Indvandrere og. deres efterkommere i Danmark. STATIST I K -.-Da.I -7G3- ex Za. Statistiske Undersogelser nr. 43. Immigrants and their DAN MARKS

Transkript

1 Statstske Undersogelser nr. 43 Indvandrere og deres efterkommere Danmark Lars Pedersen Immgrants and ther descendants n Denmark DAN MARKS STATIST I K.Da.I 7G3 ex Za

2 . 2 Statstske Undersogelser nr. 43 Indvandrere og deres efterkommere Danmark Udgvet of Danmarks Statstk Oktober 1991 ISBN ISSN Prs: 50,00 kr. nkl. 22% moms 1. oplag: oplag: 500 Danmarks Statstks trykker, Kobenhavn DANMARKS STATISTIK 1 2 DEC á::l:(! EK't:T Sgnaturforklarng Symbols Danmarks Statstk 1991» Gentagelse Nul 0 } Mndre end '/z af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur kke forekomme.. Oplysnng for uskker tl at angves... Oplysnng forelgger kke * Forelebge eller ansldede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge / / Databrud dagrammer.sk. Ikke ssonkorrgeret sk. Ssonkorrgeret Revderede tal Som folge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen.» Repetton Nl 0 Less than half the fnal dgt shown 0,0 111 } Not applcable.. Avalable nformaton not conclusve Data not avalable * Provsonal or estmated fgures Horzontal or vertcal lne ndcates break n a seres, whch means that data before and after break n a seres are not not fully comparable / / Break n a seres (n dagrams).sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revsed fgures Due to roundng, the fgures gven for ndvdual tems do not necessarly add up the correspondng totals shown. Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggarelse af denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter gwldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse of denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af formálet.

3 Forord Baggrunden for denne undersegelse er de senere Ars nteresse for ndvandrere og deres forhold. Undersegelsen bygger alene pá de oplysnnger, som dag fndes det befolknngsstatstske regster; dette regster modtager sne grunddata fra det Centrale Personregster. Oplysnngerne er mdlertd fere henseender defneret og bearbejdet pá andre mlder end den tradtonelle statstk over ndvandrere m.fl. Herved er opnáet et bedre udgangspunkt for belysnng of nogle of de spergsmál om fremmede Danmark, som stlles dsse ár. I undersegelsen afgraenses sáledes som noget nyt grupperne: danske, ndvandrere og deres efterkommere. Endvdere er ndvandrere og efterkommere fordelt efter oprndelsesland, og der er foretaget analyser af ndvandrngen fra henholdsvs mndre udvklede og mere udvklede lande. For hele befolknngen, bosddende Danmark, ndeholder undersegelsen opgerelser over fordelngen efter statsborgerskab og fedeland, sammenholdt med forældrenes statsborgerskab og fedeland. Det undersegelsen samlede og bearbejdede materale er forste omgang brugt som datagrundlag for de konsekvensberegnnger af ndvandrerbefolknngens fremtdge andel af den samlede befolknng, som offentlggeres senere pa áret Statstske Efterretnnger. Materalet, som dækker peroden , og hvoraf kun en del er offentlggjort publkatonen her, kan stlles tl rádghed for specalanalyser mod betalng. Undersegelsen er udarbejdet Danmarks Statstks 1. kontor af fuldmægtg Lars Pedersen. Programmer Mogens Grosen Nelsen har stáet for programudvklngen. Danmarks Statstk oktober 1991 Hans E. Zeuthen / Lene Skotte

4 Indholdsfortegnelse Tekstafsnt 1. Indlednng 5 2. Defntoner flygtnngestatstkudvalgets betænknng 5 3. Udlændngestatstkken 6 4. Tlnærmede defntoner af ndvandrere og efterkommere 7 5. Datagrundlag 8 6. Ændrnger data over td 9 7. Dansk, ndvandrer eller efterkommer Ukendte forældre Oprndelsesland Hændelsesoplysnnger Hovedresultater Indvandrere Efterkommere 21 Tabelafsnt 1. Befolknngen fordelt efter statsborgerskab og fedeland samt tlsvarende forældreoplysnnger 1. januar 1980, 1985 og Indvandrere fordelt efter ken, alder og cvlstand. 1. januar Efterkommere fordelt efter ken, alder og cvlstand. 1. januar Indvandrere fordelt efter oprndelsesland, alder og ken 1. januar Efterkommere fordelt efter oprndelsesland, alder og ken 1. januar Indvandrere fordelt efter oprndelsesland og ken 1. januar Efterkommere fordelt efter oprndelsesland og ken 1. jan Udenlandske statsborgere, personer fedt udlandet, ndvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar Udenlandske statsborgere, personer fedt udlandet, ndvandrere og efterkommere kommunerne 1. januar Indvandrere fordelt efter oprndelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar Efterkommere fordelt efter oprndelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar TA og afgang af ndvandrere efter hændelsestype og oprndelseslandegruppe 1. januar Tl og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprndelseslandegruppe 1. januar Antal levendefedte af ndvandrermedre fordelt efter oprndelsesland Antal levendefedte af efterkommermedre fordelt efter oprndelsesland 64 Blag 1. Danmarks Statstk nformerer Danmarks Statstk's publkatoner 67

5 5 Indlednng En arbejdsgruppe nedsat af 0konommnsteren afgav marts 1991 betenknng om'bedre statstk om flygtnnge og ndvandrere''). Arbejdsgruppen konkluderede, at med de foresláede udvdelser af statstkken ber denn kunne belyse udvklngen ndenfor fere persongrupper end det er mulgt dag. Oplysnngerne ber dekke demografske forhold, beskrve levevlkár samt opgere de offentlge udgfter for udlændngeomrádet. Arbejdsgruppen pápegede, at en etablerng af den foresláede statstk vlle kreve en elektronsk regstrerng af oplysnnger om de omhandlede personer, og vurderede, at hele bestanden af flygtnnge, ndvandrere mv. ferst vlle vare fuldstendg 7 9 Ar efter p$begyndelse af regstrerngen. Vderegáende analyser af ndvandrerbefolknngen kan dog kke afvente denne tdshorsont, hvorfor ndvandrerbefolknngen denne undersegelse er sogt defneret ud fra allerede ekssterende oplysnnger. Defntoner Flygtnngestatstkudvalgets betænknng Persongrupper Arbejdsgruppen pápeger, at statstkken ber kunne belyse folgende persongrupper (som kke gensdgt udelukker hnanden): Asylansegere er personer, som sager om ophold Danmark under henvsnng tl Udlendngelovens 7, stk. 12 og stk 4. Flygtnnge er personer, som har flet opholdstlladelse her landet med henvsnng tl de bestemmelser Udlændngeloven, som vedrorer fygtnnge ( 7, 8). I gruppen medregnes denne forbndelse ogsá personer med opholdstlladelse efter (humantære grunde) og uledsagede born, der har (fret opholdstlladelse medfor af Famlesammenferte er personer, som har opholdstlladelse her landet pá grundlag of en famlesammenferng med en herboende person. Udenlandske statsborgere (Udlændnge) er personer, som har bowl her landet, men som kke har dansk ndfedsret. Indvandrere er personer, der er fodt udlandet, og som kke er fodt med dansk ndfedsret. De ska desuden have en opholdstlladelse, som gver dem ret tl at were landet med henblk pá vargt ophold. Anden generatonsndvandrere er personer, der er fodt her landet, og hvor begge foreldre er ndvandrere eller kun den ene, hvs den anden er ukendt. Kun udenlandske statsborgere kan dag opgeres eksakt og er derfor ganske godt belyst. Statsborgerskab har gennem tderne været anvendt som krterum udlændngestatstkken. Asylansegere, flygtnnge, famlesammenferte, ndvandrere og anden generatonsndvandrere kan kke opgeres eksakt uden gennemforelse af arbejdsgruppens forslag. 1) Betænknng nr 1214, Bedre statstk om flygtnnge og ndvandrere. Redegsrelse fra arbejdsgruppen tl forbedrng af statstkken over flygtnnge og ndvandrere.

