HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935

Transkript

1 DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER 4. REKKE 04. BND. HÆFTE COMMUNCATONS STATSTQUES 400 SÉRE TOME 04 0re LVRASON HUSLEJE OG BOLGFORHOLD NOVEMBER 935 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 935 UDGVET AF DET STATSTSKE DEPARTEMENT PUBLÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATSTQUE KfÖBENHAVN BANCO LUNOS BOGTRYKKER A/S 937 ; s r; DET STATSTSKE DEPARTEMENTS BBLOTEK DANMARK

2 Fortegnelse over de af Det statstske Departement tdlgere udgvne Publkatoner vedrorende Bolg- og Huslejeforhold. Publcatons antéreures sur le loyer et le logement. Statstsk Tabelværk: 5. Rmkke, Ltra A, Nr. (9). Statstske Meddelelser: 4. Række, 52. Bnd, 2. Hefte (96) (98) (99) (920) (92) (922) (923) (924) (925) (925) (926) (927) (928) (929) (930). Kebenhavns Kommunes statstske Kontor har udgvet folgende Publkatoner vedrerende Bolg- og Huslejeforhold Hovedstaden: Tabelværk tl Kebenhavns Statstk Nr. 6 (880) (885) (890) (895) (90) (90) - 6 (906) (9) - 20 (96) (92) - 23 (925) - 24 (930) Sb DET STAT:-. 3EPARTFM., - 7`,t,roTEK h n, p.

3 Forord ndhold. ndlednng. Oversgt over Undersegelsens Resultater. Ejendommene 2. nes Belggenhed (Forhus, Baghus etc. og Etage) 3. nes Fordelng efter Vmrelseantal 4. nes Fordelng efter Besddelsesforhold 6. nes Udstyrelse 6. Beboelsesforholdene a. Beboernes Fordelng efter let af Vmrelser Lejlgheden b. Det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed c. med Logerende og huslg Medhjmlp d. Beboelsesforholdene nye og garne e. Beboelsesforholdene For- og Baghuse f. Beboelsesforholdene for forskellge Samfundsklasser g Overbefolkede 7. Huslejeforholdene a. Den samlede Husleje b. Huslejenveauet de forskellge Kommuner c. Den gennemsntlge Leje pr. Lejlghed efter let af Vmrelser d. Huslejen For- og Baghuse e. Huslejens Storrelse udlejede og»ejer-<c... f. Huslejens Sprednng g. Huslejens Stgnng h. Lejen nye og garne, smrsklt for med og uden Centralvarme Sde Page Avant- propos. Table des matères. ntroducton. Résultats généraux de la recherche.. Les mmeubles. 2. Stuaton des appartements (masons donnant sur la rue, masons de derrère, etc.). 3. Répartton des appartements daprès le nombre des pèces. 4. Répartton des appartements par groupes de proprétares. 5. Équpement des appartements. 6. Stuaton de logement. a. Répartton des habtants daprès le nombre des pèces des appartements. b. Nombre des habtants par appartement. c. Appartements avec locatares et appartements avec domestques. d. Stuaton de logement daprès lannée de constructon. e. Stuaton de logement dans les masons donnant sur la rue et les masons de derrère. f. Stuaton de logement par la professon des habtants. g Appartements surpeuplés. 7. Loyer. a. Loyer annuel total. b. Loyer dans les dverses communes. c. Loyer annuel par appartement daprès le nombre des pèces. d. Loyer annuel dans les masons donnant sur la rue et les masons de derrère. e. Loyer annuel des appartements loués et des appartements habtés par le f g h. proprétare. Varaton du loyer. Accrossement du loyer. Loyer daprès lannée de constructon.

4 4. Den gennemsntlge aarlge Husleje for forskellge Samfundsklasser 8. Ledge T ab e le r. Tabel. nes Fordelng efter F.jendommens Art 2. ne fordelt efter Etage - 3. ne s Udstyrelse, Storrelse og Opforelsesaar 4. nes Fordelng efter let af Beboere - 5. Gennemsntlgt Beboere pr. Lejlghed. Overbefolkede 6. og gennemsntlg aarlg Lejeværd 7. ne fordelt efter Lejeværd 8. Beboelses- og Huslejeforhold nye og gamle - 9. Beboelses- og Huslejeforhold for forskellge Samfundsklasser De benyttede Spergeskemaer Sde Page Loyer annuel par professons. 8. Appartements vacants. Tableaux. Tabl.. Répartton des appartements daprès la nature des mmeubles. 2. Répartton des appartements par étages. 3. Équpement des appartements, leur nombre de pèces et année de constructon. 4. Répartton des appartements daprès le nombre des habtants. 5. Nombre des habtants par appartement. Appartements surpeuplés. 6. Nombre des appartements et loyer annuel Répartton des appartements daprès de le loyer annuel. 8. Logement et loyer daprès lannée de constructon. 9. Logement et loyer par professons. - Les questonnares.

5 Forord. Avant- propos. Sden 880 er der Kobenhavn foretaget omfattende Under - segelser vedrerende Husleje- og Bolgforholdene hvert femte Aar For - bndelse med Folketællngerne. Dsse Undersegelser, der er foretaget af Kobenhavns Kommunes statstske Kontor, har sden 895 ogsaa omfattet Frederksberg og fra 90 desuden Gentofte Kommune. For Kobstædernes Vedkommende blev der af Det statstske Departement forste Gang Forbndelse med Folketællngen 9 foretaget en Undersegelse af Husleje- og Beboelsesforholdene. 96 foretoges lgeledes Forbndelse med Folketællngen en Undersogelse for Kebstæderne, men denne Gang kun vedrerende Huslej eforholdene. Efteraaret 98 foretoges en Undersogelse angaaende Huslejeforholdene de 3 Hovedstadskommuner, samtlge Kobstæder og 7 Sognekommuner med stone bymæssge Bebyggelser. Ved Tjenestemandsloven af 99 blev det fastsat, at der en Gang aarlgt skulde ndhentes Oplysnnger om Huslejen de tre Hovedstadskommuner, samtlge Kobstæder og mndst 00 Sognekommuner med stone bymæssge Bebyggelser, og saadanne Oplysnnger er Henhold tl denne Loy fra og med Aaret 99 ndsamlet hvert Aar. For Sognekommunernes Vedkommende er der Aarene kun sogt Oplysnnger for udlejede, og der er sket enkelte Forskydnnger med Hensyn tl, hvlke Kommuner der er medtaget Undersogelserne. Ved Undersegelsen 96 blev der - som anfert - for Provnsens Vedkommende kun foretaget en Undersogelse vedrerende Huslejeforholdene, og de fleste senere Undersegelser angaar lgeledes kun Huslejeforholdene, men nogle Aar er der des foretaget specelle Under - segelser vedrerende Huslejeforholdene, og enkelte Aar er der foretaget Undersegelser vedrerende Bolgforholdene.

6 6 920 foretoges en Undersogelse vedrorende Beboelsesforholdene. 922 foretoges en Undersogelse vedrorende Husej ens Stgnng de enkelte Halvaaret Maj- November 922, lgesom der foretoges en Undersogelse vedrorende Huslejens Storrelse nye og garne. 923 foretoges en specel Undersogelse vedrorende Lejestgnngen Odense, den af de storre Byer, hvlken Huslejeregulerngen forst bragtes tl Ophor. 924 foretoges en Undersogelse vedrorende Beboelsesforholdene samt en Opgorelse af Huslejens Storrelse nye og garne. 925 foretoges for storre Provnsbyer en mere omfattende Undersogelse, nemlg des en ndgaaende Undersogelse vedrorende Beboelsesforholdene og nes Udstyrelse (Kokkenforhold, Bad, Centralvarme, elektrsk Lys og W. C.), des en Undersogelse vedrorende Lejen nye og garne dsse Byer, og endelg ndhentedes der for 3 Byers Vedkommende (nemlg Aarhus, Helsngor og Horsens) Oplysnnger om de enkelte s Flademaal. 926 foretoges for de 0 storste Provnsbyer en Undersogelse vedrorende Huslejens Storrelse nye og garne. Om Undersogelsen 927 kan det anfores, at man, da Departementet ansaa det for unodvendgt hvert Aar at foretage en Undersogelse vedrorende Huslejens Storrelse samtlge, men paa den anden Sde efter Tjenestemandsloven var forplgtet tl hvert Aar at ndhente Oplysnnger fra samtlge Byer, overlod tl de storre Byer (herunder Kobenhavn og Frederksberg) sels at afgore, om de vlde ndhente Oplysnnger for samtlge eller efter Departementets nrmere Anvsnng kun for en Del af ne foretoges en Opgorelse vedrorende Huslejens Storrelse nye og garne. 929 foretog man - lgesom for en Del Byers Vedkommende kun partelle Undersogeser vedrorende Huslejeforholdene. Ved Undersogelsen 930, tl hvlken Oplysnngerne ndsamledes Forbndelse med Folketællngen, blev der foretaget en mere ndgaaende Undersogelse end ved nogen af de enkelte tdlgere Dellnger. Der ndsamledes Oplysnnger om Beboelsesforholdene (som 9,920 og 924), om s Opforelsesaar (som 922, 924, 925, 926 og 928), om nes Belggenhed Forhus, Baghus etc. og efter Etage (som 9), om Udstyrelse (som enkelte Byer 925), og desuden

