Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune

Transkript

1 Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A13 Arhus amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984

2 .:ANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN Arhus amtskommune

3 Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tt statstsk brug. I dsse regstre ndgar statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tt statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar De statstske regstre, hvorpa oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del af den lebende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen ma derfor ses sammenhæng med de artge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtæilngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgar den lobende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med Ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tt den lobende statstkprodukton. FormAlet er endvdere at offentlggere centrale befoknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgar rækken of folketællnger, som sden 1834 er gennemfert med 5-10 Ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tt EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng of de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse of folke- og bolgtællnger hvert 10. Ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger save) pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af spar - geskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen of de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tt emnevalg og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemfert Tællngen offentlggores tre landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabelværket) og (III) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelværker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgerelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtæilngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tt sammenlgnelgheden forhold tt tdlgere tællnger, som den ændrede opgorelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kobe opgerelser, hvor brugerne selv defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, des drekte pa grundlag of de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgerelser vl kke være bundet tl folke- og bolgtæilngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tt de lobende opgerelser tlvejebrnges Arlgt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tl Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færeerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng Gronland og pa Færeerne daterer sg tt henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt december 1984

4 Lst of tables Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. Table 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n Table 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Table Table Muncpaltes (communes) 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. Table 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. The county (»amtskommune «) Table 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. Table 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.

5 Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtællngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtællngen og den lebende statstk 023 Oplysnnger pa servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa ken og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhverv Aret Fordelt efter socoekonomsk gruppe og branche 048 Tabel 3. Bolger fordelt efter art, storrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 072 Tabel Kommunetabeller: 4. Erhvervsfrekvensen for 5 ars aldersgrupper for mend, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 096 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socoekonomsk gruppe 098 Tabel 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socoekonomsk gruppe 112 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bernenes alder. Bern fordelt efter famletype 124 Amtskommunetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe og faggruppe 031 Tabel 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, socoekonomsk gruppe, faggruppe og branche 134 Tabel 10. Lenmodtagere ar fordelt efter ken, ATP -bdragets storrelse Aret 1980, socoekonomsk gruppe, branche og alder 140 Tabel 11. Lenmodtagere Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socoekonomsk gruppe og branche 144 Tabel 12. Personer ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 148 Tabel 13. Personer ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse Tabel 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 156 Blag Noter tl tabe) Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymæssghed 159 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 160 Blag 3. Socoekonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 162 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 168 Blag 5. Branchegrupperng 170 Udsnt af kort, hvortl Geodætsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.

6 ... Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over.. X X Populaton aged years... X X Economcally actve populaton... X X Employees aged years X X. X Chldren X Famles Dwellngs Derved unts m2 per dwellng.. X Actvty rates ( ).. X X X X II. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas F F F Geocodel F F F Geocode II F F F Ill. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H H H Women wth chldren F H... F F H H Sex H H F H H... F F F F H H Economc characterstcs Actvty status... F F... Occupaton F H Soco- economc group..., F F... F H H F... H Industry F H F F F F Unemployment nsurance category F Degree of unemployment H ATP contrbuton n % of full contrb. H Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay F H H F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type F F Number of chldren... H... F Age of chldren... H Age of youngest chld..... F The age of the woman F V. Household Characterstcs Household type H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng Number of rooms Type of energy used for heatng Facltes H H H H

