Statistisk tiársoversigt 1996

Transkript

1 Statstsk társoversgt 1996 Tema om sundhed og sygdom - socalt set Statstcal ten -year revew 1996 DAN MARKS STAT I ST I K j.

2 Statstsk társoversgt Udgvet af Danmarks Statstk August urgang ISBN ISSN Prs: 120,00 kr. nkl. 25% moms Oplag: Sats: Danmarks Statstk Tryk: Aarhuus Stftsbogtrykkere Redakton Fgurer Omslagsfoto Tdlgere argange Adresse Mette Koefoed Bjornsen Bente Dyrberg Inge Feldb ek Krstan Hjulsager Lzze Gry Jacobsen Bo Johansen Aase Andersen Nordfoto/Telegraph Colour Statstsk tarsoversgt, argangene: er udsolgt, men kan lanes gennem Danmarks Statstks bblotek med tema: Danmarks udenrgsokonom 1993 med tema: Udvklngen pa arbejdsmarkedet sden med tema: Udvklngen den offentlge sektor sden med tema: Befolknngsudvklngen sden med tema: Sundhed og sygdom - socalt set Danmarks Statstk Sejrogade Kobenhavn 0 Telefon Telefax Gro Sgnaturforklarng - Nul 0 Mndre end '/s af den anvendte enhed 0,0 Mndre end '/2 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur kke forekomme Oplysnng forelgger kke * Anfores ved forelobge eller ansláede tal I Databrud en tdssere. Oplysnnger fra for og efter databruddet er kke fuldt sammenlgnelge Som folge af afrundnger kan summen af tallen tabellerne afvge fra totalen. Danmarks Statstk 1996 DA RIIA Dye emrfte Tng Enhver form for hel eller delvs gengvelse eller mangfoldggorelse of denne publkaton, uden skrftlgt samtykke fra Danmarks Statstk, er forbudt efter g eldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er ctatretten, der gver ret tl at ctere, med angvelse of denne publkaton som klde, overensstemmelse med god skk og det omfang, som betnges of formálet. 2 n AUG BIBLIOTEKET

3 Forord Statstsk tâarsoversgt har tl formal at brnge ndbyrdes sammenlgnelge arsopgorelser, som kan belyse det danke samfunds udvklng det senest forlobne tâar. Tarsoversgten er tlrettelagt pa en made, der gor den velegnet tl undervsnngsbrug. Tarsoversgten ndledes ar med et tema, der tekst, fgurer og tabeller belyser befolknngens sundhed og sygdom Danmark - socalt set. Társoversgtens tabeller kan As pa dskette tl Wndows 3.1. Kommentarer og forslag tl forbedrnger fra bogens brugere er meget velkomne. Talmateralet de enkelte afsnt er udarbejdet of de respektve fagkontorer Danmarks Statstk. Tarsoversgten er redgeret Danmarks Statstks forlag under medvrken of lektor Mette Koefoed Bjornsen og kontorchef Krstan Hjulsager. Fuldmmgtg Bo Johansen har ledet redaktonsarbejdet samarbejde med overassstent Lzze Gry Jacobsen. Danmarks Statstk, jul Jan Plovsng / Inge Feldbæk Nye tabeller EU's ndtægter fordelt efter ndtægtsklde (s. 124) EU's ndtmgter fordelt efter medlemslande (s. 124) EU's udgfter fordelt efter modtagende sektor (s. 125) Fastansat personale EU's nsttutoner (s. 125) Udgáede tabeller Teaterabonnementsordnngen Effektv real kredtorrente Tnglysnng of pantebreve fast ejendom

4 Indholdsfortegnelse Tema: Sundhed og sygdom - socalt set 5 Oversgtsfgurer 20 Befolknng 22 Valg 31 Uddannelse 32 Kultur 35 Socal skrng 38 Retsvæsen 44 Arbejdsmarked 46 Indkomst og formue.54 Lon, forbrug og prser 57 Vrksomheder og omsætnng 64 Landbrug 66 Fsker 71 Industr 72 Mljo 76 Energ 79 Tursme 81 Samfærdsel 82 Bygge- og bolgforhold 86 Omsætnng af fast ejendom 90 Penge og kredt 92 Udenrgshandel 95 Betalngsbalance 99 Begreber: Offentlge fnanser 101 Offentlge fnanser 103 Begreber: Natonalregnskab 110 Natonalregnskab 112 EU 123 Internatonal oversgt 126 Ordforklarnger 140 0konomsk-poltsk kalender 146 Stkordsregster 155

5 Sundhed og sygdom - socalt set Tema Af Otto Andersen og Lsbeth Laursen Indlednng Mddellevetden er stagnerende Danskerne lever longe. Mddellevetden for nyfodte var Arene ,5 Ar for drenge og 77,8 Ar for pger. Det har mdlertd vst sg, at danskerne de senere Ar kke har haft sa gunstg en udvklng mddellevetden, som flertallet af de lande, v normalt sammenlgner os med. Dette bekymrer bl.a. sundhedsforskere og poltkere, og Sundhedsmnsteren nedsatte 1992 Mddellevetdsudvalget for at fa analyse - ret Arsagerne. I udvalgsarbejdet er der lagt vag pa at belyse, hvorledes dodelgheden varerer med levekár og lvsstl. I denne artkel vl der blve set narmere pa de forskelle, der er den danske befolknng med hensyn tl dodelghed og sygelghed. De tal, der anvendes, vedrorer sygdomme, der har fort tl ndlaggelse pá almndelge (somatske) sygehuse og /eller tl dod. SAdanne sygdomme er naturlgvs langt fra dkkende for en beskrvelse of befolknngens helbredstlstand, det ogsá ldelser, som behandles hos egen lege, ambulant pa almndelge sygehuse eller pá psykatrske sygehuse, pávrker helbredet, erhvervsevnen og lvskvalteten. En model for sygelghed og dodelghed Oget vden om sygdomme Forstáelsen af, hvorledes sygdomme opstár, forebygges og helbredes, er oget væsentlgt gennem de seneste Arter. Fra overvejende at vare betragtet som et med - cnsk anlggende, anses det nu ogsa for at vare forbundet med begreber som lvsstl og levekár. Mddellevetdsudvalget har prasenteret en sákaldt epdemologsk for - stáelsesmodel (epdemolog er lren om sygdommes udbredelse), der kan vere hensgtsmassg som baggrundsvden for de tal, der prasenteres senere. Modellen som vses fgur 1 angver, at en række faktorer kan medvrke tl eller pávrke sygdom, som gen kan fore tl dod. Modellens venstre sde afspejler udvklngen hos den enkelte og befolknngen fra rskofaktorer over sygdomsudvklng tl dod. Denne udvklng kaldes "rskokaden ". Rskokæden Modellens hojre sde omfatter samfundets ndsats, der bestr den sundhedsfremmende ndsats relaton tl lvsstl og levekár, sygdomsforebyggende ndsats bl.a. sundhedsvæsenet og behandlngsndsatsen sundhedsvæsenet. Begrebet "mestrng" handler om, hvordan det enkelte menneske klarer /mestrer sn tlvarelse. Rskofaktorer samfundet eller hos den enkelte omfatter bl.a. ndvduelle rskofaktorer som den arvelge dsposton for specelle sygdomme, lvsstlsfaktorer som kost, moton og rygnng og levekársforhold som ndkomst, uddannelse, bolg mv. Sygdomme befolknngen udvkles, nár de ovrge faktorer slár fejl, og slutstadet er dod. 5

6 Tema Fgur I. En epdemologsk model 7 Rskofaktorer samfundet og hos den enkelte Sundhedsfremmende ndsats relaton tl lvsstl og levekár 1 1 Sygdomme befolknngen Meshng Den enkeltes handteng at levekár, sundheds- fremmende og sygdoms- forebyggende adfar;rd Sygdomsforebyggende ndsats bl.a sundhedsvasenet V Dod Behandlng sundhedsvasenet Klde: Levetden Danmark. Mddellevetdsudvalget (Publkaton 2). Sundhedsmnsteret Samfundets sundhedsfremmende ndsats har tl formal at holde "raske menesker raske". Dette kan ske ved, at den enkelte person far statte af professonelle personer og /eller ved, at samfundet forbedrer levevlkarene. Den sygdomsforebyggende ndsats sker ved, at sundhedsvsenet hjælper den enkelte lvet gennem, bl.a. ved at opsoge særlge rskogrupper, fx personer med for hejt kolesterolndhold eller ved at scanne kvnder for forskellge kræfttyper. Behandlngen sundhedsvæsenet foretages savel medcnsk som krurgsk, behandlngsformer, som har gennemgaet en betydelg udvklng, saledes at overlevelsesmulghederne er forbedret væsentlgt. Hvordan mestrer den enkelte sn tlværelset Mestrngsbegrebet vedrerer ferst og fremmest den enkeltes ndsats, men ogsa hvorledes samfund og ndvder stotter bestræbelserne. Den enkelte kan holde op med at ryge, ændre sne spse- og drkkevaner, dyrke moton mv. Det gaelder om at leve "et godt lv", passe arbejde og famle og have et godt socalt netværk. Modellen præcserer saledes, at det er vgtgt at se pa levekar og lvsstl som væsentlge rskofaktorer. Ved levekar forstas de ydre rammer for menneskers lv, beskrevet gennem ekonom, erhvervsstruktur, erhvervsdeltagelse, arbejdsleshed, arbejdsmlje, bolgforhold, famleforhold mv. Der er det statstske beredskab gode mulgheder for at beskrve sygelghed og dodelghed efter sadanne varabler. Lvsstl opfattes som adfærd, der har betydnng for sundhed og helbred, fx tobaksrygnng, sprtusforbrug mv. Dsse faktorer er dog kke regstreret sa systematsk som de nævnte levekarsvarabler. 6

7 Tema Mddellevetdsudvklngen Udvklngen mddellevetden for nyfedte drenge og pger fremgár of fgur 2. Fgur 2. Mddellevetd Danmark for drenge og pger Alder Pger Drenge Ugunstg udvklng - specelt for pger Udvklngen har været forskellg for drenge og pger. For drengenes vedkommende er mddellevetden kun steget beskedent peroden. Mddellevetden for drengene var pá 69,8 ár og som nævnt 72,5 ár For pgerne har stgnngen ndtl 1980 været langt sterne end for drengene, hvorefter der er tale om næsten fuldstændg stagnaton. Mddellevetden var ,6 ár og 77,8 ár Stgnngen den betragtede perode har sáledes været 2,7 ár for drengene og 5,2 ár for pgerne. Denne udvklng har medfert, at forskellen pá drenges og pgers mddellevetd, der var 2,8 ár blev eget jævnt tl et maksmum pá 6,1 ár I de senere ár er forskellen mndsket tl 5,3 ár. Danmarks nternatonale placerng Danmarks nternatonale placerng stærkt forrnget Interessen for udvklngen mddellevetden blev styrket yderlgere, da Danmarks nternatonale placerng blev offentlggjort, jf. fgur 3. Blandt 23 OECD-lande var danske drenge 1970 pá en 5. plads, medens danske pger var pá en 8. plads. I 1990 var danske drenge og pger blevet overhalet af en række lande sáledes, at drengene nu var pá en 18. plads og pgerne pá en 21. plads. Hejeste mddellevetd 1990 havde Japan med 75,9 ár for drenge og 81,9 ár for pger. I forhold hertl er de danske drenge 3,9 ár bagefter, medens de danske pger er 4,2 ár bagefter. Mddellevetdsudvalget Lvsstl og levekár er centrale begreber Mddellevetdsudvalget blev nedsat for at undersege de forhold, der kan pávses at have betydnng for udvklngen mddellevetden Danmark. Udvalget skulle afdække faktorer, der kan bdrage tl at forklare, at den danske mddellevetd kke udvkler sg lge sá gunstgt som udlandet. Det blev specelt ponteret over for udvalget, at det kke blot skulle se pá sundhedsvæsenets behandlngsndsats, men ogsá pá betydnngen of levekár og lvsstlsfaktorer. Dette er bl.a. en felge af, at WHO's ( Verdenssundhedsorgansatonens) málsætnng om Sundhed FOR ALLE ár 2000 har 4 delmál: Et længere lv, et sundere lv, et rgere lv og lghed sundhed. Ifelge WHO ska sundhed kke blot opfattes som fravær of sygdom, men som en tlstand of fyssk, psyksk og socalt velbefndende. Udvalgets mange specalgrupper har offentlggjort alt 14 rapporter, som beskrver væsentlge sder af problemet. 7

8 1 1 - I! Tema Fgur 3. Mddellevetd OECD -landene for drenge og pger og 1990 Sverge Island -,_ 72,2 Japan 71,1 Norge 71,0 Sverge 74,8 Holland 70,9 Spanen 74,5 Danmark 70,8 Grækenland 74,1 Schwez 70,3 Schwez J 74,0 Grækenland 70,1 Australen _I 73,9 Spanen 69,6 Holland 73,8 Japan 69,3 Canada 73,8 Canada 69,3 Norge 73,4 Italen 69,0 England 73,0 Frankrg 68,6 Frankrg 72,7 England 68,6 Tyskland 72,6 Irland 68,5 Italen 72,6 New Zealand 68,3 0strg 72,5 Belgen 67,8 Belgen 72,4 Tyskland 67,4 New Zealand - 72,0 Australen 67,4 Danmark 7 72,0 USA [ 67,1 USA 72,0 0strg 66,5 Irland 71,0 Fnland 65,9 Portugal 70,9 Portugal f 65,3 Fnland Drenge 70,9 Drenge Tyrket 1 54, Tyrket 64, Norge 77,5 Japan 81,9 Sverge 77,1 Schwez 80,9 Holland 76,6 Frankrg 80,9 Canada 76,4 Sverge 80,4 Island 76,3 Canada 80,4 Schwez 76,2 Island 80,3 Frankrg 76,1 Spanen 80,1 Danmark 75,9 Holland 80,1 England 75,2 Italen 80,0 Spanen 75,1 Australen 80,0 Italen 74,9 Norge 79,8 Japan 74,7 Belgen 79,1 USA 74,7 Tyskland 79,0 - New Zealand 74,6 0strg 79,0 Australen 74,2 Fnland 78,9 Fnland 74,2 USA 78,8 Belgen 74,2 Grækenland 78,6 Tyskland 73,8 England 78,5 Grækenland 73,6 New Zealand 78,0 0strg 73,4 Portugal 77,9 Irland 73,2 Danmark 77,7 Portugal 71,0 Pger Irland 77,0 Pger Tyrket 57, Tyrket 68, Island Klde: Levetden Danmark. Mddellevetdsudvalget (Publkaton 2). Sundhedsmnsteret Materale og metode Med den statstk, der dag er adgang tul, er det mulgt at belyse sygelghed og dedelghed forhold tl en række levekársvarabler. _ _. 75,9 75,7 8

9 Tema Centrale varabler er: Arbejdsstllng Fag og erhverv Ledghed Famlestatus Cvlstand Bolgforhold Uddannelse Helt nye regstertal Det datamaterale, der er anvendt det felgende, vedrerer den danske befolknng, der den var mellem 20 og 64 Ar. Denne befolknngsgruppe er fulgt en 3- árg perode fra 1991 tl og med 1993 mht. udskrvnnger fra somatske sygehuse og dedsfald. Der ses pá én varabel ad gangen, men ved fortolknngen af de tal, der vses, er der nogle vgtge forbehold, som kke ber glemmes. Afhængghed Sammenfald af begvenheder De enkelte varabler er kke uafhangge. Der vl ofte vare et sammmenfald af begvenheder en persons lv. I vsse fag, som fx tjenerfaget er der en klar overvagt of personer, der er frasklte, har en kortvarg uddannelse, bor dárlge bolger og har en betydelg arbejdsleshed. En helt tlfredsstllende beskrvelse of sygelghed og dodelghed burde nddrage fere faktorer ad gangen. Dette er mdlertd komplceret og kraver et stone stude. Selekton For det andet má man ved fortolknngen of tallene vare meget opmarksom pá de forhold, som kaldes selektonseffekten (selekton = udvalgelse), dvs. de specelle forhold, der drekte eller ndrekte bestemmer personers placerng et erhverv eller en socalgruppe. Selekton nd og ud af erhverv "Healthy worker" effekten af stor betydnng Man taler om selekton nd og ud af erhverv. Fyssk kravende erhverv forudsatter et godt helbred og nogle erhverv kraver lgefrem fysske optagelsesprover (fx pol - tuddannelsen), medens andre erhverv kan varetages tlfredsstllende af personer, der har et mndre godt helbred (fx kontorarbejde) Der er endvdere store forskelle pá de uddannelsesmassge krav tl de enkelte jobs. De navnte forhold er eksempler pá selekton nd erhverv. Jo mere fyssk eher psyksk anstrengende et erhverv er, jo kortere td er man ofte det. Dette er et eksempel pa en selekton ud af erhverv. Den sákaldte "healthy worker" ("den sunde arbejder") effekt er et sarlg nteressant selektonsproblem. Nár sygelghed og dodelghed for forskellge erhvervsgrupper (senere) sammenlgnes, er det almndelgt, at forskellene formndskes med alderen. Dette forklares ved, at de "svage" er faldet fra de yngre aldre, sá kun de "starke" er tlbage de aldre aldre. Den erhvervsaktve befolknng er derfor mere homogen helbredsmassgt de aldre end de yngre aldersklasser. Der er klare selektonsprocesser forbndelse med cvlstandsbegrebet. Ægteskabet betyder normalt en mere rolg lvsstl. Bolgvalg er hej grad okonomsk betnget, sáledes har kun forholdsvs vellonnede grupper egen bolg. Da v ved, at vellonnede befolknngsgrupper har en lavere dodelghed end lavtlensgrupper, er det kke overraskende, at dodelghed og sygelghed generelt set er lavest for personer, der bor egen bolg. 9

10 Tema Arbejdsleshed er endnu et eksempel pá selekton. Sev om arbejdsloshed dag kan ramme stort set alle personer, má det formodes, at vsse (svagere) befolknngsgrup - per er mere udsatte end andre. Fortolknngen er vanskelg Betydnngen af sádanne selektonsprocesser kan være vanskelg at ndkredse, men fx kan det være frstende at konkludere, at afvgelser mellem forskellge erhvervsgruppers sygelghed og dedelghed má skyldes arbejdsmljeforskelle. Dette kan være rgtgt specelle erhverv, men en vgtg ársag kan være, at personer rekrutteres vdt forskellgt fra erhverv tl erhverv og derfor allerede fra starten er forskellgt stllet helbredsmæssgt. Det er sáledes kke nodvendgvs selve erhvervet, der er farlgt, nár sygelgheden eller dedelgheden er hej. De anvendte ndekstal Sammenlgnng med en standard - befolknng For at samle de mange enkeltnformatoner tl nogle fá overskuelge tal, er der det folgende vst ndekstal for sygelghed og dedelghed. Da der er store forskelle pá aldersfordelngen de befolknngsgrupper, der betragtes, har det været nedvendgt at korrgere for dette forhold. Det gores ved at beregne sygelgheds- og dedelghedsndeks ud fra samme aldersfordelng, den sákaldte standardbefolknng. Valget of standardbefolknng er afgorende for fortolknngen af tallene og dkteret af, hvad man ensker at beskrve. I de folgende afsnt om arbejdsstllng, fag og erhvery og ledghed anvendes de erhvervsaktve som standardbefolknng, ford de kkeerhvervsaktve har et helbredsmonster, som er meget forskellgt fra de erhvervsaktves. Nár fx dodelghedsndekset er 125 for mandlge kke -faglærte arbejdere, betyder det, at antallet of dedsfald har været 25 pct. hojere, end det vlle have været, hvs gruppens dedelghed svarede tl gennemsnttet for de árge erhverv. Nár selvstændge landmænd mv. har et dydelghedsndeks pá 74 betyder det, at dodelgheden har været 26 pct. lavere end for alle árge erhverv. Man taler om en overdedelghed og en underdodelghed de nævnte tlfælde. I de evrge afsnt om cvlstand, bolgforhold mv. er alle personer befolknngen valgt som standard. Arbejdsstllng For at fá et overblk over sygelghed og dedelghed starre befolknngsgrupper Danmark ses dette afsnt pá forskellen mellem de sákaldte arbejdsstllngsgrupper, jf. tabel 1. Ikke -faglærte har hole ndekstal For mændenes vedkommende ses felgende: Overordnede mandlge funktonærer har den laveste sygelghed og dedelghed (79 og 72). Dedelgheden er lgeledes lay for mend landbrug mv. (74). Gruppen of kke- faglærte mandlge arbejdere har den hojeste sygelghed og dedelghed (117 og 125). Jo hojere uddannet den mandlge funktonærgruppe er, jo lavere er sygelghed og dedelghed. For kvndernes vedkommende fndes lavt sygelghedsndeks blandt overordnede funktonærer (82), men dermod en relatv hej dedelghed (102) set forhold tl de ovrge funktonærgrupper. Her er sáledes kke samme monster som hos mændene. Meget lave dodelghedstal blandt kvnder fndes gruppen af nedhjælpende ægtefæller landbrug mv. og fremstllngsvrksomhed (60 og 54). Dedelgheden er rela- 10

11 Tabel I. Tema Sygelgheds- og dodelghedsndeks fordelt pá stllngsgruppe og kon Sygelghedsndeks Dedelghedsndeks Mænd Kvnder Mænd Kvnder Alle blge erhverv Selvstændge alt selvst. landbrug mv selvst. fremstllngsvrksomhed selvst. handel Medhjælpende ægtefælle medhj. landbrug mv medhj. fremstllngsvrksomhed medhj. handel Overordnet funktonær Ledende funktoner Funktoner evrgt Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder tv hej for selvstændge kvnder landbrug mv. og handel (113 og 119), men der er her tale om antalsmæssgt smá grupper. De kke-faglærte kvndelge arbejdere har relatv hej sygelghed og dodelghed (112 og 108). Faglarte kvndelge arbejdere har en vs oversygelghed (108), hvormod dodelgheden er tæt pá gennemsnttet (99). De nævnte stllngsgrupper dækker over fag- og erhvervsgrupper, hvor personerne har meget forskellge helbredsforhold. Dette analyseres nærmere naste afsnt. Fgur 4. Sygelgheds- og dodelghedsndeks fordelt pá alder og kon Indeks, alle erhverv = 100 Indeks, alle erhverv = , _. Mænd Kvnder Sygelghedsndeks. Arbejdere Sygelghedsndeks. Funktonære Alder Dedelghedsndeks. Arbejdere Dedelghedsndeks. Funktonære Alder Stor aldersvaraton I fgur 4 er ndekstallene fordelt pá aldersklasser for to udvalgte stllngsgrupper, ledende funktonærer og kke-faglærte arbejdere. Af afstanden (sprednngen) mellem kurverne ses det, at báde sygelgheds- og dodelghedsforskellene er betragtelgt mndre blandt 'wnder end blandt mænd. Kvnderne er sáledes helbredsmæssgt generelt en mere homogen gruppe end mandene er. Endvdere ses det, at forskellene mellem kurvene blver mndre med stgende alder for nasten at vare helt forsvundet de ældste aldersklasser. Dette er et udtryk for "healthy worker" effekten, jf. dskussonen ovenfor. 11

12 Tema Sygelgheds- og dodelghedsndeks folges ad Fgur S. Fag og erhvery I fgur 5 vses ndeks for sygelghed og dedelghed for nogle udvalgte mandlge faggrupper efter sterrelsen af dedelghedsndekset. Der er en række fag med et relatvt lavt dodelghedsndeks, sá som arktekter og ngenerer, lærere sável ved hejere undervsnng som folkeskolen mv. samt selvstændge landmænd. Den hejeste dedelghed har personer, der arbejder hotel- og restauratonsbranchen. Plejere, sygehjælpere mv. har en hej dedelghed. Det samme er tlfældet for mandlge kontorassstenter. Det ses af fgur 5, at sygelghed og dodelghed felges ad, men der er dog undtagelser. Sygelgheden er relatv hoj forhold tl dodelgheden for selvstændge landmænd. Det samme gælder nden for træ- og paprarbejde og polt og rednngskorps. Tl gengæld er sygelgheden for kontorassstenter under gennemsnttet, hvor dodelgheden som nævnt er hoj. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for udvalgte faggrupper. Mmnd Alle erhvery = 100 Arktekt, ngenor Lærer ved hojere undervsnng Selvstændg ved landbrug mv. Lærer ved folkeskole mv. Læge,tandlæge,farmaceut Kontorchef, fuldmægtg Mltær- og cvlforsvarspersonale Produktons- og bygnngsteknker Lager-0g engroshandelspersonale Butkspersonale - --I I ^ =s 1 "=" J =9,. I I I Sygelghed Dedelghed Træ- og paprarbejder Polt og rednngspersonale mv. Trafk- og transportmedarbejder Elektromekanker Selvstændg fragtvognmand Butksfunktonær Murer, tomrer mv. Setter, trykker, bogbnder Maler Transportarbejder Fabrksarbejder Bygnngsarbejder - "-- -'- 6-- J Metalarbejder 1. I Arb. nærngs-0g nydelsesmddelnd. Ror-, plade-, stflkonstruktonsarb. Kontorassstent Plejer, sygehjælper, hosptalsfunk. Hotel- og restauratonspersonale o I fgur 6 vses ndeks for udvalgte faggrupper af kvnder. Lay dedelghed fndes blandt de medhjælpende ægtefæller landbrug og hej dedelghed blandt arbejdere nærngs- og nydelsesmddelndustren. Det ses endvdere, at kvnder overordnede stllnger pá kontor har en ganske hoj dedelghed, men en lay sygelghed. Omvendt gælder det, at kvndelge fabrksarbejdere har en hoj sygelghed, men en lay dodelghed. 12

13 I I! I I I 1, Tema Fgur 6. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for udvalgte faggrupper. Kvnder Alle erhvery = 100 Medhj. ægtefælle landbrug m.v. Regnskabsmedarb., bankass. mv. Butkspersonale - ` ' I I I Sygelghed Dedelghed Lærer ved folkeskole mv. I Fabrksarbejder Sygeplejerske mv. 4 I I I I Omsorgspers. ved socalvæsen Socalrádgver mv. Plejer, sygehj., hosptalsfunk. Kontorassstent Syerske I I I -II I I ` l Hotel- og restauratonspersonale Rengerngspersonale Medhj. ægtefælle detalhandel Overordnet kontorfunktonær Nb. nærngs-0g nydelsesmddelnd. I, Personer ude af erhverv I de foregáende afsnt er udelukkende set pá personer erhverv alderen ár. Sely om der kun ses pá det begrnsede aldersnterval, hvor befolknngen normalt er erhvervsaktve, er der selvfelgelg personer, der kke er erhverv. Det kan vre uddannelsessegende, pensonster (fertdspenson mv.) eller evrgt personer uden for arbejdsmarkedet (pá bstandshjælp mv.) Sygelghed og dedelghed for dsse grupper ses af tabel 2. Indeksene er mált forhold tl de erhvervsaktve, som persongruppen aldersmæssgt kunne tlhore. Tabel 2. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for personer ude af erhverv fordelt pá stllngsgruppe og kon Sygelghedsndeks Dedelghedsndeks Mend Kvnder Mend Kvnder Alle help erhverv Uddannelsessegende Pensonster fvrge ude af erhverv Ude af erhverv alt Personer ude af erhverv har hoj sygeog dodelghed Samlet er der en betydelg overdedelghed gruppen ude af erhverv, for mændenes vedkommende mere end tre gange og for kvnder omkrng to en halt' gang gennemsnttet. Sygelghedsndeksene er mndre - men stadg ganske heje. Som forventet har de uddannelsessegende ret lay sygelghed og dodelghed, dog er det bemærkelsesværdgt, at de kvndelge uddannelsessegende har en forhejet dodelghed (137). Nár personer de erhvervsaktve aldre er pensonster, vl det ofte have en sygdomsmæssg baggrund, hvlket er ársagen tl, at ndekstallene er meget heje. 13

14 erhvery Tema Mere end 7 gange overdodelghed Fgur 7. I fgur 7 ses det aldersfordelte monster for alle ude af erhverv. Ret dramatsk har fx de árge mænd et dodelghedsndeks pá 740, dvs. en dedelghed, der er over 7 gange sá hej som deres jaevnaldrende erhvery (den samlede gruppe har ndeks 434). Dodelgheden vser væsentlg hojere ndekstal end sygelgheden for sável mænd som kvnder. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for personer uden for erhvery fordelt pá alder og kon Indeks, alle = "'""'"Dedelghed Mænd -Sygelghed Mænd -Sygelghed 'Dodelghed Kvnder Kvnder r.. *WM_.. r Alder Ledghed Tabel 3 vser sygelgheden og dodelgheden for personer, der kortere eller længere td 1990 har været uden arbejde. Der er skelnet mellem, om personerne har modtaget arbejdsloshedsdagpenge eller kontanthjælp og om de har modtaget ydelserne under eller over 6 máneder. Tl sammenlgnng er ogsá vst sygelgheden og dodelgheden for personer, der ngen ydelser har modtaget Dvs. hverken arbejdsloshedsdagpenge, kontanthjælp eller nogen anden form for socale ydelser. Lgesom de foregáende tabeller er standardbefolknngen her valgt som alle arge erhverv. Det er valgt, ford personer, der modtager arbejdsloshedsdagpenge og en væsentlg del of kontanthjælpsmodtagerne ogsá er en del af arbejdsstyrken. Tabel 3. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for personer, der har modtaget arbejdsloshedsdagpenge eller kontanthjælp Fordelt pá varghed og kon Sygelghedsndeks Dedelghedsndeks Mnd Kvnder Mend Kvnder Alle árge erhverv Ingen ydelser Arbejdslpshedsdagpenge: - under 6 máneder máneder og derover Kontanthjlp: - under 6 máneder máneder og derover Det er tydelgt, at personer, der kke har modtaget nogen form for socal ydelse, har en sygelghed og en dedelghed, der lgger væsentlgt under gennemsnttet for alle erhverv. 14

15 Tema Langvargt ledge har hoj syge- og dodelghed Personer, der har modtaget arbejdsloshedsdagpenge af en varghed pa under 6 mneder, har en sygelghed, der lgger tæt pa gennemsnttet for alle erhverv. Personer, der har været arbejdslese en perode pa mndst 6 maneder 1990, har dermod en sygelghed, der lgger markant over gennemsnttet, sær for mændenes vedkommende. Ogsa kontanthjælpsmodtagere har en sygelghed langt over gennemsnttet for alle erhverv. Mænd, der har modtaget kontanthjælp over 6 mneder, har en oversygelghed pa 83 pct. Den tlsvarende oversygelghed for kvnderne er pa 73 pct. Dedelgheden for personer, der har modtaget arbejdsloshedsdagpenge over 6 mane - der eller kontanthjælp, vser samme monster som sygelgheden, blot er det endnu mere markant. Dedelgheden for mænd, der har modtaget kontanthjælp over 6 maneder, er fx mere end tre en halv gang sa hoj (ndeks 362) som gennemsnttet for alle mænd erhverv. I det hele taget vser tabellen, at overdodelgheden og oversygelgheden er starre for mændene end for kvnderne. Det skal bemærkes, at de meget hoje ndekstal for personer, der har modtaget kontanthjælp, kke entydgt kan tolkes pa den made, at man blver syg og maske der af at were kontanthjælpsmodtager. Tallene er snarere et udtryk for, at personer, der er syge, mster deres arbejde, og nar varghedsgrænsen for modtagelse of sygedagpenge er overskredet, overgar de tl kontanthjælp. Det er klart, at en persongruppe, der er afgrænset pa denne made, vl generelt set have en eget syge- og dodelghed. Famlestatus og cvlstand I tabel 4 er sygelgheden og dedelgheden vst for personer med forskellg famlestatus. Famlestatus er opgjort pr I modsætnng tl de tdlgere tabeller er standardbefolknngen her valgt som alle arge, uanset om de var erhverv eller ej. Famlestatusgrupperne er defneret pa felgende made: Enlg er en voksen person, der bor alene (evt. sammen med born). Gft er personer, der jurdsk er gft og bor sammen (med eller uden born). Samlevende er personer, der bor sammen og har fellesborn. Samboende er personer, der bor sammen uden fellesborn (men evt. med særborn), og hvor aldersforskellen er hojst 15 ar. Tabel 4. Sygelgheds- og dodelghedsndeks fordelt pá famlestatus og kon Sygelghedsndeks Dadelghedsndeks Mend Kvnder Mend Kvnder Alle árge Enlg Gft Samlevende Samboende Gfte og samboende har lave ndekstal - frasklte hoje Gfte og samlevende personer har den laveste sygelghed og dodelghed. Dette er trad med den antagelse, der blev nævnt tdlgere om, at ægteskabet betyder en mere rolg lvsstl. Ikke overraskende vser det sg, at ogsa ægteskabslgnende samlvsforhold har denne betydnng for sygelgheden og dodelgheden. Den hojeste sygelghed og dodelghed har de enlge. Denne gruppe er nærmere analyseret tabel 5, hvor der er foretaget en underopdelng pa den jurdske cvlstand. Den tlsyneladende selvmodsgelse med de enlge gfte skyldes, at der er tale om personer, der jurdsk set er gft, men kke bor sammen med deres ægtefælle. I de fleste tlfælde er det formodentlg egteskaber under oplosnng. Tabellen vser, at den hojeste sygelghed og dodelghed blandt de enlge mænd har de frasklte. Hos 15 I

16 Tema kvnderne fndes den hojeste sygelghed ogsá blandt de frasklte. De enlge ugfte kvnders sygelghed svarer tl sygelgheden for de gfte kvnder (ndeks 95). Men derudover har samtlge grupper af de enlge en sygelghed og en dodelghed, der lgger væsentlgt over de gftes /samlevendes. Tabel S. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for enlge fordelt pá cvlstand og kon Sygelghedsndeks Dedelghedsndeks Mend Kvnder Mænd Kvnder Alle árge Enlge alt ugfte gfte frasklte enkestand Bolgforhold Sygelghed og dedelghed relaton tl bolgtype fremgár af tabel 6. Bolgtypen er opgjort pr Stuehuse er bolger tlknyttet landbrugsejendomme. Fælleshusholdnnger er bl.a. nsttutoner som plejehjem og dognnsttutoner for voksne med vdtgáende fysske eller psykske handcap. Tabel 6. Sygelgheds- og dodelghedsndeks fordelt pá bolgtype og kon Sygelghedsndeks Dedelghedsndeks Mend Kvnder Mend Kvnder Alle érge Stuehus Parcelhus Række-, kæde -, dobbelthus Etagebolg Felleshusholdnng Sommerhus Parcelhusbeboere har lay syge- og dodelghed Personer, der bor stuehus eller parcelhus, har en sygelghed noget under gennemsnttet for alle árge. Omvendt har personer, der bor et række -, kæde- eller dobbelthus og sær en etagebolg en sygelghed over gennemsnttet. Ogsá dodelgheden er lay for personer, der bor et stuehus eller et parcelhus og hoj for personer, der bor række-, kæde-, dobbelthuse eller etagebolger. Bolgens standard kan tænkes at have en vs betydnng for sygelgheden og dedelgheden. Pr havde 20 pct. of etagebolgerne en eller fere nstallatonsmang - ler, mens det kun gjaldt 6 pct. of enfamlehusene. (Ved en nstallatonsmangel for - stás manglende tolet, bad, kokken eller centralvarme). Men ved en vurderng of tallene, kan det ogsá være relevant at se pá, hvlke befolknngsgrupper der bor de forskellge bolgtyper. 62 pct. af etagebolgerne er beboet af enlge, mens det kun gælder for 24 pct. of enfamlehusene. Nár dette sammenholdes med tabel 4, hvor det fremgk, at de enlge har den hojeste sygelghed og dodelghed, er det kke sá overraskende, at personer etagebolger ogsá har en hoj syge- og dodelghed. Heller kke de meget hoje sygelgheds- og dodelghedsndeks for personer, der bor fælleshusholdnnger, er overraskende, jf. defntonen pá en fælleshusholdnng. 16

17 Tema Den forholdsvs hoje sygelghed for mend og kvnder og den hoje dodelghed for mænd, der bor sommerhus, kan umddelbart undre. En mulg forklarng kan være, at personer, der má forlade arbejdsmarkedet pá grund af helbredsproblemer, vælger at flytte sommerhus of ekonomske ársager. Uddannelse Tabel 7 vser sygelgheden og dodelgheden forhold tl uddannelsesnveau. Erhvervsfaglg bassuddannelse er fx EFG-bassár eller kursus tl handelseksamen. Erhvervsfaglg uddannelse er EFG 2. del, lærlngeuddannelser mv. Kort vderegáende uddannelse kan fx være frtdspædagog, masknteknker eller polttjenestemand. Som eksempel pá mellemlange vderegáende uddannelser kan nævnes folkeskolelærer, journalst, akademngenor og sygeplejerske. De lange vderegáende uddannelser er unverstetsuddannelserne, vsse handelshojskoleuddannelser mv. Tabel 7. Sygelgheds- og dodelghedsndeks fordelt pá kon og uddannelsesnveaul Sygelghedsndeks Dedelghedsndeks Mend Kvnder Mænd Kvnder Alle ârge Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglg bassuddannelse Erhvervsfaglg uddannelse Kort vderegáende uddannelse Mellemlang vderegáende uddannelse Lang vderegáende uddannelse ' Igangværende eller afsluttet uddannelse pr. oktober Jo hojere uddannelse, jo lavere sygeog dodelghed Det er et helt tydelgt monster, at jo hojere uddannelse, des lavere sygelghed og dodelghed. Mænd med en mellemlang eller lang vderegáende uddannelse har en lavere sygelghed og dodelghed end kvnderne med samme uddannelsesnveau, mens det er omvendt for de ovrge uddannelsesgrupper. I fgur 8 er sygelghedsndeks og dodelghedsndeks for personer uden erhvervsuddannelse og med en lang vderegáende uddannelse vst for de enkelte aldersgrupper. Lgesom det fremgk af fgur 4 vedrorende stllngsgrupperne, er det tydelgt, at forskellene sygelghed og dodelghed mndskes betydelgt med alderen. Fx er dodelgheden for mænd uden erhvervsuddannelse alderen ár nesten 4 gange sá hoj som for de árge mænd med en lang vderegáende uddannelse. I de ældste aldersgrupper er dodelgheden for mænd uden erhvervsuddannelse "kun" dobbelt sá hoj som dodelgheden for mænd med en lang vderegáende uddannelse. For báde mend og kvnder gelder det, at det ser er faldet dodelgheden for personer uden en erhvervsuddannelse, der medforer den mndskede forskel. For sygelghedens vedkommende er det dermod báde et fald for personer uden erhvervsuddannelse og en stgnng for personer med en lang vderegáende uddannelse, der med stgende alder ndsnævrer forskellene mellem de to befolknngsgrupper. Selvom der kke altd er en entydg sammenhæng mellem uddannelse og placerng pá arbejdsmarkedet, má udvklngen sygelgheden og dodelgheden for de to vste befolknngsgrupper antages at vere udtryk for den tdlgere omtalte "healthy worker" effekt. 17

18 erhverv Tema Fgur 8. Sygelgheds- og dodelghedsndeks fordelt pá alder Indeks, alle erhverv = 100 Indeks, alle = , Mend _ Kvnder Alder Alder Sygelghedsndeks. Ingen erhvervsudd. Sygelghedsndeks. Lang vderegâende uddannelse Dedelghedsndeks. Ingen erhvervsudd. Dedelghedsndeks. Lang vderegäende uddannelse Socale forskelle sygelghed og dodelghed 90'ernes Danmark I de foregáende afsnt er det belyst, hvordan sygelgheden og dedelgheden fordeler sg pá en række soco- ekonomske varabler. De enkelte varabler er behandlet hver for sg, men som beskrevet afsnttet Afhængghed er der ofte et sammenfald of begvenheder en persons lv. Som eksempler pá, hvordan sygelgheden og dodelgheden ser ud, nár fere varabler kombneres, er tabel 8 vst to "margnalgrupper ", der har henholdsvs en meget hoj og en meget lay sygelghed og dodelghed. Den ene gruppe er ufaglærte, frasklte mænd, der har haft en arbejdsleshed pá 6 eller fere máneder 1990 og som bor en etagebolg. Den anden er selvstændge, gfte landmænd, der ngen socale ydelser har modtaget 1990 og som bor et stuehus. Tabel 8. Sygelgheds- og dodelghedsndeks for to margnalgrupper. Mænd Sygelghedsndeks Dodelghedsndeks Alle blge erhverv Ikke- faglaert, frasklt, mndst 6 mäneders arbejdsloshed, etagebolg Selvstændg landmand, gft, ngen socale ydelser, stuehus Meget store forskelle mellem "margnal-grupper" Sely om begge grupper er erhverv har de kke-faglærte mænd en sygelghed, der er mere end dobbelt sá hej som de selvstændge landmænds. Dedelghedsforskellene er endnu starre: de kke-faglærte mænd har en dodelghed, der er fern gange sá hej som de selvstændge landmænds. En sammenlgnng med tabel 1 vser, at sygelgheden for landmændene falder fra ndeks 94 tl 79 og sygelgheden for de kke -faglærte stger fra ndeks 117 tl 170, nár faktorer som cvlstand, bolgforhold og modtagelse of socale ydelser nddrages. Tlsvarende falder dedelgheden for landmændene fra ndeks 74 tl 47 og stger for de kke -faglærte mænd fra 125 tí1238. Arsagerne er vanskelge at klarlægge Det er kke mulgt pá baggrund af den foretagne analyse præcst at pege pá ársagerne tl de beskrevne forskelle sygelghed og dodelghed, jf. afsnttet Selekton: 18

19 Tema Der kan nogle tlfælde vagre tale om arbejdsmljobetngede forskelle, men forskellene kan ogsá skyldes en helbredsmæssg selekton nd erhverv. Det kan vere belastende og sygdomsfremkaldende at vagre arbejdslos længere td, men det kan ogsa tenkes, at svage personer har en starre rsko for arbejdsloshed. Lgeledes kan det vagre belastende og pavrke evnen tl at mestre sn egen stuaton at blve sklt, men det kan ogsa vere, at syge personer har en starre rsko for at blve sklt. Men uanset ársagssammenhenge antyder ovenstáende eksempel, at sev om 90'ernes Danmark er et forholdsvs homogent samfund med en hoj levestandard og den samme ret for alle tl behandlng sundhedsvesenet, fndes der befolknngsgrupper, der langt hojere grad end andre er underlagt rskoen for sygdom og tdlg dad. Klder Levetden Danmark. Mddellevetdsudvalget (Publkaton 2). Sundhedsmnsteret Socale forskelle dodelgheden Danmark. Mddellevetdsudvalget (Publkaton 3). Sundhedsmnsteret Statstske Efterretnnger, Befolknng og valg 1991:13. 19

20 Oversgtsfgurer Lon og nflaton Arlg ændrng pct. Len Fguren vser udvklngen det generelle Ion- og prs - nveau og dermed reallonnen, som er et udtryk for den mængde varer og tjenester, lonnen kan kobe. Starten af 80'erne var præget af store prsstgnngstakter, der mere end slugte lonforbedrngerne. I 1985 vendte blledet, og lonmodtagerne fk nu en árrække med kraftge reallonsforbedrnger. Forste halvdel af 90'erne er karakterseret af markant lavere stgnnger báde Ion- og prsnveau, men ogsá af en fortsat forbedrng af reallonnen. 2 0 Forbrugerprser Vækstraten BNP o Arlg ndrng pct. Vækst BNP Den okonomske vkstrate er et udtryk for den reelle Arlge okonomske velstandsstgnng samfundet. Den mâles tradtonelt som den procentvse ændrng bruttonatonalproduktet (BNP) angvet faste prser, dvs. uden nflaton. Fguren vser, hvorledes stagnatonen omkrng 1980 med drekte fald 1981 afloses of en kraftg hojkonjunktur mdt 80'erne med vækstrater pá over 4 pct. Fra 1987 er den danske okonom præget of meget lave vækstrater pá omkrng kun 1 pct. Fra 1993 er der gen tale om et hojere væksttempo Mllarder kr. 80 Lebende overforsler Off. konsum Off. udgfter Off. ndtægter Offentlge ndtægter og udgfter Fguren vser udvklngen den samlede offentlge sektors drfts- og kaptaludgfter og -ndtægter. Der er tale om markante stgnnger for begge kurver. I árene er de offentlge fnanser præget of den meget hoje okonomske aktvtet samfundet, hvlket ndebærer et automatsk fald overforslerne (dagpengene) og en automatsk vækst de offentlge ndtægter (skatteprovenuet). Peroderne for 1986 og efter 1988 karakterseres af underskud pá det samlede offentlge regnskab. Fguren vser endvdere, at de lobende overforsler, der forst og fremmest omfatter socale pensoner, dagpenge, renter og tlskud tl vrksomheder, er steget kraftgere peroden end det offentlge konsum, der dækker omkostnnger tl lonnnger og varer og tjenester. 20

21 Oversgtsfgurer Udlandsgælden Det danske samfunds geld over for udlandet udtrykt forhold tl det samlede produktonsresultat (BNP) var stærkt stgende ferste halvdel of frserne, derefter stag - nerende og fra som felge of overskud pa betalngsbalancens lebende poster - faldende. Den mdlertdge stgnng 1991 skyldes en omfattende revson of den prvate sektors udenlandske geld og tlgodehavender. Der er stadg tale om en betydelg gæld, som ska forrentes, og derfor forudsetter en netto-valutandtjenng. Ved udgangen of 1995 var nettogelden over for udlandet opgjort tl 263 ma. kr. og nettorentebyrden tl 28 ma. kr. svarende tí12,9 pct. of den samlede danske produkton af BNP Nettogeld Renteudg'rfter t Det offentlges gaeld Den offentlge sektors geld omfatter des de beleb staten og kommunerne skylder danske borgere og vrksomheder, des den offentlge andel of Danmarks geld over for udlandet. Fguren vser, at den samlede geld malt for - hold tl bruttonatonalproduktet steg markant ferste halvdel af 80'erne, det gelder kke mndst den ndenlandske geld. Efter en perode ( ), hvor gælden som andel af BNP var konstant, var der tale om en ny vekst ferst og fremmest den offentlge udlandsgeld. Det skyldtes ser en statslg lanoptagelse som modstykke tl den prvate sektors omlegnng fra udenlandsk tl ndenlandsk gæld og Natonalbankens vækst nettofordrnger pa udlandet (den nternatonale lkvdtet) af BNP LINNET 1-71rr,- 1 I. Samlet gæld, Udlandsgæld L Renteudgfter Bruttonvesternger, bruttoopsparng og betalngsbalancen Fguren vser Danmarks samlede bruttonvesternger form af opretholdelse og udbygnng af produktonsapparatet samt bruttoopsparngen, der er et udtryk for, hvor stor en del af nvesterngerne, v sev har kunnet fnan- sere. Frem tl og med 1989 oversteg bruttonvestern- 20 gerne bruttoopsparngen, hvlket ndebar et underskud pa betalngsbalancens lebende poster. Derved fnanserede 10 udlandet en del af nvesterngerne. Fra 1988, hvor der var tale om en lavere vekst okonomen, falder nvesterngsomfanget. En markant stgnng eksporten af varer og 0 tjenester samt stagnaton mporten forer fra 1990 tl overskud pa betalngsbalancens lebende poster og der - med et opsparngsoverskud af BNP Bruttonvesternger Bruttoopsparng! Betalngsbalance

22 I I. I Befolknng Alderstordelngen pr. 1. januar Hele befolknngen ,0 100,0 Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100, r ,4 9,0 Mend ,7 9,3 Kvnder ,2 8, r ,8 8,5 Mend ,2 8,9 Kvnder ,5 8, r ,2 3,5 Mend ,4 3,6 Kvnder ,1 3, ár ,2 9,7 Mend ,6 10,0 Kvnder ,7 9, r ,1 55,9 Mend ,1 57,2 Kvnder ,2 54,6 67 1r og derover ,2 13,4 Mend ,9 11,0 Kvnder ,4 15, Alder I 1996 Mend ' Kvnder r SWINIZENIESE Onemosamnn u :ì" _... r ella v r' d Tusnder :_:l::.{atat.lr:x. a ZOOM J Tusnder Befolknngens aldersfordelng for henholdsvs mend og kvnder. Absolutte tal 22

23 I Aldersfordelngen pr. 1. januar Befolknng Hele befolknngen ,0 100,0 Mænd ,0 100,0 Kvnder ,0 100, r ,1 6,5 Drenge ,3 6,8 Pger ,0 6,3 5-9 Ar ,0 5,8 Drenge ,2 6,0 Pger ,8 5, Ar ,1 5,2 Drenge ,4 5,4 Pger ,9 5, r ,5 6,0 Mænd ,8 6,2 Kvnder ,2 5, r ,9 7,2 Mænd ,2 7,4 Kvnder ,6 7, dr ,3 7,6 Mnd ,6 7,9 Kvnder ,0 7, Ar ,2 7,8 Mænd ,5 8,1 Kvnder ,0 7, $r ,9 7,2 Mænd ,2 7,4 Kvnder ,6 6, &r ,4 7,0 Mænd ,7 7,2 Kvnder ,2 6, $r ,8 7,6 Mænd ,9 7,8 Kvnder ,7 7, Ar ,2 7,0 Mænd ,2 7,2 Kvnder ,2 6, ár ,1 5,3 Mnd ,0 5,4 Kvnder ,1 5, Ar ,2 4,6 Mænd ,0 4,5 Kvnder ,3 4, $r ,7 4,2 Mnd ,4 4,0 Kvnder ,9 4, ár ,1 3,9 Mænd ,6 3,5 Kvnder ,5 4, r ,2 3,1 Mænd ,6 2,6 Kvnder ,8 3, ár ,0 2,2 Mænd ,4 1,6 Kvnder ,5 2, $r ,0 1,2 Mænd ,6 0,7 Kvnder ,3 1, r ,3 0,4 Mænd ,2 0,2 Kvnder ,4 0,6 95 ár og derover ,1 0,1 Mænd ,0 0,0 Kvnder ,1 0,1 23

24 Befolknng I Befolknngen amterne 1986 pr. 1. januar Tusnde Hele landet Herat Hovedstadsregonen Kabenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kebenhavns Amt Frederksborg Amt 337 Rosklde Amt VestsjæIlands Amt 281 Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt 328 Rngkebng Amt Arhus Amt 585 Vborg Amt 231 Nordjyllands Amt , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 33,4 9,1 1,7 11,6 6,7 4,3 5,5 4,9 0,9 9,0 4,8 4,2 6,5 5,2 11,9 4,4 9,3 Fordelng efter statsborgerskab pr. 1. januar I alt Danmark Udlandet alt Europa EU- lande' Norge Jugoslaven (tdlgere) Tyrket Afrka Nordamerka USA Syd- og Mellemamerka Asen Irak Iran Pakstan Sr Lanka Oceanen 564 Uoplyst og statslese I Fnland, Sverge og 0strg er pr. 1. januar 1995 medregnet EUlande Udenlandske stats borgere pr. 1. jan. Hele landet Heraf Hovedstadsregonen Kebenhavns Kommune Frederksberg Kommune Kabenhavns Amt Frederksborg Amt Rosklde Amt VestsjæIlands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkebng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt of hele befolknngen ,3 4, ,2 6, ,4 10, ,3 6, ,7 6, ,4 4, ,1 3, ,5 3, ,0 2, ,8 2, ,5 3, ,6 3, ,2 2, ,2 2, ,0 2, ,9 4, ,7 2, ,0 2,3 24

25 kraft.. Antal ndenlandske flytnnger fordelt efter flyttetype Befolknng Flytnnger alt ,0 100,0 Mellem amter ,6 22,0 Mellem kommuner ,3 36,7 Inden for kommuner ,7 63,3 Samtlge ndenlandske flytnnger I alt Mend alt ,0 100, Ar ,8 14, ,5 29, ,3 46, ,7 7,1 70 Ar og derover ,7 2,5 Kvnder alt ,0 100, fr ,3 15, ,5 35, ,4 37, ,9 7,1 70 Sr og derover ,0 4, Famler fordelt efter famletype pr. 1. januar Famler alt Famler uden born Enlge Mnd Kvnder Ægtepar Andre par Regstrerede partnerskabert Samlevende pare' Samboende pare' Famler med born Enlge _ Mend Kvnder /Egtepar Andre par Regstrerede partnerskabert Samlevende par Samboende par Ikke- hjemmeboende born For Irene kan der kke skelnes mel- 3 Regstreret partnerskab se ordforklarng bag 4 Samlevende par, samboende par, se ordfor- 1 Loven om regstrerede partnerskaber trldte 2 ferst 1. okt lem samlevende og samboende par. Tlsam- bogen. klarng bag bogen. men udger de for dsse Ir alle par gruppen 'Andre par. Husstandel fordelt efter husstandssamme nsætnng pr. 1 januar Husstande alt Husstande med 1 famle alt Enlge m/u born Mend Kvnder Ægtepar m/u born Andre par m/u born Ikke -hjemmeboende born Husstande med fere famler En famle med voksne hjemmeboende born vrge husstande med fere famler En husstand omfatter alle personer, der bor pá samme adresse. Husstande fordelt efter antal personer pr. 1. januar Husstande alt 2 1 person 2 personer 3 personer 4 personer personer personer og derover

26 1984 Befolknng Befolknngsudvklngen 1985 Levendefodte.... Drenge Pger... Dede Mænd Kvnder... heraf dede under 1 ár... Drenge Pger Fedselsoverskud Nettondvandrng Fraflyttet tl udlandet Tlflyttet fra udlandet Arets befolknngstlvækst Pr ndbyggere: Levendefedte... Dede Fedselsoverskud Nettondvandrng... Befolknngstlvækst * ' ' * ' ' _ = _ * * 10,5 10,8 11,0 11,5 12,0 12,3 12,5 13,1 13,0 13,4 13,4 11,4 11,3 11,3 11,5 11,6 11,8 11,5 11,8 12,1 11,7 12,1 _ 0,9-0,5-0,4 0,0 0,4 0,5 1,0 1,3 0,9 1,6 1,3 1,9 2,1 1,2 0,1 0,7 1,6 2,1 2,2 2,1 2,0 5,5 1,0 1,6 0,8 0,1 1,1 2,1 3,1 3,6 3,0 3,6 6,7 Fedte Fedte alt... Levendefedte... Dedfedte Fodte gteskab... Fedte uden for ægteskab ,0 100, ,6 99, ,4 0, ,1 53, ,9 46,9 Antal Levendefodte Dade Befulk,rgt!`rekst Nettondvandrng Befolknngsudvklngen Legale aborter Legale aborter Adoptoner Adoptoner alt heraf ægtefælles barn Bern fedt udlandet' Bern fedt Danmark' Opgjort efter barnets fedeland Velser Velser Velser pr kke-gfte mend over 17 ár.,. 34,4 34,9 34,6 35,3 33,4 Velser pr kke-gfte kvnder over 14 ár 28,0 28,9 28,6 29,0 27, c:q;, ] 4H * 33,3 32,3 33,2 32,1 33,5 35,2' 27,6 26,9 27,7 26,9 27,9 29,5' 26

27 . I Befolknng Sklsmsser Sklsmsser * Sklsmsser pr gfte mend... 12,6 12,8 12,7 13,1 13,6 12,3 11,4 11,6 11,6 12,6 11,7' Sklsmsser pr gfte kvnder 12,9 13,0 13,0 13,4 13,8 12,6 11,6 11,9 11,9 12,3 12,0' Antal sklsmsser efter gteskabets varghed I alt ,0 100,0 Under lár ,8 1,9 1 är..._ ,0 4,6 2 Ar...: ,1 8,4 3 ár ,7 8,7 4 Ar ,1 7,5 5 Ar ,6 6,7 6-7 Ar ,5 11,3 8-9 ár ,2 8, Ar ,3 12, Ar ,6 9, Ar ,0 8,9 25 ár og derover ,3 11,6 Uoplyst ,8 Aldersbetngede fertltetskvotenter Fertltetskvotenter (gnstnl. antal levendefedte pr kvnder hver af 5-Ars aldersklasserne är) ár I ár Ar är Ar Aldersbetngede fertltetskvotenter Moderens alder... Levendefedte pr. tusnde kvnder ár... 10,1 9,1 9,2 9,4 9,1 9,4 9,1 8, ,5 76,7 75,1 71,2 71,3 71,5 71,4 68, ,3 118,1 120,0 122,3 128,1 131,6 134,8 135, ,2 64,1 68,3 71,3 76,7 82,6 86,9 89, ,4 18,4 20,0 21,9 23,4 25,4 27,3 29, ,3 2,8 3,2 3,0 3,2 3,6 3,9 4, ,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 Generel fertltetskvotentt... 40,9 42,2 43,1 43,5 45,3 47,1 48,5 49,0 Samlet fertltet Bruttoreproduktonstal Nettoreproduktonstal Antal levendefedte pr. tusnde kvnder 1549 ár ,5 8,8 8,7 67,9 65,2 63,4 140,6 137,3 141,0 98,4 99,8 106,2 31,8 33,5 36,6 4,5 5,0 5,2 0,2 0,1 0,2 51,6 51,4 53, Aldersbetngede legale abortkvotenter Kvndens alder Legale aborter pr. tusnde kvnder ár ,4 16,3 16,1 15,7 16,6 17,6 17,2 16, ,2 28,8 28,8 29,9 30,4 32,1 30,2 27, ,7 22,3 23,0 24,8 25,6 25,4 25,4 24, ,3 17,4 18,0 18,8 18,9 19,1 18,3 18, ,5 13,3 13,3 13,5 13,5 13,4 12,2 11, ,3 6,7 6,1 6,1 6,0 5,6 5,3 5, ,0 1,0 0,8 0,9 0,8 0,7 0,8 0,7 Generel abortkvotent... 16,4 15,6 15,6 16,1 16,3 16,4 15,7 15,0 Samlet abortkvotent...' Antal legale aborter pr. tusnde kvnder r ,0 15,8 15,1 26,1 25,4 23,4 23,2 23,6 21,3 18,4 18,7 18,2 11,8 11,4 11,6 4,8 4,8 4,8 0,6 0,5 0,5 14,3 14,3 13,

28 hver... Befolknng Antal dede pr personer aldersklasse Mend ,00 12,10 12,00 12,00 12,00 12,00 12,31 11,84 11,98 12,22 11,89 0ár ,14 8,92 8,76 9,97 8,18 9,15 8,52 8,12 7,50 6,07 6, ,43 0,52 0,42 0,43 0,41 0,39 0,40 0,40 0,38 0,36 0, ,47 1,45 1,51 1,46 1,45 1,44 1,34 1,40 1,32 1,36 1, ,58 3,59 3,60 3,57 3,42 3,66 3,76 3,58 3,62 3,64 3, ,61 10,64 10,40 10,59 10,08 9,99 9,91 9,37 9,04 8,78 8, ,61 26,98 26,43 26,54 26,40 26,51 25,91 24,62 25,10 25,18 24, ,95 62,72 62,97 60,62 60,65 60,84 62,81 59,77 60,00 61,79 58, ,63 139,80 135,10 135,50 137,39 129,12 139,02 133,69 135,18 139,79 136,23 90 Ar og derover ,60 296,35 276,81 279,74 286,67 289,89 298,32 287,18 308,01 319,80 291,81. Kvnder ,40 10,70 10,70 10,70 11,00 11,10 11,41 11,28 11,55 11,99 11,59 03r ,18 6,92 7,59 6,52 7,05 6,83 6,33 6,47 5,56 4,79 4, ,26 0,27 0,25 0,24 0,26 0,24 0,25 0,22 0,22 0,23 0, ,75 0,71 0,66 0,64 0,68 0,68 0,60 0,61 0,63 0,59 0, ,51 2,49 2,49 2,40 2,46 2,43 2,37 2,30 2,25 2,35 2, ,56 6,89 6,82 6,98 6,53 6,54 6,77 6,21 6,14 6,10 5, ,50 14,01 15,02 14,37 15,31 15,10 15,05 15,07 15,21 15,72 15, ,97 35,52 34,99 34,54 35,09 34,75 35,51 35,17 35,43 37,05 35, ,96 99,14 95,90 94,49 93,86 90,75 95,89 93,27 95,39 98,76 94,66 90 Ar og derover 246,55 252,71 233,65 237,44 241,59 240,48 246,78 240,73 249,21 255,29 242,19 1 Pr levendefodte Antal dede efter dedsársag I alt Mend ,0 100,0 Kvnder ,0 100,0 Hjertesygdomme Mænd ,9 27,6 Kvnder ,5 25,8 Ondartede svulster Mnd ,2 26,3 Kvnder ,0 24,9 Karsygdomme hjernen Mnd ,3 7,3 Kvnder ,9 10,4 Lungebetendelse og nfluenza Mænd..._ ,8 2,7 Kvnder ,4 3,2 Bronchts og astma Mænd ,7 5,1 Kvnder ,4 4,3 Sukkersyge Mænd ,3 1,4 Kvnder ,4 1,3 Levercrrhose Mænd ,4 1,3 Kvnder ,6 0,6 Ulykkestlfælde Mænd ,4 4,2 Kvnder ,8 3,6 Selvmord Mnd ,1 2,2 Kvnder ,8 1,0.... Alle ovrge dedsarsager Mænd ,2 21,3 Kvnder ,0 24,5 Uoplyst dedsársag'..... Mend ,7 0,7 Kvnder ,2 0,3 I Omfatter personer med bopæl Danmark, som er dede udlandet. 28

29 . Befolknng Mddellevetderl Mend Kvnder 0 9r... 71,5 71,6 71,8 72,0 72,5 72,5 77, _... 67,3 67,4 67,7 67,8 68,2 68,1 73, ,4 62,5 62,7 62,9 63,3 63,2 68, ,5 57,6 57,8 57,9 58,3 58,2 63, ,7 52,8 53,0 53,1 53,5 53,4 58, ,9 48,1 48,3 48,3 48,7 48,6 53, ,2 43,3 43,6 43,6 44,0 43,9 48, _ ,5 38,7 38,9 38,9 39,3 39,2 43, ,9 34,0 34,3 34,3 34,7 34,6 39, ,4 29,5 29,7 29,7 30,1 30,1 34, ,0 25,1 25,3 25,4 25,7 25,7 30, ,9 21,0 21,2 21,3 21,6 21,5 25, ,2 17,3 17,5 17,5 17,7 17,6 21, ,9 13,9 14,1 14,1 14,3 14,1 17, ,9 11,0 11,2 11,1 11,2 11,1 14, ,3 8,4 8,6 8,5 8,6 8,6 10,8 80-6,3 6,4 6,4 6,4 6,5 6,4 7, ,7 4,7 4,8 4,8 4,7 4,8 5,6 90 3,4 3,4 3,5 3,4 3,4 3,5 3,9 95-2,4 2,5 2,4 2,4 2,5 2,5 2,6 I Mddellevetd, se ordforklarng bag bogen ,5 73,2 68,2 63,3 58,4 53,5 48,6 43,8 39,0 34,4 29,9 25,7 21,6 17,8 14,2 1,9 8,0 5,7 3,9 2, ,7 77,7 77,9 77,8 73,4 73,4 73,5 73,3 68,4 68,4 68,6 68,3 63,5 63,5 63,6 63,4 58,6 58,6 58,7 58,5 53,7 53,7 53,8 53,5 48,8 48,8 48,9 48,7 44,0 43,9 44,1 43,8 39,2 39,2 39,3 39,0 34,5 34,5 34,6 34,4 30,0 30,0 30,1 29,8 25,8 25,7 25,7 25,5 21,8 21,7 21,7 21,4 17,9 17,9 17,9 17,6 14,4 14,3 14,3 14,1 11,1 11,0 11,1 10,9 8,2 8,1 8,2 8,1 5,8 5,7 5,8 5,8 4,0 3,9 4,0 4,1 2,9 2,7 2,8 2,9 Pct p f !--" Mends procentvse overdedelghed forhold tl kvnder Alder Ind- og udvandrede fordelt efter natonaltet og k0n Indvandrede alt Danske statsborgere... Mend Kvnder Udenlandske statsborgere... Mænd... Kvnder Udvandrede alt Danske statsborgere.-...-,... Mænd Kvnder... Udenlandske statsborgere Mend... Kvnder

30 . EU- EU-. I Befolknng Antal ndvandrede fordelt efter fraflytnngsland Mænd og kvnder alt Færeerne Grenland Fra udlandet alt Europa Nordske lande EU- landet Tyrket Afrka Nordamerka Syd- og Mellemamerka Asen Irak Iran Thaland Oceanen Uoplyst og statslose qu Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet lande. Fnland, Sverge og 0strg er pr. 1. januar 1995 medregnet EWande. Antal udvandrede fordelt efter tlflytnngsland Mænd og kvnder alt Færoerne Grenland Tl udlandet alt Europa Nordske lande EU- landet Afrka Nordamerka......_ Syd- og Mellemamerka Asen Irak Iran Oceanen Uoplyst og statslose Portugal og Spanen er pr. 1. januar 1986 medregnet 1. januar 1995 medregnet EWande. lande. Fnland, Sverge og 0strg er pr. Tusnde J 1 alt Udenlandske Danske Anm.: For fndes ngen tal for udenlandsk ndvandrng. For 1970 fndes ngen tal for dansk ndvandrng. Indvandrngen fordelt pá danske og udenlandske statsborgere 30

31 . Valg. Folketngsvalg 8. dec jan sep maj 1988 Oversgt Antal vælgere Afgvne stemmer Ugyldge stemmer Gyldge stemmer heraf personlge Stemmeprocent... 83,3 88,4 86,7 85,7 Ugyldghedsprocent 0,6 0,7 0,8 0,7 Personlg stemmeprocent... 44,6 46,9 46,6 48,5 Kanddatert 1130/844/ /840/ /1047/ /828/367 Valgtet /133/42 175/128/47 175/123/52 175/120/ dec sep ,8 84,3 0,8 1,0 50,2 51,4 1274/876/ /662/ /116/59 175/116/59 Anm. Pá Færoerne og Gronland blev begge steder valgt 2 kanddater. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. t I alt/mænd /kvnder. Folketngsvalg Stemme- og kanddatfordelng Iah A. Socaldemokratet 10. jan Stemme- Valgtet fordelng 8. sep. Stemme- fordelng 1987 Valgtet 10. maj 1988 Stemme- Valgtet fordelng /46/ /41/ /39/ B. Radkale Venstre... C. Konservatve Folkepart /8/2 42/29/ /6/5 38/25/ /5/5 35/24/ D. Centrum -Demokraterne /5/ /5/ /5/ E. Retsforbundet... F. Socalstsk Folkepart /12/ /18/ /16/ G. De Granne... e H. Humanstske Part I. Inter: Socal. Arbejderpart K. Kommunstske Part L. Marx: Lenn. Part P. Fælles Kurs /4/ Q. Krstelgt Folkepart /4/ /3/ /3/ R. Arbejderpartet KAP.... V. Venstre /16/ /17/ /19/ Y. Venstresocalsterne Z. Fremskrdtspartet Enhedslsten /3/2 6/5/ /4/ /9/ Uden for parterne dec Stemme- Valgtet fordelng /128/ /123/ /120/ Anm. Pá Færoerne og Grenland blev begge steder valgt 2 kanddater. t I alt/mænd /kvnder. Yderlgere oplysnnger fndes publkatonerne om folketngsvalg. 175/116/59 69/45/24 7/4/3 30/23/7 9/4/5-15/9/ sep Stemme- Valgtel fordelng /116/ /38/ /4/ /18/ /3/ /3/ /10/3 29/20/ /29/13 12/8/ /8/3 6/5/1 1/1/- Folkeafstemnnger om EF 2. oktober februar 1986 Tltrædelse af Tltrædelse af EF EF-pakken Vælgere Afgvne stemmer heraf ugyldge Stemmeprocent... 90,1 75,4 Ja-stemmer procent af gyldge... 63,3 56,2 Nej-stemmer procent af gyldge... 36,7 43,8 Anm. Afstemnngen 1986 var vejledende. 2. jun 1992 Tltrædelse af traktaten om EF-unonen ,1 49,3 50,7 18. maj 1993 Tltrædelse af Ednburghafgarelsen og Maastrcht -traktaten ,5 56,7 43,3 Valg tl Europa -parlamentet 7. jun jun jun 1989 Stemme- og kanddatfordelng Stemme- Valgtet Stemme- Valgtet Stemmefordelng fordelng fordelng I alt /10/ /10/ A. Socaldemokratet /1/ /2/ B. Radkale Venstre C. Konservatve Folkepart /2/ /2/ D. Centrum-Demokraterne /1/ /1/ E. Retsforbundet F. Socalstsk Folkepart /-/ /1/ J. JunBevægelsen N. Folkebevægelsen mod EF-Unonen /3/ /3/ Q. Krstelgt Folkepart V. Venstre /2/ /1/ Y. Venstresocalsterne Z. Fremskrdtspartet /1/ jun 1994 Valgtet Stemme- Valgte fordelng 16/10/ /9/7 4/2/ /2/ / -/1 2/1/ /3/- 2/2/ /1/ / -/ /1/1 4/2/ /1/ /2/ /2/ I alt/mænd /kvnder. 31

32 ... Uddannelse,,, a(a.4 Elevbestand pr. 1. oktober Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels- og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern- og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge- og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegáende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegáende uddan Pdagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels- og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern- og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge- og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vderegáende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegáende uddan Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser

33 ... Uddannelse Uddannelse fuldfert 1. okt sept. 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 Elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels- og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern- og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge- og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vdereg9ende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegaende uddan Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser......_ Samfundsvdenskabelge uddannelser..._ Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser Kvndelge elever alt Grundskolenveau Almene gymnasale uddannelser Erhvervsrettede gymnasale uddannelser Handels- og kontoruddannelser Teknske uddannelser Jern- og metaluddannelser Kemoteknske uddannelser Bygge-og anlægsuddannelser Grafske uddannelser Servceuddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Korte vdereg9ende uddannelser Pædagogske uddannelser Humanstske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transport- og kommunkatonsteknske uddannelser Sundhedsuddannelser Uddannelser vedr. offentlg skkerhed Mellemlange og lange vderegende uddan Pædagogske uddannelser Humanstske og teologske uddannelser Musske og æstetske uddannelser Samfundsvdenskabelge uddannelser Teknske uddannelser Naturvdenskabelge uddannelser Levnedsmddel- og husholdnngsuddannelser Jordbrugs- og fskeruddannelser Transportuddannelser Sundhedsuddannelser Forsvarsuddannelser

34 Uddannelse Pct. 60 Mend Pct. Kvnder lc CI] r r Grund- Gymna- Erhv. Erhv. Korte Melleml. Lang Grund- Gymna- Erhv. Erhv. Kort Melleml. Lang 0- El Tl 0 rì skole sal gymna- faglg vdere- vdere- vdere- skole sal gymna- faglg vdere- vdere- vderesal gáende gáende gáende sal gáende gáende gáende Befolknngens ( r) hejeste fuldferte uddannelse, procentvs fordelt p ken 10 J I Befolknngens (20-66 ár) hojeste fuldforte uddannelse ' I alt Mænd Kvnder Grundskole uddannelse alt Mend Kvnder Almengymnasal udd. alt Mend Kvnder Erhvervsgymnasal udd.2 alt Mend Kvnder Erhvervsfaglge udd. alt Mend Kvnder Korte vderegáende udd. alt Mænd Kvnder Mellemlange vderegáende udd. alt Mænd Kvnder Lange vderegáende udd. alt Mend Kvnder Vsse hstorske uddannelsesoplysnnger mangler af teknske grunde. Udvklngen antallene fra ber vere lneær. 2 HHx, HTx, adgang tl teknka. 34

35 pct. Kultur. Folkekrken Debte pct. of fedte ,3 80,6 80,5 79,7 80,1 80,5 80,6 79,3 80,0 80,0 80,0 Krkelgt vede pct. af vede... 55,1 55,1 54,5 53,9 55,3 55,5 55,1 54,7 55,8 53,3 53,1 Folkekrkemedlemmer af befolknngen.. 91,5 91,1 90,6 90,2 89,7 89,3 88,9 88,2 87,7 87,4 87,0 Krkelgt begravede pct. of Arets Bede Konfrmerede pct. af konfrmandargangen' I Halvdelen of de 14- og 15 -érge Boger Danske forlags bogsag (bogladeprs nkl. moms). Mlloner kroner Udkomne boger og smátryk Antal taler Boger og smátryk alt Art: Boger (49 sder og derover) SmAtryk (16-48 sder) Indhold: Fagltteratur Skenltteratur heraf danske 1.udgave: Romaner, noveller Skuespl Dgte Humor, tegneserer B & U- beger' Forfatter: Danske forfattere Udenlandske forfattere Udgvelse: 1. udgaver Ændrede optryk MAlgruppe: Bornebeger Skolebeger Voksenbeger B & U -beger omfatter alle genrer of skenltteratur nden for bernebeger samt de skenlttermre skolebeger, der kke er fordelt pá genrer. Klde: Dansk Bogfortegnelse. Folke- og skolebbloteker 1984 Tusnde Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Folkebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Fonogrammer (plader og band): Bestand ultmo Aret UdlAn Aret Skolebbloteker Bogbestand ultmo Aret BogudlAn Aret Klde: Bbloteksárbogen. Presse Dagspresse Dagblade, antal pr. 1. januar Sendagsavser, antal pr. 1. januar Hverdagsoplag 1. halvar, tusnde...: Sendagsoplag 1. halvar, tusnde Dagblade, hverdage Tusnde I I B.T Berlngske Tdende Bersen Dagbladet/Frederksborg Amts Avs' Det fr Aktuelt Ekstra Bladet Jydskevestkysten Informaton Morgenavsen Jyllands- Posten Morgenposten Fyens Stftstdende Poltken Aalborg Stftstdende Aarhus Stftstdende Krstlg Dagblad Dstrktspresse Antal dstrktsblade Bruttooplag angvet tusnde Magasnpresse Oplagskontrollerede magasner Oplag 1. halvar, tusnde Indtl 1990 kun Frederksborg Amts Avs. 2 Indtl 1990 kun Vestkysten. Klde: Dansk oplagskontrols Bulletn og Meda Scandnava.. 35

36 alt, alt, tusnde Kultur Rado og TV Danmarks Rado og TV 2 Radolcenser tusnde Fjernsynslcenser Radoen, udsendelsestmer DR TV, udsendelsestmer..._ TV 2, udsendelsetmerl Lokal rado og TV Lokal rado, sendetlladelser 4. kvt Lokal TV, sendetlladelser 4. kvt. (trádlas) Hybrdnet, husstande tusnder TV 2's udsendelser begyndte 1. oktober Inkl. regonal- udsendelser. Gennemsntlg seertd pá danske tv-kanalerl ForsOgsordnng. 3 Pr 1/1 Aret efter Tmer:mnutter Alle statoner alt :28 02:32 02:41 02:44 Danmarks Rado (DR) :47 00:41 00:51 00:49 00:48 00:45 TV :45 00:49 01:01 01:06 01:07 01:09 TV :10 00:11 00:16 00:17 Kanal :05 00:05 00:06 00:06 Andre lokal statoner :02 00:03 00:03 00:03 Nabolandene :07 00:07 00:06 00:05 Satelt -tv (ekskl. TV3) :12 00:11 00:14 00:16 Andet TV : Voksne 13 3r og derover Klde: Danmarks Rado, TV 2, Rado tv handbogen vedr. lokalrado og -TV, telefonselskaberne og P & T. Museer Besagende tusnde Natonalmuseet med tlknyttede museer Kulturhstorske lokalmuseer Kulturhstorske specalmuseer Kunstmuseer Naturhstorske museer Zoologske haver mv Starre kunst- og kulturmuseer Frederksborg Museet, Frederksborg Slot Fregatten Jylland Kronborg Slot, Helsngor ( Kebstadsmuseet'Den gamle By, Arhus Lousana, Humlebek Museet p6 Koldnghus Natonalmuseet, Prnsens palm Nordsemuseet, Hrtshals Ny Carlsberg Glyptotek, Kobenhavn Skagens Museum Statens Museum for Kunst, Kobenhavn ' Thorvaldsens Museum, Kobenhavn ' Arhus Kunstmuseum Lukket pga.strejke fra 1/4 tl 16/ Idræt og frluftslv Aktve medlemmer tusnde Dansk Idræts- Forbund Heraf: Atletk Badmnton Fodbold 274 Golf Gymnastk Hándbold Tenns De Danske Gymnastk - og Idrætsforenngerl J 895 l 796 Dansk Frmadrætsforbund 171 Berne- og Ungdomsorgansatonernes Samrád (spejderkorpsene mfl.) l I Blev sammensluttet af De Danske Gymnastk- og Ungdomsforennger og De Danske Skytte-, Gymnastk- og Idrætsforennger. Klde: Meddelt af organsatonerne. 36

37 Flm 1985 Antal Kultur Bografforevste flm alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Flm med premere áret alt : Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Bografer Bografteatre 4. kvartal Bografsale 4. kvartal Antal tusnde Faste sddepladser Antal tusnde Solgte bografblletter alt Danske flm Europæske flm Amerkanske flm vrge flm Teatre (sæson 1. julj -30. jun) 1984/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 Antat Forestllnger alt Det kgl. Teater Det Storkebenhavnske Teaterfællesskab Odense -, Arhus -, Aalborg Teater vrge statsstettede teatret Antal tusnde Tlskuere aft Det kgl. Teater Det Storkebenhavnske Teaterfællesskab Odense -, Arhus -, Aalborg Teater vrge statsstettede teatret Det Resende Landsteater fra sæson Det Danske Teater og Den Jyske Opera, Det Resende Berneteater, egnsteatre og teatre, der far stette of Teaterrádet. Omsætnngen of spl Dansk Tpstjeneste 1984/85 Mlloner kroner 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 0msmtnng aft Tps Super Oddset Lotto Vkng Lotto Quck..._.._ Fortuna Mandags Chancen 182 Mlloner... Mllarder kr. Klde: Dansk Tpstjeneste: Beretnng og regnskab vrge udenlandske flm 10 8 Europæske flm 5 4 Mandagschancen Fortuna 6 3 Quck Amerkanske flm 4 2 Danske flm Antal solgte bografblletter /89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 0msætnngen af spl Dansk Tpstjeneste Vkng Lotto Lotto Oddset Tps 37

