Forslag til skiltepolitik

Transkript

1 1 Forslag til skiltepolitik UDKAST Godkendt i Viborg Byråd den xx 2008 til offentlig fremlæggelse fra den xx til den xx

2 Indhold 2 Forord Byrådets politik Om skiltning og dens problemer Administrationsgrundlag for skiltning m.m Lovgrundlag - Nuværende administrationsgrundlag - Fremadadrettet administrationsgrundlag Bestemmelser for skiltning Generelle bestemmelser områder i bymæssig bebyggelse Center- og erhvervsområder Fritstående skilte/pyloner - Flaggrupper - Henvisningskilte - Billboards og bannere m.m. - Særlige bestemmelser for salg af egne produkter Midtby centerområder Facade-, udhængsskilte m.m. - Erhverv over stueplan - Vinduer Boligområder og afgrænsede landsbyer Erhverv fra egen bolig - Særlige bestemmelser for samlede navngivne boligbebyggelser - Særlige bestemmelser for lokale butikker i boligområder og landsbyer Områder udlagt til offentlige formål i byzone Facadeskilte og oplysningsskilte - Særlige bestemmelser for idrætsanlæg Det åbne land a) mindre oplysningsskilte - b) Virksomhedsreklamer på bygninger - Særlige bestemmelser for idrætsanlæg i det åbne land - Henvisningsskilte på vejarealer Særlige bestemmelser i byzone og afgrænsede landsbyer Facadebelysning og effektlys - Særlige bestemmelser for tankanlæg - Særlige bestemmelser for enkeltstående arrangementer - Lyd og lugt - Tyverisikring - Hensyn ved skiltning og udstillingsvare Ansøgning om og spørgsmål til skiltning

3 Forord Formålet med skiltepolitikken for Viborg Kommune er at fremme kvaliteten i gadebilledet og langs vejene samt at sikre en ensartet sagsbehandling. Desuden er målet at forhindre voldsom skiltning, som skæmmer en bygning, et område, et kvarter eller landskabet. Det er hensigten at undgå rodet og skæmmende skiltning i Viborg Kommune. Der skal være plads til fantasien og en tilpasset skiltning behøver ikke at være kedelig! 3

4 Byrådets politik Målet med skiltepolitikken Det er Byrådets politik, at forretninger og erhverv selvfølgelig skal kunne synliggøre sig - også gennem skiltning. Derved kan de være med til at skabe aktive handelscentre og erhvervsområder. Skiltning skal ske med omtanke og i respekt for bygningernes arkitektur, byens karakter og landskabet. Det skal ske på en måde, så byernes særpræg og særlige karakter fastholdes, og naturværdier bevares, hvilket vil være til glæde for alle kommunens borgere. at skiltningen er i harmoni med den bygning og de omgivelser, som skiltningen er en del af at skiltningen er enkel, tydelig og informativ uden at den bliver kedelig! at undgå voldsom skiltning og effekt-reklamering at områderne langs de overordnede veje skal fremstå som en præsentabel helhed at landskaber og naturværdier ikke skæmmes af skiltning 4

5 Derfor ønsker Byrådet, at Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendige, og ingen skilte må være så store, at de dominerer en bygningsfacade eller landskabet. Skiltning og markiser skal tilpasses bygningens størrelse, arkitektur og omgivelserne. Skilte må ikke dække bygningsdetaljer og skal følge opdelingen af vinduer, døre og porte. Skiltning skal som udgangspunkt placeres i stueetagen. Udformning og placering af skilte på samme facade for forskellige butikker / virksomheder skal samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Skæmmende og dominerende reklamer - som billboards, rullereklamer, bannere og lignende - kan ikke tillades. Effektfarver, effektlys, duftstoffer, lyd eller produktreklamer kan ikke tillades. På fredede og bevaringsværdige bygninger og i bevaringsværdige bykvarterer skal der udvises særlige hensyn ved skiltningens omfang og placering. 5

