Understøttende undervisning

Transkript

1 Understøttende undervisning Et nyt Diplommodul MOVE-projektafslutning Understøttende undervisning Udvikling i et tværprofessionelt perspektiv MOVE projekt nr Afsluttet december 2015 Martha Lagoni, Kirsten Bech Feddersen og René Kristensen, lektorer i UC Lillebælt

2 Projektopsamling Denne projektbeskrivelse er afsluttende beskrivelse af et MOVE-projekt, som har nået sine mål. Projektet udspringer af en ansøgning om finansiering fra MOVE- midlerne i UCL fra sommeren 2014 med henblik på at udvikle og kvalificere viden om det nye felt, Understøttende undervisning, der udsprang af folkeskolereformen, og på baggrund af dette generere et kvalificeret grundlag for både grunduddannelsesaktiviteter og nye efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Projektbeskrivelse og intention Projektet har haft som mål at sammensætte og kvalificere et eller flere moduler på bachelorniveau om UsU 1. Modulerne skal med variationer kunne anvendes indenfor flere undervisningsområder i UCL. Det primære udgangspunkt var oprindeligt videreuddannelsesområdet i form af et pædagogisk diplommodul, men UsU har også stor betydning for kommende pædagoger og lærere, så modulet er relevant ikke mindst for pædagoggrunduddannelserne i Jelling og Odense. Med baggrund i hhv. lærer- og pædagoguddannelse og efter og videreuddannelse af de to faggrupper, har projektet via kvalitative interviews undersøgt, hvad der indenfor forskellige skolers praksisfelter blev antydet som væsentlige temaer og udfordringer i udfoldelsen af UsU. Dette foregik i form af interviews med lærere, pædagoger og ledere, der repræsenterede forskellige skoler og praksisser. For at kvalificere projektet har arbejdsgruppen med lektor på Aalborg Universitet, Thomas Szulevicz ved pennen, fået udfærdiget et fagligt review over litteratur, der kunne dække forskellige indgangsvinkler til dette nye område. Det viste sig, at der i kraft af at UsU er en ny og lidt usædvanlig konstruktion, der kun findes i Danmark, ikke var meget direkte litteratur at hente. Reviewet 2 har derfor også forholdt sig teoretisk og kritisk reflekterende til forskellige teoretiske tilganges potentialer i forhold at kvalificere området Understøttende Undervisning (UsU). Fra starten var intentionen Intentionen er at uddanne pædagogiske medarbejdere i et tværfagligt perspektiv, med henblik på at understøtte elevernes læring og trivsel optimalt. Et af aspekterne er, hvordan de senere års succes med efteruddannelse i AKT- og Inklusion for såvel lærere og pædagoger, kan udfoldes yderligere og skabe et vitaliserende, tværfagligt/transfagligt miljø. Projektet vil skabe refleksion om udvikling af understøttende undervisning på en måde, der integrerer styrkerne fra både pædagogers og læreres kontekster og kobler teori med behovene fra praksis. Essentielle temaer i skolereformen omkring mere bevægelse og aktivitet i skolen, samt samspillet imellem fagene og den understøttende undervisning, vil ligeledes være centrale temaer. Målet med projektet Målet med projektet har været at udvikle og kvalificere mindst ét 10 ECTS point forløb på bachelorniveau med tværfaglig, understøttende undervisning. 1 på 10 ECTS point 2 Reviewet kan rekvireres fra den projektansvarlige.

