Statistisk tiãrsoversigt 1989

Transkript

1 Danmarks Statstk Statstsk tãrsoversgt árgang med 30 ars oversgt Danmarks Statstk Kobenhavn 1989 Do,) -I Qc-a3

2 I Databrud I Statstsk társoversgt árgang September 1989 Udgvet af Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn 0 Redakton: Assstent Margrethe Bsgaard Lektor Mette Koefoed Bjornsen Kontorchef Inge Feldbæk Kontorchef Krstan Hjulsager Fuldmægtg Steffen Hougaard Fuldmægtg Ls Iversen Fgurer: Assstent Aase Andersen Typograf Hennng Antonsen Typograf Jan Folvg Typograf Jurgen Petersen Prs: 80,00 kr nkl 22 pct moms Oplag: ISBN ISSN Trykt Aarhuus Stftsbogtrykkere Statstsk társoversgt argangene , , 1972 og 1986 er udsolgt Danmarks Statstk 1989 Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk er forbudt efter gældende lov om ophaysret Indhold sde 30 árs oversgt 5 Befolknng 21 Bolgforhold 33 Uddannelse 35 Kultur 38 Socal skrng 40 Retsvæsen 46 Arbejdsmarked 49 Indkomst og formue 59 Lon, forbrug og prser 63 Landbrug 73 Fsker 79 Industr 80 Energ 85 Bygge- og anlægsvrksomhed 87 Omsætnng af fast ejendom 91 Samfærdsel 94 Tursme 98 Vrksomheder og omsætnng 99 Udenrgshandel 101 Penge og kredt 105 Betalngsbalance 112 Kaptalbalance 114 Offentlge fnanser 116 Natonalregnskab 127 Færoerne 141 Gronland 146 Internatonal oversgt 148 Ordforklarnger 166 Alfabetsk regster 166 Natonalregnskab 174 Offentlge fnanser 177 0konomsk-poltsk kalender 182 Sgnaturforklarng Stkordsregster Nul 0 F Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 ' Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnnger forelgger kke Anfores ved forelobge eller ansláede tal Databrud en tdssere Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge dagrammer DANMARKS STATISTIK - í Sr? 11`9 BIBLIOTEKET

3 Forord Formálet med Statstsk társoversgt er at brnge ndbyrdes sammenlgnelge ársopgorelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det senest forlobne tár Társoversgten er forst og fremmest tlrettelagt tl undervsnngsbrug 1989 er 30 -brat for Danmarks Statstks udgvelse af társoversgten Derfor ndledes publkatonen med en 30 Ars oversgt pa 16 sder I tekst, tal og fgurer beskrves her hovedtræk nogle af de store samfundsændrnger, der er sket sden Ars oversgten brnger statstk om samfundsforhold, som er væsentlge dag og som talmssgt kan belyses tlbage tl 1958 Pá mange omráder er det kke mulgt at gá sá langt tlbage PA andre omráder er statstkken kke sammenlgnelg og pá de omráder, hvor statstkken opgores fuldstændg som 1958, kan tallene ofte kke tolkes pa samme made, enten ford et tlsyneladende ens begreb allgevel er forskellgt, eller ford begrebet kke længere har den samme betydnng Et eksempel pa det forste er, at en beskæftget dag - takket være bla de mellemlggende Ars stgnng uddannelsesnveau og ændrede arbejdsdelng - kan producere langt mere pá en arbejdsdag end 1958 Et eksempel pá det andet er en velsesattest, der kke - som er det eneste acceptable grundlag for et samlvsforhold Tallene for en 30 Ars perode ska altsa tolkes med varsomhed Allgevel gver de et rmelgt grundlag for at beskrve de samfundsændrnger, der er sket sden 1958 Danmarks Statstk har derfor fundet det bade nyttgt og forsvarlgt at udgve en 30 Ars oversgt 30 ars oversgtens tal bygger pa tdsserer fra databanken tlknyttet den okonomske model ADAM, Aggregeret Dansk Arsmodel Tallene databanken er bearbejdet og renset for databrud, sa de er sammenlgnelge over et langt tdsnterval 30 Ars oversgtens tal kan derfor afvge fra tal, der tdlgere er offentlggjort Det er ovrgt forste gang, tal fra ADAM's databank offentlggores en generel statstsk sammenhæng Tallene fra ADAM er suppleret med tal fra de tdlgere udgvne társoversgter og andet materale Danmarks Statstk Társoversgten og 30 Ars oversgten er redgeret Danmarks Statstks nformatonskontor under medvrken af lektor Mette Koefoed Bjornsen og kontorchef Krstan Hjulsa- ger Talmateralet tl de enkelte afsnt er udarbejdet af de relevante fagkontorer Danmarks Statstk Danmarks Statstk jul 1989 Hans E Zeuthen Inge Feldbæk

4 I folgende afsnt af társoversgten er der foretaget folgende storre 2endrnger forhold tl forrge udgave: Befolknng: Tabellen»Befolknngens aldersfordelng«er blevet suppleret med en tabel, der vser befolknngens aldersfordelng pa storre aldersntervaller Det er ntervaller, der Or pa tværs af aldersnddelngen den detaljerede tabel, men som er relevante tl planlægnngsformál Tabellerne»Antal vede pr 1000 kke-gfte«og»antal personer paprlose samlvsforhold<< er udgaet Bolgforhold: Tabellen»Bolger og husstande fordelt efter nstallatonsforhold«er ændret sáledes, at den ndeholder oplysnnger om, hvor mange bolger der opfylder mnmumskravene tl en moderne bolg Uddannelse: Tabellen»Elevbestanden«er udvdet med oplysnnger om efg-elever og lærlnge Kultur: Tabellen >>Folkekírken«er udvdet med oplysnnger om altergæster, konfrmerede og krkelgt begravede Socale skrng: Tabellen»Sygehusene«er udvdet med oplysnnger om patentdage, udskrvnnger og ambulante besog Tabellen»Famleydelser<< er udvdet med oplysnnger om bornefamleydelse Len, forbrug og prser: Afsnttet er blevet ajourfort med oplysnnger fra den seneste forbrugsundersogelse fra 1987 Det har medfort folgende nye tabeller:»udvklngen forbrugssammensætnngen <<,»Forbrug pr husstand fordelt efter husstandstype og ejerforhold tl helarsbolg«og»forbrug pr husstand fordelt efter husstandsndkomst«de tdlgere tabeller vedrorende forbrugsundersogelserne er udgaet Kaptalbalance: Afsnttet er udvdet med en fgur, der vser netto - gældens absolutte og relatve storrelse Offentlge fnanser: Tabellen >>Skattetrykket«er blevet udvdet med oplysnnger om det korrgerede og det modfcerede skattetryk Natonalregnskabet: For at tydelggore sammenhængen mellem begreberne er der blevet sat fortegn tabellernes forspalter Afsnttet er desuden blevet udvdet med fgurer, der vser bruttofaktorndkomsten Orals prser og faste prser for henholdsvs de prmære, sekundære og tertære erhverv Internatonal oversgt: Afsnttet er udvdet med en ny tabel»betalngsbalancens lobende poster procent af bruttofaktorndkomsten«

5 Danmarks Statstk R 30 frs oversgt Ml Honor personer 3,0 - Samlet erbejdsstyrke 2,5 2,0 Kvnder 1,5 1,0 - Mond 0,5 0, Udvklngen I arbeldsstyrken Peroden er samfundsokonomsk og levekársmaessgt en meget nteressant perode danmarkshstoren Det danske samfund var 1958 stort set genetableret efter efterkrgstdens frange Ar og det Okonomske gennembrud pa ver - densmarkedet slutnngen of halvtredserne gay dansk okonom en chance, som man tt fulde forstod at udnytte Resultatet blev en Okonomsk vakstperode som aldrg for Men opgangen standsede lge sa brat, som den var kommet, da krsen satte nd mdten af 70'erne De tre Lar sden 1958 er sáledes forlobet meget forskellgt: 60'erne med ekstraordnar hoj og stabl Okonomsk vakst, men ogsá med en betydelg nflaton, 70'erne med stagnerende produkton og voldsom nflaton og 80'erne med svngende vakst, men lavere nflaton - Under et er peroden karakterseret ved stort set uandret folketal, væsentlgt ændret aldersstruktur og en kraftgt voksende arbejdsstyrke ledsaget af markant stgende ledghed Samtdg er levestandarden steget, men stgnngen har varet stærkere, end den hjemlge produkton tllod Forskellen blev fnanseret ad lánevejen Udlandsgalden steg Vsse udvklngstræk for de meste 30 Ar kan allerede nu forudses: Det faldende bometal betyder, at der efter Arhundredskftet blver fane personer de produktve aldre Med en meget hoj erhvervsfrekvens for bade kvnder og mend er arbejdskraftreserven llle, og de foregaende 30 Ars starke vakst arbejdsstyrken vl oph,nre Senere, efter árhundredskftet, blver vaksten negatv, og arbejdsstyrkens gennemsntsalder stger Indtl Arhundredskftet vl forsterger- byrden, dvs forholdet mellem antat forsorgede og erhvervsaktve, falde Efter Arhundredskftet stger den Denne udvklng gor det lettere for samfundet at komme ledgheden tl lvs Allerede et stykke nd 90'erne er mulghederne blevet bedre Mens den demografske udvklng vl Ore det lettere at lose ledghedsproblemet, er der kke tegn pa, at udefra kommende begvenheder vl gore det mulgt at afvkle udlandsgælden nden for de næste 30 Ar Blot det at standse vaksten udlandsgælden er et stort problem de kommende Ar Det er vgtgt at kunne trække lnerne bagud, nár aktuelle samfundsmassge forhold skal belyses 30 Ars oversgten er derfor et vgtgt redskab for enhver, der star over for at skulle belyse strukturandrnger det danske samfund 5

6 Befolknng 30 Ars oversgt Befolknngstallet Tusnde personer Pr 1 januar Heraf Udenlandske statsborgere (Klde: Tarsoversgt) Befolknngens bevægelser Fodte (levendefodte) Samlet fertltet Dode Dode under 1 är Indvandrede Udvandrede Velser Pr kke gfte maend over 17 Ar Sklsmsser Pr gfte maend (Klde: Tarsoversgt, Befolknngens bevægelser) Folketallets stwrrelse, sammensatnng og udvklng har afgorende samfundsmassg betydnng: Befolknngen leverer arbejdskraft tl produktonen og er samtdg som forbrugere malet for produktonen Sden 1958 er befolknngen vokset med Hele v2eksten skete forste halvdel af peroden Fodselstallet made maksmum mdten af 60'erne og har ndtl begyndelsen af 80'erne været faldende Antallet af dode har været svagt stgende hele peroden Fra 1980 der der hvert Ar fere, end der blver fwdt De svngende og beskedne tal for nd- og udvandrng har kun rnge betydnng for befolknngens stwrrelse og struktur Befolknngens aldersstruktur er ændret markant de seneste 30 Ar De 0-19 arges Tusnde personar o Nettondvandrng -10 I f I f f I I I o Befolknngsudvklngen e andel er faldet meget, mens aldersgruppen 65 är og derover er steget kraftgt Der er ogsa blevet fere alderen är, og de udgor dag en st0rre andel of befolknngen end 1958 Dadenne aldersgruppe rummer de erhvervsaktve, har v - set fra et produktonsmæssgt synspunkt - en "gunstg" aldersfordelng En fremskrvnng af folketallet for de næste 30 Ar vser mdlertd et fald bade det samlede folketal og de arges andel heraf Om 30 Ar vl der vare 2,9 mlloner aldersgruppen är og lge mange personer under 20 ar og over 64 ar - ca 1 mllon hver gruppe Aldersfordelngen vl säledes vare mndre "gunstg" end nu Men uskkerheden pa beregnnger sa langt ud fremtden vl altd vare meget stor, sa resultaterne mä Cages med et gran salt Levendefedte If If I Dade / N_ \ I I f { Befolknngstlvækst t / f Den aendrede aldersfordelng gennem de seneste 30 är er hele forklarngen pa det stgende antal d0de Faldet fodselstallet forklares bade af den endrede aldersfordelng og den faldende fertltet Statstkken om befolknngens cvlstand gver kke det sande bllede af befolknngens samlvsforhold I 1958 var paprlost samlv kke almndelgt og blev heller kke opgjort statstsk I 1988 var der ca paprlose famler med fælles bwrn Det samlede antal paprlose par udgor dag omkrng Statstk om velser og sklsmsser kan derfor kke bruges tl at vurdere den reelle udvklng befolknngens holdnng tl at ndga et fast famleforhold og tl at bryde det gen r } I I I f f I I I o

7 30 árs oversgt Befolknng 65 og derover 10 pct 0-19 rge 34 pct 65 og derover 15 pct 0-19 rtge 25 pct 65 og derover 0-19 dge 20 pct 21 pct arge 56 pct Folketal: Folketal: Befolknngens aldersfordelng 1958 Befolknngens adersfordelng 1988 Mddellevetd for 0 -Arge Antal Ar Drenge 70,4 70,3 70,6 70,9 71,2 71,5 71,8 Pger 73,8 74,5 75,4 76,5 77,2 77,5 77,6 (Klde: Tarsoversgt, Befolknngens bevaegelser) rge 60 pct rge 59 pct Folketal: Befolknngens aldersfordelng 2018 (prognose) Befolknngens fordelng pa alder og ken Tusnde personer Hele befolknngen Maand Kvnder blge Drenge l Pger Arge Maand Kvnder Ar og ældre Maend Kvnder (Klde: T rsoversgt, St rbog) Pensonster Pensonster (tusnder) Pensonster pct af befolknngen (15 r og derover) (Klde: T rsoversgt) Befolknngens fordelng pa cvlstand og ken Tusnde personer Ugfte Ma3nd Kvnder ` Gfte og separerede Maand Kvnder Frasklte Maend Kvnder Enkestand Maend Kvnder (Klde:T rsoversgt) 7

8 I F-, I Levev I k6r 30 Ars oversgt Bolgforhold Bolger (tusnder) Gennemsntlgt antal beboere pr husstand (Klde: Târsoversgt) , , , , , , , ,29 Installatoner Andel of bolger med: eget tolet eget bad centralvarme alle tre tng (Klde: Levevlkàr) Ejerforhold Andel af husstande ejerbolger ( Klde: Levevlkar) Uddannelse Andel af rge: med hojst 7 rs skolegang med studentereksamen uden erhvervsuddannelse (Klde: LevevlkAr) Bolgstandarden Danmark er h0j forhold tl de lande, v normalt sammenlgner os med Beboelsestætheden er faldet markant sden bolgtællngen 1955 I 1988 er der væsentlg færre overbefolkede lejlgheder og mange fere husstande med to eller fere værelser tl hver beboer Samtdg er bolgeme blevet bedre udstyret I 1955 havde fx kun hver tredje bolg eget bad mod n ud of t bolger 1988 Over halvdelen af husstandene ejer dag deres bolg, hus eller lejlghed OgsA uddannelsesstandarden er h0j Danmark Stadg færre har kun syv Ars skolegang og stadg flere har erhvervsuddannelse Interessen for uddannelsesforhold har været stgende Derfor udarbejdes der dag en fyldg uddannelsesstatstk Oplysnngerne her kan kke fares tlbage tl 1958, ford uddannelsesmonsterog uddannelsessystem har ændret sg meget de forlobne tre Arter, og ford statstkken dengang h0jere grad lagde vaegt pa bestaede eksamner end pa elevbestanden af bolgmassen Bolger med 2 eller fere / / værelser pr beboer / -/ Bolger med 2 eller fere beboere pr værelse o I I I I / / / / V HovedstadsomrAdet Byer med over ndbyggere ::>:: ::::;:t;::`:::: :::>::; E ;:%E#:',;'::;:`:;::: :'>::#_:;:: ( Byer med ndbyggere ' :-s,,- z%n::` ' zç_r,,;%,<,## I I Byer med ndbyggere Landdstrkter Beboelsestæthed Bopæsmenster

9 o I I I I I I I I I I I I I I I I f I I l I I l I I I I l I l 30 Ars oversgt Levevlkk Massekommunkaton Fjemsynslcenser (tusnder) Bografbesog (solgte blletter tusnder) Bogudlán - folke- og skolebbl (tusnder) Dagblade, antal _ Dagblade, oplag (tusnder) (Klde: Tarsoversgt) Forbrug at drkkevarer Mllloner lter Sprtus Vn _ (Klda: Tarsoversgt, St arbog) Transport Personbler (tusnder) Motorcykler (tusnder) Knallerter (tusnder) Tlskadekomne trafkken Draabte (Klde: Tarsoversgt, St arbog) Bornensttutoner Vuggestuepladser Indskrevne born pr 100 alderen 0-2 Ar 1,9 2,0 2,0 2,2 4,1 7,5 _ 7,9 9,7 12,6 14,0 13,7 13,9 Bernehavepladser _ Indskrevne born pr 100 alderen 3-6 ár 9,8 10,1 11,0 12,9 16,5 29,1 30,5 32,6 38,9 40,4 42,3 42,5 Frtdshjemspladser Indskrevne born pr 100 alderen 7-14 ár 1,3 1,4 1,6 1,9 2,5 3,6 3,9 5,4 7,5 8,4 9,0 9,4 Dagpleje og aldersntegrerede nsttutoner Dagnsttutonspladser alt Indskrevne born pr 100 alderen 0-14 ár 3,5 3,7 4,1 4,9 7,4 13,2 14,9 19,7 25,5 27,3 29,7 30,7 (Kllde: Tarsoversgt) Det er sva;rt at anvse tal, som maler velfaerd Bolgstandard og uddannelsesstandard er mdlertd egnede velstandsmäl Dermod er velstandsmäl som forbruget of fjernsyn, drkkevarer, bler mv formentlg kun egnet tl at belyse mndrnger lvsvaner S den 1958 arbejder stadg fere kvnder uden for hjemmet Et af de mest markante udvklngstræk for de tre Arter er den sardeles kraftge vakst kvnders erhvervsbeskæftgelse Denne udvklng har kun kunnet fnde sted, forth der samtdg blev skabt mulghed for, at bornene kunne passes uden for hjemmet Den stærke stgnng antallet af nsttutonspladser for born og unge under 15 Ar er derfor ogsa et resultat af et ændret lvsmonster Antallet af bler er fern gange sa stort dag Nu er der sa mange bler, at hele befolknngen kunne lore bl samtdg Det er derfor bema;rkelsesværdgt, at antallet of tlskadekomne trafkken - efter at være steget stot 60'erne - nu er faldet tl væsentlg mndre end 1958 Antallet af dræbte trafkken har fulgt samme monster Det var dobbelt sa hojt 1970 som 1958 Herefter er det faldet og er nu ldt hojere end for 30 Ar sden Mlllbner o Blogralblletter Mlllbner 2,5-2,0-1,5-1,0-0, Fjemsynslcenser _ Fjornqrrllcenor 1 m Solgte blletter / --_ --- Heraf tl danske flm Hord mad forve6sq 75 e0 e5 87 9

10 Arbejdsmarked - Erhverv 30 àrs oversgt Arbejdsmarked Tusnde personer Arbejdsstyrken at ma3nd kvnder Beskaeftgede I at maand kvnder Arbejdslese I alt ma3nd kvnder Deltklsbeska3ftgede I procent af beskaeftgede ma3nd kvnder Tusnde personer Beskæftgede at selvsta3ndge lonmodtagere Beska:ftgede I alt selvstaendge lonmodtagere (Klde: ADAM, St 9rbog, St E) Erhverv Tusnde personer Selvstaendge I alt Landbrug' Byerhverv Lenmodtagere I alt Landbrug mv og rástofudvndng' Fremstllngsvrksomhed EI, gas- og varmeforsynng Bygge- og anla3gsvrksomhed _ Prvate tjenester Offentlge tjenester prser mllarder kroner Bruttofaktorndkomst I faste prser Landbrug mv og rástofudvndng' Fremstllngsvrksomhed El, gas- og varmeforsynng Bygge - og anlaagsvrksomhed _ Prvate tjenester Offentlge tjenester Arets prser I mllarder kroner Bruttofaktorndkomst I lobende prser vs fordelng Bruttofaktorndkomst I lebende prser Landbrug mv og rästofudvndng' Fremstllngsvrksomhed El -, gas- og varmeforsynng Bygge- og anlaagsvrksomhed Prvate tjenester Offentlge tjenester ' Ekskl skovbrug og udvndng of grus, sten og salt, som er henfert Ill fremstllngsvrksomhed (Klde: ADAM) 10

11 30 árs oversgt Arbejdsstyrken er summen af de erhvervsmassgt beskaftgede og de arbejdslose Den omfatter omkrng halvdelen af befolknngen, resten er overvejende unge og gamle Sden 1958 er arbejdsstyrken vokset scot, med 21/2-4 pct om Aret, eller med alt personer Det er mere end stgnngen folketallet Nasten hele vaksten arbejdsstyrken er kvnder For hver 100 mand arbejdsstyrken var der kvnder; nu er der 84 kvnder for hver 100 mand Overall den vestlge verden kendes denne tendens, men ngen steder har udvklngen vaeret sa stark som Danmark og det 0vrge Skandnaven I 60'erne og begyndelsen af 70'erne var der mangel pâ arbejdskraft, og vaksten arbejdsstyrken blev derfor omsat en lge sâ stor stgnng beskaftgelsen Mdt 70'erne stagnerede den okonomske vakst, mens arbejdsstyrken stadg voksede Resultatet blev en stgende arbejdsloshed I dag har v bâde fere arbejdslose og fere beskaftgede end nogensnde for Kvnder har hojere grad end mand deltdsbeskaftgelse Da der nu er fere kvnder arbejdsstyrken, er der ogsâ fere deltdsbeskaftgede dag end 1958 Fren tl begyndelsen af 60'erne var det almndelgt, at ndustren placerede sg hovedstadsregonen og andre tatbefolkede omrâder, hvor det dengang var lettest at rekruttere den nodvendge arbejdskraft Fra mdten af 60'erne vender denne udvklng Industren flytter tl Jylland Der er mange forklarnger herpâ, bla en aktv egnsudvklngspoltk, lave etablerngsomkostnnger og starre arbejdskraftreserve Bâde beskaftgelse og bruttofaktorndkomst er steget starkest de tertare erhverv, dvs offentlge og prvate tjenesteydelser I de prmare erhverv, fx landbrug, er bruttofaktorndkomsten steget trods faldende beskaftgelse Den samlede beskaftgelse er steget med omtrent en fjerdedel, og den samlede bruttofaktorndkomst - malt faste prser - er blevet nasten tre gange sâ stor lobet af de seneste 30 Ar I slutnngen af 80'erne producerede hver beskaftget gen - nemsntlgt dobbelt sâ meget som slutnngen af 50'erne I de prmare erhverv er produktvteten mâlt pâ denne made seks gange starre 1987 end 1958 Den starke stgnng de beskaftgedes prod uktvtet har mdlertd kun kunnet ske med meget store nvesternger nye, mere effektve produktonsmdler og forbedrede produktonsmetoder Arbejdsmarked - Erhverv Industrvrksomheder fordelt after beskæftgelsens storrelse Vrksomheder I alt, procentvls fordelt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 6-9 beskaeftgede 16,4 18,0 16,6 18,7 17, beskaeftgede, 27,7 29,1 29,8 31,2 30, beskaeftgede 29,3 28,5 29,8 27,4 29, beskaeftgede 13,5 12,3 12,0 11,6 12, beskaeftgede 7,1 6,8 6,7 6,2 6, beskaaftgede _ 4,5 4,0 3,7 3,6 3,8 500 eller fere beskaeftgede 1,5 1,3 1,4 1,3 1,2 (Klde: Industrstatstk) Beskæftgede I Industren fordelt geografsk Beskaeftgede I alt, procentvls fordelt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kebenhavns og Frederksberg kommuner 25,8 19,1 14,0 10,3 7,5 Kebenhavns amt 13,1 14,4 13,1 12,8 12,5 Frederksborg amt 4,0 4,3 4,6 4,5 4,5 Rosklde amt 2,2 2,4 2,2 2,2 2,4 Vestsjaellands amt 4,0 4,6 4,7 4,4 4,5 Storstrems amt 4,4 4,5 5,1 4,8 4,0 Bornholms amt 0,6 0,6 0,7 0,7 0,8 Fyns amt 10,1 9,9 10,4 9,7 9,3 Sonderjyllands amt 3,9 4,7 5,2 5,7 6,0 Rbe amt 2,6 3,1 3,6 4,5 5,0 Vejle amt 6,9 7,3 7,4 8,1 8,6 Rngkobng amt 3,9 5,0 6,4 7,3 8,3 Arhus amt 9,6 10,2 10,4 10,8 11,3 Vborg amt 2,2 2,7 4,0 5,1 5,8 Nordjyllands amt 6,7 7,2 8,2 9,1 9,5 (Klde: Industnstatstk) Mllarder kroner Tertare erhverv Sekunda3re erhverv Bruttofaktorndkomsten 1980-prser fordelt pá erhverv Mlloner personer 3, , ,0 - :::: 05 - Prmaare erhverv Beskæftgelsen fordelt pá erhverv '?»,} },:::, >x» _ Tertaare erhverv Sekundere erhverv s Prmaare erhverv a 11

12 I I H 1 I 1 H r Prvat forbrug Lennnger og prser Tmelen for arbejdere ndustr og h9ndva3rk ( kroner) Forbrugerprsndeks, (Klde: ADAM) Tmelonnen for arbejdere ndustr og händværk er steget ganske betragtelgt sden 1958 I fere end 20 af de 30 Ar var den Adge IOnstgnng over 10 pct LOnnngerne er steget stærkere end prserne Det betyder, at danskerne dag kan k0be mere for en tmelßn end for 30 fr sden Tl gengæld var der 9 tmer mere en arbejdsuge, og skatten tog en mndre andel af tmelonnen Sev nár 10nstgnngerne er renset for arbejdstdsnedsættelse og h0jere skat, er der mdlertd mere kobekraft tlbage nu end for 30 Ar sden Men pengene bruges kke pä samme máde Den stgende velstand har a ndret forbrugsmonstret I 1955 brugte en 10nmodtagerhusstand af hver 100 kr tl forbrug 29 kr tl mad og 9 kr tl bolg I 1987 brugte husstanden of hver 100 kr tl forbrug kun 14 kr tl mad, men 24 kr tl bolg Tl mad og bolg brugte husstanden sáledes den samme andel begge Ar, nemlg 38 kr ud of hver 100 kr Trods stgende energprser sden 1955 brugte lgnmodtagerhusstanden ogsa samme andel of st forbrug pá brændsel, el, gas og varme 1987 og 1955 Lonmodtagernes gennemsntlge forbrug af nodvendghedsvarer som f0devarer, beklædnng og fodt0j, bolg og opvarmnng mv udgjorde ldt over halvdelen af det samlede forbrug 1955 og ca halvdelen 1987 Dermod er transportudgfterne vokset kraftgt sden 1955, sær ford mange fere har fáet bl LOnmodtagerhusstandenes forbrug kroner er steget næsten 16 gange MAlt m engder, dvs renset for prsstgnnger, er forbruget fordoblet Materalet om 10nmodtagernes forbrug stammer fra forbrugsunders0gelser, som gennemf0res med jævne mellemrum De omfattede oprndelgt kun 10nmodtagere Fra 1976 ndgär ogsä de 0vrge befolknngsgrupper Tallene 30 Ars over - sgten omfatter kun 10nmodtagere Resultaterne fra forbrugsunders0gelserne bruges bla tl at beregne varesammensætnngen forskellge prsndeks Forbrugerprsndekset er baseret pa vægte fra natonalregnskabet Det vser, hvor meget det koster forbrugerne at opretholde et bestemt forbrug 30 Ars oversgt ,80 6,15 7,91 10,85 14,91 21,60 34,43 45,74 60,02 70,13 80, ndeks, 1958= o I f 5e 6o Tmelen for arbejdere I I f f f f Udvklng I len og prser, vls tordsing 100 so o - - -, H I MPA:3v,aV u ndustr og handvterk Nydelseemdler, fere cg underholdnng S;:ÿ:k r:::<;»>''>'>''':>;ï:;:;:'>;:»:;``r;t;$::: jt ;<fs Bog brs3ndsel mv Mad, tej og ko Lenmodtagerhusstandes forbrugamenster Len mod tagerhu s s to ndes gennemsntlge Artge forbrug Forbrug, kroner vs fordelng Gennemsntlgt forbrug I alt : Fodevarer Drkkevarer Tobaksvarer Bekla3dnng og fodt0j Bolgudgft Bra3ndsel, el, gas, varme Bolgudstyr og husholdnngstjenester Personlg pleje, medcn mv Transport Fere, frtd, kultur og undervsnng Forskrng _ Andre udgfter Opgerelsen for 1987 er torelebg (Klde: St E og materale Danmarks Statstk) 1 1 gnaw H : ttx, : 18;t I '

13 1 1 E 30 Ars oversgt Det offentlge (kollektve) forbrug stlles tl befolknngens radghed va den offentlge sektor, dvs staten, de socale kasser og fonde samt amtskommuner og prmarkommuner Dette forbrug omfatter f0rst og fremmest socale foranstaltnnger, uddannelse og sundhedsvesen Udgfterne tl det kollektve forbrug bestr overvejende af lonnnger Det kollektve forbrug har hele peroden valet vesentlgt mndre end det prvate forbrug Det samlede forbrug er steget meget, og er nu ca 21/2 gang sa stort som 1958 Det offentlge forbrug var mere end tre gange sa stort 1987 som 1958 Det prvate forbrug er fordoblet Befolknngen far saledes dag en langt storm del af et vesentlgt store forbrug va den offentlge sektor end 1958 Det offentlge forbrug er en meget stor andel of de samlede offentlge drftsudgfter Resten er overforsler tl den prvate sektor og tl udlandet, dvs pensoner, arbejdsloshedsdagpenge, tlskud tl prvate vrksomheder og renteudgfter De samlede offentlge udgfter bestr foruden of drftsudgfter af kaptaludgfter, dvs udgfter tl offentlge nvesternger mv MIllarder kroner loo - 50 o f{ Forbrugsudvklngen 1 Prvat forbrug Offentlgt forbrug prser De offentlge ndtegter kommer hovedsagelg fra ndkomstskatter og forbrugsafgfter De drekte skatter, som nesten udelukkende er ndkomstskatter, har hele peroden ndbragtomkrng halvdelen af de offentlge ndtægter, og de ndrekte skatter, f0rst og fremmest moms og punktafgfter, omkrng en tredjedel Det offentlges Ovrge ndtegter er fx gebyrer og bdrag tl socale ordnnger Fra mdten af 70'erne har der veret underskud pa statsfnanserne Underskuddet Offentlgt forbrug I I I I I I 1 I I 1 I I I t I er stgende omfang blevet fnanseret ad lanevejen gennem udstedelse af statsoblgatoner Indenlandske statsoblgatoner udgjorde nomnelt 3 mllarder kroner 1974 I dag er belobet 100 gange sa stort Statens udenlandske geld var 1987 en fjerdedel of statens samlede geld pa 425 mllarder kroner De samlede belob, der passerer de offentlge kasser for at blve brugt gen som offentlge udgfter, har udgjort en stgende andel of samfundets ndkomster Offentllge drfts - og kaptaludgfter I alt, mllarder kroner I alt, procentvs fordelng Kollektvt forbrug _ Indkomstoverforsler tl husholdnngeme Subsder cl erhvervslvet Nettorenteudgft Andet, netto r Offentlge drfts - og kaptalndta3gter I alt, mllarder kroner I alt, procentvs fordelng Drekte skatter Indrekte skatter _ Andet Skatter og afgfter I procent af bruttonatonalproduktet (Klda: ADAM, Skatter og afgfter) Offentlge drfts - og kaptaludgfter I alt, mllarder kroner I alt, procentvs fordelng Generelle tjenester Forsvaret Uddannelse og forsknng Socale foranstatnnger ' Sundhedsva3sen Andet (Klda: Târsoversgt samt materale I Danmarks Statstk) 13

14 Udenrgsokonom Udenrgshandel Indfersel, mllarder kroner Indfersel I procent of BNP vs fordelng, Ars oversgt Indfersel fordelt pa lande, I alt Vesttyskland UK Sverge og Norge USA Andre lande o Indfersel varer, I alt Fede- og drkkevarer, tobak Ikke spselge r3stoffer (undtagen bra3ndsel), anmalske og vegetablske oller mv Braandsel Kemkaler Halvfabrkata Maskner og transportmdler Faerdgvarer mv Udfersel, mllarder kroner Udfersel I procent of BNP vs fordelng Udfersel fordelt pá lande, I alt Vesttyskland UK Sverge og Norge USA Andre lande Udfersel af varer, I alt ' Fede- og drkkevarer, tobak Ikke spselge r2stoffer (undtagen bra3ndsel), anmalske og vegetablske oler mv Braendsel Kemkaler Halvfabrkata Maskner og transportmdler Faerdgvarer mv (Klde: ADAM, TBrsoversgt) Betalngsbalancen' Betalngsbalancens lobende poster procent of BNP Mlloner kroner Lobende poster, nettondta3gter I alt Varehandel Tursme Renter, udbytter _ EF- overfersler vrge Grenland og Fa3reerne er betragtet som udland (Klde: ADAM) Udlandsgmld Nettogmld tl udlandet, mllarder kroner Nettogaeld tl udlandet I procent of bruttonatonalproduktet (Klda: ADAM) 14

15 30 ars oversgt Danmarks deltagelse den nternatonale samhandel er en væsentlg foruds etnng for landets hoje levestandard Bade ndforsel og udforsel er relatv omfattende forhold tl mange andre landes En meget stor del af Danmarks udenrgshandel har hele peroden været koncentreret pa de samme, meget fa lande: Vesttyskland, UK, Sverge og Norge samt USA Samhandlen med UK er forholdsmæssgt halveret lobet of peroden, mens samhandlen med Norge og Sverge er steget Danmarks ndtræden EF 1973 endrede kke dette monster væsentlgt 1987 er det eneste Ar peroden med overskud pa varehandelsregnskabet Fode- og drkkevarer udgjorde 1958 halvdelen af eksporten, men 1987 kun godt en fjerdedel En stor del af dsse varer er landbrugsvarer, som stadg har en betydelg andel af eksporten Fra mdt 60'eme overhales landbrugseksporten af ndustreksporten Indtl forste "olekrse" 1973 var mporten of brændsel ret konstant, ca 10 pct af den samlede mport Herefter stger den Fra 1983 ndgar den dansk producerede nordsoole og gas den ndenlandske Produkton Det har mndsket mporten og oget eksporten af brændsel Halvdelen af den samlede mport er halvfabrkata, maskner og transportmdler Importandelen har været ret stabl tl trods for store udsvng værden af de mporterede produkter Varehandel er den st0rste post pa betalngsbalancens lobende poster Blandt de andre poster har "Tursme" ndtl 1987 vst overskud "0vrge poster ", som bla bestar af overforsler tl og fra EF, vser et stgende overskud NAr alle poster lægges sammen, er der et stgende underskud pa betalngsbalancens lobende poster Underskuddet forklares de forste Ar af 30 Ars peroden ved en store ndforsel end udforsel af varer og tjenester I 80'erne skyldes underskuddet mdlertd stærkt stgende rentebetalnger af den voksende gald Frem tl mdten af 60'eme var udlandsgold og rentebetalnger betydnngslose storrelser Herefter vokser udlandsgx lden I 1987 var nettogælden 276 mllarder kr, svarende tl 40 pct af bruttonatonalproduktet Mllarder kroner o I I I I I I I I I / Udenrgsokonom Industrvarer I I I I I Udforsel af Iandbrugsvarer og Industrvarer Ar as a6 a Danske drekte nvesternger udlandet 1= CI1 1=181 1=t =MEMO aa t 1=I1 - t> MOM (MN tza tr t3ta v u I / Landbrugsvarer I I I I M l l Udenlandske drekte nvesternger Danmark Drekte nvesternger Mlloner kroner Anm For arena 1958 og 1959 nkluderer tallene forretnngsma3ssge kredtter Fra og med 1976 regnes Ian tl datterselskaber (koncemlan) med en le betd pa mndst 5 Ar kke som drekte nvesternger Fer 1976 er sadanne Ian medtaget under de drekte nvesternger Mllarder kroner o L -, \- / \- - 0vrge Rejser f \ J / \ l I Renter Lobende poster alt \ v Varehandel -40 f I I l I I I I I I I I I f I I I 1 I 1 1 I I 1 I I I 1 I I Betalngsbalancens lobende poster, netto, \, 15

16 1 1 1 t t t t t t t I 1 f t t t I l t Natonalregnskab 30 Ars oversgt Forsynngsbalancen Arets prser I mllarder kroner Bruttofaktorndkomat vs fordelng Bruttofaktorndkomst Import of varer og tjenester Eksport af varer og tjenester , + Indrekte skatter, netto = Indenlandsk anvendelse Bruttonatonalprodukt I! Indenlandsk anvendelse Prvat forbrug Offentlgt forbrug Bruttonvesternger prser I mllarder kroner Bruttofaktorndkomst 133,3 164,6 195,3 218,4 243,3 274,9 287,0 312,8 324,6 357,9 366,4 + Indrekte skatter, netto 37,9 42,7 44,9 47,2 56,3 60,7 64,6 62,6 57,0 68,1 69,5 = Bruttonatonalprodukt _ 171,2 207,3 240,2 265,6 299,6 335,6 351,6 375,4 381,6-426,0 435,9 + Import of varer og tjenester 35,7 50,9 68,8 82,6 107,1 121,7 128,8 135,4 128,8 149,4 155,8 - Eksport of varer og tjenester 35,5 43,5 55,7 65,4 80,1 96,3 101,8 116,3 135,6 154,4 161,2 Indenlandsk anvendelse 171,4 214,7 253,3 282,8 326,6 361,0 378,5 394,5 374,8 420,9 430,5 (Klde: ADAM) Natonalregnskabet er et forsog plat gve et helhedsbllede af den danske 0konom Her belyses tlgangen af varer og tjenester tlvejebragt ved erhvervenes produkton og ved mport og anvendelsen af dsse varer og tjenester tl rd- og hjæ1pestoffer, eksport, forbrug og nvesterng Sden 1958 er det samlede Adge pro - duktonsresultat, bruttofaktorndkomsten, vokset fra 30 mllarder tl 692 mllarder kroner Det meste af stgnngen er mdlertd prsstgnnger Reals, malt mængder, (angvet 1980 prser) er bruttofaktorndkomsten næsten tre gange sá stor dag som 1958 I hele 30 Ars peroden har v brugt mere end den hjemlge produkton tllod Indtl 1980 var summen af det offentlge og prvate forbrug og nvesterngerne st0rre end produktonsresultatet Efter 1980 har produktonsresultatet været stone end forbrug og nvesternger tlsammen, men pa grund af rentebetalnger og andre overf0rsler tl udlandet dsponerer v stadg over mere, end produktonen tllader Derfor er der fortsat underskud pa betalngsbalancens 10bende poster Réntebetalngerne udgor nu 4 pct of bruttonatonalproduktet, eller 16 pct af eksporten Alene forrentnngen af gælden forudsætter derfor en markant stgnng den forvejen store produkton af varer og tjenester tt eksport / Prsstgnngstakt / A / \ / \/ \_/ 0konomsk vaekst / n \--\ // \ \ V konomsk va3kst og prsstgnngstakt melt pa bruttofaktorndkomsten &&- / Faktsk forbrug og nvesternger Tlladelgt forbrug og nvesternger -- \/ \ l l 1 t Faktsk og tlladelgt forbrug og Investernger malt I procent af bruttonatlonaproduktet

17 30 Ars oversgt Samlet fertltet'r Danmark 2,6 1,4 1,4 Fnland 2,4 1,7 1,7 Norge 2,9 1,6 1,7 Sverge 2,4 1,7 1,7 Folketal Mlloner Internatonal udvklng Beskseftgelsen vls fordelng p erhvery Landbrug mv Industr mv Servceerhverv Frankrg 2,8 1,8 1,8 Holland 3,0 1,5 1,5 Italen 2,7 1,5 1,5 UK 2,9 1,8 1,8 Vesttyskland 2,5 1,3 1, Japan 2,0 1,8 1,8 USA 2,9 1,9 1,9 1) Det antat levendefedte barn, som 1000 kvnder vl brnge tt verden I lebet of de fertle adre r, hvs Ingen of de 1000 kvnder dede og de I hver aldersklasse fedte netop s9 mange born som angvet ved rots fertltetskvotenter Fertllteten er for overskuelghedens skyld angvet pr kvnde og Ikke pr 1000 kvnder som normalt ( Klde: World Development Report 1988) Betalngsbalancens lebende poster I procent af BNP Danmark' -1,0 0,3-1,9 Fnland -0,9-0,4-2,2 Norge -2,3-3,1-2,6 Sverge -0,6 0,3-0,7-2,9-0,5 0,0-0,9 1,3-0,4-0,7 1,3-1,4-2,7-3,0-7,5 1,9-0,8-8,5-5,2 3,8-0,5 0,0-2,5-3,1-3,0 0,0-2,2 5,3-5,0 0,4-0,5 Frankrg2 2,2 0,7 0,8 Holland' 2,8 0,7-0,9 Italen' 0,7-1,2 2,9 UK -1,0 0,3 0,1 Vesttyskland 1,6 0,2 0,2-0,3 1,0 0,2 2,8 2,4 1,4 0,6 0,1 1,4 0,4 0,8 1,4-0,8 2,5-0,9 2,2-0,2 2,2-2,0-2,0 0,4 2,6 1,1 1,4-0,8-0,2-0,5 4,1 1,5-0,7-0,1 0,6-0,7 1,6 4,0 Japans 0,5-1,0 1,3 USA 0,6 0,8 0,5 1,3 2,2 0,2-0,3-0,1 1,7 0,5 1,4-0,5 0,3 2,8 3,6-2,7-3,4 OECD total 0,6 0,2 0,3 0,5 0,6 1) BNP - tallone er eksklusve Fmreerne og Grenland, mens betalngsbalancen er nklusve Fa:reerne og Grenland 2) Tl og med 1969 baseret pa OECD -sken 3) Tl og med 1966 baseret pa OECD -sken 4) Tl og med 1978 baseret pa OECD -sken 5) Bruttonatonalndkomsten 0,4 0,3-0,3 ( Klde: OECD: Man Economc Indcators og Natonal Accounts samt natonale statstske publkatoner) -0,5-0,9 Artg vækst I BNP (faste prser) Danmark 5,3 6,4 0,6 5,2 6,5 5,4-0,7 1,5 Fnland 1,5 7,6' 3,3 2,4 9,6 7,6 1,1 '2,2 Norge 3,9 5,2 '3,8 3,8 4,5 5,2 '4,2 4,5 Sverge 2,2 3,3 5,9 2,1 6,1 2,3 2,6 1,8 Frankrg _ 6,0 7,2 5,3 5,2 7,0 4,4-0,3 3,3 Holland 2,7 6,9 3,6 2,9 12,4 3,3-0,1 2,5 Italen 5,3 11,7 5,6 8,1 6,1 3,2-3,6 2,7 UK _ 2,0 4,6 4,2 1,9 1,4 2,2-0,7 3,9 Vesttyskland 5,7 17,0 2,8 2,9 7,4 4,2-1,6 3,0 Japan' _ 7,5 13,3 10,5 10,5 12,1 8,5 2,7 5,2 USA 1,8 2,2 4,1 5,9 2,5 4,9-1,0 5,2 Vestlge ndustrlande 2,9 5,6 4,7 5,4 4,9 G 4,9-0,4 4,0 1) ) ) Tal for Japan basere pa bruttonatonalndkomsten 'Databrud (Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs Yearbook, 1987 og 1988) o ,9 4,4-1,0 1,6 3,3 2,42 '0,9 '5,7 '1,3-0,3 3,9 2,8 1,2 1,3 2,2-0,7 3,2 2,2 1,1 3,2 3,1-0,9 2,1 3,6 0,2 2,8 1,8 3,7 5,1 4,4 2,0 6,6 3,1 1,5 4,5 3,0 17

18 Tdstavle 30 Ars oversgt Folketngsvalg Regerng Statsmnster Nye, gunstge afskrvnngsregler for ndustr og hándvark Skole- og gym - nasereform Internatonalt prsfald pá ravarer Det Europaske Faellesskab (EF) trader kraft med Vesttyskland, Frankrg, Italen, Holland, Belgen og Luxembourg som deltagere De fleste vesteuropaske valutaer kan gen veksles frt tl dollars Socaldemokratet, Radkale Venstre, Retsforbundet H C Hansen Vggo Kampmann (Februar) Danmark, Storbrtanen, Norge, Sverge, Portugal, Schwez og Ostrg eta - blerer EFTA (Dot Europaske Frhandelsomrade) Importregulerng opgves som ndustrpoltsk nstrument Toldaftrapnng over for EFTA Lov om Dan - marks Erhvervsfond OECD oprettes OPEC oprettes 1960 November Socaldemokratet, Radkale Venstre Vggo Kampmann Statsstette tl landbruget ndledes hja3lp som begreb stor skala Forsorgslov afskaffer fattg Omsatnngsafgft engrosledet (omsen) ndferes (9 pct) Lov om egnsudvklng Lov om teknologske nsttuter Lov om ny Lllebaeltsbro Jens Otto Krag (September) Jordlove, der vl gve det offentlge forkebsret ved starre jordhandler, for - kastes ved folkeafstemnng Okonomsk helhedslesnng: bunden opsparng, overenskomstforlangelse ved lov, udbyttebegransnng og forbud mod frakter, mdlertdgt prs- og avancestop, regulerng af landbrugsstotte og of lennnger og pensoner tl statens tjenestemand mv 1963 ATP ndferes 1964 September Socaldemokratet Jens Otto Krag Omsen forhejes tl 12,5 pct Realkredtnsttutonernes mulgheder for oblgatonsudstedelse begranses Akteselskabers ndkomstskat forhejes med 20 pct tl 40 pct Bredt bolgforlg (bolgskrng, renteskrng) Lov tllader udstyknng af ejerlejlgheder udlejnngsbygger Ferste rene arbejderflertal ved folketngsvalget Pres pa det europa3ske lanemarked efter stramnng pá det amerkanske Stgende rentenveau og nflatonaer tendens 1966 November Socaldemokratet Jens Otto Krag Nye, gunstge regler for vrksomheders fusonerng Momsen (mervaerdafgft pa 10 pct alle produktonsled) ndferes stedet for omsen Devaluerng pa 8 pct Lov om kldeskat Ophaevelse of adgang tl at fradrage betalt ndkomstskat ved arets slutlgnng Engelsk devaluerng pá 14 pct 1967 Momsen haves tl 12,5 pct Lllebaltsbroen ndves 1968 Januar Radkale Venstre, Konservatve, Venstre Hlmar Baunsgaard 1969 Kldeskatten trader kraft Fuld folkepenson tl alle fra det 67 Ar Kommunalreform Dagpengelov revderes Momsen forhejes fra 12,5 tl 15 pct 1970 Affale med EF om overgangsordnnger for toldsatser og kaptalbeva3gelser ved dansk medlemskab 10 pct mportafgft pa ca halvdelen of den danske mport retter mdlertdgt betalngsbalancen op Dollarens guldkonvertbltet opha3ves Kraftge vesttyske og japanske devaluernger 1971 Oktober Socaldemokratet Jens Otto Krag Lov om Danmarks optagelse EF godkendes ved folkeafstemnng 2 oktober (63 pct ja-stemmer) Ny toldlov forlangelse af EF-medlemskabet Det valutarske slangesamarbejde EF ndledes 1972 Anker Jorgensen (Oktober) Stop for offentgt bygger Lov om fr abort Natonale stetteordnnger fl landbruget afskaffes EF udvdes med Storbrtanen, Danmark og Irland Oktoberkrgen Mellemesten forer tl olekrse: leverngsstop og prsstgnnger pá ole Begyndende nternatonal krse 1973 December Venstre Poul Hartng 18

19 30 Ars oversgt Tdstavle Folketngsvalg Regerng Statsmnster Bunden opsparng Lov om banker og sparekasser lgastller pengensttutterne Oleprserne fredobles lebet of aret Massearbejdsleshed de fleste vesteuropaaske lande Septemberforlg: Bunden opsparng frgves, momsen nedsaattes mdlertdgt fra 15 tl 9,25 pct, tlskud tl energbesparende foranstaltnnger bolger Folkeskolereform: Udelt skole ndferes Ravareprsstgnng pa ca 50 pct sden 1973 Bstandsloven traeder kraft Det ferste augustforlg: Bortfald af bernetlskud tl grupper med store ndkomster, begraensnng af udbytter og vederlag, beska3ftgelsesarbejder Januar Socaldemokratet Anker Jorgensen Adgangsbegraensnng pa unversteterne Andet augustforlg: Momsforhojelse fra 15 tl 18 pct samt en raakke afgftsforhejelser 16 pct's dollarfald forhold tl D- marken Februar Socaldemokratet Anker Jorgensen Overgangsperoden for Danmarks ndtraeden faellesskabets toldunon afsluttes Told mellem Danmark og EF nu helt afvklet Momsforhejelse fra 18 tl 20,25 pct August Socaldemokratet, Anker Jorgensen Venstre Stop for udstyknng of ejerlejlgheder aeldre ejendomme Efterlensordnng ndferes Kronenedskrvnng over for valutaerne EMS (valutasamarbejde EF) ECU ndferes som valutaenhed Anden olekrse: Kraftge prsstgnnger Momsen forhojes tl 22 pct Poltsk, ekonomsk forlg med offentlge besparelser og afgftsforhejelser Over 30 mlloner arbejdslese OECD-Iandene Oktober Socaldemokratet Anker Jorgensen Socalndkomsten ndfores som beregnngsgrundlag for offentlge ydelser Graekenland optages EF December Socaldemokratet Anker Jorgensen Dyrtdsregulerng suspenderes tl marts 1985 Folkepensonen ndta3gtreguleres Henstandslan tl nedstedte landma3nd 1982 Realrenteafgft pa pensonskaptaler Stgende rentenveau USA forer tl 1983 kaptalflugt fra Europa tl USA September Konservatve, Poul Schlüter Venstre, Centrum- Demokraterne, Krstelgt Folkepart Dyrtdsregulerngen suspenderes yderlgere for to Ar 1984 Selskabsskatten forhojes fra 40 tl 50 pct Bunden opsparng Systemskfte 1985 Sovjet med Gorbatjov som partchef Det udenrgspoltske samarbejde EF (EPS) traktatfaastes EF- parlamentet far starre ndflydelse Januar Konservatve, Venstre, Centrum- Demokraterne, Krstelgt Folkepart Poul Schlüter EF- pakken, der bla skal forberede det ndre marked fra 1992, tltraades ved folkeafstemnng (56 pct ja- stemmer) Skattereform Dyrtdsregulerng afskaffes Kartoffelkuren med bla renteafgft pa forbrugslan, stempelafgft ved kob pa kredt af forbrugsvarer, rejser mv, forhojelse of energafgfterne og skattefrt rentetllaeg pa uddannelsesopsparng Spanen og Portugal optages EF 1986 Havmljeplan Lov om Storebealtsbro Poltsk forlg om eksportfremmeforanstaltnnger 1987 Ny valutabekendtgerelse med naesten fuldstaendg lberalserng of kaptalbe vaegelser over landegraanserne Fnanserngsforlg EF, hvs ndtaegter forhojes med 40 pct lobet of peroden ndtl 1992 Loft over landbrugsstetten September Konservatve, Poul Schlüter Venstre, Centrum- Demokraterne, Krstelgt Folkepart Maj Konservatve, Venstre, Radkale Venstre Poul Schlüter 19

20 I I I I I I f I I Udvklngslner Et af 30 Ars perodens mest praegnante ud- vklngstræk er stgnngen kvndernes er- y0 - hvervsfrekvens, her defneret som antal 80 - kvnder arbejdsstyrken forhold tl antal kvnder alderen Ar Det er et ldt 70 overdrevet mal for erhvervsfrekvensen, 60 - men gver et rmelgt udtryk for udvklngen I 1958 var der fx 4 gange sa mange 50 - hjemmearbejdende husmadre som Denne udvklng har haft merkbare 30 - konsekvenser for det danske samfund Erhvervslvets stgende behov for arbejds kraft har kunnet dekkes Famlendkom sterne og dermed forbrugsmulghedeme er steget Famlemonsteret er endret o Behovet for bornensttutonspladser er vokset Kvnders erhvervsfrekvens Ars oversgt I lghed med udvklngen de fleste andre ndustrlande har Danmark de senesce tre tar oplevet store forskydnnger befolknngens alderssammensetnng Den ve sentlgste Arsag hertl er, at kvnderne Wer ferre born I 1958 var nettoreproduktonstallet, dvs det antal levendefodte pger, som 1000 kvnder "vl fa" lobet af deres fodedygtge alder, nasten 1200 Et nettoreproduktonstal pa over 1000 betyder, at folketallet stger pa lengere sgt I 1987 er nettoreproduktonstallet faldet markant tt langt under 1000 Hermed blver der ferre kvnder tt at fade born, og med mndre kvnderne fremtden far vesent- Nettoreproduktonstal Iota _ I I I 1 lg fere born, hvlket ntet endnu tyder pa, vl folketallet falde, og aldersstrukturen andre sg tl ferre unge og fere eldre Nettoreproduktonstal ` \- " -- E 1 fl - _ Den okonomske aktvtets grundlaggende struktur har endret sg I 1987 kom ca to trededele af bruttofaktorndkomsten fra offentlge og prvate tjenester, dvs erhverv, som kke er vareproducerende I 1958 kom ca halvdelen af bruttofaktorndkomsten fra servcesektoren Servcesektorens vekst er tl en vs grad blot udtryk for en reorganserng af servceydelserne snarere end for skabelse of nye servcefunktoner NAr fx bornepasnng flyttes fra famlen tt en bornensttuton, og fx korsel flyttes fra den vareproducerende vrksomhed tt et trans - portfrma, sa stger servcesektoren uden at summen af servceydelser samfundet er blevet stone PA den anden sde har servcesektorens vekst stor udstreknng veret mulggjort af en oget produktvtet nden for de vareproducerende sektorer Tusnde personer r 100- o Lonmodtagere prvate tjenesteydelser / / / Lonmodtagere offentlge tjenesteydelser Lonmodtagere prvate og offentlge tjenester

21 Befolknng Befolknngen amtskommunerne pr, pr 1 januar Tusnder Hele landet Hovedstadsregonen Kobenhavns kommune Frederksberg kommune Kobenhavns amt Frederksborg amt Rosklde amt VestsjæIlands amt Storstroms amt Bornholms amt Fyns amt Sonderjyllands amt Rbe amt Vejle amt Rngkobng amt Arhus amt Vborg amt Nordjyllands amt J ,0 100, ,3 33, ,9 9, ,7 1, ,3 11, ,4 6, ,9 4, ,4 5, ,1 5, ,9 0, ,8 8, ,9 4, ,1 4, ,3 6, ,1 5, ,2 11, ,5 4, ,4 9,4 Alder ! amkl af mend af kvnder Befolknngens procentvse aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder 1 januar

22 I Befolknng Aldersfordelngen pr 1 januar Hele befolk- nngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100, r ,5 5,4 Drenge ,7 5,6 Pger ,3 5,2 5-9 k ,1 5,4 Drenge ,4 5,6 Pger ,8 5, ár ,0 6,5 Drenge ,3 6,8 Pger ,7 6, k ,5 7,1 Mænd ,7 7,4 Kvnder ,2 6, k ,3 8,1 Mænd ,6 8,4 Kvnder ,0 7, ár ,4 7,5 Mend ,6 7,9 Kvnder ,1 7, k ,3 7,2 Mend ,7 7,5 Kvnder ,0 7, Sr ,6 7,3 Mend ,9 7,5 Kvnder ,4 7, k ,7 8,2 Mend ,8 8,5 Kvnder ,6 7, ár ,3 6,5 Mend ,3 6,6 Kvnder ,3 6, k ,5 5,4 Mend ,5 5,5 Kvnder ,5 5, ár ,6 4,9 Mend ,5 4,9 Kvnder ,7 5, ár ,1 4,9 Mend ,9 4,8 Kvnder ,2 5, k ,8 4,7 Mend ,5 4,4 Kvnder ,1 5, k ,9 3,9 Mend ,4 3,5 Kvnder ,3 4, k ,8 3,3 Mend ,2 2,7 Kvnder ,3 3, k ,7 2,1 Mend ,3 1,5 Kvnder ,1 2, k ,8 1,0 Mend ,5 0,7 Kvnder ,0 1, k ,2 0,4 Mend ,2 0,2 Kvnder ,3 0,5 95 k og derover ,0 0,1 Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,1 22

23 Ì \ I I I I I I I I I I Aldersfordelng pr 1 januar Hele befolknngen Mend Kvnder Ar Mend Kvnder fr Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár Mend Kvnder ár ,5 53,9 Mend Kvnder fr og derover Mend Kvnder Befolknng ,0 100, ,0 100, ,0 100, ,4 7, ,7 7, ,1 7, ,2 9, ,7 10, ,7 9, ,6 4, ,7 4, ,4 4, ,2 10, ,6 11, ,8 10, ,1 55, ,0 52, ,2 13, ,3 11, ,0 15,9 Mend pr 1000 kvnder / / < O V O O O Cr t O N N en V Y O n O v O Ln O N N N HI M O V I N Y V O N N V O O,f) O vf O h N,C1 Ln V n Ó n 1 1 OT n ot n V CO O CO V Os CO OP 01 Ó CO Os N P Kensproportoner 1979 og

24 Befolknng Fordelng efter ægteskabelg stllng og kon pr 1 januar Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Ugfte ,1 44,6 Mend ,7 48,7 Kvnder ,6 40,5 Gfte og separerede ,9 42,0 Mend ,4 42,6 Kvnder ,4 41,5 Enkestand ,5 7,0 Mend ,9 3,0 Kvnder ,0 11,0 Frasklte ,5 6,4 Mend ,9 5,7 Kvnder ,0 7,0 Fordelng efter kon og statsborgerskab pr 1 januar Ialt Danmark Udlandetalt MEND Danmark Udlandetalt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst og statslose KVINDER Danmark Udlandetalt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst og statslose Grekenland er pr 1 Januar 1981, Portugal og Spanen pr 1 Januar 1986 medregnet EF- lande 24

25 Nettondvandrng Befolknngstlvækst Befolknngsudvklngen Levendefodte Drenge Pger Bede Maend Kvnder heraf dode under 1 Drenge Pger Fedselsoverskud Nettondvandrng Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet ar Arets befolknngstlvækst Pr ndbyggere Levendefedte Dode Fodselsoverskud Nettondvandrng Befolknngstlvækst Befolknng * ' ' * * ' ' ' ' =3 270 =2 710 =6 334 =5 309 =4 629 =2 788 =1 915 =127* =1 845 = =5 115 =2 815 =4 615 = * 12,2 12,2 11,6 11,2 10,4 10,3 9,9 10,1 10,5 10,8 11,0 11,5' 9,9 10,4 10,7 10,9 11,0 10,8 11,2 11,2 11,4 11,3 11,3 11,5' 2,2 1,8 0,9 0,3 =0,6 =0,5 =1,2 =1,0 =0,9 =0,5 =0,4 =0,0' 1,1 1,0 1,1 0,1 =0,4 =0,0 0,3 0,8 1,9 2,1 1,2 0,1' 3,4 2,8 2,0 0,3 =1,0 =0,6 =0,9 =0,3 1,0 1,6 0,8 0,1' Antal a "' r _' - f Befolknngsudvklngen DOde Levendefodte " Nettonvandrng Befolknngstlvækst Fodte Fodte alt ,0 100,0 Levendefodte ,4 99,5 Dedfedte ,6 0,5 Fedte ægteskab ,1 55,5 Fodte uden for ægteskab ,9 45,5 Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf ægtefælles barn Born fedt udlandet' Born fed Danmark' ' Opgort efter barnets fedeland

26 Befolknng Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder $r Generel fertltetskvotent' Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Levendefodte pr tusnde kvnder 22,1 20,3 18,1 16,8 14,3 12,4 10,6 10,1 9,1 9,2 9,4 115,2 113,4 107,6 101,7 92,4 87,7 80,0 77,5 76,7 75,1 71,2 120,6 125,1 120,8 117,9 111,0 112,9 111,6 113,3 118,1 120,0 122,3 54,8 55,8 55,1 54,6 52,3 54,8 55,7 59,2 64,1 68,3 71,3 16,4 16,6 16,1 15,7 14,9 15,3 15,1 17,4 18,4 20,0 21,9 2,8 2,4 2,5 2,4 2,3 2,3 2,2 2,3 2,8 3,2 3,0 1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 52, , , , , , , , , , , Antal levendefedte pr tusnde kvnder Ar Aldersbetngede fertltetskvotenter r r r r 1-îlar r Fertltetskvotenter (gnstl antal levendefedte pr 1000 kvnder hver af 5 -rs aldersklasserne r) Aldersbetngede legale abortkvotenter o Legale aborter pr 1000 kvnder hver af 5 -rs aldersklasserne r r r r r r r r Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder Legale aborter pr tusnde kvnder $r 25,5 24,3 22,5 22,1 20,4 18,2 17,6 17,4 16,3 16,1 15, ,4 29,0 29,3 29,4 30,1 28,8 28,7 29,2 28,8 28,8 29, ,0 25,1 24,8 25,0 24,6 23,5 23,2 22,7 22,3 23,0 24, ,5 23,0 21,9 22,2 21,1 20,1 18,6 18,3 17,4 18,0 18, ,4 19,0 18,1 17,8 16,5 15,2 14,5 14,5 13,3 13,3 13, ,8 9,4 9,1 8,9 8,8 8,2 7,5 7,3 6,7 6,1 6, ,0 1,0 1,0 1,0 1,1 1,0 0,9 1,0 1,0 0,8 0,9 Generel abortkvotent' 21,6 19,7 19,1 19,0 18,4 17,2 16,5 16,4 15,6 15,6 16,1 Samlet abortkvotent Antal legale aborter pr tusnde kvnder Ar 26

27 Danmark, Befolknng Antal dode efterdodsársag I alt Mænd ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Hjertesygdomme Mend ,9 34,4 Kvnder ,9 31,2 Ondartede svulster Mend ,7 25,2 Kvnder ,1 25,3 Karsygdomme hjernen Mend ,1 7,1 Kvnder ,2 10,9 Lungebetendelse og Influenza Mend ,0 1,7 Kvnder ,6 2,3 Bronchts og Astma Mend ,6 4,9 Kvnder ,0 3,3 Sukkersyge Mend ,8 1,4 Kvnder ,4 1,4 Levercrrhose Mend ,1 1,5 Kvnder ,8 0,8 Ulykkestlf wde Mend ,5 4,5 Kvnder ,5 4,5 Selvmord Mend ,8 3,0 Kvnder ,0 1,9 Alle ovrge dodsársager Mend ,6 15,5 Kvnder ,1 18,0 Uoplyst dodsársag' Mend ,8 0,8 Kvnder ,4 0,3 1 Omfatter personer med bopæl udlandet som er dede Mddellevetder Mænd Kvnder 0 ár 71,2 71,3 71,1 71,5 71,6 71,8 77,1 77,4 77,2 77,5 77,5 77,6 5-67,2 67,2 67,0 67,3 67,4 67,5 72,9 73,1 72,9 73,2 73,2 73, ,4 62,3 62,1 62,4 62,4 62,6 67,9 68,2 68,0 68,3 68,2 68, ,5 57,4 57,2 57,5 57,5 57,7 63,0 63,2 63,1 63,3 63,3 63, ,7 52,7 52,4 52,7 52,7 52,9 58,1 58,4 58,2 58,4 58,4 58, ,0 48,0 47,7 47,9 48,0 48,2 53,2 53,5 53,3 53,5 53,5 53, ,3 43,3 43,0 43,2 43,3 43,4 48,3 48,6 48,4 48,7 48,6 48, ,5 38,5 38,3 38,6 38,6 38,8 43,5 43,8 43,6 43,9 43,8 43, ,8 33,8 33,7 33,9 34,0 34,1 38,8 39,0 38,9 39,1 39,1 39, ,3 29,3 29,1 29,3 29,4 29,6 34,1 34,4 34,3 34,4 34,4 34, ,0 25,0 24,8 25,0 25,0 25,2 29,7 29,9 29,8 30,0 29,9 30, ,9 20,9 20,7 21,0 21,0 21,1 25,4 25,6 25,6 25,7 25,7 25, ,2 17,1 17,0 17,2 17,2 17,4 21,3 21,5 21,5 21,6 21,6 21, ,8 13,7 13,6 13,9 13,9 14,1 17,3 17,6 17,6 17,8 17,8 17, ,8 10,8 10,7 10,9 10,9 11,1 13,7 13,9 13,9 14,1 14,1 14,3 75-8,4 8,3 8,2 8,4 8,4 8,5 10,4 10,6 10,6 10,8 10,9 11,0 80-6,3 6,3 6,2 6,3 6,3 6,5 7,6 7,7 7,7 7,9 7,9 8,1 85-4,5 4,6 4,6 4,7 4,7 4,8 5,3 5,5 5,5 5,6 5,6 5,8 90-3,3 3,3 3,2 3,4 3,4 3,5 3,6 3,8 3,7 3,9 3,9 4,1 95-2,1 2,5 2,4 2,4 2,4 2,5 2,4 2,7 2,8 2,7 2,7 2,9 ANM Gennemsnttet of de levetder som eels of et antal vnaldrende, der udder efter de for de pâgældende 2- Ars peroder beregnede dodelghedstavler 27

28 Befolknng Antal dode pr 1000 personer hver aldersklasse 1977 Mænd 10,9 0 Ar' 10, , , , , , , , , , ,65 90 Ar og derover 293, ,4 11,8 11,9 12,0 11,7 12,0 12,0 12,1 12,0 12,0 9,79 10,44 9,33 8,78 9,50 8,85 9,14 8,92 8,76 9,97 0,52 0,60 0,56 0,53 0,45 0,52 0,44 0,43 0,37 0,52 0,30 0,35 0,27 0,36 0,28 0,26 0,19 0,36 0,19 0,21 0,63 0,64 0,57 0,56 0,51 0,52 0,54 0,60 0,53 0,49 1,14 1,25 1,32 1,29 1,26 1,11 1,13 1,23 1,08 1,15 1,39 1,56 1,69 1,67 1,63 1,85 1,79 1,66 1,95 1,80 3,89 3,76 3,85 3,88 3,81 3,92 3,58 3,59 3,60 3,57 10,42 11,15 10,89 10,80 10,80 10,62 10,61 10,64 10,40 10,59 27,12 26,54 27,52 27,40 25,88 27,48 26,61 26,98 26,43 26,54 63,85 64,85 65,97 65,54 63,14 63,11 62,95 62,72 62,97 60,62 136,95 143,55 141,05 143,38 137,97 140,80 138,63 139,80 135,10 135,50 283,27 309,89 313,91 304,38 282,39 292,76 290,60 296,35 276,81 279,74 Kvnder 8,9 0 Ar' 6, , , , , , , , , , ,86 90 Ar og derover 243,66 1 Pr levendefodte 9,4 9,6 9,9 10,0 10,0 10,3 10,4 10,7 10,7 10,7 7,73 7,02 7,52 6,97 6,92 6,57 6,18 6,92 7,59 6,52 0,38 0,51 0,41 0,41 0,35 0,40 0,43 0,36 0,40 0,53 0,26 0,20 0,16 0,26 0,16 0,21 0,13 0,21 0,18 0,14 0,29 0,28 0,31 0,28 0,26 0,25 0,26 0,27 0,24 0,19 0,49 0,47 0,49 0,49 0,49 0,47 0,42 0,42 0,40 0,42 0,84 0,93 1,04 0,94 0,98 0,96 1,06 0,99 0,92 0,86 2,65 2,61 2,90 2,78 2,46 2,59 2,51 2,49 2,49 2,40 6,26 6,32 6,52 6,58 6,49 6,59 6,56 6,89 6,82 6,98 13,81 13,95 14,16 14,11 14,15 14,13 14,50 14,01 15,02 14,37 36,38 36,68 36,04 35,66 35,22 35,13 34,97 35,52 34,99 34,54 100,72 100,89 101,60 101,00 98,36 100,04 96,96 99,14 95,90 94,49 248,06 256,00 264,06 255,98 234,02 254,55 246,55 252,71 233,65 237,44 Velser Velser Velser pr 1000 kke -gfte mend over 17 Ar 49,3 42,8 39,8 36,7 34,0 31,6 34,0 34,8 34,4 34,9 34,6 Velser pr 1000 kke -gfte kvnder over 14 A 37,7 32,9 31,1 28,7 26,7 24,8 26,9 27,9 28,0 28,9 28,6 Sklsmsser Sklsmsser Sklsmsser pr 1000 gfte mend 10,8 10,6 10,7 11,2 12,1 12,4 12,7 12,6 12,6 12,8 12,7 Sklsmsser pr 1000 gfte kvnder 11,1 10,8 10,9 11,5 12,3 12,7 12,9 12,8 12,9 13,0 13,0 28

29 Ind- og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken Befolknng Indvandrede alt Danske statsborgere Mænd Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Udvandrede alt Danske statsborgere Mænd Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Nettondvandrede alt =1 845 = Danske statsborgere =1 263 =3 453 =4 137 =2 736 =891 =1 148 =1 649 =2 277 =3 742 Mend =660 =1 866 =2 292 = =501 =821 =1 117 =2 001 Kvnder =1 845 = =1 741 Udenlandske statsborgere Mænd Kvnder Antal ndvandrede fordelt efter fraflytnngsland MEND Fra Færoerne og Gronland alt Færoerne Gronland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst KVINDER Fra Færoerne og Gronland alt Færoerne Gronland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst Grækenland er pr 1 januar 1981, Portugal og Spanen pr 1 Januar 1986 medregnet EF- lande 29

30 Befolknng Antal Indvandrede Nettondvandrng Udvandrede Indvandrede og udvandrede Antal udvandrede fordelt efter tlflytnngsland MEND Tl Færeerne og Gronland alt Færeerne Grenland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst KVINDER Tl Færeerne og Gronland alt Færeerne Gronland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EF- lande' Jugoslaven Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Iran Pakstan Sr Lanka Vetnam Oceanen Uoplyst Grækenland er pr 1 Januar 1981 Portugal og Spanen pr 1 Januar 1986 medregnet EF- lande 30

31 Befolknng Amtskommunale ndenlandske nettotlflytnnger Hovedstadsregonen =6 596 =7 059 =6 185 =3 730 = =1 806 =2 823 =3 273 =1 087 Kobenhavn og Frederksberg = =6 958 = =117 =2 160 = Kobenhavns amt =3 470 =3 843 =4 985 =3 761 =2 480 =3 060 =3 588 =4 286 =3 298 =3 666 =2 449 Frederksborg amt =425 = =756 Rosklde amt Oerne ovrgt VestsjæIlands amt Storstroms amt =202 = =223 Bornholms amt =150 =66 21 =71 =10 =2-195 =142 Fyns amt Jylland =1 156 =1 160 =976 = Sonderjyllands amt =607 =697 =549 =480 =641 =317 =52 Rbe amt =86 41 =261 = Vejle amt =32 75 = Rngkobng amt =191 =369 =549 =554 =154 = =631 Arhus amt = Vborg amt =54 = =301 =385 =31 =691 =287 Nordjyllands amt =470 =141 =202 =314 =125 =232 =310 Antal ndenlandske flytnnger fordelt efter flyttetype Flytnnger alt Mænd alt ,0 100,0 Mellem amter ,5 22,7 Metern kommuner amter ,9 15,9 Mellem kommuner alt ,3 38,5 Inden for kommuner ,7 61,5 Kvnder alt ,0 100,0 Mellem amter ,9 22,5 Mellem kommuner amter ,1 15,6 Mellem kommuner alt ,0 38,0 Inden for kommuner ,0 62,0 Samtlge ndenlandske flytnnger Mænd alt ,0 100,0 Under 5 ár ,4 6,2 5-9 Ar ,5 4, ,6 4, ,2 9, ,1 24, ,4 15, ,2 10, ,5 6, ,9 5, ,9 3, ,1 2, ,8 1, ,5 1, ,4 1,3 70 ár og derover ,6 2,7 Kvnder alt ,0 100,0 Under 5ár ,7 6,4 5-9 Ar ,8 4, ,6 4, ,7 14, ,2 26, ,8 12, ,4 7, ,7 5, ,0 4, ,2 2, ,9 2, ,8 1, ,7 1, ,6 1,5 70 Ar og derover ,8 5,0 31

32 Befolknng Famler fordelt efter famletype pr 1 januar Famler alt Famler uden born Enlge heraf kvnder mænd Ægtepar Famler med born Enlge heraf kvnder mænd Ægtepar Paprlost samlevende' Omfatter kun paprlost samlevende med fællesborn under 26 Ar samt eventuelle særborn Tallet er undervurderet pa grund of manglende henvsnng mellem barn og foreeldre CPR -regstret Husstande fordelt efter husstandssammensætnng pr 1 januar Husstande alt Husstande med 1 famle alt Enlge uden born heraf kvnder mænd Ægtepar uden born Enlge med born heraf kvnder mænd /Egtepar med born Paprlost samlevende med born' Husstande med 2 eller fere famler alt enlge voksne of forskellgt kon heraf uden born med born enlge voksne of samme ken heraf uden born med born vrge husstande Se note tl foregaende Label Husstande fordelt efter anta) personer pr 1 januar Husstande alt 1 person 2 personer 3 personer 4 personer 5 personer 6 personer og derover