6 Om skiltning og dens problemer 1. Byer I 60 erne og 70 erne dominerede bilerne midtbyerne. Derfor skulle butiksskiltene fange opmærksomheden hos de hurtigt passerende bilister. Det betød store skilte og store butiksvinduer. Bygninger blev i denne periode radikalt ombygget, uden respekt for den oprindelige arkitektur. Facaderne blev ensartede med store glaspartier og standardiseret reklameskiltning med vimpler, slogans samt vare- og mærkeskiltning. Midtbyerne fik et ensartet præg og blev identitetsløse. Herefter opstod en kritisk debat, og på baggrund heraf ønskede mange at styrke byernes forskellighed og særpræg. Byerne skulle igen være et godt møde-, indkøbs- og oplevelsessted for befolkningen. Dette resulterede i et opgør med 1960 ernes og 70 ernes voldsomme ombygninger og forøgelse af skiltningens omfang og udtryk. I takt med at bygningerne i 1990 erne blev ombygget med større respekt for bygningens oprindelige udseende, blev interessen vækket for at justere reklameskiltningen, så den blev i større harmoni med bygningen og omgivelserne. Ombygningerne, skiltningen og hensynet til bygningernes arkitektur er sket med forskelligt held og kvalitet, men som helhed er bymiljøet forbedret. Byrådet ønsker at denne positive udvikling skal fortsætte. Skønt vilkårene i byerne har ændret sig, hælder nogle forretninger og virksomheder stadig til en særlig markant personlig skiltning, skrigende farver m.m. Nabobutikkerne/virksomhederne føler sig ofte nødsaget til at gøre det samme, og dette skaber en rodet skiltning uden overordnet sammenhæng. Der opstår en signalforvirring, som misklæder såvel den enkelte bygning som gadebilledet og helheden. Den positive udvikling er i disse år under pres, da der bl.a. er et øget ønske om nye markante former for skiltning: Henvisningsskilte, bannere som hænger vinkelret ud fra facade - højt oppe -, rulleskilte, store fjernsyn i butiksruderne, blænding af forretningsruderne med reklamer, klaprammer med slagtilbud på hus-facaderne, sandwichskilte, billboards, tagskiltning, højtalere, der opstilles uden for butikken og lignende, er elementer, der kendes fra en nyere og mere aggressiv form for skiltning. 2. Butikscentre I butikscentrene er der samlet et stort antal butikker. Såvel forskellige som sammenlignelige butiktyper ligger samlet, for at kunderne kan få dækket alle deres indkøbsbehov på en gang tæt på bilen. De enkelte forretninger søger ofte at skabe kontakt mellem forretningen og kunderne ved at anvende en voldsom og anmasende skiltning, hvor flag og bannere er vigtige signaler. Butikkerne ligger tæt og forsøger med skiltning at råbe højere end nabobutikken. I butikscentrene er der ikke som i midtbyen - lagt vægt på charme, atmosfære, og oplevelser. Der er fokus på rationel funktion og hurtig omsætning. Bygningsmassen er ofte usammenhængende, og der er en utilpasset og massiv skiltning. Derfor virker områderne ofte uoverskuelige. Disse butikscentre med mange reklamer og flag ligger ofte ved byernes indfaldsveje og er med til at gøre disse til en broget og uskøn oplevelse. Derfor er det også i disse områder vigtigt med ensartede skiltebestemmelser, som danner rammer for, hvordan de enkelte forretninger skiltemæssigt kan udfolde sig. 6

