canada 2,6 2,8 22, 22,4 22,7 23,0 Japan 05,7 07,2 08,7 0,2,6 2,8 Tjekkoslovaket 4,4 4,5 4,6 4,7 4,8 4,9 USSR 245, 247,5 249,8 252, 254,5 256,8 Ægypten 34, 34,8 35,6 36,4 37,0 37,9 Inden 55,2 563,5 575,9 588,3 600,8 63,3 Beregnede tal ved trets mdte 2 Inkl Vestberln Internatonal oversgt , 5, 5, 5, 5, 4,7 4,8 4,8 4,8 4,8 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 4,0 4, 4, 4, 4, 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3 6,4 6,3 6,4 6,6 6,7 55,9 55,8 55,9 56,0 55,8 56,5 56,7 56,9 57, 57,2 53, 53,3 53,5 53,7 54,0 3,9 3,9 4,0 4, 4,3 9,8 9,8 9,9 9,9 9,9 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5 6,3 6,3 6,4 6,4 3,3 3,3 3,4 3,4 3,4 220,2 222,6 225, 227,7 229,8 23,3 23,5 23,7 24,0 24,2 3,9 4,9 5,9 6,8 7,7 5,0 5, 5,2 5,3 5,3 259,0 26,3 263,4 265,5 267,7 38,8 39,8 4,0 42,3 43,5 625,8 638,4 65,0 663,6 676,2 Klde: Monthly Bulletn of Statstcs, UN 982 Antal personer pr km2 Befolknngstæthed Danmark strg Fnland Schwez Island Irland Norge USA Sverge Canada Vesttyskland ' 247' 247' Japan England Tjekkoslovaket Italen USSR Frankrg Ægypten Holland Inden Belgen Antal personer pr km Inkl Vestberln Klde: Statstcal Yearbook, UN Bruttoreproduktonstal Danmark Fnland Island Norge Sverge Vesttyskland England Italen Frankrg Holland Belgen strg Schwez Irland ' ' ' USA Canada Japan ' 900 Tjekkoslovaket USSR Afrundet 2 Forelabge tal ' ' Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk statstsk &rsbok samt natonale statstske publkatoner 35

136 erhvervsudovelsen alderen alderen Internatonal oversgt Nettoreproduktonstal Danmark Fnland Island Norge Sverge Vesttyskland England Italen Frankrg ' ' Holland Belgen 0strg Schwez Irland ' ' USA Canada Japan ' Tjekkoslovaket USSR Afrundet 2 Forelobge tal Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk statstsk Arsbok samt natonale statstske publkatoner Mddellevetd (0-árge) Drenge Pger Drenge Pger Danmark 70,3 74,5 7,22 77,22 Færoerne 73,4 76,7 73,42 78,72 Gronland 57,03 64,23 59,72 67,32 Fnland 65,4 72,6 69,2 77,6 Island 70,8' 76,2 73,52 79,52 Norge 7,0 76,0 72,22 78,72 Sverge 7,6 75,7 72,42 78,52 Vesttyskland 66,94 72,44 69,65 76,45 England 68,04 74,04 70,36 76,36 Italen 67,24 72,34 69,77 75,97 Frankrg 67,6 74,5 69,96 78,06 Holland 7, 75,9 72,4 79,2 Belgen 67,78 73,58 68,69 75,9 0strg 65,60 72,00 69,0 76,2 Schwez 68,7 74, 72,2 78,72 Irland 68,4 7,94 68,83 73,53 USA 66,64 73,4 70,0's 77,75 Canada 68,4 74,2 70,26 77,56 Japan 65,44 70,34 73,3 78,8 Tjekkoslovaket 67,57 73,47 67,8 74,8 USSR 65,09 73,09 64,020 74,020 Ægypten2 46,23 48,63 5,222 53,622 Inden2 45,33 44,03 50,022 48, Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk statstsk arsbok samt natonale statstske publkatoner 2 Beregnet of FN ANM, noter samt klde tl»den erhvervsudovende befolknngs fordelng efter erhverv", sde ANM Opgorelserne, der er baseret pa stkprovetwllnger eller p6 beregnede tal fra totaltwllnger, vedrorer den del af befolknngen, der pá taellngstdspunktet er tlknyttet de for - skellge erhverv, nkl kke-aflonnede famlemedlemmer for sa vdt dsse vwsentlgt omfang deltager Arbejdslose, ndkaldte og mltærpersoner evrgt er kke medregnet ANM Totalsummen kan afvge fra summen af de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede vaerder Inkl hoteler og restauranter samt bank- og forskrngsvrksomhed 2 Inkl personer med uoplyst erhverv 3 Personer alderen 5-74 Ar 4 Inkl mnedrft mv samt el-, gas- og vandværker 5 Inkl handel og omsætnng mv 6 Pá grund af ændret opgorelsesmetode er oplysnngerne kke drekte sammenlgnelge med de evrge ars opgorelser 7 Personer 6-74 Ar 8 Inkl el-, gas- og vandværker 9 Inkl mnedrft mv 0 Inkl mnedrft mv, bygge- og anlægsvrksomhed samt el-, gas- og vandværker Inkl handel og omsætnng mv samt transport mv 2 Personer fyldt 6 Ar og derover 3 Angvelserne skonnet af OECD 4 Personer fyldt 4 ár og derover 5 Ekskl hoteler og restauranter 6 Inkl hoteler og restauranter 7 Ekskl kke-aflonnede famlemedlemmer 8 Ekskl vandverker 9 Inkl vandværker 20 Angvelserne refererer alene tl lonmodtagere 2 Ekskl gas- og vandværker 22 Inkl gasværker 23 Ekskl skovbrug, ndustrel fsker samt vandværker 24 Inkl mnedrft mv samt el- og gasværker 25 Inkl skovbrug, ndustrel fsker samt vandværker 26 Personer 2-64 Ar 27 Inkl væbnede styrker 36

137 væsentlgt evrgt Den erhvervsudovende befolknngs fordelng efter erhvery Tusnde personer Landbrug mv Mnedrft mv Fremstllngsvrksomhed Bygge- og anlægsvrksomhed El -, gas- og vandværker Internatonal oversgt Handel og omsætnng Transport mv Off og prvate tjenesteydelser2 Den erhvervsudovende befolknng alt Danmark Fnland Island Norge Sverge Vesttyskland England Italen Frankrg Holland Belgen Ostrg Schwez Irland USA , Canada Japan Tjekkoslovaket USSR /Egypten ANM Noter samt klde, se sde 36, for s& vdt dsse omfang deltager erhvervsudo- Klde: Labour Force Statstcs, OECD samt Year Book of ANM Opgorelserne, der er baseret pf stkprovetwllnger el- velsen Arbejdslose, ndkaldte og mlta=rpersoner er Labour Statstcs, ILO ler pa beregnede tal fra totaltaellnger, vedrorer den del of kke medregnet befolknngen, der pa tællngstdspunktet er tlknyttet de ANM Totalsummen kan afvge fra summen of de enkelte forskellge erhverv, nkl kke- aflennede famlemedlemmer erhvery pgr af, at angvelserne er afrundede vwrder 37

138 Internatonal oversgt Procentvs fordelng Den Frem- Bygge- og El -, Off og erhvervs- Den erhvervsudovende Land- stllngs- anlmgs- gas- og Trans- prvate udovende befolknngs relatve brug Mnedrft vrk- vrk- vand- Handel og port tjeneste- befolknng fordelng efter erhvery mv mv somhed somhed værker omsa=tnng mv ydelser2 alt Danmark 970,0 0, ,8 0, 983 6,9 0, Fnland , , ,3 0,4 Island 969 9, , ,3 Norge 970 3,9 0, ,2 0,7 98 8,5 Sverge' 970 8,2 0, ,4 0,5 98 5,6 0,3 Vesttyskland 970 8,6, ,3,4 98 5,7,4 England 970 3,2, ,7, ,7,4 Italen 970 9,5, ,7, ,29 Frankrg 970 4,3, 975,3 0,9 98 8,6 0,7 Holland' 970 7,2 0, ,6 0, ,8 0,2 Belgen 970 4,8, ,6,0 98 2,9 0,8 Ostrg ,9, ,5, 98 0, 0,5 Schwez 970 8, , ,2 0,2 Irland ,, ,5, ,5, USA , ,0 98 3,5, Canada" 970 7,7, ,, ,8,5 Japan 970 7,4 0, ,7 0,3 980,0 0,2 Tjekkoslovaket ,3 2, ,2 2, , USSR ,39 2, ,69, ,423 /Egypten ,0 0, ,3 0, ,8 0,3 ANM, noter samt klde, se sde 36 26,8 9,4 0,6 20,8 6,9 24,4 00,0 22,7 8, 0,6 2,0 6,8 30,9 00,0 22,3 8,2 0,6 20,6 6,6 34,7 00,0 26,64 8,9 6,9 34,95 00,0 27,54 8,5 20,5 7,3 2,3 00,0 24,9 7,, 9,2 7,9 27, 00,0 24,,4,2 7,7 8,9 7,7 00,0 24,2,6, 8,9 8,4 20,0 00,0 26,5,2,0 8,4 8,2 2,4 00,0 26,7 9,0,0 8, 0,5 20,3 00,0 23,8 8,7,0 9,8 9,2 26,6 00,0 22,04 7,8 22,6 9,2 29,9 00,0 27,6 9,6 0,6 9,4 6,9 27, 00,0 28,0 7, 0,8 9,7 6,7 30,8 00,0 23,3 6,8 0,9 20,5 6,9 35,7 00,0 39,4 7,9 0,7 8,9 5,7 7,5 00,0 35,9 7,7,0 9,8 6,0 20,9 00,0 34,2 7,5 0,9 20,3 5,8 24,2 00,0 34,7 6,8,6 2,4 6,7 23,9 00,0 30,9 7,,5 22,5 6,5 27,4 00,0 28,4 6,9,4 23,7 6,5 29,0 00,0 3,7 0,6 5,3 3,35 00,0 32,6 9,8 5,6 34,55 00,0 26,7 0,0, 2,2 5,6 2,2 00,0 27,8 9,8 0,8 20,5 5,5 20,2 00,0 27,9 9, 0,8 22,3 5,6 22, 00,0 25, 8,6 0,9 23,7 6,3 26, 00,0 26,2,0 0,9 6,7 47,55 00,0 24,0 9,6,0 24,4 6,8 27,4 00,0 2,9 0,5 0,9 24,6 6,7 29,4 00,0 32,7 8,2 0,9 23,5 6,5 22,0 00,0 30, 7,9 0,9 24,5 7,2 24,8 00,0 24,2 7,0 0,9 25,5 7,4 3,3 00,0 30,0 8,2, 7,6 6,3 6,9 00,0 30, 8,5,2 20,5 6,9 9,2 00,0 29,8 8,9, 23,0 6,4 20,2 00,0 48,80 43,0 00,0 45,00 47, 00,0 32,2 6,4,0 27,6 6,0 9,4 00,0 20,4 7,3,2 8,6 5,7 8,7 00,0 20,4 7,,3 9, 6, 20,5 00,0 2,3 8,9,2 9,7 6, 22,2 00,0 32,30 3, 63,3, 3 00,0 29,00, 3 67, ,0 22,0 6,5,4 29,0 5, 3,4 00,0 22,7 6,0, 2,45 7,6 3,96 00,0 20,9 6,5, 22,55 7,6 33,96 00,0 8,6 5,3, 23,55 7, 38,6 00,0 27,0 7,7 0,5 22,55 6,4 8,6 00,0 25,7 9,2 0,6 24,85 6,4 20,36 00,0 23,7 9,6 0,6 26,45 6,3 22,26 00,0 34,7 8,6 0,78 9,6 6,8 8,89 00,0 35,3 9,3 0,88 0,8 6,5 9,89 00,0 39,44 9,5 0,9 6,3 20,8 00,0 25,4 8,5 0,62 5,6 8,7 22,922 00,0 25,3 9,0 0,62 6,0 9,2 24,622 00,0 29, ,0 8,2 9,5 23,5 00,0 5,0 2,3 0,7 8,8 4,4 8,4 00,0 4,9 2,6 0,4 2,3 4,4 8,9 00,0 6,0 4,7 0,7 0,8 5, 20,6 00,0 38

139 I 0,9 I 2,4 I 7, Ledge procent of arbejdsstyrken Arbejdsloshed Danmark,4 Fnland 2,5 Norge,0 Sverge 2,7 Vesttyskland, England 3,5 Italen 5,2 Frankrg,8 Holland 2,8 Belgen 2,8 0strg,9 Irland 6,0 USA 5,5 Canada 6,2 Japan,4 ANM Da arbejdsloshedsstatstkken mht opbygnng, herunder dæknngsgrad mv, varerer meget fra land tl land, kan det være vanskelgt at sammenlgne ledghedsprocenterne for de forskellge lande 975 Forbrugerprsndeks 972 Danmark 72 Fnland 66 Norge 76 Sverge 78 Vesttyskland 82 England 64 Italen 65 Frankrg 73 Holland 76 Belgen' 74 0strg 78 Schwez 79 Irland 64 USA 78 Canada 76 Japan 64 ANM Udvklngen de enkelte forbrugerprsndeks kan være pavrket af endrnger ndrekte skatter og prstlskud Danmark 58 Fnland 58 Norge, 64 Sverge 70 Vesttyskland 75 England 58 Italen 52 Frankrg 63 Holland 67 Belgen 59 0strg 67 Schwez 73 Irland 54 USA 79 Canada 70 Japan 58 Internatonal oversgt , 5, 5,3 6,4 7,3 6, 7,0 9,2 9,8 2,3,7 2,2 4,0 6, 7,5 6, 4,8 5,3 6,2 0,8 0,7,3,3,,3,4,3,7 2,5 2,5 2,0,6,6,8 2,2 2, 2,0 2,5 3,,2 2,6 4,7 4,6 4,5 4,3 3,8 3,8 5,5 7,5 2,4 3,7 5,0 5,4 5,3 5,0 6,4 9,8,3 4,9 4,8 5,3 5,6 6,4 7, 7,5 8,0 8,8 0,5,8 2,3 3,9 4,3 4,8 5,2 6,0 6,4 7,8 8,9 I I I 2,8 3,5 5,0 5,3 5, 5, 5, 5,9 9,0 2,4 2,9 3,2 5,3 6,8 7,8 8,4 8,7 9,4,6 3,8 I,6 2,0 2,0,8 2, 2,0,9 2,4 3,7 5,6 6,0 8,5 9,5 9,2 8,4 7,4 8,3 0,5 2,8 4,8 5,5 8,3 7,6 6,9 6,0 5,8 7,0 7,5 9,5 5,6 5,3 6,9 7, 8, 8,4 7,5 7,5 7,6,0,3,4,9 2,0 2,0 2,2 2, 2,0 2,2 2,4 Klde: Bulletn of Labour Statstcs, ILO; Eurostatstk, Eurostat og Statstks manedsoversgt = I I I I Ekskl bolg Fra jun 976, nkl bolg Klde: Statstsk manedsoversgt og natonale statstske publkatoner Indeks for ndustrarbejderes 975 = 00 gennemsntlge tmefortjeneste * I I I ANM PS grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion Mend Klde: Statstsk msnedsoversgt og natonale statstske publfra land tl land, kan det være vanskelgt drekte at sammen- katoner lgne ndeksudvklngen mellem de forskellge lande De fleste lande tabellen angver et gennemsnt of den faktske fortjeneste pr tme nkl dverse tllæg England, Italen, Frankrg, Holland og Ostrg benytter dermod et gennemsnt a den overenskomstmwssgt fastsatte tmelon (lonsats) som grundlag for ndeksene I vsse tlf wde har tmefortjenestebegrebet karakter of at nærme sg et lonomkostnngsbegreb 39

140 00, ,24 293,69 06 I I 43,58 60,09 52,82 Internatonal oversgt 975 = 00 Produktonsndeks for ndustren * I I Danmark' Fnland Norge Sverge Vesttyskland England Italen Frankrg I Holland Belgen strg Schwez Irland I USA Canada Japan ANM Produktonsndeks for ndustren omfatter som hovedregel de vrksomheder, der de enkelte lande felge den nternatonale standarderhvervsgrupperng (ISIC) henherer under erhvervshovedgrupperne mnedrft og fremstllngsvrksomhed, nkl vsse offentlge værker Mængdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og Klde: Statstsk mánedsoversgt og natonale statstske publtjenester, ekskl offentlge værker og skbsværfter mm katoner 2 Ekskl beklædnngs- og trændustr Udenrgshandel Mllarder mentenheder Import af varer (cf) * Danmark (Danske kr) 35,6 46,73 60,48 59,7 75,0 79,64 80,8 96,84 09,39 24,7 40,33 Fnland (Fnske mark) 3, 6,60 25,67 28,00 28,56 30,7 32,34 44,22 58,25 6,27 64,72 Norge (Norske kr) 28,8 36,04 46,56 50,54 60,53 68,58 60,7 69,34 83,60 89,69 99,73 Sverge (Svenske kr) 38,62 46,34 69,95 74,86 83,23 90,22 92,75 22,96 4,70 46,04 73,80 Vesttyskland (D- mark)2 28,74 45,42 79,73 84,3 222,7 235,8 243,7 292,04 34,38 369,8 376,46 England (Engelske pund),4 5,85 23,28 24,4 3,58 36,98 40,93 46,92 49,77 5,22 56,94 Italen (Lre) Frankrg (Franske frs)3 34,74 64,26 250,6 229,66 33,0 355,04 438,04 550,97 635,77 726,38 I Holland (Gylden) 54,72 66,56 87,82 88,0 04,25,97 4,37 34,88 52,28 64,00 67,2 Belgen- Luxembourg (Belg frs) 68,77 856,3 60,69 30,94 368,96 447,98 526,04 784,35 200,8 2309, ,39 0strg (Schllngs) 20,58 37,86 68,28 63,38 206,08 234,84 23,89 269,86 35,85 334,5 332,55 Schwez (Schwez frs) 32,37 36,59 42,93 34,27 36,87 43,03 42,30 48,73 60,86 58,06 Irland (Irske pund) 0,83,4,63,70 2,34 3,09 3,7 4,82 5,42 6,58 6,82 I USA (US- dollars)4 55,58 69,48 96,2 20,68 46,82 76,05 20,29 245,26 260,98 243,95 Canada (Can dollars)5 8,67 23,30 3,53 34,69 37,44 42,33 50,0 62,87 69,27 79,3 67,63 Japan (Yen) Eksport af varer (fob) Danmark (Danske kr) 30,4 36,82 46,92 50,03 55,03 60,44 64,75 77,36 95,67 3,80 27,62 Fnland (Fnske mark) 2,08 4,60 20,69 20,25 24,50 30,93 35,2 43,43 52,80 60,3 63,00 Norge (Norske kr) 2,62 27,09 34,73 37,92 43,33 47,26 57,08 68,53 9,67 04,27 3,23 I Sverge (Svenske kr) 4,75 53,5 70,5 72,0 80,20 85,68 98,2 8,2 30,8 44,88 68,20 I Vesttyskland (D- mark)2 49,02 78,40 230,58 22,59 256,64 273,6 284,9 34,47 350,33 396,90 427,74 England (Engelske pund) 9,76 2,50 6,60 20,0 26,6 33,33 37,38 40,64 47,34 5,00 55,54 Italen (Lre) Frankrg (Franske frs) 30,37 58,06 27,8 220,75 39,93 357,60 427,96 490,55 576,66 633,07 I Holland (Gylden) 53,90 66,88 87,99 88,66 06,02 07,20 08,2 27,69 46,97 70,77 76,85 Belgen- Luxembourg (Belg frs) 70,98 870,2 099,82 056,88 266,46 344,70 40,26 66,22 890, , ,46 0strg (Schllngs) 89,75 0,98 33,36 30,88 52, 6,78 76, 206,25 226,7 25,77 266,86 Schwez (Schwez frs) 26,9 29,95 35,35 33,43 37,04 42,6 4,78 44,02 49,6 52,66 Irland (Irske pund) 0,65 0,87,3,44,86 2,52 2,96 3,50 4,3 4,85 5,69 I USA (US- dollars)6 49,20 70,82 97,9 07,3 4,80 20,0 8,86 220,63 233,68 22,9 I Canada (Can dollars) 20,4 25,30 32,05 33,25 38,40 44,55 53,8 65,64 76,6 83,68 84,40 Japan (Yen) ANM For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen - Luxembourg, 0strg og Schwez ndgár transthandel kke I Arene 972 og 973 er Faeroerne og Gronland kke med - Klde: Handelsstatstske Meddelelser og natonale statstske regnet udenrgshandelen og fra 978 er opgorelsesmeto- publkatoner den aendret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet 2 Ekskl samhandel med 0sttyskland og Ostberln 3 Fra 976 er mporten opgjort fob 4 Importen er opgjort fob tl og med 973 Fra 974 er den opgjort fas 5 Importen er opgjort fob 6 Eksporten opgjort fas fra 974 Mltaere gaveydelser ndgár kke 40

141 de 8,6 9,3 6,2 9,4 Internatonal oversgt Kvantumndeks og ndeks for enhedsværder Kvantumndeks 975 Import of varer = 00 Eksport af varer udenrgshandelen Danmark' Fnland Norge' Sverge Vesttyskland England Italen Frankrg Holland Belgen strg Schwez Irland USA Canada Japan ANM For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen- Luxembourg, Ostrg og Schwez ndgar transthandel kke Ekskl skbe 2 Ekskl samhandel med 0sttyskland og Ostberln 3 Mltære gaveydelser ndgar kke Indeks for enhedsværder 975 = 00 Import af varer Eksport af varer Klde: Monthly Bulletn of Statstcs, UN, Statstcal Yearbook, UN og Statstcs of foregn trade OECD Effektv rente af langfrstede Procent pr ár oblgatoner Danmark,3 3,0 6,5 3, 5,4 Fnland 8,0 8,3 8,8 9,6 0,2 Norge 6,3 6,2 7,0 7,3 7,3 Sverge 7,3 7,4 7,8 8,8 9,3 Vesttyskland 7,9 9,3 0,4 8,5 7,8 England 9,0 0,8 4,8 4,4 4,4 Italen 6,6 6,9 9,6 0,0 2,7 Frankrg 8,2 8,6,0 0,4 0,4 Holland 7,0 7,9 9,8 8,8 Belgen 7,0 7,4 8,7 8,5 9,0 0strg 7,4 8,2 9,7 8,6 Schwez 5,0 5,6 7, 6,4 5,0 Irland 9, 0,7 4,6 4,0 4,6 USA 5,6 6,3 7,0 7,0 6,8 Canada 7,2 7,6 8,9 9,0 9,2 Japan 6,9 7,0 8, 8,4 8,2 Euro- dollar -renten' 5,5 9,4,3 7,0 5,6 ANM PS grund af forskelle de nsttutonelle torhold pé kredtmarkedet afspejler tabellen varerende grader af den betydnng, udvklngen den effektve oblgatonsrente kan tllægges enkelte lande OgsA oblgatonsserernes lang - frstede karakter varerer fra land tl land US- dollars London, 3- méneders lén ,9 7,5 0,8 9,8 7,3 8,5 9,7 0, 5,7 2,7 2,5 4,7 3,0,0 0,5 8,0 7,7 8,8 8,5 8,7 8, 4,0 3,3 2,9 2,8 7, 7,9 8,7 9,3 7,4 6,3 6,2 9, ,4 9, 9,3 20,5 0,4,0,0 8,4 0,2 2, 3,2 0,5,7 3,5 3,0 7,4 8,5 0,4 9,0 3,0 3,8 4,8 2,9 3,0 5,3 9,4 20,2 0,6 4,0 6,7 6,6 8,8 0,2,6 9,9 9,5 2,0 3,7 3,6 7,9 9,2 0,6 9,9 3,4 4,7 5,6 4,8 5, 5,4 7,3 7, 8,7 0,8 2,9 2,2 0,2 2,5 5,2 4,3 7,3 8,4 8,2 8,0 2,0 4,4 6,5 2,9 Klde: Statstck ménedsoversgt; Fnancal Statstcs, OECD; Man Economc Indcators, OECD samt natonale statstske publkatoner Procentvs andel of nettofaktorndkomsten, árets prser Lenandel Danmark 70,2 7,0 73,2 Fnland 70, 75,3 74,3 Norge 75,4 80,0 66,4 Sverge 78,5 8,0 8,7 Island 70,0 75,0 73,0 Vesttyskland 69,5 7,9 74, England 76,2 80,7 80,9 Italen 6,3 67,2 68,7 Frankrg 64,0 7,5 74,2 Holland 69,2 69,9 70,8 Belgen 64,9 7,4 74,4 0strg 66,0 7,7 74,3 Schwez 68, 7,7 73,5 Irland 68,6 70,8 76,0 Grmkenland 39,0 4,3 47,4 Spanen 58,5 64,0 63,5 Portugal 54,4 68,2 62, USA 76,7 77,5 78, Canada 73, 72,7 7,2 Japan 57,5 66,4 69,3 ANM Lenandelen omfatter som hovedregel lonnnger af enhver art, dvs ogsa akkord- og overtdsbetalng, tantémer, bdrag tl pensonsordnnger samt vaerden af naturalydelser Se evrgt ANM sde 42 Klde: Natonal Accounts of OECD countres, OECD og natonale statstske publkatoner 4