33 0,1 Bolgforhold Bolger fordelt efter bolgens art pr 1 januar Bolger alt Bolger stuehuse parcelhuse række-, kæde- og dobbelthuse flerfamlehuse kolleger andre bolger' bolgens art uoplyst ANM Samtlge bolger med undtagelse af sommerhuse og bolger fæileshusholdnnger Bolg tl helarsbeboelse, der kke kan ndplaceres under en anden bolgtype, eller bolg en erhvervsenhed 100,0 100,0 7,8 6,9 41,1 41,2 7,2 10,4 41,8 39,3 1,1 1,2 0,9 1,0 0,0 Husstande fordelt efter bolgens art pr 1 januar Husstande alt Husstande stuehuse parcelhuse række-, kæde- og dobbelthuse flerfamlehuse kolleger andre bolger bolgens art uoplyst ANM Husstande egentlge bolger, dvs samme defnton af bolger som ovenfor ,0 100,0 7,8 6,8 42,5 42,1 7,4 10,6 40,7 38,9 0,9 1,0 0,6 0,7 0,1 0,0 Bolger fordelt efter antal værelser pr 1 januar Bolger alt Bolger uden eget kekken ' Bolger med eget kokken eller kogenstallaton og 1 værelse værelser værelser værelser værelser eller fere værelser Uoplyst antal værelser Defnton of bolger uden eget kekken aendret fra og med I ,0 100,0 2,7 2,9 3,5 3,2 17,3 17,2 23,3 23,1 26,5 26,6 14,3 14,6 12,1 12,5 0,3 0,0 Husstande fordelt efter antal værelser bolgen pr 1 januar Husstande alt Bolger uden eget kekken Bolger med eget kokken eller kogenstallaton og 1 værelse 2 værelser 3 værelser 4 værelser 5 værelser 6 eller fere værelser Uoplyst antal værelser Defnton of bolger uden eget kekken ændret fra og med ' ,0 100,0 1,9 2,1 3,2 3,0 16,9 17,0 23,4 23,2 27,2 27,1 14,7 14,9 12,4 12,7 0,3 0,0 33

34 I I kollegebolger Bolgforhold og husstande fordelt t efter nstallatonsforhold pr 1 januar Bolger alt' Med tolet, centralv og bad tolet, centralv og uden bad tolet, bad og uden centralv tolet og uden centralv og bad Uden tolet Husstande alt' Med tolet, centralv og bad tolet, centralv og uden bad tolet, bad og uden centralv tolet og uden centralv Uden tolet 1 Inkl uoplyst nstallatonsforhold Husstande fordelt efter ejer- lejerforhold pr 1 januar Husstande alt ejerbolger lejerbolger uoplyst ejer/lejerforhold Beboere alt ejerbolger lejerbolger uoplyst ejer/lejerforhold 1 Ekskl husstande og beboere ,0' 100, ,6 86, ' ' andel ,0 100, ,8 85, ,0 5, ,5 2, ,6 2, ,7 3, ,9 5, ,4 2, ,4 2, ,3 2,9 2 Ekskl husstande kollegebolger OP ,0' 100, ,1 55, ,6 43, ,3 1, ,0' 100, ,5 64, ,4 34, ,1 1,0 Antal tusnder Antal tusnder z- Kolleger mv Uoplyst ejerlejerforhold Flerfamlehuse M Lejerforhold Række-, ka:de- og dobbelthuse r Parcelhuse 600 Ejerforhold Stuehuse Bolger fordelt efter bolgens art Husstande fordelt efter ejer- lejerforhold

35 Uddannelse Antal elever ?0 - HF-kurser G Efterskoler, ungdomskostskoler ki/3 real -9 klasse o ywm,:>,_ AMU 1987 Bornehaveklasser Elevbestanden 1977, 1982 og 1987 Antal udskrvnnger og eksamner 1976/ / / / / / / / / / /87 Peroden 1 oktober -30 september Udskrvnnger Folkeskolen klasse /1 real klasse heraf med prover real 1449 heraf med prover klasse heraf med prover real heraf med realeksamen Realkurser, grundskoler heraf med realeksamen/prover Gymnaseskoler g g g heraf med studentereksamen Hf-kurser heraf med hf-eksamen Studenterkurser heraf med studentereksamen

36 Uddannelse Elevbestand pr 1 oktober Elever alt Grundskoler Folkeskoler nkl specalskoler Real- og grundskolekurser Efterskoler Ungdomskostskoler Kommunale ungdomsskoler Gymnaseskoler mv Gymnaseskoler og hf-kurser Studenterkurser Erhvervsskoler Bernehave- og frtdspædagogsemnarer Socalpædagogske semnarer Handelsskoler nkl etatsskoler heraf efg lærlnge Teknske skoler heraf efg lærlnge Specalarbejderskoler (efg-landtransport) Landbrugsskoler ' heraf efg ' lærlnge ' Husholdnngsskoler heraf efg Okonomaskolen Safars-, skpper- og navgatonsskoler Masknst- og masknmesterskoler Sygehjælper- og sygeplejerskeskoler Beskæftgelsesvejlederskoler Hosptalslaborant- og radografskoler Apoteksassstentskolen Fodplejeskolen Polt- og fængselsvæsenets skoler Forsvarets skoler heraf efg lærlnge Vderegfende uddannelsesnsttutoner Unversteter Unverstetscentre Lærersemnarer, læreruddannelse Lærersemnarer, hf-kursus Husholdnngssemnarer Danmarks Lærerhejskole (candpæd-udd ) Muskkonservatorer Blledkunstskolen Teaterskoler Journalsthojskolen Bbloteksskoler Konservatorskolen Flmskolen Handelshejskoler og -afdelnger Socale hejskoler Teknka, teknkumngenoruddannelse Teknka, adgangskursus Danmarks teknske hojskole Danmarks Ingenlarakadem Arktektskoler Landbohejskolen Sygeplejerskehejskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Farmaceutsk hojskole Tandlægehojskoler, tandlgeuddannelse Tandlægehojskoler, ovrge uddannelser Offcersskoler Hejskoler Nedgangen antallet al elever ved landbrugsskoler skyldes, at Beder gartnerskole fra 1982 har ændret status fra landbrugsskole tl teknsk skole 36

37 Uddannelse Elevbestand pr 1 oktober Kvndelge elever alt Grundskoler Folkeskoler nkl specalskoler Real- og grundskolekurser Efterskoler Ungdomskostskoler Kommunale ungdomsskoler Gymnaseskoler mv Gymnaseskoler og hf-kurser Studenterkurser Erhvervsskoler Bornehave- og frtdspaedagogsemnarer Socalpædagogske semnarer Handelsskoler nkl etatsskoler heraf efg lærlnge Teknske skoler heraf efg lærlnge Specalarbejderskolen (efg-landtransport) Landbrugsskoler ' heraf efg ' lærlnge ' Husholdnngsskoler heraf efg Okonomaskolen Sofarts-, skpper- og navgatonsskoler Masknst- og masknmesterskoler Sygehjælper- og sygeplejerskeskoler Beskæftgelsesvejlederskoler Hosptalslaborant- og radografskoler Apoteksassstentskolen Fodplejeskolen Polt- og fængselsvæsenets skoler Forsvarets skoler heraf efg lærlnge Vderegáende uddannelsesnsttutoner Unversteter Unverstetscentre Lærersemnarer, læreuddannelse Lærersemnarer, hf-kursus Husholdnngssemnarer Danmarks Lærerhojskole (cand pæd-udd ) Muskkonservatorer Blledkunstskolen Teaterskoler Journalsthojskolen Bbloteksskoler Konservatorskolen Flmskolen Handelshojskoler og -afdelnger Socale hojskoler Teknka, teknkumngeneruddannelse Teknka, adgangskursus Danmarks teknske hojskole Danmarks Ingenorakadem Arktektskoler Landbohejskolen Sygeplejerskehojskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Farmaceutsk hojskole Tandlgehojskoler, tandlægeuddannelse Tandlægehojskoler, ovrge uddannelser Offcersskoler Hejskoler Se note tl foregáende sde 37

38 Kultur ruhenu ne: Dobte pr 1000 fodte Krkelgt vede pr 1000 vede Krkeskatteplgtge pr 1000 skatteplgtge Altergæster pct of befolknngen Krkelgt begravede pct of árets dade Konfrmerede pct of antal 15- árge' Hvs der er forskel pa antallet of de 14 -Arge og 15 -Arge anvendes gennemsnttet Boger Danske forlags bogsalg (bogladeprs nkl moms) Udkomne boger og smátryk Boger og smátryk alt Fordelt efter: Art Boger (49 s o dero) Smátryk (16-48 sder) Indhold Skonltteratur Fagltteratur Forfatter Danske forfattere Udenlandske forfattere Udgvelse 1 udgaver /Endrede optryk Mlloner kroner Antal ttter Klde: Dansk Bogfortegnelse Presse Dagspresse Dagblade, antal pr 1 januar Sondagsavser, antal pr 1 Januar Hverdagsoplag 1 halvár, tusnder Sondagsoplag 1 halvár, tusnder Dstrktspresse Antal dstrktsblade Bruttooplag angvet tusnder Magasnpresse Oplagskontrollerede magasner Nettooplag 1 halvar, tusnder 1 Opgerelsen pávrket af unormale udgvelsesforhold ' ' ' Klde: Dansk Oplagskontrols Bulletn og Meda Scandnava Danmarks Rado Lcenser pr 1 aprl Tusnder Radolcenser alene Radolcenser alt Fjernsynslcenser alt heraf med farvetllmg Udsendelsestmer Rado ' Fjernsyn heraf farver IMME Regonalradoernes sendetd er tra 1981 medregnet totalt Klde: Danmarks Rado mod tdlgere som gennemsnt Tusnder Mlloner blletter w MFM`SM Storkobenhavnske 600 landsdelsscene Solgte blletter alt Det kgl Teater Landsdelsscenerne provnsen Heraf tl danske flm / 78/ 79/ 80/ 81/ 82/ 83/ 84/ 85/ 86/ 87/ Antal solgte bografblletter 38 Antal solgte teaterblleter

39 Kultur Folke- og skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Folkebbloteker Boger: Bestand ultmo Aret Udân Aret Fonogrammer (plader og band): Bestand ultmo Bret Udlân Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Forsknngsbbloteker Antal bbloteker Bogbestand ultmo Aret, 1000 bnd BogudlAn Aret, 1000 bnd Tusnder Klde: Folkebbloteksstatstk, udgvet af Bblotekstlsynet Klde: BbloteksArbogen Flm Blografforevste flm alt Danske flm Udenlandske flm Heraf med premere fre Danske flm Udenlandske flm alt Bografer Antal bografteatre 4 kvartal heraf multteatre med flere sale Antal faste bografsale 4 kvartal heraf multbografsale Faste sddepladser angvet tusnder Antal forestllnger angvet tusnder Antal solgte blletter angvet tusnder heraf tl danske flm Teatre (sson 1 jul-30 jun) Det kgl Teater Antal forestllnger Solgte blletter, angvet tusnder Den storkobenhavnske landsdelsscene Antal forestllnger Solgte blletter, angvet tusnder Landsdelsscenerne provnsen Antal forestllnger Solgte blletter, angvet tusnder 1977 / / / / / / /841984/851985/ /871987/ Museer Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer Kulturhstorske specalmuseer Kunstmuseer Natonalhstorske museer Zoologske haver mv 1 Lukket pá grund af strejke fra 1/4-17/ Besogende tusnder ' Idræt og frluftslv Dansk Idræts-Forbund De Danske Gymnastk- og Ungdomsforennger De Danske Skytte-, Gymnastk- og Idrætsforennger Dansk Frmadrætsforbund Borne- og Ungdomsorgansatonernes SamrAd (spejderkorpsene mfl) Aktve medlemmer tusnder Klde: Meddelt af organsatonerne 39

40 I alt Socal skrng Insttutoner for born og unge Antal pladser dagnsttutoner Vuggestuer Prvat dagpleje' Bornehaver Frtdshjem Aldersntegrerede nsttutoner Dagnsttutoner alt Dognnsttutoner for born og unge ' Antal ndskrevne dagnsttutoner pr 100 pägaeldende alder 0-2 A 24,7 29,3 34,3 37,5 39,5 40,8 41,5 42,5 43,5 45,5 46,7 3-6 $r 40,5 45,3 49,8 53,0 54,8 56,2 57,4 59,7 62,4 64,9 66, Ar 4,8 6,0 6,9 7,8 8,7 9,6 9,8 10,2 10,5 11,2 11, ár 17,6 20,3 22,7 24,5 25,7 26,5 26,9 27,6 28,5 29,8 30,9 1 Antal ndskrevne 2 Inkl skolefrtdshjem 3 Inkl nsttutoner Duane? fra den tdlgere $ndssvage- og saerforsorg 4 Inkl erge 1988 og arge 1987 Foraeldrebetalng Mánedlg takst for heldagsplads Kroner Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver Frtdshjem Plejehjem Antal degnpladser Antal ndskrevne pr 100 alderen 75 og derover' 17,2 16,9 16,4 16,1 15,8 15,5 15,2 14,7 14,4 13,8 14,7 1 Antal ndskrevne uanset alder Sygehusene Somatske sygehuse 31 marts 31 december Antal nsttutoner Antal normerede sengepladser Antal ndbyggere pr sengeplads Somatske' Patentdage (1000) Udskrvnnger Ambulante besog (1000) Antal leger' Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Psykatrske specalsygehuse mv Antal nsttutoner Antal sengepladser Antal ndbyggere pr sengeplads Psykatrske Patentdage (1000) Udskrvnnger Ambulante beseg (1000) Antal leger' OÌ Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Somatske sygehuse nkl psykatrske afdelnger 2 Inkl dode 3 Opgjort antal heltdsbeskæftgede, dvs: 2 deltdsbeskæftgede er omregnet tl 1 heltdsbeskaeftget 4 Fra og med 1985 ekskl elever Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende laeger Antal ament praktserende læger pr 1000 ndbyggere 0,55 0,56 0,56 0,57 0,59 0,61 0,63 0,65 Læger med specallægeprakss' Tandleger med egen prakss Jordemedrea Sundhedsplejersker Hen kke medregnet sygehuslaeger, som tllge har specal- 2 Ved og uden for sygehuse 4 Tallene forelgger kke for Aret 1987 laegeprakss 3 Omregnet tl heltdsbeskæftgede 40

41 Socal skrng Personale beskæftget den socale sektor Fordelt p omráder Samlet personale Socal- og sundhedsforvaltnngen Tlskudsberettget dagpleje' Dagnsttutoner for born og unge Særlge dagnst for born og unge Klubber for born og unge mv Skolepasnngsordnnger Insttutoner for stofmsbrugere Dognnsttutoner for born og unge ' Dognnst for voksne med handcap Særlge plejehjem H- Plejehjem Plejehjem og daghjem Dagcentre Beskyttede bolger Kollektvbolger Kommunalt omsorgsarb udenfor nst Smm Bros- p Smáborns- 0y og skolesundhedspleje Hjemmesygepleje Revalderngsnsttutoner ' 2 429' Forsorgshjem Kommunal Kommunal tandpleje Insttutoner for alkoholskadede Fordelt pá uddannelse Samlet personale' Admnstratv uddannelse mv' Sygeplejersker Anden plejeuddannelse Socalpædagoger og lærere Anden uddannelse Ingen uddannelse" Langtdsledge Fordelt pá funktoner Samlet personale' Admnstraton Beskæftgelse og pleje Kokken, rengorng mv Vkarer Langtdsledge _ ANM Personalet er opfert som fuldtdsbesksftgede, omregnet 2 Overfort fra Andssvage- og særforsorgen pr 1 januar Ekskl alkoholambulatorer, som kke ndberettes fra 1987 pa grundlag af antal arbejdstmer En fuldtdsbeskæftget er 3 Inkl personale overfort fra andssvage- og særforsorgen pr ekskl personale beskæftget ved særlge ansat tl 40 tmer pr uge tl og med 1986, fra 1987 er en fuld- januar 1980 plejehjem tdsbeskæftget omsat tl 39 tmer pr uge 4 Inkl stettepædagoger 8 Inkl akademsk uddannede og socalradgvere 1 Inkl dagplejeassstenter Dagplejemedre er anfort som hel- 5 Psykatrske plejehjem under sygehusvsenet Overflyttet 9 Sygehjlpere, fyso- og ergoterapeuter ol tdsbeskæftgede med 40 tmer pr uge tl og med 1986, fra fra Indenrgsmnsterets reg tl Socalmnsteret pr 1 januar 10 HAndvrkeruddannede, hjemmehjlperudd mv 1987 er dagplejemedre omsat tl 39 tmer pr uge Inkl personer med uoplyst uddannelse 41

42 Socal skrng Udgfter tl socale ydelser 1978' 1979 Mlloner kroner Udgfter tl socale ydelser alt ,0 100,0 Kontantydelser ,1 62,0 Naturalydelser ,9 38,0 Udgfter forbndelse med Sygdom ,8 21,6 Kontantydelser ,1 4,7 Naturalydelser ,7 16,9 Invaldtet og handcap ,0 8,4 Kontantydelser ,1 6,3 Naturalydelser ,9 2,1 Arbejdsskader ,7 1,1 Kontantydelser ,6 0,9 Naturalydelser ,1 0,2 Alderdom ,6 37,6 Kontantydelser ,7 28,5 Naturalydelser ,9 9,1 Efterladte ,6 0,1 Kontantydelser ,6 0,1 Naturalydelser Famler ,7 12,1 Kontantydelser ,9 4,8 Naturalydelser ,8 7,3 Beskæftgelse ,3 12,9 Kontantydelser ,0 12,7 Naturalydelser ,3 0,2 Bolg ,1 2,0 Kontantydelser ,0 0,0 Naturalydelser ,1 2,0 Andre ydelser ,2 4,2 Kontantydelser ,1 4,0 Naturalydelser ,1 0,2 Udgfter tl socale ydelser alt procent af bruttonatonaproduktet of bruttonatonalproduktet 25,5 26,4 27,9 29,3 29,7 29,3 28,1 27,0 25,8 26,8 Kontantydelser 15,3 15,9 17,1 18,0 18,3 18,2 17,5 16,6 15,7 16,6 Naturalydelser 10,2 10,5 10,8 11,3 11,4 11,1 10,6 10,4 10,1 10,2 Udgfter tl socale ydelser alt kroner pr Kroner pr ndbygger ndbygger heraf kontantydelser Udgfter tl socale ydelser alt kr pr ndbygger alderen ár Udgfter tl socale ydelser faste prser prser mlloner kroner Socale ydelser alt Kontantydelser Naturalydelser Kroner pr ndbygger heraf kontantydelser Fnanserng Mlloner kroner Indgaet alt Staten' Kommuner og amtskommuner' Arbejdsgvere Skrede Rentendteegter - renteudgfter Indgaet alt ± udgfter tl ydelser alt heraf admnstraton ANM Se Udgfter tl socale ydelser Ordforklarnger, Alfabe- 2 Statens, kommunernes og amtskommunernes udgfter tl 4 Inklusve almndelg fertdspenson og delpenson tsk regster pensonerng og andre udgfter for eget personale er med - 5 Loa om penson tl enker mfl ophævet pr 1 januar 1984 Per- 1 Regnskabsâret blev aendret tl kalenderáret 1979 for Staten taget som arbejdsgverfnanserng of socale ydelser soner med enkepenson blev overfort tl almndelg En del of udgfterne 1978 ndgár derfor med opregnede tal 3 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra fertdspenson fra regnskaber for 9 máneder de ovrge drftsudgfter 42

43 al- Kr pr ndbygger I I -4 1 Naturalydelser Kontantydelser j Naturalydelser Kontantydelser Socal skrng : ll Udgfter tl socale ydelser faste prser (1978 prser) pr ndbygger Socale ydelser procent af bruttonatonalproduktet Famleydelser Normalbdrag Antal udbetalte normalbdrag tl born Udbetalte belob mo kroner Inddrvelsesprocent' Bornetlskud2 Antal born berettget tl: Tusnder Almndelgt bornetlskud Forhojet bornetlskud Særlgt bernetlskud Antal enlge forsorgere med: Ekstra bornetlskudf Bornefamleydelse' Antal born Bornetlskud Antal born med: Ordnært bernetlskutl' Særlgt bornetlskud' Antal enlge forsorgere med Ekstra bornetlskud Udgfter fnansáret Mlloner kroner Almndelgt bornetlskud" Forhojet bernetlskud Særlgt bornetlskud Ekstra bornetlskud Udgfter fnansáret Bornefamleydelse Ordnært bernetlskud Særlgt bornetlskud Ekstra bornetlskud Ungdomsydelse Antal edge angvet tusnder Udgfter fnansáret mo kroner Indbetalnger tl bdragsplgtge procent af Arets udbetalnger 2 Lovgvnngen p8 bornetlskudsomr8det blev ændret vsentlgt pr 1/71987 forbndelse med ndforelsen of loven om bornefamleydelse 3 Born 0-15 Ar of gfte forsorgere og kke- gfte, samlevende forsorgere Er ophævet pr 1/ Born 0-15 Ar of enlge forsorgere Fra 1/71987: Se Ordnært bornetlskud 5 Born 0-17 Ar af enker og enkema3nd samt of nvalde- og fol- kepensonster Tlskuddet ydes udover almndelgt eller forhojet bornetlskud 6 Antal enlge forsorgere med born berettget tl forhojet bornetlskud 7 Born 0-17 Ar uafhængg of modtagerens ndkomstforhold og cvlstand ol 8 Born 0-17 Sr af gfte forsorgere og kke -gfte, samlevende forsorgere 9 Som 5 Er fra 1/787 uafhængg of modtagernes ndkomstforhold 10 Som 6 Er fra 1/787 uafhængg af modtagernes ndkomstforhold 11 I ferste halvar 1987 blev der udbetalt et dobbelt belob mndelgt bornetlskud 2 halvar, blev der udbetalt bornefamleydelse pâ 2776 mo kr 12 Der blev udbetalt forhojet bornetlskud 1 halvar 1987 og ordnært bornetlskud for 2 halvar Budgettal 43

44 I de Socal skrng Kontanthjelp t henhold tl bstandsloven' Antal famler Udgft, mlloner kroner ( brutto) Hjælp tl underhold mv Antal famler Udgft, mlloner kroner Hjelp tl uddannelse mv Antal famler Udgft, mlloner kroner Varg hjelp5 Antal famler Udgft, mlloner kroner Hjelp tl sygebehandlng, medcn, tandbehandlng mv Antal famler Udgft, mlloner kroner Hjelp tl udgfter ved henstllnger eller pálæg ved ophold eget hjem6 Antal famler Udgft, mlloner kroner Deknng af merudgfter ved forsorgelse af born med fysske el psykske handcap Antal famler Udgft, mlloner kroner Ovrge ydelser' Antal famler Udgft, mlloner kroner Famler med kontanthjelp procent af alle landets famler Ydelser henhold tl bstandslovens kap 9-11 samt tl og med , stk 3 ( 1977 ogsa 68) 2 Omfatter samlevende ægtefælle, alle andre voksne samt personer under 18 Ar, hvs de enten har ndgaet ægteskab, sels har born, er gravde, er forsergerlese /foreldrelose eller har egen bopæl 3 Tallet er mndre end summen of underkategorerne, da samme tamale kan have modtaget fere former for bstand 4 Belobene er afstemt efter de kommunale regnskaber tl og med Udgéet pr 1/ Fra 1982 tl og med 1984 nkl ophold uden for eget hjem 7 Omfatter hjælp tl flygtnnge mv, hjælp tl at undga burns anbrngelse uden for hjemmet, hjælp tl anskaffelse af arbejdsmaskner, hjelp tl flytnng, hjælp fl deknng of merudgfter fl forsorgelse of voksne eget hjem samt tl og med 1981 hjælp tl motorkoretoj og fra 1/ tl og med 1979 hjælp fl sygebehandlng mv Dagpenge ved sygdom og fodsel udbetalt af kommunerne' Udgfter tl dagpenge mlloner kr Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsel Mend Kvnder Dagpengeuger2 alt tusnder ' Oblgatorske ordnnger for erhvervsaktve Dagpengeuger ved sygdom alt forste 5/13 uger alt Mænd Kvnder Efter 3/5/13 ugers fravær alt Mend Kvnder Oblgatorske ordnnger for erhvervsaktve Dagpengeuger ved fodsel Mend Kvnder Frvllg skrng Dagpengeuger ved sygdom alt Mend Kvnder I henhold tl lov nr 262 of 7 fun 1972 med senere ændrnger Ændrnger, der har pavrket udgfterne og antallet of dag - pengeuger, er sr, at der arene blev gvet refuson tl arbejdsgverne for dagpenge 4-5 uge of fraversperoden Fra 1981 ydes dagpenge 4 uger for forventet fodsel tl erhvervsaktve kvnder Grænsen for oblgatorsk ret tl dagpenge fra det offentlge blev fra 1983 nedsat fra 5 tl 3 uger for selvstændge og hævet fra 5 tl 13 uger for Ion - modtagere 1 apr) 1987 fk lonmodtagere ret tl dagpenge fra det offentlge efter 5 uger Dog har nyansatte, arbejdslose, kronsk syge mv ret tl dagpenge fra sygeperodens start 44 2 Dagpengeuger er uger med udbetalng dagpengesager Ved 3 Inklusve ved adopton og fra 1981 ved gravdtet samme fravær kan der vere mere end én sag, og antallet af 4 Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om dagpengeuger er derfor starre end antallet af fravmrsuger der samtdg sker udbetalng fl den skrede og tl arbejdsgvemed dagpenge Dagpengene er 90 procent af hdtdg nd- ren som refuson for udbetalt Ion tgt, men kan alt kke overstge et maksmum Maksmum- 5 Fra 1 jul 1984 blev retten tl dagpenge ved fedsel udvdet fra belobet fastsættes af Skrngsstyrelsen og blev ndtl 1980 re- 14 fl 20 uger, hvor de sdste 6 uger kan deles mellem forelguleret 2 gange Arlgt efter den gennemsntlge tmelon drene Samtdg fk mænd ret tl dagpenge ndtl 2 uger efter handværk og ndustr Fra 1980 én gang Arlgt efter regu- fodslen lerngsprstallet for jul det foregaende Ar Fra 1987 én gang Fra 1 jul 1985 blev dagpengeperoden yderlgere folmnget tl Arlgt med en procent, der fastsættes pa fnansloven 24 uger og peroden, som forældrene kan dele udvdet tl 10 uger

45 Socal skrng Antal pensonster' og Arlge udgfter Persontallene refererer tal Arets slutnng, belobene vedrorer hele Aret Samtlage pensonster Samtlage pensonster pct of befolknngen (15 Sr og derover) Udgfter tl socale pensoner mlloner kroner Folkepensonster alt Mend Kvnder Folkepensonster pct of befolknngen (67 Ar og derover) Udgfter tl folkepenson, mlloner kroner Fortdspensonster3 alt Mend Kvnder Fortdspensonster3 med hojeste penson Mend Kvnder Fortdspensonster3 med mellemste penson Mend Kvnder Fertdspensonster med alm og forhojet am penson Mend Kvnder Fortdspensonster3 pct af befolknngen (15-66 Ar) Udgfter tl fortdspenson5, mlloner kroner Enkepensonster Enkepensonster pct af enker (45-61 Ar) Udgfter tl enkepenson, mlloner kroner Inklusve pensonster p$ plejehjem 2 Pr 1 Januar 1984 gennemfertes en række ændrnger de socale pensonslove, saledes at anfallet of pensonster fra og med fnansarets slutnng 1983 (dvs 1 januar 1984) kke er umddelbart sammenlgnelgt med fallen for de foregaende Ar Folkepensonster under 67 Ar, nvaldepensonster med laveste penson samt enkepensonster overtones tt am el- ler forhojet alm fortdspenson Desuden blev ca kvnder, hvs ægtefæller frem tl december 1983 modtog fuldt hustrutllæg, fra 1 januar 1984 selvstændge pensonster med alm fortdspenson Endvdere ndf ones en række nye betegnelser for de forskellge pensonsformer, jf de felgende fodnoter 3 For : Invaldepensonster 4 Fer : Invaldepensonster med laveste penson 5 Fer : Invaldepenson Arbejdsmarkedets tllægspenson Tusnder Pensonster alt Med egenpenson alt Arlg penson under 2000 kr ' 217' Arlg penson kr Arlg penson 4000 kr og derover Med egtefellepenson alt Arlg penson under 2000 kr Arlg penson 2000 kr og derover Mlloner kroner Pensonsudgfter alt Egenpenson Ægtefellepenson Indtegter alt Bdrag fra lonmodtagere Bdrag fra arbejdsgvere Renter og andre formuendtegter Aktver ved Arets udgang Forskrngsfond Arlg penson under 2099 kr 2 Arlg penson fra kr 45

46 Retsvæsen Anmeldte og opklarede traffelevsoverfrdelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Indeks for anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertrædelser Relatve tal pct of anmeldte Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Antal afgerelser for straffelovs overtredelser Pr hver aldersgruppe Mend (15 ár og derover) Ar o << Ar << << << Ar og derover Kvnder (15 ár og derover) Ar o o << << ár « << " Ar og derover

47 arresthuse 129 sedet Retsvæsen Afgjorte straffelovsovertradelser Afgorelser for overtradelse of straffeloven alt Herat: Bader' Mend Kvnder Tltalefrafald Mend Kvnder 238 Betngede frhedsstraffe Hafte Mand 241 Kvnder 35 Fangsel Mend Kvnder 235 Strafudmálngen udsat Mend Kvnder 421 Ubetngede frhedsstraffe Hafte Mend Kvnder 30 Fangsel Mand Kvnder 104 Andrea Mend 219 Kvnder Frhedsstraffe, bet og ubet, alt Mænd Sædelghedsforbrydelser 265 Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser 466 Uoplyst Kvnder Sædelghedsforbrydelser 9 Voldsforbrydelser 65 Ejendomsforbrydelser 711 Andre forbrydelser 67 Uoplyst Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode Tallene omfatter 2 Domfldelser, hvor straffen er des betnget, des ubetnget, 3 Omfatter varetgt for straf, mtære afbedevedtagelser og bededomme er placeret under ubetngede domfldeser gerelser, ungdomsfngsel, særfængsel, arbejdshus, forvarng, skkerhedsforvarng og skkerhedsforanstaltnnger evrgt Ungdomsfængsel, srfængse, arbejdshus og skkerhedsforvarng blev afskaffet 1973 Fra 1979 tllge uoplyst anbrngelse Statsfangsler' Indsatte árets lob Fengsel Hafte Forvarng Belagnng ved árets udgang Fangsel Hefte Andre former for frhedsstraf Statstkken omfatter kke ndsatte 47

48 Retsvæsen Afgorelser pr ndbyggere Mand r r Afgorelser pr ndbyggere Kvnder HI r r r 400 r p ' r r r 15 r og derover alt r r r 60 r og derover MP NEAg Pm L o t og derover alt r r 60 r og derover Afgorelser for straffelovsovertra:delser fordelt p alder for mnd Afgorelser for straffelovsovertra:delser fordelt p alder for kvnder Den borgerlge retspleje Borgerlge sager heraf afsluttet efter domsforhandlng Fogedsager heraf begærnger om udiæg samt arrest og forbud afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger Tnglysnngsforretnnger heraf pante- ogskadesles- og hostpantebreve fast ejendom Skftesager heraf sluttede konkursboer og tvangsakkorder anmeldte betalngsstandsnnger dedsboer

49 alderen ar- 1 Arbejdsstyrken og dens sammensmtnng ved beskaeftgelses- og arbejdsstyrkeundersogelserne Befolknngen ár Mend Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mend Kvnder I arbejdsstyrken ár Mend Kvnder Arbejdslose2 Mend Kvnder Beskæftgede Mend Kvnder Deltdsbeskæftgede Mend Kvnder Beskeftgede beregnet pá fuldtdsbass Mend Kvnder Erhvervsfrekvens' Mend Kvnder Beskaeftgelsesfrekvens3 Mend Kvnder ANM Fra 1984 er der sket en væsentlg endrng arbejds- 1 Erhvervsfrekvensen angver antal personer arbejdsstyrken 4 Ved omregnngen er forudsat, at deltdsbeskæftgede genstyrkeundersogelserne Som felge af forskellge detn- procent af den samlede befolknng $r nemsntlg har hale normal arbejdstd toner og forskellg metode undersogelserne er det kke 2 Inkl forstegangssogende umddelbart mulgt at sammenlgne med resultaterne fra 3 Beskeftgelsestrekvensen angver antal beskeftgede undersegelser foretaget for 1984 bejdsstyrken procent af den samlede befolknng alderen Ar Arbejdsmarked Aprl Aprl Maj Maj Aprl Foraret roraret Forare- Foraret E 1987 Tusnder ,7 69,5 70,4 70,7 71,5 71,0 71,8 73,0 72,3 81,2 81,3 80,0 78,9 78,4 77,9 78,4 78,9 78,0 56,4 57,8 60,9 62,5 64,7 64,3 65,2 66,9 66,7 63,7 63,7 66,2 63,4 63,3 65,0 66,6 69,0 68,3 76,3 75,8 76,6 71,0 70,0 72,0 73,7 75,7 74,3 51,2 51,8 55,8 55,8 56,7 58,0 59,5 62,2 62,3 Uden for arbejdsstyrken Arbejdslese Beskæftgede I I I 1985 Mænd Jr Kvnder ,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2 0 Mlloner Befolknngen r fordelt p beskæftgede, arbejdslese og uden for arbejdsstyrken 49 1

50 Arbejdsmarked wsrrÿers fordelng efter arbejdsstllng og kon ved beskæftgelses- og Aprl Aprl Maj Maj Aprl Foráret Foráret Foráret Foráret arbejdsstyrkeundersogelserne Tusnder Samlet folketal alderen ár I arbejdsstyrken ár Selvstændge Funktonærer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Medarbejdende ægtefælle Forstegangssegende MEND KVINDER heraf gfte kvnder Uden for arbejdsstyrken k Personer uden erhvervsmæssgt arbejde Skoleelever, studerende Pensonster, understottede ol Aprl Aprl Maj Mal Aprl Foráret Foráret Foráret Foráret vs fordelng Samlet folketal alderen ár 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I arbejdsstyrken k 68,7 69,5 70,4 70,7 71,5 71,0 71,8 73,0 72,3 Selvstændge 8,0 8,2 8,2 7,7 7,5 6,8 6,6 6,5 6,3 Funktonrer 27,9 28,1 29,0 30,8 31,6 33,1 33,7 35,7 36,1 Faglærte arbejdere 7,8 7,8 7,7 7,7 7,7 7,3 7,3 8,0 8,0 Ikke faglærte arbejdere 22,1 22,6 22,8 21,5 21,4 21,2 21,6 20,5 19,7 Medarbejdende ægtefælle 1,9 1,9 2,0 1,8 1,9 1,7 1,7 1,5 1,6 Ferstegangssogende 1,0 0,8 0,6 1,3 1,4 0,9 0,9 0,7 0,6 MEND 40,3 40,4 39,8 39,3 39,0 38,7 39,1 39,5 39,1 KVINDER 28,4 29,1 30,6 31,4 32,5 32,4 32,7 33,4 33,2 heraf gfte kvnder 18,1 18,2 19,1 19,3 19,5 18,3 18,6 18,5 18,2 Uden for arbejdsstyrken Sr 31,3 30,5 29,6 29,3 28,5 29,0 28,2 27,0 27,7 Personer uden erhvervsmæssgt arbejde 10,8 10,0 8,6 6,6 5,3 7,5 6,6 6,9 5,9 Skoleelever, studerende 6,4 6,7 6,5 6,8 7,1 5,0 4,8 4,2 4,3 Pensonster, understottede oi 14,1 13,8 14,5 15,9 16,2 16,4 16,8 16,0 17,5 I ANM Se anmærknngen sde Uoplyst erhvery og forste-gangs-sogende Handel, transport admnstraton, servcefag Medhjaelpende ægtefælle Arbejdere og Forste gangs sogende Funktonærer o =77, :7+, Bygge- og anlægsvrksomhed, fremstllngsvrksomhed Landbrug fsker mv Selvstændge Personer uden erhvervsmæssgt arbejde Skoleelever, studerende Pensonster Befolknngen arbejdsstyrken fordelt p erhverv ved arbejdsstyrkeundersegelser Befolknngen og uden for arbejdsstyrken ved arbejdsstyrkeundersegelser 50

51 Arbejdsmarked Personer arbejdsstyrken fordelt pá erhverv ved beskaeftgelses- og Aprl Aprl Maj Maj Aprl Foráret Foráret Foräret Foräret Foräret Foräret arbejdsstyrkeundersogelserne Tusnder Arbejdsstyrken Ar ,0 100,0 Landbrug, fsker mv ,4 5,4 Egentlg landbrug ,5 3,8 Fsker ,4 0,3 Ovrge landbrugserhverv ,5 1,3 Fremstllngsvrksomhed mv' ,2 20,5 Bygge- og anlægsvrksomhed ,6 7,6 Handel og omsætnng ,8 15,8 Engroshandel ,7 4,5 Detalhandel ,5 7,1 Pengensttut, forskrng mv ,6 4,1 Transportvrksomhed ,0 6,9 Jernbane, sporveje, rutebltrafk ,2 1,2 Vognmænd, budtjeneste ,8 1,7 Skbsfart, losnng, lastnng ,9 0,7 Telefon -, post- og telegrafvæsen ,9 2,1 Anden transportvrksomhed ,2 1,2 Admnstraton, lberale erhverv mv ,6 34,0 Offentlg admnstraton, polt, mltær ,6 6,7 Undervsnng, bblotek, krke mv ,0 7,6 Sundhedsvæsen, socale nsttutoner ,5 15,1 Andre lberale erhverv ,6 4,6 Forskellg servcevrksomhed ,7 7,5 Forlystelser, hotel, restauraton mv ,4 3,3 Anden servcevrksomhed ,3 4,2 Uoplyst erhverv, ndkaldte ,5 1,4 Forstegangssogende ,2 0,9 Beskæftgede og arbejdslose Foráret Foráret Foráret Foráret fordelt pá erhverv Tusnder Arbejdsstyrken r Beskæftgede Arbejdslese Landbrug, fsker mv Beskæftgede Arbejdslese Fremstllngsvrksomhed mv Beskæftgede Arbejdslese Bygge- og anlægsvrksomhed Beskæftgede Arbejdslose Handel og omsætnng Beskæftgede Arbejdslose Transportvrksomhed Beskæftgede Arbejdslose Admnstraton, lberale erhverv Beskæftgede Arbejdslose Forskellg servcevrksomhed Beskæftgede Arbejdslese Uoplyst erhverv, ndkaldte Beskæftgede Arbejdslese Forstegangssogende Beskæftgede Arbejdslese

52 Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt p5 ken I alt 190,7 161,8 183,8 243,0 262,8 283,0 276,3 251,8 220,4 221,9 243,9 Januar 218,6 218,8 187,9 278,1 309,9 322,7 332,4 312,5 269,0 270,6 263,5 Februar 215,0 213,5 188,4 266,2 292,1 312,3 321,7 302,9 255,7 252,0 258,6 Marts 214,2 197,9 180,6 257,9 282,7 304,8 310,4 289,6 252,7 248,1 259,2 Aprl 199,8 173,7 171,7 245,4 268,9 299,1 289,8 278,4 229,5 231,6 247,9 Maj 178,9 152,6 156,0 228,0 250,4 274,1 266,9 240,7 202,1 207,6 226,2 Jun 168,2 140,6 153,2 215,5 230,9 259,8 253,7 223,7 191,1 194,5 218,6 Jul 167,7 137,4 156,0 199,7 223,5 245,0 238,7 209,5 185,2 186,7 212,7 August 175,3 146,7 173,9 219,0 239,5 263,2 256,3 225,8 197,7 198,8 229,3 September 176,7 139,1 181,9 229,4 249,5 270,2 256,1 221,0 196,4 201,8 229,7 Oktober 180,8 141,3 200,1 245,0 259,6 279,7 262,9 222,5 198,7 207,7 242,8 November 190,7 147,1 220,5 259,6 266,3 280,8 261,0 220,4 213,3 214,5 251,1 December 198,9 157,9 237,8 273,7 277,8 287,5 262,4 226,2 216,2 219,5 262,6 Wand 99,1 77,1 94,0 133,5 141,3 143,7 129,9 110,9 90,8 96,1 108,8 Januar 126,0 122,5 96,0 159,6 179,1 176,0 172,0 154,0 121,8 128,5 122,8 Februar 124,9 122,3 103,1 154,8 169,7 171,5 166,1 151,6 116,3 121,2 123,6 Marts 125,6 110,3 97,0 150,9 162,3 167,5 158,2 143,8 117,5 118,9 125,7 Aprl 109,1 87,5 87,8 137,8 148,4 161,6 142,6 134,5 99,7 105,6 117,0 Maj 89,6 69,5 74,4 123,2 134,5 141,4 123,6 104,1 78,8 86,4 99,4 Jun 82,0 59,6 72,7 115,3 121,5 129,9 114,3 90,9 71,4 78,2 93,2 Jul 81,8 58,5 74,7 106,6 117,0 120,9 108,5 85,9 71,0 76,0 91,5 August 85,1 63,0 85,3 114,6 124,0 126,3 114,9 92,6 75,5 80,6 97,2 September 84,7 57,1 89,0 118,1 126,1 127,2 111,1 86,1 73,5 80,3 96,9 Oktober 85,2 57,2 101,4 129,4 131,2 131,5 113,1 85,2 74,3 83,5 102,6 November 93,1 62,8 116,1 140,2 135,4 132,5 114,0 85,3 83,9 87,5 107,3 December 100,4 74,4 131,6 153,1 145,5 139,9 117,0 92,1 90,0 94,7 118,3 Kvnder 91,6 84,7 89,8 109,4 121,5 139,3 146,4 140,9 129,6 125,7 135,1 Januar 92,7 96,3 91,8 118,5 130,8 146,8 160,3 158,6 147,1 142,1 140,7 Februar 90,0 91,2 85,2 111,4 122,4 140,9 155,5 151,3 139,5 130,8 135,1 Marts 88,6 87,6 83,5 107,0 120,4 137,3 152,2 145,8 135,2 129,2 133,5 Aprl 90,7 86,0 83,8 107,6 120,6 137,4 147,3 143,9 129,8 126,0 130,9 Maj 89,3 83,1 81,6 104,8 115,9 132,7 143,3 136,6 123,3 121,2 126,8 Jun 86,2 80,9 80,5 100,1 109,4 129,9 139,3 132,8 119,7 116,4 125,3 Jul 85,9 78,9 81,4 93,1 106,5 124,1 130,3 123,7 114,2 110,7 121,2 August 90,2 83,8 88,6 104,3 115,5 137,0 141,4 133,2 122,2 118,2 132,1 September 92,0 82,0 92,9 111,3 123,3 143,0 145,0 135,0 122,9 121,6 132,9 Oktober 95,6 84,1 98,7 115,6 128,4 148,2 149,9 137,3 124,4 124,2 140,2 November 97,7 84,3 104,4 119,4 130,9 148,3 147,1 135,1 129,4 127,0 143,7 December 98,5 83,5 106,2 120,5 132,4 147,6 145,3 134,1 126,2 124,7 144,3 ANM Tabellen omfatter hel- og deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer samt kke- forskrede regstrerede ledge Fra Januar 1985 er som mánedstal anvendt tal fra den lebende mánedlge arbejdsloshedsstatstk, me Tusnder dens m$nedstallene for de foregâende Ar er udarbejdet forbndelse med $rsopgorelsen al ledgheden og ndeholder en ldt starre ajourforngsgrad of oplysnngerne Antal tusnder rrl el Antal regstrerede ledge 200 Antal forskrede ledge 150 ", 100 Iff,,/MPIEN" IMP ! 1 IN _ - _ 1--, ' Forskrede ledge procent af antal forskrede Regstrerede ledge procent af arbejdsstyrken 50 1 o Antal regstrerede ledge, antal forskrede ledge og ledghedsprocenter

53 Regstrerede ledge procent of arbejdsstyrken opdelt pá ken I alt Januar Februar Marts Aprl Maj Jun Jul August September Oktober November December Wand Januar Februar Marts Aprl Maj Jun Jul August September Oktober November December Kvnder Januar Februar Marts Aprl Maj Jun Jul August September Oktober November December ANM Ved beregnng of arbejdsleshedsprocenten forhold tl arbejdsstyrken er for arene anvendt tal for arbejdsstyrken alderen ar felge Danmarks Sta Arbejdsmarked ,3 6,1 7,0 9,2 9,8 10,5 10,1 9,1 7,9 8,0 8,7 8,5 8,3 7,1 10,5 11,6 12,0 12,0 11,3 9,6 9,7 9,4 8,3 8,1 7,2 10,1 10,9 11,6 11,7 11,0 9,2 9,0 9,3 8,3 7,5 6,9 9,8 10,6 11,3 11,3 10,5 9,1 8,9 9,3 7,7 6,6 6,5 9,3 10,0 11,1 10,6 10,1 8,2 8,3 8,9 6,9 5,8 5,9 8,6 9,4 10,2 9,7 8,7 7,2 7,4 8,1 6,5 5,3 5,8 8,1 8,6 9,6 9,2 8,1 6,8 7,0 7,8 6,5 5,2 5,9 7,6 8,3 9,1 8,8 7,6 6,6 6,7 7,6 6,8 5,5 6,6 8,3 8,9 9,8 9,4 8,2 7,1 7,1 8,2 6,9 5,3 6,9 8,7 9,3 10,0 9,4 8,0 7,0 7,2 8,2 6,8 5,4 7,6 9,3 9,7 10,4 9,6 8,1 7,1 7,4 8,7 7,2 5,6 8,4 9,8 9,9 10,4 9,5 8,0 7,6 7,7 9,0 7,5 6,0 9,0 10,3 10,4 10,7 9,6 8,2 7,7 7,9 9,4 6,6 5,1 6,5 9,2 9,7 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 8,5 8,1 6,6 11,0 12,3 12,0 11,5 10,4 8,1 8,6 8,2 8,4 8,1 7,1 10,7 11,6 11,7 11,2 10,2 7,8 8,1 8,3 8,4 7,3 6,7 10,4 11,1 11,4 10,7 9,7 7,8 7,9 8,4 7,3 5,8 6,0 9,5 10,2 11,0 9,6 9,0 6,7 7,1 7,8 6,0 4,6 5,1 8,5 9,2 9,6 8,4 7,0 5,3 5,8 6,6 5,5 4,0 5,0 7,9 8,3 8,9 7,7 6,1 4,8 5,2 6,2 5,5 3,9 5,1 7,3 8,0 8,3 7,4 5,8 4,7 5,1 6,1 5,7 4,2 5,9 7,9 8,5 8,6 7,8 6,2 5,0 5,4 6,5 5,7 3,8 6,1 8,1 8,6 8,7 7,5 5,8 4,9 5,4 6,5 5,7 3,9 7,0 8,9 9,0 9,0 7,6 5,7 5,0 5,6 6,9 6,2 4,2 8,0 9,7 9,3 9,0 7,6 5,7 5,6 5,8 7,2 6,7 5,0 9,0 10,6 10,0 9,5 7,9 6,2 6,0 6,3 7,9 8,3 7,4 7,6 9,2 10,0 11,3 11,7 11,0 10,0 9,7 10,4 8,5 8,5 7,8 9,9 10,7 11,9 12,7 12,4 11,4 11,0 10,9 8,3 8,0 7,2 9,3 10,1 11,5 12,3 11,9 10,8 10,1 10,4 8,1 7,7 7,1 9,0 9,9 11,2 12,1 11,4 10,5 10,0 10,3 8,3 7,5 7,1 9,0 9,9 11,2 11,7 11,3 10,0 9,7 10,1 8,2 7,3 6,9 8,8 9,5 10,8 11,4 10,7 9,5 9,4 9,8 7,9 7,1 6,8 8,4 9,0 10,6 11,1 10,4 9,3 9,0 9,7 7,9 6,9 6,9 7,8 8,7 10,1 10,4 9,7 8,8 8,6 9,4 8,3 7,4 7,5 8,7 9,5 11,1 11,3 10,4 9,4 9,1 10,2 8,5 7,2 7,9 9,3 10,1 11,6 11,5 10,6 9,5 9,4 10,3 8,4 7,3 8,4 9,7 10,5 12,0 11,9 10,8 9,6 9,6 10,8 8,6 7,3 8,9 10,0 10,8 12,1 11,6 10,6 10,0 9,8 11,1 8,6 7,3 9,0 10,1 10,9 12,0 11,6 10,5 9,8 9,6 11,2 tstks beskæftgelsesundersegelser pa stkprovebass, alderen Bar, senest for november 1986 medens der fra 1980 er anvendt oplysnnger fra den reg - sterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken Antal tusnder af arbejdsstyrken : Kvnder Mend Kvnder IISI \\ , M Mend M M Antal regstrerede ledge og ledghedsprocenter specfceret p ken 53

54 Arbejdsmarked tegstrerede ledge fordelt pá ken og aldersgrupper Tusnder I alt 161,8 183,8 243,0 262,8 283,0 276,3 251,8 220,4 221,9 243,9 Under 20 Ar 9,9 12,7 15,9 16,8 17,4 15,8 9,5 6,9 6,3 7, Ar 35,2 42,3 53,9 56,3 58,9 54,6 47,9 40,8 41,2 44, Ar 50,7 57,7 76,5 82,0 90,0 89,1 83,0 73,1 72,4 79, Ar 24,7 29,1 42,2 47,9 53,9 54,0 51,5 45,7 46,4 51, Ar 19,8 21,9 29,9 32,8 36,0 35,8 33,4 29,6 30,5 34, Ar 11,5 12,4 16,2 17,4 18,7 18,8 17,7 16,2 16,7 17,8 60 Ar og derover 10,1 7,8 8,5 9,6 8,1 8,0 8,8 8,2 8,4 9,1 Maend 77,1 94,0 133,5 141,3 143,7 129,9 110,9 90,8 96,1 108,8 Under 20 Ar 3,4 5,1 6,9 7,2 7,3 6,3 3,7 2,7 2,6 2, Ar 13,7 18,9 26,7 27,3 27,2 22,8 18,9 15,7 17,0 19, Ar 23,4 29,4 41,8 43,2 44,1 39,6 34,0 27,7 29,3 33, Ar 12,6 15,8 24,3 26,9 28,7 26,6 23,8 19,6 21,0 23, Ar 10,3 12,1 17,8 19,2 20,0 18,6 16,0 12,9 13,8 15, Ar 6,6 7,4 10,2 10,7 11,0 10,5 9,0 7,5 7,7 8,3 60 Ar og derover 7,2 5,3 5,9 6,8 5,5 5,4 5,5 4,7 4,7 5,1 Kvnder 84,7 89,8 109,4 121,5 139,3 146,4 140,9 129,6 125,7 135,1 Under 20 Ar 6,5 7,6 9,0 9,5 10,1 9,5 5,8 4,2 3,7 4, Ar 21,5 23,4 27,2 29,0 31,7 31,8 28,9 25,1 24,2 25, Ar 27,3 28,3 34,8 38,9 46,0 49,5 49,0 45,4 43,1 46, Ar 12,1 13,3 17,8 20,9 25,2 27,4 27,8 26,1 25,4 27, Ar 9,6 9,7 12,1 13,6 16,0 17,2 17,4 16,7 16,7 18, Ar 4,9 5,0 6,0 6,7 7,6 8,4 8,7 8,7 9,0 9,6 60 Ar og derover 2,9 2,5 2,5 2,8 2,6 2,6 3,3 3,5 3,7 4,1 af arbejdsstyrker I alt 7,0 9,2 9,8 10,5 10,1 9,1 7,9 8,0 8,7 Under 20 Ar 6,2 7,8 8,1 8,4 7,5 4,5 3,3 3,1 3, Ar 13,0 16,7 17,3 17,8 16,1 13,7 11,2 11,4 12, Ar 8,2 11,1 12,0 13,3 13,2 12,2 10,7 10,6 11, Ar 4,8 6,6 7,2 7,9 7,7 7,2 6,3 6,4 7, Ar 4,9 6,7 7,2 7,8 7,6 6,9 6,0 6,2 7, Ar 6,2 8,1 8,8 9,5 9,6 9,1 8,4 8,7 9,3 60 Ar og derover 5,3 6,0 6,8 5,9 6,0 6,9 6,5 6,7 7,2 Mend 6,5 9,2 9,7 9,8 8,8 7,5 6,1 6,4 7,3 Under 20 Ar 4,4 6,0 6,2 6,2 5,3 3,1 2,4 2,3 2, Ar 11,1 15,8 16,1 15,8 12,9 10,3 8,3 8,9 10, Ar 7,8 11,4 12,0 12,4 11,2 9,6 7,8 8,2 9, Ar 4,8 7,0 7,5 7,8 7,1 6,3 5,1 5,5 6, Ar 4,9 7,2 7,7 7,9 7,3 6,2 4,9 5,2 6, Ar 6,2 8,7 9,2 9,6 9,3 8,1 6,8 7,0 7,5 60 Ar og derover 5,6 6,6 7,5 6,3 6,4 6,8 5,9 5,9 6,4 Kvnder 7,6 9,2 10,0 11,3 11,7 11,0 10,0 9,7 10,4 Under 20 Ar 8,5 10,1 10,5 11,3 10,3 6,2 4,5 4,0 4, Ar 15,1 17,6 18,5 20,0 19,6 17,3 14,5 14,0 14, Ar 8,7 10,7 12,0 14,3 15,3 15,1 13,9 13,2 14, Ar 4,8 6,1 6,8 7,9 8,3 8,2 7,6 7,4 8, Ar 4,9 6,0 6,6 7,6 8,0 7,9 7,3 7,3 8, Ar 6,2 7,4 8,2 9,3 10,2 10,5 10,5 10,9 11,6 60 Ar og derover 4,8 4,9 5,4 5,3 5,4 7,1 7,6 8,1 8,9 ANM Aldersgrupperngen of de ledge er fra 1985 baseret pa alderen ultmo Aret mod tdlgere medo Aret Samtdg er opgerelsen afgraenset tl personer alderen Ar, hvlket for totaltallenes vedkommende er of mnmal betydnng ved sammenlgnng med tdlgere Ar 54

55 oktober alderen alderen Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pa amter mv 1979 Tusnder I alt 161,8 183,8 243,0 262,8 283,0 276,3 251,8 220,4 221,9 243,9 Hovedstadsregonen' 46,3 48,0 62,8 69,9 79,8 79,8 73,4 64,6 63,4 69,7 Kebenhavns kommune 19,4 18,9 23,7 26,4 29,9 30,8 28,9 26,1 25,2 27,6 Frederksberg kommune 2,3 2,3 3,3 3,8 4,2 4,3 4,2 3,8 3,7 4,0 Kebenhavns amt 13,6 14,5 18,9 20,6 23,5 23,1 21,0 18,2 17,9 19,8 Frederksborg amt 7,0 7,6 10,4 11,8 14,0 13,8 12,2 10,2 10,1 11,0 Rosklde amt 4,0 4,7 6,5 7,3 8,2 7,8 7,2 6,2 6,4 7,4 Vestsjællands amt 9,2 10,4 14,8 16,1 17,4 17,0 15,5 13,5 13,6 15,4 Storstrems amt 8,2 9,5 12,6 14,0 16,2 16,5 14,4 13,1 13,6 14,5 Bornholms amt 1,5 1,6 1,9 2,0 2,3 2,3 2,2 1,9 1,8 2,2 Fyns amt 17,3 19,7 25,2 26,8 28,2 27,7 25,7 23,6 24,7 26,0 Sonderjyllands amt 6,4 7,7 11,8 13,5 13,8 13,4 12,4 11,1 10,8 11,7 Rbe amt 6,9 8,5 10,9 11,3 12,2 12,2 11,0 9,2 9,0 10,5 Vejle amt 10,1 12,3 17,2 18,4 18,8 17,4 15,4 12,9 13,3 14,4 Rngkebng amt 7,4 9,7 13,0 13,1 12,9 11,4 9,9 8,1 8,2 9,9 Arhus amt 20,5 23,3 30,0 32,1 34,5 33,6 31,1 27,8 28,2 31,0 Vborg amt 7,0 8,9 12,0 12,3 12,5 11,4 10,1 8,1 8,2 9,4 Nordjyllands amt 20,9 23,9 30,4 32,2 34,2 33,3 30,1 26,3 26,8 29,0,, af arbejdsstyrken I alt 7,0 9,2 9,8 10,5 10,1 9,1 7,9 8,0 8,7 Hovedstadsregonen' 5,2 6,7 7,4 8,4 8,4 7,6 6,7 6,6 7,2 Kebenhavns kommune 7,8 9,8 10,9 12,3 12,7 11,9 10,7 10,4 11,3 Frederksberg kommune 5,2 7,4 8,3 9,2 9,3 9,0 8,2 8,0 8,7 Kebenhavns amt 4,1 5,4 5,8 6,7 6,6 6,0 5,2 5,1 5,6 Frederksborg amt 4,2 5,7 6,4 7,5 7,2 6,3 5,2 5,1 5,6 Rosklde amt 4,2 5,8 6,3 6,9 6,4 5,8 4,9 5,0 5,8 VestsjæIlands amt 7,4 10,5 11,3 12,1 11,6 10,4 8,9 9,0 10,1 Storstrems amt 7,3 9,7 10,7 12,4 12,5 10,8 9,8 10,1 10,8 Bornholms amt 7,0 8,2 8,5 9,7 9,6 9,2 7,9 7,5 9,0 Fyns amt 8,7 11,1 11,6 12,1 11,8 10,8 9,8 10,3 10,8 Sonderjyllands amt 6,1 9,4 10,6 10,8 10,3 9,5 8,4 8,2 8,8 Rbe amt 7,8 9,9 10,1 10,8 10,7 9,5 7,8 7,7 9,0 Vejle amt 7,5 10,4 11,0 11,1 10,1 8,8 7,3 7,5 8,1 Rngkebng amt 7,1 9,5 9,4 9,2 8,0 6,9 5,5 5,6 6,8 Arhus amt 8,0 10,2 10,7 11,4 10,9 9,8 8,6 8,8 9,6 Vborg amt 7,7 10,4 10,5 10,6 9,6 8,4 6,7 6,7 7,8 Nordjyllands amt 10,0 12,6 13,1 13,8 13,3 11,8 10,2 10,4 11,3 ANM Den geografske opdelng er baseret pa personernes bo- uoplyst bopæl er medregnet alt- tallene 1 Herunder Kobenhavns og Frederksberg kommuner pæl Ledge med bowl uden for Danmark eller med samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amter Arbejdsloshedsforskrede :) Tusnder I alt 1439,9 1537,3 1630,2 1687,4 1774,5 1826,0 1871,7 1898,7 1920,9 1946,9 1981,3 Heltdsforskrede 1284,9 1353,9 1430,6 1464,1 1544,9 1596,6 1647,2 1682,1 1714,3 1749,1 1790,4 Deltdsforskrede 155,0 183,3 199,6 223,3 229,6 229,4 224,5 216,6 206,6 197,8 190,8 Maend 867,7 895,4 936,5 926,2 968,2 984,6 1000,1 1004,6 1008,1 1016,8 1029,7 Heltdsforskrede 864,4 892,3 932,8 921,7 963,0 980,7 996,6 1001,5 1005,1 1013,7 1026,5 Deltdsforskrede 3,4 3,1 3,7 4,5 5,2 3,8 3,5 3,2 2,9 3,1 3,2 Kvnder 572,2 641,9 693,7 761,3 806,3 841,5 871,6 894,1 912,8 930,2 951,6 Heltdsforskrede 420,6 461,7 497,8 542,4 581,9 615,9 650,5 680,7 709,2 735,5 764,0 Deltdsforskrede 151,6 180,2 195,9 218,8 224,3 225,6 221,1 213,4 203,6 194,7 187,6 af arbejdsstyrken I alt 54,4 58,5 61,9 63,8 66,3 67,7 68,6 68,7 68,8 69,8 71,0 Heltdsforskrede 48,6 51,5 54,3 55,4 57,7 59,2 60,4 60,9 61,4 62,7 64,2 Deltdsforskrede 5,8 7,0 7,6 8,4 8,6 8,5 8,2 7,8 7,4 7,1 6,8 Maend 57,6 60,6 64,3 63,8 66,3 67,2 67,8 67,6 67,3 67,9 68,8 Heltdsforskrede 57,4 60,4 64,0 63,5 66,0 66,9 67,6 67,4 67,1 67,7 68,6 Deltdsforskrede 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Kvnder 50,3 55,9 58,9 63,7 66,2 68,4 69,5 70,1 70,6 71,9 73,6 Heltdsforskrede 37,0 40,2 42,3 45,4 47,8 50,1 51,8 53,4 54,9 56,9 59,1 Deltdsforskrede 13,3 15,7 16,6 18,3 18,4 18,3 17,7 16,7 15,7 15,0 14,5 ANM Tabellen vedrorer medlemmer af de statsanerkendte arbejdsleshedskasser maned Arene og er for Arene nklusve, for Arene derefter eksklusve efterlonsmodtagere I felge Arbejdsdrektoratets opgorelse gk 1979 og 1980 henholdsvs ca og ca arbejdsloshedskassemedlemmer pa efterlen Ved beregnngen af de arbejdsloshedsforskrede pro - cent af arbejdsstyrken er for Arene anvendt tal for arbejdsstyrken Ar folge Danmarks Statstks beskæftgelsesundersogelser pa stkprovebass, medens der fra 1980 er anvendt oplysnnger fra den regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyr- ken Ar, senest for november 1986 Pro - centerne for heltds- og deltdsforskrede er beregnet torhold fl den samlede arbejdsstyrke (16-66 Sr), hen - holdsvs den samlede mandlge og den samlede kvndelge arbejdsstyrke 55

56 Arbejdsmarked HrUe)usItlSneus7UrsKreue euge Tusnder Samtlge arbejdsloshedskasser 154,5 147,7 165,2 216,6 229,8 246,5 240,3 218,2 191,1 192,8 209,6 Akademkere 1,6 1,0 1,2 1,9 2,1 2,4 2,8 2,7 2,5 2,4 2,5 Arbejdsledere og værkstedsfunktonærer 2,3 1,6 1,7 2,3 2,5 2,6 2,5 2,3 2,0 2,1 2,5 Beklædnngs- og tekstlarbejdere 7,4 5,8 5,9 6,6 5,8 6,1 5,2 4,8 4,3 4,6 5,1 Bogbnder- og paprvarearbejdere 1,2 1,0 1,0 1,4 1,1 1,0 0,8 0,7 0,6 0,7 0,7 Bogtrykfaget 0,8 0,5 0,6 0,8 1,2 1,2 0,9 0,7 0,4 0,3 0,5 Bryggerarbejdere 1,0 0,9 0,9 1,0 0,8 0,8 0,7 0,7 0,6 0,6 0,6 Danmarks aktve handelsrejsende 0,5 0,5 0,6 0,9 1,0 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 1,0 Danske nærngsdrvende 0,2 0,5 0,7 0,8 1,2 1,5 1,7 1,9 1,7 1,8 2,0 Danske sygeplejersker 0,0 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 Danske teknkere 1,7 1,7 2,0 2,8 3,2 3,4 3,2 2,8 2,4 2,7 3,3 El-faget 1,3 1,0 1,3 2,6 2,8 2,6 2,0 1,0 0,5 0,5 0,7 Frmafunktonærer 0,9 1,1 1,2 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,0 1,1 1,3 Forebyggende borneforsorg 3,0 3,8 4,4 5,5 5,7 8,8 10,8 11,0 10,6 10,2 10,2 Forsvarets A-kasse 0,4 0,3 0,4 0,7 0,6 0,6 0,5 0,4 0,4 0,4 0,5 Funktonærer 1,1 1,2 1,4 2,0 2,3 2,7 2,7 2,2 1,9 1,9 2,4 Funktonærer og tjenestemænd 4,4 5,0 5,1 6,4 7,7 8,9 10,2 8,3 7,9 7,7 8,1 Handels- og kontorfunktonærer 21,2 23,8 23,1 28,8 32,3 36,5 37,0 34,4 30,9 29,3 31,2 Hotel- og restauratonspersonale 1,2 1,7 1,7 1,9 2,0 2,5 2,6 2,6 2,4 2,3 2,4 Huslge arbejdere 2,0 4,4 5,0 5,9 7,0 8,7 9,3 9,0 8,4 7,8 8,1 Ingenorer 0,9 0,6 0,7 0,9 1,3 1,2 1,0 0,8 0,8 1,1 1,4 Kommunalarbejdere 2,1 3,6 4,3 5,5 6,8 9,0 9,8 9,4 8,6 7,9 8,3 Krstelg A-kasse 0,6 0,6 0,9 1,3 1,7 2,3 2,7 3,5 3,9 4,6 5,8 Kvndelge arbejdere 15,0 15,7 15,6 18,7 19,5 20,6 21,2 20,0 18,3 17,6 18,1 Magstre 1,5 1,4 1,5 1,7 1,9 2,3 2,7 2,7 2,8 2,4 2,3 Malersvende 1,7 1,3 1,7 2,1 2,1 2,1 1,5 1,0 0,6 0,7 0,9 Metalarbejdere 9,5 6,2 7,4 12,1 12,5 13,9 12,2 8,6 6,9 8,1 8,8 Murerfaget 2,3 2,4 3,4 4,6 4,4 3,8 2,8 2,6 1,6 2,1 2,2 Nærngs- og nydelsesmddelarbejdere 4,2 3,1 3,1 4,1 4,7 5,2 4,7 4,5 3,6 3,7 4,1 Selvstændge erhvervsdrvende 1,2 2,1 3,0 3,9 4,8 5,7 6,1 4,8 4,6 4,7 5,2 Snedker- og temrerfaget 3,7 3,3 5,1 7,4 7,3 6,5 5,4 4,4 2,8 3,5 4,6 Specalarbejdere 47,6 40,4 47,8 65,5 67,2 66,8 62,3 55,4 46,4 48,9 53,4 Trændustrarbejdere 2,2 1,3 2,0 2,8 2,9 2,7 2,3 2,1 1,7 1,9 2,1 af forskrede Samtlge arbejdsloshedskasser 12,4 9,2 9,9 12,3 12,4 13,0 12,4 11,1 9,6 9,5 10,3 Akademkere 10,7 7,4 7,9 8,6 8,4 8,9 9,8 9,1 8,0 7,4 7,6 Arbejdsledere og værkstedsfunktonærer 5,8 3,5 3,2 4,3 4,5 4,5 4,5 3,8 3,0 3,2 3,7 Beklædnngs- og tekstlarbejdere 25,1 17,6 19,1 22,1 19,3 18,9 16,2 15,1 14,4 15,8 19,0 Bogbnder- og paprvarearbejdere 13,5 9,8 11,2 16,5 13,3 12,6 10,2 8,3 7,1 7,5 8,5 Bogtrykfaget 7,1 4,7 5,4 7,7 11,3 12,3 9,9 7,8 4,6 4,0 5,5 Bryggerarbejdere 10,2 9,0 9,3 11,0 9,3 9,2 9,2 9,2 9,1 9,2 10,3 Danmarks aktve handelsrejsende 5,2 3,5 3,8 5,9 6,0 5,9 5,0 4,6 3,8 3,8 4,6 Danske nærngsdrvende 3,9 5,8 5,0 5,2 4,6 4,5 4,3 4,7 4,1 4,2 4,7 Danske sygeplejersker 0,1 0,1 0,2 0,3 0,0 0,3 0,3 0,5 Danske teknkere 9,0 7,7 8,3 11,7 12,8 13,6 12,3 10,1 8,3 9,2 10,9 El-faget 7,2 5,2 6,6 12,7 13,6 12,3 9,1 4,8 2,1 2,1 2,9 Frmafunktonærer 7,0 6,9 5,0 5,7 5,7 6,1 5,8 4,6 3,8 4,0 5,0 Forebyggende borneforsorg 13,7 9,7 10,2 11,2 11,9 14,9 16,4 15,9 14,9 13,9 13,7 Forsvarets A-kasse 3,7 2,0 3,2 4,2 3,9 3,8 2,9 2,4 2,4 2,6 3,0 Funktonærer 8,3 6,6 6,7 7,9 8,1 10,3 10,1 8,9 7,8 7,6 8,6 Funktonrer og tjenestemænd 9,7 6,4 5,6 6,1 6,4 7,7 8,4 7,7 7,1 6,7 6,8 Handels- og kontorfunktonærer 12,5 9,0 8,5 10,2 11,1 12,4 12,4 11,6 10,2 9,7 10,3 Hotel- og restauratonspersonale 27,6 24,9 22,5 24,4 25,4 28,5 28,9 28,9 26,6 25,6 27,6 Huslge arbejdere 8,3 8,0 8,6 9,7 10,9 13,2 14,0 13,5 12,6 11,8 12,6 Ingenorer 3,9 2,3 2,6 3,4 4,1 4,2 3,3 2,6 2,5 3,2 4,0 Kommunalarbejdere 3,2 3,6 4,0 4,8 5,6 7,3 8,1 7,7 7,0 6,4 6,7 Krstelg A-kasse 8,6 7,8 8,0 9,5 9,3 9,7 9,2 9,3 9,4 9,3 10,6 Kvndelge arbejdere 25,2 16,8 16,6 20,1 20,5 21,7 22,1 20,7 19,4 18,7 19,8 Magstre 16,2 11,3 11,3 11,8 12,2 13,6 15,3 14,5 13,8 11,4 10,7 Malersvende 13,9 11,1 14,6 18,3 17,8 18,1 13,0 8,6 5,5 6,1 8,0 Metalarbejdere 9,1 5,7 6,9 11,0 11,2 12,4 10,7 7,4 5,9 7,0 7,7 Murerfaget 16,4 16,2 24,0 32,8 31,2 28,1 20,9 20,0 12,7 16,8 18,6 Nærngs- og nydelsesmddelarbejdere 12,9 8,3 8,6 11,0 12,4 12,7 11,2 10,6 8,4 8,5 9,7 Selvstændge erhvervsdrvende 5,0 4,7 4,8 5,2 6,1 6,1 6,1 4,8 4,2 4,1 4,4 Snedker- og tomrerfaget 10,2 8,8 14,2 20,8 20,1 17,8 13,1 10,7 6,7 8,5 11,4 Specalarbejdere 15,7 12,3 15,3 21,2 21,4 21,5 19,9 17,9 15,4 16,3 17,6 Trændustrarbejdere 13,4 7,7 12,3 18,2 18,7 17,0 14,1 12,5 10,0 10,9 12,3 ANM Tabellen vedrorer for Aret 1978 heltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer, fra 1979 s5vel heltdssom deltdsforskrede medlemmer Fra 1979 beregnes 56 arbejdsleshedsprocenten alene for de medlemmer, der var forskrede ved Arets slutnng, dvs eksklusve medlemmer udtradt af forskrngen lebet al Aret Specfka- tonen af de enkelte arbejdsleshedskasser tabellen omfatter kke samtlge arbejdsloshedskasser

57 I Arbejdsmarked Antal tusnder Ledghedsgrad , , , ,7 Antal bereft af ledghed 600 0, , ,4 'or1, 300 0,3 Gennemsntlg ledghedsgrad Antal regstrerede ledge 200,0 +e 0, , Antal regstrerede ledge samt antal personer berort af ledghed og dsses gennemsntlge ledghedsgrad Antal tusnder , ,0 Ledghedsgrad Antal personer bereft af ledghed fordelt efter ledghedsgrad 1979 og