7 . Systematsk tabelndholds-oversgt X betyder, at tabellen som helhed omhandler den págældende personkreds F og H betyder, at den pagældende nddelng eller gruppe er anfrort tabellens forspalte eller hoved Tabel nr I. Taellngsenheder Personer Personer alt X... X Personer 16 Ar og derover. X... X Personer Personer erhverv X X.... X Lmnmodtagere Antal born. X Famler Bolger Afledte tællngsenheder m2 pr. bolg..... X Erhvervsfrekvens... X X..... X X X X... X X X II. Geograf Hele landet F F F F F F F Amtskommuner/Hovedstadsregonen F F F F F F F F F F F F F F. Kommuner/dstrkter F F F F F F F Sogne/byer/roder F F F Bygrupper F F F Geokode I F F F Geokode II F F F III. Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H.... H H... H F F HH.... K0n H H. F H H... F F F F H H Kvnder med born F Erhvervsmæssge kendetegn I/uden for erhverv H.... F F H... Fagguppe F H Socookonomsk gruppe F F F HH F H Branche F H F F F F Forskrngskategor F Ledghedsgrad..... H ATP-bdrag pct. af fuldt bdrag Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse F F Under uddannelse Under uddannelse med /udenlon... F H H H IV. Famlemaessge kendetegn Famletype Antal born Bornenes alder Yngste barns alder Kvndens alder H F F F F V. Husstandsmwssge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart H Antal værelser H Varmenstallaton/opvarmnngsmddel H Installatonsforhold.... H

8 ' ' rv ` l' I Kragelund Wads,-J Setup Seg Fender ' SNelhnq Lemmng Balle Godvad 743 EB RG IL 749 THEM vlum Gemmel Fve korup Ilm Tulstrup RY ers rslv / Asfer Nor -r Fawn 9 -"' u(ousred Sonder, - r Vlndbla;,_ (Pasley l \Z79,-719, raanm(:, ( east. Manager Sem blerg ualby ep Ir Hem `, asev Svenstrup (_ y Í Ruby - g Gassum, -S '- hæk 72 P RHUS' pentrup La -krbæk sren' Oster aerre Sall Dover Houl- àsred Borup r Lem grav ' B Aargn ánum - ANOEA- arnbæ ^+ 7c1tARS Vu- n-c, 1 TI G tautjerg Granslev aurumt Sklod Hammel Starrng Veng Hald rup `Kns[rup as, Vssng orre alten 09 Glerlev Gdb neder y det-sgdrlr lalb ove srer Tt lc,. Tunde Holbmk _? _nda Har- Ì elle /':. Voer r rd P- lev I,Srovr`ng Albmk Essenbmk rren port.haldum 1 N RUP rundfor Trge Folby rslev Harles Ormsl' Kolt NIN Adsl esng Hornng / Snlhot logn se[ 'TVrrng Pausng 747- HALD usng Ars -f Hornng,Os1e Oster ov),iiing All ng _ anblerg Voldumg alng ejlby Tadbjerg Marsler rede t D ennner GI erred Orsred 736ROUGS0 Flellerup /a. Vvld Glesborg Norager Rmso fa, Vellhy 725 NORRE sj RS V'g er) bv ; Kastbjerg vr aldby rogsobm Hornsler kodstrup Hal sager NHO Marke 'y Glesrng Mare Magdalene Thorsager 39 Bregét Nmtofte Hoed MIDTDJ I / Soby7 vostrup L Y bjern A El (soften elsa Agr 705 JE: Volelb Ladng kanne -Sporup =01 ER Sabre Lsblerg urup a- Ragen K.ste lleva Skv- up Voel "*". alme Skat- lel Tler Dellerup Vstot rng 703 S yngb rñd ARHU Galten.kovb Läsby rames Aby 38 f.; 721 Three Kolnd Feld belle Tostrup Nadager Albage erst rup ECI uglslev (GrenA) Aphol: nnerup Ensle Vellby 707 CHEW. Lyngby R mus yll - red Grená Also an KAN DERB 745 SK- Tàmng n9 ul; Qsnup(stru Mllng vhst-t Wolev Basted t rbaksh Turn!" Odder 72_ 17 ODDER : t _ r-rand. L'leolev -age S und.-onny lund ÌFalln Gasm' p ; 'yllng P Q a s<.né ARHUS AMT Kommuner og sog ne 729 PURHUS Kommunenavn Gronhalt Sognenavn 1 : Grundkort: Geodaetsk Insttut. Copyrght. 1981/82....

