Statistisk tiársoversigt 1999

Transkript

1 D A C,5 '3( CV PoVl Statstsk társoversgt 1999 Tema om ndvandrere Danmark Statstcal ten year revew 1999 DAN MARKS STATISTI K

2 Statstsk társoversgt 1999 Udgvet af Danmarks Statstk August árgang ISBN ISSN Prs: 130,00 kr nkl 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Okonomskpoltsk kalender Omslagsfoto Tdlgere árgange Adresse Mette Koefoed Bjornsen Preben Etwl Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Aase Andersen Pout Erk Olesen Nordfoto Statstsk társoversgt, árgangene: samt 1990 er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek 1989 og med tema: Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema: Udvklngen pá arbejdsmarkedet sden med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden med tema: Befolknngsudvklngen sden med tema: Sundhed og sygdom socalt set 1997 med tema: Mljo 1998 med tema: Overforselsndkomster Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn 0 Telefon Telefax E mal ppntivi^oy's 'rtt,çt11c 2 5 MS '1999 Internet Sgnaturforklarng Danmarks Statstk 1999 http: / /wwwdstdk 3I13UOTEKE Nul 0 Mndre end af den anvendte enhed 0,0 Mndre end af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller ansláede tal Databrud en tdssere Oplysnnger for og efter databruddet er kke fuldt I sammenlgnelge Som folge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse af denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter goldende lov om ophaysret Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse of denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges af for málet

3 Forord Statstsk társoversgt har tl formal at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgorelser, som kan belyse det danske samfunds udvklng det seneste tde Tarsoversgten er tlrettelagt sa den er velegnet tl undervsnngsbrug Bogen ndledes ar med en temaartkel, der tekst, fgurer og tabeller belyser ndvandrere Danmark Artklen er skrevet af specalkonsulent Anta Lange Den vedlagte cd rom ndeholder alle bogens tabeller, saledes at det er let at arbejde vdere med tallen Der vl lobet of september 1999 udkomme en engelsk udgave af tarsoversgten Kommentarer og forslag tl forbedrnger fra bogens brugere er meget velkomne Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de kontorer Danmarks Statstk, der da:kker de forskellge statstkomrader Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks forlag under medvrken af lektor Mette Koefoed Bjornsen, kontorchef Krstan Hjulsager og kontorchef Preben Etwl Fuldmægtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet samarbejde med overassstent Lzze Gry Jacobsen Danmarks Statstk, jul 1999 Jan Plovsng Leon ostergaard

4 Indholdsfortegnelse Tema: Indvandrere Danmark 5 Oversgtsfgurer 22 Mljo 24 Energ 28 Befolknng 30 Valg 41 Uddannelse 42 Kultur 45 Arbejdsmarked 48 Socale forhold og sundhed 56 Retsvæsen 64 Indkomst og formue 66 Lon, forbrug og prser 69 Omsætnng af fast ejendom 76 Vrksomheder og omsætnng 78 Landbrug 80 Fsker 85 Industr 86 Bygger og bolgforhold 88 Tursme 92 Transport 93 Penge og kredt 97 Udenrgshandel 100 Betalngs og kaptalbalance 104 Begreber: Natonalregnskab 106 Natonalregnskab 108 Begreber: Offentlge fnanser 121 Offentlge fnanser 123 EU 130 Konvergenskrterer 132 Internatonal statstk 133 Ordforklarnger 148 Okonomsk poltck kalender 154 Stkordsregster 169 Vejlednng brug af cdrom'en tl Statstsk társoversgt 176

5 Indvandrere Danmark Tema AfAnta Lange Indvandrere og efterkommere fokus Antallet af personer Danmark med udenlandsk baggrund er mere end fordoblet sden 1980 Denne vakst, forbndelse med at ndvandrerne stadg starre omfang kommer fra lande, der geografsk og kulturelt lgger fjernt fra Danmark, har medfert en voksende debat pá udlandngeomrádet Debatten har tt varet praget of msforstáelser, mytedannelser og forkerte oplysnnger Denne artkel belyser, med hjalp of den ekssterende statstk, ndvandreres og efterkommeres forhold pá centrale samfundsomráder, og sammenlgner forholdene med den evrge befolknngs Udvklngen Antallet af ndvandrere fordoblet sden 1980 Fgur 1 vser antallet of ndvandrere og efterkommere, fordelt pá mere og mndre udvklede lande', peroden Antallet of ndvandrere vokser fra knap tl mere end Der er sáledes tale om ldt mere end en fordoblng, hvor vaksten sar skete efter 1985 Indvandrere er personer fedt udlandet, hvor begge forældre (eller den ene safremt der kke fndes oplysnnger om den anden) er udenlandske statsborgere eller fedt udlandet Hvs der kke fndes oplysnnger om nogen af foraldrene, og personen er fedt udlandet opfattes den pagaldende som ndvandrer Efterkommere er personer fedt Danmark af foraldre, hvoraf ngen er dansk statsborger fedt Danmark Hvs der kke fndes oplysnnger om nogen af foraldrene og personen er udenlandsk statsborger, opfattes den pagaldende som efterkommer Indvandrere omfatter ogsa flygtnnge, mens asylansogere, dvs personer, som endnu kke har fef afgjort sn ansegnng om opholdstlladelse, kke omfattes Fgur I Indvandrere og efterkommere den I januar fordelt pá mere og mndre udvklede lande Tusnde personer 300 Indvandrere Efterkommere Tusnde personer Ialt Mere udvklede lande 150 Mere udvklede lande Mndre udvklede lande 0 _! Mndre udvklede lande _ I I alt r dag nmsten lge mange ndvandrere fra mere og mndre udvklede lande I 1980 var hovedparten af ndvandrerne fra mere udvklede lande, men fra mdten af 90'erne var der nasten lge mange ndvandrere fra mndre udvklede og fra mere udvklede lande Udvklngen tallene afspejler bla den poltske stuaton verden Den starke vakst antallet af ndvandrere fra mndre udvklede lande, som ses 1985 og 1986, kan henfores tl flygtnnge fra Iran og Sr Lanka PA tlsvarende made ses 1995 en voldsom stgnng antallet af ndvandrere fra mere udvklede lande en 1 Svarer tl FN's defnton fra 1994, hvor mere udvklede lande omfatter USA, Canada, Japan, Australen, New Zealand, alle europske lande bortset fra Tyrket, Cypern og dele af det tdl Sovjetunonen, mndre udvklede lande omfatter alle andre lande 5

6 Tema Antallet af efterkommere fra mndre udvklede lande vokser stmrkest Tabel I kurve, som ellers kke vser store udsvng Det skyldes flygtnnge fra det tdlgere Jugoslaven, som lobet af 1995 og 1996 fk opholdstlladelse Danmark Der var 1980 kun ca efterkommere Danmark Antallet er vokset tl knap I 1980 var tre fjerdedele af efterkommernes oprndelse fra mere udvklede lande, men allerede mdten af 80'erne er antallet af efterkommere fra mndre udvklede lande starre end antallet fra mere udvklede lande Den stærkere væket antallet efterkommere fra mndre udvklede lande skyldes des starre ndvandrng fra dsse lande peroden, des forholdsvs fere fedte blandt ndvandrere fra mndre udvklede lande end blandt andre grupper Kvnder fra mndre udvklede lande far gennemsntlgt 3,1 born, mens evrge kvnder far 1,7 born lndvandrere og efterkommere den I Januar Indvandrere Efterkommere I alt Fra mere udvklede lande Fra mndre udvklede lande EWande Storbrtannen Sverge Tyskland vrge Europa Jugoslaven (tdl) Norge Polen Tyrket Afrka Somala Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Irak Iran Lbanon Pakstan Vetnam Oceanen Uoplyst og statslese Flest fra Tyrket og fra det tdlgere Jugoslaven men ogsá mange fra nabolandene og fra mere fjerne lande Unge ndvandrere Tabel 1 vser, at Tyrket og det tdlgere Jugoslaven er de lande, hvor de fleste ndvandrere og efterkommere har oprndelse I alt personer har Tyrket som oprndelsesland og det tdlgere Jugoslaven Fra lande, som lgger toot pá Danmark, er der lgeledes store grupper af ndvandrere og efterkommere fra Tyskland personer, fra Sverge personer og fra Norge personer Blandt de fjernere lande er Lbanon (18386), Pakstan (16969), Somala (13535), Irak (12751) og Iran (12712) de lande, hvor Hest ndvandrere og efterkommere har oprndelse Fgur 2 vser kens og aldersfordelngen for ndvandrere og efterkommere 1980 og 1999 Det fremgar heraf, at antallet af ndvandrere aldersklasserne over 70 ar stort set kke har ændret sg sden 1980 Der er dermod sket en voldsom tlvækst de yngre aldersklasser I mange aldersklasser er antallet af ndvandrere fordoblet peroden Det gaelder bade 1980 og 1999, at de sterste aldersklasser er dem mellem 25 og 40 Ar 6

7 ' I og endnu yngre efterkommere Fgur 2 Tema Gruppen of efterkommere er en relatvt llle gruppe I 1980 var der som nvnt alt kun ca personer Den er 1999 vokset tl knap personer Efterkommerne 1980 var en meget ung gruppe, og det gælder endnu hejere grad 1999 I 1980 var 83 pct af alle efterkommere under 25 Ar og 1999 er det tlsvarende tal knap 90 pct Den absolut storste aldersgruppe var bade 1980 og 1999 de 0 4 $rge Indvandrere og efterkommere 1980 og 1999, fordelt efter kon og alder Indvandrere 1 januar 1980 Indvandrere 1 januar 1999 Alder Alder Mænd { Kvnder Mænd Kvnder { Tusnde personer Tusnde personer Efterkommere 1 januar 1980 Alder Efterkommere 1 januar 1999 Alder Mænd Kvnder Mænd Kvnder I " 25 ` Tusnde personer Tusnde personer Storre kvndeandel blandt ndvandrerne 1980 end 1999 Andelen af kvnder blandt ndvandrerne var starre 1980 end 1999 Der var mænd og kvnder I 1999 er der næsten lge mange kvnder og mend blandt ndvandrerne I 1980 udgjorde aldersgrupperne over 60 ar, hvor kvnderne er relatvt stort overtal, en starre andel af det totale antal ndvandrere end 1999 Hvor bor ndvandrerne? Mere end Indvandrere og efterkommere bor kke jaunt fordelt Danmark Mere end halvdelen halvdelen bor 53 pct bor Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune har det sterste absolutte Hovedstadsregonen antal, nemlg ndvandrere /efterkommere Det svarer tl 22 pct of samtlge ndvandrere /efterkommere landet Fgur 3 og 4 vser andelen af ndvandrere /efterkommere fra mere henholdsvs mndre udvklede lande de enkelte kommuner 7

8 Tema Fgur 3 Andelen af ndvandrere/efterkommere fra mere udvklede lande den 1 januar F1 Over 1,2 pct 1,2 2,4 pct 2,4 2,7 pct 2,7 3,6 pct 3,6 pct 8

9 Fgur 4 Tema Andelen af ndvandrere/efterkommere fra mndre udvklede lande den 1 januar 1999 EM It 1 0 0,8 pct 0,8 1,6 pct 1,6 1,8 pct 1,8 2,4 pct Over 2,4 pct 9

10 I Tema Personer fra mere udvklede lande bor mndre koncentreret end dem fra mndre udvklede lande Ud over en betydelg varaton andelen af ndvandrere og efterkommere kommunerne er der stor forskel p, hvor de kommer fra Kortet for personer fra mere udvklede lande vser en betydelg starre sprednng end det tlsvarende kort for mndre udvklede lande En række kommuner Jylland har en stor andel ndvandrere fra mere udvklede lande, men med enkelte undtagelser har de meget snd andele fra mndre udvklede lande Det samme gælder kommuner som Dragar, Gentofte, LyngbyTaarbk og Sellerod Indvandrerne og efterkommerne fra mndre udvklede lande er koncentrerede Hovedstadskommunerne og Arhus og Odense I Ishej er næsten en Ijjerdedel of ndbyggerne (23 pct) ndvandrere fra mndre udvklede lande Kobenhavn, Albertslund og Brondby er andre kommuner med store andele Hvordan bor de? Indvandrerhusstande er starre og rummer oftere fere famler end ovrge husstande Indvandrere og efterkommere bor husstande, der gennemgende er starre end husstande uden personer med udenlandsk oprndelse Den gennemsntlge husstandssterrelse er 2,7 personer for ndvandrerhusstande og 2,1 personer for ovrge husstande, jf tabel 2 Indvandrerhusstande er dog lge sá ofte p kun én person som ovrge husstande Henholdsvs 39 pct og 38 pct of husstandene de to grupper bestr of én person Der er relatvt fere store ndvandrerhusstande 18 pct of dem har 5 personer eller fere mod kun 4 pct of de ovrge husstande Sterst gennemsnt er de blandede husstande med 3,4 personer; de bestr per defnton of mndst to personer l En husstand omfatter alle personer, der bor pá samme adresse: En ndvandrerhusstand bestr udelukkende af ndvandrere og /eller efterkommere En blandet husstand bestr desuden of mndst én person, som kke er ndvandrer eller efterkommer I ovrge husstande er der ngen ndvandrere eller efterkommere Tabel 2 Storrelsesfordelng for husstande med og uden personer af udenlandsk herkomst den I januar 1998 Indvandrerhusstande Blandede husstande 0vrge husstande alt Husstande alt pct af husstande I aft 100,0 100,0 100,0 100,0 1 person 39,0 37,9 36,6 2 personer 15,6 49,4 33,1 32,9 3 personer 13,4 25,0 13,0 13,4 4 personer 14,2 20,1 11,6 11,9 5 personer 17,8 5,5 4,4 5,2 I aft 100,0 100,0 100,0 100,0 1 famle 86,2 78,3 94,8 93,9 2 famler 10,3 14,0 4,1 4,7 3 eller fere famler 3,5 7,7 1,2 1,5 Gennemsntlgt antal personer 2,7 3,4 2,1 2,2 En husstand kan bestà of mere end én famle, og dette er tlfældet for 14 pct of ndvandrerhusstandene, men for kun 5 pct of de ovrge husstande I tabellen regnes voksne hjemmeboende born med tl deres forældres famler uanset alder, hvs de er ugfte og kke sels har born 10

11 Indvandrer og efterkommerfamlerne har fere born end ovrge famler Tema Det gennemsntlge borneantal for bornefamlerne er starre for famler der udelukkende bestr af ndvandrere og efterkommere end for ovrge famler De enlge forældre blandt ndvandrere og efterkommere har gennemsntlgt 1,8 born, mens ovrge enlge forældre har 1,5 born Samme tendens gor sg gældende for parfamlerne Par, hvor ngen er ndvandrer eller efterkommer (ovrge par), har gennemsnt 1,8 born, mens par ndvandrerfamler med baggrund én udenlandsk natonaltet har 2,2 born gennemsnt I denne henseende placerer par bestáende of én person med og én uden udenlandsk herkomst sg lavest med 1,7 born pr bornefamle En famle bestr of en enlg voksen med eller uden born, eller of et par med eller uden born Desuden kan en famle bestá of et barn, der kke bor sammen med sne forældre et kke hjemmeboende barn En bornefamle er en famle, hvlken der bor mndst ét barn under 18 ár, og sammen med mndst én af sne forældre Barnet ska desuden være ugft og kke sels have born Tabel 3 Famler uden og med born, den I januar 1998 Enlge Parfamler Famler alt Blandede 0vrge famlers famler Indvandrer 0vrge Indvandrerfamler famler famler fra samme land Indvandrerfamler fra to forsk lande Famler aft Famler uden born Famler med barn Andel bernefamler 11,5 7,3 70,5 59,6 42,1 39,1 22,4 Bemefamler procentvs fordert efter antal born I alt barn born born born eller fere Gnst borneantal 1,8 1,5 2,2 2,0 1,7 1,8 1,8 pct 1 I blandede famler er der bade personer med udenlandsk herkomst og personer fra gruppen ovrge Blandt parfamler fra samme land har 13 pct of famlerne 4 born eller mere Det tlsvarende tal for parfamler uden ndvandrere er 2 pct 7S pct af ndvandrerhusstandene bor etagebolger og kun knap 16 pct bor ejerbolg Som det fremgár of tabel 4 bor tæt pá 75 pct af ndvandrerhusstandene etagebolger, mens det kun gælder knap 38 pct of de ovrge husstande Kun 10,6 pct of ndvandrerhusstandene bor parcelhus, mens dette gælder for mere end 40 pct of ovrge husstande Kun 15,8 pct af ndvandrerhusstandene bor en ejerbolg, mens tat pá 55 pct of husstandene uden ndvandrere ejer deres bolg En starre andel of ndvandrerhusstandene uden born bor lejebolg, sammenlgnet med dem uden born For de to andre husstandstyper er forholdet modsat; er der born husstanden, bor de oftere ejerbolg 11

12 Tema Tabel 4 Husstande egentlge bolger den I januar 1998, fordelt efter bolgens art og husstandstype Bolgens art Husstandstype Stuehuse Parcelhuse Række, kde og dobbelthuse Etage bolger Andre bolgerl Husstande egentlge bolger alt antal husstande I alt Indvandrerhusstande Blandede husstande vrge husstande pct of egentlge bolger I alt 5,6 41,2 12,7 38,7 1,8 100 Indvandrerhusstande 1,0 10,6 9,4 74,9 4,1 100 Blandede husstande 4,5 43,9 12,0 37,9 1, vrge husstande 5,8 42,3 12,9 37,2 1, Andre bolger omfatter kollegebolger, erhvervsbolger og bolger med uoplyst bolgart Fgur 5 Husstande egentlge bolger, med og uden born, den I januar 1998, fordelt efter husstandstype og ejer/lejer forhold for bolgen Procent Indvandrerhusstande + Udlejede bolger Blandede husstande 0vrge husstande Bolger benyttet af ejeren C Uden born Med born Uden born Med born Uden born Med born Hvor lange har de vmret her? Opholdstd Mere end halvdelen af ndvandrerne har endnu kke vmret her 10ár Nâr man vurderer ndvandrernes stuaton det danske samfund har det naturlgvs betydnng, hvor lang td de har opholdt sg landet Der er stor forskel pá opholdstden her landet afhænggt af, hvorfra ndvandrerne kommer I tabel 5 vses tal for opholdstden Danmark 1 januar 1998 for ndvandrere fra en række lande Det ska bemærkes, at det kun er mulgt at beregne en opholdstd for personer, hvs ferste ndvandrng sker efter 1973 Tdlgere ndvandrnger fndes der kke tlgængelge oplysnnger om Hovedparten af de ndvandrere, hvor opholdstden er ukendt, er formentlg ndvandret for 1973 Tabellen vser, at mere end halvdelen of ndvandrerne endnu kke har været Danmark 10 Ar En fjerdedel af dem har været her mndre end 3 ár, og det gælder for næsten en tredjedel of dem, som kommer fra mere udvklede lande (mange fra det tdlgere Jugoslaven) En stor gruppe of ndvandrerne fra mndre udvklede lande (27,1 pct) har opholdt sg Danmark mellem 10 og 19 Ar 12

13 Danmark I lndvandrerne fra de nmre lande har opholdt sg længst Danmark Tabel 5 Tema Det fremgár of tabel 5, at op mod halvdelen af ndvandrerne fra Tyskland, Sverge og Norge har en uoplyst opholdstd Det má tolkes som, at hovedparten of dsse personer er ndvandret for 1973 Fra de samme lande er ogsá en stor andel ndvandrere, som har været landet mellem 10 og 19 ár, og over 20 ár Indvandrere fra landene lge rundt om Danmark, har sáledes været her længst Ogsá en stor andel af ndvandrerne (mere end 30 pct) fra Storbrtannen og Polen har opholdt sg Danmark 20 ár eller mere Indvandrere den I januar 1998 fordelt efter opholdstd og lande Under 1 ár 12 ár 36 ár Opholdstd 79 ár Indvandrere $r og Uoplyst alt alt ár derover I alt 7,8 17,8 16,0 10,1 19,7 8,3 20, Fra mere udv lande 8,8 23,1 11,1 6,1 12,7 8,9 29, Fra mndre udv lande 6,8 12,0 21,4 14,4 27,4 7,8 10, EU lande 8,2 10,6 11,6 5,4 14,4 11,1 38, Storbrtannen 8,7 11,7 15,6 7,4 20,5 12,8 23, Sverge 7,2 8,8 8,6 4,5 12,4 11,1 47, Tyskland 5,6 8,2 9,1 3,8 12,5 10,2 50, vrge Europa 7,0 27,8 11,1 8,1 17,8 9,3 18, Jugoslaven (tdl) 5,7 62,6 5,5 3,8 6,3 4,9 11, Norge 8,5 10,4 9,3 5,2 11,7 11,6 43, Polen 4,0 5,7 13,0 15,2 29,1 8,1 24, Tyrket 3,5 7,0 13,4 11,7 35,2 16,2 13, Afrka 12,0 23,5 26,6 9,7 13,1 5,6 9, Somala 17,1 38,0 35,3 4,1 1,1 0,4 4, Nordamerka 14,9 13,9 13,9 6,3 11,2 8,9 30, Syd og Mellemamerka pct Antal 11,0 10,8 16,7 9,5 22,7 13,4 16, Asen 6,3 10,0 22,8 17,3 29,4 5,2 9, Irak 13,2 22,8 33,8 13,8 12,3 0,5 3, Iran 3,5 6,1 16,6 20,0 46,7 0,7 6, Lbanon 1,8 3,5 24,1 31,3 32,3 0,6 6, Pakstan 3,9 6,4 13,9 10,4 28,4 20,2 16, Vetnam 3,0 4,5 25,3 19,0 38,1 4,0 6, Oceanen 22,1 18,1 21,5 7,9 10,7 8,3 11, Uoplyst og statslase 1,3 5,5 23,9 12,0 32,7 1,3 23, Ca 65 pct af ndvandrerne fra báde Tyrket og Pakstan har været Danmark 10 ár eller mere, mens mere end 60 pct of ndvandrerne fra det tdlgere Jugoslaven har været her mndre end 3 ár Somala er et eksempel pá et nyt ndvandrerland Mere end 90 pct of ndvandrerne herfra har været Danmark mndre end 7 ár, og mere end 55 pct har endnu kke været her 3 ár Tlknytnngen tl arbejdsmarkedet Aldersbetngede erhvervsfrekvenser En hyppgt anvendt metode tl beskrvelse og sammenlgnng af arbejdsmarkedsdeltagelse er at beregne erhvervsfrekvenser og beskæftgelsesfrekvenser Fgur 6 vser de aldersbetngede erhvervsfrekvenser for de 1666 árge ndvandrere, efterkommere og ovrge 13

14 Tema Lavere erhvervsfrekvens for ndvandrere Fgur 6 Erhvervsfrekvensen angver andelen af personer arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslese) forhold tl alle personer gruppen Beskæftgelsesfrekvensen angver andelen af beskæftgede personer forhold tl alle personer gruppen Indvandrerne og efterkommerne har lavere erhvervsfrekvenser end ovrge, og ndvandrerne har for næsten alle aldersgrupper en væsentlgt lavere erhvervsfrekvens end efterkommerne Dog nærmer erhvervsfrekvensen for ndvandrere fra mere udvklede lande sg erhvervsfrekvensen for ovrge med stgende alder Efterkommerne lgger forholdsvs tæt pá ovrge, (kurven for efterkommere fra mndre udvklede lande er kun vst for personer mellem 16 og 44 1r, da der for de ældre aldersgrupper er meget fá personer gruppen) Erhvervsfrekvenser for érge den I januar 1998, fordelt efter herkomst og alder Procent "%%,t 0vrge F Efterkommere fra mndre udvklede lande Efterkommere fra mere udvklede lande Indvandrere fra mere udvklede lande! Indvandrere fra mndre udvklede lande Alder Mmnds erhvervsfrekvens hojere end kvnders Tabel 6 For hele befolknngen er erhvervsfrekvensen hojere for mend end for kvnder For at belyse om dette ogsá er tlfældet for ndvandrere og efterkommere fra forskellge lande, er erhvervsfrekvenser for udvalgte landegrupper fordelt efter kon vst tabel 6 Erhvervs og beskmftgelsesfrekvenser for árge den I Januar 1998, fordelt efter landegrupper, herkomst og kon lndvandrere Efterkommere Mend Kvnder Mnd Kvnder Erhv frekvens Besk frekvens Erhv frekvens Besk frekvens Erhv frekvens Besk frekvens Erhv frekvens Besk frekvens pct af befolknngen I alt 62,5 52,1 47,8 39,2 69,9 64,4 65,6 59,8 Fra mere udvklede lande 65,3 58,3 54,4 47,7 77,4 71,8 73,6 67,4 Fra mndre udvklede lande 59,8 46,2 40,5 29,6 60,3 54,7 55,8 50,5 EU lande 73,0 66,8 61,3 56,0 79,6 74,4 74,3 68,5 0vrge Europa 62,3 50,9 48,7 37,7 68,9 62,9 66,5 60,6 Afrka 51,0 38,5 31,2 23,6 58,6 52,4 66,5 62,1 Nordamerka 61,5 56,5 51,9 47,4 72,2 67,0 65,0 59,8 Syd og Mellemamerka 63,7 53,0 53,2 45,8 69,9 65,1 66,3 59,2 Asen 57,9 45,1 39,3 30,3 60,8 55,7 52,1 46,3 Oceanen 69,7 64,2 50,7 48,2 88,9 84,4 71,4 61,9 Uoplyst og statslese 43,6 29,3 26,2 17,9 72,7 63,6 63,6 63,6 ogs$ for For ndvandrerne er forholdet det samme som for hele befolknngen; mændenes ndvandrerne erhvervsfrekvens er betydelg hojere end kvndernes For efterkommerne er for 14

15 I Tema skellen mellem mænds og kvnders erhvervsfrekvens kke nr sá markant, og for efterkommere med oprndelse Afrka, er kvndernes erhvervsfrekvens endda hojere end mændenes Tl sammenlgnng er erhvervsfrekvensen for hele befolknngen 81,6 for mænd og 73,3 for kvnder Beskæftgelsesfrekvensen er lay for ndvandrerne men hojere for efterkommerne Bornepasnng Beskæftgelsesfrekvensen for ndvandrere er betydelg lavere end erhvervsfrekvensen, hvlket vser, at der er en relatvt stor andel af arbejdsstyrken, som kke er beskæftgelse Wend fra mndre udvklede lande har den sturste forskel mellem erhvervsfrekvens og beskæftgelsesfrekvens Den laveste beskæftgelsesfrekvens har ndvandrerkvnder fra mndre udvklede lande mndre end en tredjedel af dem har beskæftgelse For efterkommerne ses kke samme store forskel mellem erhvervs og beskæftgelsesfrekvenser Der er heller kke den forskel mellem efterkommere fra mere og mndre udvklede lande, som ses for ndvandrerne Kvnders erhvervsfrekvens sættes tt forbndelse med mulghederne for bornepasnng Oplysnnger vser, at ndvandrerne og efterkommerne mndre grad end den ovrge befolknng bruger mulghederne for offentlg bornepasnng Tabel 7 Indskrevne dagforanstaltnnger for born januar 1998 Dagpleje Vuggestuer Bernehaver Aldersntegrede nsttutoner alt ndskrevne pr 100 pâgældende alder 02 âr Indvandrere 12,7 5,4 3,8 7,2 29,1 Efterkommere 7,2 8,6 1,7 8,6 26,1 Hele befolknngen 32,0 9,0 1,0 9,2 51,2 35 àr Indvandrere 2,1 0,1 38,1 22,0 62,3 Efterkommere 1,3 0,4 38,4 30,6 70,7 Hele befolknngen 5,8 1,0 51,7 28,2 86,7 Anm Materalet er baseret pá 85 pct of samtlge kommuner Kun ldt mere end en fjerdedel of de 0 2 árge ndvandrer og efterkommerborn er vuggestue eller lgnende, og der er kke stor forskel mellem ndvandrere og efterkommere For hele befolknngen er der tale om mere end halvdelen of alle born den nvnte alder Næsten 87 pct of alle 3 5 árge born landet Or bernehave ol, mens andelen of ndskrevne born of ndvandrere og efterkommere er lavere Her er en tydelg forskel mellem ndvandrere og efterkommere Blandt de 3 5 árge efterkommere Or ca 70 pct bornehave og blandt ndvandrerne er det kun ca 62 pct Arbejdsmarkedstlknytnng og opholdstd Fgur 7 gver et tydelgt bllede af, at opholdstden har betydnng for arbejdsmarkedstlknytnngen Jo længere opholdstd, jo starre andel er arbejdsstyrken enten som beskæftgede eller som ledge Mere end 85 pct of ndvandrerne fra mere udvklede lande, der har været Danmark mere end 10 ár, har tlknytnng tl arbejdsmarkedet Det tlsvarende tal for dem med mellem 2 og 5 Ars ophold er 68 pct For ndvandrere fra mndre udvklede lande med mere end 10 Ars ophold er knap 74 pct arbejdsstyrken og of dem med mellem 2 og 5 frs ophold her landet glder det godt 41 pct Der er saledes en nveauforskel arbejdsmarkedstlknytnngen for ndvandrere fra mere og mndre udvklede lande Forskellen mndskes med opholdstden, dog sar som en folge of en stgende andel ledge blandt ndvandrerne fra mndre udvklede lande 15

16 alt Tema Fgur 7 Indvandrere den I januar 1998, opdelt p mere og mndre udvklede lande, fordelt efter arbejdsmarkedstlknytnng og opholdstd fra seneste ndvandrng Procent Mere udvklede lande Procent `I ' ^' _ _ L = 70 F _ o I < 2 ár 25 ár 510 ár > 10 ár _ 2 1 o LL [71, Mndre udvklede lande < 2 Ar 25 r 510 ár > 10 ár Beskæftgede Ledge Uden for arbejdsstyrken Stor ledghed blandt Mere end 25 pct af ndvandrerne fra mndre udvklede lande var arbejdslese 1998 ndvandrere og Det er en andel, der er dobbelt sá stor som for ndvandrere fra mere udvklede lande efterkommere og fre gange sá stor som for dem, der kke er ndvandrere eller efterkommere Efterkommernes ledghedsprocent er lavere end ndvandrernes, men stadg betydelg hojere end for den ovrge befolknng Kvnders ledghed storst Tabel 8 Andelen af ledge blandt kvnder er alle grupper starre end blandt mænd, bortset fra gruppen 6066 dr fra mndre udvklede lande, hvor mændene har storst ledghed Ledge pct af arbejdsstyrken 1998, fordelt efter herkomst, alder og landegruppe 1624 ár 2549 ár 5059 ár 6066 ár I ledge pct af arbejdsstyrken aldersgruppen I alt 4,2 6,8 7,3 8,9 6,6 Fra mere udvklede lande 7,3 12,5 12,2 13,8 11,9 Indvandrere 7,7 12,8 12,2 13,8 12,3 Efterkommere 6,1 9,5 10,5 13,4 8,7 Fra mndre udvklede lande 12,3 27,1 29,5 29,2 24,2 Indvandrere 13,8 27,1 29,5 29,2 25,3 Efterkommere 8,9 26,1 12,9 10,5 0vrge 3,8 6,1 7,0 8,6 6,0 Tabel 9 Ledge ndvandrere pct af arbejdsstyrken 1998, fordelt efter kon, alder og landegruppe Wand 1624 ár 2549 ár 5059 r 6066 ár I alt ledge pct of arbejdsstyrken aldersgruppen Fra mere udvklede lande 7,2 11,5 11,6 12,8 11,2 Fra mndre udvklede lande 12,0 24,6 27,9 30,2 23,1 Kvnder Fra mere udvklede lande 8,4 14,3 13,0 15,0 13,5 Fra mndre udvklede lande 16,5 31,2 33,1 27,0 28,8 Stor andel af selvstmndge fra mndre udvklede lande Blandt de beskæftgede adskller personer fra de mndre udvklede lande sg ved, at en væsentlg starre andel er selvstændgt erhvervsdrvende Dette gor sg sær gældende for ndvandrerne, jf tabel 10 Der er dog en mndre andel af arbejdsgvere blandt ndvandrere og efterkommere end blandt ovrge 16

17 I alt I alt alt Tema Tabel 10 Selvstmndge ndvandrere og efterkommere den I januar 1998, fordelt efter landegruppe Fra mere udvklede lande Indvan Efterkomdrere mere Fra mndre udvklede lande Indvan Efterkomdrere mere antal personer Danmark ovrge Hele befolknngen Selvstændge alt Heraf arbejdsgvere pct af beskæftgede alt Andel selvstændge 9,3 6,2 9,0 15,3 5,0 14,4 7,7 7,8 pct af selvstændge alt Andel arbejdsgvere 24,6 28,3 24,9 26,4 22,6 26,3 36,3 35,7 Indvandrerne og efterkommerne fra mere udvklede lande er lonmodtagere pá hojere nveau Andelen af lonmodtagere pá grundnveau er stor for alle grupper (tabel 11) Herudover er der en klar tendens tl, at ndvandrere og efterkommere fra mere udvklede lande hojere grad er lonmodtagere pá hojere nveau Blandt ndvandrere og efterkommere fra de mndre udvklede lande er ca halvdelen placeret gruppen andre lonmodtagere eller lonmodtagere uden nærmere angvelse Desuden er ca 40 pct lonmodtagere pá grundnveau Topledere omfatter personer med ledelsesarbejde pá overste admnstratve plan Lenmodtagere pá hojeste nveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter hejeste færdghedsnveau (fx aktuar, læge, advokat, bblotekar og præst) Lenmodtagere pá mellemste nveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdghedsnveau (fx laborant, programmer og sygeplejerske) Lenmodtager pá grundnveau omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdgheder pá grundnveau (fx kontorarbejde, kundeservce og landbrugsarbejde) Andre lonmodtagere omfatter personer med arbejde, som kke er ndeholdt de foregáende kategorer (fx rengorngsarbejde, budtjeneste og vagtarbejde) Tabel 1 I Beskæftgede lonmodtagere den I januar 1998, fordelt efter herkomst, landegruppe og socookonomsk status Socoekonomsk status Fra mere udvklede Fra mndre udvklede Dan Indvandrere lande lande mark Efter I alt IndvanEfter I kom drere kommere mere 0vrge Hele befolknngen antal beskæftgede lonmodtagere 1000 personer Beskæftgede lenm alt pct of antal beskæftgede lonmodtagere alt Topledere 3,3 2,0 2,3 0,5 0,3 0,4 2,9 2,9 Lenm pá hejeste nveau 17,9 14,6 16,5 7,4 2,7 6,9 12,5 12,5 Lenm pá mellemnveau 10,8 15,7 14,7 6,1 3,1 5,8 16,0 15,8 Lanm pá grundnveau 36,8 41,0 36,7 40,8 41,3 40,9 48,2 47,8 Andre lonmodtagere 14,3 11,4 13,5 27,1 19,1 26,3 10,9 11,2 Lenm uden nærm ang 16,9 15,3 16,4 18,2 33,5 19,7 9,5 9,9 Kvnder beskmftget nden for tjenesteydelser Branchefordelngen for kvnder og mend vser stor udstræknng det samme bllede for ndvandrere som for den ovrge befolknng (fgur 8) Den storste andel kvnder er beskæftget nden for offentlge og personlge tjenesteydelser ndvandrere fra mn dre udvklede lande dog noget mndre udstræknng end de ovrge Mændene er sær 17

18 Tema Selvstændge nden for handel, hotel og restauratons vrksomhed Fgur B beskæftget nden for ndustr og handel, hotel og restauratonsvrksomhed Den sdstnvnte branche er den sterste for ndvandrere fra mndre udvklede lande En betydelg del af de beskæftgede fra mndre udvklede lande, som fndes branchen handel, hotel og restauratonsvrksomhed, udgores of selvstændge Det galder sær for mandene, hvor ca 45 pct of alle beskæftgede den nævnte branche er sely standge, eller medarbejdende agtefalle Beskæftgede ndvandrere fordelt efter branche I januar 1998 Mend Kvnder E Mere udvklede lande v Mndre p udvklede lande Danmark MIN Landbrug, fsker og rástofudvndng Industr Energ og vandforsynng e Mere udvklede lande 14 Mndre udvklede lande o Danmark Bygge og anlægsvrksomhed Handel, hotel og restauratonsvrks mv Transportvrks, post og telekommunkaton Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce Offentlge og personlge tjenesteydelser Uoplyst erhverv 60 Procent o Procent Lonmodtagerndvandrere fra mere udvklede lande og ovrge fndes de samme brancher For lonmodtagerne lgger branchefordelngen for ndvandrere fra mere udvklede lande og gruppen ovrge bemærkelsesværdgt tat pá hnanden Branchefordelngen for ndvandrere fra mndre udvklede lande er, set forhold fl de to andre grupper, forskudt mod ndustr samt handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv Offentlge og personlge tjenesteydelser er dog ogsá her den branche, som har den sterste andel ansatte Indvandrernes og efterkommernes ndkomstforhold Aldersfordelng Nr man vurderer ndkomsterne for ndvandrere, efterkommere og ovrge, er det vgtgt at huske, at aldersfordelngen grupperne er meget forskellge Fgur 9 vser den gennemsntlge personndkomst 1996 for ndvandrere, efterkommere og ovrge, fordelt pá ken Som det fremgr of fguren, er alder dog kke en faktor, som forklarer alle forskelle Mens gennemsntsndkomsten for efterkommere og ovrge lgger tæt pa hnanden for alle aldersklasser, lgger ndvandrernes ndkomst alle aldre lavere Forskellen er særlg stor de mest erhvervsaktve aldersklasser 3049 An For efterkommere og ovrge er ndkomsten hejest mellem 40 og 49 är, mens ndvandrernes hojeste ndkomster fndes for de 5054 rge Den gennemsntlge ndkomst for en ndvandrer alderen 4044 r er knap 69 pct of gennemsntsndkomsten gruppen ovrge samme alder Det skal bemarkes, at meget fa efterkommere er ældre end 45 är 18

19 Personndkomst Mndre andel af ndvandrerne har lonndkomst mens det for efterkommerne er en storre andel Fgur 9 Tema Personndkomsten omfatter den del of ndkomsten, der kan fordeles pa de enkelte personer, nemlg Ion mv, overskud of selvstændg vrksomhed samt overforselsndkomst bortset fra bolgstette og famleydelser tl born og unge Godt halvdelen af ndvandrerne fra mere udvklede lande og noget mndre (43 pct) fra mndre udvklede lande har en lonndkomst Det er en lavere andel end for ovrge, hvor ca 2 ud af 3 havde en lonndkomst 1996 Blandt efterkommerne lgger andelen med lonndkomst 1996 toot pá 75 pct bade for efterkommere fra mere og mndre udvklede lande At andelen lgger sá hejt for efterkommere hanger sammen med aldersfordelngen Der er blandt efterkommerne sá godt som Ingen alderspensonster, men hovedparten of personerne er den erhvervsaktve alder Gennemsntlg personndkomst 1996, fordelt pá alder og kon Tusnde kroner vrge Mend Tusnde kroner f urge Kvnder Indvandrere 150 Indvandrere fterkommere Efterkommere o Alder o Alder Tabel 12 Indkomst 1996, fordelt pá art, landegruppe og herkomst Fra mere udvklede lande Fra mndre udvklede lande Danmark Indvandrere Efterkommere lndvan Efterkommere drere 0vrge Antal personer andel personer med belob, pct Lenndkomst Vrksomhedsndkomst Overferselsndkomst Personndkomst Kaptalndkomst Bruttondkomst Indvandrernes uddannelse Kun oplysnnger om uddannelser taget Danmark Der fndes kun oplysnnger om de uddannelser, ndvandrere og efterkommere har fáet det danske uddannelsessystem De uddannelser, de brnger med sg fra hjemlandet, blver desværre kke regstreret, nár de kommer tl Danmark 19

20 I alt I alt I I Tema Tabel árge der kke er gang med en uddannelse I januar 1998 fordelt efter deres hojeste uddannelse Grundskole Alm og erhv gymn Erhv faglg Kort vderegáende Mellemlang vderegáende Lang vderegáende Uoplyst alt tusnde 1 102, , ,9 192,8 284,0 151,3 184, ,2 Indvandrere 33,3 3,6 15,4 4,8 6,4 5,0 144,1 212,5 Efterkommere 4,3 1,3 2,1 0,5 0,7 0,7 1,1 10,5 0vrge 1 064,9 171, ,3 187,6 276,9 145,6 39, ,1 33,6 5,4 36,2 5,9 8,7 4,6 5,6 100 Indvandrere 15,7 1,7 7,3 2,2 3,0 2,3 67,8 100 Efterkommere 40,3 12,4 20,3 4,6 6,2 6,3 10, vrge 34,8 5,6 38,3 6,1 9,1 4,8 1,3 100 pct Hojeste uddannelse uoplyst for 2/3 af ndvandrerne Stor andel med lang vderegáende uddannelse blandt efterkommerne men storst andel kun med grundskole Tabel 14 Opgorelsen af uddannelsesnveauet (den hojeste fuldferte uddannelse Danmark) tabel 13 vser, at for mere end to tredjedele af de 1569 árge ndvandrere mangler oplysnnger om uddannelse Ogsá efterkommerne har en stor andel 10 pct med uoplyst uddannelse, mens det for resten af befolknngen kun er ldt mere end 1 pct Nár man sammenlgner uddannelsesnveauet for ndvandrere med hele befolknngens, er det vgtgt at huske, at det pá grund af den store andel uoplyste er mnmumsandele, der sammenlgnes for ndvandrere Blandt efterkommerne har 6,3 pct afsluttet en lang vderegáende uddannelse Det ska sammenlgnes med, at der blandt den del af befolknngen, som kke er ndvandrere eller efterkommere kun er 4,8 pct med en tlsvarende uddannelse Efterkommerne har dermod mndre udstræknng en erhvervsfaglg uddannelse 40 pct af efterkommerne uden gangværende uddannelse har kun en grundskoleuddannelse som hojeste uddannelse Det gælder for 35 pct af den ovrge befolknng 1569 árge der er gang med en uddannelse 1 januar 1998 fordelt efter deres gangværende uddannelse Grundskole Alm og erhv gymn Erhv faglg Kort vderegáende Mellemlang vderegáende Lang vderegáende alt I alt Indvandrere Efterkommere ovrge I alt 19,1 21,3 24,6 3,7 13,6 17,5 100 Indvandrere 23,3 13,6 24,5 4,8 14,5 19,2 100 Efterkommere 28,0 28,4 23,0 2,5 7,0 11,0 100 ovrge 18,8 21,6 24,7 3,7 13,7 17,6 100 pct Igangværende uddannelse 19 pct of de ndvandrere, som er under uddannelse, er gang med en lang vderegáende uddannelse Det gælder kun 11 pct of efterkommerne og 17 pct of den ovrge befolknng At ndvandrernes andel er sá stor, skyldes bla de ndvandrere, som kommer tl landet pá studeophold 20

21 Sammenfatnng Tema Indvandrere Indvandrere er personer fedt udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller fedt udlandet Indvandrere omfatter ogsá flygtnnge, men kke asylansegere Efterkommere Efterkommere er personer fodt statsborger fodt Danmark Danmark af forældre, hvoraf ngen er dansk Antallet af ndvandrere fordoblet sden 1980 Store forskelle mellem ndvandrere fra mere og mndre udvklede lande Aldersfordelngen er en forklarng Indvandrerne lever storre famler og bor sjældent parcelhuse En mndre del af ndvandrerne er tlknyttet arbejdsmarkedet og de har en hojere ledghed Mange selvstændge fra mndre udvklede lande er handel og restauratonsbranchen Hojeste uddannelse uoplyst for 2/3 af ndvandrerne Antallet af ndvandrere er godt og vel fordoblet sden begyndelsen af 80'erne Hovedparten af ndvandrerne 1980 kom fra mere udvklede lande, og der var kun en llle andel fra mndre udvklede lande I dag er der næsten lge mange fra mere og mndre udvklede lande Det er et gennemgáende trak, at när der foretages en opdelng pá mere og mndre udvklede lande, er der store lgheder mellem ndvandrere fra mere udvklede lande og den ovrge befolknng, mens ndvandrere fra mndre udvklede lande afvger en del Aldersfordelngen de to grupper er meget forskellg Der er stor over vægt of unge, næsten 60 pct er under 35 ár, og fá over 60 ár gruppen of ndvandrere fra mndre udvklede lande Aldersfordelngen blandt ndvandrerne fra mere udvklede lande Jgger tattere pá fordelngen for resten of befolknngen En starre andel af ndvandrerne lever bornefamler og har fere born end resten af befolknngen, og det skyldes kke kun en forskel aldersfordelngen Knap 11 pct af ndvandrerhusstandene bor parcelhuse, mens dette galder for 42 pct af ovrge husstande Indvandrere og efterkommere har lavere erhvervsfrekvenser end resten af befolknngen Isar ndvandrernes erhvervsfrekvens er for alle aldersgrupper vasentlgt lavere, mens efterkommernes lgger forholdsvs tat pá den ovrge befolknngs Mere end 25 pct of ndvandrerne fra mndre udvklede lande var arbejdslese 1998 Denne andel er dobbelt sá stor som for ndvandrere fra mere udvklede lande og fre gange sá stor som for resten af befolknngen Mere end 15 pct of de beskaftgede ndvandrere fra mndre udvklede lande er selystændge I hele befolknngen er der tl sammenlgnng mndre end 8 pct selvstændge Mere end 40 pct of alle ndvandrere fra mndre udvklede lande, som er beskaftget nden for handel hotel og restauratonsbranchen er selvstændge eller medhjalpende ægtefæller For mere end to tredjedele of de 1569 árge ndvandrere mangler oplysnnger om uddannelse Ogsá efterkommerne har en stor andel 10 pct med uoplyst uddannelse, mens det for resten af befolknngen kun er ldt mere end 1 pct 21

22 Oversgtsfgurer Vækstraten BNP Arlg ændrng pct o Den okonomske vækstrate er et udtryk for den mængdemæssge vækst samfundets okonomske aktvtet Den males tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs uden nflaton En hojkonjunktur slutnngen af 1950'erne varede ndtl den ferste olekrse 1973 omend med store ar tl Ar udsvng Herefter fulgte to Ar med negatv vækst, der dog vendte tl en moderat vækst Efter den anden olekrse 1979 kom yderlgere to Ar med fald BNP Derefter satte en hojkonjunktur nd, som varede tl mdten af 1980'erne Væksten resulterede mdlertd betydelge betalngsbalanceunderskud 0konomen blev strammet, og syv ars lawækst fulgte frem tl 1993, hvor et nyt opsvng startede Procent MS af BNP k Ing Bru, onvestj rnger Betalngsbalance o Bruttonvesternger, bruttoopsparng og betalngsbalancen Fguren vser des Danmarks bruttonvesternger form af opretholdelse og udbygnng af produktonsapparatet, des bruttoopsparngen, der er udtryk for, hvor stor en del af nvesterngerne v som samfund sels har fnanseret Frem tl 1990 oversteg bruttonvesterngerne bruttoopsparngen, hvlket ndebar et underskud pa betalngsbalancens lebende poster Derved fnanserede udlandet en del af nvesterngerne En markant stgnng eksporten af varer og tjenester kombneret med stagnaton mporten forte fra 1990 tl et overskud pa betalngsbalancens lobende poster og dermed et opsparngsoverskud Dette overskud blev opretholdt frem , hvor udvklngen gen vendte Procent af BNP AMEN 111 ' Udlandsgmlden Det danske samfunds gæld over for udlandet er et resultat of udvklngen pa betalngsbalancens lobende poster Som hovedregel vl gælden vokse, nar betalngsbalancen er negatv, men ogsa kursændrnger og tab pavrker gælden opgjort danske kroner Vedvarende betalngsbalanceunderskud 30 arsperoden 1960 tl 1990 fk udlandsgælden tl at stge kraftgt forhold tl BNP Overskuddene pa betalngsbalancen sden 1990 har medfort et fald udlandsgældens storrelse Selvom udlandsgælden forhold tl BNP er faldet sden 1991, er der stadg tale om en betydelg geld, som ska forrentes, og som forudsætter en nettovalutandtjenng pa de evrge lobende poster Ved udgangen of 1998 var nettogælden 280 ma kr, og nettorenteudgften 23,6 ma kr, svarende tl hen holdsvs 24 og 2 pct of den samlede danske produkton 22

23 Lon og nflaton Udvklngen forholdet mellem tmelonnen og forbrugerprserne (nflatonen) er en ndkator for reallonnen et udtryk for den mængde varer og tjenester, der kan kebes for lonnen I 1960'erne og frem fl mdten of 1970'erne Steg tmelennen væsentlg mere end forbrugerprserne Det var en perode præget of en betydelg reallensfremgang Denne udvklng vendte slutnngen of 1970'erne, da prsstgnngerne mere end slugte lenstgnngerne Mdt 1980'erne vendte blledet gen med stgende reallennnger I 1990'erne har stuatonen været kendetegnet of markant lave stgnnger bade lennnger og prser, men da lennngerne er steget stærkere end prserne, er der sket en fortsat forbedrng of reallennen Oversgtsfgurer Arlg ndrng pct EMI Tmelan ndustren J ler FTbruger rser ff Arbejdsmarkedet Arbejdslesheden var hstorsk lay 1960'erne Denne udvklng vendte med den ferste olekrse begyndelsen af 1970'erne Herefter steg arbejdslesheden stort set hvert ár frem fl den mdlertdge hejkonjunktur Den danske ekonom blev dog overophedet, og efter at skattereform og Kartoffelkur blev vedtaget, steg arbejdslesheden gen Denne udvklng blev ferst vendt 1994 I 1979 blev den ferste lovgvnng om ekonomsk kompensaton forbndelse med tdlg tlbagetræknng vedtaget I ferste omgang var der tale om efterlonsordnngen Denne blev sden fulgt op af overgangsydelser I 1994 kom orlovsordnngerne tl Under ét tæller de tre grupper, som kke er arbejde, helarspersoner 1998 ME= Tusnde personer 400 Arbejdslase 300 /\_ '1 200 Tlb' getræk lng 100 o II Det offentlges gaeld Overskuddet pa de offentlge fnanser 1960'erne forte tl en redukton of statsgælden, og begyndelsen of 1970'erne var staten stort set gældfr Med den ferste olekrse 1973 vendte udvklngen drastsk, og gælden voksede eksplosvt frem fl 1984, hvorefter den of fentlge sektor pá ny vste overskud, med deraf felgende faldende gæld Ny forværrng of statsfnanserne begyndelsen of 1990'erne fk gen gælden tl at stge Forbedrngen of de offentlge fnanser sden 1993 har feet gælden tl gen at falde de seneste Ar, men den svarer dog stadg tl ca 60 pct of árets bruttonatonalprodukt Stgnngen renteudgfterne frem tl 1985 er naturlgvs et produkt of gældsudvklngen Faldet rentebyrden sden 1985 skyldes, ud over en stablserng of gælden, sær et faldende rentenveau { Procent af BNP Mll o Samlet gæld Udlandsgæld Renteudgfter

24 ' Mljo Mljeudgfter og ndtægter for offentlg forvaltnng og servce Udgfter aft Mljebeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov og naturforvaftnng 0vrge udgfter Indtægter aft heraf formálsbestemte ndtægter Mljebeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov og naturforvaltnng 6vrge ndtægter Mljeafgfter _ Mlloner kroner * Statens ndtægter fra energ og mljeafgfter I aft Energ og ressourceafgfter, aft Elektrctet Stenkul og brunkul mv Gas Vsse oleprodukter Benzn Naturgas Mljeafgfter, aft Kuldoxd (CO2) Svovl(S02) Rástofndvndng og mport Affald CFC Bekæmpelsesmdler Engangsservce mv Emballage Spldevand Lednngsfert vand NCd batterer _ Klor oplesnngsmdler _ Vkstfremmere ' Mlloner kroner AnmTallene for 1998 er budgettal Ma kr I I Energafgfter l' Mljeafgfter I t alt , T ' Statens ndtægter fra energf og mljeafgfter 24

25 I I Affaldsmængden fordelt efter behandlng 1994 Tusnde tons Pct Mljo Samlet affaldsmængde Genanvendelse Forbrændng Deponerng Særlg behandlng Affaldsmængden fordelt efter oprndelse Tusnde tons Pct Samlet affaldsmængde _ Bygger og anlæg Industr Husholdnnger Insttutoner, handel og servce Rensnngsanlæg Kraftværker Andre klder o Klde: Mljestyrelsen, Elvrkerne, Sukkerfabrkkeme og genvndngsndustren Genanvendelse of papr og glas Papr: Danmarks samlede paprforbrugt Dansk paprprodukton Dansk selvforsynngsgrad Returpapr ndsamlet Returpaprforbrug2 pct of dansk produkton 1000 t 1000 t pct 1000 t 1000 t pct Glasemballage3: Forbrug alt 1000 t Indsamlet alt 1000 t pct of samlet forbrug pct Genanvendt t I pct of samlet forbrug pct t Dansk produkton + mport _ eksport of papr og pap 2 Returpapr tlfert som nstal tl dansk paprprodukton, hvor der skensmæssgt er et processpld pa 1520 pct Ekskl pantbelagte flanker, der erstalter et forbrug pa ca tons glas 4 Heraf tons skyllede og genopfyldte flasher og tons sktr tl omsmeltnng Klde: Dansk Center for Affald og Genanvendelse Afgarelser forbndelse 1989 med mljelovgvnngen Antal lat Mljebeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Washngtonkonventon Havmljeloven Skovloven Planlægnngsloven Lov om sommerhuse Lov om kemske stoffer Andre mljelove Râstofndvndngen pà land m' Indvndng alt Sten grus og sand Kvartssand Grant Ler Ekspandler _ Moler Kalk/krdt Tory/sphagnum vrge râstoffer

26 Mljo Danmarksudslp of drvhusgasser Tons GWP Kuldoxd Metan Lattergas Anm 1 GWP (Global Warmng Potental) udtrykker effekten of de Anm 2 CO,emssonen er korrgeret for CO3optag ved ved Klde: Danmarks Mljeundersegelser, Cornar databasen forskellge drvhusgasser omregnet tl den mængde CO,, der vl massevækst gve samme klmapàvrknng Dobson enheder O o o o 1=, #CeRwY o,, ) o o f o o O O o o a o , ' Anm Dobson enheder angver ozonlagets tykkelse hundrededele mm, hvs ozonen var samlet ved jordens overflade, det der korrgeres for tryk og temperatur Gennemsntlg árlg ozonlagstykkelse over Danmark Landbrugets anvendelse af pestcder planteavlen Tons vrksomt stof 1989 Forbrug alt Ukrudtsbekæmpelse Vækstregulatorer Svampebekæmpelse Insektbekæmpelse Antal behandlnger pr ár Behandlngshyppghed aft _ 2,51 2,59 3,26 Ukrudtsbekæmpelse 1,35 1,43 1,61 Vækstregulatorer 0,16 0,14 0,17 Svampebekæmpelse 0,54 0,56 0,73 Insektbekæmpelse 0,46 0,46 0,76 Anm Vrksomme stoffer er de stoffer, som den tlsgtede vrknng kommer fra Behandlngshyppghed udtrykker det antal gange det er mulgt at pestcdbehandle det samlede areal, hvs der anvendes standarddoss ,56 2,93 2,73 2,57 2,51 3,49 1,92 2,45 1,34 1,29 1,28 1,24 1,28 1,72 1,28 1,65 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,15 0,04 0,05 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,58 0,38 0,46 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 1,04 0,21 0,30 Klde: Mljestyrelsen Forsynng af handelsgednng 1987/88 88/89 89/90 90/91 Indhold af rene nærngsstoffert Mlloner klo pr drftsár (1 lull 30 jun) Kvælstof 367,0 377,0 400,4 394,9 Fosfor 41,7 40,2 41,4 38,7 Kalum 118,9 122,8 129,0 124,3 1 De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet fl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 87/88 97/98 Procent 369,5 332,9 326,2 315,9 290,8 287,6 283, ,2 28,1 23,9 22,4 21,5 23,3 21, ,8 90,9 86,8 82,5 82,4 88,1 86, Klde: Plantedrektoratet, Landbrugsmnsteret Forsynng af naturgednng Indhold af rene nærngsstoffert Mlloner klo pr ár Kvælstof 291,6 289,2 289,7 292,8 Fosfor 46,7 46,5 46,2 46,8 Kalum 180,9 178,9 180,4 181, Procent 299,2 306,3 303,8 300,7 301,8 302,4 309, ,4 49,5 49,4 48,9 49,1 49,9 51, ,9 185,3 181,2 180,2 181,0 178,7 180, I De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet fl mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum 26

27 Udlednnger of kvælstof og 1989 fosfor fra Danmark tl havet Tons Mljo I alt kvælstof Gennem vandleb Spldevand, drekte I aft fosfor Gennem vandleb Spldevand, drekte Indvndng af rávand mv tl drkkevand Mlloner m3 Grundvandsndvndng 630,8 613,5 601,7 568,9 565,2 550,9 525,5 505,6 492,2 490,9 473,2 + Indvndng af overfladevand 3,0 1,9 1,0 2,4 1,7 2,0 3,5 2,4 2,6 4,7 1,7 Indvndng af rávand alt 633,8 615,4 602,7 571,3 566,9 552,9 529,0 508,0 494,8 495,6 474,9 _ Forbrugt tl flterskylnng mv 15,5 15,9 14,8 15,3 15,8 13,3 16,6 14,8 14,0 12,1 10,1 Drkkevandsforsynng 618,3 599,5 587,8 556,0 551,2 539,6 512,5 493,2 480,8 483,5 464,8 Husholdnngsforbrug 361,9 359,5 360,3 341,6 325,7 324,4 309,9 300,7 280,6 290,7 277,1 Erhverv og nsttutonsforbrug 188,5 174,1 169,4 164,2 174,7 169,1 160,0 149,3 152,2 150,5 147,0 Tab mv 67,9 65,9 58,1 50,1 50,8 46,0 42,5 43,2 48,0 42,3 40,7 Anm Ekskl vandndvndng tl storndustr, landbrug og dambrug, det omfang vandndvndngen er baseret pá enkeltbornger Andel afvandværkerefter 1987 ntratndhold drkkevandet Procent ,04,9 mg ntrat pr lter ,024,9 mg ntrat pr lter ,049,9 mg ntrat pr lter > 50 mg ntrat pr lter Anm Opgerelsen er baseret pá de kontrolmálte vandværker GEUS's Drkkevandsdatabase Vejledende grænseværd for ntrat drkkevand er 25 mg/i og host tlladelge grænseværd er 50 mg/1 Ynglebestanden of skary Antal koloner aft Antal reder alt Heraf koloner med mere end 1000 reder Vorse (Horsens fjord) Orme (sydvest SjIland) Brændegárd (sydest Fyn) Dyrefod (nordest Falster) Tofte Se (Llle Vldmose) Mágeeerne (nord Fyn) Seholt (mdt Lolland) Stavns Fjord (Samse) Svanegrund (Endelave) Tyreholm (nordest Moen) Saltbkvg (Sejre Bugt) Renland Sande (Nssum Brednng) Olsens Pold (Rngkebng fjord) Melsg (Lmfjorden) Hovvg (Isefjorden) Rotholmene (Isefjorden) Anm Baseret pá árlge tællnger of reder med terrtorehævdende par kolonerne Antallet of reder soarer tl antallet of ynglende par Klde: Mljo og Energmnsteret, Skov og Naturstyrelsen 27

28 evrgt el Nordseen, Energ El forsynng 1987 Mvendt tl produkton' Kul _ 1000 t Ole 1000t 223 Ormulson 1000 t Naturgas mo Nm' 23 Nettoprodukton2 mo kwh Nettomport mo kwh Elektrctet tl rádghed mo kwh Salg af elektrctet3 mo kwh Bolger _ mo kwh Landbrug mv mo kwh Fremstllngsvrksomhed4 mo kwh Andre erhverv samt admnstraton mv mo kwh offentlge værker, nkl Preussen Elektra 2 Omfatter offentlge værker samt kcal) fra prvate, hovedsagelgt ndustrejede værker Ráole og naturgas Produkton af ráole 1000 t Produkton af naturgas mo Nm Energforbruget (brutto) Mlloner Gga Joule ( =PJ) Stenkul 302,0 284,5 232,5 Koks og cnders 2,0 1,4 1,1 Brunkulsbrketter 0,4 0,2 0,1 Affald, tree og bogas 29,3 29,2 29,9 Halm 10,8 11,3 11,7 Vedv energ 6,7 7,2 7,3 Petroleum 3,0 2,0 1,8 Jetbreendstof og flybenzn 30,5 29,9 30,5 Motorbenzn' 65,9 66,9 65,9 Gas og deselole' 198,9 182,8 172,5 Fuelole 56,3 J 46,1 39,8 Petroleumskoks 8,2 5,9 4,6 Flaskegas (LPG) 6,9 6,1 5,2 Raffnadergas 0,2 0,2 0,2 Anden ole tl energformál2 1,1 1,1 1,1 Naturgas3 54,0 58,1 62,2 raffnaderer og nden konverterng, gas og fjernvarme 3 Ekskl forbrug pá plattorme verkerne Hertl kommer nettomporten of elektrctet, der fremgár of den everste tabel n Mlloner Gga Joule ' M 400 / LJ L r u 150 r 50 0 yy ' I Omfatter kun offentlge værker Dfferencen fra =Elektrctet tl rádghed skyldes desuden transmssonstab Anm Bruttoenergforbruget er her defneret som den ma=_ngde 1 Korrgeret for grensehandel energvarer, der er tl rádghed tl energformál efter konverterng 2 Bla spldole Fra 1995 nkl ormulson Herudover har ndustren et egetproduceret forbrug af elektrctet Dette er fra 1986 tl 1996 faldet fra ca 265 tl ca 97 mo kwh Klde: Danske Elverkers Forenng ,7 344,4 286,1 300,7 322,5 270,6 373,4 279,5 1,4 1,4 1,2 1,1 1,2 1,3 1,2 1,3 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 30,5 33,8 35,6 38,4 38,9 43,0 45,6 48,3 12,5 13,3 13,9 13,3 12,3 12,8 13,6 13,4 7,4 7,7 8,7 9,5 9,8 10,2 10,7 13,4 4,5 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 29,6 27,7 27,6 28,0 30,4 30,3 31,9 31,9 69,4 73,6 77,3 79,4 82,1 83,0 83,8 85,8 165,5 173,2 164,4 163,8 162,2 163,6 168,8 163,3 33,6 38,7 35,4 30,8 44,5 32,3 36,7 26,2 4,5 4,4 4,3 5,7 7,5 5,3 5,9 6,2 4,5 4,1 3,8 3,9 3,8 3,9 4,1 3,7 0,2 0,1 1,9 2,3 2,9 2,4 2,8 2,9 1,1 1,1 1,1 1,0 1,1 22,1 37,0 41,0 67,0 76,9 79,6 91,7 101,6 118,5 139,4 144,0 r Produkton at ráole Salg af ole produkter 300 t Produkton af naturgas Forbrug af 100 naturgas Forbrug og produkton af oleprodukter og naturgas 97 Klde: Energstyrelsen Noter tl neste sde 1 Opgerelsen er foretaget tlknytnng tl natonalregnskabet og felger dettes erhvervsgrupperng I fordelngen pá erhverv og husholdnnger índgár vsse skensmessge beregnnger 2 Ved natonalregnskabets opgerelse af energforbruget er el, gas og fjernvarme omregnet tl prmer energ (kul, ole osv) Energforbruget tl konverterngen el, gas og fjernvarmeverker er sáledes fordelt pá aftagerne af den konverterede energ og nulstllet erhvervsgruppen el, gas og varmeforsynng mv Da bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, ndgár raffnaderernes forbrug af ráole og raffnerede produkter kke opgerelsen Omregnngen tl ggajoule er baseret pá de brendverder, der anvendes af Energstyrelsen 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfter (ekskl moms) tl de faktsk ndkebte energarter I belebene ndgár handels og transportavancer samt eventuelle kke refunderede energafgfter De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgerelsen af bruttoenergforbruget, det energf udgften tl konverterng el, gas og fjernvarmeverker samt oleraffnaderernes udgfter tl ráole og raffnerede produkter kke ndgár tabellen 28

29 Beregnet bruttoenergforbrug erhverv og husholdnngerl Mlloner gga joule Energ Procent Bruttoenergforbrug alt2 _ 805,7 819,3 799,3 789,4 783,2 811,2 811,0 816,8 814,5 832,9 866,5 100,0 100,0 Erhvervene alt 488,3 496,8 493,8 497,1 490,9 502,0 502,6 504,2 510,4 521,3 544,1 60,6 62,8 Landbrug, fsker og rástofudvndng 70,0 69,5 70,8 72,5 72,5 74,4 76,8 77,6 77,3 77,9 80,0 8,7 9,2 Landbrug, gartner og skovbrug 48,9 48,0 47,0 47,2 47,6 48,9 49,5 51,2 50,1 50,9 51,4 6,1 5,9 Fsker og dambrug 10,9 9,1 10,2 11,5 11,6 11,8 12,2 10,0 9,7 9,1 9,9 1,4 1,1 Rástofudvndng 10,3 12,4 13,6 13,8 13,3 13,7 15,1 16,5 17,5 17,9 18,8 1,3 2,2 Industren alt 182,8 182,9 181,4 184,4 181,0 184,2 184,4 186,6 191,2 197,4 206,3 22,7 23,8 Nærngs og nydelsesmddelndustr 46,2 46,6 46,2 47,9 47,1 47,4 45,7 48,3 49,2 49,8 48,2 5,7 5,6 Tekstl, og læderndustr 6,1 5,8 5,0 4,7 4,8 4,7 4,7 4,4 4,3 3,9 4,1 0,8 0,5 Tra, papr og grafsk ndustr 19,9 20,0 19,9 20,1 20,6 19,7 19,2 18,9 19,0 18,5 20,2 2,5 2,3 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 39,0 39,3 40,9 40,8 40,5 42,3 45,1 45,8 45,2 48,9 54,0 4,8 6,2 Sten, ler og glasndustr 29,2 28,9 27,2 28,6 25,7 28,2 28,5 28,7 30,9 32,9 34,0 3,6 3,9 Jern og metalndustr 35,6 35,6 35,7 35,7 35,4 35,0 34,2 33,7 35,4 36,7 38,2 4,4 4,4 Mebelndustr og anden ndustr 6,8 6,7 6,5 6,6 6,9 6,9 6,9 6,8 7,2 6,8 7,6 0,8 0,9 Energl og vandforsynng 4,0 4,2 4,3 4,5 4,2 4,4 4,6 5,0 5,0 4,9 5,4 0,5 0,6 Bygge og anlægsvrksomhed 14,9 15,4 15,5 15,6 15,6 16,1 15,7 14,4 14,7 15,7 16,0 1,8 1,9 Handel, hotel og restauratonsvrks 64,5 65,6 62,8 63,1 61,8 62,9 61,9 60,1 58,7 60,3 62,6 8,0 7,2 Handel m bler, autorep, sevcestatoner 8,4 8,5 7,8 7,6 7,4 7,8 8,0 7,8 7,7 7,9 7,9 1,0 0,9 Engros og agenturhandel undt bler 28,0 28,6 26,9 26,5 26,0 26,2 24,9 23,7 23,0 24,3 26,1 3,5 3,0 Detalh og reparatonsvrks undt bler 20,1 20,0 20,0 20,4 19,8 20,1 19,9 19,1 18,7 18,9 19,6 2,5 2,3 Hoteler og restauratonsvrksomhed mv 8,1 8,4 8,2 8,5 8,6 8,7 9,2 9,5 9,4 9,3 9,1 1,0 1,1 Transportvrks, post og telekommunkaton 78,7 81,9 83,1 84,9 84,4 83,3 83,4 84,1 89,2 91,0 95,4 9,8 11,0 Transportvrksomhed 74,9 77,9 79,0 80,9 80,3 78,9 79,0 80,1 85,2 87,0 91,1 9,3 10,5 Post og telekommunkaton 3,9 4,0 4,1 3,9 4,1 4,3 4,3 4,0 3,9 3,9 4,2 0,5 0,5 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 17,6 19,0 19,4 19,4 19,1 20,3 19,6 17,6 17,4 17,3 18,3 2,2 2,1 Fnanserngsvrksomhed mv 4,0 4,4 4,5 4,2 4,2 4,3 4,2 3,6 3,4 3,4 4,0 0,5 0,5 Udlejnng og ejendomsformdlng 3,8 4,1 4,0 4,4 4,1 4,3 3,9 3,3 3,1 3,0 3,2 0,5 0,4 Forretnngsservce mv 9,7 10,5 10,8 10,8 10,8 11,7 11,5 10,7 10,9 10,9 11,2 1,2 1,3 Offentlge og personlge tjenesteydelser 55,7 58,2 56,4 52,8 52,4 56,5 56,2 58,8 56,9 56,7 60,1 6,9 6,9 Offentlg admnstraton mv 12,8 14,0 11,5 10,6 10,3 12,9 11,2 11,7 11,7 11,4 11,2 1,6 1,3 Undervsnng 13,1 13,5 13,9 12,6 12,2 12,6 12,8 12,3 11,7 11,6 13,5 1,6 1,6 Sundhedsvæsen mv 9,2 9,6 9,9 9,0 9,3 9,7 10,0 9,4 8,6 7,2 8,2 1,1 0,9 Socale nsttutoner mv 8,4 8,6 8,8 8,2 8,2 8,4 8,8 8,3 8,7 8,7 10,0 1,0 1,2 Renovaton, forennger og forlystelser 12,2 12,6 12,3 12,4 12,4 13,0 13,5 17,2 16,2 17,7 17,1 1,5 2,0 Husholdnngeme alt 317,3 322,5 305,5 292,3 292,3 309,2 308,4 312,6 304,1 311,6 322,5 39,4 37,2 Beregnet energudgft (ekskl moms) erhverv og husholdnnger Mlloner kroner Procent Energudgft alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,0 43,0 Landbrug, fsker og rástofudvndng ,8 4,3 Landbrug, gartner og skovbrug ,6 3,4 Fsker og dambrug ,0 0,7 Rástofudvndng ,3 0,3 Industren alt ,1 11,1 Nærngs og nydelsesmddelndustr ,9 2,9 Tekstl, beklædnngs og læderndustr ,4 0,3 Tra, paprog grafsk ndustr ,1 1,1 Mneralole, kemsk og plastndustr mv ,3 1,8 Sten, ler og glasndustr ,5 1,4 Jern og metalndustr ,4 3,1 Mebelndustr og anden ndustr ,4 0,6 Energ og vandforsynng ,3 0,4 Bygge og anlægsvrksomhed ,7 1,9 Handel, hotel og restauratonsvrks ,5 6,8 Handel m bler, autorep, servcestatoner ,9 1,0 Engros og agenturhandel undt m bler ,9 3,0 Detalh og reparatonsvrks undt bler ,9 1,9 Hoteler og restauratonsvrksomhed mv ,8 0,9 Transportvrks, post og telekommunkaton ,1 8,5 Transportvrksomhed ,5 8,0 Post og telekommunkaton ,6 0,6 Fnanserngvrks mv, forretnngsservce ,3 2,4 Fnanserngsvrks mv ,6 0,6 Udlejnng og ejendomsformdlng ,5 0,4 Forretnngsservce mv ,2 1,4 Offentlge og personlge tjenesteydelser ,1 7,6 Offentlg admnstraton mv ,6 1,4 Undervsnng ,9 1,9 Sundhedsvæsen mv ,3 1,2 Socale nsttutoner mv ,2 1,4 Renovaton, forennger og forlystelser ,0 1,6 Husholdnngeme alt ,0 57,0 Noter tl tabellerne, se forrge sde 29

30 Befolknng Aldersfordelng pr 1 januar Procent 1999 Hele befolknngen ,0 100,0 Mnd ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 0ó Ar ,5 9,1 Mænd ,8 9,4 Kvnder ,2 8,7 714 ár ,9 9,1 Mend ,2 9,5 Kvnder ,5 8, Sr ,3 3,1 Mænd ,5 3,2 Kvnder ,2 3, ár ,9 8,9 Mnd ,3 9,1 Kvnder ,4 8, ár ,0 50,1 Mænd ,4 51,5 Kvnder ,7 48, r ,8 6,5 Mend ,6 6,4 Kvnder ,1 6,6 67 9r og derover ,6 13,2 Mænd ,2 10,9 Kvnder ,9 15,5 Wand Alder Kvnder L u j rl L, Tusnde 1, El Tusnde Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder Absolutte tal 30

31 Aldersfordelng pr 1 januar Befolknng Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 04 9r ,4 6,5 Drenge ,6 6,7 Pger ,2 6,2 59 Ar ,4 6,3 Drenge ,6 6,5 Pger ,2 6, Ar ,5 5,4 Drenge ,8 5,6 Pger ,3 5, ár ,1 5,4 Mend ,4 5,6 Kvnder ,9 5, Ar ,1 6,6 Mend ,4 6,8 Kvnder ,7 6, ár ,5 7,2 Mend ,9 7,4 Kvnder ,2 7, ár ,2 8,0 Mend ,5 8,3 Kvnder ,0 7, ár ,3 7,4 Mend ,5 7,6 Kvnder ,0 7, ár ,2 7,0 Mend ,5 7,2 Kvnder ,9 6, ár ,5 6,9 Mend ,6 7,1 Kvnder ,3 6, ár ,4 7,7 Mend ,5 7,9 Kvnder _ ,4 7, ár _ ,9 5,9 Mend ,9 6,0 Kvnder ,0 5, ár ,9 4,8 Mænd _ ,8 4,7 Kvnder _ ,1 4, ár ,7 4,1 Mænd ,4 3,9 Kvnder ,0 4, ár ,9 3,7 Mend ,5 3,4 Kvnder ,4 4, Ar ,3 3,1 Mend ,7 2,6 Kvnder ,8 3, ár ,1 2,1 Mend ,5 1,6 Kvnder ,7 2, ár ,0 1,3 Mend ,7 0,8 Kvnder ,4 1, ár ,4 0,5 Mend ,2 0,2 Kvnder ,5 0,7 95 ár og derover ,1 0,1 Mend ,0 0,0 Kvnder ,1 0,2 Procent 31

32 Befolknng Befolknngenamterne pr 1 januar 1989 Tusnde Hele landet ,0 100,0 Heraf Hovedstadsregonen ,4 33,6 Kabenhavns Kommune ,1 9,2 Frederksberg Kommune ,7 1,7 Kabenhavns Amt ,7 11,5 Frederksborg Amt ,6 6,8 Rosklde Amt ,2 4,3 Vestsjællands Amt ,5 5,5 Storstroms Amt ,0 4,9 Bornholms Amt ,9 0,8 Fyns Amt ,9 8,9 Senderjyllands Amt ,9 4,8 Rbe Amt ,3 4,2 Vejle Amt ,4 6,5 Rngkebng Amt ,2 5,1 Arhus Amt ,6 11,9 Vborg Amt ,5 4,4 Nordjyllands Amt ,4 9,3 Procent Fordelng efter stats borgerskabsland Tusnde Procent of hele pr 1 januar befolknngen I alt ,0 100,0 Danmark ,2 95,2 Udlandet alt ,8 4,8 Europa ,8 3,0 heraf: Norge ,2 0,2 Jugoslaven (tdlgere) ,2 0,6 Tyrket ,5 0,7 Afrka ,1 0,5 Nordamerka heraf: ,1 0,1 USA ,1 0,1 Syd og Mellemamerka ,0 0,1 Asen heraf: ,6 1,0 Irak ,0 0,2 Iran ,2 0,1 Pakstan ,1 0,1 Sr Lanka ,1 0,1 Oceanen ,0 0,0 Uoplyst og statslese ,1 0,2 Udenlandske stats borgere pr 1 januar Procent af hele fordelt efter bopæl befolknngen Hele landet ,0 100,0 Heraf Hovedstadsregonen ,9 52,1 Kabenhavns Kommune ,6 22,4 Frederksberg Kommune ,9 2,6 Kebenhavns Amt ,3 16,4 Frederksborg Amt ,1 7,0 Rosklde Amt ,0 3,7 Vestsjællands Amt ,8 3,9 Storstroms Amt ,6 3,0 Bornholms Amt ,3 0,4 Fyns Amt ,4 7,1 Senderjyllands Amt ,5 3,8 Rbe Amt ,6 3,0 Vejle Amt ,8 4,9 Rngkebng Amt ,8 3,1 Arhus Amt ,0 11,1 Vborg Amt ,6 2,2 Nordjyllands Amt ,6 5,3 32

33 Indenlandske flytnnger fordelt efter flyttetype Befolknng Flytnnger alt ,0 100,0 Inden for kommuner ,3 63,0 Mellem kommuner ,7 37,0 Herat: Mellem amter ,2 21,9 Procent Indenlandske flytnnger fordelt pa ken og alder Procent I alt Mænd aft ,0 100,0 014 r ,2 15, fr ,6 26, fr ,8 46, Ar ,6 7,9 70 fr og derover ,7 2,9 Kvnder alt ,0 100,0 014 Ar ,7 16, fr ,0 32, fr ,7 38, ár ,8 8,1 70 fr og derover ,8 5,2 Under 4 pct 4 2 pct 2 1 pct 1 1 pct 1 2 pct 2 4 pct Over 4 pct Antallet af nettoflytnnger procent af befolknngstallet pr 1 januar 1988 fordelt pá kommuner Anm En negatv procentandel betyder, at fere er flyttet fra kommunen end tl den nden for de seneste t fr 33

34 Befolknng Befolknngsudvklngen Levendefadte Drenge Pger Dade Mænd Kvnder heraf dede under 1 ár Drenge Pger Fedselsoverskud Nettondvandrng Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvekst _ Levendefedte Dude Fedselsoverskud Nettondvandrng Befolknngstlvekst _ = Pr MO Indbyggere 11,5 12,0 12,3 12,5 13,1 13,0 13,4 13,3 12,9 12,8 12,5 11,5 11,6 11,8 11,5 11,8 12,1 11,7 12,1 11,6 11,3 11,0 0,0 0,4 0,5 1,0 1,3 0,9 1,6 1,3 1,3 1,5 1,5 0,1 0,7 1,6 2,1 2,2 2,1 2,0 5,5 3,3 2,2 2,1 0,1 1,1 2,1 3,1 3,6 3,0 3,6 6,7 4,5 3,7 3,5 Antal uu _: u LE NM u Levende fedte Dede Befolknngstlvekst Nettond vandrng Befolknngsudvklngen Velser Velser _ Velser pr kke gfte mend over 18 ár 35,3 33,4 Velser pr kke gfte kvnder over 15 ár 29,0 27, ,3 27, ,3 26, ,2 27, ' ,1 35,7 34,9 35,8 33,9 26,9 30,1 29,3 30,1 28,5 Sklsmsser Sklsmsser Sklsmsser pr gfte mænd 13,1 13,6 12,3 11,4 11,6 Sklsmsser pr gfte kvnder 13,4 13,8 12,6 11,6 11, ' ,7 12,3 11,7 11,4 11,4 11,9 12,6 11,9 11,6 11,6 Sklsmsser efter gteskabets varghed Antal IaR Procent Under l ár Ar ár ár ár ár ár ár ár ár _ ár ár og derover Uoplyst

35 Befolknng Fedte Procent Ratte alt ,0 100,0 Levendefedte ,6 99,5 Dedfedte ,4 0,5 Fadte ægteskab ,1 53,7 Fedte uden for ægteskab ,9 46,3 Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf mgtefælles barn Bern fedt udlandetl Bern fedt Danmark' Opgjort efter barnets fedeland Aldersbetngede fertltetskvotenter TT I_,I DL_,11 7EúúL 1111 n rrn I1 60 L 40 1_11 ) 20 L' 1 1 l' mom II= t w M II I,' 11, 2529 ár 3034 Ar 2024 ár 3539 ár 1519 ár 4044 ár Fertltetskvotenter (gnsntl antal levendefedte pr 1000 kvnder hver af 5árs aldersklasseme 1544 ár) Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder Levendefedte pr tusnde kvnder 1519 är 9,1 9,4 9,1 8,8 9,5 8,8 8,7 8,3 8,0 8,4 7, ár 71,3 71,5 71,4 68,8 67,9 65,2 63,4 61,6 58,9 55,7 53, ár 128,1 131,6 134,8 135,2 140,6 137,3 141,0 139,1 132,6 132,1 128, ár 76,7 82,6 86,9 89,7 98,4 99,8 106,2 108,5 106,1 108,2 108, ár 23,4 25,4 27,3 29,8 31,8 33,5 36,6 38,5 38,2 40,2 40, ár 3,2 3,6 3,9 4,2 4,5 5,0 5,2 5,3 5,6 5,7 5, ár 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Generel fertltetskvotent' 45,3 47,1 48,5 49,0 51,6 51,4 53,4 53,8 52,4 52,9 52,1 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Antal levendefedte pr tusnde kvnder 1549 Ar Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder Legale aborter pr tusnde kvnder 1519 ár 16,1 15,7 16,6 17,6 17,2 16,4 16,0 15,8 15,1 14,8 15, ár 28,8 29,9 30,4 32,1 30,2 27,8 26,1 25,4 23,4 22,5 23, ár 23,0 24,8 25,6 25,4 25,4 24,7 23,2 23,6 21,3 21,4 21, ár _ 18,0 18,8 18,9 19,1 18,3 18,6 18,4 18,7 18,2 19,2 19, ár 13,3 13,5 13,5 13,4 12,2 11,8 11,8 11,4 11,6 12,5 13, r 6,1 6,1 6,0 5,6 5,3 5,2 4,8 4,8 4,8 4,8 5, fr 0,8 0,9 0,8 0,7 0,8 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 Generel abortkvotent' 15,6 16,1 16,3 16,4 15,7 15,0 14,3 14,3 13,5 13,7 14,1 Samlet abortkvotent Antal legale aborter pr tusnde kvnder 1549 ár 35

36 hver Befolknng Dade pr 1000 personer aldersklasse Mend 12,00 12,00 12,31 11,84 11,98 12,22 11,89 12,12 11,70 11,32 11,07 0 AO 8,18 9,15 8,52 8,12 7,50 6,07 6,14 5,57 6,29 5,47 4, är 0,41 0,39 0,40 0,40 0,38 0,36 0,33 0,38 0,33 0,35 0, ár 1,45 1,44 1,34 1,40 1,32 1,36 1,37 1,36 1,24 1,19 1, ár 3,42 3,66 3,76 3,58 3,62 3,64 3,75 3,58 3,67 3,55 3, ár 10,08 9,99 9,91 9,37 9,04 8,78 8,68 8,33 8,36 7,72 7, ár 26,40 26,51 25,91 24,62 25,10 25,18 24,73 24,82 23,74 22,55 22, ár 60,65 60,84 62,81 59,77 60,00 61,79 58,98 61,39 59,52 57,16 55, ár 137,39 129,12 139,02 133,69 135,18 139,79 136,23 140,03 134,83 133,67 131,38 90 ár og derover 286,67 289,89 298,32 287,18 308,01 319,80 291,81 315,39 307,25 304,40 286,35 Kvnder 11,00 11,10 11,41 11,28 11,55 11,99 11,59 12,03 11,51 11,36 10,98 0 AO 7,05 6,83 6,33 6,47 5,56 4,79 4,73 4,52 4,78 5,05 4, ár 0,26 0,24 0,25 0,22 0,22 0,23 0,21 0,20 0,21 0,16 0, ár 0,68 0,68 0,60 0,61 0,63 0,59 0,59 0,65 0,59 0,54 0, ár 2,46 2,43 2,37 2,30 2,25 2,35 2,43 2,39 2,29 2,30 2, ár 6,53 6,54 6,77 6,21 6,14 6,10 5,85 5,82 5,40 5,40 5, ár 15,31 15,10 15,05 15,07 15,21 15,72 15,41 16,13 15,45 15,07 14, ár 35,09 34,75 35,51 35,17 35,43 37,05 35,56 36,54 35,62 35,19 35, ár 93,86 90,75 95,89 93,27 95,39 98,76 94,66 98,12 93,99 93,53 87,89 90 ár og derover 241,59 240,48 246,78 240,73 249,21 255,29 242,19 256,84 247,16 237,01 229,29 1 Pr 10001evendefedte Dade efter dedsársag Procent I alt Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Hjertesygdomme Mend _ ,1 25,1 Kvnder : ,5 22,8 Kreftsygdomme Mend ,0 26,3 Kvnder ,4 25,0 Karsygdomme hjemen Mænd ,3 7,5 Kvnder ,8 10,3 Lungebetendelse og nfluenza Mend ,0 3,2 Kvnder ,7 4,3 Bronchts og astma Mend ,3 5,0 Kvnder ,4 4,9 Sukkersyge Mend ,3 1,0 Kvnder ,6 1,0 Levercrrhose Mend ,5 1,6 Kvnder ,8 0,8 Ulykkestlfelde Mend ,6 4,0 Kvnder ,0 3,3 Selvmord Mend ,0 2,1 Kvnder ,9 0,9 Alle evrge dedsársager Mend ,1 23,3 Kvnder ,7 26,4 Uoplystdedsársag' Mend ,8 0,8 Kvnder ,3 0,3 I Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet 36

37 Befolknng Mddellevetder Mend 0 Ar 71,84 72,02 72,45 72,63 72,87 73,68 77,70 77,68 77,93 77,88 78,02 78,64 5 Ar 67,66 67,77 68,19 68,20 68,39 69,21 73,38 73,35 73,52 73,38 73,46 74,10 10 ár 62,74 62,85 63,27 63,26 63,45 64,26 68,42 68,42 68,57 68,43 68,51 69,12 15 Ar 57,80 57,92 58,34 58,32 58,51 59,32 63,47 63,47 63,61 63,49 63,56 64,17 20 ár 53,00 53,07 53,51 53,48 53,69 54,50 58,56 58,56 58,70 58,56 58,64 59,24 25 Ar 48,28 48,31 48,74 48,70 48,92 49,68 53,67 53,66 53,80 53,64 53,73 54,32 30 Ar 43,56 43,56 44,00 43,94 44,16 44,90 48,79 48,77 48,90 48,75 48,83 49,41 35 ár 38,88 38,87 39,30 39,24 39,45 40,16 43,97 43,92 44,05 43,88 43,98 44,54 40 Ar 34,25 34,25 34,67 34,64 34,80 35,47 39,17 39,16 39,28 39,11 39,21 39,74 45 fr 29,70 29,74 30,14 30,14 30,30 30,95 34,52 34,51 34,61 34,44 34,54 35,07 50 Ar 25,30 25,37 25,74 25,74 25,87 26,53 30,03 30,00 30,06 29,91 30,00 30,49 55 Ar 21,22 21,25 21,56 21,54 21,65 22,28 25,77 25,72 25,72 25,57 25,63 26,07 60 Ar 17,47 17,49 17,73 17,63 17,73 18,28 21,75 21,71 21,65 21,45 21,46 21,87 65 Ar 14,13 14,08 14,26 14,15 14,24 14,71 17,92 17,88 17,87 17,63 17,65 18,00 70 ár 11,16 11,08 11,20 11,11 11,14 11,56 14,37 14,31 14,29 14,13 14,18 14,52 75 Ar 8,56 8,51 8,64 8,50 8,54 8,83 11,06 11,03 11,08 10,92 10,98 11,34 80 Ar 6,43 6,41 6,47 6,34 6,39 6,60 8,17 8,14 8,18 8,07 8,12 8,47 85 ár 4,83 4,76 4,71 4,61 4,60 4,79 5,78 5,74 5,79 5,71 5,76 6,04 90 Ar 3,48 3,39 3,38 3,29 3,26 3,39 4,03 3,94 3,99 3,94 3,93 4,14 95 ár 2,44 2,44 2,47 2,27 2,34 2,39 2,85 2,69 2,81 2,70 2,61 2,84 Kvnder Procent p J ll E 9l Alder Mends procentvse overdedelghed forhold tl kvnder 37