38 I antal Glostrup. Socal skrng Insttutoner for born og unge Antal pladser dagnsttutoner Dagnsttutoner alt Vuggestuer Tlskudsberettget dagplejel Bernehaver Frtdshjem Aldersntegrerede nsttutoner... Skolefrtdsordnnger2 Degnnsttutoner for born og unge... Antal ndskrevne dagnsttutoner og dagpleje pr. 100 phgældende alder3 0-2 Ar ár ár alt 0-14 ár... 1 Antal ndskrevne. For eldrebetalng M9nedlg takst pr. ndskrevet barn for heldagsplads Kommunal dagpleje Vuggestuer Bernehaver Frtdshjem Aldersntegrerede nsttutoner... Skolefrtdsordnnger 1 Ferste gang medtaget ,5 43,5 45,5 46,7 47,2 47,2 47,6 48,7 49,8 50,2 47,7 59,7 62,4 65,3 68,2 69,6 71,0 73,0 75,2 77,2 80,3 80,3 10,2 10,5 11,6 13,1 14,1 14,7 16,5 18,5 21,6 24,5 26,5 27,6 28,5 30,2 32,2 33,7 35,0 37,3 39,8 42,7 45,5 46,4 2 Antal ndskrevne. Ferste gang medtaget 3 Fra 1987 nkl. skolefrtdsordnngen Kroner Plejehjem Antal degnpladser... Antal ndskrevne pr. 100 alderen 75 ár og deroverl... 1 Antal ndskrevne uanset alder ,7 14,4 13,8 14,7 12,7 11,9 11,2 10,7 10,4 10,0 9, Sygehusene Somatske sygehuse 31. december Antal nsttutoner Antal normerede sengepladser... Antal ndbyggere pr. sengeplads... Somatskel patentdage (1000)... Udskrvnnger Ambulante besag (1000)... Lager, sygeplejersker og evrgt sygehuspersonale Antal lager Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale Psykatrske specalsygehuse mv. Antal nsttutoner Antal sengepladser... Antal ndbyggere pr. sengeplads... Psykatrske patentdage (1000)... Udskrvnnger2... Ambulante besag (1000) Lager, sygeplejersker og evrgt sygehuspersonale3 Antal lager Antal sygeplejersker vrgt sygehuspersonale3 1 Somatske sygehuse nkl. psykatrske afdelnger. 2 Inkl. dede Opgjort heltdsbeskæftgede, dvs: 2 deltdsbeskæftgede er omregnet tl 1 heltdsbeskæftget. 4 Fra og med 1985 ekskl. elever. 5 Fra og med 1992 nkl. Nordvang 6 Fra og med 1992 ekskl. Nordvang Glostrup Sundhedspersonale uden for sygehuse Ament praktserende lager Antal ament praktserende lager pr ndbyggere... 0,61 0,63 0, , , , Lager med specallægeprakssl , Tandlager med egen prakss Jordemedre Sundhedsplejersker3 _ Hen kke medregnet sygehuslæger, som tllge har specal- 2 Ved og uden for sygehuse. 3 Omregnet tl heltdsbeskæftgede. lægeprakss. 38

39 .... Personale beskaeftget den socale sektor Fordelt pá omráder Socal skrng Samlet personale Socal- og sundhedsforvaltnngen Tlskudsberettget dagpleje Dagnsttutoner for born og unge Særlge dagnst. for born og unge Klubber for born og unge mv Skolefrtdsordnnger Insttutoner for stofmsbrugere Dognnsttutoner for born og unge Degnnst. for voksne med handcap Særlge plejehjem H- Plejehjem Ældreomsorg Plejehjem og daghjem Dagcentre Beskyttede bolger Kollektvbolger Kommunalt omsorgsarb. udenfor nst Hjemmehjælp Hjemmesygepleje Smáborns- og skolesundhedspleje Revalderngsnsttutoner Forsorgshjem mv Hjælpemddelcentraler Kommunal tandpleje Insttutoner for alkoholskadede Medhjælp tl handcappede bofællesskaber Fordelt pá uddannelse Samlet personale Admnstratv uddannelse mv Sygeplejersker Anden plejeuddannelse Socalpædagoger og lærere Anden uddannelse Ingen uddannelse Langtdsledge Fordelt pa funktoner Samlet personale Admnstraton Beskæftgelse og pleje Kokken. rengorng mv Vkarer Langtdsledge Anm. Personalet er opfert som fuldtdsbeskftgede, omregnet pá grundlag of antal arbejdstmer. En fuldtdsbeskæftget er sat tl 40 tmer pr. uge tl og med 1986, 39 tmer 1987 og 1988, 38 tmer 1989 og 1990 og 37 tmer fra I Oplysnnger om personale socal- og sundhedsforvaltnngen og skolefrtdsordnnger ndberettes kke fra og med Dagplejemedre er anfert som heltdsbeskæftgede uanset faktsk ugentlg arbejdstd /ábnngstd. 3 Inkl. stettepædagoger. 4 Psykatrske plejehjem under sygehusvæsenet. Overflyttet fra Indenrgsmnsterets reg tl Socalmnsteret pr. 1. januar Omfatter personalet pleje- og daghjem, dagcentre, beskyttede bolger, omsorgsarbejde, hjemmehjælp, hjemmesygepleje samt ntegrerede ordnnger kroner pr. ndbygger J 3o.` " jnî['1 = 1111Srj _ :_..ui1.n 6 Er kke ndberettet fra Ekskl. alkoholambulatorer, som kke ndberettes fra Inkl. akademsk uddannede og socalrádgvere. 9 Sygehjælpere, fyso- og ergoterapeuter o.l. 10 Hándvrkeruddannede, hjemmehjælperudd. mv. 11 Inkl. personer med uoplyst uddannelse. ' Socale ydelser kroner pr. ndbygger (9rets prser) Ydelser alt Kontanthjælps- ydelser 39

40 Socal skrng Udgfter tl socale ydelser Udgfter tl socale ydelser aft... Kontantydelser... Naturalydelser Udgfter forbndelse med Sygdom... Kontantydelser... Naturalydelser... Invaldtet og handcap... Kontantydelser Naturalydelser... Arbejdsskader... Kontantydelser... Naturalydelser Alderdom r Kontantydelser t... Naturalydelser... Efterladte Kontantydelser 2... Naturalydelser Famler Kontantydelser Naturalydelser... Beskæftgelse... Kontantydelser... Naturalydelser... Bolg Kontantydelser... Naturalydelser... Andre ydelser... Kontantydelser... Naturalydelser Mlloner kroner ,0 100, ,3 66, ,7 33, ,7 17, ,9 3, ,8 14, ,2 8, ,1 6, ,0 2, ,7 0, ,6 0, ,1 0, ,3 36, ,3 30, ,0 6, ,1 0, ,1 0, _ ,2 11, ,6 4, ,6 6, ,4 16, ,1 15, ,2 0, ,7 2, ,0 0, ,7 2, ,7 5, ,5 5, ,2 0,2 Udgfter tl socale ydelser alt procent af bruttonatonalproduktet... Kontantydelser Naturalydelser af bruttonatonalproduktet 27,8 27,0 26,0 26,6 28,1 28,5 28,9 29,9 30,5 31,7 32,5 17,3 16,6 15,9 16,4 17,6 18,2 18,6 19,1 19,5 20,5 21,5 10,5 10,4 10,1 10,2 10,5 10,3 10,3 10,8 11,0 11,2 11,0 Udgfter tl socale ydelser aft procent af nettofaktorndkomsten Kontantydelser Naturalydelser af nettofaktorndkomsten 36,5 35,7 34,8 35,5 37,2 37,4 37,6 42,5 43,1 45,1 45,7 22,7 21,9 21,2 21,9 23,3 23,8 24,2 27,2 27,6 29,2 30,2 13,8 13,8 13,5 13,6 13,8 13,6 13,5 15,3 15,6 15,9 15,5 Udgfter tl socale ydelser faste prser Socale ydelser alt Kontantydelser Naturalydelser Mlloner kroner prser Socale ydelser alt kroner pr. ndbygger heraf kontantydelser... Kroner pr. ndbygger prser Fnanserng lndgfet alt Staten Kommuner og amter3... Arbejdsgvere... Skrede... Rentendtaegter _ renteudgfter... Indgáet alt = udgfter tl ydelser alt... heraf admnstraton Mlloner kroner ,0 100, ,0 42, ,2 32, ,0 9, ,8 10, ,0 5, Anm. Udgfter tl socale ydelser, se ordforklarng bag bogen. Fra og med 1991 og 1992 er statstkken revderet og har bl.a. gennemgâet ferste trn of en sammenkmdnng med natonalregnskabets offentlge sektor. Der er derfor mndre afvgelser mellem tdlgere offentlggjorte tal for 1991 og de revderede 1991 tal. t Inklusve almndelg fertdspenson og delpenson. 2 Loy om penson tl enker mfl. ophævet pr. 1. januar Personer med enkepenson blev overfed tl almndelg fertds- penson. 3 Statens, kommunernes og amternes udgfter tl pensonerng og andre udgfter for eget personale er medtaget som arbejdsgverfnanserng af socale ydelser. 4 Omfatter de udgfter tl admnstraton, som kan udsklles fra de evrge drftsudgfter. 40

41 særlge henhold henhold Kontanthjælp bstandslovenl tul Antal famler Famler med kontanthjælp, alt Hjælp tl underhold mv Hjælp tl uddannelse mv Hjælp særlge tlfælde Mlloner kroner Udbetalt kontanthjælp alt Hjælp tl underhold mv Hjælp tl uddannelse mv Hjælp tlfælde Famler med kontanthjælp procent af alle landets famler8 _... _ Anm. Fra og med 1994 opgores antallet af kontanthjælpsmodtagere som antal personer. Antal modtagere 1994 kan derfor kke umddelbart sammenlgnes med famlebaserede opgerelser for tdlgere ár. I Omfatter ydelser tt bstandslovens kap Enkelte kommuner ndberettede mangelfulde oplysnnger vedr. hjæp tt underhold mv. Korrgeres herfor, kan antal famler beregnes tt alt ca , og den udbetalte hjæp tt mo.kr. alt ca. 3 Det samlede antal famler /personer er mndre end summen af de enkelte ydelsestyper, da samme famle /person kan have modtaget fere ydelser Fra og med 1994 bleu hjæp tl underhold mv. forhojet og samtdg gjort skatteplgtg (særlg stone efter 37a er dog skattefr). Som felge of bruttofcerngen of hjæp tt underhold mv. kan udgfterne for 1994 kke umddelbart sammenlgnes med udgfterne for tdlgere Sr. Udgfterne er opgjort for 273 kommuner 1991 og 269 kommuner og 1993, svarende tl henholdsvs 99,8 pct., 99,3 pct. og 99,4 pct. of hele landet. 5 Omfatter hjæp tl unge, ungdomsydelse (tl og med 1993), hjæp tl enkeltudgfter ( opgjort under hjmlp særlge tlfælde fra og med 1994), hjæp tt flygtnnge eher 37, og fra 1994, hjæp tt forsergere og kke- forsergere, som erstalter hjæp tt underhold ndtl hhv. eher 9 mdr., samt særlg stone og hjæp tt flygtnnge eher 43. Socal skrng Antal personer Omfatter hjæp tl revalderng, lenvederlag og arbe dsmaskner, gangsætnngsydelse (tl og med 1993) samt hjæp tt flygtnnge efter Omfatter fra 1991 hjæp tl sygebehandlng og medcn mv., 8 1 hjæp tl forsergelse at born eller voksne med handcap, hjæp tl pasnng of alvorlgt syge born, hjælp tl flygtnnge ovrgt, der 1994 bleu erstattet of særlg hjæp tl flygtnnge, hjæp tl repatrerng (fra og med 1994), hjæp tt enkeltudgfter samt bstand tt burns pleje, der 1993 bleu erstattet of hjæp vedr. samværsret mv. Famler, der har modtaget fere of dsse ydelser er tat med et tlsvarende antal ganger antal famler alt med hjæfp særlge tlfælde. udregnet som personer med kontanthjælp procent of befolknngen mellem Sr Bolgskrng Antal Modtagere alt Alm. lejlgheder Genhusnng, forbedr., bofællesskaber Kroner Gnst. belob pr. husstand Alm. lejlgheder Genhusnng, forbedr., bofællesskaber Bolgydelse Antal Modtagere alt Lejere Ejere Andelshavere Kroner Gnst. belob pr. husstand Lejere Ejere Andelshavere Arbejdsmarkedets tllægspensont Tusnde Pensonster alt Med egenpenson alt Med ægtefællepenson alt Mlloner kroner Pensonsudgfter aft Egenpenson Ægtefællepenson Indtægter aft Bdrag Renter t Det bemærkes at ATP 1993 er overgáet tl nye regnskabsprncpper jf. Arsrapporten for Derfor kan regnskabstallene kke umddelbart sammenlgnes med tallene for de foregáende Sr. 2 Kaptalserede engangsbeleb fra 1/7-92 jf. lovbekendtgorelse nr. 693 af 6. aug

42 I Socal skrng Antal pensonsterl og Adge udgfter Antal ved rets slutnng Samtlge pensonster Folkepensonster alt Mend Kvnder Fertdspensonster3 alt Mend Kvnder Fertdspensonster3med hojeste/mellemste penson Mend Kvnder Fertdspensonster med alm. og forhejet alm. penson Mend Kvnder Samtlge pensonster pct. of befolknngen (15 ár og derover) Fertdspensonster3 pct. of befolknngen (15-66 ár) Mlloner kroner Udgfter tl socale pensoner Udgfter tl folkepenson Udgfter tl fertdspenson I Inklusve pensonster pá plejehjem. 2 Pr. 1. Januar 1984 gennemfertes en række ændrnger de socale pensonslove, sáledes at antallet of pensonster fra og med fnansárets slutnng 1983 (dvs. 1. januar 1984) kke er umddelbart sammenlgnelgt under 67 ár, nvaldepensonster med laveste penson samt enkepensonster overfertes tl alm. eller forhejet alm. fertdspenson. Desuden blev ca kvnder, hvs ægtefæller frem tl december 1983 modtog fuldt hustrutllæg, fra 1. januar 1984 selvstændge pensonster med alm. fertdspenson. Endvdere ndfortes en række nye betegnelser for de forskellge pensonsformer, jf. de felgende fodnoter. 3 Fer : Invaldepensonster. 4 Fer : Invaldepensonster med laveste penson. 5 Fer : Invaldepenson. Dagpenge ved sygdom og fedsel udbetalt of kommunerne Udgfter tl dagpenge mlloner kr Dagpenge ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpenge ved fedsel Mend Kvnder Dagpengeuger3.4 alt tusnde Dagpengeuger ved sygdom alt Mend Kvnder Dagpengeuger5 ved fodsel alt Mend Kvnder Modtagere6 of dagpenge alt Modtager ved sygdom alt Mend Kvnder Modtager ved fedsel alt Mend Kvnder henhold tl lov nr. 262 af 7. jun 1972 og nr. 852 af 20. december 1989 med senere ændrnger. Indtl 1. apr) 1987 var arbejdsgverperoden for lenmodtagere 13 uger, mens selv- Manage havde ret tl dagpenge fra det offentlge efter 3 uger. 1. apr) 1987 fk lenmodtagere ret tl dagpenge fra det offentlge efter 5 uger. Den 1. apr) 1988 blev arbejdsgverperoden nedsat tl 1 uge for prvate arbedsgvere og hævet tl 13 uger for offentlge arbejdsgvere. Pr. 1. aprl 1990 blev arbejdsgverperoden hvet tl 2 uger for prvate arbejdsgvere. Fra samme dato skulle kommunerne kke Imngere udbetale sygedagpenge tl ansatte hos offentlge arbejdsgvere. 2 Fra 1. jul 1984 blev retten tl dagpenge ved fodsel udvdet fra uger, hvor de sdste 6 uger kan deles mellem forældrene. samtdg fk mnd ret tl dagpenge 2 uger nden for de ferste 14 uger efter fedslen. Fra 1. jul 1985 blev dagpengeperoden yderlgere folænget hl 24 uger og peroden, som forældrene kan dele udvdet tl 10 uger. 3 Dagpengeuger er uger med udbetalng dagpengesager. Ved samme fravær kan der være mere end een sag, og antallet af dagpengeuger er derfor starre end antallet af fraværsuger med dagpenge. Dagpengene svarer tl hdtdg ndtægt, men kan kke overstge et maksmum, der árlgt fastsættes af Skrngsstyrel- sen. Fra 1980 een gang árlgt efter regulerngsprstallet for Jul det foregáende ár. Fra 1987 een gang árlgt med en procent, der fastsættes pá fnansloven. ea, 4 Opgjort netto det en sag kun medregnes 1 gang uanset om der samtdg sker udbetalng tl den skrede og tl arbejdsgveren som refuson for udbetalt Ion. 5 Inklusve ved adopton og ved gravdtet. 6 Antal personer netto, dvs. at en person ved overgang fra en sagsart tl en anden nden for en gruppe regnes med en gang, som fx ved overgang fra gravdtet fl fedsel. En person, som bade har modtaget fedselsdagpenge og sygedagpenge, vl dermod trolle begge dsse grupper. 42

43 Indkomsterstattende ydelser Antal personer Socal skrng Antal modtagere alt ,0 100,0 Mend ,0 46,1 Kvnder ,0 53, fr ,7 10, ár ,4 24, ár ,9 21, ár ,7 10,6 67 hr og derover ,3 33,1 Domnerende ydelse Antal personer Mdlertdg alt ,6 50,1 Arbejdsleshedsdagpenge ,6 25,5 Sygedagpenge ,0 8,4 Barselsdagpenge ,4 4,2 Kontanthjelp ,6 11,0 Revalderng ,0 1,0 Varg alt ,4 49,9 Folkepenson ,4 32,1 Fertdspenson ,1 11,8 Tjenestemandspensonl ,5 1,4 Efterlen ,4 4,6 Antal helarspersoner Hel&rsmodtagere alt ,0 100,0 Mdlertdg ,8 32,1 Varg ,2 67,9 Mlloner kroner Udbetalt beleb alt ,0 100,0 Mdlertdg alt ,6 40,6 Arbejdsleshedsdagpenge ,4 26,2 Sygedagpenge ,2 3,4 Barselsdagpenge ,9 3,2 Kontanthjælp ,2 6,5 Revalderng ,9 1,3 Varg alt ,4 59,4 Folkepenson ,9 33,1 Fertdspenson ,7 15,5 Tjenestemandspensont ,8 3,0 Efterlen ,0 7, Anm. For de mdlertdge ydelser er ta llene stmrkt pávrket af lovændrnger, specelt lovgvnngen om dagpenge ved sygdom og barsel Opgerelsesmetoden er forbedret fra og med 1988, hvlket har medfort en betydelg redukton antallet. _ Hel3rsmodtagere 60 I n u ár Ar Ar r Modtagere of ndkomsterstattende ydelser. vs andel of befolknngen nden for de enkelte aldersgrupper. 43

44 . Retsvæsen Statsfængslerl Indsatte Arets lob Fængsel..._ Hefte Forvarng Belegnng ved Arets udgang Fængsel Hefte Andre former for frhedsstraf _.. _ t Statstkken omfatter kke ndsatte arresthuse, Sandholmlejren og Kebenhavns fngsler. Den borgerlge retspleje Borgerlge sager Forlgte og pademte Fogedsager Begernger om udleg, arrest og forbud Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom Notaralforretnnger Tnglysnngsforretnnger Pante- og skadeslesbreve fast ejendom Skftesager Sluttede konkursboer og tvangsakkorder Anmeldte betalngsstandsnnger Dedsboer I Anmeldte og opklarede straffelovsovertrædelser Anmeldte straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertrædelser Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Opklarede straffelovsovertrædelser Relatve tal pct. of anmeldte Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Recdvandelen blandt árets dente efter ken og alder Mend (15 Ar og derover) Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Kvnder (15 Ar og derover) Ar Ar Ar Ar Ar Ar og derover Anm. Omfatter personer med ubetnget eller betnget dom tl frhedsstraf, der nden for tre Ar efter domfældelsen fk en tlsvarende dom. 44

45 .. Antal afgorelser for straffelovsovertrædelser Pr hver aldersgruppe Retsvæsen Mend (15 ár og derover) ár ár og derover Kvnder (15 árog derover) ár árog derover Afgjorte straffelovsovertrædelser Afgorelser for overtredelse of straffeloven alt Mend aft... Boderl Tltalefrafald Betngede frhedsstraffe aft2... Hafte Fengsel Strafudmálng udsat Ubetngede frhedsstraffe alt2... Hafte Fengsel Andre Kvnder aft Boder Tltalefrafald Betngede frhedsstraffe alt2... Hafte Fængsel Strafudmálng udsat Ubetngede frhedsstraffe alt2... Hefte Fængsel Andre ' I Afgerelser, hvor sanktonen alene er bode. Tallene omfatter bedevedtagelser og bededomme skarpedes sanktoner for bl.a. butkstyver, hvlket medforte langt fere bodeafgereser. 2 DomfaIdelser, hvor straffen er des betnget, des ubetnget, er paceret under ubetngede domfldelser. 3 Omfatter varetægt stedet for straf, mltare afgorelser, forvarng, skkerhedsforanstatnnger evrgt samt uoplyst anbrngelse. Frhedsstraffe bet. og ubet. fordelt pá straffelovsovertrædelser Mend alt Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst Kvnder aft Sædelghedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Uoplyst

46 - - alderen se Arbejdsmarked Befolknngen fordelt efter ken og tlknytnng tl arbejdsmarkedet ,1 Antal personer Hele befolknngen Mænd Kvnder Uden for arbejdsstyrken Mænd Kvnder I arbejdsstyrken Mænd Kvnder Arbejdslesel Mænd Kvnder Beskæftgede Mend Kvnder Deltdsbeskæftgede Mænd Kvnder Erhvervsfrekvens fre 79,9 80,5 80,9 81,2 81,0 80,3 79,9 79,8 79,6 79,4 Mænd... 85,8 85,9 86,0 85,9 85,5 84,6 84,0 83,8 83,4 83,2 Kvnder... 73,8 74,9 75,7 76,3 76,4 75,9 75,7 75,7 75,7 75,6... Beskæftgelsesfrekvens ár ,0 74,7 75,5 75,7 74,2 73,6 72,7 71,7 71,1 70,3 Mænd 79,6 81,3 81,5 81,2 79,2 78,4 77,2 76,2 75,3 74,3 Kvnder 66,3 68,0 69,3 70,2 69,0 68,6 68,0 67,1 66,8 66,2 Anm. Befolknng 1/1 19xx og arbejdsmarkedstlknytnngen den sdste uge af november Aret fer. 1 Arbejdslose er opgjort som personer, der sdste uge af november var fuldt ledge. z Erhvervsfrekvensen angver anta) personer arbejdsstyrken mellem ár procent af den samlede befolknng ár. 3 Be skæftge l sf rekve n s e n angver antal beskæftgede arbejdsstyrken mellem ar procent af den samlede befolknng alderen 1666 ár. Mlloner 2,8 Mlloner 2,8-2,6 2,4 r- 2,6-2,4 2,2 0vrge 2,2 0vrge 2,0 1,8-1,6 1,4 1,2 - aii I r Pensonster og efterlensmodtagere Arbejdslese 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 II II - Pensonster og efterlensmodtagere Arbejdslese 1,0 Beskæftgede 1,0 -. 0,8 0,6 0,8 0,6 -II Beskæftgede 0,4 0,2 0,4 0,2-0,0 ' Mandlge befolknng, fordelt pá arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslese) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og evrge) 0,0 ' Kvndelge befolknng, fordelt pá arbejdsstyrken (beskæftgede og arbejdslese) og uden for arbejdsstyrken (pensonster, efterlonsmodtagere og evrge) 46

47 Beskæftgede personer Arbejdsmarked. Antal personer I aft Landbrug, fsker og rástofudvndng Fremstllngsvrksomhed Energ og vandforsynng Bygge- og anlægsvrksomhed Handel, hotel og restaurantonsvrks. mv Transportvrks., post og telekommunkaton Fnanserngsvrks. mv.,forretnngsservce Offentlge og personlge tjenesteydelser Uoplyst erhverv Kvnder procent I alt ,5 44,6 44,9 45,3 45,5 45,6 45,7 45,7 45,9 46,0 Landbrug, fsker og r6stofudvndng... 25,7 25,8 25,7 25,9 25,3 25,2 24,7 24,3 24,8 23,7 Fremstllngsvrksomhed... 31,1 31,4 31,8 32,7 32,9 32,9 32,8 32,6 32,7 32,2 Energ og vandforsynng 17,8 16,9 17,4 18,4 18,7 18,8 18,8 18,6 18,6 20,5 Bygge-og anlægsvrksomhed... 10,9 10,4 10,3 10,5 10,7 6,1 11,3 11,5 11,5 11,3 Handel, hotel og restaurantonsvrks. mv ,3 44,4 44,3 44,8 44,8 45,0 45,0 44,6 44,7 43,7 Transportvrks., post og telekommunkaton 24,1 23,9 24,5 25,5 26,1 27,0 27,2 27,2 27,3 27,0 Fnanserngsvrks. mv.,forretnngsservce... 49,1 49,5 49,3 49,8 49,8 49,9 49,2 48,7 48,5 46,9 Offentlge og personlge tjenesteydelser... 65,0 65,5 66,1 67,0 66,9 66,9 66,3 66,2 66,5 66,2 Uoplyst erhverv... 55,6 57,1 44,6 48,6 59,8 62,3 61,0 61,7 42,7 50,0 Mm. Befolknngen 1/1 19m og arbejdsmarkedstlknytnngen den sdste uge of november áret far Befolknngen efter arbejdsstllng Antal personer I aft Selvstændge Medhjælpende ægtefæller Funktonrer Faglærte arbejdere Ikke faglærte arbejdere Beskæftgede lenmodtagere u.n.a Arbejdslese Efterlensmodtagere, pensonster vrge uden for arbejdsstyrken Kvnder procent. I aft.... _.._... 50,8 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 Selvstændge ,5 19,3 20,3 20,8 21,3 21,3 21,5 22,4 23,0 23,3 Medhjælpende ægtefæller... 98,9 98,6 98,3 98,0 97,9 97,8 97,6 97,3 97,1 96,5 Funktonærer ,2 53,8 54,1 54,6 54,7 54,5 54,0 54,2 53,8 54,8 Faglærte arbejdere... 6,4 6,6 7,0 7,2 7,4 7,4 8,5 8,5 9,3 9,1 Ikke faglærte arbejdere..._. _- 50,1 49,7 50,1 50,4 50,6 50,8 51,2 49,4 51,3 50,4 Beskæftgede lenmodtagere u.n.a. 51,6 50,2 49,2 49,2 49,2 49,0 50,4 50,2 50,6 51,3 Arbejdslese ,4 59,2 58,3 56,0 53,3 53,4 53,0 52,8 51,7 50,7 Efterlensmodtagere, pensonster... 61,2 61,2 61,2 61,4 61,4 61,4 61,2 61,2 61,1 60,9 0vrge uden for arbejdsstyrken... 55,1 54,7 54,4 54,0 53,5 53,1 52,7 52,6 52,3 52,3 Anm. Faldet for faglærte og kke-faglærte arbejdere og tlsvarende stgnng for funktonærer skyldes, at oplysnnger fra funktonærlensstatstkken er nddraget klassfkatonen fra

48 medlemstal Arbejdsmarked Arbejdsmarkedets organsatoner Antal medlemmer Landsorgansatonen Danmark (LO) Mænd Kvnder Specalarbejderforbundet (SD) Handels- og Kontorfunktonærernes Forbund Danmark (HK) Mænd Kvnder Dansk Metalarbejderforbund Forbundet of Offentlgt Ansatte (FOA) Mend Kvnder Kvndelgt Arbejderforb. Danmark (KAD) Andre forbund under LO Mænd Kvnder Hovedorgansatoner for tjenestemænd og funktonærerl Fællesrâdet for danske Tjenestemands- og Funktonærorgansatoner (FTF) Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsleder- og tekn. Funktonærforennger (FR) Akademkernes Centralorgansaton (AC) Uden for fællesorgansatonerne Anm. For er opgarelsen baseret pà antallet af 1 Ekskl. Akademkernes Centralorgansaton. medlemmer forbund, der pr. 1. januar 1986 var tlsluttet 2 Omfatter kun medlemmer, der er lenmodtagere. hovedorgansatonen. Det er kke tlfældet fra 1987 og frem, hvor ændrnger medlemstal des kan skyldes en mndrng for forbund, der var tlsluttet 1986, des kan skyldes en tl- eller afgang af forbund. Fx skftede Socalpædagogernes Landsforbund med medlemmer 1986 fra FTF tl LO og Forenngen af Arbejdsledere ved medlemmer bleu 1986 ndmeldt Fællesrepræsentatonen for danske Arbejdsledere og teknske Funktonærforennger, mens den tdlgere var med forbundene udenfor fællesorgansatonerne. 3 Omfatter 1995 Centralforenngen for Stampersonel, Danmarks Aktve Handelsrejsende, Dansk Fmngselsforbund, Dansk Journalstforbund, Dansk Post- og Groforenng, Forb. af Krke- og Krkegdrdsansatte, Forb. for Tjenestemmnd u/undervsnngsmnsteret, Funktonmrkartellet /Teknkersammenslutnngen, Jernbaneforenngen, Jordbrugsteknkere Danmark, Krstelg Fagforenng, Krstelg Funktonmr- Organsaton, Prosa. Arbejdsstandsnngerl 1985 Arbejdsstandsnnger med over 100 tabte arbejdsdage 820 Berete ansatte Tabte arbejdsdage, tusnde , , , , , , , , , , ,3 I Omfatter arbejdsstandsnnger, der skyldes strejke eller lockout. 48

49 alderen Regstrerede ledge procent af arbejdsstyrken opdelt pá kon Arbejdsmarked I alt ,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,2 10,3 Januar... 11,3 9,6 9,6 9,4 10,6 10,5 11,0 12,1 13,2 13,8 12,0 Februar ,0 9,2 9,0 9,2 10,4 10,4 10,9 11,8 12,8 13,5 11,5 Marts ,5 9,1 8,8 9,2 10,3 10,2 11,0 11,8 12,8 13,5 11,2 Aprl ,1 8,2 8,2 8,8 9,8 9,8 10,7 11,4 12,7 13,1 10,6 Maj ,7 7,2 7,4 8,0 9,2 9,1 10,0 10,8 11,9 12,1 9,9 Jun ,1 6,8 6,9 7,8 8,8 8,9 9,8 10,4 11,7 11,6 9,7 Jul ,6 6,6 6,6 7,6 8,5 8,9 9,7 10,3 11,6 11,8 10,1 August... 8,2 7,1 7,1 8,2 9,2 9,5 10,4 11,1 12,2 12,0 10,3 September 8,0 7,0 7,2 8,2 9,1 9,4 10,3 10,9 12,1 11,3 9,4 Oktober ,1 7,1 7,4 8,6 9,3 9,6 10,6 11,1 12,1 11,1 9,1 November 8,0 7,6 7,6 8,9 9,3 9,6 10,7 11,3 12,2 10,8 9,0 December 8,2 7,7 7,8 9,3 9,3 9,8 10,8 11,6 12,4 10,8 8,9 Mond... 7,5 6,1 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3 11,0 9,0 Januar ,4 8,1 8,6 8,2 9,4 9,4 9,9 11,1 12,3 12,8 11,1 Februar ,2 7,8 8,1 8,2 9,3 9,4 10,0 10,9 12,1 12,7 10,7 Marts 9,7 7,8 7,9 8,4 9,1 9,3 10,2 10,8 12,2 12,8 10,3 Aprl ,0 6,7 7,0 7,8 8,5 8,6 9,6 10,3 12,0 12,2 9,6 Maj ,0 5,3 5,8 6,6 7,7 7,8 8,7 9,6 10,9 10,9 8,6 Jun _ ,1 4,8 5,2 6,2 7,2 7,4 8,4 9,0 10,6 10,3 8,3 Jul 5,8 4,7 5,1 6,1 6,9 7,4 8,2 8,8 10,3 10,4 8,5 August... _... 6,2 5,0 5,4 6,5 7,4 7,8 8,7 9,3 10,8 10,4 8,5 September ,8 4,9 5,3 6,5 7,3 7,8 8,6 9,2 10,7 9,8 7,8 Oktober... 5,7 5,0 5,6 6,8 7,5 8,0 8,8 9,4 10,7 9,5 7,7 November ,7 5,6 5,8 7,2 7,7 8,1 9,1 9,8 10,9 9,5 7,7 December 6,2 6,0 6,3 7,9 7,9 8,5 9,4 10,4 11,3 9,7 7,9... Kvnder 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 13,6 11,7 Januar _ ,4 11,4 10,9 10,7 12,0 11,7 12,2 13,3 14,2 14,8 13,1 Februar ,9 10,8 10,0 10,3 11,6 11,4 11,9 12,9 13,7 14,4 12,4 Marts... 11,4 10,5 9,9 10,2 11,5 11,3 11,8 12,8 13,5 14,2 12,1 Aprl ,3 10,0 9,6 10,0 11,3 11,1 11,8 12,6 13,5 14,1 11,7 Maj... 10,7 9,5 9,3 9,7 11,0 10,7 11,5 12,2 13,0 13,5 11,3 Jun ,4 9,3 8,9 9,6 10,7 10,6 11,4 12,1 13,0 13,2 11,2 Jul 9,7 8,8 8,5 9,2 10,3 10,5 11,4 12,1 13,0 13,4 11,9 August... 10,4 9,4 9,0 10,1 11,2 11,4 12,4 13,0 13,8 13,8 12,3 September 10,6 9,5 9,3 10,1 11,1 11,2 12,3 12,8 13,7 13,1 11,2 Oktober... 10,8 9,6 9,5 10,7 11,3 11,5 12,5 13,0 13,7 12,8 10,8 November... 10,6 10,0 9,7 11,0 11,1 11,3 12,4 12,9 13,7 12,3 10,4 December.. 10,5 9,8 9,5 11,0 10,8 11,2 12,3 12,9 13,6 12,1 10,1 Mm. Ved beregnng af arbejdsleshedsprocenten forhold tl arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken $r, senest for af arbejdsstyrken IIIIIIIIIIfI_ Kvnder 10 Mænd ' Ledghedsprocenter specfceret pá ken 49

50 I Arbeldsmarked Regstrerede ledge fordelt pá ken og aldersgrupper 1985 Tusnde I alt Ar Ar ár ár ár Mend $r ár ár ár ár Kvnder ár ár ár ár Ar al arbejdsstyrken I alt ,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,2 10, ár... 10,2 8,4 8,3 9,2 10,2 10,6 10,9 11,5 12,0 11,0 8, ár... 12,2 10,7 10,6 11,6 12,6 12,8 14,0 14,8 16,0 14,6 11, Ar... 7,1 6,2 6,2 6,9 7,5 7,6 8,5 9,3 10,4 10,5 8, ár... 9,1 8,4 8,7 9,4 10,1 10,5 11,7 13,0 14,7 17,0 14, Ar... 6,9 6,5 6,8 7,5 8,6 9,4 9,6 9,7 10,4 13,8 16,8 Mend... 7,5 6,1 6,4 7,3 8,1 8,4 9,2 10,0 11,3 11,0 9, Ar... 7,5 6,1 6,5 7,6 8,5 8,9 9,6 10,2 10,9 9,8 7, ár... 9,6 7,8 8,2 9,3 10,3 10,6 11,8 12,8 14,3 13,1 10, Ar... 6,2 5,0 5,3 6,0 6,7 6,9 7,7 8,5 9,9 9,7 7, ár... 8,1 6,8 7,1 7,7 8,4 8,7 9,8 10,9 12,7 14,3 12, ár... 6,8 5,9 6,0 6,6 7,5 7,9 8,0 7,8 8,5 11,4 13,6 Kvnder... 11,0 10,0 9,6 10,3 11,1 11,3 12,1 12,9 13,7 13,6 11, ár _... 13,3 11,1 10,4 11,2 12,2 12,5 12,4 13,0 13,2 12,3 9, ár 15,1 13,9 13,1 14,0 15,0 15,2 16,4 17,1 17,9 16,2 13, är... 8,1 7,5 7,2 7,8 8,4 8,4 9,3 10,1 11,0 11,4 9, ár 10,5 10,5 10,8 11,5 12,3 12,6 14,0 15,6 17,2 20,2 17, ár 7,1 7,6 8,2 9,2 10,6 12,1 12,5 13,0 13,7 17,9 22,4... Anm. Aldersgrupperngen of de ledge er baseret pá alderen ultmo Bret. Antal tusnde / 250 / 200 V \ \ / / ledge Forskrede Regstrerede 12 ledge Forskrede ledge procent af antal forskrede Regstrerede ledge procent af arbejdsstyrken ' ' Antal regstrerede ledge, antal forskrede ledge Ledgheden procent 50

51 alt- Arbejdsmarked Regstrerede ledge fordelt pá amter mv. Tusnde I alt Heraf Hovedstadsregonen Kabenhavns Kommune Frederksberg Kommune KebenhavnsAmt Frederksborg Amt Rosklde Amt Vestsjællands Amt Storstrems Amt Bornholms Amt Fyns Amt Senderjyllands Amt Rbe Amt Vejle Amt Rngkabng Amt Arhus Amt Vborg Amt Nordjyllands Amt of arbejdsstyrken I alt ,1 7,9 7,9 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,2 10,3 Heraf Hovedstadsregonen... 7,6 6,7 6,5 7,2 8,1 8,5 9,5 10,7 11,6 12,0 10,9 Kebenhavns Kommune... 11,9 10,7 10,3 11,3 12,4 12,8 13,8 15,3 16,0 17,0 16,0 Frederksberg Kommune... 9,0 8,2 8,0 8,8 9,7 10,1 11,3 12,5 13,2 13,4 12,3 Kebenhavns Amt ,0 5,2 5,1 5,7 6,5 6,9 7,9 9,2 10,3 10,5 9,1 Frederksborg Amt... 6,3 5,2 5,1 5,5 6,2 6,6 7,4 8,4 9,4 9,7 8,4 Rosklde Amt... 5,8 4,9 4,9 5,6 6,5 7,0 8,0 8,8 9,8 9,7 8,9 Vestsjællands Amt... 10,4 8,9 8,9 10,0 10,9 10,9 11,5 12,0 12,9 13,0 10,8 Storstrems Amt... 10,8 9,8 10,1 10,8 11,4 11,5 12,1 12,8 14,0 14,1 11,8 Bornholms Amt ,2 7,9 7,5 9,1 9,9 10,0 10,5 11,7 13,8 13,1 12,0 Fyns Amt ,8 9,8 10,2 10,7 11,2 11,1 12,1 12,7 14,1 14,0 10,7 Senderjyllands Amt... 9,5 8,4 8,1 8,8 9,4 9,6 10,3 10,6 11,4 10,7 8,0 Rbe Amt ,5 7,8 7,6 8,8 9,3 9,0 9,4 9,9 11,0 9,8 7,6 Vejle Amt ,8 7,3 7,5 8,0 8,8 9,2 10,0 10,7 11,8 11,2 8,7 Rngkebng Amt... 6,9 5,5 5,6 6,7 7,7 7,7 8,2 8,4 9,9 8,7 6,8 Arhus Amt ,8 8,6 8,7 9,5 10,2 10,5 11,3 12,0 13,0 12,8 10,6 Vborg Amt ,4 6,7 6,7 7,7 8,6 8,6 9,3 9,5 10,6 9,5 7,7 Nordjyllands Amt ,8 10,2 10,3 11,1 12,3 12,9 14,0 14,5 15,6 15,0 12,6 Anm. Den geografske opdelng er baseret pa personernes bopml. Ledge med bopml uden for Danmark eller med uoplyst bopml er medregnet tallene. Antal tusnder FHTírI 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Antal bereft af ledghed Antal regstrerede ledge \ Antal tusnder Ledghedsgrad 900 0, N.j 0,8 rrvir 700 0, , , ,4 Gennemsntlg ledghedsgrad L,J1111 : r M1-11 ' t //"'' ' 0,3 _R Ja 1aúú ,2 ITIN1L ,1 0 0 ' Antal personer berort af ledghed fordelt efter ledghedsgrad Antal regstrerede ledge samt antat personer berort af ledghed og dsses gennemsntlge ledghedsgrad 51

52 tabellen forhold Arbejdsmarked Arbejdsloshedsforskrede ledge procent af forskrede Samtlge arbejdsleshedskasser 11,1 9,6 Akademkere..._ 9,1 8,0 ASE - A - kasse for selvstændge... 4,8 4,2 Bekldnngs- og tekstlarbejdere 15,1 14,4 DANA - A-kasse for selvstændge 4,6 3,8 Danmarks aktve handelsrejsende 4,6 3,8 Danske sygeplejersker... 0,0 0,3 Edb-faget og merkonomer... 3,4 3, El-faget 4,8 2,1 Frmafunktonærer 4,6 3,8 Folkeskolelærere ,7 7,7 Funktonærer og Servcefag... 8,9 7,8 Funktonærer og tjenestemænd 7,7 7,1 Grafsk A-kasse... 8,9 6,7 Handels- og kontorfunktonærer 11,6 10,2 Ingenorer 2,6 2,5 Krstelg A-kasse... 9,3 9,4 Kvndelge arbejdere... 20,7 19,4 Ledernes A-kasse... 3,8 3,0 Magstre 14,5 13,8 Malersvende... 8,6 5,5 Metalarbejdere... 7,4 5,9 Nærngs- ognydelsesmddelarbejdere. 10,6 8,4 Offentlgt ansattes A-kasse... 9,8 9,0 Restauratons- og bryggerarbejdere 19,7 18,1 Snedker- ogtemrerfaget... 10,7 6,7 Specalarbejdere... 17,9 15,4 Statstjenestemænd og Teleforbundet 2,5 2,5 Teknkernes A-kasse... 10,1 8,3 Trændustrarbejdere... 12,5 10,0 Antal forskrede Tusnde 9,5 10,3 10,9 11,0 12,0 11,9 13,0 12,5 10, ,4 7,6 8,0 8,4 9,5 9,8 9,6 8,6 7, ,1 4,4 5,5 5,7 5,7 4,6 5,5 6,2 5, ,8 19,0 19,8 18,5 20,0 19,7 24,5 22,0 17, ,8 4,6 5,6 5,7 6,3 7,0 8,0 8,5 8, ,8 4,6 5,6 5,7 6,3 6,8 7,9 8,3 6, ,3 0,5 0,7 0,9 1,0 1,0 0,8 0,5 0, ,2 3,5 4,9 6,4 8,2 9,2 10,0 10,4 8, ,1 2,9 4,2 5,5 7,5 8,8 10,8 9,2 5, ,0 5,0 6,4 7,3 9,0 10,1 11,4 11,7 10, ,3 5,9 6,9 8,0 8,9 5,7 5,5 4,1 2, ,6 8,6 9,9 9,8 10,3 10,9 12,1 11,9 9, ,7 6,8 7,0 7,6 7,7 7,2 8,1 8,0 7, ,4 7,5 9,7 10,9 12,6 13,8 16,0 16,5 14, ,7 10,3 11,7 11,9 12,9 13,5 14,6 14,1 11, ,2 4,0 4,8 5,5 7,3 8,1 9,2 9,1 7, ,3 10,6 11,2 11,8 12,7 12,1 13,7 14,6 12, ,7 19,8 20,0 19,6 21,4 21,8 23,3 22,5 16, ,2 3,7 3,7 3,7 4,1 4,2 5,1 6,1 5, ,4 10,7 10,2 10,2 10,8 10,7 11,0 11,3 10, ,1 8,0 9,9 11,1 14,0 15,6 17,2 13,5 9, ,0 7,7 7,9 7,2 8,8 9,7 12,6 10,9 7, ,5 9,7 10,4 10,7 11,9 12,7 13,4 13,7 11, ,3 8,7 9,1 8,9 11,6 12,0 12,0 11,8 10, ,3 19,3 21,7 21,3 22,5 23,5 25,2 26,7 23, ,5 11,4 12,9 13,1 15,7 16,0 17,4 12,0 8, ,3 17,6 18,5 18,2 19,9 20,5 22,6 21,3 16, ,4 2,2 2,1 1,8 1,9 1,5 1,7 2,2 2, ,2 10,9 12,4 13,5 15,6 16,1 17,3 17,1 14, ,9 12,3 12,5 12,5 14,4 14,6 17,2 14,0 10, Anm. Arbejdsleshedsprocenten er beregnet alene for de medlem- mer, der var forskrede ved brefs slutnng, dvs. eksklusve medlemmer udtrádt af forskrngen lebet af Aret. Specfkatonen af de enkelte arbejdsloshedskasser omfatter kke samtlge arbejdsloshedskasser. Arbe dsloshedsforskrede 1985 Tusnde Jbt I alt Heltdsforskrede Deltdsforskrede of arbejdsstyrken I alt..._... 68,5 68,9 Heltdsforskrede... 60,7 61,6 Deltdsforskrede 7,8 7,3 r_; ,4 70,5 69,6 70,1 71,7 76,2 77,4 78,3 78,5 62,4 63,8 63,4 64,4 66,5 71,2 72,9 74,4 75,4 7,0 6,7 6,2 5,7 5,2 5,0 4,5 3,9 3,1 Anm. Tabellen vedrerer medlemmer af de statsanerkendte arbejdsloshedskasser ultmo árene og er eksklusve modtagere of efterlon og overgangsydelse. Ved beregnngen of de arbejdsloshedsforskrede procent of arbejdsstyrken er anvendt oplysnnger fra den regsterbaserede arbejdsstyrkestatstk om arbejdsstyrken alder- en ár, senest for en for heltds- og deltdsforskrede er beregnet tl den samlede arbejdsstyrke ( r1, henholdsvs den samlede mandlge og den samlede kvndelge arbejdsstyrke. 52

53 Danmark... Arbejdsmarked Antal personer bereft af ledghed fordelt 1985 efter ledghedsgrad (ledghedsuger l) Tusnde I alt ,001-0,100 (0,1-5,2 ledghedsuger) ,101-0,200 (5,3-10,4 ledghedsuger) ,201-0,300 (10,5-15,6 ledghedsuger) ,301-0,400 (15,7-20,8 ledghedsuger) ,401-0,500 (20,9-26,0 ledghedsuger) ,501-0,600 (26,1-31,2 ledghedsuger) , 601-0,700 (31,3-36,4 ledghedsuger) ,701-0,800 (36,5-41,6 ledghedsuger) ,801-0,900 (41,7-46,8 ledghedsuger) , 901-1,000 (46,9-52,0 ledghedsuger) Ugentervallerne gmlder kke for Arene 1986 og 1992, hvor der ndgk 53 uger Arsopgerelserne. Ugentervaller for dsse Ar kan fás ved multplkaton af ledghedsgraderne med 53 uger. Gennemsntlg ledghedsgrad I alt ,340 0,316 0,310 0,346 0,368 0,369 0,389 0,400 0,414 0,420 0,368 Mænd ,299 0,276 0,279 0,328 0,357 0,360 0,378 0,389 0,408 0,416 0,367 Kvnder... 0,381 0,350 0,339 0,361 0,378 0,377 0,399 0,410 0,420 0,424 0,369 Regstrerede ledgel pct. af 1986 arbejdsstyrken fordelt pá aldersgrupper og hmjeste fuldforte erhvervsuddannelse är aft... 7,4 7,4 8,0 8,7 8,8 9,6 10,3 11,4 11,3 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse 9,7 9,7 10,5 11,2 11,3 12,0 12,9 14,2 14,6 Erhvervsgymnasal bassuddannelse... 9,0 9,1 10,2 11,4 11,9 12,6 13,2 14,4 14,1 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 5,5 5,7 6,4 7,3 7,6 8,6 9,5 10,7 10,0 Kort vderegáende uddannelse ,4 4,3 4,5 4,6 5,5 6,0 6,4 6,7 6,6 Mellemlang vderegáende uddannelse... 3,0 2,8 2,9 3,4 3,4 4,0 4,4 4,9 4,6 Lang vderegáende uddannelse... 5,2 4,7 4,6 4,7 4,9 5,6 6,1 6,3 6, är... 8,6 8,5 9,2 10,1 10,4 11,0 11,5 12,1 11,3 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse... 9,5 9,2 9,6 10,1 10,1 10,0 10,2 10,3 10,1 Erhvervsgymnasal bassuddannelse... 8,4 8,5 9,7 10,7 11,4 11,8 11,9 12,5 12,0 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse... 7,2 7,1 8,4 9,8 10,5 12,4 13,4 15,1 13,6 Kort vderegáende uddannelse... 9,2 7,8 8,1 8,9 10,6 11,7 13,1 16,7 17,0 Mellemlang vderegáende uddannelse... 5,0 4,5 4,6 5,7 7,5 9,0 9,8 11,9 12,0 Lang vderegáende uddannelse... 4,8 5,0 5,3 5,4 6,1 7,0 7,5 5,8 8, är ,8 10,5 11,3 12,1 12,1 13,2 14,0 15,3 13,9 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse... 16,4 16,1 17,4 18,3 18,1 19,2 20,3 22,1 20,3 Erhvervsgymnasal bassuddannelse... 13,0 13,1 14,5 16,4 16,8 18,4 20,3 22,3 21,0 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse... 6,9 7,0 7,9 8,9 9,1 10,3 11,0 12,4 10,4 Kort vderegáende uddannelse... 6,3 5,7 5,8 5,9 7,0 7,7 8,5 8,9 8,0 Mellemlang vderegáende uddannelse... 6,1 5,2 5,0 6,2 5,8 7,1 8,2 9,1 7,9 Lang vderegáende uddannelse 7,9 6,8 6,9 7,1 7,6 9,0 10,4 11,2 10, Ar ,6 6,6 7,2 7,8 7,9 8,8 9,5 10,7 10,9 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse... 9,3 9,4 10,3 11,0 11,1 12,2 13,2 15,1 15,8 Erhvervsgymnasal bassuddannelse... 7,4 7,4 8,4 9,4 9,5 10,6 11,7 13,2 14,1 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse... 5,0 5,1 5,7 6,4 6,6 7,6 8,4 9,7 9,5 Kort vderegáende uddannelse ,8 3,8 4,1 4,3 5,1 5,6 5,9 6,1 6,0 Mellemlang vderegáende uddannelse... 2,5 2,4 2,6 3,0 3,0 3,4 3,8 4,0 3,8 Lang vderegáende uddannelse 4,9 4,5 4,4 4,5 4,7 5,2 5,6 5,9 5, är 3,8 4,1 4,6 5,4 5,9 5,8 5,4 5,6 7,4 Ingen afsluttet erhvervsuddannelse ,8 4,2 5,0 5,8 6,4 6,3 6,0 6,1 8,2 Erhvervsgymnasal bassuddannelse... 4,2 4,7 5,1 8,1 9,7 7,3 6,9 8,1 10,6 Erhvervsgymnasal afsluttet uddannelse 4,6 4,9 5,0 6,0 6,6 6,3 5,9 6,2 8,6 Kort vderegáende uddannelse... 2,9 3,2 3,0 3,6 5,1 5,0 4,3 4,4 5,8 Mellemlang vderegáende uddannelse... 2,0 2,1 2,3 2,9 2,8 3,0 2,9 3,0 3,5 Lang vderegáende uddannelse... 1,9 1,9 1,9 2,1 2,4 2,4 2,3 2,1 2,7 1 personer med bopml den 1. januar og mellem Ar ultmo november Aret for. 53

54 .... Indkomst og formue Gennemsntlg personndkomst efter lon og alder Kvnder og mend It ár II ár ár It ár Ir ár Ir Ir Ir Over 74 ár... Mend Ir ár ár Ir ár ár ár ár ár ár Ir ár Over 74 Ir Kvnder Ir Ir ár ár ár ár ár ár ár ár Ir ár Over 74 ár _ Kroner total Hojeste personndkomst ordnet tendedele efter stgende ndkomst (decler') 10 pct. pl hejest 20 pct. pl hejest pct. pá hejest pct. pl hejest pct. pl hejest..._.. 60 pct. pl hejest.. 70 pct. pá hejest pct. pl hejest pct. pá hejest... Nedre kvartl'... ovre kvartl'... Gn- koeffcent Kroner ,41 0,40 0,40 0,39 0,39 0,38 ' Se ordforklarngen under Fraktl. 2 Se ordforklarngen. 54

55 . ' ; Gennemsntlg Ion og person ndkomst for alle lenmodtagere Lon Personndkomst Tusnde kroner Lon Personndkomst 1988 Len Personndkomst Indkomst og formue 1990 Lon Personndkomst 1992 Len Personndkomst Lon 1993 Personndkomst Antal tusnde Lenmodtagere alt 120,0 140,3 137,8 159,1 155,4 179,5 165,5 183,8 172,7 194,7 175,3 198,9 2301, ,0 Drekterer og overordnede funtonear aft 215,1 252,4 238,0 278,0 273,0 316,2 287,4 308,0 300,3 322,6 300,2 327,3 209,6 249,3 Herat: Departementschef, drekter mfl 234,5 275,6 265,4 312,9 292,8 346,8 310,4 341,6 351,5 376,8 359,4 403,1 27,3 34,2 Gymnaselrer, lektor mfl. 215,2 252,5 226,9 268,3 269,2 315,0 288,7 303,4 298,7 316,9 304,5 324,1 25,4 26,7 HosptalsIger, farmaceut mfl. 232,5 275,7 251,1 294,5 286,7 338,1 302,5 329,0 340,6 371,2 349,0 382,3 17,0 16,7 Ingener, arktekt mfl 229,9 267,2 260,8 290,7 300,9 334,5 315,0 330,1 302,4 322,8 315,6 338,3 41,6 51,7 Kontorchef, fuldmægtg mfl. 198,3 233,5 214,9 254,6 245,5 288,3 258,9 272,2 279,1 297,4 268,5 288,1 21,2 28,5 Ledende funktonærer alt 147,0 169,1 162,9 187,2 185,7 213,2 198,9 212,3 207,7 224,3 210,3 228,6 334,0 392,8... Heraf: Bygnngsteknker mfl ,3 167,3 171,0 187,7 188,6 209,5 196,3 212,6 210,7 229,3 205,8 228,4 17,0 25,7 Lærer, faglærer mfl ,0 176,6 168,1 193,4 196,4 225,0 210,3 220,9 212,5 228,8 218,6 235,4 91,3 98,7 Salgsnspektor, konsulent mfl. 179,0 201,4 209,4 232,1 230,2 253,9 240,9 257,7 249,8 266,3 253,6 276,2 16,6 19,1 Socalrádgver mfl ,4 124,5 110,5 138,4 125,8 157,5 140,2 161,0 154,2 174,2 161,5 180,7 32,5 50,7 Sygeplejerske mfl. 117,7 136,0 129,8 150,7 151,5 175,8 164,5 172,7 176,3 186,9 181,4 193,2 56,3 69,6 Værkferer mfl. 171,9 190,8 193,5 214,0 215,9 239,1 229,5 242,6 246,0 260,2 241,8 260,0 24,0 26,2 0vrge funktonærer alt ,2 125,7 121,5 139,8 140,2 161,1 148,2 163,7 155,4 174,0 158,7 179,0 665,6 679,3 Heraf: Ekspedent, sælger mfl ,5 104,1 102,5 117,1 117,8 134,2 124,4 141,5 131,2 151,8 137,3 160,0 92,0 82,7 Kontorassstent mfl. 104,0 121,3 118,5 136,5 136,3 156,9 145,1 161,9 147,9 169,7 153,7 176,6 274,7 293,5 Konstabel mfl. 132,4 141,5 146,1 155,1 165,0 175,8 146,6 154,0 150,9 160,7 155,7 166,4 20,6 38,0 Poltbetjent mfl. 153,6 174,1 166,7 186,0 193,6 212,9 210,4 213,6 214,2 220,3 216,9 224,7 20,1 20,0 Postbud mfl. 135,5 152,2 148,6 167,1 168,9 191,1 180,1 189,6 184,9 197,1 193,1 208,0 26,1 22,4 Pædagogmedhjælper mfl. 91,6 115,1 100,2 125,7 127,6 155,3 132,8 159,7 116,0 147,0 116,5 148,5 19,9 17,8 Sygehjælper mfl. 100,0 119,4 110,3 131,3 128,0 152,3 136,8 152,0 148,3 164,4 150,9 166,0 90,6 83,7 Faglmrte arbejdere alt 125,6 140,0 147,6 159,5 162,7 177,7 169,2 184,1 170,8 190,5 174,2 195,5 315,8 322,1 Herat: Blkkenslager mfl. 125,0 138,2 145,9 156,2 158,2 171,0 166,7 179,4 173,1 190,1 179,6 199,4 29,2 26,7 Elektrker, el-monter mfl. 136,5 148,6 160,5 169,9 180,5 192,2 190,6 199,5 187,7 202,2 194,0 209,3 35,7 39,5..._... Kok, tjener mfl ,4 120,2 119,5 137,7 132,3 152,4 123,9 151,6 122,2 155,6 127,0 160,1 11,2 20,7 Mekanker mfl. 128,2 139,7 146,8 156,3 164,0 176,2 178,0 187,1 186,6 198,3 193,5 207,5 42,2 35,6 Murer, termer mfl. 117,9 135,7 146,1 159,4 155,4 173,8 154,9 176,4 156,7 183,6 158,7 186,1 48,0 46,4 Ikke faglærte arbejdere alt... 94,3 115,4 108,6 129,2 122,0 146,4 128,6 153,3 133,0 162,8 136,5 167,3 640,9 570,6 Herat: Bygnngsarbejder mfl ,6 136,4 137,4 156,4 160,2 180,2 158,1 180,1 171,8 195,3 170,2 197,1 36,2 24,0 Chauffer, kranferer mfl. 130,1 148,4 149,8 165,6 169,5 187,2 177,3 192,6 187,9 205,4 189,0 207,7 75,0 66,0 Dagplejemor, socalarbejder mfl. 81,1 97,8 90,5 109,0 108,6 128,9 113,9 136,0 119,8 145,3 111,5 145,6 48,7 54,8 Landbrugsmedhjælper mfl ,7 121,6 121,4 138,9 138,6 158,3 140,7 163,3 146,9 172,1 151,7 178,7 22,4 22,5 Rengorngsassstent 70,5 84,6 78,9 94,5 93,5 111,5 105,3 123,6 105,4 130,2 109,6 135,1 68,6 56,1 Rerarbejder mfl. 113,1 127,4 130,2 143,0 144,3 159,0 144,7 162,4 158,9 177,6 156,1 177,9 27,1 26,0 Servtrce, hjemmehjælper mfl. 75,5 95,1 87,1 107,8 101,7 125,1 111,4 135,1 117,8 145,0 124,4 149,4 105,0 77,3 Slagterarbejder mfl ,4 133,2 127,0 145,0 142,7 164,2 144,5 168,5 154,2 181,7 157,0 186,6 35,0 37,2 Anm. Personndkomst omfatter Ion, overskud of selvstændg vrksomhed mv. samt dagpenge, pensoner, efterlon, SU og ydelser efter bstandsloven. Gennemsntlg famlendkomst og nettoformue efter famletype Famlendkomst for skat Famlendkomst efter skat Nettoformue Antal Tusnde kroner Tusnde kroner Tusnde kroner tusnde Famlar alt ,2 207,4 215,2 218,8 127,9 131,9 136,7 139,6 196,4 181,7 203,7 210, ,7 Uden born ,3 174,5 180,8 184,6 108,9 113,1 116,8 119,7 229,9 '220,9 238,7 247, ,7 Med born 308,4 316,4 330,4 335,7 189,9 194,1 203,4 207,8 87,2 52,2 86,3 83,6 641,0 Par ,1 309,7 323,3 329,9 184,4 190,9 198,9 203,9 267,4 241,9 278,9 288,2 1275,9 Uden born 269,9 281,3 293,9 301,3 168,4 175,7 182,7 187,9 391,7 374,3 407,4 422,6 754,0 Med bam 339,1 349,2 364,9 371,4 206,3 212,0 222,0 227,1 97,5 57,6 96,8 93,9 521,8 Enlge aft 129,1 132,4 136,7 139,1 87,0 89,3 92,2 94,2 158,8 151,6 163,6 169,8 1245,8 Uden born 124,9 128,6 132,4 134,8 84,0 86,7 89,1 91,2 171,5 164,7 176,8 183, ,2 Med born 168,3 168,2 177,5 179,2 115,0 113,4 121,2 123,0 40,5 27,9 39,8 38,2 118,7... Enlge mend 138,2 142,0 145,7 148,0 87,8 90,6 92,8 95,0 116,5 106,2 119,1 125,0 541,8 Uden born 136,2 140,1 143,7 146,0 86,7 89,6 91,7 93,9 118,7 108,4 120,4 126,1 526,7 Med born ,7 204,0 214,5 216,8 122,7 124,0 131,8 133,6 48,3 32,9 72,1 85,0 15,1 Enlge kvnder ,1 125,1 129,8 132,2 86,4 88,2 91,6 93,6 190,8 186,2 197,8 204,3 704,0 Uden born ,1 118,6 122,6 125,0 81,0 84,2 86,8 88,7 216,9 213,5 225,9 234,1 600,5 Med born ,0 162,7 171,9 173,8 113,8 111,8 119,6 121,5 39,3 27,1 34,9 31,4 103,6 Voksne med booed hos forældrel 85,7 85,9 86,4 85,2 58,2 58,4 58,7 58,4 25,4 26,7 28,9 29,0 250,9 Fælleshusholdnnger ,2 56,4 59,0 62,8 41,3 44,9 47,3 50,4 143,4 144,9 146,9 155,6 57,0 1 Personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse som den ene eller begge formldre, med mndre de er gft eller sev har hjemmeboende born. 55

56 Indkomst og formue Andel af samlet famlendkomst og nettoformue decler efter famletype Famler alt 1. declgruppel 2. declgruppe 3. declgruppe 4. declgruppe 5. declgruppe 6. declgruppe 7. declgruppe 8. declgruppe 9. declgruppe 10. declgruppe Maksmal udjævnngspct.2... Par m/u born 1. declgruppel declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe Maksmal udjævnngspct.2... Enlge alt m/u born3 (ekskl. voksne med bopæl hos forældre) 1. declgruppel declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe declgruppe._._ declgruppe declgruppe declgruppe Maksmal udjaevnngspct Famlendkomst for skat Famlendkomst efter skat Nettoformue ,1 1,2 1,1 1,1 1,4 1,6 1,5 1,3 + 21,4 + 26,2 +19,9 +20,3 3,4 3,4 3,3 3,3 4,7 4,6 4,6 4,5 + 3,2 + 4,6 + 3,3 +3,5 4,6 4,5 4,5 4,4 5,8 5,8 5,7 5,7 + 0,6 + 1,2 + 0,8 +0,8 6,0 6,0 6,0 5,9 6,9 6,9 6,8 6,8 0,1 0,0 0,1 0,0 7,5 7,4 7,4 7,3 8,0 8,0 7,9 7,9 0,7 0,5 0,5 0,5 9,1 9,1 9,1 9,0 9,4 9,3 9,3 9,3 2,2 1,9 1,9 1,7 11,3 11,3 11,3 11,3 11,5 11,4 11,4 11,4 6,5 6,0 5,8 5,3 14,1 14,1 14,2 14,2 14,0 13,9 14,0 14,0 14,3 14,2 13,2 12,5 17,1 17,2 17,3 17,2 16,3 16,2 16,3 16,4 25,4 26,2 24,3 23,6 25,7 25,7 25,9 26,1 22,0 22,2 22,5 22,7 76,1 83,2 78,2 80,9 28,3 28,3 28,6 28,8 23,8 23,8 24,2 24,5 85,7 93,5 85,7 87,2 3,0 3,2 3,1 3,0 3,9 4,1 3,9 3,7 + 23,5 + 29,2 + 21,8 +13,1 5,1 5,1 5,1 5,1 6,3 6,3 6,2 6,3 + 5,2 + 7,2 + 4,9 +2,2 6,6 6,6 6,6 6,7 7,6 7,5 7,5 7,5 + 1,7 + 2,8 + 1,8 +0,5 8,0 8,0 8,0 8,0 8,7 8,6 8,6 8,6 0,1 + 0,4 + 0,1 0,1 9,1 9,1 9,1 9,1 9,5 9,5 9,5 9,5 2,1 1,4 1,6 0,4 10,1 10,1 10,1 10,1 10,3 10,2 10,2 10,2 5,8 5,0 4,8 1,2 11,1 11,1 11,1 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 10,6 10,3 9,4 3,6 12,3 12,2 12,2 12,2 11,9 11,8 11,8 11,9 16,3 16,7 15,1 10,3 14,0 14,0 14,0 14,0 13,1 13,1 13,1 13,1 24,7 26,2 23,7 23,0 20,7 20,6 20,7 20,8 17,7 17,9 18,1 18,3 70,9 80,1 74,2 77,4 18,2 18,0 18,2 18,2 14,0 14,0 14,2 14,4 82,8 93,9 83,3 81,7 2,3 2,4 2,3 2,4 2,7 2,9 2,8 2,9 + 14,0 + 16,5 + 13,2 +22,2 4,9 4,9 4,8 4,9 6,5 6,4 6,4 6,3 + 2,0 + 2,7 + 2,2 +5,3 5,7 5,7 5,7 5,7 7,5 7,5 7,5 7,5 + 0,4 + 0,7 + 0,5 +2,0 6,6 6,6 6,6 6,6 8,4 8,4 8,3 8,3 0,1 0,0 0,1 +0,2 8,0 8,0 7,9 8,0 9,2 9,2 9,1 9,1 0,5 0,4 0,4 1,3 9,6 9,6 9,6 9,6 10,1 10,1 10,1 10,0 1,4 1,2 1,2 4,3 11,4 11,3 11,3 11,2 11,1 11,1 11,1 11,0 4,0 3,8 3,8 8,8 13,1 13,1 13,1 13,0 12,2 12,2 12,2 12,2 11,1 10,9 10,8 14,5 15,4 15,4 15,4 15,4 13,7 13,6 13,7 13,7 24,1 24,4 23,7 23,1 23,1 23,1 23,3 23,4 18,5 18,6 18,8 19,1 75,2 79,3 76,0 77,8 23,0 22,9 23,2 23,0 15,8 15,6 16,0 16,0 81,2 85,4 81,4 85,6 I Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende vmrd of en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper. 2 Den procentdel of den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes 3 Personer pá 18 ár eller derover, der bor pá samme adresse fra famler med ndkomster over gennemsnttet tl famler med som den ene eller begge forældre, med mndre de er gft eller ndkomster under gennemsnttet for at fá en heat lge ndkomst- selv har hjemmeboende born. fordeng. Pct. of famlendkomstmassen Pct. of nettoformuemassen 100 emetwet For skat 90 Efter skat o Pct. af famlerne Fordelng af famlendkomstmassen Pct. of formue Pct. of famlerne Fordelng af nettoformuemassen

57 frmaer... hovedstaden Arbejderlon ndustr og hándværk mv Lon, forbrug og prser Tusnde Samtlge arbejdere ,6 228,8 242,5 258,7 264,4 257,0 250,7 247,5 250,7 254,6 Faglærte arbejdere 77,7 75,4 79,2 84,3 85,7 83,7 82,9 82,4 83,6 89,0 Ikke-faglærte mandlge arbejdere ,9 101,9 108,8 116,4 119,2 114,8 110,9 108,2 109,5 109,8 Ikke-faglærte kvndelge arbejdere... 52,0 51,5 54,4 58,0 59,5 58,4 56,8 57,0 57,6 55,8 Antal arbejdstmer alt omfattet af statstkken Mlloner Samtlge arbejdere ,7 375,6 393,7 405,1 431,3 408,2 398,0 388,3 387,3 393,1 Faglærte arbejdere ,2 132,8 138,1 141,5 150,0 142,6 141,1 137,5 136,8 144,7 Ikke-faglærte mandlge arbejdere ,4 172,6 181,7 186,9 199,6 186,6 179,7 173,7 173,0 173,3 Ikke-faglærte kvndelge arbejdere 70,1 70,2 73,9 76,7 81,7 79,0 77,2 77,1 77,5 75,0 Akkordtmer angvet procent Samtlge arbejdere... 31,8 31,3 30,5 30,7 31,7 31,0 30,9 30,6 30,0 29,2 Faglærte arbejdere ,3 32,0 30,9 32,3 33,8 32,3 32,4 32,3 32,0 31,4 Ikke-faglærte mandlge arbejdere 30,9 30,8 30,1 30,1 31,1 30,9 30,3 29,8 29,1 28,5 Ikke-fagIrte kvndelge arbejdere... 31,3 31,3 30,6 29,3 29,5 29,0 29,5 29,5 28,5 26,5 Tmefortjeneste (nkl.tllæg bortset fra overtdstllæg og sygedagpenge) Kroner Samtlge arbejdere... 71,3 76,0 79,7 83,4 87,9 96,3 102,3 106,5 110,7 115,3 118,6 Faglærte arbejdere ,2 83,1 87,1 91,6 97,3 106,8 113,1 117,4 121,7 125,8 128,8 Ikke-faglærte mandlge arbejdere ,5 74,2 78,0 81,6 85,8 94,0 100,0 104,1 108,4 113,0 116,7 Ikke-faglærte kvndelge arbejdere 62,2 66,7 70,0 72,8 75,7 82,5 88,0 92,2 96,0 100,3 103,9 Arlg stgnng tmefortjeneste Samtlge arbejdere... 10,4 6,6 4,8 4,7 5,4 9,5 6,3 4,0 3,9 4,2 2,9 Faglærte arbejdere... 10,6 6,3 4,7 5,1 6,3 9,7 5,9 3,8 3,7 3,3 2,4 Ikke-faglærte mandlge arbejdere 10,6 6,8 5,0 4,7 5,1 9,6 6,4 4,0 4,1 4,2 3,3 Ikke-faglærte kvndelge arbejdere 9,8 7,2 4,9 4,0 3,9 9,0 6,7 4,8 4,1 4,5 3,6 Anm. De anferte tmefortjenester er opgjort som summarske gen- delng pá grupper med forskellgt lennveau, fx fordelngen pá Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lonstatstk. nemsnt, dvs. at de pávrkes af ændrnger beskæftgelsens for- faggrupper og pá arbejdere og provnsen Lon for heltdsbeskæftgede funktonærer den prvate sektor Tusnde Samtlge funktonærer ,9 249,4 263,4 276,7 295,4 308,7 323,3 328,5 336,2 340,3 339,6 Mandlge funktonærer 161,2 173,4 180,5 187,0 196,6 200,7 207,7 209,6 213,2 213,6 213,1 Kvndelge funktonærer... 69,8 76,0 83,0 89,8 98,8 108,0 115,6 118,9 123,0 126,7 126,5.. Len september angvet kroner Samtlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Mandlge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Kvndelge funktonærer Nedre kvartl Medan vre kvartl Arlg stgnng mánedslont angvet procent Samtlge funktonærer Nedre kvartl... 13,6 6,6 5,0 4,8 3,9 7,2 5,0 3,9 3,8 4,0 2,8 Medan ,0 6,0 5,3 5,6 4,8 7,3 5,6 4,3 3,8 3,8 3,0 ovre kvartl... 12,1 6,3 5,5 6,1 5,5 7,3 6,2 4,2 4,4 4,1 2,4 Mandlge funktonærer Nedre kvartl... 11,1 5,9 4,9 6,1 5,6 7,7 5,2 3,9 4,2 3,0 2,8 Medan... 11,8 6,1 5,1 6,1 5,6 7,2 5,9 3,7 4,5 3,8 2,9 0vre kvartl ,2 6,8 5,5 6,5 6,3 8,5 6,1 4,0 4,2 4,3 2,5 Kvndelge funktonærer Nedre kvartl ,1 6,8 4,9 4,2 3,3 7,0 5,8 4,0 3,8 3,6 3,1 Medan... 14,5 7,1 5,3 5,8 4,6 6,7 5,5 4,3 4,2 4,7 2,9 0vre kvartl 14,1 7,6 6,0 6,0 4,8 7,2 6,1 4,6 4,4 4,4 3, Rettelse: I Irene 1984, 1985 og 1986 er antal ansatte rettet tl kun at omfatte heltdsbeskæftgede funktonmrer, mod tdlgere ogsá at omfatte Imrlnge, elever og deltdsansatte. Anm. Statstkken omfatter ndtl 1982 funktonmrer hos med - lemmer of Dansk Arbejdsgverforenng, omfattet af overenskomsten mellem DA og HK eller med mere end 10 funktonrer. Fra 1982 omfatter den derudover funktonrer uden for DA nden for omráderne engros- og detalhandel, samt en række andre tjenesteydende erhvery (bl.a. banker, sparekasser og forskrngs- selskaber) med 20 eller fere lonmodtagere. Sden 1983 er yderllgere suppleret med funktonrer frmaer uden for DA nden for omráderne bygge- og anmg- og fremstllngsvrksomhed med 50 eller fere lenmodtagere. Som lenbegreb er anvendt mánedslon tllagt en tolvtedel af udbetat tanteme, gratale, bonus, provson seneste regnskabsár eller de seneste 12 máneder forud for taallngen. Den særlge feregodtgerelse lgesom funktonmrens egetbdrag tl ATP og eventuelle andre pensonsordnnger er ndregnet. I For rene 1982 tl og med 1986 er stgnngerne udelukkende beregnet pá grundlag af oplysnnger fra frmaer, der ndberettede págmdende og forudgáende dr. Klde: Dansk Arbejdsgverforenngs lonstatstk og Statstkservce 'Lon- og ndkomststatstk'. 57

58 de.. Lon, forbrug og prser Lon for offentlgt ansatte Gennemsntlg samlet árslon Tusnde kroner Statsansatte Samtlge ansatte alt ,2 178,9 186,1 200,3 212,3 218,8 224,7 232,2 239,5 243,5 249,2 Mend ,5 184,9 192,3 207,6 220,5 227,6 233,3 240,7 248,3 252,6 258,0 Kvnder ,6 159,5 166,0 178,4 189,2 195,3 202,7 210,2 217,2 221,7 227,8.. Tjenestemænd alt ,3 181,3 188,8 202,9 214,0 220,4 225,8 234,0 241,8 246,1 252,6 Mend ,7 184,6 192,0 206,8 218,5 225,7 230,4 238,0 245,9 250,4 256,5 Kvnder ,5 164,2 171,6 184,2 194,5 199,7 207,6 216,9 225,0 229,0 236,5 Overenskomstansatte alt ,8 175,7 182,2 196,1 209,6 216,3 222,7 229,4 236,1 239,9 244,7 Mend ,6 185,2 192,5 208,6 223,7 230,6 238,2 245,0 252,2 255,9 260,1 Kvnder ,0 156,4 161,9 174,1 184,9 191,9 198,7 205,5 212,1 217,0 222,3 Kommunalt ansatte Samtlge ansatte aft ,5 165,3 170,8 185,8 198,2 204,1 209,6 215,3 223,1 229,2 234,2 Mend ,2 183,2 190,1 205,9 219,5 227,5 233,2 237,6 245,7 251,5 254,7 Kvnder 145,4 151,5 156,3 170,7 183,3 188,0 194,1 200,6 208,5 214,8 220, Tjenestemasnd alt 173,9 180,1 187,0 201,8 214,0 223,6 229,2 237,6 246,1 253,9 261,4 Mend ,9 191,1 198,9 214,6 227,9 239,0 244,5 252,9 262,6 271,0 279,2 Kvnder ,0 167,7 173,8 188,0 200,1 208,5 214,8 223,7 231,3 238,7 245,6 Overenskomstansatte aft ,1 162,0 166,9 179,8 191,0 197,5 203,3 208,5 215,4 219,7 224,3 Mend ,0 186,7 182,9 198,3 211,6 218,7 224,5 227,0 234,3 238,6 239,9 Kvnder ,4 152,1 156,3 168,2 179,0 184,9 191,2 197,6 204,3 208,9 214,8 Anm. 1. Lenstatstkken er baseret pá mánedslonnede, der har v- ret beskæftget pá fuld bd hele áret. Anm. 2. Den samlede árslon omfatter ethvert beleb, der forbndelse med hovedstllngen er udbetalt den ansatte, dvs. den gfler, dog bortset fra rejsegodtgerelse og lgnende. Eget bdrag tl pensonsordnng ndgár sáledes ogsá. ansattes grundlen, dverse tllæg, godtgerelse for afholdte ud- Forbrug pr. husstand fordelt efter husstandstype og efter ejerforhold tl bolg 1987 Samlet forbrug pr. husstand Herat: Fade-, drkke- og tobaksvarer Beklednng og fodtej Bolg og brendsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn, lægeudgfter mv. Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv. Andre varer og tjenester... Samlet ndkomst Husstandsfordelng, pct. Antal personer pr. husstand heraf voksne Anm. Born omfatter alle hjemmeboende personer under 18 Ir. Husstande med og uden born omfatter husstande med mndst 2 personer pá 18 ár eller derover. Udvklngen forbrugssammensætnngen prvate husstande... Fade-, drkke- og tobaksvarer Beklednng og fodtej... Egentlg bolgudgft... Bolgvedlgeholdelse mv.1... Brendsel, el mv. Bolgudstyr og husholdnngstjenester... Medcn, lægeudgfter mv. Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv.... Andre varer og tjenester... Samlet forbrug pr. husstand Husstandsfordelng, pct. Antal personer pr. husstand... heraf voksne - _ Antal husstande undersegelsen2... Anm. Husstandsnddelngen er sket ud fra hovedndkomstmodtagerens erhvervsstatus. Gruppen evrge omfatter husstande, hvor hovedndkomstmodtageren er uden erhvervsmæssg beskæftgelse, herunder bl.a. pensonster, studerende, kontanthjælpsmodtagere mv. Alle Kroner pr. husstand Enlge uden born Antal mv ,2 1, ,0 1,0 Samtlge husstande af samlet forbrug 24,3 22,2 5,3 21,1 4,1 6,1 16,9 2,4 5,2 9,2 1,7 16,7 9,7 7,8 7,8 6,7 1,7 14,1 8,4 8,7 Kroner pr. husstand Husstandstype 19,8 5,1 22,0 1,8 7,6 6,5 2,1 15,8 8,6 10,6 Enlge med born Husstande uden born Husstande med born Ejerbolg Ejerforhold Lejerbolg mv ,5 2,1 3,8 2,6 1,7 1,0 2,1 2,1 1,9 1,4 Selvstændge ,7 5,4 24,5 4,1 9,1 6,1 2,0 13,9 7,7 7,5 16,8 6,0 24,0 1,8 7,3 7,4 2,3 17, Antal mv ,5 2,2 2,2 2,7 2,8 1,8 1,7 1,7 2,0 2, At netodemæssge ársager kan tallene fra de enkelte ár kke umddelbart sammenlgnes. 7,1 9,5 Lonmodtagere ,8 18,8 5,4 5,1 22,6 23,1 3,9 1,7 6,8 6,7 6,7 6,2 1,4 1,8 15,2 16,8 8,4 8,6 8,7 11, ,6 2,6 1,8 1, ,6 4,7 14,9 4,4 10,2 6,9 2,1 11,3 8,7 9, ,5 1, vrge ,6 4,8 17,7 1,8 10,8 7,4 2,9 11,9 9,4 8, ,5 1,4 637 z Antallet of husstande undersogelserne gver et ndtryk of den stkpreveuskkerhed mv., der præger tallene. udgfter, dog bortset fra rejsegodtgerelse og lgnende. Eget bdrag tl pensons - ordnng ndgár sáledes ogsá. 58