9 .1.,Mejlby / /. 0 A -ens r <. 1 /-lavndal Marager ' ( 0. UdbYb, -pslev.. De byover jelevp 0 O Gassum_ Ste Tors( Hald k Asferg'-", /Tv,..6e o '- I,Sp-e-rtrup / --- -,/,, 0 N 02,k F /, 0 4 nd /,/, 42- -_-,' I0 e.hvelerup' nderb P:sted O, O( Otto st erregra a r rïdslbv._ O,L dmmng 0 0,,,,O,VeSI,Hornbek lbwk Alum anum, " trup RANGERS \ Oj asehu._ Bon erup tr. d Orsted O O Vvld Fjeller p It ( Glesborg rad O tíngâbr0 ' 0 ørager Stenvad ovodb Gjesn --- Kragelund O Le mng o 0 Serugo StLKEB. Funder k O,---tesenbro r ( 0 Una Svejbmk Laven o ammel Rye o kg'd urum O 0 Salk---2- L_Henmel o o tru O atlng `)Farre torrng0 Hasrusd de Tlst by H rnsle re Pndstrup 0 O 0 horsager ødum Mejl e Y O Ug od ovo O on o 0 0 FaÌ0 Spor ng dballe Trge0 r Orrns&O,rs,..., p 0 I Lsbr'er, 0, 0. ogten Stj 1, K-c-1,.(8_,-. otra er //, H nng - %, Stoffe S ll g,. O Marsleta_eeder -, Fruetgg J,CYef :ORG Vrrn? elbjerg Malng. Tebstrlja O O o Hylke ': Torrld O ;' Odder ; ` Í..-. O ;5$ks ` J ørttn L,. O o e Hoy ` ` Hundsund yirc 0 Harup 0 tsh j C'',''''ust`HP '---I y trup rnners -...-,,, s ebel Pt ARHUS rng o Nor, Egsma sbjer o Trs r 74,ot p O 4ráby Ebelto4t RENA Also O ARHUS AMT Byrnssge omrader ODENSE ndb. og derover Lynge ndbyggere 13kke Under 2000 ndbyggere J b erg Ballen 1 : Grundkort: Geodwtsk Insttut. Copyrght. 1981/82.

10

11 Folke- og bolgtællngens datagrundlag 1. Grundlæggende regstersystemer I lobet af de sdste 15 ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har Vet betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det forste of dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, kon, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, storrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrelse, nstallatonsforhold og husleje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lonanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat pa. I lobet of 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessogende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der arets lob har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endelg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger pa personnveau vedrorende arbejdsloshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - forst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formal. Samtdg har det dog ogsa været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formal. Enkelte of de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er tlrned medtaget alene af hensyn tl den statstske udnyttelse of regstret. I takt med etablerngen af regstrene har Danmarks Statstk da ogsa pa fere og fere omrader baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen I denne tælng gen - nemfortes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for forste gang gennemfert en sammenkoblng en og samme tellng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. ldentfkatonsnogler De nogler, der gor det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere (frmaer) of de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger of kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP- fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng of CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anfores pa lonmodtagerens oplysnngsseddel, der of frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anfores arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den fndes stedet de offentlge lonanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er save) for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfort erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestar of kommunenr., vejkode (et af kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, eta - geangvelse, angvelse of sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.

12 3. Statstkregstre Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, forend de anvendes tl statstske opgorelser. Der foretages saledes en tdsafgrænsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gælder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade være selystændg nærngsdrvende og lenmodtager pa samme td. De fleste statstske opgorelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk ma der opstlles reger for valget. Tlsvarende ma der opstlles reger for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pa grund of fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en række statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der pa anden made er ndsamlet of Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den habende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsloshedsstatstk, eller det kan ndeholde et sæt beslægtede varable, der skal ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et af statstkregstrene er folke- og bolgtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra folgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eller har været opfert et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om ken, alder, bopælsadresse, fedested, ægteskabelg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastlægges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrorer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opforelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser pa fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om flleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forlobne ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden /74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om 'edges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangværende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddannelsen den pagældende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfert med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemæssg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplysnnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsloshedsstatstkregstet. Fra beskftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtællngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster skal fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkeres med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12