3 Proces og forløb Projektet har været fordelt over 1½ projektår. I efteråret 2014 var der fokus på at samle empiri og teoretisk afgrænse og udfolde temaet, dels på baggrund af de materialer, som EVA og Rambøll har udsendt på bestilling fra UVM, dels på baggrund af projektets egen lille pilot-interviewundersøgelse af lærere, pædagoger og ledere om deres praksisudmøntning af UsU. Projektdeltagerne har desuden deltaget i flere af ministeriets konferencer på feltet. For at kvalificere afsøgningen af det pædagogiske felt, der skulle danne grundlag for temaet, er der blevet gennemført en reviewproces i samarbejde med Aalborg Universitet, med Lektor Thomas Szulevicz ved pennen. Anden fase af projektet- i foråret bestod i en detailbeskrivelse af indhold og mål i et Pædagogisk Diplom-forløb, som efterfølgende skulle afstemmes med andre UC er og efterfølgende aflevering 1. april 2015 til godkendelse som modul fra august Denne proces har været meget omfattende og tidskrævende, idet hvert begreb på det nærmeste er blevet endevendt og afstemt i udformningen af modulet! Beskrivelsen blev afleveret rettidigt og kom tilbage med kommentarer fra PD-samrådet, som blev indarbejdet i modulet, hvorefter det blev godkendt til opstart fra Der er i KomU blevet udbudt kortere kurser på praksisniveau på baggrund af dele af diplommodulets indholdsbeskrivelser. Intentionen har her også været at afprøve delelementer i PD- forløbet. Desuden blev modulet rammesat til opstart d og der blev lavet brochuremateriale og pressemeddelelser på baggrund heraf. (Se: kortlink.dk/k5da ) Der er efterfølgende, med udgangspunkt i PD modulet blevet udviklet et tilvalgsmodul, et fordybelsesmodul til grunduddannelserne. Dette modul er netop i skrivende stund under afprøvning i Jelling for grunduddannelsen for lærerstuderende under ledelse af projektgruppen. Der blev allerede i foråret 2015 udgivet en artikel i fagbladet Unge pædagoger på baggrund af projektet med projektmedlemmerne og Thomas Szulevicz fra Aalborg universitet som forfattere. (Szulevicz, Kristensen, Lagoni og Feddersen, 2015) 3 Projektets milepæle og faser Start august 2014 Teoretisk udfoldning, undersøgelse af feltet, sidste halvår af 2014 PD Modulbeskrivelse i første halvår af 2015, indleveret inden fristen var deadline for udvikling af valgmodul og beskrivelse heraf til grunduddannelsen Udbud af et 10 ECTS point modul i UsU i forlængelse af godkendelsen Synliggørelse og fremtidsretning af modulerne til både grund- og efteruddannelser Brochuremateriale til synliggørelse af det nye modul blev udsendt efterår 2015 Aflevering af projektrapport og resultater i december 2015 Endelig afslutning af projektet Artiklen kan rekvireres hos projektansvarlige

4 Materialer, links og litteratur Der er blevet udarbejdet og løbende opdateret en litteraturliste på baggrund af projektet og fra de praksiserfaringer, projektdeltagerne fra hver deres undervisningsområde kan byde ind med. Da UsU er så nyt et område, er der som tidligere nævnt ikke skrevet ret meget målrettet litteratur på dette tidspunkt, så projektet søger at skabe et differentieret og kvalificeret litteraturgrundlag til de udfærdigede moduler dels ud fra EVAs og Rambølls undersøgelser, dels ud fra den hidtil kendte litteratur, som vi i projektet har fundet relevant til at udfolde området. Kvalificerende tiltag i projektet Der har indledningsvis været gennemført og transskriberet 10 interviews fordelt på fire lærere, fire pædagoger og to skoleledere, for at undersøge praksisfeltets behov og ønsker så projektet kunne adressere disse. I efteråret 2014 blev der udfærdiget et review i samarbejde med lektor Thomas Szulevicz, Aalborg Universitet. Reviewet er med til at forholde sig til grundlaget for modulet/modulerne. Baggrundsmaterialer og links er blevet opdateret igennem hele forløbet, idet området er så nyt, at nye materialer må forventes på markedet. Der har været afholdt møder, hvor erfarne kolleger fra relevante kontekster i UCL har givet meget frugtbar feedback på indhold og forslag til ændringer i modulet. Efterfølgende blev beskrivelsen delt med kolleger fra andre UC er med henblik på almen kvalificering af det PD-modul, som så blev endeligt godkendt på PDlandsmøde i august 2015, efter en lang og sej justeringsproces. Der har således været en række kvalificerende elementer i forløbet, som forventes at kunne tilgodese de aktuelle ønsker om dokumentation af modulets kvalitet. Diplommodulets formalia Modulet om Understøttende Undervisning er placeret under Innovation i Studieordningen som: Modul Rs : Understøttende undervisning 10 ECTS-point, ekstern prøve. Se beskrivelsen via dette link, på s 123: kortlink.dk/k5dg Modulets formål Modulets formål er at udvikle læreres og pædagogers personlige og faglige kompetencer gennem viden om forhold, der fremmer elevers trivsel og udfolder varieret læring, således at de studerende kan rammesætte og kvalificere forløb og aktiviteter, der understøtter elevers læring i grundskolen. Endvidere at introducere et varieret teorigrundlag, som kobles til den studerendes praksiserfaring med henblik på at udvikle, afprøve og kvalificere tværprofessionelle strategier for det understøttende arbejde. Indhold Perspektiver og dilemmaer i understøttende undervisning. Præsentation af og analytisk arbejde med læringsteori og processer i relation til innovativ understøttende undervisning, herunder varierende og eksperimenterende læringsformer, tværprofessionelt og tværfagligt samarbejde og vidensdeling i relation til den understøttende undervisning. Teori og metoder, der belyser, analyserer og inspirerer