142 Internatonal oversgt Bruttonatonalprodukt Mllarder montenheder, árets prser Danmark (Danske kr) 3,20 50,729 72,860 93,629 26,256 25,24 279,30 3, , ,297 44,09 Fnland (Fnske mark) 49,243 57,40 69,845 88,43 0,882 5,003 27,065 39,98 6,957 86,846 2,983 Norge (Norske kr) 89,07 98,403,853 29,729 48,70 70,709 9,534 23, , ,52 327,970 Sverge (Svenske kr) 85, , ,99 255, ,82 338, , , ,69 522, ,220 Island (Islandske nye kr) 0,5547 0,693 0,978,4299,9768 2,7324 3,903 5,9370 8,704 3,840 2,3450 Vesttyskland (D-mark) 750,56 823,74 97,27 984,58 026,5 9,69 96, 285,4 392,48 48,07 543,94 England (Engelske pund) 57,60 63,267 72,839 82,924 04,490 24,243 43,404 64,950 92, , ,79 Italen (Lre) Frankrg (Franske frs) 872,43 98,2 4,20 278,30 452,32 677,97 884,59 2 4, , , ,42 Holland (Gylden) 36,355 54,39 76, ,32 220,25 252,59 274, ,00 35, , ,540 Belgen (Belg frs) 382,0 545,4 755, ,8 2 27, 2 574, , ,5 3 8,9 3 45, ,3 0strg (Schllngs) 49,62 479,54 543,46 68,56 656,2 724,75 796,9 842,33 98,72 998,97 058,27 Schwez (Schwez frs) 02,995 6,70 30,060 4,00 40,55 4,960 45,790 5,675 58,545 70,330 85,565 Irland (Irske pund),853 2,2375 2,700 2,9875 3,7280 4,5702 5,497 6,4366 7,448 8,790 0,3760 Grækenland (Drachmer) 330,30 377,73 484,5 564,2 672,6 824,93 963,73 6,39 428,95 70, ,85 Spanen (Pesetas) 2 920, ,3 4 39,7 5 02,0 6 08, ,2 9 78,4 230,7 3 30,5 5 54,5 7 75,9 Portugal (Escudos) 98,59 23,24 28,49 338,4 376,24 467,66 624,23 787,26 99,26 23,50 465,44 USA (US- dollars) 073,2 79,99 35,29 420,87 538,80 705,9 903, , , , ,26 Canada (Can dollars) 95,365 06,005 24,506 48,89 66,75 92,948 2,86 234, , ,08 340,834 Japan (Yen) Mllarder US- dollars, árets prser Danmark 7,70 2,69 28,57 3,77 37,63 4,56 46,53 56,46 65,94 66,24 58,3 Fnland,80 3,84 8,28 23,36 27,70 29,76 3,53 33,98 4,58 50,09 49,2 Norge 2,65 4,94 9,40 23,42 28,45 3,29 35,98 40,65 47,3 57,40 57,4 Sverge 36,30 42,6 5,73 57,54 72,2 77,73 8,95 90,57 06,87 23,43 2,42 Island 0,63 0,78,09,43,29,50,96 2,9 2,47 2,88 2,95 Vesttyskland 25,55 258,34 343,2 380,47 47,23 444,67 55,08 639,82 759,7 84,80 683,6 England 39,67 58,0 78,45 93,86 23,5 223,25 250,5 36,30 408,63 524,5 497,79 Italen 0,79 28,8 53,94 70,25 92,05 88,23 25,42 26,89 325,20 395,90 350,22 Frankrg 58,28 94,50 250,6 265,76 338,82 35,07 383,56 474,45 573,42 652,78 569,39 Holland 39,02 48,08 63,24 74,44 87,09 95,54 2,02 37,28 57,5 68,93 40,49 Belgen 28,48 35, 45,03 52,80 6,75 66,69 77,57 94,77 08,53 6,8 95,08 Ostrg 6,84 20,75 27,76 33,09 37,67 40,40 48,8 58,00 68,73 77,2 66,45 Schwez 25,03 30,56 4,07 47,36 54,30 56,79 60,66 84,83 95,35 0,65 94,47 Irland 4,53 5,59 6,62 6,98 8,25 8,2 9,58 2,34 5,24 7,92 6,70 Grækenland,0 2,59 6,34 8,8 20,82 22,59 26,6 3,6 38,58 40,4 36,7 Spanen 42,8 53,40 7,06 88,44 04,84 08,3 20,83 46,49 95,6 2,35 86,06 Portugal 7,06 8,58,44 3,35 4,76 5,5 6,35 7,92 20,26 24,60 23,8 USA 073,2 79,99 35,29 420,87 538,80 705,9 903, , , , ,27 Canada 94,44 07,09 24,49 52,26 63,93 95,69 99,2 205,72 223,5 254,95 284,29 Japan 23,79 304,47 43,77 459,36 498,77 559,27 686,98 962,93 997,6 036,6 29,50 EF 870,6 966,35 02,3 246,82 397,5 63,34 8, ,23 2 3, , ,79 OECD 2 575, , , , , ,5 5 84, , , , ,6 Faste prser 975 = 00 Danmark 92,9 98,0 0,8 0,0 00,0 06,5 09,0 0,9 5,0 3,8 3,8 Fnland 84, 90,5 96,4 99,4 00,0 00,3 00,6 02,9 0,7 7,4 9,0 Norge 83,3 87,7 9,3 96,0 00,0 06,8 0,6 5,7 2,5 26,3 27,2 Sverge 88,4 90,3 93,8 97,8 00,0 0,2 99,2 00,5 04,8 06,8 06, Island 84, 89,5 96,6 00,5 00,0 03,5 09,6 3,9 8,6 23,5 26,2 Vesttyskland 92,7 96,6 00,9 0,6 00,0 05,4 08,6 2,0 6,6 8,9 9, England 92,6 94,6 0,7 00,7 00,0 03,6 04,9 08,7 0,5 08,4 06,2 Italen 90,2 93, 99,6 03,8 00,0 05,9 07,9 0,8 6,2 20,8 20,6 Frankrg 86,7 9,8 96,7 99,8 00,0 05,2 08,4 2,5 6,2 7,5 7,7 Holland 89,3 92,3 97,6 0,0 00,0 05,3 07,8 0,7 3, 4, 2,8 Belgen 87,3 9,9 97,6 02,0 00,0 05,7 06,5 09,7 2,3 5,7 3,6 0strg 86,7 92, 96,6 00,4 00,0 04,6 09, 09,7 4,9 8,6 8,7 Schwez 00,0 03,2 06,3 07,9 00,0 98,6 0,0 0,4 03,9 08,7 0,8 Irland 84,4 89,8 94,0 98,0 00,0 0,9 08,9 5,3 8, 2,4 22,8 Grækenland 83,7 9,2 97,9 94,3 00,0 06,4 0,0 7,4 2,7 23,6 22,8 Spanen 80,2 86,7 93,6 98,9 00,0 03,0 06,4 08,3 08,5 0,2 0,5 Portugal 86, 93,0 03,4 04,5 00,0 06,9 2,9 6,7 24,4 29,5 30, USA 9, 96, 0,4 00,7 00,0 04,9 0,4 5,6 8,3 7,9 20,6 Canada 83,9 88,8 95,5 98,9 00,0 05,8 08,3 2,6 6,2 6,7 2,2 Japan 83,4 90,7 98,7 97,7 00,0 05,3 0,8 6,4 22,4 27,7 3,7 EF 90,2 94, 99,4 0,2 00,0 05, 07,7,3 5, 6,6 6, OECD 89,0 93,8 99,4 00,2 00,0 04,8 08,8 3, 6,6 8,0 9,7 ANM De angvne sterrelser er med undtagelse al opgerelserne for Island, Grækenland og Schwez opgjort efter nternatonal standard (SNA- systemet), hvorfor de kke alle tlfaelde kan sammenlgnes med tlsvarende natonale opgerelser 42 Ved omregnng of natonal mentenhed tl US- dollars er anvendt et gennemsnt for de enkelte $r of de gwldende mar - keds-, partets- eller centralkurser, jf Natonal Accounts of OECD Countres, Volume I, OECD 98 Klde: Natonal Accounts of OECD countres, OECD og natonale statstske publkatoner

143 % Danmark Irland Internatonal oversgt Fnland Grækenland r Norge ^ Spanen Sverge Portugal Vesttyskland wm=m II-Imo OECD England EF Italen USA Frankrg Canada Holland Japan Belgen Ostrg Island 0 5 =MI ellom o = -,o I Schwez 6 Arets prser Faste prser Bruttonatonalproduktet, procentvs rlg ændrng

144 Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten Prvat konsum Off konsum Procentvs andel af bruttonatonalproduktet, rets prser Faste bruttonvesternger Import al varer og tjenester Faste Prvat Off bruttokonsum konsum nvesternger Import af varer og tjenester Prvat konsum Off konsum Faste bruttonvesternger Import al varer og tjenester Danmark 55,8 2,2 24,2 29,4 56,6 24, 23,0 33,5 56,2 27,7 5,7 35,0 Fnland 56,9 5,5 27,3 26,7 56,3 8,5 27,7 27,9 54,5 9,0 24,2 33,0 Norge 53,8 7,9 29,7 43,5 52,4 20,0 36,3 50,6 47,4 9,0 27,2 39,8 Sverge 53,2 22,5 22,0 23,3 53,3 25,0 2,2 29,5 52,5 29,3 9,3 30,8 Island 64,3 0,0 29,2 45,8 60,,0 28,6 37,3 62,0,8 25,9 4,9 Vesttyskland 54,6 6,9 26, 9, 56,6 9,9 20,2 23,7 56,6 20,7 22,0 28,7 England 6,8 8,0 8,4 22,0 59,8 2,5 8,9 30,0 60,6 22,3 5,9 24,7 Italen 62,4 5,5 20,4 7, 62,8 4,8 20,0 25,9 62,6 8, 20,3 28,8 Frankrg 60,5 3,4 23,6 6, 62, 4,6 23,3 2,3 65,0 5,8 2,2 25, Holland 57,3 6,0 25,8 45,7 58,8 7,2 9,3 47,5 60,6 7,9 9,0 54,6 Belgen 60,3 4, 22,0 48,4 6,0 6,4 22, 56,7 65,8 9,0 7,9 7,8 0strg 54,8 4,8 27,9 3,2 56,6 7,6 26,0 36,2 56,3 8,4 24,9 42,6 Schwez 58, 0,9 29,2 32,7 62,8 3,2 20,6 30,3 62,6 2,5 24,2 38,2 Irland 68,0 5,2 23,6 43,4 63,6 8,4 24,8 54,0 63,8 22,0 29,8 67,7 Grkenland 67,6 2,5 25,2 8,4 65,4 5, 2,2 25,8 67,8 7,8 20,9 27,5 Spanen 68,0 8,6 2,2 3,5 69,3 9,8 2,8 8, 69,8,8 20, 9,6 Portugal 7,5 3,9 8,9 3,5 78,5 4, 9,0 30,3 69,6 4,9 3,3 45,8 USA 62,8 8,5 8, 5,7 63,9 8,6 7,2 8,7 63,9 8, 7,9 0,5 Canada 57,7 9,2 2,8 20,5 56,8 9,8 23,3 23,4 55,5 9,5 23,7 26,9 Japan 53,5 8,0 34,3 9,0 57,4 9,9 3,3 2,8 57,8 0,2 30,9 4,6' EF 58,6 5,9 23,5 22,0 59,9 7,8 20,9 28,0 6,5 9,2 9,9 30,2 OECD 59,9 6, 22,4 3,9 6, 7,0 2,2 8,5 62,2 7,3 20,8 20,5 ANM og klde, se "Bruttonatonalprodukt", sde 42 US- dollars pr ndbygger, árets prser Bruttonatonalprodukt Prvat konsum Faste bruttonvesternger Bruttonatonalprodukt og prvat konsum samt faste bruttonvesternger Danmark Fnland Norge Sverge Island Vesttyskland England Italen Frankrg Holland Belgen strg Schwez Irland Grkenland Spanen Portugal USA Canada Japan EF OECD ANM se "Bruttonatonalprodukt,,, sde 42 Klde: Natonal Accounts of OECD Countres, OECD; 44

145 Læger og statslg udvklngsbstand Antal ndbyggere pr Iæge Bstand mlloner US- dollars (rets prser) Internatonal oversgt Bstand procent of bruttonatonalndkomst Wets prser) Danmark ,43 0,56 0,73 Fnland ,8 0,28 Norge ,33 0,2 0,82 Sverge ,45 0,82 0,83 Vesttyskland ,34 0,3 0,47 England ,4 0,38 0,44 Italen ,8 0,3 0,9 Frankrg ,67 0,62 0,73 Holland ,60 0,82,08 Belgen ,50 0,5 0,59 0strg ,06 0,0 0,48 Schwez , 0,9 0,24 Irland USA ,32 0,25 0,20 Canada ,37 0,46 0,43 Japan ,23 0,20 0, Klde: Nordsk statstsk 9rsbok; Statstcal Yearbook, UN samt Development Co- operaton, OECD Antal enheder pr 000 ndbyggere Personbler Telefonapparater TV-apparater' Personbler, telefon- og TV- apparater * Danmark Fnland Norge Sverge Vesttyskland England Italen Frankrg Holland Belgen strg Schwez Irland USA Canada Japan Antal TV- lcenser Klda: Statstcal Yearbook, UN og Statstcal Yearbook, UNESCO Antal TV- apparater brug Avsoplag, bografbesog og energforbrug Avsoplag' pr 000 ndbyggere Bografbesog pr ndbygger Energforbrug gga joule pr ndbygger Danmark ,0 3,7 3, Fnland ,0 2,0 2, Norge ,06 4,6 4, Sverge ,0 3, 3, Vesttyskland ,0 2, 2, England ,0 2, 2, Italen ,0 9,2 4, Frankrg ,0 3,48 3, Holland ,3 2, 2, Belgen ,07 2,6 2, strg ,0 2,8 2, Schwez ,0 3,6 3, Irland USA , Canada ,07 4,3 4, Japan ,4,78, Publkatoner, der udkommer mndst 4 gange om ugen og ndeholder nyheder samt nformatoner at general nteresse 2 Bruttoenergforbrug jf sde 69; Gga Joule = mllard Joule Klde: Statstcal Yearbook, UN, Statstcal Yearbook, UNESCO og Yearbook of world energy statstcs, UN 45

146 Internatonal oversgt Procentvs fordelng, árets prser Bruttonatonalproduktets Frem- Bygge- og El -, Off og Brutto - Land- stllngs- anlægs- gas- og Trans- prvate natonalrelatve fordelng brug Mnedrft vrk- vrk- vand- Handel og port tjeneste- produktet pá erhvery mv mv somhed somhed værker omstnngl2 mv ydelser alt Danmark , , ,4 Fnland , , , Norge , , ,7 Sverge , , ,5 Vesttyskland 970 3, , ,7 England , , ,2 Italen 970 8, , ,6 Frankrg 970 7, 975 5, ,6 Holland 970 6, , 978 4,3 Belgen 970 3, , 980 2,2 Ostrg 970 7, 975 5, ,8 Grkenland , , ,4 Spanen3 970, , ,, Irland, 970 6, , ,4 USA 970 2, , ,8 Canada , , ,3 0,2 2,7,0,8 27,6 9,2 22,0 00,0 0, 20,7 8,8,6 28, 8,4 26,5 00,0 0, 9,4 6,3,6 30,0 8,3 28,9 00,0 0,9 27, 9,0 2,6 2,5 8,0 8, 00,0 0,4 27,2 0, 2,8 22,4 7, 9,2 00,0 0,5 28,8 7,3 3,3 22,3 8,2 20,4 00,0 0,84 23, 8,45 3,4 23,4 6,3 7,8 00,0 3,24 23, 8,25 3,6 23, 2,5 20,4 00,0 5,64 6,3 7,25 3,6 22,6 0,5 9,5 00,0, 28,6 9,3 2, 24,8 6,9 22,4 00,0 0,9 29,2 7,9 2,3 24,7 6,3 23,8 00,0 0,5 24,4 7,8 3, 24,8 6,3 29,5 00,0,4 4,9 8,3 2,4 7,99 5,8 8,80 00,0,2 37,9 6,9 2,8 8,29 6,0 23,90 00,0 0,9 38,3 6,8 2,8 7,89 6,0 24,60 00,0,4 32,4 6,9 3, 9,66 8,5 25,78 00,0,6 28,7 7,2 2,9 9,96 8,4 28,778 00,0 5,6 24,5 6,7 3,0 20,46 7,9 29,978 00,0 29,6 8,5 5,6 30,3 6,3,4 00,0 30,5 8,2 4,9 30,5 5,7 2,4 00,0 3,4 7,9 4,9 29,5 6,5 3,2 00,0 0,9 3,7 8,2,9 25,6 6,0 8,5 00,0 0,9 30,0 8,4 2,0 26,8 5,7 20,7 00,0 0,9 28,9 7,3 2,3 27,2 6, 22,7 00,0 0,5 3,44 7,7 2,4 2,0 8,3 22,3 00,0 0,2 29,84 7, 2,5 2,2 7,4 26,8 00,0 0,2 25,74 7,6 2,4 25,5 6,9 27,4 00,0,0 33,7 7,3 2,4 23,76 7,6 20,57 00,0 0,9 29,0 7,6 3,2 23,66 8,4 24,27 00,0 0,5 26,7 8, 3,3 23,36 9,2 26,67 00,0 0,8 34,9 8,5 2,9 24,2 6,2 5,5 00,0 0,7 3,7 9,8 3, 25,3 5,9 7,9 00,0 0,5 30,8 9,0 3,5 26,4 6,4 8,5 00,0,4 9, 8,9 2,0 22,669 7,7 20,70 00,0,4 9,9 7,3,6 23,69 8, 9,970 00,0,6 9,6 8,6,6 2,769 7,6 22,070 00,0,5 27,3 8,6 2,5 24,9 6,4 7,5 00,0,6 26,7 8,8 2,4 25,3 6,6 8,7 00,0,8 25,9 8, 2,4 25,9 6,8 20, 00,0 3,5 2,4 8,7 2,8 5,09 7, 24,80 00,0 3,6 20,7 8,4 2,9 3,79 6,8 27,00 00,0,8 25,7 5,0 2,4 33,5 6,4 22,6 00,0 2,6 23,6 4,6 2,6 33,8 6,3 23,2 00,0 3,7 23, 4,7 2,7 34,7 6,5 2,9 00,0 4, 23,5 6,3 2,8 23,069 8,5 27,670 00,0 4, 2,4 7,7 2,6 22,968 7,6 28,870 00,0 6,5 2,7 5,8 3,4 2,069 8,0 29,270 00,0 Japan 970 6, 975 5, ,8 ANM og klde, se Bruttonatonalprodukt,,, sde 42 Inkl hoteler og restauranter, bank- og forskrngsvrksomhed samt forretnngsservce (sdstnaevnte omfatter advokater, revsorer, rádgvende ngenorer og arktekter, reklamebureauer, edb-centraler, udlejnng al drftsmdler mv) 2 Inkl værd af egen bolg 3 Erhvervsfordelngen er basere p$ bruttofaktorndkomsten 0,9 36,2 7,8 2, 23,69 6,9 6,970 00,0 0,5 30,2 9,8 2,0 24,069 6,5 2, ,0 0,6 30,4 9,2 2,9 23,669 6,9 22,670 00,0 4 Inkl prod af ráole og naturgas 5 Inkl bornger efter ráole og naturgas 6 Ekskl hoteler og restauranter 7 Inkl hoteler og restauranter 8 Inkl detalhandel med benzn og motorkoretojer 9 Ekskl forretnngsservce 0 Inkl forretnngsservce 46

147 Internatonal oversgt Danmark % % Fnland 00 Norge o ;:_<;> o % 00 Sverge % Vesttyskland England 50 0 % Italen E % Frankrg % Holland o % Belgen % Otr % Grakenland ollmsase Spanel, T - % Irland 00 % 00 USA 50 o o % Canada [7: % Japan o Tertare erhverv Sekundare erhverv (nkl mnedrft) Prmare erhverv (landbrug mv) Bruttonatonalproduktets relatve fordelng p erhverv 970, 975 og

148 Internatonal oversgt Procentvs andel af bruttonatonalproduktet, rets prser Afgfter pá Skat al specelle Skatter og afgfter formue, varer og pct of bruttonato- Skatter Personlge Andre Bdrag tl ejendom Generelle tjenester nalproduktet og afgfter ndkomst- ndkomst- socale og omsætnngs- samt obl markedsprser alt skatter skatter ordnnger besddelse afgfter Told mv gebyrer mv Danmark , , ,7 Fnland , , ,3 Norge , , ,3 Sverge , , ,6 Belgen , , ,7 Frankrg , , ,6 Holland , , ,2 Italen , , ,4 Luxembourg 970 3, , ,8 Vesttyskland , , ,4 Irland 970 3, , ,7 England , , , Grækenland , , ,5 Portugal , , ,8 Spanen 970 7, , ,5 Schwez , , ,8 Ostrg , , ,3 Canada , , ,8 USA , , ,7 9,5,,6 2,8 7,6 0,6 7,0 23,9,4 0,5 3,0 7,4 0,4 6,5 23,5,5 0,8 2,9 0, 0,3 6,6 3,5,8 2,9 0,4 6,4,0 6,2 8,2,6 4,0 0,4 6,7 0,9 5,8 5,8,6 3,0 0,3 7, 0,4 7, 3,8,3 6,3, 9,3 0,7 6,7 7,,6 8,3,2 9,2 0,5 6,8 6, 6,2 7,2,0 8,6 0,3 7,9 20,3,8 6,, 4,2,4 6,0 2, 2,0 8,9, 5,5 0,6 6,8 20,3 0,2 4,2,0 6,6 0,5 6,8 8,7 2,5 0,9 0,9 8,0, 3,9 3,2 3,2 3,2 0,7 6,8 0,6 3,7 5,8 2,6 3,7 0,8 7,4-4,4 4,2 2,3 2,9, 9, 0,3 5,7 4,6 3,3 4,6,3 8,7 0,3 4, 5,5 2,2 8,4,3 8,9 0,3 6,0 0,6 2,7 4,0,7 5,8 2,8 2,3 2,7 3,9 7,9,6 6,7 2, 2,0 2,2 3, 7,6 2,2 7,3 0,6 3,2 3,0,8 0,6, 3,8 0,7 6,9 5,0 2,0 4,8 0,5 4,6 0, 5,3 8,0 2,7,6 0,3 5, 0,2 4,5 7,5 6, 9,3,9 3,2 2,7,2 2,8 7,2 4,0,8 5,5 3,5,7 2,5 7,5 3,9 2,0 4,9 3,4,6 8,7,9 0,0,7 5,6 0,5 4,4 0,6,8 2,0,4 5,2 0,4 3,8,2 2, 2,7,2 6,3 0,4 3,5 5,7 2,7 2,6 4,5 4, 5,7 5,9 8,4,8 4,7 3,7 5,0 5,6 4,9,8,7 5,3,6 5,4 0,6 0,3,7 3,5 5,2 5,3 2,4 0,5 8,9 4,3 2,0 6,7 5,0 3,2 3,8,8 0,8 2,8 6, 4,7 5, 0,5 6, 2,5 0,5 6,6,4 4,3,9 7, 2,3, 6,,5 4,7,4 6,9 3,7, 7,6 2,7 5,8 0,0 5,6-6,0 5,0 0,6,9 2,6 7, 2,2 4,3 7,9 0,5 2,8,7 5,6-6,6 8, 0,3 4,8,3 8,7 2,0,5 6,4 0,2,7,9 3,5 2,7,4 9,5 0,2,4,9 3,2 5,0,4,8 0,3,6,5 2,9 7,9,8 5,6 2,,9 2,6,9 0,5 2,5 8,5 2,2 2,3 2,,4,0,8 9,5 2, 2,8 0,6 3,0 7,4,6 9,,3 6,6,6 8,0 8,3,9,3,2 7,8,0 7,8 9,6,4 3,0,3 8,3 0,5 7,2 0,4 3,9 3, 5,4 4,6 0,9 3,7,3 5,3 3,2 5,2 4,3,7 3,0,2 4,0 3,4 5,8 3,8,3 3,3 0,6 3,8 5,8 4,7,6 0,3 3,2 0,0 3,3 7,4 4,7 2,0 0,3 2,6,3 3, 8, 3,7 2,0 0,3 2,2 (fortsættes) 48

149 Skatter og afgfter Procentvs andel of bruttonatonalproduktet, $rats prser Internatonal oversgt Skat al formue, ejendom (fortsat) Afgfter pá specelle varer og tjenester pct af bruttonato- Skatter Personlge Andre Bdrag tl Generelle nalproduktet og afgfter ndkomst- ndkomst- socale og omsætnngs- samt obl markedsprser alt skatter skatter ordnnger besddelse afgfter Told mv gebyrer mv Japan 970 9,7 4,2 4,0 4,4,3-0,6 5, ,2 5,0 4,5 5,,9-0,3 3, , 6,3 4,5 7,6 2,2-0,3 5,2 Australen ,5 9,5 4,2-3,3,9,4 5, , 3, 3,7-3, 2,0,5 6, ,9 3,5 3,7-2,7,6,5 7,9 New Zealand ,4,2 5,0-2,9 2,,2 4, ,2 6,7 4,6-3, 3,0, 3, ,7 9,5 2,6-2,6 3,2,0 2,8 Klde: Revenue Statstcs of OECD Member Countres , Pars 982 Pct I Pct o Y E 8 u 4) C 00 -o C W - c C W c N O 00 C N 5 C - w W Z LL tñ co " - u L 0 E - 2 X o a J ; v v ñ c W v C Grækenland cm,f ó 0 á I L 9 ú New Zealand o Skatter og afgfter pct af bruttonatonalproduktet markedsprser 970, 975 og

