Folke- og boligtaellingen. 1. Januar 1981 A14. Viborg amtskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folke- og boligtaellingen. 1. Januar 1981 A14. Viborg amtskommune"

Transkript

1 Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A14 Vborg amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984

2 ,: ".. Y.r fn.. ISBN Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtæilngen 1981 ISBN Vborg amtskommune

3 Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tt statstsk brug. I dsse regstre ndgár statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tt statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar De statstske regstre, hvorpa oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del af den lobende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen ma derfor ses sammenhæng med de Adge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formálet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgár den lobende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tt den lobende statstkprodukton. Formálet er endvdere at offentlggore centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omráder, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgar rækken af folketællnger, som sden 1834 er gennemfort med 5-10 Ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tt EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af folke- og bolgtællnger hvert 10. ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger sável pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af span.- geskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tl emnevalg og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger 1980-runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemfort Tællngen offentlggores tre landsdækkende tabelvrker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabelværket) og (Ill) folketal for forskellge admnstratve omráder (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelvrker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgorelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhold tl tdlgere tællnger, som den ændrede opgorelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kobe opgorelser, hvor brugerne selv defnerer tabelndholdet, des pá grundlag af folke- og bolgtællngen, des drekte pa grundlag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgorelser vl kke være bundet tl folke- og bolgtællngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgorelser tlvejebrnges arltgt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tl Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Froerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng Grenland og pá Færoerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt december 1984

4 Lst of tables Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. Table 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n Table 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Muncpaltes (communes) Table 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). Table 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. Table Table The county (»amtskommune«) 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.

5 Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtællngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtællngen og den lebende statstk 023 Oplysnnger pa servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa ken og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhverv Aret Fordelt efter socookonomsk gruppe og branche 042 Tabel 3. Bolger fordelt efter art, starrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 060 Tabel Kommunetabeller: 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mend, kvnder og kvnder med barn. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 078 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socookonomsk gruppe 080 Tabel 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socookonomsk gruppe 090 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bernenes alder. Born fordelt efter famletype 098 Amtskommunetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socookonomsk gruppe og faggruppe 103 label 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter kon, socookonomsk gruppe, faggruppe og branche 106 Tabel 10. Lenmodtagere Ar fordelt efter ken, ATP -bdragets starrelse Aret 1980, socookonomsk gruppe, branche og alder 112 Tabel 11. Lrnmodtagere Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socookonomsk gruppe og branche 116 Tabel 12. Personer Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 120 Tabel 13. Personer Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socor konomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse Tabel 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 128 Blag Noter tl tabe) Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymssghed 131 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 132 Blag 3. Socookonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 134 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 140 Blag 5. Branchegrupperng 142 Udsnt af kort, hvortl Geodmtsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.

6 Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over X X Populaton aged years Economcally actve populaton X X X Employees aged years Chldren X Famles. Dwellngs Derved unts m2 per dwellng X Actvty rates ( /U )... X X X. X X X X... X X II. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas F F F Geocode F F F Geocode II F F F III. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H.... H H H... F F H H Sex H H. F H H F F F F H H Women wth chldren F. Economc characterstcs Actvty status F F Occupaton F H Soco- economc group... H F F... F H H F H Industry... H F H F F F F Unemployment nsurance category F Degree of unemployment H ATP contrbuton n % of full contrb H Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay F H F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type Number of chldren Age of chldren Age of youngest chld The age of the woman H F F F F V. Household Characterstcs Household type H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng... H Number of rooms H Type of energy used for heatng H Facltes... H

7 Systematsk tabelndholds-oversgt X betyder, at tabellen som helhed omhandler den págældende personkreds F og H betyder, at den págaeldende nddelng eller gruppe er anfert tabellens forspalte eller hoved Tabelnr I. Tællngsenheder Personer Personer alt X. X Personer 16 ár og derover. X... X Personer Ar Personer erhverv X X.. X Lronmodtagere Ar.... Antal born Famler... X... Bolger Afledte tællngsenheder m2 pr. bolg Erhvervsfrekvens X X.. X X X X X X... X X II. III. Geograf Hele landet F F F F F F F Amtskommuner/Hovedstadsregonen F F F F F F F F F F F F F F Kommuner/dstrkter F F F F F F F Sogne/byer/roder F F F Bygrupper F F F Geokode F F F Geokode II F F F Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H H H H... F F H H K0n H H. F H H... F F F F H H Kvnder med born Erhvervsmæssge kendetegn I/uden for erhverv H F F H Fagguppe F H SocoOkonomsk gruppe H... F F... F H H F H Branche H... F H F F F F Forskrngskategor F Ledghedsgrad H ATP-bdrag pct. af fuldt bdrag... H Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse.. F F Under uddannelse F Under uddannelse med/udenlon... F H F IV. Famlemaessge kendetegn Famletype.... Antal born Bornenes alder... H Yngste barns alder Kvndens alder F.... F F V. Husstandsmaessge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart... H Antal værelser H Varmenstallaton/opvarmnngsmddel H Installatonsforhold H