7 3. Erhvervsområder I erhvervsområderne har den enkelte virksomhed ikke helt de samme behov for en i øjenfaldende skiltning som i butikscentrene. I erhvervsområder lægges der vægt på, at det er let at finde virksomheden, og derfor placeres pyloner og flag, så de let bemærkes. Her kan Kommunen indgå ved at udarbejde et fælles system af henvisningsskilte, ligesom der kan være mulighed for fælles skiltepyloner. Der er dog også i erhvervsområderne en tendens til, at nogle virksomheder vil råbe højere end naboen. Det ses bl.a. ved, at visse virksomhedstyper er begyndt af montere store bannere på facaderne, og andre virksomheder har opstillet særlige henvisningsskilte for virksomheden rundt omkring i et erhvervsområde. 4. Landsbyer Forretningerne i landsbyerne er under pres fra detailhandelen i byerne. Det kan have været medvirkende til, at dagligvareforretninger og tankstationer søger at gøre opmærksom på sig selv ved øget skiltning, bannere, mange klaprammer på facaderne og sandwichskilte samt ved at blænde vinduer med fotostater med frugt, blomster m.m. Denne form for markering af forretningen virker fremmed og rodet i landsbymiljøet. Dertil kommer, at nogle forretninger opsætter henvisningsskilte ved byskiltene eller ved tilkørselsvejene. I disse tilfælde er det dog kun Viborg Kommunes eller Vejdirektoratets sort/hvide serviceanvisningsskilte, der kan godkendes. 5. Landområder Der etableres i dag flere og flere gårdbutikker med grøntsager, brugskunst og tøj i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Desuden ses flere værksteder, håndværksvirksomheder og lignende i nedlagte lader og avlsbygninger til de tidligere landbrug. Disse virksomheder ligger ofte afsides i forhold til de overordnede veje. Derfor er der i de senere år monteret flere og flere henvisningsskilte ved veje og vejkryds i det åbne land til butikker og virksomheder. Disse henvisningsskilte skæmmer landskabet, virker forvirrende og slørende i forhold til den øvrige lovkrævede vejskiltning og er ulovlige. Samtidig fjerner skiltningen trafikanternes fokus fra vejen og den øvrige trafik hvilket kan nedsætte trafiksikkerheden. Ved vejarealerne kan kun godkendes Viborg Kommunes eller Vejdirektoratets sort/hvide serviceanvisningsskilte. 7

8 Administrationsgrundlag for skiltning m.m. Lovgrundlag Ifølge byggelovens 2 kræver det byggetilladelse at etablere større fritstående skilte - f.eks. pyloner og standerskilte, da det er stationære konstruktioner. En byggetilladelse kan gøres afhængig af, om skiltet skæmmer omgivelserne, jf. byggelovens 6D. Ved nybyggeri til fx erhverv og butikker kan der i forbindelse med byggetilladelsen stilles krav til skiltningen, jf. byggelovens 6D Skiltning - inden for et lokalplanlagt område - skal jf. lokalplanens bestemmelser godkendes af Viborg Kommune. Ved skiltning op til veje i landzone skal der indhentes godkendelser efter vejloven fra Viborg Kommune eller fra Vejdirektoratet, hvis det er ved en statsvej. Skiltning i det åbne land er som udgangspunkt forbudt efter naturbeskyttelseslovens 21. Viborg Kommune fører tilsyn med, om der skiltes lovligt. Vejledning om skiltning i det åbne land kan ske ved henvendelse til Viborg Kommune. Kulturarvsstyrelsen skal godkende skilte på fredede bygninger efter Bygningsfredningslovens 10. Nuværende administrationsgrundlag Skiltning i Viborg Kommune administreres på baggrund af byggelovens, vejlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Desuden administreres skiltningen på baggrund af skiltebestemmelser i gældende lokalplaner, skiltevejledningen fra Rødkærsbro, Centerplan for Bjerringbro Midtby og Viborg Skilte-politik. Den erfaring, der er gjort med sagsbehandlingen af skilte i kommunen, indgår som et vigtigt parameter i behandlingen af tilladelser til og tilsyn med skiltning. Fremadrettet administrationsgrundlag Det er hensigten med skiltepolitikken at sikre et ensartet administrationsgrundlag for hele Viborg Kommune. Der vil dog i lokalplanlagte områder fortsat kunne fremgå anderledes eller mere detaljerede bestemmelser om skiltning af lokalplanens bestemmelser, ligesom der vil kunne udarbejdes mere detaljerede bestemmelser i temaplaner for enkeltområder eller byer. 8

9 Bestemmelser for skiltning Fordelt tematisk i forhold til områdetyper. Følgende bestemmelser gælder for skiltning i Viborg Kommune. Der kan dog af lokalplaner og temaplaner fremgå andre bestemmelser for skiltning i de enkelte områder. Forklarende tekst fremgår med kursiv. 9