5 understøttende faktorer i forhold til motivation, inklusionsstrategier og trivsel i et praksisrettet perspektiv Arbejde med egne og elevers varierede læringsprocesser til understøttelse af alsidig udvikling Læringsmål Den studerende Kan anvende viden til at beskrive, analysere, udvikle og implementere understøttende undervisning og begrundede, læringsunderstøttende tiltag i skolen Kan anvende viden om kreativitet, entrepreneurship og innovation, som grundlag for varieret undervisning og læring i tværprofessionelle samspil Har viden om inklusion, trivsel og motivationsfremmede processer, der understøtter elevers faglige læring Mestrer udvikling og ledelse af fleksible og understøttende læringsmiljøer Kan analysere, udvikle, beskrive og implementere læringsunderstøttende didaktik Kan anvende tværprofessionelle samarbejdsmodeller Kan implementere metoder og egne undervisningserfaringer, der understøtter børn og unges læring, motivation og sociale kompetencer på innovative måder Kan udvikle, lede og vurdere innovative, læringsunderstøttende processer, som styrker elevers læring og alsidige udvikling Kan udvikle og planlægge understøttende undervisningsforløb, hvor elevernes trivsel, sociale kompetencer og læringsstrategier styrkes Kan initiere, tilrettelægge, styre og evaluere varierende og eksperimenterende læringsformer og forandringsprocesser, der understøtter elevernes kreativitet, opfindsomhed og lyst til læring Udgivelser og konference på baggrund af projektet Der har ikke ligget forventninger om udgivelser i projektbeskrivelsen, men i foråret 2015 udkom en fælles artikel med Thomas Szulevicz fra Aalborg Universitet ved pennen som nævnt i fagtidsskriftet Unge Pædagoger. I januar 2016 udkommer en antologi om Understøttende Undervisning på forlaget Dafolo. Antologien er redigeret af René Kristensen og Thomas Szulevicz og der er bidrag fra Martha Lagoni, Kirsten Bech Feddersen og René Kristensen, så UCL er stærkt repræsenteret i denne peer reviewede antologi, der har en ambition om at kunne blive grundbog på PD modulet og dermed burde kunne synliggøre UCL på markedet og her igennem generere salg af moduler, kurser og foredrag. Arbejdet med antologien har været alt for omfattende til at kunne indgå i projektet, men den positive effekt på UCLs synlighed og salg burde være den samme. Bogen eftersendes til ledelsen som et supplement til projektet, så snart den udkommer. 4 4 Bogen forventes i slutningen af januar