58 tusnder med 1986 Fmllesreprmsentatonen Arbejdsmarked Antal ; soner berort of ledghed fordelt efter ledghedsgrad I alt 0,001-0,100 0,101-0,200 0,201-0,300 0,301-0,400 0,401-0,500 0,501-0,600 0,601-0,700 0,701-0,800 0,801-0,900 0,901-1,000 Gennemsntlg ledghedsgrad I alt Mænd Kvnder Tusnder 574,8 610,9 680,1 721,8 755,9 746,4 741,1 698,5 716,1 705,2 199,2 200,2 176,1 183,9 187,9 188,3 212,8 222,7 241,0 199,2 97,8 100,3 102,4 96,2 90,9 94,2 99,4 97,8 97,4 96,6 72,8 73,2 76,8 84,3 80,9 83,3 82,9 78,3 79,3 78,9 51,9 57,2 65,5 74,4 78,7 76,1 76,4 71,0 67,9 70,8 38,7 45,9 58,3 66,4 81,7 75,9 72,0 60,3 61,2 66,3 28,9 32,0 44,8 49,5 55,5 51,2 46,8 41,3 40,1 43,7 24,0 26,7 39,8 43,2 46,7 45,2 39,3 35,3 33,7 37,4 18,4 21,0 33,2 36,3 38,5 37,2 31,9 26,1 26,6 30,3 14,5 17,2 32,4 31,7 34,5 33,4 27,9 22,9 23,4 26,8 28,6 37,2 50,8 55,9 60,6 61,6 51,7 42,8 45,5 55, ,282 0,301 0,357 0,364 0,374 0,370 0,340 0,316 0,310 0,346 0,234 0,269 0,342 0,347 0,352 0,337 0,299 0,276 0,279 0,328 0,345 0,344 0,377 0,386 0,401 0,406 0,381 0,350 0,339 0,361 Arbejdsmarkedets organsatoner Landsorgansatonen Danmark Mend Kvnder Specalarbejderforbundet Handels- og Kontorfunktonærernes Forbund Danmark Mænd Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Dansk Kommunalarbejder Forbund Mend Kvnder Kvndelgt Arbejderforbund Andre forbund under LO Mænd Kvnder Danmark Hovedorgansatoner for tjenestemænd og funktonærer' F manla- for danske Tjenestemands- og Funktonerorgansatoner Statstjenestemændenes Centralorgansaton I Fllesreprsentatonen g for danske Arbejdsleder- og teknske Funktonærforennger Akademkernes Centralorgansaton' Uden for fællesorgansatonerne3 Beskæftgede arbejdere hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng Mænd Kvnder Lerlnge og ungarbejdere ANM For er opgerelsen baseret pá antallet af medlemmer forbund, der pr 1 januar 1986 var tlsluttet hovedorgansatonen Det er kke tlfæidet 1987, hvorfor ændrnger medlemstal fra des kan skyldes en ændrng - lemstal for Forbund, der ogsa var tlsluttet 1986, des kan skyldes en fl- eller afgang af forbund Fx skftede Socalpædagogernes Landsforbund med medlemmer 1986 fra FTF fl LO og Forenngen af Arbejdsledere med medlemmer Arbejdsstandsnnger' 1978 Arbejdsstandsnnger med over 100 tabte arbejdsdage 314 Berorte ansatte Tabte arbejdsdage, 128,8 1 Omfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes streke eller lockout Antal medlemmer Antal arbejdere blev ndmeldt for danske Arbejdsledere og teknske Funktonærforennger, mens den tdlgere var med forbundene udenfor fællesorgansatonerne 1 Ekskl Akademkernes Centralorgansaton 2 Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere 3 Omfatter 1988 Bryggerarbejdernes Forbund, Centralforenngen for Stampersonel, Danmarks Aktve Handelsrejsende, Dansk Artst Forbund, Dansk Bygnngskonstruktorfore ÿ8C Hng, Dansk Journalstforbund, Dansk Musker Forbund, Dansk Post- og Groforenng, Jernbaneforenngen, Jordbrugsteknkere Danmark, Krstelg Fagforenng, Krstelg Funktonmr- Organsaton, Prosa, Skorstensfejersvendenes For - bund, Somændenes Forbund Danmark samt Teknsk Landsforbund ,0 186,7 651,6 92,7 78,8 131,7 2332,7 93,2 137,3 96,5

59 Indkomst og formue Gennemsntlg bruttondkomst mnus renteudgfter for selvstændgt erhvervsdrvende, lonmodtagere og pensonster Tusnde kroner Selvstændge alt 66,8 64,0 64,7 77,7 93,1 103,3 112,4 116,1 119,0 Landbrug 36,5 31,5 27,4 41,6 57,5 66,1 76,0 71,7 65,1 Fsker 78,8 95,3 99,7 100,2 113,1 121,5 110,1 119,2 116,5 Gartner, frugtplantage 42,9 45,3 43,0 48,5 67,1 72,2 79,3 88,6 86,2 Ovrge selvstændge ved prmære erhvery 86,6 89,6 80,9 92,6 93,4 122,3 119,1 91,2 126,8 Fremstllngsvrksomhed og r5stofudvndng 76,7 74,6 78,0 88,9 100,2 111,4 121,2 125,5 126,2 Bygge- og anlægsvrksomhed 77,6 69,6 69,4 84,0 101,3 118,4 131,2 145,6 148,3 Engroshandel 95,2 92,2 95,8 108,4 119,6 125,1 132,2 134,7 132,8 Detalhandel 60,6 58,6 66,1 76,2 84,0 90,1 98,6 99,5 98,6 Hotel, restauraton, forlystelser 65,3 64,8 69,8 78,9 86,5 94,2 100,0 102,6 102,6 Transport 80,5 77,1 77,6 87,8 102,1 113,3 122,9 129,1 127,5 Ejendomshandel 155,9 125,4 113,9 147,8 206,7 214,1 212,7 223,7 220,4 Advokatvrksomhed 279,1 239,5 234,4 285,7 334,6 323,7 326,6 333,3 385,6 Revsons- og bogforngsvrksomhed 161,7 159,5 163,3 168,2 175,9 180,1 198,5 197,1 205,9 Radgvende ngenervrksomhed 143,1 143,1 148,5 183,3 190,4 240,7 260,2 264,2 296,1 Arktektvrksomhed 129,7 116,9 115,8 140,0 172,4 184,8 186,6 192,1 211,7 Fnanserngsvrksomhed, forretnngsservce 118,1 116,0 117,6 136,4 168,5 188,9 203,0 196,0 185,4 Renovatonsvrksomhed 83,2 89,2 95,5 104,2 108,0 114,4 121,4 127,7 134,3 Autoreparaton 59,1 54,8 60,3 72,9 80,8 85,1 93,7 94,0 94,9 Vasker, renser 54,6 59,0 59,2 69,5 75,7 83,1 87,1 99,5 115,7 Praktserende lege 276,5 277,3 289,4 305,7 347,9 345,9 330,5 363,2 395,8 Praktserende tandlge 221,9 227,5 225,7 245,7 267,8 274,5 287,8 292,7 332,2 Frsorvrksomhed 42,8 47,0 52,2 59,9 66,3 70,5 75,0 80,2 84,8 Ovrge erhvervsgrupper 89,1 93,1 98,0 108,2 119,0 126,9 135,4 141,1 139,6 Erhvervsgruppe uoplyst 60,4 64,1 63,6 69,1 89,3 100,7 108,0 120,0 138,6 Lenmodtagere alt 81,6 87,9 96,6 107,9 115,7 121,0 127,6 134,2 145,8 Drektorer ol frmaer med 20 el fl ansatte 261,8 269,7 292,5 307,1 321,4 338,0 362,4 371,0 418,4 Overordnede funktonærer 143,4 150,8 164,6 181,6 194,3 203,3 214,0 221,1 248,6 Ledende funktonærer 98,6 104,7 114,6 127,5 135,8 141,5 149,6 156,0 171,3 0vrge funktonærer 76,6 83,0 91,9 103,1 110,7 116,0 122,8 129,2 140,4 Faglærte arbejdere 85,0 91,7 98,0 109,4 119,4 126,8 134,6 144,6 156,7 Ikke-faglrte arbejdere 76,5 83,0 89,4 99,9 107,6 112,5 118,4 125,4 135,0 Lonmodtagere uden naermere angvelse 56,7 62,2 70,6 79,8 85,9 90,6 96,6 102,8 111,1 Pensonster 34,9 39,2 43,1 47,9 52,0 54,4 58,1 59,7 63,0 Gennemsntlge ndkomster og fradrag Tusnde kroner Bruttondkomst 54,5 60,5 67,2 74,2 80,5 90,2 97,1 103,0 110,5 116,6 125, Lon 36,3 39,9 44,5 48,8 52,0 58,4 62,8 67,1 72,1 77,8 84, Offentlg penson 3,7 4,2 4,8 5,2 5,7 6,3 6,9 7,5 8,0 8,2 8,6 7 7 Arbejdsleshedsu /efterlen 1,8 2,3 2,7 3,4 4,9 5,6 6,3 6,6 6,3 5,5 6,2 3 5 Anden A- ndkomst 1,7 2,0 2,2 2,4 3,0 3,4 3,6 3,6 4,3 5,2 5,4 3 4 Nettooverskud selvst vrksomhed 6,2 6,8 7,1 7,3 7,5 8,3 9,0 9,4 9,9 10,3 10, Rentendtægt 2,5 3,0 3,5 4,3 4,6 4,9 5,0 4,9 5,1 4,9 5,0 5 4 Anden bruttondkomst 2,2 2,3 2,5 2,8 2,8 3,2 3,5 3,9 4,7 4,7 5,4 4 4 Lgnngsmæssge fradrag 10,2 12,0 14,2 16,8 18,5 20,3 21,1 22,6 24,7 26,2 29, Renteudgfter 7,1 8,4 10,1 12,5 13,6 14,9 15,0 15,9 17,4 18,6 20, Andre lgnngsmæssge fradrag 3,2 3,7 4,0 4,3 4,9 5,4 6,1 6,7 7,3 7,7 9,8 6 8 Skatteplgtg ndkomst 44,3 48,5 53,1 57,4 62,0 69,9 76,0 80,5 85,8 90,4 96, Socalndkomst 69,0 75,5 83,7 91,1 98,1 106,6 114,2 Personskat' 14,7 16,2 18,2 20,6 22,8 25,7 28,8 30,9 33,2 35,9 39, Indkomst efter skat2 39,8 44,4 49,0 53,7 57,7 64,5 68,3 72,2 77,3 80,7 86, Antal personer 1 Indkomst- og formueskat 2 Bruttondkomst mnus personskat

60 28,3 Indkomst og formue F 11 mmml= =IN Renteudgfter Andre Ignngsmaessge fradrag Skatteplgtg ndkomst o Bruttondkomstens sammensaetnng Hojeste skatteplgtge ndkomst for enlge og ægtepar ordnet tendedele efter stgende skatteplgtg ndkomst (decler') Enlge Hojeste ndkomst tusnde kroner 10% har ndkomst pá hojest 4,2 4,9 6,1 6,9 6,8 6,2 7,0 7,5 9,2 11,4 13,2 20% «12,1 14,4 17,4 20,3 21,4 21,4 23,1 24,6 28,6 33,4 36,7 30% 19,2 21,0 23,9 26,5 29,2 31,7 35,2 38,2 41,1 44,1 46,4 40% «21,8 24,8 28,4 32,0 35,8 38,4 42,6 46,0 49,6 54,1 57,8 50% < 32,4 37,1 42,0 46,9 50,6 56,7 61,3 65,6 70,9 76,3 60% << 38,9 44,8 50,5 56,3 61,8 66,7 74,7 80,1 84,6 89,8 95,5 70% 50,4 56,4 62,3 68,6 74,7 80,2 89,9 95,9 100,2 105,9 112,3 80% << 60,1 66,3 72,5 79,7 86,7 93,6 104,4 111,4 116,2 122,7 130,2 90% 72,8 79,5 86,5 94,8 103,3 112,0 124,4 132,7 138,7 146,4 155,4 Nedre kvartl' 17,5 19,9 22,9 25,7 28,1 30,2 32,7 35,6 39,3 42,7 44,5 0vre kvartl' 55,3 61,2 67,3 74,0 80,5 88,6 96,9 103,3 107,9 113,9 120,8 Antal enlge Ægtepar % har ndkomst pá hojest 34,0 39,1 44,5 50,0 54,5 59,1 67,0 73,2 79,3 85,4 87,9 20% 49,9 56,3 62,8 68,2 73,3 77,8 89,2 97,8 106,1 114,6 117,0 30% <, 63,8 71,3 79,2 86,8 93,8 100,8 115,2 126,0 135,2 145,0 150,5 40% 74,7 83,3 92,5 102,1 110,9 120,3 137,1 149,6 159,5 170,8 179,2 50% << 85,3 94,9 105,2 116,2 126,5 137,8 156,6 170,2 180,3 192,5 202,9 60% << 96,2 106,7 117,7 129,7 141,4 154,2 174,6 189,3 199,8 212,8 224,5 70% 107,9 119,1 130,5 143,7 156,8 171,4 193,4 209,2 220,2 234,3 247,6 80% «122,3 134,1 146,3 160,7 175,6 192,4 216,4 234,1 246,4 262,3 277,3 90% «146,9 159,7 173,0 189,1 206,2 226,8 254,2 275,5 290,7 309,9 327,3 Nedre kvartl' 57,7 64,5 71,8 78,2 84,2 89,8 102,9 112,9 121,6 130,5 134,4 0vre kvartl' 114,6 126,0 137,8 151,6 165,5 181,1 204,0 220,6 232,3 247,1 261,2 Antal ægtepar Enlge og ægtepar 10% har ndkomst pá hojest 9,4 10,5 12,4 13,9 13,5 12,8 14,0 15,2 17,9 20,8 22,7 20% «19,8 21,7 24,5 27,0 29,4 31,6 35,0 38,0 40,9 43,7 45,9 30% 27,4 30,6 34,4 38,0 41,1 43,4 47,8 51,4 55,2 59,8 64,3 40% << 38,2 43,1 48,2 53,1 57,4 61,3 68,2 73,5 78,1 83,2 87,8 50% < 51,7 57,0 62,5 68,1 73,0 77,5 86,3 92,0 96,4 101,7 107,4 60% << 62,9 68,7 74,9 81,5 87,5 93,3 103,7 110,7 115,6 121,8 128,7 70% << 75,5 82,4 89,8 97,9 105,0 112,6 124,8 133,4 139,5 147,1 155,7 80% 93,3 101,9 111,3 121,7 131,0 141,1 157,3 169,0 177,0 187,2 198,4 90% << 119,3 129,7 140,8 153,8 166,7 181,1 202,1 217,3 227,6 241,0 255,3 Nedre kvartl' 22,4 25,1 28,1 31,0 33,6 35,6 39,1 42,2 45,5 49,4 52,6 0vre kvartl' 83,6 91,2 99,6 108,7 116,7 125,4 139,3 149,3 156,3 165,2 175,1 Antal enlge og aegtepar Se ordforklarngen under Fraktl 60

61 Den samlede skatteplgtge ndkomst for enlge og ægtepar fordelt pá tendedele efter stgende skatteplgtg ndkomst (Declgrupper') Enlge Andel 1 tendedel << 2 «3 ««4 ««5 ««6 <<, 7 «8 << 9 << 10 «Maksmal udjævnngsgrad2 o Indkomst og formue af samlet skatteplgtg ndkomst ndkomstáret 0,1 0,1 0,1 0,0 =0,2 =0,4 =0,3 ±0,0 0,1 0,2 0,2 2,2 2,3 2,5 2,7 2,5 2,3 2,2 2,2 2,5 2,8 2,9 4,6 4,7 4,9 4,9 4,9 4,9 4,8 4,8 5,0 5,2 5,2 5,5 5,5 5,7 5,8 5,9 5,9 5,8 5,9 6,0 6,1 6,1 6,7 7,0 7,2 7,4 7,5 7,6 7,6 7,6 7,7 7,8 7,9 9,0 9,4 9,6 9,8 10,0 10,0 10,1 10,1 10,1 10,2 10,2 12,2 12,4 12,5 12,5 12,5 12,6 12,6 12,6 12,5 12,3 12,3 15,0 15,0 14,8 14,8 14,8 14,8 14,9 14,7 14,5 14,4 14,3 17,9 17,7 17,4 17,3 17,3 17,4 17,4 17,3 17,0 16,8 16,8 26,7 26,0 25,3 24,9 24,8 25,0 24,8 24,8 24,5 24,3 24,1 31,9 31,2 31,3 29,7 29,7 30,1 30,1 29,7 28,9 28,2 28,0 Ægtepar Andel 1 tendedel 2 << 3 < 4 ««5 ««6 «7,, 8 <<, 9 << 10 << Maksmal udjævnngsgrad2 Enlge og ægtepar Andel 1 tendedel «2 <<, 3 << 4 5 «6 «, 7, «8 ««9 << << 10 << Maksmal udjævnngsgrad2 2,3 2,2 2,2 1,9 1,2 4,5 4,8 4,8 4,8 4,8 6,3 6,4 6,5 6,5 6,5 7,5 7,7 7,8 7,9 7,9 8,7 8,8 9,0 9,1 9,1 9,9 10,0 10,1 10,2 10,3 11,1 11,2 11,2 11,3 11,5 12,5 12,5 12,5 12,6 12,7 14,5 14,4 14,3 14,4 14,5 22,8 22,2 21,6 21,4 21,4 20,9 20,4 20,5 20,0 20,5 0,2 0,1 0,1 =0,1 =0,5 2,7 2,7 2,9 2,9 2,9 3,8 3,9 4,0 4,1 4,1 5,4 5,6 5,8 5,9 5,9 7,5 7,7 7,8 7,8 7,8 9,5 9,6 9,6 9,6 9,6 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 13,9 14,0 14,0 14,0 14,0 17,5 17,5 17,5 17,6 17,7 27,9 27,4 26,8 26,7 26,9 30,9 30,4 29,9 29,8 30,2 0,7 1,3 2,3 2,6 2,7 2,6 4,8 4,8 4,8 4,9 4,9 4,8 6,4 6,4 6,4 6,5 6,5 6,4 7,9 7,9 7,8 7,9 7,9 7,9 9,2 9,2 9,1 9,1 9,1 9,1 10,4 10,4 10,2 10,2 10,1 10,2 11,5 11,5 11,3 11,2 11,1 11,2 12,9 12,8 12,6 12,4 12,4 12,5 14,7 14,6 14,3 14,2 14,1 14,3 21,6 21,2 21,2 21,0 21,1 21,1 21,1 20,4 19,7 19,1 18,9 19,3 =0,8 =0,6 0,2 0,2 0,3 0,3 2,7 2,7 2,7 2,8 3,0 3,0 4,1 4,0 4,0 4,1 4,2 4,2 5,9 5,9 5,8 5,9 6,0 6,0 7,8 7,8 7,7 7,7 7,7 7,6 9,6 9,6 9,4 9,3 9,3 9,2 11,5 11,4 11,3 11,2 11,1 11,1 14,1 14,1 13,9 13,9 13,8 13,8 17,9 17,9 17,8 17,7 17,6 17,6 27,3 27,2 27,2 27,1 27,2 27,1 30,8 30,7 30,3 29,9 29,7 29,6 1 Se ordforklarngen under Fraktl 2 Maksmal udjævnngsgrad er den procentdel of den samlede over gennemsnttet tl personer med ndkomster under genndkomstmasse, der ska flyttes fra personer med ndkomster nemsnttet for at f en hell lge ndkomstfordelng af ndkomstmassen o / -,, r, } / af ndkomstmodtagerne - Ægtepar Enlge Fordelngen af skatteplgtg ndkomst 1986 for enlge og ægtepar (Lorenzkurver) 61

62 Indkomst og formue Hojeste skatteplgtg forme for enlge og ægtepar ordnet tendedele efter stgende skatteplgtg formue (decler') Enlge 10% har formue pa hojest 20% «30% «40% «50% 44 < 60% 70% << 80% << < 90% Nedre kvartl' 0vre kvartl' Antal enlge LEgtepar 10% har formue pa hojest 20% << 30% 40% 41 50% << 60% 70% o 80%, 90% << Nedre kvartl' 0vre kvartl' Antal ægtepar Enlge og ægtepar 10% har formue pá hojest 20% «30% <, 40% 50% <, 60% 14 70% << 80% << 90% Nedre kvartl' 0vre kvartl' Antal enlge og ægtepar ANM Udvklngen storrelsen og fordelngen af den skatteplgtge formue p9vrkes af de regler, der gælder for værdansættelsen af aktver og passver Fx vl formueopgorelsen være pavrket af de offentlge ejendomsvurdernger 1977 og 1981 og af, Den samlede skatteplgtge formue for enlge og ægtepar fordelt pá tendedele efter stgende skatteplgtg formue (Declgrupper') Enlge Andel 1-5 tendedel o 6 «7 << 8 << 9 << O 10 <r Maksmal udjævnngsgradz Ægtepar Andel 1-5 tendedel 6 o 7 «8 «q 9 10 «Maksmal udjævnngsgradz Enlge og ægtepar Andel 1-5 tendedel 6 «7 << 8 << 9 <<, 10 << Maksmal udjævnngsgradz Hojeste formue tusnde kroner =10,5 =6,8 =10,6 =16,4 =22,5 +15,7 =20,3 =33,9 =25,4 =42,2 =33,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 =2,5 0,0 =4,3 =0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 2,4 2,0 2,8 0,8 3,6 4,7 3,5 0,9 2,3 1,8 4,9 7,0 6,1 7,6 6,3 11,6 13,2 12,4 9,3 12,3 11,6 13,5 17,9 16,2 20,0 18,4 31,1 33,8 33,1 30,7 37,1 36,0 34,9 45,1 42,8 53,3 52,4 93,3 98,0 97,5 96,1 106,8 103,0 100,4 125,2 127,3 151,6 132,2 239,8 246,9 249,3 250,0 255,8 251,7 261,7 312,2 338,7 390,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 30,9 53,3 56,7 55,9 54,6 63,0 61,0 57,8 74,4 72,9 89, =36,6 =1,5 =6,0 +18,2 =38,5 =27,4 =53,6 +131,3 =67,2 =133,2 =76,0 =0,4 10,1 8,8 3,0 0,0 0,0 0,0 =23,9 0,6 =16,8 3,0 5,7 54,2 50,8 41,1 30,7 40,0 25,7 6,4 36,8 17,9 53,6 28,2 122,6 118,8 107,6 95,5 105,9 85,6 51,7 112,2 89,8 153,5 60,0 184,4 183,1 175,3 165,6 173,9 153,6 123,6 198,4 187,9 264,8 95,1 243,4 244,7 239,9 232,9 237,1 218,6 200,4 283,1 288,2 375,2 137,0 310,5 314,2 312,1 307,1 306,4 288,1 280,0 376,0 395,3 499,4 197,4 405,7 412,6 412,9 409,0 400,0 380,0 382,8 500,6 537,8 670,3 314,2 600,4 609,4 612,3 610,6 578,3 550,6 570,8 727,8 797,1 977,9 0,0 27,1 25,3 18,1 9,5 15,3 5,8 0,0 12,8 2,8 19,2 163,6 352,8 358,0 356,9 352,2 348,6 329,4 326,4 431,8 459,4 576, ±18,1 =5,2 =9,2 =16,9 =26,6 =18,4 =27,6 =59,0 =34,0 =63,8 =41,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 =6,0 0,0 +6,2 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 0,4 1,4 0,7 6,8 7,2 5,1 1,4 3,0 1,4 3,1 6,4 4,7 7,2 9,2 25,0 24,9 21,5 16,0 20,0 15,9 13,1 21,6 16,9 25,4 29,3 78,3 75,5 67,6 58,6 65,4 54,8 41,8 65,1 55,0 81,7 69,0 168,4 166,0 158,1 147,3 153,4 136,4 117,2 164,9 157,0 209,7 124,6 267,0 268,1 263,8 256,1 256,9 240,4 233,5 300,4 312,8 387,6 224,0 424,6 430,0 429,2 423,1 412,3 393,1 401,6 504,7 544,7 664,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 94,3 215,3 214,6 208,6 199,6 203,4 186,7 172,9 229,7 231,0 294, at fast ejendom fra 1981 ndgâr med kontantværden, hvor den formueforhold for at ndgve en egentlg selvangvelse For - tdlgere ndgk med handelsvrden normal prorteret stand muen for personer, der har benyttet erklærngsordnngen vl Endvdere vl opgerelserne være pavrket of den 1979 ndferte vere undervurderet erklrngsordnng, der frtager personer med enkle skatte- og 1 Se ordforklarngen under Fraktl af samlet skatteplgtg formue ndkomstáret =12,6 =4,9 =6,9 =10,5 =13,9 =10,4 =13,5 =19,2 =12,1 =18,1 =12,5 0,8 0,9 1,1 1,0 0,6 0,9 0,8 1,2 1,3 1,1 1,1 2,7 2,6 2,9 2,8 2,5 3,0 3,1 3,1 3,2 2,9 3,0 7,6 7,5 7,8 8,0 8,1 8,8 8,9 8,4 8,5 8,1 8,2 20,4 21,2 21,6 22,3 23,1 23,2 23,9 23,8 23,0 23,4 22,7 81,1 72,7 73,5 76,4 79,5 74,5 76,7 82,8 76,1 82,7 77,5 49,6 74,0 75,4 79,1 83,1 78,2 81,2 87,0 79,6 86,5 80,6 =5,5 7,9 6,5 3,7 0,7 1,6 =4,0 =17,0 =2,2 =9,2 =0,7 6,1 7,7 7,7 7,7 7,7 8,3 8,5 8,0 8,2 7,8 8,0 9,1 9,9 10,0 10,1 10,5 11,0 11,5 11,9 11,1 11,2 10,8 13,0 12,7 12,9 13,2 13,8 14,2 15,0 16,2 14,7 15,2 14,4 19,4 17,5 17,8 18,4 19,2 19,3 20,6 22,9 20,3 21,4 20,0 57,9 44,4 45,1 46,9 48,1 45,7 48,5 58,0 47,9 53,5 47,4 60,4 40,0 46,1 48,9 51,7 50,1 55,5 69,1 54,0 61,3 52,8 =10,4 =1,7 =3,1 =5,7 =8,7 =7,9 =12,1 =20,7 =10,2 =16,0 =9,5 2,3 3,0 2,9 2,7 2,4 2,8 2,6 2,1 2,4 2,0 2,3 6,1 7,7 7,6 7,3 7,0 7,7 7,3 6,3 6,8 6,0 6,5 12,1 13,6 13,7 13,8 14,1 14,7 15,0 14,6 14,3 14,0 13,9 21,4 21,1 21,5 22,2 23,2 23,4 24,6 26,0 24,1 25,1 23,9 68,6 56,3 57,4 59,8 62,2 59,3 62,6 71,7 62,6 69,0 62,9 72,2 60,0 62,6 65,8 69,3 67,4 72,1 82,3 71,0 78,0 70,7 1 Se ordforklarngen under Fraktl lede ndkomstmasse, der ska flyttes fra personer med nd- under gennemsnttet for at f8 en hell lge ndkomstfordelng 2 Maksmal udjvnngsgrad er den procentdel of den sam- komster over gennemsnttet tl personer med ndkomster 62 o

63 Lon, forbrug og prser Arbejderlon ndustr og hándværk mv Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Antal arbejdstmer alt omfattet af statstkken angvet mlloner Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Akkordtmer angvet procent Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Tmefortjeneste (nkl tllæg bortset fra overtdstllæg og sygedagpenge) angvet kroner Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere Árlg stgnng tmefortjeneste angvet procent Faglærte arbejdere Ikke-faglærte mandlge arbejdere Ikke-faglærte kvndelge arbejdere Samtlge arbejdere ANM De anforte tmefortjenester er opgjort som summarske gennemsnt, dvs at de pavrkes af mndrnger beskæftgelsens fordelng pf grupper med forskellgt Ion ,7 86,5 82,6 78,2 123,7 124,3 116,2 105,7 51,1 53,1 51,9 51,4 261,5 264,0 250,8 235,3 150,0 148,4 143,5 132,2 208,3 206,0 194,6 174,8 66,4 70,6 70,1 68,4 424,7 425,0 408,2 375,4 33,4 33,5 32,7 33,4 32,1 31,5 30,8 31,0 33,7 32,8 31,9 32,4 32,8 32,4 31,7 32,1 52,51 58,60 65,33 70,77 46,34 51,64 57,45 62,87 42,05 46,87 51,99 56,69 47,85 53,28 59,28 64,52 10,5 11,6 11,5 8,3 10,2 11,4 11,3 9,4 9,9 11,5 10,9 9,0 10,3 11,3 11,3 8, ,7 75,4 79,2 84,3 85,7 83,7 82,9 104,9 101,9 108,8 116,4 119,2 114,8 110,9 52,0 51,5 54,4 58,0 59,5 58,4 56,8 234,6 228,8 242,5 258,7 264,4 257,0 250,7 134,2 132,8 138,1 141,5 150,0 142,6 141,1 174,4 172,6 181,7 186,9 199,6 186,6 179,7 70,1 70,2 73,9 76,7 81,7 79,0 77,2 378,7 375,6 393,7 405,1 431,3 408,2 398,0 33,3 32,0 30,9 32,3 33,8 32,3 32,4 30,9 30,8 30,1 30,1 31,1 30,9 30,3 31,3 31,3 30,6 29,3 29,5 29,0 29,5 31,8 31,3 30,5 30,7 31,7 31,0 30,9 78,24 83,14 87,08 91,55 97,34 106,79 113,06 69,52 74,24 77,95 81,61 85,78 94,02 100,02 62,22 66,71 70,00 72,82 75,68 82,50 88,03 71,26 75,98 79,66 83,42 87,89 96,25 102,34 10,6 10,6 9,8 10,4 nveau, fx fordelngen pfl faggrupper og pá arbejdere hovedstaden og provnsen 6,3 4,7 5,1 6,3 6,8 5,0 4,7 5,1 7,2 4,9 4,0 3,9 6,6 4,8 4,7 5, Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk 9,7 9,6 9,0 9,5 5,9 6,4 6,7 6,3 Kr pr tme Kr pr tme Faglærte arbejdere Samtlge arbejdere Ikke-faglærte mænd Fagla:rte arbejdere Samtlge arbejdere Ikke-faglærte mænd Ikke-faglarte kvnder Ikke-faglærte kvnder Lenudvklngen for arbejdere ndustr og hândværk Absolut mlestok Lenudvklngen for arbejdere ndustr og h$ndværk Logartmsk mlestok 63

64 Lon, forbrug og prser Lon for heltdsbeskæftgede funktonærer den prvate sektor Antal omfattede af statstkken angvet tusnder Mandlge funktonærer 79,0 80,8 82,1 83,9 161,2 173,4 180,5 187,0 196,6 200,7 207,7 Kvndelge funktonærer 22,7 24,0 25,0 25,3 69,8 76,0 83,0 89,8 98,8 108,0 115,6 Samtlge funktonærer 101,7 104,8 107,1 109,1 230,9 249,4 263,4 276,7 295,4 308,7 323,3 Len September angvet kroner Mandlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Kvndelge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl lung stgnng mánedslon' angvet procent Mandlge funktonærer Nedre kvartl 9,4 11,3 9,7 11,4 11,1 5,9 4,9 6,1 5,6 7,7 5,2 Medan 9,3 11,0 9,8 11,4 11,8 6,1 5,1 6,1 5,6 7,2 5,9 0vre kvartl 8,5 10,9 9,6 11,4 11,2 6,8 5,5 6,5 6,3 8,5 6,1 Kvndelge funktonærer Nedre kvartl 9,8 11,3 9,7 12,1 15,1 6,8 4,9 4,2 3,3 7,0 5,8 Medan 10,8 12,1 10,0 12,1 14,5 7,1 5,3 5,8 4,6 6,7 5,5 0vre kvartl 11,0 12,1 10,4 11,8 14,1 7,6 6,0 6,0 4,8 7,2 6,1 Samtlge funktonærer Nedre kvartl 10,1 11,6 9,6 11,6 13,6 6,6 5,0 4,8 3,9 7,2 5,0 Medan 9,4 11,0 9,4 11,9 13,0 6,0 5,3 5,6 4,8 7,3 5,6 0vre kvartl 8,5 10,8 9,5 11,4 12,1 6,3 5,5 6,1 5,5 7,3 6,2 Rettelse: I Arene 1984, 1985 og 1986 er antal ansatte rettet tl kun at omfatte heltdsbeskæftgede funktonærer, mod tdlgere ogsa at omfatte lærlnge, elever og deltdsansatte Anm Statstkken omfatter ndtl 1982 funktonærer hos medlemmer af Dansk Arbejdsgverforenng, omfattet af overenskomsten mellem DA og HK eller med mere end 10 funktonærer Fra 1982 omfatter den derudover funktonærer frmaer uden for DA nden for omraderne engros- og detalhandel, samt en række andre tjenesteydende erhverv (bla banker, sparekasser og forskrngsselskaber) med 20 eller fere lenmodtagere Pont _0,' A,, PI ', Sden 1983 er yderlgere suppleret med funktonærer frmaer uden for DA nden for omraderne bygge- og anlæg- og fremstllngsvrksomhed med 50 eller fere lonmodtagere Som lenbegreb er anvendt manedslon tllagt en tolvtedel af udbetalt tanteme, gratale, bonus, provson seneste regnskabsar eller de seneste 12 maneder lorud for tællngen Den særlge feregodtgerelse lgesom funktonærens eget bdrag tl ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er ndregnet -, e, 1 For Arene 1982 tl og med 1986 er stgnngerne udelukkende beregnet pa grundlag af oplysnnger fra frmaer, der ndberettede pagældende og forudgaende k Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lenstatstk Fra og med 1982 Statstkservce Lon- og ndkomststatstk,, Ikke-faglarte mend Ikke-faglarte kvnder Forbrugerprsndeks v' O Indeks for udvklngen af tmelen for kke -faglarte arbejdere og forbrugerprsndekset (1977 = 100) 64

65 Lon, forbrug og prser Ponts d O I - Kvndelge funktonærer Mandlge funktonærer Forbrugerprsndeks o Indeks for udvklngen of medanlonnen for mandlge og kvndelge funktonærer og forbrugerprsndekset (1978 = 100) Pont vo Forbrugerprsndeks Statsansatte kvnder Statsansatte m æ nd y _ Gennemsntlg rslen for statsansatte og forbrugerprsndeks (1977 = 100) 65

66 Lon, forbrug Lon for statsansatte Gennemsntlg samlet árslon Mend Tjenestemend mv alt heraf 1-9 lenramme heraf o heraf o og prser Tusnde kroner 107,7 114,6 123,5 134,0 146,6 161,9 171,8 175,7 184,6 192,0 206,8 84,3 90,9 98,5 108,1 117,6 130,4 138,1 143,1 148,7 153,3 165,0 100,0 106,6 114,8 126,3 139,1 154,9 166,6 168,0 174,8 179,5 192,5 139,9 146,8 154,3 165,8 181,6 198,4 209,9 214,7 222,7 228,2 245,2 Overenskomstansatte alt heraf akademkere heraf funktonærer ovrgt heraf arbejdere Andre ansatte Mend alt Kvnder Tjenestemend mv alt heraf 1-9 lonramme heraf o heraf «Overenskomstansatte alt heraf akademkere heraf funktonærer ovrgt heraf arbejdere Andre ansatte Kvnder alt 103,0 110,3 118,1 128,6 141,3 160,3 170,4 177,6 185,2 192,5 208,6 152,2 160,9 169,4 184,7 199,5 222,2 234,8 243,7 255,0 264,5 283,1 91,6 97,8 103,2 113,4 124,8 141,7 152,4 158,2 164,7 172,0 184,9 86,1 93,5 103,8 114,0 126,6 142,3 147,8 156,8 161,1 168,9 182,5 99,4 105,6 118,7 134,1 138,5 159,0 147,5 185,6 199,6 202,0 221,2 105,9 112,9 121,3 132,0 144,6 161,3 171,0 176,5 184,9 192,3 207,6 92,0 98,6 107,3 116,2 127,8 142,0 150,2 154,5 164,2 171,6 184,2 75,0 82,0 88,7 97,1 107,0 120,3 128,2 135,0 141,0 146,0 156,0 90,1 97,0 103,5 113,9 125,1 140,1 152,0 153,4 164,0 166,5 177,1 120,4 126,1 129,0 145,7 160,4 178,9 187,9 191,6 201,8 206,2 221,7 88,8 96,5 103,9 110,5 120,0 137,0 146,2 153,0 156,4 161,9 174,1 142,7 149,2 156,8 170,3 184,6 208,4 221,4 229,1 239,5 245,7 262,7 83,3 89,6 97,0 103,9 113,0 126,0 134,7 141,6 144,3 150,7 161,9 73,0 81,4 88,9 99,9 110,4 126,3 133,7 136,7 141,5 152,8 163,2 77,4 83,3 88,2 125,0 136,7 147,1 151,1 166,0 161,2 192,6 204,5 90,0 97,2 104,9 112,8 123,1 138,9 147,8 153,6 159,5 166,0 178,4 Mend og kvnder alt 102,5 109,6 117,9 128,1 139,9 156,4 165,7 171,2 178,9 186,1 200,3 Arlg stgnng Maer Mend Tjenestemend mv alt heraf 1-9 lonramme heraf o heraf o Overenskomstansatte alt heraf akademkere heraf funktonærer ovrgt heraf arbejdere Mend alt Kvnder Tjenestemend mv alt heraf 1-9 lenramme heraf o heraf o Overenskomstansatte alt heraf akademkere heraf funktonærer ovrgt heraf arbejdere Kvnder alt 6,2 6,4 7,8 8,5 9,4 10,4 6,1 2,3 5,1 4,0 7,7 7,9 7,8 8,4 9,7 8,8 10,9 5,9 3,6 3,9 3,1 7,6 7,0 6,6 7,7 10,0 10,1 11,4 7,5 0,8 4,0 2,7 7,2 5,2 4,9 5,1 7,5 9,5 9,2 5,8 2,3 3,7 2,5 7,4-1,8 7,1 7,1 8,9 9,9 13,4 6,3 4,2 4,3 3,9 8,4 5,0 5,7 5,3 9,0 8,0 11,4 5,7 3,8 4,6 3,7 7,0-6,9 6,8 5,5 9,9 10,0 13,5 7,6 3,8 4,1 4,4 7,5 7,5 8,6 11,0 9,8 11,0 12,4 3,9 6,1 2,7 4,8 8,1 6,6 6,6 7,4 8,8 9,5 11,5 6,0 3,2 4,8 4,0 8,0 7,7 7,2 8,8 8,3 10,0 11,1 5,8 2,9 6,3 4,5 7,3 10,0 9,3 8,2 9,5 10,2 12,4 6,6 5,3 4,4 3,5 6,8 6,9 7,7 6,7 10,0 9,8 12,0 8,5 0,9 6,9 1,5 6,4 5,7 4,7 2,3 12,9 10,1 11,5 5,0 2,0 5,3 2,2 7,5 7,6 8,7 7,7 6,4 8,6 14,2 6,7 4,7 2,2 3,5 7,5 6,0 4,6 5,1 8,6 8,4 12,9 6,2 3,5 4,5 2,6 6,9 7,1 7,6 8,3 7,1 8,8 11,5 6,9 5,1 1,9 4,4 7,4 11,1 11,5 9,2 12,4 10,5 14,4 5,9 2,2 3,5 8,0 6,8 9,1 8,0 7,9 7,5 9,1 12,8 6,4 3,9 3,8 4,1 7,5 Mend og kvnder alt ANM 1 Indtl 1985 er lenstatstkken for statsansatte baseret pá oplysnnger for et udsnt pa ca 20% of de ansatte Fra 1986 baseres statstkken pâ samtlge ansatte, der har vaeret beskæftget pa Fuld td stllngen et hell $r 7,2 6,9 7,6 8,7 9,2 11,8 5,9 3,3 4,5 4,0 7,6 ANM 2 Den samlede árslon omfatter ethvert beleb, der for - bndelse med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs den ansattes grundlen, dverse tllng, godtgerelse for afholdte udgfter, dog bortset fra resegodtgerelse og lgnende Eget bdrag tll pensonsordnng ndgar sáledes ogsa 66

67 Forbrug tl konsum af nogle vgtge nærngsmdler Lon, forbrug og prser Konsummælk og flede mv Mlloner klo Sodmmlk, mn 3,5% fedt, alt 419,4 420,5 409,3 404,2 398,9 389,5 321,4 295,3 281,8 268,3 256,5 heraf: Autorseret salg 344,4 345,5 334,3 329,2 323,9 314,5 246,4 220,3 206,8 193,3 181,5 Producentforbrug og drekte salg' 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmæ1k, 1,5-1,8% fedt 139,0 142,7 157,5 171,5 185,7 196,5 245,1 250,5 255,8 261,8 269,4 Skummetmælk 64,2 60,9 62,1 63,2 64,5 66,7 78,6 73,9 70,5 67,3 66,0 Kærnemælk 50,4 48,2 50,3 50,4 51,8 50,2 46,0 43,0 42,9 39,2 39,1 Ymer, tykmælk o 1 34,7 31,1 31,5 31,1 32,4 36,4 40,3 38,6 37,6 36,6 35,9 Yoghurt (alle typer)2 42,7 47,3 47,2 45,7 47,1 51,1 48,7 41,0 42,2 42,9 39,8 Kakaomaelk og -skummetmmlk 35,2 36,1 32,7 30,9 32,0 25,2 27,2 27,6 29,4 29,5 30,4 Andre konsummælkprodukter3 10,4 12,0 11,5 10,6 10,7 8,3 6,5 3,7 4,3 3,8 4,9 Flede (nkl creme frache) alt 35,0 36,3 37,3 37,6 38,7 39,4 41,4 42,3 44,1 45,5 46,7 heraf: Pskeflede 24,5 25,4 25,6 25,3 25,5 25,9 27,1 27,2 28,3 28,8 29,6 Fedtstoffer Smer 42,3 43,9 43,0 40,1 40,2 39,3 40,3 36,8 37,0 36,7 35,4 Margarne 85,0 85,0 86,1 87,9 94,8 86,3 85,7 82,7 84,4 86,3 87,0 Okse- og svnefedt 22,9 24,8 25,3 28,0 9,2 14,0 12,0 11,2 2,4 9,8 21,3 Ost 48,2 52,5 55,4 55,7 55,1 56,6 62,7 58,1 64,1 64,4 65,0 Æg 62,9 66,9 69,1 70,5 71,7 72,3 73,9 75,2 74,0 74,0 73,5 Kod Okse- og kalvek0d" 84,9 74,3 73,3 69,2 56,1 58,0 67,5 72,7 85,6 81,1 87,1 Spselge bprodukter af kvæg 12,4 12,6 11,8 11,1 10,3 10,0 10,0 10,0 14,6 14,0 12,0 Svneked 232,9 244,5 228,2 258,9 250,4 261,7 270,7 290,0 325,3 340,4 337,6 Spselge bprodukter af svn 23,4 24,6 31,0 22,5 24,4 25,0 23,4 25,8 27,9 29,6 30,2 Fjerkrækmd 43,3 44,6 41,9 43,8 48,8 51,3 51,6 55,7 59,6 60,4 60,2 Hesteked 2,6 2,6 2,3 1,9 1,2 1,0 1,0 0,9 0,8 0,8 1,0 FAre- og lammeked 2,8 3,1 2,0 2,6 2,4 2,2 2,7 2,9 3,2 3,8 4,0 Vldt 2,6 2,4 2,8 2,6 2,9 2,9 2,6 2,9 3,0 3,0 3,0 Mel og gryn mv Hvedemel 212,7 211,0 210,7 219,1 216,7 216,9 224,0 230,5 231,4 243,0 229,3 Rugmel 98,6 95,1 99,5 103,3 103,5 102,9 113,8 118,4 108,8 109,3 99,9 Havregryn 12,8 12,7 12,4 11,6 10,9 11,0 11,0 11,5 9,9 9,7 8,0 Mel og gryn evrgt5 31,8 25,8 30,4 29,0 28,6 31,8 33,3 34,5 37,9 38,6 35,2 Sukker 213,3 226,1 215,6 215,7 220,1 217,5 202,6 203,7 201,4 201,8 190,5 Kartofler (ekskl prvatavl) 344,0 349,1 350,3 350,1 348,5 354,3 331,0 332,0 332,0 328,4 330,6 1 Omfatter producenternes forbrug bl konsum af egen pro- 3 Indtl 1984 nkl yoghurtmælk, der fra 1985 ndgär «Yoghurt, dukton samt salget drekte tl forbrugere (staldderssalget) 4 Grundet ændret opgerelsesmade er forbruget fra 1986 kke 2 Fra 1985 nkl yoghurtmælk, der ndtl 1984 ndgär «Andre fuldt sammenlgnelg med de foregaende Ar konsummælkprodukter, 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, majs og rs * Forbrug af drkke- og tobaksvarer Tusnde lter Udenlandsk sprtus Dansk sprtus Udenlandsk bordvn Dansk bordvn Udenlandsk hedvn Dansk hedvn Mlloner lter Afgftsplgtgt ,1 612,8 630,1 637,7 640,9 658,2 685,2 663,1 641,8 643,9 621,5 Skattefrt el' 48,4 43,1 38,2 37,6 38,1 30,9 27,3 26,2 24,6 21,5 21, Mlloner stykker Cgaretter Cgarer og cgarllos Tons Regtobak ANM Forbruget al drkke- og tobaksvarer er det 1 Fremstllng drftsäret 1 okt-30 sept algftsbergtgede forbrug 2 PA grund al en omlmgnng of beskatnngen er den tdlgere vste fordelng al vn kke mutg fra

68 Lon, forbrug og prser Udvklngen forbrugssammensaetnngen de prvate husstande Samtlge husstande Selvstændge Lonmodtagere 0vrge 1976 ' Fede-, drkke- og tobaksvarer 24,3 22,2 20,1 19,7 17,6 20,8 19,3 27,6 25,2 Beklaednng og fodt0j 6,1 5,3 5,6 5,4 6,4 5,4 5,7 4,7 4,9 Egentlg bolgudgft 16,9 21,1 21,3 24,5 21,8 22,6 22,2 14,9 17,0 Bolgvedlgeholdelse mv' 2,4 4,1 2,6 4,1 2,3 3,9 2,6 4,4 2,8 Brændsel, el my 5,2 7,8 6,8 9,1 6,8 6,8 5,9 10,2 10,8 Bolgudstyr og husholdnngstjenester 9,2 6,7 6,5 6,1 7,0 6,7 6,2 6,9 7,7 Medcn og lægeudgfter 1,7 1,7 2,0 2,0 2,3 1,4 1,8 2,1 2,9 Transport og kommunkaton 16,7 14,1 16,1 13,9 18,6 15,2 16,9 11,3 11,1 Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv 9,7 8,4 8,5 7,7 7,8 8,4 8,4 8,7 9,1 Andre varer og tjenester 7,8 8,7 10,4 7,5 9,5 8,7 11,1 9,2 8,3 Kroner pr husstand Forbrug alt of samtlge husstande Antal personer pr husstand 2,5 2,2 2,3 2,7 2,9 2,6 2,6 1,5 1,4 heraf voksne 1,8 1,7 1,7 2,0 2,0 1,8 1,8 1,4 1,4 Husstandsantal ANM Opgerelsen vedrorende 1987 er forelebg Erhvervsstatusnddelngen er foretaget udfra hovedndkomstmodtagerens erhvervsstatus Gruppen ovrge, omfatter husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er uden erhvervsmeessg beskæftgelse, herunder bla studerende, arbejdslose, kontanthjæipsmodtagere, efterlonsmodtagere og pensonster Af netodemæssge ársager kan tallene kke sammenlgnes Forbrugsudgfter ovrgt Transport og kommunkaton SO 40 Bolg og brændsel Fade-, drkkeog tobaksvarer Samtlge husstande Selvstændge Lonmodtagere Ovrge Forbrugets procentvse sammensa:tnng 1976 og 1987* fordelt efter erhvervsstatus 68

69 Lon, forbrug og prser Forbrug pr husstand fordelt efter husstandstype og efter Husstandstype ejerforhold tl helársbolg 1987 Alle Enlge Enlge husstand uden born med born Par uden born Par med born Q vrte Ejerforhold helársbolg Kroner pr husstand Kroner pr husstand I heraf: Fedevarer Drkkevarer uden alkohol Drkkevarer med alkohol Tobak Beklednng Fodtoj Bolgudgft, vandafgft Brendsel, elektrctet mv Mobler, gulvtepper o I Gardner, sengelnned my Husholdnngsmaskner Servce, kokkenudstyr Andet tl husholdnng, ogsá tjenester Hushjelp Medcn, farmaceutske artkler Brller, bandager my Lege, tandlege my Hosptal, sanatorer Syge- og ulykkkesforskrng Anskaffelse of prvat koretoj Drft of prvat keretej Kob of transportydelser Porto, telefon Frtdsudstyr, underholdnng Andre frtdsudgfter Boger, avser, blade Undervsnng, bornensttutoner Personlg pleje Artkler tl personlg brug Restaurant, hotel o Pakkede ture Fnanselle tjenester Udgfter ovrgt Tl- og ombygnng mv' Antal personer pr husstand 2,3 1,0 2,5 2,0 3,8 4,1 2,7 1,8 Heraf voksne 1,7 1,0 1,0 2,0 2,0 3,2 1,8 1,4 af samtlge husstande ANM Opgerelsen vedrorende 1987 er forelebg 'Bern' omfatter alle hjemmeboende personer under 18 Ar 1 Tl- og ombygnng af egen bolg ndgar kke det opgjorte forbrug, men er taget med tl orenterng Antal Ejere Antal Lejere 69

70 Lon, forbrug og prser Famlernes besddelse af varge forbrugsgoder Antal famler heraf famler med: Eget hus /lejlghed Sommerhus Tusnder Personbl Vaskemaskne Opvaskemaskne Fjernsyn heraf farvefjernsyn Vdeo Telefon KOleskab /kolefryseskab Dybfryser /kelefryseskab Hjemmecomputer ANM Opgerelserne er foretaget ved opregnng af resultaterne fra de af Danmarks Statstk og Socalforsknngsnsttuttet oktober gennemferte omnbusundersegelser, hvor et repraesentatvt udsnt p8 ca 5000 personer er ntervewet (2000 personer fra 1983) andel ' Da der er tale om udsntsundersegelser, vl resultaterne were behæftet med en vs uskkerhed, som er of storrelsesordenen ± 2 procent for de tabellen meddelte tal Omnbusundersegelsernes famlebegreb er defneret som personer, der bor samme lejlghed eller hus, og som er Famle med hnanden (herunder samlevende par), det der hest kan være et g aper (samlevende par) Famlen 1 Oplysnnger er fra Januar máned /78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 vs árlg ændrng (nflatonsraten) forbrugerprsndekset o r ''' t ' r ' ''' w `,, I Nettoprsndeks Engrosprsndeks R3vareprsndeks /78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 t 3 y f es vs ændrng 70 ársgennemsnttet engrosprsndeks, rávareprsndeks og nettoprsndeks

71 regulerngsprstallet I I I Lon, forbrug og prser Vægtlordolng procent Vægtlordelng procent Forbrugerprsndekset, 1975 = Jan Apr Forbrugerprsndeks, alt 100,0 146,1 164,1 183,3 201,9 215,8 100,0 229,3 240,1 248,8 258,8 270,6 Fedevarer 19, , Drkkevarer 5, , Tobaksvarer 4, , Beklædnng og fodtoj 5, , Bolg 18, , Brændsel, el, gas, varme 5, , Bolgudstyr, husholdnngstjenester 8, , Helseudgfter 1, , Transport 14, , Telefon og porto 0, , Frtdsudstyr, underholdnng 8, , Andre varer og tjenester 7, , Varer og tjenester, ekskl husleje 82,7 146,3 165,7 186,5 205,6 218,7 82,5 231,6 242,1 250,9 260,1 271,1 Varer 66, , Tjenester 16, , Vægtfordelng procent Vægtfordelng procent Nettoprsndeks gennemsnt november januar 1975 = Jan Apr Nettoprsndeks, alt 100,0 142,1 157,4 175,1 193,3 205,2 100,0 217,6 227,7 229,3 236,5 248,4 Fedevarer 19,6 143,4 157,3 175,1 192,8 201,7 20,1 219,1 226,6 230,1 231,9 240,3 Drkkevarer 2,4 141,9 153,5 170,6 186,9 197,7 2,5 210,1 217,4 221,4 230,8 245,3 Tobaksvarer 0,8 135,1 142,8 155,0 170,0 189,7 0,8 202,9 224,6 232,9 236,5 258,0 Beklædnng og fodtoj 6,5 129,7 136,5 143,2 151,8 159,4 6,2 170,3 181,8 193,7 203,6 216,1 Bolg 27,4 152,6 162,9 174,8 190,6 206,4 23,8 218,2 228,4 236,8 246,5 259,4 Brændsel, el, gas, varme 5,2 153,9 207,9 270,3 312,6 311,1 7,6 312,0 323,5 252,3 239,2 244,0 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 9,6 135,0 148,4 164,4 181,2 191,9 7,7 203,9 215,2 221,9 229,8 239,0 Helseudgfter 1,6 137,3 150,6 171,7 192,1 213,8 2,0 233,4 245,7 253,4 272,4 292,7 Transport 10,4 137,5 157,1 178,5 197,7 212,0 12,2 224,3 235,0 231,8 247,4 264,6 Telefon og porto 1,4 114,8 119,4 126,3 141,9 159,9 1,8 166,7 173,5 173,9 176,8 192,0 Frtdsudstyr, underholdnng 9,5 132,3 143,4 157,3 175,0 188,7 10,1 200,1 209,7 216,8 224,9 236,1 Andre varer og tjenester 5,6 147,6 169,6 187,4 207,2 221,4 5,2 235,1 250,6 260,9 268,6 280,0 Varer og tjenester, ekskl bolg 72,6 139,4 156,5 176,3 195,4 206,1 76,2 218,7 228,9 228,4 234,8 246,5 ANM Se ordforklarngen under Nettoprsndeks Regulerngsprstal Jan 1975 = 100 Jan 1980 = 100 Jan 1988 = 100 Januar 135,4 100,0 107,6 119,1 129,8 138,3 146,3 151,9 156,8 100,0 Aprl 137,0 101,7 110,1 121,3 131,1 140,6 148,1 153,5 158,5 101,7 Jul 141,6 104,4 114,0 125,4 133,8 143,0 150,3 155,1 160,9 103,0 Oktober 145,5 105,9 116,1 127,5 135,5 144,5 150,9 156,3 162,4 104,0 ANM Indtl januar 1980 ndgk brændselsstoffer, drv- og smoremdler tl motorkoretojer samt takster for varme- og energforsynng Etter januar 1980 er de nævnte varer udeladt 71

72 " Lon, forbrug og prser ægtfordelng promlle Engros- og rávareprsndekset = 100 Engrosprsndeks alt 1000, Fordelt efter anvendelse Produktonsmdler 615, RAvarer tl landbrug 60, Ravarer tl ovrge erhverv 298, Brændstoffer og smereoler 121, Maskner og værktoj; varetransportmdler 135, Forbrugsvarer 384, Anmalske fodevarer ekskl fsk 152, Fsk og fskeprodukter 29, Vegetablske fodevarer 34, Nydelsesmdler 34, Andre forbrugsvarer 133, Fordelt efter oprndelse: Danske varer alt 620, Produktonsmdler 314, Ravarer tl landbrug 40, Ravarer tl evrge erhverv 160, Brændstoffer og smoreoler 37, Maskner og værktoj; varetransportmdler 76, Forbrugsvarer 305, Anmalske fodevarer, ekskl fsk 151, Fsk og fskeprodukter 22, Vegetablske fodevarer 27, Nydelsesmdler 24, Andre forbrugsvarer 79, Importvarer alt 379, heraf uforarbejdede ravarer alt = Ravareprsndeks 153, Produktonsmdler 301, Ravarer tl landbrug 19, heraf uforarbejdede 14, Ravarer tl ovrge erhverv 138, heraf uforarbejdede 49, Brændstoffer og smoreoler 84, Maskner og værktoj; varetransportmdler 58, Forbrugsvarer 78, Anmalske fodevarer ekskl fsk 1, Fsk og fskeprodukter 7, Vegetablske fodevarer 7, Nydelsesmdler 9, heraf uforarbejdede 5, Andre forbrugsvarer 53, ANM Hovedgrupper, som ndgár rávareprsndekset, er kursveret Indekstallet for 1979 er beregnet ud fra engros- og rávareprsndeks, der har 1975 som báde prsbass og vægtgrundlag De 1975-baserede ndeks er ganget med 100 og dvderet med 1975-baserede ndeks for 1980 Denne omregnngsmetode afvger fra den sædvanlgt benyttede, der har januar 1984 som sammenkædnngstdspunkt 72

73 Bedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse Antal Samtlge bedrfter ,0-4,9 ha ,0-9, ,0-19, ,0-29, ,0-49, ,0-99, ,0 ha og derover Samtlge bedrfter 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 0,0-4,9 ha 13,7 13,6 13,2 12,8 12,7 3,5 3,2 3,2 3,0 3,0 3,0 5,0-9,9-17,9 17,6 17,2 16,9 16,5 17,5 16,9 16,7 16,3 16,0 15,5 10,0-19,9-26,7 26,1 25,8 25,3 25,0 27,3 26,7 26,0 25,3 25,0 24,3 20,0-29,9-17,4 17,4 17,5 17,5 17,3 19,1 19,1 18,7 18,7 18,2 18,1 30,0-49,9-15,6 16,0 16,4 16,9 17,3 19,3 19,7 20,1 20,5 20,8 21,1 50,0-99,9-7,1 7,6 8,1 8,6 9,1 10,8 11,6 12,3 13,0 13,5 14,3 100,0 ha og derover 1,6 1,7 1,8 2,0 2,1 2,5 2,8 3,0 3,2 3,5 3,7 Landbrug Tusnde bedrfter ,0-9,9 10,0-19,9 20,0-29,9 30,0-49,9 50,0-99,9 100,0- Bedrftssterrelser hektar Antal Iandbrugsbedrfter med mndst 5 ha fordelt efter det dyrkede areals storrelse 1982 og ï I I I Landbrugsbedrf ter fordelt efter brugers alder 1979 Under 40 Ar Ar Ar Ar og derover Uoplyst I alt ANMFra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartnertmllngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grmnse 0,5 ha ,3 20, ,2 48, ,5 21, ,3 9, ,7 0, ,0 100,0 73

74 de skole, Landbrug Antat faste medhjælpere Born og slægtnnge' Fast fremmed medhjælp ANM Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartnertællngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grænse 0,5 ha 1 Bern, der gar er kke medtaget Investernger Nynvesternger Avlsbygnnger heraf Svnestalde Kostalde Inventar heraf Mejetærskere Traktorer Grundforbedrngs- og landvndngsarbejder Avls- og trækdyr2 Faste bruttonvesternger heraf Forbrug af realkaptal3 (beregnet) Faste nettonvesternger Lagerforskydnnger Besætnngsforskydnnger Lager- og besætnngsforskydnnger alt 1977/78'1978/ / / / /83 Arets prser mlloner kroner pr regnskabsár 1983/ / =3 =506 =238 =175 =21 =401 =299 =100 =322 = =600 =1 700 =1 611 =1 910 =1 330 =562 =533 =1 484 =355 =334 =36 =72^ = ^ 413^ = =39 =219 =50 =375 =19 =81 =247 =343 = = = Bruttonvesternger alt Avlsbygnnger Inventar Faste bruttonvesterngers 1 Tallene er kke umddelbart sammenlgnelge med opgerelserne fra og med 1978/79 2 De negatve tal fremkommer Ar, hvor avlsdyrbestanden reduceres Mllarder kr : Ì,,, 1 S I S S S S S 1 I S prser mlloner kroner pr regnskabsár Se ordforklarng om forbrug of fast realkaptale under natonalregnskabet sde Lagerforskydnngernes værd er ændret som felge of nyt beregnngsprncp 5 Ekskl grundforbedrnger og avlsdyr 6 Fra og med 1985 opgores nvesterngerne kun pa kalenderar 7 III r , I S I '"O S ; -44 _ -, *f 444, p d '' > -- - Faste bruttonvesternger lobende prser (ekskl grundforbedrnger og avlsdyr) Faste bruttonvesternger prser (ekskl grundforbedrnger og avlsdyr) Inventar, lebende prser Avlsbygnnger, lebende prser 1 o 1977/78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/ Udvklngen landbrugets faste bruttonvesternger 74

75 Foderforbrug Samlet foderforbrug Kraftfoder alt (nkl mælk og valle) Grovfoder alt Rodfrugter Kartofler Roer Frsk roetop og roetopenslage Gres- og grenfoder Halm Landbrug 1977/781978/791979/801980/811981/821982/831983/841984/851985/861986/871987/881977/781987/88 Mlloner foderenheder pr drftsár (1 Jul - 30 jun) ,0 100,0 61,0 67,1 39,0 32,9 10,8 8,4 0,2 0,2 10,6 8,2 2,9 1,6 22,4 21,0 2,9 1,9 Forbrug of handelsgednng (ndhold of rene nrngsstoffer) 1977/ / / / / / / / / / /88 Mlloner klo pr drftsár (1 jul -30 jun) Kvælstof 373,7 379,9 393,9 374,1 376,0 391,4 411,5 398,1 382,1 381,3 367,0 Fosfor 61,4 59,2 58,1 48,4 46,0 49,5 51,8 48,6 46,1 46,8 41,7 Kalum 147,0 143,3 141,7 118,1 113,3 122,8 130,0 124,4 121,1 127,6 118,9 1977/ /88 100,0 100,0 64,2 69,6 10,5 7,9 25,3 22,5 Vegetablsk produkton Dyrket areal Tusnde hektar Samlet dyrket areal Korn alt Hvede Rug Byg Havre Blandsæd J Bælgsæd Rodfrugter heraf kartofler sukkerroer tl fabrk Gres og gronfoder Fro tl udsæd og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgroder og helbrak ANM Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartnertællngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grnse 0,5 ha

76 Landbrug Hestudbyttel Samlet udbytte Korn Bælgsæd Halm' Rodfrugter (rod og top) Græsmarkafgreder mv 1 Etter fradrag of kke bjærget halm ` Mlloner foderenheder (1 foderenhed = foderværden of 1 klo byg) ,0 100,0 52,7 52,3 0,1 3,3 4,9 5,1 17,5 16,5 24,8 22,8 Kornhusten Samlet udbytte Hvede Rug Byg Havre Blandsæd * Tusnde tons ,0 100, ,6 25, ,2 4, ,1 67, } 202 0,4} 2, Anvendelse of korn (dansk og mporteret) alt Host ± svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl r3dghed Udsæd Eksport Formalet tl mel, gryn ol Industrforbrug evrgt Lager ved perodens slutnng Anvendt tl foder 1 Drfts$ret omfatter peroden 1/7-30/6 1977/ / / / / /83 Tusnde tons pr drftsár (1 august -31 Jul) / / / / /88" Husdyrbesætnnger og husdyrbestand Bedrfter med: Antal Hestebesætnnger Kvægbesætnnger Kobesætnnger Svnebesætnnger Hensebesætnnger Antal husdyr: Tusnder Heste Kvæg alt Keer Svn alt Seer F6r Hens alt Slagtekyllnger Gennemsntlgt antal dyr pr besætnng: Kvægbesætnnger Svnebesætnnger ANM Fra og med 1983 omfatter landbrugs- og gartnertællngen bedrfter med mndst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsprodukton, som mndst svarer hertl Tl og med 1982 var den nedre grænse 0,5 ha 76

77 I Anmalske landbrugsprodukter Produkton, eksport og forbrug tl konsum' Naturmaelk Samlet produkton Indvejet mælkemængde Mlloner klo Landbrug Smer Produkton 140,3 130,5 113,3 108,5 120,6 131,1 104,4 109,7 112,0 96,2 93,8 Eksport 88,6 83,0 72,2 71,4 75,0 80,9 66,2 59,4 66,3 69,9 59,7 Forbrug 42,3 43,9 43,0 40,1 40,2 39,3 40,3 36,8 37,0 36,7 35,4 Ost Produkton 182,5 188,8 221,0 242,6 245,2 251,4 295,1 255,5 254,0 272,3 259,6 Eksport 130,8 143,4 167,0 186,7 198,0 203,7 243,4 202,0 198,0 212,6 195,8 Forbrug 48,2 52,5 55,4 55,7 55,1 56,6 62,7 58,1 64,1 64,4 65,0 Æg Produkton (nkl rugeæg) 70,8 76,5 76,2 78,7 82,6 80,6 80,1 79,7 81,3 76,5 79,4 Eksport 4,4 5,9 2,6 3,4 8,1 5,7 4,5 4,7 6,2 4,7 6,2 Forbrug 62,9 66,9 69,1 70,5 71,7 72,3 73,9 75,2 74,0 74,0 73,5 Okse- og kalvekad34 Produkton 255,8 272,7 261,8 253,7 246,2 255,6 263,1 252,1 264,4 254,9 235,9 Eksport 196,6 202,7 178,2 176,7 176,3 177,4 182,9 170,4 196,1 181,1 175,6 Forbrug' 97,3 86,9 85,1 80,3 66,4 68,0 77,5 82,7 100,2 95,1 99,1 Svnekad' Produkton 849,7 939, , , , , , , , , ,6 Eksport 583,7 660,5 707,0 761,5 761,5 799,3 801,4 831,9 835,2 824,4 865,6 Forbrug 256,3 269,1 309,2 281,4 274,8 286,7 294,1 315,8 353,2 370,0 367,8 Fjerkraekeds Produkton 98,4 100,1 96,6 103,9 110,4 112,0 110,8 114,7 115,4 113,0 116,8 Eksport 54,5 55,9 54,7 59,1 61,0 63,1 59,1 62,6 57,0 59,3 61,7 Forbrug 43,3 44,6 41,9 43,8 48,8 51,3 51,6 55,7 59,6 60,4 60,2 1 tallene for produkton og forbrug ndg$r producenternes torbrug af egne produkter Tallene for forbrug er kke reduceret for husholdnngssvnd og udlaendnges keb at varer, der medtages som rejsegods Forskellen mellem samlet mæikeprodukton og ndvejet maelkemængde er producenternes forbrug tl konsum og tl foder 3 Inkl spselge bprodukter Grundet ændret opgerelsesmade er produkton og forbrug at okse- og kalvekod fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med de foregaende $r 5 Tallene for fje kræked er angvet grydeklar va=gt Forbrug tl konsum Eksport 100 r SO o ,^1 Omn Smelt- Ost /Eg """'"' Noma % ulluhl -r rl * Okse- og kalvekod Svnekod Fjerkrækod De vgtgste anmalske landbrugsprodukter Eksport og forbrug tl konsum procent af frets produkton (NB Det materale, der udgor grundlaget for fguren, kan vmre p$vrket af mport, lagerforskydnnger og anden anvendelse) 77

78 hele Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst Værd af landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter Korn Grensager, frugt, blomster, planter ol' Andre vegetablske produkter Anmalske produkter Naturmælk Æg tl konsum Ked og levende dyr Andre anmalske produkter Lager- og besætnngsforskydnnger hos producenter Lagerforskydnnger (korn) Besætnngsforskydnnger Udgft tl ndkobte rá- og hjælpestoffer mv Udsd (sásd og fre) Foderstoffer Gednngsstoffer Energ (el og brændstoffer) Reparaton og vedlgeholdelse Andre rá- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhverv Bruttofaktorndkomst for tjllæg af generelle drftstlskud og fradrag af skatter p5 produktonsapparatet Generelle drftstlskud (subsder)2 Skatter pá produktonsapparatet3 Bruttofaktorndkomst Arets prser mlloner kroner ANM 1 Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor, der omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl En detaljeret redegerelse for beregnngen af de enkelte værder er gvet árspublkatonen Landbrugsstatstk 1987", afsnt 14, og publkatonen Landbrug 1989:9 (Statstske Efterretnnger) ANM 2 I værderne for de enkelte produkter er ndregnet landbrugets udbytte of den udbetalte produktstette henhold tl EF's landbrugsordnnger, og tlsvarende er de opkraevede produktafgfter henhold tl dsse ordnnger fratrukket ANM 3 De anferte tal er kke sammenlgnelge peroden for en række al de anforte poster som folge af en ændret beregnngsmáde perodens lob for nogle af de anforte produkter 1 Beregnngsmáden er ændret fra 1980 for planteskoleprodukter, jf anm 3 2 De anferte tal for generelle subsder, der er ekskl nve- 4 Bruttofaktorndkomsten er lg den samlede salgsværd + sterngstlskud ol, er uddraget of de Adge statsregnskaber værden of lager- og besætnngsforskydnnger ± udgften tl 3 Hovedsagelg ejendomsskatter og fra 1/ arbejds- ndkobte rá- og hjælpestoffer mv + generelle drftstlskud - gverbdrag skatter pa produktonsapparatet Indeks for landbrugets salgsprodukter og for ndkobte r og hjælpestoffer mv Mængdendeks Landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter heraf: Korn Anmalske produkter heraf: Naturmælk Ked og levende dyr Indkobte rá- og hjælpestoffer mv heraf: Foderstoffer Godnngsstoffer Reparaton og vedlgeholdelse Vægte (1980- værder) Vægte (1985- værder) pct pct ' 1980 = = , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Prsndeks Landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter heraf: Korn Anmalske produkter heraf: Naturmælk Kod og levende dyr Indkobte rá- og hjælpestoffer mv heraf: Foderstoffer Gednngsstoffer Reparaton og vedlgeholdelse 100, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ANM Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf árspublkatonen "Landbrugsstatstk 1987", afsnt 14, og publkatonen Landbrug 1989:9 (Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegerelse for beregnngen af de anforte ndeks 78

79 4,2 Fartojer med motor 1978' 1979' Antal fartojer 5-24,9 BRT 25-49,9 BRT 50-99,9 BRT 100 BRT og derover Værd af fartojerne Fartojer med motor 5-24,9 BRT 25-49,9 BRT 50-99,9 BRT 100 BRT og derover Mlloner kroner 1 PA grund al omlægnng of fskermnsterets statstk forelgger der kke oplysnnger for dsse Ar Fsker 1980' * ,0 100, ,5 67, ,1 17, ,8 6, ,6 9, ,0 100, ,0 23, ,9 17, ,3 10, ,8 49,0 Anm Værd opgjort som forskrngssum (kke reran Opbygnngen af fartojsbasen betend ndtl medo 1988, at ændrnger forskrngssum skete med tlbagevrkende kraft tallet vl saledes, for en del fartojer, ndeholde ændrnger forskrngssummen, de er foretaget 1988 For fartojer, hvor det nye bruttotonnage mal er uoplyst, anvendes BRT-mAl Klde: Fskermnsteret Fangst' Mængde hel fsk Mlloner klo Samlet udbytte Sld, brslng og makrel Torsk Fladfsk Al 2 2 Andre saltvandsfskearter Industr- og foderfsk Hummer og rejer 9 6 Damorred * ,0 100, ,6 7, ,9 6, ,6 2, ,1 0, ,7 1, ,7 80, ,5 0, ,9 1,1 Fangstens værd Mlloner kroner Samlet udbytte Sld, brslng og makrel Torsk Fladfsk Al Andre saltvandsfskearter Industr- og foderfsk Hummer og rejer Damorred Saltvandsfsker (ekskl esters, blamuslng og sostjerne) samt produkton of damorred Saltvandsfskeret omfatter fangster landet at danske fskere nd- og udenlandske havne 1988 er kke fmrdgoptalt ,0 100, ,2 6, ,9 26, ,7 13, ,3 1, ,4 7, ,3 23, ,8 6, ,4 13,3 Mængde hel fsk fordelt efter fangststeder Mlloner klo Samlet udbytte Nordsmen Skagerrak Kattegat Oresund 6 12 Bæltfarvandet Ostersmen Lmfjorden 4 3 Rngkobng og Nssum fjorde ,0 100, ,4 73, ,6 13, ,5 5, ,4 0,2 29 1, ,1 7, ,2 0, ,2 0,0 Værd fordelt efter fangststeder Mlloner kroner Samlet udbytte Nordsmen Skagerrak Kattegat Oresund Bæltfarvandet Ostersmen Lmfjorden 14 9 Rngkmbng og Nssum fjorde Saltvandsfsker (ekskl esters, blamuslng, sostjerne og damerred) 2 Inkl udbyttet den engelske kanal samt fjernere farvande Fra 1986 er Bælthavet henregnet under 0stersoen 4 Værd fra forste omsætnngsled ,0 100, ,2 52, ,7 18, ,1 7, ,4 0, ,2 19, ,7 0, ,5 0,3 Klde: Fskermnsteret 79

80 Industr Antal vrksomheder ndustren Industrvrksomheder og -frmaer med mndst 6 beskæftgede Hele ndustren RAstofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr2 Tekstl-, beklednngs- og læderndustr Tra- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustra 1 Ekskl oleudvndng og -efterforsknng Antal vrksomheder ndustren fordelt efter beskæftgelsens storrelse Hele ndustren' 6-9 personer lt 500 og derover 1 Ekskl mejerer, samt oleudvndng og -efterforsknng Fra 1985 nkl tarmrenserer Samlet personel (ársgennemsnt) ndustren fordelt efter personellets storrelse de enkelte vrksomheder Hele ndustren' 6-9 personer ft N rr 500 og derover 1 Ekskl mejerer, samt oleudvndng og -efterforsknng Fra 1985 nkl tarmrenserer Ansatte ndustrvrksomheder og -frmaer med mndst 6 beskæftgede Antal arbejdere Hele ndustren RAstofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr2 Tekstl-, beklædnngs- og laderndustr Trae- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr MEND KVINDER Antal funktonærer Hele ndustren Rastofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr2 Tekstl-, beklednngs- og laderndustr Træ- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr MEND KVINDER 1 Ekskl oleudvndng og -efterforsknng ,0 100, ,3 1, ,2 9, ,0 10, ,1 11, ,8 12, ,5 9, ,1 5, ,2 1, ,5 37, ,3 1,9 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer 3 Branche 39 ISIC 68 Nomenklaturen, (fremstllng af guldog selvvarer, legetej, kontorartkler og musknstrumenter mv) ,0 100, ,2 17, ,6 30, ,1 28, ,3 11, ,6 5, ,8 3, ,4 1, ,0 100, ,1 2, ,3 7, ,5 16, ,6 15, ,7 15, ,7 21, ,1 22, * Tusnder 273,9 277,7 268,4 251,3 250,0 247,9 261,9 281,6 284,7 273,3 261,3 100,0 100,0 1,1 1,1 1,0 0,8 0,7 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,4 0,3 51,8 52,7 51,6 51,8 51,5 51,6 52,5 55,8 56,6 54,8 51,7 18,9 20,1 25,4 24,7 22,8 21,6 22,8 22,4 23,3 24,2 23,6 21,7 20,3 9,3 7,9 17,6 18,0 16,9 15,9 15,7 16,6 19,2 20,6 21,1 20,0 20,2 6,4 7,3 22,5 22,5 21,9 20,0 20,3 20,1 20,8 21,5 22,5 22,8 21,7 8,2 8,3 21,2 21,7 20,8 19,6 19,1 19,4 20,8 22,0 22,4 22,7 22,7 7,7 8,3 18,6 18,5 16,4 13,7 12,7 12,3 12,9 13,3 14,1 13,6 12,9 6,8 5,0 6,2 6,2 5,8 5,0 4,6 4,3 4,7 4,8 4,9 4,4 4,0 2,3 1,6 105,4 108,1 106,9 98,8 98,6 96,8 103,1 114,2 113,9 107,8 102,5 38,5 39,5 4,1 4,2 4,3 4,1 4,0 3,6 3,8 4,4 4,7 4,6 4,6 1,5 1,7 198,3 199,2 192,8 181,1 180,7 179,6 189,3 202,5 203,2 193,5 185,2 72,4 70,8 75,6 78,5 75,6 70,2 69,3 68,3 72,6 79,1 81,5 79,8 76,1 27,6 29,2 103,4 104,7 106,4 104,8 104,8 105,9 110,1 117,7 123,4 124,6 121,9 100,0 100,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 15,3 15,4 15,4 15,6 15,6 15,6 15,5 16,0 16,3 16,3 15,9 14,8 13,1 6,6 6,3 5,9 5,6 5,8 5,8 6,0 6,3 6,5 6,5 6,3 6,4 5,2 4,4 4,6 4,5 4,4 4,2 4,1 4,6 5,0 5,4 5,5 5,6 4,3 4,4 12,3 12,6 12,6 12,3 12,2 12,3 12,5 13,1 13,7 14,2 14,0 11,9 11,4 14,5 14,9 15,2 14,9 15,0 15,3 16,3 17,3 18,1 19,1 19,2 14,0 15,3 5,5 5,6 5,5 5,1 4,7 4,6 4,7 4,9 5,1 5,4 5,2 5,3 4,3 1,7 1,6 1,7 1,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,6 1,1 41,2 41,7 43,5 43,2 43,8 44,8 47,0 51,5 54,6 53,8 52,0 39,9 43,2 1,6 1,7 1,8 1,8 1,7 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,2 1,5 1,7 72,5 72,8 73,5 72,2 72,0 72,4 74,8 79,5 82,5 82,7 81,1 70,1 66,4 30,9 31,9 32,9 32,6 32,8 33,5 35,3 38,2 40,9 41,9 40,9 29,9 33,6 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer : Som folge af afrundng kan summen af de enkelte tal afvge fra de tabellen anforte totaler

