Statistisk tiársoversigt 1990

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1990 Statstcal ten year revew 1990 DAN MARKS STATSTK V 0?TSeoc 13

2 Statstsk trsoversgt 1990 Udgvet of Danmarks Statstk September árgang SBN SSN Oplag: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Kontorfuldmwgtg Margrethe Bsgaard Lektor Mette Koefoed Bjornsen Overassstent Poul Drews Kontorchef nge Feldbæk Kontorchef Krstan Hjulsager Fuldmwgtg Steffen Hougaard Assstent Aase Andersen Typograf Hennng Antonsen Typograf Jan Folvg Typograf Jorgen Petersen Prs: 98,00 kr nkl 22% moms Statstsk tksoversgt Argangene , , 1972 og 1986 er udsolgt Sgnaturforklarng Nul 0 Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 1 Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Adores ved forelebge eller ansláede tal Databrud en tdssere Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Databrud dagrammer Som folge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen ndhold Sde Sde Oversgt 5 Omsætnng af fast ejendom 83 Befolknng 18 Penge og kredt 85 Kultur 28 Udenrgshandel 89 Uddannelse 30 Betalngs og kaptalbalance 93 Tursme 33 Offentlge fnanser 96 Socal skrng 34 Natonalregnskab 103 Retsvæsen 39 nternatonal oversgt 115 Arbejdsmarked 41 Ordforklarnger ndkomst og formue 49 Alfabetsk regster 130 Lon, forbrug og prser 52 Natonalregnskab 138 Vrksomheder og omsætnng 59 Offentlge fnanser 141 DANMARKS STATSTK Landbrug 61 Okonomsk poltsk kalender 146 Fsker 66 Stkordsregster SEP 1990 Energ 72 Danmark 30 ár ndustr 67 Târsoversgten pá dskette 162 BBLU tket Samfærdsel 74 Statstsk oversgt Bygge og bolgforhold 78 Danmarks Statstk Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse af derme publkaton, uden 1990 skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gwldende lov om ophavsret Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse of denn publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges of formâlet

3 Forord Formâlet med statstsk târsoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ârsopgorelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlobne târ Târsoversgten er tlrettelagt p$ en mâde, der ger den velegnet tl undervsnngsbrug Som noget nyt ndledes târsoversgten ar med en række fgurer med ledsagende tekster, der gver en oversgt over udvklngen nden for centrale omrâder For at gore târsoversgten mere brugervenlg er der foretaget en krtsk gennemgang of alle tabeller og fgurer En oversgt over tlgang og afgang af tabeller mv fndes pá næste sde Danmarks Statstk vl gerne opfordre brugerne af târsoversgten tl at komme med kommentarer og forslag tl forbedrnger tl brug for de kommende udgaver Kontaktperson Danmarks Statstk er Steffen Hougaard, tlf , lokal 2423 Târsoversgten er redgeret Danmarks Statstks nformatonskontor under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjernsen og kontorchef Krstan Hjulsager Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet af de relevante fagkontorer Danmarks Statstk Som et forsog tlbydes târsoversgtens tabeller tllge som dskette Bestllngskupon er anfort bagest târsoversgten Danmarks Statstk, jul 1990 Hans E Zeuthen nge Feldbæk

4 denne udgave af Statstsk Társoversgt er der foretaget folgende starre aendrnger forhold tl forrge udgave: Nye tabeller og fgurer: Udgáet: Vaesentlge aendrnger: Danmarks Statstks befolknngsprognose, teaterabonnementsordnnger, befolknngens hojeste uddannelse, ferehyppghed, bolgskrng, len for statsansatte og kommunalt ansatte, forbrug pr husstand fordelt efter bruttondkomst, resultat og resultatanvendelse ndustren, egenkaptalens og fremmedkaptalens forrentnng, nvesternger ndustren fordelt pá forbrugsgode, mellemprodukt og nvesterngsgodendustr, personer og born fordelt efter bolgens art, personer fordelt efter bolgens nstallatonsforhold, bolger fordelt efter opvarmnngsforhold, pengensttutternes drftsresultater, árlg vækst udlandsgælden, det offentlge udgftstryk som procent af bruttofaktorndkomsten og standardberegnet lonkvote befolknngens fordelng efter ægteskabelg stllng og ken, famleydelser, arbejdsstyrken fordelt pá erhverv (dog bbeholdes tallene om beskæftgelsen natonalregnskabsafsnttet), beskæftgede og arbejdslose fordelt pá erhverv, arbejdsloshedsforskrede ledge de enkelte arbejdsleshedskasser (tal for ferste og sdste ár er dog fortsat medtaget), fordelng pá decler af skatteplgtg ndkomst for»enlge og ægtepar«, kornhesten, gennemsntlgt antal dyr pr besætnng, beskæftgelsesndeks for ndustrens arbejdere, forbrug af rá og hjlpestoffer ndustren, branchefordelng af resultat for skat og egenkaptalens forrentnng ndustren, bolger fordelt efter bolgens art, bolger og husstande fordelt efter antal værelser, bolger fordelt efter nstallatonsforhold, entreprseregulerngsndeks for anlægsarbejder, overskud ved prmær drft (bygge og anlægssektoren), bygger under opforelse, fuldfort sommerhusbygger, fordelng efter sterrelse af salg af landbrugsejendomme almndelg fr handel, geografsk fordelng af ndeks for udvklngen kontantprser for enfamlehuse, bestanden af akte og anpartsselskaber, pengensttutternes udlandsstllng, fordelng af den samlede offentlge sektors ndtægter og udgfter pá delsektorerne, afsnttene om Færeerne og Grenland (enkelte af tallen er stedet medtaget den nternatonale oversgt), samlet fertltet udvalgte lande og lonandelen udvalgte lande Tabellerne vedrorende nd og udvandrng, ndenlandske flytnnger samt kaptalbalancen (udlandsglden)