6 6 Landegrupper Ud over at kunne opgore de almndelge demografske oplysnnger om de her nmvnte persongrupper ska dsse ogsá kunne henfores tl det land, hvorfra de kommer, lgesom dsse lande ska kunne grupperes. Tl sammenlgnnger med andet statstsk materale er en geografsk grupperng pá verdensdele nodvendg. Udlaendngeloven Mndre udvklede lande Udlaendngeloven gver swrlge regler for statsborgere fra Norden og EF landen mht. adgang tl ndrejse, opholds og arbejdstlladelse, hvorfor det er naturlgt at kunne opgore dsse lande for sg. I flygtnngestatstkudvalgets beta nknng foreslás, at man dansk befolknngsstatstk yderlgere anvender FN's defnton of «less developed countres«og kalder dsse for mndre udvklede lande. Dsse lande omfatter Tyrket og lande udenfor Europa pá mer USA, Canada, Japan, Australen og New Zealand. UdIændngestatstkken Tradtonelt har udlændngestatstkken været baseret pá opgorelser af et antal udenlandske statsborgere pá et gvet tdspunkt, lgesom dsse opgorelser har været betragtet som tlstrækkelge dl at beskrve denne befolknngsgruppe samt dækkende for gruppen af ndvandrere. Dsse opgorelser har stgende grad op gennem 1980'erne vst sg utlstrækkelge. Et antal personer har tdens leb skftet fra udenlandsk tl dansk statsborgerskab. Denne persongruppe omtales ofte forbndelse med udlwndnge (se ft Befolknng og Valg nr 1991:12 Statstske Efterretnnger) uden at der gves mulghed for at belyse, hvor mange of dsse, der er dude eller udvandrede tden efter statsborgerskabsskftet. De al deres born, der er fodt Danmark, kan kke talm essgt belyses, det dsse jo er danske statsborgere fodt Danmark. Manglerne ved alene at basere opgorelserne pá et statsborgerskabskrterum fk 1989 Danmarks Statstk tl at supplere sne opgorelser med et fodestedskrterum. Men ogsá dette krterum har sne svagheder. Sáledes er danske statsborgere fodt af forwldre pá mdlertdgt ophold udlandet jo 'fodt udlandet'. For overskuelgheds skyld forudsættes forst at alle data fndes, samt at der kun fndes 2 lande. Oversgtsskema I Krydstabulerng pá statsborgerskab og fodested Statsborgerskab fedeland: Danmark Udland Danmark gruppe 1 Udland gruppe 3 gruppe 2 gruppe 4 I oversgtsskemaet kan v se, at ndvandrerne ska fndes blandt personer der er fodt udlandet (gruppe 3 og 4) og anden generatonsndvandrerne blandt personer fodt Danmark ( gruppe 1 og 2). Egentlg har v kke opnáet meget ved denne krydstabulerng, det der alle 4 grupper fndes starre eller mndre grupper af 'danske', den sturste naturlgt nok gruppe 1 altsá danske statsborgere fodt Danmark.

7 7 Tlnaermede defntoner af ndvandrere og efterkommere Da det som nævnt kke pt er mulgt eksakt at afgrænse ndvandrere og anden generatonsndvandrere efter flygtnngestatstkudvalgets defntoner, vl v nu fastlægge nogle tlnærmede begreber. I flygtnngestatstkudvalgets defnton af ndvandrere gves 3 betngelser. a) Fodt udlandet. Med udland menes lande uden for Danmark, Færoerne og Grenland 2). b) Fodt uden dansk ndfodsret. I ndfodsretsloven of 1978 gves 3 mulge mlder at Nna dansk ndfodsret. Den typske er naturlgt nok ved fodsel (afstamnng), hvor dansk ndfodsret gves 1) personer fodt of gfte forældre, hvor enten far eller mor er dansk, og 2) born fodt udenfor ægteskab hvs mor er dansk. Derudover fndes nogle persongrupper, der admnstratvt kan tldeles dansk ndfodsret. Dsse er fx adopterede of gfte danske forældre eller personer, der en fastsat perode of deres barndom /ungdom har haft bopæl Danmark uafhænggt of deres forældres statsborgerskab. Endelg kan personer naturalseres ved lov, som fastlagt grundlovens 44 nar en række betngelser er opfyldt. Det af Dammarks Statstk opgjorte antal naturalsatoner omfatter alle personer, der skfter fra udenlandsk tl dansk statsborgerskab og er altsa et bredere begreb end lovens. c) Oplysnnger om opholdstlladelser med henblk pa vargt ophold fndes pt. kun Drektoratet for udlændnges handforte kartoteker. Dsse betngelser kan derfor kke belyses. I Danmarks Statstks Befolknngsstatstkregster har v kun regstreret befolknngens aktuelle statsborgerskab pa opgorelsestdspunktet. Derfor kan v kke ud fra befolknngens egne oplysnnger se forskel pa : personer, der er fodt med dansk statsborgerskab udlandet adopterede personer, der har skftet fra udenlandsk tl dansk statsborgerskab Da den mest almndelge arsag tl erhvervelse af dansk ndfodsret er afstamnng er det naturlgt at nddrage oplysnnger om forældres statsborgerskab og fodested afgrænsnngen af ndvandrerne og anden generatonsndvandrerne. Anden generatonsndvandrerbegrebet ma udvdes noget, sa det omfatter en serre persongruppe, da en præcs afgrænsnng vlle kraeve, at ogsa oplysnnger om bedsteforaeldre blev nddraget afgrænsnngen. Flygtnngestatstkudvalget defnerer anden generatonsndvandrere som personer, der er fodt Danmark of forældre, som begge er ndvandrere eller kun den ene, hvs den anden er ukendt. Udenfor defne defnton falder fx personer, hvor den ene forælder er ndvandrer og den anden er anden generatonsndvandrer. I stedet for at sage særlge betegnelser for denne og andre grupper vl v anvende efterkommere som belles betegnelse. I en rapport fra det norske statstske centralbureau "Tallet pá nnvandrere og deres etterkommere fram mot ar 2050" anvendes en lgnende betegnelse. 2) Hermed er der overensstemmelse mellem statborgerskabsland og fedeland.