59 3 Indkomst, skatter, opsparng og forbrug fordelt efter husstandsndkomst 1987 Alle Kroner pr. husstand Under kr Lon, forbrug og prser kr kr kr kr. og derover Samlet ndkomst _ Drekte skatter Renteudgfter mv , = Dsponbel ndkomst Gaver mv Nettoopsparng , 1 617, = Samlet forbrug pr. husstand Heraf:... Fede-, drkke- og tobaksvarer Beklædnng og fodtej Bolg og brændsel Bolgudstyr og husholdnngstjenester Medcn, lægeudgfter mv Transport og kommunkaton Frtdsudstyr, underholdnng, undervsnng mv Andre varer og tjenester Indrekte skatter Heraf: Afgft of el, vn, sprtus, tobak Afgft of motorkeretejer og benzn Afgft of energprodukter Andre punktafgfter Moms Kroner pr. person Forbrug pr. person Antal mv. Samlet antal husstande, tusnde.._ Husstandsfordelng, pct Andel ejerbolg, pct Bolgareal pr. husstand, m Hovedpersonens gennemsntlge alder Andel med kvndelg hovedperson, pct Antal personer pr. husstand... 2,2 1,2 1,7 2,2 3,0 3,3 heraf voksne..._... 1,7 1,1 1,4 1,7 2,0 2,3 1 Renteudgfter mv. omfatter sável prvate som erhvervsmmssge renter - dog kke renter of lán med pant ejerbolgen. Dsse bolgrenter ndgár forbruget som bolgudgft. 2 Forbruget er opgjort bl de prser, husstandene faktsk betaler. En del heraf tlfalder Staten som moms og afgfter. Denne del er opgjort under.ndrekte skatter.. Pct. of samlet forbrug Ul Mad Tej og sko Bolg- Bolg- Brændsel, Bolg- Medcn Transport Frtd Andre udgft vedlge- el mv. udstyr mv. varer og holdelse tjenester Forbrugssammensmtnng prvate husstande 59

60 alderen drftsret hele Lon, forbrug og prser Famlernes besddelse af varge forbrugsgoder Tusnde Antal famler... heraf famler med: Ejerbolg Sommerhus Personbl heraf 2 eller fere Terretumbler Vaskemaskne Opvaskemaskne Mkrobelgeovn Vdeo CD- afspller PC/Hjemmecomputer Telefonsvarer Mobltelefon Telefax Modem tl pc/hjemmecomputer (telefax/telefon) Vdeokamera CD -ROM Antal Intervewpersoner Anm. Opgerelserne er baseret pa Danmarks Statstks omnbus- fonsk. Resultaterne er opregnet tl antal famler landet, undersegeser oktober nkl., hvor et reprasentatvt bestáende af én eller fere personer alderen ár, som bor udsnt af befolknngen Ar er blevet ntervewet tele- bolg og er famle med hnanden (herunder ogsl sam- levende par), det der dog hejst kan vare ét agtepar (samlevende par) famlen. Resultaterne er behaftet med en uskkerhed pá op tl +/ 2,5 pct. Forbrug af drkke- og tobaksvarer Tusnde lter Udenlandsk sprtus Dansk sprtus Udenlandsk og dansk bord- og hedvn Mlloner lter Afgftsplgtgt el Skattefrt _ Ltera 100 procent Gennemsntlgt alkoholforbrug pr. ndbygger 10,1 9,9 9,8 9,7 9,6 9,7 9,6 9,8 9,7 9,9 10,0 Gennemsntlgt alkoholforbrug pr. ndbygger over 14 ár... 12,3 12,1 11,9 11,8 11,5 11,6 11,6 11,8 11,7 12,0 12,1 Mlloner kker Cgaretter Cgarer og cgarllos Tons Regtobak Anm. Forbruget af drkke- og tobaksvarer er det afgftsbergtgede 1 Afgften for skatteklasse II bortfaldt pr. 1 jul forbrug. 2 Fremstllng 1. okt: 30. sept. Lter á 100 pct. pr. ndb. over 14 Ar Sprtus Vn 6 4 _ Det samlede forbrug af afgftbergtget sprtus 60

61 'Yoghurt.. Lon, forbrug og prser Forbrug of nogle vgtge nærngsmdler Mlloner klo Konsummælk og flode mv. Sedmmlk, mn. 3,5% fedt, alt ,3 281,8 268,3 256,5 241,9 231,0 heraf autorseret salg ,3 206,8 193,3 181,5 166,9 156,0 Producentforbrug og drekte salgl 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 Letmælk, 1,5-1,8% fedt ,5 255,8 261,8 269,4 281,0 289,0 Skummetmælk... 73,9 70,5 67,3 66,0 67,3 64,8 Kærnemælk ,0 42,9 39,2 39,1 39,1 35,6 Ymer, tykmælk o.l ,6 37,6 36,6 35,9 36,5 35,7 Yoghurt (alle typer) ,0 42,2 42,9 39,8 40,6 40,3 Kakao- og skummetmælk 27,6 29,4 29,5 30,4 28,8 26,9 Andre konsummælkprodukter3... 3,7 4,3 3,8 4,9 5,1 5,2 Flede (nkl. creme frache) alt... 42,3 44,1 45,5 46,7 47,1 47,3 heraf creme frache... 6,5 7,3 7,9 8,4 8,7 8,9 Fedtstoffer Smer ,8 37,0 36,7 35,4 32,5 29,8 Margarne... 82,7 84,4 86,3 87,0 80,9 76,7 Ost... 58,1 64,1 64,4 65,0 72,9 75,4 Æg ,2 74,0 74,0 73,9 72,6 71,5 Kod Okse- og kalveked ,7 85,6 81,1 87,1 98,4 96,8 Spselge bprodukter af kvæg ,0 14,6 14,0 12,0 13,3 13,4 Svneked ,0 325,3 340,4 337,6 331,3 329,8 Spselge bprodukter af svn... 25,8 27,9 29,6 30,2 31,2 31,1 Fjerkræked... 55,7 59,6 60,4 60,2 60,3 59,6 Hesteked 0,9 0,8 0,8 1,0 1,0 1,0 Eke- og lammeked... 2,9 3,2 3,8 4,1 4,4 4,9 Vldt... 2,9 3,0 2,8 3,4 3,4 3,4 Mel og gryn mv. Hvedemel ,5 231,4 243,0 229,3 224,2 230,2 Rugmel ,4 108,8 109,3 99,9 101,5 94,4 Havregryn 11,5 9,9 9,7 9,6 6,1 7,1 Mel og gryn evrgt ,6 44,1 46,3 50,3 56,1 61,0 Sukker ,7 201,4 201,8 191,2 184,0 192,2 Kartofler (ekskl. prvatavl) ,0 332,0 328,4 330,6 292,0 292, ' 226,4 225,2 220,7 222,5 213,2 151,4 150,2 145,7 147,5 138,2 75,0 75,0 75,0 75,0 75,0 290,6 292,1 284,5 288,2 287,2 63,5 61,2 58,0 58,9 59,9 33,1 33,3 28,9 32,1 27,5 36,5 37,2 35,2 36,1 34,2 44,3 44,9 43,0 39,4 40,6 28,3 33,0 33,7 35,5 31,4 4,9 6,2 4,7 5,9 5,4 47,6 48,6 52,1 52,2 50,0 9,0 9,2 9,4 10,0 9,6 20,8 15,5 13,4 12,2 10,8 70,3 70,8 66,5 62,3 49,2 79,2 79,9 92,6 91,4 82,6 73,2 77,9 77,3 83,7 82,9 99,5 105,6 104,1 98,2 92,3 13,2 12,8 9,6 8,7 10,3 334,0 334,2 334,0 329,4 334,7 25,6 28,2 28,0 25,9 21,1 63,9 70,3 72,1 77,2 79,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,7 5,1 5,1 5,3 6,1 6,3 3,4 3,9 4,0 4,0 3,9 249,0 263,5 257,1 263,0 279,0 92,7 85,8 82,9 79,6 80,1 8,2 8,1 10,8 12,2 13,2 57,0 65,8 68,7 68,7 73,1 200,3 207,4 216,0 225,1 224,8 293,3 294,2 294,2 296,2 297,0 1 Omfatter producenternes forbrug af egen produkton samt salget drekte tl forbrugere (staldderssalget). 2 Fra 1985 nkl. yoghurtmælk, der ndtl 1984 ndgár 'Andre k o n s u m m I k p r o d u kte r>. 3 Indtl 1984 nkl. yoghurtmælk, der fra 1985 ndgár 4 Grundet ændret opgorelsesmáde er forbruget fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med de foreg3ende ár. Fra 1994 henreg- nes nyrer og nyrefedt tl henholdsvs spselge bprodukter og spselgt fedt, mod tdlgere tl slagtekroppen tal er delvst skonnede. 6 Omfatter kartoffelmel samt mel og gryn at byg, majs, rs og durum- hvede. 7 Fra og med 1989 er forbruget revderet forhold tl tdlgere opgorelser. Klo pr. ndb s"!- o Mælk Smer og Ost mv. marg. Forbruget pr. ndbygger af nogle vgtge nærngsmdler Æg Ked Mel og gryn Sukker Kartofler 61

62 . Lon, forbrug og prser Forbrugerprsndekset Vægtfor- delng procent1 jan =100 Forbrugerprsndeks, alt ,4 151,7 157,8 165,0 172,9 177,4 181,7 185,5 187,8 191,6 195,6 Fedevarer ,45 147,8 150,7 152,2 157,5 164,2 164,7 165,7 168,5 168,0 173,0 178,2 Drkkevarer ,9 142,7 148,5 153,2 158,8 162,7 167,1 166,4 164,1 154,1 154,9 157,3 Tobaksvarer ,73 140,7 150,8 154,2 158,4 158,8 162,8 171,4 180,6 184,4 187,8 191,2 Beklædnng og fodtej ,71 134,3 143,1 150,4 159,9 168,6 170,2 174,2 177,0 178,4 180,0 180,0 Bolg 21,46 147,1 153,3 161,3 171,2 182,2 192,1 200,6 207,6 213,9 220,2 225,4 Brændsel, el, gas, varme... 6,99 151,3 156,7 166,2 166,4 179,1 185,4 188,5 186,4 186,1 185,4 185,0 Bolgudstyr, husholdnngstjenester... 6,51 145,3 149,9 154,7 160,6 165,6 170,4 174,4 178,7 180,1 180,9 184,7 Helseudgfter ,79 164,2 169,4 181,3 194,6 209,7 221,4 216,5 220,8 226,2 229,8 230,5 Transport 15,45 145,2 150,4 159,1 168,3 175,7 176,7 181,0 185,1 188,9 194,0 199,8 Telefon og porto ,74 144,9 145,1 147,6 160,4 173,6 177,3 182,1 186,3 186,4 186,1 186,1 Frtdsudstyr, underholdnng... 9,47 146,3 151,8 157,4 165,2 171,7 177,3 182,4 186,3 189,5 192,7 197,4 Andre varer og tjenester... 9,8 147,8 154,0 160,1 166,4 172,3 177,5 180,5 184,1 187,7 191,1 194,9 Varer og tjenester, ekskl. husleje... 80,27 146,1 151,4 157,0 163,6 170,8 174,2 177,5 180,6 182,1 185,2 189,0 Varer ,65 143,8 149,0 153,6 158,8 165,6 168,0 169,9 171,7 171,8 174,2 177,5 Tjenester ,62 155,9 161,4 170,7 181,8 190,4 197,5 205,2 212,3 217,4 222,8 228,4 t Indeksene for Irene er beregnet ud fra vægte for apr 2 Se beskrvelse af forbrugerprsndeks Ordforklarnger Vægtfor- delng procent- Nettoprsndeks gennemsnt jan november 1974-janl jar 1975 =100 Nettoprsndeks, alt ,7 229,3 236,5 248,4 261,4 269,6 276,7 282,5 286,5 291,2 296,9 Fedevarer ,18 226,6 230,1 231,9 240,3 250,5 253,0 254,2 258,7 258,3 266,1 274,4 Drkkevarer ,55 217,4 221,4 230,8 245,3 254,0 264,7 273,3 286,2 287,2 289,2 295,9 Tobaksvarer 0,78 224,6 232,9 236,5 258,0 260,4 280,8 296,9 317,0 338,1 356,5 374,8 Beklædnng og fodtej ,14 181,8 193,7 203,6 216,1 227,9 229,9 235,8 239,5 241,4 243,7 243,6 Bolg ,4 236,8 246,5 259,4 273,2 284,6 294,2 300,4 306,5 311,6 318,0 Brændsel, el, gas, varme... 5,38 323,5 252,3 239,2 244,0 275,9 288,5 296,5 287,2 283,8 277,4 271,7 Bolgudstyr, husholdnngstjenester 7,07 215,2 221,9 229,8 239,0 247,4 255,7 261,3 267,8 269,9 271,2 277,0 Helseudgfter ,1 245,7 253,4 272,4 292,7 306,8 315,6 324,8 331,2 338,2 341,9 342,9 Transport ,92 235,0 231,8 247,4 264,6 280,5 291,1 301,5 309,5 318,7 326,6 334,3 Telefon og porto ,9 173,5 173,9 176,8 192,0 207,9 212,5 218,2 223,2 223,4 223,1 223,1 Frtdsudstyr, underholdnng... 10,83 209,7 216,8 224,9 236,1 246,2 254,9 262,0 267,8 271,8 276,3 283,1 Andre varer og tjenester... 10,15 250,6 260,9 268,6 280,0 291,2 302,6 311,6 321,5 329,4 335,4 342,1 Varer og tjenester, ekskl. bolg ,9 228,4 234,8 246,5 259,3 266,6 272,9 278,6 282,0 286,6 292,0 1 Indeksene for Irene er beregnet ud fra vægte for apr Se beskrvelse of nettoprsndeks Ordforklarnger Inflatonsraten Nettoprsndeks 0 '80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 vs ärlg ændrng forbrugerprsndekset (nflatonsraten) og nettoprsndekset 62

63 Lon, forbrug og prser Vægtfor- delng promlle Engros- og rávareprsndekset =100 Engrosprsndeks aft 1000,0 96,8 90,3 90,1 93,6 99,0 100,0 100,6 99,5 98,9 100,1 103,0 Fordelt efter anvendelse: Produktonsmdler 609,6 100,0 89,3 88,7 92,7 98, ,6 98,0 98,5 99,5 103,0 Rávarertllandbrug ,1 104,1 100,8 97,6 107,3 111, ,1 95,7 100,1 97,8 98,8 Rávarer tl evrge erhverv ,4 92,5 89,4 88,8 93,8 99, ,6 97,8 97,0 99,7 104,5 Brændstoffer og smereoler 36,3 164,0 93,0 85,0 81,0 94, ,3 87,4 87,0 82,0 80, Maskner og værktej, varetransportmdler 131,8 82,1 84,8 88,0 91,8 96, ,6 101,6 103,7 104,5 106,2 Forbrugsvarer 390,4 91,8 91,1 92,4 94,9 99, ,2 101,7 99,6 100,9 102, Anmalske fedevarer ekskl. fsk 122,3 98,6 93,2 92,5 95,9 103, ,0 99,0 93,9 94,5 97,1... Fsk og fskeprodukter 35,4 97,1 102,2 105,0 102,9 97, ,2 99,2 91,0 89,9 88,1... Vegetablske fedevarer 28,0 91,7 90,4 93,6 96,2 97, ,2 105,2 102,0 106,6 112,6 Nydelsesmdler... 27,6 93,8 98,1 93,8 97,5 98, ,4 105,8 108,1 112,0 115,7 Andreforbrugsvarer ,1 84,5 86,8 89,1 92,5 96, ,8 102,7 103,7 105,0 106,4 Fordelt efter oprndelse: Danske varer alt ,3 91,9 88,8 90,0 93,1 98, ,1 99,6 99,1 100,1 103,3 Danske produktonsmdler 349,2 92,5 87,5 88,1 92,5 97, ,8 97,4 98,7 99,4 103,0 Rávarer tl landbrug... 29,3 102,4 100,8 98,4 107,3 111, ,1 93,2 97,8 96,3 98,6 Rávarer tl evrge erhverv ,2 88,7 86,9 88,1 92,3 97, ,4 97,4 97,7 99,8 104,6 Brændstoffer og smereoler ,8 154,9 87,3 81,4 78,4 93, ,0 84,8 85,5 81,2 78,4 Maskner og værktej, varetransportmdler 74,1 79,1 82,7 86,4 90,6 94, ,3 102,7 104,6 104,4 106,6 Danske forbrugsvarer ,0 92,5 91,2 92,5 95,0 100, ,7 102,0 99,5 101,0 103,6 Anmalske fedevarer, ekskl. fsk ,5 98,6 93,2 92,5 95,9 103, ,6 98,6 93,5 94,2 97,1 Fsk og fskeprodukter... 21,6 95,9 101,4 105,4 101,4 96, ,9 98,9 89,6 90,6 88,6 Vegetablske fedevarer... 19,9 89,2 91,1 94,3 96,8 98, ,7 105,9 103,3 108,7 117,2 Nydelsesmdler... 23,0 86,5 87,6 89,9 94,9 96, ,6 106,2 110,0 113,4 117,1 Andre forbrugsvarer ,1 82,9 85,6 88,4 91,7 96, ,2 104,0 105,1 106,5 108,6 Importvarer alt ,7 105,6 92,3 90,1 93,7 100, ,6 99,2 98,7 100,0 102,4 Importerede produktonsmdler ,3 108,6 91,4 89,3 92,9 100, ,8 98,8 98,2 99,7 103,0 Rávarer tl landbrug... 13,8 107,5 101,7 97,5 108,3 111, ,0 101,0 104,7 101,0 99,3 heraf uforarbejdede 9,1 122,8 111,9 103,0 116,8 118, ,3 99,1 100,9 94,8 90,6 Rávarer tl evrge erhverv ,2 97,4 91,4 89,5 95,4 102, ,1 98,2 95,8 99,6 104,4 heraf uforarbejdede..._... 51,6 100,0 91,7 86,9 96,6 106, ,8 83,7 80,9 88,2 95,4 Brændstoffer og smereoler ,6 167,7 94,9 85,9 81,8 94, ,0 88,6 87,9 82,9 83,1 Maskner og værktej, varetransportmdler 57,7 85,8 86,9 89,8 93,2 97, ,5 100,0 102,4 104,6 105,6 Importerede forbrugsvarer 107,4 92,1 94,1 92,8 96,1 98, ,3 100,2 99,7 100,9 101,0 Anmalske fedevarer ekskl. fsk... 5,8 80,6 78,8 79,4 85,0 111, ,9 100,2 99,0 100,0 98,0 Fsk og fskeprodukter 13,8 101,8 109,0 107,2 111,7 104, ,6 100,5 97,8 88,8 87,4 Vegetablske fedevarer 8,2 104,0 91,3 93,3 95,3 96, ,3 102,8 97,2 101,4 101,4 Nydelsesmdler ,6 121,0 136,1 110,1 108,4 108, ,7 102,3 98,9 105,0 108,7 Andre forbrugsvarer... 75,0 86,5 88,3 90,2 93,9 96, ,9 101,1 101,8 102,9 103,3 Heraf uforarbejdede rávarer alt = Rávareprsndeks ,3 136,1 97,9 89,1 91,9 102,3 100,0 96,0 88,6 87,0 87,8 92,2 Mm. Hovedgrupper, som ndgár rávareprsndekset, er kursve- rávareprsndeks, der har 1980 som báde prsbass og vægt- dvderet med 1980-baserede ndeks for Denne omregret. Indekstallene for er beregnet ud fra engros- og grundlag. Dsse baserede ndeks er ganget med 100 og nngsmetode afvger fra den sædvanlgt benyttede, der har apr 1994 som sammenkmdnngstdspunkt IMEIMMENOMEMN NMI 17 j IMMEMIEM NNE 80/81 81/82 82/83 83/84 84/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 Rávareprsndeks Engrosprsndeks vs árlg andrng ársgennemsnttet engrosprsndeks og rávareprsndeks 63

64 ; Vrksomheder og omsætnng Momsregstrerede vrksomheder árets lob Fordelt pá erhvervshovedgrupper I alt Landbrug, fsker og rástofudvndng Fremstllngsvrksomhed Energ- og vandforsynng Bygge- og anlægsvrksomhed Fordelt efter ejerform I alt Enkeltmandsfrma Interessentskab, kommandtselskab Anpartsselskab Akteselskab Andelsforenng Anden ejer Fordelt efter storrelsen af den samlede omsætnng I alt kr kr kr mo. kr mo. kr mo. kr. og derover Ikke drft hele áret Anm. Vedr. statstkkens dæknng mv. se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder ,0 100, ,7 24, ,2 8, ,0 1, ,0 7,2 Handel, hotel- og restauratonsvrksomhed mv ,0 25,6 Transportvrksomhed, post og telekommunkaton ,9 4,0 Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce ,6 21,7 Offentlge og personlge tjenesteydelser ,7 7,7 Uoplyst erhverv ,0 0, Antal ,0 100, ,8 69, ,7 7, ,0 10, ,3 6, ,9 0, ,4 6, ,0 100, ,2 17, ,5 13, ,8 20, ,9 21, ,2 8, ,9 4, ,6 14,6 100 Anden ejer Andelsforenng Akteselskab 90 Servce erhvery 80 - Anpartsselskab Interessentskab, kommandtselskab Handel og restau- ratonsvrksomhed Enkeltmandsfrma 40 Bygge- og anlægsvrksomhed Fremstllngsvrksomhed, energ- og vandforsynng Landbrug, fsker og rástofudvndng 0 OI 0 - ' ' Momsregstrerede vrksomheder fordelt pá ejerform Momsregstrerede vrksomheder fordelt pá erhvervshovedgrupper 64

65 Vrksomheder og omsætnng Momsregstrerede vrksomheders omsætnng Samlet afgftsangvet omsætnng Afgftsplgtg ndenlandsk omsætnng Afgftsfr eksport mv. Samlet afgftsangvet omsaetnng I alt Afgftsplgtg ndenlandsk Afgftsfr eksport mv. Samlet afgftsangvet omsætnng fordelt pá erhvervshovedgrupper I alt Landbrug, fsker og rástofudvndng -... Fremstllngsvrksomhed Energ- og vandforsynng... Bygge- og anlægsvrksomhed... Handel, hotel- og restauratonsvrksomhed mv.... Transportvrksomhed, post og telekommunkaton Fnanserngsvrksomhed mv., forretnngsservce.. Offentlge og personlge tjenesteydelser... Uoplyste erhverv Samlet afgftsangvet omsætnng fordeft efter vrksomhedernes ejerform I alt Enkeltmandsfrma._._. Interessentskab, kommandtselskab... Anpartsselskab Akteselskab Andelsforenng Anden ejer......_......_ _ Mllarder kroner 1 167,5 1279,8 924, ,4 242,9 261,5 100,0 100,0 79,2 79,6 20,8 20,4 100,0 100,0 5,9 5,5 27,5 27,2 2,6 2,9 5,4 5,7 46,1 46,0 5,8 5,9 4,9 5,0 1,8 1,7 0,0 0,0 100,0 100,0 17,7 16,9 5,7 5,4 10,2 10,6 49,1 50,6 12,3 11,7 5,0 4, , ,3 252,3 100,0 81,2 18,8 100,0 5,6 26,6 3,0 6,6 45,2 5,6 5,5 1,8 0,0 100,0 16,9 5,3 10,6 51,2 11,2 4, , ,2 259,8 100,0 81,1 18,9 100,0 5,4 26,2 3,2 6,8 44,8 5,8 6,0 1,8 0,0 100,0 16,4 5,3 10,5 51,0 11,4 5, , ,3 284,8 100,0 79,8 20,2 100,0 5,3 27,0 3,3 6,7 43,2 6,3 6,4 1,9 0,0 100,0 15,8 5,4 9,9 52,0 11,1 5, , ,8 313,3 100,0 79,1 20,9 100,0 5,5 27,2 3,5 6,4 42,5 6,2 6,6 2,2 0,0 100,0 15,3 5,5 9,3 52,5 11,0 6, , ,3 327,3 100,0 78,8 21,2 100,0 4,9 27,1 3,5 5,9 43,0 6,2 7,0 2,3 0,0 100,0 14,7 5,4 8,7 52,6 9,8 8, , ,6 342,4 100,0 78,5 21,5 100,0 5,2 26,6 3,7 5,7 42,5 6,6 7,2 2,5 0,0 100,0 14,2 5,5 8,4 54,4 9,5 8, , ,9 365,2 100,0 76,9 23,1 100,0 5,0 27,0 3,7 5,5 42,0 6,6 7,5 2,7 0,0 100,0 13,7 5,6 8,4 55,9 9,9 6, ,0 1692, , ,7 349,5 382,1 100,0 100,0 77,6 77,4 22,4 22,6 100,0 100,0 4,9 4,6 26,6 26,7 3,8 3,7 5,5 5,6 42,2 42,5 7,0 7,1 7,2 7,1 2,8 2,8 0,0 0,0 100,0 100,0 13,1 12,8 5,8 5,5 8,0 8,1 56,9 57,9 11,0 10,5 5,2 5,1 Anm. Vedr. statstkkens dæknng mv. se ordforklarnger under Momsregstrerede vrksomheder r Anden ejer Andelsforenng NEE Servceerhverv Handel og restaura- tonsvrksomhed 50 - Akteselskab Bygge- og anlægsvrksomhed I.. _ 0 ' Anpartsselskab Kommandtselskab, Interssantskab Enkeltmandsfrma =DM_ ' Fremstllngsvrk- somhed, energog vandforsynng Landbrug, fsker og rástofudvndng Momsregstrerede vrksomheders omsætnng fordelt pá ejerform Momsregstrerede vrksomheders omsætnng fordelt pa erhvervshovedgrupper 65

66 , evrgt _ :.:.. Landbrug Bedrfter fordelt efter det dyrkede areals sterrelse Samtlge bedrfter 0,0-4,9 ha 5,0-9,9 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha og derover Antal ,0 100, ,1 3, ,7 16, ,0 21, ,7 15, ,1 18, ,3 17, ,0 7, Autorserede ekologske bedrfter Gennemsntlg storrelse... Antal hektar pr. bedrft 30,7 31,4 32,2 33,1 34,1 35,1 35,9 37, ,8 39,6 Anm. Tællngen omfatter samtlge bedrfter med et dyrket areal p3 mndst 5 ha eller mndst en produkton, der svarer dertl. Tusnde bedrfter ME 0,0-4,9 1 5,0-9,9 1 10,0-19,9 I 20,0-29,9 30,0-49,9 Landbrugsbedrfter fordelt efter det dyrkede areals storrelse 1985 og ,0-99,9 100,0- Bedrftsterrelse hektar Hostudbyttet Mlloner foderenheder (1 foderenhed = foderværden of 1 klo byg) Samlet udbytte ,0 Korn ,3 Raps Bælgsæd ,5 Kornhalm' ,2 Rodfrugter (rod og top) ,9 Græsmarkafgroder mv , ,0 57,5 3,1 1,8 5,6 10,2 21,8 I Etter fradrag of kke bjmrget halm. Anvendelse af korn 1984/85' 85/861 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 (dansk og mporteret) alt Tusnde tons pr. delta, (1. jul -30. fun) Hest - svnd Import Lager ved perodens begyndelse Tl rbdghed Udsæd Eksport Formalet tl mel, gryn o.l Industrforbrug Lager ved perodens slutnng Anvendt tl foder ' Drftsáret omfatter peroden 1/8-31/

67 alt 1994 skole, forvejen kvæg-. Landbrug Husdyrbestnnger og husdyrbestand Bedrfter med: Antal Hestebestnnger Kvgbestnnger Kobesætnnger.. _ Svnebestnnger Hensebesætnnger Antal husdyr: Tusnde Heste Kvæg Keer Svn alt Seer Fr Hens alt Slagtekyllnger Specalserngsgrad og svnehold fordelng af bedrfter Bde kvæg og svn ,1 24,5 21,6 20,3 18,7 18,2 17,3 17,4 16,6 14,3 13,2 Kvag, men kke svn... 24,0 24,5 25,2 25,8 27,0 27,7 28,7 29,2 29,0 30,3 30,8 Svn, men kke kvæg 21,7 21,9 21,7 20,5 19,7 19,5 19,4 19,4 19,8 18,4 18,0 Hverken kvag eller svn... 28,2 29,1 31,5 33,4 34,6 34,6 34,6 34,0 34,6 37,0 38,0 Foderforbrug 1984/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 84/85 94/95 Mlloner foderenheder pr. drftsàr ( jun) Samlet foderforbrug ,0 100,0 Kraftfoder alt (nkl. mælk og valle) ,9 64,4 Grovfoder alt ,1 35,6 Rodfrugter ,8 9,3 Frsk roetop og roetopenslage ,0 0,6 Gras - og gronfoder ,1 22,0 Halm ,2 3,6 Vegetablsk produkton Tusnde hektar Samlet dyrket areal Korn alt Hvede Rug Byg Havre Blandsæd I Bælgsed Rodfrugter... heraf Kartofler Sukkerroer tl fabrk Gres og grenfoder Fro tl udsæd og ndustrbrug Gartnerprodukter Andre landbrugsafgroder Braklegnng med ekonomsk tlskudl I BrakIgnngen er ndeholdt under kategorerne gras og grenfoder, fro tl udsæd og ndustrbrug og for 1993 tllge under andre landbrugsaf grader. Antal faste medhjælpere ' 1995 Bern og slægtnngel... _ Fast fremmed medhjælp Born, der Or er kke medtaget. 2 Omfatter bade slægtnnge og fremmed medhjlp. 67

68 I I -' Landbrug Anmalske landbrugsprodukter. Produkton, eksport og forbrugl Naturmælkz Samlet produkton Indvejet mlkemngde Smor Produkton..... Eksport Forbrug Ost Produkton Eksport Forbrug Æg Produkton (nkl. rugeg) Eksport Forbrug Okse- og kalvekod4,5 Produkton Eksport Forbrug Svneked4 Produkton..... Eksport 6 Forbrug6 Fjerkrækod Produkton Eksport Forbrug Mlloner klo ,7 59,4 36,8 255,5 202,0 58,1 79,7 4,7 75,2 252,1 170,4 82, , ,9 315,8 114,7 62,6 55, ,0 66,3 37,0 254,0 198,0 64,1 81,3 6,2 74,0 264,4 196,1 100,2 195,1 835,2 353,2 115,4 57,0 59, ,2 69,9 36,7 272,3 212,6 64,4 76,5 4,7 76,8 254,9 181,1 95,1 198,5 824,4 370,0 113,0 59,3 60, ,8 59,7 35,4 259,6 195,8 65,0 79,4 6,2 73,9 235,9 175,6 99,1 217,6 865,6 367,8 116,8 61,7 60, ,3 55,2 32,5 276,7 216,1 72,9 82,0 8,3 72,6 222,2 160,6 111,7 214,2 863,0 362,5 129,8 72,8 60, ,3 50,6 29,8 295,0 220,7 75,4 82,4 11,5 71,5 219,1 137,5 110,2 259,8 895,5 360,9 133,3 81,2 59, ,5 49,0 20,8 286,7 231,4 79,2 84,0 11,2 73,2 230,8 147,7 112, ,0 1003,8 359,7 142,1 84,2 63, ,2 48,0 15,5 291,4 216,5 79,9 88,2 11,5 77,9 236,3 163,6 118, ,0 1072,3 362,4 159,6 99,7 70, ,4 48,5 13,4 323,3 247,6 92,6 87,1 9,3 77,3 223,7 176,2 113, ,4 1207,7 362,0 172,2 116,9 72, ,3 49,7 12,2 288,1 228,1 91,4 90,1 7,9 83,7 210,2 179,1 106, ,3 1296,3 355,3 185,4 122,4 77, ,4 51,1 10,8 311,2 245,4 82,6 94,8 14,5 82,9 200,3 154,7 102, ,8 1247,4 355,8 184,0 128,0 79,8 2 I tallene for produkton og forbrug ndgár producenternes Uforarbejdet mælk. 5 Grundet ændret opgerelsesmáde er produkton og forbrug af forbrug af egne produkter. Tallene for forbrug er kke reduceret 3 Forskellen mellem samlet mæikeprodukton og ndvejet mælke- okse- og kalveked fra 1986 kke fuldt sammenlgnelg med de for husholdngssvnd og udiændnges keb af varer, der mængde er producenternes forbrug tl konsum og tl foder. foregáende Ir. Fra 1994 henregnes nyrer og nyrefedt tl henmedtages som rejsegods. 4 Inkl. spselge bprodukter. holdsvs spselge bprodukter og spselgt fedt, mod tdlgere tl slagtekroppen tal er delvst skennede. 7 Tallene for fjerkræked er angvet grydeklar vægt ''1'' Smor E ' 20 -I Ost Æg o - Forbrug Eksport , L-` r = - r Okse- og kalveked Svnekod Fjerkræked De vgtgste anmalske landbrugsprodukter. Eksport og forbrug procent af árets produkton (NB. Nár eksport + forbrug kke er 100 pct., som er produktonen, skyldes det lagerændrnger, mport og anden anvendelse). 68

69 Landbrugsbedrfter 1985 fordelt efter brugers alder Landbrug I alt ,0 100,0 Under 40 ár ,0 22, ár ,3 46, ár ,2 18,9 70 ár og derover ,0 11,8 Uoplyst ,6 0, Investernger 1984/ Nynvesternger P,rets prser mlloner kroner pr. regnskabsár Avlsbygnnger heraf: svnestalde kostalde Inventar heraf: mejetaarskere traktorer Grundforbedrngs - og landvndngsarbejder Avls- og trækdyr Faste bruttonvesternger heraf: forbrug af realkaptal (beregnet) faste nettonvesternger _ Lagerforskydnnger Besætnngsforskydnnger =247 =343 = Lager- og besætnngsforskydnnger alt 179 _ 389 _ _ + 38 Bruttonvesternger alt I prser mlloner kroner pr. regnskabsár prser Avlsbygnnger Inventar Faste bruttonvesternger I Fra og med 1985 opgeres nvesterngerne kun al kalenderár. 2 De negatve tal fremkommer, nar avlsdyrbestanden reduceres. 3 Afskrvnngernes værd er ændret som felge af overgang tl 4 Lagerforskydnngernes værd er ændret som felge af nyt beregfor nvesterngerne. nngsprncp. 5 Ekskl. grundforbedrnger og avlsdyr. Indeks, 1990 = af samtlge bedrfter Uden besætnng Svn (ej kvæg) RI- og hjæipestoffer h Salgsprodukter Kvæg (ej svn) BAde kvæg og svn Prsudvklngen for landbrugets salgs- og ndkebsprodukter 0- ' Andelen af Iandbrugsbedrfter med og uden besætnng 69

70 .... Natonalregn- dette land- Landbrug Landbrugets bruttofaktorndkomst Værd af Iandbrugets salgsprodukter... Vegetablske produkter Korn Grensager, Trugt, blomster, planter o.i... Andre vegetablske produkter... Anmalske produkter Naturmælk kg tl konsum Kod og levende dyr Andre anmalske produkter... Lager- og besætnngsforskydnnger hos producenter Lagerforskydnnger (korn)... Besætnngsforskydnnger Udgft tl ndkobte rá- og hjælpestoffer mv.... Udsæd (sásæd og fro)... Foderstoffer Gednngsstoffer... Energ (el og brændstoffer) Reparaton og vedlgeholdelse... Andre rá- og hjælpestoffer samt tjenesteydelser fra andre erhverv... Bruttofaktorndkomst for tllæg af generelle drftstlskud og fradrag af skatter pa produktonsapparatet... Generelle drftstlskud alt (subsder)t heraf: Indkomststette tl landbrugere (lov nr )... Stette tl fremme af ekologsk jordbrugsprodukton (LB ) Stette tl braklægnng ( forbndelse med tlskud tl reformafgreder) Stette tl produkton af korn Stette tl produkton af olefre Stette tl produkton af bælgsæd Anmalsk stette alt Skatter pá produktonsapparatet Bruttofaktorndkomst2 Anm. Landbrugssektoren ovennævnte opgerelse omfatter landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl. En detaljeret redegerelse for beregnngerne af de enkelte værder fndes arspublkatonen, Landbrugsstatstk 1994 afsnt 14 samt publkatonen Landbrug, 1995:3 (Statstske Efterretnnger). Afgrænsnngen af landbrugssektoren dette afsnt afvger fra opgerelserne skabsafsnttet, hvor landbrug mv. omfatter landbrug og gartner, Indeks for landbrugets salgs- Vægte produkter og for ndkobte rá- (1990- og hjælpestoffer mv. værder) Mængdendeks procent Landbrugets salgsprodukter 100,0 Vegetablske produkter... 34,5 heraf korn ,2 Anmalske produkter... 65,5 heraf naturmælk ,3 ked og levende dyr... 38,3 Indkebte rá- og hjælpestoffer mv. 100,0 _-.. heraf foderstoffer ,0 gednngsstoffer... 9,6 Reparaton og vedlgeholdelse 13,3 Prsndeks Landbrugets salgsprodukter... Vegetablske produkter... heraf korn Anmalske produkter... heraf naturmælk..... ked og levende dyr Indkebte rá- og hjælpestoffer mv.... heraf foderstoffer gednngsstoffer Reparaton og vedlgeholdelse ,0 34,5 15,2 65,5 23,3 38,3 100,0 44,0 9,6 13,3 Anm. Ved landbruget forstás den udvdede landbrugssektor omfattende landbrug, gartner, pelsdyravl, jagt og bavl, jf. árspublkatonen Landbrugsstatstk 1991, afsnt 14, og publkatonen lets prlçe, mlloner kroner ' , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 I skovbrug samt fsker og dambrug mv. Den væsentlgste yder- I Revderet opgorelsesmetode fra 1991 og frem. lgere forklarng pl forskellen mellem de 2 opgorelser er, at de 2 Bruttofaktorndkomsten er lg med: generelle tlskud tl landbrugserhvervet opfattes snævert den samlede salgsværd brugsafsnttet. afsnt nkluderes alene sádanne tlskud som + værden af lager- og besætnngsforskydnnger udbetales drekte tl producenter af landbrugsvarer, medens - udgften tl ndkobte rá- og hjælpestoffer mv. tlskud tl forsknng, afsætnngsfremme og kontrol mv. kke ndgár + generelle drftstlskud opgorelserne, sáledes som det sker natonalregnskabsafsnttet. - skatter pl produktonsapparatet = = ,9 98,5 103,5 101, ,5 82,1 89,7 83, ,1 76,7 87,0 82, ,3 107,1 110,8 111, ,8 97,0 98,2 97, ,2 113,3 120,8 120, ,4 100,7 104,0 98, ,4 114,6 126,8 116, ,1 88,7 81,9 79, ,8 83,8 77,9 79, ,0 96,3 85,6 85, ,9 96,8 85,4 86, ,4 105,7 89,6 84, ,0 96,0 85,6 84, ,1 98,6 95,1 93, ,6 96,6 77,6 79, ,5 98,7 99,5 97, ,1 90,7 89,7 86, ,9 96,9 96,2 95, ,2 112,3 116,8 120,1 Landbrugsstatstk 1991, afsnt 14, og publkatonen Landbrug 1995:3 (Statstske Efterretnnger), hvor der er gvet en redegrease for beregnngen af de anferte ndeks. 1995' 100,0 29,8 13,5 8,5 7,8 70,2 22,6 1,1 42,2 4,2 52,4 1,7 24,5 4,0 3,0 6,7 12,5 49,9 11,1... 0,1 1,5 6,9 0,9 0,5 0,7 1,7 59,4 1995' 102,9 88,8 98,6 110,3 98,6 118,5 100,5 122,3 77,9 76,4 86,5 86,4 84,0 86,6 91,0 80,0 97,5 82,2 100,5 123,7 70

71 forskrngssum hel den forskrngs- I I I Fartojer med motor Antal Fsker Antal fartojer ,0 100,0 5-24,9 BRT ,1 73, ,9 BRT ,4 12, ,9 BRT ,2 4,4 100 BRT og derover ,3 9,5 Verd af fartojerne Mlloner kroner Fartojer med motor ,0 100,0 5-24,9 BRT ,1 24, ,9 BRT ,2 13, ,9 BRT ,9 8,0 100 BRT og derover ,7 54,0 Anm. Verd opgjort som forskrngssum (kke handelsværd). sáledes, for en del fartojer, ndeholde ændrnger Klde: Fskermnsteret. Opbygnngen af fartejsbasen bete(' ndtl prmo 1988, at ændrnger summen, der er foretaget For fartejer, hvor det nye skete med tlbagevrkende kraft tallet vl bruttotonnage mdl er uoplyst, anvendes bruttoregstertonnage Fangst ' ' Mengde hel fsk Mlloner klo Samlet udbytte ,0 100,0 Sld. brslng og makrel ,3 8,4 Torsk ,3 3,7 Fladfsk ,3 1,9 AI ,1 0,0 Anden konsumfangst ,9 11,0 Industr- og foderfsk ,9 74,2 Hummer og rejer ,8 0,7 Damerred ,3... Fangstens verd Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Sld. brslng og makrel ,3 11,0 Torsk ,5 22,1 Fladfsk ,7 18,9 Al ,8 1,6 Anden konsumfsk ,8 6,1 Industr- og foderfsk ,3 28,9 Hummer og rejer ,3 11,5 Damerred ,3... I Saltvandsfsker (ekskl. asters, blámuslng og sestjerne) samt 2 Fladfsk omfatter: whom. skrubbe, sng, skærsng, red- Klde: Fskermnsteret. produkton af damorred. Saltvandsfskeret omfatter fangster tunge, pghvarre, slethvarre, glashvarre, helleflynder, hellefsk landet af danske fskere nden- og udenlandske havne. og hásng. Mengde fsk fordelt efter * ' fangststed' Mlloner klo Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,6 84,5 Skagerrak ,1 10,1 Osterseen og Bæltfarvandet ,8 2,9 Andre ,7 2,6 Verd3 fordelt efter fangststederl Mlloner kroner Samlet udbytte ,0 100,0 Nordseeng ,4 65,7 Skagerrak ,9 19,5 Osterseen og Bæltfarvandet ,2 6,9 Andre ,4 8,0 t Saltvandsfsker (ekskl. damerred, esters, blámuslng og sestjer- 2 Inkl. udbyttet engelske kanal samt fjernere farvande. Klde: Fskermnsteret. ne). 3 Verd fra ferste omsætnngsled. 71

72 tusnde I Industr Ansatte ndustrvrksomheder og -frmaer med mndst 6 beskftgede Antal arbejdere Hele ndustren... Rástofudvndngl... Naerngs- og nydelsesmddelndustr2... Tekstl-, beklædnngs-og læderndustr... Trae- og mebelndustr... Papr- og grafsk ndustr Kemsk ndustr m.m. Sten-, ler-og glasndustr... Jern- og metalværker og steberer... Jern- ogmetalndustr Anden ndustr... Mend Kvnder Tusnde 247,9 261,9 281,6 284,7 273,3 263,0 261,9 260,8 252,9 246,7 232,4 100,0 100,0 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,3 0,4 51,6 52,5 55,8 56,6 54,8 51,8 50,0 49,2 48,5 46,7 45,6 20,8 19,6 22,4 23,3 24,2 23,6 21,7 19,1 18,1 17,6 15,8 15,2 13,9 9,0 6,0 16,6 19,2 20,6 21,1 20,0 19,3 20,4 21,0 20,7 20,9 19,9 6,7 8,6 20,1 20,8 21,5 22,5 22,8 22,4 21,9 21,2 20,8 19,6 18,8 8,1 8,1 19,4 20,8 22,0 22,4 22,7 22,6 22,8 22,8 22,3 22,5 22,1 7,8 9,5 12,3 12,9 13,3 14,1 13,6 12,8 12,4 12,3 11,7 11,3 10,7 5,0 4,6 4,3 4,7 4,8 4,9 4,4 4,3 4,5 4,5 4,1 4,2 3,6 1,7 1,5 96,8 103,1 114,2 113,9 107,8 105,4 106,4 106,6 103,4 100,7 92,3 39,1 39,7 3,6 3,8 4,4 4,7 4,6 4,4 4,5 4,8 4,8 4,6 4,6 1,5 2,0 179,6 189,3 202,5 203,2 193,5 187,1 186,8 186,6 182,2 179,0 169,5 72,4 72,9 68,3 72,6 79,1 81,5 79,8 75,9 75,1 74,2 70,6 67,7 62,9 27,6 27,1 Antal funktonærer Hele ndustren... Rástofudvndngl. Nrngs- og nydelsesmddelndustr2... Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr... Trae -og mebelndustr... Papr- og grafsk ndustr.. _.- Kemsk ndustr m.m...._ Sten -, ler- og glasndustr Jern- og metalværker og steberer... Jern- og metalndustr... Anden ndustr ,9 110,1 117,7 123,4 124,6 122,9 123,5 124,0 123,8 122,5 119,5 100,0 100,0 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 15,6 15,5 16,0 16,3 16,3 16,0 15,8 15,6 15,5 14,8 14,4 14,7 12,0 5,8 6,0 6,3 6,5 6,5 6,3 6,0 6,0 5,7 5,7 5,6 5,5 4,7 4,1 4,6 5,0 5,4 5,5 5,4 5,6 5,5 5,6 5,6 5,4 3,9 4,5 12,3 12,5 13,1 13,7 14,2 14,4 14,4 14,0 14,1 13,5 13,4 11,6 11,2 15,3 16,3 17,3 18,1 19,1 18,9 19,4 20,0 20,1 20,7 20,9 14,5 17,5 4,6 4,7 4,9 5,1 5,4 5,2 5,1 5,2 5,0 4,8 4,6 4,3 3,8 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,2 1,3 1,3 1,3 1,4 1,3 1,3 1,1 44,8 47,0 51,5 54,6 53,8 53,0 53,3 53,9 53,9 53,3 51,1 42,3 42,7 1,7 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 2,4 2,5 2,6 1,6 2,2 Wend... Kvnder Anm. Som folge af afrundng kan summen af de enkelte tal afvge fra de tabellen anferte totaler. 72,4 74,8 79,5 82,5 82,7 81,3 81,3 81,5 81,0 79,8 77,6 68,4 64,9 33,5 35,3 38,2 40,9 41,9 41,6 42,2 42,5 42,8 42,8 41,9 31,6 35,1 t Ekskl. oleudvndng og -efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Antal arbejdere Antal funktonærer tusnde Mend Kvnder Mænd Kvnder r , rr1111!i fn ' Ansatte ndustrvrksomheder og -frmaer med mndst 6 beskæftgede 72

73 Industr Udforte arbejdstmer af ndustrens arbejdere Mlloner tmer. Hele ndustren...: ,2 436,2 453,2 469,1 440,0 423,8 416,8 412,1 399,0 394,9 370,5 100,0 Rástofudvndngl... 1,4 1,5 1,5 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 0,3 Nærngs- og nydelsesmddelndustr2.. 84,5 85,9 86,1 88,4 84,6 79,9 76,8 74,1 73,9 72,5 69,1 20,4 Tekstl -, beklædnngs- og Iæderndustr 34,2 36,3 36,6 36,2 32,8 28,8 27,1 26,1 23,6 23,0 21,2 8,3 Træ og mebelndustr... 28,1 32,5 33,9 36,4 32,8 31,7 32,6 33,8 33,1 33,6 32,1 6,8 Papr- og grafsk ndustr... 34,1 35,0 35,4 37,4 37,0 36,2 35,0 34,0 33,1 31,5 30,4 8,2 Kemsk ndustr m.m ,4 34,7 35,6 37,4 36,9 36,1 36,2 35,6 34,9 36,0 35,7 7,8 Sten -, ler- og glasndustr... 20,9 21,9 21,9 23,7 22,6 21,2 20,3 20,1 18,7 18,2 17,3 5,1 Jern- og metalværker og steberer 7,4 7,8 7,6 8,1 7,2 7,1 7,3 7,1 6,6 6,7 5,8 1,8 Jern- og metalndustr ,4 174,4 187,8 192,5 177,3 174,3 172,9 172,3 166,3 164,7 150,2 39,9 Anden ndustr 5,8 6,2 6,8 7,3 7,1 6,8 6,9 7,3 7,2 7,1 7,1 1, ,0 0,4 18,7 5,7 8,7 8,2 9,6 4,7 1,6 40,5 1,9 1 Ekskl. oleudvndng og -efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. Lenomkostnnger pr. arbejdstme for ndustrens arbejdere Kroner... Hele ndustren 82,55 86,72 94,67 100,74 105,30 110,34 115,21 119,03 121,92 125,15 RAstofudvndngt... 80,49 85,54 92,88 99,00 102,08 107,51 110,14 111,70 114,92 Nærngs- og nydelsesmddelndustr2 87,78 91,93 100,19 107,56 111,68 116,65 120,94 125,51 129,55 133,34 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderndustr 69,31 73,43 79,40 84,34 89,32 94,22 98,05 101,29 103,02 104,71 Tra- og mebelndustr... 73,74 76,43 85,70 90,88 95,45 100,67 105,21 107,95 108,88 113,85 Papr- og grafsk ndustr ,56 106,98 116,76 123,73 128,74 133,39 141,64 145,52 148,97 152,36 Kemsk ndustr m.m. 84,95 88,52 97,20 103,56 108,65 114,34 119,06 122,27 125,33 128,61 Sten -, ler- og glasndustr... 83,70 88,93 98,17 104,25 109,52 114,39 118,35 121,71 124,05 126,97 Jern- og metalværker og steberer 81,07 84,65 94,01 98,44 104,42 107,39 111,25 114,11 118,04... Jern- og metalndustr 80,43 84,51 91,16 96,66 101,18 106,50 111,15 115,48 118,00 120,40 Anden ndustr... 77,13 81,60 90,15 95,51 99,47 104,37 108,61 110,92 112,77 115, , ,96 109,01 117,84 158,14 133,80 132, ,99 122,11 Anm. Mens afsnttet =Len ndustr og hándværk mv. er baseret pá materale fra Dansk Arbejdsgverforenng, er ovenstáende opgerelse for baseret pá Danmarks Statstks Adge totaltaellnger for alle ndustrvrksomheder og -frmaer med 6 beskæftgede og derover. Fra er opgerelserne baseret pá Danmarks Statstks mánedlg beskæftgelse og lenstatstk og fra 1994 og 1995 pá Danmarks Statstks nye generelle kvartalsvse lenstatstk, hvor ársgennemsnttet er beregnet ud fra máned- erne februar, maj, august og november. 1 De anferte lenomkostnnger pr. arbejdstme omfatter overar- Ekskl. oleudvndng og -efterforsknng. bejdsbetalng, dyrtdstllæg mv. samt dagpenge under sygdom, 2 Ekskl. mejerer. Fra 1985 nkl. tarmrenserer. ferepenge og sagnehellgdagsbetalng. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme beregnes branchevs ved at dvdere den totale lensum med det totale antal faktsk udforte arbejdstmer. Lenomkostnngerne pr. arbejdstme er opgjort summarsk, dvs. at de pávrkes af ændrnger beskæftgelsens omfang og arbejdskraftens sterrelse og sammensmtnng. Værden af lagre ved udgangen af de enkelte ár Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner Rastofudvndng og fremstllngsvrksomhed Rástofudvndngl Nærngs- og nydelsesmddelndustr TekstE, beklædnngs- og læderndustr Tra-, papr- og grafsk ndustr Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv Sten-, ler- og glasndustr mv Jern- og metalndustr Mebelndustr og anden ndustr Anm. Angvelserne omfatter lagre af egne produkter, rávarer, nd- kobte halvfabrkata mv., emballage, brmndsel samt handelsvarer. Ekskl. oleudvndng. Produktonsndeks for ndustren Frmaer med mndst 20 beskæftgede 1990 = 100 Hele ndustren'? RAstofudvndngl Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Tr-, papr- og grafsk ndustr Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv Sten-, ler- og glasndustr mv Jern- og metalndustr Mebelndustr og anden ndustr Anm. Indekset er faktsk et mængdendeks for ndustrens omsætnng af egne varer og tjenester. Forudsat at lagerforskydnngerne fra ár tl Ar er mnmale, kan det anvendes som produktonsndeks. I Ekskl. oleudvndng og efterforsknng. 2 Ekskl. mejerer. 73

74 .... Industr Produktonsværdl Frmaer med mndst 20 beskæftgede Rhstofudvndng og fremstllngsvrksomhed Rástofudvndngl Nærngs- og nydelsesmddelndustr Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr Træ-, papr- og grafsk ndustr Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv. Sten-, ler- og glasndustr mv. Jern- og metalndustr.. Mebelndustr og anden ndustr Mlloner kroner ,0 100,0 0,4 0,4 36,6 32,3 4,4 3,6 7,8 8,5 14,9 15,0 3,8 3,6 28,3 31,0 3,8 5,5 Anm. Produkton mv. beregnes som Balget of varer og ydelser, korrgeret for bevmgelser lagerbeholdnnger of fmrdgvarer og produkter arbejde. t Ekskl. oleudvndng. Værdtlvækst Frmaer med mndst 20 beskæftgede RAstofudvndng og fremstllngsvrksomhed... Rástofudvndngt Nærngs- og nydelsesmddelndustr... Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr... Tre-, papr- og grafsk ndustr Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv. Sten-, ler- og glasndustr mv.... Jern- og metalndustr Mebelndustr og anden ndustr Mlloner kroner ,0 100,0 0,7 0,7 22,7 23,4 4,9 3,5 11,4 10,7 13,2 16,1 6,0 4,7 35,8 34,5 5,3 6,4 Anm. Værdtlvæksten er her opgjort som forskellen mellem pro- 1 Ekskl. oleudvndng. duktonsværd og forbrug Resultat fer fnanselle poster Resultat for skat Konsolderng Udlodnng Resultat og resultatanvendelse ndustren (pct. af omsætnngen, A/S og ApS) Egenkaptalens forrentnng Afkastnngsgraden 5 Fremmedkaptalens forrentnng Afkastnngsgrad, egenkaptalens og fremmedkaptalens forrentnng ndustren (A/S og ApS) 74

75 Industr Investerngerl Frmaer med mndst 20 beskæftgede R3stofudvndng og fremstllngsvrksomhed Mlloner kroner, lobende prser I aft Mlloner kroner, prser I aft ,0 100,0 RAstofudvndng ,2 1,6.. Nærngs- og nydelsesmddelndustr ,7 20,7 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr ,4 2,3 Tra-, papr- og grafsk ndustr ,4 9,8 Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv ,1 30,2 Sten-, ler- og glasndustr mv ,3 3,0 Jern- og metalndustr ,9 25,7 Mebelndustr og anden ndustr ,9 6,7... Investerngsgodendustr ,5 16,2... Mellemproduktndustr ,6 43,1.. Fremst. af varge forbrugsgoder ,6 6,0 Fremst. af kke-varge forbrugsgoder ,3 34,6 1 Tlgang mnus afgang of fast ejendom og drftsmdler (maskner, 2 Ekskl. oleudvndng. anlmg, bler mv.). - Len og gager Frmaer med mndst 20 beskæftgede Mlloner kroner, lobende prser RAstofudvndng og fremstllngsvrksomhed ,0 100,0 RAstofudvndngl ,4 0,4... Nærngs- og nydelsesmddelndustr ,8 19,7 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr ,5 3,7 Træ-, papr- og grafsk ndustr ,9 11,7 Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv ,9 13,3... Sten-, ler- og glasndustr mv ,4 4,3 Jern- og metalndustr ,5 40,9 Mebelndustr og anden ndustr ,7 6,1 I Ekskl. oleudvndng. Afkastnngsgrad A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede RAstofudvndng og fremstllngsvrksomhed 12,5 11,2 9,6 8,3 9,1 9,3 9,1 9,0 10,0 9,9 10,2... RAstofudvndngl ,4 15,9 12,2 10,1 9,1 11,3 7,2 8,7 5,9 10,0 11,0 Nærngs- og nydelsesmddelndustr... 12,0 11,5 10,7 10,4 11,3 10,6 11,2 11,0 10,5 10,9 11,0 Tekstl-, beklædnngs- og læderndustr... 13,2 12,3 11,4 8,9 9,3 8,0 7,8 9,3 10,8 10,6 11,2 Træ, papr- og grafsk ndustr... 12,1 10,7 11,4 8,1 7,8 7,6 7,4 7,6 8,3 8,5 9,4 Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv ,3 12,6 10,4 10,4 9,9 10,5 11,3 10,0 12,3 11,0 11,2 Sten-, ler- og glasndustr mv ,3 13,7 15,3 12,2 11,2 10,3 7,2 6,9 8,7 10,0 12,3 Jern- og metalndustr 11,1 9,2 6,7 5,4 7,1 8,0 7,5 7,5 8,3 8,0 8,1 Mebelndustr og anden ndustr... 18,2 16,4 12,6 9,1 10,1 11,4 10,7 10,7 13,8 15,2 15,3 1 Ekskl. oleudvndng. Soldtet A/S og ApS med mndst 20 beskæftgede R3stofudvndng og fremstllngsvrksomhed 37,8 37,1 36,4 36,0 36,0 36,5 36,6 37,2 39,1 40,7 41,6... RAstofudvndngl 63,6 60,6 52,3 53,9 52,3 53,9 64,1 48,9 48,3 43,0 48,2... Nærngs- og nydelsesmddelndustr... 40,1 39,2 39,5 37,5 38,2 37,2 37,2 37,8 40,2 40,4 43,3 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderndustr... 33,2 31,9 33,1 33,1 33,6 34,1 35,6 36,2 40,1 39,8 42,2 Træ-, papr- og grafsk ndustr... 33,6 33,3 33,2 33,4 33,6 33,7 33,6 34,6 36,6 37,8 38,3 Mneralole-, kemsk- og plastndustr mv ,2 44,1 45,6 45,3 41,5 41,8 44,7 44,9 46,4 49,9 49,6 Stew, ler- og glasndustr mv ,4 43,7 41,7 40,3 39,7 39,5 33,3 37,1 39,4 42,5 44,0 Jern- og metalndustr... 33,3 32,7 31,0 30,8 32,1 34,1 33,3 33,9 35,2 36,8 36,7 Mebelndustr og anden ndustr... 36,1 34,8 32,3 31,4 32,3 30,6 32,3 33,3 35,4 34,8 34,5 1 Ekskl. oleudvndng. 75

76 planteavlen.... ovrgt - evrgt, 1... Mljo Fredede arealer Hektar Hele landet ,5 Hovedstadsregonen ,4 Vestsjællands Amt ,8 Storstrems Amt ,7 - Bornholms Amt ,1 - - Fyns Amt ,9 Senderjyllands Amt , Rbe Amt Vejle Amt ,6 4,4 Rngkebng Amt ,8 - - Arhus Amt ,7 Vborg Amt , Nordjyllands Amt ,5 Soterrtoret Fredede arealer pct. af samlet areal betydelg uskker- Klde: Materale Anm. De angvne hektar-sterrelser er anfert med Skov- og Naturstyrelsen. hed. Tallene omfatter arealer hvor frednngssager er afsluttet ved et frednngsnævn eller Naturklagenævnet (for soterrtorets ved- kommende ved statslg bekendtgorelse). Ole- og kemkaleaffald efter art tlf0rt Kommunekem A/S Ole- og kemkaleaffald alt' Oleaffald alt' Kemsk affald alt' heraf: Halogenholdgt affald'... Oplesnngsmdler... Organsk kemsk affald... Kvksolvaffaldz... Pestcder Uorganske stoffer Kemsk affald evrgt Tons I I 1 Der er overflyttet 4733 t fra kemsk affald (oleforurenet lord) og 1023 t fra kemsk halogenholdgt affald (halogen/svovlholdgt og ny gruppefordelng er fulgt fremover. tl oleaffald affald evrgt tl fast affald) Kvkselvholdgt affald er udsklt fra kemsk affald Klde: Kommunekem A/S. Landbrugets anvendelse af pestcder Tons vrksomt stof Forbrug alt Herbcder Vækstregulatorer Fungcder Insektcder Antal behandlnger pr. ãr Behandlngshyppghed alt.. 3,46 3,07 2,65 2,51 Herbcder... 1,40 1,33 1,25 1,35 Vækstregulatorer... 0,23 0,18 0,19 0,16 Fungcder 1,24 0,98 0,63 0,54 Insektcder 0,59 0,58 0,58 0,46 2,59 3,26 3,56 2,93 2,73 2,57 2,51 1,43 1,61 1,34 1,29 1,28 1,24 1,28 0,14 0,17 0,38 0,09 0,13 0,15 0,12 0,56 0,73 0,84 0,83 0,71 0,57 0,53 0,46 0,76 1,00 0,71 0,61 0,61 0,58 Anm. Vrksomme stoffer er de stoffer, som den tlsgtede vrknng kommer fra. Behandlngshyppghed udtrykker det antal gange det er mulgt at pestcdbehandle det samlede areal, hus der anvendes standarddoss. Klde: Mljostyrelsen. Forsynng of 1984/85 85/86 86/87 87/88 88/89 89/90 handelsgednng Indhold af rene nmrngsstoffer'..._... Mlloner klo pr. drftsár (1. jul -30. fun) Kvælstof 398,1 382,1 381,3 367,0 Fosfor 48,6 46,1 46,8 41,7 Kalum 124,4 121,1 127,6 118, ,0 40,2 122,8 400,4 41,4 129,0 90/91 91/92 92/93 93/94 94/95 84/85 94/ ,9 369,5 332,9 326,2 315, ,7 33,2 28,1 23,9 22, ,3 111,8 90,9 86,8 82, I De sammensatte eller blandede gednngsstoffer er omregnet tl Klde: Plantedrektoratet, Landbrugsmnsteret. mængder af grundstofferne kvælstof, fosfor og kalum. 76

77 atmosfmren. 341,6 Mljo Andel afvandværkerefter ntratndhold drkkevandet 0,0-4,9 mg ntrat pr. lter._ ,0-24,9 mg ntrat pr. lter ,0-49,9 mg ntrat pr. lter > 50 mg ntrat pr. lter Anm. Opgarelsen er baseret pa de kontrolmí3lte vandværker GEUS's Drkkevandsdatabase. Vejledende grænseværd for ntrat drkkevand er 25 mg/1 og rest tlladelge grænseværd er 50 mg/i. Indvndng af rávand mv tl drkkevand Mlloner m3 Grundvandsndvndng ,7 630,2 + Indvndng af overfladevand... 0,9 3,1 Indvndng af rávand alt ,6 633,3 _ Forbrugt tl flterskylnng mv ,5 17,6 Drkkevandsforsynng ,1 615,7 Husholdnngsforbrug ,9 360,0 Erhvervsforbrug ,9 129,6 Insttutonsforbrug... 49,3 52,8 Tab mv. 62,9 73, ,5 630,8 613,5 601,7 568,9 565,2 550,9 525,5 505,6 0,8 3,0 1,9 1,0 2,4 1,7' 2,0 3,5 2,4 646,3 633,8 615,4 602,7 571,3 566,9 552,9 529,0 508,0 16,1 15,5 15,9 14,8 15,3 15,8 13,3 16,6 14,8. 630,2 618,3 599,5 587,8 556,0 551,2 539,6 512,5 493,2 360,2 361,9 359,5 360,3 325,7 324,4 309,9 300,7 142,7 134,6 119,0 121,6 113,0 116,7 115,3 110,0 103,1 52,9 53,9 55,1 47,8 51,2 58,0 53,8 50,0 46,2 74,4 67,9 65,9 58,1 50,1 50,8 46,0 42,5 43,2 Anm. Ekskl. vandndvndng tl storndustr, landbrug og dambrug, det omfang vandndvndngen er baseret pá enkeltbornger. Forbruget af ozonlagsnedbrydende stoffer Stofgrupper Tons CFC Haloner HCFC Trchlorethan 686 Tetrachlormethan... 4 Methylbromd Anm. Kortlægnngen of forbruget er skennet pa bass of oplys- t Forbruget of ozonlagsnedbrydende stoffer er en ndkator for Klde: MljO 1995:13 (Statstske Efterretnnger) og Mljestyrelsen nnger fra den offcelle mport/eksport statstk, mportorsde og belastnngen of ozonlaget brugerndustrerne. Tons t ' Udvklngen det ODP- vagtede forbrug af ozonnedbrydende stoffer Anm. Ikke alle de ozonlagsnedbrydende stoffer har lge stor ozonlagsnedbrydende effekt. For at kunne sammenlgne forbruget af de forskellge stoffer vægtes forbruget derfor med en sákaldt ozonnedbrydnngsfaktor ODP (ozone depleton potental). Klde: MljO 1994:8 (Statstske Efterretnnger) og Mljestyrelsen

78 I Mljo Ynglebestanden of skary Antal koloner alt... Antal reder alt Heraf koloner med mere end reder 1994 Orme (sydvest Sjælland) Tyreholm (nordest Moen) Dyrefod (nordest Falster) Seholt (mdt Lolland) Brændegârd (sydest Fyn) M5generne (nord Fyn) Stavnsfjord (Samse) Vorse (Horsens fjord) Tofte Se (nordest Jylland) Svanegrund (est for Horsens Fjord) Renland Sande (Nssum Brednng) Olsens Pold (Rngkebng fjord) Howg (Holmsland klt) Anm. Baseret pá Adge tællnger of reder med terrtorehmvdende par kolonerne. Antallet of reder svarer tt antallet of ynglende par. - - Den offentlge sektors mljoudgfter og -ndtgter 1989 Mlloner kroner Udgfter alt Stat Amter Kommuner Mljebeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov- og naturforvaltnng vrge udgfter Indtægter alt heraf formálsbestemte ndtægter Stat Amter Kommuner Mljobeskyttelse Affald Spldevand Andet Skov- og naturforvaltnng vrge ndtægter Mljoafgfter Energ- og ressourceafgfter Statens ndtægter fra gronne afgfter Mlloner kroner Energ- og ressourceafgfter, alt: Elektrctet Stenkul og brunkul mv Gas Vsse oleprodukter Benzn Mljoafgfter af, alt Kuldoxd (CO2) Rástofndvndng og mport Affald CFC Bekæmpelsesmdler Engangsservce mv Vsse detalsalgspaknnger Lednngsfert vend Anm. Betebene for er korrgeret for betalngstdspunkt fg. Danmarks Statstks Skatte- og afgftsstatstk. 78

79 , Nordseen. el-,. El- forsynng 1984 Anvendt tl produktonl Kul 1000 t Ole t 158 Naturgas mo. Nm.3... Nettoprodukton2... mo. kwh Nettomport... mo. kwh El-energ tl rádghed..._. mo. kwh EI -salg3..._... mo. kwh Boljger mo. kwh Landbrug mv mo. kwh Fremstllngsvrksomhed4... mo. kwh Andre erhverv samt admnstraton mv.... mo. kwh Energ I offentlge værker, nkl. Preussen Elektra. 2 Omfatter offentlge værker samt keb fra prvate, hovedsagelgt ndustrejede værker. 3 Omfatter kun offentlge værker. Dfferencen fra El-energ tl rádghed skyldes desuden transmssonstab. 4 Herudover har ndustren en egenprodukton af el. tl 1994 steget fra ca. 266 hl ca. 583 mo kwh. Klde: DEF Den er fra 198. Ráole og naturgas 1984 Produkton af râole t Produkton af naturgas... mo. Nm Energforbruget (brutto) Mlloner Gga Joule ( =PJ) Stenkul ,4 301,6 306,0 300,4 280,9 231,0 253,5 344,3 286,4 300,9 324,5 Koks og cnders 1,7 2,0 1,6 1,5 1,2 1,0 1,3 1,5 1,2 1,2 1,2 Brunkulsbrketter 0,6 0,8 0,5 0,4 0,2 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 Affald, træ og bogas... 25,4 26,2 28,5 29,4 29,2 31,2 31,6 34,0 36,8 38,4 39,9 Halm ,4 9,9 10,3 10,8 11,3 11,7 12,5 13,3 13,8 13,9 10,6 Vedv. energ evrgt... 0,7 0,8 1,0 3,2 3,5 3,4 3,5 4,0 4,7 5,2 5,1 Petroleum ,3 4,7 3,9 3,0 2,0 1,8 5,1 1,0 0,8 0,8 0,7 Jetbraendstof og flyvebenzn... 28,2 26,7 26,9 30,5 29,9 30,5 29,0 27,7 27,1 28,0 30,7 Motorbenzns 64,0 65,7 69,2 69,7 70,9 70,6 72,6 73,6 74,8 74,5 76,4 Gas- ogdeseloles ,0 203,8 202,2 197,1 181,0 170,7 163,7 169,2 165,1 162,5 160,6 Fuelole 88,9 84,7 74,8 56,3 46,1 39,8 33,6 38,7 35,5 30,8 44,6 Petroleumskoks... 7,2 8,6 9,8 8,2 5,9 4,6 4,5 4,4 4,3 5,7 7,6 Flaskegas (LPG) 11,3 9,6 8,1 6,7 6,2 5,2 4,5 4,1 3,8 3,9 3,8 Raffnadergas... 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 1,9 2,4 1,7 Anden ole tl energformál2 3,6 2,2 1,5 1,3 1,2 1,2 1,1 1,2 1,1 1,1 1,1 Naturgas3... 4,5 23,5 43,3 54,9 58,5 62,6 67,5 77,7 80,4 92,2 101,7 Anm. Bruttoenergforbruget er her defneret som den mængde 1 Fra 1986 nkl. grænsehandel. energvarer, der er tl rádghed tl energformál efter konverterng 2 Inkl. spldole. raffnaderer og nden konverterng el-, gas- og fjernvarme- 3 Ekskl. forbrug pá platforme vmrkerne. Hertl kommer nettomporten of elektrctet, der fremgár of den everste tabel. Nm.3(normalkubkmeter) malt ved 15 grader og 1 atmosfæres tryk. Klde: Energstyrelsen. Mlloner Gga Joule Noter tl næste sde Opgerelsen er foretaget tlknytnng tl natonalregnskabet og felger dettes erhvervsgrupperng. fordelngen ph 1r, erhverv og 450 -I husholdnnger ndgár vsse skensmæssge beregnnger. s t_ -.-'I 2 Ved natonalregnskabets opgerelse af energforbruget er el, gas 400 " Produkton og fjernvarme omregnet tl prmær energ (kul, ole osv.). Energaf ráole forbruget tl konverterngen gas- og fjernvarmeværker er ,... Jt-- - sáledes fordelt pá aftagerne af den konverterede energ og Salg af ole- nulstllet erhvervsgruppen el-, gas- og varmeforsynng mv. Da ^V produkter bruttoenergforbruget af oleprodukter opgeres ab raffnader, 250 ndgár raffnaderernes forbrug af ráole og raffnerede produkter 200 kke opgerelsen. Omregnngen tl ggajoules er baseret pá de Produkton brændvaerder, der anvendes af Energstyrelsen. 150 af naturgas 3 Energudgften er opgjort som de samlede udgfter (ekskl. 100 moms) tl de faktsk ndkebte energarter. beleben ndgár Forbrug af handels- og transportavancer samt eventuelle kke refunderede 50 0 naturgas energafgfter. De beregnede energudgfter er drekte sammenlgnelge med opgerelsen af bruttoenergforbruget, det energudgften tl konverterng el-, gas- og fjernvarmeværker samt ' oleraffnaderernes udgfter tl ráole og raffnerede produkter kke ndgár tabellen. Forsynng og produkton af oleprodukter og naturgas 79

80 I.. Energ I Beregnet bruttoenergforbrug erhverv og husholdnngert Mlloner gga joule Bruttoenergforbrug alt2 710,2 706,4 731,1 780,5 794,7 803,7 757,0 744,7 715,2 743,7 728,1 100,0 100,0 Erhvervene alt 429,7 435,2 459,5 488,5 506,1 512,8 478,8 482,5 463,0 485,6 456,8 60,5 62,7 Landbrug mv. alt... 41,1 42,9 43,1 42,2 48,5 48,4 46,1 48,6 48,3 50,1 52,6 5,8 7,2 Landbrug og gartner mv. 34,2 35,7 34,5 33,7 37,8 37,5 36,1 37,4 37,2 38,8 41,0 4,8 5,6 Skovbrug 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,0 0,0 Fsker og dambrug 6,9 7,1 8,5 9,4 10,5 10,8 9,9 11,1 11,0 11,2 11,4 1,0 1,6 RAstofudvndng 3,0 2,6 2,8 3,0 2,8 4,4 5,8 4,8 4,9 5,1 4,5 0,4 0,6 Fremstllngsvrksomhed alt _ ,8 157,1 167,2 178,8 182,8 186,9 171,9 170,9 160,7 167,4 164,4 23,1 22,6 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng 49,4 49,5 54,4 56,2 60,0 61,5 54,4 57,4 49,8 53,6 55,4 7,0 7,6 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng 6,1 5,6 6,0 5,7 6,3 6,1 5,6 4,9 4,4 4,8 4,5 0,9 0,6 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 10,5 11,2 11,8 12,7 11,6 10,6 11,0 10,7 9,1 8,6 8,5 1,5 1,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed... 10,2 10,7 11,6 13,3 14,7 15,6 11,6 10,2 11,8 12,5 11,2 1,4 1,5 Fremstllng af kemske produkter mv. 24,2 21,6 23,3 26,3 25,5 24,7 27,4 26,2 25,2 27,4 27,8 3,4 3,8 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 29,7 26,8 27,0 27,9 28,4 31,8 25,5 26,5 29,1 27,8 23,8 4,2 3,3 Jern- og metalværker og steberer 9,5 8,1 8,4 9,5 8,8 8,3 9,4 8,2 8,1 7,9 6,6 1,3 0,9 Fremstllng af jern- og metalprodukter 23,0 22,4 23,4 25,8 26,2 26,9 25,8 25,7 22,3 23,9 25,5 3,2 3,5 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 1,2 1,1 1,3 1,3 1,3 1,4 1,3 1,0 1,0 0,9 1,1 0,2 0,2 El-, gas- og varmeforsynng mv. 1,7 1,6 1,7 1,6 1,6 3,8 3,6 3,5 3,0 2,8 3,5 0,2 0,5 Bygge- og anlægsvrksomhed ,9 12,7 16,0 16,3 16,6 16,5 16,1 15,2 14,5 15,5 16,2 1,7 2,2 Markedsmæssge tjenester 147,4 152,3 160,5 175,0 184,8 188,6 172,7 181,3 185,5 194,0 163,9 20,8 22,5 Engros- og detalhandel 38,0 37,8 40,7 43,4 44,6 44,0 41,3 42,2 40,4 41,3 38,6 5,4 5,3 Hoteler og restauranter 6,2 6,2 6,8 7,3 7,6 7,9 7,7 9,1 10,0 10,9 8,4 0,9 1,2 Transportvrksomhed 72,8 77,9 79,8 88,6 95,0 98,2 86,7 85,4 86,3 89,1 76,5 10,3 10,5 Postvæsen og telekommunkaton... 4,4 4,3 4,6 5,0 5,1 5,1 4,8 5,8 6,0 6,3 4,3 0,6 0,6 Fnansel vrksomhed og forskrng... 5,8 5,7 6,4 6,8 7,3 7,5 7,4 9,2 10,2 11,0 8,3 0,8 1,1 Bolgbenyttelse.. 1,3 1,6 1,5 1,6 1,7 1,7 1,6 2,0 2,2 2,3 1,9 0,2 0,3 Forretnngsservce 6,9 6,9 7,7 8,3 9,0 9,6 9,4 12,0 13,4 14,8 12,6 1,0 1,7 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 2,6 2,5 2,6 2,8 2,8 2,8 2,7 3,1 3,5 3,9 2,9 0,4 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter.. 1,4 1,3 1,5 1,6 1,7 1,7 1,7 1,9 2,2 2,4 2,0 0,2 0,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 8,0 8,1 9,0 9,6 10,1 10,1 9,3 10,5 11,3 12,0 8,4 1,1 1,2 Ikke-markedsmæssge tjenester... 60,8 66,0 68,3 70,7 68,9 64,1 62,5 58,3 46,2 50,6 51,7 8,6 7,1 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,0 0,1 Offentlge tjenester 60,7 65,8 68,1 70,5 68,7 63,9 62,3 58,0 45,9 50,2 51,3 8,5 7,0 Husholdnngerne alt 280,5 271,3 271,5 292,0 288,6 290,9 278,2 262,1 252,2 258,2 271,3 39,5 37,3 Beregnet energudgft (ekskl. moms) erhverv og husholdnngert Mlloner kroner Energudgft alt ,0 100,0 Erhvervene alt ,7 41, Landbrug mv. alt ,2 4,1 Landbrug og gartner mv ,2 3,4 Skovbrug ,0 0,0 Fsker og dambrug ,0 0,7 RAstofudvndng ,3 0,2 Fremstllngsvrksomhed alt ,6 10,4 Nrngs- og nydelsesmddelfremstllng ,4 3,2 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng ,5 0,3 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng ,6 0,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed ,9 0,7 Fremstllng af kemske produkter mv...., ,0 1,8 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter ,0 1,2 Jern- og metalværker og steberer ,7 0,4 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,3 2,1 Guld- og selwarefremstllng, legetaj mv ,1 0,1 El-, gas- og varmeforsynng mv ,2 0,3 Bygge- og anlægsvrksomhed ,0 1,5... Markedsmæssge tjenester ,2 16,2 Engros- og detalhandel ,5 4,0 Hoteller og restauranter ,7 0,9 Transportvrksomhed ,9 6,0 Postvæsen og telekommunkaton ,6 0,5 Fnansel vrksomhed og forskrng ,7 1,3 Bolgbenyttelse ,2 0,2 Forretnngsservce ,9 1,8 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen ,4 0,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 0,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton ,2 0,9 Ikke-markedsmæssge tjenester ,3 8,3 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv ,0 0,0 Offentlge tjenester ,2 8,3 Husholdnngerne aft ,3 58,9 Anm. Noter tl tabellerne, se forrge sde. 80