5 Ì Mlloner Or og derover Hele befolknngen 064 Or J o ör 0 ' n otser_ De yngstes og de ldstes andel of befolknngen ALDERSSTRUKTUREN ER UNDER FORANDRNG De yngste blver færre og de aldste fere de sdste 15 ár er andelen of born og unge under 20 Ar faldet fra knap en trededel tt knap en fjerdedel samme td er andelen of ældre, dvs personer pá 65 Ar og derover, steget fra 13 pct tt 16 pct De game pâ 80 fr og derover har haft en endnu stærkere stgnng, men de udgor kun under 5 pct of den samlede befolknng Danmarks Statstk udarbejder hvert Ar en befolknngsprognose Den udarbejdes under forudsetnnger om, at de aktuelle udvklngstendenser fertltet og dodeghed samt ndvandrng og udvandrng fortsætter nogle Ar endnu ANTALLET AF ÆLDRE STGER begyndelsen kun ldt, men om 40 Ar, 2030, vl antallet vare steget med 25 pct, og en femtedel af befolknnghen vl tt den td vere 65 âr og derover, hvs forudsatnngerne for prognosen holder Om 40 âr vl antallet of unge under 20 Ar vare faldet med 25 pct, og der vl vere ldt færre de erhvervsaktve aldersklasser âr FOLKETALLET FALDER, men forst stger det tl omkrng 5,2 mo omkrng Ar Ar senere falder det tl 4,8 mlloner med mndre fertlteten stger betydelg stærkere end forudsat prognosen Befolknngstlvaeksten, dvs summen af fodselsoverskud og net tondvandrng, var negatv begyndelsen af 80'erne, da fodselsoverskuddet var negatvt og nettondvandrngen beskeden Antat } Or DET NEGATVE FODSELSOVERSKUD 80'ERNE er et resultat of et lavt fodselstal náede fodselstallet et maksmum pâ knap var det nede pá godt , og herefter steg det gen Sden 1983 er fodselstallet steget, ford den samlede fertltet er steget var den samlede fertltet faldet tt godt 80 pct of nveauet 1978 Faldet var storst for de yngre kvnder Efter 1983 steg fertlteten for kvnder pâ 25 Ar og derover Stgnngen var særlg stor ca 40 pct for kvnder pá 30 Ar og derover De yngre kvnders fertltet fortsatte med at falde ogsâ efter var den faldet tl 60 pct of nveauet for 'ernes kvnder har sâledes Met born en senere alder Antallet of dade er steget jevnt med 1 11/2 pct gennemsnt pr Ar de sdste 30 Ar NETTONDVANDRNGEN ER BESKEDEN, men svnger mere end fodselsoverskuddet Nettondvandrngen er forskellen mellem antat ndvandrede og antat udvandrede lobet of et Ar Sden 1983 har nettonvandrngen været postv med et maksmum pâ ca ndtl slutnngen of 60'erne var nettondvandrngen antalsmessgt fuldstendg ubetydelg Herefter voksede den tt godt og 1973, men 1974 og 1975 og gen 1982 var den negatv En stor andel of de ndvandrede, nemlg knap halvdelen, er danske statsborgere Du kan se mere om befolknngen pâ sde Levendef0dte Dade o Befolknngstlvaekst Nettondvandrng Befolknngsudvklngen

6 1 Tusnd \_ t, _ r Grundskole + arbejdsmarkedsuddannelse Erhversgymnasal afslutnngs uddannelse Grundskole ' + ^ Under uddannelse Vderegàende uddannelse ,110or_ Arbejdsmarkedsuddannelse Erhvervsgymnasal bass Almengymnasal o Befolknngens hejeste uddannelse (1560 Crge fordelt efter gangvoerende og hejeste afsluttet uddonnelse) STGENDE NTERESSE FOR UDDANNELSESFORHOLD Der for udarbejdes der dag en fyldg uddannelsesstatstk Fguren vser befolknngens uddannelsesnveau Da mange personer har fere uddannelser, s er hver enkelt person placeret efter sn hmjeste uddannelse Det gelder dog kke personer under uddannelse De er samlet undet et uanset eventuel forudgâende afsluttet uddannelse Personer under uddannelse har vaeret naesten konstant, ldt under en hals mllon, lobet af 80'erne Arbejdsmarkedsuddannelserne er ferst med befolknngens hojeste uddannelse fra og med 1985 Fra dette tdspunkt vaelges de frem for grundskoleuddannelsen prorterngen af den hojeste uddannelse FLERE MED ERHVERVSKOMPETENCEGVENDE UDDAN NELSE, dvs fere med vdereg ende uddannelse og med erhvervsgymnasal uddannelse Erhvervsgymnasal uddannelse er uddannelse med eksamen fra erhvervsskoerne, fx teknske skoler, handelsskoler og sygehjælper og sygeplejerskeskoler GRUNDSKOLE OG ALMENGYMNASAL UDDANNELSE omfatter henholdsvs folkeskolens 710 klasse og studentereksamen og HF Denne uddannelse udgor sammen med erhvervsgymnasal bass, dvs bass ret efguddannelsen, den almene uddannelse, som kke er erhvervskompetencegvende uddannelse FERRE, DER KUN HAR GRUNDSKOLEDANNELSE Sden 1981 er antallet af personer med grundskole og arbejdsmarkedsuddannelse som eneste uddannelse faldet Det beror kke kun pa, at en mndre andel nojes med grundskoleuddannelse, men hoj grad ogsâ, at der er blevet ferre unge og derfor ogs ferre, der hvert r afslutter dsse uddannelser 60 PCT HAR ERHVERVSKOMPETENCEGVENDE UDDAN NELSE Andelen er beregnet pâ grundlag af de rge Den har vaeret stgende lebet af t ret Ca 45 pct har afsluttet enten vdereg ende uddannelse eller erhvervsgymnasal uddannelse, og de resterende 15 pct af de ârge er uddannelsessogende, herunder folkeskoleelever de aeldste klaser, efg laerlnge eller studerende ved de hmjere læreanstalter HALVDELEN AF DE UDDANNEDE ER KVNDER, men for delngen p ken er meget forskellg fra uddannelsesomrâde tl uddannelsesomr de Kvnderne udgor stadg den sturste andel af de personer, der har grundskole som eneste uddannelse forhold tl begyndelsen af 80'erne har andelen endda vaeret stgende, nemlg fra godt 55 pct tl knap 60 pct Men kvnderne udgor ogs den sturste andel af de personer, der afslutter med almengymnasal uddannelse Denne andel har ogs vaeret stgende 80'erne, nemlg fra 54 pct 1981 tl 58 pct 1988 Halvdelen af befolknngen med vdereg ende uddannelse er kvnder Kvndeandelen har vaeret hej hele t ret UDDANNELSEN UDENFOR DEN OFFCELLE UDDANNELSES SEKTOR er kke med den offcelle uddannelsesstatstk Da ogsa antallet og omfanget af uddannelsestlbud fra vrksomheder og oplysnngsforbund er steget stærkt lobet af 80'erne, vser den offcelle uddannelsesstatstk kke hele uddannelsesndsatsen Du kan se mere om befolknngens uddannelse pa sde