7 7 blev der foretaget en Undersegelse vedrerende Husleje- og Beboelsesforhold for de forskellge Erhvery (som 9). Da man efter Tjenestemandsloven af 93 kke mere er plgtg tl hvert Aar at ndsamle Oplysnnger fra samtlge de ca. 200 Kommuner, der ndgaar dsse Undersagelser, har man delt Kommunerne fre Grupper, saaledes at der hvert enkelt af Aarene kun er ndsamlet Oplysnnger fra /4 af Kommunerne. Materalet for dsse fre Aar er kun bearbejdet med Hensyn tl Huslejeforholdene, og Resultaterne er meddelt Statstske Efterretnnger (932 Nr. 20, 933 Nr. 5, 934 Nr. 0 og 935 Nr. 6). Ved na3rværende Undersegelse for 935 er der paany ndsamlet Oplysnnger fra samtlge ca. 200 Kommuner, og Bearbejdelsen er sket samme Udstræknng som omtalt ovenfor for Undersegelsen 930. Det statstske Departement Jun 937. ENAR COHN. H. N. Smle.

8 Oversgt over Undersogelsens Resultater. Résultats généraux de la recherche. Narvarende Undersogelse vedrorende Husleje- og Bolgforhol- dene 935 er of samme Omfang som Undersogelsen 930. Der er sogt Oplysnnger om nes Storrelse (Værelseantal), deres Belggenhed Etage, Forhus, Baghus etc., om Huslejens Storrelse, let of Beboere, nes Benyttelse (tl Beboelse og even - tuelt tllge Erhvervsojemed), nes Udstyrelse (Bad, Centralvarme og W.C.), og deres Opforelsesaar, lgesom der er sogt Op- lysnng om, hvorvdt det er Ejeren rely eller en Lejer, der bebor Lejlgheden; endvdere er der sogt Oplysnng om Beboerens Erhverv. For Hove d s t ad ens Vedkommende vl der en Publkaton, Ko- benhavns Kommunes statstske Kontor har under Udgvelse, blve meddelt en Del mere detallerede Oplysnnger for de tre Hovedstads- kommuner. Det kan anfores, at der her bl. a. vl fans Oplysnnger ogsaa om de Lokaler, der anvendes udelukkende Erhvervsojemed, lgesom der for Beboelses -ne vl fndes Oplysnng om Beboernes egteskabelge Stllng. For Kobsta dernes Vedkommende har man ndenfor rmelge Grmace bestræbt sg for at gve Oplysnnger særsklt for hver enkelt By, og for de Kobsta ders Vedkommende, der har bymæssgt bebyg- gede Forstæder, der kommunalt henhorer under tlgrænsende Sogne- kommuner, men hvs Beboere erhvervsmæssg Henseende maa regnes for at here med tl Kobstaden, har man meddelt Oplysnnger om

9 9 Forstederne umddelbar Tlknytnng tl Oplysnngerne for ved- kommende Kobstad. De S o g n e k o m m u n e r, for hvlke der 935 er ndsamlet Oplysnnger, er de samme som ved Undersogelsen 930, dog suppleret med yderlgere 2 Kommuner; fra de samme Kommuner ndhenter Departementet Oplysnnger om Byggevrksomheden. Lgesom ved Undersogelsen 930 omfatter Materalet for 935 samtlge de bymessgt bebyggede Dele af Sognekommunerne. Ved Bearbejdelsen af det ndsamlede Materale har man paa. vsse Omraader set bort fra serlge Kategorer af for der - ved at faa et klarere Overblk over Forholdene. Det vl af Overskrfterne for Tabellerne ses, hvlke Arter of de enkelte Tabeller omfatter. Eksempelvs kan det anfores, at man en Del af Tabellerne har onsket kun at gve Oplysnnger om de, der er besternt tl vargt at benyttes tl Beboelse, og man har derfor udsklt de, der efter deres ndretnng og Anvendelse kun er beregnet paa mdlertdg at benyttes tl Beboelse, medens dsse er medtaget andre Tabeller, f. Eks. Tabel, under Betegnelserne Sommer - huse og Barakker. Under dsse Betegnelser er sogt henfort alle mdlertdge : Barakker, ulovlgt beboede Kvstverelser, Sommerhuse og Lysthuse m. v. (for saa vdt de faktsk bruges tl Hel aarsbeboelse), medens dermod de Lokaler paa Kaserner, Forsorgelsesanstalter, Skoler m. v., der maatte were taget Brug tl Anbrngelse of Famler, der er under kommunal Bolgforsorg, kke omfatter af nor verende Undersogelse. Det maa bemerkes, at det, der er opfert Rubrkkerne: Barakker, Lysthuse m. v. neppe omfatter det fulde of saadanne mdlertdge Beboelser; navnlg maa det. efter Forholdets Natur antages, at kke alle Lysthuse og ulovlge Kvstbeboelser er opfert paa Sporgeskemaerne. Ved Opgorelsen vedrorende Huslejeforholdene har man valgt at se bort fra de, der er belggende Landbrugsejendomme,

10 0 saavel som fra for hvlke den paa Skemaerne anforte Lejeværd kke kan tages som Udtryk for den Leje, der under sædvanlge Forhold vlde blve betalt for Lejlgheden. Dsse sdste er betegnet som T j e n e s t e b o lg e r, og hertl har man sogt at henfere de, der er tllagt Tjenestemænd, Bouger Stftelser, for saa vdt de uddeles som Frbolg eller udlejes tl modereret Leje, Bolger for Vceværter, for hvlke der paa Skemaerne ofte vl were anfort den faktsk betalte Leje, skont donne hyppgt er nedsat som Len for Vceværtens Arbejde, samt andre, for hvlke Lejen er paavrket of særlge Forhold. fere Tabeller har man eaten helt set bort fra, eller man har ud- sklt en særlg Gruppe de, der vel anvendes tl Beboelse, men samtdg tllge anvendes Erhvervsojemed, de saakaldte blandede Beboelses- og Forretnngslejlgheder. De og Lokaler, der udelukkende anvendes Erhvervsojemed, omfattes kke of Undersegelsen. Tabellerne er Byerne sammenlagt tl Bygrupper, nemlg: starre, mddelstore og mndre Provnsbyer, lgesom de 68 Statonsbyer er nddelt 2 Undergrupper, nemlg: 2 stone og 56 mndre Statonsbyer. For at kunne foretage en effektv Sammenlgnng med Undersogelsen 930 har man valgt ved denne Tellng at henfere Byerne og Kom- munerne tl de samme Grupper som sdst, selvom enkelte Kommuner sden 930 er vokset saa stærkt, at de efter deres Storrelse nu skulde henfores tl en anden Gruppe. Tl de tre Grupper: Starre, mddelstore og mndre Provnsbyer er henregnet de Byer, der 930 havde henholdsvs over nd - byggere, mellem ndbyggere og under ndbyggere; de tre Grupper fndes henholdsvs 8, 37 og 40 Provnsbyer. Ved Opgorelser of Værelser Lejlgheden har man overalt medregnet Pgeværelse (Kammer) som selvstændgt Værelse, saa- ledes at en 3 Værelses Lejlghed med Kammer er betragtet som en 4 Værelses Lejlghed. Dermod har man aldrg medregnet Kokken som Værelse. Spare maal vedrorende Kokkenforhold har heller kke ved denne Undersegelse været optaget paa Spergeskemaerne.