81 1115,9 Antal overnatnnger pá hoteler, moteller, kroer og pensonater Tusnde Antal overnatnnger alt , , ,2 Danmark 4 153, , ,9 Udlandet , , ,3 Kapactetsudnyttelse Senge Vrelser Anm omfatter hoteler med mndst 10 faste gestesenge omfatter kun hoteler med mndst 40 faste gæstesenge. Opgerelserne for nkluderer ferecentre som kke tdlgere har vmret med. Tursme , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Antal overnatnnger pá campngpladser Tusnde I 9 678, , , , , , , ,3 Antal overnatnnger alt , , ,6 Danmark 6 849, , , , , , , , , , ,6 Udlandet..._ , , , , , , , , , , ,6 Anm omfatter alle godkendte pladser omfatter pladser med mndst 75 camp. enheder Antal overnatnnger lejede sommerhuse Tusnde Antal overnatnnger alt , ,0 Danmark 631,5 657,8 Udlandet 4 484, ,2 I I I , , , , , , ,9 853,8 1212,2 1058,1 1347,3 1615,6 1428, , , , , , , ,7 Anm. Statstkken dækker kun udlejnng gennem danske udlejnngsbureauer omfatter kun ugerne Forudarrangerede fere- og selskabsrejser Mlloner kroner Værd alt Tusnde Rejser alt Busrejser Tog- og skbsrejser Flyrejser Ferehyppghed mv. for personer pá mndst 16 ár Fereperoder uden for hjemmet eller fere Personer med mndst 1 fereperode... Fererejser alt Indenlands Udenlands Personer tusnde Anm. Opgerelserne er baseret pá stkpreveundersagelser. Fererejser omfatter rejser pá mndst 5 dage, dvs. mndst 4 overnatsnger, tlbragt uden for hjemmet. 1 Som felge af manglende oplysnnger fra de udspurgte, er der mndre uoverensstemmelser summen. 81

82 ' Samfaerdsel Antal nyregstrerede kßretejer 1987 Antal Bler..._ ,0 100,0 Personbler ,7 81,5 Busser ,4 0,4 Varebler (ndtl 3000 kg totalvægt) ,5 15,1 Lastbler (3000 kg totalvægt og derover) ,5 3,1 Motorcykler Páhængs- og sættevogne Campngvogne Koretojer Keretejsbestanden pr Tusnde Bler ,0 100,0 Personbler ,9 82,8 Busser ,5 0,7 Varebler ( kg totalvægt) I ,8 14,1 Lastbler (over 3000 kg totalvgt) I ,9 2,4 Motorcykler Knallerter Traktorer (nkl. landbrugstraktorer) Páhængs- ogsættevogne Campngvogne Motorkeretejer pr ndbyggere pr Bler 345,6 359,2 366,9 369,9 370,2 367,9 369,8 370,8 373,8 373,1 385,1 Personbler ,4 304,0 309,5 311,1 311,2 309,0 309,7 309,8 310,9 308,8 318,8 Busser ,5 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,9 2,1 2,5 2,6 2,6 Vare-og lastbler... 50,7 53,7 55,8 57,3 57,3 57,2 58,1 59,1 60,1 61,6 63,5 Motorcykler ,1 8,2 8,3 8,3 8,4 8,6 8,7 8,9 9,1 9,4 9,9..._._ Knallerter 35,4 26,0 25,0 17,6 17,8 33, Personbler efter alder pr Antal Personbler ,0 100,0 Under 1 ár ,2 7,8 1 ár ,9 8,1 2 ár ,2 4,7 3 ár ,8 4,8 4 ár ,5 4,8 5-9 ár ,1 30,3 10 ár eller mere ,4 39,4 Anm , 1985 og 1988 er aldersfordelngen ekskl. hyrevogne, personbler der anvendes udelukkende tl sygetransport, samt udryknngskeretejer. Fra 1994 Or varebler tl 3500 kg totalvægt, mens lastbler er over 3500 kg..... Tusnde f... Personbler Lastbler 0 ' Nyregstrerede koretojer Varebler 82

83 evrgt, I Í Í Ì Samfaerdsel Natonalt trafkarbejde Mlloner vognkm Trafkarbejde alt Cykler Motorkoretojer alt Personbler Hyrevogne Motorcykler Varebler under 2 ton Varebler 2-3 ton Lastbler 3-6 ton Lastbler 6-12 ton Lastbler ton Lastbler over 18 ton Páhængsvogne Smttevogne Renovatonskersel Bybusser Turstbusser Persontransportarbejde efter transportmáde Mllarder personklometer. I alt 55,0 57,7 60,4 63,1 65,7 67,3 68,9 70,4 71,6 72,5 74,4 100,0 100,0... Bl... 41,4 43,2 45,8 48,1 50,6 52,3 53,6 55,3 56,6 57,4 59,1 75,3 79,5 heraf personbl... 39,6 41,2 43,5 46,1 48,6 50,2 51,5 53,2 54,5 55,3 56,9 72,0 76,6 Bane... 4,4 4,8 4,7 4,8 4,9 4,8 4,9 4,9 4,8 4,7 4,8 8,0 6,5 Bus....._.. 8,3 8,8 9,1 9,2 9,2 9,2 9,3 9,2 9,3 9,5 9,5 15,1 12,8 Færge 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,9 0,7 Fly _... 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,5 0,5 0,7 0,5 Klde: Trafkmnsteret. Jernbaner Rejser Mlloner DSBs baner og overfarter.. 144,5 144,3 145,8 140,1 140,7 145,4 144,7 142,9 140,0 141,1 Prvate baner 11,1 10,9 11,0 11,0 11,4 11,4 11,6 11,5 11,5 11,7 Personklometer Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Befordret gods mv. Tusnde tons DSBs baner og overfarter... _._ Prvate baner Tl udlandet Fra udlandet Ton -km for rejsegods og gods mv.' Mlloner DSBs baner og overfarter Prvate baner Ekskl. motorkeretejstrafk pá overfarterne. Skbsfart ' Skbsbestanden (Danmark nkl. Færeerne og Grenland) Antal Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,9 8,9 Terlastskbe ,5 32,3 Tankskbe ,6 5,6 Fskerfartejer over 20 BRT ,4 37,4 Andre skbe ,5 15,9 Tonnage Tusnde bruttoregstertons Skbe alt ,0 100,0 Passagerskbe og færger ,0 8,7 Terlastskbe ,7 54,2 Tankskbe ,8 33,1 Fskerfartejer over 20 BRT ,2 2,0 Andre skbe ,3 1,9 Tonnagens alder vs fordelng of samlet tonnage Under 5 ár I Ar og derover Fra og med 1992 ndgár skbe hjemmeherende pá Færeerne kke opgerelsen. Desuden er klassfkatonen of f artmjerne revderet. 83

84 eksporten , 1993 transportstatstkken 1 I, 1 l 1 Samfærdsel Godstransportarbejde efter transportmáde Mllarder tonklometer I alt... 11,7 13,4 14,5 14,5 Lastbl ,8 9,5 10,1 10,0 Bane... 1,1 1,2 1,2 1,1 Skb... 1,7 1,8 2,1 2,0 Ppelne... 0,2 0,9 1,2 1, ,7 15,3 15,6 16,7 16,8 15,7 15,8 100,0 100,0 10,3 10,5 10,7 10,4 10,8 9,9 9,5 75,2 60,1 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,3 9,4 8,2 1,8 2,0 1,9 2,3 2,3 2,0 2,1 14,5 13,3 1,5 1,7 1,9 2,2 2,5 2,6 2,9 1,7 18,4 Klde: Trafkmnsteret. Transportmáde udenrgshandelen Tusnde tons Indfort alt2,3,4, Med skb Med bane Med bl Med fly Anden transportmáde Udfort alt2,3,4, Med skb Med bane Med bl Med fly Andentransportmáde ' ' ' ,0 100, ,4 78, ,7 2, ,8 18, ,0 0, ,1 0, ,0 100, ,8 65, ,4 2, ,0 30, ,1 0, ,7 1,9 1 Ekskl. kke fordelt EU- handel pá 8148 mo. kr og mo. kr og 9034 mo. kr. for ndferselen er de tlsvarende belob pá 6631 mo. kr. og 9304 mo. kr. og mo.kr.. Dsse manglende værder skyldes manglende eller ufuldstændge ndberetnnger. 2 Generalhandel. 3 Ved ndferselen of det ndre marked 1. januar 1993 er tærskelgrænsen for EU- handelen ændret sá der kun medtages handel med vrksomheder med en EU- eksport pa over kr. og EU-mport p over kr. For tredjelandeshandelen gælder fortsat de tærskelbetngelser som nævnt under note 5. Samtdg er afgrænsnngen transportmáden ændret. Transportmádegruppen "Skb" omfatter nu alle transporter, der ankommer eller forlader landet ad sovejen, medens man tdlgere henregnede 'jernbanevogn p skb/færgé tl 'Bane og 'lastbl pl skb/færgé, 'sttevogn pl skb" tl "Bl". Analogt omfatter transportgruppen 'Bane' nu ogsá 'lastbl pl jernbanevogn", der tdlgere blev offentlggjort under 'Bl': Gruppen 'Andet' omfatter bl.a. bler mv. pl egne hjul, transport rorlednnger samt postforsendelser. 4 Fra 1/ er kke medregnet oplysnnger om nd- og udforte Skbe mv. Iskbe over 250 BRT, fly samt bore- og produktonsplatforme). 5 Fra 1988 er værderne ekskl. handelstransaktoner med en værd pá kr og derunder. For EU- handelen er tærskelbestemmelserne ændret pr. 1. Januar 1993, se note 3. 6 Herunder post og uoplyst transportmáde. Godstransport fordelt pá danske havne Færgegods alt Natonal Internatonal Fragtskbsgods aft Tl udlandet Fra udlandet Udlosset gods fra ndland Heraf opfsknng of sten, sand og grus Tusnde personer Antal Personskader Uheld Forere og passagerer bler mv t l Cyklster ' Antal personskader ved færdselsuheld Fodgængere Knallertknrere Motorcyklster t 1 ' Udvklngen antal sprtusulykker og personskader 84

85 .... Samfærdsel Færdselsuheld Antal færdselsuheld med personskade heraf sprtusuheld Antal personskader alt Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Antal personskader sprtusuheld Dræbte Alvorlgt tlskadekomne Lettere tlskadekomne Fordelng af personskader og dræbte efter benyttet færdselselement og ken Personskader aft Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Drebte alt Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Mend Personskader alt Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Drebte alt Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Kvnder Personskader alt Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Drebte alt Personbl Vare- og lastbl mv Motorcykel Knallert Cykel Fodgænger Anm. Summen af tallene for mænd og kvnder vl kke altd udgere den anferte total, da der kke for alle personskader forelgger op lysnnger om ken. 1 Inkl. busser, traktorer, ryttere og hestevogne. 85

86 egentlge 610 I Bygge- og bolgforhold Husstande fordelt efter bolgens art pr. 1. januar... Tusnde Husstande aft ,0 100,0 Husstande : Stuehuse ,1 6,0 Parcelhuse ,0 40,9 Række-, kæde- og dobbelthuse ,8 12,6 Etagebolger ,4 38,6 Kolleger ,0 1,2 Andre bolger ,7 0,6 Personer alt ,0 100,0 Personer : Stuehuse ,6 7,6 Parcelhuse ,6 49,1 Række-, kæde- og dobbelthuse ,9 12,2 Etagebolger ,6 29,8 Kolleger ,6 0,7 Andre bolger ,8 0,7 Heraf born' aft ,0 100,0 Bern : Stuehuse ,5 8,7 Parcelhuse ,1 56,0 Række-, kæde- og dobbelthuse ,9 13,6 Etagebolger ,8 21,1 Kolleger ,0 0,1 Andre bolger ,7 0,6 Anm. Husstande, personer, born bolger dvs. samtlge 1 Aldersgrænsen for born er fra og med 1. januar 1992 mndret bolger med undtagelse af sommerhuse og bolger fælleshus- fra 26 ár tl 18 $r. holdnnger Husstande og personer fordelt efter bolgens nstallatonsforhold pr. 1. januar Tusnde Husstande aft ,0 100,0 Med eget kekken ,9 98,1 Med eget vandskyllet tolet ,7 98,0 Med eget bad ,8 92,2 Med fjernvarme eller centralvarme ,2 96, Personer alt ,0 100,0 Med eget kekken ,8 98,9.. Med eget vandskyllet tolet ,8 98,6 Med eget bad ,1 94,1... Med fjernvarme eller centralvarme ,4 97, Husstande og personer fordelt efter ejer/lejerforhold pr. 1. januar Tusnde Husstande alt ,0 100,0 I ejerbolger ,4 52,4 I lejebolger ,8 45,4 Personer aft ,0 100,0 I ejerbolger ,5 61,1 I lejebolger ,5 36, Personer egentlge bolger fordelt efter antal beboere pr. værelse pr. 1. januar Tusnde Personer aft..._ ,0 100,0 Antal beboere pr. værelse: 2 eller flere beboere ,7 1,7 mellem 1 og ,9 9,2 1 beboer ,9 20,6 mellem 0,5 og 1 beboer ,7 32,2... 0,5 eller færre beboere ,8 36,4 86

87 Bygge- og bolgforhold Bolger fordelt efter opvarmnngsmddel pr. 1. januar Tusnde Bolger aft ,0 100,0 Med fjernvarme..._ ,8 52,9 Med olefyr..._._ ,0 25,5 Med naturgas ,5 10,8 Med elektrctet ,6 6,3 Anden og uoplyst opvarmnngsform ,1 4,5 Regulerngsndeks for bolgbygger (ekskl. moms) 1. Januar 1987= 100 Samlet ndeks Indeks for materaler Indeks for arbejdslen Tusnde Etageareal mo. m j - Nybygger og tlbygnng /" Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng 4 Bygnnger evrgt Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvrksomhed 3 Produktons- og erhvervsbygnnger Anlægsarbejde 2 Flerfamlehuse Anden vrksomhed 1.y (etagehuse) Ikke arbejde Enfamlehuse Fuldfort bygger 87

88 Bygge- og bolgforhold Beskæftgede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvrksomhed Antal I alt ,0 100,0 Fordelt pá brancher (fag) Entreprenerer ,7 28,8 Murermestre ,7 9,5 Temrermestre og bygnngssnedkere ,0 17,8 Maler- og glarmestre ,0 9,7 WS-nstallaterer ,4 12,1 EI-nstallatorer......_ ,7 14,3 Offentlge vrksomheder ,4 7,9 Fordelt efter arbejdets art Nybygger og tlbygnng ,1 28,1 Reparaton og vedlgeholdelse, ombygnng ,4 39,9 AnIgsarbejde ,7 17,8 Anden vrksomhed ,3 6,9 Ikke pá arbejde pga. fere, sygdom,... darlgt vejr og lgnende ,5 7, Beskæftgede funktonrer mv.. ved prvat bygge- og anlægsvrksomhed Antal I alt ,0 100,0 Indehaverel ,2 11,3 Funktonærer ,4 81,8 Andre ansatte ,4 6,9 Anm. Tallene for 1993 er korrgeret pá baggrund af en kombneret Mest e med overvejende admnstratve funktoner samt t regster- og skemabaseret opg0relse for maj Arstallene er medhjælpende ægtefæller. et smpelt gennemsnt af de kvartalsvse tællnger, hvor 2 Formnd, plads- og lagerpersonale, chauffnrer, reparatorer mv. beskæftgelsen opgeres pá en bestemt dag mdt kvartalet. Der er ca beskæftgede arbejdere, medarbejdende mestre og funktonærer, som kke ndgár de kvartalsvse tællnger.. Antal bolger e ( _ Boljger erhvervsbygnnger og nsttutoner Kolleger d Flerfamlehuse (etagehuse) Række-, kæde- og dobbelthuse Enfamlehuse Fuldforte bolger 88

89 .... Samletbygger Tusnde m2 etageareal Bygge- og bolgforhold ' 1995* 1985 Fuldfert ,0 100,0 Beboelsesbygnngerr ,3 27,8 Enfamlehuse ,2 18,0 Flerfamlehuse ,5 8,9 Produkton, admnstraton mv ,2 54,8 Bygnnger ovrgt ,3 17,4 Sommerhuse ,1 3,6 Pábegyndt ,0 100,0 Beboelsesbygnngerr ,4 26,2 Enfamlehuse ,8 19,1 Flerfamlehuse ,9 6,2 Produkton, admnstraton mv ,8 54,3 Bygnnger ovrgt ,8 19,6 Sommerhuse ,0 3,2 Under opforelse pr ,0 100,0 Beboelsesbygnngerr ,7 24,1 Enfamlehuse ,3 16,8 Flerfamlehuse ,2 6,2 Produkton, admnstraton mv ,8 54,7 Bygnnger ovrgt ,2 21,2 Sommerhuse ,4 3,3 Fuldfert bygger Hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv ,1 11,3 Hovedstadsregonen ovrgt ,6 8,8 Sjælland evrgt, Bornholm og Lolland -Falster ,1 8,7 Fyn ,5 7,1 Jylland ,6 64,1 Bygnnger med over halvdelen of etagearealet udnyttet tl 3 Herunder kolleger. 5 Herunder skoler, sygehuse, mltmre bygnnger mv. samt beboelse. 4 Herunder offentlgt bygger of erhvervsmæssg karakter (el -, gas- nsttutoner og bygnnger tl kulturelle formal. 2 Herunder stuehuse, række -, kæde- og dobbelthuse. og vandværker, remser mv.) 6 Kobenhavn, Frederksberg samt Kebenhavns Amt. 7 Rosklde og Frederksborg Amter. 1995' Bolgbygger Antal bolger ' 1995' 1985 Fuldfert bygger, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv ,0 21,9 Hovedstadsregonen evrgt ,9 14,5 SjæIland ovrgt, Bornholm og Lolland -Falster ,6 10,7 Fyn ,8 8,7 Jylland ,7 44,2 Fordelng efter ejendommens art Frtlggende enfamlehuse ,0 23,2 Række -, kæde- og dobbelthuse ,2 18,6 Flerfamlehuse4 (etagehuse) ,0 49,7 Kolleger ,0 2,3 Erhvervsbygnnger, nsttutoner ,9 6,2 Herat tl- og ombygnnger ,3 18,4... Fordelng efter bygherreforhold Prvate bygherrer ,0 62,3 Bolgforennger ,6 25,1 Stat og kommune ,4 12,6... Pábegyndt bygger, hele landet ,0 100,0 Kobenhavn mv ,4 14,0 Hovedstadsregonen evrgt ,2 11,8 SjæIland evrgt, Bornholm og Lolland -Falster ,9 8,8 Fyn ,6 9,9 Jylland...: ,0 55,4 f Kobenhavn, Frederksberg samt Kebenhavns Amt. 3 Inkl. stuehuse. 2 Rosklde og Frederksborg Amter. 4 Inkl. tofamlehuse. 1995* 89

90 alm. Omsætnng of fast ejendom Samlet omstnng af fast ejendom] 1985 Antal salg ' Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under m Grunde over m Kobesum Mlloner kroner Samtlge ejendomme Landbrugsejendomme Enfamlehuse Ejerlejlgheder Andre ejendomme Grunde under m Grunde over m Omfatter ejendomme der er solgt am fr handel, famlesalg, tvangssalg og andre former for salg. Salg Kobesum fr handel Antal salg Tusnde kroner pr. ha for ford og bygnnger Landbrugsejendomme alt Tusnde kroner pr. enfamlehus Enfamlehuse alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Gnsntl. kobesum tusnde kr. Ejerlejlgheder alt Gnsntl. kobesum tusnde kr. Sommerhuse alt Kroner pr. m2 Grunde under m2 alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Anm. Fra 1992 er der sket vsse defntatonsmndrnger, Byggeog anlmgsvrksomhed 1993:17 (ejendomssalg 1. kvartal 1993) (Statstske Efterretnnger). Hovedmndrngen er, at begrebet Antal salg am. fr handel er blevet udvdet ' Landbrugsejendomme I Enfamlehuse alt Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland Ejerlejlgheder Sommerhuse Grunde under m Hovedstadsregonen erne evrgt Jylland

91 ejendomsvrder Omsaetnng af fast ejendom. Indeks for udvklngen kontantprser, Alm. fr handel 1975 = 100 Landbrugsejendomme Hele landet ekskl. Hovedstadsregonen 5-15 ha ha Enfamlehus Hele landet Ejerlejlgheder Hele landet Sommerhuse Hele landet Grunde under m2 Hele landet._ Klde: Told- og Skattestyrelsen. Indeks for udvklngen 18. alm. Ars- Ars- Ars- Ars- Ars- 19. alm. Ars- Ars- Ars - for vurde- regule- regule- regule- regule- regule- vurde- regule- regule- reguledentske ejendomme) rng rngen rngen rngen rngen rngen rng rngen rngen rngen alm. vurdrng 1981 =100 Enfamlehuse To- og trefamlehuse Beboelsesejendom med 4-8 lejlgheder Beboelsesejendom med 9 lejlgheder og derover Landbrug Sommerhuse Ejerlejlgheder I Dvs. ejendomme som kke er undergí;et reelle forandrnger mellem vurderngerne og regulerngeme. Klde: Told- og Skattestyrelsen. Afholdte og kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom Afholdte tvangsauktoner over fast ejendom alt Kundgjorte tvangsauktoner over fast ejendom alt Landbrugsejendomme ' Enfamlehuse Ejerlejlgheder Sommerhuse Ubebyggede grunde Andre ejendomme Hovedstadsregonen erne avrgt Jylland Anm. Pá grund af tdsafstand mellem en tvangsauktons kungerelse og dens afholdelse (1-2 máneder) er árstallene kke drekte sammenlgnelge. Pont Enfamlehuse Ejerlejlgheder Landbrugsejendomme ha. (ekskl. Hovedstadsreg.) Indeks for udvklngen kontantprser for hele landet. Almndelg fr handel (1975 = 100) 91

92 de Penge og kredt Danmarks Natonalbanks balance ved àrets udgang Aktver: Mlloner kroner I alt Guldbeholdnng Sarlge træknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Fordrnger pa udlandet Danmarks kvote Den nternatonale Valutafond Udlán Oblgatoner og akter Statens garant for mentomlebet Andre aktver Passver: I alt Seddelomleb Mentomleb Tldelte særlge træknngsrettgheder (SDR) Forplgtelser over for udlandet Den nternatonale Valutafond Indlán Indlánsbevser Statens lebende konto Andre passver Se ordforklarng tl Natonalbankens balance. Pengemængden ' Mlloner kroner Pengemængden Sedler og ment uden for pengensttutsektoren Indl$n banker og sparekasser Anfordrng Opsgelse Tdsndskud Pengensttutternes resultatopgerelse Mlloner kroner Rentendtægter, mv... l Gebyrer og provsonsndtagter mv., netto J { Renteudgfter Nettorente- og gebyrndtægter... _ Kursregulerng of værdpaprer Andre ordnare ndtægter Udgfter tl admnstraton l Andre drftsudgfter f Afskrvnnger og hensattelser Kursregulernger evrgt Ekstraordnære ndtægter, netto Resultat for skat Skat Arets resultat Dankort Tusnde Antal kort Transaktoner, antal Tusnde Elektronsk Notaer Omsætnng Mlloner kroner Elektronske Notaer Anm. Transaktoner medregnet sákaldte KONTANTEN-automater er kke Klde: Pengensttutternes Betalngsservce. 92

93 pengensttutterne.... Vgtge rentesatser Penge og kredt I I p.a. Natonalbankens dskonto ultmo áret... 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 8,50 9,50 9,50 6,25 5,0 4,25 Effektv udlánsrente pengensttutterne gnsntl... 15,1 12,8 13,4 13,2 13,3 14,1 11,4 11,6 10,5 10,0 10,3 I Effektv ndlánsrente gnsntl... 8,6 7,0 7,5 7,0 7,0 7,9 7,1 7,5 6,5 3,1 3,4 Effektv nomnel kredtorrente Statsoblgatoner: p.a. 5- arge: Ultmo aret... 9,32 10,90 10,58 8,98 10,56 10,71 9,14 9,67 5,71 8,77 6,26 Arsgnsn. 11,30 9,93 11,06 9,76 9,75 10,74 9,59 9,52 7,14 7,47 7, árge: Ultmo aret 9,53 11,24 11,15 9,03 10,26 10,50 8,76 8,91 6,09 9,14 7,23 Arsgnsn ,57 10,07 11,29 9,87 9,70 10,63 9,27 8,99 7,28 7,85 8,27 Enhedsprortetsoblgatoner: 20- arge: Ultmo aret 10,32 11,96 12,61 9,82 10,57 11,17 9,83 10,34 7,17 9,53 7,98 Arsgnsn ,18 10,53 12,55 11,26 10,16 10,98 10,09 10,14 8,16 8,39 9, árge: Ultmo aret 10,31 12,48 12,79 9,92 10,49 11,15 9,80 10,17 7,11 9,73 8,36 Arsgnsn. 12,27 10,88 12,72 11,40 10,16 10,88 10,06 10,07 8,07 8,61 9,38 pr. Ar Pengensttutternes gnsntl. udlánsrente, ncl. provson Effektv rente for 20 -arge oblgatoner 6 4 Natonalbankens dskonto Pengensttutternes gnsntl. ndlánsrente Effektv rente Gennemsntlg effektv oblgatonsrente ved árets udgang pr. n Total 9,86 11,61 11,73 9,78 10,79 11,01 9,90 10,25 7,74 9,17 7, Statsoblgatoner ,36 11,02 10,65 8,77 10,78 10,71 9,35 9,70 5,97 8,48 6,15 Almndelge og særlge realkredtoblgatoner 10,23 11,87 12,22 10,06 10,64 10,93 10,12 10,50 9,33 9,65 8,19 Enhedsprortetsoblgatoner... 10,46 12,22 12,58 10,44 10,95 11,30 10,27 10,64 8,84 9,80 8,47 Aktendeks ved rets udgang Ultmo 1982= 100 Akteralt Pengensttutter Forskrng Handel og servce Redever Industr Investerngsselskaber Fnanselle nsttutoners beholdnnger af oblgatoner og akter Ibogl9rt værd) Mlloner kroner Natonalbanken Postgrokontoret Forretnngsbanker } Sparekasser Lvsforskrngsselskaber Skadesforskrngsselskaber Pensonskasser

94 1 1 Penge og kredt Crkulerende bersnoterede paprer (pálydende verd) ved rets udgang Oblgatoner alt Enhedsprortetsoblgatoner Indenlandske statsoblgatoner Bersnoterede oblgatoner evrgt Akter alt Banker Forskrng Handel og servce Rederer... Industr Investerngsselskaber... Investerngsforennger Mlloner kroner I Borsomsætnngen Oblgatoner Mllarder kroner Samlet árlg omsætnng Akter Samlet árlg omsætnng Pengensttutternes balance ved rets udgang Mllarder kroner Aktver alt heraf udenlandske mellemværender Kassebeholdnng sedler, ment, postgro og checks Tlgodehavender : Danmarks Natonalbank Indenlandske pengensttutter Udenlandske pengensttutter mv Oblgatonsbeholdnng Aktebeholdnng mv Udlán Garantdebtorer Andre aktver Passver alt heraf udenlandske mellemværender Indan Udlán som % of Inda ,0 100, , ,5 0, ,5 9, ,7 16, ,5 23, ,8 3, ,4 43, , ,2 2, ,0 100, ,2 57,3 Gæld tl: Danmarks Natonalbank ,6 - Indenlandske pengensttutter ,7 15,5 Udenlandske pengensttutter mv ,2 16,3 Garantkredtorer ,3 - - Egenkaptal ,5 6,1 Andre passver ,5 4, Anm. Tl og med 1988: Statustal. Fra og med 1989: Balance pr. ultmo december. Fra og med 1991 nkl. Postgro /Grobank. Branchefordelng af pengensttutternes udl n ved nets udgang Mlloner kroner I alt Landbrug, jagt, skovbrug, fsker... RAstofudvndng Fremstllngsvrksomhed... El-, gas-, vand- og varmeforsynng Bygge- og anlægsvrksomhed Engroshandel, detalhandel, restauratonsog hotelvrksomhed Transportvrksomhed mv Fnanserngsvrksomhed, forskrngsvrksom-... hed, ejendomshandel, forretnngsservce Offentlg forvaltnng, andre tjenesteydelser... 0vrge erhvervsmæssge udlán... Ikke-erhvervsmæssge udlán ,0 100, ,1 5, ,1 0, ,6 9, ,5 0, ,4 2, ,7 11, ,5 3, ,6 20, ,1 4, ,4 2, ,0 39,5 94

95 1994 eksporten statstkken Udenrgshandel Eksporten (fob) fordelt pá varegrupper Eksport alt2,3... Anmalske landbrugsprodukter alt... Levende hornkvæg, okse- og kalveked Levende svn og svneked... Smer... Ost... Andre anm. landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter alt... Ked- og mælkekonserves alt... Andre ndustrprodukter alt... Drkkevarer..._... Anmalske og vegetablske oler og fedtstoffer... Kemske artkler Tre- og korkvarer. undt. nobler Tekstl og beklædnng Varer af kke-metallske mneraler Metaller og metalvarer... Maskner og nstrumenter Skbe over 250 BRT Andre transportmdler... Mebler vrge ndustrprodukter... Fsk, krebsdyr og bloddyr... Brndselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem heraf: RA jordole og naturgas... Andre varer (herunder rà pelssknd) Mlloner kroner ' ' ,0 100, ,3 10, ,6 1, ,2 6, ,8 0, ,1 2, ,6 1, ,4 2, ,2 2, ,1 75, ,6 0, ,7 0, ,0 10, ,1 1, ,9 4, ,3 1, ,5 5, ,3 25, ,5 1, ,2 2, ,7 4, ,3 16, ,9 3, ,3 3, ,7 1, ,8 2,8 Importen (cf) fordelt pá varegrupper Import alt2, ' ' Mlloner kroner ,0 100,0 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner alt Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed alt ,2 3, ,7 7,6 Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse ovrge byerhverv alt Papr, pap og varer deraf Tekstlfbre, tekstlgarn, tekstlstoffer... Kemske materaler og produkter Metaller og metalvarer... ovrge ravarer og halvfabrkata Dele og tlbeher Motorer tl transportmdler... Brændselsstoffer, smorestoffer, elektrsk strom alt Kul, koks, brketter RA jordole Lette og mddelsvære oler (motorbenzn mv.) Gasoler og brndselsoler... Andre brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strom Maskner og andet kaptaludstyr alt._... Transportmdler alt Varer fortrnsvs tl drekte forbrug alt... Nærngsmdler, drkkevarer og tobak... Andre kke-varge forbrugsvarer... Fodtoj og beklædnng Andre halvvarge forbrugsvarer Varge forbrugsvarer (undtagen personautomobler)... Varer kke andetsteds medtaget... Handelsbalance ,7 37, ,8 3, ,9 2, ,8 8, ,5 6, ,8 4, ,1 1, ,5 1, ,4 5, ,8 11, ,4 0, ,2 0, ,2 0, ,8 0, ,5 11, ,4 7, ,6 26, ,7 8, ,6 3, ,6 5, ,3 4, ,4 4, ,1 1,8 = = Ekskl. kke fordelt EU-handet pá mo. kr. 1993, 9480 mo.kr og , for ndferselen er de tlsvarende beleb pá mo. kr. 1993, mo. kr 1994 og Dsse manglende verder skyldes manglende eller ufuldstændge ndberetnnger 2 Ved ndferelsen of det Indre marked 1. januar 1993 er opgerel- 3 Fra 1988 er verderne ekskl. handels ransaktoner med en sesprncppet over udenrgshandelen ændret fra verd pá og derunder. For EU- handelen er terskebestemspecalhandel tt generalhandel. Samtdg er terskelgrensen metserne ændret pr. 1. januar 1993, se note 2. ændret for EU- handelen, sá der kun medtages handel fra vrksomheder med EU- eksport pá over kr. og EU- mport pá over kr. For tredelandeshandelen gelder fortsat de tær- skelbetngelser, som nævnt under note 3. 95

96 ..... Udenrgshandel Importen (cf) fordelt pa oprndelseslande/ afsendelseslande Mlloner kroner Import alt3, Europa alt Belgen, Luxembourg Fnland Frankrg, Monaco Grkenland Holland Irland Island Italen Norge Polen Portugal Spanen Schwez Sverge Tjekkoslovaket Tyskland UK Ungarn Ostrg Europa ovrgt Andre lande Afrka Australen og Oceanen Braslen Canada Hongkong Japan Kna Sydkorea USA Ovrge Asen Ovrge Nordamerka (nkl. GrOnland), Syd - og Mellemamerka Uoplyst land Norden EU- lande EFTA -lande OECD -lande Ekskl. kke fordelt EU- handel pa 6631 mo. kr. for áret 1993 og mo. kr. for áret For Aret 1995 er belebet Dsse manglende vrder skyldes manglende eller ufuldstndge ndberetnnger. 2 Fra 1. januar 1993 er mporten fra andre EU -lande fordelt pá afsendelseslande. 3 Ved ndferselen af det ndre marked 1. januar 1993 er opgorelsesprncppet statstkken over udenrgshandel ændret fra specalhandel tl generalhandel. Samtdg er tærskelgrænsen ' ' 100,0 100,0 78,1 81,9 3,3 3,7 3,3 2,9 4,5 5,4 0,2 0,1 5,2 7,3 0,5 1,0 0,1 0,4 3,6 4,3 4,0 5,1 1,0 1,7 0,7 1,1 1,0 1,2 1,9 1,8 13,0 12,2 0,4 0,4 22,1 22,5 9,4 6,8 0,2 0,2 1,1 1,0 2,6 2,7 21,9 18,1 2,0 0,8 0,7 0,3 1,3 0,6 0,4 0,4 0,5 0,5 0,4 2,7 0,6 1,8 0,4 0,6 5,9 5,0 3,9 3,6 2,4 1,8 0,0 0,0 20,9 20,9 67,8 69,7 6,0 7,0 84,1 85,6 ændret for EU- handelen sá der kun medtages handel fra 5 Tallene for 1993 og 1994 ndeholder Tjekkske Rep. og vrksomheder med EU- mport over kr. For 3. lands- Slovaket. 6 Inkl. Tyske Demokratske Republk. handelen gælder fortsat de lama.. u som nævnt under note 4. 4 Fra 1988 er værderne ekskl. handelstransaktoner med en værd pa kr og derunder. For EU- handelen er trskebestemmelserne ændret pr. 1. januar 1993, se note 3. 7 Inkl. Pourto Rco. Andre markeder 32,2 pct. USA Asen 9,2 pct. 5,9 pct. orge 4,0 pct. Ovrge Sverge 13,0 pct. lande 13,0 pct. - UK \ 9,4 pct. 1\ Forb. Rep. Tyskland 22,1 pct. Andre EU -lande 23,4 pct. / /'Óprndelge og nye EU -lande 67,8 pct. Andre markeder 30,3 pct. Asen 10,8 pct. USA 5,2 pct. orge 5,1 pct. \ Sverge 12,2 pct. Ovrge lande 15,6 pct. Forb. Rep. UK 6,8 pct. Tyskland 22,5 pct. Andre EWande 41,3 pct. EU -lande 69,7 pct. Importen 1985 procentvs fordelt pa lande Importen 1995' procentvs fordelt pä lande (Ekskl. kke fordelt EU- handel) 96

97 Eksporten (fob) fordelt pa bestemmelseslande Mlloner kroner Eksport alt2,3, Europa Belgen, Luxembourg Fnland Frankrg, Monaco Grækenland Holland Irland Island Italen Norge Polen Portugal Spanen Schwez Sverge Tjekkoslovaket Tyskland UK Ungarn strg vrge Europa Andre lande Afrka Australen og Oceanen Braslen Canada Hongkong Japan Kna Sydkorea USA vrge Asen vrge Nordamerka, (nkl. Gronland), Syd- og Mellemamerka Uoplyst land Norden EU- lande EFTA -lande OECD -lande Ekskl. kke fordelt EU- hand& pá mo. kr. for Aret 1993 og mo. kr. for Aret For Aret 1995 er belebet Dsse manglende værder skyldes manglende eller ufuldstændge ndberetnnger. 2 Ved ndferselen of det ndre marked 1. januar 1993 er opgerelsesprncppet statstkken over udenrgshandelen ændret fra specalhandel tl generalhandel. Samtdg er tærskelgrænsen ændret for EU- handelen sa der kun medtages handel fra vrk- somheder med EU- eksport over kr. For 3. lands - handelen gælder fortsat de tærskelbetngelser, som nævnt under note Fra 1988 er værderne ekskl. handelstransaktoner med en værd pá kr og derunder. For EU- handelen er tærskelbestemmelserne ændret pr. januar 1993, se note 2. 4 Udforselsværden er kke korrgeret for resttutons- og udlg- nngssbelob fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales eller opkræves of landbrugsmnsterets EF- drektorat. Udenrgshandel 5 Tallene for Slovaket. 6 Inkl. Tyske Demokratske Republk. 7 Inkl. Pourto Rco ' ` ,0 100, ,0 78, ,8 2, ,1 2, ,4 5, ,8 0, ,6 4, ,7 0, ,6 0, ,0 3, ,7 6, ,5 1, ,2 0, ,8 1, ,9 1, ,1 9, ,2 0, ,0 23, ,2 8, ,2 0, ,8 1, ,4 3, ,0 21, ,9 2, ,9 0, ,1 0, ,0 0, ,4 0, ,1 4, ,6 0, ,4 0, ,3 4, ,0 5, ,3 2, ,0 0, ,3 19, ,6 64, ,2 8, ,4 82, og 1994 ndeholder Tjekkske Rep. og Andre markeder 40,4 pct. 0vrge lande 13,9 pct. Forb. Rep. Tyskland 16,0 pct. Andre markeder 35,4 pct. 0vrge lande 13,6 pct. Forb. Rep. Tyskland 23,2 pct. Asen 9,5 pct. Andre USA 10,3 pct. Norge 6,7 pct. ' Sverge pct. EU -lande 19,3 pct. UK 12,2 pcl, Oprndelge og nye EU -lande 59,6 pct. Norge 6,5 pct.. Sverge 9,9 pct. UK 8,1 pct. Andre EU -lande `, 23,4 pct. EU -lande 64,6 pct. Eksporten 1985 procentvs fordelt pá lande Eksporten 1995* procentvs fordelt pä lande lekskl. kke fordelt EU-handell 97

98 eksporten. Udenrgshandel Kvantumndeks = ' *1 Hele mporten Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore- og produktonsplatforme) Transportmdler (undt. skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug _..._... Hele eksporten2, Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked- og mælkekonserves Industrprodukter (undt. ked- og mælkekonserves, skbe mv.) Fsk, krebsdyr og bleddyr..._.._...._ Rà pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Enhedsværdndeks 1985 = 100. Hele mporten Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse landbrug og gartner Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse bygge- og anlægsvrksomhed Varer fortrnsvs tl drekte anvendelse evrge byerhverv Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk strem Maskner og andet kaptaludstyr (undt. bore- og produktonsplatforme) _._ Transportmdler (undt. skbe over 250 BRT og fly) Varer fortrnsvs tl drekte forbrug Hele eksporten2, Anmalske landbrugsprodukter Vegetablske landbrugsprodukter Ked- og mælkekonserves Industrprodukter (undt. ked- og mælkekonserves, skbe mv.) Fsk, krebsdyr og bleddyr Rà pelssknd Brændselsstoffer, smerestoffer, elektrsk stem Bytteforholdet = 100 Enhedsvrdndeks for eksporten Enhedsvrdndeks for mporten Bytteforholdet Vægten af mport og eksport Tusnde tons Importen Eksporten Ekskl. kke fordelt EU- handel pá mo. kr. 2 Skbe over 250 BRT, fly, bore- og produktonsplatforme samt, 3 Ved beregnng of ndeks for udferselen samt bytteforholdet er 1993 og mo. kr. 1994, for ndferselen er de Fortrolge forsendelser (forsvarsmaterel F 16 projektet) samt ud- forselsvaerden kke korrgeret for resttutons- og udlgnngstlsvarende beleb pá mo. kr. 1993, mo kr. varer kke klassfceret efter art, er kke medtaget beregnng- beleb fra Landbrugsfonden Bruxelles (FEOGA), der udbetales For áret 1995 er belabene for eksporten og for erne. eller opkræves of landbrugsmnsterets EF- drektorat. mporten Dsse manglende vmrder skyldes manglende eller ærage ndberetnnger. For ndeksene betyder de manglende oplysnnger at kvantumndeksene for 1993, 1994 og 1995 er undervurderet, sá sammenlgnng med de tdlgere ndekstal er derfor vanskelg. 98

99 1 I Betalngsbalancen Bruttondtgter Mlloner kroner Betalngs- og kaptalbalance ' 1994' Lebende poster Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lebende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst Den europæske Unon Renter, udbytter mv Ensdge overfersler ' Bruttoudgfter Lebende poster Varehandel, fob Setransport Danske skbe Udenlandske skbe vrge lebende poster Rejser vrge varer, tjenester og ndkomst Den europæske Unon Renter, udbytter mv Ensdge overfersler Nettondtgter * 1994' 1995' Mlloner kroner Lobende poster _ Varehandel, fob Setransport vrge lebende poster heraf renter, udbytter mv Kaptalposter samt fejl og mangler' Prvate vrksomheder mv. samt fejl og mangler Offentlge nsttutoner mv Monetmre nsttutoner _ Fejl og mangler opstár pga. unajagtghed det statstske 2 Fra og med 1987 nkl. pengensttutternes udlandsstllng. 3 Fra og med 1987 ekskl. pengensttutternes udlandsstllng. materale.... Nettondtægter pá betalngs balancens lobende poster procent of bruttonatonalproduktet.. + 4,7 + 5, ' 1994* 1995' + 2,9 + 1,2 + 1,1 1,0 1,6 2,8 3,5 2,0 0,9 Mllarder kr. 600 Ma. kr Prvate vrksomheders 60 nettopassver Samlet nettogæld 40 (ved árets udgang) Offentlge nsttutoners nettopassver 20.7".."..%\ Vare- og tjenestebalancen Lebende poster alt Pengensttutters nettopassver Natonalbankens nettopassver -20 \ / Rentebalancen ' Kaptalbalancen (nettobeleb) Betalngsbalancens lebende poster 99

100 38, Betalngs- og kaptalbalance Kaptalbalancen (udlandsgælden) Aktver Mllarder kroner pr. 31. december ' 1995' Tlgodehavender alt ,5 275,0 325, Prvate kke -banksektor ,5 107,0 97, Oblgatoner mv Akter vrge aktver Offentlg sektor ,0 8,5 10, Staten... 9,0 8,5 10, Oblgatoner udstedt Danmark _ vrge aktver Pengensttutterne ,2 117,6 152, Natonalbanken 53,8 41,9 65, Kaptalbalancen (udlandsgælden) ' 1995' Passver Geld alt ,0 537,0 601, Prvate kke -banksektor ,0 202,0 197, Oblgatoner mv Akter vrge passver Offentlg sektor ,0 209,0 246, Staten... 93,0 118,0 127, Oblgatoner udstedt Danmark... 28,0 29,0 44, vrge passver 60,0 62,0 75, Pengensttutterne ,7 120,1 156, Natonalbanken... 0,3 5,9 1, Nettogæld (passver - aktver) ' 1995' Mllarder kroner pr. 31. december I alt ,5 262,0 276, Prvate kke -banksektor ,5 95,0 100, Offentlg sektor ,0 200,5 236, Pengensttutterne ,5 2,5 4, I Natonalbanken + 53,5 +36,0 + 64, I I Nettogæld * 1994' 1995' NettogæIden over for udlandet ultmo áret procent of bruttonatonalproduktet... 39,6 39,3 39,4 40,0 37,8 35,3 35,9 32,6 27,8 27, Internatonal lkvdtet ved frets udgang Natonalbanken Mlloner kroner Guldbeholdnng Særlge træknngsrettgheder Den nternatonale Valutafond (SDR) Europæske valutaenheder (ECU) Bruttofordrnger pá udlandet Reservestllng IMF Internatonal lkvdtet, brutto Forplgtelser over for udlandet Internatonal lkvdtet, netto

101 1 Begreber Offentlge fnanser Afgrænsnng af den offentlge sektor Den offentlge sektor Den offentlge sektor omfatter de myndgheder og nsttutoner, der overvejende producerer kkemarkedsmssge offentlge tjenester tl kollektvt forbrug og/eller foretager omfordelnger af samfundets ndkomster og formuer. Ved offentlge tjenester eller kke-markedsmæssge tjenester forstás de tjenester, der enten aktvt kontrolleres af offentlge myndgheder eller som stlles grats tl rádghed for offentlgheden. Hovedparten af de myndgheder og nsttutoner der producerer offentlge tjenester er offentlge. Dvs. de er ntegrerede (ndarbejdede) de statslge, amtslge og kommunale regnskaber. En del offentlge nsttutoner er kke ntegrerede, men har selvstændge regnskaber fx folkekrken, og de socale kasser og fonde. Nogle nsttutoner, der producerer offentlge ydelser, er jurdsk prvate med selvstændge regnskaber. Krteret for at de ndgár den offentlge sektor er, at de overvejende er fnanseret vha. offentlge mdler. Af eksempler kan nævnes prvatskoler og prvathosptaler. Realokonomsk fordelng Realokonomsk fordelng af de offentlge udgfter, har som formál at opdele aktvteterne efter den made, resourceallokerngen ekonomen pávrkes. Reale transaktoner, dvs. forbrugs- og nvesterngsaktvteterne, er karakterseret ved at det offentlge umddelbart lægger beslag pá den prvate sektors ressourcer tl kob af varer og tjenester. Transfererngerne omfordeler mellem sektorer, og hertl er kke nodvendígvs knyttet nogen ressourcemæssg dsposton. Den realokonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tl sammenlgnng af den offentlge sektor pá tværs af lande og over tden. Udgftsposter Offentlgt konsum Ved opgorelse fra omkostnngssden fremkommer produktonsværden og det offentlge konsum pá felgende made: Lonnnger og socale arbejdsgverbdrag + forbrug af realkaptal = Bruttofaktorndkomst + forbrug af rá- og hjlpestoffer samt tjenester = Produktonsværd salg af varer og tjenester = Offentlgt konsum Det offentlge konsum eller forbrug omfatter den offentlge sektors reale drftsaktvteter. To tredjedel af det offentlges konsum kan fordeles ndvduelt pá personer. Resten er kollektvt offentlgt konsum. Lonnnger og arbejdsgverbdrag omfatter des den drekte bruttolen dvs. udbetalt Ion plus tlbageholdt skat mv., dels medlems- og arbejdsgverbdrag tl socale ordnnger, herunder et tlregnet (mputeret) pensonsbdrag svarende tl værden af den pensonsret, som tjenestemænd mfl. har optjent. Forbrug af realkaptal benævnes ogsá afskrvnnger eller renvesterng og er et beregnet udtryk for sld og teknsk forældelse af den offentlge sektors produktonsapparat. Forbrug af rá- og hjælpestoffer samt tjenester defneres som kob af varer og tjenester tl lobende forbrug herunder udgfter tl leje af lokaler og bygnnger mv., forskrngspræmer, samt ndrekte skatter og afgfter betalt af det offentlge selv. Endvdere er mltære anlag og anskaffelser overensstemmelse med de nternatonale klassfkatonsprncpper placeret her. Salg of varer og tjenester omfatter salg af produktonen. For at der kan være tale om salg of varer og tjenester, ska der forelgge en modydelse og en vs frvllghed kobet fra kobers sde. Renteudgfter mv. omfatter sável egentlge, pálydende eller nomnelle renter som fordelte emssonskurstab og udgfter tl leje af jord og rettgheder. Emssonskurstabene ndgár (afskrves) takt med, at lánene faktsk afdrages. Subsder er defneret som lobende ensdge overforsler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overforsler. EU's landbrugstlskud er et eksempel pá et varetlknyttet subsde. Ikke-varetlknyttede subsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, værksætterydelse og genoptrænngsydelse. Endelg ska nævnes, at dæknng af underskud offentlge vrksomheder klassfceres som subsde. Lebende overfersler pávrker de lobende dspo- nble ndkomster. De bestár ferst og fremmest af overfersler tl husholdnngerne. Dsse overforsler opdeles socale overfersler som folke- og fortdspenson, tjenestemandspenson, arbejdsloshedsdagpenge og efterlen, bstandsydelse, sygeog barselsdagpenge, bornetlskud mv. samt bolgskrng og bolgydelse. Hertl kommer andre ndkomstoverforsler som fx uddannelsesstatte. Herudover er der ndkomstoverforsler tl prvate nsttutoner, Færoerne og Gronland, EU og udland ovrgt. Kaptalakkumulaton omfatter den offentlge sektors reale kaptalaktvteter, pá samme made som det offentlge konsum omfattede de reale drftsaktvteter. Kaptalakkumulaton opgeres som: Nynvesternger + Kob af bygnnger, netto = Faste bruttonvesternger + Lagerforogelse, netto + Kob af jord og rettgheder, netto = Kaptalakkumulaton Faste bruttonvesternger opgores som udgfterne tl opforelse af nye bygnnger og anlag samt tl kob af transportmdler, maskner og nventar mv. Kob of bygnnger, netto er defneret som ejendomserhvervelser, hvor de ekssterende bygnnger er den væsentlgste storrelse, mnus tlsvarende salg. Lagerforogelser /- formndskelser bestár sær af kob af varer tl nterventonslagre og strategske lagre mnus salg af dsse lagre. Kob of jord og rettgheder, netto omfatter for det ferste ejendomserhvervelser, hvor jorden er det afgorende, mnus salg. Endvdere ndgár udgfterne tl varg erhvervelse af forskellge udnyttelsesrettgheder. Kaptaloverfersler pávrker enten gvers eller modtagers formue. Af eksempler kan nævnes anlægs- og nvesterngstlskud, vsse erstatnnger samt nedskrvnnger of lán og lgnende ydelser, oftest af engangskarakter. Indtægtsposter Bruttorestndkomst er den del of bruttofaktorndkomsten, der tlfalder det offentlge selv. Da det offentlges produktonsværd opgores fra omkostnngssden, svarer restndkomsten pr. defnton tl afskrvnnger, ogsá kaldet renvesterng eller forbrug of realkaptal, den offentlge sektor. Overskud of offentlge vrksomheder beregnes for de selskabslgnende offentlge drftsvrksomheder, der optræder pá de offentlge regnskaber, men som kke ndgár den offentlge sektor fx DSB og Postvæsenet. Overskuddet opgores nklusve afskrvnnger, men eksklusve en even - tuel beregnet forrentnng. Endvdere ndgár statens andel of Natonalbankens overskud. Rentendtægter, udbytter mv. omfatter ud over de egentlge nomnelle renter, dvdender o.l. tllge kursgevnster mnus eventuelle tab. Indtægter fra jord og rettgheder omfatter væsentlgst forpagtnngsafgfter, koncessonsafgfter o.l. Skatter og afgfter defneres som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel modydelse. I den generelle statstk fordeles skatter og afgfter bl.a. pá skattearter, natonalregnskabsgrupper. Indplacerngen af skatter og afgfter pá de forskellge dele af natonalregnskabet er et Torsog pá at afspejle de enkelte skatter og afgfters forskellgartede pávrknng af samfundsokonomen. Skatterne og afgfterne opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere boder og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. Ved grupperngen af skatter og afgfter efter art er der alene taget hensyn tl dsses udskrvnngsgrundlag. Indrekte skatter er produktons- og mportafgfter, der pálægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedens drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer sásom cgaretter, sukker, sprtus osv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pá motorkoretojer anvendt produktonen. Endvdere ndgár arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. De ndrekte skatter underopdeles : Varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter der pálægges og opkræves proportonalt med mangden eller værden af de producerede varer og tjenester. Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter der er pálagt brugen af produktonsfaktorerne, vsse attester eller lcenser, som vrksomhederne 101

102 Offentlge fnanser Begreber (producenterne) ska vare besddelse af for at kunne udfere st erhverv. Drekte skatter omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmaessgt 'Algner den prvate sektors ndkomster og formuer. Drekte skatter omfatter bl.a.: Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.). Oblgatorske gebyrer og boder omfatter betalnger fra husholdnnger forbndelse med de offentlge ydelser, der prmært har tl formal at tjene den poltske bestemte regulerng af samfundet. Betalngerne betragtes som oblgatorske - og dermed skatter - da modydelserne er Okravet og dermed uundgáelge de specelle stuatoner, hvor der er behov for dem. Eksempler pá sádanne betalnger er gebyr for pas, vsum, korekort og retsafgfter. Endvdere ndgár boder o.l. uanset om de betalt af husholdnnger eller vrksomheder. Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordnnger optræder saersklt ford de prncppet er effektvt oremærket tl socale skrngsformál. Endvdere ska bdragene vere oblgatorske, hvlket vl sge at arbejdsgverne eller lonmodtagerne ved lov eller andet offentlgt pábud er forplgtet tl at betale. Ordnngen ska samtdg vare offentlg, hvlket vl sge at admnstratonen kke má foregá prvat reg. De oblgatorske bdrag kan opdeles pá medlemsbdrag og arbejderbdrag. Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger er bdrag, der gver yderen ret tl offentlge skrngsydelser. Frvllgheden betyder, at bdragene folder uden for skatte- og afgftsomrádet. De frvllge ordnnger omfatter bdrag tl frvllg syge-, dagpengeskrng og frvllg bdrag tl ATP, hovedsagelgt fra selvstændgt erhvervsdrvende, der frvllgt har tlsluttet sg ordnngen. Imputerede bdrag tl skrngsordnnger er beregnet bdrag fra tjenestemænd mfl. Dsse bdrag svarer tl den verd for optjent pensons - ret, som er tlregnet deres Ion. Bdraget beregnes prakss som den udbetalte penson for gangværende pensonsordnnger. Andre lobende overforsler kommer fra andre ndenlandske sektorer, EU og udland ovrgt. Overskudsbegreber Formalet med overskudsbegreberne er, at fá ndkatorer for de offentlges fnansers pávrknng pá ndkomst og lkvdtet, og ndkatorer for det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen. Drftsoverskud fremkommer som drftsndtægter alt mnus drftsudgfter alt, hvlket svarer tl det offentlges bruttoopsparng. Bruttoopsparng beregnes som drftsoverskud jf. ovenfor. Bruttoopsparngen vser det offentlges formueforogelse, det der dog kke er fore- er taget fradrag for afskrvnnger pa produktonsapparatet. En negatv opsparng svarer tl et formueforbrug. Drfts- og kaptaloverskud er drfts- og kaptalndtægter alt mnus drfts- og kaptaludgfter alt. Saldoen benævnes ogsá nettofordrngserhvervelsen (se denne), det et over - skud /underskud betyder at den offentlge sektor eger /mndsker sne fnanselle tlgodehavender hos andre sektorer. Drfts- og kaptalunderskuddet er det mal som typsk anvendes nternatonale sammenlgnnger af den offentlge sektor. Fordrngserhvervelser, netto vser ændrnger det offentlges fnanselle stllng overfor omverdenen. En negatv fordrngserhvervelse svarer tl den offentlge gældsætnng (eksklusve kurstab). Drfts -, anlaegs- og udlânsoverskud. Ved fra drfts- og kaptaloverskuddet at fratrække udlán tl prvate samt at korrgere for forskelle opgorelsesmetoden for specelle ndtaegter (hovedsagelg skatter) fas statens drfts -, anlægs- og udlánsoverskud (DAU-overskuddet). Det er typsk DAU- saldoen, der forkuseres pá den okonomskpoltske debat. Der ska gores opmærksom pá, at defntonen of DAU -overskuddet har ændret sg over tden og kke nodvendgvs feger nternatonale standarder. Statens kasseoverskud er opgjort som statens samlede ndbetalnger fratrukket dens samlede udbetalnger. Saldoen har nteresse pengepoltsk og lkvdtetsmæssg sammenhæng. Statens nettokasseoverskud opgores som statens samlede ndbetalnger fratrukket de samlede udbetalnger dog undtaget fradrag og ndlosnng af statsgald. Saldoen har nteresse pengepoltske og lkvdtetsmæssg sammenhang. Nettokasseoverskuddet fremkommer ved fra DAU-overskuddet at fratrække statens udgfter tl oblgatonskob (Den socale Pensonsfond) og tllægge udgfter tl afdrag pá emsonskurstab. Statens bruttokasseoverskud fás ved yderlgere at fratrække afdrag pá statsgælden samt ndlosnng af statsgældsbevser. Et underskud udtrykker et fnaserngsbehov. Fnanserngen kan ske ved ndenlandsk lántag- nng, ved udenlandsk lántagnng eller ved trek pa statens lobende konto Natonalbanken. Kun salget af statspaprer modvrker lkvdtetsvklngen af et underskud. Fnanserngsbehovet er det samme som bruttokasseoverskuddet. Statens geld vser hvor meget staten skylder pa et gvet tdspunkt. Statens nettolánebehov, der er det samme som statens nettofnanserngsbehov, vser hvor mange penge staten alt ska lane en perode, hvs den kke onsker at bruge af tdlgere opsparede mdler. Ved opgorelse af ændrnger statens geld ska der ht. nettofnanserngsbehovet korrgeres for emssonskurstab, valutakursregulerng og statens nettostllng overfor Natonalbanken. Funktonel fordelng Funktonel fordelng belyser formálet med offentlge udgfter dvs. vser hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Samfundsmæssg og socale forhold og Erhvervsokonomsk forhold. Ikke-funktonsfordelte udgfter er sar rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med den offentlge sektors gæld. Overordnede offentlge tjenester Denne hovedgruppe bestár prncppet af aktvteter, der deres natur er offentlge, dvs. at de kke kan udfores af enkeltpersoner eller vrksomheder. Hovedgruppen omfatter bl.a. de lovgvende forsamlnger og overordnede udovende organer, de overordnede penge- og fnanspoltske aktvteter og deres organer, generel offentlg personalepoltk, centralserede salgs- og kobsaktvteter, nternatonalt samkvem samt polt og forsvarsaktvteter. Samfundsmessge og socale forhold Denne hovedgruppe omfatter forskellge personorenterede tjenester, der udbydes tl husholdnngerne og enkeltpersoner. Hovedgruppen omfatter uddannelse, sundhedsvæsenet, socal skrng, forskellge velfærdsmæssge tjenester, bolg og nærmljo samt kulturelle, frítdsmæssge og relgose tjenester. Erhvervsokonomske forhold Denne hovedgruppe dækker over offentlge aktvteter, der hanger sammen med den offentlge sektors kontrol og regulerng af erhvervene. Hovedgruppen omfatter aktvteter som fremme af okonomsk udvklng, pávrknng of regonale balancer samt skabelse of bedre erhvervs- og jobmulgheder. Opgave -/byrdefordelng Formálet med opgave/byrdefordelngen er, at vse hvlke delsektorer der udforer opgaverne, og hvlke delsektorer der betaler for opgavens udforsel. Udgfter opgjort som opgave angver de enkelte delsektorers drfts- og kaptaludgfter over for andre sektorer. Denne storrelse er kke nodvendgvs lg den fnanselle belastnng, ford en del of udgfterne kan blve refunderet. Omvendt blver den págældende refuson en fnansel byrde uden at vare en opgave udadtl en anden del af den offentlge sektor. Opgaveudgften fremkommer som hver af sektorernes samlede drfts- og kaptaludgfter mnus afgvne nterne offentlge overforsler. Hovedopgaverne er produkton af offentlge ydelser og formdlng af ndkomst- og kaptaloverforelser ferst og fremmest tl husholdnngerne. Udgfter opgjort som byrde vser den omtalte fnanselle belastnng of hver sektor og opgores som de samlede drfts- og kaptaludgfter mnus modtagne nterne offentlge overforsler. 102

103 statens Natonalbanken I Statens fnanselle transaktoner Statens drfts-, anlægs- og udlánsoverskud ekskl. nettorenter Nettorenter Mlloner kroner Statens drfts-, anlægs- og udlánsoverskud Den socale Pensonsfonds oblgatonskeb (DSP), netto Statens evrge keb af oblgatoner,netto Genudlán af statslán Afdrag pá udlán Beholdnngsbevægelser og kursregulernger Nettokasseoverskud = + Nettofnanserngsbehov Afdrag pa udenlandsk statsgæld Afdrag pá ndenlandsk statsoblgatonsgæld mv Indlesnng af statsgældsbevser Tlbagebetalng af bundenopsparng Bruttokasseoverskud = Udvklngen geld Mlloner kroner Nettofnanserngsbehov Emssonskurstab, udenl. statslán Valutakursregulerng af udenlandske statslán mv Emssonskurstab, ndenl. statslán /Endrng DSP's beholdnng af statspaprer = /Endrng statsgeld Statens geld Samlet statsgæld, netto pr. 31. Mlloner kroner december Indestáende Den socale pensonsfonds beholdnng of statspaprer Indenlandsk geld alt Udenlandsk geld alt o Andre ndkomstoverforsler Tjenestemandspensoner Sygedagpenge, bernetlskud og bolgskrng mv. Arbejdsleshedsdagpenge, efterlen, kontantydelser og bruttorevalderngsydelser Generelle pensoner Offentlge fnanser ' ó bruttofnanserngsbehov Afvklet ved: Udenlandsk lántagnng, brutto Bunden opsparng vrg ndenlandsk lántagnng, brutto Trek pá Natonalbanken Fnanserng alt ' ' procent of BFI s Statens nettorenteudgft DAU-overskud ekskl. renter DAU-overskud Relatv fordelng af ndkomstoverforsler tl husholdnnger Statens drfts-, anlægs- og udlánsoverskud (DAU) samt renteudgfter forhold tl landets bruttofaktorndkomst (BFI) 103

104 Offentlge fnanser Realokonomsk fordelng Den samlede offentlge sektor ' 1994' 1995* 1986 Drfts- og kaptaludgfter alt ,0 100,0... Drftsudgfter ,3 95,5 Konsum alt ,6 40,3 Lennnger og arbejdsgverbdrag ,6 28,7 Forbrug of fast realkaptal ,5 1, Forbrug of rá- og hjælpestoffer mv ,7 15, Salg of varer og tjenester ,1 5,4 Labende overforsler alt ,6 55,3 Renter mv ,7 10,7 Subsder ,4 6,0 Tl offentlge vrksomheder ,1 1,3 Tl prvate vrksomheder ,3 4,7 Andre lebende overforsler ,5 38,6 Tl husholdnnger ,6 34,5 Tl prvate nsttutoner ,2 0,4 Tl Grenland og Færeerne ,6 0,6 Tl EF's nsttutoner ,7 1,6 Tl udland ovrgt ,5 1, Kaptaludgfter ,7 4,5 Kaptalakkumulaton alt ,9 3,0 Faste bruttonvesternger ,7 3,2 Nynvesternger ,8 3,2 Keb of bygnnger, netto ,1 0,0 Lagerforegelse ,2 +0,1 Keb of jord og rettgheder, netto ,6 +0,2 Kaptaloverforsler alt ,9 1,5 Tl ndland ,7 1,4 Tl udland ,2 0,2 Drfts- og kaptalndtægter alt ,0 100,0 Drftsndtgter ,4 97,7 Bruttorestndkomst ,4 1,7 Overskud af offentlge vrksomheder mv ,9 0,4... Lebende overforsler alt ,2 95,6 Formuendtægter alt ,4 6,1 Renter, udbytter mv ,2 5,9 Indtægter af jord og rettgheder mv ,2 0,1 Skatter og afgfter alt ,1 84,9 Indrekte skatter ,0 29,7 Drekte skatter ,3 52,3 Oblgatorske gebyrer og beder ,2 0,2 Oblgatorske bdrag tl socale skrngsordn ,6 2,6 Frvllge bdrag tl socale skrngsordnnger ,1 0,1 Imputerede bdrag tl socale skrngsordnnger ,6 1,8 Andre lebende overfersler alt ,0 2,8 Fra andre ndenlandske sektorer ,7 0,9 Fra EF's nsttutoner ,3 1,9 Fra udland evrgt ,0 0,0 Kaptalndtægter ,6 2,3 Kaptalskatter ,4 0,4 Andre kaptaloverfersler ,2 1,9 Drftsoverskud = bruttoopsparng Fordelt pà: Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Drfts- og kaptaloverskud = fordrngserhvervelse, netto Fordelt pá: Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Anm. Vedrerende de forskellge poster, se Begreber Offentlge fnanser Mlloner kroner 1995' 104

105 I evrgt Funktonelfordelng Den samlede offentlge sektors udgfter Mlloner kroner Offentlge fnanser ' 1994' 1995' 1986 I alt ,0 100,0 Funktonsfordelte udgfter alt ,3 89,3 Overordnede offentlge tjenester ,3 11,8 I Generelle offentlge tjenester ,8 7,2 Generel admnstraton ,2 2,8 Forholdet tl udlandet ,2 4,1 evrgt ,4 0,3 Forsvar mv ,5 2,9 Offentlg orden og skkerhed ,0 1,7 Samfundsmæssge og socale forhold ,2 68,1 I Undervsnng ,7 11,7 Folkeskole og lgnende ,6 4,9 Ungdomsuddannelsesnveau ,4 2,4 Hejere og vderegáende uddannelse ,2 2,5 Voksen- og efteruddannelse ,2 1,5 Tjenester knyttet tl uddannelse ,1 0,1 Admnstraton ,2 0,3 evrgt ,0 0,0 I evrgt ,1 0,0 Sundhedsvæsen ,2 8,4 Hosptaler mv ,9 6,3 Indvduel sundhedstjeneste ,2 1,9 Admnstraton ,1 0, I evrgt ,0 0,0 Socal tryghed og velfærd ,6 43,9 Skrngsydelser ,1 32,6 Velfærdsforanstaltnnger ,1 9,8 Admnstraton ,3 1, Bolgforhold mv ,2 1,6 Bolgforhold ,9 1,1 Samfundsplanlægnng ,0 0,1 Santre tjenester ,4 0,4 I ovrgt ,0 0,0 I Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester ,5 2,5 Relgose tjenester ,7 0,6 Rekreatve tjenester ,8 0,8 Kulturelle tjenester ,0 1,1 evrgt ,0 0,0 Erhvervsokonomske forhold ,8 9,4 Energforsynng ,3 0,6 Landbrug, skovbrug og fsker mv ,8 2,2 Rfstofudvndng, ndustr samt bygge- og anlæg ,6 0,3 Samfærdsel og kommunkaton ,5 3,1 Veje og transport ,5 1,6 Vandveje og havne ,1 0,1 Kollektv transport ,7 1, ,0 0, Handel og servce samt generel erhvervsudvklng ,7 3,2 Generel erhvervsudvklng ,4 2,9 Handel og servce mv ,2 0,4 evrgt ,0 0,0... Ikke-funktonsfordelte udgfter ,7 10,7-1995* 105

106 1. Offentlge fnanser Funktonel fordelng De enkelte delsektorers udgfter 1986 Opgave Byrde Mlloner kroner 1987 Opgave Byrde 1988 Opgave Byrde 1989 Opgave Byrde 1990 Opgave Samlede offentlge sektor alt Den statslge sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv... _ Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvndng, ndustr samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke -funktonsfordelte udgfter De socale kasser og fonde alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Byrde Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfaerd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvndng, ndustr samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke- funktonsfordelte udgfter Den amtskommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv. - - Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen._..._ Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvndng, ndustr samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke -funktonsfordelte udgfter Den kommunale sektor alt Generelle offentlge tjenester Forsvar mv Offentlg orden og skkerhed Undervsnng Sundhedsvæsen Socal tryghed og velfærd Bolgforhold mv Relgose, rekreatve og kulturelle tjenester Energforsynng Landbrug, skovbrug og fsker mv Rástofudvndng, ndustr samt bygge- og anlæg Samfærdsel og kommunkaton Handel og servce samt generel erhvervsudvklng Ikke -funktonsfordelte udgfter

107 Opgave 1991 Byrde 1992 Opgave Byrde 1993* Opgave Byrde 1994' Opgave Byrde Offentlge fnanser 1995* Opgave Byrde 1986 Opgave Byrde 1995' Opgave Byrde ,0 100,0 100,0 100, ,7 69,4 39,0 67, ,7 5,7 5,4 5, ,5 3,5 2,9 2, ,8 1,8 1,5 1, ,6 5,2 5,4 5, ,6 0,6 0,2 0, ,7 25,4 5,1 27, ,8 0,8 1,1 1, ,0 1,1 1,0 1, ,2 0,2 0,4 0, ,8 2,8 2,2 2, ,4 0,4 0,3 0, ,0 2,0 1,6 1, ,8 1,3 1,8 2, ,0 18,8 10,2 15, ,9 2,6 8,5 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, ,5 1,7 8,2 2,2-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 _ 36 _ ,1 0,1 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0, ,2 0,2 0,3 0, ,0 0,5 0,0 0, ,0 7,3 11,5 8, ,2 0,2 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, ,5 1,2 1,1 1, ,6 6,7 7,6 6, ,7 1,0 1,6 1, ,1 0,1 0,1 0, ,1 0,1 0,1 0, ,0 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0, ,0 0,0 0,0 0, ,6 0,6 0,5 0, ,2 0,1 0,2 _ _ ,1 4-2,8 0,1 0,2-2, _ ,3 20,8 41,0 21, ,9 1,9 1,6 1, ,0 0,0 0,0 0, ,2 0,2 0,1 0, ,6 5,3 5,1 5, ,0 1,9 0,6 1, ,7 8,4 29,0 12, ,3 0,3 0,5 0, ,4 1,3 1,4 1, ,1 0,1 0,2 0, ,0 0,0 0,0 0, ,1 0,1 0,1 0, ,9 0,9 1,0 1, ,4 1,1 1,0 0, ,7 + 0,8 0, ,4 107

108 Offentlge fnanser Samlede ndkomstoverforsler tl husholdnngerne Mlloner kroner Overfersler aft Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Socale overfersler Tjenestemandspensoner Generelle pensoner Folkepenson Fertdspenson Personlge tllæg... Specelle pensoner, ATP mv Efterlen Arbejdsleshedsdagpenge Bruttorevalderngsydelse Kontantydelser flg. bstandsloven Syge- og barselsdagpenge mv Bernetlskud, ungdomsydelser mv Bernefamleydelse Bolgskrng og bolgydelse vrge socale overforsler Andre overfersler Uddannelsesstette Indekstllægl vrge overfersler ' 1994* 1995' ' ,0 100, ,1 17, ,2 22, ,7 60, ,2 94, ,4 5, ,3 38, ,0 24, ,3 12, , ,7 1, ,1 7, ,2 14, , ,5 7, ,6 5, ,8 4, ,4 4, ,2 3, ,0 1, ,8 6, ,4 2, ,5 0, ,9 2,8 I Statslge ydelser tl de sàkaldte ndekskontrakter, som husholdnnger kunne oprette fra 1957 tl Mllarder kr I a Opgavefordelng Den samlede kommunale sektor De socale kasser og fonde Den statslge sektor 0 u Den statslge sektor De socale kasser og fonde Den samlede kommunale sektor Byrdefordelng 700 Den samlede offentlge sektors udgfter opgjort som opgave-/byrdefordelng 108

109 Begreber markedsprser. procent Skatter og afgfter Fordelt efter art: Mlloner kroner Indkomstskatter Personlge ndkomstskatter Statslg ndkomstskat Amtskommunal ndkomstskat Kommunal ndkomstskat Andre ordnare skatter Sarlg ndkomstskat Bdrag tl arbejdsmarkedsfonde... 0vrge personlge ndkomstskatter Selskabsskat mv Realrenteafgft Frgerelses- og afstáelsesafgft Bader og oblgatorske gebyrer Arbejdsmarkedsbdrag og kontngenter alt Bdrag tl socale ordnnger alt Andre arbejdsmarkedsbdrag alt Skat of formue, ejend. og besddelse Formueskat Afgft of ary og gave Vægtafgfter Ejendomsskatter Afgfter af varer og tjenester Moms Arbejdsmarkedsbdrag (AMBI) Lensumsafgft 354 Told og mportafgfter mv Afgfter af specelle varer Regstrerngsafgft of motorkaretejer Benznafgft Andre energafgfter Tobaksafgfter Afgfter of ßl, vn og sprtus Andre afgfter of specelle varer Afgfter af specelle transaktoner Stempelafgfter Andre afgfter af specelle transaktoner Afgfter af specelle tjenester Omstnngsafgft of spl ved væddeleb og tppng Afgft of motorkeretejs- og lystfartojsforskrng Andre afgfter af specelle tjenester Dverse afgfter af varer og tjenester... _ 33 _ Andre produktonsskatter Fordelt pá natonalregnskabsgrupper: I alt Indrekte skatter Vareskatter Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter Drekte skatter Kaptalskatter Bader og oblgatorske gebyrer Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Anm. Vedrerende perodserngen of skatterne og afgfterne samt den mere generelle defnton of de anvendte grupper se Skatter og afgfter Begreber Offentlge fnanser. Offentlge fnanser * 1994* 1995' ' I alt ,0 100, ,7 60, ,1 54, ,0 17, ,1 8, ,2 19, ,8 0, ,6 0, , ,5 1, ,8 4, ,7 2, ,0 0, ,3 0, ,6 3, ,8 3, ,8 0, ,8 3, ,5 0, ,5 0, ,1 0, ,9 2, ,3 31, ,0 19, , ,6 0, ,9 10, ,7 3, ,5 1, ,2 2, ,2 1, ,0 0, ,4 1, ,4 0, ,3 0, ,1 0, ,3 0, ,1 0, ,2 0, ,1 0, ,0 0, ,4 0, ,0 100, ,4 34, ,3 31, ,1 3, ,1 61, ,5 0, ,3 0, ,8 3,1 Skattetrykket Fordelng pá natonalregnskabsgrupper Skatter og afgfter alt... Indrekte skatter... Drekte skatter... Kaptalskatter... Bader og oblgatorske gebyrer... Oblgatorske bdrag tl socale ordnnger Korrgeret skattetryk Modfceret skattetryk ,0 50,9 51,6 51,6 50,8 18,3 19,7 19,4 19,1 18,3 28,5 29,3 29,8 30,8 30,7 0,2 0,2 0,3 0,3 0,3 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 1,8 1,5 2,0 1,3 1,4 51,7 53,5 54,2 54,2 53,4 27,5 31,2 31,4 30,3 28, * 1994' 1995' 48,8 49,0 49,3 50,5 51,7 51,7 17,7 17,4 17,3 17,5 18,1 18,0 29,2 29,6 30,0 30,9 31,5 31,7 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 0,1 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,6 51,4 51,5 51,6 52,6 54,2 53,6 27,0 26,0 26,5 26,1 25,7 25,8 Anm. Se skatter og afgfter t Skatter og afgfter procent af BNP Offentlge fnanser. 2 Det korrgerede skattertryk er skatter og afgfter af 3 Det modfcerede skattetryk vser den andel af samfundets den dsponble BNI markedsprser. dsponble bruttondkomst, den offentlge sektor dsponerer over. 109

