KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEVÆSENET I FREDERIKSSUND KOMMUNE AUGUST 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEVÆSENET I FREDERIKSSUND KOMMUNE AUGUST 2008"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEVÆSENET I FREDERIKSSUND KOMMUNE AUGUST 2008 INDHOLD: KAPITEL 1 INDLEDNING SIDE 4 KAPITEL 2 AFSNIT 1 SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLEVÆSENET SIDE 6 AFSNIT 2 SKOLEBESTYRELSERNES BEMÆRKNINGER TIL KVALITETSRAPORTEN SIDE 9 KAPITEL 3 RAMMER FOR DEN ENKELTE SKOLE OG DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN... SIDE 21 TABEL 3.1 KLASSETRIN SIDE 21 TABEL 3.2 SPOR PR. KLASSETRIN SIDE 22 TABEL 3.3 ANTAL ELEVER PÅ SKOLERNE. SIDE 22 TABEL 3.4 ANDEL AF ELEVER FRA 0. TIL 3. KLASSE SOM GÅR I SFO SIDE 23 TABEL UDGIFT PR. ELEV SIDE 23 TABEL SAMMENLIGNING AF UDGIFT PR. ELEV... SIDE 24 TABEL 3.6 GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT SIDE 24 TABEL 3.7 ANTAL ELEVER PR. LÆRER.. SIDE 25 TABEL 3.8 ELEVERNES FRAVÆR.. SIDE 25 TABEL 3.9 ANTAL ELEVER PR. NYERE COMPUTER MED INTERNETOPKOBLING SIDE 26 TABEL 3.10 UDGIFT TIL UNDERVISNINGSMIDLER PR. ELEV SIDE 27 TABEL 3.11 ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID ANVENDT TIL UNDERVISNING SIDE 28 TABEL 3.12 MINIMUMSTIMETALLET, JF. FOLKESKOLELOVENS 16. SIDE 29 TABEL 3.13 GENNEMFØRSELSPROCENT FOR PLANLAGTE TIMER SIDE 29 TABEL 3.14 I HVILKET OMFANG VARETAGES UNDERVISNINGEN AF LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE? SIDE 30 TABEL 3.15 MIDLER ANVENDT PÅ EFTERUDDANNELSE SIDE 31 TABEL 3.16 HVERT DISTRIKTS FORDELING AF ELEVERNE PÅ SKOLETYPER SIDE 32 KAPITEL 4 BERETNING FRA HVER SKOLE... SIDE 34 AFSNIT BYVANGSKOLEN SIDE 34 AFSNIT FALKENBORGSKOLEN. SIDE 36 AFSNIT FERSLEV SKOLE SIDE 38 AFSNIT GRÆSE BAKKEBYSKOLEN SIDE 40 1

2 AFSNIT KINGOSKOLEN SIDE 42 AFSNIT LINDEGÅRDSKOLEN SIDE 43 AFSNIT MARBÆKSKOLEN SIDE 46 AFSNIT MARIENLYSTSKOLEN SIDE 50 AFSNIT MØLLEGÅRDSKOLEN SIDE 53 AFSNIT OPPE SUNDBY SKOLE SIDE 57 AFSNIT SKULDELEV SKOLE SIDE 59 AFSNIT SOGNESKOLEN SIDE 61 AFSNIT SOLBAKKESKOLEN SIDE 64 AFSNIT ÅBJERGSKOLEN SIDE 67 AFSNIT GYLDENSTENSKOLEN SIDE 71 AFSNIT SKOLEN VED KÆRET. SIDE 75 AFSNIT 4.2 SAMARBEJDET MELLEM SKULDELEV, FERSLEV OG SOLBAKKESKOLEN SIDE 77 KAPITEL 5 KARAKTERER OG NATIONALE TEST. SIDE 78 AFSNIT OM NY KARAKTERSKALA SIDE 78 TABEL KARAKTERGENNEMSNIT VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER SIDE 78 AFSNIT 5.2 RESULTATER AF NATIONALE TEST (UDGÅR I 2008) SIDE 80 KAPITEL 6 ELEVERNES TRIVSEL. SIDE 81 AFSNIT GENEREL KONKLUSION PÅ SAMLET TERMOMETER SIDE 81 AFSNIT SAMMENFATNING SIDE 83 AFSNIT 6.2 SKOLERNES KONKLUSION PÅ EGET TERMOMETER OG KOMMENTAR TIL ARBEJDET MED ELEVERNES TRIVSEL SIDE 84 KAPITEL 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED SIDE 119 AFSNIT GENEREL KONKLUSION PÅ SAMLET UNDERSØGELSE, SIDE 119 SKOLE AFSNIT GENEREL KONKLUSION PÅ SAMLET UNDERSØGELSE, SFO SIDE 121 AFSNIT SAMMENFATNING AF TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN.. SIDE 123 AFSNIT 7.2 SKOLERNES KOMMENTAR TIL ARBEJDET MED OPFØLGNING PÅ TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN SIDE 124 KAPITEL 8 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND. - DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND, HERUNDER HOLDDANNELSE OG INDSATSEN FOR FAGLIGT STÆRKE ELEVER MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER. SIDE 130 AFSNIT 8.1 INDLEDENDE AFSNIT SIDE 130 AFSNIT 8.2 SKOLERNES BERETNINGER SIDE 131 TABEL 8.3 HVOR MANGE ELEVER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I SPECIALKLASSE? SIDE 141 TABEL 8.4 RESSOURCER AFSAT TIL SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND SIDE 141 TABEL 8.5 I HVILKET OMFANG VARETAGES SPECIAL- UNDERVISNINGEN AF LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE? SIDE 142 2

3 TABEL 8.6 AFSNIT 8.7 TABEL 8.8 HVOR MANGE ELEVER ER HENVIST TIL UNDERVISNING I HENHOLDSVIS SPECIALKLASSER ELLER SPECIALSKOLER?... SIDE 143 HVORDAN KLARER ELEVER, DER MODTAGER SPECIAL- PÆDAGOGISK BISTAND I SPECIALKLASSER ELLER SPECIALSKOLER SIG I FORHOLD TIL ELEVERNE SET UNDER ÉT?. SIDE 143 KLAGER OVER KOMMUNEN TIL KLAGENÆVNET FOR VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING... SIDE 143 KAPITEL 9 DANSK SOM ANDETSPROG. SIDE 144 AFSNIT 9.1 INDLEDNING.. SIDE 144 AFSNIT 9.2. TABEL 9.3 TABEL 9.4 TABEL 9.5 AFSNIT 9.6 HVORDAN TILRETTELÆGGES UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG? SKOLERNES BERETNINGER SIDE 145 ANTAL ELEVER DER MODTAGER UNDERVISNING I 148 DANSK SOM ANDETSPROG.. SIDE RESSOURCER AFSAT TIL UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG SIDE 148 I HVILKET OMFANG VARETAGES UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG AF LINJEFAGSUDDANNEDE LÆRERE? SIDE 149 HVORDAN KLARER ELEVER, DER MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG SIG I FORHOLD TIL ELEVERNE SET UNDER ÉT? SKOLERNES BERETNINGER SIDE 149 KAPITEL 10 SPROG OG LÆSNING.. SIDE 151 AFSNIT LÆSERESULTATER SIDE 151 AFSNIT DE ENKELTE SKOLERS SAMLEDE LÆSERESULTATER SIDE 154 AFSNIT VARIATIONEN I LÆSERESULTATERNE SIDE 156 AFSNIT AFSNIT 10.2 TOSPROGEDE ELEVER OG DET KOMMUNALE GENNEMSNIT LÆSNING... SIDE SKOLERNES KOMMENTARER TIL ARBEJDET MED LÆSNING SIDE KAPITEL 11 TABEL 9.1 OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSE. SIDE 165 KAPITEL 12 TABEL 12.1 KLAGER OVER SKOLERS AFGØRELSER I HENHOLD TIL FOLKESKOLELOVENS 51, STK. 1.. SIDE 166 KLAGER OVER SKOLERS AFGØRELSER I HENHOLD TIL FOLKESKOLELOVENS 51, STK. 1 SIDE 166 BILAG 1 KONTAKTINFORMATION FOR FREDERIKSSUND KOMMUNES SKOLER. SIDE 167 3