8 Lld Hansted Ræhr jùgso ANSTHO Hlardemál Temmerby h je Hndblerg Vesten A 0r Nate Tved aa.è., Nors Hun- e;, K strup krandet ro < :s ter Hllerslev Vang ande[.knne r up ors ed Sennels 7:7 THIS Thsted ammo Slurrng Ixte ender he Has Bedsted sng Vllerslev 85 SYDjH Vìsb Vestervg lehr ) runup HurupHeltba _` Ydhy Rundborg a erup.kjold - borg r Snedsred er- ''r: arr ng Herdum - ubyd- kyur. Stagsrup all up Sundby Sol- lerg 773 VI+ Outrup Mall akke- -., ;I?rg/Redsted ester 'ds 0 up els I'ster Ass. by rg Elude te red 1! EI Ledderup ^ Velers -( lev ) arslet Bdng - r Lhme \ Lem N 0sterld )æb nu 7ï7sÄç' Krejbjerg Herk Astes Tende Rybje r9 S' D oste Sede er3. uny Grndersler eblerg ' Reddng vddense rannr 0 Ballng RUP al, lng' kv Hvd hjerg Ronbjerg Estvad í =. by eses 77-9-'5-KI E gers am' erb Thse slev ORE Om Kohberup Feldng- amm: - y bjerg stru Vroue ND molleru Oaugbjerg Karup 769 anted Tárup erre gas Frederks KARUP vols Vester Belle Ir '..Sedste 9 Fjelse Tesnup Oster Belle - e sup Smested ST Hvam Ulblerg Vester ostrup Boum y- 775 M* ', P Lásrupl est - Bjerr Fskbmk Romland Vorde Skals Level 791 VIBORG Peder SU Raddng ` P ersam Vammen vlsom Wrap Tjele Bgum Lndum Ferre n e Kvor nng Vornng avnstru VIBORG Tapdrup Skjern As- Sendermarks mld Lee Fnderup Vnkel Mammen lorrhed Turnng 771 KJ Sjerslev Ñarup Sonder Rnd Vndum 761 BJERRIN Weer Levrng Hebjerg Hnge Ble 'nu Grenbæk lermn Vejerslev Ham mers hej ender Vnse Vester Velln SLEV Hvars- Vellev lev VIBORG AMT Kommuner og sogne 729 PURHUS Kommunenavn Grenholt Sognenavn 1: Grundkort: Geodaetsk Insttut. Copyrght. 1981/82.

9 , 0 Hanstholrn o Frostru, o Nors rt -----, r----,- o, 0 voruppr/ Cjsorrng,--, / / Senne', --- H--uQdrre-,,,,_(j /,Stenbjerg,/ T ---'1.., ledsted Agger ", Jesterv 0 Hur \ n&tt '.;. / I-) c C- Th"'" und ', 0 Bedste I l Ydbv arb V )Is ) / Q RedSted» Flan rgb Pster Iby / 0 eds Ersl 0 0, 7od ctruo Frosey kyobng IVIorsU 0 I Breum o Imes / o ddng R rns L o Balln Bomb erg KIV,È ohej lev ommer Hejslev Hald o KnudbH Bjerr gra o o Skals Moldrup Kle' Vamme Fly o Stoho dbje o Sp Vrds ed o o nsted forup Leg trup Bruuns o Reddng o L vskal o hej Skelhoje o Frederks o lyst o Nerre Kn p Vn.e o der Rn Ber dkrsbro ang o Sahl Ans Adt o - VIBORG AMT Bymaessge omr6der ODENSE ndb. og derover Lynge ndbyggere BMcke Under ndbyggere / S 1 : Grundkort: Geodwtsk Insttut. Copyrght. 1981/82.

10

11 Folke- og bolgtællngens datagrundlag 1. Grundlæggende regstersystemer I lobet af de sdste 15 Sr er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har Met betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det ferste af dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, storrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrese, nstallatonsforhold og husleje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lonanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat pa. I lobet af 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessogende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert Ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der arets lob har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endelg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger pa personnveau vedrorende arbejdsloshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - forst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formal. Samtdg har det dog ogsa været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formal. Enkelte af de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er flmed medtaget alene af hensyn tl den statstske udnyttelse af regstret. I takt med etablerngen af regstrene har Danmarks Statstk da ogsá pa fere og fere omrader baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen I denne tællng gen - nemfortes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for forste gang gennemfort en sammenkoblng en og samme tellng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. Identfkatonsnogler De nogler, der gor det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere ( frmaer) of de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP -fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng of CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anfores pa lonmodtagerens oplysnngsseddel, der of frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anfores arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den fndes stedet de offentlge lonanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er save) for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfort erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestr of kommunenr., vejkode (et of kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, eta - geangvelse, angvelse of sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.