10 Generelle bestemmelser Skiltning, reklamering og lignende må kun finde sted med Viborg Kommunes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. På bygningsfacader må der kun skiltes med virksomhedens/butikkens navn og logo. Skiltning skal tilpasses bygningens arkitektur og må ikke tildække døre, vinduer og bygningsdetaljer. Skiltet skal være tilpasset stedet /området, hvor der skiltes. Der må ikke være skiltning over bygningens tagryg/tagkant. Den enkelte forretning/virksomhed/ejendom må kun reklamere med firmanavn og logo. Produktreklamer og reklamer for forretninger/ virksomheder, der ikke har adresse på ejendommen, kan ikke tillades. Skiltene må ikke være gennemlyste. Kun skrift og logo må være gennemlyste. Hvis lyskilden enten er indbygget i skiltet eller er monteret ved skiltet, skal lysstyrken begrænses til et minimum for at undgå at genere omgivelserne og trafikanterne. 10

11 Center- og erhvervsområder uden for midtbyerne Fritstående skilte/pyloner Skiltning må kun ske med ét større fritstående skilt eller pylon pr. ejendom/forretning/virksomhed, og øvrig skiltning må kun omfatte skiltning på facader og mindre henvisningsskilte. Skiltet/pylonen må højst være 6 meter målt fra terræn, og skiltefladens areal må ikke overstige 12 m 2, alternativt kan der opstilles ét fritstående skilt pr. ejendom/forretning/virksomhed med en højde på højst 12 meter målt fra terræn og med en skilteflade, der ikke må overstige 4 m 2. Langs veje skal fritstående skilte placeres mellem 5 og 10 m fra vejskel og mindst 10 meter fra naboskel. I bynære forretnings-/erhvervsområder, hvor ovenstående afstande ikke kan opfyldes, skal den fritstående skiltning placeres mellem 2 og 6 m fra vejskel og mindst 5 m fra naboskel. Der kan være andre krav i områder med vejbyggelinier, tinglysninger, særlige landskabsforhold og lignende. Hvis flere virksomheder/forretninger er placeret i én ejendom, kan der opstilles ét skilt pr. virksomhed/forretning, hvis der er en afstand på mindst 50 m mellem de enkelte skilte og en afstand på mindst 20 m til naboskel. Alternativt kan skiltningen ske ved en fælles pylon eller et fælles skilt for virksomhederne/forretningerne på ejendommen. Skiltet skal i så fald overholde bestemmelser om fritstående skilte. Flaggrupper Der kan højst opstilles én flaggruppe pr. ejendom/virksomhed/forretning med højst 3 flagstænger i op til 12 meter over terræn. Flaggruppen skal etableres mellem 5 m og 10 m fra vejskel og mindst 10 m fra naboskel. (Der kan være andre krav i områder med vejbyggelinier, tinglysninger, særlige landskabsforhold og lign.) På hjørnegrunde kan der tillades 2 flaggrupper, hvis der er en afstand på mindst 50 m mellem flaggrupperne og mindst 10 m til naboskel. Hvis flere virksomheder/forretninger er placeret i én ejendom, kan der opstilles én flaggruppe pr. virksomhed/forretning, hvis der er en afstand på mindst 50 m mellem de enkelte flaggrupper og en afstand på mindst 20 m til naboskel. Alternativt kan der opstilles en fælles flag-gruppe for virksomhederne/forretningerne. Billboards og bannere m.m. Større og mindre billboards, klaprammer på facaderne, gavl- og stilladsreklamer, bannere, elektroniske lystavler, rulleskilte og lignende må ikke sættes op. Den eneste form for bannerskiltning, som kan tillades, er for særlige åbningstider ved meget tidsbegrænsede aktiviteter/lejligheder så som udsalg, fødselsdagssalg, julehandel og lign. Banneret må højst være 6 m 2 og må kun opsættes på facaden. Banneret skal tilpasses stedet, hvor det placeres, og må ikke dække for døre og vinduer og lignende. Banneret må kun opsættes en uge før åbningsdagen for ovenstående aktiviteter og skal straks nedtages efter aktivitetens afslutning i alt højst 14 dage. Banneret må ikke stationært hænge på facaden. Der må opsættes bannere højst 5 gange om året. Henvisnings- og oplysningsskilte Der kan opstilles op til 3 funktionsbestemte henvisningsskilte pr. ejendom, som f.eks. : Ét til kundeparkering, ét til vareind- og udlevering og ét til udkørsel. Skiltefladen må højst være 0,7 m 2 og have en højde på højst 1,2 m over terræn. Henvisningsskilte til virksomheder/forretninger på andre ejendomme må ikke finde sted. Der kan desuden opsættes op til 3 oplysningsskilte, der markerer en funktion. Oplysningsskilte skal placeres på facade eller væg/mur. Disse skilte må ikke være højere end 50 cm og må ikke have en skilteflade større end 0,5 m 2. Oplysningsskilte må ikke placeres som fritstående skilte/pyloner. Særlige bestemmelser for salg af egne produkter i erhvervsområder Skiltning til salg af egne produkter må kun etableres i form af ét facadeskilt med et areal mindre end 0,5 m 2 samt et henvisningsskilt ved indkørslen med en skilteflade på 0,7 m 2 og og med en højde på højst 1,2 m over terræn. 11