8 8 Som v ska se det efterfelgende kan ndvandrerne og efterkommerne tlnærmelsesvs defneres ud fra egne og forældres oplysnnger. Datagrundlag Dansk befolknngsstatstk vedrerer personer med bopæl Danmark. Opgerelser pá et bestemt tdspunkt baseres pá oplysnnger regstreret Danmarks Statstks Befolknngsstatstkregster (BSR), som modtager sne grunddata fra det Centrale Person Regster (CPR). Tl opgerelser om de demografske hendelser (dedsfald, fedsler, vandrnger, sklsmsser mm.) modtages ugentlge ændrngsudtræk fra CPR Opgerelser af levendefedte og (lode suppleres med oplysnnger fra hhv. fedselsanmeldelser og dedsattester, hvorfor endelge tal ferst forelgger 3/4 ar efter en perodes afslutnng. Ind og udvandrnger en perode opgeres alene fra oplysnnger CPR. Oplysnnger herom forelgger godt 11/2 maned efter perodens afslutnng. Tdsafgrænsnng Da nogle hendelser ferst regstreres lang td efter hændelsestdspunktet (ser oplysnnger om udvandrnger) foretages en tdsafgrænsnng af CPR's oplysnnger. Sáledes opgeres hændelser, som ndberettes senere end 40 dage efter hændelsestdspunktet, som verende ndtruffet pa ndberetnngstdspunktet fratrukket 40 dage. BSR er beregnet dl at gve en aktuel, endelg og konsstent befolknngsstatstk. Regsterstatstkken er generelt af en meget hej kvaltet, hvorfor der er grund fl at understrege, at de det felgende omtalte problemer kun vedrerer meget smá personkredse eller særlge anvendelser af BSR. I Danmarks Statstks Befolknngsstatstkregster fndes bl.a. felgende oplysnnger: Bopælskommune Personnummer Cvlstand Fedested Statsborgerskab Personnummer pa far Personnummer pa mor I denne forbndelse er det sær oplysnnger om fedested, statsborgerskab og henvsnnger dl forældre, der pakalder sg nteresse. I fgur 1, hvor befolknngen er fordelt pá alder, ses, hvor stor en del of befolknngen, der har henvsnng fl mndst en forælder, som pr har bopæl Danmark. Det fremgar at stort set ngen over 40 ár har forældrehenvsnnger regstreret CPR/BSR, mens stort set alle under 30 ar har dsse oplysnnger. Det skyldes des, at CPR ferst blev oprettet 1968 og dels, at henvsnnger fl forældre frem dl revsonen af CPR 1978 blev slettet nár personerne fyldte 18 ár eller nár personen hvortl der var henvsnng dede. Fra 1978 er alle henvsnnger bbeholdt, og sden er en del af de tdlgere slettede henvsnnger genetableret. Med tden vl en stadg sterre del of befolknngen have henvsnnger tl en eller begge forældre selvom dsse kke har bopel Danmark pá opgerelsestdspunktet'). 3) Oplysnnger om forældre tl hvem man har henvsnnger, men som kke har bopæl Danmark pa opgerelsestdspunktet kan fx. sages tdlgere Ars vandrngs, dedsfalds eller statusoplysnnger.

9 9 Om statsborgerskabsoplysnngen vdes, at denne kun er uoplyst for et meget flle antal personer ( ), mens fedestedsoplysnngen er uoplyst for of personer Kun 11 personer er regstreret med bade uoplyst fedelandsog statsborgerskabsoplysnng. Fgur 1 Henvsnng tl mndst en foralder I.Januar 1991 Antal personer Uden henvsnng Med henvsnng Alder Hvs v kke har oplysnnger om foraldrenes statsborgerskab og fedeland pa opgerelsestdspunktet, vl v det felgende sge, at foraldrene er ukendte for CPR/BSR Andrnger data over td Oplysnnger regstreret CPR/BSR kan fx opdeles tdsafhangge og tdsuafhangge kendetegn. Tdsuafhangge kendetegn Tdsafhangge kendetegn Forlobsanalyser Fedested er et eksempel pa et tdsuafhanggt kendetegn, det en person kun fedes et sted. Det betyder dog kke, at den regstrerede oplysnng er konstant over td, det fejlagtge oplysnnger korrgeres. Denne betragtnng Balder ogsa selve personnummeret Derudover afspejler fodestedskoden den admnstratve nddelng, der jo ogsa andres over td. Bopalskommune er et eksempel pa et tdsafhanggt kendetegn, som sagens natur andres over td. Men ogsa statsborgerskab og foraldrehenvsnnger er tdsafhangge kendetegn. En person kan skfte statsborgerskab, og da foraldrehenvsnngerne er henvsnnger tl jurdske foraldre, som skfter ved adopton ma begge dsse kendetegn befragtes som tdsafhangge. Tl vderegaende demografske analyser, hvor man ud fra regsterdata sager at folge en populaton over td, ma man vare opmarksom pa, at maden hvorpa data afgrænses og lagres BSR har betydnng for analysens tlrettelaggelse.