6 Understøttende Undervisning blev på basis af projektet allerede udbudt på kursusniveau i foråret 2015 og det første forløb på PD niveau var som nævnt berammet til start d i KomU-regi, men der har været meget få tilmeldinger, så der er behov for yderligere synliggørelse. Projektdeltagerne antager at artiklen, antologien og ikke mindst konferencen kan hjælpe med dette. I modsætning til det åbne udbud, der lige skal løbes i gang, er der stor søgning på grunduddannelsens modul for lærere i Jelling, hvor Martha Lagoni og Kirsten Bech Feddersen er ansvarlige for et tilvalgsmodul med 40 deltagere! Vi forventer at dette også kan give erfaringer, der kan inddrages i de åbne moduler og kurser, ligesom vi håber at Odenses lærer- og pædagoguddannelser vil være interesserede i at opslå et tilsvarende modul efterfølgende. Som endelig aflevering af projektet har vi en konference d i Asylgade i Odense med Understøttende Undervisning som tema, som vi håber, kan sætte gang i flere aktiviteter på området. (se kortlink.dk/k5d6) Thomas Szulevicz, der har været knyttet til projektet, er med til at give en kritisk vinkel på feltet sammen Jacob Klitmøller og Kaare Wellnitz. Herefter taler Janne Hedegaard Hansen om co-teaching og Andy Højholt om tværprofessionalitet, som må være en forventelig del af Understøttende Undervisning og endelig har projektgruppen workshops, hvor de præsenterer og synliggør deres perspektiver på at arbejde med UsU i praksis. Forslag til litteratur på området Referencer Amabile, T. M. (1996).Creativity in context. Boulder, CO: Westview. Baviskar, S., Dyssegaard, C.B., Egelund, N., Lausten, M., Lynggaard, M. & Tetler, S. (2014) Dokumentationsprojektet: Kommunernes omstilling til øget inklusion pr. marts SFI og Aarhus Universitet. Boström, L. (2006). Læringens stil. Om Dunn og Dunns læringsstilsteori. I: Læringens stil og tænkningens stil. En antologi om stilteorier. Billesø & Baltzer. Værløse. Dunn, R. (1984). Learning Style: State of the Science. Theory into Practice. Vol. 23 (1), Matching Teaching and Learning Styles. Engsig, T.T. (2014). Understøttende, inkluderende og kollaborativ undervisning når samarbejde

7 bringer nye muligheder. I: Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Engsig, T. T & Conrad, T. (red.). Aalborg: University College Nordjylland, Vol. 8, s Esmark, K. (2006). Bourdieus uddannelsessociologi. I: A. Prieur & C. Sestoft (red.): Pierre Bourdieu. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag.. Fisker, T. B. (2014) Den sårbare inklusion diagnoser og fællesskabende pædagogik i dagtilbud. Frederikshavn: Dafolo. Hattie, J. (2009). Visible learning. A synthesis of 800+ meta-analyses on achievement. Routledge Hattie, J. (2013). Synlig læring for lærere. Dafolo. Frederikshavn Farrell, P. (2004). School Psychologists: Making Inclusion a Reality for All. School Psychology International, 25, Farrell, P. (2006). Developing inclusive practices among educaitonal psychologists: Problems and possibilities. European Journal of Psychology of Education. Vol. XXI (3), Farrell, P. (2009). The developing Role of School and Educational Psychologists in supporting Children, Schools and Families. Papeles del Psicólogico, Vol 30 (1), Glăveanu, V. (2014). Distributed creativity: Thinking outside the box of the individual. Springer Publishing company. Glavenu, V. & Tanggaard, L. (2014). Creativity, identity, and representation: Towards asociocultural theory of creative identity. New Ideas in Psychology. 34 (2014) Hedegaard-Sørensen, L. (2014). Inkluderende specialpædagogik læreres perspektiv i praksis. Kvan. Tidsskrift for læreruddannelse og skole. 34. årgang, nr. 100, Højholt, A. (2013). Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Lave, J. (1988). Cognition in Practice: Mind, mathematics, and culture in everyday life. Cambridge: Cambridge University Press. Lave, J. & Wenger, E. (2003). Situeret læring. København. Hans Reitzels Forlag. Nordenbo, S.E., Søgaard Larsen, M., Tiftikci, N, Wendt, R.E. & Østergaard, S. (2008). Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Nordenbo, S.E.( 2009). En Clearingouse-undersøgelse om regelledelseskompetence og