12 3. Statstkregstre Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, ferend de anvendes tl statstske opgorelser. Der foretages saledes en tdsafgrænsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gælder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade være sevstændg nærngsdrvende og lonmodtager pa samme td. De fleste statstske opgorelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk ma der opstlles regler for valget. Tlsvarende ma der opstlles regler for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pa grund af fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en række statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der pa anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den lobende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsleshedsstatstk, eller det kan ndeholde et sæt beslægtede varable, der ska ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et af statstkregstrene er folke- og bolgtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra folgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eller har været opfert et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om Iron, alder, bopælsadresse, fedested, ægteskabelg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastlægges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrorer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opforelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser pa fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om fælleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet Ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forlebne Ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden /74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om Arges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangværende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddannelsen den pagældende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfert med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold Aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemæssg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beska=ftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplysnnger om befolknngens beskaeftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsleshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtællngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkrares med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12

13 Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndgár tællngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelværkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl rádghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er nævnt, men kke beskrevet sá detaljeret som pendlngstabelværket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemæssge kendetegn 6. Husstandsmæssge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mal 9. fendrnger forhold tl tdlgere tællnger 2. Tællngsenhederne Folke- og bolgtællngen ndeholder folgende tællngsenheder: - Personer - Famler - Husstande - Bolger Tællngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopæl Danmark (de jure -befolknngen). Afgrnsnngen af befolknngen sker pa baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopælsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 af 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmál om regstrerng af bopæl (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton:»ved en persons bopl forstás almndelghed det sted (bolg), hvor den págældende regelmæssgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), nár han kke er mdlertdgt fraværende pá grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave«. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pá over 3 máneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere má bemærkes, at tællngen omfatter sofolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopæl udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgerelsen af en lang række tvvlstlfælde, fx personer med flere bolger, værneplgtge, fængslede, somænd og personer, som tager længerevarende ophold andetsteds pá grund af arbejdsforhold. En famlle bestár af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopælsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemæssge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem ægtefæller og (2) mellem forældre og born under 26 ár. Henvsnngsnumrene er baseret pá de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med fælles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem forældre og born. En husstand bestár af personer/famler med samme bopælsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgrænses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et værelse eller fere sammenhængende værelser med tlhorende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstændg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystændgt overensstemmelse med ovenstáende krav om selvstændg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kokken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt ska bemærkes, at begrebet bolger ogsá omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjælp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnogler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke vre helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger vre mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopæl en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pá steder, der kke er defneret som bolger, fx husbáde. 13

14 3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtællngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgár fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgár BBR. For beboede bolger er bolg- og bopælsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pa det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt Uddannelsesstedsadressen er adressen pá uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessragende (pa 16 ar og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt Adresseoplysnngerne bestar alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omrádenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bade for sá vdt angár bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtællngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- save! bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt Som led folke- og bolgtællngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en række admnstratve omrader samt oplysnng om arealets strorrelse kommuner, sogne og byer Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner felger den kommunale nddelng pa tælngstdspunktet 1. januar Hovedstadsregonen Ksbenhavns og Frederksberg kommuner samt Ksbenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udger tlsammen hovedstadsregonen Sogne Opdelngen sogne er baseret pá den krkelge nddelng 1. januar Hvs sognegrænserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anfrares som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med færre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anfrort henvsnng tl noteblag Dstrkter og roder Som ved tdlgere tælnger er det for Ksbenhavns kommune fundet mest hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets evrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pá tælngstdspunktet gældende Postnummer Postnummeret felger den gældende nddelng pr. 1. januar Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster Byomráder og landdstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymæssge bebyggelser pa mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar Et byomráde er defneret som en sammenhængende bebyggelse med h0jst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegárde, drtspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopgerelsen Hovedstadsomrádet omfatter Ksbenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Ksbenhavns amtskommune, Altered, Brker0d, Farum, Fredensborg- Humlebæk, Hersholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solred kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomrádet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishoj og Ledaje -Smr rum kommuner Ksbenhavns amtskommune, Altered, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solred kommuner Roskldeamtskommune Bygrupper og landdstrkter I tællngens adresseregster fndes folgende grupperng of byer og landdstrkter: 1. Hovedstadsomradet 2. Byer med ndbyggere og derover 3. Byer med ndbyggere 4. Byer med ndbyggere 5. Byer med ndbyggere 6. Byer med ndbyggere 7. Byer med ndbyggere 8. Byer med ndbyggere 9. Byer med ndbyggere 10. Byer med ndbyggere 11. Byer med ndbyggere 12. Byer med ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymæssghed pa folgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14