10 10 Det afgerende for en forlebsanalyse er, at regstret korrekt afspejler vor seneste vden om befolknngen pa hvlket som hest opgerelsestdspunkt ogsa tlbage td. Dette star modsætnng tl BSR, hvor man kke ændrer datagrundlaget tlbage td. BSR afspejler saledes den vden, man havde om befolknngen pa opgerelsestdspunktet For en dskusson af regstersammenkerngsproblemer kan henvses tl publkatonen Personstatstk pa regstergrundlag udgvet af Danmarks Statstk Dansk, ndvandrer eller efterkommer V vl tale om gruppetlhersforhold og dermed mene dansk, ndvandrer eller efterkommer. Idet v atter antager, at alle oplysnnger om personerne og dsses forældre fndes og at der kun fndes 2 lande: Danmark og udland, vl v defnere gruppetlhersforhold ud fra eget fodeland og statsborgerskab samt samme oplysnnger for forældrene. Alle personer fedt udlandet er potentelle ndvandrere, og alle personer fedt Danmark er potentelle efterkommere. Fra de potentelle ndvandrere og efterkommere ska v afgrænse den delmængde af befolknngen, v antager for danske. Dehne afgrænsnng foretages ud fra forældreoplysnngerne. Oversgtsskema 2 vser en krydstabulerng af forældrenes fodeland og statsborgerskab. I oversgtsskemaet refererer X'et tl hver of de 4 kombnatoner of personernes eget statsborgerskab og fodeland oversgtsskema 1. Med deme opdelng of befolknngen fndes alt 64 grupper, 16 for hver of de 4 hovedgrupper. Oversgtsskema 2 Krydstabulerng pá befolknngens statsborgerskab og fodested samt samme oplysnnger for forældre Far Fedt Danmark Fedt Udland Mor Statsborger Danmark Statsborger Udland Statsborger Danmark Statsborger Udland Fed Danmark Statsborger Danmark gruppe X.1.1 gruppe X.2.1 gruppe X.3.1 gruppe X.4.1 Statsborger Udland gruppe X.1.2 : gruppe X.2.2 ::: gruppe X.3.2 groppe X:4:2 Fed Udland Statsborger Danmark gruppe X.1.3 gruppe X.2.3 gruppe X.3.3 gruppe X.4.3 Statsborger Udland gruppe X.1.4 gruppe X.2.4 gruppe X.3.4 gruppe X.4.4 V kan nu defnere gruppetlhersforhold saledes: Danske er personer, hvor mndst en af forældrene er dansk statsborger fodt Danmark, uanset personernes eget fedeland eller statsborgerskab. I oversgtsskema 2 fndes danske de kke skraverede grupper. Adopterede og personer fedt af danske forældre pa mdlertdgt ophold udlandet er altsa danske. At kræve at begge forældre ska vere danske vlle vere urmelgt set forhold tl den danske ndfhdsretslov. Indvandrere er personer fedt udlandet, hvs foreldre begge er udenlandske statsborgere eller fedt udlandet.

11 11 I oversgtsskema 2 fndes ndvandrerne de skraverede grupper for personer fodt udlandet (hovedgruppe 3 og 4 oversgtsskema 1) Efterkommere er personer fodt Danmark af forældre, som begge kke er danske. I oversgtsskema 2 fndes efterkommerne de skraverede grupper for personer fodt Danmark (hovedgruppe 1 og 2 oversgtsskema 1). Personer fodt af foraeldre som begge er efterkommere vl kun det omfang forældrene fortsat er udenlandske statsborgere medregnes efterkommergruppen. For at medtage born af efterkommere med dansk statsborgerskab som efterkommere kræves at oplysnnger om bedsteforældres statsborgerskab og fodeland nddrages afgrænsnngen, hvlket kke har været praktsk mulgt. Ukendte forældre Manglende V har hdtl antaget, at alle oplysnnger fndes CPR/BSR Denne forudsætnng oplysnnger om ophæves nu, men v antager fortsat, at der kun fndes 2 lande. At en af forældrene foraeldre er ukendt ndebærer, at alle oplysnnger om denn er uoplyst. Oversgtsskema 2 udvdes oversgtsskema 3 tl ogsá at omfatte mor og/eller far ukendt. I oversgtsskema 3 er befolknngen pr fordelt pá forældreoplysnnger. Antallet af personer optat de kke skraverede felter er analogt med oversgtsskema 2 danske, det mndst en af forældrene er dansk statsborger fodt Danmark. I det skraverede omrade, fndes ndvandrer og efterkommer grupperne. Oversgtsskema 3 Krydstabulerng med ufuldstaendge data I. Januar 1991 Far I alt Fedt Danmark Fadt Udland Ukendt Mor Statsborger Danmark Statsborger Udland Statsborger Danmark Statsborger Udland I alt Fedt Danmark Statsborger Danmark Statsborger. Udland Fedt Udland Statsborger Danmark ;:.:.: Statsborger Udland Ukendt :.:: Det ses, at ldt over halvdelen of befolknngen har ukendte forældre. Der vl fortsat mange fr vare en meget stor gruppe danske statsborgere, der er fodt Danmark af ukendte forældre. Forældre tl en ndvandrer vl meget ofte vare ukendt for CPR/BSR, det det kun er personer med bopæl Danmark, der optages regstret. Da v sáledes for denne store befolknngsgruppe kun har oplysnnger om personernes eget fodeland og statsborgerskab, má gruppetlhorsforhold alea fastlægges ud fra dsse oplysnnger. Derfor betragtes personer med ukendte forældre pa folgende made:

12 12 Danske statsborgere fedt Danmark betragtes som danske. Danske statsborgere fedt udlandet betragtes som ndvandrere. Udenlandske statsborgere fodt Danmark betragtes som efterkommere. Udenlandske statsborgere fedt udlandet betragtes som ndvandrere. I tabel 1 ses oplysnngerne oversgtsskema 3 for hver of dsse 4 hovedgrupper for gene 1980, 1985 og Danske, ndvandrere og efterkommere kan nu endelgt defneres som: Dansk er en person, hvor mndst en af forældrene er dansk statsborger og fedt Danmark. Hvor begge forældre er ukendte, er personen dansk, nár denn er dansk statsborger fedt Danmark. Indvandrer er en person, der er fedt udlandet, of forældre som begge (eller den ene hvs den anden er ukendt) kke er danske. Hvs begge forældre er ukendte og personen er fadt udlandet, er personen ogsá ndvandrer. Efterkommer er en person, der er fedt Danmark of forældre, som begge (eller den ene hvs den anden er ukendt) kke er danske. Hvs begge forældre er ukendte og personen er udenlandsk statsborger er personen ogsá efterkommer Sammenlgnes den tlnaermede defnton of ndvandrere med den of Flygtnngestatstkudvalget formulerede ses det tydelgst, at opholdstlladelsens begrundelse kke er belyst. I den tlnærmede defnton antages, at alle ndvandrere er Danmark med henblk pa vargt ophold. Det betyder, at den tlnærmede defnton generelt overvurderer antallet of ndvandrere efter flygtnngestatstkudvalgets defnton. Fra genvandrngsstatstkken vdes (se fx Befolknngens bevægelser 1989), at der er betydelg forskel pá, hvor lang td en person opholder sg Danmark. M de tyrkske statsborgere, der ndvandrer tl Danmark gennem et kalenderár, er kun pct udvandret nden for den efterfelgende 5 Ars perode. Det modsatte fndes for nordamerkanske statsborgere, hvor pct genudvandrer ndenfor samme perode. Ud fra dette ma man antage, at der er forskel pa hvor meget den tlnærmede defnton overvurderer antallet of ndvandrere afhænggt of hvlke landegrupper der betragtes. Oprndelsesland V ensker at kunne fordele ndvandrer og efterkommergrupperne pa oprndelseslande, sá v kan referere tl en ndvandrergruppe med oprndelse et bestemt land. Oprndelsesland er kke nedvendgvs det samme som statsborgerskabsland eller fedeland, det det lgesom gruppetlhersforhold prmært defneres ud fra forældrenes oplysnnger. Fx skal en efterkommer, som er dansk statsborger og fadt Danmark af pakstanske ndvandrere, kunne opgares som efterkommer fra Pakstan. Et problem opstár, nár v opererer med mere end 2 lande; nemlg de tlfælde hvor mor og far er fra 2 forskellge udlande, og hvor en eller begge foraeldre kke er statsborger det samme udland hvor de er fedt. V har 3 tlfælde: a) Hvor ngen af forældrene kendes, b) hvor kun en af forældrene kendes og c) hvor begge forældre kendes. I oversgtsskema 4 ses de forskellge mulgheder for placerng af oprndelsesland alle 3 tlfælde.