38 I asylsager Befolknng Asylansegnnger Spontane asylansegnnger Asylansegnnger fra udlandet Opholdstlladelser Opholdstlladelser alt Flygtnngestatus Andet grundlag Tl famlesammenferng Ægteskab eller fast samlvsforhold Mndreárge born Forældre over 60 Ar EF/E0Sopholdsbevser Andre opholdstlladelser Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere alt Fra mere udvklede lande Fra mndre udvklede lande Indvandrere Fra mere udvklede lande Fra mndre udvklede lande Efterkommere Fra mere udvklede lande Fra mndre udvklede lande Anm Mere udvklede land omfatter alle europæske lande, ekskl Tyrket, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekstan, Kasakstan, Turkmen stan, Krgsstan, Tadsjkstan, Georgen og Armenen Desuden nd gâr landene USA, Canada, Japan, Australen og New Zealand Mndre udvklede lande omfatter alle evrge lande Jf FN: World Populaton Prospects, 1994 Ind og udvandrede fordelt efter natonaltet og ken Indvandrede alt Danske statsborgere Mend Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder Udvandrede aft Danske statsborgere Mænd Kvnder Udenlandske statsborgere Mend Kvnder

39 I Befolknng Idvandrede fordelt efter fraflytnngsland I alt Favour* Grenland Fra udlandet aft _ Europa heraf: Norge Storbrtannen Sverge Tyrket Tyskland Afrka heraf: Somala Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen heraf: ` Irak Iran Thaland Oceanen Uoplyst og statslese Indtl 1989 kun Vesttyskland Udvandrede fordelt efter tlflytnngsland I alt Faereerne Grenland Tl udlandet alt Europa heraf: Norge Storbrtannen Sverge Tyskland Afrka Nordamerka Syd og Mellemamerka Asen Oceanen Uoplyst og statslese Indtl 1989 kun Vesttyskland Tusnde alt Uden landske Danske Anm For fndes ngen tal for udenlandsk ndvandrng For 1970 fndes ngen tal for dansk ndvandrng Indvandrngen tl Danmark fordert p$ danske og udenlandske statsborgere 39

40 Befolknng Famler fordelt efter famletype pr 1 januar Famler alt Famler uden bam Enlge Mend Kvnder Ægtepar Andre par Regstrerede partnerskaberl Samlevende par Samboende par Famler med bam Enlge Mend Kvnder Ægtepar Andre par Regstrerede partnerskaber l Samlevende par Samboende par lkkehjemmeboende bam Loven om regstrerede partnerskaber tràdte ferst kraft 1 okt For Aret 1989 kan der kke skelnes mellem samlevende og samboende par Tlsammen udger de for dette Ar alle par gruppen'andre par Husstandel fordelt efter husstandssammenstnng pr 1 januar Husstande aft Husstande med 1 famle aft Enlge m/u born Mend Kvnder Ægtepar m/u barn Andre par m/u born Ikke hjemmeboende born Husstande med fere famler En famle med voksne hjemmeboende born 0vrge husstande med fere famler I En husstand omfatter alle personer, der bor pá samme adresse Husstande fordelt efter antal personer pr 1 januar Husstande alt person personer personer personer personer personer og derover

41 I Valg Folketngsvalg 8 dec jan sep maj dec sep 1994 Oversgt Antal valgere Afgvne stemmer Ugyldge stemmer Gyldge stemmer heraf personlge Stemmeprocent 83,3 88,4 86,7 85,7 82,8 84,3 Ugyldghedsprocent 0,6 0,7 0,8 0,7 0,8 1,0 Personlg stemmeprocent 44,6 46,9 46,6 48,5 50,2 51,4 Kanddater' 1130/844/ /840/ /1047/ /828/ /876/ /662/278 Valgtel 175/133/42 175/128/47 175/123/52 175/120/55 175/116/59 175/116/59 11 marts ,0 0,8 47,7 1127/816/ /109/66 Anm Pá Færeerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg 1 I alt/mnd/kvnder Folketngsvalg 8 sep 1987 Stemme og Stemme Valgte' mandatfordelng fordelng I aft /123/ /120/55 A Socaldemokratet /41/ /39/16 B Radkale Venstre /6/ /5/5 C Konservatve Folkepart /25/ /24/11 D Centrum Demokraterne /5/ /5/4 E Retsforbundet F Socalstsk Folkepart /18/ /16/8 G De Granne H Humanstske Part I Inter Socal Arbejderpart K Kommunstske Part L Marx Lenn Part 987 O Dansk Folkepart P Fælles Kurs /4/ Q Krstelgt Folkepart /3/ /3/1 U Demokratsk Fornyelse V Venstre /17/2 Y Venstresocalsterne Z Fremskrdtspartet /4/5 0 Enhedslsten Uden for parterne maj 1988 Stemme fordelng Valgtel /19/ /9/ dec 1990 Stemme fordelng Valgtel /116/ /45/ /4/ /23/ /4/ /9/ /3/ /20/ /8/ sep 1994 Stemmefordelng Valgtel /116/59 62/38/ /4/ /18/ /3/ /10/ /29/ /8/ /5/ /1/ 11 marts 1998 Stemmefordelng Valgtel /109/ /39/ /3/ /11/ /3/ /8/ /9/4 4/3/1 42/26/16 4/3/1 5/4/1 Anm PI Færeerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg alt/mænd/kvnder Folkeafstemnnger om EF 2 oktober februar fun maj 1993 Tltradelse af Tltradelse af Tltradelse af Tltradelse of EF EFpakken traktaten om Ednburgh afgerelsen og EF unonen Maastrcht traktaten Vælgere Afgvne stemmer heraf ugyldge Stemmeprocent 90,1 75,4 83,1 86,5 Jastemmer procent af gyldge 63,3 56,2 49,3 56,7 Nejstemmer procent af gyldge 36,7 43,8 50,7 43,3 28 maj 1998 Tltradelse of Amsterdam traktaten ,2 55,1 44,9 Anm Afstemnngen 1986 var vejledende Valg tl Europa parlamentet Stemme og mandatfordelng 14 fun 1984 Stemmefordelng Valgtel alt /10/6 I A Socaldemokratet B Radkale Venstre /2/1 C Konservatve Folkepart D CentrumDemokraterne F Socalstsk Folkepart J JunBevagelsen N Folkebevagelsen mod EFUnonen O Dansk Folkepart /2/2 1 /1/ 2/1/1 4/3/1 Q Krstelgt Folkepart V Venstre Y Venstresocalsterne /1/1 Z Fremskrdtspartet jun 1989 Stemmefordelng Valgtel 16/10/6 4/2/2 2/1/1 2/2/ 1 /1 / 4/2/2 3/2/1 9 fun 1994 Stemmefordelng Valgtel 16/9/7 3/2/1 1 //1 3/3/ 1/ /1 2/1/1 2/1/1 4/2/2 10 jun 1999 Stemmefordelng Valgtel /10/ /2/ // /1/ / / /2/ /1/ /1 / /3/ I alt/mænd/kvnder 41

42 Uddannelse Elevbestand pr 1 oktober Elever aft Grundskolenveau' Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddannelser Lange vderegáende uddannelser Kvndelge elever alt _ Grundskolenveau' Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddannelser Lange vderegáende uddannelser Uddannelse fuldfert 1 okt30 sept 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser _ Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddannelser Lange vderegáende uddannelser Kvndelge elever aft Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsfaglge uddannelser Korte vderegáende uddannelser Mellemlange vderegáende uddannelser Lange vderegáende uddannelser Inkl bernehaveklasse 2 Da pædagoguddannelsen fra 1992 er blevet 1 r engere er den overgáet tl de mellemlange vderegáende uddannelser Under Ma, 7 pct 7 10 pct pct pct pct pct Over 26 pct Andel af befolknngen (3059 Ar) med mellemlang eller lang vderegáende uddannelse fordert pá kommuner

43 I uddannelse Uddannelse 3 mdr efter Argang afgang fra grundskolen 1987/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/ /97 Pct af árgang I aft 77,1 78,0 78,8 78,0 77,7 80,0 77,7 77,5 77,6 77,6 Drenge 74,8 75,6 77,2 76,7 76,9 79,2 76,7 76,7 76,7 76,0 Pger 79,4 80,5 80,5 79,3 78,5 80,8 78,6 78,3 78,6 77,3 Almengymnasal 29,6 29,7 30,5 30,7 30,4 33,9 35,0 34,4 34,8 34,0 Drenge 23,8 23,4 24,4 24,1 23,5 25,8 26,8 25,5 25,8 25,2 Pger 35,7 36,2 36,7 37,5 37,6 42,3 43,7 43,8 44,2 43,3 Erhvervsgymnasall 13,6 13,8 14,3 Drenge 15,5 15,2 16,1 Pger 11,6 12,5 12,3 Erhvervsfaglg udd' 47,4 48,3 48,3 47,3 47,2 46,1 39,8 29,5 29,0 28,4 Drenge 51,0 52,2 52,7 52,5 53,4 53,4 45,1 35,8 35,8 34,7 Pger 43,8 44,3 43,8 41,7 40,8 38,4 34,2 22,8 21,8 21,7 Anm Opgjort pr 1 oktober 1 Indtl august 1995 var der fælles tlgang tl de erhvervsgymna sale og de erhvervsfaglge uddannelser Uddannelsesplacerng 5 ár Argang efter afgang fra grundskolen 1982/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 Pct af árgang Ikke gang _ 12,6 11,3 11,1 10,2 9,0 8,6 7,8 7,1 7,0 6,7 Drenge 12,4 11,1 11,0 10,3 9,3 9,2 8,1 7,0 7,2 6,9 Pger 12,8 11,5 11,1 10,0 8,7 8,0 7,5 7,2 6,8 6,5 Afbrudt 17,0 17,4 18,0 18,9 19,3 17,8 18,7 17,9 17,4 17,1 Drenge 17,2 17,7 19,0 20,6 20,0 17,7 19,6 18,6 18,0 18,1 Pger 16,8 17,1 17,0 17,1 18,7 17,9 17,7 17,1 16,8 16,1 Fuldfert 44,0 44,7 42,3 40,1 38,5 39,1 39,9 40,4 39,2 39,6 Drenge 45,5 46,6 43,3 40,8 39,9 40,9 41,0 41,9 41,1 41,6 Pger 42,5 42,7 41,2 39,2 37,0 37,2 38,8 38,8 37,3 37,5 Under uddannelse 26,4 26,6 28,6 30,9 33,2 34,5 33,6 34,6 36,4 36,6 Drenge 25,0 24,6 26,6 28,2 30,8 32,2 31,3 32,4 33,8 33,5 Pger 27,9 28,7 30,7 33,6 35,6 37,0 36,0 36,9 39,1 39,9 Mm Opgjort pr 1 oktober Erhvervskompetencegvende Argang uddannelser 10 ár efter 1977/78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 afgang fra grundskolen Pct of Argang Fuldfert erhvervskompetencegvende udd 50,3 50,5 50,6 50,4 51,1 50,4 50,5 48,5 47,4 47,0 Drenge 52,1 52,4 52,2 52,1 52,8 52,0 51,7 49,5 47,7 47,6 Pger 48,4 48,8 49,2 48,6 49,4 48,8 49,2 47,5 47,3 46,3 Erhvervsfaglg udd 36,2 37,4 38,3 38,0 38,4 38,0 37,6 35,3 33,6 32,6 Drenge 40,8 41,6 41,6 41,1 41,5 41,1 40,5 37,6 35,4 35,2 Pger 31,4 33,1 35,1 34,7 35,2 34,8 34,6 32,9 31,7 30,0 Korte vderegaende udd 5,8 5,2 4,7 4,4 4,5 4,7 5,0 4,7 4,4 4,0 Drenge 3,8 3,6 3,6 3,5 3,8 4,0 4,2 4,4 4,5 4,3 Pger 7,8 6,9 5,8 5,3 5,2 5,4 5,7 5,1 4,4 3,7 Mellemlange vderegáende udd 6,6 6,0 5,7 5,9 6,0 5,7 5,7 6,0 6,9 7,7 Drenge 5,2 4,7 4,5 4,9 4,9 4,6 4,4 4,7 4,9 5,2 Pger 8,0 7,4 6,9 7,0 7,2 6,9 7,1 7,3 9,0 10,2 Lange vderegáende udd 1,7 1,9 1,9 2,1 2,2 2,0 2,2 2,5 2,5 2,7 Drenge 2,3 2,5 2,5 2,6 2,6 2,3 2,6 2,8 2,9 2,9 Pger 1,2 1,4 1,4 1,6 1,8 1,7 1,8 2,2 2,2 2,4 Under uddannelse 12,1 13,1 13,3 14,2 14,3 14,9 15,9 17,7 18,9 20,5 Drenge 12,6 13,4 13,4 13,7 13,6 14,1 14,9 16,3 17,3 18,7 Pger 11,5 12,7 13,2 14,8 15,0 15,6 16,9 19,1 20,5 22,3 Ingen erhvervskompetencegvende udd 37,7 36,3 36,1 35,4 34,6 34,8 33,6 33,7 33,8 32,4 Ikke gang 17,6 15,4 14,2 12,4 11,5 11,3 10,1 9,7 8,9 7,7 Afbrudt 15,8 16,1 16,9 17,6 18,5 18,3 18,8 19,3 20,1 20,1 Fuldfert almen gymnasal/hhx/htx 4,3 4,8 5,0 5,4 4,6 5,2 4,7 4,7 4,8 4,6 Anm Opgjort pr 1 oktober Afgang fra grundskolen Argang fordeltpá ken 1977/78 78/79 79/80 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 alt Drenge Pger _ /88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 alt Drenge Pger

44 Uddannelse Bygge og anlæg Jern og metal 1 n Landbrug mv Levnedsmddel Grafsk Handel og kontor Servce I Sundhed ' J/r y ( l < k l: : ï t : ` (!! ;; f Anm uddannelse pr og Omfatter s6vel lærlnge som EFG og EUD 2del Kvndeandel for personer (3069 ár) med hejeste uddannelse nden for vsse erhvervsfaglge uddannelser Procent Befolknngens (2069 ár) hejeste fuldferte uddannelse I a@ Grundskoleuddannelse og uoplyst Almen gymnasaluddannelse Erhvervsgymnasal uddannelse Erhvervsfaglge uddannelse' Korte vderegáende uddannelse Mellemlange vderegáende uddannelse Lange vderegáende uddannelse Kvndeandel: lat Grundskoleuddannelse og uoplyst Almen gymnasaluddannelse Erhvervsgymnasal uddannelse Erhvervsfaglge uddannelse' Korte vderegáende uddannelse Mellemlange vderegáende uddannelse Lange vderegáende uddannelse 1988 Tusnde Procent Anm Den hejeste fuldferte uddannelse er den uddannelse med 1 HHx, HTx, adgangseks tl ngeneruddannelserne Iængst varghed som de 2069blge har fuldfert, uden hensyn tl om uddannelsen anvendes nuværende beskæftgelse 44

45 Kultur Folkekrken Procent Folkekrkemedlemmer pct af befolknngen 90,2 89,7 89,3 88,9 88,2 87,7 87,4 87,0 86,5 86,1 85,8 Debte pct of lode 79,7 80,1 80,5 80,6 79,3 80,0 80,0 80,0 79,7 79,8 79,2 Konfrmerede pct of konfrmandárgangenl 82,1 82,5 83,3 81,0 82,2 82,4 80,8 81,6 79,1 80,0 78,5 Krkelgt vede pct of vede 53,9 55,3 55,5 55,1 54,7 55,8 53,3 53,1 54,4 54,5 52,2 Krkelgt begravede pct af Arets dede 94,1 93,5 93,5 93,2 93,4 93,4 93,3 93,0 93,0 93,0 93,0 1 Halvdelen of de 14 og 15 ârge Boger Danske forlags bogsalg Mlloner kroner (bogladeprs nkl moms) Udkomne boger og smátryk Antal ttler Boger og smátryk aft Art: Boger (49 sder og derover) Smátryk (1648 sder) Indhold: Fagltteratur Skenltteratur heraf danske 1 udgaver:' Romaner, noveller Skuespl Dgte Humor, tegneserer B & U boger Forfatter: Danske forfattere Udenlandske forfattere Udgvelse: 1 udgaver Ændrede optryk MAlgruppe: Berne bag er Skolebeger Voksenbeger Ikke revderede udgaver 2 B & U beger omfatter alle genrer of skenltteratur nden for berneboger samt de skenltterære skole beger, der kke er fordelt pá genrer Klde: Dansk Bogfortegnelse Folke og skolebbloteker 1987 Tusnde Bogbestand ultmo Aret Bogudlán Aret Folkebbloteker Bogbestand ultmo Aret Bogudlán Aret Fonogrammer (cd'ere, plader og bánd): Bestand ultmo Aret _ UdlAn Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret Bogudlán Aret Pressen Klde: Bb/oteksrbogen Dagspressen Dagblade, antal pr 1 januar Sendagsavser, antal pr 1 januar Hverdagsoplag 1 halvár, tusnde Sendagsoplag 1 halvár, tusnde Dagblade, hverdage Tusnde BT Berlngske Tdende Bersen Dagbladet/Frederksborg Amts Avs' I Aktuelt Ekstra Bladet JydskeVestkysten I Informaton Jyllands Posten, Morgenavsen Fyens Stftstdende Poltken Aalborg Stftstdende Arhus Stftstdende Krstelgt Dagblad Dstrktspressen Antal dstrktsblade Bruttooplag angvet tusnde Magasnpressen Oplagskontrollerede magasner Oplag 1 halvár, tusnde Indtl 1990 kun Frederksborg Amts Avs 2 Indtl 1990 kun Vestkysten Klde: Dansk Op /agsbulletn og Meda Scandnava 45

46 tusnde _ Kultur Rado og TV Danmarks Rado og TV 2/DANMARK Radolcenser alt, tusnde Fjernsynslcenser alt, Radoen, udsendelsestmer I DR TV, udsendelsestmer TV 2, udsendelsetmer Gennemsntlg seertd pá tv kanaler pr dame Tmer:mnutter Alle statoner alt 1:37 2:28 2:32 2:41 2:44 2:46 2:42 2:42 Danmarks Rado (DR) 1:37 0:47 0:41 0:51 0:49 0:48 0:45 0:44 0:44 0:47 TV 2/DANMARK 0:45 0:49 1:01 1:06 1:07 1:09 1:09 1:05 1:02 TV3 0:10 0:11 0:16 0:17 0:21 0:17 0:17 Kanal 2 0:05 0:05 0:06 0:06 0:06 TV Danmark 0:09 0:12 DR2 0:03 0:03 Andre lokal statoner 0:02 0:03 0:03 0:03 0:03 0:02 0:01 Nabolandene 0:07 0:07 0:06 0:05 0:04 0:05 0:04 Satelt tv (ekskl TV3) 0:12 0:11 0:14 0:16 0:15 0:16 0:15 Andet TV 0:02 0:04 0:01 0: Ar og derover Fra 1998: 4 Ar og derover Klde: Gallup A/S og Danmarks Rado's Medeforsknngen Museer Besagende tusnde Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer Kulturhstorske specalmuseer Kunstmuseer Naturhstorske museer Zoologske haver mv Starre kunst og kulturmuseer Frederksborgmuseet, Frederksborg Slot Fregatten Jylland Kronborg Slot, Helsngor Kebstadsmuseet'Den gamle By, Arhus Lousana, Humlebek Museet pa Koldnghus Natonalmuseet, Prnsens pale Nordsemuseet, Hrtshals Ny Carlsberg Glyptotek, Kobenhavn Skagens Museum Statens Museum for Kunst, Kobenhavn Thorvaldsens Museum, Kobenhavn Arhus Kunstmuseum Hovedsamlng har vmret lukket hele 1997 Idræt og frluftslv Aktve medlemmer tusnde Dansk Idrets Forbund :: Heraf: Atletk Badmnton Fodbold Golf Gymnastk Hándbold Tenns De Danske Gymnastk og Idrætsforennger' l I Dansk Frmadretsforbund Borne og Ungdomsorgansatonernes Samrâd (spejderkorpsene mfl) I Blev 1992 sammensluttet af De Danske Gymnastk og Ungdomsforennger og De Danske Skytte, Gymnastk og Idretsforennger Klde: Meddelt af organsatonerne 46

47 4 Flm 1988 Antal Kultur Bografforevste flm alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Flm med premere Aret aft Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Bografer Bografteatre 4 kvartal Bografsale kvartal Antal tusnde Faste sddepladser Antal tusnde Solgte bografblletter alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Teatre (sæson 1 jul 30 jun) 1987/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Antat Forestllnger aft Det kgl Teater Det Storkebenhavnske Teaterfællesskab Odense, Arhus, Aalborg Teater vrge statsstettede teatre' Antal tusnde Tlskuere aft Det kgl Teater Det Storkebenhavnske Teaterfællesskab Odense, Arhus, Aalborg Teater vrge statsstettede teatre' _ Det Danske Teater, Den Jyske Opera, Det Rejsende Borneteater, egos teatre og teatre, der far stette of Teaterradet Omsætnngen of spt Dansk Tpstjeneste 1987/88 88/89 Mlloner kroner 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 0msætnng aft' Tps Oddset Lotto Vkng Lotto Quck Fortuna Mandags Chancen MAItps Bngo Qucke Inkl Super 5, Sterne Joker og Dusno 2 Er I fguren nkluderet evrge Klde: Dansk Tpstjeneste: Beretnng og regnskab Mlloner j 0vrge udenlandske flm Europæske flm 0 p Amerkanske flm Danske flm, Mllarder kr /89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 0 0vrge Mandagschancen Fortuna Quck Vkng Lotto Lotto Oddset Tps Antal solgte bografblletter Omsætnngen af spl Dansk Tpstjeneste 47

48 , {I procent arbejds Arbejdsmarked Befolknngen fordelt efter kon og tlknytnng tl arbejdsmarkedet Antal personer Hele befolknngen Mænd Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mnd Kvnder I arbejdsstyrken Mend Kvnder Arbejdslese' Mnd Kvnder Beskæftgede Mend Kvnder Deltdsbeskæftgede Mnd Kvnder Procent Erhvervsfrekvens 1666 ár2 81,2 81,0 80,3 79,9 79,8 79,6 79,4 78,9 77,8 77,4 77,5 Mænd 85,9 85,5 84,6 84,0 83,8 83,4 83,2 83,1 82,2 81,7 81,6 Kvnder 76,3 76,4 75,9 75,7 75,7 75,7 75,6 74,5 73,2 72,9 73,3 Beskæftgelsesfrekvens 1666 ár3 75,7 74,2 73,6 72,7 71,7 71,1 70,3 71,0 71,5 71,9 72,8 Mænd 81,2 79,2 78,4 77,2 76,2 75,3 74,3 75,6 76,3 76,7 77,4 Kvnder 70,2 69,0 68,6 68,0 67,1 66,8 66,2 66,2 66,6 67,1 68,0 Anm Befolknng 1/1 19xx og arbejdsmarkedstlknytnngen den sdste uge af november Aret fer ' Arbejdslese er opgjort som personer, der sdste uge af novem ber var fuldt ledge z Erhvervsfrekvensen angver antal personer arbejdsstyrken noel lem 16 og 66 ár at den samlede befolknng alderen 1666 Ar 3 Beskæftgelsesfrekvensen angver antal beskæftgede styrken mellem 16 og 66 Ar procent af den samlede befolknng alderen 1666 Ar Gennemsntlg tlbagetræknngsalder I alt Mnd Kvnder Mlloner 2,8 Mlloner 2,8 2,6 1 2,6 ( 2,4 2,2 0vrge 2,4 2,2 0vrge 2,0 1,8 1,6 1,4 l 1 Pensonster og efterlonsmodtagere Arbejdslese 2,0 1,8 1,6 1,4 Pensonster og efterlonsmodtagere 1,2 1,2 Arbejdslese 1,0 1,0 0,8 a 0,6 0,4 Beskæftgede 0,8 0,6 0, Beskeftgede 0,2 0,0, 0,2 0, Mandlge befolknng, fordelt pá arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslese) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlensmodtagere og evrge) Kvndelge befolknng, fordelt pa arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslese) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlensmodtagere og evrge) 48

49 887 Beskftgede personer Antal personer Arbejdsmarked , I alt Landbrug, fsker og rástofudvndng Industr _ Energ og vandforsynng Bygge og anlægsvrksomhed Handel, hotel og restaurantonsvrks mv Transportvrks, post og telekommunkaton Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce Offentlge og personlge tjenesteydelser Uoplyst erhverv Kvnder procent I alt 45,3 45,5 45,6 45,7 45,7 45,9 46,0 45,6 45,5 45,6 45,7 Landbrug, fsker og rástofudvndng 25,9 25,3 25,2 24,7 24,3 24,8 23,7 22,8 22,4 22,1 22,3 Industr 32,7 32,9 32,9 32,8 32,6 32,7 32,2 31,6 31,6 31,6 31,6 Energ og vandforsynng 18,4 18,7 18,8 18,8 18,6 18,6 20,5 20,5 20,8 21,0 20,9 Bygge og anlægsvrksomhed 10,5 10,7 6,1 11,3 11,5 11,5 11,3 10,2 10,2 9,8 9,7 Handel, hotel og restaurantonsvrks mv 44,8 44,8 45,0 45,0 44,6 44,7 43,7 43,5 43,1 42,8 42,9 Transportvrks, post og telekommunkaton 25,5 26,1 27,0 27,2 27,2 27,3 27,0 26,6 26,7 26,7 27,0 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 49,8 49,8 49,9 49,2 48,7 48,5 46,9 46,2 46,2 46,0 45,6 Offentlge og personlge tjenesteydelser 67,0 66,9 66,9 66,3 66,2 66,5 66,2 66,9 66,9 67,0 67,3 Uoplyst erhverv 48,6 59,8 62,3 61,0 61,7 42,7 50,0 54,6 55,3 55,0 53,9 Befolknngen efter arbejdsstllng (gl nddelng) Antal personer I aft Selvstændge Medhjælpende ægtefæller Funktonærer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Beskæftgede lenmodtagere uden nærmere angvelse Arbejdslese Efterlensmodtagere, pensonster vrge uden for arbejdsstyrken Kvnder procent I alt 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,6 Selvstændge 20,3 20,8 21,3 21,3 21,5 22,4 23,0 23,3 23,2 23,3 Medhjælpende ægtefæller 98,3 98,0 97,9 97,8 97,6 97,3 97,1 96,5 96,0 95,5 Funktonærer 54,1 54,6 54,7 54,5 54,0 54,2 53,8 54,8 54,8 55,9 Faglærte arbejdere 7,0 7,2 7,4 7,4 8,5 8,5 9,3 9,1 8,8 8,9 Ikke faglærte arbejdere 50,1 50,4 50,6 50,8 51,2 49,4 51,3 50,4 48,8 46,9 Beskæftgede lenmodtagere uden nærmere angvelse 49,2 49,2 49,2 49,0 50,4 50,2 50,6 51,3 50,1 48,4 Arbejdslese 58,3 56,0 53,3 53,4 53,0 52,8 51,7 50,7 51,9 52,3 Efterlensmodtagere, pensonster 61,2 61,4 61,4 61,4 61,2 61,2 61,1 60,9 60,8 60,8 0vrge uden for arbejdsstyrken 54,4 54,0 53,5 53,1 52,7 52,6 52,3 52,3 52,8 52,6 Anm Faldet for faglærte og kkefaglærte arbejdere og tlsvarende stgnng for funktonærer skyldes, at oplysnnger fra funktonærlensstatstkken er nddraget klassfkatonen fra 1991 Befolknngen efter soco ekonomsk status Antal personer 1998 I alt Selvstændge Medarbejdende ægtefæller Lenmodtagere Topledere Lenmodtagere pá hejeste nveau Lenmodtagere pá mellem nveau Lenmodtagere pá grund nveau Andre lenmodtagere Lenmodtagere uden nærmere angvelse Arbejdslese Uddannelsessegende og born Efterlensmodtagere og pensonster' vrge uden for arbejdsstyrken' Personer pá overgangsydelse er fra 1998 nkluderet gruppen overgangsydelse været nkluderet gruppen 'evrge uden for 'efterlensmodtagere og pensonster Tdlgere har personer pá arbejdsstyrken' Gruppen omfatter personer

50 Danmark Danmark, AMFORAstatstkken Arbejdsmarked Arbejdsmarkedets organlsatoner Antal medlemmer Landsorgansatonen Danmark (LO) Mænd Kvnder _ Specalarbejderforbundet (SD) Handels og Kontorfunktonærernes Forbund Danmark (HK) Mænd Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Forbundet af Offentlgt Ansatte (FOA) Mænd Kvnder Kvndelgt Arbejderf orb (KAD) Andre forbund under LO Mend Kvnder Hovedorgansatoner for tjenestemænd og funktonærer' Funktonærernes og tjenestemændenes Fællesrád (FTF) Statsansattes Kartet Tjenestemandssektonen (C01) Ledernes Hovedorgansaton Akademkemes Centralorgansaton (AC) Uden for fællesorgansatoneme4 _ Anm Medlemstal pr 1 Januar Ændrnger kan skyldes en tt eller afgang of forbund, der lebet of áret for er skftet fra fx FTF tt LO ' Ekskl Akademkernes Centralorgansaton Arbejdsstandsnngerl 1988 I aft Antal 157 Bererte ansatte Tabte arbejdsdage, tusnde 96, Overgáet tt andre hovedorgansatoner fra 1994 nalstforbund, Danske Sælgere, Forbundet af Krke og Krke 3 Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere gárdsansatte, Forbundet for Tjenestemænd u/undervsnngsmn 4 Omfatter Brancheforenngen Postdanmark, Centralfor steret, Funktonæ rkartellet /Teknkersammenslutnngen, Jernbaneenngen for Stampersonel, Dansk Fængselforbund, Dansk Jour forenngen, Jordbrugsteknkere Krstelg Fagforenng , ,6 70,0 62,8 113, 7 75,0 197,3 75,7 101,7 3173,0 Anm Fra og med 1996 er alle konflkter med statstkken, hvor der tdlgere kun blev nkluderert konflkter med 100 tabte arbejds dage og derover Det gennemsntlge anta) deltagere arbejdsmarkedspo)tske foranstaltnnger alt Heraf kvnder I aft Aktverng AF reg aktverng' Kommunal Stattet beskæftgelse Jobtrænng Særlg tlrettelagt jobtrænng Puljejob Frvllgt ulennet arbejde 239 Etablerng og gangsætnng Orlov Orlov tl sabbat Orlov tl bernepasnng Orlov tl uddannelse Uddannelse Udd m voksenuddstette _ Ord udd m uddgodtgerelse Særlgt tlrettelagt uddforleb Voksen og efteruddannelse Anden aktverng Særlgt aktverende forleb Vejl: og ntroduktonsforleb3 Forseg 163 Tlbagetræknng Nedsatte dagpenge 92 Overgangsydelse Efterlen Uoplyst _ I alt Heraf kvnder I alt 1996 ' Omfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes strejke eller lockout Herat kvnder 1997 I alt Herat kvnder 1998 I alt Heraf kvnder Kun aktverng efter lov om kommunal aktverng (fra og med 1 2 Personer, der deltager uddannelsesforleb med arbejdslesheds 3 Vejlednngs og ntroduktonsforleb er med I jul 1998 lov om aktv socalpoltk) Dvs kke dagpengeberettgede, der aktveres en kommune dagpenge, regnes som arbejdslese, og er derfor kke medregnet statstkken fra og med 3 kvartal

51 Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pá ken og aldersgrupper Tusnde I aft ár ár ár ár Ar Mnd ár ár Ar Ar Ar Kvnder ár ár ár Ar ár Procent af arbejdsstyrken I at _ 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 6, ár 9,2 10,2 10,6 10,9 11,5 12,0 11,1 8,5 6,8 5,2 4, ár : 11,6 12,6 12,8 14,0 14,8 16,0 14,9 12,3 11,3 10,0 8, Ar 6,9 7,5 7,6 8,5 9,3 10,4 10,5 8,9 7,7 7,1 6, ár 9,4 10,1 10,5 11,7 13,0 14,7 16,8 15,1 9,9 9,5 9,0 6066ár 7,5 8,6 9,4 9,6 9,7 10,4 13,6 16,6 15,5 12,6 8,9 Mnd 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3 11,0 9,0 7,8 6,7 5, ár 7,6 8,5 8,9 9,6 10,2 10,9 9,9 7,5 6,2 4,7 3, ár 9,3 10,3 10,6 11,8 12,8 14,3 13,1 10,4 9,4 8,0 6, ár 6,0 6,7 6,9 7,7 8,5 9,9 9,7 7,9 7,0 6,2 5, ár 7,7 8,4 8,7 9,8 10,9 12,7 14,1 12,4 8,6 7,9 7, ár 6,6 7,5 7,9 8,0 7,8 8,5 11,3 13,5 12,7 10,1 7,1 Kvnder 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 13,8 12,0 10,1 9,3 7, ár 11,2 12,2 12,5 12,4 13,0 13,2 12,4 9,6 7,4 5,8 4, ár 14,0 15,0 15,2 16,4 17,1 17,9 16,8 14,4 13,3 12,2 9, ár 7,8 8,4 8,4 9,3 10,1 11,0 11,5 10,0 8,4 8,1 7, ár 11,5 12,3 12,6 14,0 15,6 17,2 20,2 18,5 11,5 11,6 11, ár 9,2 10,6 12,1 12,5 13,0 13,7 17,4 21,8 20,3 17,0 11,8 Anm Aldersgrupperngen af de ledge er alderen ultmo Aret Tusnde muon IIIIIIIIR'P 111 lrulllfl IllIllIllIllIllín IIIIIIIIIIIIIIIIII Regstrerede ledge Forskrede ledge Procent 12 L II 10 ur `,111 \ r ürr Forskrede ledge procent af anta) forskrede Regstrerede ledge procent af arbejdsstyrken Antal regstrerede ledge og antal forskrede ledge Ledgheden procent 51

52 alt Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pa amter mv Tusnde I alt Heraf Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune KebenhavnsAmt Frederksborg Amt Rosklde Amt Vestsjællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt Procent of arbejdsstyrken I alt 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 6,6 Heraf Hovedstadsregonen 7,2 8,1 8,5 9,5 10,7 11,6 12,0 10,9 9,2 8,0 6,4 Kebenhavns Kommune 11,3 12,4 12,8 13,8 15,3 16,0 16,6 15,4 13,3 11,5 9,2 Frederksberg Kommune 8,8 9,7 10,1 11,3 12,5 13,2 13,2 12,0 10,2 9,2 7,6 Kebenhavns Amt 5,7 6,5 6,9 7,9 9,2 10,3 10,6 9,3 7,9 7,1 5,6 Frederksborg Amt 5,5 6,2 6,6 7,4 8,4 9,4 9,7 8,5 6,9 6,0 4,8 Rosklde Amt 5,6 6,5 7,0 8,0 8,8 9,8 9,7 9,0 7,2 6,0 4,9 Vestsjællands Amt 10,0 10,9 10,9 11,5 12,0 12,9 13,0 11,0 9,3 8,4 6,8 Storstrems Amt 10,8 11,4 11,5 12,1 12,8 14,0 14,3 12,2 10,6 9,7 8,3 Bornholms Amt 9,1 9,9 10,0 10,5 11,7 13,8 13,3 12,4 11,5 11,9 10,5 Fyns Amt _ 10,7 11,2 11,1 12,1 12,7 14,1 14,1 11,1 8,9 8,0 6,7 Senderjyllands Amt 8,8 9,4 9,6 10,3 10,6 11,4 10,8 8,2 7,2 6,7 5,4 Rbe Amt 8,8 9,3 9,0 9,4 9,9 11,0 9,9 7,8 7,0 6,2 5,2 Vejle Amt 8,0 8,8 9,2 10,0 10,7 11,8 11,3 8,9 7,6 6,9 6,0 Rngkebng Amt 6,7 7,7 7,7 8,2 8,4 9,9 8,8 6,9 6,4 5,8 4,8 Arhus Amt 9,5 10,2 10,5 11,3 12,0 13,0 12,8 10,6 9,3 8,5 7,2 Vborg Amt 7,7 8,6 8,6 9,3 9,5 10,6 9,6 7,8 7,2 6,3 5,1 Nordjyllands Amt 11,1 12,3 12,9 14,0 14,5 15,6 15,1 12,9 10,7 9,4 8,1 Anm Den geografske opdelng er baseret pá personemes bopæl Ledge med bopæl uden for Danmark eller med uoplyst bopæl er medregnet tallene Tusnde I,r, 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 _I J MINN Antal personer beret af ledghed fordelt efter ledghedsgrad Tusnde Antal bereft 700 af ledghed Antal regstre rede ledge IIII *0 + I 'L 1 I 111 I 1111I _1 III Ledghedsgrad 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Gennemsntlg ledghedsgrad 0,2 Antal regstrerede ledge samt antal personer beret af ledghed og dsses gennemsntlge ledghedsgrad d IIIIIIIIIIIIIIIIII ^:'F lî L: ' III : ,1 0,0 52

53 Arbejdsmarked Arbejdsleshedsforskrede ledge Procent af forskrede Antal forskrede Samtlge arbejdslashedskasser 12,3 13,6 13,9 14,7 12,4 13,5 13,1 11,1 9,5 8,5 7, Akademkere 7,9 8,4 8,7 9,8 10,1 9,9 8,8 7,9 7,1 6,7 5, Selvstændge Erhvervsdrvende (ASE) 4,6 5,8 6,3 6,3 5,2 6,0 6,9 6,7 5,3 4,5 3, Blk og Rer 10,5 12,3 13,3 15,7 16,0 17,9 13,3 10,1 10,1 7,7 6,0 8 8 Berne og Ungdomspædagoger 14,1 14,1 13,6 7,8 7,7 6,5 5,5 4,6 4,0 3,7 3, Cvlekonomer 6,6 8,0 8,6 10,3 11,1 13,1 12,4 10,1 8,1 7,3 5, DANA Akasse for 4,8 7,1 8,1 8,0 7,6 8,5 9,3 9,8 8,2 7,5 5, Danske Sygeplejersker 0,5 0,7 0,9 1,1 1,1 0,8 0,5 0,4 0,5 0,4 0, Danske Sælgere 4,7 5,8 5,9 6,6 7,1 8,1 8,6 7,6 5,9 5,2 3, Edbfaget og Merkonomer 3,6 5,0 6,5 8,3 9,3 10,3 10,7 8,8 6,2 5,6 4, EIfaget 3,0 4,3 5,6 7,6 9,0 11,0 9,4 6,0 4,2 3,0 1, Erhvervssproglge 9,1 9,5 9,5 10,8 10,6 11,9 11,1 10,1 9,4 9,6 8,3 6 8 Frmafunktonærer 5,2 6,7 7,6 9,4 10,5 11,9 12,1 11,3 9,0 8,1 6, Folkeskolelærere 5,9 7,0 8,3 9,2 5,8 5,6 4,2 2,9 2,7 2,8 2, Forsvaret 3,3 3,9 2,3 2,7 3,5 3,6 3,6 3,4 3,0 2,4 1, Frserer, Artster og Martm 16,0 15,7 20,5 18,2 19,3 24,4 36,4 36,1 31,8 13,6 11, Funktonærer og Servcefag 9,6 10,3 10,5 10,9 11,3 12,5 12,5 10,6 9,1 9,3 8, Funktonærer og Tjenestemænd 6,9 7,2 7,8 7,9 7,5 8,4 8,3 8,1 7,4 7,3 6, Grafsk 7,5 9,7 10,9 12,9 14,2 16,4 17,0 15,8 13,6 12,5 10, HK 10,7 12,1 12,3 13,3 14,1 15,1 14,6 12,8 10,4 9,5 8, Ingenerer 4,1 4,9 5,8 7,5 8,4 9,5 9,4 7,5 6,1 5,6 4, Journalster 4,5 5,7 6,6 7,4 7,8 7,6 7,6 7,1 5,5 5,6 5,4 5 7 Krstelg 10,8 11,7 12,2 13,0 12,5 14,2 15,5 14,0 12,1 11,1 9, Kvndelge Arbejdere 20,3 20,5 20,1 21,9 22,9 24,4 24,0 19,5 16,0 15,2 13, Ledere 3,9 4,0 3,9 4,3 4,5 5,4 6,3 5,7 5,0 4,6 3, Magstre 10,9 10,4 10,4 11,0 11,0 11,3 11,6 10,9 10,1 10,5 9, Malersvende 8,5 10,4 11,9 14,6 16,1 17,7 14,1 10,4 10,0 9,2 8, Metalarbejdere 8,0 8,3 7,9 9,1 10,1 13,0 11,2 7,9 7,3 6,4 5, Nærngs og Nydelsesmddelarbejdere 10,3 10,9 11,6 12,3 13,2 13,9 14,4 12,3 10,4 9,4 8, OffentlgtAnsatte 9,0 9,4 9,2 12,0 12,5 12,6 12,8 11,4 7,6 7,1 6, Pædagogmedhjælpere 20,0 16,7 13,6 30 Restauratons og Bryggerarb 22,4 23,4 22,6 23,5 24,4 26,2 27,6 25,5 22,5 21,0 19, Socalpædagoger 9,4 8,8 7,7 6,9 5,9 5,4 5,0 4,2 24 Specalarbejdere 18,1 19,5 19,2 20,7 21,3 23,5 22,3 17,9 15,9 13,6 10, Stats og Teleansatte 2,4 2,2 2,0 2,0 1,5 1,8 2,3 2,3 2,3 2,3 2, Teknkere 11,3 12,7 13,8 15,8 16,3 17,6 17,4 14,9 11,9 10,9 8, TrIndustrByg 12,1 13,2 13,8 15,8 16,1 17,8 13,4 10,2 9,9 7,6 6, Anm Arbejdsleshedsprocenten er beregnet procent af forskrede ved árets slutnng og er eksklusve personer pl efterlen og overgangsydelse Tusnde Arbejdsleshedsforskrede Tusnde I aft Heltdsforskrede Deltdsforskrede Procent af arbejdsstyrken lat 70,5 69,6 70,1 71,7 76,2 77,4 78,6 79,5 79,4 79,2 78,9 Heltdsforskrede 63,8 63,5 64,5 66,4 71,2 72,9 74,7 76,3 76,6 76,7 76,7 Deltdsforskrede 6,7 6,1 5,7 5,2 5,0 4,5 3,9 3,2 2,8 2,5 2,3 Anm Tabellen vedrerer medlemmer af de statsanerkendte arbejdsleshedskasser ved trets slutnng og er eksklusve modtagere af efterlen og overgangsydelse Ved beregnngen af de arbejdsles hedsforskrede procent af arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra Danmarks Statstks arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken alderen 1666 ár senest for 1998 Procenten for heltds og deltds tdsforskrede er beregnet forhold tl den samlede arbejdsstyrke (1666 Ir) 53

54 pct befolknngsgruppen Arbejdsmarked Personer ber0rt af ledghed fordelt efter ledghedsgrad (ledghedsugerl) Tusnde I alt ,001 0,100 (0,15,2 ledghedsuger) ,101 0,200 (5,310,4 ledghedsuger) ,201 0,300 (10,5 15,6 ledghedsuger) ,301 0,400 (15,7 20,8 ledghedsuger) ,401 0,500 (20,9 26,0 ledghedsuger) ,501 0,600 (26,1 31,2 ledghedsuger) ,601 0,700 (31,3 36,4 ledghedsuger) ,701 0,800 (36,541,6 ledghedsuger) ,801 0,900 (41,7 46,8 ledghedsuger) ,901 1,000 (46,9 52,0 ledghedsuger) I Ugentervallerne gmlder kke for Arene 1992 og 1997, hvor der ndgk 53 uger Arsopgerelserne Ugentervaller for dsse Ar kan fis ved multplkaton af ledghedsgraderne med 53 uger Gennemsntlg ledghedsgrad I alt 0,346 0,368 0,369 0,389 0,400 0,414 0,420 0,368 0,325 0,316 0,278 Mænd 0,328 0,357 0,360 0,378 0,389 0,408 0,416 0,367 0,331 0,320 0,275 Kvnder 0,361 0,378 0,377 0,399 0,410 0,420 0,424 0,369 0,319 0,312 0,280 Regstrerede ledge' fordelt pá aldersgrupper og hejeste fuldforte erhvervsuddannelse Ledge of arbejdsstyrken 1666 ár alt 8,8 9,6 10,3 11,4 11,3 9,2 7,7 6,9 5,6 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 11,2 12,0 12,7 14,0 14,5 11,9 10,0 8,8 7,2 Erhvervsfaglg afsluttet uddannelse 7,6 8,7 9,5 10,7 10,0 8,1 7,0 6,3 5,2 Kort vderegáende uddannelse 5,5 6,0 6,4 6,7 6,6 5,4 4,7 4,7 3,9 Mellemlang vderegáende uddannelse 3,4 4,0 4,4 4,9 4,6 3,6 3,1 3,2 2,7 Lang vderegáende uddannelse 4,9 5,6 6,1 6,3 6,4 5,2 4,3 4,4 4, Ar 10,4 11,0 11,5 12,1 11,3 8,4 6,7 5,0 4,0 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 10,3 10,4 10,6 11,0 10,7 8,2 6,3 4,3 3,4 Erhvervsfaglg afsluttet uddannelse 11,2 13,2 14,5 16,6 13,6 10,0 9,0 7,7 6,1 Kort vderegáende uddannelse 10,6 11,7 13,1 16,7 17,0 9,6 8,6 8,3 6,8 Mellemlang vderegáende uddannelse 7,5 9,0 9,8 11,9 12,0 6,3 4,9 5,3 4,2 Lang vderegáende uddannelse 6,1 7,0 7,5 5,8 8,0 6,5 4,2 2,3 1, Ar 12,1 13,2 14,0 15,3 13,9 10,9 10,0 8,8 6,9 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 17,0 18,1 19,0 20,7 20,5 15,9 14,5 12,9 9,8 Erhvervsfaglg afsluttet uddannelse 9,2 10,5 11,3 12,6 10,4 7,9 7,4 6,8 5,5 Kort vderegáende uddannelse 7,0 7,7 8,5 8,9 8,0 5,8 5,5 5,7 4,6 Mellemlang vderegáende uddannelse 5,8 7,1 8,2 9,1 7,9 5,5 5,1 4,9 3,7 Lang vderegáende uddannelse 7,6 9,0 10,4 11,2 10,5 7,4 5,9 6,8 5, Ar 7,6 8,4 9,1 10,2 9,9 8,1 7,3 6,7 5,5 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 11,0 12,0 13,0 14,7 15,1 12,8 11,6 10,6 8,9 Erhvervsfaglg afsluttet uddannelse 6,0 7,0 7,7 8,8 8,1 6,4 5,9 5,3 4,3 Kort vderegáende uddannelse 5,0 5,4 5,7 5,8 5,4 4,5 4,1 4,1 3,4 Mellemlang vderegáende uddannelse 3,0 3,5 3,7 4,0 3,6 2,9 2,6 2,7 2,3 Lang vderegáende uddannelse 5,0 5,6 5,9 6,2 6,2 5,1 4,4 4,4 4, ár 8,9 9,9 10,9 12,4 13,8 11,5 7,9 7,6 6,6 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 10,8 12,1 13,2 15,0 17,1 14,2 9,8 9,5 8,5 Erhvervsfaglg afsluttet uddannelse 8,6 9,7 10,8 12,4 13,8 11,8 8,1 7,7 6,7 Kort vderegáende uddannelse 5,7 6,5 7,3 8,0 9,0 7,6 5,7 5,5 4,7 Mellemlang vderegáende uddannelse 2,8 3,3 3,8 4,2 4,7 4,2 3,2 3,1 2,9 Lang vderegáende uddannelse 3,0 3,5 3,9 4,3 4,9 4,7 3,5 3,5 3, Ar 5,9 5,8 5,4 5,6 7,4 10,4 10,2 8,2 5,1 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 6,4 6,3 6,0 6,1 8,2 11,3 10,9 8,7 5,6 Erhvervsfaglg afsluttet uddannelse 6,7 6,4 5,9 6,2 8,6 12,4 12,4 9,9 5,8 Kort vderegáende uddannelse 5,1 5,0 4,3 4,4 5,8 9,1 8,7 7,8 5,2 Mellemlang vderegáende uddannelse 2,8 3,0 2,9 3,0 3,5 4,5 4,4 3,9 2,8 Lang vderegáende uddannelse 2,4 2,4 2,3 2,1 2,7 3,3 3,4 3,2 2,2 I Personer med bopæl Danmark den 1 januar og mellem 1666 Ar ultmo november Aret for 54

55 Lenomkostnnger pr màned for ndustrens funktonærer 1987 Kroner Arbejdsmarked Hele ndustren Rástofudvndngt Nrngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklædnngs og læderndustr Tra og mebelndustr Papr og grafsk ndustr Kemsk ndustr mm Sten, ler og glasndustr Jern og metalværker og staberer Jern og metalndustr Anden ndustr Anm Ovenstáende opgerelse for er baseret pá Danmarks Statstks árlge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskæftgede og derover Fra er opgerelseme baseret pá Danmarks Statstks mánedlge beskftgelses og lenstatstk og fra pá Danmarks Statstks nye generelle kvartalsvse lenstatstk, hvor ársgennemsnttet er beregnet ud fra mánederne februar, mal, august og november Den ndberettede lenudgft for funktonærer omfatter den samlede mánedlge lenudgft nkl normale tllæg, herunder overarbejdsbetalng Endvdere medregnes ydelser, der udbetales med starre mellemrum end 1 máned fx feregodtgerelse, grataler, tantemer, honorarer, provson og bonus samt kontante udlodnnger af ODordnnger Den gennemsntge mánedlge lenudgft beregnes ved at dvdere den totale Ienudgft med det gennemsntge antal funktonærer I máneden Lenomkostnngerne er opgjort summarsk, dvs at de pávrkes af ændrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng t Ekskl oleudvndng og efterforsknng 2 Ekskl mejerer Lenomkostnnger pr arbejdstme for ndustrens arbejdere Kroner Hele ndustren 94,67 100,74 105,30 110,34 115,21 119,03 121,92 125,15 129,93 135,24 140,65 Rástofudvndngt 92,88 99,00 102,08 107,51 110,14 111,70 114,92 Nærngs og nydelsesmddelndustr2 100,19 107,56 111,68 116,65 120,94 125,51 129,55 133,34 138,96 144,27 Tekstl, beklædnngs og Iæderndustr 79,40 84,34 89,32 94,22 98,05 101,29 103,02 104,71 109,01 113,24 Træ og mebelndustr 85,70 90,88 95,45 100,67 105,21 107,95 108,88 113,85 117,84 122,46 Papr og grafsk ndustr 116,76 123,73 128,74 133,39 141,64 145,52 148,97 152,36 158,14 163,83 Kemsk ndustr mm 97,20 103,56 108,65 114,34 119,06 122,27 125,33 128,61 133,80 139,34 Sten, ler og glasndustr 98,17 104,25 109,52 114,39 118,35 121,71 124,05 126,97 132,08 138,25 Jern og metalværker og steberer 94,01 98,44 104,42 107,39 111,25 114,11 118,04 Jern og metalndustr 91,16 96,66 101,18 106,50 111,15 115,48 118,00 120,40 124,99 129,83 Anden ndustr 90,15 95,51 99,47 104,37 108,61 110,92 112,77 115,79 122,11 126,76 Anm Mens afsnttet >Arbejderlen ndustr og hándværk mv er baseret pá materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstáende opgerelse for baseret pá Danmarks Statstks Adge totaltællnger for alle ndustrvrksomheder og frmaer med 6 beskæftgede og derover Fra er opgerelserne baseret pá Danmarks Statstks mánedlge beskæftgelses og lenstatstk og fra pá Danmarks Statstks nye generelle kvartalsvse lenstatstk, hvor ársgennemsnttet er beregnet ud fra mánederne februar, mal, august og november De anferte lenomkostnnger pr arbejdstme omfatter overarbejdsbetalng, *rename mv samt dagpenge under sygdom, ferepenge og segnehellgdagsbetalng Lenomkostnngerne pr arbejdstme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antal faktsk udferte arbejdstmer Lenomkostnngerne pr arbejdstme er opgjort summarsk, dvs at de pávrkes af mndrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensætnng t Ekskl oleudvndng og efterforsknng 2 Ekskl mejerer Summarsk lenndeks for den Februar 1994 Februar 1995 Februar 1996 Februar 1997 Februar 1998 Februar 1999 prvate og offentlge sektor februar 1996 = 100 Industr 92,8 96,2 100,0 103,6 107,8 113,2 Energ og vandforsynng 95,7 97,4 100,0 105,1 109,6 114,6 Bygge og anlægsvrksomhed 92,9 96,4 100,0 103,6 108,0 113,4 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 93,0 96,2 100,0 104,0 108,8 114,0 Transport vrksomhed, post og telekommunkaton 94,6 97,5 100,0 103,0 107,6 112,9 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 92,5 96,2 100,0 103,4 107,6 112,4 Personlge tjenesteydelser og socale nsttutoner 94,0 96,9 100,0 104,8 108,1 112,2 Prvate sektor I alt 93,0 96,3 100,0 103,7 108,1 113,2 Statslge sektor 100,0 104,3 107,7 112,7 Kommunale sektor 100,0 103,0 105,8 111,2 Anm Summarske lenndeks er ndeks, der beregnes pá bass af den samlede lensum og det samlede antal arbejdede tmer en branchegruppe Summanske ndeks pávukes dermed af ændrnger arbejdsstyrkens sammensætnng 55

56 I alt Glostrup Socale forhold og sundhed Insttutoner for born og unge Indskrevne dagnsttutoner mv 1988 Antal Indskrevne alt Tlskudsberettget dagpleje Vuggestuer Bernehaver Aldersntegrerede nsttutoner Frtdshjem Skolefrtdsordnnger Indskrevne dagnsttutoner mv Antal pr 100 den págældende alder 02 ár 46,7 47,2 47,2 47,6 48,7 49,8 50,2 46,0 48,2 51,2 55,0 35 ár 74,0 75,2 75,9 77,2 79,3 80,0 83,4 83,4 85,0 87,6 90,1 69 ár 35,6 37,5 41,5 45,6 50,4 56,6 59,9 63,4 66,6 70,9 76, ár 4,6 5,7 4,1 4,4 4,8 5,7 6,9 7,9 7,9 8,5 8,7 013 ár 35,0 36,6 38,1 40,1 42,9 45,9 48,8 49,5 51,6 54,4 57,5 Foraeldrebetalng M9nedlg takst pr ndskrevet barn for heldagsplads Kroner Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver Aldersntegrerede nsttutoner Frtdshjem Skolefrtdsordnnger Sygehuse Almndelge sygehuse Pr 31 december Antal nsttutoner Antal normerede sengepladser Antal ndbyggere pr sengeplads Somatskel patentdage (1000) Indlaggelser2 _ Ambulante forleb3 (1000) Lager, sygeplejersker og evrgt sygehuspersonale Antal lager Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Psykatrske specalsygehuse mv Antal nsttutoner Antal sengepladser Antal ndbyggere pr sengeplads Psykatrske patentdage (1000) Indlaggelser Ambulante forleb3 (1000) Leger, sygeplejersker og evrgt sygehuspersonale Antallæger Antal sygeplejersker _ vrgt sygehuspersonale Somatske sygehuse nkl psykatrske afdelnger 2 Inkl dede 3 Tl og med 1994: antal ambulante beseg Fra og med 1995: afsluttede ambulante forleb 4 Personalet er opfert som fuldtdsbeskmftgede, omregnet pa 5 Fra og med 1992 nkl Nordvang Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende leger r Antal ament praktserende lager pr 1000 ndbyggere 0,59 0,60 0,62 0,62 0,62 0,62 0,63 0,64 0,64 0,64 0,65 Lager med specallageprakss Tandlager med egen prakss Jordemodre Sundhedsplejersker Ament praktserende lnger der har overenskomst med Sygeskrngens Forhandlngs Udvalg 2 Specallmger der har overenskomst med Sygeskrngens For handlngs Udvalg Kun heltdsbeskmftgede Uden sygehuslmger, som tllge har specallaegeprakss grundlag of antal arbejdstmer En fuldtdsbeskeeftget er sat tl 6 Fra og med 1992 ekskl Nordvang Glostrup 39 tmer 1987 og 1988, 38 tmer og 1990 og 37 tmer fra Ved og uden for sygehuse 4 Omregnet tl heltdsbeskættgede Ekskl sygeplejersker med og uden dspensaton 56

57 Bstand tl born og unge pr 31 december 1987 Antal Socale forhold og sundhed Anbrngelse uden for hjemmet Eter hjemme% Med samtykke Uden samtykke Forelebg anbrngelse Elter anbrnge/sessted Famlepleje Degnnsttuton Socalpædagogsk kollektv Kostskole og lgnende Eget værelse mv Andetl og uoplyst Forebyggende foranstaltnnger Beskkkelse af personlg rádgver Aflastnngsophold for barn/ung med ophold eget hjem konomsk stette tl ophold pá kost/efterskole Med bstand alt(netto) Anm Pga lovændrng er tallene fra 1993 pa fere punkter kke sammenlgnelge med tdlgere Ir 1 Anbragt pl sygehus eller skbsprojekt Sygeskrng Gnsntl antal kontakter pr ndbygger Kontakter lat 7,8 9,1 9,4 9,7 9,7 9,9 Almen lægehjælp 5,6 5,4 5,4 5,6 5,6 5,8 0relægehjlp 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 ojenlægehjælp 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0vrg specallægehjælp 0,5 0,5 0,6 0,5 0,5 0,5 Tandlægehjælp 1,0 0,8 0,8 0,8 0,8 1,0 0vrge ydelserl 0,3 2,0 2,1 2,3 2,3 2,4 Anm Fra og med 1993 opgeres kontakter tl fysoterap Dette er væsentlgste ársag tl stgnng antallet af kontakter fra 1992 tl 1993 Fra og med 1993 er hstopatologske undersegelser flyttet fra "0vrg specallægehjælp" tl "0vrge ydelser" Bernepsykatr er flyttet fra "0vrge ydelser" tl "0vrg specallægehjælp" I Inkl bla omegnslaboratorer, kropraktk, fodterap, fysoterap og psykolog Procent Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede 50 Overferselsmodtagere 1866 Ir forhold tl beskæftgede Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen Overferselsmodtagere 1866 ár forhold tjl befolknngen af 1866 Irge Modtagere af overferselsndkomster forhold tl befolknngen (omregnet tl helárspersoner) 57

58 Socale forhold og sundhed Personale beskæftget den socale sektor Fordelt p9 mlder Antal, omregnet tl fuldtdsbeskæftgede Samlet personale' Tlskudsberettget dagpleje Dagnsttutoner for barn og unge Særlge dagnst for born og unge Klubber for barn og unge mv Skolefrtdsordnnger Insttutoner for stofmsbrugere Degnnsttutoner for born og unge Degnnst for voksne med handcap Særlge plejehjem Ældreomsorg6 _ Smábarns og skolesundhedspleje Revalderngsnsttutoner Forsorgshjem mv Hjælpemddelcentraler Kommunal tandpleje _ Insttutoner for alkoholskadede Bofællesskaber mv efter bstandslovens Fordelt pa uddannelse Samlet personale' Admnstratv uddannelse mv Sygeplejersker Anden plejeuddannelse Pædagogsk uddannede Anden uddannelse Ingen uddannelselo Uddannelse uoplyst, ncl vkarer Personer jobtrænng Personale skolefrtdsordnnger'' Fordelt pa funktoner Samlet personale' Ledelse og admnstraton Omsorg og pleje Kokken, rengerng mv Vkarer Personer jobtrænng Personale skolefrtdsordnnger Anm Personalet er opfert som fuldtdsbeskæftgede, omregnet pá 3 Inkl stettepædagoger Inkl akademsk uddannede 7 grundlag of antal arbejdstmer En fuldtdsbeskæftget er sat tl 39 4 Fra 1993 beregnet ud fra Undervsnngsmnsterets oplysnnger 8 Sygehjælpere, fyso og ergoterapeuter ol tmer 1988, 38 tmer 1989 og 1990 og 37 tmer fra 1991 om personaleforbrug pr elev 9 Hándværkeruddannede, hjemmehjælperudd mv ' Ekskl personale socal og sundhedsforvaltnngen 5 Inkl plejehjem for senl demente lolnkl elever 2 Dagplejemadre er anfert som heltdsbeskæftgede uanset fak 6 Omfatter personalet pleje og daghjem, dagcentre, beskyttede 11Fra 1993 kan personale skolefrtdsordnnger kke fordeles tsk ugentlg arbejdstd /ábnngstd bolger, omsorgsarbejde, hjemmehjælp, hjemmesygepleje samt efter uddannelse og funkton, se ogsá note 4 ntegrerede ordnnger uuuuumu Tusnde 70 Ydelser alt 60 N 50 ' ljr Kontantydelser U L] o Socale ydelser kroner pr ndbygger (2rets prser) 58

59 Udgfter tl socale ydelser Mlloner kroner Socale forhold og sundhed Udgfter tl socale ydelser alt ,0 100,0 Kontantydelser ,1 64,0 Naturalydelser ,3 36,0 Udgfter forbndelse med Sygdom ,5 18,1 Kontantydelser ,7 3,5 Naturalydelser ,8 14,6 Invaldtet og handcap ,7 10,8 Kontantydelser ,2 7,7 Naturalydelser ,5 3,1 Arbejdsskader ,0 0,0 Kontantydelser ,9 0,0 Naturalydelser ,2 0,0 Alderdom ,5 39,3 Kontantydelser ,4 32,0 Naturalydelser ,1 7,3 Efterladte ,1 0,1 Kontantydelser ,1 0,0 Naturalydelser ,0 0,1 Famler ,1 12,6 Kontantydelser ,8 5,4 Naturalydelser ,3 7,3 Beskæftgelse ,8 12,6 Kontantydelser ,6 11,9 Naturalydelser ,2 0,7 Bolg ,0 2,4 Kontantydelser ,0 0,0 Naturalydelser ,0 2,4 Andre ydelser ,2 4,0 Kontantydelser ,0 3,5 Naturalydelser ,2 0,5 Procent Udgfter tl socale ydelser alt Procent af bruttonatonalproduktet procent af bruttonatonalproduktet _ 27,4 28,3 28,7 28,8 29,9 30,3 31,9 32,9 32,1 31,3 30,8 Kontantydelser _ 16,4 17,2 17,8 18,0 18,6 18,9 20,1 21,1 20,4 19,8 19,0 Naturalydelser 10,2 10,2 10,1 10,0 10,5 10,6 11,0 10,8 10,8 10,7 10,7 Admnstraton 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 0,8 Udgfter tl socale ydelser faste prser Mlloner kroner 1997 prser Socale ydelser alt Kontantydelser Naturalydelser Kroner pr ndbygger 1997 prser Socale ydelser alt heraf kontantydelser Fnanserng Mlloner kroner!pglet alt ,0 100,0 Staten ,8 34,1 Kommuner og amter ,1 33,7 Arbejdsgvere ,9 7,9 Skrede ,3 18,1 Rentendtægter renteudgfter ,8 6,2 IndgBet aft _ udgfter tl ydelser alt heraf admnstraton Anm Fra og med 1991 og 1992 er statstkken revderet og har bla gennemgaet ferste trn af en sammenkmdnng med natonalregnskabets offentlge sektor Der er derfor mndre afvgelser mellem tdlgere offentlggjorte tal for 1991 og de revderede 1991 tal 1 Inklusve almndelg fertdspenson og delpenson 2 Statens, kommunemes og amtemes udgfter tl pensonerng og andre udgfte for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng af socale ydelser 3 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de evrge drftsudgfter 59

60 særlge særlge henhold alt' 1990 procent Socale forhold og sundhed Kontanthjælp henhold tl bstandslovenl og lov om Antal famler kommunal aktverng Famler med kontanthjælp, alt Hjælp tl underhold mv Hjælp tl uddannelse mv Hjælp tlfælde Aktverede kontanthjælpsmodtagere Udbetalt kontanthjælp alt Hjælp tl underhold mv Hjælp tl uddannelse mv Hjælp tlfælde Aktverede kontanthjælpsmodtagere Mlloner kroner Procent Famler med kontanthjælp procent af alle landets famlers Antal personer Anm Fra 1994 opgeres antallet af kontanthjælpsmodtagere som antal personer Antal modtagere 1994 kan derfor kke umddelbart sammenlgnes med famlebaserede opgerelser for tdlgere Ar 1 Omfatter ydelser tl bstandslovens kap Enkelte kommuner ndberettede mangelfulde oplysnnger vedr hjæp tl underhold mv Korrgeres herfor, kan antal famler beregnes tl alt ca , og den udbetalte hjælp tl alt ca mo kr 3 Det samlede antal famler /personer er mndre end summen af de enkelte ydelsestyper, da samme famle /person kan have modtaget fere ydelser 4 Fra 1994 bleu hjælp tl underhold mv forhejet og samtdg dort skatteplgtg (særlg statte efter 37a er dog skattefrl Som felge af bruttofcerngen af hjælp tl underhold mv kan udgfterne fra 1994 kke umddelbart sammenlgnes med udgfterne for tdlgere Ar Udgfterne er opgjort for 273 kommuner 1991 og 269 kommuner 1992 og 1993, svarende tl henholdsvs 99,8 pct, 99,3 pct og 99,4 pct of hele landet 5 Fra 1994 udregnet som personer med kontanthjælp befolknngen mellem 1866 dr of Bolgskrng december Antal Modtagere alt Alm lejlgheder Genhusnng, forbedr, bofællesskaber Kroner Gnsntl beleb pr husstand Alm lejlgheder Genhusnng, forbedr, bofællesskaber Bolgydelse december Antal Modtagere alt Lejere Ejere Andelshavere Kroner Gnsntl belob pr husstand Lejere Ejere Andelshavere Arbejdsmarkedets tllægspenson Antal tusnde Pensonster alt Med egenpenson alts Med ægtefællepenson Engangsudbetalnger Mlloner kroner Udgfter alt 860 Egenpenson' 796 Ægtefællepenson' 64 Engangsudbetalnger2 Indtægter aft Bdrag Renter Anm ATP overgk 1993 tl nye regnskabsprncpper jf Ársrappor ten for 1993 Derfor kan regnskabstallene kke umddelbart sammenlgnes med tallene for de foregáende Ar 1 Lebende pensoner Fra 1997 er antat og belebsfordengen lg med det antal og beleb, der er udbetalt Aret, modsat tdlgere Ar hvor det er ultmo Aret 2 Kaptalserede egenpensoner, samt dedsfald som har gvet anlednng tt ægtefælle og berneydelser Kaptalserede engangsbeleb fra 1 Jul 1992 jf lovbekendtgerelse nr 693 of 6 aug

61 I Socale forhold og sundhed Antal pensonsterl og Adge udgfter Antal Samtlge pensonster Folkepensonster alt Mend Kvnder Fertdspensonster alt Mend Kvnder Fertdspensonster med hejeste /mellemste penson Mend Kvnder Fertdspensonster med atm og forhejet atm penson Mend Kvnder Samtlge pensonster pct af befolknngen Procent (15 ár og derover) Fertdspensonster pct of befolknngen (1566 ár) Mlloner kroner Udgfter tl socale pensoner Udgfter tt folkepenson Udgfter tt fertdspenson Inklusve pensonster pá plejehjem Dagpenge ved sygdom og fodsel udbetalt af kommunernel Mlloner kroner Udgfter tl dagpenge Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsel Mend Kvnder Tusnde Dagpengeuger2 alt Dagpengeuger ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpengeuger3 ved fodsel alt Mend Kvnder Antal Modtagere4 af dagpenge alt Modtager ved sygdom alt Mend Kvnder Modtager ved fedsel alt Mend Kvnder I henhold tt lov nr 262 af 7 jun 1972 og nr 852 af 20 december 1989 med senere endrnger 1 apr) 1987 fk lenmodtage re ret tt dagpenge fra det offentlge efter 5 uger Den 1 aprl 1988 bleu arbejdsgverperoden ned sat tl 1 uge for prvate arbejdsgvere og hævet tt 13 uger for offentlge arbejdsgvere Pr 1 apr 1990 bleu arbejdsgverperoden hævet tl 2 uger for pr vate arbejdsgvere Fra samme dato skulle kommunerne kke lengere udbetale sygedagpenge fl ansatte hos offentlge arbejdsgvere 2 Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om der samtdg sker udbetalng tt den skrede og tl arbejdsgveren som refuson for udbetalt len 3 Inklusve ved adopton og ved gravdtet 4 Antal personer netto, dvs at en person ved overgang fra en sagsart tt en anden nden for en gruppe regnes med en gang, som fx ved overgang fra gravdtet tl fedsel En person, som báde har modtaget fedselsdagpenge og sygedagpenge, vl dermod tale begge dsse grupper 61

62 Socale forhold og sundhed Indkomsterstattende ydelser Tusnde personer Procent Antal modtagere alt ,0 100,0 Domnerende ydelse: Mdlertdg ,3 47,4 Varg ,7 52,6 Ken: Mend ,4 44,5 Kvnder ,6 55,5 Alder: 1824 Ar ,6 7, Ar ,6 24, Ar ,2 23, ár ,4 10,9 67 árog derover ,1 33,3 Tusnde helärspersoner I aft ,0 100,0 Folkepensonster ,4 43,2 Overfersler tl 1866 rge ,5 56,8 Arbejdsleshedsdagpenge ,6 10,5 Kontanthjælp og revalderng ,8 7,1 Syge/barselsdagpenge ,3 5,2 Aktverng ,3 Orlovsydelser ,7 Efterlen og overgangsydelse ,4 10,4 Fertdspenson ,5 16,6 Mlloner kroner Udbetalt beleb alt ,0 100,0 Mdlertdg alt ,8 36,5 Arbejdsleshedsdagpenge ,7 15,4 Sygedagpenge ,7 4,3 Barselsdagpenge ,4 3,0 Kontanthjælp ,0 6,3 Revalderng ,0 1,6 Kommunal aktverng ,3 AFaktverng ,2 Orlovsydelser ,4 Varg aft ,2 63,5 Folkepenson ,0 35,6 Fertdspenson ,1 18,5 Tjenestemandspenson I ,7 Efterlen ,5 9,4 Anm For de mdlertdge ydelser er tallene strkt pávrket af lov I Opgerelsesmetoden er forbedret fra og med 1988, hvlket har 2 Fra og med 1994 nklusve overgangsydelse ændrnger, sær lovgvnngen om dagpenge ved sygdom og barsel medfert en betydelg redukton antallet Procent Procent Tusnde helárspersoner III I MIMI J T I I 9L, _ Fertsdpenson Efterlen/overgangsydelse Orlov Aktverng Syge/ barselsdagpenge Kontanthjælp/ revalderng Adagpenge Antallet af 1866árge modtagere of overferselsndkomster 62

63 den den, Socale forhold og sundhed Modtagere af overferselsndkomster forhold tl befolknngen (helárspersoner) Overferselsmodtagere forhold tl beskæftgede Overferselsmodtagere 1866 ár forhold tl beskæftgede _ Overferselsmodtagere forhold tl befolknngen Overferslesmodtagere 1866 ár forhold tl befolknngen af 1866árge Procent árge modtagere af overferselsndkomster fordelt pá uddannelse Tusnde helárspersoner Procent Iah ,0 100,0 Ingen eller uoplyst erhvervsuddannelsel ,7 61,0 Lærlnge/EFGuddannelse ,0 29,4 Kort vderegáende uddannelse ,7 3,5 Mellemlang vderegáende uddannelse ,0 4,1 Lang vderegáende uddannelse ,6 2,0 5066árge modtagere af fertdspenson (helárspersoner) Procent af befolknngen págældende alder latt ár ár ar ár Mend ár ár an Ar Kvnder an ár Ar ár Modtagere af efterlen og overgangs ydelse (helárspersoner) Procent af befolknngen págældende alder lat ár ár ar Ar Mend Ar ár ar ár Kvnder an ár ár ár Mdelaf aldersgruppen ár r 70, 60!nnn ár I I alt 30,fr LI = 5559 ar H II 5054 ar árge som modtager fertdspenson, efterlen eller overgangsydelse (omregnet tl hels$rspersoner) 63

64 arresthuse, Retsvæsen Indsættelser' Indsættelser alt Gennemsntlg daglg belægnng Undvgelser fra lukkede anstalter Bortgange fra ábne anstalter Statsfængsler2 Indsatte rets lab Fængsel Hafte Forvarng Belægnng ved rets udgang Fængsel Hafte Andre former for frhedsstraf 1 Indsættelser Krmnalforsorgens anstalter, KObenhavns fangsler og arresthusene Omfatter varetægt, anholdelse, fængslng, hafte, bedeafsonng, mv Den borgerlge retspleje 1988 Borgerlge sager Forlgte og pádemte Fogedsager Beg rnger om udlæg, arrest og forbud Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger _ Tnglysnngsforretnnger Pante og skadeslesbreve fast ejendom Skftesager Sluttede konkursboer og tvangsakkorder Anmeldte betalngsstandsnnger Dedsboer Statstkken omfatter kke ndsatte og Kebenhavns fængsler Sandholmlejren Anmeldte og opklarede straff elovsovertrædelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Heraf: Voldtægt Blufærdghedskrænkelse Voldsforbrydelser Heraf: Vold olgn mod offentlg myndghed Manddrab og forseg herpá Vold mod prvat person Ejendomsforbrydelser Heraf: Dokumentfalsk Indbrud _ Tyver Bedrager Rover _ Hærværk Andre forbrydelser Heraf: Salg og smuglng af narkotka Opklarede straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Heraf: Voldtægt Blufærdghedskrænkelse Voldsforbrydelser Heraf: Vold olgn mod offentlg myndghed Manddrab og forseg herpá Vold mod prvat person Ejendomsforbrydelser Heraf: Dokumentfalsk _ Indbrud Tyver Bedrager Rover Hærværk Andre forbrydelser Heraf: Salg og smuglng af narkotka Opklarede straffelovsovertrædelser Relatve tal pct of anmeldte Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser _

65 alt2 Retsvæsen Afgerelser for straffelovsovertrædelser Pr hver aldersgruppe Mend (15 ár og derover) ár ár ár ár ár ár ár og derover Kvnder (15 ár og derover) ár ár ár ár ár ár ár og derover Afgjorte straffelovsovertrædelser Afgerelser for overtrædelse af straffeloven aft Mend alt Bedew Tltalefrafald Betngede frhedsstraffe alt Hefte Fengsel Strafudmálng udsat Ubetngede frhedsstraffe alt Hefte Fengsel Andre Kvnder alt Bederl Tltalefrafald Betngede frhedsstraffe alt Hefte Fengsel Strafudmálng udsat Ubetngede frhedsstraffe Hefte Fengsel Andre Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode Tallene omfatter bedevedtageser og bededomme skærpedes sanktoner for bla butkstyver, hvlket medferte langt fere bedeafgereser 2 Domfældelser, hvor straffen er des betnget, des ubetnget, er paceret under ubetngede domfæidelser 3 Omfatter varetægt stedet for straf, mtære afgerelser, forva rng, skkerhedsforanstatnnger evrgt samt uoplyst anbrng else Frhedsstraffe bet og ubet fordelt pá straffelovsovertrædelser Mend alt Sedelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst 1 Kvnder alt Sedelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser _ Andre forbrydelser Uoplyst 65

66 Indkomst og formue Gennemsntlg personnd komst efter kon og alder Tusnde kroner Antal Mend og kvnder 118,7 134,9 140,5 145,5 149,9 152,5 163,6 169,6 175,5 181, , ár 29,7 30,5 29,4 28,9 28,7 28,0 30,6 31,5 31,9 32,7 285, ár 101,5 113,1 112,4 111,2 110,2 108,5 115,2 119,1 120,7 122,7 350, ár 135,7 152,4 154,9 157,7 160,1 159,8 167,8 171,7 174,8 178,5 378, ár 153,4 174,0 177,1 181,7 185,3 186,9 196,3 201,5 207,3 214,4 425, ár 164,9 185,9 188,6 194,2 198,5 201,0 211,9 217,3 223,3 230,6 380, ár 171,2 195,0 198,0 203,7 208,5 210,8 221,4 227,8 234,3 241,7 371, ár 162,5 189,5 197,1 205,6 211,5 214,9 226,5 233,0 240,3 247,2 371, ár 148,4 171,8 180,5 188,7 197,7 202,6 215,5 224,7 233,2 241,5 402, ár 133,3 152,1 159,6 167,4 175,2 179,3 191,2 199,3 207,0 217,2 299, ár 109,2 123,4 132,9 138,1 144,1 146,9 154,9 161,8 168,1 173,6 247, ár 83,2 92,7 102,5 107,0 110,5 113,4 124,6 128,7 133,3 135,7 218, ár 64,8 73,5 85,2 89,8 93,3 96,5 111,0 113,6 117,8 119,8 199,9 Over 74 ár 53,3 60,6 69,7 73,7 76,2 80,0 100,0 105,2 109,2 111,1 372,1 Mend 149,3 166,7 171,3 176,6 180,9 182,9 194,6 202,2 208,7 215,9 2109, Ir 34,2 34,9 33,4 32,6 32,4 31,4 33,9 34,9 35,3 36,5 146, ár 112,4 124,0 122,6 121,4 120,8 118,7 126,2 131,2 132,6 135,4 178, ár 152,8 169,8 172,3 175,2 177,2 176,3 186,3 192,3 195,8 200,9 193, ár 180,1 201,3 204,0 208,2 210,9 211,9 223,4 231,0 237,4 245,8 218, ár 203,1 222,0 222,4 227,5 230,6 232,4 245,9 253,4 259,8 268,4 194, ár 217,4 241,0 240,6 245,0 247,7 247,8 259,4 267,0 273,2 282,0 188, ár 211,4 240,6 245,3 254,1 258,6 260,1 273,7 280,5 287,2 293,7 187, ár 198,0 223,6 229,9 238,4 247,7 251,5 266,6 277,4 286,2 295,2 204, ár 181,2 202,4 207,8 216,4 224,8 227,4 241,0 251,0 259,2 271,5 149, ár 150,6 166,3 174,3 179,8 186,7 188,7 195,9 204,8 212,0 218,4 120, ár 110,2 121,1 130,8 135,5 139,4 141,9 151,6 157,0 162,3 165,3 103, ár 77,2 87,4 101,9 108,0 112,2 115,6 126,7 130,1 135,0 138,0 88,8 Over 74 ár 59,7 68,3 79,0 83,7 86,7 91,9 107,2 112,6 117,7 120,8 135,6 Kvnder 89,5 104,6 111,0 115,7 120,3 123,4 133,9 138,4 143,6 148,3 2195, ár 24,8 25,8 25,1 24,9 24,9 24,5 27,1 27,8 28,3 28,7 139, ár 89,9 101,7 101,6 100,4 99,1 97,8 103,7 106,5 108,2 109,5 172, ár 117,8 134,2 136,5 139,3 142,1 142,4 148,4 150,1 152,7 155,2 185, ár 125,7 145,4 149,0 153,9 158,5 160,7 167,7 170,5 175,6 181,3 207, ár 125,5 148,7 153,5 159,6 165,1 168,3 176,5 179,8 185,4 191,3 186, ár 123,1 147,2 154,0 161,2 168,2 172,7 182,3 187,5 194,2 200,0 182, ár 113,0 137,2 147,2 155,3 162,7 168,0 177,7 184,3 192,4 199,6 183, ár 99,9 120,7 130,9 138,6 146,9 152,8 163,4 170,7 178,6 186,4 198, ár 87,6 104,0 113,2 120,0 127,1 132,4 142,2 148,2 155,1 162,8 149, ár 71,5 84,2 94,7 99,4 104,5 108,0 116,6 121,5 126,8 131,2 127, ár 60,1 68,5 78,2 82,4 85,5 88,6 100,9 103,8 107,6 109,5 115, ár 55,0 62,6 72,0 75,6 78,3 81,4 98,7 100,6 104,1 105,2 111,0 Over 74 ár 49,6 56,2 64,4 67,9 70,2 73,2 95,9 100,9 104,2 105,6 236,4 tusnde Hejeste personndkomst ordnet tendedele efter Tusnde kroner stgende ndkomst (decler) 10 pct pá hajest 22,3 27,4 32,3 34,7 36,6 38,9 48,6 55,7 58,5 59,5 20 pct pá hejest _ 44,2 49,6 55,3 57,7 59,1 61,0 77,3 83,5 86,8 88,2 30 pct pá hejest 57,0 64,5 70,9 74,0 76,3 79,0 97,0 99,8 103,2 105,6 40 pct pá hejest 82,7 94,1 101,8 105,3 108,1 110,7 120,9 124,2 127,4 131,0 50 pct pá hajest 105,4 120,1 128,2 132,0 135,9 137,9 143,6 147,6 152,8 158,4 60 pct pá hajest 128,4 145,7 152,4 157,1 161,6 163,4 171,4 177,1 183,1 189,7 70 pct pá hejest 151,7 172,4 176,4 182,0 187,6 189,7 198,5 204,6 211,4 218,9 80 pct pá hejest 176,1 201,0 204,1 210,9 217,3 220,1 230,0 237,3 245,2 253,7 90 pct pá hejest _ 217,4 249,0 252,7 261,3 269,2 272,7 284,7 294,1 303,4 314,4 Nedre kvartl 47,3 53,8 60,3 63,2 65,1 67,6 89,3 90,6 93,5 94,5 0vre kvartl 163,2 185,8 189,2 195,3 201,2 203,6 213,0 219,6 227,0 235,0 Gn koeffcent 0,40 0,40 0,39 0,39 0,39 0,38 0,36 0,36 0,36 0,36 66

67 \(: Indkomst og formue Andel af samlet famlendkomst og nettoformue decler efter Famlendkomst fer skat Famlendkomst efter skat Nettoformue famletype Procent Procent Procent Famler aft 1 declgruppel 1,1 1,1 1,3 1,7 1,7 1,4 1,5 1,5 2,0 2,0 21,4 19,9 18,1 14,4 2 declgruppe 3,4 3,3 3,9 3,9 3,9 4,7 4,6 4,5 4,4 4,4 3,2 3,3 2,9 2,9 3 declgruppe 4,6 4,5 4,9 4,8 4,7 5,8 5,7 5,6 5,5 5,5 0,6 0,8 0,7 0,8 4 declgruppe 6,0 6,0 6,0 5,9 5,9 6,9 6,8 6,7 6,5 6,5 0,1 0,1 0,1 0,0 5 declgruppe _ 7,5 7,4 7,3 7,2 7,1 8,0 7,9 7,8 7,6 7,6 0,7 0,5 0,6 0,5 6 declgruppe 9,1 9,1 8,9 8,8 8,8 9,4 9,3 9,2 9,1 9,1 2,2 1,9 2,0 1,8 7 declgruppe 11,3 11,3 11,1 11,0 11,0 11,5 11,4 11,4 11,3 11,2 6,5 5,8 5,6 5,3 8 declgruppe 14,1 14,2 13,8 13,7 13,7 14,0 14,0 13,9 13,7 13,7 14,3 13,2 12,4 11,8 9 declgruppe 17,1 17,3 16,8 16,6 16,7 16,3 16,3 16,3 16,1 16,1 25,4 24,3 23,0 22,3 10 declgruppe _ 25,7 25,9 25,8 26,3 26,6 22,0 22,5 23,0 23,7 24,0 76,1 78,2 78,0 76,3 Maksmal udjvnngspct2 28,3 28,6 27,4 27,6 27,9 23,8 24,2 24,7 24,8 25,0 85,7 85,7 83,6 80,8 Par m/u barn 1 declgruppe' 3,0 3,1 3,3 3,5 3,4 3,9 3,9 3,9 4,2 4,1 23,5 21,8 19,8 14,7 2 declgruppe 5,1 5,1 5,3 5,3 5,2 6,3 6,2 6,2 6,1 6,1 5,2 4,9 4,3 3,8 3 declgruppe 6,6 6,6 6,8 6,6 6,6 7,6 7,5 7,5 7,4 7,3 1,7 1,8 1,5 1,4 4 declgruppe 8,0 8,0 7,9 7,8 7,8 8,7 8,6 8,6 8,4 8,4 0,1 0,1 0,1 0,1 5 declgruppe 9,1 9,1 9,0 8,9 8,9 9,5 9,5 9,4 9,2 9,2 2,1 1,6 1,7 1,6 6 declgruppe 10,1 10,1 9,9 9,8 9,8 10,3 10,2 10,1 10,0 9,9 5,8 4,8 4,6 4,5 7 declgruppe 11,1 11,1 10,9 10,7 10,7 11,0 11,0 10,9 10,7 10,7 10,6 9,4 8,7 8,4 8 declgruppe 12,3 12,2 12,0 11,9 11,9 11,9 11,8 11,7 11,6 11,6 16,3 15,1 14,1 13,5 9 declgruppe _ 14,0 14,0 13,8 13,7 13,8 13,1 13,1 13,0 12,9 13,0 24,7 23,7 22,3 21,5 10 declgruppe 20,7 20,7 21,1 21,8 22,0 17,7 18,1 18,6 19,6 19,8 70,9 74,2 74,1 70,4 Maksmal udjvnngspct2 18,2 18,2 17,8 18,2 18,4 14,0 14,2 14,4 14,9 15,1 82,8 83,3 80,6 75,4 Enlge aft m/u barn (ekskl voksne med bopæl hos forældre3) 1 declgruppe' 2,3 2,3 2,7 3,0 2,9 2,7 2,8 3,1 3,3 3,2 14,0 13,2 12,1 10,8 2 declgruppe 4,9 4,8 5,7 5,7 5,6 6,5 6,4 6,3 6,3 6,2 2,0 2,2 2,1 2,4 3 declgruppe 5,7 5,7 6,7 6,5 6,5 7,5 7,5 7,4 7,3 7,3 0,4 0,5 0,5 0,7 4 declgruppe 6,6 6,6 7,4 7,2 7,1 8,4 8,3 8,3 8,1 8,1 0,1 0,1 0,1 0,0 5 declgruppe 8,0 7,9 8,2 8,1 8,0 9,2 9,1 9,0 8,9 8,9 0,5 0,4 0,4 0,4 6 declgruppe 9,6 9,6 9,4 9,3 9,3 10,1 10,1 9,9 9,8 9,8 1,4 1,2 1,2 1,1 7 declgruppe _ 11,4 11,3 10,8 10,8 10,7 11,1 11,1 11,0 10,9 10,8 4,0 3,8 3,8 3,4 8 declgruppe 13,1 13,1 12,4 12,4 12,4 12,2 12,2 12,1 12,1 12,0 11,1 10,8 10,4 9,7 9 declgruppe 15,4 15,4 14,5 14,5 14,5 13,7 13,7 13,7 13,7 13,6 24,1 23,7 22,8 22,1 10 declgruppe 23,1 23,3 22,3 22,6 23,0 18,5 18,8 19,2 19,7 20,0 75,2 76,0 76,1 77,3 Maksmal udjævnngspct2 23,0 23,2 19,9 20,2 20,6 15,8 16,0 16,0 16,4 16,6 81,2 81,4 80,2 80,3 1 Mr et datamaterale opdeles tendedele efter stgende værd of en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper Procent =rnaa 7074 arge ard= 4549 ange I _ wow 2 Den procentdel of den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tl famler med ndkomster under gennemsnttet for at fá en helt lge ndkomstfordeng MIIP Procent af personerne Procent o o 3 Personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forldre, med mndre personen er gft Fer skat eller sets har hjemmeboende born Elter skat hM A mpg ow Procent af famlerne Fordelng af personndkomstrnassen 1997 Fordelng af famlendkomstmassen