4 Kapitel 1 Indledning Hermed foreligger den anden kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund Kommune. Kvalitetsrapporten er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen nr. 162 af 22. februar 2007 om Anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Formålet med arbejdet er, gennem tilvejebringelse af dokumentation, at styrke Byrådets mulighed for at tage ansvar for folkeskolens drift og udvikling. Data til rapporten er i år dels indsamlet direkte fra skolerne og kommunens administration, og dels tilvejebragt af ministeriet i et samarbejde med Uni-C Statistik og Analyse på grundlag af forskellige datakilder. Det er dog fortsat vanskeligt at sammenligne alle tal direkte. I kvalitetsrapporten fra 2007 var talmaterialet på mange områder meget usikkert, idet tallene skulle indhentes fra de fire gamle kommuner. Rapporten for 2008 er bygget op på grundlag af væsentligt mere valide data. Skolevæsenet er nu samlet, både budget- og regnskabsmæssigt. Der er desuden nu en viden blandt skolens aktører om hvilke tal, der årligt skal samles til kvalitetsrapporten, hvilket sikrer, at data er tilgængelige og kan tilvejebringes enklere. Sammenligningerne mellem tal fra 2007 og tal fra 2008 tages med betydelige forbehold, da det ikke giver megen mening at sammenligne usikre tal med mere sikre tal. I efteråret 2008 vil Skoleafdelingen og afdelingen for Kvalitet og Særopgaver i fællesskab gennemføre et Leanprojekt, med fokus på indsamlingen af data til kvalitetsrapporten. Det vil forhåbentlig medføre, at man i de kommende år i langt højere grad vil kunne bruge indsamlede data til sammenligninger fra år til år. Dermed vil datagrundlaget løbende kunne være med til at beskrive udviklingstendenser i skolevæsenet. I undervisningsministeriet er der igangsat et løbende arbejde med at evaluere arbejdet med kvalitetsrapporten i kommunerne. Der udarbejdes evalueringsrapporter af Danmarks Evaluerings Institut, og der har været afholdt konferencer i forlængelse af udgivelsen af den første rapport. Det er vigtigt, at Frederikssund Kommune er opmærksomme på dette arbejde og inddrager de erfaringer, der samles op fra alle landets kommuner, således at det kan indgå i en løbende intern udvikling af kvalitetsrapporten, så den til stadighed kan forbedres og udvikles, så den bliver et godt kommunikationsredskab mellem alle skolens parter både i skolen, i administrationen og på det politiske niveau. I forhold til kvalitetsrapporten i 2007 er der foretaget følgende ændringer: Alle tabeller, som var med sidste år, optræder nu med tallene for både 2007 og Opgørelsen af i hvilket omfang undervisningen foretages af linjefagsuddannede lærere blev sidste år udtrykt som et samlet gennemsnit. I år er tallet opgjort fag for fag. Opgørelsen af karakterer blev sidste år udtrykt som et samlet gennemsnit for hvert klassetrin. I år er tallet opgjort fag for fag. Der er ikke sammenligninger med karakterer fra foregående år, da der for første gang anvendes en ny karakterskala. 4

5 I beretning fra hver skole havde skolerne sidste år mulighed for en samlet tekst til beskrivelse af de udvalgte emner. I år er hvert emne besvaret for sig i afsnittene status, evaluering og planlagt udvikling. Afsnittet om specialpædagogisk bistand suppleres med tekst om skolens indsats for fagligt stærke elever med særlige forudsætninger. De tre opmærksomhedsområder elevernes trivsel, forældrenes tilfredshed og læsning har fået hvert sit kapitel. Undersøgelserne af trivsel og tilfredshed gennemføres elektronisk og resultaterne er i uforkortet form genstand for grundig efterbehandling på skolerne. I denne rapport gives en fremstilling af det samlede resultat for alle skoler. Samarbejdet mellem Ferslev Skole, Skuldelev Skole og Solbakkeskolen er beskrevet i et særskilt kapitel. 5

6 Kapitel 2 Sammenfattende vurdering af skolevæsenet Afsnit 1: Kommunesammenlægningen har fortsat præget arbejdet i skoleåret 2007/2008, det første hele skoleår for det nye skolevæsen. Mange af de nødvendigste beslutninger om harmonisering var taget før skoleåret begyndte i august. Der var udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel, og politisk taget stilling til normeringen og strukturen på SFO-området. Der var udarbejdet nye regler for skoleindskrivning og styrelsesvedtægten var ved at være på plads. Samarbejdet mellem skolernes ledelser blev styrket i skoleåret. Arbejdet i skoleledergruppen og organiseringen af arbejdet imellem skolernes ledelser, er blevet gennemarbejdet og justeret, ved en god håndtering af en række væsentlige opgaver. Der er løbende taget stilling til initiativer og ledelsesmæssige udfordringer på tværs af skolevæsenet. I løbet af skoleåret har ledergruppen blandt andet arbejdet med følgende temaer: Harmonisering af skolernes økonomi Fælles rammer for elevplaner, Temaoplæg blandt andet om behandling af klager og henvendelser til skolerne Beslutning om, at alle skoler indgår i et treårigt udviklingsprojekt om LP-modellen. Drøftelser om etablering et fælles pædagogisk center Netværksarbejde Skolestrukturen i Frederikssund Kommune Evaluering af ressourcetildelingsmodellen 10. klasse Svømmeundervisning og en række kommunale personalepolitiske initiativer. Skoleledergruppen har gennemført et fælles internat over to dage for hele skolelederkredsen. Temaet på seminaret var udvikling af samarbejdet ved etablering og udbygning af netværk mellem skolelederne. Derudover er der afholdt en temadag for samme kreds, hvor programmet var opdelt i to: Om formiddagen evaluerede man ledelsesstrukturen i kommunen, om eftermiddagen bredte man tankerne om et fælles pædagogisk center ud for hele skolelederkredsen. Der var stor interesse for, at man arbejder videre med en etablering af et center. Fra den 13. august 2007 sendte byrådet et skolestrukturoplæg for kommunens sydvestlige del til offentlig høring. Høringsperioden varede frem til den 8. oktober. Byrådet havde i høringsmaterialet taget stilling til skolelukninger af Ferslev og Skuldelev Skole og en sammenlægning af skolerne i Jægerspris. I høringsperioden blev der afholdt et borgermøde, og der var i øvrigt en meget aktiv deltagelse i debatten af borgere fra de berørte områder. Den 27. november tog byrådet endelig stilling til en ny skolestruktur for det vestlige område i Frederikssund Kommune: Skuldelev Skole og Ferslev Skole skal fremover have elever fra klasse. Eleverne fra Skuldelev og Ferslev skoledistrikter skal fra 1. august 2008 fortsætte deres skolegang i 7. klasse på Solbakkeskolen. Sogneskolen og Møllegårdskolen lægges fra 1. august 2008 sammen til én skole. Derudover besluttede byrådet, at der i 2008 skal gennemføres en analyse af skolestrukturen i Frederikssund By, og herudfra udarbejdes et forslag til en hensigtsmæssig struktur for dette område. 6