81 J Industr 1 Udforte arbejdstmer Jóó r ö 1987 af ndustrens arbejdere Mlloner Hele ndustren 448,0 453,7 441,3 408,0 412,1 414,2 436,2 453,2 469,1 440,0 422,5 100,0 100,0 RAstofudvndng' 1,9 1,9 1,7 1,4 1,3 1,4 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 0,4 0,4 Nærngs- og nydelsesmddelndustr2 84,1 85,2 84,2 83,4 84,2 84,5 85,9 86,1 88,4 84,6 79,6 18,8 19,2 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 37,7 37,0 34,1 32,3 34,4 34,2 36,3 36,6 36,2 32,8 30,4 8,4 7,5 Tra- og mobelndustr 29,2 30,1 27,9 26,0 26,0 28,1 32,5 33,9 36,4 32,8 33,3 6,5 7,5 Papr- og grafsk ndustr 37,3 37,9 36,4 31,6 33,9 34,1 35,0 35,4 37,4 37,0 35,1 8,3 8,4 Kemsk ndustr mm 35,1 35,5 34,6 32,2 31,5 32,4 34,7 35,6 37,4 36,9 36,8 7,9 8,4 Sten-, ler- og glasndustr 31,3 30,7 27,6 22,2 20,9 20,9 21,9 21,9 23,7 22,6 21,3 7,0 5,1 Jern- og metalværker og steberer 10,2 10,1 9,6 8,3 7,6 7,4 7,8 7,6 8,1 7,2 6,8 2,3 1,6 Jern- og metalndustr 174,8 178,7 178,5 164,1 166,1 165,4 174,4 187,8 192,5 177,3 170,3 39,0 40,3 Anden ndustr 6,4 6,6 6,7 6,5 6,2 5,8 6,2 6,8 7,3 7,1 7,2 1,4 1,6 1 Ekskl oleudvndng og -efterforsknng 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer Beskæftgelsesndeks for Gennemsntlg antal arbejdstmer : : 1980 = 100 ndustrens arbejdere * Hele ndustren Rastofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tra- og mobelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr Ekskl oleudvndng og -efterforsknng 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer Lonomkostnnger pr arbejdstme for ndustrens arbejdere Hele ndustren 47,55 52,96 58,91 64,52 70,92 75,57 78,85 82,55 86,72 94,67 101,22 RAstofudvndng' 45,38 50,42 55,46 60,98 67,50 72,26 75,74 80,49 85,54 92,88 98,66 Nærngs- og nydelsesmddelndustr2 51,17 56,60 62,12 68,19 74,47 80,08 83,77 87,78 91,93 100,19 107,84 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 39,88 44,24 48,68 53,20 58,51 62,83 66,11 69,31 73,43 79,40 85,02 Trae- og mebelndustr 41,88 45,97 51,59 56,27 62,25 66,31 69,82 73,74 76,43 85,70 91,80 Papr- og grafsk ndustr 58,51 66,38 74,98 80,82 88,66 93,71 97,48 101,56 106,98 116,76 125,03 Kemsk ndustr mm 47,14 52,58 58,44 64,45 71,63 76,64 80,76 84,95 88,52 97,20 103,40 Sten-, ler- og glasndustr 48,44 53,50 58,82 65,19 71,86 76,50 79,92 83,70 88,93 98,17 104,84 Jern- og metalværker og stoberer 49,49 55,50 60,25 64,87 70,29 73,48 77,84 81,07 84,65 94,01 99,79 Jern- og metalndustr 46,06 51,40 57,46 63,21 69,41 73,76 76,75 80,43 84,51 91,16 97,38 Anden ndustr 43,01 48,58 54,10 58,77 66,12 69,06 72,97 77,13 81,60 90,15 95,22 ANM Mens afsnttet Len ndustr og handværk mv, er baseret pa materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstaende opgerelse baseret pa Danmarks Statstks Adge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og -frmaer med 6 1 Ekskl oleudvndng og efterforsknng 2 Ekskl mejerer Fra 1985 nkl tarmrenserer beskæftgede og derover De anforte lenomkostnnger pr arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, dyrtdstllæg mv samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng Lenomkostnngerne pr arbejdstme beregnes ' branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antal faktsk udferte arbejdstmer Lenomkostnngerne pr arbejdstme er opgjort summarsk, dvs at de pavrkes af ændrnger beskmftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng Værden af lagre ved udgangen af de enkelte 5r Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Hele ndustren RAstofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl -, beklædnngs- og læderndustr Træ- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten -, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr ANM Angvelserne omfatter lagre al egne produkter, r$varer, ndkebte halvfabrkata mv, emballage, brændsel samt handelsvarer 1 Ekskl oleudvndng 81

82 Industr Produktonsndeks for ndustren Frmaer med mndst 6 beskæftgede Hele ndustren' 2 3 Rfstofudvndnge Nærngs- og nydelsesmddelndustr3 Tekstl-, bekldnngs- og læderndustr Træ- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr' Anden ndustr ANM Indekset er faktsk et mængdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester Forudsat at lagerforskydnngerne fra 3r tl Ar er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeks = Ekskl skbsværfter mm 2 Ekskl oleudvndng og -efterforsknng 3 Ekskl mejerer Produktonsværd Frmaer med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren Rastofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tra- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustre ANM Produkton mv beregnes som summen af salget af de producerede varer og ydelser, korrgeret for bevægelser lagerbeholdnnger af fmrdgvarer og produkter arbejde og salget af handelsvarer Mlloner kroner ,0 100, ,3 0, ,2 33, ,0 4, ,7 4, ,5 7, ,7 13, ,6 4, ,1 1, ,9 28, ,0 1,4 1 Ekskl oleudvndng 2 Herunder guld- og solwarer, borstevarer, musknstrumenter, sportsrekvstter og legetoj Forbrug af rá- og hjælpestoffer Frmaer med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren Râstofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tra- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og steberer Jern- og metalndustr Anden ndustr ANM Forbrug beregnes som kobet af ravarer, halvfabrkata, hjælpestoffer, emballage, kraft og brmndsel, lonarbejde samt handelsvarer korrgeret for bevægelser lagerbeholdnnger af dsse ravarer mv Mlloner kroner ,0 100, ,1 0, ,8 43, ,4 4, ,2 4, ,4 5, ,9 13, ,0 2, ,1 1, ,4 24, ,7 1,1 1 Ekskl oleudvndng Værdtlvækst Frmaer med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren Rastofudvndng' Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Træ- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalndustr Anden ndustr ANM Værdtlvæksten er her opgjort som forskellen mellem produktonsværd og forbrug Mlloner kroner ,0 100, ,5 0, ,8 22, ,7 5, ,3 4, ,6 9, ,2 14, ,9 5, ,9 1, ,8 33, ,4 1,8 1 Ekskl oleudvndng 82

83 Industr Lon og gager Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Hele ndustren ,0 100,0 Rastofudvndng' ,2 0,2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr ,2 19,6 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr ,2 5,5 Træ- og mebelndustr ,3 5,0 Papr- og grafsk ndustr ,9 10,4 Kemsk ndustr mm ,1 12,4 Sten-, ler- og glasndustr ,0 4,8 Jern- og metalværker og stoberer ,1 1,4 Jern- og metalndustr ,7 39,3 Anden ndustr ,3 1,5 1 Ekskl oleudvndng Resultat for skat Frmaer med mndst 20 beskæftgede af omsætnngen Hele ndustren 4,1 3,6 2,9 3,6 4,2 5,7 6,5 5,9 4,5 4,2 RAstofudvndng' 11,9 10,9 4,6 2,4 2,7 10,2 19,1 17,5 18,0 14,4 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 3,7 3,8 3,6 4,2 4,2 4,4 4,8 5,1 4,7 4,6 Tekstl -, beklædnngs- og læderndustr 2,2 2,7 2,7 4,9 5,2 5,7 5,6 4,9 4,6 3,4 Træ- og mobelndustr 2,1 1,7 0,0 0,8 3,1 5,9 6,8 6,5 5,2 2,8 Papr- og grafsk ndustr 3,9 2,9 2,0 3,5 2,9 5,3 6,0 5,7 6,0 4,6 Kemsk ndustr mm 4,2 4,5 4,3 5,3 6,3 9,4 9,4 8,2 6,8 7,4 Sten -, ler- og glasndustr 6,6 6,0 3,7 0,8 3,8 9,9 12,4 12,2 13,2 10,6 Jern- og metalværker og stoberer =4,9 =7,8 =5,2 =4,7 =2,0 1,1 1,8 2,6 2,4 0,5 Jern- og metalndustr 5,3 3,7 2,0 2,5 3,6 5,2 6,4 4,8 1,5 1,4 Anden ndustr 5,8 8,2 10,3 13,4 15,4 15,3 15,1 13,9 8,7 5,8 ANM Pga forskellen værdtlvækst de enkelte brancher kan kun benyttes tl sammenlgnng mellem Arene og kke tl sam- 1 Ekskl oleudvndng de vste pct'er for resultat for skat pct af omsmtnngen menlgnng mellem brancherne Afkastnngsgrad A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren 8,5 8,4 8,6 9,4 11,0 12,2 12,5 11,2 9,6 8,3 Rastofudvndng' 11,1 7,1 4,1 =0,2 7,3 8,7 10,5 12,8 15,4 10,9 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 8,6 8,5 9,3 10,8 11,7 11,5 11,0 11,5 10,7 10,4 Tekstl-, beklædnngs- og Iderndustr 8,3 11,0 10,9 14,5 15,4 14,2 13,4 12,3 11,3 8,8 Træ- og mebelndustr 8,5 7,9 9,4 9,2 11,0 14,0 15,4 13,5 12,1 8,3 Papr- og grafsk ndustr 6,4 6,9 5,4 1,1 7,7 10,4 11,7 10,7 11,5 7,8 Kemsk ndustr mm 9,2 10,2 10,6 12,9 13,6 14,9 14,2 12,5 10,4 10,4 Sten-, ler- og glasndustr 9,7 9,6 7,2 6,7 8,1 13,7 14,8 14,3 15,0 12,1 Jern- og metalværker og stoberer 0,7 =0,1 0,5 1,7 4,3 6,4 5,8 6,4 7,4 4,9 Jern- og metalndustr 8,8 7,8 8,1 8,2 9,7 11,0 11,4 9,4 6,7 5,4 Andel ndustr 12,3 17,3 19,3 22,5 25,0 20,4 21,6 20,4 13,0 12,5 1 Ekskl oleudvndng Egenkaptalens forrentnng A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren 14,0 12,7 11,4 13,7 17,2 23,0 24,2 20,9 15,9 13,9 Rastofudvndng' 14,6 6,4 =3,7 =13,4 =3,0 3,8 27,7 25,3 33,3 23,0 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 15,8 14,9 15,9 19,0 21,4 22,9 22,8 21,8 20,5 19,1 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderndustr 7,9 12,3 12,9 25,2 27,5 29,4 27,3 24,2 20,9 14,9 Tre- og mobelndustr 9,8 8,8 0,3 5,2 15,8 30,0 33,9 28,8 25,6 13,2 Papr- og grafsk ndustr 13,6 14,3 9,6 17,6 16,0 27,8 29,0 25,5 27,3 20,3 Kemsk ndustr mm 14,2 15,8 15,2 19,8 20,7 26,3 25,0 21,4 16,1 16,8 Sten-, ler- og glasndustr 12,5 11,6 7,3 2,3 7,8 20,0 23,4 23,1 27,4 20,2 Jern- og metalværker og stoberer =17,7 =47,6 =41,9 =25,7 =11,1 7,7 11,5 20,6 16,2 3,3 Jern- og metalndustr 16,4 12,6 9,9 9,1 13,4 19,1 21,8 16,3 5,3 4,8 Anden ndustr 18,7 29,4 35,6 42,3 41,4 38,5 45,5 45,2 32,2 23,5 1 Ekskl oleudvndng Soldtet A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede Hele ndustren 37,8 35,2 34,3 33,9 34,4 36,2 37,9 37,1 36,4 36,0 Rastofudvndng' 58,0 60,9 41,5 38,2 36,7 30,3 34,4 35,1 36,9 35,2 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 37,9 37,4 37,7 37,0 38,1 38,8 39,9 39,0 39,3 37,1 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderndustr 34,5 29,4 27,8 30,7 31,8 32,4 33,2 32,1 33,4 33,5 Træ- og mobelndustr 27,3 26,8 24,4 23,4 29,4 33,5 33,6 34,0 30,6 30,1 Papr- og grafsk ndustr 37,4 34,1 33,9 32,1 31,8 31,9 32,9 32,5 33,1 33,7 Kemsk ndustr mm 40,1 36,8 36,8 36,2 39,0 41,2 44,4 44,2 45,5 45,4 Sten-, ler- og glasndustr 54,7 52,8 49,9 46,6 45,0 47,8 49,7 47,6 44,1 42,9 Jern- og metalværker og stoberer 24,9 17,7 13,8 19,9 17,9 21,1 20,5 19,0 20,3 20,2 Jern- og metalndustr 36,1 33,1 31,7 31,2 30,2 32,3 34,1 33,4 31,5 31,3 Anden ndustr 44,7 43,8 45,4 47,1 52,0 47,1 42,7 40,6 37,6 35,7 1 Ekskl oleudvndng 83

84 I 1 Industr Investernger' Investernger frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Hele ndustren 5 215, , , , , , , , , ,3 100,0 100,0 Râstofudvndng2 30,5 31,1 24,1 14,5 44,9 27,9 49,2 56,1 99,4 76,7 0,6 0,5 Nærngs- og nydelsesmddelndustr 1 671, , , , , , , , , ,3 32,0 22,9 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr 141,4 184,9 204,4 194,6 270,9 290,2 446,1 520,6 639,0 579,2 2,7 4,0 Tre- og mebelndustr 184,1 178,2 249,4 186,1 219,7 240,8 500,4 766,4 914,0 696,0 3,5 4,9 Papr- og grafsk ndustr 423,0 338,9 317,0 451,1 473,5 637,1 704, , , ,1 8,1 10,3 Kemsk ndustr mm 847, , , , , , , , , ,8 16,3 18,3 Sten-, ler- og glasndustr 444,6 577,9 668,9 797,9 486,3 342,5 509,0 938, , ,6 8,5 9,3 Jern- og metalværker og stoberer 54,9 143,5 192,6 127,1 105,3 119,5 132,9 167,6 190,7 153,5 1,1 1,1 Jern- og metalndustr 1 374, , , , , , , , , ,5 26,4 27,0 Anden ndustr 43,1 50,0 70,7 66,9 82,9 68,7 95,5 135,6 236,4 243,7 0,8 1,7 Hele ndustren prser Investernger frmaer med mndst 6 beskæftgede Tallene omfatter de udgfter, der debteres anlægskont med 3 Opregnngen er foretaget pf grundlag of oplysnnger om befradrag at de ndtægter, der er opnaet ved salg at fast ejen- skæftgelsen vrksomheder med over henholdsvs under 20 dom og brugt materel beskæftgede 2 Ekskl oleudvndng II I Mlloner kr Pont ,, Podk ktons nde Its : , _ B es kxft' elsesn doles Arses prser rIN, prser o Investernger rstofudvndng og ndustr (frmaer med mndst 20 beskæftgede) o Produktonsndeks og beskaftgelsesndeks (1980 = 100) Industrens samlede omsætnng * Frmaer med mndst 6 beskæftgede Mlloner krone Hele ndustren' Rástofudvndng Nærngs- og nydelsesmddelndustr' Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tre- og mebelndustr Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten-, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og stoberer Jern- og metalvarendustr Anden ndustr Fra 1977 nkl mejerer 2 Ekskl oleudvndng ,0 100, ,3 0, ,0 31, ,4 4, ,2 4, ,0 8, ,8 14, ,8 3, ,9 1, ,7 28, ,0 1,5 84

85 El- forsynng Anvendt tl produkton: Kul Ole Naturgas Nettoprodukton' Nettomport El- energ tl ràdghed EI -salg2 Bolger Landbrug mv Industr Andre erhverv samt admnstraton mv 1000 t 1000 t mo Nm3 mo kwh mo kwh mo kwh mo kwh mo kwh mo kwh mo kwh mo kwh 1 Omfatter offentlge værker samt prvate, hovedsagelgt ndustrejede værker 2 Omfatter kun offentlge værker Dfferencen fra EI- tl radghed" skyldes desuden transmssonstab = Fordelng pa erhvervsgrupper er skonnet for Aret Herudover har ndustren haft en elprodukton tl eget forbrug pa skonsmssgt 300 mo kwh pr hele peroden Energ Ráole og naturgas Produkton af r5ole 1000 t Produkton af naturgas mo Nm Energforbruget (brutto) Stenkul mv Koks, cnders og koksgrus 58 Brunkul mv 17 Brande 163 Halm tl fyrng Petroleum 191 Jetbrændstof 625 Motorbenzn Anden benzn og ole 55 Gas- og deselole Fuelole Flaskegas 259 Raffnadergas 27 Naturgas ANM Bruttoenergforbruget er defneret som den mængde energvarer, der er tl radghed efter konverterng raftnaderer og nden konverterng el-, gas- og fjernvarmeværkerne Hertl kommer nettomporten af elektrctet, der fremg9r af den overste tabel Tusnde tons Omfatter brande, afeld og træaffald ' 1 568' 2 565' Mlloner Gga Joule " ' _,,', ',',~''0 4 ff_ Stenkul Gas- og deselole Benzn Fuelole Naturgas Bruttoenergforbruget for stenkul, fuelole, gas- og deselole, benzn og naturgas 87 85

86 Energ Beregnet bruttoenergforbrug erhverv og husholdnnger' Tusnde gga joule Bruttoenergforbrug2 alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,2 63,7 Landbrug mv alt ,5 6,1 Landbrug og gartner mv ,4 4,8 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,1 1,3 Rástofudvndng ,3 0,4 Fremstllngsvrksomhed alt ,4 23,0 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,9 7,5 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,8 0,8 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,3 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,7 1,8 Fremstllng af kemske produkter mv ,7 3,2 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,7 3,6 Jern- og metalværker og steberer ,5 1,1 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,7 3,3 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,1 0,2 El-, gas- og varmeforsynng mv ,2 0,2 Bygge- og anlægsvrksomhed ,8 2,1 Markedsmæssge tjenester ,0 23,2 Engros- og detalhandel ,2 5,6 Hoteler og restauranter ,0 1,0 Transportvrksomhed ,0 11,9 Postvæsen og telekommunkaton ,5 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 0,9 Bolgbenyttelse ,2 0,2 Forretnngsservce ,7 1,1 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 0,2 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,2 1,3 Ikke-markedsmæssge tjenester ,0 8,7 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,0 8,7 Husholdnngerne alt ,8 36,3 Beregnet energudgft (ekskl moms) erhverv og husholdnnger' Mlloner kroner Energudgft3 alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,6 45,6 Landbrug mv alt ,0 3,9 Landbrug og gartner mv ,0 3,1 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,0 0,8 Rástofudvndng ,2 0,2 Fremstllngsvrksomhed alt ,1 10,6 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,8 3,5 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,6 0,4 Træbearbejdnng og trmobelfremstllng ,5 0,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,9 0,8 Fremstllng af kemske produkter mv ,5 1,4 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,6 1,5 Jern- og metalværker og stoberer ,0 0,4 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,1 1,9 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,1 0,1 El-, gas- og varmeforsynng mv ,2 0,2 Bygge- og anlægsvrksomhed ,2 2,0 Markedsmæssge tjenester ,9 19,4 Engros- og detalhandel ,6 5,0 Hoteler og restauranter ,8 0,7 Transportvrksomhed ,8 9,1 Postvæsen og telekommunkaton ,6 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng ,5 1,0 Bolgbenyttelse ,2 0,2 Forretnngsservce ,6 1,1 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,1 0,2 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,3 1,1 Ikke-markedsmæssge tjenester ,0 9,3 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,0 9,3 Husholdnngerne alt ,4 54,4 ANM Noter tl tabellerne, se sde 87 86

87 bygge- tlknytnng de I Prvate bygge- og anlaegsvrksomheder fordelt efter beskæftgelsens storrelse I alt 1-2 personer 3-4 personer 5-9 personer personer personer 50 og derover ANM Fordelngen af prvate bygge- og anlaegsvrksomheder ef ter beskæftgelsens storrelse er maj 1977, 1980 og 1984 baseret pa samtlge beskæftgede (nkl funkto- Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvrksomhed I alt Fordelt pá brancher (fag) Entreprenorer Murermestre Tomrermestre og bygnngssnedkere Malermestre VVS-nstallatorer EL-nstallatorer Offentlge vrksomheder Fordelt efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng Anlægsarbejde Anden vrksomhed Ikke pa arbejde pga fere, sygdom, dárlgt vejr og lgnende ANM Arstallene Iremkommer som et gennemsnt af de kvartalsvse taellnger, der opgor beskaeftgelsen pa en bestemt dag medo kvartalet Der er ca 5000 beskæftgede Antal vrksomheder 1-- Bygge- og anlægsvrksomhed ,0 100, ,0 48, ,1 20, ,0 18, ,3 8, ,5 3, ,2 1,1 newer mv) Fordelngen for maj 1974 er baseret p$ beskaeftgede arbejdere og medarbejdende mestre (ekskl funktonærer mv) ,0 100, ,8 22, ,1 12, ,9 19, ,7 8, ,6 12, ,8 12, ,1 10, ,8 32, ,2 33, ,9 19, ,4 6, ,7 7,9 arbejdere og medarbejdende mestre bygge- og anlaegsfag, som kke ndgar de kvartalsvse tællnger 1988 Beskæftgede funktonærer mv ved 1978 prvat bygge- og anlægsvrksomhed I alt ,0 100,0 Ikke medarbejdende mestre' ,1 5,7 Medhja=Ipende hustruer ,9 10,5 Funktonærer ,5 74,4 Andre ansatte ,5 9,4 ANM Beskaeftgelsestallet for funktonærer mv er for 1975 fra november-tællngen For Arene 1976, 1977 og 1978 er tallket et gennemsntstal pá grundlag af de halvarlge taellnger mal og november For 1979 og fremefter er tallet et gennemsntstal pa grundlag af de kvartalsvse tællnger Der er ca 1600 beskæftgede funktonærer mv og anlægsfag, der kke ndgar kvartalsvse taellnger 1 Mestre (tl og med 1981 ogsa et vst omfang ndehavere anpartsselskaber) med overvejende admnstratve funktoner 2 Formænd, plads- og lagerpersonale, chaufforer, reparaterer mv Noter tl sde 86 1 Opgerelsen er foretaget tl natonalregnskabet og folger dettes erhvervsgrupperng (sde 134) I fordelngen pä erhverv og husholdnnger ndgar vsse skonsmæssge beregnnger 2 Ved natonalregnskabets opgorelse af energforbruget er el, gas og fjernvarme omregnet tl prmaer energ (kul, ole osv) Energforbruget tl konverterngen el-, gas- og fjernvarmeværker er saledes fordelt paa aftagerne af den konverterede energ og nulstllet erhvervsgruppen el-, gas- og varmeforsynng mv Da bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, ndgar raffnaderernes forbrug at raole og raffnerede produkter kke opgorelsen Omregnngen tl ggajoules er baseret p$ de brmndvmrder, der anvendes af Energstyrelsen 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfler (ekskl moms) tl de faktsk ndkobte energarter I belobene ndgar handels- og transportavancer samt eventuelle Ikke refunderede energafgfter De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgorelsen af bruttoenergforbruget, det energudgften tl konverterng el-, gas- og fjernvarmeværker samt oleraffnaderernes udgfter tl raole og raffnerede produkter kke ndgar tabellen Tusnder o r^ +: ::::;:;: ::::,,,,:: :::: Nybygger- og tlbygnng Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng Anlægsarbejde Anden vrksomhed Ikke p arbejde Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvrksomhed 87

88 1 Bygge- og anlægsvrksomhed Samletbyggen t) o Tusnde T, rn' etageareal 19ö lÿö * ' Fuldfert ,0 100,0 Beboelsesbygnnger' ,3 28,3 Enfamlehuse ,1 22,8 Flerfamlehuse ,1 4,9 Produkton, admnstraton mv ,1 57,7 Bygnnger ovrgt ,7 11,9 Sommerhuse ,1 PSbegyndt ,0 100,0 Beboelsesbygnnger' ,0 27,4 Enfamlehuse ,3 22,0 Flerfamlehuse ,6 4,8 Produkton, admnstraton mv ,1 58,8 Bygnnger evrgt ,0 12,1 Sommerhuse ,7 Under opferelse pr ,0 100,0 Beboelsesbygnnger' ,5 27,5 Enfamlehuse ,7 20,5 Flerfamlehuse ,9 6,2 Produkton, admnstraton mv ,7 59,2 Bygnnger evrgt ,7 11,5 Sommerhuse ,7 Fuldfort bygger Hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv ,6 10,9 Hovedstadsregonen ovrgt' ,2 8,7 Sjælland evr, Bornholm og Lolland -Falster ,5 10,2 Fyn ,4 9,0 Jylland ,3 61,4 ANM Fra 1980 er byggestatstkken udarbejdet p$ grundlag of BBR (Bygnngs- og bolgregsteret) Ved sammenlgnng med byggestatstkken for tdlgere Ar skal bemmrkes, at der er sket vsse defntonsmaessge a=ndrnger Vedrerende dsse henvses tl Statstske Efterretnnger 1981, nr Bygnnger med over halvdelen af etagearealet udnyttet tl beboelse 2 Herunder stuehuse, raekke -, kæde- og dobbelthuse samt to- 5 Herunder skoler, sygehuse, mltaere bygnnger mv samt nfamlehuse Fra 1980 ndg$r tofamlehuse flerfamlehuse sttutoner og bygnnger tl kulturelle formal 3 Herunder kolleger 6 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns amtskom- 4 Herunder offentlgt bygger af erhvervsmaessg karakter (el-, mune gas- og vandværker, remser mv) 7 Rosklde og Frederksborg amtskommuner Etageareal tusnde m Bygnnger evrgt Produkton og admnstraton mv ^ Flerfamle- - huse Enfamlehuse Beboelses- - bygnnger Fuldfert bygger (ekskl sommerhuse) 88

89 Bolgbygger Bygge- og anlægsvrksomhed ` 1978 Fuldfort bygger, Antal bolger hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv' ,4 11,6 Hovedstadsregonen evrgt ,7 11,7 Sjælland ovr, Bornholm og Lolland -Falster ,6 13,3 Fyn ,5 11,2 Jylland ,8 52,2 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehuse ,5 24,9 Række -, kæde- og dobbelthuse ,8 43,6 Flerfamlehuse (etagehuse) ,4 26,8 Kolleger ,7 1,8 Erhvervsbygnnger, nsttutoner ,7 2,9 Fremkommet ved ombygnng eller sammenlægnng of bestáende bolger ,9 7,2 Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer ,2 68,7 Bolgforennger ,1 29,1 Stat og kommune ,7 2,2 P5begyndt bygger, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv' ,5 8,4 Hovedstadsregonen evrgt ,8 11,7 Sjælland ovr, Bornholm og Lolland -Falster ,8 11,4 Fyn ,3 10,7 Jylland ,6 57,8 Bygger under opferelse pr 3112, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv' ,4 9,7 Hovedstadsregonen ovrgt ,3 20,8 Sjælland ovr, Bornholm og Lolland -Falster ,5 12,6 Fyn ,2 7,3 Jylland ,5 49,5 ANM Se anmærknnger sde 88 3 Inkl stuehuse 1 Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns amtskom- 4 Inkl tofamlehuse mune 5 Fra 1980 Herat: Tl- og ombygnnger 2 Rosklde og Frederksborg amtskommuner 1988* Sommerhusbygger Fuldfort bygger, hele landet Sjælland Bornholm Lolland -Falster Fyn Jylland Antal huse ' * ,0 37,5 1,1 5,7 3,4 52,4 1988* 100,0 25,3 1,2 3,0 2,4 68,1 ANM Se anmærknnger sde 88 89

90 Bygge- og anlægsvrksomhed Byggeomkostnngsndeks Enfamlehuse (ekskl moms) 1 januar 1968 = 100 Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslon Montagebygget etageejendom (ekskl moms) Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslon Pont Pont Arbejdslon Samlet ndeks Materaler smmlmmor MMIIIIPMEr 1111=11W AM Arbejdslon Samlet ndeks Materaler l /11/ II Mll Byggeomkostnngsndeks for et enfamlehus (1/1-68 =100) Byggeomkostnngsndeks for en montagebygget ejendom (1/1-68 =100) Entreprseregulerngsndeks for anlaegsarbejder (ekskl moms) 1 januar 1968 = 100 Jordarbejder mv Asfaltarbejder Betonkonstruktoner Jernkonstruktoner ANM Fra og med ndeksberegnngen ultmo december 1985 tages der hensyn tl alle aendrnger lovplgtge og overenskomstmæssge arbejdsgverbdrag Overskud ved prmær drft (for skatter, renter og ekstraordnaere poster) Overskud ved prmær drft pct of omsmtnngen Frmaer med mndst 20 beskæftgede Bygge- og anses alt Entreprenorer Murermestre Tomrer- og snedkermestre Malermestre VVS- nstallatorer El- nstallatorer 90 2,6 2,0 1,7 1,1 2,4 1,5 1,6 0,8 2,3 2,4 2,0 2,3 2,7 2,1 2,1 1,5 4,6 5,3 4,5 3,6 3,1 2,5 0,3 +1,1 3,4 3,5 2,9 2,7 1,2 1,4 1,0 0,7 1,2 1,6 1,3 1,6 4,5 3,2 0,6 2,2 2,4 3, ,6 1,2 1,7 1,8 3,0 1,1 0,4 0,7 1,1 2,4 1,5 1,2 2,4 2,5 3,6 2,1 1,8 2,2 1,3 3,6 3,8 3,5 4,4 5,0 4,8 1,8 2,4 2,9 3,3 3,4 3,0 3,7 4,8 4,7 5,5

91 98u Omsætnng af fast ejendom 1 Samlet omsætnng af fast ejendom' Antal salg Samtlge ejendomme Bebyggede landbrugsejendomme Enfamlehuse Andre ejendomme Ubebyggede landbrugsarealer Grunde under m Grunde over m Kobesum Mllon er kroner Samtlge ejendomme Bebyggede landbrugsejendomme Enfamlehuse Andre ejendomme Ubebyggede landbrugsarealer Grunde under m Grunde over m ANM Ved kebesum og ejendomsværd forstas de prorterede 1 Omfatter ejendomme der er solgt alm fr handel, famlesalg, værder tl og med 1984 For 1985 og etterfolgende flr er tvangssalg og andre former for salg det de kontante værder, tallene er derfor kke drekte 2 Pa grund of mndret tdsperodserng omfatter 1983 ca 13 sammenlgnelge m$neders salg 3 Under 2 kr pr m2, ovrge arealer er defneret som grunde Salg af landbrugsejendomme Alm fr handel Antal salg Samtlge ejendomme ha' ha ha ha og derover Kobesum Tusnde kroner pr ha for jord og bygnnger Samtlge ejendomme ha' ha ha ha og derover ANM Se anmerknng samt note 2 tt den everste tabel pá den- 1 For ha ne sde Salg af enfamlehuse Alm fr handel Antal salg Hele landet Hovedstadsregonen erne ovrgt Jylland Kobesum Tusnde kroner pr enfamlehus Hele landet Hovedstadsregonen erne ovrgt Jylland ANM Se anmerknng samt note 2 tl den everste Label p5 Jenne sde Salg af sommerhuse 1977 Alm fr handel Antal salg Samlet kebesum, mlloner kr Gnstnl kobesum, tusnde kr Salg af grunde under m Alm fr handel Antal salg Hele landet Hovedstadsregonen erne ovrgt Jylland Kobesum Kroner pr m- Hele landet Hovedstadsregonen erne ovrgt Jylland ANM Se anmerknng samt note 2 tt den everste label p5 denne sde 91

92 Omsætnng of fast ejendom Pont / s st a n - s,,,s '` :, \ ' \ Enfamlehuse Hele landet Landbrugsejendomme 5-15 ha Hele landet ekskl hovedstadsreg Grunde under 2000 m2 Hele landet Sommerhuse Hele landet Landbrugsejendomme ha Hele landet ekskl hovedstadsreg ! w I Ì, ',',, /` I ' ` / A {1 J `' :,' r I s Ì I I I I I I I Indeks for udvklngen kontantprser Almndelg fr handel (1975 = 100) Afholdte og kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom 1978 Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom alt' heraf: Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Ubebyggede grunde Andre ejendomme Hovedstadsregonen 0erne ovrgt Jylland ANM PA grund of tdsafstand mellem en tvangsauktons kundgarelse og dens afholdelse (1-2 maneder) er Arstallene kke drekte sammenlgnelge Der er kke foretaget opgorelser over de Statstdende kundglove tvangsauktoner for

93 100 Indeks for udvklngen kontantprser, Alm fr handel ö, o72 Omsætnng of fast ejendom Landbrugsejendomme Hele landet ekskl Hovedstadsregonen 2-5 ha ha ha ha og derover Enfamlehus Hele landet Kobenhavn og Frederksberg Kobenhavns amt Frederksborg og Rosklde amter Kommuner ovrgt, hvor sturste bymæssge bebyggelser har: ndb og derover ndb under 5000 ndb Sommerhuse Hele landet Kobenhavn, Frborg og Rosklde amter Kommuner ovrgt, hvor sturste bymæssge bebyggelse har: ndb og derover ndb Under 5000 ndb Grunde under m2 Hele landet Frederksborg og Rosklde amter Kommuner ovrgt, hvor sturste bymæssge bebyggelse har: Under ndb Klde: Statsskattedrektoratet lndeks for udvklngen 17 alm Ars- Ars- Ars- Ars- 18 alm Ars- Ars ejendomsværder vurderng regulerngen regulerngen regulerngen regulerngen vurderng regulerngen regulerngen for dentske ejendomme' Alle ejendomme Enfamlehuse To- og Trefamlehuse Beboelsesejd med 4-8 lejlgheder Beboelsesejd med 9 lejlgheder og dero Beb og forretnngsejd Rene forretnngsejd Fabrks- og lagerejd Landbrug Særsklt vurd skove og plantager Frugtplantager, gartnerer og planteskoler Sommerhuse Ubebyggede grunde Statsejendomme Kommunale ejendomme Fre etageejerlejlgheder Dvs ejendomme som kke er undergaet reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngerne 93

94 1,0 Samfærdsel Skbsfart Skbsbestanden (Danmark nkl Færoerne og Gronland) Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,3 6,1 Terlastskbe ,3 24,3 Tankskbe ,7 2,8 Fskerfartojer ,2 56,4 Andre skbe ,5 10,4 Tonnage Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,3 6,7 Terlastskbe ,5 44,0 Tankskbe ,0 43,5 Fskerfartojer ,2 4,8 Andre skbe ,0 Tonnagens alder Antal Tusnde bruttoregtstertons vs fordelng of samlet tonnage Under 5 ár 59,3 54,6 49,5 44,1 31,3 24,2 21,2 24,4 29,2 31,0 31, ár 33,1 37,6 43,3 48,8 61,8 67,7 68,3 65,4 60,0 58,2 56,4 15 ár og derover 7,6 7,8 7,2 7,1 6,9 8,1 10,5 10,2 10,8 10,8 12,6 Opsejlet bruttofragt Mlloner kroner I alt 5 556, , , , , , , , , , ,1 Lnefart alt 3 918, , , , , , , , , , ,1 Trampfart alt 1 638, , , , , , , , , , ,0 Med tankskbe 522,4 502, , , , , , , , , ,6 Med terlastskbe 1 115, , , , , , , , ,2 945,5 801,4 Mellem fremmede lande 5 222, , , , , , , , , , ,6 Tl Danmark fra udlandet 123,9 164,2 170,3 157,9 240,6 224,0 410,5 602,9 450,7 479,0 202,8 Fra Danmark tl udlandet 210,4 280,9 250,5 350,9 366,6 411,3 474,8 732,9 716,6 544,4 584,7 Jernbaner 1977/ Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter evrgt 89,2 38, ,9 145,1 148,9 148,0 146,1 146,7 144,5 144,3 145,8 Prvate baner 7,63 8,2 8,9 10,7 11,5 11,5 11,3 11,2 11,1 10,9 11,0 Personklometer Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv Tusnde tons DSBs baner og overfarter ' Prvate baner Tl udlandet ' Fra udlandet ' Ton -km for rejsegods og gods mv4 Mlloner DSBs baner og overfarter ' Prvate baner ANM For 1978 gælder tallene fnansáret 1 aprl - 31 marts 1 Aprl -december Ekskl trafk Hovedstadsomr$ del 94 3 Kalenderáret Ekskl motorkoretejstrafk pä overfarterne

95 I alt 1981 Koretojer Koretojsbestanden pr Tusnder Samfærdsel ï 1977 ïÿïs Bler ,0 100,0 Personbler ,6 84,3 Busser ,4 0,4 Varebler ( kg totalvægt) ,0 10,4 Lastbler (over 3000 kg totalvægt) ,0 4,9 Motorcykler Knallerter Traktorer (nkl landbrugstraktorer) Páhængs- og sættevogne Campngvogne Motorkoretojer pr 1000 ndbyggere pr 3112 Bler 322,5 328,5 330,7 321,9 315,9 313,2 319,8 331,2 345,6 359,2 366,9 Personbler 269,7 275,4 277,9 271,2 267,0 265,5 272,0 281,8 293,4 304,0 309,5 Busser 1,3 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 Vare- og lastbler 51,5 51,8 51,4 49,2 47,4 46,2 46,3 47,9 50,7 53,7 55,8 Motorcykler 7,1 6,8 6,7 6,7 6,9 7,2 7,6 7,9 8,1 8,2 8,3 Knallerter 66,8 54,0 49,8 29,9 27,6 33,4 33,4 31,2 35,4 26,0 25,0 Antal nyregstrerede koretojer Bler ,0 100,0 Personbler ,3 79,7 Busser ,5 0,4 Varebler (ndtl 3000 kg totalvægt) ,1 13,2 Lastbler (3000 kg totalvægt og derover) ,1 6,7 Motorcykler Páhængs- og sættevogne Campngvogne Persontransport 1981 Benyttet transportmddel Hverdag Weekend -dag Antal personklometer pr dag Mlloner personklometer 1986 Hverdag Weekend -dag Tl Pods 4,4 3,8 7,9 2,9 Cykel 6,8 2,3 12,1 4,1 Knallert 1,5 0,9 1,7 0,1 Personbl som forer 55,8 45,2 71,9 39,8 Personbl som passager 16,4 30,6 19,9 31,2 Bus 11,3 7,3 18,3 2,3 Tog 15,0 10,1 18,2 2,3 Andet 2,9 3,0 3,5 0,7 114,0 103,2 153,5 83,4 I ANM Resultaterne stammer fra else «eeumxgelser of befolknngens transportvaner 1 gennemfert Dan - marks Statstks reg 1986 gennemfert reg of Trafkmnsteret Persontransportarbejde efter transportmáde Mllarder personklometer I alt 51,7 52,7 51,6 50,7 50,2 50,9 52,7 55,0 57,5 60,4 62,8* 100,0 100,0 Bl 41,4 42,2 40,4 38,3 37,4 37,8 39,4 41,4 43,4 45,6 48,1' 80,1 76,5 heraf personbl 38,9 39,7 38,1 36,2 35,4 36,0 37,5 39,6 41,6 43,5 46,1' 75,2 73,4 Bane 3,2 3,1 3,3 4,3 4,5 4,5 4,4 4,4 4,4 4,7 4,7* 6,2 7,4 Bus 6,3 6,6 7,0 7,3 7,4 7,7 8,1 8,3 8,8 9,2 9,1' 12,2 14,5 Færge 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5* 1,0 0,8 Fly 0,3 0,3 0,4 0,4 0,3 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,5' 0,6 0,8 Klde: Trafkmnsteret 95

96 Samfærdsel Godstransportarbejde efter transportmáde Mllarder tonklometer I alt 13,2 11,9 11,2 11,2 11,8 11,7 13,4 14,5 14,5' 100,0 100,0 Lastbl 10,0 8,9 8,1 8,0 8,3 8,8 9,5 10,1 10,1' 75,8 69,7 Bane 1,2 1,1 1,0 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0* 9,1 6,9 Skb 2,0 1,9 2,1 2,3 2,4 1,7 1,8 2,1 2,0' 15,2 13,8 Ppelne 0,2 1,0 1,2 1,4' 9,7 Klde: Trafkmnsteret Transportmáde * ' I udenrgshandelen Tusnde tons Indfort alt' ,0 100,0 Med skb ,6 77,1 Med bane ,7 4,0 Med bl ,4 18,2 Med fly ,1 0,1 Anden transport made ,2 0,6 Udfert alt' ,0 100,0 Med skb ,2 60,7 Med bane ,0 3,6 Med bl ,6 31,9 Med fly ,1 0,1 Anden transportmäde ,1 3,7 1 Generalhandel 2 Herunder post og uoplyst transportmáde 3 Fra og med 1983 er ncters, udforsel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandels - statstkken 4 Fra 1/ er transportstatstkken kke medregnet oplys- Hnger om nd- og udforte Skbe mv (skbe over 250 BRT, fly samt bore- og produktonsplatforme) Tusnde personer N o 7 6 p, 0 ` ~ ` 'M I 4% Forere og passagerer personbler ? '' 3 `,, 191n N w+w - ' Y MOM Cyklster Fodgxngere Knallertkorere Forere og passagerer vare- og lastbler mv Motorcyklster Antal personskader ved fmrdselsuheld

97 Samfærdsel Færdselsuheld Antal færdselsuheld med personskade heraf sprtusuheld Antal personskader Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Antal personskader sprtusuheld Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng af personskader og dræbte efter benyttet færdselselement Personskader Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbte Personbl Vare- og lastbl my' Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Fordelng af personskader og dræbte efter benyttet færdselselement og ken MÆND Personskader alt Personbl Vare- og lastbl mv' Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbte alt Personbl Vare- og lastbl mv' Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger KVINDER Personskader alt Personbl Vare- og lastbl mv' Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbte alt Personbl Vare- og lastbl mv' Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger ANM Summen af tallene for mmnd og kvnder vl kke altd udgore den anforte total, da der kke for alle personskader forelgger oplysnnger om ken 1 Inkl busser, traktorer, ryttere og hestevogne 97

98 Tursme Antal overnatnnger pá hoteler, moteller, kroer og pensonater Tusnder Antal overnatnnger alt 8 144, , , , , , , , , , ,3 heraf overnattende personer fra: Danmark 3 868, , , , , , , , , , ,6 Udlandet 4 276, , , , , , , , , , ,7 Kapactetsudnyttelse,,< <<, senge værelser, Antal overnatnnger pá campngpladser Tusnder Antal overnatnnger alt , , , , , , , , , , ,0 Heraf overnattende personer fra: Danmark 6 470, , , , , , , , , , ,2 Udlandet 3 836, , , , , , , , , , ,8 Rejsevalutandtægter fordelt efter montsort Mlloner kroner I alt Nordske lande EF- lande' Andre lande' Rejsevalutaudgf ter fordelt efter montsort Mlloner kroner I alt Nordske lande EF- lande' Andre lande' ANM Rejsevalutandtægter og -udgfter blver rubrceret under det land, hvlket den p &gæidende mentsort er den natonale valuta og kke under det land, hvor den rejsende er hjemmeherende Grækenland er pr 1 januar 1981, Portugal og Spanen pr Klde: Danmarks Natonalbank 1 Januar 1986 medregnet EF- lande Forudarrangerede fere- og selskaberejser Mlloner kroner Værd alt Tusnder Rejser alt Busrejser Tog- og skbsrejser Flyrejser Flyrejser fordelt efter rejsemâ: Storbrtannen Portugal Spanen Italen Grækenland Vesteuropa ovrgt Jugoslaven Osteuropa ovrgt Nære Orent Asen Tunesen Afrka evrgt USA Canada andre lande

99 Antal momsregstrerede vrksomheder rets lob Fordelt pá erhvervshovedgrupper Vrksomheder og omsætnng I alt ,0 100,0 Landbrug, fsker mv ,2 31,5 RAstofudvndng ,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed ,8 9,1 Energ- og vandforsynng ,9 1,0 Bygge- og anlægsvrksomhed ,9 8,1 Engroshandel ,5 7,8 Detalhandel ,3 11,8 Restauratons- og hotelvrksomhed ,0 4,0 Transportvrksomhed mm ,9 4,2 Tjenesteydelser mm ,5 22,4 Fordelt efter ejerform I alt ,0 100,0 Enkeltmandsfrma ,9 73,2 Interessentskab, kommandtselskab ,5 6,9 Anpartsselskab ,2 9,7 Akteselskab ,7 4,2 Andelsforenng ,4 0,9 Anden ejer ,3 5,1 Fordelt efter storrelsen of den samlede omsætnng I alt ,0 100, kr ,9 13, kr ,5 13, kr ,9 23,4 0,5-2,4 mo kr ,8 24,3 2,5-9,9 mo kr ,4 8,0 10 mo kr og derover ,3 3,4 Ikke drft hele äret ,2 14,6 ANM Vedr statstkkens dæknng mv se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder Omsxtnng procent : : : ' r : I f 1 E 30 : 20 s O 10 '' y T Omsætnngskoncentraton erhvervshovedgrupper 1986 s I I I Antal procent Landbrug mv Detalhandel Fremstllng 99

100 Vrksomheder og omsætnng De momsregstrerede vrksomheders omsætnng 1978 Samlet aftgftsangvet Mlloner kroner omsætnng Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng Afgftsfr eksport mv Samlet afgftsangvet omsætnng I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Afgftsplgtg ndenlandsk omstnng 84,5 84,1 84,1 83,3 Afgftsfr eksport mv 15,5 15,9 15,9 16, ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 81,5 79,6 79,3 79,5 79,2 79,6 81,2 18,5 20,4 20,7 20,5 20,8 20,4 18,8 Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt pá erhvervshovedgrupper I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrug, fsker mv 6,0 6,1 6,4 5,9 R$stofudvndng 0,1 0,1 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed 27,1 26,9 26,7 26,4 Energ- og vandforsynng 2,4 2,1 2,2 2,3 Bygge- og anlægsvrksomhed 6,9 6,8 6,8 6,6 Engroshandel 31,2 31,1 31,0 31,8 Detalhandel 15,3 15,5 15,0 14,1 Restauratons- og hotelvrksomhed 1,3 1,4 1,4 1,4 Transportvrksomhed mm 4,9 5,1 5,2 5,5 Tjenesteydelser mm 4,8 4,9 5,2 5,9 Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt efter vrksomhedernes ejerform I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkeltmandsfrma 25,6 24,6 23,7 22,3 Interessentskab, kommandtselskab 5,7 5,5 5,4 5,6 Anpartsselskab 2,6 4,7 6,3 7,3 Akteselskab 49,5 48,0 46,5 46,3 Andelsforenng 10,9 11,4 11,7 11,4 Anden ejer 5,7 5,8 6,4 7,1 ANM Vedr statstkkens dæknng mv se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 6,0 5,9 6,2 6,0 5,8 5,4 5,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 26,6 26,8 26,5 26,4 26,4 26,1 25,6 2,7 3,2 3,2 3,0 2,5 2,9 3,0 6,1 5,4 5,1 5,3 5,4 5,7 6,6 31,9 31,8 32,0 32,1 32,7 32,6 31,5 13,8 13,6 13,3 13,3 12,9 12,9 13,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 5,5 5,8 6,0 5,8 5,9 6,1 5,8 6,0 6,1 6,3 6,6 6,9 6,9 7,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 21,2 19,8 19,3 18,5 17,7 16,9 16,9 5,8 6,0 6,1 6,0 5,7 5,4 5,3 7,8 8,1 8,4 9,3 10,2 10,6 10,6 45,6 45,4 47,7 48,1 49,1 50,6 51,2 12,7 13,4 13,3 12,1 12,3 11,7 11,2 6,9 7,3 5,2 6,0 5,0 4,8 4, ': MEASVS1 _ Anden ejer Andelsforenng _ Anpartsselskab, Akteselskab Kommandtselskab Interessentskab Enkeltmandsfrma o De momsregstrerede vrksomheders omsætnng procentvs fordelt p$ ejerform 100

101 Udenrgshandel Eksporten (fob) fordelt pá varegrupper * ` Mlloner kroner Eksport alt' ,0 100,0 Anmalske landbrugsprodukter alt ,7 11,4 Levende hornkveg, okse- og kalvekod ,7 1,6 Levende svn og svnekod ,3 5,9 Smor ,9 0,7 Ost ,6 1,9 Andre anm landbrugsprodukter ,2 1,3 Vegetablske landbrugsprodukter alt ,0 4,1 Kod- og meikekonserves alt ,5 2,8 Andre ndustrprodukter alt ,5 70,9 Drkkevarer ,9 0,7 Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer ,8 0,4 Kemske artkler ,4 9,8 Tre- og korkvarer, undt mobler ,4 1,2 Tekstl og beklednng ,6 4,8 Varer af kke-metallske mneraler ,7 1,4 Metaller og metalvarer ,2 4,9 Maskner og nstrumenter ,6 23,4 Skbe over 250 BRT ,0 2,2 Andre transportmdler ,0 2,7 Mobler ,5 3,7 0vrge ndustrprodukter ,4 15,7 Fsk, krebsdyr og bleddyr ,0 4,8 Brændselsstoffer, smorestoffer, elektrsk strom ,4 2,4 heraf: R5 jordole og naturgas ,0 1,0 Andre varer (herunder ra pelssknd) ,9 3,6 Importen (cf) fordelt pá varegrupper * * t4llnnnr kroner! Import alt' ,0 100,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt ,7 3,9 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlegsvrksomhed alt ,4 7,4 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv alt ,2 39,1 Papr, pap og varer deraf ,9 3,4 Tekstlfbre, tekstlgarn, tekstlstoffer ,2 2,6 Kemske materaler og produkter ,4 9,0 Metaller og metalvarer ,7 7,0 0vrge r''avarer og halvfabrkata ,4 6,9 Dele og tlbeher ,0 9,8 Motorer tl transportmdler ,6 0,4 Brændselsstoffer, smorestoffer, elektrsk strom alt ,5 6,1 Kul, koks, brketter ,5 1,5 RA jordole ,4 1,8 Lette og mddelsvære oler (motorbenzn mv) ,0 0,8 Gasoler og brændselsolíer ,8 1,4 Andre brændselsstoffer, smorestoffer, elektrsk strem ,8 0,6 Maskner og andet kaptaludstyr alt ,7 11,0 Transportmdler alt ,1 5,8 Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt ,8 24,1 Nærngsmdler, drkkevarer og tobak ,8 7,9 Andre kke-varge forbrugsvarer ,3 3,4 Fodtej og beklædnng ,4 4,5 Andre halvvarge forbrugsvarer ,1 4,3 Varge forbrugsvarer (undt personautomobler) ,2 4,0 Varer kke andetsteds medtaget ,6 2,6 Handelsbalance = =13564 =10116 = =11985 = Fra 1/ er opgorelsesm$den for udenrgshandelen aendret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet I tabellen er tallene for 1978 omregnet tl specalhandel Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er 1-2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet 2 Udterselsværden er kke korrgeret for resttutons- og ud- 3 Fra og med 1983 er ndfersel og udfersel drekte tl og fra den lgnngsbeleb fra L andbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshanudbetales eller opkrseves al landbrugsmnsterets delsstatstkken EF- dreklorat 101

102 Udenrgshandel Importen (cf) fordelt ' - lseslande Mlloner kroner Import alt1' EF -lande Frankrg, Monaco Belgen, Luxembourg Nederlandene Forbundsrepublkken Tyskland Italen UK Irland Grækenland Portugal Spanen EFTA -lande Island Norge Sverge Fnland Schwez Ostrg Andre lande Sovjetunonen Tyske DemRep (Osttyskland) Polen Tjekkoslovaket Ungarn Ovrge Europa USA Canada Ovrge Nordamerka (nkl Gran - land), Syd- og Mellemamerka Japan Ovrge Asen Afrka Australen og Oceanen Uoplyst land Fra 1/ er opgerelsesm$ den for udenrgshandelen ændret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet tabellen er tallene for 1978 omregnet tl specalhandel Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er 1-2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet 2 Fra og med 1983 er ndforsel og udforsel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken * PrOrpnt 100,0 100,0 51,2 51,3 4,4 4,9 3,6 3,3 5,6 6,0 21,0 23,2 3,3 3,9 11,5 7,1 0,3 0,6 0,2 0,3 0,4 1,0 0,9 1,0 24,5 23,4 0,1 0,2 4,2 4,4 13,1 12,3 3,5 3,1 2,3 2,2 1,3 1,2 24,3 25,3 2,1 0,7 0,4 0,6 1,3 0,9 0,3 0,2 0,2 0,2 0,7 1,1 5,3 6,0 0,5 0,4 3,3 3,3 3,2 4,2 5,4 6,6 1,4 0,7 0,2 0,4 0,0 Ovrge lande 17,6 pct Forb rep Tyskland 21,0 pct Ovrge lande 15,2 pct Forb rep Tyskland 23,2 pct Asen 8,6 pct USA 5,3 pct Sverge 13,1 pct Andre markeder 48,8 pct a n a2 Ñ m Oprndelge og nye EF -lande 51,2 pct UK 11,5 pct Andre EF -lande 18,7 pct Asen 10,8 pct USA 6,0 pct Sverge 12,3 pct Andre markeder 48,7 pct AI ào,o, n UK 7,1 pct EF -lande 51,3 pct Andre EF -lande 21,0 pct Importen 1978 procentvs fordelt p lande Importen 1988* procentvs fordelt p lande 102

103 337 Udenrgshandel Eksporten (fob) fordelt * pá bestemmelseslande Mlloner kroner Eksport alt' U ,0 100,0 EF -lande ,1 49,2 Frankrg, Monaco ,6 5,7 Belgen, Luxembourg ,0 2,0 Nederlandene ,8 4,1 Forbundsrepublkken Tyskland ,1 17,6 Italen ,2 4,7 UK ,5 11,7 Irland ,5 0,5 Grkenland ,5 0,8 Portugal ,3 0,5 Spanen ,6 1,6 EFTA -lande ,8 24,8 Island ,7 0,6 Norge ,5 7,0 Sverge ,8 11,5 Fnland ,9 2,5 Schwez ,8 2,3 0strg ,1 0,9 Andre lande ,1 26,0 Sovjetunonen ,5 0,6 Tyske DemRep (Osttyskland) ,5 0,4 Polen ,9 0,4 Tjekkoslovaket ,2 0,2 Ungarn ,4 0,2 Ovrge Europa ,2 1,8 USA ,6 5,8 Canada ,7 0,7 Ovrge Nordamerka (nkl Gronland), Syd- og Mellemamerka ,3 2,7 Japan ,9 4,1 Ovrge Asen ,3 5,5 Afrka ,1 2,6 Australen og Oceanen ,5 1,0 Uoplyst land ,0 0,0 1 Fra 1/ er opgerelsesm$ den for udenrgshandelen ændret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet I tabellen er tallene for 1978 omregnet tl specalhandel Den samlede udenrgshandel opgjort efter specalhandelsprncppet er 1-2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet 2 Udforselsværden er kke korrgeret for resttutons- og ud- 3 lgnngsbelob fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkrwves al landbrugsmnsterets EF- drektorat Fra og med 1983 er ndfersel og udforsel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken Ovrge lande 17,8 pct Forb rep Tyskland 17,1 pct Ovrge lande 16,9 pct Forb rep Tyskland 17,6 pct Asen 8,2 pct USA 5,6 pct Andre markeder 50,9 pct Asen 9,6 pct Oprndelge og Andre nye EF -lande Andre markeder 49,1 pct EF -lande 50,8 pct 17,5 pct USA 5,8 pct EF -lande 49,2 pct Andre EF -lande 19,9 pct Sverge 12,8 pct Norge 6,5 pct UK 14,5 pct Sverge 11,5 pct Norge 7,0 pct UK 11,7 pct Eksporten 1978 procentvs fordelt p lande Eksporten 1988* procentvs fordelt p lande 103

104 Udenrgshandel Kvantumndeks'' ' 1985 = 100 Hele mporten Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse ovrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk Strom Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore- og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten" Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Kod- og mælkekonserves Industrprodukter (undt ked- og mælkekonserves, Skbe mv) Fsk, krebsdyr og bloddyr Rá pelssknd Brændselsstoffer, smorestoffer, elektrsk strom Enhedsværdndeks'-' 1985 = 100 Hele mporten Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse ovrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strom Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore- og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten2, Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked- og mælkekonserves Industrprodukter (undt ked- og mælkekonserves, Skbe mv) Fsk, krebsdyr og bleddyr Rá pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk street!' Bytteforholdet' 1985 = 100 Enhedsværdndeks for eksporten Enhedsværdndeks for mporten Bytteforholdet Vægten of mport og eksport'' Tusnde tons Importen Eksporten Fra 1/ er opgorelsesmetoden for udenrgshandelen ændret fra generalhandelsprncppet tl specalhandelsprncppet I vægttabellen er tallene for 1978 omregnet tl specalhandel Overgangen fra generalhandel tl specalhandel ma antages kke at p9vrke kvantumndekset og enhedsværdndekset nævneværdgt, del ndeksene for 1979 er beregnet med bass specalhandelstal for 1978, og derefter sammenkædet med de tdlgere Ar Den samlede udenrgshandel opgjort after specalhandelsprncppet er 1-2 pct lavere end opgjort efter generalhandelsprncppet Skbe over 250 BRT, fly, bore- og produktonsplatforme samt, Fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel, F16 projektet) samt varer kke klassfceret after art, er kke medtaget beregnngerne 3 Ved beregnng al ndeks for udferselen samt bytteforholdet er udforselsværden kke korrgeret for resttutons- og udlgnngsbelob fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkræves of landbrugsmnsterets EF- drektorat 4 Fra og med 1983 er ndforsel og udforsel drekte tl og fra den danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandelsstatstkken 5 Gruppen Brændselsstoffer mv er frem tl og med 1979 ndeholdt gruppen Industrprodukter

105 Internatonal lkvdtet ved frsts udgang Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng' Særlge træknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Bruttofordrnger pá udlandet Reservestllng IMF Offcel nternatonal lkvdtet, brutto Forplgtelser over for udlandet Offcel nternatonal lkvdtet, netto Pengensttutternes udlandsstllng2 Aktver Passver Nettoaktver ± Se ordforklarng tl Natonalbankens Balance 2 I opgorelsen ndgár de uden for de egentlge valutaposter opforte mellemværender med valutaudlændnge, og tallene stemmer derfor kke med de p& sde 106 anforte valutatal, der kun vedrorer de egentlge valutaposter pa bankregnskaberne Penge og kredt = = Danmarks Natonalbanks balance ved frets udgang Aktver: Mlloner kroner Tlsammen Guldbeholdnng' Særlge træknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR)' Europæske valutaenheder (ECU)' Fordrnger pá udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond Udlán Statens lebende konto Oblgatoner og akter Statens garant for montomlobet Andre aktver Passver: Tlsammen Seddelomlob Montomlob Tldelte særlge træknngsrettgheder (SDR)' Forplgtelser over for udlandet Den nternatonale Valutafond Indlán Indlánsbevser Statens konsolderngskonto Statens lobende konto Andre passver Se ordforklarng tl Natonalbankens balance 105

106 Penge og kredt Forretnngsbankernes balance * ved rets udgang Mlloner kroner Aktver alt Kassebeholdnng; sedler, mont, postgro og checks Tlgodehavender : Danmarks Natonalbank Indenlandske pengensttutter Udenlandske pengensttutter mv Oblgatonsbeholdnng Aktebeholdnng mv Udlán: Kassekredt Veksler Byggelán Prortetslán Andre udlán Garantdebtorer Andre aktver heraf udenlandske mellemværender Passver alt Indlân: Pá anfordrng med checks Pá anfordrng uden checks (bankbog mv) Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer Gæld tl: Danmarks Natonalbank Indenlandske pengensttutter Udenlandske pengensttutter mv Garantkredtorer Aktekaptal Reserver Andre passver heraf udenlandske mellemværender Samlede ndlán Samlede udlán Mllarder kr s--- ' s 1 rl r t '," r r ' Forretnngsbanker, Indlán Udlán Sparekasser Indlán Udln Indln og udln banker og sparekasser 106

107 I Sparekassernes balance ved Orals udgang Aktver alt Kassebeholdnng; sedler, mont, postgro og checks Tlgodehavender : Danmarks Natonalbank Indenlandske pengensttutter Udenlandske pengensttutter mv Oblgatonsbeholdnng Aktebeholdnng mv Udlan: Kassekredt Veksler Byggelán Prortetslan Andre udlan Garantdebtorer Andre aktver heraf udenlandske mellemværender Passver alt Indlan: PA anfordrng med checks PA anfordrng uden checks (sparekassebog mv) Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer Gæld tl: Danmarks Natonalbank Indenlandske pengensttutter Udenlandske pengensttutter mv Garantkredtorer Garantkaptal Reserver Andre passver heraf udenlandske mellemværender Samlede ndlan Samlede udlán Malone, kroner Penge og kredt * Branchefordelng af pengensttutternes udlán Banker I alt Landbrug, jagt, skovbrug, fsker Rastofudvndng Fremstllngsvrksomhed El-, gas-, vand- og varmeforsynng Bygge- og anlægsvrksomhed Engroshandel, detalhandel, restauratons- og hotelvrksomhed Transportvrksomhed my Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksomhed, ejendomshandel, forretnngsservce Offentlg forvaltnng; andre tjenesteydelser 0vrge erhvervsmæssge udlan Ikke-erhvervsmæssge udlan Sparekasser I alt Landbrug, jagt, skovbrug, fsker Rastofudvndng Fremstllngsvrksomhed El-, gas-, vand- og varmeforsynng Bygge- og anlægsvrksomhed Engroshandel, detalhandel, restauratons- og hotelvrksomhed Transportvrksomhed mv Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksomhed, ejendomshandel, forretnngsservce Offentlg forvaltnng; andre tjenesteydelser 0vrge erhvervsmæssge udlan Ikke-erhvervsmæssge udlan Mü;,o,,er kroner ,0 100, ,0 5, ,1 0, ,8 9, ,3 0, ,3 4, ,5 13, ,1 2, ,6 19, ,2 3, ,0 6, ,1 35, ,0 100, ,0 7, ,1 0, ,1 4, ,4 0, ,9 2, ,0 8, ,6 1, ,4 15, ,7 3, ,4 8, ,4 47,2 107

108 Penge og kredt Natonalbankens dskonto og de prvate pengensttutters rentesatser pa Natonalbankens dskonto' ultmo âret 8,00 11,00 11,00 11,00 10,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 Natonalbankens almndelge udlánsrente', gennemsntlgt 9,57 10,12 13,27 12,00 11,92 9,06 8,00 8,00 8,00 8,00 8,00 Prvate pengensttutters udlansrentesats pá kassekredt2 13,93 14,74 18,47 17,65 18,58 14,49 13,38 13,03 10,88 12,42 12,58 Bankernes udlansrente, nklusve provson': Kassekredt 16,96 17,19 20,91 19,38 19,92 15,90 14,86 14,50 12,33 13,28 13,10 Veksler 15,42 15,55 19,86 18,78 19,55 16,29 14,27 14,03 11,89 11,72 10,87 Byggelán 15,49 15,87 19,40 17,74 18,10 15,22 14,56 14,44 12,12 12,78 12,33 Prortetsl$n 15,77 16,54 18,69 18,31 18,20 15,21 14,10 14,01 12,29 13,07 13,06 Andre udlán 15,92 16,09 19,77 19,07 19,97 16,69 15,89 15,26 13,18 13,64 13,53 Bankernes ndlansrente: PA anfordrng med checks 4,26 4,68 6,32 6,30 6,83 5,69 3,93 3,93 3,90 3,84 4,15 Pá anfordrng uden checks (bankbog mv) 6,16 6,61 9,02 8,89 9,46 8,06 7,50 7,37 6,53 6,65 6,49 Med opsgelsesvarsel og særlge ndlánsformer 11,51 11,80 15,04 14,31 14,32 12,08 10,66 10,15 8,14 8,83 8,06 Sparekassernes udlánsrente, nklusve provson': Kassekredt 17,01 17,33 20,87 19,13 19,98 16,72 15,69 15,44 13,42 14,05 14,34 Veksler 15,89 16,81 18,97 18,12 20,16 17,48 14,67 14,87 11,38 11,73 10,64 Byggelán 15,99 16,35 19,70 18,27 18,38 16,13 15,58 15,39 12,70 13,67 13,03 PrortetslAn 13,54 14,34 17,89 16,95 18,03 16,06 15,13 14,71 12,89 13,39 13,53 Andre udlán 15,67 16,21 19,83 18,72 19,59 17,17 16,17 16,06 13,01 13,22 12,61 Sparekassernes ndlánsrente: PA anfordrng med checks 2,67 2,68 4,16 4,08 4,43 3,89 3,52 3,70 3,36 4,06 4,93 Pd anfordrng uden checks (sparekassebog mv) 5,28 5,33 7,38 6,47 6,52 5,28 5,33 5,42 5,07 5,63 5,76 Med opsgelsesvarsel og særlge ndlansformer 10,59 11,15 14,46 13,30 13,40 11,19 10,18 9,83 7,77 7,97 7,70 Rentemargnalen Bankerne: Udlansrente nklusve provson3 15,42 15,81 19,09 17,98 17,75 14,53 13,78 12,55 10,68 11,62 11,38 Indlánsrente 8,95 9,16 11,91 11,65 11,75 9,84 9,20 8,75 7,17 7,63 7,19 Rentemargnal 6,47 6,65 7,18 6,33 6,00 4,69 4,58 3,80 3,51 3,99 4,19 Sparekasserne: Udlánsrente nklusve provson3 14,55 15,16 18,35 17,32 17,57 15,07 14,11 13,89 11,70 11,98 11,66 Indlansrente 8,34 8,68 11,59 10,61 10,94 9,11 8,44 8,21 6,66 7,00 6,88 Rentemargnal 6,21 6,48 6,76 6,71 6,63 5,96 5,67 5,68 5,04 4,98 4,78 1 Natonalbankens dskonto og almndelge udlansrente, se ordforklarng under: Natonalbankens dskonto Se endvdere 0konomsk-poltsk kalender, sde Afgrænsnng of pengensttutter, defntoner vedr rentesatser og beregnngsmetoder, se ordforklarnger under: Pen - gensttutter, prvate 3 Stftelsesprovson og lobende provson pr r "'',Ifa 7 I"rX,,01 ; ', -- %I 1 t IK' A, ',' I t,`, % N_ S v Renteudvklngen 5 s 1 1 Eff oblgatonsrente for alm realkredtoblgatoner (for enhedsprsoblgatoner), 7 pct lange ved árets udgang tl og med 1981 For Irene pct lange ved árets udgang Bankernes gnstl udlnsrente, nkl provson Bankernes gnstl - ndlnsrente Natonalbankens dskonto

109 almndelg Penge og kredt Effektv oblgatonsrente (procent pr Sr') ved 5rets udgang Danske statslán S 2017, 4 pct 17,59 18,04 18,56 20,13 19,01 10,69 12,48 8,20 10,56 11,10 7,99 S 2007, 5 pct 16,40 18,31 19,72 20,02 18,40 11,87 11,92 8,76 11,49 10,14 7,88 Abne serer Langet 12 pct, gnstl 20,07 19,34 13,16 14,60 13,48 12,10 enhedspror- Lange' 10 pct, gnstl 20,16 18,89 12,76 14,73 10,25 12,25 12,61 10,46 tetsoblgatoner Lange2 9 pct, gnstl 9,72 12,19 9,89 Lange' 7 pct, gnstl 19,52 18,59 12,28 13,46 9, árge 12 pct, gnstl 19,91 19,48 12,35 12,67 11, urge 10 pct, gnstl 17,82 16,63 12,54 14,19 9,65 11,25 11,71 9, árge 9 pct, gnstl 9,43 11,09 9,36 Indeksoblgatoner Lange 21/2 pct 4,22 4,12 3,52 2,78 3,54 3,37 2,56 Abne serer almn- Langet 10 pct, gnstl 18,47 18,27 19,14 19,69 delg realkredt Lange2 7 pct, gnstl 18,22 18,08 19,13 19, àrge 10 pct, gnstl 18,37 19,00 19, árge 7 pct, gnstl 16,77 17,13 18,20 Abne serer særlg Langez 10 pct, gnstl 18,72 18,50 21,04 19,76 realkredt Lange2 7 pct, gnstl 18,34 18,04 19,47 19,07 1 Angvet som den helarlge effektve rente 2 Oblgatoner med en lobetd pa 20 Ar og derover Gennemsntlg effektv oblgatonsrente (procent pr ár) ved árets udgang Total 17,39 17,36 18,60 19,45 19,38 12,64 14,02 9,86 11,61 11,73 9,78 Statsoblgatoner 16,46 17,33 18,35 19,33 19,77 12,55 13,82 9,36 11,02 10,65 8,77 Almndelge realkredtoblgatoner 17,80 17,62 19,18 19,85 19,19 12,75 14,17 10,23 11,87 12,22 10,06 Særlge realkredtoblgatoner 17,91 17,70 19,26 19,78 Enhedsprortetsoblgatoner 19,45 12,98 14,64 10,46 12,22 12,58 10,44 Aktendeks ved árets udgang Ultmo 1982 = 100 Akter alt Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter (bogfort verd) Mlloner kroner Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser Crkulerende borsnoterede paprer (pálydende verd) ved rets udgang Mlloner kroner Oblgatoner tlsammen Almndelg realkredt' ' ' ' ' ' Særlg realkredt' Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner ovrgt Akter tlsammen Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Investerngsforennger Fra og med 1 aprl 1981 er!an og særlg realkredt erstattet of enhedslan

110 Penge og Kredt Mllarder kr Oblgatoner tlsammen Realkredt oblgatoner r " Indenlandske statsoblgatoner INS 100 ff r lama r Borsnoterede oblgatoner ovrgt Crkulerende borsnoterede paprer (plydende værd) ved rets udgang Mllarder kr Statsgældsbevser uden for pengensttutsektoren Indln p kont med opsgelse pengensttutterne Indskud p postgro og ndln p check og anfordrngskont pengensttutterne Borgernes seddel- og montbeholdnng Pengeforsynng (den sekunda;re pengeforsynng vdere forstand) ved rets udgang 110