11 . Ejendommene. Les mmeubles. For Hovedstadens Vedkommende er der 935 som ved de tdlgere 5- aarge Undersogelser ndsamlet Oplysnnger om Ejendom- menes Art, Storrelse, Beboere m. m. Resultatet of dsse Under - sogelser vl fndes den Publkaton vedrorende Husleje- og Bolgfor- holdene 935, der udsendes af Kobenhavns Kommunes statstske Kontor. En tlsvarende Undersogelse vedrorende selve Ejendommene har man kke foretaget for Provnsens Vedkommende; om Motverne hertl ska henvses tl Publkatonen for Undersogelsen over Husleje- og Bolgforhold 930, Sde 47. Dog vl de det folgende Afsnt meddelte Oplysnnger vedrorende nes Belggenhed Forhus, Baghus etc. og deres Belggenhed efter Etage nogen Grad belyse Bebyggelsens Art de forskellge Pro - vnsbyer og Statonsbyer. 2. nes Belggenhed. Stuaton des appartements. Forhus, Baghus etc. og Etage. Masons donnant sur la rue, masons de derrère, etc.; étages. Tabelafdelngens Tabel og 2 er der for hver enkelt Kommune meddelt Oplysnnger om nes og deres Belggenhed, des efter Ejendommens Art des efter Etage. Undersogelsen omfatter ca , hvs Fordelng fremgaar af Tabel. omstaaende Tabel er ne de storre Byer og ovrgt Bygrupper fordelt procentvs efter deres Belggenhed Forhus, Bag - hus, Vlla o. s. v. Det ska bem erkes, at de, der paa de ndkomne Skemaer var anfort som belggende Rækkehuse, er medregnet under For- huse, medens Sde- og Mellemhuse er henfort tl Baghuse; endelg er Parcelhuse medregnet under Vllaer. Af samtlge Hovedstaden og Provnsbyerne er om-

12 2 Tabel _ 935. Appartements 935. Rene Beboelseslejlgheder»Blandede«Tjenestebo - lger Landbrugshuse Sommerhuse, Barakker Tlsammen Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt Hovedstadens Forstzeder. Samtlge Provnsbyer... Provnsbyernes Forstæder 68 Statonsbyer Samtlge Kommuner » » » » ! krng pct. belggende Forhuse; ldt lavere Jgger Statons - byerne med 76 pct. og væsentlg lavere lgger Forstadsbebyggelser med 39 pct. Hovedstadens og 55 pct. Provnsbyernes Forstæder.. Omvendt udgor Vllalejlgheder kun ca. 0 pct. Hovedstaden og Provnsbyerne, mod 20 pct. Statonsbyerne og henholdsvs 54 pct. og 4 pct. Hovedstadens og Provnsbyemes Forstæder. Opmarksomheden henledes dog paa, at Begrebet»Vlla«næppe har samme Betydnng de stern og mndre Byer; det er sandsynlgt, at man de mndre Byer med en det hele ret aaben Bebyggelse vl. were mndre tlbojelg tl at kalde en Ejendom, hvortl der Sorer ldt. Have, for en»vlla«. Sarlg nteresse knytter sg tl Baghuslejlghederne. Sev om en Del Baghuslejlgheder vel kan vare særdeles tlfredsstllende (under Baghuse er foruden Sde- og Mellemhuse ogsaa henfort de saakaldte»havehuse«, der tldels kan vare ret frt belggende), vl Reglen dog were, at Baghuslejlghederne for det store Flertals Vedkommende maa karakterseres som daarlge.

13 3 Tabel. nes procentvse Fordelng efter Ejendommens Art. Répartton des appartements daprès la nature des mmeubles. Pourcentages Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt Hovedst. Forstader Aarhus Odense Aalborg Horsens Randers Esbjerg Vejle Koldng 8 storre Byer alt 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtl. Provnsbyer Provnsb. Forstæder. 2 storre Statonsbyer.. 56 mndre - 68 Statonsbyer alt Samtlge Kommuner Tl- Lejl. Som- Sam- Som- Forhus Baghus Vlla merhus, men Baghus merhus, Barak Barak pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 83,8 7,8 7,5 0,9 00,o 9,6,2 89,6 4, 5,8 0,s 00,o 4,7 0, 45,3 3,o 5,6 0, 00,o 3,4 0,7 82, 7,o 0,2 0,7 00,o 8,s,o 39,2 4, 54,2 2,5 00,0 4,9 3,s 88,4 5,o 5,6,o 00,0 5,4,6 70,6 6, 22,5 0,8 00,o 8,4,5 88,2 5,7 5,9 0,2 00,0 6,s 0, 83,7 7,3 7,2,8 00,o 7,e,9 8,o 8,s 0, 0,e 00,o 9,7 0,s 88,2 3,9 6,7,2 00,0 4,4 0,2 85, 7,9 6,5 0,5 00,0 8,s» 77,7 3,8 7,s 0,7 00,o 4, 0,8 82,5 5,s 0,0 0,9 00,0 6,s,o 80,5 7,s,7 0,s 00,o 7,5 0,s 84,7 6,6 8,5 0,2 00,o 6,o 0, 8,9 6,7 0,9 0,s 00,0 7,o 0,6 55,4 3,4 40,9 0,e 00,o 3,o 0,4 7,9 3,5 24,5 0, 00,0 3,s 0,4 77,s 3,9 8,3 0,3 00,o 3,o» 75,9 3,8 20, 0,2 00,o 3, 0, 78,9 6,s 3,9 0,7 00,o 7,3 0,9 Kobenhavn har stadg mange Baghuslejlgheder, men der er dog sket en Forbedrng fra 930, en Forbedrng der ogsaa kan ses de fleste storre Provnsbyer. De mndre Provnsbyer og Statonsbyerne vser dermod snarere fere Baghus end 930, men en Del of Stgnngen kan dog skyldes en forskellg Betegnelse of de enkelte Ejendomme ved de to Ta flnger.

14 4 For hele Landet er der sket en Nedgang, det Baghuslejlg- hederne 930 udgjorde 7,a pct. mod 6,5 pct. 935, altsaa en Fort - smttelse of den Tendens der har kunnet agttages sden 9. Tlsvarende Bem erknnger som ovenfor anfrort om Baghuslejlgheder gelder ogsaa for Sommerhuse og Barakker. Angaaende Beboelsestmthed og Husleje Baghuslejlghederne hen - vses tl de smrlge Afsnt om dsse Sp, rgsmaal Sde 33 og 45. Tabel er der for de samme Byer og Bygrupper som Tabel foretaget en procentvs Fordelng of ne efter deres Belg- genhed de forskellge Etager, hvorved bemmrkes, at Kvstlejlghederne er udsklt som en Gruppe for sg, uanset paa hvlken Etage dsse er belggende. Vlla- og Rmkkehuslejlgheder, der har V erelser baade Stuen og paa. Sal, er henfort tl Stuelejlg- heder. At der enkelte Steder fndes fere paa. Sal end Stueetagen skyldes, at en Del Lokaler Stueetagen benyttes udelukkende tl Butkker m. v. Naar bortses fra Kvstlejlghedeme, er ca. /3 of ne Kobenhavn belggende paa 3. Sal eller hojere Etage, medens dette kun er Tlfmldet for ca. /lo of ne de 8 starre Provnsbyer taget under eet; mellem de enkelte Byer er der dog store Forskellg- heder saa Henseende, navnlg er Byggehojden Odense vmsentlg lavere end Aarhus og Aalborg. de mndre Byer og Statonsbyer er Byggehojden endnu lavere end de starre Provnsbyer. En Sammenlgnng mellem Tallene for 935 og 930 vser de fleste Byer kun smaa Forskydnnger. Der er dog noget der tyder paa, at de efter 930 opferte Ejendomme gennemgaaende er hojere end de tdlgere opferte. 935 var de 8 starre Byer 26,8 pct. of ne belggende paa 2. Sal eller hojere (bortset fra Kvsten), mod 25,2 pct. 930; de mddelstore Byer 7,9 pct. (mod 7,4 pct.) og de mndre Byer 2,7 pct. (mod 2,2 pct.). Hovedstaden gaar Tallene tlsyneladende modsat Retnng, men det skyldes det Forhold, at Vmksten sker Yderdstrkterne, hvor de