7 Byrådet ønskede, at der i dette strukturforslag også skal tages stilling til et kommende tiende klassecenter og til strukturen på specialklasseområdet. I august 2008 vil dette skolestrukturforslag for Frederikssund By blive sendt i en offentlig høring, således at byrådet i efteråret kan tage stilling til en evt. ny struktur for området. Skoleafdelingen har i løbet af året arbejdet med at strukturere og synkronisere de fire tidligere kommuners driftsmæssige processer. Elevadministrationssystemet, og forskellige papirgange, fungerer nu langt mere sammenhængende, og nye rutiner er blevet indarbejdet. Fortsat er der dog opgaver, der skal sammenlægges og kigges efter i sømmene. I løbet af efteråret 2008 vil afdelingen i lighed med resten af kommunens administration gennemføre et Leanprojekt, der vil tage udgangspunkt i administrationen og bevillingen af bus og taxikørsel til folkeskolens elever. Den sammenhængende børnepolitik: I Frederikssund Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er der nævnt en række delmål. I forbindelse med implementeringen af disse delmål er der nedsat syv tværfaglige projektgrupper. To af disse grupper arbejder med opgaver, der direkte relaterer sig til skolens daglige arbejde: Den ene gruppe arbejder med at udvikle initiativer, der skal bidrage til at nedsætte antallet af elever, der henvises til specialklasser eller -skoler. Gruppen fokus er at supplere allerede iværksatte aktiviteter i skoler og specialforanstaltninger med ideer til involvering af forældrene i skolens liv. Den anden gruppe arbejder med at udvikle initiativer, der sikrer, at alle unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Udvalgte data kort fortalt: I henhold til Undervisningsministeriets krav til indholdet af kvalitetsrapporten er der fra skolerne og administrationen indhentet oplysninger om mange forhold inden for skolevæsenet. Disse oplysninger er samlet i tabelform i kapitel 3 se side Oplysninger fra enkelte, vigtige områder fremhæves kort her: Gennemsnitlig udgift pr. elev Variation Henvisning til tabel Side 12 Gennemsnitlig klassekvotient Variation Henvisning til tabel ,7 13,0 23, ,0 11,7 23,6 Side 13 Gennemsnitligt antal elever pr. Variation lærer ,7 5,7 18, ,2 6,3 12,6 Henvisning til tabel 3.7 Side 14 7

8 Gennemsnitlig udgift til Variation undervisningsmidler pr. elev , , , ,57 770, ,00 Henvisning til tabel 3.10 Side 16 Gennemsnitlig andel af lærernes Variation Henvisning til tabel arbejdstid anvendt til undervisning ,4 % 27,7 46, ,8 % 33,2 36,3 Side 17 Tallene fra de to år kan ikke umiddelbart sammenlignes p.g.a. indberetningsfejl. Gennemsnitlig Variation gennemførselsprocent for planlagte timer ,0 % 95, ,8 % 97,5 99,9 Henvisning til tabel 3.13 Side 18 I hvilket omfang varetages Variation undervisningen af linjefagsuddannede lærere i gennemsnit? ,5 % 44,7 95, ,7 % 51,7 100 Henvisning til tabel 3.14 Side 19 Ressourcer til efteruddannelse, gennemsnit: 2006 Kroner: Timer: Kroner: Timer: 724 Variation Henvisning til tabel 3.15 Side 20 Hvor mange børn går i deres Variation distriktsskole? Gennemsnit ,9% Henvisning til tabel 3.16 Side 21 Karaktergennemsnit: Variation Henvisning til tabel 9. kl 6,14 2,91 10, Side kl 5,33 2,00 9,26 8

9 Sammenfatning. Som tidligere nævnt er det, for de økonomiske forhold, svært at sammenligne de to skoleår, der indgår i ovenstående skemaer, da tallene ikke er valide. Tallene repræsenterer den kendte status de to skoleår. Hvad angår de øvrige oplysninger i skemaerne, kan følgende nævnes: Klassekvotienten er steget men variationen øget. Gennemførelsesprocenten for planlagt undervisning er stadig meget høj. Undervisningen varetages i stadig større grad af liniefagsuddannede lærere. Der er i indeværende skoleår brugt færre ressourcer på efteruddannelse. Skolernes beretninger og beskrivelserne af arbejdet med tilfredshedsundersøgelsen og elevernes trivsel viser stor opmærksomhed på undersøgelsernes resultater og giver grund til at antage, at arbejdet med sådanne undersøgelser i de kommende år vil kunne bidrage til iværksættelse af relevante initiativer og over tid bevirke en påviselig udvikling på skolerne. Alle skoler i kommunen har meldt sig til et treårigt projekt, som skal implementere arbejdsmodellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse (LP-modellen) i skolernes arbejde. Det forventes, at projektets opmærksomhed på kommunikation, elevernes relationer, trivsel og læring vil fremme skolernes arbejde med et godt undervisningsmiljø. Skoleledergruppen har taget et fælles initiativ for at sikre opfølgning på LP-projektet, idet der er skabt et parallelt uddannelsesspor for skolernes ledelser, der skal sikre intensitet om projektet i alle tre projektår og efterfølgende. Anbefalinger. På baggrund af ovenstående og skolernes beretninger på de mange forskellige områder i denne rapport anbefaler skoleafdelingen At arbejdet med LP-modellen sikres status som indsatsområde i de kommende tre skoleår. At der, i de kommende år, arbejdes videre med opmærksomhedsområderne elevernes trivsel og forældrenes tilfredshed på samme måde som i år. At indsatsen for elevernes sprog- og læsefærdigheder styrkes gennem udarbejdelse af en kommunal handleplan som foreslået i kvalitetsrapportens kapitel 10. Afsnit 2: Skolebestyrelsernes bemærkninger til kvalitetsrapporten. Sammenfatning af skolebestyrelsernes høringssvar: De fleste skoler er tilfredse med rapporten og mener, at den indeholder mange relevante oplysninger. Mange nævner dog, at rapporten er meget omfangsrig og med fordel kunne gøres kortere og mere overskuelig. Et par skoler efterlyser en høringsvejledning, så man som skole ved, hvad man skal tage stilling til bl.a. fordi de allerede har forholdt sig til forældrenes tilfredshed og elevernes trivsel på deres egen skole. 9