13 folkeregstret Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndgar tællngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelværkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl radghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsop- gorelser, er nvnt, men kke beskrevet sa detaljeret som pend l ngstabelværket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemæssge kendetegn 6. Husstandsmæssge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mal 9. fendrnger forhold tl tdlgere tællnger 2. Tællngsenhederne Folke- og bolgtællngen ndeholder felgende tællngsenheder: - Personer - Famler - Husstande - Bolger Tællngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopæl Danmark (de jure -befolknngen). Afgrnsnngen af befolknngen sker pa baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopælsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 af 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmal om regstrerng af bopæl (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton:»ved en persons bopæl forstas almndelghed det sted (bolg), hvor den pagældende regelmssgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), nar han kke er mdlertdgt fraværende pa grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave «. I almndelghed optages personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pa over 3 maneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere má bemærkes, at tællngen omfatter sofolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopæl udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgorelsen af en lang rkke tvvlstlfælde, fx personer med fere bolger, værneplgtge, fængslede, somænd og personer, som tager længerevarende ophold andetsteds pa grund af arbejdsforhold. En famle bestar af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopælsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemæssge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem ægtefæller og (2) mellem forældre og born under 26 Ar. Henvsnngsnumrene er baseret pa de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med fælles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem forældre og born. En husstand bestar af personer/famler med samme bopælsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgrænses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et værelse eller fere sammenhængende værelser med tlhorende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstændg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem fælles gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystændgt overensstemmelse med ovenstaende krav om selvstændg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kokken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt ska bemærkes, at begrebet bolger ogsa omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjælp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnogler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke være helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger være mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopæl en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pa steder, der kke er defneret som bolger, fx husbade. 13

14 alle 3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtæilngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgar fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgar BBR. For beboede bolger er bolg- og bopælsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pa det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt Uddannelsesstedsadressen er adressen pa uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsess0gende (pa 16 og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt Adresseoplysnngerne bestr tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omradenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bade for sa vdt angar bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtællngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- savel bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt Som led folke- og bolgtællngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en rkke admnstratve omrader samt oplysnng om arealets sterrelse kommuner, sogne og byer Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner felger den kommunale nddelng pa tællngstdspunktet 1. januar Hovedstadsregonen Kebenhavns og Frederksberg kommuner samt Kebenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udg0r tlsammen hovedstadsregonen Sogne Opdelngen sogne er baseret pa den krkelge nddelng 1. januar Hvs sognegrænserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anferes som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med færre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anfert henvsnng tl noteblag Dstrkter og roder Som ved tdlgere tælnger er det for Kebenhavns kommune fundet mest hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets eurge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pa' tællngstdspunktet gældende Postnummer Postnummeret felger den gældende nddelng pr. 1. januar Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster Byomráder og Ianddstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymæssge bebyggelser pa mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar Et byomrade er defneret som en sammenhængende bebyggelse med hejst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegarde, drætspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pa tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopgr resen Hovedstadsomradet omfatter Kebenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerod, Brkered, Farum, Fredensborg-Humlebæk, Hersholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solred kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomradet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishej og Ledeje- Sm0rum kommuner Kebenhavns amtskommune, Allerod, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solred kommuner Roskldeamtskommune Bygrupper og Ianddstrkter I tællngens adresseregster fndes folgende grupperng of byer og Ianddstrkter: 1. Hovedstadsomradet 2. Byer med ndbyggere og derover 3. Byer med ndbyggere 4. Byer med ndbyggere 5. Byer med ndbyggere 6. Byer med ndbyggere 7. Byer med ndbyggere 8. Byer med ndbyggere 9. Byer med ndbyggere 10. Byer med ndbyggere 11. Byer med ndbyggere 12. Byer med ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymæssghed pa folgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14