15 2,5 5 Tabel. nes procentvse Fordelng efter Etage Répartton des appartements par étages 935. Pourcentages. 935 Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt Hovedst. Forst Aarhus Odense Aalborg Horsens Randers Esbjerg Vejle Koldng 8 store Byer alt 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtl. Provnsbyer Dsses Forstnder 2 starre Statonsb.. 56 mndre Statonsbyer alt Samtlge Kommuner Koelderen Steen en paa. Sal pas 2. Sal paa 3. Sal paa 4. Sal paa 5. Sal paa Kvst alt pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. 0,8 23, 22,9 9,7 5,9 3,2 4,2 0,2 00,o 0,7 22,5 22, 9,7 7,6 4,7 2,4 0,3 00,o 0,5 59,0 22,7 9,9 4,6 2,7 0,5 0, 00,o 0,s 25,3 22,8 9, 5,4 2,7 3,7 0,2 00,o 0,6 70,o 23, 4,7 0,7 0, 8 0,s 00,o,4 27,2 26,2 9,9 3,3 8, 0,s 3,6 00,o,8 44, 34,7 3,3 4,3 0,s 0, 0,9 00,o 2,2 28,6 30,4 2,s 2,5 3,o 0,,6 00,0,4 42,s 32,8 2,3 3,o 0,8» 6,9 00,o 2,s 38,3 3,0 3,4 5,a,4 0, 7,7 00,o,9 39, 32,o 7,2 4,9 0,2» 4,7 00,o 3, 39,7 33, 6,o 3,3 0,» 4,7 00,o 3,o 5,2 3,9 9,o 0,8» e 4, 00,o 2,o 36,7 30,9 6,3 7,s 2,9 0, 3,6 00,o,4 56,8 30,4 6,7, 0,» 3,5 00,o 0,7 73,o 20,5 2,5 0,2»» 3, 00,o,5 50,2 29,4 0,3 3,7,3 0, 3,s 00,0,6 65,6 26, 0,4-0 3,s 00,0 0,6 68,6 22,3 3,s 0,4 -» 4,8 00,o 0,7 72,9 20,,8 0,»» 4,4 00,o 0,7 7,6 20,8 2,2 0,2-0 4,5 00,o, 4,3 25,6 3,4 8,6 6,4,7,9 00,o nybyggede Ejendomme ganske vst er hejere end de eldre samme Bydel, men allgevel gennemsntlg lavere end Ejendommene den game Del af Kobenhavn. Betragter man udelukkende Valby, Bronshoj og Gentofte, faar man det samme Bllede som ovenfor omtalt for Pro - vnsbyerne; let af belggende paa 2. Sal eller hejere er dsse 3 Dstrkter under et vokset fra at udgore 24 pct. 930 tl ca. 30 pct. 935; de nyopferte Ejendomme maa saaledes ogsaa her

16 6 gennemgaaende have enrol hojere end de 930 bestaaende Ejendomme. Hvad specelt angaar Kælderlejlghe der, de hygejnsk lon - seende daarlgst belggende, fremgaar det af en Sammen- lgnng med Tallene for 930, at der Hovedstaden er sket en mndre Nedgang let, men den ovrge Del af Landet er let of Kmlderlejlgheder vokset nogenlunde samme Forhold som samtlge, saaledes at der samtlge Kommuner nu er, pct. Keel - derlejlgheder mod,2 pct Angaaende Spergsmaalet om Beboelsesforholdene Kmderlejlgheder henvses tl de særlge Afsnt Sde nes Fordelng efter Va relseantal. Répartton des appartements daprès le nombre des pèces. Det vl af Tabel 4 Tabelafdelngen ses, hvorledes de Lej- lgheder, der omfattes af ncerværende Undersogelse, fordeler sg efter let af Værelser ne. hosstaaende Tabel V er beregnet en procentvs Fordelng efter Vmrelsesantal smrsklt for de storre Byer og Bygrupper. Naar samtlge Kommuner tages under eet, vl det ses, at med er den almndelgst forekommende Type, omfattende omtrent 37 pct. af samtlge, hvlket er uforandret fra 930. Ca. 29 pct. af ne har 3 Værelser (mod 28 pct. 930) ca. 6 pct. har 4 Værelser (6 pct. 930) og ca 3 pct. har b eller fere Vmrelser (4 pct. 930), medens s Lejlg- hederne udgor knap 6 pct. De forskellge Byer og Bygrupper, der er anfort Tabellen vser mdlertd ret betydelge Afvgelser fra dsse Gennemsntstal; der kan denne Forbndelse henvses tl de udforlge Bemærknnger Publkatonen for Husleje- og Bolgforhold 930. En Sammenlgnng med de tlsvarende Tal for 930 vser for marten alle Bygrupper, at de storre paa 4 Værelser og der-

17 . 7 Tabel V. nes procentvse Fordelng efter Vmrelseantal Répartton des appartements daprès le nombre des pèces 935. Pourcentages. Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt Hovedst. Forstnder Aarhus Odense Aalborg Horsens.. Randers Esbjerg Vole Koldng 8 stone Byer alt 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtl. Provnsbyer Provnsb. Forstoder 2 stone Statonsb.. 56 mndre Statonsbyer alt Samtlge Kommuner Veer. 2 Vær. 3 Veer. med 4 Ver. 5 Veer. 6 Veer. 7 Ver. 8 eller fere Veer. alt pct. pct. pct. pct. pet. pct. pct. pct. pct. 8,4 44,6 23,8 4,6 4,9 2, 0,9 0,7 00,o 4,9 23,8 24,4 26,4,3 5,9 2,3 2,o 00,o 2,5 5,7 2, 22,0 3,3 9,5 7,8 8, 00,0 7,5 40,0 23,7 6,5 6,a 3,,5,4 00,0 4,o 28,s 32,9 6,5 8,s 4,3 2,4 2,s 00,0 6,2 46,6 28,2 0,5 4,3 2,2, 0,9 00,o 5,o 32,s 37,s 2,8 6,4 3,o,7,5 00,0 6,o 44,3 30,3,2 4,o 2,2,0,0 00,0 5,2 49, 25, 2,o 4, 2,2,3,o 00,0 6,a 43,9 28,2,8 4,6 2,4,2,3 00,0 5,2 4,9 32,2 2, 4, 2,5, 0,9 00,0 6,4 40,9 3,7,3 4,5 2,4,4,4 00,0 3,9 32,8 34,4 5,0 6,5 3,3 2,s,8 00,0 5,7 4,6 3,2,8 4,6 2,s,4,2 00,0 4, 32,e 33,8 5,4 6,9 3,6,8,8 00,0 2,s 24,4 33,2 9,7 9,e 5,o 2,s 2,s 00,0 4,e 36,4 32,6 4,4 6,a 3,3,7,7 00,0 3,2 32,s 34,4 4,9 7, 4,o,9,7 00,0 2,9 27,3 3,4 7,2 0,5 5,4 2,7 2,6 00,0 2,6 23,4 32,3 9,0 0,7 6, 2,9 3,o 00,0 2,7 24,5 32,o 8,5 0,6 5,9 2,9 2,9 00,o 5,8 36,6 28,6 5,7 6,6 3,4,7,6 00,o over udgor en ldt mndre Andel of samtlge ved Under - sogelsen 935 end nes Fordelng efter Besddelsesforhold. Répartton des appartements par groupes de proprétares. Af de , Undersogelsen alt omfatter, er saakaldte»blandede «, d. v. s. der benyttes tl saavel Forretnng som Beboelse. Af de rene Beboelseslejlg- 8tatstske Meddelelser. 4 Reekke

18 ;, 8 Tabel V. Beboelseslejlghederne fordelt efter Besddelsesforholdl) Répartton des appartements par groupes de proprétares Absolutte Tal. Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt... Hovedst. Forstleder. 8 atone Byer 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtlge Provnsbyer. Provnsb. Forstæder 68 Statonsbyer..; Samtlge Kommuner Beboede af Name Udlejede Ledge Tjenestebouger Landbru s- ejendomme Sommerhuse og Bker arakker Tl sammen » » » e , Pro cent. Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt... Hovedst. Forstæder. 8 storre Byer 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtlge Provnsbyer Provnsb. Forstæder 68 Statonsbyer Samtlge Kommuner 6,2 88,e,e 2,7 o 0,9 00,0 6,2 9,,o,2» 0,5 00,o 4,3 55,,s,7» 0, 00,0 8,4 86,8,5 2,5» 0,8 00,o 46,o 47,2,7,8 0,e 2,7 00,o 9,3 76,7,8,2 0, 0,9 00,o 32,6 62,,3 2,,5 0,4 00,o 46,2 46,2 2,o 3,2 2,2 0,2 00,o 28,4 66,6,6,8,o 0,6 00,o 49,3 46,8,8 0,8 0,9 0,4 00,o 48,7 45,3 2, 2,,s 0,3 00,o 2,2 73,9,6 2, 0,s 0,7 00,o ) Blandede Lejllgheder kke medregnet.