150 «ndrekte «ndkomstoverforsler overfersler Internatonal oversgt Procentvs andel af bruttonatonalproduktet, rets prser UDGIFTER: Overskud Den offentlge sektors udgf- Indkomstoverforsler ovrgt at offentter og ndtægter pct of brut- Kollek- lge tonatonalproduktet mar- tvt Renter Subs- Tl Tl Kaptal- I alt vrk- Formuekedsprser konsum mv der prvate udland akkumulaton udgfter somheder ndtægter Danmark Fnland Island Norge3 Sverge Belgen Frankrg Holland Italen Vesttyskland Irland England Grækenland Spanen Ostrg Canada USA Japan ,6,3 2,9,4 0,6 5,0 4,8 0,6, ,4,3 2,7 4,3, 3,9 48,7 0,9 2, ,8 3,9 3,2 6,7,6 3,4 55,6 0,6 3, ,8,0 3,0 8,4 0, 3,8 3, 0,5, 975 7,6 0,7 4, 9,9 0, 4,4 36,8 0, 0, ,5,0 4, 0,4 0, 3,7 37,8 0,2 0, ,7 0,6 3,5 8,9-4,8 26,5 0,6 0, ,0,2 5,9,2-6, 34,4 0,5 0,6 977,0, 4,0 9,9-5, 3, 0,4 0, ,9,8 5,2 2,2 0,4 4,5 4,0 2, ,3 2, 6,2 3,6 0,6 4,8 46,6 2, ,8 3,9 6,9 4,7 0,8 4,0 49, 3, ,7,9,7,6 0,3 6,6 43,8, 2, ,8 2,2 3,0 5, 0,7 4,3 49,,2 3, , 4,2 4,4 8,9 0,8 4,2 6,6 0,8 4, ,9 3,4,3 4,3 0,6 3,5 37,0, , 3,6,2 9, 0,9 3,4 45,3 0, ,9 6,3,5 2,6 0,7 3,6 52,6 0, ,4,2 2,0 7,3 0,8 3,9 38,6 =0,, ,4,3 2,0 20,9 0,6 3,9 43, 0,0, 980 5,3,7,9 23,6 0,6 2,9 46,0 0,0 0, ,5 3,4,3 7,7 0,3 4,5 42,7 2, ,3 3,7,6 24,4,5 3,9 52,4 4, ,0 4,7 2,4 27,4,7 3,3 57,5 6, ,8,8,5 2,7 0,4 3, 33,3 0, 0, ,5 4,0 2,2 6,3 0,3 3,6 4,9 0, 0, , 6, 2,3 6,2 0, 3,2 44,0 0,2 0, ,0,0,4 2,8 0,5 4,6 36,3,3 0, 975 2,0,4,5 7,0 0,9 4,0 45,8 0,9 0, ,5 2,0,6 6,2, 4,0 45,4,0 0, 970 4,7 3,7 4,9 0,8 0, 3,7 37,9 0,7, , 4,2 3,8 4,9 0, 4,4 46,5 0,3, ,5 5, 3,2 2,2 0,4 3,4 40,8 0,6, ,7 4,0,7 9,57 0,3 4,8 38,0,2, ,2 4,0 3,5,7 0,3 4,8 45,9,0, ,5 5,0 2,3 2,57 0,8 2,5 44,6 0,9, ,6,0 0,8 8,0 0,0 9 22,4, ,2,4 2,5 7,4 0,2 9 26,7 2, ,2 2,4 2,3 9,3 0, 9 30,3 2, ,5 0,6 0,9 8,6 0,0 2,7 2,3, ,2 0,5, 0,3 0,0 2,7 23,8, ,9 0,6,7 4,5 0,0,8 29,5, 970 4,7,,7 5,4 0, 5,2 38,2, 0, ,3,6 3,4 9,9 0,3 6,6 52,,5 0, ,8 2,4 2,7 9, 0,3 4,6 46,9,5 0, ,2 3,7 0,9 8, 0,3 3,6 35,8 9 3, ,0 3,9 2,3 0,2 0,4 3,8 40,6 9 4, ,4 5,2 2,3 0,2 0,3 2,7 40, 9 5, , 2,4 0,5 8,3 0,5 2,7 34,5 0, ,9 2,5 0,3,5 0,3 2,4 35,9, 980 8,0 3,3 0,4,3 0,2 33,2, ,4 0,6, 4,8 0,0 5,0 8,9 9 0, ,,2,5 8, 0,0 6, 27,0 9, ,0 3,2,5 0,7 0,0 7,0 32,4 9 2,0 ANM: De angvne storrelser er opgjort efter nternatonale Fnansaret aprl marts 97 retnngslner, SNA- systemet, - for Island, Belgen og Græken- 2 Fnansâret aprl marts 976 land dog den game verson at dette system 3 Incl kommunale drftsvrksomheder Mht defnton of de enkelte poster henvses tl ordforklarn- 4 Includeret «overfersler tl prvate«gen, Oflentlge fnanser, sde Indgár skatter 6 Indgár tl udland 50,,,,, 7 Omfatter ogs6 vsse socale overfersler tl udlandet 8 Indgár fra prvate«9 Indgár andetsteds Klde: Natonal Accounts of OECD Countres, OECD

151 Internatonal oversgt INDTÆGTER: Skatter og afgfter lndkomstoverfersler Kaptalover- Drfts -og evrgt fersler, netto kaptal Oblga- 'Bdrag I alt Drfts- overskud= Ind- D- torske t! so- skatter I alt overskud fordrngsrekte rekte gebyrer cale ord- og af- Fra Fra Afskrv- Fra Fra nd- = netto- erhvervelskatter skatter og beder nnger gfter prvate udland Hnger prvate udland tægter opsparng se, netto 8,4 22,6 0,,7 42,8,0 0, 0,5 =0,7 =0,3 45,2 8,9 3,4 5,8 25,8 0, 0,6 42,3,2, 0,7 +0,7 +0, 47,4 2,7 +,3 8,7 25,8 0, 0,8 45,4,4,4 0,8 =0,5 =0, 52,4 0,0 =3,2 3,6 3,4 0,3 4,4 3,7,6-0,8 =0,2-35,5 7,6 4,4 2,8 6,7 0,4 6, 36,0,8 -,0 =0,5-39,3 6,4 2,5 4,5 5,0 0,4 4,8 34,7 2,0 -, =0,3-38,6 3,7 0,8 2,4 6,8 9 2,4 30, =3,2-28,6 0, 2, 26,4 7,2 9 0,9 34, =4,3-3,3 7,3 =3, 25, 6,5 9, 32,7 - -,0 =3,9-3, 8,0 0,0 8,2 3,3 9,7 4, , ,2 7,0 3,2 7,8 6,0 3,4 47, , ,4 7,8 3,8 7,0 2,6 2,0 50, , ,8 8,9 5,7 9 2,7 20,5 0, 7,7 4,0 2,2, 0, - 48,2 9,8 4,4 3,9 2,3 0, 8,6 43,9 2,0 9, 0, - 5,8 5,8 2,7 3,7 2,6 0, 4,3 49,7,5,2 +0,6-57,4 +0,6 +4,2 9 3,,2 0,4 34,7 4 0, 0,2 36,0 2,2,5 6,5 2,8 40,8 4 0, 0,2 4,4 =0,7 2, 8,4 2,8 43,3 4 0, 0,3 44,4 =5,0 5,2 7,2 0,2 2,9 35,5 2,2 0,4 0,8 =0,2 =0, 39,5 4,3 0,9 4,0 7,2 0,2 5,3 36,7 2,3 0,2,0 =0,3 =0, 40,9, =2,2 4,7 8,5 0,2 8,3 4,7 2,6 0,2,2 =0, =0, 46,3 2,2 0,3 0,8 3, 0,4 3,9 38,2, 0,4 0,7 =0,8 =0,2 4,9 4,0 =0,8 0,7 5,7 0,4 7,5 44,3,3 0,9 0,7 =,4 =0, 49,7 2,0 =2,7 2,0 5,9 0,4 8,2 46,5,2,2 0,7 =2,0 =0, 53,5 0,7 =4,0, 5,5-0,7 27,3 2,0 0, 0,3 =0,9 29,8 0,2 =3,5 8,7 6,8-2,9 28,4,9 0,0 0,3 +,3 30,2 +7, +,7 0,, - 2,6 33,8 2,4 0,0 0,3 =,3 36,3 =3,5 =7,7 2,9 0,8 0,3 0,9 34,9, 0,2 0,5 =,4 =0, 36,6 5,9 0,3 2,3 2, 0,4 3,5 38,3,5 0,3 0,6 =,6 =0, 40,0 =0,7 =5,8 2,9 2,7 0,4 4, 40,,4 0,5 0,6 =,6 =0,2 4,9,7 =3,5 9,4 9,0 5 4,3 32,7-0, 0,7 =,7 0,0 34,2,0 =3,7 6,6 0, 5 6,4 33, - 0, 0,8 =0,9 0,0 35, =6,9 =,4 3,5 0,2 5 5,7 29,4 -,0 0,8 =,3 0,3 32,5 =4,7 :8,3 6,0 5,5 0, 5,2 36,8 0,9 6, =,3-40,5 7,5 2,5 3, 6,9 0, 6,5 36,6,2 6,3 =,0-4,0 =0,4 =4,9 6,2 4,3 0, 6,2 36,8,2 6,3 =0,8-4, =,6 =3,6 4,5 3,5 9 6,6 24,6 0, ,8 4,4 4,2 3,8 9 6,7 24,7 0, ,4 0,7 3,7 5,5 9 8,8 28,0 0, ,5 0, 7,9 3,5 8 6,6 8,0 2,9 0,0 0,4 =0,7 22, 3,8 0,8 6,7 4,4 8 9,4 20,5 2,5 0,0 0,4 =0,8 23,9 3,2 0, 6,2 6,0 8 2, 24,3 2,9 0,0 0,4 =,0 27,7 0,6 =,8 6,4 0,9 0, 8,8 36,2 2,2 0,0 0,7 =0,9-39,3 6,5, 20,0 3,7 0,2 2,2 46, 2,7 0, 0,9 =2,2 0,0 49, 4,9 =3,0 6,2 2,8 0,3 2,5 4,8 2,4 0, 0,7 =,5 0,0 45,0 3,5 =,9 3,9 4,2, 2,9 32, - -,4 0,2-36,8 3,0,0 2,8 5,7 0,5 3,5 32,5 - -,5 =0,2-38,0 0, =2,6 2, 5,2 0,6 3,4 3,3 - -,5 =0,3-38, =0,5 =2,0 0,0 4,6 0,2 6,2 3,0-0,0,4 0,5 0, 33,9 0, =0,6 9, 2,9 0,2 7,2 29,4-0,0,6 0,4-32,5 +3,0 =3,4 8,2 4,8 0,2 7,8 3,0-0,0,5 34,0 =0,7 7, 8,2 0, 4,3 9,7 0, 0,0 0,4 +0,2 0,0 20,8 6,7,9 6,6 9,5 0, 6,4 22,6 0, 0,0 0,5 =0,3 0,0 24,2 3, =2,8 7,6,0 0, 7,4 26, 0, 0,0 0,5 +0,2 0,0 28,5 2,8 +3,9 5

152 I I Ordforklarnger Abort: Foster, som kommer tl verden uden tydelge tegn pa lv (dvs uden at ande, skrge eller grade) nden svangerskabets 29 uge Abort, legal (lovlg): En fremkaldt abort; abort foretaget folge lov, senest of 3 jun 973 Abortkvotent, generel: Antal legale aborter pr Ar pr 000 kvnder de frugtbare aldersklasser (5-49 Ar) Abortkvotenter, aldersbetngede: Antal legale aborter pr Ar foretaget pa kvnder en gven aldersklasse pr 000 kvnder den pagaldende aldersklasse Abortkvotent, samlet: Angver det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pa 000 kvnder lobet af de frugtbare aldre 5-49 Ar, hvs ) Ingen af de 000 kvnder dude for det fyldte 50 Ar, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter som angvet ved arets aldersbetngede abortkvotenter Afkastnngsgraden Afkastnngsgraden udtrykker det samlede overskud, som selskabets ejere og ndskydere af fremmedkaptal opnar Det beregnes som resultat of prmar drft med tllæg of rentendtægter og udbytter malt pct of de samlede aktver Resultatet of prmar drft opgores som den samlede omsætnng med fradrag of de samlede drfts -, salgs- og admnstratonsudgfter, herunder vareforbrug, samt med fradrag af afskrvnnger Aktver: Aktverne et regnskab er udtryk for formueværderne Af regnskabets passver fremgar, hvorledes den samlede formuevard er fnanseret form of dels gald tl andre, dels egenkaptal Alm fr handel forbndelse med ejendomssalg: Omsætnng af ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton mv Amtskommunale sektor: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Andelsselskab: Et andelsselskab er en jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (andelshaverne) er soldarsk ansvarlge for selskabets gald Ansat ndkomst: Den af lgnngsmyndghederne godkendte skatteplgtge ndkomst folge selvangvelsen med skatteyderens her foretagne fradrag ApS (anpartsselskab): Et anpartsselskab er en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres nskud Udstedes der 52 skrftlgt bevs (anparter) pa nskuddet, ska dsse - modsætnng tl hvad der gælder for A/S - lyde pa navn og kan kke udstedes tl hændehaveren Arbejdsstandsnnger: Arbejdsophor opgjort som tabte dage, der drekte eller ndrekte skyldes strejke eller lockout NS (akteselskab): Et akteselskab er en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud (se ogsa ApS) Beboelsesbygnnger: Bygnnger, hvor over halvdelen of etagearealet benyttes tl beboelse Bedrftsenhed (landbrug): Se landbrugsbedrft Befolknngstlvækst: Levendefodte - dode (fodselsoverskuddet eller den naturlge befolknngstlvakst) + ndvandrng _ udvandrng Betalngsbalancen: Betalngsbalancen er en transaktonsopgorelse, dvs en opgorelse over varden af de foretagne okonomske transaktoner med udlandet, der gennemfores nden for en gven perode Betalngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvorefter enhver transakton gver anlednng tl to posternger, èn pa ndtægtssden og èn pa udgftssden Anvendelsen af dette prncp medforer, at betalngsbalancen altd vl balancere den forstand, at summen of ndtægterne er lg summen af udgfterne, nar der ses bort fra de sakaldte»fejl og mangler»fejl og mangler" opstar, ford betalngsbalancestatstkken bygger pa oplysnnger fra mange klder, der dels anvendes drekte, des som skon over udvklngen Pa grundlag af de mere omfattende oplysnnger fra skbsfartsstatstkken og bankstatstkken foretages der lobende revsoner of tallene Da revsonerne ofte vedrorer aret som helhed, vl fordelngen ogsa af den grund fä et vst skonsmæssgt prag Nogle of de fejl og mangler, der ndgar beregnngerne, vl blve opvejet of andre fejl og mangler Posten»fejl og mangler«kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes nojagtghed Tl betalngsbalancens hovedposter ska knyttes folgende bemarknnger: Varehandel med udlandet betalngsbalancestatstkken opgores bade mport og eksport fob, hvlket prakss vl sge, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for paobne fragtomkostnnger ved sotransport modsatnng tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Faroernes og Gronlands samhandel med udlandet Varehandelen opgores betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet (se dette) Alfabetsk regster Sotransport Indtægterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med undtagelse of fragt af varer fra udlandet tl Danmark, des udenlandske skbes udgfter her landet tl havnepenge, provanterng, bunk - rng, reparatoner mm Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl sofragten pa mporten med undtagelse of den del, der fragtes pa danske skbe (jf ovenfor under varehandel) Reser Omfatter ndtjenng ved udlandnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tl og ophold udlandet samt ndtegter og udgfter ved gransehandel Ovrge varer, tjenester og ndkomst Omfatter en rakke transaktoner of lobende karakter fx provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt betalng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser Europæske fællesskaber Omfatter pa ndtagtssden statten tl dansk landbrug mv fra EFs landbrugsfond FEOGA, pa udgftssden Danmarks bdrag tl EFs budget Renter, udbytter mv Indtægterne omfatter bla renter of län ydet udlandet, udbytter af akter udenlandske selskaber samt ndtjenng af overskud danske vrksomheder udlandet Udgfterne omfatter bla rente af Ian udlandet, udbytte tl danske akter pa udenlandske hander samt udenlandske selskabers ndtjenng of overskud deres flaler og datterselskaber her landet Ensdge overforsler Omfatter bla prvate gaveydelser over gransen, arv og erstatnnger, hjalp tl udvklngslandene, overforsler af arbejdsndkomster mv Betalngsbalancens kaptalposter Transaktonerne under de lobende poster modsvares of transaktoner pa betalngsbalancens kaptalposter, dvs andrnger Danmarks status over for udlandet Et underskud pa de lobende poster fnanseres enten ved en forogelse of den prvate eller offentlge gald, netto tl udlandet eller ved en formndskelse of de monetare nsttutoners, dvs Natonalbankens og de prvate pengensttutters tlgodehavender, netto udlandet (Danmarks nternatonale lkvdtet) Danmarks nternatonale lkvdtet kan mdlertd ogsa andres som folge of kaptaltransaktoner alene Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder mv optage Ian udlandet, eller danske vardpaprer kan blve solgt tl udlandet I begge tlfalde fremkommer der en statusforrngelse over for udlandet, der modsvarer stgnngen valutastllngen Det samme gælder, hvs man Danmark modtager afdrag pa län ydet tl udlandet Omvendt vl län, ydet herfra tl personer udlandet, samt afdrag betalt pa en gald stftet udlandet, vse sg som en forbedrng of status Se ogsa Kaptalbalancen

153 Ordforklarnger Betnget frhedsstraf: Domfældelse, hvor frhedsberovelsen kun værksættes, safremt personen nden for en vs provetd begar nyt strafbart forhold og /eller overtrder forskellge vlkar fastsat af retten Bvrksomheder, offentlge: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Bolg: Et eller fere værelser beregnet tl beboelse og ndeholdende (eller med adgang tl) kekken (kogenstallaton) Bruttoetageareal: Bygnngens bebyggede areal ganget med antal etager (bortset fra kælder) Bruttofaktorndkomst: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 59 Bruttonatonalprodukt: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 59 Bruttoregsterton (BRT): Rummal for skbstonnage, der omfatter alle lukkede lastrum BRT = 2,83 m3 Bruttoreproduktonstal: Det antal levendefedte pger, som 000 kvnder vlle brnge tl verden lobet af de frugtbare aldre 5-49 Ar, hvs ) Ingen af de 000 kvnder dede, og 2) de hver aldersklasse fedte netop sa mange born som angvet ved arets fertltetskvotenter Se ogsa Fertltetskvotent, aldersbetnget Bruttorestndkomst: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 6 Bytteforholdet udenrgshandelen: Angver forholdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent Eksportst0tten fra Landbrugsfonden Bryssel (FEOGA), der udbetales af landbrugsmnsterets EF-drektorat, ndgar kke udenrgshandelstatstkken og altsa heller kke bytteforholdet Cvlstandsfordelng: Befolknngens fordelng efter ægteskabelg stllng: ugft, gft, separeret, frasklt, enke eller enkemand Cvlstandsfordelngen gver et bllede af de jurdske bndnger mellem personer snarere end af de faktske samlvsforhold, der ogsa omfatter paprlose forhold Danmarks nternatonale lkvdtet: Natonalbankens og pengensttutternes beholdnng af aktver, der pa kort sgt kan stlles tl radghed tl formdlng af betalnger tl udlandet Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de særlge træknngsrettgheder Valutafonden (SDR) og Natonalbankens bruttofordrnger pa udlandet udger den offcelle lkvdtet, brutto Trkkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, fas den offcelle lkvdtet, opgjort netto Den samlede nternatonale lkvdtet omfatter ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de storm sparekassers nettovalutaaktver Valutaaktverne omfatter samtlge udenlandske fnanselle mellemvrender, bortset fra rembourser og udenlandske akter Valutapassverne omfatter stort set samtlge udenlandske passver, bortset fra rembourser og ansvarlg ndskudskaptal Natonalbankens guldbeholdnng er peroden optaget tl den over for Valutafonden anmeldte parkurs for kronen, hvorefter guldbeholdnngen opgores tl guldets markedsværd, jf ordforklarng tl Natonalbankens balance sde 56 Vedrorende reservestllngen IMF og særlge træknngsrettgheder (SDR), se ordforklarng tl Natonalbankens balance Den nternatonale Valutafond (IMF): Se: Ordforklarng tl Natonalbankens balance Departementale vrksomheder: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Drekte skatter: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Dæknngsafgft: Kommunal skat pa grundværd og forskelsværd (ejendomsværd - grundværd) af offentlge ejendomme og forretnngsejendomme Dedfedt: Barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pa lv (dvs uden at ande, skrge eller græde) efter afslutnngen af svangerskabets 28 uge Dedskvotent, summarsk: Antal dode pr 000 ndbyggere ECU: Se: Ordforklarng tl Natonalbankens balance EF: De Europæske Fællesskaber omfattende Ian - dene: Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg, Vesttyskland, England, Irland, Danmark og pr 8 Grkenland Effektv oblgatonsrente: Faktsk arlg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs Den effektve rente ndbefatter udtrknngschancen Egne varer, salg af: Varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler Alfabetsk regster Egenkaptal: Egenkaptalen NS og ApS beregnes som summen of akte /anpartskaptalen, beskattede samt ubeskattede reserver Egenkaptalens forrentnng: Egenkaptalens forrentnng, der er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnar, er lg resultat for skat pct of egenkaptalen Ejendomsværd: Værdfastsættelse of fast ejendom (jord og bygnnger) ved de afholdte vurdernger hvert 4 ar - senest 7 am vurderng pr aprl 98 samt ved arsregulerngen pr aprl 982 Nye og ombyggede ejendomme vurderes hvert ar Eksport of varer og tjenester: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 60 Emmssonskurstab, det offentlges: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Engrosprsndeks: Belyser prsudvklngen forstegangsomsætnngen af varer, dvs producenternes og mporterernes salgsprser ekskl moms og punktafgfter Engros- og ravareprsndeks med delndeks for mporterede uforarbejdede ravarer beregnes fra og med januar 982 med 975 = 00 og afloser det hdtdge engrosprsndeks, der havde 966 som vægtbass og 968 som prsbass Herudover ndeholder det nye ndeks ravareprsndeksets varer som delndeks tl aflesnng for det hdtdge ravareprsndeks, der havde des 972 som vægtgrundlag Tarso- versgten og des arlg udskftnng af vgt- grundlaget Statstske Efterretnnger Vægtgrundlaget er fornyet og er den samlede produktons- og mportværd 975 ekskl moms og punktafgfter Tl sammenlgnng bagud tden er der Danmarks Statstk beregnet omregnngsfaktorer for de enkelte varer Revsonen er udferlgt beskrevet Statstske Efterretnnger, 982, nr A 9 Enhedsværdndeks: Angver tlnærmelsesvs for henholdsvs ndforslen og udforslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsværder (prser pr enhed) det pagældende Ar og bassaret Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne Erhvervsokonomske foranstaltnnger, det offentlges: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 65 Etageareal (brutto): Se bruttoetageareal Europæske valutaenheder (ECU) Se: Ordforklarng tl Natonalbankens Balance 53

154 statstk- Ordforklarnger Famle: En famle kan enten bests af en enkelt person eller af en gruppe af personer, som bor pa samme adresse, og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner Dette kan vare a) et samboende agtepar med deres eventuelle hjemmeboende (str- og falles -) born under 26 ár b) et paprlest samlevende par med deres falles hjemmeboende born under 26 fr (fellesbarn ska forekomme) og eventuelle serborn under 26 Ar, c) en enlg person (gft, frasklt eller enkestand) med eventuelle hjemmeboende born under 26 fr, d) en ugft person pá 26 ár og derover med eventuelt hjemmeboende born under 26 är, e) en ugft person under 26 fr med hjemmeboende born Famlens arbejde: Beregnet arbejdsndsats egen uedrft of bedrftens bruger samt dennes egtefelle og mndreárge born Arbejdsndsatsen beregnes ud fra Jordbrugsokonomsk Insttuts oplysnnger om arbejdstmer pr bedrft pa bass af opgorelser fra ca 2000 regnskabsforende landbrug Famlesalg: Overdragelse of ejendomme tl salgers born, borneborn, soskende eller foraldre ved salg, gave eller arv Fejl og mangler (betalngsbalancen): Opstar pa grund of unojagtgheder det statstske materale, se ogsa Betalngsbalancen Fertltet, samlet: Det antal levendefedte born, som 000 kvnder vlle brnge tl verden lobet of de frugtbare aldre 5-49 fr, hvs ) ngen of de 000 kvnder dode, og 2) de hver aldersklasse fodte netop sá mange born som angvet ved Berets fertltetskvotenter Fertltetskvotenter, aldersbetngede: Antal levendefodte born pr ár fodt of kvnder en gven aldersklasse pr 000 kvnder den pagaldende aldersklasse Fertltetskvotent, generel: Antal levendefodte born pr tr pr 000 kvnder de frugtbare aldersklasser (5-49 tr) Fertltetskvotent, summarsk: Antal levendefedte born pr fr pr 000 ndbyggere Foderenhed: Foderverden of kg byg Eksempelvs er foderenhed = foderverden of,0 kg hvede,,0 kg rug,,0 kg byg,,2 kg havre,, kg blandsed Forbrugerprsndekset: Indekset har tl formal at belyse udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, der ndgar det prvte forbrug Vegtfordelngen er baseret 54 pa sammensetnngen of det samlede prvate forbrug folge natonalregnskabsstatstkken, sden februar 979 for Beret 976 Fra januar 979 for Beret 966 Efter revsonen 979 er som prsbass benyttet 975 = 00, og der har veret anvendt en endret grupperng For den endrede grupperng er ndekset beregnet tlbage tl 975 Fordrnger pá udlandet: Natonalbankens kort- og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort- og langfrstede geld tl udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet of Den Europeske Fond Funktonel fordelng: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Fælleshusholdnnger: Bolger pa plejehjem, borne- og ungdomshjem ol Fodselsoverskud (naturlg befolknngstlveekst): Antal levendefedte mnus antal dude Fodsler: Antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort Flerfodsel rognes som én fodsel Fodte: Levendefodte + dodfodte Fællesmarkedslande: Se EF gangs -sagende: Personer der sager Ind pa arbejdsmarkedet for forste gang eller efter en perode uden for arbejdsstyrken Generalhandel: Omfatter den samlede ndforsel og udforsel Altsá ogsa ndforsel og udforsel af varer, der oplegges pa forskellge lagre og senere genudfores Generalhandelsprncppet er anvendt den danske udenrgshandelsstatstk ndtl 3/2 978 Se ogsa Specalhandel Faengsel: En frhedsstraf, som kan dommes pa lvstd eller pá td fra 30 dage tl 6 tr Guldbeholdnng: Se: Ordforklarng tl Natonalbankens balance Handelsvarer: Varer ndkobt med henblk pa vderesalg uden yderlgere forarbejdnng Alfabetsk regster Helarsarbejder: For landbruget omregnes den benyttede arbejdskraft tl helfrsarbejdere For drftsaret 970/7 regnedes helarsarbejder = 300 arbejdsdage Fra 970/7 er helarsarbejder = 265 arbejdsdage HjæIpevrksomheder, offentlge: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Hovedbankerne: Den Danske Bank A/S, Kjobenhavns Handelsbank NS, og Prvatbanken Kjobenhavn A/S Hovedstadsomrádet: Hovedstaden (Kobenhavn, Frederksberg og Gentofte kommuner) og for peroden januar folgende 8 omegnskommuner: Albertslund, Ballerup, Brkerod, Brondby, Dragar, Farum, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Hvdovre, Hoje Tastrup, Horsholm, Lyngby-Tfrbak, Rodovre, Sollerod, Tárnby, Vallensbek og Verlose Pr januar 980 yderlgere 7 omegnskommuner: Allerod, Fredensborg-Humlebek, Greve, Ishoj, Karlebo, Ledoje-Smorum og Solrod Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner Hovedstadsradet:!fg lov om et Hovedstadsrad samt anden lovgvnng varetager Hovedstadsradet regonplanlegnng, planlegnng og drft af kollektv trafk, mljobeskyttelse, sygehusplanlegnng og naturfrednng hovedstadsregonen I ken ndgar Hovedstadsradet den amtskommunale sektor, se Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Husdyrbestand: Det antal dyr, der befnder sg pa bedrften om morgenen pá tallngsdagen Der foretages hvert ár jun en tellng of husdyrene pá samtlge bedrfter Herudover foretages partelle tellnger fere gange Arlgt, fx svnetallnger hver 2 maned pa udsnt pa ca 4 pct of alle bedrfter Husstand: En husstand omfatter samtlge personer pa samme adresse uanset famlmessge tlknytnngsforhold, og der kan sfledes ndgá fere famler samme husstand Hafte: En frhedsstraf, som kan dommes fra 7 dage tl 6 máneder Personer, som udstar en haftestraf, har serlge rettgheder forhold tl personer, som udstar en fengselsstraf Ikke-nvesterngstlknyttede kaptaltlskud: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63