7 DE SOCALE YDELSER ER DEN STORSTE POST pa de offentlge budgetter Ca 45 pct af den offentlge sektors samlede drfts og kaptaludgfter og ca 28 pct af bruttonatonalproduktet er socale ydelser Andelen har svnget ldt lebet af 80'erne var de socale ydelser ca kr pr ndbygger Malt faste prser var stgnngen pa 20 pct sden 1979 Malt forhold tl det beskæftgede personale var stgnngen 50 pct Stgnngen var nogenlunde jævnt fordelt, men nsttutoner for born og unge havde dog en stor del af stgnngen Det hanger sammen med 80'ernes stgnng fodselstallet og kvndernes fortsat stgende erhvervsfrekvens og deraf folgende behov for bernepasnng nsttuton De sterste udgftsposter er dog udgfterne forbndelse med alderdom og sygdom De ma endvdere forventes at stge yderlgere takt med stgnngen antallet af ældre og gamle De socale ydelser bestar af kontantydelser og naturaleydelser Kontantydelser er bla sygedagpenge, arbejdsleshedsdagpenge og pensoner De koster halvanden gange mere end naturaleydelser, der forst og fremmest bestar of offentlge udgfter tl hosptalsophold og plejehjem Du kan se mere om de socale ydelser pa sde Socale ydelser procent af bruttonatonalproduktet Naturalydelser Kontantydelser OVER ANMELDELSER Det soarer tl en stgnng pa 50 pct forhold tl 1979 Af den halve mllon anmeldte overtrædelser opklaredes kun 20 pct, og andelen af opklarede overtrædelser har været nogenlunde undret 80'erne Ejendomsforbrydelserne, dvs bergelsesforbrydelser, udgjorde hele taret over 95 pct af de anmeldte forbrydelser, men opklarngsprocenten er lay, under 20 pct, og derfor er opklarngsprocenten for anmeldelserne under et nær de 20 pct Voldsforbrydelser _í har hojeste opklarngsprocent, 70 pct, og ldt over halvdelen af sædelghedsforbrydelserne opklares Dsse opklarngsprocenter har været de samme stort set hele taret Afgerelser pr ndbyggere Maend Or, BM11,22, Or NWM M Or P% Or Or og derover alt MPRM1111 EM, MEW Or 1111MlglM Or 0 lamommum' Afgerelser for straffelovsovertrcedelser fordelt p6 for moend 60 Or og derover alder AFGJORTE STRAFFELOVSOVERTRÆDELSER har sden 1977 hvert ar udgjort omkrng en trededel af de opklarede anmeldelser Heraf er en stgende andel afgjort med bode og en faldende andel med tltalefrafald Betngede og ubetngede frhedsstraffe udgjorde hele peroden knap 50 pct af afgorelserne Afgorelserne fordeler sg meget forskellgt pa ken og alder Unge af begge ken tegner sg for flest afgerelser, og mænd har langt fere afgjorte straffelovsovertrædelser end kvnder samme aldersklasser Stgnngen sden 1978 har dog varet sterst for kvnder Du kan se mere om lovovertrædelser pa sde Afgerelser pr ndbyggere Kvnder o _ 1111 El WM Mll& r " " OWN A Or Or 2529 Or 3039 Or 15 Or og derover alt 4049 Or 5059 Or 60 Or og derover Afgerelser for straffelovsovertrcedelser fordelt po alder for kvnder 7

8 Pct 14 ElEt Befolknng Beskæftgede Arbejdslese Kobenhavn Pct c =El Befolknng Beskæflgede Arbejdslese Frederksberg Pct 14, Befolknng Beskæflgede Arbejdslese Kobenhavns Amt Pct 14, 12 1C 8 n ß Befolknng Beskæflgede Arbejdslese Frederksborg Amt Pct 14, Pct lar Pct 14, Pct 14, c Befolknng Beskæflqede Arbejdslese Rosklde Amt o Befolknng J Beskæffgede Arbejdslese Vestsjaellands Amt Befolknng Beskæftgede Arbejdslese Storstroms Amt o MM:=1 ME= MN= Befolknng Beskæftgede Arbejdslese Bornholms Amt Pct 14 Pct 14 Pct 14, Pct 14, c tc 10 1C Befolknng Beskæflgede Arbepsbse Fyns Amt o Beskæftgede Arbejdslese Senderjyllands Amt Befolknng C Befolknng Beskæflgede Arbejdslese Rbe Amt Befolknng Beskæftgede Arbejdslese Vejle Amt Pct 14, Pct 12 Pct Pct 14, 14, Befolknng Basket* Arbejdslese Rngkobng Amt Befolknng Beskæflgede Arbejdslese Arhus Amt t Befolknng Beskæflgede Arbejdslese Vborg Amt Befolknng Beskæhgede Arbejdslese Nordjyllands Amt Befolknng, beska3ftgede og arbejdslose procentvs fordelt pá amter ARBEJDSLOSHEDEN STEG MED OVER fra 1979 TL 1989 Arbejdslosheden var hej hele peroden, og den svngede meget fra Ar tl Ar Lavest var den 1979 med arbejdslose og hojest 1983 med Folketallet er kke steget, men arbejdsstyrken voksede med fra 1980 tl 1987 og beskæftgelsen steg med Malt forhold tl arbejdsstyrken steg arbejdslosheden fra 7 pct tl knap 8 pct Arbejdslosheden er kke lge stor over alt var den storst Kobenhavns kommune og Nordjyllands amt Fra 1980 tl 1987 faldt ndbyggertallet Kobenhavn og arbejdslosheden steg Og Kobenhavn havde, bade 1980 og 1987, en storre andel af landets arbejdslose end af befolknngen og af de beskæftgede Rbe, Vejle og sær Rngkobng amt har haft et fald andelen af arbejdslose fra 1980 tl 1987, samtdg med en stgnng befolknngsandelen ARBEJDSLOSHEDEN MNDST KOBENHAVNS AMT Malt forhold tl ndbyggerantal og arbejdsstyrke, er arbejdslosheden ogsa llle Frederksborg og Rosklde amter ARBEJDSSTYRKEN STEG MED NÆSTEN 10 PCT FRA 1979 TL 1987 Denne stgnng er en fortsættelse af de foregaende Ars starke stgnng Sden slutnngen af 50'erne er arbejdsstyken steget med , hvlket er mere end befolknngsstgnngen samme perode Næsten hele stgnngen har vret tlgangen af kvnder det seneste tar steg den kvndelge arbejdsstyrke tre gange mere end den mandlge er væksten arbejdsstyrken mdlertd gaet stà, for kvndernes vedkommende endda gaet ldt tlbage Med det stgende antal ældre og faldende antal unge vl arbejdsstyrken falde, med mndre fx pensonsalderen stger Du kan se mere om arbejdsmarkedet pa sde