110 I I tabelafsnttet Natonalregnskab Begreber Grundlag og afgrænsnng Natonalregnskabet tlstræber at gve et helhedsbllede of den samfundsokonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resultat of en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl efterspargsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng. Da næsten alle aktvteter har et okonomsk element, ma en statstsk belysnng of den samfundsokonomske aktvtet nodvendgvs suppleres med en nærmere afgrænsnng of de aktvteter, der ska belyses. De varer og tjenester, der ndgar natonalregnskabet, afgrænses ferst og fremmest ved, at de ska vare produceret med markedsmæssgt salg for oje, dvs. et salg, hvor hensgten normalt er at opna en fortjeneste. Dette prncp er begrundet med, at omsætnng of varer og tjenester va et marked sker tl markedsprser, der kan opfattes som en objektv værdansættelse of de omsatte varer og tjenester. Pa enkelte omrader fravges prncppet om, at kun observerbar markedsmæssg okonomsk aktvtet ska medtages. Fx ndgár ogsá land - mænds forbrug of egne produkter og værden of ejerbolg ved bolgbenyttelse. Dsse ydelser værdansættes pá grundlag of markedsprser for samme vare eller tjenestetype eller et nærlggende alternatv. Endvdere er en række kke -markedsmæssge aktvteter med natonalregnskabet. Det gælder prmært produktonen of offentlge tjenesteydelser. Værden heraf opgores som omkostnngerne ved at producere tjenesteydelsen. Geografsk dækker natonalregnskabet det egentlge Danmark, det Færoerne og Gronland behandles som udland. Natonalregnskabet udarbejdes overensstemmese med nternatonale defntoner, prmært FN's 'A System of Natonal Accounts' (SNA) og EU's 'Det europæske natonalregnskabssystem' (ENS). Erhvervsgrupperngen Talger Danmarks Statstks Erhvervsgrupperng (DSE 77), der er baseret pá FN's 'Internatonal Standard Industral Classfcaton of all Economc Actvtes' (ISIC 1968). de folgende afsnt gves en nærmere beskrvelse of natonalregnskabets formelle opbygnng samt en række analysemulgheder. Afsnttet Oversgt, er en summarsk gennemgang of de dele of natonalregnskabet, der prakss anvendes mest. Værdbegreber Værden af den ovenfor nævnte markedsmæssge og kke-markedsmæssge aktvtet er produktonsvrden. Produktonsværden fratrukket forbrug af ra- og hjælpestoffer er værdtlvæksten. Den kan værdansættes ved hjælp af tre prsbegreber: Markedsprser er de prser, som produktonsværdens varer og tjenester rent faktsk omsættes tl, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Bassprser fremkommer ved at trække de varetlknyttede ndrekte skatter, fx moms og punktafgfter, fra markedsprsen. Faktorprser er bassprser fratrukket de kke varetlknyttede ndrekte skatter, fx vægtafgfter og ejendomsskatter. Værden af de enkelte varer og tjenester kan kke opgores faktorprser. Dermod bruges prsbegrebet ved opgarelsen af de enkelte erhvervs produktonsværd og værdtlvækst. Et erhvervs værdtlvækst faktorprser, faktorndkomsten, er den ndkomst, der anvendes tl aflonnng af erhvervets produktonsfaktorer. De akonomske transaktoner, der omfatter regulære vare- og tjenestestromme, opgores bade arets prser (= lebende prser) og faste prser (pt prser). Værder faste prser anvendes tl belysnng af den mængdemæssge udvklng. Brutto- og nettobegreber Betegnelsen netto anvendes to betydnnger natonalregnskabet. En nettostorrelse er enten forskellen mellem to bruttostorrelser, fx bruttondtægter og bruttoudgfter, altsa nettondtægter, eller en bruttostorrelse fratrukket afskrvnnger (=forbrug af fast realkaptal). Afskrvnngerne er et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lobet af en perode. Afskrvnngerne natonalregnskabet má kke forveksles med de skattemæssge afskrvnnger, det skattelovgvnngen Abner mulghed for tdsmæssgt at fremskynde afskrvnngerne. Oversgt (s. 112) Forsynngsbalancen gver et summarsk bllede of de vgtgste realokonomske storrelser, der kan udledes fra natonalregnskabets system of Hovedkont (jf. nedenfor). Forsynngsbalancen vser værden of de varer og tjenester, som gar tl endelg anvendelse samt deres fordelng pá eftersporgselskomponenter, dvs. den ndenlandske endelge anvendelse: kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport of varer og tjenester tl udlandet. Denne anvendelse of varer og tjenester er alene mulg, ford der har været en tlsvarende tlgang, som enten kan stamme fra den værdtlvækst, der skabes ndenlandsk (brutto - natonalproduktet, BNP) eller va tlgang fra udlandet (mport). er udvklngen vst prser for hermed at belyse den mængdemæssge, dvs. den reale, vækst de enkelte storrelser. Den reale vækst er endvdere angvet ved præsentatonen of stgnngsprocenter. Særlg nteresse knytter sg tl den reale vækst BNP, ford den daglg tale forbndes med begrebet okonomsk vækst. Et mere velegnet vækstmâl er mdlertd væksten bruttofaktorndkomsten, BFI, dvs. væksten bruttonatonalproduktet fratrukket ndrekte skatter, netto, ford den vser den okonomske vækst uafhængg of ndrekte skatter og subsder. Udvklngen forsynngsbalancens hovedtal er ogsá llustreret grafsk ved hjælp of ndekstal med udgangsaret 1980 lg 100. Et lands velstandsudvklng bestemmes hoj grad of udvklngen produktvteten, dvs. den reale værdtlvækst pr. enhed of ndsat produktonsfaktor. Det mest enkle mal for produktvteten er arbejdskraftproduktvteten, malt ved den reale vardtlvakst (bruttofaktorndkomst, BFI, prser) forhold tl antallet of beskæftgede. Selve resultatet of denne dvson er unteressant, da det vl afhænge of det bassár, der anvendes ved fastprsberegnngen. Dermod er udvklngen produktvtetsmâlet nteressant, og derfor er væksten produktvteten angvet ved den Adge procentvse stgnng. Væksten produktvteten er kun anfort for en række udvalgte erhvervsgrupper, og kke for okonomen under eet. Det skyldes, at bruttofaktorndkomsten faste prser for den offentlge sektor beregnes fra omkostnngssden og dermed hovedsagelg bestar of lonomkostnnger. Udvklngen her er derfor blot et andet udtryk for beskæftgelsesudvklngen, som sat forhold tl udvklngen antal ansatte kke sger noget om produktvtetsudvklngen den offentlge sektor. En række of natonalregnskabets storrelser vrdansttes bade Arets prser og faste prser. Forholdet mellem værdansættelsen arets prser og faste prser gver de sákaldte mplctte prsndeks. Beregnngen of mplctte prsndeks sker for at fa et mal for prsudvklngen for en gruppe of varer og tjenester. Fx beregnes det mplctte prsndeks for de varer og tjenester, der ndgar det prvate konsum. Det er det prsndeks, der almndelgvs anvendes som udtryk for nflatonen. Prsudvklngen for de varer og tjenester, der er resultatet of den samlede samfundsokonomske aktvtet, llustreres ved den Adge procentvse stgnng det mplctte prsndeks for BNP eller BFI. Den funktonelle ndkomstfordelng vser fordelngen of den samlede værdtlvækst ( faktorprser, BFI) pa produktonsfaktorer. Lenkvoten angver den andel of BFI, der tlfalder lonmodtagerne form of drekte lonudbetalng og en række ndrekte personaleomkostnnger (arbejdsgverbdrag mv.). Resten of BFI tlfalder de ovrge produktonsfaktorer tl dæknng of forbrug af fast realkaptal og som nettorestndkomst. Udvklngen den funktonelle ndkomstfordelng for okonomen under eet pavrkes bade of for - skydnnger fordelngen nden for de enkelte erhvery og of forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng forhold tl den samlede bruttofaktorndkomst. Forskydnnger erhvervenes ndbyrdes betydnng kan neutralseres ved hjælp of en standardberegnng. En sedan standardberegnng er foretaget for lonkvotens vedkommende. Den standardberegnede lonkvote vser for de enkelte Ar, hvor stor lankvoten vlle have været, hvs erhvervenes ndbyrdes betydnng havde været uændret og alene lonkvoterne de enkelte erhvery var ændret sden bassaret for standardberegnngen (her 1980). Hvs den standardberegnede lonkvote fx er starre end den faktske lonkvote, er det udtryk for, at erhvery med forholdsvs lay lonkvote har fáet en starre relatv betydnng, dvs. en starre andel of den samlede bruttofaktorndkomst. Hovedkont (s. 114) Nedenfor gennemgas kontosystemets logske opbygnng, og der ses for forstáelsens skyld bort fra forskellen mellem Brutto- og nettobegreber samt forskelle Værdbegreber. Konto for varer og tjenester vser værden af den samlede tlgang af varer og tjenester, dvs. pro - duktonsværd og mport. Tlgangen modsvares pr. defnton af den samlede anvendelse, som opdeles hovedgrupperne endelg ndenlandsk anvendelse, eksport samt ra- og hjælpestoffer. Produktonskontoen vser natonalproduktet dvs. den værdtlvkst, som er skabt ved hjælp af ndenlandske produktonsfaktorer. Natonalpro - duktet fas ved at trække ra- og hjælpestoffer fra produktonsværden. Konto for ndkomstdannelse vser den funktonelle ndkomstfordelng, dvs. hvorledes værdtlvæksten som ndkomst tlfalder produktonsfaktorerne form af Ion mv. eller restndkomst. Faktorndkomsterne er kke umddelbart dsponble tl endelg anvendelse. Fx ejer udlandet en del 110

111 I Begreber Natonalregnskab af produktonsmdlerne og de fnanselle fordrnger, og har derfor krav pá de heraf skabte ndkomster. Konto for ndkomstfordelng vser alle de omfordelende transaktoner, der foregár mellem Danmark og udlandet. Saldoen pá kontoen er dsponbel natonalndkomst. Konto for ndkomstanvendelse vser anvendelsen af den dsponble natonalndkomst tl konsum og opsparng. Forskellen mellem konsum og opsparng er forbrugstdspunktet, det den anvendelse, der sker samme perode som ndkomstskabelsen, er konsum. Kaptalkontoen vser, hvorledes opsparngen er anvendt tl nvesternger, nvesterngstlskud tl udlandet eller som fordrngserhvervelse, netto. Sdstnævnte er kontoens saldo, der ofte betegnes som 'den fnanselle opsparng'. Negatv fordrngserhvervelse, netto, er udtryk for, at den dsponble natonalndkomst kke har været tlstrækkelg tl at dække perodens konsum og nvesterngsaktvtet. Da enhver okonomsk transakton altd er fnanseret, er en negatv fordrngserhvervelse, netto, ensbetydende med udenlandsk fnanserng, dvs. lántagnng udlandet. Konto for udlandet afrunder natonalregnskabets kontosystem, det alle transaktoner pá de avrge kont, der er relateret tl udlandet, modposteres pá denne konto. Saldoen er dentsk med saldoen pá kaptalkontoen. Den svarer tl saldoen pá betalngsbalancens lobende poster, nár der tages hensyn tl, at natonalregnskabet behandler Froerne og Gronland som udland. Insttutonelle sektorer (s. 116) Den detaljerede opdelng af okonomen, der sker natonalregnskabet, tjener tl at vse den funktonelle og den nsttutonelle fordelng. Den funktonelle opdelng gver en okonomskteknsk beskrvelse af okonomen, det den vser hvlke okonomske enheder, der producerer bestemte varer og tjenesteydelser og pá hvlken made. De ekonomske enheder, dvs. prmært vrksomhederne, er henfert tl erhvervsgrupper. En række hovedsterrelser fra den funktonelle opdelng gennemgás afsnttet Erhvervstabeller. Den nsttutonelle opdelng sgter pá at belyse den ekonomske adfærd, hvorfor det er de beslutnngsdygtge enheder, typsk frmaer, der er udgangspunktet for placerngen sektorer. det danske natonalregnskab er okonomen delt op 3 hovedsektorer: Udland, Offentlg sektor og prvat sektor, hvor den prvate sektor yderlgere er opdelt 4 undersektorer: Husholdnngssektor, Ikke-fnanselle selskabssektor, Fnanselle nsttutoner samt Forskrngsselskaber og pensonskasser. I tabellerne er den offentlge og den prvate sektor medtaget. For alle okonomens sektorer opstlles kont, som vser sektorens produkton og transaktoner med de evrge ndenlandske sektorer og udlandet, jf. prncpperne beskrevet afsnttet om Hovedkont, dog udelades konto for varer og tjenester samt konto for udlandet. En nsttutonel opspltnng af okonomen medferer, at der pá de enkelte kont optræder en række særlge begreber, som kke fndes pá hovedkontene for hele okonomen under eet, det de ndbyrdes transaktoner mellem sektorerne ophæver hnanden ved den summaton, der sker, nár kontene konsolderes. Det drejer sg prmært om de omfordelende transaktoner pá kont for ndkomstfordelng. Eksempelvs udlgnes de drekte skatter ved konsolderng of kontene for offentlg og prvat sektor, da den offentlge sektors drekte skattendtgter nedvendgvs má modsvares of tlsvarende drekte skatteudgfter for den prvate sektor. Erhvervstabeller (s. 118) Erhvervstabellerne gver en funktonel beskrvelse of okonomen fordelt pá 27 erhvervsgrupper. For hver erhvervsgruppe præsenteres folgende hovedsterrelser: Produktonsværden er værden of erhvervenes samlede markedsmssge og kke-markedsmæssge ekonomske aktvtet. Bruttofaktorndkomsten, BFI, árets prser er den ndkomst, der tlfalder produktonsfaktorerne som aflonnng for den værdtlvækst, som erhvervet selv har skabt va produktonsprocessen. Bruttofaktorndkomsten prser er et udtryk for erhvervenes skabelse af værdtlvækst, nár der ses bort fra prsstgnnger sden Udvklngen tallene tolkes som den mængdemæssge vækst - altsá et mal for okonomsk vækst. Imputerede fnanselle tjenester er forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter, dvs. rentemargnalen. Den fratrækkes under eet summen of den erhvervsfordelte BFI. Formálet hermed er at kunne medregne rentemargnalen de fnanselle vrksomheders produktonsværd uden samtdg at være nedt tl at foretage en skensmæssg fordelng af belebet pá rá- og hjælpestoffer de enkelte erhverv. Lennnger og arbejdsgverbdrag omfatter enhver form for udbetalt Ion, lonmodtageres og arbejdsgveres bdrag tl socale ordnnger samt værden of naturaleydelser, der udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Bruttorestndkomst er dfferencen mellem BFI og lennnger og arbejdsgverbdrag. Det er den ndkomst, der er tl aflannng of selvstændges arbejde, kaptalapparatet samt afskrvnnger pá kaptalapparat. Afskrvnnger pá kaptalapparatet kaldes ogsá forbrug of fast realkaptal. I erhvervet offentlge tjenester er bruttorestndkomsten lg med afskrvnngerne, og nettorestndkomsten der - for lg nul, det produktonsværden jo males fra omkostnngssden. Antal beskæftgede beregnes som antal beskæftgede vejet med længden of beskæftgelsesperoden. Det er saledes et gennemsntsmál, hvor der dog kke er taget hensyn tl, at nogle of de beskæftgede er deltdsbeskæftgede og at andre har merarbejde. Beskæftgelsesmálet kan derfor kke uden vdere tolkes som et mængdemál for den ydede arbejdsndsats. Lenmodtagere omfatter stllngskategorerne funktonærer samt faglærte og ufaglærte arbejdere. Antallet beregnes efter samme prncpper som den samlede beskæftgelse. Forskellen mellem antal beskæftgede alt og lenmodtagerne er de selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Prvat konsum Det prvate konsum bestár næsten udelukkende of husholdnngernes udgfter tl keb of varer og tjenesteydelser tl drekte forbrug. Det prvate konsum opdeles folgende kategorer: Husholdnngernes konsum pá dansk omráde, der er vst opdelt 10 forbrugsgrupper (fadevarer, beklædnng etc.) Turstndtægter, dvs. udenlandske tursters forbrug Danmark. Turstudgfter, dvs. danske tursters forbrug udlandet. Summen af husholdnngernes konsum pá dansk omráde og deres konsum udlandet (turstudgfterne) fratrukket turstndtgterne er husholdnngernes konsum alt. Prvate forennger, organsatoner mv., fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Investernger Investerngerne omfatter bade faste nvesternger og lagerforegelser. Faste nvesternger er udgfter tl varge goder tl kke- mltære formal. Varge goder er goder, der erhverves med henblk pá benyttelse produktonsprocessen mere end et ár, fx udgfter tl anskaffelse af maskner og nventar og tl opforelse af bygnnger. De faste nvesternger opgores bade brutto og netto. Forskellen er, som tdlgere nævnt, forbrug af fast realkaptal. Lagerforegelser er værden af den mængdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger fx forogelsen af ra- og færdgvarelagre ndustren, og engros- og detalhandel. 111

112 I procent markedsprser markedsprser markedsprser procent Natonalregnskab Forsynngsbalance ' 1994' 1995' 1980-prser mlloner kroner Bruttonatonalprodukt (BNP) Import af varer og tjenester Tlgang alt = anvendelse alt Eksport af varer og tjenester Indenlandsk endelg anvendelse alt Prvat konsum Kollektvt konsum Faste bruttonvesternger Lagerforegelser Arlg realvækst procent Bruttonatonalprodukt... 4,3 3,6 0,3 1,2 0,6 1,4 1,3 0,2 1,5 4,4 2,8 + Import af varer og tjenester 8,1 6,8 + 2,0 1,5 4,5 1,2 4,1 0,8 + 3,9 12,3 8, Tlgang alt 5,3 4,5 + 0,3 1,3 1,6 1,4 2,1 0,4 0,0 6,5 4,3 + Eksport af varer og tjenester 5,0 0,0 5,1 7,8 4,2 6,9 7,7 1,4 + 1,6 7,9 3,7 Indenlandsk endelg anvendelse alt... 5,4 6,1 + 2,2 + 1,2 0,6 + 1,0 + 0,4 + 0,1 0,8 5,8 4,6 Prvat konsum ,0 5,7 + 1,5 + 1,0 + 0,4 0,0 1,2 1,9 2,4 6,6 2,3 Kollektvt konsum ,5 0,5 2,5 0,9 + 0,6 + 0,4 + 0,2 0,4 3,0 1,4 0,8 Faste bruttonvesternger ,6 17,1-3,8 + 6,7 1,0 + 1,8 + 5,7 + 4,2 + 4,7 3,0 10,2 I mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten (BFI) prser... Arlg stgnng (vækstrate) 3,8 3,5 1,3 2,2 1,0 1,9 1,2 0,0 1,3 3,2 2,9 Produktvtetsudvklngen udvalgte erhverv (BFI 1980-prser pr. beskftget) Arlg stgnng procent Landbrug mv ,2 + 0,4-1,2 15,7 13,1 6,0 2,1 + 8,7 16,1 9,7 6,8 Fremstllngsvrksomhed... _ 2,4 _ 3,4-2,8 3,9 2,3 + 1,1 2,3 2,5 5,4 1,6 _ 0,2 Markedsmssge tjenester ,4 2,1-0,1 1,2 1,8 5,0 0,9 0,1 1,9 4,5-0,8 Prsndeks Arlg stgnng Bruttonatonalprodukt (BNP)... 4,3 4,6 4,7 3,4 4,2 2,7 2,2 3,2 0,7 1,7 1,7 Bruttofaktorndkomst (BFI)... 4,1 3,1 4,1 3,2 4,9 3,0 2,6 4,2 0,7 1,8 1,6 Prvat konsum 4,3 2,9 4,6 4,0 4,3 2,7 2,5 2,0 0,3 1,7 2,1... Den funktonelle ndkomstfordelng of BFI Forbrug of fast realkaptal ,0 17,0 17,6 17,8 17,9 17,9 18,1 18,2 18,4 17,8 17,3 Nettorestndkomst ,4 18,9 16,0 16,3 17,6 18,1 18,3 18,9 19,6 21,3 21,1 Lennnger (lonkvote) ,6 64,1 66,4 65,9 64,5 64,0 63,6 62,9 62,0 60,9 61,6 Standardberegnet lenkvote 65,2 65,4 66,7 66,0 65,6 65,5 66,4 68,2 67,5 64,4 64,9 Indeks 1980 = 100 Tlgang Indeks 1980 = 100 Anvendelse Eksport Import BNP Prvat konsum Faste bruttonvesternger Kollektvt konsum Forsynngsbalancen prser 112

113 alt Natonalregnskab ' 1994' 1995' Centrale storrelser natonalregnskabet Arets prser mlloner kroner Bruttofaktorndkomsten (BFI) afgfter subsder Bruttonatonalproduktet (BNP) lennnger, renter og udbytter tl udlandet, netto Bruttonatonalndkomsten (BNP forbrug of fast realkaptal Nettonatonalndkomsten (NNI) Import rt Tlgang alt = anvendelse alt Prvat konsum 520 Bruttonatonal 971 Indenlandsk endelg anvendelse 931 Investernger 167 t Kollektvt konsum 243 Forsynngsbalancen 1995 Mllarder kr. I _ ' Prvat sektor Bruttoopsparng Bruttonvesternger Husholdnngssektor Offentlg sektor Overskud pl lobende poster Bruttoopsparng Bruttonvesternger og bruttoopsparng. Andel af dsponbel BNI 113

114 bassprser bassprser bassprser mllarder mllarder Natonalregnskab Konto for varer og tjenester ' 1994' 1995' Arets prser mllarder kroner Produktonsværd bassprser , , , , , , , , , ,1 1526,9 + Import af varer ,3 184,4 173,7 175,8 195,7 196,3 208,6 204,7 191,1 217,0 235,3 + Import af tjenester ,2 32,2 33,6 39,1 43,2 44,1 46,9 46,5 47,5 52,1 59,6 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto 96,7 112,3 113,1 117,2 118,2 118,6 120,5 123,5 124,2 140,6 149, Tlgang af varer og tjenester alt 1 350,3 1410,4 1446, , ,4 1640,6 1698, , ,0 1865,8 1971,3 + Rá- og hjælpestoffer 511, ,8 554,7 591,2 601,1 614,9 628,4 638,5 668,1 705,6. Endelg anvendelse af varer og tjenester 838,6 883,1 907,1 946,9 1006,2 1039,6 1083, , , ,7 1265,7 + Eksport af varer ,1 171,7 175,1 186,3 208,5 221,4 235,2 244,0 235,9 260,7 267,9 + Eksport af tjenester... 45,5 41,8 45,0 52,6 56,4 62,2 70,8 65,4 64,0 64,1 67,2 Indenlandsk endelg anvendelse ,0 669,5 687,1 708,0 741,3 756,0 777,4 797,8 813,6 872,9 930,6 Prvat konsum ,2 366,7 377,9 388,8 403,9 415,0 430,2 447,1 458,8 497,8 520,0 Kollektvt konsum 155,5 159,4 176,2 188,5 196,5 202,5 211,2 219,1 230,3 237,2 243,4 Faste bruttonvesternger ,2 138,4 138,0 132,2 139,0 139,4 136,7 133,8 131,4 137,8 154,9 Lagerforegelser... 5,1 5,0 + 5,1 + 1,5 1,9 + 0,9 + 0,7 + 2,2 + 6,9 0,1 12, prser kroner Produktonsværd ,9 740,7 749,7 756,8 760,1 769,9 778,1 780,1 795,4 820,3 850,4 + Import af varer ,4 137,2 132,8 132,7 139,9 140,5 147,6 149,3 142,0 159,5 168,9 + Import af tjenester ,9 22,3 23,5 25,9 25,8 27,1 27,0 26,6 27,0 30,4 36,6 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto..._.. 67,9 70,7 66,8 63,9 62,9 62,2 63,4 64,4 66,1 73,7 75,3 Tlgang af varer og tjenester alt ,2 970,9 972,7 979,4 988,6 999,8 1016,1 1020,4 1030,5 1083,9 1131,2 + Rá- og hjælpestoffer ,9 370,0 373,7 372,8 372,5 375,2 378,5 380,4 390,5 402,4 420,4 Endelg anvendelse af varer og tjenester 575,3 600,9 599,0 606,5 616,2 624,5 637,6 640,0 640,0 681,5 710,7 + Eksport af varer ,7 125,0 129,2 137,2 144,4 151,1 161,9 167,3 164,8 180,8 182,1 + Eksport af tjenester 28,7 29,4 33,1 37,8 37,8 43,7 47,9 45,4 44,4 45,0 52, Indenlandsk endelg anvendelse 420,9 446,5 436,7 431,6 434,0 429,7 427,8 427,4 430,8 455,7 476,5 Prvat konsum ,4 243,6 239,9 237,5 236,5 236,6 239,4 243,9 249,7 266,2 272,4 Kollektvt konsum ,7 108,2 110,9 111,9 111,2 110,8 110,6 111,1 114,4 116,0 117,0 Faste bruttonvesternger... 78,7 92,2 88,7 82,8 83,6 82,2 77,5 74,2 70,8 72,9 80,3 Lagerforegelser... 4,2 2,5 + 2,8 + 0,6 2,6 0,1 0,3 + 1,8 + 4,0 0,6 6,8 Produktonskonto Arets prser mllarder kroner Produktonsværd...._ , , , , , , , , , ,1 1526,9 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto..._. 96,7 112,3 113,1 117,2 118,2 118,6 120,5 123,5 124,2 140,6 149,5 I alt tlgang fra ndlandet 1 126, , , , ,4 1400,2 1442,8 1484, , ,7 1676,4 + RI- og hjælpestoffer ,8 527,3 538,8 554,7 591,2 601,1 614,9 628,4 638,5 668,1 705,6 Bruttonatonalprodukt markedsprser 615,1 666,5 699,9 732,1 767,2 799,1 827,9 856,0 874,9 928,6 970,8 + Forbrug af fast realkaptal 88,7 94,6 103,2 109,9 117,2 122,7 129,1 135,3 139,2 141,8 143,7 Nettonatonalprodukt markedsprser ,4 571,9 596,8 622,1 650,1 676,4 698,8 720,7 735,7 786,8. 827, prser mllarder kroner Produktonsvrd ,9 740,7 749,7 756,8 760,1 769,9 778,1 780,1 795,4 820,3 850,4 + Varetlknyttede ndrekte skatter, netto... 67,9 70,7 66,8 63,9 62,9 62,2 63,4 64,4 66,1 73,7 75,3 I alt tlgang fra ndlandet ,8 811,4 816,5 820,7 822,9 832,1 841,5 844,5 861,5 894,0 925,7 + RA- og hjælpestoffer..._ 344,9 370,0 373,7 372,8 372,5 375,2 378,5 380,4 390,5 402,4 420,4 Bruttonatonalprodukt markedsprser 426,0 441,5 442,8 447,9 450,4 456,9 463,0 464,1 471,0 491,6 505,3 + Forbrug af fast realkaptal 59,0 62,2 65,0 68,3 68,6 69,9 70,9 71,7 71,7 71,7 72,7 Nettonatonalprodukt markedsprser ,0 379,3 377,7 379,6 381,9 387,0 392,1 392,3 399,3 419,9 432,6. Konto for ndkomstdannelsen ;Vets prser kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser ,1 666,5 699,9 732,1 767,2 799,1 827,9 856,0 874,9 928,6 970,8 + Subsder 18,4 20,1 22,0 25,3 27,0 28,4 28,7 34,9 35,6 35,7 36,0 + Indrekte skatter 112,9 130,9 136,0 139,6 140,2 141,5 144,5 148,5 153,2 168,3 175,0 Bruttofaktorndkomst 520,5 555,7 585,9 617,8 654,0 685,9 712,1 742,4 757,3 796,0 831,7 + Lonnnger og arbejdsgverbdrag ,8 356,2 388,9 407,1 422,1 439,3 452,9 467,0 469,9 485,1 512,2 Bruttorestndkomst 189,7 199,4 197,1 210,7 231,9 246,7 259,2 275,5 287,4 310,9 319,5 + Forbrug of fast realkaptal 88,7 94,6 103,2 109,9 117,2 122,7 129,1 135,3 139,2 141,8 143,7 Nettorestndkomst ,0 104,9 93,9 100,8 114,7 124,0 130,1 140,2 148,2 169,1 175, prser mllarder kroner Bruttonatonalprodukt markedsprser ,0 441,5 442,8 447,9 450,4 456,9 463,0 464,1 471,0 491,6 505,3 + Indrekte skatter, netto... 68,0 70,9 67,2 64,3 63,2 62,4 63,8 64,8 66,4 74,0 75,7 Bruttofaktorndkomst 357,9 370,6 375,5 383,6 387,3 394,5 399,3 399,3 404,6 417,6 429,6 114

115 mllarder Natonalregnskab Konto for ndkomstfordelngen ' 1994' 1995* Frets prser mllarder kroner Bruttorestndkomst ,7 199,4 197,1 210,7 231,9 246,7 259,2 275,5 287,4 310,9 319,5 + Lennnger og arbejdsgverbdrag fra ndlandet 330,2 355,5 388,2 406,4 421,3 438,3 452,0 466,0 468,8 483,8 511,1 + Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet... 0,9 0,9 0,9 1,0 1,1 1,2 2,8 3,0 3,1 2,9 3,1 + Indrekte skatter 112,9 130,9 136,0 139,6 140,2 141,5 144,5 148,5 153,2 168,3 175,1 + Renter og udbytter fra udlandet... 16,8 18,2 19,9 26,7 36,9 39,6 59,5 96,5 150,6 145,0 160,2 I alt bruttondtægter 650,5 705,0 742,1 784,4 831,4 867,4 917,9 989,4 1063,2 1110,9 1168,9 + Subsder... 18,4 20,1 22,0 25,3 27,0 28,4 28,7 34,9 35,6 35,7 36,0 + Renter og udbytter tl udlandet 43,2 45,9 47,8 54,7 68,1 74,2 95,4 130,9 181,9 177,2 187,8 Bruttonatonalndkomst markedsprser 588,9 639,0 672,3 704,3 736,4 764,8 793,8 823,7 845,8 898,1 945,2 + Lebende overfarsler fra EF1 7,6 9,4 8,9 10,3 9,0 9,9 10,6 10,3 12,8 11,3 12,8 + Andre lebende overfersler fra udlandet ,3 + 0,1 0,1 0,2 0,2 0,7 + 0,7 + 0,9 + 0,8 + 0,5 + 0,7 + Lebende overfersler tl EF 5,2 6,5 6,7 7,6 7,1 6,8 9,1 8,8 9,5 10,1 9,2 + Andre lebende overfersler tl udlandet... 6,4 8,5 8,1 8,6 8,5 8,5 8,0 6,7 9,4 10,8 11,9 Dsponbel bruttonatonalndkomst ,6 633,3 666,4 698,6 729,9 760,1 786,5 817,6 838,9 888,0 936,1 + Forbrug af fast realkaptal ,7 94,6 103,2 109,9 117,2 122,7 129,1 135,3 139,2 141,8 143,7 Dsponbel nettonatonalndkomst ,9 538,7 563,3 588,7 612,8 637,4 657,4 682,3 699,7 746,2 792,4 1 Inkl. alle lebende udbetalnger fra FEOGA. Indkomstanvendelseskonto Arets prser mllarder kroner Dsponbel bruttonatonalndkomst ,6 633,3 666,4 698,6 729,9 760,1 786,5 817,6 838,9 888,0 936,1 + Prvat konsum ,2 366,7 377,9 388,8 403,9 415,0 430,2 447,1 458,8 497,8 520,0 + Kollektvt konsum ,5 159,4 176,2 188,5 196,5 202,5 211,2 219,1 230,3 237,2 243,4 Bruttoopsparng ,9 107,2 112,4 121,3 129,5 142,5 145,1 151,4 149,8 153,0 172,8 + Forbrug af fast realkaptal... 88,7 94,6 103,2 109,9 117,2 122,7 129,1 135,3 139,2 141,8 143,7 Nettoopsparng ,2 12,6 9,2 11,4 12,3 19,8 16,0 16,1 10,6 11,2 29,0 Kaptalkonto Arets prser kroner Bruttoopsparng... 91,9 107,2 112,4 121,3 129,5 142,5 145,1 151,4 149,8 153,0 172,8 + Kaptaloverfarsler fra udlandet... 0,7 0,8 1,0 0,8 1,7 0,9 0,8 0,7 0,8 0,9 1,1 I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler 92,6 108,0 113,4 122,1 131,2 143,4 145,9 152,1 150,6 153,9 173,8 + Faste bruttonvesternger ,2 138,4 138,0 132,2 139,0 139,4 136,7 133,8 131,4 137,8 154,9 + Lagerforegelser ,1 5,0 + 5,1 + 1,5 1,9 + 0,9 + 0,7 + 2,2 + 6,9 0,1 12,3 + Kaptaloverfarsler tl udlandet 1,4 1,5 0,6 0,8 0,6 0,4 1,0 0,7 0,6 1,0 1,5 Fordrngserhvervelse, netto + 29,1 + 37,0 + 20,2 + 9,4 + 10,2 4,6 8,9 19,8 25,5 15,0 5,2 Konto for transaktoner med udlandet Lebende transaktoner Arets prser mllarder kroner. I aft lobende udgfter ,0 278,2 270,5 286,6 323,4 330,9 369,1 398,5 440,4 468,5 505,0 Import af varer ,3 184,4 173,7 175,8 195,7 196,3 208,6 204,7 191,1 217,0 235,3 Import af tjenester ekskl. turstudgfter... 17,8 15,1 14,8 18,5 22,5 21,0 25,0 23,2 26,7 28,1 35,8 Turstudgfter mv. 14,4 17,1 18,8 20,6 20,7 23,1 21,9 23,2 20,9 24,0 23,8 Lennnger og arbejdsgverbdrag tl udlandet... 0,7 0,7 0,6 0,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,3 1,2 Renter og udbytter tl udlandet... 43,2 45,9 47,8 54,7 68,1 74,2 95,4 130,9 181,9 177,2 187,8 Indrekte skatter medfer af EFordnnger... 2,2 2,3 2,2 2,4 2,6 2,5 7,6 7,2 6,8 7,0 7,4 Andre lebende overfersler tl EF... 3,1 4,3 4,5 5,2 4,4 4,4 1,5 1,6 2,7 3,1 1,8 Andre lebende overfersler tl udlandet... 6,4 8,5 8,1 8,6 8,5 8,5 8,0 6,7 9,4 10,8 11,9 I aft lebende ndtaegter ,6 242,0 249,9 277,2 312,1 335,0 378,2 418,3 465,6 483,6 510,5 Eksport af varer ,1 171,7 175,1 186,3 208,5 221,4 235,2 244,0 235,9 260,7 267,9 Eksport af tjenester ekskl. turstndtmgter... 29,2 26,1 28,0 34,0 37,5 39,5 46,6 39,6 41,2 40,3 44,3 Turstndtmgter mv...._... 16,3 15,7 17,0 18,5 18,9 22,7 24,2 25,8 22,8 23,9 22,9 Lennnger og arbejdsgverbdrag fra udlandet 0,9 0,9 0,9 1,0 1,1 1,2 2,8 3,0 3,1 2,9 3,1 Renter og udbytter fra udlandet... 16,8 18,2 19,9 26,7 36,9 39,6 59,5 96,5 150,6 145,0 160,2 Subsder medfer af EFordnnger... 6,5 8,4 9,8 9,4 8,8 9,4 9,7 9,4 11,4 10,1 10,1 Andre lebende overfersler fra EF 1,0 1,0 + 1,0 1,0 0,1 0,4 0,9 0,9 1,5 1,2 2,7 Andre lebende overfersler fra udlandet ,3 + 0,1 0,1 0,2 0,2 0,7 + 0,7 + 0,9 + 0,8 + 0,5 + 0,7 Overskud ph de lebende poster ,4 + 36,2 + 20,6 + 9,4 + 11,3 4,1 9,1 19,8 25,3 15,1 5,6 Kaptaloverfersler + Kaptaloverfarsler tl udlandet 1,4 1,5 0,6 0,8 0,6 0,4 1,0 0,7 0,6 1,0 1,5 + Kaptaloverfersler fra udlandet... 0,7 0,8 1,0 0,8 1,7 0,9 0,8 0,7 0,8 0,9 1,1 Fordrngserhvervelse, netto ,1 + 37,0 + 20,2 + 9,4 + 10,2 4,6 8,9 19,8 25,5 15,0 5,2 Anm. Færeerne og Gron land er betragtet som udland. 115

116 .. mllarder Natonalregnskab Offentlge sektor * 1994* 1995' Produktonskonto Arets prser kroner Produktonsværd bassprser 168,9 174,7 192,8 206,7 216,3 223,9 234,8 244,4 257,8 265,8 276,0 + Rá- og hjælpestoffer 52,8 53,9 59,9 63,1 66,2 68,8 73,7 76,9 84,0 87,2 90,8 Bruttoværdtlvækst bassprser 116,1 120,8 133,0 143,6 150,1 155,1 161,1 167,4 173,8 178,6 185,2 + Forbrug of fast realkaptal 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 Nettova rdtlvwkst bassprser 111,1 115,4 127,0 137,2 143,1 147,6 153,2 158,9 164,8 169,0 175,1 Konto for ndkomstdannelsen Bruttoværdtlvækst bassprser 116,1 120,8 133,0 143,6 150,1 155,1 161,1 167,4 173,8 178,6 185,2 + Ikke varetlknyttede ndrekte skatter 0,9 1,0 1,2 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 1,9 1,9 1,7 Bruttofaktorndkomst ,2 119,8 131,8 142,8 149,2 154,3 160,3 166,5 171,9 176,7 183,5 + Lonnnger og arbejdsgverbdrag 110,3 114,4 125,8 136,3 142,2 146,8 152,4 158,0 162,9 167,0 173,4 Bruttorestndkomst 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 + Forbrug of fast realkaptal 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 Nettorestndkomst 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Konto for ndkomstfordelngent Bruttorestndkomst 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 + Renter og udbytter 30,2 32,7 31,4 34,1 37,8 38,4 37,9 45,8 47,4 43,0 38,1 Heraf fordelte udtræksgevnster 2,2 2,2 2,1 2,3 2,1 2,1 2,5 2,7 3,0 2,8 2,7 +Skadeserstatnnge 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 + Indrekte skatter 112,9 130,9 136,0 139,6 140,2 141,5 144,5 148,5 153,2 168,3 175,0 + Drekte skatter 175,7 195,5 208,9 226,2 235,4 233,3 245,2 256,7 270,2 292,8 307,8 + Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger 11,7 10,6 13,8 10,2 10,8 12,3 12,6 13,6 14,5 15,7 16,0 + Imputerede bdrag tl skrngsordnnger 6,0 6,3 7,1 7,7 8,2 8,4 9,0 9,6 10,0 11,0 10,5 + Internatonalt samarbejde 7,6 9,1 10,7 10,4 9,4 10,0 10,7 10,4 12,9 11,4 11,5 + Andre lobende overfarsler 3,1 3,4 3,7 4,6 4,3 4,9 4,9 5,0 6,0 6,2 6,2 I alt bruttondtaegter 352,4 394,0 417,7 439,4 453,5 456,5 472,8 498,2 523,6 558,1 575,3 Renter og udbytter... 60,6 58,7 57,7 58,3 57,5 58,5 61,1 58,5 67,8 66,0 64,8 Heraf fordelte emssonskurstab 10,4 10,0 8,8 9,5 8,1 6,4 7,9 8,6 10,2 7,8 5,8 + Skadesforskrngspræmer, netto 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 + Subsder 18,4 20,1 22,0 25,3 27,0 28,4 28,7 34,9 35,6 35,7 36,0 + Socale overfarsler 96,8 99,3 109,2 121,4 133,3 139,5 149,4 158,7 169,3 194,3 196,1 + Internatonalt samarbejde. 11,5 14,0 14,7 16,6 17,4 16,3 19,6 19,4 21,0 22,0 22,3 + Andre lebende overfarsler 4,1 4,4 4,9 6,1 7,8 8,6 9,2 10,2 10,6 12,0 14,8 I alt bruttoudgfter 191,6 196,6 208,7 227,9 243,0 251,5 268,2 281,9 304,5 330,2 334,2 Dsponbel bruttondkomst 160,9 197,4 209,0 211,5 210,5 205,0 204,6 216,3 219,1 227,9 241,2 + Forbrug of fast realkaptal 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 Dsponbel nettondkomst 155,9 192,0 203,0 205,1 203,5 197,5 196,7 207,8 210,0 218,3 231,1 Indkomstanvendelseskontol Dsponbel bruttondkomst 160,9 197,4 209,0 211,5 210,5 205,0 204,6 216,3 219,1 227,9 241,2 + Kollektvt konsum 155,5 159,4 176,2 188,5 196,5 202,5 211,2 219,1 230,3 237,2 243,4 Bruttoopsparng 5,4 38,0 32,8 23,0 14,0 2,5 + 6,6 + 2,8 + 11,2 + 9,3 + 2,2 + Forbrug of fast realkaptal 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 Nettoopsparng 0,4 32,6 26,8 16,6 6,9 + 5,0 + 14,5 + 11,3 + 20,3 + 19,0 + 12,3 Kaptalkontor Bruttoopsparng 5,4 38,0 32,8 23,0 14,0 2,5 + 6,6 + 2,8 + 11,2 + 9,3 + 2,2 + Kaptalskatter 1,4 1,7 2,2 2,1 2,1 2,2 2,1 2,3 2,5 2,2 2,4 + Andre kaptaloverfarsler 2,0 0,7 0,8 0,7 0,7 3,1 4,2 1,5 1,8 1,8 11,2 I alt bruttoopsparng og kaptaloverfarsler 8,8 40,4 35,8 25,8 16,7 7,8 + 0,2 1,0 + 7,0 + 5,3 11,4 + Faste bruttonvesternger 14,1 13,9 15,6 16,8 16,6 15,6 13,0 19,6 19,1 19,7 19,5 + Lagerforegelser 0,5 + 0,7 + 0,8 + 0,8 + 0,5 0,4 0,2 0,1 0,0 + 0,2 + 0,4 + Keb of ford og rettgheder, netto + 1,2 + 2,4 + 2,2 + 2,4 + 2,9 + 3,2 + 2,8 + 2,4 + 1,9 + 1,8 + 1,1 + Investerngstlskud 1,9 1,4 1,1 1,4 1,4 1,4 1,8 1,8 1,9 2,4 2,6 + Andre kaptaloverfarsler 6,0 5,6 5,3 6,4 6,2 5,7 5,1 6,6 7,9 6,8 6,6 Fordrngserhvervelse, netto + 12,4 22,7 16,9 4,3 + 4,1 + 12,1 + 17,5 + 24,6 + 34,0 + 32,1 + 15,9 t Konsolderet, dvs. at de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt. 116

117 .. Natonalregnskab Prvate sektor ' 1994' 1995' Produktonskonto Arets prser mllarder kroner Produktonsværd bassprser ,2 906,7 932,8 962,9 1024,0 1057,7 1087,5 1116,6 1131,4 1190,3 1250,8 + Rá- og hjælpestoffer ,5 450,5 456,4 470,4 500,3 509,2 522,4 536,0 535,8 555,6 590,6 Bruttoværdtlvækst bassprser ,8 456,2 476,4 492,5 523,7 548,6 565,1 580,6 595,6 634,7 660,3 + Forbrug of fast realkaptal... 83,7 89,2 97,2 103,5 110,1 115,1 121,2 126,7 130,2 132,2 133,7 Nettoværdtlvækst bassprser ,0 367,1 379,2 389,0 413,6 433,4 443,9 453,8 465,4 502,5 526,6 Konto for ndkomstdannelsen Bruttovmrdtlvækst bassprser 418,8 456,2 476,4 492,5 523,7 548,6 565,1 580,6 595,6 634,7 660,3 + Ikke varetlknyttede ndrekte skatter... 8,5 8,8 11,4 12,0 12,2 12,6 13,2 13,7 16,4 16,7 16,5 + Ikke varetlknyttede subsder 11,5 11,3 11,7 15,8 18,0 18,8 18,8 24,5 24,9 26,6 28,7 + Imputerede fnanselle tjenester 16,5 22,9 22,5 21,2 24,7 23,1 18,8 15,5 18,7 25,3 24,2 Bruttofaktorndkomst ,3 435,9 454,2 475,1 504,8 531,6 551,8 575,9 585,4 619,3 648,3 + Lennnger og arbejdsgverbdrag ,6 241,8 263,1 270,8 279,9 292,5 300,5 309,0 307,0 318,0 338,8 Bruttorestndkomst ,7 194,0 191,1 204,3 224,9 239,1 251,3 266,9 278,4 301,3 309,5 + Forbrug af fast realkaptal ,7 89,2 97,2 103,5 110,1 115,1 121,2 126,7 130,2 132,2 133,7 Nettorestndkomst ,0 104,9 93,9 100,8 114,7 124,0 130,1 140,2 148,2 169,1 175,8 Konto for ndkomstfordelngenl Bruttorestndkomst......_.. 184,7 194,0 191,1 204,3 224,9 239,1 251,3 266,9 278,4 301,3 309,5 + Lennnger og arbejdsgverbdrag ,1 356,4 389,2 407,4 422,4 439,6 454,8 469,0 471,9 486,7 514,1 + Renter og udbytter... 66,6 66,1 64,9 70,3 78,4 88,7 110,4 146,4 209,1 200,7 216,0 + Skadesforskrngsprmer,netto 12,0 12,2 13,4 14,3 13,7 14,2 16,6 17,2 19,8 19,2 18,7 + Skadeserstatnnger ,9 12,0 13,2 14,1 13,5 14,1 16,4 16,9 19,5 19,0 18,5 + Socale overfersler ,8 99,3 109,2 121,4 133,3 139,5 149,4 158,7 169,3 194,3 196,1 + Andre lebende overfersler ,7 4,1 4,7 5,8 7,5 9,4 8,7 9,5 10,0 11,6 15,7 I alt bruttondtægter ,8 744,2 785,7 837,6 893,6 944,6 1007,6 1084,6 1178,1 1232,9 1288,5 Renter og udbytter ,4 67,7 66,7 74,7 91,0 103,1 123,2 168,1 220,0 209,9 216,9 + Skadesforskrngsprmer,netto... 11,9 12,0 13,2 14,1 13,5 14,1 16,4 16,9 19,5 19,0 18,5 + Skadeserstatnnger ,0 12,2 13,4 14,3 13,7 14,2 16,6 17,2 19,8 19,2 18,7 + Drekte skatter 175,7 195,5 208,9 226,2 235,4 233,3 245,2 256,7 270,2 292,8 307,8 + Faktske bdrag tl socale skrngsordnnger... 11,7 10,6 13,8 10,2 10,8 12,3 12,6 13,6 14,5 15,7 16,0 + Imputerede bdrag tl skrngsordnnger 6,0 6,3 7,1 7,7 8,2 8,4 9,0 9,6 10,0 11,0 10,5 + Andre lebende overfersler 4,2 5,0 5,1 5,9 5,7 4,1 2,7 1,3 4,2 5,4 5,3 I alt bruttoudgfter ,8 309,2 328,3 353,2 378,3 389,5 425,7 483,4 558,3 572,8 593,6 Dsponbel bruttondkomst 423,0 434,9 457,3 484,4 515,3 555,1 581,9 601,2 619,8 660,1 694,9 + Forbrug af fast realkaptal 83,7 89,2 97,2 103,5 110,1 115,1 121,2 126,7 130,2 132,2 133,7 Dsponbel nettondkomst 339,3 345,8 360,2 380,9 405,1 439,9 460,7 474,5 489,6 527,9 561,3 Indkomstanvendelseskonto 1 Dsponbel bruttondkomst 423,0 434,9 457,3 484,4 515,3 555,1 581,9 601,2 619,8 660,1 694,9 + Prvat konsum ,2 366,7 377,9 388,8 403,9 415,0 430,2 447,1 458,8 497,8 520,0 Bruttoopsparng... 85,8 68,2 79,5 95,6 111,4 140,0 151,7 154,2 161,0 162,3 175,0 + Forbrug of fast realkaptal 83,7 89,2 97,2 103,5 110,1 115,1 121,2 126,7 130,2 132,2 133,7 Nettoopsparng... 2,1.21,0 +17,7 +7,9 1,2 24,9 30,5 27,4 30,8 30,1 41,3 Kaptalkontor Bruttoopsparng ,8 68,2 79,5 95,6 111,4 140,0 151,7 154,2 161,0 162,3 175,0 + Investerngstlskud... 1,1 0,7 1,0 1,3 1,3 1,3 1,8 1,7 1,9 2,4 2,6 + Andre kaptaloverforsler ,5 6,0 5,9 6,9 7,7 6,3 5,5 6,7 8,2 7,0 6,2 I alt bruttoopsparng og kaptaloverforsler... 93,4 74,9 86,3 103,9 120,4 147,6 158,9 162,6 171,1 171,6 183,8 + Faste bruttonvesternger 101,1 124,5 122,5 115,4 122,3 123,8 123,7 114,2 112,3 118,1 135,4 + Lagerforegelser ,6 5,8 + 4,3 + 0,6 2,4 + 1,3 + 0,9 + 2,4 + 6,9 0,3 12,7 + Keb of jord og rettgheder, netto 1,2 2,4 2,2 2,4 2,9 3,2 2,8 2,4 1,9 1,8 1,1 + Kaptalskatter ,4 1,7 2,2 2,1 2,1 2,2 2,1 2,3 2,5 2,2 2,4 + Andre kaptaloverforsler ,4 1,2 0,9 1,1 1,0 3,1 4,7 1,5 1,8 2,0 11,2 Fordrngserhvervelse, netto + 17,3 _ 60,6 _ 37,2 + 16,4 + 10,3 16,7 26,4 44,5 59,5 47,1 21,1 1 Konsolderet, dvs. at de transaktoner, der fnder sted mellem de sammenlagte undersektorer, er udeladt

118 mllarder Natonalregnskab Produktonsværden bassprser de enkelte erhverv /sets prser mllarder kroner ' 1994' 1995' 1985 Produktonsværden alt ,1 1081, , , , , , , ,2 1456, ,9 100,0 100,0 Landbrug mv. alt... 60,8 59,1 56,4 56,5 61,4 60,1 58,5 58,6 55,6 54,7 57,9 5,9 3,8 Landbrug og gartner mv ,8 54,0 51,4 51,6 56,2 55,1 53,3 53,4 51,6 50,5 53,6 5,4 3,5 Skovbrug ,0 1,1 1,0 1,0 1,1 1,2 1,2 1,1 0,9 0,9 0,8 0,1 0,1 Fsker og dambrug... 4,0 4,0 4,0 3,9 4,0 3,8 4,0 4,1 3,2 3,3 3,4 0,4 0,2. Rästofudvndng 9,2 7,1 7,3 6,2 8,2 9,4 9,6 10,0 10,5 10,7 10,4 0,9 0,7 Fremstllngsvrksomhed alt ,5 321,2 316,3 326,9 345,2 356,6 365,5 378,6 372,8 396,7 427,5 30,9 28,0 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng... 98,5 98,3 95,3 96,3 99,7 101,2 105,3 110,9 108,5 106,5 106,7 9,6 7,0 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng 16,9 17,7 17,3 16,9 16,7 16,9 17,0 17,8 16,7 17,9 19,0 1,6 1,3 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 15,4 16,6 16,3 16,5 18,1 19,3 20,0 21,3 21,8 26,4 27,5 1,5 1,8 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed... 28,1 31,0 32,6 33,5 34,5 35,5 36,0 36,1 35,2 38,2 45,8 2,7 3,0 Fremstllng af kemske produkter mv ,7 41,8 42,4 43,8 47,2 49,3 50,4 52,3 52,1 56,7 61,0 4,7 4,0 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter... 10,8 12,5 12,4 12,1 12,4 12,5 12,6 12,4 12,0 13,6 14,8 1,1 1,0 Jern- og metalværker og steberer... 4,5 4,1 3,7 4,0 4,6 4,5 4,2 4,0 3,6 4,2 5,0 0,4 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter 91,0 94,2 91,3 98,4 105,9 110,9 113,1 117,4 116,7 126,8 141,1 8,8 9,2 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 4,6 5,1 5,1 5,4 6,0 6,5 6,8 6,4 6,3 6,3 6,6 0,5 0, El-, gas-, varme- og vandforsynng 19,4 20,4 20,8 20,2 22,2 23,2 26,4 26,1 26,5 26,4 26,8 1,9 1,8 Bygge- og anlægsvrksomhed 76,5 90,5 97,9 96,9 96,9 96,4 90,6 95,3 91,8 96,4 106,2 7,4 6,9 Markedsmæssge tjenester alt 372,9 404,3 429,5 451,2 484,9 506,1 530,6 541,4 566,4 597,0 613,0 36,2 40,1 Engros- og detalhandel ,5 109,3 110,2 108,5 114,7 119,4 125,8 129,9 131,7 136,1 137,1 9,8 9,0 Hoteler og restauranter... 16,3 18,1 18,8 19,7 20,3 20,7 21,7 23,1 23,1 25,4 25,2 1,6 1,7 Transportvrksomhed... 73,2 70,3 73,6 81,6 91,7 92,6 102,6 103,4 110,7 114,4 119,5 7,1 7,8 Postvsen og telekommunkaton... 13,6 14,7 17,2 18,1 19,1 20,1 21,2 22,5 23,4 25,4 24,8 1,3 1,6 Fnansel vrksomhed og forskrng... 25,0 32,8 33,9 34,2 39,4 38,3 33,3 29,1 34,9 43,5 42,0 2,4 2,8 Bolgbenyttelse... 62,6 66,8 72,3 78,2 84,4 89,9 94,8 98,5 102,8 105,9 108,8 6,1 7,1 Forretnngsservce ,7 49,6 55,8 61,2 64,1 71,5 75,2 74,9 77,2 80,3 87,0 4,1 5,7 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen... 7,6 8,2 8,6 9,7 9,9 10,5 11,1 12,1 12,5 12,7 12,9 0,7 0,8 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,2 6,9 7,5 7,7 8,7 9,1 10,0 11,3 12,5 13,5 14,3 0,6 0,9 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 25,3 27,6 31,5 32,5 32,6 34,0 35,0 36,5 37,6 39,7 41,6 2,5 2,7 Ikke-markedsmæssge tjenester alt ,8 179,0 197,5 211,7 221,4 229,9 241,1 251,0 265,6 274,2 285,0 16,8 18,7 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 3,9 4,3 4,6 4,9 5,2 6,0 6,3 6,6 7,8 8,3 9,0 0,4 0,6 Offentlge tjenester ,9 174,7 192,8 206,7 216,3 223,9 234,8 244,4 257,8 265,8 276,0 16,4 18, prser kroner Produktonsværden alt ,9 740,7 749,7 756,8 760,1 769,9 778,1 780,1 795,4 820,3 850,4 Landbrug mv. ah... 46,1 45,1 45,1 46,5 47,5 49,2 47,8 46,3 49,3 48,8 50,3 Landbrug og gartner mv ,3 41,5 41,6 43,1 44,1 46,1 44,7 43,0 46,8 45,9 47,6 Skovbrug ,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,7 0,6 0,6 0,5 Fsker og dambrug... 3,0 2,9 2,9 2,7 2,7 2,3 2,2 2,5 1,9 2,3 2,1 Rbstofudvndng... 6,7 8,9 11,3 11,4 13,5 13,9 16,8 17,9 19,9 21,5 22,0 Fremstllngsvrksomhed alt ,3 227,6 221,7 223,9 224,7 227,3 230,9 236,2 235,9 245,8 256,0 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng... 71,0 74,1 72,8 72,5 70,4 73,7 77,9 80,2 83,0 80,4 77,1 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng 12,0 12,1 11,7 11,1 10,9 10,4 10,2 10,4 9,7 10,1 10,5 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng... 10,5 10,9 10,3 10,3 10,6 10,7 10,8 11,3 11,7 14,0 14,2 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed. 18,3 19,5 19,5 19,1 18,6 18,4 18,2 17,7 17,2 18,3 20,2 Fremstllng af kemske produkter mv. 32,2 34,4 35,2 36,3 36,5 36,4 37,0 39,0 38,7 42,4 45,8 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 7,0 7,9 7,6 7,2 7,1 6,9 6,7 6,5 6,1 6,4 6,7 Jern- og metalværker og steberer ,1 3,1 2,8 2,9 3,2 3,1 2,9 2,8 2,6 3,2 3,6 Fremstllng af jern- og metalprodukter... 62,0 62,3 58,6 61,2 63,7 64,0 63,2 64,7 63,6 67,9 74,6 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 3,1 3,4 3,2 3,4 3,6 3,7 3,9 3,5 3,3 3,2 3,3... El-, gas-, varme- og vandforsynng 14,0 15,4 15,7 15,3 14,9 15,6 18,8 17,3 18,1 18,6 19,4 Bygge- og anlægsvrksomhed... 51,3 59,7 60,8 58,1 55,5 52,9 48,5 48,3 45,5 46,9 50,3.... Markedsmæssge tjenester alt 246,0 262,8 271,1 276,1 278,8 285,5 289,2 286,8 294,9 304,6 315,6 Engros- og detalhandel... 67,6 72,1 72,7 72,7 70,8 73,2 75,2 75,3 75,3 76,9 78,1 Hoteler og restauranter 10,9 11,6 11,6 11,9 11,9 11,8 12,0 12,4 12,1 13,1 12,7 Transportvrksomhed ,9 47,1 50,0 54,0 57,3 59,5 62,9 63,5 66,8 69,0 77,0 Postvæsen og telekommunkaton.. 8,4 9,1 10,8 10,7 10,5 10,7 11,0 11,3 11,8 12,7 13,4 Fnansel vrksomhed og forskrng... 17,1 21,8 21,3 20,4 22,3 21,0 17,3 14,9 17,6 21,2 19,8 Bolgbenyttelse... 41,2 41,6 42,1 42,6 43,0 43,4 43,7 43,8 44,2 43,9 44,0 Forretnngsservce... 28,9 32,0 34,2 35,4 35,3 38,2 39,1 36,8 37,6 37,0 39,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 5,2 5,4 5,3 5,7 5,6 5,8 6,0 6,3 6,5 6,4 6,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter... 4,3 4,7 4,8 4,9 5,1 5,2 5,6 6,2 6,9 7,5 8,2 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 16,5 17,5 18,1 17,7 16,9 16,8 16,5 16,4 16,1 16,8 17,0 Ikke-markedsmæssge tjenester aft 119,5 121,2 124,0 125,5 125,2 125,5 126,1 127,2 131,7 134,0 136,8 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 2,6 2,8 2,8 2,8 2,8 3,2 3,2 3,3 3,7 4,0 4,2 Offentlge tjenester 116,9 118,5 121,2 122,7 122,4 122,4 122,9 123,9 128,0 130,0 132, ' 118

119 mllarder 1 Natonalregnskab Bruttofaktorndkomsten ' 1994' 1995* ' de enkelte erhverv /vets prser kroner Bruttofaktorndkomsten alt ,5 555,7 585,9 617,8 654,0 685,9 712,1 742,4 757,3 796,0 831,7 100,0 100,0 Landbrug mv. alt... 30,1 30,0 27,3 27,6 31,7 30,3 29,6 29,2 27,8 30,3 35,0 5,8 4,2 Landbrug og gartner mv. 26,9 26,8 24,2 24,6 28,4 27,2 26,2 25,8 25,5 27,9 32,2 5,2 3,9 Skovbrug... 0,9 1,0 1,0 1,0 1,1 1,1 1,2 1,2 0,9 1,0 0,9 0,2 0,1 Fsker og dambrug..:... 2,2 2,2 2,2 2,0 2,2 2,0 2,2 2,3 1,4 1,4 1,9 0,4 0,2 RAstofudvndng... 6,0 5,3 5,4 4,5 6,3 7,3 6,9 7,4 7,1 7,7 7,2 1,2 0,9 Fremstllngsvrksomhed alt ,1 111,7 113,9 119,9 123,6 129,9 134,2 140,4 143,6 155,7 167,9 20,2 20,2 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng... 23,0 24,2 24,5 25,2 25,3 26,7 28,7 30,2 31,0 29,5 30,3 4,4 3,6 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng 6,1 6,4 6,3 6,2 6,0 6,0 6,3 6,4 5,9 6,6 6,8 1,2 0,8 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 5,7 6,3 6,2 6,3 6,9 7,3 7,6 8,2 8,7 10,6 10,9 1,1 1,3 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 10,8 12,1 12,8 13,2 13,6 14,1 14,5 15,2 15,3 17,1 21,0 2,1 2,5 Fremstllng af kemske produkter mv ,6 13,6 14,2 15,5 16,4 17,6 17,3 19,1 19,9 22,6 22,5 2,4 2,7 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter... 4,9 5,8 5,9 5,6 5,6 5,8 5,7 5,7 6,0 7,3 7,9 0,9 1,0 Jern- og metalværker og steberer... 1,3 1,4 1,3 1,4 1,6 1,7 1,6 1,5 1,3 1,6 2,0 0,3 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter 38,4 39,6 40,0 43,5 44,9 47,5 49,0 50,5 51,6 56,2 62,4 7,4 7,5 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 2,1 2,4 2,5 2,9 3,2 3,3 3,5 3,6 3,9 4,2 4,2 0,4 0,5 El-, gas-, varme- og vandforsynng... 6,8 8,5 9,2 9,9 11,7 12,5 14,6 15,4 15,4 16,0 16,2 1,3 1,9... Bygge- og anlægsvrksomhed 31,0 37,7 43,3 42,9 40,7 40,6 38,3 42,4 41,0 42,7 47,0 5,9 5,7 Markedsmæssge tjenester alt ,4 261,8 273,5 287,4 311,2 329,1 341,5 351,0 362,8 385,2 391,9 46,0 47,1 Engros- ogdetalhandel... 73,8 80,5 79,8 77,8 82,5 86,3 90,3 95,1 94,4 98,7 96,7 14,2 11,6 Hoteler og restauranter... 7,1 7,8 8,1 8,5 8,9 9,2 9,5 10,1 10,9 12,2 11,9 1,4 1,4 Transportvrksomhed... 33,9 35,3 37,6 41,9 45,7 48,1 51,4 53,6 56,3 59,7 62,9 6,5 7,6 Postvæsen og telekommunkaton... 9,3 9,5 10,5 11,3 12,6 14,3 14,1 15,8 15,8 17,5 16,4 1,8 2,0 Fnansel vrksomhed og forskrng... 15,9 22,0 21,5 20,3 24,4 21,6 16,1 11,8 14,3 20,5 20,6 3,1 2,5 Bolgbenyttelse ,0 48,4 51,3 55,8 62,2 68,3 73,5 75,5 77,7 79,1 80,1 9,0 9,6 Forretnngsservce... 27,1 30,4 34,5 38,8 41,2 46,1 49,5 48,8 52,2 53,1 57,6 5,2 6,9 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen 6,2 6,7 7,0 8,2 8,3 8,8 9,2 10,2 10,4 10,7 10,8 1,2 1,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter... 4,8 5,2 5,7 5,8 6,4 6,7 7,4 8,3 8,8 10,1 10,4 0,9 1,3 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton 14,3 15,8 17,6 18,9 19,1 19,9 20,4 21,7 22,1 23,7 24,5 2,7 2, Ikke-markedsmæssge tjenester alt 118,6 123,5 135,8 146,9 153,6 159,3 165,6 172,1 178,3 183,7 190,7 22,8 22,9 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 3,4 3,7 4,0 4,1 4,4 5,0 5,3 5,6 6,4 7,0 7,2 0,7 0,9 Offentlge tjenester ,2 119,8 131,8 142,8 149,2 154,3 160,3 166,5 171,9 176,7 183,5 22,1 22,0 Imputerede fnanselle tjenester... : 16,5 _ 22,9 _ 22,5 _ 21,2 _ 24,7 _ 23,1 + 18,8 _ 15,5 _ 18,7 + 25,3 _ 24,2 _ 3,2 _ 2, prser mllarder kroner Bruttofaktorndkomsten alt 357,9 370,6 375,5 383,6 387,3 394,5 399,3 399,3 404,6 417,6 429,6 Landbrug mv. alt... 23,2 22,4 21,3 23,4 25,3 25,5 25,1 22,7 24,8 26,0 27,6 Landbrug og gartner mv. 20,6 20,2 19,2 21,5 23,2 23,7 23,3 20,8 23,5 24,4 26,0 Skovbrug ,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 0,6 0,6 0,5 Fsker og dambrug... 1,9 1,5 1,4 1,3 1,4 1,1 0,9 1,2 0,8 1,0 1,1 Rästofudvndng 5,0 7,8 10,1 10,2 12,4 12,7 15,3 16,5 18,1 19,6 20,0 Fremstllngsvrksomhed alt... 72,9 72,9 69,9 71,0 71,9 71,1 71,1 71,7 72,2 73,7 75,8 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng... 16,8 17,8 17,3 17,9 17,6 18,4 20,0 20,5 20,1 19,6 17,4 Tekstl-, beklædnngs- og læderfremstllng 4,7 4,4 4,0 3,6 3,5 3,2 3,2 2,9 2,8 2,8 2,8 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 4,1 4,0 3,7 3,7 3,7 3,6 3,5 3,6 4,1 4,6 4,6 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed... 7,0 7,3 7,0 6,7 6,5 6,4 6,2 6,0 5,9 6,3 7,0 Fremstllng af kemske produkter mv. 8,5 8,5 8,8 8,9 9,1 9,2 8,8 9,7 9,7 10,6 10,9 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 3,1 3,4 3,1 2,8 2,9 2,7 2,6 2,6 2,7 2,6 2,6 Jern- og metalværker og steberer... 1,0 0,9 0,9 1,0 1,3 1,2 1,0 1,1 1,0 1,2 1,4 Fremstllng af jern- og metalprodukter... 26,4 25,3 23,8 24,8 25,6 24,9 23,9 23,6 23,9 24,2 27,2 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 1,4 1,4 1,4 1,6 1,7 1,6 1,8 1,7 1,9 1,9 1,8 El-, gas-, varme- og vandforsynng... 6,1 6,5 6,4 6,5 6,4 6,9 8,6 7,8 7,9 8,0 8,6... Bygge- og anlægsvrksomhed 21,4 25,5 26,6 24,7 23,0 22,1 20,4 20,5 19,3 19,9 21,3 Markedsmæssge tjenester alt ,7 165,3 169,8 173,3 175,4 181,8 182,0 180,7 184,5 192,7 195,5 Engros- og detalhandel... 49,1 52,3 53,0 53,0 51,1 53,3 54,9 55,1 55,3 56,7 56,9 Hoteler og restauranter... 4,4 4,3 4,1 4,3 4,3 4,1 4,2 3,7 4,2 4,2 3,8 Transportvrksomhed ,9 21,3 23,8 26,0 27,5 30,3 31,2 33,2 34,5 37,2 39,6 Postvæsen og telekommunkaton... 5,5 5,6 6,5 6,5 6,6 7,3 7,0 7,5 7,5 8,3 9,0 Fnansel vrksomhed og forskrng... 11,2 15,0 14,0 13,1 14,7 12,9 9,6 7,6 9,3 12,1 11,3 Bolgbenyttelse... 30,3 29,6 30,0 30,5 31,5 32,3 32,5 32,5 31,9 31,7 30,8 Forretnngsservce... 18,5 19,7 21,2 22,4 22,6 24,5 25,5 23,3 24,1 23,6 24,9 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen... 4,3 4,5 4,3 4,6 4,6 4,7 4,9 5,2 5,2 5,2 5,2 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,3 3,6 3,6 3,7 3,7 3,8 4,0 4,4 4,8 5,4 5,8 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 9,1 9,7 9,3 9,2 8,9 8,6 8,3 8,3 7,7 8,2 8,1 Ikke-markedsmæssge tjenester alt... 83,9 85,4 85,8 87,2 87,1 87,3 86,7 87,6 88,7 90,3 92,2 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 2,3 2,4 2,4 2,4 2,5 2,7 2,8 2,9 3,3 3,6 3,6 Offentlge tjenester.. 81,6 83,0 83,4 84,8 84,7 84,6 83,9 84,6 85,4 86,7 88,6 Imputerede fnanselle tjenester _ 11,3 _ 15,3 + 14,4 : 12,9 _ 14,2 : 12,9 _ 10,0 + 8,1 _ 10,9 _ 12,6 _ 11,5 119

120 Natonalregnskab Lonnnger og arbejdsgverbdrag * 1994* 1995' ' de enkelte erhverv Arets prser mllarder kroner Lonnnger alt ,8 356,2 388,9 407,1 422,1 439,3 452,9 467,0 469,9 485,1 512,2 100,0 100,0 Landbrug mv. alt... 5,2 5,5 5,8 5,9 6,1 6,1 6,3 6,4 6,0 6,1 6,3 1,6 1,2 Landbrug og gartner mv. 3,7 4,0 4,2 4,3 4,5 4,5 4,6 4,8 4,6 4,7 5,0 1,1 1,0 Skovbrug ,6 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,2 0,1 Fsker og dambrug... 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,1 1,0 0,8 0,7 0,8 0,3 0,1 RAstofudvndng... 0,5 0,6 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 0,7 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt 72,9 79,0 83,3 84,4 87,3 91,9 93,6 96,0 93,0 96,4 103,0 22,0 20,1 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng ,3 14,2 15,1 15,4 15,4 16,0 16,4 16,7 16,4 16,8 17,5 4,0 3,4 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderfremstllng 4,4 4,7 4,8 4,5 4,4 4,4 4,4 4,4 4,2 4,2 4,1 1,3 0,8 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 4,2 4,7 4,8 4,9 5,2 5,5 5,6 6,0 6,0 6,9 7,4 1,3 1,5 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed... 8,4 9,2 10,1 10,6 10,8 11,3 11,6 11,7 11,4 11,3 11,7 2,5 2,3 Fremstllng af kemske produkter mv ,1 7,7 8,6 8,8 9,3 9,9 10,3 11,2 11,3 11,5 12,5 2,1 2,4 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 3,2 3,6 4,0 3,8 3,8 3,8 3,9 3,7 3,6 3,8 4,0 1,0 0,8 Jern- og metalværker og steberer... 0,9 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 1,0 1,1 1,2 0,3 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter... 30,0 32,5 33,4 34,0 35,6 38,0 38,5 39,2 37,3 39,0 42,4 9,1 8,3 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 1,2 1,4 1,5 1,5 1,6 1,8 1,9 1,8 1,9 1,9 2,0 0,4 0,4... El-, gas-, varme- og vandforsynng 2,9 3,0 3,3 3,6 3,8 3,9 4,0 4,2 4,2 4,2 4,4 0,9 0,9 Bygge- og anlægsvrksomhed... 23,7 28,2 31,0 31,4 30,4 30,3 29,4 30,4 30,5 32,7 35,3 7,2 6,9... Markedsmæssge tjenester alt 112,1 121,9 135,1 140,8 147,4 155,2 161,6 166,1 167,1 172,6 183,3 33,9 35,8 Engros- og detalhandel... 38,8 42,9 46,4 47,5 49,3 51,4 52,8 54,3 53,9 55,8 60,1 11,7 11,7 Hoteler og restauranter... 5,0 5,2 5,9 6,0 6,4 6,7 6,9 7,2 7,5 7,7 8,3 1,5 1,6 Transportvrksomhed ,9 19,6 21,3 22,3 23,3 24,3 25,7 26,4 26,1 26,8 28,0 5,7 5,5 Postvæsen og telekommunkaton... 5,6 5,9 6,7 7,2 7,0 7,0 7,0 7,2 7,1 7,3 7,5 1,7 1,5 Fnansel vrksomhed og forskrng... 15,2 16,7 19,4 20,5 21,5 23,1 24,2 24,8 24,5 24,5 25,0 4,6 4,9 Bolgbenyttelse ,0 1,9 2,1 2,2 2,3 2,3 2,4 2,5 2,4 2,5 2,6 0,6 0,5 Forretnngsservce ,8 15,6 18,0 19,4 20,9 22,9 23,9 24,1 25,0 26,4 28,7 4,2 5,6 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen... 1,8 1,9 2,0 2,2 2,5 2,7 2,7 2,9 3,1 3,3 3,5 0,6 0,7 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,0 3,2 3,3 3,6 4,0 4,2 4,4 4,6 4,8 5,0 5,3 0,9 1,0 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 8,0 8,8 10,0 9,9 10,2 10,6 11,7 12,1 12,7 13,4 14,3 2,4 2,8 Ikke-markedsmaessge tjenester aft ,5 118,0 129,6 140,5 146,6 151,5 157,4 163,2 168,4 172,5 179,2 34,3 35,0 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 3,3 3,6 3,9 4,1 4,4 4,7 5,0 5,3 5,5 5,4 5,8 1,0 1,1 Offentlge tjenester 110,3 114,4 125,8 136,3 142,2 146,8 152,4 158,0 162,9 167,0 173,4 33,3 33,9... Bruttorestndkomst de enkelte erhverv Bruttorestndkomst alt ,7 199,4 197,1 210,7 231,9 246,7 259,2 275,5 287,4 310,9 319,5 100,0 100,0... Landbrug mv. alt 24,9 24,5 21,6 21,7 25,6 24,2 23,4 22,8 21,8 24,3 28,7 13,1 9,0 Landbrug og gartner mv. 23,2 22,8 20,0 20,3 23,9 22,7 21,6 21,0 20,8 23,2 27,2 12,2 8,5 Skovbrug... 0,4 0,5 0,4 0,4 0,5 0,6 0,6 0,6 0,4 0,4 0,4 0,2 0,1 Fsker og dambrug 1,2 1,2 1,2 1,0 1,1 1,0 1,2 1,3 0,6 0,6 1,1 0,7 0,4... Rästofudvndng 5,6 4,8 4,7 3,9 5,7 6,7 6,3 6,8 6,4 7,0 6,5 2,9 2,0 Fremstllngsvrksomhed alt 32,1 32,7 30,6 35,4 36,3 38,1 40,7 44,5 50,6 59,3 65,0 17,0 20,3 Nærngs- og nydelsesmddelfremstllng... 9,7 10,0 9,4 9,9 10,0 10,7 12,4 13,4 14,5 12,7 12,8 5,1 4,0 Tekstl-, beklædnngs- og Iæderfremstllng 1,7 1,7 1,6 1,8 1,6 1,6 1,9 1,9 1,7 2,5 2,7 0,9 0,8 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 1,5 1,6 1,4 1,4 1,7 1,8 2,0 2,3 2,7 3,7 3,5 0,8 1,1 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed... 2,4 2,8 2,7 2,6 2,8 2,8 3,0 3,4 3,9 5,8 9,3 1,3 2,9 Fremstllng af kemske produkter mv.... 5,5 5,9 5,6 6,7 7,1 7,7 7,0 7,9 8,6 11,1 10,0 2,9 3,1 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter 1,7 2,2 2,0 1,8 1,9 1,9 1,8 1,9 2,4 3,5 3,8 0,9 1, Jern- og metalværker og steberer 0,4 0,3 0,3 0,4 0,5 0,5 0,5 0,4 0,3 0,5 0,8 0,2 0,3 Fremstllng af jern- og metalprodukter... 8,4 7,1 6,6 9,5 9,3 9,5 10,5 11,3 14,3 17,2 20,0 4,4 6,2 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv.... 0,9 1,0 1,0 1,4 1,5 1,5 1,6 1,8 2,0 2,3 2,2 0,5 0,7 El-, gas-, varme- og vandforsynng... 3,9 5,5 5,9 6,4 8,0 8,7 10,8 11,2 11,2 11,9 11,8 2,1 3,7... Bygge- og anlægsvrksomhed 7,3 9,4 12,3 11,6 10,4 10,3 8,9 12,0 10,4 10,1 11,7 3,8 3,7 Markedsmæssge tjenester alt ,3 139,9 138,4 146,5 163,8 173,9 179,9 184,9 195,7 212,6 208,5 67,1 65,3 Engros- og detalhandel... 35,0 37,6 33,4 30,3 33,2 34,9 37,5 40,9 40,4 43,0 36,5 18,4 11,4 Hoteler og restauranter... 2,1 2,6 2,3 2,5 2,5 2,5 2,5 2,9 3,4 4,4 3,6 1,1 1,2 Transportvrksomhed ,0 15,7 16,2 19,6 22,4 23,8 25,7 27,3 30,2 32,9 34,8 7,9 10,9 Postvæsen og telekommunkaton... 3,8 3,5 3,7 4,1 5,6 7,3 7,1 8,6 8,7 10,2 8,9 2,0 2,8 Fnansel vrksomhed og forskrng... 0,7 5,3 2,0 + 0,2 2,8 + 1,5 + 8,1 + 13,1 + 10,3 + 4,0 + 4,5 0,4 + 1,4 Bolgbenyttelse... 45,0 46,5 49,2 53,7 59,9 66,0 71,2 73,0 75,2 76,6 77,4 23,7 24,2 Forretnngsservce ,3 14,8 16,5 19,4 20,3 23,1 25,7 24,7 27,3 26,7 29,0 7,0 9,1 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen... 4,4 4,8 5,0 6,0 5,8 6,1 6,5 7,3 7,3 7,4 7,3 2,3 2,3 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,8 2,0 2,5 2,3 2,3 2,5 3,0 3,7 4,0 5,2 5,1 0,9 1,6 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 6,4 7,0 7,6 9,0 8,9 9,3 8,8 9,6 9,4 10,3 10,2 3,4 3,2 Ikke-markedsmæssge tjenester alt... 5,1 5,6 6,1 6,4 7,0 7,8 8,2 8,8 10,0 11,2 11,5 2,7 3,6 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv.... 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,3 0,3 0,3 0,9 1,6 1,4 0,1 0,4 Offentlge tjenester... 4,9 5,4 6,0 6,4 7,0 7,5 7,9 8,6 9,0 9,6 10,1 2,6 3,2 Imputerede fnanselle tjenester ,5 + 22,9 + 22,5 + 21,2 + 24,7 + 23,1 + 18,8 + 15,5 + 18,7 + 25,3-24,2 + 8,7 + 7,6 120