68 tusnde Indkomst og formue Gennemsntlg famlendkomst 1990 ± for skat efter famletype Tusnde kroner Antal Famler alt 201,2 207,4 215,2 218,8 237,9 247,7 258,2 267, ,9 Uden barn 168,3 174,5 180,8 184,6 201,8 210,4 219,6 227, ,3 Med born 308,4 316,4 330,4 335,7 362,2 375,9 391,4 406,4 641,7 Par 299,1 309,7 323,3 329,9 354,1 367,9 385,1 399,7 1297,9 Uden barn 269,9 281,3 293,9 301,3 322,4 335,3 352,1 365,5 774,5 Med barn 339,1 349,2 364,9 371,4 400,5 415,8 433,6 450,3 523,4 Enlge alt 129,1 132,4 136,7 139,1 155,4 160,0 165,2 170, ,4 Uden born 124,9 128,6 132,4 134,8 151,3 155,8 161,1 166, ,7 Med born 168,3 168,2 177,5 179,2 194,9 201,2 205,2 211,8 117,7 Enlge mend 138,2 142,0 145,7 148,0 163,6 169,3 175,2 181,6 555,5 Uden born 136,2 140,1 143,7 146,0 161,6 167,3 173,2 179,4 540,9 Med born 201,7 204,0 214,5 216,8 233,6 243,1 249,5 260,5 14,7 Enlge kvnder 122,1 125,1 129,8 132,2 149,1 152,9 157,4 161,8 712,9 Uden born 115,1 118,6 122,6 125,0 142,1 145,6 150,4 154,5 609,8 Med born 163,0 162,7 171,9 173,8 189,4 195,4 199,0 204,9 103,1 Voksne med bopæl hos forældrel 85,7 85,9 86,4 85,2 91,8 96,4 98,3 100,6 237,3 Fælleshusholdnnger 52,2 56,4 59,0 62,8 76,4 113,5 117,6 119,2 54,3 Gennemsntlg famlendkomst efter skat efter famletype Tusnde kroner Antal tusnde Famler alt 127,9 131,9 136,7 139,6 150,1 156,3 163,5 169, ,9 Uden born 108,9 113,1 116,8 119,7 128,4 133,9 140,2 145, ,3 Med barn 189,9 194,1 203,4 207,8 224,7 233,4 243,9 252,7 641,7 Par 184,4 190,9 198,9 203,9 220,5 228,8 240,3 249,2 1297,9 Uden born 168,4 175,7 182,7 187,9 203,1 210,7 221,9 230,4 774,5 Med born 206,3 212,0 222,0 227,1 245,9 255,5 267,5 277,0 523,4 Enlge alt 87,0 89,3 92,2 94,2 99,9 103,3 107,2 111, ,4 Uden barn 84,0 86,7 89,1 91,2 96,6 99,8 103,8 107, ,7 Med born 115,0 113,4 121,2 123,0 131,9 136,7 140,1 145,1 117,7 Enlge mend 87,8 90,6 92,8 95,0 101,6 105,3 109,6 113,9 555,5 Uden barn 86,7 89,6 91,7 93,9 100,4 104,1 108,4 112,6 540,9 Med born 122,7 124,0 131,8 133,6 142,9 149,6 154,6 162,3 14,7 Enlge kvnder 86,4 88,2 91,6 93,6 98,7 101,7 105,3 108,9 712,9 Uden barn 81,0 84,2 86,8 88,7 93,2 96,0 99,7 103,2 609,8 Med born 113,8 111,8 119,6 121,5 130,3 134,9 138,1 142,7 103,1 Voksne med bopæl hos forældrel 58,2 58,4 58,7 58,4 62,4 65,1 66,4 67,8 237,3 Fælleshusholdnnger 41,3 44,9 47,3 50,4 53,2 78,1 81,2 83,6 54,3 Gennemsntlg nettoformue efter famletype Tusnde kroner Antal tusnde Famler alt 196,4 181,7 203,7 210,4 218,0 228,0 270, ,2 Uden born 229,9 220,9 238,7 247,5 252,4 266,9 308, ,9 Med born 87,2 52,2 86,3 83,6 99,7 94,2 141,9 641,2 Par 267,4 241,9 278,9 288,2 302,8 313,7 387,4 1291,8 Uden born 391,7 374,3 407,4 422,6 432,9 455,2 540,7 769,1 Med born 97,5 57,6 96,8 93,9 112,8 106,2 161,8 522,6 Enlge alt _ 158,8 151,6 163,6 169,8 171,1 181,7 202, ,9 Uden born 171,5 164,7 176,8 183,6 184,5 196,2 217, ,9 Med born 40,5 27,9 39,8 38,2 42,7 41,7 54,6 118,0 Enlge mend 116,5 106,2 119,1 125,0 130,1 137,0 157,9 552,9 Uden born 118,7 108,4 120,4 126,1 131,4 138,6 158,7 538,4 Med born 48,3 32,9 72,1 85,0 84,2 79,9 129,9 14,4 Enlge kvnder _ 190,8 186,2 197,8 204,3 202,8 216,2 236,4 712,1 Uden born 216,9 213,5 225,9 234,1 231,3 247,0 269,1 608,5 Med born 39,3 27,1 34,9 31,4 36,8 36,3 44,1 103,6 Voksne med bopæl hos forældrel 25,4 26,7 28,9 29,0 30,6 31,1 31,1 241,3 Fælleshusholdnnger 143,4 144,9 146,9 155,6 156,6 158,6 166,7 54,2 1 Personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge forldre, med mndre personen er gft eller sels har hjemmeboende born 68

69 Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter erhverv 1996 Alle Selvstændge Lon, forbrug og prser Lonmodtagere Pensonster og efterlonsmodtagere Ovrge ude af erhverv Kroner pr husstand A Erhvervsndkomst aft Lon mv _ Vrksomhedsoverskud mv B Formuendkomst C Overfersler fra prvate D Overfersler fra det offentlge E Andre ndkomster og afstemnng F Kaptaloverfersler tl husstanden G Samlet ndkomst (A+B+C+D+E+F) H Indkomstskatter mv I Prvate renteudgfter mv J Dsponbel ndkomst alt (G+H) K Udbetalnger fra kaptalpensoner L Belob tl rádghed alt (J+K) M Stempelafgfter, gebyrer og Wader N Gaver, velgerenhed _ Kontngent tl forennger P Nettoopsparng Q Forbrug alt (LMNüP) Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej mv Bolgbenyttelse Elektrctet og brændsel Bolgudstyr, husholdnngstjenester ol Medcn og Iægeudgfter Anskaffelse af transportmdler Anden transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng og rejser Andre varer og tjenester Indrekte tlskud fra det offentlge alt Indrekte tlskud vedrerende bernepasnng Indrekte tlskud vedrerende uddannelse Indrekte tlskud vedrerende sundhed Produktons og mportskatter alt _ Moms Punktafgfter Ejendomsskatter Andre afgfter Nettoformue ultmo 1996 _ Antal mv Antal personer pr husstand 2,1 2,5 2,5 1,4 1,9 Heraf voksne 1,7 1,8 1,8 1,4 1,4 Antal husstande undersegelsen Antal husstande Danmark (tusnder) Anmlnddelngen bygger pá hovedpersonens socoekonomske status, se ordforklarngen bag bogen, hvor ogsà begreberne formuendkomst, overfersler fra prvate, overfersler fra det offentlge, kaptaloverfersler samt ndrekte tlskud er medtaget 69

70 Danmark Lon, forbrug og prser Indkomster, forbrug, skatter og tlskud fordelt efter husstandenes samlede ndkomst 1996 Alle Under kr Kroner pr husstand kr kr kr kr kr og derover A Erhvervsndkomst aft Len mv Vrksomhedsoverskud mv B Formuendkomst C Overfersler fra prvate D Overfersler fra det offentlge E Andre ndkomster og afstemnng F Kaptaloverfersler tl husstanden G Samlet ndkomst (A+B+C+D+E+F) H Indkomstskatter mv I Prvate renteudgfter mv J Dsponbel ndkomst alt (GaI) K Udbetalnger fra kaptalpensoner L Beleb tl radghed alt (J+K) M Stempelafgfter, gebyrer og beder N Gaver, velgerenhed Kontngent tl forennger P Nettoopsparng Q Forbrug aft (LMNOP) Fedevarer Drkkevarer og tobak Beklædnng og fodtej mv Bolgbenyttelse Elektrctet og brændsel Bolgudstyr, husholdnngstjenester ol _ Medcn og lægeudgfter Anskaffelse af transportmdler Anden transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng og rejser Andre varer og tjenester Indrekte tlskud fra det offentlge alt Indrekte tlskud vedrerende bernepasnng Indrekte tlskud vedrerende uddannelse Indrekte tlskud vedrerende sundhed Produktons og mportskatter art Moms Punktafgfter Ejendomsskatter Andre afgfter Nettoformue ultmo Antal mv Antal personer pr husstand 2,1 1,0 1,3 1,8 2,3 2,7 3,1 Heraf voksne 1,7 1,0 1,2 1,5 1,8 2,0 2,2 Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson 0,4 0,6 0,6 0,4 0,4 0,3 0,2 Andel ejerbolg 0,5 0,3 0,4 0,6 0,7 0,8 Bolgareal m' Antal husstande undersegelsen Antal husstande (tusnder) Procent af samlet forbrug ` J 1987 L ; f 0 or Fede, drkke og Beklædnng og Bolg og brændsel tobakvarer fodtej Bolgudstyr, husholdnngs tjenester Medcn og Transport og Frtd lægeudgfter kommunkaton dagnsttutoner mv Andre varer og tjenester Forbrugssammensætnng prvate husstande 70

71 ejerbolg Lon, forbrug og prser Forbrugets procentvse sammenstnng husstandene fordelt efter velstandsnveau 1987 Alle 1 fjerdedel 2 fjerdedel 3 fjerdedel 4 fjerdedel Procent 1996 Alle 1 fjerdedel 2 fjerdedel 3 fjerdedel 4 fjerdedel Forbrug aft Fade, drkke og tobaksvarer ,,, Beklædnng og fodtej Bolg og brændsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn og Iægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, dagnsttutoner, undervsnng mv Andre varer og tjenester Anm Husstandene er her nddelt efter 'velstandsnveau' Det er sket ved at tage udgangspunkt shvel husstandenes ndkomst som husstandenes sterrelse og sammensætnng pá born og voksne '1 fjerdedel' omfatter derfor den fjerdedel of alle Danmark, der bor husstande med den laveste ndkomst, nhr husstandssterrelsen tages betragtnng '4 fjerdedel' omfatter pá den anden sde den fjerdedel of Danmarks ndbyggere, som bor husstande med den hejeste ndkomst (reguleret for husstandssterrelse) Opdelngen og afgrnsnngen of forbruget er sket ph en anden made end de evrge tabeller fra f orb rug vu nders øg esen Forbrug pr husstand fordelt efter husstandstype 1996 Alle Enlge under 60 ár uden born Kroner pr husstand Enlge 60 ár og derover uden born Enlge med 2 voksne uden 2 voksne uden born born, hoved born, hovedperson under person 60 ár 60 fr og derover 2 voksne med born 0vrge husstandstyper Samlet ndkomst _ Beleb tl rádghed Nettoopsparng Forbrug alt Fedevarer Ikkealkoholske drkkevarer Alkoholske drkkevarer Tobak Beklædnng mv Fodtej mv Husleje Beregnet husleje af egen bolg mv Reparaton og vedlgeholdelse af bolg Tjenester forbndelse med bolg Elektrctet og brændsel Mebler og gulvtæpper mv Gardner, sengelnned ol Husholdnngsmaskner ol Servce, kekkenudstyr, badeværelsesudstyr mv Husholdnngs og haveredskaber Andre varer og tjenester tl husholdnngen Medcn, vtamner, brller Lege, tandlege ol Hosptaler, sanatorer ol Anskaffelse af transportmdler Drft af transportmdler Keb af transportydelser Kommunkaton Elektronsk frtdsudstyr ol Musknstrumenter, bade mv Sportsudstyr, legetej, planter, kæledyr mv Forlystelser, tvlcens mv Boger, blade, papr ol Pakkede fererejser Undervsnng Restauranter, hoteler ol Personlg pleje, dagnsttutoner, forskrnger, andre varer og tjenester Antal mv Antal personer pr husstand 2,1 1,0 1,0 2,5 2,0 2,0 3,8 3,6 Heraf voksne 1,7 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,1 Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson 0,4 0,5 0,7 0,9 0,3 0,2 0,2 0,2 Andel 0,5 0,2 0,4 0,2 0,6 0,7 0,7 0,8 Bolgareal mz Antal husstande undersegelsen Antal husstande Danmark tusnder ,

72 alderen famle alderen hele par) 1 Lon, forbrug og prser Famlers besddelse af varge forbrugsgoder Tusnde Antal famler Andel af famler med: Procent Ejerbolg _ 58,8 Sommerhus 10,7 Terretumbler 23,9 Vaskemaskne 68,7 Opvaskemaskne 28,5 Mkrobelgeovn _ 16,6 Vdeo _ 40,9 Cd afspller Pc/hjemmecomputer 15,1 Telefonsvarer Mobltelefon Telefax Modem tl pc/hjemmecomputer (telefax/telefon) Vdeokamera _ Cdrom Internet 54,0 10,5 67,8 30,6 20,6 47,6 19, ,8 9,4 25,3 68,8 33,1 25,4 55,4 39,6 23,4 13, ,4 10,3 30,0 73,8 35,8 31,5 63,4 47,7 27,2 17, ,1 9,5 31,3 73,2 35,4 34,9 66,5 58,0 33,2 21,1 13, ,6 9,4 32,9 72,5 39,9 37,2 73,1 65,5 36,6 26,4 20,1 8,5 5,9 14,9 11,5 6,1 5, ,0 8,1 33,9 75,5 39,1 41,1 74,3 73,3 45,1 33,4 37,7 7,0 10,2 16,4 20,7 4, ,5 9,9 36,5 73,8 39,3 43,6 79,1 78,7 48,4 38,7 42,7 11,8 15,7 16,3 28,1 9, ,8 11,5 40,7 77,3 45,6 49,3 81,6 80,9 52,5 40,7 48,7 20,6 26,9 23,1 40,0 21,5 Antal Intervewede personer Anm Opgorelserne er baseret pá Danmarks Statstks omnbus fonsk Resultaterne er opregnet tt antal famler landet, levende par), det der dog hest kan være ét ægtepar (samlevende undersogelser oktober nkl, hvor et reprsentatvt bestáende af en eller fere personer 1674 ár, som bor famlen Resultaterne er behaftet med en uskkerhed pá op udsnt of befolknngen ár er blevet ntervewet tele samme bolg og er med hnanden (herunder ogsá sam tt +/ 2,5 pct Forbrug af drkke og tobaksvarer Tusnde lter Udenlandsk sprtus Dansk sprtus Udenlandsk og dansk bord og hedvn Mlloner lter Afgftsplgtgt Skattefrt 011, Lter á 100 procent Gennemsntlgt alkoholforbrug pr ndbygger 9,7 9,6 9,7 9,6 9,8 9,7 9,9 10,0 10,0 9,9 9,5 Gennemsntlgt alkoholforbrug pr ndbygger over 14 ár 11,8 11,5 11,6 11,6 11,8 11,7 12,0 12,1 12,2 12,1 11,6 Mlloner stykker Cgaretter Cgarer og cgarllos Tons Regtobak Anm Forbruget af drkke og tobaksvarer er det afgftsbergtgede 1 Afgften for skatteklasse II bortfaldt pr 1 jul 1991 forbrug 2 Fremstllng drftsáret 1 okt: 30 sept Lter á 100 pct pr ndb over 14 9r p E Vn 01 Sprtus : Det samlede forbrug af afgftsbergtget sprtus 72

73 den Lon, forbrug og prser Forbrug af nogle vgtge ' nærngsmdler Mlloner klo Konsummaelk og flede mv Sedmælk, mn 3,5% fedt, alt 256,5 241,9 231,0 226,4 225,2 220,7 222,5 213,2 218,5 212,7 211,7 heraf autorseret salg 181,5 166,9 156,0 151,4 150,2 145,7 147,5 138,2 143,5 13 7, 7 136,7 Producentforbrug og drekte salgt _ 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmælk, 1,51,8% fedt 269,4 281,0 289,0 290,6 292,1 284,5 288,2 287,2 298,4 290,5 289,8 Skummetmælk 66,0 67,3 64,8 63,5 61,2 58,0 58,9 59,9 68,7 75,9 89,1 Kærnemælk 39,1 39,1 35,6 33,1 33,3 28,9 32,1 27,5 27,3 27,8 24,5 Ymer, tykmælk ol 35,9 36,5 35,7 36,5 37,2 35,2 36,1 34,2 32,9 33,1 33,8 Yoghurt (alle typer) 39,8 40,6 40,3 44,3 44,9 43,0 39,4 40,6 39,8 39,3 42,2 Kakaomælk og skummetmælk 30,4 28,8 26,9 28,3 33,0 33,7 35,5 31,4 32,8 32,5 37,9 Andre konsummælkprodukter 4,9 5,1 5,2 4,9 6,2 4,7 5,9 5,4 5,8 7,5 6,2 Flede (nkl creme frache) alt 46,7 47,1 47,3 47,6 48,6 52,1 52,2 50,0 50,7 50,5 50,4 heraf creme frache 8,4 8,7 8,9 9,0 9,2 9,4 10,0 9,6 9,7 10,0 9,8 Fedtstoffer Smer2 35,4 32,5 29,8 20,8 15,5 13,4 12,2 10,8 10,6 9,7 9,8 Margarne 87,0 80,9 76,7 70,3 70,8 66,5 62,3 66,8 57,4 52,1 51,1 Ost 65,0 72,9 75,4 79,2 79,9 92,6 91,4 88,3 88,7 86,8 86,8 Æg 73,9 72,6 71,5 73,2 77,9 77,3 83,7 82,9 74,2 80,2 85,9 Kad Okse og kalveked3 87,1 98,4 96,8 99,5 105,6 104,1 98,2 92,3 95,8 97,6 102,6 Spselge bprodukter af kvæg3 12,0 13,3 13,4 13,2 12,8 9,6 8,7 10,3 12,3 9,3 5,2 Svneked4 337,6 331,3 329,8 334,0 334,2 334,0 329,4 334,7 340,5 300,7 333,5 Spselge bprodukter af svn 30,2 31,2 31,1 25,6 28,2 28,0 25,9 21,1 20,0 16,3 20,7 Fjerkræked 60,2 60,3 59,6 63,9 70,3 72,1 77,2 79,8 79,4 95,4 93,2 Hesteked 1,0 1,0 1,0 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,4 0,4 Fare og lammeked 4,1 4,4 4,9 5,1 5,1 5,3 6,1 6,3 5,7 5,2 6,4 Vldt 3,4 3,4 3,4 3,4 3,9 4,0 4,0 3,9 3,7 3,6 3,6 Mel og gryn mv Hvedemel 229,3 224,2 230,2 249,0 263,5 257,1 263,0 282,3 281,8 302,6 330,1 Rugmel 99,9 101,5 94,4 92,7 85,8 82,9 79,6 80,1 81,8 89,4 79,0 Havregryn 9,6 6,1 7,1 8,2 8,1 16,5 17,7 19,6 20,2 23,4 20,3 Mel og gryn evrgt5 50,3 56,1 61,0 57,0 65,8 68,7 78,6 82,1 91,3 91,6 94,1 Sukker6 191,2 184,0 192,2 200,3 207,4 216,0 219,0 210,7 201,6 221,5 226,7 Kartofler (ekskl prvatavd' 330,6 292,0 292,5 293,3 294,2 294,2 296,2 297,0 299,0 300,7 301,4 t Omfatter producenternes forbrug af egen produkton samt salget drekte tal forbrugere (staldderssalget) 2 Hertl kommer blandngsprodukter, der udgjorde ca 29 mo kg Fra 1994 regnes nyrer og nyrefedt tal henholdsvs spselge bprodukter og spselgt fedt, mod tdlgere tl slagtekroppen tal er delvst skennede 5 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn af byg, majs, rs og durumhvede 6 Fra og med 1994: Ekskl sukker anvendt kemske ndustr 7 Fra og med 1989: Forbruget er revderet forhold tl tdlgere opgerelser Klo pr ndbygger p r Mælk mv Smer og margarne Ost, II I 1 Æg Ked Mel og Sukker Kartofler gryn 1 Forbruget pr ndbygger af nogle vgtge nærngsmdler 73

74 Lon, forbrug og prser Vægte pr Forbrugerprsndekset sept 1980 =100 Forbrugerprsndeks, alt ,0 172,9 177,4 181,7 185,5 187,8 191,6 195,6 199,7 204,1 207,9 Fedevarer 14,32 157,5 164,2 164,7 165,7 168,5 168,0 173,0 178,2 181,2 187,5 191,4 Drkkevarer 3,41 158,8 162,7 167,1 166,4 164,1 154,1 154,9 157,3 160,4 164,7 169,6 Tobaksvarer 2,55 158,4 158,8 162,8 171,4 180,6 184,4 187,8 191,2 201,1 204,1 207,7 Beklædnng og fodtej 5,36 159,9 168,6 170,2 174,2 17 7, 0 178,4 180,0 180,0 179,9 181,0 182,6 Bolg 21,94 171,2 182,2 192,1 200,6 207,6 213,9 220,2 225,4 230,0 236,3 242,1 Brændsel, el, gas, varme 5,75 166,4 179,1 185,4 188,5 186,4 186,1 185,4 185,0 195,8 201,9 207,9 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 6,03 160,6 165,6 170,4 174,4 178,7 180,1 180,9 184,7 187,6 189,6 193,2 Helseudgfter 2,02 194,6 209,7 221,4 216,5 220,8 226,2 229,8 230,5 230,7 232,5 235,0 Transport 15,68 168,3 175,7 176,7 181,0 185,1 188,9 194,0 199,8 204,7 208,4 210,5 Telefon og porto 2,12 160,4 173,6 177,3 182,1 186,3 186,4 186,1 186,1 186,1 186,1 184,4 Frtdsudstyr, underholdnng 9,67 165,2 171,7 177,3 182,4 186,3 189,5 192,7 197,4 200,2 202,1 204,0 Andre varer og tjenester 11,15 166,4 172,3 177,5 180,5 184,1 187,7 191,1 194,9 199,8 204,6 209,6 Varer og tjenester, ekskl husleje 80,13 163,6 170,8 174,2 177,5 180,6 182,1 185,2 189,0 193,2 197,1 200,5 Varer 55,23 158,8 165,6 168,0 169,9 171,7 171,8 174,2 177,5 181,3 184,6 187,5 Tjenester 24,90 181,8 190,4 197,5 205,2 212,3 217,4 222,8 228,4 233,8 239,6 244,4 Anm Indeksene for Irene er beregnet ud fra vægte for apr 1984 Fra februar 1991 tl september 1996 pi vmgte for januar 1991 Vægte pr Nettoprsndekset sept november 1974 januar 1975 =100 Nettoprsndeks, alt ,4 261,4 269,6 276,7 282,5 286,5 291,2 296,9 302,7 309,4 314,0 Fedevarer 14,81 240,3 250,5 253,0 254,2 258,7 258,3 266,1 274,4 279,0 289,0 294,1 Drkkevarer 2,78 245,3 254,0 264,7 273,3 286,2 287,2 289,2 295,9 304,4 313,8 320,5 Tobaksvarer 0,73 258,0 260,4 280,8 296,9 317,0 338,1 356,5 374,8 396,0 413,4 434,3 Beklædnng og fodtej 5,68 216,1 227,9 229,9 235,8 239,5 241,4 243,7 243,6 243,5 244,9 247,0 Bolg 25,65 259,4 273,2 284,6 294,2 300,4 306,5 311,6 318,0 323,8 332,5 339,9 Brændsel, el, gas, varme 4,36 244,0 275,9 288,5 296,5 287,2 283,8 277,4 271,7 289,1 295,6 291,3 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 6,40 239,0 247,4 255,7 261,3 267,8 269,9 271,2 277,0 281,4 284,3 289,8 Helseudgfter 2,34 292,7 306,8 315,6 324,8 331,2 338,2 341,9 342,9 343,7 346,7 349,9 Transport 12,46 264,6 280,5 291,1 301,5 309,5 318,7 326,6 334,3 341,7 348,4 348,4 Telefon og porto 2,27 192,0 207,9 212,5 218,2 223,2 223,4 223,1 223,1 223,1 223,1 221,1 Frtdsudstyr, underholdnng _ 10,81 236,1 246,2 254,9 262,0 267,8 271,8 276,3 283,1 287,7 290,9 293,9 Andre varer og tjenester 11,71 280,0 291,2 302,6 311,6 321,5 329,4 335,4 342,1 350,3 358,4 367,2 Varer og tjenester, ekskl bolg 74,35 246,5 259,3 266,6 272,9 278,6 282,0 286,6 292,0 297,9 304,0 307,6 Anm Indeksene for Irene er beregnet ud fra vmgte for apr 1984 Fra februar 1991 tl september 1996 pi vmgte for januar `' Procent MN J r, MEMEMENIIE P MIME R I : 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Forbrugerprsndekset Nettoprsndekset Anm Eksempelvs angver "80/81" den procentvse ændrng fra 1980 tl 1981 Procentvs árlg ændrng forbrugerprsndekset og nettoprsndekset 74

75 Vægte Lon, forbrug og prser Engros og rávareprsndekset =100 Engrosprsndeks alt 1 000,0 93,6 99,0 100,0 100,6 99,5 98,9 100,1 103,0 104,1 106,1 105,5 Fordelt efter anvendelse: Produktonsmdler 609,6 92,7 98, ,6 98,0 98,5 99,5 103,0 104,5 106,4 105,3 Rávarer tl landbrug 43,1 107,3 111, ,1 95,7 100,1 97,8 98,8 103,7 105,5 98,6 Rávarer tl evrge erhverv 398,4 93,8 99, ,6 97,8 97,0 99,7 104,5 104,5 106,4 106,2 Brændstoffer og smereoler 36,3 81,0 94, ,3 87,4 87,0 82,0 80,5 93,0 98,3 84,5 Maskner og værktej, varetransportmdler 131,8 91,8 96, ,6 101,6 103,7 104,5 106,2 107,8 109,0 110,5 Forbrugsvarer 390,4 94,9 99, ,2 101,7 99,6 100,9 102,9 103,6 105,6 105,8 Anmalske fedevarer ekskl fsk 122,3 95,9 103, ,0 99,0 93,9 94,5 97,1 97,5 101,8 96,2 Fsk og fskeprodukter 35,4 102,9 97, ,2 99,2 91,0 89,9 88,1 87,6 93,0 104,2 Vegetablske fedevarer 28,0 96,2 97, ,2 105,2 102,0 106,6 112,6 111,2 109,7 116,0 Nydelsesmdler _ 27,6 97,5 98, ,4 105,8 108,1 112,0 115,7 119,8 123,0 125,5 Andre forbrugsvarer 177,1 92,5 96, ,8 102,7 103,7 105,0 106,4 107,2 107,3 108,1 Fordelt efter oprndelse: Danske varer aft 632,3 93,1 98, ,1 99,6 99,1 100,1 103,3 105,0 106,8 106,3 Danske produktonsmdler 349,2 92,5 97, ,8 97,4 98,7 99,4 103,0 105,3 106,8 106,2 Rávarer tl landbrug 29,3 107,3 111, ,1 93,2 97,8 96,3 98,6 101,1 100,3 98,6 Rávarer tl evrge erhverv 226,2 92,3 97, ,4 97,4 97,7 99,8 104,6 105,8 107,2 107,3 Brændstoffer og smereoler 19,8 78,4 93, ,0 84,8 85,5 81,2 78,4 92,4 96,8 79,5 Maskner og værktej, varetransportmdler 74,1 90,6 94, ,3 102,7 104,6 104,4 106,6 108,8 110,9 113,0 Danske forbrugsvarer 283,0 95,0 100, ,7 102,0 99,5 101,0 103,6 104,6 106,9 106,4 Anmalske fedevarer, ekskl fsk 116,5 95,9 103, ,6 98,6 93,5 94,2 97,1 97,7 102,2 96,3 Fsk og fskeprodukter 21,6 101,4 96, ,9 98,9 89,6 90,6 88,6 90,6 95,3 103,9 Vegetablske fedevarer 19,9 96,8 98, ,7 105,9 103,3 108,7 117,2 113,6 109,4 116,8 Nydelsesmdler 23,0 94,9 96, ,6 106,2 110,0 113,4 117,1 120,9 123,9 127,4 Andre forbrugsvarer 102,1 91,7 96, ,2 104,0 105,1 106,5 108,6 110,1 110,4 111,7 lmportvarer alt 367,7 93,7 100, ,6 99,2 98,7 100,0 102,4 102,7 104,8 104,1 Importerede produktonsmdler 260,3 92,9 100, ,8 98,8 98,2 99,7 103,0 103,5 106,0 104,0 Rávarer tl landbrug 13,8 108,3 111, ,0 101,0 104,7 101,0 99,3 109,0 116,5 98,5 heraf uforarbejdede 9,1 116,8 118, ,3 99,1 100,9 94,8 90,6 106,0 115,6 89,4 Rávarer tl evrge erhverv 172,2 95,4 102, ,1 98,2 95,8 99,6 104,4 103,0 105,5 104,6 heraf uforarbejdede 51,6 96,6 106, ,8 83,7 80,9 88,2 95,4 92,1 96,6 90,2 Brændstoffer og smareoler 16,6 81,8 94, ,0 88,6 87,9 82,9 83,1 93,6 100,0 90,4 Maskner og værktej, varetransportmdler 57,7 93,2 97, ,5 100,0 102,4 104,6 105,6 106,5 106,6 107,3 Importerede forbrugsvarer 107,4 96,1 98, ,3 100,2 99,7 100,9 101,0 100,7 102,1 104,3 Anmalske fedevarer ekskl fsk 5,8 85,0 111, ,9 100,2 99,0 100,0 98,0 94,5 95,1 94,4 Fsk og fskeprodukter 13,8 111,7 104, ,6 100,5 97,8 88,8 87,4 83,0 89,5 104,7 Vegetablske fedevarer 8,2 95,3 96, ,3 102,8 97,2 101,4 101,4 105,3 110,6 114,1 Nydelsesmdler 4,6 108,4 108, ,7 102,3 98,9 105,0 108,7 114,4 118,4 115,8 Andre forbrugsvarer 75,0 93,9 96, ,9 101,1 101,8 102,9 103,3 103,2 103,0 103,3 Herat uforarbejdede r9varer alt = RAvareprsndeks 77,3 91,9 102,3 100,0 96,0 88,6 87,0 87,8 92,2 94,1 99,5 90,2 Anm Hovedgrupper, som ndgár rávareprsndekset, er kursve lag Dsse 1980baserede ndeks er ganget med 100 og dvderet afvger fra den sædvanlgt benyttede, der har aprl 1994 som ret lndekstallene for er beregnet ud fra engros og med 1980baserede ndeks for 1990 Denne omregnngsmetode sammenkædnngstdspunkt ravareprsndeks, der har 1980 som bade prsbass og vægtgrund Procent 30 uua I_r J "Tx!gm TI 0 Engrosprsndeks 10 I Rávareprsndeks luu /81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 Anm Eksempelvs angver "80/81" den procentvse ændrng fra 1980 tl 1981 Procentvs árlg ændrng ársgennemsntet engrosprsndeks og rvarendeks 75

76 alm Omsaetnng of fast ejendom Samlet omsaetnng of fast ejendom' * Salg Antal Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m KObesum Mlloner kroner Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under 2000 m Grunde over 2000 m I Omfatter ejendomme der er solgt fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg Salg alm fr handel * Salg Antal Landbrugsejendomme Enfamlehuse alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Ejerlejlgheder Sommerhuse Grunde under 2000 m Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Kebesum Tusnde kroner pr ha for jord og bygnnger Landbrugsejendomme alt Tusnde kroner pr enfamlehus Enfamlehuse alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Gnsntl kebesum tusnde kr Ejerlejlgheder alt Gnsntl kebesum tusnde kr Sommerhuse alt Kroner pr m2 Grunde under 2000 m2 alt mg Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm Fra 1992 er der sket vsse defntonsaendrnger, jf Byggeog anlxgsvrksomhed (ejendomssalg 1 kvartal 1993) (Statstske Efterretnnger) Hovedændrngen er, at begrebet Antal salg alm fr handel er blevet udvdet 76

77 ejendomsværder Omsaetnng af fast ejendom Indeks for udvklngen kontantprser Alm fr handel Hele landet 1995 = 100 Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Grunde unde 2000 m Landbrugl ' Anm Fra 1992 foretages beregnngerne p9 felgende made: Forholdet mellem den kontante kebesum og den kontante vurdrng ndekseres Ved skft vurderng foretages kædnng pá 1 kvartal vurderngslret 1 Fer 1992: Hele landet ekskl hovedstadsomrâdet ha Klde: Peroden : Publkatonen Ejendomssalg, Told og Skattestyrelsen : Danmarks Statstk Indeks for udvklngen Ars Ars Arsfor regule regule reguledentske ejendomme' rngen rngen rngen alm vurdrng 1981 =100 Enfamlehuse To og trefamlehuse Beboelsesejendomme med 48 lejlgheder Beboelsesejendomme med 9 lejlgheder og derover 208 Landbrug 169 Sommerhuse 126 Ejerlejlgheder 204 Dvs ejendomme, som kke er undergáet reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngerne Afholdte og kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom 1988 Antal Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom alt Landbrugsejendomme 685 Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Ubebyggede grunde 381 Andre ejendomme Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm PI grund af tdsafstand mellem en tvangsauktons kundgerelse og dens afholdelse (12 máneder) er tallene for de enkelte Ir kke drekte sammenlgnelge Indeks 1995 = IJ A G Arsregulerngen 19 alm vurderng Arsregulerngen Arsregulerngen Arsregulerngen 20 alm vurderng Arsregulerngen Ars regule rngen Klde: Told og Skattestyrelsen n ' rf ' I II Ejerlejlgheder Enfamlehuse Landbrugsejendomme 75 I Udvklngen kontantprser for hele landet Almndelg fr handel 77

78 Vrksomheder og omsætnng Momsregstrerede vrksomheder árets lob Fordelt pá erhvervshovedgrupper 1987 Antal I alt ,0 100,0 Landbrug, fsker og rastofudvndng ,4 22,9 Industr ,0 7,5 Energ og vandforsynng ,0 1,4 Bygge og anlægsvrksomhed ,2 7,6 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv ,8 25,4 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton ,0 3,8 Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce ,6 22,5 Offentlge og personlge tjenesteydelser ,9 8,2 Uoplyst erhverv ,0 0,8 Fordelt pa ejerform I alt ,0 100,0 Enkeltmandsfrma ,5 69,3 Interessentskab, kommandtselskab ,1 7,2 Anpartsselskab ,0 10,2 Akteselskab ,5 6,3 Andelsforenng ,9 0,9 Anden ejer ,1 6,1 Fordelt pá sterrelsen af den samlede omsætnng I alt ,0 100, kr ,7 16, kr ,3 13, kr ,1 20,9 0,5 2,4 mo kr ,7 21,4 2,59,9 mo kr ,0 9,6 10 mo kr og derover ,5 4,7 Ikke drft hele Aret ,8 14,4 Procent 1997 Procent Procent , Anden ejer Andelsforenng 90 Akteselskab 90 _ waseunvon Anpartsselskab _ 70 Interessentskab, kommandtselskab 70 Servceerhverv ' I ; Handel og restaura tonsvrksomhed 50 _ Enkeltmandsfrma 40 Bygge og anlægs vrksomhed 30 _t 30 Industr, energog vandforsynng Landbrug, fsker og rastofudvndng Momsregstrerede vrksomheder fordelt pa ejerform Momsregstrerede vrksomheder fordeft pa erhvervshovedgrupper 78

79 Vrksomheder og omsætnng Momsregstrerede vrksomheders omsætnng Mllarder kroner Samlet afgftsangvet omsætnng 1 371,0 1411, , , , , , , , , ,0 Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng 1 111, , , , , , , , , , ,7 Afgftsfr eksport mv 259,8 284,8 313,3 327,3 342,4 365,2 349,5 382,1 401,0 410,5 449,7 Procent Samlet afgftsangvet omsætnng 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng 81,1 79,8 79,1 78,8 78,5 76,9 77,6 77,4 77,4 77,7 77,3 Afgftsfr eksport mv 18,9 20,2 20,9 21,2 21,5 23,1 22,4 22,6 22,6 22,3 22,7 Procent Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt pá erhvervshovedgrupper 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrug, fsker og rástofudvndng 5,4 5,3 5,5 4,9 5,2 5,0 4,9 4,6 4,5 4,7 4,8 Industr 26,2 27,0 27,2 27,1 26,6 27,0 26,6 26,7 26,1 25,0 25,2 Energ og vandforsynng 3,2 3,3 3,5 3,5 3,7 3,7 3,8 3,7 3,6 4,0 4,0 Bygge og anlægsvrksomhed 6,8 6,7 6,4 5,9 5,7 5,5 5,5 5,6 5,8 5,9 5,9 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 44,8 43,2 42,5 43,0 42,5 42,0 42,2 42,5 43,0 42,9 42,5 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton 5,8 6,3 6,2 6,2 6,6 6,6 7,0 7,1 7,0 6,7 7,0 Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce 6,0 6,4 6,6 7,0 7,2 7,5 7,2 7,1 7,4 7,9 7,8 Offentlge og personlge tjenesteydelser 1,8 1,9 2,2 2,3 2,5 2,7 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 Uoplyste erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Procent Samlet afgftsgvet omsætnng fordelt efter vrksomhedemes ejerform 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Enkeltmandsfrma 16,4 15,8 15,3 14,7 14,2 13,7 13,1 12,8 12,7 12,7 12,3 Interessentskab, kommandtselskab 5,3 5,4 5,5 5,4 5,5 5,6 5,8 5,5 5,4 5,6 5,4 Anpartsselskab 10,5 9,9 9,3 8,7 8,4 8,4 8,0 8,1 7,8 7,8 7,9 Akteselskab 51,0 52,0 52,5 52,6 54,4 55,9 56,9 57,9 58,9 58,8 59,5 Andelsforenng 11,4 11,1 11,0 9,8 9,5 9,9 11,0 10,5 10,1 10,0 9,7 Anden ejer 5,4 5,8 6,4 8,8 8,1 6,6 5,2 5,1 5,0 5,1 5,2 Procent 100 Anden ejer Procent `MEW T Andelsforenng 90 Servceerhverv Akteselskab Handel og restauratonsvrksomhed Bygge og anlægsvrksomhed ' rlr '''' L Anpartsselskab Interessentskab, kommandtselskab I Industr, energog vandforsynng Enkeltmandsfrma Landbrug, fsker og rástofudvndng Momsregstrerede vrksomheders omsætnng fordelt pá ejerform Momsregstrerede vrksomheders omsaetnng fordelt pá erhvervshovedgrupper 79

80 Landbrug Bedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse 1988 Antal Procent Samtlge bedrfter ,0 100,0 0,04,9 ha ,0 3,2 5,09,9 ha ,5 16,1 10,019,9 ha ,3 20,6 20,029,9 ha ,1 13,0 30,049,9 ha ,1 17,1 50,099,9 ha ,3 20,1 100,0 ha og derover ,7 9,9 Autorserede ekologske bedrfter ,3 3,7 Gennemsntlg sterrelse Antal hektar pr bedrft Samtlge bedrfter 33,1 34,1 35,1 35,9 37,0 37,1 38,8 39,6 42,2 42,6 44,7 Autorserede ekologske bedrfterl 10,6 13,9 15,2 15,6 15,5 26,2 24,2 16,2 17,3 22,9 19,5 Anm Tællngen omfatter samtlge bedrfter med et dyrket areal pá mndst 5 ha eller mndst en produkton, der soarer dertl 1 Kun fuldt omlagte arealer medregnet Tusnde bedrfter I J 0,0 4,9 5,0 9,9 10,0 19,9 20,0 29,9 30,0 49,9 50,0 99,9 100,0 Bedrftsterrelse hektar Landbrugsbedrfter fordelt efter det dyrkede areals sterrelse Hostudbyttet Samlet udbytte : Korn Raps Bælgsæd Kornhalm' Rodfrugter (rod og top) Græsmarkafgreder mv 1 Efter fradrag of kke bærget halm Mlloner foderenheder (1 foderenhed = foderværden of 1 klo byg) Procent ,0 100, ,6 57, ,0 3, ,1 2, ,8 5, ,7 9, ,7 22,4 Anvendelse of korn (dansk og mporteret) alt Hest svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl rfdghed Udsmd Eksport Formalet tl mel, gryn ol Industrforbrug evrgt Lager ved perodens slutnng Anvendt tl foder 1987/88 88/89 89/90 90/91 91/92 Mlloner kg pr drftsár (1 jul30 jun) /93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/

81 Landbrug Husdyrbesætnnger og husdyrbestand Bedrfter med: Antal Hestebesætnnger Kvægbesætnnger Kobesætnnger Svnebesætnnger Hensebesætnnger Antal husdyr: Tusnde Hester Kvæg alt Heraf: Keer Svn alt Heraf: Seer Fâr Hens alt Slagtekyllnger ' Tl og med 1996 kun avlsheste, derefter alle heste Specalserngsgrad kvæg og svnehold Procentfordelng af bedrfter Báde kvæg og svn 20,3 18,7 18,2 17,3 17,4 16,6 14,3 13,2 13,3 12,2 12,0 Kvæg, men kke svn 25,8 27,0 27,7 28,7 29,2 29,0 30,3 30,8 32,3 31,5 31,7 Svn, men kke kvæg 20,5 19,7 19,5 19,4 19,4 19,8 18,4 18,0 17,5 17,7 17,6 Hverken kvæg eller svn 33,4 34,6 34,6 34,6 34,0 34,6 37,0 38,0 36,9 38,6 38,7 Foderforbrug 1987/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 87/88 97/98 Mlloner foderenheder pr, drftsár (1 jul30 jun) Procent Samlet foderforbrug ,0 100,0 Kraftfoder alt (nkl mælk og valle) ,1 68,3 Grovfoder aft ,9 31,7 Rodfrugter ,3 7,2 Frsk roetop og roetopenslage ,4 0,5 Gras og grenfoder ,3 21,1 Halm ,9 2,9 Arealanvendelse Tusnde hektar Samlet dyrket areal Korn alt Hvede Rug Byg Havre Trtcale og andet korn Bælgsæd Rodfrugter heraf: Kartofler Sukkerroer tl fabrk Gres og grenfoder Fre tl udsæd og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgreder Braklægnng med ekonomsk tlskud' I Braklmgnngen er forvejen ndeholdt under kategorerne grns og grenfoder, fro tr udsæd og ndustrbrug og for 1993 tllge under andre landbrugsafgreder 81

82 _ I 100 Landbrug Anmalske landbrugsprodukter Produkton, eksport og forbrug' Naturmælk Mlloner klo Samlet produkton Indvejet mikemængde Smer Produkton 93,8 92,3 93,3 70,5 62,2 59,4 59,3 54,4 56,6 50,4 48,7 Eksport 59,7 55,2 50,6 49,0 48,0 48,5 49,7 51,1 54,7 43,8 42,3 Forbrug4 35,4 32,5 29,8 20,8 15,5 13,4 12,2 10,8 10,6 9,7 9,8 Ost Produkton 259,6 276,7 295,0 286,7 291,4 323,3 288,1 311,2 299,2 290,6 291,9 Eksport 195,8 216,1 220,7 231,4 216,5 247,6 228,1 246,6 236,4 246,5 236,6 Forbrug 65,0 72,9 75,4 79,2 79,9 92,6 91,4 88,3 88,7 86,8 86,8 Æg Produkton (nkl rugeæg) 79,4 82,0 82,4 84,0 88,2 87,1 90,1 94,8 87,8 84,9 83,9 Eksport 6,2 8,3 11,5 11,2 11,5 9,3 7,9 14,5 14,8 16,3 14,0 Forbrug 73,9 72,6 71,5 73,2 77,9 77,3 83,7 82,9 74,2 80,2 85,9 Okse og kalveked5,6 Produkton 235,9 222,2 219,1 230,8 236,3 223,7 210,2 200,3 197,6 195,3 179,1 Eksport 175,6 160,6 137,5 147,7 163,6 176,2 179,1 154,7 144,1 179,3 148,8 Forbrug 99,1 111,7 110,2 112,7 118,4 113,7 106,9 102,6 108,1 106,9 107,8 Svneked5 Produkton 1 217, , , , , , , , , , ,9 Eksport7 865,6 863,0 895,5 1003,8 1072,3 1207,7 1296,3 1247,4 1222,4 1404,2 1420,6 Forbrug7 367,8 362,5 360,9 359,7 362,4 362,0 355,3 355,8 360,5 317,0 354,2 Fjerkræked8 Produkton 116,8 129,8 133,3 142,1 159,6 172,2 185,4 184,0 181,7 185,0 193,4 Eksport 61,7 72,8 81,2 84,2 99,7 116,9 122,4 128,0 125,2 118,1 124,7 Forbrug 60,2 60,3 59,6 63,9 70,3 72,1 77,2 79,8 79,4 95,4 93,2 I I tallene for produkton og forbrug ndgar producenternes 3 Forskellen mellem samlet mælkeprodukton og ndvejet mælke 6 Fra 1994 regnes nyrer og nyrefedt tl henholdsvs spselge forbrug af egne produkter Tallene for forbrug er kke reduceret mængde er producenternes forbrug tl konsum og tl foder bprodukter og spselgt fedt, mod tdlgere fl slagtekroppen for husholdngssvnd og udindnges keb af varer, der 4 Hertl kommer blandngsprodukter, der udger ca 29 mo kg tal er delvst skennede, medtages som rejsegods Tallene for fjerkræked er angvet grydeklar vægt 2 Uforarbejdet mælk 5 Inkl spselge bprodukter Procent ' ' 80 ; _ Smer r z _ } w nry %" Ost t9 I Mre r Í f I l l C f kg Forbrug Eksport , ,n 1111N T I II' pp N ; Okse og kalveked Svneked Fjerkræked (NB Nár eksport + forbrug kke er 100 pct, som er produktonen, skyldes det lagerændrnger, mport og anden anvendelse) De vgtgste anmalske landbrugsprodukter Eksport og forbrug procent af Arets produkton 82

83 _, mlloner Landbrug Landbrugsbedrfter fordelt efter brugers alder I aft Under 40 ár ár Ar ár og derover Uoplyst Procent 100,0 100,0 20,1 22,4 48,1 47,6 21,7 17,7 9,3 11,3 0,7 1,0 Investernger Nynvesternger Arets prser kroner pr kalenderár Bruttonvesternger aft Faste bruttonvesternger forbrug af realkaptal (beregnet) faste nettonvesternger Avlsbygnnger heraf: svnestalde kostalde Inventar heraf: mejetærskere traktorer Grundforbedrngs og landvndngsarbejder Avls og trækdyr Lager og besætnngsforskydnnger alt Lagerforskydnnger Besætnngsforskydnnger prser 1990 prser Faste bruttonvesternger Avlsbygnnger Inventar De negatve tal fremkommer, n3r avlsdyrbestanden reduceres 2 Ekskl grundforbedrnger og avlsdyr Renteudgfter og gæld Arets prser mlloner kroner pr kalenderár Renteudgfter aft Gæld aft Fast gæld Les gæld Indeks, 1990 m'nnvi = e m I r ' RA 100 r 0 og hjælpestoffer 90, Procent af samtlge bedrfter _ L Uden besætnng Svn (ej kvg) Kvæg (ej svn) 80 Salgsprodukter 20 70, Bade kvæg og svn Prsudvklngen landbrugets salgs og ndkebsprodukter Andelen af landbrugsbedrfter med og uden besætnng 83

84 Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst ' ' Arets prser mlloner kroner Procent Verd af landbrugets salgsprodukter ,0 100,0 Vegetablske produkter ,1 30,1 Korn ,2 11,7 Gronsager, Trugt, blomster, planter ol ,5 9,5 Andre vegetablske produkter ,4 8,8 Anmalske produkter ,9 70,0 Naturmælk ,5 24,4 Æg tl konsum ,0 1,3 Ked og levende dyr ,8 40,4 Andre anmalske produkter ,6 3,9 Lager og besetnngsforskydnnger hos producenter Lagerforskydnnger (korn) Besætnngsforskydnnger Udgft tl ndkebte rá og hjelpestoffer mv ,4 59,8 Udsæd (sásæd og fre) ,6 1,9 Foderstoffer ,0 27,6 Gednngsstoffer ,5 3,7 Energ (el og brændstoffer) ,8 3,9 Reparaton og vedlgeholdelse ,4 8,0 Andre rá og hjælpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhverv ,3 14,7 Bruttofaktorndkomst for tjllæg af generelle drftstlskud og fradrag af skatter pa produktonsapparatet ,5 40,9 Generelle drftstlskud alt (subsder) heraf: ,0 12,4 Mljevenlge foranstaltnnger (lov nr ) Stette tl fremme af ekologsk jordbrugsprodukton (LB ) Udtagnng af jord' Stette tl produkton af korn Stette tl produkton af olefre Stette tl produkton af bælgsæd Anmalsk stette Skatter p9 produktonsapparatet ,2 1,9 Bruttofaktorndkomst ,3 51,4 Anm Landbrugssektoren ovennævnte opgerelse omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl En detaljeret redegerelse for beregnngerne af de enkelte værder fndes árspublkatonen, Landbrugsstatstk 1998 afsnt 14 samt publkatonen Landbrug, 1998:10 (Statstske Efterretnnger) Afgrænsnngen af landbrugssektoren dette afsnt afvger fra opgerelserne Natonalregnskabsafsnttet, hvor landbrug mv omfatter landbrug og gartner, skovbrug samt fsker og dambrug mv Den væsentlgste yderlgere forklarng p forskellen mellem de 2 opgerelser er, at de generelle tlskud tl landbrugserhvervet opfattes snævert landbrugsafsnttet I dette afsnt nkluderes alene sádanne tlskud som udbetales drekte tl producenter af landbrugsvarer, medens tlskud tl forsknng, afsætnngsfremme og kontrol mv kke ndgár opgerelserne, sáledes som det sker natonalregnskabsafsnttet 1 Tdlgere statte tl braklægnng (ved tlskud tl reformafgreder) 2 Bruttofaktorndkomsten er lg med: den samlede salgsværd + verden af lager og besætnngsforskydnnger udgtten tl ndkebte rá og hjælpestoffer mv + generelle drftstlskud skatter pá produktonsapparatet Indeks for landbrugets salgsprodukter og for ndkebte rá og hjælpestoffer mv Mengdendeks Landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter heraf korn Anmalske produkter heraf naturmælk ked og levende dyr _ Indkebte ra og hjelpestoffer mv heraf foderstoffer _ gednngsstoffer Reparaton og vedlgeholdelse Prsndeks Landbrugets salgsprodukter Vegetablske produkter heraf korn Anmalske produkter heraf naturmælk ked og levende dyr Indkebte rá og hjelpestoffer mv _ heraf foderstoffer gednngsstoffer Reparaton og vedlgeholdelse Vgte ( = =100 værder) Anm Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf árspublkatonen Landbrugsstatstk 1998, afsnt 14, og publkatonen Procent 100, ,9 98,6 103,5 101,5 101,5 101,4 104,7 34, ,5 82,5 89,7 83,5 85,0 84,5 91,7 15, ,1 76,7 87,0 82,8 89,4 90,4 99,3 65, ,3 107,1 110,8 111,0 110,1 110,3 111,5 23, ,8 97,0 98,2 97,8 98,6 99,0 97,6 38, ,2 113,3 120,8 120,6 118,5 118,3 120,6 100, ,4 100,7 103,8 100,7 99,9 99,2 100,5 44, ,4 114,6 126,3 122,4 118,6 118,4 121,2 9, ,1 88,7 81,9 79,9 76,7 73,1 72,8 13, ,8 83,8 77,9 79,4 83,1 83,8 83,7 100, ,0 96,3 85,6 85,0 86,4 88,5 88,0 34, ,9 96,8 85,4 85,9 86,2 86,6 83,3 15, ,4 105,7 89,6 84,2 83,7 82,0 75,8 65, ,0 96,0 85,6 84,6 86,6 89,5 90,5 23, ,1 98,6 95,1 93,7 90,9 91,9 91,9 38, ,6 96,6 77,6 79,2 80,0 84,9 86,8 100, ,5 98,7 99,5 97,0 96,8 99,5 102,6 44, ,1 90,7 89,7 84,5 80,6 83,3 87,8 9, ,9 96,9 96,2 95,9 100,5 99,1 96,2 13, ,2 112,3 116,8 120,1 123,7 126,0 129,3 Landbrug 1998:10 (Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegerelse for beregnngen of de anferte ndeks 1998' 106,7 89,6 96,1 115,8 98,4 126,6 105,4 131,5 71,1 80,2 78,5 81,1 69,7 77,1 92,0 65,4 100,0 80,9 93,6 132,3 84

85 Fartojer med motor Antal Fsker Procent Mtal fartejer ,0 100,0 524,9 BT ,4 72,9 2549,9 BT ,7 11,7 5099,9 BT ,3 4,4 100 BT og derover ,6 11,0 Værd af fartejeme Mlloner kroner Fartejer med motor ,0 100,0 524,9 BT ,6 23,0 2549,9 BT ,0 11,6 5099,9 BT ,3 6,6 100 BT og derover ,1 58,8 Klde: Fedevaremnsteret 1998 Fangstl ' ' Mængde hel fsk Mlloner klo Procent Samlet udbytte ,0 100,0 Sld, brslng og makrel ,0 9,9 Torsk ,8 4,8 Fladfsk ,4 2,2 Al ,1 0,1 Anden konsumfangst ,7 1,2 Industr og foderfsk ,4 80,7 Hummer og rejer ,5 1,1 Damerred ,1 Fangstens værd Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Sld, brslng og makrel ,7 9,2 Torsk ,0 25,0 Fladfsk ,7 14,7 Al ,9 0,9 Anden konsumfsk ,2 5,8 Industr og foderfsk ,5 31,2 Hummer og rejer ,0 13,2 Damerred ,0 1 Saltvandsfsker (ekskl esters, blámuslng og sestjerne) samt 2 Fladfsk omfatter: redspætte, skrubbe, sng, skærsng, red Klde: Fedevaremnsteret produkton af damerred Saltvandsfskeret omfatter fangster tunge, pghvarre, slethvarre, glashvarre, helleflynder, hellefsk og landet af danske fskere nden og udenlandske havne Mnng Mængde hel fsk fordelt efter ' ' fangststedl Mlloner klo Procent Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,5 77,7 Skagerrak ,7 6,7 Osterseen og Bæltfarvandet ,1 11,8 Andre ,7 3,8 Yards fordelt efter fangststederl Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,1 57,9 Skagerrak ,6 18,3 Osterseen og BmItfarvandet ,4 14,8 Andre ,9 9,0 1 Saltvandsfsker ( ekskl damerred, asters, blámuslng og naster 2 Inkl udbyttet den engelske kanal samt fjernere farvande Klde: Fedevaremnsteret ne) 3 Værd fra ferste omsmtnngsled 85

86 Industr Produktonsndeks for ndustren Frmer med mndst 20 beskæftgede 1995 = 100 Hele ndustren' RAstofudvndngl Nærngs og nydelsesmddelndustr Tekstl, beklædnngs og Iæderndustr Tra, papr og grafsk ndustr Mneralole, kemsk og plastndustr mv Sten, ler og glasndustr mv Jern og metalndustr _ Mebelndustr og anden ndustr Anm Indekset er faktsk et mængdendeks for ndustrens omsæt nng af egne varer og tjenester Forudsat at lagerforskydnngerne 2 fra Ir tl 3r er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeks 1 Ekskl oleudvndng og efterforsknng Ekskl mejerer Afkastnngsgrad Industren alt 8,9 9,7 9,8 9,7 9,6 10,6 10,4 11,0 11,0 12,2 Egenkaptalens forrentnng Industren aft 8,0 10,5 12,1 12,0 9,5 11,1 9,9 11,8 15,4 13,4 16,7 lbstofudvndngl 9,0 12,0 13,1 43,0 6,9 5,7 8,8 12,9 13,9 11,4 9,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr 11,9 13,6 14,0 16,0 13,8 12,9 13,7 12,7 23,5 18,4 17,1 Tekstl, beklædnngs og Iderndustr 7,0 8,8 5,7 5,7 7,8 11,4 8,3 10,8 10,7 13,0 14,1 Tra, papr og grafsk ndustr 13,1 12,2 10,3 9,0 5,2 6,2 7,0 9,9 16,3 13,4 18,7 Mneralole, kemskog plastndustr mv 11,9 12,1 14,0 14,7 12,7 15,0 11,3 13,9 13,8 14,4 17,2 Sten, ler og glasndustr mv 12,8 13,1 15,0 6,5 5,5 7,6 10,0 16,0 15,8 16,2 20,4 Jern og metalndustr 0,4 6,8 10,3 8,4 6,4 8,5 6,4 8,4 11,8 7,3 15,3 Mebelndustr og anden ndustr 7,9 7,7 12,8 11,6 7,4 14,6 13,4 19,7 14,8 15,7 15,6 1 Ekskl oleudvndng Overskudsgrad Industren alt 4,6 5,2 5,5 5,0 5,2 6,0 6,0 6,5 6,0 5,8 7,0 RAstofudvndngl 10,2 9,5 9,3 8,2 8,4 4,6 11,7 12,5 10,9 9,6 7,8 Nærngs ognydelsesmddelndustr 5,5 5,7 5,4 5,1 5,9 5,7 5,8 6,3 5,0 5,5 6,5 Tekstl, beklædnngs og Iæderndustr 4,9 5,2 4,2 3,9 5,0 5,8 5,8 6,0 6,1 6,2 6,2 Tra, papr og grafsk ndustr 3,7 3,6 3,5 3,8 3,9 4,6 4,6 5,2 6,3 5,2 5,9 Mneralole, kemskog plastndustr mv 7,1 6,5 8,5 7,4 7,6 9,2 9,5 10,0 9,2 8,9 11,1 Sten, ler og glasndustr mv 8,3 8,1 7,1 5,5 4,6 6,3 7,1 8,4 8,9 9,3 11,1 Jern og metalndustr 2,6 4,1 4,6 4,2 3,9 4,7 4,3 4,9 5,3 4,4 6,0 Mebelndustr og anden ndustr 5,3 6,4 7,4 6,6 6,8 8,2 9,1 8,7 6,8 7,2 6,8 1 Ekskl oleudvndng 86

87 Industr Resultatopgorelse Mllarder kroner, lobende prser Indust lens omsa trne aft 271,2 286,6 300,7 313,4 326,2 334,7 325,2 350,1 445,2 451,2 472,7 Procent Omsætnngl 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Lagerforegelse, ekskl râvarer _ 0,0 0,5 0,8 0,3 0,1 0,4 0,2 0,3 0,5 0,6 0,4 Vareforbrug mv 54,9 55,3 55,9 55,5 54,1 53,9 52,4 53,0 52,1 52,0 51,5 Len, penson mv 24,6 23,2 23,9 23,3 23,2 23,2 23,4 23,1 23,5 23,9 23,4 Andre ordnare udgfter, netto 16,0 17,0 15,6 16,7 17,5 17,5 18,1 17,9 18,2 18,4 18,0 Ordnært 4,5 5,0 5,4 4,8 5,3 5,8 5,9 6,3 6,6 6,4 7,5 Fnanselle udgfter, netto 0,1 0,3 0,3 0,5 0,6 0,6 0,6 0,3 0,2 0,4 0,4 Ekstraordnare udgfter, netto 0,2 0,3 0,3 0,7 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,2 Resultat fer skat 4,2 5,0 5,4 5,0 4,7 5,2 5,2 6,0 6,9 6,7 8,1 Anm Tabellen er fra og med 1995 baseret pl samtlge frmaer, 1 Inkl andre Isekundeere) drftsndtmgter men for 1995 kun pl frmaer med mndst 20 beskæftgede Balance Mllarder kroner, lebende prser Indusrens aktver aft = passver alt 210,3 227,4 240,9 251,9 262,4 271,2 272,9 286,3 340,5 364,5 378,9 Procent Aktver aft = passver alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anlagsaktver 41,7 42,1 41,9 43,6 44,3 45,7 47,5 47,4 47,3 47,7 48,4 0mstnngsaktver 58,3 57,9 58,1 56,4 55,7 54,3 52,5 52,6 52,7 52,3 51,6 Egenkaptal 34,6 34,7 35,1 35,6 36,4 37,8 39,2 40,2 39,0 40,2 41,2 Geld og hensattelser 65,4 65,3 64,9 64,4 63,6 62,2 60,8 59,8 61,0 59,8 58,8 Anm Tabellen er fra og med 1995 baseret pl samtlge frmaer, men fer 1995 kun pa frmaer med mndst 20 beskmftgede Soldtet Procent Industr aft 36,0 36,0 36,5 36,6 37,2 39,1 40,7 41,6 39,8 40,9 41,8 Rástofudvndngl 53,9 52,3 53,9 64,1 48,9 48,3 43,0 48,2 46,6 49,8 50,1 Nærngs ognydelsesmddelndustr 37,5 38,2 37,2 37,2 37,8 40,2 40,4 43,3 35,5 41,2 44,0 Tekstl, bekladnngs og laderndustr 33,1 33,6 34,1 35,6 36,2 40,1 39,8 42,2 42,4 44,1 45,0 Tra, papr og grafsk ndustr 33,4 33,6 33,7 33,6 34,6 36,6 37,8 38,3 39,6 36,8 37,5 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 45,3 41,5 41,8 44,7 44,9 46,4 t 49,9 49,6 52,0 52,8 53,9 Sten, ler ogglasndustrmv 40,3 39,7 39,5 33,3 37,1 39,4 42,5 44,0 50,8 47,2 46,1 Jern ogmetalndustr 30,8 32,1 34,1 33,3 33,9 35,2 36,8 36,7 34,9 34,6 34,1 Mebelndustr og anden ndustr 31,4 32,3 30,6 32,3 33,3 35,4 34,8 34,5 35,9 35,0 37,6 Anm Tabellen er fra og med 1995 baseret pl samtlge A/S, ApS 1 Ekskl oleudvndng og AmbA, men for 1995 kun pa A/S og ApS med mndst 20 beskmftgede Procent 9 8 MEMEMMEMMEMMEMMEM ME= Resultat fer skat 7 Resultat fer fnanselle poster Udlodnng 3, '"" Konsolderng 2 1' Resultat og resultatanvendelse ndusten (pct af omsætnngen A/S og ApS mv) 87

88 fælleshusholdnnger Bygger og bolgforhold Husstande og personer fordelt efter bolgens art pr 1 januar Tusnde Procent Husstande alt ,0 100,0 Husstande : Stuehuse ,8 5,6 Parcelhuse ,1 41,2 Række, kæde og dobbelthuse ,6 12,7 Etagebolger ,9 38,7 Kolleger ,0 1,2 Andre bolger ,7 0,6 Personer aft ,0 100,0 Personer : Stuehuse ,3 7,0 Parcelhuse ,6 49,4 Række, kæde og dobbelthuse ,5 12,1 Etagebolger ,3 30,1 Kolleger ,6 0,7 Andre bolger ,7 0,7 Heraf born' alt ,0 100,0 Born : Stuehuse ,2 8,4 Parcelhuse _ ,2 56,1 Række, kæde og dobbelthuse _ ,4 12,9 Etagebolger ,5 21,9 Kolleger _ ,1 0,1 Andre bolger ,6 0,5 Anm Omfatter kun egentlge bolger dvs samtlge bolger med ' Aldersgrænsen for born er fra og med 1 januar 1992 ændret undtagelse af sommerhuse og bolger fra 26 Ar tl 18 ár Husstande og personer fordelt efter bolgens nstallatons forhold pr 1 januar Tusnde Procent ,9 95, ,2 98,1 Husstande aft ,0 100,0 Med eget kekken ,9 98,2 Med eget vandskyllet tolet ,1 98,3 Med eget bad ,9 93,4 Med fjernvarme eller centralvarme ,2 97,8 Personer aft ,0 100,0 Med eget kekken ,8 99,0 Med eget vandskyllet tolet ,1 98,8 Med eget bad Med fjernvarme eller centralvarme Husstande og personer fordelt efter ejer/lejerforhold pr 1 januar Tusnde Procent I I I I Husstande alt ,0 100,0 ejerbolger ,4 53,2 lejebolger ,6 46,4 Personer aft ,0 100,0 ejerbolger ,5 61,9 lejebolger ,6 37,8 Personer bolger fordelt efter antal beboere pr værelse pr 1 januar Tusnde Procent Personer alt ,0 100,0 Beboere pr værelse: 2 eller fere beboere ,7 1,8 mellem 1 og ,6 9,3 1 beboer ,4 20,2 mellem 0,5 og 1 beboer ,2 31,7 0,5 eller frre beboere ,2 37,0 88

89 Bolger fordelt efter opvarmnngsmddel pr 1 januar Tusnde Bygger og bolgforhold Bolger alt ,0 100,0 Med fjernvarme ,4 56,3 Med olefyr ,6 21,2 Med naturgas ,2 12,1 Med elektrctet ,8 6,1 Anden og uoplyst opvarmnngsform ,0 4,3 Procent 1998 Regulerngsndeks for bolgbygger (ekskl moms) 1 januar 1987= 100 Samletndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen Tusnde Mlloner m ;; 100 Nybygger og tlbygnng 9 8 A Bygnnger evrgt Reparaton og vedlgeholdelse, 50 ombygnng 4 Produktons og erhvervsbygnnger AnIægsarbejde 2, Flerfamlehuse (etagehuse) 20 H=' 10 Anden vrksomhed 1 Ikke arbejde Enfamlehuse L Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge og anlægsvrksomhed Fuldfert bygger (etageareal) 89

90 de Bygger og bolgforhold Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge og anlægsvrksomhed 1988 Antal I aft ,0 100,0 Forded p$ brancher (fag) Entreprenerer ,4 26,5 Murermestre ,8 9,8 Temrermestre og bygnngssnedkere ,4 20,0 Malermestrel ,7 8,9 Glarmestre ,9 WSnstallaterer ,6 11,1 Elnstallaterer ,7 15,6 Offentlge vrksomheder ,4 7,3 Forded efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng ,5 31,9 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng ,5 37,2 Anlægsarbejde _ ,0 18,7 Anden vrksomhed ,6 Ikke pá arbejde pga fere, sygdom, dárlgt vejr og lgnende ,6 7,5 Procent 1998 Beskæftgede funktonrer mv ved prvat bygge og anlægsvrksomhed Antal Procent I alt ,0 100,0 Indehavere ,8 9,7 Funktonærer ,9 83,6 Andre ansatte ,3 6,7 Anm Tallene for 1993 og 1996 er korrgeret pá baggrund af en kvartalet Der er ca beskæftgede arbejdere, medarbejkombneret regster og skemabaseret opgerelse for maj 1993 og dende mestre og funktonærer, som kke ndgár kvartalsvse maj 1996 Arstallene er et smpelt gennemsnt af de kvartalsvse tællnger tællnger, hvor beskæftgelsen opgeres p3 en bestemt dag mdt 1 Fra 1988 tl 1997 er malermestre nkl glarmestre 2 Mestre med overvejende admnstratve funktoner samt medhjælpende ægtefæller 3 Formænd, plads og lagerpersonale, chaufferer, reparaterer mv Mlloner m2 etageareal L J Bolger erhvervsbygnnger og nsttutoner Kolleger Flerfamlehuse (etagehuse) Række, kæde og dobbelthuse Enfamlehuse Fuldferte boljger 90

91 Samlet bygger Bygger og bolgforhold * 1987 Tusnde m2 etageareal Procent Fuldfert ,0 100,0 Beboelsesbygnngerl ,1 30,5 Enfamlehuse ,1 24,1 Flerfamlehuse ,2 5,3 Produkton, admnstraton mv ,1 50,8 Bygnnger evrgt ,8 15,9 Sommerhuse ,1 2,8 Pàbegyndt ,0 100,0 Beboelsesbygnngerl ,4 31,3 Enfamlehuse ,5 25,9 Flerfamlehuse ,2 4,5 Produkton, admnstraton mv ,9 50,6 Bygnnger evrgt ,8 15,3 Sommerhuse ,9 2,8 Under opfarelse pr ,0 100,0 Beboelsesbygnngerl ,2 29,0 Enfamlehuse ,3 22,7 Flerfamlehuse ,1 5,3 Produkton, admnstraton mv ,3 50,5 Bygnnger evrgt ,4 17,5 Sommerhuse ,1 2,9 t Bygnnger med over halvdelen af etagearealet udnyttet tl 3 Herunder kolleger 5 Herunder skoler, sygehuse, mltære bygnnger mv samt beboelse 4 Herunder offentlgt bygger af erhvervsmæssg karakter (el, gas nsttutoner og bygnnger tl kulturelle formal 2 Herunder stuehuse, række, kæde og dobbelthuse og vandværker, remser mv) 1997' Fuldfert bygger Tusnde m2 etageareal * 1987 Procent Hele landet ,0 100,0 Ikke fordelt byggevrksomhed 8 0,1 Hovedstadsregonen ,4 16,5 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,4 9,8 Fyn ,1 8,8 Jylland ,1 64,7 1997* Bolgbygger * * Antal bolger Procent Fuldfert bygger, hele landet ,0 100,0 Ikke fordelte bolger 493 2,9 Hovedstadsregonen ,6 21,3 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,4 9,1 Fyn ,4 9,4 Jylland ,6 63,1 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehusel ,6 37,9 Række, kæde og dobbelthuse ,9 20,0 Flerfamlehuse2 (etagehuse) ,5 31,7 Kolleger ,8 2,5 Erhvervsbygnnger, nsttutoner ,2 7,9 Herat tl og ombygnnger ,7 15,9 Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer ,6 68,9 Bolgforennger ,3 25,1 Stat og kommune ,2 5,9 PAbegyndt bygger, hele landet ,0 100,0 Ikke fordelte bolger 310 1,8 Hovedstadsregonen ,8 21,4 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland Falster ,5 8,8 Fyn ,3 10,4 Jylland ,4 57,6 1 Inkl stuehuse 2 Inkl tofamlehuse 91

92 lejede Tursme Overnatnnger pa hoteler, moteller, kroer og pensonater 1988 Tusnde Ovematnnger alt 9 033, , , , , , , , , , ,7 Danmark 4 655, , , , , , , , , , ,8 Udlandet 4 377, , , , , , , , , , ,0 Kapactetsudnyttelse Procent Senge Værelser Anm 1988 omfatter hoteler med mndst 10 faste gaastesenge omfatter kun hoteler med mndst 40 faste gmste senge Opgerelserne for nkluderer ferecentre som kke tdlgere har været med Overnatnnger pá campngpladser Tusnde Overnatnnger alt 9 678, ,5 Danmark 6 698, ,7 Udlandet 2 979, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Anm Omfatter campngpladser med mndst 75 campngenheder Overnatnnger pá vandrerhjem Tusnde Ovematnnger alt 871,9 949,0 Danmark 457,0 503,0 Udlandet 415,0 446, , , , , , , , , ,3 517,7 521,9 521,2 537,8 575,5 599,9 631,1 625,0 657,3 467,6 522,9 527,1 486,1 469,1 456,8 459,5 447,1 440,0 Overnatnnger havne med 1991 gæsteovernatnnger Tusnde Ovematnnger alt 1 630,2 Danmark 771,8 Udlandet 858, , , , , , , ,4 837,9 707,6 791,9 787,5 731,2 789,3 641,0 940,0 839,1 924,5 956,9 877,1 927,7 820,4 Anm Statstkken dækker kun mánederne jun august Overnatnnger sommerhuse Tusnde Overnatnnger alt 5 811, ,2 Danmark 657,8 853,8 Udlandet 5153,2 6124, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Anm Statstkken dækker kun udlejnng gennem danske udejnngsbureauer omfatter kun ugerne tl omfatter 4 kvt: 3 kvt Ferehyppghed mv for personer pá mndst 16 ár Fererejser uden for hjemmet eller fere Personer med mndst 1 fererejse Fererejser alt Indenlands Udenlands Procent Personer tusnde Anm Opgerelserne er baseret pá stkpreveundersegelser Fererejser omfatter rejser pa mndst 5 dage, dvs mndst 4 overnat nnger, tbragt uden for hjemmet Opgorelsen fra 1995 dækker personer p mndst 15 r 1 Som felge of manglende oplysnnger fra de udspurgte, er der mndre uoverensstemmeser summen 2 For personer med mere end 5 rejser er der kun ndhentet oplysnn ger om de 5 vgtgste rejser Dsse rejser dækker ca 98 pct of samtlge fererejser Klde: Danmarks Turstrâd 92

93 Transport Nyregstrerede keretojer Antal I alt _ Bler Personbler Busser Varebler (03000 kg totalvægt) Lastbler (over 3000 kg totalvægt) Motorcykler Pahang, og sættevogne Campngvogne I Procent 100,0 100,0 78,3 82,1 0,7 0,5 14,4 14,5 6,6 2,9 Keretejer Keretejsbestanden pr 3112 Tusnde I alt _ Bler Personbler _ Busser Varebler (03000 kg totalvægt) Lastbler (over 3000 kg totalvægt) Motorcykler Knallert45 Traktorer (nkl landbrugstraktorer) PAhængsog sættevogne Campngvogne I I Procent 100,0 100,0 84,1 83,0 0,4 0,6 10,6 14,1 4,8 2,2 Motorkeretejsbestanden pr 3112 Antal pr 1000 ndb Bler Personbler Busser Vare og lastbler Motorcykler 369,9 370,2 311,1 311,2 1,6 1,6 57,3 57,3 8,3 8,4 367,9 309,0 1,6 57,2 8,6 369,8 309,7 1,9 58,1 8,7 370,8 373,8 373,3 309,8 310,9 308,9 2,1 2,5 2,6 59,1 60,1 61,7 8,9 9,1 9,4 385,9 396,7 404,7 413,4 319,7 329,6 336,8 343,2 2,6 2,6 2,6 2,6 63,6 64,4 65,3 67,5 9,9 10,5 11,3 12,1 Personbler efter alder pr 3112 Personbler Under 1 Ar 1 Ar 2 Sr 3 ár 4 Sr 5 9 Ar 10 ár eller mere Antal Anm Fra 1994 Or varebler tl 3500 kg totalvægt, mens lastbler er over 3500 kg Traktorer omfatter fra 1994 kun de regstrerede og godkendte Revderede tal fra ,0 100, Procent ,9 8, ,5 8, ,6 7, ,2 7, ,6 7, ,4 21, ,8 39,7 Tusnde NM IMAM á =INN 11 EN L u RRH l NM 1 MEIN r Personbler Varebler Lastbler Nyregstrerede keretejer 93

94 Transport Natonalt trafkarbejde Mlloner vognkm Trafkarbejde aft Cykler Motorkaretajer alt Personbler Hyrevogne Motorcykler Varebler under 2 tons Varebler 2 3 tons Lastbler 36 tons Lastbler 6 12 tons Lastbler tons Lastbler over 18 tons Páhængsvogne Sættevogne Renovatonskersel Bybusser Turstbusser Persontransportarbejde efter transportmáde Mllarder personklometer Procent I alt 63,1 65,7 67,3 68,9 70,4 71,8 72,9 74,9 78,1 80,7 82,9 100,0 100,0 Bl 48,1 50,6 52,3 53,6 55,3 56,6 57,4 59,1 61,5 63,3 65,5 76,0 79,0 heraf personbl 46,1 48,6 50,2 51,5 53,2 54,5 55,3 56,9 59,2 61,0 63,2 72,8 76,2 Bane 4,8 4,9 4,8 4,9 4,9 5,0 4,9 5,0 5,0 4,9 5,2 7,9 6,2 Bus 9,2 9,2 9,2 9,3 9,2 9,2 9,5 9,7 10,6 11,4 11,2 14,5 13,5 Færge 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 0,6 0,6 0,5 0,9 0,6 Fly 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 0,5 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 0,7 0,6 Klde: Trafkmnsteret Jernbaner Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter avrgt 145,8 140,1 140,7 145,4 144,7 142,9 145,8 147,3 145,5 144,3 144,4 Prvate baner 11,0 11,0 11,4 11,4 11,6 11,5 11,5 11,7 12,0 11,5 11,4 Persontransportarbejde Mlloner personklometer DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv Tusnde ton DSBs baner og overfarter Prvate baner Tl udlandet Fra udlandet Rejsegods og gods mvl Mlloner tonkm DSBs baner og overfarter Prvate baner Ekskl, motorkeretejstrafk pá overfarterne Skbsfart Skbsbestanden (Danmark nkl Granland) Antal Procent Skbe aft ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,2 9,6 Terlastskbe ,4 31,7 Tankskbe ,8 5,1 Fskerfartejer over 20 BT ,8 36,8 Andre skbe _ ,8 16,9 Tonnage Tusnde BT Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,8 9,5 Terlastskbe ,0 63,1 Tankskbe ,9 22,9 Fskerfartejer over 20 BT ,2 2,1 Andre skbe ,1 2,3 Tonnagens alder Procentvs fordelng of samlet tonnage Under 5 ár ár ár og derover Anm Tl og med 1991 ndgar skbe hjemmeherende pá Færeerne opgerelsen Desuden blev klassfkatonen af fartejerne revderet 94

95 I ' I Transport Godstransportarbejde efter transportmáde Mllarder tonklometer Procent 1997 I alt (ekskl ppelne) 13,1 13,2 Lastbl 10,0 10,3 Bane 1,1 1,1 Skb 2,0 1,8 13,5 10,5 1,1 2,0 13,7 10,7 1,2 1,9 13,9 10,4 1,2 2,3 14,0 10,8 1,2 2,0 12,8 10 1,1 1,8 13,9 10,8 1,2 1,9 14,3 15,1 15,0 10,9 11,0 11,1 1,3 1,3 1,2 2,2 2,8 2,8 100,0 76,1 8,6 15,3 100,0 73,7 7,8 18,6 Ppelne 1,6 1,6 1,9 2,0 2,4 2,6 2,8 3,1 3,1 3,5 3,7 Klde: Trafkmnsteret Godstransport fordeltpá danske havne Tusnde ton Fmrgegods alt _ Internatonal Natonal Fragtskbsgods alt Fra udlandet Tl udlandet _ Udlosset gods fra ndland Heraf opfsknng of sten, sand og grus Tusnde personer Antal îhihhh 1 Ferere og passagere bler mv p Personskader p Uheld 'I Cyklster t 1 0,IrrInn7l II ULI Lll ILI I 1L_ll Fodgængere 500 Knallertkerere Motorcyklster Antal personskader ved fa:rdse)suheld Udvklngen antal sprtusulykker og personskader 95

96 Transport Færdselsuheld Færdselsuheld med personskade heraf sprtusuheld Personskader alt Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Personskader sprtusuheld Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng af personskader og dræbte efter benyttet færdselselement og ken Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbte alt _ Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Mænd Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv f Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbtealt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Kvnder Personskader alt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Dræbtealt Personbl Vare og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Anm Summen of tallene for mænd og kvnder vl kke altd udgere den anferte total, da der kke for alle personskader forelgger op lysnng om ken f Inkl busser, traktorer, ryttere og hestevogne 96

97 Penge og kredt Danmarks Natonalbanks balance ved árets udgang Aktver: Mlloner kroner I alt Guldbeholdnng Fordrnger pa Den Internatonale Valutafond (SDR) Fordrnger pa Det Europske Monetare Insttut Fordrnger pa udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond Udlan Oblgatoner og akter Statens garant for mentomlebet Andre aktver Passver: I alt Seddelomleb Mentomleb Tldelte særlge træknngsrettgheder (SDR) Forplgtelser over for udlandet Den nternatonale Valutafond Indan Indlansbevser Statens lebende konto Andre passver Pengemængden Mlloner kroner Pengemængden Sedler og ment uden for pengensttutsektoren Indan banker og sparekasser Anfordrng Opsgelse Tdsndskud * Pengensttutternes resultatopgorelse Mlloner kroner Rentendtægter, mv Gebyrer og provsonsndtagter mv, netto } Renteudgfter Nettorente og gebyrndtagter Kursregulerng of værdpaprer _ Andre ordnare ndtgter Udgfter tl admnstraton Andre drftsudgfter _ } Afskrvnnger og hensættelser pá debtorer Afskrvnnger pá materelle og mmaterelle aktver Kursregulernger evrgt Ekstraordnre ndtgter, netto Resultat for skat Skat Arets resultat { { Dankort Tusnde Kort, antal Transaktoner, antal Tusnde Elektronsk Notaer Omsætnng Mlloner kroner Elektronsk Notaer Anm Transaktoner de s5kaldte KONTANTENautomater er kke Klde: Pengensttutternes Betalngsservce medregnet 97

98 Penge og kredt Vgtge rentesatser Procent pa Natonalbankens dskonto ultmo Aret 7,00 7,00 8,50 9,50 9,50 6,25 5,0 4,25 3,25 3,50 3,50 Effektv udlánsrente pengensttutterne gnsntl 13,2 13,3 14,1 11,4 11,6 10,5 10,0 10,3 8,7 7,8 7,9 I I Effektv ndlánsrente pengensttutterne gnsntl 7,0 7,0 7,9 7,1 7,5 6,5 3,5 3,9 2,8 2,7 3,1 Effektv nomnel kredtorrente Statsoblgatoner: Procent pa 5 árge: Ultmo áret 8,98 10,56 10,71 9,14 9,67 5,71 8,77 6,26 5,34 5,12 3,95 Arsgnsn 9,76 9,75 10,74 9,59 9,52 7,14 7,47 7,69 6,11 5,18 4,58 10 árge: Ultmo Aret 9,03 10,26 10,50 8,76 8,91 6,09 9,14 7,23 6,52 5,63 4,27 Arsgnsn 9,87 9,70 10,63 9,27 8,99 7,28 7,85 8,27 7,19 6,26 4,93 Enhedsprortetsoblgatoner: 20 árge: Ultmo Aret 9,82 10,57 11,17 9,83 10,34 7,17 9,53 7,98 7,09 7,11 5,53 Arsgnsn 11,26 10,16 10,98 10,09 10,14 8,16 8,39 9,09 7,84 7,22 5,98 30 árge: Ultmo Aret 9,92 10,49 11,15 9,80 10,17 7,11 9,73 8,36 7,87 7,28 6,37 Arsgnsn 11,40 10,16 10,88 10,06 10,07 8,07 8,61 9,38 8,44 7,65 7,65 Procent pr ár mmw Pengensttutternes gnsntl udlánsrente, ncl provson Effektv rente for 20 árge oblgatoner Natonalbankens dskonto Pengensttutternes gnsntl ndlánsrente Renter Gennemsntlg effektv oblgatonsrente ved rets udgang Procent pr Ar Total 9,78 10,79 11,01 9,90 10,25 7,74 9,17 7,40 6,55 6,16 5,40 Statsoblgatoner 8,77 10,78 10,71 9,35 9,70 5,97 8,48 6,15 5,35 5,08 4,06 Almndelge og særlge realkredtoblgatoner 10,06 10,64 10,93 10,12 10,50 9,33 9,65 8,19 6,86 7,19 7,02 Enhedsprortetsoblgatoner 10,44 10,95 11,30 10,27 10,64 8,84 9,80 8,47 7,64 7,04 6,44 Aktendeks ved rets udgang Ultmo 1982= 100 Akteralt Pengensttutter Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter (bogfort værd) Mlloner kroner Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker } Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser

99 Crkulerende borsnoterede paprer Ip lydende verd) ved ârets udgang Mlloner kroner Oblgatoner alt Enhedsprortetsoblgatoner Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner evrgt Akter aft Banker Forskrng Handel og servce Rederer Industr Investerngsselskaber Investerngsforennger Penge og kredt Borsomsætnngen Oblgatoner Mllarder kroner Samlet árlg omsetnng Akter Samlet árlg omsetnng Mm Udvdet ndberetnngsplgt pr 1 nov 1991 Pengensttutternes balance ved rets udgang Mllarder kroner Aktver alt heraf udenlandske mellemværender Kassebeholdnng sedler, ment, postgro og checks Tlgodehavender : Danmarks Natonalbank ,6 1,4 Indenlandske pengensttutter ,1 9,5 Udenlandske pengensttutter mv ,2 19,7 Oblgatonsbeholdnng ,5 20,4 Aktebeholdnng mv ,4 4,3 Udlân ,9 43,0 Garantdebtorer ,5 Andre aktver ,8 1,7 Passver aft heraf udenlandske mellemværender Indlán Geld tl: Danmarks Natonalbank Indenlandske pengensttutter Udenlandske pengensttutter mv Garantkredtorer Egenkaptal Andre passver Udlán som % af ndlán _ Anm Tl og med 1988: Statustal Fra og med 1989: Balance pr ultmo december Fra og med 1991 nkl Postgro /Grobank Procent ,0 100, , ,0 100, ,0 51,9 0, ,7 14, ,2 24,1 12, ,2 5, ,2 4, Branchefordelng af pengensttutternes udlán ved árets udgang Mlloner kroner _ I aft Landbrug, fsker og rástofudvndng Industr Energ og vandforsynng Bygge og anlægsvrksomhed Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv Transportvrksomhed, post og telekommunkaton Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce Offentlge og personlge tjenesteydelser Uoplyst erhverv Lenmodtagere, pensonster, mv Procent ,0 100, ,3 5, ,2 9, ,6 0, ,6 2, ,6 10, ,5 3, ,6 22, ,4 5, ,1 2, ,2 38,0 99