111 Bersomsætnngen ÿoj Oblgatoner Mlloner kroner Storste daglge omsætnng Mndste daglge omsætnng Samlet Arlg omsætnng lÿ Penge og kredt Akter Tusnde kroner Sterste daglge omsætnng Mndste daglge omsætnng Samlet árlg omsætnng Tnglysnng af pantebreve fast ejendom Mlloner kroner Tnglysnng alt Realkredtnsttutter Sparekasser Banker Forskrngsselskaber og pensonskasser Stat og kommuner Ejerpantebreve Sælgerpantebreve Bolgselskabernes Landsbyggefond mv1 Andre Inkl Grundejernes Investerngsfond og Fnanserngsnsttuttet for hoteler 1 { ,0 100,0 36,7 63,4 0,7 2,5 0,7 3,4 2,6 2,4 30,2 24,4 I 2,3 0,5 1,6 23,9 2,1 0,8 1,8 Bestanden af akte- og anpartsselskaber Prmo Orel Akteselskaber Antal Kaptal' mo kr Anpartsselskaber Antal Kaptal' mo kr Tegnet ndskudskaptal Prmær pengeforsynng ved arets udgang Mlloner kroner Seddel- og muntomlub Indskud pa postgro Indestaende pa folo- og deponerngskont Natonalbanken' Forretnngsbankers og storre sparekassers fordrnger pa udlandet (netto) ±742 =1 497 =2 009 = Prmær pengeforsynng alt Kontondestaende tra banker og sparekasser 2 Eksklfæraske og gronlandske banker og sparekasser * = ± = = Sekundær pengeforsynng ved arets udgang Mlloner kroner Borgernes seddel- og mentbeholdnng Borgernes ndskud pa postgro Indan pa anfordrng forretnngsbanker og starre sparekasser Sekundær pengeforsynng snævrere forstand (M1) Indan pa opsgelse banker og starre sparekasser Statsgældsbevser udenfor pengensttutsektoren Sekundær pengeforsynng vdere forstand (M2) *

112 procent Betalngsbalance Betalngsbalancen Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Udgfter Indtægter Bruttoudgfter og -ndtægter Mlloner kroner Lebende poster Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lobende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst De europaeske Fællesskaber Renter, udbytter my Ensdge overforsler Nettondtægter Mlloner kroner Lebende poster ± ± ± Varehandel, fob = = = =6 835 Sotransport vrge lobende poster =2 395 =5 720 = heraf renter, udbytter mv =4 875 =6 805 =9 580 = Kaptalposter samt fejl og mangler' Prvate vrksomheder mv samt fejl og mangler =643 Offentlge nsttutoner mv Monetære nsttutoner' =5 488 = Fejl og mangler oyster pga unojagtghed det statstske materale 2 Fra og med 1986 ncl pengensttutternes udlandsstllng 3 Fra og med 1988 ekskl pengensttutternes udlandsstllng Nettondtægter Betalngsbalancens lobende poster of bruttonatonalproduktet =2,7 4,6 +3,6 +3,0 Mllarder kr Offcel nternatonal 75 lkvdtet, netto I Pengensttutternes pfo udlandsstllng, Ì e nettoaktver I Internatonal lkvdtet ved frets udgang 112

113 Betalngsbalance 1982 Udgfter Indtægter 1983 Udgfter Indtægter 1984 Udgfter Indtægter 1985 Udgfter Indtægter 1986 Udgfter Indtægter 1987' Udgfter Indtægter 1988* Udgfter Indtægter * 1988' = = = ± = ± = =1 995 = = = = = = = = = = = = = = = = = = = ' 1987' 1988' +4,1 2,5 3,2 +4,7 5,5 3,0 1,7 Mllarder kr Import af varer (cf) Eksport af varer (fob) Ar Eksport + Import Handelsbalancen 113

114 Kaptalbalance Kaptalbalancen 1978 Aktver Passver Aktver Passver Mlloner kroner pr 3112 Tlgodehavender og gæld alt Prvate vrksomheder mv Drekte nvesternger Danske nvesternger udlandet Udenlandske nvesternger Danmark Andre langfrstede mellemværender Kortfrstede mellemværender Offentlge nsttutoner mv Statens tlgodehavender tlknytnng tl lángvnng mv tl udvklngslande' Langfrstet gæld Statene Kommunerne Elværker og telefonselskaber mv Andre langfrstede mellemværender Kortfrstede mellemværender' Monetære nsttutoner Natonalbankens mellemværender med udlandet Forretnngsbankers mellemværender med udlandet Drekte IAngvnng samt ndskud nternatonale stotteor- 3 Fra og med 1982 anfores Dansk Eksportfnanserngsfond 4 Fra og med 1982 kan der kke engere sondres mellem kortgansatoner under den offentlge sektor og langfrstede mellemværende 2 Fra og med 1981 anfores DONG-Koncernen under den offentlge sektor Nettogæld (passver - aktver) Mlloner kroner pr 3112 I alt Prvate vrksomheder mv Offentlge nsttutoner mv Monetære nsttutoner = = Aktver Passver 1981 Aktver Passver Nettogælden over for udlandet ultmo aret procent of bruttonatonalproduktet 21,0 24,7 26,7 30,5 Mllarder kr Monetære nsttutoners nettoaktver o Offentlge nsttutoners nettopassver _ Prvate vrksomheders nettopassver Samlet nettogæld (ved frets udgang) Kaptalbalancen (nettobeleb)

115 Kaptalbalance 1982 Aktver Passver 1983 Aktver Passver 1984 Aktver Passver 1985' 1986' Aktver Passver Aktver Passver Mllarder kroner pr Aktver Passver 1988' Aktver Passver / /2 7091/ / /2 2411/ / / } / /2 1571/2 2821/ * 1986* 1987' 1988* Mllarder kroner pr / / / / = = = ±48 =331/2 ±60 =711/2 34,5 37,7 39,7 39,6 39,5 39,9 40,9 Mllarder kr Nettogælden procent af bruttonatonalproduktet F Samlet nettoga:id 20 (ved frets udgang) * Nettogæld over for udlandet 115

116 Offentlge fnanser Healekonomsk fordelng Den samlede offentlge sektor Mlloner kroner Drftsudgfter Konsum alt Lonnnger og arbejdsgverbdrag Forbrug af realkaptal Forbrug af rá- og hjaeipestoffer Salg af varer og tjenester Lobende overforsler alt Renter mv Subsder Tl offentlge vrksomheder Tl prvate vrksomheder Andre lobende overforsler Tl husholdnnger Tl prvate nsttutoner Tl Færeerne Tl Gronland Tl EF's nsttutoner Tl udland ovrgt Kaptaludgfter Kaptalakkumulaton alt Faste bruttonvesternger Nynvesternger Kob af bygnnger, netto Lagerforogelse Kob af jord og rettgheder, netto =495 =288 Kaptaloverforsler alt Tl egne vrksomheder Tl andre vrksomheder Tl husholdnnger Tl prvate nsttutoner Tl Færoerne Tl Gronland Tl EF's nsttutoner - 0 Tl udland ovrgt 6 5 Drfts- og kaptaludgfter alt Drftsndtaegter Bruttorestndkomst Overskud af offentlge vrksomheder my Lobende overforsler alt Formuendtmgter alt Renter, udbytter my Indtægter af jord og rettgheder my Skatter og afgfter alt Indrekte skatter Drekte skatter Oblgatorske gebyrer og boder Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Andre lobende verforsler alt Fra andre ndenlandske sektorer Fra EF's nsttutoner Fra udland ovrgt Kaptalndtaegter Kaptalskatter Andre kaptaloverforsler Fra andre ndenlandske sektorer Fra EF's nsttutoner Fra udland ovrgt - - Drfts- og kaptalndtmgter alt Drftsoverskud - bruttoopsparng Fordelt pd: Den statslge sektor =9 636 heraf folkekrken De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Drfts- og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto =5 852 = Fordelt pl: Den statslge sektor =9 919 = heraf folkekrken De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor =445 =211 Den kommunale sektor = ANM Vedrerende de forskellge poster, se Ordforklarnger Offentlge fnanser, sde ' 1988* * ,9 94, ,5 42, ,0 30, ,3 1, ,7 14, ,5 3, ,4 51, ,5 13, ,0 5, ,2 1, ,8 4, ,8 32, ,6 28, ,3 0, J ,3 0, ,3 1, ,2 1, ,1 5, ,8 3, ,3 4, ,1 4, =82 =22 =22 =197 =150 =120 0,2 =0, = =740 =645 =545 =0,2 =0,1 21 =10 =502 =801 =1212 =1572 =1387 =1816 =0,3 =0, ,3 1, ,5 1, ,3 0, ,1 0, ,0 0, , J ,4 0, ,0 0, ,0 100, ,9 98, ,4 1, ,5 1, ,0 96, ,8 6, ,7 6, ,1 0, ,4 84, ,4 31, ,5 51, ,2 0, ,3 1, ,1 0, ,8 1, ,9 3, ,6 0, ,3 2, ,0 0, ,1 1, ,4 0, ,7 0, ,7 0, ,0 0, ,0 100, = = = = = = = = = = = =248 = = =3 408 =5 739 =1 790 =

117 Fordelng af den samlede offentlge sektors ndtægter og udgfter p5 delsektorerne Offentlge fnanser ' 1988* * Drfts- og kaptalndtægter alt Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Drfts- og kaptaludgfter alt Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Indtægter form af overforsler fra andre offentlge delsektorer Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Egne ndtægter Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Den offentlge sektor alt Udgfter opgjort som byrde Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Mlloner kroner J ,7 65, ,6 4, J ,1 30,1 22,6 J ,0 100, ,8 65,4 = ,0 3, , , ,0 Den offentlge sektor alt Udgfter form af overforsler tl andre offentlge delsektorer Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Omfordelte ndtægter Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Den offentlge sektor alt Udgfter opgjort som opgave Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommunale sektor Den offentlge sektor alt ANM Vedrorende de forskellge ndtgts- og udgftsbegreber, se Ordforklarnger Offentlge fnanser sde ,0 100, }

118 Offentlge fnanser Funktonel fordelng De enkelte delsektorers udgfter Den statslge sektor I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger = Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formál De socale kasser og fonde I alt = Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsokonomske foranstaltnnger - =600 - = = Andre formal Den amtskommunale sektor I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formal 514 = = = = = = Den kommunale sektor I alt Generelle offentlge tjenester Forsvar Uddannelse og forsknng Sundhedsvæsen Socale foranstaltnnger Bolgforhold mv Rekreatve og kulturelle tjenester mv Erhvervsekonomske foranstaltnnger Andre formal = = =9 192 Den samlede offentlge sektor I alt ANM Opgave- /byrdebegrebet er gennemgaet Ordforklarnger Offentlge fnanser sde Opgave Byrde Mlloner kroner Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde

119 Offentlge fnanser Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde Opgave Byrde ,3 70,5 40,7 69, ,6 6,6 7,0 7, ,6 4,6 3,5 3, ,3 6,3 5,3 5, ,8 1,0 0,6 0, ,8 28,3 1,7 24, ,1 1,3 0,8 1, ,3 1,5 1,0 1, ,2 8,6 5,9 6, ,6 12,3 14,9 18, ,9 0,3 7,9 2, ,1 0, ,9 0,7 7,5 1, ,0 0, =0,4 0,3 0, ,0 0, ,0 6,8 11,0 7, ,3 0,3 0,3 0, ,7 1,1 1,5 1, ,8 7,6 6,6 6, ,8 0,4 1,7 1, ,0 0,0 0,1 0, ,1 0,1 0,1 0, ,8 0,8 0,8 0,7 922 = = = = ,4 =3,5 0,1 +2, ,8 22,4 40,4 20, ,3 2,3 2,0 2, ,0 0,0 0,0 0, ,1 7,7 5,6 5, ,6 2,6 2,0 1, ,1 7,4 24,8 8, ,2 2,0 1,1 0, ,8 1,6 1,4 1, ,6 2,6 2,6 2, = = = = ,0 =3,8 0,7 =0, ,0 100,0 100,0 100,0 119

120 Offentlge fnanser Mllarder kr Opgavefordelng Byrdefordelng òz: ï ;Ä,444C <k 4 44Ä Den amts- og prmarkommunale sektor De socale kasser og fonde Den statslge sektor Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amts- og prmarkommunale sektor Den samlede offentlge sektors udgfter opgjort som opgave-/byrdefordelng 120

121 ' Funktonel fordelng Den samlede off sektors udgfter Mlloner kroner Offentlge fnanser, :: Jó 1J68 1: (r 9óú Generelle offentlge tjenester ,7 11,0 Generel admnstraton ,9 3,8 Forholdet tl Færeerne og Gronland samt udlandet ,6 4,9 Færeerne og Gronland ,1 0,9 Egentlg udenrgstjeneste mv ,6 0,6 EF ,3 2,0 Udvklngsbstand ,6 1,4 Rets- og poltvæsen mv ,2 2,3 Forsvar ,9 4,1 Mltært forsvar ,6 3,9 Cvlforsvar ,3 0,2 Uddannelse og forsknng ,9 14,6 Admnstraton ,3 0,3 Folkeskole o I ,1 6,6 Gymnasum ol ,3 2,8 Vderegáende uddannelse ,0 2,6 Voksen- og efteruddannelse ,1 1,4 HjaeIpetjenester ,3 0,1 Forsknng ,8 0,8 Sundhedsvmsen ,8 10,8 Admnstraton ,1 0,1 Hosptaler mv ,0 8,2 Indvduel sundhedstjeneste ,7 2,5 Socale foranstaltnnger ,6 42,1 Admnstraton ,2 1,6 Skrngsydelser ,1 29,8 Sygedagpenge ,9 1,3 Pensoner ,8 10,8 Generelle ordnnger for ældre, enker mv ,7 8,7 Tjenestemandspenson o I ,1 2,1 Ulykkesforskrng ,0 0,0 Invaldeforskrng ,0 5,2 Arbejdsleshedsforskrng ,9 8,2 Tlskud tl born ,7 1,9 Moderskabsydelser ,4 0,9 Andre kontante ydelser ,4 1,5 Velfærdsforanstaltnnger ' ,3 10,7 Forsorg for handcappede ,5 1,2 Forsorg for ældre ,0 5,5 Forsorg for born ,6 3,7 Anden forsorg ,2 0,3 Bolgforhold mv ,6 3,0 Bolgforhold ,7 2,0 Samfundsplanlægnng =153 =447 =109 0,4 =0,0 Santære tjenester ,5 1,0 Arealbeskyttelse ,0 0,0 Rekreatve og kulturelle tjenester mv ,3 3,0 Rekreatve tjenester ,2 1,0 Kulturelle tjenester ,2 1,2 Folkekrken mv ,9 0,8 Interesseforennger ,0 0,0 Andre tjenester ,0 0,0 Erhvervsekonomske foranstaltfnger ,2 11,4 Erhvervslvet som helhed ,4 2,9 Landbrug mv, fsker ,3 3,1 Fremstllngsvrksomhed mv ,9 0,6 El, gas, vend og varme ,3 0,3 Veje ,9 1,9 Vandveje og havne ,1 0,1 Transport ovrgt ,0 2,2 Handel og servce mv ,3 0,3 Funktonsfordelte udgfter alt ,0 100,0 Ikke- funktonsfordelte udgfter Renter mv Afskrvnnger Andre udgfter an Afstemnng I alt

122 Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler * 1988* ' tl husholdnngerne Mlloner kroner Socale overforsler ,3 95,5 Tjenestemandspensoner ,4 6,5 Generelle pensoner ,3 37,1 Folkepenson ,2 24,0 Enkepenson l 0, Invaldepenson ,3 13,1 Specelle pensoner, ATP mv ,6 1,2 Efterlen ,5 7,1 Arbejdsloshedsdagpenge ,8 16,7 Kontantydelser flg bstandsloven mv ,2 7,1 Syge- og barselsdagpenge mv ,2 7,0 Bornetlskud, ungdomsydelser, frplads mv ,2 3,0 Bornecheck ,5 Bolgskrng og bolgydelse ,3 3,4 0vrge socale overforsler ,8 1,9 Andre overforsler ,7 4,5 Uddannelsesstotte ,2 3,1 Indekstllg' ,2 0,6 Negatv ndkomstskat for landmænd Ovrge overforsler ,3 0,8 Overfersler alt heraf: ,0 100,0 Den statslge sektor ,5 13,7 De socale kasser og fonde ,8 25,2 Den amtskommunale sektor l 0, Den prmærkommunale sektor ,1 61,1 1 Statslge ydelser tl de sâkaldte ndekskontrakter husholdnngerne kunne oprette Ira 1957 tl 1971 Mllarder kr O d O o O Generelle pensoner Arbejdsloshedsdagpenge, efterlon og kontantydelser t O O Sygedagpenge, bornetlskud og bolgskrng mv, ATP samt socale overforsler ovrgt o 7 sa=rsarssrr w saa f I I Ì Tjenestemandspensoner Andre ndkomstoverforsler Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne (lobende prser) 122

123 Offentlge fnanser Statens fnanselle transaktoner Den statslge sektors drfts- og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto Nyudlán, netto Den statslge sektors drfts -, kaptal- og udlánsoverskud Korrektoner mht klassfkatons -, perodserngs- og afgrensnngsforskel le Statens drfts -, anlegs- og udlánsoverskud' =Den socale Pensonsfonds oblgatonskob (netto) Overfersel tt ATP =Andre kaptaludgfter, netto Nettokasseoverskud = Nettofnanserngsbehov Afdrag pá udenlandsk statsgæld Afdrag pá ndenlandsk statsoblgatonsgeld mv Indlesnng of statsgeldsbevser Tlbagebetalng of bunden opsparng Bruttokasseoverskud2 = bruttofnanserngsbehov Afvklet ved: Udenlandsk lántagnng, brutto Bunden opsparng Ovrg ndenlandsk lántagnng, brutto Trek pa Natonalbanken Fnanserng alt 1 Identsk med Statsregnskabets DAU- underskud mnus afdrag pá udlan ' 1988' Mlloner kroner 9919 =15022 =30176 =45078 = =10673 = =11715 = = =10995 =8412 = =6918 =17561 = = _ Postgroen er flyttet, sá den ndgár som en del of bruttokasseoverskuddet Udvklngen statens geld Nettofnanserngsbehov + Emssonskurstab, udenl statslán + Valutakursregulerng af udenl statslán + Emssonskurstab, ndent statslán = Ændrng statsgaeld * Mlloner kroner = = Statens geld Samlet statsgæld pr 31 december Indenlandsk geld alt Nettogeld tt Natonalbanken Oblgatonsgeld mv Udenlandsk geld alt ' ' Mlloner krone = =19836 = = Amts- og prmærkommunernes geld Samlet kommunegeld pr 31 december Indenlandsk geld alt Stat og Hypotekbank Banker og sparekasser' Realkredt- og oblgatonslán Forskrngsselskaber og pensonskasser Andre lángvere Udenlandsk geld alt 1 Inkl byggelán og kassekredtter ' Mlloner kroner Ekskl Hovedstadsrádet 123

124 Offentlge fnanser Mllarder kr I alt 250 nindenlandsk 200 Udenlandsk 150 { Statens ndenlandske og udenlandske gæld Mllarder kr O O O j e 1r fr O 0 Statens renteudgfter DAU -OVERSKUD ekskl renter 0 /***' I DAU-OVERSKUD Statens drfts -, anlægs- og udl$nsoverskud

125 Offentlge fnanser Skatter og afgfter * * Fordelt efter art: Mlloner kroner Indkomstskatter ,2 58,7 Personlge ndkomstskatter ,0 51,4 Statslg ndkomstskat ,5 22,0 Amtskommunal ndkomstskat ,9 7,8 Kommunal ndkomstskat ,6 19,5 Andre ordnare skatter' ,0 0,8 Sarlg ndkomstskat ,7 0,6 Ovrge personlge ndkomstskatter ,3 0,8 Selskabsskat mv ,1 4,4 Realrenteafgft' ,0 Frgorelses- og afstáelsesafgft ,1 0,0 Boder og oblgatorske gebyrer ,3 0,3 Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter alt ,3 2,5 Bdrag tl socale ordnnger alt ,3 2,2 Socale bdrag betalt of medlemmer ,8 2,0 Socale bdrag betalt of arbejdsgvere ,5 0,2 Andre arbejdsmarkedsbdrag alt ,3 Arbejdsmarkedsbdrag betalt of arbejdstagere ,3 Arbejdsmarkedsbdrag betalt of arbejdsgvere Skat of formue, ejendom og besddelse ,4 4,3 Formueskat ,5 0,4 Afgft of ary og gave ,5 0,5 Vagtafgfter ,3 1,0 Ejendomsskatter ,3 2,4 Afgfter of varer og tjenester ,5 33,9 Moms ,0 18,1 Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) ,4 Told og mportafgfter mv ,6 0,5 Afgfter of specelle varer ,5 11,3 Regstrerngsafgft of motorkoretojer ,3 2,1 Benznafgft ,2 1,9 Andre energafgfter ,6 2,5 Tobaksafgfter ,0 1,8 Afgfter af 01, vn og sprtus ,8 1,7 Andre afgfter af specelle varer ,6 1,3 Afgfter of specelle transaktoner ,7 1,2 Stempelafgfter ,7 1,0 Andre afgfter of specelle transaktoner ,1 0,2 Afgfter of specelle tjenester ,5 0,4 Omsatnngsafgft of spl ved væddelob og tpnng ,1 0,1 Afgft of motorkoretojs- og lystfartojsforskrng ,3 0,3 Andre afgfter af specelle tjenester ,0 0,1 Dverse afgfter of varer og tjenester ±33 =81 ± ,1 =0,1 Andre produktonsskattere ,2 0,3 I alt ,0 100,0 Fordelt pá natonalregnskabsgrupper: Indrekte skatter ,8 36,9 Vareskatter ,5 32,6 Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter ,3 4,3 Drekte skatter ,1 60,1 Kaptalskatter ,5 0,5 Boder og oblgatorske gebyrer ,3 0,3 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger ,3 2,2 I alt ,0 100,0 Fordelt efter modtagende delsektor: Den statslge sektor ,3 67,1 De socale kasser og fonde ,2 2,2 Den amtskommunale sektor ,5 8,5 Den kommunale sektor ,0 22,2 I alt ,0 100,0 ANM Vedrerende perodserngen of skatterne og afgfterne samt den mere generelle defnton of de anvendte grupper se Ordforklarnger Offentlge fnanser sde Omfatter semandsskat, folkepensonsbdrag, pensonsfondsbdrag, dagpengefondsbdrag og krkeskat 2 Omfatter skat of pensonsordnnger samt renteforskrngsatgft mv, skat at ophaevede pensonsordnnger, afgfter at gevnster ved lotter og tpnng mv, dedsboskat of ndkomst, afgft of frgvne huslejeforhejelsesbelob og afgft of udbetalng fra Lenmodtagernes Dyrtdsfond 3 Omfatter den realrenteafgft, der er betalt of pensonsnsttutter, lvsforskrngsselskaber og prvate pensonskasser og -fonde mv 4 Omfatter afgft of ole, el, gas og stenkul mv 5 Omfatter ophaevede afgfter og toldrapporter mv 6 Fled ndgâr skatter, som páhvler produktonen generelt, dvs som kke kan he nferes tl de enkelte varer eller tjenester mv Se evrgt note 2 125

126 ordforklarnger procent markedsprser procent Offentlge fnanser Skattetrykket Fordelng pá natonalregnskabsgrupper d78 Skatter og afgfter alt' 43,5 Indrekte skatter 18,2 Drekte skatter 24,4 Kaptalskatter 0,2 Boder og oblgatorske gebyrer 0,1 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger 0, * 44,7 45,6 45,5 44,6 46,6 47,7 49,1 51,1 52,1 52,2 19,0 18,6 18,4 17,7 17,8 18,1 18,3 19,7 19,6 19,3 24,7 25,8 25,8 25,4 26,6 27,4 28,6 29,5 30,1 31,3 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,7 0,8 1,0 1,3 1,8 1,8 1,9 1,5 1,9 1,1 Korrgeret skattetryk2 43,7 Modfceret skattetryk3 28,5 45,5 46,8 47,2 46,8 48,8 50,0 51,7 53,8 54,8 54,8 28,2 28,2 26,0 23,9 24,5 25,6 27,5 31,4 31,6 30,4 ANM Se skattetrykket Offentlge fnanser, 1 Skatter og afgfter at bruttonatonalproduktet komst sde 179 markedsprser 3 Dsponbel offentlg bruttondkomst af dsponbel 2 Skatter og afgfter procent af dsponbel bruttonatonalnd- bruttonatonalndkomst markedsprser Indrekte skatter Kaptalskatter, border og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Drekte skatter n Den statslge sektor -- I De socale kasser og fonde Den amtskommunale og kommunale sektor l o-= ' 0 Skatter og afgfter, procentvs fordelng p natonalregnskabsgrupper Skatter og afgfter, procentvs fordelng efter modtagende delsektor Skatter og afgfter alt yrr '" Drekte skatter 20 Indrekte skatter o Andre skatter Skattetrykket angvet som skatterne procent af bruttonatonalproduktet markedsprser Fordelng p natonalregnskabsgrupper 126

127 Natonalregnskab Natonalndkomstbegreber * 1987* 198 Arets prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomst Indrekte skatter og told Subsder Bruttonatonalprodukt markedsprser Lonnnger fra udlandet (netto) Renter og udbytter fra udlandet (netto) =4 701 =6 684 =9 420 = = = = = = = Bruttonatonalndkomst markedsprser Lobende overfersler mv fra EF (netto) Andre lobende overforsler mv fra udlandet (netto) =1 473 =3 421 =2 713 =4 204 = =6 647 =9 234 =7 964 =8 244 Dsponbel bruttonatonalndkomst markedsprser Prvat og kollektvt konsum Bruttoopsparng Forbrug af fast realkaptal Nettoopsparng Den funktonelle ndkomstfordelng Arets prser mlloner kroner Samlet bruttofaktorndkomst Lonnnger Restndkomst, netto Forbrug of fast realkaptal Samlet bruttofaktorndkomst Lennnger (lenkvote) Restndkomst, netto Forbrug af fast realkaptal Arlg stgnng bruttofaktorndkomsten Arets prser 10,3 10,3 8,1 9,2 15,2 10,2 10,0 8,1 6,2 4,6 5, prser (vmkstrate) 2,0 4,4 1,0 +0,4 3,2 2,1 4,0 3,8 2,9 0,5 0,3 Prsndeks (prsstgnngsrate) 8,1 5,7 7,0 9,6 11,6 7,9 5,7 4,1 3,2 5,2 5,0 Natonalproduktet og den endelge anvendelse Arets prser mlloner kroner Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttonvesternger I alt ndenlandsk anvendelse Eksport of varer og tjenester Import af varer og tjenester Bruttonatonalpruduktet markedsprser Renter, udbytter mv samt transferernger tl udlandet (netto) Forbrug alt Bruttoopsparng Bruttonvesternger Overskud pá de lobende poster =8 530 = = = = = = = = = ANM Se ordforklarnger Natonalregnskab sde Mllarder kr Bruttonvesternger o Underskud p$ lobende poster 50 Bruttoopsparng Investerng og opsparng Arets prser

128 Natonalregnskab Mllarder kr Tlgang Import af varer og tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Produktonsva:rd bassprser Anvendelse Rá- og hjælpestoffer Prvat konsum Kollektvt konsum Samlede bruttonvesternger :: Eksport af varer og tjenester Tlgang og anvendelse af varer og tjenester Offentlge nvesternger Prvate nvesternger Kollektvt konsum Prvat konsum Den ndenlandske eftersporgsel fordelt efter anvendelse Arets prser 128

129 Natonalregnskab Forsynngsbalance Konto for varer og tjenester * 1987* 1988' Arets prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Import af varer Import af tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang at varer og tjenester alt Rá- og hjæipestoffer Endelg anvendelse af varer og tjenester Eksport af varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Import af varer Import af tjenester Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang of varer og tjenester alt Rá- og hjæipestoffer Endelg anvendelse af varer og tjenester Eksport af varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforogelser Artg stgnng procent Produktonsværd bassprser prser 2,5 4,0 +0,1 +1,6 2,3 1,5 5,3 4,8 4,0 +0,2 +0,9 + Import af varer +0,3 5,0 +6,9 +2,5 2,4 3,2 7,1 7,8 5,3 +3,4 +0,1 + Import af tjenester 3,0 4,6 +6,1 3,9 12,5 +6,4 +5,0 10,3 13,7 7,6 4,8 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto +0,8 +0,3 +7,6 +3,2 2,4 5,0 6,7 6,8 3,9 +1,7 +4,6 Tlgang af varer og tjenester alt 1,8 3,8 +1,8 +1,7 2,5 1,8 5,4 5,5 4,4 +0,6 +0,9 + Ra- og hjæipestoffer 3,0 3,7 +1,2 +2,8 1,4 0,8 6,7 5,9 5,2 0,1 +2,1 Endelg anvendelse af varer og tjenester 1,1 3,9 +2,1 +1,1 3,2 2,3 4,7 5,3 3,9 +0,1 +0,1 + Eksport af varer 2,3 9,7 9,0 6,7 2,1 7,7 5,5 5,4 +0,7 3,1 6,0 + Eksport af tjenester +2,1 4,3 +7,0 13,6 4,1 +5,0 +4,3 3,1 1,2 11,9 2,8 Indenlandsk endelg anvendelse 1,1 2,7 +4,3 +4,1 3,5 1,4 5,1 5,4 5,5 +3,0 +2,2 Prvat konsum 0,7 1,4 +3,7 +2,3 1,4 2,6 3,4 5,0 4,1 +1,2 +1,1 Kollektvt konsum 6,2 5,9 4,3 2,6 3,1 +0,0 +0,4 2,5 1,5 2,0 +0,4 Faste bruttonvesternger 1,1 +0,4 +12,6 +19,2 7,1 1,9 12,9 12,6 16,2 +7,4 +6,5 ANM Se ordforklarnger natonalregnskab sde Natonalprodukt * 1987* 1988' Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra Indlandet Rá- og hjæipestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug of fast realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet Rá- og hjæipestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Forbrug of fast realkaptal Nettonatonalprodukt markedsprser ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde

130 I Natonalregnskab Faktorndkomst og restndkomst Konto for ndkomstdannelsen Bruttonatonalprodukt markedsprser + Subsder Indrekte skatter - Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug of fast realkaptal Nettorestndkomst Bruttonatonalprodukt markedsprser Indrekte skatter, netto - Bruttofaktorndkomst ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde * 1987* 1988* Arets prser mlloner kroner prser mlloner kroner Mllarder kr Eksport af varer Import af varer `,M - o I / r' / as maltr Mo, O^ ft, / OOOOO o V Import og eksport af varer og tjenester samt fordrngserhvervelse, netto Arets prser Eksport af tjenester Import af tjenester Overskud p vare- og tjenestebalancen Fordrngserhvervelse (netto) 130

131 Dsponbel natonalndkomst Konto for ndkomstfordelngen Arets prser mlloner kroner Bruttorestndkomst Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Indrekte skatter Renter og udbytter fra udlandet I alt bruttondtægter Subsder Renter og udbytter tl udlandet Bruttonatonalndkomst markedsprser Lobende overforsler fra EF' Andre lobende overforsler fra udlandet 658 = = Lobende overforsler tl EF Andre lobende overforsler tl udlandet Dsponbel bruttonatonalndkomst Forbrug af fast realkaptal Dsponbel nettonatonalndkomst Inkl alle lebende udbetalnger fra FEOGA Natonalregnskab * 1987* 1988* = = Opsparng Indkomstanvendelseskonto Arets prser mlloner kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttoopsparng Forbrug of fast realkaptal Nettoopsparng Fordrngserhvervelse Kaptalkonto Arets prser mlloner kroner Bruttoopsparng Kaptaloverforsler fra udlandet I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = = =187 Kaptaloverforsler tl udlandet Fordrngserhvervelse, netto =8 984 = = = = = = = = = = Transaktoner med udlandet Konto for lobende transaktoner Arets prser mlloner kroner Import of varer Import of tjenester ekskl turstudgfter Turstudgfter mv Lonnnger og arbejdsgverbdrag tl udlandet Renter og udbytter tl udlandet Indrekte skatter medfor af EF- ordnnger Andre lobende overforsler tl EF Andre lobende overforsler tl udlandet I alt lobende udgfter Eksport of varer Eksport of tjenester ekskl turstndtægter Turstndtægter mv Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Renter og udbytter fra udlandet Subsder medfor of EF- ordnnger Andre lobende overforsler fra EF =330 =347 Andre lobende overforsler fra udlandet 658 = = =1 373 I alt lobende ndtægter Overskud pá de lobende poster =8 530 = = = = = = = Kaptalkonto Overskud pá de lobende poster =8 530 = = = Kaptaloverforsler tl udlandet Kaptaloverforsler fra udlandet Fordrngserhvervelse, netto = = = = = = = = = = ANM 1 Færoerne og Gronland er betragtet som udland ANM 2 Se ordforklarnger Natonalregnskab sde = = ± = = =

132 Natonalregnskab Offentlge Sektor Vmrdtlvækst Produktonskonto Arets prser mlloner kroner * 1987* 1988* Produktonsvaerd bassprser _ RA- og hjælpestoffer Bruttoværdtlvækst bassprser Forbrug of fast realkaptal Nettoværdtlvækst bassprser Faktorndkomst og restndkomst Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvækst bassprser Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug af fast realkaptal Nettorestndkomst o o o o o o Dsponbel ndkomst Konto for ndkomstfordelngen' Bruttorestndkomst Renter og udbytter Indrekte skatter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Internatonalt samarbejde Andre lebende overforsler I alt bruttondtægter Renter og udbytter Subsder Socale overfersler Internatonalt samarbejde Andre lobende overfersler I alt bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug af fast realkaptal Dsponbel nettondkomst Opsparng Indkomstanvendelseskonto' Dsponbel bruttondkomst Kollektvt konsum Bruttoopsparng = = = Forbrug af fast realkaptal Nettoopsparng =117 = = Fordrngserhvervelse Kaptalkonto' Bruttoopsparng = = = Kaptalskatter Andre kaptaloverforsler I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler =8 785 = Faste bruttonvesternger Lagerforogelser Kob af jord og rettgheder, netto =357 = = = =1 387 =1 816 Investerngstlskud Andre kaptaloverforsler Fordrngserhvervelse, netto = = = = = Afstemnngskonto Indrekte skatter, netto Renter og udbytter, netto = = =275 = Internatonalt samarbejde, netto =151 = Dsponbel bruttondkomst Kollektvt konsum = Bruttoopsparng Fordrngserhvervelse, netto ANM Se ordforklarnger Natonalregnskab sde Konsolderet, dvs at de transaktoner, der fnder sled mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt

133 Natonalregnskab Prvate sektor ` 1987' 1988 Vmrdtlvækst Produktonskonto Arets prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser Rá- og hjælpestoffer Bruttovmrdtvækst bassprser Forbrug of fast realkaptal Nettovmrdtlvmkst bassprser Faktorndkomst og restndkomst Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvaekst bassprser Ikke varetlknyttede ndrekte skatter Ikke varetlknyttede subsder Imputerede fnanselle tjenester Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Forbrug af fast realkaptal Nettorestndkomst Dsponbel ndkomst Konto for ndkomstfordelngen' Bruttorestndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Renter og udbytter Socale overforsler Andre lebende overforsler I alt bruttondtægter Renter og udbytter Drekte skatter Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger Andre lobende overforsler I alt bruttoudgfter Dsponbel bruttondkomst Forbrug of fast realkaptal Dsponbel nettondkomst Opsparng Indkomstanvendelseskonto' Dsponbel bruttondkomst Prvat konsum Bruttoopsparng Forbrug af fast realkaptal Nettoopsparng Fordrngserhvervelse Kaptalkonto' Bruttoopsparng Investerngstlskud Andre kaptaloverfersler I alt bruttoopsparng og kaptaloverfersler Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = =1 200 = = =3 355 = Kob af ford og rettgheder, netto Kaptalskatter Andre kaptaloverfersler Fordrngserhvervelse, netto =8 332 = = = = = = ANM Se ordforklarnger Natonalregnskab sde Konsolderet, dvs at de transaktoner, der fnder sled mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt 133

134 Natonalregnskab Produktonsværden bassprs * 1987* 1988* ' de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner Produktonsværden alt ,0 100,0 Landbrug mv alt ,8 4,9 Landbrug og gartner mv ,2 4,5 Skovbrug ,1 0,1 Fsker og dambrug ,5 0,3 Rástofudvndng ,2 0,6 Fremstllngsvrksomhed alt ,2 28,1 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,9 8,4 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderfremstllng ,6 1,4 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,4 1,4 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,6 3,0 Fremstllng af kemske produkter mv ,6 3,7 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,4 1,1 Jern- og metalværker og stoberer ,5 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,8 8,3 Guld- og solvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,5 El-, gas- og varmeforsynng mv ,6 1,8 Bygge- og anlægsvrksomhed ,4 8,1 Markedsmæssge tjenester ,4 38,3 Engros- og detalhandel ,6 9,3 Hoteler og restauranter ,6 1,7 Transportvrksomhed ,3 6,9 Postvæsen og telekommunkaton ,1 1,3 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 3,0 Bolgbenyttelse ,2 6,7 Forretnngsservce ,0 5,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,9 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,7 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,5 2,9 Ikke-markedsmæssge tjenester ,4 18,2 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,4 0,5 Offentlge tjenester ,0 17, prser 1 mlloner kroner Produktonsværden alt ,0 100,0 Landbrug mv alt ,4 6,3 Landbrug og gartner mv ,9 5,8 Skovbrug ,1 0,1 Fsker og dambrug ,4 0,4 Rástofudvndng ,2 1,6 Fremstllngsvrksomhed alt ,0 29,2 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,4 9,4 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderfremstllng ,7 1,5 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,4 1,4 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,6 2,6 Fremstllng af kemske produkter mv ,8 4,4 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,5 1,0 Jern- og metalværker og stoberer ,5 0,4 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,7 8,1 Guld- og solvvarefremstllng, legetej mv ,4 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,8 2,2 Bygge- og anlægsvrksomhed ,5 7,6 Markedsmæssge tjenester ,8 36,0 Engros- og detalhandel ,7 9,4 Hoteler og restauranter ,6 1,6 Transportvrksomhed ,7 6,8 Postvæsen og telekommunkaton ,0 1,2 Fnansel vrksomhed og forskrng ,6 2,8 Bolgbenyttelse ,2 5,9 Forretnngsservce ,0 4,5 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,9 0,7 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,6 0,6 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,5 2,5 Ikke-markedsmæssge tjenester ,3 17,1 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,4 0,4 Offentlge tjenester ,9 16,7 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde

135 Bruttofaktorndkomsten de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten alt Landbrug mv alt Landbrug og gartner mv Skovbrug Fsker og dambrug Rfstofudvndng Fremstllngsvrksomhed alt Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng Tekstl-, bekldnngs- og læderfremstllng Træbearbejdnng og træmobelfremstllng Paprfremstllng og grafsk vrksomhed Fremstllng af kemske produkter mv Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og steberer Fremstllng af jern- og metalprodukter Guld- og s0lyvarefremstllng, leget0j mv El-, gas- og varmeforsynng mv Bygge- og anlægsvrksomhed Markedsmæssge tjenester Engros- og detalhandel Hoteler og restauranter Transportvrksomhed Postvæsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed og forskrng Bolgbenyttelse Forretnngsservce Prvat undervsnng og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktvteter Husholdnngsservce nkl autoreparaton Ikke-markedsmæssge tjenester Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv Offentlge tjenester Imputerede fnanselle tjenester =8918 =9868 = =10253 =11037 =15220 Natonalregnskab * 1987* 1988* * ,0 100, ,3 4, ,5 3, ,2 0, ,6 0, ,2 0, ,4 20, ,2 4, ,2 1, ,0 1, ,2 2, ,0 2, ,3 1, ,3 0, ,8 7, ,4 0, ,7 1, ,9 6, ,9 46, ,0 12, ,3 1, ,6 6, ,4 1, ,6 3, ,1 9, ,8 5, ,4 1, ,9 1, ,8 3, ,0 24, ,7 0, ,3 23,2 = =22047 =23093 =3,4 =3, prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten alt Landbrug mv alt Landbrug og gartner mv Skovbrug Fsker og dambrug Rástofudvndng Fremstllngsvrksomhed alt Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng Træbearbejdnng og træmobelfremstllng Paprfremstllng og grafsk vrksomhed Fremstllng af kemske produkter mv Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og steberer Fremstllng af jern- og metalprodukter Guld- og solvvarefremstllng, leget0j my EI-, gas- og varmeforsynng mv Bygge- og anlægsvrksomhed Markedsmæssge tjenester Engros- og detalhandel Hoteler og restauranter Transportvrksomhed Postvæsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed og forskrng Bolgbenyttelse Forretnngsservce Prvat undervsnng og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktvteter Husholdnngsservce nkl autoreparaton Ikke-markedsmæssge tjenester Husass, prvate velfærdsnsttutoner my Offentlge tjenester Imputerede fnanselle tjenester =10819 =10852 = =8343 =8410 =11043 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde ,0 100, ,7 6, ,0 5, ,2 0, ,5 0, ,3 2, ,4 18, ,1 4, ,2 1, ,0 1, ,2 1, ,2 2, ,3 0, ,2 0, ,8 6, ,4 0, ,5 1, ,4 6, ,8 44, ,8 12, ,4 1, ,9 6, ,2 1, ,8 3, ,5 8, ,0 5, ,4 1, ,9 1, ,9 2, ,5 23, ,7 0, ,8 22,8 =11312 =14865 =13592 =13337 =3,6 =3,6 135

136 Natonalregnskab Mllarder kr ED n Arets prser Faste prser (1980-prser Bruttofaktorndkomsten alt Mllarder kr o n Arets prser Faste prser (1980-prser) Itar-to III ---t 11111mIllo Bruttofaktorndkomsten prmare erhverv (landbrug mv) 136

137 Natonalregnskab Mllarder kr O Arets prser Faste prser (1980 -prser) _vb r::,1e d Bruttofaktorndkomsten sekundere erhverv (r3stofudvndng, fremstllngsvrksomhed, offentlge vaerker og bygge- og anlaegsvrksomhed) Mllarder kr ED'rets prser MI Faste prser (1980 -prser) Bruttofaktorndkomsten tertaere erhverv (tjenesteydende erhverv - mputerede fnanselle tjenester) 137

138 I Natonalregnskab Lonnnger og arbejdsgverbdrag de enkelte erhverv 'vets prser mlloner kroner ' 1987* 1988 ' ' r Lonnnger alt ,0 100,0 Landbrug mv alt ,5 1,3 Landbrug og gartner mv ,1 0,9 Skovbrug ,2 0,2 Fsker og dambrug ,2 0,2 Rástofudvndng ,1 0,2 Fremstllngsvrksomhed alt ,4 20,9 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,4 3,7 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,4 1,1 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,2 1,3 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,7 2,6 Fremstllng af kemske produkter mv ,1 2,3 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,4 0,9 Jern- og metalværker og stoberer ,4 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,4 8,4 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj mv ,4 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,9 0,8 Bygge- og anlægsvrksomhed ,5 7,8 Markedsmæssge tjenester ,1 34,6 Engros- og detalhandel ,4 11,6 Hoteler og restauranter ,4 1,5 Transportvrksomhed ,6 5,6 Postvæsen og telekommunkaton ,5 1,7 Fnansel vrksomhed og forskrng ,0 4,8 Bolgbenyttelse ,6 0,6 Forretnngsservce ,4 4,8 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,6 0,6 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,9 0,9 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,7 2,5 Ikke-markedsmæssge tjenester ,5 34,4 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 1,1 Offentlge tjenester ,5 33,3 Bruttorestndkomst de enkelte erhverv Bruttorestndkomst alt ,0 100,0 Landbrug mv alt ,3 10,9 Landbrug og gartner mv ,9 9,8 Skovbrug ,2 0,3 Fsker og dambrug ,2 0,8 Rástofudvndng ,3 1,0 Fremstllngsvrksomhed alt ,8 19,0 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,9 5,3 Tekstl-, bekldnngs- og læderfremstllng ,8 0,8 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng ,8 0,8 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,2 1,5 Fremstllng af kemske produkter mv ,9 3,6 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,1 1,2 Jern- og metalværker og stoberer ,0 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,8 5,1 Guld- og solvvarefremstllng, legetoj my ,3 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv ,1 3,3 Bygge- og anlægsvrksomhed ,8 3,0 Markedsmæssge tjenester ,2 71,1 Engros- og detalhandel ,1 13,9 Hoteler og restauranter ,2 1,3 Transportvrksomhed ,3 9,2 Postvæsen og telekommunkaton ,2 1,5 Fnansel vrksomhed og forskrng =1093 =1643 = ,0 1,1 Bolgbenyttelse ,0 28,2 Forretnngsservce ,5 7,4 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,1 2,5 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,9 1,1 Husholdnngsservce nkl autoreparaton ,9 4,9 Ikke-markedsmæssge tjenester ,2 3,1 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv ,1 0,1 Offentlge tjenester ,1 3,0 Imputerede fnanselle tjenester = = =23093 =9,7 =11,4 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde

139 28,5 30,4 Natonalregnskab Antal beskæftgede de enkelte erhverv ' 1987* 1988 ' * Tusnder Antal beskæftgede alt 2424,1 2453,3 2441,9 2409,8 2420,6 2427,8 2469,7 2531,5 2593,4 2614,3 2607,7 100,0 100,0 Landbrug mv alt 206,4 200,6 192,4 186,0 184,6 182,7 179,1 174,5 170,6 164,9 160,5 8,5 6,1 Landbrug og gartner mv 192,8 188,4 179,7 174,2 172,0 170,0 166,7 162,2 158,5 153,3 149,2 8,0 5,7 Skovbrug 5,3 4,6 5,0 4,6 5,0 4,9 4,8 4,7 4,7 4,4 4,4 0,2 0,2 Fsker og dambrug 8,4 7,6 7,8 7,2 7,6 7,8 7,6 7,7 7,4 7,1 6,9 0,3 0,2 Rfstofudvndng 2,0 2,2 2,2 2,2 2,2 2,1 2,4 2,4 2,6 2,6 2,6 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed I alt 499,7 499,5 489,8 472,2 470,3 471,1 495,4 523,5 533,2 521,3 508,7 20,6 19,5 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng 92,0 92,3 91,1 91,6 91,2 91,8 92,7 96,3 96,9 95,1 90,7 3,8 3,5 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng 45,1 43,5 40,8 39,2 40,6 40,3 42,3 43,8 43,1 40,6 38,5 1,9 1,5 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 35,3 34,9 32,2 32,5 30,4 31,9 36,8 36,8 37,8 36,2 36,4 1,5 1,4 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 51,5 50,9 49,9 46,7 46,9 46,7 48,1 50,5 52,7 54,1 54,0 2,1 2,1 Fremstllng af kemske produkter mv 40,7 41,9 40,4 39,6 39,4 40,5 43,5 45,3 46,7 48,1 49,4 1,7 1,9 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 30,6 26,4 23,0 21,5 20,7 21,3 22,0 23,1 22,8 21,5 1,2 0,8 Jern- og metalværker og stoberer 8,0 8,0 7,8 6,8 6,2 5,8 6,1 6,3 6,5 5,9 5,3 0,3 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter 185,8 186,5 190,4 182,1 183,3 183,2 194,1 211,1 214,5 206,5 200,8 7,7 7,7 Guld- og s0lwarefremstllng, legetej mv 11,0 10,8 10,9 10,6 10,7 10,3 10,6 11,4 12,0 12,0 12,0 0,4 0,4 El-, gas- og varmeforsynng mv 15,1 15,2 15,0 15,0 15,3 15,9 15,6 15,9 16,2 16,7 17,1 0,6 0,7 Bygge- og anlægsvrksomhed 203,3 200,8 189,1 165,3 154,1 151,6 163,2 168,9 179,2 182,6 178,5 8,4 6,8 Markedsmæssge tjenester 842,3 845,3 833,2 822,0 821,6 825,6 841,6 868,1 907,1 929,9 932,5 34,8 35,8 Engros- og detalhandel 312,3 308,2 294,0 281,0 277,5 276,2 278,1 283,8 291,9 295,7 292,7 12,9 11,2 Hoteler og restauranter 48,4 46,5 44,8 44,6 44,4 45,1 46,9 49,1 52,1 53,1 53,0 2,0 2,0 Transportvrksomhed 121,5 122,3 122,9 123,6 124,8 125,4 126,9 130,9 134,8 137,0 137,4 5,0 5,3 Postvæsen og telekommunkaton 43,7 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,9 46,5 47,7 1,8 1,8 Fnansel vrksomhed og forskrng 74,5 80,4 84,7 86,7 86,1 86,4 90,3 95,3 100,2 104,8 106,8 3,1 4,1 Bolgbenyttelse 10,7 10,6 10,0 9,4 9,8 10,2 11,5 11,4 11,6 11,5 11,8 0,4 0,5 Forretnngsservce 89,3 94,6 98,0 99,5 100,7 103,2 108,4 116,4 128,4 137,7 139,5 3,7 5,4 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 30,3 30,0 30,3 30,9 31,4 31,7 32,0 32,6 32,8 33,0 33,9 1,3 1,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter 18,5 18,3 18,0 18,8 19,3 19,5 19,7 20,3 21,6 22,0 22,0 0,8 0,8 Husholdnngsservce nkl autoreparaton 93,1 89,0 84,2 81,4 81,1 81,2 82,0 83,4 87,8 88,7 87,7 3,8 3,4 Ikke-markedsmæssge tjenester 655,1 689,8 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 784,6 796,3 807,9 27,0 31,0 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv 30,8 29,0 29,2 27,8 26,6 25,9 26,0 26,5 26,4 27,0 27,9 1,3 1,1 Offentlge tjenester 624,4 660,8 691,0 719,2 745,8 752,9 746,5 751,7 758,1 769,4 780,0 25,7 29,9 Antal lonmodtagere de enkelte erhverv Antal lonmodtagere alt 2028,3 2071,3 2073,2 2052,6 2072,9 2088,6 2138,4 2206,8 2272,4 2293,5 2288,8 100,0 100,0 Landbrug mv alt 48,7 45,8 43,4 42,8 45,4 47,4 48,2 48,6 48,3 46,4 45,9 2,4 2,0 Landbrug og gartner mv 40,2 37,9 35,2 35,3 37,0 38,8 40,0 40,4 40,2 38,7 38,2 2,0 1,7 Skovbrug 5,1 4,4 4,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,3 4,2 4,0 3,9 0,2 0,2 Fsker og dambrug 3,4 3,5 3,4 3,1 3,6 3,9 3,8 4,0 3,9 3,8 3,7 0,2 0,1 R3stofudvndng 1,8 2,0 2,0 2,1 2,1 2,0 2,2 2,2 2,4 2,5 2,5 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt 466,2 469,9 462,4 446,0 445,0 446,5 471,5 500,2 510,2 498,1 485,5 23,0 21,2 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng 86,6 87,3 86,7 87,4 87,2 88,1 89,2 93,0 93,8 92,2 87,9 4,3 3,8 Tekstl-, bekldnngs- og læderfremstllng 40,6 39,7 37,4 36,0 37,5 37,2 39,2 40,8 40,1 37,7 35,8 2,0 1,6 Træbearbejdnng og træmobelfremstllng 31,2 31,3 28,9 29,4 27,6 29,3 34,3 34,4 35,5 34,0 34,3 1,5 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 46,8 46,8 45,9 42,7 42,9 42,8 44,2 46,6 48,8 49,9 49,6 2,3 2,2 Fremstllng af kemske produkter mv 39,6 41,0 39,6 38,8 38,7 39,8 42,8 44,7 46,1 47,5 48,8 1,9 2,1 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 29,0 24,9 21,6 20,2 19,4 20,1 20,8 22,0 21,7 20,6 1,4 0,9 Jern- og metalværker og stoberer 7,9 7,9 7,7 6,8 6,2 5,7 6,0 6,2 6,4 5,8 5,2 0,4 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter 175,5 177,4 181,8 173,9 175,3 175,4 186,5 203,6 206,9 198,5 192,6 8,7 8,4 Guld- og solvvarefremstllng, legetej mv 9,4 9,4 9,6 9,4 9,4 8,8 9,1 10,0 10,6 10,6 10,8 0,5 0,5 El-, gas- og varmeforsynng mv 15,1 15,2 15,0 15,0 15,3 15,9 15,6 15,9 16,2 16,7 17,1 0,7 0,8 Bygge- og anlægsvrksomhed 160,1 159,2 149,5 128,4 119,9 119,3 132,3 138,9 148,3 151,5 148,6 7,9 6,5 Markedsmæssge tjenester 681,2 689,5 680,8 671,5 672,9 678,7 696,1 722,9 762,3 782,0 781,4 33,6 34,1 Engros- og detalhandel 239,7 240,2 229,1 218,4 217,0 217,3 220,8 228,0 236,8 239,8 236,8 11,8 10,3 Hoteler og restauranter 39,2 37,6 36,4 36,2 36,1 36,8 38,4 40,6 43,6 44,4 44,3 1,9 1,9 Transportvrksomhed 102,0 102,9 103,4 104,4 105,9 106,9 108,7 112,7 116,6 118,4 117,8 5,0 5,1 Postvæsen og telekommunkaton 43,7 45,3 46,3 46,2 46,4 46,6 45,6 45,0 45,9 46,5 47,7 2,2 2,1 Fnansel vrksomhed og forskrng 74,4 80,3 84,5 86,6 85,9 86,2 90,2 95,1 100,0 104,7 106,6 3,7 4,7 Bolgbenyttelse 10,6 10,5 9,9 8,6 9,0 9,4 10,4 10,1 10,2 10,1 10,4 0,5 0,5 Forretnngsservce 71,0 75,3 78,3 79,4 80,2 82,5 87,5 94,5 105,6 112,7 112,8 3,5 4,9 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 16,6 16,3 16,3 16,6 16,9 17,1 17,4 17,9 18,5 18,7 19,0 0,8 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter 15,3 15,4 14,9 15,6 16,0 16,2 16,4 17,0 18,2 18,6 18,5 0,8 0,8 Husholdnngsservce nkl autoreparaton 68,7 65,9 61,8 59,4 59,4 59,6 60,6 62,1 66,8 68,2 67,5 3,4 3,0 Ikke-markedsmæssge tjenester 655,1 689,8 720,2 747,0 772,4 778,8 772,6 778,2 784,6 796,3 807,9 32,3 35,3 Husass, prvate velfærdsnsttutoner mv 30,8 29,0 29,2 27,8 26,6 25,9 26,0 26,5 26,4 27,0 27,9 1,5 1,2 Offentlge tjenester 624,4 660,8 691,0 719,2 745,8 752,9 746,5 751,7 758,1 769,4 780,0 30,8 34,1 ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde

140 Natonalregnskab Det prvate konsum * 1987* 1988* * Arets prser mlloner kroner Prvat konsum alt Forennger, organsatoner mv Husholdnngernes konsum alt Turstndtægter mv Turstudgfter mv Husholdnngernes konsum pa dansk omrfde Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej Bolgbenyttelse Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester prser mlloner kroner Prvat konsum alt Forennger, organsatoner mv Husholdnngernes konsum alt Turstndtægter mv Turstudgfter mv Husholdnngernes konsum pá dansk omráde Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej Bolgbenyttelse Brændsel, el, gas, varme Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv Medcn og lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr og underholdnng Andre varer og tjenester Investernger Arets prser mlloner kroner Faste bruttonvesternger alt Bolgbygger Bygger, ekskl bolgbygger Anlæg Transportmdler Maskner og nventar Stambesætnnger 94 = =164 =152 =321 =296 =91 =328 =450 =155 0 =0 Lagerforegelse =1125 = = =4788 =1 =4 Bruttonvesternger alt Forbrug af realkaptal Nettonvesternger alt prser I mlloner kroner Faste bruttonvesternger alt Bolgbygger Bygger, ekskl bolgbygger Anlæg Transportmdler Maskner og nventar Stambesætnnger 94 =210 =260 = =244 =223 =67 =282 = =0 Lagerforegelse = =1-4 Bruttonvesternger alt Forbrug of realkaptal Nettonvesternger alt ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde

141 Folketal 1977 Hele befolknngen Mend Kvnder Sr Drenge Pger rar Drenge Pger k Mend Kvnder k Mend Kvnder t og derover Mend Kvnder ANM Tallene for 1977 er folketellngstal pr 22/9, fra 1980 er det beregnede tal pr 1 januar FærOerne ,0 100, ,4 52, ,6 47, ,1 11, ,8 5, ,3 5, ,5 13, ,5 7, ,0 6, ,9 8, ,6 4, ,3 4, ,8 55, ,8 29, ,0 25, ,7 11, ,7 5, ,0 6,2 Alder IPF I af mænd af kvnder Befolknngens procentvse aldersfordelng p Faermerne for henholdsvs mænd og kvnder 1 januar

142 I ægteskab denne Norge FærOerne Velser, fodte, dode og fodselsoverskud Velser Fodte 772 Levendefedte Uden for ægteskab 214 Dedfodte 13 Bode 271 Mænd 159 Kvnder 112 Heraf dude under 1 fr 9 Fodselsoverskud 488 Pr 1000 ndbyggere Levendefodte 18,1 Dode 6,5 Fodselsoverskud 11,7 Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder fr 62, , , , , , Generel fertltetskvotent' 84,7 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal ANM De aldersbetngede fertltetskvotenter, der tl og med 1980 er opgjort som samlede gennemsnt for hver femárs-aldersklasse under at, er fra og med 1981 beregnet som smple gennemsnt af kvotenterne vedrerende de ,5 7,1 10,3 18,4 6,2 12,1 17,1 7,1 9,9 17,2 6,7 10,5 9 16,4 7,1 9, ,0 7,8 7,2 15,3 7,7 7,7 7 16,2 7,4 8, Levendefodte pr kvnder forskellge aldersgrupper (15-49 ár) 48,7 60,1 54,8 54,4 45,2 32,8 35,5 33,1 33,7 28,4 149,1 150,3 155,9 145,8 141,8 132,4 121,8 120,3 136,8 116,1 161,4 155,5 144,6 146,2 150,3 129,6 138,7 155,9 160,4 161,6 91,6 101,9 84,2 91,3 89,2 88,2 89,6 93,2 96,9 101,5 61,0 55,4 43,8 48,2 33,2 34,5 37,4 44,4 41,4 44,8 7,6 14,9 9,3 7,5 9,9 12,4 10,4 8,1 6,3 12,7 17,1 8,0 9,1 16,6 7,9 8,8-1, , ,9-81,7 85,1 78,3 77,8 73,3 66,3 66,9 70,0 73,3 70, enkelte ètdrs- aldersklasser af kvnder de fertle aldre, hvorved man elmnerer vrknngerne af forskydnngerne fra dr tl dr kvndernes aldersfordelng nden for de enkelte femársaldersntervaller En beregnng of fertltetsmálene 1981 pa grundlag af de to fremgangsmdder vser dog kun beskedne forskelle mellem resultaterne 1 Antal levendefodte pr kvnder dr Betalngsbalancen Lobende poster Import af varer Import af tjenester, ekskl turstudgfter Turstudgfter Lonnnger, renter og udbytter tl udlandet I alt lobende udgfter Eksport af varer Eksport af tjenester, ekskl turstndtægter Turstndtægter Lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Renter og udbytter fra udlandet Indkomstoverforsel fra Natonalbanken Indkomstoverfersel fra den danske stat Andet I alt lobende ndtægter Fejl og udeladelser Overskud pá de lobende poster Kaptalbevægelser Nettoforegelser of passver: Landskassen Kommuner og elvasrk Banker og sparekasser Realkredtnsttuttet Investerngsfonden for Færeerne Seddelomlebet Eksportselskaberne, netto Andre vrksomheder og personer I alt ANM 1 "Overskud pá de lebende poster, label er for - skellng for»frednngserhvervelse netto" opgerelsen heraf natonalregnskabstabelerne for Færeerne Arsagen er, at betalngsbalancetabellen er korrgeret forhold tl natonalregn Mlloner kroner = =138 = = =7 = =400 = =127 = = = =7 = = skabstabellerne pga en revderet opgerelse at udlandsgælden (porten»fejl og udeladelser, 1986, 1987 og 1988), og herudover er vareeksport og -mport ændret, sd de svarer tl Danmarks Statstsk opgerelse af Færoernes udenrgshandel =10 = = =9 716 =2 25 = = ANM 2 Se ordforklarnger Natonalregnskabet sde For árene nkl frmmrker og lonnnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet 2 Rentestotte tl skbe bygget 110 mo kr og tab hos udenlandske kredtorer pá fragtskbe 148 mo kr Klde: Det rádgvende udvalg vedrerende Færeerne

143 FærOerne Prser Jul 1975 = 100 Jan 1980 = 100 Jan 1983 = Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Detalprstallet 123,9 132,1 144,8 110,5 116,2 125,4 132,0 138,3 145,9 101,1 105,4 111,4 112,8 115,9 117,6 113,9 112,4 114,6 117,1 118,3 121,3 Færeske bankers balance ved árets udgang 1978 Mlloner 1979 kroner 1980 Aktver alt Kassebeholdnng Indenlandske og udenlandske banker og sparekasser mv Fremmed ment og veksler pa udlandet Oblgatoner og akter mv Udlán Forskellge debtorer Garanter Faste ejendomme, nventar og boksanlæg Kuponer, bers- og stempelmærker og tlgodehavende renter Passver alt Aktekaptal Lovmæssg reservefond og andre reserver Indan Indenlandske og udenlandske banker og sparekasser mv Garanter Acceptkonto og forskellge kredtorer Udbyttekonto forudbetalt og skyldg rente og dskonto Færeske sparekassers balance pr 31 marts Mlloner kroner Aktver alt Kassebeholdnng Indlán banker og sparekasser mv Oblgatoner og akter mv Udlán Faste ejendomme og nventar Andre aktver Passver alt Indan Indlán fra banker og sparekasser mv Andre passver Indbetalt garantkaptal Reserver mv Pr 31 december ' 1986'

144 Færoerne Forsynngsbalance konto for varer og tjenester Arets prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser +Import of varer +Import of tjenester +Varetlknyttede ndrekte skatter, netto Tlgang of varer og tjenester alt -Râ- og hjæipestoffer Endelg anvendelse of varer og tjenester Eksport of varer Eksport af tjenester Indenlandsk endelg anvendelse Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = Natonalprodukt produktonskonto Arets prser mlloner kroner Produktonsværd bassprser +Varetlknyttede ndrekte skatter, netto I alt tlgang fra ndlandet =RA- og hjæipestoffer Bruttonatonalprodukt markedsprser Faktorndkomst og restndkomst Konto for ndkomstdannelsen Arets prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser +Subsder Indrekte afgfter Bruttofaktorndkomst Lennnger og arbejdsgverbdrag Bruttorestndkomst Lonkvote Dsponbel natonalndkomst Konto for ndkomstdannelsen Arets prser mlloner kroner Bruttorestndkomst +Lennnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet +Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet Indrekte skatter Renter og udbytter fra udlandet I alt bruttondtægter Subsder Lonnnger, renter og udbytter tl udlandet Bruttonatonalndkomst markedsprser Indkomstoverforsel fra Natonalbanken Indkomstoverforsel fra den danske stat Andet Dsponbel Bruttonatonalndkomst ANM Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde ' Rentestotte tl skbe bygget Norge, 110 mo kr og tab hos Klde: Hagdeldn Thorshavn udenlandske kredtorer p$ fragtskbe, 148 mo kr 2 Rentestotte tl skbe bygget Norge 144

145 FærOerne Opsparng Indkomstanvendelseskonto Arets prser mlloner kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst Prvat konsum Kollektvt konsum Bruttoopsparng Fordrngserhvervelse Kaptalkonto Arets prser mlloner kroner Bruttoopsparng o Faste bruttonvesternger Lagerforogelser = Fordrngserhvervelse, netto =77 ±127 =156 ±460 ±723 ±387 ±466 =305 ±647 ANM Se anm tl nederste tabel sde Bruttonvesternger Arets prser mlloner kroner Samlede bruttonvesternger Lagerforogelser Faste bruttonvesternger Offentlge bruttonvesternger Prvate bruttonvesternger Bolgbygger Skbe Andre erhvervsnvesternger Bruttofaktorndkomsten de enkelte erhverv Arets prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten alt Landbrug Fsker Fskeopdræt Hvalfangst, fuglefangst mv RAstofudvndng Fskendustr Reparaton af skbe Industr evrgt Elværker Bygge- og anlægsvrksomhed Handel Skbsfart Anden transport Postvæsen og telekommunkaton Fnansel vrksomhed Bolgbenyttelse Forretnngsservce mv Husassstenter Offentlge tjenester Imputerede fnanselle tjenester =153 =208 =236 =277 =286 =323 =380 =457 =522 ANM 1 Tabellerne er opstllet pa grundlag at FN's natonal- ANM 2 Se Ordforklarnger Natonalregnskab sde Klde: Hagdeldn Thorshavn regnskabssystem, SNA

146 Gronland Folketal pr 1 arbor Hele befolknngen ,0 100,0 Nordgronland ,5 1,5 Vestgronland ,3 90,2 0stgronland ,3 6,2 Uden for kommunalnddelng ,9 2,1 Fordelng efter alder og ken 0-6 $r ,6 13,2 Drenge ,0 6,7 Pger ,6 6, Ar ,0 11,9 Drenge ,4 6,1 Pger ,6 5, Ar ,0 7,3 Mend ,1 3,8 Kvnder ,9 3, ár ,9 63,9 Mend ,1 36,1 Kvnder ,8 27,8 65 ár og derover ,5 3,7 Mend ,5 1,6 Kvnder ,0 2,1 Fordelng efter ken og ægteskabelg stllng Mend ,1 54,3 Ugfte ,0 37,2 Gfte og separerede ,4 13,7 Frasklte ,7 2,3 Enkemend ,0 1,1 Kvnder ,9 45,7 Ugfte ,7 29,1 Gfte og separerede ,1 12,8 Frasklte ' ,9 1,4 Enker ,2 2,4 Fordelng efter fodested og bopel Hele befolknngen ,0 100,0 Fedt Gronland ,6 82,7 Fodt uden for Gronland ,4 17,3 Byer ,4 79,6 Fodt Gronland ,0 65,0 Fodt uden for Gronland ,4 14,6 Bygder ,8 17,7 Fodt Gronland ,3 17,3 Fodt uden for Gronland ,5 0,4 Vejrstatoner mv ,8 2,7 Fodt Gronland ,3 0,4 Fodt uden for Gronland ,5 2,3 Velser, fedte, dode og fodselsoverskud Velser Fedte Levendefodte I egteskab Uden for ægteskab Dodfodte Dede Mend Kvnder Heraf dode under 1 ár Fodselsoverskud Pr 1000 ndbyggere Levendefodte 18,6 17,7 18,2 20,5 20,6 20,6 18,9 20,0 21,4 20,0 20,1 Dode 7,2 6,4 8,1 7,6 7,5 8,2 8,3 8,3 8,2 8,3 8,2 Fedselsoverskud 11,4 11,3 10,0 12,8 13,1 12,4 10,6 11,7 13,2 11,6 11,9 ANM Oplysnngerne welder den samlede befolknng Grenland 146

147 forbrugerprserne 1 Alder Gronland D Grontand felte Ovrge befolkhns 80 Ar o derove r I +e` I s af mend al o o af kvnder Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder Befolknngens procentvse aldersfordelng Gronland for henholdsvs mænd og kvnder 1 januar ' ndefedte pr kvnder forskellge aldersgrupper (15-49 ar) Ar 63,5 59,7 62,2 67,0 70,5 70,1 62,5 62, ,5 126,3 128,7 128,1 134,3 131,2 118,6 117, ,3 132,5 125,8 148,4 135,3 124,4 108,5 119, ,0 67,1 67,8 83,5 79,4 80,1 68,5 74, ,4 39,1 35,3 37,3 34,6 35,6 33,9 36, ,7 10,0 11,9 15,2 8,5 10,8 13,6 9, , , ,0 Generel fertltetskvotentl 77,1 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal ANM De aldersbetngede fertltetskvotenter, der tl og med 1980 er opgjort som samlede gennemsnt for hver femèrsaldersklasse under et er fra og med 1981 beregnet som smple gennemsnt of kvotenterne vedrorende de enkel- 71,7 72,3 80,2 79,3 78, te èt9rs-aldersklasser af kvnder de fertle aldre, hvorved man elmnerer vrknngerne at forskydnnger fra Ar tl Ar kvndernes aldersfordelng nden for de enkelte femèrs-aldersntervaller En beregnng af fertltetsmalene 1981 pa grundlag 70, , ,2 74,8 61,7 130,5 114,9 126,0 113,2 102,1 113,1 83,5 74,5 72,4 32,8 36,5 31,7 9,0 9,5 5,3 1,8 0,8-78, , , of de to fremgangsmader vser dog kun beskedne forskelle mellem resultaterne 1 Antelleve Weald pr 1000 kvnder Ar Prser Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Jul Jan Sept' Jan Jul Jan Januar 1975 = 100 Forbrugerprstal Regulerngsprstal ANM Forbrugerprstallet vser udvklngen vendes ved beregnngen er forbrugerprser ekskl mean 1 Indeks beregnet pr 1 september for en gronlandsk lenmodtagerhusstand Regulerngs- selsafgfter prstallet er det lonregulerende prstal De prser, der an- Lonnnger GAS /SIK Ore pr tme Ikkefaglærte mænd Ikke faglærte kvnder Faglærte: Temrere Smede- og masknarbejdere ANM Lennngerne (overenskomstlennnger) relererer tl det prvate arbeldsmarked Tmefortjenesten er opgjort ekskl overtd, jul kvartal Statstkken er fra Den Gren ' landske Arbejdsgverforenng for handværk og ndustr GAS/ SIK oetegner Den gronlandske Arbejdersammenslutnng Udenrgshandel Tusnde kroner Eksport (fob) alt Import (cf) alt '

148 Internatonal oversgt Internatonal offcel statstk er nasten udelukkende baseret pa ndberetnnger of data, ndsamlet og bearbejdet of de enkelte landes statstske bureauer, mnsterer mv Kun de farreste tlfælde er det den nternatonale organsaton, der selvstændgt forestar ndsamlng og bearbejdnng of data Imdlertd arbejder en række nternatonale organsatoner lebende med har - monserng og standardserng af natonale statstkker, sa dsse kan udformes overensstemmelse med ensartede metoder og begreber Særlg efter 2 ver - denskrg har organsatoner som FN, OECD og EF gennemfart et malrettet og langsgtet arbejde pa omradet Man er derfor kommet langt med at harmonsere den natonale statstk, men der er stadg omrader, hvor de enkelte landes metoder varerer, da landene kke har plgt tl at felge anbefalnger fra fx FN EF's statstske kontor - Eurostat - har en sarlg status, det Eurostat kan udstede drektver vedrorende metoder tl udarbejdelse af statstk, som med - lemslandene har plgt tl at overholde Fordelene ved statstk udgvet af nternatonale organsatoner er, at man kan fnde oplysnnger om mange lande et opslag; at der ofte er anvendt falles male-enheder; og at den ledsagende tekst som regel er skrevet pa et sprog, som de fleste er bekendt med Ulemperne er, at tallene kan na at blve uaktuelle De vl ofte være et par Ar ældre end de tal, der kan (ndes natonale publkatoner Desuden er statstk - kerne mndre detaljerede, fx er der sjaldent oplysnnger om regonale vara - toner Endvdere kan det vare svært at sammenlgne tallene fra de enkelte lande pa grund of afgorende forskelle tradton og kultur, ekonomsk system osv Aktvteter uden for myndghedernes kontrol kan hejst ndga med skennede værder statstkkerne Her kan man tanke pa aktvteter som sort arbejde,,, der fere lande er meget udbredt, men som kke regstreres statstkken Er den kke -kontrollerede aktvtet af stor betydnng nogle lande, svækkes sammenlgnelgheden den nternatonale statstk Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet og en hej grad of paldelghed, er det altd vgtgt at satte sg nd metoden bag ved tallene Folketal' Mlloner personer Danmark 5,1 5,1 5,1 5,1 Færoerne 0,04 0,04 0,04 0,04 Gronland 0,05 0,05 0,05 0,05 Fnland 4,7 4,8 4,8 4,8 Island 0,2 0,2 0,2 0,2 Norge 4,0 4,1 4,1 4,1 Sverge 8,3 8,3 8,3 8,3 Belgen 9,8 9,8 9,8 9,9 UK 56,2 56,2 56,2 56,3 Frankrg 53,2 53,4 53,6 53,9 Grækenland 9,3 9,4 9,5 9,6 Holland 13,9 13,9 14,0 14,1 Irland 3,3 3,3 3,4 3,4 Italen 56,0 56,2 56,3 56,4 Luxembourg 0,4 0,4 0,4 0,4 Portugal 9,7 9,8 9,7 9,8 Spanen 36,4 36,8 37,0 37,5 Vesttyskland3 61,4 61,3 61,4 61,6 Ostrg 7,6 7,6 7,6 7,6 Schwez 6,3 6,3 6,4 6,4 Australen 14,2 14,4 14,5 14,7 Braslen 110,2 112,9 115,7 121,3 Canada 23,3 23,5 23,8 24,0 Japan 113,9 114,9 115,9 116,8 Inden 625,8 638,4 651,0 663,6 Kenya 14,4 14,9 15,3 16,7 Kna 964,3 977,7 983,5 996,1 Sydafrka 26,7 27,3 27,7 28,32 Tjekkoslovaket 15,0 15,1 15,2 15,3 USA 220,2 222,6 225,1 227,7 USSR 259,0 261,3 263,4 265,5 Ægypten 38,8 39,8 40,9 42,1 1 Beregnede tal ved ârets mdte 2 Tal beregnet af FN 3 Inkl Vestberln ,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1 0,04 0,04 0,04 0,04 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 4,8 4,8 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 4,1 4,1 4,1 4,1 4,2 4,2 4,2 8,3 8,3 8,3 8,3 8,4 8,4 8,4 9,9 9,9 9,9 9,9 9,9 9,93 9,93 56,4 56,3 56,4 56,5 56,6 56,8 56,9 54,2 54,5 54,7 55,0 55,2 55,4 55,6 9,7 9,8 9,9 9,9 9,9 10,0 10,0 14,3 14,3 14,4 14,4 14,5 14,6 14,7 3,4 3,5 3,5 3,5 3,6 3,5 3,5 56,5 56,6 56,8 57,0 57,1 57,2 57,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 9,9 9,9 10,0 10,1 10,2 10,3 10,4 37,8 38,0 38,2 38,3 38,5 38,7 38,8 61,7 61,6 61,4 61,2 61,0 61,1 61,1 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 7,6 6,4 6,5 6,5 6,4 6,5 6,5 6,5 14,9 15,2 15,4 15,6 15,8 16,0 16,3 124,1 126,9 129,8 132,7 135,6 138,5 141,5 24,2 24,6 24,9 25,1 25,4 25,6 25,7 117,7 118,5 119,3 120,0 120,8 121,5 122,1 676,2 717,83 732,3 746,7 750,9 766,1 781,4 17,3 18,0 18,8 19,5 20,3 21,2 22, , , , , , , ,6 28,92 29,62 30,22 30,92 31,62 32,32 33,02 15,3 15,4 15,4 15,5 15,5 15,5 15,6 230,0 232,1 234,5 236,7 239,3 241,6 243,8 267,7 270,0 272,5 275,0 277,5 280,1 283,1 43,5 44,7 45,9 47,2 48,5 49,6 50,8 Klde: Monthly Bulletn of Statstcs, UN