12 Midtby-områder Erhverv over stueplan Butiksskiltning skaber liv og variation i gadebilledet. Skiltningen skal indgå i et samspil med bygningens arkitektur, så byen bliver pænere og virker tiltrækkende på de kvalitetsbevidste kunder. Et skilt med en bogstavhøjde på 20 cm kan læses på op til 50 meters afstand, hvilket er tilstrækkeligt for at markere sig i en gade, der hovedsageligt henvender sig til gående. Hvor der er biltrafik i midtbyerne, er der hastighedsbegrænsning, så skiltningen kan også opfattes af den kørende trafik. Skilte direkte på muren i form af påmalede bogstaver eller løse fastgjorte bogstaver er at foretrække. Et neonskilt kan i visse sammenhænge være en enkel og god løsning. Gentagelser af det samme skilt eller samme butiksnavn hen over facaden giver et utidsvarende og rodet indtryk og er en overspillet reklameværdi, som klæder gadebilledet dårligt. Skilte i midtbyerne må højst udgøre 50 % af den enkelte butiks-/virksomheds facadelængde. Hvis flere butikker / virksomheder deler samme facade, skal skiltningen samordnes, så der opnås en god helhedsvirkning. Der må etableres ét facadeskilt inkl. logoskilt pr. butik/ virksomhed dog to ved hjørnebutikker. ikke udføres med blinkende eller bevægeligt lys. Lyskilden skal reduceres til et minimum for ikke at genere og blænde omgivelserne. Følgende skiltetyper kan ikke tillades i midtbyerne, da de vil være for dominerende og skæmmende i gade- og bybilledet: - Standerskilte og pyloner. - Klaprammer monteret på facaderne. - Flagstænger/flaggrupper for firmaflag på terræn eller bygninger. Vinduer Blænding af butiksvinduer med f.eks. reklamer, fotostater og lignende kan ikke godkendes. Hvis vinduer ønskes afskærmet mod indkig, skal dette ske ved udstilling. Blændede vinduer skaber døde og kedelige midtbyer. Virksomheder og butikker over stueplan kan alene skilte med navn og logo i underkanten af vinduerne og vinduerne må ikke være blændede. I stueplan kan skiltning til disse butikker og virksomheder alene ske ved et skilt ved hhv. indgangs- og bagdøre i stueplan eller på murpillen herved. Skiltefladen må højst være 0,25 m 2. Er der flere virksomheder på ejendommens øvrige etager, kan der højst monteres 2 skilte ved eller på hhv. indgangs- og bagdøre. Skiltningen for virksomhederne skal samordnes på de 2 skilte. Skiltefladen må højst være 0,25 m 2. Det kan tillades, at der opsættes højst ét mindre skilt (firmanavn og logo) for en virksomhed/ butik over stueplan på gadefacaden. Skiltet skal være i enkeltbogstaver med en højde på højst 0,25 m. Der må etableres ét udhængsskilt på højst 0,5 m 2 pr. butik dog to ved hjørnebutikker. 12 Lys i facadeskilte og udhængsskilte skal etableres med indvendig lyskilde, hvor bogstaverne er gennemlyste eller ved koronabelysning (lys fra bagsiden af hvert enkelt bogstav). Skiltet må Aktiv blænding/udstilling Ikke aktiv blænding