15 12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs sterste by har mndst ndbyggere 14. Andre kommuner evrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs sterste by har: ndbyggere eller fere ndbyggere ndbyggere ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel of ndbyggere byer pa mndst ndbyggere udger: pct. og derover ,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by p ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremg af blag 1. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981«, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret p byafgrænsnngen fra Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn Ken Oplysnng om ken er afledt of det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mend Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antat fyldte r. Aldersberegnngen er baseret p personnummerets 6 ferste cfre, der angver fedselsdag, -mned og -r samt p det 7. cffer, der angver fedselsrhundredet Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgr kategoren gfte personer Dato for sdste mndrng cvlstand Oplysnngen vedrorer kun ændrnger, der er sket label af Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amtskommune efter bymaessghed, det der skelnes mellem bykommuner og ovrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs sterste by har ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsom rdet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udgor dog hver st omráde og Kobenhavns amtskommune er - uanset bystorrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremg of blag 2. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgrænsnngen fra Famlestatus En famle best af en person eller en gruppe personer, som har samme bopælsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 Ar, der kke bor hos en af forældrene opfattes som en særlg kategor af enlge. Herunder horer eksempelvs plejeborn. Inddelngen er herefter folgende: 1. FEgtefmlle (nkl. paprlose med faelles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18, dvs. ugfte personer under 18 r, der kke sev har born, og som bor pa en anden adresse end forældrene. 3. Enlg evrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 Ar Hvor ntet andet fremg, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. I regsterfolketællngen 1976 er hjemmeboende born defneret som born under 18 Ar, der bor hos en of forældrene Fodested For personer fedt her landet, herunder Gronland og Færeerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fedesogn (præstegeeld) eller personregsterforerdstrkt. For personer fedt udlandet forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fedt Dato for tlflytnng tt adressen Oplysnngen vedrorer kun tlflytnnger, der er sket af lobet 15

16 Bopælskommune 1. januar 1980 I tæilngen ndg oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsa var tlmeldt folkeregstret 1 tdlgere Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlfælde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henfores personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págældende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Sáfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págæidendes onske. En person, der har dansk ndfodsret, er dog atd anfort som dansk Erhvervsmæssge kendetegn Beskæftgelsesstatus Aret 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -storrelse, ansættelsesforhold m.m. kalenderet 1980 klassfceres samtlge personer pa 16 Ar og derover folgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lenmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgorende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págæidendes ndkomstforhold Personer med en arbejdsndkomst pa mndst kr. og starre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsá lonkompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdsoshedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en status - gruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en af de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lonmodtagere, saledes allerede»været gennem«reglerne for selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrænsnng af de enkelte grupper er felgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud af egen vrksomhed er starre end en eventuel lonndtgt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (ar- bejdsgvere og momspgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skærpede regler for storrelsen af overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som selystændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som lonmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er storre end en eventuel offentlg penson. - Personer evrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjelpende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lonndkomst. Personer klassfceres som lenmodtagere, hvs de har en lonndtægt pá mndst kr. 1980, og hvs lonndtæg- ten samtdg er starre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lonndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lonmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lonmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebet honorarer pa mndst kr. - Personer under 60 Ar, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pá mndst kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller lonkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdsoshedsunderstottelse. Personer pa 60 og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterlonsmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det ma erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selystændge, medhjælpende ægtefæller eller lonmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassfceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse. Ovrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopde- les : - Uddannelsessegende. Denne gruppe afgrænses pá baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmodre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv evrgt. De 0-15 ge er kke opdelt efter beskæftgelsesstatus tæilngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsá er uddannelsessogende blandt de erhvervsaktve. 16

17 Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og dels ved, at personer, der er arbejdslose hele uge 48, samt efterlonsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pa oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgerelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelvrket Socoekonomsk grupperng PA baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstndge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe Ill (ovrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lonmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæiler hectares tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at sætte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et Ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socookonomske grupper af Iranmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lenanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar semandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er strarst mulgt omfang placeret socorakonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdslmshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som 10nmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, Il og Ill er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den pagældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tællngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser Mr samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret soco0konomske grupper. Tl trods for de fælles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfort tl samme socorakonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socookonomske grupper fremgar af blag Dansk Fagkode (DFK) Lenmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lenanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar somandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt Iærlngeuddannelser) eller er placeret som IOnmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) DFK's systematk er dog sagt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgerelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socoekonomske gruppper, jf. pkt og En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremgar af blag Branche I tællngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ultmo 1980 ndg opgorelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den sturste aktvtet. Brancheopgerelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæiler fas bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17