155 Ordforklarnger Ikke-varetlknyttede subsder: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 IMF: Se: Ordforklarng tl Natonalbankens Balance Import af varer og tjenester: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 60 Imputerede bdrag tf socale ordnnger: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Indeks for enhedsværder: Se enhedsværdndeks Indenlandske statsoblgatoner: Danske oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark af den danske stat Indrekte skatter: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 60 samt Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Indvduelt offentlgt konsum: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Indkomstmassen: Indkomstansættelsernes samlede belob Indkomstoverfersler: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Indlansbevser: Kortfrstede værdpaprer (lobetd 3, 6 eller 9 mdr), der ndtl 976 blev udstedt af Natonalbanken Kobere var fortrnsvs prvate pengensttutter Indlansbevser med 3 mdr's lobetd kunne belanes Natonalbanken, medens 6 og 9 mdr's ndlansbevser kunne tlbagesælges mod en rentedekort (nedslag renten) Interne offentlge overforsler: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Indvandrede: For kke -skandnaver regstreres ndvandrngen, nar arbejdstlladelse forelgger, eller nar opholdstlladelse gves for mere end 3 mdr For skandnaver sker regstrerng of ndvandrng, nar vedkommende tager fast ophold landet Flytnnger tl Danmark fra Gronland og Færoerne medregnes ndvandrngerne Investernger: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 6 Investerngstlskud: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Kaptalbalancen: Medens opgorelsen af betalngsbalancen er et forsog pa at beskrve, hvlke transaktoner af okonomsk art, der har fundet sted arets lob mellem Danmark og udlandet, er kaptalbalancen en opgorelse af Danmarks gæld tl og tlgodehavender udlandet ved arets udgang Prncpelt skulle bevægelserne pa denne statusopgorelse, nar bortses fra kaptalgevnster eller kaptaltab, svare tl bevægelserne pa kaptalposterne pa betalngsbalancen I prakss er det dog kke mulgt at tlvejebrnge fuld overensstemmelse Kortfrstet: Som kortfrstede regnes aktver og passver med en oprndelg lobetd pa Ar og derunder Langfrstet: Som langfrstede regnes aktver og passver med en oprndelg Iobetd pa over Ar eller ngen fastsat lobetd Kaptaloverforsler: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Kaptalskatter: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Kassebndng: Som et led pengepoltkken deponerede pengensttutterne peroden 3/3 975 tl 30/ pct of deres ndlansstgnng og peroden /0 975 tl 3/ pct of den manedlge ndlansstgnng Natonalbanken De deponerede belob blev frgvet 977 Kasseoverskud, statens: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Kollektvt konsum: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 60 samt Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Konsolderet opgerelse: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Konsum, offentlgt: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Kvantumndeks: Angver tlnærmelsesvs for henholdsvs ndforslen og udforslen forholdet mellem de omsatte mængder det pagældende Ar og bassaret Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne Kvartl, nedre og ovre: Nedre kvartl en fordelng er den værd, der angver det punkt, hvorunder de laveste 25 pct of observatonerne lgger Ovre kvartl en fordelng er den værd, der angver det punkt, hvorover de hojeste 25 pct of observatonerne lgger Konsproporton: Antal mænd pr 000 kvnder Konsproportonen for nyfodte kaldes seksualproportonen Landbrugsbedrft: Som hovedregel ejendom med et tl landbrugsprodukton eller gartnervrksomhed benyttet areal pa 0,5 ha eller derover Herudover Alfabetsk regster ejendomme med areal under 0,5 ha, safremt produktonen her svarer tl, hvad der produceres pa 0,5 ha med byg Opgorelsen omfatter antallet af landbrugsbedrfter Drves fx 2 ejendomme sammen, opfores de 2 ejendomme som én landbrugsbedrft Danmarks Statstks opgorelser, og arealer og husdyr mv for de 2 sammendrevne ejendomme henfores tl denne landbrugsbedrft Landbrugsejendomme, hvs samlede dyrkede arealer er bortforpagtet eller bortlejet, er kke medtaget ved opgorelsen De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de ejendomme, der har forpagtet eller lejet jorden Landbrugsejendom: Se Landbrugsbedrft Ledghed, berort af: Det antal personer, som lobet of aret har været ramt of ledghed storre eller mndre omfang En person med fere ledghedsperoder lobet of Aret ndgar kun een gang opgorelsen Ledghedsgrad: Den andel of aret, hvor en person sammenlagt har været ledg Ledghedsprocent: Antallet af ledge heltdsforskrede (fra og med 979 savel heltds- som deltdsforskrede) arbejdsloshedskassemedlemmer forhold tl det samlede antal heltdsforskrede (fra og med 979 savel heltds- som deltdsforskrede) arbejdsloshedskassemedlemmer, udtrykt procent - eller: Antallet af regstrerede ledge (heltds- og deltdsforskrede+ kke-forskrede tlmeldt den offentlge arbejdsformdlng) forhold tl den samlede arbejdsstyrke som opgjort ved Danmarks Statstks beskftgelsesundersogelser, udtrykt procent Lejlghed: Se bolg Levendefodt: Barn, som kommer tl verden med tydelge tegn pa lv (dvs Ander, skrger eller grader) uanset svangerskabsperodens længde Lberale erhverv: Advokater, arktekter, blledhuggere og ngenorer mfl Lonnnger og arbejdsgverbdrag: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 6 samt Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Medan Medanen en fordelng er den værd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pa begge sder Mddelfolketal: Det gennemsntlge antal personer befolknngen lobet af et Ar Beregnes prakss som 55

156 I I 979 Ordforklarnger gennemsnt af befolknngstallet ved begyndelsen og slutnngen af Aret eller opgores som befolknngstallet mdt Aret Mddellevetd: Det gennemsntlge antal Ar, personer en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dodelghed (remover (alder for alder) svarer tl det nveau, som er konstateret den aktuelle perode Der fndes altsa en mddellevetd svarende tl enhver alder; den opgores særsklt for mend og kvnder Momsregstrerede vrksomheder: Momsordnngen har sden starten 967 omfattet alle varer og de fleste markedsbestemte ydelser Kredsen af momsregstrerede vrksomheder udvdedes pr oktober 978, da der blev ndfort afgftsplgt for endnu nogle omrader med erhvervsmæssge ydelser, fx advokater, revsorer, ejendomsmglere, koreskoler og campngpladser De vgtgste undtagelser fra det totalbllede af erhvervene, som opgorelsen ovrgt tegner, er efter dette tdspunkt vrksomheder nden for persontransport, pengevæsen og prvat sundhedstjeneste Vrksomhedernes samlede afgftsangvne omsætnng omfatter savel salg pa hjemmemarkedet som tl udlandet I belobene er kke medregnet moms Den afgftsfr eksport mv omfatter foruden egentlg eksport af varer og tjenester ogsa salg pa hjemmemarkedet af skbe, fly og avser Salg tl Gronland og Færoerne betragtes som eksport Oplysnngerne for er omarbejdet, sa de folger samme standard for erhvervsgrupperng som de efterfmlgende Ar For 974 var rederernes udenrgske fragtndtægter kke medtaget fuldt ud opgorelsen Enheden statstkken er regstrerngsenheden toldvæsenets vrksomhedsregster I langt de fleste tlfælde er dette den jurdske enhed (frmaet), men ogsa andre regstrerngsmader forekommer, feks kan et frma, der omfatter flere lokale vrksomheder, vælge at afregne momsen for hver vrksomhed særsklt Antallet af»momsregstrerede vrksomheder«vl saledes kun med en vs tlnermelse være lg antallet af frmaer Dertl kommer, at ændrnger ejerforholdet for en vrksomhed medforer skft regstrerngen toldvæsenets regster, og vrksomheden vl saledes optræde som fere enheder det pagældende Ar Da beregnngen af omsætnngens storrelse knytter sg tl momsregstrerngen, far dsse forhold ogsa betydnng for opgorelsen af antal vrksomheder fordelt efter omsætnngens storrelse opgorelsen er de enkelte vrksomheder henfort tl de branchegrupper, orer hvor de efter deres hovedaktvtet horer hjemme Monetære nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne samt fra og med 973 de storre sparekasser Natonalbankens Balance: Guldbeholdnng: For var guldbeholdnngen optaget tl den over for Valutafonden anmeldte par- 56 kurs, svarende tl en guldprs pa 8530 kr pr kg Beholdnngen var 976 optaget tl en kurs svarende tl ca 8880 kr pr kg fnt guld For var beholdnngen optaget tl en værd af ca 9640 kr pr kg fnt guld Ved statusopgorelsen pr 3 december 979 blev opgorelsesmetoden lagt væsentlgt om, fra de tdlgere IMF-anmeldte»lave«kurser, tl en prs der var baseret pa markedsprsen for guld de sdste seks maneder Dette betod, at beholdnngen for 979 blev optaget tl en kurs svarende tl ca 6432 kr pr kg fnt guld Denne omlægnng beted, at beholdnngen samlet blev vurderes tl 3280 mll kr Hvs beholdnngen var blevet opgjort tl den garnle kurs pa 9640 kr pr kg fnt guld, havde den kun været pa ca 492 mll kr Den nye opgorelsesmetode beted altsa, at natonalbankens guldbeholdnng blev opskrevet med ca 2788 mll kr , 98 og 982 er guldprsen opgjort tl hhv 3340, og 798 kr pr kg fnt guld Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tl formdlng of samarbejdet mellem medlemslandene pa valutaomradet, herunder ydelse af kredtter tl lande betalngsbalancevanskelgheder Danmarks Mellemværende med Valutafonden er sden 969 opfert pa Natonalbankens balance Pa aktvsden fgurerer det belob, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond) PA passvsden er en væsentlg del af belobet modsvaret ved, at Valutafonden Jgger med en beholdnng of danske kroner (Den nternatonale Valutafond) Forskellen mellem de to belob betegnes som "Danmarks reservestllng Valutafonden«(jf tabel over»danmarks nternatonale lkvdtet«sde xx) Ud over de anforte poster omfatter mellemværenderne med Valutafonden sden 970 ogsa de sakaldte SDR (= særlge træknngsrettgheder), der er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt medlemslandene uden mod - ydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tl udlgnng of gæld og tlgodehavender PA passvsden (Tldelte særlge træknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har Met tldelt of SDR af Valutafonden PA aktvsden (Særlge træknngsrettgheder (SDR) Den nternatonale Valutafond) kan man aflæse Natonalbankens statusbeholdnng of SDR Europæske valutaenheder (ECU): overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europæske Monetære System (EMS)»deponerede«Natonalbanken procent af bankens guld og dollarbeholdnng den europæske Fond for monetært Samarbejde og modtog tl gengæld et tlsvarende belob de sakaldte ECU (= europæsk valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF Der var kke tale om en egentlg overdragelse af guld og dollar tl fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge 3 md aftaler Alfabetsk regster stllede deres reserver tl radghed mod kredterng ECU skete»deponerngen«of guld tl den kurs, Natonalbanken tdlgere opgjorde st guld (9640 kr pr kg), men modtog ECU svarende tl den»nye«guldprs pa ca kr pr kg Den hojere guldprs pa ECU beted, at Natonal- bankens»gulddeponerng«- mod ECU - medforte en tlsvarende stgnng Danmarks nternatonale lkvdtet (jf sde xx) Statens lebende konto: Over statens lobende konto, der bade (ndes pa aktv- og passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet of de ndenlandske statslan Montomlobet: Seddelomlobet har altd været Natonalbankens ansvar Fra maj 975 overtog Natonalbanken statens forplgtelse for montomlobet, der Natonalbankens balance er posteret pa passvsden (Montomlobet) Da Natonalbanken 975 overtog montudstedelsen, var del udestaende montomlob pa ca 639 mll kr, som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for montomlobet) Statens konsolderngskontor: Konto der benyttes forbndelse med statens salg tl Natonalbanken af provenuet of optagne udenlandske statslan Natonalbankens dskonto: En dskonto betegner en rente, der betales forud for laneperoden Indtl maj 975 var Natonalbankens dskonto den rentesats, hvortl pengensttutterne, uden belobsmæssge begrænsnnger, kunne redskontere veksler Natonalbanken Ved redskonterng forsfas vderesalg af veksler Dskontoen blev desuden anvendt ved fast - sættelse af forrentnng af IAn pa ndlansbevser, IAn pa kredtbevser, og - fra mdten af ved ntradekredtter, hvlket vl sge kortfrstede lân pa værdpaprer forbndelse med pengensttutternes overforsler af skatteog afgftsbetalnger tl Natonalbanken Fra og med maj 975 blev ovennævnte former for belanngsadgang, erstattet af den sakaldte lanerammeaftale Pengensttutternes laneramme Natonalbanken fastlægges for hver kvartal som en procentandel af pengensttutternes egenkaptal Ved denne form for lantagnng kræves der normalt Ingen skkerhedstllelse LAnerammen deles sædvanlgvs nd tre trancher, hvor IAn forste tranche forrentes med dskontoen, Ian anden tranche forrentes med dskontoen plus et rentetllæg, og IAn trede og sdste tranche forrentes med den gennemsntlge oblgatonsrente OgsA andre af Natonalbankens rentesatser fatssættes delvs Torhold tl dskontoen Natonalregnskabet: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 59-6 Nettoprsndekset: Nettoprsndekset har tl formal at belyse udvklngen prser ekskl ndrekte skatter af

157 I de Ordforklarnger afgfter og nkl prstlskud for samtlge varer og tjenester, der ndgar de prvate husstandes forbrug, herunder for brandselsstoffer og energ Nettoprsndekset er en vdereforelse of den ndekssere af manedsprsndeks med januar 975 = 00, som frem tl januar 980 ndgk beregnngen of regulerngsprstallet Nettoprsndekset anvendes ved ndeksregulerngen folge lov om ndeksregulerede realkredtian (lov nr 8 of 7 marts 982) Nettoreproduktonstal: Det antat levendefodte pger, som 000 kvnder vlle brnge tl verden lobet af deres frugtbare aldre 5-49 Ar, hvs ) de 000 kvnder fra 0-Ars alderen antalsmæssgt reduceres svarende tl ärets dodelghedserfarnger, og 2) kvnderne hver aldersklasse foder netop s$ mange born som angvet ved ärets fertltetskvotenter Oblgatorske bdrag tt socale ordnnger: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Oblgatorske gebyrer og beder: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Offentlge fnanser: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6-65 Offentlge nsttutoner: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Offentlgt konsum: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Offentlge sektor: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Offentlge vrksomheder: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Offentlge ydelser: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Omsetnng, ndustrens: Den samlede omsætnng opgores som summen af salg af egne varer, lonarbejde, repara - tons- og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsætnng Ved egne varer forstas varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler Lanarbejde for andre udfort egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren Opstllngsarbejde udfort for andre omfatter bygge- og anlægsarbejde udfort uden for eget fast værksted Ved handelsvarer forstas varer ndkobt med henblk pa vderesalg uden yderlgere forarbejdnng Opsparng: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 6 Opsparng, det offentlges: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Opgave-/byrdefordelng: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Overskudsbegreber, offentlge fnanser: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 64 Paprlese samlvsforhold: Samlvsforhold mellem 2 personer of modsat ken med cvlstand ugft, frasklt eller enkestand Separerede er saledes kke medtaget, og der er set bort fra gfte personer, der eventuelt lever sammen med en anden end ægtefællen Passver: Af et regnskabs passver fremgar, hvorledes den samlede formueværd er fnanseret form af dels geld tl andre, des egenkaptal Pengeforsynng, prmer og sekundær Ved den prmære pengeforsynng forstas den prvate sektors lkvde fordrnger pa staten, Natonalbanken og udlandet Pengensttutternes lkvde fordrnger pa udlandet er anfort netto, dvs som forskellen mellem nsttutternes tlgodehavender og geld udlandet Ved den sekundære pengeforsynng forstas mængden af betalngsmdler hos borgerne, dvs husholdnnger, kommuner og vrksomheder Den opgores des snæver forstand (M) som borgernes andel af den prmære pengeforsynng plus deres anfordrngsndskud pengensttutterne, des vdere forstand (M2) som M plus borgernes ndskud pa opsgelse banker og storre sparekasser (ekskl særlge ndlansformer) med tllæg af statsgældsbevser uden for pengensttutsektoren Borgernes seddel- og montbeholdnng er beregnet ved at reducere seddel- og montomlobet med forretnngsbankernes og de storre sparekassers seddel- og montbeholdnng PA tlsvarende made er borgernes ndskud pa postgro beregnet Indan pa anfordrng omfatter alle ndenlandske ndlan med kortere opsgelsesvarsel end maned, mens Indan pa opsgelse omfatter alle ndenlandske ndlan med opsgelsesvarsel pa maned og derover, bortset fra ndskud pa særlge ndlansformer, der fra og med januar 982 kke mere ndgar pengeforsynngsbegrebet Pengeforsynngen vdere forstand (M2) kan efter den nye defnton kun fores tlbage tt 975 Person -klometer: Transportenhed, nemlg en person transporteret én klometer Prmarkommunale sektor: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Prmer drft: Prmer drft dækker selskabets prmære aktvtet, dvs ndustrstatstkkens produkton ekskl vrknngen af fnanselle og ekstraordnære forhold Alfabetsk regster Prmer pengeforsynng: Se pengeforsynng, prmer og sekundær Prorteter: Lan mod pant fast ejendom kan feks besta af: Kredtforenngslan, hypotekforenngslan, reallanefondslan, alm- og særlg realkredt, sælgerpantebreve Produktonsverd: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 59 Prvat konsum: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 60 Quas -offentlge nsttutoner: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 6 Realokonomsk fordelng: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Regulerngsprstallet: Prsndeks beregnet henhold tl lov nr 83 af 6 marts 963 med senere ændrnger, jf lovbekendtgorelse nr 34 af 8 aprl 980 prser, der ndgar ndekset, er sa vdt mulgt foretaget fradrag for afgfter, mens tlskud tl en almndelg nedsættelse af vareprserne tllægges ved prsberegnngen Bolgudgften er dog huslejen med fradrag af tlskud (bolgskrng olgn) Vægtfordelngen er baseret pa forbruget af varer og tjenesteydelser prvate husstande Fra januar 980 er udeladt brændselsstoffer, drv- og smoremdler tl motorkoretojer samt udgfter tl varme- og energforsynng Vægtfordelngen var ndtl januar 979 baseret pa forbrugsudgfterne lonmodtagerhusstande folge de perodsk afholdte forbrugsundersogelser Fra januar 979 er anvendt udgftsfordelngen for samtlge prvate husstande folge forbrugsundersogesen 976 Regulerngsprstallet beregnes og offentlggores 4 gange om Aret Det beregnes som et gennemsnt af de offentlggjorte manedsprsndeks, saledes at fx regulerngsprstallet for januar er et gennemsnt af manedsprsndeksene for november, december og januar maneder Prsbass for regulerngsprstallet var oprndelgt januar 963, derefter januar 97 og januar 975, og nu januar 980 Regulerngsprstallet anvendes ved prstalsregulernger, hvor sadanne er fastsat ved lov, og har sden 963 været benyttet som grundlag for dyrtdsregulerngen af lonnnger mv pa det prvate arbejdsmarked og for offentlge ansatte I henhold tl lov om begrænsnng af lonstgnnger og om ændrng af takt- og dyrtdsregulerng mv (lov nr 575 af 27 oktober 982) er regulerngen af arbejdsvederlag mv bortfaldet for januar 983 og folgende regulerngsprstal tl og med januar 985 Rekreatve tjenester: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 65 57

158 Ordforklarnger Rentemargnal: Forskellen pa den gennemsntlge ud- og ndlansrente henholdsvs banker og sparekasser Restndkomst, det offentlge: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Resultat for skat: Resultat for skat er det belob, der efter afholdelse af alle udgfter er tl rádghed tl betalng af skat, tl udbyttebetalng samt tl henlaggelser Rástofudvndng: Fremstllng af rastoffer grusgrave, kalk- og stenbrud og skærvefabrkker Ravareprsndeks: Benavnes fremover»importerede uforarbejdede ravarer alt<< og dakker de samme varer som hdtl, blot har de her andrede varebetegnelser, der pracserer varernes oprndelse Se ogsa engrosprsndeks, da ravareprsndekset fremover beregnes og prasenteres som et delndeks af engrosprsndekset Samlede aktver: Samlede aktver er den samlede sum af de varder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv) SDR: Særlge traknngsrettgheder, der er en form for valutaaktver skabt of Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse Sekundær pengeforsynng: Se pengeforsynng, prmar og sekundar Selskabslgnende offentlge vrksomheder: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Socale foranstaltnnger: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 65 Socale kasser og fonde: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Socale overforsler: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Soldtet: Soldtet, der angver selskabets evne tl at modegá tab, beregnes som egenkaptalen malt pct af de samlede aktver Specalhandel: Omfatter tl forskel fra generalhandel kke varer, som ndfores og oplagges pa prvate lagre frhavnen, pa toldoplag, pa mportoplag for landbrugsvarer samt pa provanterngslagre, og som senere genudfores Endvdere medtages kke ndforte varer, som alene godsregstreres og herefter genudfores Der- 58 mod medtages varer, som ndfores og senere genudfores, forudsat at varen ved ndforslen er ndklareret Specalhandelsprncppet anvendes den danske udenrgshandelsstatstk fra / 979 Statens Garant for montomlobet: Garant stllet of den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med Bennes overtagelse of udmontnngen of skllemont, jf aktvposten»montomlob«natonalbankens balance Se ogsa Natonalbankens balance Statens konsolderngskonto: Se ordforklarng tl Natonalbankens Balance Statens lobende konto: Se ordforklarng tl Natonalbankens Balance Statsgæld: Indenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pa den danske stat Statslge sektor: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Subsder: Se: Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 60 samt Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Særforsorg: Insttutoner vedrorende andssvage, epleptkere, vanfore, taleldende, blnde og dove jf forsorgslovens 70 Tonklometer: Transportenhed, nemlg én ton gods transporteret én klometer Tvangssalg: Salg af ejendom ved tvangsaukton Udgfter tl socale ydelser: Sygdom: Sygeskrng (for 973 sygekasserne); dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne (for 973 sygekasserne); arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdstden; hosptals- og sundhedsvasen; skole- og bornetandpleje Invaldtet og handcap: Invaldepenson; for - sorg for nvalder og handcappede; revalderng; kontant hjalp tl famler med handcap - pede born eller voksne Arbejdsulykker: Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn Alderdom: Folkepenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser under tlsyn of for - skrngsradet; fra 979 efterlon; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp Efterladte: Enkepenson; begravelseshjalp Famler: Dagpenge ved svangerskab, fodsel og adopton; tl 976 Modrehjalpens ydelser; Alfabetsk regster svangerskabshygejne; sundhedspleje; lageundersogelser of born; bornetlskud; ungdomsydelse; forskudsvs udbetalng of bornebdrag (netto); dag- og dognnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp Beskftgelse: Arbejdsloshedsforskrng (ekskl efterlon som er anfort under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse/omskolng for arbejdere; beskaftgelsesarbejder Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; pensonstbolger; tab pa offentlge garanter pa lán tl bolgndskud Andre ydelser: Underholdshjalp mv (fra 976 kontant hjalp efter bstandsloven); besattelsestdens otre; Lonmodtagernes Garantfond Udvandrede: Personer, der opgver deres bopal her landet Flytnnger fra Danmark tl Gronland og Færoerne betragtes som udvandrng Valutandlændnge og valutaudlændnge: Ved valutandlandnge Forstas fysske personer (uanset statsborgerskab) og jurdske per - soner, der har fast bopal /ophold respektve hjemsted det egentlge Danmark, den danske del of kontnentalsoklen, Færoerne og Gronland Ved fast ophold forstas at opholdet er of mndst ars varghed Endvdere regnes fysske og jurdske personer der - uden at vare hjemmehorende Danmark - drver vrksomhed (flal) her landet som valutandlandnge Torhold tl vedrorende flalvrksomhed Tlsvarende er valutaudlændnge fysske og jurdske pesoner, der har fast ophold udlandet Vareskatter: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 63 Varesubsder: Se: Ordforklarnger Offentlge fnanser sde 62 Værdtlvaekst: Forskellen mellem produktonsværd og udgft tl rá- og hjalpestoffer Med andre ord den produktonsleddet skabte foradlng Se ogsa Bruttofaktorndkomst under Ordforklarnger Natonalregnskabet sde 59 Abne og lukkede serer realkredt: Abne serer er de serer af realkredt hvor der stadg udstedes nye oblgatoner Lukkede serer er de serer realkredt hvor der kke mere udstedes nye oblgatoner, og som forsvnder fra noterng nár de er fardgamortseret (afdraget)