100 evrgt Udenrgshandel Importen (cf) fordelt pa oprndelseslande / afsendelseslande' Mlloner kroner ' 1988 Import alt ,0 100,0 Europa aft ,6 82,7 Belgen og Luxembourg ,3 3,7 Fnland ,0 2,6 Frankrg og Monaco ,9 5,8 Graekenland ,3 0,2 Holland ,9 7,6 Irland ,5 1,1 Island ,2 0,2 Italen ,9 4,8 Norge ,4 4,7 Polen ,9 1,7 Portugal ,0 0,9 Spanen ,0 1,5 Schwez ,1 1,2 Sverge ,2 12,7 Tjekkoslovaket ,3 0,4 Tyskland ,9 21,9 UK ,0 7,7 Ungarn ,2 0,2 0strg ,2 1,0 Europa ,4 2,8 Andre lande ,4 17,3 Afrka ,7 0,6 Australen og Oceanen ,4 0,4 Braslen ,7 0,5 Canada ,6 0,4 Hongkong ,7 0,5 Japan ,5 1,9 Kna ,2 2,1 Sydkorea ,8 0,7 USA ,1 5,0 0vrge Asen _ ,0 3,5 0vrge Nordamerka (nkl Grenland), Syd og Mellemamerka ,4 1,6 Uoplyst land ,3 0,1 Norden ,2 20,5 EUlande3 _ ,1 71,4 EFTAlande ,8 6,2 OECDlande ,6 88,8 1 Fra 1 Januar 1993 er mporten fra andre EWande fordelt pá 4 Inkl Pourto Rco afsendelseslande 5 Island, Norge, Lechtensten og Schwez 2 Tallene fra og med 1993 ndeholder Tjekkske Rep og Slovaket 6 Fra 1993 nkltjekkske Rep 3 Inkl Tyske Demokratske Republk Procent 1998' Andre markeder 32,9 pct Asen 11,2 pct USA 6,1 pct Norge 0vrge lande 11,2 pct Tyskland 22,9 pct UK 7,0 pct Andre markeder 28,6 pct USA 5,0 pct Norge 4,7 pct Asen 8,8 pct Ovrge lande 10,1 pct Tyskland 21,9 pct UK 7,7 pct 4,4 pct 0vrge EU lande 25,0 pct Sverge 12,2 pct Oprndelge og nye EU lande 67,1 pct 0vrge EU lande 29,1 pct Sverge 12,7 pct EU lande 71,4 pct Importen 1988 procentvs fordelt pá lande Importen 1998' procentvs fordelt pá lande (Ekskl kke fordelt EUhandel) 100

101 Eksporten (fob) fordelt pá bestemmelseslande Mlloner kroner Udenrgshandel Procent Eksport alt ,0 100,0 Europa ,9 81,3 Belgen og Luxembourg ,0 2,2 Fnland _ ,5 3,1 Frankrg og Monaco ,6 5,3 Grkenland ,8 0,8 Holland ,1 4,7 Irland ,5 0,8 Island ,6 0,5 Italen ,6 4,0 Norge ,2 5,9 Polen ,4 1,9 Portugal ,6 0,5 Spanen ,6 2,2 Schwez ,3 1,4 Sverge ,8 11,2 Tjekkoslovaket ,2 0,5 Tyskland ,6 21,1 UK ,6 9,6 Ungarn ,2 0,3 0strg ,9 1,0 0vrge Europa ,8 4,3 Andre lande ,1 18,7 Afrka ,3 1,2 Australen og Oceanen ,8 0,7 Braslen ,1 0,4 Canada ,7 0,6 Hongkong ,5 1,0 Japan ,1 2,8 Kna ,5 0,6 Sydkorea ,5 0,6 USA ,7 4,6 0vrge Asen ,1 4,3 0vrge Nordamerka, (nkl Grenland), Syd og Mellemamerka ,7 1,9 Uoplyst land ,1 0,0 Norden ,1 21,2 EUlande ,3 66,5 EFTAlande ,1 7,8 OECDlande ,0 86,7 1 Tallene fra og med 1993 ndeholder Tjekkske Rep og 3 Inkl Pourto Rco Slovaket 4 Island, Norge, Lechtensten og Schwez 2 Inkl Tyske Demokratske Republk 5 Fra 1993 nkl Tjekkske Rep 1998* Andre f' 0vrge Andre " 0vrge markeder lande Tyskland markeder lande 35,7 pct 13,2 pct 17,6 pct 33,5 pct 13,8 pct Asen r 9,6 pct Asen 9,2 pct PIP Tyskland 21,1 pct 1 USA 5,7 pct s, ` Norge UK 7,2 pct Sverge 0vrge EWande 23,3 pct 11,8 pct 11,6 pct Oprndelge og nye EU lande 64,3 pct USA 4,6 pct Norge 5,9 pct 0vrge EU lande 24,6 pct Sverge 11,2 pct UK 9,6 pct EWande 66,5 pct Eksporten 1988 procentvs fordelt pá lande Eksporten 1998' procentvs fordelt pá lande (Ekskl kke fordelt EUhandeU 101

102 Udenrgshandel Importen (cf) fordelt pa varegrupper Mlloner kroner * * Import alt ,0 100,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt ,8 2,6 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlagsvrksomhed alt ,4 7,8 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse 0vrge byerhverv alt ,9 35,6 Papr, pap og varer deraf ,3 2,6 Tekstlfbre, tekstlgarn og tekstlstoffer ,6 2,0 Kemske materaler og produkter ,8 7,4 Metaller og metalvarer ,9 5,6 0vrge rbarer og halvfabrkata ,8 5,6 Dele og tlbeher ,1 12,1 Motorer tl transportmdler ,4 0,3 Brandselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stem alt ,0 3,4 Kul, koks, brketter ,5 0,7 Rf jordole ,8 1,1 Lette og mddelsvare oler (motorbenzn mv) ,8 0,5 Gasoler og brandselsoler ,4 0,8 Andre brandselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stem ,5 0,3 Maskner og andet kaptaludstyr alt ,4 12,2 Transportmdler alt ,5 8,8 Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt ,8 27,8 Narngsmdler, drkkevarer og tobak ,4 8,6 Andre kkevarge forbrugsvarer ,4 4,0 Fodtej og bekladnng ,6 6,0 Andre halwarge forbrugsvarer ,2 4,7 Varge forbrugsvarer (undtagen personautomobler) ,2 4,5 Varer kke andetsteds medtaget ,2 1,8 Procent Eksporten (fob) fordelt pa * ' varegrupper Mlloner kroner Procent Eksport aft ,0 100,0 Anmalske landbrugsprodukter alt ,2 9,3 Levende hornkvag, okse og kalveked ,6 0,8 Levende svn og svneked ,7 5,0 Soar ,7 0,3 Ost ,9 2,0 Andre anm landbrugsprodukter ,3 1,2 Vegetablske landbrugsprodukter alt ,0 2,2 Ked og malkekonserves alt ,8 2,0 Andre ndustrprodukter alt ,3 77,4 Drkkevarer ,8 0,6 Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer ,4 0,5 Kemske artkler ,7 11,0 Tra og korkvarer undt mebler ,2 1,3 Tekstl og bekladnng ,9 5,7 Varer af kkemetallske mneraler ,3 1,5 Metaller og metalvarer ,9 5,1 Maskner og nstrumenter ,1 26,6 Skbe over 250 BT ' ,9 1,3 Andre transportmdler ,7 3,2 Mebler ,7 4,3 0vrge ndustrprodukter ,7 16,3 Fsk, krebsdyr og bleddyr ,9 3,5 Brandselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stram ,5 3,3 heraf: Rá jordole og naturgas ,0 2,1 Andre varer (herunder rá pelssknd) ,3 2,3 Handelsbalance I Fra 1997 er BRT aendret tl BT 102

103 I landbrug evrge 1 52 Udenrgshandel Kvantumndeks = Hele mporten' Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brndselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stram Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten1, Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked og mælkekonserves _ Industrprodukter (undt ked og mælkekonserves, skbe mv) Fsk, krebsdyr og bleddyr R3 pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk strem Enhedsværdndeks 1985 = 100 Hele mporten' Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt bore og produktonsplatforme) Transportmdler (undt skbe over 250 BT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter : Ked og mælkekonserves Industrprodukter (undt ked og mælkekonserves, skbe mv) Fsk, krebsdyr og bleddyr RA pelssknd _ Brændselsstoffer, smerestoffer og elektrsk stem Bytteforholdet' = 100 Enhedsværdndeks for eksporten Enhedsvrdndeks for mporten Bytteforholdet Vægten of mport og eksport 3 Tusnde tons Importen Eksporten _ * Anm I I forhold tl tdlgere offentlggjorte tal er der foretaget revsoner of kvantumndeksene 1 Skbe over 250 BT, fly, bore og produktonsplatforme samt, fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel F 16 projektet) og varer kke klassfceret efter art, er kke medtaget beregnngerne 2 Ved beregnng of ndeks for udferselen samt bytteforholdet er udferselsværden kke korrgeret for resttutons og udlgnngsbeleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkrves of landbrugsmnsterets EU drektorat 3 Da der fra 30 jun 1997 er en række varer, hvor nettovægt kke opgeres samhandelen mellem EWandene, er vægten kke fuldt dækkende 103

104 I Betalngs og kaptalbalance Betalngsbalancen Lobende poster Mlloner kroner 1990 _ ' Indtægter Varer (fob) Tjenester Setransport Rejser vrge Aflonnng af ansatte Formuendkomst Lebende overfersler EU's nsttutoner Andre Udgfter Varer (fob) Tjenester Setransport Rejser vrge Aflennng af ansatte Formuendkomst Lebende overfersler EU's nsttutoner Andre Overskud Kaptal og fnanselle poster Mlloner kroner Kaptaloverfersler mv fra udlandet, netto Fordrngserhvervelse, netto Fnanselle transaktoner, netto fra udlandet Foregelse af Natonalbankens valutareserve ' 1996' 1997' 1998' Overskud pá betalngs ' 1996' 1997' 1998' balancens lobende poster Procent I procent af bruttonatonalproduktet 1,4 1,3 0,9 1,4 2,6 3,3 1,8 1,2 1,6 0,5 1,4 Mllarder kr 600 Mllarder kr Prvate vrksomheders nettopassver Samlet nettogæld (ved árets udgang) Offentlge nsttutoners 10 nettopassver Pengensttutters nettopassver Natonalbankens nettopassver AMI III A AEL, nci CI Varer og tjenester n/aaaaa 'LJy Lebende poster alt Formuendkomst I III MIN AAAA Kaptalbalancen (nettobeleb) Betalngsbalancens lebende poster (Indtægter, netto) 104

105 procent Kaptalbalancen Mllarder kroner pr 31 december Betalngs og kaptalbalance ' 1998' Tlgodehavender alt (aktver) Prvate kke banksektor Oblgatoner mv Akter vrge aktver Offentlg sektor Staten Oblgatoner udstedt Danmark 0vrge aktver Pengensttutterne Natonalbanken Geld aft (passver) Prvate kke banksektor Oblgatoner mv Akter vrge passver Offentlg sektor Staten Oblgatoner udstedt Danmark Ovrge passver Pengensttutterne Natonalbanken Klde: Natonalbanken Nettogæld (passver aktver) * 1998' Mllarder kroner pr 31 december I alt Prvate kke banksektor Offentlg sektor Pengensttutterne Natonalbanken Klde: Natonalbanken I Nettogæld ' 1996* 1997* 1998* Nettogælden over for udlandet ultmo áret Procent of bruttonatonalproduktet 39,2 36,8 34,2 38,7 35,1 32,3 26,8 26,4 23,8 24,0 24,0 Valutareserven ved árets udgang Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng Saarlge traeknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Bruttofordrnger pa udlandet Reservestllng IMF Valutareserven, brutto Forplgtelser over for udlandet _ Valutareserven, netto

106 I tabelafsnttet Natonalregnskab Begreber Nyt nasona/regnskab Natonalregnskabstabel/erne pá de folgende sder er baseret pá beregnnger overensstemmelse med retnngslnerne det europæske natonal regnskabssystem ENS95 Dsse beregnnger er det samlede resultat of alt fre om/ægnnger: nye defntoner revson af klder og metoder nye klassfkatoner overgang tl 1990 som bassár som offentlggjoedes ferste gang Statstske Undersegelseer nr 46 Nyt natonalregnskab Dsse beregnnger omfatter ndtl vdere peroden Ultmo 1999 vl revderede tal tl bage tl 1966 blve offentlggjort Pá grund af omlægnngerne er tallen kke drekte sammenlgnelge med tallen udgaverne af Statstsk társoversgt for 1997 Grundlag og afgrænsnng Natonalregnskabet tlstraber at gve et helhedsbllede af den samfundsekonomske aktvtet Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl efterspargsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng Da næsten alle aktvteter har et akonomsk element, má en statstsk belysnng af den samfundsakonomske aktvtet nadvendgvs suppleres med en nærmere afgransnng af de aktvteter, der ska belyses De varer og tjenester, der ndgâr natonalregnskabet, afgranses ferst og fremmest ved, at de ska vere produceret med markedsmæssgt salg for aje, dvs et salg, hvor hensgten normalt er at opnâ en fortjeneste Dette prncp er begrundet med, at omsatnng af varer og tjenester va et marked sker tl markedsprser, der kan opfattes som en objektv verdansettelse af de omsatte varer og tjenester PA enkelte omrâder fravges prncppet om, at kun observerbar markedsmæssg ekonomsk aktvtet ska medtages Sáledes ndgár værden af varer produceret husholdnngerne tl eget brug, eksempelvs landmænds forbrug af egne produkter Dermod ndgâr værden af tjenesteydelser produceret hjemmene tl eget brug (eksempelvs madlavnng og rengßrng hjemmet) kke natonalregnskabet med undtagelse af værden af ejerbolg ved bolgbenyttelse De medtagne ydelser værdansættes pá grundlag af markedsprser for samme vare eller tjenestetype eller et nærlggende alternatv Endvdere er en række andre kkemarkedsmæssge aktvteter med natonalregnskabet Det gelder prmed produktonen af offentlge tjenesteydelser Værden heraf opgares som omkostnngerne ved at producere tjenesteydelsen Geografsk dakker natonalregnskabet det egentlge Danmark, det Færaerne og GrOnland behandles som udland Natonalregnskabet udarbejdes overensstemmelse med defntonerne EU's 'Det europeske natonalregnskabssystem, 1995' (ENS95), der er en vdereudvklng af FN's 'A System of Natonal Accounts 1993' (SNA93) Erhvervsgrupperngen feger Danmarks Statstks "Dansk Branchekode 1993" (DB93), der er baseret pá EU's branchenomenklatur, NACE Rev1 I de folgende afsnt gves en nærmere beskrvelse af natonalregnskabets formelle opbygnng samt en række analysemulgheder Afsnttet Oversgt, 106 er en summarsk gennemgang af de dele af natonalregnskabet, der prakss anvendes mest Værdbegreber Værden af den ovenfor rame markedsmæssge og kke markedsmæssge aktvtet er produktonsværden Produktonsværden fratrukket forbrug produktonen er værdtlvæksten Den kan værdansættes ved hjælp af tre prsbegreber: Markedsprser er de prser, som produktonsværdens varer og tjenester rent faktsk omsættes tl, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder Bassprser fremkommer ved at trakke produktskatter, fx moms og punktafgfter, fra markedsprsen og tllægge produktsubsder Dette prs begreb bruges ved opgarelsen af de enkelte erhvervs produktonsværd og værdtlvækst Faktorprser er bassprser fratrukket andre produktonsskatter, fx vægtafgfter og ejendomsskatter, samt tllagt andre produktonssubsder De akonomske transaktoner, der omfatter regulære vare og tjenestestremme, opgares bâde árets prser (= lebende prser) og faste prser (pt 1990 rser) Værder faste prser anvendes tl belysnng af den mængdemæssge udvklng Brutto og nettobegreber Betegnelsen netto anvendes to betydnnger natonalregnskabet En nettostarrelse er enten forskellen mellem to bruttostarrelser, fx bruttondtægter og bruttoudgfter, altsâ nettondtegter, eller en bruttosterrelse fratrukket forbrug af fast realkaptal( = afskrvnngerl Forbrug af fast realkaptal er et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse labet af en perode Forbrug af fast realkaptal natonalregnskabet ma kke forveksles med de skattemæssge afskrvnnger, det skattelovgvnngen bl a Abner mulghed for tdsmassgt at fremskynde afskrvnngerne, og generelt tager udgangspunkt hstorske anskaffelsesprser Oversgt (s 108) Forsynngsbalancen gver et summarsk bllede af de vgtgste realekonomske starrelser, der kan udledes fra natonalregnskabets system af Hoved kont(jf nedenfor) Forsynngsbalancen vser varden af de varer og tjenester, som gar tl endelg anvendelse samt deres fordelng pâ efterspergselskomponenter, dvs des den ndenlandske endelge anvendelse: Prvat og offentlg konsum udgft, nvesternger, des eksport af varer og tjenester tl udlandet Denne anvendelse af varer og tjenester er alene mulg, ford der har været en tlsvarende tlgang, som enten kan stamme fra den værdtlvækst, der skabes ndenlandsk (bruttonatonalproduktet, BNP) eller va tlgang fra udlandet (mport) er udvklngen vst 1990 prser for hermed at belyse den mængdemæssge, dvs den reale, vakst de enkelte starrelser Den reale vækst er endvdere angvet ved præsentatonen af stgnngsprocenter Særlg nteresse knytter sg tl den reale vækst BNP, ford den daglg tale forbndes med begrebet akonomsk vækst Et mere velegnet mal for de enkelte erhvervs vækst er mdlertd væksten bruttoværdtlvæksten bassprser (herefter blot benævnt bruttoværdtllvæksten), dvs væksten bruttonatonalproduktet ekskl produktskatter, netto, ford den vser den akonomske vækst uafhengg af produktskatter og subsder Udvklngen forsynngsbalancens hovedtal er ogsâ llustreret grafsk ved hjalp af ndekstal med bassâr 1990 lg 100 Et lands velstandsudvklng bestemmes hej grad af udvklngen produktvteten, dvs den reale værdtlvækst pr enhed af ndsat produktonsfaktor Det mest enkle mál for produktvteten er arbejdskraftproduktvteten, malt ved den reale værdtlvækst (bruttoværdt/væksten 1990 prser) forhold tl antallet af beskeftgede Selve resultatet af denne dvson er unteressant, da det vl afhænge af det bassâr, der anvendes ved fastprsberegnngen Dermod er udvklngen produktvtetsmâlet nteressant, og derfor er væksten produktvteten angvet ved den Adge procentvse stgnng Væksten produktvteten er kun anfart for en række udvalgte erhvervsgrupper, og kke for akonomen under eet Det skyldes, at bruttoværdtlvæksten faste prser for den offentlge sektor beregnes fra omkostnngssden og dermed hovedsagelg bestâr of lanomkostnnger Udvklngen her er derfor blot et andet udtryk for beskeftgelsesudvklngen, som sat forhold tl udvklngen antal ansatte kke sger noget om produktvtetsudvklngen den offentlge sektor En række af natonalregnskabets starrelser værdansættes bade ârets prser og faste prser For holdet mellem værdansættelsen ârets prser og faste prser gver de sâkadte mplctte prsn deks Beregnngen of mplctte prsndeks sker for at fâ et mal for prsudvklngen for en gruppe af varer og tjenester Fx beregnes det mplctte prsndeks for de varer og tjenester, der ndgâr det prvate konsum Det er det prsndeks, der bredest dækker som udtryk for nflatonen Prsudvklngen for de varer og tjenester, der er resultatet af den samlede samfundsakonomske aktvtet, llustreres ved den ârlge procentvse stgnng det mplctte prsndeks for BNP eller Bruttoværdtlvæksten Den funktonelle ndkomstfordelng vser fordelngen af den samlede værdtlvækst ( faktorprser, BFI) pâ produktonsfaktorer Lenkvoten angver den andel af BFI, der tlfalder lanmodtagerne form of drekte lanudbetalng og en række ndrekte personaleomkostnnger (arbejdsgverbdrag mv) Resten af BFI tlfalder de edge produktonsfaktorer tl dæknng af forbrug of fast realkaptal og som nettooverskud af produkton og blandet ndkomst Udvklngen den funktonelle ndkomstfordelng for akonomen under eet pâvrkes bade of for skydnnger fordelngen nden for de enkelte erhvery og af forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng forhold tl den samlede bruttofaktorndkomst Forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng kan neutralseres ved hjalp af en standardberegnng En sâdan standardberegnng er foretaget for lonkvotens vedkommende Den standardberegnede lankvote vser for de enkelte är, hvor stor lankvoten vlle have været, hvs erhvervenes ndbyrdes betydnng havde varet uændret og alene lonkvoterne de enkelte erhvery var ændret sden bassâret for standardberegnngen (her 1990) Hvs den standardberegnede lankvote fx er hajere end den faktske lankvote, er det udtryk for, at erhvery med forholdsvs lay lenkvote har fâet en starre relatv betydnng, dvs en starre andel of den samlede bruttofaktorndkomst

107 I tabellerne Begreber Hovedkont (s 110) Nedenfor gennemgas kontosystemets logske opbygnng, og der ses for forstaelsens skyld bort fra forskellen mellem Brutto og nettobegreber samt forskelle Værdlbegreber Konto for varer og tjenester vser værden af den samlede tlgang af varer og tjenester, dvs produktonsværd og mport Tlgangen modsvares pr defnton af den samlede anvendelse, som opdeles hovedgrupperne forbrug produktonen, konsumudgft, faste bruttonvesternger, lagerforogelser samt eksport Produktonskontoen vser natonalproduktet dvs den værdtlvækst, som er skabt ved Palo af ndenlandske produktonsfaktorer Natonalproduktet fas ved at trakke forbrug produktonen fra produktonsvarden Konto for ndkomstdannelse vser hvorledes den Danmark skabte værdtlvækst anvendes tl betalng af produktonsskatter, netto, aflennng af ansatte eller tlfalder resdente produktonsenhe der form af bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst Tl forskel fra Konto for ndkomstdannelse betrag tes konto for allokerng af prmer ndkomst de resdente enheder deres egenskab af modtagere modsætnng tl producenter af ndkomst Saledes vses bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst, der tlfalder danske produktonsenheder, den aflennng som danske lonmodtagere modtager (hvadenten den kommer fra ndeller udland) og de produktonsskatter, netto, som tlfalder det offentlge (kke alle produktonsskat ter, netto, tlfalder det offentlge, det en del tlfalder EU nsttutoner) Tllægges yderlgere formuendkomst fra udlandet, netto, som fortrnsvs bester af renter og udbytter, fremkommer bruttonatonalndkomsten, BNI konto for fordelng af sekundær ndkomst tllægges ndkomst og formueskatter samt andre lebende overfersler (herunder ulandshjlp) fra udlandet,netto, hvorved den dsponble bruttonatonalndkomst fremkommer Konto for anvendelse af dsponbelndkomst vser anvendelsen af den dsponble natonalndkomst tl konsum og opsparng Forskellen mellem konsum og opsparng er forbrugstdspunktet, det den anvendelse, der sker samme perode som ndkomstskabelsen, er konsum Kaptalkontoen vser, hvorledes opsparngen er anvendt tl nvesternger, nvesterngstlskud tl udlandet eller som fordrngserhvervelse, netto Sdstnævnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som 'den fnanselle opsparng' Negatv fordrngserhvervelse, netto, er udtryk for, at den dsponble natonalndkomst kke har varet tlstrækkelg tl at dkke perodens konsum og nvesterngsaktvtet Da enhver ekonomsk transakton altd er fnanseret, er en negatv fordrngserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk fnanserng, dvs lantagnng udlandet Konto for udlandet afrunder natonalregnskabets kontosystem, det alle transaktoner pa de avrge kont, der er relateret tl udlandet, modposteres pa denne konto Saldoen er dentsk med saldoen pa kaptalkontoen Den svarer tl saldoen pa betalngsbalancens lebende poster, Or der tages hensyn tl, at natonalregnskabet behandler Faroerne og Grenland som udland Insttutonelle sektorer (s 112) Den detaljerede opdelng of okonomen, der sker natonalregnskabet, tjener tl at vse den funk tonelle og den nsttutonelle fordelng Den funktonelle opdelng gver en okonomsk tek nsk beskrvelse of okonomen, det den vser, hvlke ekonomske enheder der producerer bestemte varer og tjenesteydelser og pá hvlken made De okonomske enheder, dvs prmært arbejdsstederne, er henfert tl erhvervsgrupper En række hovedsterrelser fra den funktonelle opdelng gennemgas afsnttet Erhvervstabeller Den nsttutonelle opdelng sgter pa at belyse den ekonomske adfrd, hvorfor det er de be slutnngsdygtge enheder, typsk frmaer, der er udgangspunktet for placerngen sektorer I det danske natonalregnskab er okonomen delt op 4 hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlg forvaltnng og servce, husholdnngssektoren og Udland hvor selskabssektoren er yderlgere opdelt undersektorer I er kun hovedsektorerne vst For alle ekonomens ndenlandske sektorer opstlles kont, som vser sektorens produkton og transaktoner med de evrge ndenlandske sektorer og udlandet, jf prncpperne beskrevet afsnttet om Hovedkont, dog udelades konto for varer og tjenester samt konto for udlandet En nsttutonel opspltnng of okonomen medferer, at der pá de enkelte kont optræder en række særlge begreber, som kke fndes pa hovedkontene for hele okonomen under eet, det de ndbyrdes transaktoner mellem sektorerne ophæver hnanden ved den summaton, der sker, nor kontene konsolderes Det drejer sg prmært om de omfordelende transaktoner pa kont for ndkomstfordelng Erhvervstabeller (s 115) Erhvervstabellerne gver en funktonel beskrvelse of okonomen fordelt pa 26 erhvervsgrupper For hver erhvervsgruppe prsenteres felgende hovedsterrelser: Produktonsværden er værden of erhvervenes samlede markedsmæssge og kkemarkedsmssge ekonomske aktvtet Bruttoværdtlvæksten, BVT, árets prser er den ndkomst, der tlfalder produktonsfaktorerne som aflennng for den værdtlvækst, erhvervet sels har skabt va produktonsprocessen Bruttoværdtlvæksten 1990 prser er et udtryk for erhvervenes skabelse of værdtlvækst, nár der ses bort fra prsstgnnger sden 1990 Udvklngen tallene tolkes som den mængdemæssge vækst altsa et mal for okonomsk vækst Indrekte malte fnanselle formdlngstjenester er forskellen mellem pengensttutternes formuendkomst (rentendtgter mv) og renteudgfter, dvs rentemargnalen Den fratrækkes under eet sum men of den erhvervsfordelte BVT Formalet her med er at kunne medregne rentemargnalen de fnanselle vrksomheders produktonsværd uden samtdg at were nedt tl at foretage en sansmassg fordelng of belobet pa ra og hjalpestoffer de enkelte erhverv Af /armng af ansatte omfatter enhver form for udbetalt Ion, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale ordnnger samt værden af naturaleydelser ("frynsegoder"), der udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst beregnes ved fra bruttoværdtlvæksten at fradrage aflennng af ansatte og andre produk Natonalregnskab tonsskatter, netto Det er den ndkomst, der er tl aflennng of selvstændges arbejde, aflennng of kaptalapparatet samt forbrug of fast realkaptal ("afskrvnnger ") I erhvervet offentlg forvaltnng og servce er bruttooverskuddet of produktonen lg med forbruget of fast realkaptal og nettoroverskuddet of produktonen derfor lg nul, det produktonsvarden pr konventon males fra omkostnngssden Antat beskæftgede beregnes som antal beskaftgede vejet med længden of beskæftgelsesperoden Det er saledes et gennemsntsmal, hvor der dog kke er taget hensyn tl, at nogle of de beskæftgede er deltdsbeskæftgede og at andre har merarbejde Beskæftgelsesmalet kan derfor kke uden vdere tolkes som et mængdemal for den ydede arbejdsndsats Lenmodtagere omfatter stllngskategorerne funk tonærer samt faglærte og kke faglærte arbejdere Antallet beregnes efter samme prncpper som den samlede beskæftgelse Forskellen mellem antal beskæftgede alt og lonmodtagerne er de selvstændge og de medhjælpende ægtefller Konsumudgft (s 119) De prvate konsumudgfter bester næsten udelukkende of husholdnngernes udgfter tl kob of varer og tjenesteydelser tl drekte forbrug De prvate konsumudgfter opdeles felgende kategorer: Husholdnngernes konsum pá dansk omráde, der des er vst opdelt 10 forbrugsgrupper (fodevarer, bekladnng osv), dels er vst med en opdelng efter varghed Turstndtægter, dvs udenlandske tursters forbrug Danmark Turstudgfter, dvs danske tursters forbrug udlandet Summen af husholdnngernes konsum pa dansk omrade og deres konsum udlandet (turstudgfterne) fratrukket turstndtægterne er husholdnngernes konsum alt Forefnger, organsatoner mv, fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne De offentlge konsumudgfter opdeles ndvduele og kollektve konsumudgfter Det offentlges udgfter tl ndvduelt konsum er udgfter tl ydelser, der konsumeres of enkeltpersoner, fx en lang række ydelser nden for undervsnngs og sundhedsomradet De kollektve konsumudgfter er udgfter tl ydelser, der konsumeres kollektvt, eksempelvs forsvar og retsvæsen Faktsk ndvduelt konsum er summen of de prvate konsumudgfter og de offentlge ndvduel le konsumudgfter Denne sterrelse vser de samlede udgfter tl ndvduelt konsum og er upavrket of eventulle ændrnger fordelngen of betalngen mellem husholdnngerne og det offentlge Investernger (s 120) Investerngerne omfatter bade faste nvesternger og lagerforegelser Faste nvesternger er udgfter tl varge goder Varge goder er goder, der erhverves med henblk pa benyttelse produktonsprocessen mere end 1 är, fx udgfter tl anskaffelse of maskner og nventar og tl opforelse of bygnnger De faste nvesternger opgores bade brutto og netto For skellen er forbrug of fast realkaptal Lagerforegelser er værden of den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger fx foregelsen of ra og færdgvarelagre ndustren, og engros og detalhandel 107

108 1990prser procent, Natonalregnskab Forsynngsbalance prser mlloner kroner * 1996' 1997' 1998' Bruttonatonalprodukt markedsprser (BNP) Import af varer og tjenester Tlgang aft = anvendelse aft Eksport of varer og tjenester Indenlandsk endelg anvendelse aft _ Prvat konsumudgft Offentlg konsumudgft Faste bruttonvesternger Lagerforegelser _ Arlg realvækst procent Bruttonatonalprodukt markedsprser 0,3 1,2 1,4 1,3 0,8 5,8 3,0 3,3 3,1 2,9 + Import of varer og tjenester 4,2 1,5 3,9 0,2 1,2 13,2 9,9 3,7 9,8 4,7 Tlgang alt 1,2 1,3 2,0 1,0 0,4 7,5 4,7 3,4 4,8 3,4 + Eksport of varer og tjenester 4,3 6,2 7,0 0,5 0,1 8,2 4,4 3,7 5,5 0,1 Indenlandsk endelg anvendelse alt 0,1 0,5 0,1 1,6 0,5 7,2 4,9 3,3 4,5 4,8 Prvat konsumudgft 0,3 0,3 1,8 2,6 1,4 7,1 3,3 2,7 3,6 3,5 Offentlg konsumudgft 0,8 0,3 0,7 0,9 4,1 2,9 2,2 3,2 1,1 2,6 Faste bruttonvesternger 0,2 0,9 2,7 1,0 1,9 7,4 12,3 4,9 10,6 6,1 Bruttoværdtlvækst (BVT) 1990 prser I mlloner kroner Arlg stgnng procent (vækstrate) 0,6 1,6 1,0 1,2 1,5 5,1 3,8 2,9 2,9 2,6 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv (BVT pr beskæftget) Arlg stgnng Landbrug, gartner, skovbrug og fsker 16,1 7,4 1,7 2,6 15,0 8,4 13,4 1,0 3,6 4,6 Industr _ 4,7 1,5 1,0 0,6 2,0 11,9 3,4 4,7 0,8 2,3 Prsndeks Arlg stgnng procent Bruttonatonalprodukt markedsprser (BNP) 5,1 3,4 2,5 2,2 0,5 1,4 1,4 2,2 1,8 1,4 Bruttoværdtlvækst (BVT) 5,7 3,8 3,2 2,4 0,5 1,3 0,5 2,0 1,6 1,2 Prvat konsum 5,0 2,7 2,7 1,2 1,1 2,5 1,1 1,5 2,2 1,7 Den funktonelle ndkomstfordelng Procent of bruttofaktorndkomst (BFI) Forbrug of fast realkaptal 18,3 18,1 18,3 18,3 18,3 17,5 17,9 18,4 18,7 19,2 Nettooverskud of produktonen og blandet ndkomst 16,4 17,5 17,9 18,7 18,9 21,4 20,6 20,4 18,9 16,8 Aflennng of ansatte (lenkvote) 65,4 64,4 63,8 63,0 62,8 61,1 61,5 61,2 62,4 64,0 Standardberegnet lenkvote 65,4 64,4 64,2 62,2 65,1 62,1 62,6 62,2 63,8 65,4 Indeks 1990 = Tdgang t 150 % ,, 1111M C 130, J , / Import BNP Indeks 1990 = Anvendelse, ` Ilvalhl, woommognow Faste r bruttonvesternger Eksport Prvat konsum Kollektvt konsum I I Forsynngsbalancen 1990prser 108

109 I Centrale sterrelser natonalregnskabet Arets prser mlloner kroner Natonalregnskab ' 1996* 1997' 1998' Bruttofaktorndkomsten (BFI) Andre produktonskatter mnus subsder Bruttovmrdtlvmksten (BVT) Produktskatter Produktsubsder Bruttonatonalproduktet (BNP) Aflennng af ansatte, formuendkomst mv fra udlandet netto og produktons og mportskatter mnus subsder fra udlandet Bruttonatonalndkomsten (BNP Forbrug af fast realkaptal Nettonatonalndkomsten (NNI) Import 382 Eksport 402 Bruttonatonalprodukt 1167 Tlgang alt = anvendelse alt 1549 Indenlandsk endelg anvendelse 1147 Prvat konsum 600, Investernger 249 Offentlgt konsum 298 Forsynngsbalancen 1998, Arets prser (ma kr) Mllarder kr P11111P7 150 te HulA t Mn 50 1r t t 0 I alt selskabs sektor Offentlg sektor Husholdnngs sektor "I" Procent 25 Bruttonvesternger 20 Bruttoopsparng n M Overskud pá lebende poster 5 u Ml IN Bruttoopsparng Bruttonvesternger og bruttoopsparng Andel af dsponbel BNI 109

110 produktonen produktonen mllarder mllarder Natonalregnskab Konto for varer og tjenester ' ',995_ 1997' 1998' Produkton 1 332, , , , , , , , , ,2 + Produktskatter mnus produktsubsder 114,9 115,2 116,9 119,7 116,6 131,3 138,4 151,1 162,0 174,5 Produktskatter 127,7 128,4 130,7 134,1 135,2 149,9 157,3 169,3 179,7 191,8 Produktsubsder 12,9 13,2 13,8 14,5 18,6 18,6 18,8 18,2 17,7 17,4 + Import af varer og tjenester 252,2 253,8 268,7 265,6 257,3 291,0 314,8 323,4 369,3 382,0 Import af varer : 201,5 203,1 215,3 212,1 200,9 229,5 255,2 259,4 293,5 305,3 Import af tjenester 50,7 50,7 53,4 53,5 56,4 61,5 59,6 64,0 75,9 76,7 Tlgang alt 1 699, , , , , , , , , ,6 Forbrug produktonen 658,6 680,0 689,8 699,5 703,4 749,8 780,6 806,6 856,8 881,0 + Konsumudgft 597,8 615,8 643,6 668,4 691,1 744,1 775,1 811,6 853,1 897,8 Prvat konsumudgft 393,3 404,9 423,0 439,3 450,2 493,8 515,9 538,0 569,9 600,1 Offentlg konsumudgft 204,6 210,9 220,5 229,2 240,9 250,3 259,2 273,7 283,2 297,7 + Faste bruttonvesternger mvt 163,2 166,0 165,6 161,0 155,7 168,4 189,2 201,4 225,8 242,6 + Lagerændrnger 3,2 1,6 1,9 0,2 7,9 1,6 2,0 1,7 3,1 6,1 + Eksport af varer og tjenester 276,7 295,7 319,1 324,2 318,6 342,6 357,2 373,7 405,3 402,2 Eksport of varer 213,6 226,6 240,2 249,2 244,2 269,3 284,2 296,3 319,4 318,5 Eksport of tjenester 63,0 69,1 78,9 75,0 74,4 73,3 73,1 77,4 85,9 83,7 Anvendelse alt 1 699, , , , , , , , , , prser kroner Produkton 1 367, , , , , , , , , ,9 + Produktskatter mnus produktsubsder 116,3 115,2 119,2 121,0 117,2 128,5 126,7 134,0 139,4 146,8 + Import af varer og tjenester 250,0 253,8 263,6 264,1 261,0 295,5 324,8 336,7 369,9 387,1 Import of varer 200,8 203,1 213,3 214,3 208,1 238,8 268,9 277,9 302,6 317,9 Import of tjenester 49,2 50,7 50,3 49,8 52,9 56,8 55,9 58,8 67,3 69,2 Tlgang alt 1 733, , , , , , , , , ,9 Forbrug produktonen 668,0 680,0 678,7 679,7 689,4 721,2 732,8 743,4 771,6 793,1 + Konsumudgft 615,4 615,8 624,4 636,8 651,5 688,3 708,4 728,9 749,0 772,9 Prvat konsumudgft 403,9 404,9 412,1 422,7 428,6 458,9 474,1 487,0 504,6 522,2 Offentlg konsumudgft 211,5 210,9 212,3 214,1 222,9 229,4 234,3 241,8 244,4 250,6 + Faste bruttonvesternger mv' 167,4 166,0 161,4 159,8 156,8 168,4 189,0 198,2 219,2 232,5 + Lagerændrnger 4,2 1,6 1,8 0,0 7,9 1,6 2,5 2,2 3,3 12,3 + Eksport of varer og tjenester 278,5 295,7 316,4 314,9 315,2 341,1 356,1 369,4 389,8 390,1 Eksport of varer 217,9 226,6 239,3 241,6 245,3 271,3 283,3 293,4 310,7 312,8 Eksport of tjenester 60,6 69,1 77,1 73,3 69,9 69,8 72,8 76,0 79,2 77,3 Anvendelse alt 1 733, , , , , , , , , ,9 ' Inklusve anskaffelser mnus afhændelser af vaerdgenstande Produktonskonto Arets prser mllarder kroner Produkton _ 1 332, , , , , , , , , ,2 + Produktskatter mnus produktsubsder 114,9 115,2 116,9 119,7 116,6 131,3 138,4 151,1 162,0 174,5 Tlgang fra Danmark alt 1 447, , , , , , , , , ,6 + Forbrug 658,6 680,0 689,8 699,5 703,4 749,8 780,6 806,6 856,8 881,0 Bruttonatonalprodukt, BNP 788,6 825,3 857,7 887,9 900,2 965, , , , ,6 + Forbrug of fast realkaptal 123,2 129,0 135,5 141,9 143,5 146,0 156,0 168,8 179,0 189,4 Nettonatonalprodukt, NNP 665,4 696,4 722,1 746,0 756,7 819,8 852,8 896,2 938,8 977, prser mllarder kroner Produkton 1 367, , , , , , , , , ,9 + Produktskatter mnus produktsubsder 116,3 115,2 119,2 121,0 117,2 128,5 126,7 134,0 139,4 146,8 Tlgang fra Danmark alt 1 483, , , , , , , , , ,7 + Forbrug 668,0 680,0 678,7 679,7 689,4 721,2 732,8 743,4 771,6 793,1 Bruttonatonalprodukt, BNP 815,4 825,3 836,8 847,5 854,6 903,8 931,3 962,0 991, ,6 + Forbrug of fast realkaptal 126,6 129,0 130,8 132,4 135,5 138,3 145,2 152,6 161,7 171,3 Nettonatonalprodukt, NNP 688,8 696,4 706,0 715,1 719,2 765,5 786,1 809,4 829,7 849,3 Konto for ndkomstdannelsen Arets prser Arets prser mllarder kroner kroner Bruttonatonalprodukt, BNP 788,6 825,3 857,7 887,9 900,2 965, , , , ,6 + Produktskatter mnus produktsubsder 114,9 115,2 116,9 119,7 116,6 131,3 138,4 151,1 162,0 174,5 BruttovmrdtNækst 673,7 710,1 740,8 768,2 783,6 834,4 870,3 913,9 955,9 992,2 + Andre produktonsskatter mnus subsder 1,3 2,2 1,2 6,3 0,2 0,3 1,8 3,3 0,4 3,5 Bruttofaktorndkomst, BFI 675,0 712,3 742,0 774,5 783,4 834,7 872,2 917,2 956,3 988,7 + Aflennng of ansatte (resdente producenters udg) 441,4 458,4 473,6 487,6 492,2 509,9 536,7 561,0 596,3 632,9 Bruttooverskud of prod og blandet ndkomstt 233,7 253,9 268,4 286,9 291,2 324,8 335,5 356,2 360,0 355, prser mllarder kroner Bruttonatonalprodukt, BNP 815,4 825,3 836,8 847,5 854,6 903,8 931,3 962,0 991, ,6 + Produktskatter mnus produktsubsder 116,3 115,2 119,2 121,0 117,2 128,5 126,7 134,0 139,4 146,8 Bruttovmrdtlva:kst' 699,2 710,1 717,6 726,5 737,4 775,3 804,5 828,0 852,0 873,8 1 Den tlhorende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug of fast realkaptal 110

111 mllarder mllarder Natonalregnskab Allokerng af prmar og sekundar ndkomst ' 1996* 1997' 1998' Arets prser mllarder kroner Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst 233,7 253,9 268,4 286,9 291,2 324,8 335,5 356,2 360,0 355,8 + Aflennng af ansatte (modtaget af resdente lenmodtagere) 444,8 461,0 477,0 491,4 497,3 514,3 541,5 565,8 599,7 635,1 + Produktons og mportskatter mnus subsder 119,7 119,5 122,0 120,2 125,8 139,1 144,9 155,3 168,0 183,9 + Formuendkomst fra udlandet, netto 31,2 33,9 36,2 33,0 30,2 28,6 24,7 25,6 24,0 27,6 Bruttonatonalndkomst, BNI1 766,9 800,6 831,3 865,5 884,2 949,7 997, , , ,2 + Lebende ndkomst og formueskatter mv fra udlandet, netto 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,9 0,8 0,9 1,0 0,9 + Andre lebende overfersler mv fra udlandet, netto 14,6 13,3 15,8 16,6 19,1 20,1 20,6 22,0 18,7 19,7 Dsponbel bnuttonatonalndkomstt _ 751,8 786,9 814,9 848,3 864,1 928,9 975, , , ,3 1 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkaptal Anvendelse af dsponbel ndkomst Arets prser kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst 751,8 786,9 814,9 848,3 864,1 928,9 975, , , ,3 + Konsumudgft 597,8 615,8 643,6 668,4 691,1 744,1 775,1 811,6 853,1 897,8 Bruttoopsparngl 154,0 171,0 171,3 179,9 173,0 184,8 200,7 217,3 231,4 229,5 1 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug af fast realkaptal Kaptal Arets prser kroner Bruttoopsparng 154,0 171,0 171,3 179,9 173,0 184,8 200,7 217,3 231,4 229,5 + Kaptaloverfersler fra udlandet, netto 1,1 0,5 0,2 0,0 0,2 0,1 0,4 0,1 0,8 0,1 Ændrnger nettoformue foràrsaget af opsparng og kap overfersler 155,1 171,5 171,1 179,9 173,3 184,7 200,3 217,4 232,2 229,6 + Faste bruttonvesternger mv' 163,2 166,0 165,6 161,0 155,7 168,4 189,2 201,4 225,8 242,6 Lagerændrnger 3,2 1,6 1,9 0,2 7,9 1,6 2,0 1,7 3,1 6,1 Fordrngserhvervelse, netto 11,3 3,9 7,4 19,1 25,5 14,7 9,0 14,3 3,3 19,0 1 Inklusve anskaffelser mnus afhmndelser af vmrdgenstande Konto for transaktoner med udlandet Lobende transaktoner Arets prser mllarder kroner Eksport af varer 213,6 226,6 240,2 249,2 244,2 269,3 284,2 296,3 319,4 318,5 +Turstndtægter 18,9 22,7 24,2 25,8 21,5 22,4 20,9 20,2 21,3 22,1 + Eksport af avrge tjenester 44,2 46,4 54,6 49,2 53,0 50,9 52,2 57,2 64,6 61,6 + Aflennng af ansatte fra udlandet 4,9 4,3 5,1 5,5 6,9 6,6 6,8 6,8 5,8 4,5 + Subsder fra udlandet 8,8 9,0 9,2 9,4 11,4 10,5 10,6 9,6 9,0 8,7 + Formuendkomst fra udlandet 26,8 36,0 49,2 76,0 101,4 110,1 103,2 108,7 112,5 115,7 + Lebende ndkomst og formueskatter mv fra udlandet 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,9 0,8 0,9 1,0 0,9 + Andre lebende overfersler mv fra udlandet 7,8 9,4 12,0 11,0 10,8 9,69 9,7 10,5 13,8 13,3 Lebende ndtmgter fra udlandet alt 325,5 355,0 395,2 426,8 449,8 480,4 488,4 510,3 547,3 545,3 + Modtagne kaptaloverfersler fra udlandet 1,7 0,9 0,8 0,7 0,8 0,9 1,1 0,6 1,2 1,9 Indtægter fra udlandet alt 327,2 355,9 396,0 427,5 450,7 481,4 489,5 510,8 548,5 547,3 Import af varer 201,5 203,1 215,3 212,1 200,9 229,5 255,2 259,4 293,5 305,3 + Turstudgfter mv 22,8 24,3 23,1 24,8 21,6 23,5 24,7 24,7 28,3 30,6 + Import af evrge tjenester 28,0 26,4 30,3 28,7 34,8 38,0 34,9 39,3 47,6 46,1 + Aflannng of ansatte tl udlandet 1,4 1,6 1,6 1,7 1,8 2,2 2,0 2,0 2,4 2,3 + Produktons og mportskatter tl udlandet 2,7 2,5 2,9 2,5 2,3 2,3 2,3 2,2 2,6 2,7 + Formuendkomst tl udlandet 58,1 69,9 85,4 109,0 131,6 138,8 127,8 134,3 136,5 143,4 + Lebende ndkomst og formueskatter mv tl udlandet 1,2 1,0 1,2 1,3 1,7 1,6 1,6 1,6 1,4 1,1 + Andre labende overfersler mv tl udlandet 22,3 22,7 27,8 27,6 30,0 29,7 30,4 32,5 32,5 33,0 Lebende udgfter tl udlandet alt 337,9 351,6 387,6 407,7 424,6 465,6 479,0 496,1 544,8 564,5 + Betalte kaptaloverfersler tl udlandet 0,6 0,4 1,0 0,7 0,6 1,0 1,5 0,4 0,5 1,8 Udgfter tl udlandet alt 338,5 351,9 388,6 408,4 425,2 466,6 480,4 496,5 545,2 566,3 Varebalance (handelsbalance) 12,1 23,5 24,9 37,1 43,3 39,8 28,9 36,9 25,9 13,1 Tjenestebalance 12,3 18,4 25,5 21,5 18,0 11,8 13,5 13,5 10,0 7,0 Vare og tjenestebalancen 24,4 41,9 50,4 58,7 61,3 51,6 42,4 50,3 35,9 20,2 Labende saldo over for udlandet 12,4 3,4 7,6 19,1 25,2 14,8 9,4 14,2 2,6 19,2 Fordrngserhvervelse, netto 11,3 3,9 7,4 19,1 25,5 14,7 9,0 14,3 3,3 19,0 111

112 _ Natonalregnskab Ottentlg forvaltnng og servce ly ' 1996` 1997' 1998' Produktonskonto /vets prser mllarder kroner Produkton 217,2 225,9 236,0 245,7 258,9 269,7 279,1 293,8 305,7 320,2 + Forbrug produktonen 56,2 59,4 62,8 65,8 71,3 74,5 77,8 82,9 85,8 90,7 Bruttoverdtlveakst 161,0 166,5 173,2 179,9 187,6 195,2 201,4 210,9 219,9 229,4 Forbrug af fast realkaptal 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 24,7 25,3 25,1 25,1 Nettoverdtlvekst 142,1 146,7 152,4 158,0 164,8 170,7 176,7 185,6 194,7 204,3 Konto for ndkomstdannelse Bruttoverdtlvekst 161,0 166,5 173,2 179,9 187,6 195,2 201,4 210,9 219,9 229,4 + Andre produktonsskatter mnus subsder 0,4 0,4 0,3 0,3 1,9 1,9 1,7 1,7 2,1 1,3 Bruttofaktorndkomst, BFI 160,6 166,1 172,9 179,6 185,7 193,2 199,6 209,1 217,8 228,2 Aflennng af ansatte (resdente producenters udg) 141,7 146,3 152,0 157,7 162,9 168,7 174,9 183,9 192,7 203,1 Bruttooverskud af produktonen' 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 24,7 25,3 25,1 25,1 Konto for allokerng af prmer ndkomst Bruttooverskud af produktonen 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 24,7 25,3 25,1 25,1 + Produktons og mportskatter 136,9 138,0 140,4 144,6 149,5 164,3 170,9 183,2 195,4 209,6 + Subsder 17,2 18,5 18,4 24,4 23,7 25,2 26,1 28,0 27,4 25,6 + Formuendkomst, netto 20,2 21,7 24,7 13,7 18,5 22,5 28,4 21,8 23,5 21,5 Prmer bruttondkomstt 118,5 117,6 118,2 128,4 130,1 141,1 141,1 158,7 169,7 187,5 Konto for fordelng af sekunder ndkomst Prmer bruttondkomst 118,5 117,6 118,2 128,4 130,1 141,1 141,1 158,7 169,7 187,5 + Lebende ndkomst og formueskatter mv 236,3 233,7 244,5 257,4 271,0 297,4 307,5 324,9 335,4 344,9 + Bdrag tl socale ordnnger 17,0 18,8 19,6 21,2 22,6 26,9 26,4 27,8 29,1 30,3 + Socale ydelser undtagen socale overforsler naturaler + Andre lebende overfersler 3,8 4,7 5,2 4,9 7,1 6,3 6,9 7,1 7,6 7,1 I alt bruttondtegter 375,6 374,9 387,4 412,0 430,7 471,8 481,9 518,6 541,8 569,8 Lebende ndkomst og formueskatter mv + Bdrag tl socale ordnnger + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler 140,4 147,4 157,7 167,7 178,4 204,3 206,2 210,3 210,2 212,9 + Andre lebende overfersler 15,6 14,7 17,8 18,2 20,8 22,7 22,3 25,4 27,0 29,9 I alt bruttoudgfter 156,0 162,2 175,5 186,0 199,3 227,0 228,5 235,7 237,2 242,8 Dsponbel bruttondkomstt 219,6 212,7 211,9 226,0 231,5 244,8 253,5 282,9 304,6 327,0 Konto for ndkomstomfordelng va naturaleydelser Dsponbel bruttondkomst 219,6 212,7 211,9 226,0 231,5 244,8 253,5 282,9 304,6 327,0 + Socale overfersler naturaler 134,3 138,5 145,6 153,7 162,9 166,3 174,5 185,1 192,4 202,4 Korrgeret dsponbel bruttondkomstt 85,2 74,2 66,3 72,3 68,6 78,5 79,0 97,7 112,3 124,6 Konto for anvendelse af dsponbel ndkomst Dsponbel bruttondkomst 219,6 212,7 211,9 226,0 231,5 244,8 253,5 282,9 304,6 327,0 + Konsumudgft 204,6 210,9 220,5 229,2 240,9 250,3 259,2 273,7 283,2 297,7 Bruttoopsparng' 15,0 1,8 8,6 3,2 9,5 5,5 5,8 9,2 21,4 29,3 Konto for anvendelse af korrgeret dsponbel ndkomst Korrgeret dsponbel bruttondkomst 85,2 74,2 66,3 72,3 68,6 78,5 79,0 97,7 112,3 124,6 Faktsk kollektvt konsum 70,2 72,4 74,9 75,5 78,0 84,0 84,8 88,5 90,9 95,3 Bruttoopsparng' 15,0 1,8 8,6 3,2 9,5 5,5 5,8 9,2 21,4 29,3 Kaptalkonto Bruttoopsparng' 15,0 1,8 8,6 3,2 9,5 5,5 5,8 9,2 21,4 29,3 + Kaptaloverfersler, netto 0,7 2,8 0,8 0,4 0,1 0,8 0,4 0,5 0,7 0,6 Ændrnger nettoformue forársaget af opsparng og kapoverfersler 15,7 4,6 7,8 2,8 9,3 6,3 5,3 9,7 22,1 28,7 Faste bruttonvesternger mv2 14,6 13,4 12,9 16,8 16,4 17,4 18,4 20,4 20,7 20,0 + Lageroendrnger _ 0,5 0,4 0,2 0,1 0,0 0,2 0,5 0,1 0,0 0,1 + Anskaffelser af kke fnanselle kke producerede aktver, netto 0,7 0,8 0,3 0,0 Fordrngserhvervelse, netto 2,4 8,4 20,6 19,7 25,7 23,4 23,3 10,6 1,3 8,6 1 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrkke forbrug af fast realkaptal 2 Inklusve anskaffelser mnus afhændelser of vrdgenstande 112

113 produktonen Natonalregnskab Selskabssektor * 1996' 1997' Produktonskonto Arets prser mllarder kroner Produkton 826,5 888,8 937,0 963,4 988,0 994,4 1067,6 1114,7 1160,3 1229,6 + Forbrug 451,2 483,9 504,2 511,7 519,5 517,6 554,9 580,8 598,6 640,5 Bruttoverdtlvekst 375,3 405,0 432,8 451,7 468,5 476,7 512,6 533,9 561,7 589,0 + Forbrug af fast realkaptal 63,9 68,5 72,6 77,3 82,9 83,5 84,3 90,6 97,5 103,5 Nettoverdtlvekst 311,4 336,5 360,2 374,4 385,6 393,2 428,3 443,3 464,2 485,6 Konto for ndkomstdannelse Bnrttoverdtlvekst 375,3 405,0 432,8 451,7 468,5 476,7 512,6 533,9 561,7 589,0 + Andre produktonsskatter mnus subsder 1,1 2,3 2,9 1,5 5,6 1,6 2,0 2,6 3,6 1,4 Bruttofaktorndkomst, BFI 376,4 407,3 435,7 453,2 474,1 478,3 514,6 536,5 565,3 590,4 + Aflennng af ansatte (resdente producenters udgfter) 253,9 264,8 277,0 287,2 295,0 292,5 302,8 321,1 334,6 358,1 Bruttooverskud af produktonen' 122,5 142,5 158,7 166,0 179,0 185,8 211,8 215,4 230,7 232,3 Konto for allokerng af prmer ndkomst Bruttooverskud af produktonen 122,5 142,5 158,7 166,0 179,0 185,8 211,8 215,4 230,7 232,3 + Formuendkomst, netto 12,2 9,3 6,5 6,7 0,3 6,9 7,7 11,9 5,3 11,1 + Indrekte malte fnanselle formdlngstjenester 28,7 33,1 33,8 31,7 30,4 32,0 32,2 30,8 30,2 30,5 Prmer bruttondkomst' 105,9 118,7 131,4 141,0 148,3 160,8 187,3 196,5 205,7 212,9 + Heraf udloddet selskabsudbytte, udgft 28,5 29,6 20,6 27,5 37,1 29,6 25,9 24,4 26,6 30,2 + Heraf renvesteret ndtjenng pá drekte udenlandske nvesternger, udgfter 1,0 1,0 1,9 1,6 1,2 0,8 0,8 1,3 1,3 1,3 Bruttovrksomhedsndkomst 134,4 148,3 152,0 168,5 185,4 190,4 212,4 219,5 231,0 241,8 Konto for fordelng af sekunder ndkomst Prmær bruttondkomst 105,9 118,7 131,4 141,0 148,3 160,8 187,3 196,5 205,7 212,9 + Lebende ndkomst og formueskatter mv + Bdrag tl socale ordnnger 16,3 17,0 19,5 19,7 21,4 24,9 29,2 25,7 30,7 33,6 + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler + Andre lobende overfersler 32,5 32,9 35,6 42,0 42,7 42,3 40,5 35,8 43,8 42,4 I alt bruttondtegter _ 154,7 168,6 186,5 202,7 212,3 228,0 257,1 258,0 280,3 289,0 Lebende ndkomst og formueskatter mv 15,6 16,1 12,4 13,4 13,8 19,0 19,6 20,6 20,6 20,6 + Bdrag tl socale ordnnger + Socale ydelser undtagen socale overfersler naturaler 11,0 12,3 14,2 14,6 16,3 17,9 17,7 19,4 20,4 21,8 + Andre lebende overfarsler 33,0 32,7 36,3 41,1 41,4 42,4 39,8 36,0 45,3 42,3 I alt bruttoudgfter 59,6 61,1 62,9 69,2 71,4 79,3 77,1 76,0 86,2 84,7 Dsponbel bruttondkomst' 95,1 107,5 123,6 133,6 140,9 148,6 179,9 182,0 194,0 204,3 Konto for anvendelse af dsponbel ndkomst Dsponbel bruttondkomst 95,1 107,5 123,6 133,6 140,9 148,6 179,9 182,0 194,0 204,3 + Korrekton for ændrnger husholdnngernes nettoformue pensonskasser 5,2 4,6 5,3 5,1 5,1 7,0 11,5 6,4 10,3 11,8 Bnrttoopsparng' 89,9 102,8 118,3 128,5 135,8 141,6 168,4 175,7 183,7 192,4 Kaptalkonto Bruttoopsparng' 89,9 102,8 118,3 128,5 135,8 141,6 168,4 175,7 183,7 192,4 + Kaptaloverfersler, netto 0,2 0,1 0,4 1,1 0,8 1,7 2,1 1,4 1,0 1,1 Ændrnger nettoformue foràrsaget af opsparng og kapoverfersler 90,0 102,9 118,6 129,6 135,0 143,3 170,5 177,1 184,7 193,6 + Faste bruttonvesternger mv2 106,5 116,5 117,9 117,4 113,9 110,0 118,8 135,6 143,8 163,4 + Lagerændrnger 1,0 4,2 1,2 1,9 0,0 7,2 2,3 2,4 1,7 3,2 + Anskaffelser af kke fnanselle kke producerede aktver, netto 0,1 1,0 0,5 0,7 0,1 0,4 0,1 1,0 2,1 2,1 Fordrngserhvervelse, netto 17,6 18,8 1,0 14,8 21,2 41,0 49,3 40,1 41,2 29,1 Anm Tallene for selskabssektor og husholdnngssektor pá detaljeret nveau er fort frem tl og med Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrække forbrug of fast realkaptal 2 Inklusve anskaffelser mnus afhmndelser of vmrdgenstande 113

114 pensonskasser pensonskasser produktonen husholdnngernes naturaler naturaler mllarder Natonalregnskab Husholdnngssektor' ' 1996' 1997' Produktonkonto _ Arecs prser kroner Produkton 216,1 226,3 227,2 231,2 234,0 233,8 247,0 257,1 266,4 277,4 + Forbrug 83,1 85,4 82,6 83,6 83,8 82,6 88,2 91,2 94,8 100,0 Bruttoverdtlvekst 133,0 140,9 144,6 147,5 150,2 151,2 158,8 165,9 171,6 177,4 + Forbrug af fast realkaptal 33,9 35,9 36,5 37,4 37,1 37,2 37,2 40,7 46,1 50,4 Nettoverdtlvekst 99,0 105,1 108,1 110,1 113,1 114,0 121,7 125,1 125,5 127,0 Konto for ndkomstdannelse Bruttoverdtlvekst 133,0 140,9 144,6 147,5 150,2 151,2 158,8 165,9 171,6 177,4 + Andre produktonsskatter mnus subsder 0,8 0,6 0,3 0,0 1,1 0,1 0,3 0,9 1,4 1,2 Bruttofaktorndkomst, BFI 132,2 140,3 144,3 147,6 151,3 151,3 159,1 166,8 173,0 178,6 + Aflennng af ansatte (resdente producenters udgfter) 35,0 34,9 35,1 34,4 34,9 36,8 38,4 40,6 42,6 45,5 Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst2 97,2 105,4 109,2 113,2 116,4 114,6 120,7 126,2 130,4 133,1 Konto for allokerng af prmer ndkomst Bruttooverskud af produktonen og blandet ndkomst 97,2 105,4 109,2 113,2 116,4 114,6 120,7 126,2 130,4 133,1 + Aflennng af ansatte (modtaget af resdente lenmodtagere) _ 427,8 444,8 461,0 477,0 491,4 497,3 514,3 541,5 565,8 599,6 + Produktons og mportskatter + Subsder + Formuendkomst, netto 15,8 20,4 18,7 18,1 18,9 18,6 13,8 8,1 9,0 11,7 Prmer bruttondkomst2 _ 509,2 529,7 551,5 572,1 588,9 593,3 621,2 659,6 687,2 721,0 Konto for fordelng af sekunder ndkomst Prmer bruttondkomst 509,2 529,7 551,5 572,1 588,9 593,3 621,2 659,6 687,2 721,0 + Lebende ndkomst og formueskatter mv + Bdrag tl socale ordnnger + Socale ydelser undtagen socale overfersler 138,3 153,0 162,2 172,8 184,6 196,9 222,7 226,1 231,4 233,1 + Andre lebende overfersler 9,3 8,5 9,8 9,9 10,7 16,7 17,4 17,1 20,8 23,2 I alt bruttondtegter 656,8 691,3 723,5 754,8 784,2 806,9 861,3 902,8 939,4 977,3 Labende ndkomst og formueskatter mv 211,9 220,8 221,7 231,6 244,3 252,9 278,5 287,7 305,0 315,2 + Bdrag tl socale ordnnger 33,3 34,9 39,2 40,3 43,7 48,9 57,5 53,6 59,9 63,8 + Socale ydelser undtagen socale overfersler + Andre lebende overfersler 10,9 10,8 12,0 13,5 14,8 21,2 21,1 21,4 22,5 22,7 I ah bruttoudgfter 256,1 266,6 272,9 285,5 302,8 322,9 357,1 362,6 387,4 401,7 Dsponbel bruttondkomst2 400,8 424,8 450,6 469,4 481,4 484,0 504,2 540,3 552,0 575,6 Konto for ndkomstomfordelng va naturaleydelser Dsponbel bruttondkomst 400,8 424,8 450,6 469,4 481,4 484,0 504,2 540,3 552,0 575,6 + Socale overfersler naturaler 129,1 134,3 138,5 145,6 153,7 162,9 166,3 174,5 185,1 192,4 Korrgeret dsponbel bruttondkomst2 529,9 559,1 589,1 614,9 635,1 646,9 670,5 714,7 737,1 767,9 Konto for anvendelse af dsponbel ndkomst Dsponbel bruttondkomst 400,8 424,8 450,6 469,4 481,4 484,0 504,2 540,3 552,0 575,6 + Korrekton for ændrnger husholdnngernes nettoformue 5,2 4,6 5,3 5,1 5,1 7,0 11,5 6,4 10,3 11,8 + Indvduel konsumudgft 375,8 393,3 404,9 423,0 439,3 450,2 493,8 515,9 538,0 569,9 Bruttoopsparng2 30,1 36,2 51,0 51,4 47,2 40,8 21,9 30,8 24,3 17,6 Konto for anvendelse af korrgeret dsponbel ndkomst Korrgeret dsponbel bruttondkomst 529,9 559,1 589,1 614,9 635,1 646,9 670,5 714,7 737,1 767,9 + Korrekton for ændrnger nettoformue 5,2 4,6 5,3 5,1 5,1 7,0 11,5 6,4 10,3 11,8 + Faktsk ndvduelt konsum 504,9 527,6 543,5 568,6 592,9 613,0 660,1 690,3 723,1 762,2 Bruttoopsparng2 30,1 36,2 51,0 51,4 47,2 40,8 21,9 30,8 24,3 17,6 Kaptalkonto Bruttoopsparng 30,1 36,2 51,0 51,4 47,2 40,8 21,9 30,8 24,3 17,6 + Kaptaloverfersler, netto 1,5 0,3 2,7 2,1 0,4 1,6 1,3 2,2 1,3 1,0 Ændrnger nettoformue forârsaget af opsparng og kapoverforsler 28,7 36,5 48,3 49,3 47,7 39,2 20,5 28,6 23,0 16,5 + Faste bruttonvesternger mv3 32,8 32,1 34,6 35,3 30,3 29,4 32,2 35,2 37,2 41,6 + Lagerændrnger 0,7 0,5 0,0 0,2 0,3 0,7 0,4 0,1 0,1 0,1 + Anskaf af kke fnanselle kke producerede aktver, netto 0,9 0,3 0,3 1,0 0,1 0,4 0,1 1,0 2,1 2,1 Fordrngserhvervelse, netto 4,2 5,1 13,3 13,2 17,6 10,2 11,1 7,8 16,4 27,1 Anm Tallene for selskabssektor og husholdnngssektor pá detaljeret nveau er fort frem tl og med 1997 ' Inkl non proft nsttutoner rettet med husholdnngerne 2 Den tlherende nettosterrelse fremkommer ved at fratrmkke forbrug of fast realkaptal 3 Inklusve anskaffelser mnus afhmndelser of vmrdgenstande 114

115 Natonalregnskab Produkton bassprser de enkelte erhverv " 1996* 1997' 1998* * Arets prser mllarder kroner Procent Produkton alt 1 332, , , , , , , , , , heraf offentlg forvaltnng og servce 217,2 225,9 236,0 245,7 258,9 269,7 279,1 293,8 305,7 320,2 16,3 17,1 Landbrug, fsker og rstofudvndng _ 75,0 75,2 74,0 74,4 73,4 73,9 77,4 82,0 86,2 77,4 5,6 4,1 Landbrug, gartner og skovbrug _ 60,7 60,0 58,1 58,3 58,7 58,6 62,2 63,3 63,9 59,5 4,6 3,2 Fsker mv 5,1 5,0 5,1 4,9 3,8 4,2 4,4 4,4 5,0 5,2 0,4 0,3 Rástofudvndng 9,2 10,2 10,8 11,2 10,9 11,1 10,8 14,3 17,3 12,7 0,7 0,7 Industr 358,5 370,1 376,0 385,3 377,2 405,4 431,0 443,0 465,1 478,2 26,9 25,5 Nærngs og nydelsesmddelndustr 107,7 110,0 110,6 116,4 113,9 116,2 115,1 114,9 121,4 119,9 8,1 6,4 Tekstl, beklædnngs og læderndustr _ 16,1 16,2 16,3 17,3 15,4 15,7 16,7 15,7 15,1 15,3 1,2 0,8 Trae, papr og grafsk ndustr 44,6 44,5 45,6 45,3 42,6 45,5 50,6 54,5 56,8 59,2 3,3 3,2 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 48,2 49,8 50,3 52,1 50,6 55,3 59,8 64,5 68,1 68,4 3,6 3,7 Sten, ler og glasndustr mv 13,5 13,6 13,2 13,4 12,5 14,7 15,6 16,2 17,7 18,3 1,0 1,0 Jern og metalndustr 110,0 116,7 119,1 120,3 121,0 134,3 148,7 153,2 161,4 171,1 8,3 9,1 Mebelndustr og anden ndustr 18,3 19,3 20,9 20,6 21,2 23,7 24,4 24,1 24,6 25,9 1,4 1,4 Energ og vandforsynng 24,8 25,8 29,7 29,5 30,2 31,6 32,0 34,3 34,4 33,4 1,9 1,8 Bygge og anlægsvrksomhed 103,9 103,4 97,5 99,8 100,9 105,3 111,4 122,9 133,9 138,5 7,8 7,4 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 169,3 183,9 193,1 199,5 199,4 217,3 228,2 236,1 248,2 260,3 12,7 13,9 Handel m bler, autorep, servcestatoner 21,2 22,5 24,2 25,0 25,0 29,3 31,3 32,9 34,3 35,9 1,6 1,9 Engros og agenturhandel undt m bler 85,0 91,0 95,9 95,8 93,3 103,3 110,8 114,2 121,2 125,0 6,4 6,7 Detalh og reparatonsvrks undt bler 41,2 47,1 49,1 53,1 52,6 54,7 56,4 57,7 60,4 64,4 3,1 3,4 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 21,8 23,2 23,9 25,6 28,5 30,0 29,7 31,3 32,3 35,0 1,6 1,9 Transportvrks, post og telekommunkaton 116,7 117,4 125,4 126,8 132,1 142,3 143,3 147,1 156,5 163,8 8,8 8,7 Transportvrksomhed 95,0 94,6 101,8 101,5 106,6 115,7 117,5 123,1 130,1 134,9 7,1 7,2 Post og telekommunkaton 21,7 22,8 23,6 25,4 25,5 26,5 25,9 24,0 26,4 28,9 1,6 1,5 Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce 234,5 248,6 257,1 262,4 266,5 286,5 293,7 302,8 321,7 337,5 17,6 18,0 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 58,3 59,0 57,5 57,3 63,1 68,0 64,8 65,9 71,8 74,3 4,4 4,0 Udlejnng og ejendomsformdlng 102,6 110,2 116,6 118,5 118,2 127,1 130,2 133,1 139,6 145,2 7,7 7,7 Forretnngsservce mv 73,6 79,4 82,9 86,5 85,2 91,4 98,6 103,8 110,3 118,0 5,5 6,3 Offentlge og personlge tjenesteydelser 249,7 265,7 277,8 290,0 307,2 322,0 334,0 352,4 366,9 384,1 18,7 20,5 Offentlg admnstraton mv 69,3 72,5 75,9 81,5 85,6 89,1 92,4 97,3 101,2 106,2 5,2 5,7 Undervsnng 49,1 50,0 53,0 54,2 56,9 60,7 62,9 65,8 68,4 71,4 3,7 3,8 Sundhedsvæsen mv 40,9 44,0 45,9 47,6 51,7 53,5 55,3 58,3 60,7 63,8 3,1 3,4 Socale nsttutoner mv 51,1 53,3 54,7 56,7 59,9 62,0 64,4 67,8 70,5 73,5 3,8 3,9 Renovaton, forennger og forlystelser mv 39,2 45,9 48,3 50,0 53,1 56,6 59,0 63,2 66,2 69,1 2,9 3,7 1990prser mllarder kroner Produkton alt 1 367, , , , , , , , , ,9 heraf offentlg forvaltnng og servce _ 225,6 225,9 226,7 229,3 239,5 246,8 252,5 259,6 263,6 270,3 Landbrug, fsker og rástofudvndng 73,3 75,2 75,7 76,1 83,3 83,7 87,0 87,9 91,7 92,4 Landbrug, gartner og skovbrug 57,4 60,0 58,9 58,2 65,1 64,5 67,5 67,3 68,9 69,4 Fsker mv 5,8 5,0 4,8 5,2 4,7 4,8 4,8 4,1 4,3 4,7 Rástofudvndng 10,1 10,2 12,0 12,8 13,5 14,4 14,7 16,5 18,6 18,3, Industr 366,9 370,1 371,4 373,7 375,2 401,9 416,4 422,9 436,3 449,4 Nærngs og nydelsesmddelndustr 105,4 110,0 111,0 113,6 119,3 120,9 116,6 114,9 117,8 117,4 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 16,9 16,2 16,0 16,7 14,7 14,8 15,4 14,5 14,0 14,1 Træ papr og grafsk ndustr 47,1 44,5 44,2 43,1 41,3 43,8 45,3 49,0 51,1 51,8 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 49,9 49,8 49,7 51,9 51,6 57,0 60,8 63,7 66,9 70,2 Sten, ler og glasndustr mv 14,2 13,6 12,9 12,7 11,6 13,5 13,9 14,3 15,2 15,8 Jern og metalndustr 114,4 116,7 117,1 116,6 117,4 130,4 142,6 145,3 150,3 158,4 Mebelndustr og anden ndustr 19,1 19,3 20,5 19,3 19,2 21,4 21,6 21,1 21,1 21,7 Energ og vandforsynng 25,0 25,8 29,3 30,6 30,5 31,3 32,7 33,9 32,7 31,1 Bygge og anlægsvrksomhed 108,9 103,4 94,1 94,2 94,9 96,6 98,0 105,2 111,3 111,8 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 177,1 183,9 190,1 192,8 193,3 203,5 210,9 216,4 225,6 231,3 Handel m bler, autorep, servcestatoner 22,6 22,5 22,9 23,5 23,3 26,8 27,9 28,7 29,3 30,3 Engros og agenturhandel undt m bler 89,3 91,0 95,6 92,8 91,6 96,2 102,2 105,3 111,7 110,0 Detalh og reparatonsvrks undt bler 42,6 47,1 48,4 51,9 51,5 52,7 54,0 54,6 56,4 61,3 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 22,5 23,2 23,2 24,6 26,8 27,8 26,8 27,8 28,2 29,7 Transportvrks, post og telekommunkaton 116,7 117,4 119,5 121,5 122,3 132,2 135,1 135,9 139,4 145,5 Transportvrksomhed 94,2 94,6 96,4 96,9 97,8 106,9 108,3 111,2 112,6 118,3 Post og telekommunkaton 22,5 22,8 23,1 24,5 24,4 25,4 26,8 24,7 26,8 27,2 Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce 240,9 248,6 248,7 245,8 243,4 253,5 256,3 258,7 270,1 281,7 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 58,0 59,0 57,2 53,2 55,3 56,1 53,1 52,7 56,4 56,7 Udlejnng og ejendomsformdlng 107,9 110,2 111,7 110,2 105,8 110,4 110,8 111,3 114,9 117,1 Forretnngsservce mv 75,1 79,4 79,8 82,4 82,4 87,1 92,4 94,7 98,8 107,8 Offentlge og personlge tjenesteydelser 258,3 265,7 267,5 271,3 283,9 293,7 301,0 310,4 316,4 323,7 Offentlg admnstraton mv 71,4 72,5 73,6 76,4 79,5 81,9 83,7 86,1 87,5 89,3 Undervsnng _ 50,9 50,0 51,0 50,6 52,5 55,0 56,2 57,9 58,8 59,7 Sundhedsvæsen mv 42,1 44,0 44,4 44,7 48,1 49,2 50,3 51,7 52,6 54,5 Socale nsttutoner mv 52,9 53,3 52,1 52,6 54,9 56,6 58,1 59,7 60,6 61,7 Renovaton, forennger og forlystelser mv 41,1 45,9 46,5 47,1 48,9 51,0 52,7 55,1 56,9 58,6 115

116 mllarder Natonalregnskab Bruttoværdtlvækst de enkelte erhverv ' 1996* 1997' 1998' ' Arets prser kroner Procent, Bruttoværdtlvækst alt 673,7 710,1 740,8 768,2 783,6 834,4 870,3 913,9 955,9 992, heraf offentlg forvaltnng og servce 161,0 166,5 173,2 179,9 187,6 195,2 201,4 210,9 219,9 229,4 23,9 23,1 Landbrug, fsker og rastofudvndng 39,2 39,3 38,2 37,7 35,3 36,3 40,0 43,4 45,6 37,7 5,8 3,8 Landbrug, gartner og skovbrug 29,7 29,1 27,7 26,8 25,8 26,6 30,1 30,2 29,0 25,9 4,4 2,6 Fsker mv 2,8 2,6 2,8 2,7 2,0 2,3 2,6 2,7 3,2 3,1 0,4 0,3 Rástofudvndng 6,7 7,7 7,7 8,2 7,4 7,5 7,3 10,5 13,4 8,7 1,0 0,9 Industr 122,4 128,5 131,6 137,8 135,1 145,6 157,2 162,7 166,1 175,6 18,2 17,7 Nærngs og nydelsesmddelndustr 22,7 24,0 25,0 26,5 26,6 26,4 28,3 26,6 27,6 31,2 3,4 3,1 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 5,9 6,0 6,2 6,4 5,8 5,7 6,3 5,7 5,2 5,1 0,9 0,5 Træ papr og grafsk ndustr 17,7 17,5 18,1 18,9 18,6 19,7 22,6 25,7 25,3 28,0 2,6 2,8 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 16,4 17,3 17,2 18,7 17,2 19,9 21,1 22,8 22,5 24,3 2,4 2,5 Sten, ler og glasndustr mv 6,0 5,9 5,6 5,9 5,6 6,6 7,2 7,5 8,2 8,1 0,9 0,8 Jern og metalndustr 45,8 49,7 50,3 52,1 52,5 57,7 62,3 65,0 68,0 70,2 6,8 7,1 Mebelndustr og anden ndustr 7,8 8,0 9,0 9,2 8,8 9,6 9,4 9,4 9,3 8,6 1,2 0,9 Energl og vandforsynng 14,2 15,1 17,8 18,4 19,4 20,4 20,4 21,9 22,0 21,2 2,1 2,1 Bygge og anlægsvrksomhed 38,7 37,2 36,8 38,0 35,4 37,8 40,8 46,0 50,0 52,8 5,7 5,3 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 95,5 104,6 113,1 117,0 117,2 12 7, 0 132,9 140,0 145,1 151,5 14,2 15,3 Handel m bler, autorep, servcestatoner 9,4 10,3 11,3 11,9 12,1 14,3 15,3 16,0 16,1 16,6 1,4 1,7 Engros og agenturhandel undt m bler 47,5 50,8 55,8 56,6 55,0 59,7 63,6 67,1 69,8 72,3 7,0 7,3 Detalh og reparatonsvrks undt bler 28,4 32,5 34,4 36,6 36,0 37,9 39,0 40,3 41,8 43,8 4,2 4,4 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 10,3 11,1 11,6 11,9 14,2 15,1 15,0 16,5 17,4 18,8 1,5 1,9 Transportvrks, post og telekommunkaton 53,6 56,7 58,3 61,8 61,7 65,8 65,3 66,2 73,2 78,7 8,0 7,9 Transportvrksomhed 39,4 40,9 42,3 44,1 44,1 47,1 47,2 49,5 54,8 58,4 5,8 5,9 Post og telekommunkaton 14,2 15,8 16,0 17,7 17,6 18,7 18,1 16,7 18,4 20,3 2,1 2,0 Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce 162,6 170,2 176,2 179,3 189,7 202,3 204,5 212,1 222,2 234,0 24,1 23,6 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 38,7 38,5 37,3 36,9 41,1 45,4 41,7 43,6 45,0 47,9 5,7 4,8 Udlejnng og ejendomsformdlng 78,1 82,5 87,3 89,1 95,9 100,6 102,3 104,0 109,1 114,0 11,6 11,5 Forretnngsservce mv 45,8 49,2 51,6 53,3 52,7 56,3 60,5 64,6 68,1 72,1 6,8 7,3 Offentlge og personlge tjenesteydelser 180,7 192,3 200,5 208,7 221,7 231,5 239,9 251,8 262,1 273,3 26,8 27,5 Offentlg admnstraton mv 49,0 50,5 52,5 56,5 59,5 62,5 64,8 67,6 70,4 74,3 7,3 7,5 Undervsnng 38,2 38,8 40,9 42,0 45,1 47,9 49,7 51,6 53,8 56,4 5,7 5,7 Sundhedsvæsen mv 30,4 32,6 33,9 34,6 37,1 38,0 39,2 41,2 43,1 45,1 4,5 4,5 Socale nsttutoner mv 41,0 42,6 44,1 45,8 46,6 46,8 48,6 50,8 52,9 55,1 6,1 5,6 Renovaton, forennger og forlystelser mv 22,1 27,8 29,1 29,9 33,3 36,2 37,6 40,5 42,0 42,4 3,3 4,3 Indrekte matte fnanselle formdlngstjenester 33,1 33,8 31,7 30,4 32,0 32,2 30,8 30,2 30,5 32,7 4,9 3,3 '00 prser mllarder kroner Bruttoværdtlvækst alt 699,2 710,1 717,6 726,5 737,4 775,3 804,5 828,0 852,0 873,8 heraf offentlg forvaltnng og servce 167,5 166,5 166,4 167,3 172,1 176,8 180,9 184,7 187,6 191,1 Landbrug, fsker og rastofudvndng 38,9 39,3 40,2 41,1 44,1 45,0 48,8 49,6 52,2 52,4 Landbrug, gartner og skovbrug 27,8 29,1 28,9 28,4 31,2 31,4 34,6 34,4 35,0 35,5 Fsker mv 3,4 2,6 2,5 3,0 2,9 2,9 3,0 2,5 2,6 2,7 Rástofudvndng 7,7 7,7 8,8 9,7 10,0 10,7 11,2 12,8 14,5 14,2 Industr 130,4 128,5 127,2 125,1 123,8 136,7 143,9 148,8 152,2 159,2 Nærngs og nydelsesmddelndustr 23,8 24,0 24,5 23,8 24,9 25,5 24,6 23,5 24,8 23,9 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 6,5 6,0 6,1 6,0 5,4 5,4 5,7 5,4 5,2 5,0 Trae, papr og grafsk ndustr 19,1 17,5 17,0 16,6 16,3 17,6 18,1 21,5 21,5 22,6 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 16,9 17,3 17,0 17,8 16,5 19,4 20,8 21,8 23,1 26,9 Sten, ler og glasndustr mv 6,5 5,9 5,4 5,3 4,9 5,8 6,0 6,2 6,6 6,6 Jern og metalndustr 49,4 49,7 48,5 47,7 49,0 55,3 61,1 62,8 63,7 67,4 Mebelndustr og anden ndustr 8,3 8,0 8,7 7,8 6,8 7,8 7,7 7,6 7,5 6,7 Energl og vandforsynng 14,4 15,1 17,1 19,1 18,3 18,0 19,4 20,4 19,8 18,6 Bygge og anlægsvrksomhed 40,9 37,2 35,1 35,0 32,7 34,7 35,0 38,6 40,8 41,1 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 101,4 104,6 111,6 113,8 114,6 119,3 125,9 130,5 135,1 136,9 Handel m bler, autorep, servcestatoner 10,6 10,3 10,3 10,9 11,0 12,8 13,5 14,0 14,0 14,3 Engros og agenturhandel undt m bler 50,5 50,8 56,7 55,9 56,0 56,2 60,5 63,4 66,8 64,3 Detalh og reparatonsvrks undt bler 29,3 32,5 34,0 36,2 35,8 37,3 38,6 39,2 40,2 43,8 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 11,0 11,1 10,7 10,8 11,8 13,1 13,4 13,9 14,1 14,6 Transportvrks, post og telekommunkaton 53,3 56,7 55,8 60,2 55,9 60,6 63,2 63,3 64,6 66,5 Transportvrksomhed 38,5 40,9 39,9 42,9 39,3 43,0 43,9 45,5 45,1 47,4 Post og telekommunkaton 14,8 15,8 15,9 17,3 16,6 17,6 19,3 17,9 19,4 19,1 Fnanserngsvrksomhed mv, forretnngsservce 167,1 170,2 169,7 166,2 171,1 176,0 176,6 179,5 185,5 194,9 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed _ 38,3 38,5 37,5 33,3 34,5 35,5 32,6 33,4 33,7 34,4 Udlejnng og ejendomsformdlng 82,4 82,5 82,8 82,0 85,2 86,2 86,4 86,8 89,8 92,0 Forretnngsservce mv 46,3 49,2 49,4 50,9 51,4 54,3 57,6 59,3 62,0 68,5 Offentlge og personlge tjenesteydelser 187,7 192,3 192,2 194,2 202,9 209,1 215,2 220,6 225,0 228,4 Offentlg admnstraton mv 50,7 50,5 51,0 52,9 55,0 57,1 58,6 59,6 60,4 61,7 Undervsnng 39,5 38,8 39,2 38,9 41,4 43,2 44,2 45,2 46,0 46,7 Sundhedsvæsen mv 31,3 32,6 32,7 32,4 34,2 34,5 35,6 36,5 37,2 38,3 Socale nsttutoner mv 42,8 42,6 41,7 42,3 42,4 42,5 43,7 44,5 45,2 45,8 Renovaton, forennger og forlystelser mv 23,4 27,8 27,6 27,7 30,0 31,8 33,1 34,8 36,1 35,9 Indrekte malte fnanselle formdlngstjenester 34,9 33,8 31,5 28,2 26,0 24,2 23,5 23,3 23,2 24,2 116