10 Mange skoler påpeger, at det er problematisk med den lave svarprocent i forældretilfredshedsundersøgelsen, da det gør resultaterne svære at bruge. Nogle nævner, at de vil arbejde på en højere svarprocent forud for næste undersøgelse. En del skoler kommenterer den tabel, der viser udgift pr. elev på de enkelte skoler. De stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at der er store forskelle på elevudgifter skolerne imellem. Derudover har skolerne kommentarer til enkelte tal, der vedrører deres egen skole samt forslag til konkrete ændringer i kvalitetsrapporten og forslag til fremtidige fokusområder. Forslagene vil blive taget til efterretning og gennemgået i pædagogisk udvalg. 2.1 Byvangskolen: Vi har på vores første bestyrelsesmøde efter skolesommerferien gennemgået og debatteret kvalitetsrapporten 2008 og er enige om, at det er et rigtigt fint og gennemarbejdet materiale, der er udsendt. Der er en stor mængde af baggrundsmateriale og statistikker til mangen en drøftelse og debat i skolebestyrelsen, og årsberetningen fra vores egen skole afspejler fint, hvad vi har drøftet, og er blevet orienteret om på vores møder. Vi har dog kommentarer til et par af tabellerne. Tabel 3.4: Vi drøftede her hvorfor vi ligger markant under de øvriges skoler med vores 74 %, som er indskrevet i vores SFO. Vi mener, at en mulig forklaring er vores Projekt Læring, som jo i indskolingen giver længere skoledag for børnene, idet de hver dag er i skole fra Dette betyder, at flere forældre vælger at lade deres børn gå direkte hjem fra skole klokken 14, for mor eller far er måske hjemme allerede kl Det er især på 3. årgang, hvor vi oplever, at børnene falder fra. Tabel 3.8: Vi glæder os over, at vores fraværsprocent for eleverne er faldet fra 15 % til 5,1 % som er under gennemsnittet. Til gengæld drøftede vi, at 52 % af dette fravær ikke skyldes sygdom, hvilket vi synes er en stor andel. Vi konkluderede, at vores børn er mindre syge end gennemsnittet, hvilket er positivt, men så har fravær af andre grunde. Det er jo velkendt at forældre vælger, eller er nødt til at holde ferie med deres børn uden for skolens planlagte ferie, og set fra et fagligt synspunkt er det en problematik, vi kontinuerligt skal have fokus på. Tabel 3.11: Set ud fra et forælder synspunkt er det jo trist læsning, at vores lærere tilbringer mindre tid end sidste år sammen med vores børn. Den procentvise andel er faldet fra 44, 1 % til 36, 5 %, et ganske betydeligt fald, som jo harmonerer meget godt med de øvrige skoler. Vi mener at baggrunden for harmoniseringen kan forklares med Fjord Aftalen, som sikkert på mange områder er en fordel for lærerne. Fra vores vinkel er en synlig konsekvens for eksempel, at der kun er en dobbelt - lærer time i indskolingen, og dette mener vi, er en klar forringelse af kvaliteten. Vi håber, at kommunen vil være opmærksom på denne konsekvens af aftalen og tilføre flere lærertimer. 10

11 2.2 Falkenborgskolen: Skolebestyrelsen ved Falkenborgskolen har på sit møde den 18. august 2008 behandlet Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Frederikssund kommune august 2008 og har følgende bemærkninger til rapporten: Skolebestyrelsen hilser kvalitetsrapporten velkommen, som et godt redskab til at få overblik over tilstand og udvikling indenfor folkeskoleområdet i Frederikssund Kommune. Vedrørende rapportens enkelte elementer, vil vi påpege, at den meget store variation i udgiften pr. elev skolerne imellem ikke er rimelig og i uoverensstemmelse med, at kommunens borgere bør have nogenlunde samme serviceniveau også indenfor folkeskolen. Derudover er det vores opfattelse, at tabellen over antallet og andelen af elever, som søger en privatskole, for Falkenborgskolen vedkommende bør følges med en bemærkning eller note om, at netop vores skole ligger i umiddelbar nærhed af en meget stor privatskole. 2.3 Ferslev Skole: Vi noterer med tilfredshed, at vi i forældretilfredshedsundersøgelsen har kommunens højeste svarprocent. Det harmonerer fint med den store forældreopbakning, der opleves hver gang der er et arrangement på skolen. Der kan dog iflg. vores opfattelse ligge en usikkerhed i svarprocenten, da der ikke oplyses hvor mange børn man har på skolen. Vi konstaterer endvidere med stor glæde, at forældrene overvejende er utrolig glade og tilfredse med skolen, deraf de meget pæne gennemsnit. Vedr. forældretilfredshedsundersøgelsen på SFO må vi desværre konstatere at forældrene er mindre tilfredse end på skolen. Børnene trives i SFO, og samarbejdet imellem SFO og hjemmet er tilfredsstillende, men forældrene er ikke tilfredse med aktiviteterne i SFO. Dette emne må skolebestyrelsen kigge nærmere på. Vi er yderst tilfredse med at konstatere, at vi ikke mere er den skole i Frederikssund, der er dyrest pr. elev. Desuden er Ferslev Skole den eneste skole i kommunen, der har reduceret udgiften pr. elev. Omkring tabellerne har vi en kommentar til tabel Klasse bosat i skoledistriktet fordelt på skoletype. I denne opgørelse ville være ønskeligt med en kolonne over "elever på skolen, der ikke bor i skoledistriktet" 2.4 Græse Bakkebyskolen: Når man sender et omfattende værk som kvalitetsrapporten i høring, bør det tydeligt fremgå, hvad forvaltning og byråd forventer skolebestyrelsen skal forholde sig til og bliver hørt om. Vi har allerede forholdt os til både Forældrenes tilfredshed og Elevernes trivsel for vores egen skole. Det fremgår at formålet med kvalitetsrapporten er at styrke byrådets mulighed for at tage ansvar for folkeskolens drift og udvikling. Opfylder kvalitetsrapporten formålet og står den mål med 11

12 indsatsen? Det fremgår slet ikke hvilke ambitioner eller mål byrådet har på skoleområdet, så hvordan ved man om udviklingen går i den rigtige retning. Det fremgår under Forældrenes tilfredshed at kun 54 % af forældrene oplever, at elevplanerne bidrager til et positivt samarbejde. Det er ikke et tilfredsstillende resultat, når man tænker på hvor meget arbejde lærerne har lagt i planerne. Derfor bør man undersøge hvorfor der ikke er større tilfredshed med elevplanerne og hvordan det kan forbedres. Alternativt kan lærernes tid bruges bedre på undervisning og give eleverne et ekstra løft. 2.5 Kingoskolen: Skolebestyrelsen på Kingoskolen byder denne 2. udgave af kvalitetsrapporten velkommen. Vi er glade for, at data i denne udgave, ifølge rapporten selv, er mere valide end i 1. udgave. Det ærgrer os dog en del, at det grundet varians i sikkerhed, ikke kan lade sig gøre at sammenligne direkte med sidste års tal for at se tendenser i udviklingen. Det er glædeligt, at man fra kommunens side har fokus på den manglende datavaliditet og igangsætter en projektgruppe, der skal håndtere den fremtidige dataindsamling. Vi kan dog frygte, at der vil gå flere år, før der kommer en stabilitet i tallenes betydning, som gør at man er i stand til at aflæse udviklingstendenser i skolesystemet. Dette betyder, at rapporten kan have svært ved at leve op til sit formål gennem tilvejebringelse af dokumentation, at styrke byrådets mulighed for at tage ansvar for folkeskolens drift og udvikling. Dette bør det administrative og politiske system forholde sig til og derfor bruge alternative kanaler for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag, såsom de enkelte skolebestyrelser, og andre interessenter i relevante sager. Det er med glæde, at vi ser, at tilfredshedsundersøgelserne omkring elevers trivsel og forældres tilfredshed er medtaget. Især da disse punkter har en stor grad af kvalitetsindhold, hvorimod man jo desværre må erkende, at mange af de andre tal i rapporten i høj grad er udtryk for kvantitet i stedet for kvalitet. Vi må så desværre erkende, at forældretilfredshedsundersøgelsen, grundet de generelt alt for lave svarprocenter, er nærmest ubrugelig. Skal denne undersøgelse kunne bruges til noget, skal der arbejdes på en langt højere svarprocent. I rapportens kapitel 7.1.1, skrives, at de i alt 1032 svar er nok til at give et nogenlunde sikkert billede af den samlede forældretilfredshed. Det mener vi langt fra behøver at være korrekt, da billedet meget vel kan være givet af bestemte forældre grupper f.eks. de ressourcestærke, eller måske de meget utilfredse. Hvis de 19.5 % var udtrukket, som et repræsentativt tal ville det give en meget fin statistisk sikkerhed, men det ved vi ikke, om de er. Til gengæld ser det ud til, at trivselsundersøgelsen generelt har været en succes, og det ser også ud til, at de enkelte skoler har forholdt sig til den som redskab, hvilket jo er glimrende. Man skal dog være opmærksom på, at skolernes uensartede opsamlinger/konklusioner gør, at de ikke umiddelbart er sammenlignelige skolerne imellem, og at det også vil være svært at benytte disse fristile til direkte sammenligning til næste år. Her vil man være nødt til at bruge svarresultaterne direkte. Man skal ligeledes være opmærksom på, at ikke alt kan sammenlignes direkte på tværs af skolerne, da der kan være forskel i forudsætningerne. Da Kingoskolen som bekendt er en overbygningsskole 12

