IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten
|
|
- Sara Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IMF og OECD: Stigende ulighed skader væksten Både IMF og OECD har i løbet af sommeren 15 udgivet rapporter der argumenterer for, at økonomisk lighed er en fordel for hele samfundet. IMF viser, at stigende indkomstandele for lav- og middelklassen giver en højere økonomisk vækst, mens stigende indkomstandele for de rigeste giver en lavere vækst. Argumentet om, at en stigning i indkomsten for de rigeste vil sive ned og gavne hele økonomien kan altså ikke genfindes empirisk ifølge IMF. Ligeledes viser studier fra OECD, at stigende ulighed giver en lavere vækst. af Analysechef Jonas Schytz Juul 11. august 15 og senioranalytiker Mikkel Høst Gandil Analysens hovedkonklusioner OECD har netop offentliggjort en ny omfattende rapport, der viser, at den stigende ulighed fra i OECD-lande har betydet er lavere samlet vækst på næsten 5 pct. point i løbet af år. En drivkraft bag dette resultat er, at i et mere ulige samfund underinvesteres der i uddannelse for de mindst privilegerede familier, hvilket skader den samlede vækst i samfundet. Er uligheden blandt de laveste i OECD-landene, så er det omkring 25 pct. af børn af ufaglærte forældre som selv opnår en videregående uddannelse. Er uligheden blandt de højeste i OECD-landende, så er det under 15 pct. der selv får en videregående uddannelse. I international sammenligning har Danmark relativ lav ulighed og et højt velstandsniveau. De to nye rapporter fra IMF og OECD dokumenterer, hvorfor lande som Danmark har lav ulighed og høj velstand: Lav ulighed gavner den økonomiske vækst. Både IMF og OECD peger på vigtigheden af uddannelse og opkvalificering for alle samt fair omfordeling gennem overførsler og et progressivt skattesystem. Det gavner den samlede vækst i samfundet. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 IMF og OECD enige: Stigende ulighed skader væksten Det diskuteres ofte, hvordan en større eller mindre grad af indkomstulighed påvirker vækst og velstand i et samfund. Der bliver ofte fremsat det synspunkt, at stor ulighed er godt for væksten i et samfund, da dette giver de rette incitamenter for at arbejde hårdt. Hypotesen er, at hvis der er et for lille spænd mellem top og bund, så kan det ikke betale sig at gøre en ekstra indsats, da gevinsten er for lille. Omvendt, hvis der er stor forskel på top og bund, så er der et stort incitament til at yde en ekstra indsats. Heroverfor er der en række argumenter imod, at øget ulighed giver større vækst: For det første er det sværere at bryde den sociale arv, jo større afstanden er. For det andet vil et land præget af en bred middelklasse have større tendens til at investere i f.eks. uddannelse, infrastruktur og sundhed til gavn for det generelle velstandsniveau i landet. For det tredje giver det større politisk ustabilitet med store forskelle mellem top og bund. Et land med en lille elite og en stor underklasse vil typisk være mere præget af ustabilitet end et mere lige land. For det fjerde betyder større ulighed, at hele talentmassen i et land ikke vil blive udnyttet, da børn, der vokser op i underklassen, har stor risiko for at blive i en uuddannet underklasse som voksne, uanset kvalifikationer. Og for det femte viser studier, at korruption er mere udbredt i lande med en høj grad af ulighed. Der er altså både teoretiske argumenter for, at ulighed leder til højere vækst, og for at lav ulighed giver større velstand. Det er altså op til empiriske studier at afgøre, hvilken sammenhæng der er imellem ulighed og velstand. Ofte er der meget fokus på argumentet om, at en stor grad af lighed fjerner incitamenterne til at arbejde, og derfor skulle gå ud over velstandsniveauet i et samfund. Dette taler for lave skatter og en lav grad af omfordeling i et samfund. Empirisk har det dog været meget svært at få fx de nordiske lande ind i disse forklaringsmodeller, da de er kendetegnet ved et højt velstandsniveau og en høj grad af lighed. Teoretisk er argumentet også noget forsimplet, da man laver en simpel slutning fra individ- til samfundsniveau uden at tage højde for politisk prioritering, økonomiske institutioner samt betydningen af at ville investere i mennesker. Som noget af