159 grupperngen Ordforklarnger NATIONALREGNSKABET Natonalregnskabstallene bygger pa en række statstske oplysnnger, som man forsoger at samle tl et helhedsbllede, des af tlgangen af varer og tjenester tlvejebragt gennem erhvervenes produkton eller va mporten, des af anvendelsen af dsse varer og tjenester tl raog hjælpestoffer, eksport, konsum og nvesterng Ved beregnng af endelge natonalregnskabstal sages alle tlgængelge statstske oplysnnger nddraget; det er dog nedvendgt for at opna dette helhedsbllede at lade skon ndga beregnngerne Natonalregnskabsstatstkken er tlpasset nternatonale dfntoner og omfatter - modsætnng tl betalngsbalancen - kun Danmark, det Færoerne og Gronland denne sammenhæng er behandlet som udland Kontoopstllngen af natonalregnskabets hovedstorrelser syv kont llustrerer de defntorske sammenhænge mellem natonalregnskabsbegreberne Konto for varer og tjenester vser den samlede tlgang og anvendelse af varer og tjenester Nar de varer og tjenester, der anvendes som ra- og hjælpestoffer erhvervene, fradrages den samlede produktonsvrd, nar man frem tl bruttonatonalproduktet, saledes som det fremgar af produktonskontoen, hvor man, som de felgende kont, nar frem tl det tlsvarende nettobegreb ved at fradrage afskrvnngerne De folgende tre kont vedrorer transaktoner forbndelse med ndkomster, der er skabt ved produktonen eller opttget samkvemmet med udlandet Konto for ndkomstdannelsen vser sammenhængene fra bruttonatonalproduktet tl den funktonelle ndkomstfordelng, medens man konto for ndkomstfordelng yderlgere tager hensyn tl ndkomstbetalngerne tl og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonatonalndkomst og dsponbel bruttonatonalndkomst defneres Indkomstanvendel - seskontoen vser, hvorledes den dsponble bruttonatonalndkomst fordeles pa henholdsvs konsum og opsparng Kaptalkontoen vser, hvorledes bruttoopsparng sammen med kaptaloverforsler fra udlandet modsvarer kaptaloverforsler tl udlandet, bruttonvesternger og fordrngserhvervelse, netto, pa udlandet Hvs sdstnævnte storrelse er negatv, ndebærer det, at der er optaget Ian mv udlandet for at fnansere ndenlandsk eftersporgsel og nettooverforsler tl udlandet Under transaktoner med udlandet vses den natonalregnskabsmæssge opgorelse af betalngsbalancens lobende poster delt op pa lobende transaktoner og kaptal - transaktoner Saldo pa sdstnævnte er for - drngserhvervelse, netto, som svarer tl overskuddet pa betalngsbalancens lobende poster korrgeret for behandlngen af Færoerne og Gronland som udland De to kategorer af transaktoner med udlandet opsummerer alle transaktoner med udlandet, som er ndgaet de tdlgere nævnte kont Tlsvarende kont er opstllet for den offentlge sektor og for den prvate sektor - dog vses ngen konto for varer og tjenester Dsse kont vser, hvorledes den enkelte sektors produkton og ndkomstdannelse va ndkomstog kaptaltransaktoner med det ovrge ndland og udlandet bestemmer sektorens dsponble ndkomst, opsparng og fordrngserhvervelse netto For hver of de tre sdstnævnte storrelser skulle tallene for de to ndenlandske sektorer tlsammen udgore modsvarende storrelser pa kontoopstllngen for natonalregnskabets hovedstorrelser Der er dog vsse opgorelsesmæssge forskelle mellem betalngsbalancestatsstkken (som er hovedklden for kontene over for udlandet) og statstkken for de offentlge fnanser (som er klden vedrorende ndkomst- og kaptalkont for den offentlge sektor), lgesom enkelte mndre revsoner af statstkken for de offentlge fnanser endnu kke er ndarbejdet natonalregnskabet Dsse forskelle er vst pa Afstemnngskonto, som sammen med tallene for den offentlge sektor og for den prvate sektor netop gver saldoposterne kontoopstllngen for natonalregnska - bets hovedstorrelser Sektorafgraensnngen er baseret pa FNs natonalregnskabssystem, A System of Natonal Accounts (SNA) og EFs natonalregnskabssystem, European System of Integrated Economc Accounts (ESA) og er ovrgt sammenfaldende med afgrænsnngen statstkken for de offentlge fnanser Erhvervsgrupperngen er baseret pa FNs erhvervegrupperngsstandard, Internatonal Standard Industral Classfcaton of all Economc Actvtes (ISIC) fra 968 og er saledes sammenlgnelg med den erhvervsklassfkaton, der ovrgt anvendes of Danmarks Statstk I er der, overensstemmelse med de nternatonale anbefalnger, ndfort en sondrng mellem markedsmæssg og kke -markedsmæssg aktvtet Markedsmæssg aktvtet udoves enheder, hvs formal det er at producere varer og tjenester tl afsætnng pa markedet eller tl egen anvendelse, normalt med den hensgt at opna en fortjeneste herved Produktonsværden dsse enheder kan derfor opgores som den markedsbestemte verd af de fremstllede produkter Konventonelt anses al fremstllng af varer for at være markedsmæssg Ikke- markedsmæssg aktvtet er karakterseret ved, at den udfores af det offentlge, af organsatoner og forennger eller of prvate husholdnnger med henblk pa beget«forbrug For de fremstllede produkter dsse enheder fnder der saledes Ingen markedsprsdannelse sted, og produktonsvrden natonalregnskabet opgores for dsse konventonelt som summen af omkostnngerne ved aktvteten Produktonsværd bassprser opgores som værdìen ab fabrk eksklusve varetlknyttede ndrekte skatter, netto, der pahvler producenten Ra- og hjælpestoffer beregnes som værden markedsprser (= koberprser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgfter tl kontorartkler, advokater og andre ndrekte produktonsomkostnnger samt udgfter tl reparaton og vedlgeholdelse Bruttonatonalproduktet markedsprser opgjort fra produktonssden fremkommer ved fra produktonsværden bassprser plus varetl- Natonalregnskabet knyttede ndrekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af ra- og hjælpestoffer koberprser Dette begreb kan ogsa opgores fra ndkomstsden som lonnnger og arbejdsgverbdrag plus bruttorestndkomst plus ndrekte skatter, netto Endeg kan det opgores fra anvendelsessden som summen af alle ende - lge anvendelser koberprser mnus mporten af varer (cf) og tjenester Bruttofaktorndkomsten (= bruttonatonalproduktet faktorprser) opgores for det enkelte erhvery som produktonsværden bass - prser mnus forbruget of ra- og hjælpestoffer koberprser mnus kke -varetlknyttede ndrekte skatter, netto, og er saledes ogsa lg med lonnnger og arbejdsgverbdrag plus bruttorestndkomst For samfundet som helhed kan bruttofaktorndkomsten tllge opgores som bruttonatonalproduktet markedsprser mnus ndrekte skatter, netto Bruttoværdtlvækst bassprser fremkommer pa kontene for de nsttutonelle sektorer ved at trække udgfterne tl ra- og hjælpestoffer fra produktonsværden bassprser De mputerede fnanselle tjenester ndgar kke ra- og hjælpestoffer, men fratrækkes med hele belobet pa konto for ndkomstdannelse den prvate sektor Samtdg fratrækkes de kke varetlknyttede ndrekte skatter og subsder bade den prvate og den offentlge sektor for at na frem tl bruttofaktorndkomsten Bruttonatonalndkomsten markedsprser Dette begreb kan dannes pa to mader: Ved fra bruttonatonalproduktet markedsprser at fradrage renter og udbytter samt lonnnger (netto) tl udlandet Begrebet kan ogsa dannes som summen af de enkelte elementer aflonnngen af danske selskaber, det offentlges og enkeltpersoners deltagelse produktonen her og udlandet samt rentendtægter fra udlandet, netto, plus ndrekte skatter, netto Dsponbel bruttonatonalndkomst markedsprser fas ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trække lobende overforsler mv (netto) tl EF's nsttutoner og ovrge udland Afskrvnnger (beregnele) ska angve værden genanskaffelsesprser af den fysske og teknske forrngelse af kaptalapparatet Tallet er beregnet med udgangspunkt forudsætnnger om levetden for forskellge dele af kaptalapparatet, men har kke nodvendgvs sammenhæng med de skattemæssge afskrvnngsbelob, der fremgar af vrksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret pa de hstorske anskaffelsesprser Trækkes afskrvnnger fra natonalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tlsvarende nettobegreber (fx bruttonatonalprodukt /nettonatonalprodukt) Markedsprser (= koberprser) Dette verdbegreb anvendes det danske natonalregnskab kun for totalstorrelser (fx bruttonatonalproduktet markedsprser) Tl angvelse af vrdnveauet for et erhvervs samlede udgfter tl kob af ra- og hjælpestoffer eller for de totale 59

160 Ordforklarnger udgfter tl en kategor of endelg anvendelse vl man normalt anvende det mere præcse begreb: koberprser (En»markedsprs«er nemlg afhængg af, hvor pa en vares vej fra producent tl kaber den males) Bassprser er for ndenlandsk produkton defneret som prsen ab fabrk eksklusve varetlknyttede ndrekte skatter, netto For mport er bassprsen defneret som cf- vrden plus told Ogsa værdtlvækst kan defneres bassprser (sd) Faktorprser Dette værdbegreb anvendes kun forbndelse med bruttofaktorndkomsten (sd) 975- prser Tallene natonalregnskabet udarbejdes det pagældende Ars prsnveau, men af hensyn tl sammenlgnelghed over tden, hvor pavrknng of prsændrnger onskes elmneret, omregnes en del of tallene tl et fælles prsnveau For tden anvendes 975 -prsnveau Omregnngen foretages prncpelt kun for de begreber, hvor vrden kan opfattes som sammensat af en prs ganget med en tlhorende mngde Indkomster, renter mv kan kke opfattes pa denne made, og der beregnes derfor kke tal for bruttonatonalndkomst, opsparng mv 975 -prser Indrekte skatter opdeles varetlknyttede og kke-varetlknyttede ndrekte skatter De forste er karakterseret ved at de varerer med produktonen eller salget af de varer eller tjenester, som de hvler pa (fx punktskatter, told og moms), medens de sdste kun kan henferes tl et erhverv som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgfter pa erhvervenes motorkoretejer) Subsder opdeles varetlknyttede og kkevaretlknyttede subsder efter samme krterer som anfort for de ndrekte skatter (sd) Merværdafgft (moms) udgor en del af de varetlknyttede ndrekte skatter det omfang de kke kan fradrages som ndgaende moms Det danske natonalregnskab folger saledes det sakaldte nettomomsprncp, hvor der heft bortses fra fradragsberettget ndgaende moms Det bemærkes, at den særlge momsrefuson forbndelse med bolgbygger er behandlet som et varetlknyttet subsde Indrekte skatter, netto omfatter ndrekte skatter med fradrag af subsder Import og eksport af varer og tjenester Ved opgerelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet tl brug for natonalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktoner med udlandet er Færeerne og Gronland behandlet som udland, mens dsse omrader er behandlet som ndland den egentlge betalngsbalancestatstk, som dkker hele valutaomradet Endvdere er enkelte poster natonalregnskabet betragtet som lebende overforsler, mens de betalngsbalancestatstkken er opfert under evrge varer og tjenester Dsse forskelle betyder, at saldoen pa vare- og tjenestebalancen blver forskellg 60 de to opgorelser En anden forskel, som gor sg gældende pa de to opgorelser, far dermod kun betydnng for de samlede belob for henholdsvs mporten og eksporten, men kke for saldoen, det de pavrker mporten og eksporten ens Denne forskel vedrorer varemporten, som tl brug for natonalregnskabsstatstkken er opgjort cf, medens den betalngsbalancestatstkken er opgjort fob Dette medferer, at ogsa ndtægterne og udgfterne vedrarende skbsfarten blver forskellge de to opgorelser Import og eksport of tjenester ekskl turstudgfter og -ndtægter omfatter vrden of en række tjenesteydelser, der forelgger særlge beregnnger for - sær belob vedrerende skbsfart, anden transportvrksomhed, radgvende ngenerer og forskrnger (tjenesteelementet) Herudover ndeholder mporten of tjenester udgfter, som danske frmaer og det offentlge afholder, fx forbndelse med forretnngs- og tjenesterejser Beobene opgores forbndelse med turstudgfterne, men er udsklt fra dsse, mens turstndtægterne er opgjort nklusve tlsvarende beleb vedrarende udgfter her landet afholdt of udenlandske frmaer mv Prvate udgfter afholdt of danskere, der arbejder mdlertdgt udlandet, eller of udenlandske arbejdere her, er opfert under turstudgfter henholdsvs - ndtægter Renter og udbytter tl og fra udlandet omfatter renter of alle Ian optaget udlandet of danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlge samt udbytter fra danske selskaber tl udenlandske moderselskaber, akte- eller anpartsndehavere olgn Pa tlsvarende made fremkommer renter og udbytter fra udlandet som ndtægt for danske langvere, moderselskaber osv Ydelser vedrerende patenter og andre rettgheder medtages natonalregnska - bet under renter og udbytter, mens dsse betalngsbalancestatstkken er behandlet som mport /eksport of tjenester Lonnnger og arbejdsgverbdrag tl/fra udlandet omfatter lennnger tl grænsearbejdere og andre (fx danske ssonarbejdere Gran- land), der kke bor det land, hvor lennen ndtjenes, et helt Ar Subsder medfor af EF- ordnnger dækker de tlskud tl produkton eller enkeltprodukter, som den danske stat udbetaler og far refunde - ret af EF, herunder sær ved eksport af landbrugsprodukter eller anden stette forbndelse med dsse Indrekte skatter medfor of EF- ordnnger dækker afgfter, som opkrves of den danske stat, men hvor provenuet vderesendes tl EF, herunder sær told og mportafgfter Lobende overforsler tl og fra EF bestar pa den ene sde of ndrekte skatter samt andre labende overforsler tl EF og pa den anden sde of subsder og andre labende overforsler fra EF Andre Lobende overforsler tl/fra udlandet omfatter ensdge transaktoner mellem udlandet og den offentlge sektor, selskaber eller Natonalregnskabet enkeltpersoner, der er hjemmehorende Danmark Endvdere er enkelte poster, der betalngsbalancestatstkken er behandlet som eksport/mport af tjenester, henfort tl denne gruppe Kaptaloverforsler tl og fra udlandet omfatter ensdge transaktoner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlge sektor, prvate selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende Danmark Der vl saledes sær vare tale om nvesterngstlskud tl Gran - land og Færeerne (hele u- landshjlpen er kodet som lobende overforsler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatnnger Fordrngserhvervelse, netto, se ordforklarnger tl kontoopstllngen under kaptalkontoen Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger omfatter bade frvllge og oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Socale overforsler, nternatonalt samarbejde og andre lobende overforsler udger tlsammen gruppen andre ndkomstoverforsler statstkken vedrerende de offentlge fnanser Internatonalt samarbejde omfatter alle lobende transaktoner fra den offentlge sektor tl offentlge nsttutoner udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor prakss alle ensdge offentlge lobende overforsler tl/fra udlandet Socale overforsler omfatter stort set alle drekte ndkomstoverforsler tl husholdnngerne - væsentlgste undtagelse er uddannelsesstotten Kob af jord og rettgheder, netto, se ordforklarnger offentlge fnanser Indenlandsk endelg anvendelse Bruttonatonalproduktet markedsprser med tllæg af vrden af mporten af varer og tjenester og med fradrag for værden af eksporten af varer og tjenester Belobet svarer tl vrden af de varer og tjenester, som kan anvendes tl konsum eller nvesterng (herunder lagernvesternger) Husholdnngers konsum bestar af danske husholdnngers udgfter tl varer og tjenester savel Danmark som udlandet Fratrækkes danskeres keb udlandet (turstudgfter mv) og tllægges udlændnges kob Danmark (turstndtgter mv) fas husholdnngernes konsum ph dansk omráde Prvat konsum alt udgeres of summen of husholdnngernes konsum alt og gruppen»forennger, organsatoner mv<,, der omfatter den endege anvendelse of den kke- markedsmassge produkton prvate konsumorenterede, kke -udbyttegvende nsttutoner Kollektvt konsum bestar af ydelser (undervsnng, hosptalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar mv), som det offentlge stller tl befolknngens radghed Udgfterne, der er forbundet

161 I Ordforklarnger Natonalregnskabet med dsse ydelser, bester hovedsagelg af lonnnger og arbejdsgverbdrag samt udgfter tl kob af varer, fx skolebeger, medcn og mltær udrustnng Udgfterne tl opforelse af bygnnger og anlæg, fx skoler og hosptaler, samt tl kob af nventar ndgar kke det kollektve konsum, men nvesterngerne En undtagelse udger bygge- og anlægsarbejder med mltært formal, der kke regnes som nvesterng, men medtages under det kollektve konsum, lgesom nventaret tl kasernerne, kob of vaben og mltær udrustnng det hele taget placeres her Bruttonvesterngerne bester des af de faste bruttonvesternger, des af lagerforogelserne De faste bruttonvesternger omfatter udgfter forbundet med opforelse af nye bygnnger (herunder bolger) og anlæg samt kob af transportmdler, maskner og nventar Hertl kommer tlvæksten landbrugets stambestnnger Ved opgorelsen af erhvervs- og sektorfordelte bruttonvesternger tages der hensyn tl nettokobet af ekssterende kaptalgoder Lagerforogelser omfatter ra- og færdgvarelagre fremstllngsvrksomhed, engros- og detalhandelslagre samt lagerforogelser af en række varer, der forelgger særlge oplysnnger om, forst og fremmest landbrugets lagre og ovrge besætnngsforskydnnger samt EF- nterventonslagre Danmark Bruttoopsparngen svarer tl den dsponble bruttonatonalndkomst markedsprser med fradrag af prvat og kollektvt konsum Brut - toopsparngen blver derved ogsa lg med bruttonvesterngerne plus kaptaloverforsler, netto, og fordrngserhvervelse, netto Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter lonnnger af enhver art, det vl sge ogsa akkord- og overtdsbetalng, tantèmer, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl pensons - ordnnger og andre socale ordnnger samt værden of naturalydelser Der medregnes alle lonnnger, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet Hvs lonnnger fra udlandet tllægges og lonnnger tl udlandet fratrækkes, fas de lonnnger, der er modtaget of lenmodtagere bosat Danmark (Danske resdenter) Bruttorestndkomst beregnes som bruttofaktorndkomsten mnus lonnnger og arbejdsgverbdrag Safremt afskrvnngerne fratrækkes fas nettorestndkomsten, der medgar tl aflennng af selvstændges arbejde egen vrksomhed og tl forrentnng af fremmedkaptal mv Antal beskæftgede opgeres antal personer uanset længden af den daglge arbejdstd Grundlaget er oplysnnger fra folketællnger, beskftgelsesundersogelser og regsterbase- ret beskæftgelsesstatstk samt de erhvervsspecfkke beskæftgelsesstatstkker Det bemærkes, at drektorer, bestyrere ol natonalregnskabet henregnes tl funktonærer Lonmodtagergruppen er saledes defntorsk afgrænset overensstemmelse med»lonnnger og arbejdsgverbdrag» (sd) Bolgbenyttelse Produktonsværden ved bolgbenyttelse bester des af den faktske leje (ncl værden af lejers egen vedlgeholdelse, men excl varme) for lejede bolger, des af en beregnet lejeværd for ejerbolger Beregnngen af lejeværden foretages med udgangspunkt de faktske huslejer tlsvarende lejede bolger Imputerede fnanselle tjenester er beregnet som forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter I henhold tl nternatonale rekommendatoner fratrækkes dette belob under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorndkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen produktonsværden nden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behove at foretage en skonsmæssg fordelng of belobet pa ra- og hjælpestoffer erhvervene Ordforklarnger Offentlge fnanser OFFENTLIGE FINANSER: Afgrænsnng af den offentlge sektor: Udtrykket»den offentlge sektor«anvendes fere forskellge betydnnger I den generelle statstk for de offentlge fnanser er afgrænsnngen af den offentlge sektor tlpasset de nternatonale defntoner, som ogsa anvendes natonalregnskabet Her betragtes Færoerne og Gronland pa lnje med udlandet Det offentlges udgfter tl aktvteter dsse steder klassfceres derfor som overforsler tl udland I almndelghed er hovedkrteret for, om en enhed tlhorer den offentlge sektor, at den producerer offentlge ydelser Ved offentlge ydelser forstas kke-markedsmæssge varer og tjenester, som forst og fremmest er bestemt tl offentlgt konsum, dvs som enten forbruges vederlagsfrt eller mod betalng af kke-omkostnngsbestemte normalt underdækkende gebyrer Det offentlge konsum kan forbruges ndvduelt af personer eller kollektvt Formelt offentlge enheder, der producerer offentlge ydelser (offentlge nsttutoner), ndgar uden vdere Formelt prvate enheder med en produkton af offentlge ydelser ndgar, hvs produktonen for hovedpartens vedkommende fnanseres ved hjælp af offentlge mdler (quas-offentlge nsttutoner) Endvdere ndgar en række enheder med en markedsmæssg produkton (departementale vrksomheder) Tages der herudover hensyn tl enhedernes regnskabsmæssge status kommer den offentlge sektor tl at omfatte folgende hovedgrupper of enheder: Integrerede offentlge nsttutoner Ikke-ntegrerede offentlge nsttutoner Quas-offentlge (kke-ntegrerede) nsttutoner Departementale (ntegrerede) offentlge vrksomheder den offentlge sektor ndgar dermod kke: Selskabslgnende (ntegrerede) offentlge vrksomheder Offentlge (kke-ntegrerede) vrksomheder organseret som selskaber ellgn Integrerede offentlge nsttutoner er enheder, der producerer offentlge ydelser, og som ndgar de samlede offentlge regnskaber (og budgetter mv) - dvs statsregnskabet pa det centrale nveau og amts- og prmærkommuneregnskaberne pa det lokale nveau Ikke -ntegrerede offentlge nsttutoner er formelt offentlge enheder, der producerer offentlge ydelser, men som kke ndgar de samlede offentlge regnskaber Dsse enheder har mao separate, ndvduelle regnskaber Som eksempler pa kke -ntegrerede offentlge nsttutoner kan nævnes folkekrkens nsttuto- ner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer, de socale kasser og fonde samt Amtsradsforenngen og Kommunernes Landsforenng Quas -offentlge (kke-ntegrerede) nsttutoner er formelt prvate enheder, der mdlertd producerer offentlge ydelser Dsse enheder ndgar kke de samlede offentlge regnskaber; de har separate regnskaber De quas -offentlge nsttutoner er karakterseret ved, at deres lobende aktvteter for over halvdelens vedkommende fnanseres ud of offentlge mdler, hvorfor de nkluderes den offentlge sektor Eksempler pa quas -offentlge nsttutoner er prvatskoler of forskellg art, prvate hosptaler og sanatorer mv, prvate plejehjem og dagnsttutoner samt prvate museer olgn En lste over de kke -ntegrerede offentlge og quas -offentlge, nsttutoner er bragt Statstske Efterretnnger 982, nr A 8, sde Departementale (ntegrerede) offentlge vrksomheder er formelt offentlge enheder, der ndgar de samlede offentlge regnskaber De producerer markedsmæssge varer og tjenester Grunden tl, at de ndgar den offentlge sektor, er, at det forst og fremmest drejer sg om hjaeipevrksomheder, der hovedsaglgt leverer deres produkter tl det offentlge selv, der anvender dem som ra- og hjæpestoffer og -tjenester forbndelse med 6

162 Ordforklarnger produktonen af offentlge ydelser Ogsa bvrksomheder, hvs produkton væsentlgst blver solgt tl prvate, kan mdlertd ndga, hvs produktonen er sa teat knyttet tl en produkton af offentlge ydelser og sa beskeden forhold hertl, at det - af praktske grunde - er urmelgt at udsklle dem Som eksempler pa hjælpevrksomheder kan nevnes trykkerer, edb-afdelnger, verkstedsafdelnger olgn teknske afdelnger Eksempler pa bvrksomheder er kantner og marketenderer mv, kosker olgn udsalg, publkatons- og servcevrksomhed Selskabslgnende (ntegrerede) offentlge vrksomheder er enheder, der producerer markedsmæssge varer og tjenester, der fortrnsvst sælges tl prvate eller tl nvesterngsformal Enhederne ndgar pa de samlede offentlge regnskaber, men drves erhvervsmæssgt og selvstændgt Derfor udsklles de af den offentlge sektor Som eksempler pa selskabslgnende offentlge vrksomheder kan nævnes DSB, HT og andre offentlge transportselskaber, P&T samt offentlge forsynngsvrksomheder vedrorende el, gas, vand og varme Offentlge vrksomheder, der fremstller nvesterngsgoder, hvlket forst og fremmest vl sge entreprenervrksomheder, udsklles altd af den offentlge sektor som selskabslgnende vrksomheder, uanset hvor goderne anvendes, med mndre de pagældende vrksomheder er af helt underordnet betydnng En lste over de selskabslgnende offentlge vrksomheder er bragt statstske Efterretnnger 982, nr A 8, sde Offentlge (kke-ntegrerede) vrksomheder organseret som selskaber ellgn er enheder med en markedsbestemt produkton Dsse enheder er ejet af det offentlge samt effektvt kontrolleret af offentlge myndgheder, men de ndgar kke pa de samlede offentlge regnskaber Som eksempler kan nævnes telefonselskaberne, Danmarks Rado, DONG, forbrændngsanstalterne, Kommunekem samt Datacentralen og Kommunedata Opdelngen af den offentlge sektor: Den samlede offentlge sektor opdeles folgende fre delsektorer: Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor I Den kommu- Hale sektor Den prmærkommunale sektor Den statslge sektor omfatter forst og fremmest offentlge nsttutoner mv pa statsregnskabet Herudover ndgar Folkekrkens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kke-ntegrerede statslge nsttutoner samt en overordentlg lang række quasstatslge nsttutoner Udgfter og ndtægter medfor af EF-ordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor EF ndgar hermed som en»supranatonal del af den offentlge sektor 62 De socale kasser og fonde udgeres af ATP, Lonmodtagernes Garantfond, Lonmodtagernes Dyrtdsfond samt arbejdsleshedskasserne (ndtl 4973 tllge sygekasserne og den game dagpengefond) Den amtskommunale sektor bester hovedsagelgt of offentlge nsttutoner mv pa amts - kommuneregnskaberne mv Statstsk opfattes Hovedstadsradet som en amtskommune End - vdere ndgar Amtsradsforenngen og en rekke quas -amtskommunale nsttutoner Den prmærkommunale sektor omfatter som det vgtgste offentlge nsttutoner mv pa kommuneregnskaberne Herudover ndgar Kommunernes Landsforenng samt en lengere række quas-prmarkommunale nsttutoner De opstllede tal for den samlede offentlge sektor repræsenterer en konsolderet opgorelse - dvs en opgorelse, hvor der er renset for nterne transaktoner delsektorerne mellem Dette er nedvendgt for at undga dobbeltregnnger og overflodg oppustnng of tallene Realekonomsk fordelng: Det offentlges aktvteter kan opdeles de reale transaktoner og de transaktoner, hvs formal er at omfordele ndkomster og formuer De reale transaktoner sgter drekte eller ndrekte mod produktonen af offentlge ydelser I statstkken sammenfattes de begreberne offentlgt konsum og kaptalakkumulaton - jf nedenfor De ndkomst- og formueomfordelende transaktoner gennemferes des for at fnansere de reale aktvteter, des af hensyn tl den okonomske poltk almndelghed og fordelngspoltkken særdeleshed Pa ndtægtssden sker omfordelngen ferst og fremmest gennem beskatnngen Pa udgftssden foretager det offentlge en række ndkomst- og kaptaloverfersler tl andre sektorer Sondrngen mellem reale og omfordelende transaktoner er en af hovedopdelngerne den realokonomske fordelng En anden er sondrngen mellem drftstransaktoner, dvs transaktoner, der vedrerer det offentlges lobende aktvteter, og kaptaltransaktoner For det trede gennemfores der en vs opdelng efter de sektorer, der er modpart ved transaktonerne Sammenfattende er formalet med den realokonomske fordelng at gruppere den offentlge sektors transaktoner efter deres pavrknng af samfundsokonomen Offentlgt konsum defneres som: Produktonsværd den offentlge sektor - dvs verden af produktonen af offentlge ydelser og af den markedsmæssge produkton de departementale vrksomheder - Salg af varer og tjenester = Offentlgt konsum Da det offentlges ydelser - jf ovenfor - som hovedregel stlles vederlagsfrt tl radghed for Offentlge fnanser befolknngen, kan der kke knyttes nogen salgprser tl dem Verden af produktonen ma derfor opgores fra omkostnngssden - nemlg som: Lonnnger og arbejdsgverbdrag + Forbrug af realkaptal + Forbrug af ra- og hjælpestoffer = Produktonsværd Hermed kommer det offentlge konsum tl at sammenfatte den offentlge sektors reale drftsaktvteter Det offentlge konsum bester af en relatv stor del, der forbruges ndvduelt af personer (ndvduelt offentlgt konsum), og en noget mndre del, som forbruges kollektvt, eller som kke kan fordeles (kollektvt offentlgt konsum) Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter des den drekte bruttolon dvs udbetalt Ion plus tlbageholdt skat mv, des medlems- og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl verden af den pensonsret, som tjenestemænd mfl har optjent Forbrug of realkaptal eller afskrvnnger er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse of den offentlge sektors produktonsapparat - væsentlgst bygnnger og anleg Forbrug af ra- og hjælpestoffer og -tjenester er defneret bredest mulgt Saledes ndgar udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv, forskrngspræmer samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv Herudover ska det specelt bemærkes, at den offentlge sygeskrngs udgfter, bortset fra begravelseshjælp, pr tradton ndgar som kob Endvdere er mltare anlag og anskaffelser - overensstemmelse med de nternatonale klassfkatonsprncpper - placeret denne gruppe Renter mv omfatter savel egentlge, palydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab Emssonskurstabene ndgar (afskrves) takt med, at 'Arlene faktsk afdrages Herudover ndgar udgfter tl leje af jord og rettgheder Subsder omfatter alle lobende overfersler tl vrksomheder dvs enheder med en markedsmæssg produkton - bade prvate og offentlge bortset fra de departementale vrksomheder De repræsenterer et tlskud tl de producerede varer og tjenester og nedsætter dsses markedsprs forhold tl deres faktorprs Subsder kan gves som mængde- eller værdafhængge tlskud tl det producerede (varesubsder) eller som tlskud baseret pa pro- duktonsforholdene ovrgt (kkevaretlknyttede subsder) Subsder tl offentlge vrksomheder omfatter forst og fremmest den vedvarende underskudsdaknng Subsder tl prvate vrksomheder omfatter samtlge lobende, ensdge overforsler forbndelse med dsse vrksomheders produkton