13 . 13 Nár ngen af forældrene kendes kan v alene defnere oprndelsesland ud fra personens egne oplysnnger. Er personen ndvandrer antages, at oprndelsesland er lg med fedeland. Er personen efterkommer antages, at oprndelsesland er lg med statsborgerskabsland. Nárkun en afforceldrene kendes, vl ndvandrerens og efterkommerens oprndelsesland blve sat lg med den kendte forælders fedeland eller statsborgerskabsland, hvor dette kke er dansk. Hvs den kendte forælders statsborgerskabsland og fgdeland begge kke er dansk vælges den kendte forælders fedeland som oprndelsesland. Nár v har oplysnnger om begge forceldre er der fere valgmulgheder mht fastsættelse of oprndelsesland. I oversgtsskema 4 ses de forskellge mulgheder det skraverede omráde. Volt valg of oprndelsesland er markeret med fed skrfttype. Anvendte forkortelser oversgtsskema 4: (S) statsborgerskab E efterkommer (F) fedeland I ndvandrer (F,S) fedeland, statsborgerskab DK Danmark Oversgtsskema 4 Mulgheder for placerng after oprndelsesland Far Fedt Danmark Fedt Udland Ukendt Mor Statsborger Danmark Statsborger Udland Statsborger Danmark Statsborger Udland Fedt Statsborger DK DK DK DK DK Danmark Danmark Statsborger Udland DK far(s):: Nlor(S): Far(f) "WS) Far(F,S) 1111or(S) Mor(S) Fed Udland Statsborger Danmark DK Far(S) Mor(F) Far(F) Mart :: :. far(f,s). ;:.;:;:::;: Mor(F) Mor(F) Statsborger Udland DK far(s) (lor(f;s) > Far(F) Mor(F,S) Far(F,S) Mor(F,S) Mor(F,S) Ukendt DK Far(S) Far(F) Far(F,S) E P(S) I = P(F) DK V har valgt at lade moderens fedeland være bestemmende, med mndre moderen er fedt Danmark, det moderens statsborgerskab her vl være bestemmende. At v har valgt denne mulghed skyldes, at afgrænsnngen eventuelt ska anvendes tl beregnng of fertltetsmál. Fertltetsmäl knyttes almndelghed alene tl den kvndelge del of befolknngen. Man kunne stedet have valgt at lade faderens fodeland were bestemmende, med mndre han var fedt Danmark, det hans statsborgerskab her vlle være bestemmende. Andre mulgheder kunne fx were at lade den of forældrene om hvem man har fedelandsoplysnng vere bestemmende og hvs man har fodelandsoplysnng om begge forældre vælge moderens fedeland osv. Uanset hvlken oplysnng der vælges vl det kke betyde noget for antallet of ndvandrere og efterkommere. Det vl alene have betydnng for fordelngen pb oprndelseslande.

14 14 I oversgtstabel 1 ses fordelngen af ndvandrere og efterkommere pf landegrupper ved dsse 3 mulgheder. Som det fremgfr of oversgtstabel 1 ændres landefordelngen kun ubetydelgt pf landegrupperne, hvad enten der vælges den ene eller den anden mulghed. Det skyldes farst og fremmest, at det kun er personer, om hvem v kender bade mor og far, der pfvrkes og dernæst kun, de hvor fodeland og statsborgerskabsland for mor og far kke er ens. Oversgtstabel 1 Fordelng af ndvandrere og efterkommere ved henforng af oprndelseslande tl hhv. mor, far og fodeland I.januar 1991 Ind vandrere Mor Far Fedeland Efter Ind Efter Ind Efterkommere vandrere kommere vandrere kommere I alt Norden EF Tyrket Ovrge Europa Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Japan vrge Asen Australen, New Zealand vrge Oceanen Uopyst Problemer afledt af data En flle gruppe danske og udenlandske statsborgere er regstreret med en fadestedskode, hvor det kke er mulgt at skelne mellem, om personen er fadt udlandet eller Danmark. For dsse personer 1991 har v valgt at medregne danske statsborgere (4 956 personer) som værende fadt Danmark og udenlandske statsborgere (835 personer) som værende fadt det land, hvlket de har statsborgerskab. Hændesesoplysnnger M den ovenfor beskrevne statusafgrænsnng kan v alene konstatere ændrnger ndvandrer og efterkommerbefolknngerne fra et opgarelsestdpunkt dl det næste. I dette afsnt ska redegares for, hvorledes v fnder oplysnnger om hvordan denne ændrng er sammensat of de demografske hændelser. For at fnde demografske handelser tl de ndvandrere og efterkommere, der gennem et bestemt fr har haft bopæl Danmark, sammenkeres 2 pf hnanden tdsmæssgt folgende statusafgrænsnnger. Forenngsmængden er da de ndvandrere og efterkommere, der havde bopæl Danmark pf et of de 2 opgerelsestdspunkter. Det er denne befolknngsgruppe v vl sage hændelser tl. I denne befolknngsgruppe fnder man kke personer, der nden for Aret farst er regstreret med tlgang tl befolknngen for senere nden for samme fr at vane regstreret med afgang fra befolknngen. Fx : Hvs en person ndvandrer men udvandrer gen ndenfor samme fr, vl personen kke ndgf den befolknngsgruppe, tl hvem v sager hændelser. Tl og afgang ` I en perfekt dataverden betyder tlgang alene hændelserne fadsler og ndvandrng og afgang alene dadsfald og udvandrnger. Men da bade personnumre og bag