13 med elever på 7-9 klassetrin vil den f.eks. have forholdsmæssigt store udgifter til censorater, eksaminationer, kørepenge mv. Og sådanne forskellige forudsætninger findes der garanteret mange af. Så alt i alt en rapport, der er blevet et år gammel og modnet siden sin fødsel, men der er stadig lang tid til, den kan stå på egne ben. 2.6 Lindegårdskolen: Vi glæder os over, at rapporten er skrevet i et letforståeligt sprog og finder sammenfatningerne gode og saglige. Derfor kunne vi godt ønske os, at rapporten udvides med en konklusion en slags sammenfatning af sammenfatningerne. Vi håber meget på, at der i næste års rapport i højere grad bliver mulighed for at sammenligne tallene dels på tværs af skoler men også med det foregående års tal. En del af tabellerne fortæller ikke særlig meget i sig selv og burde følges af en beskrivelse af, hvor tallene kommer fra fx hvilken normering eller hvilke regler for kommunal tildeling gør sig gældende på området. Desuden synes vi, at tabel 3.15 bør udvides med et tal for uddannelseskroner forbrugt per lærer i gennemsnit. Vores største ønske er ikke desto mindre, at forældreundersøgelsen får en større svarprocent. Det kunne evt. opnås ved at gennemføre undersøgelsen på samme klassetrin som Termometer - undersøgelsen. Det vil give mulighed for fx at invitere årgangen til forældremøde, hvor udfyldelsen af spørgeskemaet var en del af dagsordenen. Forældreundersøgelser har tidligere været gennemført på denne måde på Lindegårdsskolen med meget stor succes. 2.7 Marbækskolen: Marbækskolens bestyrelse har med interesse læst kvalitetsrapporten. Rapporten er blevet drøftet på et ekstraordinært bestyrelsesmøde grundet den meget korte høringsperiode. Bestyrelsen har følgende kommentarer til den: Samlet set giver rapporten et glimrende overblik over kommunens skoler. Det er et godt styringsværktøj, og vi er enige i konklusionen om, at det er vigtigt at have stor fokus på kvaliteten i de indsamlede data. For at give læseren større udbytte af den glimrende rapport vil det være ønskeligt, hvis der for de enkelte kapitler og tabeller udarbejdes en beskrivelse af formålet med kapitlet/tabellen. Det vil også være ønskeligt, hvis skoleforvaltningens indstilling til Opvækst og Uddannelsesudvalget (afledt af rapporten) fremgik. I kapitel 2, afsnit 1 hvor skolestrukturoplæg for kommunens sydvestlige del er nævnt bør beslutningen omkring Marbækskolen fremgå. Teksten var som følger: Marbækskolen fortsætter i den nuværende form og renoveres på baggrund af en renoveringsplan i forhold til pædagogiske og bygningsmæssige behov. Det bør ligeledes fremgå at Ferslev skole fortsætter uændret. Det er ønskeligt, at det fremgår af rapporten, hvad det er for tal, der ligger til grund for tallene i de forskellige tabeller. Eksempelvis tabel der viser udgift pr. elev i henhold til kommunens regnskab. Er det alle udgifter, som indgår i beregningen? Hvis det er tilfældet ser bestyrelsen et behov for at få oplyst disse tal. Det er vigtigt at kunne se baggrunden for tallene for at få en forståelse for beregningen. 13

14 Marbækskolens bestyrelse vil gerne bidrage til at sætte fokus på områder, hvor udgifter kan reduceres for egen skole og mener, at det bør være et indsatsområde for alle kommunens skoler i de kommende år. Det er bemærket, at der stadig er skoler, som har en høj udgift pr. elev og det mener bestyrelsen ikke er acceptabelt. Tabel 3.7 Antal elever pr. lærer. Marbækskolens bestyrelse ønsker, at der sker en harmonisering på dette område, så der bliver lige vilkår for børnene. Det virker urimeligt at der er så stor forskel på tildelingen af lærerressourcer i kommunens skoler. Tabel 3.8 der viser elevers fravær, er en udmærket oversigt, der giver anledning til at foreslå, at der laves en tilsvarende med lærernes og SFO medarbejdernes fravær. Hvis alle fraværstal er tilgængelige gives der mulighed for at se, om der er en sammenhæng mellem fraværet og trivselen på skolen. Eller mellem fravær og karaktergennemsnittene. Det vil også være relevante spørgsmål at stille til skolernes beretning (kapitel 4). Det kan eksempelvis være en beskrivelse af fravær og mulige årsager til medarbejderes fravær beskrevet eksempelvis som arbejdsrelateret, kursus eller sygdom. Hvis det er arbejdsrelateret - hvad gøres der for at forebygge. Et meget relevant spørgsmål er hvordan undervisningen varetages hvor mange timer dækkes af kvalificerede vikarer (andre lærere)? Hvor mange timer aflyses? Tabel 3.13 gennemførselsprocent for planlagte timer kan efter Marbækskolens bestyrelses mening kun bruges til at se, om der har været tilknyttet en ressource til timerne, ikke til at se om der faktisk er gennemført undervisning af kvalificerede undervisere! Marbækskolens bestyrelse vil opfordre til, at der fra kommunalt hold sættes fokus på efteruddannelse. En ide kunne være at oprette en efteruddannelsesgruppe i skoleforvaltningen, hvis formål skulle være at afdække behovet for lærernes efteruddannelse og arrangere uddannelse til en god kvalitet og ikke mindst pris. Det bør være en målsætning, at kommunens lærerstab har en god uddannelse og at det sikres, at alle undervisere har en relevant og tidssvarende uddannelse indenfor de fag, som de skal undervise i. Det ses, at skolerne prioriterer efteruddannelse meget forskelligt. Det kan være svært at gennemskue, om det er, fordi lærerne har et højt fagligt niveau eller om skolen er betrængt på økonomien. Marbækskolens bestyrelse vil tillige opfordre til at der fra kommunalt hold sættes fokus på undervisningsmaterialer. Marbækskolens økonomi er svær at strække til indkøb af de undervisningsmaterialer, der er behov for. Marbækskolen er igennem de sidste mange år blevet nedprioriteret, og har brug for en ekstrabevilling for at få indkøbt tidssvarende undervisningsmaterialer. Tabel 3.16 er en af de tabeller, som Marbækskolens bestyrelse er rigtig glad for, da det her fremgår at skolen har kommunens højeste procent (81 %) hvad angår skoledistriktets børn, der går på distriktsskolen. Den store tilfredshed med skolen indikerer, at Marbækskolen investeringsmæssigt bør prioriteres. Kapitel 4 der indeholder en beretning fra hver skole, er blevet bedre end sidst. At beretningerne er styret målrettet af en række spørgsmål betyder, at det nu er blevet til mere spændende læsning af skolernes måde at løse opgaverne på og deres udvikling. En anledning til at blive inspireret og få et billede af de enkelte skoler. Vi har for øje, at det stadig er skoleledernes subjektive udtalelser! 14