163 Ordforklarnger Subsder medfor af EF-ordnnger ndgar pa lnje med natonale subsder Andre ndkomstoverforsler er ensdge overfaca, som pavrker ndkomsterne De optræder bade som ndtægt og udgft - pa udgftssden med betydelge belob Indkomstoverforslerne tl husholdnnger udgores prmært af socale overforsler sasom folke-, enke og nvaldepenson, tjenestemandspenson, arbejdsloshedsdagpenge, efterlon og bstandsydelse, syge- og barselsdagpenge, bornetlskud mv samt bolgskrng og bolgydelse Eksempel pa andre overforsler tl husholdnngerne end de socale er forst og fremmest uddannelsesstotte Fra 982 ndgar ogsa den negatve ndkomstskat for landmænd Indkomstoverforslerne tl prvate nsttutoner er væsentlgst tlskud tl forennger herunder nteresseforennger og nsttutoner med rekreatvt eller kulturelt formal Indkomstoverferslerne tl Færoerne og Gronland omfatter des nettoudgfterne tl de statslge drftsaktvteter dsse steder - jf ovenfor - dels drekte tlskud Indkomstoverforslerne tl EF bester des of EF's sakaldte egne ndtægter dvs told og landbrugsafgfter mv, des af det fnanselle momsgrundlagstlskud Herudover ndgar en række mndre betalnger tl EF- nsttutoner uden for budgettet Indkomstoverforslerne tl udland ovrgt bester forst og fremmest of udvklngsbstand Herudover ndgar bdrag tl FN, OECD, NATO olgn nternatonale organsatoner Kaptalakkumulaton er en sammenfatnng af den offentlge sektors reale kaptalaktvteter pa samme made, som det offentlge konsum sammenfatter de reale drftsaktvteter Faste nynvesternger opgores som udgfterne tl opforelse af nye bygnnger og anlæg samt tl kob af transportmdler, maskner og nventar mv Kob of bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er det væsentlgste element, mnus tlsvarende salg Summen af faste nynvesternger og kob af bygnnger, netto betegnes faste bruttonvesternger Lagerforogelser - eller eventuelt formndskelser - bester forst og fremmest af kob af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg ud af dsse lagre Kob af jord og rettgheder, netto omfatter ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgorende, mnus salg Endvdere ndgar udgfterne tl varg erhvervelse af forskellge udnyttelsesrettgheder Kaptaloverfersler er ensdge overfersler, der pavrker enten gvers eller modtagers formue Kaptaloverforslerne opdeles nvesterngstlskud, der er overforsler knyttet tl modtagerens faste nvesternger, og kke-nvesterngstlknyttede kaptaltlskud, der kke vedrorer noget realt forehavende Kaptaloverforslerne tl offentlge vrksomheder er tlforslen af kaptal fra den offentlge sektor tl de selskabslgnende (ntegrerede) offentlge vrksomheder Den opgores som dsse vrksomheders kaptalakkumulaton mnus afskrvnnger og andre kaptalndtægter Kaptaloverforslerne tl prvate vrksomheder er forst og fremmest nvesterngstlskud - de fleste medfor af EF-ordnnger Kaptaloverforslerne tl husholdnnger og prvate nsttutoner udgores af gaver og erstatnnger samt eftergvelser af tlgodehavender olgn ydelser af engangskarakter eksempelvs udbetalngerne fra Lonmodtagernes Dyrtdsfond af ndefrosne dyrtdsportoner tl lonmodtagere, der har opfyldt vlkarene for at ga pa penson Kaptaloverforslerne tl Færoerne og Gronland dækker des udgfterne tl statens egne nvesternger pa Færoerne og specelt Gnarlland, des nvesterngstlskud mv Bruttorestndkomst er den del af bruttofaktorndkomsten ved produktonen af offentlge ydelser, der tlfalder det offentlge sev Da det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr defnton tl afskrvnngerne eller forbruget af realkaptal den offentlge sektor Overskud of offentlge vrksomheder beregnes for de selskabslgnende offentlge drfts - vrksomheder, der optrder pa de samlede offentlge regnskaber, men som kke ndgar den offentlge sektor Overskuddet opgores nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng Endvdere ndgar statens andel of Natonalbankens overskud Renter og udbytter mv omfatter ud over de egentlge renteìndtægter og dvdender ellgn tllge kursgevnster mnus eventuelle tab, realseret ved udtræknng eller salg Indtægter af jord og rettgheder omfatter væsentlgst forpagtnngsafgfter, koncessonsafgfter olgn Summen of overskud of offentlge vrksomheder, renter og udbytter mv samt ndtægter of jord og rettgheder udgor den offentlge sek - tors erhvervs- og formuendkomster Skatter og afgfter er defneret som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel dertl svarende modydelse En nærmere redegorelse for beskatnngen kan fndes Danmarks Statstks arspublkaton:»skatter og afgfter«offentlge fnanser Indrekte skatter omfatter afgfter af varer og tjenester samt andre produktonsskatter, de fleste ejendomsskatter samt vægtafgfter pa motorkoretojer anvendt produktonen dvs fra alle andre end husholdnnger De ndrekte skatter underopdeles vareskatter, der er baseret pa konkrete vare- og tjenestestromme, og kke- varetlknyttede ndrekte skatter, der vedrorer andre Torhold forbndelse med produktonen Den ferste gruppe blver hermed lg gruppen:»afgfter af varer og tjenester», mens den anden kommer tl at omfatte de ovrge ndrekte skatter Drekte skatter bester af ndkomst- og formueskatter samt vægtafgfter pa motorkoretojer anvendt af husholdnngerne Oblgatorske gebyrer (betalt af husholdnngerne) og boder omfatter bla gebyr for pas, vsum og korekort, retsafgfter og skatteboder (Oblgatorske gebyrer betalt af vrksomhederne ndgar gruppen:»andre produktonsskatter«) Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger er prmært bdrag tl arbejdsleshedsforskrng, ATP samt Lonmodtagernes Garantfond De opdeles pa medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag Frvllge bdrag tl socale ordnnger lgner de oblgatorske derved, at de gver ret tl offentlge skrngsydelser, men frvllgheden betyder, at de falder uden for skatte- og afgftsomradet De omfatter bdrag tl den frvllge sygedagpengeskrng og ATP-ordnng Imputerede bdrag tl socale ordnnger er et beregnet bdrag fra tjenestemænd mfl, der svarer tl den værd for optjent pensonsret, som er tlregnet deres Ion - jf ovenfor Andre ndkomstoverforsler optræder pa ndtægtssden med langt mndre belob end pa udgftssden Indkomstoverforslerne fra andre ndenlandske sektorer bester af en række mndre tlskud fra den prvate sektor tl offentlge aktvteter, væsentlgst kulturelle, samt ndbetalnger fra bdragsskyldge, fx af borne- og hustrubdrag, og tlbagebetalng af for meget modtaget tlskud fra det offentlge Indkomstoverforslerne fra EF er som det vgtgste refuson of udgfter tl markedsordnngerne for landbrugsvarer Indkomstoverferslerne fra udland ovrgt er væsentlgst overforsler fra nternatonale nsttutoner Eksempelvs ndgar vsse NATO - tlskud Kaptalskatter er eengangsskatter pa formue og ejendom Vgtgst er arve- og gaveafgfterne, men ogsa den statslge grundskyld af landbrugsejendomme 980 og den mdlertdge formueafgft af vsse pensonskaptaler 983 ndgar denne gruppe 63

164 Ordforklarnger Kaptaloverforslerne fra andre ndenlandske sektorer udgores forst og fremmest af grundejeres kloakbdrag Kaptaloverforslerne fra EF er fnanserngen herfra af nvesterngstlskud mv medfor af EF- ordnnger Opgave-byrdefordelng mv: Formalet er at belyse forskellene mellem de opgaver, som er palagt de enkelte offentlge delsektorer, og deres fnanselle byrder Hertl svarer en sondrng mellem de ndtægter, som star tl radghed for delsektorerne tl losnng af opgaverne, og de ndtægter, som de oprndelgt har modtaget udefra dvs for omfordelngerne - gennem nterne offentlge overforsler - delsektorerne mellem Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts- og kaptaludgfter over for omverdenen Denne storrelse fremkommer som hver af sektorernes samlede drfts- og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overforsler Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng af ndkomst- og kaptaloverforsler forst og fremmest tl husholdnngerne Udgfter opgjort som byrde vser den fnanselle belastnng of hver sektor og opgores som de samlede drfts- og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge overforsler Indtægter tl radghed er sadanne, delsektorerne kan anvende tl fnanserng of deres opgaver Indtægterne tl radghed opgores for hver of delsektorerne som deres samlede drfts- og kaptalndtægter mnus overforsler fra de pagaeldende sektorer tl andre dele of den offentlge sektor Egne ndtægter vser delsektorernes ndta=gter udefra dvs fra selskabs- og husholdnngssektoren samt udlandet Denne ndtaegtsstorrelse fas som de samlede drfts- og kaptalndtægter mnus ndtægter form af overforsler fra andre offentlge delsektorer Hovedklden er beskatnngen Interne offentlge overforsler er forst og fremmest refusoner og tlskud, herunder bloktlskud fra staten tl amts- og prmærkommunerne samt tl de socale kasser og fonde Ogsa mellem amtskommunerne og prmerkommunerne og kommunerne mellem sker der overforsler af betydnng I mndre omfang modtager staten overforsler fra de ovrge offentlge delsektorer Overskudsbegreber: Drftsoverskud, dvs drftsndtaegter alt mnus drftsudgfter alt, svarer tl det offentlges bruttoopsparng, det opsparngen defneres som: Dsponbel ndkomst Konsum = Bruttoopsparng, mens den dsponble ndkomst opgores som: Tjente ndkomster - dvs restndkomst plus overskud af offentlge vrksomheder mv + Modtagne ndkomstoverforsler - forst og fremmest skatter og afgfter Afgvne ndkomstoverforsler - vasentlgst socale overforsler mv tl husholdnngerne samt renteudgfter = Dsponbel ndkomst Bruttoopsparngen vser det offentlges for - mueforogelse, det der dog kke er foretaget fradrag for sld og teknsk forældelse af produktonsapparatet En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug Formueforogelsen kan dels placeres realt, des fnanselt; endvdere kan den anvendes tl formue- eller kaptaloverforsler tl andre sektorer, mens det offentlge modsat modtager vsse kaptaloverforsler herunder kaptalskatter udefra Tlgangen af reale aktver opgores under et som kaptalakkumulaton - jf ovenfor,endrngen det offentlges fnanselle stllng over for omverdenen sammenfattes storrelsen fordrngserhvervelse, netto Dvs at: Bruttokaptalakkumulaton + Kaptalskatter og andre modtagne kaptaloverforsler - Afgvne kaptaloverforsler + Fordrngserhvervelse, netto = Bruttoopsparng Drfts- og kaptaloverskuddet, dvs drfts- og kaptalndtægterne tlsammen mnus drfts- og kaptaludgfterne, blver hermed lg nettofordrngserhvervelsen, det kaptalparterne alene omfatter kaptalakkumulatonen og kaptaloverforslerne Drfts- og kaptaloverskuddet anvendes ofte som ndkator for de offentlge fnansers ndkomstvrknng vdere forstand Det er mdlertd kun helt summarske vurdernger, der kan foretages pa dette grundlag, det ndkomstvrknngen varerer fra transakton tl transakton Eksempelvs har alene det kollektve konsum og det offentlges nynvesternger umddelbar aktvtetsvrknng den Torstand, at der beslaglaagges produktonsressourcer Samtdgt skabes der ndkomster hos leverandorer og ansatte, hvorved dsses eftersporgsel efter varer og tjenester forages, hvlket satter en fortsat ndkomst- /eftersporgselsreakton gang Man taler om henholdsvs prmer ndkomstvrknng og afledte ndkomstvrknnger Indkomstoverforslerne tl husholdnnger mv forager modtagernes dsponble ndkomster, mens der sker en formndskelse gennem den drekte beskatnng og opkraevnngen af oblgatorske gebyrer og beder samt socale bdrag Subsderne og de ndrekte skatter pavrker den dsponble ndkomsts reale verd Dsse transaktoner har saledes ogsa drekte ndkomstvrknnger, men kun afledte, da de modsaetnng tl konsumet og nvesterngerne ovenfor kke har noget umddelbart produktonsmaessgt modsvar Offentlge fnanser Investerngstlskud og andre kaptaloverforsler samt kob af jord og bygnnger har formelt kke drekte ndkomstvrknng, men de tllaegges ofte ndrekte vrknnger, der reelt kan sdestlles hermed Ud over drfts- og kaptalposterne kan ogsa vsse af de fnanselle poster, dvs de poster, der ndgar nettofordrngserhvervelsen - fx udlanene - have en ndskomstlgnende effekt Det fremgar of dsse eksempler, at en mere precs og detaljeret vurderng of de offentlge fnansers pavrknng of de ovrge dele af okonomen kke kan baseres pa enkelte over - skudssterrelser som fx drfts- og kaptaloverskuddet, men ma bygge pa et kendskab tl hvlke transaktoner, der er tale om, samt tl arten af den ndkomstvrknng, der udgar fra de enkelte transaktonstyper Mao er det de enkelte grupper den realokonomske fordelng, hvor transaktonerne netop ordnes efter deres pavrknng of samfundsokonomen, der ma tages som udgangspunkt Fordrngserhvervelse, netto modsvares af en stgnng den offentlge sektors fnanselle aktver mnus stgnngen fnanselle passver En negatv fordrngserhvervelse svarer mao tl offentlg gældsatnng Statens kasseoverskud Foruden de ovenfor omtalte ndkomstvrknnger har det offentlges transaktoner ogsa lkvdtetsvrknng I den forbndelse er staten den nteressanteste del nden for det offentlge omrade, det det er over statsfnanserne, at det offentlges pavrknng of lkvdteten sages styret, hvortl kommer, at kun staten - kke de ovrge dele of den offentlge sektor - er formelt pengeskabende pa lnje med Natonalbanken og udlandet - se afsnttet om pengeforsynng det alfabetske regster Med staten forstas der denne forbndelse det omrade, der daekkes of statsregnskabet Lkvdtetspavrknngen fra statsfnanserne opgores tradtonelt som bruttokasseoverskuddet eller -underskuddet, der er lg et henholdsvs negatvt og postvt fnanserngsbehov Et fnanserngsbehov kan des dækkes ved hjaelp of ndenlandsk lántagnng, hvlket forst og fremmest sker gennem salg of statsgældsbevser og statsoblgatoner, des ved træk pá postgro og Natonalbanken samt endelg ved statslg lántagnng udlandet, der dog prmært gennemfores of hensyn tl valutastllngen Reduceres fnanserngsbehovet med den del der er blevet dækket va ndenlandsk lantagnng fremkommer statens nettopávrknng of lkvdteten eller pengeforsynngen Skulle en sedan opgorelse foretages hell korrekt, burde der ske en korrekton for den del of statens transaktoner, der er transaktoner med udlandet, det dsse kke har ndenlandsk lkvdtetsvrknng Eksempler pa sadanne transaktoner er renter tl udlandet, udvklngsbstand samt overforsler tl og fra EF Funktonel fordelng: Ved sden af den realokonomske fordelng af det offentlges transaktoner klassfceres dsse efter deres umddelbare funkton Anvendelsen af dette klassfkatonsgrundlag betyder, at hverken den admnstratve eller lovgvnngsmassge nddelng eller et eventuelt bagvedlg- 64

165 Ordforklarnger gende -»overordnet«- formal med de enkelte transaktoner prncppet far ndflydelse pa den funktonelle fordelng Fordelngen er opbygget saledes, at den grove trek afspejler udvklngen den offentlge sektors aktvteter gennem tden Denne udvklng er bla karakterseret ved, at det offentlge fra forste fard kun beskæftgede sg med de rent kollektve ydelser (generelle offentlge tjenester og forsvar), hvorefter aktvteten udstraktes tl ndvdualserede servceydelser (uddannelse, sundhedsvæsen og socale foranstaltnnger) for at ende et engagement erhvervslvets forhold (erhvervsekonomske foranstaltnnger) I prncppet er det de enkelte transaktoner, som det offentlge foretager, der klassfceres funktonelt I prakss kan den funktonelle fordelng mdlertd mest hensgtsmessgt beskrves ved at henvse tl de offentlge eller quas-offentlge nsttutoner, hvs aktvteter for hovedpartens vedkommende henferes tl de forskellge funktonsgrupper Generelle offentlge tjenester omfatter for det forste generel admnstraton som fx Statsmnsteret, Indenrgsmnsteret og overovrghederne samt Justtsmnsteret Kongehusets udgfter placeres denne gruppe, hvor ogsa Folketnget samt kommunalbestyrelser og amtsrad ndgar Fnansmnsteret, Rgsrevsonen, Det okonomske Sekretarat og Det okonomske Rad samt de kommunale okonomske forvaltnnger er eksempler pa okonomsk orenteret generel admnstraton Hertl henfores ogsa Danmarks Statstk For det andet ndgar forholdet tl Færoerne og Gronland samt udlandet Funktonen Færoerne og Grenland omfatter forst og fremmest statens tlskud hertl samt egne aktvteter dsse steder Endvdere ndgar vsse aktvteter Syddanmark fx KGH's og GTO's samt admnstratonen Gronlandsmnsteret Den egentlge udenrgstjeneste mv omfatter foruden Udenrgsmnsteret, ambassader og konsulater mv ogsa det nternatonale samar- bejde, som Danmark deltager gennem nsttu- toner som FN, OECD og IMF, men kke EF, der er udsklt som en selvstændg funkton pga EF-samarbejdets omfang og særlge karakter, og ford EF - jf ovenfor - kan opfattes som en»supranatonal«del af den offentlge sektor Endelg ndgar det offentlges udvklngsbstand Den trede hovedgruppe af generelle offentlge tjenester udgeres af rets- og poltvæsen, hvorunder fengselsvasen og brandvesen ndgar Forsvar omfatter mltært forsvar herunder danske styrker udlandet og cvlforsvar Uddannelse og forsknng omfatter forst og fremmest undervsnng og uddannelsesstotte pa alle nveauer - dvs folkeskole, gymnasum herunder grundlæggende erhvervsuddannelser, vderegaende uddannelse samt voksen- og efteruddannelse Dog ndgar de sakaldte etatsuddannelser fx toldvesenets skoler og poltskolerne kke, men under deres respektve funktoner - eksemplerne generel admnstraton og rets- og poltvæsen Hjælpetjenester omfatter bla udgfter tl transport og bespsnng af elever Al forsknng er samlet en gruppe det omfang, den kan opgeres selvstændgt Forsknngen kan mdlertd udspecfceres pa de funktoner, den vedrorer Endvdere ndgar admnstratonen Undervsnngsmnsteret og de kommunale skoleforvaltnnger mv Sundhedsvasen omfatter forst og fremmest hosptaler, sygehuse, klnkker og ambulatorer mv Sondrngen mellem hosptaler mv pa den ene sde og socale nsttutoner fx plejehjem pa den anden beror pa det lagelge element plejen Indvduel sundhedstjeneste omfatter prncppet de dele af sundhedssektoren, som kke falder nd under hosptalsvæsenet - dvs det offentlges, specelt sygeskrngens, forhold tl praktserende leger og tandleger, jordemedre osv Herudover ndgar en række overordnede preventve aktvteter fx vaccnatoner, bloddonorsystemet, cancertests osv Endelg ngar admnstratonen af sundhedsvæsenet dvs Sundhedsstyrelsen samt de lokale sygehusforvaltnnger, sundhedskommssoner og embedslæger Socale foranstaltnnger er belobsmessgt domneret af skrngsydelserne, der alene omfatter kontante ydelser eksempelvs pensoner dvs folke -, enke- og tjenestemandspensoner, dagpenge, forst og fremmest arbejdsloshedsdagpenge og sygedagpenge, trangsbestemt hjælp og famleydelser sasom tlskud tl born og unge samt moderskabsydelser, der vesentlgst bester af barselsdagpenge olgn Velfærdsforanstaltnnger dekker alle typer af socale nsttutoner samt omsorgs- og forsorgs- og fx revalderngsarbejde samt hjemmehjelp olgn Velferdsforanstaltnngerne kan lgesom skrngsydelserne opdeles efter de klentgrupper, de vedrorer, n casu forsorgen for handcappede, ældre samt born og unge Admnstratonen foregar Socalmnsteret, de kommunale socal- og sundhedsforvaltnnger og de socale kasser og fonde samt en lang række styrelser, rad og nævn Bolgforhold omfatter bolg- og renteskrng samt bolgydelser Endvdere ndgar sanerngsog energsparetlskud, tlskud tl folkepensonstbolger og andre udlejnngsejendomme Samfundsplanlægnng omfatter aktvteterne nsttutoner som fx Planstyrelsen, Matrkeldrektoratet og de lokale byudvklngsudvalg Santaare tjenester er bla renovaton, kloakvæsen, renholdelse af gader og veje samt forurenngsbekæmpelse Under arealbeskyttelse ndgar bla kystskrng, landvndng og sandflugtsbekæmpelse Rekreatve og kulturelle tjenester Gruppen rekreatve tjenester omfatter bla naturfrednng, parker og dretsanleg samt tlskud tl drætsforennger mv Kulturelle tjenester udgores bla af udgfter forbndelse med bbloteker, museer, teatre og orkestre Offentlge fnanser Under Folkekrken ndgar admnstratonen Krkemnsteret samt hos bskopper og stftsevrgheder Endvdere omfattes den lokale krkelge okonom dvs krke- og præstelonnngskasserne samt krkens Ion- og pensonsfonde Funktonen nteresseforennger omfatter eksempelvs tlskud tl Folketngets partgrupper og tl de studerendes rad ved hojere læreanstalter mv Erhvervsokonomske foranstaltnnger Under funktonen erhvervslvet som helhed ndgar udgfter forbndelse med generel styrng af arbejdsmarked og erhvervslv, generel erhvervsstotte, ufordelte offentlge beskeftgelsesarbejder samt arbejdsformdlng mv Under de specfkke erhvervsokonomske funktonsgrupper optræder tlskud tl offentlge og prvate vrksomheder nden for de forskellge erhverv Endvdere ndgar vsse admnstratonsudgffér forbndelse med kontrol, tlsyn og regulerng Andre funktoner Posten udgfter forbndelse med offentlg lantagnng nkluderer rentebetalngen og andre omkostnnger fx tl admnstraton - men kke afdrag, der er en fnansel post - forbndelse med det offentlges generelle Ian Afskrvnngerne fordeles pt kke pa de enkelte funktoner, hvorfor de optræder samlet den funktonelle fordelng Under andre udgfter optræder bla ndekstllæg og premerng of bolgsparekontrakter 65