15 grundsvarable kan andres eller korrgeres, omfatter begreberne tl og afgang her ogsa korrektoner. 15 Personnummer skff Korrektoner af baggrundsvarable Den smpleste korrekton, der kan ske over td, er en person der skfter personnummer Aret, fx ved konstaterng af forkert personnummer. Ved sammenkerngen vl personen regstreres med bade en afgang og en tlgang, som kke er betnget of en of de demografske hændelser. Da andrngen alene bererer personnummeret og kke personens baggrundsvarable kan andrngen hejst gve sg udslag en andret kens og aldersfordelng for befolknngen. En vanskelgere stuaton har v for de personer hvs baggrundsvarable andres eller korrgeres Aret. Dsse personer kan bade skfte gruppetlhersforhold og /eller oprndelsesland og vl derfor blve opgjort med en tl eller en afgang. Ferst defneres fodte, dede, nd og udvandrede samt korrektoner som; Hændelser En fodt er en person, der kke fndes pr XX, men fndes pr XX +1 og er fodt Danmark Aret 19XX. En ded er en person, der fndes pr XX, men kke fndes pr XX +1 og er ded Aret 19XX. En ndvandret person 19XX er en person, som kke fndes pr XX, men fndes pr XX +1 og som er ndvandret Aret 19XX. En udvandret person 19XX er en person, som fndes pr XX, men kke fndes pr XX +1 og som er udvandret Aret 19XX. Korrektoner En person med anden tlgang er en person, som kke fndes pr XX, men fndes pr XX +1 og som hverken er ndvandret eller fodt Aret 19XX. En person med anden afgang er en person, som fndes pr XX, men kke fndes pr XX +1 og som hverken er udvandret eller ded Aret 19XX. Fertltetsberegnnger I tabel 12 og 13 er dsse hændelser og korrektoner opgjort for peroden Dsse oplysnnger beskrver, hvorledes den Arlge andrng ndvandrer og efterkommerbefolknngerne fremkommer. V ensker ogsa at kunne foretage fertltetsberegnnger. Hertl har v brug for at kunne opgere des hvor mange kvnder, der kunne have fodt et barn en bestemt perode, des hvor mange born dsse kvnder rent faktsk fedte. Antallet of kvnder fndes fra statusafgransnngen. Antallet of born dsse kvnder fedte kan kke fndes fra den ovenstáende defnton af hændelser og korrektoner. Det skyldes des, at v kke har medtaget personer regstreret med bade tlgang og afgang nden for samme perode. Altsa en person, der fx er fodt og ded Aret, er kke med. Og dels skyldes det, at kke alle born fedt af ndvandrere og efterkommere Danmark er defneret som efterkommere statusafgransnngen. Born er felge defntonen danske, hvs mndst en af deres foraldre er dansk statsborger fodt Danmark. Antallet of born, som er fodt of ndvandrer eller efterkommer kvnder má derfor stedet hentes fra det regster, som Arlgt dannes over alle born, der fades Danmark. Fra statusafgransnngen fndes kvnder, som havde bopal Danmark pr XX og /eller pr XX +1. Derved kan man fodselsregstret fnde de born, dsse kvnder fodte Ar 19XX.

16 16 Hovedresultater I Danmark var der der pr ndvandrere og efterkommere opgjort efter den metode, der er beskrevet de foregáende afsnt. Det svarer tl hhv. 3,6 og 0,8 procent of befolknngen. Af ndvandrerne var udenlandske statsborgere, mens var danske statsborgere. Af efterkommerne var udenlandske statsborgere, mens var danske statsborgere. I oversgtstabel 2 er hele befolknngen med bopæl Danmark pr fordelt efter statsborgerskab, fedeland og gruppetlhorsforhold. Per defnton har v ngen ndvandrere, der er fodt Danmark og ngen efterkommere, der er fodt udenfor Danmark. Oversgtstabel 2 Befolknngen pr I. januar 1991 fordelt efter statsborgerskab, fodeland og gruppetlhorsforhold Statsborgersskab fedeland Danske Indvandrere Efterkonmere I alt I alt Danmark Danmark Danmark Udland Udland Danmark Udland Udland Pct. I alt 95,5 3,7 0,8 100,0 Danmark Danmark 94,8 0,3 95,1 Danmark Udland 0,6 1,2 1,8 Udland Danmark 0,1 0,5 0,6 Udland Udland 0,1 2,5 2,6 Af oversgtstabellen ses ogsá, at udenlandske statsborgere fodt Danmark og udenlandske statsborgere fodt udlandet, opgeres som danske. Det er den befolknngsgruppe, hvor mndst en forælder er dansk, men hvor personen rely er udenlandsk statsborger. 73,9 pct. of dsse er statsborgere Norden eller EFlandene, mens kun 0,9 pct. er statsborgere de mndre udvklede lande. Tl forskel fra opgerelser om udenlandske statsborgere omfatter opgorelsen om ndvandrere og efterkommere ogsá personer, der har skftet tl dansk statsborgerskab. Dette har sar betydnng for antallet af personer fra lande, som storre omfang end andre har skftet tl dansk statsborgerskab, fx personer fra Norden, EF landene og Pakstan. Derudover kan statslose fordeles efter oprndelsesland eller fodeland. Dette har sa r betydnng for antallet af personer fra Lbanon. Indvandrere I oversgtstabel 3 ses udvklngen antallet af ndvandrere peroden tusnder. I tabel 6 er de præcse tal anfort. Antallet er steget fra dl , en stgnng pá 41,6 pct. Stort set hele stgnngen fndes blandt ndvandrere fra mndre udvklede lande, det antallet af personer herfra er steget fra dl Frem tl 1984 steg antallet af ndvandrere beskedent, det der gennemsnt var en árlg nettotlgang pá 792 personer. Fra 1984 og frem er denne stuaton aendret og v kan konstatere en stgnng Ar for ár pá gennemsnt personer. Andrngen dette monster falder tdsmaessgt sammen med ndforelsen af en ny udlændngelov.