8 relationskompetence. I: I: J. Krejsler & L. Moos (red.). Klasseledelse magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Dafolo. Frederikshavn. Olsen, L. (2011). Uddannelse for de mange opskrift på kulturrevolution. København: Gyldendal. Pedersen, O.K. (2011a). Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag. Pedersen, O.K. (2011b). Professionernes rolle i skabelsen af fremtidens velfærd. I B. Hørdam, J. Lauritsen, & N. Lubanski (red.). Profession og teknologi. Vidensbasering, udvikling og anvendt forskning i praksis. København: Professionshøjskolernes Rektorkollegium. Plauborg, H. (2014). Klasseledelse via intra-aktivitet af didaktik, faglighed og socialitet - eksempler fra et casestudie. J. Krejsler & L. Moss (red.). Klasseledelsens dilemmaer: Fortsatte magtkampe i praksis, pædagogik og politik. Frederikshavn: Dafolo Plauborg, H. (2015). Klasseledelse og målstyret undervisning: Til forsvar for et perspektiv på klasseledelse, der sammentænker det didaktiske, det faglige og det sociale. J. Rasmussen, C. Holm & A. Rasch-Christensen (red.). Folkeskolen efter reformen. København: Hans Reitzels Forlag. Rahbek, H.M. (2014). Fleksibel læring. Nr årgang. Rambøll (2012). Evaluering af forsøg med skolestart. Rapport udarbejdet af Rambøll Management til Minsteriet for Børn og Undervisning. Scharching Research (2014). Panelundersøgelse, Folkeskolen, september Tilgået på internetadressen: Skaalvik, E.M. (2013). De usynlige fremskridt. I: N.U. Sørensen, C. Hütters, N. Katzenelson & T.M. Juul (red.). Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag. Szulevicz, T. (2012). Hvis klasseledelse er svaret, hvad er så spørgsmålet? Dansk Pædagogisk Tidsskrift. Szulevicz, T. (2014). Hvorfor klasseledelse i erhvervsuddannelserne? I: J.A. Hansen (red.). Hvis klasseledelse er svaret PRAXIS Erhvervsskolernes Forlag. Søndergaard, D.M., Plauborg, H., Szulevicz, T. & Fisker, T.B. (2014). Ro og klasseledelse i folkeskolen: Rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse. Undervisningsministeriet.

9 Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres når talent bliver til innovation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Tanggaard, L. (2013). Kreativitet fremmer motivationen. I: I: N.U. Sørensen, C. Hütters, N. Katzenelson & T.M. Juul (red.). Unges motivation og læring. 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. København: Hans Reitzels Forlag. Tanggaard, L. (2014). Opfindsomhed. København: Gyldendal. Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2008). Til forsvar for en uren pædagogik. Nordisk Pedagogik. Vol. 28 (4), Tesfaye, M. (2013). Kloge hænder et forsvar for håndværk og faglighed. København: Gyldendal. UVM (2014). Forskningskortlægning. Varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp. Dansk Clearninghouse for Uddannelsesforskning. Wenger, E. (2004). Praksisfællesskaber. Læring, mening og identitet. København: Hans Reitzels Forlag. Litteraturreferencer fra projektdeltagernes temaer Litteraturreferencer (KFB) Feddersen, Kirsten Bech, Lagoni, Martha og Kristensen René: (2015) 10 interviews om understøttende undervisning- i praksis (ikke publiceret) Bugge, A og Froberg, K. (red.) (2015). Rapport for Forsøg med Læring i Bevægelse. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Büchner, Peter Hede (2014): Pædagogisk idræt. Læring og bevægelse i skole og fritid. Dansk Psykologisk Forlag Ericsson, Ingegerd (2003). Motorik, koncentrationsförmåga och skolprestationer: en interventionsstudie i skolår 1-3. Lärarutbildningen. Malmö Högskola Grinderslev og Bache (2015): Gør det godt og gør det sjovt. Tidskriftet MOV:E nr FIIBL Jensen, Jens Ole (2015). Børns bevægelse - mellem egen kultur og dressur. Fremlagt på FIIBLkonference d. 4/ Konsensuskonferencens rapport (2011). Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF)