9 ndkomstfordelngen ÆGTEPARS NDKOMSTER ER MERE LGE END ENLGES Og forskellen skyldes naturlgvs, at der er fere unge blandt de enlge og derfor ogse fere lave ndkomster Der har kke være ændrng forskellen mellem ægtepar og enlge det seneste ter NDKOMSTFORDELNGER VSES OFTE MED LORENZ KUR VER En Lorenz kurve vser den samlede ndkomst fordelt pe ndkomstmodtagerne, der er ordnet efter stgende ndkomst Hvs ndkomstfordelngen var heft jævn, skulle den folge dagonalen dagrammet, og fx 50 pct af ndkomstmodtagerne skulle have 50 pct af den samlede ndkomst Jo fere ndkomstmodtagere, der ska tl for tlsammen at have fx 50 pct af den samlede ndkomst, desto mere ujævn er ndkomstfordelngen, og desto starre afstand vl den aktuelle ndkomstfordelngskurve have tl dagonalen NDKOMSTERNE ER BLEVET MERE JÆVNT FORDELT nd komstfordelngerne kan karakterseres med et enkelt ord: den maksmale udjævnngsgrad Den udtrykker omfanget af den omfordelng, der ska tl, for at ndkomsterne bver fuldstændg jvnt fordelt Den maksmale udjævnngsgrad er starre for enlge end forægtepar, og den er faldet for bade enlge og ægtepar lebet af teret GENNEMSNT ER BRUTTONDKOMSTEN FORDOBLET det seneste ter, men ndkomsten efter skat er steget ldt mndre Udvklngen har mdlertd været meget forskellg for de forskellge ndkomsttyper Lonndkomsterne og de offentlge pensoner er fordoblede, arbejdslmshedsunderstmttelse, efterlon og anden Andkomst er tredoblede og nett000verskud ved selvstændg vrksomhed er samme perode, , steget med to trededee Renteudgfterne udger det stmrste lgnngsmæssge fradrag, og det var dobbelt se stort som de 0vrge fradrag bade 1978 og var fradraget for renteudgfter mdlertd næsten tre gange sá stort som de svrge fradrag De samlede fradrag udgjorde ca 20 pct af bruttondkomsten 1978 Sden er andelen steget tl 24 pct af ndkomstmassen o / 1 : /* ' ' ' ' ' ' ' /see ' of ndkomstmodtagerne Fordelngen af skatteplgtg ndkomst 1986 for enlge og ægtepar (Lorenzkurver) ' Ægtepar Enlge LANDBRUGERNE HAVDE DEN LAVESTE NDKOMST bede 1979 og 1988, ner den defneres som gennemsntg bruttondkomst mnus renter Advokatvrksomhed og praktserende leger har haft en beskeden ndkomststgnng, men de har stadgvæk de hojeste gennemsntsndkomster 1988 Blandt lonmodtagerne har de avestonnede stort set haft de sterste stgnnger Lonmodtagernes gennemsntlge bruttondkomst mnus renteudgfter er steget ldt mere end de sevstæn d ges Du kan se mere om ndkomster og formuer pà sde Renteudgfter Andre lgnngsmæssge fradrag Skatteplgtg ndkomst Bruttondkomstens sammensaatnng 9

10 _' 1980 = _ ' 150 /' t M M/n_ 110 W" _ t _ Forbrugerprsndekset samt ndeks for gennemsntlg fuson for prvat ansatte Prvat ansatte funktonoerer kvnder Prvat ansatte funktonoerer moend Forbrugerprsndekset Prvat onsotte tmelennede (arbejdere) moend Prvat ansotte tmelennede (arbejdere) kvnder LONSTGNNGEN MNDST FOR KVNDELGE ARBEJDERE Prvatansatte kvndelge arbejdere har 80'erne haft en árlg lonstgnng, der for peroden under et var mndre end den gennemsntlge lonstgnng for deres mandlge kolleger De kvndelge arbejderes on steg gennemsnt med 61 pct fra 1980 tl 1988 samme tdsrum steg forbrugerprsndekset med 65 pct Nâr ndkomststgnngen er mndre end prsstgnngerne, forelgger et reallonsfald Prvatansatte kvndelge funktonærer har haft en starre gennemsntlg lonstgnng 80'erne end prvatansatte mandlge funktonærer Prvatansatte funktonærer under et har haft en lonstgnng pá ca 90 pct sden 1980 Det er 25 pct mere end stgnngen forbrugerprsndekset ARBEJDERNES TMEFORTJENESTE ER NESTEN FORDOB LET det seneste târ, og kke faglærte mandlge arbejdere har haft den sterste gennemsntlge stgnng tmefortjenesten kke faglærte kvndelge arbejdere har haft den mndste stgnng De havde 1989 en gennemsntlg tmefortjeneste, der var 10 pct mndre end tmefortjenesten for de mandlge kke faglærte FLERE KKE FAGLÆRTE KVNDELGE ARBEJDERE end 1979 og ferre kke faglærte mend Det samlede antal arbejdere faldt fra tl ca , men de kke faglærte kvnder steg antal med ca tl , mens antallet af kke faglærte mænd faldt med ca tl LON OG PRSER STEG STERKT STARTEN AF 80'ERNE begyndelsen af 80'erne steg lonnnger og prser med mere end 10 pct om âret var lonstgnngerne stadgvek pâ omkrng 10 pct Herefter blev de gennemsntlge onstgnnger mndre Den Artge stgnng forbrugerprsndekset faldt ogsâ efter 1982 og har sden mdten af 80'erne veret pá omkrng 4 pct Der er dog tegn pâ en ny stgnng fra 1989 LONTGNNGERNE FALDT SLUTNNGEN AF 80'ERNE Over enskomstâret 1987 ndeholdt relatv store lenstgnnger pá gennemsntlg 9 pct bâde for funktonærer og arbejdere Sden har de gennemsntlge onstgnnger veret aftagende Forbrugerprsndekset havde den laveste stgnng târet 1987, det stgnngen fra 1986 tt 1987 var under 4 pct Fra 1985 tl 1988 var prsstgnngerne mndre end lenstg 1 nngerne 1989 var det omvendt EJENDOMSPRSERNE HAR SVNGET MEGET 1982 var et âr med forholdsvs lave kontantprser og 1986 et Ar med hoje kontantprser, ca 21/2 gang hojere end 1975 Prsudvklngen har veret nogenlunde ens for de forskellge typer ejendomme, der er med opgorelsen Opgerelsen omfatter mdlertd kun enfamlehuse, andbrugsejendomme, sommerhuse og grunde Alle typer ejendomme er med opgerelse over udvklng ejendomsværderne, jfr de Adge vurdernger og regulernger Vurderngerne folger stort set samme monster som kontantprserne, men stgnngstakten har veret forskellg Enfamlehuse og sommerhuse har haft den mndste stgnng sden 1981, beboelsesejendomme og ejerlejlgheder har haft den storste stgnng OMSÆTNNGEN FOLGER PRSUDVKLNGEN, det antallet af omsatte ejendomme var lavt Ar med faldende kontantprser Omsetnngen af ejendomme var saerlg stor 1986, , og beskeden, , 1981 TVANGSAUKTONERNE STEG staerkt frem tl mdten of 80'erne Herefter faldt antallet brat og steg derefter stet gen Antallet af kundgjorte tvangsauktoner var saerlg stort, , 1982, hvor kontantprserne var relatvt lave nâede kontantprserne et maksmum samtdg med et relatv lavt antal kundgjorte tvangsauktoner, nemlg Du kan se mere om omsaetnngen of fast ejendom sde NESTEN 60 PCT AF BOLGERNE ER ENFAMLEHUSE, dvs parcelhuse rekke, kæde og dobbelthuse eller stuehuse landbruget lobet af 80'erne er der bygget flest bolger rekke, kæde og dobbelthuse Andelen af bolger enfamlehuse er dermed steget ldt sden 1981 Der bor mdlertd forholdsvs flere enfamlehuse end flerfamlehuse boede 68 pct enfamlehuse var andelen steget ldt Godt 80 pct af alle born bor enfamlehuse Sden 1981 er bolgopvarmnng med fjernvarme, naturgas og el steget meget stærkt blev over halvdelen af bolgerne opvarmet pa denne mâde FALDENDE BOLGBYGGER SDEN 1986 Og 1986 var det pábegyndte bolgbygger dobbelt sâ stort som 1982, Aret, hvor kontantprserne var særlg lave Du kan se mere om bygge og bolgforhold pà sde