det allernyeste forskning har både IMF og OECD publiceret rapporter i løbet af sommeren 15, der kommer frem til den konklusion, at øget ulighed er hæmmende for væksten. IMF: Fokus på uddannelse og opkvalificering I juni i år udgav IMF med rapporten Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective. Denne rapport har en række interessante konklusioner. For det første viser IMF, at øget ulighed mindsker væksten i økonomien. Hvis uligheden målt ved gini-koefficienten stiger, så giver det en lavere vækst i samfundsøkonomien. Det er på linje med hvad IMF tidligere har vist. Som noget ny er der i rapporten også fokus på indkomstfordelingen. IMF viser i rapporten, at stiger indkomstandelen for de fattigste pct., så vil det give en højere BNP vækst de følgende år. Samme 2
3 positive sammenhæng kommer IMF frem til når man ser på 2. og 3. kvintil (dvs. personer der ligger i indkomstgruppen -60 pct.). IMF viser altså, at hvis de fattigste og middelklassen får en større andel af den samlede indkomst i et samfund, så er det forbundet med en højere samlet vækst i økonomien. Endnu mere opsigtsvækkende, så finder IMF det modsatte resultat for de rigeste pct. Hvis de rigeste pct. får en stigende andel af den samlede indkomst i et samfund, så har det negative effekter på den økonomiske vækst de følgende år. Argumentet om, at en stigning i indkomsten for de rigeste vil sive ned og gavne hele økonomien kan altså ikke genfindes empirisk ifølge IMF 1. Resultaterne af denne estimation af sammenhængen mellem indkomstandele og vækst er opsummeret i figur 1. Af figuren ses det, at koefficienten for de pct. fattigste er 0,38. Det betyder, at stiger indkomstandelen med 1 pct. for de pct. fattigste, så ligger væksten i BNP 0,38 pct. point højere efter fem år end den ellers ville have gjort. Det omvendte er tilfældet for de pct. rigeste: Stiger deres indkomstandel med 1 pct., så er væksten i BNP 0,08 pct. point lavere end den ellers ville have været efter fem år. Figur 1. IMF estimationsresultater for sammenhæng mellem vækst og indkomstfordeling 0,5 Koefficient Koefficient 0,5 0,4 0,3 0,38** 0,33** 0,27* 0,4 0,3 0,2 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 0,06-0,08* pct. fattigste 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil pct. rigeste 0,1 0,0-0,1-0,2 Anm.: ** Angiver sigifikans på 5 pct. niveau. * Angiver signifikans på pct. niveau. Resultatet for 4. kvintil er ikke signifikant. Kilde: AE på baggrund af IMF (15) I rapporten peger IMF på flere årsager til, at en mere lige indkomstfordeling er bedre for hele økonomien: Høj ulighed og fattigdom kan betyde en underinvestering i uddannelse blandt børn i lavindkomst-familier. Resultatet af det er, at produktiviteten blandt disse personer bliver lavere end den ville have været i et mere lige samfund, hvilket går ud over vækst og velstand. IMF peger på, at høj ulighed giver lavere social mobilitet mellem generationerne, og forældrenes indkomstniveau har meget stor betydning for børnenes indkomster som voksne. 1 Den såkaldte trickle-down effekt, hvor stigende indkomster for de rigeste gavner hele økonomien pga. de rigeste vil forbruge og investere den stigende indkomst, kan altså ikke genfindes empirisk ifølge IMF 3
4 En stigende koncentration af indkomsten blandt de rigeste kan reducere den indenlandske efterspørgsel, da rige personer forbruger en mindre andel af deres indkomst end middel- og lavindkomstgrupper gør. Derudover skriver IMF, at der er en voksende mængde af beviser der peger på, at stigende indflydelse til de rigeste og stagnerende indkomster til de fattigste og middelklassen har en direkte effekt på økonomiske kriser og derigennem skader væksten på kort og lang sigt. Studier har således vist, at lange perioder med høj ulighed i udviklede lande var forbundet med den globale finansielle krise pga. bl.a. intensiveret gearing, overbelåning og finansiel deregulering. Ifølge IMF er der ikke én samlet politik der kan modgå den stigende ulighed, der har en negativ effekt på væksten, for alle lande. IMF anbefaler dog, at for de mere udviklede lande skal fokus være på reformer der øger uddannelsesniveauet og opkvalificeringen samtidig med at man gør skattesystemet mere progressivt. IMF peger på en række årsager til, at