121 Natonalregnskab Antal beskæftgede de enkelte erhverv ' 1994' 1995' ' Tusnde Antal beskæftgede alt , , , , , , , , , ,3 2511,8 100,0 100,0 Landbrug mv. alt ,5 169,1 163,1 155,1 147,9 140,7 135,6 134,5 126,6 120,9 120,4 6,9 4,8 Landbrug og gartner mv. 162,2 157,1 151,4 143,5 136,6 129,9 125,0 123,9 117,0 111,6 111,5 6,4 4,5 Skovbrug... 4,7 4,5 4,4 4,3 4,2 3,9 4,0 4,1 3,6 3,8 3,4 0,2 0,1 Fsker og dambrug... 7,7 7,5 7,3 7,3 7,1 6,9 6,6 6,4 5,9 5,5 5,4 0,3 0,2 Rástofudvndng... 2,4 2,5 2,9 2,5 2,4 2,2 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed alt ,5 542,0 534,7 522,8 516,9 517,0 505,1 497,1 475,0 477,2 492,0 20,7 19,6 Nærngs- ognydelsesmddelfremstllng... 96,3 97,7 95,3 92,6 90,2 89,9 88,2 86,6 84,7 83,5 83,0 3,8 3,3 Tekstl-, beklædnngs-og læderfremstllng 43,8 43,8 41,3 38,1 35,3 33,8 32,1 30,9 29,0 28,4 26,9 1,7 1,1 Træbearbejdnngogtræmebelfremstllng ,8 38,6 38,2 37,2 37,2 37,6 37,1 38,0 37,3 41,1 42,1 1,5 1,7 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed 50,5 52,9 53,8 54,0 53,0 52,0 50,7 49,2 46,7 45,2 45,5 2,0 1,8 Fremstllng af kemske produkter mv. 45,3 47,2 48,4 48,7 48,7 48,6 48,4 50,1 49,7 48,5 51,1 1,8 2,0 Fremstllng af sten-, ler- og glasprodukter... 22,0 23,2 23,8 23,2 21,9 20,7 20,0 18,9 17,9 18,4 19,3 0,9 0,8 Jern- og metalværker og steberer... 6,3 6,7 6,4 6,2 6,2 6,1 6,0 5,9 5,1 5,1 5,4 0,2 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,1 219,5 215,2 210,5 212,0 215,2 209,5 205,7 192,6 195,4 206,9 8,3 8,2 Guld- og selwarefremstllng, legetej mv. 11,4 12,4 12,3 12,2 12,4 12,9 13,0 11,8 12,0 11,6 11,8 0,5 0,5 El-, gas-, vanne- og vandforsynng 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,7 16,8 16,5 15,9 16,1 0,6 0,6... Bygge- og anlægsvrksomhed ,9 185,8 190,6 186,0 174,8 167,8 157,3 159,6 157,2 162,3 168,8 6,7 6,7 Markedsmæssge tjenester alt ,1 897,0 922,0 929,3 923,7 911,9 904,4 897,0 899,3 898,4 918,6 34,3 36,6 Engros- og detalhandel ,8 290,5 287,4 287,2 284,3 278,5 274,5 273,8 271,7 271,6 281,0 11,2 11,2 Hoteler og restauranter 49,1 51,4 52,8 52,4 52,4 53,5 53,4 53,5 55,6 55,1 56,8 1,9 2,3 Transportvrksomhed 130,9 133,2 135,7 137,2 136,3 135,9 136,4 133,9 132,1 131,1 133,1 5,2 5,3 Postvæsen og telekommunkaton... 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,7 43,1 41,8 41,6 41,5 1,8 1,7 Fnansel vrksomhed og forskrng... 95,3 99,5 106,2 108,2 108,3 105,2 103,7 100,8 99,1 96,2 94,0 3,8 3,8 Bolgbenyttelse ,4 11,2 11,7 11,7 11,7 11,3 10,8 10,8 10,6 10,6 10,6 0,4 0,4 Forretnngsservce ,4 126,1 135,5 140,2 141,8 141,2 140,3 139,3 141,9 144,6 151,3 4,6 6,0 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen... 32,6 33,2 33,3 33,7 34,7 34,9 34,2 34,3 35,1 35,4 35,9 1,3 1,4 Forlystelser, kulturelle aktvteter... 20,3 21,1 21,1 21,2 21,9 21,6 21,4 22,0 22,8 22,9 23,6 0,8 0,9 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 83,4 85,0 90,2 86,9 85,1 83,7 86,1 85,4 88,6 89,3 90,7 3,3 3,6 Ikke-markedsmæssge tjenester alt ,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 804,7 802,9 808,9 794,3 793,7 30,7 31,6 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 28,3 28,6 29,0 27,8 28,9 1,0 1,2 Offentlge tjenester ,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 776,4 774,3 779,9 766,4 764,8 29,7 30,4 Antal lenmodtagere de enkelte erhverv Antal lenmodtagere alt 2 206, , , , , , , , , ,9 2254,9 100,0 100,0.. Landbrug mv. alt... 48,6 48,1 47,9 46,5 46,5 45,3 43,9 44,6 39,9 39,3 39,5 2,2 1,8 Landbrug og gartner mv ,4 40,2 40,3 38,9 39,1 38,1 36,6 37,6 33,6 33,2 33,8 1,8 1,5 Skovbrug... 4,3 4,0 3,8 3,6 3,5 3,3 3,4 3,3 2,8 3,0 2,7 0,2 0,1 Fsker og dambrug... 4,0 3,9 3,8 4,0 4,0 4,0 3,9 3,7 3,4 3,1 3,1 0,2 0,2 Restofudvndng... 2,2 2,4 2,8 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 0,1 0,1 Fremstllngsvrksomhed aft ,2 519,0 512,0 500,9 496,1 497,2 486,0 478,2 456,3 459,0 474,1 22,7 21,0 Nærngs- ognydelsesmddelfremstllng... 93,0 94,6 92,3 89,9 87,6 87,4 85,9 84,4 82,5 81,4 81,0 4,2 3,6 Tekstl-, beklædnngs-og læderfremstllng 40,8 40,7 38,3 35,2 32,6 31,4 29,7 28,4 26,6 26,0 24,6 1,9 1,1 Træbearbejdnng og træmebelfremstllng 34,4 36,3 36,0 35,1 35,3 35,9 35,4 36,3 35,7 39,6 40,6 1,6 1,8 Paprfremstllng og grafsk vrksomhed... 46,6 49,1 50,0 50,3 49,4 48,6 47,3 45,8 43,3 41,8 42,1 2,1 1,9 Fremstllng af kemske produkter mv. 44,7 46,6 47,8 48,1 48,1 48,1 47,9 49,6 49,1 48,0 50,6 2,0 2,2 Fremstllng af sten-, ler-og glasprodukter... 20,8 22,1 22,7 22,2 20,9 19,8 19,1 18,0 17,0 17,6 18,4 0,9 0,8 Jern- og metalværker og steberer... 6,2 6,6 6,4 6,1 6,2 6,1 5,9 5,8 5,0 5,0 5,3 0,3 0,2 Fremstllng af jern- og metalprodukter ,6 212,1 207,7 203,2 205,0 208,6 203,0 199,2 186,1 189,1 200,6 9,2 8,9 Guld- og selvvarefremstllng, legetej mv ,0 11,0 10,8 10,7 11,0 11,4 11,7 10,7 10,9 10,7 10,9 0,5 0,5 EI-, gas-, varme- og vandforsynng 15,9 16,3 16,6 16,5 17,2 16,9 16,7 16,8 16,5 15,9 16,1 0,7 0,7 Bygge- og anlægsvrksomhed ,9 155,4 159,7 155,8 146,1 141,1 132,5 134,7 132,5 137,1 142,8 6,3 6,3 Markedsmæssge tjenester aft ,9 750,3 774,1 782,3 779,6 772,9 770,5 763,0 763,5 765,1 786,4 32,7 34,9 Engros- ogdetalhandel 228,0 235,6 233,7 235,4 234,7 231,4 228,7 227,9 226,1 226,6 236,5 10,3 10,5 Hoteler og restauranter... 40,6 42,9 44,2 43,9 44,0 45,2 45,3 45,1 46,6 46,7 48,2 1,8 2,1 Transportvrksomhed ,7 114,9 117,3 119,0 118,5 118,9 120,8 119,1 117,4 117,1 119,7 5,1 5,3 Postvæsen og telekommunkaton... 45,0 45,8 48,2 50,4 47,2 46,2 43,7 43,1 41,8 41,6 41,5 2,0 1,9 Fnansel vrksomhed og forskrng... 95,1 99,3 106,1 108,0 108,2 105,1 103,6 100,7 99,0 96,0 93,9 4,3 4,2 Bolgbenyttelse... 10,1 9,5 9,8 9,7 9,7 9,6 9,4 9,2 8,9 8,9 8,9 0,5 0,4 Forretnngsservce 94,5 102,8 110,6 114,4 116,0 116,3 115,7 113,7 115,7 118,3 124,7 4,3 5,5 Prvat undervsnng og sundhedsvæsen... 17,9 18,3 18,3 18,4 19,0 19,4 19,2 19,2 19,6 20,0 20,6 0,8 0,9 Forlystelser, kulturelle aktvteter ,0 17,7 17,6 17,7 18,4 18,1 17,8 18,2 18,9 19,0 19,6 0,8 0,9 Husholdnngsservce nkl. autoreparaton... 62,1 63,5 68,3 65,2 63,8 62,7 66,4 66,7 69,5 70,9 72,8 2,8 3,2 Ikke-markedsmæssge tjenester alt ,2 785,1 790,6 792,8 807,4 807,9 804,7 802,9 808,9 794,3 793,7 35,3 35,2 Husass., prvate velfærdsnsttutoner mv. 26,5 26,8 27,6 27,0 27,4 27,6 28,3 28,6 29,0 27,8 28,9 1,2 1,3 Offentlge tjenester ,7 758,3 763,0 765,8 780,0 780,4 776,4 774,3 779,9 766,4 764,8 34,1 33,9 121

122 mllarder Natonalregnskab Det prvate konsum Arets prser mllarder kroner ' 1994' 1995* * Prvat konsum alt ,2 366,7 377,9 388,8 403,9 415,0 430,2 447,1 458,8 497,8 520, Forennger, organsatoner mv.... 3,0 3,4 3,7 4,0 4,2 5,0 5,3 5,6 6,5 7,3 7, Husholdnngernes konsum alt ,2 363,3 374,1 384,8 399,7 410,0 424,9 441,5 452,3 490,5 512, Turstndtægter mv ,3 15,7 17,0 18,5 18,9 22,7 24,2 25,8 22,8 23,9 22,9 5 5 Turstudgfter mv... 14,4 17,1 18,8 20,6 20,7 23,1 21,9 23,2 20,9 24,0 23,8 4 5 Husholdnngernes konsum pa dansk omrhde 336,0 361,9 372,3 382,8 397,8 409,6 427,2 444,1 454,2 490,3 511, Fedevarer... 53,9 55,6 55,9 58,3 60,9 60,7 63,1 66,5 66,2 69,1 73, Drkkevarer og tobak 24,5 26,0 25,6 26,1 25,8 26,6 26,9 28,1 28,3 28,8 28;7 7 6 Beklædnng og fodtej 19,9 22,1 22,1 21,8 21,8 22,3 23,3 23,0 23,6 26,0 27,0 6 5 Bolgbenyttelse 63,3 67,5 73,0 78,9 85,1 90,7 95,5 99,3 103,4 106,8 109, Brændsel, el, gas, varme... 21,5 22,9 25,0 23,2 22,8 23,5 25,2 26,4 27,5 27,9 28,2 6 5 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv ,1 25,0 24,8 26,1 26,0 26,3 27,3 27,4 27,6 29,8 30,2 7 6 Medcn og lægeudgfter mv. 6,0 5,8 6,9 7,8 8,4 9,2 9,0 9,3 10,0 10,2 10,7 2 2 Transport og kommunkaton 59,1 64,4 63,9 61,7 62,4 63,0 65,8 67,8 70,1 87,0 92, Frtdsudstyr og underholdnng 32,4 35,6 36,0 37,0 40,1 41,8 43,9 46,2 47,2 50,4 54, Andre varer og tjenester... 32,3 36,9 39,1 41,8 44,6 45,5 47,1 50,0 50,3 54,5 56, prser mllarder kroner Prvat konsum alt ,4 243,6 239,9 237,5 236,5 236,6 239,4 243,9 249,7 266,2 272,4 Forennger, organsatoner mv.... 2,1 2,2 2,3 2,3 2,4 2,7 2,7 2,9 3,3 3,5 3,7 Husholdnngernes konsum alt ,3 241,4 237,7 235,2 234,2 234,0 236,7 241,0 246,4 262,7 268,7 Turstndtægter mv. 11,1 10,4 10,8 11,3 11,0 13,0 13,6 14,3 12,7 13,1 12,6 Turstudgfter mv ,1 11,5 12,7 13,3 12,3 13,8 12,3 13,0 11,8 13,2 14,2 Husholdnngernes konsum pa dansk omrfde ,4 240,2 235,8 233,2 232,9 233,2 238,0 242,3 247,3 262,5 267,1 Fedevarer... 36,9 37,9 37,9 38,4 38,5 37,9 39,3 40,5 40,3 41,9 43,2 Drkkevarer og tobak... 17,4 17,6 17,0 16,9 16,5 16,7 16,7 17,2 17,6 17,6 17,4 Beklædnng og fodtej 13,9 14,8 14,4 13,6 13,4 13,8 13,9 13,3 13,5 14,7 15,4 Bolgbenyttelse... 41,6 42,0 42,5 43,0 43,4 43,7 44,0 44,2 44,5 44,3 44,4 Brændsel, el, gas, varme 15,3 15,7 15,8 15,1 14,3 14,1 14,7 14,7 15,5 15,9 16,3 Bolgudstyr, husholdnngstjenester mv ,2 15,9 15,2 15,5 14,8 14,5 14,7 14,5 14,7 15,7 15,6 Medcn og lægeudgfter mv.... 4,0 3,8 4,2 4,5 4,7 4,8 4,6 4,7 5,0 5,1 5,3 Transport og kommunkaton 41,5 43,8 40,7 37,1 36,4 36,2 36,8 37,6 39,8 48,4 49,0 Frtdsudstyr og underholdnng 23,0 24,8 24,0 24,2 25,4 26,1 27,3 28,7 29,4 31,0 32,6 Andre varer og tjenester 21,7 23,8 24,1 24,8 25,5 25,3 25,9 27,0 26,8 28,0 28, Investernger Arets prser kroner Faste bruttonvesternger alt 115,2 138,4 138,0 132,2 139,0 139,4 136,7 133,8 131,4 137,8 154, Bolgbygger ,5 33,4 33,8 32,3 31,0 28,0 25,3 25,8 24,7 27,7 31, Bygger, ekskl. bolgbygger ,5 23,1 27,2 27,0 24,6 24,7 23,3 23,9 21,5 21,7 23, Anlæg 15,3 17,2 17,2 18,4 21,1 22,6 20,3 22,6 21,6 21,5 24, Transportmdler..._ ,2 16,4 12,8 10,8 14,6 13,9 18,6 14,9 15,9 13,4 16, Maskner og nventar... 41,7 48,5 47,3 43,9 47,7 49,9 49,3 46,7 47,8 53,6 59, Stambesætnnger ,1 + 0,3 + 0,4 + 0,2 + 0,1 0,2 + 0,1 + 0,1 0,0 + 0,1 0,1 0 0 Lagerforegelse ,1 5,0 + 5,1 = 1,5 1,9 + 0,9 + 0,7 + 2,2 + 6,9 0,1 12,3 4 7 Bruttonvesternger alt ,3 143,4 133,0 130,7 140,8 138,4 136,0 131,6 124,5 137,9 167, Forbrug of realkaptal... 88,7 94,6 103,2 109,9 117,2 122,7 129,1 135,3 139,2 141,8 143, Nettonvesternger alt ,6 48,8 29,8 20,8 23,7 15,8 6,9 + 3,7 + 14,7 + 3,9 23, prser mllarder kroner Faste bruttonvesternger alt... 78,7 92,2 88,7 82,8 83,6 82,2 77,5 74,2 70,8 72,9 80,3 Bolgbygger ,7 21,5 20,8 18,8 17,1 14,8 13,1 12,6 11,7 13,0 14,1 Bygger, ekskl. bolgbygger... 13,2 15,2 17,3 16,4 14,2 13,7 12,6 12,1 10,7 10,7 11,3 Anlæg..._... 10,4 12,0 11,2 11,3 12,3 12,7 11,0 12,1 11,2 10,9 12,1 Transportmdler ,1 10,5 7,6 6,1 8,1 8,0 9,5 7,9 7,6 5,9 7,3 Maskner og nventar... 29,4 33,3 32,2 30,3 31,9 32,7 31,4 29,6 29,6 32,5 35,4 Stambesætnnger ,1 + 0,3 + 0,4 + 0,1 0,0 0,2 + 0,1 + 0,1 0,1 + 0,1 0,0 Lagerforegelse ,2 2,5 + 2,8 + 0,6 2,6 0,1 0,3 _ 1,8 + 4,0 0,6 6,8 Bruttonvesternger alt 82,9 94,7 85,9 82,2 86,2 82,3 77,8 72,4 66,8 73,5 87,1 Forbrug of realkaptal 59,0 62,2 65,0 68,3 68,6 69,9 70,9 71,7 71,7 71,7 72,7 Nettonvesternger alt 23,9 32,5 20,9 13,9 17,6 12,5 6,9 0,7 + 4,9 1,8 14,4 122

123 Konvergenskrterer Ifolge Maastrcht -traktaten med tlhorende protokol om konvergenskrterer ska vurderngen, af om et medlemsland opfylder kravene tl okonomsk konvergens, overvejende ske pá baggrund af: om landets prsstabltet er tlstrkkelg. Udgangspunktet for vurderngen er, at prsstgnngstakten hojst lgger 1,5 procentpont over prsstgnngstakterne de hojst tre lande med de laveste prsstgnnger. om renten pá langfrstede oblgatoner kke er for afvgende forhold tl renten landene med den laveste nflaton. Udgangspunktet er, at den lange oblgatonsrente hojst má lgge 2 procent -pont over gennemsnttet for de hojst tre lande med den laveste nflatonstakt. om landet har et uforholdsmæssgt stort offentlgt budgetunderskud. Ved vurderng af dette ndgár folgende: - om det samlede offentlge budgetunderskud overstger 3 procent af bruttonatonalproduktet. Dette tal er dog kke absolut, det det anses for acceptabelt, hvs procentdelen enten er faldende og lgger tæt pá 3 procent, eller hvs afvgelsen er mdlertdg. - om landets samlede offentlge bruttogld overstger 60 procent af BNP. Dette tal er heller kke absolut, eftersom det er tlstrækkelgt, hvs andelen er faldende og nærmer sg 60 procent med en tlfredsstllende hastghed. - om landet har deltaget valutakurssystemets normale band mndst to är uden alvorlge spændnger og uden pá eget ntatv at have devalueret overfor noget andet medlemsland. Kommssonen overvtger udvklngen EU- landenes offentlge gæld og budgetunderskud for at afdække, hvorvdt udvklngen forer tl en alvorlg budgetmæssg stuaton. Det er medlemslandene, der sorger for, at Kommssonen er besddelse af de nodvendge data tl at foretage den nodvendge bedommelse af den okonomske stuaton. Indberetnng ska fnde sted to gange om áret, nemlg nden 1. marts og nden 1. september. Der ska leyeres data, der omfatter skon for det lobende är og endelge eller forelobge tal for de forudgáende ár. Ved at tage udgangspunkt den samlede offentlge sektor er traktatens budgetbegreber uafhængge af, hvordan det enkelte land har opdelt sn offentlge sektor fx statslgt, regonalt, amtslgt og kommunalt ansvar eller srlge socale skrngsordnnger. Nogletal for EU- landene, USA og Japan, maj 1996 Inflaton' Kaptalmarkeds -rente p.a. Offentlg saldo of BNP 1997 Offentlg gæld af BNP Danmark 2,1 2,0 2,3 8,3 6,9 6,6-1,4-0,9-0, Belgen 1,5 2,0 1,8 7,5 6,4 6,2-4,5-3,2-3, Luxembourg 2,0 1,7 2, ,3 0,7 0, Fnland _... 1,0 1,0 1,5 8,8 7,1 6,5-5,6-3,3-1, Frankrg... 1,7 1,8 1,6 7,6 6,3 6,1-5,0-4,2-3, Grækenland 9,3 8,3 7, ,2-8,1-6, Holland 1,9 2,1 2,4 6,9 6,1 6,0-3,4-3,5-2, Irland 2,4 2,3 2,4 8,3 7,3 7,1-2,4-2,0-1, Italen... 5,4 4,1 3,5 11,9 9,4 8,5-7,1-6,3-5, Portugal 4,1 3,1 3,0 11,5 9,1 8,3-5,4-4,4-3, Spanen... 4,7 3,6 3,2 11,3 9,1 8,3-6,2-4,8-3, Sverge 2,6 1,7 2,5 10,2 8,0 7,5-8,1-5,2-3, Tyskland... 1,8 1,5 1,6 6,8 6,1 6,0-3,5-3,9-2, UK 3,5 2,6 2,6 8,2 7,7 7,6-6,0-4,4-3, strg... 2,2 2,0 1,8 7,2 6,3 6,0-6,2-4,6-3, EU (15) alt 3,1 2,6 2,5 8,3 7,1 6,7-5,0-4,4-3, Japan -0,2 0,3 1,0 3,3 3,7 4,6-3,3-4,5-4,7... USA... 2,3 2,1 2,2 6,6 6,4 6,7-2,3-2,0-1, MU-krterer 2,9 2,9 3,1 10,0 9,1 8,2-3,0-3,0-3, Anm. Manglende opfyldelse of konvergenskrteret er markeret med fed og kursv. 1 Stgnng forbrugerprser. 2 Under forudstnng af, at vsse srlge danske forhold medtages som relevante opgerelsen, er den offentlge bruttogæld mndre end 60 pct. of BNP. De srlge forhold vedrarer Den Socale Pensonsfonds beholdnng of realkredtoblgatoner, statens ndestáende Natonalbanken og offentlge vrksomheders gmld. 3 (folge Maastrcht -traktaten kan gældskrteret opfyldes, hvs Klde: 0konommnsteret: 0konomsk oversgt, maj gælden er aftagende mod 60 pct. of BNP. I lyset heraf har ECOFIN besluttet, at Irlands gmld kke er uforholdsmmssg stor, da bruttogælden over fere r har været aftagende. 123

124 EU EUs ndtægter fordelt efter ndtægtsklde Mlloner ECU ' I alt Landbrugsafgfter Told MOMS BNI Andet I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Landbrugsafgfter... 7,8 6,8 8,7 6,2 5,2 4,0 4,4 3,3 2,9 3,1 2,6 Told... 29,6 24,3 25,0 22,2 22,5 22,1 20,4 18,9 16,8 16,9 17,2 MOMS... 55,5 67,8 65,2 58,6 58,7 62,3 55,8 58,0 52,5 50,4 52,9 BNI... 0,0 0,0 0,0 10,6 10,2 0,6 13,3 13,9 25,2 26,8 20,5 Andet 7,1 1,2 1,2 2,3 3,4 10,9 6,1 5,8 2,6 2,7 6,9... Klde: European Commsson. The Communty Budget: The Facts n Fgures EUs ndtægter fordelt efter ' medlemslande of samlede ndtægter I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Belgen ,0 4,4 4,8 4,5 4,1 4,3 4,2 4,0 3,7 4,4 3,8 Danmark ,4 2,4 2,4 2,3 2,0 1,9 2,0 1,8 1,9 2,0 1,8 Fnland ,4 Frankrg 20,4 20,7 20,7 22,2 19,5 19,5 20,1 18,7 18,0 19,6 17,7 Grækenland... 1,5 1,9 1,0 1,1 1,3 1,4 1,4 1,3 1,6 1,5 1,4 Holland ,2 6,7 6,7 6,8 6,1 6,3 6,7 6,3 6,3 6,6 5,9 Irland ,1 1,0 1,0 0,8 0,8 0,9 0,9 0,8 0,9 1,0 1,1 Italen... 13,9 14,2 14,7 13,3 17,2 14,7 16,5 14,7 16,0 12,1 11,4 Luxembourg ,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 Portugal ,8 1,0 1,0 1,0 1,2 1,3 1,5 1,4 1,9 1,5 Spanen ,0 4,8 6,6 8,1 8,9 8,7 8,6 8,1 7,4 6,3 Sverge... 2,4 Tyskland ,8 26,2 26,5 28,2 25,1 25,0 29,1 30,2 29,8 33,3 29,3 UK ,5 14,5 16,2 13,0 14,8 15,8 9,0 11,9 11,9 10,0 13,1 0strg... 2,7 ECU pr. ndbygger Hele EU Belgen Danmark Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Portugal Spanen Sverge Tyskland UK strg Klde: European Commsson. The Communty Budget: The Facts n Fgures

125 EU EUs udgfter fordelt efter modtagende sektor 1985 Mlloner ECU * I alt EUGFL-garant Strukturfonde heraf: EUGFL-udvklng EFRU ESF Samherghedsfonden Andre strukturforanstaltnnger Forsknng Udvklngssamarbejde Admnstraton Godtgerelser EUF EKSF I alt ,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 EUGFL- garant ,4 61,7 63,3 65,0 61,1 59,4 56,1 51,8 52,4 53,5 48,2 Strukturfonde... 12,8 15,8 16,2 15,1 18,8 21,0 25,3 30,3 31,0 26,4 30,6 heraf: EUGFL-udvklng -- 2,4 2,2 2,2 2,7 3,2 4,0 3,8 4,7 4,4 4,1 3,7 EFRU ,6 6,9 7,1 7,0 9,3 10,0 11,4 14,2 14,4 10,3 12,4 ESF ,9 6,8 6,9 5,4 6,3 7,0 7,3 7,1 8,1 7,0 7,3 Samherghedsfonden 1,2 1,4 2,3 Andre strukturforanstaltnnger 2,8 4,3 2,8 3,6 4,9 Forsknng 2,4 2,2 2,7 2,7 3,6 3,9 3,1 3,2 3,4 4,0 3,6 Udvklngssamarbejde... 3,3 3,0 2,2 1,8 2,5 3,1 4,0 3,4 4,3 5,0 5,3 Admnstraton 4,5 4,3 4,7 4,5 4,9 5,2 4,8 4,6 4,5 5,2 5,2 Godtgerelser 5,2 9,8 7,7 7,4 5,5 4,0 3,9 2,9 1,5 2,3 4,4 EUF 2,4 2,4 2,3 2,8 3,1 2,8 2,2 3,2 2,0 2,9 2,4 EKSF ,9 0,8 0,9 0,7 0,5 0,6 0,6 0,7 0,9 0,7 0,4 Anm. De anvendte forkortelser betegner felgende: Klde: European Commsson. The Communty Budget: The Facts n Fgures EUGFL: Den europæske udvklngs- og garantfond for landbruget (pl engelsk forkortet EAGGF). EFRU: Den europæske fond for regonal udvklng (ERDF). ESF: EUF: Den europæske socalfond (ESF). Den europæske udvklngsfond (EDF). EKSF: Det europæske kul- og stálfællesskab (ECSC). a Fastansat personale ' EUs nsttutoner Antal personer I alt Parlamentet Rádet Kommssonen heraf: Admnstraton Forsknng og udvklng Publkatonskontoret Andet Domstolen Revsonsretten Det akonomske og socale udvalg I II Klde: European Commsson. The Communty Budget: The Facts n Fgures

126 . [ Internatonal oversgt De enkelte natoners made at producere statstk pa varerer fra land tl land. Man kan derfor kke umddelbart sammenlgne tal over landegrnserne. Det stadg mere tætte nternatonale samarbejde ger det mdlertd n0dvendgt, at der produceres en nternatonal statstk, der er sá sammenlgnelg som mulgt. De nternatonale organsatoner arbejder da ogsá lobende med at standardsere og harmonsere de nternatonale statstkker. Særlg efter 1945 har eksempelvs FN, OECD og senere EU gennemfert et stort arbejde pa omrádet. Det er sáledes dag mulgt at bruge en lang rkke nternatonale statstkker. Fordelene ved dsse er ogsá ndlysende: Man kan fnde oplysnnger om mange lande et opslag, der er ofte anvendt falles máleenhed og den ledsagende tekst er skrevet pà et of hovedsprogene. Men man ska fortsat være opmærksom pá de begrænsnnger, den nternatonale statstk eventuelt kan have. Fx er det kke skkert, at det er lykkedes den nternatonale organsaton over alt at harmonsere tallene efter ensartede metoder. Selvom nternatonal statstk generelt har en god kvaltet, er det sáledes vgtgt at satte sg nd metoden bag tallene. Tabellerne den nternatonale oversgt baserer sg pá oplysnnger fra nternatonale organsatoner. Tallene er sáledes kke nod - vendgvs overensstemmelse med landenes egne offentlggerelser. Folketal Mlloner personer Befolknngs- tæthed 1992 Personer pr. km2 Danmark... Færeerne Grenland... 5,1 5,1 0,04 0,05 0,05 0,05 5,1 5,1 0,05 0,05 0,05 0,05 5,1 0,05 0,05 5,1 0,05 0,06 5,1 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0,06 5,2 0,05 0, Belgen Bulgaren... Fnland Frankrg... Grækenland Holland... Irland Island... Italen... Luxembourg... Norge... Polen Portugal... Rummnen... Schwez... Slovaket Spanen.. Sverge... Tjekket... UK... Ungarn... Tyskland 0strg... 9,9 9,9 9,0 9,0 4,9 4,9 54,9 55,2 9,9 9,9 14,4 14,5 3,5 3,5 0,2 0,2 56,6 56,6 0,4 0,4 4,1 4,2 36,9 37,2 9,9 9,9 22,6 22,7 6,4 6,5 5,2 5,2 38,3 38,5 8,3 8,4 10,3 10,3 56,5 56,7 10,6 10,6 77,9 77,6 7,6 7,6 9,9 9,9 9,0 9,0 4,9 4,9 55,4 55,6 10,0 10,0 14,6 14,7 3,5 3,5 0,2 0,2 56,6 56,6 0,4 0,4 4,2 4,2 37,5 37,7 9,9 9,9 22,8 22,9 6,5 6,5 5,2 5,3 38,6 38,7 8,4 8,4 10,3 10,3 56,9 57,0 10,5 10,5 77,7 77,8 7,6 7,6 9,9 9,0 4,9 55,9 10,0 14,8 3,5 0,2 56,6 0,4 4,2 37,9 9,9 23,1 6,6 5,3 38,8 8,4 10,4 57,2 10,4 78,1 7,6 9,9 8,9 5,0 56,2 10,0 14,8 3,5 0,3 56,7 0,4 4,2 38,0 9,9 23,2 6,6 5,3 38,9 8,5 10,4 57,4 10,4 78,7 7,6 10,0 8,7 5,0 56,7 10,1 15,0 3,5 0,3 56,7 0,4 4,2 38,1 9,9 23,2 6,7 5,3 39,0 8,6 10,4 57,6 10,4 79,4 7,7 10,0 8,6 5,0 57,1 10,2 15,1 3,5 0,3 56,8 0,4 4,3 38,2 9,9 23,2 6,8 5,3 39,0 8,6 10,3 57,8 10,3 80,0 7,8 10,0 8,5 5,0 57,4 10,3 15,2 3,5 0,3 56,9 0,4 4,3 38,4 9,9 22,8 6,9 5,3 39,1 8,7 10,3 58,0 10,3 80,6 7,9 10,1 8,5 5,1 57,7 10,4 15,3 3,6 0,3 57,0 0,4 4,3 38,5 9,9 22,8 6,9 5,3 39,1 8,7 10,2 58,1 10,3 81,2 8,0 10,1 5,1 57,9 10,4 15,4 3,6 0,3 0,4 4,3 38,5 9,9 22,7 7,0 5,3 39,1 8,8 10,3 58,4 10,3 81,5 8, Australen Braslen... Canada Etopen... Inden... Japan... Kna... 1 Ngera Sydafrka USA Zare Ægypten ,6 15,8 129,3 132,0 25,0 25,2 42,7 44,3 734,9 750,9 120,1 120,8 054, ,2 93,3 95,7 32,3 33,0 236,4 238,5 29,9 31,0 45,2 46,5 1 16,0 16,3 134,6 137,2 25,4 25,6 45,7 47,2 767,2 783,7 121,5 122,1 086, ,2 98,2 101,4 33,8 34,6 240,7 242,8 31,5 32,5 47,8 49,1 1 16,5 139,7 25,9 48,6 800,5 122,6 121,9 105,0 35,4 245,1 33,5 50,3 16,8 142,1 26,2 50,2 817,5 123, ,2 93,32 36,2 247,3 34,5 51,5 1 17,1 144,5 26,6 51,7 834,7 123,5 155,3 96,2 37,1 249,9 35,6 52,7 1 17,3 146,9 28,1 53,4 851,7 123,9 170,1 99,1 37,9 252,2 36,7 53,9 1 17,5 149,2 28,5 55,1 867,8 124,3 183,6 102,1 38,8 255,0 39,9 55,2 1 17,7 151,5 28,9 56,9 883,9 124,5 196,4 105,3 39,7 257,6 41,2 56,5 1 17,8 153,7 29,3 54,9 918,6 125,0 208,8 108,5 40,4 260,7 42,6 58, Beregnede tal ved árets mdte. 2 Dataserebrud. Klde: Demographc Yearbook (UN); Nordsk Statstsk drsbok; Councl of Europe; Recent demographc developments n Europe; Monthly Bulletn of Statstcs (UN). 126

127 -... Internatonal oversgt Mddellevetd (0-6rge) Perode Mænd Kvnder Perode Mænd Kvnder Danmark ,2 77, ,2 77,9 Færeerne ,4 78, ,8 79,6 Grenland ,7 67, ,7 68,4 Belgen ,0 76, ,0 79,8 Bulgaren _ ,4 73, ,6 75,1 Fnland ,5 77, ,8 80,2 Frankrg ,2 78, ,6 81,8 Grækenland ,2 76, ,9 79,9 Holland _ ,6 79, ,9 80,0 Irland ,., ,1 75, ,6 79,0 Island ,3 79, ,9 80,7 Italen ,6 77, ,9 80,6 Luxembourg ,0 76, ,6 79,1 Norge ,3 79, ,9 80,6 Polen ,9 75, ,4 76,0 Portugal ,3 75, ,2 78,2 Rummnen ,5 71, ,9 73,3 Schwez ,4 79, ,1 81,6 Slovaket ,8 74, ,3 76,5 Spanen ,5 78, ,4 80,5 Sverge ,8 78, ,5 80,8 Tjekket ,8 73, ,3 76,4 UK ,8 76, ,6 78,9 Ungarn ,5 72, ,8 74,2 Vesttyskland ,2 76, ,1 79,4 0strg ,0 76, ,3 79,7 Australen ,2 77, ,5 80,4 Braslen ,5 64, ,0 68,7 Canada ,3 76, ,0 79,8 Etopen ,5 40, ,9 49,1 Japan ,3 78, ,1 82,2 Inden ,4 44, ,4 55,7 Kna ,7 64, ,7 70,5 Ngera ,2 36, ,8 52,0 Sydafrka ,9 61, ,0 66,0 USA ,2 75, ,0 78,9 Zare ,4 47, ,4 53,7 Ægypten ,6 53, ,9 66,4 Spdbrarnsd0delghed Danmark 8,4 7,6 5,5 Belgen ,1 9,1 7,6 Fnland ,6 6,1 4,7 Frankrg ,0 7,8 6,1 Grækenland 17,9 11,0 7,9 Holland ,6 6,8 5,5 Irland 11,1 8,9 5,9 Island ,7 6,2 3,2 Italen ,6 9,3 7,31 Luxembourg... 11,5 8,7 5,3 Norge... 8,1 8,3 5,2 Polen ,3 16,2 15,1 Portugal ,3 13,1 7,9 Schwez... 9,1 6,8 5,1 Slovaket ,9 13,3 11,2 Spanen 12,3 8,0 6,9 Sverge 6,9 5,8 4,4 Tjekket ,9 11,0 7, UK 12,1 9,0 6,31 Ungarn... 23,2 15,8 11,5 Vesttyskland 12,6 7,5 5,5 0strg..._. 14,3 8,1 6,3 Australen ,44 8,7 7,02 Canada... 10,94 7,2 6,83 Indonesen ,05 75,06 58,17 Japan 7,9 4,8 4,52 Nepal ,35 110,06 99,07 Tanzana ,06 84,97 USA ,1 10,0 8,42 Klde: Demographc Yearbook (UN); Nordsk Statstsk ársbok; Councl of Europe; Recent demographc developments n Europe Klde: Demographc Yearbook (UN); Nordsk Statstsk ársbok; Councl of Europe; Recent demographc developments n Europe. 127

128 ... _ el Belgen. Internatonal oversgt Kalore- og protenforsynng Energforbrug Daglg kaloreforsynng pr. ndbygger Danmark Færeerne.. Grenland , Daglg total protenforsynng pr. ndbygger, angvet gram Arlgt energforbrug ggajoule pr. ndbyggerl ,2 98,6 99, Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen Luxembourg _... - Norge Portugal Polen Schwez Spanen Sverge Tjekkoslovaket (tdl.) Vesttyskland (tdl.) UK Ungarn strg Australen Braslen Canada Cuba Folkerepublkken Kna Inden Indonesen Japan Nepal Republkken Korea Afrka Tanzana USA USSR (tdl.) Ægypten ,62 103,32 103, ,4 96,9 94, ,5 116,7 116, ,4 114,3 113, ,7 88,5 92, ,5 117,8 122, ,1 126,1 123, ,2 107,2 108, ,3 97,5 96, ,1 99,9 103, ,6 100,5 99, ,9 94,4 93, ,8 104,1 104, ,5 95,3 96, ,5 105,3 87, ,0 102,4 100, ,2 93,4 91, ,9 98,5 93, ,6 100,5 100, ,1 102,2 100, ,5 61,9 65, ,9 95,4 96, ,8 68,9 61, ,7 65,5 67, ,5 56,6 58, ,3 58,5 60, ,7 96,2 97, ,4 58,2 50, ,0 87,4 86, ,1 56,9 56, ,4 53,1 48, ,0 111,0 112, ,4 87,3 87, I Bruttoenergforbrug, dvs. den mwngde energvarer, der er tl râdghed for konverterng -, gas- og fjern- varmeværker. 1 ggajoule = 1 mllard joule. 2 Inkl. Luxembourg. 3 Indgár 4 Genforenede Tyskland. Klde: Yearbook Producton (kalore- og protenforsynng) (FAO) og Energy Statstcs Yearbook (energforbrug) (UN). Statslg udvklngsbstand 1990 Bstand mlloner US- dollars (árets prser) Danmark Belgen Fnland Frankrg Holland Irland Island Italen Norge Schwez Sverge Tyskland UK strg Canada Japan USA Bstand procent af bruttonatonalprodukt (árets prser) ,93 1,02 1,03 1, ,39 0,39 0,39 0, ,65 0,64 0,45 0, ,72 0,63 0,63 0, ,98 0,86 0,82 0, ,20 0,16 0,20 0,25 6 0,09 0,12 0,13 0, ,39 0,34 0,31 0, ,17 1,16 1,01 1, ,32 0,45 0,33 0, ,90 1,02 0,97 0, ,39 0,37 0, ,32 0,31 0,31 0, ,24 0,30 0,30 0, ,50 0,46 0,45 0, ,32 0,30 0,26 0, ,21 0,20 0,15 0,15 Klde: Nordsk Statstsk Arsbok; Development Co- operaton (OECD). 128

129 noterne. mnedrft Internatonal oversgt Den erhvervsudovende befolknngs fordelng efter erhverv Landbrug mv. Danmark , ,1 Belgen , ,5 Fnland , ,2 Frankrg , ,7... Grmkenland , ,9 Holland , ,9 Irland , ,7 Island , ,5 Italen , ,9 Luxembourg , ,3 Norge , ,3. Portugal , ,6 Polen , ,0 Spanen , ,1 Sverge , ,4 Tysklandll , ,2 UK , ,2 Ungarn , ,2 0strg , ,9 Japan , ,9... Rus. Fed , ,4 USA , ,9 Mnedrft Fremstl- Bygge- og mv. lngsvrk- anlægsvrksomhed vrksomhed El -, gas Handel og og vand- omsætnng' værker Transport mv. Off. og Den prvate erhvervstjeneste- udovende ydelser2 befolknng alt 0,1 19,4 7,6 0,7 23,1 7,0 36,4 100,0 0,1 19,4 5,7 0,6 25,5 7,1 36,4 100,0 0,6 22,0 5,7 0,9 23,8 7,2 36,8 100,0 0,2 20,0 6,5 0,8 26,0 6,9 37,1 100,0 0,2 21,1 8,2 1,1 23,9 7,2 30,0 100,0 0,2 19,5 5,5 1,1 22,9 7,9 34,7 100,0 0,4 21,0 7,3 0,9 26,9 6,3 31,6 100,0 0,3 18,8 6,5 0,9 27,4 6,3 35,0 100,0 0,7 19,9 6,5 1,0 19,5 6,6 17,3 100,0 0,5 19,0 6,7 1,0 24,1 6,8 20,1 100,0 0,2 18,6 6,4 0,6 27,5 6,0 36,0 100,0 0,1 16,1 5,9 0,7 28,9 6,3 38,2 100,0 0,8 19,3 6,9 1,4 24,6 6,0 25,5 100,0 0,6 19,7 7,1 1,2 26,1 5,8 25,9 100,0 0,03 22,24 9,1 0,9 22,5 6,6 28,0 100,0 0,03 18,74 10,0 0,9 22,6 6,7 30,7 100,0 1,16 22,2 8,7 0,0v 25,3 5,3 28,6 100,0 1,56 22,7 8,2 0,0v 28,7 5,4 25,7 100,0 0,1 23,6 8,6 0,8 28,6 6,7 27,5 100,0 0,1 19,6 9,9 0,7 30,1 6,8 29,5 100,0 1,1 15,3 6,8 1,1 25,0 8,0 36,4 100,0 1,2 14,9 5,8 1,1 25,0 8,1 38,7 100,0 0,6 24,1 8,2 0,8 17,8 4,3 22,3 100,0 0,4 23,4 8,2 0,7 26,2 4,7 24,8 100,0 3,3 25,3 7,8 1,1 11,9 7,4 15,9 100,0 3,1 23,2 7,3 1,0 14,4 6,6 19,4 100,0 0,8 22,7 7,6 0,8 23,6 5,8 22,7 100,0 0,5 20,3 9,2 0,7 30,6 5,9 22,8 100,0 0,3 21,0 7,0 0,8 22,8 7,0 37,7 100,0 0,3 18,3 5,6 0,8 24,1 6,9 40,6 100,0 0,8 31,6 6,6 0,9 22,9 5,8 27,8 100,0 0,7 28,7 7,1 0,9 24,3 5,7 29,4 100,0 1,2 22,0 6,0 1,2 29,8 5,7 31,6 100,0 0,09 25,9 0,09 0,09 70,810 0,09 1,19 100,0 0,03 30,015 6,7 0,03 10,0 7,9 25,0 100,0 0,03 29,115 6,3 0,03 14,3 8,7 28,4 100,0 0,4 28,2 8,0 1,2 23,9 6,7 23,0 100,0 0,3 25,2 8,6 1,0 26,3 6,5 25,2 100,0 0,1 24,7 9,1 0,5 30,013 6,0 21, ,0 0,1 23,7 9,9 0,5 30,913 6,1 22, ,0 1,6 26,8 10,8 0,8 7,3 7,7 31,0 100,0 1,7 25,9 10,1 0,9 7,5 7,8 30,7 100,0 0,6 18,0 6,5 1,3 31,913 5,6 33, ,0 0,5 16,4 6,1 1,3 31,913 5,8 35, ,0 Den erhvervsudovende befolknng j alt Tusnde personer Anm. Opgerelserne, der er baseret pà stkprevetmllnger eller pa beregnede tal fra totaltællnger, vedrerer den del of befolknngen, der pa tmllngstdspunktet er tlknyttet de forskellge erhverv. Opmmrksomheden henledes pà, at defntoner og afgrmnsnnger nden for grupperne varerer en del fra land tl land, hvor kun de mest markante forskelle er omtalt nedenfor Totalsummen kan afvge fra summen af de enkelte erhverv, da angvelserne er afrundede vmrder. 1 Inkl. hotel- og restauratonsvrksomhed, samt bank- og forskrngsvæsen og anden forretnngsservce. 2 Inkl. uoplyste. 3 Indgár fremstllngsvrksomhed. 4 Inkl. mnedrft. 5 Omfatter kke medhjælende famlemedlemmer, som arbejdede mndre end 15 tmer. 6 Inkl. offentlge værker. 7 Offentlge værker ndgár mv. 8 Inkl. Azores og Madera. 9 Indgár handel og omsætnng. 10Inkl. mnedrft, bygge- og anlmgsvrksomhed, el, gas og vandværker, transport samt storstedelen of off. og prvate tjenesteydelser. 11 Sererne henvser tl Fed. Rep. of Tyskland for Fer 1990: Inkl. soldater. 13Ekskl. hoteler. 141nk1. hoteler. 15lnkl. mnedrft og el, gas og vandvmrker. Klde: ILO: Yearbook of Labour Statstcs. 129

130 procent I I I Internatonal oversgt Arbe)dslo5l red Antal ledge 1985 Tusnde Danmark Japan USA Ledge procent af arbejdsstyrken Danmark , I Belgen Fnland I Frankrg Grækenland Holland Irland Italen Luxembourg Norge Polen' Portugal Spanen Sverge Tyskland' UK Ungarn' strg ,5 7,5 8,4 9,2 9,6 10,5 11,2 12,3 12,1 10,1. Belgen... 13,6 12,5 12,1 11,1 10,2 7,6 7,5 8,2 9,4 10,0 10,2 Fnland ,3 7,0 5,1 4,6 3,4 3,5 7,6 13,1 17,9 18,4 17,2 Frankrg ,5 10,7 11,1 10,9 10,8 8,9 9,4 10,3 11,7 12,3 11,6 Grækenland ,2 2,8 2,8 2,8 3,0 3,6 4,4 4,7 3,6 4,4... Holland... 13,3 12,3 11,8 7,4 6,7 5,9 5,4 5,4 6,5 7,5 7,0 Irland ,9 18,3 19,1 18,6 17,8 13,4 14,7 15,5 15,6 14,3 12,9 Italen ,9 13,7 14,2 16,4 16,7 11,4 10,9 10,7 10,2 11,3 12,0 Luxembourg 1,7 1,5 1,7 1,6 1,4 1,2 1,6 1,9 2,6 3,3... Norge... 3,0 2,1 1,5 2,3 3,8 5,2 5,5 5,9 6,0 5,4 4,9 Polen' ,3 9,2 12,9 15,0 16,5 15,2 Portugal... 7,7 8,3 7,0 6,7 6,8 4,7 4,2 4,2 5,6 6,9 7,2 Spanen ,5 20,0 20,4 19,9 17,8 16,3 16,3 18,4 22,7 24,2 22,9 Sverge 2,8 2,7 1,9 1,6 1,4 1,7 2,9 5,3 8,2 8,0 7,7 Tyskland ,4 7,8 7,7 7,7 5,6 7,2 7,3 7,7 8,9 9,6 9,4 UK.. 12,0 12,0 10,6 8,5 6,4 5,8 8,1 9,7 10,3 9,3 8,3 Ungarn' ,3 12,8 10,4 10,6 0strg ,0 5,8 6,0 6,8 6,5 6,6 Japan... 2,6 2,8 2,8 2,5 2,3 2,1 2,1 2,2 2,5 2,9 3,1 USA ,1 6,9 6,1 5,5 5,3 5,5 6,7 7,4 6,8 6,1 5,6 Anm. For EF- landene anvendes den harmonserede EF- statstk. 1 Tal er for ultmo áret. Klde: Man Economc Indcators (OECD); Short-term Economc Statstkken for EF- landene mht. opbygnng, herunder dæknngs- 2 Vesttyskland tl og med Indcators, Transton Economes (OECD); Labour Statstcs (ILO), grad mv., adskller sg fra de eurge lande, og varerer en del de samt natonale statstske publkatoner. aurge lande mellem. Saldoen pá betalngsbalancens lebende poster af bruttonatonalprodukt Danmark' ,3 + 4,6 + 5,4 + 2,9 + 1,3 + 1,5 0,5 1,1 2,5 2,9 2,0 Belgen ,6 0,1 1,9 1,2 1,7 1,6 0,6 1,7 2,1 3,9 4,3 Fnland ,0 + 1,4 + 1,0 + 2,0 + 2,6 + 5,1 + 5,1 + 5,4 + 4,6 + 1,3 1,1 Frankrg 0,0 0,1 0,5 + 0,2 + 0,3 + 0,5 + 1,0 + 0,5 0,1 1,0 1,1 Grækenland ,2 + 14,7 + 9,5 + 5,5 + 3,6 + 6,5 + 7,4 + 4,9 + 3,4 + 1,5 + 0,7 Holland ,3 4,3 3,1 1,9 2,8 3,5 3,8 3,4 3,1 4,4 4,4 Irland ,6 + 4,4 + 3,3 + 0,2 0,0 + 1,7 + 0,7 2,0 3,3 4,9 5,1 Island ,7 + 3,9 0,4 + 3,4 + 3,5 + 1,4 + 2,2 + 4,7 + 3,1 0,0 1,9 Italen ,6 + 0,9 0,5 + 0,2-0,7 + 1,3 + 1,4 + 1,8 + 2,3 1,2 1,8 Luxembourg 33,5 37,6 33,5 27,0 25,6 26,6 27,6 25,2 24,5 15,2 15,9 Norge... 5,0 5,1 + 6,2 + 4,6 + 4,1 + 0,1 2,6 3,7 3,7 3,1 2,4 Portugal ,9 0,4 2,7 0,6 + 3,4 + 0,9 + 1,8 + 1,9 + 1,9 + 2,1 + 1,8 Spanen ,2 1,4 1,6 0,1 + 1,1 + 3,2 + 3,7-3,6 + 3,6 + 1,0 + 1,2 Sverge ,3 + 1,7 0,2 + 0,6 + 1,1 + 2,7 + 3,6 + 2,1 + 3,1 + 1,1 + 0,7 Tyskland ,4 2,4 4,3 4,1 4,3 4,8 3,5 + 1,0 + 1,0 + 0,9 + 1,3 UK ,3 0,3 + 1,1 + 2,2 + 4,9 + 5,6 + 4,9 + 2,7 + 2,6 + 2,5-2,1 0strg ,3 + 0,2 0,3 + 0,2 + 0,2 0,2 0,8 0,1 + 0,1 + 0,4 + 1,0 Japan ,8 3,6 4,3 3,6 2,8 2,0 1,3 2,5 3,3 3,2 2,7 USA ,5 + 2,9 + 3,3 + 3,4 + 2,4 + 1,7 + 1,4 0,1 + 1,0 + 1,5-2,2 EU -lande alt ,4 + 0,8 + 1,2 + 1,6 + 2,2 + 2,8 + 2,5 + 1,3 + 1,2 0,0 0,1 OECD -lande alt + 0,5 + 0,6 + 1,0 + 1,3 + 1,3 + 1,6 + 1,5 + 0,3 + 0,5 + 0,3 + 0,3 1 BNP-tallene er ekskl. Færoerne og Gronland, mens betalngs- balancen er nkl. Femme og Gronland. 2 Vesttyskland tl og med Bruttonatonalndkomsten. Klde: Natonal Accounts (OECD). 130

131 .... ndrekte 1992 Internatonal oversgt Indeks for ndustrarbejderes 1985 gennemsntlge tmefortjeneste 1990 =100 Danmark Belgen 86 Fnland 68 Frankrg Grækenland Holland.. 92 Irland Italen Norge' Portugal Spanen Sverge Tyskland UK strg Japan USA Anm. P$ grund of stor forskel beregnng og defnton of Ion fra land tl land kan det vare vanskelgt drekte at sammenlgne ndeksudvklngen mellem de forskellge lande. De fleste lande tabellen angver et gennemsnt of den faktske fortjeneste pr. tme nkl. dverse ä'1æg. England, Italen, Frankrg og Holland benytter dermod et gennemsnt of den overenskomstmæssgt fastsatte tmelon (lensats) som grundlag for ndeksene. I vsse tlfælde har tmefortjenestebegrebet karakter of at nærme sg et lonomkostnngsbegreb Mend. Klde: Man Economc Indcators (OECD); Eurostatstcs, Data for 2 Vesttyskland tl og med Short-term economc analyss (Eurostat). Forbrugerprsndeks =100 Danmark 83 Granland' Belgen 90 Fnland 79 Frankrg 85 Grækenland 45 Holland 96 Irland 85 Island 40 Italen Luxembourg 92 Norge Portugal Spanen Sverge Tjekkoslovaket Tyskland UK Ungarn strg Japan USA Anm. Udvklngen de enkelte forbrugerprsndeks kan vere 1 Da der kke beregnes noget ársndeks for Gronland, anvendes Klde: Man Economc Indcators (OECD); Short-term Economc plvrket of ændrnger skatter og prstlskud. januarverden. Alle tal er 1981 =100. Indcators, Transton Economes (OECD) and Internatonal Fnancal 2 Rep. Tjekket og Statstcs (IMF). 3 Vesttyskland tl og med =

132 de 15,8 1 1 I Internatonal oversgt Produktonsndeks for ndustren = Danmark' Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen Luxembourg Norge Portugal Polen Spanen Sverge Tyskland Vesttyskland (tdl.) Tjekkoslovaket UK Ungarn strg Japan USA Anm. Produktonsndeks for ndustren omfatter som hovedregel de ' Mængdendeks for ndustrens omsætnng of egne varer og vrksomheder, der enkelte lande felge den nternatonale tjenester, ekskl. offentlge værker og skbsværfter mm. standarderhvervsgrupperng (ISIC) henhorer under erhvervshoved- 2 Ekskl. beklædnngs- og trmndustr. grupperne mnedrft og fremstllngsvrksomhed nkl. vsse 3 Ekskl. forarbejdede fskerprodukter. offentlge værker =100, det genforenede Tyskland. 5 Rep. Tjekket. Klde: Man Economc Indcators (OECD); Short-term Economc Statstcs Central and Eastern Europe (OECD). Udenrgshandel Danmark Mllarder US- dollar 32,2 32,4 Import of varer (fob) ,2 30,5 Eksport of varer (fob) Mllarder US- dollar 34,9 43,2 35,1 36,0 41,1 37,2 41,4 49,0 Belgen, Luxembourg Fnland... Frankrg Grækenland... Holland... Irland... Island Italen Norge Portugal Polen.... Spanen... Sverge Tyskland' UK Ungarn 0strg Japan USA ,7 120,2 27,0 21,8 234,4 231,8 19,8 21,6 126,1 125,9 20,7 20,8 I 1,7 1,8 182,0 182,7 27,2 25,6 25,3 26,1 8,4 87,7 93,3 54,3 50,0 346,2 389,9 223,0 209,9 8,6 11,4 49,1 50,8 235,4 237,0 517,0 508,4 125,0 21,2 18,0 239,6 201,8 23,2 22,0 134,7 124,7 22,5 21,4 1,7 1,3 188,5 148,3 25,9 24,0 29,6 24,3 15,7 18,8 99,8 78,6 50,0 42,7 402,4 348,6 221,6 205,4 11,1 12,6 54,1 48,6 233,2 241,6 553,9 603, ,7 118,2 123, , ,6 23,1 24,0 23,4 29, ,2 273,6 216,6 217,1 235,9 209,3 235,9 286,0. 21,5... 8,1 8,7 9,5 8,4 9, ,8 174,9 131,8 133,6 140,3 139,1 15 5, 6 194,5 25, ,7 24,2 28,3 28,6 34,4... 1,5 1,8 1,6 1,6 1,5 1,4 1,6 1,8 167, ,5 169,5 178,2 169,2 189, ,3 32,7 34,0 34,1 35,2 31,9 34,7 41,7 26,9 32,5 16,4 16,3 18,4 15,4 17,9 22,6 21, ,6 14,9 13,3 14,1 17, ,5 115,0 55,6 60,2 64,3 59,6 73,3 91,7 51,7 64,4 57,5 55,2 56,1 49,9 61,3 79,9 381,7 445,7 410,1 402,8 422,3 380,2 427,2 509,4 227,0 185,2 185,0 190,0 180,2 204, ,4 15,1 9,7 10,2 10,7 8,9 10,7 12,5 55,3 41,3 41,1 47,3 40,2 45, ,2 336,0 287,6 314,8 339,9 362,2 397,0 443,1 689,2 771,3 393,6 421,7 448,2 464,8 512,5 583,9 ' Det samlede Tyskland fra og med Klde: IMF: Internatonal Fnancal Statstcs. 132

133 3 Internatonal oversgt. Bruttonatonalprodukt Mllarder US- dollars, árets prser Danmark 54,58 58,05 82,37 102,32 108,75 104,96 129,13 129,35 141,03 134,68 146,71 Belgen 76,78 79,93 111,79 139,60 151,31 152,95 192,00 197,19 220,79 210,10 227,94 Fnland ,68 53,51 70,03 88,01 103,84 113,49 134,81 121,38 106,44 84,45 97,21 Frankrg ,13 523,10 731,91 887,86 962,76 965, , , , , ,54 Grækenland 40,53 40,13 47,29 55,59 64,08 66,66 81,84 86,95 95,68 89,90 95,61 Holland 126,44 128,12 178,72 217,62 231,55 228,67 283,67 290,20 321,93 311,76 334,30 Irland ,70 19,79 26,51 31,32 34,61 36,03 44,97 45,49 51,00 47,51 51,96 Island 2,81 2,91 3,92 5,41 5,97 5,40 6,24 6,72 6,91 6,08 6,19 Italen ,08 424,51 603,63 759,07 838,83 869, , , ,38 985, ,78 Luxembourg 3,70 3,82 5,63 6,96 7,83 8,30 10,35 10,91 12,39 12,66 14,01 Norge ,80 63,80 76,18 91,38 98,14 98,83 115,35 117,66 126,20 115,78 123,32 Portugal... 21,87 23,51 33,60 41,82 48,00 51,70 67,24 77,41 95,03 84,74 86,99 Spanen ,74 165,84 230,81 292,72 344,75 380,51 491,94 528,59 577,08 478,59 482,37 Sverge... 96,39 100,72 132,98 161,44 181,90 191,19 229,76 239,33 247, ,29 196,60 Tysklandl ,39 696,54 994, , , , , , , , ,04 UK 432,08 457,07 562,35 689,45 835,62 841,40 975, , ,87 942, ,52 0strg... 63,81 65,17 93,17 117,18 126,86 126,44 158,43 165,00 186,29 182,60 198,12 Japan , , , , , , , , , , ,05 USA , , , , , , , , , , ,80 EU -lande alt , , , , , , , , , , ,69 OECD -lande alt , , , , , , , , , , ,77 Faste prser 1990 =100 Danmark 89,4 93,2 96,6 96,9 98,0 98,6 100,0 101,3 102,2 103,7 108,3. Belgen ,6 86,3 87,5 89,2 93,6 96,8 100,0 102,2 104,1 102,4 104,7 Fnland ,9 84,6 86,6 90,2 94,6 100,0 100,0 92,9 89,6 88,6 92,2 Frankrg 84,7 86,3 88,4 90,3 94,1 97,7 100,0 100,8 102,1 100,6 103,3 Grækenland... 89,0 91,7 93,2 92,8 96,9 100,8 100,0 103,5 103,9 103,0 104,5 Holland ,2 85,8 88,2 89,4 91,8 96,1 100,0 102,3 104,3 104,6 107,4 Irland... 78,0 80,4 80,1 83,8 87,4 92,8 100,0 102,2 106,3 109,5 116,9 Island... 82,9 85,6 90,9 98,7 98,7 98,9 100,0 101,3 98,0 99,0 101,8 Italen ,9 86,1 88,6 91,4 95,1 97,9 100,0 101,2 101,9 100,7 102,9 Luxembourg... 77,4 79,7 83,5 86,0 90,9 96,9 100,0 103,1 105,0 105,0 108,4 Norge ,2 92,8 96,7 98,6 98,1 98,5 100,0 102,9 106,3 108,5 114,7 Portugal... 75,9 78,0 81,2 85,7 90,7 95,9 100,0 102,1 103,3 102,1 102,8 Spanen... 78,2 80,3 82,8 87,5 92,0 96,4 100,0 102,3 103,0 101,8 103,9 Sverge ,6 89,3 91,4 94,2 96,4 98,7 100,0 98,9 97,5 95,0 97,0 Tysklandl... 84,6 86,6 88,8 90,3 93,6 96,9 100,0 102,8 105,1 103,9 106,9 UK ,0 84,9 88,6 92,9 97,5 99,6 100,0 98,0 97,5 99,7 103,5 0strg ,2 86,3 87,3 88,8 92,4 95,9 100,0 102,8 104,9 105,3 108,5 Japan 76,5 80,3 82,4 85,8 91,1 95,4 100,0 104,3 105,4 105,2 105,7 USA 84,7 87,3 89,7 92,5 96,2 98,8 100,0 99,5 102,0 105,5 109,8 EU -lande alt... 83,7 85,8 88,2 90,7 94,4 97,6 100,0 101,1 102,1 101,4 104,3 OECD -lande alt... 82,8 85,5 87,8 90,6 94,5 97,7 100,0 101,0 102,6 103,7 106,7 Anm. De angvne sterrelser er med undtagelse of opgerelserne for Grækenland opgjort efter nternatonal standard (SNA- systemet), hvorfor de kke alle tlfmlde kan sammenlgnes med tlsvarende natonale opgerelser. Ved omregnng of natonal mentenhed tl USdollars er anvendt et gennemsnt for de enkelte ár of de gældende markeds -, partets- eller centralkurser, jf. Natonal Accounts, OECD, Volume I. t For det genforenede Tyskland er offcel statstk kun tlgængelg fra 1991 og fremefter. For peroden forud er der tale om skensmæssge tlbageregnnger. Klde: Natonal Accounts (OECD). J g J 133

134 -... I Internatonal oversgt Bruttonatonalproduktets anvendelse tl konsum og nvesterng samt mportkvoten Prvat Off. Faste Import af Prvat Off. Faste Import af konsum konsum brutton- varer og konsum konsum brutton- varer og vesternger tjenester vesternger tjenester vs andel af bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark 54,5 25,9 17,2 35,5 53,3 25,3 14,8 28,5 Belgen ,8 17,1 16,0 77,3 62,2 15,0 17,4 66,0 Fnland ,2 19,3 24,0 28,3 55,9 22,4 14,3 29,5 Frankrg ,8 19,6 19,3 23,5 60,4 19,6 18,1 20,6 Grækenland ,7 14,1 23,0 26,7 74,9 14,0 18,8 27,0 Holland 59,2 16,2 19,1 54,6 60,5 14,2 19,3 46,0 Irland ,6 17,8 20,7 57,2 56,0 16,0 15,1 58,4 Island.. 62,7 16,5 21,7 38,0 59,4 20,6 15,2 31,1 Italen... 61,1 16,3 21,0 23,0 61,9 17,1 16,4 21,3 Luxembourg ,8 13,0 18,2 96,9 57,5 12,8 21,3 84,1 Norge ,9 18,1 25,2 34,7 50,2 21,3 20,2 32,5 Portugal ,1 14,0 26,0 39,5 65,2 17,2 25,7 37,0 Spanen... 63,9 14,3 18,7 20,9 62,9 16,9 19,8 22,1 Sverge ,6 28,0 18,7 32,7 54,1 27,3 13,7 32,5 Tysklandl ,1 19,5 23,0 25,5 57,3 19,6 22,0 22,1 Vesttyskland (tdl.) ,2 20,0 20,0 28,2 55,4 17,7 18,5 25,7 UK ,8 21,9 17,0 28,6 63,9 21,6 15,0 27,3 0strg... 57,4 18,6 22,2 38,8 55,1 18,8 24,8 37,2 Japan ,4 9,8 27,7 12,3 59,2 9,8 28,6 7,3 USA ,8 17,8 19,3 10,8 67,3 16,4 17,2 12,3 EU -lande alt... 59,4 19,4 19,4 29,6 60,4 19,1 18,5 26,2 OECD -lande alt 61,4 18,5 23,0 21,4 62,9 16,2 20,2 18, I stedet for 1984 er der brugt Anm. og klde: se 'Bruttonatonalprodukt', sde 133. Bruttonatonalprodukt, prvat og off. Bruttonatonal- Prvat konsum Faste brutto- Off.konsum konsum samt faste bruttonvesternger produkt nvesternger US- dollars pr. ndbygger, prser Danmark Belgen Fnland Frankrg Grækenland Holland Irland Island Italen Luxembourg Norge Portugal Spanen Sverge Tyskland UK strg Japan USA EU -lande alt OECD -lande alt Anm. se 'Bruttonatonalprodukt', sde 133. Klde: Natonal Accounts (OECD). 134

135 Bruttonatonalproduktets relatve fordelng pá erhverv Landbrug Mnedrft Mnedrft mv. og frem- mv. stllngsvrksom- hed Fremstllngsvrksomhed Internatonal oversgt Byggeog anlægsvrksomhed El,-gas og vandværker Handel og omst nngt Transport mv. Off. og prvate tjenesteydelser Bruttonatonalproduktet alt vs fordelng, árets prser Danmark ,7 0,8 19,7 5,7 1,7 28,9 8,0 29,6 100, ,5 1,0 18,9 5,2 2,0 31,0 9,4 28,9 100,0 Belgen ,6 0,4 25,7 6,6 2,4 18,7 8,2 35,5 100, ,8 0,0 23,3 6,0 2,1 22,1 8,7 35,9 100,0 Fnland ,1 0,5 26,4 8,2 3,5 24,8 7,8 19,7 100, ,1 0,4 22,4 6,3 2,6 27,4 8,7 27,1 100,0 Frankrg ,0 0,8 24,9 6,9 2,1 30,1 6,5 23,6 100, ,1 0,5 22,2 5,7 2,5 35,3 6,5 24,2 100,0 Grkenland ,4 1,9 18,3 6,6 2,3 21,1 8,2 23,3 100, ,9 1,3 15,4 6,7 2,7 24,2 6,8 27,9 100,0 Holland ,3 9,1 19,5 5,1 2,0 29,4 6,6 24,0 100, ,0 3,2 20,1 5,9 1,7 35,1 7,0 22,9 100,0 Irlande ,3 1,6 23,9 9,1 1,9 14,5 6,5 28,1 100, , , ,7 5,4 32,4 100,0 Islande ,0 20,8 9,5 4,0 22,5 8,9 21,3 100, ,8 17,3 8,0 4,0 25,8 7,5 24,7 100,0 Italen ,4 27,3 7,3 4,3 36,6 5,6 13,5 100, ,3 21,8 6,2 6,1 41,3 6,4 14,8 100,0 Luxembourg ,9 0,4 30,3 7,8 2,8 17,5 5,8 32,5 100, ,6 0,4 27,2 8,4 1,9 19,2 7,8 33,6 100, Norge ,4 17,4 16,5 6,7 3,5 20,9 10,5 20,1 100, ,2 14,7 14,9 4,3 4,4 23,4 11,6 23,5 100, Portugal ,5 31,4 7,2 2,1 28,1 5,6 15,2 100, ,3 30,5 7,5 3,4 27,8 5,9 18,6 100, Spanen ,0 28,2 6,9 3,0 32,5 5,7 17,7 100, ,0 24,5 9,7 2,8 33,3 5,6 19,1 100,0 Sverge ,9 0,3 22,9 7,3 2,7 25,9 6,7 30,2 100, ,4 0,3 20,1 7,5 3,4 29,1 7,1 30,0 100, Vesttyskland ,3 1,0 34,2 7,0 2,7 18,7 6,3 27,9 100, ,4 0,5 32,5 5,9 2,5 19,5 5,9 31,8 100, UK ,4 7,4 25,8 6,0 3,3 26,1 7,5 21,6 100, ,8 1,9 22,3 6,2 2,7 33,3 8,1 23,8 100,0 0strg ,3 0,5 30,0 8,3 3,7 27,5 6,3 19,4 100, ,7 0,2 27,6 8,2 3,0 30,9 7,1 20,3 100, Japan ,4 0,4 29,2 9,2 2,9 25,4 6,4 23,2 100, ,2 0,3 28,1 10,2 2,8 23,9 6,3 26,2 100,0 USA ,1 3,0 23,0 5,4 2,4 35,0 6,4 21,6 100, ,0 1,9 19,3 4,9 3,1 39,5 6,1 23,1 100,0 Anm. Pga. forskelle opgarelses- og grupperngsmetode fra land tl centraler, udlenng of drftsmdler mv.) samt værd of egen Klde: Natonal Accounts (OECD). land er alle data kke fuldt sammenlgnelge. bolg. I Inkl. hoteler og restauranter, bank- og forskrngsvrksomhed, 2 Erhvervsfordelngen er baseret pa bruttofaktorndkomsten. forretnngsservce Isdstnævnte omfatter advokater, revsorer, 3 Erhvervsfordelngen er baseret pa bruttonatonalproduktet radgvende ngenerer og arktekter, reklamebureauer, edb- bassprser. ' 135

136 det den de de EMS- London, Internatonal oversgt J { Kvantumndeks og ndeks for Kvantumndeks 1990= 100 Indeks for enhedsvrder 1990= 100 enhedsvrder udenrgshandelen Import af varer Eksport af varer Import af varer Eksport of varer Danmark' Belgen Fnland Frankrg Grkenland Holland Irland Island Italen Norge' Portugal Polen Spanen Sverge Tyskland UK Ungarn strg Japan USA2..._..._ Anm. For tyskland, Italen, Frankrg, Holland, Belgen og 0strg ' Ekskl. skbe. Klde: Internatonal Fnancal Statstcs (IMF) og Monthly Statstcs of ndgár transthandel kke. 2 Mltare gaveydelser ndgár kke. foregn trade (OECD). Effektv rente af langfrstede oblgatoner pr. ár Danmark 11,6 10,6 12,5 11,3 Belgen 10,8 8,1 7,8 7,9 Fnland 10,7 8,9 7,9 7,3 Frankrg 11,8 8,8 9,4 9,1 Grækenland 15,8 15,8 17,5 16,6 Holland 7,3 6,4 6,4 6,4 Irland 12,6 11,1 11,3 9,5 Italen 13,7 11,5 10,6 10,5 Luxembourg ,0 7,1 Norge 13,0 13,3 13,6 13,0 Portugal 25,4 17,9 15,0 13,9 Spanen 13,4 11,4 12,8 11,7 Sverge 13,0 10,3 11,7 11,4 Tyskland' 6,9 5,9 5,8 6,1 UK... 10,6 9,9 9,5 9,4 0strg 7,8 7,3 6,9 6,7 1 Japan 6,6 5,1 4,2 4,3 USA 10,8 8,1 8,4 8,9 Euro- dollar- renten2... 8,3 6,7 7,1 7, ,2 11,0 10,1 10,1 8,2 8,3 9,0 8,6 10,1 9,3 8,6 7,2 7,8 7,3 6, ,8 10,0 9,1 8,6 6,9 7,4 7, ,2 8,9 8,7 8,1 6,5 7,2 7,2 9,0 10,1 9,2 9,1 7,7 8,2 8,3 11,6 11,9 13,4 13,7 11,2 10,6 12,0 7,7 8,5 8,2 7,9 6,9 6,4 6,1 10,8 10,7 9,9 9,8 6,5 7,1 6,8 14,7 15,2 17,8 15,4 12,5 10, ,7 14,7 12,4 12,2 10,2 9,7 11,0 11,2 13,1 10,7 10,0 8,5 9,4... 7,1 8,9 8,6 8,0 6,3 6,7 6,5 9,6 11,1 9,9 9,2 7,9 8,1 8,3 7,1 8,7 8,6 8,3 6,6 7,0 6,5 5,1 7,4 6,5 4,9 3,7 3,7 2,5 8,5 8,6 7,9 7,0 5,8 7,1 6,6 9,1 8,2 5,9 3,8 3,2 4,7 5,9 Anm. Pá grund of forskelle nsttutonelle forhold pá kredt- 1 Vesttyskland frem tl og med Klde: Fnancal Statstcs og Man Economc Indcators (OECD), markedet afspejler tabellen varerende grader of den betydnng, 2 US-dollars 3- máneders lán. Money and Fnance og Eurostatstcs (Eurostat), Data for Sm, udvklngen effektve oblgatonsrente kan tllægges term economc analyss (Eurostat). enkelte lande. Ogsá oblgatonsserernes langfrstede karakter samt noterngstdspunktet varerer fra land tl land. Valutakurser Belgske franc, konv... BEC 17,86 18,126 18,327 18,315 Fnske mark FIM 170,86 159,46 155,72 160,88 Franske francs... FRF 118,04 116,75 113,82 113,02 Drachmer... GRD 7,72 5,79 5,062 4,752 Gylden NLG 319,4 330,67 337,86 340,61 Irske pund IEP 1121, , , ,41 Islandske kroner... ISK 25,57 19,72 17,75 15,76 Lre ITL 0,5546 0,5431 0,5277 0,5173 Norske kroner... NOK 123,15 109,38 101,62 103,29 Portugsske escudos PTE 6,21 5,42 4,862 4,677 Pesetas ESB 6,22 5,78 5,551 5,782 Svenske kroner... SEK 123,04 113,5 107,89 109,84 D -mark DEM 360,19 372,99 380,68 383,34 Pund sterlng... GBP 1363, , , ,7 0strgske schllng... ATS 51,270 53,060 54,128 54,526 Yen JPY 4,4441 4,8179 4,7353 5,2567 US- dollar..... USD 1058,61 808,46 684,36 674,19 Effektv kronekurs' 1980 =100 87,36 91,29 94,2 92, ,559 18,523 18,734 18,775 18,76 19,02 19,01 170,46 161,89 158,32 135,08 113,54 121,96 128,39 114,61 113,65 113,41 114,02 114,47 114,59 112,30 4,506 3,907 3,514 3,167 2,828 2,619 2, ,71 339,84 342,26 343,29 349,23 349,50 349, , , , ,49 949,92 950,44 898,54 12,92 10,65 10,87 10,47 9,59 9,08 8,65 0,533 0,5163 0,5158 0,4911 0,4126 0,3939 0, ,87 98,85 98,64 97,15 91,38 90,07 88,45 4,645 4,341 4,429 4,471 4,037 3,831 3,737 6,177 6,074 6,157 5,905 5,102 4,746 4, ,4 104,5 105,72 103,94 83,33 82,32 78,65 388,84 382,89 385,67 386,53 392,31 391,94 391, , , , ,91 974,42 972,32 884,61 55,257 54,420 54,811 54,928 55,760 55,711 55,596 5,3079 4,2846 4,7604 4,7606 5,8736 6,2171 5, ,51 618,53 640,34 602,73 649,45 635,23 560,53 90,26 96,26 94,61 96,83 99,90 99,90 103,90 Anm. Kurserne er fastsat ved Natonalbankens vgtgrundlag og of ECU- kursernes soon Mng1 og 8. jan (seneste Klde: Danmarks Natonalbank. beregnet ud fra ndustrvarehandelen Kursen er et ndrng samarbejdet). 41, ársgennemsnt of mddelkursen. For en omtale of Danmarks 1 Vægtgrundlaget tl beregnng of den effektve kronekurs deltagelse europske valutasamarbejde: se ekonomsk- ændredes fra og med januar poltsk kalender under datoerne 21. sept (seneste revson 136

137 alt - Internatonal oversgt Skatter og afgfter Skatter og Personlge Andre Bdrag Skat af Generelle Told mv. Afgfter pa pct. af bruttonato- afgfter ndkomst- ndkomst- tl socale formue, omstnngs- specelle nalproduktet mar- skatter skatter ordnnger ejendom og afgfter varer og kedsprser besddelse tjenester samt obl. gebyrer mv vs andel af bruttonatonalproduktet, árets prser L Danmark 46,5 49,9 24,2 26,0 1,4 3,7 1,8 1,6 2,5 2,2 9,8 9,8 0,3 0,2... Belgen 45,3 45,7 15,7 13,9 2,7 2,4 14,1 16,3 1,1 1,3 7,5 7,0 0,8 0,5 Fnland... 34,0 45,6 15,8 16,3 1,5 1,2 3,1 12,1 0,4 0,9 7,0 8,6 0,4 0,3 Frankrg... 43,6 43,9 5,9 6,1 2,0 1,5 18,9 19,6 1,6 2,2 9,0 7,5 0,2 0,1 Grkenland... 33,9 41,2 4,3 3,8 1,1 3,7 12,3 13,9 1,6 1,2 5,0 9,5 1,7 0,3 Holland... 46,7 48,0 10,0 12,2 2,8 3,3 21,0 18,3 2,2 2,5 6,9 7,0 0,6 0,6 Irland... 38,3 36,3 11,3 11,6 1,5 3,0 5,7 5,6 1,7 1,8 8,1 7,0 0,6 0,5 Italen ,8 43,8 9,5 11,9 3,5 4,3 12,5 13,8 0,3 2,1 4,1 5,6 0,2 0,1 Luxembourg 44,9 44,6 12,0 9,2 7,6 7,2 11,8 12,7 2,0 2,6 5,3 6,7 0,1 0,2 Norge... 46,6 45,7 11,8 11,5 6,8 3,7 10,1 11,5 1,3 1,9 8,5 9,1 0,2 0,2 Portugal... 32,9 31,4-6,3 8,1 2,4 8,5 8,4 0,8 0,6 4,6 6,2 1,4 0,3 Spanen..._... 27,9 35,1 5,9 8,4 1,4 2,1 12,5 13,4 0,4 1,8 3,4 5,1 0,7 0,2 Sverge... 50,3 49,9 19,5 18,4 1,7 2,2 13,5 13,8 1,2 1,7 6,8 8,5 0,6 0,4 UK ,5 33,6 10,4 9,3 4,1 2,4 6,7 6,0 4,9 3,9 5,2 6,6 0,4 0,3 Vesttyskland... 37,3 39,0 10,5 10,6 1,9 1,4 13,4 15,1 1,4 1,3 6,3 6,8 0,4 0,2 Japan 27,2 29,1 7,0 7,5 5,3 4,3 8,2 9,8 2,4 3,2-1,5 0,3 0,2 USA ,4 29,7 10,5 10,2 1,6 2,3 8,2 8,7 3,7 4,0 2,0 2,3 0,3 0,3 EU -lande alt 39,2 41,0 10,9 10,8 3,2 3,1 11,6 12,1 1,7 2,0 6,3 7,1 0,6 0,6... OECD -lande alt 38,7 40,7 11,5 11,4 3,2 3,0 10,7 11,8 1,7 2,1 6,2 6,8 0,5 0,3 6,5 6,4 3,4 4,3 5,9 6,3 6,0 6,9 8,0 8,7 3,2 4,0 9,5 6,8 5,7 6,0 6,0 6,1 7,9 7,8 9,5 7,2 3,5 4,2 7,0 4,9 5,7 5,0 3,4 3,5 4,1 2,6 2,2 1,9 5,9 5,8 5,7 5,4 Anm. erne denne tabel er ldt lavere end de tlsvarende procenter vst kaptlet vedr. Outage fnanser. Forskellen beror pá, at OECD's skattebegreb er noget snævrere end det, der anvendes Danmark. S3ledes ndgár beder og vsse gebyrer kke under skatteomrádet OECD. Klde: Revenue Statstcs of OECD Member Countres Pars r- L Y c N bp ó á> Y -o -o -o OA q ón ac. s Z 715 o (ñ J 1 11 a d m m m m 3 00 c 03 o_ LL c (p c Ñ cp t o O 11 Ñ Skatter og afgfter procent af bruttonatonalproduktet markedsprser 1983 og 1993 > (j) 1 137