166 Okonomsk- poltsk Kalender Den ekonomsk -poltske kalender for peroden ndeholder en summarsk oversgt over vgtge ekonomsk -poltske ndgreb, der kan have betydnng for vurderngen af tdssererne tarsoversgten 97 5 februar Regerngen og tjenestemandsorgansatonerne ndgar forlg om nulstllng af regulerngsprstallet pr /-7 februar Folketnget vedtager lov om udskrvnng af skat tl amtkommunen Herefter erstattes den hdtdge udskrvnng of amtsfondsbdrag pa prmærkommunerne fra januar 972 med en drekte proportonal amtskommunal ndkomstskat 26 februar Folketnget vedtager at forlænge loven om prsstop 27 februar Arbejdsmarkeds parter ndgar forlg om et mæglngsforslag der betyder forhejelse af lonnngerne bade pa normallonsomradet og mnmallonsomradet 2 aprl Folketnget vedtager lov om prser og avancer Samtdg bortfalder det generelle prsstop, der har været gældende sden 2 oktober 970 Men for varesalg gælder, at de salgsprser, der var lovlge 28 februar 97, kun ma forhejes overensstemmelse med særlge kalkulatonsregler 9 jul Markedsmnsteret udsender en redegorelse for resultaterne of de hdtdge forhandlnger om medlemskab af De europæske Fællesskaber (EF) For handlen med ndustrprodukter og landbrugsprodukter er der opnaet en over - gangsperode pa 5 Ar EF skal afvkle sn told over for de nye medlemslande med 20 pct hvert Ar, og de nye medlemslande ska samtdg tlpasse sg den ydre toldmur med 40 pct 974 og 20 pct hvert of de felgende 3 Ar For kaptalbevægelser mellem Danmark og medlemslandene et udvdet fællesmarked far Danmark en 5 arg overgangsperode, nden danskeres adgang tl kob af borsnoterede værdpaprer EF- landene træder kraft Overgangsperoden for EF- borgeres adgang tl at kebe danske oblgatoner blver 2 Ar 2 september Der afholdes valg tl Folketnget oktober dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse af J O Krag 2 oktober Folketnget vedtager en mportafgft, der ska gælde ndtl aprl 973, dvs det tdspunkt, da Danmark efter eventuel ndtræden EF ska pabegynde toldafvklngen Afgften er gradvs aftagende og er sat tl 0 pct of toldværden 66 ndtl 30 jun 972 Herefter 7 pct tl januar 973 og 4 pct tl /ovens udleb apr) 973 Vsse varegrupper er undtaget mportafgften, det drejer sg om ca 45 pct af den samlede mportværd Det samlede provenu af afgften de knap 8 maneder /oven ska gælde, anslas tl 2,2 ma kr 7-9 december Mellem de sturste ndustrlande (0- landegruppen) ndgas en valutarsk aftale, den sakaldte «Smthsonan aftale«aftalen ndebærer genndferelse af faste kursrelatoner samt at udsvngsmulghederne mellem US- dollar og andre valutaer udvdes fra pct tl 2,25 pct marts Folketnget vedtager ændrnger lov om md - lertdg stette tl almennyttgt bolgbygger samt lov om bolgbygger Samtdg gennemfores en renteskrngsordnng med krafttræden aprl 972 Herefter ydes fuld renteskrng seks Ar 3fterfulgt af en aftrapnngsperode pa mndst tre Ar Endvdere nedsttes den kommunale andel of bolgskrngen fra 50 pct tl 40 pct Folketnget vedtager ndrnger lov om arbejdsformdlng og arbejdslosheds forskrng herefter forhejes fra aprl 972 dagpengene fra 80 pct tl maksmalt 90 pct of det enkelte medlems sædvanlge arbejdsfortjeneste, og der ndferes prstalsregulerng of beregnngsgrundlaget for dagpengene 24 apr/ Centralbankerne EF- landene værksætter et valuta- poltsk samarbejde om ndsnævrng of EF- valutakursernes udsvngsmulgheder Ifelge aftalen ma afstanden mellem de ndbyrdes valutakurser kke afvge mere end 2/4 pct fra det of centralkurserne bestemte forhold, hvlket svarer tl en halverng of de ndbyrdes udsvngsmulgheder, der besluttedes ved «Smthsonan- aftalen«december 97 Lan - denes nterventonskurser over for US- dollar bbeholdes Det nye system er blevet benævnt som -slangen tunnelen,»slangen«angver spændvdden mellem den pa det gvne tdspunkt svageste og stærkeste EF- valuta, mens «tunnelen«angver omradet mellem nterventonsgrnserne over for US- dollar 2 jun Folketnget vedtager ændrnger lov om dagpenge ved sygdom eller fedsel Loven forhojer med vrknng fra aprl 972 dæknngsgraden og satserne for sygedagpenge Lgeledes afskaffes ventetden (karensdagene) og varghedsbegrænsnngen for ydelse of dagpenge Vedtagelsen af!oven ndebærer, at lenmodtagerne ska have dagpenge for de ferste 5 ugers sygdom udbetalt of arbejdsgveren Ord - nngen fnanseres bade of arbejdsgverne og det offentlge 8 september Folketnget vedtager lov om Danmarks tltrædelse af EF (Rom-traktaten) Samtdg vedtages det at sende loven tl folkeafstemnng den 2 oktober september Folketnget vedtager en række fnanspoltske ændrnger: ) For at modekomme den forventede for - ogelse 973 of amters og kommuners skatteudskrvnng nedsættes folkepensonsbdraget fra 3 pct tl pct 2) Overgrænsen for det faste lonmodtagerfradrag forhejes med 500 kr tl 2000 kr 3) Overgrænsen for befordrngsfradraget forhojes med 500 kr tl 3500 kr, medens fradragsretten fremtdgt kun udgor den del of befordrngsudgften der overstger 700 kr 4) Der ndferes en særlg afgft ved overdragelse of fast ejendom pa 2,5 pct of ejendommens prs Desuden forhojes afgfterne pa tobak, sprtus og benzn samt vægtafgften pa motorkoretojer 2 oktober Ved folkeafstemnngen om Danmarks tltræ delse of De europske Fællesskaber afgves 9585 (63,3 pct) ja- stemmer og 3569 (36,7 pct) nej- stemmer 30 oktober Regerngen ndforer med ojeblkkelg vrknng restrktoner pa udstedelse of byggetlladelser for folgende fre grupper: ) parcel- og rækkehuse, 2) sommerhuse, 3) bygnnger tl banker, sparekasser og forskrngsselskaber, 4) servcestatoner, benznanlæg og garageanlæg Restrktonerne skal admnstreres of kommunerne 7 december Folketnget vedtager den nye toldlov, der ska gælde efter ndtrædelsen EF For en del landbrugsprodukter under EF's markedsordnnger bortfalder den danske told straks ved overgangen tl landbrugsordnngerne februar 973 og mporten blver derefter reguleret ved varable mportafgfter For ndustrvarer gælder en overgangsordnng hvor tolden nedsættes med 20 pct den aprl 973 og derefter med 20 pct den aprl arene 974, 975, 976 og 977, hvorefter toldbarrerne mellem Danmark og EF heft er bortfaldet marts De nternatonale valutamarkeder genabnes Sverge tlslutter sg EF's valutakurssamarbejde England, Irland og Italen fortsætter»flydnngen«soleret, mens udsvngsmulghederne mellem de ovrge EF- valutaer samt den norske og svenske krone fastsættes tl de for EF's valutaordnng hdtl gældende - forhold tl andre valutaer etableres "f wles flydnng; dette betyder, at der opretholdes nterventons - kurser mellem de deltagende landes valutaer, mens nterventonskurserne for andre valutaer (herunder US- dollar) suspenderes»slangen«ska saledes kke længere ved nterventon holdes nden for»tunnelen«;»slangen's«placerng forhold tl dollaren vl herefter være bestemt af markedskræfterne og de»slangesamarbejdet«deltagende landes samlede nterventon US- dollars

167 Okonomsk- poltsk Kalender 9 apr Forlgsmanden meddeler, at bade LO og DA har sagt ja tl det fremsatte magngsforslag Pa savel mnmal- som normalonsomradet forhojes tmelonnngerne fra 0 aprl 973 med 40 ore tmen og forhojelsen gentages september 973 Yderlgere forhojes tmelonnngerne marts 974 og september 974 med 45 ore tmen Dyrtdsportonerne sattes fra og med jul -prstallets udlosnng op tl 40 ore tmen og fra den 2 december 974 nedsattes den normale overenskomstmassge ugentlge arbejdstd ved dagarbejde med,75 tme tl 40 tmer pr uge 2 aprl Regerngen beslutter at offentlge og offentlgt stottede bygge- og anlagsarbejder tdlgst ma gangsattes november maj Folketnget vedtager»fr abort» Enhver kvnde, som har bopal her landet, har ret tl at fa st svangerskab afbrudt, hvs ndgrebet kan foretages nden udlobet af den 2 svangerskabsuge 3 jun Folketnget vedtager et nyt bolgforlg, hvorved folgende»bolglove» andres: ) Momsrefusonen tl byggeret bortfalder med vrknng fra 6 jul 973 2) Lov om bolgskrng andres, sa grundlaget for beregnng af bolgskrng efter oktober 973 er 972- ndtagten plus 0 pct 3) Der ndfores ndeksregulerede lan for det almennyttge bygger, og ordnngen tlrettelagges saledes, at der skres en begyndelsesleje pa 27 kr pr kvm efter prsnveauet aprl 973 4) Tl modegaelse af udlejnngsvanskelgheder det tradtonelt fnanserede almennyttge bygger afsattes Arlgt 250 mll kr, der ska udlanes gennem Bolgselskabernes Lands - byggefond 5) I lejelovgvnngen gennemfores prncpperne om omkostnngsbestemt husleje, hvorved der fastsattes bestemte afkastnngsgrader af ejendomsvarden 22 august Regerngen beslutter at forlange gangsatnngsstoppet for offentlge og offentlgt stottede bygge- og anlagsarbejder tl oktober oktober Folketnget vedtager en rakke fnanspoltske love, der tlsammen tlsgter en fnanspoltsk stramnng pa ca 600 mll kr Afgftsforhojelserne rammer cgaretter, el og mneralvand, benzn samt vagt-, udlgnngs- og vagtafgften pa motorkoretojer 6 november Handelsmnsteren bekendtger de forste restrktoner anlednng of olekrsen For at spare benzn ndferes fra 8 november 973 generelle hastghedsbegransnnger, 60 km /t byer og 80 km /t ovrgt Desuden nedsattes benznens oktantal 9 november Handelsmnsteren far valutaudvalgets tlslutnng tl yderlgere restrktoner anlednng af olekrsen Fra sondag den 25 november 973 er prvat blkorsel forbudt pa sondage fra kl 03,00 tl 24,00 4 december Der afholdes valg tl Folketnget 9 december dannes en venstre regerng under ledelse af Poul Hartlng januar Der ndfores med vrknng fra 2 januar 974 tl udlob 28 februar 974 et prsstop, sa ndenlandsk bestemte prsstgnnger begranses 2 februar Folketnget ophaver de ndforte restrktoner pa oleomradet 4 februar Folketnget vedtager lov om udbyttebegransnng Herefter begrænses Arsudbyttet, vederlag og tantemer for det regnskabsar, der kommer for pa den forstkommende generalforsamlng, tl det samme belob kroner og ore som det narmest forudgaende regnskabsar Desuden vedtager folketnget lov om prser og avancer, som ska trade kraft, nar den nuvarende mdlertdge prsstoplov udlober 28 februar marts Folketnget vedtager lov om banker og sparekasser Loven udvder sparekassernes vrkeomrade saledes, at der tlvejebrnges fud lgestllng mellem banker og sparekasser 5 apr Folketnget vedtager lov om bunden opsparng, hvorefter ca personer ska foretage bunden opsparng form of Indan banker og sparekasser tt et samlet belob af ca, mldr kr Opsparngen frgves arene jun Der ndgas et bolgpoltsk forlg mellem seks af Folketngets parter Aftalen ska galde for 4 Ar og malsatnngen er at tlvejebrnge bolger arlgt, heraf 8000 socalt bolgbygger Herudover vedtages det, at lejevarden af egen bolg for 975 beregnes pa grundlag af 5 almndelge vurderng forhejet med 5 pct 3 jun Folketnget vedtager lov om socal bstand Loven, der trader kraft aprl 976, afloser seks tdlgere love om offentlg forsorg og gennemforer det enstrengede prncp, dvs at alle henvendelser om enhver form for hjalp ska rettes tl det socale udvalg opholdskommunen 28 jun Regerngen ophæver bygge- og anlagsstoppet for kommunale og amtskommunale arbejder fra 5 august september Udskrvnngsprocenten for statsskatten nedsattes med tl januar Der afholdes valg tl Folketnget 3 februar dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse of Anker Jorgensen marts Folketnget vedtager at ophoje forlgsmandens maglngssktse tl lov samt lov om prs- og avancestop Maglngssktsen ndeholder bla nulstllng af regulerngsprstallet (januar 975= 00) og en forhojelse af dyrtdsportonerne fra 40 ore tl 60 ore tmen Prstalsregulerngen blver samtdg gjort ens for alle, saledes at den procentvse regulerng, der hdtl har varet gældende for offentlge tjenestemand og en del prvat ansatte funktonarer afleses of 60 ores tllagget For tjenestemandene fastsattes en taktregulerng og kun for de socale pensoner bbeholdes den procentvse prstalsregulerng For de selvstandge erhvervsdrvende nden for handel, handvark og ndustr gennemfores avancestop fra 6 marts 975 For de lberale erhvery ndfores fra samme dato bade prs- og avancestop Endelg fastlases akteudbytte, honorarer og tantemer 9 marts Folketnget vedtager et nyt bolgforlg Ved forlget opnaedes enghed om en ny lov om bolgbygger samt en rakke andrnger lejelo- ven og de galdende regler om regulerng af bolgforholdene Ændrngerne betyder, at der sattes nd for at skre opforelsen af bolger om Aret Samtdg andres fnanserngsreglerne sa gen- nemsntlejen en lejlghed af normal storrelse nedsattes med kr manedlgt Dog stger lejen den aldre bolgmasse med gennemsntlg kr manedlgt 6 september Der ndgas et ekonomsk- poltsk forlg mellem fern of Folketngets parter bla om folgende konjunkturstmulerende foranstaltnnger: ) Mdlertdg momsnedsattelse fra 5 tl 9,25 pct peroden 29 september 975 tl 28 februar 976 pa alle varer og tjenester undtagen motorkoretojer omfattet af regstrerngsafgften, benzn, el, telefon mv og rado- og tv- lcens 2) Frgvelsen of den bundne opsparng fra den 23 september 975 3) Tlskud tt erhvervsnvesternger energbesparende foranstaltnnger, nybygnng mv of jordbrugsbedrfter, forbedrng af arbejdsmljoet byerhvervene, produktve vrksomheders nybygger mv lat omfatter tlskuddene en rammebevllng pa 595 mll kr 4) Forhejelse of statsgarant for drftslan tl erhvervsfsker og vaksthusgartnerer samt for Ian tt fskendustren nden for 20 mll kr 5) Tlskud tl solerng, andre energbesparelser samt vedlgeholdelse of bolger, pa alt 200 mll kr 67

168 Okonomsk- poltsk Kalender 6) Ekstraordnær 20 pct nvesterngsfradrag for drftsmdler anskaffet nden udgangen af 976 Ordnngen anslas at koste statskassen 500 mll kr 7) Ændrnger af reglerne for skattefr henlaggelse tl nvesterngsfonds Ordnngen anslâs at koste statskassen 80 mll kr Desuden gennemfores folgende beskaftgelsesfremmende foranstaltnnger: 8) Arbejdsmnsteren bemyndges tl at værksætte bygge- og anlagsarbejder for en samlet statsudgft pa 500 mll kr 9) Energbesparende foranstaltnnger statens bygnnger for 50 mll kr februar Folketnget vedtager lov om prsdampnng Loven ndebarer, at frmaer som peroden marts 976 tl 28 februar 977 er ndeholdelsesplgtge, delvst far godtgjort omkostnnger som folge af, at regulerngsprstallet for januar 976 udloser mere end en dyrtdsporton 20 august Folketnget vedtager en fnanspoltsk stramnng Stramnngen der anslas at oge statens ndtagter med 4,8 mldr kr Arlgt, tlvejebrnges gennem forhojelse af folgende række afgfter: ) Tobaksafgften forhojes med 0 ore pr cgaret og 40 ore pr kg rogtobak 2) Afgften pa akvavt forhojes med 6,84 kr, pr / flaske 3) Vnafgften forhojes med folgende: bordvn,44 kr pr / flaske, hedvn 2,6 kr pr / flaske, frugtvn 0,97 kr pr / flaske 4) Sprtusafgften forhojes med 8,67 kr pr / flaske 5) Olafgften forhojes med 5 ore pr flaske alm of og 22 ore for luxusol 6) Afgften pa kaffe stger med 3,70 kr pr kg, medens the stger 5 kr pr kg 7) Stempelafgften ved overdragelse of fast ejendom sattes op fra 0,8 pct tl,2 pct 8) Benznafgften forhojes med 40 ore pr lter 9) Vægtafgften stger pr september med 50 pct 0) Knallerter pâlagges en afgft pa den lovplgtge ansvarsforskrng pa 200 kr om Aret fra december 976 ) Lystfartojer palagges fra december 976 en afgft pa 50 pct af forskrngspræmen Desuden vedtager folketnget lov m begransnng af udbyttet og vederlag mv Loven ndebærer at der akte- og anpartsselskaber de to forstkommende regnskabsâr kke ma udbetales storre udbytte end gennemsnttet af de tre forudgâende Ar 4 december Folketnget vedtager et prs -, Ion -, og huslejestop med vrknng for peroden december 976 tl marts februar Der afholdes valg tl Folketnget, og 26 februar 977 dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse af Anker Jorgensen februar Der træffes aftale mellem en række parter Folketnget om gennemforelse af lovndgreb pa fre store omrader omfattende beskaftgelsesforanstaltnnger, bolgpoltk, nye afgfter og forsvarsordnng Hovedpunkterne forlget ndebærer, at ) der stlles 80 mll kr tl râdghed for beskaftgelsesfremmende foranstaltnnger, 2) bolgskrngen andres med henblk pa at modegâ hojere huslejer (vedtaget 4 marts 977), 3) lejeværd af egen bolg beregnes pa bass af 5 almndelge vurderng med et tllæg pa 3 procentponts forhold tl 977 (vedtaget 5 maj 977), 4) den amtskommunale grundskyldpromlle for skatteâret 978 fastsattes tl 3 promlle (vedtaget 20 maj 977), 5) afgften pa udstyknng af parcel- og som - merhusgrunde samt ejerlejlgheder fastsattes tl 500 kr pr stk (vedtaget 8 marts 977), 6) stempelafgften pâ pantebreve forhojes fra 6 tl 5 promlle (vedtaget 8 marts 977), 7) der ndfores en el- afgft pa 2 ore pr kwh med godtgorelse for starkt el- forbrugende vrksomheder (vedtaget 8 marts 977), 8) forsvarsordnngen forlænges tl aprl 98, hvlket bla ndebærer uændret styrkemâl og tjenestetd (vedtaget 25 marts 977) 5 apr/ Folketnget ophojer det of statens forlgsmand fremsatte maglngsforslag tl to -ârge overenskomster tl lov Hovedpunkterne forslaget ndebærer en garantbetalng pâ 29 kr tmen, forhojelse af de overenskomstmæssge normal- og mnmallonssatser med 70 ore tmen pr marts og september begge Arene 977 og 978, forhojelse af feregodtgorelsen fra 9,5 tl 0 pct gældende fra januar 978 samt forhojelse af arbejdsgverbdraget tl Uddannelsesfonden fra 3 ore tl 5 ore pr prasteret arbejdstme lgeledes gældende fra januar maj Folketnget vedtager "Loy om mdlertdg ndbetalng fra staten tl Arbejdsmarkedets Tllægspenson af vsse dyrtdsportoner«loven - der galder for en to -ârg perode - ndebærer for de omrâder, hvor der er aftalt eller fastsat regulerng af arbejdsvederlag mv pa grundlag af regulerngsprstallet, at den del af regulerngen der svarer tl en stgnng regulerngsprs - tallet ud over fulde 3 ponts pr gang, kke vl komme tl udbetalng, men af staten ndsættes pâ den enkelte lonmodtagers ATP -konto jul Aldersgrænsen for tldelng af fortdg folkepenson nedsattes fra 60 tl 55 Ar 3 august Der træffes aftale mellem en række parter Folketnget om gennemforelse af en rakke lovndgreb (Augustforlg II) Forlget kan opdeles tre hovedafsnt omfattende beskæftgelsesforanstaltnnger, omkostnngsdempende foranstaltnnger og skatte- og afgftsforhojelser Forlget skonnes peroden at forego det offentlges udgfter med 0,3 mldr kr ekskl momskompensaton De ndrekte skatter og offentlge takster forventes pa Arsbass (ved uændret forbrug) at medfore et merprovenu (ekskl momskompensaton) pa 6,6 mldr kr 9 december Folketnget vedtager at andre reglerne for langtdsledges adgang tl at oppebære dagpenge Ændrngerne betyder, at reglen om 26 ugers beskæftgelse nden for de seneste 4 Ar - mod normalt 3 âr - som betngelse for retten tl at modtage dagpenge forlanges tl at omfatte peroden januar januar 980 Det bestemmes dog samtdg, at arbejdslose, der heuhold tt»26 ugers regten«vlle mste retten tl dagpenge 978, fortsat vl bevare retten hertl ndtl januar januar Overgangsperoden for Danmarks ndtraden De europæske Fællesskabers (EF's) toldunon afsluttes Tolden er herefter helt afvklet samhandelen mellem Danmark og EF's ovrge medlemslande, og tlpasnngen tl EF's falles toldtarf er gennemfort, hvorefter toldndtagter overfores tl EF Toldafvklng og tlpasnng var for de fleste varers vedkommende allerede afsluttet jul maj Som folge af EF's 6 momsdrektv vedtager Folketnget»Lov om andrng af merværdafgftsloven«, hvorefter momsplgten for tjenesteydelser som prncp er gjort general Dette betyder, at en række ydelser, som kke tdlgere var belagt med moms - bla advokatog ejendomsmæglervrksomhed samt undervsnng af erhvervsmassg karakter - pr oktober 978 vl vare omfattet af momsplgten 26 maj Folketnget vedtager at forhoje den amtskommunale grundskyldpromlle for skatteâret 979 med 2 tl 5 promlle 3 maj Med vrknng fra januar 979 vedtager Folketnget en ny pensonsreform, som bla medforer, at pensonsternes bolgudgfter som hovedregel begrænses tl 5 pct af husstandsndkomsten, og at enke-, nvalde- og folkepensonerne generelt forhojes Merudgften for det offentlge forventes pa Arsbass at blve 940 mll kr 30 august Den nye regerng bestâende af Socaldemokratet og Venstre fremlegger ved tltradelsen et 20- punkts program, hvor bla fremhaves, at underskuddet pá statsfnanserne agtes nedbragt forhold tl budgettet for 979 gennem besparelser og nye ndtægter (herunder en momsforhojelse), at prs- og omkostnngsstablteten onskes styrket gennem ndforelse of et loft over prser, takster og lonnnger, samt at der vl blve gennemfort en vardstgnngsafgft

169 Okonomsk- poltsk Kalender pâ ford og fast ejendom som led en stram ndkomstpoltk Endvdere vl kvoten af lavtforrentede, kursgaranterede Ian (K -lan) tl erhvervslvet blve oget, saledes at eksporterhvervene hvert af arene 979 og 980 far tldelt alt 000 mll kr 8 september Som fremlagt regerngens tltradelsesprogram (jf»30 august 9780 vedtager Folketnget prs- og ndkomststop samt momsforhojelse Prs- og ndkomststoppet medforer, at de pr 28 august gældende prser, takster og honorarer kke ma forhojes tl og med 25 februar 979, hvlket ndebærer, at loven udlober samtdg med de kollektve overenskomster pa arbejdsmarkedet Stgnnger prser pa ravarer og hjælpestoffer kan dog lovlgt ndregnes salgsprser mv, lgesom der kan opnâs dæknng for overenskomstmæssge Ion - stgnnger Momsen forhojes med 2,25 procentponts tl 20,25 pct gældende fra oktober 978 Som kompensaton for momsstgnngen forhojes ydelser tl pensoner, bernetlskud og socal bstand 0 november I overensstemmelse med regerngens 20- punkts program (jf»30 august 978«) vedtager Folketnget med vrknng fra januar 979 en efterlonsordnng for personer mellem 60 og 66 âr For at deltage ordnngen forudsattes bla medlemskab af en statsanerkendt arbejdsloshedskasse mndst fern Ar nden for de sdste 0 âr, for selvstandge erhvervsdrvende dog medlemskab sden aprl 978 Efterlonnen svarer tl fuld dagpengesats (arbejdsloshedsundersottelse) op tl 2/2 Ar, og nedsettes de efterfolgende 2 Ar tl 80 pct og derefter tl 60 pct af dagpengesatsen ndtl overgangen tl almndelg folkepenson En person, der modtager efterlon, ma hojst patage sg erhvervsarbejde sammenlagt 200 tmer pr âr Fnanserngen af ordnngen sker gennem forhojelser af savel medlemsbdrag som arbejdsgverbdrag tl arbejdsloshedsforskrngen 5 december Pa et mode mellem stats- og regerngscheferne EF træffes beslutnng om fra januar 979 at værksætte et nyt europæsk valutakurssamarbejde (European Monetary System - EMS) Hovedbestanddelene det nye system er en falles valutaenhed (ECU), et nterventonssystem med faste nterventonsgranser samt en udvdelse af de ekssterende kredtfaclteter med gradvs opbygnng af en falles europæsk valutafond Det nye samarbejde, hvortl der er mulghed for at blve assoceret medlem for Hart tlknyttede kke -EF- lande, far tlslutnng af de hdtdge deltagende lande EF's valutakurssamarbejde (Vesttyskland, Holland, Belgen, Luxembourg og Danmark) samt Frankrg England er afventende, mens Italen og Irland vl overveje deres stllngtagen tl systemet februar Pa baggrund af en kraftg stgnng salget af statsoblgatoner januar maned har handels- mnsteren samrad med Danmarks Natonalbank besluttet, at valutaudlændnge kke længere uden særlg tlladelse kan erhverve danske statsoblgatoner udstedt fra og med 975 Denne bestemmelse galder allerede statsgaldsbevser, mens det fortsat vl vare mulgt frt at erhverve danske realkredtoblgatoner 6 februar Folketnget vedtager, at prs- og ndkomststoppet (jf»8 september 978«), som folge loven skulle udlobe 26 februar 979, forst bortfalder efter meddelelse fra handelsmnsteren, dog senest 5 aprl 979 Regulerngen af takster for breve og pakker samt andre varslede prsstgnnger ma derfor udskydes 3 marts Det nye europæske valutakurssamarbejde (EMS) trader kraft efter nogen tds forsnkelse Det nye valutakurssystem er baseret pa en ny valutaenhed (European Currency Unt - ECU), defneret pa samme made som den europæske regnngsenhed, ERE, der anvendes pa en række omrader EF- samarbejdet Værden af ECU er ved krafttrædelsen ca 7 danske kroner Den nye valutaenhed skal desuden anvendes som ndkator ved kursudsvng mellem de deltagende valutaer, samt som regnngsenhed og betalngsmddel ved ydelse og afvklng af kredtter mellem centralbankerne Centralbankerne har saledes forplgtet sg tl at deponere 20 pct of deres guld- og dollarbeholdnnger Den europæske Fond for monetært Samar - bejde I stedet modtages et tlsvarende belob ECU, som vl ndga opgorelsen over central - bankernes nternatonale lkvdtet pa lnje med beholdnngen of guld, dollar, SDR mv 28 marts Pa baggrund of sammenbruddet overenskomstforhandlngerne pa arbejdsmarkedet vedtager Folketnget en forlængelse of de nden aprl 980 udlobne kollektve overenskomster to âr med vsse ændrnger Hovedpunkterne de ny lovndgreb ndebærer, at ) garantbetalngen forhojes pr marts 979 med,20 kr tl 32,60 kr tmen 2) Pa LO /DA- omradet kan aftales forbedrnger det andet overenskomster nden for en ramme pá 225 mll kr 3) Inden for de ovrge overenskomstomrader afsattes hvert af arene og /2 - pct of lonsummen (afhængg of overenskomstomrade) tl lonforbedrnger, navnlg tl lavtlonnede, og tl opretnng of opstaede skævheder 4) udbetalngen of 2 mdlertdgt suspenderede (»ndefrosne) dyrtdsportoner (jf»27 maj 9770, som of arbejdsgverne skulle vare genoptaget fra september 979, bortfalder, 5) som kompensaton for punkt (4) forlænges feren med 2 dage ferearet og med uge fra og med ferearet 98-82, 6) feregodtgorelsen forhojes fra 0 tl 2/2 pct fra september 979, 7) taktregulerngen forhojes fra september 979 fra 50 tl 75 pct, 8) allerede aftalte ændrnger overenskomsterne mellem parterne respekteres Desuden ophaves det galdende prs- og ndkomststop (jf»6 februar 979«) fra og med aprl 979 og erstattes af en avancelov Den nye lov har tl formal at begrænse vrksomhedernes avancer og kke-overenskomstmassge lonstgnngers ndregnng prserne Lgeledes vedtages en begransnng af tantemer og vederlag tl ledelse akte- og anpartsselskaber mv 29 Jun Som folge af den senere tds store oleprsstgnnger vedtager Folketnget en række afgftslove, prmart med sgte pa at mndske energforbruget og begrænse underskuddet pa betalngsbalancens lobende poster Lovene, som trader kraft jul 979, medforer bla afgftsforhojelser pa benzn, gas -, desel- og fyrngsole, by- og flaskegas, elektrctet, cgaretter og charterrejser Momsregstrerede vrksomheder samt kollektv trafk er som hovedregel undtaget fra afgftsforhojelserne pa ole, gas og el De gennemforte afgftsforhojelser forventes pa arsbass ved et uændret forbrug of gve staten ogede ndtagter pa 4,6 mldr kr (nkl moms of afgftsforhojelserne) I Pensonsbeskatnngsloven gennemfores en begrænsnng adgangen tl skattefradrag for kaptalndskud og præmer pa maksmum kr pr âr Desuden er der mellem regerngsparterne aftalt rammer for besparelser pa statsbudgettet pa 2,5 mldr kr, lgesom regerngen gennem Torhandlng med de kommunale organsatoner tlsgter en begrænsnng of stgnngstakten de kommunale udgfter fra 979 tl 980 pa hojst 3 pct faste prser, en vdereforelse og udvdelse af beskæftgelsesfremmende foranstaltnnger tl alt,3 mldr kr for , samt en oget tldelng of K -Ian tl eksporterhvervene pa 0,5 mldr kr arlgt Endelgt aftaltes det at vderefore den ekstraordnære forhojelse af personfradragene pa 500 kr oktober Der afholdes valg tl Folketnget 26 oktober 979 dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse af Anker Jorgensen 4 november Folketnget vedtager 4 love, der udlober 3 december 979 Lovene ndebærer: ) Absolut lenstop fra 5 november 2) Absolut stop for prser, huslejer, takster, honorarer, udbytter mv fra 4 november 3) Stop for adgangen tl tnglysnng af vsse ejerpantebreve (de sakaldte forbrugspantebreve) fast ejendom fra 7 november 4) Begrænsnng forskrngsselskabers og pensonskassers anbrngelse af mdler fra 7 november Desuden vedtager Folketnget en andrng af lov om ejerlejlgheder, som medforer stop for udstyknng af ejerlejlgheder udlejnngsejendomme med mere end 2 lejlgheder og opfort (dvs pabegyndt) for jul december Som folge af Danmarks betydelgt forrngede betat agsbalance vedtager Folketnget en række love, som trader kraft januar