117 mllarder Natonalregnskab Aflennng af ansatte de enkelte erhverv ' 1996* 1997' 1998* ' Arets prser kroner Procent Aflennng af ansatte alt 441,4 458,4 473,6 487,6 492,2 509,9 536,7 561,0 596,3 632, heraf offentlg forvaltnng og servce 141,7 146,3 152,0 157,7 162,9 168,7 174,9 183,9 192,7 203,1 32,1 32,1 Landbrug, fsker og rastofudvndng 8,0 8,0 8,3 8,3 7,8 7,8 8,1 8,4 8,8 9,1 1,8 1,4 Landbrug, gartner og skovbrug 6,0 6,1 6,2 6,3 5,9 5,9 6,1 6,3 6,9 7,2 1,4 1,1 Fsker mv 1,1 1,1 1,1 1,1 1,0 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 0,3 0,2 Rastofudvndng 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 1,0 1,0 1,1 1,0 1,0 0,2 0,2 Industr 90,1 94,3 96,1 98,1 97,2 99,7 105,5 107,8 113,8 118,5 20,4 18,7 Nærngs ognydelsesmddelndustr 16,5 17,0 17,4 17,7 17,6 17,8 18,2 18,3 18,8 18,7 3,7 3,0 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 4,3 4,3 4,2 4,3 4,1 4,0 3,7 3,6 3,4 3,4 1,0 0,5 Tree, papr og grafsk ndustr _ 13,9 14,3 14,5 14,6 14,3 14,7 15,3 15,7 16,7 17,3 3,1 2,7 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 9,6 10,2 10,8 11,6 11,7 12,2 12,9 13,6 15,0 16,4 2,2 2,6 Sten, ler og glasndustr mv 4,1 4,1 4,2 4,1 4,0 4,3 4,7 4,6 5,0 5,3 0,9 0,8 Jern og metalndustr 36,4 38,7 39,0 39,7 39,5 40,8 44,4 45,6 47,8 50,1 8,2 7,9 Mebelndustr og anden ndustr 5,4 5,7 5,9 6,1 6,0 6,1 6,3 6,4 7,0 7,3 1,2 1,2 Energ og vandforsynng 3,6 4,0 4,1 4,5 4,5 4,4 4,6 4,7 4,9 5,0 0,8 0,8 Bygge og anlægsvrksomhed 29,1 29,0 28,5 28,5 28,6 30,5 33,4 34,2 37,3 39,5 6,6 6,2 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 65,7 68,1 70,0 72,4 73,4 76,6 82,1 86,7 93,3 99,6 14,9 15,7 Handel m bler, autorep, servcestatoner 6,7 6,9 7,4 7,7 8,1 8,7 9,3 10,0 11,0 11,6 1,5 1,8 Engros og agenturhandel undt m bler 33,2 34,4 35,3 36,3 36,4 37,7 40,6 42,7 46,0 49,0 7,5 7,7 Detalh og reparatonsvrks undt bler 19,0 19,7 20,0 20,8 21,1 21,8 23,2 24,4 25,7 27,1 4,3 4,3 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 6,8 7,1 7,4 7,6 7,8 8,4 9,0 9,5 10,6 11,9 1,5 1,9 Transportvrks, post og telekommunkaton 34,0 35,2 36,8 38,2 36,7 37,8 39,2 41,8 44,4 45,7 7,7 7,2 Transportvrksomhed 24,2 25,4 26,5 27,3 26,8 27,8 29,1 30,3 32,1 32,7 5,5 5,2 Post og telekommunkaton _ 9,8 9,8 10,3 11,0 9,9 10,0 10,2 11,5 12,3 13,0 2,2 2,1 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 56,1 58,4 61,1 61,9 61,9 64,3 67,7 71,0 75,0 82,0 12,7 13,0 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 21,9 23,0 23,7 24,1 23,6 23,5 23,8 24,3 24,9 26,1 5,0 4,1 Udlejnng og ejendomsformdlng 5,0 5,2 5,5 5,6 5,5 5,7 6,1 6,4 7,0 7,4 1,1 1,2 Forretnngsservce mv 29,2 30,2 31,9 32,2 32,7 35,1 37,9 40,3 43,0 48,6 6,6 7,7 Offentlge og personlge tjenesteydelser 154,7 161,4 168,7 175,6 182,1 188,8 196,0 206,6 218,7 233,4 35,1 36,9 Offentlg admnstraton mv _ 39,3 40,3 42,1 45,4 46,7 49,5 52,3 55,0 58,2 62,2 8,9 9,8 Undervsnng 34,7 35,2 37,1 37,9 40,6 43,0 43,1 45,3 47,9 50,7 7,9 8,0 Sundhedsvæsen mv 26,2 28,0 29,0 29,7 30,8 31,0 32,1 33,8 35,8 38,6 5,9 6,1 Socale nsttutoner mv 37,5 39,0 40,2 41,5 41,9 41,9 44,2 46,5 49,3 52,6 8,5 8,3 Renovaton, forennger og forlystelser mv 17,1 18,9 20,3 21,0 22,1 23,4 24,3 26,0 27,6 29,4 3,9 4,6 Bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst de enkelte erhverv Bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst 233,7 253,9 268,4 286,9 291,2 324,8 335,5 356,2 360,0 355, heraf offentlg forvaltnng og servce 18,9 19,9 20,8 21,9 22,8 24,5 24,7 25,3 25,1 25,1 8,1 7,1 Landbrug, fsker og rastofudvndng 31,7 31,9 30,4 30,5 28,1 29,5 33,0 36,3 37,9 29,4 7,2 4,6 Landbrug, gartner og skovbrug 24,2 23,5 22,0 21,5 20,3 21,6 25,0 25,0 23,2 19,4 5,5 3,1 Fsker mv 1,7 1,6 1,7 1,7 1,2 1,4 1,7 1,8 2,2 2,2 0,4 0,4 Rastofudvndng 5,9 6,8 6,8 7,3 6,6 6,5 6,3 9,5 12,4 7,8 1,3 1,2 Industr 34,2 35,9 36,6 41,9 39,4 47,5 53,4 56,9 53,9 58,4 7,7 9,2 Nærngs ognydelsesmddelndustr 6,8 7,5 7,9 9,5 9,6 9,3 10,7 9,1 9,1 13,0 1,5 2,1 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 1,7 1,8 2,0 2,2 1,8 1,8 2,7 2,3 1,9 1,8 0,4 0,3 Tree, papr og grafsk ndustr 4,1 3,5 3,7 4,7 4,5 5,1 7,5 10,2 8,6 10,8 0,9 1,7 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 6,9 7,3 6,5 7,3 5,6 7,8 8,3 9,3 7,6 8,0 1,6 1,3 Sten, ler og glasndustr mv 2,0 1,8 1,5 1,9 1,6 2,3 2,5 2,9 3,2 2,8 0,4 0,4 Jern og metalndustr 10,1 11,7 11,7 13,1 13,5 17,5 18,6 20,1 21,1 20,6 2,3 3,3 Mebelndustr og anden ndustr 2,5 2,4 3,2 3,3 2,9 3,6 3,1 3,1 2,3 1,3 0,6 0,2 Energ og vandforsynng 10,6 11,1 13,6 14,0 14,9 15,9 15,8 17,2 16,9 16,2 2,4 2,6 Bygge og anlægsvrksomhed 10,0 8,4 8,5 10,0 6,8 7,3 7,6 12,0 12,6 13,4 2,3 2,1 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 30,6 37,4 43,5 47,2 44,5 51,0 51,5 54,3 52,0 52,2 6,9 8,2 Handel m bler, autorep, servcestatoner 2,8 3,4 4,0 4,5 3,9 5,6 6,0 6,0 4,9 4,9 0,6 0,8 Engros og agenturhandel undt m bler 14,6 16,7 20,7 21,8 18,6 22,0 23,0 24,5 23,4 23,2 3,3 3,7 Detalh og reparatonsvrks undt bler 9,5 13,0 14,6 16,4 15,4 16,6 16,3 16,6 16,7 17,0 2,2 2,7 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 3,8 4,3 4,2 4,5 6,6 6,9 6,1 7,2 7,0 7,1 0,9 1,1 Transportvrks, post og telekommunkaton 20,2 22,9 23,1 25,5 26,3 29,1 27,4 25,8 29,4 33,9 4,6 5,4 Transportvrksomhed 15,7 17,0 17,4 18,6 18,9 20,6 19,7 20,8 23,6 26,9 3,6 4,2 Post og telekommunkaton 4,5 6,0 5,7 6,8 7,4 8,5 7,8 5,0 5,8 7,0 1,0 1,1 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 103,0 108,5 112,0 114,2 124,5 134,6 134,2 139,1 144,8 146,6 23,3 23,2 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 15,9 14,3 11,9 10,8 15,7 20,0 16,1 17,6 18,3 19,3 3,6 3,0 Udlejnng og ejendomsformdlng 70,2 74,9 80,2 81,8 88,6 93,0 95,0 96,7 101,1 103,4 15,9 16,3 Forretnngsservce mv 16,9 19,3 19,9 21,6 20,2 21,6 23,1 24,8 25,5 23,9 3,8 3,8 Offentlge og personlge tjenesteydelser 26,5 31,5 32,4 33,9 38,4 42,0 43,3 44,8 42,9 38,5 6,0 6,1 Offentlg admnstraton mv 9,5 10,0 10,2 10,9 11,8 12,6 12,0 12,2 11,7 11,5 2,2 1,8 Undervsnng 3,4 3,5 3,8 4,0 4,3 4,6 6,3 6,1 5,5 5,2 0,8 0,8 Sundhedsvæsen mv 4,3 4,8 5,0 5,1 6,0 6,6 6,7 7,0 6,6 6,0 1,0 0,9 Socale nsttutoner mv 3,5 3,6 3,9 4,2 4,3 4,4 3,9 3,9 3,2 1,9 0,8 0,3 Renovaton, forennger og forlystelser mv 5,8 9,7 9,6 9,7 12,1 13,7 14,4 15,6 16,0 13,9 1,3 2,2 Indrekte mne fnanselle formdlngstjenester 33,1 33,8 31,7 30,4 32,0 32,2 30,8 30,2 30,5 32,7 7,5 5,2 117

118 Natonalregnskab Beskæftgede' de enkelte erhverv * 1996* 1997' 1998* ' Tusnde personer Procent Beskæftgede alt 2 626, , , , , , , , , , heraf offentlg forvaltnng og servce 772,2 771,5 769,6 767,8 771,3 770,3 770,9 785,8 799,7 810,9 29,4 30,0 Landbrug, fsker og rstofudvndng 153,8 145,4 142,1 138,7 130,8 121,6 117,3 116,2 114,6 111,2 5,9 4,1 Landbrug, gartner og skovbrug 141,9 134,1 130,9 128,0 120,8 112,0 107,8 107,0 105,9 102,8 5,4 3,8 Fsker mv 8,1 7,5 7,6 7,3 6,7 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 0,3 0,2 Rástofudvndng 3,8 3,8 3,5 3,4 3,3 3,5 3,5 3,4 3,0 2,9 0,1 0,1 Industr _ 479,6 479,5 470,3 459,6 446,0 439,9 447,8 442,3 448,8 458,7 18,3 17,0 Nærngs og nydelsesmddelndustr 92,4 91,7 90,4 88,2 86,2 83,9 82,8 81,4 81,1 79,3 3,5 2,9 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 30,3 29,0 27,7 26,7 25,0 23,3 21,5 19,5 18,2 18,1 1,2 0,7 Tra, paprog grafsk ndustr 71,4 70,4 69,6 67,9 65,1 64,6 65,5 65,5 66,9 68,2 2,7 2,5 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 43,4 43,6 43,9 45,0 44,3 44,8 46,1 46,8 49,6 53,5 1,7 2,0 Sten, ler og glasndustr mv 21,2 19,9 19,2 18,8 18,3 18,6 19,3 18,6 19,4 20,3 0,8 0,8 Jern ogmetalndustr 187,1 190,8 185,7 179,5 174,1 172,3 180,0 178,5 180,1 185,2 7,1 6,9 Mebelndustr og anden ndustr 33,7 34,2 33,7 33,5 33,0 32,3 32,7 31,9 33,3 34,1 1,3 1,3 Energl og vandforsynng 16,3 17,3 17,2 18,1 17,4 16,8 17,0 16,6 16,8 16,4 0,6 0,6 Bygge og anlægsvrksomhed 158,8 151,5 146,0 141,6 139,3 142,4 148,8 148,7 155,4 161,4 6,0 6,0 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 471,1 469,4 466,3 463,2 456,7 461,1 473,9 485,4 497,8 506,8 17,9 18,8 Handel m bler, autorep, servcestatoner 60,0 59,5 61,6 60,8 61,4 62,3 64,9 66,9 69,4 69,8 2,3 2,6 Engros og agenturhandel undt m bler 163,1 162,6 160,4 158,6 153,8 154,2 158,6 162,2 168,3 173,1 6,2 6,4 Detalh og reparatonsvrks undt bler 183,0 181,1 177,4 176,5 174,2 174,9 178,1 181,7 182,2 181,6 7,0 6,7 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 65,0 66,3 66,9 67,3 67,2 69,7 72,3 74,6 78,0 82,3 2,5 3,0 Transportvrks, post og telekommunkaton 181,4 180,3 181,0 181,8 173,4 172,5 172,4 176,4 179,3 181,2 6,9 6,7 Transportvrksomhed 126,0 126,5 126,9 127,2 122,5 122,1 123,5 123,3 124,4 124,6 4,8 4,6 Post og telekommunkaton,, 55,3 53,7 54,1 54,6 50,9 50,4 48,9 53,1 54,9 56,6 2,1 2,1 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 288,8 281,9 283,4 279,4 275,2 275,0 279,8 285,5 292,3 305,3 11,0 11,3 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 87,7 86,2 84,3 80,7 77,3 74,3 72,4 71,5 70,8 71,3 3,3 2,6 Udlejnng og ejendomsformdlng 39,6 38,5 38,6 38,9 37,6 36,7 36,3 37,2 38,6 38,7 1,5 1,4 Forretnngsservce mv 161,5 157,2 160,5 159,9 160,3 164,1 171,0 176,8 182,9 195,3 6,1 7,2 Offentge og personlge tjenesteydelser 876,3 880,3 884,6 885,8 892,0 891,4 898,0 916,5 937,8 959,6 33,4 35,5 Offentlg admnstraton mv 194,1 191,9 191,2 199,8 198,2 203,0 207,1 210,8 215,4 220,1 7,4 8,2 Undervsnng 187,4 182,6 183,7 178,8 185,7 190,8 187,0 190,5 194,7 199,1 7,1 7,4 Sundhedsvæsen mv 145,5 151,1 153,6 152,7 154,6 149,4 150,0 153,1 157,3 162,2 5,5 6,0 Socale nsttutoner mv, 241,2 243,6 241,2 239,2 234,5 226,0 231,5 235,9 241,0 246,3 9,2 9,1 Renovaton, forennger og forlystelser mv 108,1 111,1 114,8 115,3 119,0 122,2 122,4 126,3 129,5 131,9 4,1 4,9 1 Lenmodtagere mdlertdgt pá orlov er kke nkluderet Lonmodtagere' de enkelte erhverv Lonmodtagere 2 371, , , , , , , , , , heraf offentlg forvaltnng og servce 772,2 771,5 769,6 767,8 771,3 770,3 770,9 785,8 799,7 810,9 32,6 32,6 Landbrug, fsker og rástofudvndng 60,3 57,5 57,0 54,6 50,0 48,5 48,2 48,5 49,5 48,9 2,3 1,8 Landbrug, gartner og skovbrug 51,6 49,3 48,7 46,9 42,9 41,5 41,2 41,6 43,1 42,8 2,0 1,6 Fsker mv 5,1 4,6 4,9 4,5 4,0 3,7 3,6 3,5 3,4 3,3 0,2 0,1 Rástofudvndng 3,6 3,6 3,4 3,3 3,2 3,3 3,4 3,3 2,9 2,8 0,1 0,1 Industr 462,6 463,5 455,1 444,3 431,0 425,8 434,4 429,1 435,8 445,8 17,6 16,5 Nærngs og nydelsesmddelndustr 89,8 89,2 88,1 86,0 84,0 81,9 80,9 79,6 79,4 77,7 3,4 2,9 Tekstl, beklædnngs og læderndustr 28,3 27,2 26,0 24,8 23,0 21,6 19,9 18,0 16,6 16,2 1,1 0,6 Tra, papr og grafsk ndustr 68,8 67,9 67,3 65,5 62,6 62,3 63,3 63,3 64,7 66,0 2,6 2,4 Mneralole, kemsk og plastndustr mv 42,9 43,2 43,5 44,6 44,0 44,5 45,8 46,5 49,3 53,2 1,6 2,0 Sten, ler og glasndustr mv 20,4 19,1 18,4 18,0 17,4 17,8 18,6 17,9 18,7 19,5 0,8 0,7 Jern ogmetalndustr _ 181,4 185,3 180,5 174,2 168,9 167,3 175,1 173,7 175,4 180,5 6,9 6,7 Mebelndustr og anden ndustr 31,1 31,6 31,3 31,3 30,9 30,4 30,8 30,1 31,7 32,6 1,2 1,2 Energl ogvandforsynng 16,3 17,3 17,2 18,1 17,4 16,8 17,0 16,6 16,8 16,4 0,6 0,6 Bygge oganlægsvrksomhed 139,4 133,7 128,0 124,0 121,6 125,1 131,9 131,9 138,7 144,8 5,3 5,4 Handel, hotel og restauratonsvrksomhed mv 411,6 413,7 409,9 405,1 399,0 404,8 419,2 431,0 444,0 454,2 15,7 16,8 Handel m bler, autorep, servcestatoner 51,1 51,0 52,4 51,2 51,9 52,2 54,3 56,5 58,8 59,3 1,9 2,2 Engros og agenturhandel undt m bler 153,1 153,0 150,7 148,2 143,2 143,9 148,8 152,5 158,1 162,2 5,8 6,0 Detalh og reparatonsvrks undt bler 150,8 152,0 148,4 147,4 145,6 148,0 152,8 156,7 158,6 160,0 5,7 5,9 Hotel og restauratonsvrksomhed mv 56,6 57,7 58,4 58,3 58,3 60,7 63,4 65,4 68,5 72,8 2,2 2,7 Transportvrks, post og telekommunkaton 167,1 166,7 167,5 168,3 160,0 159,1 159,0 163,5 167,2 169,9 6,4 6,3 Transportvrksomhed 112,1 113,4 113,9 114,3 109,7 109,5 110,8 111,1 113,0 114,1 4,3 4,2 Post og telekommunkaton 55,0 53,4 53,6 54,0 50,3 49,7 48,2 52,4 54,2 55,8 2,1 2,1 Fnanserngsvrks mv, forretnngsservce 255,3 251,0 252,6 246,1 242,8 243,2 248,0 253,3 259,1 271,2 9,7 10,0 Fnanserngs og forskrngsvrksomhed 87,4 86,0 84,2 80,5 77,2 74,1 72,2 71,4 70,5 70,9 3,3 2,6 Udlejnng og ejendomsformdlng 28,6 28,2 28,5 28,1 27,1 27,0 27,3 28,1 30,0 30,3 1,1 1,1 Forretnngsservce mv 139,2 136,8 139,9 137,4 138,5 142,1 148,4 153,8 158,6 170,0 5,3 6,3 Offentlge og personlge tjenesteydelser 858,5 862,9 865,4 865,3 872,0 872,7 880,0 898,5 918,8 939,1 32,7 34,8 Offentlg admnstraton mv 194,0 191,8 191,1 199,7 198,1 202,9 207,0 210,8 215,3 220,1 7,4 8,1 Undervsnng, 186,6 181,8 182,7 177,8 184,5 189,6 185,9 189,3 193,4 197,7 7,1 7,3 Sundhedsvæsen mv 139,6 145,1 146,7 144,6 147,2 142,7 143,4 146,5 149,6 152,9 5,3 5,7 Socale nsttutoner mv 241,2 243,6 241,2 239,2 234,5 226,0 231,5 235,9 241,0 246,3 9,2 9,1 Renovaton, forennger og forlystelser mv I Lenmodtagere mdlertdgt pá orlov er kke nkluderet 97,1 100,6 103,7 104,1 107,6 111,4 112,1 116,0 119,5 122,1 3,7 4,5 118

119 mllarder Natonalregnskab Prvat konsum fordelt efter ' 1996* 1997* 1998* ' hovedformál og varghed Arets prser mllarder kroner Procent Prvat konsum aft 393,3 404,9 423,0 439,3 450,2 493,8 515,9 538,0 569,9 600, _ Forennger, organsatoner mv 6,0 6,3 6,8 7,1 7,4 8,3 8,9 9,5 10,1 11,0 1,5 1,8 Husholdnngers konsum alt 387,3 398,6 416,2 432,1 442,7 485,5 507,0 528,5 559,7 589,0 98,5 98,2 Turstndtægter 18,9 22,7 24,2 25,8 21,5 22,4 20,9 20,2 21,3 22,1 4,8 3,7 Turstudgfter 18,1 19,3 18,5 19,9 17,1 18,7 19,7 19,6 22,5 24,4 4,6 4,1 Husholdnngemes konsum pá dansk omrade 388,1 401,9 422,0 438,1 447,1 489,2 508,2 529,1 558,6 586,7 98,7 97,8 Fedevarer 51,4 52,7 54,2 56,8 55,6 59,5 62,3 62,9 65,2 67,2 13,1 11,2 Drkkevarer og tobak 29,8 30,6 31,5 32,2 31,2 33,6 33,8 34,9 38,0 39,9 7,6 6,6 Beklædnng og fodtej 21,6 22,5 23,7 23,4 23,4 26,3 26,8 28,3 30,1 31,4 5,5 5,2 Bolgbenyttelse 83,8 89,6 94,3 97,8 100,7 104,8 107,8 110,6 114,2 118,8 21,3 19,8 Elektrctet og brændsel 21,8 22,0 24,3 25,4 28,1 28,3 29,4 31,7 33,7 35,9 5,5 6,0 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv 22,4 22,6 23,3 24,1 24,9 28,5 29,2 31,0 32,3 34,2 5,7 5,7 Medcn, Igeudgfter 01 9,0 10,4 10,1 10,8 11,5 12,4 12,7 13,4 14,1 15,0 2,3 2,5 Anskaffelse af keretejer 13,5 13,8 15,0 15,8 15,2 27,4 28,2 30,2 31,9 34,5 3,4 5,7 Anden transport og kommunkaton 40,5 40,5 42,7 44,2 43,3 44,9 46,9 49,1 54,6 54,6 10,3 9,1 Frtdsudstyr, underholdnng og rejser 38,5 40,1 42,0 43,9 46,5 51,2 55,4 58,5 63,4 66,1 9,8 11,0 Andre varer og tjenester 55,6 57,2 60,8 63,6 66,7 72,3 75,7 78,4 81,0 89,2 14,1 14,9 Varer 205,2 210,2 219,1 225,9 229,8 259,8 270,2 283,2 297,1 311,2 52,2 51,9 Varge 33,4 34,0 36,1 37,7 39,8 56,5 58,0 61,6 63,9 68,4 8,5 11,4 Halwarge 45,6 46,9 49,4 50,2 49,7 55,5 58,2 60,8 64,3 67,5 11,6 11,2 Ikke varge 126,1 129,3 133,6 138,1 140,3 147,8 154,0 160,8 168,9 175,4 32,1 29,2 Tjenester 182,9 191,7 202,9 212,1 217,4 229,4 238,0 245,9 261,5 275,5 46,5 45,9 Bolgbenyttelse 83,8 89,6 94,3 97,8 100,7 104,8 107,8 110,6 114,2 118,8 21,3 19,8 Andre tjenester 99,0 102,1 108,5 114,3 116,7 124,7 130,2 135,3 147,2 156,7 25,2 26, prser kroner Prvat konsum alt 403,9 404,9 412,1 422,7 428,6 458,9 474,1 487,0 504,6 522,2 Forennger, organsatoner mv 6,3 6,3 6,6 6,9 7,0 7,6 7,8 8,1 8,4 8,7 Husholdnngers konsum alt 397,6 398,6 405,5 415,8 421,7 451,3 466,3 479,0 496,2 513,6 Turstndtægter 19,2 22,7 24,7 24,8 20,5 21,0 19,0 18,1 18,6 19,0 Turstudgfter 17,9 19,3 17,4 18,5 15,3 16,2 18,6 17,6 18,6 19,7 Husholdnngemes konsum p$ dansk omrade 398,9 401,9 412,8 422,1 426,9 456,1 466,7 479,5 496,3 512,9 Fedevarer 54,2 52,7 53,7 56,2 55,7 57,3 58,3 57,9 58,1 58,5 Drkkevarer og tobak 30,2 30,6 32,1 32,0 31,7 32,5 31,7 32,1 33,8 34,3 Beklædnng og fodtej 22,2 22,5 23,1 22,5 22,6 24,5 24,9 26,2 27,7 28,7 Bolgbenyttelse 88,8 89,6 90,5 91,1 89,5 90,2 90,3 90,8 91,4 92,2 Elektrctet og brændsel 21,5 22,0 23,5 24,6 27,8 27,8 28,5 29,4 30,2 31,1 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv 23,0 22,6 22,2 22,6 22,9 26,3 26,4 27,6 28,5 29,7 Medcn, Iægeudgfter ol 9,5 10,4 10,0 10,4 10,9 11,7 12,1 12,7 13,2 13,9 Anskaffelse af keretejer 14,2 13,8 14,4 14,6 13,8 24,2 24,6 26,3 27,8 29,3 Anden transport og kommunkaton 40,8 40,5 42,1 43,7 41,8 43,1 43,7 44,1 48,0 48,0 Frtdsudstyr, underholdnng og rejser 39,4 40,1 41,2 43,8 47,4 52,6 58,9 64,5 69,3 74,0 Andre varer og tjenester 55,1 57,2 60,0 60,6 62,7 65,9 67,3 67,9 68,4 73,2 Varer 209,8 210,2 217,3 222,4 228,6 252,1 260,5 271,0 279,8 290,7 Varge 34,4 34,0 35,2 37,5 40,3 56,8 61,8 68,3 71,5 77,8 Halwarge 46,6 46,9 49,2 48,7 48,3 52,4 54,2 56,3 59,1 61,3 Ikke varge 128,7 129,3 132,9 136,2 140,0 143,0 144,5 146,3 149,3 151,6 Tjenester 189,1 191,7 195,5 199,6 198,3 204,0 206,1 208,5 216,5 222,2 Bolgbenyttelse 88,8 89,6 90,5 91,1 89,5 90,2 90,3 90,8 91,4 92,2 Andre tjenester 100,3 102,1 105,0 108,6 108,8 113,8 115,9 117,7 125,1 130,0 Arets prser mllarder kroner Offentlg konsumudgft alt 204,6 210,9 220,5 229,2 240,9 250,3 259,2 273,7 283,2 297,7 Indvduel konsumudgft 134,3 138,5 145,6 153,7 162,9 166,3 174,5 185,1 192,4 202,4 Kollektv konsumudgft 70,2 72,4 74,9 75,5 78,0 84,0 84,8 88,5 90,9 95,3 Faktsk ndvduelt konsumt 527,6 543,4 568,6 592,9 613,0 660,1 690,3 723,1 762,2 802, prser mllarder kroner Offentlg konsumudgft aft 211,5 210,9 212,3 214,1 222,9 229,4 234,3 241,8 244,4 250,6 Indvduel konsumudgft 138,9 138,5 140,2 143,6 151,7 153,7 157,7 163,6 166,0 170,4 Kollektv konsumudgft 72,6 72,4 72,1 70,6 71,2 75,7 76,7 78,2 78,4 80,2 Faktsk ndvduelt konsumt 542,8 543,4 552,3 566,2 580,3 612,6 631,8 650,7 670,6 692,7 I Prvat konsum alt + offentlg ndvduel konsumudgft 119

120 Natonalregnskab Investernger Ú ' 1996* 1997' 1998* ' Arets prser mllarder kroner Procent Faste bruttonvesternger aft 163,2 166,0 165,6 161,0 155,7 168,4 189,2 201,4 225,8 242, Maskner og nventar 53,6 56,1 57,1 55,6 48,1 57,3 65,9 65,2 73,9 77,8 32,8 32,1 Transportmdler 17,7 17,4 22,0 17,6 18,2 17,0 19,1 21,1 22,6 25,7 10,9 10,6 Bygnnger og anig 82,6 81,7 74,8 76,2 76,8 79,6 87,4 97,9 110,6 116,7 50,6 48,1 Bolgbygger 33,6 31,2 28,4 29,0 31,7 35,4 38,9 42,2 47,3 50,1 20,6 20,6 Andet bygger 26,7 26,5 25,0 25,3 21,2 21,1 24,8 29,5 34,6 38,0 16,3 15,7 AnIæg 22,4 24,0 21,4 21,9 23,9 23,2 23,7 26,2 28,7 28,6 13,7 11,8 Stambesætnnger _ 0,1 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Software mv 9,3 10,5 11,8 11,7 12,6 14,5 16,8 17,2 18,7 22,4 5,7 9,2 Lagerforegelser _ 3,2 1,6 1,9 0,2 7,9 1,6 2,0 1,7 3,1 6,1 2,0 2,5 Bruttonvesternger alt 166,4 167,6 163,7 160,8 147,8 170,0 191,2 203,1 228,8 248,7 102,0 102,5 Forbrug of fast realkaptal 123,2 129,0 135,5 141,9 143,5 146,0 156,0 168,8 179,0 189,4 75,5 78,1 Nettonvesternger aft 43,1 38,6 28,2 18,9 4,3 24,0 35,3 34,2 49,8 59,3 26,4 24, prser mllarder kroner Faste bruttonvesternger alt 167,4 166,0 161,4 159,8 156,8 168,4 189,0 198,2 219,2 232,5 Maskner og nventar 54,7 56,1 57,3 57,7 52,1 62,0 74,3 76,3 87,1 90,9 Transportmdler 18,2 17,4 21,0 17,0 17,8 16,1 18,3 19,1 19,9 22,5 Bygnnger og aniæg 86,2 81,7 72,5 72,1 71,5 72,3 75,4 81,7 89,5 92,1 Bolgbygger 34,9 31,2 27,7 27,2 29,2 31,6 32,6 34,3 37,3 38,7 Andet bygger 27,9 26,5 24,1 23,4 19,4 18,8 21,1 24,2 27,5 29,5 AnIæg 23,4 24,0 20,7 21,4 22,9 21,8 21,7 23,3 24,7 23,9 Stambesætnnger 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 Software mv 8,4 10,5 10,8 13,2 15,4 18,1 20,9 21,1 22,6 27,0 Lagerforegelser 4,2 1,6 1,8 0,0 7,9 1,6 2,5 2,2 3,3 12,3 Bruttonvesternger alt 171,6 167,6 159,6 159,9 148,9 170,0 191,5 200,5 222,5 244,8 Forbrug of fast realkaptal 126,6 129,0 130,8 132,4 135,5 138,3 145,2 152,6 161,7 171,3 Nettonvesternger alt 45,0 38,6 28,9 27,5 13,4 31,7 46,3 47,9 60,8 73,5 120

121 Begreber Offentlge fnanser Afgrænsnng af offentlg forvaltnng og servce Offentlg forvaltnng og servce omfatter de myndgheder og nsttutoner, der overvejende producerer kkemarkedsmæssge offentlge tjenester tl kollektvt forbrug og/eller foretager omfordelnger af samfundets ndkomster og formuer Ved offentlge tjenester eller kkemarkedsmæssge tjenester forstas de tjenester, der enten aktvt kontrolleres af offentlge myndgheder eller som stlles grats tl radghed for offentlgheden Hovedparten af de myndgheder og nsttutoner, der producerer offentlge tjenester, er offentlge Dvs de er ntegrerede (ndarbejdede) de statslge, amtslge og kommunale regnskaber En del offentlge nsttutoner er kke ntegrerede, men har selystændge regnskaber, fx folkekrken og de socale kasser og fonde Nogle nsttutoner, der producerer offentlge ydelser, er jurdsk prvate med selvstændge regnskaber Krteret for at de ndgar sektoren for offentlg forvaltnng og servce er, at de overvejende er fnanseret og kontrolleret af det offentlge Af eksempler kan nævnes prvatskoler og prvathosptaler Realekonomsk fordelng Realekonomsk fordelng af de offentlge udgfter, har som formal at opdele aktvteterne efter den made, ressourceallokerngen ekonomen pavrkes Reale transaktoner er udgfter tl forbrugsog nvesterngsaktvtet, hvor det offentlge umddelbart legger beslag pa ressourcer (varer, tjenester og arbejdskraft) den prvate sektor Trans ferernger er udgfter, hvortl der kke er knyttet nogle ressoucer (fx folkepenson), men hvor der sker en omfordelng of formuer og ndkomster mellem ekonomens forskellge sektorer Den realekonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tl sammenlgnng of sektoren for offentlg forvaltnng og servce pa tværs af lande og over tden Udgftsposter Offentlg konsumudgft Ved opgerelse fra omkostnngssden fremkommer produktonen og det offentlge konsum pa folgende made: Aflannng af ansatte +forbrug af fast realkaptal = Bruttofaktorndkomst + forbrug produktonen + Socale ydelser naturaler = Produkton salg af varer og tjenester = Konsumudgft Den offentlge konsumudgft eller forbrug omfatter reale drftsaktvteter for offentlg forvaltnng og servce To tredjedele af den offentlge konsumudgft kan fordeles ndvduelt pa personer Resten er kollektvt offentlgt konsum Aflannng af ansatte omfatter des den drekte bruttolen dvs udbetalt Ion plus tlbageholdt skat mv, des medlems og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl verden af den pensonsret, som tjenestemænd mfl har optjent Forbrug of fast realkaptal benævnes ogsa afskrvnnger eller renvesternger og er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse af produktonsapparatet (herunder veje, broer mv) offentlg forvaltnng og servce Forbrug produktonen defneres som keb af varer og tjenester tl lebende forbrug herunder udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv, forskrngspræmer, samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv Endvdere betragtes en del af anskaffelserne af varge goder tl mltæ ret (vabensystemer) fortsat per konventon som forbrug produktonen Socale ydelser naturaler er betegnelsen for fx sygeskrngsydelser og hjælpemdler som sekto ren for offentlg forvaltnng og servce keber pa markedet og fordeler tl husholdnngerne form of he eller delvs betalng tl markedsproducenter for at leyere vsse specfkke produkter tl husholdnngerne SaIg af varer og tjenester omfatter salg of produktonen For at der kan vare tale om salg of varer og tjenester, ska der forelgge en modydelse og en vs frvllghed kebet fra kebers sde Renteudgfter mv omfatter sável egentlge, palydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab og udgfter tl leje af jord og rettgheder Emssonskurstabene ndgar (afskrves) takt med, at!arlene faktsk afdrages Subsder er defneret som lobende ensdge overfersler tl offentlge eller prvate vrksomheder Der er tale om en bred vfte af overforsler EU's landbrugstlskud er et eksempel pa et produktsubsde Andre produktonssubsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, vrksætterydelse og genoptrnngsydelse Endelg ska nævnes, at dæknng af underskud offentlge kvas selskaber klassfceres som produktsubsde Lebende overforsler pavrker de lobende dsponble ndkomster De bestar ferst og fremmest af overforsler tl husholdnngerne Dsse overforsler opdeles socale overforsler som folke og fertdspenson, tjenestemandspenson, arbejdsleshedsdagpenge og efterlen, bstandsydelse, sygeog barselsdagpenge, barnetlskud mv samt bolgskrng og bolgydelse Hertl kommer andre ndkomstoverforsler som fx uddannelsesstette Herudover er der ndkomstoverforsler tl prvate nsttutoner, Færoerne og Grenland, EU og udland evrgt Kaptalakkumulaton omfatter reale kaptalaktvteter for offentlg forvaltnng og servce, pa samme made som det offentlge konsum omfattede de reale drftsaktvteter Kaptalakkumulaton opgeres som: Faste nynvesternger + Kob af bygnnger, netto = Faste bruttonvesternger + Lagerforegelse, netto + Kob af jord og rettgheder, netto = Kaptalakkumulaton Faste bruttonvesternger opgeres som udgfterne tl opferelse af nye bygnnger og anlæg samt tl keb af bygnnger, transportmdler og maskner mv Endvdere ska nævnes, at alt kebt software samt egenudvklng af software, hvs der er tale om sgnfkante belob, betragtes som nvesterng Endeg er alle anskaffelser af varge goder tl mltæret over en vs verd, bortset fra vabensystemer, betragtet som nvesterng Keb af bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger ( forhold tl jorden) er den væsentlgste sterrelse, mnus tlsvarende salg Lagerforagelser / formndskelser bestar sær of keb af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg af dsse lagre Kob of jord og rettgheder, netto omfatter for det forste ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgerende, mnus salg Endvdere ndgar udgfterne tl varg erhvervelse af forskellge udnyttelsesrettgheder Kaptaloverfersler pavrker enten gvers eller modtagers formue Af eksempler kan nevnes anlægs og nvesterngstlskud, vsse erstatnnger samt nedskrvnnger af län og lgnende ydelser, oftest af engangskarakter Det ska nævnes, at kaptaltlfersel tl offentlge kvasselskaber tl dæknng af nvesternger betragtes som ansvarlg ndskudskaptal, dvs erhvervelse af ejerandelsbevser og dermed en fnansel transakton Indtægtsposter Bruttorestndkomst er den del af bruttofaktorndkomsten, der tlfalder det offentlge selv Da det offentlges produkton opgeres fra omkostnngssden, svarer bruttorestndkomsten pr defnton tl forbrug af fast realkaptal offentlg forvaltnng og servce Udtræk of ndkomst fra kvasselskaber beregnes for de offentlge selskabslgnende drftsvrksomheder, der optræder pa de offentlge regnskaber, men som kke ndgar offentlg forvaltnng og servce fx havnevæsener og Fnanstlsynet Over skuddet opgeres nklusve afskrvnnger, men eksklusve en eventuel beregnet forrentnng Endvdere ndgar statens andel of Natonalbankens overskud Renter samt udbytter omfatter ud over de egentlge nomnelle renter, dvdender ol tllge kursgevnster mnus eventuelle tab Jordrente mv omfatter væsentlgst forpagtnngsafgfter, koncessonsafgfter ol Skatter og afgfter defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl offentlg forvaltnng og servce uden nogen specel modydelse I den generelle statstk fordeles skatter og afgfter bla pa skattearter og natonalregnskabsgrupper Indplacerngen af skatter og afgfter pa de forskellge dele af natonalregnskabet er et forseg pa at afspejle de enkelte skatter og afgfters forskellgartede pavrknng af samfundsokonomen Skatterne og afgfterne opdeles produktons og mportskatter og lebende ndkomst og formueskatter samt kaptalskatter og oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Ved grupperngen af skatter og afgfter efter art er der alene taget hensyn tl dsses udskrvnngsgrundlag 121

122 Offentlge fnanser Begreber Produktons og mportskatter er afgfter, der pálegges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer Denne type skatter og afgfter er uafhengge af vrksomhedens drftsresultat Eksempler pá produktons og mportskatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker, sprtus osv Derudover ndgár ejendomsskatter samt vegtafgfter pá motorkaretajer anvendt produktonen Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger Produktons og mportskatter underopdeles : Produktskatter er afgfter, der pálegges og opkreves proportonalt med mengden eller verden af de producerede varer og tjenester Andre produktonsskatterer afgfter, der er pálagt brugen af produktonsfaktorerne, som vrksomhederne (producenterne) ska vere besddelse af for at kunne udfare deres erhvervsvrksomhed Labende ndkomst og formueskatter omfatter alle de oblgatorske betalnger, som det offentlge regelmessgt [Algner den prvate sektors ndkomster og formuer Labende ndkomst og formueskatter omfatter bla: Personlge ndkomstskatter (af arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv) Endvdere ndgár bader ol uanset om de er betalt af husholdnnger eller vrksomheder Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger optreder sersklt, ford de prncppet er effektvt aremærket tl socale skrngsformál Endvdere ska bdragene vere oblgatorske, hvlket vl sge, at arbejdsgverne eller lanmodtagerne ved lov eller andet offentlgt pábud er forplgtet tl at betale Ordnngen ska samtdg vere offentlg, hvlket vl sge at admnstratonen kke má foregá prvat reg De oblgatorske bdrag kan opdeles pá medlemsbdrag og arbejderbdrag Frvllge bdrag tl socale ordnnger er bdrag, der gver yderen ret tl offentlge skrngsydelser Frvllgheden betyder, at bdragene folder uden for skatte og afgftsomrádet De frvllge ordnnger omfatter bdrag tl frvllg syge, dagpengeskrng og frvllgt bdrag tl ATP, hovedsagelgt fra selvstendgt erhvervsdrvende, der frvllgt har tlsluttet sg ordnngen Imputerede bdrag tl socale ordnnger er beregnede bdrag fra tjenestemend mfl Dsse bdrag svarer tl den værd for optjent pensonsret, som er tlregnet deres Ion Bdraget beregnes prakss som den udbetalte penson for gangverende pensonsordnnger Andre labende overfarsler kommer fra andre ndenlandske sektorer, EU og udland avrgt Overskudsbegreber Formálet med overskudsbegreberne er at fá ndkatorer for de offentlge fnansers vrknng pá ndkomst og lkvdtet, og ndkatorer for det offentlges fnanselle stllng over for omverdenen Drftsoverskud fremkommer som drftsndtegter alt mnus drftsudgfter alt, hvlket svarer tl det offentlges bruttoopsparng Bruttoopsparng beregnes som drftsoverskud jf ovenfor Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforagelse, det der dog kke er foretaget fradrag for afskrvnnger pá produktonsapparatet En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug Drfts og kaptaloverskud er drfts og kaptalndtegter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt Saldoen benevnes ogsá nettofordrngserhver velsen (se denne), det et overskud /underskud betyder, at offentlg forvaltnng og servce eger/ mndsker sne fnanselle tlgodehavender hos andre sektorer Drfts og kaptaloverskuddet er det má' l som typsk anvendes nternatonale sammenlgnnger af offentlg forvaltnng og servce og analyser af den akonomske poltk Fordrngserhvervelser, netto vser endrnger det offentlges fnanselle stllng over for omverdenen En negatv fordrngserhvervelse svarer tl den offentlge geldsetnng (eksklusve kurstab) Drfts, anlegs og udlánsoverskud Ved at trekke udlán tl prvate fra drfts og kaptaloverskuddet samt at korrgere for forskelle opgarelsesmetoden for specelle ndtegter (hovedsagelg skatter) fás statens drfts, anlegs og udlánsoverskud (DAU overskuddet) Statens kasseoverskud er opgjort som statens samlede ndbetalnger fratrukket dens samlede udbetalnger Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmessg sammenheng Statens nettokasseoverskud opgares som statens samlede ndbetalnger fratrukket de samlede udbetalnger dog undtaget afdrag og ndlesnng af statsgeld Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmessg sammenheng Nettokasseoverskuddet fremkommer ved fra DAUoverskuddet at trekke statens udgfter tl oblgatonskab (Den socale Pensonsfond) og tllegge udgfter tl afdrag pá emsonskurstab Statens bruttokasseoverskud fás ved yderlgere at fratrekke afdrag pá statsgelden samt ndlasnng af statsgeldsbevser Et underskud udtrykker et fnanserngsbehov Fnanserngen kan ske ved ndenlandsk lántagnng, ved udenlandsk lántagnng eller ved trek pá statens lebende konto Natonalbanken Kun Balget af statspaprer modvrker lkvdtetsvrknngen af et underskud Fnanserngsbehovet er det samme som bruttokasseunderskuddet Statens geld vser, hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngs behov, vser, hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke ansker at bruge af tdlgere opsparede mdler Ved opgarelse af end rnger statens geld ska der ht nettofnanserngsbehovet korrgeres for emssonskurstab, valutakursregulerng og statens nettostllng over for Natonalbanken Funktonel fordelng Funktonel fordelng belyser formálet med offentlge udgfter dvs hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Samfundsmessge og socale forhold og Erhvervsekonomske forhold Ikkefunktonsfordelte udgfter er sær rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med geld sektoren for offentlg forvaltnng og servce Overordnede offentlge tjenester Denne hovedgruppe bestár prncppet af aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs at de kke kan udfares af enkeltpersoner eller vrksomheder Hovedgruppen omfatter bla de lovgvende forsamlnger og overordnede udavende organer, de overordnede penge og fnanspoltske aktvteter og deres organer, generel offentlg personalepoltk, centralserede salgs og kabsaktvteter, nternatonalt samkvem samt polt og forsvarsaktvteter Samfundsmæssge og socale forhold Denne hovedgruppe omfatter forskellge personorenterede tjenester, der udbydes tl husholdnngerne og enkeltpersoner Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, socal skrng, forskellge velferdsmessge tjenester, bolg og nærmja samt kulturelle, frtdsmessge og relgose tjenester Erhvervsekonomske forhold Denne hovedgruppe dekker over offentlge aktvteter, der henger sammen med det offentlges kontrol og regulerng af erhvervene Hovedgruppen omfatter aktvteter som fremme of akonomsk udvklng, pávrknng af regonale balancer samt skabelse af bedre erhvervs og jobmulgheder Opgave/byrdefordelng Formálet med opgave/byrdefordelngen er at vse, hvlke delsektorer der udfarer opgaverne, og hvlke delsektorer der betaler for opgavens udfarelse Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts og kaptaludgfter over for andre sektorer Denne starrelse er kke nadvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del af udgfterne kan blve refunderet Omvendt blver den págeldende refuson en fnansel byrde uden at vere en opgave udadtl en anden del af offentlg forvaltnng og servce Opgaveudgften fremkommer som hver of sektorernes samlede drfts og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overfarsler Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng of ndkomst og kaptaloverfarser ferst og fremmest tl husholdnngerne Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng of hver sektor og opgares som de samlede drfts og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge overfarsler 122

123 Statens fnanselle transaktoner Mlloner kroner Offentlge fnanser ' Statens drfts, anlegs og udlansoverskud ekskl nettorenter Nettorenter Statens drfts, anlegs og udlansoverskud Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (DSP), nettol Statens evrge keb af oblgatoner,nettoi Genudlán of statslán Afdrag pá udlánt Nedskrvnng of emssonskurstab mv Nettokasseoverskud = + Nettofnanserngsbehov Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (DSP), netto Afdrag pa udenlandsk statsgeld Afdrag pa ndenlandsk statsoblgatonsgæld mv Indlesnng of statsgeldsbevser Tlbagebetalng af bunden opsparng Bruttokasseoverskud = + bruttofnanserngsbehov Afvklet ved: Udenlandsk lántagnng, brutto Bunden opsparng 12 2 Ovrg ndenlandsk lántagnng, brutto Trek pá Natonalbanken Fnanserng aft Udvklngen statens gæld Mlloner kroner Nettofnanserngsbehov Emssonskurstab, udenl statslán Valutakursregulerng af udenlandske statslán mv Emssonskurstab, ndenl statslán Ændrng DSP's beholdnng af statspaprer = Ændrng statsgeld _ Statens gæld Mlloner kroner Udenlandsk geld alt Indenlandsk geld alt Den socale pensonsfonds beholdnng of statspaprer Indestáende Natonalbanken Samlet statsgæld, netto pr 31 december I Som felge af en omignng af statens regnskab er posterne fra og med 1998 flyttet og fremover ndeholdt bruttokasseoverskuddet 123

124 produktonen Offentlge fnanser Realekonomsk fordelng Offentlg forvaltnng og servce Mlloner kroner * 1997' 1998' 1989 Drfts og kaptaludgfter alt ,0 100,0 Drftsudgfter ,6 96,2 Konsum alt ,3 45,6 Aflennng af ansatte ,4 31,1 Forbrug af fast realkaptal ,2 3,8 Forbrug ,5 14,1 Socale ydelser naturaler ,9 2,2 + Salg af varer og tjenester ,7 5,6 Labende overfarsler alt ,3 50,6 Renter mv ,6 9,4 Subsder ,1 3,9 Tl offentlge kvas selskaber ,2 1,2 Tl andre vrksomheder ,0 2,8 Andre lebende overfersler ,6 37,2 Tl husholdnnger ,1 32,6 Tl NPIH'erl ,2 0,6 Tl udland ,3 4,0 Færorerne, netto ,2 0,2 Grenland, netto ,5 0,4 EU's nsttutoner ,1 1,7 Udland evrgt ,5 1,7 Kaptaludgfter ,4 3,8 Kaptalakkumulaton alt ,0 3,1 Faste bruttonvesternger ,2 3,1 Faste nynvesternger ,2 3,1 Keb af bygnnger, netto _ ,0 0,0 Lagerændrng _ _ 0,1 0,0 Keb of jord og rettgheder, netto ,2 0,0 Kaptaloverfersler alt ,4 0,8 Tl ndland ,4 0,6 Tl udland ,0 0,1 Drfts og kaptalndtægter alt ,0 100,0 Drftsndtægter ,4 99,3 Bruttorestndkomst ,2 3,8 Udtræk af ndkomst fra kvasselskaber ,3 1,0 Lebende overfersler alt ,9 94,6 Formuendtægter alt ,1 5,1 Renter samt udbytter ,0 4,9 Jordrente mv ,1 0,2 Skatter og afgfter alt ,6 86,5 Produktons og mportskatter ,1 31,7 Lebende ndkomst og formueskatter ,1 52,2 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger ,3 2,7 Frvllge bdrag tl socale ordnnger ,1 0,1 Imputerede bdrag tl socale ordnnger ,4 1,8 Andre lebende overfersler alt ,8 1,1 Fra andre ndenlandske sektorer ,7 0,9 Fra udland ,1 0,2 Fra EU's nsttutoner ,1 0,2 Fra udland evrgt ,0 0,0 Kaptalndtægter ,6 0,7 Kaptalskatter ,5 0,3 Andre kaptaloverfersler ,1 0,3 Drftsoverskud = bruttoopsparng ,3 4,4 Fordelt pa: Den statslge sektor 213 _ _ _ _ ,4 0,3 De socale kasser og fonde ,5 1,7 Den samlede kommunale sektor ,4 2,4 Drfts og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto _ ,5 1,3 Fordelt pl: Den statslge sektor _ _ _ _ ,7 + 1,3 De socale kasser og fonde ,5 1,7 Den samlede kommunale sektor _ ,3 0,9 t Tl nonproft nsttutoner rettet mod husholdnngerne Procent 1998' 124

125 Funktonelfordelng Udgfter offentlg forvaltnng og servce Mlloner kroner Offentlge fnanser * 1997' 1998* * Procent I aft ,0 100,0 Funktonsfordelte udgfter aft ,4 90,6 Overordnede offentlge tjenester ,5 12,7 I Generelle offentlge tjenester ,4 8,1 Generel admnstraton ,4 3,3 Forholdet tl udlandet ,6 4,4 evrgt ,5 0,4 Forsvar mv ,5 2,9 Offentlg orden og skkerhed ,6 1,7 Samfundsmmssge og socale forhold ,3 69,7 I I Undervsnng ,6 13,6 Folkeskole og lgnende ,7 5,8 Ungdomsuddannelsesnveau ,7 2,9 Hejere og vderegáende uddannelse ,3 2,6 Voksen og efteruddannelse ,5 1,8 Tjenester knyttet tl uddannelse ,1 0,1 Admnstraton ,3 0,3 evrgt ,0 0,0 Sundhedsvæsen ,4 9,2 Hosptaler mv ,9 6,9 Indvduel sundhedstjeneste ,3 2,1 Admnstraton ,1 0,1 evrgt ,0 0,0 Socal tryghed og velfærd ,4 42,7 Skrngsydelser ,1 30,3 Velfærdsforanstaltnnger ,8 10,9 Admnstraton ,5 1,5 I evrgt ,0 0,0 Bolgforhold mv ,4 1,5 Bolgforhold ,9 0,9 Samfundsplanlægnng ,1 0,1 Santære tjenester ,3 0,4 I evrgt ,1 0,1 I Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester ,6 2,7 Relgose tjenester ,7 0,8 Rekreatve tjenester ,8 0,8 Kulturelle tjenester ,1 1,1 evrgt ,0 0,0 Erhvervsekonomske forhold ,6 8,2 Energforsynng ,1 0,5 Landbrug, skovbrug og fsker mv ,6 0,6 RAstofudvndng, ndustr samt bygge og anlæg ,4 0,3 Samfærdsel og kommunkaton ,1 3,8 Veje og transport ,7 2,3 Vandveje og havne ,1 0,1 Kollektv transport ,3 1,4 I evrgt ,0 Handel og servce samt generel erhvervsudvklng ,3 3,1 Handel og servce mv ,4 0,2 Generel erhvervsudvklng ,0 2,9 ovrgt ,0 0,0 Ikke funktonsfordelte udgfter ,6 9,4 125

126 Offentlge fnanser Funktonel fordelng De enkelte delsektorers udgfter 1989 Opgave Byrde Whom kroner 1990 Opgave Byrde 1991 Opgave Byrde 1992 Opgave Byrde 1993 Opgave Offentlg forvaltnng og servce alt Den statslge sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Râstofudvnd, ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter De socale kasser og fonde alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng _ Landbrug, skovbrug og fsker mv R6stofudvnd, ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter Den amtskommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng 2 2 Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvnd, ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton _ Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter Den kommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvnd, ndustr samt bygge og anlægsvrk Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke funktonsfordelte udgfter Byrde 126

127 1994 Opgave Byrde 1995 Opgave Byrde 1996* Opgave Byrde 1997' Opgave Byrde Offentlge fnanser 1998' Opgave Byrde 1989 Opgave Byrde Procent 1998' Opgave Byrde ,0 100,0 100,0 100, ,5 65,6 37,3 64, ,0 5,0 5,7 5, ,5 3,5 2,9 2, ,4 1,4 1,5 1, ,5 5,9 6,6 6, ,7 0,4 0,2 0, ,9 24,3 4,2 26, ,0 1,0 1,1 1, ,1 1,2 1,2 1, ,1 0,1 0,5 0, ,6 0,6 0,5 0, ,3 0,3 0,3 0, ,8 1,8 1,9 1, ,6 2,1 1,7 2, ,0 18,1 9,0 12, ,4 2,5 7,0 2, , ,2 1,9 7,0 0, ,1 0,0 0, ,0 0,5 0,0 1, ,3 8,5 12,8 9, ,3 0,3 0,4 0, ,0 0,0 0,0 0, ,1 1,2 1,2 1, ,7 6,9 8,3 7, ,9 1,4 1,9 1, ,1 0,1 0,1 0, ,1 0,1 0,1 0, ,0 0,0 0,0 0, ,8 0,8 0,6 0, ,2 0,2 0,2 0, ,0 + 2,5 0,0 + 2, ,8 23,5 43,0 23, ,1 2,2 2,0 2, ,0 0, ,2 0,2 0,2 0, ,7 5,5 5,8 5, ,0 2,1 0,7 1, ,4 12,7 29,6 13, ,3 0,3 0,3 0, ,5 1,4 1,4 1, ,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, ,1 0,1 0,0 0, ,5 1,5 1,3 1, ,4 1,1 1,2 0, ,6 + 3,6 0,4 2,9 127

128 Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne Mlloner kroner * 1998* 1989 Procent Overfersler alt _ ,0 100,0 Fra den statslge sektor ,6 18,0 Fra de socale kasser og fonde ,6 19,8 Fra den samlede kommunale sektor ,8 62,3 Socale ydelser ,0 93,2 Tjenestemandspensoner ,4 6,2 Generelle pensoner ,2 38,8 Folkepenson ,1 25,0 Fertdspenson ,1 13,2 Personlge tllæg ,6 Specelle pensoner, ATP mv ,0 1,4 Efterlan ,9 9,3 Arbejdslashedsdagpenge ,3 9,2 Kontantydelser flg bstandsloven ,3 8,1 Bruttorevalderngsydelse ,2 Syge og barselsdagpenge mv ,7 5,8 Barnetlskud, ungdomsydelser mv ,8 3,1 Bernefamleydelse ,3 4,7 Bolgskrng og bolgydelse ,5 3,9 0vrge socale overfersler ,6 1,5 Andre overfersler ,0 6,8 Uddannelsesstatte ,5 3,4 Indekstllægl ,6 0,5 0vrge overfarsler ,0 2, prsnveau mlloner kroner Indkomstoverfersler alt _ Folkepenson Fertdspenson _ Andre pensoner Efterlan og overgangsydelse Arbejdslashedsdagpenge Kontantydelser og bruttorevalderng vrge ndkomstoverfarsler ' Anm prserne er beregnet ud fra forbrugerprsndekset 1990 Anm 2 Stgnngen fra 1993 tl 1994 skyldes, at sterstedelen af pensonsydelserne og kontantfjælpen 1994 bleu bruttofceret, dvs ændredes fra at vare skattefr tl at vmre skatteplgtge ydelser 1 Statslge ydelser tl de sákaldte ndekskontrakter, som hushold pnger kunne oprette fra 1957 tl 1971,,um,,,,,,,,,, Mllarder kr 1990 prser l q 160 I L Fr I, I I IL1 J LJn l I I #A11or11+IAR11 0vrge ndkomstoverfarsler Kontanthjlp/ revalderng Arbejdsleshedsdagpenge Efterlen/ overgangsydelse Andre pensoner D Fertdspenson Folkepenson Udgfter tl overfersler 128

129 procent markedsprser ' Skatter og afgfter Fordelt efter art: Mlloner kroner Offentlge fnanser * 1997' 1998* 1989 Procent I alt ,0 100,0 Indkomstskatter ,4 59,0 Personlge ndkomstskatter ,8 51,8 Statslg ndkomstskat ,9 10,6 Amtskommunal ndkomstskat ,7 9,6 Kommunal ndkomstskat ,1 20,9 Andre ordnare skatter ,7 0,6 Sarlg ndkomstskat ,7 Bdrag tl arbejdsmarkedsfonde ,0 0vrge personlge ndkomstskatter ,8 1,0 Selskabsskat mv ,2 5,6 Realrenteafgft ,4 1,6 Frgerelses og afstáelsesafgft ,0 0,0 Bader og oblgatorske gebyrer ,0 0,0 Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter aft ,3 3,8 Bdrag tl socale ordnnger alt ,7 3,1 Andre arbejdsmarkedsbdrag alt ,6 0,7 Skat af formue, ejend og besddelse ,1 3,4 Formueskat ,3 Afgft of ary og gave ,5 0,4 Vagtafgfter ,9 1,0 Ejendomsskatter ,3 2,0 Afgfter of varer og tjenester ,2 33,7 Moms ,1 19,8 Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) ,5 Lensumsafgft ,5 Told og mportafgfter mv ,5 0,4 Afgfter of specelle varer ,4 11,7 Regstrerngsafgft of motorkeretejer ,9 3,2 Benznafgft ,8 1,5 Andre energafgfter ,2 2,4 Mljeafgfter ,1 1,4 Tobaksafgfter ,7 1,3 Afgfter af el, vn og sprtus ,7 0,7 Andre afgfter of specelle varer ,1 1,2 Afgfter of specelle transaktoner ,2 0,9 Stempelafgfter ,9 0,7 Andre afgfter of specelle transaktoner ,3 0,1 Afgfter of specelle tjenester ,5 0,5 Omsatnngsafgft of tpnng mv ,1 0,2 Afgft of motorkeretejs og lystfartejsforskrng _ ,3 0,2 Andre afgfter af specelle tjenester ,1 0,1 Dverse afgfter of varer og tjenester ,0 0,0 Andre produktonsskatter ,0 0,0 Fordelt pa natonalregnskabsgrupper: I alt _ ,0 100,0 Danske ordnnger Produktons og mportskatter ,2 36,3 Produktskatter ,1 32,8 Andre produktonsskatter ,0 3,5 Lebende ndkomst og formueskatter ,9 59,8 Kaptalskatter ,5 0,4 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger ,7 3,1 EU ordnnger Produktons og mportskatter ,7 0,5 1998* Skattetrykket ' 1997' 1998' Fordelng pá natonalregnskabsgrupper Skatter og afgfter aft' 49,3 47,1 46,9 47,3 48,8 49,8 49,4 49,7 49,5 49,5 Produktons og mportskatter 17,7 17,0 16,7 16,5 16,9 17,3 17,2 17,4 17,7 18,2 Lebende ndkomst og formueskatter 30,0 28,4 28,5 29,0 30,1 30,8 30,5 30,5 30,0 29,6 Kaptalskatter 0,3 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger 1,3 1,4 1,4 1,5 1,6 1,6 1,5 1,6 1,6 1,5 Korrgeret skattetryk2 51,7 49,4 49,3 49,5 50,8 51,7 51,1 51,4 51,0 51,2 Modfceret skattetryk3 29,0 26,9 25,9 26,5 26,8 26,4 26,0 27,5 28,1 29,0 I Skatter og afgfter af BNP markedsprser 2 Det korrgerede skattertryk er skatter og afgfter procent af 3 Det modfcerede skattetryk vser den andel af samfundets den dsponble BNI dsponble bruttondkomst, den offentlge sektor dsponerer over 129

130 EU EU's ndtægter fordelt efter ndtægtsklde Mlloner ECU ' I alt Landbrugsafgfter Told MOMS BNI Andet Procent I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrugsafgfter 6,2 5,2 4,0 4,4 3,3 2,9 3,1 2,6 2,2 2,4 2,0 Told 22,3 22,5 22,1 20,4 18,9 16,8 16,9 16,7 14,5 15,2 13,3 MOMS 57,2 57,3 59,1 55,8 58,0 52,5 50,4 52,2 41,8 42,5 40,9 BNI 10,6 9,8 0,2 13,3 13,9 25,2 26,8 18,9 29,0 33,4 43,0 Andet 3,7 5,2 14,6 6,1 5,8 2,6 2,7 9,7 12,5 6,5 0,8 Klde: European Commsson: The Communty Budget: The Facts n Fgures 1998 EU's ndtægter fordelt efter * medlemslande Procent of samlede ndtægter I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Belgen 4,5 4,1 4,3 4,2 4,0 3,7 4,4 4,0 3,9 3,9 3,7 Danmark 2,3 2,0 1,9 2,0 1,8 1,9 2,0 1,9 1,9 2,0 2,0 Fnland 1,3 1,4 1,4 1,4 Frankrg 22,2 19,5 19,5 20,1 18,7 18,0 19,6 17,5 17,5 17,5 17,0 Grækenland 1,1 1,3 1,4 1,4 1,3 1,6 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 Holland 6,8 6,1 6,3 6,7 6,3 6,3 6,6 6,4 6,2 6,4 5,9 Irland 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 0,9 1,0 1,0 1,0 0,9 1,0 Italen 13,3 17,2 14,7 16,5 14,7 16,0 12,1 9,5 12,7 11,5 12,8 Luxembourg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 Portugal 1,0 1,0 1,2 1,3 1,5 1,4 1,9 1,3 1,2 1,4 1,3 Spanen 6,6 8,1 8,9 8,7 8,6 8,1 7,4 5,4 6,4 7,1 6,5 Sverge 2,4 2,8 3,1 2,8 Tyskland 28,2 25,1 25,0 29,1 30,2 29,8 33,3 31,4 29,2 28,2 27,4 UK 13,0 14,8 15,8 9,0 11,9 11,9 10,0 13,6 11,6 11,9 14,1 0strg 2,6 2,6 2,8 2,5 ECU pr ndbygger Hele EU Belgen Danmark Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Sverge Tyskland UK strg Klde: European Commsson: The Communty Budget: The Facts n Fgures 1998 OECD: Natonal Accounts, Volume

131 1988 EU EUs udgfter fordelt efter modtagende sektor Mlloner ECU I aft EUGFLgarant Strukturfonde EUGFLudvklng EFRU ESF Samherghedsfonden Andre strukturforanstaltnnger Forsknng Udvklngssamarbejde Admnstraton Godtgerelser EUF EKSF * Procent I aft 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 EUGFL garant 62,1 57,7 56,1 56,5 51,4 Strukturfonde 15,1 18,8 21,0 25,4 30,2 EUGFLudvklng 2,7 3,2 4,0 3,8 4,7 EFRU 7,0 9,3 10,0 11,5 14,1 ESF 5,4 6,3 7,0 7,3 7,1 Samherghedsfonden Andre strukturforanstaltnnger _, 2,8 4,3 Forsknng 2,7 3,6 3,9 3,1 3,1 Udvklngssamarbejde 1,8 2,5 3,1 4,0 3,5 Admnstraton 4,5 4,9 5,1 4,8 4,7 Godtgerelser 10,4 8,9 7,3 3,5 3,2 EUF 2,8 3,1 2,8 2,2 3,2 EKSF 0,7 0,5 0,6 0,6 0,7 Anm De anvendte forkortelser betegner felgende: EUGFL: Den europske udvklngs og garantfond for landbruget (pá engelsk forkortet EAGGF) EFRU: Den europske fond for regonal udvklng (ERDF) ESF: Den europæske socalfond (ESF) EUF: Den europske udvklngsfond (EDF) EKSF: Det europske kul og stálfællesskab (ECSC) 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 52,4 53,6 50,4 50,0 49,5 47,8 30,7 25,8 28,1 31,3 32,2 33,4 4,4 4,0 3,7 4,3 4,4 4,1 14,3 10,3 12,2 13,5 14,1 14,1 8,1 7,0 6,6 7,7 7,5 7,9 1,2 1,4 2,5 2,4 2,8 3,1 2,7 3,1 3,1 3,4 3,4 4,2 3,3 4,0 3,6 3,7 3,7 3,5 4,3 5,0 5,0 4,9 4,8 5,3 5,0 5,8 5,7 5,1 5,1 5,1 1,4 2,2 4,5 3,0 2,6 2,5 2,0 2,9 2,3 1,7 1,5 2,3 0,9 0,7 0,4 0,3 0,6 0,2 Klde: European Commsson: The Communty Budget; The Facts n Fgures 1998 Fastansat personale EUs nsttutoner Antal personer ' l alt Parlamentet Rádet Kommssonen Admnstraton Forsknng og udvklng Publkatonskontoret Andet Domstolen Revsonsretten Det ekonomske og socale udvalg Klde: European Commsson: The Communty Budget The Facts n Fgures

132 1998 Konvergenskrterer (folge Maastrcht traktaten skulle 2 fase af 0MU'en starte 1 januar 1994 Vsse overordnede rammer for fnanspoltkken og procedurer omkrng uforholdsmæssgt store budgetunderskud trádte kraft, men uden mulghed for modforanstaltnnger Landene skulle sá at sge overholde vsse konvergenskrterer for at kvalfcere sg tl 0MU'ens 3 fase Det er medlemslandene, der sorger for, at Kommssonen er besddelse af de nodvendge data tl at foretage den nodvendge bedommelse af den okonomske stuaton Ved at tage udgangspunkt den samlede offentlge sektor er traktatens budgetbegreber uafhængge af, hvordan det enkelte land har opdelt sn offentlge sektor fx statslgt, regonalt, amtslgt og kommunalt ansvar eller særlge socale skrngsordnnger Ved topmodet 1 3 maj 1998 blev det besluttet, at 11 lande skulle ndfore euroen 1 januar 1999 ved starten af 0MU'ens 3 fase Grækenland opfyldte kke kravene, mens Sverge, UK og Danmark valgte kke at deltage fra starten Sden 1 januar 1999 har EU landene haft plgt tl at undgá uforholdsmæssgt store budgetunderskud okonomske sanktoner kan dog kun komme pà tale over for de lande, der har ndfort euroen Konvergenskrtererne bestár : at landet har en tlstrækkelg stabl prsudvklng Udgangspunktet for vurderngen er, at prsstgnngstakten lgger hojst 1,5 procent pont over prsstgnngstakterne de hojst tre lande med de laveste prsstgnnger at renten pá langfrstede oblgatoner kke er for afvgende forhold tl renten landene med den laveste nflaton Udgangspunktet er, at den lange oblgatonsrente má lgge hojst 2 procent pont over gennemsnttet for de hojst tre lande med den laveste prsstgnngstakt at landet kke har et uforholdsmæssgt stort offentlgt budgetunderskud; ved vurderng af dette ndgár folgende: om det samlede offentlge budgetunderskud overstger 3 procent af bruttonatonalproduktet Dette tal er dog kke absolut, det det anses for acceptabelt, hvs procentdelen enten er faldende og lgger tæt pá 3 procent, eller hvs afvgelsen er mdlertdg om landets samlede offentlge bruttogæld overstger 60 procent af BNP Dette tal er heller kke absolut, eftersom det er tlstrækkelgt, hvs andelen er faldende og nærmer sg 60 procent med en tlfredsstllende hastghed om landet har deltaget valutakurssystemets normale band mndst to ár uden alvorlge spndnger og uden pá eget ntatv at have devalueret over for noget andet medlemsland Negletal for EU landene 1996 Inflaton' Procent Kaptalmarkedsrente Procent pa Offentlg saldo Procent of BNP 1998 Offentlg gæld' Procent af BNP Danmark 2,1 1,9 1,3 7,2 6,2 4,9 0,9 0,4 0,8 67,4 63,6 58,1 Belgen 1,8 1,5 0,9 6,5 5,8 4,7 3,1 1,9 1,3 128,0 123,4 117,3 Luxembourg 1,2 1,4 1,0 6,3 5,6 4,7 2,8 2,9 2,1 6,3 6,4 6,7 Fnland 1,1 1,2 1,4 7,1 6,0 4,8 3,1 1,2 1,0 57,8 54,9 49,6 Frankrg 2,1 1,3 0,7 6,3 5,6 4,6 4,1 3,0 2,9 55,7 58,1 58,5 Grækenland 7,9 5,4 4,5 14,0 9,3 8,5 7,5 3,9 2,4 112,2 109,4 106,5 Holland 1,4 1,9 1,8 6,2 5,6 4,6 2,0 0,9 0,9 77,0 71,2 67,7 Irland 2,2 1,2 2,1 7,3 6,3 4,8 0,3 1,1 2,3 69,4 61,3 52,1 Italen 4,0 1,9 2,0 9,2 6,7 4,8 6,6 2,7 2,7 124,6 122,4 118,7 Portugal 2,9 1,9 2,2 8,6 6,4 5,0 3,3 2,5 2,3 64,9 61,7 57,8 Spanen 3,6 1,9 1,8 8,7 6,4 4,8 4,5 2,6 1,8 68,6 67,5 65,6 Sverge 0,8 1,8 1,0 8,1 6,7 5,1 3,5 0,7 2,0 77,2 76,7 75,2 Tyskland 1,2 1,5 0,6 6,2 5,7 4,6 3,4 2,7 2,1 60,8 61,5 61,0 UK 2,5 1,8 1,5 7,8 7,0 5,7 4,4 1,9 0,6 53,6 52,1 49,4 Ostrg _ 1,8 1,2 0,8 6,3 5,7 4,7 3,7 1,9 2,1 69,8 64,3 63,1 EU (15) alt 2,4 1,7 1,3 7,4 6,1 4,9 4,1 2,3 1,5 72,8 71,7 69,7 Euro lande 2,3 1,6 1,1 7,2 5,9 4,7 4,1 2,5 2,1 75,3 75,1 73,4 Konvergens krteret 2,5 3,2 2,2 9,1 8,0 6,6 3,0 3,0 3,0 60,0 60,0 60,0 Anm Manglende opfyldelse af konvergenskrteret er markeret med fedtype og kursv t Den procentvse Adge ændrng forbrugerprsndeks de harmonserede natonale 2 Rádet besluttede at fjerne 9 lande fra lsten over lande med uforholdsmæssgt store budgetunderskud Kun Grækenland blev kke fjernet Denne vurderng var baseret pl de faktske tal tl og med 1997 Klde: Materale 0konommnsteret 132

133 Internatonal statstk De enkelte natoners máde at producere statstk pá varerer fra land tl land Man kan derfor kke umddelbart sammenlgne tal over landegrænserne Det stadg mere tætte nternatonale samarbejde gor det mdlertd nodvendgt, at der produceres en nternatonal statstk, der er sá sammenlgnelg som mulgt De nternatonale organsatoner arbejder da ogsá labende med at standardsere og harmonsere de nternatonale statstkker Særlg efter 1945 har for eksempel FN, OECD og senere EU gennemfort et stort arbejde pá omrádet Det er sáledes dag mulgt at bruge en lang række nternatonale statstkker Fordelene ved dsse er ndlysende: Man kan fnde oplysnnger om mange lande ét opslag, der er ofte anvendt falles máleenhed og den ledsagende tekst er skrevet pá et af hovedsprogene Men man ska fortsat vare opmærksom pá de begrænsnnger, den nternatonale statstk kan have Fx er det kke skkert, at det er lykkedes den nternatonale organsaton over alt at harmonsere tallene efter ensartede metoder Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet, er det sáledes vgtgt at satte sg nd metoden bag tallene Tabellerne den nternatonale oversgt er baseret pá oplysnnger fra nternatonale organsatoner Tallene er sáledes kke nadvendgvs overensstemmelse med landenes egne offentlggorelser Mllarder mennesker Ej Resten af verden Europa o r ' Klde: UN: World Populaton Prospects New York 1998 Udvklngen Europas og verdens befolknngstal 133

134 Internatonal statstk Folketal Areal 1996 Befolknngsteethed 1997 Mddellevetd for nyfodte Spædbernsdedelghed Andel of befolknngen over 65 ár Mo ndbyggere Tusnde km lndb pr km Ar I Pr 1000 levendefedte Procent Danmark 5,1 5,3 5, ,7 18,0 Albanen 2,7 3,3 3, ,3 8,5 Belgen 9,8 10,2 10, ,0 19,0 Bulgaren 8,9 8,3 7, ,0 18,6 Fnland 4,8 5,1 5, ,4 19,9 Frankrg 53,9 58,6 60, ,4 18,0 Grækenland 9,6 10,5 10, ,6 20,3 Holland 14,2 15,6 16, ,4 18,2 Irland 3,4 3,7 4, ,3 13,1 Island 0, Italen 56,4 57,5 54, ,6 21,1 Luxembourg 0, Norge 4,1 4,4 4, ,7 17,6 Polen 35,6 38,7 39, ,4 14,5 Portugal 9,8 9,9 9, ,1 16,6 Rumænen 22,2 22,6 21, ,3 14,3 Rusland 139,0 147,3 139, ,2 13,3 Schwez 6,3 7,1 7, ,7 20,7 Slovaket 5,0 5,4 5, ,9 13,8 Spanen 37,4 39,3 37, ,9 18,6 Sverge 8,3 8,8 8, ,3 21,1 Tjekket 10,2 10,3 10, ,3 18,7 UK 56,3 59,0 59, ,8 18,7 Ukrane 50,0 50,7 44, ,9 14,9 Ungarn 10,7 10,2 9, ,2 17,1 Tyskland 78,3 82,1 80, ,5 20,5 0strg 7,6 8,1 8, ,8 18,9 Benn 3,5 5,8 9, ,9 2,7 Burkna Faso 7,0 10,5 16, ,8 2,2 Egypten 40,9 60,3 79, ,4 5,7 Ertrea 2,4 3,8 5, ,7 2,7 Ghana 10,7 18,0 27, ,1 3,5 Kenya 16,6 28,6 40, ,9 2,2 Malaw 6,2 10,3 15, ,5 2,4 Mozambque 12,1 16,6 23, ,0 3,3 Nger 5,6 9,8 17, ,4 2,2 Ngera 71,1 117,9 185, ,5 2,8 Sydafrka 27,6 40,6 49, ,8 4,7 Tanzana 18,6 31,3 45, ,5 2,2 Uganda 12,8 20,3 30, ,2 1,4 Zamba 5,7 9,4 13, ,2 2,0 Zmbabwe 7,0 11,5 14, ,8 2,5 Argentna 28,1 35,7 42, ,5 10,7 Bolva 5,4 7,8 11, ,9 4,4 Braslen 121,7 163,7 200, ,8 6,6 Canada 24,6 30,3 33, ,2 16,5 Mexco 67,6 94,3 120, ,4 6,3 Ncaragua 2,9 4,7 7, ,0 3,6 USA 227,2 267,6 296, ,3 14,2 Bangladesh 86,7 123,6 160, ,3 4,1 Bhutan 0, Inden 687,3 962,4 1202, ,7 5,9 Indonesen 148,3 200,4 251, ,4 6,0 Japan 116,8 126,1 125, ,5 25,4 Kna 981, , , ,6 8,8 Malaysa 13,8 21,7 28, ,9 6,0 Nepal 14,5 22,3 32, ,6 4,0 Sydkorea 38, , ,0 10,8 Vetnam 53,7 76,7 96, ,8 4,8 Australen 14,7 18,5 21, ,8 15,2 New Zealand 3,1 3,8 4, ,3 14,2 Hele verden 4 429, ,6 7101, ,7 7,9 Lavndkomstlande 1 385, , , ,9 4,4 Mellemndkomstlande 2 217, , , ,4 8,0 Hejndkomstlande 826, , ,6 17,4 Klde: Verdensbanken: World Development Indcators 134

135 Internatonal statstk I Verdens flygtnnge og asylansagere Mo mennesker alt 15,1 16,7 16,6 17,6 16,3 16,3 15,3 14,5 13,6 Anm Omfatter personer, der ved slutnngen of áret har status som enten flygtnng eller asylanseger Personer, der har opnáet en permanent status et andet land er kke omfattet Klde: US Commsson for Refugees: Worldwde Refugee Informaton De lande /omráder, som har produceret det sturste antal flygtnnge Antal pr 31 december 1997 De lande, som har flest nternt fordrevne mennesker Antal pr 31 december 1997 Palestna Afghanstan _ Bosnen Hercegovna Irak Somala Lbera Sudan Kroaten Ertrea Serra Leone Vetnam Burund Angola Azerbajdsjan Burma Armenen Congo/Zare Sudan Angola Afghanstan _ Colomba Irak Bosnen Hercegovna Sr Lanka Azerbajan Tyrket Burma Burund _ Lbera Serra Leone Lbanon Rusland Peru Uganda Klde: US Commsson for Refugees: Worldwde Refugee Informaton s 4% _ Ane tmf Modtagerlande for verdens flygtnnge og asylansagere 1997 Mtal pr 1000 ndb Under Over 6 135

136 Internatonal statstk Energprodukton Energforbrug Energforbrug pr ndbygger Udslp of CO2 pr ndbygger Vejtrafk Tusnde ton oleækvvalenter Tusnde ton oleækvvalenter Kg oleækvvalenter Ton Mo vognklometer Danmark Albanen Belgen Bulgaren Fnland Frankrg Grzekenland Holland Irland Italen Norge Polen Portugal Rumænen Rusland Schwez Slovaket Spanen Sverge Tjekket UK Ukrane Ungarn Tyskland 0strg ,3 10,7 1,8 0,6 12,9 10,4 8,5 6,6 11,5 11,5 9,0 6,2 5,4 7,7 10,8 10,0 7,4 9,6 6,6 7,0 22,1 15,3 12,8 9,2 2,8 4,8 8,6 5,3 10,7 6,5 6,3 7,4 5,3 5,9 8,6 6,1 12,3 10,4 9,5 7,8 7,7 5,8 10,5 6,9 7, Benn Burkna Faso Egypten Ertrea Ghana Kenya Malaw Mozambque Nger Ngera Sydafrka Tanzana Uganda Zamba Zmbabwe ,1 0,1 0,1 0,1 1,1 1,7 0,2 0,2 0,4 0,2 0,1 0,1 0,3 0,1 0,1 0,1 1,0 0,7 7,7 7,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,6 0,3 1,4 1, Argentna Bolva Braslen Canada Mexco Ncaragua USA ,8 3,7 0,8 1,3 1,5 1,7 17,1 13,7 3,7 3,8 0,7 0,6 20,1 20, Bangladesh Inden Indonesen Japan Kna Malaysa Nepal Sydkorea Vetnam Australen New Zealand ,1 0,2 0,5 1,1 0,6 1,2 7,9 9,3 1,5 2,8 2,0 5,6 0,0 0,1 3,3 9,0 0,3 0,5 13,8 16,7 5,6 8, Hele verden Lavndkomstlande Mellemndkomstlande Hejndkomstlande ,4 4,0 0,4 0,7 2,2 3,6 11,9 12,1 Klde: Verdensbanken: World Development Indcators 136

137 _ noterne Internatonal statstk Beskftgelsen fordelt pá erhverv Landbrug mv Procent Mnedrft mv Industr Bygge og anlægsvrksomhed Danmark ,7 0,1 19,3 6, ,7 0,1 19,1 6,6 Belgen ,0 0,5 23,8 5, ,7 0,2 22,9 6,5 Fnland ,3 0,2 21,1 8, ,9 0,3 19,9 5,9 Frankrg ,6 0,4 21,0 7, ,7 0,3 18,8 6,5 Grækenland ,6 0,6 19,3 6, ,8 0,4 14,5 6,5 Holland _ ,5 0,2 18,6 6, ,6 0,2 15,3 6,2 Irland ,4 0,6 18,9 6, ,3 0,5 17,6 8,0 Island ,2 0,1 17,2 7, ,6 0,1 17,5 7,1 Italen ,8 1,1 22,2 8, ,9 1,5 22,7 8,2 Luxembourg ,6 0,1 21,2 9, ,3 0,1 19,6 9,9 Norge ,4 1,1 15,3 6, ,8 1,3 14,9 6,2 Portugal ,7 0,6 24,7 8, ,6 0,3 21,0 9,1 Polen ,7 3,3 25,4 8, ,2 0,4 21,7 8,2 Spanen ,4 0,7 22,4 8, ,4 0,5 19,0 9,7 Sverge ,4 0,2 21,0 7, ,8 0,2 19,4 5,6 Tyskland ,2 1,1 31,1 7, ,9 0,6 23,7 9,1 UK _ ,3 0,9 23,3 7, ,8 0,4 18,7 7,0 Ungarn ,3 1,3 25,8 5, ,9 0,7 23,7 6,0 0strg ,2 0,5 27,6 8, ,2 0,3 21,2 8,6 Japan ,9 0,1 24,2 9, ,3 0,1 22,0 10,4 Rusland ,9 1,6 26,8 10, ,7 1,6 22,2 8,7 USA ,9 0,6 18,0 6, ,7 0,5 16,1 6,4 El, gas Handel og og vand omsætnng' værker Transport mv Off og prvate tjeneste ydelser2 Beskæftgelsen Procent alt Tusnde personer 0,7 23,9 7,3 36,3 100, ,6 27,2 6,9 35,8 100, ,0 25,6 7,1 33,2 100, ,1 26,1 7,1 33,4 100, ,1 23,9 7,2 30,0 100, ,0 25,9 7,5 32,6 100, ,9 26,9 6,3 31,6 100, ,9 27,4 6,3 35,0 100, ,0 20,8 6,6 18,8 100, ,1 29,3 6,4 22,0 100, ,6 27,5 6,0 36,0 100, ,6 34,4 5,9 33,7 100, ,2 26,5 5,7 25,3 100, ,9 29,3 4,7 28,8 100, ,2 28,0 6,4 29,7 100, ,8 26,3 6,9 32,5 100, ,0 25,3 5,3 28,6 100, ,0 28,7 5,4 25,7 100, ,7 29,6 6,8 28,5 100, ,7 30,1 6,8 29,5 100, ,1 25,0 8,0 36,4 100, ,0 28,0 7,5 36,3 100, ,9 17,8 4,2 22,5 100, ,8 26,3 3,9 25,0 100, ,1 12,0 7,4 16,2 100, ,7 27,4 4,1 25,3 100, ,7 25,1 5,5 22,5 100, ,6 31,6 5,9 24,2 100, ,8 24,4 7,0 36,0 100, ,8 27,4 6,7 37,1 100, ,1 21,6 6,2 27,7 100, ,9 27,9 5,4 29,5 100, ,3 31,5 6,3 27,0 100, ,7 34,4 6,4 30,6 100, ,6 19,7 8,5 25,5 100, ,7 23,2 8,5 27,2 100, ,1 24,0 6,3 24,2 100, ,9 31,0 6,2 24,5 100, ,5 30,6 5,9 21,4 100, ,5 31,3 6,3 24,0 100, ,8 7,3 7,7 31,0 100, ,2 10,4 7,9 32,3 100, ,3 32,0 5,5 33,1 100, ,2 32,1 5,9 35,1 100, ï:: I 1 Anm Tallene vedrerer den del of befolknngen, der p tællngstds Inkl hotel og restauratonsvrksomhed, samt bank og forsk Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs 1998 punktet er tlknyttet de forskellge erhverv Opmmrksomheden rngsvmsen og anden forretnngsservce henledes ph, at defntoner og afgrænsnnger nden for grupperne 2 Inkl uoplyste varerer en del fra land tl land, hvor kun de mest markante forskel 3 Inkl Azorerne og Madera le er omtalt nedenfor Totalsummen kan afvge fra SUSS 4 Labour force survey men of de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede vmrder 137

138 klden de Internatonal statstk Arbejdsloshed Antal ledge 1987 Tusnde Danmark ' Belgen Fnland Frankrg Grkenland Holland Irland Italen Luxembourg 3' 2' 21 2' Norge Polen Portugal Spanen Sverge Tyskland UK Ungarn strg Japan USA Ledge procent af arbejdsstyrken Procent Danmark 7,91 8,71 9,51 9,7' 8,4 9,2 10,1 8,2 7,2 6,9 6,1 Belgen 11,3 10,1 8,3 7,2 6,6 7,3 8,9 10,0 9,9 9,7 9,2 Fnland 5,0 4,5 3,4 3,4 7,2 12,4 16,9 17,4 16,3 15,4 14,0 Frankrg 10,5 10,0 9,4 8,9 9,5 10,4 11,7 12,3 11,7 12,4 12,4 Grkenland _ 7,4 7,7 7,5 7,0 7,0 7,9 8,6 8,9 9,2 9,6 9,6 Holland 10,0 9,0 8,0 7,5 5,8 5,6 6,6 7,1 6,9 6,3 5,2 Irland 16,9 16,3 15,0 12,9 14,8 15,4 15,6 14,3 12,3 11,6 10,2 Italen 11,9 12,0 12,0 11,0 8,8 9,0 10,3 11,4 11,9 12,0 12,1 Luxembourg 1,71 1,61 1,41 1,31 1,7 2,1 2,7 3,2 2,9 3,3 3,7 Norge 2,1 3,2 4,9 5,2 5,5 5,9 6,0 5,4 4,9 4,9 Polen 6,51 12,21 14,31 14,0 14,4 13,3 12,3 Portugal 7,0 5,0 4,7 4,0 4,2 5,7 7,0 7,3 7,3 6,8 Spanen 20,5 19,5 17,3 16,3 16,4 18,5 22,8 24,1 22,9 22,1 20,8 Sverge 2,1 1,7 1,5 1,6 3,3 5,8 9,5 9,8 9,2 10,0 10,2 Tyskland 5,6 6,6 7,9 8,4 8,2 8,8 9,7 UK 10,8 8,8 7,2 6,8 8,8 10,1 10,4 9,6 8,7 8,2 7,1 Ungarn 1,71 8,51 9,8 11,9 10,7 10,2 9,9 0strg 3,8 3,7 3,1 3,2 3,5 3,7 4,0 3,8 3,9 4,3 4,4 Japan 2,8 2,5 2,3 2,1 2,1 2,2 2,5 2,9 3,2 3,4 3,4 USA 6,2 5,5 5,3 5,6 6,8 7,5 6,9 6,1 5,6 5,4 4,9 Anm Arbejdslesheden opgeres forskellgt de enkelte lande, det dog ntervewbaserede undersegelser Da arbejdslesheden er oplandene anvender regstre, offcelle estmater og ntervewbase gjort forskellgt enkelte lande, ber en sammenlgnng tages rede undersegelser De fleste lande (bla anal anvender med forbehold 1 Regsterbaseret arbejdsleshedsstatstk Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs, Results1996 Eurostat, Unemployment, 1998:4 Saldo pá betalngsbalancens lebende poster Pct of BNP Danmark + 2,9 + 1,2 + 1,0 1,0 1,5 2,9 3,5 2,1 0,9 1,6 Belgen, Luxembourg' 1,9 2,2 2,2 1,8 2,2 2,8 5,0 5,1 5,0 4,9 5,4 Fnland + 2,0 + 2,6 + 5,1 + 5,2 + 5,5 + 4,6 + 1,3 1,3 4,1 3,8 5,0 Frankrg + 0,5 + 0,5 + 0,5 + 0,8 + 0,5 0,3 0,7 0,6 0,7 1,3 2,8 Grækenland + 2,2 + 1,5 + 3,8 + 4,3 + 1,8 + 2,2 + 0,8 0,1 + 2,5 + 3,7 Holland 1,9 3,1 4,4 3,2 2,7 2,3 4,3 5,3 6,1 5,7 5,8 Irland + 0,2 + 0,1 + 1,6 + 0,8 0,6 1,2 3,6 2,9 2,6 2,6 2,6 Island 3,5 + 3,9 + 1,9 + 2,2 + 4,7 + 3,1 + 0,1 1,8 0,7 Italen + 0,3 + 0,9 + 1,5 + 1,6 + 2,2 + 2,5 0,8 1,3 2,3 3,4 2,9 Norge 4,5 + 4,0 0,2 3,5 4,3 3,5 3,0 3,1 3,3 6,7 5,3 Portugal 1,0 2,2 0,3 + 0,3 + 0,9 + 0,2 0,3 + 2,5 + 0,1 0,0 1,9 Spanen + 0,1 + 1,1 + 2,9 3,7 + 3,7 + 3,7 + 1,3 + 1,4 0,1 0,1 0,5 Sverge 0,0 + 0,3 + 1,6 + 2,8 + 1,9 + 3,6 + 2,2 0,4 2,1 1,1 3,2 Tyskland + 1,0 + 1,0 + 0,7 + 1,0 + 0,9 + 0,6 0,1 UK 1,2 3,5 + 4,4 + 3,3 + 1,4 + 1,8 + 1,6 + 0,2 + 0,5 + 0,3 0,5 0strg + 0,2 + 0,2 0,2 0,7 0,0 0,0 + 0,3 + 1,1 + 2,1 + 1,7 + 1,9 Japan 3,5 2,7 2,2 1,5 2,0 3,0 3,1 2,8 2,2 1,4 2,3 USA + 3,7 + 2,6 + 2,0 + 1,7 0,2 1,0 1,4 + 2,0 + 1,8 + 2,0 + 2,1 1 For Belgen og Luxembourg er saldoen p9 betalngsbalancens lebende poster opgjort samlet Denne er angvet pct of summen of de to landes bruttonatonalprodukter Klde: OECD: Natonal Accounts, Vol 1, IMF: Internatonal fnancal Statstcs, Yearbook