15 Skolebestyrelsen bifalder at der foretages forældretilfredshedsundersøgelser på SFO området og vil arbejde for at sikre, at svarprocenten for Marbækskolens SFO Skibbyssen bliver højere fremover. Skolebestyrelsen ser med meget stor glæde på, at kvalitetsrapporten indeholder elevers synspunkter og trivsel og forældres synspunkter på skolens indsats og at det er områder som også vil blive prioriteret fremover. Skolebestyrelsen vil bidrage positivt til, at flere forældre vil deltage i de kommende forældretilfredshedsundersøgelser. Det skal dog bemærkes, at det vil være ønskeligt hvis resultaterne fra elevtilfredshedsundersøgelserne fra de enkelte skoler fremgår af rapporten ellers er det kun skolelederens subjektive udtalelser som fremgår af rapporten. Marbækskolens sidste forældretilfredshedsundersøgelse og elevernes undervisningsmiljøundersøgelse viste, at forældre og elever har øget fokus på den æstetiske ramme. I undervisningsmiljøloven af august 2001 fremgår det, at elever og studerende har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. I loven om undervisningsmiljø står der, at skolerne skal sikre et fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. I folkeskoleloven står der: At folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.. At skolens ansatte og elever trives er en forudsætning for indlæring. Jo, bedre trivsel, jo større indlæring. Vi mener at den æstetiske ramme har været meget forsømt - især på Marbækskolen. Derfor ønsker Marbækskolens bestyrelse at der sættes fokus på det æstetiske undervisningsmiljø ved at medtages det i kvalitetsrapporten. Konkret kunne det løses ved, at der vedlægges en status over skolernes fysiske rammer, som byggeteknisk afdeling har foretaget. En konklusion på hvilken indsats, der skal gøres på dette område, så der hele tiden arbejdes med det æstetiske undervisningsmiljø. Det vil give et større overblik og helhedssyn på kommunens skoler. Sidste års kvalitetsrapport nævnte områder, hvor skolerne ikke er harmoniseret. Det fremgik af rapporten, at der i løbet af skoleåret 2007/2008 ville blive gennemført harmoniseringer på udvalgte områder som eksempelvis skolebiblioteket, Skole IT, 10. klasse og undervisning af tosprogede børn samt svømmeundervisning, Færgegårdens skoletjeneste, trafikforebyggende tiltag og nogle særlige naturfagsprojekter. Af de nævnte områder har skolebestyrelsen kun kendskab til at svømmeundervisningen er harmoniseret. Det ønskes, at det fremgår af rapporten hvilke områder, der mangler at blive harmoniseret og en plan for, hvornår det vil ske. Marbækskolens bestyrelse mener, at harmoniseringen på IT området er meget presserende. Vi er en del af et samfund, som bliver mere og mere digitaliseret og derfor mener vi at IT bør være en integreret del af folkeskolernes undervisningsmidler. Folkeskolerne har desværre ikke økonomi til at følge med på dette område, så det er ønskeligt, at kommunen sikrer ekstrabevillinger så dette område kan blive opprioriteret. Skolernes sekretærtid ønskes også harmoniseret. Dette haster og Marbækskolen har tidligere på året ansøgt om ekstra sekretærtid, da skolens størrelse gør det vanskeligt for administrationen at nå 15

16 vigtige opgaver, og prioriteringen bevirker en forringet koordination af aktiviteter mellem lærere, elever og forældre. Skolepedellernes tid ønskes også snarest harmoniseret. Det ønskes, at der udarbejdes en beskrivelse af hvilke opgaver, en skolepedel skal varetage og hvilke opgaver kommunen varetager som eksempelvis snerydning og fejning af skolegård. Marbækskolen trænger meget til hjælp på dette område, da pedellerne igennem de sidste mange år, har fået pålagt flere opgaver uden at få tilført flere ressourcer. Pedellerne bliver endvidere ekstra belastet, da der skal bruges ekstra tid på vedligeholdelse af det forældede ventilationssystem og til sikring af udbedring af de hyppige vandskader. Marbækskolens bestyrelse ser frem til Opvækst og Uddannelsesudvalgets behandling af kvalitetsrapporten og ser frem til at læse konklusionerne. 2.8 Marienlystskolen: Skolebestyrelsen ved Marienlystskolen har haft kvalitetsrapporten til drøftelse på mødet den 18. august og har følgende kommentarer til indholdet. Skolebestyrelsen har taget til efterretning, at Marienlystskolen ligger lavt i forhold til gennemførselsprocenten for planlagte timer. Vi har derfor valgt at gøre det til genstand for vores bevågenhed og vil behandle problemstillingen selvstændigt på et kommende møde. Desuden hæfter vi os ved, at elever med anden etnisk baggrund end dansk overordnet set klarer sig dårligere end de etnisk danske elever, både når det gælder karaktergennemsnit, samt videre færd i uddannelsessystemet. Denne problemstilling ser bestyrelsen med stor alvor på og vil opfordre Udvalget til at tage op som særligt indsatsområde i det kommende år. Vi mener både der bør afsættes flere ressourcer til området, samt ikke mindst udarbejdes en handlingsplan for at reducere denne ulighed for alle skoler i kommunen. Desuden mener vi der kunne være behov for at kigge på fordelingen af elever med anden etnisk baggrund end dansk på Marienlystskolen har 19 % af eleverne en anden etnisk baggrund end dansk. Til udformning af rapporten har skolebestyrelsen følgende kommentar. Skolebestyrelsen mener, at kvalitetsrapporten er for omfangsrig og rummer for mange oplysninger, som peger i forskellig retning og har forskellig status i forhold til vores arbejde. Eksempelvis har bestyrelserne allerede behandlet de forskellige kvantitative undersøgelser af trivsel og tilfredshed og har ikke brug for igen at drøfte resultaterne, da de allerede er taget ad notam for vores videre arbejde. I stedet kunne vi ønske os at rapporten hurtigt skrider frem til indsatsområder, handleplaner og evt. anbefalinger. Vi ønsker i bestyrelsen at bruge rapporten som en pejling for årets arbejde, og som den fremstår lige nu er det endog meget vanskeligt. 2.9 Jægerspris Skole: Vi har med interesse læst kvalitetsrapporten og finder det spændende at læse om alle skolernes fokus- og indsatsområder. Vi ser frem til et udbytterigt samarbejde med de øvrige skolebestyrelser, så vi gennem inspiration og erfaringsudveksling kan være med til at udvikle Frederikssund Kommunes skolevæsen i en positiv retning. Sammenlægningen på rekordtid af vores to skoler har selvfølgelig præget Skolebestyrelsernes arbejde i det forgangne år, hvorfor der ikke har været plads til mange andre fokusområder. LP 16