11 Pont / / / ;/ t\\, / / Ì // / L % / J / / / % / o, f //\\ / \ / f A / \ / / / N, / //' / / / j / / 1, o / \ \ X X V r ' / Enfomlehuse Hele landet Grunde under 2000 m Hele landet Landbrugsejendomme 5 15 ha Hele landet ekskl hovedstadsreg Sommerrn Hele landet Landbrugsejendomme ha Hele landet ekskl hovedstadsreg ndeks for udvklngen kontantprser Almndelg fr handel (1975 = 100) Antal tusnder Kolleger mv Flerfamlehuse El Ra3kke, ka3de og dobbelthuse Parcelhuse Stuehuse o Bolger tordelt otter bollgens art 11

12 Omsoetnng procent ,,,, / 4 Fg / '' / / r / L o oe /, / % Ì Antal procent Omsoetnngskoncentraton erhvervshovedgrupper 1978 r 1 1 Landbrug mv Detalhandel Fremstllng Omsoetnng procent l F % RN Ì / 4 1 / Antal procent Omsoetnngskoncentraton erhvervshovedgrupper 1988 f / / A / r, d 1 / DANMARK HAR CA VRKSOMHEDER, felge momsstatstkken Der var regstreret ldt færre, nemlg og ldt fere, Altsâ en stgnng pâ knap 9 pct det forlebne târ OMSÆTNNGSKONCENTRATONEN ER MEGET FORSKELLG Lorentzkurver over omsætnngskoncentratonen de forskellge erhvery vser, at landbrug har den mest lge omsætnngsfordelng De 30 pct mndste landbrugsvrksomheder har 10 pct af landbrugets samlede omsætnng, og de sterste landbrugsvrksomheder, 20 pct, har halvdelen af omsætnngen FREMSTLLNGSVRKSOMHED HAR STÖRST KONCENTRA TON De 10 pct sterste vrksomheder har over 80 pct of fremstllngssektorens samlede omsætnng Omvendt har halvdelen of alle fremstllngsvrksomheder under 5 pct af den samlede omsætnng Omsætnngskoncentratonen bygge og anlægsvrksomhed lgner meget koncentratonen detalhandelen, og omsætnngskoncentratonen engroshandelen lgner koncentratonen fremstllngssektoren KONCENTRATONEN DETALHANDELEN ER STEGET sden 1978, men den er uændret nden for landbrug og fremstllngsvrksomhed De t procent of landbrugsvrksomhederne, der har den sterste omsætnng, har godt en trededel af landbrugets samlede omstnng bâde 1978 og 1988 De t procent sterste fremstllngsvrksomheder har over 80 procent of erhvervets samlede omstnng bâde 1978 og 1988, mens de t procent sterste detalhandelsvrksomheder har 66 pct of erhvervets samlede omsætnng 1978 og 70 pct 1988 DECLGRUPPERNE er beregnet pâ grundlag of vrksomheder, som bâde har været drft hele âret og haft en omsætnng mnus kob, der var starre end kr 1978 og starre end kr 1988 Du kan se mere om vrksomheder og omstnng pâ sde Den folgende omtale of hovederhvervene er baseret pâ talmaterale fra erhvervsstatstk, momsstatstk og natonalregnskabsstatstk LANDBRUGET bestâr overvejende af mndre vrksomheder Landbrug havde sammen med fsker mv knap 40 pct of det samlede antal vrksomheder og godt 6 pct of den samlede omstnng 1978 En kraftg koncentraton reducerede antallet of brug med fra 1978 tl 1988 Landbrug mv har dog stadg en stor andel ca 30 pct of det samlede antal vrksomheder og en llle del knap 5 pct of den samlede omstnng FREMSTLLNGSVRKSOMHED bestâr of bâde smâ og store vrksomheder De store ndustrvrksomheder er forhold tl de evrge, danske vrksomheder meget store Fremstllngsvrksomhederne havde, bâde 1978 og 1988, under 10 pct of det samlede antat vrksomheder, men en omsætnngsandel ph ca 25 pct Jern og metalndustr er, malt pâ antal vrksomheder, beskæftgelse og værdtlvækst, den sterste ndustrbranche Branchens betydnng har været svagt stgende târet Jern og metalndustrens afkastnngsgrad har alle ârene været ldt mndre end ndustrens gennemsnt Afkastnngsgrad hejere end gennemsnttet havde fx tekstl, bekldnngs og læderndustr samt kemsk ndustr Sten, ler og glasndustr havde begyndelsen of 80'erne en afkastnngsgrad under gen nemsnttet, senere steg den tt over gennemsnttet HANDEL er statstsk set kke særlg detaljeret belyst Momsstatstkken vser mdlertd, at der er fere engroshandelsvrksomheder og færre detalhandelsvrksomheder 1988 end 1978 Det samlede antal pâ godt er steget ldt mere end for erhvervene under et, men omsætnngsmæssgt er erhvervet dog mndsket betydnng fra 46 pct of den samlede afgftsangvne omsætnng 1978 tl godt 40 pct 1988 SERVCEERHVERVENE fndes kke detaljeret statstsk belyst Her rækker heller kke momsstatstkken, det mange servceerhverv er frtaget for momsplgt Servceerhvervene er dog lgesom de evrge erhverv belyst natonalregnskabsstatstkken Heraf fremgâr det, at beskæftgelsen de prvate servceerhverv, eksklusve engros og detalhandel, steg fra ca 22 pct af den samlede beskæftgelse 1979 tl knap 25 pct