139 Indeks for ndustrarbejderes 1988 gennemsntlge tmefortjeneste 1990 =100 Danmark 92 Internatonal statstk Belgen 91 Fnland 83 Frankrg 93 Grækenland 70 Holland 95 Irland 90 Italen 87 Norge' 90 Spanen 86 Sverge 83 Tyskland2 92 UK 84 0strg Japan 90 USA 94 Anm Pá grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion fra land tl land kan det vare vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen for de forskellge lande De fleste lande tabellen angver et gennemsnt of den faktske fortjeneste pr tme nkl dverse tllæg Italen, Frankrg og Holland benytter dermod et gennemsnt of den overenskomstmssgt fastsatte tmelen (lensats) som grundlag for ndeksene Mnd Klde: OECD: Man Economc Indcators 2 Fer 1995 refererer data tl det tdlgere Vesttyskland =100 Forbrugerprsndeks =100 Danmark 93 Grenland' Belgen 94 Fnland 89 Frankrg 93 Grækenland 73 Holland 96 Irland 92 Island 73 Italen 89 Luxembourg 94 Norge 92 Portugal 78 Spanen 88 Sverge 88 Tjekket3 90 Tyskland4 94 UK 85 Ungarn 66 0strg Japan 94 USA 90 1 Da der kke beregnes noget ársndeks for Grenland, anvendes januarvarden Alle tal har 1981 = =100 3 Tjekkoslovaket for Vesttyskland tl og med 1990 Klde: OECD: Man Economc Indcators IMF: Internatonal Fnancal Statstcs Grenlands Statstk: Statstcal Yearbook,

140 Internatonal statstk Produktonsndeks for ndustren =100 Danmark' Belgen 93 Fnland 97 Frankrg 95 Grækenland 102 Holland 93 Irland 85 Italen 97 Luxembourg 93 Norge 92 Portugal Polen Spanen Sverge Tyskland Tjekket UK Ungarn strg Japan 90 USA Anm Produktonsndeks for ndustren omfatter som hovedregel de 1 Mængdendeks for ndustrens omsmtnng of egne varer og Klde: OECD: Man Economc Indcators IMF: Internatonal Fnancal vrksomheder, der de enkelte lande felge den nternatonale tjenester, ekskl offentlge værker og skbsværtter mm Statstcs standarderhvervsgrupperng fsici henherer under erhvervshoved =100 grupperne mnedrft og ndustr nkl vsse offentlge værker =100 4 Tjekkoslovaket tl og med 1991 Udenrgshandel Danmark Belgen, Luxembourg Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen Norge Portugal Polen Spanen Sverge Tyskland UK Ungarn 0strg Mllarder US dollars 30,5 34,9 113,9 128,5 18,0 23,2 201,8 230,2 22,0 21,5 124,7 139,8 21,4 25,5 1,3 1,5 148,3 169,2 24,0 27,3 24,3 26,9 18,8 21,4 78,6 92,5 42,7 51,7 346,0 385,4 205,4 227,0 12,6 14,4 48,6 55,3 Import af varer (cf) ,2 44,5 156,8 161,3 28,1 29,3 275,3 277,7 25,9 27,4 176,9 180,6 32,6 35,9 1,8 2,0 206,0 208,1 33,0 35,6 32,3 34,1 29,1 37,1 115,0 121,8 64,6 66,9 464,3 458,8 263,7 286,0 15,1 15,9 66,4 67,3 Eksport af varer (fob) Mllarder USdollars 44,0 42,1 37,2 41,4 49,0 50,1 47,7 43,6 157,9 123, 5 139,9 171,2 170,3 170,5 29,8 31,4 23,4 29,7 39,6 38,4 39,3 42,1 269,6 286,7 209,3 235,9 286,7 288,5 290,1 305,4 27,8 8,4 9,4 11,0 9,5 8,6 178,1 184,4 139,1 155,6 196,3 197,4 194,9 198,5 39,3 44,1 28,6 34,4 44,3 48,3 53,3 64,3 2,0 1,4 1,6 1,8 1,9 1,9 210,3 215,9 169,2 191,4 234,0 252,0 240,4 242,3 35,7 36,2 31,9 34,7 42,0 49,6 48,5 39,6 33,8 37,4 15,4 17,9 22,6 23,8 23,4 24,2 42,3 14,1 17,0 22,9 24,4 25,8 122,7 133,1 59,6 73,3 91,7 102,0 104,4 109,2 65,0 67,6 49,9 61,3 79,9 84,9 82,8 84,5 445,6 467,3 382,5 429,7 523,8 524,2 512,4 540,6 311,4 314,1 180,2 204,9 242,0 260,7 281,7 271,9 20,8 8,9 10,7 12,5 12,7 18,7 64,8 40,2 45,2 57,6 57,8 59,0 Japan USA 241,6 275,2 603,4 689,2 335,9 349,2 770,9 822,0 338,8 280,5 362,2 397,0 443,1 410,9 421,0 388,0 899,0 944,6 464,8 512,6 584,7 625,1 688,7 683,0 Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs 140

141 Internatonal statstk Bruttonatonalprodukt Mllarder US dollars, árets prser Danmark _ 104,59 111,16 107,88 133,36 134,08 Belgen 142,46 154,74 156,52 196,13 201,15 Fnland 88,01 103,84 113,49 134,81 121,38 Frankrg 887,86 962,76 965, , ,01 Grækenland 56,08 64,63 67,08 82,91 89,05 Holland 217,62 231,55 228,67 283,67 290,20 Irland 31,32 34,87 36,23 45,53 46,19 Island 5,41 5,97 5,40 6,25 6,73 Italen 758,26 837,44 868, , ,70 Luxembourg 6,94 7,83 8,30 10,35 10,91 Norge 90,55 98,14 98,83 115,45 117,76 Portugal 42,08 49,21 53,17 69,13 78,32 Spanen 292,72 344,75 380,51 491,94 528,59 Sverge 161,44 181,90 191,19 229,76 239,33 Tysklandl 1 242, , , , ,51 UK 689,45 835,62 841,40 975, ,16 0strg 118,18 126,81 126,73 159,50 166,65 Japan 2 418, , , , ,12 USA 4 528, , , , ,90 EU lande alt 4 839, , , , ,23 OECD lande alte , , , , ,50 Faste prser ndeks 1990 =100 Danmark 97,4 98,5 98,8 100,0 101,4 Belgen 89,5 93,7 97,1 100,0 101,6 Fnland 90,2 94,6 100,0 100,0 92,9 Frankrg 90,2 94,0 97,7 100,0 100,8 Grækenland 92,2 96,3 100,0 100,0 103,1 Holland 89,4 91,8 96,1 100,0 102,3 Irland 82,8 87,1 92,2 100,0 102,5 Island 98,7 98,6 98,8 100,0 101,1 Italen 91,6 95,1 97,9 100,0 101,1 Luxembourg 80,7 89,1 97,9 100,0 106,1 Norge 97,3 97,2 98,1 100,0 103,1 Portugal 84,8 91,1 95,8 100,0 102,3 Spanen 87,5 92,0 96,4 100,0 102,3 Sverge 94,2 96,4 98,7 100,0 98,9 Tysklandl 90,3 93,6 96,9 100,0 102,8 UK 92,9 97,5 99,6 100,0 98,0 0strg 88,9 91,8 95,6 100,0 103,4 Japan 85,5 90,8 95,2 100,0 103,8 USA 92,2 95,7 98,8 100,0 99,0 EU lande alt 90,8 94,3 97,5 100,0 101,0 OECD lande alte 90,4 94,2 97,6 100,0 100, ,09 138,83 151,83 180,93 183,97 170,03 224,84 214,05 232,21 273,68 268,24 242,51 106,44 84,45 97,83 125,92 124,96 119, , , , , , ,12 98,45 92,20 98,86 116,05 123,37 119,95 321,93 313,07 337,51 398,37 397,03 363,35 52,37 49,23 54,51 65,62 72,02 77,16 6,91 6,09 6,22 6,98 7,31 7, ,15 985, , , , ,37 12,62 12,84 14,58 17,29 16,97 15,76 126,31 116,11 122,93 146,60 158,15 153,36 94,51 83,73 88,13 104,68 108,82 101,29 577,31 478,96 483,82 559,63 582,21 532,03 247,56 185,81 198,43 231,30 251,75 227, , , , , , , ,80 942, , , , ,86 187,21 182,71 196,08 231,55 228,74 206, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,96 102,7 103,6 109,5 113,0 116,6 120,5 103,1 101,6 104,2 106,7 108,0 111,3 89,6 88,6 92,6 97,3 100,8 106,8 101,8 100,5 103,2 105,4 106,9 109,4 103,8 102,1 104,2 106,4 108,9 112,4 104,3 105,1 108,5 111,0 114,4 118,6 107,4 111,4 120,4 134,6 145,7 161,2 97,7 98,7 102,3 103,3 109,1 113,9 101,7 100,5 102,7 105,7 106,4 108,0 110,9 120,5 125,6 130,4 134,3 139,3 106,5 109,4 115,4 119,8 126,4 130,8 104,9 103,8 106,1 109,1 112,6 116,7 103,0 101,8 104,1 106,9 109,5 113,3 97,5 95,3 98,5 102,4 103,7 105,5 105,1 103,9 106,7 108,0 109,4 111,8 97,5 99,5 103,8 106,7 109,1 112,8 104,8 105,3 108,0 110,2 112,1 114,9 104,9 105,2 105,9 107,4 111,6 112,6 101,8 104,3 108,1 110,9 114,8 119,4 102,1 101,8 104,5 107,1 109,1 112,1 102,4 103,4 106,3 108,6 111,7 115,0 I For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgængelg fra 1991 og fremefter For peroden forud er der tale om skensmæssge tlbageregnnger 2 OECDlande alt nkluderer de 15 EWande plus Island, Norge, Schwez, Tyrket, Canada, Mexco, USA, Japan, Australen og New Zealand De nyere OECDlande; Tjekket, Ungarn, Polen og Sydkorea er kke medregnet Klde: OECD: Natonal Accounts, volume 1,

142 Internatonal statstk Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten 1987 Prvat Off Faste Import af konsum konsum brutton varer og vesternger tjenester Procentvs andel af bruttonatonalproduktet, rets prser Prvat konsum Off konsum 1997 Faste bruttonvesternger Import af varer og tjenester Danmark 45,4 22,9 20,1 27,2 50,2 25,3 20,1 32,6 Belgen 65,4 16,1 16,1 60,2 63,3 14,4 17,8 68,4 Fnland 50,1 18,8 23,9 25,3 52,9 20,9 16,9 31,0 Frankrg 60,9 18,8 19,8 20,5 59,9 19,3 17,1 22,7 Grækenland 72,4 13,8 21,1 27,0 73,4 14,8 20,0 24,0 Holland 60,8 15,9 20,8 47,1 59,1 13,7 20,0 48,9 Irland 61,0 17,0 16,5 50,7 49,5 13,1 18,7 61,9 Island 63,9 18,6 20,4 35,4 61,1 20,5 18,8 35,8 Italen 61,4 16,8 19,7 18,9 61,8 16,3 16,7 23,0 Luxembourg 64,5 13,8 22,4 94,5 53,1 13,3 22,4 80,2 Norge 51,3 20,4 28,0 34,9 47,5 20,2 23,0 34,2 Portugal 63,7 14,0 26,8 37,2 64,5 18,6 25,1 40,1 Spanen 63,2 15,1 20,8 19,2 62,0 16,2 20,6 27,2 Sverge 52,5 26,7 19,3 30,6 53,1 25,8 13,7 36,8 Tyskland' 55,7 20,0 19,4 23,9 57,8 19,4 19,9 25,3 UK 62,5 20,6 17,8 26,6 64,2 20,3 15,6 29,2 0strg 56,5 19,6 21,9 34,6 56,1 19,4 24,1 42,8 Japan 58,9 9,4 28,3 7,2 60,6 9,6 28,3 9,9 USA 66,2 18,1 18,5 11,2 67,9 15,4 17,4 13,5 EWande alt 59,6 19,1 19,6 25,5 60,2 18,5 18,2 29,0 OECD lande alte 61,5 16,9 21,1 17,4 64,6 14,6 21,8 24,2 1 For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgængelg fra 1991 og fremefter For peroden forud er der tale om skensmæssge tlbageregnnger 2 OECDlande alt nkluderer de 15 EWande plus Island, Norge, Klde: OECD: Natonal Accounts, volume 1, Schwez, Tyrket, Canada, Mexco, USA, Japan, Australen og New Zealand De nyere OECDlande; Tjekket, Ungarn, Polen og Sydkorea er kke medregnet Bruttonatonalprodukt, prvat og off konsum samt faste bruttonvesternger 1987 Prvat Off Faste Brutto konsum konsum brutton natonal vesternger produkt Prvat konsum Off konsum 1997 Faste bruttonvesternger Brutto natonal produkt US dollars pr ndbygger, 1990 prser Danmark Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen Luxembourg Norge Portugal _ Spanen _ Sverge Tyskland' UK strg Japan USA EWande alt OECD lande alte t For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgængelg fra 1991 og fremefter For peroden forud er der tale om skensmæssge tlbageregnnger 2 OECDlande alt nkluderer de 15 EWande plus Island, Norge, Klde: OECD: Natonal Accounts, volume 1, Schwez, Tyrket, Canada, Mexco, USA, Japan, Australen og New Zealand De oyere OECDlande; Tjekket, Ungarn, Polen og Sydkorea er kke medregnet 142

143 Bruttonatonalproduktets relatve fordelng pa erhvery Landbrug Mnedrft Industr mv mv Procentvs fordelng, árets prser Internatonal statstk Byggeog anlægsvrk somhed EI,gas og vand værker Markedsmassge tjenester Offentlge tjenester Andre kke markedsmæssge tjenester Bruttonatonal produktet alt Danmark' ,2 0,9 19,3 6,5 1,5 45,3 20,7 0,6 100, ,1 0,8 19,5 5,3 1,9 45,9 21,6 0,8 100,0 Belgen ,2 0,0 22,0 5,2 4,5 51,3 13,7 1,0 100, ,2 0,0 19,0 5,0 4,4 56,7 12,9 0,8 100,0 Fnland ,5 0,4 24,3 7,8 3,0 38,1 17,0 1,9 100, ,0 0,4 25,1 5,7 2,6 41,5 18,7 2,1 100,0 Frankrg ,9 0,7 23,0 5,4 2,4 47,1 17,42 100, ,4 0,5 19,7 4,5 2,4 52,2 18,22 100,0 Graekenland ,3 2,2 18,2 6,4 2,6 42,03 11,5 100, ,2 1,2 13,9 6,2 2,4 51,03 11,0 100,0 Holland ,1 8,7 18,6 4,9 1,9 49,5 11,9 0,3 100, ,3 2,7 18,7 5,2 1,8 57,5 10,4 0,3 100,0 Irland' ,2 5,3 37,4 16,32 100, ,4 4,7 39,2 14,12 100,0 Island' ,1 18,24 7,8 5,9 41,8 13,4 0,8 100, ,6 16,14 6,4 4,0 43,5 17,0 1,4 100,0 Italen ,3 24,14 6,1 4,9 47,7 12,1 0,9 100, ,9 20,54 5,0 5,8 52,6 12,2 1,0 100,0 Luxembourg ,1 0,0 23,3 4,6 1,9 57,3 9,7 1,0 100, ,0 0,0 15,2 6,9 1,6 63,0 10,6 1,7 100,0 Norge ,7 11,3 14,4 5,5 3,2 45,7 16,3 100, ,4 17,2 12,5 3,9 2,3 44,5 17,2 100,0 Portugal ,4 27,84 5,5 3,9 42,2 11,9 1,4 100, ,1 23,34 6,4 3,9 45,7 15,4 1,4 100,0 Spanen ,6 0,8 25,6 6,5 2,6 46,8 11,3 0,9 100, ,3 0,5 20,5 7,9 2,7 51,2 12,9 0,9 100,0 Sverge ,7 0,4 23,5 6,6 2,9 38,5 23,3 1,1 100, ,2 0,3 21,4 5,3 3,0 44,9 21,5 1,4 100,0 Tyskland ,5 29,94 5,9 17,3 11,5 2,5 100, ,1 24,54 6,3 19,6 11,3 2,9 100,0 UK' ,9 7,1 23,9 5,7 2,6 43,0 14,1 1,7 100, ,8 2,4 20,7 5,1 2,2 54,6 10,7 2,4 100,0 0strg ,4 0,8 24,5 6,3 3,3 45,5 14,1 2,1 100, ,5 0,4 20,6 7,7 2,9 50,9 13,6 2,3 100,0 Japan ,9 0,3 27,5 7,8 3,2 48,4 7,9 1,9 100, ,8 0,2 23,3 10,1 2,7 52,0 7,6 2,2 100,0 USA ,9 2,0 19,2 4,8 3,0 56,2 11,4 100, ,7 1,5 17,5 4,0 2,7 60,2 10,9 100,0 ' Erhvervsfordelngen er baseret pá bruttofaktorndkomsten 3 Andre kke markedsmssge tjenester er nkluderet markeds Klde: OECD: Natonal Accounts, Volume /l, Andre kke markedsmæssge tjenester er nkluderet offentlge mæssge tjenester tjenester 4 Mnedrft og Industr er opgjort samlet 143

144 1995 Internatonal statstk Kvantumndeks og ndeks for enhedsvrder udenrgshandelen Kvantumndeks 1990= 100 Indeks for enhedsværder 1990= 100 Import af varer Eksport of varer Import of varer Eksport of varer Danmark' _ Belgen Fnland I I I Frankrg Grkenland I Holland Irland Island Italen Norge' Portugal Polen Spanen Sverge 92 I I I Tyskland UK Ungarn 105 I I strg Japan USA I I Ekskl skbe 2 Mltære gaveydelser ndgar kke Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs Effektv rente of stats oblgatoner Arsgennemsnt Procent pr ár Danmark 11,3 10,2 10,7 9,6 9,5 7,1 7,4 7,6 6,0 5,1 4,6 Belgen 7,9 8,6 10,1 9,3 8,6 7,2 7,8 7,3 6,3 5,6 4,7 Fnland 7,3 6,7 8,8 9,0 8,8 Frankrg _ 9,1 8,8 10,0 9,1 8,6 6,9 7,4 7,6 6,4 5,6 4,7 Grækenland 16,6 Holland 6,4 7,2 8,9 8,7 8,1 6,5 7,2 7,2 6,5 5,8 4,9 Irland 9,5 9,0 10,1 9,2 9,1 7,7 8,2 8,3 7,5 6,5 5,0 Italen 10,2 10,7 11,5 13,2 13,3 11,3 10,6 12,2 9,4 6,9 Luxembourg 7,1 7,7 8,5 8,2 7,9 6,9 6,4 6,0 5,2 5,4 Norge 13,0 10,8 10,7 9,9 9,8 6,5 7,1 6,8 5,9 5,1 5,4 Portugal 13,9 15,6 18,6 18,3 15,4 12,4 10,8 10,3 7,3 5,5 4,1 Spanen 11,7 13,7 14,7 12,4 12,2 10,2 9,7 11,0 8,2 5,8 4,6 Sverge 11,4 11,2 13,1 10,7 10,0 8,5 9,4 Tyskland' 6,1 7,1 8,9 8,6 8,0 6,3 6,7 6,5 5,6 5,1 4,4 UK 9,4 9,6 11,1 9,9 9,1 7,9 8,0 8,3 8,1 7,1 5,5 0strg 6,7 7,1 8,7 8,6 8,3 6,6 7,0 6,5 5,3 4,8 4,3 Japan 4,3 I 5,1 7,4 6,5 4,9 3,7 3,7 2,5 2,2 1,7 1,1 USA 8,9 8,5 8,6 7,9 7,0 5,8 7,1 6,6 6,4 6,4 5,3 Euro dollar renten2 _ 7,9 9,1 8,2 5,9 3,8 3,2 4,7 6,0 5,4 5,7 5,5 Anm PA grund af forskelle de nsttutonelle torhold pá kredtmarkedet ska udvklngen den effektve oblgatonsrente tllmgges forskellg betydnng de enkelte lande Ogsá oblgatonsserernes langfrstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land tl land 1 Vesttyskland frem tl og med USdollars London, 3 mdneders 1án Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs Valutakurser Belgske franc BEF 18,315 18,559 18,523 18,734 18,775 18,760 19,020 19,010 18,728 18,463 18,462 Brtske pund GBP 1197, , , , ,91 974,42 972,32 884,61 905, , ,36 D mark DEM 383,34 388,84 382,89 385,67 386,53 392,31 391,94 391,13 385,42 380,96 380,84 Fnske mark FIM 160,88 170,46 161,89 158,32 135,08 113,54 121,96 128,39 126,31 127,27 125,36 Franske franc FRF 113,02 114,61 113,65 113,41 114,02 114,47 114,59 112,30 113,34 113,17 113,60 Grmske drachmer GRD 4,752 4,506 3,907 3,514 3,167 2,828 2,619 2,420 2,409 2,420 2,270 Hollandske gylden NLG 340,61 344,71 339,84 342,26 343,29 349,23 349,50 349,17 343,95 338,51 337,86 Irske pund IEP 1025, , , , ,49 949,92 950,44 898,54 927, ,55 953,82 Islandske kroner ISK 15,76 12,92 10,65 10,87 10,47 9,59 9,08 8,65 8,69 9,31 9,41 Italenske lre ITL 0,5173 0,5330 0,5163 0,5158 0,4911 0,4126 0,3939 0,3444 0,3758 0,3879 0,3858 Norske kroner NOK 103,29 105,87 98,85 98,64 97,15 91,38 90,07 88,45 89,79 93,36 88,70 Portugsske escudos PTE 4,677 4,645 4,341 4,429 4,471 4,037 3,831 3,737 3,759 3,769 3,718 Spanske pesetas ESP 5,782 6,177 6,074 6,157 5,905 5,102 4,746 4,495 4,578 4,511 4,486 Svenske kroner SEK 109,84 113,40 104,50 105,72 103,94 83,33 82,32 78,65 86,47 86,54 84,23 0strgske schllng ATS 54,526 55,257 54,420 54,811 54,928 55,760 55,711 55,596 54,783 54,135 54,129 Japanske yen JPY 5,2567 5,3079 4,2846 4,7604 4,7606 5,8736 6,2171 5,9799 5,3316 5,4761 5,1339 US dollar USD 674,19 731,51 618,53 640,34 602,73 649,45 635,23 560,53 579,59 660,86 669,70 Effektv kronekurs' 1980 =100 92,4 90,3 96,3 94,6 96,9 99,9 99,9 103,9 102,9 100,0 101,3 Anm De anferte kurser er fastsat pá grundlag of markedskurserne 1 Indekset for den effektve kronekurs er en geometrsk sammen Klde: Danmarks Natonalbank: Mánedsoversgt Februar 1999 Der er tale om gennemsntskurser for de enkelte hr venng 1181 of udvklngen 25 of Danmarks vgtgste handelspartne res valutaer over for den danske krone vægtgrundlaget er pt baseret pá ndustrvarehandelen 144

145 mar Skatter alt 1 I I! I 1 Internatonal statstk Skatter og afgfter og Personlge Andre Bdrag Skat af formue, Generelle Told mv Afgfter pá pct of bruttonato afgfter ndkomst ndkomst tl socale ejendom og omsætnngs specelle varer nalproduktet skatter skatter ordnnger besddelse afgfter og tjenester kedsprser samt obl gebyrer mv Procentvs andel of bruttonatonalproduktet, krs prser Danmark Belgen Fnland Frankrg Grkenland Holland Irland Italen Luxembourg Norge Portugal Spanen Sverge Tysklandl UK Ostrg Japan USA EU lande alte OECD lande alt 50,8 52,2 24,4 27,8 4,3 3,7 1,5 1,6 2,1 1,9 9,9 10,2 0,3 0,2 8,4 6,8 47,3 46,0 15,8 14,3 3,2 3,3 15,9 14,9 1,2 1,4 7,2 7,0 0,5 0,5 3,4 4,7 38,5 48,2 18,6 16,9 1,4 3,2 3,5 12,4 0,4 1,1 8,2 8,6 0,2 0,2 6,1 5,8 44,0 45,7 5,6 6,4 2,2 1,8 18,4 19,7 2,0 2,3 8,5 8,1 0,2 0,1 6,9 7,3 36,9 40,6 4,9 5,0 1,6 4,0 12,0 12,4 1,2 1,3 6,3 9,5 1,1 0,2 9,8 8,1 45,8 43,3 9,3 7,6 3,4 4,1 19,6 17,1 2,2 2,6 7,5 7,0 0,6 0,6 3,3 4,4 39,0 33,7 12,7 10,5 1,4 3,2 5,6 4,5 1,8 1,7 8,1 7,0 0,3 0,4 9,2 6,3 36,1 43,2 10,0 10,8 3,0 4,0 12,4 14,8 0,6 1,9 5,3 5,6 0,2 0,1 4,6 5,9 48,2 44,7 12,7 9,8 8,0 7,2 12,4 11,9 2,2 2,8 6,4 6,7 0,1 0,1 6,3 6,1 50,0 41,1 11,5 10,7 6,7 4,3 11,1 9,6 1,5 1,1 9,8 8,6 0,3 0,2 9,1 6,5 33,4 34,9 6,6 6,7 3,4 8,9 9,0 0,7 0,7 6,7 8,0 1,1 0,2 9,2 7,1 30,6 33,7 5,3 7,7 2,3 2,0 11,7 12,1 0,7 1,9 5,4 5,5 0,9 0,0 4,3 4,3 53,0 52,0 20,1 18,4 2,5 2,9 13,3 15,5 1,5 2,1 7,1 7,0 0,7 0,2 7,8 5,8 37,7 38,1 10,8 9,4 2,3 1,4 14,0 15,5 1,4 1,7 5,8 6,7 0,3 0,2 3,2 3,2 37,6 36,0 10,2 9,3 3,9 3,9 6,8 6,2 5,1 4,2 5,9 7,0 0,4 0,3 5,2 5,1 42,9 44,0 10,0 9,2 1,5 3,0 13,7 15,3 1,2 0,9 8,9 8,4 0,5 0,1 7,1 7,0 28,4 28,4 7,1 5,7 5,9 4,7 8,5 10,4 2,6 3,2 0,0 1,5 0,2 0,2 4,1 2,8 28,9 28,5 10,2 10,7 2,0 2,7 8,6 7,0 3,6 3,7 2,3 2,2 0,3 0,3 1,9 1,8 41,5 42,4 11,4 11,3 3,2 3,4 11,9 12,2 1,6 1,9 7,1 7,5 0,5 0,2 6,3 5,9 40,5 40,8 11,1 10,9 3,5 3,5 11,0 11,7 1,8 2,0 6,6 6,9 0,5 0,2 6,1 5,5 Anm Procenteme denne tabel er ldt lavere end de tlsvarende procenter vst kaptlet vedr offentlge fnanser Forskellen beror p, at OECD's skattebegreb er noget snævrere end det, der anvendes Danmark Saledes ndar balder og vsse gebyrer kke under skatteomrádetoecd I 1986 kun Vesttyskland 2 Omfatter de 15 lande, der var medlemmer 1996 Klde: OECD: Revenue Statstcs of OECD Member Countres Pars 1998 Procent af BNP r I 11 o? so ó c á Y N E E o = d d C Z E y p ß cñ m x ID _ Graekenland 'pp s co m CO 'o ß C7 3 C na n VJ 0 c c co oa s n, co o IT Q Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1986 og

146 Internatonal statstk Den offentlge sektors udgfter og Udgfter ndtægter pct of bruttonatonal produktet markedsprser Offentlgt Renter Subsder Andre lebende konsum mv overfersler Tl prvate Tl udland Kaptal I alt Overskud Formue akkumu ud of offent ndlaton gfter lge vrksomheder tmgter Procentvs andel af bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark ,3 7,6 2,1 17,1 1,9 1,8 56,8 0,9 3, ,7 6,1 2,6 20,0 2,1 1,9 58,5 0,6 3,4 Belgen , ,5 Fnland , ,9 11,0 3,6 24,9 1,5 2,3 60,1 0,1 1,3 8,5 2,3 24,7 1,7 1,1 52,8 0,0 0,9 1,7 3,2 16,4 0,3 3,6 45,8 0,3 3,1 5,7 2,9 24,2 1,2 2,8 58,7 0,3 4,5 Frankrg , ,4 Graekenland ,7 4,7 2,3 12,1 0,1 34,9 1, ,8 12,4 0,6 13,4 0,1 41,4 2,9 Holland , ,0 Irland , ,4 Island , ,7 Italen , ,4 Luxembourg ,2 0,9 3,8 21,1 0,1 4,7 44,8 4, Norge , ,3 Portugal , ,6 Spanen , ,5 Sverge , ,2 Tyskland ,8 UK , ,9 0strg , ,4 2,9 2,3 23,2 0,7 3,2 51,3 0,4 1,0 4,1 2,0 24,9 1,2 3,2 54,8 0,6 6,4 3,6 28,5 1,8 2,1 57,9 1,1 5,2 5,6 1,9 26,6 1,9 1,9 52,0 0,1 2,7 8,9 2,0 19,1 0,3 3,5 51,8 2,6 4,6 1,0 14,1 0,5 2,0 35,5 1,2 2,8 3,3 5,2 3,0 32,1 0,3 2,2 3,7 2,1 7,6 0,1 3,2 37,3 0,9 1,5 8,6 2,9 17,8 0,3 3,5 49,6 1,4 11,0 1,5 20,1 0,4 2,2 51,6 1,2 4,0 4,4 14,7 0,9 3,3 46,6 6,4 2,5 3,4 16,5 0,7 3,1 46,5 4,9 8,7 2,9 10,9 0,7 3,1 40,4 2,5 8,0 1,3 14,2 0,3 4,0 45,3 2,2 4,0 2,0 15,6 0,1 3,6 39,9 1,0 5,3 1,8 17,3 0,4 3,2 44,4 1,3 7,4 4,9 19,3 0,6 2,6 62,3 1,2 5,6 7,2 4,7 23,8 1,0 2,0 64,9 0,5 5,2 : 3,7 2,0 19,4 1,7 2,2 48,7 1,0 4,5 1,7 14,3 0,5 1,9 44,0 2,2 3,6 1,2 15,6 1,4 42,8 1,2 3,6 3,4 20,3 0,3 3,8 50,1 0,5 1,3 4,4 2,7 21,8 0,8 2,8 50,8 0,3 1,4 Australen , ,7 Japan , ,7 USA , ,7 4,2 1,8 10,6 0,4 2,8 38,4 1,2 2,4 3,4 1,4 13,0 0,3 1,9 36,6 1,8 1,7 4,4 1,1 11,7 0,0 5,6 32,4 2,8 3,7 0,7 14,2 0,0 7,7 36,0 2,9 5,0 0,6 11,2 1,9 36,7 1,8 4,5 0,5 13,2 1,8 35,7 1,1 Anm De angvne sterrelser er prncpelt opgjort efter nternatonale retnngslner dvs SNA systemet For enkelte lande kan der dog forekomme afvgelser Mht defnton of de enkelte poster henvses tl afsnttet om Begreber Offentlge fnanser I Tal baseret pá den nye natonalregnskabsstandard (ESA95) brdes kke fer Tallene er opgjort efter det nye natonalregnskabssystem ESA95/SNA93 3 Oplysnnger for 1996 forelgger kke Klde: OECD: Natonal Accounts, Vol II,

147 alt alt Internatonal statstk I I Indtægter Drfts Drfts og overskud= kaptal Skatter og afgfter Andre lebende Bruttorest Kaptaloverfarsler, brutto overskud= overfersler ndkomst netto nd opsparng fordrngstægter erhvervel Indrekte Drekte Oblga Bdrag tl Fra Fra Fra Fra se, netto skatter skatter torske socale skatter prvate udland prvate udland gebyrer ordnnger og og beder afgfter 18,3 30,3 2,2 50,8 0,4 0,1 17,2 30,5 2,6 50,3 0,6 0,1 2,4 0,2 0,0 58,2 3,2 1,5 2,4 0,0 0,0 57,5 0,9 1,0 11,9 19,0 15,4 46,3 2,6 0,9 12,8 18,0 15,2 45,9 2,5 0,4 14,7 17,8 0,5 9,8 42,8 1,9 14,3 19,0 0,5 14,3 48,1 0,3 0,8 14,5 9,3 0,2 18,8 42,8 2,5 0,2 14,9 10,0 0,2 19,6 44,6 2,7 0,3 13,4 5,0 8,9 27,3 0,3 15,0 6,8 10,2 32,1 0,7 12,6 13,4 0,1 19,6 45,7 1,3 1,4 13,2 13,4 0,1 18,0 44,7 1,2 0,5 16,2 14,6 7,1 37,9 0,8 12,6 12,7 5,8 31,2 0,7 22,2 7,6 0,1 1,2 31,2 18,5 12,6 0,1 3,1 34,3 11,9 15,2 14,8 41,9 0,3 2,1 13,7 16,7 10,9 41,3 1,7 0,1 18,1 13,9 12,1 44,1 0,8 16,2 17,0 9,6 42,8 3,9 14,8 6,1 9,6 30,5 1,2 0,8 14,5 10,0 10,8 35,7 1,4 1,3 10,5 8,2 11,9 30,6 3,1 0,1 10,2 11,6 13,0 34,8 2,7 0,3 16,8 21,7 0,3 13,1 51,9 1,3 16,5 22,3 0,6 15,2 54,7 1,0 12,8 10,4 0,7 18,8 42,7 1,2 0,4 16,0 14,5 0,1 6,8 37,4 1,4 14,3 13,4 0,1 6,3 34,0 2,9 16,3 14,2 0,3 12,2 42,9 2,6 0,0 14,9 15,0 0,3 13,5 43,7 2,2 0,2 13,7 17,2 0,6 31,5 13,6 17,5 0,8 31,9 7,5 12,1 0,1 8,3 28,0 0,2 0,0 8,2 9,9 0,1 10,2 28,5 0,2 0,0 8,1 12,8 0,3 7,1 28,2 0,9 0,0 8,2 14,4 0,4 7,5 30,5 0,8 0,0 0,3 0,4 0,2 50,9 6,7 9,2 0,3 0,5 0,1 49,6 1,9 3,2 1,3 0,2 49,2 5,9 3,4 1,5 0,3 0,0 55,3 1,9 3,4 1,7 0,1 0,1 48,5 1,1 2,7 2,2 0,1 0,1 50,2 3,4 4,5 28,9 35,7 9,1 12,9 12,4 34,4 1,6 1,9 0,8 2,6 0,1 52,9 1,1 5,1 0,8 0,2 0,2 49,7 0,8 2,3 0,7 1,0 0,5 41,5 6,9 10,3 0,5 0,8 1,1 33,9 0,5 1,6 0,6 6,3 28,1 4,6 4,0 0,6 1,7 35,7 2,6 1,6 0,4 1,5 38,2 6,8 11,4 0,6 1,3 44,9 3,8 6,7 1,1 0,7 47,5 7,0 2,7 1,5 0,3 52,5 8,0 5,9 1,5 0,2 53,0 8,2 6,5 1,3 0,3 34,0 2,3 6,4 41,7 0,3 3,6 1,0 1,9 0,1 34,0 1,3 5,8 1,1 0,3 39,9 2,1 4,5 1,8 0,7 61,1 0,3 1,2 1,6 0,3 62,7 1,5 2,2 0,7 0,8 0,0 45,2 1,3 3,5 1,1 0,9 41,2 1,1 2,7 0,9 0,6 38,4 3,3 4,4 0,8 1,9 0,0 46,2 1,1 3,9 0,7 1,5 0,0 47,0 0,2 3,8 2,1 0,4 36,8 0,4 1,6 1,6 0,5 36,5 0,7 0,1 0,6 0,0 0,0 31,5 4,1 0,9 0,6 0,4 0,0 31,8 3,3 4,3 0,9 0,2 32,2 3,8 4,5 0,9 0,3 33,7 1,4 2,0 147

148 betalngsbalan Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Natonalregnskab og Offentlge fnanser er forklaret sammenhæng foran dsse afsnt s og s Abort, legal (lovlg): en fremkaldt abort, foretaget overensstemmelse med gæidende lov Abortkvotent, generel: antal legale aborter pr ár pr 1000 kvnder alderen 1549 fr Abortkvotent, samlet: det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pf 1000 kvnder lebet af de fertle aldre 1549 ár, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dede for det fyldte 50 fr, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antat legale aborter, som svarer tt ârets aldersbetngede abortkvotenter Abortkvotenter, aldersbetngede: antal legale aborter pr ár foretaget pf kvnder en gven aldersklasse pr 1000 kvnder aldersklassen Aflennng of ansatte: omfatter enhver form for udbetalt lennnger, det vl sge akkord og over tdsbetalng, tantemer, lenmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl pensonsordnnger og andre socale ordnnger samt værden af natural ydelser Der medregnes alle lennnger, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet Hvs lennnger fra udlandet tllægges og lennnger tl udlandet fratrækkes, fas de lennnger, der er modtaget af lenmodtagere bosat Danmark (Danske resdenter) Aktendeks: udtryk for værdændrngen af en kontantformue placeret en akteportefelje, som afspejler sammenstnngen af samtlge bersnoterede akter lndekset benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pf aktemarkedet Akteselskab (g/s): jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud Aktver: kaptalanvendelsen et regnskab, dvs værden af ejendomme, drftsmdler og fordrnger Almen uddannelse: omfatter grundskoleuddannelser og almengymnasale uddannelser Almengymnasal uddannelse: omfatter uddannelser pa gymnaser, hf kurser, studenterkurser og adgangseksamen tt ngeneruddannelserne Alm fr handel forbndelse med ejendomssalg: omsætnng af ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton Ambulant forleb: omfatter de besag, der er aflagt et bestemt ambulatorum af en gven person, fra og med ferste besag tl og med sdste besag Amtskommunale sektor: bestâr hovedsagelgt af offentlge nsttutoner pá amtskommunale regnskaber mv Endvdere ndgâr Amtsrfdsforenngen og en række quasamtskommunale nsttutoner Andelsforenng: eller andelsselskab er en sammenslutnng med det formal at skaffe medlemmerne varer eller andre fornedenheder eller at forarbejde og afsætte medlemmernes produkter Anpartsselskab (ApS): en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud Udstedes der skrftlgt bevs (anpart) pf ndskuddet, skal dsse modsætnng tl det, der gælder for WS lyde pf navn og kke blot pâ hændehaver Arbejdslase: antal ledge med ledghedsgraden 1 den sdste uge af november Begrebet benyttes tabellerne over arbejdsstyrken og adskller sg 148 fra begreberne regstrerede ledge og personer beret of ledghed, der anvendes de evrge tabeller tl beskrvelse of ledgheden Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP): oblgatorsk aldersforskrng for lenmodtagere alderen ár med en ugentlg arbejdstd pf mndst 10 tmer Arbejdsmarkedsuddannelser: omfatter spe calarbejderkurser, efteruddannelse af faglærte, omskolngskurser og erhvervsntroduktonskurser for unge ledge Arbejdsstandsnnger: arbejdsopher som folge af streke eller lockout Arbejdsstyrke: summen af beskæftgede og arbejdslase Bassprser: fremkommer ved at trække produktskatter, netto fra markedsprsen Dette prsbegreb bruges ved opgerelsen af de enkelte erhvervs produktonsværd og værdtlvækst Befolknngstlvækst: Levendefedte _ dede + ndvandrede _ udvandrede Betalngsbalancen: er en opgerelse over vrden of de ekonomske transaktoner med udlandet en gven perode Betalngsbalancen opgeres efter det dobbelte bogholders prncp Enhver transakton gver anlednng tt to posternger, én pf ndtægtssden og én pf udgftssden Anvendelsen af dette prncp medferer, at betalngsbalancen under ét altd vl balancere den Torstand, at summen of ndtægterne er lg summen of udgfterne, nor der ses bort fra unejagtgheder den statstske opgerelse, de sâkaldte fejl og mangler Betalngsbalancestatstkken bygger navnlg pf udenrgshandelsstatstkken og pf Natonalbankens valutastatstk Hertl kommer oplysnnger fra offentlge myndgheder, pengensttutter og erhvervsvrksomheder Klderne anvendes dels drekte, dels som sken over udvklngen; sâledes benyttes oplysnnger om bla skbsfartens ârlge udenlandske ndtjenng tt at foretage en revson af forelebge tal betalngsbalancen etableret ud fra valutastatstkken Betalngsbalancen kan opdeles tre hovedkont, nemlg lebende konto, kaptalkonto og fnansel konto Under lobende konto (ores posterne: varer, tjenester, aflennng af ansatte, formuendkomst og lebende overfersler Saldoen pf lebende konto, ogsâ kaldet saldoen pf de lebende poster, er det mest anvendte statstske mal Som felge af den anvendte dobbelte posterngsteknk, jf ovenfor, vl et underskud pf lebende konto altd modsvares af et overskud af samme sterrelse pf de andre kont under ét Tl betalngsbalancens hovedposter kan knyttes felgende bemrknnger: Betalngsbalancestatstkken dækker hele rget og omfatter altsá ogsâ Færeerne og Grenland Under posten varerregnes mporten fob, hvlket prakss vl sge, at udenrgshandelsstatstkkens mportangvelser cf reduceres for pâlabne fragtomkostnnger ved satransport Endvdere korrgeres udenrgshandelsstatstkken for geografsk dæknng, jf ovenfor, og for en række mndre poster I posten tjenester ndgâr setransport Indtægterne vedrerende setransport hdrerer des fra danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart fraregnet deres fragt af varer fra udlandet tl Danmark, des fra udenlandske rederers udgfter her landet tl bla bugserng og befragtnng Udgfterne omfatter des danske rede rers udgfter fremmede havne, des udgfter tl safragten pf mporten ved udenlandske rederer Rejser omfatter ndtjenng ved udlændnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser og ophold udlandet samt ndtægter og udgfter ved grænsehandel mm 0vrge tjenester omfatter en række transaktoner of lebende karakter fx vedrerende land og lufttransport, forskrnger og lcenser Posten formuendkomst bestâr of renter og udbytter Indtægterne omfatter bla renter af Ian ydet udlandet, udbytter of akter udenlandske selskaber samt ndtjenng af overskud danske vrksomheder udlandet Udgfterne omfatter bla renter of Ian udlandet, udbytter tt danske akter pa udenlandske hnder samt udenlandske selskabers ndtjenng af overskud deres flaler og datterselskaber her landet I cens ndkomstposter ndgâr der ogsá mndre stremme of aflennng af ansatte, der er hjemmeherende et andet land end det, hvor de er ansat Lebende overfersler omfatter bla prvate gaveydelser over grænsen og hjælp tl udvklngslandene Endvdere ndgâr overfersler mellem Danmark og EU's nsttutoner, sâledes pf ndtgtssden statten tl dansk landbrug fra landbrugsfonden og pf udgftssden Danmarks bdrag tl EU's budget De her omtalte transaktoner under betalngsbalancens lebende konto modsvares som nvnt af posternger pa betalngsbalancens kaptalkonto eller fnanselle konto Et underskud pa lebende konto modsvares evt af en kaptaloverfersel, men sædvanlgvs af en formndskelse af de fnanselle nettoaktver, hvortl hexer Natonalbankens valutareserve Ændrnger valutareserven kan som nævnt fremkomme som felge of transaktoner tlknytnng tt de lebende poster, men kan ogsâ skyldes fnanselle transaktoner alene Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage Ian udlandet, eller danske værdpaprer kan blve solgt tl udlandet I begge tlfælde fremkommer der en statusforrngelse over for udlandet, der modsvares af en stgnng valutareserven Det samme gælder, hvs man her Danmark modtager afdrag pf Ian, der er ydet tt udlandet Omvendt vl et Ian, ydet herfra tt personer udlandet, og de afdrag, som her landet betales pa en gæld, man har udlandet, optræde som en forbedrng of status, der modsvares of en nedgang valutareserven Opgere /sen of betalngsbalancen blev 1998 tlpasset IMF's seneste retnngslner herfor (den femte betalngsbalancemanual) Samtdg blev forskellge metodejusternger ndfert Nerved er der ogsâ opnâet en bedre overensstemmelse med den opstllng of betalngsbalancen, der er ndeholdt natonalregnskabet Betalngsstandsnng: meddelelse tt skfteretten om, at vedkommende er ude af stand tt at betale sn gæld Betnget frhedsstraf: domfældelse, hvor frhedsberevelsen kun værksættes, hvs personen nden for en prevetd begâr ny krmnaltet og/ eller overtræder forskellge vlkâr fastsat of retten Bolg: et eller there sammenhængende værelser beregnet tt beboelse, evt tllge anvendt tt andet formal, og med selvstændg adgang Bolgstette: hjælp tl bolgudgfter, der afhænggt of husstandens sammenstnng, ndkomst og bolgforhold, kan tldeles efter ansegnng Bolgskrng kan tldeles lejere udlejnngslejlgheder ol, hvor lejeren kke er pensonst, mens bolgydelse kan tldeles modtagere af socal penson, som bor leje, andels eller ejerbolg Borgerlg retspleje: den del af domstolenes vrksomhed, der Jgger ud over strafferetsplejen

149 (straffesagerne) Omfatter fx ægteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforret fnger, dodsboer, konkurser mv Bruttofaktorndkomst: opgores som produktonen bassprser fratrukket forbrug produktonen samt andre produktonsskatter, netto Betegner den del af værdtlvæksten der er tl radghed tl aflennng af produktons faktorerne Bruttonvesternger: omfatter bade faste nvesternger og lagerforegelser Faste nvesternger er udgfter forbundet med opforelse af bygnnger (herunder bolger) og anlæg samt keb af transportmdler, maskner, software og nventar mv Lagerforogelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger Bruttonatonalndkomst markedsprser: bruttonatonalproduktet markedsprser fradraget formueværden af formuendkomster, produktons og mportskatter samt udgfter tl aflennng af ansatte (netto) tl udlandet Bruttonatonalprodukt (BNP) markedsprser: Fremkommer opgjort fra produktonssden ved fra produkton markedsprser at trække den totale værd af forbrug produktonen keberprser Kan ogsa opgores fra ndkomstsden som aflennng af ansatte plus overskud af produktonen og blandet ndkomst plus produktonsskatter, netto Endeg kan det opgores fra anvendelsessden som summen af alle endege anvendelser koberprser mnus mporten af varer og tjenester Bruttoopsparng: svarer tl den dsponble bruttonatonalndkomst markedsprser prvat og offentlg konsum Bruttoopsparngen blver der ved ogsa lg med bruttonvesterngerne plus kaptaloverfeseler, netto, og fordrngserhvervelse, netto Bruttooverskud of produktonen beregnes som bruttoværdtlvækst bassprser andre produktonsskatter, netto, og aflennng of ansatte Safremt forbrug of fast realkaptal fratrækkes fas nettooverskud of produktonen og blandet ndkomst, der medgar tl aflennng of selvstændges arbejde egen vrksomhed og tl forrentnng of fremmedkaptal mv I statstkken for offentlg forvaltnng og servce vl bruttooverskud of produktonen svare tl forbrug of fast realkaptal Det feger af, at det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden Bruttotonnage (BT): ubenævnt storrelse der udtrykker rumndholdet af alle lukkede rum skbe Bruttoreproduktonstal: det antat levendefedte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af de fertle aldre 1549 Ar, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dede og 2) de hver aldersklasse fodte netop sá mange born som svarer tl Arets fertltetskvotenter Se ogsá fertltetskvotenter, aldersbetngede Bruttoværdtlvækst: er lg med bruttonatonalproduktet bassprser og opgores for det enkelte erhverv som produktonen bassprser mnus forbrug produktonen keberprser og er sàledes ogsa lg med summen af andre produktonsskatter, netto, aflennng af ansatte og overskud af produktonen og blandet ndkomst For samfundet som helhed kan bruttoværdtlvæksten tllge opgeres som bruttonatonalproduktet markedsprser mnus produktskatter, netto Byggeomkostnngsndeks: belyser omkostnngsudvklngen ved opferelse af nye huse, opdelt pa arbejdslen og materaler Opferelsesomkostnngerne omfatter kke avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms Lenomkostnngerne er de overenskomstms sge lennnger med tllæg af lovplgtge óg overenskomstmæssge arbejdsgverbdrag Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fern kvartaler Bytteforholdet udenrgshandelen: angver forholdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent Hvs Danmark fx har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en starre varemængde for at kunne kebe en undret mngde varer udlandet Cf: cf prser angver varernes værd ved ankomsten tl Danmark, nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght) Cvlstandsfordelng: befolknngens fordelng efter formel ægteskabelg stllng: ugft, gft, enke eller enkemand, frasklt Lov om regstreret partnerskab ndfertes pr Pr og blev personer, der benyttede sg of denne lov regstreret under cvlstandskategoren ugft Pr vl personer med et regstreret partnerskab, med et ophævet regstreret partnerskab samt personer, som er længstlevende of 2 partnere, de cvl standsfordelte tabeller, blve rubrceret under de respektve cvlstande, som gælder for ægtefæller Decl: se fnal Dsponbel bruttonatonalndkomst markedsprser: fas ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trække lobende nettoværden af overfersler mv tl EU's nsttutoner og evrge udland Domnerende ydelse: modtagere of ndkomsterstattende ydelser kan lobet of Aret modtage fere forskellge former for ydelse Domnerende ydelse er den ydelse nden for Aret, der domne rer med hensyn tl varghed Drfts og kaptaloverskuddet: drfts og kaptalndtgter alt mnus drfts og kaptaludgfter alt Saldoen benævnes ogsá nettofordrngserhvervelsen Dedfedt: barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pá lv efter afslutnngen af svangerskabets 28 uge ECU: europske valutaenheder, anvendes som en valutaenhed mellem cenralbankerne EU og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EU Gennemsntlg kroneværd pr 100 ECU 1998: 751,37 Hedder fra 1 januar 1999 euro Se desuden Natonalbanken Balance Effektv kronekurs: valutakurs, hvor de udenlandske valutaer ndgar med en vgt svarende tl deres betydnng for den danske udenrgshandel Stger den effektve kronekurs, er det ensbetydende med, at kronen gennemsnt er blevet dyrere at kobe for de lande, v handler meget med Dette gar ud over konkurrenceevnen, da yore varer da er blevet dyrere Effektv oblgatonsrente: faktsk árlg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs Den effektve rente omfatter udtrknngschancen Egenkaptal: beregnes A/S og ApS som summen af akte/anpartskaptalen og reserverne Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnar og er lg resultat for skat pct af egenkaptalen Ejerpantebrev: pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg selv, med det formal at hándpantsætte det som skkerhed for et lan Engros og rávareprsndeks: belyser prsudvklngen ferstegangsomsætnngen af varer, Ordforklarnger dvs producenternes og mporterernes salgsprser ekskl moms og punktafgfter Enhedsprortetsoblgatoner: realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne (Realkredtnsttutter) Enhedsværdndeks: angver tlnærmelsesvs for henholdsvs ndferslen og udferslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsværder (prser pr enhed) det pagældende ar og bassaret Sammenvejnngen sker med anvendelse af varderne Enkeltmandsfrma: en vrksomhed med een ndehaver, der personlgt hæfter for vrksomhedens geld Enlg: en voksen person, der kke ndgar en parfamle En voksen er en person, der er fyldt 18 är, eller som har barn, er gft eller ndgar et samboende par Se Par Erhvervsfaglg uddannelse: omfatter erhvervsrettede uddannelser med en længde af 34 ar Uddannelserne forudsætter en grundskoleuddannelse Uddannelsernes ndhold er fastlagt gennem love, bekendtgerelser ol Erhvervsgymnasal uddannelse: omfatter hhx og htx EU: Den Europske Unon Indtl EF (De Europæske Fællesskaber) Startedes pa baggrund of Romtraktaten of of Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg og Vesttyskland Pr blev Danmark, England og Irland medlemmer, pr Grækenland, pr Portugal og Spanen og pr Sverge, Fnland og 0strg Europæske valutaenheder (ECU): se ECU Faktorprser: er markedsprser fratrukket produktonsskatter og tllagt produktonssubsder Famle: en eller fere personer, der bor pa samme adresse, og som har vsse ndbyrdes relatoner En famle er en enlg, et par eller et kke hjemmeboende barn under 18 Ar Hjemmeboende born under 18 Ar regnes med tl forældrenes famler Fertltet, samlet: det antat levendefedte born, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet of de fertle aldre 1549 är, hvs: 1) ngen of de 1000 kvnder dede og 2) de hver aldersklasse fodte netop sa mange born, som svarer tl Arets fertltetskvotenter Fertltetskvotenter, aldersbetngede: antal levendefedte born pr är fedt af kvnder en gven aldersklasse pr 1000 kvnder aldersklassen Fertltetskvotent, generel: antal levendefedte born pr Ar pr 1000 kvnder de fertle aldersklasser (1549 ar) Fob: fob prser angver varernes værd ved afsendelse her fra landet (free on board) Eksporten opgores altd fob prser Foderenhed (FE): fodervrden of 1 kg byg Fx er 1 FE = fodervrden of 0,92 kg hvede, 0,99 kg rug, 0,96 kg trtcale, 1,01 kg byg, 1,15 kg havre, 1,15 kg blandsd, 0,96 kg bælgsæd eller 0,61 kg raps 1 FE for halm beregnes med 5 kg hvede og rughalm, 4 kg byg, havre og trtcalehalm For rodfrugternes vedkommende er omregnngen baseret pa terstofndholdet, det 1 FE er lgmed 1 kg torstof of kartofler og 1,1 kg torstof of roer Fogedsager: nddrvelser af ekonomske krav mv 149

150 I henhold Ordforklarnger Folkepenson: socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 ár, og som opfylder nærmere angvne betngelser om dansk ndfedsret og bopælstd Se ogsá Socale pensoner Forbrug af fast realkaptal: et mal for kaptal apparatets fysske og teknske forrngelse 'abet af en perode Forbrug produktonen: beregnes som værden af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen, herunder udgfter tl reparaton og vedlgeholdelse Forbrugerprsndekset: belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, der ndgár det prvate forbrug Vgtfordelngen er baseret pá sammensætnngen af det samlede forbrug folge natonalregnskabet og forbrugsundersogelserne Fordrnger pá udlandet: kort og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer Fordrngserhvervelse, netto: er en sektors (fx det offentlge) nettoerhvervelse af fnanselle fordrnger pá alle andre sektorer Vser den fnanselle konsekvens af sektorernes reale aktvteter Fordrngserhvervelsen er postv, nár opsparngen er starre end nvesternger og kaptaloverforsler Formuendkomst: Omfatter forbrugsundersogelsen rentendtægter, aktendkomst mv samt en beregnet husleje af ejerbolger Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort og langfrstede gæld tl udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet af Den Europæske Fond Forsynngsbalance: vser værden af de varer og tjenester, som gar tl endelg anvendelse, dvs kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport Denne anvendelse modsvares af en tlsvarende tlgang, som stammer fra bruttonatonalproduktet og mporten Forvarng: dommes, hvor gernngsmanden ved den strafbare handlng var en tlstand af man gelfuldhed udvklng, svækkelse eller psyksk afvgelse Fraktl: opdeler et set ordnede observatoner to dele: de observatoner, der er under fraktlen og de observatoner, der er over Fx angver 20 % fraktlen, at 20% af observatonerne er under og 80% er over denne fraktl Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50% fraktlen) kaldes medanen 25 % fraktlen og 75 % fraktlen kaldes henholdsvs nedre kvartlog gvre kvartl Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende værd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper Er der fx tale om declgrupper efter ndkomst vl 1 declgruppe omfatte den tendedel af ndkomstmodtagerne med de laveste ndkomster Opdeles tlsvarende fjerdedele, taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv De observatonsvrder, der netop falder grænserne mellem declgrupperne kaldes decler Funktonel fordelng: belyser formálet med den offentlge aktvtet, dvs vser, hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl Se evrgt s 122 Funktonel ndkomstfordelng: fordelngen af bruttofaktorndkomsten pá produktonsfaktorer: Lonnnger, nettooverskudet af produkton og blandet ndkomst og forbrug of fast realkaptal Felleshusholdnnger: omfatter bolger pá plejehjem, degnnsttutoner ol 150 Fengsel: frhedsstraf pá lvstd eller pá td fra 30 dage tl 16 ár Fedselsoverskud (naturlg levendefedte _ dada befolknngstlvækst): Fedsler: antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort Tvllngefedsel regnes som een fodsel Fedte: levendefedte + dedfodte Fertdspenson: socal pensonsydelse, der efter ansognng kan tlkendes personer alderen ár Penson kan tlkendes, nár der er tale om en varg nedsættelse af erhvervsevnen pa grund af fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fertdspenson) eller nár der forelgger et vargt forsergelsesbehov af socale og ekonomske grunde (behovsbestemt fortdspenson) Se ogsá Socale pensoner Garantdebtorer / kredtorer: dækker henholdsvs pengensttutternes fordrnger pá garantstllere for lán og fordrnger pa pengensttutterne for deres lánegaranter Hvs lane og afdragsbetngelser mslgholdes, kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse of skyldge beleb GATT: Den almene told og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Geneve) grundlagt 30 oktober 1947 Geneve Gn koeffcent: mal for graden af ulghed en fordelng I en helt lge fordelng, fx en ndkomst fordelng, hvor alle ndkomstmodtagere har samme ndkomst, er Gn koeffcenten 0 Jo mere ulge fordelngen er, jo starre vl Gn koeffcenten være, dog maksmalt 1 Grundskole nveau: bestár af 110 klasse Foregár folkeskole, prvate skoler og pá efterskoler Guldbeholdnng: se Natonalbankens balance Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kebenhavns, Frederksborg og Rosklde amter Nusstand: omfatter samtlge personer pá samme adresse uanset famlemæssge tlknytnngsforhold Der kan sáledes ndgá fere famler samme husstand I forbrugsundersogelsen er husstandene afgrænset ud fra ekonomske forhold dvs som en gruppe personer, der bor pa samme adresse og som har en hej grad af fællesokonom Famlendkomst mnus skat mv: omfatter famlendkomst mnus ndkomst og formueskat, mnus arbejdsmarkedsbdrag (fra og med 1994) og tvungne underholdsbdrag Famle og personndkomst: omfatter prncppet alle ndkomster, uanset om de nddrages under beskatnng eller ej Den samlede ndkomst opdeles folgende tre hovedndkomstarter: Prmærndkomst (Ion og vrksomhedsoverskud) Overferselsndkomst (bla penson og arbejdsloshedsunderstottelse) Formuendkomst (bla nettorentendtægt) Erhvervsmæssge rentendtægter og udgfter ndgár formuendkomsten og kke vrksomhedsoverskuddet personndkomst ndgár kun prmærndkomst og en del af overforselsndkomsten Det skyldes, at det kke er mulgt at opdele formuendkomsten og vsse dele af overforselsndkomsten pá famlens enkelte medlemmer Hafte: frhedsstraf fra 7 dage tl 6 máheder Personer, som udstár en hæftestraf, har særlge rettgheder sammenlgnet med personer, som udstár en fængselsstraf IMF: Den nternatonale Valutafond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27 december 1945 ved Bretton Woodsaftalerne Se ogsá Natonalbanken Balance Indenlandsk endelg anvendelse: bruttonatonalproduktet markedsprser + mport af varer og tjenester _ eksport af varer og tjenester Belebet svarer tl værden of konsum og nvesterng Indenlandske statsoblgatoner: oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark of den danske stat I Indrekte matte fnanselle formdlngstjenester (FISIM): er beregnet som forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter tl nternatonale anbefalnger fratrækkes dette beleb under et fra den erhvervsfordelte bruttoværdtlvækst med det formal at kunne medregne renteforskellen produktonsværden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behove at foretage en skansmæssg fordelng af belebet pa forbrug produktonen erhvervene Indrekte tlskud fra det offentlge: I forbrugsundersagelsen forsoges de samlede okonomske mellemværender mellem de prvate husstande og det offentlge belyst Pá den ene sde modtager husstandene drekte tlskud fra det offentlge form af overfersler (herunder arbejdslosheds og sygedagpenge, offentlge pensoner mv) Sam tdg stller det offentlge en række ydelser grats eller prsreduceret tl rádghed herunder sær ydelser ndenfor bornepasnngs, uddannelsesog sundhedsomrádet Forskellen mellem de samlede udgfter ved dsse ydelser og den prs, som husstandene drekte betaler, kan opfattes som et ndrekte tlskud fra det offentlge Modstykket tl dsse overfarsler fra det offentlge er husstandenes betalnger tl det offentlge det være sg drekte form af ndkomstskatter mv eller ndrekte form af produktons og mportskatter, herunder moms og punktafgfter Indvduelt offentlgt konsum: den del of det offentlges forbrug, der kan fordeles tl dentfcerbare person og husholdnngsgrupper fx uddannelse, bornepasnng og sygehusophold Indkomsterstattende ydelse: en ydelse, der har tl formal at skre personens /famlens torso, gelsesgrundlag ved ndkomstbortfald som felge af ledghed, sygdom eller barsel, nvaldtet, alderdom eller anden socal begvenhed, der pávrker personens /famlens mulghed for selyforsorgelse Indlánsbevser: se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance lndvandrede: kke nordske statsborgere regstreres, nár der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr Nordske statsborgere regstreres, nár de tager fast ophold landet Flytnnger tl Danmark fra Granland og Færeerne medregnes ndvandrngerne Interessentskab: et selskab med to eller fere deltagere, der er fuldt ansvarlge over for vrksomhedens kredtorer Internatonal lkvdtet: Natonalbankens behold nng af nettoaktver, der pá kort sgt kan stlles tl rádghed tl formdlng af betalnger tl udlandet Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de særlge traeknngsrettgheder Valuta fonden (SDR), europæske valutaenheder (ECU) og Natonalbankens bruttofordrnger pa udlandet udger den offcelle lkvdtet, brutto Trækkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for

151 I Ordforklarnger udlandet, fas den offcelle lkvdtet, netto opgjort været ledg enten én sammenhangende perode eller fere peroder sammenlagt uddannelse og hovedparten af de ydelser offentlge Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede for ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver Investernger: se Bruttonvesternger Kaptalbalancen: opgarelse of Danmarks geld tl og tlgodehavender udlandet ved ârets udgang Aktver og passver over for udlandet opgares tl den værd danske kroner, der er geldende p statustdspunktet, dvs ultmo kalenderáret Forskellen mellem kaptalbalancen ved et Ars begyndelse (prmo) og ved rets udgang (ultmo) fremkommer des gennem ændrnger aktver og passver, der er resultatet af stedfundne transaktoner regstreret pá betalngsbalancens fnanselle konto, des som felge of vrdansættelsesndrnger Vrdansttelsesændrnger opstár, n r der er sket ændrnger kurserne pá de valutaer, geld og tlgodehavender lyder pa, eller barskurserne pá vrdpaprer Værdansættelsesændrnger kan ogsá opstf som folge af afskrvnng of uerholdelge fordrnger, ekspropraton ol Tldelng af SDR Den nternatonale Valutafond opfattes som en værd ansættelsesndrng, der pávrker (forbedrer) status, men kke medregnes betalngsbalancen Kaptaloverfarsler tl husstanden: Omfatter forbrugsundersagelsen ser modtagen ary samt udbetalnger fra Lanmodtagernes Dyrtdsfond Kaptalskatter: engangsskatter pá formue og ejendom Omfatter arve og gaveafgfterne Kollektvt konsum: Den del of det offentlge konsum der kke umddelbart kan fordeles tl en bestemt person eller husholdnngsgruppe, fx offentlg admnstraton, forsvar, polt og retsvæsen Kommandtselskab: et selskab, hvor komplementarerne hefter soldarsk og med hele deres formue for selskabets forplgtelser, mens kommandtsterne kun hefter med et bestemt belob Korrgerede skattetryk: skatter og afgfter pct af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNp markedsprser Det korrgerede skattetryk vser den andel af samfundets dsponble ndkomst, som overfares tl det offentlge gennem beslutnng Kvantumndeks: mængdendeks som tlnrmelsesvs for henholdsvs ndfarslen og udfarslen angver forholdet mellem de omsatte mængder det págældende r og bassfret Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne af de mporterede og eksporterede mangder Kvartl, nedre og avre: se Fraktl Landbrugsbedrft: teknsk ekonomsk enhed, som omfatter det areal med tlherende bygnnger, maskner og husdyr, der af bedrftens ndehaver betragtes som harende tl samme brug Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som een landbrugsbedrft Danmarks Statstks opgarelser De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden Ledghed, berart af: det antal personer, som labet af ret har vret ramt af ledghed starre eller mndre omfang En person med fere ledg hedsperoder labet of ret ndgár kun een gang opgerelsen Ledghedsgrad: antallet of ledge tmer forhold tl antallet of forskrede (mutge) arbejdstmer Ledghedsgraden svarer pä' ârsbass tl den andel of ret, hvor den ledghedsberarte person har Levendefadt: barn, som kommer tl verden med tydelge tegn p lv (dvs fnder, skrger eller grader) uanset svangerskabsperodens længde Lberale erhverv: fx: advokater, arktekter, blledhuggere, lager, rfdgvende ngenarer og tandlager Labende ndkomst og formueskatter: omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmæssgt 'Algner den prvate sektors ndkomst og formuer Lebende ndkomstog formueskatter omfatter bla: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv) herunder grundskyld og ejendomsskat de tlflde, hvor dsse udgfter anses for at vare en erstatnng for, eller et element af, den generelle ndkomstbeskatnng Selskabsskatter mv Kaptalvndngsskatter Formueskatter vedrarende personer, selskaber, kke udbyttegvende nsttutoner osv Realrenteafgften Motorudgft for karetajer tl kke produktvt formal Arbejdsmarkedsbdrag betalt af arbejdstagere Husholdnngernes betalnger for pas, vsum og karekort samt retsafgfter og skattebader Lankvote: beregnes som den andel lannnger og arbejdsgverbdrag udgar of bruttofaktorndkomsten Lannnger: se aflannng of ansatte Maksmal udjævnngsprocent: den procentdel of den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tl famler med ndkomster under gennemsnttet for at ff en heft lge ndkomstfordelng Markedsprser: de prser, som varer og tjenester omsettes tl, altsá nklusve produktonsskatter og fratrukket subsder Medan: medanen en ordnet fordelng er den værd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pà begge sder Se ogsá Fraktl Mddelkurs: er en of Danmarks Natonalbank fastsat kurs, der danner bass for pengensttutternes sælger og kaberkurser Sælgerkursen er den kurs, pengensttutterne sælger valuta for tl deres kunder, mens kaberkursen er den kurs, pengensttutterne keber valuta for of deres kunder Mddellevetd: det gennemsntlge antal r per soner en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dadelghed fremover (alder for alder) svarer tt det nveau, som er konstateret den aktuelle perode Der fndes altsá en mddellevetd svarende tl enhver alder; den opgares særsklt for mend og kvnder Modfcerede skattetryk: dsponbel offentlg bruttondkomst pct af dsponbel bruttonatonal ndkomst (BNI) markedsprser Det modfcerede skattetryk tager hajde for, at produktons og mportskatter modsvares of subsder tl erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares of ndkomstoverfarsler tl prvate Momsregstrerede vrksomheder: vrksomheder ol, der er regstreret toldvæsenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for merværdafgft (moms) Ikke al ekonomsk aktvtet er momsplgtg De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank, fnanserngs og forskrngsvrksomhed, lege og tandlegebehandlng undervsnng, der har karakter af egentlg skolemæssg eller faglg Monetere nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser Natonalbankens balance: Gu /dbeho/dnng: Fra og med 1988 værdansættes guldbeholdnngen pf grundlag af den offcelle noterng London (goldfxng) Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tl formdlng af samarbejdet mellem medlemslandene pf valutaomrádet, herunder ydelse af kredtter tl lande, der har vedvarende underskud pf betalngsbalancens lebende poster Danmarks mellemværende med Valutafonden er opfert pf Natonalbankens balance Pá aktvsden fgurerer det belob, Danmark har ndbetalt tl IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond) Pá passvsden er en vasentlg del of belobet modsvaret ved, at Valutafonden lgger nde med en beholdnng of danske kroner (Den Internatonale Valutafond) Forskellen mellem de to beleb betegnes som Reservestllng IMF (jf tabel over Danmarks valutareserve) Ud over de anferte poster omfatter mellemverenderne med Valutafonden ogsá de sfkaldte SDR (= særlge treknngsrettgheder) Det er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt medlemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tl udlgnng of geld og tlgodehavender Pá passvsden (Tldelte særlge trknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har Met tldelt of SDR of Valutafonden Pá aktvsden (Særlge træknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man aflæse Natonalbankens statusbeholdnng af SDR Fordrnger pá Det Europæske Monetare Insttut: overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europæske Monetare System (EMS) deponerede Natonalbanken procent af bankens guld og dollarbeholdnng den europæske Fond for monetært Samarbejde og modtog tl gengæld et tlsvarende belob de sákaldte ECU (= europæsk valutaenhed), der bade anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EU og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EU Der var kke tale om en egentlg overdragelse af guld og dollar tl fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge aftaler af tre máneders varghed stllede deres reserver tl rádghed mod kredterng ECU Ud /án: Den væsentlgste del of Natonalbankens udlán er lán tl de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng Lkvdtetsstyrngen over for pengensttutterne er baseret pà Natonalbankens salg of belänbare ndlánsbevser tl pengensttutterne samt pà Natonalbankens nterventon pa pengemarkedet Statens lebende konto: Over statens lebende konto, der kan fndes pá aktv eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet of de ndenlandske stets lán Mentomlebet: Da Natonalbanken 1975 overtog mantudstedelsen, var det udestáende mentomlab pà ca 639 mo kr, som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for mantomlabet) 151

152 I Ordforklarnger Natonalbankens dskonto: bassrente, forhold tl hvlken renten pá mellemværender med pengensttutterne blev fastsat ndtl august 1985, se Natonalbanken balance, 'elan Natonalregnskab: tlstræber at gve et helhedsbllede af den samfundsekonomske aktvtet Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl efterspergsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng Se ogsá Begreber Natonalregnskab Nettoprsndekset: belyser udvklngen prserne ekskl ndrekte skatter og afgfter, men nkl prstlskud Samtlge varer og tjenester, de prvate husstandes forbrug, ndgár (herunder energ) Nettoprsndekset er en vdereferelse of den ndekssere af mánedsprsndeks med januar 1975 = 100, som frem tl januar 1980 ndgk beregnngen af regulerngsprstallet Nettoprsndekset anvendes ved regulerngen of ndeksregulerede realkredtlán (se paragraf 23 'Bekendtgerelse af realkredtlov', nr 476 af ) Indekset benyttes endvdere ved beregnng af realrenteafgften (se paragraf 10 "Bekendtgarelse af lov om en realrenteafgft af vsse pensonskaptaler mv', nr 702 of ) Nettoreproduktonstal: det antat levendefadte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af deres fertle aldre 1549 r, hvs: 1) de 1000 kvnder fra 0Ars alderen og frem der et antat, der svarer tl det enkelte Ars dedelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sa mange barn, som svarer tl árets fertltetskvotenter Notaralforretnnger: oprettelse af testamenter mv Oblgatorske bdrag tt socale ordnnger: omfatter bdrag tl ATP og arbejdslashedsforskrng De opdeles pa medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag Oceanen: omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen leer og egrupper Stllehavet) OECD: Organsatonen for Okonomsk Samar bejde og Udvklng (Organsaton for Economc Cooperaton and Development) blev dannet 1960 og omfattede oprndelgt folgende lande: 0strg, Belgen, Canada, Danmark, Frankrg, Tyskland, Grækenland, Island, Irland, Italen, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Spanen, Sverge, Schwez, Tyrket, UK og USA Derefter er felgende lande blevet optaget: Japan (aprl 1964), Fnland (januar 1969), Australen (jun 1971), New Zealand (1973), Mexco (maj 1994), Tjekket (december 1995), Ungarn (maj 1996, Polen (november 1996) og Sydkorea (december 1996) Offentlg forvaltnng og servce: natonalregnskabet afgrænset tl den sektor, der producerer offentlge ydelser samt foretager ndkomstfordelng De offentlge ydelser er bestemt for offentlgt forbrug, og er kke markedsmæssge Fnanserngen ska tlvejebrnges ved skatter for mndst halvdelens vedkommende, hvs der ska vare tale om offentlge ydelser, men der kan godt vare tale om delvs fnanserng va salg of ydelser eller brugerbetalng natonalregnskabet opdeles offentlg forvaltnng og servce tre delsektorer: 1) Stat, nkl folkekrke og statslge fnanserede selvejende nsttutoner 2) Kommuner, nkl kommunalt fnanserede selvejende nsttutoner og kommunale organsatoner 152 3) Socale kasser og fonde: ATP, LG og A kasser Se ogs Begreber Offentlge fnanser Offentlg konsum: den del af det offentlges kkemarkedsmæssge produkton som kke fnanseres ved brugerbetalng samt de goder det offentlge koter pa markedet og stller 'grats' tl befolknngens radghed Omsaetnng, ndustrens: opgeres som salg af egne varer, lenarbejde, reparatons og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsaetnng Ved egne varer Forst s varer, som vrksomheden sels har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler Lanarbejde for andre udfert egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren Opstllngsarbejde udfart for andre omfatter bygge og anlægsarbejde udfart uden for eget fast vrksted Handelsvarer er varer ndkebt tl vderesalg uden yderlgere forarbejdnng Opgave /byrdefordelng: belyser med udgangspunkt opdelngen af offentlg forvaltnng og servce stat, kommuner og socale kasser og fonde, hvordan opgaver og fnanserngsmæssge byrder er fordelt mellem delsektorerne Ved opgavefordelngen nden for det offentlge ses pa hvlken sektor eller myndghed der har det drekte ansvar for lesnng af opgaven, hvad enten der er tale om leverng af en ydelse eller overforsel tl borgerne Den opgaveudforende enhed kan mange tlfælde fa udgften helt eller delvs refunderet af andre offentlge myndgheder Byrdefordelngen vser, hvorledes den endelge fnanserngsbyrde er fordelt pá de forskellge offentlge delsektorer Opsparng: generelt defneret som forskellen mellem en ekonomsk enheds ndkomst og forbrug Den offentlge sektors bruttoopsparng er sáledes gvet ved drftsoverskuddet (= drfts ndtægter drftsudgfter) Samfundets samlede opsparng er lg med summen of den prvate og den offentlge opsparng Overfersler fra det offentlge: Omfatter forbrugsundersagelsen sær offentlge pensoner og efterlen, arbejdslasheds og sygedagpenge, kontanthjælp, bolgskrng og ydelse, bernefamleydelse samt Statens uddannelsesstatte Overfersler fra prvate: Omfatter forbrugsundersegelsen bla modtagne kontante gaver og gevnster, udbetalnger fra skadesforskrnger mv samt udbetalnger fra prvate pensons ordnnger Par: to voksne personer, der bor pa samme adresse udger et par famlestatstkken, hvs de enten er gft med hnanden eller har ndgaet regstreret partnerskab, eller hvs de har fælles barn uden at være gft med hnanden Desuden medregnes kke gfte par uden fællesbern, hvs der kke er andre voksne pá adressen, de er of hvert st kan, kke er seskende, og aldersforskellen er mndre end 15 ár Personer ned tl 16 Ar kan ndga et samboende par Passver: gver et regnskab udtryk for formueværdens fnanserng ved geld tl andre og/eller ved egenkaptal, kaptalanskaffelsen Pengensttutter, prvate: er penge og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og starre sparekasser Danmark, men omfatter kke Natonalbanken og pengensttutter p Granland og Fraerne Pengemmngden: best r of sedler og mert uden for pengensttutsektoren med tllæg af husholdnngernes, kommunernes og de kke fnanselle vrksomheders ndskud pá anfordrng, opsgelse og td pengensttutterne Personndkomst: se Famle og personndkomst Personklometer: transportenhed, nemlg en person transporteret en klometer Prmærkommunale sektor: omfatter, som det vgtgste, offentlge nsttutoner mv pá kommuneregnskaberne Herudover ndgar Kommunernes Landsforenng og en lang rkke quasprmærkommunale nsttutoner Prorteter: lán mod pant fast ejendom, kan fx bests af: kredtforenngslan, hypotekforenngsl n, reallanefondslan, alm og særlg realkredt, sælgerpantebreve Prvat konsum: best r of husholdnngernes samt of varer og tjenester tt drekte forbrug, samt gruppen 'Forennger, organsatoner mv', fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tt husholdnngerne Produkton: værden of markedsmæssg og kkemarkedsmæssg aktvtet uden fradrag af forbrug produktonen Opgeres bassprser og udtrykker værden hos producenten eksklusv produktsskatter, netto Produkton markedsprser fremkommer ved at tllægge produktskatter og produktsubsder, netto Produktons og mportskatter: afgfter, der pálægges produktonen og mporten of varer og tjenester eller anvendelsen of produktonsfaktorer Denne type skatter og afgfter er uafhængge of vrksomhedernes drftsresultat Eksempler pa ndrekte skatter er moms og forbrugsafgfter, afgfter of specelle varer som cgaretter, sukker, sprtus mv Derudover ndgar ejendomsskatter samt vægtafgfter pa motorkaretajer anvendt produktonen og arbejdsgvernes bdrag tt forskellge arbejdsmarkedsordnnger Produktonsog mportskatter opdeles produktskatter og andre produktonsskatter Produktvtet: den reale værdtlvækst pr enhed of ndsat produktonsfaktor, fx bruttoværdtlvæksten faste prser forhold tl antallet of beskæftgede Produktskatter: omfatter afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mængden eller værden of de producerede varer og tjenester fx moms, told og forbrugsafgfter, afgfter of spe celle varer s som cgaretter, sukker og sprtus Produktonsskatter, andre omfatter den del af de samlede produktons og mportskatter, der kke palægges og opkræves proportonalt med mængden eller værden of de producerede varer og tjenester Andre produktonsskatter pálægges brugen of produktonsfaktorer Af eksempler kan nævnes ejendomsskatter, vægtafgfter pá motor keretejer anvendt produktonen samt arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger Realkredtoblgatoner: oblgatoner udstedt of realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnst tut (BRF), Realkredt Danmark, Nykredt, Totalkredt, Danske Kredt, Unkredt, FIH Realkredt, Industrens Realkredtfond (IRF) eller Dansk Land brugs Realkredttond (DLR) Regstrerede ledge: personer som er regstreret ledge ved den offentlge arbejdsformdlng og som modtager arbejdsleshedsdagpenge eller bstandshjælp Rentemargnal: beregnes for banker og spare kasser som forskellen mellem den gennemsntlge ud og ndlánsrente Resultat for skat: er det beleb, der efter afholdelse of alle udgfter, er tt r dghed en vrksom

153 I hed tl betalng af skat og udbytte samt tl henlæggelser RA og hjæipestoffer: se Forbrug produktonen Rástofudvndng: fremstllng af rástoffer grusgrave, kalk og stenbrud og skærvefabrkker I natonalregnskabsstatstkken desuden udvndng af ráole og naturgas Statens Garant for mantomlabet: garant stllet of den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes overtagelse of udmentnngen of skllement Se ogsá Natonalbankens balance Statens gæld: vser, hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt, dvs ndenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pá den danske stat Ordforklarnger vs udbetalng af bernebdrag (netto); dag og dognnsttutoner for born og unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end pensonster Beskæftgelse: Arbejdsleshedsforskrng (ekskl efterlon som er anfort under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse/omskolng ydet of staten; beskftgelsesfremmende foranstaltnnger Rávareprsndeks: deks se Engros og rávareprlslrr Statens konsolderngskonto: se Natonalbankens balance Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; tab pá offentlge garanter pa Ian tl bolgndskud Samboende par: et kke gft par, som bor pa samme adresse og kke har fælles born Se ogsá Par Samlede aktver: summen of de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv) Samlet afgftsangvet omsætnng: summen af den afgftsplgtge ndenlandske omsætnng og den afgftsfre eksport Samlevende par: et kke gft par, der bor pa samme adresse, og som har fælles born Se ogsá Par SDR (Særlge træknngsrettgheder): en form for valutaaktver skabt af Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse Skatter og afgfter: defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl offentlg forvaltnng og servce uden nogen spece) modydelse Skatter og afgfter opdeles produktons og mportafgfter, lebende ndkomst og formueskatter samt kaptalskatter og oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Skftesag: opgarelse af et bo, hvlket kan vere forbndelse med dodsfald, konkurs eller sklsmsse SNAsystemet (System of Natonal Accounts): natonalregnskabssystem som bruges ved beregnng af de enkelte landes bruttonatonalprodukt for at age sammenlgnelgheden mellem landene Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet 1993 Socale kasser og fonde: omfatter Arbejdsmarkedets Tllægspenson (ATP), Lanmodtagernes Garantfond (LG) og arbejdsloshedskasserne Socale pensoner: omfatter folkepenson og fortdspenson Socoekonomsk status: Befolknngen sages opdelt grupper efter socale og ekonomske forhold, hvor sær tlknytnngen tl arbejdsmarkedet og beskæftgelsen er afgorende Opdelngen kan ske pá en række forskellge aggregerngsnveauer, hvor der Társoversgten dog kun anvendes meget aggregerede nddelnger forbrugsundersegelsen karakterseres husstandene ud fra hovedpersonens (mere præcst hovedndkomstmodtagerens) mo m ske status sterstedelen af áret Mr en husstand sáledes fx karakterseres som 'Selvstændg' betyder det altsá, at den person, der tjener mest, er selvstændg Men herudover kan husstanden godt bestá of andre personer (herunder ogsá born) med en anden socoekonomsk status Soldtet: selskabets evne tl at bare tab Sold tetsgraden beregnes som egenkaptalen malt pct of de samlede aktver Somatske sygehuse: sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme Statens lebende konto: se Natonalbankens balance Statslge sektor: omfatter forst og fremmest offentlge nsttutoner mv pa statsregnskabet Desuden ndgár folkekrkens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kkentegrerede statslge nsttutoner samt en lang række kvasstatslge nsttutoner, dvs nsttutoner, der producerer offentlge ydelser og som formelt er prvate med selvstændge regnskaber Udgfter og ndtgter forbndelse med EU ordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor EU ndgár derfor som en slags supranatonal (overnatonal) del of den offentlge sektor Subsder: defneret som lebende ensdge over tarser tl offentlge eller prvate vrksomheder Subsder kan betales of offentlg forvaltnng og servce eller of udlandet Subsder fra offentlg forvaltnng og servce omfatter fx dæknnger of underskud offentlge kvas selskaber, statte tl almennyttgt bolgbygger samt værkstterydelse og genoptrænngsydelse Subsder fra udlandet omfatter betalnger medfer of EU's fælles landbrugspoltk Subsderne opdeles produktsubsder og andre produktonssubsder Tltalefrafald: undladelse of at rejse tltale en straffesag enten ford det bevsmssge grundlag kke anses at forelgge eller of andre grunde, fx hvs sagen er bagatelagtg eller over for unge Tonklometer: transportenhed, nemlg en ton gods transporteret en klometer Tvangsakkord: det forhold, at en vs kvalcferet majortet of en persons kredtorer tvnger resten af dsse tl en ordnng, sáledes at konkurs helt undgás Der kan blve tale om nedsættelse af gæld eller udsttelse med betalng Tvangssalg: salg af ejendom ved tvangsaukton Udgfter tl socale ydelser: omfatter Sygdom: Sygeskrng; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals og sundhedsvæsen; skole og bernetandp)eje; svangerskabshygejne; sundhedspleje; lægeundersegelser af born lnvaldtet og handcap: Hojeste og mellemste fortdspenson; forsorg for handcappede; revalderng; hjlp tl famler med handcappede born eller voksne Fra 1995 arbejdsskadeforskrng Arbejdsulykker: Arbejdsskadeforskrng; arbejdstlsyn, er fra 1995 flyttet tl Invaldtet og handcap Alderdom: Folkepenson, almndelg fortdspenson; delpenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser; efterlon; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp Efterladte: Begravelseshjælp Famler Dagpenge ved svangerskab, fodsel og adopton; bernefamleydelse fra 1987; bernetlskud; fra 1987 udgár ungdomsydelse; forskuds Andre ydelser: Kontanthjlp efter bstandsloven; Lanmodtagernes Garantfond Udvandrede: personer, der opgver deres bopæl her landet Ogsá flytnnger fra Danmark tl Grenland og Færoerne betragtes som udvandrng UNESCO: organsaton under FN for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945 London Valutafonden: se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF) Vderegáende uddannelse: omfatter erhvervskompetencegvende uddannelser af teoretsk art Uddannelsernes ndhold er normalt fastlagt gen nem love, bekendtgorelser eller lgnende Uddannelserne forudsætter normalt studenter/hf/hh/ htxeksamen De kan opdeles korte, mellemlange og lange vderegáende uddannelser De korte vderegáende uddannelser har en varghed af 2 3 ár, fx erhvervssproglg korrespondent (ét sprog), kunsthándværker, markedsokonom, akademokonom, datamatker, laborant, byggeteknker og handarbejdslærer De mellemlange vderegáende uddannelser har en varghed af 34 ár, fx HA, dplomngenor, sygeplejerske, folkeskolelrer, socalrádgver, pdagog og erhvervssproglg bachelor De lange vderegáende uddannelser har en varghed af 4 ár og derover, fx cand mag /cand scent, jurst, cvlngenor, lege og phd Voksne med bopæl hos forældre: personer pá 18 ár eller derover, der bor pa samme adresse som den ene eller begge forældre, med mndre de er gft eller selv har hjemmeboende born Værdtlvækst: forskellen mellem verden af produkton og forbrug produktonen Med andre ord den værd, der skabes produktonsleddet ved fordlng 153