15 12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs storste by har mndst ndbyggere 14. Andre kommuner ovrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs storste by har: ndbyggere eller fere ndbyggere ndbyggere ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer pá mndst ndbyggere udger: pct. og derover ,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pá ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgár af blag 1. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981«, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgrænsnngen fra Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn Ken Oplysnng om kon er afledt af det 10-cfrede personnummer. Det sdste cffer angver kon: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mend Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antat fyldte ár. Aldersberegnngen er baseret pá personnummerets 6 forste cfre, der angver fodselsdag, -maned og -ár samt pá det 7. cffer, der angver fedselsárhundredet Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgár kategoren gfte personer Dato for sdste aandrng cvlstand Oplysnngen vedrorer kun ændrnger, der er sket lobet af Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amts- kommune efter bymæssghed, det der skelnes mellem bykommuner og ovrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs storste by har ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomrádet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udger dog hver st omráde og Kobenhavns amtskommune er - uanset bystorrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgár af blag 2. Det ska bemærkes, at opgerelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981«, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgrænsnngen fra Famlestatus En famle bestr af en person eller en gruppe personer, som har samme bopaelsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 ár, der kke bor hos en af forældrene opfattes som en særlg kategor af enlge. Herunder hewer eksempelvs plejebern. Inddelngen er herefter folgende: 1. fegtef mle (nkl. paprlose med fælles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 ár, dvs. ugfte personer under 18 ár, der kke sev har born, og som bor pá en anden adresse end forædrene. 3. Enlg ovrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 ár Hvor ntet andet fremgár, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. I regsterfolketællngen 1976 er hjemmeboende born defneret som born under 18 ár, der bor hos en af forældrene Fedested For personer fodt her landet, herunder Gronland og Færeerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fodesogn (præstegæld) eller personregsterforerdstrkt. For personer fodt udlandet forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fodt Dato for tlflytnng tl adressen Oplysnngen vedrerer kun tlflytnnger, der er sket af lobet 15

16 Bopælskommune 1. januar 1980 I tæilngen ndgár oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsa var tlmeldt folkeregstret 1ár tdlgere Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlflde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henf0res personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págældende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfrares personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. SAfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págældendes enske. En person, der har dansk ndfmdsret, er dog altd anfort som dansk Erhvervsmæssge kendetegn Beskæftgelsesstatus áret 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -sterrelse, ansættelsesforhold m.m. kalenderáret 1980 klassfceres samtlge personer pa 16 Ar og derover felgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. MedhjæIpende ægtefæller 3. Lonmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgerende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold Personer med en arbejdsndkomst pá mndst kr. og starre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have strkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsa lenkompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdslr shedsunderst0ttelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en status - gruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en of de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lenmodtagere, sale - des allerede»været gennem«reglerne for selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrænsnng af de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud of egen vrksomhed er starre end en eventuel l0nndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skærpede regler for str rrelsen of overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres felgende personer som selystændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som 10nmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er starre end en eventuel offentlg penson. - Personer evrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjæ/pende ægtefæl/e klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lenndkomst. Personer klassfceres som lenmodtagere, hvs de har en 10nndtægt pa mndst kr. 1980, og hvs Imnndtæg- ten samtdg er starre end en éventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lenndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lenmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lenmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebáret honorarer pá mndst kr. - Personer under 60 Ar, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pa mndst kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller lenkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdsleshedsunderstettelse. Personer pá 60 ár og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterlonsmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det má erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selystændge, medhjælpende ægtefæller eller lenmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassf ceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse. 0vrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopde- les : - Uddannelsessogende. Denne gruppe afgrnses pa baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmedre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv evrgt. De 0-15 Arge er kke opdelt efter beskæftgelsesstatus tællngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsá er uddannelsessogende blandt de erhvervsaktve. 16

17 Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og des ved, at personer, der er arbejdslose hele uge 48, samt efterlonsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pa oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgorelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelværket Socookonomsk grupperng Pa baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstandge med 1-10 ansatte 3. Selvstandge med over 10 ansatte 4. Funktonargruppe I (overordnede funktonarer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonarer) 6. Funktonargruppe III (ovrge funktonarer) 7. Faglarte arbejdere 8. Ikke faglarte arbejdere 9. Lonmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henfares tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at satte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et Ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socomkonomske grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar ssmandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de navnte klder er storst mulgt omfang placeret socomkonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangvarende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lenmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonargruppe I, II og III er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den pagaldende har. Ved fordelngen mellem funktonarer og arbejdere og mellem faglarte og kke faglarte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som navnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tallngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod frorst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser far samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socookonomske grupper. Tl trods for de falles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfort tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socoekonomske grupper fremgar af blag Dansk Fagkode (DFK) Lonmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de navnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt larlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden narmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) DFK's systematk er dog sogt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt og En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremgar af blag Branche I tallngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskaftgelsen áret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskaftgelsen ultmo 1980 ndgar opgorelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskaftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den storste aktvtet. Brancheopgorelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fas bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17