13 1987 bruttofaktornd Mllarder kr le 150 Prmaare erhverv Sekundaare erhverv 100 Tertaere erhverv Bruttofaktorndkomsten p9 erhvervshovedgrupper 1980 prser BRUTTOFAKTORNDKOMSTEN STÖRST DE TERTÆRE ER HVERV, dvs offentlge og prvate tjenesteydelser Væksten erhvervene malt ved stgnngen komsten faste prser har langt de fleste Ar vret postv For erhvervene som helhed var væksten taret knap 20 pct De prmære erhverv, dvs landbrug mv, havde dog en samlet vækst pa ca 30 pct Sden 1986 har den samlede vækst bruttofaktorndkomsten vret meget beskeden 1 var den negatv, og 1988 og 1989 var den henholdsvs 1 pct og 2 pct Du kan se mere om bruttofaktorndkomsten fordelt pa erhvery under natonalregnskabet pa sde 111 BESKÆFTGELSEN ER STGENDE DE TERTÆRE ERHVERV, som beskæftgede to trededele af alle beskæftgede 1989 og flere end 1978, Beskæftgelsen de sekundære erhverv, dvs rastofudvndng, fremstllngsvrksomhed, offentlge værker og bygge og anlægsvrksomhed, faldt frem tl 1983 Efter en kortvarg stgnng frem tl 1986, faldt beskæftgelsen gen var beskæftgelsen færre end 1978 De prmære erhverv havde den stærkeste stgnng bruttofaktorndkomsten, men beskæftgelsen er faldet var færre beskæftgede svarende tl en nedgang pa 25 pct Du kan se mere om beskftgelsen fordelt pa erhverv under natonalregnskabet pa sde personer J Prmaare erhverv Sekundaere erhverv Tertaere erhverv Antal beskæftgede p9 erhvervshovedgrupper (1000) 13

14 1988 Mllarder kr o "" ' r / ` / lk V 0 % 0 _! _ ` _,t / Vorehondel, fob 0vrge lebende poster Setransport Lebende poster Renter udbytter mv Betalngsbalancens lobende poster Nettondtaegter NETTORENTEUDGFTEN ER STEGET KRAFTGT 80'ERNE Ved ndgangen tl 80'erne var betalngsbalancen præget af underskuddet varehandelen med udlandet og underskuddet pá rentebalancen lobet af 80'erne er underskuddet varehandelen forvandlet tl et betydelgt overskud, mens tl gengæld underskuddet pâ rentebetalngerne er kraftgt foreget Danmark betaler nu mere end 30 ma kr pâ udlandsgælden hvert ar, og dette belob overstger vores nettondtægter fra varehandelen og salget af tjenesteydelser tl udlandet V har med andre ord stadgvæk et underskud pâ det samlede betalngsbalanceregnskab med udlandet Du kan se mere om betalngsbalancen pâ sde VAREHANDLEN GVER OVERSKUD Sden 1987 har der været overskud pâ varehandelen med udlandet 1 var over skuddet lge sa stort som underskuddet t fr tdlgere Der er gjort meget for at vende underskud tl overskud Dsse ndgreb er sden 1984 blevet stattet af prsudvklngen Frem tl 1984 steg mportprserne stærkere end eksportprserne, herefter steg eksportprserne mest ndtl 1987 Forholdet mellem prsudvklngen for mportvarer og eksportvarer udtrykkes bytteforholdet Bytteforholdet stger, nar v fâr mere pr enhed for eksporten end for mporten Du kan se mere om udenrgshandelen og om bytteforholdet pâ sde Mllarder kr ' 89' Nettogæld over for udlandet 4_ Nettogælden procent af bruttonatonalproduktet Samlet nettogæld (ved 3rets udgang) NETTOGÆLDEN VAR PA NESTEN 300 MA KR Malt kroner er nettogælden over for udlandet tredoblet de seneste t âr begyndelsen af taret voksede nettogælden stærkere end bruttonatonalproduktet, men sden 1984 har nettogælden udgjort en nogenlunde konstant andel af bruttonatonalproduktet, ca 40 pct Nettogælden over for udlandet forhold tl produktonsresultatet sger noget om gældens belastnng af den danske okonom Det gor de Adge omkostnnger ved gældsbyrden ogsa De Adge omkostnnger ved gældsbyrden, dvs nettorenteudgfterne, har sden mdten af 80'erne udgjort ca 4 pct af produktonsresultatet og ca 12 pct af bruttondtægterne pâ betalngsbalancens labende poster Kun ved at producere og eksportere mere, eller mportere mndre, kan renten betales og gælden nedbrnges Gælden tl udlandet ska nemlg betales tlbage fremmed valuta, og det kan kun ske gennem overskud pâ betalngsbalancens lobende poster Du kan se mere om gælden tl udlandet pa sde

15 udlandet Mllarder kr Q Underskud pa lobende poster Kurstab /Kursgevnst Samlet 8rlg vaekst udlandsga3lden as Arlg vækst udlandsgaelden DET OFFENTLGE HAR EN UDLANDSGÆLD PA 230 MA KR Som offentlg udlandsgæld regnes statens, kommunernes og offentlge vrksomheders udlandsgæld Offentlge vrksomheders og kommuners udlandsgæld er det væsentlge stftet med det formal at fnansere konkrete projekter, fx kraftvrker og naturgasnettet Statens udenlandske lantagnng ska dermod hovedsagelg skre, at underskuddet pa betalngsbalancens lobende poster kan fnanseres peroder, hvor den prvate sektors lantagnng svgter, optager staten an peroder, hvor den prvate sektor optager an betydelgt omfang, som fx 1989, har staten kunnet reducere sn udlandsgæld FALDT UDLANDSGÆLDEN, ford det tradtonelle under skud pa betalngsbalancens lobende poster blev opvejet af gevnsten ved valutakursændrnger og ændrnger kurserne pa oblgatoner og akter sdste halvdel af 80'erne har valuta og berskursændrnger stort set været tl fordel for Danmark Omvendt var kursændrngerne tabsgvende og forholdsvs store begyndelsen of 80'erne Derfor steg udlandsgælden mere end underskuddet pa betalngsbalancens lobende poster Du kan se mere om udlandsgælden under betalngs og kaptalbalance pa sde MO ' ;, T/ 1 n ' Bruttonatonalproduktet Foktsk forbrug og nvesternger "Tlladelgt" forbrug og nvesternger Renteudbetaln er tl udlandet (netto) Faktsk og "tlladelgt" forbrug og nvesternger samt rentendbetalnger tl udlandet malt procent of bruttonatonalproduktet (produktonsresultatet) V BRUGER FOR MEGET peroden , og ogsa for 1973, var det faktske forbrug (det prvate og det offentlge forbrug) og nvesterngerne tlsammen storre end produktonsresultatet peroden var det faktske forbrug og nvesterngerne mndre end produktonsresultatet Men pa grund af overforsler og sær rentebetalnger tl udlandet dsponerer v stadg over mere, end v kan»tllade«os, hvs der skulle være lgevægt pa betalngsbalancens lobende poster Sden 1976 har der været et generelt fald summen af forbrug og nvesternger forhold tl bruttonatonalproduktet Dette fald forklares udelukkende ved et fald bruttonvesterngerne, som 1981 var nede pa 15 pct af bruttonatonalproduktet var andelen 22 pct Fra 1983 tl 1986 Steg bruttonvesterngernes andel gen, hvlket forklarer stgnngen den samlede anvendelse tl forbrug og nvesterng samme perode udgjorde bruttonvesterngerne 21 pct af bruttonatonalproduktet Sden er andelen faldet Rentebetalngerne udgjorde under 1 pct af produktonsresultatet frem tl 1976 Sden 1982 har rentebetalngerne lgget pa omkrng 4 pct af bruttonatonalproduktet Du kan se mere om transaktonerne med udlandet under natonalregnskabet sde