17 modellen, som skolen nu er begyndt at arbejde med, ser vi som et interessant indsatsområde, og vi vil nøje følge med i erfaringer og resultater. I det kommende skoleår vil vi i Skolebestyrelsen, udover det fortsatte arbejdet med principper for vores nye Jægerspris Skole, have fokus på elevernes trivsel, da vi i kvalitetsrapporten kan se, at der stadig er behov for en indsats her. Vi havde en meget lav svarprocent på forældretilfredshedsundersøgelsen. Den vil vi gerne gøre en indsats for at få i vejret. Herudover vil der blive arbejdet med vores nye store SFO, som vil have Skolebestyrelsens interesse. Vi har bemærket variationen i den samlede skoles læseresultater og kan med tilfredshed konstatere, at der på baggrund af anbefalinger fra Kommunens læsekonsulent allerede er iværksat tiltag, som vil bidrage til en positiv udvikling på området. Afslutningsvis vil vi bemærke, at kvalitetsrapporten er blevet mere brugbar i forhold til sidste år, men vi foreslår, at den bliver mere enkel og mindre omfangsrig i sit format Oppe Sundby Skole: Skolebestyrelsen ved Oppe Sundby skole har haft kommunens kvalitetsrapport for skolevæsnet til gennemlæsning. Skolebestyrelsen bemærker, at det fortsat er vigtigt med efteruddannelse af kommunens lærere, så der også i årene fremover kan ses en stigning i brug af liniefagsuddannede lærere. Det vil desuden være godt at være kendt som et skolevæsen, der vægter efteruddannelse set i lyset af, at det forventes, at det bliver sværere at rekruttere lærere fremover. Skolebestyrelsen vil opfordre til at mindske ulighederne i kommunens skolevæsen, idet man har bemærket, at udgifterne pr. elev, lærerforbrug pr. elev og klassekvotienterne har så stor variation. Tallene hænger selvfølgelig sammen, men det betyder meget forskellige muligheder for kommunens elever. Det er godt at gennemførelsesprocenten for undervisning er så høj. Skolebestyrelsen finder rapporten meget omfangsrig, men værdsætter skolevæsnet nu er beskrevet på et mere solidt grundlag end sidste år Skuldelev Skole: Skolebestyrelsen ved Skuldelev skole har gennemgået de faktuelle oplysninger omkring skolen i kvalitetsrapporten, og i den forbindelse har vi nogle generelle bemærkninger. Skuldelev skole er nu fra d. 1/ skåret til efter den nye skolestruktur, men alle oplysninger relaterer sig til den gamle udgave af Skuldelev skole. Derfor er de fleste tal i kvalitetsrapporten et historisk spejlbillede af fortiden og af ting, som allerede nu er ændret. Det bliver yderst interessant, når de nye tal begynder at slå igennem om et års tid. Til den tid skulle billedet gerne blive anderledes. Vi ved, at skolen havde mange problemer med at få tingene til at hænge godt sammen i slutningen af det sidste skoleår, og derfor er vi fra skolebestyrelsens side glade for at konstatere, at 9. klasse fik en god afslutning trods det, at kun én af de planlagte lærere stod hele skoleåret igennem. Vi har ligeledes konstateret, at overgangen til Solbakkeskolen for klasse gik nogenlunde tilfredsstillende - trods det korte varsel. Der er ting, som nu skal indarbejdes som faste rutiner, så de kommende overgange kommer til at køre forbilledligt, og i den sammenhæng er det skolebestyrelsens opfattelse, at viljen til at få tingene til at fungere optimalt er til stede hele vejen rundt. 17

18 I perioden, hvor skolen var trængt pga. medarbejdere, som søgte andre steder hen, har skolebestyrelsen med glæde bemærket, at de omkringliggende skoler trådte hjælpende til. Skolebestyrelsen ved Skuldelev skole ønsker nu at kigge fremad, og heldigvis ser fremtiden lys ud, og vi har med tilfredshed noteret os følgende: - Der skulle ikke ansættes nye lærere op til det nye skoleår (skolen har brug for ro på det felt). - Lærerkollegiet er nu sammensat af både rutinerede og urutinerede lærere. - Aldersspredningen på lærerværelset er god, og der er en rimelige fordeling på de to køn. - Uroen omkring skolens eksistensgrundlag har tilsyneladende ikke påvirket negativt i skoledistriktet, for skolen har nu en ny børnehaveklasse med 21 elever indskrevet og nr. 22 er på vej. - Skolens interne nye struktur er kommet godt fra start. Der har været afholdt flere informationsmøder, og forældre og elever bakker fint op om ordningen. Vi ser frem til et nyt skoleår, hvor vi får mulighed for at sætte fokus på elevernes trivsel, arbejdsglæde og faglige udbytte Sogneskolen: 2 13 Solbakkeskolen: Allerførst ønsker skolebestyrelsen at rose, hvad vi tror, vil blive et godt værktøj for alle med interesse i folkeskolens udvikling i Frederikssund Kommune. Vi har med stor interesse læst kvalitetsrapporten og glædet os over de mange og brugbare informationer. Vi har diskuteret rapporten ved skolebestyrelsens møde d 19. august og har følgende kommentarer. Skolebestyrelsen har med glæde konstateret at Solbakkeskolen placerer sig pænt vedrørende fravær, karaktergennemsnit og antallet af gennemførte timer. Som tidligere påpeget, mener vi ikke at forældretilfredshedsundersøgelsen giver et brugbart/reelt billede af vurderingen af Solbakkeskolen eller for den sags skyld nogen af kommunens skoler. Det bør derfor grundigt undersøges, hvordan der kan arbejdes mod en mere valid udgave af tilfredshedsundersøgelsen, så det der sendes ud i offentligheden, får en form og en ægthed som giver et ordentligt billede af vores skoler. Her er jo tale om stærke meningsdannende informationer. Rapporten peger for Solbakkeskolen og for hele kommunen på, at uro i klasserne er et generelt problem der bør arbejdes med. Vi kunne derfor godt se et fælles indsatsområde for hvad angår elevadfærd eventuelt sammenholdt med det treårige forløb for LP-modellen. Skolestrukturen og de deraf affødte pædagogiske og økonomiske konsekvenser har fyldt meget i skolen den sidste tid. Skoleåret er nu i gang og selve overflytningen er forløbet godt. Det er imidlertid skolebestyrelsens og lærernes holdning, at der bør arbejdes grundigt med de faglige overgange, så det 9 årige skoleforløb kommer til at hænge sammen. Vi ser endvidere meget frem til det videre forløb for et tættere samarbejde mellem de tre skoler, særlig med fokus på en ændret og mere sammenhængende ledelsesstruktur. 18

19 Der iværksættes tiltag for at udbygge samarbejdet mellem skolernes bestyrelser, hvilket vi glæder os over og vil bidrage til. Solbakkeskolen har i forbindelse med den nye skolestruktur afgivet næsten 33% af sin oprindelige ressource til specialundervisning. Det mærkes meget i skolens hverdag, hvor der nu kun kan tilbydes hjælp de meget udsatte børn. Det kan ikke holde i længden og vi forventer en større ressourcetildeling i årene frem. Vi er enige med skolens ledelse i, at der er behov for flere elever på Solbakkeskolen for at kunne tilbyde eleverne en bedre undervisning og større variation i tilbuddene. I forbindelse med at Solbakkeskolen er blevet overbygningsskole for Skuldelev og Ferslev skoler, har der længe været peget på at logistikken og sikkerheden omkring de trafikale forhold burde have særlig fokus. Det er ikke vores opfattelse at dette fokus har været bibeholdt i planlægningen, hvorfor vi godt vil opfordre til at dette område tages op igen snarest, idet den lovede løsning med en sikker skolevej over den gamle amtsvej, ikke er blevet til noget. Transporttiden er i dag for nogen meget lang, ca. 1 time hver vej dagligt Åbjergskolen: Da vi ikke har mødtes er dette høringssvar baseret på korrespedance mellem skolen og de enkelte skolebestyrelsesmedlemmer. Som formand for skolebestyrelsen vil jeg gerne starte med at takke skoleforvaltningen for et godt og omfattende produkt. I den forbindelse vil jeg også foreslå, at man til næste år indtænker en høringsvejledning, således at man som skolebestyrelse bliver klædt på til at vide, hvad der mere præcist ønskes høringssvar på. I forhold til den fremlagte kvalitetsrapport er de nuværende indsatsområde væsentlige i forhold til skolens udvikling. Elevernes trivsel er fundament for læring, ligesom læsning også er et grundelement i skolen. Det er derfor også med tilfredshed, at vi kan konstatere, at Åbjergskolen arbejder målrettet med læsning og får bedre resultater end tidligere. I forhold til forældretilfredshed mener vi ikke, at der på baggrund af antallet af besvarelserne kan konkluderes i forhold til forældretilfredsheden. Væsentligt i forhold til elevernes trivsel og forældrenes tilfredshed er at der bliver påpeget de fysiske rammer. Udendørs arealerne fungere rimeligt, hvorimod de indendørs forhold og den generelle bygningsmæssige kvalitet ikke lever op til, hvad der kan forventes og hvad er rimeligt at forlange i forhold til det arbejdsmiljø eleverne skal undervises i. Derfor håber vi som skolebestyrelse, at man her vil gøre en indsats, der sikre et godt arbejdsklima og gode forhold for vores børn. I forhold til fremtidige indsatsområder på skoleområdet mener vi, at det må være et indsatsområde at arbejde med en styrket skoleledelse. Med styrket skoleledelse forstås både skoleleder, SFO leder og vice skoleleder. Den styrket skoleledelse er rollemodeller, pædagogiske indpisker, strategiske og personalemæssigt grundlaget for velfungerende skoler. Vi har konstateret, at SFOerne ikke fylder i hverken helhedsvurderinger eller generelt i kvalitetsrapporten. Vi mener, at SFOen er en væsentlig del af skolens virksomhed også i forhold til elevers trivsel, forældre tilfredshed og læsning. Samtidig er SFOen i den nye folkeskolelov stillet overfor nye krav om mål & indholdsbeskrivelser. Derfor bør SFOen også være tydeligere i kvalitetsrapporten. Derudover skrives der i kvalitetsrapporten om forældreansvar, hvilket betyder, at der kunne satses 19