10 Lundbye-Jensen, Jesper (2015): Præsentation af om resultater fra hans seneste forskning om forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. FIIBL konference 2015 Lundbye-Jensen, Sparre Geertsen m. fl. (2012). Projektet Holdspil og hjernen. Center for holdspil og sundhed ved Københavns Universitet. Smedegaard, S. (2015). Idræt og bevægelse i skolen udfordringer og potentialer i den skolereform. Tidsskriftet MOV:E nr FIIBL Svendborgprojektet (bl.a. 2011). Syddansk Universitet Østergaard, Lars Domino & Hirata, Rogerio Pessoto (2015). Physical Activity in School Classes. In Which Forms of Physical Activities are Students Engaged during School Days? Abstract præsenteret i forbindelse med konferencen Idræt, skole og læring, , FIIBL, Odense. Litteraturreferencer Læringspotentialet i dramaturgisk fiktion (ML) Allern, T. H., & Sæbø, A. B. (2010). Hva kan drama som læringsform bidra med i undervisnings-og læringsprosessen? Norsk pedagogisk tidsskrift, 94(03), Anderson, M., & Dunn, J. (2013). How Drama Activates Learning: Contemporary Research and Practice. A&C Black Barnett, D. (2005). Reading and Performing Uncertainty: Michael Frayn s Copenhagen and the Postdramatic Theatre. Theatre Research International, 30(2), Baum, L. & Hughes, C. (2001). Ten Years of Evaluating Science Theater at the Museum of Science, Boston. Curator, 44(4), Beetlestone, J. G., Johnson, C. H., Quin, M. &White, H. (1998). The Science Center Movement: contexts, practice, next challenges. Public Understanding of Science, 7(1998), Brecht, B. (1955). Life of Galileo. I: Collected Plays: Five. Translated by Willett J. Willett J. and Manheim R. (eds.). London: Methuen. Chemi, Tatiana. (2014). The Art of Arts Integration: Theoretical Perspectives and Practical Guidelines. Aalborg: Aalborg University Press. Chemi, T. & Kastberg, P. (2015). Education Through Theatre: Typologies of Science Theatre. I: Applied Theatre Research, 3(1), Deasy, R. J. (Ed.). (2002). Critical Links: Learning in the Arts and Student Academic and Social Development. Washington, DC: Arts Education Partnership. Dewey, J. (2005). Art as Experience. London: Perigee.

11 DICE. (2010). The DICE has been cast. The DICE Consortium. Eco, U. (1984). Semiotics and the Philosophy of Language. Bloomington and Indianapolis: Indiana University Press. Eisner, E.W. (2002). The Arts and the Creation of Mind. New Haven: Yale University Press. Fiske, E. B. (Ed.), (1999). Champions of Change: The Impact of the Arts on Learning (pp. 1-18). Tilgået 10 September 2013 Heathcote, D. & Bolton, G. M. (1995). Drama for Learning: Dorothy Heathcote s Mantle of the Expert Approach to Education. Pearson Education. Journal of Aesthetic Education. (2000). Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4): Mantle of the Expert.com a dramatic-inquiry approach to teaching and learning [tilgået 19.sep.2015] McLellan, R. et al. (2012). The Impact of Creative Initiatives on Wellbeing: A Literature Review. Newcastle upon Tyne: Creativity, Culture and Education. Szatkowski, J. (1985). Når kunst kan bruges... : om dramapædagogik og æstetik. I Dramapædagogik i nordisk perspektiv (s ) Teaterforlaget Drama Sæbø, A. B. (2010). Drama i barnehagen (3. udg.), Universitetsforlaget. Sørensen, M. (2015). Drama, æstetisk læring og udvikling af dramatisk legekompetence i børnehaven. Ph.d. afhandling. Århus Universitet. UVM (2015). [tilgået 19. sep. 2015] Winner, E., Goldstein, T. R. & Vincent-Lancrin, S. (2013). Art for Art s Sake? The Impact of Arts Education. OECD Publishing. Woolfolk, A.(1997). Educational Psychology. Boston: Pearson. Litteraturreferencer Dannelse i understøttende læringsmiljøer (RK) Albrecht, Jacob (2015)