16 o Den kommunale sektor De socale kasser og fonde Den statslge sektor OPGAVEFORDELNG BYRDEFORDELNG Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den kommunale sektor Den relatve fordelng af den offentlge sektors udgfter, opgjort som opgave og byrde KOMMUNERNE LOSER OPGAVER, SOM STATEN FNANS ERER Det skyldes hoj grad, at over 40 pct af de offentlge udgfter bruges pa det socale omrâde Hovedparten af dsse aktvteter pehvler det kommunerne at udfore, mens de helt eller delvst fnanseres of staten va refusoner Kommunerne dsponerer over mere end halvdelen of de offentlge udgfter og fnanserer godt 30 pct of dem Sden 1978 har staten feet en storre andel af opgaverne og en mndre andel of byrderne Her ndger mdlertd statens renteudgfter, som er steget meget starkt peroden Uden dem vlle statens opgaveandel vare blevet ldt mndre end kommunernes og statens byrdeandel vare blevet endnu mndre SKATTERNE UDGOR 85 PCT AF DE OFFENTLGE NDTÆG TER Denne andel har varet svagt stgende sden 1980 De drekte skatter, dvs overvejende ndkomstskatter, udgjorde 57 pct of de samlede skatter var de drekte skatters andel 61 pct OVER HALVDELEN AF AFGFTERNE ER MOMS Andelen var nasten 60 pct 1979 og ldt mndre 1989 Resten kommer fra afgfter pa specelle varer, fortrnsvs regstrerngsafgft of motorkoretojer, benznafgft, energafgfter ovrgt, tobaksafgfter og afgfter af ol, vn og sprtus Sden 1979 er provenuet of energafgften steget 5 6 gange Provenuet of benznafgften er godt og vel fordoblet, hvlket stort set svarer tl gennemsntsstgnngen SKATTETRYKKET ER STEGET TL OVER 50 PCT Melt forhold tl bruttonatonalproduktet er skatterne steget fra 45 pct 1979 tl over 50 pct 1989 Stgnngen skyldes sar stgnngen de drekte skatter UNDERSKUD PA STATSFANANSERNE Underskuddet er stgende grad blevet fnanseret ad lenevejen gennem udstedelse of statsoblgatoner var statens oblgatonsgaeld ca 90 ma kr 1 var den 377 ma kr Statens samlede gald var pa 460 ma kr 1989 Det er fre gange mere end 1980 Statens udenlandske gald steg 2' gang og udgjorde 1989 en fjerdedel af statens samlede gald Du kan se mere om de offentlge fnanser pá sde

17 >' F` : 30 w $! y É m z m tñ On R m C A C _A L m 2 E Ó rn a' m '>á w v Ú m A New Zealand Á z o Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1977 og 1987 VESTTYSKLAND OG FNLAND HAR LAVERE SKATTETRYK 1987 END Skattetrykket USA lgger lgesom skattetrykket Japan pâ et meget lavt nveau, ca 30 pct af bruttonatonalproduktet Sverge har stadìgvæk et det hojeste skattetryk, over 50 pct 1988, tæt fulgt af Danmark og Norge Skattetrykket er steget stærkest Danmark, Grækenland, talen, Spanen og Japan Skattetrykket sger dog kke sá meget om landenes ekonom Det er vgtgere, hvad bruttonatonalproduktet bruges tl JAPAN HAR DEN HOJESTE NVESTERNGSKVOTE de seneste 30 Ar har Japan anvendt ca en trededel af bruttonatonalproduktet tl faste bruttonvesternger samme perode var gennemsnttet for OECD landene pa kun godt 20 pct Danmark lgger underkanten af dette gennemsnt DANMARK OG SVERGE ANVENDER MES TL OFFENTLGT KONSUM begge lande var det offentlge konsum ldt over en fjerdedel af bruttonatonalprpoduktet 1988 For Sverges vedkommende er der tale om et llle fald 80'erne, og for Danmarks vedkommende en llle stgnng Gennemsnttet for OECD landene â pa pct, tæt pä kvoten for USA, mens det offentlge konsum Japan udgjorde under 10 pct af natonalproduktet bade 1978 og 1988 De evrge europske lande lgger taet pâ gennemsnttet for OECD landene, dog kke Holland, der lgger under JAPAN HAR HAFT DEN STORSTE VÆKST Sden 1980 er Japans bruttonatonalprodukt faste prser steget med ca 30 pct Gennemsnttet for OECD landene var samme perode ca 20 pct Danmark og Sverge la under dette gennemsnt, mens Norge og Fnland lá over HOLLAND, SCHWEZ OG JAPAN HAR HAFT VALUTAOVER SKUD alle àrene sden 1981 har Holland, Schwez og Japan haft overskud pa betalngsbalancens labende poster Norge havde overskud ndtl mdten af 80'erne, mens Danmark, Fnland og Sverge har haft underskud LONNEN ER STEGET MES GRÆKENLAND OG PORTUGAL og mndst Holland Malt ved ndeks for ndustrarbejderes gennemsntlge tmefortjeneste er lonnen steget næsten fem gange Grækenland sden 1980 og kun med godt 25 pct Holland USA, Japan og Vesttyskland er lonnen steget med godt 40 pct Danmark har haft en lenstgnng pa knap 80 pct og er med blandt lande med forholdsvs llle lenstgnng peroden PRSERNE ER STEGET MES GRÆKENLAND OG PORTU GAL Grækenland og Portugal er save) on som forbrugerprser crka fre gange sá hoje 1989 som 1980 De fleste lande har haft mndre stgnng forbrugerprser end tmelen Det gælder dog kke USA Du kan se mere om nternatonale forhold pa sde