149 Internatonal oversgt Befolknngstæthed Personer pr km Personer pr km' Vesttyskland 250' 247' 248' 246' 246' Danmark Fnland strg Island Schwez Norge Canada Sverge Inden Belgen Japan UK Tjekkoslovaket Frankrg USA Holland USSR Irland Ægypten Italen Inkl Vestberln Klde: Demographc Yearbook, UN 1986 Samlet fertltet Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen , UK 1 690' 1 750' 1 860' 1 890' 1 810' 1 780' 1 770' 1 770' 1 800' Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg 1 450' 1 490' 1 480' 1 510' 1 530' 1 490' 1 450' Portugal Spanen 2 660' 2 530' 2 350' 2 220' 2 030' Vesttyskland Schwez 1 530' ' 1 550' 1 540' 1 560' 1 520' 1 530' strg Australen Canada Japan Tjekkoslovaket USA Afrundet Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk statstsk ârsbok, 2 Forelebge tal Councl of Europe: Recent Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe Nettoreproduktonstal Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen UK ' 860' Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Vesttyskland Schwez strg Australen Canada Japan Tjekkoslovaket USA Afrundet Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk statstsk ársbok, Councl of Europe: Recent Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe 149

150 Internatonal oversgt Mddellevetd (0- ärge) Perode Mænd Kvnder Perode Mænd Kvnder Danmark ,9 76, ,5 77,5 Fnland ,7 75, ,1 78,4 Fayroerne ,4 76, ,3 79,6 Gronland ,7 66, ,4 66,3 Island ,6 77, ,1 79,9 Norge ,4 77, ,7 79,4 Sverge ,1 77, ,6 79,5 Belgen ,8 74, ,0 76,8 Frankrg ,9 76, ,3 79,4 Grækenland ,1 73, ,2 76,4 Holland ,4 77, ,9 79,7 Irland ,8 73, ,1 75,6 Italen ,0 74, ,1 77,8 Luxembourg ,0 73, ,0 76,7 Portugal ,3 72, ,3 76,2 Spanen ,6 75, ,5 78,6 UK ,2 75, ,6 77,5 Vesttyskland ,0 74, ,2 77,8 Schwez ,3 76, ,5 80,0 0strg ,1 75, ,0 77,7 Australen ,2 77, ,6 79,1 Braslen ,5 64, ,9 66,0 Canada ,3 76, ,9 78,9 Japan ,2 76, ,5 80,2 Kna ,7 64, ,7 68,9 Tjekkoslovaket ,5 73, ,1 74,3 USA ,2 75, ,0 78,3 Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk Statstsk Arsbok, Councl of Europe; Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe Spaedbornsdodelghed Danmark 8,7 8,8 8,8 8,4 7,9 8,2 7,7 7,7 7,9 8,2 8,3 Fnland 9,1 7,6 7,7 7,6 6,5 6,0 6,2 6,5 6,3 5,8 Faeroerne 11,9 20,2 7,6 9,4 9,3 12,4 14,9 7,2 9,5 6,4 5,1 Gronland 33,8 29,9 42,2 32,1 32,4 39,4 39,6 28,5 24,6 23,4 26,6 Island 9,5 11,3 5,4 7,7 6,0 7,1 6,2 6,1 5,7 5,4 5,4 Norge 9,2 8,6 8,8 8,1 7,5 8,1 7,9 8,3 8,4 7,8 8,4 Sverge 8,1 7,8 7,5 6,9 6,9 6,8 7,0 6,4 6,8 5,9 6,1 Belgen 13,6 13,3 12,3 12,2 11,5 11,7 11,3 10,4' 9,6' 9,4' 9,4' Frankrg 11,5 10,6 10,1 10,0 9,7 9,5 9,1 8,3 8,3 8,1' 7,7 Grækenland 20,4 19,3 18,7 17,9 16,3 15,3 15,1 14,6 14,3 12,3 11,7 Holland 9,5 9,6 8,7 8,6 8,3 8,3 8,4 8,3 8,0 8,1' Irland 15,5 14,9 12,8 11,1 10,3 10,5 10,1 9,6 8,9 9,1 7,8 Italen 18,1 17,1 15,7 14,6 14,1 12,7' 12,2' 11,3' 10,9' 10,1' Luxembourg 10,7 10,6 13,0 11,6 14,1 12,0 11,1 11,7 9,0 7,9 9,4 Portugal 30,3 29,1 26,0 24,3 21,8 19,8 19,2 16,7 17,8 15,8 Spanen 17,1 16,0 15,3 12,3 12,5 11,3' 10,9' 9,0' 8,5' 8,8 6,1 UK 14,1 13,3 12,9 12,1 11,2 10,2 10,2 9,6 9,4 9,5' 9,1' Vesttyskland 15,4 14,7 13,6 12,7 11,6 10,9 10,2 9,6 9,0 8,7 Schwez 9,8 8,6 8,5 9,1 7,6 7,7 7,6 7,1 6,9 6,8 0strg 16,8 15,0 14,7 14,3 12,7 12,8 11,9 11,4 11,2 10,3 6,8 Australen 12,5 12,2 11,4 10,7 10,0 10,3 9,6 9,2 9,9 9,8 9,8 Canada 12,4 12,0 10,9 10,4 9,6 9,1 8,5 8,1 7,9 Japan 8,9 8,4 7,9 7,5 7,1 6,6 6,2 6,0 5,5 5,2 Tjekkoslovaket 19,7 18,8 17,7 18,4 16,9 16,2 15,7 15,3 USA 14,1 13,8 13,1 12,6 11,9 11,5 10,9 10,6 10,5 10,4 I Forelobge tal 150 Klde: Demographc Yearbook, UN; Nordsk Statstsk Arsbok, Councl of Europe, Demographc Developments n the Member States of the Councl of Europe

151 Kalore- og protenforsynng Energforbrug Daglg kaloreforsynng pr ndbygger Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen Frankrg Holland Irland Italen UK Vesttyskland Schwez strg Australen Braslen Canada Cuba Folkerepublkken Kna Inden Iran Japan Kenya Republkken Korea Sydafrkanske Republk Tjekkoslovaket USA USSR Ægypten Bruttoenergforbrug, dvs den mængde energvarer, der er tl ràdghed for konverterng el -, gas- og fjernvarmevaerker 1 ggajoule = 1 mllard joule Internatonal oversgt Daglg protenforsynng pr ndbygger, angvet gram Arlgt energforbrug ggajoule pr ndbygger' ,3 90,9 122, ,7 91,1 93, ,9 115,8 129, ,6 88,0 104, ,0 91,2 95, ,9 97,8 103, ,5 100,3 108, ,7 87,3 94, ,9 102,4 106, ,8 100,7 105, ,6 90,5 89, ,5 87,6 93, ,6 87,3 95, ,3 88,3 91, ,9 93,8 90, ,8 59,7 60, ,8 99,3 96, ,3 68,8 75, ,1 52,5 58, ,5 47,7 49, ,1 73,7 78, ,5 84,9 90, ,8 60,9 53, ,4 73,3 82, ,8 75,8 77, ,3 97,6 98, ,5 105,6 104, ,5 102,3 99, ,8 70,7 79, Klde: UN: Statstcal Yearbook (kalore- og protenforsynng) og Energy Statstcs Yearbook (energforbrug) Statslg udvklngsbstand Bstand mlloner US- dollars (árets prser) Danmark Fnland Norge Sverge Belgen ' Frankrg ' Holland ' Italen ' UK ' Vesttyskland ' Schwez ' 0strg ' Canada ' Japan ' USA ' Bstand procent of bruttonatonalndkomst (árets prser) ,56 0,77 0,88 0,15 0,29 0,49 0,84 1,03 1,10 0,99 1,02 0,88 0,46 0,59 0,49' 0,60 0,75 0,72' 0,85 1,08 1,01' 0,10 0,24 0,40' 0,37 0,37 0,32' 0,27 0,48 0,43' 0,19 0,25 0,30' 0,24 0,35 0,21' 0,51 0,41 0,48' 0,21 0,28 0,29' 0,22 0,27 0,23' Klde: Nordsk statstsk sekretarat: Nordsk Statstsk Arsbok, OECD: Development Co- operaton Antal ndbyggere pr læge Danmark Fnland Norge Sverge Belgen 624' Frankrg Holland Irland 836' Italen 544' UK 787' Vesttyskland Schwez strg Canada Inden Japan Kenya Sydafrkanske Republk Tjekkoslovaket USA 621' USSR ' 1973 ' e 1980 Klde: Nordsk statstsk sekretarat: Nordsk Statstsk Arsbok, 1978 ' 1981 e e UN: Statstcal Yearbook 151

152 fremstllngsvrksomhed Internatonal oversgt Den Den Frem- Bygge- og EI -, Off og erhvervs- erhvervs- Den erhvervsudovende Land- stllngs- anlægs- gas- og Trans- prvate udevende udevende befolknngs fordelng brug Mnedrft vrk- vrk- vend- Handel og port tjeneste- befolknng befolknng efter erhvery mv mv somhed somhed værker omsætnng' mv ydelser2 alt alt Danmark' Fnland Island Norge Sverge' Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Tusnde rersoner ,4 0,1 21,3 7,3 0,7 20,9 6,9 35,5 100, ,8 0,1 20,0 7,1 0,7 22,7 7,0 36,6 100, ,5 0,4 23,6 7,6 1,0 19,6 7,3 28,0 100, ,2 0,3 21,8 7,5 1,1 21,4 7,4 30,2 100, ,4-23,84 9,8 0,9 19,0 7,0 27,0 100, ,8-22,2 9,1 0,9 22,5 6,6 28,0 100, ,9 0,8 18,8 7,6 0,9 22,3 9,4 32,2 100, ,5 1,1 16,6 7,8 1,1 24,9 8,4 33,6 100, ,6 0,3 22,4 6,6 0,9 20,6 7,1 36,4 100, ,9 0,3 22,1 6,4 0,9 21,6 7,1 37,5 100, ,9 0,7 23,6 6,9 0,9 25,4 7,4 32,0 100, ,8 0,6 21,6 5,5 0,9 27,4 7,0 34,1 100, ,0 0,6 24,3 8,2 0,9 23,7 6,3 28,0 100, ,0 0,5 21,8 7,2 1,0 25,1 6,4 31,1 100, ,9 0,5 19,3 8,4 1,0 18,7 7,9 15,4 100, ,0 0,7 19,9 6,5 1,0 20,5 6,8 17,7 100, ,0 0,2 20,5 7,1 0,9 26,7 6,3 33,3 100, ,7 0,2 19,3 6,8 0,9 27,8 6,5 33,9 100, ,9 0,9 19,4 7,8 1,3 23,5 6,2 24,1 100, ,1 0,6 18,8 6,8 1,3 24,8 6,0 26,6 100, ,2 1,06 25,3 10,1 7 22,2 5,5 23,7 100, ,3 1,16 22,1 8,8 7 25,1 5,5 27,1 100, ,8 0,1 24,8 9,4 0,9 31,2 6,7 22,2 100, ,7 0,1 22,6 9,0 0,8 33,1 6,8 24,0 100, ,5 0,5 24,8 9,2 0,9 15,7 4,3 21,1 100, ,2 0,6 24,6 8,6 0,8 17,0 4,1 22,2 100, ,4 0,9 23,8 8,6 0,8 21,8 5,9 19,9 100, ,1 0,7 22,8 8,1 0,7 24,4 5,6 22,6 100, UK Vesttyskland Schwez Tjekkoslovaket USSR 0strg Canada ,6 1,4 25,1 6,2 1,4 27,8 6,2 29,3 100, ,4 0,8 21,6 6,2 1,1 30,7 6,0 31,1 100, ,5 1,3 33,1 7,3 1,0 21,4 6,1 24,4 100, ,2 1,2 31,9 6,5 0,9 21,9 6,1 26,3 100, ,8 0,2 31,5 7,2 0,7 27,1 6,0 20,7 100, ,5 0,2 29,9 7,0 0,7 28,1 6,2 21,5 100, ,1 2,5 34,48 8,5 0,99 14,5 6,7 18,4 100, ,5 2,5 34,08 8,4 0,99 15,0 6,7 19,0 100, ,8 '0 29,4" 8,9 '0 8,3 9,6 24,0 100, , ,2" 8,9 10 8,2 9,6 25,1 100, ,9 0,5 28,3 8,7 1,3 22,6 6,5 22,2 100, ,6 0,4 28,2 7,8 1,2 23,5 6,6 23,6 100, ,2 1,6 18,1 5,6 1,1 32,5 7,2 28,5 100, ,9 1,5 17,1 5,7 1,0 34,1 6,6 29,1 100, USA Australen Japan Kenya Ægypten ANM Opgorelserne, der er baseret pa stkprovetaellnger eller pa beregnede tal fra totaltællnger, vedrerer den del of befolknngen, der p$ twilngstdspunktet er tlknyttet de forskellge erhverv Opmærksomheden henledes pá, at defntoner og afgrwnsnnger nden for grupperne vare - rer en del fra land tl land, hvor kun de mest markante torskelle er omtalt nedenfor noterne Totalsummen kan af ,6 1,0 20,4 5,8 1,4 30,012 5,1 32,7'3 100, ,0 0,7 18,6 6,6 1,4 31,912 5,6 32, , ,4 1,4 18,8 7,3 2,0 28,812 7,9 27,4t3 100, ,7 1,4 16,3 6,9 1,7 30,712 7,2 30, , ,7 0,2 24,5 9,6 0,6 29,212 6,2 20, , ,3 0,1 24,1 9,0 0,5 30,5 5,9 21,5 100, ,6 0,3 14,1 5,8 1,3 11,4 5,1 40,3 100, ,3 0,3 13,4 4,6 1,5 12,4 4,6 42,8 100, ,8 0,2 16,0 4,7 0,7 10,8 5,1 20,6 100, ,6 0,3 13,9 5,2 0,8 9,9 4,7 24,7 100, vge fra summen al de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede værder 1 Ink! hotel- og restauratonsvrksomhed, samt bank- og torskrngsvwsen og anden lorretnngsservce 2 Ink! uoplyste 3 For 1984: Ekskl ndkaldte og professonelle soldater 4 Ink! mnedrft 5 For 1986: âr, efter: $r 6 Inkl offentlge vwrker 7 Offentlge værker ndgfr mnedrft mv 8 Inkl vandforsynng 9 Ekskl vandforsynng 10 ndg$r 11 Inkl mnedrft og offentlge værker 12 Ekskl hoteler 13 Inkl hoteler Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs, 1988

153 156 6,1 130 Internatonal oversgt I I I Arbejdsleshed Antal ledge Danmark Tusnder Fnland Norge Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland strg Canada Japan USA Ledge procent of arbejdsstyrken Danmark 7,1 5,8 6,7 8,7 9,3 10,1 9,9 8,7 7,6 7,5 8,4 Fnland 7,3 6,0 4,7 5,1 5,9 6,2 6,3 6,9 5,1 4,6 Norge 1,3 1,4 1,3 1,7 2,4 3,8 3,9 3,0 2,1 1,6 2,3 Sverge 2,2 2,1 2,0 2,5 3,2 3,5 3,1 2,8 2,7 1,9 1,6 Belgen 8,1 8,4 9,1 11,1 13,0 14,3 14,4 13,6 12,5 12,2 11,1 Frankrg 5,2 5,9 6,4 7,7 8,7 8,8 10,0 10,5 10,7 11,2 10,9 Grækenland 0,9 0,9 1,1 1,2 1,4 1,6 1,8 2,2 2,8 2,8 2,8 Holland 5,4 5,5 6,2 8,8 11,8 14,3 14,5 13,3 12,3 11,9 11,8 Irland 8,3 7,4 8,2 10,2 12,2 14,9 16,6 17,9 18,3 19,1 18,6 Italen 6,1 6,7 7,2 8,0 9,7 11,0 12,0 12,9 13,7 14,2 16,3 Portugal 6,9 7,2 6,7 5,8 5,7 5,6 6,7 7,7 8,3 7,2 6,7 Spanen 6,3 8,0 9,9 12,1 14,3 16,6 18,4 19,5 20,0 21,2 19,9 UK 5,1 4,7 6,0 9,2 10,6 11,6 11,8 12,0 12,0 10,8 8,6 Vesttyskland 3,8 3,3 3,4 4,8 6,9 8,4 8,4 8,4 8,1 8,1 8,1 0strg 2,1 2,0 1,9 2,4 3,7 4,5 4,5 4,8 5,2 5,6 5,3 Canada 8,4 7,5 7,5 7,5 11,0 11,8 11,2 10,5 9,5 8,8 7,8 Japan 2,2 2,1 2,0 2,2 2,4 2,7 2,7 2,6 2,8 2,8 2,5 USA 6,0 5,8 7,0 7,5 9,5 9,5 7,4 7,1 6,9 6,1 5,4 ANM For EF- landene anvendes den harmonserede EF -statstk Statstkken for EF- landene mht opbygnng, her - under daeknngsgrad mv, adskller sg fra de ovrge lande, og varerer en del de ovrge lande mellem Klde: OECD: Man Economc Indcators, Eurostat: Eurostatstk, Data for Short- term economc analyss samt natonale statstske publkatoner 153

154 I Internatonal oversgt Indeks for ndustrarbejderes gennemsntlge tmefortjeneste Danmark Fnland Norge' Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Schwez 0strg Canada Japan USA ANM Pá grund of stor forskel beregnng og defnton of Iran fra 1 Mænd land tl land kan det vwre vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen mellem de forskellge lande De fleste lande tabellen angver et gennemsnt of den faktske fortjeneste pr tme nkl dverse tllmg England, Italen, Frankrg, Holland og Ostrg benytter dermod et gen - nemsnt al den overenskomstmæssgt fastsatte tmelen (lonsats) som grundlag for ndeksene I vsse tlfælde har tmefortjenestebegrebet karakter of at nwrme sg et l o n o m k o s t n n g s b e g re b = I I I * I I Klde: OECD: Man Economc Indcators, Eurostat: Eurostatstcs, Data for Short -term economc analyss samt natonale statstske publkatoner Forbrugerprsndeks = 100 Danmark 81 Fnland 83 Island 43 Norge 86 Sverge 82 Belgen 90 Frankrg 80 Grækenland 67 Holland 90 Irland 75 Italen 72 Portugal 69 Spanen 75 UK 75 Vesttyskland 91 Schwez 93 mstrg 91 Canada 83 Japan 89 USA 79 ANM Udvklngen de enkelte forbrugerprsndeks kan vwre pavrket at ændrnger ndrekte skatter og prstlskud I I I I Klde: OECD: Man Economc Indcators samt natonale statstske publkatoner 154

155 148,90 173,08 61, eksporten 406,24 174,43 151,11 146,80 184, , ,42 146,65 Internatonal oversgt Produktonsndeks for ndustren * 1980 = 100 Danmark' Fnland Island' Norge Sverge Belgen Frankrg' Graekenland Holland I Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Schwez strg Canada Japan USA ANM Produktonsndeks for ndustren omfatter som hovedregel de vrksomheder, der de enkelte lande felge den nternatonale standarderhvervsgrupperng (ISIC) henborer under erhvervshovedgrupperne mnedrft og fremstllngsvrksomhed nkl vsse offentlge værker 1 Maengdendeks for ndustrens omsatnng af egne varer og tjenester, ekskl offentlge værker og skbsvaerfter mm 2 Ekskl forarbejdede fskerprodukter 3 Ekskl beklædníngs- og traendustr Klde: OECD: Man Economc Indcators samt natonale statstske publkatoner Udenrgshandel Import of varer (cf) Eksport af varer (fob) * * I I I 1 Mllarder montenheder Mllarder montenheder Danmark (Danske kr)' 80,18 184,73 174, ,75 171,79 175,30 Fnland (Fnske mark) 32,34 71,53 77,60 82,81 92,12 35,21 69,69 82,58 85,52 92,90 Island (Islandske kr) 1,84 20,60 45,91 61,24 68,98 1,76 18,62 44,97 53,08 61,68 Norge (Norske kr) 60,17 98,41 150,05 152, ,08 131,40 133,85 144,54 Sverge (Svenske kr) 92,75 200,37 232,61 257,87 279,80 98,21 210,52 265,10 281,43 304,80 1 Belgen- Luxembourg (Belg frs) 1526, , , , , , , , , ,07 Frankrg (Franske frs)2 355,04 766,53 863,17 920, ,64 357,60 723,06 863,65 888,91 997,62 Grækenland (Drachmer) 280, , , ,72 392,40 789,60 880,80 Holland (Gylden) 114,37 185,05 184,48 196,35 108, ,29 187,57 203,73 Irland (Irske pund) 3,71 7,37 8,62 9,16 10,21 2,96 6,94 9,37 10,72 12,30 Italen (Lre) Portugal (Portugsske escudos) 229,68 885, , ,28 226,32 107,16 504, , , ,52 Spanen (Pesetas) 1431, , , , , , , , , ,00 UK (Engelske pund) 39,53 66,10 86,07 94,02 106,41 35,38 60,68 73,01 79,85 81,48 Vesttyskland (D- mark)3 243,71 390,19 413,74 409,64 439,77 284,91 432,28 526,36 527,38 567,75 Schwez (Schwezer frs) 42, ,51 75,17 82,40 41,78 53,72 67,00 67,48 74,06 0strg (Schllngs) 231,89 348,34 407,95 411,86 451,44 176,11 277,14 342,48 342,43 383,21 Canada (Can dollars)2 50,10 75,61 112,51 116,24 131,08 53,18 90,61 120,67 125,09 137,86 Japan (Yen) s USA (US- dollars) 176,05 258,05 365, ,94 143,68 200,54 227, ,22 ANM For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen -Lux- 1 Fra og med 1983 er ndfarsel og udforsel drekte tl og fra den Klde: OECD: Man Economc Indc alors samt natonale statstembourg, Ostrg og Schwez ndgaar transthandel kke danske kontnentalsokkel medregnet udenrgshandels -ske publkatoner statstkken 2 Importen er opgjort fob 3 Ekskl samhandel med 0sttyskland og Ostberln 4 Mltare gaveydelser ndg$r kke 5 Importen og eksporten er opgjort fas 155

156 I Internatonal oversgt Kvantumndeks og ndeks Kvantumndeks 1980 = 100 Indeks for enhedsværder 1980 = 100 for enhedsvaerder Import af varer Eksport of varer Import af varer Eksport af varer udenrgshandelen Danmark' Fnland Island Norge' Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Spanen , UK Vesttyskland Schwez Ostrg Canada Japan USA' ANM For Vesttyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen -Lux- 1 Ekskl skbe Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs og OECD: Monthly embourg, 0strg og Schwez ndgar transthandel kke 2 Ekskl samhandel med 0sttyskland og Ostberln Statstcs of foregn trade 3 Mltwre gaveydelser ndgar kke Effektv rente af langfrstede oblgatoner pr 5r Danmark 17,5 17,4 19,1 19,3 20,5 14,4 14,0 11,6 10,6 11,9 10,6 Fnland 9,8 I 9,4 10,4 11,0 11,0 10,8 11,1 10,7 8,9 7,9 7,3 Norge 8,5 8,4 10,2 12,1 13,2 12,9 12,2 I 13,0 13,3 13,2 12,8 Sverge 10,1 10,5 I 11,7 13,5 13,0 12,3 12,3 13,0 10,3 11,4 11,2 Belgen 8,5 9,5 12,0 13,7 13,6 11,9 12,0 10,8 8,1 7,8 7,9 Frankrg 10,5 10,6 14,0 16,7 16,6 14,7 13,4 11,8 8,8 9,6 9,1 Grækenland 17,7 15,6 18,2 18,5 15,8 15,8 17,5 Holland 7,6 8,8 10,1 11,5 9,9 8,2 8,1 7,3 6,4 6,4 6,1 Irland 12,8 15,1 15,4 17,3 17,1 13,9 14,6 12,6 11,1 11,3 9,5 I Italen 13,1 13,0 15,3 19,4 20,2 18,3 15,6 13,7 11,5 10,6 10,5 Portugal 26,5 27,6 25,4 17,9 15,4 Spanen 16,0 16,9 16,5 13,4 11,4 12,8 UK 12,5 13,0 13,8 14,8 12,9 10,8 10,7 10,6 9,9 9,5 Vesttyskland 5,7 7,4 8,5 10,4 9,0 7,9 7,8 6,9 5,9 5,8 6,1 Schwez 3,4 3,4 4,7 5,6 4,9 4,5 4,7 4,8 4,3 4,1 4,1 0strg 8,1 7,9 9,2 10,6 9,9 8,2 8,0 7,8 7,3 6,9 6,7 Canada 9,3 10,2 12,5 15,2 14,3 11,8 12,8 11,0 9,5 10,0 10,2 Japan 6,3 7,3 8,4 8,2 8,0 7,8 7,4 6,6 5,1 4,9 5,0 USA 7,9 8,7 10,8 12,9 12,2 10,8 12,0 10,8 8,1 8,6 9,0 Euro- dollar-renten' 9,1 12,0 14,4 16,5 12,9 9,6 10,7 8,3 6,7 7,1 8,0 ANM PA grund af forskelle de nsttutonelle Torhold pá kredt- 1 US- dollars London, 3- m$neders l$n Klde OECD: Fnancal Statstcs og Man Economc Inmarkedet afspejler tabellen varerende grader af den be- dcators, Eurostat: Money and Fnance samt natydnng, udvklngen den effektve oblgatonsrente kan tonale statstske publkatoner tlla=gges de enkelte lande OgsA oblgatonsserernes langfrstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land tl land Valutakurser Fnske mark FIM 130,42 139,75 156,95 168,10 158,45 169,80 172,40 165,35 153,20 154,75 165,02 Islandske kroner ISK 1,65 1,43 1,03 90,00 50,60 34,50 27,85 21,40 18,35 17,20 14,90 Norske kroner NOK 101,78 106,35 116,25 126,15 118,73 127,95 123,80 118,20 99,38 97,75 104,62 Svenske kroner SEK 118,82 125,57 137,57 132,50 114,85 123,23 125,54 118,28 108,38 105,45 112,03 Belgske franc, konv BEC 17,68 18,37 19,09 19,05 17,92 17,77 17,86 17,84 18,20 18,42 18,45 Franske franc FRF 121,75 126,30 132,80 128,30 124,40 118,32 117,00 118,95 114,40 113,82 113,08 Drachmer GRD - 8,78 6,08 5,31 4,86 4,65 Gylden NLG 258,40 265,70 283,00 296,75 319,40 322,55 316,95 323,60 335,43 342,85 342,45 Irske pund IEP 1097, , , , , , , , , ,20 Lre ITL 0,6170 0,6420 0,6510 0,6115 0,6130 0,5960 0,5845 0,5350 0,5430 0,5225 0,5249 Portugsske escudos PTE 11,16 10,66 11,44 11,28 9,20 7,48 6,68 5,70 5,06 4,68 4,69 Pesetas ESB 7,30 8,08 7,64 7,58 6,68 6,30 6,50 5,84 5,57 5,66 6,06 Pund sterlng GBP 1036, , , , , , , , , , ,65 D -mark DEM 279,15 295,20 307,68 325,20 352,85 362,25 357,90 364,30 378,76 385,70 386,38 Schwezske franc CHF 313,90 320,05 341,45 408,00 420,00 453,75 435,00 432,55 453,30 477,00 456,70 Schllng ATS 38,11 41,18 43,48 46,43 50,21 51,39 51,00 51,84 53,82 54,80 54,94 Canadske dollars CAD 430,30 452,30 506,30 618,00 680,00 793,25 853,50 641,50 532,35 469,25 577,35 Yen JPY 2,6275 2,2470 2,9720 3,3330 3,5760 4,2600 4,4845 4,4680 4,6010 5,0210 5,4830 US- dollar USD 509,40 532,35 601,85 732,50 838,50 987, ,00 896,90 734,25 609,65 687,40 ANM Kurserne er fastsat ved Natonalbankens kursnoterng Kursen er ultmo Aret Fra anvendes swlgerkursen, mens kursen fra 1981 er mddelkursen 156 Klde: Danmarks Natonalbank - 9,4

157 0,8 Internatonal oversgt Betalngsbalancens lebende poster procent of bruttonatonalprodukt Danmark' =4,0 =2,7 =4,7 =3,7 =3,0 =4,1 =2,5 =3,1 =4,7 =5,5 --3,0 Fnland =0,3 1,9 =0,3 =2,7 =0,8 =1,6 =1,9 =0,0 =1,3 =1,1 =2,2 Island =2,4 1,2 =0,7 =2,1 =4,2 =8,2 =2,0 +4,7 =4,1 0,3 =3,5 Norge =14,0 =5,2 =2,2 1,9 3,8 1,1 3,6 5,3 5,3 =6,4 =5,0 Sverge =2,6 =0,0 =2,2 =3,6 +2,5 =3,5 =1,0 0,4 =1,3 0,6 =0,5 I Belgen =1,1 =1,3 =2,9 =4,3 =3,8 =2,8 =0,5 =0,1 0,9 2,7 2,0 Frankrg +0,1 1,4 0,9 =0,6 =0,8 =2,2 =0,9 =0,2 =0,1 0,4 =0,5 Grækenland =1,9 =1,3 =1,9 0,5 =0,7 =4,4 =5,0 =4,0 =8,2 =5,2 =2,5 Holland 0,8 =0,9 =1,2 =1,5 2,2 2,7 3,0 4,1 4,1 2,6 1,5 Irland =5,4 =6,8 =13,4 =11,8 =14,7 =10,6 =6,9 =5,8 =4,0 =2,9 1,4 Italen 1,0 2,2 1,5 =2,2 =2,0 =1,4 0,2 =0,7 =0,8 0,4 =0,1 Portugal =9,4 =5,7 =1,7 =5,9 =12,2 +13,5 =8,3 =3,4 0,4 3,9 1,8 Spanen =1,7 1,0 0,5 =2,4 =2,7 =2,5 =1,5 1,4 1,6 1,7 0,1 UK +0,1 0,4 0,1 1,6 2,6 1,7 1,3 0,6 1,0 0,0 =0,7 Vesttyskland 0,8 1,4 =0,8 =1,8 =0,8 0,6 1,6 2,6 4,4 4,0 Schwez 5,8 5,3 2,7 =0,5 2,9 4,1 4,0 4,8 5,4 5,0 4,2 0strg =3,6 =0,7 =1,0 =2,7 =2,0 1,1 0,7 =0,3 =0,2 0,3 =0,1 Canada =2,2 =2,2 =2,0 =0,6 =2,0 0,4 0,5 0,3 =0,7 =2,4 =2,5 Japan2 1,5 1,7 =0,9 =1,0 0,5 0,6 1,8 2,8 3,7 4,4 3,6 USA =0,4 =0,5 0,1 0,4 0,3 =0,3 =1,2 =2,7 =2,9 =3,3 =3,4 1 BNP-tallene er ekskl Færoerne og Gronland, mens beta- Klda: OECD: Man Economc Indcators og Quarterly Natonal lngsbalancen er nkl Fmroerne og Grenland Accounts samt natonale Statstske publkatoner 2 Bruttonatonalndkomsten Lenandel vs andel af nettofaktorndkomsten, gnats prser Danmark 71,7 75,5 Fnland 76,4 74,3 Island 78,3 83,3 Norge 81,7 75,8 Sverge 85,0 78,4 Belgen 71,9 66,9 Frankrg 72,1 70,7 Grækenland 44,9 50,1 Holland 71,2 66,8 Irland 64,9 67,5 Italen 59,3 54,6 Portugal 63,8 53,7 Spanen 61,2 57,0 UK 77,2 73,9 Vesttyskland 72,0 69,2 Schwez 72,0 73,7 0strg 72,8 72,0 Canada 73,8 69,8 Japan 67,9 69,7 USA 75,1 75,0 ANM Lonandelen omfatter som hovedregel lonnnger of enlver art, dvs ogstt akkord- og overtdsbetalng, tantemer, bdrag tl pensonsordnnger samt værden of naturalydelser Se ovrgt ANM sde 158 Klda: OECD: Natonal Accounts samt natonale statstske publkatoner 157

158 alle Internatonal oversgt Bruttonatonalprodukt Mllarder montenheder, árets prser Danmark (Danske kr) 279, , , , , , , , , , ,028 Fnland (Fnske mark) 129, , , , , , , , , , ,608 Island (Islandske kr) 4,145 6,480 9,630 15,493 24,402 38,281 66,093 88, , , ,696 Norge (Norske kr) 191, , , , , , , , , , ,924 Sverge (Svenske kr) 370, , , , , , , , , , ,226 Belgen (Belg frs) 2 785, , , , , , , , , , ,0 Frankrg (Franske frs) 1 917, , , , , , , , , , ,70 Grækenland (Drachmer) 963, , , , , , , , , , ,50 Holland (Gylden) 274, , , , , , , , , , ,820 Irland (Irske pund) 5,7034 6,7568 7,9169 9, , , , , , , ,7750 Italen (Lre) Portugal (Escudos) 625,84 787,26 993, , , , , , , , ,20 Spanen (Pesetas) 9 195, , , , , , , , , , ,5 UK (Engelske pund) 145, , , , , , , , , , ,854 Vesttyskland (D-mark) 1 197, , , , , , , , , , ,09 Schwez (Schwezer frs) 145, , , , , , , , , , ,130 0strg (Schllngs) 796,19 842,33 918,54 994, , , , , , , ,56 Canada (Can dollars) 216, , , , , , , , , , ,859 Japan (Yen) USA (US- dollars) 1 967, , , , , , , , , , ,91 Mllarder US- dollars, árets prser Danmark 46,53 56,46 65,94 66,32 57,25 55,74 56,05 54,58 58,47 82,45 101,32 Fnland 32,21 34,82 42,87 51,69 50,71 51,07 49,41 51,51 54,34 71,08 89,55 Island 2,08 2,39 2,73 3,23 3,38 3,10 2,66 2,78 2,89 3,87 5,34 Norge 35,98 40,65 47,13 57,71 57,09 56,13 55,12 55,44 58,18 69,59 82,66 Sverge 82,56 91,28 107,84 124,15 113,17 99,91 92,00 95,45 100,06 130,80 158,54 Belgen 77,71 94,86 108,76 118,02 96,18 85,05 80,59 76,59 79,60 111,53 138,85 Frankrg 390,31 483,61 583,18 664,59 582,34 551,73 525,70 499,13 522,52 726,95 879,88 Grækenland 26,16 31,61 38,58 40,15 37,00 38,54 34,95 33,75 33,42 39,60 47,18 Holland 112,02 137,28 157,51 169,38 141,41 138,14 133,50 124,74 125,90 175,46 213,17 Irland 9,95 12,96 16,20 19,23 18,28 18,99 18,38 17,87 18,63 24,95 29,39 Italen 248,29 301,85 374,82 455,87 411,74 403,05 417,14 414,24 427,16 605,20 758,13 Portugal 16,35 17,92 20,30 25,09 24,39 23,28 20,78 19,23 20,68 29,44 36,69 Spanen 121,05 146,74 196,02 212,12 184,02 178,11 155,02 156,20 164,01 228,12 289,24 UK 254,02 322,29 416,70 536,14 510,81 483,59 458,22 428,75 452,46 551,93 669,78 Vesttyskland 515,82 639,90 759,62 813,65 681,83 658,50 655,96 616,96 621,78 889, ,78 Schwez 60,66 84,83 95,35 101,65 94,06 96,53 97,12 90,75 92,77 135,28 171,09 Ostrg 48,18 58,00 68,71 76,88 66,30 66,45 66,87 63,81 65,16 93,21 117,19 Canada 203,20 210,03 233,98 263,19 294,81 301,38 326,37 340,76 347,90 361,46 410,91 Japan 691,30 971, , , , , , , , , ,45 USA 1 967, , , , , , , , , , ,91 EF 1 821, , , , , , , , , , ,40 OECD 5 108, , , , , , , , , , ,23 Faste prser 1980 = 100 Danmark 95,6 97,0 100,4 100,0 99,1 102,1 104,7 109,3 113,8 117,6 116,4 Fnland 86,5 88,4 94,9 100,0 101,6 105,3 108,5 112,0 115,9 118,5 123,0 Island 84,1 89,7 94,6 100,0 104,3 106,7 102,4 105,9 109,5 116,5 124,1 Norge 87,4 91,3 96,0 100,0 100,9 101,2 105,9 112,0 117,9 122,9 124,0 Sverge 93,1 94,7 98,4 100,0 99,7 100,5 102,9 107,0 109,3 110,5 113,2 Belgen 91,4 93,9 95,9 100,0 98,5 100,0 100,2 102,5 103,4 105,4 107,6 Frankrg 92,2 95,3 98,4 100,0 101,2 103,8 104,5 105,8 107,6 109,8 112,2 Grækenland 88,8 94,8 98,3 100,0 100,1 100,5 100,9 103,6 106,9 108,2 107,7 Holland 94,5 96,8 99,1 100,0 99,3 97,9 99,3 102,4 105,1 107,3 108,8 Irland 87,8 94,1 97,0 100,0 103,3 105,7 105,4 109,9 111,6 112,3 115,8 Italen 89,3 91,7 96,2 100,0 101,1 101,4 102,4 105,7 108,7 111,9 115,4 Portugal 87,5 90,3 95,6 100,0 101,3 103,5 103,5 102,0 104,9 109,4 114,6 UK 96,2 99,8 102,0 100,0 98,9 100,1 103,9 105,8 109,6 113,0 117,3 Spanen 97,5 98,9 98,8 100,0 99,8 101,0 102,8 104,6 107,1 110,6 116,7 Vesttyskland 92,1 94,7 98,7 100,0 100,2 99,5 101,0 103,9 106,9 108,4 110,5 Schwez 92,9 93,3 95,6 100,0 101,5 100,3 101,0 102,8 107,0 110,0 112,5 0strg 92,2 92,7 97,1 100,0 99,9 101,0 103,2 104,5 107,2 108,6 110,3 Canada 90,7 94,8 98,5 100,0 103,7 100,4 103,6 110,2 115,2 118,8 123,5 Japan 86,6 91,0 95,7 100,0 103,9 106,8 110,2 115,7 121,2 124,1 129,4 USA 93,4 98,1 100,1 100,0 102,3 99,6 103,5 111,0 115,1 118,6 122,8 EF 92,9 95,7 98,8 100,0 100,2 101,0 102,6 105,0 107,5 110,2 113,1 OECD 92,1 95,7 98,7 100,0 101,6 101,4 104,1 109,0 112,7 115,8 119,6 ANM De angvne sterrelser er med undtagelse af opgorelser- Ved omregnng af natonal montenhed tl US- dollars er Klde: OECD: Natonal Accounts samt natonale statstske ne for Grækenland og Schwez opgjort efter nternatonal anvendt et gennemsnt for de enkelte Sr of de gældende publkatoner standard (SNA- systemet), hvorfor de kke tlfaelde markeds -, partets- eller centralkurser, jf Natonal Ackan sammenlgnes med tlsvarende natonale opgorel- counts, OECD, Volume I ser 158

159 I Internatonal oversgt ok J Danmark Spanen 1 ' Fnland Vesttyskland 1 I Norge' Schwez V-1 - Sverge Belgen Ostrg Canada England Japan Frankrg USA Graekenland EF o h--1loj Holland OECD J-1 r Bruttonatonalproduktet, procentvs rlg ændrng Irland Italen Q - Island Arets prser 1- Faste prser Portugal Andrngen fra 1985 tl 1986 var 4,2 pct faste prser og 2,9 pct frets prser 2 Andrngen fra 1986 tl 1987 var 1,3 pct faste prser og 0,5 pct Arets prser o 5 3 Andrngen fra 1986 tl 1987 var 4,3 pct faste prser og 4,1 pct Arets prser 159

160 Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten Danmark 56,9 Fnland 56,0 Island 56,7 Norge 54,3 Sverge 53,8 Belgen 61,9 Frankrg 58,2 Grækenland 65,9 Holland 59,8 Irland 64,1 Italen 61,9 Portugal 72,0 Spanen 66,0 UK 59,3 Vesttyskland 57,0 Schwez 63,7 Ostrg 57,4 Canada 56,4 Japan 57,7 USA 63,5 EF 59,3 OECD 60,4 ANM og klde: se "Bruttonatonalprodukto, sde 158 Prvat 1977 konsum Off Faste Import konsum brutto- af varer nve- og tjesternger nester vs andel of bruttonatonalproduktet, Areas prser 1987 Prvat Off Faste Import konsum konsum brutto- of varer nve- og tjesternger nester 23,9 22,1 32,5 54,3 25,4 18,8 29,9 18,5 27,3 26,8 54,3 20,6 23,4 24,8 15,8 26,3 35,0 64,0 17,7 18,8 36,0 20,2 37,1 50,5 52,9 20,9 28,0 38,0 27,5 21,1 29,1 52,8 26,7 19,0 30,4 16,8 21,6 56,1 64,3 16,3 16,3 64,7 17,2 22,9 20,5 60,9 19,1 19,4 20,8 16,0 23,0 25,2 67,1 19,5 17,4 29,5 17,4 21,1 46,3 60,9 16,1 20,3 49,7 17,1 24,8 58,5 58,1 18,0 17,4 52,9 13,6 24,0 21,8 61,6 16,7 19,9 18,9 14,0 26,5 33,5 66,2 14,4 25,3 40,5 11,1 23,9 16,6 63,6 14,4 20,7 19,5 20,2 18,6 29,5 62,6 20,9 17,3 27,4 19,6 20,2 23,3 55,3 19,8 19,4 23,7 13,0 20,7 34,1 59,0 12,8 25,2 34,6 17,4 26,7 35,0 56,0 19,0 22,6 34,7 20,0 23,2 23,7 58,4 19,5 21,0 25,7 9,8 30,2 11,5 57,8 9,6 28,9 7,8 17,6 18,8 9,1 66,7 18,6 17,3 10,8 17,7 21,5 26,6 60,7 18,5 19,2 25,5 16,7 22,1 18,3 62,2 17,2 20,3 19,0 Bruttonatonalprodukt, prvat og off Bruttonatonal- Prvat konsum Faste brutto- Off konsum konsum samt faste bruttonvesternger produkt nvesternger US- dollars pr ndbygger prser Danmark Fnland Island Norge Sverge Belgen Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Portugal Spanen UK Vesttyskland Schwez Ostrg Canada Japan USA EF OECD ANM se "Bruttonatonalprodukt", sde Klde: OECD: Natonal Accounts

161 opgerelses- Bruttonatonalproduktets relatve fordelng pfa erhvery Frem- Land- stllngsbrug Mnedrft vrkmv mv somhed vs fordelng, arete prser Bygge- og anlægsvrksomhed El -, gas- og vendværker Internatonal oversgt Handel og omsætnng' Transport mv Off og prvate tjenesteydelser Bruttonatonal - produktet alt Danmark' ,6 0,1 20,2 8,7 1,5 29,7 8,1 26,2 100, ,5 0,9 20,2 6,4 1,5 30,3 8,2 27,1 100,0 Fnlande ,0 0,4 26,5 9,4 2,8 23,0 7,7 20,2 100, ,6 0,3 23,8 7,7 2,8 26,4 8,0 23,4 100,0 Islande ,0 23,0 11,7 3,8 23,3 10,5 15,8 100, ,9 22,1 8,2 6,6 24,5 8,4 17,2 100,0 Norge ,6 4,7 22,9 7,6 3,3 21,9 11,8 22,2 100, ,7 11,5 17,6 6,5 4,5 24,5 9,8 22,0 100,0 Sverge ,8 0,7 27,0 9,2 2,3 24,4 6,4 25,2 100, ,5 0,5 24,6 6,9 3,3 26,5 6,8 27,9 100,0 Belgen ,0 0,7 27,0 7,3 2,9 29,0 7,5 22,66 100, ,2 0,4 22,3 5,0 3,7 34,5 7,3 24,66 100,0 Frankrg ,2 0,8 28,2 7,8 1,8 29,1 6,0 21,1 100, ,1 0,7 24,3 5,8 2,6 32,1 6,6 23,9 100,0 Grækenland ,7 1,5 20,1 7,4 1,7 22,5 8,2 20,0' 6 100, ,1 2,2 18,2 6,4 2,5 20,7 7,5 25,3' 6 100,0 Holland ,9 5,0 23,4 7,0 2,5 24,0 6,8 26,4 100, ,8 6,1 21,8 5,5 2,4 27,6 6,9 25,0 100,0 Irlande ,4 1,2 22,4 8,7 2,4 13,1 7,2 27,5 100, ,0 Italen ,0 29,6 7,5 4,1 35,15 5,4 12,35 100, ,6 24,8 5,9 5,6 39,65 6,0 13,45 100,0 Portugal ,2 28,6 7,8 2,0 28,6 5,7 15,0' 100, ,1 31,8 7,7 1,1 28,1 6,4 15,9' 100,0 Spanen ,2 28,7 8,6 2,1 28,4 5,9 19,2' 100, ,3 27,9 6,5 3,2 28,6 6,1 21,44 100,0 UK ,9 2,3 29,0 6,5 3,3 25,1 8,4 22,5 100, ,8 3,9 24,9 6,1 2,9 30,3 7,3 22,8 100,0 Vesttyskland ,0 1,2 37,2 6,5 2,9 18,7 6,3 24,3' 100, ,9 1,0 34,4 5,5 3,0 19,8 6,2 28,2' 100,0 Ostrg ,5 0,6 31,6 9,0 3,3 25,6 6,2 18,1 100, ,6 0,5 30,0 7,3 3,4 28,8 6,4 19,9 100,0 Canada' ,4 4,5 20,1 8,6 2,3 29,7 6,8 23,7 100, ,3 6,4 19,2 6,1 3,4 30,4 7,1 24,1 100,0 Japan ,3 0,5 30,8 9,1 2,2 24,2 6,6 21,26 100, ,9 0,4 29,5 7,5 3,6 24,7 6,2 25,26 100,0 USA ,9 2,6 23,5 4,9 2,7 33,9 6,5 22,9 100, ,1 2,3 19,9 4,8 3,2 38,7 6,3 22,8 100,0 ANM Pga forskelle og grupperngsmetode fra 2 Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttofaktorndkomsten 5 Socal- og sundhedsva3sen, uddannelse, rekreaton og kulland tl land er alle data kke fuldt sammenlgnelge 3 Erhvervslordelngen er baseret pa bruttonatonalproduktet tur, personlg servce samt husholdnngsservce er opgjort 1 Inkl hoteler og restauranter, bank- og forskrngs- bassprser under handel og omsætnng vrksomhed, forretnngsservce (sdstnævnte omfatter 4 Inkl forretnngsservce 6 Inkl hoteler og restauranter advokater, revsorer, r$dgvende ngenerer og arktek- Klde: OECD: Natonal Accounts samt natonale statstske ter, reklamebureauer, edb- centraler, udlejnng of publkatoner drftsmdler mv) samt værd of egen bolg 161

162 Internatonal oversgt Skatter og afgfter Afgfter pá pct of bruttonato- Skat of specelle nalproduktet formue, varer og markedsprser Skatter Personlge Andre Bdrag tl ejendom Generelle tjenester og afgfter ndkomst- ndkomst- socale og omstnngs- samt obl alt skatter skatter ordnnger besddelse afgfter Told mv gebyrer mv vs andel of bruttonatonalproduktet, effete prser Danmark Fnland Norge Sverge ,6 22,3 1,6 0,5 2,7 7,3 0,5 6, ,6 24,2 4,2 1,6 2,1 9,9 0,3 8, ,8 19,1 1,8 3,4 0,9 6,0 0,6 7, ,4 18,5 1,4 3,5 0,4 8,2 0,2 6, ,2 14,6 1,8 10,8 1,3 9,3 0,4 8, ,8 11,4 6,6 11,1 1,5 9,8 0,3 9, ,2 20,8 1,7 11,2 1,0 6,0 0,6 6, ,5 20,4 2,5 13,4 1,6 7,1 0,7 7,8 Belgen UK Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Vesttyskland Schwez 0strg ,5 13,0 2,7 13,1 1,0 7,3 0,7 3, ,4 15,3 3,0 15,3 1,1 7,0 0,6 3, ,0 13,4 1,8 6,5 4,7 3,0 0,5 5, ,0 10,9 4,0 7,0 5,3 6,0 0,4 5, ,4 5,0 2,3 15,8 1,3 9,3 0,3 5, ,2 5,7 2,3 18,9 2,1 8,6 0,2 6, ,3 2,5 2,3 7,5 1,6 5,1 1,5 6, ,7 4,8 1,6 12,0 1,2 6,2 1,1 9, ,2 11,7 3,0 16,3 1,6 6,5 0,8 3, ,5 9,3 3,3 19,3 2,2 7,5 0,6 3, ,0 9,0 1,5 4,6 3,5 5,5 1,5 9, ,2 13,1 1,4 5,7 1,8 8,4 0,5 9, ,3 5,4 2,0 12,7 0,5 4,5 0,1 5, ,2 9,3 4,5 12,4 0,5 5,3 0,2 4, ,4 9,9 6,6 11,9 1,7 4,3 0,2 3, ,4 11,2 7,1 10,9 1,9 5,7 0,1 5, ,9-4,5 8,9 0,7 3,2 2,7 6, ,4-6,9 9,1 0,7 6,8 0,7 8, ,6 3,2 1,4 8,9 0,2 3,0 0,8 2, ,4 5,4 2,3 11,9 0,4 5,5-4, ,8 11,1 1,7 12,6 1,8 5,2 0,4 4, ,5 10,7 2,2 14,0 1,4 5,7 0,3 3, ,3 11,6 2,4 9,1 2,3 2,3 0,7 2, ,6 11,4 2,0 10,3 2,1 3,0 0,5 3, ,5 8,3 1,4 10,8 1,3 8,3 0,9 7, ,6 10,0 1,5 13,6 1,2 8,8 0,5 7,1 Australen Canada Japan New Zealand USA ,0 13,0 3,4-2,9 1,9 1,5 6, ,4 14,6 2,8-2,7 2,4 1,3 7, ,4 11,0 4,0 3,6 5,1 4,2 1,4 3, ,2 12,3 2,9 4,5 4,3 4,8 0,8 3, ,8 5,1 4,4 6,4 2,0-0,4 3, ,8 7,2 6,0 8,6 2,7-0,2 4, ,5 16,4 3,7-2,7 2,5 1,0 3, ,9 20,6 2,6-0,4 4,2 5, ,9 9,6 3,0 7,1 4,6 2,0 0,2 2, ,9 10,2 2,0 8,6 3,6 2,2 0,3 1,9 ANM erne denne label er ldt lavere end de tl- Klde: Revenue Statstcs of OECD Member Countres svarende procenter vst kaptlet vedr offentlge fnan Pars 1988 ser Forskellen beror p8, at OECD's skattebegreb er noget snaevere end det, der anvendes Danmark Sàledes ndg8r boder og vsse gebyrer kke under skatteomrâdet OECD - 162

163 Internatonal oversgt C N sï 10 1P >?, 0 0 É 3 c m c éo d o áo a) Z w LL N m Y 7 a Grækenland v c ú 11' 7 IS C - O a - 2 t a X Ñ J % ea c a 2- ñ ;' -0 A V ñ New Zealand _ Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1976 og

164 Internatonal oversgt Den offentlge sektors udgfter og ndtægter pct of bruttonatonalproduktet mar - kedsprser UDGIFTER: Indkomstoverforsler ovrgt Kollektvt Renter Subs- Tl Tl konsum mv der prvate udland vs andel of bruhonatonalpfoduktet, Goals prser Overskud of offentlge Kaptal- I alt vrk- Formueakkumulaton udgfter somheder ndtægter Danmark ,1 1,3 2,9 13,6 1, ,2 8,8 3,0 15,7 2,1 Fnland ,1 0,6 3,8 10,3 0, ,8 1,7 3,2 12,7 0,3 Island ,6 1,1 3,3 4,5 0, ,1 2,7 2,7 4,8 0,1 Norge ,9 2,5 6,8 13,9 0, ,7 5,3 5,7 15,8 1,1 Sverge ,9 2,1 3,9 15,9 0, ,2 7,5 4,8 19,7 0,7 Belgen ,7 3,7 1,4 19,3 0, ,1 11,1 1,4 21,2 0,6 UK ,4 4,1 2,7 11,7 0, ,4 4,6 1,8 14,9 0,5 Frankrg ,9 1,0 2,0 18,5 0, ,1 2,8 2,3 23,4 0,7 Grækenland ,0 2,8 5,9 0, ,4 2,8 14,6 0,1 Holland ,3 3,8 1,3 25,0 0, ,9 7,6 1,8 28,0 0,7 Irland ,0 4,9 3,6 14,7 0, Italen ,1 8,5 2,9 17,8 0,3 Spanen ,8 4,2 2,0 16,6 0,2 Vesttyskland ,7 1,4 2,0 18,0 1, ,7 2,9 2,1 16,6 1,6 Schwez ,1 1,3 13,1 0, ,9 1,4 13,7 0,9 Ostrg ,6 1,7 2,9 17,7 0, ,0 3,6 3,1 20,4 0,2 Australen ,5 1,8 1,1 9,3 0, ,7 3,7 1,5 10,6 0,4 Canada ,4 4,1 1,9 9,9 0, ,9 8,4 2,0 12,2 0,4 Japan ,9 1,5 1,3 8,9 0, ,9 4,5 1,1 11,8 0,0 USA ,0 2,5 0,3 10,8 0, ,6 5,0 0,6 11,0 0,3 ANM De angvne storrelser er prncpelt opgjort efter nternatonale retnngslner dvs, SNA- systemet - For enkelte lande kan der dog forekomme afvgelser Mht defnton at de enkelte poster henvses tl ordforklarngen, Offentlge fnansero sde ,7 46,8 0,8 2,1 1,7 55,5 1,1 3,8 4,0 36,9 1,1 0,9 3,5 42,2 1,4 1,2 4,5 29,1 0,7 3,0 30,4 1,3 2,3 6,6 50,3 ±0,3 2,4 4,4 52,0 =0,6 7,0 4,1 51,6 0,5 3,6 2,8 62,7 1,2 5,3 3,3 44,9 1,8 53,2 4,3 44,7 1,9 2,0 45,2 1,8 3,9 42,9 0,0 0,9 3,3 51,7 0,4 0,9 3,8 51,6 2,2 56,2 0,8 6,2 3,6 44,9 3,3 48,9 0,8 3,4 40,2 1,1 3,5 46,0 2,4 45,3 5,0 45,1 0,3 1,0 3,6 49,9 0,5 1,3 3,8 34,0 0,1 1,6 2,9 37,8 1,3 1,7 3,2 38,8 4,2 2,5 45,4 5,8 5,8 27,4 5,7 33,0 1,8 33,7 0,6 1,5 37,0 1,5 Klde: Natonal Accounts, , OECD 164

165 Internatonal oversgt INDTLEGTER: Skatter og afgfter Indkomstoverfersler Kaptalover- Drfts- og evrgt tarser, netto kaptal Oblga- Bdrag I alt Drfts- overskud= - Ind- D- torske tl so- skatter I alt overskud fordrngsrekte rekte gebyrer cale ord- og af- Fra Fra Afskrv- Fra Fra nd- = netto- erhvervelskatter skatter og boler nnger gfter' prvate udland Hnger prvate udland tægter opsparng se, netto 16,2 24,6 0,1 19,7 29,4 0,1 12,4 18,9 0,4 14,7 17,7 0,6 24,1 6,9 0,0 21,4 6,8 0,0 18,2 17,3 0,0 19,6 15,2 0,1 14,5 22,6 0,1 17,5 22,0 0,2 11,7 15,8 11,2 18,4 12,5 15,7 0,1 16,3 14,9 0,0 14,4 8,1 0,1 14,5 9,5 0,1 14,4 5,1 16,2 6,0 10,6 15,3 0,4 11,2 13,4 0,5 18,0 11,1 9,2 12,9-11,1 8,4 12,6 12,8 0,4 12,2 12,2 0,5 6,6 15,4 0,7 7,1 14,7 0,7 16,5 11,4 0,2 16,3 14,2 0,3 0,6 41,5 1,1 1,4 0,6 =0,8 =0,1 46,6 1,6 50,8 1,3 1,4 0,8 =0,3-0,0 58,9 6,3 38,0 1,9-1,0 =0,1-41,8 5,2 38,2 2,2-1,2 =0,1-42,9 1,2 32,2-1,0 =3,8 30,2 1,3 29,5-0,6 =6,2 26,4 12,8 48,3 1,6 13,0 47,9 0,6 1,5 11,3 48,5 1,7-1,2 0,0-56,2 13,3 53,0 1,2-1,3 0,7-62,0 12,5 40,0 0,1 0,3 40,4-1,5 14,4 44,0 0,1 0,3 45,0 6,6 6,7 35,0 1,4 1,3 =1,8 7,0 38,2 1,6 1,2 =1,1 42,1 15,5 38,1 2,4 0,1 0,3 0,5 42,2 18,9 43,0 2,5 0,1 0,5 0,6 48,8 7,5 27,0 0,3-11,8 34,0 0,4-17,1 43,4 1,3 0,0 0,7 =1,1 0,1 48,9 19,5 44,6 1,0 0,0 0,6-2,7 0,1 50,6 6,6 35,7 0,1 0,8-1,2 0,2 37,5 12,4 34,5 3,5 0,0 0,3 =1,4 37,7 =6,7 =11,3 11,8 31,3 3,3 0,1 0,6 34,5 =0,9 =5,7 15,5 41,3 1,3 0,4 0,5 =1,7 =0,1 42,7 16,1 41,0 1,3 0,5 0,7-1,2 =0,1 44,0 8,8 31,5 0,3 0,4 9,8 32,3 0,3 1,0 10,4 38,5 2,4 0,1 0,7 =1,7 -:0,0 47,2 12,3 43,1 2,6 0,0 0,8-1,9-0,0 51,2 39,8 3,6-0,2 4,8 3,4 8,0 4,9 3,1 0,7 8,3 1,1 4,7-3,9 7,1 2,1 8,7 5,8 7,6 4,5 1,5-0,7-1,0-4,9-1,3-3,1 4,0 =0,7 0,5 =2,8 1,7 =2,6-1,2 =5,6-3,5-7,3 1,4 =3,4 1,8 =1,2 2,3-3,7 1,3-3,5 11,5 15,9 0,5 13,8 17,4 0,5 12,6 14,7 0,6 12,7 15,5 0,6 9,3 12,9 0,2 7,6 12,3 0,1 8,6 13,4 0,2 8,3 13,0 0,3 27,9-2,3 0,1 32,1 31,7-2,2 =0,3 36,6 3,7 31,6 1,4 =0,2 37,0 4,5 33,3 1,5 =0,7 39,9 9,2 31,6 0,1 0,0 0,5 =0,3-0,0 33,8 8,4 28,4 0,1 0,0 0,6 =0,0-0,0 31,9 5,7 27,9 0,9 0,0 1,4 31,3 7,2 28,8 0,9 0,0 1,2 32,7-0,6 =2,0-0,3 =1,3 0,2-1,8-3,8 =5,5 2,8 =5,2 3,9-1,1-2,4 =2,4 4,3 =4,3 165

166 et I I udlandet Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Natonalregnskabet og Offentlge fnanser er forklaret særlge afsnt, der begynder henholdsvs sde 174 og 177 Abort, legal (lovlg) En fremkaldt abort, foretaget overensstemmelse med gældende lov Abortkvotent, generel Antal legale aborter pr ar pr 1000 kvnder alderen Ar Abortkvotent, samlet Det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pa 1000 kvnder lebet af de fertle aldre Ar, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dode for det fyldte 50 Ar, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter som angvet ved Orate aldersbetngede abortkvotenter Abortkvotenter, aldersbetngede Antal legale aborter pr Ar foretaget pa kvnder en gven aldersklasse pr 1000 kvnder den pageldende aldersklasse Afkastnngsgraden Udtrykker vrksomhedernes evne tl at forrente den nvesterede kaptal Det vl sge, det samlede overskud, som selskabets ejere og ndskydere of fremmedkaptal opnar Det beregnes som resultat of prmer drft plus rentendtegter og udbytter malt pct af de samlede aktver Resultatet af prmer drft er den samlede omsetnng mnus de samlede omkostnnger nkl afskrvnnger Aktendeks Benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pa aktemarkedet Aktendeks gver udtryk for verdstgnngen of en kontantformue placeret en akteportefelje, hvs sammensetnng afspejler sammensetnngen of samtlge of borsnoterede akter Akteselskab (A/S) Et akteselskab er en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud Aktver Aktverne regnskab er udtryk for for - mueverderne, dvs verden of ejendomme, drftsmdler og fordrnger Alm fr handel forbndelse med ejendomssalg Omsetnng af ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton mv Amtskommunale sektor Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Andelsforenng En andelsforenng er en jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (andelshaverne) er soldarsk ansvarlge for selskabets geld 166 Anpartsselskab (ApS) Et anpartsselskab er en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud Udstedes der skrftlgt bevs (anparter) pa ndskuddet, ska dsse - modsætnng tl hvad der gelder for A/S - lyde pa navn og kan kke udstedes tl hændehaveren Arbejdslose Personer uden erhvervsmæssg beskaftgelse, som sager erhvervsarbejde Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP) Oblgatorsk aldersforskrng for lonmodtagere alderen Ar, der har en ugentlg arbejdstd pa mndst 10 tmer Arbejdsstandsnnger Arbejdsophor opgjort som table dage, der drekte eller ndrekte skyldes strejke eller lockout Arbejdsstyrken Summen af beskeftgede og arbejdslose Bassprser Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Befolknngstlvækst Levendefedte - dode + ndvandrng - udvandrng Betalngsbalancen Betalngsbalancen er en transaktonsopgorelse, dvs en opgorelse over verden af de okonomske transaktoner med udlandet, der gen - nemfores nden for en gven perode Betalngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvorefter enhver trans - akton gver anlednng tl to posternger, én pa ndtegtssden og én pa udgftssden Anvendelsen of dette prncp medforer, at betalngsbalancen altd vl balancere den for - stand, at summen of Indtægterne er lg summen of udgfterne, nar der ses bort fra de sakaldte «fejl og mangler» <,Fejl og mangler" opstar, ford betalngsbalancestatstkken bygger pa oplysnnger fra mange klder, der des anvendes drekte, dels som skon over udvklngen PA grundlag af de mere omfattende oplysnnger fra skbsfarts -og bank - statstkken foretages der lobende revsoner of tallene Da revsonerne ofte vedrorer Aret som helhed, vl fordelngen ogsa of den grund fa et vst skonsmessgt preg Nogle of de fejl og mangler, der ndgar beregnngerne, vl blve opvejet of andre fejl og mangler Posten «fejl og mangler» kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes nojagtghed Tl betalngsbalancens hovedposter ska knyttes folgende bemerknnger: Varehandel med udlandet statstkken over betalngsbalancen opgores bade mport og eksport fob, hvlket prakss vl sge, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for palobne fragtomkostnnger ved sotransport Alfabetsk regster modsætnng tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Feroernes og Gronlands samhandel med udlandet Varehandelen opgores betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet (se dette) Sotransport Indtægterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med und - tagelse af fragt af varer fra udlandet tl Dan - mark, des udenlandske skbes udgfter her landet tl havnepenge, provanterng, bunkrng, reparatoner mm Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl sofragten pa mporten med und - tagelse af den del, der fragtes pa danske sk - be Rejser Omfatter ndtjenng ved udlendnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tl og ophold udlandet samt ndtægter og udgfter ved grænsehandel Ovrge varer, tjenester og ndkomst Omfatter en række transaktoner af lobende karakter fx provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt betalng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser Europæske fællesskaber Omfatter pa ndtægtssden stollen tl dansk landbrug mv fra EFs landbrugsfond FEOGA, pa udgftssden Danmarks bdrag tl EFs budget Renter, udbytter mv Indtægterne omfatter bla renter of Ian ydet udlandet, udbytter af akter udenlandske selskaber samt ndtjenng af overskud danske vrksomheder udlandet Udgfterne omfatter bla rente of lân udlandet, udbytte tl danske akter pa udenlandske hender samt udenlandske selskabers ndtjenng af overskud deres flaler og datterselskaber her landet Ensdge overforsler Omfatter bla prvate gaveydelser over gransen, arv og erstatnnger, hjælp tl udvklngslandene, overforsler af arbejdsndkomster Betalngsbalancens kaptalposter Transaktonerne under de lobende poster modsvares of transaktoner pa betalngsbalancens kaptalposter, dvs endrnger Danmarks status over for udlandet Et underskud pa de lobende poster fnanseres enten ved en for - ogelse af den prvate eller offentlge geld, netto tl udlandet eller ved en formndskelse of Natonalbankens og de prvate pengensttutters tlgodehavender, netto (Dan - marks nternatonale lkvdtet) Danmarks nternatonale lkvdtet kan mdlertd ogsa ændres som folge of kaptaltransaktoner alene Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage lan udlandet, eller danske værdpaprer kan blve solgt tl udlandet I begge tlfelde fremkommer der en statusforrngelse over for udlandet, der modsvarer stgnngen valutastllngen Det samme gælder, hvs man Danmark modtager afdrag pa Ian ydet tl udlandet Omvendt vl Ian, ydet herfra tl personer udlandet, og afdrag betalt pa en geld stftet udlandet, vse sg som en forbedrng of status Se ogsa Kaptalbalancen

167 Ordforklarnger Betnget frhedsstraf Domfældelse, hvor frhedsberovelsen kun varksattes, hvs personen nden for en prevetd begar ny krmnaltet og/eller overtræder forskellge vlk&r fastsat af retten Bolg Et eller fere varelser beregnet tl beboelse og ndeholdende (eller med adgang tl) kokken Bolgbenyttelse Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 176 og tl Offentlge fnanser sde 181 Borgerlg retspleje Den del of domstolenes vrksomhed, der Jgger ud over strafferetsplejen (straffesagerne) Bor - gerlg retspleje omfatter fx agteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforretnnger, dodsboer, konkurser mv Bruttofaktorndkomst Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 174 Bruttonvesternger Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 175 Bruttonatonalprodukt Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 174 Bruttoopsparng Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 176 Bruttoregsterton (BRT) Rummal for skbstonnage, der omfatter alle lukkede!estrum 1 BRT = 2,83 m3 Bruttoreproduktonstal Det antat levendefodte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tf verden lobet af de fertle aldre Ar, hvs: 1) Ingen af de 1000 kvnder dode og 2) de hver aldersklasse fodte netop sa mange born som angvet ved arets fertltetskvotenter Se ogsa Fertltetskvotent, aldersbetnget Bruttorestndkomst Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 176 og tf Offentlge fnanser sde 178 Byggeomkostnngsndeks Byggeomkostnngsndeks belyser omkostnngsudvklngen ved opforelse af nye huse, opdelt pa arbejdslon og materaler Opforelsesomkostnngerne er ekskl avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms Lonomkostnngerne er de overenskomstmassge Ionfnger med tllæg af lovplgtge og overenskomstmæssge arbejdsgverbdrag Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fem kvartaler Bytteforholdet udenrgshandelen Angver forholdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent Hvs fx Danmark har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en storre varemangde for at kunne kobe den samme mangde varer udlandet (forudsat at mporten alene blev betalt gennem eksporten) cf cf -prser angver varernes værd ved ankomsten tl Danmark, altsa nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght) - Cvlstandsfordelng Befolknngens fordelng efter agteskabelg stllng: ugft, gft, separeret, enke eller enkemand, frasklt Cvlstandsfordelngen belyser kke paprlose forhold Decl Se: Fraktl Dsponbel bruttonatonal ndkomst mar - kedsprser Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 174 Drekte skatter Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Drfts- og kaptaloverskuddet Se ordforklarnger tf Offentlge fnanser sde 179 Dodfodt Barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pa lv efter afslutnngen af svangerskabets 28 uge Dodskvotent, summarsk Antal dode pr 1000 ndbyggere ECU Europæsk valutaenhed Gennemsntlg krone - værd pr 100 ECU 1988: 795,27 Se endvdere ordforklarng tf Natonalbankens balance EF De Europæske Fællesskaber omfatter lande - ne: Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg, Vesttyskland, England, Irland, Danmark, pr 1181 Grakenland og pr Portugal og Spanen Effektv oblgatonsrente Faktsk artg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs Den effektve rente ndbefatter udtraknngschancen Egenkaptal Egenkaptalen A/S og ApS beregnes som summen af akte /anpartskaptalen og reserver Alfabetsk regster Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnar og er lg resultat for skat pct af egenkaptalen Ejerpantebrev Pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg sely, med det formal at h&ndpantsatte det som skkerhed for et Ian Eksport of varer og tjenester Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 175, afsnttet om mport og eksport of varer og tjenester Engros- og r&vareprsndeks Belyser prsudvklngen ì forstegangsomsatnngen af varer, dvs producenternes og mportorernes salgsprser ekskl moms og punktafgfter Enhedsprortetsoblgatoner Realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne Enhedsværdndeks Angver tlnarmelsesvs for henholdsvs ndforslen og udforslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsværder (prser pr enhed) det p&galdende Ar og bassaret Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne Entreprseregulerngsndeks for anlægsarbejder Indeksene belyser omkostnngsudvklngen for anlaegsarbejders forskellge entreprser Udforelsesomkostnngerne er ekskl admnstratonsudgfter, herunder projekterng og moms Lonomkostnngerne er overenskomstmassge lonnnger Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fem kvartaler Erhvervsokonomske foranstaltnnger, det offentlges Se ordforklarnger tf Offentlge fnanser sde 181 Europæske valutaenheder (ECU) Se ordforklarng tf Natonalbankens Balance Gennemsntlg kroneværd pr 100 ECU 1988: 795,27 Faktske bdrag tf socale skrngsordnnger Se ordforklarnger tf Natonalregnskab sde 176 Famle En famle kan enten bests of en enkelt person eller of fere personer, som bor p& samme adresse, og som er famlemassgt knyttet tt hnanden Det kan vare a) et samlevende ægtepar med eventuelle hjemmeboende born b) et paprlost samlevende par med deres fates hjemmeboende born og eventuelle sarborn (fallesbarn ska forekomme), c) en enlg person med eventuelle hjemmeboende born Statstkkens aldersgranse vedrorende hjemmeboende born er 26 Ar 167