13 Boligområder og afgrænsede landsbyer Erhverv fra egen bolig Ved erhvervsdrift fra egen bolig må der ud over skiltning i form af almindeligt navn- og nummerskilt, monteres et skilt på højst 0,5 m 2. Skiltet skal monteres på facaden og tilpasses denne. Bygningsdetaljer, vinduer, døre og lignende må ikke tildækkes. Der kan ved åben-lavbebyggelse (parcelhuse) gives tilladelse til ét skilt opstillet på terræn og på egen grund. Skiltet må højst være 1 m over terræn, og må højst have en skilteflade på 0,5 m 2. Særlig bestemmelse for samlede boligbebyggelser Der kan opsættes et skilt med navn på bebyggelsen/området på højst 0,5 m 2 på facaden eller et skilt i form af løse bogstaver med en bogstavhøjde på højst 25 cm. Skilte, der monteres på facaden skal tilpasses denne. Bygningsdetaljer, vinduer, døre og lignende må ikke tildækkes. Der kan gives tilladelse til et skilt med navn på bebyggelsen/området på terræn ved adgangsvejen/indkørslen. Hvis der er 2 adgangsveje til bebyggelsen, kan der opsætte 2 skilte. Skiltet må højst være 1 m over terræn, og må højst have en skilteflade på 0,5 m 2. Særlige bestemmelser for lokale butikker i boligområder og landsbyer Skiltningens størrelse og placering skal tage hensyn til det enkelte boligkvarter og den enkelte landsby. Skiltningen må derfor ikke være skæmmende, dominerende eller rodet. Der kan etableres ét fritstående skilt/pylon. Pylonens højde må højst være 6 m over terræn og skiltefladen må højst være 12 m 2. Vinduer må ikke blændes med reklamer eller fotostater af frugt, blomster og lignende. Der kan monteres 2 klaprammer på facaden med en skilteflade på højst 0,7 m 2. Der kan opstilles 2 sandwichskilte pr. ejendom med en skilteflade på højst 0,85 m 2 ved indgangen til bygningen. Der kan opstilles højst 2 skilte pr. ejendom med ind- og udkørselspile og med en skilteflade på højst 0,25 m 2 og højst 0,6 m over terræn. Der kan monteres ét udhængsskilt med en skilteflade på højst 0,5 m 2 pr. butik/virksomhed. Flag/flaggruppe kan ikke tillades. Med boligområder forstås områder udlagt til åben-lav, tæt/ lav, etagebebyggelse og blandet boligbebyggelse. 13

14 Områder udlagt til offentlige formål i byzone Fritstående skilte Der kan opstilles et oplysningsskilt ved særlige attraktioner for offentligheden. Skiltet må højst være 1 m over terræn og må højst have en skilteflade på 0,5 m 2. Der kan ved indgange til ejendommen/fritidsområdet opsætte flere højst 1 skilt pr. indgang. Skiltet må højst være 1 m over terræn og må højst have en skilteflade på 0,5 m 2. Facadeskiltning Særlige bestemmelser for idrætsanlæg Det kan tillades, at der etableres bandereklamer (herunder produktreklamer) om en fodboldbane eller lignende idrætsanlæg Skiltene skal vende ind mod banen og være i en højde på højst 1 m over terræn. Andre skiltetyper med produktreklamer kan ikke tillades. Herudover kan der opsættes henvisnings- og oplysningsskilte. Skiltefladen må højst være 0,5 m 2 og have en længde på 1 m. Der kan opsættes et skilt på højst 0,5 m 2 på facaden eller et skilt i form af løse bogstaver med en bogstavhøjde på højst 25 cm på hver bygning/pr. funktion. Skiltet skal monteres på facaden og tilpasses denne. Bygningsdetaljer, vinduer, døre og lignende må ikke tildækkes. 14 Disse bestemmelser gælder for offentlige formål fx daginstitutioner, ældrecentre, skoler, tekniske anlæg (renseanlæg, varmeværker osv.), fritidsområder og idrætsanlæg.