18 ' Befolknng Befolknngen amterne pr 1januar Tusnder Hele landet ,0 100,0 Hovedstadsregonen ,1 33,3 Kebenhavns Kommune ,7 9,1 Frederksberg Kommune ,7 1,7 Kebenhavns Amt ,2 11,7 Frederksborg Amt, ,4 6,6 Rosklde Amt ,9 4,2 Vestsjællands Amt ,4 5,5 Storstrems Amt ,1 5,0 Bornholms Amt ,9 0,9 Fyns Amt ,8 8,9 Sonderjyllands Amt ,9 4,9 Rbe Amt ,2 4,3 Vejle Amt ,4 6,4 Rngkebng Amt ,1 5,2 Arhus Amt ,2 11,6 Vborg Amt ,5 4,5 Nordjyllands Amt ,4 9,4 Nettondvandrng Befolknngstlvækst Befolknngsudvklngen Levendefedte ' Drenge * Pger ' Dode Mend * Kvnder ' heraf dede under 1 ár Drenge Pger Fedselsoverskud =2 710 ±6 334 = =2 788 =1 915 = * Nettondvandrng =1 845 = Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvækst ± = * Pr ndbyggere Levendefedte 11,6 11,2 10,4 10,3 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5 12,0 Dade, 10,7 10,9 11,0 10,8 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5 11,6 Fedselsoverskud 0,9 0,3 =0,6 =0,5 =1,2 1,0 =0,9 =0,5 =0,4 0,0 0,4 Nettondvandrng 1,1 0,1 =0,4 =0,0 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1 0,7 Befolknngstlvækst 2,0 0,3 =1,0 =0,6 0,9 =0,3 1,0 1,6 0,8 0,1 1,1 Fodte Fodte alt ,0 100,0 Levendefedte ,4 99,5 Dodfodte ,6 0,5 Fedte ægteskab ,1 55,3 Fedte uden for ægteskab ,9 44,7 Legale aborter (188 Legale aborter Adoptoner sue); Adoptoner alt 1 heraf ægtefælles barn Bern fedt udlandet' Bern fedt Danmark' Opgjort efter barnah addend 18

19 Befolknng Antal dede efter dedsarsag alt Mend Kvnder Hjertesygdomme Mend Kvnder Ondartede svuster Mend Kvnder Karsygdomme hjernen Mend Kvnder Lungebetendelse og nfluenza Mend Kvnder Bronchts og Astma Mend Kvnder Sukkersyge Mend Kvnder , Levercrrhose Mend Kvnder Ulykkestlfælde Mænd Kvnder Selvmord Mend Kvnder Alle evrge dedsrsager Mend Kvnder Uoplyst dedsa;rsag' Mend Kvnder Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet ,0 100, ,0 100, ,5 32, ,0 30, ,9 25, ,5 25, ,8 7, ,0 10, ,1 1, ,6 2, ,7 5, ,0 3, ,9 1, ,3 1, ,1 1, ,8 0, ,5 4, ,5 4, ,5 2, ,0 1, ,4 15, ,0 18, ,7 0,8 97 0,3 0,3 Mddellevetder Mend Kvnder 0 r 71,5 71,2 71,4 71,5 71,6 71,8 77,5 77,3 77,4 5 67,5 67,0 67,2 67,3 67,4 67,7 73,2 73,0 73, ,6 62,1 62,3 62,4 62,5 62,7 68,3 68,0 68, ,7 57,2 57,4 57,5 57,6 57,8 63,4 63,1 63, ,9 52,5 62,6 52,7 52,8 53,0 58,5 58,2 58, ,2 47,8 47,9 47,9 48,1 48,3 53,6 53,3 53, ,5 43,1 43,2 43,2 43,3 43,6 48,7 48,5 48, ,7 38,3 38,5 38,5 38,7 38,9 43,9 43,6 43, ,0 33,7 33,8 33,9 34,0 34,2 39,1 38,9 39, ,5 29,2 29,3 29,3 29,5 29,7 34,5 34,3 34, ,2 24,8 24,9 25,0 25,1 25,3 30,0 29,8 29, ,1 20,7 20,9 20,9 21,0 21,2 25,7 25,6 25, ,3 17,0 17,1 17,2 17,3 17,5 21,6 21,4 21, ,9 13,7 13,8 13,8 13,9 14,1 17,6 17,6 17, ,0 10,7 10,8 10,9 11,0 11,2 13,9 13,9 14,0 75 8,5 8,2 8,3 8,3 8,4 8,6 10,6 10,6 10,7 80 6,5 6,2 6,3 6,3 6,4 6,4 7,8 7,7 7,9 85 4,7 4,6 4,7 4,7 4,7 4,8 5,5 5,5 5,6 90 3,3 3,2 3,4 3,4 3,4 3,5 3,8 3,7 3,9 95 2,2 2,4 2,5 2,4 2,5 2,4 2,5 2,7 2,8 Mddelevetd: Det gennemsntlge antal Ar, som personer en gven alder har tlbage at leve, hvs deres dadefghed fremover svarer tl det nveau som er konstateret den aktuelle perode ,5 77,5 77,7 73,2 73,2 73,4 68,2 68,2 68,4 63,3 63,3 63,5 58,4 58,4 58,6 53,5 53,5 53,7 48,6 48,6 48,8 43,8 43,8 44,0 39,1 39,0 39,2 34,4 34,4 34,5 30,0 29,9 30,0 25,7 25,7 25,8 21,6 21,6 21,7 17,7 17,8 17,9 14,1 14,2 14,4 10,8 10,9 11,1 7,9 8,0 8,2 5,6 5,7 5,8 3,9 4,0 4,0 2,7 2,8 2,9 19

20 Befolknng A clersforcelnger pr 1 januar Hele befolk nngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 04 k ,3 5,6 Drenge ,5 5,8 Pger ,1 5,4 59 t ,1 5,3 Drenge ,3 5,4 Pger ,9 5, k ,7 6,3 Drenge ,0 6,5 Pger ,5 6, k ,6 7,1 Mend ,9 7,4 Kvnder ,4 6, k ,3 7,8 Mend ,5 8,2 Kvnder ,0 7, k ,3 7,7 Mend ,6 8,1 Kvnder ,1 7, k ,2 7,2 Mend ,5 7,5 Kvnder ,9 6, Sr ,1 7,2 Mend ,3 7,4 Kvnder ,8 7, k ,8 8,0 Mend ,9 8,3 Kvnder ,6 7, k ,3 6,9 Mend ,4 7,1 Kvnder ,3 6, k ,4 5,5 Mend ,3 5,6 Kvnder ,4 5, k ,7 4,9 Mend ,6 4,9 Kvnder ,7 5, k ,0 4,8 Mend ,9 4,7 Kvnder ,1 4, k ,8 4,8 Mend ,5 4,5 Kvnder ,1 5, k ,9 3,9 Mend ,5 3,5 Kvnder ,4 4, Sr ,8 3,3 Mend ,3 2,7 Kvnder ,3 3, k ,7 2,2 Mend ,3 1,5 Kvnder ,1 2, k ,9 1,2 Mend ,6 0,7 Kvnder ,0 1, k ,2 0,4 Mend ,2 0,2 Kvnder ,3 0,5 95 k og derover ,0 0,1 Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,1 20