19 9 heder fndes godt Sommerhuse og Barakker og knap Lej- lgheder fndes Ejendomme, der vel er belggende ndenfor Byomraaderne, men som dog anvéndes tl Landbrug. Af de resterende ca almndelge Beboelseslejlgheder an- vendtes ca som Tjenestebolger, ca var ledge, ca beboedes af Ejeren sely og ca var udlejede, herunder Andelslejlgheder. Naar samtlge tages under et, er saaledes knap 3/4 af ne udlejede, og godt /5 af ne er beboede af Ejerne sely, jfr. hosstaaende Tabel V. Kobenhavn og Frederksberg er dog kun godt 6 pct. af Lejlg- hederne beboede af Ejerne, mod 4 pct. Gentofte. de storm Byer udgor Ejerlejlghederne ca. 9 pct;, de mddelstore Provnsbyer ca. 33 pct. og de smaa Provnsbyer, Forstadsbebyggelser og Statonsbyer mellem 46 og 49 pct.; dog fndes samtlge Grupper ret betydelge Varatoner fra By tl By..:. 5. nes Udstyrelse. Équpement des appartements. Tabelafdelngens Tabel 3 er der for hver enkelt Kommune gvet Oplysnng om, hvor mange der fandtes Badendretnng, Varmt -Vands- Anlæg, Centralvarme og W.C. Da det of Undersogelsen 930 fremgk, at over 9 pct. af samtlge var forsynet med elektrsk Lys, er der kke ndsamlet,oplysnnger heron 935. Det ska bemarkes, at man ved Opgorelserne vedrerende nes Udstyrelse har udeladt de ( Sommerhuse og Ba- rakker), der kun er beregnet tl mdlertdg Beboelse. omstaaende Tabel V er der s ersklt for hver of de tre Hovedstadskommuner og for hver of de 8 store Provnsbyer og ovrgt for de sa dvanlg anvendte Bygrupper meddelt Oplysnng om, hvor mange Procent of ne, der havde nstalleret de forskellge Bekvemmelgheder. Det fremgaar of Tabellen, at Hovedstaden som Helhed er be- 2*

20 26,5 20 Tabel V. nes Udstyrelse Équpement des appartements Det game Kobenhavn (± Amagerbro) Valby Brenshoj Sundby (+ Amagerbro) Kobenhavn alt Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt. Hovedst. Forstæder Aarhus Odense Aalborg Horsens Randers Esbjerg Vejle Koldng 8 stone Byer alt 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtlge Provnsbyer.. Provnsb. Forstæder.. 2 steer e Statonsbyer.- 56 mndre - 68 Statonsbyer alt Samtlge Kommuner med Vro -else el. fl. Værelser opfert for Uangvet gar Af 00 havde Badendretnng Brase Fællesbad í alt Varmt Vend Centralvarme W. C. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct.,0 8,8 2,o 2,8 4,6 5,5 80,4 3,8 33,o 2,4 49,2 37,4 39,s 92,6 3,s 35, 2,6 5,s 44,5 47,5 86,8 0,5 28,9,7 4, 33,2 32,9 87,9,6 7,7 2, 3,4 23,7 24,8 83,5 28,0 7,4,0 36,4 3,5 30,3 95,2 53,4 8,9 4,7 67,0 58,s 59,7 90, 6,s 5,7 2, 34,3 27,o 27,s 85,5 7,0 8,7 2, 27,s 22,2 23,4 48,3 5,2 9,8 8,4 33,4 23,3 26,9 88,2 4,5 2, 7,4 34,o 8,3 22,9 64,9 0,s 7,6 3,4 2,7 4, 4,6 93,4 8,a 6,2 4, 8,6 7,6 0,2 54,o 9,7 0,0,8 2,s 2, 2,0 67,3 3, 2,4,6 27, 0,2 33,6 90,0 6,6 4,o 2,7 3,3 8,s 3,o 42,5 9,6 4,8 2,3 6,7 3,6 6,9 28,a 2,2 8,4 6, 26,7 6,o 20,s 72,2 0,7 3,o 3,o 6,7,5 4,7 5,2 9,2,5,2,9 8,s 2, 29,7, 5, 4, 20,6 3, 6,s 57,5 9,8 3,7 2,7 6,2 3,s 7,2 39,8 0,4 2,4,6 4,4,s 7,8 35,9 9,7,,2 2,o 9,6 6, 26,4 9,9,5,3 2,7 0,3 6,6 29,2 3,7 9,9 2,9 9,7 22,2 67,9 3,3 8,s 8, 9,9 7,6 24,3 5,7 4,2,8 2,6 8,6 5, 7,3 65,5 8,2 0, 3, 2,4 4,6 6,7 64,3 9,6 9,2 2,5 3,3 2,s 23,4 74,5 48,7 5,7,6 56,o 4,e 44,3 8, 6,2,4,2 8,8 6,2 7,8 56,6 3, 5,9 3,2 22,2 3, 4,3 73,o 0,7 3,6 3,3 27,6 3,9 5,4 77,9 20,8 6,7 5,3 42,8 33,4 39,7 83,3 35,o 34,9 5,2 75, 68,o 72,4 9,4 9,7 4,3 2,4 6,4,4 4, 46,5

21 2 tydelg bedre udstyret end Provnsbyerne, af hvlke de storste er bedre udstyret end de mndste; lgeledes er de stern Statonsbyer bedre udstyret end de mndre. ndenfor de enkelte Grupper er der dog store Varatoner; Saa- ledes er det game Kobenhavn vasentlgt daarlgere udstyret end ne de senere ndlemmede Dstrkter, og Gentofte udstyret betydelg bedre end Frederksberg, dog kke med Hensyn tl W.C., hvs ndretnng Vllakvarterer er forholdsvs langt dyrere end Kvarterer med tat Bebyggelse. At der ogsaa er store Varatoner mellem de stone Provnsbyer, fremgaar af Tabellen. Forholdsvs hojt lgger Aarhus, der denne Hen - seende omtrent kommer paa Nveau med Frederksberg; forholdsvs lavt lgger Horsens, Vejle og Koldng. For alle Byer og Bygrupper vl man fnde, at de n y e er meget bedre udstyrede end de game, og de store (med 4 Værelser og derover) er meget bedre udstyrede end de smaa - dog er s Lejlg- hederne paa Grund af de senere Aars ret omfangsrge Nybygnng af helt moderne s ldt bedre udstyrede end 2 og 3 Værelses (bortset fra W.C. nstallaton, der kke fndes en meget stor Del af de older s ). Det fremgaar of omstaaende Tabel V, at der fra 930 tl 935 er sket en betydelg Forbedrng nes Udstyrelse, en Forbedrng der des skyldes de nyopforte s hoje Standard, men ogsaa skyldes en ret omfattende Modernse - rng af older, jfr. Tabellen. Badendretnng fndes godt 26 pct. of samtlge, hvlket betyder en meget stark Stgnng sammenlgnet med 930, hvor kun 5,6 pct. havde Badendretnng. Af de Peroden opforte havde alle Kommuner under et 75 pct. Badendretnng; særlg hojt lgger Hovedstaden med ca. 87 pct. mod kun 36 pct. Statonsbyerne. Det fremgaar endvdere of Tabel V, at der Femaaret