154 I forlængelse I forbndelse Okonomskpoltsk kalender Den ekonomskpoltske kalender for peroden ndeholder en summarsk oversgt over vgtge ekonomskpoltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen af tdssererne târsoversgten For lovene angver de event datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse Datoen sammen med lovnummeret refererer tl tdspunktet for stadfæstelsen marts Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere om overenskomstfornyelsen ndtl 1 aprl 1991 Forlget ndebærer, at lonnngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,5 pct over de næste to ár 1,0 pct afsættes tl generelle satsforhojelser, mens de resterende 1,5 pct afsættes tl en udvdelse af barselsorlov med fuld Ion tl 32 uger, en ordnng med lokalt bestemte organsatonspuljer t erstatnng for de sákaldte kommunepuljer samt pábegyndelsen af en pen sonsordnng fra 1990 for de ca kommunalt ansatte, der kke er dækket of ekssterende ordnnger Tl de aftalte forhojelser kommer endvdere vrknngen af lontlpasnngsklausulen, der med udmentnng pr 1 aprl 1989 og 1 aprl 1990 regulerer de offentlge lonnnger med 0,80 pct of den del af stgnngen pá det prvate arbejdsmarked, der lgger ud over stgnngen pá det offentlge arbejdsmarked 14 marts Statslg overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren Ved forlget far de statsansatte en lonstgnng pá 2,5 pct over de naste to ár 1,5 pct afsættes tl generelle satsforhojelser, mens de resterende 1,0 pct afsættes tl en udvdelse of barselsorlov med fuld Ion tl 32 uger, decentrale lonpuljer samt pábegyndelsen af en pensonsordnng fra 1990 for de ca statsansatte, der kke frmer nd under ekssterende ordnnger Tl de aftalte regulernger kommer endvdere, som pá det kommunale omráde, vrknngen af tlpasnngsklausulen 30 marts Mæglngsforslag pá det prvate arbejdsmarked vedtages Denne dag afsluttes mdtvejsforhandlngerne pá det prvate arbejdsmarked (DA/L0 omradet), da forlgsmandens maglngsforslag vedtages et for slag, der bygger pá allerede ndgáede forlg pá store overenskomstomráder nden for mnmal og normallonsomrádet 89,3 pct of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja stemmer, mens 50,4 pct af de afgvne lonmodtagerstemmer var jastemmer Pá mnmallonsomradet forhojes mndstelonnen med to gange 1,25 kr tmen (1 marts 1989 og 1 marts 1990), og for mánedslonnede forhojes mndstelonnen med to gange 162 kr Pá normallonsomrádet haves normallonssatsen for alle ansatte med to gange 1,10 kr, mens garantbetalngen haves med to gange 1,50 kr Forhojelsen of normallonssatsen ydes tl tdlonnede som et generelt tllæg tl alle prasterede arbejdstmer 30 maj Afgftsændrnger Folketnget andrer, med vrknng fra 1 jun, en rakke afgfter: Blyholdg benzn: Fra 370 ere tl 362 ore pr lter Blyfr benzn: Fra 333 ere tl 315 ere pr lter Stenkul, koks, cnders mv: Fra 675 kr tl 765 kr pr ton Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 485 kr tl 550 kr pr ton Endvdere haves elafgften fra 29,5 ere pr kwh ved et forbrug helársbolger, der opvarmes med el, pá mere end 4000 kwh, lgesom afgften pá anden elektrctet haves fra 32,5 ore tl 33,0 ore pr kwh Endelg snkes afgften pá lysstoflamper og neonror fra 10,00 kr tl 7,50 kr pr stk samtdg med, at lavenergpærer frtages for afgft (Nr 361/31 maj) I I 19 jun Peseta med EMS Med vrknng fra denne dato optages den spanske peseta det europaske valutakurssamarbejde (EMS) forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for peseta forhold tt de andre deltagerlandes valutaer forhold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 5,526 DDK pr 100 ESB Salgskurs: 6,231 DKK pr 100 ESB Samtdg fastsattes en ECU centralkurs pá 1 ECU = 133,804 pesetas Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer og ECU centralkurserne fastholdes uandrede 21 sept Valutapoltk EF af beslutnngen fra jun 1989 om at optage den spanske pesetas og den portugsske escudo ECU'en revderes de deltagende valutaers vagte ECU'en Revsonen fár vrknng fra den 21 september, hvorefter ECU kurven fár folgende sammensætnng: Antal nato Pro nate montcent enheder Tyske mark 30,1 0,6242 Pund sterlng 13,0 0,08784 Franske francs 19,0 1,332 Italenske lre 10,1 5151,8 Nederlandske gylden 9,4 0,2198 Belgske francs 7,6 3,301 Luxembourgske franc 0,3 0,130 Danske kroner 2,45 0,1976 Irske pund 1,1 0, Graske drakmer 0,8 1,440 Spanske pesetas 5,3 6,885 Portugsske escudos 8 1, ,00 tlslutnng tl beslutnngen om de nye vagte meddeler den spanske regerng, at den vl lade pesetaen ndtræde EMS'ens valutakursmekansme med en udsvngsmargn pá plus /mnus 6 pct Optagelsen of den spanske og portugsske valuta sker forbndelse med den 1 etape of den okonomske og monetare unon, der bl a ndebarer, at alle EF valutaer ska ndtræde EMS' ens valutakursmekansme og med camme udsvngsmargn 1 dec Fnanslovsforlg Regerngen afslutter en række aftaler med Fremskrdtspartet, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1990 ndebarer omprorternger pá alt ca 16 ma kr Heraf fnanseres 11 ma kr ved besparelser og 5 ma ved skatteomlægnnger Aftalen ndebærer bl a folgende elementer: Ophavelse af renteafgftsloven med vrknng fra og med afgftsáret 1988 (Nr 832/19 dec) Omlagnng af dele af selskabsbeskatnngen med vrknng fra ndkomstáret 1990 (skatteáret 1991/92) Omlægnngen omfatter en nedsættelse af skatteprocenten for selskaber, forennger og fonde fra 50 tl 40 pct Samtdg ophaves adgangen for selskaber, forennger og nsttutoner tl at henlagge tl nvesterngsfonds fra og med ndkomstáret 1990 Endvdere andres beskatnngen of forskrngsselskaber og realkredtnsttutter Den ændrede beskatnng omfatter afskaffelse of dsse vrksomheders skattefr henlaggelser tl skkerhedsfonds og lovplgtge reserve fonds Herved brnges beskatnngen af dsse vrksomheder pá lnje med beskatnngen af andre fnanselle vrksomheder (Nr 889/29 dec) I med nedsættelsen af selskabsskatten og fondsbeskatnngen ndfores en lonsumsafgft for den fnanselle sektor Afgftsgrundlaget er vrksomhedens samlede lonsum med tllæg of 90 pct Der betales 2 pct of afgftsgrundlaget afgft Loven trader kraft fra 1 jul 1990 (Nr 830/19 dec) Nedsættelse af benznafgften med 0,72 kr/1 blyholdg benzn og med 0,90 kr/1 blyfr benzn Forste halvdel of nedsættelsen sker den 1 januar 1990, anden halvdel den 1 jul 1990 Herefter vl satsen for blyholdg benzn vare pá 2,90 kr/1 og for blyfr 2,25 kr/i (Nr 834/19 dec) Forhojelse of vægtafgften af personbler og motorcykler med 55 pct med vrknng fra og med den forste afgftsperode efter den 1 jul 1990 Deseldrevne personbler og varevogne rammes kke of forhojelsen (Nr 831/19 dec) jan Ændrnger EMS samarbejdet Den talenske regerng har besluttet, at med vrknng fra den 8 januar 1990 ndsnavres udsvngsgrænserne for den talenske lre tl 2,25 pct omkrng de blaterale centralkurser gældende nden for Det Europaske Valutasamarbejde (EMS) Udsvngsgranserne for lren, der hdtl har været 6 pct vl herefter vare bragt pa lnje med de fleste andre valutaer EMS, det kun den spanske peseta fremover vl benytte 6 pct udsvngsgrænsen I forbndelse med ndsnævrngen af udsvngsgrænserne andres nterventonskurserne for lren forhold tl de ovrge EMS valutaer, der deltager valutakurssamarbejdet /Endrngen gennemfores sáledes, at kobskursen for lre forhold tl de andre valutaer forblver uændret, mens salgskursen andres Der galder herefter felgende nterventonskurser for lre mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kobskurs: 0,4985 DKK pr 100 ITL Salgskurs: 0,5214 DKK pr 100 ITL Interventonskurserne mellem de ovrge EMS valutaer forblver uændret Indsnævrngen of udsvngsgranserne sammenholdt med de ændrede nterventonskurser ndebarer, at central kursen forhold tl ECU andres for samtlge EMS valutaer De nye centrallkurser er folgende: Danmark 1 ECU = 7,79845 DKK Tyskland 1 ECU = 2,04446 DEM Frankrg 1 ECU = 6,85684 FRF Belgen/Lux 1 ECU = 42,1679 BEC Holland 1 ECU = 2,30358 NLG Italen 1 ECU = 1529,70 ITL Spanen 1 ECU = 132,889 ESB Irland 1 ECU = 0, IEP 154

155 I alt 1992 Okonomskpoltsk kalender For engelske pund, graske drakmer og portugsske escudos, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Portugal 1 ECU = 177,743 PTE Grækenland 1 ECU = 187,934 GRD 1 jun Forhejelse of 6 pct skattegrænsen Bundfradraget for 6 pct: skatten er forhajet med det formal at brnge antallet of skatteydere, der omfattes of 6 pct skatten, ned pá et nveau, der svarer tl nveauet 1987 For 1990 udgar det regulerede bundfradrag kr regulerng efter personskattelovens 20 vlle fore tl et bundfradrag pá kr 1991, men lovændrngen ndebærer en yderlgere forhejelse for 1991 pá 7400 kr tl kr 1 forhajes grænsen med 4000 kr tl kr, hvortl kommer regulerng efter personskattelovens 20 3 okt Genforenng af de to tysklande De to tyske stater forenes Forbundsrepublkken Tyskland I 8 okt Det engelske pund med EMS Med vrknng fra denne dato optages det engelske pund det europaske valutakurssamarbejde (EMS) forbndelse med optagelsen er der fast sat nterventonskurser for engelske pund for hold tl de andre deltagerlandes valutaer I for hold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kabskurs: 1059,76 DKK pr 100 GBP Salgskurs: 1194,79 DKK pr 100 GBP ECU centralkursen for danske kroner er 1 ECU = 7,84195 DKK Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer forblver uandrede 12 dec Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer folgende mandat fordelng: Socaldemokratet _ 69 Radkale Venstre 7 Konservatve Folkepart 30 CentrumDemokraterne 9 Socalstsk Folkepart 15 Krstelgt Folkepart 4 Venstre 29 Fremskrdtspartet Hertl kommer to mandater valgt Granland og to mandater valgt pá Færaerne Herefter (17 december) dannes en ny mndre talsregerng bestáende af Konservatve Folkepart og Venstre under ledelse af Poul Schlüter jan Fnanslovsforlg KV regerngen ndgár fnanslovsforlg med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Rad kale Venstre I regerngens aftale om fnansloven for 1991 er forslaget om at lempe 6 procentskatten gledet ud, men erhvervslvet far en let telse pá netto 800 mo kr Den samlede fnanslov ndebærer besparelser pá alt 8,7 ma kr Forlget omhandler bl a folgende elementer: Selskabs og vrksomhedsskatten nedsættes fra 40 pct tl 38 pct fra og med ár Nedskrvnng af varelagre afvkles over en 6 árg perode, og den sákaldte 5/6 regel om afskrvnnger pá drftsmdler anskaffelsesáret ophæves Dobbeltbeskatnngen af akteudbytter ophaves dog kke for hovedaktonærer Med vrknng fra 27 december 1990 kan der kke langere spekuleres kursgevnster pá udenlandske oblgatoner Reglerne for beskatnng af konkurs og akkord skarpes Der afsættes en eksport kredtramme tl 0steuropa pá 5 ma kr peroden tl garanter og kautoner fra Eksportkredtrádet ved eksportforretnnger tl Central og 0steuropa Tlskuddet tl arbejdsgvernes arbejdsskadeforskrng sænkes fra 1800 kr tl 950 kr pr fuldtdsansat Med vrknng fra 1 aprl 1991 forhajes borne checken sá alle barn under syv ár arlgt far 7700 kr Som led den begyndende afgftstlpasnng tl EF afsættes en pulje pá 1 ma kr tl nedsattelse of punktafgfterne pá grænsehandelsfalsomme varer Afgften pá groftskáret ragtobak haves tl 275 kr pr klo, og afgften pá fntskáret rag tobak sænkes tl 350 kr pr klo 6 feb Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren Ved forlget fár de en lanstgnng pá 2,72 pct over de naste to ár, fordelt med 1,25 pct ár og 1,47 pct naste ár Hertl skal lagges regulerngerne, som ventes at gve mndst 1,07 pct ár og omkrng 0,50 pct naste ár, hvorved den samlede lanfremgang forventes at blve pá godt 4 pct I de altalte for hajelser er ndregnet den sákaldte regulerngsordnng, som skrer de statslge ansatte en ekstra lanstgnng pá 80 pct af, hvad de prvatansatte far mere end de offentlge ansatte forste omgang, men regulerngsordnngen trader ferst kraft, nor de prvate lanstgnnger er over 0,40 pct starre end det offentlges om áret Fra regulerngsordnngen gar ogsá penge ud tl lokal lanspuljerne, som alt udgor crka 0,70 pct of den toárge lenramme 7 feb Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere Overenskomstresultatet for de kommunale ansatte lgger meget tat pá de statsansattes overenskomstaftale Forlget ndebærer, at lannngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,72 pct lebet of de to overenskomstár Fra regulerngs ordnngen afsættes alt 0,20 pct tl lokal lanspuljerne over de to ár Endvdere sker der nasten en fordoblng of den pensonsordnng, der startede feb Lenramme fastlægges for det prvate arbejdsmarked Industrens Arbejdsgvere blver enge med SID og KAD om nye overenskomster, der anvendes som rettesnor for resten of det prvate arbejdsmarked Aftalen ndebærer lanforbedrnger pá alt 2,6 pct det forste ár og 2,4 pct det andet ár Overenskomsten gver pá lanomradet en pulje pá 2,25 kr tmen pr ansat vrksomheden Fordelngen skal forhandles lokalt, under medvrken af tlldsreprasentanten eller en repræsentant for fagforenngens lokale afdelng Pá mnmallansomradet forhajes mndstelennen tl 65,20 kr tmen ár og tl 66 kr naste ár Hertl kommer puljerne og en generel forhajelse of alle avrge satser med 6 pct Forudsat at de lavest lannede far deres del of puljen, betyder dette en lanstgnng pá 3,5 pct Overenskomsterne ndeholder ogsá en uddannelsesaftale, der gver den enkelte en ret tl en uges faglgt relevant uddannelse pr ár, dog kke med fuld Ian Lgeledes ndeholder aftalen en arbejdsmarkedspenson fra januar 1993 I forste omgang ndbetales 0,9 pct of lannen 30 maj Tlskud tt at forbedre bolgen Med vrknng fra 1 jul 1991 vedtager Folketnget, at bolgejere, andelshavere og lejere kan fá et skattefrt tlskud tl at forbedre helársbolgen De kan fá refunderet 40 pct af hándvarkernes Ian Betngelserne for at fá tlskud er, at arbejdet udfares af momsregstrerede hándvarkere Hver bolg kan maksmalt fá 7000 kr tlskud, og bundgrænsen for at opná et tlskud er hándvarkerudgfter pá 2000 kr Ordnngen galder to ár 31 maj Ændrnger pá dagpengeomrádet Folketnget vedtager en række ændrnger pá dagpengeomrádet, som bl a ndebærer: at de forste 13 uger af beskæftgelsesarbejde kke taller med ved beregnngen af dagpenge, at dmttendsatsen pá 80 pct of hajeste dagpengesats kke ska anvendes for lasarbejdere og vkarer m fl, at arbejdsgveren ska betale dagpenge for de ferste to ledghedsdage, at der ydes supplerende dagpenge en kortere perode end tdlgere Peroden blver pá 52 uger nden for de seneste 70 uger (Nr 373/6 jun) 5 dec Fnanslovsforlg KV regerngen ndgár aftale med CentrumDemokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet om fnansloven for 1992 Forlget omhandler bl a folgende elementer: Sænknng af selskabs og vrksomhedsskatten fra 38 tl 34 pct Etablerng of Dansk Erhvervsudvklngsfond med en kaptal pá to ma kr tl stette af mn dre og mellemstore vrksomheder 0get produktvtet og nedbrngelse of sygefravaret den offentlge sektor Der ska spares ca 1000 offentlge stllnger Mere effektv nddrvelse af geld tl det offentlge gennem bl a nddragelse of nærngsbreve og autorsatoner Kommunerne fár lov tl at optage kredtforenngslán tf en omfattende renoverng of kloakker og vandlednnger bolg og ndustromrader Fremryknng of en række offentlge anlagsopgaver: Elektrfcerng of jernbanen Odense Padborg gennemfares peroden Udbygnng of Kabenhavns nartrafk med toetages S tog Fremskyndelse of jernbane tl Kabenhavns Lufthavn tf brugtagnng 1997 Bygnng of vsse motorvejs og motortrafkvejsstraknnger Jylland fremskyndes tl 1992 med en merbevllng pá 100 mo kr Tnglysnngsafgften forhajes fra 500 tl 700 kr (Nr 943/27 dec) Arbejdsledge ska hajst have 80 kr tmen ved jobtlbud stat, amter og kommuner (Nr 929/27 dec) For at fá ret tl efterlen ska man have været medlem of en arbejdslashedskasse mndst 20 ár Langtdsledge alderen ár far mulghed for at gá pá efterlan ndtl udgangen of 1995 Ydelsen er pá 80 pct of den maksmale dagpengesats (Nr 927/27 dec) 11 dec EFtopmede Maastrcht EF's stats og regerngschefer ndgár nye affaler om Den Europæske Unon, som ska starte 1 januar 1993 En folkeafstemnng om EF unonen 155

156 Okonomskpoltsk kalender ventes at fnde sted sommeren 1992 Det foderale sgte= med EF unonen er fjernet fra den endelge traktat om unonen, som ndeholder bl a folgende elementer: 0konomsk og Monetar unon: 10 af de 12 EFlande har forplgtet sg tt at ndfore en fælles valuta senest den 1 januar 1999 og tdlgst fra 1997 Danmark og Storbrtannen far særordnnger med hensyn tt beslutnngsproceduren om deltagelse den monetare unon En folkeafstemnng om hvorvdt Danmark ska deltage sdste fase af den ekonomske og monetare unon ska fnde sted slutnngen af artet Socal og arbejdsmarkedspoltk: Arbejdet med EF's socale dmenson, der ska skre lenmodtagerne mndste rettgheder tl medbestemmelse, uddannelse, loft over den ugentlge arbejdstd osv, fortsættes af alle EF lande mnus Storbrtannen 19 dec Fnansloven vedtages KV regerngen, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet vedtager fnansloven for 1992 Fremskrdtspartet og Socalstsk Folkepart stemmer mod forslaget De samlede ndtægter pa drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1992 tt 297,8 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter af statsgæld tt 326,3 ma kr De tlsvarende tal for 1991 anslás tt henholdsvs 280,4 ma kr og 319,1 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1992 at blve pa 120,8 ma kr mod 153,6 ma kr 1991 Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1992 at belebe sg tt 451,0 ma kr ved udgangen af 1992, hvor den ved udgangen of 1991 var pá 422,9 ma kr Rentebyrden pa denne geld ansas tt 56,7 ma kr 1992 mod 55,8 ma kr aprl Den portugsske escudo med EMSsamarbejdet Den portugsske escudo optages med vrknng fra den 6 aprl 1992 det europaske valutasamarbejde (EMS), hvor den ma svnge op tt seks pct overfor de ovrge valutaer I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskur ser for den portugsske escudo forhold tt de andre deltagerlandes valutaer I forhold tt den danske krone er nterventonskurserne: Kobskurs: 4,1321 DKK pr 100 PTE Salgskurs: 4,6586 DKK pr 100 PTE ECU centralkursen for danske kroner er uændret 1 ECU = 7,84195 DKK lnterventonskurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uandrede 8 maj Forlg om aktverng of de ledge KV regerngen ndgar forlg med folketngets parter om job tl de ledge Forlget omhandler bl a folgende elementer: Unge under 23 ar, der far kontanthjælp, ska have en ndslusnngslen pá 50 kr tmen ferste gang, de ska deltage et beskæftgelsesprojekt Anden gang, den unge ledge ska deltage et beskaftgelsesprojekt blver lennen 60 kr tmen og derefter 67 kroner tmen Ordnngen ska galde fra 1 aprl 1993 Kommunerne far plgt tt at gve unge under 25 ár pa kontanthjælp et tlbud om beskæftgelse eller uddannelse Det betyder, at kom munerne har plgt tl at gve unge under 25 ár et tlbud om uddannelse eller beskæftgelse gennemsntlgt 20 tmer om ugen 14 maj Ændrng of realkredtlov Folketnget vedtager nye udlánsregler for real kredtnsttutter, som ndebærer, at bolgejere kan fá omprorteret ekssterende Ian deres bolg Lanet kan ombyttes tl mxlan med en maksmal lebetd pá 30 ar for helársbolger og 20 ar for sommerhuse Desuden kan bolgejere lane tt samtlge dokumenterede udgfter tl omog tlbygnng samt vedlgeholdelse af deres bolg Realkredtnsttutter vl desuden kunne yde Ave' bolgejere som sommerhusejere tllagslan uden bestemt formal (Arlene kan ydes som 20 arge mxlan nden for 60 pct af ejendommens værd (Nr 378/20 maj) 2 jun Folkeafstemnng om EFunonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et nej tt dansk tltredelse of Den Europaske Unon 50,7 pct stemte nej, mens 49,3 pct stemte ja 26 nov Fnanslovsforlg KVregerngen ndgar aftale med Socaldemokra 'tet, Radkale Venstre, CentrumDemokraterne, og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1993 Forlgets hovedformal er at skabe nye arbejdspladser den prvate sektor om Aret de næste to Ar uden at ege statsunderskuddet Forlget omhandler bl a felgende elementer: Arbejdslases ret og plgt tl at modtage et uddannelsestlbud mellem ferste og andet arbejdstlbud ophaves Ungdomsydelsesordnngen andres saledes, at det kun er de 2124 arge pa kontanthjalp, der ska have tlbudt beskeftgelse efter 3 maneders ledghed Afsættelse af flere penge tl voksen og efteruddannelserne ved bl a at forhaje AUDbdraget Ordnngen om at gve statstlskud tl at reparere og vedlgeholde helársbolger og frtdsbolger forlanges, og belebet forhejes tl kr arlgt Der ndferes fr adgang tl at optage 30arge tllagslan med skkerhed fast ejendom pa mxlansvlkar for helársbolger og sommerhuse nden for henholdsvs en 80 procents og en 60 procents lánegrænse Maksmal lebetd for Ian tl erhverv og sommerhuse forlanges samtdg tl 30 an 12 dec EFtopmede Ednburgh Pa EF topmedet Ednburgh opfyldes de danske krav tl en dansk saraftale om EF Unonen Ednburgh aftalen omhandler bl a felgende punk ter Der er tale om en jurdsk bndende aftale, som lober lge sa lange som Maastrcht traktaten Aftalen tvnger kke Danmark fnd et falles EF forsvar eller tt at blve medlem af forsvarsorgansatonen Vestunonen Danmark har ret tt kke at lade samarbejdet om bl a polt og ndvandrng blve en del af EF masknen Om unonsborgerskabet klargares det, at Danmark accepterer de rettgheder, som er ndeholdt Maastrcht, men at Danmark har ret tt at sge nej tt en udvdelse af begrebet Danmark er kke bundet af den ekonomske unons tredje fase med fælles mont, fælles centralbank og en fælles ekonomsk poltk 17 dec Fnansloven vedtages KV regerngen, Socaldemokratet, Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre vedtager fnansloven for 1993 Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod De samlede ndtægter pa drfts, anlægs og udlánsbudgettet anslás for 1993 tt 307,4 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter af statsgæld tt 351,3 ma kr De tlsvarende tal for 1992 anslás tl henholdsvs 295,1 ma kr og 330,0 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1993 at blve pa 122,6 ma kr mod 142,8 ma kr 1992 Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skannes fnansloven for 1993 at belebe sg tt 629,6 ma kr ved udgangen af 1993, hvor den ved udgangen af 1992 var pa 584,4 ma kr Rentebyrden pa denne geld anslás tt 59,0 ma kr 1993 mod 52,9 ma kr jan T ekkoslovaket opleses Tjekkoslovaket opleses to nye stater: Tjekket og Slovaket 14 jan Offentlggarelse of Taml rapporten Pa baggrund of Taml rapportens konklusoner ndgver statsmnster Poul Schlúter KV regerngens afskedsbegarng 25 jan Ny dansk regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en regerng bestâende af Socaldemokratet, CentrumDemokraterne, Radkale Venstre og Krstelgt Folkepart Regerngen ledes af Poul Nyrup Rasmussen 15 feb Overenskomstaftale pá ndustromrádet CO ndustr og Dansk Industr ndgar forlg, som ndebærer at mndstelennen forhejes med 1 kr tmen fra 1 marts 1993, med 1,35 kr 1 marts 1994 og gen med 1,35 kr fra 1 februar 1995 Mndstelannen nor hermed op pá 69,70 tmen Foruden leftet mnmallenssatsen har ndustren skret sg fuld Ion under de ferste 14 dages sygefravær galdende fra 1 marts 1994, og arbejdsmarkedspensonen blver havet fra de nuverende 0,9 pct af lennen tt 1,2 pct pr 1 jul feb Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren Ved forlget far de statsansatte en lenstgnng pa 2,5 pct over de naste to an Det ferste ár vl lenstgnngen vare 0,5 pct og 1 pct næste an Den resterende ene procent dekker bl a den Adge pensonsudbygnng pá 0,9 pct og en pulje tt en statslg uddannelseslen, som ndebærer, at omkrng 1000 statsansatte kan komme pa uddannelsesorlov op tt 20 uger og fá suppleret fra dagpengene op tl deres normale len Den automatske regule rngsordnng fortsættes og forventes at gve 0,6 pct 1993 Lokallanspuljen udbygges med 0,2 pct, som tages fra regulerngsordnngen 156

157 Okonomskpoltsk kalender 25 feb Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere Overenskomstresultatet lgner hovedtræk afta len pá det statslge omráde Forlget ndebærer en lonstgnng pá 2,52 pct de naeste to ár De kommunalt ansatte far 0,51 pct mere len den forste aprl, 0,49 pct tl oktober 1993 og 1,52 pct aprl 1994 Forlget ndeholder desuden en udbygnng of pensonsordnngerne pá 300 mo kr og en forhejelse of lokallenspuljen med 40 pct 30 apr/ Ophævelse of stempelafgfter Med vrknng fra 24 marts 1993 vedtager Folketnget at ophæve den del of kartoffelkuren, der handlede om betalng of stempelafgfter forbndelse med bl a bolgkeb, forbrugslán og kredtter Samtdg er skeder ved overdragelse of ejerbolger frtaget for stempelafgft frem tt udgangen of oktober 1993 (Nr 244/3 maj) 18 maj Folkeafstemnng om EFunonen Folkeafstemnngen om EF unonen resulterer et ja tl dansk tltradelse of Den Europæske Unon 56,7 pct stemte ja, mens 43,3 pct stemte nej 24 jun Skattereformen Folketnget vedtager en række love, der tlsammen udgar skattereformen Skat Al personer Der foretages en omlagnng of skatteskalaerne, der hovedtræk gar ud pá folgende: Den nuvarende statsskat pá 22 pct of den skatteplgtge ndkomst nedsættes og opdeles to skalatrn: Skatteplgtge ndkomster ndtl kr beskattes 1994 med en bundskat pá 14,5 pct Bundskatten falder gradvst tl 8 pct 1998 Lgnngsmassge fradrag og personfradrag fradrages altd pá dette trn of skatten Skatteplgtge ndkomster over kr beskattes 1994 yderlgere med en ny mellemskat, der 1994 er pá 4,5 pct Skatten stger tl 6 pct for ndkomstáret 1997 Den nuvarende 6 pct's skat ska afvkles over tre ár, og bortfalder helt 1996 Allerede fra naste ár ska postv kaptalndkomst kke langere ndgá beregnngsgrundlaget pá dette trn12 pct's skatten nu ogsá kaldet topskatten, haves gradvst tl 15 pct 1996 I beregnngsgrundlaget ndgár ud over lanndkomst nu ogsá postv kaptalndkomst over kr for enlge og over kr for ægtepar Det skrá skatteloft nedsættes 1994 tl 65 pct faldende tl 58 pct 1998 Og det hdtdge 3 pct's fradrag ophaves fra 1994 (Nr 480/30 jun) Reglerne om befordrngsfradrag andres, suedes at det ferst vl vare mulgt at opná fradrag for afstande over 24 km For afstande mellem 54 og 100 km haves befordrngsfradraget ved, at klometersatsen haves fra 29 ere tl 1,17 kr, over 100 km er satsen 0,29 kr pr km (Nr 482/30 jun) Fra 1994 gennemfares en nedsattelse of lejevarden for bolgejere fra 2,5 tl 2,0 pct for huse med en verd under 1,4 mo kr og fra 7,5 tl 6,0 pct for huse med en ejendomsvard pá over 1,4 mo kr (Nr 423/25 jun) 24 jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række afgftsandrnger, de sákaldte grante afgfter: Fra 1994 ndferes en afgft pá bareposer Afgften udger ca 50 ere pr standardpost (Nr 488/30 jun) Fra 1994 forhojes benznafgften med 30 ere stgende tl 47 ere 1998, og deselafgften forhojes med 10 are fra 1997 Begge afgfter forhojes yderlgere med 46 ere pr lter afhangg af eventuelle tyske afgftstgnnger (Nr 489/30 jun) Afgften af stenkul, brunkul og koks forhojes gradvst med alt henholdsvs 350 kr, 621 kr og 259 kr pr ton lebet of peroden (Nr 490/30 jun) Elafgften forhojes gradvst lebet of peroden Forhajelsen udgar 3 are pr kwh 1994 og stger tl 19 are 1998 (Nr 491/30 jun) Fra 1 januar 1994 skal der betales vandafgft pá 1 kr pr kubkmeter stgende tl 5 kr 1998 Momsregstrerede vrksomheder vl kunne fá refunderet vandafgften, dog kke lberale erhvery og forlystelser (Nr 468/30 jun) Affaldsafgften forhojes fra 1 januar 1997 Den dfferenteres efter felgende satser: 1) Affald, der leyeres tl forbrandng, palægges en afgft pá 210 kr pr ton 2) Affald, der leyeres tl deponerng, palægges en afgft pá 285 kr pr ton 3) Affald, der anvendes tl elfremstllng eller tt samprodukton of elektrctet og varme, pálagges en afgft pá 160 kr pr ton, som er den gældende afgftsats for forbrandngsaffald (Nr 493/30 jun) Regstrerngsafgften for varevogne mellem 2 og 3 ton stger tl kr, mens den for varevogne pá mellem 3 og 4 ton stger tt kr Smá busser, der kke anvendes tt erhvervsmassg kersel, palægges en afgft pá 60 pct of den del of den afgftsplgtge værd, der overstger 6100 kr Regstrerngsafgften pá motorcykler lempes, mens valutaudlejnngsbler slpper for afgft (Nr 429/25 jun) 25 jun Arbejdsmarkedsreform Som et led arbejdsmarkedsreformen vedtager folketnget at omlægge dagpengesystemet fra 1 januar 1994 De nye reger ndebærer, at den ledge sammenlagt kan blve dagpengesystemet n ár nklusve to Ars orlov tl uddannelse/bernepasnng Selve den dagpengeberettgede perode bestár of to dele: 1) Ferste del varer fre ár, hvor den ledge kan fá dagpenge efter de gældende dagpengeregler I peroden har den ledge ret tl 1 Ars uddannelse og/eller jobtlbud Efter et Ars ledg hed kan man valge et ár at kombnere dagpenge med ndtagter fra smájob Ud over at modtage 80 pct of hajeste dagpengesats ma man samtdg tjene maksmalt kr pá et ár I peroden omfattes den ledge kke of radghedsforplgtelsena 2) Anden del, der varer tre ár, kan ogsá udbygges med orlov I peroden vl det lgeledes vare mulgt at kombnere dagpengesatsen med ndtagter fra smájob efter ovenfor navnte model De nye dagpengeregler skrer bl a ogsá, at ngen ledge over 50 ár, der avrgt opfylder efterlonsbetngelserne, mster dagpengeretten, for de gar pá efterlan Og ledge, der er fyldt 50, vl frem tl udgangen of 1996, kunne fá udbetalt overgangsydelse, der udgar 82 pct of hajeste dagpengesats og dag udbetales tl ledge mellem 55 og 59 Modtagere of overgangsydelse far som forsag lgeledes mulghed for at kombnere ydelsen med ndtagter fra smájob (Nr 436/30 jun) Andre elementer arbejdsmarkedsreformen er bl a folgende: Fra 1 januar 1994 er det mulgt at valge mellem 3 typer orlov op tl et ár Der er tale om en forlangelse og udvdelse of ekssterende ordnnger 1) Orlov tl uddannelse Ordnngen kan benyttes of personer over 25 ár, der er medlem af en A kasse og har haft arbejde mndst 3 fr nden for de sdste 5 ár Orloven ska aftales med arbejdsgveren Ogsá forskrede ledge og selvstændge erhvervsdrvende kan fá uddannelsesorlov Under orloven udbetales et belob svarende tt hajeste dagpengesats Fra 1 aprl 1995 nedsættes ydelsen dog tt 80 pct af hajeste dagpengesats 2) Orlov tt sabbat Betngelserne er de samme som for uddannelsesorloven Dog er det en forudsatnng, at arbejdsgveren ansatter en ledg orlovsperoden Orlovsydelsen udgar 80 pct of hajeste dagpengesats 3) Orlov tl at passe barn mellem 08 ár Forældre, der enten er beskaftgede lanmodtagere, selvstændge, forskrede ledge eller kontanthjalpsmodtagere, har mulghed for at fá orlov tl at passe born en perode pá host 52 uger (Nr 435/30 jun) 25 jun lndferelse af arbejdsmarkedsbdrag I forbndelse med skattereformen vedtager folketnget at ndfore en ny bruttoskat, der ska vare med tl at fnansere tre nye arbejdsmarkedsfonde: en dagpengefond, en aktverngsfond og en sygedagpengefond Fra 1 januar 1994 skal lenmodtagere og selvstændge erhvervsdrvende betale 5 pct af bruttolennen Bruttoskatten eller arbejdsmarkedsbdraget, som skatten ogsá kaldes, stger gradvst tl 8 pct 1997 Arbejdsgvere ska tdlgst betale et bdrag 1997 (Nr 448/30 jun) 25 jun Bruttofcerng al kontanthjælp Folketnget vedtager at omlægge bstandshjælpen, sa bstandsmodtagere far udbetalt en skatteplgtg bruttoydelse svarende tl dagpenge Fra 1 januar 1994 vl personer, der har forsargerplgt over for born, fá 80 pct of dagpengemaksmum, dvs 8852 kr Personer uden forsargerplgt vl fá 6634 kr Reglerne for unge under 23 vl fortsat galde, men ogsá her vl ydelsen blve en bruttoydelse 2 aug /Endrnger EMS samarbejdet Inden for det europaske valutasamarbejde (EMS) er udsvngsgranserne for alle valutaer andret tt ± 15 % De tyske og hollandske myndgheder har dog meddelt, at de har ndgáet en blateralt aftale, hvorefter de hdtdge nterventonskurser mellem tyske mark og hollandske gylden fortsat vl vare gældende Der galder herefter folgende nterventonskurser mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kabskurs: 328,461 DKK pr 100 DEM Kabskurs: 97,943 DKK pr 100 FRF Kabskurs: 15,9266 DKK pr 100 BEF Kabskurs: 291,544 DKK pr 100 NLG Kabskurs: 792,014 DKK pr 100 IEP Kabskurs: 4,1519 DKK pr 100 ESP Kabskurs: 3,3209 DKK pr 100 PTE Salgskurs: 442,968 DKK pr 100 DEM Salgskurs: 132,066 DKK pr 100 FRF Salgskurs: 21,4747 DKK pr 100 BEF Salgskurs: 393,105 DKK pr 100 NLG Salgskurs: 1067,92 DKK pr 100 IEP Salgskurs: 5,5985 DKK pr 100 ESP Salgskurs: 4,4777 DKK pr 100 PTE Centralkurserne over for ECU er uandrede For engelske pund, talenske lre og graske drakmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser lgeledes madrede 157

158 _ I alt strg Okonomskpoltsk kalender 16 dec Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for 1994 Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod De samlede ndtægter pá drfts, anlegsog udlânsbudgettet anslâs for 1994 tl 334,5 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter af statsgæld tl 388,9 ma kr De tlsvarende tal for 1993 anslâs tl henholdsvs 310,6 ma kr og 362,3 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1994 at blve pá 119,9 ma kr mod 137,8 ma kr 1993 Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skennes fnansloven for 1994 at belebe sg tl 701,4 ma kr ved udgangen af 1994, hvor den ved udgangen af 1993 var pâ 645,4 ma kr Rentebyrden pá denne geld anslás tl 62,7 ma kr 1994 mod 61,5 ma kr dec Enklere regler for optagelse en arbejdsleshedskasse Folketnget vedtager at forenkle reglerne for at blve optaget en akasse En lonmodtager ska vare beskeftgelse med eller uden offentlgt tlskud, nâr vedkommende sager optagelse Retten tl dagpenge er fortsat betnget af et ars medlemsskab af en akasse og et krav om beskeftgelse 26 uger nden for de seneste tre âr Her taller arbejde med offentlg statte kke langere med (Nr 1062/22 dec) apr/ Mndre tlskud tl bolgforbedrnger Folketnget vedtager at sanke tlskuddene tl bolgforbedrnger Tlskudsprocenten er nedsat fra 50 tl 40 pct, og for alle typer bolger er det maksmale tlskudsbeleb sat ned fra tl 7000 kr, bortset fra fredede og bevarngsværdge bygnnger For dem er det maksmale tlskud sat ned fra tl kr Frtdshuse kan for fremtden alene fá tlskud tl for brugsmâlere Tlskuddet tl ndvduelle forbrugsmâlere er nedsat fra 8000 tl 7000 kr og tl fallesmâlere fra tl kr 5 maj Árlge ejendomsvurdernger Fra 1 januar 1996 ndfores der ârlge ejendomsvurdernger med árlg klageadgang Dog blver der en sarlg overgangsordnng fra , og de nuvarende regler med skematsk ârsregulerng mellem de almndelge vurdernger ska anvendes sdste gang pr 1 januar 1997 Der ndfores ogsá en ny struktur pá vurderngsomrde), vurderngsorgansatonen ska dog fortsat vare statslg Skattemnsteren udpeger et vurderngsrâd, der ska bestá af en vurderngsformand og to vurderngsmand 24 maj Delefterlen tl 6066 árge 6066 ârge far fra næste ár ret tl delefterlon, hvs de gar ned arbejdstd Ordnngen er et supplement tl almndelge efterlon, og der Balder de samme betngelser for udbetalng af beg ge ydelser Efter loven om delefterlon beregnes den, for hver tme arbejdstden nedsattes, med et fast belob pá 82 pct af det maksmale dagpengebeleb pr tme 9 jun Valg tl Europa Parlamentet Der afholdes valg tl Europa Parlamentet, som resulterer folgende procentvse stemmefordelng: Socaldemokratet 15,8 Radkale Venstre 8,5 Konservatve Folkepart _ 17,7 Centrum Demokraterne 0,9 Socalstsk Folkepart 8,6 JunBevægelsen 15,2 Folkebevægelsen mod EF Unonen 10,3 Krstelgt Folkepart _ 1,1 Venstre 19,0 Fremskrdtspartet 2,9 100,0 Ovennavnte stemmefordelng gver folgende kanddatfordelng: 4 kanddater tl Venstre, 3 kanddater tl Socaldemokratet og Det Konservatve Folkepart, 2 kanddater tl JunBevægelsen og Folkebevægelsen mod EF Unonen og 1 kanddat tl Det Radkale Venstre og Socalstsk Folkepart 29 aug Udskrvelse of folketngsvalg Statsmnster Poul Nyrup Rasmussen udskrver folketngsvalg tl onsdag den 21 september 21 sept Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandat fordelng (angâende den tdlgere mandatfordelng: Se =12 december 1990=): Socaldemokratet 62 Radkale Venstre 8 Konservatve Folkepart 27 Centrum Demokraterne 5 Socalstsk Folkepart 13 Venstre _ 42 Fremskrdtspartet _ 11 Enhedslsten 6 0vrge 1 I alt 175 Hertl kommer to mandater valgt Gronland og to mandater valgt pâ Faroerne Herefter (27 september) dannes en ny mndre talsregerng bestáende af Socaldemokratet, Radkale Venstre og Centrum Demokraterne under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen 21 nov Fnanslovsforlg Regerngen ndgâr aftale med Venstre og Det Konservatve Folkepart om fnansloven for 1995 Forlget omhandler bl a felgende elementer: Uddannelsesorloven og bornepasnngsorloven fortsatter ud over 1996, og forseget med sabbatorlov kerer vdere frem tl udgangen af 1999 Orlovsydelserne sattes ned for folk pâ bornepasnngsorlov og sabbatorlov fra 80 tl 70 pct af hejeste dagpengesats Det er allerede sket med vrknng fra fremsattelsen Folketnget Ydelserne sattes yderlgere ned tl 60 pct 1997 Orlovsydelserne for uddannelsesorlov bevares pâ 100 pct (Nr 1084/21 dec) Soskenderabatten andres, sâ foraldre ska betale fuld takst for den dyreste plads og 50 pct af taksten for famlens andet eller andre born vuggestue, bernehave, frtdshjem mv Fordyrelsen vl typsk vare storst for famler med mndre born Derfor forhejes bornefamleydelsen med 1000 kr for 02 ârge Den sarlge ydelse tl babyer udbetales sdste gang det kvartal, da barnet fylder tre âr (Nr 1116/21 dec) Râdghedsreglerne strammes op Efter 12 máneders ledghed ska ledge stgende grad kunne anvses arbejde uden for deres eget fag Langvargt ledge far plgt tl at tage mod aktverng ellers mster de retten tl dagpenge Loven er vedtaget med andrnger, der bl a angâr reglerne om ndkomstgaranten, ndkomstloftet og dagpenge (Nr1985/21 dec) Aktverng af bstandsklenter forenkles Bstandsklenter under 25 fr pâ oplaerngsydelse fâr plgt tl aktverng mndst 30 tmer om ugen mod dag 20 Unge under uddannelse, der modtager SU, ska kke have ret tl kontanthjelp, hvs de holder orlov fra uddannelsen Aldersgransen for de sákaldte ungesatser, der er pâ ca halvdelen af en voksenkontanthjalp, haves fra 23 âr tl 25 âr Der sker desuden en rakke andre opstramnnger kontanthjalpssystemet (Nr 1127/21 dec) Befordrngsfradraget forhejes fra ndkomstâret 1995 Satsen for den langste del af transporten andres fra 25 tl 50 pct af nor malsatsen Det betyder, at fradragssatsen blver 59,50 ore pr km Personer, der benytter overgangsreglen for befordrng egen bl, fâr tlsvarende en forhojelse af satsen pá 29,75 ore pr km af den del af befordrngen over 100 km (Nr 1117/21 dec) Ordnngen med at gve statstlskud tl forbedrngsarbejder helârsbolger og frtdsbolger ophorer (Nr 1086/21 dec) 24 nov Længere frst ved omlægnng al kontantlán Folketnget vedtager at forlange frsten ved omlægnng af kontantlân, hvlket gver lântagere starre mulghed for at volge tdspunkt for en lâneomlagnng Hensgten er at tlgodese bolgejere, der tdlgere da renten var lay opsagde deres garde kontantlán uden at kursskre det nye lán Der er normalt fradrag for kurstab ved den slags lâneomlagnnger, nâr reglerne om tdsfrst for peroden mellem ndfrelsen af det game og optagelsen af det nye!an er opfyldt Med vedtagelsen lovfastes kravet om samtdghed sâdan, at der generelt accepteres en frst pa op tl et fr mellem de to transaktoner Ændrngerne har vrknng for omlagnnger, der har fundet sted den 27 jun 1993 og senere (Nr 1112/21 december) 15 dec Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for 1995 Socalstsk Folkepart, Fremskrdtspartet og Enhedslsten stemmer mod De samlede ndtægter pâ drfts, anlags og udlânsbudgettet anslâs for 1995 tl 350,2 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter af statsgæld tl 390,2 ma kr De tlsvarende tal for 1994 anslâs tl henholdsvs 342,6 ma kr og 386,7 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1995 at blve pâ 168,1 ma kr mod 134,3 ma kr 1994 Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skennes fnansloven for 1995 at belebe sg tl 745,6 ma kr ved udgangen af 1995, hvor den ved udgangen af 1994 var pâ 695,2 ma kr Rentebyrden pa denne gold anslâs tl 59,3 ma kr 1995 mod 62,0 ma kr jan 95 EU udvdes Fnland, Sverge og 0strg optages som med lemmer af Den Europaske Unon, der herefter har 15 medlemslande 9 jan ndtrmder EMS samarbejdet Fra 9 januar er den ostrgske schllng ndtrâdt det europaske valutakurssamarbejde (EMS) 158

159 Okonomskpoltsk kalender med udsvngsgranser pa + / 15 pct I for bndelse hermed er der fastsat nterventonskurser for den ostrgske schllng forhold tt de andre deltagerlandes valutaer I forhold tt den danske krone er nterventonskurserne: Kabskurs: 46,6910 DKK pr 100 ATS Salgskurs: 62,9561 DKK pr 100 ATS ECU centralkursen for den danske krone er uændret: 1 ECU = 7,43679 DKK Interventons kurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uændrede 16 feb Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgar forlg med fnansmnsteren Den samlede Tonramme udgor for den 2 árge overenskomstper ode 3,5 pct Heraf afsættes 2,25 pct tt generelle lenstgnnger, som falder 1 aprl 1995 med 0,70 pct, 1 aprl 1996 med 0,75 pct og 1 oktober 1996 med 0,80 pct De resterende 1,25 pct afsættes tt penson og andre puljeformál Der er endvdere aftalt en fortsat regulerngsordnng forhold tt lonudvklngen pa det prvate arbejdsmarked Forlget ndeholder endvdere folgende hovedpunkter: Lokallnn: er 0,87 pct af lannen lagt ud tl lokal forhandlng, mens tallet 1996 blver 1,04 pct Der er dog tale om et loft, og det er frvllgt, om de statslge vrksomheder vl benytte ordnngen, som afskaffes lebet af de kommende to ár Penson: De ansatte, der kke har fuldt udbyggede pensonsordnnger, far 2,1 pct mere tl penson fra 1 oktober 1995 Der med nár ordnngerne op pá crka 10 pct af lannen Endemalet er 12 pct, som ventes at falde pa plads 1997 Omsorgsdage: En del af barselsorloven kan fremover bruges som omsorgsdage Stetsansatte kvnder har orlov otte uger for det fastsatte fadselstdspunkt, men venter de tl 6 uger for, far de tt gengæld 10 dage, der kan tages enkeltvs lebet af barnets ferste leveár Bade fædre og modre kan desuden gemme optjent afspadserng og bruge den tt at passe syge barn Uddannelse: Fere statsansatte kan fa fuld Ion under uddannelse Hvor der den seneste perode var afsat penge tl uddannel sesuger, er der dette forlg sat penge af tt uger Oplarngslnn: Nyuddannede akademkere, der har varet ledge et ár, kan blve ansat en praktkantordnng tl 80 pct af den normale begyndelseslen Tl gengæld afsættes 20 pct af arbejdstden tl uddannelse Socalt kaptel: Parterne er enge om at gore en falles ndsats for at age beskaftgelsen staten for grupper, der ellers har vanskelgt ved at fá fodfæste pá arbejdsmarkedet Det er bl a aftalt, hvorledes sádanne stllnger kan oprettes pa sarlge Ian og arbejdstdsvlkár 19 feb Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere Den samlede lenramme udgor 3,5 pct Heraf afsættes 2,22 pct tl generelle lenstgnnger, som falder 1 aprl 1995 med 0,66 pct, 1 aprl 1996 med 0,78 pct og 1 oktober 1996 med 0,78 pct De resterende 1,28 pct afsattes tl penson og andre formal Endvdere afskaffes lokallennen tl fordel for decentral Ian Der er et loft over den enkelte kommunes mulghed for at bruge penge tl decentral Ion Pr 1 aprl 1995 er den avre grænse 0,6 pct at den samlede lensum 1 aprl 1996 forhejes belebet tl 0,8 pct Lenmodtagerne bdrager tt ordnngen med 0,48 pct og arbejdsgverne med 0,32 pct Den decentrale Ion kan som noget nyt ogsa anvendes tl omstllng og vdereuddannelse Den sterste nyskabelse overenskomsten er t omsorgsdage pr barn for begge foraldre Den nuvarende regulerngsordnng fortsatter andret form, hvlket ndebærer, at lenstgnnger pa det prvate arbejdsmarked automatsk udlaser hejere Ion tt offentlgt ansatte Den nye overenskomst udbygger ogsa pensonsordnngerne for medarbejdere, som endnu kke har fuldt udbyggede pensoner Bdragene forhajes med 2,4 pct 20 feb Overenskomstaftale pá ndustromrádet Dansk Industr og Condustr ndgár overenskomstaftale, som gælder for de naste 3 ár Aftalen ndebærer at mndstebetalngen stger 1 marts 1995 med 1,60 kr, 1 marts 1996 med 1,75 kr, 1 marts 1997 med med 1,75 kr og 1 februar 1998 med 1,60 kr Herudover forhandles en del af lannen hjem ude pa vrksomhederne Endvdere ndeholder forlget bl a falgende elementer: Penson: Pensonsbdraget forhajes hen holdsvs 1 marts 1995, 1 marts 1996 og 1 marts 1997 med 0,6 pct, hvoraf arbejdsgveren betaler 0,4 pct Tllæg: Genetllaggene forhajes med 6,0 pct og lærlngesatserne med 6,2 pct Arbejdstd: Arbejdstden kan gores mere fleksbel, hvs de ansatte vl vare med tl det Den gennemsntlge arbejdsuge kan fremover beregnes over 6 máneder mod for 6 uger For kunne arbejdsgverne dktere en arbejdsuge pa 40 tmer, med den nye over enskomst kan arbejdstden kun overstge 37 tmer, hvs de ansatte gar med tt det Opsgelsesvarsler: Der ndfares et nyt opsgelsesvarsel pa 14 dage, Or man har varet ansat 6 máneder Sygdom: Peroden med Ian under sygdom forlænges fra to tl fre uger pr 1 marts 1996 Barsel: Der ndfares fra 1 marts 1997 fuld Ion under barsel tl kvnder dog max 95 kr pr tme 14 uger Mend far fuld Ion under de to ugers fadreorlov Efteruddannelse: Der ydes fuld Ian under efteruddannelse, nor medarbejderne deltager efter vrksomhedens anske, og hvor der ydes godtgerelse fra det offentlge Socalt kaptel: Der ndfares kke drekte et socalt kaptel, men vrksomhederne ska satte forsag gang, der ska age beskaftgelsen af unge, der har svært ved at fá foden nden for pa arbejdsmarkedet 6 marts Ændrnger EMS samarbejdet Som felge af den valutakursjusterng, som er vedtaget nden for det europæske valutakurssamarbejde (EMS), er centralkurserne for span ske pesetas og portugsske escudos nedskrevet med henholdsvs 7,00 pct og 3,50 pct Der gælder herefter folgende nterventonskurser for spanske pesetas og portugsske escudos mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere Kabskurs: 3,8614 DKK pr 100 ESP Kabskurs: 3,2046 DKK pr 100 PTE Salgskurs: 5,2064 DKK pr 100 ESP Salgskurs: 4,3210 DKK pr 100 PTE Interventonskurserne for D mark, franske franc, belgske franc, hollandske gylden, rske pund og estrgske schllng er uændrede Kursjusterngen ndebærer, at centralkurserne over for ECU andres for samtlge EMS valutaer De nye centralkurser er felgende: Danmark 1 ECU = 7,28580 DKK Tyskland 1 ECU = 1,91007 DEM Frankrg 1 ECU = 6,40608 FRF Belgen 1 ECU = 39,3960 BEF Holland 1 ECU = 2,15214 NLG Irland 1 ECU = 0, IEP Spanen 1 ECU = 162,493 ESP Portugal 1 ECU = 195,792 PTE 0strg 1 ECU = 13,4383 ATS For engelske pund, talenske lre og graske drachmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Italen 1 ECU = 2106,15 ITL Grakenland 1 ECU = 292,867 GRD 23 mal Tryg overtager Baltca Tryg Forskrng knber Baltca Forskrng af DEn Danske Bank Tryg Baltca forskrng blver her med Danmarks starste sorskrngsselskab 24 mal Offent /ggere /se af Velfærdskommssonens rapport Velfardskommssonen prasenterer sn rapport, som bl a ndeholder folgende konklusoner: Uddannelsessystemet: Kommssonen foreslár en uddannelsesreform, der ska skre erhvervslvet en hnj kvalfceret og fleksbel arbejdskraft og forbedre hele befolknngens mulgheder for at vnde permanent fodfæste pa pa arbejdsmarkedet Der er problemer pa de erhvervsfaglge uddannelser, hvor frafaldet pa hver árgang er pa ca 30 pct Nveauet pa de vderegáende uddannelser er sakket agterud, hvlket forrnger Danmarks mulgheder for at bevare sn plads blandt verdens mest velstaende lande Arbejdsmarkedet: Kommssonen er eng om, at lavere dagpenge og lavere mndstelon kke kan lose hele ledghedsproblemet Det kan ndebare et fald levestandarden for samfundets svageste grupper, som er helt uacceptabelt Men aktverngs og dagpengesystemet ber ndrettes sáledes, at det altd kan betale sg at ga gang med et arbejde eller uddannelse Det anbefales at gennemfore en mere effektv afprnvnng af rádghedsreglerne Skatten: Der er to vasentlge problemer ved den danske skattestruktur: De haje margnalskatter og den forholdsvs store ndkomstskattebyrde for de laveste ndkomster Den haje arbejdsleshed for kortuddannede og lavtlennede kunne tale for at lette beskatnngen bunden Men hensynet tt de offentlge fnanser kraver fuld fnanserng Det taler for en lang og grundg forberedelse af den naste skattereform Orlovsordnngerne: Kommssonen forestar en reform af orlovsordnngerne tl uddannelse og barnepasnng og en afskaffelse af sabbatordnngen Overfarselsndkomster: Det svageste udgangspunkt den danske akonom er den haje arbejdsleshed og de store udgfter tl ndkomstoverfarsler Det er Kommssonens opfattelse, at de store udgfter er udtryk for mere dybtgaende svagheder dansk okonom og maske ogsa de holdnnger, som velfardssamfundet og den lange perode med lavkonjunktur har varet med tl at skabe Servcesektoren: Der lgger et stort beskaftgelsespotentale servcesektoren Det anbefales at stmulere efterspnrgslen pa ser 159

160 Okonomskpoltsk kalender vceydelser feks ved malrettet statte som tl Hjemmeservce Endvdere bar man satse pa at uddanne egentlge servcemedarbejdere Samspllet mellem den offentlge og prvate sektor ska ages pa vefardsservceomr det 1 jun Afgftsmndrnger Folketnget vedtager en række afgftsandrnger: Med vrknng fra 1 januar 1996 stger afgften pá benzn med 17 ere Den garne lov om afgft af ary og gaver ophaves, og stedet ndferes en ny boafgft og en tllagsafgft De hdtl galdende arveafgfter erstattes af boafgften, hvor boet efter et bundfradrag pá kr beskattes med 15 pct Ary tl fjernere slagtnnge og for ennger blver desuden pálagt en tllagsafgft pá 25 pct, som beregnes efter fradrag og boafgfter Ary og gaver mellem agtefaller blver helt frtaget for afgft Pá gaveomrádet kan forædre hver sar afgftsfrt forare born og bernebern gaver op tl kr Arlgt Gavebeleb derudover pálagges en afgft pà 15 pct (Nr 426/14 jun) Det er nu mulgt at have kaptalpenson utde Beskatnng af pensonsordnnger, der haves utde vl blve beskattet med en afgft pá 60 pct Undtaget er dog pensonsopsparnger, der haves tl brug under forædre, uddannelses og sabbatorlov Her ska der betales almndelg ndkomstskat af det havede beleb (Nr 431/14 jun) 2 jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række afgfter, som er en del af aftalekomplekset om de granne afgfter: Der pálagges en ny svovlafgft pá 20 kr pr kg svovl Den pálagges svovlholdge brandsler og drvmdler og omfatter s vel mneraloleproduk ter, kul og naturgas som tra, halm og affald Brandsler med et svovlndhold under 0,05 pct frtages for afgft, hvlket prakss betyder, at benzn, petroleum og let desel frtages Fra 1 januar 1996 tl 31 december 1999 skal elektrctetsproduktonen frtages for den egentlge svovlafgft (Nr 421/14 jun) Der pálagges en ny CO2 afgft pá naturgas og bygas, der ndfares gldende arene for at slà fuldt gennem 1998 Der blver dog vsse undtagelser for en række kraftvarker Afgften svarer tl en prs pá 100 kr pr ton CO2 For forbrugerne betyder det, at naturgassen blver 22 ere dyrere pr kubkmeter (Nr 420/14 jun) Afgften pá lette og tunge energprocesser andres Fra 1997 haves afgften pá energforbruget for lette processer fra de nuvarende 50 kr pr ton CO2 med 10 kr pr ton árlgt tl 90 kr pr ton CO2 Ar 2000 Rent teknsk gennemferes det ved at nedsatte godtgarelsen fra de ekssterende 50 pct tl 10 pct ár 2000 Nedsattelsen er pá 10 pct Arlgt og sker fra 1 januar 1997 Afgftsbelastnngen for energtunge processer optrappes med 5 kr pr ton CO2 pr ár tl 25 kr r 2000 Rent teknsk gennemfares det ved, at tlbagebetalngen for de processer nedtrappes fra 95 pct 1996 tl 75 pct af CO2 afgften Ar 2000 (Nr 417/14 jun) Der ndfares en ny afgft pa naturgas og bygas Afgften er pá 1 ere pr normal kubkmeter naturgas For afgftsplgtg gas, der bruges som motorbrandstof, udger afgften 231 ere pr kubkmeter gas (Nr 419/14 jun) Lensumsafgften forhejes fra 1 januar 1997 Forhajelserne slt dog ferst fuldt ud gennem Ar 2000 takt med, at arbejdsmarkedsbdraget samtdg sattes ned (Nr423/14 jun) 27 jun EU topmade Cannes Pá et EU topmade blver de 15 medlemslande enge om at udskyde krafttradelsen af sdste fase of den Oknomske Monetare Unon (OMU) med to ar tl 1 januar 1999 Det blev ogsá besluttet at gangsatte poltsamarbejdet Europol, mens strden om udvdelsen af EU domstolens kompetence blev udskudt et r Desuden vedtog EU landene at uddele over de kommende 5 r omkrng 190 mllarder kroner tl Ost og Centraleuropa, Mddelhayslandene og de 70 lande under Lome konventonen Pá topmedet deltog 11 ansegerlande, men stats og rege rngscheferne fra de 15 EU lande kom kke narmere et bud pa, hvornár nye lande kan optages 24 aug Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag nr L 266 af 24 august fnanslov for fnansáret sep Bankfuson Bkuben og Gro Bank meddeler, at de vl fusonere okt Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens bnngsredegerelse Hovedpunktet redegarelsen er en arbejdsmarkedsreform med en kortere dagpengeperode og mere ntensv aktverng, som ska vare fuldt gennemfert 1998 De vgtgste elementer reformen er: Aldersgransen for hvorn r man kan fá dagpenge haves fra 16 tl 18 ar Alle under 25 uden kompetencegvende uddannelse ska have tlbud om en uddannelse af mndst halvandet ars varghed efter seks m neder uden job Sger den unge nej tl tlbuddet om uddannelse, mstes dagpengeretten, og den ledge henvses tl kontanthjalpsystemet Her udvdes aktverngen fra et halvt tl halvandet ar Den nuvarende dagpengeperode bestr af delperode 1 pa fre Ar og delperode 2 pa tre r med mulghed for at forlange peroden med to gange pa uddannelsesorlov pa samlet to ar Men med regerngens forslag forkortes del 1 tl to Ar, mens del 2 stadg vl vare tre Ar Det betyder, at ledge senest efter to Ar pa dagpenge fár plgt tl at ga gang med uddannelse eller jobtlbud Kravet vl vare permanent aktverng de sdste tre Ar, og det vl kke vare mulgt at forlange dagpengeperoden med uddannelsesorlov Der ska oprettes jobpuljer nden for det granne omr de, ndenfor offentlg omsorg og mulgvs kulturomr det Dsse puljer ska efterh nden erstatte de kendte jobtranngspladser Det kan betyde, at der skabes helt op tl arbejdspladser jobpuljerne I 1996 er matt kommunale og 5000 statslge puljejob Den ledge kan have st arbejde fra jobpuljen op tl tre Ar, og arbejdet kan kombneres med uddannelse Mulgheden for delperode 1 at tjene op tl kr Arlgt uden fradrag dagpengene afskaffes Etablerngs og gangsatterydelsen afskaffes som en ret, men fastholdes som en mulghed Overgangsydelsen for ledge fra 50 tl 59 Ar stoppes fra Arsskftet Dog kan den ledge, der fylder 50 Ar 1996 og opfylder betngelserne, fá overgangsydelse, hvs de sager nden Arsskftet For sarlgt udsatte grupper og aldre ledghedskaen ska der skabes fere mulg heder for fleksble arbejdsformer, gradvs tlbagetraknng og sk nejob Det foreslás at kravet tl medlemstallet a kasserne forages tl et mndste anta) med lemmer pa Endvdere ndeholder redegerelsen bl a folgende hensgtserklarnger: Det offentlge ska ndbetale ATPbdrag for kontanthjalpsmodtagerne og ndbetalngerne for dagpengemodtagerne ska fordobles Fra 1 januar 1996 forhajes tnglysafgften tl 900 kr og punktafgften pa CD'ere ophaves Ordnngen om hjemmeservce ska fortsatte for at skabe mere arbejde tl kort uddannede Statslg eksportkredt ska forenkles og effektvseres, s danske vrksomheder far lgesá god garant og fnanserng som udenlandske konkurrenter Derfor oprettes Dansk Eksportkredtfond under Erhvervsmnsteret Bolgstatteloven andres, sá vaksten statens udgfter tl bolgstette dampes Danmarks Rado og TV 2 ska have mulghed for at etablere satelltkanaler 26 okt Ændrng of det skrá skatteloft Folketnget vedtager at andre personskatteloven, saledes at det sákaldte skrá skatteloft, der efter skattereformen skulle sankes fra 63,5 pct 1995 tl 61 pct 1996, kun sankes tl 62 pct 29 nov Fnanslovsforlg Regerngen ndgár aftale med Det Konservatve Folkepart om fnansloven for 1996 Forlget omhandler bl a felgende elementer: Dagpengeperoden nedsattes fra syv tl fern r Selvom den ledge efter fem ár stadg kke har Met et tlbud, kan peroden kke forlanges For dagpengemodtagere under 25 r galder, at man ferst kan blve optaget en a kasse, nar man er 18 Ar mod 16 Ar dag Mr den unge ledge har varet uden arbejde seks m neder ndenfor en perode pa n máneder, ska den ledge tage mod en uddannelse mndst 18 m neder Hvs de unge ledge nagter at tage mod tlbuddet om uddannelse, mster de retten tl dagpenge og ryger kontanthjalp For dagpengemodtagere over 25 Ar galder det, at man efter to Ars ledghed har ret og plgt tl et aktverngstlbud pa tre Ar Det kan vare form of uddannelse eller de sákaldte puljejob nden for mlt og omsorg stat, amter og kommuner Lennen felger overenskomsten pá det p galdende jobomráde, dog hajst det maksmale dagpengenveau For kontanthjalpsmodtagere under 25 r ska der laves en ndvduel handlngsplan med vagt pá, at den unge kommer gang med en uddannelse Har man ngen erhvervsuddannelse, forlanges aktverngstlbuddet fra et halvt tl halvandet r Under aktve rngen modtager den unge maksmalt 5600 kr om máneden (kontanthjalp plus et beskaftgelsestllag pá 8 kr pr tme Det er en halverng af tllagget) For at blve berettgede tl kontanthjalpssystemets voksenydelse (6803 kr /md) ska den unge have varet arbejde halvandet Ar stedet for, som det er dag, et Ar Kontanthjalpsmodtagere over 25 r kan modtage beskaftgelsestllag pa 8 kr under aktverng udover kontanthjalpen Hanlngsplan ska udarbejdes senest efter seks m neder p kontanthjalp Efter denne perode har man ret tl at deltage voksen og efteruddannelse For de ledge rge opherer tlgangen tl over gangsydelsen ved udgangen of 1995 Personer, der fylder 50 r 1996, kan dog stadg n at 160

161 I Okonomskpoltsk kalender sage overgangsydelse, sáfremt de opfylder betngelserne for at fá ydelsen ár, og sáfremt de har sogt om ydelsen nden slutnngen af januar 1996 (Nr og /20 dec) Personer, der mdlertdgt eller mere permanent er uden arbejde, ska nu lang vdere udstræknng tl at ndbetale ATPbdrag Det galder feks folk pá overgangsydelse, efterlon, fortdspenson, delpenson og kontanthjalp, som dag hverken ndbetaler tl Arbejdsmarkedets Tllægspenson eller tl en arbejdmarkedspensonsordnng Loven trader kraft ved ársskftet, dog galder der nogle undtagelser, og nogle elementer forslaget kraver en ndfasnngsperode pá to ár (Nr 1057/20 dec) Formueskatteprocenten nedsattes fra 1 tl 0,7 pct, og bundfradraget haves fra 1,6 mo kr tl 2,4 mo kr Med vrknng fra 1997 afskaffes formueskatten helt (Nr 1105/20 dec) Fra 1 januar haves standardfradraget for ejerbolger fra 2000 kr tl 3000 kr (Nr 1107/20 dec) Fra 1 januar fár forskrngsselskaber og pensonskasser kun On máneds frst tl at betale afgft tl det offentlge, nár de udbetaler kaptalpensoner (Nr 1106/20 dec) Der foretages en række andrnger forskellge energafgftslove og CO2afgftsloven Det drejer sg bl a om, at btumen, talole, tratjære, beg og lgn pálægges energafgft, nár de anvendes som brandsel Kul tl dampskbe frtages for afgft Endvdere er der udsgt tl, at Europa Kommsonen accepterer en sarlg afgftslempelse for benzn solgt fra mljovenlge tankstatoner (Nr 1101/20 dec) Fra 1 januar ophæves punktafgften pá CD'er og afgften pá tobak og cgaretpapr forhojes, sá hjemmerullede cgaretter blver mellem 7 og 11 are dyrere pr stk (Nr 1103/20 dec og Nr 1090/20 dec) Statens afregnng tl kommunerne af seskabsskatter og pensonsafgfter andres fra 1 januar Kommunerne fár herefter budgetáret udbetalt et forskudsbelob af selskabsskatten, pensonsafgfter m m svarende tl, hvad de har budgetteret med Den endelge afregnng udskydes tl to ár efter den statslge udbetalng, der vl blve reguleret pá baggrund af de faktske regnskabsopgorelser (Nr 1078/20 dec) Bagatelgransen for udbetalngen af bolgstotte haves for 900 kr tl 2000 kr om Aret Endvdere omlagges tlskuddet tl bolgejere, der modtager bolgstette, sá der for fremtden stedet blver en lánemulghed Hdtl er 80 pct udbetalt som lán og 20 pct som tlskud Bolgstotten tl pensonster, der er andelshavere mv omlaegges tl 40 pct tlskud og 60 pct som lánemulghed (Nr 1067/20 dec) Ordnngen om prvat byfornyelse ska fortsatte frem tl ár 2000 med en árlg ramme pá 0,8 ma kr (Nr 1069/20 dec) Fartdspensonen vl fremover kke blve udbetalt med tlbagevrkende kraft, og aldersgrænsen for modtagelse af haly revalderngsydelse forhojes fra 23 tl 25 ár Der er ndgáet et femárgt forsvarsforlg, der medforer ratonalsernger for mo kr forhold tl 1994nveauet Kasernerne Odense og Randers lukkes, og hærens krgsstyrke fastsattes tl mand Der er ndgáet et freárgt forlg om poltet, der betyder, at poltstyrkens storrelse bbeholdes Studerende pá SU má fra ársskftet tjene 1000 kr mere om máneden, uden at det gár ud over stollen Indtjenngsgransen blver herefter 4587 kr om máneden 5 dec Ændrng of momsloven og toldloven Med vrknng fra 1 januar 1996 vedtager folketnget at andre momsloven og toldloven pá en række punkter, sá lovene er tlpasset et forenklngsdrektv fra Bruxelles Vrksomheder slpper herefter sarlge tlfælde for at lade sg moms regstrere andre EU lande, hvlket vl spare dem for admnstratonsudgfter Gransen for regulerng af kobsmomsen for nvesterngsgoder forhojes fra tl kr Pá toldomrádet kommer der ogsá lempelgere regler Varer fra tredjelande uden for EU kan nu oplagges moms og punktafgftsfr hos varemodtageren, nár der er akonomsk behov for det 14 dec Underskrvelse af fredsaftale Pars underskrver præsdenterne fra Bosnen, Serben og Kroaten fredsaftalen for Bosnen 14 dec Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for 1996 Soca lstsk Folkepart, Fremskrdspartet og Enhedslsten stemmer mod De samlede ndtagter pá drfts, anlags og udlánsbudgettet anslás for 1996 tl 355,5 ma kr og de samlede udgfter nklusve renter af statsgald tl 384,3 ma kr De tlsvarende tal for 1995 anslás tl henholdsvs 351,7 ma kr og 388,1 ma kr Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1996 at blve pá 130,0 ma kr mod 170,2 ma kr 1995 Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1996 at belobe sg tl 763,8 ma kr ved udgangen af 1996, hvor den ved udgangen af 1995 var pá 734,0 ma kr Rentebyrden pá denne geld anslás tl 60,6 ma kr 1996 mod 58,9 ma kr dec EUtopmede Madrd PA EU topmedet Madrd blver de 15 medlemslande enge om, at navnet pá den falles EUvaluta ska vare Euro Det lykkes kke at ná tl enghed om, hvornár optagelsesforhandlngerne ska ndledes med de 12 ansogerlande fra Ostog Centraleuropa, dermod lgger det fast, at optagelsesforhandlngerne med Malta og Cypern kan begynde marts Salg of Spes Tæreborg Rejsebureauet Spes Tjæreborg overtages af det engelsk ejede Scandnavan Lesure Group 27 marts EUmportforbud EU Kommssonen vedtager et verdensomspandende forbud mod eksport af brtske oksekodsprodukter 30 marts EUtopmede Torno Pá EU topmedet Torno dskuterede de 15 medlemslande oplægget tl den regerngskonference, som ska fore Maastrchts málsatnnger vdere og bane vej for en ny traktat om Den Europæske Unon De kommende forhandlnger, der korer under betegnelsen 'regerngskonferencen' ventes at strække sg over de naste 15 máneder, og forlobgt er der kun enghed om, at regerngskonferencens vgtgste opgave blver at forberede optagelsen af de 12 ansogerlande fra Ost og Centraleuropa 3 apr/ Nedslagtnng of brtske kvæg EU beslutter, at brterne ska slagte 4,7 mo stykker kvæg alle over 30 máneder EU vl betale 70% af nedslagtnngen, mens brterne selv ska betale de sdste 30 % Det skonnes at vlle koste 20 ma kroner blot at slagte kvagene 16 apr/ Regerngen fremlægger ny energplan Regerngen fremlægger en ny handlngsplan for fremtdens energ Overordnet fastholder regerngen málet om at reducere CO2 udslppet med 20 pct ár 2005 forhold tl 1988 nveauet Regerngen vl arbejde for, at der pá EU plan blver ndgáet en aftale med blndustren, om at CO2 udlednngen fra nye bler er reduceret med 25 pct nden ár 2005 Nye bler ska vare endnu mere energeffektve, og der ska ndfores en ny type vægtafgft, som belonner energrgtge bler Energplanen ndeholder ogsá forslag tl mere effektve udnyttelse af energsystemerne, en foraget anvendelse af vedvarende energklder, og forbrugerne ska hojere grad pávrkes tl at spare pá energen 23 aprl Ændrnger pá pensonsomrádet Folketnget vedtager en række ændrnger pá pensonsomrádet, som bl a omhandler folgende elementer: En lonmodtagers tdlgere arbejdsgver fár for fremtden lov tl skattefrt at kunne ndbetale feks fratradelsesgodtgorelse pá lonmodtagerens rate eller kaptalpenson Reglerne om udlodnng af en rate eller kaptalordnng forbndelse med en sklsmsse blver andret Det betyder feks, at den ægtefalle, der fár den udlodede del efter skftet af fællesboet, fortsat fár ret tl at ndbetale pá sn del af pensonsordnngen med fradragsret Der skabes mere fleksble mulgheder for at pacere pansonsmdler ved jobskfte Forskrngstagere fár under vsse betngelser ret tl at fradrage ndbetalnger tl nvaldeforskrnger skadesforskrngsselskaber ndkomstáret 1996 (Nr 312/24 aprl) 29 apr/ B &W gár konkurs Burmester & Wan ndgver konkursbegarng tl Skfteretten Kobenhavn 14 ma Om /ægnng of sprtusafgfter Med vrknng fra 1 jul 1996 vedtager Folketnget at reducere sprtusafgften med 17 kr pr lter og forhoje afgfterne pá al og vn, sâledes at en kasse ol med 30 stk stger med 1,15 kr, mens vnen blver knap 25 ore dyrere pr flaske 31 mal Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række afgftsandrnger: Der ndfores en ny spldevandsafgft Afgften omfatter alle landets feles spldevandsanlæg, de ndustrelle enkeltudledere samt de ejendomme, der udleder spldvand uden om de falles kloakerngs og spldevandsanlæg Afgftsplgten omfatter den endelge udlednng af spldevand tl vandlob og have samt nedsvnng Mangderne af udledt spldevand opgores som hovedregel ved malng, men der er ogsá vedtaget regler om standardmassg opgerelse af udledte mængder for mndre spldevandsanlæg Endvdere er der under vsse betngelser afgftsfrhed for udlednnger fra dambrug og muslngerenserer samt lempelsesordnnger for rensnngsanlag, der har etableret bassner, som modvrker regnskabsbetngede overlob uden om rensnngsanlaggene (Nr 490/12 jun) 161

162 forhold Okonomskpoltsk kalender Afgfter af nye bler er hdtl blevet opkravet pa grundlag af forud fastsatte salgsprser, men med vedtagelsen af en ny forordnng fra Europa Kommssonen ma blmportorerne kke længere fastsatte, hvlke prser forhandlerne ma tage ved salg of nye bler Importorerne kan herefter kke længere anmelde faste prser over for told og skattemyndghederne Derfor er bestemmelserne om anmeldelse af faste prser, der kke ma overskrdes, andret, sá der stedet kan anmeldes prser, der kan anvendes som koretojets afgftplgtge verd, men som ma fravges Det er samtdg vedtaget, at safremt et koretoj salges tl en hojere prs end den anmeldte, er det den hojere prs, der skal anvendes som afgftsplgtg verd (Nr 489/12 jun) 31 maj Permanent hjemmeservce Ordnngen med hjemmeservce, hvor man har kunnet fa et tlskud pa 85 kr tmen tl bl a rengorng, madlavnng og hundeluftnng, blver nu permanent Tlskuddet blver andret, sá kunden ska betale 50 pct of udgften sev, og hver enkelt husstand kan maksmalt fa kr pr kvartal bdrag Selve afregnngen mellem kunde og vrksomhed andres ogsá Nu ska kunden betale sn andel va gro pa posthuset eller banken, og frmaet ska have udbetalt tlskuddet fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen (Nr 463/12 jun) 1 okt Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens ábnngstale Hovedtemaet er ntatver tt bekæmpelse af vod og krmnaltet, samt modernserng af velfærdssamfundet og den offentlge sektor De vgtgste hensgtserkærnger talen er: En revson of bstandsloven, som foreslás splttet op to On om aktv socalpoltk og On om socal servce Den ferste ska omfatte kontanthjelp, aktverng mv Den anden rummer bstandslovens regler om servce Der ska ndfores en efterlonslgnende ordnng for dem, der pa grund of nedsat erhvervsevne har haft deltdsjob og kke opfylder betngelserne for at gá pa efterlon For at fa ydelsen, ska man en arrække have varet medlem of en a kasse Reglerne om skánejob ska forbedres Det foreslás, at staten overtager amternes hdtdge andel af fnanserngen of skanejob det offentlge, mens ansvaret for oprettelse of stllngerne flyttes ud tt kommunerne Loven om ndvduel bolgstotte ska andres Ændrngen betyder, at kommunernes forvaltnng af de ndvklede stotteregler ska for enkles, og der ska skæres ned pa vaksten udgfterne tt den ndvduelle bolgstotte Sg tet er at ramme bl a velhavende pensonster Der foreslás en ordnng, sa kommunerne kan afprove forskellge metoder tt at sortere ndflytterne almennyttge bolger Dermed vl kommunerne fa et varktoj tt at forhndre, at besternte bolgomráder blver ndvandrerghettoer Der ska gennemfores en omlagnng af afgfterne for bler En ny perodsk afgft af nye personbler ska afhange of brendstofforbruget og erstatte vagtafgften Det fore slás, at benznafgfterne skal dfferenteres efter ndholdet of benzen benznen, og land mendenes adgang tt afgftsfr benzn ska slojfes Der ska ndferes en lov ogordenpakke pa mljeomradet Pakken vl omfatte mulghed for at frakende folk retten tt at drve mljobelastende vrksomhed, straffe pa op tt fre ars fengsel for grov mljokrmnatet, skrappere regler om ansvarlghed ved udstedelse of mljogodkendelser samt et forbedret kommunalt og amtslgt mljotlsyn DSB ska omorganseres Regerngen bebuder en rekke ntatver, som gar ud pa, at DSB efter svensk monster skal opdeles en banedel og et selvstendgt trafkselskab Opdelngen vl ogsa fa konsekvenser for DSBs betalng of sn del of Storebalts forbndelsen, der sa fald kke kommer tt at belaste trafkselskabsdelen Der foreslás nye kvaltetsmerker, der garanterer, at en fodevare er fremstllet uden brug of vekstfremmer samt opfylder en rakke krav tt sundhed, dyrevelfard og spsekvaltet Det danske lurmarke ska prvatseres for at forhndre producenter fra andre EU lande at bruge merket Det mdlertdge forbud mod opfarelse of nye storcentre ska afloses of en endrng plan lagnnsloven, som ska gve kommuner og amter besked pá at fremme et decentralt butksmonster, der skrer bymdterne som hovedcentre Kvnder ska have mulghed for at aftjene værneplgt efter samme regler som mend 2 okt Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsetter lovforslag nr L 1 af2 oktober tl fnanslov for fnansaret 1997 I I 14 okt Fnland ndtræder EMS samarbejdet Fra 14 oktober er den fnske mark ndtrádt det europaske valuta urssamarbejde (EMS) med udsvngsgrenser pa +/ 15 pct forbndelse hermed er der fastsat nterventonskurser for den fnske mark forhold tt de andre deltagerlandes valutaer tt den danske krone er nter ventonskurserne: Kobskurs: 108,057 DKK pr 100 FIM Salgskurs: 145,699 DKK pr 100 FIM ECU centralkursen for den danske krone er uandret: 1 ECU = 7,28580 DKK Interventons kurserne mellem de hdtdge EMS valutaer er lgeledes uendrede 24 okt DSB forlg Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart ndgar forlg om DSB, som ndeberer at DSB opsplttes en bane og en operatordel IC3 togene og S togene samles hver for sg to selvstendge akteselskaber, mens staten beholder den regonale trafk og godstogene Sknnenettet ska lagges over en særlg statslg banestyrelse, og der vl pa mange fetter ske udlcternger, sa ogsá udenlandske operatorer kan komme tt at kure pa danske sknner Aftalen ndebarer, at der ska nvesteres ma kr pa bl a udbygnng of Frederkssundsbanen, modernserng of jernbanestræknngen Arhus Frederca, kob of nye hojhastghedstog, forbedrnger of banenettet hovedstadsomradet I forlget om DSB ndgár ogsa en fastsattelse of prserne for brug of Storebeltsforbndelsen, som betyder, at person og lastbler ska betale ca 20 pct mndre en hdtl antaget 25 nov Italen genntræder EMS samarbejdet Fra 25 november er den talenske lre genndtrádt det europaske valutakurssamarbejde (EMS) med udsvngsgranser pa +/ 15 pct I forbndelse hermed er der fastsat nterventons kurser for lren forhold tt de andre deltagerlan des valutaer I forhold tt den danske krone er nterventonskurserne: Kobskurs: 0,33181 DKK pr 100 ITL Salgskurs: 0,44740 DKK pr 100 ITL Lrens genndtraden betyder, at centralkurserne over for ECU andres for samtlge EMS valutaer De nye centralkurser er felgende: Danmark 1 ECU = 7,34555 DKK Tyskland 1 ECU = 1,92573 DEM Frankrg 1 ECU = 6,45863 FRF Belgen 1 ECU = 39,7191 BEF Holland 1 ECU = 2,16979 NLG Irland 1 ECU = 0, IEP Spanen 1 ECU = 163,826 ESP Portugal 1 ECU = 197,398 PTE 0strg 1 ECU = 13,5485 ATS Fnland 1 ECU = 5,85424 FIM Italen 1 ECU = 1906,48 ITL For engelske pund og graske drachmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Grekenland 1 ECU = 295,269 GRD 28 nov Fnanslovsforlg Regerngen ndgár aftale med Socalstsk Folkepart om fnansloven for 1997 Forlget omhandler bl a folgende elementer: Bruttoskatten forhojes fra 7,9 pct tt 8,0 pct Der oprettes 2400 nye pladser pá de vderegáende uddannelser Specelt ages optagelsen pá de padagogske uddannelser, men ogsá humanora, samfundsvdenskab og naturvdenskab tlgodeses Der ydes lontlskud tt vrksomheder, der ansatter voksenlærlnge Antallet of ekstra voksenlarlngepladser forages med mndst 2000 Mulgheden for at fa lere og praktkpladser for sar svage unge og unge ndvandrere ska forbedres Det ska ske gennem oget ndsats Arbejdsformdlngen og ved at premere arbejdsgvere, der opretter uddannelsespladser Daghojskolernes okonom ska forbedres ved at forhoje taxameterbetalngen, nár ledge aktveres pa daghojskoler Beskaftgede over 25 ar, der uddanner sg om aftenen, kan fortsatte med uddannelsen, sev om de blver ledge uden at mste dagpengeretten Kommunale arbejdsgvere far mulghed for at sage tlskud tt at oprette ordnare job tl langtdsledge puljejob Det forventes, at 4000 langtdsledge kan fá fast arbejde for mentlg sar dagnsttutoner og eldreplejen Losarbejdere, der er ledge og aktverng, ska have bedre mulghed for at pátage sg lasarbejde uden at blve stllet dárlgere dagpengesystemet Arbejdsmljoet ska fremmes ved, at arbejdsgvere belonnes, hvs de foretager en skadeforebyggende ndsats eller andet, der kan forbedre arbejdsmljoet Ivarksattere ska hjælpes Der afsettes en pulje tt nye ntatver vedrorende smá og mellemstore vrksomheder herunder en ny ordnng med kaptaltlfersel tt varksattere Overarbejde staten og kommuner ska begranses ved at ndfore en afgft pa udbetalng tt overarbejde Afgften beregnes som procent of mnsterernes lebende over og merarbejdsbetalnger Den betales of de enkelte nsttutoners mdler tt ovrge drftsudgfter Det ventes, at al overarbejde reduce 162