170 Okonomsk- poltsk Kalender Lovene kan opdeles to hovedafsnt, en ndkomstpoltsk del og en fnanspoltsk del Den ndkomstpoltske del omfatter bla ) /Endrnger den automatske dyrtdsregulerng a Ved beregnng af regulerngsprstal efter januar 980 medtages kke detalprser for brandselsstoffer, drv- og smeremdler tl motorkoretojer samt takster for varme- og energforsynng b Regulerngsprstallet nulstlles med januar 980 = 00 c Dyrtdsportoner, som vlle udloses pa grundlag af regulerngsprstallet for januar 980, bortfalder 2) For peroden januar 980 tl 28 februar 98 (resten af overenskomstperoden) gennemfores prsstop, hvorefter produktons- og handelsvrksomheder prsfastsattelsen af deres produkter alene ma ndregne prsstgnnger ravarer eller heraf afledte omkostnngsstgnnger 3) En andrng af loven om prser og avancer skal skre, at ndkomstudvklngen de lberale erhverv ( resten af overenskomstperoden) reguleres efter samme prncpper som hos andre ndkomstgrupper 980 Den fnanspoltske del omfatter bla a Loven om mdlertdg nvesterngsfradrag for maskner, nventar og lgnende drftsmdler ophæves med vrknng fra 3 december 979 b Certfkatudstedende nvesterngsforennger nddrages under beskatnng pa lge fod med akteselskaber og erhvervsdrvende forennger, dvs at de fremtdgt beskattes med 40 pct 29 maj En række parter Folketnget vedtager forhojelser af vsse skatter og afgfter, gennemforelse of besparelser pa de offentlge budgetter samt en erhvervs- og beskaftgelsespan Skatter og afgfter: ) Momsen forhojes 30 jun 980 fra 20/4 pct tl 22 pct 2) Elafgften forhojes med 4,5 ore pr kwh tl 2,5 ore pr kwh med vrknng fra 30 jun 980 3) Afgften pa gas- og deselole herunder fyrngsole forhojes med 6 ore pr lter tl 36 ore pr lter og pa fuelole med 7 ore pr kg tl 4 ore pr kg med vrknng fra oktober 980 4) Benznafgften forhojes med 0 ore pr lter tl 92 ore pr lter med vrknng fra 30 jun 980 5) Nedsættelse af gasafgften med 20 pct med vrknng fra 30 jun 980 6) Charterafgften forhojes med 55 kr tl 80 kr pr passager med vrknng fra august 980 Offentlge besparelser: ) Et nyt ndkomstgrundlag - betegnet som socalndkomsten - skal fra januar 98 erstatte den skatteplgtge ndkomst som beregnngsgrundlag for tldelng af en række offentlge ydelser (vedtages 3 jun) 2) Indtagtsgrænsen for tldelng af bornetlskud nedsættes tl kr (978 ndkomsten) 70 3) Regerngen henstller tl samtlge kommunalbestyrelser og amtsrâd, at den reale stgnng de kommunale udgfter under ét begranses tl 2 pct 98 Tl stotte for denne begransnng af væksten anvser regerngen sparentatver, svarende tl halvdelen af sparebehovet pa 3,6 mldr kr Regerngen henstller desuden, at forbrug af lkvde mdler samt trak pa kassekredtter og byggelan begrænses Aftalen skonnes 98 at nedbrnge de offentlge udgfter med ca 8 mldr kr, heraf de 4,5 mldr kr pa statsbudgettet Skatte- og afgftsforhojelserne forventes pa arsbass (ved uandret forbrug) at medfore et merprovenu pé ca 5 mldr kr Erhvervs- og beskæftgelsesplanen: Der afsættes alt 5,4 mldr kr tl erhvervs- og beskæftgelsesfremmende foranstaltnnger Dsse omfatter bla en lempelse erhvervenes beskatnngsregler - nden for en ramme pa,2 mldr kr - som ska forhandles med erhvervslvets organsatoner, og en forhojelse af rammen for kursgaranterede lân (K -Ian) Desuden afsættes penge tl vdereforelse af ekssterende erhvervsfremmeordnnger samt en rentestotteordnng for landbruget 0 Jun Udskrvnngsprocenten for kalenderaret 98 fastsattes tl 9 Udskrvnngsprocenten har arene udgjort 90 pct En række satser, der hdtl har vart dyrtdsreguleret efter et regulerngsprs med januar 975 = 00, fastsattes (remover pa grundlag af et nyt regulerngsprstal med januar 980 = 00, hvor posterne for brændsel og energforsynng er holdt udenfor Det almndelge personfradrag fastsattes herefter for 98 tl 6000 kr og for enlge pensonster tl kr 8 december Regerngen og landdbrugets organsatoner ndgar en aftale om foranstaltnnger tl losnng af erhvervets særlge problemer ) Gældssanerngslovens garantramme udvdes tl 2500 mll kr og det Adge rentetlskud, som galder 3 ar, udvdes fra 35 tl 25 mll kr 2) Rentetlskudsloven udvdes tl at omfatte forstegangsetablerede landmænd, lgesom bundgransen for nvesternger peroden den ekssterende ordnng sankes tl kr Bevllngsrammen forhojes efter de gældende krterer tl 07 mll kr 3) Staten overtager alle veternære kontroludgfter vedrorende den veternære kontrol med slagtekyllnger, æg, rugeæg mv en 3 -arg perode 4) Tl refnanserng af besætnngsnvesternger peroden januar 977 tl 3 december 979 bevlges kursskrede udlandslan (Klan) Lanene fremkommer pa folgende made: 00 mll kr kke anvendte lanemdler vedrorende mll kr fra rammen for nynvesternger mll kr forogelse of rammen for mll kr fra rammen for 982 Dette ndebarer, at K- lénerammen tl nyn- vesternger for 98 samtdg reduceres fra mldr tl 250 mll kr 5) Staten gver tlsagn om 50 mll kr tl en fond, som ska optage kke -kursskrede udlandslan (fnanslén) tl refnanserng of nvesternger foretaget sden januar 977 De ovrge mdler tl fonden fremskaffes af landbruget 98 januar Grakenland optages som det tende medlem af De Europæske Fællesskaber 3 februar Med undtagelse af typograf- omradet afsluttes de decentrale overenskomstforhandlnger pé det prvate arbejdsmarked Aftalen ndeholder bla ) Inden for de fleste mnmallonsomrader suspenderes»lofteparagraffen< ndtl januar 982 2) Pa HK og Jernets omrader bortf alder garantbetalngen og mndstelonnen haves med ca 5 pct 3) Der gves generelt et lontllæg pa 90 ore tmen og nden for normallonsomradet 60 ore tmen 4) Bade arbejdsgver og lonmodtager bdragene tl ATP forhojes med 70 pct tl henholdsvs 32,40 kr og 64,80 kr 5) Sognehellgdgsbetalngen forhojes med 0,5 pct Det skonnes at de ndgaede overenskomster medforer en lonstgnng pa ca 8 pct hvert af de to overenskomst ar aprl Der gennemfores andrede lanevlkar for realkredtten Der sondres kke langere mellem almndelg og særlg realkredt Samtdg fastsattes nye ndskuds- og bdragssatser 20 maj Regerngen og en række mndre parter ndgar en ny okonomsk- poltsk aftale Aftalen, der er en vdereforelse of aftalen fra maj 980 om den okonomske poltk, omfatter bla folgende punkter: ) Vdereforelse af erhvervsfremme- og beskæftgelsesplanen nden for en arlg ramme pa 5,6 mldr kr 2) Gennemforelse af en række yderlgere beskæftgelsesfremmende ntatver, herunder en udvdelse af erhvervs- ogb arbejdsmarkedsuddannelserne, en forogelse af antallet af lare- og praktkpladser save) den offentlge som prvate sektor samt en udvdelse af reglerne om arbejdstlbud, saledes at der ska gves tlbud om beskaftgelse en perode pa 9 mender allerede efter Ars ledghed tl unge under 25 Ar 3) Forlangelse af K- laneordnngen 982 nden for en ramme pa 2,8 mldr kr 4) Opretholdelse af en kvote pa 0000 almennyttge bolger nybygger 982 5) Beslutnnger med vrknng for save) statsfnanserne som de kommunale fnanser med henblk pa en gradvs opbremsnng stgnngen den offentlge sektors reale udgfter 6) Justerng af en række punktafgfter tl et samlet provenu pa 2,0 mldr kr

171 I forbndelse Okonomsk- poltsk Kalender 7) Overvejelser om nye fnanserngsformer for nybyggeret 8) Foranstaltnnger tl begransng af energforbruget tl opvarmnng - herunder varmesyn 6 oktober Folketnget nedsetter udskrvnngsprocenten fra skattearet 982 med tl 90 med andrnger loven om den socale pensonsfond bortfalder opkravnngerne af bdrag tl den socale pensonsfond Samtdg forhojes det almndelge folkepensonsbdrag pa,2 pct tl 3,5 pct og skal som hdtl udredes af alle personer der er fuldt skatteplgtge tl staten 8 december Der afholdes valg tl Folketnget, som resulterer folgende mandatfordelng Socaldemokratet 59 Radkale Venstre 9 Konservatve Folkepart 26 Socalstsk Folkepart 2 Centrum-Demokraterne 5 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 20 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet 6 I alt 75 Herefter (30 december 98) dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse af Anker Jorgensen februar Folketnget vedtager lov om udbetalng af den skattemassge verd af vsse renteudgfter, den sakaldte negatve ndkomstskat Loven Abner mulghed for landbrugere, der 98 og /eller 982 far negatv skatteplgtg ndkomst, under vsse betngelser kan fa udbetalt den skattemassge verd of de renteudgfter, som kke kan rummes nden for Arsndkomsten 23 aprl Folketnget vedtager lov om beskatnng of ndkomst forbndelse med kulbrntendvndng Danmark (Kulbrnteskatteloven) Loven, det trade kraft for ndkomster erhvervet fra januar 982, ndebarer bla at den skatteplgtge kulbrntendkomst opgores samlet for de felter, der vser overskud Kulbrnteskatten udgor 70 pct af den skatteplgtge kulbrntendkomst 4 jun Folketnget vedtager en rakke love tl modegaelse of den voksende arbejdsloshed Lovene bester des of en rakke beskaftgelsesntatver (den sakaldte»marts- pakke,,), des en rakke erhvervsstotteordnnger Desuden ved - tages en rakke afgftsforhojelser tl fnanserng of beskeftgelsesntatverne og erhvervsstotteordnngerne Beskaftgelseslovene ndeholder: ) Lov om jobskabelse, som Abner mulghed for at oprette nye arbejdspladser med statsstotte Herefter kan der ydes tlskud pa 80 pct of den maksmale dagpengesats tl alle, der opretter nye arbejdspladser, som besattes med regstrerede ledge pa normalt mellem 8 og 25 Ar 2) Lov om foranstaltnnger vedrorende lareog praktkpladser, som Abner mulghed for at yde statslgt tlskud pa kr tl prvate vrksomheder for hver lare- og praktkplads, der oprettes ud over gennemsnttet de to foregaende Ar mnus 3) Ændrng of lov om arbejdstlbud tl ledge, der ndebarer, at staten kan yde stette tl langtdsledges deltagelse uddannelsesaktvteter 2 maneder Statten ydes med 70 pct af hojeste dagpengesats tl personer pa 25 Ar og derover og med 80 pct for personer under 25 Ar 4) Tl bekampelse of ungdomsarbejdslosheden fordobles de belob, som kommuner og amtskommuner ska afatte tl ekstraordnare foranstaltnnger mod ungdomsarbejdslosheden Erhvervsstetteordnngerne ndeholder: ) En forhojelse of garantrammen galdssanerngsloven for vsse landmand med 2 mldr kr tl 4,5 mldr kr 2) Udbygnng of rentetlskudsordnngen og modernserngsordnngen landbruget 3) Indforelse of en særlg lkvdtetshjælp p 0,2 mldr kr Afgftsandrngerne ndebarer forhojelse of en lang rakke afgfter og en nedsattelse of regstrerngsafgften Forhojelserne - som for hovedpartens vedkommende har vrknng fra 5 jun bererer bla el, vn, sprtus, cgaretter, autogas, elektrctet, lystfartejer, benzn, glodelamper, vdeooptagere, sukker, konsums og chokolade Desuden ndfores der nye afgfter pa vdeoband, gftpaknnger, engangsservce og kul Samtdg vedtages en ndeksregulerng of vsse af afgfterne ndtl udgangen of 983 Afgftsandrngerne anslâs for 982 ved uandret forbrug at ndbrnge, mldr kr (nkl moms) og Arseffekten anslâs tl 3,8 mldr kr 3 september Statsmnster Anker Jorgensen ndgver den socaldemokratske mndretalsregerngs afskedsbegarng Herefter (0 september 982) dannes en borgerlg mndretalsregerng bestâende of Det Konservatve Folkepart, Venstre, Centrum -Demokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse of Poul Schlüter 6 oktober Folketnget vedtager en lang rakke lovandrnger, der alle er led den ny regerngs okonomske poltk /Endrngerne kan deles to hovedafsnt, en ndkomstpoltsk del omfattende afdampnng of stgnngen ndkomsterne og en fnanspoltsk del bestaende of en rakke offentlge besparelser og skatteandrnger Den ndkomstpoltske del: ) Dyrtdsregulerngen syspenderes frem tl udlebet of naste overenskomstperode, 28 februar 985 2) Taktregulerngen for offentlgt ansatte bortfalder med vrknng for de regulernger, der ska fnde sted efter 4 oktober 983 3) Der ndfores begransnng af udbytter, tantemer og vederlag, hewed kan der kke udbetales starre belob end det belob, der er anvendt det forudgaende regnskabsar 4) Lgledes ndfores avancestop, der ved salg of varer her landet forbyder at forhoje den senest lovlgt beregnede bruttoavance pr vareenhed med mere, end hvad der medgar tl dæknng of vsse omkostnngsstgnnger Avancestoppet omfatter kke den offentlge sektor 5) Med vrknng fra 4 oktober 982 ndfores totalt lonstop galdende tl overenskomstperodens udlob 28 februar 983 Den fnanspoltske del: ) Prstalsregulerngen af vsse belebsgrænser den socale lovgvnng bortfalder for regulerngerne januar 983 og januar 984 2) Med vrknng fra aprl 983 ndfores én karensdag tlfælde af sygdom Arbejdsgverperoden for sygedagpenge udvdes tl 3 uger 3) Bdrag tl arbejdsloshedsforskrngen fra medlemmer og arbejdsgvere forhojes Med - lemmernes bdrag forhojes fra 3,75 tl 6 gange dagpengesatsen, medens arbejdsgverbdraget forhojes fra 3,25 tl,25 gange dagpengesatsen 4) Reglerne for beregnng of supplerende dagpenge andres Herefter vl medlemme of arbejdsloshedskasser blve anset for at arbejde pa nedsat td, nar medlemmet opnar arbejde of kortere varghed, hvorefter dagpengene nedsattes tl den sakaldte dmttendsats, som udgor 596 kr /ugen 5) Folkepensonen ndtagtsreguleres for personer alderen Ar, sâledes at for hver 00 kr pensonstens ndtagt ved personlg arbejde overstger kr, nedsattes pensonen med 60 kr Folkepensonen falder helt bort, nar den blver mndre end /40 of grundbelobet med vrknng fra 984 6) Prstalsregulerngen af statsskatteskalaens ndkomsttrn og personfradragene suspenderes 7) Skatteloftet haves fra 70 tl 73 pct 8) Bundgransen for betalng af formueskat sattes 983 tl kr 7 december Folketnget vedtager lov om en mdlertdg formueafgft af vsse pensonskaptaler mv Afgften, der beregnes pa grundlag af formuen pr 3 december 982, udgor 2,5 pct 983 og omfatter folgende nsttutter: Lvsforskrngsselskaber, Pensonskasser og pensonsfonde, Den socale Pensonsfond, Arbejdsmarkedets Tllagspenson, Lonmodtagernes Dyrtdsfond samt vsse Hjalpe -, Understettelses- og Kaptalfonde 7

172 sammensætnng udgftsandel offentlge pa Stkordsregster A Aborter, legale, antal -2 Abortkvotenter 2 Adoptoner, antal Afgfter, forskellge lande Afholdte tvangsauktoner 80 Afkastnngsgrad, ndustrens 70 Aktekaptal 00 Aktekurser, ndeks for 99 Akter, beholdnger af 99 -, omsætnng 00 Akteselskaber 00 Aldersfordelng, befolknngens , Gronland , pa Færoerne 29 Amts- og prmærkommunernes gæld 04 Amtskommunale nettoflytnnger 5 Anmalsk landbrugsprodukton 62 Anlægsvrksomhed Anmeldte straffelovsovertrædelser 3 Anpartsselskaber, antal 00 kaptal 00 -, Anvendelse af korn 62 Anvendelse af varer og tjenester Arbejdere, antal , bygge- og anlægsvrksomhed , Gronland , ndustren , pa Færoerne 3 Arbejderlon 43 Arbejdskraft landbruget 59 Arbejdslon, Gronland 27 -, ndustr og handværk 43 -, manedslon for funktonærer 44 -, omkostnngsndeks for bygger 76 arslon for statsansatte 46 -, Arbejdslose, antal 34,38,40,42 - -, storre arbejdsloshedskasser , nden for amtskommuner 42 Arbejdsloshed , antal berort af 38 -, forskellge lande 39 Arbejdsloshedsdagpenge 08 Arbejdsloshedsforskrng, udgfter tl 05 Arbejdsloshedsprocent , -, -, -, for amtskommuner 42 forskellge lande 39 storre arbejdsloshedskasser 40 nden for aldersgrupper 4 Arbejdsmarkedet , organsatoner 37 Arbejdsstandsnnger 37 Arbejdsstllng, befolknngen efter 36 Arbejdsstyrken, antal personer 34 -, -, -, fordelt efter arbejdsstllng 36 pa erhverv Arbejdsstyrkeundersogelser Arbejdstmer, udforte ndustren 67 Areal, dyrket 58 Arveafgfter 09 Avser 24 -, oplag forskellge lande 45 B Bad, bolger med 20 Banker, balance 95 -, -, -, -, -, -, beholdnng of værdpaprer 99 pa Færoerne 33 nd- og udlan 95 rentesatser 98 udenlandske mellemværender valutaaktver og passver 94 Beboere, af huse og lejlgheder 20 -, efter ejer-lejerforhold 20 Befolknngen 5-8 -, efter arbejdsstllng 36 -, efter cvlstand 9 efter erhverv 35 -, - -, forskellge lande , Gronland , pa Færoerne 3 -, efter ken og alder 6-7 -, efter statsborgerskab 8 -, efter ægteskabelg stllng 9 -, amtskommuner 5 -, forskellge lande 35 -, Gronland , pa Færoerne 29 Befolknngens erhversfordelng -, forskellge lande , Gronland 27 -, pa Færoerne 3 Befolknngspyramde 5 Befolknngstlvækst Befolknngstæthed forskellge lande 35 Befolknngsudvklngen Benzn, forbrug 7 Berort af ledghed, antal personer 38 Beskatnng, forskellge lande Beskæftgede, antal 34 -, bygge- og anlægsvrksomhed, de enkelte erhverv 22 -, den socale sektor 25 -, Gronland 27 -, ndustr 66 landbrug 59 -, pa Færoerne 3 Beskæftgelse, ndustren 66,67 -, socale ydelser tl 30 Beskæftgelsesfrekvens 34 Beskæftgelsesndeks, ndustr 67 Beskæftgelsesundersogelser Besætnngsforskydnnger landbruget 59 Betalngsbalancen , pa Færoerne 33 Betngede frhedsstraffe 32 Bbloteker 24 Bler, antal 82 -, antal regstrerede nye 83 -, famlers besddelse af 48 -, forskellge lande 45 -, pr 000 ndbyggere 83 Bltrafk 83 Bografbesog, forskellge lande 45 Bografer 24 Bstandsloven, kontant hjælp henhold tl Bolg, forbrugerprsndeks 49 -, socale ydelser tl 30 -, husstande 48 Bolgbygger 75 Bolger, antal mv , Gronland , pa Færeerne 30, bygger 75 -, fuldfort og pabegyndt 75 -, under opforelse 75 Bolgforennger, bygger 75 Bolgforhold , den offentlge sektors udgfter tl , Gronland 26 -, pa Færoerne 30 Borgerlg retspleje 33 Bruttoenergforbrug 7-72 Bruttofaktorndkomst 3,7 -, for fskeret, pa Færoerne 3 -, -, Færoernes 34 de enkelte erhverv , pa Færoerne 34 -, landbruget 63, sektor 5 -, prvate sektor 6 Bruttondkomst, fordelt pa ndkomstntervaller 52 Bruttonvesternger,4,23 -, fordelt pa erhverv, forskellge lande -, forskellge lande 44 -, landbruget 59 -, offentlge sektor 0,5 -, prvate sektor 6 -, pa Færoerne 34 Bruttonatonalndkomst 3,7 Bruttonatonalprodukt 3,7 -, Færoernes 34 -, forskellge lande 42,44 Bruttonatonalproduktets anvendelse, forskellge lande 44 Bruttoreproduktonstal 2 -, forskellge lande 35 -, Gronland 25 -, Færoerne 30 Bruttorestndkomst 3 -, de enkelte erhverv 2 Brændsel, forbrugerprsndeks 49 -, udgftsandel husstande 48 Brændselsstoffer, engrosprsndeks 5 -,forbrug , mport 88 -, ravareprsndeks 5 Bustrafk, tl udlandet 83 Bygasforsynng 7 Bygge- og anlægsvrksomhed , antal vrksomheder 73 ;beskæftgede 73 -, bolgbygger 75 -, byggeomkostnngsndeks 76 -, entreprseregulerngsndeks 76 -, overskud af prmær drft 76 Byggeomkostnngsndeks 76 Bygger , omkostnngsndeks 76 -, pabegyndt og fuldfort 74 Bytteforhold 89 Boder 32 Boger, pa bbloteker 24 udkomne 24 -, Bornebdrag 27 Bornehaver 26 Bornensttutoner Bornetlskud Borsnoterede paprer Borsomsætnngen 00 C Campngpladser, antal overnatnnger 85 Centralvarme, bolger med 20 Cvlstand, befolknngen efter 9 - -, Gronland , pa Færoerne 29 CPR-folketal 5-7 D Dagnsttutoner 26 Dagpenge, ved sygdom og fodsel 27 Dagpleje 26 Dagspressen 24 Danmarks nternatonale lkvdtet 94 Danmarks Natonalbank Deltdsbeskæftgede, antal 34 Detalprstal, pa Færoerne 3 Dskonto, Natonalbankens