17 17 Oversgtstabel 3 Udvklngen antallet af ndvandrere I. Januar tusnder fordelt efter oprndelsesland personer Ale lande 134,7 136,3 136,6 137,2 137,9 141,0 150,0 161,0 168,5 174,4 182,0 190,7 Mend 61,8 62,9 63,1 63,6 64,0 66,2 72,6 80,0 84,1 87,1 91,0 95,1 Kvnder 72,9 73,4 73,4 73,6 73,9 74,8 77,3 81,0 84,4 87,3 91,1 95,6 Mere udvklede lande 100,1 99,2 97,9 97,3 97,1 97,8 99,2 101,0 101,6 101,7 102,4 104,5 Mend 41,5 41,3 40,8 40,6 40,7 41,4 42,5 43,8 44,3 44,4 44,9 46,1 Kvnder 58,6 57,9 57,1 56,7 56,4 56,5 56,7 57,2 57,3 57,3 57,5 58,4 Mndre udvklede lande 34,6 37,1 38,7 39,9 40,8 43,1 50,7 59,9 67,0 72,7 79,6 86,2 Mend 20,3 21,6 22,4 23,0 23,3 24,8 30,1 36,2 39,8 42,7 46,0 49,0.,.,,,,..,,. Kvnder 14,3 15,5 16,3 17,0 17,5 18,3 20,6 23,8 27,2 30,0 33,6 37,2 For ndvandrerne under et var der pr. 1. januar 1991 en lgelg kensfordelng, mens der 1980 var et betydelgt kvndeoverskud. Betragtes ndvandrernes konsfordelng for hhv. de mere udvklede lande og de mndre udvklede lande ses en modsatrettet udvklng. Andelen of kvndelge ndvandrere fra de mndre udvklede lande er steget og udder 43,1 pct 1991 mod 41,3 pct Fra de mere udvklede lande er andelen af kvndelge ndvandrere faldet og udder 55,9 pct mod 58,5 pct. 1980, ford der sden mdten of 80'erne er ndvandret fere mend. Markante forskelle kensfordelngen fndes nâr enkeltlande befragtes. I tabel 6 er ndvandrerne fordelt efter oprndelsesland og ken. Heraf fremgár det at srlgt lande Norden samt enkelte lande resten af verden, herunder fx Polen, Phlppnern og Thaland har et relatvt stort antat kvndelge ndvandrere. For ndvandrere med oprndelse lande som fx Iran, Irak, Marokko og Lbanon overstger antallet af mandlge ndvandrere antallet af kvndelge. Oversgtstabel 4 Indvandrernes relatve aldersfordelng samt deres andel af befolknngen I. Januar I aft Ar ár ár ár ár ár ár ár Sr ár ár Relatv aldersfordelng: Indvandrere 1,6 3,5 3,6 4,9 9,6 12,4 11,5 10,1 18,0 10,1 14,6 100,0 Mere udvklede lande 0,8 1,6 1,7 2,8 6,4 8,6 9,1 10,3 21,9 13,6 23,3 100,0 Mndre udvklede lande. 2,6 5,9 6,0 7,4 13,4 17,2 14,3 9,9 13,4 6,0 4,1 100,0 I pct. of hele befolknngen: Indvandrere 1,1 2,5 2,2 2,5 4,7 5,8 5,9 5,2 4,4 3,6 2,7 3,7 Mere udvklede lande 0,3 0,6 0,6 0,8 1,7 2,2 2,6 2,9 3,0 2,6 2,3 2,0 Mndre udvklede lande. 0,8 1,9 1,7 1,7 3,0 3,6 3,3 2,3 1,5 0,9 0,3 1,7 I oversgtstabel 4 er ndvandrernes relatve aldersfordelng vst for hhv. de udvklede lande og de mndre udvklede lande. I tabel 4 er ndvandrerne yderlgere fordelt efter ken og oprndelseslande. Indvandrere fra de mndre udvklede lande har en markant forskellg aldersfordelng fra ndvandrere med oprndelse mere udvklede lande. Säledes er ldt under halvdelen alderen fra Ar, hvor det for ndvandrere fra mere udvklede lande kun er en fjerdedel. Der er ogsa ganske fá ndvandrere fra de mndre udvklede lande aldrene over 60 âr. Denne forskel hanger formodentlg sammen med, at stort set alle ndvandrere med oprndelse de mndre udvklede

18 18 lande er ndvandret sden For 1965 bestod vandrngerne tl og fra Danmark overvejende grad of personer med oprndelse de mere udvklede lande. Som det ses of oversgtstabel 4, udgor ndvandrerne en meget flle del of befolknngen de yngste aldersklasser. Ved sammenlgnnger med hele befolknngen ska man were opmerksom pá, at de of ndvandrernes born, der er fodt her landet er efterkommere, og sáledes kke er med ved beregnngen of den relatve aldersfordelng. I tabel 2 er ndvandrernes cvlstandsfordelng vst pr 1. januar Sammenlgnes dehne med den tlsvarende for hele befolknngen (se Befolknngen kommunerne 1. januar 1991) ses at 2/3 al alle gfte ârge kvnder og 3/4 of alle gfte árge mend Danmark er ndvandrere. Af oversgtstabel 5 ses hvorledes den árlge mndrng antallet of ndvandrere fremkommer. Per defnton er alle ndvandrere fodt udlandet, hvorfor antallet of ndvandrere alene ages ved ndvandrng. Antallet of ndvandrere mndskes ved dad eller genudvandrng. Oversgtstabel 5 Tl og afgang af ndvandrere átret Nettotgang alt Dad ,,,,,,,,,, Indvandrng Udvandrng Nettokorrektoner Mere udvklede lande Nettot gang Ded Indvandrng Udvandrng Nettokorrektoner Mndre udvklede lande Nettotgang Ded Indvandrng Udvandrng Nettokorrektoner Nár v ser pá, hvor Danmark ndvandrerne bor, kan det konstateres, at over halvdelen bor hovedstadsregonen, hvor de udgor en starre andel of befolknngen end det ovrge land. Sonderjyllands og Arhus amter er tart pá landsgennemsnttet. Indvandrerne Sonderjyllands Amt kommer ser fra EF lande, herunder Tyskland. Ogsá mellem kommunerne de enkelte amter fnder v store forskelle hvor stor en del ndvandrerne udgor af befolknngen, som det fremgár af oversgtskort 1 og 2. I oversgtskort 1 ses andelen af ndvandrere alt landets kommuner. Som det ses bor der relatvt mange ndvandrere de starre bykommuner. I hovedstadsregonen har alle kommuner relatvt hoje ndvandrerandele pá ner nogle enkelte kommuner udkanten af omrádet.

19 19 Oversgtstabel 6 Antal ndvandrere fordelt efter oprndelsesland og bopælsamt 1. Januar 1991 Norden EF 12 0vrge Europa Afrka Nord Sydog amerka Mellem amerka Asen Oceanen Uoplyst lalt I pct. of befolk nngen I ah ,7 Kobenhavn og Frederksberg ,6 Kebenhavns Ant ,8 Frederksborg Amt ,7 Rosklde Amt ,7 Vestsjmlands Amt ,5 Storstrems Amt ,2 Bornholm Amt ,4...,..,,,,,, FynsAmt ,8 Senderjyllands Amt ,6 Rbe Amt ,3 Vejle Amt ,3 Rngkobng Ant ,8.....,,,,, Arhus Amt ,2 Vborg Amt ,4 Nordjyllands Amt ,9 Oversgtskort I Indvandrernes andel af befolknngen kommunerne I. januar 1991 <1% 1% 3% >3%