18 Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjalp of CIR -nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) af skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtallngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan vare samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevasenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfalde er pa foranlednng of Danmarks Statstk ndfmrt en arbejdsstedskode tl regstrerng of de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhangen mellem branche - oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes of arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lonmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte len m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsa opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrmrende dsse ansattelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lmnanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmassgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. Formalskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der tradte kraft Ved hjalp of koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lmnnnger, fordeles efter de formal, belobene anvendes tt, fx vejvasen, undervsnng og forsknng, sygehusvaesen osv. Formalskoden ndgar de offentlge lmnanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en lonmodtager har varet ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag of ansattelsesforholdet med det stmrste lmnbelmb. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode af 1. apr Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversattes tl EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar of blag Ejerforhold - Frma Pa grundlag of oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskaftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdslmshedskassemedlemmer og for kke -arbejdsleshedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af Imnmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdslmshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdslmshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdsleshedskasse Ledghedsgrad Aret 1980 Ledghedsgrad garet 1980 fas pa bass of oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdslmshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede tmer pr. uge, afhangg of antal beskaftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen af praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgmrelsen medregnes kun de kke forskrede, der har varet ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen ATP -bdrag aret 1980 pct. af fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrerer Imnmodtagere og fas de fleste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret Dette beleb sattes forhold tl ATP- bdraget for en fuldtdsbeskaftget, alt 432 kr. Det ndbetalte ATP -bdrag afhanger of antallet of udfmrte arbejdstmer label of Aret, dvs. bade of den daglge arbejdstd og den samlede beskaftgelsesperode label af Aret Heltds- /deltdsbeskæftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskaftgelse vedrerer kun Imnmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansattelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m Indkomstoplysnnger Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgeres pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18