168 statstkken Ordforklarnger Fejl og mangler (betalngsbalancen) Den dfference, som fremkommer, nár resultatet af samtlge regstrerede betalnger valutastatstkken sammenholdes med endrngen valutastllngen Se endvdere Ordforklarng tl betalngsbalancen Fertltet, samlet Det antal levendefodte barn, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lobet af de fertle aldre Ar, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder Bade og 2) de hver aldersklasse fodte netop sá mange born som angvet ved árets fertltetskvotenter Fertltetskvotenter, aldersbetngede Antal levendefodte barn pr Ar fodt af kvnder en gven aldersklasse pr 1000 kvnder den págældende aldersklasse Fertltetskvotent, generel Antal levendefodte born pr Ar pr 1000 kvnder de fertle aldersklasser (15-49 Ar) fob fob -prser angver varenes verd ved afsendelse her fra landet (free on board) Eksporten opgores altd fob -prser Foderenhed Foderverden af 1 kg byg Eksempelvs er 1 foderenhed = foderverden af 1,0 kg hvede, 1,0 kg rug, 1,0 kg byg, 1,2 kg havre, 1,1 kg blandsed Fogedsager Inddrvelser af krav mv Folkepenson Socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 Ar, og som opfylder nermere angvne betngelser om dansk ndfodsret og bopelstd Se ogsa pensonsbeleb Forbrug af fast realkaptal Se ordforklarnger tl Natonalregnskabet sde 174 Forbrug af ra- og hjælpestoffer Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Forbrugerprsndekset Indekset belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne ma betale for varer og tjenesteydelser, der ndgár det prvate forbrug Vegtfordelngen er baseret pa sammensætnngen af det samlede prvate forbrug felge natonalregnskabsstatstkken Fordrnger pa udlandet Natonalbankens kort- og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer Fordrngserhvervelse, netto Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde Forplgtelser over for udlandet Natonalbankens kort- og langfrstede geld tl udenlandske kredtorer, herunder nterventons - kredtter ydet af Den Europeske Fond Fraktl En fraktl opdeler et set observatoner to dele: de observatoner, hvs verd er mndre end fraktlen og de observatoner, hvs verd er starre Fx angver 20 %- fraktlen, at 20% af observatonerne er mndre og 80% er starre end denne fraktl Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50 %- fraktlen) kaldes medanen 25 %- fraktlen og 75 %- fraktlen kaldes hen - holdsvs nedre kvartl og ovre kvartl Da en fjerdedel af observatonerne lgger under nedre kvartl og en fjerdedel lgger over ovre kvartl, vl halvdelen af observatonerne lgge mellem nedre og ovre kvartl Forskellen mellem nedre og ovre kvartl kaldes kvartlbredden Kvartlbredden bruges ofte som et mal for varatonen et set observatoner I ndkomststatstkken kan kvartlbredden bruges som mal for grader af ulghed fordelngen NAr et datamaterale opdeles tendedele efter stgende verd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper Er der fx tale om declgrupper after ndkomst vl 1 declgruppe omfatte den tendedel af ndkomst - modtagerne med de laveste ndkomster og 10 declgruppe den tendedel of ndkomstmodtagerne med de hojeste ndkomster Opdeles tlsvarende fjerdedele taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv De verder af observaton, der udgar grenserne mellem declgrupperne kaldes decler Fx omfatter 3 declgruppe, hvs declgrupperne er dannet efter ndkomst, de ndkomstmodtagere, hvs ndkomst lgger mellem 2 og 3 decl Declerne er saledes ogsa fraktler, det 1 decl svarer tl 10%-fraktlen, 2 decl tl 20%- fraktlen osv Frvllge tt socale ordnnger Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser, sde 179 Funktonel fordelng Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 180 Fælleshusholdnnger Bolger pa plejehjem, dognnsttutoner ol Fængsel En frhedsstraf, som kan dommes pa lvstd eller pa td fra 30 dage tl 16 Ar Fodselsoverskud (naturlg befolknngstlvækst) Antal levendefodte mnus antal dude Fodsler Antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort Tvllngefodsel regnes som en fodsel Alfabetsk regster Fodte Levendefodte + dodfodte Fællesmarkedslande Se EF Forstegangs- sogende Personer, der sager nd pa arbejdsmarkedet for forste gang eller efter, at de har veret uden for arbejdsstyrken Fortdspenson Socal pensonsydelse, der after ansegnng kan tlkendes personer alderen Ar Penson kan tlkendes nár der er tale om en varg nedsettelse of erhvervsevnen pa grund of fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fortdspenson) eller nár der forelgger et vargt forsorgelsesbehov of socale og okonomske grunde (behovsbestemt fortdspenson) Se ogsa pensonsydelser Garantdebtorer /kredtorer Dekker henholdsvs pengensttutternes for - drnger pa garantstllere for!an og fordrnger pa pengensttutterne for deres lanegaranter Hvs láne- og afdragsbetngelser mslgeholdes kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse af skyldge belob GATT Den almene told- og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Genéve) grundlagt 30 oktober 1947, Genéve Generalhandel Omfatter den samlede ndforsel og udforsel AltsA ogsa ndforsel og udforsel af varer, der oplegges pa forskellge lagre og senere genudfores Generalhandelsprncppet er anvendt den danske udenrgshandelsstatstk ndtl 31/ Se ogsa Specalhandel Generelle offentlge tjenster Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 180 Guldbeholdnng Se: Natonalbankens balance Hovedbankerne Den Danske Bank A /S, Kjobenhavns Handelsbank A /S, og Prvatbanken Kobenhavn A /S Hovedstadsregonen Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner Hovedstadsrádet Hovedstadsradet varetager regonplanlegnng, planlegnng og drft af kollektv trafk, mljobeskyttelse, sygehusplanlegnng og naturfrednng hovedstadsregonen I ndgár Hovedstadsrádet den amtskommunale sektor, se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Husholdnngers konsum Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175

169 Ordforklarnger Husstand En husstand omfatter samtlge personer pâ samme adresse uanset famlemassge tlknytnngsforhold, og der kan sâledes ndgâ fere famler samme husstand Hafte En frhedsstraf, som kan dommes fra 7 dage tl 6 mâneder Personer, som udstâr en haftestraf, har sarlge rettgheder forhold tl personer, som udstâr en fangselsstraf Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 (afsnttet om ndrekte skatter) Ikke-funktonsfordelte udgfter Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 181 IMF Den Internatonale Monetare Fond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27 december 1945 ved Bretton Woods (Artcles of Agreement) Se ogsâ Natonalbankens Balance Import af varer og tjenester Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Imputerede bdrag tl socale ordnnger Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Imputerede fnanselle tjenester Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 176 Indenlandsk endelg anvendelse Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Indenlandske statsoblgatoner Danske oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark of den danske stat Indrekte skatter Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 og tl Offentlge fnanser sde 179 Indvduelt offentlgt konsum Se afsnttet om Offentlg konsum ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Indkomstoverfersler Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Indlânsbevser Se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance Indtægter af jord og rettgheder Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Indvandrede For kke -nordske statsborgere regstreres ndvandrngen, nâr der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr Nordske statsborgere regstreres som ndvandrede, nâr de tager fast ophold landet Flytnnger tl Danmark fra Gronland og Faeroerne medregnes ndvandrngerne Internatonal lkvdtet Natonalbankens beholdnng af nettoaktver, der pâ kort sgt kan stlles tl râdghed tl for - mdlng of betalnger tl udlandet Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de sarlge traknngsrettgheder Valutafonden (SDR) og Natonalbankens bruttofordrnger pâ udlandet udgor den offcelle lkvdtet, brutto Trakkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, fas den offcelle lkvdtet, opgjort netto Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede fer 1/ ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver Investernger Se afsnttet om bruttonvesternger ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Kaptalakkumulaton Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Kaptalbalancen Mens opgorelsen of betalngsbalancen er et forsog pâ at beskrve, hvlke transaktoner af okonomsk art, der har fundet sted ârets lob mellem Danmark og udlandet, er kaptalbalancen en opgorelse of Danmarks geld tl og tlgodehavender udlandet ved ârets udgang Prncpelt skulle bevagelserne pâ denne statusopgorelse, nâr der ses bort fra kaptal - gevnster eller kaptaltab, svare tl bevagelserne pâ kaptalposterne pâ betalngsbalancen I prakss er det dog kke mulgt at tlvejebrnge Fuld overensstemmelse Kortfrstet: Som kortfrstede regnes aktver og passver med en oprndelg lobetd pâ 1 âr og derunder Langfrstet: Som langfrstede regnes aktver og passver med en oprndelg lobetd pâ over 1 âr eller Ingen fastsat lobetd Kaptaloverforsler Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Kaptaloverforsler tl og fra udlandet Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Kaptalskatter Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Alfabetsk regster Kollektvt konsum Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 og ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178, afsnttet om offentlgt konsum Konsum, offentlgt Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Korrgerede skattetryk Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Kortfrstet Se Kaptalbalancen Kvantumndeks Angver tlnarmelsesvs for henholdsvs ndforslen og udforslen forholdet mellem de omsatte mangder det pâgaldende Ar og bassâret Sammenvejnngen sker med anvendelse af varderne Kvartl, nedre og evre Se: Fraktl Konsproporton Antal mend pr 1000 kvnder Kob of bygnnger Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Lagerfor0gelser Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Landbrugsbedrft Teknsk okonomsk enhed, der omfatter det areal med tlhorende bygnnger, maskner og husdyr, der af bedrftens ndehaver betragtes som horende tl samme brug Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som én landbrugsbedrft Danmarks Statstks opgorelser De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden Langfrstet Se Kaptalbalancen Ledghed, bereft af Det antat personer, som lobet af âret har varet ramt af ledghed starre eller mndre omfang En person med fere ledghedsperoder lobet af âret ndgâr kun een gang opgerelsen Ledghedsgrad Den andel of âret, hvor en person sammenlagt har varet ledg Levendefedt Barn, som kommer tl verden med tydelge tegn pa lv (dvs ânder, skrger eller grader) uanset svangerskabsperodens langde 169

170 langt I 1979 I 1979 Ordforklarnger Lberale erhverv Fx: advokater, arktekter, blledhuggere, leger, radgvende ngenorer og tandlæger Lobende overforsler Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Lonnnger og arbejdsgverbdrag Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 176 Markedsprser Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 174 Medan Medanen en fordelng er den verd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pa begge sder Mddelkurs Tl og med aprl 1981 noterede Danmarks Natonalbank daglge sælgerkurser for de enkelte valutaer Sælgerkursen er den kurs pengensttutterne selger valuta for tl deres kunder, mens keberkursen er den kurs pengensttutterne keber valuta for af deres kunder Efter aprl 1981 noterer Danmarks Natonalbank en mddelkurs saledes, at de enkelte pengensttutter pa baggrund af denne kan fastsette deres egne kober- og sælgerkurser Mddellevetd Det gennemsntlge antal Ar personer en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dedelghed fremover (alder for alder) soarer tl det nveau, som er konstateret den aktuelle perode Der fndes altsa en md - dellevetd svarende tl enhver alder; den opgores sersklt for mend og kvnder Modfcerede skattetryk Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Momsregstrerede vrksomheder Vrksomheder, der er regstreret toldvesenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for merverdafgft (moms) Ikke al okonomsk aktvtet er momsplgtg De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank-, fnanserngs- og forskrngsvrksomhed, undervsnng, der har karakter af egentlg skolemassg eller faglg uddannelse og hovedparten af de offentlge ydelser Enheden statstkken er regstrerngsenheden toldvasenets vrksomhedsregster I de fleste tlfælde er dette den jurdske enhed (frmaet), men der kan vare undtagelser Et frmas flaler kan afregne moms hver for sg eller vsse vrksomheder kan foretage falles afregnng, uanset om ejerne er forskellge Antallet af «momsregstrerede vrksomheder, vl saledes kun med en vs tlnærmelse vare lg antallet af frmaer 170 opgorelsen er de enkelte vrksomheder henfort tl de branchegrupper, hvor de efter deres hovedaktvtet horer hjemme Monetære nsttutoner Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser Natonalbankens Balance Guldbeholdnng: Natonalbankens guldbeholdnng er peroden optaget tl den parkurs for kronen, der er anmeldt tl valutafonden Beholdnngen var 1976 optaget tl en kurs svarende tl ca 8880 kr pr kg fnt guld For var beholdnngen optaget tl en verd of ca 9640 kr pr kg fnt guld Ved statusopgorelsen pr 31 december 1979 blev opgorelsesmetoden lagt væsentlgt om fra de tdlgere IMF- anmeldte «lave» kurser tl en prs, der var baseret pa markedsprsen for guld de sdste seks maneder Dette betod, at beholdnngen for 1979 blev optaget tl en kurs svarende tl ca kr pr kg fnt guld Denne omlægnng betod, at beholdnngen samlet blev vurderet tl 3280 mo kr Hvs beholdnngen var blevet opgjort tl den game kurs pa 9640 kr pr kg fnt guld, havde den kun været pa ca 492 mo kr Den nye opgorelsesmetode betod altsa, at Natonalbankens guldbeholdnng blev opskrevet med ca 2788 mo kr Fra og med 1988 værdansættes guldbeholdnngen pa grundlag af den offcelle noterng London (goldfxng) 11980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1985, 1986, 1987 og 1988 er guldprsen opgjort tl hhv , 93957, , , , 94207, 92295, kr og kr pr kg fnt guld Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tl formdlng af samarbejdet mellem medlemslandene pa valu - taomradet, herunder ydelse af kredtter tl lande, der har vanskelgheder med betalngsbalancen Danmarks mellemverende med Valutafonden er sden 1969 opfert pa Natonalbankens balance Pa aktvsden fgurerer det belob, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond) Pa passvsden er en vesentlg del of belobet modsvaret ved, at Valutafonden lgger nde med en beholdnng of danske kroner (Den Internatonale Valutafond) Forskellen mellem de to belob betegnes som "Danmarks reservestllng Valutafonden» (jf tabel over «Danmarks nternatonale lkvdtet> sde 91) Ud over de anforte poster omfatter mellemværenderne med Valutafonden sden 1970 ogsa de sakaldte SDR (= serlge treknngsrettgheder), der er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt medlemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tl udlgnng af geld og tlgodehavender Alfabetsk regster Pa passvsden (Tldelte særlge treknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Dan - mark har faet tldelt af SDR af Valutafonden Pa aktvsden (Serlge træknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man allose Natonalbankens statusbeholdnng af SDR (se ogsa IMF) Europæske valutaenheder (ECU) overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europæske Monetære System (EMS) «deponerede» Natonalbanken procent af bankens guld og dollarbeholdnng den europæske Fond for monetært Samarbejde og modtog tl gengæld et tlsvarende belob de sakaldte ECU (= europæsk valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EF og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EF Der var kke tale om en egentlg overdragelse of guld og dollar tl fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge 3 mdl aftaler stl - lede deres reserver tl radghed mod kred- 1 terng ECU skete «deponerngen» af guld tl den kurs, Natonalbanken tdlgere opgjorde st guld (9640 kr pr kg), men modtog ECU svarende tl den nye guldprs pa ca kr pr kg Udlán Den væsentlgste del of Natonalbankens udlan er Ian tl de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng Fra maj 1975 tl august 1985 er belanngsadgangen under det sakaldte lanerammesystem Under dette system fastlagdes hvert kvartal en ramme for pengensttutternes Ian Natonalbanken, opgjort som en procentdel af pengensttutternes egenkaptal Under lanerammesystemet krevedes normalt Ingen skkerhedsstllelse Fra august 1985 aflostes lanerammesystemet of et system, hvorefter lkvdtetsstyrngen overfor pengensttutterne baseres pa Natonalbankens salg tl pengensttutterne of belanbare ndlansbevser samt pa Natonalbankens nterventon pa pengemarkedet Statens lobende konto Over statens lobende konto, der kan fndes pa aktv- eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng af pro - venuet af de ndenlandske statslan Mentomlebet Seddelomlobet har altd veret Natonalbankens ansvar Fra maj 1975 overtog Natonalbanken statens forplgtelse for montomlobet, der Natonalbankens balance er poseret pa passvsden (Montomlobet) Da Natonalbanken 1975 overtog montudstedelsen, var det udestaende montomlob pa ca 639 mo kr, som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for montomlobet) Statens konsolderngskonto Konto, der benyttes forbndelse med statens salg tl Natonalbanken af provenuet af optagne udenlandske statslan Natonalbankens dskonto Natonalbankens bassrente, forhold tl hvlke

171 Ordforklarnger renten pa mellemværender med pengensttutterne fastsattes ndtl august 1985, se nærmere herom under: Natonalbanken, udlân Natonalregnskab Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde Nettoprsndekset Nettoprsndekset belyser udvklngen prser ekskl ndrekte skatter af afgfter og nkl prstlskud for samtlge varer og tjenester, der ndgâr de prvate husstandes forbrug, herunder for brændselsstoffer og energ Nettoprsndekset er en vdereferelse af den ndekssere af mânedsprsndeks med januar 1975 = 100, som frem tl januar 1980 ndgk beregnngen af regulerngsprstallet Nettoprsndekset anvendes ved ndeksregulerngen folge lov om ndeksregulerede realkredtlan(lov nr 81 af 17 marts 1982) og lov om realrenteafgft (lov nr 222 af 3 jun 1983) Nettoreproduktonstal Det antat levendefodte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tt verden lobet af deres fertle aldre âr, hvs: 1) de 1000 kvnder fra 0-Ars alderen og frem der et antat, der svarer tt det enkelte ars dodelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sa mange born som angvet ved ârets fertltetskvotenter Nordsk statstk Statstk om de enkelte nordske lande samt for Norden som helhed udarbejdes af Nordsk Statstsk Sekretarat og Nordsk Rad Nordsk Rad blev dannet 1952 og sekretaratet blev oprettet 1969 Notaralforretnnger Oprettelse af testamenter mv Nynvesternger, faste Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Oblgatorske bdrag tt socale ordnnger Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Oblgatorske gebyrer og boder Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Oceanen Oceanen omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen (oer og ogrupper Stlle Ocean) OECD Organsatonen for 0konomsk Samarbejde og Udvklng (Organzaton for Economc Cooperaton an Development, Pars) omfatter felgende vestlge lande: Australen, Belgen, Canada, Danmark, England, Frankrg, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italen, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schwez, Spanen, Sverge, Tyrket, USA og Vesttyskland Organsatonen er dannet jul 1960 Offentlge fnanser Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde Offentlgt konsum Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Offentlge sektor Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Omfordelte ndtegter Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Omsætnng, ndustrens Den samlede omsætnng opgores som summen af salg af egne varer, lonarbejde, repara - tons- og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsætnng Ved egne varer forstas varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler Lonarbejde for andre udfort egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren Opstllngsarbejde udfert for andre omfatter bygge- og anlagsarbejde udfert uden for eget fast værksted Ved handelsvarer forstâs varer ndkobt med henblk pa vderesalg uden yderlgere forarbejdnng Opgave-/byrdefordelng Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Opsparng Se afsnttet om bruttoopsparngen ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 176 Opsparng, det offentlges Se afsnttet om bruttoopsparngen ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Overskud of offentlg vrksomhed Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Paprlose samlvsforhold Samlvsforhold mellem 2 personer of forskellgt ken Personerne ska enten were ugfte, frasklte eller enkestand Separerede og gfte personer, der lever sammen med en anden end ægtefællen, er kke medtaget Passver Af et regnskabs passver fremgâr, hvorledes den samlede formueværd er fnanseret form af des geld tl andre, des egenkaptal Pengeforsynng, prmer og sekundær Ved den prmære pengeforsynng forstas den prvate sektors lkvde fordrnger pa staten, Natonalbanken og udlandet Pengensttutternes Alfabetsk regster lkvde fordrnger pa udlandet er anfort netto, dvs som forskellen mellem nsttutternes tlgodehavender og gæld udlandet Ved den sekundære pengeforsynng forstâs mangden af betalngsmdler hos borgerne, dvs husholdnnger, kommuner og vrksomheder Den opgores des snæver Torstand (M1) som borgernes andel af den prmære pengeforsynng plus deres anfordrngsndskud pengensttutterne, des vdere forstand (M2) som M1 plus borgernes ndskud pa opsgelse banker og storre sparekasser (ekskl særlge ndlânsformer) med tllæg af statsgældsbevser uden for pengensttutsektoren Borgernes seddel- og montbeholdnng er beregnet ved at reducere seddel- og montomlobet med forretnngsbankernes og de storre sparekassers seddel- og montbeholdnng PA tlsvarende made er borgernes ndskud pa postgro beregnet Indan pa anfordrng omfatter alle ndenlandske ndlan med kortere opsgelsesvarsel end 1 maned, mens ndlân pa opsgelse omfatter alle ndenlandske ndlân med opsgelsesvarsel pa 1 maned og derover, bortset fra ndskud pa særlge ndlânsformer, der fra og med januar 1982 kke mere ndgâr pengemængdebegrebet Pengemmngden vdere Torstand (M2) kan efter den nye defnton kun fores tlbage tl 1975 Pengensttutter, prvate Prvate pengensttutter er Penge- og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og storre sparekasser Danmark, og er eksklusve Natonalbanken og pengensttutter pa Grenland og Færeerne Prvate pengensttutters udlansrentesats pa kassekredt, er vejede gennemsntssatser nklusve lobende provson Beregnngerne er foretaget pa grundlag of manedlge ndberetnnger tl Danmarks Statstk of de typske rentesatser Satserne for omfatter pengensttutter med en balance pa 100 mo kr eller derover Oplysnnger om de effektve ud- og ndlansrenter er de peroden ndhentet fra pengensttutter med en arbejdende kaptal (ndlan + ansvarlg ndskudskaptal + egenkaptal) pa 10 mo kr eller derover Fra og med 1982 bleu denne granse hævet tl 25 mo kr arbejdende kaptal Beregnngerne af gen - nemsntlge effektve renter er foretaget pa Bass af kvartalsvse ndberetnnger af rentendtægter og renteudgfter og af kvartalets gen - nemsntlge sald pa udlans- og ndlanskont Udlânsrenterne er nklusve lobende provson og stftelsesprovson Person -klometer Transportenhed, nemlg en person trans - porteret en klometer Prmarkommunale sektor Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Prmer pengeforsynng Se Pengeforsynng, prmar og sekundær 171

172 I de Ordforklarnger Prorteter Lan mod pant fast ejendom, kan fx bests af: Kredtforenngslan, hypotekforenngslan, real - lanefondslan, am- og særlg realkredt, sælgerpantebreve Produktonsværd Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 174 Prvat konsum Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Realkredtoblgatoner Oblgatoner udstedt af realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnsttut (BRF), Kredtforenngen Danmark (KD), Nykredt, Industrens Realkredtfond (IR) eller Dansk Landbrugs Realkredtfond (DLR) Realokonomsk fordelng Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Regstrerede ledge Personer regstreret som ledge ved den offentlge arbejdsformdlng, som modtager arbejdsloshedsdagpenge eller bstandshjælp Regulerngsprstallet Prsndeks beregnet henhold tl lov nr 83 af 16 marts 1963 med senere ændrnger, jf lovbekendtgorelse nr 134 af 8 apr 1980 prser, der ndgar ndekset, er afgfterne trukket fra, mens tlskud tl en almndelg nedsættelse af vareprserne er lagt tl Bolgudgften er dog huslejen med fradrag af tlskud (bolgskrng 01) Vægtfordelngen er baseret pá forbruget af varer og tjenesteydelser prvate husstande Vægtfordelngen var ndtl januar 1979 baseret pa forbrugsudgfterne lonmodtagerhusstande felge de perodsk afholdte forbrugsundersogelser Fra januar 1979 tl apr) 1984 er anvendt udgftsfordelngen for samtlge prvate husstande folge forbrugsundersogelsen 1976 Efter apr 1984 benyttes udgftsfordelngen folge forbrugsundersogelsen 1981 Regulerngsprstallet beregnes og offentlggores 4 gange om Aret Det beregnes som et gennemsnt af de offentlggjorte manedsprsndeks, saledes at fx regulerngsprstallet for januar er et gennemsnt af manedsprsndeksene for november, december og januar maneder Prsbass for regulerngsprstallet var oprndelgt januar 1963, derefter januar 1971 og januar 1975, og nu januar 1980 Regulerngsprstallet anvendtes tdlgere ved prstalsregulernger, hvor sadanne er fastsat ved lov, og har sden 1963 været benyttet som grundlag for dyrtdsregulerngen of lonnnger mv pa det prvate arbejdsmarked og for offentlge ansatte I henhold tl lov blev regulerngen of arbejdsvederlag mv ndstllet fra januar 1983 Rekreatve tjenester Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde , afsnttet om rekreatve og kulturelle tjenester Rentemargnal Forskellen pa den gennemsntlge ud- og ndlansrente henholdsvs banker og sparekasser Renter og udbytter tl og fra udlandet Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 Resultat for skat Det belob, der efter afholdelse of alle udgfter er tl radghed tl betalng af skat, tl udbyttebetalng samt tl henlæggelser RA- og hjæipestoffer Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 174 Rastofudvndng Fremstllng af rastoffer grusgrave, kalk- og stenbrud og skærvefabrkker I natonalregnskabsstatstkken desuden udvndng af raole og naturgas RAvareprsndeks Se engros- og ravareprsndeks Samlede aktver Samlede aktver er den samlede sum of de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv) Samlet afgftsangvet omsætnng Summen of den afgftsplgtge ndenlandske omsætnng og den afgftsfre eksport SDR Særlge træknngsrettgheder, der er en form for valutaaktver skabt of Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse Sekundær pengeforsynng Se Pengeforsynng, prmær og sekundr Skatter og afgfter Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 SNA -systemet Bruttonatonalproduktet beregnes for de enkelte lande pa baggrund af SNA -systemet (System of Natonal Accounts) for at oge sammenlgnelgheden mellem landene Specelt arbejder FN og OECD for dette Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet 1968 (En beskrvelse of det revderede system fndes : A System of Natonal Accounts, Unted Natons, New York, 1968) Socale foranstaltnnger Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 181 Alfabetsk regster Socale kasser og fonde Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Socale overforsler Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 176 Socale pensoner - belobsarter Folkepensonen og den almndelge fortdspenson bestar of et grundbelob og et pen - sonstllæg Herudover medgar der tl den hojeste fortdspenson et erhvervsudygtghedsbelob samt et nvaldtetsbelob Tl den mellemste fortdspenson medgar der et nvaldtetsbelob og tl den forhojede almndelge fortdspenson et fortdsbelob Grundbelobet og pensonstllægget er ndkomstbestemt, det pensonster, der er fyldt 70 Ar, dog altd far det fulde grundbelob Satserne for de forskellge belobsarter angver det maksmale manedlge belob, som kommer tl udbetalng pr pensonst, uden hensyn tl evt ndkomstgraduerng mv Satserne reguleres to gange arlgt, pr 1 aprl og 1 oktober Nedenfor ses den samlede manedlge penson pr pensonst svarende tl satserne pr 1 januar 1987 for hhv samgfte og andre pensonster Samgfte er ægtepar, hvor begge ægtefæller er folke- eller fortdspensonster Der er opstllngen set bort fra personlge tllæg, som ydes efter ndvduelle behov, samt forskellge belobsarter, som en overgangsperode fortsat ydes henhold tl ældre lovgvnng ' Samgfte Kr Ovrge Folkepenson Alm fortdspenson Forhojet alm fortdspenson Mellemste fortdspenson 5112' 5557 Hojeste fortdspenson Belobet gælder, nár aegtefaellen modtager hojeste eller mellemste fortdspenson eller nvaldtetsydelse Soldtet Soldtet, der angver selskabets evne tl at modega tab, beregnes som egenkaptalen malt pct of de samlede aktver Somatske sygehuse Sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme Specalhandel Omfatter tl forskel fra generalhandel kke varer, som ndfores og oplægges pa prvate lagre frhavnen, pa toldoplag, pa mportoplag for landbrugsvarer samt pa provanterngslagre, og som senere genudfores Endvdere medtages kke ndforte varer, som alene godsregstreres og herefter genudfores Dermod medtages varer, som ndfores og senere genudfores, forudsat at varen ved ndforslen er ndklareret Specalhandelsprncppet anvendes den danske udenrgshandelsstatstk fra 1/1 1979

173 Ordforklarnger Statens Garant for mentomlebet Garant stllet af den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes over - tagelse af udmontnngen of skllemont Se ogsa Natonalbankens balance Statens gæld Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 180 Statens konsolderngskonto Se Natonalbankens Balance Statens lobende konto Se Natonalbankens Balance Statsgæld Indenlandske og udenlandske nsttutoners personers fordrnger pa den danske stat Statsgældsbevser udenfor pengensttutsektoren Omfatter borgernes (ovrge vrksomheders og prvate forbrugerhusholdnngers) beholdnnger af statspaprer med en lobetd pa 2 Ar og derunder Statslge sektor Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 177 Subsder Se ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 175 og tl Offentlge fnanser sde 178 Sundhedsvæsen Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 180 Tltalefrafald Undladelse af at rejse tltale en straffesag enten ford det bevsmæssge grundlag kke anses at være godt nok, eller af andre grunde Tonklometer Transportenhed, nemlg en ton gods trans - porteret en klometer og Tvangssalg Salg af ejendom ved tvangsaukton Uddannelse og forsknng Se ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 180 Udgfter tl socale ydelser Sygdom: Sygeskrng; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals- og sundhedsvæsen; skoleog bornetandpleje Invaldtet og handcap: Invaldepenson, fra 1984 fortdspenson med nvaldtetsbelob; for - sorg for nvalder og handcappede; revalderng; kontant hjælp tl famler med handcappede born eller voksne Arbejdsulykker: Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn Alderdom: Folkepenson, fra 1984 almndelg fortdspenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser under tlsyn af forskrngsradet; fra 1979 efterlon; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp Efterladte: Enkepenson; begravelseshjælp Fra 1984 almndelg fortdspenson under alderdom og begravelseshjælp under sygdom Famler: Dagpenge ved svangerskab, fodsel og adopton; svangerskabshygejne; sundhedspleje; lægeundersogelser af born; bornetlskud; ungdomsydelse; 1984 og 1985 engangstlskud tl born under 10 Ar; forskudsvs udbetalng of bornebdrag (netto); dag- og dognnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end pensonster Beskæftgelse: Arbejdsloshedsforskrng (ekskl efterlon som er anfort under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse/omskolng ydet af staten; beskæftgelsesarbejder Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; pensonstbolger; tab pa offentlge garanter pa Ian tl bolgndskud Alfabetsk regster Andre ydelser: Kontanthjælp efter bstandsloven; besættelsestdens otre; Lonmodtagernes Garantfond Udvandrede Personer, der opgver deres bopæl her landet Flytnnger fra Danmark tl Gronland og Færoerne betragtes som udvandrng UNESCO Organsatonen under FN for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945, London Valutafonden Se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF) Vareskatter Se afsnttet om ndrekte skatter ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 179 Varesubsder Se afsnttet om subsder ordforklarnger tl Offentlge fnanser sde 178 Værdtlvækst Forskellen mellem produktonsværd og udgft tl CA- og hjælpestoffer Med andre ord den værd, der skabes produktonsleddet ved forædlngse afsnttet om bruttofaktorndkomst, ordforklarnger tl Natonalregnskab sde 174 Abne og lukkede serer realkredt Abne serer er de serer af realkredt, hvor der stadg udstedes nye oblgatoner Lukkede serer er de serer realkredt, hvor der kke mere udstedes nye oblgatoner, og som forsvnder fra noterng, nar de er færdgamortseret (afdraget) 173

174 Ordforklarnger Grundlag og afgrænsnng Tallene for natonalregnskabet bygger pa en række statstske oplysnnger, som man for - seger at samle tl et helhedsbllede, des af tlgangen af varer og tjenester tlvejebragt gen - nem erhvervenes produkton eller va mporten, des af anvendelsen af dsse varer og tjenester tl rá- og hjælpestoffer, eksport, konsum og nvesterng Ved beregnng af endelge natonalregnskabstal sages alle tlgængelge statstske oplysnnger nddraget; det er dog nodvendgt for at opna dette helhedsbllede at lade skon ndga beregnngerne Statstkken over natonalregnskabet er tlpasset nternatonale defntoner og omfatter - modsætnng tl betalngsbalancen - kun Danmark, det Færoerne og Gronland denne sammenhæng er behandlet som udland Oversgt En oversgt over sammenhængene mellem begreberne natonalregnskabet far man let - test ved hjaelp af kontoopstllngen for natonalregnskabets hovedstorrelser (jf nedenfor om de enkelte kont) Ved at folge posterngerne fra produktonsværden kontoen for varer og tjenester vdere ned gennem denne og de folgende kont vl man kunne se, hvorledes begreberne defntorsk hænger sammen For en yderlgere uddybnng af de enkelte begreber henvses tl de pagældende afsnt ordforklarngen Kontoopstllngen Konto for varer og tjenester vser den samlede tlgang og anvendelse af varer og tjenester Nar de varer og tjenester, der anvendes som ra- og hjælpestoffer erhvervene, fradrages den samlede produktonsværd, nar man frem tl bruttonatonalproduktet, saledes som det fremgar af produktonskontoen, hvor man, som de folgende kont, nar frem tl det tlsvarende nettobegreb ved at fradrage forbrug af fast realkaptal De folgende tre kont vedrorer transaktoner forbndelse med ndkomster, der er skabt ved produktonen eller opstaet samkvemmet med udlandet Konto for ndkomstdannelsen vser sammenhængene fra bruttonatonalproduktet tl den funktonelle ndkomstfordelng, mens man konto for ndkomstfordelng yderlgere tager hensyn tl ndkomstbetalngerne tl og fra udlandet, hvorved begreberne bruttonatonalndkomst og dsponbel bruttonatonalndkomst defneres Indkomstanvendelseskontoen vser, hvordan den dsponble bruttonatonalnd - komst fordeles pa henholdsvs konsum og opsparng Kaptalkontoen vser, hvorledes bruttoopsparng sammen med kaptaloverforsler fra udlandet modsvarer kaptaloverforsler tl udlandet, bruttonvesternger og fordrngserhvervelse, netto, pa udlandet Hvs sdstnævnte storrelse er negatv, ndebærer det, at der er optaget Ian mv udlandet for at fnansere ndenlandsk eftersporgsel og nettooverforsler tl udlandet Under transaktoner med udlandet vses den natonalregnskabsmæssge opgorelse af betalngsbalancens lobende poster delt op pa lobende transaktoner og kaptal- 174 transaktoner Saldo pa sdstnævnte er fordrngserhvervelse, netto, som svarer tl overskuddet pa betalngsbalancens lobende poster korrgeret for behandlngen af Færoerne og Gronland som udland De to kategorer af transaktoner med udlandet opsummerer alle transaktoner med udlandet, som er ndgaet de tdlgere nævnte kont Tlsvarende kont er opstllet for den offentlge sektor og for den prvate sektor - dog vses ngen konto for varer og tjenester Dsse kont vser, hvordan den enkelte sektors pro - dukton og ndkomstdannelse va ndkomst- og kaptaltransaktoner med det ovrge ndland og udlandet bestemmer sektorens dsponble ndkomst, opsparng og fordrngserhvervelse, petto For hver of de tre sdstnævnte storrelser skulle tallene for de to ndenlandske sektorer tlsammen udgore modsvarende storrelser pa kontoopstllngen for natonalregnskabets hovedstorrelser Der er dog vsse opgorelsesmæssge forskelle mellem betalngsbalancestatstkken (som er hovedklden for kontene over for udlandet) og statstkken for de offentlge fnanser (som er klden vedrorende ndkomst- og kaptalkont for den offentlge sektor), lgesom enkelte mndre revsoner of statstkken for de offentlge fnanser endnu k- ke er ndarbejdet natonalregnskabet Dsse forskelle er vst pa Afstemnngskonto, som sammen med tallene for den offentlge sektor og for den prvate sektor netop gver saldoposterne kontoopstllngen for natonalregnskabets hovedstorrelser Begreber og defntoner Sektorafgrænsnngen er baseret pa FN's natonalregnskabssystem, A System of Natonal Accounts (SNA) og EF's natonalregnskabssystem, Det europæske Natonalregnskabssystem (ENS) og er ovrgt sammenfaldende med afgrænsnngen statstkken for de offentlge fnanser Erhvervsgrupperngen er baseret pa FN's erhvervsgrupperngsstandard, Internatonal Standard Industral Classfcaton of all Economc Actvtes (ISIC) fra 1968 og er saledes sammenlgnelg med den erhvervsklassfkaton, der ovrgt anvendes of Danmarks Statstk I grupperngen er der, overensstemmelse med de nternatonale anbefalnger, ndfort en son - drng mellem markedsmæssg og kke -markedsmæssg aktvtet Markedsmæssg aktvtet udoves enheder, hvs formal det er at producere varer og tjenester tl afsætnng pa markedet eller tl egen anvendelse, normalt med den hensgt at opna en fortjeneste herved Produktonsværden dsse enheder kan derfor opgores som den markedsbestemte verd af de fremstllede pro - dukter Normalt anses al fremstllng af varer for at være markedsmæssg Ikke- markedsmæssg aktvtet er karakterseret ved, at den udfores of det offentlge, of organsatoner og forennger eller af prvate husholdnnger med henblk pa»eget«forbrug For de fremstllede produkter dsse enheder fnder der saledes Ingen markedsprsdannelse sted, og produktonsværden natonalregn- Natonalregnskab skabet opgores for dsse som summen af omkostnngerne ved aktvteten Produktonsværd bassprser opgores som vaerden ab fabrk eksklusve varetlknyttede ndrekte skatter, netto, der pahvler producenten RA- og hjælpestoffer beregnes som varden markedsprser (= koberprser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgfter tl kontorartkler, advokater og andre ndrekte produktonsomkostnnger samt udgfter tl reparaton og vedlgeholdelse Bruttonatonalproduktet markedsprser opgjort fra produktonssden fremkommer ved fra produktonsværden bassprser plus varetlknyttede ndrekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af ra- og hjælpestoffer koberprser Dette begreb kan ogsa opgores fra ndkomstsden som lonnnger og arbejdsgverbdrag plus bruttorrestndkomst plus ndrekte skatter, netto Endelg kan det opgores fra anvendelsessden som summen af alle endelge anvendelser koberprser mnus mporten af varer (cf) og tjenester Bruttofaktorndkomsten (= bruttonatonalproduktet faktorprser) opgores for det enkelte erhvery som produktonsværden bassprser mnus forbruget af rá- og hjælpestoffer koberprser mnus kke -varetlknyttede ndrekte skatter, netto, og er saledes ogsa lg med lonnnger og arbejdsgverbdrag plus bruttorestndkomst For samfundet som helhed kan brutto - faktorndkomsten tllge opgores som bruttonatonalproduktet markedsprser mnus ndrekte skatter, netto Bruttoværdtlvækst bassprser fremkommer pa kontene for de nsttutonelle sektorer ved at trække udgfterne tl ra- og hjælpestoffer fra produktonsværden bassprser De mputerede fnanselle tjenester ndgar kke rá- og hjælpestoffer, men fratrækkes med hele belobet pa konto for ndkomstdannelse den prvate sektor Samtdg fratrækkes de kke- varetlknyttede ndrekte skatter og subsder bade den prvate og den offentlge sektor for at na frem tl bruttofaktorndkomsten Bruttonatonalndkomsten markedsprser Dette begreb kan dannes pa to mader: 1 Ved fra bruttonatonalproduktet markedsprser at fradrage renter og udbytter samt lonnnger (netto) tl udlandet 2 Summen af de enkelte elementer aflonnngen af danske selskaber, det offentlges og enkeltpersoners deltagelse produktonen her og udlandet samt rentendtægter fra udlandet, netto, plus ndrekte skatter, netto Dsponbel bruttonatonalndkomst markedsprser fas ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trække lobende overforsler mv (netto) tl EF's nsttutoner og ovrge udland Forbrug af fast realkaptal ska angve varden genanskaffelsesprser af den fysske og

175 Ordforklarnger teknske forrngelse of kaptalapparatet Tallet er beregnet med udgangspunkt forudsætnnger om levetden for forskellge dele af kaptalapparatet, men har kke nedvendgvs sammenheng med de skattemæssge afskrvnngsbelob, der fremgâr of vrksomhedernes regnskaber, og som normalt er baseret pâ de hstorske anskaffelsesprser Trækkes for - brug af fast realkaptal fra natonalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tlsvarende nettobegreber (fx bruttonatonalprodukt /nettonatonalprodukt) Markedsprser (= koberprser) Dette verd - begreb anvendes det danske natonalregnskab kun for totalsterrelser (fx bruttonatonalproduktet markedsprser) Tl angvelse of værdnveauet for et erhvervs samlede udgfter tl kob af rá- og hjælpestoffer eller for de totale udgfter tl en kategor of endelg anvendelse vl man normalt bruge det mere precse begreb: Keberprser (en >>markedsprs«er nemlg afhængg af, hvor pâ en vares vej fra producent tl k0ber den mâles) Bassprser er for ndenlandsk produkton defneret som prsen ab fabrk eksklusve varetlknyttede ndrekte skatter, netto For mport er bassprsen defneret som cf -verden plus told Ogsâ verdtlvækst kan defneres bass - prser (sd) Faktorprser Dette værdbegreb anvendes kun forbndelse med bruttofaktorndkomsten (sd) prser Tallene natonalregnskabet udarbejdes det pâgældende Ars prsnveau, men af hensyn tl sammenlgnelghed over tden, hvor pâvrknng af prsændrnger onskes elmneret, omregnes en del af tallene tl et fælles prsnveau For tden anvendes prsnveau Omregnngen foretages prncpelt kun for de begreber, hvor værden kan opfattes som sammensat af en prs ganget med en tlherende mande Indrekte skatter opdeles varetlknyttede og kke-varetlknyttede ndrekte skatter De forste er karakterseret ved, at de varerer med produktonen eller salget af de varer eller tjenester, som de hvler pâ (fx punktskatter, told og moms), mens de sdste kun kan henfores tl et erhverv som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgfter pa erhvervenes motork0ret0jer) Subsder opdeles varetlknyttede og kkevaretlknyttede subsder efter samme krterer som anfert for de ndrekte skatter (sd) Merværdafgft (moms) udger en del of de varetlknyttede ndrekte skatter det omfang, de kke kan fradrages som ndgâende moms Det danske natonalregnskab feger sâledes det sâkaldte nettomomsprncp, hvor der heft bortses fra fradragsberettget ndgâende moms Det bemarkes, at den særlge moms - refuson forbndelse med bolgbygger er behandlet som et varetlknyttet subsde Indrekte skatter, netto omfatter ndrekte skatter med fradrag af subsder Import og eksport af varer og tjenester Ved opgorelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet tl brug for natonalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for transaktoner med udlandet er FærOerne og Grenland behandlet som udland, mens dsse omrâder er behandlet som ndland den egentlge betalngsbalancestatstk, som dækker hele valutaomrâdet Endvdere er enkelte poster natonalregnskabet betragtet som lobende overfersler, mens de betalngsbalancestatstkken er opfort under 0vrge varer og tjenester Dsse forskelle betyder, at saldoen pa vare- og tjenestebalancen blver forskellg de to opgerelser En anden forskel, som gor sg gældende pâ de to opgorelser, fâr dermod kun betydnng for de samlede belob for henholdsvs mporten og eksporten, men kke for saldoen, det den pâvrker mporten og eksporten ens Denne forskel vedrerer varemporten, som tl brug for natonalregnskabsstatstkken er opgjort cf, mens den betalngsbalancestatstkken er opgjort fob Dette medforer, at ogsâ ndtægterne og udgfterne vedrerende skbsfarten blver for - skellge de to opgerelser Import og eksport al tjenester ekskl turstudgfter og -ndtægter omfatter verden af en række tjenesteydelser, der forelgger særlge beregnnger for - sær belob vedrorende skbsfart, anden transportvrksomhed, râdgvende ngenorer og forskrnger (tjenesteelementet) Herudover ndeholder mporten of tjenester udgfter, som danske frmaer og det offentlge afholder, fx forbndelse med for - retnngs- og tjenesterejser Belobene opgeres forbndelse med turstudgfterne, men er udsklt fra dsse, mens turstndtgterne er opgjort nklusve tlsvarende beleb vedrerende udgfter her landet afholdt of udenlandske frmaer mv Prvate udgfter afholdt af danskere, der arbejder mdlertdgt udlandet, eller of udenlandske arbejdere her, er opfert under turstudgfter henholdsvs -ndtægter Renter og udbytter tl og fra udlandet omfatter renter of alle lân optaget udlandet of danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlge samt udbytter fra danske selskaber tl udenlandske moderselskaber, akte- eller anpartsndehavere ol PA tlsvarende mâde fremkommer renter og udbytter fra udlandet som ndtgt for danske lângvere, moderselskaber osv Ydelser vedrerende patenter og andre rettgheder medtages natonalregnskabet under renter og udbytter, mens dsse betalngsbalancestatstkken er behandlet som mport/ eksport of tjenester Lonnnger og arbejdsgverbdrag tl/fra udlandet omfatter lonnnger tl grænsearbejdere og andre (fx danske ssonarbejdere Granland), der kke bor det land, hvor lonnen ndtjenes, et helt âr Subsder medfor af EF- ordnnger dækker de tlskud tl produkton eller enkeltprodukter, som den danske stat udbetaler og fâr refunderet af EF, herunder sær ved eksport af landbrugsprodukter eller anden stette forbndelse med dsse Natonalregnskab Indrekte skatter medfor of EF- ordnnger dækker afgfter, som opkræves of den danske stat, men hvor provenuet vderesendes tl EF, herunder sær told og mportafgfter Lobende overforsler tl og fra EF bestâr pâ den ene sde af ndrekte skatter samt andre lobende overforsler tl EF og pâ den anden sde af subsder og andre lobende overfersler fra EF Andre lobende overforsler tl/fra udlandet omfatter ensdge transaktoner mellem udlandet og den offentlge sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmeherende Danmark Endvdere er enkelte poster, der betalngsbalancestatstkken er behandlet som eksport/mport af tjenester, henfert tl denne gruppe Kaptaloverforsler tl og fra udlandet omfatter ensdge transaktoner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlge sektor, prvate selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehorende Danmark Der vl sâledes sær vere tale om nvesterngstlskud tl Gronland og Færeerne (hole u- landshjælpen er kodet som lobende overfersler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatnnger Fordrngserhvervelse, netto, se ordforklarnger tl kontoopstllngen under kaptal - kontoen Indenlandsk endelg anvendelse er bruttonatonalproduktet markedsprser med tllæg af vrden af mporten af varer og tjenester og med fradrag for verden af eksporten af varer og tjenester Belebet svarer tl vrden af de varer og tjenester, som kan anvendes tl konsum eller nvesterng (herunder lagernvestern - ger) Husholdnngers konsum bestâr af danske husholdnngers udgfter tl varer og tjenester sâvel Danmark som udlandet Fratrkkes danskeres kob udlandet (turstudgfter mv) og tllægges udlændnges kob Danmark (turstndtægter mv) fâs husholdnngernes konsum pá dansk omráde Prvat konsum alt udgeres of summen of husholdnngernes konsum alt og gruppen >>Forennger, organsatoner mv «, der omfatter den endelge anvendelse of den kke- markedsmæssge produkton prvate konsumorentere - de, kke- udbyttegvende nsttutoner Kollektvt konsum bestâr of ydelser (under- vsnng, hosptalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar mv), som det offentlge stller tl befolknngens râdghed Udgfterne, der er forbundet med dsse ydelser, bestâr hovedsagelg of lonnnger og arbejdsgverbdrag samt udgfter tl kob of varer, fx skoleboger, medcn og mltær udrustnng Udgfterne tl opferelse of bygnnger og anlæg, fx skoler og hosptaler, samt tl keb of nventar ndgâr kke det kollektve konsum, men nvesterngerne En undtagelse udger bygge- og anlægsarbejder med mltært formâl, der kke regnes som nvesterng, men med - tages under det kollektve konsum, lgesom nventaret tl kasernerne, k0b of vâben og mltar udrustnng det hele taget placeres her 175

176 Ordforklarnger Bruttonvesterngerne bester des af de faste bruttonvesternger, des af lagerforogelserne De faste bruttonvesternger omfatter udgfter forbundet med opforelse af nye bygnnger (herunder bolger) og anlæg samt kob af transportmdler, maskner og nventar Hertl kommer tlvæksten landbrugets stambesætnnger Ved opgorelsen af erhvervs- og sektorfordelte bruttonvesternger tages der hensyn tl nettokobet af ekssterende kaptal - goder Lagerformgelser omfatter ra- og frdgvarelagre fremstllngsvrksomhed, engros- og detalhandelslagre samt lagerforogelser af en række varer, der forelgger særlge oplysnnger om, forst og fremmest landbrugets lagre og ovrge besætnngsforskydnnger samt EF-nterventonslagre Danmark Bruttoopsparngen svarer tl den dsponble bruttonatonalndkomst markedsprser med fradrag af prvat og kollektvt konsum Brut - toopsparngen blver derved ogsa lg med brut - tonvesterngerne plus kaptaloverforsler, netto, og fordrngserhvervelse, netto Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter lennnger af enhver art, det vl sge ogsa akkord- og overtdsbetalng, tantémer, Ionmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl pensonsordnnger og andre socale ordnnger samt værden af naturalydelser Der medregnes alle lonnnger, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet Hvs lonnnger fra udlandet tllægges og lonnnger tl udlandet fratrækkes, fas de lonnnger, der er modtaget of lonmodtagere bosat Danmark (danske resdenter) Bruttorestndkomst beregnes som bruttofaktorndkomsten mnus lonnnger og arbejdsgverbdrag Safremt forbrug of fast realkaptal fratrækkes fas nettorestndkomsten, der med - gar tl aflonnng af selvstændges arbejde og kaptalndsats egen vrksomhed og tl for - rentnng of fremmedkaptal mv Antal beskæftgede opgores antal personer uanset længden af den daglge arbejdstd Grundlaget er oplysnnger fra folketællnger, beskæftgelsesundersogelser og regsterbaseret beskæftgelsesstatstk samt de erhvervsspecfkke beskæftgelsesstatstkker Det bemærkes, at drekterer, bestyrere ol natonalregnskabet henregnes tl funktonærer Lonmodtagergruppen er saledes defntorsk afgrænset overensstemmelse med»lennnger og arbejdsgverbdrago (sd) Bolgbenyttelse Produktonsværden ved bolgbenyttelse bester des af den faktske leje (nkl værden af lejers egen vedlgeholdelse, men ekskl varme) for lejede bolger, des af en beregnet lejeværd for ejerbolg Beregnngen af lejeværden foretages med udgangspunkt de faktske huslejer tlsvarende lejede bolger Imputerede fnanselle tjenester udgor den»ubetalte«del of produktonsværden fnansel vrksomhed og er beregnet som forskellen Natonalregnskab mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter I henhold tl nternatonale rekommendatoner fratrækkes dette belob under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorndkomst med det formal at kunne medregne renteforskellen produktonsværden nden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behove at foretage en skonsmæssg fordelng of belobet pa ra- og hjælpestoffer erhvervene Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger omfatter bade frvllge og oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Imputerede bdrag tl skrngsordnnger se Ordforklarnger Offentlge fnanser Socale overforsler, nternatonalt samarbejde og andre lobende overforsler udgor tlsammen gruppen andre ndkomstoverforsler statstkken vedrorende de offentlge fnanser Internatonalt samarbejde omfatter alle lobende transaktoner fra den offentlge sektor tl offentlge nsttutoner udlandet (eller omvendt) og omfatter derfor prakss alle ensdge offentlge lobende overforsler tl/fra udlandet Socale overforsler omfatter stort set alle drekte ndkomstoverforsler tl husholdnngerne - væsentlgste undtagelse er uddannelsesstotten Kob af jord og rettgheder, netto, se ordforklarnger tl Offentlge fnanser 176

177 I statstkken Ordforklarnger Afgrænsnng af den offentlge sektor Udtrykket «den offentlge sektor» anvendes fere forskellge betydnnger I den generelle statstk for de offentlge fnanser er afgransnngen af den offentlge sektor tpasset de nternatonale defntoner, som ogsä anvendes natonalregnskabet Her betragtes Faroerne og Gronand pä lnje med udlandet Statslge aktvteter dsse steder kommer derfor kke tl at ndgä det danske natonalregnskabs offentlge sektor Udgfterne hertl klassfceres folgelgt som overforser tl udlandet I amndelghed er hovedkrteret for, om en enhed thorer den offentlge sektor, at den producerer offentlge ydelser Ved offentlge ydelser forstäs kke- markedsmassge goder, som ferst og fremmest er besternt tl offentlgt konsum, dvs som enten forbruges vederlagsfrt eller mod betang af kke-omkostnngsbestemte gebyrer, der normalt Jgger under fremstllngsprsen Det offentlge konsum kan forbruges ndvduelt of personer eller kollektvt Formelt offentlge enheder, der producerer offentlge ydelser (offentlge nsttutoner), ndgär uden vdere Formelt prvate enheder med en produkton af offentlge ydelser ndgár, hvs produktonen for over halvdelens vedkommende fnanseres ved hjalp af offentlge mdler (quas -offentlge nsttutoner) Endvdere ndgár en rakke enheder med en markedsmassg produkton (departementale vrksomheder) Tages der herudover hensyn tl enhedernes regnskabsmassge status kommer den offentlge sektor tl at omfatte folgende hovedgrupper af enheder: I Integrerede offentlge nsttutoner Ikke- ntegrerede offentlge nsttutoner Quas -offentlge (kke -ntegrerede) nsttutoner Departementale (ntegrerede) offentlge vrksomheder den offentlge sektor ndgär dermod kke: Selskabslgnende (ntegrerede) offentlge vrksomheder Offentlge (kke-ntegrerede) vrksomheder organseret som selskaber ellgn Integrerede offentlge nsttutoner er enheder, der producerer offentlge ydelser, og som ndgär de samlede offentlge regnskaber (og budgetter mv) - dvs statsregnskabet pä det centrale nveau og amts- og prmarkommuneregnskaberne pa det lokale nveau Ikke -ntegrerede offentlge nsttutoner er formelt offentlge enheder, der producerer offentlge ydelser, men som kke ndgár de samlede offentlge regnskaber Dsse enheder har mao separate, ndvduelle regnskaber Som eksempler paa kke -ntegrerede offentlge nsttutoner kan navnes folkekrkens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer, de socale kasser og fonde samt Amtsrädsforenngen og Kommunernes Landsforenng Quas -offentlge (kke-ntegrerede) nsttutoner er formelt prvate enheder, der mdlertd producerer offentlge ydelser Dsse enheder ndgár kke de samlede offentlge regnskaber; de har separate regnskaber De quas- offentlge nsttutoner er karakterseret ved, at deres lobende aktvteter for over halvdelens vedkommende fnanseres ud of offentlge mdler Eksempler pä quas -offentlge nsttutoner er prvatskoler of forskellg art, prvate hosptaler og sanatorer mv, prvate plejehjem og dagnsttutoner samt prvate museer ol De kke -ntegrerede offentlge og de quas - offentlge nsttutoner behandles statstsk som en gruppe bla ford det prakss kan vere vanskelgt at sondre mellem de to typer Departementale (ntegrerede) offentlge vrksomheder er formelt offentlge enheder, der ndgär de samlede offentlge regnskaber De producerer markedsmassge varer og tjenester Grunden tl, at de ndgär den offentlge sektor er, at det forst og fremmest drejer sg om hjaelpevrksomheder, der hovedsagelgt leverer deres produkter tl det offentlge sely, der anvender dem som rá- og hjalpestoffer samt -tjenester forbndelse med produktonen af offentlge ydelser Ogsä bvrksomheder, hvs produkton vasentlgst blver solgt tl prvate, kan mdlertd ndgá, hvs produktonen er sá tat knyttet tl en produkton af offentlge ydelser og sä beskeden forhold hertl, at det - af praktske grunde - er urmelgt at udsklle dem Som eksempler pä hjalpevrksomheder kan navnes trykkerer, edb-afdelnger, varkstedsafdelnger ol teknske afdelnger Eksempler pá bvrksomheder er kantner og marketenderer mv, kosker ol udsalg, publkatons- og servcevrksomhed Hjalpe- og bvrksomhederne behandles statstsk som ntegrerede nsttutoner Selskabslgnende (ntegrerede) offentlge vrksomheder er enheder, der producerer markedsmassge varer og tjenester, der for - trnsvst salges tf prvate eller tf nvesterngsformal Enhederne ndgár pä de samlede offentlge regnskaber, men drves erhvervsmassgt og selvstandgt Derfor udsklles de af den offentlge sektor Som eksempler pá selskabslgnende offentlge vrksomheder kan navnes DSB, HT og andre offentlge transportselskaber, P&T samt offentlge forsynngsvrksomheder vedrorende el, gas, vend og varme Offentlge vrksomheder, der fremstller nvesterngsgoder, hvlket forst og fremmest vl sge entreprenervrksomheder, udsklles altd af den offentlge sektor som selskabslgnende vrksomheder, uanset hvor goderne anvendes, med mndre de págaldende vrksomheder er af hest underordnet betydnng Offentlge (kke-ntegrerede) vrksomheder organseret som selskaber ellgn er enheder med en markedsbestemt produkton Dsse enheder er ejet af det offentlge samt effektvt kontrolleret af offentlge myndgheder, men de ndgär kke pä de samlede offentlge regnskaber Som eksempler kan navnes telefonselskaberne, Danmarks Rado, DONG, forbrandngsanstalterne, Kommunekem samt Datacentralen og Kommunedata Offentlge fnanser Opdelngen of den offentlge sektor Den samlede offentlge sektor opdeles folgende fre delsektorer: Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den amtskommunale sektor Den kommu- Den prmarkommunale sektor nae sektor f Den statslge sektor omfatter forst og fremmest offentlge nsttutoner mv pa statsregnskabet Desuden ndgär Folkekrkens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kke -ntegrerede statslge nsttutoner samt en lang rakke quas -statslge nsttutoner Udgfter og ndtægter medfor af EF- ordnnger optrader som udgfter og ndtægter for den statslge sektor EF ndgár hermed som en slags «supranatonal» del of den offentlge sektor De socale kasser og fonde udgores af Arbejdsmarkedets Tllagspenson (ATP), Lon - modtagernes Garantfond (LG), Lonmodtagernes Dyrtdsfond (LD) og arbejdsloshedskasserne samt (alles opkravnngssystemet (FOK) for arbejdsmarkedsbdrag Den amtskommunale sektor bestár hovedsagelgt af offentlge nsttutoner mv pá amts - kommuneregnskaberne mv Statstsk opfattes Hovedstadsrádet som en amtskommune End - vdere ndgár Amtsrádsforenngen og en rakke quas -amtskommunale nsttutoner Den prmaerkommunale sektor omfatter som det vgtgste offentlge nsttutoner mv pä kommuneregnskaberne Herudover ndgär Kommunernes Landsforenng samt en rakke quas-prmarkommunale nsttutoner De opstllede tal for den samlede offentlge sektor reprasenterer en konsolderet opgerelse - dvs en opgorelse, hvor der er renset for nterne transaktoner delsektorerne mellem Dette er nodvendgt for at undgá dobbeltregnnger og overflodg oppustnng af tallene Realokonomsk fordelng Det offentlges aktvteter kan opdeles de reale transaktoner og de transaktoner, hvs formal er at omfordele ndkomster og formuer De reale transaktoner sgter drekte eller ndrekte mod produktonen af offentlge ydelser sammenfattes de begreberne offentlgt konsum og kaptalakkumulaton - jf nedenfor De ndkomst- og formueomfordelende transaktoner gennemfores des for at fnansere de reale aktvteter, des af hensyn tl den okonomske poltk almndelghed og fordelngspoltkken sardeleshed Pä ndtagtssden sker omfordelngen forst og fremmest gennem beskatnngen Pä udgftssden foretager det offentlge en rakke ndkomst- og kaptaloverfersler tl andre sektorer Sondrngen mellem reale og omfordelende transaktoner er en af hovedopdelngerne den 177

178 Ordforklarnger realokonomske fordelng En anden er son - drngen mellem drftstransaktoner, dvs trans - aktoner, der vedrorer det offentlges lebende aktvteter, og kaptaltransaktoner For det trede gennemfores der en vs opdelng efter de sektorer, der er modpart ved transaktonerne Sammenfattende er formalet med den real - okonomske fordelng at gruppere den offentlge sektors transaktoner efter deres pávrknng af samfundsokonomen I forlængelse of den natonalekonomske for - delng udarbejdes der en fnansel fordelng, der vser, hvordan det offentlge fnanserer hhv placerer et drfts- og kaptalunderskud eller -overskud Det offentlges fnanselle trans - aktoner fordeles dels efter art, eksempelvs udlan og optagelse af Ian, kob og salg eller emsson of værdpaprer samt ændrnger lkvde beholdnnger, des efter modstáende kredtor- /debtorsektor For vsse store transaktonsgrupper gennemfores der endvdere tlknytnng tl den real - okonomske fordelng en underopdelng efter ordnng dvs efter det lovgvnngsmæssge eller admnstratve grundlag for transaktonerne Subsderne, ndkomstoverferslerne tl husholdnngerne, renteudgfterne og ndtægterne samt skatterne og afgfterne fordeles pa denne made Offentlgt konsum defneres som: - Produktonsværd den offentlge sektor - dvs vrden af produktonen af offent- lge ydelser og af den markedsmæssge produkton de departementale vrksomheder SaIg af varer og tjenester = Offentlgt konsum Da det offentlges ydelser som hovedregel stlles vederlagsfrt tl radghed for befolknngen, kan der kke knyttes nogen salgsprser tl dem Værden af produktonen ma derfor opgores fra omkostnngssden - nemlg som: Lonnnger og socale arbejdsgverbdrag + Forbrug af realkaptal + Forbrug af ra- og hjælpestoffer = Produktonsværd Hermed kommer det offentlge konsum tl at sammenfatte den offentlge sektors reale drftsaktvteter Det offentlge konsum bestar af en relatv stor del, der forbruges ndvduelt af personer (ndvduelt offentlgt konsum), og en noget mndre del, som forbruges kollektvt, eller som kke kan fordeles (kollektvt offentlgt konsum) Lonnnger og socale arbejdsgverbdrag omfatter des den drekte bruttolon dvs udbetalt Ion plus tlbageholdt skat mv, dels med - lems- og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl værden af den pensonsret, som tjenestemænd mfl har optjent Forbrug af realkaptal eller afskrvnnger er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse of den offentlge sektors produktonsapparat - væsentlgst bygnnger og anlæg 178 Forbrug af r- og hjælpestoffer og -tjenester er defneret som udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv, forskrngspræmer samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv Herudover ska det specelt bemærkes, at den offentlge sygeskrngs udgfter, bortset fra begravelseshjælp, pr tradton ndgar som kob Endvdere er mltære anlæg og anskaffelser - overensstemmelse med de nternatonale klassfkatonsprncpper - placeret denne gruppe Renter mv omfatter savel egentlge, palydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab Emssonskurstabene ndgar (afskrves) takt med, at!arlene faktsk afdrages Herudover ndgar udgfter tl leje af jord og rettgheder Subsder omfatter alle lobende overforsler tl vrksomheder dvs enheder med en markedsmæssg produkton - bade prvate og offentlge bortset fra de departementale vrksomheder De repræsenterer et tlskud tl de producerede varer og tjenester og nedsætter dsses markedsprs forhold tl deres faktorprs Subsder kan gves som mængde- eller værdafhængge tlskud tl det producerede (varetlknyttede subsder) eller som tlskud baseret pa produktonsforholdene ovrgt (kkevaretlknyttede subsder) Subsder tl offentlge vrksomheder omfatter forst og fremmest den vedvarende underskudsdæknng Subsder tl prvate vrksomheder omfatter samtlge lobende, ensdge overforsler forbndelse med dsse vrksomheders produkton Subsder medfor af EF- ordnnger ndgar pa lnfe med natonale subsder Andre ndkomstoverforsler er ensdge overforsler, som pavrker ndkomsterne De optræder bade som ndtægt og udgft - pa udgftssden med betydelge belob Indkomstoverforslerne tl husholdnnger udgores prmært af socale overforsler sasom folke-, enke- og nvaldepenson, tjenestemandspenson, arbejdsloshedsdagpenge, efter- Ion og bstandsydelse, syge- og barselsdagpenge, bornetlskud mv samt bolgskrng og bolgydelse Eksempel pa andre overforsler tl husholdnngerne end de socale er forst og fremmest uddannelsesstotte Indkomstoverforslerne tl prvate nsttutoner er væsentlgst tlskud tl forennger herunder nteresseforennger og nsttutoner med rekreatvt eller kulturelt formal Indkomstoverforslerne tl Færoerne og Gronland omfatter des nettoudgfterne tl de statslge drftsaktvteter dsse steder - jf ovenfor - dels drekte tlskud Indkomstoverferslerne tl EF bestar des of EF's sakaldte egne ndtægter dvs told og landbrugsafgfter mv, des af det fnanselle momsgrundlagstlskud Herudover ndgar en række mndre betalnger tl EF- nsttutoner uden for budgettet Offentlge fnanser Indkomstoverforslerne tl udland ovrgt bestar ferst og fremmest of udvklngsbstand Herudover ndgar bdrag tl FN, OECD, NATO ol nternatonale organsatoner Kaptalakkumulaton er en sammenfatnng af den offentlge sektors reale kaptalaktvteter pa samme made, som det offentlge konsum sammenfatter de reale drftsaktvteter Faste nynvesternger opgores som udgfterne tl opforese af nye bygnnger og anleg samt tl kob af transportmdler, maskner og nventar mv Kob of bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er det væsentlgste element, mnus tlsvarende salg Faste bruttonvesternger er summen af faste nynvesternger og kob af bygnnger, netto Lagerforegelser - eller eventuelt formndskelser - bestár ferst og fremmest af kob af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus sag ud af dsse lagre Kob af jord og rettgheder, netto omfatter ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgerende, mnus sag Endvdere ndgar udgfterne tl varg erhvervelse af forskellge udnyttelsesrettgheder Kaptaloverforsler er ensdge overforsler, der pavrker enten gvers eller modtagers formue Kaptaloverforslerne opdeles nvesterngstlskud, der er overfersler knyttet tl modtagerens faste nvesternger, og kke-nvesterngstlknyttede kaptaltlskud, der kke vedrorer noget realt forehavende Kaptaloverforslerne tl offentlge vrksomheder er tlforslen af kaptal fra den offentlge sektor tl de selskabslgnende (ntegrerede) offentlge vrksomheder Den opgores som dsse vrksomheders kaptalakkumulaton mnus afskrvnnger og andre kaptalndtægter Kaptaloverforslerne tl prvate vrksomheder er forst og fremmest nvesterngstlskud - de fleste medfor af EF-ordnnger Kaptaloverforslerne tl husholdnnger og prvate nsttutoner udgores af gaver og erstatnnger samt eftergvelser af tlgodehavender ol ydelser af engangskarakter eksempelvs udbetalngerne fra Lenmodtagernes Dyrtdsfond af ndefrosne dyrtdsportoner tl Ion - modtagere, der har opfyldt vlkarene for at ga pa penson Kaptaloverforslerne tl Færoerne og Gronland dækker des udgfterne tl statens egne nvesternger pa Færoerne og specelt Gronland, des nvesterngstlskud mv Bruttorestndkomst er den del of bruttofaktorndkomsten ved produktonen of offentlge ydelser, der tlfalder det offentlge sev Da det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr defnton tl afskrvnngerne eller forbruget of real - kaptal den offentlge sektor

179 Ordforklarnger Overskud of offentlge vrksomheder beregnes for de selskabslgnende offentlge drftsvrksomheder, der optræder pa de samlede offentlge regnskaber, men som kke ndgar den offentlge sektor Overskuddet opgores nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng Endvdere ndgar statens andel of Natonalbankens over - skud Renter og udbytter mv omfatter ud over de egentlge rentendtagter, dvdender ol tllge kursgevnster mnus eventuelle tab, realseret ved udtraknng eller salg Indtægter af jord og rettgheder omfatter vasentlgst forpagtnngsafgfter, koncessonsafgfter ol Erhvervs- og formuendkomster er summen af de offentlge vrksomheders overskud, renter og udbytter mv samt ndtagter af jord og rettgheder Skatter og afgfter er defneret som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel dertl svarende modydelse En narmere redegorelse for beskatnngen kan fndes Danmarks Statstks arspublkaton: «Skatter og afgfter» Skattetrykket beregnes tradtonelt som samtlge skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser Svaghederne ved dette mal for skattetrykket er, at det er vanskelgt at fortolke, og at en del af beskat- nngen - nemlg de ndrekte skatter - ndgar bade»skattetryksbrokens«taller og navner Det korrgerede skattetryk (skatter og afgfter pct af dsponbel BNI markedsprser) vser, hvor stor andel af samfundets dsponble ndkomst, som overfores tl det offentlge gen - nem beskatnng Det modfcerede skattetryk (dsponbel offentlg bruttondkomst pct of dsponbel BNI markedsprser) tager hojde for, at de ndrekte skatter modsvares of subsder tl erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares of ndkomstoverforsler tl prvate Indrekte skatter omfatter afgfter af varer og tjenester samt andre produktonsskatter, de fleste ejendomsskatter samt vægtafgfter pa motorkoretojer anvendt produktonen dvs fra alle andre end husholdnnger Endvdere ndgar arbejdsgvernes bdrag tl Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD) og tl arbejdsgvernes Elevrefuson (AER) tl fnanserng af den offentlge tlskudsordnng vedrorende uddannelsespladser De ndrekte skatter underopdeles varetlknyttede ndrekte skatter, der er baseret pa konkrete vare- og tjenestestromme, og kke - varetlknyttede ndrekte skatter, der vedrarer andre Torhold forbndelse med produktonen Den forste gruppe blver hermed lg gruppen:,,afgfter af varer og tjenester", mens den anden kommer tl at omfatte de ovrge ndrekte skatter Drekte skatter bester af ndkomst- og formueskatter og arbejdsgverbdrag tl AUD samt vægtafgfter pa motorkoretojer anvendt of husholdnngerne Endvdere ndgar den md - lertdge formueafgft of vsse pensonskaptaler 1983, der strengt taget og soleret betragtet burde klassfceres som en kaptalskat, men som er placeret her, ford den kan opfattes som forloberen for realrenteafgften, der er en ndkomstskat Oblgatorske gebyrer (betalt af husholdnngerne) og boder omfatter bla gebyr for pas, vsum og korekort, retsafgfter og skatteboder (Oblgatorske gebyrer betalt af vrksomhederne ndgar gruppen: «andre produktonsskatter») Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger er prmart bdrag tl arbejdsloshedsforskrng, ATP samt Lonmodtagernes Garantfond De opdeles pa medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag Frvllge bdrag tl socale ordnnger lgner de oblgatorske derved, at de gver ret tl offentlge skrngsydelser, men frvllgheden betyder, at de falder uden for skatte- og afgftsomradet De omfatter bdrag tl den frvllge sygedagpengeskrng og ATP-ordnng Imputerede bdrag tl socale ordnnger er et beregnet bdrag fra tjenestemand mfl, der svarer tl den vard for optjent pensonsret, som er tlregnet deres Ion - jf ovenfor Andre ndkomstoverforsler optræder pa ndtagtssden med langt mndre belob end pa udgftssden Indkomstoverforslerne fra andre ndenlandske sektorer bester af en rakke mndre tlskud fra den prvate sektor tl offentlge aktvteter, vasentlgst kulturelle, samt ndbetalnger fra bdragsskyldge, fx af bornebdrag, og tlbagebetalng af for meget modtaget tlskud fra det offentlge Indkomstoverforslerne fra EF er som det vgtgste refuson of udgfter tl markedsordnngerne for landbrugsvarer Indkomstoverforslerne fra udland evrgt er vasentlgst overforsler fra nternatonale nsttutoner Eksempelvs ndgar vsse NATO - tlskud Kaptalskatter er eengangsskatter pa formue og ejendom Vgtgst er arve- og gaveafgfterne, men ogsa den statslge grundskyld af landbrugsejendomme 1980 ndgar denne gruppe Kaptaloverforslerne fra andre ndenlandske sektorer udgeres forst og fremmest af grundejeres kloakbdrag Kaptaloverferslerne fra EF er fnanserngen herfra af nvesterngstlskud mv medfor af EF- ordnnger Opgave-/byrdefordelng Formalet er at belyse forskellene mellem de opgaver, som det er palagt de enkelte offent- Offentlge fnanser lge delsektorer at udfere, og deres fnanselle byrder herved Hertl svarer en sondrng mellem de ndtagter, som star tl radghed for delsektorerne tl lesnng af opgaverne, og de ndtagter, som de oprndelgt har modtaget udefra dvs for omfordelngerne - gennem nterne offentlge overforsler - delsektorerne mellem Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts- og kaptaludgfter over for andre sektorer Denne storrelse er kke nodvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del of udgfterne fx kan blve refunderet Omvendt blver den pagaldende refuson en fnansel byrde uden at vare en opgave udadtl en anden del af den offentlge sektor jf nedenfor Opgaveudgften fremkommer som hver of sektorernes samlede drfts- og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overforsler Hovedopgaverne er produkton of offentlge ydelser og formdlng of ndkomst- og kaptaloverforsler forst og fremmest tl husholdnngerne Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng of hver sektor og opgores som de samlede drfts- og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge over - forsler Omfordelte ndtægter er sadanne, delsektorerne har radghed over efter de nterne offentlge overforsler De omfordelte ndtægter, der star tl radghed for hver of delsektorerne opgores som dsses samlede drfts- og kaptalndtægter mnus overforsler fra de pagaldende sektorer tl andre dele of den offentlge sektor Egne ndtægter vser delsektorernes ndtægter udefra dvs fra selskabs- og husholdnngssektoren samt udlandet Denne ndtagtssterrelse fas som de samlede drfts- og kaptalndtagter mnus ndtægter form af overforsler fra andre offentlge delsektorer Hovedklden er beskatnngen Interne offentlge overforsler er forst og fremmest refusoner og tlskud, herunder bloktlskud fra staten tl amts- og prmarkommunerne samt tl de socale kasser og fonde Ogsa mellem amts- og prmarkommunerne og kommunerne mellem sker der overforsler of betydnng I mndre omfang modtager staten overforsler fra de ovrge offentlge delsektorer Overskudsbegreber Drftsoverskud, dvs drftsndtagter alt mnus drftsudgfter alt, svarer tl det offentlges bruttoopsparng Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforogelse, det der dog kke er foretaget fradrag for sld og teknsk foraldelse af pro - duktonsapparatet En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug Formueforogelsen kan des placeres realt som kaptalakkumulaton, des fnanselt som fordrngserhvervelse, netto; endvdere kan den anvendes tl formue- eller kaptaloverforser tl andre sektorer, mens det offentlge modsat 179