138 pct. markedsprser ovrgt alt Internatonal oversgt Den offentlge sektors udgfter og Udgfter ndtægter af bruttonatonal - produktet Kollektvt Renter Subsder Indkomstoverfersler konsum m.v. Tl Tl prvate udland Kaptal I Overskud Formue akkumu- ud- of offent- ndlaton gfter lge vrk- tgter somheder vs andel af bruttonatonalproduktet, árets prser Danmark ,4 8, ,3 7,8 Belgen ,6 9, ,3 10,5 Fnland ,3 1, ,4 4,6 Frankrg ,5 2, ,3 3,6 Grmkenland , , Holland ,3 7, ,6 6,5 Irland , ' 16,1... Island ,7 3, ,6 3,7 Italen ,4 7,9 2,9 17,8 0,2 3,7 48,9 1, ,7 12,3 2,2 20,2 0,5 2,6 55,5... 0,8 Luxembourg ,5 1,0 4,9 21,3 0,1 5,4 81,1... 3, ,9 1,1 4,3 23,7 0,1 5,3 50,3... 2,8... Norge ,4 3, ,5 3,6 Portugal ,9 5, ,7 8, Spanen ,1... Sverge ,5 5, ,0 6,4 UK ,2 4, ,0 2,9 Vesttyskland ,2 2, ,8 3,2 3,3 17,9 1,8 2,3 60,7 0,7 3,8 4,1 20,6 2,4 2,0 63,0 1,0 4,2 4,3 26,9 1,8 3,2 63,2 0,1 1,7 2,7 25,1 1,6 1,5 56,8 0,0 1,1 3,3 15,0 0,2 4,1 43,5 0,3 2,8 3,4 27,2 0,5 2,9 62,0 0,6 5,3 2,2 22,9 0,8 3,3 51,2 0,2 1,2 1,6 25,2 1,2 3,8 54,7 0,3 0,9 2,2 13,4 0, , ,1 15,9 0, , ,9 31,7 1,8 2,6 64,2 1,2 7,7 3,0 29,8 2,1 2,3 58,2 0,4 3,6 3,6 16,8 0,2 4, ,1 17,1 0,4 2,1 43, ,7 4,8 0,1 3,6 32,8 0,2 3,3 2,6 7,9 0,1 4,3 39,2 0,8 1,7 6,1 15,5 0,9 3,1 48,4-0,4 3,9 6,2 20,1 1,1 3,5 56,5 0,2 7,6 4,3 11,5 0,1 4,3 40,5... 1,3 1,3 12,4 0,8 3,5 42,8... 1,4... 1,8 16,8 0,2 5,1 43,9.. 1,3 4,0 15,0 0,5 2,9 50,6 0,7 4,2 5,6 26,4 0,8 2,8 70,1 1,0 5,7 2,1 14,2 0,6 2,0 45,7... 2,3 1,2 15,9 0,7 1,8 44,5... 0,9 1,9 17,9 1,6 2,5 47, ,6 16,7 6,2 2,2 47, Japan ,9 4, ,6 3,8 USA ,3 4, ,1 4,6 1,4 11,7 0,0 6,4 33,7... 0,0 0,7 12,7 0,0 8,0 34,9.. -0,1 0,7 11,8 0,3 1,6 37,0... 1,6 0,4 13,2 0,3 1,8 37,4... 1,3 Anm. De angvne sterrelser er prncpelt opgjort efter nterna- tonale retnngslner dvs., SNA- systemet. For enkelte lande kan der dog forekomme afvgelser. Mht. defnton of de enkelte poster henvses tl Begreber Offentlge fnanser. t Oplysnnger for 1993 forelgger kke. Klde: Natonal Accounts, (OECD). 138

139 alt alt Internatonal oversgt I I Indtgter Drfts- Drfts- og overskud= kaptal Skatter og afgfter Indkomstoverforsler Afskrv- Kaptaloverforsler, brutto- overskud= evrgt pnger netto nd- opsparng fordrngstægter erhvervel- Indrekte Drekte Oblga- Bdrag tl Fra Fra Fra Fra se, netto skatter skatter torske socale skatter prvate udland prvate udland gebyrer ordnnger og og boder afgfter `t 17,8 26,6 0,1 1,8 46,4 1,5 1,2 0,8-1,5 0,1 53,5-4,0-7,2 17,5 30,4 0,2 1,6 49,7 1,7 2,0 1,0-1,0 0,1 59,2-1,3-3,9 12,8 19,3 0,0 14,5 46,6 3,2 0,7 0,3-0,8-0,2 51,7-7,7-11,5 12,4 16,6 0,0 16,3 45,3 2,8 0,7 0,3 0,0-0,2 50,2-5,1-6,6 13,6 15,8 0,4 8,7 38,5 1,8 0,0 1,2-0,2 0,0 44,4 4,0 1,0 14,9 15,6 0,5 15,4 46,4 0,5 0,0 1,6-0,1 0,0 54,2-6,4-7,8 14,6 9,0 0,1 18,9 42,6 2,5 0,2 1,7 0,4 0,5 48,0-1,4-3,2 13,8 9,2 0,2 19,6 42,9 2,7 0,3 2,1 0,7 0,7 48,9-4,0-5,8 15,1 5, ,9 31,4 0,4 0, , ,4 6, ,3 36,9 0,4 0, , ,3 14,0 0,1 22,5 49,9 1,5 1,6 0,9-2,3-0,1 60,2 0,1-4,0 13,0 16,9 0,1 18,7 48,7 1,3 0,9 0,7-0,7-0,1 54,9-0,9-3,3 16,1 12,6... 7,2 35,9... 1,1 0,7-1,5 0, ,9-12,5 14,9 15,0... 7,3 37,1... 1,1 0,6-0,4 1,2 41,6-1,6-2,2 22,1 7,4 0,1 1,0 30, ,6-3,9.. 30,8 4,8-2,0 18,8 11,7 0,1 2,8 33, ,6-1, ,8 1,0-4,5 9,2 12, ,5 34,0 2,8 0,0 0, ,2-7,0-10,6 11,9 16, ,5 41,5 3,9 0,0 0, ,0-6,4-9,5 14,7 18, ,7 44,9 1,8 0,1 0,8.. 50,4 8,5 1,8 15,4 18, ,2 46,4 1,9 0,2 1, ,4 7,9 3,1 17,3 19,1 0,1 11,7 48,3 0,0... 0, ,6 6,5 4,2 16,8 17,5 0,2 12,2 46,7 0,8... 0, ,2 2,4-0,3 14,9 7,9... 9,8 32,7 1,2 0, , ,9-0,8-7,6 15,4 9, ,4 34,7 1,0 0, ,5-1,8-5, ,9 12, ,4 34,3 2,7 0,1 1,0 _ 1,2 0,5 39,0 _ 0,2-4,9 11,9 16,9 0,1 10,5 39,4 1,4... 1,5-1, ,6-1,6-3,9 15,6 21,1 0,5 13,8 51,0 0,8... 1,8-4, ,1-8,3-13,4 16,0 15,0 0,1 6,9 31,0 1,5... 1,2-1, ,4-1,6-3,4 14,2 12,2 0,1 6,1 26,4 3,0... 1,0-1, ,7-5,9-7,8 12,8 12,0 0,5 16,1 41,5 1,4 0,6 0,7-1,3-0,1 44,5 0,7-2,6 13,3 11,8 0,5 16,7 42,3 1,2 0,6 0,7-0,6-0,8 44,8 0,0-2,9-7,3 11,6 0,1 8,1 27,1 0,1 0,0 0,7-0,2 0,0 30,1 2,3-3,6 8,0 11,8 0,2 9,7 29,6 0,2 0,0 0,6 0,0 0,0 33,4 6,0-1,4 8,3 12,7 0,2 6,7 27,8 1,0 0,0 1,3 0,2 0,0 32,1-4,9-4,9 8,4 13,1 0,4 7,7 29,5 0,9 0,0 1,1 0,3 0,0 33,2-4,1-4,4 139

140 I modsætnng Ordforklarnger Ord og begreber med tlknytnng tl Offentlge fnanser og Natonalregnskab er forklaret sammenheng foran dsse afsnt s og s Abort, legal (lovlg): en fremkaldt abort, fore - taget overensstemmelse med geldende lov. Abortkvotent, generel: antat legale aborter pr. Ar pr kvnder alderen är. Abortkvotent, samlet: det antal legale aborter, som vlle blve foretaget pá 1000 kvnder lebet af de fertle aldre r, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dode for det fyldte 50. Ar, og 2) der hver aldersklasse blev foretaget netop det antal legale aborter, som svarer tl rets aldersbetngede abortkvotenter. Abortkvotenter, aldersbetngede: antat legale aborter pr. ár foretaget pá kvnder en gven aldersklasse pr kvnder aldersklassen. Afkastnngsgraden: vrksomhedernes evne tt at forrente den nvesterede kaptal. Det vl sge, det samlede overskud, som selskabets ejere og ndskydere af fremmedkaptal opnár. Den beregnes som resultatet af prmar drft plus rentendtægter og udbytter malt pct. af de samlede aktver. Resultatet af prmar drft er den samlede omsætnng mnus de samlede omkostnnger nkl. afskrvnnger. Aktendeks: udtryk for værdstgnngen af en kontantformue placeret en akteportefolje, som afspejler sammensætnngen af samtlge borsnoterede akter. Indekset benyttes tl at vurdere den generelle udvklng pá aktemarkedet. Akteselskab (A /S): jurdsk enhed, hvor kaptalndskyderne (akteejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Aktver: kaptalanvendelsen et regnskab, dvs. værden af ejendomme, drftsmdler og fordrnger. Almen uddannelse: omfatter grundskoleuddannelser og almengymnasaleuddannelser. Almengymnasal uddannelse: omfatter uddannelser pá gymnaser, hf-kurser, studenterkurser og adgangskursus tl teknkum. Alm. fr handel forbndelse med ejendomssalg: omsætnng af ejendomme, bortset fra famlesalg og tvangsaukton. Amtskommunale sektor: best r hovedsagelgt af offentlge nsttutoner pa amtskommunale regnskaber mv. Endvdere ndgár Amtsradsforenngen og en rakke quas-amtskommunale nsttutoner. Andelsforenng: eller andelsselskab er en sammenslutnng med det formal at skaffe medlemmerne varer eller andre fornodenheder eller at forarbejde og afsette medlemmernes produkter. Anpartsselskab (ApS): en jurdsk enhed, hvor alle kaptalndskyderne (anpartsejerne) kun er forplgtet med deres ndskud. Udstedes der skrftlgt bevs (anpart) pá ndskuddet, ska dsse - modsætnng tl det, der gelder for A/S - lyde pa navn og kke blot pa hendehaver. Arbejdslese: personer uden erhvervsmassg beskæftgelse, som soger erhvervsarbejde. Arbejdsmarkedets tllægspenson (ATP): oblgatorsk aldersforskrng for lonmodtagere alderen ár med en ugentlg arbejdstd pá mndst 10 tmer. Arbejdsmarkedsuddannelser: omfatter specalarbejderkurser, efteruddannelse af faglærte, omskolngskurser og erhvervsntroduktonskurser for unge ledge. Arbejdsstandsnnger: arbejdsophor som folge af strejke eller lock -out. Arbejdsstyrken: summen af beskaftgede og arbejdslose. Befolknngens hojeste uddannelse: den uddannelse med langst varghed, som de rge har afsluttet, uden hensyn tl om uddannelsen anvendes tt nuverende beskæftgelse. Befolknngstlvækst: Levendefodte dode + ndvandrede udvandrede. Betalngsbalancen: er en opgerelse over verden af de okonomske transaktoner med udlandet, gennemfort nden for en gven perode. Beta - lngsbalancen opstlles efter det dobbelte bogholders prncp, hvorefter enhver transakton medforer to posternger, en pá ndtægtssden og en p udgftssden. Anvendelsen af dette prncp bevrker, at betalngsbalancen prncpelt altd balance - rer den forstand, at summen af ndtægterne er lg summen af udgfterne. Fejl og mangler opstár, ford betalngsbalancestatstkken bygger pa oplysnnger fra mange klder, der des anvendes drekte, des som sken over udvklngen. Pá grundlag af mere omfattende oplysnnger fra skbsfarts- og bankstatstkken foretages lobende revson af tallene. Nogle af de fejl og mangler, der ndgár beregnngerne, vl blve opvejet af andre fejl og mangler. Posten fejl og mangler kan derfor kke tages som et samlet udtryk for beregnngernes unojagtghed. Tl betalngsbalancens hovedposter skal knyttes folgende bemerknnger: Varehandel med udlandet: statstkken over betalngsbalancen opgores bade mport og eksport fob, prakss ved, at udenrgshandelens mportangvelser reduceres for pálobne fragtomkostnnger ved sotransport. tl udenrgshandelsstatstkken omfatter betalngsbalancen Feroernes og Granlands handel med udlandet. Varehandelen opgores betalngsbalancestatstkken efter generalhandelsprncppet, der omfatter den samlede ndforsel og udforsel herunder ogsá varer der oplægges p forskellge lagre og senere genudfores. Setransport: ndtægterne omfatter des danske rederers ndtjenng ved sejlads udenrgsfart med undtagelse af fragt af varer fra udlandet tl Dan - mark, des udenlandske skbes udgfter her landet tl havnepenge, provanterng, bunkrng, reparatoner m.m. Udgfterne omfatter des danske skbes udgfter fremmede havne, des udgfter tl sofragten p mporten med undtagelse af den del, der fragtes pa danske skbe. Rejser: omfatter ndtjenng ved udlendnges rejser og ophold her landet og udgfter ved danskeres rejser tl og ophold udlandet samt ndtægter og udgfter ved grensehandel. f vrge varer, tjenester og ndkomst: omfatter en række transaktoner af lobende karakter fx Provson, patentafgfter og lcensbetalnger samt beta - lng for arbejdsydelser, landtransport og forskellge statslge ydelser. Europæske Unon: omfatter p ndtægtssden statten tl dansk landbrug mv. fra EUs landbrugsfond FEOGA, pá udgftssden Danmarks bdrag tl EUs budget. Renter, udbytter mv.: ndtægterne omfatter bl.a. renter af Mn ydet tl udlandet, udbytter af akter udenlandske selskaber samt ndtjenng af overskud danske vrksomheder udlandet. Udgfterne omfatter bl.a. rente af 'An udlandet, udbytte tl danske akter pá udenlandske hander samt udenlandske selskabers ndtjenng af overskud deres flaler og datterselskaber her landet. Ensdge overforsler: omfatter bl.a. prvate gaveydelser over grænsen, arv og erstatnnger, hjælp tl udvklngslandene og overfersler af arbejdsndkomster. Betalngsbalancens kaptalposter: md rnger Danmarks formuemessge stllng over for udlandet. Et underskud pá de lobende poster fnanseres enten ved en forogelse af den prvate eller offentlge nettogæld tl udlandet eller ved en for - mndskelse af Natonalbankens nettotlgodehavender udlandet (Danmarks nternatonale lkvdtet). Danmarks nternatonale lkvdtet kan mdlertd ogsá andres som folge af kaptaltransaktoner alene. Fx kan den danske stat, danske kommuner eller danske erhvervsvrksomheder optage lán udlandet, eller danske værdpaprer kan blve solgt tt udlandet. I begge tlfælde fremkommer en statusforrngelse over for udlandet, der mod - svarer stgnngen valutastllngen. Det samme gelder, hvs man Danmark modtager afdrag pa I n ydet tt udlandet. Omvendt vl lán, ydet herfra tl personer udlandet, og afdrag betalt p en geld stftet udlandet vse sg som en forbedrng af status, der modsvarer faldet valutastllngen. Betnget frhedsstraf: domfældelse, hvor frhedsberevelsen kun varksattes, hvs personen nden for en provetd begár ny krmnaltet og/ eller overtreder forskellge vlkár fastsat af retten. Bolg: et eller fere sammenhengende verelser beregnet tl beboelse, evt. tllge anvendt tl andet formal, og med selvstændg adgang. Bolgstette: hjælp tl bolgudgfter, der afhenggt af husstandens sammensetnng, ndkomst- og bolgforhold, kan tldeles efter ansegnng. Bolgskrng kan tldeles lejere udlejnngslejlgheder o.l., hvor lejeren kke er pensonst, mens bolgydelse kan tldeles modtagere af socal penson, som bor teje-, andels- eller ejerbolg. Borgerlg retspleje: den del af domstolenes vrksomhed, der lgger ud over strafferetsplejen (straffesagerne). Omfatter fx ægteskabssager, faderskabssager, fogedsager, tnglysnngsforretnnger, dedsboer, konkurser mv. Bruttofaktorndkomst: forskellen mellem produktonsværd bassprser og udgft tl rà- og hjælpestoffer. Bruttonvesternger: omfatter bade faste nvesternger og lagerforogelser. Faste nvesternger er udgfter tl varge goder tl kke-mltære formal. Lagerforogelser er verden af den mengdemæssge stgnng erhvervenes varebeholdnnger. Bruttonatonalndkomst markedsprser: bruttonatonalproduktet markedsprser fradraget renter og udbytter samt lonnnger (netto) tl udlandet. Bruttonatonalprodukt markedsprser: bruttofaktorndkomst + ndrekte skatter subsder. Bruttoopsparng: svarer tl den dsponble brut - tonatonalndkomst prvat og kollektvt konsum. Bruttoregsterton (BRT): rummál for skbstonnage. Omfatter alle lukkede lastrum. 1 BRT = 2,83 m3. Bruttoreproduktonstal: det antal levendefodte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lobet af de fertle aldre r, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dede og 140

141 2) de hver aldersklasse fadte netop sá mange born som svarer tl árets fertltetskvotenter. Se ogsá Fertltetskvotenter, aldersbetngede. Bruttorestndkomst: beregnes som bruttofaktorndkomsten mnus lonnnger og arbejdsgverbdrag. I statstkken for den offentlge sektor vl bruttorestndkomsten svare tt forbrug af realkaptal. Det falger af at det offentlges produktonsverd opgores fra omkostnngssden. Byggeomkostnngsndeks: belyser omkostnngsudvklngen ved opforelse af nye huse, opdelt pa arbejdslon og materaler. Opfarelsesomkostnngerne omfatter kke avancer, grundudgfter, fnanserngsomkostnnger og moms. Lanomkostnngerne er de overenskomstmessge lonnnger med tlleg af lovplgtge pg overenskomstmessge arbejdsgverbdrag. Arsndeksene er beregnet som et gennemsnt af fern kvartaler. Bytteforholdet udenrgshandelen: angver for - holdet mellem enhedsværdndekset for eksporten og enhedsværdndekset for mporten udtrykt procent. Hvs Danmark fx har et faldende bytteforhold over for udlandet, ska v eksportere en starre varemengde for at kunne kobe en uendret mengde varer udlandet. Cf: cf -prser angver varernes verd ved ankomsten tl Danmark, nklusve omkostnng, forskrng og fragt (cost, nsurance, freght). Cvlstandsfordelng: befolknngens fordelng efter formel egteskabelg stllng: ugft, gft, enke eller enkemand, frasklt. Lov om regstreret partnerskab ndfartes pr Pr og blev personer, der benyttede sg af denne lov regstreret under cvlstandskatagoren ugft. Pr vl personer med et regstreret partnerskab, med et ophevet regstreret partnerskab samt personer, som er lengstlevende af 2 partnere, de cvlstandsfordelte tabeller, blve rubrceret under de respektve cvlstande, som gelder for egtefeller. Decl: se Fraktl. Dsponbel bruttonatonal ndkomst mar - kedsprser: ma fâs ved fra bruttonatonalndkomsten markedsprser at trekke lebende overfarsler mv. (netto) tl EU's nsttutoner og ovrge udland. Drekte skatter: omfatter alle de oblgatorske betalnger som det offentlge regelmessgt pálgne den prvate sektors ndkomster og formuer. Drekte skatter omfatter bl.a.: - Personlge ndkomstskatter (arbejdsndkomst, formuebesddelse, vrksomhedsdrft, pensoner osv.) herunder grundskyld og ejendomsskat de tlfelde, hvor dsse udgfter anses for at vere en erstatnng for, eller et element af, den generelle ndkomstbeskatnng. - Selskabsskatter mv. - Kaptalvndngsskatter. - Formueskatter vedrarende personer, selskaber, kke -udbyttegvende nsttutoner osv. - Realrenteafgften. - Motorafgft for koretojer tt kke -produktvt formal. - Arbejdsmarkedsbdrag betalt af arbejdstagere. Domnerende ydelse: Modtagere af ndkomsterstattende ydelser kan lebet af áret modtage fere forskellge former for ydelse. Domnerende ydelse er den ydelse ndenfor áret, der domnerer med hensyn tl varghed. Drfts- og kaptaloverskuddet: drfts- og kaptalndtegter alt mnus drfts- og kaptaludgfter alt. Saldoen benevnes ogsá nettofordrngserhvervelsen. Dedfodt: barn, som kommer tl verden uden tydelge tegn pá lv efter afslutnngen af svangerskabets 28. uge. ECU: europeske valutaenheder, anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EU og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EU. Gennemsntlg kroneverd pr. 100 ECU 1991: 791,49. Se desuden Natonalbankens Balance. Effektv oblgatonsrente: faktsk árlg forrentnng bestemt af nomnel rente, afdragsform, restlebetd og kurs. Den effektve rente omfatter udtreknngschancen. Egenkaptal: beregnes A/S og ApS som summen af akte/anpartskaptalen og reserverne. Egenkaptalens forrentnng er et udtryk for det overskud, selskabets ejere opnár og er lg resultat for skat pct. af egenkaptalen. Ejerpantebrev: pantebrev som pantets ejer udsteder tl sg selv, med det formal at hándpantsette det som skkerhed for et lán. Engros- og râvareprsndeks: belyser prsudvklngen farstegangsomsetnngen af varer, dvs. producenternes og mportorernes salgsprser ekskl. moms og punktafgfter. Enhedsprortetsoblgatoner: realkredtoblgatoner, udstedt af enhedsprortetsnsttutterne (Realkredtnsttutter). Enhedsværdndeks: angver tlnermelsesvs for henholdsvs ndferslen og udferslen forholdet mellem de gennemsntlge enhedsverder (prser pr. enhed) det pâgeldende ár og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af verdeme. Enkeltmandsfrma: en vrksomhed med een ndehaver, der personlgt hefter for vrksomhedens geld. Enlg: En voksen person, der kke ndgár en parfamle. En voksen er en person, der er fyldt 18 ár, eller som har barn, er gft eller ndgár et samboende par. Se Par. Erhvervsgymnasal uddannelse: omfatter erhvervsrettede uddannelser med en lengde af 3-4 ár. Uddannelserne forudsetter en grundskoleuddannelse. Uddannelsernes ndhold er fastlagt gennem love, bekendtgerelser og lgnende. Prvate uddannelser som fx bank- og sparekasseuddannelser og andre prvate uddannelser starre frmaer er kke omfattet. Uddannelserne foregár pá teknske skoler, handelsskoler og pá arbejdspladser. De erhvervsgymnasale uddannelser bestár af kke kompetencegvende bassuddannelser, og kompetencegvende afslutnngsuddannelser. De erhvervsgymnasalebassuddannel - ser omfatter efg -bass samt grundkurser ved husholdnngs-, landbrugs- og sofartsskoler. De erhvervsgymnasale afslutnngsuddannelser omfatter efg- 2.dels uddannelser, lerlngeuddannelser samt grundleggende eksamensuddannelser som f.eks. HH, HTX, sygehjelper, teknsk assstent, laborant, teknsk tegner og edb- assstent. EU: Den Europeske Unon. Indtl EF (De Europeske Fællesskaber). Startedes pá baggrund af Romtraktaten af of Belgen, Frankrg, Holland, Italen, Luxembourg og Vesttyskland. Pr blev Danmark, England og Irland medlemmer, pr Grekenland, pr Portugal og Spanen og pr Sverge, Fnland og 0strg. Europæske valutaenheder (ECU): se ECU. Faktorprser: er markedsprser fratrukket ndrekte skatter og tllagt subsder. Famle: en eller flere personer, der bor pá samme adresse, og som har vsse ndbyrdes Ordforklarnger relatoner. En famle er en enlg, et par eller et kke -hjemmeboende barn under 18 ár. Hjemmeboende born under 18 ár regnes med tl foreldrenes famler. Fertltet, samlet: det antal levendefedte born, som 1000 kvnder vlle brnge tt verden lebet of de fertle aldre ár, hvs: 1) ngen af de 1000 kvnder dude og 2) de hver aldersklasse fadte netop sá mange born som svarer tl árets fertltetskvotenter. Fertltetskvotenter, aldersbetngede: antal levendefedte barn pr. ár fodt af kvnder en gven aldersklasse pr kvnder aldersklassen. Fertltetskvotent, generel: antal levendefedte born pr. ár pr kvnder de fertle aldersklasser (15-49 ár). Fob: fob -prser angver varernes verd ved afsendelse her fra landet (free on board). Eksporten opgares altd fob -prser. Foderenhed: foderverden of 1 kg byg. Eksempelvs er 1 foderenhed = foderverden af 1 kg hvede, 1 kg rug, 1 kg byg, 1,2 kg havre, 1,1 kg blandsed. Fogedsager: nddrvelser af ekonomske krav mv. Folkepenson: socal alderspenson for alle personer, der er fyldt 67 ár, og som opfylder nermere angvne betngelser om dansk ndfadsret og bopelstd. Se ogsá Socale pensoner. Forbrug af fast realkaptal: et mal for kaptalapparatets fysske og teknske forrngelse lebet of en perode. Forbrug of râ- og hjælpestoffer: beregnes som verden af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktonen, herunder udgfter tl reparaton og vedlgeholdelse. Forbrugerprsndekset: belyser udvklngen de faktske detalprser, som forbrugerne má betale for varer og tjenesteydelser, som ndgár det prvate forbrug. Vegtfordelngen er baseret pá sammensetnngen af det samlede forbrug folge natonalregnskabet og forbrugsundersogelserne. Fordrnger pâ udlandet: Kort- og langfrstede tlgodehavender hos udenlandske debtorer. Fordrngserhvervelse, netto: den offentlge sektors nettoerhvervelse of fnanselle fordrnger pá alle andre sektorer (den prvate sektor, udland) og vser den fnanselle konsekvens of sektorernes reale aktvteter. Fordrngserhvervelsen er postv, nár det offentlges opsparng er starre end nvesternger og kaptaloverfersler. Forplgtelser over for udlandet: Natonalbankens kort- og langfrstede geld tt udenlandske kredtorer, herunder nterventonskredtter ydet of Den Europeske Fond. Forsynngsbalance: vser verden of de varer og tjenester, som gar tl endeg anvendelse, dvs. kollektvt og prvat konsum, nvesternger samt eksport. Denne anvendelse modsvares af en tlsvarende tlgang, som stammer fra bruttonatonalproduktet og mporten. Fraktl: opdeler et set observatoner to dele: de observatoner, hvs verd er under fraktlen og de observatoner, hvs verd er over. Fx angver 20 %- fraktlen, at 20% af observatonerne er under og 80% er over denne fraktl. Den fraktl, der deler observatonerne to lge store dele (50%- fraktlen) kaldes medanen. 25 %- fraktlen og 75 %- fraktlen kaldes henholdsvs nedre kvartl og evre kvartl. Da en fjerdedel of 141

142 I Ordforklarnger observatonerne lgger under nedre kvartl og en fjerdedel lgger over eure kvartl, vl halvdelen af observatonerne lgge mellem nedre og gvre kvartl. Forskellen mellem nedre og gvre kvartl kaldes kvartlbredden. Kvartlbredden bruges ofte som et mâl for varatonen et sæt observatoner. I ndkomststatstkken kan kvartlbredden bruges som mâl for graden af ulghed fordelngen. Nár et datamaterale opdeles tendedele efter stgende vaerd af en observaton kaldes dsse tendedelsgrupper for declgrupper. Er der fx tale om declgrupper efter ndkomst vl 1. declgruppe omfatte den tendedel af ndkomstmodtagerne med de laveste ndkomster og 10. declgruppe den tendedel af ndkomstmodtagerne med de hgjeste ndkomster. Opdeles tlsvarende fjerdedele, taler man om kvartlgrupper, femtedele om kvntlgrupper osv. De observatonsværder, der netop falder grænserne mellem declgrupperne kaldes decler. Fx omfatter 3. declgruppe, hvs declgrupperne er dannet efter ndkomst, de ndkomstmodtagere, hvs ndkomst lgger mellem 2. og 3. decl. Declerne er sáledes ogsá fraktler, det 1. decl svarer tl 10%-fraktlen, 2. decl tl 20%-fraktlen osv. Funktonel fordelng: belyser formâlet med den offentlge aktvtet, dvs. vser hvad de offentlge udgftskroner anvendes tl. I statstkken for den offentlge sektor opdeles funktonerne tre hovedgrupper: Overordnede offentlge tjenester, Samfundsmæssg og socaleforhold og Erhvervsokonomske forhold. Ikke-funktonsfordelte udgfter er saer rentebetalnger og andre omkostnnger forbundet med den offentlge sektors gæld. Funktonel ndkomstfordelng: fordelngen af bruttofaktorndkomsten pá produktonsfaktorer: Lennnger, nettorestndkomst og forbrug af fast realkaptal. Fælleshusholdnnger: omfatter bolger pa plejehjem, dggnnsttutoner o.l. Fa3ngsel: frhedsstraf pâ lvstd eller pá td fra 30 dage tl 16 âr. Fedselsoverskud (naturlg befoknngstlvækst): levendefodte dgde. Fodsler: antal svangerskaber, som kke afsluttes med abort. Tvllngefgdsel regnes som een fgdsel. Fodte:levendefmdte + dgdfgdte. Ferstegangssegende: personer, der sager nd pa arbejdsmarkedet for forste gang eller efter, at de har været uden for arbejdsstyrken. Fortdspenson: socal pensonsydelse, der efter ansognng kan tlkendes personer alderen âr. Penson kan tlkendes, nâr der er tale om en varg nedsættelse af erhvervsevnen pá grund af fyssk eller psyksk nvaldtet (helbredsbestemt fortdspenson) eller nâr der forelgger et vargt forsorgelsesbehov af socale og okonomske grunde (behovsbestemt fortdspenson). Se ogsá Socale pensoner. Garantdebtorer /- kredtorer: dækker hen - holdsvs pengensttutternes fordrnger pâ garantstllere for lân og fordrnger pâ pengensttutterne for deres lânegaranter. Hvs lane- og afdragsbetngelser mslgholdes, kan garantstllerne stlles tl ansvar for ndfrelse af skyldge beleb. GATT: Den almene told- og handelsaftale (General Agreement on Tarffs and Trade, Geneve) grundlagt 30. oktober 1947 Geneve. Gn -koeffcent: mâl for graden af ulghed en fordelng, fx en ndkomstfordelng. I en helt lge fordelng, fx en ndkomstfordelng, hvor alle ndkomstmodtagere har samme ndkomst, er Gnkoeffcenten 0. Jo mere ulge fordelngen er, jo starre vl Gn- koeffcenten være. Grundskole nveau: best r af klasse. Foregár folkeskole, prvate skoler og pa efterskoler. Guldbeholdnng: se Natonalbankens balance. Hovedstadsregonen: Kobenhavn, Frederksberg samt Kobenhavns, Frederksborg og Rosklde amter. Husstand: omfatter samtlge personer pâ samme adresse uanset famlemaessge tlknytnngsforhold. Der kan sáledes ndgâ fere famler samme husstand. Husstandsndkomst mnus skat mv.: omfatter husstandsndkomst (se Husstands- og personndkomst) mnus ndkomst- og formueskat og tvungne underholdsbdrag. Husstands- og personndkomst: omfatter prncppet alle ndkomster, uanset om de nddrages under beskatnng eller ej. Den samlede ndkomst opdeles folgende tre hovedndkomstarter: - Prmærndkomst (Ion og vrksomhedsoverskud) - Overfgrselsndkomst (bl.a. penson og arbejds- Igshedsunderstgttelse) - Formuendkomst (bl.a. nettorentendtægt) Erhvervsmæssge rentendtægter og -udgfter ndgâr formuendkomsten og kke vrksomhedsoverskuddet. personndkomst ndgâr kun prmærndkomst og en del af overferselsndkomsten. Det skyldes, at det kke er mulgt at opdele formuendkomsten og vsse dele af overferselsndkomsten pá husstandens enkelte medlemmer. Hefte: frhedsstraf fra 7 dage tl 6 mnder. Personer, som udstár en haeftestraf, har særlge rettgheder sammenlgnet med personer, som udstár en faengselsstraf. Ikke- varetlknyttede ndrekte skatter: omfatter den del of de ndrekte skatter, der kke pâlægges og opkræves proportonalt med mark - den eller værden af de producerede varer og tjenester. De kke varetlknyttede ndrekte skatter er afgfter, der er pâlagt brugen of produktonsfaktorerne. Af eksempler kan nævnes attester eller lcenser, som vrksomhederne (producenterne) skal være besddelse of for at udfore erhvervet. IMF: Den nternatonale Valutafond (Internatonal Monetary Fund, Washngton) blev dannet 27. december 1945 ved Bretton Woodsaftalerne. Se ogsá Natonalbankens Balance. Imputerede fnanselle tjenester: er beregnet som forskellen mellem pengensttutternes rentendtægter og renteudgfter. I henhold tl nternatonale rekommandatoner fratrækkes dette belob under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorndkomst med det formál at kunne medregne renteforskellen produktonsværden for fnansel vrksomhed uden samtdg at behove at foretage en skonsmæssg fordelng af belebet pá râ- og hjælpestoffer erhvervene. Indenlandsk endeg anvendelse: bruttonatonalproduktet markedsprser + mport of varer og tjenester eksport af varer og tjenester. Belobet svarer tl værden af konsum cg nvesterng. Indenlandske statsoblgatoner: oblgatoner emtteret (udstedt) Danmark of den danske stat. Indrekte skatter: produktons- og mportafgfter, der pâlægges produktonen og mporten af varer og tjenester eller anvendelsen af produktonsfaktorer. Denne type skatter og afgfter er uafhængge af vrksomhedernes drftsresultat. Eksempler pá ndrekte skatter er moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af specelle varer som cgaretter, sukker, sprtus mv. Derudover ndgár ejendomsskatter samt vægtafgfter pa motorkoretojer anvendt produktonen. Endvdere ndgâr arbejdsgvernes bdrag tl forskellge arbejdsmarkedsordnnger. De ndrekte skatter kan opdeles pa varetlknyttede og kke- varetlknyttede skatter. Indvduelt offentlgt konsum: er den del af det offentlges forbrug, der kan fordeles tl dentfcerbare person- og husholdnngsgrupper fx uddannelse, bornepasnng og sygehusophold. Indkomsterstattende ydelse: er en ydelse, der har tl formál at skre personens /famlens for - sorgelsesgrundlag ved ndkomstbortfald som felge of ledghed, sygdom eller barsel, nvaldtet, alderdom eller anden socal begvenhed, der pávrker personens /famlens mulghed for selyforsorgelse. Indlánsbevser: se Natonalbankens udlán under Natonalbankens balance. Indvandrede: kke -nordske statsborgere regstreres, nár der forelgger arbejdstlladelse eller opholdstlladelse for mere end 3 mdr. Nordske statsborgere regstreres, nâr de tager fast ophold landet. Flytnnger tl Danmark fra Gronland og Færoerne medregnes ndvandrngerne. Interessentskab: et selskab med to eller fere deltagere, der er fuldt ansvarlge over for vrksomhedens kredtorer. Internatonal lkvdtet: Natonalbankens beholdnng af nettoaktver, der pá kort sgt kan stlles tl râdghed tl formdlng af betalnger tl udlandet. Summen af Natonalbankens guldbeholdnng, reservestllngen Den nternatonale Valutafond (IMF), de særlge træknngsrettgheder Valuta - fonden (SDR), europæske valutaenheder (ECU) og Natonalbankens bruttofordrnger pá udlandet udgor den offcelle lkvdtet, brutto. Trækkes herfra Natonalbankens forplgtelser over for udlandet, fás den offcelle lkvdtet, opgjort netto. Den samlede nternatonale lkvdtet omfattede fer ud over den offcelle lkvdtet forretnngsbankernes og de starre sparekassers nettovalutaaktver. Investernger: se Bruttonvesternger. Kaptalbalancen: opggrelse of Danmarks gæld tl og tlgodehavender udlandet ved ârets udgang. Aktver og passver over for udlandet opgores tl den værd danske kroner der er gældende pâ statustdspunktet, dvs. ultmo kalenderâret. Forskellen mellem kaptalbalancen ved et Ars begyndelse (prmo) og ved ârets udgang (ultmo) fremkommer des gennem ændrnger aktver og passver, der er resultatet af stedfundne kaptatransaktoner regstreret pâ beta - lngsbalancens kaptalposter, des som felge of værdansættelsesændrnger. Værdansættelsesændrnger opstâr nâr der er sket ændrnger kurserne pâ de valutaer gæld og tlgodehavender lyder pâ eller borskurserne pâ værdpaprer. Værdansættelsesændrnger kan ogsá opstá som folge of afskrvnng of uerholdelge fordrnger, ekspropraton o.l. Tldelng of SDRs Den nternatonale Valutafond opfattes som en værdansættelsesændrng, der pávrker (forbedrer) status, men kke medregnes under kaptalposterne. Kaptalskatter: engangskatter pá formue og ejendom. Vgtgst er arve- og gaveafgfterne. 142

143 1 1985, langt 1979 Kollektvt konsum: den del af det offentlges forbrug, der kke umddelbart kan fordeles tt en bestemt person eller husholdnngsgruppe fx offentlg admnstraton, forsvar, polt og retsvæsen. Kommandtselskab: et selskab, hvor komplementarerne hatter soldarsk og med hele deres formue for selskabets forplgtelser, mens kommandtsterne kun hefter med et bestemt belob. Korrgerede skattetryk: skatter og afgfter pct. af dsponbel bruttonatonalndkomst (BNI) markedsprser. Det korrgerede skattetryk vser, den andel af samfundets dsponble ndkomst, som overferes tl det offentlge gennem beslutnng. Kvantumndeks: mengdendeks som than melsesvs for henholdsvs ndfarslen og udferslen angver forholdet mellem de omsatte mængder det págældende ár og bassáret. Sammenvejnngen sker med anvendelse af værderne af de mporterede og eksporterede mængder. Kvartl, nedre og eure: se Fraktl. Landbrugsbedrft: teknsk akonomsk enhed, som omfatter det areal med tlhvrende bygnnger, maskner og husdyr, der af bedrftens ndehaver betragtes som herende tt samme brug. Drves fx 2 ejendomme sammen, regnes de 2 ejendomme som een landbrugsbedrft Danmarks Statstks opgarelser. De bortforpagtede eller bortlejede jorder er medtaget under den eller de bedrfter, der har forpagtet eller lejet jorden. Ledghed, beret af: det antat personer, som (abet af áret har været ramt af ledghed starre eller mndre omfang. En person med fere ledg - hedsperoder lebet af áret ndgár kun een gang opgarelsen. Ledghedsgrad: antallet af ledge tmer forhold tt antallet af forskrede (mutge) arbejdstmer. Ledghedsgraden svarer pá ársbass tt den andel of áret, hvor den ledghedsbererte person har været ledg enten én sammenhængende perode eller fere peroder sammenlagt. Levendefodt: barn, som kommer tt verden med tydelge tegn pá lv (dvs. ánder, skrger eller grader) uanset svangerskabsperodens længde. Lberale erhverv: fx: advokater, arktekter, blledhuggere, leger, rádgvende ngenarer og tandlæger. Lennnger og arbejdsgverbdrag: omfatter enhver form for udbetalt Ion, lanmodtageres og arbejdsgveres bdrag tt socale endrnger samt verden af naturaleydelser, som udbetales Danmark uanset modtagerens natonaltet. Lenkvote: beregnes som den andel lennnger og arbejdsgverbdrag udder of bruttofaktorndkomsten. Maksmal udjævnngsprocent: Den procentdel af den samlede ndkomstmasse, der ska flyttes fra famler med ndkomster over gennemsnttet tt famler med ndkomster under gennemsnttet for at fá en heft lge ndkomstfordelng. Markedsprser: de prser, som varer og tjenester omsættes tt, altsá nklusve ndrekte skatter og fratrukket subsder. Medan: medanen en fordelng er den verd, der angver det punkt, hvor der er lge mange observatoner pá begge sder. Se ogsá Fraktl. Mddelkurs: er en af Danmarks Natonalbank fastsat kurs, der danner bass for pengensttutternes sælger- og keberkurser. Sælgerkursen er den kurs pengensttutterne sælger valuta for tt deres kunder, mens keberkursen er den kurs pengensttutterne kaber valuta for af deres kunder. Mddellevetd: det gennemsntlge antal ár per - soner en gven alder har tlbage at leve (restlevetd), hvs deres dadelghed fremover (alder for alder) svarer tt det nveau, som er konstateret den aktuelle perode. Der fndes altsá en mddellevetd svarende tt enhver alder; den opgeres særsklt for mend og kvnder. Modfcerede skattetryk: dsponbel offentlg bruttondkomst pct. af dsponbel bruttonatonal - ndkomst (BNI) markedsprser. Det modfcerede skattetryk tager hejde for, at de ndrekte skatter modsvares af subsder tt erhvervslvet, og at de drekte skatter modsvares af ndkomstoverfersler tt prvate. Momsregstrerede vrksomheder: vrksomheder, der er regstreret toldvesenets regster over enheder, der er ndeholdelsesplgtge for merværdafgft (moms). Ikke al akonomsk aktvtet er momsplgtg. De vgtgste undtagelser fra momsordnngen er persontransport, bank -, fnanserngs- og forskrngsvrksomhed, undervsnng, der har karakter af egentlg skolemaessg eller faglg uddannelse og hovedparten of de offentlge ydelser. Enheden statstkken er regstrerngsenheden toldvæsenets vrksomhedsregster. I de fleste tlfelde er dette den jurdske enhed (frmaet), men der kan vere undtagelser. Et frmas flaler kan afregne moms hver for sg eller vsse vrksomheder kan foretage falles afregnng, uanset om ejerne er forskellge. Antallet af moms - regstrerede vrksomheder vl sáledes kun med en vs tlnærmelse vare lg antallet of frmaer. I opgarelsen er de enkelte vrksomheder henfart tt de branchegrupper, hvor de efter deres hovedaktvtet hewer hjemme. Monetære nsttutoner: Natonalbanken, forretnngsbankerne og starre sparekasser. Natonalbankens Balance: Guldbeholdnng: Ved statusopgerelsen pr blev opgarelsesmetoden lagt væsentlgt om fra de tdlgere IMF -anmeldte lave kurser tl en prs, der var baseret pá markedsprsen for guld de sdste seks máneder. Fra og med 1988 værdansættes guldbeholdnngen pá grundlag af den offcelle noterng London (goldfxng). 1986, 1987, 1988, 1989, 1990, 1991, 1992, 1993, 1994 og 1995 er guldprsen opgjort tt hhv , , , , , , , , , og kr. pr. kg fnt guld. Den nternatonale Valutafond (IMF): Internatonal organsaton tt formdlng af samarbejdet mellem medlemslandene pá valutaomrádet, herunder ydelse af kredtter tt lande, der har vedvarende underskud pá betalngsbalancens lebende poster. Danmarks mellemverende med Valutafonden er sden 1969 opfert pá Natonalbankens balance. Pá aktvsden fgurerer det belob, Danmark har ndbetalt tt IMF (Danmarks kvote Den Internatonale Valutafond). Pá passvsden er en væsentlg del of belebet modsvaret ved, at Valutafonden Jgger nde med en beholdnng af danske kroner (Den Internatonale Valutafond). Forskellen mellem de to belob betegnes som Reservestllng IMF (jf. tabel over Danmarks nternatonale lkvdtet). Ordforklarnger Ud over de anfarte poster omfatter mellemværenderne med Valutafonden sden 1970 ogsá de sákaldte SDR (= særlge treknngsrettgheder). Det er et nternatonalt betalngsmddel, der er tldelt medlemslandene uden modydelse, og som alene kan anvendes ved betalnger mellem centralbankerne ndbyrdes og IMF tl udlgnng of geld og tlgodehavender. Pá passvsden (Tldelte særlge træknngsrettgheder (SDR)) kan ses, hvor meget Danmark har Met tldelt of SDR af Valutafonden. Pá aktvsden (Serlge treknngsrettgheder (SDR) Den Internatonale Valutafond) kan man aflæse Natonalbankens statusbeholdnng af SDR. Europæske valutaenheder (ECU): I overensstemmelse med reglerne for det udvdede valutasamarbejde det Europæske Monetære System (EMS) deponerede Natonalbanken procent of bankens guld og dollarbeholdnng den europæske Fond for monetært Samarbejde og modtog tt gengeld et tlsvarende beleb de sákaldte ECU (= europesk valutaenhed), der báde anvendes som en valutaenhed mellem centralbankerne EU og som regnngsenhed det kortfrstede og mellemfrstede bstandssystem nden for EU. Der var kke tale om en egentlg overdragelse of guld og dollar tt fonden, men at medlemslandene gennem fornyelge aftaler of tre máneders varghed stllede deres reserver tt rádghed mod kredterng ECU. 1 skete deponerngen af guld tl den kurs, Natonalbanken tdlgere opgjorde st guld tl (9.640 kr. pr. kg), men modtog ECU svarende tt den nye guldprs pá ca kr. pr. kg. Udlán: Den væsentlgste del of Natonalbankens udlán er lán tt de prvate pengensttutter, ydet som et led den pengepoltske styrng. Fra maj 1975 tt august 1985 er belánngsadgangen underlagt det sákaldte lánerammesystem. Under dette system fastlagdes hvert kvartal en ramme for pengensttutternes lán Natonalbanken, opgjort som en procentdel af pengensttutternes egenkaptal. Under lánerammesystemet krævedes normalt ngen skkerhedsstllelse. Fra august 1985 aflastes lánerammesystemet af et system, hvorefter lkvdtetsstyrngen over for pengensttutterne baseres pá Natonalbankens salg tt pengensttutterne af belánbare ndlánsbevser samt pá Natonalbankens nterventon pá pengemarkedet. Statens lebende konto: Over statens lebende konto, der kan fndes pá aktv- eller passvsden, afvkles statens daglge betalnger, herunder ndbetalng of provenuet of de ndenlandske statslán. Mentomlebet: Seddelomlabet har altd været Natonalbankens ansvar. Fra maj 1975 overtog Natonalbanken statens forplgtelse for mentomlebet, der Natonalbankens balance er posteret pá passvsden (Mentomlebet). Da Natonalbanken 1975 overtog mantudstedelsen, var det udestáende mentomleb pá ca. 639 mo. kr., som staten derfor har ydet Natonalbanken en garant for (Statens garant for mentomlebet). Statens konsolderngskonto: blev tl og med 1984 benyttet forbndelse med statens salg tl Natonalbanken af provenuet af optagne udenlandske statslán. Natonalbankens dskonto: bassrente, forhold tl hvlken renten pá mellemværender med pengensttutterne blev fastsat ndtl august 1985, se Natonalbankens balance, udlán. Natonalregnskab: tlstræber at gve et helhedsbllede af den samfundsekonomske aktvtet. Det vser, hvorledes ndkomst skabes som resul- 143

144 Ordforklarnger tat af en produktonsproces, og hvordan denne ndkomst dernæst fordeles og omfordeles, for den gver anlednng tl eftersporgsel efter varer og tjenester tl konsum og nvesterng. Se ogsá Begreber Natonalregnskab Nettoprsndekset: belyser udvklngen prserne ekskl. ndrekte skatter og afgfter, men nkl. prstlskud. Samtlge varer og tjenester, de prvate husstandes forbrug, ndgár (herunder energ). Nettoprsndekset er en vdereforelse af den ndekssere af mánedsprsndeks med januar 1975 = 100, som frem tl januar 1980 ndgk beregnngen af regulerngsprstallet. Nettoprsndekset anvendes ved regulerngen af ndeksregulerede realkredtlán (se paragraf 23 "Bekendtgorelse af realkredtlov', nr. 476 af ). lndekset benyttes endvdere ved beregnng af realrenteafgften (se paragraf 10 "Bekendtgorelse af lov om en realrenteafgft af vsse pensonskaptaler m.v. ", nr. 702 af ). Nettoreproduktonstal: det antal levendefodte pger, som 1000 kvnder vlle brnge tl verden lebet af deres fertle aldre Ar, hvs: 1) de 1000 kvnder fra 0-ars alderen og frem der et antal, der svarer tl det enkelte árs dodelghedserfarnger og 2) kvnderne hver aldersklasse fader netop sá mange born som svarer tl árets fertltetskvotenter. Nordsk statstk: statstk om de enkelte nordske lande samt om Norden som helhed. Udarbejdes af Nordsk Statstsk Sekretarat og Nordsk Rad. Nordsk Rád blev dannet 1952 og sekretaratet blev oprettet Notaralforretnnger: oprettelse af testamenter mv. Oblgatorske bdrag tt socale skrngsordnnger: er sar bdrag tl arbejdsloshedsforskrng, ATP samt Lenmodtagernes Garantfond. De opdeles pa medlemsbdrag og arbejdsgverbdrag. Oblgatorske gebyrer og boder: omfatter bl.a. gebyr for pas, vsum, korekort, retsafgfter og skatteboder. Oblgatorske gebyrer er alle betalt af husholdnngerne. De oblgatorske gebyrer og byder, der betales af vrksomhederne ndgár andre produktonsskatter. Oceanen: omfatter New Zealand, Ny Gunea, Melanesen, Mkronesen og Polynesen leer og egrupper Stllehavet). OECD: Organsatonen for Okonomsk Samar - bejde og Udvklng (Organzaton for Economc Cooperaton and Development, Pars) omfatter folgende vestlge lande: Australen, Belgen, Canada, Danmark, England, Fnland, Frankrg, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italen, Japan, Luxembourg, New Zealand, Norge, Portugal, Schwez, Spanen, Sverge, Tyrket, USA, Tyskland og Ostrg. Organsatonen er dannet jul Offentlge sektor: natonalregnskabet afgrenset tl den sektor, der producerer offentlge ydelser samt foretager ndkomstfordelng. De offentlge ydelser er bestemt for offentlgt forbrug, og er kke- markedsmassge. Fnanserngen ska tlvejebrnges ved skatter for mndst halvdelens vedkommende, hvs der skal vare tale om offentlge ydelser, men der kan godt vare tale om delvs fnanserng va salg af ydelser eller brugerbetalng. I natonalregnskabet opdeles den offentlge sektor tre delsektorer: 1) Stat, nkl. folkekrke og statslgt fnanserede selvejende nsttutoner. 2) Kommuner, nkl. kommunalt fnanserede selvejende nsttutoner og kommunale organsatoner. 3) Socale kasser og fonde: ATP, LD, LG og A- kasser. Se ogsá Begreber Offentlge fnanser Omsatnng, ndustrens: opgores som salg af egne varer, lenarbejde, reparatons- og opstllngsarbejde, salg af handelsvarer samt anden omsatnng. Ved egne varer forstás varer, som vrksomheden selv har fremstllet samt varer, der er fremstllet ved andres bearbejdelse af vrksomhedens materaler. Lenarbejde for andre udfort egen vrksomhed omfatter forarbejdnng af materaler modtaget uden beregnng fra bestlleren. Opstllngsarbejde udfort for andre omfatter bygge- og anlægsarbejde udfort uden for eget fast værksted. Handelsvarer er varer ndkobt tl vderesalg uden yderlgere forarbejdnng. Opgave -/byrdefordelng: belyser med udgangspunkt opdelnger af den offentlge sektor stat, kommuner og socale kasser og fonde, hvordan opgaver og fnanserngsmassge byrder er fordelt mellem delsektorerne. Ved opgavefordelngen nden for det offentlge ses pa hvlken sektor eller myndghed der har det drekte ansvar for 'nnng af opgaven, hvad enten der er tale om leverng af en ydelse eller overfersel tl borgerne. Den opgaveudferende enhed kan mange tlfalde fa udgften heft eller delvs refunderet af andre offentlge myndgheder. Byrdefordelngen vser hvorledes den endelge fnanserngsbyrde er fordelt pá de forskellge offentlge delsektorer. Opsparng: generelt defneret som forskellen mellem en okonomsk enheds ndkomst og forbrug. Den offentlge sektors bruttoopsparng er sáledes gvet ved drftsoverskuddet (= drfts - ndtagter mnus drftsudgfter). Samfundets samledes opsparng er lg med summen of den prvate og den offentlge opsparng. Overordnede offentlge tjenester: en of de fre hovedgruppernger under den funktonelle fordelng af de offentlge udgfter. Se ovrgt s Par: to voksne personer, der bor pá samme adresse udgor et par famlestatstkken, hvs de enten er gft med hnanden eller har ndgaet regstreret partnerskab, eller hvs de har falles born uden at vare gft med hnanden. Desuden medregnes kke -gfte par uden fallesborn, hvs der kke er andre voksne pa adressen, de er of hvert st ken, kke er soskende, og aldersforskellen er mndre end 15 ár. Personer ned tl 16 ár kan ndgá et samboende par. Passver: et regnskab udtryk for formuevardens fnanserng ved geld tl andre og/eller ved egenkaptal, kaptalanskaffelsen. Pengensttutter, prvate: er penge- og kredtstatstkken defneret som forretnngsbanker og starre sparekasser Danmark, men kke Natonalbanken og pengensttutter pá Gronland og Fareerne. Pengemængden: Pengemangden bestár af sedler og mont udenfor pengensttutsektoren med tlng af husholdnngernes, kommunernes og de kke-fnanselle vrksomheders ndskud pa anfordrng, opsgelse og td pengensttutterne. Personndkomst: se Husstands- og personndkomst Person -klometer: transportenhed, nemlg en person transporteret en klometer. Prmarkommunale sektor: omfatter, som det vgtgste, offentlge nsttutoner mv. pá kommuneregnskaberne. Herudover ndgár Kommunernes Landsforenng og en lang rakke quas- prmerkommunale nsttutoner. Prorteter: lán mod pant fast ejendom, kan fx bestá af: kredtforenngslán, hypotekforenngslán, reallánefondslán, alm. og særlg realkredt, sal - gerpantebreve. Prvat konsum: bestár af husholdnngernes keb af varer og tjenester tl drekte forbrug, samt gruppen 'Forennger, organsatoner mv. ", fx kulturelle forennger og andre forennger, som leverer ydelser tl husholdnngerne. Produktonsværd: varden af markedsmæssg og kke -markedsmæssg aktvtet. Produktvtet: den reale verdtlvækst pr. enhed of ndsat produktonsfaktor, fx bruttofaktorndkomsten faste prser forhold tl antallet of beskaftgede. Quas -nsttutoner: jurdsk prvate enheder, der producerer offentlge ydelser. Som nodvendgt krterum for at ndgá den offentlge sektor, ska mere end 50 pct. af dsse enheders lobende aktvteter vare fnanseret ud of offentlge mdler. Eksempler pa quas -offentlge enheder er prvat - skoler, prvate dagnsttutoner, handelsskoler, teknske skoler og kommunale organsatoner. Realkredtoblgatoner: oblgatoner udstedt af realkredtnsttutterne: Byggerets Realkredtnst - tut (BRF), Realkredt Danmark, Nykredt, Totalkredt, Industrens Realkredtfond (IRF) eller Dansk Landbrugs Realkredtfond (DLR). Realokonomsk fordelng: of de offentlge udgfter, har som formál at opdele aktvteterne efter den made, resourceallokerngen okonomen pávrkes. Den realokonomske fordelng er forholdsvs entydg og derfor velegnet tl sammenlgnng of den offentlge sektor pá tvars af lande og over tden. Se ovrgt s Recdv: Tlbagefald tl ny krmnaltet. I opgerelserne er recdv defneret som den handelse, hvor en person efter en betnget eller ubetnget dom tl frhedsstraf, nden for en efterfelgende treársperode gen far mndst en betnget eller ubetnget dom tl frhedsstraf Regstrerede ledge: personer som er regstreret ledge ved den offentlge arbejdsformdlng og som modtager arbejdsleshedsdagpenge eller bstandshjalp. Rentemargnal: beregnes for banker og spare - kasser som forskellen mellem den gennemsntlge ud- og ndlánsrente. Resultat for skat: er det belob, der efter afholdelse af alle udgfter, er tl rádghed en vrksomhed tl betalng of skat og udbytte samt tl hen - laggelser. Rä- og hjælpestoffer: se hjælpestoffer. Forbrug af rá- og Rástofudvndng: fremstllng af rástoffer grusgrave, kalk- og stenbrud og skarvefabrkker. I natonalregnskabsstatstkken desuden udvndng af ráole og naturgas. Rávareprsndeks: se Engros- og rávareprsndeks. Samboende par: et kke -gft par, som bor pá samme adresse og kke har falles born. Se ogsá Par. Samlevende par: et kke -gft par, der bor pá samme adresse, og som har falles born. Se ogsá Par. 144

145 Samlede aktver: er summen af de verder, der er grundlaget for selskabets drft (bygnnger og maskner, tlgodehavender, varelagre mv.). Samlet afgftsangvet omsætnng: summen af den afgftsplgtge ndenlandske omsætnng og den afgftsfre eksport. SDR (Serlge treknngsrettgheder): er en form for valutaaktver skabt af Den nternatonale Valutafond og tldelt medlemslandene uden modydelse. Skatter og afgfter: defneret som oblgatorske ydelser, der udskrves tl den offentlge sektor uden nogen specel modydelse. Skatter og afgfter opdeles ndrekte og drekte skatter samt kaptalskatter, og endvdere beder og oblgatorske gebyrer samt oblgatorske bdrag tl socale ordnnger. SNA- systemet (System of Natonal Accounts): natonalregnskabssystem som bruges ved beregnng af de enkelte landes bruttonatonalprodukt for at oge sammenlgnelgheden mellem landene. Systemet blev grundlagt 1952 og er sdst blevet revderet Socale kasser og fonde: omfatter Arbejdsmarkedets Tllægspenson (ATP), Lenmodtagernes Garantfond (LG), Lonmodtagernes Dyrtdsfond (LD) og arbejdsleshedskasserne samt fllesopkrævnngssystemet (FOK) for arbejdsmarkedsbdrag. Sdstnævnte er nu afvklet. Socale pensoner: omfatter folkepenson og fortdspenson. Folkepensonen og den almndelge fortdspenson bestár af et grundbelob og et pensonstllæg. Herudover medgár der tl den hojeste fertdspenson et erhvervsudygtghedsbelob samt et nvaldtetsbelob. Tl den mellemste fortdspenson medgár der et nvaldtetsbeleb og tl den forhojede almndelge fortdspenson et fertdsbeleb. Grundbelobet og pensonstllgget er ndkomstbestemt, det personer, der er fyldt 70 ár, dog altd far det fulde grundbelob. Satserne for de forskellge belobsarter angver det maksmale mánedlge belob, som kommer tl udbetalng pr. pensonst, uden hensyn tl evt. ndkomstgraduerng mv. Satserne reguleres én gang arlgt, pr. 1. jul. Nedenfor ses den samlede mánedlge penson pr. pensonst svarende tl satserne pr for hhv. samgfte og andre pensonster. Samgfte er ægtepar, hvor begge ægtefæller er folke- eller fortdspensonster. Der er opstllngen set bort fra personlge tllæg, som ydes efter ndvduelle behov, samt forskellge belobsarter, som en overgangsperode fortsat ydes henhold tl ældre lovgvnng. Samgfte Kr. 0vrge Folkepenson Alm. fortdspenson Forhojet am. fortdspenson Mellemste fortdspenson Hojeste fortdspenson Belebet gæider, nar ægtefællen modtager hejeste eller mellem- ste fertdspenson eller nvaldtetsydelse. 2 Belebet gælder, nar ægtefæilen opfylder betngelserne for erhve rv s u dygt g h e d s b e l o b. Soldtet: selskabets evne tl at bare tab. Sold - tetsgraden beregnes som egenkaptalen malt pct. of de samlede aktver. Somatske sygehuse: sygehuse for medcnske og krurgske sygdomme. Statens Garant for mentomlebet: garant stllet af den danske stat over for Natonalbanken forbndelse med dennes overtagelse of udmontnngen af skllemont. Se ogsá Natonalbankens balance. Statens geld: vser hvor meget staten skylder pá et gvet tdspunkt, dvs. ndenlandske og udenlandske nsttutoners og personers fordrnger pa den danske stat. Statens konsolderngskonto: se Natonalbankens Balance. Statens lobende konto: se Balance. Natonalbankens Statslge sektor: omfatter forst og fremmest offentlge nsttutoner mv. pa statsregnskabet. Desuden ndgar folkeskolens nsttutoner, de offentlge arbejdsformdlngskontorer og andre kke-ntegrerede statslge nsttutoner samt en lang række quas-statslge nsttutoner, dvs. nsttutoner der producerer offentlge ydelser og som formelt er prvate med selvstændge regnskaber. Udgfter og ndtægter forbndelse med EU- ordnnger optræder som udgfter og ndtægter for den statslge sektor. EU ndgár derfor som en slags supranatonal (overnatonal) del of den offentlge sektor. Subsder: defneret som lebende ensdge overforsler tl offentlge eller prvate vrksomheder. Der er tale om en bred vfte af overfersler. EU's landbrugstlskud er et eksempel pá et varetlknyttet subsde. Ikke- varetlknyttede subsder ndbefatter fx stette tl almennyttg bolgbygger, vrksætterydelse og genoptrænngsydelse. Endeg ska nvnes, at dæknng af underskud offentlge vrksomheder klassfceres som subsder. Tltalefrafald: undladelse af at rejse tltale en straffesag enten ford det bevsmæssge grundlag kke anses at forelgge eller af andre grunde, fx hvs sagen er bagatelagtg eller over for unge. Tonklometer: transportenhed, nemlg en ton gods transporteret en klometer. Tvangssalg: salg of ejendom ved tvangsaukton. Udgfter tl socale ydelser: omfatter Sygdom: Sygeskrng; dagpenge under sygdom udbetalt af kommunerne; arbejdsgvernes beregnede udgfter tl dagpenge arbejdsgverperoden; hosptals- og sundhedsysen; skole- og bornetandpleje. Invaldtet og handcap: Invaldepenson, fra 1984 fortdspenson med nvaldtetsbelob; forsorg for nvalder og handcappede; revalderng; kontant hjælp tl famler med handcappede born eller voksne. Arbejdsulykker: tlsyn. Arbejdsskadeforskrng; arbejds- Alderdom: Folkepenson, fra 1984 almndelg fortdspenson; delpenson; ATP; tjenestemandspensoner; pensonskasser under tlsyn af forskrngsrádet; fra 1979 efterlon; plejehjem og andre nsttutoner for pensonster; dagcentre og andet omsorgsarbejde; hjemmehjælp. Efterladte: Enkepenson; begravelseshjælp. Fra 1984 almndelg fortdspenson under alderdom og begravelseshjælp under sygdom. Famler: Dagpenge ved svangerskab, fodsel og adopton; svangerskabshygejne; sundhedspleje; legeundersegelser af born; bernefamleydelse fra 1987; bernetlskud; fra 1987 udgár ungdomsydelse; 1984 og 1985 engangstlskud tl born under 10 ár; forskudsvs udbetalng af bornebdrag (netto); dag- og dognnsttutoner for born og Ordforklarnger unge; anden bstand tl born og unge; hjemmehjælp tl andre end pensonster. Beskæftgelse: Arbejdsloshedsforskrng (ekskl. efterlon som er anfort under Alderdom); arbejdsanvsnng; erstatnng for ndkomsttab under uddannelse /omskolng ydet af staten; beskæftgelsesarbejder. Bolg: Bolgskrng; bolgydelse; pensonstbolger; tab pa offentlge garanter pá Ian tjl bolgndskud. Andre ydelser: Kontanthjælp efter bstandsloven; besættelsestdens ofre; Lonmodtagernes Garantfond. Udvandrede: personer, der opgver deres bopæl her landet. Ogsá flytnnger fra Danmark tl Gronland og Færoerne betragtes som udvandrng. UNESCO: Organsaton under F.N. for Uddannelse, Vdenskab og Kultur (Unted Natons Educatonal, Scentfc and Cultural Organzaton, Pars) dannedes november 1945, London. Valutafonden: se ordforklarng tl Natonalbankens balance: Den nternatonale valutafond (IMF). Vareskatter: omfatter afgfter der pálegges og opkræves proportonalt med mængden eller verden af de producerede varer og tjenester fx moms, told og forbrugsafgfter, afgfter af spe - celle varer sásom cgaretter, sukker og sprtus. Vderegáende uddannelse: omfatter erhvervskompetencegvende uddannelser af teoretsk art. Uddannelsernes ndhold er normalt fastlagt gennem love, bekendtgorelser eller lgnende. Uddannelserne forudsætter normalt studenter/hf/hh/htx- eksamen. De kan opdeles korte, mellemlange og lange vderegáende uddannelser. De korte vderegáende uddannelser har en varghed af 2-3 ár, fx pædagog, et- sproglg korrespondent, etatsuddannelser fx poltbetjente. (Forst talt begyndelsen af 80'erne). De mellemlange vderegáende uddannelser har en varghed af 3-4 ar, fx HD, HA, teknkumngenor, sygeplejerske, folkeskolelrer, socalradgver, tosproglg korrespondent. De lange vderegáende uddannelser har en varghed af 4-6 ár, fx cand.mag. /cand. scent., jurst, lege og cvlngenor. Voksne med bopæl hos foreldre: Personer pa 18 ár eller derover, der bor pa samme adresse som den ene eller begge forældre, med mndre de er gft eller sere har hjemmeboende born. Verdtlvekst: forskellen mellem produktonsverd og udgft tl rá- og hjælpestoffer. Med andre ord den verd, der skabes produktonsleddet ved forædlng. 145

146 Okonomsk-poltsk kalender Den okonomsk -poltske kalender for peroden ndeholder en summarsk over - sgt over vgtge okonomsk- poltske ndgreb og begvenheder, der kan have betydnng for vurderngen af tdssererne tarsoversgten. For lovene angver de overste datoer tdspunktet for Folketngets vedtagelse. Datoen sammen med lovnummeret refererer tl tdspunktet for stadfæstelsen jan. EF udvdes Spanen og Portugal optages som medlemmer af De Europæske Fællesskaber, der herefter har 12 medlemslande. 27. feb. EF- pakken tltrædes Ved den vejledende folkeafstemnng om Dan - marks tltrædelse af EF- pakken afgves (56,2 pct.) ja- stemmer og (43,8 pct.) nej- stemmer. Ændrngerne af EF- traktaten medforer bl.a. nye afstemnngsregler for skabelse af det ndre marked samt en ny samarbejdsprocedure mellem EFparlamentet og Mnsterrádet. Akten omfatter desuden en traktatfæstelse af Det europæske udenrgspoltske Samarbejde (EPS). Desuden ndfores der regler om mljo, arbejdsmljo, forsknng og teknolog, Det europæske monetare system (EMS) og vedrorende mndskelse af den okonomske og socale ulghed mellem Fællesskabets omráder. 18. marts Skattereformen Folketnget vedtager med vrknng for ndkomst - áret 1987 en række love, der tlsammen udgor den sákaldte skattereform. Et hovedprncp denne reform er, at den skatteplgtge ndkomst opdeles personlg ndkomst (Ion, penson etc.) og kaptalndkomst (rentendtægt, overskud af fast ejendom, akteudbytte etc.). Personlg ndkomstskat tl staten opgores som summen af: 1) almndelg ndkomstskat beregnet med 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst. 2) 12 pct.'s ndkomstskat of den del of den personlge ndkomst, der overstger kr ) 6 pct.'s ndkomstskat of den del of den per - sonlge ndkomst med tllæg af postv kaptalndkomst, der overstger et bundfradrag pá kr Gfte personer kan overfore uudnyttede bundfradrag tl ægtefallen. Denne opdelng medforer, at personlg ndkomst beskattes progressvt, mens kaptalndkomst stort set beskattes proportonalt med alt (nkl. kommunal og amtskommunal skat) ca. 50 pct., samt at de fleste lgnngsmmssge fradrag far en skatteværd pá ca. 50 pct. Skatten af den sdst tjente krone er nedsat fra 72 pct. tl 68 pct. for personlg ndkomst og tl ca. 50 (56) pct. for kaptalndkomst. Der er ndfort et fradrag pá 3 pct. af den person - lge ndkomst, dog maks. kr Lonmodtagerfradraget bortfalder. 4. jun Dyrtdsregulerngsbortfald Folketnget vedtager lov om bortfald af automatsk dyrtdsregulerng af lonnnger. Regulerngen er forvejen suspenderet tl og med regulerngsprstallet for januar Loven gælder aftaler ndgáet 30. maj 1986 eller tdlgere. (Nr. 297/4. jun). 17. okt. Kartoffelkuren Kartoffelkuren vedtages. Regerngsparterne og Det Radkale Venstre starter folketngsáret med at gennemfore en række skatte- og afgftslove: Lov om afgft af forbrugslán: Afgften: 20% af afgftsgrundlaget. «Afgftsgrundlaget.: a - (b + c). a. Renteudgfter: 1. de samlede renteudgfter. 2. vsse beleb efter vrksomhedsskatteloven. b. Rentendtægter: 1. samlede rentendtægter. 2. samlede akteudbytter. 3. beregnet kaptalafkast. c. renteudgfter af en række specelle lán mv.: 1. Statslge og statsgaranterede studelán. 2. Realkredt- og realkredtlgnende Ian samt byggelán. 3. lán med pant fast ejendom og af tnglyste salgerpantebreve fast ejendom. (hvs láneaftalen /udstedelsen of pantebrev er ndgáet fer 7. okt For pantebrevenes vedkommende forudsættes desuden, at lobetden ska være mndst 8 ár). Lov om ændrng af lov om realkredtnsttutter: Afvklng af realkredtlán: a. Lan tl opforelse og ejerskfte af ejendom, tl helársbeboelse og frtdshuse: som 40 pct. serelán, 60 pct. annutetslán. b. Lan tl vedlgeholdelse og opretnng samt forbedrng ved om- og tlbygnng of ejendomme tl helársbeboelse og frtdshuse: som 50 pct. serelán, 50 pct. annutetslán. c. Lan tl andre formal (ydes kun tl ndfrelse of forfaldne prorteter ejendom): som amortsaton of serelán. d. Lan ubebygget grund: som serelán marts Overenskomstfornyelse pá det prvate arbejdsmarked Parterne pá det prvate arbejdsmarked (DA/LOomrádet) godkender ved urafstemnng en ny 4- árg overenskomst. 95 pct. of de afgvne arbejdsgverstemmer var ja- stemmer, mens 53 pct. af de afgvne lonmodtagerstemmer var ja- stemmer. Aftalen medforer bl.a. en gradvs nedsættelse of den ugentlge arbejdstd tl 37 tmer med lonkompensaton. Nedsættelsen sker pá hovedparten of omradet med en halv tme pr. 1 september hvert ár Pá resten af omrádet sker nedsattelsen med en tme ad gangen pr. 1. marts 1988 og 1. marts aprl Overenskomstforhandlngerne pá det offentlge arbejdsmarked Der er ndgáet forlg mellem Fnansmnsteret, TFU (Tjenestemndenes Falles Udvalg) og CO- Stat (Centralorgansatonen for overenskomstansatte staten) om en 4-árg overenskomst pá det offentlge arbejdsmarked, det dog satser og specelle sporgsmál forhandles pr. 1. aprl De fremadrettede stgnnger udgor for de forste 2 ár gennemsnt 4 procent pr. ár, hvoraf henholdsvs 0,7 og 0,3 procent afsættes tl specelle krav, herunder omklassfcernger. Indenfor rammen er tllge afsat belob tl forbedrnger af stedtllægsordnngen og tl fleksbltet Ionfastsættelsen. De offentlgt ansattes lonefterslab forhold tl lonudvklngen pá det prvate arbejdsmarked er opgjort tl 1 procent, der udbetales med vrknng fra 1. aprl Endvdere er der aftalt en regulerngsordnng forhold tl lonudvklngen den prvate sektor med mulghed for udmontnng pr. 1. aprl 1987, 1988, 1989 og Den ugentlge arbejdstd neds ttes fra 39 tmer med 1 tme pr. 1. september 1988 og yderlgere med 1 tme pr. 1. september B. sept. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer folgende mandatfordelng: Socaldemokratet Radkale Venstre Konservatve Folkepart Socalstsk Folkepart Centrum -Demokraterne _... 9 Falles Kurs... 4 Krstelgt Folkepart... 4 Venstre 19 Fremskrdtspartet I alt 175 Hertl kommer to mandater valgt Gronland og to mandater valgt pá Froerne. Herefter (10. september) dannes en ny mndretalsregerng bestáende af Konservatve Folkepart, Venstre, Centrum-Demokraterne og Krstelgt Folkepart under ledelse af Poul Schlüter. 8. dec. Poltsk forlg Regerngen ndgár forlg med Socaldemokratet og Det radkale Venstre forud for vedtagelsen af fnansloven for Forlget omhandler bl.a.: - Omlægnng af arbejdsgverafgfterne. Arbejdsgvernes bdrag tl 5 ekssterende og delvs arbejdsgverfnanserede ordnnger bortfalder. Det drejer sg om bdragene tl Arbejdsgvernes Elevrefuson, Lonmodtagernes garantfond, fortdspenson, arbejdsloshedsforskrng samt Arbejdsmarkedets Uddannelsesfond. Ordnngerne bbeholdes ovrgt - kun fnanserngen andres. (Nr. 879, 880, 881, 883/23. dec.). - Forkortelse af den perode, hvor arbejdsgveren betaler Ion tl medarbejdere under sygdom tl 1 uge mod tdlgere 5 uger. Samtdgt far arbejdsgverne kompensaton for deres egne udgfter tl ATP samt de gennemsntlge udgfter tl arbejdsskadeforskrng med et belob pá kr. pr. fuldtdsbeskæftget. (Nr. 871, 872, 878/23. dec.). - Delvs kompensaton for det offentlges provenuetab ved de ovenstáende 2 punkter. Kompensatonen skabes gennem en ny afgft pá 2,5 pct. af vrksomhedernes momsgrundlag - dvs. forskellen mellem det momsbelagte ndkob og den momsbelagte omsatnng. Ikke momsplgtge vrksomheder ska opgore grundlaget som forskellen mellem salg og kob, mens andre vrksomheder sær den fnanselle sektor pálægges en afgft, der beregnes pá grundlag af lonsummen med et tllæg pá 90 pct. Der ndfores en moderatonsordnng for enkeltmandsejede vrksomheder med under 2 fuldtdsbeskftgede ansatte og et afgftsgrundlag pá under kr. Moderatonen fastsattes tl op mod kr. árlgt. Fradraget gves fuldt ud tl vrksomheder uden ansatte og nedtrappes gradvst for helt at bortfalde for vrksomheder med 2 fuldtdsbeskæftgede medarbejdere. (Nr. 840/18. dec.). 146