12 Alenkær, Rasmus: (2011) Inkluderende AKT -De 10 bud i Kognition & pædagogik, nr. 81, AKT og inklusion. Dansk Psykologisk Forlag. Bauwens, J. Hourgrade, J.: (1997) Cooperative teaching: Pictures of possibilities i Intervention in School and Clinic nr. 33 (s 81-85). Biesta, Gert: (2015) Hvad skal vi stille op med børnene? Om uddannelse, modstand og dialogen imellem barn og verden i Klitmøller, Jacob og Sommer, Dion (red) Læring, dannelse og udvikling Hans Reitzels Forlag. Bech Feddersen, Kirsten, Lagoni, Martha og Kristensen René: (2014) 10 interviews om Understøttende Undervisning- i praksis (ikke publiceret). Fredrickson, Barbara og Losada, Marcial (2008): Positiv affekt og den komplekse dynamik i den menneskelige trivsel i: Jørgen Lyhne & hans Henrik Knoop (Red) (2008) Positiv psykologi positiv pædagogik. Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, Kenneth: (2011) En invitation til social konstruktion. (2. udg). Forlaget Mindspace Gergen, Kenneth: (2014) From Mirroring to World-Making: Research as Future Forming. In press: Journal for the Theory of Social Behavior. Grandjean, Lærke: (2015) Interview med Gert Biesta. Folkeskolen.dk Harré, Rom & Luk van Langdenhove: (1999) Positioning Theory. Blackwell Publishers Ltd. Hedegaaard Hansen, J. Bro Andersen, B. Højholdt, A. Morin, A. (2014) Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde. Undervisningsministeriet. Holstein, Bjørn, Mehlbye, Jill, Knoop, Hans Henrik og Rabøl Hansen, Helle: (2014) Endelige anbefalinger fra ekspertgruppen om elevers trivsel i folkeskolen i relation til nationale trivselsmålinger. Undervisningsministeriet. Kagan, Spencer, Stenlev, Jette (2007): Cooperative Learning- Undervisning med samarbejdsstrukturer. Forlaget Malling Bech. Kristensen, René (2011A): Anerkendende relationer i skolen. i Specialpædagogik en grundbog. (red.)jørgen Christiansen; Brian Degn Mårtensson; Torben Pedersen. København: Hans Reitzel. Kristensen, René: (2011B) AKT- og inklusionsarbejde i et University College. I Kognition & pædagogik, nr. 81, AKT og inklusion. Dansk Psykologisk Forlag. Kristensen, René (Red.): (2006) Fantastiske forbindelser - relationer i undervisning og læringssamvær. Dafolo. Kristensen, René: (2013A): Diversitet og struktureret kompleksitet som pointer i inklusions- og AKT-arbejde i Kognition & Pædagogik nr. 89. Dansk Psykologisk Forlag.

13 Kristensen, René: (2013B): Hvad inviterer eleverne os til at se? Lidt om PUMA et pædagogisk udredningsmateriale. Specialpædagogik nr Kristensen, René: (2007) Invitations & Integrity, en interview-dvd med Jesper Juul og Peter Lang. Kristensen, René: (2011A) PUMA et pædagogisk udredningsmateriale til AKT - og specialundervisning Herning: Specialpædagogisk Forlag. Kristensen, René: (2012, 2015, 2. udg.) Vitalisering af rettetheder om pædagogiske interview som psykologiske ilt-udviklere i skolen i Tønnesvang, Jan og Ovesen, Maria (red): Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde. Forlaget Klim Lang, Peter og Elspeth McAdam: (2006) At skabe positive læringsmuligheder i skoler og lokalsamfund - værktøj til anerkendelse i handling i Kristensen, René (red). Fantastiske forbindelser - relationer i undervisning og læringssamvær. McAdam, Elspeth & Lang, Peter:(2010) Anerkendende arbejde i skoler at skabe fælles trivsel. Forlaget Mindspace. Mitchell, David: (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning- evidensbaserede undervisningsstrategier. Forlaget Dafolo Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed Download: Aisinger, Pernille: (2015) Skoleforsker: Læg understøttende undervisning ind i timerne i Folkeskolen. Shotter, John: (2015) Bevægelige verdener Prospektive begreber til situerede sociale undersøgelser. Forlaget Mindspace. Szulevicz, Thomas; René Kristensen, Martha Lagoni og Kirsten Bech Feddersen: (2015) Perspektiver i Understøttende Undervisning i Unge pædagoger. Litteraturreferencer Vitaliserende perspektiver på understøttende miljøer i folkeskolen (RK) Biesta, Gert (2015) Hvad skal vi stille op med børnene? Om uddannelse, modstand og dialogen imellem barn og verden i Sommer, Dion; Klitmøller, Jacob: Læring, dannelse og udvikling, Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole Hans Reitzels Forlag. Deci, E. L. & Ryan, R. M. (2000). The what and why of goal pursuit: Human needs and the selfdetermination and Behavior. Psychological Inquiry, 11, Hansen, J. T. (2001). Selvet som rettethed en teori om noget af dét, der driver og former menneskeliv. Århus: Klim. Kornerup, Ida: (2009) Inklusion som begreb og styringsredskab i Pedersen Carsten, Bech Larsen, Marianne, Kornerup, Ida og Madsen, Bent: Inklusions pædagogik. Hans Reitzels Forlag.