180 Ordforklarnger modtager vsse kaptaloverforsler herunder kaptalskatter udefra Drfts- og kaptaloverskuddet, dvs drfts- og kaptalndtægterne tlsammen mnus drfts- og kaptaludgfterne, blver hermed lg nettofordrngserhvervelsen, det kaptalposterne alene omfatter kaptalakkumulatonen og kaptaloverforslerne Drfts- og kaptaloverskuddet anvendes ofte som ndkator for de offentlge fnansers ndkomstvrknng vdere forstand Det er mdlertd kun helt summarske vurdernger, der kan foretages pa dette grundlag, det ndkomstvrknngen varerer fra transakton tl transakton Eksempelvs har alene det offentlge konsum og det offentlges nynvesternger umddelbar aktvtetsvrknng den forstand, at der beslaglægges produktonsressourcer Sam - tdgt skabes der ndkomster hos leverandorer og ansatte, hvorved dsses eftersporgsel efter varer og tjenester forages, hvlket satter en fortsat ndkomst- /eftersporgselsreakton gang Man taler om henholdsvs prmr ndkomstvrknng og afledte ndkomstvrknnger Indkomstoverforslerne tl husholdnnger mv forager modtagernes dsponble ndkomster, mens der sker en formndskelse gennem den drekte beskatnng og opkrævnngen af oblgatorske gebyrer og boder samt socale bdrag Subsderne og de ndrekte skatter pavrker den dsponble ndkomsts reale verd Dsse transaktoner har saledes ogsa drekte ndkomstvrknnger, men kun afledte, da de modsatnng tl konsumet og nvesterngerne ovenfor kke har noget umddelbart produktonsmessgt modsvar Investerngstlskud og andre kaptaloverforsler samt keb af jord og bygnnger har formelt kke drekte ndkomstvrknng, men de tllægges ofte ndrekte vrknnger, der reelt kan sdestlles hermed Ud over drfts- og kaptalposterne kan ogsa vsse af de fnanselle poster, dvs de poster, der ndgar nettofordrngserhvervelsen - fx udlanene - have en ndkomstlgnende effekt Det fremgar af dsse eksempler, at en mere precs og detaljeret vurderng af de offentlge fnansers pavrknng af de ovrge dele af okonomen kke kan baseres pa enkelte overskudsstorrelser som fx drfts- og kaptaloverskuddet, men ma bygge pa et kendskab tl hvlke transaktoner, der er tale om, samt tl arten af den ndkomstvrknng, der udgar fra de enkelte transaktonstyper Mao er det de enkelte grupper den realokonomske for - delng, hvor transaktonerne netop ordnes efter deres pavrknng af samfundsokonomen, der ma tages som udgangspunkt Fordrngserhvervelse, netto vser andrngerne det offentlges fnanselle stllng over for omverdenen, og dannes ved at fratrakke kaptaludgfterne mnus kaptalndtægterne fra brut - toopsparngen Posten modsvares af ændrnger den offentlge sektors fnanselle aktver mnus ændrnger fnanselle passver En negatv fordrngserhvervelse svarer mao tl den offentlge gældsætnng ekskl valuta- og emssonskurstabene (jf ordforklarng tl Statens gæld) Statens kasseoverskud Foruden de ovenfor omtalte ndkomstvrknnger har det offentlges 180 transaktoner ogsa lkvdtetsvrknng I den for- bndelse er staten den nteressanteste del nden for det offentlge omrade, det det er over statsfnanserne, at det offentlges pavrknng af lkvdteten sages styret, hvortl kommer, at kun staten - kke de ovrge dele af den offentlge sektor - er formelt pengeskabende pa ln- je med Natonalbanken og udlandet Med staten forstas der denne forbndelse det omrade, der dækkes af statsregnskabet Lkvdtetspavrknngen fra statsfnanserne opgores tradtonelt som bruttokasseoverskuddet henholdsvs bruttofnanserngsbehovet - (Kasseoverskud = - fnanserngsbehov) Et fnanserngsbehov kan des dækkes ved hjælp af ndenlandsk lántagnng, hvlket forst og fremmest sker gennem salg af statsgadsbevser og statsoblgatoner, des ved træk pá Postgro og Natonalbanken samt endeg ved statslg lántagnng udlandet, der prmed gen - nemfores af hensyn tl valutastllngen Reduceres fnanserngsbehovet med den del der er blevet dakket va ndenlandsk lantagnng fremkommer statens nettopavrknng af lkvdteten eller den prmære pengeforsynng Skulle en sedan opgorelse foretages helt korrekt, burde der ske en korrekton for den del af statens transaktoner, der er transaktoner med udlandet, det dsse kke har ndenlandsk lkvdtetsvrknng Eksempler pa sadanne transaktoner er renter og afdrag tl udlandet, udvklngsbstand samt overforsler tl og fra EF Statens nettokasseoverskud henholdsvs netto - fnanserngsbehov fremkommer ved at fratrakke afdrag pa og ndlosnng af statens geld fra bruttokasseoverskuddet henholdsvs bruttofnanserngsbehovet Statens gæld er en statusopgerelse, der vser hvor meget staten skylder pa et gvet tdspunkt, almndelgvs opgjort ved afslutnngen af et regnskabsar Er gælden vokset lobet af regnskabsaret, betyder det, at optagelse af nye Ian peroden har været storre end afdragene af de tdlgere optagne Ian Omvendt gelder det naturlgvs, at nar gælden gar ned, da har afdragene pa gamle Ian varet storre end lâneoptagesen Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngsbehov, vser hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke onsker at bruge of tdlgere opsparede mdler (fx salg of fnanselle aktver) Nar man skal opgore ændrnger statens geld pa grundlag of statens nettolanebehov, ska der justeres for tre forhold Emssonskurstabe - ne danner en formel forbndelse mellem det belob, der hjemtages, og det belob, der for - plgtes tlbagebetalt Denne justerng er nod - vendg, nar gælden opgores tl nomnelle varder Da statsgælden opgores danske kroner, og da en vasentg del af den danske stats udenlandske geld er optaget udenlandsk valuta, er en valutakursregulerng, der skrer en omregnng tl dansk montenhed ogsa nodvendg Staten bruger Natonalbanken som bank - forbndelse, og dette betyder, at staten bade satter penge fnd og loner of banken Nettore - sultatet of dsse transaktoner (sammen med postgroen) kaldes Statens nettostllng over for Natonalbank og Postgro Staten har Offentlge fnanser mange Ar haft et nettotlgodehavende Natonalbank og Postgro (negatv bankgæld mv) Dette kan bedst Torklares ved at se pa to centrale kont Natonalbankens balance Nar staten optager udenlandske Ian udlandet, ndsættes belobet pa Statens konsolderngskonto Natonalbanken Dermed oges statens udenlandske gæld, men samtdg erhverver staten sg et tlgodehavende Natonalbanken Dette tlgodehavende reduceres dog kraftgt ved statens trek pa Statens lobende konto Natonalbanken Funktonel fordelng Ved sden af den realokonomske fordelng af det offentlges transaktoner klassfceres dsse efter deres umddelbare funkton Anvendelsen af dette klassfkatonsgrundlag betyder, at hverken den admnstratve eller lovgvnngsmæssge nddelng eller et eventuelt bagved- lggende - overordneb" - formal med de en- kelte transaktoner prncppet far ndflydelse pa den funktonelle fordelng Fordelngen er opbygget saledes, at den grove træk afspejler udvklngen den offentlge sektors aktvteter gennem tden Denne udvklng er bla karakterseret ved, at det offentlge fra forste fard kun beskeftgede sg med de rent kollektve ydelser (generelle offentlge tjenester og forsvar), hvorefter aktvteten udstraktes tl ndvdualserede servceydelser (uddannelse, sundhedsvæsen og socale foranstaltnnger) for at ende et engagement erhvervslvets forhold (erhvervsokonomske foranstaltnnger) I prncppet er det de enkelte transaktoner, som det offentlge foretager, der klassfceres funktonelt I prakss kan den funktonelle fordelng mdlertd mest hensgtsmassgt beskrves ved at henvse tl de offentlge eller quas-offentlge nsttutoner, hvs aktvteter for hovedpartens vedkommende henfores tl de forskellge funktonsgrupper Generelle offentlge tjenester omfatter for det forste generel admnstraton som fx Statsmnsteret, Indenrgsmnsteret og overovrghederne samt Justtsmnsteret Kongehusets udgfter placeres denne gruppe, hvor ogsa Folketnget samt kommunalbestyrelser og amtsrad ndgar Fnansmnsteret, Rgsrevsonen, Det okonomske Sekretarat og Det okonomske RAd samt de kommunale okonomske forvaltnnger er eksempler pa okonomsk orenteret generel admnstraton Hertl henfores ogsa Danmarks Statstk For det andet ndgar forholdet tl Færoerne og Gronland samt udlandet Funktonen Færoerne og Gronland omfatter ferst og fremmest statens tlskud hertl samt egne aktvteter dsse steder Den egentlge udenrgstjeneste mv omfatter foruden Udenrgsmnsteret, ambassader og konsulater mv ogsa det nternatonale samarbejde, som Danmark deltager gennem nsttutoner som FN, OECD og IMF, men kke EF, der er udsklt som en selvstændg funkton pga EF-samarbejdets omfang og særlge karakter Endelg ndgar det offentlges udvklngsbstand Den trede hovedgruppe af generelle offentlge tjenester udgores af rets- og poltvæsen, hvorunder fængselsvæsen og brandvæsen ndgar

181 Ordforklarnger Forsvar omfatter mltært forsvar herunder danske styrker udlandet og cvlforsvar Uddannelse og forsknng omfatter forst og fremmest undervsnng og uddannelsesstotte pa alle nveauer - dvs folkeskole, gymnasum herunder grundlæggende erhvervsuddannelser, vderegaende uddannelse samt voksen- og efteruddannelse Dog ndgar de sakaldte etatsuddannelser fx toldvæsenets skoler og poltskolerne kke, men under deres respektve funktoner - eksemplerne generel admnstraton og rets- og poltvæsen HjæIpetjenester omfatter bla udgfter tl transport og bespsnng af elever Al forsknng er samlet en gruppe det omfang, den kan opgores selystændgt Forsknngen kan mdlertd udspecfceres pa de funktoner, den vedrorer Endvdere ndgar admnstratonen Undervsnngsmnsteret og de kommunale skoleforvaltnnger mv Sundhedsvæsen omfatter forst og fremmest hosptaler, sygehuse, klnkker og ambulatorer mv Sondrngen mellem hosptaler mv pa den ene sde og socale nsttutoner fx plejehjem pa den anden beror pa det lægelge element plejen Indvduel sundhedstjeneste omfatter prncppet de dele af sundhedssektoren, som kke falder nd under hosptalsvæsenet - dvs det offentlges, specelt sygeskrngens, forhold tl praktserende lager og tandlæger, jordemodre osv Herudover ndgar en række overordnede præventve aktvteter fx vaccnatoner, bloddonorsystemet, cancertests osv Endelg ngar admnstratonen af sundhedsvæsenet dvs Sundhedsstyrelsen samt de lokale sygehusforvaltnnger, sundhedskommssoner og embedslæger Socale foranstaltnnger er belobsmæssgt domneret af skrngsydelserne, der alene omfatter kontante ydelser eksempelvs pensoner dvs folke -, enke- og tjenestemandspensoner, dagpenge, forst og fremmest arbejdsloshedsdagpenge og sygedagpenge, trangsbestemt hjælp og famleydelser sasom tlskud tl born og unge samt moderskabsydelser, der væsentlgst bester af barselsdagpenge ol Velfærdsforanstaltnnger dækker alle typer af socale nsttutoner samt omsorgs- og forsorgs- og fx revalderngsarbejde samt hjemmehjælp ol Velfærdsforanstaltnngerne kan lgesom skrngsydelserne opdeles efter de klentgrupper, de vedrorer, n casu forsorgen for handcappede, ældre samt born og unge Admnstratonen foregar Socalmnsteret, de kommunale socal- og sundhedsforvaltnnger og de socale kasser og fonde samt en lang række styrelser, rad og nævn Bolgforhold omfatter bolg- og renteskrng samt bolgydelser Endvdere ndgar sanerngsog energsparetlskud, tlskud tl folkepensonstbolger og andre udlejnngsejendomme Samfundsplanlægnng omfatter aktvteterne nsttutoner som fx Planstyrelsen, Matrkeldrektoratet og de lokale byudvklngsudvalg Santære tjenester er bla renovaton, kloakvæsen, renholdelse af gader og veje samt forurenngsbekæmpelse Under arealbeskyttelse ndgar bla kystskrng, landvndng og sandflugtsbekæmpelse Rekreatve og kulturelle tjenester Gruppen rekreatve tjenester omfatter bla naturfrednng, parker og drætsanlæg samt tlskud tl drætsforennger mv Kulturelle tjenester ud- Offentlge fnanser gores bla af udgfter forbndelse med bbloteker, museer, teatre og orkestre Under Folkekrken ndgar admnstratonen Krkemnsteret samt hos bskopper og stftsovrgheder Endvdere omfattes den lokale krkelge okonom dvs krke- og præstelonnngskasserne samt krkens Ion- og pensonsfonde Funktonen nteresseforennger omfatter eksempelvs tlskud tl Folketngets partgrupper og tl de studerendes rad ved hojere læreanstalter mv Erhvervsokonomske foranstaltnnger Under funktonen erhvervslvet som helhed ndgar udgfter forbndelse med generel styrng af arbejdsmarked og erhvervslv, generel erhvervsstotte, ufordelte offentlge beskæftgelsesarbejder samt arbejdsformdlng mv Under de specfkke erhvervs0konomske funktonsgrupper optræder tlskud tl offentlge og prvate vrksomheder nden for de forskellge erhverv Endvdere ndgar vsse admnstratonsudgfter forbndelse med kontrol, tlsyn og regulerng Ikke- funktonsfordelte udgfter Posten renter mv nkluderer rentebetalngen og andre omkostnnger fx tl admnstraton - men kke afdrag som sedan, der er en fnansel post - forbndelse med det offentlges generelle Ian Afskrvnngerne fordeles tl og med 1983 kke pa de enkelte funktoner, hvorfor de optræder samlet den funktonelle fordelng Under andre udgfter optræder bla ndekstllæg og premerng of bolgsparekontrakter 181

182 Okonomsk-poltsk kalender Den ekonomsk -poltske kalender for peroden ndeholder en summarsk oversgt over vgtge okonomsk-poltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen af tdssererne társoversgten For lovene angver de overste datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse Datoen sammen med lovnummeret refererer tl tdspunktet for stadfæstelsen feb Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, og den 26 februar 1977 dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse af Anker Jorgensen 28 feb Okonomsk- poltsk forlg Der træffes aftale mellem en række parter Folketnget om gennemforelse af lovndgreb pa fre store omrader omfattende beskæftgelsesforanstaltnnger, bolgpoltk, nye afgfter og forsvarsordnng Hovedpunkterne forlget ndebærer, at: 1) Der stlles 810 mo kr tl radghed for beskæftgelsesfremmende foranstaltnnger 2) Bolgskrngen andres for at medega hojere huslejer (Nr 78/9 marts) 3) Lejeværd af egen bolg beregnes pa bass af 15 almndelge vurderng med et tllæg pa 3 procentponts forhold tl 1977 (Nr 201/18 maj) 4) Den amtskommunale grundskyldpromlle for skattearet 1978 fastsattes tl 13 promlle (Nr 275/8 jun) 5) Afgften pá udstyknng af parcel- og som - merhusgrunde samt ejerlejlgheder fastsattes tl 1500 kr pr stk (Nr 80/9 marts) 6) Stempelafgften pá pantebreve forhojes fra 6 tl 15 promlle (Nr 79/9 marts) 7) Der ndfores en el- afgft pa 2 ore pr kwh med godtgorelse for stærkt el- forbrugende vrksomheder (Nr 89/9 marts) 8) Forsvarsordnngen forlænges tl 1 aprl 1981, hvlket bla ndebærer uændret styrkemál og tjenestetd 15 aprl Mæglngsforslag blver lov Folketnget ophejer forlgsmandens mglngsforslag tl to -arge overenskomster tl lov Hovedpunkterne forslaget ndebærer en garant - betalng pá 29 kr tmen, forhejelse af de overenskomstmæssge normal- og mnmal - lonssatser med 70 ore tmen pr 1 marts og 1 september begge Arene 1977 og 1978 samt forhejelse of feregodtgorelsen fra 9,5 tl 10 pct gældende fra 1 januar 1978 (Nr 137/15 apr) 27 maj Dyrtdsportoner ndefryses Folketnget vedtager Lov om mdlertdg ndbetalng fra staten tl Arbejdsmarkedets Tllægspenson af vsse dyrtdsportoner Loven - der gælder for en to -arg perode - ndebærer for de omrader, hvor der er aftalt eller fastsat regulerng of arbejdsvederlag mv pa grundlag of regulerngsprstallet, at den del of regulerngen der svarer tl en stgnng regulerngsprstallet ud over fulde 3 ponts pr gang, kke vl komme tl udbetalng I stedet ndsætter staten belobet pa den enkelte Ion - modtagers ATP -konto (Nr 230 /2jun) 31 aug Okonomsk-poltsk forlg Der træffes aftale mellem en rkke parter Folketnget om gennemforelse af en række lovndgreb (Augustforlg II) Forlget kan opdeles tre hovedafsnt omfattende beskæftgelsesforanstaltnnger, omkostnngsdæmpende foranstaltnnger og skatte- og afgftsforhojelser Forlget skonnes peroden at foroge det offentlges udgfter med 10,3 ma kr ekskl momskompensaton Forhojelsen af de ndrekte skatter og offentlge takster forventes pa arsbass (ved uændret forbrug) at medfere et merprovenu (ekskl momskompensaton) pa 6,6 ma kr jan EF-toldunon Overgangsperoden for Danmarks ndtræden De europæske Fællesskabers (EF's) toldunon afsluttes Tolden er herefter helt afvklet samhandelen mellem Danmark og EF's ovrge medlemslande, og tlpasnngen tl EF's fælles toldtarf er gennemfort, hvorefter toldndtægter overtures tl EF 9 maj Ændret momslov Som folge af EF's 6 momsdrektv vedtager Folketnget "Lov om ændrng af merværdafgftsloven«, hvorefter momsplgten for tjenesteydelser som prncp er gjort generel Dette betyder, at en række ydelser, som kke tdlgere var belagt med moms - bla advokat- og ejendomsmæglervrksomhed samt undervsnng af erhvervsmæssg karakter - pr 1 oktober 1978 vl vere omfattet af momsplgten (Nr 204/10 maj) 31 maj Pensonsreform Med vrknng fra 1 januar 1979 vedtager Folketnget en ny pensonsreform, som bla medforer, at pensonsternes bolgudgfter som hovedregel begrænses tl 15 pct af husstandsndkomsten, og at enke-, nvalde- og folkepensonerne generelt forhojes (Nr 251/8 jun) 30 aug Regerngsomdannelse Den nye regerng bestaende at Socaldemokratet og Venstre fremlægger ved tltredelsen et 20- punkts program Her fremhæves det bla, at underskuddet pa statsfnanserne agtes nedbragt forhold tl budgettet for 1979 gennem besparelser og nye ndtægter, at prs- og omkostnngsstablteten onskes styrket gennem ndferelse of et loft over prser, takster og Ionnnger, samt at der vl blve gennemfort en værdstgnngsafgft pa jord og fast ejendom som led en stram ndkomstpoltk Endvdere vl kvoten of lavtforrentede, kursgaranterede Ian (K-16n) tl erhvervslvet blve eget, saledes at eksporterhvervene hvert of arene 1979 og 1980 far tldelt alt 1000 mo kr 8 sep Indkomstpoltk Som fremlagt regerngens tltredelsesprogram (jf "30 august 1978,,) vedtager Folketn- get prs- og ndkomststop samt momsforhejelse Prs- og ndkomststoppet medforer, at de pr 28 august gældende prser, takster og honorarer kke má forhojes for efter den 26 februar 1979, hvlket ndebærer, at loven udlober samtdg med de kollektve overenskomster pa arbejdsmarkedet Stgnnger prser pa ravarer og hjælpestoffer kan dog lovlgt ndregnes salgsprser mv, lgesom der kan opnas dknng for overenskomstmæssge lonstgnnger Momsen forhojes med 2,25 pro - centponts tl 20,25 pct gældende fra 1 oktober 1978 (Nr 426/8 sep og 443/11 sep) 10 nov Efterlonsordnng Med vrknng fra 1 januar 1979 vedtager Folketnget en efterlonsordnng for personer mellem 60 og 66 Ar For at deltage ordnngen forudsættes bla medlemskab af en statsanerkendt arbejdsleshedskasse mndst fern Ar nden for de sdste t Ar, for selvstændge erhvervsdrvende dog medlemskab sden aprl 1978 Efterlonnen svarer tl fuld dagpengesats (arbejdsloshedsunderstettelse) op tl 21/2 ár, og nedsættes de efterfelgende 2 Ar tl 80 pct og derefter tl 60 pct af dagpengesatsen ndtl overgangen tl almndelg folkepenson En person, der modtager efterlon, ma hojst patage sg erhvervsarbejde sammenlagt 200 tmer pr Ar (Nr 555/15 nov) 5 dec Valutapoltk EF Pa et mode mellem stats- og regerngscheferne EF træffes beslutnng om fra 1 januar 1979 at værksætte et nyt europæsk valutakurssamarbejde (European Monetary System - EMS) Hovedbestanddelene det nye system er en fælles valutaenhed (ECU), et Interventonssystem med faste nterventonsgrænser samt en udvdelse of de ekssterende kredtfaclteter med gradvs opbygnng of en fælles europæsk valutafond Det nye samarbejde, hvortl der er mulghed for at blve assoceret medlem for nrt tlknyttede kke -EF- lande, far tlslutnng of de hdtdge deltagende lande EF's valutakurssamarbejde (Vesttyskland, Holland, Belgen, Luxembourg og Danmark) samt Frankrg England er afventende, lgesom Italen og Irland vl overveje deres stllngtagen fl systemet feb Prs- og ndkomststop Folketnget vedtager, at prs- og ndkomststop - pet (jf»8 september 1978<<), som folge loven skulle udlebe 26 februar 1979, ferst bort - falder efter meddelelse fra handelsmnsteren, dog senest 15 aprl 1979 (Nr 47/19feb) 13 marts Valutakurser EF Det nye europæske valutakurssamarbejde (EMS) trader kraft efter nogen tds for - snkelse Det nye valutakurssystem er baseret pa en ny valutaenhed (European Currency Unt - ECU), defneret pá samme mâde som den europæske regnngsenhed, ERE der anvendes pa en række omrader EF- samarbejdet Værden of 1 ECU er ved krafttredelsen ca 7 danske kroner 182

183 I Den nye valutaenhed ska desuden anvendes som Indkator ved kursudsvng mellem de del - tagende valutaer, samt som regnngsenhed og betalngsmddel ved ydese og afvklng af kredtter mellem centralbankerne Centralbankerne har saledes forplgtet sg tl at deponere 20 pct of deres guld- og dollarbeholdnnger Den europæske Fond for monetært Samarbejde I stedet modtages et tsvarende beleb ECU, som vl ndga opgorelsen over centralbankernes nternatonale lkvdtet pa lnje med beholdnngen of guld, dollar, SDR mv 28 marts Overenskomstforlængelse Pa baggrund of sammenbruddet overenskomstforhandlngerne pá arbejdsmarkedet vedtager Folketnget en forlængelse af de gældende kollektve overenskomster to hr med vsse ændrnger Hovedpunkterne de ny lovndgreb ndebærer, at: 1) garantbetalngen forhojes pr 1 marts 1979 med 1,20 kr tl 32,60 kr tmen 2) der pa LO /DA- omradet kan aftales forbedrnger det andet overenskomster nden for en ramme pa 225 mo kr 3) der nden for de evrge overenskomstomrader afsættes hvert of arene og /2-1 pct of lonsummen (afhængg of overenskomstomrade) tl lenforbedrnger, navnlg tl lavtlennede, og tl opretnng af opstáede skævheder 4) udbetalngen of 2 mdlertdgt suspenderede (««ndefrosne) dyrtdsportoner (jf»27 maj 1977<), som of arbejdsgvere skulle vare genoptaget fra 1 september 1979, bortf alder, 5) feren forlænges med 2 dage ferearet og med 1 uge fra og med ferearet , 6) feregodtgorelsen forhojes fra 10 tl 121/2 pct fra 1 september 1979, 7) taktregulerngen forhojes fra 1 september 1979 fra 50 tl 75 pct, 8) allerede aftalte ændrnger overenskomsterne mellem parterne respekteres (Pkt 1-8: Nr 129/29 marts) Desuden ophæves det gældende prs- og ndkomststop (jf»16 februar 1979) fra og med 1 aprl 1979 og erstattes af en avancelov Den nye lov har tl formal at begrænse vrksomhedernes avancer og kke-overenskomstmassge lonstgnngers ndregnng prserne (Nr 131/29 marts) Lgeledes vedtages en begrænsnng of tantemer og vederlag tl ledelse akte- og anpartsselskaber mv (Nr 132/29 marts) 29 jun Okonomsk- poltsk forlg Som folge af den senere tds store oleprsstgnnger vedtager Folketnget en række afgftslove, prmært med sgte pa at mndske energforbruget og begrænse underskuddet pá betalngsbalancens lobende poster Lovene, som trader kraft 1 jul 1979, medforer bla afgftsforhojelser pa benzn, desel- og fyrngsole, gas, by- og flaskegas, elektrctet, cgaretter og charterrejser Momsregstrerede vrksomheder samt kollektv trafk er som hovedregel undtaget fra afgftsforhojelserne pa ole, gas og el De gennemforte afgftsforhojelser forventes pa arsbass ved et uændret forbrug at gve staten ogede ndtægter pa 4,6 ma kr (nkl moms of afgftsforhojelserne) (Nr 289/26 jun og /29 jun) Pensonsbeskatnngsloven gennemfores en begrænsnng adgangen tl skattefradrag for kaptalndskud og præmer pa maksmum kr pr Ar (Nr 288/29jun) Desuden er der mellem regerngsparterne aftalt rammer for besparelser pa statsbudgettet pa 2,5 ma kr, lgesom regerngen gennem forhandlng med de kommunale organsatoner tlsgter en begrænsnng af stgnngstakten de kommunale udgfter fra 1979 tl 1980 pa hojst 3 pct faste prser, en vdereforelse og udvdelse af beskæftgelsesfremmende foranstaltnnger tl alt 1,3 ma kr for , samt en oget tldelng af K -15n tl eksporterhvervene pa 0,5 ma kr arlgt Endelgt altaltes det at vderefore den ekstraordnære forhojelse af personfradragene pa 500 kr okt Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, og den 26 oktober 1979 dannes en socademokratsk mndretalsregerng under ledelse of Anker Jorgensen 14 nov Okonomsk- poltsk forlg Folketnget vedtager 4 love, der udlober 31 december 1979 Lovene ndebærer: 1) Absolut lenstop fra 5 november (Nr 454/14 nov) 2) Absolut stop for prser, huslejer, takster, honorarer, udbytter mv fra 4 november (Nr 456/14 nov) 3) Stop for adgangen tl tnglysnng af vsse ejerpantebreve (de sakaldte forbrugspantebreve) fast ejendom fra 7 november (Nr 455/14 nov) 4) Begrænsnng forskrngsselskabers og pensonskassers anbrngelse af mdler fra 7 november (Nr 461/14 nov) Desuden vedtager Folketnget en ændrng af lov om ejerlejlgheder, som medforer stop for udstyknng af ejerlejlgheder udlejnngsejendomme med mere end 2 lejlgheder og opfort (dvs pabegyndt) for 1 jul dec Okonomsk- poltsk forlg Som folge af Danmarks betydelgt forrngede betalngsbalance vedtager Folketnget en række love, som trader kraft 1 januar 1980 Lovene kan opdeles to hovedafsnt, en ndkomstpoltsk del og en fnanspoltsk del Den ndkomstpoltske del omfatter bla: 1) /Endrnger den automatske dyrtdsregulerng: a Ved beregnng af regulerngsprstal efter januar 1980 medtages kke detalprser for brændselsstoffer, drv- og smeremdler tl motorkeretojer samt takster for varme- og energforsynng b Regulerngsprstallet nulstlles med januar 1980 = 100 c Dyrtdsportoner, som vlle udlases pá grundlag af regulerngsprstallet for januar 1980, bortfalder (Nr 532/28 dec) 2) For peroden 1 januar 1980 tl 28 februar 1981 (resten af overenskomstperoden) gennemfores prsstop, hvorefter produktons- og handelsvrksomheder prsfastsættelsen af deres produkter alene ma ndregne prsstgnnger ravarer eller heraf afledte omkostnngsstgnnger (Nr 529/28 dec) Qjkonomsk-poltsk kalender 3) En ændrng af loven om prser og avancer ska skre, at ndkomstudvklngen de lberale erhverv ( resten af overenskomstperoden) reguleres efter samme prncpper som hos andre ndkomstgrupper (Nr 530/28 dec) Den fnanspoltske del omfatter bla: a Loven om mdlertdge nvesterngsfradrag for maskner, nventar og lgnende drftsmdler ophæves med vrknng fra 31 december 1979 (Nr535/28 dec) 1980 b Certfkat-udstedende nvesterngsforennger nddrages under beskatnng pa lge fod med akteselskaber og erhvervsdrvende forennger, dvs at de fremtdgt beskattes med 40 pct (Nr 536/28 dec) 29 maj 0konomsk-poltsk forlg En række parter Folketnget vedtager forhejelser af vsse skatter og afgfter, gennemforese af besparelser pa de offentlge budgetter samt en erhvervs- og beskæftgelsesplan Skatter og afgfter: 1) Momsen forhojes 30 jun 1980 fra 20,25 pct tl 22 pct (Nr 219/4 jun) 2) Elafgften forhojes med 4,5 ore pr kwh tl 12,5 ore pr kwh med vrknng fra 30 jun ) Afgften pa gas- og deselole herunder fyrngsole forhojes med 6 ore pr lter tl 36 ore pr lter og pa fuelole med 7 ore pr kg tl 41 ore pr kg med vrknng fra 1 oktober ) Benznafgften forhojes med 10 ore pr lter tl 192 ore pr lter med vrknng fra 30 jun ) Nedsættelse of gasafgften med 20 pct med vrknng fra 30 jun ) Charterafgften forhojes med 55 kr tl 180 kr pr passager med vrknng fra 1 august 1980 (Pkt 2-6: Nr /4 jun) Offentlge besparelser 1) Et nyt ndkomstgrundlag - betegnet som socalndkomsten - skal fra 1 januar 1981 erstatte den skatteplgtge ndkomst som beregnngsgrundlag for tldelng af en række offentlge ydelser (Nr 257/16 jun) 2) Regerngen henstller tl samtlge kommunalbestyrelser og amtsrad, at den reale stgnng de kommunale udgfter under et begrænses tl 2 pct 1981 Tl stotte for denne begrænsnng af væksten anvser regerngen sparentatver svarende tl halvdelen af sparebehovet pa 3,6 ma kr Regerngen henstller desuden, at forbrug af lkvde mdler samt trek pa kassekredtter og byggelan begrænses Forlget skonnes 1981 at nedbrnge de offentlge udgfter med ca 8 ma kr, heraf de 4,5 ma kr pa statsbudgettet Skatte- og afgftsforhojelserne forventes pa arsbass (ved uændret forbrug) at medfore et merprovenu pa ca 5 ma kr Erhvervs- og beskæftgelsesplanen: Der afsættes alt 5,4 ma kr tl erhvervs- og 183

184 I forbndelse I alt Okonomsk-poltsk kalender beskaftgelsesfremmende foranstaltnnger Dsse omfatter bla en lempelse erhvervenes beskatnngsregler - nden for en ramme pa 1,2 ma kr - som ska forhandles med erhvervslvets organsatoner, og en forhojelse af rammen for kursgaranterede!an (K -IAn) Desuden afsattes penge tl vdereforelse af ekssterende erhvervsfremmeordnnger samt en rentestotteordnng for landbruget jan EF udvdes Grækenland optages som det tende medlem af De Europæske Fællesskaber 13 feb Overenskomsterne fornyes Med undtagelse af typograf-omradet afsluttes de decentrale overenskomstforhandlnger pa det prvate arbejdsmarked Aftalen ndeholder bla: 1) Inden for de fleste mnmallonsomrader suspenderes»lefteparagraffen«ndtl 1 januar ) PA HK og Jernets omrader bortfalder garantbetalngen og mndstelennen hæves med ca 15 pct 3) Der gves generelt et lontllæg pá 90 ore tmen og nden for normallonsomradet 60 ore tmen 4) Bade arbejdsgver og lonmodtager bdragene tl ATP forhojes med 170 pct tl henholdsvs 32,40 kr og 64,80 kr 5) Sognehellgdagsbetalngen forhejes med 0,5 pct Det skonnes, at de ndgaede overenskomster medforer en lenstgnng pá ca 8 pct hvert al de to overenskomst Ar 1 aprl Endret realkredtlov Der gennemfores ændrede lanevlkar for realkredtten Der sondres kke langere mellem almndelg og særlg realkredt Samtdg fastsattes nye ndskuds- og bdragssatser (Nr 567/18 feb) 20 maj 0konomsk- poltsk forlg Regerngen og en række mndre parter ndgar en ny okonomsk- poltsk aftale Aftalen, der er en vdereforelse af aftalen fra maj 1980 om den okonomske poltk, omfatter bla folgende punkter: 1) Vdereforelse af erhvervsfremme- og beskæftgelsesplanen nden for en artg ramme pa 5,6 ma kr 2) Gennemferelse af en række yderlgere beskæftgelsesfremmende ntatver, herunder en udvdelse of erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, en foregelse of antallet of tare- og praktkpladser save) den offentlge som prvate sektor samt en udvdelse af regerne om arbejdstlbud, saledes at der ska gves tlbud om beskæftgelse en perode pa 9 maneder allerede efter 1 Ars ledghed tt unge under 25 Ar (Nr 276/10 jun) 3) Forlængelse of K- láneordnngen 1982 nden for en ramme pa 2,8 ma kr 4) Opretholdelse of en kvote pa almennyttge bolger nybygger ) Beslutnnger med vrknng for save) stats- fnanserne som de kommunale fnanser med henblk pa en gradvs opbremsnng stgnngen den offentlge sektors reale udgfter 6) Justerng af en rakke punktafgfter tl et samlet provenu pa 2,0 ma kr 16 okt Udskrvnngspct Pensonsbdrag Folketnget nedsætter udskrvnngsprocenten fra skattearet 1982 med 1 tt 90 med ændrnger loven om den socale pensonsfond bortfalder opkrævnngerne of bdrag tt den socale pensonsfond Samtdg forhojes det almndelge folkepensonsbdrag pa 1,2 pct tt 3,5 pct og skal som hdtl udredes of alle personer, der er fuldt skatteplgtge tt staten (Nr 513/16 okt) 8 dec Folketngsvalg Socaldemokratet 59 Radkale Venstre 9 Konservatve Folkepart 26 Socalstsk Folkepart 21 Centrum -Demokraterne 15 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 20 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet Herefter (30 december 1981) dannes en socaldemokratsk mndretalsregerng under ledelse of Anker Jorgensen aprl Kulbrnte- skatteloven Folketnget vedtager lov om beskatnng of ndkomst forbndelse med kulbrntendvndng Danmark (Kulbrnteskatteloven) Loven, der trader kraft for ndkomster erhvervet fra 1 januar 1982, ndebærer bla, at den skatteplgtge kulbrntendkomst opgores samlet for de fetter, der vser overskud Kul - brnteskatten udgor 70 pct of den skatteplgtge kulbrntendkomst (Nr 175/28 aprl) 4 jun Okonomsk- poltsk forlg Folketnget vedtager en række love tt modegaelse of den voksende arbejdsloshed Love - ne bestr des of en række beskæftgelsesntatver (den sakaldte»marts- pakke«), des of en række erhvervsstotteordnnger Desuden vedtages en række afgftsforhejelser tl fnanserng af beskæftgelsesntatverne og erhvervsstotteord n ngerne Beskæftgelseslovene ndeholder: 1) Loy om jobskabelse, som Abner mulghed for at oprette nye arbejdspladser med statsstotte Herefter kan der ydes tlskud pa 80 pct of den maksmale dagpengesats tt alle, der opretter nye arbejdspladser, som besattes med regstrerede ledge pa normalt mellem 18 og 25 Ar (Nr 286/9 jun) 2) Loy om foranstaltnnger vedrorende lareog praktkpladser, som Abner mulghed for at yde statslgt tlskud pa kr tt prvate vrksomheder for hver lare- og praktkplads, der oprettes ud over gennemsnttet de to foregaende Ar mnus 1 (Nr 290/9 jun) 3) Endrng of lov om arbejdstlbud tt ledge, der ndebærer, at staten kan yde stotte tt langtdsledges deltagelse uddannelsesaktvteter 2 máneder Stotten ydes med 70 pct of hojeste dagpengesats tt perso - ner pa 25 Ar og derover og med 80 pct for personer under 25 Ar (Nr 287/9 jun) 4) Tl bekæmpelse al ungdomsarbejdslesheden fordobles de beleb, som kommuner og amtskommuner ska afs tte tl ekstraordnare foranstaltnnger mod ungdomsarbejdslosheden (Nr 288/9 jun) Erhvervsstotteordnngerne ndeholder: 1) En forhojelse af garantrammen gældssanerngsloven for vsse landmand med 2 ma kr tt 4,5 ma kr 2) Udbygnng af rentetlskudsordnngen og modernserngsordnngen landbruget 3) Indforelse af en særlg lkvdtetshjælp pa 0,2 ma kr (Pkt 1-3: Nr 293/9 jun) Afgftsændrngerne ndebærer forhojelse of en lang række afgfter og en nedsættelse of reg - strerngsafgften Forhejelserne - som for hovedpartens vedkommende har vrknng fra 15 jun berorer bla el, vn, sprtus, cgaretter, autogas, elektrctet, lystfartojer, benzn, glodelamper, vdeooptagere, sukker, konsums og chokolade Desuden ndfores der nye afgfter pa vdeoband, gftpaknnger, engangsservce og kul Samtdg vedtages en ndeksregulerng of vsse of afgfterne ndtl udgangen of 1983 Afgftsændrngerne anslas for 1982 ved uandret forbrug at ndbrnge 1,1 ma kr (nkl moms) og arseffekten anslas tl 3,8 ma kr (Nr /9 jun) 3 sep Regerngsndrng Statsmnster Anker Jorgensen ndgver den socaldemokratske mndretalsregerngs afskedsbegærng Herefter (10 september 1982) dannes en borgerlg mndretalsregerng bestaende of Det Konservatve Folkepart, Venstre, Centrum -Demokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse of Poul Schlüter 16 okt 0konomsk- poltsk forlg Folketnget vedtager en lang række lovændrnger, der alle er led den ny regerngs okonomske poltk Endrngerne kan deles to hovedafsnt, en ndkomstpoltsk del omfattende afdæmpnng of stgnngen ndkomsterne og en fnanspoltsk del bestáende of en række offentlge besparelser og skatteændrnger Den ndkomstpoltske del: 1) Dyrtdsregulerngen suspenderes frem tt udlobet of næste overenskomstperode, 28 februar 1985 (Nr 575/27 okt) 2) Taktregulerngen for offentlgt ansatte bortfalder med vrknng for de regulernger, der ska fnde sted efter 4 oktober 1983 (Nr 575/27 okt) 3) Der ndfores begrænsnng of udbytter, tan - temer og vederlag, herved kan der kke udbetales starre beleb end det beleb, der er anvendt det forudgaende regnskabsar (Nr 545/18 okt) 4) Lgeledes ndfores avancestop, der ved salg of varer her landet forbyder at for - hoje den senest lovlgt beregnede bruttoavance pr vareenhed med mere, end hvad der medgar tt daknng of vsse omkostnngsstgnnger Avancestoppet omfatter kke den offentlge sektor (Nr 546/18 okt) 5) Med vrknng fra 4 oktober 1982 ndfores totalt lonstop gældende tt overenskomstperodens udlob 28 februar 1983 (Nr 575/27 okt) 184

185 I I alt I forbndelse Den fnanspoltske del: 1) Prstalsregulerngen af vsse belobsgrænser den socale lovgvnng bortfalder for regulerngerne januar 1983 og januar 1984 (Nr 574/27 okt) 2) Med vrknng fra 1 aprl 1983 ndfores een karensdag tlfælde af sygdom Arbejdsgverperoden for sygedagpenge udvdes tl 13 uger (Nr 571/27 okt) 3) Bdrag tl arbejdsleshedsforskrngen fra medlemmer og arbejdsgvere forhojes Medlemmernes bdrag forhojes fra 3,75 tl 6 gange dagpengesatsen, medens arbejdsgverbdraget forhojes fra 3,25 tl 11,25 gange dagpengesatsen (Nr 576/27 okt) 4) Reglerne for beregnng af supplerende dag - penge ændres Herefter vl medlemmer of arbejdsloshedskasser blve anset for at arbejde pa nedsat td, nar medlemmet opnar arbejde of kortere varghed, hvorefter dag - pengene nedsattes tl den sakaldte dmttendsats, som udgor 1596 kr pr uge (Nr 576/27 okt) 5) Folkepensonen ndtægtsreguleres for per - soner alderen ár, saledes at for hver 100 kr pensonstens ndtægt ved per - sonlg arbejde overstger kr, nedsattes pensonen med 60 kr Folkepensonen falder helt bort, nar den blver mndre end 1/40 of grundbelobet med vrknng fra 1984 (Nr 573/27 okt) 6) Udskrvnngsprocenten for 1983 fastsættes tl 90 7) Prstalsregulerngen of statsskatteskalaens ndkomsttrn og personfradragene suspenderes 8) Prstalsregulerngen of personfradraget sus - penderes lgeledes Herefter fastsættes det almndelge personfradrag for ndkomstskatter tl staten tl kr og for ndkomstskatter tl kommuner og amtskommuner og of de krkelge afgfter tl kr For enlge pensonster udgor pensonsfradraget kr og for gfte pensonster kr 9) Skatteloftet haves fra 70 tl 73 pct 10) Bundgrænsen for betalng af formueskat sættes 1983 tl kr (Pkt 6-10: Nr 554/19 okt) 17 dec Afgft pá pensonskaptaler Folketnget vedtager lov om en mdlertdg for - mueafgft af vsse pensonskaptaler mv Afgften, der beregnes pa grundlag af formuen pr 31 december 1982, udgor 2,5 pct 1983 og omfatter folgende nsttutter: Lvsforskrngsselskaber, Pensonskasser og pensons - fonde, Den socale Pensonsfond, Arbejdsmarkedets Tllagspenson, Lonmodtagernes Dyrtdsfond samt vsse Hjalpe -, Understottelses- og Kaptalfonde (Nr 696/21 dec) marts Mæglngsforslaget vedtages Forlgsmanden konstaterer, at maglngsforslaget af 18 februar 1983 pa det prvate arbejdsmarked er vedtaget of bade LO og DA Forslaget ndeholder bla: 1) En generel forhojelse af tmelonnnger med 1, 10 kr pr 1 marts ) Mnmallonsatsen forhojes 1 marts og 1 september 1983 og 1984 med 1,10 kr 3) Pa norma /lonsomrâderne forhojes den særlge garantbetalng 1 marts 1983 og 1984 med 2,60 kr pr tme De overenskomstmassge normallonssatser forhojes 1 marts og 1 september 1983 og 1984 med 1 kr pr tme 4) Arbejdsgvernes bdrag tl uddannelsesfonden forhojes med fern ore pr tme tl t ore pr tme fra 1 januar jun Realrenteafgft Folketnget vedtager lov om realrenteafgft af vsse pensonsaftaler mv Ifolge loven be- lægges pensonskaptaler lvsforskrngsselskaber, pensonskasser, pengensttutter mv fra 1984 med en afgft, som nddrager den del af afkastet, der gennemsnt overstger en realrente pa' 3,5 pct Dette sker gradvst, det afkast af kaptaler opsparet nden udgangen of 1982 frholdes forholdsmæssgt Afkast af n- deksoblgatoner, akter og fast ejendom er afgftsfr (Nr 222/3 jun) 14 sep Mnforlget Folketnget vedtager det sakaldte»mnforlg», der ndebærer: 1) Begrænsnng af bloktlskud tl kommuner og amter pá alt 1350 mo kr ) Fastsættelse af personfradraget for 1984 tl kr og kr for henholdsvs enlge og gfte pensonster 3) Fastsattelse af det generelle kommunale personfradrag for 1984 tl kr 27 okt Okonomsk- poltsk forlg Et flertal Folketnget ndgar forlg om en række fnanspoltske andrnger Lovændrngerne ndeholder bla: 1) Det statslge personfradrag for 1984 forhojes tl kr 2) Statsskatteskalaen for 1984 fastsattes saledes: Af de forste kr svares 14,4 pct, of de næste kr svares 28,8 pct og of resten svares 39,6 pct 3) Der vl blve adgang tl, at restskat hos den ene ægtefælle modregnes eventuel overskydende skat hos den anden ægtefalle Derved undgas en del of det skonnede provenutab 1984 af de andrede regler for ægtefællebeskatnng 4) Sygedagpengebdraget hæves med 0,85 pct tl 1,85 pct of den skatteplgtge ndkomst (Pkt 1-4: Nr /28 okt) Desuden ndfores et særlgt statslgt personf radrag tl bornefamler pa 4000 kr pr barn alderen 0-9 ar fra skattearet 1984 Udbetalnger fra den socale pensonsfond pa alt 475 mo kr tlbageholdes 1984 alt skonnes forlget at medfore budgetforbedrnger pa fnansloven for 1984 pa ca 5,5 ma kr 3 nov Rentesanerng - landbruget Folketnget vedtager lev om rentesanerngsydelse tl Landbruget Ifolge Joven kan vsse landmænd fa tlskud tl nedbrngelse af renteudgfter pa en del af den fastforrentede pro- Okonomsk-poltsk kalender rtetsgald, saledes at den effektve rente kke overstger 12 pct De statslge udgfter skonnes at blve alt ca 2,5 ma kr over 8 ar, heraf 425 mo kr arlgt de forste 4 ar (Nr 530/16 nov) jan Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, som resulterer folgende mandatfordelng (den tdlgere mandatfordelng, se»8 december Socaldemokratet 56 Radkale Venstre 10 Konservatve Folkepart 42 Socalstsk Folkepart 21 Centrum-Demokraterne 8 Krstelgt Folkepart 5 Venstre 22 Venstresocalsterne 5 Fremskrdtspartet Herefter fortsatter den hdtdge borgerlge mndretalsregerng under ledelse of Poul Schlüter 16 marts Ændret realkredtlov Folketnget vedtager en ændrng of realkredtloven, som ndebærer en lempelse af fnanserngsreglerne for ejendomme tl ndustr og handværk De tdlgere gældende lanegrænser for forskellge formal erstattes nu of en ensartet grænse pa 60 pct Endvdere vl der som overvejende hovedregel blve tale om en lobe - td pa 20 ar (Nr 111/28 marts) 17 maj Okonomsk- poltsk forlg Folketnget vedtager folgende rakke af okonomske foranstaltnnger: 1) Dyrtdsregulerngen suspenderes for endnu en 2 -ärg perode tl og med regulerngsprs - tallet for januar 1987 (Nr 237/23 maj) 2) Forhojelse of bdraget tl sygedagpenge fonden med 0,15 pct tl 2 pct (Nr 240/23 maj) 3) Forhojelse of afgfterne pa el og tobak (Nr 201 og 202/17 maj) 4) Forhojelse of medlemsbdraget tl A- kasserne med 16,7 pct (Nr 238/23 maj) 5) Uandret fastsattelse of udskrvnngsprocenten tl 90 (Nr 232/23 maj) 6) De andrede regler for prstalsregulerng (se punkt 1) samt den ekstraordnare for - langelse of proportonalskattestrækket medforer folgende statsskatteskala: Af de forste kr svares 14,4 pct of de næste kr svares 28,8 pct og af resten svares 39,6 pct 7) Personfradragene for 1985 vl efter de andrede regler for prstalsregulerng udgore folgende belob: Almndelgt statslgt kr Almndelgt kommunalt kr Gfte pensonster (pr pensonst) kr Enlge pensonster kr 17 sep Valutapoltk EF med Grakenlands optagelse EF begyndelsen af 1981 bleu dot aftalt, at den graske drachme skulle ndga ECU- kurvens sammensætnng ved forstkommende generelle revson 185

186 Okonomsk-poltsk kalender Revsonen blev gennemfort pa grundlag af valutakurserne den 14 september 1984 og fk vrknng fra 17 september 1984, hvorefter ECU -kurven fk folgende sammensatnng: Antal nato- nale mentenheder D -mark 32,0 0,719 Franske francs 19,0 1,31 Engelske pund 15,0 0,0878 Italenske lre 10,2 140,0 Hollandske gylden 10,1 0,256 Belgske francs 8,2 3,71 Luxembourgske franc 0,3 0,14 Danske kroner 2,7 0,219 Graske drachmer 1,3 1,15 Irske pund 1,2 0, ,0 Ændrngen af vagtgrundlaget havde ngen betydnng for de deltagende landes ECU- centralkurser 18 sep Udlánsloft Danmarks Natonalbank og pengensttutternes organsatoner opnar enghed om foranstaltnnger tl opfyldelse af málsatnngen vedrorende udlánsstgnngen pengensttutterne Natonalbanken ndforer derfor andrnger vlkarene for pengensttutternes láneadgang Natonalbanken /Endrngerne bestár, at de pengensttutter, der kke opfylder malsatnngen, far beskaret deres lánemulgheder bade med hensyn tl rente og belob takt med overskrdelserne marts Okonomsk-poltsk forlg Pá baggrund af sammenbruddet overenskomstforhandlngerne pa arbejdsmarkedet vedtager folketnget en rakke lovndgreb Hovedpunkterne lovndgrebene ndeholder: PA det prvate arbejdsmarked: 1) Bade pa normallons- og mnmallonsomradet fastsattes en ramme for lonstgnnger de to overenskomstar pa hhv 2 pct og 1,5 pct af den Artge lensum 2) Med vrknng for de sdste 3 máneder af overenskomstperoden nedsættes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere med arbejdstd 40 tmer og derover med 1 tme med lonkompensaton (Pkt 1-2: Nr 123/31 marts) PA det offentlge arbejdsmarked: 1) I de to overenskomstar forhojes de offentlgt ansattes lonnnger med hhv 1,75 pct og 1,25 pct 2) Der afsattes en belobsramme pa 0,5 pct af den Artge lonsum tl specelle sporgsmal 3) Pr 1 januar 1987 nedsættes den ugentlge arbejdstd for lonmodtagere pa 40 tmer tl 39 tmer med lenkompensaton 4) Tlpasnngsklausulen vdereferes med regulerng 1 oktober 1985 og 1986 pa grundlag af udvklngen arbejder- og funktonarlonnngerne (Pkt 1-4: Nr 123/31 marts) Yderlgere ndeholder lovndgrebet folgende: 1) Forbud mod at ndregne andre lonstgnnger ved beregnng of avancer end de overenskomstmæssgt fastlagte (Nr 127/31 marts) 2) En redukton of ejendomsmagleres, ejendomshandleres og advokaters salarer ved overdragelse of fast ejendom med 10 pct (Nr 125/31 marts) 3) Tantemer, vederlag mv fastfryses pa det nuvarende nveau (Nr 128/31 marts) 4) lndkomstudvklngen for overenskomstomráderne under den offentlge sygeskrng afpasses efter udvklngen pa det ovrge arbejdsmarked (Nr 124/31 marts) 5) De forskellge arbejdsgverbdrag nedsættes svarende tl 1,5 pct of lonsummen med vrknng fra 1 oktober 1985 (Nr 138/6 aprl) 6) Selskabsskatten forhojes fra 40 tl 50 pct (Nr 125/31 maj) 7) Personer under 67 Ar med en skatteplgtg ndkomst over kr 1984 skal 4 rater lobet af 2 halvár of 1985 ndbetale som bunden opsparng 8 pct af den del of ndkomsten, der overstger de kr Gransen haves for husstanden som helhed med 6000 kr pr barn under 16 Ar (Nr 137/6 aprl) 8) Realkredtloven andres saledes, at lane - gransen for ejerskftelán tl parcel- og rakkehuse samt ejerlejlgheder tl helársbeboelse nedsættes fra 80 tl 70 pct of kontantvarden Endvdere strammes reg - lerne for om- og tlbygnng mv for de navnte ejendomme, det kun dokumenterede udgfter tl momsregstrerede vrksomheder - bortset fra fnanserngsomkostnnger - kan medtages, dvs at adgangen tl at belane eget arbejde bortfalder (Nr 126/31 marts) 31maj Udskrvnngspct /personfradrag Folketnget fastsatter udskrvnngsprocenten for kalenderaret 1986 uandret tl 90 Udskrvnngsprocenten sammenholdt med regulerngen of statsskatteskalaens ndkomsttrn medforer, at statsskatteskalaen for 1986 kommer tl at se saledes ud: Af de forste kr svares 14,4 pct, of de naste kr svares 28,8 pct, og of resten svares 39,6 pct Personfradragene for 1986 udgor efter regulerngen folgende: Almndelgt statslg kr Almndelgt kommunalt kr Gfte pensonster (pr pensonst) kr Enlge pensonster Desuden fastsatter Folketnget den amtskommunale grundskyld for skattearet 1986 tl 10 promlle of den afgftsplgtge grundvard (Nr 245/6 jun) 1 jun Ny valutabekendtgerelse En ny udgave of valutabekendtgorelsen trader kraft Blandt andrngerne kan navnes, at mnmumslobetden for fnanslán optaget udlandet er sænket fra 5 Ar tl 1 ár Endvdere blver belebsgrænserne hævet for drekte erhvervsnvesternger, som kke kraver tlladelse, og den generelle frgrænse for enkeltstáende valutatransaktoner, der kke omfattes of valutabekendtgorelsens regler, for - hojes fra kr tl kr Natonalbanken har ndfort en lberal bevllngsprakss for kob of udenlandske kke- borsnoterede vardpaprer, nár kebet har karakter of en egentlg portefoljenvesterng udlandet 6 jun Ændret udlánsregulerng Danmarks Natonalbank og pengensttutternes organsatoner har aftalt at erstatte den hdtdge udlánsregulerng med et mere markedsorenteret overvágnngssystem Ifelge dette system skal pengensttutter, hvs ndlánsstgnng er storre end en fastlagt bassstgnngstakt, foretage særlge ndskud Natonalbanken svarende tl en andel of den overskydende ndlânsstgnng De særlge ndskud beregnes pa grundlag of stgnngen pengensttutternes ndenlandske ndlán ekskl de skattebegunstgede ndlánsformer Bassstgnngstakten, der har karakter of en beregnngstarskel og kke er en norm for den acceptable vakst, fastsattes tl 14 pct pr ultmo jun og aftrappes derefter med 1 pct om máneden tl 10 pct 4 kvartal 1985 For sá vdt et pengensttuts ndlánsstgnng er storre end bassstgnngstakten, ndbetaler pengensttuttet 20 pct of det overskydende belob som sarlgt ndskud Natonalbanken den nastfolgende maned 1 aug Indlánsbevser Natonalbanken ntroducerer ndlansbevser med forfald den 15 november 1985, og her - efter sker salget of ndlánsbevser lobende med Abnng of en ny sere bevser begyndelsen of hver maned IndlAnsbevserne kan belánes Natonalbanken, og det er hensgten lobet of en tremaneders overgangsperode at aftrappe pengensttutternes hdtdge láneadgang under IAnerammerne og erstatte den med belanng of ndlánsbevser 1 nov Ændret realkredtlov Regerngen ophaver realkredtnsttutternes adgang tl at yde nomnallan som kontantlan Fremover vl nomnallan alene kunne ydes som oblgatonslan Vardansattelse og IAneudmAlng ska dog fortsat ske pa kontant bass IndekslAn skal fortsat ydes som kontantlan 12 dec Skattepoltk Folketnget vedtager lov om begrænsnng af fradrag for repræsentatonsudgfter Fra den 1 januar 1986 begrænses fradragsretten tl 75 pct af de afholdte repræsentatonsudgfter, og fra den 1 januar 1987 begrænses fradragsretten tl 25 pct of de afholdte repræsentatonsudgfter (Nr 534/13 dec) 12 dec Energafgfter Folketnget vedtager lov om forhojelse of afgft of vsse oleprodukter Tl og med 28 februar 1986 svares folgende afgfter: Gas- og deselole: 48 ore pr lter Fuelole: 54 ore pr kg Fyrngstjære: 49 ore pr kg Fra 1 marts 1986 svares folgende afgfter: Gas- og deselole: 61 ore pr lter Fuelole: 69 ore pr kg Fyrngstjære: 62 ore pr kg (Nr 531/12 dec) 186

187 19 dec Energafgfter Folketnget vedtager lov om forhojelse af vsse energafgfter Blyfr benzn: Fra 1 januar 1986 er afgften 226,5 ore pr lter Blyholdg benzn: Fra 1 januar tl og med 28 februar 1986 er afgften 251,5 ore pr lter, og fra 1 marts tl og med 30 jun 1986 er afgften 276,5 ore pr lter, og fra 1 jul 1986 er afgften 301,5 ore pr lter Autogas: Fra 1 januar 1986 er afgften 58 ore pr lter Flaskegas: Fra 1 januar 1986 er afgften 80 ore pr kg Stenkul, koks, cnders og koksgrus: Fra 1 januar tl og med 30 jul 1986 er afgften 222 kr pr ton, og fra 1 jul 1986 er afgften 317 kr pr ton Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 1 januar tl og med 30 jun 1986 er afgften 159 kr pr ton, og fra 1 jul 1986 er afgften 227 kr pr ton Elektrctet: p Fra 1 januar 1986 er afgften 19 ore pr kwh (Nr /19 dec) 19 dec Bloktlskud Folketnget vedtager lov om nedsættelse of kommunernes og amtskommunernes bloktlskud for 1986 og 1987 Hvs de samlede nettodrftsudgfter for hen - holdsvs samtlge kommuner og samtlge amts- kommuner 1986 overstger nettodrftsudgfterne 1984 korrgeret for prs- og Ion - stgnnger, nedsættes de samlede bloktlskud for 1987 med et tlsvarende belob Ned - sættelsen fordeles forhold tl overskrdelsen ekskl forsynngsvrksomhed den enkelte kommune henholdsvs amtskommune Bloktlskuddet for den enkelte kommune/ amtskommune nedsættes for 1986 med et belob svarende tl 20 pct of anlægsudgfterne 1986, for hvlke der kke nden 4 december 1985 er ndgaet bndende kontrakt Undtaget er anlægsudgfter vedrorende ml - joforanstaltnnger, sanerng, byfornyelse og vedvarende energ (Nr 580/19 dec) jan EF udvdes Spanen og Portugal optages som medlemmer af De Europæske Fællesskaber, der herefter har 12 medlemslande 17 jan Indskud - forrentnng Natonalbanken og pengensttutterne aftaler, at beregnngstærsklen for pengensttutternes særlge ndskud Natonalbanken, bassstgnngstakten for ndlán, sænkes tl 9 pct 2 kvartal 1986 Forrentnngen af pengensttutternes særlge ndskud sænkes tl 2 pct under pengemarkedsrenten fra 1 februar 24 jan Bekendtgorelse om opbevarng of husdyrgednng og enslage Som et resultat of Folketngets vedtagelse of NPO- handlngsplanen maj 1985 udsender Ml - jomnsteret en bekendtgorelse med skærpede krav tl landbruget om opbevarng of husdyrgodnng og enslage Samtdg fastlægger bekendtgorelsen maksmumværder for den mmngde husdyrgodnng, der má udbrnges pr ha pr ár, lgesom der fastlægges et stop for udbrngnng af husdyrgodnng peroden host tl 1 november Regerngen skonner, at bekendtgorelsens krav kombnaton med andre ntatver som folge of NPO- planen vl medfore nvesternger landbruget pá ca 3 ma kr nden udgangen of feb EF- pakken tltrædes Ved den vejledende folkeafstemnng om Dan - marks tltrædelse of EF- pakken afgves (56,2 pct) ja- stemmer og (43,8 pct) nej- stemmer Ændrngerne af EF- traktaten medforer bla nye afstemnngsregler for skabelse af det ndre marked samt en ny samarbejdsprocedure mellem EF- parlamentet og Mnsterrádet Akten omfatter desuden en traktatfæstelse of Det europæske udenrgspoltske Samarbejde (EPS) Desuden ndfores der regler om mljo, arbejdsmljo, forsknng og teknolog, Det euro - pæske monetare system (EMS) og ved - rorende mndskelse of den okonomske og socale ulghed mellem Fællesskabets omráder 17 marts Indskudsrente sænket Natonalbanken sænker renten for pengensttutternes særlge ndskud, sá den aprl vl lgge 4 pct under pengemarkedsrenten 18 marts Skattereformen Folketnget vedtager med vrknng for ndkomstáret 1987 en rakke love, der tlsammen udgor den sákaldte skattereform Et hovedprncp denne reform er, at den skatteplgtge ndkomst opdeles personlg ndkomst (Ion, penson etc) og kaptalndkomst (rentendtægt, overskud af fast ejendom, akteudbytte etc) Personlg ndkomstskat tl staten opgores som summen af: (1) almndelg ndkomstskat beregnet med 22 pct af den skatteplgtge ndkomst (2) 12 pct's ndkomstskat af den del of den personlge ndkomst, der overstger kr (3) 6 pct's ndkomstskat of den del af den personlge ndkomst med tllæg of postv kaptalndkomst, der overstger et bundfradrag pa kr Gfte personer kan overfore uudnyttede bundfradrag tl ægtefællen Denne opdelng medforer, at personlg ndkomst beskattes progressvt, mens kaptalndkomst stort set beskattes proportonalt med alt (nkl kommunal og amtskommunal Skat) ca 50 pct, samt at de fleste lgnngsmæssge fradrag far en skattevard pa ca 50 pct Skatten af den sdst tjente krone er nedsat fra 72 pct tl 68 pct for personlg ndkomst og tl ca 50 (56) pct for kaptalndkomst Der er ndfort et fradrag pá 3 pct of den personlge ndkomst, dog maks kr 3200 Lon - modtagerfradraget bortfalder Personfradragene for personer over 18 Ar er forhojet Grundbelobet for det almndelge per - sonfradrag udgor kr (21200 kr for kommuneskatten); for gfte pensonster udgor grundbelobet kr og for enlge pensonster kr For born og unge under 18 Ar er personfradraget nedsat, sáledes at grundbelobet udgor kr (for 1987 udgor per - sonfradraget tl born og unge dog kr 18800) Skatteprocenten for dodsboer er forhojet fra Qjkonomsk-poltsk kalender 40 tl 50 pct Bofradraget og belobsgrænserne for dodsboers skattefrhed er forhojet For selvstændge erhvervsdrvende er det gjort mulgt at foretage en tlsvarende vrksomhedsmæssg opspaltnng af overskuddet pá kaptalafkast og resterende overskud Dette sdste beskattes som personlg ndkomst, hvs det haves, og med en forelobg vrksomhedsskat pa 50 pct hvs det forblver vrksomheden Fonde mv beskattes med 50 pct pa et grundlag der er beregnet mere lempelgt end for egentlge selskaber Der blver endvdere gennemfort andrnger af bornetlskud, pensons - beskatnng og realrenteafgft Beskatnng of fortjeneste ved forstegangsafstáelse of vsse ejerlejlgheder er blevet udvdet Fradragsretten for ydelser tl almennyttge forennger mv samt fradragsretten for lonmodtagerudgfter er blevet begrænset (Nr /19 marts) 21 marts Forhejede afgfter Folketnget vedtager lov om vsse afgftsforhojelser Fra 1 aprl 1986 svares folgende energafgfter: Gas- og deselole: 154 ore pr lter Fuelole: 174 ore pr kg Fyrngstjære: 157 ore pr kg Petroleum: 60 ore pr lter Blyholdg benzn: 370 ore pr lter Blyfr benzn: 345 ore pr lter Autogas: 109 ore pr lter Flaskegas: 202 ore pr kg Stenkul, cnders og koksgrus: 629 kr pr ton Brunkulsbrketter og brunkul: 451 kr pr ton Elektrctet: Forbrug der overstger kwh árlgt elopvarmede helársbolger: 26 ore pr kwh Al anden elektrctet 29,5 ore pr kwh Desuden forhojes afgfterne af vn, sprtus, ol, tobak, chokolade, fjernsyns- og vdeoapparater, "harde hvdevarer', glodelamper mm Afgften pá charterflyvnng og stempelafgfter of akter fordobles (Nr /21 marts) 3 aprl Endrng lov om arbejdsformdlng og -forskrng Ledge far folge denne lov udvdet adgang tl at modtage uddannelse af forskellg art uden at mste dagpengeretten Endvdere ndebærer!oven bla en regulerng af satserne for dagpenge- og efterlonsmodtagere med 2 pct (1 aprl 1986) (Nr 197/9 aprl) 20 maj Indskudsrente sænkes Natonalbanken sænker renten for pengensttutternes særlge ndskud, sa den jun vl lgge 5 pct under pengemarkedsrenten 23 maj Delpenson Folketnget vedtager lov om delpenson, der fra januar 1987 kan udbetales tl erhvervsaktve alderen fra 60 tl 67 Ar, hvs dsse per - soner nedsætter deres arbejdstd For lonmodtagere gælder bla: Modtageren ska vare mellem ár samt bo og arbejde Danmark (eller pa dansk skb) Modtageren ska de seneste 20 Ar have ndbetalt mndst 10 Ars fuldt bdrag tl ATP Den gennemsntlge ugentlge arbejdstd ska nedsættes med mndst 9 tmer eller mndst 1/4 187

188 Qjkonomsk-poltsk kalender Den nedsatte arbejdstd ska gennemsnt vare mndst 15 og hest 30 tmer om ugen (del - td) Der udbetales delpenson svarende tt arbejdstdsnedsættelsen I de ferste 21/2 fr med et beleb, der svarer tt den maksmale dagpengesats ved sygdom og barsel, de næste 2 är med 80 pct og derefter med 70 pct of dette beleb Den udbetalte delpenson kan dog kke overstge 90 pct of lonnedgangen For andre erhvervsaktve end lonmodtagere fastsættes særlge regler (Nr 346/4 jun) 30 maj Grundskyldsgrænse Folketnget fastsatter grænser for den kommunale grundskyld, saledes at den udgor mndst 6 og hojst 24 promlle fra 1987 I Kobenhavns og Frederksberg kommuner dog med tllæg af den amtskommunale grundskyld, der for Arene fastsattes tt 10 promlle Kommuner, der 1986 har fastsat en grundskyld, der overstger maksmumgrænsen med mere end 6 promlleponts, eller som Jgger under mnmumsgrænsen, kan de efterfolgende Ar fravge dsse grænser, det der som hovedregel fra og med 1987 skal ske en tlnærmelse med mndst 2 promlleponts pr Ar (Nr 312/4 jun) 4 jun Dyrtdsregulerngs-bortfald Folketnget vedtager lov om bortfald af automatsk dyrtdsregulerng af lennnger Regulerngen er forvejen suspenderet tl og med regulerngsprstallet for januar 1987 Loven gelder aftaler ndgáet 30 maj 1986 eller tdlgere (Nr 297/4 jun) 18 aug Indskudsrenten haves Natonalbanken haver renten for pengensttutternes særlge ndskud, sa den september vl lgge 4 pct under pengemarkedsrenten 16 sep Indskudsrenten haves Natonalbanken haver renten, sa den September vl lgge 3 pct under pengemarkedsrenten 17 okt Kartoffelkuren Kartoffelkuren vedtages Regerngsparterne og Det Radkale Venstre starter foketngsáret med at gennemfore en række skatte- og afgftslove: Lov om afgft of forbrugslán: Afgften: 20% af «afgftsgrundlaget«,,afgftsgrundlaget«: a _ (b + c) a Renteudgfter 1 de samlede renteudgfter 2 vsse belob efter vrksomhedsskatteloven b Rentendtægter: 1 samlede rentendtægter 2 samlede akteudbytter 3 beregnet kaptalafkast c renteudgfter af en række specelle lán mv: 1 Statslge og statsgaranterede studelán 2 Realkredt- og realkredtlgnende Ian samt byggelan 3 län med pant fast ejendom og af tngly - ste sælgerpantebreve fast ejendom (hvs láneaftalen /udstedelsen af pantebrev er ndgáet for 7 okt 1986 For pantebrevenes vedkommende forudsettes desuden, at lobetden ska vere mndst 8 fr) Renter of kassekredtter og andre lan med varabel udnyttelse er kke omfattet, selvom der er skkerhed fast ejendom 4 nettorenteudgfter ved selvstændg skbsvrksomhed Erhvervsvrksomheders renteudgfter og -ndtægter nddrages kke (Nr 698/17 okt) Lov om ændrng of lov om stempelafgft: 4 pct stempelafgft pá folgende (hvs: mere end 3 mnders kredt pa en del eller hele prsen): - forbrugsvarer - rejser - kontokort - forskellge lejekontrakter Desuden pá: - pantebreve ejerbolger, koretojer og skbe (Nr 699/17 okt) Lov om ændrng of forskellge skatte- og afgftslove: Uddannelseskont og bolgsparekontrakter Borns ndestáende og renter medregnes nu deres egen skatteplgtge ndkomst og formue (tdlgere: forældrenes) (Nr 697/17 okt) Lov om ændrng af lov om kob pá kredt: Uden kontoaftale: 30 pct af kontantprsen ska udbetales ved forbrugerkob, nar salgsgenstandens prs er mere end 2000 kr Kredttden: hojst 3 ár Ved kontoaftale: manedlgt afdrag pa 5 pct af saldoen ved den foregaende perodes begyndelse NAr hele kontantprsen er mere end 2000 kr, ska forbrugeren desuden afdrage 30 pct of kobet den folgende maned Undtagelse: När hele kontantprsen ska vere betalt senest 3 mdr efter leverngen (Nr 687/17 okt) Lov om uddannelsesopsparng 4 pct skattefr statspræme pa uddannelseskont (oprettet of forældre tt born under 18 ár eller of personer over 18 Ar) (Nr 727/29 okt) Lov om ændrng of lov om realkredtnsttutter: Afvklng of realkredtlán: a Lán tt opforelse og ejerskfte of ejendom, tt helärsbeboelse og frtdshuse: som 40 pct serelán, 60 pct annutetslän b Lán tt vedlgeholdelse og opretnng samt forbedrng ved om- og tlbygnng of ejendomme tt helärsbeboelse og frtdshuse: som 50 pct serelán, 50 pct annutetslän c Lán tt andre formal (ydes kun tt ndfrelse of forfaldne prorteter ejendom): som amortsaton of serelán d Län ubebygget grund: som serelán Ændret lánegrænse: a Forhojet fra pct af ejendommens verd for ejerskftelán tt helärsbeboelse b Nedsat fra pct of de dokumenterede omkostnnger for om- og tbygnngsán helars- og frtdshuse (Nr 691/17 okt) Lov om ændrng at lov om bolgsparekontrakter: Aldersgrænsen: senkes fra ár (for per - soner, der kan oprette en bolgsparekontrakt) Opsparngsperoden: ages fra 5-10 Ar Indsættelsesbeleb: hæves fra kr (pr Ar) (Nr 721/23 okt) Lov om realkredtlgnende lán og andelsbolglán mv: Afgftsfr lán: län med pant fast ejendom ydet som realkredtlgnende län, prortetslán og byggelan For realkredtlgnende län: Afdragsordnnger Med lobetd under 10 Ar: regelmæssge Adge afdrag Fuldt afdrag nden for lobetden Med lobetd over 10 Ar: Lobetden má kke overskrde grænsen lov om realkredtnsttutter for lan med lgnende formal Nedbrngelse: som 40 pct serelan, 60 pct annutetslan Lánegrænse: helarshuse 80 pct, frtdshuse 60 pct For andelsbolglán: Afdragsordnng: hojst 10 Ar Nedbrngelse: som serelän Länegrænse: anskaffelsessum med fradrag pá (dog mndst 20 pct) (Nr 689/17 okt) Lov om ændrng of lov om markedsforng: Rentefr kredt má kke ydes of erhvervsdrvende, hvs lobetden er lengere end den felgende og efterfolgende maned I modsat fald ska erhvervsdrvende opkræve en ärlg rente, der mndst = offcel dskonto (tt enhver td) + 4 pct Undtaget er fnanserngsnsttutter, der er undergvet andet offcelt tlsyn (Nr 688/17 okt) Lov om regstrerngsafgft for frtdsfartojer En afgft pà 5000 kr betales for frtdsfartojer ved anmeldelse tt optagelse Skbsregsteret (Nr 690/17 okt) Energafgfterne ændres säledes: Blyfr benzn - 7 ere (tt: 338 ore) (Nr 692/17 okt) Gas og deselole + 31 ore pr I (tt: 185 ore) Fuelole + 34 ore pr kg (tt: 208 ore) Fyrngstjære + 31 ore pr kg (tt: 188 ore) (Nr 693/17 okt) El + 3 ore pr kwh (tt: 32,5 ved forbrug under 4000 kwh og tt: 29 ore for forbrug over 4000 kwh) (Nr 694/17 okt) Autogas + 19 ore pr I (tt: 128 ore) Flaskegas (anden) + 35 ore pr kg (tl: 237 ore) (Nr 695/17 okt) Stenkul (nkl stenkulsbrketter) + 46 kr pr ton (tt: 675 kr) Brunkulsbrketter og brunkul + 34 kr pr ton (tl: 485 kr) (Nr 696/17 okt) 18 nov Mljedagsorden Folketnget vedtager en dagsorden, der palægger regerngen at udarbejde en samlet plan tt begrænsnng of spldevandsudlednngen havet Planen ska fremsattes nden den 1 feb 87 og ndeholde anvsnnger pá, hvordan udlednngen of kvelstof begrænses med 50 pct samt, hvordan udlednngen of fosfor begrænses med 80 pct nden for en perode of 3 Ar Endeg medforer dagsordenen, at regerngen ska gennemfore ntatver, der setter stop for ulovlge udlednnger fra kommunale rensnngsanlæg, ndustr og land - brug nden den 1 maj