19 ndkomster, herunder overskud eller underskud af fast ejendom og selvstændg vrksomhed opgjort uden hensyn tl evt. prortetsrenter og andre renteydelser. En nærmere redegerelse for ndkomstbegrebet fndes Statstsk Tabelveerk 1982:V, Indkomst og formuer Skatteplgtg ndkomst 1980 Den skatteplgtge ndkomst beregnes som bruttondkomsten mnus forskellge lgnngsmæssge fradrag, dvs. alle renteudgfter herunder bl.a. prortetsrenter og renter af vrksomhedsgæld samt almene fradrag som lonmodtagerfradrag, fradrag for pensons- og forskrngsordnnger og underholdnngsbdrag m.m Famle- og husstandsndkomst I famlens /husstandens ndkomst ndgar alle famlemedlemmers/husstandsmedlemmers ndkomst, herunder ogsá barns ndkomst Igangværende uddannelse Afgrænsnng af uddannelsesaktvtet Personer klassfceres som værende under uddannelse Aret 1980, hvs de er under uddannelse 1. oktober 1980 og har været tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder Begrebet omfatter sável almene uddannelser som erhvervsuddannelser. Alle oplysnnger om gangværende uddannelse er base - ret pa Danmarks Statstks uddannelsesstatstkregster. Oplysnngerne tl dette regster ndsamles Arlgt fra de enkelte uddannelsesnsttutoner, og der ndgar oplysnnger om alle elever ved nsten alle statsanerkendte uddannelser af over 80 tmers varghed fra 8. klassetrn tl lcentatuddannelserne pa unverstetsnveau. I Regsterfolketællngen 1976 fndes ogsa en opgorelse af personer under uddannelse Aret Her er person - gruppen afgrnset tl personer tlmeldt en uddannelse mndst 6 máneder Uddannelsesnveau og -retnng Personer, der er under uddannelse 1. oktober 1980, fordeles efter uddannelsesnveau og -retnng. Grupperngen er baseret pá Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN), som er en systematsk klassfkaton af de enkelte uddannelser efter deres faglge ndhold, og hvor uddannelserne uafhnggt heraf kan grupperes efter uddannelsesnveau pa grundlag af det nodvendge antal uddannelsesr m.v. En oversgt over ndholdet af den tabelværkerne benyttede nddelng fremgar af blag Uddannelse med /uden Ion Ud fra de oplysnnger, der er nævnt under afsnt fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt arbejdsgveren betaler eleven Ion. Delvs lonnet uddannelse betragtes som uddannelse med Ion. Uddannelser med Ion er for storstedelens vedkommende lrlngeuddannnelser. Delvs lonnede uddannelser bestr af vsse erhvervsskoleuddannelser med Ion praktkperoden lobet of uddannelsesforlobet Heltds-/deltdsuddannelse Ud fra de oplysnnger, der er nævnt under afsnt fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt uddannelsen er en heltds- eller deltdsuddannelse. Deltdsuddannelserne forekommer hovedsagelg pa handelshojskoler Afsluttet uddannelse Samtlge personer grupperes efter bade afsluttet almen-uddannelse og erhvervsuddannelse. Oplysnngerne er baseret pá uddannelsesoplysnngerne fra Folke- og bolgtællngen 1970 samt pa materale ndsamlet fra de enkelte uddannelsesnsttutoner af Danmarks Statstk og undervsnngsmnsteret for peroden efter Ved Folke- og bolgtællngen 1970 blev oplysnngerne om afsluttet uddannelse kun bearbejdet for personer under 50, da oplysnngerne for de eeldre aldersklasser var mangelfulde. Derfor er det ogsa kun mulgt at medtage oplysnnger om afsluttet uddannelse for personer under 60 Ar Folke- og bolgteellngen Som afsluttet almen-uddannelse vælges den senest afsluttede. I tlfælde af flere fuldfmrte erhvervsuddannelser veelges den hojest afsluttede folge Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN). Det má understreges, at ogsa personer under uddannelse grupperes efter afsluttet uddannelse. Dette betyder, at en person 3. gymnaseklasse har fuldfert almenuddannelse 2. gymnaseklasse, og en person pa en erhvervsfaglg grunduddannelse 2. del har tlsvarende afsluttet 1. del. Indholdet af den anvendte nddelng af uddannelserne hovedgrupper er vst blag Famlemæssge kendetegn 5.1. Famletyper Der skelnes mellem folgende famletyper: 1. Et samboende ægtepar med eller uden hjemmeboende (seer- og /eller fælles) born under Et paprlost samboende par med fælles hjemmeboende born under 26 Ar (fællesbarn ska forekomme) og eventuelle særborn under 26 Ar 3. En enlg person med eller uden hjemmeboende born under 26 ar En person medregnes kke som barn en famle, hvs den pagældende er gft, forhenværende gft eller selv har born. I sadanne tlfælde danner personen en selvstændg famle, evt. sammen med ægtefælle og /eller hjemmeboende born. Under famletypen»enlge«medtages ogsa ugfte personer under 26 Ar, som bor pá en anden adresse end forældrene. Paprlose samboende uden falles born er klassfceret som to enlge. I tabellerne er betegnelsen»ægtepar«anvendt om famletyperne under punkt 1-2. Hvs kun de jurdske ægtepar medtages, benyttes betegnelsen»egentlge ægtepar «. Famletypen kan anvendes som kendetegn bade for famler og de enkelte famlemedlemmer. 19