uligheden er steget i mange lande. En af de årsager de peger på er, at et fald i organisationsgraden på arbejdsmarkedet (fald i andel der er organiseret i fagforeninger) reducerer lønmodtagernes forhandlingskraft og dermed forværrer løn-uligheden. Samtidig finder IMF, at et fald i organisationsgraden har en meget stærk sammenhæng med en stigning i indkomstandelen for de rigeste og at en udhulning af mindstelønnen giver højere ulighed (IMF (15 b). To effekter som altså ifølge IMF mindsker væksten for hele økonomien. OECD: Mindre ulighed er en fordel for alle I maj måned i år udgav OECD den over 300 sider lange rapport In It Together: Why Less Inequality Benefits All der er den tredje rapport i rækken af høj-profilerede rapporter om den stigende ulighed i OECD-lande. Mens de to første rapporter primært havde fokus på at dokumentere og analysere den stigende ulighed 2 ser den nye rapport bl.a. på hvordan den stigende ulighed påvirker væksten og gennem hvilke kanaler. Ifølge den nye OECD rapport har den stigende ulighed fra betydet er lavere samlet vækst på næsten 5 pct. point i løbet af år. Resultatet af OECD s estimation er vist i figur 2. I estimationen indgår 14 OECD lande, herunder Danmark, Norge, Sverige, Tyskland mfl. Af figuren ses det, at den samlede kumulerede vækst i OECD landene har været på 28 pct. i perioden Samtidig er uligheden målt ved Gini-koefficienten steget med to point. Hvis uligheden havde været uændret i perioden, så havde den samlede kumulerede vækst alt andet lige været ca. fem pct. point højere i periode. Dvs. ca. 33 pct. i stedet for de realiserede 28 pct. 2 Se OECD (08) og OECD (11) 4
5 Figur 2. Stigning i ulighedens betydning for samlet vækst Kummuleret vækstrate Vækst Vækst med uændret ulighed Anm.: Estimeret på baggrund af 14 OECD lande: Østrig, Belgien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Mexico, Holland, New Zealand, Norge, Spanien, Sverige, Tyrkiet, Storbritannien og USA. Figuren viser den realiserede kumulerede vækst fra (mørkeblå søjle) og den vækst der ville have været, hvis uligheden ikke var vokset (den mørkeblå søjle + den røde søjle). Kilde: Ae på baggrund af OECD (15). Ligesom IMF finder OECD altså på baggrund af estimationer, at stigende ulighed reducerer væksten i udviklede lande. Samtidig viser OECD, at forsøg på at bremse uligheden via omfordelende skatter og overførsler ikke hæmmer væksten. En hovedårsag til at stigende ulighed er skadende for væksten i et samfund er, at børnene der vokser op i de 40 pct. af familierne med lavest indkomster får et lavere uddannelsesniveau i mere ulige samfund end i mere lige samfund. OECD finder således, at stigende ulighed i et samfund giver et lavere uddannelsesniveau for børn fra de fattigste 40 pct. af familierne. Omvendt har stigende ulighed ikke betydning for uddannelsesniveauet for børn fra den højere middelklasse og af eliten. OECD redegør for tre forhold hvor stigende ulighed svækker opbygningen af human kapital og dermed væksten og velstanden i landet: 1. Hvis der er stor ulighed bliver der underinvesteret i uddannelse for børn fra de laveste klasser, og flere børn herfra står uden uddannelse som voksen. Dermed bliver deres potentiale ikke fuldt udnyttet hvilket er med til at hæmme produktivitet og vækst. 2. Kvaliteten af uddannelsen for børn af de laveste klasser bliver lavere når uligheden stiger. Dette går også ud over produktiviteten og dermed væksten i landet. 3. I mere ulige lande er der en større risiko for, at børn fra de laveste sociale klasser står uden for arbejdsmarkedet i voksenlivet. Dette går også ud over væksten og velstanden i landet. Disse tre forhold er uddybet i afsnittene nedenfor. 5