18 Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjælp af CIR- nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) af skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtællngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan være samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevæsenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfælde er pa foranlednng af Danmarks Statstk ndf0rt en arbejdsstedskode tl regstrerng af de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhængen mellem brancheoplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lonmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte len m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsa opfr rt det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrr rende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lonanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmæssgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. FormAlskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der tradte kraft Ved hjælp af koden kan de kommunale udgfter, bl.a. Ionnnger, fordeles efter de formal, belr bene anvendes tl, fx vejvæsen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. FormAlskoden ndgar de offentlge l0nanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en l0nmodtager har været ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag af ansættelsesforholdet med det str rste l0nbeleb. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode af 1. aprl Koden bygger pa defntoner og ndgelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversættes tl EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar af blag Ejerforhold - Frma PA grundlag af oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskæftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsloshedskassemedlemmer og for kke -arbejdsloshedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af lenmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdsleshedskasse Ledghedsgrad Aret 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fas pa bass af oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdsloshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden Aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede tmer pr. uge, afhængg af antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen of praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgorelsen medregnes kun de kke forskrede, der har vret ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen ATP -bdrag Aret 1980 pct. of fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrerer lonmodtagere og fas de fleste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret Dette beleb sættes forhold tl ATP- bdraget for en fuldtdsbeskæftget, alt 432 kr. Det ndbetalte ATP -bdrag afhænger af antallet af udforte arbejdstmer lebet af Aret, dvs. bade af den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lebet of Aret Heltds- /deltdsbeskæftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskæftgelse vedrorer kun lenmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansættelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m Indkomstoplysnnger Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgr res pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18

19 ndkomster, herunder overskud eller underskud af fast ejendom og selvstændg vrksomhed opgjort uden hensyn tl evt. prortetsrenter og andre renteydelser. En nærmere redegorelse for ndkomstbegrebet fndes Statstsk Tabelværk 1982:V, Indkomst og formuer Skatteplgtg ndkomst 1980 Den skatteplgtge ndkomst beregnes som bruttondkomsten mnus forskellge lgnngsmæssge fradrag, dvs. alle renteudgfter herunder bl.a. prortetsrenter og renter af vrksomhedsgæld samt almene fradrag som lonmodtagerfradrag, fradrag for pensons- og forskrngsordnnger og underholdnngsbdrag m.m Famle- og husstandsndkomst I famlens/husstandens ndkomst ndgar alle famlemedlemmers/husstandsmedlemmers ndkomst, herunder ogsa barns ndkomst Igangværende uddannelse Afgrænsnng af uddannelsesaktvtet Personer klassfceres som værende under uddannelse Aret 1980, hvs de er under uddannelse 1. oktober 1980 og har været tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder Begrebet omfatter savel almene uddannelser som erhvervsuddannelser. Alle oplysnnger om gangværende uddannelse er baseret pa Danmarks Statstks uddannelsesstatstkregster. Oplysnngerne tl dette regster ndsamles Arlgt fra de enkelte uddannelsesnsttutoner, og der ndgar oplysnnger om alle elever ved næsten alle statsanerkendte uddannelser af over 80 tmers varghed fra 8. klassetrn tl lcentatuddannelserne pa unverstetsnveau. I Regsterfolketællngen 1976 fndes ogsa en opgorelse af personer under uddannelse Aret Her er persongruppen afgrænset tl personer tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder Uddannelsesnveau og -retnng Personer, der er under uddannelse 1. oktober 1980, fordeles efter uddannelsesnveau og -retnng. Grupperngen er baseret pa Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN), som er en systematsk klassfkaton af de enkelte uddannelser efter deres faglge ndhold, og hvor uddannelserne uafhænggt heraf kan grupperes efter uddannelsesnveau pa grundlag af det nradvendge antal uddannelsesar m.v. En oversgt over ndholdet af den tabelværkerne benyttede nddelng fremgar af blag Uddannelse med /uden Ion Ud fra de oplysnnger, der er nævnt under afsnt fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt arbejdsgveren betaler eleven Ion. Delvs bonnet uddannelse betragtes som uddannelse med Ion. Uddannelser med Ion er for storstedelens vedkommende Iærlngeuddannnelser. Delvs lonnede uddannelser bestr af vsse erhvervsskoleuddannelser med Ion praktkperoden lobet af uddannelsesforlobet Heltds-/deltdsuddannelse Ud fra de oplysnnger, der er nævnt under afsnt fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt uddannelsen er en heltds- eller deltdsuddannelse. Deltdsuddannelserne forekommer hovedsagelg pa handelshojskoler Afsluttet uddannelse Samtlge personer Ar grupperes efter bade afsluttet almen-uddannelse og erhvervsuddannelse. Oplysnngerne er baseret pa uddannelsesoplysnngerne fra Folke- og bolgtællngen 1970 samt pa materale ndsamlet fra de enkelte uddannelsesnsttutoner af Danmarks Statstk og undervsnngsmnsteret for peroden efter Ved Folke- og bolgtællngen 1970 blev oplysnngerne om afsluttet uddannelse kun bearbejdet for personer under 50 Ar, da oplysnngerne for de ældre aldersklasser var mangelfulde. Derfor er det ogsa kun mulgt at medtage oplysnnger om afsluttet uddannelse for personer under 60 Ar Folke- og bolgtællngen Som afsluttet almen-uddannelse vælges den senest afsluttede. I tlfælde af flere fuldforte erhvervsuddannelser vælges den hrajest afsluttede folge Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN). Det ma understreges, at ogsa personer under uddannelse grupperes efter afsluttet uddannelse. Dette betyder, at en person 3. gymnaseklasse har fuldfart almenuddannelse 2. gymnaseklasse, og en person pa en erhvervsfaglg grunduddannelse 2. del har tlsvarende afsluttet 1. del. Indholdet af den anvendte nddelng af uddannelserne hovedgrupper er vst blag Famlemæssge kendetegn 5.1. Famletyper Der skelnes mellem folgende famletyper: 1. Et samboende ægtepar med eller uden hjemmeboende (ser- og /eller fælles) born under 26 ár 2. Et paprl0st samboende par med fælles hjemmeboende barn under 26 ar (fællesbarn ska forekomme) og eventuelle særbr rn under 26 Ar 3. En enlg person med eller uden hjemmeboende born under 26 ár En person medregnes kke som barn en famlle, hvs den pagældende er gft, forhenværende gft eller selv har born. I sadanne tlfælde danner personen en selvstændg famle, evt. sammen med ægtefælle og /eller hjemmeboende born. Under famletypen» enlge«medtages ogsa ugfte personer under 26 Ar, som bor pa en anden adresse end forældrene. Paprlese samboende uden fælles born er klassfceret som to enlge. I tabellerne er betegnelsen»ægtepar«anvendt om famletyperne under punkt 1-2. Hvs kun de jurdske ægtepar medtages, benyttes betegnelsen»egentlge ægtepar «. Famletypen kan anvendes som kendetegn bade for famler og de enkelte famlemedlemmer. 19