22 l 22 Tabel V. nes Udstyrelse 935 og 930. Équpement des appartements en 936 et 930. Samtlge Kommuner opfert Badendretnng Af 00 havde Varmt Vand Centralvarme W. C pet. pct. pct. pct. pct. pct. pct. pct. for 900 6,7 8,s 3, 6,2 4,3 7,8 47,7 56, ,7 22,2 8,o 3, 8,s 4,3 66,o 73, ,3 27,6 0,s 3,9,6 5,4 75,8 77, ,6 42,s 30,6 33,4 36,4 39,7 83,2-83, , - 68,o - 72,4-9.4 Uangvet 0, 6,4 5,5.4 7,8 4, 40,2 46,5 alt ,5 8,o 9,7 9,7 22,2 57, 67.9 ogsaa er blevet nstalleret Badendretmng en Del ældre Lejlg- heder. Centralvarme og Varmt Vand fndes omkrng /5 afsamtlge mod naget under /lo 930. Ogsaa her skyldes Stgnngen det væsentlge, at de nye opfort efter 930 saa stort Omfang har dsse Bekvemmelgheder. alle Kommuner under et havde ca. 70 pct. af de opferte Centralvarme og varmt Vand. Ogsaa denne Henseende er de Hovedstaden ny- opferte væsentlg bedre udstyret end de tlsvarende Lej- lgheder Provnsbyerne og Statonsbyerne. Hvad endelg angaar W.C.-nstallaton fremgaar det af Ta- bellen, at der ogsaa paa dette Punkt er sket en betydelg Forbedrng. det nu 68 pct. af ne har W. C. mod 57 pct For- bedrngen kan konstateres saavel Hovedstaden som Provnsbyerne og Statonsbyerne, og skyldes kke alene Nybygnngernes Betydnng, men ogsaa ndretnngen af W.C. ældre. 6. Beboelsesforholdene. Stuaton de logement. Tabellerne vedrorende Beboelsesforholdene (Tabel 4 og 5) er medtaget samtlge de, Undersogelsen omfatter.

23 23 Der forelgger saaledes Oplysnnger om Beboelsesforholdene for alt med tlsamrreñ Beboere. hosstaaende Oversgt anfores det Personer, der omfattes af Undersogelsen, og tl Sammenlgnng er anfert, hvor mange Per- soner der ved Folketællngen 935 opholdt sg de samme Kommuner. ndb. eft. Beboere Folketællngen samtl. BeboelsespCt. af 935 lejlgheder 935 Hovedstaden ,2 8 stone Provnsbyer ,s 37 mddelstore Provnsbyer ,s 40 mndre Provnsbyer ,3 Det vl ses, at for Hovedstadens og Provnsbyernes Vedkom- mende omfatter nmrvmrende Undersogelse 9-97 pct. af samtlge ndbyggere, og da en Del af ndbyggerne bor Fmlleshushodnnger (Hosptaler, Kaserner, Anstalter m. v.), kan man herefter regne med, at praktsk tat samtlge dsse Kommuner omfattes af Undersogelsen. For Forstadsbebyggelsernes og Statonsbyernes Vedkommende er en saadan Sammenlgnng vanskelgere gennemf, rlg, da der ved nmrvmrende Undersogelse kun er ndsamlet Oplysnnger fra de by- mmssgt bebyggede Dele af dsse Kommuner og kke altd samtlge bymmssge Dele af Kommunerne. Tallene tyder dog paa, at man kke for dsse Kommuners Vedkommende har et saa fuldsta ndgt Materale som for Hovedstaden og Provnsbyerne. a. Beboernes Fordelng otter let at Vterelser Lejlgheden. Répartton des habtants daprès le nombre des pèces des appartements. Af Tabel 4 Tabelafdelngen vl det fremgaa, hvorledes Befolk- nngen fordeler sg paa de forskellge Lejlghedsstorrelser. Et Sammendrag of donne Tabel fndes omstaaende Tabel V. Det fremgaar heraf, at godt 30 pct. of Befolknngen bor 2 Vmrelsers og knap 30 pct. 3 Vmrelsers. 4 Vmrelsers Lejlghedeme rummer ca. 8 pct., og med 5 eller fere Vmrelser rummer

24 24 Tabel V. Beboernes procentvse Fordelng efter let of Værelser Lejlgheden Répartton des habtants daprès le nombre des appartements. Pourcentages. Kobenhavn Frederksberg Gentofte Hovedstaden alt... Hovedstadens Forstæder... 8 storre Byer 37 mddelstore Byer 40 mndre Byer Samtlge Provnsbyer Provnsbyernes Forstæder Statonsbyer Samtlge Kommuner 936 Samtlge Kommuner 930 Beboere med Vaer. 2 Vær. 3 Veer. 4 Veer. 5 el. 9. Ver. Tsammen pct. pct. pct. pct. pct. pct. 4, 40,3 26,4 7,o 2,2 00,0 2,3 9,4 24,3 25,8 28,2 00,o,,6 7,7 20,8 48,8 00,o 3,7 35,3 25,4 8,5 7, 00,o,9 24,3 32, 8, 23,6 00,o 2,5 36,2 33,2 4,o 4, 00,o,8 27, 34,3 7,3 9,5 00,0, 9,2 3,9 2,o 26,8 00,o,9 30,o 33,6 6,4 8, 00,o,4 28,2 34,s 6,7 8,9 00,o, 9,4 30,o 9,6 29,9 00,0 2,6 3,3 29,9 7,6 8,6 00,o 2,7 3,2 28,9 7,3 9,9 00,o ca. 9 pct. of Befolknngen, medens kun knap 3 pct. bor s. De forskellge Bygrupper vser meget betydelge Afvgelser fra. dsse Gennemsntstal for samtlge Kommuner. Kobenhavn bor en forholdsvs stor Del al Befolknngen og 2 Vmrelsers, medens der paa Frederksberg og endnu hojere Grad Gentofte bor forholdsvs faa de smaa og forholdsvs mange de store, - for Gentofte vl det ses, at omtrent Halvdelen of Befolknngen bor med 5 eller fere Værelser. For Provnsbyernes Vedkommende kan Forholdene store Treek karakterseres saaledes, at jo storre Byen er, des storre Del of Befolk-

25 nngen bor der og s og des mndre Del med 4 eller fere Værelser. Hovedstadens Forstæder bor der ferre smaa og fere sterne end Hovedstaden, medens Fordelngen Provnsbyernes. Forstæder er omtrent den samme som selve Provnsbyerne. En Sammenlgnng med de tlsvarende Tal for 930 vser en mndre Forskydnng fra de sturste tl ne med 3 og 4 Værelser Lobet af de 5 Aar. b. Det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed. Nombre des habtants par appartement. Tabelafdelngens Tabel 5 er der for hver enkelt Kommune gvet. Oplysnng om det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed. Dette Tal er Tabellens forste Kolonne udregnet som et smpelt Gennemsntstal ved at dvdere det samlede Beboere med let af. Da Gennemsntstallet ved denne Beregnngsmaade blver paa vrket af, om der en By fndes forholdsvs mange smaa eller forholdsvs. mange store, har man, for at elmnere den fra By tl By forskellge Fordelng efter Lejlghedsstorrelse, Tabellens anden Kolonne anfort korrgerede Gennemsntstal. Dsse korrgerede Tal er be- regnet under Forudsetnng af en ensartet Fordelng af ne efter Storrelse samtlge Byer. Som en saadan Standardfordelng er anvendt den ved Tællngen 930 og andre Undersogelser benyttede,. nemlg: s 7 pct. 2 Vnrelsers Naar det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed saaledes. beregnes ud fra Forudsætnngen om en ensartet Fordelng af ne efter let af Værelser, faar man et samlet Udtryk for Be- --

26 26 boelsesforholdene en Kommune, der bedre end det summarske Gen - nemsntstal kan benyttes ved Sammenlgnnger fra Kommune tl Kommune eller fra den ene Tellng tl den anden. Et laut korrgeret Gennemsnt vl navnlg fremkomme Kom- muner med forholdsvs velstllede Beboere, der har Raad tl at bo forholdsvs store, og Kommuner med forholdsvs faa Born, f. Eks. Kommuner med stagnerende Folketal. Omvendt vl det korrgerede Gennemsnt lgge hojt Kommuner med mndre bemdlede Beboere eller med mere bornerge Famler. For de sædvanlge Bygrupper er hosstaaende Tabel X beregnet det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed efter let af Verelser Lejlgheden. Tl Sammenlgnng er anfort de tlsvarende Tal for 930. Af Tabellen fremgaar det, saaledes som ogsaa tdlgere Tellnger har vst, at jo starre Lejlgheden er, jo ferre Personer rummer den pr. Verese. For alle var det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed 935: 3,2 (summarsk Gnsnt.), hvlket vser en Portent - telse af det Fald det gennemsntlge Beboertal, der har kunnet kon- stateres ved de senere Tellnger; 930 var Gennemsnttet 3,29. De paa den foran omtalte Maade korrgerede Gennemsntstal er for de enkelte Bygrupper: Hovedstaden 2,89 3,os Hovedstadens Forstæder 3,27 3,38 Provnsbyerne 3,3 3,25 Provnsbyernes Forstæder 3,36 3,47 Statonsbyerne 3,os 3,2 Samtlge Kommuner 3,03 3,s samtlge Bygrupper er saaledes det gennemsntlge Be- boere pr. Lejlghed mndre 935 end 930. Ved Sammenlgnng mellem let af Voksne og Born maa det tages Betragtnng, at der paa Grund af en anden Formulerng af Sporgeskemaet 935 kan vare henregnet fere tl Born og ferre tl Voksne end 930.