6 Indkomstulighed er skadende for uddannelsesmuligheder og social mobilitet På baggrund af detaljerede data på individniveau fra 24 OECD-lande (herunder bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Tyskland mfl.) estimerer OECD sandsynligheden for at få en videregående uddannelse opdelt på dels forældrenes uddannelsesniveau, dels på niveauet for ulighed i landet opgjort ved ginikoefficienten. I disse estimationer er der også kontrolleret for individuelle karakteristika som fx køn, oprindelse, modersmål mv. (se boks 1). I figur 3 er resultatet af estimationen fra OECD gengivet. Af figuren ses det, at børn af forældre med det højeste uddannelsesniveau med ca. 40 pct. sandsynlighed selv får en videregående uddannelse, og det er uafhængigt af uligheden i landet. For børn af forældre med middel uddannelsesniveau er sandsynligheden for at få en videregående uddannelse på ca. 30 pct. Det er også stort set uafhængigt af uligheden i landet. Men ser man på børn af forældre med det laveste uddannelsesniveau (ufaglærte forældre), så er der en faldende sandsynlighed for at få en videregående uddannelse jo højere uligheden i landet er. Er uligheden blandt de laveste i OECD-landene, så er det omkring 25 pct. af børn af ufaglærte forældre som selv opnår en videregående uddannelse. Men er uligheden blandt de højeste i OECD-landende, så er det under 15 pct. der selv får en videregående uddannelse. Ulighed går altså i høj grad ud over mulighederne for børn i de mindst privilegerede familier, mens mulighederne ikke forringes for andre grupper, ifølge OECD. Stiger uligheden i et land, så forringes mulighederne for børn fra de mindst privilegerede familier. Figur 3. Sandsynlighed for at opnå videregående uddannelse fordelt på forældres uddannelsesniveau og landets ulighed målt ved gini-koefficient Ulighed - Gini Laveste udd. baggrund Middel udd. baggrund Højeste udd. baggrund Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem sandsynligheden for at opnå en videregående uddannelse for børn opdelt på deres forældres uddannelsesniveau fordelt på gini-koefficient i landet på det tidspunkt barnet var omkring 14 år gammel. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af OECD (15). De forringede muligheder for børn af forældre med laveste uddannelsesbaggrund ses både målt ved uddannelseschancer og ved kvaliteten. Det sidste er illustreret i figur 4, hvor den gennemsnitlige forventede test-score i matematik fra OECD s undersøgelse er vist opdelt på forældrenes uddannelsesni- 6
7 veau og uligheden i landet målt ved gini koefficienten. Af figuren ses det for det første, at den forventede test-score er større desto højere uddannelsesniveau forældrene har. Derudover ses det, at den forventede test-score falder for børn af forældre med det laveste uddannelsesniveau, desto mere ulige landet er. Omvendt er testscoren for børn af forældre med middel eller høje uddannelser uafhængige af uligheden i samfundet. Er uligheden blandt de laveste i OECD-landene, så er får børn af ufaglærte forældre i gennemsnit en score som er omkring point lavere end børn af forældre med middel uddannelsesbaggrund. Er uligheden blandt de højeste i OECD-landende, så er denne forskel mere end fordoblet til over point. Ligesom i figur 3 ses det altså, at stigende ulighed forringer mulighederne for børn fra de mindst privilegerede familier. Figur 4. Gennemsnitlig forventet test-score fordelt på forældres uddannelsesniveau og landets ulighed målt ved gini-koefficient Test score Test score Ulighed - Gini Laveste udd. baggrund Middel udd. baggrund Højeste udd. baggrund Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem den forventede gennemsnitlige matematik score [numeracy score] for børn opdelt på deres forældres uddannelsesniveau fordelt på gini-koefficient i landet på det tidspunkt barnet var omkring 14 år gammel. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af OECD (15) Målet for mange er, at der skal være lige muligheder for alle børn uanset hvilken familie man er født ind i, frem for en målsætning om at skabe et lige samfund. OECD skriver, at forskningen peger på, at i praksis er der en meget tæt sammenhæng mellem at have et lige samfund og have lige muligheder. Er der meget høj indkomstulighed i et samfund, så er der oftest også meget ulige muligheder for børnene og den sociale mobilitet vil være mindre. Derudover er OECD s pointe, at de forringede muligheder mindsker den samlede økonomiske vækst i landet, da opbygningen af humankapital formindskes. 7