20 I Regsterfolketællngen 1976 anvendtes ogsá famlen som tællngsenhed. I forhold tl denne tralng er famlebegrebet ændret pá folgende punkter: 1. I Regsterfolketællngen 1976 henfmrtes kun hjemmeboende born under 18 ár tl forældrenes famle, mens den tlsvarende aldersgrænse tællngen er 26 ár 2. I Regsterfolketællngen 1976 ndgk paprlrase samboende med fælles born kke som en famle 5.2. Andre famlemaessge kendetegn Famlerne kan karakterseres efter deres sammensætnng, fx antal personer, anta) born. Endvdere anvendes kendetegn om de enkelte personer famlen, fx yngste barns alder, ældste persons kan osv. 6. Husstandsmæssge kendetegn 6.1. Prvate husstande /fwlleshusholdnnger Der er tællngen foretaget en opdelng to prncpelt forskellge husstandstyper: 1. Prvate husstande 2. Fælleshusholdnnger m.m. Fælleshusholdnnger omfatter: 1. Husstande med 6 eller fere famler 2. Husstande med 4 eller fere famler, der bor pá en adresse, der felge Danmarks Statstks nsttutonsfortegnelser er adressen pá en fælleshusholdnng 3. Husstande, der bor en bolg, der bygnngs- og bolgregstret er markeret som en fælleshusholdnng. Fælleshusholdnnger m.m. omfatter fælleshusholdnnger og husstande, der er tlmeldt et kommunalt folkeregster uden at have fast bopæl kommunen. Flleshusho/dnngsbolger er bolger, der bygnngs- og bolgregstret er benævnt fælleshusholdnnger (uanset om de er beboet eller ej). Det er dette begreb, der er anvendt Statstsk Tabelværk 1982:11, Bolgtællngen 1. januar Husstande tlmeldt uden fast bopæl I CPR er vsse husstande tlmeldt uden fast bopæl regstrets forstand (danske dplomater udlandet, husstande husbáde m.m.). Dsse husstande har CPR nogle bestemte adressekoder, hvorved de dentfceres. Hvor ntet andet fremgár, medregnes denne gruppe under faelleshusholdnnger m.m. (jf. afsnt 6.1.) f vrge husstandsmæssge kendetegn Husstandene kan opdees efter deres sammensætnng (anta) personer, antal born m.m.). Endvdere kan kendetegn for de enkelte husstandsmedlemmer anvendes tl at karaktersere husstanden, fx ældste persons alder. 7. Bolgkendetegn 7.1. Bolgtype I tællngen ndgár folgende bolgtyper: 1. Egentlg beboelseslejlghed (bolg med eget kokken eller kogenstallaton) 2. Beboede supplementsrum (værelse som hewer tl en egentlg beboelseslejlghed, men med en anden adresse) 3. Enkeltværelse (bolg uden kokken eller fast kogenstallaton, men evt. med fælles kokken) 4. Fælleshusholdnngsbolg (fælleshusholdnng BBR) 5. Sommerbolg Som egentlge bolger betragtes bolger med bolgtypekode 1-3. Hvor ntet andet fremgár, er antallet af egentlge bolger opgjort ekskl. egentlge bolger, der bebos af fælleshusholdnnger. Egentlge bolger er opdelt pá folgende grupper efter anvendelse af den bygnng, hvor de er belggende: 1. Stuehus. Bolg tlh0rende landbrugsejendom 2. Parcelhus. Et parcelhus er en frtlggende bygnng, der overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 3. Række-, kæde- og dobbe/thus. Et række-, kæde eller dobbelthus er en bygnng, der helt eller delvst er sammenbygget med andre tlsvarende bygnnger, som overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er en bolg 4. Bolg flerfamlehus. Et flerfamlehus er typsk en bygnng med 2 eller fere udlejnngs- eller ejerlejlgheder, der enten tjener som bolg(er) eller anvendes tl erhverv eller nsttuton. Flerfamlehuse nkluderer ogsá tofamlehuse 5. Anden bolg. En restgruppe, der overvejende omfatter bolger med tlknytnng tl erhverv eller nsttuton, der har tl huse bygnngen 6. Kollegebolg. En kollegebolg kan være et enkeltværelse eller en bolg med kokken eller fast kogenstallaton Udtrykket enfamlehuse dækker kategorerne stuehuse, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse Installatoner Toletforhold Bolgerne er fordelt pá folgende grupper efter toletforhold: 1. Vandskyllet tolet bolgen 2. Vandskyllet tolet uden for bolgen 3. Andet tolet eller ntet tolet I enfamlehuse skelnes kke mellem vandskyllet tolet eher uden for bolgen Badeforhold Ved et badeværelse forstás et rum med gulvafleb og forsynet med badekar og/eller bruser med fast tlslutnng tl 20