147 I alt.... for Okonomsk-poltsk kalender maj Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer folgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se.8. september 1987=): Socaldemokratet Radkale Venstre Konservatve Folkepart Socalstsk Folkepart Centrum-Demokraterne... 9 Krstelgt Folkepart 4 Venstre Fremskrdtspartet Hertl kommer to mandater valgt Grenland og to mandater valgt pá Faroerne. 3. jun KVR- regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en ny mndretalsregerng med deltagelse af Konservatve Folkepart, Venstre og Radkale Venstre. Regerngen ledes af Poul Schlüter. 9. dec. Fnanslovsaftaler Regerngen ndgár delaftaler om fnansloven for 1989 med henholdsvs Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart samt Fremskrdtspartet, med Krstelgt Folkepart alene, med Centrum Demokraterne alene og med Socaldemokratet. Forlget med Centrum Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet ndebærer bl.a. folgende ændrnger forhold tl det oprndelge fnanslovsforslag: - Lempelse af formueskatten des ved at sanke skatten fra de nuværende 2,2 pct. tl 1,5 pct. 1989, 1,2 pct og 1,0 pct. fra og med 1991, des ved gradvst over en fre -árg perode at tldele ægtefæller to bundfradrag mod aktuelt et. (Nr. 841/21. dec.). Delaftalen med Socaldemokratet prages af ændrnger reglerne om arbejdsloshedsunderstettelse mv. Bl.a. kan nævnes: - At fuldtdsforskrede, som har haft deltdsarbejde kombneret med supplerende dagpenge, nu ska vælge mellem at gá pá deltd uden supplerende dagpenge eller modtage arbejdstlbud pá fuldtd efter en perode pá sammenlagt 78 uger med supplerende dagpenge nden for to ár regnet fra den 1. januar (Nr. 840/21. dec.) - At arbejdslose, der har haft overarbejde eller bbeskaftgelse ud over normal arbejdstd gennem de seneste 13 uger for ledghed, fremtden ska afspadsere nden, der udbetales dagpenge. (Nr. 840/21. dec.). - At arbejdsgveren med vrknng fra den 1. januar 1989 skal betale dagpenge ved den ferste arbejdsloshedsdag ved hjemsendelse af medarbejdere. (Nr. 840/21. dec.) jan. Afgfter nedsattes Folketnget nedsatter eller ophaver en rakke afgfter pá fjernsyn, vdeoer og harde hvdevarer for at mndske en tltagende gransehandel. Afgften pá 210 kr. af sort/hvde fjernsyn samt afgften pá mndre farvefjernsyn ophæves helt. For ovrge fjernsyn nedsattes afgften fra 900/1050 kr. tl 500 kr. For almndelge vdeomaskner nedsattes afgften fra 1875 kr. tl 500 kr. I evrgt ophaves afgften pá 1875 kr. af vdeogengvere tl fjernsyn, de sákaldte move- boxe, vsse vdeokameraer samt sarlge CDafspllere, der kan gve et bllede pá fjernsyn. Endelg ophæves afgften af terretumblere, terre - centrfuger, fryse- og kolebokse, bordovne mv. Afgftsændrngerne ska ses forlængelse af aftalen om grænsehandel med EF fra december (Nr. 30/20. jan.). 10. marts Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere om overenskomstfornyelsen ndtl 1. aprl Forlget ndebærer, at lennngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,5 pct. over de naste to ár. 1,0 pct. afsættes tl generelle satsforhejelser, mens de resterende 1,5 pct. afsattes tl en udvdelse af barselsorlov med fuld Ion tl 32 uger, en ordnng med lokalt bestemte organsatonspuljer t erstatnng for de sákaldte kommunepuljer samt pábegyndelsen of en pen - sonsordnng fra 1990 for de ca kommunalt ansatte, der kke er dakket af ekssterende ordnnger. Tl de aftalte forhojelser kommer endvdere vrknngen af lontlpasnngsklausulen, der med udmentnng pr. 1. aprl 1989 og 1. aprl 1990 regulerer de offentlge lennnger med 0,80 pct. af den del af stgnngen pá det prvate arbejdsmarked, der lgger ud over stgnngen pá det offentlge arbejdsmarked. 14. marts Statslg overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren. Ved forlget fár de statsansatte en lonstgnng pá 2,5 pct. over de næste to ár. 1,5 pct. afsættes tl generelle satsforhojelser, mens de resterende 1,0 pct. afsattes tl en udvdelse of barselsorlov med fuld Ion tl 32 uger, decentrale lenpuljer samt pábegyndelsen af en pensonsordnng fra 1990 for de ca statsansatte, der kke (wrer nd under ekssterende ordnnger. Tl de aftalte regulernger kommer endvdere, som pá det kommunale omráde, vrknngen af tlpasnngsklausulen. 30. marts Mæglngsforslag pá det prvate arbejdsmarked vedtages Denne dag afsluttes mdtvejsforhandlngerne pá det prvate arbejdsmarked (DA/LO- omrádet), da forlgsmandens maglngsforslag vedtages et for - slag, der bygger pá allerede ndgáede forlg pá store overenskomstomráder nden for mnmal - og normallensomrádet. 89,3 pct. af de afgvne arbejdsgverstemmer var ja- stemmer, mens 50,4 pct. of de afgvne lenmodtagerstemmer var jastemmer. Pá mnmallensomrádet forhojes mndstelennen med to gange 1,25 kr. tmen (1. marts 1989 og 1. marts 1990), og for mánedslennede forhojes mndstelonnen med to gange 162 kr. Pá normal - lonsomrádet haves normallonssatsen a for alle ansatte med to gange 1,10 kr., mens garant - betalngen haves med to gange 1,50 kr. Forhejelsen of normallenssatsen ydes tl tdlonnede som et generelt tllæg tl alle prasterede arbejdstmer. 30. maj Afgftsændrnger Folketnget andrer, med vrknng fra 1. jun, en række afgfter: Blyholdg benzn: Fra 370 ore tl 362 ere pr. lter. Blyfr benzn: Fra 333 ore tl 315 ere pr. lter. Stenkul, koks, cnders mv.: Fra 675 kr. tl 765 kr. pr. ton. Brunkulsbrketter og brunkul: Fra 485 kr. tl 550 kr. pr. ton. Endvdere haves elafgften fra 29,5 ore pr. kwh ved et forbrug helársbolger, der opvarmes med el, pá mere end kwh, lgesom afgften pá anden elektrctet haves fra 32,5 ore tl 33,0 ere pr. kwh. Endelg sænkes afgften pá lysstoflamper og neonrar fra 10,00 kr. tl 7,50 kr. pr. stk. samtdg med, at lavenergparer frtages for afgft. (Nr. 361/31. maj). I I 19. jun Peseta med EMS Med vrknng fra denne dato optages den span - ske peseta det europaske valutakurssamarbejde (EMS). forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for peseta forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. - hold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 5,526 DDK pr. 100 ESB Salgskurs: 6,231 DKK pr. 100 ESB Samtdg fastsattes en ECU -centralkurs pá 1 ECU = 133,804 pesetas. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS -valutaer og ECU-centralkurseme fastholdes uandrede. 21. sept. Valutapoltk EF forlængelse af beslutnngen fra jun 1989 om at I optage den spanske pesetas og den portugsske escudo ECU'en revderes de deltagende valutaers vagte ECU'en. Revsonen far vrknng fra den 21. september, hvorefter ECU -kurven fár felgende sammensatnng: Antal nato- Pro nate ment - cent enheder Tyske mark 30,1 0,6242 Pund sterlng 13,0 0,08784 Franske francs 19,0 1,332 Italenske lre 10,1 5151,8 Nederlandske gylden 9,4 0,2198 Belgske francs 7,6 3,301 Luxembourgske franc 0,3 0,130 Danske kroner 2,45 0,1976 Irske pund 1,1 0, Græske drakmer 0,8 1,440 Spanske pesetas 5,3 6,885 Portugsske escudos 8 1, ,00 I tlslutnng tl beslutnngen om de nye vagte meddeler den spanske regerng, at den vl lade pesetaen ndtræde EMS'ens valutakursmekansme med en udsvngsmargn pá plus /mnus 6 pct. Optagelsen of den spanske og portugsske valuta sker forbndelse med den 1. etape of den ekonomske og monetare unon, der bl.a. ndebarer, at alle EF- valutaer ska ndtræde EMS' ens valutakursmekansme og med samme udsvngsmargn. 1. dec. Fnanslovsforlg Regerngen afslutter en række aftaler med Frem skrdtspartet, Centrum- Demokraterne og Krstelgt Folkepart om fnansloven for 1990 ndebærer omprorternger pá alt ca. 16 ma. kr. Heraf fnanseres 11 ma. kr. ved besparelser og 5 ma. ved skatteomlagnnger. Aftalen ndebærer bl.a. folgende elementer: - Ophævelse af renteafgftsloven med vrknng fra og med afgftsáret (Nr. 832/19. dec.). - 0mlagnng af dele af selskabsbeskatnngen med vrknng fra ndkomstáret 1990 (skatteáret 1991/92). Omlagnngen omfatter en nedsattelse af skatteprocenten for selskaber, forennger og fonde fra 50 tl 40 pct. Sam - tdg ophæves adgangen for selskaber, fore - nnger og nsttutoner tl at henlagge tl nvesterngsfonds fra og med ndkomstáret Endvdere andres beskatnngen af forskrngsselskaber og realkredtnsttutter. Den andrede beskatnng omfatter afskaffelse af dsse vrksomheders skattefr henlaggelser tl skkerhedsfonds og lovplgtge reservefonds. Nerved brnges beskatnngen af dsse vrk- 147

148 I forbndelse 1992 for Okonomsk-poltsk kalender somheder pá lnje med beskatnngen af andre fnanselle vrksomheder. (Nr. 889/29. dec.). - I med nedsættelsen af selskabsskatten og fondsbeskatnngen ndfores en Ion - sumsafgft for den fnanselle sektor. Afgftsgrundlaget er vrksomhedens samlede lonsum med tthe» af 90 pct. Der betales 2 pct. of afgftsgrundlaget afgft. Loven trader kraft fra 1. jul (Nr. 830/19. dec.). - Nedsattelse of benznafgften med 0,72 kr./1 blyholdg benzn og med 0,90 kr./1 blyfr benzn. Ferste halvdel of nedsættelsen sker den 1. januar 1990, anden halvdel den 1. jul Herefter vl satsen for blyholdg benzn vare pá 2,90 kr./i og for blyfr 2,25 kr./i. (Nr. 834/19 dec.). - Forhojelse af vagtafgften of personbler og motorcykler med 55 pct. med vrknng fra og med den forste afgftsperode efter den 1. jul Deseldrevne personbler og varevogne rammes kke of forhejelsen. (Nr. 831/19. dec.) jan. /Endrnger EMS -samarbejdet Den talenske regerng har besluttet, at med vrknng fra den 8. januar 1990 ndsnavres udsvngsgranserne for den talenske lre tt 2,25 pct. omkrng de blaterale centralkurser galdende nden for Det Europaske Valutasamarbejde (EMS). Udsvngsgranserne for lren, der hdtl har varet 6 pct. vl herefter vare bragt pá lnje med de fleste andre valutaer EMS, det kun den span - ske peseta fremover vl benytte 6 pct. udsvngsgransen. forbndelse med ndsnavrngen of udsvngsgranserne andres nterventonskurserne for lren forhold tl de evrge EMS -valutaer, der deltager valutakurssamarbejdet. /Endrngen gennemferes sáledes, at kebskursen for lre forhold tt de andre valutaer forblver uandret, mens salgskursen andres. Der galder herefter felgende nterventonskurser for lre mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kobskurs: 0,4985 DKK pr. 100 ITL Salgskurs: 0,5214 DKK pr. 100 ITL Interventonskurserne mellem de eurge EMS - valutaer forblver uandret. Indsnavrngen of udsvngsgranserne sammenholdt med de andrede nterventonskurser ndebarer, at central kursen Torhold tl ECU andres for samtlge EMS -valutaer. De nye centrallkurser er folgende: Danmark Tyskland Frankrg Belgen/Lux. Holland Italen Spanen Irland 1 ECU = 7,79845 DKK 1 ECU = 2,04446 DEM 1 ECU = 6,85684 FRF 1 ECU = 42,1679 BEC 1 ECU = 2,30358 NLG 1 ECU = 1529,70 ITL 1 ECU = 132,889 ESB 1 ECU = 0, EP For engelske pund, graske drakmer og portugsske escudos, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England 1 ECU = 0, GBP Portugal 1 ECU = 177,743 PTE Grakenland 1 ECU = 187,934 GRD 10. maj Bolgforlg Regerngen blver eng med CD, Krstelgt Folkepart og Fremskrdtspartet om et forlg, der skal hjalpe bolgejerne. Forlget ndebarer, at tvangsauktonstruede bolgejere kan fá forlanget deres Ian samtdgt med, at de slpper for at betale stempelafgfter. Stempelafgften ved hushandel suspenderes frem tl udgangen of august Lgeledes er det mulgt ved ejerskftelán at forlange lánene fra 20 tt 30 är. Lobetden for de sákaldte.mxlán. kan ogsá forlanges fra 20 tt 30 ár. 1. jun Forhojelse af 6 pct.- skattegransen Bundfradraget for 6 pct. -skatten er forhojet med det formál at brnge antallet of skatteydere, der omfattes of 6 pct. -skatten, ned pà et nveau, der svarer tl nveauet For 1990 udgor det regulerede bundfradrag kr. regulerng efter personskattelovens 20 vlle fore tt et bundfradrag pá kr. 1991, men lovandrngen ndebarer en yderlgere forhojelse for 1991 pa kr. tl kr. 1 for - hojes gransen med kr. tl kr., hvortl kommer regulerng efter personskattelovens okt. Genforenng af de to tysklande De to tyske stater forenes Forbundsrepublkken Tyskland. I 8. okt. Det engelske pund med EMS Med vrknng fra denne dato optages det engelske pund det europaske valutakurssamarbejde (EMS). I forbndelse med optagelsen er der fast - sat nterventonskurser for engelske pund for - hold tl de andre deltagerlandes valutaer. - hold tl danske kroner er nterventonskurserne: Kobskurs: 1059,76 DKK pr. 100 GBP Salgskurs: 1194,79 DKK pr. 100 GBP ECU -centralkursen for danske kroner er 1 ECU = 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS -valutaer forblver uandrede. 12. dec. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer folgende mandatfordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se 10. maj 1988»): Socaldemokratet Radkale Venstre Konservatve Folkepart Centrum-Demokraterne... 9 Socalstsk Folkepart Krstelgt Folkepart Venstre Fremskrdtspartet I alt 175 Hertl kommer to mandater valgt Gronland og to mandater valgt pá Faroerne. Herefter (17. december) dannes en ny mndretalsregerng bestáende of Konservatve Folkepart og Venstre under ledelse of Poul Schlüter jan. Fnanslovsforlg KV-regerngen ndgár fnanslovsforlg med Centrum-Demokraterne, Krstelgt Folkepart og Radkale Venstre. I regerngens aftale om fnansloven for 1991 er forslaget om at lempe 6 procentskatten gledet ud, men erhvervslvet far en lettelse pá netto 800 mo. kr. Den samlede fnanslov ndebarer besparelser pá alt 8,7 ma. kr. Forlget omhandler bl.a. folgende elementer: - Selskabs- og vrksomhedsskatten nedsattes fra 40 pct. tl 38 pct. fra og med ár. - Nedskrvnng af varelagre afvkles over en 6- árg perode, og den sákaldte 5/6-regel om afskrvnnger pá drftsmdler anskaffelsesáret ophaves. - Dobbeltbeskatnngen of akteudbytter ophaves - dog kke for hovedaktonarer. - Med vrknng fra 27. december 1990 kan der kke!argue spekuleres kursgevnster pá udenlandske oblgatoner. - Reglerne for beskatnng of konkurs og akkord skarpes. - Der afsættes en eksport kredtramme tl 0steuropa pá 5 ma. kr. peroden tl garanter og kautoner fra Eksportkredtrádet ved eksportforretnnger tl Central- og 0steuropa. - Tlskuddet tt arbejdsgvernes arbejdsskadeforskrng sankes fra kr. tl 950 kr. pr. fuldtdsansat. - Med vrknng fra 1. aprl 1991 forhojes borne - checken sá alle born under syv ár ärlgt far kr. - Som led den begyndende afgftstlpasnng tl EF afsættes en pulje pá 1 ma. kr. tl nedsattelse of punktafgfterne pá gransehandelsfolsomme varer. - Afgften pá groftskáret regtobak haves tt 275 kr. pr. klo, og afgften pà fntskáret rogtobak sankes tt 350 kr. pr. klo. 6. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren. Ved forlget far de en lenstgnng pá 2,72 pct. over de naste to ár, fordelt med 1,25 pct. ár og 1,47 pct. naste ár. Hertl ska lagges regulerngerne, som ventes at gve mndst 1,07 pct. ár og omkrng 0,50 pct. naste ár, hvorved den samlede lenfremgang forventes at blve pá godt 4 pct. I de aftalte for - hojelser er ndregnet den sákaldte regulerngsordnng, som skrer de statslge ansatte en ekstra lenstgnng pa 80 pct. af, hvad de prvatansatte fár mere end de offentlge ansatte forste omgang, men regulerngsordnngen trader forst kraft, nár de prvate lonstgnnger er over 0,40 pct. storre end det offentlges om áret. Fra regulerngsordnngen gar ogsá penge ud tl lokallanspuljerne, som alt udgor crka 0,70 pct. of den to -érge lonramme. 7. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, reprasenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Overenskomstresultatet for de kommunale ansatte lgger meget tat pá de statsansattes overenskomstaftale. Forlget ndebarer, at lonnngerne for det kommunale omráde reguleres med 2,72 pct. lobet of de to overenskomster. Fra regulerngs- ordnngen afsættes alt 0,20 pct. tl lokal - lonspuljerne over de to ár. Endvdere sker der nasten en fordoblng of den pensonsordnng, der startede feb. Lenramme fastlagges for det prvate arbejdsmarked Industrens Arbejdsgvere blver enge med SID og KAD om nye overenskomster, der anvendes som rettesnor for resten of det prvate arbejdsmarked. Aftalen ndebarer lonforbedrnger pá alt 2,6 pct. det ferste ár og 2,4 pct. det andet ár. Overenskomsten gver pá lenomrádet en pulje pá 2,25 kr. tmen pr. ansat vrksomheden. Fordelngen ska forhandles lokalt, under medvrken of tlldsreprasentanten eller en reprasentant for fagforenngens lokale afdelng. Pá mnmallonsomrádet forhojes mndstelannen tl 65,20 kr. tmen ár og tl 66 kr. naste ár. Hertl kommer puljerne og en generel forhojelse of alle eurge satser med 6 pct. Forudsat at de lavest lonnede fár deres del of puljen, betyder dette en lanstgnng pá 3,5 pct. Overenskomsterne ndeholder ogsá en uddannelsesaftale, der gver den enkelte en ret tl en 148

149 Okonomsk-poltsk kalender uges faglgt relevant uddannelse pr. ar, dog kke med fuld Ion. Lgeledes ndeholder aftalen en arbejdsmarkedspenson fra januar I ferste omgang ndbetales 0,9 pct. af lennen. 30. maj Tlskud tl at forbedre bolgen Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at bolgejere, andelshavere og lejere kan fa et skattefrt tlskud tl at forbedre helarsbolgen. De kan fá refunderet 40 pct. af hándværkernes Ion. Betngelserne for at fá tlskud er, at arbejdet udfores af momsregstrerede handvarkere. Hver bolg kan maksmalt fa kr. tlskud, og bundgransen for at opná et tlskud er handværkerudgfter pa kr. Ordnngen gælder to ár. 30. maj Nedsættelse af stempelafgften Med vrknng fra 1. jul 1991 vedtager Folketnget, at afgften pa skeder ved salg af ejerbolger ska vare pà 0,6 pct. Ved salg af anden fast ejendom blver stempelafgften 1,2 pct. (Nr. 390/6. jun). 31. maj Ændrnger pá dagpengeomrádet Folketnget vedtager en række ændrnger pa dagpengeomrádet, som bl.a. ndebærer: - at de forste 13 uger af beskæftgelsesarbejde kke taller med ved beregnngen af dagpenge, - at dmttendsatsen pa 80 pct. af hajeste dagpengesats kke ska anvendes for losarbejdere og vkarer m.fl., at arbejdsgveren ska betale dagpenge for de ferste to ledghedsdage, - at der ydes supplerende dagpenge en kortere perode end tdlgere. Peroden blver pá 52 uger nden for de seneste 70 uger. (Nr. 373/6. jun). 31. maj Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række love om vsse afgftsændrnger. Fra 1. jul 1991 svares felgende afgfter: Afgften pa of falder med 26 ore pr. flaske, pa vn med 1,59 kr. pr. flaske, pá hedvn med 6,29 kr. pr. flaske, og pa sodavand med 25 ere pr. flaske. (Nr. 395/6. jun). Afgftsnedsættelserne pa al og vn ska ses sammenhæng med en afkortnng af kredttden for bryggerer og mneralvandsfabrkanter, der ndebærer at angvelses- og betalngstdspunktet samles tl den 15. maneden efter salgsmaneden for el, vn og mneralvand. (Nr. 397/6. jun). Afgften pà toletmdler, let el og hvd vand bortfalder. (Nr. 392/6. jun). Afgften pa fntskáret tobak sattes ned fra 531 kr. tl 350 kr. pr. kg, mens afgften pá groftskaret tobak sattes op fra 128,90 kr. tl 275 kr. pr. kg. (Nr. 393/6. jun). Den kollektve rutebltrafk, der korer pa let desel far en 100 pct. godtgerelse af afgften pa desel - ole. Derudover vl der blve gvet 20 ore pr. lter kompensaton for merprsen for let desel. Tabet ved denne ordnng for rutebler dækkes nd ved at forheje afgftsbelastnngen for evrge karetajer fra 100 ere pr. lter tl 110 ere pr. lter ole og fra 69 ere pr. lter tl 75 ere pr. lter autogas. (Nr. 396/6. jun). 5. dec. Fnanslovsforlg KV- regerngen ndgar aftale med Centrum -Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet om fnansloven for Forlget omhandler bl.a. folgende elementer: - Sænknng af selskabs- og vrksomhedsskatten fra 38 tl 34 pct. - Etablerng af Dansk Erhvervsudvklngsfond med en kaptal pa to ma. kr. tl stette af mndre og mellemstore vrksomheder. - 0get produktvtet og nedbrngelse af sygefraværet den offentlge sektor. Der ska spares ca offentlge stllnger. - Mere effektv nddrvelse af gald tl det offentlge gennem bl.a. nddragelse af narngsbreve og autorsatoner. - Kommunerne far lov tl at optage kredtforenngslán tl en omfattende renoverng af kloakker og vandlednnger bolg- og ndustromrader. - Fremryknng af en række offentlge anlægsopgaver: Elektrfcerng af jernbanen Odense - Padborg gennemferes peroden Udbygnng af Kebenhavns nartrafk med toetages S -tog. Fremskyndelse af jernbane tl Kebenhavns Lufthavn tl brugtagnng Bygnng af vsse motorvejs- og motortrafkvejsstraknnger Jylland fremskyndes tl 1992 med en merbevllng pa 100 mo. kr. - Tnglysnngsafgften forhojes fra 500 tl 700 kr. (Nr. 943/27. dec.). - Arbejdsledge ska hejst have 80 kr. tmen ved jobtlbud stat, amter og kommuner. (Nr. 929/27. dec.). - For at fa ret tl efterlon ska man have været medlem af en arbejdsloshedskasse mndst 20 ar. Langtdsledge alderen ár far mulghed for at ga pa efterlon ndtl udgangen af Ydelsen er pa 80 pct. af den maksmale dagpengesats. (Nr. 927/27. dec.). 11. dec. EF- topmede Maastrcht EF's stats- og regerngschefer ndgar nye affaler om.den Europaske Unon., som ska starte 1. januar En folkeafstemnng om EF- unonen ventes at fnde sted sommeren Det.foderale sgte med EF- unonen er fjernet fra den endelge traktat om unonen, som ndeholder bl.a. folgende elementer: Pkonomsk og Monetar unon: 10 af de 12 EFlande har forplgtet sg tl at ndfere en falles valuta - senest den 1. januar 1999 og tdlgst fra Danmark og Storbrtannen far særordnnger med hensyn tl beslutnngsproceduren om deltagelse den monetare unon. En folkeafstemnng om hvorvdt Danmark ska deltage sdste fase af den ekonomske og monetare unon ska fnde sted slutnngen af artet. Socal og arbejdsmarkedspoltk: Arbejdet med EF's socale dmenson, der ska skre lonmodtagerne mndste rettgheder tl medbestemmelse, uddannelse, loft over den ugentlge arbejdstd osv., fortsættes af alle EF -lande mnus Storbrtannen. 19. dec. Fnansloven vedtages KV- regerngen, Centrum -Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre og Socaldemokratet vedtager fnansloven for Fremskrdtspartet og Socalstsk Folkepart stemmer mod forslaget. De samlede ndtægter pa drfts -, anlægs- og udlansbudgettet anslas for 1992 tl 297,8 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgæld tl 326,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1991 ansas tl henholdsvs 280,4 ma. kr. og 319,1 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1992 at blve pa 120,8 ma. kr. mod 153,6 ma. kr Den nomnelle statsgæld skennes fnansloven for 1992 at belobe sg tl 451,0 ma. kr. ved udgangen af 1992, hvor den ved udgangen af 1991 var pa 422,9 ma. kr. Rentebyrden pá denne gæld anslas tl 56,7 ma. kr mod 55,8 ma. kr dec. Afgftsomlagnng Folketnget beslutter at ophæve arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) tl fordel for en forhejelse af momsen fra 22 tl 25 pct marts AMBI -afgft kendt ulovlg EF- domstolen Luxembourg erklarer, at opkravnngen af arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) er strd med EFs sjette momsdrektv. I peroden fra 1988 tl 1991 er der opkrævet AMBI -afgft pa omkrng 55 ma. kr. fra over danske vrksomheder. 3. aprl Tlbagebetalng of arbejdsmarkedsbdrag Som folge af EF- domstolens dom af 31. marts 1992, hvor det blev fastslaet, at opkrævnngen af arbejdsmarkedsbdraget (AMBI) er strd med EFs sjette momsdrektv, fnder regerngen, at der efter EF- dommen kke er grundlag for at opkrave eller oppebære arbejdsmarkedsbdrag, der forfalder efter den 31. marts (Nr. 389/20. maj). 6. aprl Den portugsske escudo med EMS -samarbejdet Den portugsske escudo optages med vrknng fra den 6. aprl 1992 det europaske valutasamarbejde (EMS), hvor den ma svnge op tl seks pct. overfor de evrge valutaer. I forbndelse med optagelsen er der fastsat nterventonskurser for den portugsske escudo forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl den danske krone er nterventonskurserne: Kobskurs: 4,1321 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 4,6586 DKK pr. 100 PTE ECU -centralkursen for danske kroner er uændret 1 ECU = 7,84195 DKK. Interventonskurserne mellem de hdtdge EMS -valutaer er lgeledes uændrede. 8. maj Forlg om aktverng of de ledge KV- regerngen ndgár forlg med folketngets pater om job tl de ledge. Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: - Unge under 23 ár, der far kontanthjælp, ska have en ndslusnngslen pa 50 kr. tmen forste gang, de ska deltage et beskæftgelsesprojekt. Anden gang, den unge ledge ska deltage et beskaftgelsesprojekt blver lonnen 60 kr. tmen og derefter 67 kroner tmen. Ordnngen ska galde fra 1. aprl Kommunerne fár plgt tl at gve unge under 25 ár pa kontanthjælp et tlbud om beskæftgelse eller uddannelse. Det betyder, at kommunerne har plgt tl at gve unge under 25 ár et tlbud om uddannelse eller beskæftgelse gennemsntlgt 20 tmer om ugen. 14. maj Ændrng of realkredtlov Folketnget vedtager nye udlánsregler for real - kredtnsttutter, som ndebærer, at bolgejere kan fa omprorteret ekssterende Ian deres bolg. Lánet kan ombyttes tl mxlan med en maksmal lobetd pá 30 ar for helarsbolger og 20 ár for sommerhuse. Desuden kan bolgejere lane tl samtlge dokumenterede udgfter tl omog tlbygnng samt vedlgeholdelse af deres bolg. Realkredtnsttutter vl desuden kunne yde save) bolgejere som sommerhusejere tllægslán uden bestemt formal. [Arlene kan ydes som 20 -árge mxlan nden for 60 pct. af ejendommens værd. (Nr. 378/20. maj). 149

150 beregnngsgrundlaget Okonomsk-poltsk kalender 2. jun Folkeafstemnng our EF- unonen Folkeafstemnngen our EF- unonen resulterer et nej tl dansk tltrædelse af Den Europæske Unon. 50,7 pct. stemte nej, mens 49,3 pct. stemte ja. 19. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række love our vsse afgftsendrnger, der er nodvendge for at tlpasse en række danske afgfter tl EF's Indre Marked. Fra 1. oktober 1992 svares folgende afgfter: Afgften pá of nedsættes med 70 ore pr. flaske og pá vn med godt 4 kr. pr. flaske bordvn. (Nr. 493/24. jun). En afgftsdfferenterng mellem let deselole og almndelg deselole, sáledes at afgften of almndelg deselole blver 10 ore hojere pr. lter end afgften of let deselole. Det samme er tlfaldet for petroleum tl motordrft. Desuden kan afgften of oleprodukter og gas, der anvendes som drvmddel regstrerede motorkoretojer eller som andet motorbrandstof, kke langere tlbagebetales tl de momsregstrerede vrksomheder. (Nr. 494/24. jun). 26. nov. Fnanslovsforlg KV-regerngen ndgár aftale med Socaldemokratet, Radkale Venstre, Centrum-Demokraterne, og Krstelgt Folkepart om fnansloven for Forlgets hovedformál er at skabe nye arbejdspladser den prvate sektor om áret de neste to ár uden at oge statsunderskuddet. Forlget omhandler bl.a. folgende elementer: - Arbejdsloses ret og plgt tl at modtage et uddannelsestlbud mellem forste og andet arbejdstlbud ophaves. - Ungdomsydelsesordnngen andres sáledes, at det kun er de árge pá kontanthjælp, der ska have tlbudt beskaftgelse efter 3 máneders ledghed. - Afsættelse af flere penge tl voksen- og efteruddannelserne ved bl.a. at forhoje AUD-bdraget. - Ordnngen om at gve statstlskud tl at reparere og vedlgeholde helársbolger og frtds- bolger forlænges, og belobet forhojes tl kr. árlgt. - Der ndfores fr adgang tl at optage 30-árge tllegslán med skkerhed fast ejendom pá mxlánsvlkár for helársbolger og sommerhuse nden for henholdsvs en 80 procents og en 60 procents lánegranse. Maksmal lobetd for lán tl erhverv og sommerhuse forlænges samtdg tl 30 ár. 12. dec. EF- topmode Ednburgh Pa EF- topmodet Ednburgh opfyldes de danske krav tl en dansk seraftale our EF- Unonen. Ednburgh -aftalen omhandler bl.a. folgende punk - ter. - Der er tale our en jurdsk bndende aftale, som lober lge sá lange som Maastrcht-traktaten. - Aftalen tvnger kke Danmark nd et falles EF- forsvar eller tl at blve uredlem of forsvarsorgansatonen Vestunonen. - Danmark har ret tl kke at lade samarbejdet our bl.a. polt og ndvandrng blve en del of EF- masknen. - Om unonsborgerskabet klargores det, at Danmark accepterer de rettgheder, som er ndeholdt Maastrcht, men at Danmark har ret tl at sge nej tl en udvdelse of begrebet. - Danmark er kke bundet of den okonomske unons tredje fase med falles mont, falles centralbank og en falles okonomsk poltk. 17. dec. Fnansloven vedtages KV- regerngen, Socaldemokratet, Centrum -Demokraterne, Krstelgt Folkepart, Radkale Venstre vedtager fnansloven for Socalstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtægter pá drfts -, anlægs- og udlánsbudgettet anslás for 1993 tl 307,4 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 351,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1992 anslás tl henholdsvs 295,1 ma. kr. og 330,0 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (brutto- kasseunderskuddet) forventes 1993 at blve pá 122,6 ma. kr. mod 142,8 ma. kr Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1993 at belobe sg tl 629,6 ma. kr. ved udgangen of 1993, hvor den ved udgangen of 1992 var pá 584,4 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 59,0 ma. kr mod 52,9 ma. kr jan. Tjekkoslovaket opleses Tjekkoslovaket oploses to nye stater: Tjekket og Slovaket. 14. jan. Offentlggerelse of Taml -rapporten Pa baggrund of Taml -rapportens konklusoner ndgver statsmnster Poul Schlúter KV- regerngens afskedsbegarng. 25. jan. Ny dansk regerng Forhandlngerne om dannelse af en ny regerng afsluttes med dannelsen af en regerng bestáende af Socaldemokratet, Centrum-Demokraterne, Radkale Venstre og Krstelgt Folkepart. Regerngen ledes af Poul Nyrup Rasmussen. 15. feb. Overenskomstaftale pá ndustromrádet CO- ndustr og Dansk Industr ndgár forlg, som ndebærer at mndstelonnen forhojes med 1 kr. tmen fra 1. marts 1993, med 1,35 kr. 1. marts 1994 og gen med 1,35 kr. fra 1. februar Mndstelonnen nár hermed op pá 69,70 tmen. Foruden loftet mnmallonssatsen har ndustren skret sg fuld Ion under de forste 14 dages sygefraver geldende fra 1. marts 1994, og arbejdsmarkedspensonen blver havet fra de nuværende 0,9 pct. of lonnen tl 1,2 pct. pr. 1. jul feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, repræsenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren. Ved forlget far de statsansatte en lonstgnng pá 2,5 pct. over de naste to ár. Det forste ár vl lonstgnngen vare 0,5 pct. og 1 pct. naste ár. Den resterende ene procent dekker bl.a. den Adge pensonsudbygnng pá 0,9 pct. og en pulje tl en statslg uddannelseslon, som ndebærer, at omkrng statsansatte kan komme pá uddannelsesorlov op tl 20 uger og fá suppleret fra dagpengene op tl deres normale Ion. Den automatske regule - rngsordnng fortsættes og forventes at gve 0,6 pct Lokallonspuljen udbygges med 0,2 pct., som tages fra regulerngsordnngen. 25. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Overenskomstresultatet lgner hovedtræk afta - len pá det statslge omráde. Forlget ndebærer en lonstgnng pá 2,52 pct. de naste to ár. De kommunalt ansatte fár 0,51 pct. mere Ion den forste aprl, 0,49 pct. tl oktober 1993 og 1,52 pct. aprl Forlget ndeholder desuden en udbygnng af pensonsordnngerne pá 300 mo. kr. og en forhojelse of lokallonspuljen med 40 pct. 30. aprl Ophævelse af stempelafgfter Med vrknng fra 24. marts 1993 vedtager Folketnget at ophæve den del of kartoffelkuren, der handlede our betalng of stempelafgfter forbndelse med bl.a. bolgkob, forbrugslán og kredtter. Samtdg er skoder ved overdragelse of ejerbolger frtaget for stempelafgft frem tl udgangen of oktober (Nr. 244/3. maj). 18. maj Folkeafstemnng our EF- unonen Folkeafstemnngen our EF- unonen resulterer et ja tl dansk tltrædelse of Den Europæske Unon. 56,7 pct. stemte ja, mens 43,3 pct. stemte nej. 24. jun Skattereformen Folketnget vedtager en række love, der tlsammen udgor skattereformen. Skat pá personer. Der foretages en omlegnng of skatteskalaerne, der hovedtræk gar ud pá folgende: Den nuværende statsskat pa 22 pct. of den skatteplgtge ndkomst nedsættes og opdeles to skalatrn: Skatteplgtge ndkomster ndtl kr. beskattes 1994 med en bundskat pá 14,5 pct. Bundskatten falder gradvst tl 8 pct Lgnngsmessge fradrag og personfradrag fradrages altd pa dette trn of skatten. Skatteplgtge ndkomster over kr. beskattes 1994 yderlgere med en ny mellemskat, der 1994 er pá 4,5 pct. Skatten stger tl 6 pct. for ndkomstáret Den nuværende 6 pct's skat ska afvkles over tre ár, og bortfalder helt Allerede fra naste ár ska postv kaptalndkomst kke længere ndgá beregnngsgrundlaget pá dette trn.12 pct.'s skatten - nu ogsá kaldet topskatten, haves gradvst tl 15 pct I ndgár ud over lonndkomst nu ogsá postv kaptalndkomst over kr. for enlge og over kr. for agtepar. Det skrá skatteloft nedsættes 1994 tl 65 pct. faldende tl 58 pct Og det hdtdge 3 pct.'s fradrag ophæves fra (Nr. 480/30. jun). Reglerne om befordrngsfradrag andres, sáledes at det forst vl vare mulgt at opná fradrag for afstande over 24 km. For afstande mellem 54 og 100 km haves befordrngsfradraget ved, at klometersatsen haves fra 29 ore tl 1,17 kr., over 100 km er satsen 0,29 kr. pr. km. (Nr. 482/30. jun). Fra 1994 gennemferes en nedsættelse of lejeverden for bolgejere fra 2,5 tl 2,0 pct. for huse med en verd under 1,4 mll. kr. og fra 7,5 tl 6,0 pct. for huse med en ejendomsvard pá over 1,4 mll. kr.. (Nr. 423/25. jun). 24. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en række afgftsændrnger, de sákaldte gronne afgfter: Fra 1994 ndfores en afgft pá bereposer. Afgften udgor ca. 50 ore pr. standardpost. (Nr. 488/30. jun). Fra 1994 forhojes benznafgften med 30 ore stgende tl 47 ore 1998, og deselafgften forhojes med 10 ore fra Begge afgfter forhojes yderlgere med 46 ore pr. lter afhangg af eventuelle tyske afgftstgnnger. (Nr. 489/30. jun). Afgften af stenkul, brunkul og koks forhojes gradvst med alt henholdsvs 350 kr., 621 kr. og 259 kr. pr. ton lobet af peroden (Nr. 490/30. jun). Elafgften forhojes gradvst lobet af peroden Forhojelsen udgor 3 ore pr. kwh 1994 og stger tl 19 ore (Nr. 491/30. jun). 150

151 Okonomsk-poltsk kalender Fra 1. januar 1994 skal der betales vandafgft pá 1 kr. pr. kubkmeter stgende tl 5 kr Momsregstrerede vrksomheder vl kunne fá refunderet vandafgften, dog kke lberale erhvery og forlystelser. (Nr. 468/30. jun). Affaldsafgften forhojes fra 1. januar Den dfferenteres efter folgende satser: 1) Affald, der leyeres tl forbrendng, pálegges en afgft pá 210 kr. pr. ton. 2) Affald, der leyeres tl deponerng, pálegges en afgft pá 285 kr. pr. ton. 3) Affald, der anvendes tl elfremstllng eller tl samprodukton of elektrctet og varme, pálegges en afgft pá 160 kr. pr. ton, som er den geldende afgftsats for forbrendngsaffald. (Nr. 493/30. jun). Regstrerngsafgften for varevogne mellem 2 og 3 ton stger tl kr., mens den for varevogne pá mellem 3 og 4 ton stger tl kr. Smá busser, der kke anvendes tl erhvervsmessg korsel, pálegges en afgft pá 60 pct. af den del af den afgftsplgtge verd, der overstger kr. Regstrerngsafgften pá motorcykler lempes, mens valutaudlejnngsbler slpper for afgft. (Nr. 429/25. jun). 25. jun Arbejdsmarkedsreform Som et led arbejdsmarkedsreformen vedtager folketnget at omlegge dagpengesystemet fra 1. januar De nye regler ndeberer, at den ledge sammenlagt kan blve dagpengesystemet n ár nklusve to árs orlov tl uddannelse/bornepasnng. Selve den dagpengeberettgede perode bestár af to dele: 1) Ferste del varer fre ár, hvor den ledge kan fá dagpenge efter de geldende dagpengeregler. I peroden har den ledge ret tl 1 árs uddannelse og/eller jobtlbud. Efter et Ars ledg - hed kan man velge et ár at kombnere dagpenge med ndtegter fra smájob. Ud over at modtage 80 pct. af hojeste dagpengesats má man samtdg tjene maksmalt kr. pá et ár. I peroden omfattes den ledge kke af =rádghedsforplgtelsen.. 2) Anden del, der varer tre ár, kan ogsá udbygges med orlov. I peroden vl det lgeledes vare mulgt at kombnere dagpengesatsen med ndtegter fra smájob efter ovenfor nevnte model. De nye dagpengeregler skrer bl.a. ogsá, at ngen ledge over 50 ár, der ovrgt opfylder efterlonsbetngelserne, mster dagpengeretten, for de Or pá efterlon. Og ledge, der er fyldt 50, vl frem tl udgangen af 1996, kunne fá udbetalt overgangsydelse, der udgor 82 pct. af hojeste dagpengesats og dag udbetales tl ledge mellem 55 og 59. Modtagere af overgangsydelse fár som forsog lgeledes mulghed for at kombnere ydelsen med ndtegter fra smájob. (Nr. 436/30. jun). Andre elementer arbejdsmarkedsreformen er bl.a. folgende: Fra 1. januar 1994 er det mulgt at velge mellem 3 typer orlov op tl et ár. Der er tale om en forlengelse og udvdelse af ekssterende ordnnger. 1) Orlov tl uddannelse. Ordnngen kan benyttes of personer over 25 ár, der er medlem af en A -kasse og har haft arbejde mndst 3 ár nden for de sdste 5 ár. Orloven ska affales med arbejdsgveren. Ogsá forskrede ledge og selvstendge erhvervsdrvende kan fá uddannelsesorlov. Under orloven udbetales et belob svarende tl hojeste dagpengesats. Fra 1. aprl 1995 nedsettes ydelsen dog tl 80 pct. af hojeste dagpengesats. 2) Orlov tl sabbat. Betngelserne er de samme som for uddannelsesorloven. Dog er det en forudsetnng, at arbejdsgveren ansetter en ledg orlovsperoden. Orlovsydelsen udgor 80 pct. of hojeste dagpengesats. 3) Orlov tl at passe born mellem 0-8 ár. Foreldre, der enten er beskeftgede lonmodtagere, selvstendge, forskrede ledge eller kontanthjelpsmodtagere, har mulghed for at fá orlov tl at passe born en perode pá hojst 52 uger. (Nr. 435/30. jun). 25. jun Indforelse af arbejdsmarkedsbdrag I forbndelse med skattereformen vedtager folketnget at ndfore en ny bruttoskat, der ska vare med tl at fnansere tre nye arbejdsmarkedsfonde: en dagpengefond, en aktverngsfond og en sygedagpengefond. Fra 1. januar 1994 skal lonmodtagere og selvstendge erhvervsdrvende betale 5 pct. af bruttolonnen. Bruttoskatten eller arbejdsmarkedsbdraget, som skatten ogsá kaldes, stger gradvst tl 8 pct Arbejdsgvere ska tdlgst betale et bdrag (Nr. 448/30. jun). 25. jun Bruttofcerng at kontanthjelp Folketnget vedtager at omlegge bstandshjelpen, sá bstandsmodtagere fár udbetalt en skatteplgtg bruttoydelse svarende tl dagpenge. Fra 1. januar 1994 vl personer, der har forsorgerplgt over for born, fá 80 pct. af dagpengemaksmum, dvs kr. Personer uden forsorgerplgt vl fá kr. Reglerne for unge under 23 vl fortsat gelde, men ogsá her vl ydelsen blve en bruttoydelse. 2. aug. Ændrnger EMS- samarbejdet Inden for det europeske valutasamarbejde (EMS) er udsvngsgrenserne for alle valutaer endret tl ± 15 %. De tyske og hollandske myndgheder har dog meddelt, at de har ndgáet en blateralt affale, hvorefter de hdtdge nterventonskurser mellem tyske mark og hollandske gylden fortsat vl vere geldende. Der gelder herefter folgende nterventonskurser mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kobskurs: 328,461 DKK pr. 100 DEM Kobskurs: 97,943 DKK pr. 100 FRF Kobskurs: 15,9266 DKK pr. 100 BEF Kobskurs: 291,544 DKK pr. 100 NLG Kobskurs: 792,014 DKK pr. 100 IEP Kobskurs: 4,1519 DKK pr. 100 ESP Kobskurs: 3,3209 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 442,968 DKK pr. 100 DEM Salgskurs: 132,066 DKK pr. 100 FRF Salgskurs: 21,4747 DKK pr. 100 BEF Salgskurs: 393,105 DKK pr. 100 NLG Salgskurs: 1067,92 DKK pr. 100 IEP Salgskurs: 5,5985 DKK pr. 100 ESP Salgskurs: 4,4777 DKK pr. 100 PTE Centralkurserne over for ECU er uendrede. For engelske pund, talenske lre og greske drakmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser lgeledes uendrede. 16. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Soca - lstsk Folkepart og Fremskrdtspartet stemmer mod. De samlede ndtegter pá drfts-, anlegsog udlánsbudgettet anslás for 1994 tl 334,5 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgeld tl 388,9 ma. kr. De tlsvarende tal for 1993 anslás tl henholdsvs 310,6 ma. kr. og 362,3 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1994 at blve pá 119,9 ma. kr. mod 137,8 ma. kr Den nomnelle statsgeld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1994 at belobe sg tl 701,4 ma. kr. ved udgangen af 1994, hvor den ved udgangen af 1993 var pá 645,4 ma. kr. Rentebyrden pá denne geld anslás tl 62,7 ma. kr mod 61,5 ma. kr dec. Enklere regler for optagelse en arbejdsleshedskasse Folketnget vedtager at forenkle reglerne for at blve optaget en a-kasse. En lonmodtager ska vere beskeftgelse med eller uden offentlgt tlskud, nár vedkommende sager optagelse. Retten tl dagpenge er fortsat betnget af et árs medlemsskab af en a-kasse og et krav om beskeftgelse 26 uger nden for de seneste tre ár. Her teller arbejde med offentlg statte kke lengere med. (Nr. 1062/22. dec.) apr) Mndre tlskud tl bolgforbedrnger Folketnget vedtager at senke tlskuddene tl bolgforbedrnger. Tlskudsprocenten er nedsat fra 50 tl 40 pct., og for alle typer bolger er det maksmale tlskudsbelob sat ned fra tl kr., bortset fra fredede og bevarngsverdge bygnnger. For dem er det maksmale tlskud sat ned fra tl kr. Frtdshuse kan for fremtden alene fá tlskud tl forbrugsmálere. Tlskuddet tl ndvduelle forbrugsmálere er ned - sat fra tl kr. og tl fellesmálere fra tl kr. 5. maj Ændrng at momsloven Med vrknng fra 1. jul 1994 vedtager folketnget en række endrnger af momsloven. Loven er nu systematsk og sproglgt tlpasset 6. momsdrektv. Dertl kommer, at en række bestemmelser, der tdlgere var ndeholdt bekendtgorelser, nu er medtaget loven. Desuden ndeholder loven fere egentlge endrnger: - I loven er nu ndarbejdet 7. momsdrektv om brugte varer, herunder kunstgenstande, ant - kvteter og bler. Den nye EU- ordnng betyder, at salg mellem prvate er stadg frtaget for moms og formalteter. Nár det drejer sg om salg erhvervsojemed, ska der svares moms af fortjenesten - og kke af hele varens verd. Beskatnngen fnder sted salgslandet. (Nr. 375/18. maj). 5. maj Arlge ejendomsvurdernger Fra 1. januar 1996 ndfores der Adge ejendomsvurdernger med árlg klageadgang. Dog blver der en serlg overgangsordnng fra , og de nuverende regler med skematsk ársregulerng mellem de almndelge vurdernger skal anvendes sdste gang pr. 1. januar Der ndferes ogsá en ny struktur pá vurderngsomrádet, vurderngsorgansatonen ska dog fortsat vere statslg. Skattemnsteren udpeger et vurderngsrád, der ska bestá af en vurderngsformand og to vurderngsmend. 24. maj Delefterlon tl érge érge fár fra neste ár ret tl delefterlon, hvs de Or ned arbejdstd. Ordnngen er et supplement tl almndelge efterlon, og der gel - der de samme betngelser for udbetalng af beg - ge ydelser. Efter loven om delefterlon beregnes den, for hver tme arbejdstden nedsettes, med et fast belob pá 82 pct. af det maksmale dag - pengebeleb pr. tme. 151

152 I alt I alt forbndelse I Okonomsk-poltsk kalender 9. jun Valg tl Europa -Parlamentet Der afholdes valg tl Europa -Parlamentet, som resulterer folgende procentvse stemmefordelng: Socaldemokratet 15,8 Radkale Venstre ,5 Konservatve Folkepart... 17,7 Centrum a -Demokraterne... 0,9 Socalstsk Folkepart.. 8,6 JunBevægelsen ,2 Folkebevægelsen mod EF- Unonen... 10,3 Krstelgt Folkepart... 1,1 Venstre... 19,0 Fremskrdtspartet 2, ,0 Ovennævnte stemmefordelng gver folgende kanddatfordelng: 4 kanddater tl Venstre, 3 kanddater tl Socaldemokratet og Det Konservatve Folkepart, 2 kanddater tl JunBevagelsen og Folkebevagelsen mod EF-Unonen og 1 kanddat tl Det Radkale Venstre og Socalstsk Folkepart. 29. aug. Udskrvelse at folketngsvag Statsmnster Poul Nyrup Rasmussen udskrver folketngsvag tf onsdag den 21. september sept. Folketngsvalg Folketngsvalget resulterer felgende mandat - fordelng (angáende den tdlgere mandatfordelng: Se 12. december 1990): Socaldemokratet 62 Radkale Venstre Konservatve Folkepart Centrum -Demokraterne... 5 Socalstsk Folkepart Venstre Fremskrdtspartet Enhedslsten..._ 6 0vrge _ _ Hertl kommer to mandater valgt Gronland og to mandater valgt pá Færoerne. Herefter (27. september) dannes en ny mndretalsregerng bestáende af Socaldemokratet, Radkale Venstre og Centrum- Demokraterne under ledelse of Poul Nyrup Rasmussen. 21. nov. Fnanslovsforlg Regerngen ndgár aftale med Venstre og Det Konservatve Folkepart om fnansloven for Forlget omhandler bl.a. felgende elementer: - Uddannelsesorloven og bornepasnngsorloven fortsætter ud over 1996, og forsoget med sabbatorlov kerer vdere frem tl udgangen af Orlovsydelserne sattes ned for folk pá bornepasnngsorlov og sabbatorlov fra 80 tl 70 pct. af hojeste dagpengesats. Det er allerede sket med vrknng fra fremsættelsen Folketnget. Ydelserne sattes yderlgere ned tl 60 pct Orlovsydelserne for uddannelsesorlov bevares pá 100 pct. (Nr. 1084/21. dec.). - Soskenderabatten andres, sá forældre skal betale fuld takst for den dyreste plads og 50 pct. af taksten for famlens andet eller andre born vuggestue, bornehave, frtdshjem m.v. Fordyrelsen vl typsk vare storst for famler med mndre born. Derfor forhojes bornefamleydelsen med kr. for 0-2 árge. Den sarlge ydelse tl babyer udbetales sdste gang det kvartal, da barnet fylder tre ár. (Nr. 1116/21. dec.). - Rádghedsreglerne strammes op. Efter 12 máneders ledghed ska ledge stgende grad kunne anvses arbejde uden for deres eget fag. Langvargt ledge Mr plgt tl at tage mod aktverng - ellers mster de retten tl dag - penge. Loven er vedtaget med ændrnger, der bl.a. angár reglerne om ndkomstgaranten, ndkomstloftet og dagpenge. (Nr.1985/21. dec.). - Aktverng af bstandsklenter forenkles. Bstandsklenter under 25 ár pá oplarngsydelse fár plgt tl aktverng mndst 30 tmer om ugen - mod dag 20. Unge under uddannelse, der modtager S.U., ska kke have ret tl kontanthjap, hvs de holder orlov fra uddannelsen. Aldersgransen for de sákadte ungesatser, der er pá ca. halvdelen af en voksenkontanthjalp, haves fra 23 ár tl 25 ár. Der sker desuden en række andre opstramnnger kontanthjalpssystemet. (Nr. 1127/21. dec.). - Befordrngsfradraget forhojes fra ndkomstáret Satsen for den langste del af transporten andres fra 25 tl 50 pct. af nor - malsatsen. Det betyder, at fradragssatsen blver 59,50 ore pr. km. Personer, der benytter overgangsreglen for befordrng egen bl, fár tlsvarende en forhojelse af satsen pá 29,75 ore pr. km. af den del af befordrngen over 100 km. (Nr. 1117/21. dec.). - Ordnngen med at gve statstlskud tl forbedrngsarbejder helársbolger og frtdsbolger ophorer. (Nr. 1086/21. dec.). 24. nov. Vejafgft og afgftsændrnger Med vrknng fra 1. januar 1995 vedtager folketnget, at danske sável som udenlandske lastbler og lastbltog tf godstransport med en samlet totalvagt pá 12 tons og derover ska betale en afgft for at kore pá de danske veje. For danske koretojer betales afgften en gang árlgt for retten tf benyttelse of hele det danske vejnet. For udenlandske koretojer ska der betales afgft for benyttelse af motorvejsnettet eller de sákaldte E- veje, og der betales sá fald afgft for en dag, en uge, en máned eller et ár. Sável danske som udenlandske koretojer fár et særlgt bevs for, at der er betalt afgft, som ska medbrnges under korslen. (Nr. 956/25. november). Lowedtagelsen om vejafgft medforer ændrnger en række af afgftslove: - vægtafgften nedsattes tf EUs mnmumssatser for lastbler, der er omfattet of vejafgften, og vl vare pá ca kr. árlgt - afgften for den lovplgtge ansvarsforskrng pá gennemsnt kr. pr. lastbl ophaves for vognmand - deseloleafgften forhojes kun med 2 ore lteren pr. 1. januar 1996 stedet for de 23 ore, der blev vedtaget forbndelse med skatteref ormen - udlgnngsafgften for personbler forages og genndfores for varebler, mndre lastbler og busser med ca. 300 kr. om Aret fra 1. januar (Nr. 957/25. november). 24. nov. Langere frst ved omlægnng of kontantlán Folketnget vedtager at forlange frsten ved omlægnng af kontantlán, hvlket gver lántagere starre mulghed for at valge tdspunkt for en láneomlægnng. Hensgten er at tlgodese bolgejere, der tdlgere - da renten var lay - opsagde deres gamle kontantlán uden at kursskre det nye lán. Der er normalt fradrag for kurstab ved den slags laneomlægnnger, nár reglerne om tdsfrst for peroden mellem ndfrelsen of det gamle og optagelsen af det nye lán er opfyldt. Med vedtagelsen lovfæstes kravet om samtdghed sádan, at der generelt accepteres en frst pá op tf et ár mellem de to transaktoner. Ændrngerne har vrknng for omgnnger, der har fundet sted den 27. jun 1993 og senere. (Nr /21.december). 15. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det Konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Socalstsk Folkepart, Fremskrdtspartet og Enhedslsten stemmer mod. De samlede ndtagter pá drfts -, anlags- og udlánsbudgettet anslás for 1995 tl 350,2 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter of statsgæld tl 390,2 ma. kr. De tlsvarende tal for 1994 anslás tl henholdsvs 342,6 ma. kr. og 386,7 ma. kr. Bruttofnanserngsbehovet (brutto- kasseunderskuddet) forventes 1995 at blve pá 168,1 ma. kr. mod 134,3 ma. kr Den nomnelle statsgæld (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1995 at belobe sg tl 745,6 ma. kr. ved udgangen of 1995, hvor den ved udgangen af 1994 var pá 695,2 ma. kr. Rentebyrden pá denne pad anslás tl 59,3 ma. kr mod 62,0 ma. kr jan. EU udvdes Fnland, Sverge og 0strg optages som medlemmer af Den Europaske Unon, der herefter har 15 medlemslande. I 9. jan. Pstrg ndtrader EMS -samarbejdet Fra 9. januar er den estrgske schllng ndtrádt det europaske valutakurssamarbejde (EMS) med udsvngsgrænser pá ± 15 pct. her - med er der fastsat nterventonskurser for den ostrgske schllng forhold tl de andre deltagerlandes valutaer. I forhold tl den danske krone er nterventonskurserne: Kebskurs: 46,6910 DKK pr. 100 ATS Salgskurs: 62,9561 DKK pr. 100 ATS ECU- centralkursen for den danske krone er uandret: 1 ECU = 7,43679 DKK. Internventonskurserne mellem de hdtdge EMS -valutaer er lgeledes uandrede. 16. feb. Statslgt overenskomstforlg De statsansatte, reprasenteret ved CFU, ndgár forlg med fnansmnsteren. Den samlede lonramme udgor for den 2 -érge overenskomstperode 3,5 pct. Heraf afsættes 2,25 pct. tf generelle lenstgnnger, som falder 1. aprl 1995 med 0,70 pct., 1. aprl 1996 med 0,75 pct. og 1. oktober 1996 med 0,80 pct. De resterende 1,25 pct. afsættes tl penson og andre puljeformál. Der er endvdere aftalt en fortsat regulerngsordnng forhold tl lenudvklngen pá det prvate arbejdsmarked. Forlget ndeholder endvdere felgende hovedpunkter: - Lokalon: 1 er 0,87 pct. of lonnen lagt ud tl lokal forhandlng, mens tallet 1996 blver 1,04 pct. Der er dog tale om et loft, og det er frvllgt, om de statslge vrksomheder vl benytte ordnngen, som afskaffes lebet of de kommende to ár. - Penson: De ansatte, der kke har fuldt udbyggede pensonsordnnger, far 2,1 pct. mere tl penson fra 1. oktober Dermed nár ordnngerne op pá crka 10 pct. af lonnen. Endemálet er 12 pct., som ventes at falde pá plads Omsorgsdage: En del of barselsorloven kan fremover bruges som omsorgsdage. Statsansatte kvnder har orlov otte uger for det fast - satte fodselstdspunkt, men venter de tf 6 uger for, fár de tf gengald 10 dage, der kan 152

153 Okonomsk-poltsk kalender tages enkeltvs lebet af barnets forste leveár. Báde fadre og modre kan desuden gemme optjent afspadserng og bruge den tl at passe syge born. - Uddannelse: Fere statsansatte kan fá fuld Ion under uddannelse. Hvor der den seneste perode var afsat penge tl uddannelsesuger, er der dette forlg sat penge af tl uger. - Oplarngslun: Nyuddannede akademkere, der har været ledge ét ár, kan blve ansat en praktkantordnng tl 80 pct. of den normale begyndelseslon. Tl gengæld afsættes 20 pct. of arbejdstden tl uddannelse. - Socalt kaptel: Parterne er enge om at gore en falles ndsats for at oge beskaftgelsen staten for grupper, der ellers har vanskelgt ved at fa fodfaste pá arbejdsmarkedet. Det er bl.a. altalt, hvorledes sádanne stllnger kan oprettes pa sarlge Ion- og arbejdstdsvlkár. 19. feb. Kommunalt overenskomstforlg De kommunalt ansatte, repræsenteret ved KTO, ndgár forlg med de kommunale arbejdsgvere. Den samlede lenramme udgor 3,5 pct. Heraf afsættes 2,22 pct. tl generelle lonstgnnger, som falder 1. aprl 1995 med 0,66 pct., 1. aprl 1996 med 0,78 pct. og 1. oktober 1996 med 0,78 pct. De resterende 1,28 pct. afsættes tl penson og andre formál. Endvdere afskaffes lokallonnen tl fordel for decentral Ion. Der er et loft over den enkelte kommunes mulghed for at bruge penge tl decentral Ion. Pr. 1. aprl 1995 er den eure granse 0,6 pct. of den samlede lonsum. 1. aprl 1996 forhojes belebet tl 0,8 pct. Lonmodtagerne bdrager tl ordnngen med 0,48 pct. og arbejdsgverne med 0,32 pct. Den decentrale Ion kan som noget nyt ogsá anvendes tl omstllng og vdereuddannelse. Den sturste nyskabelse overenskomsten er t omsorgsdage pr. barn for begge forældre. Den nuværende regulerngsordnng fortsatter andret form, hvlket ndebærer, at lonstgnnger pá det prvate arbejdsmarked automatsk udluser hujere Ion tl offentlgt ansatte. Den nye overenskomst udbygger ogsá pensonsordnngerne for medarbejdere, som endnu kke har fuldt udbyggede pensoner. Bdragene forhojes med 2,4 pct. 20. feb. Overenskomstaftale pá ndustromrádet Dansk Industr og Co- ndustr ndgár overenskomstaftale, som gælder for de naste 3 ár. Aftalen ndebarer, at mndstebetalngen stger 1. marts 1995 med 1,60 kr., 1. marts 1996 med 1,75 kr., 1. marts 1977 med 1,75 kr. og 1. februar 1988 med 1,60 kr. Herudover forhandles en del af lonnen hjem ude pa vrksomhederne. Endvdere ndeholder forlget bl.a. felgende elementer: - Penson: Pensonsbdraget forhojes henholdsvs 1. marts 1995, 1. marts 1996 og 1. marts 1997 med 0,6 pct., hvoraf arbejdsgveren betaler 0,4 pct. - Tllag: Genetllaggene forhojes med 6,0 pct. og lærlngesatserne med 6,2 pct. - Arbejdstd: Arbejdstden kan gores mere fleksbel, hvs de ansatte vl vare med tl det. Den gennemsntlge arbejdsuge kan fremover beregnes over 6 máneder mod for 6 uger. For kunne arbejdsgverne dktere en arbejdsuge pá 40 tmer, med den nye overenskomst kan arbejdstden kun overstge 37 tmer, hvs de ansatte gar med tl det. - Opsgelsesvarsler: Der ndfores et nyt opsgelsesvarsel pá 14 dage, nár man har været ansat 6 máneder. - Sygdom: Peroden med len under sygdom forlænges fra to tl fre uger pr. 1. marts Barsel: Der ndfores fra 1. marts 1997 fuld Ion under barsel tl kvnder dog max. 95 kr. pr. tme 14 uger. Mend fár fuld Ion under de to ugers fadreorlov. 6. marts Ændrnger EMS -samarbejdet Som folge of den valutakursjusterng, som er vedtaget nden for det europaske valutakurssamarbejde (EMS), er centralkurserne for span - ske pesetas and portugsske escudos nedskrevet med henholdsvs 7,00 pct. og 3,50 pct. Der gælder herefter folgende nterventonskurser for spanske pesetas og portugsske escudos mellem Danmarks Natonalbank og valutahandlere: Kubskurs: 3,8614 DKK pr. 100 ESP Kubskurs: 3,2046 DKK pr. 100 PTE Salgskurs: 5,2064 DKK pr. 100 ESP Salgskurs: 4,3210 DKK pr. 100 PTE Interventonskurserne for D -mark, franske franc, belgske franc, hollandske gylden, rske pund og ostrgske schllng er uændrede. Kursjusterngen ndebærer, at centralkurserne over for ECU andres for samtlge EMS- valutaer. De nye centralkurser er folgende: Danmark 1 ECU = 7,28580 DKK Tyskland 1 ECU = 1,91007 DEM Frankrg 1 ECU = 6,40608 FRF Belgen 1 ECU = 39,3960 BEF Holland 1 ECU = 2,15214 NLG Irland 1 ECU = 0, IEP Spanen 1 ECU = 162,493 ESP Portugal 1 ECU = 195,792 PTE 0strg 1 ECU = 13,4383 ATS For engelske pund, talenske lre og graske drakmer, der kke deltager valutakurssamarbejdet, er de teoretske centralkurser: England Italen Grakenland 1 ECU = 0, GBP 1 ECU = 2106,15 ITL 1 ECU = 292,867 GRD 1. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en rakke afgftsandrnger: Med vrknng fra 1. januar 1996 stger afgften pá benzn med 17 ore. (Nr. 411/14. jun). Den gamle lov om afgft of ary og gaver ophaves, og stedet ndfores en ny boafgft og en tllægsafgft. De hdtl galdende arveafgfter erstattes of boafgften, hvor boet efter et bundfradrag pá 180,000 kr. beskattes med 15 pct. Ary tl fjernere slagtnnge og forennger blver desuden palagt en tllægsafgft pá 25 pct., som beregnes efter fradrag og boafgfter. Ary og gaver mellem agtefaller blver helt frtaget for afgft. Pá gaveomrádet kan forældre hver sar afgftsfrt forare born og borneborn gaver op tl kr. árlgt. Gavebelob derudover pálægges en afgft pá 15 pct. (Nr. 426/14. jun). Det er nu mulgt at have kaptalpenson utde. Beskatnng af pensonsordnnger, der haves utde vl blve beskattet med en afgft pá 60 pct. Undtaget er dog pensonsopsparnger, der haves tl brug under forældre -, uddannelses- og sabbatorlov. Her ska der betales almndelg ndkomstskat af det havede belob. (Nr. 431/14. jun). 2. jun Afgftsændrnger Folketnget vedtager en rakke afgfter, som er en del af aftalekomplekset om de gnome afgfter: Der palagges en ny svovlafgft pa 20 kr. pr. kg svovl. Den pálægges svovlholdge brandsler og drvmdler og omfatter sável mneraloleproduk- ter, kul og naturgas som tra, halm og affald. Brændsler med et svovlndhold under 0,05 pct. frtages for afgft, hvlket prakss betyder, at benzn, petroleum og let desel afgftsfrtages. Fra 1. januar 1996 tl 31. december 1999 skal elektrcftetsproduktonen frtages for den egentlge svovlafgft. (Nr. 421/14. jun). Der pálægges en ny CO2 -afgft pá naturgas og bygas, der ndfores gldende árene for at slá fuldt gennem Der blver dog vsse undtagelser for en rakke kræftværker. Afgften svarer tl en prs pá 100 kr. pr. ton CO2. For forbrugerne betyder det, at naturgassen blver 22 ore dyrere pr. kubkmeter. (Nr. 420/14. jun). Afgften pá lette og tunge energprocesser ændres. Fra 1997 haves afgften pá energforbruget for lette processer fra de nuværende 50 kr. pr. ton CO2 med 10 kr. pr. ton arlgt tl 90 kr. pr. ton CO2 ár Rent teknsk gennemfores det ved at nedsatte godtgorelsen fra de ekssterende 50 pct. tl 10 pct. ár Nedsattelsen er pá 10 pct. Arlgt og sker fra 1. januar Afgftsbelastnngen for energtunge processer optrappes med 5 kr. pr. ton CO2 pr. ár tl 25 kr. Ar Rent teknsk gennemfores det ved, at tlbagebetalngen for de processer nedtrappes fra 95 pct tl 75 pct. of CO2- afgften ár (Nr. 417/14. jun). Der ndfores en ny afgft pa naturgas og bygas. Afgften er pá 1 ore pr. normal kubkmeter naturgas. For afgftsplgtg gas, der bruges som motorbrandstof, udgor afgften 231 ore pr. kubkmeter gas. (Nr. 419/14. jun). Lonsumsafgften forhojes fra 1. januar Forhojelserne slár dog forst fuldt ud gennem Ar 2000 takt med, at arbejdsmarkedsbdraget samtdg sattes ned. (Nr. 423/14. jun). 24. aug. Forslag tl fnanslov Fnansmnsteren fremsætter lovforslag nr. L 266 af 24. august tl fnanslov for fnansáret okt. Ændrng af det skrá skatteloft Folketnget vedtager at andre personskatteloven, sáledes at det sákaldte skatteloft, der efter skattereformen skulle sankes fra 63,5 pct tl 61 pct. 1996, kun sænkes tl 62 pct. (Nr. 826/27. oktober). 29. nov. Fnanslovsforlg Regerngen ndgár aftale med Det Konservatve Folkepart om fnansloven for Forlget omhandler bl.a. folgende elementer: Dagpengeperoden nedsattes fra syv tl fem Ar. Selvom den ledge efter fem ár stadg kke har Met et tlbud, kan peroden kke forlænges. For dagpengemodtagere under 25 ár gælder, at man ferst kan blve optaget en a- kasse, nár man er 18 ár mod 16 ár dag. Nár den unge ledge har varet uden arbejde seks máneder ndenfor en perode pá n máneder, ska den ledge tage mod en uddannelse mndst 18 máneder. Hvs de unge ledge nagter at tage mod tlbuddet om uddannelse, mster de retten tl dagpenge og ryger pa kontanthjalp. For dagpengemodtagere over 25 ár gælder det, at man efter to Ars ledg - hed har ret og plgt tl et aktverngstlbud pá tre ár. Det kan vare form af uddannelse eller de sákaldte puljejob nden for mljo og omsorg stat, amter og kommuner. Lonnen feger over - enskomsten pá det págaldende jobomráde, dog hejest det maksmale dagpengenveau. For kontantshjalpsmodtagere under 25 ár ska der laves en ndvduel handlngsplan med vagt pá, at den unge kommer gang med en uddannelse. Har man ngen erhvervsuddannelse, forlænges aktverngstlbuddet fra et halvt tl halvandet ár. Under aktverngen modtager den unge maks- 153

154 Okonomsk-poltsk kalender malt kr. om máneden (kontanthjælp plus et beskaftgelsestllag pá 8 kr. pr. tme. Det er en halverng af tllagget). For at blve berettget tl kontanthjalpssystemets voksenydelse (6.803 kr. /md.) ska den unge have varet arbejde halvandet ár stedet for, som det er dag, et ár. Kontantshjalpsmodtagere over 25 ár kan mod - tage beskaftgesestllag pá 8 kr. under aktverng udover kontanthjapen. Handlngsplan ska udarbejdes senest efter seks máneder pá kontanthjælp. Efter denne perode har man ret tl at deltage voksen- og efteruddannelse. For de ledge érge ophorer tlgangen tl overgangsydelsen ved udgangen af Personer, der fylder 50 ár 1996, kan dog stadg ná at soge overgangsydelse, sáfremt de opfylder betngelserne for at fá ydelsen ár, og sáfremt de har sogt om ydelsen nden slutnngen af januar (Nr og /20. dec.) Personer, der mdlertdgt eller mere permanent er uden arbejde, ska nu lang vdere udstraknng tl at ndbetale ATP- bdrag. Det galder f.eks. folk pá overgangsydelse, efterlen, fortdspenson, delpenson og kontanthjælp, som dag hverken ndbetaler tl Arbejdsmarkedets Tllagspenson eller tl en arbejdsmarkedspensonsordnng. Loven trader kraft ved ársskftet, - dog galder der nogle undtagelser, og nogle elementer forslaget kraver en ndfasnngsperode pá to ár. (Nr. 1057/20. dec.) Formueskatteprocenten nedsattes fra 1 tl 0,7 pct., og bundfradraget haves fra 1,6 mo. kr. tl 2,4 ml. kr. Med vrknng fra 1997 afskaffes formueskatten helt. (Nr. 1105/20. dec.) Fra 1. januar haves standardfradraget for ejerbolger fra kr. tl kr. (Nr. 1107/20. dec.) Fra 1. januar far forskrngsselskaber og pen - sonskasser kun én máneds frst tl at betale afgft tl det offentlge, nár de udbetaler kaptalpensoner. (Nr. 1106/20. dec.) Der foretages en rakke andrnger forskellge energafgftslove og CO2- afgftsloven. Det drejer sg bl.a. om, at btumen, tallole, tratjare, beg og lgn. pálagges energafgft, nár de anvendes som brandsel. Kul tl dampskbe frtages for afgft. Endvdere er der udsgt tl, at Europa - Kommssonen accepterer en sarlg afgftslempelse for benzn solgt fra mljevenlge tankstatoner. (Nr. 1101/20. dec.) Fra 1. januar ophaves punktafgften pá CD "er, og afgften pá tobak og cgaretpapr forhojes, sá hjemmerullede cgaretter blver mellem 7 og 11 ere dyrere pr. stk. (Nr. 1103/20. dec. og Nr. 1090/20. dec.) Statens afregnng tl kommunerne af selskabsskatter og pensonsafgfter andres fra 1. januar. Kommunerne far herefter budgeteret udbetalt et forskudsbelob af selskabsskatten, pensonsafgfter m.m. svarende tl, hvad de har budgetteret med. Den endelge afregnng udskydes tl to ár efter den statslge udbetalng, der vl blve reguleret pá baggrund af de faktske regnskabsopgerelser. (Nr. 1078/20. dec.) Bagatelgransen for udbetalngen af bogstotte haves fra 900 kr. tl kr. om áret. End - vdere omlagges tlskuddet tl bolgejere, der modtager bolgstette, sá der for fremtden stedet blver en lánemulghed. Hdtl er 80 pct. udbetalt som lán og 20 pct. som tlskud. Bolgstotten tl pensonster, der er andelshavere m.v. omagges tl 40 pct. tlskud og 60 pct. som en lánemulghed. (NR. 1067/20. dec.) Ordnngen om prvat byfornyelse ska fortsatte frem tl ár 2000 med en árlg ramme pá 0,8 ma. kr. (Nr. 1069/20. dec.) Fortdspensonen vl fremover kke blve udbetalt med tlbagevrkende kraft, og aldersgransen for modtagelse af halt' revalderngsydelse forhejes fra 23 tl 25 ár. Der er ndgáet et fem -árgt forsvarsforlg, der medforer ratonalsernger for mo. kr. forhold tl nveauet. Kasernerne Odense og Randers lukkes, og harens krgsstyrke fast - sattes tl mand. Der er ndgáet et fre -árgt forlg om poltet, der betyder, at poltstyrkens storrese bbeholdes. Studerende pá SU má fra ársskftet tjene kr. mere om máneden, uden at det gar ud over stotten. Indtjenngsgransen blver herefter kr. om máneden. 5. dec. Ændrng af momsloven og toldloven Med vrknng fra 1. januar 1996 vedtager folketnget at andre momsloven og toldloven pá en rakke punkter, sá lovene er tlpasset et forenklngsdrektv fra Bruxelles. Vrksomheder slpper herefter sarlge tlfalde for at lade sg moms - regstrere andre EU- lande, hvlket vl spare dem for admnstratonsudgfter. Gransen for regulerng af kobsmomsen for nvesterngsgoder for - hejes fra tl kr. Pá toldomrádet kommer der ogsá lempelgere regler. Varer fra tredjelande uden for EU kan nu oplagges moms - og punktafgftsfr hos varemodtageren, nár der er ekonomsk behov for det. 14. dec. Fnansloven vedtages Regerngsparterne, Venstre og Det konservatve Folkepart vedtager fnansloven for Soca - lstsk Folkepart, Fremskrdtspartet og Enhedslsten stemmer mod. De samlede ndtagter pá drfts -, anlags- og udlánsbudgettet anslás for 1996 tal 355,5 ma. kr. og de samlede udgfter nklusve renter af statsgald tl 384,3 ma. kr. De tlsvarende tal for 1995 anslás tl henholdsvs 351,7 ma. kr. brut - tofnanserngsbehovet (bruttokasseunderskuddet) forventes 1996 at blve pá 130,0 ma. kr. mod 170,2 ma. kr Den nomnelle statsgald (uden fradrag for Den Socale Pensonsfonds aktver) skonnes fnansloven for 1996 at belebe sg tl 763,8 ma. kr. ved udgangen af 1996, hvor den ved udgangen af 1995 var 734,0 ma. kr. Rentebyrden pá denne gald anslás tl 60,6 ma. kr mod 58,9 ma. kr marts Salg af Spes- Tjareborg Rejsebureauet Spes- Tjareborg overtages af det engelsk ejede Scandnavan Lesure Group. 27. marts EU- mportforbud EU- Kommssonen vedtager et verdensomspandende forbud mod eksport af brtske oksekodprodukter. 30. marts EU- topmode Torno Pá EU- topmodet Torno dskuterede de 15 medlemslande oplagget tl den regerngskonference, som ska fore Maastrchts málsatnnger vdere og bane vej for en ny traktat om Den Europaske Unon. De kommende forhandlnger, der kerer under betegnelsen "regerngskonferencen" ventes at strakke sg over de naste 15 máneder, og foreobgt er der kun enghed om, at regerngskonferencens vgtgste opgave blver at forberede optagelsen of de 12 ansegerlande fra Ost- og Centraleuropa. 3. apr Nedslagtnng of brtske kvag EU beslutter, at brterne ska slagte 4,7 mo. stykker kvag alle over 30 máneder. EU vl betale 70% af nedslagtnngen, mens brterne selv ska betale de sdste 30 %. Det skennes at vlle koste 20 ma. kroner blot at slagte kvagene. 16. aprl Regerngen fremlægger ny energplan Regerngen fremlægger en ny handlngsplan for fremtdens energ. Overordnet fastholder regerngen málet om at reducere CO2- udslppet med 20 pct. ár 2005 forhold tl nveauet. Regerngen vl arbejde for, at der pá EU -plan blver ndgáet en aftale med blndustren, om at CO2- udlednngen fra nye bler er reduceret med 25 pct. nden ár Nye bler ska vare endnu mere energeffektve, og der ska ndferes en ny type vagtafgft, som belonner energrgtge bler. Energplanen ndeholder ogsá forslag tl en mere effektve udnyttelse af energsystemerne, en foroget anvendelse af vedvarende energklder, og forbrugerne ska hejere grad pávrkes tl at spare pá energen. 23. aprl Ændrnger pá pensonsomrádet Folketnget vedtager en rakke andrnger pá pensonsomrádet, som bl.a. omhandler felgende elementer: - En lonmodtagers tdlgere arbejdsgver fár for fremtden lov tl skattefrt at kunne ndbetale fx fratradelsesgodtgorese pá lenmodtagerens rate- eller kaptalpenson. - Reglerne om udlodnng af en rate- eller kaptalordnng forbndelse med en sklsmsse blver andret. Det betyder fx, at den agtefalle, der fár den udloddede del efter skftet af fallesboet, fortsat fár ret tl at ndbetale pá sn del af pensonsordnngen med fradragsret. - Der skabes mere fleksble mulgheder for at pacere pensonsmdler ved jobskfte. - Forskrngstagere far under vsse betngelser ret tl at fradrage ndbetalnger tl nvaldeforskrnger skadesforskrngsselskaber ndkomstáret (Nr. 312/24. aprl). 29. aprl B &W Or konkurs Burmester & Wan ndgver konkursbegarng tl Skfteretten Kobenhavn. 14. maj Omlagnng af sprtusafgfter Med vrknng fra 1. jul 1996 vedtager Folketnget at reducere sprtusafgften med 17 kr. pr. lter og forheje afgfterne pá el og vn, sáledes at en kasse ol med 30 stk. stger med 1,15 kr., mens vnen blver knap 25 ere dyrere pr. flaske. (Nr. 400/22. maj). 154