8 Lavere beskæftigelse ved høj ulighed Ud over uddannelsesniveauet og kvaliteten ser OECD som en tredje ting på sandsynligheden for at være beskæftiget. OECD udregner på baggrund af de detaljerede data sandsynligheden for ikke at være beskæftiget i gennemsnit set over et arbejdsliv. Ligesom ovenfor fordeles dette på forældrenes uddannelsesniveau og uligheden i landet målt ved Gini-koefficienten. Resultatet af denne estimation er vist i figur 5. Af figuren ses det, at i gennemsnit er der større sandsynlighed for børn af forældre med laveste uddannelse for ikke at være i beskæftigelse set over et arbejdsliv. Denne sandsynlighed er stigende med uligheden: Desto højere ulighed, desto større er sandsynligheden for ikke at være beskæftiget over et arbejdsliv for børn af forældre med laveste uddannelsesniveau. Samme tendens ses ikke for børn af forældre med middel- eller højeste uddannelsesniveau. Der er sandsynligheden ikke på samme måde afhængig af uligheden i landet. Er uligheden blandt de laveste i OECD så er sandsynligheden for ikke at være beskæftiget over et arbejdsliv på knap 12 pct. for børn af forældre med de laveste uddannelsesniveau. Er uligheden blandt de højeste i OECD-landende, så er denne sandsynlighed steget til over 18 pct. for børn af forældre med det laveste uddannelsesniveau. Ligesom i figur 3 og 4 er konklusionen altså, at mulighederne forringes for børn fra de mindst privilegerede familier, hvis uligheden stiger, hvilket igen hæmmer den samlede vækst i samfundet. Argumentet om at øget ulighed er godt for beskæftigelsen fordi det skal kunne betale sig at arbejde mere end overskygges altså af de negative konsekvenser øget ulighed har i form af bl.a. for lidt investering i uddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Figur 5. Sandsynlighed for ikke at være beskæftiget over et arbejdsliv fordelt på forældrenes uddannelsesniveau og landets ulighed målt ved Gini-koefficient Ulighed - Gini Laveste udd. baggrund Middel udd. baggrund Højeste udd. baggrund Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem sandsynligheden for ikke at være beskæftiget over et arbejdsliv opdelt på forældres uddannelsesniveau fordelt på gini-koefficient i landet på det tidspunkt barnet var omkring 14 år gammel. Se også boks 1. Kilde: AE på baggrund af OECD (15) 8
9 Uddannelse, opkvalificering, jobskabelse og lige muligheder er både vækstskabende og modgår stigende ulighed Som politikforslag, der både er vækstskabende og som samtidig modgår den stigende ulighed og sikrer lige muligheder for alle, peger OECD på følgende fire områder: Uddannelse og opkvalificering. Det er af afgørende betydning, at alle unge uanset baggrund får en uddannelse, der kan sikre dem en god start på arbejdslivet. Derudover peger OECD på, at det vigtigt at sikre en løbende opkvalificering og uddannelse i gennem hele arbejdslivet. Dette bør ske i tæt samarbejde med både erhvervslivet og fagforeninger. Jobskabelse og gode jobs. Den førte politik bør både have fokus på job-skabelse og på kvaliteten af de jobs der skabes. Det handler bl.a. om karrierer- og udviklingsmuligheder i de jobs der skabes, der kan modgå et opdelt arbejdsmarked og derved modvirke stigende ulighed. Herunder bør der være fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmiljø og særlig opmærksomhed på stigningen i lavt-løns-jobs (ofte deltids job) som har forårsaget en voksende gruppe af working poor i flere OECD lande. Omfordeling via skatter og overførsler. Velfungerende og fair omfordeling via skatter og afgifter der bl.a. sikrer, at de rigeste personer og multinationale selskaber betaler deres del af skatten, og er med til at sikre et social sikkerhedsnet. Et af OECD s forslag er øget fokus på effektiv beskatning af arv, der både sikrer mere lige formue- og indkomstfordeling og giver mere social mobilitet samtidig med, at det er en mindre forvridende skat. Lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Danmark er i international sammenligning, et relativt lige land og et relativt velstående land ligesom de andre nordiske lande er. Analyserne fra OECD og IMF viser, at der ud fra en økonomisk betragtning ikke er noget argument for at bevæge sig i retning af mere indkomstulighed. Tværtimod er indkomstlighed gavnligt for væksten, når det politiske fokus er på uddannelse, opkvalificering, social mobilitet, jobskabelse og gode jobs, samtidig med en fair og efficient omfordeling via skatter og overførsler. Analyserne fra både IMF og OECD understreger vigtigheden af at investere i mennesker i form af uddannelse til alle, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og velfungerende socialt sikkerhedsnet. Det er afgørende at man ser på helheden af den førte politik, frem for et enøjet fokus på privatøkonomiske incitamenter uden forståelse for, hvad der er til gavn for hele samfundet. 9