Folke- og boligtællingen

Folke- og boligtællingen Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A10 Rbe amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 e/ ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0616-3 Rbe amtskommune

Læs mere

Nordjyllands amtskommune

Nordjyllands amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A15 Nordjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 C '....rn... r, ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501

Læs mere

Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune

Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A13 Arhus amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 .:ANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981

Læs mere

Statistisk tiársoversigt

Statistisk tiársoversigt Danmarks Statstk Statstsk társoversgt 1984 25 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1984?1-5 4r;1`r ;; I Sgnaturforklarng /) - 0 0,0 F Gentagelse Nul Mndre end 1/2 of den anvendte enhed Tal kan efter sagens

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1980

Statistisk tiársoversigt 1980 Statstsk társoversgt 1980 Indhold Befolknngen 3 Bolgforhold 16 Omsætnng of fast ejendom 17 Bygge- og anlægsvrksomhed 21 Industr 26 Energ 32 Landbrug 34 Skovbrug 39 Fsker 40 Samfærdsel 42 Udenrgshandel

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935 DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER 4. REKKE 04. BND. HÆFTE COMMUNCATONS STATSTQUES 400 SÉRE TOME 04 0re LVRASON HUSLEJE OG BOLGFORHOLD NOVEMBER 935 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 935 UDGVET AF DET STATSTSKE

Læs mere

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w-

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w- STATISTISKE MEDDELELSER 980:5 De kommunale fnanser for regnskabsáret 977 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 980 9 /w,/ 3 FEB 98 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Forord Denne publkaton er en fortsettelse af de

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1990

Statistisk tiársoversigt 1990 Statstsk társoversgt 1990 Statstcal ten year revew 1990 DAN MARKS STATSTK V 0?TSeoc 13 Statstsk trsoversgt 1990 Udgvet of Danmarks Statstk September 1990 31 árgang SBN 87 501 0780 1 SSN 0070 3583 Oplag:

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Kobenhavns amtskommune

Kobenhavns amtskommune Folke- og bolgtaellîngen 1. Januar 1981 A2 Kobenhavns amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 - 3 OKT. 1984 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrarende folke- og

Læs mere

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii ORGINAL EKS~MPL4R dåto 1r~17-2t/, -~ 9 LDk4II~PL11~N~. ft 12. w~dvut~ n~kkaj~1o.n,jrw MHRJIFFtE1~~BY, NARIH1ER k~ummune M...t... O~ Indholdsfortegnelse Sde REDEGØRELSE Generelt Lokalpanens område Lokapanens

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen.~,I-,, ~,. I. NYBORG KOMMUNE Teknsk forvaltnng 1992 2. oplag, august 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund og ndhold Forholdet tl andet planlægnng

Læs mere

Frederiksberg Hovedstadsregionen

Frederiksberg Hovedstadsregionen Folke- og bolîgtaellngen 1. Januar 1981 Al Kobenhavn Frederksberg Hovedstadsregonen DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 OG Q ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

BOLI- OG HUSLEJEFORHOLD

BOLI- OG HUSLEJEFORHOLD DANMARKS STATSTK STATSTQUE DU DANEMARK STATSTSK TABELVERK FEMTE REKKE LTRA A NR e SÉRE Lettre A No et BOL OG HUSLEJEFORHOLD DANMARKS KOBSTÆDER AARET CONDTONS DHABTATON ET DE LOCATON DANS LES VLLES DE PROVNCE

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Storstroms amtskommune

Storstroms amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A6 Storstroms amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 22S ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0612-0 Storstr0ms

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Bornholms amtskommune

Bornholms amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A7 Bornholms amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984.'. 22 s- r_/ ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0613-9

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar All. Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK. C1.ß Kobenhavn 1984 C-