27 27 Tabel X. Gennemsntlgt Beboere pr. Lejlghed. Nombre des habtants par appartement Hovedstaden Heraf Voksne - Born Hovedstadens Forstæder Heraf Vokane - Born Provnsbyerne Heraf Voksne - Born Provnsbyernes Forstæder Heraf Voksne - Born Statonsbyerne Heraf Voksne - Born Samtlge Kommuner Heraf Voksne - Barn 930. Hovedstaden Herat Voksne - Barn... Var. Beboere 2 3 Var. Var. 4 Var. med 5 Var. 6 Var. 7 Var. 8 el. fl Var. Samtlge summarsk korr- geret,4 2,57 3,2 3,26 3,65 4,06 4,52 5,39 2,9 2,89,27 2,00 2,48 2,73 3,2 3,5 3,89 4,72 2,36 2,34 0,4 0,57 0,64 0,53 0,53 0,55 0,63 0,67 0,55 0,55,66 2,95 3,40 3,8 4,5 4,37 4,85 5,90 3,48 3,27,40 2,08 2,47 2,87 3,9 3,5 3,95 5,0 2,59 2,4 0,26 0,87 0,93 0,94 0,96 0,86 0,90 0,89 0,89 0,86,37 2,74 3,33 3,69 4,4 4,48 4,96 5,76 3,24 3,3,22,99 2,45 2,86 3,30 3,67 4,06 4,86 2,45 2,37 0,5 0,75 0,88 0,83 0,84 0,8 0,90 0,90 0,79 0,76,5o 3,03 3,57 3,96 4,2 4,40 4,8 5,74 3,52 3,36,29 2,03 2,45 2,9 3,26 3,48 3,83 4,72 2,50 2,as 0,2,00,2,05 0,95 0,92 0,98,02,02 0,98,36 2,69 3,9 3,62 4,0 4,53 4,88 6,06 3,40 3,06,20,84 2,25 2,67 3,6 3,6 3,94 4,99 2,50 2,2 0,6 0,85 0,94 0,95 0,94 0,92 0,94,07 0,90 0,85,40 2,67 3,26 3,49 3,93 4,30 4,76 5,65 3,2 3,03,25,99 2,46 2,79 3,2 3,58 3,96 4,82 2,42 2,35 0,5 0,68 0,80 0,70 0,72 0,72 0,80 0,83 0,70 0,68,65 2,86 3,3 3,33 3,63 3,99 4,46 5,7 3,4 3,09,37 2,7 2,65 2,83 3,4 3,45 4,86 5,08 2,54 2,48 0,28 0,69 0,66 0,50 0,49 0,54 0,60 0,63 0,60 0,6 Hovedstadens Forstleder. Heraf Voksne - Bern Provnsbyerne Heraf Voksne - Born Provnsbyernes Forstæder Heraf Voksne - Born Statonsbyerne Heraf Voksne - Born Samtlge Kommuner Heraf Voksne - Born..,90 3,4 3,46 3,78 4,8 4,39 4,87 5,8 3,55 3,3s,48 2,20 2,56 2,93 3,30 3,6 3,87 4,88 2,67 2,5 0,42 0,94 0,90 0,85 0,88 0,78,00 0,93 0,88 0,87,55 2,88 3,44 3,79 4,2 4,59 5,03 5,95 3,39 3,25,32 2,6 2,63 3,02 3,44 3,80 4,4 5,08 2,65 2,53 0,28 0,72 0,8 0,77 0,77 0,79 0,89 0,87 0,74 0,72,7 3,4 3,66 4,09 4,36 4,45 4,83 5,53 3,62 3,47,44 2,6 2,62 3,04 3,39 3,58 3,94 4,57 2,64 2,52 0,27 0,98,04,05 0,97 0,87 0,89 0,96 0,98 0,95,34 2,76 3,24 3,67 4,20 4,62 5,28 6,02 3,48 3,2,20,9 2,32 2,75 3,27 3,6 4,2 4,87 2,58 2,28 0,4 0,85 0,92 0,92 0,93,0,07,5 0,90 0,84,62 2,88 3,39 3,56 3,95 4,32 4,78 5,83 3,29 3,8,36 2,6 2,62 2,90 3,28 3,62 4,00 5,04 2,59 2,49 0,26 0,72 0,77 0,66 0,67 0,70 0,78 0,79 0,70 0,69

28 28 Af Tabel X synes endvdere at fremgaa, at Famler med Born 935 stone Omfang end 930 bebor de storre med 3 eller fere Værelser, medens let of Born s er reduceret væsentlgt, og s vser et mndre Fald det gennemsntlge Born. At det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed er faldet, maa dog kke tages som et absolut Udtryk for en Forbedrng Bolgforhol- dene, da vsse /Endrnger de senere Aar Sammensætnngen of Befolknngen efter Alder og ægteskabelg Stllng, Ændrnger der stadg gaar Retnng of forholdsvs fere olde Personer og forholdsvs fere gfte og forhen gfte, sg rely har skabt stgende Bolgbehov. Tages alle beboede under et, fremgaar det of folgende Oversgt, at der sden 930 er sket en Forskydnng Fordelngen Husstandens Storrelse Retnng of fere Husstande paa -3 Per- soner og frre paa 4 Personer og derover hvlket heft eller delvs for - klarer Faldet det gennemsntlge Beboertal pr. Lejlghed: Fordelng efter Personer Husstanden: pct. pct. Husstande paa Person 4,2 3, - 2 Personer 26,5 24,s ,2 23,s - 4 6,7 7, ,3 0,4-6 og derover 9,,2 - alt 00,0 00,o De smaa Husstande paa -3 Personer er vokset fra at udgore 6 pct. tl 65 pct. og de storre Husstande paa mndst 4 Personer er faldet tlsvarende fra 39 pct. tl 35 pct. Tl yderlgere Belysnng af Beboelsesforholdene er Tabel X be- regnet, hvor stor en Del af ne der var Born. Medens der mellem de enkelte Bygrupper er betydelge Forskellgheder, svarende tl Forskellene det gennemsntlge Born, er der praktsk taget ngen Forskel mellem storre og mndre, naar bortses fra s Lejlghedeme.

29 29 Tabel X. med Bern pct. af samtlge. Appartements avec enfants en pourcentage de lensemble des appartements. Var. 2 Var. med 3 Veer. 4 Var. 5 Var. 6 Var. 7 Var. 8 el. fl. Var. alt pct. pct. pet. pet. pet. pet. pct. pet. pct. Hovedstaden 9,8 35,5 38,7 34,o 32,s 32,9 35,3 36,s 33,9 Hovedstadens Forstæder. 6,5 48,2 50,5 50,5 49,9 46,5 45,2 45,2 48,o Provnsbyerne 9,2 42,o 46,a 45,o 44,8 43,5 45,3 45,5 42,7 Provnsbyernes Forstæder 2,5 5,s 54,3 53,o 48,e 47,8 48,6 49,3 5, Statonsbyerne 9,o 44,2 46,5 46, 46,7 46,5 46,4 5, 45,o Samtlge Kommuner 9,9 39,4 44,o 40,2 40,2 39,7 4,4 42,7 39,3 For samtlge Kommuner er endelg Tabel X vst, hvorledes Lej- lghederne af forskellg Storrelse fordeler sg efter let af Born Lejlgheden. Heller kke paa dette Punkt synes der at were vesentlg Forskel paa storre og mndre, naar der ses bort fra Va- relses ne. Tabel X. nes Fordelng efter let af Bern Lejlgheden. Répartton des appartements daprès le nombre des enfants. Pourcentages. med - alt e.ß. Var. Var. Var. var Var. Var. Var. Var. Samtlge Kommuner med pct. pet. pct. pct. pet. pct. pct. pct. pet. 0 Born 90, 60,6 56,o 59,s 59,s 60,3 58,6 57,3 60,7 Barn 6,7 22,o 22,9 2,7 20,2 9,6 8, 9, 2,o 2 Born 2, 0,6 2,2,0 2,4 2,6 3,9 3,6, 3 0,6 4, 5, 4,2 4,6 4,9 6,o 6,2 4,3 4-0,3,6 2,,6,s,6 2,2 2,3,7 5 0, 0,6,o 0,6 0,7 0,6 0,7 0,9 0,7 6 eller fere Born 0, 0,5 0,7 0,5 0,5 0,4 0,5 0,6 0,5 alt... 00,0 00,0 00,o 00,o 00,o 00,0 00,o 00,o 00,0