163 Okonomskpoltsk kalender res med ca 30 pct Det vl frgare 160 mo kr, som kan bruges tl at ansætee fere folk pá normale vlkár Fra 1 januar 1997 vl staten hvert ár nkassere 100 mo kr af rentendtægterne fra de mange uhavede feremlloner, der admnstreres of Arbejdsmarkeds Ferefond Loven betyder desuden, at en del of de feregodtgorelser, som folk glemmer at have nden udlobet of fereáret tlfalder statskassen (Nr 1199 of 27 dec) Der foretages en række andrnger forskellge energafgftslove Det drejer sg bl a om, at afgften for affald forhejes med 50 kr pr ton og ndforelse of afgft pá slam, der forbrandes pá spldevandsanlæg (Nr 1224 of 27 dec) En lempelse of raffnaderers CO2 afgftsbetalng, sáledes at raffnaderers forbrug of afgftsplgtge varer forbndelse med fremstllngsprocessen of dsse varer, frtages Det gelder dog kke forbrug of mneraloleprodukter og gas, der anvendes som motorbrændstof (Nr 1220 of 27 dec) Den hdtdge frtagelse for energafgft of farvet benzn, der anvendes tl landbrug, skovbrug og gartner, ophæves (Nr 1214 of 27 dec) Elafgften forhojes med et elsparetlleg pá 0,6 are pr kwh Det er fra det tdspunkt ensbetydende med, at elafgften tl opvarmnng of helárshuse blver 40,1 ore pr kwh og 46,6 ere pr kwh for anden electrctet (Nr1211 of 27 dec) Tlskuddet tl elproducenter, der fremstller el ved naturbaseret decentral kraftvarmeprodukton eller naturgasbaseret ndustrel krafvarmeprodukton nedsettes fra 10 ere tl 7 ere pr kwh (Nr 1210 of 27 dec) 30 dec Regerngsomdannelse Efter CentrumDemokraternes beslutnng om at udtrade af regerngssamarbejdet danner statsmnster Poul Nyrup en ny mndretalsregerng bestáende af Socaldemokratet og Det Radkale Venstre feb Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren Den samlede Ionramme udgor for den 2 árge overenskomstperode 4,25 pct Heraf afsættes 2,9 pct tl generelle lonstgnnger, som falder 1 aprl 1997 med 0,5 pct, 1 aprl 1998 med 0,9 pct og 1 oktober 1998 med 1,5 pct De resterende 1,35 pct er sat of tl særlge formal som pensonsforbedrnger, efteruddannelse, regulerng of særlge ydelser samt omklassfcernger Forlget bevarer desuden den automatske regulerngsordnng, som hvert ár pr 1 aprl gver en ekstra lonstgnng tl de statsansatte, hvs deres Ion er sakket bagud forhold tl lonstgnngen pá det prvate arbejdsmarked Forlget ndeholder endvdere en rammeaftale om forsog med nye lansystemer Forsogsperoden starter 1 januar 1998 og forventes at slutte den 31 marts 2001 Menngen er, at tvergáende personale grupper mnsterer og styrelser eller alt personale en enkelt styrelse kan tlmelde sg forsagene Herefter kan der aftales lansystemer baseret pá en basslon samt et tllæg, der kan bestá of en blandng of funktonstllæg, kvalfkatonstllæg samt resultatorenteret Ion Lgeledes har man aftalt at fuldfore pensonsordnngerne, der blev pábegyndt 1989 Pr 1 oktober 1997 vl det samlede pensonsbdrag for statsansatte under dsse ordnnger vere oppe pá 12 pct of lonnen 27 feb Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere Den samlede lonramme udgor for den 2 árge overenskomstperode 4,25 pct Heraf afsættes 2,95 tl generelle lonforbedrnger, som falder 1 aprl 1997 med 0,5 pct, 1 aprl 1998 med 0,95 pct og 1 oktober 1998 med 1,5 pct De resterende 1,30 pct er sat of tl en række særlge formal: Decentral Ion, nye Informer, en ekstra lonstgnng tl ledere og mellemledere, udbygnng of pensonen for LO forbundene samt tl de enkelte forbunds specelle forhandlnger Den sákaldte regulerngsordnng bevares og udloser allerede 1 aprl 1997 en generel lonstgnng pá 1,1 pct Lgeledes har man fastlagt rammerne for et nyt lonsystem Fra 1 aprl 1998 blver det mulgt for organsatoner eller faggrupper at overgá tl et lonsystem, der bestár of en basslon med mulghed for lonforbedrnger va funktons Ion, kvalfkatonslon eller resultatslon 8 aprl Afgftsændrnger Med vrknng fra 1 maj 1997 vedtager folketnget at forhoje afgfterne for el og vn med knap 4 pct Ændrngen vl medfore en prsstgnng pá 1,15 kr for en kasse med 30 plsnere, mens afgftsstgnngen for vn vl udgore knap 25 ore for en flaske bordvn og knap 35 are for en flaske hedvn (Nr 275/15 aprl) 30 apr Danmark 2005" SR regerngen fremlegger en plan for udvklngen of det danske samfund frem tl ár 2005 Blandt regerngens mál er, at der over de næste otte ár ska skabes nye arbejdspladser, sá ledgheden falder tl 5 pct Det samlede antal modtagere of overforselsndkomst ska falde fra ár tl ár 2005 Gælden tl udlandet ska vare afvklet nden ár 2005, og den offentlge geld ska reduceres fra 67 pct tl omkrng 40 pct of BNP Pá mljaomrádet ska CO2 udslppet vare nedbragt med 20 pct forhold tl 1988 nveauet Det er regerngens hensgt at have bruttoskatten med 1 pct om áret de kommende ár, og der ska betales mere gronne afgfter Skattestgnngen ska fnansere en nedsættelse of ndkomstskatten, sær for de lavtlonnede 5 maj Afgftspakke Regerngen ndgár aftale med Socalstsk Folkepart og Enhedslsten om en afgftspakke, som ndebarer, at det blver dyrere at flyve ndenrgs og here bl, mens det blver bllgere at tage toget eller bussen I aftalen ndgár en nedsættelse of takstnveauet pá t pct for S tog, HT, regonaltog, prvatbaner og de regonale trafkselskaber amter og kommuner Afgftspakken ndeholder bl a felgende hovedelementer: Der ndfores en sákaldt gran ejerafgft, der baseres pá normen for blens benzn eller deselforbrug Loven medfarer at, de nye bler pá grundlag of hvor mange km pr lter benzn eller desel de korer blver ndplaceret ca 25 klasser, hvor afgftsforskellen mellem klasserne udgor fra 400 kr tl 800 kr om áret Loven fnder anvendelse pá bler, der regstreres ferste gang den 1 jul 1997 eller senere (Nr 360/2 jun) Som en konsekvens of den gronne afgft andres regstrerngs og vegtafgftslovene Vægt og udlgnngsafgften ophæves for nye personbler, der blver omfattet of den nye gronne ejerafgft: Der ndfores en nedsættelse of hdtdge fradrag for arbags Der foretages en forhajelse of skalaknekgrenserne for beregnng of regstererngsafgft, sáledes at afgften for nye bler udger 105 pct of kr og 180 pct of resten (Nr 361/2 jun) Varevognsbeskatnngen omlægges, hvlket ndebarer at stykafgften for varebler ændres tl en verdafgft Den nuværende regstrerngsafgft pá kr /19000 kr afskaffes for varebler I stedet bllver der ndfort en afgft pá 30 pct of den del of verden med moms, men uden afgft, der overstger kr For det andet er fradraget regstrerngsafgften for blokerngsfr bremser og skkerhedspuder omlagt tl et fradrag den afgftsplgtge verd of koretojet Fradraget udgor 4165 kr for blokerngsfr bremser og 1280 kr pr skkerhedspude for ndtl fre arbags For det tredje er avancereglen andret, sáledes at der ndfores en mnmumsvard for den afgftsplgtge verd pá detalforhandlerens ndkobsprs tllagt 5 pct, og mporteravancen má kke vare negatve Endelg er der en andrng for vægtafgften, sáledes at der for varebler anvendt tl prvatkorsel ndfores et tllæg pá 5000 kr for store varebler og 1000 kr for smá varebler For varebler, der bade anvendes tl prvat og erhvervskorsel er tllagget fastsat tl 50 pct (Nr 363/2 jun) Med vrknng fra 1 januar 1998 blver den dan ske afgftsordnng for flyrejser overensstemmelse med EU retten I dag fndes deren afgft pá 65 kr pr afrejsende passager, som rejser fra en dansk tl en udenlandsk lufthavn, men ngen afgft pá ndenrgsrejser Indenrgspassagerer blver fremtden omfattet of afgftsplgten Som et led den aktuelle fnanspoltske stramnng forhejes afgftssatsen pá de 65 kr tl 75 kr pr afrejsende passager Dermed ska der folge loven svares en afgft pá 75 kr tl statskassen pr afrejsende passager, sáledes at en ndenrgsreturbllet og en udenrgsreturbllet belastes med henholdsvs 150 kr og 75 kr (Nr 449/10 jun) Endelg ndeholder aftalen en forhajelse of tnglysnngsafgften fra de nuværende 700 kr tl 1200 kr (Nr 369/3 jun) 15 maj Ny bstandslov Regerngen ndgár en bred aftale om en ny bstandslov Aftalen betyder, at fra den 1 jul 1998 udskftes bstandsloven fra 1976 med fre nye socale love Hovedpunkterne de fre love er folgende: 1) Lov om aktv socalpoltk: Aldersgrænsen for aktverng sattes op fra 25 tl 30 ár Unge under 30 ár ska senest efter 13 uger pá kontanthjælp aktverng Udeblver man fra aktverng, kan kommunen nedsette eller helt afvse at gve ekonomsk hjælp Kommunerne fár plgt tl at aktvere alle kontanthjalpsmodtagere, som har andre problemer end ledghed Kommunen kan kke yde hjælp, hvs ansogeren eller ægtefallen har en formue, der kan dekke behovet Der ses bort fra beleb pá op tl kr pr person Mennesker, der kommer pá bstandshjælp, kan ferst tvnges tl at have deres kaptal penson efter et halvt ár Kaptalpenson under kr er helt frtaget Efter seks máneder pá kontanthjælp ska det hojst vere mulgt at fá udbetalt statte svarende tl hojeste dagpengesats Det ska tlskynde hojtlonnede tl at melde sg nd en A kasse 163

164 Okonomskpoltsk kalender Reglerne om skánejob med 50 procent lentl skud vderefores 2) Lov om socal servce: Brugeren ska generelt have starre ndflydelse, og det ska vare meget enkelt at fá overblk over sne rettgheder og plgter Brugeren ska have starre ndflydelse ved tldelng af statte, fx hjalp tf personlg pleje Der blver mulghed for at klage over hjalpen Det blver ndskarpet, at dagnsttutoner ska felge ventelsten og kke satte barn af fx arbejdslose bagerst keen Foraldre, hvs born er godkendt tl pasnng, kan valge at fá 70% af udgften tl fx en pge huset betalt Tlskuddet má dog hojst vare 85% af kommunens bllgste pasnngstlbud 3) Den socale admnstratonslov: Kommuner og amter skal satte en frst pá behandlngen af borgernes sager og det ska vare den hurtgst mutge Borgerne ska have mulghed for selv at deltage behandlngen af deres sager Kommuner og amter ska skarpe tlsynet med nsttutoner, der tager sg af fx borne pasnng eller arbejder med narkomaner eller handcappede 4) Pensonsloven: Kommunerne overdrages al kompetence for at tldele fertdspensoner Alle mulgheder for revalderng ska afproves, for der bevlges fortdspenson 30 maj Afgftsandrnger Folketnget vedtager en række afgftsandrnger: Afgften af naturgas og bygas forhejes fra 1 are tl 164 ore pr kubkmeter Fra krafttradelsen 1997 tf 31 december 2008 vl afgften mdlertd udgore 123 are pr kubkmeter, svarende tf 75 pct af den endelge sats I en overgangsperode far de 5 regonale naturgasselskaber et ndvduelt fastsat fradrag afgften (Nr 443/10 jun) Benznafgften dfferenteres efter benzenndholdet Benznafgften nedsattes en overgangsperode fra 1 januar 1998 tf 31 december 1999 med 4 ere pr lter benzn, nar benzenndholdet er under 1 pct pr lter For benzn med et ben zenndhold mellem 1 og 2 pct nedsattes benznafgften med 2 ore pr lter Benznafgften holdes uandret ved benznndhold mellem 2 og 3 pct Benznafgften forhejes med 2 ere pr lter ved benzenndhold pá 3 tl 4 pct, og afgften forhajes med 4 ere pr lter ved benzenndhold pá 4 5 pct (Nr 450/10 jun) 18 jun ElUtopmede Amsterdam EU's stats og regerngschefer ndgár affale om en ny EU traktat Med en sarlg protokol, som tager udgangspunkt Ednburgh aftalen fra 1992, hvor Danmarks fre EU forbehold blev fastsláet, star Danmark uden for et kommende samarbejde om forsvars, asyl og vsumpoltk det omfang, hvor samarbejdet er overnatonalt Danmark er medlem af Schengen aftalen, som (remover blver en del af den nye EU traktat Ifolge protokollen ska Danmark nden for seks máneder meddele, om v folger de andre landes beslutnnger eller gar egne veje Folger Danmark kke de andre landes regler, er det op tl dem, om det far folger for bre granser mellem Danmark og fx Tyskland og Sverge Det forventes, at en folkeafstemnng om den nye EU traktat gennemfores foráret 1998 Amsterdamaftalen omhandler bl a felgende punkter: Der ska udformes en falles strateg mod ledgheden EU kan bdrage tl plotprojekter om jobskabelse Det socale kaptel ndskrves traktaten Forelobg drejer det socale kaptel sg om falles ret tf barselsorlov og lanmodtagernes ret tf at blve hart, nár store vrksomheder star over for fx omlagnnger Mljogaranten, der gver et land ret tl at bevare skrappere mljoregler end andre, udvdes tl at omfatte folkesundhed Indvandrng, vsaregler og asyl blver falles EU poltk Om fern ár afgares, hvlke beslutnnger der traffes med kvalfceret flertal EU og Den Vesteuropaske Unon ska arbejde tat sammen, men en sammensmeltnng af de to er skudt langt ud fremtden EU Kommssonens formand ska udpeges af stats og regerngscheferne, men godkendes af EU Parlamentet Der ska fortsat vare 20 kommssarer, men de store lande opgver deres anden kommssar, nár EU udvdes Tl gengald ska afstemnngsreglerne ændres, sa de store lande far eget ndflydelse 26 aug Forslag tf fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag nr L 1 af 26 august tf fnanslov for fnansáret okt Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens ábnngstale Regerngen vl for at dampe den okonomske aktvtet og skre vargheden af opsvnget gennemfore en række ntatver for at styrke bade den prvate og offentlge opsparng De vgtgste hensgtserklarnger talen er: Der ska opkraves et ekstraordnart pen sonsbdrag pá 1 pct tf ATP fonden fra Ionmodtagere, selvstandge og modtagere af dagpenge og kontanthjalp Med henblk pá at begranse forbrug fnanseret ved belánng af den frvard fast ejendom, der er skabt ved de kraftge stgnnger ejendomsprserne, forhajes stempelafgften pa tllægslán fra 1,5 tl 5 pct Forhojelsen er mdlertdg og udlober ved udgangen af 1998 Der ska gennefores en række besparelser med henblk pá at reducere de statslge udgfter med 2 ma kr 1998 Fleksblteten og moblteten pá arbejdsmarkedet ska ages ved, at ledge ska tage mod rmelgt arbejde efter 6 máneders ledghed Begrebet "rmelgt arbejde" pracseres Sam tdg udvdes den ledges egen arbejdssognng efter 6 máneders ledghed tf at omfatte arbejde uden for det tdlgere fagomráde Det pracseres, at der altd er plgt tf at deltage omskolng, der kan age mulgheden for beskaftgelse For at undgá stuatoner med store forskelle ledgheden mellem tatlggende regoner styrkes AF's tvarregonale formdlng, og kravene tf geografsk mobltet styrkes Den nuvarende ret tf foraldreorlov med dagpenge lobet af de forste 14 uger efter fodslen forlanges fra to tf fre uger Mljoafgfterne for landbruget ska forages Der vl blve fremsat lovforslag om at ndfere en kvalstofafgft Men dertl kommer et for slag om "en markbar forhojelse" af afgften pá sprojtemdler Det overvejes lgeledes at tlbagefore CO2 og 502 afgfter tf landbruget pa en ny made Det er hdtl sket ved sar gebyrnedsattelser pa plante og veternaromrádet, men ska gvet fald efter eget onske ske pá grundlag af den momsbelagte omsatnng Det sákaldte mllonar knak lejevarden forhajes, sá den har lejevard pá seks pct kun ska betales af den del af den offentlge vurderng of fast ejendom, der fgger over 2,1 mll kr De prvate arbejdsgvere ska betale sygedagpenge tre uger mod dag to uger Sam tdg far arbejdsgverne mulghed for at volge, om de selv vl afholde udgften tl sygedagpenge de to ferste sygedage eller betale en hojere prame tl forskrngsordnngerne Det ska gores nemmere og bllgere at kobe og salge en ejerbolg Det ska ske ved en række andrnger af loven om handel med fast ejendom baseret pá det dé katalog, som en arbejdsgruppe fremlagde februar Paprgangen ska forenkles, omkostnngerne ska sankes og gennemsgtgheden pá markedet ska ages ved at ndfore en regel om, at alle bolger, der sattes tl salg, ska prasenteres pá Internettet Der ska ndfores tre nye lejelove Pá det prvate bolgmarked ska udlejerne tlskyndes tl at vedlgeholde ejendommene Beboerne ska have ndflydelse pá vedlgeholdelse og forbedrnger Pá det almennyttge omráde ska der skres beboerklagenavn Det ska vare lettere at fá tlbagebetalt og vsse tlfalde eftergvet studegald I et lovforslag ábnes der op for, at renten pá statsgaranterede studelán kan nedsattes Det ska ske ved, at golden refnanseres hypotekbanken Det foreslás at gore det mulgt at underskrve EDB dokumenter ved hjalp af en sákaldt dgtal sgnatur Hensgten er, at den dgtale sg natur ska vare lge sá gyldg som en hándskreven underskrft 7 okt Folkeafstemnng om Amsterdam traktaten I forbndelse med folketngets ábnng meddeler statsmnsteren, at den kommende folkeafstemnng om Amsterdam traktaten vl blve afholdt torsdag den 28 maj okt Forlg om begrænsnng of det prvate forbrug Regerngen ndgár, som et led bestrabelserne pa at begranse det prvate forbrug gennem opsparng, aftale med Venstre og Det Konservatve Folkepart Aftalen galder for 1998 og bestár bl a af folgende elementer: Der ska opkraves en mdlertdg pensonsopsparng hos lonmodtagere, selvstandge erhvervsdrvende samt dagpenge og kontanthjalpsmodtagere Belebet udgor 1 pct af arbejdsmarkedsbdragsgrundlaget Belob op tf frkortsgransen pá kr frholdes for den mdlertdge pensonsopsparng For modtagere af dagpenge og kontanthjalp ndbetales et beleb pá 1300 kr pá ársbass Loven ndebarer, at de ndbetalte bdrag overfores tf ATP fra de statslge told og skattemyndgheder, arbejdsloshedskasserne og kommunerne I november 1999 fordeler ATP de ndbetalte bdrag pa ndvduelle sarsklte kont Dsse kont blver forrentet, og de vl blve forvaltet separat fra ATP's almndelge formue Ved pensonsalderen, 67 ár, vl det ndestáende pá de ndvduelle kont blve udbetalt tf de enkelte kontohavere Ved dodsfald nden da udbetales det ndestáende pa kontoen tl boet (Nr 803/24 oktober) Der blver mulghed for at foretage en bolgopsparng, hvor renterne pa en sadan konto op tl 164

165 K I alt Okonomskpoltsk kalender 10 är er skattefre Ifolge ordnngen kan man 1998 hojst ndbetale kr pa en konto et pengensttut, og der ska som mnmum ndbetales 1200 kr Bolgopsparngen ska tl formal have enten keb of grund tl opforelse of bolg eller keb af bolg Desuden ndbetalng af ndskud, depostum eller forudbetalng of leje forbndelse med ndgfelse of lejemal Endvdere kob af andel, akte eller anpart selskaber, forennger og fællesskaber, hvor der er brugsret tl en beboelseslejlghed Der kan kke ndbetales pa kontoen efter 1998 Det opsparede belob kan tdlgst udbetales tre ar efter den forste ndbetalng, og det ska senest udbetales t ar efter, for at skattefrtagelsen for de tllobne renter bevares En udbetalng er betnget af, at det over for pengensttuttet dokumenteres, at pengene ska anvendes tl et of de nvnte formal (Nr 808/29 oktober) 23 okt Forhejelse of stempelafgften Folketnget vedtager den planlagte mdlertdge forhojelse of stempelafgften pa pantebreve ejerbolger og frtdshuse Lovens krafttrædelsestdspunkt er saledes den 25 oktober 1997, og den har vrknng fra og med den 23 oktober 1997 tl og med den 31 december 1998 Der er tale om en forhojelse fra 1,5 pct tl 5 pct (Nr 804/24 oktober) 27 okt Staten sælger Tele Danmark akter Den dansk stat sælger sne akter Tele Danmark tl den amerkanske telekoncern Amertech Tele Danmarks aftae med Amertech ventes at ndebære en fuldstændg prvatserng of Tele Danmark og samtdg gve den amerkanske partner fuld kontrol med Tele Danmark Amertech kober 34,4 pct of aktekaptalen Tele Danmark fra den danske stat for crka 21,1 ma kr, og ved at Tele Danmark kober for 10 ma kr akter tlbage fra staten, kommer Amertech tl at eje 42 pct of akterne og blver uden sammenlgnng den storste aktonær 27 okt Verdensomspændende uro pá akte berserne De seneste dages kraftge kursfald pa berserne Asen rammmer Europa forst pa dagen og derefter USA, hvor bersen New York for forste gang suspenderer aktehandlen for resten of dagen efter kraftge fald de toneangvende akter som folge of den fnanselle krse Asen 21 nov flytter Som folge af 0K's fnanselle krse meddeler 0Kledelsen, at man fra starten af 1998 flytter hovedkvarteret fra Kobenhavn tl Sngapore for at komme tttere pa sne hovedaktvteter Asen 21 nov EU topmede om arbejdsleshed Pa et EU topmade dskuterer EU's stats og regerngschefer, hvordan den europæske arbejdsloshed kan bekampes Trods uenghed om konkrete mal og ntatver tl bekæmpelse af arbejdslosheden udformes en job handlngsplan, som omhandler bl a folgende hensgtserklærnger: Unge ska have job eller uddannelsestlbud nden for 6 maneder, og langtdsledge ska have det samme nden for 12 mâneder 20 procent af alle ledge ska have tlbud om jobtrænng Samtlge EU landene ska udarbejde hand lngsplaner for beskaftgelsen, som fremlgges ved EU topmedet Cardff jun 1998 EU landene har 5 ar tl opfyldelse af dsse mal 1 dec Fnanslovsforlg Regerngen afslutter forhandlngerne om fnansloven for 1998 Regerngsparterne, Venstre, Det Konservatve Folkepart, Socalstsk Folkepart, CentrumDemokraterne og losgængeren Jacob Haugaard stemmer for den samlede fnanslov for 1998 Fnanslovsforlget bestar af en rkke delforlg, som er ìndgaet med forskellge parter Delforlgene omhandler bl a folgende elementer: Der ndferes nye afgfter pa chokolade, s, kaffe, te, og mneralvand, hvlket betyder, at et klo chokolade stger med 1,75 kr, s med 40 ore per lter, et klo kaffe med 1,65 kr, et klo te med 1,55 kr og mneralvand med 25 ore lteren Herudover ndferes afgfter pa emballage pa alle dunke og flasker Dog kke mejerprodukter flasker og med cn Radghedsreglerne ska strammes, hvlket bl a ndebærer, at ledge ska sage arbejde uden for deres arbejde allerede efter seks maneder Ledge ska endvdere særlge tlfæde vare parat tl en daglg transporttd pa fre tmer Kontanthjælpsmodtagere ska tlmeldes Arbejdsformdlngen og radghedsvurderes mere grundgt Brugerbetalngen pa arbejdsmarkedsuddan nelserne ska afskaffes, og der afsættes 75 mo kr tl uddannelsesaktverng of hejtuddannede uden arbejde Der ska oprettes 1000 nye uddannelsespladser pa de vderegaende uddannelser Der ska ydes 15 mo kr ekstra drftstl skud tl hajkolerne pg a faldende elevtal Endvdere oprettes en "alkolog uddannelse" under Mnnesotamodellen, hvor tdlgere alkoholkere behandler alkoholkere Fra 1 apr) fordobles barselsorloven for mend fra to tl fre uger De to uger placeres efter moderens barselsorlov, og den samlede barselsorlov forlænges fra de nuvarende 24 tl 26 uger For at nedbrnge brugen af pestcder med det formal at skre drkkevandet fordobles afgften pa pestcder Endvdere ska land brugets udlednng af kvælstof reduceres ved at sænke godnngsnormerne og ved ndforelse of en overforbrugsafgft, hvs de overskrdes Der afsttes yderlgere 5 mo kr tl afstnng og markedsforng af okologske produkter Endvdere fjernes gebyrer for kontrol of okologsk jordbrug Der afsættes 250 mo kr tl forbedrng of hjemmehjalpen ra De ædre ska mere frt kunne bestemme, hvordan den tldelte hjælp ska bruges Nye regler ska skre, at hjemmehjælpen faktsk blver ydet, og at aflyste tmer "betales tlbage " Der afsættes 200 mo kr over tre ar tl at forbedre forholdene pa stræknngen mellem Kobenhavn og Rngsted Derudover ska der ndsættes fere og længere toge Jylland, og S togsnettet hovedsomradet ska forbedres og udbygges Der ska afsættes 250 mo kr 1998 tl et nyt bygger 0restaden tl brug for Rgsarkvet Der afsættes 100 mo kr ekstra 1998 tl ndsats sær mod de særlge krmnaltetsproblemer storbyerne, og domstolene far yderlgere 80 mo kr med henblk pa at nedbrnge ventetder retsvasenet Afskrvnngsperoden for goodwll reduceres fra 10 tl 7 ar for at lette problemer forbndelse med generatonsskfte vrksomheder feb Forlg om vandm Feet Regerngsparterne, Venstre, Det Konservatve Folkepart og Socalstsk Folkepart ndgar forlg om en ny plan for vandmljoet Det overordnede mal er at snke udlednngen af kvælstof med tons lobet af fem an Det ska bla ske ved hjælp af felgende tltag: Landmændene ska gode 10 pct mndre, og husdyrgodnngen ska udnyttes bedre Fra efteraret afkræves der boder af landmnd, som goder for meget For overforbrug op tl 30 kg pr hektar blver baden 10 kr pr kg godnng, og for hojere overforbrug straffes med en bode pa 20 kr pr kg Der ska ndferes en generel godnngsafgft pa 5 kr pr kg Der ska afsættes ekstra penge tl etablerng af vade enge, skovrejsnng og omstllng tl okologsk landbrug, der ska erstatte ntensvt dyrket landbrugsjord, som udleder for mange nærngsstaffer Landmændene ska plante efterafgroder, som opsuger kvælstof 11 marts Folketngsvalg Der afholdes valg tl Folketnget, som resulterer folgende mandatfordelng (angaende den tdlgere mandatfordelng: Se "21 september 1994'): Socaldemokratet 63 Radkale Venstre 7 Konservatve Folkepart 16 Centrum Demokraterne 8 Socalstsk Folkepart 13 Dansk Folkepart 13 Krstelgt Folkepart _ 4 Venstre _ 42 Fremskrdtspartet 4 Enhedslsten Hertl kommer to mandater valgt Gronland og to mandater valgt pa Færoerne Valgresultatet betyder, at den hdtdge mndretals regerng under ledelse of Poul Nyrup Rasmussen fortsætter 16 marts Ændrnger EMS samarbejdet Som folge of den valutakursjusterng, der er vedtaget er central kursen for rske pund opskrevet med 3 pct Græske drachmer er ndtradt EMS med udsvngsgrænser pa +/ 15 pct Der gælder herefter folgende nterventonskurser for rske pund og græske drachmer mellem Dan marks Natonalbank og valutahandlerne: Kobekurs: 815,774 DKK pr 100 IEP Kobekurs: 1,81948 DKK pr 100 GRD Salgskurs: 1099,95 DKK pr 100 IEP Salgskurs: 2,45331 DKK pr 100 GRD Interventonskurserne for de ovrge EMS valutaer er uændrede Kursjusterngen ndebrer, at centralkurserne over for ECU ændres for samt lge EMS valutaer De nye centralkurser er folgende: Danmark 1 ECU = 7,54257 DKk Tyskland 1 ECU = 1,97738 DEM Frankrg 1 ECU = 6,63186 FRF Belgen 1 ECU = 40,7844 BEF Holland 1 ECU = 2,22799 NLG Irland 1 ECU = 0, IEP Spanen 1 ECU = 168,220 ESP Portugal 1 ECU = 202,692 PTE 0strg 1 ECU = 13,9119 ATS Fnland 1 ECU = 6,01125 FIM Italen 1 ECU = 1957,61 ITL 165

166 Okonomskpoltsk kalender Grækenland 1 ECU = 357,000 GRD For engelske pund, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 6, GBP 23 marts Overenskomstaftale pá ndustromrádet Dansk Industr og CoIndustr ndgár overenskomstaftale, som ndebærer at mndstelonnen forhojes med 2 kr tmen fra 1 marts 1998 og 1 marts 1999 Endvdere omhandler forlget bla folgende elementer: Tlleg: Genetlleggene forhojes med 8,5 pct 1 marts 1999 Penson: Pensonsndbetalngerne stger 1 jul 1998 og 1 jul 1999 med 0,9 pct Fra sommeren 1999 opsparer arbejdere alt 5,7 pct af lonnen og funktonerer 4,8 pct Arbejdstd: Arbejdstden ved skfteholdsarbejde nedsættes 4 oktober 1999 fra 35 tl 34 tmer om ugen Endvdere kan den ugentlge arbejdstd andres ud over 37 tmer ved lokal affale, men man vl stadg have en árlg arbejdstd pá 1924 tmer Der ydes en ekstra frdag om äret, det juleaftensdag gores tl en betalt frdag Barsel: Len under barsel 14 uger forhojes fra aprl 1998 tl 115 kroner tmen For funktonerer haves den mánedlge maksmale barselslon tl kroner Telearbejde: Parterne har aftalt rammerne for, hvordan hjemmearbejde kan udfores Rammen udfyldes ved lokale aftaler 23 marts Mnsterlste Efter det nylgt afholdte valg tl Folketnget pre senterer Statsmnstereren sn regerng, som beetle af 19 mnstre: Statsmnster Poul Nyrup Rasmussen f konommnster og mnster for nordsk samarbejde Fnansmnster Udenrgsmnster Justtsmnster Skattemnster Mljo og energmnster Indenrgsmnster Forsvarsmnster Arbejdsmnster Erhvervsmnster Socalmnster Fodevaremnster Sundhedsmnster Trafkmnster Kulturmnster Undervsnngsmnster Forsknngsmnster Bolg og bymnster Mnster for udvklngsbstand Maranne Jelved Mogens Lykketoft Nels Helveg Petersen Frank Jensen Ole Staved Svend Auken Thorkld Smonsen Hans Hekkerup Ove Hygum Pa Gjellerup Karen Jespersen Henrk Dam Chrstensen Carsten Koch Sonja Mkkelsen Elsebeth Gerner Nelsen Margrethe Vestager Jan Trojborg Jytte Andersen Poul Nelson 24 apr/ Nej tl overenstkomstaftale Resultatet af overenskomstforhandlngerne mellem Dansk Industr og Co Industr nedstemmes af lonmodtagerne Med en stemmeprocent pá 47 pct stemte 55 pct nej tl meglngssktsen, mens 45 pct stemte ja Lonmodtagernes nej tl forhandlngsresultatet betyder, at Danmark for forste gang 13 fr kastes ud en storkonflkt fra mandag 27 aprl 3 maj EU topmede Bruxelles EU's stats og regerngschefer udnevner hollenderen Wm Dusenberg, som den forste presdent for Den Europeske Centralbank (ECB), der oprettes fra 1 januar 1999 Efter kraftg pres fra fransk sde og strd med ntentonerne Maastrcht traktaten, som krever en olle frs embedsperode, ndgár man pá EU topmodet kom proms om, at Wm Dusenberg efter godt 4 ár afloses af franskmanden Jean Claude Trchet, som ska lede ECB de nattte 4 fr 6 maj Regerngsndgreb storkonflkten Elter sammenbrud forhandlngerne mellem DA og LO presenterer regerngen det poltske ndgreb, der afslutter storkonflkten Danmark Indgrebet betyder at: der gves 2 ekstra frdage pr kalenderár tl alle, der har veret ansat over 9 máneder vrksomheden Hvs man har Ion under sygdom, er frdagene ogsf med fuld Ion der gves 3 omsorgsdage (2 dage 1998 og yderlgere 1 dag 1999) tl lonmodtagere med hjemmeboende born under 14 ár, hvs den págeldende har veret ansat over 6 máneder vrksomheden Har man ret tl Ion ved barns ferste sygedag, er de nye frdage ogsá med fuld Ion arbejdsgvere omfattet af konflkten slpper med en forhojelse af pensonsbdraget pá 0,5 pct mod planlagt 0,9 pct alle arbejdsgvere slpper fra 1 januar 1999 for at betale det nye sygedagpengebdrag pá 325 kr pr ansat Overenskomsterne trader kraft ved mdnat natten mellem 7 og 8 maj, og gelder frem tl 1 marts 1999 Overenskomsterne &elder for lonmodtagere og arbejdsgvere, der var omfattet af forlgsmandens meglngsforsag af 31 marts 1998 Der er altsf ngen ekstra feredage og omsorgsdage tl lonmodtagere, der kke var en del af urafstemnngen Regerngens forslag tl ndgreb blev vedtaget of Folketnget 7 maj Hovedparten af parterne stemte for regerngsndgrebet med undtagelse af Socalstsk Folkepart og Enhedslsten, som stemte mod, mens Dansk Folkepart undlod at stemme 11 maj Tele Danmark storfuson Tele Danmarks hovedaktoner Amertech ndgár aftale om fuson med det amerkanske teleselskab SBC Communcatons Inc 28 maj Folkeafstemnng om Amsterdamtraktaten Folkeafstemnngen om Amsterdamtraktaten resulterer et dansk ja tl den nye EU traktat 55,1 pct stemte ja, mens 44,9 pct stemte nej 17 jun Pnsepakken SR regerngen ndgár forlg med Enhedslsten og Socalstsk Folkepart om pnsepakken Forlget ndeholder bla folgende elementer: Den mdlertdge forhojelse af ATP bdraget med 1 pct, som regerngen gennemforte efteráret 1997, gores nu permanent Samtdg blver ordnngen endret sfledes, at alle lonmodtagere far det samme udbetalt uanset, hvor meget de har ndbetalt Den tvungne pensonsopsparng ska ndbetales af alle mellem 17 og 66 ár Nfr man fylder 67, vl man lá udbetalt pensonsopsparngen rater over 10 fr (Nr 468/1 jul) Forlget om pnsepakken ndeberer en lang rekke endrnger personskatteloven Blandt /ovens mange bestemmelser kan fremheves, at det skrf skatteloft forhojes fra 58 tl 59 pct, og folge loven nedsættes bundskatten fra 8 tl 5,5 pct 2002 Nedsettelsen sker gradvst med 0,5 pct 1999 og 2000 og 0,75 pct 2001 og 2002 Bundfradraget for mellemskatter haves med 8000 kr om äret fra tl kr 2002 Skatteprocenten for mellemskatten er uforandret 6 pct Fra 1999 kan renteudgfter kke længere trækkes fra grundlaget for mellemskatten Fra ár 2000 kan renteud gfter kun fratrækkes med 50 pct grundlaget for bundskatten Fra og med 2001 kan renteudgfter stet kke fratrækkes grundlaget for bundskatten Der ndfores en overgangsordnng for personer med renteudgfter over 20 pct of den personlge ndkomst Rabatten er 4 pct fr 2000, 8 pct 2001 og 2002, 6 pct 2003, 4 pct 2004 og 2 pct 2005 Rabatten bortfalder 2006 Fradrag som faglgt kontngent, a kasse og transportfradrag kan kke længere trekkes fra ved beregnngen af bundskatten fra ár 2002 Fra og med 1999 kan ndbetalnger tl kaptalpenson kke længere fratrækkes grundlaget for topskatten (der er uforandret 15 pct) (Nr 423/26 jun) Bruttoskatten fastholdes uforandret pá 8 pct Men den nuverende opdelng of bruttoskatten tre forskellge fonde slojfes Fra 1999 etableres en samlet Arbejdsmarkedsfond som afloser for Dagpengefonden, Aktverngsfonden og Sygedagpengefonden Desuden skal bruttoskatten nu ogsá bruges tl at fnansere fortdspenson (Nr 424/26 jun) Fra og med ndkomstáret 2002 kan skatteplgtge med en ndkomst, der kke overstger kr yderlgere fratrakke 25 pct af befordrngsfradraget, dog hojest 6000 kr Den skattemessge verd of frmabler haves fra 23 tl 25 pct Fra 1999 forhojes endvdere verd grenserne for fr frmabl fra tl og fra tl kr (Nr 427/26 jun) Lejeverden of egen bolg og dertl knyttede standardfradrag afskaffes fra og med fr 2000 Lejeverden erstattes af en kommunal ejendomsskat baseret pf den offentlge ejendomsvurderng For bolger op tl en verd pá 215 mo kr skal der betales 10 promlle of ejendomsverden for nuverende bolgejere dog kun 8 promlle For bolger, der har en vurderng over 2,15 mo kr betales der 30 promlle af den del of ejendomsvurderngen, der overstger 2,15 mo kr Det nuverende standardfradrag erstattes for nuverende ejere af et fradrag ejendomsskatten pá 4 promlle, dog maksmalt 1200 kr Pensonster, der er fyldt 67 fr, vl fá et nedslag den beregnede ejendomsverdskat pá 4 promlle, dog maksmalt 6000 kr for helárshuse og 2000 kr for sommerhuse Efterlonsmodtagere, folkepensonster og fortdspensonster, der er fyldt 60 fr, beskyttes fra fr 2000 af en regel, der sger, at deres ejendomsverdskat maksmalt kan stge med 500 kr om Aret (Nr 425 og 426/26 jun) Fra 1 januar 1999 afskaffes den nuverende realrenteafgft og erstattes med en fast kaptalafkastbeskatnng pá 26 pct (Nr 430/26 jun) Som en del af pnsepakken vedtager Folketnget en rekke afgftsforhojelser De nye gronne afgfter skal gennemferes over peroden fra 1998 tl fr 2002: Benznafgften forhojes med 50 ore nkl moms pr lter den 1 januar januar 2000 forhojes den med yderlgere 12,5 ore nkl moms pr lter, og det gentages 1 januar 2001 og 1 januar 2002 Forhojelser ud over 1999 er dog betnget af afgftsstgnnger Tyskland Fyrngsole stger med 21 ere pr lter den 1 jul 1998 og yderlgere 3 ore 1 januar 2002 Elvarmestger med 1,5 ore pr kwh den 1 januar 1999, 2000, 2001 og 2002 El tl andet end varme stger med 6 ore pr kwh tl 52 ore pr kwh Denne forhojelse suppleres dog med 1,5 ore pr kwh den 1 januar 1999, 2000, 2001 og 2002 Naturgas stger fra 164 ere pr m3 tl 202 ere pr m3 (Nr 437/26 Jun) 166

167 Okonomskpoltsk kalender 25 aug Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsatter lovforslag nr 120 af 25 august tl fnanslov for fnansáret sept S/agterfuson Danmarks to sterste slagterselskaber Dansh Crown og Vestjyske Slagterer meddeler, at de fusonerer 1 okt Kraftge fald aktekurserne Negatve nyheder om den japanske fnanskrse forvarrer yderlgere den globale fnansuro Aktemarkederne USA og Europa oplever kraftge fald aktekurserne De markante aktekursfald medforer en global flugt over mere skre oblgatoner 6 okt Regerngsprogram Folketnget starter med statsmnsterens áb nngstale, som ndeholder bla felgende hensgtserklarnger: Alle langtdsledge ska have et job eller uddannelsestlbud senest ved udlobet af de forste 12 máneders ledghed Alle unge under 25 Ar ska have tlbuddet nden seks máneder Herefter ska mndst 75 pct af ledghedsperoden bruges tl aktverng Alle langtdsledge ska have et job eller uddannelsestlbud senest ved udlobet af de forste 12 máneders ledghed Alle unge under 25 Ar ska have tlbuddet nden seks máneder Herefter ska mndst 75 pct af ledghedsperoden bruges tl aktverng Dagpengeperoden sattes ned fra fern tl fre Ar Heraf kan man vare pa dagpenge et Ar og ska vare aktverng tre Ar Sarreglen for de 5054 árge fjernes, sá de lgestlles med ledge de ovrge aldersgrupper Dvs de fár ret og plgt tl at deltage uddannelse og aktverng med henblk pa at fnde varg beskaftgelse Aktverng ska hajere grad end tdlgere málrettes konkrete jobs eller konkrete vrksomheder, og arbejdsgverne fár starre medansvar og forplgtgelse tl at tage ledge jobtranng og ansatte voksenlarlnge Reglerne forbndelse med sygdom under ledghed strammes Der foretages blandt andet skarpet rádghedsvurderng, nár den ledge to gange har sygemeldt sg forbndelse med formdlng eller aktverng Dagpengene ska beregnes pá en ny máde Mens man dag overfor a kassen ska fremvse lensedler for de seneste 12 uger, sá ska dagpengene fremover beregnes ud fra den samlede ársndkomst De nye reger ska ferst trade kraft 2001 efter (brng med arbejdsmarkedets parter Der ska udstedes en garant for efterlen tl alle borgere, der er fyldt 60 Ar Der ska skares tlskuddene tl bolgstotte sar tl velstllede pensonster Samtdg ska der ndfores en bundgranse, sá alle ska betale 833 kr af sn husleje svarende tl kr árlgt Selskabsskatten ska nedsattes fra 34 tl 32 procent Bernepasnngsorloven ska gores mere fleksbel ved at opblede kravet om, at man ska holde mndst 13 ugers orlov Det ska vare lettere for forældre at lade deres born passe prvate pasnngsordnnger Kommuneme fár lov tl at forhoje tlskuddet tl forældre, der fravælger den kommunale vuggestue eller bernehave De enlge forældre ska hjalpes bedre Enlge smábernsforældre, som kke kan sge ja tl et job, ford kommunen kke kan skaffe pasnng tl bernene, ska kke langere vare henvst tl at leve for mndre end det, man normalt kan fá kontanthjalp Stuatonen dag tvnger dsse forældre tl at tage bernepasnngsorloven med den tlhorende lave ndtagt pá 60 procent of arbejdsleshedsdagpengene En lovandrng ska gve de enlge forsargere ret tl et tlskud, sá deres samlede ndkomst kommer op pá den normale kontanthjælp for forsargere Handel med fast ejendom ska gores enklere og bllgere Samtdg ska ejendomsmaglernes vrksomhed andres pá en række vasentlge punkter Branchen forplgtges tl at oprette et falles sogesystem pá et offentlgt mede Det betyder prakss, at alle ejendomme sattes tl salg et falles regster pá Internettet Kobsaftalen ska fremover udformes sádan,at selve kobet tydelgt blver adsklt fra fnancerngsdelen Der ska lægges en eure granse pá CO2 udslppet, sá det svarer tl Danmarks forplgtgelser Kyotoaftalen Det ska gores dyrere at kore deselbl Det sker for at modvrke, at folk sktter benznbler tl deselbler, nár benznafgften forhojes henhold tl pnsepakken 25 nov Fnanslovsforlg Regerngen afslutter forhandlngerne om fnansloven for 1999 Regerngsparterne, Venstre, Det Konservatve Folkepart, Centrum Demokraterne og Krstelgt Folkepart stemmer for den samlede fnanslov for 1999 Fnansloven bestár of en række reformer af efterlen, penson, arbejdsmarkedet og bolgstotte Med henblk pá at skre en langsommere og mere gradvs tlbagetraknng fra arbejdsmarkedet gennemfores et nyt tlbagetraknngssystem med vrknng fra 1 jul 1999 Ændrngerne fár kke betydnng for personer, der er fyldt 60 ár nden den 1 jul 1999 Folkepensonsalderen sattes ned tl 65 ár Der ndferes et efterlenskontngent, som ska betales 25 ár, for at man er berettget tl efter Ion Fra 1999 blver a kassebdraget fra 1999 delt to et bdrag, der gver ret tl dagpenge ved ledghed og et andet, der gver ret tl efterlen Og lonmodtageren ska fulde 25 ár betale det sarlge efterlenskontngent, hvs man ensker at abonnere pá efterlonsordnng Gár man pá efterlen som 60 árg, fár man kun 91 pct af den maksmale dagpengesats hele efterlonsperoden, og samtdg modregnes al form for pensonsudbetalnger, ogsá selv om de kke udbetales Tl gengald vl de lonmodtagere, der valger at fortsatte med at arbejde tl de fylder 62 ár, fá fulde dagpenge hele efterlensperoden, samtdg med at pensonsudbetalnger kke vl blve fratrukket efterlonnen Efterlensberettgede, der arbejder op tl 2 ár efter opnáelse af efterlensret, fár ved yderlgere arbejde ret tl et nedslag skatten ved folkepensonsalderen svarende tl kr árlgt Der ndfares en enstrenget efterlenssats pá crka 68 kroner tmen Retten tl dagpenge kortes af fra fern tl fre ár Alle unge under 25 ár fár plgt og ret tl aktverng efter et halvt Ars ledghed I dag er det kun unge uden en kompetencegvende uddannelse, der ska aktveres tdlgt Ogsá de aldste grupper pá arbejdsmarkedet ska aktveres Det betyder, at de 50 tl 55 árge nu ogsá fár ret og plgt tl aktverng, nár de er ledge Sarreglen om forlænget dagpengeret for 50 tl 59 árge begranses tl de 55 tl 59 árge Der ndfares ogsá ret og plgt tl aktverng for personer omfattet af sarreglen Bolgstetten tl pensonster lægges om, sáledes at pensonster med ndkomster pá kr eller derunder hojst má mste 500 kr árlgt som felge af omlagnngen Den ekstraordnare forhejelse af stempelafgften for tllægsán ejerbolger fra 1,5 pct tl 5,0 pct fastholdes frem tl 1 december 1999 For at dampe aktvteten byggeret lægges der et loft pá 5 ma kr pá nybygger den almennyttge sektor, svarende tl nybygger af hojst 6000 bolger 1999 Samtdg reduceres kvoten af andelsbolger fra 1000 tl 750 Selskabskattesatsen reduceres fra 36 pct tl 32 pct 1999, og der arbejdes pá yderlgere en nedsattelse tl 30 pct 2000 Arbejdsgvernes bruttoskat arbejdsmarkedsbdraget ophaves fra ár 2000 Der gennemfores en lang rakke admnstratve lettelser for smá vrksomheder Der ndfores en ventelstegarant pá lvstruende sygdomme Det drejer sg om hjertesygdomme, bryst lunge og tarmkraftsygdomme Hvs kke hjemamtet kan anvse en behandlng enten pá et sygehus, et prvathosptal eller udlandet, blver det Sundhedsstyrelsens opgave Kan den heller kke klare opgaven har patenten ret tl sev at fnde behandlng enten Danmark eller udlandet pá hjemamtets regnng Medcntlskudssystemet lægges om sáledes, at de der har store udgfter fár det sterste offentlge tlskud Et forbrug pá under 500 kroner má patenten sev betale Fortdspensonssystemet ska reformes sáledes, at kommunerne fár plgt tl at styre arbejdstranngen og revalderngen af klenter hos prvate vrksomheder Statens betalngsdel af udgften tl fortdspenson sattes ned Sygedagpengereg lerne blver andret, sá kommunerne fár en starre udgft og dermed en tlskyndelse tl at fá folk vak fra sygedagpenge og revalderng jan lndfarelse af falles valuta EU trader nd den tredje fase af den 0konomske og Montare Unon, og 11 EU lande (Fnland, Tyskland, Luxembourg, Holland, Belgen, Irland, 0strg, Frankrg, Spanen, Portugal og Italen) afskaffer pá papret deres valutaer og ndleder et samarbejde om en falles valuta, euroen 1 jan Kronens centralkurs og udsvngsgrænser ERM 11 Fra 1 januar 1999 deltager kronen EU's nye valutakursmekansme ERM II Efter vedtagelsen af de faste omregnngskurser mellem euroen og de hdtdge natonale valutaer for de lande, der ndferer euroen fra den 1 januar 1999, har Danmark, Grakenland, eurolandene og Den Europaske Centralbank, ECB, fastsat central kurser for kronen og drachmen over for euro Kronens centralkurs over for euro ERM II er beregnet pá bass of den hdtdge centralkurs over for D mark EMS samarbejdet pá 381,443 DDK pr 100 DEM og omregnngskursen fra D mark tl euro: Centralkurs: 746,038 DKK pr 100 EUR Udsvngsbándet for kronen er fastsat tl +1 2,25 pct, og nterventonskurserne er: Salgskurs: 762,824 DKK pr 100 EUR Kobekurs: 729,252 DKK pr 100 EUR De ugenkaldelgt fastláste omregnngskurser mellem euroen og valutaerne de EU lande, der ndferer euroen den 1 januar 1999, er: 1 euro = 40,3399 belgske franc = 1,95583 tyske mark 167

168 I alt Okonomskpoltsk kalender = 166,386 spanske pesetas = 6,55957 franske franc = 0, rske pund = 1 936,27 talenske lre = 40,3399 luxembourgske franc = 2,20371 hollandske gylden = 13,7603 ostrgske schllng = 200,482 portugsske escudos = 5,94573 fnske mark 25 feb Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgar forlg med de kommunale arbejdsgvere Ved forlget far de kommunalt ansatte tre feredage, som gves en ad gangen alle tre overenskomstar De ansatte kan vælge at droppe fere dagene mod en kontant udbetalng Forlget ndebærer, at de ansatte far alt 7,55 pct mere Ion over de næste tre fr Af den samlede okonomske ramme blver de generelle lonstgnnger overenskomstperoden dog kun pf 5,46 pct Derudover anvendes 0,97 pct tl en puljefordelng, 1 pct tl at fnancerer den ekstra fere samt 0,19 pct tl penson Dertl kommer regulerngsordnngen, som betyder, at forskellen mellem lonudvklngen pa det offentlge og det prvate arbejdsmarked kke blver for stor Regulerngsordnngen vl ndebære en lonstgnng det forste ár pf 0,70 pct af ordnngens ramme Arbejdsgveren far ret tl at dsponere mere fleksbelt over medarbejderens arbejdstd De centrale regler for arbejdstd kan som noget nyt afvges lokalt, og overarbejde kan udbetales kontant stedet for afspadserng Ansatte pa 21 fr eller derover, med et ars fastansttelse bag sg, far adgang tl arbejdsmarkedets pensonsordnnger Tdlgere var alderskravet 25 fr, med mndst fre ars ancenntet Arbejdsgvernes ret tl at fyre ansatte med mere end 120 sygedage pf et fr afskaffes Socaldemokratet 16,5 Radkale Venstre 9,1 Konservatve Folkepart 8,5 CentrumDemokraterne _ 3,5 Socalstsk Folkepart 7,1 JunBevgelsen 16,1 Folkebevgelsen mod EU 7,3 Dansk Folkepart 5,8 Krstelgt Folkepart 2,0 Venstre 23,4 Fremskrdtspartet 0,7 100,0 Ovennvnte stemmefordelng gver folgende kanddatfordelng: 5 kanddater tl Venstre, 3 kanddater tl Socaldemokratet og JunBevgelsen og 1 kanddat tl Det Radkale Venstre, Det Konservatve Folkepart, Socalstsk Folkepart, Folkebevgelsen mod EU og Dansk Folkepart 10 jun Fredsplan for Kosovo FNs Skkerhedsrad vedtager en fredsplan for Kosovo Fredsplanen betyder, at de forste nternatonale fredsstyrker kan rykke nd Kosovo samtdg med at de jugoslavske tropper ndleder deres tlbagetrknng 26 feb Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgfr forlg med fnansmnsteren Overenskomstresul tatet lgner hovedtræk aftalen pa det kommunale omrade Forlget ndebrer en lonstgnng pa 7, 5 pct og en vdereforelse af regulerngsordnngen De statsansatte far 3 ekstra feredage over de kommende tre fr Den ferste frdag kan afvkles fra 1 aprl 1999 for alle, der har mndst seks maneders beskæftgelse staten De tre feredage kan efter aftale ogsâ udbetales som Ion Lgesom de kommunalt ansatte ma ogsâ de statsansatte ndstlle sg pf at vere mere fleksble, nar det gælder tlrettelggelsen af deres arbejdstd, som aftales lokalt Kompetenceudvklng af de ansatte far hoj prortet, hvlket bla betyder, at der med vrknng fra 1 aprl 2000 oprettes et særlgt statslgt Center for Kompetence og Kvaltetsudvklng 10 marts Mejerfuson Danmarks to sterste mejerselskaber MD Foods og Klever Mælk meddeler, at de vl fusonere 10 marts Fuson den fnanselle sektor Unbank meddeler, at de opkober Tryg Baltca Forskrng 24 marts NATO akton mod Jugoslaven NATO ndleder luftangreb mod mltære mal Jugoslaven for at stoppe serbske overgreb pf den kosovoalbanske befolknng 10 jun Valg tl Europa Parlamentet Der afholdes valg tl Europa Parlamentet, som resulterer folgende procentvse stemmefordelng: 168

169 de Stkordsregster A Aborter legale, 35 Abortkvotenter, 35 AC antal medlemmer, 50 Admnstraton offentlg, Adoptoner, 35 Affald, 25 efter oprndelse, 25 Afgfter, 24; 129 mne, 24 Afgerelser for straffelovsovertrdelser, 6465 Aflenng af ansatte de enkelte erhverv, 117 Akademkere antal AC, 50 Aktendeks, 98 Akter, 9899 Akteselskaber, 7879; 87 Aktver Natonalbanken, 97 pengensttutters, 99 pá kaptalbalancen, 105 Aktverng, 50 Alder befolknngen efter, 3031 gennemsntlg personndkomst efter, 66 Alderdom socale udgfter tl, 59 Aldersntegrerede nsttutoner, 56 Alkoholforbrug, 72 Almene gymnasale uddannelser, 42 Almndelg realkredt, 99 Amter folketal, 32 Amtskommuner udgfter, Anbrngelse uden for hjemmet, 57 Andelsforennger, 7879 Anfordrng ndlán, 99 Anmalsk produkton, 82 Anmalske landbrugsprodukter eksport af, 102 Anlægsudgfter mlje, 24 Anmeldte forbrydelser, 64 Anpartsselskaber, 7879; 87 Arbejdere antal, 49 ved bygge og anlægsvrksomhed, 90 Arbejderlon forskellge lande, 139 Arbejdslese, 4849; 5154 Arbejdsleshed forskellge lande, 138 Arbejdslashedsdagpenge, 128 Arbejdslashedsforskrede, 5154 Arbejdsleshedskasser, 53 Arbejdsmarkedets organsatoner, 50 Arbejdsmarkedets tllægspenson, 60; 128 Arbejdsmarkedsbdrag, 129 Arbejdsmarkedspoltske foranstaltnnger, 50 Arbejdsstandsnnger, 50 Arbejdsstllng befolknngen efter, 49 Arbejdsstyrken, 4849 Arbejdsulykker udgfter tl, 59 Areal forskellge landes, 134 landbrugsbedrfter fordelt efter, 80 Arveafgft, 129 Astma dade af, 36 Asylansogere verdens, 135 Asylansognnger, 38 ATP, 60; 128 Avser, 45 B Balance ndustr, 87 pengensttutternes, 99 Banker, 97; 105 crkulerende akter, 99 oblgatoner og akter, 98 Barselsdagpenge, 61 Bedrager, 64 Bedrfter specalserng, 81 Befolknngen over 65 ár forskellge lande, 134 Befolknngstlvækst, 34 Befolknngstæthed forskellge lande, 134 Befolknngsudvklngen, 34 Bekldnng konsum, 119 Bekæmpnngsmdler, 26 Benzn, 28 Benznafgft, 129 Beskæftgede, 4849 enkelte erhverv, 118 den socale sektor, 58 ved bygge og anlgsvrksomhed, 90 Beskftgelse udgfter tl, 59 Beskæftgelsesfrekvens, 48 Betalngsbalancen, 104 forskellge lande, 138 nettondtægter, 104 Bbloteker, 45 Bdrag tl socale ordnnger, 129 Bler, 9394 antal famler med, 72 efter alder, 93 trafkarbejde, 94 Bografer, 47 Blandsæd, 81 Blufærdghedskrænkelse, 64 Bogsalg, 45 Bolg konsum, 119 prsndeks, 74 Bolgbenyttelse, 119 Bolgbygger, 91 bruttonvesternger, 120 Bolger, 8889 bygger, 91 Bolgforhold, 88 offentlge udgfter tl, 125 Bolgskrng, 60 Bolgstette, 59; 128 Bolgydelse, 60 Borgerlg retspleje, 64 Branche ndustrvrksomheder, 55; 8687 Branchefordelng af bankers og sparekassers udlán, 99 Bronchts dode af, 36 Bruttoenergforbrug, 2829 Bruttofaktorndkomst, landbruget, 84 offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, Bruttonvesternger faste, 120 forskellge lande, 142 landbruget, 83 natonale, 108 Bruttonatonalndkomst, 111 Bruttonatonalprodukt, forskellge lande, Bruttoopsparng husholdnngssektor, 114 natonalregnskabet, 111 natonal, 111 offentlg servce og forvaltnng, 112; 124 selskabssektor, 113 Bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, ; 117 de enkelte erhverv, 117 Bruttoreproduktonstal, 35 Bruttoudgfter mljo, 24 Bruttoværdtlvkst, husholdnngssektor, 114 de enkelte erhverv, 116 offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Brændsel engros og rávareprsndeks, 75 forbrug, 28 konsum, 119 prsndeks, 74 Busser, 9394 trafkarbejde, 94 Byerhverv mport af varer tl, 102 Byg, 81 Bygge og anlgsvrksomhed, 7879; 9091 aflennng af ansatte, 117 antal beskæftgede, 118 antal lenmodtagere, 118 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttoværdtlvkst, 116 forbrug af energ, 29 mport af varer, 102 produktonsvrksomhed, 115 Byggelán, 9899 Byggeomkostnngsndeks, 89 Bygger, 7879; 8991 bruttonvesternger, 120 Bytteforholdet udenrgshandelen, 103 Bælgsæd, 80 Bader, 65; 129 Boger, 45 Born bbloteker, 45 bolger, 88 Bornefamleydelse, 128 Bornehaver,

170 Stkordsregster Bornetlskud, 128 Borsnoterede paprer, 99 Borsomstnngen, 99 C Campngpladser antal overnatnnger, 92 Campngvogne, 93 Cancer dode af, 36 Checks, 9899 Cgaretter forbrug, 72 Crkulerende borsnoterede paprer, 99 Cvlstand befolknngen efter, 40 CO2, 26 D DA, 50 Daghjem personale, 58 Dagnsttutoner, 56; 58 Dagnsttutonstakster, 56 Dagpenge ved sygdom og fodsel, 61 Dagpleje, 56 personale, 58 Dagspresse, 45 Dankort, 97 Danmarks Natonalbank, 97 98; 105 Danmarks Rado, 46 Dansk Arbejdsgverforenng beskæftgede hos medlemmer af, 50 DAU underskud /overskud, 123 Deltdsbeskæftgede, 48 Detalhandel, Drekte skatter, 129 Dskonto, 98 Dsponbel bruttonatonalndkomst, 111 Dsponbel ndkomst husholdnngssektor, 114 Offentlg servce og forvaltnng, 112 pr husstand, 69 selskabssektor, 113 Dsponbel natonalndkomst, 111 Dstrktspresse, 45 Dokumentfalsk, 64 Drftsndtægter offentlg servce og forvaltnng, 124 Drftsoverskud offentlg servce og forvaltnng, 124 Drftstlskud landbrug, 84 Drftsudgfter mljo, 24 offentlg servce og forvaltnng, 124 Drkkevarer forbrug af, 72; 74 konsum af, 119 prsndeks, 74 Dræbte færdselsuheld, 96 DSB, 94 Dyrket areal, 8081 Dobte pct of fodte, 45 Dode, 34; Dodfodte, 35 Dodshyppghed, 36 Dodsársag dude efter, 36 Dognnsttutoner for born og unge, 58 E Effektv oblgatonsrente, 98 EFTAlande eksport tl, 101 mport fra, 100 Efterkommere efter ndvandrere, 38 Efterlon, 50; 63; 128 Efterlonsmodtagere antal, 49 Ejendomsforbrydelser, 6465 Ejendomssalg, 7677 Ejendomsskat, 129 Ejendomsværder, 77 Ejerbolger husstande og beboere, 72; 88 salg, 7677 tvangsauktoner over, 77 Ejerform af vrksomheder, 7879 Eksport, af anmalske landbrugsprodukter, 82; 102 af korn, 80 fordelt pá bestemmelsesland, 101 natonalregnskabet, 108; 111 transportmáde, 95 Eksport af varer, tl forskellge lande, 140 Elevbestanden, 42 Elforsynng, 28 EInstallatorer, 90 Endelg anvendelse af varer og tjenester, 110 Energ eksport af, 102 engros og rávareprsndeks, 75 mport af, 102 Energforbrug, 2829 forskellge lande, 136 Energforsynng aflonng af ansatte, 117 antal beskæftgede, 118 antal lonmodtagere, 118 bruttoværdtlvækst, 116 produkton, 115 Energprodukton forskellge lande, 136 Energudgft erhverv og husholdnnger, 29 Enfamlehuse bygger, 91 salg, 7677 tvangsauktoner over, 77 Engros og detalhandel aflonng af ansatte, 117 antal beskæftgede, 118 antal lonmodtagere, 118 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttoværdtlvækst, 116 produkton, 115 Engros og rávareprsndeks, 75 Engroshandel, 7879 Enhedsprortetsoblgatoner, 98 Enhedsværdndeks for forskellge landes udenrgshandel, 144 mport og eksport, 103 Enkeltmandsfrmaer, 7879 Enkepenson, 61 Enlge forsorgere, 40 med og uden born, 40 Entreprenorer, 90 Erhverv befolknngen forskellge lande, 137 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttoværdtlvækst fordelt efter, 116 produkton fordelt efter, 115 Erhverv aflonng af ansatte de enkelte, 117 Erhvervsfordelng af bruttonatonalprodukt forskellge lande, 143 af vrksomheder, 7879 af vrksomheders omsætnng, 79 antal beskftgede, 118 antal lonmodtagere, 118 forskellge lande, 137 Erhvervsfrekvens, 48 Erhvervsndkomst pr husstand, 6970 Erhvervsrettede gymnasale uddannelser elever ved, 42 Erhvervsstrukturen, 7879 Erhvervsstotte, Erhvervsokonomske foranstaltnnger, Etagebolger, 88 EU admnstraton, 131 det offentlges ndtægter fra, 124 det offentlges udgfter tl, 124 EKSF, 131 EUF, 131 EUGFLgarant, 131 fastansat personale, 131 folkeafstemnnger om, 41 forsknng, 131 godtgorelser, 131 ndtægter efter ndtægtsklde, 130 ndtgter efter medlemslande, 130 lobende poster pá betalngsbalancen, 104 strukturfonde, 131 udgfter efter modtagende sektor, 131 udvklngssamarbejde, 131 valg tl Europaparlamentet, 41 EUlande eksport tl, 101 mport fra, 100 ndvandrede fra, 39 EUordnnger, 129 F Faglærte arbejdere antal, 49 Faktorndkomst husholdnngssektor, 114 Offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Famlesammenforng, 38 Famlendkomst, 6768

171 Stkordsregster Famler, 40 udgfter tl, 59 Famletype, 40 andel af famlendkomst efter, 67 gennemsntlg famlendkomst efter, 68 Famleydelser, 59; 128 Famlepleje, 57 Fanger, 64 Fangst, 85 Fast ejendom kebesum for, 76 Ferehyppghed, 92 Fertltet samlet, 35 Fertltetskvotenter, 35 Flm, 47 Fnanselle transaktoner statens, 123 Fnanserng af socale udgfter, 59 Fnanserngsbehov statens, 123 Fskefartejer antal og tonnage, 94 antal og verd, 85 Fsker, 7879 aflonng af ansatte, 117 antal beskæftgede, 118 antal lonmodtagere, 118 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttoværdtlvækst, 116 fangst, 85 fangststeder, 85 produkton, 115 Fjernsyn, 46 Flerfamlehuse bygger, 91 Fly, 94 Flygtnnge verdens, 135 Flytnnger ndenlandske, 33 udenlandske, 3839 Foderstoffer, 81; 84 Fogedsager, 64 Folkebbloteker, 45 Folkekrken, 45 det offentlges udgfter tl, 125 Folkepenson, 6061; 128 Folkepensonster antal, 61 Folkeskolen, 42 Folketal Danmark, 32 forskellge lande, 134 Folketngsvalg, 41 Forbrug af drkke og tobaksvarer, 72; 74 af energ efter art, 28 offentlgt, pr husstand, 6971 procentvs sammensætnng, 71 Forbrug af fast realkaptal, 120 Forbrugerprsndeks, 74 forskellge lande, 139 Forbrugsgoder famlers besddelse af, 72 Forbrugsvarer engros og rávareprsndeks, 75 mport af, 102 Forbrydelser anmeldte og opklarede, 64 domsfældelser for, 65 Forbrændng, 25 Fordrngserhvervelse, 111 husholdnngssektor, 114 natonal, 111 Offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Formuendkomst pr husstand, 6970 Formueskat, 129 Forskrngsselskaber crkulerende akter, 99 oblgatoner og akter, 99 Forsorgshjem personale, 58 Forsvar offentlge udgfter tl, Forsynngsbalance, 108 Forsorgere enlge, 40 Forsergerydelser henhold tl bstandsloven, 60 Fosfor, 26 udlednng af, 27 Fragtskbsgods, 95 Fremmede statsborgere, 32 Frhedsstraffe betngede, 65 ubetngede, 65 Frtdshjem, 56 Fuldferte uddannelser antal, 42 Funktonel fordelng af de offentlge delsektorers udgfter, af den offentlge sektors udgfter, 125 Funktonel ndkomstfordelng natonal, 108 Funktonærer antal, 49 ved bygge og anlægsvrksomhed, 90 Fængsel antal demt, 65 Fængsler bortgange, 64 ndsættelser, 64 undvgelser, 64 Frdselsuheld, 96 Færgegods, 95 Færger, 94 Fedevarer engros og rávareprsndeks, 75 forbrug, 73 konsum, 119 prsndeks, 74 Fedsel dagpenge ved, 61 Fedselsoverskud, 34 Fedte, 35 Fertdspenson, 63 udgfter tl, 61; 128 Fertdspensonster antal, 61 G Gartnerprodukter areal med, 81 Gaveafgft, 129 Gebyrer, 129 Genanvendelse, 25 Gftskatter, 129 Glas genanvendelse, 25 Glasndustr, 55; 8687 Godstransport, 9495 Grafsk ndustr, 55; 8687 Grunde salg, 76 Grundskolen, afgang fra, 43 Gryn forbrug, 73 Gras, 8081 Grenfoder, 81 Guldbeholdnng, 105 Natonalbankens, 97 Gymnaseskoler, 42 Geld danske tl udlandet, 105 pengensttutters, 99 statens, 123 Gárde, 80 H Halm, 28 Handel, 7879 aflenng af ansatte, 117 antal beskæftgede, 118 antal lenmodtagere, 118 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttoværdtlvækst, 116 produkton, 115 Handel og servce crkulerende akter, 99 Handelsbalance, 102 Handelsgednng, 26 Havne godstransport, 95 Havne med gsteovernatnnger antal overnatnnger, 92 Havre, 81 Reste besætnnger og bestand, 81 HF kurser, 42 Hjemmehjælp, 58 Hjemmesygepleje personale, 58 Hjertesygdomme Bode af, 36 Hjælpemddelcentraler personale, 58 HK antal medlemmer, 50 Hosptaler, 56 Hoteler antal overnatnnger, 92 Hotelvrksomhed, 7879 Husdyr besætnnger og bestand, 81 Husholdnngernes konsum, 119 Husholdnngssektor natonalregnskabs oplysnnger, 114 Nusstande, 40; 8889 personer, 40 Hvede,

172 Stkordsregster Hyrevogne trafkarbejde, 94 Hafte, 65 Hærværk, 64 Hojeste uddannelse befolknngens, 44 Hens, 81 Idrtsorgansatoner antal medlemmer, 46 Ikke faglærte arbejdere, 49 Import, 100; af korn, 80 fordelt pá oprndelsesland, 100 natonalregnskabet, 108; 111 Import af varer, fra forskellge lande, 140 Importkvote forskellge lande, 142 Indbrud, 64 Indenlandsk endelg anvendelse, 108; 110 Indenlandske flytnnger, 33 Indfersel, 100; Indrekte tlskud fra det offentlge pr husstand, 6970 Indkomst, 66 pr husstand, 71 Indkomstanvendelseskonto husholdnngssektor, 114 offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Indkomstdannelsen, 110 funktonel, 108 Indkomster pr husstand, 6970 Indkomstfordelngen natonalregnskabet, 108; 111 Indkomstoverfersler, 123 tl husholdnngerne, 128 Indkomstskatter, 129 pr husstand, 6970 Indlán pengensttutters, 99 Indlán banker og sparekasser, 97 Indsatte, 64 Indsættelser fængsel, 64 Indtægter offentlg servce og forvaltnng, 124 Industr, 7879 afkastnngsgrad, 86 aflenng af ansatte, 117 antal beskftgede, 118 antal lenmodtagere, 118 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttoværdtlvækst Industr, 116 crkulerende akter, 99 egenkaptalens forrentnng, 86 forbrug af energ, 29 overskudsgrad, 86 produkton, 115 produktonsndeks forskellge lande, 140 Industrakter, 99 Industrprodukter eksport, Indvandrede, 34; 39 Indvandrere, 38 Inflaton forskellge lande, 132 Influenza dode af, 36 Installatonsforhold, 88 Insttutoner for born og unge, 56 Invaldepensonster, 61 Investernger, 120 forskellge lande, 142 landbrug, 83 natonale, 111 Investerngsforennger crkulerende akter, 99 Investerngsselskaber crkulerende akter, 99 J Jern og metalndustr, 55; 8687 Jernbaner, 94 Jobtrnng, 50 K Kalum, 26 Kaptal overforsler fra og tl udlandet, 111 Kaptalbalancen, 105 Kaptalndtgter og udgfter offentlg servce og forvaltnng, 124 Kaptalkonto, 111 for transaktoner med udlandet, 111 husholdnngssektor, 114 offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Kaptalposter pà betalngsbalancen, 104 Kaptalskatter, 129 Karsygdomme dode af, 36 Kassekredt, 9899 Kemsk ndustr, 55; 8687 Krkelgt begravede, 45 Krkeskatteplgtge, 45 Knallerter, 93 Kolleger, 88 bygger, 91 Kommunal tandpleje personale, 58 Kommunerne fnanser, udgfter, Kommuneskat, 129 Konfrmatoner, 45 Konflkter pa arbejdsmarkedet, 50 Kongelge tester det, 47 Konkurser, 64 Konsum af drkke og tobaksvarer, 119 af fedevarer, 119 faktsk ndvduelt, 119 forskellge lande, 142 offentlgt, 124 prvat, 119 Konsumudgft husholdnngernes, 119 offentlg, 108; 110 prvat, 108; 110; 119 Kontanthjalp henhold tl bstandsloven, 60 Kontantprser fast ejendom, 76 Kontantvurderng, 77 Konto for lebende transaktoner, 111 Konvergenskrterer, 132 Korn, 81 Korrgerede skattetryk, 129 Krmnaltet, Kraft dede af, 36 Kul, 28 Kuldoxd, 26 Kunstmuseer, 46 Kurser forskellge landes valuta, 144 Kvantumndeks for forskellge landes udenrgshandel, 144 mport og eksport, 103 Kvag besætnnger og bestand, 81 Kvæghold specalserng, 81 Kvælstof, 26 udlednng af, 27 Kvstede færdselsuheld, 96 Kdehuse, 88 Ked forbrug, 73 prsndeks, 84 produkton mv, 82 Koer besætnnger og bestand, 81 Ken befolknngen efter, 3031 gennemsntlg personndkomst efter, 66 Kensproportoner, 3031 Keretejer, L Landbrug, 7879 aflenng af ansatte, 117 antal beskftgede, 118 antal lenmodtagere, 118 bruttooverskud af produkton og blandet ndkomst, 117 bruttovrdtlvkst, 116 forbrug af energ, 29 mport af varer, produkton, 115 Landbruget geld, 83 renteudgfter, 83 Landbrugsbedrfter, 80 Landbrugsejendomme salg af, 76 Landbrugsprodukter areal med, 81 eksport, Landbrugsrávarer engros og rávareprsndeks, 75 Landbrugsstette, 84; 125 Landmnd alder, 83 Landsdelsscenerne provnsen, 47 Langtdsledge,

173 Stkordsregster Lastbler, 9394 trafkarbejde, 94 Lattergas, 26 Ledge, 5154 forskellge lande, 138 Ledghedsgrad, 54 Legale aborter, 35 Lejerbolger husstande og beboere, 88 Levendefedte, 35 Levercrrhose dede af, 36 Levetd Danmark, 37 Lkvdtet nternatonal, 105 Ltteratur udkommet, 45 Lvsforskrngsselskaber oblgatoner og akter, 99 LO antal medlemmer, 50 Lokal rado, 46 Lokal TV, 46 Lokalavser, 45 Lotto omstnng, 47 Lovovertrdelser, 64 Lungebetndelse dede af, 36 Lager, 56 Lon forskellge lande, 139 Lenndeks summarsk, 55 Lonkvote, 108 Lenmodtagere antal, 49 de enkelte erhverv, 118 Lennnger og arbejdsgverbdrag tl og fra udlandet, 111 Lenomkostnnger ndustren, 55 Lfn, 99 pengensttutter, 99 Lántagnng staten, 123 M Magasnpresse, 45 Maksmal udjævnngsprocent, 67 Malermestre, 90 Manddrab, 64 Maskner og nstrumenter eksport af, 102 Medhjælpende ægtefælle, 49 Mel forbrug, 73 Mellemvrender med udlandet, Metalarbejderforbundet antal medlemmer, 50 Metan, 26 Mddellevetder, 37 forskellge lande, 134 Mljeforanstaltnnger, 24 Mljelovgvnngen afgerelser forbndelse med, 25 Modfcerede skattetryk, 129 Moms, 129 pr husstand, 6970 Motorcykler, 93 trafkarbejde, 94 Motorkeretejer, 9394 Murermestre, 90 Museer, 46 Mælk forbrug, 73 prsndeks, 84 produkton, 82 Montomlob, 97 Maastrchttraktaten, 132 N Narkotka, 64 Natonalbanken, 105 Natonalmuseet, 46 Natonalprodukt, 108; 110 forskellge lande, 141 Natonalregnskabet, 109 Naturgas, 28 eksport af, 102 mport af, 102 Naturgednng, 26 Nettofnanserngsbehov, 123 Nettoformue pr husstand, 6970 Nettogæld dansk tl udlandet, 105 Nettondvandrng, 34 Nettokasseoverskud, 123 Nettonatonalndkomsten, 109 Nettonatonalprodukt, 110 Nettoopsparng pr husstand, 6971 Nettoprsndeks, 74 Nettorenter staten, 123 Nettoreproduktonstal, 35 Nybygger, 91 beskæftgede ved, 90 Nyregstrerede keretejer, 93 Nrngs og nydelsesmddelndustr, 55; Nærngsstoffer, 26 0 Oblgatoner, 99 Oblgatonsgæld statens, 123 Oblgatonsrente forskellge lande, 144 Offentlg gæld forskellge lande, 132 Offentlg konsumudgft, 108; 119 Offentlg saldo forskellge lande, 132 Offentlg servce og forvaltnng, natonalregnskabsoplysnnger, 112 udgfter tl, Offentlge nsttutoner gæld tl udlandet, 104 Offentlge mljeudgfter, 24 Offentlge og personlge tjenester, 117 aflenng af ansatte, 117 antal beskæftgede, 118 antal lenmodtagere, 118 bruttoværdtlvækst, 116 produkton, 115 Offentlge sektor udgfter og ndtægter forskellge lande, Offentlge udgfter og ndtagter, 124 Offentlgt konsum, 124 Ole, 28 Omsætnng for momsregstrerede vrksomheder, 79 Ondartede svulster dede af, 36 Opgave/byrde fordelng, Opholdstlladelser, 38 Opklarede forbrydelser, 64 Opsparng husholdnngssektor, 114 natonalregnskabet, 111 offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Opvarmnngsforhold, 89 Organsatoner pa arbejdsmarkedet, 50 Orlov, 50 Ost eksport, 102 forbrug, 73 produkton, 82 Overfersler, 6263; 128 pr husstand, 6970 Overgangsydelse, 50; 63 Overskud ndustren, 87 P Papr genanvendelse, 25 Paprndustr, 55; 8687 Paprlese samlvsforhold, 40 Parcelhuse, 88 Passagertransport med jernbane, 94 Passver Natonalbanken, 97 pengensttutter, 99 pá kaptalbalancen, 105 PC antal famler med, 72 Penge og kredt, 97 Pengensttutter, 97; 99; 105 oblgatoner og akter, 98 Pengemængden, 97 Pengeomlob, 97 Pensoner, 61; 128 Pensonster, 49; 61 Pensonskasser oblgatoner og akter, 98 Personale den socale sektor, 58 sygehuse, 56 Personbler, 9394 antal famler med, 72 Personer bolger, 88 Personndkomst, 66 Personskat alt, 129 Pestcder, 26 Plejehjem,

174 Stkordsregster Postgrokontoret oblgatoner og akter, 98 Prmærkommunerne fnanser, 123; Prortetslán, 9899 Prser fast ejendom, 77 forskellge lande, 139 prsndeks, Prsndeks, byggeomkostnngsndeks, 89 for landbrugets salgsprodukter, 84 for rá og hjælpestoffer tl landbrug, 84 Prvat forbrug, 108 Prvat konsumudgft, 119 Prvatbaner, 94 Produkton anmalsk landbruget, 82 de enkelte erhverv, 115 ndustren, 55; 86 vegetablsk landbruget, 81 Produktons og mportskatter, 129 pr husstand, Produktonsndeks for ndustren, 86 forskellge lande, 140 Produktonskonto husholdnngssektor, 114 natonalregnskabet, 110 Offentlg servce og forvaltnng, 112 selskabssektor, 113 Produktonsmdler engros og rávareprsndeks, 75 Produktonsværd, 110 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv, 108 Psykatrske sygehuse, 56 Puljejob, 50 R Rado, 46 Realkaptal forbrug of fast, Realkredt, 99 Realrenteafgft, 129 Realokonomsk fordelng for offentlg servce og forvaltnng, 124 Rederer crkulerende akter, 99 Regstrerede ledge, efter erhvervsuddannelse, 54 pct af arbejdsstyrken, 54 Regstrerngsafgft, 129 Regnskaber offentlg servce og forvaltnng, 124 Regulerngsndeks for bolgbygger, 89 Rejser, 92 betalngsbalancen, 104 med jernbane, 94 Rentendtægter pengensttutternes, 97 Renter af lange oblgatoner forskellge lande, 132 af oblgatoner forskellge lande, 144 betalngsbalancen, 104 oblgatoner, 98 Rentesatser, 98 Renteudgfter pengensttutternes, 97 statens, 123 Restauratonsvrksomhed, 7879 Resultatopgerelse ndustr, 87 pengensttutternes, 97 Retspleje borgerlg, 64 straffeloven, 6465 Revalderngsnsttutoner personale, 58 Rodfrugter, 80 Rug, 81 Rækkehuse, 88 Rover, 64 Rkle, 28 eksport af, 102 mport af, 102 R6stofndvndng, 25 R6stofudvndng, 55; 78`79; 8687 Mend ndvndng, 27 Rávareprsndeks, 75 S Samfærdsel, 94 Samlet fertltet, 35 Seddelomleb, 97 Seertd TVkanaler, 46 Selskabssektor natonalregnskabsoplysnnger, 113 Selskabsskat, 129 Selvmord, 36 Selvstændge antal, 49 Servceerhverv, 7879 SD antal medlemmer, 50 Skadesforskrngselskaber oblgatoner og akter, 98 Skarv, 27 Skatter drekte, 129 ndrekte, 129 pr husstand, 6970 Skatter og afgfter, 129 forskellge lande, 145 Skattetrykket, 129 forskellge lande, 145 Skbe antal og tonnage, 94 eksport, 102 fskefartejer, 85; 94 Skbsfart, 94 Sklsmsser, 34 Skolebbloteker, 45 Skolefrtdsordnnger, 56 personale, 58 Slagtekyllnger, 81 Smer eksport, 102 forbrug, 73 produkton, 82 Socal og sundhedsforvaltnng personale, 58 Socal tryghed og velfærd offentlge udgfter tl, Socale kasser og fonde, udgfter, Socale ordnnger bdrag tl, 129 Socale overfersler, 128 Socale pensonér udgfter tl, 61; Socale sektor personale, 58 Socale udgfter, 59; 125; 128 Socale ydelser bstandsydelser, 60 famleydelser, 60 pensoner, 61 udgfter tl, 59 Socalpædagoger, 58 Software mv bruttonvesternger, 120 Soldtet ndustren, 87 Somatske sygehuse, 56 Sommerhuse antal overnatnnger, 92 salg, 76 tvangsauktoner over, 77 Sparekasser oblgatoner og akter, 98 Spl omstnng, 47 Sprtus forbrug, 72 Sprtusuheld, 96 Spædbernsdedelghed, 36 forskellge lande, 134 Stambesætnnger bruttonvesternger, 120 Standardberegnet lenkvote, 108 Staten fnanser, udgfter, Statsborgerskab befolknngen efter, 32 fordelt pá amter, 32 Statsfængsler, 64 Statsgæld, 123 Stetsln optagelse af, 123 Statsoblgatoner, 98 effektv rente, 98 Statsoblgatonsgæld, 123 Statsskat, 129 Stempelafgft, 129 Storkebenhavnske landsdelsscene den, 47 Straffe demte, 65 Straffelovsovertrædelser, 65 Studenterkurser, 42 Studerende, 42 Stuehuse, 88 Stoberer, 55; 8687 Subsder, 125 tl landbrug, 84; 125 Sukker forbrug, 73 Sukkersyge dede af, 36 Sundhedspersonale, 56 Sundhedspleje,

175 Stkordsregster Sundhedsvæsen offentlge udgfter tl, personale, 56 Svn besætnnger og bestand, 81 Svnehold specalserng, 81 Sygdom dagpenge ved, 61 dede af, 36 socale udgfter tl, 59 Sygedagpenge, 61 Sygehuse, 56 Sygeplejersker, 56; 58 Sygeplejersker, 56 Sygeskrng, 57 Sædelghedsforbrydelser, 6465 Særlge træknngsrettgheder, 97 Sendagsavser, 45 Setransport betalngsbalancen, 104 T Tankskbe, 94 Teater, 47 Tekstlndustr, 55; 8687 Tlbagetræknngsalder, 48 Tlflyttere, 32; 39 Tlgodehavender danske udlandet, 105 Natonalbankens udlandet, 97 pengensttutters, 99 Tlskadekomne færdselsuheld, 96 Tlskud pr husstand, 6970 Tltalefrafald, 65 Tmelen forskellge lande, 139 Tps omsætnng, 47 Tjenestebalance natonalregnskabet, 111 Tjenestemandspensoner, 128 Tobaksafgfter, 129 Tobaksvarer forbrug, 72 prsndeks, 74 Tog, 9495 Told, 129 Tonnage skbe, 94 Topledere antal, 49 Trafk, 9396 Trafkarbejde, 94 Trafkulykker, 96 Traktorer antal, 93 Trampfart, 94 Transaktoner med udlandet, 111 Transport, 9396 prsndeks, 74 Transportmdler bruttonvesternger, 120 mport af, 102 Transportvrksomhed, 78 forbrug af energ, 29 Transportvrksomhed, 79 Turstudgfter og ndtægter, 111; 119 TV 2, 46 TV og radolcenser, 46 Tvangsauktoner, 64; 77 Tyver, 64 Temrermestre, 90 U Uddannelse, 42; 44; 50 offentlge udgfter tl, Uddannelser, 43 afbrudte, 43 fuldferte, 43 Uddannelseshjælp efter bstandsloven, 60 Uddannelsesnsttutoner antal elever, 42 Uddannelsesnveau, 44 Uddannelsesstette, 128 Uddannelsessogende, 42 Udenlandske mellemværender, 105 Udenlandske statsborgere, 32; 38 Udenlandske transaktoner, 111 Udenrgshandel forskellge landes, 144 Udfersel, 102 Udfersel, 101 Udgfter offentlg servce og forvaltnng, 124 offentlge sektor, 125 Udlandsgæld, 105 statens, 123 Udlandslán statens optagelse af, 123 Udlednng, 27 Udlændnge bosat Danmark, 39 turster, 92 Udlán pengensttutters, 99 Udslp, 26 Udslp af CO2 forskellge lande, 136 Udvandrede, 34; 39 Ufaglærte arbejdere antal, 49 Uheld færdsels, 96 Ulykker færdsels, 96 Ulykkestlfælde dede af, 36 Undervsnng, 42; 44 Ungdomsuddannelsesnveau udgfter tl, 125 Ungdomsydelse, 128 V Valutafonden, 97; 105 Valutakurser forskellge lande, 144 Valutapassver, 97 Valutaaktver, 97 Vand ntrtndhold drkke, 27 forbrug af, 27 Vandrerhjem antal overnatnnger, 92 Vandrnger ndenlandske, 33 udenlandske, 3839 Vareafgfter, 129 Varebalance natonalregnskabet, 111 Varebler, 9394 trafkarbejde, 94 Vareskatter, 129 Varg hjælp, 60 Varge forbrugsgoder, 72 mport af, 102 Vedlgeholdelse beskæftgede ved, 90 Vegetablsk produkt, 81 Vegetablske landbrugsprodukter eksport af, 102 Vejtrafk forskellge lande, 136 Vejtransport, 9395 Vdeo antal famler med, 72 Vderegáende uddannelser elever ved, 42 udgfter tl, 125 Velser, 34 krkelge, 45 Vn forbrug, 72 Vrksomheder bygger, 90 momsregstrerede, 78 Voksenuddannelse udgfter tl, 125 Vold mod prvat person, 64 Vold olgn mod offentlg myndghed, 64 Voldsforbrydelser, 6465 Voldtægt, 64 Vuggestuer, 56 WSnstallaterer, 90 Vægt mport og eksport, 103 Vægtafgft, 129 Vækstrate, 108 Vkstregulerende mdler, 26 Y Ynglebestand, 27 Z Zoologske haver, 46 Æ Æg forbrug, 73 produkton, 82 Ægtepar med og uden born, 40 Ægteskab ndg6else af, forbrug,

176 Vejlednng brug af cdrom Cd rom versonen tf Statstsk társoversgt bestár af to dele: program: PX MINI, der kan vse tabellerne Herfra kan tabellerne evt overfores tf regneark data: en fl for hver af Statstsk társoversgts tabeller Krav tl computeren PX MINI er udarbejdet tl at fungere under Wndows 31, Wndows95, Wndows98 og Wndows NT Computeren bar mndst have en 386 processor med 4 mb ram Start af PX MINI Hvs PX MINI eller det noget starre statstkprogram PC AXIS forvejen er nstalleret pá computeren behoves ngen ny nstallaton Ellers foregár nstallatonen sáledes: 1 Læg cd rom'en computerens cd drev 2 Hvs du har Wndows31, kor programmet SETUP16EXE fra cd rom'en Hvs du har Wndows95, Wndows98 eller Wndows NT, kor programmet SETUP32EXE fra cd rom'en Overforsel af tabeller tf harddsk Tabellerne kan læses bade fra cd rom'en og fra harddsken Hvs de onskes last fra harddsken, ska de koperes tl et bblotek, som fx kan kaldes TIAAR99 Da der er mere end 300 fler, kan denne overforsel tage en vs td Valg af database PX MINI er beregnet tl at vse forskellge produkter udgvet af Danmarks Statstk Det kan derfor være nodvendgt at fortælle PXMINI, hvlket produkt man onsker at benytte Dette gores ved efter at have Overfor tabellerne tl eget regneark Du kan overfore tabellerne tl dt regneark pá to máder: 1 Ved hjlp af Wndows klppebord: Markér tabellen ved at klkke overste venstre hjorne (hvor rkkenummer og sojlebogstaver modes), og klk pa kopérkonet Ábn dt regneark, og hent tabel len ved hjlp af ndsæt konet 2 Ved hjlp af gem som funktonen (hvs dt regneark kke er Wndowsbaseret): Gem tabellen et fl format, der kan ndlses af dt regneark ved at vælge Fler, Gem som eller ved at klkke pa gem konet 1 am Ls READMEflen Pá cdrom'en lgger flen READMETXT, hvor forskellge nstallatonsproblemer er beskrevet Pá cd rom'en lgger ogsa flen STARTHTM, som kan abnes med en browser, fx Internet Explorer eller Netscape Se os pá Internettet Danmarks Statstks hjemmesde wwwdstdk Her vl du altd kunne fnde seneste nyt om Statstsk társoversgt Copyrght Cdrom'ens programmer og datamaterale er underlagt Danmarks Statstks copyrghtbestemmelser og má kke vderekoperes eller udlanes valgt Fler, Abn at vælge knappen SK /FT DATABANK I det vndue der kommer frem, vælges produktet, det vl sge fx D \:TIAAR99, hvs tabellerne onskes last fra cd rom'en og hvs dette drev har bogstavet D, eller fx C: \TIAAR99, hvs tabellerne er koperet over pa harddsken Vsnng af tabeller En tabel hentes ved ved at klkke pá abn konet PX MINI at vælge Fler, Abn eller j Du far nu en emneoversgt, der svarer tl bogens kaptelnddelng Dobbeltklk pa det emne du onsker tabeller fra Man far dernst en tabeloversgt Forst star f/navnet: fx S096BPX, der ndeholder 2 tabel pa sde 96 Derefter folger tt /en Dobbeltklk pa lnen, der svarer tl den tabel, du onsker