14 Kristensen, René: (2013): Hvad inviterer eleverne os til at se? Lidt om PUMA et pædagogisk udredningsmateriale. Specialpædagogik nr Kristensen, René: (2007) Invitations & Integrity, Interview DVD med Jesper Juul og Peter Lang Kristensen, René: (2011) PUMA et pædagogisk udredningsmateriale til AKT - og specialundervisning Herning: Specialpædagogisk Forlag. Kristensen, René: (2012) Vitalisering af rettetheder om pædagogiske interview som psykologiske ilt-udviklere i skolen i Tønnesvang, Jan og Ovesen, Maria (red): Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde. Århus: Forlaget Klim Nottingham, James A. (2014). Udfordrende Læring, Frederikshavn. Forlaget Dafolo McAdam, Elspeth & Lang, Peter:(2010) Anerkendende arbejde i skoler at skabe fælles trivsel. Forlaget Mindspace. Mitchell, David: (2014): Hvad der virker i inkluderende undervisning- evidensbaserede undervisningsstrategier. Forlaget Dafolo Ovesen, M.S., Eriksen, H. P. & Tønnesvang, J. (2012): Dialogmodel som grundlag for integration. I: J. Tønnesvang & M.S. Ovesen (red.): Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde praksisudvikling på grundlag af integrativ selvpsykologi: Aarhus: Klim. Poulsen, Elin (2015): Sammen om et fagsprog- kvalificeret selvbestemmelse som pædagogisk platform. Forlaget Klim Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, (red.) (2015) Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed Stern, Daniel. (2000). Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. Tønnesvang, J. (2002). Selvet i pædagogikken - selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik. Aarhus: Klim Tønnesvang, J. (2009). Skolen som vitaliseringsmiljø - for dannelse, identitet og fællesskab. Århus. Klim Tønnesvang, J. (2012). Grundlag for en pædagogisk dannelsestænkning kvadrantlogik, vitaliseringsmiljø og kvalificeret selvbestemmelse. I: Jan Tønnesvang & Maria S. Ovesen (red). Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde praksisudvikling på grundlag af integrativ selvpsykologi (pp ). Aarhus: Klim Tønnesvang, J. (2015). Dannelse og kompetence: Kvalificeret selvbestemmelse som grundlag for undervisning, pædagogik og samarbejde i Sommer, Dion; Klitmøller, Jacob: Læring, dannelse og udvikling, Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole Hans Reitzels Forlag. Tønnesvang, J., & Hedegaard, N. B. (2012b). Vitaliseringsmodellen: en introduktion.

15 Tønnesvang, Jan og Ovesen, Maria (red): Psykologisk ilt i pædagogisk og organisatorisk arbejde. Århus: Forlaget Klim Wørts, L. & Sæderup, G. (2012). Nyt liv i enhedsskolen om revitalisering af folkeskolen og ledelsesopgaven. i Tønnesvang, Jan & Ovesen, Maria (red). Psykologisk ilt i pædagogisk arbejde og organisatorisk arbejde praksisudvikling på grundlag af integrativ selvpsykologi (pp ). Forlaget Klim. Afslutning Gruppen konkluderer afslutningsvis at vi er kommet i mål med de opstillede forventninger. Der er leveret et modul, som er blevet godkendt og resultaterne er bredt ud til både grunduddannelses- og kursusområdet. Projektgruppen har i første omgang sat sig for selv at tage ansvar for undervisningen i modulet for at kunne opdatere og udvikle rammer og indhold i starten. Efterfølgende forventes andre kolleger løbende at skulle inddrages, efterhånden som behovet opstår. Projektgruppen er René Kristensen, lektor, KomU, (Rekr@ucl.dk) T: , projektansvarlig Martha Lagoni, Lektor, pædagoguddannelsen i Jelling, (Mala@ucl.dk Kirsten Beck Feddersen, lektor, læreruddannelsen i Jelling, (kife@ucl.dk) Bilag Der eftersendes et eksemplar af antologien om Understøttende Undervisning, der er lavet i forlængelse af projektet, som en form for grundbog. Projektdeltagernes bidrag til antologien kan anses som en del af dokumentation i projektet. Odense, december 2015 På projektgruppens vegne René Kristensen, PD, MSC, Lektor i KomU, projektansvarlig og konferenceansvarlig