30 30 c. med Logerende og huslg Medhjaelp. Appartements avec locatares et appartements avec domestques. Tabelafdelngens Tabel 4 er det for de enkelte storm Byer og ovrgt for de sædvanlg anvendte Bygrupper meddelt, hvor mange der fndes Husassstenter og Logerende, lgesom let of Husassstenter og Logerende er meddelt for de enkelte Storrelsegrupper of. Folgende Oversgt vser, hvor mange Procent of ne der fandtes huslg Medhjælp: med Husassstenter 935 pct. 930 pct. Hovedstaden 7,8 9,5 Hovedstadens Forstæder 9,s. 9,8 8 stone Provnsbyer 7,2 8,e 37 mddelstore Provnsbyer 9,2 0,4 40 mndre Provnsbyer, 2;6 Samtlge Provnsbyer 8,e 9,8 Provnsbyernes Forstæder 8,5 8,o 68 Statonsbyer 2,4 4,7 Samtlge Kommuner 8,5 9,9 Der er næsten overalt relatvt færre med Husassstent 935 end 930. Det samlede Husassstenter er gaaet ned fra tl , medens det samlede samme Perode er vokset ca. 8 pct. Den Del of ne, der har L o g e r end e, er omtrent uforandret fra 930, og udger for samtlge Kommuner under et godt 0 pct. d. Beboelsesforholdene nye og gamle. Stuaton de logement daprès lannée de constructon. Tabelafdelngens Tabel 8 er der gvet Oplysnng om det gennem- sntlge Beboere (Voksne og Born) pr. Lejlghed ny og gamc

31 - 3, det ne efter deres Opferelsesaar, for saa vdt der forelgger Oplysnng herom;"er delt 5 Grupper: k opfert for 900. Ved Udregnngen of det gennemsntlge Beboere pr. Lejlghed har man benyttet den samme Standardfordelng of ne efter Storrelse, som er benyttet ved andre Sammenlgnnger, jfr. foran Sde 25. Af hosstaaende Oversgt over Bygrupperne vl det ses, at der samtlge under et boede 3,o Personer pr. Lejlghed; dette Gennemsnt afvger ldt fra det tdlgere for samtlge nævnte Gennemsnt (3,os), det der Tabel 8 kke er medregnet Tje- nestebolger, Blandede m. v. - Gennemsntlgt Beboere pr. Lejlghed. opfert fer samtlge Lejlgh. Hovedstaden 2,68 2,83 3,39 3,8 2,90 2,89 Hovedstadens Forstæder 3,04 3,00 3,34 3,3 3,22 3,25 Provnsbyerne 2,96 2,97 3,46 3,36 3,3 3,0 Provnsbyernes Forstæder 3,2 3,7 3,47 3,53 3,36 3,35 Statonsbyerne 2,89 2,87 3,8 3,23 3,05 3,0 Samtlge Kommuner 2,79 2,89 3,4 3,27 3,00 3,0 Der er ret betydelge Forskellgheder mellem Beboelsestætheden nye og gamle ; medens de ældste kun har gennemsntlg 2,79 Beboere pr. Lejlghed, vser opfert og Gennemsntstal paa henholdsvs 3,4 og 3,27; de det sdste Femaar opferte har dog kun 3,00 Beboer pr. Lejlghed.

32 32 Medens der som omtalt foran er ret vmsentlge Forskellgheder mellem Beboelsestmtheden Hovedstaden og de ovrge Bygrupper, genfndes de nmvnte Forskelle med Hensyn tl game og nye Lejlg- heder ndenfor alle de enkelte Bygrupper. Tabel 8 er der foretaget en Delng af Beboerne mellem Voksne og Born, og denn Delng vser, at den forskellge Beboelsestmthed de forskellge Bygrupper og Aargange af navnlg skyldes det forskellge Borneantal, medens let af Voksne pr. Lejlghed - naar bortses fra Statonsbyerne, hvor let af Voksne pr. Lejlghed er forholdsvs lavt - kun varerer ldt, nemlg fra 2,24 tl 2,54. Dermod varerer let af Born pr. Lejlghed meget betydelgt, jfr. folgende Oversgt: Gennemsntlgt Born pr. Lejlghed opfert for samtlge Lejlgh. Hovedstaden 0,42 0,45 0,85 0,77 0,66 0,55 Hovedstadens Forstorder 0,72 0,68 0,89 0,9 0,ss 0,85 Provnsbyerne 0,67 0,66 0,97 0,93 0,84 0,77 Provnsbyernes Forstorder 0,ss 0,8o,o6,6,02 0,99 Statonsbyerne 0,76 0,75 0,96,03 0,92 0,86 Samtlge Kommuner 0,53 0,55 0,9 0,87 0,74 0,68 Medens der de wdre opfort for 900 og gennemsntlg er 0,53 og 0,55 Barn pr. Lejlghed, vser Lejghederne opfort og henholdsvs 0,9 og 0,87 Gennemsnt; opfort det sdste Femaar vser atter et noget lavere Gennemsnt, nemlg 0,74 pr. Lejlghed. Saavel de mldste som de nyeste har saaledes forholdsvs faa Born. Tdlgere Under- sogelser har vst, at de garne har et lavt Bornetal, ford der dsse bor forholdsvs mange mldre Famler, Enker m. v., medens de nyeste vser et lavt Bornetal, ford dsse stort Omfang bebos af ganske unge Egtepar, der endnu kke har Born. _

33 33 e. Beboelsesforholdene For- og Baghuse. Stuaton de logement dans les masons donnant sur la rue et les mason de derrère. For de, der udelukkende anvendes tl Beboelse, har man, det der er set bort fra Tjenestebolger, Sommerhuse og Barakker, opgjort let af Beboere for de enkelte Lejlghedsstorrelser sarsklt for Forhus- og for Baghuslejlgheder. Den Nedgang det gennemsntlge Beboertal pr. Lejlghed, der foran er omtalt for samtlge, genfndes for saavel Forhus- som Baghuslejlgheder, dog er Nedgangen for de sdste betydelg mndre end for de forste. Gennemsntlgt Beboere: (Korrgerede Gennemsnt) r Forhuslejlgheder 2,83 3,7 Samtlge Kommuner Sl Baghuslejlgheder 3,07 3,25 Forskellghederne fra Bygruppe tl Bygruppe gaar overalt samme Retnng som ved Undersogelsen 930, hvorfor der det hele taget ska henvses tl denn Publkaton. f. Beboelsesforholdene for forskellge Samfundsklasser. Stuaton de logement par la professon des habtants. Tabelafdelngens Tabel 9 er der for de enkelte Kommuner Hovedstaden, for hver af de 8 stone Provnsbyer, og ovrgt for de sæd- vanlg anvendte Bygrupper meddelt Oplysnnger om Beboelsesforhol dene for forskellge Samfundsklasser. Denne Undersogelse omfatter kun de rene Beboelseslejlgheder; Tjenestebolger, Sommerhuse og Barakker er kke medregnet. omstaaende Tabel X er meddelt et Uddrag af Resultaterne for samtlge Kommuner under et. Hvad angaar nes Storrelse ses det of Tabellen, at Arbejderne og det underordnede Kontorpersonale bor forholdsvs mndre end de ovrge Erhverv; henholdsvs 57 pct. og 44 pct. of dsse Erhvervsgrupper bor eller s, medens der Statstske Meddelelser 4. Række