20 20 I oversgtskort 2 over hovedstadsregonen vses, hvor stor en andel af befolknngen ndvandrere fra de mndre udvklede lande udger. Antallet af ndvandrere alt og ndvandrere fra de mndre udvklede lande de enkelte kommuner ses tabel 9. Oversgtskort 2 Indvandrere fra mndre udvklede lande procent af befolknngen kommunerne ndenfor hovedstadsregonen I. Januar 1991 < 1% 1 % 3% > 3% I oversgtstabel 7 er antallet levendefedte of ndvandrermedre peroden 1981 tl 1990 opgjort. I 1990 udgjorde antallet of levendefedte 7 pct of det samlede antal levendefedte Danmark. 2/3 of de levendefedte er fedt of modre med oprndelse de mndre udvklede lande. Stgnngen antallet of levendefedte gennem peroden afspejler ferst og fremmest stgnngen antallet of ndvandrere. Oversgtstabel 7 Levendefodte af ndvandrere peroden '). I alt Mere udvklede lande Mndre udvklede lande ') ForelObg opgarelse

21 21 Efterkommere Ikke alle born der fades of ndvandrermodre er efterkommere. Hvs deres jurdske fedre er danske, henregnes bornene som danske. Efterkommere ffr ogsä born som det ses tabel 15, hvoraf nogle vl were efterkommere og andre danske efter samme betragtnng som for ndvandrerne. At antallet af efterkommere med tlgang gennem fodsel opgjort oversgtstabel 8 er mndre end antallet of levendefodte of ndvandrere og efterkommere tlsammen skyldes forst og fremmest effekten of dsse forhold. Dernest har det ogsá betydnng, at et antat personer, der fades áret, enten dar eller udvandrer nden den efterfolgende 1. januar. Oversgtstabel 8 Tl og afgang af efterkommere áret Nettotgang Fedt ,,, Indvandret Ded , Udvandret Nettokorrekton Mere udvklede lande Nettotlgang Fedt Indvandret Ded Udvandret Nettokorrekton Mndre udvklede lande Nettotgang Fedt Indvandret ,,,...,,,..,,, Ded Udvandret Nettokorrekton Af oversgtstabellen ses, at den vesentlgste tlgang af efterkommere sker gennem fodsler, hvlket skyldes afgrensnngen af efterkommergruppen. Den mest betydende afgangsârsag er udvandrng. Det skyldes des afgrensnngen af efterkommergruppen men ogsâ efterkommergruppens aldersfordelng. Oversgtstabel 9 Udvklngen antallet af efterkommere I. januar I alt Mend Kvnder Mere udvklede lande Mend Kvnder Mndre udvklede lande Mend Kvnder

22 22 Antallet of efterkommere er steget fra tl Det fgger afgrænsnngen of derme befolknngsgruppe, at det er en befolknng der vl ages de neste mange âr. Oversgtstabel 10 Efterkommernes aldersfordelng 1. januar I aft ár ár ár Sr ár ár Ar r ár Ar ár Efterkommere 35,2 18,2 15,3 9,2 4,0 4,7 5,0 3,4 1,6 1,1 2,2 100 Udvklede lande 16,0 9,9 11,0 11,7 9,0 10,9 11,6 8,1 3,9 2,7 5,2 100 Mndre udvklede lande. 48,5 23,9 18,3 7,5 0,6 0,4 0,4 0,2 100 Kun 5 pct. of efterkommerne er over 40 Ar. At aldersfordelngen er sâ skev skyldes blandt andet afgrænsnngen of gruppen. Som v sâ, havde v kun ganske fâ forældrehenvsnnger Befolknngsstatstkregstret for personer over 40 Ar, og personer uden forældreoplysnnger grupperes jo efter egne oplysnnger. De eldre efterkommere vl derfor typsk were udenlandske statsborgere fedt Danmark. Oversgtstabel 11 Antal efterkommere fordelt efter oprndelsesland og bopælsamt I. januar 1991 Norden EF 12 0vrge Afrka Nord Sydog Europa amerka Mellem amerka Asen Oceanen Uoplyst loft I pct. of befolk nngen I aft ,8 Kobenhavn og Frederksberg ,1 KebenhavnsAmt ,5 Frederksborg Amt ,0 Rosklde Amt ,8 VestsjmIlands Amt ,6 Storstrems Arrt ,3 Bornholms Amt ,1 FynsAmt ,5 Saders ends Amt ,5 Rbe Amt ,4 Vels Amt ,4 Rngkebng Amt ,3 Arhus Amt ,6 Vborg Amt ,1 Nordprllands Amt ,2 I oversgttabel 11 ses den geografske fordelng of efterkommerne. Menstret svarer nogenlunde tl det, der gelder for ndvandrerne med relatvt mange hovedstadsregonen og de store byer, jf. ogsâ tabel 11.

23 Tabelafsnt

24 24 Tabel I Befolknngen fordelt efter statsborgerskab og fodeland samt tlsvarende formldreoplysnnger. I. januar 1980 Dansk statsborger fedt Danmark Dansk statsborger fedt udlandet Udenlandsk statsborger fedt Danmark Udenlandsk statsborger fedt udlandet Iatt Iah Far er dansk statsborger fedt Danmark Mor er dansk statsborger fadt Danmark Mor er dansk statsborger fadt udlandet Mor er udenlandsk statsborger fadt Danmark Mor er udenlandsk statsborger fadt udlandet Henvsnng td mor, ngen opysnnger Mor er ukendt') Far er dansk statsborger fedt udlandet Mor er dansk statsborger fadt Danmark Mor er dansk statsborger fadt udlandet Mor er udenlandsk statsborger fadt Danmark Mor er udenlandsk statsborger fadt udlandet Henvsnng tl mor, ngen opysnnger Mor er ukendt ') Far er udenlandsk statsborger fedt Danmark Mor er dansk statsborger fadt Danmark Mor er dansk statsborger fed udlandet Mor er udenlandsk statsborger fadt Danmark ,, Mor er udenlandsk statsborger fadt udlandet Henvsnng td mor, ngen opysnnger Mor er ukendt') Far er udedandsk statsborger fedt udlandet ,,...,. Mor er dansk statsborger fadt Danmark Mor er dansk statsborger fadt udlandet Mor er udenlandsk statsborger fadt Danmark Mor er udenlandsk statsborger fadt udlandet., Henvsnng tl mor, ngen opysnnger Mor er ukendt') Henvsnng III far, ngen oplysnrger Mor er dansk statsborger felt Danmark Mor er dansk statsborger fadt udlandet Mor er udenlandsk statsborger fadt Danmark Mor er udenlandsk statsborger fadt udlandet Henvsnng tl mor, ngen opysnnger Mor er ukendt') Far er ukendt 'I Mor er dansk statsborger fadt Danmark Mor er dansk statsborger fadt udlandet Mor er udenlandsk statsborger fadt Danmark Mor er udenlandsk statsborger fadt udlandet Henvsnng tl mor, ngen opysnnger Mor er ukendt ') ') Med 'mor er ukendt', 'far er ukendt' menes, at der kke er regstreret henvsnng tul en jurdsk mor eller far CPR regstret.