10 Boks 1. OECD s estimationer Estimationerne bag figur 3, 4 og 5 er lavet af OECD på baggrund af detaljeret data fra 24 OECD lande. Herunder data fra PIAAC (OECD Programme for the International Assessment of Adult Competencies), som er en undersøgelse på individniveau fra 24 OECD-lande om bl.a. beskæftigelse, uddannelse, personlige karakteristika og forskellige test (bl.a. til beregning af test-scoren brugt i figur 4). Herudover indgår der også oplysninger om forældres uddannelses og beskæftigelse i undersøgelsen. Dette er koblet med oplysninger om ulighed mv. på landebasis fra OECD s lande database. En detaljeret gennemgang af metode og datagrundlag findes i Annex 2.A1 samt box 2.3 i OECD (15). Inddelingen i uddannelsesniveau: Laveste uddannelsesbaggrund: Begge forældre er ufaglærte (Ingen forældre har opnået upper secondary education) Mellem uddannelsesbaggrund: Mindst en forældre har ungdomsuddannelse eller faglært uddannelse (mindst en forældre har opnået secondary and post-secondary, non-tertiary education) Højeste uddannelsesbaggrund: Mindst en forældre har videregående uddannelse (mindst en forældre har opnået tertiary education) Blandt de OECD-lande der indgår i PIAAC er: Australien, Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Japan, Korea, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Spanien, Sverige, England og USA. Data, herunder spredning, konfidensintervaller mv., kan hentes via OECD s hjemmeside her: Figur 3: Figur 4: Figur 5: Kilde: AE på baggrund af OECD (15) og OECD (13) Referencer IMF, Ostry, J.D et. al.: Redistribution, Inequality and Growth, IMF 14 IMF, Dabla-Norris, Era et. al.: Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective, IMF 15 IMF, Jaumotte, Florence og C.O. Buitron: Power from the People, IMF 15 (b) OECD, Growing Unequal?, OECD 08 OECD, Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising, OECD 11 OECD, Skills Outlook 13, OECD 13 OECD, Cingano, Frederico: Trends in Income Inequality and its Inpact on Economic Growth, OECD 14 OECD, In It Together: Why Less Inequality Benefits All, OECD 15
Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark
12 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 15 Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark På trods af, at uligheden er steget markant igennem de sidste år i Danmark, så er uligheden
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereDanmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992
Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereI Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU
I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereFinansudvalget (Omtryk trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt
Finansudvalget 216-17 (Omtryk - 3-4-217 - trykfejl i 2.afsnit i sammenfatning og litteraturlisten opdateret) FIU Alm.del Bilag Offentligt Finansudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Omtryk: Udvalgets
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereInternationale perspektiver på ulighed
1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed. De store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet
Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereGlobalisering minus organisering = ulighed
1 Globalisering minus organisering = ulighed er fortsat et af verdens mest lige lande. Men verdens lande går mod større ulighed, og følger trop. Uligheden i indkomst er steget markant fra 1990 til i dag.
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereDe glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015
De glemte fattige Tema: Fordeling & Levevilkår 2015 Fordeling & Levevilkår De glemte fattige TEMA: Fordeling & Levevilkår Fordeling & Levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER A
ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mere0 20 40 60 80 100 Procent
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDe rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande
De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mere