15 Det åbne land Naturbeskyttelseslovens 21 indholder et generelt forbud mod reklameskilte i det åbne land. Der er følgende undtagelser: a) Mindre oplysningsskilte på egen ejendom eller ved egen indkørsel Loven stiller følgende krav til mindre oplysningsskilte: - Skiltet skal være rektangulært - Skiltet må højst være 0,25 m 2 - Skiltet må ikke være højere end 1 m over terræn - Skiltet må kun oplyse om virksomhedens navn, adresse, art og produktion - Skiltet skal være ensfarvet og have en afdæmpet bundfarve og tekst i dæmpede farver - Skiltet må ikke belyses, være oplyst, reflekterende eller bevægelig b) Virksomhedsreklamer på eller ved ejendommens bygninger Virksomhedsreklamer må anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, dvs. tæt på eller ved gårdens stuehus, driftsbygninger, gårdsplads eller lignende. En afstand på omkring 20 meter betragtes ifølge praksis som tæt ved bygningerne men det skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Virksomhedsskilte må ikke virke dominerende i landskabet eller være synlige over store afstande. Om en given reklame kan godkendes, afhænger af virksomhedens størrelse, omgivelsernes karakter samt af skiltets størrelse, udformning, højde m.m. Særlige bestemmelser for idrætsanlæg i det åbne land Der kan opsættes oplysningsskilte i umiddelbar tilknytning til klubhus eller lignende. De må ikke være højere end 1 m over terræn. På afskærmede idrætsanlæg kan der tillades reklamer, der ikke er synlige uden for idrætsanlægget. Der kan desuden tillades beskedne reklamer på golfbaner og lignende. Henvisningsskilte på vejarealet Der kan tillades følgende henvisningsskilte til ejendom/forretning/erhverv: Sort/hvid servicevejvisningsskilt ved veje, som administreres af Vejdirektoratet. Disse kræver Vejdirektoratets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Sort/hvid servicevejvisningsskilt ved kommunale veje. Disse kræver godkendelse fra Viborg Kommune. I Danmark har man valgt at holde landskabet fri for store og dominerende reklameskilte. Det er derfor muligt at opleve den danske natur og det karakteristiske danske landbrugsland uden reklameskilte, som forstyrrende elementer. Bekendtgørelse nr af om opsætning af oplysningsskilte i det åbne land. 15

16 Særlige bestemmelser - områder i bymæssig bebyggelse Facadebelysning og effektlys Facadebelysning skal godkendes og må kun bruges, hvor det er foreneligt med stedets udformning og aktiviteter. Belysningen skal være med til skabe en attraktiv oplevelse, understrege stedets særlige karakter og styrke bylivet. Det kan f.eks. være på torve og pladser, hvor mange mennesker færdes (kulturarrangementer, cafelivet, julehandel, aftensalg m.m.). Belysning af bygningsfacader skal anvendes med forsigtighed, da det ikke er alle bygninger, der er egnet til det. Belysning af en facade skal være udformet som en ensartet og jævn belysning af hele facaden. Belysningen skal understrege bygningens arkitektur og stedets særlige atmosfære. Lyskilderne skal placeres, så de ikke generer omgivelserne ved blænding eller lysindfald i beboelsesrum m.m. Speciel belysning (effektbelysning) af en enkelt bygning kan ikke tillades, med mindre det er i forbindelse med et kortvarigt arrangement (højst 2 dage/aftener), da dette vil være meget dominerende i gadebilledet. Lysarmaturer/lamper, der er placeret på facaden, må kun være der i form af orienteringslys ved f.eks. en indgang, i en port eller lignende. Denne type lamper må ikke lyse op på facaden. forretningsejerne anvender en energibesparende belysningsform. Laser- og projektørlys må kun anvendes i forbindelse med enkeltstående store arrangementer som f.eks. Hærvejsmarch, avismaraton, børneteaterfestival og lignende. Særlige bestemmelser for tankanlæg Der kan etableres ét/én fritstående skilt/pylon samt ét prisskilt. Pylonens højde må højst være 6 m over terræn og skiltefladen må højst være 12 m 2. Skiltesternen på halvtaget over aftapningsstederne må have en højde på op til 0,8 m, og firmanavn og logo må kun stå én gang på hver sternflade. Der kan højst opstilles 2 små pyloner til slagtilbud. Skiltefladen må ikke overstige 0,85 m 2, og skiltet må højst være 1,2 m over terræn. Der kan monteres 2 klaprammer på facaden med en skilteflade på højst 0,7 m 2. Der kan opstilles 2 sandwichskilte med en skilteflade på højst 0,85 m 2 ved indgangen til bygningen. Der kan opstilles max. 2 stk. skilte med ind- og udkørselspile, og med en skilteflade på højst 0,25 m 2. Skiltet må højst være 0,6 m over terræn. 16 En hensigtsmæssig form for lyseffekt er lys i udstillingsarealerne efter lukketid. Dette kaster lys ud på gaden og giver gaden en smuk forskelligartet belysning og borgeren en tryghedsfornemmelse. Viborg Byråd opfordrer til, at