20 I Regsterfolketællngen 1976 anvendtes ogsá famlen som tællngsenhed. I forhold tl denne talng er famlebegrebet andre[ pá felgende punkter: 1. I Regsterfolketællngen 1976 henfrartes kun hjemmeboende born under 18 tl forældrenes famle, mens den tlsvarende aldersgrænse 1981-tællngen er I Regsterfolketællngen 1976 ndgk paprlese samboende med falles born kke som en famle 5.2. Andre famlemæssge kendetegn Famlerne kan karakterseres efter deres sammensætnng, fx antal personer, antal born. Endvdere anvendes kendetegn om de enkelte personer famlen, fx yngste barns alder, ældste persons ken osv. 6. Husstandsmæssge kendetegn 6.1. Prvate husstande /felleshushofdnnger Der er tallngen foretaget en opdelng to prncpelt forskellge husstandstyper: 1. Prvate husstande 2. Fælleshusholdnnger m.m. Fælleshusholdnnger omfatter: 1. Husstande med 6 eller fere famler 2. Husstande med 4 eller fere famler, der bor pá en adresse, der felge Danmarks Statstks nsttutonsfortegnelser er adressen pá en fælleshusholdnng 3. Husstande, der bor en bolg, der bygnngs- og bolgregstret er markeret som en fælleshusholdnng. Fælleshusholdnnger m.m. omfatter fælleshusholdnnger og husstande, der er tlmeldt et kommunalt folkeregster uden at have fast bopæl kommunen. Falleshusholdnngsbolger er bolger, der bygnngs- og bolgregstret er benavnt fælleshusholdnnger (uanset om de er beboet eller ej). Det er dette begreb, der er anvendt Statstsk Tabelvark 1982:11, Bolgtællngen 1. januar Husstande tlmeldt uden fast bopæl I CPR er vsse husstande tlmeldt uden fast bopæl regstrets forstand (danske dplomater udlandet, husstande husbáde m.m.). Dsse husstande har CPR nogle bestemte adressekoder, hvorved de dentfceres. Hvor ntet andet fremg, medregnes denne gruppe under falleshusholdnnger m.m. (jf. afsnt 6.1.) Ovrge husstandsmæssge kendetegn Husstandene kan opdeles efter deres sammensætnng (antal personer, antal born m.m.). Endvdere kan kendetegn for de enkelte husstandsmedlemmer anvendes tl at karaktersere husstanden, fx ældste persons alder. 7. Bolgkendetegn 7.1. Bolgtype I tallngen ndg felgende bolgtyper: 1. Egentlg beboelseslejlghed (bolg med eget kokken eller kogenstallaton) 2. Beboede supplementsrum (varelse som barer tl en egentlg beboelseslejlghed, men med en anden adresse) 3. Enkeltvarelse (bolg uden kokken eller fast kogenstallaton, men evt. med falles kekken) 4. Fælleshusholdnngsbolg (fælleshusholdnng BBR) 5. Sommerbolg Som egentlge bolger betragtes bolger med bolgtypekode 1-3. Hvor ntet andet fremg, er antallet af egentlge bolger opgjort ekskl. egentlge bolger, der bebos af fælleshusholdnnger. Egentlge bo/ger er opdelt pá felgende grupper efter anvendelse af den bygnng, hvor de er belggende: 1. Stuehus. Bolg tlhmrende landbrugsejendom 2. Parcelhus. Et parcelhus er en frtlggende bygnng, der overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er en bolg 3. Rakke-, kæde- og dobbelthus. Et rakke-, kade eller dobbelthus er en bygnng, der helt eller delvst er sammenbygget med andre tlsvarende bygnnger, som overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er en bolg 4. Bolg flerfamlehus. Et flerfamlehus er typsk en bygnng med 2 eller flere udlejnngs- eller ejerlejlgheder, der enten tjener som bolg(er) eller anvendes tl erhverv eller nsttuton. Flerfamlehuse nkluderer ogsá tofamlehuse 5. Anden bolg. En restgruppe, der overvejende omfatter bolger med tlknytnng tl erhverv eller nsttuton, der har tl huse bygnngen 6. Kollegebolg. En kollegebolg kan vare et enkeltværelse eller en bolg med kekken eller fast kogenstallaton Udtrykket enfamlehuse dakker kategorerne stuehuse, parcelhuse, række-, kade- og dobbelthuse Installatoner Toletforhold Bolgerne er fordelt pá felgende grupper efter toletforhold: 1. Vandskyllet tolet bolgen 2. Vandskyllet tolet uden for bolgen 3. Andet tolet eller ntet tolet I enfamlehuse skelnes kke mellem vandskyllet tolet eller uden for bolgen Badeforhold Ved et badevarelse forstás et rum med gulvafleb og forsynet med badekar og/eller bruser med fast tlslutnng tl 20