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar All. Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK. C1.ß Kobenhavn 1984 C- Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 All Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK C1.ß C Kobenhavn 1984 C- ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0617-1

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Folke- og boligteellingen

Folke- og boligteellingen Folke- og bolgteellngen 1. Januar 1981 A8 Fyns amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 r ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0614-7 Fyns amtskommune

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne 327-333)

Nationalregnskabet (Tabellerne 327-333) 407 Natonalregnskabet Natonalregnskabstallene bygger på en række statstske oplysnnger, som man forsøger at samle tl et helhedsbllede dels af tlgangen af varer og tjenester, tlvejebragt gennem erhvervenes

Læs mere

Sonderjyllands amtskommune

Sonderjyllands amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A9 Sonderjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0615-5 Senderjyllands

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

mediestatistik Dansk kultur- og 1980-1992 Kulturministeriet Kirkeministeriet Ministeriet for Kommunikation og Statistics 1980-1992 Danmarks Statistik

mediestatistik Dansk kultur- og 1980-1992 Kulturministeriet Kirkeministeriet Ministeriet for Kommunikation og Statistics 1980-1992 Danmarks Statistik Dansk kultur- og medestatstk 980-992 Dansh Cultural and Meda Statstcs 980-992 Danmarks Statstk Krkemnsteret Kulturmnsteret Mnsteret for Kommunkaton og Tursme F. / t r, 7 > v. 2 2 Dansk kultur- og medestatstk

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

03977.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00. Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

03977.00. Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00. Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 03977.00 Afgørelser - Reg. nr.: 03977.00 Frednngen vedrører: Lyngbo Hede Domme la ksatons kom mss onen Naturklagenævnet Overfrednngsnævnet Frednngsnævnet 21-02-1966 Kendelser Deklaratoner FREDNNGSNÆVNET>

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

TheraPro HR90. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

TheraPro HR90. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang . Kort beskrvelse TheraPro HR9 Elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 4 Med den elektronske radatortermostat kan du ndstlle rumtemperaturen nøjagtgt efter

Læs mere

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36

NYBORG. KOMMUNE Lokalpian. nr. 36 NYBORG KOMMUNE Lokalpan nr. 36 for DSB S anlægsområde ved Knudshoved samt for dele af tlgrænsende arealer. 2. oplag, august 1997 NYBORG KONMIJNE LOKALPLAN NR. 36 FOR DSB S ANLÆGSORNADE VED KNUDSHOVED SANT

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Advokat Bors Frederksen Advokat Jørgen Holst Advokatfrmaet Poul Schmth Holst, Advokater Vester Farmagsgade 23 Hans Broges Gade 2 1606 København V 8100 Århus C J.nr. 89-14585 BORIDERJCWZ Redegørelse medfør

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109

Indholdsfortegnelse. Generelle bemærkninger 3. Hovedoversigt til regnskab 21. Regnskabsoversigt 25. Status 105. Den udvidede balance 109 Indholdsfortegnelse Generelle bemærknnger 3 Hovedoversgt tl regnskab 21 Regnskabsoversgt 25 Stats 15 Den dvdede balance 19 Tværgående artsoversgt 113 Bevllngsoversgt 117 Bemærknnger: Mljø- og Teknkdvalget

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 133 14 Omkostnngsndeks for dagrenovaton og slamsugnng 14.1 Grundlæggende nformaton om ndekset 14.1.1 Navn Omkostnngsndeks for dagrenovaton og slamsugnng. 14.1.2 Formål Formålet med ndeksene er at belyse

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet

REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den II. september2012, kl. 19.00. Der vil være øl, vand og kaffe under mødet 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL 4. september2012 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 8210 Aarhus V Telefon 8938 2000 post@almenboaarhus.dk www almenboaarhus.dk

Læs mere

Bilag til vejledning om akkreditering af nye uddannelser og udbud: Oversigt over nøgletalstabeller til vurdering af nye uddannelsers/udbuds relevans

Bilag til vejledning om akkreditering af nye uddannelser og udbud: Oversigt over nøgletalstabeller til vurdering af nye uddannelsers/udbuds relevans Blag Blag tl vejlednng om akkredterng af nye uddannelser og udbud: Oversgt over nøgletalstabeller tl vurderng af nye uddannelsers/udbuds relevans Indhold: Sde 1/5 Blag A: Nøgletal tl brug ved akkredterng

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER BEKKE 3 BND 2 HEFTE COMMUNCATONS STATSTQUES me SÉRE TOME 3 2me LVRASON HUSLEJE OG BOLGFORHOLD NOVEMBER 920 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 920 UDGVET AF DET STATSTSKE

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

9.80.02 Udstyr. Vejregler for indretning af saltlader og saltpladser

9.80.02 Udstyr. Vejregler for indretning af saltlader og saltpladser M«V 9.80.02 Udstyr Vejtjeneste Vejregler for ndretnng af saltlader og saltpladser CC o Vejdrektoratet - Vej regel udvalget Jun 1981 VEJREGLERNES STRUKTUR henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (mnsteret

Læs mere