17 Særlige bestemmelser for enkeltstående arrangementer Der kan opsættes bannere ved særlige enkeltstående store arrangementer som f.eks. Hærvejsmarchen, avismaraton, børneteaterfestival og lignende. Bannere kan først opsættes 14 dage inden arrangementsdatoen, og skal nedtages straks efter arrangementets afslutning. Tyverisikring Udvendig tyverisikring i form af gitre, skodder og lignende bidrager ikke til et venligt og levende gadebillede om aftenen. Derfor bør tyverisikringen ske med omtanke, så butiksruden efter lukketid opleves som et aktiv. Det kan ske ved at tyverisikre med panserglas og lignende eller alternativt ved indvendigt placerede gitre Bannernes størrelse og placering skal godkendes af Viborg Kommune. Hensyn ved skiltning og udstillingsvarer Lyd og lugt Høj lyd - som musik fra eller uden for butikkerne - virker generende, da lyden sammen med den øvrige støj i gaden giver et distraherende lydbillede. Lugteoplevelser kan være en rar oplevelse i gaden f.eks. ved juletid, men bevidst duftmarkedsføring fra flere aktører vil give et ubehageligt og kvalmt sanseindtryk. Opmærksomhedsreklamer med lyd og lugt kan ikke tillades, med mindre det benyttes i forbindelse med et meget kort arrangement en dag f.eks. i forbindelse med open by night handelsarrangementer. Skiltning og udstilling skal placeres i overensstemmelse med Viborg Kommunes REGULATIV for benyttelse af gågade-, torve- og gadearealer Skiltningen og udstillingsvarer på fortove skal have et omfang og en placering, der gør det muligt at komme forbi med barnevogne, klapvogne, kørestole og lignende. Der skal tages hensyn til svagtseende og blinde medborgere. Som udgangspunkt skal der være en fri passage på fortove og ved portgennemgange på mindst 1,5 meter. Skiltning og udstilling, herunder sandwichskilte og tøjstativer, der ikke er i overensstemmelse med ovennævnte regulativ eller ikke overholder ovennævnte kræver tilladelse fra Viborg Kommune i hvert enkelt tilfælde. 17

18 Ansøgning om og spørgsmål til skiltning I byzone og afgrænsede landsbyer Teknisk Forvaltning Byggesagsafdelingen, Sct. Mogens Gade Viborg Tlf Ved kommuneveje Teknisk Forvaltning Park- og Vejafdelingen Sct. Mogens Gade Viborg Tlf I det åbne land Miljøforvaltningen Naturafdelingen, Søvej Viborg Tlf Ved statsveje Vejdirektoratet Vejcenter Midt- og Vestjylland Godsbanevej Herning Tlf På fredede bygninger Kulturarvsstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Tlf

19 19

20 Forslag til skiltepolitik