20 på øget skole/hjemsamarbejde. Af andre indsatsområder der ville være relevante på skolevæsensniveau bør følgende nævnes: Sundhed for børn i skolerne(herunder mad), Motion/bevægelse og ITs anvendelse i skolerne og SFOerne. Kvalitetsrapporten har også udløst en række spørgsmål som måske ikke hører hjemme i et høringssvar, men som skal stilles alligevel. Hvilken betydning vil et pædagogisk videns center havde for den enkelte skole? Vil skolerne skulle afgive ressourcer til et sådant og hvordan ville det skulle fordeles? Hvorfor er andelen af lærernes timer der bliver brugt til undervisning faldende? Hvis der i kommunen indføres et større LEAN projekt, hvordan tænker man inddragelse af skoleledelser og skolebestyrelser? Hvis formålet er effektivisering af arbejdsgange, hvordan vil man så sikre det pædagogiske arbejde? 2.15 Gyldenstenskolen: Skolen har endnu ikke nogen bestyrelse. Oplæg til vedtægt under politiske behandling Skolen ved Kæret: Skolens bestyrelse har ikke kommentarer til kvalitetsrapporten. 20

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Høringssvar vedr. budget 2015.

Høringssvar vedr. budget 2015. Skuldelev, d. 22/9 2014. Til Byrådet Høringssvar vedr. budget 2015. Bestyrelsen ved Skuldelev skole har nærlæst høringsmaterialet og har følgende kommentarer. Hvorfor ødelægge et velfungerende læringsmiljø?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

Uddannelsesudvalget 02.06.2014 Revideret 18.06.2014. Bilag 1 til Skolestyrelsesvedtægt for Frederikssund kommune

Uddannelsesudvalget 02.06.2014 Revideret 18.06.2014. Bilag 1 til Skolestyrelsesvedtægt for Frederikssund kommune Uddannelsesudvalget 02.06.2014 Revideret 18.06.2014 Bilag 1 til Skolestyrelsesvedtægt for Frederikssund kommune 1: Skolestrukturen 1.1 - KOMMUNALE SKOLER I FRDERIKSSUND OG KLASSETRIN SKOLE Byvangskolen

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Godkendt O/U d. 4/10-2010 (tilrettet den 13/7 2011) Bilag 1 til Skolestyrelsesvedtægt for Frederikssund kommune

Godkendt O/U d. 4/10-2010 (tilrettet den 13/7 2011) Bilag 1 til Skolestyrelsesvedtægt for Frederikssund kommune Godkendt O/U d. 4/10-2010 (tilrettet den 13/7 2011) Bilag 1 til Skolestyrelsesvedtægt for Frederikssund kommune 1: Skolestrukturen 1.1 - KOMMUNALE SKOLER I FRDERIKSSUND: Byvangskolen Falkenborgskolen Ferslev

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune

Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne

Læs mere

Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl. 19.00 22.00 i personalelokalet afd. Byen

Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl. 19.00 22.00 i personalelokalet afd. Byen Skolebestyrelsen Ørkildskolen Til skolebestyrelsen. Referat fra skolebestyrelsesmødet mandag d. 18. marts 2013 kl. 19.00 22.00 i personalelokalet afd. Byen Fraværende: Ole Tougaard, Katja Schrøder, Charlotte

Læs mere

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen

Kvalitetsrapport for Strandparkskolen Kvalitetsrapport for Strandparkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2007 1 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 KVALITETSRAPPORT FOR STRANDPARKSKOLEN... 3 HVAD ER KVALITET I DET KØBENHAVNSKE

Læs mere

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013

Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Sankt Annæ Gymnasium (folkeskoleafdelingen) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 3 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014-15. Distriktsskole Stenløse

Kvalitetsredegørelse 2014-15. Distriktsskole Stenløse Kvalitetsredegørelse 2014-15 Distriktsskole Stenløse Indhold INDLEDNING... 4 DISTRIKTSSKOLE STENLØSE... 5 DEN INKLUDERENDE SKOLE... 7 MEDIELÆRINGSSTRATEGI... 8 LÆSEKOMPETENCEPLAN... 9 RESULTATER... 10

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: 1136240 Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud... 2 2. Andel sikre læsere i folkeskolen...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene

De nationale test - status for udviklingen og forslag til plan for ibrugtagning af testene Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk De nationale test - status for udviklingen

Læs mere

Hvilket liv hvilken skole

Hvilket liv hvilken skole Skoleforvaltningen Henrik Mortensen Temadag 2. august 2004: Indledende oplæg Hvilket liv hvilken skole Også fra mig skal der lyde et velkommen tilbage fra sommerferien og velkommen til et nyt skoleår.

Læs mere

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.

Læsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1. Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune

Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune Forslag til ny Skolestruktur i Frederikssund Kommune Høringsoplæg Opvækst og uddannelse juli 2007 Indhold: 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Processen/formalia... 5 1.3 Lovgivningen... 6 2 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Undervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:

Undervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN

[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" 2012/13 [SKRIV NORDFYNS OVERSKRIFT] KOMMUNES [Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 1 1.1 Formål med og

Læs mere

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud

Børn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT

Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Gentofte Kommune Brugerundersøgelse af skolerne i Gentofte Kommune HOVEDRAPPORT Åboulevarden 80 Telefon 8732 3334 Postboks

Læs mere

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011

Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Muldbjergskolen Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapporten 2011 1.1 Indledning...............................................................................................

Læs mere

Kommunale kvalitetsrapporter

Kommunale kvalitetsrapporter Kommunale kvalitetsrapporter Kortlægning af kvalitetsrapporternes struktur og indhold 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Kommunale kvalitetsrapporter 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30. Tandklinikken på Marienlystskolen UDSKRIFT Sundheds- og forebyggelsesudvalget Tirsdag den 6. marts 2007 kl. 16.30 Tandklinikken på Marienlystskolen Mødedeltagere: Allan Madsen, Pia Adelsteen, Carsten Cederholm, Grethe Olsen, Bente Nielsen

Læs mere